CBS OBSERVER juni 2010

cbs OBSERVER 5a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n j u n i 2 0 1 0

l o k a l e k a b a l e - 2 a m a n u e n s i s r å d e t - 4 g r e e n c a m p u s - 6 c a n d . m e r . - 1 4 - 1 5 i n e n g l i s h - 2 3

Hvad er et dansk universitet anno 2010? Hvilke idealer gælder... og

gælder ikke længere? Er universi-tetsforskernes ubegrænsede erken-delsesrejse, innovative kritik og frie refleksion forstummet og blevet til et selvcensureret fortidslevn? De spørgsmål og en del andre blev sat i relief, da CBS OBSERVER gik på jagt efter den frie og åbne universi-

tetsdebat anno 2010.Billedet var ikke absolut entydigt

– heller ikke om, hvorvidt udviklin-gen i den danske universitetssektor under universitetsloven fra 2003 er af det onde. Men at udviklingen har haft en markant indvirkning i især universitetsforskernes selv-

forståelse og arbejdsvilkår, det var der enighed om. Det var der også om, at selve universiteternes natur er under forandring som følge af de ændringer, der blev indført med universitetsloven og den måde, loven siden er blevet forvaltet poli-tisk og internt i praksis.

Ikke forandret – ikke helt endnu, men under forandring. Kulturkampen mellem det hum-boldtske universitet og den mar-kedsorienterede vidensproduktions-virksomhed står nemlig stadig på.

Afslutter du din uddannelse til sommer? Så skal du huske at melde dig ind i CA a-kasse senest 14 dage efter din sidste eksamen. Du kan også forhåndstilmelde dig allerede i dag – det koster ikke noget, før du er færdig, og så slipper du for at huske på 14-dages fristen.

Læs mere på ca.dk/dimittend.

Fortsætter du efter sommerferien? Så kan du allerede nu blive gratis studiemedlem i CA, CBS’ernes a-kasse – det giver dig 13.368 kr. ekstra, hvis du har været medlem i mindst ét år, når du afslutter din bachelor eller kandidat.

Læs mere på ca.dk/studiemedlem.

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

44-maj10-ann-CBSobserver_258x70.1 1 21-05-2010 13:25:37

Jagten på den fri og åbne universitetsdebatPolitikernes styring og universiteternes markedsorientering siden 2003 presser både forskningsfriheden og den fri debat

Læs side 8-13

Af Bjørn HyldkrogFotomontage: Rie Neuchs

t e m a : d e n f r i d e b a t

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

For blot to korte måneder siden så det ud til, at der skulle gennemfø-res en større lokalerokade på kryds og tværs af CBS. Nu medfører stra-tegiprocessen så, at de fleste flyt-ninger er udsat, indtil resultaterne af processen viser, hvor denne eller hin enhed mest fordelagtigt kan flyttes hen.

Resultatet er en lokalekabale, der er skrumpet betragteligt ind i forhold til det oprindelige oplæg. Denne light version betyder, at University Marshal Gert Bechlund sidder tilbage med en betragteligt mindre bunke puslespilsbrikker at placere i forhold til hinanden end først planlagt.

Uundgåelige rokaderHelt flyttefri har der dog ikke været, selv om der skal rokeres så lidt så muligt. Direktionen er flyttet over på første sal i Kilen med den hensigt at opnå en større synlighed på campus.

Desuden medfører sammen-lægningen af CBS Executive og SIMI, at Råvarebygningen må og skal ryddes. Derfor slipper Center for Business and Politics og ASIA Research Centre ikke for at skulle pakke deres flyttekasser igen.

Samtidigt samles dele af CBS’ bachelor-studieadministration – HA, BA og IBA – i Dalgas Have, mens cand.merc. og cand.ling.merc. studieadministrationerne samles på Solbjerg Plads. Der skal være

mening med galskaben, og derfor er der blevet gjort meget ud af at undersøge, hvor parterne skulle placeres og hvorfor.

- Ved hver flytning går vi efter synergi, ligegyldigt om der er spørgsmål om VIP eller TAP. Vi ved godt, at det kan være besværligt at flytte, men vi går efter at skabe en forbedring af forholdene hver gang, det er nødvendigt, siger Gert Bechlund.

De sløjfede grupperumPladsmangel er ikke noget nyt for CBS, og den er ikke blevet mindre med de seneste års udvikling. Med inddragelsen af Råvarebygningen og første sal på Kilen er der for-svundet et mærkbart antal af de grupperum, hvor de studerende kan sidde og skrive deres projekter.

Selv om det ikke rækker til at erstatte de sløjfede studiepladser, er

der dog kommet flere grupperum og studiepladser til i Dalgas Have. Nu mangler der bare, at de stude-rende også lige finder derover.

- Jeg vil gerne efterlyse mere mobilitet blandt de studerende. Vi ser desværre en tendens til, at de studerende, der primært studerer på Solbjerg Plads, også bliver der, når det handler om grupperum. Jeg vil meget gerne pege dem i retning af de faciliteter, vi tilbyder dem i de

andre bygninger på campus, hvor der måske er bedre plads, siger Gert Bechlund.

Ifølge CBS’ University Marshal ville mere fleksibilitet fra de stude-rendes side bidrage en hel del til at løse problemerne. Og CBS ville også gerne vise sig mere fleksibel og gøre en indsats. Ovnhallen i Porcelænshaven vil fremover kunne benyttes af studiegrupper, og der bliver anskaffet mobile white-boards, der kan rykkes rundt efter behov. Ligeledes kan biblioteksfa-ciliteterne uden for Solbjerg Plads udnyttes bedre.

Hvad fremtiden bringerIndtil strategiprocessen er ovre, simrer lokalekabalen altså på lavt blus. Men derfor er det nok ikke den bedste idé at sende flyttekas-serne til genbrug. For der vil skulle flyttes en del rundt inden for en ikke så fjern fremtid, og CBS’ plads-problemer bliver ikke markant min-dre inden for den tidshorisont.

Det gør, at man så småt er begyndt at tænke ud af bygnings-masse-kassen på ledelsesniveau. I fremtiden skal CBS måske være et tredje generations campus. Gert Bechlund holder i hvert faldt et skarpt øje på udlandet, hvor græn-serne mellem universitetet og dens omverden udviskes, så videnskab, industri og byen i fællesskab arbej-der sammen om at skabe rammerne for en effektiv inkubator for de studerende. Her bliver synergi og dialog nøgleord… men det er en anden historie en anden, lidt mere konkret gang.

1

Lokalekabalen kom på skrumpLokalekabalen, der tidligere på året indebar et stort, komplekst puslespil af flytteri, er gået på skrump som følge af den igangværende strategiproces. Nogle af omrokeringerne skal dog stadig gennemføres, så ikke alle undgår flyttekasserne

Af Thomas EdvardsenTegning: Niels Poulsen

f ly t t e r o d

Med sine godt og vel fire årtier på CBS har Gert Bechlund være godt rundt i langt de fleste krinkelkroge. Når man så længe har tjent Handelshøjskolen – som både under- og (meget) overordnet og fra både VIP- og TAP-siden – kan man næppe komme meget tættere på at være den ubestridte ’Mr. CBS’. Og når nu både universiteter som Harvard og University of California har en, hvorfor skulle CBS så ikke også have sin egen University Marshal.

De nye ansvarsområderEn University Marshal er et universitets svar på en hofmarskal. Formålet er at sikre en professionel indsats, så CBS konsekvent viser sig fra sin bedste side, når det kommer til de

mange ceremonier og fine besøg fra promi-nente gæster.

Sideløbende skal Gert Bechlunds snart 40 års CBS-erfaring sættes i spil, idet han skal fungere som rådgiver over for rektor Johan Roos – og i den funktion er det bestemt en fordel at have været lidt rundt i organisatio-nen. Det store netværk og lige så store forstå-else for, hvordan livet reelt ser ud for de per-soner, som ledelsens beslutninger vil påvirke, bliver en stor styrke i det nye job.

- Der skal forandres og udvikles, men det skal gøres med respekt for arvesølvet og kulturen, der begge er med til at give CBS de unikke fordele, som vi nyder godt af. Det er vigtigt at tage folk med på råd og få en dia-log, ellers går det galt – vi kan ikke forvente andet eller mindre af dygtige medarbejdere, som vi selv har lært at være kritiske, siger Gert Bechlund.

De fastholdte opgaverAnsvaret for lokaleforvaltningen ligger dog

stadig på Gert Bechlunds bord – en opgave som Gert (som mangeårig formand for loka-leudvalget engang i hedenold) har megen erfaring i at løfte.

Dertil kommer initiativet om CBS som det grønne campus, der fortsat skal drives af marskallen, ligesom CBS’ diversitet fortsat skal fremmes gennem ’Diversity-puljen’ under Gert Bechlunds erfarne fordelingsnøgler. Endelig er der kontakten med de studerende, der ifølge manden selv både er livsvigtig for CBS og livgivende for ham selv.

Ifølge Gert Bechlund selv er vores nye University Marshal meget tilfreds med sine nye opgaver, selv om det har betydet et sørg-modigt farvel til den daglige omgang med en del af medarbejderne og kollegaerne, der refererede til Gert som Campusdirektør.

Til gengæld betyder det udsigt til mange gode år fremover, hvor Gert Bechlund fortsat vil bidrage til et CBS på forkant som rollemo-del overfor både studerende og samfund.

1

Ny direktionsmarskal på CBSGert Bechlund er blevet Danmarks og Europas første University Marshal. Det medfører en række helt nye ansvarsområder, selv om der stadig bliver holdt fast i nogle af de gamle

Af Thomas EdvardsenFoto: Jørn Albertus

c e r e m o n i m e s t e r

Gert Bechlunds University Marshal-titel dæk-ker fra ceremonielle opgaver over rådgivning af rektor til lokaleforvaltning og meget mere.

Var det

det hele?Ja, resten er

til strategisk

genovervejelse!

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 1 0 3

Køb en Mac til uddannelsen, og få en iPod touch med i købet.*

Vær forberedt på alt: eksaminer, censorer, ninjaer.

Køb en Mac og en iPod, der er omfattet af tilbuddet, inden 7. september 2010, og få en rabat på op til 1.120 kr.* Du kan også spare ved at bruge Apple-uddannelsesrabat.

Få mere at vide på www.apple.com/dk/go/studento∂ er, eller ring til en Mac-ekspert på 802 408 35.

Spar

endnu

mere med Apples

uddannelse

spris

er

* Køb

en

Mac

, der

er o

mfa

ttet

af t

ilbud

det,

og e

n iP

od, d

er e

r om

fatt

et a

f tilb

udde

t, m

ed d

in u

ddan

nels

esra

bat m

elle

m d

en 2

6. m

aj o

g de

n 7.

sept

embe

r 201

0, o

g få

en

raba

t på

op ti

l 1.12

0 kr

. I h

enho

ld ti

l gæ

lden

de b

etin

gels

er.

Besø

g w

ww

.app

le.c

om/d

k/go

/stu

dent

o∂ e

r, hv

is d

u vi

l vid

e m

ere.

