CEMENTBRANCHENS KONKURRENCEFORHOLD F L ......Smidth & Co. A/S og virksomheder med til-knytning til cementproduktionen og cement-handelen. I II. del af betænkningen gøres der rede

Betænkning vedrørende

CEMENTBRANCHENS

KONKURRENCEFORHOLD

F L. SMIDTH-KONCERNEN

AFGIVET AF DEN I HENHOLD TILLOV NR. 128 AF 31. MARTS 1949 NEDSATTE

TRUSTKOMMISSION

BETÆNKNING NR. 243

1959

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord 5

FØRSTE DEL: CEMENTBRANCHENS KONKURRENCEFORHOLD

I. Cementproduktionen og cementhandelen.1. Varen og forsyningsforholdene 92. Cementproduktionen 103. Cementhandelen 11

II. Hovedtræk af cementindustriens udvikling i Danmark.4. Oversigt over udviklingen og over betænkningens indhold 125. Konkurrence og sammenslutninger 146. Dansk Andels Cementfabrik 167. Forholdet mellem de danske cementfabrikker og cementindustrien i udlandet 18

III. Cementfabrikkernes forhandlersystemer og cementforhandlernes organisationer.8. Indledning 219. Udviklingen af Aalborg Portland-Cement-Fabriks (Dansk Cement Centrals)

forhandlersystem 2210. Dansk Cement Centrals nuværende forhandlersystem 2711. Brancheorganisationerne blandt Dansk Cement Centrals forhandlere og deres

virksomhed 2912. Dansk Andels Cementfabriks tilrettelæggelse af afsætningen 3113. Afsluttende oversigt over afsætningssystemerne 32

IV. Mellemkrigsårenes prisudvikling og konkurrenceforhold.14. Udviklingen i salg, produktionskapacitet, priser m. m 3415. Konkurrencen mellem cementfabrikkerne 4016. Særrabatterne i 1930'rne 4717. Cementproduktionens rentabilitet 50

V. De nuværende konkurrenceforhold.18. Salg, produktionskapacitet m. v 6319. Mulighederne for konkurrence fra udlandet, fra nye danske cementfabrik-

ker m. m 6420. Konkurrenceforholdet mellem Dansk Cement Central og Dansk Andels Ce-

mentfabrik 67

ANDEN DEL: F. L. SMIDTH-KONCERNEN

VI. 21. Indledning 7922. Koncernens udvikling 8023. Oversigt over koncernens nuværende opbygning 8224. Koncernens interesser i ingeniørvirksomhed, maskinindustri m. v 8425. Koncernens interesser i cementindustrien og dertil knyttede erhverv 8626. Koncernens øvrige investeringer 87

Bilag:

1: Spørgeskema til A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 892: Udviklingen i cementens kvalitet 913: Priser for cement i Danmark og i forskellige fremmede lande efter den anden

verdenskrig 934: Priser og rabatter for almindelig portland-cement sommeren 1958 96

Illustrationer:

Skematisk oversigt over hovedtræk af cementfabrikkernes nuværende forhandler-og prissystemer 23

Skematisk oversigt over F. L. Smidth-koncernens større danske investeringer 85Trykstyrken af portland-cement 1905-1957 92

Tabeller:

1: Produktion, indførsel, udførsel og forbrug af cement 1952-56 92: Produktion, indførsel, udførsel og forbrug af cement i nogle udvalgte år si-

den 1890 123: Produktion, indførsel, udførsel og forbrug af cement i mellemkrigsårene 344: Udviklingen i cementfabrikkernes produktionskapacitet, salg og kapacitetsud-

nyttelse 1922-39 355: De samarbejdende cementfabrikkers (Dansk Cement Centrals) cif-priser til

førstehåndsforhandlere på Sjælland m. v. 1922-39 356: Sammensætningen af A/S Aalborg Portland-Cement-Fabriks omkostninger ved

det indenlandske cif-salg af portland- og rapid-cement i 1938 367: Udviklingen i løn- og brændselsomkostninger i cementindustrien 1922—38 ... 378: Udviklingen i cementpriserne på hjemmemarkedet, i visse omkostninger og i

cementfabrikkernes kapacitetsudnyttelse 1922-39 389: Cementfabrikkernes indtjening 1925-39 39

10: Aalborg Portland-Cement-Fabriks og Dansk Andels Cementfabriks andele afcementsalget på hjemmemarkedet 1922-39 41

11: Cementfabrikkernes årsbonus m. v. 1922-39 4612: Beregninger vedrørende cementproduktionens rentabilitet på fabrikkerne under

A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1938 og 1939 5 513: Dansk Andels Cementfabriks forrentningsprocenter 1922-39 6214: Cementfabrikkernes salg, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse efter den

anden verdenskrig 6315: Udviklingen af arbeidsproduktiviteten og forbruget af brændsel og kraft i ce-

cementindustrien 1949-1956 6416: Dansk Cement Centrals og Dansk Andels Cementfabriks andele af cement-

salget på hjemmemarkedet 1949-54 64

FORORD

DENNE BETÆNKNING er delt i todele. I. del indeholder en redegørelse

for cementbranchens konkurrenceforhold. Iforbindelse hermed gives der en kort omtaleaf den finansielle forbindelse mellem F. L.Smidth & Co. A/S og virksomheder med til-knytning til cementproduktionen og cement-handelen. I II. del af betænkningen gøresder rede for den omkring F. L. Smidth & Co.A/S opbyggede koncern som helhed.

De første oplysninger om konkurrence-forholdene for cement indhentede kommis-sionen i 1949/50, idet cementindustrien ogcementhandelen hørte til de brancher, som itiden efter kommissionens nedsættelse fik til-sendt spørgeskemaer. Som bilag 1 er optryktdet til A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrikfremsendte spørgeskema. Et omtrent ligely-dende skema er fremsendt til Dansk AndelsCementfabrik. Desuden blev der indhentetoplysninger hos forskellige virksomhedermed tilknytning til cementindustrien og hoscementhandelens brancheorganisationer. Detmateriale, der indkom som svar på spørge-skemaerne, er siden blevet suppleret vedbrevveksling og forhandlinger med de på-gældende virksomheder og organisationer, ogder er yderligere fremskaffet oplysninger fraDet statistiske Departement og fra Monopol-tilsynet.

Arbejdet med undersøgelsen af cement-branchens forhold måtte i 1952-53 stillesi bero under udarbejdelsen af kommissio-nens betænkning nr. 3, der drejede sig omlovgivningsproblemerne, og som blev udar-bejdet til brug ved gennemførelsen af dennye monopollov af 1955. Da denne betænk-ning var blevet offentliggjort, blev det

spørgsmål rejst, om kommissionen skullefortsætte sit arbejde, og den usikkerhed, somherved blev fremkaldt, medførte en yder-ligere forsinkelse af arbejdet. Efter at det idecember 1955 var blevet besluttet, hvorledeskommissionen skulle færdiggøre sit arbejde,blev der imidlertid truffet nærmere aftalemed fabrikkerne om arbejdet med redegørel-sen, og efter modtagelsen i juli 1956 af for-skelligt oplysningsmateriale kunne redegørel-sen udarbejdes. Et udkast blev i december1957 fremsendt til cementfabrikkerne ogcementforhandlernes organisationer, og dehar derefter fremsendt skriftlige bemærknin-ger til udkastet. Der har desuden været førtforhandlinger med fabrikkerne om forskelli-ge hovedpunkter i betænkningsudkastet, ogfabrikkerne har i forbindelse hermed frem-sendt forskelligt supplerende materiale.

Redegørelsen for konkurrenceforholdenefor cement er i størst mulig udstrækning førtfrem til sommeren 1958. De statistiske op-lysninger har dog ikke kunnet føres længerefrem end til 1956.

Redegørelsen for F. L. Smidth-koneernener bl.a. baseret på besvarelser af de spørge-skemaer, som kommissionen i 1949-50 ud-sendte til virksomheder i en række brancher,og hvori der bl.a. anmodedes om oplysningervedrørende virksomhedernes finansielle til-knytning til andre virksomheder. Dette ma-teriale er senere blevet suppleret med enrække oplysninger fra F. L. Smidth & Co.A/S og fra andre af de virksomheder, der ertilknyttet koncernen.

II. del af betænkningen, der først forelåfærdig, blev den 28. juli 1958 fremsendt til

5

handelsministeren, som ifl. § 8 i loven af 31.marts 1949 om trustkommissionen afgør,hvorvidt og i hvilket omfang kommissionensbetænkninger skal offentliggøres. I skrivelseaf 30. december 1958 tiltrådte ministeriet, atdenne del af betænkningen offentliggøresi sin helhed.

I. del blev færdigbehandlet på kommis-sionens møde den 29. juni 1959 og frem-sendt til ministeren den 4. juli s.å. I en skri-velse af 23. december 1959 har handelsmini-steriet meddelt, at denne del af betænknin-gen kan offentliggøres ». . ., idet tilføjes, athandelsministeriet dog vil finde det rigtigt,at de dele af afsnit 17, hvori eksportforhol-dene for cement er omtalt, i overensstem-melse med den af kommissionens mindretalafgivne indstilling ikke offentliggøres.« Depågældende dele af den til ministeriet af-givne betænkning er herefter udeladt vedoffentliggørelsen.

Trustkommissionen blev nedsat i henholdtil lov nr. 128 af 31. marts 1949. Ifølgeloven skulle kommissionen undersøge og af-give betænkning om, i hvilken udstrækningdansk næringslivs enkelte grene1. beherskes af danske eller udenlandske

enkeltforetagender, sammenslutninger,interessefællesskaber eller finansielt sam-menknyttede selskaber,

2. deltager i eller berøres af privatretligeaftaler, vedtagelser eller bestemmelser,som kan begrænse den frie konkurrenceeller erhvervsfriheden,

3. præges af andre forhold end de under 2.nævnte, der kan medføre begrænsning iden frie konkurrence, såsom indgreb fradet offentliges side.

Kommissionen skulle herunder tage stil-ling til, hvorvidt den bestående lovgivningkan anses for tilstrækkelig til på betryggendemåde at værne mod urimelige eller skade-lige virkninger af de nævnte sammenslut-ninger m.v., aftaler m.v. eller andre forhold,og kunne, såfremt dette ikke skønnedes atvære tilfældet, fremkomme med indstillingom sådan en ny lovgivning, som måtte ansespåkrævet.

Kommissionen har tidligere offentliggjortfølgende betænkninger: Nr. 1: Kalk-, kridt -og mørtelbranchen (1951); nr. 2: Kulbran-chen (1953); nr. 3: Konkurrencebegræns-ning og monopol (1953); nr. 4: Planglas-branchen (1954) ; nr. 5: Teglværksbranchen(1957).

Ved afgivelsen af nærværende betænkninghavde kommissionen følgende sammensæt-ning:

Professor H.Winding Pedersen (formand)Professor, dr. oecon. P. Nyboe Andersen.Professor, dr.techn. A. H. M. Andreasen.Fhv. departementschef Einar Cohn.Professor, dr.jur. Stephan Hurwitz.Statsautoriseret revisor, lic.merc. H. Hjer-

nø Jeppesen.Professor Kristen Skovgaard.Direktør E. Seligmann og underdirektør

Niels Banke, monopoltilsynet, har efter kom-missionens anmodning deltaget i møderne.

Kommissionens sekretariat har været ledetaf kontorchef i monopoltilsynet S. Gammel-gård, og bestod ved betænkningens afgivelsei øvrigt af følgende medarbejdere i monopol-tilsynet: ekspeditionssekretær Povl Nørgaard,ekspeditionssekretær A. Sonne, fuldmægtigPreben Lüchow og sekretær Arne Mikkelsen.

I. Del

Cementbranchens Konkurrenceforhold

Kapitel I.

CEMENTPRODUKTIONEN OG

CEMENTHANDELEN

1. Varen og forsyningsforholdene.Betegnelsen cement omfatter forskellige

såkaldte hydrauliske bindemidler, der harden fælles egenskab, at de hærdner medvand i modsætning til f. eks. kalkmørtel, derhærdner under påvirkning af luftens kulsyre.Der findes flere former for cement, menlangt den mest anvendte er portland-cement,som også er den vare, der fremstilles af dedanske cementfabrikker.

Foruden almindelig portland-cement, deri de seneste år har udgjort ca. 2/3 af fabrik-kernes samlede produktion, fremstilles for-skellige særlige arter af cement. Størst pro-duktionsmæssig betydning blandt disse harhurtighærdnende portland-cement. Omkring

1/4 af fabrikkernes produktion består af den-ne vare, som bl. a. anvendes ved vinterbyg-geri eller i øvrigt, hvor det har betydning,at cementen hærdner hurtigere end alminde-lig portland-cement. Af de egentlige special-cementer, som udgør ca. 7 % af den samledecementproduktionen, kan nævnes en til vand-bygningsarbejder fremstillet særlig cement,som er tilsat moler, og som er særlig mod-standsdygtig over for kemiske påvirkningerfra havvandet. Af andre specialcementer kannævnes hvid cement og forskellige farvedecementer.

Cementens kvalitet kan variere ret betyde-ligt efter råvarernes sammensætning og frem-stillingsmetoden. Der er imidlertid her i lan-

9

det ligesom i de fleste andre lande fastsatbestemte kvalitetsnormer for de forskelligearter af portland-cement, og cement må somhandelsvare betragtes som et standardpro-dukt. Kvalitetsnormerne, som er fastsat afDansk Ingeniørforening, er ret indgående ogomfatter bl. a. regler om produktets kemiskesammensætning, om størkningstid, formbe-standighed m.m. og om minimumsgrænserfor træk- og trykstyrke.

Danmarks forsyning med cement belysesi foranstående tabel 1 ved tal for produk-tion, indførsel, udførsel og forbrug i 1952-56 efter produktions- og handelsstatistikken.Mængderne er omregnet til tønder å 170 kg,som er den inden for cementindustrien sæd-vanligt benyttede mængdeenhed.

Som tabellen viser, dækker den danskeproduktion praktisk taget hele landets for-brug samtidig med, at en ret betydelig del afproduktionen afsættes til eksport. Cement-eksporten har i efterkrigsårene varieret mel-lem 20 og 30 % af produktionen. Ifølge op-lysninger fra Aalborg Portland-Cement-Fa-brik var afsætningsforholdene til udlandet islutningen af 1940'erne og begyndelsen af1950'erne så gode, at fabrikkerne måtte holdeigen på eksporten under hensyn til, at hjem-memarkedet først måtte forsynes. I de sene-ste år har afsætningsmulighederne i udlandetværet væsentlig ringere. Indførslen har for-trinsvis bestået af mellemproduktet cement-klinker, som er formalet af de danske fabrik-ker. Endvidere er der indført små mængderaf specielle cementsorter.

2. Cementproduktionen.Portland-cement fremstilles efter forskel-

lige metoder, som navnlig afhænger af rå-varernes art. Fremstillingsprocessen efter denher i landet benyttede teknik former sig ihovedtrækkene således: Råmaterialerne, kridtog ler, der opgraves med gravemaskiner ifabrikkernes kridt- og lergrave, blandes i etbestemt mængdeforhold samtidig med, atde opslemmes med vand. Råslammen fin-males i rørmøller og føres derefter til bræn-ding i cementovnen. Denne, den såkaldteroterovn, består af en med ildfast foring for-synet jerncylinder, der er anbragt med en

svag hældning, således at råmaterialerne, dertilføres i ovnens øverste ende, ved ovnensroterende bevægelse glider ned gennem den-ne og udtømmes i færdigbrændt tilstand iden nederste ende. Indfyringen foregår ved,at der fra ovnens nederste ende indblæses enkraftig flamme, der danner en brændezone,hvor temperaturen ligger på indtil 1500° C.Som brændsel bruges kul eller olie. Kulleneanvendes i form af fint kulstøv, der formalesi særlige kulmøller. Ved passagen gennemovnens brændezone sker der en sammensin-tring af råmaterialerne til cementklinker. Dis-se føres efter først at være afkølet til cement-møllerne, hvor de tilsættes små mængder gipsog eventuelt andre stoffer og formales tilden færdige cement. Cementen pakkes påautomatiske pakkemaskiner i papirsække in-deholdende 1/4 tønde eller 42½ kg netto.Cementen sælges også i et vist omfang udenat være pakket, jfr. næste afsnit.

Anvendelsen af den omtalte teknik kræverforholdsvis store produktionsanlæg. Her ilandet findes 5 cementfabrikker, heri ikkemedregnet en tidligere cementfabrik, som nuanvendes til fremstilling af råjern. En affabrikkerne tilhører Dansk Andels Cement-fabrik A.m.b.A., Nørresundby; de øvrigeejes af A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik,Ålborg.

Af de 5 cementfabrikker ligger de 4 iNordjylland, nemlig 3 ved Ålborg-Nørre-sundby og 1 ved Mariager fjord. Denne be-liggenhed er valgt bl. a. af hensyn til, at derpå de pågældende steder findes let tilgænge-lige forekomster af råmaterialerne, kridt ogler, samt at fabrikkerne i kraft af deres belig-genhed ved vandet har mulighed for direktetilførsel ad søvejen af kul og olie, ligesomde har bekvem adgang til udskibning af ce-menten. Det sidstnævnte forhold har medden billiggørelse af landtransporten, der ersket ved anvendelsen af store lastbiler, mu-ligvis ikke helt så stor betydning for hjem-memarkedssalget som tidligere. I hvert falder den fabrik, som Aalborg Portland-Cement-Fabrik for nylig har opført på Sjælland, pla-ceret uden at have adgang til havn. På denanden side har fabrikken, som ligger vedKarlstrup nord for Køge, den fordel at haveet stort marked i sin umiddelbare nærhed,medens fabrikkerne i Nordjylland tidligere

10

leverede over hele landet med forholdsvisstørre transportomkostninger.

3. Cementhandelen.Den måde, hvorpå handelen med ce-

ment er organiseret, står i nogen grad i for-bindelse med transportforholdene. Tidligerefandt transporten fra fabrikkerne hovedsage-lig sted med småskibe. Nu leveres cementeni Jylland og på Fyn hovedsagelig pr. bil, me-dens der til den øvrige del af landet leverespr. skib. Efter at den nye fabrik på Sjællandhar påbegyndt produktionen, er skibstrans-portens betydning indskrænket yderligere.

I det omfang der anvendes skibstransport,således som det tidligere var det almindelige,har kun et mere begrænset antal større for-handlere i havnebyerne mulighed for at købedirekte hos fabrikkerne. Forhandlere, der ik-ke selv er i stand til at hjemtage cementen iskib direkte fra fabrik, må da købe hos dissestørre forhandlere. Det drejer sig dels omforhandlere, der ikke bor i nærheden afhavn, og dels om forhandlere, hvis omsæt-ning ikke er tilstrækkelig stor til, at det løn-ner sig for dem at købe en skibsladning adgangen.

Den stigende anvendelse af automobilertil transport af cementen betyder, at et størreantal forhandlere bliver i stand til at købedirekte fra fabrik, dels fordi beliggenhedenved havn ikke længere er en betingelse her-

for, dels fordi der kan købes mindre partierad gangen, idet et lastbillæs er væsentligmindre end den ladning, småskibene rum-mer, og endelig fordi lastbiler kan køre di-rekte fra fabrik til byggeplads uden omlos-ning eller oplagring af cementen.

For hovedstadens vedkommende gælderdet særlige, at Aalborg Portland-Cement-Fa-brik har organiseret transport af cementenløst i skib med udlosning i siloer i Køben-havns havn, hvorfra cementen udleveres tilforhandlerne, enten pakket i papirsække ellerudkørt løst i særlige tankvogne.

Organisationen af forhandlingen afhængerimidlertid også af andet end transportforhol-dene. Bl.a. kan ønsket om at lade virk-somheder, der på forhånd har kontakt medkunderne, overtage salgsarbejdet samt kredit-givnigen og -risikoen, medføre, at antallet afkøbere hos fabrikkerne bliver mindre og an-tallet af mellemled større, end transportfor-holdene alene betinger.

Desuden har også andre sider af fabrik-kernes salgspolitik samt endvidere forhand-lernes ønsker haft væsentlig betydning forden måde, på hvilken handelen med cementer blevet organiseret. Der henvises heromnærmere til kapitel III.

Cementforhandlerne er som regel virksom-heder, der tillige handler med trælast og an-dre byggematerialer. På landet optræder køb-mænd og brugsforeninger i stort omfangsom cementforhandlere.

11

Kapitel II.

HOVEDTRÆK AF CEMENTINDUSTRIENS

UDVIKLING I DANMARK

4. Oversigt over udviklingen og overbetænkningens indhold.

De første danske cementfabrikker af væ-sentlig betydning blev anlagt i slutningen afforrige århundrede. Produktionen udvidedeshurtigt, og allerede før den første verdens-krig dækkede de danske fabrikker ikke blotlangt den overvejende del af landets stærktvoksende forbrug, der tidligere i væsentligtomfang blev dækket ved import særlig fraTyskland og Sverige, men havde også efter-hånden oparbejdet en betydelig eksport. Ud-viklingen belyses for nogle udvalgte år siden1890 i hosstående tabel 2.

Nogle af de begivenheder, der på afgøren-

Tabel 2. Produktion, indførsel, udførselog forbrug af cement i nogle udvalgte år

siden 1890.

Kilde: Produktions- og handelsstatistikken; forårene omkring århundredskiftet dog DanskIndustriberetning.

Noter: 1) Forbruget er beregnet som produk-tionen plus indførslen minus udførslen.

de måde har medvirket til at forme cement-industriens nuværende struktur, ligger helttilbage i tiden før den første verdenskrig. Idenne periode, hvor industrien voksede frem,blev der anlagt en række cementfabrikker,således at der før den første verdenskrigfandtes i alt 8 fabrikker. Fabrikkerne førtei perioder en hård konkurrence, som navnligblev fremkaldt af nye virksomheders indtræ-den på markedet. Konkurrencekampen endtei de fleste tilfælde med, at virksomhedernefandt sammen i et samarbejde samtidig med,at en række af fabrikkerne blev finansieltafhængige af den førende virksomhed, A/SAalborg Portland-Cement-Fabrik. Den kon-cern, der dannedes omkring Aalborg Port-land-Cement-Fabrik, kom efterhånden til atomfatte samtlige fabrikker med undtagelse afDansk Andels Cementfabrik, og i 1934-37fandt der en fuldstændig fusionering sted afde pågældende virksomheder. Denne udvik-ling omtales nærmere i næste afsnit, og iafsnit 6 omtales oprettelsen af Dansk AndelsCementfabrik og denne virksomheds nuvæ-rende forhold.

En anden vigtig side af cementindustriensudvikling er begrænsningen eller eliminerin-gen af den udenlandske konkurrence på detdanske marked. Udviklingen af forholdetmellem de danske cementfabrikker og fabrik-kerne i udlandet omtales i afsnit 7.

Da importen siden den første verdenskrigpraktisk taget har været betydningsløs, er detdanske marked blevet forsynet af virksom-hederne omkring A/S Aalborg Portland-Ce-

12

ment-Fabrik og af Dansk Andels Cementfa-brik. Bortset fra prisreguleringens indflydelsei årene siden 1940 har markedsforholdenederfor navnlig været bestemt af konkurren-cen mellem en række samarbejdende og se-nere sammensluttede cementfabrikker på denene side og en andelsvirksomhed på den an-den. Dette har på mange måder givet mar-kedsforholdene et særligt præg, og det er ide følgende kapitler først og fremmest dennævnte konkurrences form, karakter og be-tydning, som skildres.

Betænkningen behandler navnlig forhol-dene på hjemmemarkedet i mellemkrigsåreneog de nuværende konkurrenceforhold, me-dens udviklingen indtil 1920 ligesom ogsåforholdet til cementindustrien i udlandet kuner omtalt mere kortfattet i nærværende ka-pitel. Fremstillingen i afsnit 5 og 7 byggeri væsentligt omfang på jubilæumsskrifter fraA/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik og F.L. Smidth & Co. A/S.

Virksomhederne omkring A/S AalborgPortland-Cement-Fabrik på den ene side ogDansk Andels Cementfabrik på den andenhar betjent sig af særskilte forhandlersyste-mer, og når konkurrencen mellem fabrikker-ne skal behandles, er ikke blot fabrikkernessalgspriser m.m., men også afsætningssyste-mernes indretning og øvrige forhold af be-tydning. Forinden konkurrencen mellem Aal-borg Portland-Cement-Fabrik og Dansk An-dels Cementfabrik tages op til nærmere be-handling, gøres der derfor i kapitel III redefor forhandlersystemerne og for cement-forhandlernes organisationer. Derefter føl-ger i kapitel IV en redegørelse for mel-lemkrigsårenes prisudvikling, konkurrence-forhold m. m., medens de nuværende kon-kurrenceforhold omtales i det afsluttendekapitel V.

Fremstillingen har ikke kunnet tage be-givenheder i betragtning, som er indtrådt ef-ter sommeren 1958. Ved denne tid begyndtedriften på A/S Aalborg Portland-Cement-Fabriks nye cementfabrik i Karlstrup vedKøge, og herved er der fremkommet visseændringer i tilførsels- og transportforholdenei den nye fabriks opland. I øvrigt er der ikkeved betænkningens afgivelse indtrådt væsent-lige ændringer i de beskrevne forhold.

Efter at have fået et udkast til betænk-

ningen til gennemsyn har A/S Aalborg Port-land-Cement-Fabrik bl.a. udtalt, at fremstil-lingen burde udbygges med en redegørelsefor forskellige forhold, der ikke var omtalti udkastet. Selskabet har i denne forbindelsebl.a. nævnt følgende punkter: Cementindu-striens vilkår under den gældende offentligeprisregulering, konkurrencen fra andre byg-ge- og vejmaterialer, en vurdering af priser,kvaliteter og forsyningsforhold sammenlignetmed nabolandene, en bedømmelse af, om ar-bejderne, funktionærerne, forhandlerne ogaktionærene har fået et rimeligt vederlag,en omtale af finansieringsmulighederne gen-nem henlæggelser m.m. i relation til forsy-ningsbehovet og den tekniske udvikling, enbehandling af beskatningens indvirkning påkonkurrenceforholdene og en omtale af ce-mentindustriens betydning for samfundetgennem valutaindtjeningen og skatteydel-serne.

Selskabet fremsendte i denne forbindelseforskellige oplysninger vedrørende priserneher i landet og i andre lande samt endvidereberegninger til belysning af den uensartedebeskatning af aktieselskaber og andelsselska-ber. Disse spørgsmål berøres i den følgendefremstilling, jfr. kapitel V og bilag 3. I øv-rigt indeholdt selskabets bemærkninger tilbetænkningsudkastet ingen nærmere udtalel-ser om eller materiale til belysning af de pro-blemer, der som ovenfor nævnt ønskedes be-handlet. Disse spørgsmål falder for største-delen uden for kommissionens opgave, somikke har været at give en almindelig beskri-velse og vurdering af samtlige forhold i debrancher, der er behandlet i forskellige be-tænkninger, men derimod at gøre rede forkonkurrenceforholdene og de dermed for-bundne spørgsmål. Inden for denne afgræns-ning har man i nærværende betænkning somovenfor nævnt først og fremmest søgt at be-lyse de særlige ejendommeligheder ved mar-kedsforholdene under konkurrencen mellemde samarbejdende cementfabrikker og andels-cementfabrikken. I øvrigt har man under hen-syn til, at arbejdet med betænkningen skulleafsluttes inden for en bestemt frist, været af-skåret fra at iværksætte yderligere undersø-gelser end sket er på de punkter, der ernævnt af A/S Aalborg Portland-Cement-Fa-brik.

13

5. Konkurrence og sammenslutninger.

Af de før den første verdenskrig eksiste-rende 8 cementfabrikker var den ældste ce-mentfabrikken »Cimbria«, som blev anlagtved Mariager fjord i 1873. I 1887 opførtescemenf abrikken »Dania« ligeledes ved Mari-ager fjord i umiddelbar nærhed af fabrikken»Cimbria«. I 1889 stiftedes A/S AalborgPortland-Cement-Fabrik, som i 1891 påbe-gyndte produktionen af cement på den afF. L. Smidth & Co. opførte fabrik »Rørdal«ved Ålborg.

Initiativet til stiftelsen af A/S AalborgPortland-Cement-Fabrik udgik fra Aalborg-købmanden, konsul Hans Holm, der vakteingeniør F. L. Smidths interesse for projek-tet. En del af kapitalen blev indskudt af kon-sul Holm, ingeniør Smidth og dennes kom-pagnoner, ingeniørerne Poul Larsen og Alex-ander Foss, og yderligere kapital fremskaf-fedes ved henvendelse til de pågældendesslægt og venner. Endelig blev ca. 1/3 afkapitalen fremskaffet ved henvendelse frakonsul Holm til forretningsforbindelser iHamburg. Den tyske deltagelse i selskabetreduceredes efterhånden og bortfaldt helt i1910.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik (Rørdal)var i modsætning til de to ældre fabrikkeranlagt væsentligst med eksport for øje, menden fik vanskeligheder med eksporten ogmåtte derfor søge sin produktion afsat påhjemmemarkedet. Fabrikken kom derved udfor en hård konkurrence dels fra de øvrigedanske fabrikker, dels fra svenske og nord-tyske cementfabrikker, der hidtil havde leve-ret en væsentling del af landets cementfor-brug. Konkurrencen vedvarede til 1895, dader, som det nærmere omtales i afsnit 7,blev indgået en aftale mellem de danske,svenske og nordtyske cementfabrikker om re-gulering af markedsforholdene.

Under den hårde konkurrence, der herske-de i begyndelsen af 1890'erne, måtte etdansk-engelsk selskab, der i årene 1892-93havde opført en cementfabrik ved Ålborg,likvidere kort efter igangsættelsen. Efter atmarkedsforholdene var blevet stabiliseret,blev virksomheden rekonstrueret under nav-net A/S Cementfabrikken »Danmark«, ogproduktionen blev genoptaget i 1898. Sam-

tidig tilsluttede fabrikken sig det ovenfornævnte samarbejde i) .

I 1898 stiftedes Aktieselskabet Cementfa-brikken »Norden«, som anlagde en fabrikvest for Ålborg. Fabrikken påbegyndte pro-duktionen i 1901 og kom straks ud i en pris-kamp med de øvrige fabrikker. Der blev doghurtigt oprettet en pris- og kvoteordning,som senere blev udbygget ved oprettelse afet fælles salgskontor. Samarbejdet brød imid-lertid efter kort tids forløb sammen, og kon-kurrencen blev genoptaget. Konkurrencenmedførte efterhånden økonomiske vanskelig-heder for selskabet, som i 1904 accepteredeet tilbud fra Aalborg Portland-Cement-Fa-brik om overdragelse til dette selskab af ma-joriteten af aktierne til parikurs mod betalingi 5 % partialobligationer i Aalborg Portland-Cement-Fabrik.

En lignende ordning blev i 1905 truffetmellem Aalborg Portland-Cemen-Fabrik ogCementfabrikken »Danmark«, hvis finansiel-le stilling ligeledes var blevet svækket2).

Den koncern, fabrikkerne ved Ålborg her-efter udgjorde, omfattede 75-80 % af dendanske cementproduktion. Gruppen opret-holdt et snævert samarbejde med fabrikkerneved Mariager fjord.

I 1907 anlagde Det Østasiatiske Kompag-ni en cementfabrik ved Nørresundby. Kom-pagniet havde i en årrække aftaget cement tileksport hos Aalborg Portland-Cement-Fa-brik, men eksporten havde efterhånden nåetet sådant omfang, at den kunne danne basisfor en selvstændig fabrik. Den nye fabrik,Nørresundby Portland-Cementfabrik, blevanlagt i forståelse med de eksisterende fa-brikker. Opførelsen blev forestået af F. L.Smidth & Co., og den tekniske ledelse blevorganiseret i samarbejde med Aalborg Port-land-Cement-Fabrik. Endvidere blev der op-rettet en overenskomst, hvorved Det Øst-asiatiske Kompagni forpligtede sig over forAalborg Portland-Cement-Fabrik til alene atsælge cement til oversøiske markeder, og deraftaltes et samarbejde, hvorefter AalborgPortland skulle træde til, hvis Nørresundby-fabrikken ikke kunne præstere den fornødneproduktion til eksport, ligesom sidstnævnte

*) A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1889-1914, København 1915, side 133.

2) Samme, side 135.

14

fabrik skulle levere supplerende mængder,hvis Aalborg Portland ikke var leveringsdyg-tig på hjemmemarkedet, *)

Den stabilitet, der var opnået ved denævnte arrangementer, blev brudt, da der i1907-09 blev opført en ny cementfabrik»Kongsdal« ved Mariager fjord. Fabrikkenblev navnlig støttet af en kreds af køben-havnske murermestre, som overtog en del afaktiekapitalen mod, at fabrikken skulle for-pligte sig til at levere 100.000 tdr. cementårlig til en pris, der var 40 øre pr. td. lavereend den almindelige markedspris. Efter atfabrikken havde påbegyndt produktionen,sænkede de øvrige fabrikker deres pris medca. 25 %. Dette gjorde det umuligt for fa-brikken at udbetale den aftalte rabat til denfør nævnte aktionærgruppe, og selskabet ind-gik herefter en lignende ordning med Aal-borg Portland-Cement-Fabrik som den, dervar truffet med »Norden« og »Danmark«.?)

Der blev i disse år arbejdet med forskelligeandre planer om oprettelse af nye cement-fabrikker. Planerne blev støttet af kredseblandt cementvaref abrikanterne, som var util-fredse med cementpriserne, der gjorde detvanskeligt for cementmursten at hævde sig ikonkurrencen med teglstenene. 3) Bestræbel-serne for at fremskaffe billigere cement gavsig også udslag på anden måde. I 1910 op-rettede Foreningen af Cementmurstensfabri-kanter således en indkøbsforening, der på-begyndte import af cement fra Norge. 4)

For at forhindre gennemførelsen af deomtalte planer om oprettelse af konkurreren-de cementfabriker foretog Aalborg Portland-Cement-Fabrik opkøb af betydelige kridt- oglerarealer ved Ålborg-Nørresundby. I 1910havde selskabet erhvervet en betydelig del afkridtarealerne ved Ålborg 5), og selskabethavde desuden opkøbt forskellige arealer vedMariager fjord. 6) Derimod havde selskabetikke i noget særlig stort omfang erhvervetarealer nord for Limfjorden, og den i 1911stiftede Dansk Andels Cementfabrik var

*) A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1889-1914, side 145.

2) Samme, side 144.3) Dansk Industriberetning 1910, side 163.4) Samme, side 164.5) Samme, side 141.6) A/S Aalborg Porland-Cement-Fabrik 1889-

1914, side 146.

derfor i stand til at sikre sig arealer vest forNørresundby, hvorpå der i 1911-13 opførtesen cementfabrik. De nærmere omstændig-heder i forbindelse med oprettelsen af DanskAndels Cementfabrik omtales i næste afsnit.

Under den første verdenskrig blev udbyg-ningen af de finansielle forbindelser indenfor cementindustrien videreført ved, at ce-mentfabrikken »Dania« ved Mariager fjordblev knyttet til den koncern, der var dannetomkring Aalborg Portland-Cement-Fabrik.Cementfabrikken »Cimbria« ved Mariagerfjord, der var en gammel fabrik og uøkono-misk i drift, blev nedlagt i 1920, og koncer-nen omkring Aalborg Portland-Cement-Fa-brik omfattede herefter med undtagelse afDansk Andels Cementfabrik samtlige de fa-brikker, der solgte på hjemmemarkedet.

De finansielt forbundne virksomheder op-retholdt i begyndelsen hver sin salgsorgani-sation, men i 1928 blev salget centraliseretved oprettelsen af Dansk Cement Centralsom fælles salgsselskab for fabrikkerne.

I 1931 overtog F. L. Smidth & Co. Nørre-sundby Portland-Cementfabrik fra Det Øst-asiatiske Kompagni, og i løbet af 1930'erneblev der gennemført en fuldstændig fusione-ring af de finansielt forbundne fabrikker. I1934 overtog Aalborg Portland-Cement-Fa-brik cementfabrikken »Norden«s aktiver ogpassiver, og i 1937 overtog selskabet de øv-rige fabrikker.

Sideløbende med den finansielle sammen-slutning blev produktionen samlet på færrefabrikker. Nørresundbyfabrikken blev pågrund af mangel på råstoffer sat ud af drifti 1932, og »Kongsdal« et års tid senere pågrund af uøkonomisk drift. Begge fabrikkervar dog i gang i korte perioder i 1934—36,men er siden blevet nedlagt. På cementfa-brikken »Norden« blev der i 1939 påbegyndten produktion af råjern, og i 1940 blevfabrikken helt taget i anvendelse til detteformål. Med henblik herpå blev fabrikkenbortforpagtet til Cement-Jern-Konsortiet, etinteressentskab med F. L. Smidth & Co. ogAalborg Portland-Cement-Fabrik (De sam-virkende Cementfabrikkers Finans- og Ejen-domsselskab) som deltagere.

Den nævnte udvikling er resulteret i, atcementproduktionen, således som det tidlige -

15

re er omtalt, nu er samlet i 5 fabrikker, afhvilke den ene ejes af Dansk Andels Ce-mentfabrik og de øvrige af A/S AalborgPortland-Cement-Fabrik.

Af de 4 fabrikker, der ejes af AalborgPortland-Cement-Fabrik, er den største ce-mentfabrikken »Rørdal« ved Ålborg, somhar en kapacitet svarende til omkring halv-delen af landets cementforbrug. De tre øvri-ge fabrikker er cementfabrikken »Danmark«ved Ålborg, cementfabrikken »Dania« vedMariager fjord og den nyopførte cement-fabrik ved Karlstrup nord for Køge. Vedproduktionen af råjern på den tidligere ce-mentfabrik »Norden« ved Ålborg anvendesler og kridt som hjælpestoffer, og der frem-kommer herved som biprodukt cementklin-ker, der formales til cement på Rørdal-fa-brikken.

A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik haren aktiekapital på 30.875.000 kr. Heraf ejesen del af F. L. Smidth & Co. Al S og til detteknyttede selskaber. Endvidere har aktionæ-rerne i F. L. Smidth & Co. A/S betydeligeaktieinteresser, som sammen med de ligenævnte aktieposter udgør majoriteten. I II.del af betænkningen er der givet en nærmereredegørelse for F. L. Smidth-koncernens op-bygning. Her skal nævnes, at koncernen heri landet foruden A/S Aalborg Portland-Ce-ment-Fabrik omfatter forskellige andre sel-skaber med tilknytning til cementproduktio-nen og cementhandelen. Af disse skal næv-nes A/S Nordisk Standard Sække Selskab,København, som fremstiller cementsække.Afsætningen af cement fra de under AalborgPortland-Cement-Fabrik hørende fabrikkerforegår som tidligere omtalt gennem salgs-selskabet A/S Dansk Cement Central1), Kø-benhavn, og den søværts transport til aftager-ne udføres i et vist, begrænset omfang afA/S Central Cement Transport, København,som ejer et antal mindre skibe. Til koncer-nen hører også A/S William Boas, Køben-havn, der er forhandler af cement og andrebyggematerialer. Endelig omfatter koncernenforskellige virksomheder, der fremstiller ce-

*) Med virkning fra 1. januar 1959 er A/S DanskCement Central sammensluttet med A/S Aal-borg Portland-Cement-Fabrik, og Dansk CementCentral er herefter kun bifirma til sidstnævnteselskab.

mentvarer. A/S Dansk Eternit-Fabrik, Ål-borg, fremstiller asbest-cementprodukter(eternitplader og -rør) og dækker hele lan-dets forbrug af disse varer. Selskabet frem-stiller tillige letbetonvarer, som afsættes gen-nem salgsselskabet A/S Siporex, Ålborg. Dedanske Betonfabrikker, A/S FærdigblandetBeton, København, og A/S Aarhus Beton-fabrik, Århus, fremstiller færdigblandet be-ton, som leveres på byggepladserne i beton-blandemaskiner monteret på lastbiler. De tovirksomheder har endvidere ligesom Beton-varefabrikken Sjalland A/S, Roskilde, enbetydelig produktion af betonvarer.

6. Dansk Andels Cementfabrik.Som omtalt i forrige afsnit, blev der i

årene op mod den første verdenskrig bl.a. in-den for kredse blandt cementvarefabrikan-terne arbejdet med forskellige planer om op-rettelse af cementfabrikker, og i 1910 havdeen gruppe af cementvarefabrikanter sikretsig et areal vest for Ålborg, på hvilket dertænktes opført en cementfabrik under navnet»Jylland«. Samtidig opstod der i brugsfor-eningskredse en bevægelse for, at brugsfor-eningerne selv skulle starte en cementfabrik.

Fra 1907 havde der bestået en overens-komst mellem Aalborg Portland-Cement-Fa-brik og Fællesforeningen for DanmarksBrugsforeninger om levering af cement tilbrugsforeningerne i Jylland og på Fyn. Efterdenne overenskomst, som løb for et år adgangen, skulle Fællesforeningen aftage helesit forbrug af cement hos de samarbejdendefabrikker, som til gengæld ydede foreningensamme rabat, som de største af fabrikkernesforhandlere modtog. Ved forlængelsen i1911 blev overenskomsten udvidet til at gæl-de hele landet, og den blev denne gang ind-gået for en 5-års periode indtil udgangen af1915. Baggrunden herfor var de omtalte pla-ner om start af cementfabrikken »Jylland« ognavnlig den omstændighed, at det måtte for-udses, at de kredse, der stod bag dette pro-jekt, kunne etablere et samarbejde medbrugsforeningerne om projektets gennemfø-relse. Ved den indgåede overenskomst for-pligtede Fællesforeningen sig til, så længeoverenskomsten løb, ikke at oprette eller støt-te oprettelsen af cementfabrikker.

16

Straks efter overenskomstens forlængelseforhøjede cementfabrikkerne priserne med0,50 kr. pr. td. Samtidig meddelte fabrikker-ne i en skrivelse til forhandlerne, herunderogså Fællesforeningen, at de ønskede at op-samle en fond, der kunne anvendes til pris-nedsættelse i tilfælde af, at nye producenterforsøgte at trænge ind på markedet. A/SAalborg Portland-Cement-Fabrik har overfor kommissionen anført, at prisforhøjelsenstemte med prisforholdene i udlandet ogskyldtes højere kulpriser. Endvidere har sel-skabet anført, at der kunne forudses en pris-kamp med den nye cementfabrik »Jylland«,såfremt planerne om dennes opførelse bleviværksat — med eller uden tilknytning tilbrugsforeningerne. Med henblik herpå ved-tog fabrikkerne, at en del af prisforhøjelsen,nemlig den ved prisforhøjelsen indvundneavance, i de første to år ikke måtte fordelessom aktieudbytte, men skulle reserveres afhver enkelt fabrik til imødegåelse af de tab,der måtte opstå under en kommende kon-kurrencekamp.

I brugsforeningskredse blev fabrikkernesdispositioner imidlertid opfattet således, atfabrikkerne i de 5 år, kontrakten løb, havdetil hensigt at ruste sig således, at de planer,der havde været fremme om oprettelse af enandelsfabrik, heller ikke efter kontraktensudløb skulle kunne bringes til udførelse. Deenkelte brugsforeninger betragtede sig ikkesom bundet af Fællesforeningens kontraktmed cementfabrikkerne, og i november 1911blev Dansk Andels Cementfabrik stiftet afen kreds af brugsforeninger og andre andels-foreninger samt den kreds af cementvare-fabrikanter, der stod bag projektet om ce-mentfabrikken »Jylland«. Fabrikken påbe-gyndte driften i juli 1913. *)

De samarbejdende cementfabrikker havdei 1913 yderligere forhøjet cementprisen. An-delscementfabrikken ansatte sin minimums-pris til 3,80 kr. pr. td., og de øvrige fabrik-ker nedsatte derefter deres pris til sammeniveau, hvilket betød en reel prisnedsættelsepå 1,70 kr. pr. td.

Samtidig med prisnedsættelsen anlagde desamarbejdende cementfabrikker sag mod

Fællesforeningen for Danmarks Brugsfor-eninger for brud på den indgåede overens-komst. Sagen blev endelig afgjort ved høje-steret i februar 1915. Dommen gav de sam-arbejdende cementfabrikker medhold og på-lagde Fællesforeningen at betale en erstat-ning på 1,40 kr. for hver tønde cement, somandelscementfabrikken i overenskomstperio-den solgte til Fællesforeningens medlemmer,og 1,70 kr. pr. td. cement leveret til andrekunder. 2)

Der blev herefter mellem Fællesforenin-gen og Dansk Andels Cementfabrik indgåeten overenskomst om, at fabrikken mod engodtgørelse på 600.000 kr. fra Fællesfor-eningen skulle ligge stille indtil kontrakt-periodens udløb. Stilstandsperioden blev be-nyttet til at fordoble fabrikkens kapacitet.Driften blev genoptaget i februar 1917.

Konkurrencen mellem andelscementfabrik-ken og de øvrige fabrikker behandles i defølgende kapitler. Her skal blot yderligereoplyses følgende om andelscementfabrikkensnuværende forhold.

Dansk Andels Cementfabrik har som an-delshavere brugsforeninger, andelsfoderstof-forretninger og andre andelsselskaber samten del almindelige byggematerialeforhandle-re, betonvaref abrikker, murermestre m.v. An-delskapitalen, ca. 700.000 kr. 3), er fordeltmed andele på 500 kr. for hver af de til-sluttede ca. 1250 andelsselskaber, medens deøvrige ca. 300 medlemmer har andele på fra50 kr. op til 10.000 kr. efter størrelsen afderes årsforbrug. Nye medlemmer, som ikkeer andelsforeninger, tegner dog nu alle an-dele på 200 kr. uanset størrelsen af årsfor-bruget.

Fabrikken sælger såvel til medlemmer somtil ikke-medlemmer. Salget af cement til ik-ke-medlemmer har i de senere år udgjortknap 1/3 af fabrikkens samlede salg på hjem-memarkedet.

x) Dansk Andels Cementfabrik 1911-1931, Kø-benhavn 1932, side 22 ff.

2

2) »Den store cementproces«, Kbhvn. 1915, side38-39. (Det pågældende skrift indeholder bl. a.en gengivelse af forskellige dokumenter, somhar været forelagt sø- og handelsretten og høje-steret i sagen mellem cementfabrikkerne ogFællesforeningen).

3) Andelskapitalen er i 1959 udvidet med 2 mill,kr., som er tegnet af Andelsbanken, Fællesfor-eningen for Danmarks Brugsforeninger og an-delsfoderstofforeningerne.

17

Foruden cementfabrikationen på fabrikkeni Nørresundby fremstiller andelsselskabet pa-pirsække dels til eget brug og dels til salg.Endvidere leveres der elektricitet til et stortområde i Vendsyssel.

Dansk Andels Cementfabrik ejer halvde-len af aktiekapitalen i A/S Cementkompag-niet af 13. august 1936, København, somforestår salget af cement for fabrikken i ho-vedstadsområdet. Den anden halvdel af Ce-mentkompagniets aktiekapital ejes af en di-rektør og hovedaktionær i 5". Bojsen-MøllerA/S, København. Dansk Andels Cementfa-brik har forkøbsret til disse aktier, og fabrik-ken besætter to af Cementkompagniets trebestyrelsesposter, heraf formandsposten. S.Bojsen-Møller A/S importerer gips til Aal-borg Portland-Cement-Fabrik og er til tiderligeledes leverandør af gips til Dansk AndelsCementfabrik, som dog også køber hos andreleverandører. Både Cementkompagniet ogS. Bojsen-Møller A/S har kontorfællesskabmed et tredie selskab, A/S Bojsen-MøllerPaper & Trading Co., i hvilket selskab aktie-majoriteten tilhører et finansieringsselskabunder F. L. Smidth-koncernen. I alle de treselskaber er ovennævnte direktør og hoved-aktionær i S. Bojsen-Møller A/S medlem afbestyrelsen.

7. Forholdet mellem de danske cement-fabrikker og cementindustrien i udlandet.

Som det ses af tabel 2 ovenfor, blev enbetydelig del af landets cementforbrug førårhundredskiftet dækket ved import. Det varnavnlig svenske og nordtyske cementfabrik-ker, der var interesserede i det danske mar-ked, og da Aalborg Portland-Cement-Fabriki 1891 påbegyndte produktionen, kom sel-skabet straks ud i en konkurrencekamp meddisse fabrikker. For at imødegå denne kon-kurrence traf Aalborg Portland-Cement-Fa-brik modforholdsregler såvel i Sverige som iTyskland. Omkostningerne ved konkurren-cen på det svenske marked blev delt mellemde daværende tre danske cementfabrikker,medens konkurrencen på det tyske markedalene blev ført af Aalborg Portland-Cement-Fabrik. Det kom efterhånden til en forståel-se mellem de danske og de udenlandske fa-brikker. I 1895 oprettedes den i afsnit 5

nævnte aftale mellem cementfabrikker i Dan-mark, Norge, Sverige og Nordtyskland, hvor-efter der for hver af parterne blev fastsatbestemte maksimalkontingenter for salg påde øvrige deltageres hjemmemarkeder, lige-som der ved sådant salg skulle overholdesbestemte mindstepriser. Det aftaleforhold,der hermed blev indledet, fortsatte i de føl-gende år, idet aftalen fra 1895 med visseændringer blev forlænget år for år indtil denførste verdenskrig.

Den aftale, som blev indgået i 1895, blevaf de danske fabrikker anset for utilfreds-stillende, bl.a. fordi de svenske og nordtyskefabrikker betingede sig adgang til at afsætteet større kvantum cement i Danmark, end dedanske fabrikker måtte eksportere til Sveri-ge og Tyskland. Ved fornyelserne af aftalenlykkedes det imidlertid de danske fabrikkerat opnå forhøjelser af deres eksportkontin-genter, medens de udenlandske fabrikkerskontingenter for eksport til Danmark blevfastholdt omtrent uforandret. Den betydeligestigning, der i denne periode fandt sted i lan-dets cementforbrug, tilfaldt således de dan-ske fabrikker, der samtidig oparbejdede enbetydelige eksport, jfr. tabel 2.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har omaftalerne med de udenlandske fabrikker an-ført, at F. L. Smidth & Co. allerede i forrigeårhundrede havde optaget fremstilling afroterovne, som betød en billiggørelse og kva-litetsforbedring af cementen. Gennem leve-rancer af roterovne til den danske cement-industri sikredes der denne et forspring, dertillod den at forbedre sine aftaler med deudenlandske cementfabrikker. Endvidere harselskabet henvist til, at den hjemlige i til-knytning til råstofferne placerede industrinormalt vil være importøren overlegen medhensyn til transportomkostningerne.

Med udbruddet af den første verdenskrigtabte aftalerne deres betydning, og de blevikke genoprettet efter krigen. Cementindu-strierne i de pågældende lande synes imidler-tid rent faktisk at have afholdt sig fra ind-byrdes konkurrence på deres respektive hjem-memarkeder. !)

I 1927-28 anlagde F. L. Smidth & Co.

l) F. L. Smidth & Co. 1922-1932, København1932, side 52.

18

A/S cementfabrikken »Kursachsen« vedLeipzig. Formålet med opførelsen af fabrik-ken var bl.a., at man ønskede at have et de-monstrationsanlæg til fremme af salgsmulig-hederne for cementmaskiner m.v. i Tysklandog Mellemeuropa, men det spillede samtidigen rolle, at man fra de danske cementfabrik-kers side i årene efter den første verdenskrignærede en vis ængstelse for konkurrence fraden tyske cementindustri. *) I disse år blevkarteldannelsen inden for den tyske cement-industri udbygget, samtidig med at det tyskehjemmemarked blev beskyttet gennem enkraftig toldforhøjelse. Fra dansk side frygte-de man, at de muligheder, disse forhold skab-te for en mere aktiv tysk eksportpolitik,skulle blive udnyttet til skade for de danskecementfabrikker, som på grund af de højetyske toldsatser vanskeligt kunne imødegå eneventuel tysk konkurrence i Danmark veddansk eksport til Tyskland. Ved opførelsenaf en cementfabrik i Tyskland havde manmulighed for virkningsfulde modforanstalt-ninger over for en eventuel tysk konkurrencepå det danske hjemmemarked.

Oprettelsen af cementfabrikken »Kursach-sen« blev af den tyske cementindustri betrag-tet som et forsøg på konkurrence på det ty-ske hjemmemarked, og som modtræk stiftedetyske cementinteresser i 1927 et dansk aktie-selskab, Portlandcementfabrikken »Planet«,som erhvervede arealer ved Ålborg med hen-blik på opførelsen af en cementfabrik. Indenplanen herom blev realiseret, var de opstå-ede interessemodsætninger mellem den dan-ske og tyske cementindustri imidlertid blevetbilagt. I 1927 blev der indgået en aftale mel-lem cementfabrikker i Tyskland, Polen, Sve-rige, Norge og Danmark, hvorefter parterneanerkendte, at hjemmemarkederne i princip-pet skulle være forbeholdt de nationale indu-strier. Endvidere indtrådte cementfabrikken»Kursachsen« i et samarbejde med de nord-tyske cementfabrikker. Aktiekapitalen i Port-landcementfabrikken »Planet« blev i 1941erhvervet af Aalborg Portland-Cement-Fa-brik. Fabrikken er aldrig blevet opført.

Den lige nævnte aftale af 1927 om gen-sidig hjemmemarkedsbeskyttelse blev fornyeti 1928 og antages stiltiende at have været i

kraft indtil oprettelsen i 1937 af den neden-for omtalte mere omfattende aftale. AalborgPortland-Cement-Fabrik har udtalt, at denpågældende aftale ingen betydning har haftfor selskabets stilling over for cementindu-strierne i udlandet.

Endelig skal det nævnes, at der i en kortperiode var tale om konkurrence fra den bel-giske cementindustri. Baggrunden herfor varoprettelsen i 1927 af Dansk Eternit-Fabrik inær tilknytning til Aalborg Portland-Cement-Fabrik. Denne fabriks oprettelse truede denbelgiske cementindustris leverancer af eter-nitprodukter til Danmark, og de belgiske fa-brikker stillede krav om, at fabrikken skulleindstille sin virksomhed. Da dette kravikke blev imødekommet, satte de belgiskefabrikker ind med en øget eksport til Dan-mark af såvel eternitprodukter som cement.2)Cementimporten nåede dog ikke i noget årop over 5 % af det samlede danske for-brug, og efter importreguleringens indfø-relse i 1932 faldt importen efterhånden heltbort.

Om den danske cementindustris udviklingog dens forhold til cementindustrien i ud-landet i perioden indtil 1930 har AalborgPortland-Cement-Fabrik bl.a. anført, at det

». . . er lykkedes de ledende folk inden for cement-industrien og cementmaskinindustrien i slutningenaf forrige og begyndelsen af dette århundrede atmanøvrere mellem stærke udenlandske kapitalinter-esser på en sådan måde, at der har kunnet skabes ennational industri, hvis tekniske og merkantile mu-ligheder senere er fulgt op med det resultat, at denudfylder en samfundsmæssig funktion og selv i sinoffentligt kontrollerede skikkelse endnu kan ken-detegnes som ikke for overfølsom under en muligkommende friere markedsudvikling, omend denfremover bør værnes med omhu. At noget sådanter lykkedes, lader sig kun henføre til de ledendemænds tekniske snilde og merkantile kløgt, parretmed frygtløshed for økonomisk risiko og med na-tional selvbevidsthed. Der bestod i årene op tilførste verdenskrig nærliggende muligheder for, atudenlandske kapitalinteresser både kunne og villeløbe den økonomisk sparsomt funderede danskecementindustri over ende, og de til modvirkningheraf indgåede aftaler, som kommissionen har in-teresseret sig så stærkt for og betragtet med en visforhåndsskepsis, har netop bestået deres prøve, ind-til de i 1920-erne afløb på et tidspunkt, da det varlykkedes at vinde et sådant teknisk og økonomisk

O F. L. Smidth & Co. 1922-1932, side 51 ff.

2*

2) F. L. Smidth & Co. 1922-1932, side 56.

19

forspring, at mulighederne for ødelæggelse var be-grænsede og i bedste fald kostbare for liebhavere.«

Ud over de foran nævnte aftaler med ce-mentindustrierne i nabolandene om gensidighjemmemarkedsbeskyttelse har de samarbej-dende cementfabrikker deltaget i forskelligeinternationale aftaler om salget til bestemteeksportmarkeder. I 1937 blev dannet et me-re omfattende internationalt kartel, Interna-tional Cement Export Conference (Interce-ment), som ud over at fastsætte eksportkvo-ter og minimumspriser samt udligne pris-forskelle mellem de forskellige markeder vedet puljesystem gav deltagerne beskyttelsemod forøget konkurrence fra andre deltagerepå deres hjemmemarkeder. I aftalen deltogproducenter i Belgien, Holland, Frankrig,Tyskland, Storbritannien, Jugoslavien, Nor-

ge, Sverige og Danmark. Udenfor stod afvigtige eksportlande kun Japan og Polen,men sidstnævnte land var bundet ved forskel-lige overenskomster med nogle af kartelletsmedlemmer.

Ved den anden verdenskrigs udbrud blevIntercementkartellet opløst. Industrierne i delande, der forblev neutrale, oprettede deref-ter et informationskontor, »Cemexo«, medhjemsted i København, men efter Danmarksog Norges besættelse i april 1940 bortfaldtogså dette samarbejde. Efter krigen blev detinternationale samarbejde genoptaget ved op-rettelsen i 1946 af Cembureau, The CementStatistical and Technical Association, hvisvirksomhed omtales nærmere nedenfor i af-snit 19-

20

Kapitel III.

CEMENTFABRIKKERNES FORHANDLER-

SYSTEMER OG CEMENTFORHANDLERNES

ORGANISATIONER8. Indledning.

I det foregående kapitel blev det omtalt,at der i årene 1904-1920 efterhånden blevetableret finansielle forbindelser mellem defleste af de cementfabrikker, der solgte påhjemmemarkedet, og at der i 1934 og 1937blev tilvejebragt en fuldstændig fusioneringunder A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrikomfattende alle landets cementfabrikker medundtagelse af Dansk Andels Cementfabrik.Selv om de finansielt forbundne fabrikkerførst fra 1928 organiserede salget i fælles-skab ved oprettelsen af Dansk Cement Cen-tral, optrådte de også i årene forud som ensamlet gruppe. Priserne blev fastsat i fælles-skab, og de enkelte fabrikkers salg skete ihenhold til en aftalt kvotefordeling.

De finansielt forbundne og senere fusione-rede cementfabrikker på den ene side ogDansk Andels Cementfabrik på den andenhar opbygget hvert sit forhandlersystem, ogden måde, på hvilken de to parter har til-rettelagt afsætningen, har spillet en vigtigrolle for deres indbyrdes konkurrence. Indender gøres nærmere rede for konkurrencenmellem fabrikkerne, skal der derfor i dettekapitel gives en fremstilling af, hvorledes dehar organiseret afsætningen.

I det følgende omtales først AalborgPortland-Cement-Fabriks (Dansk CementCentrals) forhandlersystem, idet der i afsnit9 gøres rede for udviklingen af dette for-handlersystem og i afsnit 10 for det nuvæ-rende forhandlersystem. Forholdene inden

for cementhandelen afhænger ikke blot afCementcentralens salgspolitik, men bl.a. og-så af den virksomhed, som udfoldes af deorganisationer, Cementcentralens forhandlerehar oprettet. Organisationerne har et intimtsamarbejde med Cementcentralen, og det erderfor naturligt at omtale dem i forbindelsemed redegørelsen for Cementcentralens for-handlersystem. Organisationerne og deresvirksomhed omtales i afsnit 11. I afsnit 12gøres der rede for Dansk Andels Cement-fabriks tilrettelæggelse af afsætningen, ogendelig indeholder afsnit 13 en afsluttendeoversigt over begge virksomheders afsæt-ningssystem.

Som støtte for læsningen af den følgendefremstilling har man udarbejdet den skema-tiske oversigt side 23 over hovedtræk af ce-mentfabrikkernes nuværende forhandler- ogprissystemer, *) Nederst i skemaet er anførtde to fabrikker. Ovenover er de forskelligeforhandlerled, herunder andelscementfabrik-kens konsignationslagre, angivet ved figurer(søjler). Nederst i disse søjler er det angivet,hvilken forhandlergmppe der er tale om.Under- og overgrænsen for den skraverededel af søjlerne viser sammenholdt med pris-skalaerne yderst til højre og til venstre for-handlernes købs- og salgspriser. Varens ganger angivet ved pile mellem figurerne, men

1) De anførte priser er dem, der var gældende isommeren 1958, hvortil fremstillingen i almin-delighed er ført frem, jfr. afsnit 4.

21

skemaet viser ikke, hvor store varemængderder passerer de forskellige forhandlergrup-per.

Medens der med hensyn til de nærmereenkeltheder henvises til den følgende frem-stilling, skal her blot nævnes, at Dansk Ce-ment Central har en kreds af såkaldte første-håndsforhandlere o.lign., som sælger dels tilforbrugere og dels til såkaldte andenhånds-forhandlere. Dansk Andels Cementfabriksælger for en stor del sine varer gennembrugsforeningerne, der får cementen leveretenten fra fabrikkens konsignationslagrerundt om i landet eller direkte fra fabrikken.Fabrikken har yderligere enkelte forhandle-re, som ikke er medlemmer. Af hensyn tiloverskueligheden er salget gennem disse for-handlere ikke angivet i skemaet.

Hvad priserne angår, viser den skraverededel af figurerne for de forskellige forhand-lerkategorier forhandlernes bruttoavancer, ogde er placeret således i skemaet, at de sam-tidig viser forhandlernes indkøbs- og salgs-priser ved de forskellige leveringsmåder(f. eks. ab fabrik, cif, frit på vogn fra skibetc). I de tilfælde, hvor der leveres direktefra fabrik til forhandler, viser undergrænsenfor søjlens skraverede del altså samtidig fa-brikkernes salgspriser. Fast optrukne over-grænser viser salgspriser, der er fastsat afforhandlernes organisationer for salg til for-brugere, hhv. til andenhåndsforhandlere.I de øvrige tilfælde har der ikke kunnet an-gives nogen bestemt pris, og den skraverededel af søjlerne står her åben op- eller ned-adtil. Det må erindres, at bruttoavancernebl.a. skal dække fragtudgifterne i de tilfælde,hvor der købes til priserne ab fabrik.

Skemaet tilsigter ikke at give et i alle en-keltheder fuldstændigt og korrekt billede afprissystemet, men kun at belyse hovedtræk-kene. Skemaet viser ikke priserne ved alleleveringsmåder el. lign. Til illustration afforbrugerpriserne er således angivet priserneved forhandlernes lager eller ved Cement-centralens siloanlæg i København, men tildisse priser kommer forskellige tillæg forudkørsel m.v. Endvidere angiver skemaet kunprislistepriserne, på hvilke der imidlertidydes såvel forhandlerne som forbrugerneforskellige rabatter, bonus og andre godt-gørelser. Skemaet viser således ikke de nøj-

agtige købs- og salgspriser, men alene pris-systemet.

9. Udviklingen af Aalborg Portland-Ce-ment-Fabriks (Dansk Cement Centrals)forhandlersystem.

Forud for oprettelsen i 1928 af Dansk Ce-ment Central tog de samarbejdende fabrik-ker sig kun i begrænset omfang af salgs-arbejdet. Hver af de 6 fabrikker, der solgtepå hjemmemarkedet, havde forbindelse medet større københavnsk byggematerialefirma,der virkede som agent for fabrikken og solg-te cementen på provisionsbasis såvel i hoved-staden som i store dele af det øvrige land.Ud over salget gennem fabriksrepræsentan-terne, som agenterne kaldtes, havde fabrik-kerne i provinsen et vist salg direkte til størreforhandlere.

Fabrikkerne og fabriksrepræsentanternesolgte kun til en begrænset kreds af forhand-lere, de såkaldte førstehåndsforhandlere, dervideresolgte cementen dels til forbrugere ogdels til mindre forhandlere, andenhåndsfor-handlerne. I hovedstaden solgte fabriksre-præsentanterne dog i betydeligt omfang ce-ment for egen regning og virkede således forså vidt angår dette salg som førstehåndsfor-han diere. Herudover solgte de i hovedstadencement på provisionsbasis til et begrænset an-tal større forhandlere, kaldet specialfirmaer,som altså ligeledes havde en stilling somf ørstehåndsf orh andlere.

Systemet med en begrænset kreds af første-håndsforhandlere har vistnok sin oprindelsehelt tilbage i tiden før århundredskiftet, hvorder i perioder førtes en stærk konkurrencesåvel mellem de danske cementfabrikker ind-byrdes som mellem disse og fabrikker i ud-landet, men hvor der samtidig blev udfoldetbestræbelser for et samarbejde mellem fa-brikkerne. Det vides ikke med bestemthed,hvorledes førstehåndsforhandlersystemet op-rindelig har været motiveret. Aalborg Port-land-Cement-Fabrik har anført, at systemetmed en begrænset kreds af førstehåndsfor-handlere efter selskabets opfattelse i førsterække må have sin begrundelse i, at fabrik-kerne var interesserede i at samarbejde medformidlere af cementhandelen, der på éngang var lagerførende og kunne modtage

22

cement i større partier, og som samtidig kun-ne påtage sig den risiko, der var forbundetmed nødvendig kreditgivning ved videre-salg.

Det er imidlertid sandsynligt, at fabrik-kerne tillige har ment, at denne organisationaf forhandlingen derudover ville kunne af-dæmpe konkurrencen mellem forhandlerneog dermed også afsvække konkurrencen mel-lem fabrikkerne1), og det må desuden an-tages, at systemet har gjort det lettere atetablere og opretholde aftaler mellem fa-brikkerne.

Fabrikkernes samarbejde førte hurtigt tilet samarbejde også mellem førstehåndsfor-handlerne. I 1907-09 blev der dannet 3landsdelsforeninger af førstehåndforhandler-ne uden for København. I 1922 dannede de6 fabriksrepræsentanter en forening for Kø-benhavn.

Vilkårene for forhandling af cement blevreguleret dels af fabrikkerne, dels af forhand-lerforeningerne i samarbejde med fabrikker-ne. Fabrikkerne afsluttede hvert år kontrak-ter, såkaldte slutsedler med førstehåndsfor-handlerne, som herved bl.a. forpligtede sigtil at aftage deres fulde forbrug hos den på-gældende fabrik og til at pålægge deres vi-dereforhandlere en tilsvarende forpligtelse.Selv om det ikke direkte var fastsat i slut-sedlerne, må det antages, at fabrikkerne tilgengæld har garanteret førstehåndsforhand-1erne, at der ikke skete indgreb i deres in-teresser ved vilkårlig antagelse af andre for-handlere.

Fabrikkerne fastsatte kun priser for dereseget salg til førstehåndsforhandlerne. Priser-ne i de senere omsætningstrin blev fastsatved vedtagelse i forhandlerforeningerne,men fabrikkerne har utvivlsomt haft ind-flydelse på deres højde. Ved fabrikkernessalg til førstehåndsforhandlerne gjaldt derfor skibsleverancernes vedkommende cif-pri-ser, der var zonemæssigt graduerede, indtilder i 1927 indførtes en ensartet cif-pris forhele landet. I Jylland leveredes der endvi-dere pr. jernbane til frankopriser, der vargradueret i en række zoner i overensstem-melse med de forskellige banefragters stør-

*) A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1889-1914, side 141-142.

reise. I 1930 indførtes der - antagelig underindtryk af lastbilernes stigende betydning -en pris ab fabrik, hvortil førstehåndsfor-handlerne kunne få varerne leveret ved af-hentning på fabrikkerne. De forskellige for-handlerforeninger fastsatte priser for med-lemmernes (førstehåndsforhandlernes) salgsåvel til videreforhandlere som til forbru-gere. Forhandlerforeningens medlemmer varpligtige til at pålægge deres videreforhand-lere at overholde de fastsatte forbrugerpriser.

I det netop omtalte salgssystem skete derforskellige ændringer, efter at Dansk CementCentral var blevet oprettet i 1928 som fællessalgsselskab for de samarbejdende cement-fabrikker. Oprettelsen af Cementcentralenbetød ikke blot en videre udvikling af fa-brikkernes samarbejde ved, at deres afsæt-ning blev centraliseret. Hensigten med op-rettelsen var yderligere, at fabrikkerne gen-nem Cementcentralen i væsentlig større om-fang end hidtil selv skulle have indseendemed afsætningsforholdene for derved mereeffektivt at kunne imødegå konkurrencen fraDansk Andels Cementfabrik. I første om-gang overtog Cementcentralen fabriksrepræ-sentanternes agentfunktion uden for hoved-stadsområdet mod en over 3 år løbende er-statning til disse. For hovedstadens vedkom-mende bevarede fabriksrepræsentanterne der-imod deres eneret, men således at de skulleovertage alle leverancerne i fast regning,herunder også leverancerne til de såkaldtespecialfirmaer, til hvilke de tidligere havdesolgt på provisionsbasis.

Uden for hovedstadsområdet søgtes gen-nemført en ændring af salgssystemet, såledesat Cementcentralen her skulle kunne sælgedirekte til alle forhandlere og forbrugere,der var villige til at aftage større mængder.Som følge af kraftig modstand fra forhand-lerforeningernes centralorganisation mod detindgreb, dette ville betyde i førsteforhand-lernes hidtidige fortrinsstilling, blev denævnte planer imidlertid ikke realiseret. Detlykkedes dog Cementcentralen at opnå for-handlernes godkendelse af, at der med cen-tralorganisationens indforståelse kunne anta-ges nye førstehåndsforhandlere i landsbyermed mindst 1500 indbyggere. Denne for-anstaltning tilsigtede antagelig at styrke Ce-

25

mentcentralens stilling i konkurrencen medDansk Andels Cementfabrik på landet, hvorandelscementfabrikken var stærkt repræsen-teret igennem brugsforeningerne. Der skulleendvidere - ligeledes med centralorganisatio-nens indforståelse - i tilfælde af ledighedblandt førstehåndsforhandlerne i byerne kun-ne antages andenhåndsforhandlere som før-stehåndsforhandlere. Kredsen af førstehånds-forhandlere blev herefter udvidet noget,navnlig i Jylland, hvor konkurrencen fraandelscementfabrikken var særlig mærkbar.

Som det nærmere omtales i næste kapitel,medførte den nedadgående afsætning ogden forringede kapacitetsudnyttelse i åreneunder den store økonomiske krise, at kon-kurrencen mellem andelscementfabrikken ogde øvrige cementfabrikker skærpedes i1930'rne. Under denne udvikling blev deraf Cementcentralen gjort nye forsøg på atfå forhandlersystemet ændret. I Sønderjyl-land søgte centralen således at træffe en ord-ning med forhandlerne, hvorved cementenskulle nå billigere ud til købmændene pålandet, som herved bedre ville blive i standtil at tage konkurrencen op med andels-cementfabrikkens forhandlere. Forsøget her-på strandede imidlertid på modstand hosførstehåndsforhandlerne. Disse modsatte sigendvidere, at Cementcentralen oprettede etlager i Esbjerg, hvorfra cementen kunne ud-leveres. I oprettelsen af et sådant lager såførstehåndsforhandlerne en fare for, at Ce-mentcentralen ville påbegynde et salg direktetil andenhåndsforhandlerne.

For at kunne stå frit i konkurrencen overfor andelscementfabrikken besluttede Ce-mentcentralen, at den fra 1. januar 1934ville ophøre med at anvende de ovenfor om-talte årlige slutsedler over for førstehånds-forhandlerne. Umiddelbart betød dette skridtingen faktisk ændring af forhandlersystemet.I oktober 1934 blev der imidlertid gennem-ført en mere omfattende ændring af salgs-systemet i Nørrejylland, hvor Cementcentra-len særlig følte sig udsat for andelscement -fabrikkens konkurrence. Andelscementfa-brikken leverede her direkte til brugsfor-eninger og andre forhandlere samt til størreforbrugere, en udvikling, der blev fremmetaf den stigende anvendelse af biltransport.

Cementcentralens system med førstehånds-forhandlere gjorde det vanskeligt at sælgecementen til konkurrencedygtige priser tilandenhåndsforhandlerne, idet der ved alleleverancer påløb en avance på 30 øre pr. td.til førstehåndsforhandlerne. For på effektivmåde at sætte landkøbmændene i stand tilat møde andelscementfabrikkens konkurren-ce besluttede Cementcentralen i oktober 1934at give samtlige købmænd, tømmerhandlereog cementstøbere på landet i Jylland nord forden gamle grænse - i det følgende kaldetNørrejylland - adgang til at afhente cementved fabrikkerne til samme priser som første-håndsforhandlerne. Dette skridt medførte etbrud med de jyske førstehåndsforhandleresforening, og samarbejdet med foreningenblev først genoptaget i 1942. Cementcentra-len afsluttede imidlertid aftaler med de en-kelte førstehåndsforhandlere, hvorved første-håndsforhandlersystemet blev opretholdt forkøbstædernes vedkommende, ligesom derblev ydet en del af førstehåndsforhandlerneen provision på en del af det salg uden forkøbstæderne, som efter den nye ordning gikuden om førstehåndsforhandlerne ved direk-te salg fra Cementcentralen.

Også i andre egne af landet synes Cement-centralens salgssystem at have medført for-skellige vanskeligheder i konkurrencen medandelscementfabrikken. Det var her ligesomi Nørrejylland navnlig andenhåndsforhand-lerne på landet, der mærkede andelscement-fabrikkens konkurrence, og de rettede derforgentagne gange henvendelse til Cementcen-tralen om støtte i konkurrencen. Det lykke-des Cementcentralen at formå førstehånds-forhandlerne på Sjælland og Lolland-Falstertil at nedsætte deres bruttoavance ved salgfra skib til andenhåndsforhandlere mod, atCementcentralen tog del i nedsættelsen.

En mindre ændring i forhandlernes ret-tigheder blev indført fra 1. januar 1934 efterkrav fra statsbanerne, der hidtil — bortset fraleverancerne til de store brobygningsarbejder- havde købt al cement gennem førstehånds-forhandlerne. Det blev nu gennemført, at ba-nerne, når det drejede sig om leveringer tilarbejder, hvortil der medgik 2000 tdr. ce-ment eller derover, skulle have ret til at købedirekte hos centralen mod at betale en min-dre, af banerne fastsat provision til første-

26

håndsforhandlerne. Provisionen deltes mel-lem forhandlerne i det distrikt, hvor leve-rancen fandt sted.

Efter den anden verdenskrig er der gen-nemført forskellige ændringer i Cementcen-tralens forhandlersystem i hovedstaden. Dis-se ændringer omtales i næste afsnit i forbin-delse med redegørelsen for Cementcentralensnuværende forhandlersystem.

10. Dansk Cement Centrals nuværendeforhandlersystem.

Dansk Cement Central har stadig afsæt-ningen tilrettelagt på noget forskellig måde ide forskellige dele af landet. Nogle hoved-træk af forhandlersystemet fremgår af ske-maet side 23, og yderligere enkeltheder fin-des i den følgende fremstilling, hvor detnuværende afsætningssystem gennemgås forhver landsdel for sig.

I hovedstadsområdet havde tidligere kunde 6 såkaldte forhandlerrepræsentanter ad-gang til at købe direkte hos Cementcentra-len. Cementen blev da leveret i sække medsmåskibe fra fabrikkerne ved Ålborg og Ma-riager fjord. Efter den anden verdenskrighar Cement centralen imidlertid påbegyndttransport til København af løs cement i etsærlig dertil indrettet skib. Cementen udlos-ses i Aalborg Portland-Cement-Fabriks siloeri Københavns havn og leveres derfra entenopsækket eller i løs tilstand udkørt i særligetankbiler.

Den nævnte ændring af leveringsf orholde-ne gav anledning til, at priskontrolrådet op-tog drøftelser med den københavnske for-handlerforening af direkte købere (forhand-lerrepræsentanterne) og Cementcentralen omændring af salgssystemet i hovedstadsområ-det, således at enhver handlende skulle væreberettiget til direkte køb. Forhandlerforenin-gen ønskede sine 6 medlemmers hidtidigeeneadgang til direkte køb opretholdt, og fraCementcentralens side blev det gjort gælden-de, at centralen, der var tilfreds med det gæl-dende salgssystem i hovedstaden, ikke ønske-de at overtage salget til samtlige forhandlereinden for det storkøbenhavnske område, idetdette efter centralens opfattelse ville rejse etbetydeligt finansieringsspørgsmål og føre

den ud i en stor debitorrisiko, ligesom detville medføre forøgede omkostninger til per-sonale og kontor og dog ikke sætte centraleni stand til på en så effektiv måde at følgebyggevirksomheden, som branchevirksomhe-derne var i stand til. Efter en række forhand-linger blev der i 1954 indført følgende ord-ning, der også giver andre end de 6 forhand-lerrepræsentanter adgang til at købe direktehos Cementcentralen.

Som betingelse for direkte køb hos Ce-mentcentralen kræves, at den pågældendemed fornøden handels- og branchemæssigsagkundskab driver handel med byggemateri-aler samt godtgør at have aftaget mindst5.000 tdr. cement i det forudgående kalen-derår. Køberen skal forpligte sig til at over-holde Cementcentralens gængse forretnings-og betalingsvilkår, og Cementcentralen kanefter skøn over den pågældendes soliditet be-stemme, at snævrere kreditgivning end sæd-vanligt skal bringes i anvendelse, eventueltat der skal forlanges forudbetaling. End-videre skal der indbetales et depositium på1.000 kr., og betalingsforpligtelser over fortidligere leverandører skal være afviklet.

Adgangen til direkte køb bortfalder, hvisden pågældende køber i løbet af et kalender-år ikke har aftaget mindst 5.000 tdr. cement,eller hvis køberen ikke overholder Cement-centralens betalingsbetingelser m.v. I først-nævnte tilfælde kan Cementcentralen af detstillede depositum inddrage et beløb svaren-de til 20 øre pr. td. aftaget cement.

Cementcentralens priser til forhandlerne ihovedstadsområdet gælder for pakket cementab silo og for løs cement tilkørt byggeplads.På skemaet side 23 er kun anført prisernefor pakket cement. På de fastsatte priserydes der rabatter, der er gradueret efter års-købet. Rabatterne ydes under den forudsæt-ning, at der ved salg til videreforhandlereikke ydes disse større årsrabatter, end Ce-mentcentralen ville have ydet på et tilsvaren-de kvantum, og at der ved salg til videre-forhandlere ikke beregnes priser, der liggermere end et nærmere fastsat beløb over Ce-mentcentralens priser til direkte købere.

Foruden de 6 tidligere forhandlerrepræ-sentanter skulle omkring en halv snes køben-havnske forhandlere opfylde de nye betin-gelser for at få adgang til direkte køb hos

27

Cementcentralen. Hidtil har kun 4 virksom-heder benyttet sig af denne adgang.

På Sjælland uden for hovedstaden samtLolland-Falster og Bornholm er systemetmed førstehåndsforhandlere opretholdt ufor-andret. Cementcentralen sælger kun til disseforhandlere, som på deres side kun førercement fra Cementcentralen. Dette sidste føl-ger ikke af nogen kontraktlig forpligtelse,men er en faktisk forudsætning for leveran-cerne. Forhandlerne skal være medlemmeraf den organisation, førstehåndsforhandlernehar oprettet. Ifølge oplysninger fra Cement-centralen gælder der ingen direkte begræns-ninger for forhandlernes salgsområder, mendet forudsættes, at cementen kun videresæl-ges inden for forhandlernes »naturlige op-land«.

For forhandlernes køb hos Cementcentra-len er der noteret cif-priser, som bortset frahovedstadens omegn og visse limfjordshavneer ens for levering overalt i landet.

På Fyn er førstehåndsforhandlersystemetopretholdt ligesom på Sjælland m.v. Menmedens de sjællandske forhandlere hidtil harfået cementen leveret pr. skib, finder trans-porterne til Fyn overvejende sted med bil.De fynske forhandlere køber derfor som re-gel til Cementcentralens pris for afhentningved fabrikkerne og kun mere undtagelsesvistil cif-prisen.

I Sønderjylland er førstehåndsforhandler-systemet opretholdt ligesom på øerne. Desønderjyske forhandlere køber ligesom for-handlerne på Fyn i overvejende grad tilprisen ved afhentning fra fabrik.

I Jylland nord for den gamle grænse(Nørrejylland) er systemet med førstehånds-forhandlere kun opretholdt, for så vidt an-går salget i købstæderne. På landet har allekøbmænd, tømmerhandlere og cementvare-fabrikanter som nævnt i afsnit 9 siden ok-tober 1934 kunnet afhente cement ved fa-brikkerne til samme priser som førstehånds-forhandlerne, jfr. skemaet side 23.

Om principperne for antagelsen af første-håndsforhandlere uden for hovedstadsområ-det har Cementcentralen anført følgende:

»Som førstehåndsforhandlere antages kun fir-maer, der handler med byggematerialer, og hvisleder har fornøden handels- og branchemæssig ud-dannelse, og som igennem en årrække som videre-forhandler af cement har vist en sådan interessefor salget af cement, at firmaets omsætning afcement andrager fra 3-5.000 tdr. cement pr. år,alt under hensyntagen til cementcentralens samledesalg i det pågældende område.

Antagelsen af en førstehåndsforhandler fore-går i praksis efter forudgående drøftelse medde pågældende cementforhandlerorganisationer ogmed førstehåndsforhandler-firmaer i de pågælden-de byer.«

Cementcentralen havde i 1954 følgendeantal førstehåndsforhandlere i de forskelligelandsdele uden for hovedstadsområdet:

Sjælland (uden for hovedstaden), Lol-land-Falster, Møn og Bornholm 84

Fyn 27Sønderjylland 12Nørrejylland 178

Som omtalt ovenfor har Cementcentralennu en halv snes direkte købere i hoved-stadsområdet, hvor antagelsen sker efterandre principper end de lige nævnte, jfr.foran.

Antallet af førstehåndsforhandlere påøerne (uden for hovedstadsområdet) og iSønderjylland har siden 1929 været prak-tisk taget uforandret. Derimod er antalletsteget en del i Nørrejylland, hvor der i 1929kun var 113 førstehåndsforhandlere. Detteskyldes utvivlsomt, at det efter 1934, da køb-mænd, tømmerhandlere og cementvarefabri-kanter i de nørrejyske landdistrikter fik ad-gang til direkte køb, ikke i dette område harværet muligt at udvise samme tilbageholden-hed med hensyn til antagelse af førstehånds-forhandlere i byerne, som det åbenbart harværet tilfældet i den øvrige del af landet.Det kan oplyses, at Cementcentralen i Nørre-jylland foruden med de 178 førstehåndsfor-handlere har forbindelse med henved 1200andre kunder.

Bortset fra Nørrejylland, hvor der findeset forholdsvis større antal forhandlere end iden øvrige del af landet, medfører systemetmed førstehåndsforhandlere, at der i de en-kelte lokale områder kun findes nogle fåforhandlere, der har adgang til at købe di-rekte hos Cementcentralen. De begrænsnin-ger, dette faktisk betyder for erhvervsud-øvelsen, er sandsynligvis stærkest i de lands-

28

dele, hvortil transporten sker pr. bil, idet etlangt større antal forhandlere her må antagesat være i stand til at købe direkte. Som tid-ligere omtalt har skibstransport efterhåndenfået stærkt aftagende betydning. I hele Jyl-land og på Fyn leveres der nu overvejendepr. bil, og efter at den nye sjællandske fabrikhar påbegyndt produktionen, er der nu ogsåpå Sjælland og Lolland-Falster tale om bil-transport.

Systemet med førstehåndsforhandlere vir-ker desuden til at understøtte den konkurren-cebegrænsende virksomhed, som forhandler-foreningerne udfolder, og som omtales i næ-ste afsnit.

11. Brancheorganisationerne blandt DanskCement Centrals forhandlere og deresvirksomhed.

Dansk Cement Centrals førstehåndsfor-handlere er organiseret i landsdelsforeninger,og i visse dele af landet har foreningerne -til dels i samarbejde med Cementcentralen— fastsat salgspriser for cement. De såledesfastsatte videresalgspriser er ligesom Cement-centralens priser underkastet kontrol fra mo-nopoltilsynet bl.a. således, at priserne ikkemå forhøjes uden monopoltilsynets forudgå-ende godkendelse.

I visse områder støtter Cementcentralensine forhandlere i konkurrencen med andels-cementfabrikkens forhandlere ved at givedem hjælp til at yde visse rabatter på for-brugerpriserne.

Foreningen af københavnske Forhandler-repræsentanter for Cementfabrikkerne, derer registreret under nr. 660 i monopoltilsy-nets register, er stiftet i 1922. Dens medlem-mer er de 6 såkaldte forhandlerrepræsentan-ter, der indtil 1954 var de eneste, der i Kø-benhavn og opland havde adgang til at købedirekte hos Cementcentralen. Selv om nuogså andre forhandlere i hovedstadsområdethar fået adgang til direkte køb, optager for-eningen ikke nye medlemmer. Foreningens6 medlemmer formidler stadig langt denstørste del af Cementcentralens salg i hoved-stadsområdet, og foreningen har derfor ved-blivende mulighed for at udøve afgørende

indflydelse på konkurrenceforholdene. For-eningens formål er efter dens vedtægter »atskabe og opretholde loyalt samarbejde mel-lem medlemmerne, at forhindre eller vedpassende midler bekæmpe illoyal konkurren-ce og at opnå bedst mulig ordning for købog salg af fabrikkernes fabrikat«.

Foreningen fastsætter mindstepriser forsalg af cement til forbrugere og viderefor-handlere i hovedstadsområdet. Priserne erbindende for foreningens medlemmer. Dissehavde tidligere oprettet slutsedler med deresvidereforhandlere, som herved bl. a. forplig-tedes til ved videresalg at overholde de fast-satte forbrugerpriser og til kun at forhandlecement fra Cementcentralen. Slutsedlerne erbortfaldet i 1954, og de af foreningen fast-satte forbrugerpriser er nu kun vejledendefor videreforhandlernes salg.

Foreningens virksomhed omfatter ikkekvotering af salget. Medlemmerne er fritstillet for så vidt angår salget til forbrugere,men søger ikke nye videreforhandlerkunder,der allerede køber hos et andet medlem.

På de af foreningen fastsatte priser ydesder forbrugerne en rabat på 30-50 øre pr.td. efter størrelsen af årskøbet. Rabatten, derkun udbetales mod en erklæring om, at denpågældende forbruger kun har købt Cement-centralens cement, afholdes af Cementcen-tralen. Forbrugere, der får kvantumsrabat,modtager ikke samtidig almindelig årsbonus(jfr. om denne nedenfor i afsnit 15).