Udd

anne

lses

pris

er g

æld

er ik

ke fo

r alle

App

le-p

rodu

kter

. TM

og

© 2

010

Appl

e In

c. Al

le re

ttig

hede

r for

beho

ldes

. App

le, A

pple

-logo

et, M

ac o

g iP

od e

r var

emæ

rker

tilhø

rend

e Ap

ple

Inc.

og re

gist

rere

t i U

SA o

g an

dre

land

e. L

4193

36-D

K


Det er ikke hvem som helst, der har overtaget roret efter Lise Lyck som fællestillidsmand for lektor/adjunkt gruppen på CBS. Ole Helmersen, lektor på Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL) har været ansat på CBS i mere end 30 år. Inden da var Ole Helmersen studerende på CBS, så han har været på CBS i næsten hele sit voksenliv.

Karrieren efter kandidatgraden som cand.interpret. startede med en timelærerstilling og et par år som fuldtidsunderviser, inden Ole Helmersen blev ansat som adjunkt på Institut for Engelsk. Opgaven lød blandt andet på at være med til at udvikle og undervise på SPRØK-uddannelsen (nu Business Language and Culture) i 1984. Et spændende arbejde der senere blev afløst af institutlederjobbet på Institut for Engelsk fra 1991-94.

Fra 1994 til 2005 var Ole Helmersen dekan for Det (davæ-rende) erhvervssproglige Fakultet, en periode hvor CBS afgørende og med succes rykkede på den faglige profil både forsknings- og uddan-nelsesmæssigt under Finn Junge Jensens ledelse.

Efter 12 år som dekan trak det mere direkte faglige arbejde dog igen i Ole Helmersen. I dag er han tilknyttet IKL med et undervis-nings- og forskningsmæssigt fokus på kultur og samfundsforhold med især politisk diskurs og governance samt moderne britisk politik som fagområder.

CBS OBSERVER satte Ole Helmersen i stævne for at få et indblik i de tanker og visioner, han har om arbejdet som fællestillidsre-præsentant for lektor/adjunktgrup-pen på CBS.

Hvor længe har du været tillidsre-præsentant og hvad synes du om dette arbejde?

- Jeg startede som tillids-repræsentant og medlem af Amanuensisrådet på CBS kort efter, jeg var flyttet til IKL. Det har været et spændende arbejde med gode kolleger. Vi har i den tid, jeg har været med, haft et godt og tillids-fuldt forum, hvor vi har varetaget en række vigtige områder for ph.d./lektor/adjunktgruppen på CBS. Amanuensisrådet har mange vigtige funktioner som interessevaretager for medarbejderne – så som løn- og tillægsforhandlinger, ansættelses- og fratrædelsessager, arbejdsforhold (normer), overholdelse af stillings-struktur, overenskomster og andre regelsæt, kontakt med faglige orga-nisationer og meget mere.

Hvordan gik det til, at du endte med at blive fællestillidsrepræsen-tant?

- Efter Lise Lycks afgang som fællestillidskvinde har vi i

Amanuensisrådet arbejdet på at få klare retningslinjer for, hvem der kan være tillidsrepræsentanter for VIPerne på CBS. Sammen med DJØF, DM (Dansk Magisterforening) og ledelsen har vi fået skabt klar-hed over, hvilke kriterier, der skal iagttages, når lektor/adjunkt grup-pen vælger tillidsrepræsentanter og dermed også fællestillidsrepræ-sentant. Hvis man har ledelses- og budgetansvar i forhold til med-arbejdere – hvilket i denne sam-menhæng vil sige kompetence til at ansætte og afskedige, afholdelse af MUS-samtaler og anden personale-ledelse – så kan man ikke samtidig være tillidsrepræsentant. Det bety-der på den anden side, at man godt kan være tillidsrepræsentant, hvis man er fagleder, studieleder, eller ph.d-skoleleder.

- Da de retningslinjer var på plads, holdt Amanuensisrådet en ekstraordinær generalforsamling den 19. april med det ene formål at få bekræftet, om de allerede valgte tillidsrepræsentanter ville fortsætte. På det efterfølgende kon-stituerende møde konstituerede Amanuensisrådet sig med mig som fællestillidsrepræsentant, som proce-duren er i henhold til vedtægterne.

Hvilken støtte fik I fra DM og DJØF? - Både DM og DJØF har været

en stor hjælp gennem hele proces-sen med råd og vejledning, og de

deltog også med repræsentanter på den ekstraordinære generalfor-samling. Det har været godt at have begge organisationer med i denne overgangsperiode, hvor der er meget, der skal holdes styr på.

Hvordan ser du dit fremtidige arbejde?

- Der er ingen tvivl om, at det er et stort ansvar, jeg har fået, og at der er mange arbejdsforpligtelser at tage vare på. Her i overgangsperioden har det ikke ligget stille. Det vælter ind med orienteringsmails og lignen-de vedrørende personalesager, vi har netop afsluttet forhandlingerne om løntillæg, og der er del mødeforløb – i HSU (Hovedsamarbejdsudvalget,

1) med videre – som jeg er på vej ind i.

Hvilke visioner har du?- Vision er jo et stort ord, så jeg

vil måske hellere tale om program-punkter. For det første har vi i Amanuensisrådets bestyrelse nedsat et forretningsudvalg bestående af Finn Hansson, Jens Gammelgaard og mig. Vi er 14 tillidsrepræsentan-ter i Amanuensisrådet, og det er svært at indkalde alle medlemmer hurtigt, hvis der er brug for det. Ved at lave et forretningsudvalg kan vi hurtigt få diskuteret forhold igennem, være flere om at løse opgaverne og generelt ’sparre’ med hinanden. Det betyder blandt andet,

at vi altid er to personer tilstede ved for eksempel forhandlingerne om løntillæg.

- Derudover vil vi generelt søge at udnytte alle de kompetencer, der er i Amanuensisrådet – for eksempel gennem nedsættelse af ad-hoc underudvalg til bestemte opgaver eller sagsområder. Alt dette for at øge kendskabet til bredden af tillidsrepræsentanternes opgaver og synligheden omkring arbejdet. Med hensyn til sidstnævnte vil vi i Amanuensisrådet drøfte nærmere, hvordan vores arbejdet kan synlig-gøres generelt blandt VIPerne.

- Endelig, men måske vigtigst, skal Amanuensisrådet på medar-bejdernes vegne spille aktivt og konstruktivt ind i strategiprocessen, især gennem HSU. Vi skal spille konstruktivt og aktivt med i den proces, men samtidig være meget bevidste om vores rolle mht. at holde fast i CBS’ personalepolitik i forbindelse med forandringer; og vi skal holde ledelsen fast på, at forandringer og eventuelt kom-mende budgettilpasninger skal ske uden de større fyringsrunder, man de seneste år har set på andre uni-versiteter. Som tillidsrepræsentanter har vi naturligvis ikke ledelsesret-ten, men til gengæld har vi en pligt til at sikre medarbejdernes rettighe-der i henhold til love og regler på området samt CBS’ personalepolitik. Det anser jeg som meget vigtigt.

Hvordan ser du på forskningsfrihe-den og universitetsloven og kan du som fællestillidsrepræsentant foran-dre noget på dette plan?

- Jeg ved ikke, om jeg får mulig-hed for at forandre så meget på det plan, men jeg mener, at det er vigtigt at bevare en uantastet forsk-ningsfrihed, også på det individuel-le plan, så længe den udøves inden for universitetets brede relevansom-råde. Muligheden for at påvirke den politiske diskussion om sikringen af forskningsfriheden eksisterer især i de fora uden for CBS, hvor jeg kommer til at indgå som fælles-tillidsrepræsentant. Det er også mit håb, at politikerne vil lytte til de gode og fagligt velfunderede råd og anbefalinger om medarbejderindfly-delse, der blev fremsat af det eks-terne evalueringspanel i forbindelse med universitetslovsevalueringen, og at politikerne ikke kun lytter til deres egen indre ideologiske stem-me i forbindelse med revisionen af universitetsloven.

Programpunkter er der altså nok af, og arbejdet kommer med sik-kerhed helt af sig selv. Tilbage er vist kun at sige god fornøjelse med alle pligterne til vores nye fællestil-lidsrepræsentant for ph.d./lektor/adjunktgruppen på CBS.

1

Ny fællestillidsrepræsentant i skarpt travLektor Ole Helmersen fra IKL er trukket i arbejdstøjet og er gået i gang med arbejdet som fællestillidsrepræsentant for CBS’ VIP. Den tidligere Sprogdekan afløser Lise Lyck, der var fællestillidskvinde på CBS gennem en længere årrække

Af Christina TvarnøFoto: Jørn Albertus

t r o m p e t t e k s t

Lektor Ole Helmersen har været ansat på CBS i over 30 år. og været alt fra studerende over time- og fuldtidslærer til adjunkt, lektor og Sprogdekan. Han har nu overtaget posten som fællestillidsrepræsentant for CBS’ ph.d.-studerende, adjunkter og lektorer og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget.


Styringsparadigmer

i den offentlige sektor

af Leon Lerborg

Den offentlige styring er i opbrud, og Leon Ler-

borg er styringsopbruddets kartograf. Hans

bog finder nye veje uden at promovere én en-

kelt ny styringsteknologi.

Tværtimod diskuterer bogen seks styringspara-

digmer: Det bureaukratiske, det professionel-

le, New Public Management i en markedsvari-

ant og i en kontraktvariant, det humanistiske

styringsparadigme og det relationelle styrings-

paradigme. Bogen argumenterer for, at alle

disse styringsparadigmer har styrker, men at

de ligeledes kan skabe problemer, hvis de dyr-

kes overdrevet eller ensidigt.

ISBN 978-87-574-1866-8

1. udgave 2010

311 sider – hæftet

Pris kr. 550,00 (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Reformerne

i den offentlige sektor

– skab seks plusser!

af John Storm Pedersen

Den offentlige sektor er præget af reform-

trængsel i disse år. Det overordnede politiske

mål for reformerne er at skabe 6 plusser i den

offentlige sektor ved at øge: innovationsni-

veauet, den økonomiske effektivitet, mæng-

den – , kvaliteten – og fleksibiliteten i velfærd-

sydelserne samt den demokratiske kontrol

med velfærdsydelsernes levering.

Reformerne forandrer kravene til de offentlige

ledere, der har ansvaret for, at de 6 plusser bli-

ver til virkelighed. Reformerne er en stor udfor-

dring, og bogen analyserer og diskuterer, hvor-

dan de offentlige ledere skal håndtere den.

ISBN 978-87-574-2135-4

1 udgave 2010

295 sider – hæftet

Pris: kr. 450,00 (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

[email protected] · www.djoef-forlag.dk

Handelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Næste deadline 12. august

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

1

c b s o b s e r v e r

r e d i g e r e t a f l a j k a h o l l e s e n

n y t o g n o t e r

Universiteterne får sparekniven igenI forbindelse med regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan skal univer-siteterne i 2013 spare næsten 10 procent af deres omsætning – noget der indebærer en risiko for omfattende reduktioner af per-sonalet på universiteterne allerede i 2011. Universitetssektoren skal ifølge planen spare 328 millioner kroner i 2012 og 998 millioner kroner i 2013. Samtidig vil der falde labora-torieinvesteringer for 1.014 millioner kroner bort i 2013.