Uden for hovedstadsområdet er første-håndsforhandlerne organiseret i 3 landsdels-foreninger. Foreningerne omfatter dog ikkeBornholm, hvor der ikke findes nogen orga-nisation af førstehåndsforhandlerne. De 3landsdelsforeninger har dannet en fælles-organisation, Centralorganisationen af før-stehåndskøbere under A/S Dansk CementCentral udenfor København (monopoltilsy-nets reg.nr. 2142). Centralorganisationen,som er stiftet i 1909, har efter vedtægternetil formål ved »indbyrdes samarbejde og vedforhandling med cementfabrikkerne at opnåde bedst mulige betingelser for handel medcement«. Organisationen kan træffe beslut-ninger med bindende virkning for de tilslut-tede foreninger, men har hidtil kun virket

29

som et samlende forhandlingsorgan dels overfor Cementcentralen og dels over for myn-dighederne. De konkurrenceregulerende reg-ler, der gælder for cementforhandlerne, ertruffet af landsdelsforeningerne.

Foreningen af Førstehåndskøbere underA/S Dansk Cement Central på Sjælland, Lol-land-Falster, Møen og Samsø uden for Kø-benhavn (monopoltilsynets reg.nr. 661) erstiftet i 1909. Foreningens formål er eftervedtægterne »at samle førstehåndskøberne afcement for at drøfte forholdene inden forbranchen, at bidrage til et loyalt samarbejdemellem førstehåndskøbere og at søge at opnåde bedst mulige betingelser og vilkår for købog salg af cement fra A/S Dansk CementCentral«. Om optagelse af nye medlemmersiges det i vedtægterne, at optagelsen skalanbefales af bestyrelsen og vedtages af gene-ralforsamlingen, ligesom optagelsen skalgodkendes af A/S Dansk Cement Central.Forholdet er i praksis det, at antagelsen afførstehåndsforhandlere sker efter forhand-ling mellem Cementcentralen og foreningen.Godkendes en forhandler herved som første-håndsforhandler, skal den pågældende op-tages i foreningen.

Foreningen fastsætter mindstepriser formedlemmernes salg til forbrugere. Prisernekan dog fraviges i tilfælde af konkurrencemed cement fra andre end Cementcentralen.Foreningen fastsætter endvidere kørselstillægfor levering tilkørt. Kørselstillæggene, somtidligere har været bindende, er fra april1957 kun vejledende for medlemmerne. Påde fastsatte forbrugerpriser ydes en aftaltrabat ved salg til andenhåndsforhandlere. Dergælder altså faste priser for medlemmernessalg såvel til forbrugere som til andre for-handlere, jfr. i øvrigt skemaet side 23.

Foreningens medlemmer havde tidligereoprettet slutsedler med viderforhandlerne,hvorved disse bl.a. forpligtede sig til vedvideresalg at overholde de af foreningenfastsatte forbrugerpriser og til ikke at for-handle cement fra andre end Dansk CementCentral. Slutsedlerne er ophævet fra 1. januar1956, og priserne er herefter kun vejledendefor videreforhandlerne. Bortfaldet af for-pligtelsen i henhold til slutsedlen til kun atforhandle cement fra Cementcentralen bety-

der ikke nogen faktisk ændring af de hidti-dige handelsforhold.

Foreningen af Cementimporiører i FynsStift (monopoltilsynets reg.nr. 662) er lige-som den sjællandske forening stiftet i 1909.Foreningens formål er »at samle førstehånds-forhandlerne af cement for at drøfte for-holdene inden for branchen, at bistå til etloyalt samarbejde mellem førstehåndsfor-handlerne og at søge at opnå de bedst muligebetingelser og vilkår for køb og salg af ce-ment fra A/S Dansk Cement Central«.

Foreningen fastsætter bindende mindste-priser for medlemmernes salg til forbrugereog højeste rabatter til videreforhandlere forcement, der hjemtages pr. skib. Som tidligereomtalt finder leveringen af cement til Fynimidlertid nu overvejende sted pr. bil, og forcement, der hjemtages på denne måde, er derikke fastsat salgspriser.

Foreningen af Cementimportører i Jyllander stiftet i 1907. Foreningens formål er »atsamle førstehåndsforhandlere af dansk ce-ment for derved gennem en repræsentationat opnå, dels de bedst mulige vilkår for købog salg, dels ved samarbejde med fabrikkerneat holde antallet af forhandlere inden forpassende grænser, d.v.s. sådanne grænser, atman har sikkerhed for, at cementen når udtil videreforhandlere og forbrugere på enunder hensyntagen til konkurrenceforholde-ne betryggende måde, dels at bidrage til etsamarbejde mellem forhandlerne i de for-skellige byer og bl. a. at bekæmpe illoyalkonkurrence ved passende midler«.

Foreningen har i juni 1950 i besvarelse afen forespørgsel fra kommissionen anført, atden intet har med medlemmernes prisansæt-telser at gøre. Foreningen har dog senere vedmaksimalprisordningens ophævelse i 1955henstillet til medlemmerne at opretholde deunder ordningen gældende avancer, og den-ne henstilling er af Cementcentralen med-delt de af Cementcentralens forhandlere iJylland, der ikke er medlemmer af forenin-gen. Foreningen er ikke anmeldt til mono-poltilsynets register. Derimod findes der iregisteret en aftale, som er indgået mellemCementcentralens forhandlere i Aalborg-Nørresundby. Ved aftalen (reg.nr. 451) erder fastsat mindstepriser og kvoter.

30

12. Dansk Andels Cementfabriks tilrette-læggelse af afsætningen.

Dansk Andels Cementfabrik leverer, somdet tidligere er omtalt, såvel til medlemmersom til ikke-medlemmer. Fordelingen af fa-brikkens (og dens konsignationslagres) salgmellem medlemmer og ikke-medlemmer harvarieret en del i tidens løb, men i de senesteår har leveringerne til medlemmerne liggetpå godt 2/3 og salget til ikke-medlemmer påknap V3 af fabrikkens samlede salg på hjem-memarkedet.

Andelscementfabrikkens medlemmer erdels brugsforeninger og andre andelsfor-eninger og dels cementvarefabrikanter ogmurermestre samt en del almindelige bygge-materialeforretninger. Af leveringerne tilmedlemmerne går omkring 2/3 til andels-foreningerne og størstedelen af resten gårtil cementvarefabrikker.

Leveringerne til medlemmerne er sidenfabrikkens oprettelse foregået dels direkte frafabrikken og dels over en række konsigna-tionslagre. Af disse findes nu 50, som ho-vedsagelig er oprettet hos andels foderstof-foreningernes engrosoplag. Konsignations-lagrenes funktion er først og fremmest attage sig af ekspeditionen i havnebyer, hvortilcementen transporteres pr. skib. Fakturerin-gen foregår derimod direkte fra fabrikken.Efterhånden som transporten af cement frafabrikken i stadig større omfang foregår medbil, har konsignationslagrene fået aftagendebetydning. Transporten til Jylland og Fynsker nu alt overvejende med bil, og konsig-nationslagrene har derfor størst betydning påSjælland, Lolland-Falster og Bornholm,hvortil transporten stadig foregår med skib.

En del af andelscementfabrikkens salg tilikke-medlemmer består i leverancer til Kø-benhavns kommune. Endvidere har fabrik-ken fra tidligere tid et salg til forhandlere,som ikke er medlemmer. Andelscementfa-brikken har nu 5 sådanne forhandlere. Denstørste af disse aftagere er fabrikkens for-handler i Sønderjylland. Efter genforeningeni 1920 fandtes der ingen andelshavere iSønderjylland, hvor der i øvrigt ikke fandtessynderligt mange brugsforeninger. Salgetmåtte derfor her tilrettelægges på anden må-de end i den øvrige del af landet. Dette varbaggrunden for, at salget blev overdraget

den nævnte forhandler. Andelscementfabrik-ken har imidlertid senere fået en række med-lemmer i Sønderjylland.

I hovedstaden formidledes salget af enforhandler, som imidlertid i midten af1930'rne kom i økonomiske vanskelighederog måtte ophøre. Herefter overgik forhand-lingen til et nyt selskab, A/S Cementkom-pagniet af 13. august 1936, som overtog ak-tierne i det fallerede selskab. Som omtalt iafsnit 6 ejer andelscementfabrikken halvde-len af aktiekapitalen i Cementkompagniet.Selskabet forestår udleveringen til medlem-merne i hovedstaden og ekspeditionen afleverancerne til Københavns kommune ogsælger i øvrigt cement for egen regning tilikke-medlemmer.

Af andelscementfabrikkens samlede salgpå hjemmemarkedet blev i 1956 omkring 3/4afsat i Jylland og på Fyn. Resten af salgetfordelte sig ligeligt mellem hovedstaden ogdet øvrige Sjælland, Lolland-Falster og Born-holm.

Andelscementfabrikkens medlemmer -forhandlere såvel som forbrugermedlemmer- køber til samme pris, enten prisen ab fa-brik (Jylland og Fyn) eller, ved køb gennemkonsignationslager, prisen frit på vogn fraskib eller lager (øvrige landsdele). Flere afde forhandlere, der ikke er medlemmer, fårfra tidligere tid en særlig rabat, hvilket for-mentlig bidrager til at forklare, at de ikkehar ønsket at indtræde som medlemmer.

Dansk Andels Cementfabrik har over forkommissionen oplyst, at den ingen indflydel-se har på sine forhandleres videresalgspriser,og forhandlerne deltager ikke i aftaler omvideresalgspriserne.

Om adgangen til at købe cement hosDansk Andels Cementfabrik (eventuelt viafabrikkens konsignationslagre) har fabrikkenoplyst, at der leveres til alle forhandlere ogforbrugere, der indmelder sig som medlem-mer. Ved indmeldelsen tegner andelsforenin-ger o.lign. sig for en andel på 500 kr., somindbetales over 5 år. Andre medlemmer,f. eks. købmænd, tømmerhandlere, cement-varefabrikanter og murermestre tegner sigfor andele på 200 kr., hvoraf 80 kr. betalesstraks og resten over de efterfølgende fire år.

For adgangen til medlemsskab gælder deringen begrænsninger i form af krav om

31

mindstekvanta for køb el.lign. Derimod tagesder i arbejdet for tilgang af nye medlemmeret vist hensyn til allerede indmeldte med-lemmers eller andre forhandleres forretnings-interesser. I områder, hvor fabrikken har enforhandler uden for medlemskredsen, ar-bejder man således ikke for tilgang af nyemedlemmer, men alle, som på eget initiativfremsætter ønske om at blive medlem, op-tages. På samme måde søger man ikke aterhverve en murermester eller anden for-bruger som medlem, hvis den pågældendei forvejen køber hos en brugsforening elleranden forhandler, som er medlem hos fabrik-ken. Men hvis den pågældende forbrugerselv henvender sig, bliver han optaget.

Som foran omtalt har andelscementfabrik-ken fra tidligere tid nogle forhandlere udenfor medlemskredsen, men der antages ikkenye forhandlere, som ikke indmelder sig sommedlemmer.

13. Afsluttende oversigt overafsætningssystemerne.

Idet der i øvrigt henvises til den skemati-ske oversigt side 23 over nogle hovedtræk afAalborg Portland-Cement-Fabriks og DanskAndels Cementfabriks forhandlersystemersamt til den nærmere fremstilling i de treforegående afsnit, skal der nu gives en sam-menfattende oversigt over afsætningssyste-merne. Om betingelserne for at blive første-håndsforhandler for Cementcentralen, re-spektive medlem hos andelscementfabrikken,og om aftaler vedrørende videresalgsprisernehenvises dog til afsnit 10-12.

Ved sammenligning af de to virksomhe-ders forhandlersystemer må det erindres, atandelscementfabrikkens salg hovedsageligsker til landdistrikterne, medens byernes for-syning med cement i alt overvejende gradleveres af Cementcentralen.

Det er Aalborg Portland-Cement-Fabriks(Cementcentralens) almindelige forretnings-princip, at der kun sælges til forhandlereog ikke direkte til forbrugere. En undtagelseherfra danner større leverancer til staten ogtil Frederiksberg kommune, og endvidere harcementvarefabrikanter i landdistrikterne iJylland nord for den gamle grænse adgang

til at foretage direkte køb til prisen ab fa-brik. Med undtagelse af det netop nævnteområde i Jylland sælger Cementcentralenkun til en kreds af førstehåndsforhandlereo.lign., medens andre forhandlere må købegennem førstehåndsforhandlerne. Største-delen af førstehåndsforhandlernes salg fin-der sted til forbrugerpriser til cementfor-brugere i de byer, hvor førstehåndsforhand-lerne har deres virksomhed, samt i oplandet.Desuden har de et vist, mere begrænset salgtil forhandlerpriser til andre forhandlere(andenhåndsforhandlere) dels i byerne, dels- og navnlig - på landet.

Dansk Andels Cementfabrik leverer såveltil medlemmer som til ikke-medlemmer. Endel af salget til ikke-andelshavere går til Kø-benhavns kommune, og herudover har an-delscementfabrikken fra tidligere tid visseforhandlere uden for medlemskredsen. Nog-le af disse får en særlig rabat, og et par afdem sælger såvel til andre forhandlere somtil forbrugere. Som medlemmer optager an-delscementfabrikken både forhandlere ogforbrugere, f.eks. cementvarefabrikanter ogmurermestre, og de to kategorier af med-lemmer køber til samme pris. Her er der enforskel i forhold til afsætningssystemet hosCementcentralen, der som nævnt kun sælgertil forhandlere, dog med undtagelse af land-distrikterne i Nørrejylland, hvor cementvare-fabrikanter, men ikke murermestre, har ad-gang til direkte køb.

Sammenligner man Cementcentralens ogandelscementfabrikkens salg til forhandlere,må der sondres mellem de forskelige deleaf landet. Til forhandlerne i Jylland og påFyn transporteres cementen fra begge virk-somheder overvejende med lastbil, og for-handlerne køber da hos begge virksomhedertil en pris ab fabrik. Alle brugsforeningereller andre forhandlere, der bliver medlem-mer hos andelscementfabrikken, kan købedirekte hos fabrikken. Hos Cementcentralenkan alle købmænd og tømmerhandlere i denørrejyske landdistrikter foretage direktekøb, medens der i de nørrejyske købstæder,i Sønderjylland og på Fyn kun sælges tilførstehåndsforhandlere.

Til Sjælland (uden for hovedstaden), Lol-land-Falster og Bornholm leverer andelsce-

32

maltfabrikken hovedsagelig cementen pr.skib, og det samme har hidtil også været til-fældet for Cementcentralens vedkommen-de 1) . Cementcentralens notering er en cif-pris, og direkte salg finder kun sted til før-stehåndsforhandlere. Andelscementfabrik-kens medlemmer har adgang til at købe tilen pris frit på vogn fra skib eller lager. Den-ne pris inkluderer et ekspeditionsgebyr til an-delscementfabrikkens konsignationslagre, dermodtager og videreekspederer skibsladnin-ger. Andelscementfabrikkens salg via kon-signationslager til brugsforeninger og andreforhandler-medlemmer kan derfor til en visgrad sidestilles med den del af Cementcen-tralens afsætning, der af førstehåndsforhand-lere videresælges til forhandlerpris til land-købmænd og andre andenhåndsforhandlere.x) Efter at den nye cementfabrik ved Karlstrup

har påbegyndt produktionen, dækkes en væsent-lig del af Cementcentralens salg på Sjællandm. v. (uden for hovedstaden) ved billeverancerfra denne fabrik. Som andetsteds omtalt, er be-tænkningen kun ført frem til sommeren 1958,og fremstillingen vedører altså forholdene førigangsættelsen af Karlstrup-fabrikken.

I hovedstaden udleveres cement fra Ce-mentcentralen fra siloanlæg i Københavnshavn til en kreds af direkte købere, som vi-deresælger dels til forbrugere, dels til andreforhandlere. Andelscementfabrikken levererderimod cementen i sække med skib, og mod-tagelsen og fordelingen forestås på andels-cementfabrikkens vegne af Cementkompag-niet, som også i et vist omfang sælger ce-ment for egen regning til ikke-medlemmer.Som følge af de nævnte forskelligheder ileveringsforholdene er det vanskeligere atforetage en direkte sammenligning af de tovirksomheders forhandlersystemer i hoved-staden end i den øvrige del af landet, menprisen til andelscementfabrikkens medlem-mer inkluderer også i hovedstaden et eks-peditionsgebyr.

De foran omtalte paralleller mellem ogforskelle i de to virksomheders tilrettelæg-gelse af afsætningen har bl.a. betydning, nårman vil sammenligne virksomhedernes pri-ser, jfr. nærmere herom i afsnit 15 og 20.

33

Kapitel IV.

MELLEMKRIGSÅRENES PRISUDVIKLING

OG KONKURRENCEFORHOLD

14. Udviklingen i salg, produktionskapaci-tet, priser m. m.

Bortset fra Dansk Andels Cementfabrikhar de danske cementfabrikker, der har leve-ret til hjemmemarkedet, som tidligere nævntsiden 1920 tilhørt en samlet gruppe underAalborg Portland-Cement-Fabrik. Da impor-ten i tiden efter den første verdenskrig harværet uden væsentlig betydning, kan manderfor sige, at der siden den tid i realitetenkun har været to leverandører af cement tildet danske marked.

I dette kapitel skal mellemkrigsårenes for-hold i cementindustrien omtales noget nær-mere. Først behandles i dette afsnit den al-mindelige udvikling i efterspørgsel, produk-tion, priser m.v. I afsnittene 15 og 16 om-tales konkurrencen mellem Dansk AndelsCementfabrik og fabrikkerne under A/SAalborg Portland-Cement-Fabrik og endeligdrøftes cementproduktionens rentabilitet iafsnit 17.

Som tabel 3 viser, foregik der i løbet af1920'rne en betydelig udvidelse af cement-fabrikkernes produktion, dels som følge afen stigning i hjemmeforbruget og dels pågrund af en forøgelse af eksporten. Verdens-krisen ændrede imidlertid disse forhold, ogfra 1931 kom cementfabrikkerne ud for ennedgang i afsætningen, som ganske vist varforbigående på hjemmemarkedet, men somfor eksportens vedkommende havde en merevarig karakter. Som det ses af tabellen, havde

hjemmemarkedssalget allerede i 1933 nåetnogenlunde samme omfang som før krisen.Eksporten nåede derimod ikke op på sammeniveau som i slutningen af 1920'rne.

34

Den situation, der opstod ved afsætnin-gens svigten, skærpedes yderligere derved, atder var blevet gennemført en betydelig ud-videlse af cementfabrikkernes produktions-kapacitet. Denne forøgelse var antagelig tildels sket under indtrykket af det stærkt sti-gende salg i slutningen af 1920'rne, men endel af forklaringen kan også ligge i, at fa-brikkerne i forbindelse med indførelsen afny teknik gennemførte fornyelser i en hur-tigere takt end svarende til udskiftningen afde eksisterende anlæg. Udviklingen vises inedenstående tabel 4, hvori også salget ogkapacitetsudnyttelsen er anført.

Beregninger af produktionskapacitet ogkapacitetsudnyttelse vil altid være behæftetmed en vis usikkerhed. Det må imidlertidantages, at de i tabellen anførte tal er til-strækkeligt sikre til at belyse forholdene i

Tabel 4. Udviklingen i cementfabrik-kernes produktionskapacitet, salg og

kapacitetsudnyttelse 1922-59.

Noter: 1) For de under Aalborg Portland-Ce-ment-Fabrik hørende fabrikker er produk-tionskapaciteten angivet at være beregnetsom den teoretisk maksimale ovnkapacitet,og det er oplyst, at kapaciteten på fabrik-kernes øvrige produktionstrin har været stør-re end ovnkapaciteten. Dansk Andels Ce-mentfabrik har ligeledes oplyst, at kapaci-teten er beregnet på grundlag af ovnenesproduktionsevne. - 2) Salgstallene er opgi-vet af fabrikkerne.

hovedtræk og i hvert fald til at belyse udvik-lingstendenserne i den betragtede periode.

I perioden 1922-30 udnyttede fabrikkernei gennemsnit godt 80 % af produktionskapa-citeten, men i årene 1931-39 var udnyttelses-graden som følge af de stedfundne kapaci-tetsudvidelser og det svigtende salg faldettil gennemsnitlig godt 60 %. Aalborg Port-land-Cement-Fabrik har anført, at dette sva-rer til, hvad der anses for normalt inden forden vesteuropæiske og amerikanske cement-industri.

Mellemkrigsårenes udvikling i cementfa-brikkernes prislistepriser for hjemmemarke-det belyses i tabel 3 ved de samarbejdendecementfabrikkers - fra 1929 Dansk CementCentrals - cifpriser ved salg til det førstehandelsled i omsætningen, de såkaldte første-håndsforhandlere, jfr. afsnittene 9 og 10.

Prisudviklingen må ses som et udtryk delsfor bevægelserne i cementfabrikkernes om-kostninger, herunder fragtudgifter ved cif-levering, dels for de skiftende afsætnings- ogkonkurrencevilkår. Som det omtales neden-for i afsnit 17, har der ikke fra fabrikkernekunnet fremskaffes et regnskabsmateriale,

353

som kvmne give oplysning om mellemkrigs-årenes udvikling i omkostningerne. Man harderfor måttet søge bevægelserne i omkostnin-gerne belyst på anden måde.

Tabel 6 viser sammensætningen af omkost-ningerne ved det indenlandske cif-salg afportland-cement og hurtighærdnende cementi de under A/S Aalborg Portland-Cement-Fa-brik hørende fabrikker i 1938. Beregningener foretaget på grundlag af en til brug forprisdirektoratet udarbejdet revisionsberet-ning. Denne indeholder ingen specifikationaf de direkte produktionsomkostninger, menselskabet har på grundlag af andet materialeopgjort løn- og brændselsomkostningerne tilhenholsvis ca. 18 og ca. 24 % og tilsammenca. 42 % af omkostningerne. Herunder ermedregnet visse lønudgifter, der ikke indgårunder de direkte produktionsomkostninger itabel 6, men under de øvrige omkostnings-poster.

I tabel 7 har man søgt i hovedtræk at be-lyse bevægelserne i løn- og brændselsomkost-ningerne ved hjælp af indekstal, som er be-regnet på grundlag af oplysninger i den of-ficielle statistik. Bevægelserne i disse omkost-ninger beror dels på udviklingen i arbejds-kraft- og brændselsforbruget og dels på be-vægelserne i arbejdslønnen og brændselspri-serne. I tabellen er indflydelsen af beggefaktorer søgt belyst. I stedet for arbejdsfor-bruget har man dog valgt at anføre den så-kaldte arbejdsproduktivitet (produktionen

Tabel 6. Sammensætningen afA/S Aalborg Portland-Cement-Fabriksomkostninger ved det indenlandskecif-salg af portland- og rapidcement

i 1938.

Direkte produktionsomkostninger 47 %Ejendomsskatter, forsikringer etc 3 %Andre omkostninger 1 %Afskrivninger 7 %Renteudgifter 3 %Pakning og udskibning 2 %Administration 2 %

65%Emballage 12%Fragt 18%Salgsomkostninger (Dansk Cement

Central) 5 %

100 %

pr. arbejder), som er et andet udtryk forsamme sag.

Tabellens tal er behæftet med forskelligeusikkerhedsmomenter og kan ikke gøre kravpå at vise den nøjagtige udvikling i cement-fabrikkernes løn- og brændselsudgifter. Detkan således nævnes, at cementens kvalitet erforbedret betydeligt i løbet af perioden, jfr.nedenfor, og at cementproduktionens sam-mensætning er ændret, således at en størredel af produktionen udgøres af hurtighærd-nende cement og specialcementer, hvis frem-stilling er mere omkostningskrævende endalmindelig cement. Indekstallene for brænd-selspriserne er beregnet på basis af de gen-nemsnitlige priser for Danmarks kulimportifølge handelsstatistikken, og priserne for ce-mentfabrikkernes brændselsforbrug har ikkenødvendigvis bevæget sig helt på samme må-de. I hovedtrækkene turde dog bevægelsernei tabellens tal svare til den faktiske udviklinghos fabrikkerne.

At dømme efter kolonne 2 i tabel 7 hararbejdsproduktiviteten for cementindustriensvedkommende i mellemkrigsperiodens sidsteår været betydeligt højere end den, der fore-fandtes ved periodens begyndelse, og næst-sidste kolonne viser desuden en vis nedgangi brændselsforbruget pr. td. cement. Da time-lønnen i store træk har været ret stabil, viserindekset for lønudgiften pr. td. stort set enbevægelse, der er den omvendte af udvik-lingen i produktionen pr. arbejder. Indeksetfor brændselsudgifterne pr. td., der i nogethøjere grad har været bestemt af prisudvik-lingen, viser ligeledes en nedadgående ho-vedtendens.

Der foreligger ikke sådanne oplysninger,at der med tilstrækkelig sikkerhed kan dragesen sammenligning med arbejdsproduktivite-tens og brændselsforbrugets udvikling i an-dre industrier. Selv uden dette er talleneimidlertid oplysende, og selv om tabellensom nævnt er behæftet med en del usikker-hed, har tallenes bevægelser - ikke mindstfor arbejdsproduktivitetens vedkommende -en størrelsesorden, der tyder på en udviklingaf væsentlig betydning for cementindustriensforhold i de pågældende år.

A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik harønsket at fremhæve, at tabel 7 på grund afkvalitetsudviklingen i virkeligheden under-

36

Tabel 7. Udviklingen i løn- og brcendsehomkostningerne i cementindustrien 1922-38 *).

Indeks forgennem-snitlig

timeløn2)

Indeks forproduktion

pr.arbejder3)

Indeks forlønudgifterpr. produce-ret enhed4)

Indeks forbrændsels-

priser5)

Indeks forkulforbrug

pr. td.cement6)

Indeks forbrændsels-udgifter pr.produceret

enhed7)

1922 100 100 100 100 100 1001923 97 117 83 122 101 1231924 106 113 94 118 97 1141925 113 117 97 82 92 751926 96 115 83 82 95 781927 96 138 70 63 89 561928 97 157 62 52 89 461929 99 159 62 58 87 501930 99 162 61 55 oplysninger mangler1931 97 152 64 49 83 411932 99 166 60 50 83 421933 99 235 42 58 83 481934 108 250 43 59 80 471935 108 203 53 60 85 511936 113 230 49 65 85 551937 113 203 53 81 84 681938 117 223 53 78 80 62

Noter: 1) Om udviklingen i arbeidsproduktiviteten og brændselsforbruget i årene efter den andenverdenskrig, se tabel 15 nedenfor. - 2) Beregnet på grundlag af oplysninger i Statistisk Årbog omden gennemsnitlige timeløn for ufaglærte arbejdere i cementindustrien. - 3) Beregnet på grundlagaf oplysninger i produktionsstatistikken. - 4) Beregnet på grundlag af tallene i kolonne 1 og 2.— 5) Beregnet ud fra oplysninger i handelsstatistikken om mængde og værdi af kulimporten. —6) Beregnet ud fra oplysninger i produktionsstatistikken, idet forbruget af brændselsolie m. v.og indkøbt kraft i 1930'rne er omregnet til stenkul. - 7) Beregnet på grundlag af tallene ikolonne 4 og 5.

vurderer nedgangen i forbruget af arbejds-kraft og brændsel pr. produceret enhed, ogselskabet har i denne forbindelse henvist tilforskellige oplysninger, der bringes i bilag2. Bilaget indeholder bl.a. resultatet af tryk-styrkemålinger i forskellige dele af perioden1905—1957 og bringer altså også oplysningerfra andre perioder end dem, der er behand-let i tabel 7. Idet der i øvrigt henvises tilbilaget, skal der her blot tilføjes, at den al-mindelige portland-cements trykstyrke i slut-ningen af 1930'rne ifølge de i bilaget om-talte målinger lå betydeligt højere end i be-gyndelsen af 1920'rne, og at der samtidigvar blevet introduceret en hurtighærdnendecement, der har vundet stigende udbredelse.

Når man i tabel 7 har søgt at belyse udvik-lingen i cementindustriens omkostninger vedbevægelserne i løn- og brændselsomkostnin-gerne, må det tages i betragtning, at deøvrige omkostninger kan udvise en anden

bevægelse end omkostningerne til arbejdslønog brændsel. Arbejdsproduktiviteten, måltved produktion pr. arbejder (ofte kort be-tegnet produktiviteten) er altså ikke et fuld-stændigt udtryk for en virksomheds eller enbranches effektivitet, der - ved uforandretkvalitet - giver sig udtryk i de samlede om-kostninger pr. produceret enhed. Stigendeproduktion pr. mand kan være udtryk for,at produktionen er blevet mere mekanisereteller på anden måde lagt om i mere kapital-intensiv retning, og de faldende lønudgifterpr. enhed vil da ofte ledsages af en vis stig-ning i omkostningerne til forretning og af-skrivning eller af en modgående bevægelsei visse andre omkostninger. De nævnte om-kostningsposter kan dog også meget vel allesamtidig gå ned. Hvorledes udviklingen pådette punkt har været hos cementfabrikkerne,foreligger der ingen oplysninger om.

Cementfabrikkernes omkostninger ud overarbejdsløn og brændselsudgifter omfatter bl.

3* 37

a. udgifterne til rå-, reparations- og tilslags-materialer, funktionærlønninger, renter ogafskrivning, emballage samt - ud over pro-duktionsprisen - fragt og handelsudgifter.Først skal nævnes, at der kan forekommeprisbevægelser, der frembringer et andet re-sultat med hensyn til disse omkostningspo-ster en de samtidige bevægelser i løn- ogbrændselsomkostningerne. Dernæst skal derpeges på, at en del af cementfabrikkernesomkostninger, f. eks. renteudgifter og af-skrivninger, på kort sigt må betragtes somfaste omkostninger, og at visse andre omkost-ninger ved kortvarige svingninger i afsæt-ningen i hvert fald må antages at varieremindre end proportionalt med produktionen.Omkostningerne pr. td. cement kommer der-for til at variere med kapacitetsudnyttelsen,som i øvrigt naturligvis har væsentlig betyd-ning for fabrikkernes nettooverskud selv un-der forudsætning af uforandrede salgspriserog enhedsomkostninger.

Med de nævnte forbehold skal der her-efter fremsættes nogle bemærkninger omprisudviklingen sammenholdt med de be-

regnede bevægelser i løn- og brændselsom-kostningerne samt i kapacitetsudnyttelsen. Itabel 8 er indekstal for prislistepriserne forcement på hjemmemarkedet henholdsvisuden og med fradrag af bonus sammenstilletmed de i tidligere tabeller meddelte bereg-ninger over løn- og brændselsudgifternesamt kapacitetsudnyttelsen.

Det almindelige prisniveau her i landetvar stigende i årene 1922-24. Derefter ind-trådte et prisfald i årene 1924-27, hvorefterprisniveauet holdt sig stabilt til 1929. I for-hold hertil viser cementpriserne en afvigen-de udvikling. Efter en nedgang 1922-23var de udpræget stabile i årene 1923-25,skønt svingningerne i lønningerne og brænd-selspriserne øvede en vis indflydelse på om-kostningerne. Derefter faldt de temmeligstærkt i årene 1926-30. Samtidig viser ogsåde beregnede indekstal for lønnings- ogbrændselsudgifterne en fortsat kraftig ned-gang - takket være en betydelig stigning iproduktionen pr. arbejder og et fald i kul-priserne — og kapacitetsudnyttelsen var god.

Frem til 1932 kom der nu et nyt, kraftigt

Tabel 8. Udviklingen i cementpriserne på hjemmemarkedet, i visse omkostningerog i cementfabrikkernes kapacitetsudnyttelse 1922—39-

Indeks forprisliste-priserne1)

Indeks forprisliste-priserne

-=- bonus2)

Indeks forlønudgif-terne pr.

produceretenhed3)

Indeks forbrændsels-udgifterne

pr. produce-ret enhed3)

Cementfabrik-kernes kapa-

citetsudnyttelse4)°/o

1922 100 100 100 100 731923 92 94 83 123 901924 92 94 94 114 1001925 92 94 97 75 771926 84 89 83 78 841927 75 74 70 56 801928 75 76 62 46 891929 63 66 62 50 871930 63 65 61 opl. mgl. 701931 55 57 64 41 461932 49 51 60 42 411933 49 51 42 48 521934 49 51 43 47 701935 49 51 53 50 731936 49 53 49 53 761937 53 57 53 66 641938 60 65 53 62 641939 60 65 87

Noter: 1) Dansk Cement Centrals cif-priser pr. 1. juli, jfr. tabel 5. - 2) Priserne i kol. 1 minus de afCementcentralen udbetalte bonusbeløb. - 3) Som kol. 3 og 6 i tabel 7. - 4) Som kol. 3 i tabel 4.

38

prisfald. Det var stærkere end den samtidigenedgang i de beregnede indekstal for løn-nings- og brændselsudgifterne, og samtidigmå den stærkt faldende kapacitetsudnyttelsehave påvirket enhedsomkostningerne påufordelagtig måde. Dette tyder på, at pris-faldet her ikke i samme grad som i slutnin-gen af 1920'rne var omkostningsmæssigt be-tinget, men i hvert fald for en del var frem-kaldt af forringede afsætningsvilkår og skær-pet konkurrence.

Tabellens indekstal for prisudviklingenholder sig nu i flere år på praktisk tagetsamme højde som i 1932, indtil de stiger i1937 og 1938 samtidig med en kraftig op-gang i brændselspriserne. Indekstallene af-spejler imidlertid ikke her fuldt ud bevæ-gelserne i de faktisk opnåede priser, fordi deri 1930'rne mellem Aalborg Portland-Ce-ment-Fabrik og Dansk Andels Cementfabrikudviklede sig en konkurrence, der gav sigudslag i forskellige rabatter og prisafslag udover de bonusbeløb, der er regnet med i ta-bellen. Det er ikke på grundlag af de fore-liggende oplysninger muligt nøjagtigt at an-give hvor store disse prisafslag var, beregnetpr. td. af hele produktionen eller hjemme-markedssalget.

Sammenligner man indekstallene for ce-mentpriserne i tabel 8 med Statistisk Depar-tements indeks over engrospriserne for byg-gematerialer (hvis bevægelser bl.a. afhængeraf cementpriserne), viser de nogenlundesamme nedgang i perioden 1925-30. Fra1930-32 faldt cementpriserne derimod væ-sentligt stærkere end det almindelige indeksfor byggematerialer, og selv om cement-priserne til gengæld havde den stærkestestigning i slutningen af 1930'rne, synes dedog ved slutningen af den her behandledeperiode at have ligget noget lavere i forholdtil byggematerialeprisernes almindelige ni-veau, end tilfældet var i midten af 1920'rne.

I tabel 9 findes en oversigt over cement-fabrikkernes indtjening i årene 1925-39.Den er opstillet på grundlag af de officielleregnskaber og må tages med visse forbehold.Overskudstallene vedrører således ikke ce-mentproduktionen alene, men omfatter forAalborg Portland-Cement-Fabriks vedkom-mende bl.a. dividende af aktiebesiddelser og

for Dansk Andels Cementfabrik indtægterved salg af papirsække og elektricitet. End-videre kan der være tale om usynlige reser-ver, hvis størrelse svinger fra år til år, udenat det kan ses af regnskaberne. Endelig kanbevægelserne i nettooverskudet fra det eneår til det andet i nogen grad være præget af,hvor store afskrivninger der er foretaget.Da andelscementfabrikkens afskrivninger iret udpræget grad har varieret i takt medbruttoindtjeningen, har man for denne virk-somheds vedkommende i tabellen opført etbruttooverskud (nettooverskud plus afskriv-ninger) i stedet for nettofortjenesten forderved at komme frem til tal, som i højeregrad afspejler bevægelserne i indtjeningen.

Selv om tabellens tal altså må tages medforskellige forbehold, viser de imidlertid, atcementfabrikkernes indtjening faldt megetstærkt fra 1930 til 1932, og at den som hel-

39

hed i 1930'rne lå på et lavere niveau end i1920'rne.

Bevægelserne må ses som det samlederesultat af udviklingen i kapacitetsudnyt-telsen, omkostningerne og priserne. Pris-faldet fra 1920'rne til 1930'rne har antageligi høj grad været omkostningsmæssigt betin-get, men har utvivlsomt også i væsentliggrad været præget af den skærpede konkur-rence, der viste sig i begyndelsen af 1930'rne.Dette gælder ikke mindst eksportsalget, hvorpriserne faldt noget stærkere end på hjem-memarkedet. Som allerede nævnt udviklededer sig imidlertid også på det danske markeden mere intensiv konkurrence end i 1920'rnemellem andelscementfabrikken og Cement-centralen.

Inden denne konkurrence tages op til nær-mere behandling i næste afsnit, skal der heri forbindelse med de foranstående oplysnin-ger vedrørende omkostningsforholdene frem-sættes et par bemærkninger om et specieltspørgsmål vedrørende omkostningerne.

Et af de forhold, der kan spille en rollefor omkostningernes almindelige niveau ien branche, er antallet af fabrikker og pro-duktionens fordeling mellem dem, og for-andringer heri kan påvirke omkostningernesudvikling. Som omtalt i afsnit 5 er der iløbet af den betragtede periode sideløbendemed virksomhedernes sammenslutning underA/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik sket enkoncentration af cementproduktionen på fær-re fabrikker. Kommissionen har søgt atfremskaffe et materiale til belysning af deomkostningsmæssige virkninger heraf. De-taillerede talmæssige oplysninger har imid-lertid ikke ladet sig tilvejebringe, men fa-brikken »Kongsdal«, der blev taget ud afdrift i 1932 og definitivt nedlagt i 1935,synes at have været en temmelig dyrt arbej-dende virksomhed. Om »Nørresundby«, dersidste gang (midlertidigt) var i drift i 1936,er det oplyst, at det afgørende for nedlæggel-sen var, at fabrikken havde opbrugt deumiddelbart tilgængelige kridtforekomster.

Selv om nedlæggelsen af de to virksom-heder antagelig har medført visse omkost-ningsbesparelser, er det dog nok først ogfremmest det almindelige tekniske frem-skridt inden for cementproduktionen og an-dre lignende forhold, der har haft afgørende

betydning for udviklingen af cementindu-striens omkostninger på længere sigt.

15. Konkurrencen mellem cementfabrik-kerne.

Det var, så vidt vides, oprindeligt hensig-ten, at Dansk Andels Cementfabrik kunskulle levere til sine medlemmer, men på ettidligt tidspunkt gik fabrikken over til iet vist omfang også at sælge til ikke-med-lemmer, ligesom der blev oparbejdet et vistsalg til eksport. I hosstående tabel 10, hvorder efter oplysninger fra fabrikkerne er gi-vet en oversigt over udviklingen i mellem-krigsårene i fabrikkernes andele af salget afcement på hjemmemarkedet, er for andels-cementfabrikkens vedkommende anført delsfabrikkens samlede andel og dels den andel,som salget til ikke-medlemmer har udgjort.

Som omtalt i afsnit 14, var forholdene icementindustrien i 1920'rne præget af sti-gende forbrug og god udnyttelse af produk-tionskapaciteten. I denne periode havdeDansk Andels Cementfabrik, som tabel 10viser, omkring Vs af det samlede salg afcement på hjemmemarkedet, og salget tilikke-medlemmer udgjorde omkring 5 % afhjemmemarkedets totale forbrug. Salget tilikke-medlemmer gik så vidt vides i det væ-sentlige dels til Københavns kommune ogdels til en større forhandler i Sønderjylland,hvor de samarbejdende fabrikker traf mod-foranstaltninger bl.a. ved indførelse af ensærlig sønderjysk bonus, jfr. nærmere neden-for. Når bortses fra Sønderjylland, var1920'rne imidlertid præget af relativt roligekonkurrenceforhold.

Mod slutningen af 1920'rne skete der enskærpelse af konkurrencen, som yderligeretilspidsedes efter 1931 som følge af den svig-tende afsætning og forringelsen af fabrik-kernes kapacitetsudnyttelse. Dansk AndelsCementfabrik søgte i disse år at forøge sinandel af markedet ved at udvide salget tilikke-medlemmer, herunder også salget tilkommuner. Af tabel 10 ses det, at andels-cementfabrikken i 1930-33 dækkede godtV4 af hjemmemarkedets forbrug, og at for-øgelsen af markedsandelen i forhold til1920'rne skyldtes et forholdsvis større salgtil ikke-medlemmer. Fra 1934 gik salget til

40

ikke-medlemmer noget tilbage, men som ta-bellen viser, lykkedes det mod slutningen afperioden atter andelscementfabrikken at for-øge sin salgsandel.

I det følgende skal det omtales, hvorledeskonkurrencen og særlig fabrikkernes pris-politik formede sig under de skiftende faser.

Først skal nævnes nogle hovedtræk afmarkedsstrukturen. Som nærmere omtalt iforrige kapitel sælger Dansk Cement Centralbortset fra landdistrikterne i Nørrejyllandsine varer gennem en kreds af førstehånds-forhandlere o.l., som videresælger varernedels direkte til forbrugere, dels til anden-håndsforhandlere. Dansk Andels Cementfa-briks leverancer til medlemmerne — brugs-foreninger, cementstøbere m.m. - foregårdels direkte, dels gennem en række konsig-nationslagre, hvoraf de fleste findes hosandelsfoderstofforretninger. Salg til Køben-

havns kommune finder sted direkte fra fa-brikken, og den øvrige afsætning til ikke-medlemmer foregår gennem nogle forhand-lere, der ikke er andelshavere.

Cement er en vare, for hvilken transport-omkostningerne er ret følelige. Da alle ce-mentfabrikkerne hidtil har ligget i sammeegn af landet, har hverken andelscementfa-brikken eller de øvrige fabrikker haft nogetsærligt marked, hvor der har været nogentransportmæssig fordel af betydning. Der-imod må det ses som en følge af transport-forholdene, at de til A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik knyttede fabrikker som om-talt i afsnit 9 både har noteret cif-priser forfragtfri levering (til førstehåndsforhandlere)og ab fabrik-priser, hvilke sidstnævnte isærhar fået betydning i Jylland og senere ogsåpå Fyn. På lignende måde har andelscement-fabrikken dels haft ab fabrik-priser, delspriser for cement frit på vogn fra skib eller(konsignations-) lager. Under hensyn tiltransportomkostningerne kan priserne på ce-ment hos forhandlerne naturligvis varierefra sted til sted. Den omstændighed, at ce-ment er en vare af stærkt standardiseret ka-rakter, skulle derimod bidrage til, at priserneblev ens på samme sted eller på steder, derligger i hinandens umiddelbare nærhed. Dersynes dog at kunne eksistere visse differen-cer mellem priserne på henholdsvis andels-cement og cement fra de øvrige fabrikker.Dette må antagelig bl.a. ses på baggrund af,at de to parter har hver deres forhandlere,og at de også blandt de endelige købere foren stor del har hver sin kundekreds. Andels-cementfabrikken har navnlig haft sit salgpå landet, medens den har haft vanskeligereved at vinde fodfæste i byerne. Antallet afdens forhandlere uden for andelsvirksom-hedernes kreds har været ret begrænset.

Dansk Andels Cementfabrik har om sinprispolitik anført, at selskabet lige siden sinoprettelse har fulgt den linje at ansætte sinepriser efter Aalborg Portland-Cement-Fa-briks, og dette princip er også ved flere lej-ligheder blevet omtalt ved selskabets general-forsamlinger. Aalborg Portland-Cement-Fa-brik har over for kommissionen gjort gæl-dende, at der har været så mange afvigelserfra den omtalte retningslinje, at princippet

41

må anses for at være helt gennemhullet.Dansk Andels Cementfabrik indrømmer, atder har været forskellige undtagelser, menmener ikke, de har haft nogen større betyd-ning for helhedsbilledet.

Spørgsmålet, om andelscementfabrikkenhar fulgt Aalborg Portland-Cement-Fabrikspriser, kan rejses dels med hensyn til dealmindelige noteringer ab fabrik, cif. etc.,dels med henblik på rabatter eller andre pris-afslag til bestemte købergrupper eller di-strikter. Først omtales de almindelige pris-noteringer og de generelle bonusbetalingertil køberne.

Da andelscementfabrikken påbegyndte sinvirksomhed i 1913, satte den sin cementpris1,70 kr. lavere pr. td. end de øvrige fabrik-ker, og i begyndelsen af 1920'rne var det iet par tilfælde andelscementfabrikken, derkom først med prisændringerne. I øvrigt harhovedreglen været den, at prislisteprisernesniveau er blevet bestemt af Aalborg-Port-land-Cement-Fabrik (Dansk Cement Cen-tral), medens andelscementfabrikken ikkehar påført de øvrige cementfabrikker nogenkonkurrence på prislistepriserne, men efterdet sædvanlige andelsprincip har fulgt dengældende dagspris. Derimod har fabrikkeni lighed med andre andelsforetagender ud-delt en del af årets overskud som bonus tilmedlemmerne, og efter at fabrikken havdepåbegyndt salg til ikke-medlemmer, har dis-se fået udbetalt en tilsvarende bonus.

Efter andelscementfabrikkens vedtægtergælder der følgende regler for udbetaling afbonus:

»Af det i året for meget indbetalte beløb pr.td. aftaget cement anvendes forlods et efter be-styrelsens skøn passende beløb til afskrivningerpå bygninger, maskiner, inventar m. m. Derefterforrentes andelskapitalen med indtil 6 % og re-servefonden med 4 å 6 % efter bestyrelsens skøn.Af resten henlægges en tredjedel til reservefon-den, medens de to sidste tredjedele godskrives med-lemmerne i forhold til deres indkøb af cement«.

Om reservefonden indeholder selskabetsvedtægter følgende regler:

»Reservefonden, der er selskabets ejendom,godskrives medlemmer og andelshavere i forholdtil deres køb, men den anvendes som driftskapital.

Når reservefondens størrelse overstiger 1I/2mill. kr., kan bestyrelsen og repræsentantskabetbestemme, at det overskydende beløb udbetales tilde ældste årgange af andelshavere af disses god-skrevne henlæggelser til reservefonden«.

Som det vil fremgå af disse bestemmelser,foretages fordelingen af andelscementfabrik-kens overskud efter en bestemt regel, hvor-efter hovedparten af det beløb, der bliver tilrest efter forrentningen af andelskapitalenog reservefonden, udbetales som bonus. Førstberegnes der dog afskrivninger efter besty-relsens skøn, og hvis der i en periode er for-holdsvis store indtægter, kan der eventueltblive foretaget særlig rigelige afskrivninger.Afskrivningsbeløbene har faktisk været tem-melig stærkt svingende.

I 1920'rne blev andelskapitalen og reser-vefonden forrentet med 5 %, i et enkelt årdog med 6 %. Fra 1933 er andelskapitalenblevet forrentet med 5 % og reservefondenmed 4 %. Medens renterne af andelskapita-len udbetales, godskrives renterne af reserve-fonden de enkelte medlemmers reservefonds-konti. Til ikke-medlemmer udbetales en bo-nus, der svarer til medlemmernes kontantebonus.

Bestemmelsen om udlodning af reserve-fonden blev indføjet i vedtægterne i 1932.Udlodninger påbegyndtes i 1934.

Som modtræk mod andelscementfabrik-kens konkurrence enedes de øvrige fabrikkeri 1915 om at udbetale deres kunder en års-bonus på tilsvarende måde som andelsce-mentfabrikken. Som hovedregel har fabrik-kerne under Aalborg Portland-Cement-Fa-brik fulgt den linje, at ansætte deres årsbonusunder hensyn til andelscementfabrikkens bo-nusbetalinger, men det er dog forekommet,at de har deklareret bonus før andelscement-fabrikken, ligesom de i nogle år straks fraårets begyndelse har garanteret en vis mind-stebonus. Endvidere har de i et par tilfælde i1920'rne udbetalt en højere bonus end an-delscementfabrikken, jfr. tabel 11 nedenfor.

Indtil 1934 udbetalte fabrikkerne underAalborg Portland-Cement-Fabrik som hoved-regel samme bonus som andelscementfabrik-ken. Da andelscementfabrikken dette år be-gyndte at udlodde visse beløb af de reserve-fondsandele, der i den forløbne tid var god-skrevet medlemmerne, gik Dansk CementCentral over til som forbrugerbonus at ud-betale et beløb, der svarede til andelscement-fabrikkens kontante bonus med tillæg af detbeløb pr. tønde aftaget cement, der blev

42

godskrevet medlemmerne på reservefonds-kontoen. Fra 1934 modtog Cementcentralenskunder således større kontante udbetalingerend andelscementfabrikkens medlemmer. Iperioden 1940-46 var de udbetalte bonus-beløb ens for begge virksomhederne, menfra 1947 har Dansk Cement Central på nyudbetalt en bonus svarende til andelscement-fabrikkens kontante bonus plus henlæggelsentil reservefonden.

Når det foran er sagt, at andelscement-fabrikken som hovedregel har fulgt de øv-rige cementfabrikkers prisnoteringer, skaldette nærmere forstås således, at ab fabrik-prisen har været den samme som de øvrigefabrikkers, og at priserne på andelscementfrit på vogn fra skib eller lager har svaret tilAalborg Portland-Cement-Fabriks cif-prisermed tillæg af det ekspeditionsgebyr, som an-delscementfabrikken har ydet til sine kon-signationslagre. Også ved de sidstnævnte le-verancer får andelscementfabrikken herefterden samme pris som sin konkurrent1). Omdesuden brugsforeningerne ved køb frit påvogn fra skib eller lager kommer til at be-tale samme pris, som Aalborg Portland-Cement-Fabriks andenhåndsforhandlere be-taler til førstehåndsforhandlerne, afhængerderimod af, om det omtalte ekspeditionsge-byr svarer til førstehåndsforhandlernes avan-ce. Som det fremgår af afsnit 20 og bilag 4,er priserne på andelscement til medlemmerpå Sjælland m.v. for tiden noget lavere endførstehåndsforhandlernes aftalepriser vedsalg til andenhåndsforhandlere. Det forelig-ger ikke oplyst i enkeltheder, hvorledes for-holdet tidligere har været, men priserne påandelscement frit på vogn fra skib synes ihvert fald i begyndelsen af 1930'erne at haveværet 10 øre lavere pr. td. end den pris, Ce-mentcentralens førstehåndsforhandlere no-terede for salg til andenhåndsforhandlereved samme leveringsmåde.

J) Prisen frit på vogn fra skib eller lager medfradrag af konsignationslagrenes gebyr har gi-vet andelscementfabrikken en lidt højere netto-pris end svarende til Cementcentralens cif-pris,men andelscementfabrikken har formodentligved sit konsignationssalg til et stort antal kø-bere visse ekstraomkostninger i forhold til Ce-mentcentralens afsætning i fast regning til enbegrænset kreds af forhandlere.

Der foreligger ingen oplysninger om høj-den af de priser og avancer, brugsforenin-gerne har beregnet sig, sammenlignet medandenhåndsforhandlernes og førstehånds-forhandlernes priser ved salg til forbrugere.Det lader sig ikke fastslå, om den af andels-cementfabrikken og de øvrige fabrikker ud-betalte bonus fuldt ud er kommet de ende-lige købere af cement til gode, eller omden eventuelt delvis har afsat sig somstørre nettofortjeneste hos forhandlerne el-ler har givet sig udslag i lavere priser påandre varer, der forhandles sammen medcementen. Det kan dog tilføjes, at Cement-centralen praktiserer et system med bonus-mærker, som kendes af de fleste murermestreog andre større forbrugere, og hos brugs-foreningerne må bonusbeløbene formentligenten gå videre til cementkøberne eller givesig udslag i en mere generel grovvaredivi-dende el.lign.

Som foran berørt afhænger den pris, denendelige køber kommer til at betale, ikkeblot af fabrikkernes salgspriser, men også afde forskellige forhandleravancer o.l. Prisenved salg til de endelige købere kan imidlertidogså komme til at bero på, hvor mange om-sætningsled varerne skal passere. Som omtalti afsnit 9 opretholdt Dansk Cement Centralindtil midt i 1930'rne det system, at kunførstehåndsforhandlere o.l. kunne købe di-rekte hos fabrikkerne (Cementcentralen).

Hos andelscementfabrikken har derimodsamtlige medlemmer haft adgang til at kø-be, og i årene omkring 1930 var medlemmeri Nørrejylland derved i stand til at købe tilnoget lavere priser end dem, Cementcentra-lens andenhåndsforhandlere skulle betale hosførstehåndsforhandlerne. Dette var medvir-kende til, at Cementcentralen i 1934 somomtalt i afsnit 9 ændrede sit salgssystemsåledes, at samtlige købmænd, tømmerhand-ler og cementstøbere på landet i Nørrejyllandfik adgang til at købe hos fabrikkerne tilsamme pris ab fabrik som førstehåndsfor-handlerne.

Andelscementfabrikkens og de øvrige fa-brikkers indbyrdes konkurrenceevne beroraltså ikke alene på fabrikkernes priser ogbonus, men også på forhandlernes avance ogpå salgssystemernes indretning. Desuden kanforhandlernes salgsarbejde og måske tillige

43

kreditgivningen spille en rolle. Forhandler-systemerne og deres udvikling er nærmereomtalt i forrige kapitel. I nærværende af-snit koncentreres opmærksomheden imidler-tid om selve fabrikkernes prispolitik.

Som allerede antydet er redegørelsen forcementfabrikkernes prispolitik ikke udtømtmed den foregående omtale af de generelleprisnoteringer og bonusbetalinger. Efter gen-foreningen i 1920 søgte cementfabrikkerneat oparbejde et salg i Sønderjylland, og dader ikke her fandtes ret mange brugsforenin-ger, trådte andelscementfabrikken som om-talt i afsnit 12 i forbindelse med en størrebyggematerialeforhandler, der — uden at bli-ve andelshaver - kom til at virke som en arthovedforhandler for andelscementfabrikken.Den pågældende forhandler fik en særligrabat på prislisteprisen, og der udviklede sighurtigt en konkurrence, som bl.a. førte til,at fabrikkerne omkring A/S Aalborg Port-land-Cement-Fabrik fra 1923 indførte ensærlig sønderjysk bonus.

Bortset fra de netop omtalte særlige for-hold i Sønderjylland synes prispolitikken i1920'me i alt væsentligt at have fundet ud-tryk i de generelle prisnoteringer og bonus-betalinger. I 1930'rne blev forholdene nogetanderledes. Medens der stadig fastsattes pris-listepriser og fortsat blev ydet bonus, blevder nu i betydeligt omfang konkurreret vedhjælp af lokale prisreduktioner og prisafslagtil bestemte købere eller købergrupper.

Cementcentralen slog i 1933 ind på dennepolitik i områder, hvor andelscementfabrik-ken havde et særligt stort salg eller søgte atindarbejde sig. Som nærmere omtalt i næsteafsnit blev systemet gennemført på den må-de, at Cementcentralen ved særlige godt-gørelser satte forhandlerne i stand til at fore-tage de omtalte prisnedsættelser. Formåletsynes til dels at have været at fremkalde enprisnedsættelse over for forhandlere og for-brugere, der som følge af salgssystemets ind-retning var ugunstigt stillet i sammenligningmed andelscementfabrikkens medlemmer.

Om Dansk Andels Cementfabriks prispo-litik under denne udvikling udtalte selska-bets direktør følgende på generalforsamlin-gen i 1935 i) :*) Andelsbladet 1936.

». . . det er vanskeligt at følge med i de svin-gende priser. I gammel tid var der en fast prisover alt. Men jo mere D.A.C. trænger frem, jomere mærker vi, at der fra ringens side blivergjort modstand, og dette sker ved, at ringen sæl-ger til lavere priser, end det vi kalder dagspris.. . . der er så at sige en dagspris for hver by, ogfår vi skriftligt bevis for, at ringen går ned medprisen, går vi også ned«.

Der er her givet udtryk for, at Dansk An-dels Cementfabrik også under den nye ud-vikling af konkurrencen fulgte den linje attage samme - om end lokalt varierende -pris som Cementcentralen. Dansk CementCentral har imidlertid bestridt, at andels-cementfabrikkens bestræbelser for at forøgesit salg fandt sted til de samme priser somCementcentralens. Efter Cementcentralensopfattelse konkurrerede andelscementfabrik-kens forhandlere i udstrakt grad ved at til-byde cement til lavere priser end dem, Ce-mentcentralens forhandlere beregnede sig.

Det må i denne forbindelse erindres, at endifference mellem priserne hos de to partersforhandlere kan skyldes en forskel i forhand-leravancen, herunder ekspeditionsgebyret tilandelscementfabrikkens konsignationshavere.Andelscementfabrikken ydede dog i et vistomfang sine forhandlere støtte til deres pris-konkurrence på iignende måde som Cement-centralen. I hvilket omfang Cementcentraleneller andelscementfabrikken har været denaktive part eller blot besvaret den andensprisnedsættelser, lader sig vanskeligt bedøm-me.

For at imødegå nedgangen i afsætningeni begyndelsen af 1930'rne søgte andelsce-mentfabrikken bl.a. at opnå leverancer tilamts- og sognekommuner, og der synes pådette felt i løbet af 1930'rne at have udvikletsig en almindelig priskonkurrence mellemandelscementfabrikken og Cementcentralen,idet begge parter har støttet deres forhand-lere med rabatter og prisafslag i bestræbel-serne for at sikre sig leverancerne.

Omkring midten af 1930'rne søgte andels-cementfabrikken at forøge sin afsætning førstpå Sjælland og Lolland-Falster og senere ihovedstaden gennem en forhandler i Køben-havn, som ikke var medlem hos fabrikken.Den pågældende forhandler fik ifølge op-lysninger fra Dansk Andels Cementfabrikikke i den her omtalte periode særlige pris-afslag hos fabrikken, men fik en ret betyde-

44

lig kvantumsrabat og kunne i kraft heraf til-byde cement til lavere priser end Cement-centralens forhandlere. Dette gav anled-ning til, at Cementcentralen i en periode i1933 foretog en speciel nedsættelse af pris-listeprisen på Sjælland og Lolland-Falster.Også i hovedstaden blev der truffet mod-foranstaltninger mod andelscementfabrik -kens konkurrence bl.a. ved indførelse afkvantumsrabatter til forbrugerne.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har yder-ligere anført, at andelscementfabrikken i1930'rne i landdistrikterne i Jylland i vissetilfælde anlagde lavere priser end Cement-centralen, som herved blev tvunget til plet-vis at yde godtgørelser for at bevare sinekunder. Dansk Andels Cementfabrik harhertil bemærket, at det er rigtigt, at der ien periode af konkurrencemæssige grunde erydet visse godtgørelser, men selskabet mener,at det i dag er vanskeligt at afgøre, hvilkenaf parterne der først har taget skridt hertil.

Fra Dansk Cement Centrals side blev derflere gange i løbet af 1930'rne gjort forsøgpå at nå til en forståelse med andelscement-fabrikken. I et par tilfælde lykkedes det atfå et samarbejde i stand. Den foran omtalteprisnedsættelse på Sjælland m.v. blev gen-nemført i begyndelsen af 1933, men gjaldtkun til årets udgang, da priserne ved fællesoverenskomst på ny blev forhøjede. Endvide-re har der mellem Cementcentralen og an-delscementfabrikken - på myndighedernesinitiativ — været aftalt en deling af visse of-fentlige leverancer, f. eks. til Lille Bælts-broen. Fra Cementcentralens side ønskedeman imidlertid oprettet en mere omfattendepris- og kvoteringsordning. I 1933 forhand-lede selskabet med andelscementfabrikkenom en sådan ordning, som imidlertid blevafvist af andelscementfabrikkens bestyrelse.Cementcentralen besluttede derfor, at denspolitik måtte gå ud på at trætte andelsce-mentfabrikken gennem en energisk konkur-rence på alle de steder, hvor andelscement-fabrikkens salg var særlig stort, eller hvorden trængte ind og tog kunder fra Cement-centralen.

Intensiteten af denne konkurrence blev i1930'rne nøje afpasset efter størrelsen af an-delscementfabrikkens salg. Cementcentralenfulgte den linje, at det tolereredes, at andels-

cementfabrikken havde en bestemt andel afsalget på hjemmemarkedet, men at forsøg fraandelscementfabrikkens side på at forøgesalget herudover blev bekæmpet med de for-an anførte forholdsregler.

Konkurrencen over for andelscementfa-brikken blev i øvrigt ikke blot ført på hjem-markedet. For at modvirke andelscement-fabrikkens eksport til Sverige indgik Ce-mentcentralen i 1933 en overenskomst medde svenske cementfabrikkers salgskontor»Cementa«, som forpligtede sig til årligt atimportere samme kvantum cement fra Ce-mentcentralen, som andelscementfabrikkeneksportererede til Sverige, og sælge dettekvantum i konkurrence med andelscement-fabrikkens salg i Sverige. Den forøgelse afden svenske cementimport, der herved fandtsted, gav anledning til indgriben fra de sven-ske myndigheders side, og resultatet blev, atde svenske importører med andelscementfa-brikkens indforståelse indgik på at begrænsederes import af andelscement.

Nærmere enkeltheder om de særlige rabat-ter og prisafslag i 1930'rne findes i næsteafsnit. Den resterende del af nærværendeafsnit indeholder nogle generelle bemærk-ninger om konkurrencen mellem cementfa-brikkerne. I første omgang ses der bort frasærlige rabatter og prisafslag.

Som det fremgår af det foregående, harhovedreglen været den, at Cementcentralensprisnoteringer har været bestemmende ogsåfor andelscementfabrikkens prislistepriser,medens andelscementfabrikkens bonuspolitikhar været retningsgivende for den af beggeparter udbetalte bonus. Den egentlige pris,fabrikkerne opnår, bliver naturligvis underdisse vilkår Cementcentralens prislisteprismed fradrag af bonus, og da andelscement-fabrikkens bonus afhænger af dens overskud,kommer de opnåede nettopriser for beggeparters vedkommende i store træk til at beropå andelscementfabrikkens omkostninger.Prislistepriserne kan dog ikke anses for rentformelle størrelser uden nogen reel betyd-ning. De bliver medbestemmende for denomsætning, parterne i første omgang opnår,og dermed også for andelscementfabrikkensmuligheder for at foretage henlæggelser ogudbetale bonus. Medens andelscementfabrik-

45

ken konkurrerer ved at udbetale bonus, måCementcentralen ved sin fastlæggelse af pris-listepriserne være interesseret i, at disse ikkelevner andelscementfabrikken for store mu-ligheder for at foretage fornyelser og ud-videlser eller for at henvise til, at den harskaffet forbrugerne en stor bonus.

Når andelscementfabrikken fører sin kon-kurrence ved at udbetale en del af årets over-skud som bonus, er det en form for priskon-kurrence, men den må dog på forskellig må-de i sine virkninger afvige fra en konkurren-ce, der giver sig udslag i nedsættelse af pris-listeprisen eller i afslag på denne ved be-stemte omsætninger. I de to sidstnævnte til-fælde kan konkurrencen i princippet iværk-sættes når som helst, og den eventuelle virk-ning viser sig straks. Bonuspolitikken virkermere på langt sigt, og størrelsen af den ud-betalte bonus er bestemt af vedtægternes reg-ler og afhænger af udviklingen i fabrikkensomkostninger og overskud, selv om afskriv-ningerne i de enkelte år kan varieres noget.Hvad omkostningsudviklingen angår, skal

der blot henvises til nogle følger af kapaci-tetsudnyttelsens variationer. Hvis andelsce-mentfabrikkens kapacitetsudnyttelse forrin-ges, det være sig fordi den taber terræn tilsin konkurrent, eller fordi det samlede ce-mentsalg i almindelighed er nedadgående,må det blive vanskeligere for den at udbetaleden hidtidige bonus og foretage henlæggel-ser som hidtil samtidig med at opretholdenormale afskrivninger. Omvendt kan stigen-de kapacitetsudnyttelse under visse omstæn-digheder give mulighed for udbetaling afforøget bonus.

Når Dansk Cement Central følger denpolitik at udbetale en generel bonus, somvarierer med størrelsen af andelscementfa-brikkens, kommer dennes bonus så at sigeikke blot dens egne kunder, men også deøvrige fabrikkers kundekreds til gode. Nårikke blot de to virksomheders prislistepriser,men også nettopriserne efter fradrag af bo-nus varierer i takt med hinanden, giver pris-bevægelserne på den anden side ikke kun-derne nogen tilskyndelse til at skifte over fraden ene leverandør til den anden. Andels-cementfabrikken kan for så vidt ikke regnemed gennem udbetaling af større bonus atudvide sin andel af markedet1). Til et så-dant formål må man i givet fald anvendeandre midler, f. eks. at agitere for udvidelseaf medlemskredsen eller søge kontakt medflere forhandlere end hidtil.

Medens Cementcentralens prislistepriser(cif) findes i tabel 5 i afsnit 14, er der itabel 11 givet en oversigt over fabrikkernesbonusbetalinger. Når man ser på tabellenstal, må det tages i betragtning, at prisliste-priserne i 1930'rne lå på 6-7 kr. pr. td.mod 10-12 kr. pr. td. i 1920'rne. Man vildog af tabellens sidste kolonne se, at bonus-beløbene faldt væsentligt stærkere end pri-serne. Der foreligger ikke tilstrækkelige op-lysninger til at gøre rede for alle de forhold,der kan have øvet indflydelse herpå, men

x) I perioden 1934-39 (og fra 1947) udbetalteCementcentralen som nævnt større kontant bo-nus end andelscementfabrikken, da der ogsåudbetaltes et beløb svarende til reservefonds-tilskrivningerne hos andelscementfabrikken. Dadenne tilskrivning stod i et fast forhold til an-delscementfabrikkens bonus, måtte en forøgelseaf den sidstnævntes bonus føre til en voksendeforskel i kontant bonus.

46

tallene tyder på, at prislistepriserne har væretmere snævert ansat i 1930'rne, hvor kapaci-tetsudnyttelsen var ringere og konkurrencenskarpere end under det foregående tiårs ro-ligere forhold.

Efter nedgangen i afsætningen og detstore prisfald i årene 1929-32 blev prispoli-tikken som foran omtalt ret stærkt prægetaf særlige rabatter og prisafslag i bestemtedistrikter eller ved salg til bestemte købere.At konkurrencen skærpedes, må betragtessom en følge af den formindskede efter-spørgsel. Når konkurrencen tog form af denævnte særlige rabatter og prisafslag, spille-de forskellighederne mellem konkurrenternesafsætningssystemer som andetsteds omtalt enrolle. I øvrigt må den ændrede prispolitikses i forbindelse med den måde, et systemmed generelle prisnoteringer og bonusudbe-talinger virker på. Nedsætter Cementcentra-len prislistepriserne, må den regne med, atandelscementfabrikken straks følger med.Herved nedsættes vel den margin, der blivertil rådighed for andelscementfabrikken tildækning af omkostninger, bonusbetalinger,konsolidering og udvidelser, men der øvesikke nogen omgående og direkte indflydelsepå den af køberne betalte nettopris. Denneshøjde afhænger af andelscementfabrikkensbonus, og de to parters nettopriser kommerved et system med generelle prisnoteringerog bonusbetalinger til at variere i takt medhinanden. Bl.a. af denne grund er bonus-politikken som foran omtalt ikke fra andels-cementfabrikkens synspunkt noget hurtigt ogeffektivt middel til at forøge afsætningen.

Ved særlige rabatter og prisafslag kan ce-mentfabrikkerne, som det allerede foran erantydet, med større smidighed og sikkerhedtilbyde bestemte købere specielle fordele.Man må vel også her regne med den mulig-hed, at den anden part besvarer konkurren-cen, men man kan dog formentlig i højeregrad end ved generelle prisændringer håbepå at bevare et vist forspring og sikre sig be-stemte leverancer eller kunder. Og ikkemindst vil det fra fabrikkernes synspunkt væ-re billigere at begrænse prisreduktionerne tilvisse distrikter og købergrupper fremfor atforetage generelle prisnedsættelser.

Det er foran omtalt, at den omstændighed,at andelscementfabrikken af sit overskud ud-

betaler en bonus, der også er bestemmendefor den bonus, Cementcentralen yder sinekunder, må medføre, at nettopriserne for ce-ment hos begge parter kommer til at beropå andelscementfabrikkens omkostninger.Dette træder klarest frem, hvis al cementensælges til et par generelle prislistepriser, ogmå gælde, uanset hvem der bestemmer pris-listeprisernes højde. Men selv om der ydessærlige rabatter ved salg til bestemte distrik-ter eller købere, må bonusbetalingerne ogsåher blive bestemmende for nettopriserne,som blot i dette tilfælde bliver noget varie-rende.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har ikkekunnet tiltræde det synspunkt, at andelsce-mentfabrikkens omkostninger i store trækhar været bestemmende for cementpriserneher i landet, og har udtalt, at det aldrig harsat sig spor i prisdannelsen for cement i Dan-mark, hverken før eller efter den offentligeprisregulerings indførelse i 1940. Kommis-sionen skal ikke benægte, at det omtalte syns-punkt må tages med visse modifikationer.Der kan i perioder blive produceret med tab,medens priserne til andre tider ud over om-kostningerne kan levne plads for visse hen-læggelser. Endvidere kan fortjeneste og tabpå eksporten eller på anden virksomhed endcementproduktion spille en rolle for andels-cementfabrikkens regnskabsresultater og bo-nusbetalinger. Men under et system, hvornettopriserne for cement her i landet berorpå andelscementfabrikkens bonusbetalinger,må andelscementfabrikkens omkostningerdog blive en faktor af meget væsentlig be-tydning for prisernes højde.

16. Særrabatterne i 1930'rne.I dette afsnit skal de særlige rabatter og

prisafslag, Cementcentralen fra 1933 komind på at benytte i konkurrencen med an-delscementfabrikken, omtales noget nær-mere.

Efter det hidtidige system havde Cement-centralen kun fastsat priserne for sit salg tilførstehåndsforhandlerne — fra oktober 1934tillige for salget til købmænd, tømmerhand-lere og cementvarefabrikanter på landet iNørrejylland ved afhentning af cementenhos fabrikkerne, jfr. nærmere i afsnit 9. Pri-

47

serne til andre forhandlere og til forbru-gerne blev fastsat af førstehåndsforhand-lerforeninger i de forskellige landsdele,dog i samarbejde med Cementcentralen. Nårprislisteprisen var fastlagt, greb Cementcen-tralen kun direkte ind i priserne ved videre-salget i tilfælde, hvor dens forhandlere pågrund af andelscementfabrikkens konkurren-ce blev tvunget ned i en særlig lav pris vedspecielle leverancer, f. eks. ved licitationer,idet den i så fald kom ind på at give speciellegodtgørelser til forhandlere for at få en lavpris frem. I sådanne tilfælde betingede Ce-mentcentralen sig som regel, at forhandlernedeltog i konkurrencen ved at nedsætte deressædvanlige avance. Forhandlerforeningernespriser havde tidligere været bindende formedlemmerne. Efter at den nye konkurrence-politik blev indledet i 1933, blev de fastsattepriser vejledende i den forstand, at de kun-ne fraviges, hvor konkurrencen med andels-cementfabrikken krævede det.

I 1933 skete der en speciel nedsættelse afCementcentralens cif-pris til førstehåndsfor-handlere på Sjælland, og i en periode i1933-34 blev der ligeledes gennemført ensærlig nedsættelse af cif-prisen for hovedsta-dens vedkommende. Bortset fra disse kort-varige afvigelser opretholdt Cementcentralengennem hele perioden en ensartet pris (cifeller ab fabrik) til sine aftagere, og konkur-rencen blev da ført ved et kompliceret systemaf rabatter, bonus og andre godtgørelser,som blev ydet af forhandlerne, men helteller delvis refunderet disse af Cementcen-tralen.

Nogle af godtgørelserne blev ydet efterensartede regler over hele landet. Forudenden almindelige forbrugerbonus, Cement-centralen udbetalte som modtræk mod an-delscementfabrikkens bonusbetalinger, gjaldtdette rabatter på leverancer til staten og tilkommunerne. Til medlemmer af murerme-ster- og entreprenørforeninger blev der ydeten særlig goodwill-godtgørelse på halvdelenaf den almindelige bonus som erstatning for,at de gik glip af materialeleverancerne tilstaten, som forlangte at købe direkte fra Ce-mentcentralen ved leveringer over 2000 tdr.

I visse dele af landet gjaldt der særligerabatordninger m.v. I Sønderjylland blev dersåledes ydet en højere forbrugerbonus end

i det øvrige land. Denne særlige bonus vardog, jfr. forrige afsnit, blevet indført allere-de i 1923 som modtræk mod en særlig stærkkonkurrence fra andelscementfabrikken idenne landsdel. På Bornholm blev der i enperiode i 30'rne ligeledes ydet en højereforbrugerbonus end i det øvrige land. I ho-vedstaden gjaldt der, jfr. forrige afsnit, enkvantumsrabatordning, der havde til formålat bevare de større københavnske murer-mestre som kunder for Cementcentralen. Ra-batterne var betinget af, at vedkommende af-tog hele deres cementforbrug hos Cement-centralens forhandlere. I et par tilfælde i pro-vinsen blev der ligeledes givet medlemmerneaf lokale murermesterforeninger en specielgodtgørelse for at bevare murermestrene somkunder. Til andenhåndsforhandlerne blevder i visse egne af landet ydet kvantums-rabatter, som varierede efter årskøbet, ogsom dels havde til formål at tilskynde demtil at arbejde for salget og dels tilsigtede atstøtte disse forhandlere, som for en stor delvar landkøbmænd, i deres konkurrence medbrugsforeningernes salg af cement for an-delscementfabrikken. Endvidere blev der inogle områder ydet andenhåndsforhandlerneen særlig rabat ved afhentning af cement fralossende skib. Denne rabat blev indført forat udligne en forskel mellem førstehåndsfor-handlernes og andelscementfabrikkens priserfrit på vogn fra skib, som var begrundet i,at ekspeditionsgodtgørelsen til andelscement-fabrikkens konsignationshavere var lavereend førstehåndsforhandlernes avance vedsalg til andenhåndsforhandlere.

Den ovenfor omtalte konkurrencepolitikblev i øvrigt først og fremmest ført ved ydel-se af specielle godtgørelser i bestemte byereller områder eller til bestemte forbrugere.Som et led i denne konkurrence gav Ce-mentcentralen stærkt varierende bidrag tilstøtte for forhandlernes prisnedsættelser, så-vel i form af et beløb pr. td. aftaget cementsom i form af en rund sum årlig eller vedsærlige lejligheder. I mange tilfælde blevgodtgørelserne til forhandlerne ydet medhenblik på bestemte forbrugere, f. eks. forcement til bestemte større arbejder eller forcement til cementvarefabrikker, der kunneopnå billigere priser ved at købe hos andels-cementfabrikken eller dens forhandlere.

48

Det omtalte system med varierende rabat-ter m.v. medførte, at nettopriserne kom til atvariere betydeligt fra område til område, ogligeledes at forhandlere og forbrugere indenfor samme område i et vist omfang kom tilat betale forskellige priser. Det kan i denneforbindelse nævnes, at de stærkt varierendegodtgørelser, der bl.a. blev ydet landkøb-mændene i deres konkurrence over for brugs-foreningerne, gav anledning til klager fraforhandlerne i visse egne af landet over for-skelsbehandlingen. Cementcentralen så sigderfor nødsaget til at modificere systemetmed individuelle godtgørelser og indførte istedet den foran nævnte kvantumsrabat efterårskvantum.

I forbindelse med gennemgangen af ce-mentbranchens prisdannelse skal endelig om-tales følgende tilfælde:

Da andelscementfabrikken i midten af1930'rne bragte sin hurtighærdnende cement»Record« på markedet, blev fabrikkens prisfastsat i overensstemmelse med prisen forCementcentralens hurtighærdnende cement»Rapid«. Medens handelsavancerne for an-delscementfabrikkens »Record«-cement varde samme som for almindelig portland-ce-ment, beregnede Cementcentralens forhand-lere sig imidlertid 20 øre pr. td. mere for»Rapid«-cement. Cementcentralen anså detikke for ønskeligt eller muligt at udligne denforskel, der herved opstod mellem forbruger-priserne for »Rapid«- og »Record«-cement,ved en nedsættelse af forhandlernes avance,og en nedsættelse af prisen til forhandlernemåtte antages at føre til, at andelscementfa-brikken nedsatte sin pris tilsvarende, såledesat forskellen i priserne til forbrugere blev bi-beholdt. Cementcentralen gik derfor den vejat forhøje prisen til forhandler med 20 ørepr. td., idet man regnede med, at andelsce-mentfabrikken ville forhøje sine priser til-svarende, hvilket også skete. Efter forhøjel-sen af priserne var forbrugerprisen for »Ra-pid«-cement altså stadig 20 øre pr. td. højereend for »Record«-cement, men de 20 øre pr.td., som priserne var blevet forhøjet med,blev af Cementcentralen anvendt til at giveindividuelle godtgørelser til de forhandlere,der i særlig grad var ude for konkurrence fraandelscementen.

Om baggrunden for Cementcentralensprispolitik i 1930'rne, der som foran beskre-vet var temmelig stærkt præget af særligerabatter og prisafslag, har Aalborg Portland-Cement-Fabrik udtalt følgende:

»Når man i 30'rne kom ind på at yde særrabat-ter, skyldtes det . . . det forhold, at man fra fabrik-kernes synspunkt anså denne politik for at værebilligere og mere effektiv end den hidtil fulgtepolitik med generelle prisnedsættelser.

Baggrunden for Cementcentralens skærpede kon-kurrence over for Andelscementfabrikken ved ind-førelse af særrabatter ligger imidlertid i den om-stændighed, at sidstnævnte fabrik søgte at ud-strække sit salg udover sin medlemskreds. Andels-cementfabrikken kom herved ind på at tage kunderfra Centralen og de samvirkende fabrikker, ogefter almindelige købmandsmæssige princippermåtte Centralen træffe foranstaltninger for at be-vare fabrikkernes gamle kundekreds, resp. at vindeden tilbage igen.

Et af formålene med stiftelsen af fabrikkernessalgsorganisation, Dansk Cement Central, var, atorganisationen skulle sætte sig direkte ind i salgs-forholdene over hele landet og søge nye veje tilbekæmpelse af Andelscementfabrikkens fremtræn-gen i fabrikkernes kundekreds. Hidtil havde mankun mødt Andelscementfabrikkens konkurrence vedgenerelle prisnedsættelser for hele landet, men det-te var som ovenfor sagt en for kostbar vej at gå.

Efter at Cementcentralen havde undersøgt salgs-forholdene, nåede man frem til en foranstaltning,der gik ud på dels at vinde tabte kunder tilbage,dels at bremse for Andelscementfabrikkens yder-ligere fremtrængen.

Det var navnlig på landet i Nørrejylland, atAndelscementfabrikken var vundet frem på de sam-virkende fabrikkers bekostning og havde erobreten del af fabrikkernes kundekreds. Dette skyldtesi første linje, at Andelscementfabrikkens kunder ...kunne købe direkte hos fabrikken, medens de land-købmænd, der var videreforhandlere for de sam-virkende fabrikker, kun kunne købe hos en første-håndsforhandler mod en afgift til denne på 30 ørepr. td. Cementcentralen bestemte derfor . . ., at allekøbmænd, tømmerhandlere og cementstøbere pålandet i Nørrejylland kunne købe direkte hos Cen-tralen ved afhentning hos fabrikkerne.

Ved denne omlægning af salget rådede Cement-centralen i nogen grad bod på det kundetab, desamvirkende fabrikker havde lidt, inden de gen-nem Centralen tog direkte føling med salgsforhol-dene. Omlægningen viste sig at være formålstjen-lig, og det var kun i mindre grad nødvendigt atgive særlige godtgørelser for at nå det ønskederesultat, der frem for alt blev nået gennem denaltid herskende kamp mellem andelsbevægelsen ogde frie købmænd.

Cementcentralens særrabatter og prisnedsættel-ser blev også sat ind i de områder, hvor Cement-centralen havde den alt overvejende del af salget,men hvor Andelscementfabrikken forsøgte at ar-bejde sig ind, f. eks. i hovedstaden samt i visseegne på Sjælland og Fyn.«

49

De omtalte rabatter og prisafslag synesaltså til dels at have haft til formål at frem-kalde prisnedsættelser over for de forhand-lere og forbrugere, der som følge af forskel-lighederne mellem Cementcentralens og an-delscementfabrikkens salgssystemer var u-gunstigt stillet i sammenligning med andels-cementfabrikkens medlemmer. Der kan herhenvises til støtteforanstaltningerne til fordelfor andenhåndsforhandlerne i landdistrikter-ne. Endvidere kan nævnes, at cementstøbere,murermestre og andre større forbrugere vedat blive andelshavere kunne få adgang til atkøbe direkte hos andelscementfabrikken, me-dens kun cementstøbere på landet i Nørre-jylland kunne købe direkte hos Cementcen-tralen.

Den mere smidige politik med særlige ra-batter og prisafslag havde den fordel fra Ce-mentcentralens synspunkt, at prisnedsættel-serne kunne begrænses til de områder og kø-bergrupper, hvor prisreduktionerne ansås forpåkrævede af konkurrencemæssige grunde.

17. Cementproduktionens rentabilitet.I dette afsnit skal der gives en oversigt

over oplysninger, der er fremskaffet til be-lysning af cementproduktionens rentabiliteti årene forud for den offentlige prisregule-rings indførelse i 1940. Først omtales bran-chens førende virksomhed, A/S AalborgPortland-Cement-Fabrik, og i forbindelsehermed gives der enkelte oplysninger omnogle af de virksomheder, som på forskel-lige tidspunkter er blevet sammensluttet meddette selskab. Til sidst behandles Dansk An-dels Cementfabriks forhold.

Til belysning af rentabiliteten i aktiesel-skaber har det interesse at beregne flere for-skellige talforhold. Et af disse er den for-rentning, aktionærerne gennem dividendenfår af deres indskudte kapital. Et andet erden forrentning, hele nettooverskudet giverden i selskabet arbejdende egenkapital, ogendelig kan man beregne forrentningen afhele den investerede kapital, inklusive låntepenge. Rentabilitetsberegninger for egen-kapitalen og hele den investerede kapital hardet kun været muligt at opstille for enkelteår i 1930'rne, jfr. nærmere nedenfor, idetdet nødvendige regnskabsmateriale ikke har

kunnet fremskaffes. Derimod foreligger derfor Aalborg Portland-Cement-Fabriks ved-kommende oplysning om udbyttebetalinger-ne fra selskabets start i 1889, og for de sel-skaber, der i 1934 og 1937 blev sammenslut-tet med Aalborg Portland-Cement-Fabrik,er udbyttets størrelse oplyst for årene fra1912 til henholdsvis 1933 og 1936. Divi-denden i disse selskaber var gennemgåendenoget lavere end hos Aalborg Portland-Ce-ment-Fabrik. De gennemsnitlige udbytte-procenter for den nævnte periode var føl-gende: Dania 5,6 %, Danmark 1,6 %,Kongs dal 4,4 %, Norden 9,2 % og Nørre-sundby 6,3 %.

A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik, derblev stiftet i 1889, udbetalte ikke noget ud-bytte før 1894. I perioden 1894-1909 ud-betaltes gennemsnitligt 5,5 % udbytte af deordinære aktier og 6,6 % af præference-aktierne, som var blevet udstedt i 1894. Fra1910 til 1927, hvor der kun fandtes ordi-nære aktier, var den gennemsnitlige divi-dende 8,6 %. Fra 1928 til 1936 var der todividendemæssigt ligestillede serier af ak-tier, og der betaltes gennemsnitligt 9,4 % iudbytte. I 1937 kom aktiekapitalen til at be-stå af 4 serier, nemlig ordinære aktier samtpræferenceaktier af serierne I, II og III. Detgennemsnitlige udbytte indtil 1939 var forde ordinære aktier 12,3 %, for præference-aktier af serierne I og II 5,9 % og for præ-ferenceaktier af serie III 8,6 %. En del afudbyttet på de ordinære aktier og præfe-renceaktierne af serie III, gennemsnitlighenholdsvis 4 og 1,5 %, blev givet i formaf »bonus af særlige indtægter«.

De fordele, der tilflyder aktionærerne,kan blive forøget ved udstedelse af friaktiero. lign. eller ved tegning af aktier til favør-kurser. Forhold af denne art er der ikke ta-get hensyn til ved beregningen af de oven-for anførte gennemsnitlige udbytteprocenter.

Dividenceprocenterne angiver forholdetmellem det udbetalte udbytte og den nomi-nelle aktiekapital, der ikke altid stemmeroverens med den indbetalte aktiekapital. ForAalborg Portland-Cement-Fabriks vedkom-mende var dette dog tilfældet i årene 1889-1910, og man kan derfor også af denne pe-riodes ovenfor anførte udbytteprocenter no-genlunde se, hvor højt den faktisk indbetalte

50

aktiekapital blev forrentet gennem udbytte-betalingerne. I årene 1889-1893 var forrent-ningen nul, og i perioden 1894-1910 varden gennemsnitligt knap 6 %. I 1910 blevder foretaget en omlægning af kapitalfor-holdene, hvorved der bl. a. blev udstedt fri-aktier. Tages der hensyn til udbyttet af disse,blev den effektivt indbetalte aktiekapital iårene 1910-1927 gennemsnitligt forrentetmed 11,5%. I 1915 modtog aktionærerneendvidere uden vederlag reservefondsbevisermed samme pålydende som aktiekapitalen,og disse reservefondsbeviser blev i årenederefter forrentet med 5-9 % af deres på-lydende værdi. En beregning af forrentnin-gen af hele den indbetalte aktiekapital un-der ét har for årene efter 1927 noget min-dre værdi, fordi der var forskellige serier afaktier, der var ret uensartet stillet. Indtil1937 var de to da eksisterende serier ganskevist ligestillet med hensyn til dividenden,men renten af reservefondsbeviserne tilfaldtkun den ene serie, og fra 1937 kom der flereserier aktier med ret forskellig udbyttepro-cent. I tiden efter 1934 vanskeliggøres end-videre beregningen af den indbetalte aktie-kapital af fusioneringerne i 1934 og 1937.Forsøger man alligevel at udregne, hvorledesden samlede indbetalte aktiekapital under étblev forrentet gennem udbyttebetalingerm. m., synes forrentningen i perioden 1928-1939 at have været noget lavere end i deumiddelbart foregående år.

Ved bedømmelsen af aktieselskabers ud-bytteprocenter må det erindres, at den effek-tive forrentning, aktionærerne får af derespenge, ikke umiddelbart kan ses af dividen-den, da den tillige beror på den kurs, hvor-til aktierne er erhvervet. Eksempelvis vil enstigende udbytteprocent medføre, at aktier-nes kurs går op, hvilket fra nye aktiekøberessynspunkt bidrager til at forringe den effek-tive forrentning, medens omvendt sælgernekapitaliserer fordelen ved det højere udbyttei form af en forholdsvis høj salgssum. End-videre må der tages hensyn til friaktier, re-servefondsbeviser m. m. Heller ikke de tal,der foran er beregnet for forrentningen afden samlede indbetalte aktiekapital, viserdog den effektive forrentning fra samtligeaktionærers synspunkt. Bl. a. kan det næv-nes, at fordelene ved friaktier og reserve-

4

fondsbeviser - i hvert fald i det fulde om-fang - kun tilfalder udstedelsesøjeblikketsaktieejere. For senere erhververe adskillerfriaktierne sig ikke fra de øvrige, og nårreservefondsbeviser er knyttet til selve ak-tierne, forhøj er renten af reservefondsbevi-serne aktiernes kurs.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har gjortgældende, at man ved beregningen af denforrentning, aktionærerne opnår, ikke bør sepå aktiekapitalen alene, men på hele virk-somhedens egenkapital, der foruden aktie-kapitalen også omfatter reserverne. Til be-grundelse heraf er det anført, at reserverneer midler, som aktionærerne har ladet inde-stå i virksomheden, og som derfor bør ind-gå i rentabilitetsberegningen. Hvis manskulle følge selskabet i denne betragtning,måtte man imidlertid i hvert fald ikke blottage de til enhver tid foreliggende reservermed i forrentningsbrøkens nævner, men manmåtte også i tælleren ved siden af det ud-betalte udbytte medregne de enkelte års hen-læggelser ud fra den betragtning, at dissebeløb er indtjent for aktionærernes regning.Hermed kommer man imidlertid over til etandet af de talforhold, der som foran nævnthar interesse til belysning af et aktieselskabsrentabilitet, nemlig egenkapitalens forrent-ning, og som det nedenfor omtales nærmere,har kommissionen også søgt at få belyst detteforhold for Aalborg Portland-Cement-Fa-briks vedkommende.