- Besparelserne på i alt 2,3 milliarder kro-ner vil ramme hårdt. Det er svært at se, at disse besparelsesforslag harmonerer med ønsket om universiteter i verdensklasse, udta-ler SDU-rektor Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter.

Universiteternes administrations- og ser-vicebesparelser vil være på 125 millioner kroner i 2012 og 250 millioner i 2013, og der skæres stort set kun i universiteternes direkte service til forskere, studerende og samfund.

I genopretningsplanen indgår et forslag om at investere fem milliarder kroner i at få flere i uddannelse. Forslaget er dog endnu ikke udmøntet. Jens Oddershede bemærker hertil:

- Forslaget om at investere i at få flere i uddannelse lyder godt, men for universite-terne er det fugle på taget – og vi ved ikke, om de afsættes til at løfte de i forvejen lave uddannelsestaxametre ved universiteterne. De fugle, vi har i hånden, forsvinder, og det er dem, vi planlægger efter.

(dkuni.dk, den 25. maj, 2010)

Behov for øget fokus på sprogkompetencerAntallet af sprogstuderende faldt fra 2007 til 2008 med næsten 30 procent. Det er en kedelig udvikling, mener Lisbeth Verstraete Hansen, der er lektor på Institut for Internationale Kultur-og Kommunikationsstudier på CBS.

- Det danske samfund ville stå stærkere, hvis vi vidste mere om sprog og kultur i de lande, vi handler i og med. Vi kan se, hvordan mange af sprogstudierne de seneste år er luk-ket ned på grund af økonomiske problemer, men det er grotesk, at det danske uddannel-sessystem bliver betragtet som et marked med efterspørgsel og udbud. I stedet skal vi være

bedre til at gøre opmærksomme på, at virk-somhederne faktisk har brug for nogle ansatte med sprogkompetencer, og at samfundet har meget at vinde ved at tage ansvar for, at der fortsat findes velfungerende sproguddannelser, siger Lisbeth Verstraete Hansen.

En undersøgelse foretaget af Dansk Industri med deltagelse af 312 virksomheder viser, at fire ud af ti virksomheder har ople-vet kommunikationsproblemer med interna-tionale virksomheder på grund af manglende sproglige færdigheder hos deres samarbejds-partnere.

(Urban, den 11. maj 2010)

Med CBS Students på Roskilde igen i årIgen i år kan man ligge i lejr med CBS Students på Roskilde Festival. Der er plads til 250 i lejren, og der er mulighed for at arbejde som servicevagt eller vagtleder. Som servicevagt har man ansvaret for, at der er ro og orden på et campingområde. Det kan dreje sig om ulovlige bål, der skal slukkes, eller flytning af telte og pavilloner, der spær-rer gangstierne. Man går sammen to og to i sit tildelte område, og der vil altid være en vagtleder i nærheden.

Vagtlederne fungerer som kontaktper-son for servicevagterne og er CBS Students Roskilde Crew’s øjne i marken. Deres opgaver bestå blandt andet i at koordinere servicevag-ternes arbejde samt sørge for, at der altid er

servicevagter i deres respektive områder. Det er værd at overveje denne tjans, da man som vagtleder har fri adgang til Mediebyen.

CBS Students Roskilde Crew er på vagt hele døgnet, og opgaven tages alvorligt. Møder man ikke op på en af sine vagter, vil der blive trukket et depositum på 1.000 kroner. Holdet består af seks studerende, der siden marts har forberedt dette års Roskilde Festival. Man kan kontakte Crew’et, hvis man har spørgsmål, problemer eller mangler en at drikke en øl med efter vagten. Man kan tilmelde sig sine Roskilde-vagter på nedenstå-ende hjemmeside.

(roskilde.cbsstudents.dk)

Århus Handelshøjskole risikerer nedlæggelseÅrhus Handelshøjskole (ASB) risike-rer at blive nedlagt som en selvstændig business school. Rektors faglige udvik-lingsproces af ASB kan medføre en split-telse af skolen i kommunikation under Det Humanistiske Fakultet og økonomi under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det vil betyde, at Århus mister sin handelshøjskole og dermed sine akkrediteringer.

- I Kommunikation & Sprog mener vi at der er brug for en stærk uddannelsesinstitu-tion, der kan sikre en høj faglighed for de sproglige, kommunikationsfaglige og mer-

kantile fag, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth og fortsætter:

- Internationaliseringen og den globale konkurrence kræver, at vi uddanner danske studerende på et højt niveau. Vores kandida-ter skal have de bedst mulige uddannelser. Hvis nedlæggelsen af ASB gør det sværere at nå det mål, så er det en dårlig beslutning.

ASB Studenterforum har oprettet Facebook-gruppen ’Mod nedlæggelsen af ASB!’, som foreløbig har rundet de 2.500 medlemmer, heriblandt mange CBS-studerende. (18. maj 2010 kommunikationogsprog.dk)

Gulerødderne vinder velfærdskonkurrenceFire studerende fra KU og en fra CBS

vandt med hold-navnet ’The Carrots’ konkur-rencen ’Copenhagen Welfare Challenge’, hvor Københavns Kommune gik sammen med Københavns Universitet og CBS om udfor-dringen; ’Mindre kriminalitet – mere tryghed’. Gulerødderne vandt blandt andet på ideen om at koble studerende og udsatte unge sam-men for at skabe nye muligheder for men-nesker, der ikke har viden og ressourcer til at forfølge deres drømme.

- Det er afgørende, at studerende med deres faglighed og visioner er engagerede i at løse nutidige såvel som fremtidige vel-færdsudfordringer. ’Copenhagen Welfare Challenge’ er et vigtigt bidrag til Københavns Kommunes arbejde med at gøre byen til et tryggere sted at bo, lød det fra administre-rende direktør i København Kommune, Claus Juhl, under prisoverrækkelsen på 10.000 kro-ner, den 10. maj på Københavns Rådhus.

(katapult.ku.dk, den 11. maj, 2010)

Forskningsophold i Japan 1. april 2011 - 31. marts 2012I henhold til samarbejdsaftale med Japan Society for the Promotion of Science(JSPS) kan der gives tilskud i form af rejse- og opholdsudgifter til danske forskere, der ønsker at gennemføre et forskningsophold i Japan inden for følgende områder: naturvi-denskab, samfundsvidenskab og humaniora.

JSPS accepterer kun ét besøg pr. forsker for hver 3-årsperiode. Formålet med aftalen er at stimulere til forskermobilitet de to lande imellem, bl.a. med

henblik på at styrke uddannelsen af forskerstuderende. Det er således en forudsætning for at opnå støtte, at danske ansøgere indgår aktivt i et eller flere japanske forskerud-dannelsesmiljøer og gennem de planlagte aktiviteter bidrager til at udbygge kvaliteten af forskeruddannelsen.

Aftalen omfatter følgende støttemuligheder: Korte ophold, som kan søges af forskere for en periode af 14-30 dage. Længerevarende ophold, som kan søges af forskere for en periode af 3, 6 eller 12 måneder.

Danskere, der ønsker at søge støtte, skal selv sørge for kontakt til en japansk værtsin-stitution.

Ansøgningsfrist: Næste ansøgningsfrist er den 15. oktober 2010 for ophold, der finder sted i tidsrummet 1. april 2011 til 31. marts 2012.

Ansøgningsskema findes på Danske Universiteters hjemmeside: www.dkuni.dk, men kan også rekvireres ved henvendelse til sekretariatet, Danske Universiteter.

Ansøgning på engelsk bilagt CV, publikationsliste, invitation fra værtsinstitutionen/erne samt eventuelle relevante referencer indsendes i tre eksemplarer til:

Danske Universiteter, Fiolstræde 44, 1. th., 1171 København V

Yderligere oplysninger: Helen Rasmussen på tlf. 33 92 54 05 eller [email protected].


CBS skal i 2020 have reduceret uni-versitetets CO2 udslip med 40 pro-cent og være CO2 neutral i 2030. Sådan lyder det fra rektor Johan Roos grønne udspil for CBS. En meget ambitiøs, men bestemt ikke urealistisk målsætning, mener CBS´ University Marshall Gert Bechlund, som er ansvarlig for ’CBS Green Campus Initiative’.

Initiativet består af otte indsats-områder såsom energi, affalds-minimering, indkøb, genbrug og transport. En bedre styring og over-vågning af energiforbruget er et af tiltagene i det grønne initiativ.

Når man skal måle CO2 udslip-pet på CBS, skal man definere et såkaldt ’scope’, altså en form for afgrænsning, man vil måle inden for. Der findes tre niveauer inden for en sådan afgrænsning. På det første niveau er der tale om el og varme inden for campus. Det andet niveau er defineret som al aktivitet inden for campus. Mens det sidste niveau også omfatter de studerendes og CBS personales transport til og fra campus, samt CO2 udslip fra fly ved

forretningsrejser i CBS henseende. - Vi har endnu ikke på CBS et

klart defineret scope, men vi regner stærkt med, at det bliver scope 2, vi kommer til at anvende, da denne afgrænsning er meget målbar uden at blive for snæver.

De første tiltag Alligevel er tiltagene for at mindske udledningen af CO2 på CBS allerede påbegyndt, nemlig ved et affald-styringssystem i form af skralde-sortering. Ved at få ansatte og stude-rende til selv at sortere deres affald i forskelligt farvede skraldespande, placeret på Campus, vil mindst 50 procent af affaldet kunne genbruges og derved spare atmosfæren for cirka 70 ton CO2 årligt.

De påbegyndte initiativer kom-mer blandt andet som følge af, at CBS i august 2008 har underskrevet FN’s principper for uddannelse i ansvarlig ledelse (PRME - Principles for Responsible Management Education). I samarbejde med 270 business schools verden over, har man på CBS besluttet at sætte et ambitiøst og konkret mål for, hvor-dan man gør vores handelshøjskole til en grøn uddannelsesinstitution – her er der blandt andet tale om CO2 reduceringen i 2020.

- Harvard har været en stor

inspirationskilde med hensyn til CBS Green Campus initiativet. Selvfølgelig fungerer alting i lidt større skala derovre (USA), men der er bestemt brugbare elementer fra deres ideer omkring bæredyg-tighed, som vi kan bruge her på CBS, siger Gert Bechlund til CBS OBSERVER.

For at imødekomme og dele nye ideer, visioner og forslag til udvik-ling af en grøn campus på CBS har man samlet en videndeling/’affinity’ gruppe, bestående af cirka 20 ’miljø entusiaster – personer der brænder meget for Green Campus ideen. Tanken bag gruppen er, at man får delt og diskuteret forslag og ideer til nye grønne CO2 reducerende initiativer på campus.

De studerende må medEn af Green Campus Initiativets ildsjæle, Sara Julie Møhlenberg, påpeger dog, at den helt centrale faktor i at få et bæredygtig campus på CBS er at få de studerende ind-draget i processen.

Et initiativ, der var beregnet på at få de studerende til at involvere sig, var en Green Campus Workshop Event foran Nexus. Her fik TAP, VIP og studerende mulighed for at bidrage med ideer og visioner til et grønnere CBS. Workshoppen blev

dog ikke mødt med den store entu-siasme fra de studerendes side, idet næsten ingen mødte op.

- Markedsføringen af dagen var simpelthen ikke god nok. Derfor nåede tilbuddet om, at man kunne deltage i eventen ikke tids nok ud til de studerende, mener Gert Bechlund og pointerer, hvor vigtigt det er at få de studerende gjort opmærksomme på bæredygtighed og hele Green Campus initiati-vet allerede fra starten af deres uddannelse.

- Det vil for-håbentligt styrke integreringen af CBS´ ambi-tion om at være en bæredygtig business school i forhold til CO2 udledning hos de nye studerende. Derved vil de gennem hele deres tid på CBS være klar over, hvor-dan man som studerende selv har mulighed for at give en hånd med til at reducere CO2 udslippet, påpe-ger Gert Bechlund.

Skal råbes ud – og ind Bæredygtighed er et centralt tema på den globale agenda – derfor skal det også være det på CBS. Som

international uddannelsesinstitution sammenligner CBS sig nødvendig-vis med andre universiteter såvel rundt omkring i verden som i Danmark. Og netop at CBS står sig godt i sammenligningen udadtil er noget, som Gert Bechlund betragter som vigtigt.

- Vi skal markedsføre vores ændringer og på den måde brande de resultater, der giver positiv omtale udadtil, siger han til CBS

OBSERVER. Men det

rækker ikke at brande

sine ændrin-ger udad til,

CBS skal også brande dem internt. Skal

Green Campus Initiative pro-

cessen for alvor skride fremad, skal de studerende involveres i langt højere grad, og det skal blandt andet sikres ved promovering af nye grønne tiltag indadtil.

- Vores studerende skal i højere grad blive bevidste omkring, hvad DE kan gøre for at hjælpe pro-cessen på vej, understreger Gert Bechlund.

1

Det grønnes så frodigt på CBSI fremtiden skal det ikke bare være farven på eksamensbordet der skal være grøn. CBS skal være grøn, lyder ambitionen, hvor bæredygtighed er nøgleordnet i en ny ambitiøs plan – ’CBS Green Campus Initiative’

Af Anders DalhoffFoto: Jørn Albertus

b æ r e d y g t i g h e d

‘Vores studerende skal i højere grad blive bevidste

omkring, hvad DE kan gøre for at hjælpe processen på vej.

Gert BechlundUniversity Marshall

Mens hele CBS (forhåbentligt) går i gang med at affaldssortere, drager University Marshal Gert Bechlund til Harvard i juni for at afdække og hente ’best practise’ hjem til CBS. Harvard er nem-ling foregangsuniversitet inden for bæredygtighed, og Harvard’s Director of Sustainability skulle gæste CBS til efteråret – forhåbentligt i uge 43, der vil blive ’Green Week’. Det er også værd at gøre opmærksom på, at CBS gennem halvandet år har drevet på efter en energispareplan, der har givet fine resultater, hvad besparelser for el, varme og vand angår.


Hun startede den 1. april. Og alle-rede nu, to måneder efter, er hun godt i gang med at få styr på det

administrative hos CBS Students, hvor der har været lidt rod i sager-ne efter fusionen mellem MS og DSR for et par år siden. Som omtalt på cbs-observer.dk i december 2009, var det nyeste regnskab, bestyrelsen kunne fremlægge ved seneste generalforsamling i decem-ber 2009, et for 2006. Og det kunne

ikke godkendes, fordi det kun var et udkast.

Så med kassebeholdning, regn-skaber, fordringer og tilgodeha-vender er der nok at tage fat på for den nye sekretariatsleder, Mia Eskelund. Hertil kommer en del projekter, der godt kan tåle at blive landet på en ordentlig måde, samt

forretningsgange og administrative rutiner, der trænger til et serviceef-tersyn.

- Der har ikke været tilendebragt nogen konsolidering, hverken formelt eller praktisk efter CBS Students blev dannet. Nu skal der bindes en sløjfe, så vi kan kigge fremad, fortæller Mia Eskelund.

Initiativer til eksportNår sløjfen er bundet, kan Mia Eskelund komme i gang med at arbejde mere med ideer og visio-ner:

- Jeg kan se nogle udviklings-perspektiver i foreningen. Vi skal først og fremmest gøre os mere attraktive for de studerende på CBS – for eksempel ved at udvikle akti-viteter som intro for kandidat- og HD-studerende og en projektbørs for kortere projekter til gavn for erhvervsliv og studerende. Jeg kunne også forestille mig, at vi udvider spillerummet for vores akti-viteter til andre universiteter – her har vi for eksempel billigprintløs-ningen, der kan eksporteres, når

den er klar, påpeger hun.På en måde kan man sige,

at Mia Eskelund er vendt til-bage til CBS. Hun gik på HA på Handelshøjskolen i 1980, men gjor-de ikke studiet færdig, fordi der var bud efter hende ude i det pulseren-de. Og det har der været siden.

Et imponerende CVHun er en kvinde med et impone-rende cv, der blandt andet viser, at hun har været administrerende direktør i Danish Educational Travel / ASSE og bestredet forskellige vicedirektør stillinger hos SEB-kort og Diners. Hun har sit eget firma, Eskelund and Partners, der rådgiver og laver kurser om personlig bran-ding samt leder- og forretnings-udvikling. Endelig er hun medlem af en VL-gruppe og har et kæmpe netværk i erhvervslivet – noget der kan komme Students til gavn.

Når man møder Mia Eskelund på kontoret på Solbjerg Plads virker hun på samme tid utrolig kompe-tent og imødekommende. Sådan en lidt checket dame, der har tid og lyst til at lytte, og som kalder et gravedredskab for det, det er – med glimt i øjet og humor.

Flere studenterpolitikere hos Students fortæller om en resultato-rienteret, struktureret, analyserende og bestemt dame, som får tingene gjort. Selv siger hun:

- Det har været enormt positivt at komme hertil. Alle er meget imøde-kommende, både hos Students og på CBS.

Students har fået en sekretariats-chef, der får tingene gjort som aftalt. Det er de glade for.

1

”Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være et stort projekt at afholde en international konference. Men det er også min erfaring, at den personlige og faglige belønning, som regel mere end opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi et team på 11 personer, som står klar til at hjælpe dig – fra indledende rådgivning og planlægning, over booking af mødefaciliteter og hoteller til markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er: Alle vores services er gratis!”

Ring til os på telefon 3325 7400, send en mail til [email protected]. Eller læs mere på meetincopenhagen.dk

Overvejer du at stå i spidsen for en international konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen

Anne Dissing | Projektleder | Wonderful Copenhagen

Ny sekretariatsleder i StudentsMia Eskelund er trådt til – på den resultatorienterede måde og med stor ledelseserfaring i bagagen

Tekst og foto: Jørn Albertus

n y t o v e r b l i k

Konsolideringen af CBS Students – efter fusionen af MS og DSR – mangler at få bundet en pæn sløjfe eller tre. Og de er ved at blive bun-det af studenterorganisationens nye sekratariatsleder, Mia Eskelund.


Den fri og åbne universitetsdebat er vigtig. Den er – eller var i hvert fald – faktisk så vigtig, at den har en central plads i CBS OBSERVERs vedtægter. Det har den haft siden Kræmmerhusets første rammeord-ning fra sidst i 70’erne. Her står der under mission: ”Avisen skal orientere bredt og aktuelt om CBS’ liv, udvikling og problemstillinger internt og i forhold til omverde-nen samt være forum for og sætte dagsordener for højskolens åbne debat.“, og under visionen, at avi-sen skal/vil “fremme CBS’ åbne, interne debat“.

Eklatant paradigmeskiftI 1978 var det i vid udstrækning det humboldtske universitetssyn om altid at søge og udbrede sand-heden uanset hvad, der gjorde sig gældende i den danske universi-tetssektor. Finansieringen var faste basisbevillinger til drift, forskning og uddannelse. Styrelsesformen var det kollegiale demokrati, og universitetsforskerne valgte deres egen ledelse – rektor, dekaner og institutledere – internt. Det øverste styrelsesorgan, konsistorium, bestod indledningsvist udelukkende af interne, og blev så senere suppleret af et mindretal af eksternt udpe-

gede repræsentanter. Den individuelle forskers autono-

mitet var langt mere solidt funderet, i hvert fald hvad selve forskningen angik, end nu. For tingene har forandret sig.

I den danske universitetssektor anno 2010 drives universiteterne i langt højere grad som produktions-virksomheder i hård konkurrence om studerende og eksterne forskningsmid-ler. Der er tale om videnspro-duktion, men det er selve den målelige produk-tion – i form af beståede eksaminer og anerkendt publicering – der i stigende grad styrer universiteternes finansiering. En lang række sektorforskningsin-stitutioner er – sammen med deres forpligtelser, blevet lagt ind under universiteterne. Og andelen af kon-kurrenceudsatte forskningsmidler midler, især politisk definerede, er vokset markant.

Den uskrevne aftale mellem poli-tikerne og universiteterne fra umid-delbart efter Anden Verdenskrig, formuleret af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver Vannevar Bush, er brudt. Den gik ud på, at

politikerne leverer midlerne, men ellers ikke blander sig i, forskernes arbejde, så længe det udmønter sig i forskning og uddannelser, der er

relevant for sam-fundet.

Den politiske indblanding i

universitetssek-toren, såvel den ministerielle som den lovgivende og direkte bevil-lingsgivende, er i dag særdeles styrende for

universiteternes virke og leve-vilkår. Selv om tendensen hen

imod denne situ-ation var mange

år undervejs, så var det

endegyldige ‘År Nul‘ vedtagelsen af universitetsloven i 2003.

Styring og ledelseUniversiteterne ledes her i år 2010 af ansatte ledere – rektor, dekaner og institutledere – med fuld ledel-sesret. Universitetsledelserne står til ansvar over for eksternt domi-nerede bestyrelser. De står igen til ansvar over for ministeriet, hvis sty-ring – gennem ministerielle regula-tiver, udviklingskontrakter, pålagte opgaver og nye kontrolinstanser – ligeledes er vokset markant.

Forskernes indflydelse er – på

det formelle plan – reduceret til to repræsentanter i den eksternt dominerede universitetsbestyrelse, et rent rådgivende mandat gennem Akademisk Råd og medarbejderre-præsentation gennem tillidsmands-systemet. Universitetsledelserne kan (og skal og må nødvendigvis) bedri-ve forskningsledelse og har endda mandat til at underkende de fagligt sammensatte ansættelsesudvalg.