Ved beregningen af den effektive for-rentning af de midler, en aktionær har in-vesteret ved tegning eller køb af sine aktier,må man begrænse sig til at se på de beløb,der henholdsvis udbetales og modtages afaktionæren. Kommissionen har beregnet deneffektive forrentning af en aktiepost, dertænkes at være tegnet ved stiftelsen af Aal-borg Portland-Cement-Fabrik i 1889- Vedberegningen af det anbragte kapitalbeløb ogaf de modtagne udbyttebeløb er det forudsat,at de tegningsrettigheder, der senere direkteeller indirekte er tilfaldet den pågældendeaktiepost, konsekvent er blevet udnyttet tilnytegning. Endvidere er dividenden af fri-aktier, rente af reservefondsbeviser m. m.medregnet under udbytterne. Endelig er detforudsat, at den oprindelige aktiepost sam-men med de senere tegnede poster og ud-

51

stedte friaktier blev afhændet til kursværdii 1939. Denne investering er beregnet til athave givet ca. 8 % rente og rentes rente.Foretages der en pristalskorrektion, såledesat alle udbetalte og modtagne beløb henførestil samme prisniveau, bliver forrentningenca. 6,5 % i ) .

Disse tal er ret stærkt præget af den be-skedne forrentning i perioden 1889-1909.Det må understreges, at de kun gælder un-der de angivne forudsætninger for bereg-ningen. For andre aktionærer vil forrentnin-gen som foran omtalt bero dels på de kur-ser, hvortil aktierne er erhvervet, dels påde modtagne udbytter m. m. samt endelig på,hvorledes der er disponeret over tegnings-rettigheder m. m.

I det foregående er der talt om det ud-betalte udbytte og om forrentningen set fra

aktionærsynspunkt. Betragter man i stedetselve virksomheden, kan der være tale omat beregne egenkapitalens forrentning ellerforrentningen af hele den investerede kapi-tal. Ved beregningen af egenkapitalens for-rentning medtages ikke blot aktiekapitalen,men også reserverne, og der regnes ikke blötmed det udbetalte udbytte, men med helenettooverskuddet, der i almindelighed ervæsentligt større end den udbetalte dividen-de. Hos A/S Aalborg Portland-Cement-Fa-brik udgjorde det udbetalte udbytte i årene1925-39 gennemsnitligt omkring halvdelenaf overskuddet ifølge de officielle regnska-ber. Et udtryk for forrentningen af hele deninvesterede kapital fås ved, at man sættersummen af overskuddet og renteudgifterne iforhold til den samlede balance, d. v. s. egen-kapital plus lånte penge.

Det har imidlertid været kommissionens

*) Beregningen grunder sig på følgende oplysnin-ger om selskabets kapitalforhold:

Ved stiftelsen i 1889 tegnedes til AalborgPortland-Cement-Fabrik en aktiekapital på800.000 kr., som i 1893 udvidedes med 400.000kr. i præferenceaktier. Tegningsvilkårene foraktierne af 1889 og 1893 kendes ikke, menifølge Aalborg Portland-Cement-Fabrik synesdet med sikkerhed at fremgå af selskabets for-handlingsprotokoller sammenholdt med detsbøger, at tegningerne har fundet sted til pari-kurs, hvilket derfor er forudsat i beregningen,ligesom det er forudsat, at aktionæren i 1893har tegnet 1 ny aktie for hver 2 gamle. I 1910fordobledes aktiekapitalen ved, at der udstedtesen halv friaktie for hver af de gamle aktier iselskabet, herunder også præferenceaktierne,samt ved tegning af nye aktier, der blev til-budt de gamle aktionærer til pari kurs i for-holdet 1 ny aktie for hver 2 gamle. Præference-aktierne ombyttedes samtidig til ordinære ak-tier af samme pålydende, og der udbetaltes end-videre kontant til aktionærerne 25 % af præ-ferenceaktiernes pålydende værdi. I 1915 knyt-tedes til hver aktie et reservefondsbevis af sam-me pålydende som aktien. Reservefondsbeviser-ne eksisterede indtil 1937 og forrentedes med5-9 % pr. år. I 1927 blev selskabets aktiekapi-tal på ny fordoblet, og tegningsretten var for-beholdt de gamle aktionærer til parikurs i for-holdet 1:1. Til de nytegnede aktier var der ikkeknyttet noget reservefondsbevis, hvorfor de ud-skiltes som en særlig serie. I 1937 ombyttedesreservefondsbeviserne med friaktier af serienpræference I.

I beregningen er der som indbetalinger fraaktionæren regnet med beløbet ved den første

aktietegning samt med de beløb, indehaverenaf den oprindeligt tegnede aktiepost har haftret til at tegne i henhold til foranstående. En i1934 stedfunden udvidelse af aktiekapitalen gavikke anledning til tegningsrettigheder, idet denyudstedte aktier anvendtes til indløsning afaktierne i fabrikken »Norden«, som da blevsammensluttet med Aalborg Portland-Cement-Fabrik. Denne aktieemission er derfor holdtuden for beregningen. Det samme er tilfældetmed de i 1937 udstedte præferenceaktier afserie II og III, som anvendtes til indløsningaf aktierne i de selskaber, som da blev sammen-sluttet med Aalborg Portland-Cement-Fabrik.

Som udbetalinger til aktionæren er der reg-net med de årlige udbyttebetalinger (herunderudbytte af udstedte friaktier), renter af reserve-fondsbeviser, den foran nævnte kontante ud-betaling i 1910 på 25% af præferenceaktier-nes pålydende værdi samt endelig en for regn-skabsåret 1935 givet ekstraordinær dividende iform af udlodning til aktionærerne af aktier iet med Aalborg Portland-Cement-Fabrik beslæg-tet udenlandsk selskab. Kursværdien af de ud-loddede aktier har ikke kunnet konstateres,hvorfor der er regnet med den pålydende værdi.

Beregningen slutter med, at aktierne tænkesafhændet i 1939 til de pr. 31. august 1939gældende kurser.

Korrektionen for ændringer i prisniveaueter foretaget ved hjælp af prisindeks, som erberegnet på grundlag af oplysningerne om na-tionalindkomsten i henholdsvis løbende priserog faste priser i »Studier over Danmarks Na-tionalprodukt 1870-1950« af Kjeld Bjerke ogNiels Ussing, København 1958.

52

ønske så vidt muligt at nå frem til et udtrykfor selve cementproduktionens rentabilitet.Her må det for Aalborg Portland-Cement-Fabriks vedkommende tages i betragtning,at selskabet har betydelige interesser udenfor cementindustrien, således at dets over-skud - og dets dividendeudbetalinger - ikkestammer fra cementfabrikationen alene. For-rentningen af selskabets egenkapital eller afhele den i selskabet investerede kapital vilderfor heller ikke være et rent udtryk forrentabiliteten ved selskabets cementproduk-tion. Hvis man på grundlag af regnskaberneskulle søge at nå frem til et sådant udtryk,måtte regnskaberne først korrigeres fordriftsfremmede indtægter og udgifter ogfor de hertil svarende aktiver og passiver.Endvidere måtte man for tiden forud forfusioneringen i 1934 og 1937 enten ud-strække undersøgelsen vedrørende cement-produktionens rentabilitet til de nu ikkelængere eksisterende selskabers produktioneller også udskille alle mellemregningspostermellem disse selskaber og A/S Aalborg Port-land-Cement-Fabrik. Disse og andre nødven-dige korrektioner og beregninger ville ikkekunne gennemføres uden meget omfattendeundersøgelser, som kommissionen har mentat måtte afstå fra. I stedet anmodede manAalborg Portland-Cement-Fabrik om at gørekommissionen bekendt med, hvilke bereg-ninger af cementproduktionens rentabilitetforud for 1940 der måtte være foretaget tilinternt brug, samt hvilket regnskabsmaterialeder efter selskabets opfattelse ville værebedst egnet til at forklare og supplere deforetagne beregninger.

Selskabet har herom udtalt, at de forudfor 1940 foretagne beregninger ikke er til-gængelige i dag og i øvrigt ikke blev gen-nemført efter så kvalificerede systemer, somdet senere blev tilfældet. Tilbundsgåendeanalyser af de enkelte produktionsgrenes bi-drag til slutresultatet er ikke til stede, ogselskabet har understreget, at tilvejebringel-sen af en beregning for en årrække forudfor 1940 i bedste fald ville kræve en over-ordentlig omfattende og tidskrævende gen-nemgang af de pågældende års regnskabs-materiale.

Kommissionen har herefter begrænset sigtil de nedenfor omtalte rentabilitetsbereg-

4*

ninger for årene 1931-33 og 1938-39. Dis-se beregninger er foretaget på grundlag afet særligt regnskabsmateriale, der alleredeforefandtes og var udarbejdet til brug foroffentlige myndigheder. Det således forelig-gende materiale er blevet suppleret med op-lysninger, der har kunnet udledes af AalborgPortland-Cement-Fabriks officielle regnska-ber, og andet tilgængeligt materiale. Oplys-ningerne om årene 1931-33 hidrører fra enundersøgelse af cementindustriens priser ogindtjeningsforhold, som blev iværksat af detundersøgelsesudvalg, der blev nedsat eftergennemførelsen af den første prisaftalelovaf 29. april 1931. Oplysningerne vedrøren-de 1938 og 1939 er fra en revisionsundersø-gelse, som prisdirektoratet har ladet foretagefor årene 1938-47. Sidstnævnte undersøgel-se er den mest omfattende og fuldstændige,og i det følgende skal denne undersøgelsederfor omtales først.

Undersøgelsen omfatter Aalborg Port-land-Cement-Fabrik og dets salgsselskab,Dansk Cement Central, hvis regnskaber påforanledning af prisdirektoratet blev under-kastet en omfattende revisionsundersøgelsemed henblik på at nå frem til et så vidtmuligt rent udtryk for fortjenesten på ce-mentproduktionen. Ved undersøgelsen erder af selskabernes regnskaber udskilt enrække driftsfremmede aktiver og passiver oghertil svarende indtægter og udgifter, f. eks.dividende af aktiebesiddelser i andre selska-ber, ligesom der er foretaget en række kor-rektioner i omkostningsberegningen, herun-der afskrivningerne, og i ansættelsen af sta-tusværdierne for de driftsnødvendige akti-ver. De faste aktiver - bygninger, maskinerog inventar — er i princippet ansat til an-skaffelsesværdien med fradrag af ordinære,skattemæssige afskrivninger, men ved bereg-ningen af de nedskrevne restværdier og afafskrivningerne har man dog ikke konse-kvent kunnet foretage afskrivningerne påselve anskaffelsessummerne, idet de hertilnødvendige oplysninger ikke fuldt ud harforeligget. Anlæg fra før 1. januar 1935 harsåledes måttet ansættes ud fra deres bogførteværdi på dette tidspunkt.

På basis af det således korrigerede regn-skabsmateriale har kommissionen foretageten beregning af forrentningsprocenterne for

53

den egenkapital og for de samlede aktiver,der ifølge revisionsberetningen anses for atvedrøre cementproduktionen.

Til disse beregninger har Aalborg Port-land-Cement-Fabrik fremsat principielle ind-vendinger vedrørende værdien af rentabili-tetsberegninger. Desuden er selskabet frem-kommet med en række konkrete indsigelserog forslag til korrektioner, som er mundet udi alternative rentabilitetsberegninger. Vedfremsendelsen heraf har selskabet opretholdtsine principielle bemærkninger og har udtalt,at de alternative opstillinger ikke kan betrag-tes som et fuldgyldigt udtryk for selskabetsopfattelse af den opnåede rentabilitet i årene1938 og 1939, men alene som et forsøg påat give en bedre illustration af forholdeneend gjort i det betænkningsudkast, selskabethavde fået forelagt til udtalelse.

Principielt har Aalborg Portland-Cement-Fabrik for det første udtalt, at der ikke kandrages sikre slutninger på grundlag af ren-tabilitetsberegninger for et par enkelte år,og at de resultater, der udfindes for årene1938 og 1939 ikke kan overføres på forhol-dene i øjeblikket. Men dernæst har selskabetfremført den opfattelse, at det overhovedeter en uløselig opgave at give et korrekt ud-tryk for en igangværende virksomheds ren-tabilitet. I en skrivelse af 22. juli 1958 harselskabet herom bl.a. anført følgende:

»Rentabiliteten er evnen til at forrente en kapi-tal og må ifølge sagens natur opgøres under ét forden periode, i hvilken kapitalen er stillet til rå-dighed.

Når man vil give korrekt udtryk for en virksom-heds rentabilitet, må man gøre sig klart, at manstår over for en uløselig opgave, så længe der ertale om en endnu igangværende virksomhed, ideten sådans netooverskud eller rettere: til rådighedfor forrentning værende beløb og arbejdende egen-kapital (komponenterne i rentabilitetsberegningen)ikke kan bestemmes med nogen rimelig grad afsikkerhed, fordi et på et hvilket som helst tidspunktunder virksomhedens eksistens opgjort »overskud«for en fortidig periode kan vise sig blot at haveværet en nødvendig forøgelse af egenkapitalen ikortere eller længere tid til udligning eller mod-virkning af senere, d. v. s. i forhold til det pågæl-dende opgørelsestidspunkt fremtidige, særligt om-kostningskrævende begivenheder. Et på førstnævntetidspunkt for den indtil da afløbne periode underét opgjort rentabilitetstal vil altså have været vild-ledende, fordi et på sidstnævnte tidspunkt for denda afløbne, længere periode under ét opgjorte talbliver mindre.

Opgørelsen af nettooverskud og egenkapital er

således underkastet stor usikkerhed. En virksomheder aldrig i ro, og rentabilitetstallet skal derfor, hvisdet skal være af nogen reel betydning, kunne giveudtryk for resultatet af en stadig bevægelse. Renta-bilitetsspørgsmålet har kun virkelig interesse medhenblik på fremtidige dispositioner. Den økonomi-ske fortid er død og har kun nogen vægt som erfa-ringsgrundlag. Det er de fremtidige dispositioner,der er relevante; kapitalinvesteringer, markedsdis-positioner, myndighedernes indgreb - alle kræverde et grundlag for beslutninger, og dette grundlager rentabiliteten, men den fremtidige rentabilitet.

Såfremt det var muligt at fastlægge fremtidenshandlinger og deres økonomiske konsekvens, altsåbl. a. tage hensyn til anlæggets fremtidige afkast,ville man ved tilbagediskontering kunne opgørevirksomhedens ideale overskud år for år. Sådanneopgørelser ville kunne foretages under økonomiskeforhold, der på alle punkter var absolut i ro i heleden pågældende periode, men er i virkelighedenuigennemførlige i praksis, der dog på en vis mådesøger at gennemføre dem i praksis f. eks. ved plan-lægning af nyinvesteringer — ofte med utilstræk-kelig tilnærmelse og under vidtgående skøn.

Strengt taget kan man altså ikke opgøre stør-relser som nettooverskud og egenkapital på udtøm-mende måde, før virksomheden er afviklet og denresterende kapital tilbagebetalt til aktionærerne, ogfør dette er sket, kan man altså heller ikke endeligtbestemme virksomhedens rentabilitet.

Først når virksomheden engang er ophørt, ogslutformuens størrelse konstateret i form af et kon-tant likvidationsprovenu, kan der bagud foretagesen nøjagtig, uomtvistelig udregning af det penge-mæssige overskud gennem hele foretagendets leve-tid. Men når man i en virksomhed, der endnu skalfortsættes, ønsker at tilregne den enkelte periodeet nettooverskud, er det usikkert, hvad resultatetbliver af de investeringer og transaktioner, der erpåbegyndt, men endnu ikke afsluttet. Og derfor vilenhver overskudsberegning være skøn undergivet.«

Kommissionen skal ikke benægte, at en-hver overskudsberegning for en del må værebaseret på tal, hvis ansættelse til en vis gradmå bero på et skøn. Dette kommer såledesfrem ved varelagrenes vurdering og afskriv-ningernes fastsættelse, og det er bl.a. i den-ne forbindelse, det kan gøres gældende, atværdien af de foreliggende aktiver afhæn-ger af, hvad den fremtidige drift kan ind-bringe. Selv om de årsopgørelser, der fore-tages i praksis, til en vis grad må være base-ret på skøn, kan man dog ikke heraf slutte,at de er uden værdi.

Som det fremgår af det efterfølgende, erder en betydelig forskel på de forrentnings-procenter, der er beregnet på basis af oplys-ningerne i den omtalte revisionsundersøgel-se, og de procenter, der er fremkommet vedAalborg Portland-Cement-Fabriks alternati-

54

ve beregninger. Et af de spørgsmål, selskabethar rejst, drejer sig om afskrivningerne, ogfor visse andre posters vedkommende erproblemet de pågældende udgifters rettetidsmæssige placering i overskudsberegnin-gerne. Det vil imidlertid ses af den efterføl-gende gennemgang, at forskellen mellem deopstillede beregningers resultater i hvert faldfor en meget stor dels vedkommende kanhenføres til poster, ved hvis bedømmelsedet afgørende moment ikke er posternestidsmæssige placering eller usikkerheden vedvurdering af aktiverne i en igangværendevirksomhed, men derimod forhold af enanden karakter.

I tabel 12 et gengivet nogle hovedtal delsfra den rentabilitetsberegning, der er fore-taget på basis af revisionsberetningen, delsfra Aalborg Portland-Cement-Fabriks alter-native beregninger. Tallene gælder for pro-duktionen af portland- og rapidcement samtspecialcementer og slemmekridt på fabrik-kerne under A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik. De to sidstnævnte varearter spilledekun en rent underordnet rolle i helhedsbil-ledet. I tabellens øverste afdeling er netto-fortjenesten sat i forhold til den egenkapi-tal, der ifølge de omtalte beregninger var

investeret i produktionen. I den nedersteafdeling er der foretaget en beregning afforrentningen af hele den i produktioneninvesterede kapital, altså både egenkapitalog fremmedkapital. Da gælden er blevet for-rentet gennem de afholdte renteudgifter,som er gået fra i selskabets nettofortjeneste,må renteudgifterne ved denne beregninglægges til nettofortjenesten. Når egenkapi-talens forrentning, som det vil ses af tabel-len, er højere end forrentningen af den sam-lede kapital, hænger det sammen med, atder er blevet betalt en lavere rente af delånte penge end den, hele den investeredekapital har givet som afkast. Differencenindgår i nettofortjenesten og i egenkapita-lens forrentning.

*)Herefter skal de to beregninger, hvis re-

sultater er opsummeret i tabel 12, nærmereomtales. Som det vil ses af tabellen, kan denret betydelige forskel mellem de beregnedeforrentningsprocenter henføres til, at Aal-borg Portland-Cement-Fabrik i forhold til1) I henhold til handelsministerens resolution af

23. december 1959, jfr. side 6 foran, er vissedele af betænkningens afsnit 17 udeladt ved of-fentliggørelsen. De udeladte tekststykker er herog i det følgende markeret ved prikker.

Tabel 12. Beregninger vedrørende cementproduktionens rentabilitet på fabrikkerne underA/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1938 og 1939.

1938 1939På grundlag af : På grundlag af:

, r , . , • Revisions- p*^0'! Revisions- pAa^° rf

A. Egenkapitalens forrentning. beretningen ^regning beretningen beregn"ng1. Den i produktionen investerede egenkapital,

1000 kr 21.662 23.455 22.684 21.708

2. Nettofortjeneste, 1000 kr. 3.252 1.948 4.834 3.012

3. Forrentningsprocent (2 i % af 1) 15,0 8,3 21,3 13,9

B. Den samlede investerede kapitals forrent-ning.

4. Den samlede i produktionen investerede

kapital, 1000 kr 29.826 31.832 30.959 31.543

5. Nettofortjeneste, 1000 kr 3.252 1.948 4.834 3.012

6. Afholdte renteudgifter, 1000 kr 472 496 348 362

7. I alt til rådighed til forrenting (5 + 6),1000 kr 3.724 2.444 5.182 3-374

8. Forrentningsprocent (7 i % af 4) 12,5 7,7 16,7 10,7

55

de tal, der er beregnet på grundlag af revi-sionsundersøgelsen, regner med større inve-steret kapital og med mindre nettofortjene-ste, respektive rådighedsbeløb til forrentningaf hele kapitalen (punkt 7 i tabellen). I1939 er den beregnede egenkapital dogmindst efter Aalborg Portland-Cement-Fa-briks beregning. Forskellene mellem de toberegningers kapitalbeløb er i det hele tagetikke særlig stor; differencerne kommernavnlig frem med hensyn til størrelsen afnettofortjenesten og dermed også rådigheds-beløbet under punkt 7.

Forskellen i kapitalopgørelserne skyldesbl.a., at Aalborg Portland-Cement-Fabrik isine tal medregner den endnu ikke nedskrev-ne del af erlagt goodwill og etableringsom-kostninger ved fusioneringen i 1937, me-dens disse beløb er holdt uden for opgørel-sen ifølge revisionsberetningen. Herved for-øges den investerede kapital i selskabets be-regning med ca. V2 mill. kr. i hvert af årene.Desuden har selskabet bl. a. foretaget en æn-dret opdeling på driftsnødvendige og drifts-fremmede aktiver, således at der f. eks. i vi-dere omfang end i den anden beregning ermedtaget landbrugsarealer, som selskabet harerhvervet med det formål senere at benyttedem til ler- og kridtbrydning. Blandt deøvrige af Aalborg Portland-Cement-Fabrikforetagne korrektioner til kapitalopgørelsenskal nævnes, at egenkapitalen er ændret somfølge af, at et lån hos et selskab, med hvilketAalborg Portland-Cement-Fabrik havde envis kapitalforbindelse, er overført til dendriftsnødvendige gæld. Dette spiller navnligen rolle for 1939 og forklarer den lavere an-sættelse af egenkapitalen i Aalborg Portland-Cement-Fabriks beregning for dette års ved-kommende.

Alt i alt kan den ændrede kapitalopgørel-se dog kun forklare en ringe del, ikke i no-get tilfælde mere end ca. 1 procentenhed,af forskellen mellem forrentningstallene ef-ter de to beregninger i tabel 12. Hoved-parten af forskellen hidrører fra overskuds-beregningen. Ud over de driftsomkostninger,der er regnet med ved den overskudsopgø-relse, der er foretaget på grundlag af revi-sionsundersøgelsen, har Aalborg Portland-Cement-Fabrik fradraget dels de betalte sel-skabsskatter, dels en række udgiftsposter,

som efter selskabets opfattelse bør anerken-des som driftsnødvendige omkostninger. Sel-skabet har om disse poster bl.a. anført, atdet drejer sig om nødvendige udgifter, somfaktisk er afholdt og derfor ikke har ståettil rådighed til forrentning. Den procentvisesammensætning af det samlede fradragneekstrabeløb er følgende:

1938 1939°/o °/o

Udgifter i forbindelse med fusio-neringen 7,2 6,2

Tilskud o. lign. til beslægtedeselskaber 17,8 21,1

Indkomstskatter 23,8 19,5Kontingenter og gaver 2,2 6,4Tantiemer og gratialer 31,6 32,5Andre poster 17,4 14,3

I alt 100,0 100,0

Udgifterne i forbindelse med fusionerin-gen i 1937 består dels af afskrivninger pågoodwill og etableringsomkostninger, delsaf visse stempelafgifter. Kommissionen fin-der, at der her er tale om finansielle udgif-ter, der ikke kan betragtes som omkostningerved en rentabilitetsberegning for cement-produktionen.

Tilskud o. lign. til beslægtede selskaberbestår navnlig af 1) Aalborg Portland-Ce-ment-Fabriks andel af Cement-Jern Konsor-tiets driftsunderskud i dets to første drifts-år, 2) et tilskud (kun i 1938) til A/S DanskEternitfabrik til etablering af en produktionaf eternitrør, 3) et tab på pantebreve, dervar overtaget fra et finansielt beslægtet sel-skab for at forbedre dettes likviditet, og somsenere blev videresolgt til et andet koncern-selskab. Endvidere er der tale om visse ud-gifter i forbindelse med støtte til en uden-landsk cementfabrik, hvori Aalborg Port-land-Cement-Fabrik på et tidligere tidspunkthavde erhvervet interesser ud fra markeds-politiske hensyn.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har gjortgældende, at tilskuddet til Cement-JernKonsortiet må betragtes som en betaling formodtagne klinker ud over den fastsatte af-regningspris for disse. Om de øvrige posterer det udtalt, at det her drejer sig om ud-gifter, der har støttet afsætningen af cement,for så vidt angår tilskuddet til eternitfabrik-ken sammenligneligt med en særlig rabat.I øvrigt har selskabet anført, at de pågæl-

56

dende beløb må anses for at have væretdriftsnødvendige udgifter for selskabet.

Efter kommissionens opfattelse kan detikke anses for rimeligt at medregne de heromtalte poster til driftsomkostningerne veden rentabilitetsberegning for selskabets ce-mentproduktion.

Betalte indkomstskatter står naturligvis ik-ke til selskabets rådighed til udbetaling afudbytte eller til henlæggelser, men beløbenekan heller ikke betragtes som driftsomkost-ninger. Der kan i øvrigt henvises til, at derikke ved den beregning, der foretages afandre forrentningsprocenter, f. eks. landbru-gets forrentningsprocenter eller den effekti-ve rente af obligationer, foretages noget fra-drag for skat, selv om der er tale om ind-komster, hvoraf der betales skat.

Kontingenter og gaver omfattede i 1939bl.a. et tilskud til et mindefond for ingeniørPoul Larsen. I øvrigt er der tale om tilskudtil en lang række forskellige formål. Sel-skabet har henvist til, at mindefondets ren-ter anvendes til bedste for selskabets arbej-dere, og har gjort gældende, at beløbet børbetragtes som en driftsudgift, selv om dervar tale om en engangsydelse. Med hensyntil de øvrige gaver, tilskud og kontingenter,der er fradraget som omkostninger ved sel-skabets rentabilitetsberegning, er det blevetudtalt, at disse udgifter er afholdt ud fraforretningsmæssige hensyn eller må anses foruundgåelige for en virksomhed som AalborgPortland-Cement-Fabrik.

Kommissionen finder det dog ikke rime-ligt at fradrage de her omtalte udgiftspostersom driftsomkostninger ved en beregningaf cementproduktionens rentabilitet, men måbetragte dem som afholdt af overskuddet.

Tantiemer og gratialer udgjorde i beggeårene godt 30 % af det samlede beløb, hvor-med Aalborg Portland-Cement-Fabrik harkorrigeret revisionsberetningens overskuds-beregning, men selve det udbetalte beløb aftantiemer og gratialer var i 1939, da derblev udbetalt jubilæumsgratialer til persona-let og pensionisterne, væsentlig større enddet foregående år. Dette særlige beløb kanikke anses for at være nogen løbende drifts-omkostning. Om de øvrige beløb under den-ne gruppe kan oplyses, at selskabets vedtæg-ter indeholdt en bestemmelse om udbetaling

af tantieme til bestyrelse, direktion, funk-tionærer og arbejdere med visse procenter afoverskuddet i) . Af de samlede udbetaltetantiemebeløb blev en del imidlertid bogførtsom driftsomkostninger, men den overvejen-de part blev dog fordelt af årets overskudefter vedtægternes regler. I 1938 udgjordetantieme til bestyrelsen ca. 30 % af totalbe-løbet, medens resten tilfaldt direktionen ogdet øvrige personale. For 1939 er kommis-sionen ikke i besiddelse af en lignende spe-cifikation.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har omde udbetalte tantiemer og gratialer udtalt, atde må anses for at være en kutymemæssigdel af modtagernes aflønning, selv om be-løbenes størrelse til en vis grad beroede pådriftsresultatet, og at de pågældende udgif-ter derfor må anses for at være driftsomkost-ninger.

Andre poster under de beløb, AalborgPortland-Cement-Fabrik har fradraget vedoverskudsberegningen ud over de udgifter,der blev betragtet som driftsomkostninger irevisionsberetningen, omfatter en række for-skellige beløb. Bl.a. kan nævnes afskrivnin-ger foretaget på grunde, hvilket selskabetbetragter som en betaling for substansfor-brug ved cementproduktionen, underskud påskibe ved transporten af cement, og rente-udgifter vedrørende de gældsbeløb, selska-bet som ovenfor nævnt har medregnet underden driftsnødvendige gæld ud over den, dervar regnet med i revisionsberetningen. End-videre er der tale om forskellige beløb, hvistidsmæssige fordeling og placering somdriftsomkostninger kan være diskussion un-derkastet.

Tager man udgangspunktet i AalborgPortland-Cement-Fabriks kapitalopgørelse -uanset at det ikke forekommer rimeligt atmedregne good-will m.m. hidrørende frafusioneringen - og fradrager man ved over-skudsberegningen foruden de driftsomkost-ninger, der er regnet med i revisionsberet-

*) Tantiemen blev ifølge vedtægterne beregnet afdet regnskabsmæssige overskud med fradrag af5 % af aktiekapitalen. Af dette beløb tilfaldt10 % bestyrelsens medlemmer; efter bestyrel-sens nærmere bestemmelse tilfaldt indtil 10 %direktionen og de tantiemeberettigede funktio-nærer, og indtil 5 % kunne anvendes til bedstefor de øvrige funktionærer og arbejdere.

57

ningen, tantieme og gratialer samt »andreposter«, fremkommer følgende forrentnings-procenter: Egenkapitalens forrentnnig bliveri 1938 og 1939 henholdsvis 11,1 og 18,3 %,medens forrentningsprocenterne for hele deni cementproduktionen investerede kapitalbliver 9,8 og 13,7.

Aalborg Portland-Cement-Fabriks forangengivne alternative rentabilitetsberegningerbygger i hovedsagen på de samme afskriv-ninger som revisionsberetningen, selv omder herudover er medregnet visse ekstra af-skrivningsbeløb, bl.a. på grunde. Selskabethar imidlertid gjort gældende, at de fore-tagne afskrivninger på bygninger, maskinerog inventar i årene 1938 og 1939 i virke-ligheden var utilstrækkelige. I denne for-bindelse skal anføres følgende citat fra sel-skabets skrivelse af 22. juli 1958:

»Som nævnt er bedømmelsen af rentabiliteten ien vis periode altid på afgørende måde afhængigaf den fremtidige udvikling.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at en ting ikkehar værdi, fordi der i fortiden er ofret udgifter tildens produktion eller erhvervelse, men fordi mani fremtiden kan opnå indtægter ved dens hjælp,enten ved salg eller ved udnyttelse i produktionen.

De afskrivninger, der blev beregnet på basis affortidigt investerede pengebeløb og i overensstem-melse dermed foretaget på vore anlæg i 1938 og1939, har senere vist sig at være utilstrækkelige tilat sikre anlæggenes fremtidige eksistens og dermedderes evne til fortsat at forrente den investeredekapital, selv om den ansvarlige ledelse ikke havdemulighed for at forudse, at den offentlige pris-fastsættelse ville forstærke virkningerne af fejl-skønnet. Beviset herfor er ført i praksis gennemden ordning om prisfastsættelse på basis af frem-tidigt kapitalbehov, som prismyndigliederne gikmed til i 1952.

Rentabiliteten i 1938 og 1939 bør derfor - hvisden i det hele taget skal vises - omberegnes i hvertfald under hensyntagen til rigtigere afskrivningerog fremhævelse af alle andre relevante omstændig-heder.

Allerede ved indregningen af rigtigere opgjorteafskrivninger ændres billedet af rentabiliteten påaldeles afgørende måde, og så er der endda ikketaget hensyn til nødvendig reservering for at mod-stå f. eks. eventuelle kommende, vanskelige kon-junkturer og heller ikke regnet med nødvendigehenlæggelser for at følge med i den tekniske ud-vikling eller til investering i nyanlæg, der tilladervirksomheden at bevare sin forholdsmæssige mar-kedsandel under det stadigt stigende forbrug.«

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har udfra de anførte betragtninger foretaget en sær-lig udregning af rentabiliteten i 1938 og

1939 med omberegnede afskrivninger. Af-skrivningsgrundlaget og afskrivningerne erher beregnet på følgende måde: Der tagesudgangspunkt i en af F. L. Smidth & Co.foretagen beregning af genanskaffelsesvær-dien af Aalborg Portland-Cement-Fabriksbygninger, maskiner m. v. ultimo 1952. Fradenne vurderingssum, ved hvis ansættelseaktiverne blev betragtet som nye, uden fra-drag for slid og ælde, er trukket anskaffel-serne i 1952, medens afgangen af aktiver,som blev afhændet eller i dette år nåede atblive fuldt afskrevet, er lagt til. De såledesberegnede beløb for værdierne ved begyn-delsen af året 1952 er efter særlige pristalfor bygninger og maskiner omregnet til1951-prisniveau. Herefter er anskaffelsernei 1951 trukket fra, afgangen lagt til og pris-talsomregning til 1950 foretaget. Ved ensåledes fortsat tilbageregning fra 1952 tilårene lige før krigen er der beregnet værdierfor bygninger og maskiner i 1938 og 1939,og på disse værdier er der beregnet afskriv-ninger efter selskabets sædvanlige satser,som også blev benyttet ved den foran om-talte revisionsopgørelse.

De således beregnede afskrivningsbeløb erca. 3V2 gange så store som de afskrivninger,der indgår i revisionsberetningens over-skudsberegning, og ved anvendelse af deomberegnede afskrivninger, men i øvrigtunder lignende forudsætninger, som liggertil grund for Aalborg Portland-Cement-Fa-briks tal i tabel 12, kommer selskabet til, atforrentningen i 1938 var negativ såvel foregenkapitalen som for hele den i cement-produktionen investerede kapital, medensprocenterne i 1939 bliver henholdsvis 2,1og 2,6.

De beløb, der ved tilbageregningen fra1952 er beregnet for bygninger og maskineri 1938 og 1939, skulle efter beregningsme-toden være et - mer eller mindre sikkert -udtryk for de daværende anlægs værdi somnye, men opgjort til priserne fra 1938 og1939. Følgelig skulle de derpå beregnedeafskrivningsbeløb angive afskrivningerne,ansat efter genanskaffelsespriserne i 1938og 1939. Fra 1920 var det almindelige pris-niveau stort set faldende frem til ca. 1932,hvorefter der i perioden frem til 1940 som

58

helhed foregik en moderat stigning. På bag-grund heraf må det umiddelbart forekommeoverraskende, at afskrivningerne i 1938 og1939, beregnet på basis af genanskaffelses-priser, skulle blive over 3 gange så storesom dem, der i revisionsberetningen er be-regnet på et afskrivningsgrundlag med ud-gangspunkt i de faktiske anskaffelsesværdi-er. Ganske vist forelå anskaffelsesværdierneikke fuldt oplyst, og afskrivningerne for1938 og 1939 på den del af anlæggene, derdaterede sig fra før 1. januar 1935, er somtidligere omtalt beregnet af de pr. dennedato bogførte værdier, som var anskaffelses-summernes nedskrevne restbeløb, efter at derifølge selskabets hidtidige praksis var bereg-net årlige afskrivninger på den til enhver tidforeliggende restsaldo. Dels var imidlertiden væsentlig del af anlæggene ret nye ogderfor kun lidet nedskrevne på det pågæl-dende tidspunkt, dels blev der i perioden1935-39 foretaget meget betydelige investe-ringer, og for disses vedkommende er derberegnet afskrivninger af den fulde anskaf-felsesværdi.

Til yderligere belysning af spørgsmåletkan det anføres, at de ved tilbageregningenudfundne genanskaffelsesværdier er betyde-ligt højere end brandforsikringssummerne,der foreligger oplyst for 1939. For bygnin-gernes vedkommende er det beregnede beløbca. 2V2 gange så stort som brandforsikrings-summen og for maskinerne omkring det fi-redobbelte. Aalborg Portland-Cemen^Fabrikhar gjort gældende, at selskabet i betydeligtomfang var selvforsikrende. Alt i alt kankommissionen dog ikke anse de ved hjælpaf tilbageregningen ansatte afskrivningsbe-løb for at være et rimeligt udtryk for denødvendige afskrivninger i 1938 og 1939,selv om genanskaffelsespriserne ønskes lagttil grund.

Som tidligere omtalt har Aalborg Port-land-Cement-Fabrik fremhævet det syns-punkt, at enhver løbende regnskabsopgørelseer behæftet med usikkerhed, fordi aktiver-nes værdi beror på fremtidens ukendte ind-tjeningsmuligheder. I forbindelse hermedhar selskabet henvist til, at det, der i 1938og 1939 var fremtid, nu delvis er kendt, ogat man ved bedømmelsen af de nævnte årsregnskabsresultater bør tage den efterføl-

gende inflationsprægede udvikling i betragt-ning.

I en periode med stærk og vedvarendeprisstigning gøres det ofte gældende, at af-skrivningerne bør baseres på aktivernes gen-anskaffelsespriser, fordi de midler, der frem-kommer gennem afskrivninger, der er fast-sat på basis af de i sin tid afholdte anskaf-felsespriser, ikke vil være tilstrækkelige tilat dække udgifterne til nye maskiner og an-dre faste aktiver ved forekommende udskift-ninger. Spørgsmålet skal ikke her drøftesnærmere for selve prisstigningsperiodensvedkommende. Et er imidlertid det problem,om kalkulationen i denne periode skal findested på basis af indkøbspriser eller genkøbs-priser. Et andet er at ville tage beløb, someventuelt måtte være blevet savnet under destigende priser, med i betragtning ved ren-tabilitetsberegninger for en periode, der lig-ger forud for inflationen. Hvad der her»burde have været reserveret« under hensyntil den efterfølgende, dengang uforudseeligeudvikling, kan i hvert fald ikke fastslås ved,at afskrivningerne i perioden før inflationenomregnes på basis af genanskaffelsesværdier,da dette under visse betingelser meget velkan føre til et lavere afskrivningsbeløb, endhvis de faktiske anskaffelsespriser lægges tilgrund.

I det foregående er rentabiliteten i årene1938 og 1939 blevet drøftet. Som forannævnt foreligger der også visse oplysningerom Aalborg Portland-Cement-Fabrik fra åre-ne 1931-33 hidrørende fra en undersøgelse,som blev gennemført til brug ved det imedfør af prisaftaleloven af 28. april 1931nedsatte undersøgelsesudvalg.

At dømme efter det dertil indsendte regn-skabsmateriale var selskabets cementproduk-tion i 1932 tabgivende, medens der i 1931og 1933 var et mindre overskud. Den i pro-duktionen investerede egenkapital lader sigvanskeligt beregne på grundlag af det om-talte materiale. Sætter man summen af netto-fortjeneste og renter af gæld i forhold tilhele den i produktionen investerede kapital,fremkommer en forrentning på 3-4 % i1931 og 1933, medens tallet var negativt i1932.

De netop anførte tal er beregnet på

59

grundlag af Dansk Cement Centrals oplys-ninger til prisaftaleudvalget af 1931. Dettemateriale og de på grundlag deraf foretagneberegninger adskiller sig på forskelligepunkter fra den foran omtalte undersøgelsefor årene 1938 og 1939. Bl.a. angår oplys-ningerne for 1931-33 kun Rørdal-fabrikken.Den samlede i produktionen investerede ka-pital er udledt af fabrikkens officielle regn-skaber, summarisk ansat som aktivernes bog-førte værdi med fradrag af beholdningen afaktier og andre værdipapirer, og beregnin-gerne er i det hele taget ikke som under-søgelsen for 1938 og 1939 resultatet af endybtgående revisionsundersøgelse. Beregnin-gerne for de to perioder kan derfor ikkeumiddelbart sammenstilles.

Der kan dog næppe være tvivl om, at ce-mentproduktionens rentabilitet var væsent-lig ringere i årene 1931-33 end i slutningenaf 1930'rne. Dette må ses i forbindelse medden verdensomspændende krise, der i be-gyndelsen af trediverne medførte faldendepriser og en stærk nedgang i afsætningen.Kapacitetsudnyttelsen, der er af stor betyd-ning for den opnåede rentabilitet, gik her-ved ned til 40-50 %, hvilket er det lavestefor hele mellemkrigsperioden. Indtjeningeni disse år må derfor antages at repræsentereet minimum for mellemkrigsårene. Detteindtryk bekræftes af tallene i tabel 9, side39, for indtjeningens bevægelser år for årifølge fabrikkernes officielle regnskaber.

Som tidligere nævnt viser tabel 9 ikkeindtjeningen på cementproduktionen alene,men det er dog antagelig svingningerne idenne, der præger bevægelserne i den sam-lede indtjening, der, som det fremgår af ta-bellen, viser et udpræget lavere niveau iårene 1931-33 end i årene før og efter. Ta-bel 9 tyder ikke på, at fortjenesten ved ce-mentproduktionen i 1938 og 1939 har væretunormalt stor sammenlignet med de øvrige,ikke kriseprægede år, men nogen sikker slut-ning herom lader sig dog ikke drage af ta-bellens tal.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har i si-ne bemærkninger til et udkast til denne be-tænkning bl.a. gjort gældende, at fremstil-lingen vedrørende rentabilitetsforholdenefør den anden verdenskrig er uden aktuel

værdi og i hvert fald burde erstattes af ellerudvides med en redegørelse for rentabilite-ten i nogle efterkrigsår, eksempelvis årene1948-57, der ikke på samme måde som åre-ne under og lige efter krigen har været præ-get af ekstraordinære forhold, men hvor ce-mentpriserne fortsat har været undergivetoffentlig priskontrol. Som omtalt i afsnit 4foran har selskabet bl.a. udtalt, at betænk-ningen burde gøre rede for cementindustri-ens vilkår under den gældende offentligeprisregulering. Efter selskabets opfattelseville en sådan redegørelse vise, at prisregu-leringen har levnet cementindustrien såknappe avancer, at de rammer, inden forhvilke den frie konkurrence har udfoldetsig, ikke afgiver tilstrækkeligt spillerum,samt at produktionens rentabilitet har væretstærkt hæmmet af de offentlige prisregule-rende indgreb.

I afsnit 20 nedenfor omtales i forbindelsemed beskatningsforholdene forrentningen afAalborg Portland-Cement-Fabriks og DanskCement Centrals sammenlagte egenkapital iårene 1948-57. Der er dog her tale om for-rentningen på grundlag af samtlige indtæg-ter og hele egenkapitalen uden udskillelse afdriftsfremmede poster. Nogen særskilt be-regning af cementproduktionens rentabiliteti årene 1948-57 har kommissionen ikke fo-retaget, og prisreguleringens konsekvenserer ikke taget op til behandling i betænknin-gen. Kommissionen mener ikke, at denskommissorium pålægger den at gøre redefor virkningerne af den offentlige prisregu-lering. Dette spørgsmål var derfor ikke om-talt i det betænkningsudkast, der i sin tidblev fremsendt til Aalborg Portland-Cement-Fabrik, og selskabets udtalelse om, at pro-blemet burde behandles, er først fremsat,efter at det ved loven af 23. maj 1958 varblevet bestemt, at kommissionens igangvæ-rende betænkninger skulle fuldføres indenden 1. juli 1959. Kommissionen har derforogså af tidsmæssige grunde været afskåretfra at efterkomme selskabets ønske.

Som det fremgår af det foregående, harman søgt at belyse cementproduktionens ren-tabilitet i årene forud for 1940 ved hjælp afet særligt regnskabsmateriale vedrørendeA/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik. Dansk

60

Andels Cementfabrik har ikke som det netopnævnte selskab haft betydelige driftsfrem-mede indtægter, stammende fra interesser iandre selskaber uden for cementindustrien.Derimod har andelscementfabrikken ikkeblot solgt cement, men også haft ind-tægter ved salg af elektricitet, papirsækkem.m. Kommissionen har derfor anmodetandelscementfabrikken om at få oplysningom eventuelle interne rentabilitetsberegnin-ger for cementproduktionen fra perioden1922-39. Sådanne beregninger er imidlertidikke blevet foretaget, men det fremgår af deoplysninger, kommissionen har modtaget,at salget af elektricitet, papirsække m.m.først hen mod slutningen af den omtalte pe-riode er nået op på ca. 10 % af den samledeomsætning. Det må derfor antages, at ce-mentsalget i alt væsentligt har været bestem-mende for andelscementfabrikkens økonomi.

Da der ikke har kunnet fremskaffes nogetandet materiale, der er bedre egnet til at be-lyse andelscementfabrikkens rentabilitet endde officielle regnskaber, er de efterfølgendeberegninger baseret på disse.

I et andelsselskab som Dansk Andels Ce-mentfabrik kan dispositionerne over de ind-tjente beløb ikke helt parallelliseres med etaktieselskabs udbyttebetaling, henlæggelserm.v. Som nævnt i afsnit 15 foran er det iselskabets vedtægter bestemt, at der af detbeløb, hvormed salgsindtægterne overstigerde løbende omkostninger, først foretagespassende afskrivninger på bygninger, maski-ner, inventar m.m. Andelskapitalen forren-tes derefter med indtil 6 % og reservefon-den med 4 å 6 % efter bestyrelsens skøn.Af resten henlægges en tredjedel til reserve-fonden, og de tilbageværende to tredjedeleudbetales til medlemmerne som bonus i for-hold til deres cementkøb i årets løb.

I 1920'erne blev andelskapitalen og re-servefonden forrentet med 5 %, i et enkeltår dog 6 %, og siden 1933 er andelskapita-len blevet forrentet med 5 % og reservefon-den med 4 %. I et aktieselskab beregnes ud-bytteprocenten kun af aktiekapitalen, selvom reservefondens afkast bidrager til det ud-betalte udbytte1). Hos andelscementfabrik-x) Hos Aalborg Portland-Cement-Fabrik var der

som foran nævnt i en vis periode knyttet rente-givende reservefondsbeviser til aktierne.

ken bliver reservefonden som nævnt forren-tet. Beløbet bliver imidlertid ikke udbetalt,men godskrives de enkelte medlemmers re-servefondskonti. Som nærmere omtalt i af-snit 15 påbegyndtes på den anden side i1934 visse udlodninger til andelshavernefra disses godskrevne henlæggelser. Disseudlodninger er foretaget i rækkefølge efterandelshavernes anciennitet, og der kan der-for ikke umiddelbart foretages en beregningaf andelshavernes samlede forrentning afden indbetalte andelskapital på grundlag afde årligt udbetalte forrentningsbeløb og ud-lodningerne.

Herefter skal der fremsættes nogle be-mærkninger om den forrentning, andels-cementfabrikkens indtægter ifølge de offent-liggjorte regnskaber har kunnet give fabrik-kens egenkapital og den samlede bogførtekapital (egenkapital + lånte penge). Derfindes ikke i andelscementfabrikkens regn-skaber noget overskudstal, der umiddelbartkan sidestilles med overskudet i virksom-heder af anden type. I det følgende er over-skudet derfor beregnet ved sammenlægningaf de nævnte forrentningsbeløb og henlæg-gelserne. Skattemæssigt hørte bonusbetalin-gerne ganske vist i den her behandlede pe-riode med til et andelsselskabs overskud. Daudbetaling af bonus til kunderne hos andrevirksomheder, derunder Aalborg Portland-Cement-Fabrik, medregnes under omkostnin-gerne, har man imidlertid fundet det rigtigstved de efterfølgende rentabilitetsberegningerat udregne Dansk Andels Cementfabriksoverskud som summen af henlæggelserne ogrenterne af andelskapitalen og reservefon-den. Den forskelligartede beskatning af an-dels- og aktieselskaber omtales nærmere iafsnit 20 nedenfor.

Med udgangspunkt i en overskudsbereg-ning som den netop angivne har man på ba-sis af de officielle regnskaber opstillet deni tabel 13 viste oversigt over forrentningeni Dansk Andels Cementfabrik.

Som følge af, at afskrivningerne i DanskAndels Cementfabrik som tidligere nævnthar varieret fra år til år under hensyntagentil årets bruttooverskud, har det ikke størreinteresse at betragte nettooverskudets og for-rentningsprocenternes forandringer fra år tilår, og man har derfor i tabel 13 vist forrent-

61

ningstallene for hele perioden 1922-39 un-der ét og for de to delperioder 1922-30 og1931-39.

Ved beregningen af gennemsnitstallene iførste og tredje kolonne i tabel 13 er der setbort fra regnskabsresultatet i året 1925. Idette år afskrev andelscementfabrikken ca. 1mill. kr. som tab på Andelsbanken. Hoved-parten heraf blev debiteret driften, medensen mindre del modsvaredes af en overførselfra afskrivningsfondet, og det beløb, hvorafder beregnedes bonus, henlæggelser m. v., erberegnet efter foretagelsen af disse posterin-ger. Holder man de nævnte posteringer uden

for overskudsberegningen, bliver overskudeti 1925 væsentlig større end efter regnskabet,og man ville da også komme til højere gen-nemsnitlige forrentningsprocenter for heleperioden 1922-30, såfremt året 1925 blevmedtaget. Imidlertid var dritsindtægterne i1925 ekstraordinært store, bl. a. fordi andels-cementfabrikken fortsat var i gang i den pe-riode på 3 måneder, hvor de øvrige cement-fabrikker var standset som følge af lockout.Da året 1925 således på flere punkter varpræget af ekstraordinære forhold, har manfundet det rigtigst at udelade dette års resul-tater ved beregningen af de gennemsnitligeforrentningsprocenter.

Dansk Andels Cementfabrik har ifølge be-regningen i tabel 13 i hele perioden 1922-39fået sin egenkapital forrentet med gennem-snitligt 7,3 %, og den samlede kapital erblevet forrentet med 5,8 %. Forrentningenvar imidlertid en del højere i 1920'erne endi 1930'erne, nemlig henholdsvis 6,3 og5.4 % for den samlede kapital og 10,9 og5.5 % for egenkapitalen. Når tallene foregenkapitalen viser størst udsving, skyldesdet, at selskabet arbejdede med en forholds-vis betydelig fremmedkapital, der oppebaren på forhånd fastlagt rente.

De her omtalte forrentningsprocenter la-der sig ikke umiddelbart sammenligne medde rentabilitetsberegninger for Aalborg Port-land-Cement-Fabriks cementproduktion, derer omtalt tidligere i dette afsnit. Dette følgerbl. a. af, at de sidstnævnte gælder bestemte,enkelte år, medens tallene for andelscement-fabrikken er gennemsnit for længere perio-der. Desuden har man ikke været i stand tilat sikre sig, at overskuds- og kapitalbeløbeneer ansat efter ensartede retningslinjer i be-regningerne for de to virksomheder.

62

Kapitel V.

DE NUVÆRENDE

KONKURRENCEFORHOLD

18. Salg, produktionskapacitet m. v.I tabel 14 er der på grundlag af oplysnin-

ger fra A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrikog Dansk Andels Cementfabrik givet enoversigt over cementfabrikkernes salg, pro-duktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse iårene 1949-54. Til sammenligning medårene før krigen er anført de tilsvarende talfor 1938.

Som tabellen viser, har fabrikkernes af-

Tabel 14. Cementfabrikkernes salg,produktionskapacitet og kapacitetsudnyt-

telse efter den anden verdenskrig.

Kilde: Tallene er oplyst af fabrikkerne.Noter: x) Tallene omfatter kun salget af al-

mindelig og hurtighærdnende portland-ce-ment, men ikke salget af specialcementer,som mængdemæssigt har været uden synder-lig betydning bortset fra 1953 og 1954. Fornogle af efterkrigsårene er der i tallene fordet totale salg medregnet en vis, begrænsetafsætning af importeret cement eller af ce-ment oparbejdet af importerede cementklin-ker. - 2) Se note l) til tabel 4, side 35.

sætning i de i tabellen anførte efterkrigsårværet betydelig større end før krigen.

Forøgelsen af salget har først og fremmestfundet sted på hjemmemarkedet, hvor for-bruget er mere end fordoblet. Derimod hareksporten bortset fra enkelte år ikke væretstørre end i 1938. Ifølge oplysninger fraAalborg Portland-Cement-Fabrik skyldtesdette i de første af de anførte efterkrigsår,hvor der var gode afsætningsmuligheder iudlandet, at man i første række dækkedehjemmemarkedets forbrug, medens det i desidste år forklares ved forringede afsætnings-muligheder på eksportmarkederne.

Af tabellen vil det ses, at cementfabrik-kernes produktionskapacitet er blevet udvi-det noget. Der har fundet betydelige ud-videlser og moderniseringer sted på detre større fabrikker, Rørdal, Dansk AndelsCementfabrik og Dania. Samtidig er Nør-resundby Portland-Cementfabrik, som i1938 var medregnet i kapacitetstallene med500.000 tdr., udgået af opgørelsen. Endvi-dere er cementfabrikken Norden, som i 1938indgik i opgørelsen med 830.000 tdr., i deefterfølgende år kun medregnet med en ka-pacitet svarende til den produktion af ce-mentklinker, der er fremkommet sammenmed produktionen af råjern. I de første årefter krigen kunne udvidelserne ikke gen-nemføres hurtigt nok til dækning af spids-behovene i afsætningen, og der måtte der-for i visse perioder importeres cement ellercementklinker, selv om fabrikkernes kapaci-tet set på en helårsbasis ikke var udnyttetmed 100 %. Som andet steds nævnt har

63

Aalborg Portland-Cement-Fabrik i 1958 an-lagt en ny cementfabrik ved Karlstrup nordfor Køge. Denne fabrik har en kapacitet på750.000 tdr.

I hosstående tabel 15 er der beregnet in-dekstal for arbeidsproduktiviteten og for-bruget af brændsel og kraft i årene 1949-1956. Indekstallene er beregnet med 1949som basisår og delvis på et andet grundlagend de tilsvarende indekstal for årene 1922-1938 i tabel 7 i forrige kapitel. Tallene i deto tabeller kan derfor ikke direkte sammen-lignes, men tabel 15 viser, at der også iårene efter den anden verdenskrig er fore-gået en stigning i arbeidsproduktiviteten ogen nedgang i forbruget af brændsel og kraftpr. td. cement. A/S Aalborg Portland-Ce-ment-Fabrik har anført, at dette er en følgeaf de meget betydelige investeringer, somer foretaget efter krigen med henblik på atforbedre og udvide produktionsapparatetmed moderne anlæg.

Som det fremgår af bilag 2, viser AalborgPortland-Cement-Fabriks kvalitetsmålingerdesuden som helhed noget højere trykstyrkehos almindelig portland-cement i årene 1947-57 end i 1930'rene, og endvidere har for-bruget af hurtighærdnende cement udgjort

Tabel 15. Udviklingen i arbeidsproduk-tiviteten og forbruget af brændsel og

kraft i cementindustrien 1949-56(1949 = 100).

Noter: 1) Beregnet på grundlag af oplysnin-gerne i produktionsstatistikken om størrel-sen af cementproduktionen og antallet afanvendte arbejdstimer i cementindustrien. -2) Beregnet på grundlag af cementfabrik-kernes forbrug af de forskellige brændsels-arter m. v., som er omregnet til stenkul efterbrændselsværdien.

en stigende andel af det totale cement-forbrug.

Udviklingen i cementfabrikkernes mar-kedsandele i efterkrigsårene fremgår af ta-bel 16.

I 1930'rne havde Dansk Andels Cement-fabrik omkring 25 % af salget af cement påhjemmemarkedet, jfr. tabel 10, side 41.Som det ses af tabel 16, er den stærke ud-videlse af hjemmemarkedsf orb ruget efterkrigen navnlig blevet dækket ved forsyningfra Aalborg Portland-Cement-Fabrik, ogselv om Dansk Andels Cementfabrik ogsåhar forøget sit salg betydeligt, er denne virk-somheds andel af markedet gået noget til-bage i forhold til tiden før krigen. Det ernavnlig salget til ikke-medlemmer, der erforholdsvis mindre end før krigen. I 1930'erne havde Dansk Andels Cementfabrik etsalg til ikke-medlemmer svarende til mellem8 og 12 % af det samlede hjemmemarkeds-forbrug. I de senere år har fabrikkens salgtil ikke-medlemmer udgjort ca. 6 % af detsamlede hjemmemarkedsforbrug, svarende tilknap V3 af andelscementfabrikkens salg påhjemmemarkedet.

19. Mulighederne for konkurrence fra ud-landet, fra nye danske cementfabrikkerm. m.

Inden der i næste afsnit skal gøres redefor det nuværende konkurrenceforhold mel-lem Aalborg Portland-Cement-Fabrik og

64

Dansk Andels Cementfabrik, skal der herses på, hvilke andre konkurrencemulighe-der der foreligger. Først skal omtales, i hvil-ket omfang cementfabrikker i udlandet kanantages at optræde som konkurrenter på detdanske hjemmemarked.

Cement er opført på den bundne import-liste. Der importeres kun ganske ubetydeligekvanta, og det drejer sig antagelig om spe-cielle arter af cement, der ikke fremstillesher i landet.

Selv om importen af cement var fri, erdet dog tvivlsomt, om konkurrence fra ud-landet ville komme til at spille nogen syn-derlig rolle. Som omtalt i afsnit 7 blev derallerede før århundredskiftet indgået aftalermellem de danske cementfabrikker og ce-mentindustrierne i nabolandene om regule-ring af den indbyrdes konkurrence. Aftaler-ne bortfaldt under den første verdenskrig,men som sammesteds omtalt synes det at væreblevet en fast praksis, at cementindustriernei Danmark og de omliggende lande afholdtsig fra indbyrdes konkurrence på hverandreshjemmemarkeder. Det skal i denne forbin-delse særlig nævnes, at de svenske cement-fabrikker ikke har konkurreret på det dan-ske marked, uanset at de førende fabrikkeri kraft af deres beliggenhed ved Malmø forså vidt må antages at have bedre betingelserfor at levere cement f. eks. til Københavnend de danske fabrikker i Nordjylland. Iårene omkring 1930 var der tale om en viskonkurrence fra den belgiske cementindustri,men som omtalt i afsnit 7 havde denne kon-kurrence en speciel baggrund.

I mellemkrigsperioden blev der endvidereoprettet forskellige internationale aftaler,hvoraf den mest omfattende var lntercement-aftalen af 1937. Aftalerne indeholdt bl. a.regler om, at parterne skulle være beskyttetmod forøget konkurrence fra andre deltagerepå deres hjemmemarkeder.

Intercement-aftalen bortfaldt ved udbrud-det af den anden verdenskrig. Efter krigener der på ny blevet etableret et internationaltsamarbejde, men under andre former endmellemkrigstidens internationale karteller.Samarbejdet foregår inden for en i 1946 op-rettet organisation, Cembureau, The CementStatistical and Technical Association, somomfatter cementfabrikker i Holland, Belgien,

Frankrig, Svejts, Italien, Storbritannien,Norge, Sverige, Finland og Danmark. Orga-nisationen har efter dens vedtægter til for-mål ved intimt samarbejde mellem cement-industrierne i forskellige lande bl. a. at ar-bejde for udveksling af oplysninger, erfa-ringer og synspunkter med hensyn til kom-mercielle og tekniske spørgsmål inden forcementindustrien og cementhandelen. Omorganisationens virksomhed har A/S DanskCement Central i en skrivelse af 11. januar1950 over for kommissionen anført føl-gende:

»Inden for rammerne af Cembureaus organisa-tion har de skandinaviske landes cementindustrieri overensstemmelse med de opfordringer, som deresrespektive landes regeringer på forslag af det in-terskandinaviske samarbejdsnævn har fremsat, ind-ledet et samarbejde, der tilsigter gennem prissam-menligninger og deraf følgende tilpasninger påoversøiske markeder at undgå dumpingpriser oggennem fælles eksportmarkedsundersøgelser at be-kæmpe konkurrence fra andre kilder og i alminde-lighed at skabe mulighed for forøgede valutaind-tægter.

Dette oprindelige interskandinaviske samarbejdeblev senere udvidet til at omfatte de belgiske ce-menteksportører og senest samtlige medlemmer afCembureau, for den engelske cementindustri meddet forbehold, at et sådant samarbejde ikke på-lagde denne industri nogen som helst forpligtelsefor dens eksport til British Empire markeder, ogfor øvrige oversøiske markeder skulle den engel-ske industri kun være forpligtet, for så vidtengelske regeringsforanstaltninger tillod dette. Detsamme forbehold er taget af andre medlemmer,hvis deres regeringsforanstaltninger måtte nødven-diggøre det.

Det således foreliggende samarbejde angår over-holdelsen af visse minimumspriser på oversøiskemarkeder (for Englands vedkommende som anførtmed forbehold for så vidt angår British Empiremarkeder). Det hjemler medlemmerne adgang tilvisse prisnedsættelser. Overenskomsten pålæggerdem gensidig konsultations- og underretningsfor-pligtelse, men der er ikke forpligtelse af nogenart for medlemmerne til at begrænse deres salgeller noget pønalsystem for ikke-iagttagelse af pri-ser. Fra dette samarbejde kan medlemmerne til en-hver tid frigøre sig med 2 måneders varsel, udenat dette berører deres medlemsskab af Cembureaui øvrigt.

Der består ingen aftaler eller forståelse mellemmedlemmerne af Cembureau om gensidig beskyt-telse af deres respektive hjemmemarkeder. Cem-bureaus virksomhed er udelukkende begrænset tileksport.

Som det vil forstås af ovenstående, er samarbej-det på cementeksportmarkederne mellem medlem-merne af Cembureau kun en Gentlemens Agree-ment uden nogen legale forpligtelser. Dets virk-ning er at forhindre priser i at falde utilbørligt,

65

hvilket har været til stor gavn for vort selskab,særlig i perioder, hvor vi var handicappet på grundaf betydelige brændsels- og kraftomkostninger. Nårcementeksporten ikke længere er et sælgers mar-ked, forudser vi, at opretholdelsen af priserne ikkevil være så effektiv.«

Som det fremgår af Cementcentralens re-degørelse, angår det omtalte samarbejdebl. a. priserne på oversøiske markeder, hvor-imod der ikke inden for rammerne af Cem-bureau er truffet aftaler om gensidig hjem-memarkedsbeskyttelse, således som det vartilfældet i det før krigen eksisterende Inter-cementkartel.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har overfor kommissionen understreget dette og harsamtidig anført, at priskontrolrådets og mo-nopoltilsynets virksomhed har bragt dendanske cementindustris hjemmemarkedsprisned på så lavt et niveau, at salg til det dan-ske marked ingen tillokkelse ville have forCembureaus medlemmer, selv om importenhertil var fri. Når den skånske cementindu-stri heller ikke eksporterede til Danmark iperioden efter den første verdenskrig, hvorde tidligere aftaler var bortfaldet, og hvorder ikke var nogen importregulering ellerprisregulering, kan forklaringen efter Aal-borg Portland-Cement-Fabriks opfattelse og-så her søges i lavere priser på det danskemarked samt endvidere i Limhamn-fabrik-kens kapacitetsforhold.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har tilstøtte for sine synspunkter vedrørende for-holdet mellem priserne i Danmark og i deomliggende lande henvist til forskellige sta-tistiske oplysninger, som bringes og kom-menteres i bilag 3. Forskellige mangler vedoplysningerne, bl. a. uensartede metoder vedopgørelsen af tallene fra de forskellige lan-de, gør det vanskeligt at drage sikre slutnin-ger med hensyn til forholdet mellem cement-priserne her i landet og i andre lande. Deforeliggende oplysninger tyder dog ikke på,at priserne for cement her i landet ligger pånoget højt niveau i sammenligning medpriserne i de nærmest liggende europæiskelande.

Erfaringerne fra mellemkrigsårene viserimidlertid, at der meget vel kan blive taleom eksport, selv om man kun kan opnå enlavere pris end på sit hjemmemarked. Aal-borg Portland-Cement-Fabrik har erkendt

rigtigheden heraf for så vidt angår de over-søiske markeder, men har anført, at forhol-dene stiller sig anderledes, når der er taleom salg til nabolandene.

Forholdet synes herefter at være det, atder efterhånden har udviklet sig den praksis,at konkurrencen navnlig gør sig gældende isalget til de oversøiske markeder, medens denord- og vesteuropæiske landes cementindu-strier af frygt for repressalier er tilbagehol-dende med hensyn til den indbyrdes konkur-rence på landenes hjemmemarkeder. Forhol-det mellem landenes hjemmemarkedspriserer derfor i hvert fald næppe eneafgørendefor, om import vil finde sted, hvis dette ikkehindres af importregulering eller told.

Det forekommer ikke sandsynligt, at deeksisterende danske cementfabrikker vil kun-ne blive påført konkurrence ved oprettelseaf nye fabrikker her i landet. De forsøg her-på, der blev gjort før den første verdenskrig,endte - med en undtagelse for Dansk AndelsCementfabrik - alle med, at fabrikkerne somnærmere omtalt i afsnit 5 blev finansielttilknyttet den førende virksomhed AalborgPortland-Cement-Fabrik. Oprettelsen af encementfabrik stiller i øvrigt i dag forholds-vis væsentlig større krav til kapitalinveste-ring, end det dengang var tilfældet.

Det skal endelig nævnes, at cement på enrække anvendelsesområder konkurrerer medandre byggematerialer, f. eks. teglværkspro-dukter, træ og stål. Udviklingen har imid-lertid hidtil været præget af, at cement ellercementprodukter i betydeligt omfang harfortrængt tidligere traditionelle materialerpå en lang række anvendelsesområder. Til envis grad hænger dette sammen med nye me-toder for anvendelsen af cement, f. eks. tilarmeret beton, letbetonprodukter m. m. Mendet har utvivlsomt også spillet en rolle, atden tekniske udvikling, der er sket inden forcementindustrien, har betydet en væsentligforbedring af kvaliteten og en væsentlignedsættelse af omkostningerne, med det re-sultat, at cement (beton) til en række an-vendelser er blevet billigere end andre ma-terialer.

66

20. Konkurrenceforholdet mellem DanskCement Central og Dansk AndelsCementfabrik.

Under den følgende gennemgang af kon-kurrenceforholdet mellem A/S Aalborg Port-land-Cement-Fabrik (Dansk Cement Cen-tral) og Dansk Andels Cementfabrik om-tales først de to virksomheders salgssystemerog kundekredse. Som nærmere omtalt i kap.III afsætter Cementcentralen som hovedregelhjemmemarkedssalget gennem en begrænsetkreds af førstehåndsforhandlere o. 1., der vi-deresælger varerne dels direkte til forbru-gere, dels gennem andenhåndsforhandlere.På landet i Nørrejylland sælger Cementcen-tralen dog til enhver købmand, tømmerhand-ler eller cementvarefabrikant. Dansk AndelsCementfabriks salg til andelshaverne -brugsforeninger, cementvarefabrikanter samtnogle murermestre og en del almindeligebygningsmaterialeforhandlere - foregår delsdirekte, dels gennem en række konsigna-tionslagre, der hovedsagelig findes hos an-delsfoderstofforretninger. Fabrikken sælgerdirekte til Københavns kommune, og salgettil ikke-medlemmer finder i øvrigt sted tilnogle forhandlere, der ikke er andelshavere.

Andelscementfabrikkens leverancer tilmedlemmer går hovedsagelig til landdistrik-terne, hvor brugsforeningerne i et vist om-fang driver handel med bygningsmaterialer,herunder cement. I byerne, hvor andelsbevæ-gelsen ikke spiller en tiisvarende rolle, oghvor brugsforeningerne i øvrigt i alminde-lighed ikke handler med cement, er andels-cementfabrikkens stilling svagere, selv omden har enkelte forhandlere uden for andels-havernes kreds og tæller en del cementvare-fabrikker og murermestre blandt sine med-lemmer. Af salget til ikke-medlemmer, dersom nævnt i afsnit 18 i de senere år har an-draget omkring en tredjedel af fabrikkenstotale hjemmemarkedssalg, udgør leverancer-ne til Københavns kommune en ret anseligandel. Den resterende part sælges antageligfor størstedelen i byerne, men selv underhensyn hertil leverer andelscementfabrikkendog en langt ringere del af byernes end aflanddistrikternes cementforbrug.

Forskydninger i salgets fordeling mellemDansk Cement Central og Dansk AndelsCementfabrik kan for det første forekomme

5

ved, at den del af forbruget, der finder stedhos andelscementfabrikkens medlemmer, for-øges eller formindskes. Der er her navnligtale om, hvorvidt brugsforeninger og andreandelsforeninger har en stigende eller fal-dende andel af salget i landdistrikterne, samthvorvidt en voksende eller dalende andel afcementforbruget foregår i landdistrikterne.For det andet kan til- eller afgang indenfor andelscementfabrikkens medlemskredsmedføre forskydninger i markedsandelene.Det må antages, at andelscementfabrikkenhar et forholdsvis fast tilknytningsforholdtil andelsbevægelsen i øvrigt. Desuden gæl-der medlemsskabet for perioder af 5 år adgangen. Medlemmer, der ønsker at udtræde,må et halvt år inden udløbet af en 5-års pe-riode skriftligt meddele dette til selskabet.I modsat fald betragtes de som medlemmerogså for den næste 5-års periode. Ved ud-meldelse fradrages mindst V3 af det pågæl-dende medlems reservefondsandel efter re-præsentantselskabets bestemmelse. Endeligskal det nævnes, at medlemsskabet medførerkøbspligt. Fra andelscementfabrikkens sideer det imidlertid oplyst, at vedtægternes be-stemmelser herom må betragtes som en for-malitet, og at bestemmelserne aldrig er søgthåndhævet fra fabrikkens side. Selv omkøbspligten ikke søges håndhævet, må an-delscementfabrikken formodentlig kunneregne med en ret stabil afsætning til sinemedlemmer, og de lige nævnte bestemmelsermå være egnet til at modvirke større bevæ-gelser i medlemskredsen i hvert fald setover kortere perioder.

Mulighederne for konkurrencemæssigeforskydninger i salgets fordeling er antage-lig størst for så vidt angår større leverancertil kommuner m. v. samt endvidere ved dendel af afsætningen, der foregår gennem for-handlere, som ikke er andelsvirksomheder.Også ved leverancer til det offentlige er derdog til dels tale om ret faste kundeforhold.Cementcentralen har således gennem en år-række haft leverancerne til staten, som fåren særlig rabat, medens Københavns kom-mune, ligeledes med en særlig rabat, fore-tager sine indkøb hos andelscementfabrik-ken.

Som omtalt i afsnit 12 antager andels-cementfabrikken ikke nye forhandlere, der

67

ikke samtidig bliver andelshavere. Derimodsøger man — også i byerne - at udvide med-lemskredsen ved optagelse af byggemateriale-forretninger, der ikke er andelsvirksom-heder. Det må dog antages, at forskelligeforhold begrænser fabrikkens mulighederfor at forøge salget ad denne vej. I noglekredse gør der sig utvivlsomt en vis mod-vilje gældende mod at handle med en an-delsvirksomhed. Endvidere er de større byg-gematerialeforhandlere i byerne næsten alletilknyttet Cementcentralens salgssystem. Defører udelukkende cement fra Cementcentra-len, og andelscementfabrikken er altså af-skåret fra at sælge cement gennem dem. Daforhandlerne i meget stort omfang leverercement sammen med andre byggemateiraler,synes det at spille en ret stor rolle for fa-brikkerne at have forretningsforbindelsemed de større forhandlere i byggemateriale-branchen. Erfaringerne fra 30'rne synesimidlertid at vise, at andelscementfabrikkensbestræbelser for at knytte forretningsforbin-delse med disse virksomheder møder betyde-lige vanskeligheder.

Ved siden af markedsvilkårene, som netoper omtalt, må omkostningsforholdene væreaf grundlæggende betydning for cement-fabrikkernes stilling i en indbyrdes konkur-rence. Man kan her rejse det spørgsmål, omen virksomhed af andelscementfabrikkensstørrelse og med dens beliggenhed, afsæt-ningsvilkår etc. har betingelser for at holdesig på linje med de øvrige fabrikker medhensyn til effektiviteten i produktion ogsalg.

Først skal det omtales, at der inden forindustrien kan være forskel på de enheds-omkostninger, hvortil varen kan produceresi anlæg med forskellig kapacitet (men ens-artet udnyttelsesgrad). I almindelighed reg-ner man med, at der ofte gør sig visse stor-driftsfordele gældende, således at enheds-omkostningerne indtil en vis grænse bliverlavere, jo større virksomheden er. Da andels-cementfabrikken kun har en begrænset delaf den samlede cementproduktion, kan manrejse det spørgsmål, om virksomheden vedden hidtidige markedsandel har tilstrække-lig stor produktion til at kunne udnytte even-tuelle stordriftsfordele på lige fod med Aal-

borg Portland-Cement-Fabrik. Det vil må-ske næppe være lønnende for andelscement-fabrikken at optage produktionen af special-cementer, men i øvrigt må det erindres, atproduktionen under A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik er delt op på flere fabrikker.Den cementfabrik, der for nylig er opført påSjælland, har mindre kapacitet end andels-cementfabrikken, og dette tyder ikke på, atandelscementfabrikken hidtil har haft nogetsærligt handicap på dette punkt. I fremtidenmå man antagelig ved leverancer til Sjællandfra fabrikken i Nørresundby regne medhøjere transportomkostninger, end DanskCement Central vil få fra den nye fabrik iKarlstrup. For så vidt vil A/S Aalborg Port-land-Cement-Fabrik altså her drage fordelaf, at selskabet har tilstrækkelig stor afsæt-ning til at kunne have fabrikker flere stederi landet.

Som det allerede hermed er antydet, måman ved bedømmelsen af effektiviteten ikkealene tage produktionsomkostningerne, menogså fabrikkernes administrations- og salgs-omkostninger, herunder transportomkostnin-ger, med i betragtning — og endelig har om-kostningerne hos forhandlerne betydning forden effektivitet, hvormed distributionen fo-regår. Hvad angår fabrikkernes administra-tions- og salgsomkostninger, mener andels-cementfabrikken at arbejde billigere end deøvrige fabrikker. Dette gælder dog næppe le-verancerne overalt i landet. Andelscement-fabrikkens salg til hovedstadsområdet ernæppe tilstrækkelig stort til, at man medfordel kan organisere leverancerne på sam-me måde, som det sker gennem AalborgPortland-Cement-Fabriks siloanlæg. Medhensyn til leverancerne til Sjælland henvisestil de ovenstående bemærkninger.

Endelig skal det nævnes, at cementfabrik-kernes effektivitet naturligvis beror på, ihvilken grad fabrikkerne til stadighed holdersig på højde med den tekniske udvikling.Hvad angår mulighederne for at få adgangtil oplysninger om nye tekniske erfaringerog for at skaffe sig effektivt teknisk udstyr,kan de under Aalborg Portland-Cement-Fa-brik hørende fabrikker drage nytte af sel-skabets nære tilknytning til F. L. Smidth &Co. A/S, som driver en verdensomspænden-de virksomhed med projektering og anlæg

68

af cementfabrikker og levering af maskineltudstyr hertil. F. L. Smidth & Co. har i ensvarskrivelse af 11. januar 1956 til trust-kommissionen bl.a. udtalt følgende:

»Vort firma har ansvaret for en række be-tydningsfulde opfindelser på cementfabrikationensområde og har skabt maskinelle anordninger ogtekniske fremgangsmåder, der i alt fald for en delsvedkommende hviler på principper, som fortsat erbærende for cementfremstilling.

I årenes løb er ca. 1.000 cementfabrikker i 64lande verden over udstyret helt eller delvis medmaskiner af vor konstruktion, og vi regner med,at ca. en fjerdedel af verdensproduktionen af ce-ment fremstilles på vore maskiner.

Disse kendsgerninger må ikke forlede til denantagelse, at vi har skabt os noget monopol påfabrikation og levering af cementmaskiner. Betyd-ningsfulde industrivirksomheder i England, Frank-rig, Tyskland og U.S.A. planlægger cementfabrik-ker og fremstiller maskiner for cementfabrikation,og vi møder til stadighed - ofte pågående - kon-kurrence over alt på verdensmarkedet. Der bestårikke mellem vore konkurrenter og os nogen formfor konkurrenceregulerende aftaler, og vi nyderalene de fordele, som naturligt følger af, at vi harspecialiseret os i fremstilling af cementmaskiner afanerkendt kvalitet.

Kun over for Aktieselskabet Aalborg Portland-Cement-Fabrik består der på grund af den mange-årige snævre forrretningsforbindelse mellem detteselskab og os en faktisk eneadgang til levering afmaskinel, et forhold, som byder begge selskaberen uvurderlig adgang til praktisk samarbejde.

Til Dansk Andels Cementfabrik har vi ikke væ-ret leverandører.«

Med henblik på det, der er anført i slut-ningen af den netop citerede udtalelse, kandet nævnes, at F. L. Smidth & Co. i sin tidafslog at medvirke ved andelscementfabrik-kens opførelse, samt at andelscementfabrik-ken har forretningsforbindelse med et uden-landsk firma, der fremstiller cementmaskinerm.v. og yder teknisk rådgivning til cement-fabrikker.

I forbindelse med spørgsmålet om forhol-det mellem de to virksomheders omkostnin-ger har A/S Aalborg Portland-Cement-Fa-brik anført, at hvis det er rigtigt, at andels-cementfabrikkens administrations- og salgs-omkostninger er lavere, må det erindres, atAalborg Portland-Cement-Fabrik gennemCementfabrikkernes tekniske oplysningskon-tor yder kundeservice til alle købere af ce-ment fra samtlige landets fabrikker, at sel-skabets produktion af specialcementer med-fører forøgede omkostninger, at selskabetsomkostninger ved eksportsalget er betydeligt

5*

større end andelscementfabrikkens, at sel-skabet ofrer betydelige beløb på forskningog endelig, at selskabets arbejde for udvidetanvendelse af cement kommer andre endselskabet, derunder andelscementfabrikken,til gode, uden at det medfører omkostningerfor den.

A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik haranført, at man i forbindelse med konkurren-ceforholdet mellem dette selskab og DankAndels Cementfabrik må tage forskellighe-derne i beskatningen i betragtning. Medhenblik herpå har selskabet for perioderne1929-38 og 1948-57 foretaget beregningeraf, hvor store selskabsskatter A/S AalborgPortland-Cement-Fabrik og A/S Dansk Ce-ment Central efter de gældende love skullehave svaret til stat og kommune under dentænkte forudsætning, at de to virksomhederunder ét havde været organiseret som et an-delsselskab og var blevet beskattet efter defor brugsforeninger gældende regler.

For perioden 1929-38 er den tænkte »an-delsskat« beregnet efter reglerne for brugs-foreninger, som solgte varer til ikke-medlemmer1), og som havde en indbetaltandelskapital. For selskaber med indbetaltandelskapital var selve skatteskalaen densamme som for aktieselskaber, men på andrepunkter var der forskel på skatteberegnin-gen, bl.a. med hensyn til de skattefrie fra-drag. Ved Aalborg Portland-Cement-Fabriksberegning af den tænkte »andelsskat« er derregnet med et skattefrit fradrag i indkomstenaf 5 % af nettoformuen, altså inklusive re-server, medens det tilsvarende 5 %'s fradragfor aktieselskaber ifølge skatteloven bereg-nedes af aktiekapitalen uden tillæg af re-serverne. På den anden side blev andelssel-skaber indkomstbeskattet af den til med-merne udbetalte bonus, medens den bonus,Aalborg Portland-Cement-Fabrik udbetaltetil sine kunder, var en fradragsberettiget om-kostning.

Aalborg Portland-Cement-Fabriks bereg-ning for perioden 1929-38 viser, at de sam-lede selskabsskatter for Aalborg Portland-

1) Brugsforeninger, der kun fordelte varer til med-lemmerne, var skattefri; de øvrige brugsforenin-ger betalte skat af overskudet ved salget til såvelmedlemmer som ikke-medlemmer.

69

Cement-Fabrik og Dansk Cement Centralberegnet efter de for andelsselskaber gæl-dende regler, herunder forhøjelse af denskattepligtige indkomst med hele den ud-betalte forbrugerbonus m.v., i den nævnte10-årsperiode ville have andraget 75 % afden i samme tidsrum faktisk betalte selskabs-skat til stat og kommune, nemlig 1.324.000kr. imod faktisk 1.774.000 kr.

I tiden efter 1948 er brugsforeninger ble-vet beskattet af en indkomst, der beregnessom 4-6 % af nettoformuen, afhængig af ihvilket omfang der sælges til ikke-medlem-mer. I den således beregnede indkomst fra-drages betalte kommuneskatter, men ikkeforrige års statsskat, og der foretages des-uden et fradrag, der svarer til en nærmerefastsat andel af henlæggelserne. Det såledesudfundne beløb beskattes med en ensartetprocent uanset indkomstens størrelse. Aktie-selskaber svarer - foruden en mindre bety-dende kommuneskat - en ordinær statsskatefter lignende regler som før krigen; end-videre svares ekstraordinære statsskatter om-fattende dels skat af udbyttebetalinger, delsen restrate, der beregnes på grundlag af densamlede skattepligtige indkomst samt udbyt-teskatten. Både den ordinære og den ekstra-ordinære skat er progressive, således at pro-centen bliver højere, jo større indkomsten,respektive udbyttet, er i forhold til aktie-kapitalen.

Ifølge den af Aalborg Portland-Cement-Fabrik foretagne beregning for perioden1948-57 ville en beskatning af AalborgPortland-Cement-Fabrik og Dansk CementCentral under ét som andelsselskab underden forudsætning, at 2f% af det indenlandskesalg betragtes som salg til medlemmer, havemedført, at de to virksomheders samledeindkomstskatter var blevet godt V4 af detfaktisk betalte skattebeløb, nemlig for hele10-årsperioden 10.7 mill. kr. imod faktisk39.7 mill. kr. Regnes alt salg at være sket tilikke-medlemmer, stiger den beregnede »an-delsskat« til 12.6 mill. kr. eller knap V3 afdet faktiske skattebeløb. I begge tilfælde bli-ver der altså tale om en betydelig forskel fraden virkelige skattebyrde, og Aalborg Port-land-Cement-Fabrik ser heri et udtryk foren væsentlig ulighed i konkurrencevilkåreneover for Dansk Andels Cementfabrik.

En beregning som den, der er opstillet afAalborg Portland-Cement-Fabrik, må nød-vendigvis blive af en noget hypotetisk karak-ter. Det er vanskeligt at tænke sig, at Aal-borg Portland-Cement-Fabrik og de dertilknyttede selskaber havde været andelsfore-tagender, og at pris- og bonusforhold samti-dig havde været de samme som dem, der lig-ger til grund for beregningen. Den bereg-nede »andelsskat« må derfor tages som etskøn over, hvilken skat der under i øvrigtuforandrede vilkår ville være blevet betaltaf Aalborg Portland-Cement-Fabrik ogDansk Cement Central, såfremt blot skatte-reglerne havde været anderledes, således ataktieselskaber var blevet beskattet på lignen-de måde som andelsselskaber. Selv underdenne synsvinkel må beregningen imidlertidbygge på forskellige antagelser, fordi be-skatningsreglerne for henholdsvis aktiesel-skaber og andelsselskaber indeholder be-stemmelser, som forudsætter forhold, der ersæregne for hver af de to slags selskaber.Kommissionen har dog intet at indvendemod rimeligheden af de antagelser, der ergjort ved Aalborg Portland-Cement-Fabriksberegning.

Som det vil fremgå af det foregående, af-viger de gældende regler om beskatningenaf henholdsvis aktieselskaber og andelssel-skaber fra hinanden dels med hensyn til be-regningen af den skattepligtige indkomst,dels i henseende til indretningen af fradra-gene og skatteskalaen. For andelsselskaber-nes vedkommende er skatten i virkelighedenen art formuebeskatning, da indkomsten be-regnes som en vis procent af formuen udenhensyn til det løbende driftsresultat, medensdette er afgørende for aktieselskabernes ved-kommende. Under den forudsætning, at Vsaf salget tænkes afsat til ikke-medlemmer,har Aalborg Portland-Cement-Fabrik somforan nævnt beregnet »andelsskatten« forperioden 1948-57 til at udgøre godt V4 afde faktisk betalte selskabsskatter. Den skat-tepligtige indkomst for Aalborg Portland-Cement-Fabrik og Dansk Cement Centralsom tænkt andelsselskab er her beregnetmed 4,67 % af nettoformuen og udgør ef-ter fradrag af betalte kommuneskatter ca.4,5 % af formuen. De faktiske skattepligti-ge indkomster efter fradrag af kommune-

70

skat og ordinær statsskat androg i sammeperiode gennemsnitligt 12,7 % af de toaktieselskabers samlede nettoformue. For-skellen mellem de faktisk betalte selskabs-skatter og den beregnede »andelsskat« kanaltså for størstedelens vedkommende hen-føres til, at der faktisk er opnået en væsent-lig højere forrentning af egenkapitalen endden, der lægges til grund ved beregningenaf den tænkte »andelsskat«. I øvrigt må dif-ferencen forklares ved de forskellige reglervedrørende fradragene og skatteskalaen, dersom nævnt er proportional for andelsselska-ber, men for aktieselskaber progressiv.

Hvis et selskab har en dårlig rentabilitet,f.eks. fordi det er hårdt trængt i konkurren-cen, kan en beregning som den, AalborgPortland-Cement-Fabrik har foretaget, me-get vel komme til at vise højere »andelsskat«end aktieselskabsskat. Og hvis der i en perio-de med dårlige konjunkturer arbejdes medtab, vil et aktieselskab slippe for skat, me-dens det samme ikke vil blive tilfældet foret andelsselskab, da dettes skattepligtige ind-komst efter de gældende regler beregnessom en procent af formuen, der ikke undermere midlertidige konjunktursvingninger på-virkes så stærkt som overskuddet.

Der er altså en række forskellige fakto-rer, der påvirker resultatet af en beregningsom den, Aalborg Portland-Cement-Fabrikhar foretaget, og det beregnede forhold mel-lem aktieselskabsskat og »andelsskat« kan ik-ke uden videre overføres på andre virksom-heder, heller ikke Dansk Andels Cement-fabrik, der efter de foreliggende oplysnin-ger i de senere år har haft en ringere renta-bilitet end Aalborg Portland-Cement-Fabrik.Det er ikke lykkedes at fremskaffe et mate-riale, som er egnet til at foretage en lignen-de sammenligning mellem faktisk og bereg-net skat for Dansk Andels Cementfabrik,som Aalborg Portland-Cement-Fabrik harforetaget for sit eget vedkommende.