Ovenstående udvikling har haft en indvirkning på universiteternes og den individuelle universitetsfor-skers forskningsfrihed, som univer-sitetssektoren fra Rektorkollegiet over universitetsforskernes faglige organisationer til individuelle for-skere har både påpeget og prote-steret imod – uden effekt. Den har også haft en indvirkning på den fri og åbne universitetsdebat.

Presset universitetspresseUniversiteternes ledelser har i dag til opgave at drive langt mere mar-kedsorienterede institutioner, end det tidligere var tilfældet. Den ind-byrdes konkurrence om studerende og ekstern financiering har med-ført, at markedsføring, corporate branding og imagepleje er kommet i fokus, blandt andet på bekostning af den frie universitetspresse.

I 2004 fik Århus Universitets avis, Information & Debat, inddraget sin redaktionelle uafhængihed og blev lagt under kommunikationschefen i forbindelse med avisens relance-ring som Campus. Da Campus igen

skulle relanceres som den mere internt orienterede avis, UNIvers, ved årsskiftet 2009-10 skete det i skæret af, at universitetets vice-direktør for kommunikation som ansvarshavende havde afvist et kri-tisk debatindlæg i det sidste num-mer af Campus med henvisning til, at det var skrevet af en ekstern (en tidligere kommunikationskonsulent for ÅU’s rektorat).

Også i 2004 blev Danmarks æld-ste universitetsavis, Sletten på DTU, lukket, efter redaktøren havde bragt et ledelseskritisk debatindlæg. Nu har man DTU Avisen under kom-munikationsafdelingen, hvis for-mål er “at synliggøre DTU som et europæisk eliteuniversitet“. I 2007 skete noget lignende i Roskilde, hvor RUCnyt (nu RUglobal) – der skønt det hørte under kommunika-tionsafdelingen agerede forholdsvist redaktionelt frit – hvor den davæ-rende rektor fik fjernet kritiske debatindlæg.

På alle tre universiteter har det medført etableringen af en ’mod-presse’ – de studerendes Krydsfelt på DTU og de studerendes og med-arbejdernes HippoCampus på RUC – eller en styrkelse af den eksi-sterende, som for de studerendes Delfinen på Århus Universitet.

På Københavns Universitet og CBS har man fastholdt universite-tetsavisernes redaktionelle uafhæn-gighed, men ikke som noget man satser på. KU’s Universitetsavisen fik fra 2009 til 2010 reduceret sin bevilling fra fem til fire millioner kroner til avisens og webavisens drift og måtte blandt andet redu-cere antallet af udgivelser fra 15 om året til ni. Samtidig mistede CBS OBSERVER den ledelsespuljebevil-ling, der finansierede webavisen cbsobserver.dk, der som følge luk-kede i februar 2010.

På begge redaktioner oplever man et stigende pres fra ledelses-side om at værne om universitetets offentlige image i avisernes ind-hold og vinkling og en manglende debatvillighed.

Debat bag lukkede døreSamme pres lægges på universi-tetsforskerne – eller sådan opleves det i hvert fald af mange af dem. Det konstaterer både DM (Dansk Magisterforening) og DJØF, CBS-forskernes primære faglige orga-nisationer, og de konstaterer dette på baggrund af undersøgelser og tilbagemeldinger fra deres medlem-mer. Resultatet er en øget grad af forsigtighed med at stå frem, en voksende tendens til at udtale sig taktisk/strategisk til citat og ganske anderledes ’uden for referat’ og endda selvcensur.

Angiveligt. Helt entydigt er bil-ledet ikke, men det var det billede, der mødte CBS OBSERVER under jagten på den fri og åbne universi-tetsdebat anno 2010. Det var måske noget, der burde debatteres.

1

Det humboldtske universitets aktie i frit faldHvordan har den fri og åbne universitetsdebat det i Danmark anno 2010? Er den blevet til et fabeldyr, der reelt aldrig har eksisteret? En dinosaurus der uddøde sammen med det kollegiale demokrati i 2003? En truet art der lever i det skjulte og kun kommer ud om natten? Eller en fri og åben debat der fortsat trives i bedste velgående?

Af Bjørn HyldkrogTegning: Niels Poulsen

d i s k u r s a n a ly s e

‘Den uskrevne aftale mellem politikerne og

universiteterne fra umiddelbart efter Anden Verdenskrig, formuleret af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver Vannevar Bush, er brudt.

Den gik ud på, at politikerne leverer midlerne, men ellers

ikke blander sig i forsker-nes arbejde, så længe det udmønter sig i forskning og uddannelser, der er

relevante for samfundet.

Jeg udtaler mig

da stadig præcist,

som det passer

mig – ingen

lytter efter

alligevel!


Den fri og åbne universitetsdebat trives ikke særligt godt. I hvert fald ikke ifølge Ingrid Stage, formand for DM (Dansk Magisterforening). DM gennemførte i foråret en triv-selsundersøgelse blandt deres med-lemmer, og da blev der også spurgt til ytringsfrihed.

- Inden for kommunerne og sta-ten stod det ikke så slemt til. Men på universitetsområdet var der en eklatant og markant større utilfreds-hed og opfattelse af, at det ikke var velset – enddog let risikabelt – at ytre sig frit. Så det er ikke blot en fornemmelse, at de krav, der i dag stilles om loyalitet fra ledelsens side, forstummer de kritiske røster, men et faktum, fortæller Ingrid Stage og fortsætter:

- Når det er sådan, at mange universitetsforskere får den ’forma-ning’, at de skal være varsomme med at gå for åbent ud med kritik, så er det et pres. Og vi får konkrete meldinger fra medlemmerne om, at dekaner og lignende kommer med den slags formaninger.

Ifølge Ingrid Stage findes den fri og åbne universitetsdebat i år 2010 kun i hjørnerne:

- Den gør sig gældende på for-skellige internetfora – både åbne og lukkede. Men der er stor forskel på, hvad der bliver diskuteret i de åbne og de lukkede. I de alternative, lukkede fora bliver der diskuteret forskningsfrihed, ytringsfrihed og arbejdsvilkår på livet løs, og det er her, der bliver stillet krav om, at DM skal kæmpe netop denne kamp – kampen for at bevare universite-tet som samfundets kritiske og selv-kritiske røst, siger Ingrid Stage.

Unødvendig selvcensur?Magister formanden konstaterer en ændring i vilkårene. Hun oplever, at der før den gældende universitets-lov blev indført i 2003 var mange emner, det var nemmere for univer-sitetsforskerne at føre sig frem med end tidligere. Som hun oplever det, skyldes skreddet den universitetspo-litiske udvikling hen imod at være (for) konkurrenceudsatte erhvervs-virksomheder frem for universiteter i den humboldtske forstand:

- Der er i universitetsledelserne kommet et stort fokus på at skaffe forskningsmidler hjem fra uden for universitetsområdet og tiltrække studerende i skarp konkurrence med de andre universiteter. Dermed risikerer man, at dårlig medie-omtale om interne forhold trækker tæppet væk under universitetets livsbetingelser. Ingen kan påstå, at det er noget, som ytringsfriheden og forskningsfriheden ikke under-lægges – for den enkelte indebærer det i dag større risiko både for dem selv og deres institution at ytre sig åbent og kritisk, især om de indre forhold, påpeger Ingrid Stage.

DM-formanden anerkender, at der ikke er tale om noget fuldstændigt entydigt billede. Der er stor forskel på, hvordan universitetsloven bliver udmøntet i praksis fra institution til institution, og det er langt fra alle universitetsforskerne under DM, der oplever, at der er et problem. Ikke desto mindre siger hun:

- Man kan så nemt påpege, at der

bare er tale om unødvendig æng-stelse og unødvendig selvcensur, men den kommer ikke uden grund. Fra mange af vores medlemmer får vi en klar oplevelse af, at man er meget på vagt i universiteternes topledelser. Der er et – i hvert fald indirekte – pres ovenfra om ikke at ’skide i egen rede’. Forhold som disse fører til selvcensur, kollegial censur og institutionel censur:

- Man kan så spørge til, hvorfor flere forskere ikke står frem, ikke gør oprør eller ikke forlader fage-ne? Men vores universitetsforskere kan faktisk godt lide deres job – og de vil gerne være sikre på at behol-

de det og deres muligheder for at realisere sig selv igennem det. Vi har i DM længe efterlyst en debat om denne problemstilling, men forskerne føler sig for pressede til at tage den op. Og vores medlem-mer spørger løbende, om DM kan beskytte dem, hvis de udsættes for sanktioner eller chikanerier, når de står frem, tilføjer Ingrid Stage.

En usund konstruktionSet fra magisterformandens stol er den fri forskning og den frie og åbne universitetsdebat selve livs-nerven i universiteternes virke. Men hun oplever, at sektorforskningens

indpas på universiteterne, kravet om øget myndighedsbetjening og den store vækst i den konkurren-ceudsatte og strategiske forskning defineret fra politisk side gør det svært for disse at realisere sig.

- Det er hele konstruktionen, der er blevet usund. Universiteterne får ikke længere deres bevilling til intern fordeling efter egne faglige kriterier. Nu sidder der i langt høje-re grad politikere som bevilligende myndigheder – og det medfører en risiko for konsekvenser, hvis man anfægter de politikere, der sidder og styrer bevillingerne: ’Det ville ikke være klogt, hvis institutionen

vil have penge’, er argumentet, siger Ingrid Stage og påpeger:

- Det er dræbende. Hvis univer-siteternes forskning primært styres af, hvad man skaffe midler til fra sag til sag, vil der kun blive forsket i det, der er på mode i erhvervslivet og på regeringens aktuelle politiske dagsorden. Og i mellemtiden lever universitetsforskerne under et både kommercielt og politiske pres.

Systemkritik afvisesDet er heller ikke velset at påpe-ge, at det forholder sig sådan. Magisterformanden erindrer evalu-eringen af universitetsloven i decem-ber 2009, hvor lovens § 17 stk. 2., den såkaldte ”instruktionsbeføjelse”, fra universitetsforskernes side blev kritiseret for at fremstå som en mulighed for at gribe ind i forsk-ningsfriheden og den frie akademi-ske debat. Selv om også ekspertpa-nelet bag evalueringen gav udtryk for, at paragraffen burde fjernes eller omformuleres, mente daværende videnskabsminister Helge Sander (V) ikke, at der var noget problem og krævede ’lig på bordet’.

- Der er da ingen, der har lyst til at stå frem og profilere sig selv som ’liget på bordet’. Men vi har eksempler. En forsker udtalte sig for eksempel i pressen på en måde, som en prominent politiker ikke brød sig om. Der blev stillet krav til universitetsrektoren om, at vedkom-mende skulle ’sættes på plads’. Det gjorde rektoren dog ikke, men rek-toren ville heller ikke gøre noget for at beskytte forskeren., fortæller Ingrid Stage og fortsætter:

- Der er ikke megen opbakning at hente. Da tre fremtrædende kriti-ske forskere påpegede problemstil-lingerne, slap Helge Sander godt fra at mistænkeliggøre dem og kalde dem ’the usual suspects’ i stedet for at forholde sig til kritikken.