Som tidligere omtalt må det antages, atandelscementfabrikken har forholdsvis van-skeligt ved at udvide sin markedsandel vedat knytte kontakt med nye forhandlere. Tilgengæld har fabrikken en medlemskreds medtemmelig fast tilknytning til virksomheden.

Medens andelscementfabrikkens og Cement-centralens forhandlere hver for sig kun fø-rer den ene parts varer, er der et indbyrdeskonkurrenceforhold mellem de to salgssy-stemer. Udfaldet af konkurrencen mellem deto parter og mellem deres forhandlere præ-ges utvivlsomt i nogen grad af kundernessyn på andelsvirksomhed og privat erhvervs-virksomhed, men påvirkes i øvrigt dels affabrikkernes priser, dels af forhandlernesavancer, salgsindsats, kreditgivning m.m. ogendelig af salgssystemernes indretning. I detfølgende omtales navnlig prissystemerne ogprisfastsættelsen.

I bilag 4 er der givet en oversigt over dei sommeren 1958 gældende priser. Bilagetindeholder oplysning om Cementcentralenspriser og de af forhandlerforeninger (før-stehåndsforhandlere) aftalte priser ved vide-resalg til forbrugere og andenhåndsforhand-lere. Alle disse priser er under kontrol framonopoltilsynet. Endvidere meddeles andels-cementfabrikkens prisnoteringer ab fabrikog fra skib eller konsignationslagre.

Der haves ingen oplysninger om videre-sälgspriserne i de tilfælde, hvor disse ikkeer fastsat ved aftale. Priserne for andelsce-mentfabrikkens produkter hos brugsforenin-ger og andre forhandlere kendes således ik-ke, og for Cementcentralens vedkommendegælder det samme andenhåndsforhandlernessalgspriser - som dog antagelig i betydeligtomfang følger de stedlige førstehåndsfor-handleres forbrugerpriser - samt første-håndsforhandlernes priser i de tilfælde, hvorder ikke er nogen prisaftale, d.v.s. i Jyllandsamt - ved billeverancer - på Fyn.

I hovedstaden svarer andelscementfabrik-kens pris til medlemmer til den almindeligepris (uden kvantumsrabat), som Cement-centralens direkte købere har ansat for salgtil andre forhandlere. Andelscementfabrik-ken har kun et ret begrænset salg til medlem-mer i København. Derimod har fabrikkenbetydelige leverancer til Københavns kom-mune og havnevæsen.

På Sjælland (uden for hovedstaden) ogLolland-Falster gælder for Cementcentralensvedkommende en cif-pris for salg til første-håndsforhandlere, medens andelscementfa-brikkens priser gælder ved levering fra kon-signationslagrene frit på vogn fra skib eller

71

lager. Ifølge andelscementfabrikkens oplys-ninger fastsættes disse priser på grundlag afCementcentralens cif-pris, hvortil lægges denekspeditionsgodtgørelse, der ydes til kon-signationslageret. Da konsignationslagrenehar en lignende stilling i omsætningen somCementcentralens førstehåndsforhandlere,må prisnoteringerne for andelscement fraskib eller lager, for så vidt angår leverancertil brugsforeningerne, sammenholdes medden sjællandske forhandlerforenings priserfor salg fra førstehåndsforhandlere til an-denhåndsforhandlere. Disse priser svarer ik-ke helt til hinanden, idet andelscementfa-brikkens medlemmer betaler noget mindrefor cementen end Cementcentralens anden-håndsforhandlere. Forskellen hidrører fra,at ekspeditionsgodtgørelsen til andelscement-fabrikkens konsignationslagre er mindre endførstehåndsforhandlernes bruttoavance.

Cementcentralen og andelscementfabrik-ken har samme pris for levering ab fabrik,hvilket er den hyppigste leveringsmåde tilJylland og Fyn. Der findes ingen prisaftalerfor den cement, Cementcentralens forhand-lere har købt på denne måde, og AalborgPortland-Cement-Fabrik har fremhævet, atomtrent halvdelen af cementsalget foregåri disse dele af landet.

Nogle af de forhandlere, der ikke er an-delshavere, opnår en særlig rabat hos andels-cementfabrikken, og der ydes ligeledes ensærlig rabat ved salg til Københavns kom-mune.

De priser, der tilfalder selve fabrikkerne,er efter det foregående i det store og heleens, da hverken Cementcentralen eller an-delscementfabrikken sælger til lavere pris-listepriser end de af monopoltilsynet god-kendte. De eksisterende prisforskelle måderfor henføres til avancerne i cementhan-delen og til forskelligheder i salgssystemer-ne. I forbindelse med prisnoteringerne mådet dog erindres, at såvel Cementcentralensom andelscementfabrikken udbetaler bonustil køberne. Den kontant udbetalte bonus hari de senere år for andelscementfabrikkensvedkommende andraget 16 øre pr. td. og hosCementcentralen 24 øre pr. td. Bonusudbe-talingerne må også erindres ved sammenlig-ning af prisnoteringerne for levering hos deto parters forhandlere.

I forbindelse med prisnoteringerne må detendvidere nævnes, at den pris, en bestemtkøber kommer til at betale, ikke blot berorpå noteringerne, men også kan afhænge afreglerne om, hvem der kan købe direkte hosfabrikkerne. Disse regler, som er nærmereomtalt i afsnit 13, er ikke ens hos Cement-centralen og andelscementfabrikken.

For forhandlernes vedkommende er disseforskelligheder af størst betydning i Jyllandog på Fyn, hvor der som nævnt overvejendekøbes til ab fabrik-prisen. Adgangen til købhos andelscementfabrikken står åben for allemedlemmer, og der kræves kun ret beskedneindbealinger for at blive optaget som med-lem. Hos Cementcentralen er der adgang tildirekte køb for alle købmænd og tømmer-handlere i de jyske landdistrikter nord forden gamle grænse, men i byerne og i denøvrige del af Jylland-Fyn sælges der ligesomi den øvrige del af landet kun til første-håndsforhandlere, og de øvrige forhandlereer altså henvist til at købe til en pris, derinkluderer en avance til førstehåndsforhand-1erne. Størstedelen af førstehåndsforhandler-nes salg finder sted direkte til forbrugere.

Andelscementfabrikkens prisnoteringer formedlemmer gælder også forbrugermedlem-mer som cementvarefabrikanter og murer-mestre, der altså køber til de samme prisersom brugsforeningerne. For Cementcentra-lens cement må cementstøbere og murer-mestre principielt betale efter forbrugerpri-serne hos første- eller andenhåndsforhand-1erne. De større cementvarefabrikker opnårdog undertiden gunstigere vilkår hos Ce-mentcentralens forhandlere. I Jylland gælderder den særlige regel, at cementvarefabrikan-ter i landdistrikterne nord for den gamlegrænse kan købe til prisen ab fabrik.

Forskellen mellem andelscementfabrik-kens medlemsnotering og forbrugerprisenfor Cementcentralens cement kendes kun forde områder, hvor forhandlerforeningernehar aftalt forbrugerpriser, nemlig på Sjæl-land, Lolland-Falster og Møen samt i hoved-staden. På Sjælland m.v. er der en forskelpå noteringerne på 1,35-1,40 kr. pr. td. Ihovedstaden er forskellen mellem de almin-delige noteringer 80 øre pr. td., men dergælder dog særlige kvantumsrabatter, hvor-ved forskellen f.eks. ved årskøb over 5.000

72

tdr. formindskes til 30 øre pr. td. Hertil mådog lægges andelscementf abrikkens årsbonus,idet Cementcentralen ikke udbetaler bonustil de forbrugere, der får kvantumsrabat.

Andelscementfabrikken har siden sin op-rettelse i 1913 som hovedregel fulgt AalborgPortland-Cement-Fabriks prislistepriser, menaf årets overskud udbetalt bonus til sinekunder, såvel medlemmer som ikke-med-lemmer. De øvrige fabrikker har til gengældtil deres kunder udbetalt en bonus, hvis stør-relse som hovedregel har svaret til den afandelscementfabrikken udbetalte. Så længeprispolitikken følger disse retningslinjer,hvis konsekvenser blev nærmere omtalt iafsnit 15, kan andelscementfabrikken ikkeved eventuel udbetaling af større bonus reg-ne med at udvide sin andel af det samledesalg. Under hensyn til det ovenfor anførteom andre muligheder for forskydninger,må dens markedsandel da ventes at bliveforholdsvis stabil. Selv om der ikke føresnogen særlig aktiv konkurrence om markeds-andele - eller en sådan ikke resulterer i no-gen forandring i salgets fordeling — med-fører reglerne i andelscementfabrikkens ved-tægter om udbetaling af bonus dog en formfor priskonkurrence. Så længe de øvrige fa-brikker udbetaler en lignende bonus, bliverandelscementfabrikkens bonus bestemmendefor de nettopriser, der betales af såvel de øv-rige fabrikkers som af dens egne kunder.Højden af disse nettopriser kommer på læn-gere sigt stort set til at bero på andelsce-mentfabrikkens omkostninger, hvis niveauherved bliver af væsentlig betydning for ce-mentpriserne. Andelscementfabrikkens bo-nusbetalinger kan bl.a. afhænge af fabrik-kens markedsandel, for så vidt som omkost-ningerne pr. td. cement til en vis grad berorpå produktionen og kapacitetsudnyttelsen.

Aalborg Portland-Cement-Fabrik har ikkekunnet tiltræde det synspunkt, at andelsce-mentfabrikkens omkostninger og den bonus,fabrikken udbetaler, har været bestemmendefor de nettopriser, der opnås af samtlige fa-brikker, og har udtalt, at noget sådant aldrighar sat sig spor i prisdannelsen for cement iDanmark. Der henvises i øvrigt til den nær-mere omtale af dette spørgsmål i afsnit 15.

Forholdene i mellemkrigsperioden er be-handlet foran i afsnittene 15 og 16. Detfremgår heraf, at prispolitikken i 1920'rnemed enkelte undtagelser førtes på grundlagaf generelle prisnoteringer og bonusbetalin-ger. Efter at den økonomiske verdenskrise ibegyndelsen af 1930'rne havde medført ennedgang i afsætningen såvel på hjemmemar-kedet som på eksportmarkederne og dervedhavde forringet cementfabrikkernes kapaci-tetsudnyttelse, skærpedes konkurrencen, ogdet lykkedes andelscementfabrikken at opnåen noget større andel af salget på hjemme-markedet end hidtil. Under den skærpedekonkurrence antog prispolitikken delvis enanden karakter end hidtil. I 1934 begyndteCementcentralen at udbetale en noget størrekontant generel bonus end andelscementfa-brikken. Det skete med henvisning til, atandelscementfabrikken foretog en vis udlod-ning af reservefondsbeløb til sine andelsha-vere. Men navnlig blev der ved siden af degenerelle bonusbetalinger konkurreret gen-nem afslag på prislistepriserne. Fra Cement-centralens side blev konkurrencen således fra1933 bl.a. ført ved særlige prisnedsættelserover for bestemte kunder eller kundekatego-rier eller i særlige områder, bl.a. sådanne,hvor andelscementfabrikkens salg var særligstort, eller hvor den særlig søgte at arbejdesig ind. Andelscementfabrikken ydede i etvist omfang sine forhandlere støtte til derespriskonkurrence på lignende måde som Ce-mentcentralen. I hvilket omfang Cement-centralen eller andelscementfabrikken harværet den aktive part i konkurrencen, ladersig vanskeligt bedømme. Formålet med Ce-mentcentralens nævnte konkurrencepolitikvar at holde andelscementfabrikkens mar-kedsandel og kapacitetsudnyttelse inden forbestemte grænser. Derimod synes Cement-centralen ikke at have forsøgt helt at udkon-kurrere andelscementfabrikken.

Cementpriserne var i 1930'rne såvel påhjemmemarkedet som ved eksportsalget væ-sentligt lavere end i 1920'rne. Hertil bidrogsikkert i første række en nedgang i omkost-ningerne, men den øgede konkurrence harutvivlsomt også været en faktor af betyd-ning. I slutningen af 1930'rne forbedredesafsætningsforholdene alter noget. Forskelli-ge bidrag til belysning af cementproduk-

73

tionens rentabilitet i 1920'rne og 1930'rneer omtalt i afsnit 14 og 17.

Fra oktober 1941 til juni 1954 var derfastsat maksimalpriser på cement. Sidenmaksimalprisernes ophævelse har Cement-centralen skullet indhente priskontrolrådetsog efter den gældende monopollov monopol-tilsynets tilladelse til at iværksætte prisfor-højelser. På lignende måde kræves der for-udgående tilladelse til at forhøje de priser,der fastsættes ved vedtagelse inden for for-handlerforeningerne i visse dele af landet,nemlig hovedstaden, Sjælland og Lolland-Falster samt delvis Fyn, jfr. afsnit 11.

Dansk Cement Central har over for kom-missionen udtalt, at konkurrencen med an-delscementfabrikken atter begyndte at gøresig gældende efter cementrationeringens op-hør i 1946, og at de før krigen gældenderetningslinjer for selskabets konkurrencepo-litik derefter igen blev rådende med denkonsekvens, at man satte en vis grænse, in-den for hvilken andelscementfabrikkensmarkedsandel skulle holdes. Det må for-mentlig ses i forbindelse med den omtalteændring i afsætningsvilkårene, at Cement-centralen, hvis bonus i krigsårene svarede tilandelscementfabrikkens kontante bonus, fra1947 på ny har udbetalt en bonus, der svarertil andelscementfabrikkens kontante bonusmed tillæg af de beløb pr. td. cement, derhos andelscementfabrikken godskrives med-lemmernes reservefondskonti for en gangsenere at blive udloddet. Derimod er enkonkurrence som den, der i 1930'rne førtesgennem afslag på prislistepriserne i form afvarierende særlige rabatter eller godtgørel-ser ved salg til bestemte distrikter eller kun-der, stort set ikke blevet genoptaget ogvidereført.

Konkurrenceforholdet mellem de to virk-somheder i dag må altså nærmest sammen-lignes med forholdene i 1920'rne. Begge ud-betaler en generel bonus, hvis størrelse vari-erer med den af andelscementfabrikken ud-betalte bonus. I modsætning til 1920'rne erden kontante bonus dog ikke helt ens hos deto parter, idet man som lige nævnt på dettepunkt følger linjen fra 1930'rne. Endvidereansættes Cementcentralens prislistepriser nuunder kontrol fra monopoltilsynet. Andels-cementfabrikken er ikke registreret hos mo-

nopoltilsynet og skal derfor ikke have til-ladelse til at foretage prisforhøjelse, menden følger Cementcentralens priser og erderigennem indirekte underkastet prisregu-leringen.

Ved prisreguleringen sættes der kun enhøjestegrænse for priserne. Priskonkurrenceer for så vidt stadig mulig og kan også sigesat finde sted gennem bonusbetalingerne. An-delscementfabrikkens omkostninger har ogsåunder prisreguleringen betydning for ce-mentpriserne. De kan for det første øve envis indflydelse på prislistepriserne, idet mo-nopoltilsynet i hvert fald ikke hidtil udeluk-kende har lagt Aalborg Portland-Cement-Fa-briks omkostningsforhold til grund ved be-dømmelsen af prisernes rimelighed. End-videre er andelscementfabrikkens omkostnin-ger af betydning for den udbetalte bonus hossåvel andelscementfabrikken som de øvrigefabrikker. Den udbetalte bonus har i efter-krigsårene udgjort en lavere procent af pris-listepriserne end i 1930'rne, hvor niveauetsom omtalt i afsnit 15 igen var lavere end i1920'rne.

Andelscementfabrikkens omkostninger hari årene efter den anden verdenskrig liggetpå et væsentligt højere niveau end de øvrigefabrikkers.

Ved den offentlige prisregulering fastsæt-tes der som nævnt kun en overgrænse forpriserne, og der er for så vidt mulighed for,at der ikke blot kan betales bonus, men ogsåkan føres en konkurrence gennem afslag påprislistepriserne ved individuelt varierendegodtgørelser, som prægede konkurrencen i1930'rne. Der er dog i hvert fald næppestørre udsigt til en sådan udvikling, så læn-ge både andelscementfabrikken og de øvrigefabrikker kan opnå en lignende god kapaci-tetsudnyttelse, som tilfældet har været underde senere års gode afsætningsforhold.

Derimod eksisterer der som foran nævntvisse prisforskelle som følge af de uensarte-de regler om forhandleres, cementvarefa-brikkers og murermestres adgang til direktekøb hos henholdsvis Cementcentralen og an-delscementfabrikken.

For cementhandelens vedkommende hen-vises der til den foranstående omtale af de

74

foreliggende oplysninger om priser og avan-cer.

Hvad angår afsætningssystemernes opbyg-ning, var den skærpede konkurrence i1930'rne som omtalt i afsnit 9 medvirkendetil, at der - under modstand fra forhandler-nes organisationer — blev foretaget visse om-lægninger af Cementcentralens salgssystem,hvorefter hjemmemarkedssalget foregik gen-nem en begrænset kreds af førstehåndsfor-handlere. Cementcentralen søgte herundernavnlig at gennemføre en sådan reorganisa-tion, at cementen i konkurrencen med an-delscementfabrikkens varer kunne kommebilligere ud til landdistrikterne. I Jylland,hvor også biltransportens voksende betyd-ning gjorde sig gældende, indførtes bl.a. denforan omtalte regel, hvorefter alle købmænd,tømmerhandlere og cementvarefabrikanter ilanddistrikterne nord for den gamle grænsefik adgang til at købe til samme ab fabrik-pris som førstehåndsforhandlerne. Denneregel er blevet bibeholdt også i årene underog efter krigen, men der er på den andenside ikke sket yderligere ændringer i salgs-systemet, skønt transporten nu i overvejendegrad finder sted med bil til hele Jylland ogFyn.

Til den øvrige del af landet leverer såvelahdelscementfabrikken som Cementcentralen

med skib. I hovedstaden er der som omtalt iafsnit 10 på foranledning af priskontrolrå-det i 1954 sket en vis ændring i reglerne foradgang til direkte køb hos Cementcentralen,efter at centralen var begyndt at sælge ce-ment fra et siloanlæg i København, såledesat det ikke længere var nødvendigt for for-handlerne at købe i skibsladninger. Indtilvidere har denne ændring i reglerne dog ik-ke medført nogen større udvidelse af kred-sen af direkte købere hos Cementcentralen.

Ligesom i Sønderjylland og de nørrejyskekøbstæder består førstehåndsforhandlersyste-met uændret på Sjælland (uden for hoved-staden), Lolland-Falster og Bornholm. Her-til har cif-leverancer pr. skib hidtil været detnormale, men med opførelsen af AalborgPortland-Cement-Fabriks nye fabrik på Sjæl-land er der skabt mulighed for transport pr.bil direkte fra fabrik til Sjælland og Lolland-Falster, og et større antal forhandlere skullefor så vidt blive i stand til at foretage direk-te køb.!)

l) Efter betænkningens afgivelse til handelsmini-steren har Aalborg Portland-Cement-Fabrik op-lyst, at selskabet på Sjælland m. v. uden forhovedstadsområdet med virkning fra den 1. ja-nuar 1959 har givet lagerførende branche-firmaer, der aftager 1500 tdr. pr. år, adgangtil direkte køb hos Dansk Cement Central.

75

II. Del.

F. L. Smidth-Koncernen

Kapitel VI.

F. L. SMIDTH-KONCERNEN

21. Indledning.Den kreds af virksomheder, som direkte

eller indirekte er tilknyttet F. L. Smidth &Co. A/S, er en af de mest omfattende kon-cerndannelser inden for dansk erhvervsliv, ogkoncernen omfatter desuden en række uden-landske virksomheder i forskellige lande ver-den over. I forbindelse med redegørelsen forcementbranchens konkurrenceforhold blevder i I. del (kap. II, afsnit 5) givet noglekortfattede oplysninger om de interesser, F.L. Smidth & Co. A/S direkte eller indirektebesidder i virksomheder inden for cement-industrien og de dertil knyttede erhverv. Idet følgende skal der gives en nærmere rede-gørelse for den omkring F. L. Smidth & Co.A/S opbyggede koncern som helhed.

Redegørelsen er af beskrivende art, og dertages ikke stilling til koncerndannelsens øko-nomiske virkninger, f. eks. koncernens betyd-ning for konkurrenceforholdene på de om-råder, hvor den har interesser. x) Uanset dennævnte retningslinje har F. L. Smidth & Co.A/S anmodet om, at selskabets motiver ogbevæggrunde for dets interesser og investe-ringer måtte blive anført, og man har derforvisse steder i det følgende gengivet forskel-lige af selskabet fremførte synspunkter, udenat der dog hermed fra kommissionens sidetages noget standpunkt til disse.

*) I redegørelsen for cementindustriens konkur-renceforhold i denne betænknings I. del samti trustkommissionens betænkninger nr. 1, 4og 5, Kalk-, kridt- og mørtelbranchen (Kbh.1951), Planglasbranchen (Kbh. 1954) ogTeglværksbranchen (Kbh. 1957), er koncer-nens betydning inden for de nævnte områdernærmere omtalt.

Koncernens hovedselskab, F. L. Smidth &Co. A/S, beskæftiger sig i første række medplanlægning af anlæg og opførelse af fabrik-ker, navnlig til cementindustrien, men f. eks.også til den metallurgiske industri, hvorroterovne og selskabets rørmølle ligeledesfinder anvendelse. Endvidere ydes der tek-nisk rådgivning og service. I forbindelse medarbejdet med projektering og opførelse affabriksanlæg leveres maskiner, som selskabetfremstiller på egen maskinfabrik eller laderfremstille hos forskellige underleverandører.

F. L. Smidth & Co. A/S er en udprægeteksportvirksomhed. Af de ordrer, der indgårtil hovedkontoret i København, er gennem-snitlig ca. 95 % fra udenlandske kunder, ogselskabet udfører arbejder og leverancer tilcementindustrien og den metallurgiske indu-stri i mange fremmede lande. Selskabet hari denne forbindelse oplyst, at ca. 40 % afverdens cementproduktion kan fremstilles påmaskiner, leveret af selskabet.

Koncerner kan være opbygget efter for-skellige retningslinjer. Koncerner af såkaldthorisontal type består af virksomheder, derbefinder sig på samme trin i produktioneneller omsætningen og fremstiller eller for-handler samme slags varer. Under vertikaltopbyggede koncerner er derimod samlet virk-somheder fra forskellige omsætningstrin, så-ledes at den ene f. eks. leverer råvarer, halv-fabrikater eller emballage til den anden ellerbesørger afsætningen af dens produkter. Nårflere virksomheder er samlet under sammekoncern, kan det også hænge sammen med,at de har et vist fællesskab med hensyn til

79

produktionsteknik eller lignende, eller at va-rerne med fordel kan afsættes gennem sam-me salgsorganisation. Ved siden af de nævntehovedtyper er blandingsformer meget almin-delige, og F. L. Smidth-koncernen henhørerunder disse sammensatte koncernformer.

De vertikale træk er meget fremtrædendei koncernens opbygning. F. L. Smidth &Co.s virksomhed med projektering og op-førelse af cementfabrikker m. v. og leveringaf maskiner til disse fabrikker er såledeskombineret på den ene side med interesseri virksomheder, der leverer materialer til ma-skinfabrikationen, og på den anden side medinteresser i cementproduktionen og dertilknyttede forhandler- og transportvirksom-heder, betonvarefabrikker m. m. Koncernensstruktur viser dog også andre træk. Bl. a.findes der således en horisontal retningslinjei koncernens interesser inden for cementindu-strien, hvor man dels har samlet de flestedanske cementfabrikker under koncernen ogderefter sammensluttet dem under et enkeltselskab, dels har knyttet forbindelser til ce-mentfabrikker i udlandet.

Idet F. L. Smidth & Co. samtidig henvisertil, at selskabet er et af landets mest be-tydende eksportforetagender, anfører det -med et citat fra selskabets jubilæumsskrift fra1957 x) - som et hovedsynspunkt vedrørendekoncernens opbygning, at

». . . hovedparten af vore interesser og investe-ringer (er) grupperet om foretagender, som på denene eller den anden måde har til formål at under-støtte moderselskabet, og det har aldrig været hen-sigten at skabe en trust eller koncern, som på basisaf indbyrdes aftaler af konkurrencebegrænsende artville være til skade for det danske samfund. Sel-skaberne omkring F. L. Smidth & Co. A/S ertværtimod opbygget udelukkende for at gøre virk-somheden så stærk og så veludrustet som muligt iarbejdet for at konsolidere og udvide eksporten.«

I det nærmest følgende afsnit 22 givesder en oversigt over koncernens udvikling.Denne oversigt er begrænset til nogle hoved-træk og bygger i alt væsentligt på F. L.Smidth & Co.s jubilæumsskrifter fra 1922og 1932 2 ) . Derefter gives i afsnit 23 en

») F. L. Smidth & Co. A/S 1882-1957, Køben-havn 1957.

2) F. L. Smidth & Co. 1882-1922, Københavnhavn 1921, og F. L. Smidth & Co. 1922-1932,København 1932.

oversigt over koncernens nuværende opbyg-ning. I afsnit 24 omtales koncernens inter-esser i selskaber, der har betydning for in-geniørvirksomheden og maskinfabrikationen,og i afsnit 25 interesserne i cementproduk-tionen og dertil knyttede erhverv. Endeligomtales i afsnit 26 koncernens øvrige inve-steringer. De fleste af de selskaber, der om-tales i dette afsnit, har ingen eller kun enmere begrænset betydning for koncernenshovedvirksomhed med opførelse af cement-fabrikker, maskinfabrikation og cementpro-duktion m. v. F. L. Smidth & Co. A/S harover for kommissionen anført, at investerin-gerne i de pågældende selskaber må betragtessom rene pengeanbringelser.

22. Koncernens udvikling.Den oprindelige virksomhed blev grund-

lagt i 1882 af ingeniør F. L. Smidth. Få årefter knyttedes ingeniør Poul Larsen og in-geniør Alexander Foss til firmaet, og fra1887 blev F. L. Smidth & Co. drevet sominteressentskab med disse tre som parthavere.I 1925 blev firmaet omdannet til et aktiesel-skab, hvis aktier stadig ejes af efterkommereaf firmaets oprindelige indehavere.

I de første år efter firmaets start bestoddets virksomhed i leverancer af maskiner ogmateriel til teglværks- og mølleindustrien.Firmaet havde fra begyndelsen salgsrepræ-sentation for Skandinavien for forskelligetyske maskinfabrikker, men gik snart over tilhovedsagelig at beskæftige sig med projek-teringsarbejder med speciale i konstruktionaf teglværksmaskiner og opførelse af tegl-værker. Firmaet fik overdraget opførelsen afen række teglværker såvel her i landet somi de øvrige skandinaviske lande. Denne virk-somhed gav anledning til, at firmaet er-hvervede interesser i forskellige teglværks-virksomheder, herunder bl. a. Hedehus-Tegl-værket A/S.

Firmaets virksomhed inden for teglværks-branchen fik imidlertid hurtigt aftagendebetydning i forhold til arbejder inden forcementindustrien, som blev dets vigtigstevirkefelt. Firmaets første opgaver inden forcementindustrien var opførelsen af en svenskog en norsk cementfabrik i 1887 og 1889.I 1889 påbegyndtes også opførelsen af Aal-

80

borg Portland-Cement-Fabrik, i hvilket sel-skab knap halvdelen af aktiekapitalen blevtegnet af indehaverne af F. L. Smidth & Co.og personer med nær tilknytning til disse.Om den tilknytning, som herved blev etable-ret til cementindustrien, og som har været envigtig faktor i koncernens senere udvikling,siges der følgende i firmaets jubilæumsskriftfra 1922 1):

»Det var tidligt blevet lederne af F. L. Smidth& Co. klart, at for at opnå tilstrækkelig autoritetsom ingeniører og maskinleverandører og for påethvert punkt at være i besiddelse af det intimekendskab til fabrikationen, som er en grundbetin-gelse for, at ingeniøren kan yde industrien værdi-fuld støtte, måtte man stå i meget nær forbindelsemed fabrikkerne. Den vekselvirkning, som her skul-le finde sted, kunne kun komme i stand, når manselv som fabrikant gjordes delagtig i alle fabrika-tionsteknikkens enkeltheder. Ligeledes var det demklart, at en nøje forbindelse mellem fagingeniørenog de indenlandske fabrikker ville kunne tilføredisse den fordel i konkurrencen med udlandet altidat have nøje kendskab til industriens standpunktpå verdensmarkedet og at blive i stand til hurtigtog sikkert at drage sig enhver forbedring til nytte.

Ud fra denne betragtning var det, at firmaetallerede ved anlægget af Aalborg Portland-Cement-Fabrik søgte en nøje tilknytning til fabrikkens øko-nomiske eksistens, og derfor som parthaver veddens oprettelse kom til at tage del i dens dagligedrift. Og ud fra denne betragtning var det, atfirmaet i de år, der fulgte efter, stedse søgte atknytte de stærkeste bånd mellem sig og de nyeanlæg af teglværker, kalkværker og cementfabrik-ker i Danmark såvel som i udlandet.

Man er ofte gået ud fra, at det er industrien ogsærlig cementens salg i Danmark, som har båretfirmaet frem. Dette er imidlertid ikke nogen rigtigbetragtning. Det er ikke således, at det er cement-fabrikationen, der har båret F. L. Smidth & Co.,men omvendt er det F. L. Smidth & Co., som harført den danske cementindustri frem. At dette ersket ved hjælp af penge, som for en meget stor deler tjent i udlandet, vil fremgå af det følgende.

Hvad der gælder cementindustrien, gælder ogsåandre industrier, med hvilke F. L. Smidth & Co.har forbindelse.«

Jævnsides med opførelsen af cementfabrik-ken ved Aalborg skete der en stærk udvidelseaf F. L. Smidth & Co.s virksomhed, og hertilbidrog det også, at firmaet var i stand til atholde sig i spidsen med hensyn til den tek-niske udvikling inden for cementproduktio-nen. I 1893 erhvervede firmaet således frem-stillingsretten til en rørmølle, som kort for-inden var konstrueret af en dansk ingeniør.Rørmøllen, som i cementproduktionen an-

l) F. L. Smidth & Co. 1882-1922, side 63-64.

vendes til formaling både af råmaterialerneler og kridt og af de brændte cementklinker,fik efterhånden stor udbredelse, og firmaethavde indtil 1922 solgt over 1500 eksempla-rer med en samlet kapacitet svarende til ca.40 gange det daværende cementforbrug iDanmark.

I 1898 opførtes på Aalborg Portland-Cement-Fabrik de to første roterovne i Eu-ropa. Roterovnen var firmaet blevet bekendtmed i Amerika, hvor der i 1895 var frem-kommet en på oliefyring baseret ovntype,der senere forbedredes, så at den kunne an-vendes i forbindelse med kulfyring. Det varovne af denne sidstnævnte type, F. L. Smidth& Co. lod opføre i Ålborg. De erfaringer,som firmaet herved indhøstede, dannede iføl-ge anførte jubilæumsskrift grundlaget foren fortsat udvidelse af firmaets virksomheds-område, idet indførelsen af roterovnen be-virkede en fuldstændig omlægning af ce-mentindustriens teknik. Roterovnen medførteen arbejdsbesparende forenkling af fabrika-tionen samtidig med, at cementens kvalitetforbedredes, og anlægsomkostningerne blevreduceret til ca. halvdelen 2 ) .

Udvidelsen af firmaets virksomhed gavallerede i 1890 anledning til, at der blev op-rettet en filial i London. Denne fik efter-hånden forbindelse med et betydeligt antalengelske cementfabrikker og udskiltes i 1919som et særligt selskab, F. L. Smidth & Co.Ltd., London. Ligeledes sluttede firmaet i1890 kontrakt med et dansk ingeniørfirmai Paris om at overtage repræsentation for fir-maet i Frankrig og Belgien. I 1893 påbe-gyndtes en virksomhed i U.S.A., og to årsenere oprettedes et amerikansk datterselskab,F. L. Smidth & Co. Inc., New York. I Tysk-land varetoges virksomheden af F. L. Smidth& Co., G.m.b.H., Lübeck.

I de første år efter firmaets oprettelse hav-de det ikke egen maskinfabrik. I 1898 opret-tedes imidlertid Valby Maskinfabrik og Jern-støberi. Endvidere blev der inden den førsteverdenskrig opført maskinfabrikker i Tysk-land, Estland og U.S.A. og efter verdens-krigen ligeledes en fabrik i England. For-uden i Danmark har koncernen nu maskin-fabrikker i Vesttyskland og U.S.A.

2) F. L. Smidth & Co. 1882-1922, side 103.

81

F. L. Smidth & Co.s virksomhed i Eng-land førte i 1911 til oprettelse af The TunnelPortland Cement Co. Ltd., London, som op-førte en cementfabrik ved Themsen uden forLondon. Om baggrunden for opførelsen afdenne fabrik siges følgende i firmaets jubi-læumsskrift fra 1922 i ) :

». . . en kreds blandt de engelske cementfabrik-ker var vundet som kunder for firmaet. Heri ind-trådte imidlertid en truende forandring, idet denengelske cementindustri omkring sekelskiftet orga-niserede sig i to store sammenslutninger . . . Detblev fra forskellig side meddelt firmaet, at de en-kelte fabrikker i England fremtidig ikke ville haveret til selvstændigt at afslutte nogen forretning,samt at de store sammenslutninger påtænkte selvat optage en teknisk virksomhed. Da dette villevære ensbetydende med, at firmaet blev udelukketfra forbindelse med den engelske cementindustri...besluttede firmaet selv at anlægge en cementfabriki England . . . og da den blev bygget efter de nyesteog mest økonomiske metoder, viste den sig snart atvære de øvrige fabrikker overlegen i økonomi ogarbejdsevne. Dette førte til, at der på de engelskefabrikkers initiativ tilvej ebragtes et venskabeligtsamarbejde mellem The Tunnel Portland CementCompany og de øvrige engelske cementfabrikker,medens der samtidig tilsikredes F. L. Smidth & Co.en fortsat teknisk forbindelse med disse sidste.

Det truende brud var på denne måde heldigtundgået, og Tunnel-Fabrikken har senere udvikletsig til at blive en faktor af betydning i den engel-ske cementindustri.«

The Tunnel Portland Cement Co. ejer nuflere cementfabrikker og har interesser i enrække cementfabrikker uden for Storbritan-nien. Aktiemajoriteten i selskabet er for-længst gået over på britiske hænder, men dereksisterer vedblivende et nært samarbejdemed F. L. Smidth & Co. Ltd., hvad tekniskespørgsmål angår.

Det kan yderligere nævnes, at F. L. Smidth& Co. sammen med Aalborg Portland-Cement-Fabrik og svenske interesser i I906stiftede Skandinaviska Eternitaktiebolaget,som opførte en eternitfabrik ved Malmø.

Som det fremgår af det foranstående, hav-de F. L. Smidth & Co. allerede før den førsteverdenskrig etableret en verdensomspænden-de virksomhed dels fra hovedkontoret i Kø-benhavn, dels fra filialer eller datterselskaberi en række lande. Firmaets interesser i ce-mentindustrien var hovedsagelig begrænsettil interesserne i forskellige danske cement-fabrikker og The Tunnel Portland Cement

Company. Efter den første verdenskrig blevinteresserne i cementindustrien imidlertidudvidet betydeligt, og efterhånden blev enrække virksomheder såvel inden for cement-industrien og dermed beslægtede erhvervsom inden for andre områder tilknyttet fir-maet.

I 1925 blev firmaet omdannet til et aktie-selskab med en aktiekapital på 5 mill. kr.Endvidere oprettedes i 1927 et holdingsel-skab, Dansmidth Trust Co. A/S, som skullemedvirke ved finansieringen af kapitalinter-esserne. Selskabet havde en aktiekapital på2 mill. kr., som året efter blev udvidet til5 mill. kr. En del af aktierne blev offentligudbudt, og formålet med oprettelsen af sel-skabet har derfor antagelig bl. a. været at til-føre koncernen kapital udefra. I 1934 blevselskabet imidlertid opløst, og dets aktiverog passiver blev overtaget af et nyt holding-selskab, Cement Investments A/S, hvis aktie-kapital fuldt ud tilhørte koncernen.

Koncernens udvikling siden den førsteverdenskrig skal i øvrigt ikke her følges idetaljer. I de følgende afsnit skal der givesen oversigt over koncernens nuværende op-bygning og omfang.

23. Oversigt over koncernens nuværendeopbygning.

Oplysningerne i dette og de følgende af-snit om F. L. Smidth-koncernens opbygninghidrører i første omgang fra besvarelserne tilde spørgeskemaer, kommissionen udsendtei 1949. I en række brancher2) blev de vig-tigste virksomheder herved bl. a. anmodet

J) F. L. Smidth & Co. 1882-1922, side l40-l4l.

82

2) Kommissionens undersøgelser har omfattet føl-gende brancher eller vareområder: Kalk, kridtog mørtel; kul og koks; benzin, petroleum ogbrændselsolie; cement og cementvarer; tegl-værksprodukter; sten, sand og grus; træ og træ-last; jern og stål; rør og sanitetsartikler; elek-trisk materiel; vinduesglas og spejlglas; øl ogmineralvand; tobaksvarer; vegetabilske og ani-malske olier; sæbe, soda og vaskemidler; mel ogbrød; kunstgødning; automobiler og motorcyk-ler; autodæk og -slanger; landbrugsmaskiner;have- og markredskaber; radioapparater og ra-diodele; garner af uld og bomuld; reb og tov-værk; papir, pap, tapet og poser; huder, læderog skotøj.

om at meddele, dels hvilke interesser de be-sad i andre - danske eller udenlandske -selskaber, dels hvilke virksomheder eller per-soner der ejede aktier i de adspurgte virk-somheder i) . Fra besvarelserne er samlet op-lysninger om de selskaber, der viste sig athave direkte eller indirekte tilknytning tilF. L. Smidth & Co. Ud over dette materialeer der indhentet forskellige oplysninger fraF. L. Smidth & Co. A/S samt fra selskaber,hvis tilknytning til koncernen man blev op-mærksom på i løbet af undersøgelsen.

I overensstemmelse med retningslinjernefor de omtalte spørgeskemaer giver det op-rindelige materiale oplysning om danske kon-cernselskaber samt om udenlandske koncern-selskaber, som har aktier i de pågældendedanske koncernselskaber, eller i hvilke dissehar aktieinteresser. Derimod omfatter ma-terialet ikke udenlandske koncernselskaber,som udelukkende har tilknytning til andrekoncernselskaber i udlandet. F. L. Smidth &Co. A/S har imidlertid senere fremsendt sup-plerende oplysninger om selskabets uden-landske interesser og har samtidig anført, atdisse oplysninger sammen med tidligere af-givet materiale omfatter alle koncernensudenlandske investeringer. Ved redegørelseni det følgende, der er ført frem til juli 1958,har man lagt hovedvægten på at skildre kon-cernens interesser i erhvervsvirksomheder heri landet; men der vil dog også blive givetvisse oplysninger om koncernens interesser ivirksomheder i udlandet.

Ved gengivelsen af oplysningerne om kon-cernens danske interesser har man set bortfra forskellige mindre aktieposter i selskaber,som ikke har forbindelse med koncernenshovedvirksomhed. Endvidere har man ude-ladt et par selskaber, som ikke længere dri-ver forretningsvirksomhed.

For at lette overblikket over koncernensopbygning er udarbejdet omstående skema-tiske oversigt over F. L. Smidth-koncernensstørre danske investeringer. I midten af ske-maet er foroven anført koncernens hoved-selskab, F. L. Smidth & Co. A/S og de sel-skaber, der i øvrigt har betydning for inge-niørvirksomheden og maskinfabrikationen.Derunder er anført de danske finansselska-x) Der henvises herom til afsnit II i det som bilag

1 aftrykte spørgeskema.

6

ber, gennem hvilke forbindelserne mellemhovedselskabet og koncernselskaberne i etvist omfang er knyttet. I skemaets venstreside er interesserne i cementindustrien ogi dertil knyttede virksomheder angivet, ogskemaets højre side viser investeringerne iandre selskaber, af hvilke de fleste ikke ellerkun i mindre grad har betydning for kon-cernens hovedvirksomhed. Koncernens andelaf virksomhedernes kapital er angivet vedskravering af figurerne, og forbindelsernemellem koncernselskaberne er vist ved pilefra aktieejende selskaber til de selskaber, ihvilke de ejer aktier. Af hensyn til overskue-ligheden er kun de vigtigste forbindelses-linjer indtegnet.

Idet der henvises til skemaet, skal der idette afsnit gives en mere generel oversigtover den måde, på hvilken forbindelsernemellem selskaberne i koncernen er knyttet.Derefter omtales i de følgende afsnit de for-skellige dele af koncernen, idet man her gårfrem efter de enkelte sider af koncernensforretningsvirksomhed.

Koncernens hovedselskab, F. L. Smidth &Co. A/S, København, har en aktiekapital på17,5 mill. kr., som ejes af de tre oprindeligeindehaveres efterkommere eller disses fa-milj e. En del af aktierne ejes direkte af depågældende personer, medens de øvrige ak-tier tilhører to holdingselskaber, A/S Pota-gua, København, og A/S Dalskellet, Køben-havn, som ejes af to af aktionærgrupperne.

Af de selskaber, som foruden hovedselska-bet har særlig betydning for forbindelsernemellem koncernselskaberne, skal først næv-nes A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik,Ålborg, som har interesser i danske selskabermed tilknytning til cementindustrien. Selska-bet har en aktiekapital på 30.875.000 kr.Heraf ejes en del af F. L. Smidth & Co. A/Sog andre koncernselskaber, men der er dogalt i alt kun tale om en minoritet. Herudoverhar imidlertid aktionærerne i F. L. Smidth& Co. A/S betydelige aktieinteresser, somsammen med koncernens aktiebesiddelser ud-gør majoriteten.

En vigtig rolle for forbindelserne mellemkoncernselskaberne spiller endvidere deholdingselskaber, koncernen har oprettet.Cement Investments A/S, København, erstiftet i 1934, til afløsning af det i forrige af-

83

snit omtalte Dansmidth Trust Co. A/S, hvisaktiver og passiver det overtog. Selskabet haren aktiekapital på 5 mill. kr., som er fordeltmellem F. L. Smidth & Co. og Aalborg Port-land-Cement-Fabrik med halvdelen til hvertselskab. Et andet dansk holdingselskab erA/S De samvirkende Cementfabrikkers Fi-nans- og Ejendomsselskab, København, hvisaktiekapital, 5,6 mill. kr., ejes af AalborgPortland-Cement-Fabrik. Selskabet ejer ogadministrerer en række ejendomme og hardesuden aktieinteresser i nogle af de danskekoncernselskaber.

Efter den anden verdenskrig har koncernenlikvideret de fleste af sine udenlandske fi-nansselskaber og i stor udstrækning over-ført værdierne til danske selskaber. Enkelteaf koncernens forbindelser til danske sel-skaber er dog delvis etableret gennem etfinansselskab med udenlandsk hjemsted. Etaf de nye danske finansselskaber er F. L. S.Overseas A/S, København, som blev stifteti 1951. Hele aktiekapitalen, 6 mill. kr., til-hører F. L. Smidth & Co. A/S. I 1954 stif-tedes Thamesbank Holdings A/S, Køben-havn. Dette selskab har en aktiekapital på1.088.000 kr., hvoraf F. L. S. Overseas ejer55 % og aktionærerne i F. L. Smidth & Co.A/S og disses familie 21 %, medens restentilhører personer og selskaber uden tilknyt-ning til koncernen.

De nævnte holdingselskaber supplerer i etvist omfang F. L. Smidth & Co.s direkteaktieinteresser, men som skemaet viser, erforbindelserne mellem hovedselskabet og deenkelte koncernselskaber dog for en stor deltilvejebragt over en række andre selskaber.