De kritiske forskere – nogle af de få, der ifølge Ingrid Stage stadig holder fanen højt, er lektor Sune Auken fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet (KU), præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og professor ved Biologisk Institut på KU, Tom Fenchel, samt pro-fessor i engelsk ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og formand for Videnskabernes Selskabs forsk-ningspolitiske udvalg, Peter Harder.

1

Stor forskel på åbne og lukkede debatforaI DM (Dansk Magisterforening) oplever man, at den fri og åbne universitetsdebat og forskningsfriheden er under pres, og at universitetsforskerne selv føler sig for pressede til at tage kampen op

Af Bjørn HyldkrogFoto: Rie Neuchs

t e m a : d e n f r i d e b a t ‘Man kan så nemt påpege, at der bare er tale om

unødvendig ængstelse og unødvendig selvcensur,

men den kommer ikke uden grund. Fra mange af vores medlemmer får vi en klar

oplevelse af, at man er meget på vagt i universiteternes

topledelser. Der er et – i hvert fald indirekte – pres ovenfra om ikke at ’skide i egen rede’. Forhold som disse fører til selvcensur,

kollegial censur og institutionel censur.

Ingrid Stageformand for Dansk Magisterforening

DM-formand Ingrid Stage advarer om, at bevillingsstrukturen underminerer den kritiske og selvkritiske debat på universiteterne, idet dårlig medieomtale kan gå ud over pengestrømmen.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

Universitetsforskerne – i hvert fald humanisterne og de samfunds-videnskabelige – er ifølge DJØF under pres. Det er de i deres vilkår for at bedrive forskning, i deres arbejdsbyrde og i deres ansættel-sesvilkår og medindflydelse. Presset medfører blandt andet, at lysten og

viljen til at stikke hovedet frem og risikere måske at gøre sig uheldigt bemærket svinder ind.

- Jeg kan ikke – ud fra vores medlemmers tilbagemeldinger – klart og entydigt hævde, at den fri og åbne universitetsdebat er under pres. Der er flere ting i det, og der er stor variation i DJØFs universi-tetsforskeres selvforståelse. Nogle oplever, at de bare arbejder ud fra en helt basal og acceptabel selvju-stits i det daglige, men andre ople-ver, at de føler det nødvendigt at

udøve en selvcensur, siger chefkon-sulent Wenche Marit Quist, Politisk Afdeling i DJØF, og fortsætter:

- Mens jeg ikke kan tillade mig at sige, at der er et helt konkret problem, så kan jeg sige, at det opleves, som om der er problemer i forhold til at ytre sig frit – og det er egentlig nok. Det fører til en selvregulering baseret på frygt for konsekvenser, hvor mange univer-sitetsforskere subjektivt oplever en reelt øget tendens til selvcensur.

DJØF-chefkonsulenten aner-

kender, at problemet nok ikke så meget ligger i det, der rent faktisk sker i den virkelige verden, men der, hvor man agerer ud fra forestil-linger om, hvad der kan ske. For som bevillingssystemet på universi-teterne er skruet sammen i dag, så kan det opleves som både uklogt og risikabelt at lægge sig ud med såvel de eksterne bevillingshavere som de interne bevillingsgivere. Det giver et aktuelt pres, hvor forskerne kan føle sig usikre på, hvad de kan få lov til at forske i, og om dekan være sikre på at have mad på bor-det i morgen – selv om der stadig findes forskere, der siger ledelsen skråt imod.

Målt og vejet usikkerhed- Vi har i DJØF undersøgt vores medlemmers arbejdsmiljø, hvor vi også spurgte ind til det psykiske og stress stres. Undersøgelsen påvi-ste klare problemer i det psykiske arbejdsmiljø hos vores medlemmer i universitetssektoren, fortæller Wenche Marit Quist og uddy-ber:

- De viste sig at være den af vores arbejdsta-gergrupper, der arbejder mest. Samtidig var det den gruppe, der oplevede, at deres ledere var dårligst til at håndtere kritik – hvilket tyder på en udbredt oplevelse af, at interne konflikter ikke ville blive håndte-ret professionelt. Endelig var der en oplevelse af, at der var megen rygtedannelse på arbejdspladsen.

I Wenche Marit Quists optik har det haft mærkbare konsekvenser for forskerne, at universiteternes centrale basisbevilling til forskning et skrumpet, mens mængden af konkurrenceudsatte forskningsmid-ler, der i øvrigt kræver en medfi-

nansiering fra universiteternes side, er vokset. Det sætter universitetsle-delserne under et pres, der sendes videre ned i systemet.

- Vi påpegede i forbindelse med evalueringen af universitetsloven i 2009, hvordan dette var til skade for forskningsfriheden og forsker-nes medindflydelse. Svaret var, at ministeren ville se ’lig på bordet’, før han ville anerkende det og lave noget om. Det gav et klart, adfærds-regulerende signal, som forargede mig – formålet med at påpege problemstillingen var jo netop at undgå ’lig på bordet’, understreger Wenche Marit Quist.

Fri forskning på trodsIfølge DJØF og DJØFs samarbejds-partnere på området er den gæl-dende bevillingspolitik destruktiv for universitetsforskningens ånd og selve forskningsfriheden.

- Hvis vi, samfundet, så bare fik noget for pengene, men det gør vi ikke. Den frie universitetsforskning er ved at blive konkurreret ihjel, og hvad der eksisterer af den i dag, bedrives i vid udstrækning på trods. Mange af vores forskere giver udtryk for, at de i dag forsker på trods af forholdene. Nu ville jeg så være ked af, hvis jeg ved at sige det giver udtryk for, at det hele ikke nyttede noget – jeg har faktisk en

stor tillid til, at universitets-forskerne står på mål og bli-ver ved med at gøre det, påpe-

ger Wenche Marit Quist og forsætter i den

forbindelse:- Nogle af

vores med-lemmer giver udtryk for, at det så ’ikke

giver noget på karrierevejen at optræde i medierne’. Men det er en demokratisk forpligtelse for universitetsforskerne at gøre netop det, selv om det ikke altid respek-teres lige meget. Og når så nogle af vores medlemmer oplever det som decideret risikabelt, burde det egentligt være problem nok til at man tog det alvorligt og gjorde noget ved det.

1

Forskerne bukker sig under overordnet presI DJØF er oplevelsen, at forbundets universitetsforskere er under et generelt pres, der har mærkbare konsekvenser for både for både trygheden i ansættelsen og for forskningsfriheden

Af Bjørn HyldkrogFoto: Liselotte Østergaard


Den frie universitetsforsk-ning er ved at blive konkur-reret ihjel, advarer chefkon-sulent Wenche Marit Quist, Politisk Afdeling i DJØF.

- Jeg synes nærmest, at den fri og åbne universitetsdebat er for-svundet siden 2003. Det er den af to grunde: Den ene er, at der ikke rigtig er nogle fora tilbage på universiteterne at have den i eller noget kollegialt styre, der kunne danne ramme for den. Den anden er ledelsesreformen, der har givet universitetsledelserne andre og

meget anderledes prioriteter med hensyn til at gøre sig lækre over for studerende og andre potentielle finansieringskilder samt ministeriet, siger Mogens Ove Madsen.

Den polerede overfladeLektor Mogens Ove Madsen fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, tager udviklingen den fri og åbne universitetsdebat og forsknings-friheden dybt alvorligt. Han er formand for universitetsforskerne under DJØF og har for nyligt skrevet bogen ’Universitetets Død

– Kritik af den nyliberale tendens’, der blev udgivet ved årsskiftet.

- I dag bliver det ikke understøt-tet at tage især interne problem-stillinger op. Debatten var langt mere åben og levende under de kollegiale organer, og universitets-aviserne var langt mere redaktionelt frie før universitetsloven i 2003. I dag er det vanskeligt at overhove-det få indtryk af, hvad der rører sig. Offentligheden får kun indblik i den polerede overfladediskus-sion, mens de jordnære emner kun diskuteres i lukkede fora og bag lukkede døre, siger Mogens Ove

Madsen og påpeger:- Det bliver mere og mere uni-

versitetets strategiske overvejelser i åben konkurrence om midler og studerende, der sætter kriteri-erne for universitetsdebatten. Det fortrænger den levende debat om forskningsresultater og den strømli-ning af både forskning og undervis-ning, der foregår.

Udbredt selvcensurMogens Ove Madsen mener ikke kun det, han mener. Han arbejder på at gøre noget ved forholdene og sidder i redaktørgruppen for en

række universitetsforskeres med-lemsblad, FORSKERforum:

- FORSKERforum er ved at blive et af de få medier tilbage i den danske universitetssektor, der bidra-ger konstruktivt til videnskabs-sociologien. Jeg håber, at det kan fortsætte, for der er ikke mange fristeder tilbage – kun enkelte uafhængige universitetsaviser og et par af dagbladene. Og selv der kan man ikke tale om nogen fri og åbenhjertig diskussion, siger Mogens Ove Madsen og uddyber:

- Vi har en stigende tendens til at bruge anonyme kilder. Vi er tvun-

Den frie og åbne debat er forstummet Universitetsdebatten var langt mere åben og levende under de kollegiale organer, og universitetsaviserne var langt mere redaktionelt frie før universitetsloven i 2003, mener Mogens Ove Madsen, formand for universitetsforskerne under DJØF

Af Bjørn Hyldkrog


‘Nogle (universitetsforskere) oplever, at de bare arbejder

ud fra en helt basal og acceptabel selvjustits i det

daglige, men andre oplever, at de føler det nødvendigt at

udøve en selvcensur.

Wenche Marit Quistchefkonsulent

Politisk Afdeling, DJØF

c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 1 0 1 1

- Hvis man tager sit afsæt i 2003, så er universiteternes opgave ble-vet defineret som at skulle forske, uddanne og – som noget nyt, hvad eksplicit formulering angår – del-agtiggøre omverdenen i den viden, man råder over. Incitamentet til at formidle er altså ikke blevet mindre, formidling er snarere rykket højere op i prioriteringen, og det sætter muligheden for debat endnu mere eksplicit på dagsordenen, påpeger Flemming Poulfelt og fortsætter:

- I forbindelse med evalueringen af universitetsloven i 2009 under-søgte vi faktisk vilkårene for den frie akademiske debat her på CBS. Vi tog fat i en række institutbe-styrere, og ifølge dem trives den i bedste velgående. De opfordrer løbende folk til at deltage, og de oplever, at den største hæmsko for et større engagement er, at forsker-ne ikke har tid til det.

Ifølge prodekanen for formidling er CBS forskere pænt tilgængelige for offentligheden, og de udtaler sig løbende om, hvordan den økono-miske udvikling går i samfundet og erhvervslivet, og hvordan erhvervsli-vet har det. Og han ved, at mange af de andre universiteter også gør en indsats for at fremme deres forske-res deltagelse i samfundsdebatten.

- CBS’ forskere deltager på mange måder i den frie, offentlige debat. Man kan så spørge til, hvilken slags debat, de deltager i, men at de del-tager og udtaler sig, kan man ikke betvivle, siger Flemming Poulfelt.