24. Koncernens interesser i ingeniørvirk-somhed, maskinindustri m. v.

Som tidligere omtalt består F. L. Smidth& Co.s hovedvirksomhed i planlægning afanlæg og opførelse af fabrikker til cement-industrien og den metallurgiske industri samtlevering af maskiner til disse industrier.Virksomheden udøves dels fra hovedsædeti København, dels fra en række selskaber ogafdelinger i udlandet. Nogle af de uden-landske selskaber og afdelinger virker for-

trinsvis som salgsselskaber eller agenturer,medens andre af selskaberne driver selvstæn-dig virkomhed i samarbejde under en elleranden form med F. L. Smidth & Co. A/S,København.

Virksomheden i Storbritannien og Nord-irland varetages af F. L. Smidth & Co. Ltd.,London.

I U.S.A. varetages virksomheden af F. L.Smidth & Co., New York, som driver inge-niørvirksomhed ligesom hovedselskabet ogkoncernens britiske selskab. Til selskabet erknyttet en maskinfabrik i Lebanon, U.S.A.

De øvrige udenlandske selskaber inden forden her omtalte gren af koncernen er F. L.Smidth & Co. G.m.b.H., Lübeck, som driveren maskinfabrik, og F. L. Smidth & Cie —France, Paris, der virker som repræsentantfor hovedselskabet i Frankrig samt dettelands oversøiske besiddelser. I Spanien erkoncernen repræsenteret af firmaet E. V.Kirkegaard, Madrid. I Indien varetages sal-get af maskiner af F. L. Smidth & Co.s kon-struktion af F. L. Smidth & Co. (Bombay)Private Ltd. og i Canada af F. L. Smidth &Co. of Canada Ltd., Montreal.

F. L. Smidth & Co. A/S, København, dri-ver ved siden af ingeniørvirksomheden ma-skinfabrikation under navnet Valby Maskin-fabrik og Jernstøberi A/S. Som foran nævnthar koncernen endvidere maskinfabrikker iTyskland og U.S.A., ligesom fremstilling afmaskiner finder sted hos en række under-leverandører.

Til maskinfabrikationen her i landet knyt-ter der sig interesser i virksomheder, derleverer materialer til maskinfabrikken. I A/SVarde Staalværk, som fremstiller stålstøbe-gods, ejer F. L. Smidth & Co. A/S såledesknap halvdelen af aktiekapitalen, 4 mill. kr.Den øvrige del af aktiekapitalen tilhører DetØstasiatiske Kompagni. I A/S Jernkontoret,København, som beskæftiger sig med importaf valseværksprodukter af jern og stål, ejerF. L. Smidth & Co. A/S knap 40 % af denordinære aktiekapital, 1,2 mill. kr., og helepræferencekapitalen, 0,3 mill. kr., som eruden stemmeret. Endelig ejer F. L. Smidth& Co. A/S godt halvdelen af aktiekapitalen200,000 kr., i /. Bager & Co. A/S. Dette sel-skab, som bl. a. fremstiller maskiner og an-læg til gasværker, kulfirmaer og tovværks-

84

fabrikker samt transportanlæg, leverer deletil elektrostøvfiltre til F. L. Smidth & Co.A/S.

Koncernen ejer hele aktiekapitalen, kr.700.000, i ingeniør- og entreprenørfirmaetDanalith A/S, København. Denne besiddelsemå ses i forbindelse med koncernens inge-niørvirksomhed. F. L. Smidth & Co. A/Shar herom oplyst, at der gennem Danalithindhentes værdifulde erfaringer for koncer-nens anlægs- og byggearbejder i udlandet,som dette selskab desuden ofte selv deltager i.

Det kan yderligere nævnes, at F. L. Smidth& Co. A/S ejer aktiekapitalen, 500,000 kr.,i Internationalt Beton-Compagni A/S, Kø-benhavn. Selskabet beskæftiger sig med pro-jektering og anlæg af betonfabrikker og le-verer betonblandemaskiner, som for selska-bets regning fremstilles af danske maskin-fabrikker. Virksomheden foregår udelukken-de med udlandet.

25. Koncernens interesser i cementindu-strien og dertil knyttede erhverv.

Den gren af koncernen, der skal omtalesi dette afsnit, omfatter i Danmark først ogfremmest A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik, men herudover en række selskaber,hvis virksomhed i større eller mindre gradhar tilknytning til cementindustrien.

A/S Aalborg Portland-Cement-Fabriks til-knytning til koncernen er nærmere omtaltforan i afsnit 23. Endvidere er der underredegørelsen i afsnit 5 for konkurrencefor-holdene inden for cementindustrien gjortrede for, hvorledes koncernen efterhåndenerhvervede finansielle interesser i forskelligeandre cementfabrikker, og hvorledes der i1934—37 blev gennemført en fusionering afdisse virksomheder under A/S Aalborg Port-land-Cement-Fabrik.

I tilknytning til interesserne i cementpro-duktionen har koncernen interesser i A/SNordisk Standard Sakke Selskab, Køben-havn, som fremstiller papirsække. Selskabetsaktiekapital, 1 mill. kr., ejes af F. L. Smidth& Co. A/S og Cement-Investments A/S. For-uden leverancerne af cementsække til Aal-borg Portland-Cement-Fabrik har selskabetmindre leverancer af papirsække til andre

danske virksomheder samt et vist salg til eks-port.

Interesserne i cementproduktionen harendvidere ført til interesser i virksomheder,der forhandler cement. Aalborg Portland-Cement-Fabriks produktion af cement afsæt-tes gennem salgsselskabet A/S Dansk CementCentral, hvis aktiekapital, 2 mill. kr., ejesaf Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1). End-videre ejer Aalborg Portland-Cement-Fabrikhele aktiekapitalen, 250,000 kr., i A/S Wil-liam Boas, København. Selskabet forhandlerbyggematerialer og er en af Dansk CementCentrals forhandlere i hovedstaden.

Transporten af cementen udføres i et vistomfang af et koncernselskab, A/S CentralCement Transport, København. Aktiekapi-talen, 1,5 mill. kr., ejes for størstedelensvedkommende af det tidligere omtalte hol-dingselskab, A/S De samvirkende Cement-fabrikkers Finans- og Ejendomsselskab. Sel-skabet driver rederivirksomhed, og dets skibeer timechartrede dels af Dansk Cement Cen-tral til cementtransporter, dels af AalborgPortland-Cement-Fabrik, som benytter dechartrede skibe til transport af ler på Maria-ger fjord til Cementfabrikken »Dania«. Sel-skabet har anført, at de af Cementcentralenchartrede skibe benyttes til transporter tilpladser, som det ikke er muligt at få andreskibe til at anløbe, samt i tilfælde, hvor om-gående levering er nødvendig. Det kan yder-ligere nævnes, at Cementcentralen selv ejeret skib, der anvendes til transport af løscement fra Ålborg til Aalborg Portland-Ce-ment-Fabriks siloanlæg i København.

Koncernen har yderligere forgreninger tilen række selskaber, der fremstiller cement-produkter. I A/S Dansk Eternit-Fabrik, Ål-borg, ejes størstedelen af aktiekapitalen, 5mill. kr., af Aalborg Portland-Cement-Fa-brik.. Selskabet beskæftiger sig hovedsageligmed fremstilling af asbestcementprodukterog dækker hele landets forbrug af disse va-rer. Selskabet har endvidere en vis produk-tion af letbetonvarer, som afsættes gennemet datterselskab af Aalborg Portland-Cement-Fabrik, Aktieselskabet Sip or ex, Ålborg.

x) Fra 1. januar 1959 er A/S Dansk Cement Cen-tral sammensluttet med A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik.

86

Til koncernen hører endvidere De danskeBetonfabrikker A/S Færdigblandet Beton,København. Af aktiekapitalen i dette selskab,3 mill. kr., ejer Thamesbank Holding A/Shalvdelen, medens resten for størstedelensvedkommende ejes af De samvirkende Ce-mentfabrikkers Finans- og Ejendomsselskabog Aalborg Portland-Cement-Fabrik. Selska-bet beskæftiger sig med fremstilling og salgdels af betonvarer og dels af færdigblandetbeton, som leveres på byggepladserne i blan-demaskiner, monteret på automobil (»beton-kanoner«). De danske Betonfabrikker ejerhalvdelen af aktiekapitalen, 100,000 kr., iA/S Aarhus Betonfabrik, som sælger færdig-blandet beton i Århus og omegn. I forbin-delse med de nævnte virksomheder må ogsånævnes koncernens interesser i A/S De for-enede Vognmandsforretninger, København,hvis aktiekapital, 500,000 kr., ejes af Dedanske Betonfabrikker. Selskabet har et an-tal vogne monteret med betonblandemaskinertil brug for betonfabrikkerne, men det driverogså andre former for vognmandsvirksom-hed. Endelig ejer De danske Betonfabrikkerhele aktiekapitalen, 500,000 kr., i Betonvare-fabrikken Sjælland A/S, Roskilde, som frem-stiller betonvarer.

På linje med koncernens interesser icementproduktion m. v. må også nævnesCement-]em-Konsortiet, som er et ansvarligtinteressentselskab med F. L. Smidth & Co.A/S og A/S De samvirkende Cementfabrik-kers Finans- og Ejendomsselskab som del-tagere. Konsortiet har af Aalborg Portland-Cement-Fabrik forpagtet den tidligere ce-mentfabrik »Norden«, og fremstiller på den-ne fabrik råjern efter en metode, der ligesomcementfabrikationen benytter roterovnstek-nikken. Sammen med det fremstillede råjernfremkommer cementklinker, som formales afcementfabrikkerne og indgår i disses cement-produktion. Cement-Jern-Konsortiet drivessom en afdeling af F. L. Smidth & Co. A/S.

Koncernen har endvidere foretaget inve-steringer i en række cementfabrikker m. v.i udlandet. De største investeringer er gjorti virksomheder i England, Sverige, Norge,Portugal samt Nord- og Sydamerika. End-videre ejer koncernen størstedelen af aktie-kapitalen i en cementfabrik i Østtyskland,

som koncernen dog har været uden forbin-delse med siden krigens afslutning.

26. Koncernens øvrige investeringer.I dette afsnit skal først omtales et par sel-

skaber, som ikke har tilknytning specielt tilkoncernens ingeniørvirksomhed m. v. ellercementproduktion, men har betydning forkoncernens forretningsvirksomhed som hel-hed. Det ene af disse selskaber er speditions-firmaet Dan-Transport A/S, København,som udfører befragtninger og speditionerm. m. for F. L. Smidth & Co. A/S og andreaf koncernselskaberne. Selskabets aktiekapi-tal, 100,000 kr., ejes af F. L. Smidth & Co,A/S. Det andet selskab er Forenede Assu-randører A/S, København. Dette selskab,som er stiftet af en række større virksom-heder inden for handel, industri og søfart,driver skadesforsikringsvirksomhed, såvel di-rekte som genforsikring navnlig i sø-, trans-port- og brandforsikring. Af selskabets aktie-kapital, 1 mill. kr., ejer F. L. Smidth & Co.A/S og andre koncernselskaber ca. V3.

Dernæst skal omtales nogle selskaber, somtidligere har haft, men nu ikke længere harnogen tilknytning til koncernens øvrige for-retningsvirksomhed. Bates Ventil Sakke Co.A/S, København, blev oprindelig stiftet medhenblik på fremstilling af papirsække tilcementfabrikkerne. Cementsækkene leveresimidlertid nu af det ovenfor omtalte NordiskStandard Sække Selskab A/S, medens BatesVentil Sække Co. A/S fremstiller papirsækkeog -poser til andre anvendelser. Af selskabetsaktiekapital, 1,2 mill. kr., ejes størstedelenaf F. L. Smidth & Co. A/S, medens restentilhører F. L. S. Overseas A/S og Cement In-vestments A/S.

Afsætningen af Bates Ventil Sække Co.sproduktion af papirsække og -poser varetagesaf S. Bojsen Møller A/S, København, somendvidere bl. a. beskæftiger sig med importaf gips til cementfabrikkerne. Koncernen haringen finansielle interesser i dette selskab.Derimod ejer Cement Investments A/S knap200,000 kr. af aktiekapitalen, 300,000 kr., iA/S Bojsen Møller Paper & Trading Co.,København, som har kontorfællesskab medS. Boj sen Møller A/S. A/S Boj sen MøllerPaper & Trading Co., som nu hovedsagelig

87

beskæftiger sig med import af gipsplader,ejer størstedelen af aktiekapitalen, 250,000kr., i A/S Horsens Poseindustri.

De øvrige af de selskaber, i hvilke F. L.Smidth & Co. A/S eller andre koncernselska-ber har investeret kapital, har ingen eller kunen mere begrænset tilknytning til koncernenshovedvirksomhed. Om disse virksomhederhar F. L. Smidth & Co. A/S over for kom-missionen anført, at koncernens investeringeri de pågældende selskaber er rene penge-anbringelser, og at F. L. Smidth & Co. A/Shverken direkte eller indirekte ejer så storeaktieposter, at firmaet kan udøve kontrol-lerende indflydelse på deres ledelse.

I A/S Faxe Kalkbrud, København, ejerF. L. Smidth & Co. A/S og andre koncern-selskaber knap 900,000 kr. af aktiekapitalen,3,75 mill. kr. Aktierne blev erhvervet i 1935-36, og kort tid efter gennemførtes en mo-dernisering af virksomheden bl. a. omfatten-de installering af en roterovn til brænding afkalken.

Som omtalt i afsnit 22 er F. L. Smidth &Co.s tidligere virksomhed inden for tegl-værksbranchen baggrunden for interessernei Hedehus-Teglværket A/S. Af dette selskabsaktiekapital, 2 mill. kr., ejer F. L. Smidth &

Co. A/S og aktionærer i dette tilsammen totredjedele. Koncernen ejer endvidere godt0,5 mill. kr. af aktiekapitalen, 2,5 mill. kr.i A/S Frederiksholms Tegl- og Kalkværker,København.

F. L. Smidth & Co. A/S og forskellige an-dre koncernselskaber ejer godt en femtedel afaktiekapitalen, 30 mill. kr., i A/S NordiskeKabel- og Traadfabriker, København, og hardermed en tilsvarende indflydelse i det tildette selskab knyttede Nordisk Industri Hol-ding A/S (aktiekapital 16,5 mill. kr.). A/SNordiske Kabel- og Traadfabriker leverer be-tydelige mængder materialer til F. L. Smidth& Co. A/S og andre selskaber inden for kon-cernen, men leverancerne udgør dog kun enringe del af selskabets samlede omsætning.

Endelig har F. L. Smidth & Co. A/S ogandre koncernselskaber knap */4 af aktie-kapitalen, 3 mill. kr., i A/S Korsør Glas-værk, i hvilket selskab Nordisk Industri Hol-ding A/S har en tilsvarende aktiebesiddelse.F. L. Smidth & Co. A/S har over for kom-missionen anført, at investeringen i A/SKorsør Glasværk udelukkende har fundetsted for sammen med andre danske industri-virksomheder at støtte en dansk produktionaf planglas.

København, d. 29. juni 19 j9

P. Nyboe Andersen A. H. M. Andreasen

Einar Cohn Stephan Hurwitz H. Hjerne Jeppesen

H. Winding Pedersen Kristen SkovgaardS. Gammelgård

88

BILAG 1.

SPØRGESKEMA TILA/S AALBORG PORTLAND-CEMENT-FABRIK

I henhold til § 4, jfr. § 1, i lov nr. 128af 31. marts 1949 om nedsættelse af entrustkommission skal man herved anmodeom at måtte få tilstillet følgende oplysnin-ger:

I. Selskabets ledelse, organisation og forret-ningsvirksomhed.

1. Navn, adresse og stilling på medlemmer-ne af selskabets direktion og bestyrelse.

2. En kortfattet karakteristik af selskabetsforretningsvirksomhed samt et eksemplaraf selskabets gældende vedtægter.

3. Et eksemplar af selskabets driftsregnskabog status for det sidst afsluttede regn-skabsår. I forbindelse hermed ønskes op-lysning om omsætningens størrelse, spe-cificeret på de forskellige varer, ydelser,udbytter m. v., som indgår i selskabetsomsætning. For så vidt disse oplysningermåtte være afgivet til priskontrolrådet,vil det være tilstrækkeligt, at dette op-lyses, idet trustkommissionen i så fald vilkunne indhente oplysningerne derfra.

4. Mængde og værdi af produktionen i åre-ne 1935 og 1948 på hvert af de underselskabet hørende produktionsanlæg spe-cificeret mest muligt på varearter.

Såfremt det måtte være lettere for sel-skabet, vil man kunne fremskaffe de for-nødne oplysninger herom fra Det stati-stiske Departement, men man må i så faldhave selskabets udtrykkelige indforståel-

se med, at Det statistiske Departementudleverer oplysningerne til trustkommis-sionen.

5. Produktionskapaciteten pr. år på hvert afde under selskabet hørende produktions-anlæg ved den økonomisk fordelagtigstedrift.

Samtidig bedes oplyst, om der arbejdesi et, to eller tre-holds drift, ligesom detnormale antal årlige arbejdsdage, der kanregnes med under hensyn til erfarings-mæssigt forekommende driftsstandsnin-ger, bedes oplyst.

6. En fortegnelse over samtlige selskabetsforretningssteder med angivelse for hverenkelt af navn og adresse og oplysningom, hvilken art af forretningsvirksomhedder udøves.

Besvarelsen må omfatte samtlige for-retningssteder, uanset om disse indgårsom underafdelinger under hovedsædeteller er organiseret som selvstændige for-retningsvirksomheder. I sidstnævnte til-fælde må arten af tilknytningsforholdettil hovedsædet oplyses, og der må forhver enkelt vedlægges tilsvarende oplys-ninger som nævnt ovenfor under punkt1-5 og nedenfor under afsnit II og III.

II. Selskabets finansielle tilknytning til an-dre — danske eller udenlandske - virk-somheder.

1. Oplysning om, hvilke her i landet elleri udlandet hjemmehørende personer, virk-

89

somheder eller sammenslutninger, her-under også virksomheder eller sammen-slutninger af finansiel art, der ejer sel-skabet, med oplysning om de pågælden-des navne og adresser samt de enkelte ak-tieposters nominelle værdi.

2. Oplysning om, hvorvidt - og i bekræften-de fald hvilke - andre virksomheder ikraft af ydede lån, kautioner, garantier,varekreditter eller på anden måde udøvereller kan udøve indflydelse på selskabetsledelse og forretningsførelse.

3. En fortegnelse over, hvilke andele sel-skabet måtte eje i andre virksomheder.For så vidt angår aktiebesiddelser i andrevirksomheder oplyses de enkelte aktie-posters nominelle værdi.

4. Oplysning om, hvorvidt selskabet i kraftaf ydede lån, kautioner, garantier, vare-kreditter eller på anden måde udøver ellerkan udøve indflydelse på andre virksom-heders ledelse og forretningsførelse, ogi bekræftende fald en fortegnelse overde pågældende virksomheder.

III. Selskabets samarbejde med andre —danske eller udenlandske — virksom-heder.

Oplysning om, hvorvidt selskabet sam-men med andre virksomheder deltager iaftaler til regulering af konkurrencenf. eks. pris- eller kvoteaftaler; aftaler ombegrænsning af produktion, produktions-kapacitet eller salg; aftaler om udnyttelseaf patenter; aftaler om leverings- og be-talingsbetingelser, rabatgivning, varekva-liteter og vareudvalg og om eksklusiv el-ler særlig begunstiget forretningsforbin-delse), eller hvorvidt der mellem selska-bet og andre virksomheder inden forbranchen består en forståelse om sådan-ne forhold.

Besvarelsen må omfatte såvel sideord-nede virksomheder som virksomheder påforudgående eller efterfølgende omsæt-ningstrin. Oplysning udbedes også omeventuelle bindende eller vejledende be-stemmelser, der af selskabet måtte væregivet for forhandlerne på efterfølgendeomsætningstrin vedrørende disses priser,

rabatter eller øvrige forhandlingsvilkår.Er der indgået kontrakter om løbende le-vering med forhandlerne, udbedes oplys-ning om disses karakter. I tilfælde af, atkontrakterne foreligger trykt, udbedes eteksemplar af hver af de kontraktformer,der anvendes.

Såfremt de under dette punkt omtalteforhold er anmeldt til priskontrolrådet,er det tilstrækkeligt at henvise til anmel-delsen. I modsat fald må der gives ennærmere redegørelse for de pågældendeaftaler, bestemmelser eller forståelser.

IV. Træk af selskabets udviklingshistorie.

Herunder udbedes oplysning om tids-punktet for virksomhedens oprettelse; omvirksomheden ved sin oprettelse eller se-nere har overtaget andre virksomheder,og om disse stadig er i drift; om virksom-heden tidligere har haft anden juridiskorganisationsform (enkeltmandsfirma, in-teressentskab, andelsselskab o. s. v.) endden nuværende; om virksomhedens be-tydning på det danske marked har væretstigende eller faldende, gerne belyst vedomsætningstal for nogle karakteristiskeår; om virksomheden tidligere har delta-get i samarbejde af den under afsnit IIog III omhandlede art.

Såfremt der foreligger jubilæumsskrif-ter eller andet trykt materiale til belys-ning af virksomhedens udvikling, villeman sætte pris på at blive gjort bekendthermed.

Såfremt virksomheden driver forretningunder andre firmanavne end det, som nær-værende skrivelse er adresseret til, bedes dis-se oplyst, og besvarelsen må også omfattevirksomheder, der drives under andet firma-navn.

Opmærksomheden henledes på lovens § 7om afgivelse af oplysninger til trustkommis-sionen.

Besvarelsen, der bedes underskrevet afselskabets direktion og bestyrelsens formand,bedes snarest muligt og inden 3 uger fradato indsendt hertil.

90

BILAG 2.

UDVIKLINGEN

I CEMENTENS KVALITET

I forbindelse med de i afsnit 14 og 18 an-førte oplysninger om udviklingen i arbejds-produktiviteten og brændselsforbruget i ce-mentindustrien har A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik henvist til, at der samtidigmed besparelserne i arbejds- og brændsels-forbruget er sket en væsentlig forbedring afcementens kvalitet. Til nærmere belysningheraf har selskabet udarbejdet omståendediagram, der viser resultaterne af målingeraf trykstyrken for portlandcement i dele afperioden 1905-1957. Desuden har selskabetbl. a. anført følgende:

»Der er tale om en sådan kvalitetsudvikling, atbetegnelsen »almindelig Portland-cement« i dagdækker en cement, som er mindst dobbelt så megetværd - kvalitetsmæssigt bedømt - som den cement,man producerede i den første halvdel af tyverne.

(I diagrammet) er optegnet normalstyrkerne foralmindelig Portland-cement afprøvet efter hen-holdsvis 3 dage og 28 dage. Afprøvningen gælderkun cement fra en enkelt af fabrikkerne, men i desenere år er afvigelserne mellem de forskellige fa-brikkers styrkeresultater ganske uvæsentlige.

Det er normalt 28-dages styrken, der anvendesved bestemmelsen af cementens styrke til alminde-lige bygværker. Den lå i årene op til omkring 1925på ca. 350 kg pr. cm2. Derefter forbedredes styr-kerne i slutningen af 20'rne gennem en tekniskindsats fra fabrikkernes side, bl. a. anvendelsen afnye og bedre maskintyper, og man nåede umiddel-bart efter 1930 op på et niveau på omkring 550kg pr. cm2. Dette niveau er stort set blevet holdtog endog hævet en smule i de senere år, såledesat styrken nu ligger på knap 600 kg pr. cm2.

Den forbedrede kvalitet medførte, at normernesminimumskrav, som i 1911 blev fastsat til 200 kgpr. cm2, i 1933 kunne fordobles til 400 kg pr. cm2.Normændringen gav forbrugerne mulighed for atfå det fulde udbytte af den stærkt forbedredekvalitet.

I virkeligheden er kvalitetsforbedringen betyde-ligt større end det, der svarer til revisionen af nor-merne, dels fordi de tidligere styrker er steget tilnæsten det firdobbelte, og dels fordi kvaliteten erblevet meget mere ensartet.

3-døgns styrken giver ligesom 28-døgns styrkenet mål for kvaliteten, og forøgelsen af 3-døgnsstyrken har utvivlsomt været af stor økonomisk be-tydning for entreprenørerne, som hurtigere kanfortsætte arbejdet og tillige kan opnå besparelseri forskallingsmateriel.

Efter indførelsen af de nye normer i 1933 ansåman det for uhensigtsmæssigt at gå væsentligt vi-dere med styrkeforøgelsen for almindelig Portland-cement. I stedet indførtes en hurtigere cement, somefterhånden er blevet meget udbredt. Noget overV3 af forbruget herhjemme dækkes nu af dennehurtighærdnende cement, som giver ca. 15 % stør-re 28-døgns styrke end Portland-cement, og somkun koster ca. 10 % mere. Den hurtighærdnendecements store fordele ligger imidlertid først ogfremmest i, at styrken allerede efter 3 døgn eromtrent på højde med 28-døgns styrken for almin-delig Portland-cement.

I betragtning af det stadigt stigende forholds-mæssige forbrug af hurtighærdnende cement, ercementkvaliteten som helhed således yderligere for-bedret. Baggrunden for opnåelse af den bedre ce-mentkvalitet er dels en betydelig forskning og ind-førelse af en forbedret kontrol, og dels anskaffel-sen af de maskiner, som var nødvendige for, at denye tekniske muligheder kunne udnyttes. Ganskesærlig tænkes her på nye mølletyper og foranstalt-ninger til opnåelse af en ensartet klinkerkvalitet.«

De i diagrammet gengivne prøvningsre-sultater omfatter kun trykstyrken for cementfra en enkelt af fabrikkerne, og der er ikkeforetaget systematiske målinger år for årgennem hele perioden; især mangler der må-linger for flere af årene i begyndelsen af1920'rne. Aalborg Portland-Cement-Fabrikhar imidlertid anført, at de målinger, som er

91

foretaget i 1924 og 1925, omfatter et stortantal prøvninger og derfor giver et tilstræk-keligt sikkert udtryk for trykstyrken i begyn-delsen af 1920'erne, hvor den i øvrigt no-genlunde svarede til trykstyrken i årene førden første verdenskrig. En afgørende for-bedring af kvaliteten er åbenbart indtrådtomkring 1930 i forbindelse med indførelsen

af forbedrede cementmøller og forbedredemetoder til kontrol med produktionen. End-videre er der efter den anden verdenskrigsket en vis yderligere forøgelse af trykstyr-ken for almindelig portlandcement, og sam-tidig har den i midten af 1930'rne indførtehurtighærdnende cement fået stigende ud-bredelse.

92

BILAG 3.

PRISER FOR CEMENT I DANMARKOG I FORSKELLIGE FREMMEDE LANDE

EFTER DEN ANDEN VERDENSKRIG

Med udgangspunkt i foreliggende inter-nationale prisoplysninger har Aalborg Port-land-Cement-Fabrik gjort gældende, at dedanske cementpriser ligger lavt i sammenlig-ning med nabolandenes prisforhold. Spørgs-målet er ret kortfattet blevet berørt i betænk-ningens afsnit 19. Her skal der gives noglemere udførlige oplysninger om cementpri-serne i Danmark sammenlignet med prisernei forskellige andre europæiske lande, her-under navnlig nabolandene.

Når Aalborg Portland-Cement-Fabrik harhævdet, at cementpriserne i Danmark liggerpå et lavt niveau i sammenligning med pri-serne i nabolandene, har det i første rækkeværet til begrundelse af, at der ikke kan ven-tes konkurrence på det danske hjemme-marked fra cementindustrierne i nabolande-ne. Som nævnt i afsnit 19 er det efter kom-missionens opfattelse snarere andre ting endprisforholdene, som her er afgørende. Mensammenligningen med udlandets prisfor-hold kan have interesse også ud fra andrehensyn, f. eks. til belysning af, om de dan-ske cementfabrikker har højere eller lavereomkostninger og avancer end cementfabrik-ker i udlandet, eller for at belyse højden afde priser, danske cementforbrugere betaler isammenligning med forbrugerpriserne i ud-landet.

Inden de foreliggende oplysninger omprisforholdene nærmere omtales, skal detnævnes, at man ved sammenligning af hjem-memarkedspriser fra land til land må være

opmærksom på en række vanskeligheder ogusikkerhedsfaktorer.

Såfremt prissammenligningen skal belysef. eks. fabrikkernes effektivitet eller forhol-det mellem forbrugerpriserne, må det tagesi betragtning, at omregningen af de enkeltelandes priser til en fælles pengeværdi kanindeholde en vis fejlkilde derved, at valuta-kurserne ikke altid på et givet tidspunkt eri nøje overensstemmelse med forholdet mel-lem det almindelige niveau for priser og om-kostninger fra det ene land til det andet.Når man ser på tal for en vis årrække, redu-ceres usikkerheden ved kursomregningendog i nogen grad. Er der tale om at belyseeksportforhold, er det selvsagt den til enhvertid gældende valutakurs, der er afgørende.

De priser, man sammenligner, må væreopstillet på ensartet grundlag. Priserne mågælde for samme vægtenhed og for varer afensartet kvalitet, emballering m.v. Endvideremå priserne gælde for ensartede leverings-måder (f. eks. ab fabrik, cif, tilkørt etc.) ogbetalingsbetingelser (f .eks. kontant betaling,en vis tids rentefri kredit etc.). Desuden måsammenligningen gælde priserne for salg ipartier af samme størrelse og for salg tilsamme købergrupper (forhandlere, forbru-gere). Dernæst må der være taget hensyn tilrabatter og andre prisgodtgørelser samt tileventuelle omsætningsafgifter. Endelig mådet naturligvis være oplysningerne om pri-serne eller gennemsnit af disse på sammetidspunkt eller i samme tidsrum, der sam-

93

menlignes. Såfremt man ved prissammenlig-ningen tilsigter at belyse fabrikkernes effek-tivitet (omkostningerne), må det tages i be-tragtning, at avancerne kan variere som følgeaf forskelligheder i konkurrenceforholdene,offentlig prisregulering m.m.

Organisationen for europæisk økonomisksamarbejde (O.E.E.C.) udsender årligt enpublikation: »The Cement Industry in Euro-pe«, fra hvilken de i hosstående oversigtanførte prisoplysninger, som Aalborg Port-land-Cement-Fabrik har henvist til, er hen-tet. Tallene er for 1957 suppleret med oplys-ninger, som Aalborg Portland-Cement-Fa-brik har fremskaffet fra cementindustriensinternationale sammenslutning, Cembureau.

De i oversigten anførte priser 1950-56 erfremskaffet efter henvendelse fra O.E.E.C.til myndighederne i de pågældende lande,der formentlig har afgivet oplysningerne pågrundlag af foreliggende statistisk materialeog under medvirken af cementindustrierne ide enkelte lande. Priserne angives at være degennemsnitlige ab fabrik-priser eksklusiveemballage og korrigeret for omsætningsaf-gifter. Fra dansk side er opgivet AalborgPortland-Cement-Fabriks laveste ab fabrik-pris til forhandler, eksklusive emballage ogmed fradrag af bonus.

Oversigten synes umiddebart at vise, atcementpriserne her i landet i den betragte-de periode som helhed har ligget lavere endpriserne i de øvrige lande, som er nævnt ioversigten. For med sikkerhed at kunne be-dømme forholdet mellem priserne i Dan-mark og udlandet må man imidlertid have

nærmere oplysning om, hvorvidt priserne eropgjort på ensartet grundlag.

Efter kommissionens anmodning har Aal-borg Portland-Cement-Fabrik søgt fremskaf-fet oplysninger om beregningsgrundlaget forde til O.E.E.C. opgivne priser. Selskabet harfået forskellige oplysninger om de priser,der er opgivet fra Belgien, Tyskland og Sve-rige, og det har herved vist sig, at der måvære nogen tvivl om, hvorvidt de i oversig-ten anført priser i udlandet umiddelbart kansammenlignes med de fra dansk side opgiv-ne priser.

Om priserne i Belgien er det oplyst, at deopgivne priser gælder ved salg i partier påmindst 251 tons til forhandlere. Der sælgesikke cement til denne pris, idet der altid bli-ver beregnet forskellige tillæg, f. eks. for løscement og for cement i sække samt for leve-ring i mindre partier. For levering i partierunder 150 tons gælder således et tillæg på0,42 $ pr. t. For at være fuldt sammenligne-lige med de fra dansk side opgivne prisermå der derfor foretages visse korrektioner afde opgivne belgiske priser.

I Tyskland er prissystemet opbygget meden række franko-priser for levering på jern-banestation i de forskellige egne af landet.Til O.E.E.C. er opgivet en beregnet gennem-snitlig ab fabrik-pris. På grundlag af oplys-ninger fra de tyske cementfabrikker harAalborg Portland-Cement-Fabrik søgt at be-regne, hvorledes de opgivne priser frem-kommer. Selskabet finder, at der er grund tilat antage, at de fra tysk side opgivne priser

Cementpriser i Danmark og forskellige andre europæiske lande 1950—1957.

1950

pr. t.

1951

$pr. t.

1952

$pr t.

1953

$pr. t.

1954

$pr. t.

1955

pr. t.

1956

$pr. t.

1957

Sh.pr. t.

England - - 10,90 -Tyskland - 12,25 12,25 11,90Belgien 9,58 10,00 10,24 10,24 10,18 10,20Norge 9,46 9,46-11,32 11,32-12,16 12,05 12,34 12,15Sverige 11,50 13,83 15,07 14,09 13,52 13,52Danmark 8,24 10,48 10,86 10,12 8,86 9,67

Kilde: Oplysningerne for 1950-1956 hidrører fra O.E.E.C.s årlige publikation:dustry in Europe«. Priserne i 1957 er oplyst af Cembureau.

11,9010,0612,5714,1611,67

81/890/-83/493/699/-77/3

>The Cement In-

94

dækker det samme som de til O.E.E.C. op-givne danske cementpriser. Kontrollen medde opgivne tyske priser er foretaget på denmåde, at man har haft oplysninger om no-teringen på forskellige pladser, og disse no-teringer er reduceret med fragten fra nær-meste fabrik. Bortset fra den usikkerhed, derer forbundet med en sådan beregning, er derher yderligere den usikkerhed, at man ikkehar tilstrækkelige oplysninger om, hvorledesafsætningen af cement i Tyskland er tilrette-lagt, for hvilke kvanta priserne gælder etc.

De mest fuldstændige oplysninger fore-ligger om priserne i Sverige. Fra svensk sideer der i en årrække til O.E.E.C. opgivet delaveste bruttopriser for løs cement ab fa-brik. Man har imidlertid for nylig korrigeretopgivelserne således, at priserne nu er delaveste nettosalgspriser til fabrikkernes di-rekte købere med fradrag af samtlige ra-batter. For at de svenske priser skal værefuldt sammenlignelige med de fra dansk si-de opgivne, burde de yderligere korrigeressåledes, at grundlaget er priserne for cementi sække med fradrag af emballagen. Korri-geres de svenske priser på de nævnte punk-ter, får man følgende resultater for 1954-56til sammenligning med de danske cement-priser.

1954$ pr. t.

Svenske cementpriserefter O.E.E.C 13,52

Korrigerede priser ... 11,26Danske cementpriser

efter O.E.E.C 8,86

1955$ pr. t.

13,5211,34

1956$pr. t.

14,1612,45

9,67 11,67

Som det ses af oversigten, er de foretagnekorrektioner af de fra svensk side opgivnepriser til O.E.E.C. af ikke helt ubetydeligstørrelsesorden. Hertil kommer, at der ikkeer taget hensyn til, at de svenske og danskecementfabrikker har organiseret deres afsæt-ning på forskellig måde. Medens A/S DanskCement Central hovedsagelig sælger gennemforhandlere, sælger de svenske fabrikker imeget stort omfang direkte til forbrugeregennem deres fælles salgskontor »Cementa«.De svenske cementfabrikker må derfor for-modes at have større salgsomkostninger endde danske, og priserne burde for at værefuldt sammenlignelige korrigeres for disseomkostningsforskelle.

Det i det foregående omtalte prismaterialevedrører fabrikkernes salgspriser. Det kanimidlertid også have interesse at sammenlig-ne de priser, forbrugerne må betale i for-skellige lande. Herved inddrager man for-uden fabrikkernes omkostninger og avancerogså transportomkostningerne og forhandler-nes omkostninger og nettoavancer i billedet.

Til nærmere belysning af forholdet mel-lem forbrugerpriserne i Danmark og Sverigehar Aalborg Portland-Cement-Fabrik frem-skaffet forskellige oplysninger om, hvilkepriser cementforbrugere i Danmark og Sve-rige betaler under sammenlignelige købsfor-hold, herunder ensartede transportafstandefra fabrik til køber. Det pågældende materi-ale viser, at forbrugerpriserne i 3 svenskebyer, hvis beliggenhed i forhold til de leve-rende fabrikker svarer til leverancer fra ce-mentfabrikkerne i Nordjylland til Ålborg,Århus og Esbjerg, er henholdsvis 2,34, 4,24og 4,49 d.kr. pr. td. højere end de tilsvaren-de danske priser. En del af prisforskellen,nemlig henholdsvis 0,28, 2,10 og 2,35 d.kr.pr. td., skyldes dog, at de svenske takster forvognmandskørsel er væsentlig højere end dedanske. Forbrugerpriserne i Stockholm vedsalg fra silo af cement i sække svarer nogen-lunde til priserne i København, hvorimodpriserne for løs cement er lavere i Stockholmend i København.

Af det foregående fremgår, at oplysnin-gerne fra de forskellige lande i det omtalteprismateriale fra O.E.E.C. næppe opfylderde krav, der som ovenfor nævnt må stillesved det brug, Aalborg Portland-Cement-Fa-brik har villet gøre af tallene. I hvert faldtyder de af Aalborg Portland-Cement-Fabrikfremskaffede oplysninger om de fra svenskside opgivne priser på, at der ved en nærme-re undersøgelse kan blive tale om ret betyde-lige korrektioner, når oplysningerne skal op-stilles på fuldt sammenligneligt grundlag.Det er derfor næppe på grundlag af detforeliggende materiale muligt med fuld sik-kerhed at afgøre, hvorledes cementpriserneher i landet ligger i forhold til priserne i deøvrige omtalte lande. Materialet, herundernavnlig oplysningerne om priserne i Sverige,tyder dog ikke på, at cementpriserne i Dan-mark ligger på noget højt niveau i sammen-ligning med priserne i andre lande.

95

BILAG 4.

PRISER OG RABATTER I SOMMEREN 1958FOR ALMINDELIG PORTLAND-CEMENT

I. DANSK CEMENT CENTRAL

HOVEDSTADENCementcentralens priser til jorhandlere(direkte købere):

Pakket cement.k i .

pr. td.

ab silo 19,60cif Sletten 18,80cif Rungsted og Mosede 19,00

Løs cement.kr.

pr. td.Tilkørt zone A (indtil ca. 4 km fra

Rådhuspladsen) 19,90Tilkørt zone B (indtil ca. 10 km fra

Rådhuspladsen) 20,15

Cementcentralen yder sine direkte køberefølgende rabatter efter årskøbet:

ørepr. td.

12.000-18.000 tdr 1518.000-25.000 - 2025.000 tdr. og derover 40

Den københavnske forhandlerforenings (dedirekte køberes) priser til forbrugere:

Pakket cementkr.

pr. td.

Frit på vogn fra silo 20,60Tilkørt ét aflæsningssted inden for

10 km fra Rådhuspladseni hele læs 21,80i mindre end hele læs 22,50

96

Ved levering fra havnelager kan til ovenstå-ende priser lægges 0,40 kr. pr td. Ved le-vering fra andet lager kan priserne forhøjesmed de faktisk afholdte udgifter til trans-port fra silo til lageret.

Løs cement.kr.

pr. td.

Tilkørt byggeplads:Zone A (indtil ca. 4 km fra Rådhus-

pladsen) 20,90Zone B (indtil ca. 10 km fra Råd-

huspladsen) 21,15

På de anførte priser yder Cementcentralenforbrugere, der forpligter sig til at aftagehele deres årsforbrug hos Cementcentralensforhandler, en rabat, der er gradueret såledesefter års f orb ruget:

ørepr. td

indtil 1.000 tdr 301.000-5.000 - 405.000 tdr. og derover 50

Til forbrugere, der indgår på denne ordning,ydes ingen årsbonus.

Priser til andre forhandlere:

På de fastsatte forbrugerpriser yder Cement-centralens direkte køber deres viderefor-handlere en almindelig forhandlerrabat på0,80 kr. pr. td., hvis den pågældende for-handlers årsforbrug er under 5.000 tdr. Her-udover ydes der de videreforhandere, der ta-

ger mere end 5.000 tdr. pr. år, en kvantums-rabat efter årskøbet.

SJÆLLAND (uden for hovedstaden)OG LOLLAND-FALSTER

Cementcentralens pris til førstehåndsfor-handlere:

cif

Forbandler foreningenspriser til

kr.pr. td.

. . . . 18,20

forbrugere:kr.

pr. td.

Frit på vogn fra skib 20,80Frit på vogn fra lager 21,85

For udkørsel af cementen er fastsat følgendevejledende tillæg:

kr.pr. td.

Indtil 6 km 1,20Ud over 6 km 1,40

Priser til andenhånsforhandlere:

På de ovenfor nævnte forbrugerpriser ydesder andenhåndsforhandlerne en almindeligrabat på 0,80 kr. pr. td.

BORNHOLM

Førstehåndsforhandlerne køber til cif-prisen18,20 kr. pr td.Der findes ingen forhandlerforening påBornholm og ingen prisaftaler mellem for-handlerne.

FYN

Førstehåndsforhandlerne køber overvejendetil Cementcentralens ab fabrik-pris, 15,20kr. pr. td . 1 ) , og i mindre omfang til cif-prisen, 18,20 kr. pr. td. Den fynske forhand-lerforening har fastsat samme priser som densjællandske, men kun for cement, der hjem-tages pr. skib.

JYLLAND

Førstehåndsforhandlerne køber overvejendetil ab fabrik-prisen, 15,20 kr. pr. td. i ) . For-handlerne har tillige mulighed for at købetil den generelle cif-pris, 18,20 kr. pr. td.For levering i Limfjordshavne gælder ensærlig cif-pris på 16,75 kr. pr. td. På landeti Jylland nord for den gamle grænse haralle købmænd, tømmerhandlere og cement-varefabrikanter adgang til at købe til ab fa-brik-prisen.

Ud over de i det foregående nævnte almin-delige rabatter ydes der under forskelligeformer godtgørelser og rabatter til forhand-lere og forbrugere, f.eks. cementvarefabrik-ker o.lign., dels efter faste regler, dels efterindividuelle hensyn. Rabatterne ydes af før-stehåndsforhandlerne, men godtgøres i defleste tilfælde disse af Cementcentralen.

l) Denne pris gælder for afhentning hos fabrik-kerne ved Ålborg; ved levering fra Mariager-fabrikken er prisen 15,50 kr. pr. td.

II. DANSK ANDELS CEMENTFABRIK

Priser til medlemmer: Priser til ikke-medlemmer:

pr. td. Fabrikken har enkelte forhandlere, somHovedstaden - fra skib 19,80 i k k e er medlemmer. Nogle af disse forhand-

lere får en særlig rabat. Endvidere yder fa-Sjælland (uden for hovedstaden), b r i k k e n m s æ f l i r a b a t å c e m e n t > d e r k v e .

Lolland-Falster og Bornholm r e s t i l K ø b e nhavns kommune.frit pa vogn fra skib 19,45frit på vogn fra lager 20,45

Jylland og Fyn - ab fabrik 15,20

7