Problemet er mere tidspresAt universitetsforskerne skulle holde sig tilbage fra at udtale sig frit og udøve selvcensur af frygt for

repressalier er ikke noget, som pro-dekanen for formidling kan nikke genkendende til – i hvert fald ikke på CBS.

- Det er ikke det, jeg hører sær-ligt tit – at der er noget man ikke må, eller som man skal i forhold til den offentlige debat. Der kan måske være enkelte tilfælde, men at det skulle være karriereskadeligt at deltage i den fri og åbne uni-versitetsdebat er i hvert fald ikke det, jeg hører tiest, siger Flemming Poulfelt og uddyber:

- Det, som jeg hører, at der er problemer med, er snarere tidspres – kravene om antallet af publikatio-ner, mængden af undervisning og den slags. Vi lever jo grundlæggende alle sammen af at bedrive noget spændende forskning, der kan eks-ponere os og gøre os attraktive over for virksomheder eller organisatio-ner med henblik på samarbejde, tiltrække studerende og generelt fremme CBS’ placering i samfundet.

Professoren mener på ingen måde, at det nødvendigvis skal være please-viden, der skal være det, der kommer fra CBS’ forskere – den viden, der ikke er comme il faut, skal ikke holdes tilbage, fordi den ikke er det. Den behøver end ikke udtrykke enighed og sam-drægtighed, påpeger han med hen-visning til en kontrovers for nyligt, hvor to af CBS’ forskere – Ken Bechmann og Caper Rose – gik i infight og kritiserede hinanden indbyrdes.

- Det foregik for ganske åbent tæppe, og CBS’ har intet overordnet ønske om at styre den slags – selv om det da kunne være mere klæ-deligt at håndtere faglig uenighed internt, mener Flemming Poulfelt.

Interne forhold er interneOgså hvad den åbne diskussion af arbejdspladsforhold og arbejdsvilkår angår, er Flemming Poulfelt af den

opfattelse, at det tjener virksomhe-der bedst at tage den slags diskussi-oner internt. Han mener ikke, at det har gavnet Københavns Universitet, DTU og RUC, at de har været fremme i medierne om arbejdsplads-forhold. Dens slags er i fokus og er endda blevet gjort mere synligt på CBS gennem for eksempel medar-bejderundersøgelser og lignende.

- Hvad den nye ledelsesstruk-tur angår, så kan man da på det principielle plan sagtens diskutere universitetslovens indflydelse på den frie debat. På den anden side medførte der kollegialt demokrati-ske valg af for eksempel institutle-dere, at der reelt ikke blev bedrevet ledelse og forskningsledelse. Her mener jeg, at det vigtige spørgsmål er, hvor vi skal finde kvalificerede ledere, og også det er i fokus. Det er derfor, vi har iværksat det interne lederudviklingsprogram, LEAD på CBS – og for at styrke både motivation og produktivitet

på institutterne, påpeger Flemming Poulfelt.

Udbud og efterspørgselGenerelt mener CBS’ prodekan for vidensdeling og formidling ikke, at det er nogen stor skade til, at den humboldtske universitetstradition er blevet udfordret. Den var ikke nødvendigvis langtidsholdbar i en situation, hvor der må og skal bedrives forskningsledelse, søges midler til forskning og prioriteres mellem indsatsområder. I den situa-tion er hver universitetsforsker sin egen agenda ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt.

- Det er da korrekt, at der er sket en markedsorientering af universi-teterne. Men kernen i vores legiti-mitetsskabelse over for politikere og virksomheder er stadig, at vi bedriver forskning, der bidrager til samfundets og erhvervslivets udvik-ling. Så kan man hævde, at politiske agendaer og pop i for høj grad får

lov til at styre dagsordenen, når det er de politiske allokeringer af midler til specielle områder, der er i vækst. Men selv om de politiske beslutningstagere har fået større indflydelse, så er det jo ikke en ind-flydelse, der gør sig gældende i et vakuum, påpeger Flemming Poulfelt, der oplever forskningsfriheden langt mere truet af de aktuelle besparel-ser, regeringen er fremme med, og betragter den politikerutroværdig-hed som meget værre.

- Om man kan lide universite-ternes øgede markedsorientering eller ej, så er og bliver det udbud og efterspørgsel, der driver værket. Hvor grænsen går? Det er altid et godt spørgsmål, som det er sundt løbende at diskutere – nogle ople-ver det som meget fornuftigt, andre ikke. Jeg ser det ikke som noget, der truer den fri akademiske debat i øjeblikket – forskningsfriheden måske, men ikke den frie debat.

1

Den frie akademiske debat trives fintIfølge CBS’ prodekan for vidensudveksling og formidling, professor Flemming Poulfelt er der ikke nødvendigvis noget forkert ved, at det humboldtske universitetssyn er blevet udfordret. Ikke hvis det medfører, at universiteterne bliver drevet bedre og mere professionelt

Af Bjørn HyldkrogFoto: Tao Lytzen


get til det – det er ikke af lyst, men af nød. Er artiklerne om penible emner, er der stedse færre, der er villige til at stå frem til citat. Vi har i redaktionen et stort kildenet og får meget at vide, som vi kun kan skrive om, hvis vi gør det med ano-nyme kilder.

Forskeren oplever ikke, at den tiltagende indelukkethed om arbejdsforhold og lignende på uni-versiteterne skyldes decideret cen-sur, men om selvcensur:

- Jeg oplever, at det er ret så udbredt, at man selvdisciplinerer sig meget på universiteterne. Der er heldigvis stadig nogen, der går på, men de bliver stadig færre, siger Mogens Ove Madsen og påpeger:

- Det er selve måden, universite-terne gør tingene på, der gør dem meget lukkede og indadvendte. Ledelsesmæssigt sættes der ram-mer, der kan skabe usikkerhed i ansættelsen og karrieren for folk. Universiteterne byder på forskel-

lige mekanismer til at marginalisere og det, der er værre, som folk er meget utrygge og usikre ved.

Den ufri vidensdyrkelseIfølge Mogens Ove Madsen har uni-versitetsloven og dens udmøntning medført et afgørende brud med den uskrevne aftale mellem politikere og universiteterne fra umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Den var formuleret af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver, Vannevar Bush, og gik ud på, at politikerne leverede midlerne, men ikke blan-der sig i, hvad forskerne laver, så længe deres arbejde udmønter sig i forskning og uddannelser, der var relevant for samfundet.

- Den indsigt, man allerede havde i 1800-tallet, da man tog hul på oplysningstiden, om at man skulle sikre uafhængige og nøgterne vidensinstitutioner, der forholder til samfundet uden at være underlagt kortsigtede bevillingshensyn eller

politiske strømninger, er glemt. siger Mogens Ove Madsen og kon-staterer:

- Vi er desværre nået til et punkt, hvor politikerne ikke længere kan se og anerkender vigtighe-den af det. I stedet har man øget andelen af forskningsmidler, der er underlagt aktuelle politiske og økonomiske relevanskriterier og samtidigt markedsgjort uddannel-serne. Udviklingen siden 2003 har på afgørende vis brudt med den humboldtske universitetsmodel, der satte den frie adgang til vidensdyr-kelse i højsædet, og den styrede tankegang, der præger den danske universitetssektor i dag, giver lige så stille mindelser om udviklingen på universitetet i Berlin i 30’erne.

1

Formand for universitetslærerne under DJØF, lektor Mogens Ole Madsen,

Aalborg Universitet, oplever en stigende grad af selvcensur på universiteterne.

Prodekan for videndeling og formidling, professor Flemming Poulfelt mener ikke, at den frie universitetsdebat er under pres. Det er forskernes arbejdstid til gengæld.


De studerende har ingen proble-mer med at debattere frit og åbent. Universitetsledelserne kan nok så meget bede dem om at være med til at pleje deres universitets image, men finder de forholdene urime-lige, så holder de – såvel studenter-

organisationerne som de menige universitetsstuderende – sig ikke tilbage for at ytre sig bramfrit.

Problemet for de studerende er snarere, ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Mikkel Zeuthen, at de platforme, de har adgang til at gøre det på, bliver stedse færre og får stedse dårligere vilkår:

- Den fri og åbne universitets-debat er, som vi oplever det i DSF, under temmelig hårdt pres i disse

år. De få eksisterende frie og åbne universitetsmedier er under tydeligt pres – det kan man se af udviklin-gen både for Universitetsavisen og CBS OBSERVER gennem det sene-ste år. Vi kan også se, hvordan det rundt omkring på universiteterne i stigende grad er kommunikations-afdelingerne, der står for at udgive intro-magasinerne, påpeger Mikkel Zeuthen.

Også studenterformanden peger på, at dette er en konsekvens af

universiteternes stigende markeds-orientering.

- Oplevelsen er, at universiteterne kæmper om os studerende, og så er der ikke plads til, at der kommer andre historier frem end dem, der får universitetet til at tage sig godt ud. Det samme gør sig gældende i forhold til de konkurrenceudsatte forskningsmidler – universiteterne prøver i stigende grad at styre informationerne og tilpasse bil-ledet af institutionen til det, der

giver kunder i biksen, siger Mikkel Zeuthen.

Universiteternes forpligtelseDSF-formanden henviser til udvik-lingen på Århus Universitet, hvor den redaktionelt uafhængige uni-versitetsavis, Information & Debat, først blev ændret til det mere kontrollerede Campus under kom-munikationsdirektøren og siden til Univers, der nok retter fokus mod universitetets indre forhold, men

Kritik og selvkritik er universitetets fundamentUniversiteternes studerende holder sig ikke tilbage fra at debattere frit og åbent. Men de oplever, at de medier, som de kan gøre det i med effekt, er under pres, er meldingen fra Danske Studerendes Fællesråd

Af Bjørn Hyldkrog


- Den fri og åbne universitetsdebat eksisterer ikke længere. Den har altid haft det svært, og det er ble-vet ringere. Universitetsforskernes frihedsgrader er blevet påvirket enormt af politikernes styring af universitetsloven & universitets-området siden 2004. De er stærkt påvirkede udefra, og der er efter-hånden meget få tilbage, der tør deltage i en reelt fri og åben debat. Det, der bliver diskuteret offentligt, er noget meget andet end det, der foregår bag lukkede døre, siger Jørgen Øllgård, redaktionschef for universitetsforskernes medlemsblad i DM (Dansk Magisterforening).

Pravda eller provoRedaktionschefen oplever det selv jævnligt meget konkret. Det er ble-vet meget vanskeligere at få selv relevante aktører til at kommentere konkrete emner:

- Universitetssektoren er blevet så gennempolitiseret, at forskerne har et strategisk/taktisk filter, som bestemmer om de vil udtale sig om et kontroversielt tema: Hvad risi-kerer jeg? Er det bedst at holde lav profil? forklarer Jørgen Øllgaard og fortsætter:

- Der er forskellige tilgange: Mange afslår at udtale sig med hen-visning til mere eller mindre søgte undskyldninger om, at de jo ikke er ’eksperter’, eller at de ikke vil sige noget, mens sagen er til debat og så videre. Så er der dem, der ikke vil udtale sig, men som gerne – uden for referat – giver deres vur-

dering af en sag ’til baggrund’ for en artikel. Og så er der også dem, der afstemmer deres citater nøje, og som så udenfor referat fortæller uhæmmet om, hvordan en sag vir-kelig hænger sammen.

Der er ifølge redaktionschefen heldigvis stadig hæderlige undtagel-ser. Han peger eksempelvis på universitets-forskere som professor Tim Knudsen og professor (mso) Hanne Foss Hansen, begge fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- De udtaler sig ’efter bedste faglige overbe-visning’ – det der burde være helt naturligt for enhver universitetsforsker. Fordi de tør give kommentarer, ringer pressen selvfølgelig til dem. Men de nedslides når de bliver spurgt hele tiden og udtaler sig; de i pres-sen eller hos kolleger risikerer at få prædikatet ’meningsmaskiner’ eller ”linselus” påhæftet.

Fri og åben illusionGennem de seneste år er det ble-vet mere og mere almindeligt for FORSKERforums redaktion at bruge anonyme kilder i kontroversielle historier:

- Det er korrekt. Jeg sidder løbende inde med et væld af gen-nemchecket, faktuel viden, som jeg ville brænde inde med, hvis jeg ikke publicerede det med reference

til anonyme kilder. Det er giftige historier, hvor ingen vil citeres, for eksempel faktuelt korrekte beskri-velser af DTU-rektor Pallesens regime eller af RUC eks-rektor Poul Holms. Ingen vil bringe sig selv i spil. Det har ikke altid været sådan – der har altid været en vis

selvcensur ud fra egne strategi-ske interesser – men i dag er der strategi og taktik

i stort set alle ytringer, siger Jørgen Øllgård

og understreger:- Når jeg skri-

ver historier med anonyme kilder, sørger jeg for

aldrig at skrive enkeltkildehisto-rier – fakta bliver altid kontrolleret gennem flere af hinanden uaf-

hængige kilder. Og det er et afgø-rende kriterium, at kilderne skal kunne genkende deres egen virke-lighed i det, vi bringer i bladet.

Som Jørgen Øllgård oplever det, så er den eneste universitetsavis, der stadig bedriver reel kritisk journalistik, Universitetsavisen på Københavns Universitet. Ud over FORSKERforum er det den eneste universitetsavis, der stadig skriver ud fra konflikt som væsentligheds-kriterium. Men problemet ligger ikke kun i universitetspressen, for-skerne skal også være med på at kalde en spade for en spade frem for at pakke tingene ind til uigen-kendelighed.

- Folk foregiver at vi har en fri og åben universitetsdebat. De ser

ikke splinten i deres eget øje, når de ikke selv vil udtale sig åbent. Det er forkert, at man på den måde bidrager til en illusion om, at der foregår en fri og åben debat.

Frygten for ’bad standing’Redaktionschefen tror ikke på, at den fri og åbne debat kommer tilbage på universiteterne. Den erhvervsagtige konkurrencesi-tuation, som universiteterne står i anno 2010, gør, at de disciplineres politisk frem for kun at være udsat for systemkontrol. Samtidig oplever han, at magten på universiteterne er blevet til en kinesisk æske, med videnskabsministeren, bestyrelses-formanden og rektor i en ubestri-delig magtposition – og magten må ikke anfægtes, allerhøjst i form af formelle analyser og rapporter.

- I virkeligheden burde politolo-gerne gå foran i debatten og analy-

sen – både i forhold til samfundet og inden for murene på universi-teterne. Det er deres fag. De har i stedet puttet sig ned i deres faglig-hed og gjort sig til magtens skøde-hunde. De vælger at analysere sam-fundet ud fra formelle præmisser i stedet for at aktivt at forholde sig kritisk til faktiske aktiviteter, fordi de ikke tør sige magten imod – det kan nemlig have personlige konse-kvenser, mener Jørgen Øllgård og uddyber:

- Ikke at forskeren bliver fyret, men at han frygter at komme i ’bad standing’ – det vil sige noget helt ubestemt, hvor magtpositioner går udenom ham, eller der bliver set skævt til ham, fordi han ikke kan holde sig til korpsånden eller til ’magtens’ udlægning af en sag.

1

Anonyme kilder og magtforskrækkelseSom redaktionschef for universitetssektorens mest bramfri medie, FORSKERforum, er Jørgen Øllgård i stedse højere grad blevet nødt til at forlade sig på anonyme kilder. Han frygter, at den frie og åbne universitetsdebat er død og borte

Af Bjørn HyldkrogFoto: FORSKERforum


Redaktionschef Jørgen Øllgård, FORSKERforum, mener, at den frie universitetsdebat er død og begravet, og at den ikke vil genopstå.

‘Folk foregiver at vi har en fri og åben universitetsdebat.

De ser ikke splinten i deres eget øje, når de ikke selv

vil udtale sig åbent. Det er forkert, at man på den måde bidrager til en illusion om,

at der foregår en fri og åben debat.

Jørgen Øllgårdredaktionschef FORSKERforum


som har afvist kritiske debatindlæg, fordi de ikke var skrevet af interne. Her er det studenterdrevne blad, Delfinen, der så søger at danne modpol. Han henviser også til RUC, hvor RUC-nyt fik inddraget sin redaktionelle uafhængighed af ledelsen, hvorefter medarbej-derne og de studerende etablerede HippoCampus for fortsat at have en uafhængigt og kritisk universitets-medie.

- Fortsætter den nuværende udvikling vil det være en naturlig reaktion, hvis der kommer flere studenterdrevne medier. Men det er et mistillidsvotum. Vi går i DSF ind for et frit og levende demokrati med fuld ytringsfrihed, og i forhold til det har universiteterne en særlig forpligtelse. I den akademiske ver-den er der et særligt behov for, at

meningerne brydes frit – erkendel-sen kan ikke udvikle sig frit uden ytringsfrihed og en åben debat, og den samfundskritiske forskning er selve fundamentet for universi-teternes opgave, påpeger Mikkel Zeuthen.

DSF-formanden finder det dybt utilfredsstillende, hvis universite-ternes studerende og medarbejder ville skulle gå til dagspressen for at leve ovennævnte ud. Dagspressen plejer sin egne interesser ud fra egne kommercielle kriterier, og her vil universiteternes særlige pro-blemstillinger og fokusområder kun sjældent komme til deres ret.

- Vi burde rette en appel til politikerne om at etablere en fast pulje, så vi kan bevare de frie og uafhængige universitetsmedier. Det kunne være spændende, hvis

der blev sat midler af til, at de var studenterdrevne – men der er et behov for professionalisme, som vi studerende ikke i længden kan indfri, da vores centrale opgave er at studere, så der skal følge midler med til at drive dem professionelt, mener Mikkel Zeuthen.

1

DSF-formand Mikkel Zeuthen foreslår, at der fra politisk side sættes penge

af til at sikre frie og uafhængige universitetsmedier.

Richard Bisgaard, ansvarshavende redaktør for Universitetsavisen, mener, at universiteterne er ude i en kulturkamp. Det er manage-mentkulturen mod den videnska-belige kultur, og det humboldtske universitetssyn om altid at søge og udbrede sandheden uanset hvad taber terræn. Den fri og åbne uni-versitetsdebat og den frie univer-sitetspresse er under pres.

- Det kan virke lidt selv-modsigende at hævde netop nu, hvor der lige har været en meget offentlig og åbenmun-det debat i kølvandet på nedskæringerne på naturviden-skab her på KU. Vi har faktisk aldrig haft så mange deba-tindlæg før i mine ti år som redaktør. Men indlæggene er typisk kommet fra Tordensskjolds soldater, heri-blandt tunge professorer, der snart går på pension, og tillidsfolk, der er omfattet af tillidsmandsbeskyttelse, fortæller Richard Bisgaard.

Øget informationsstyringDen ansvarshavende redaktør mener, at problemets kerne lig-ger i selve universitetsloven og de ændrede finansieringsvilkår, hvor universiteterne må hente en stadig større del af deres bevillinger fra eksterne kilder.

- Det har medført, at universi-

teterne nu grundlæggende skal drives som private virksomheder, der sælger deres produkter på et marked i konkurrence med andre udbydere. Det betyder, at univer-siteterne er tvunget til at brande deres institutter og uddannelser i rosenrøde vendinger, så de fremstår så attraktive som muligt for eks-terne donorer og potentielle stude-rende og ansatte, udtaler Richard Bisgaard og påpeger, hvordan man på for eksempel Københavns Universitet har styrket PR og mar-keting gennem opbygning af stærke kommunikationsafdelinger

både centralt og decentralt.- Der er klare incitamenter, positive som

negative, for at udtale sig på en bestemt måde offentligt. Det, der ikke tjener forretningen

rent markeds-økonomisk, er

af det onde. Det har medført, at man er blevet

utroligt forsigtig – selv i omgan-gen med uni-

versitetets egen avis, siger redak-tøren og oplyser, at adgangen til

rektor og andre topledere på uni-versitetet i dag går via vicedirektø-ren for kommunikation.

- Jeg kan samtidig konstatere, at man i hvert fald ikke tilsvarende har styrket den frie universitetspres-se. Her har man tvært imod skåret budgettet ned med over 20 procent i forhold til tidligere, siger Richard Bisgaard.

Udbredt forsigtighedDet er ikke kun på midlerne til avisdriften og informationernes rute gennem det kommunikationsstra-

tegiske filter, den ansvarshavende redaktør kan mærke tingene stram-me til. Det er noget, redaktionen kan mærke i sit daglige arbejde:

- Der er ikke noget pres på redaktionen for ikke at trykke avisens indhold, men vi kan i det daglige arbejde mærke et stort pres for ikke at lave ’negative historier’, der kan læses som ’studiekritiske’ og får KU til at fremstå uhensigts-mæssigt i offentligheden – og det pres har været stigende gennem de seneste år, siger Richard Bisgaard og tilføjer:

- Samtidig kan vi konstatere, at medarbejderne på trængte institut-ter får at vide, at de skal tænke sig grundigt om og ikke skyde sig selv i foden ved at skræmme studerende væk med offentlige udtalelser om konsekvenserne af nedskæringerne. Signalet er tydeligt, det er ikke omkostningsfrit at gå kritisk ud – og det har en effekt, der forplanter sig gennem hele systemet.

Konsekvensen er, at Universitets-avisens redaktion oplever, at sta-dig flere kilder bliver stadig mere forsigtige og vil kontrollere deres

citater ud fra betragtning om, at de ikke vil ’hænges op på noget’:

- En ting er, hvad der bliver sagt til referat – noget helt andet er, hvad der fortælles ’off the record’. Min fornemmelse er helt klart, at der bliver strammet til, og at for-skerne har en opfattelse af, at der kan være langt større omkostninger eller potentielle omkostninger ved at udtale sig kritisk om forholdene på universitetet end tidligere. Så jo, den fri universitetsdebat er under pres, konstaterer Richard Bisgaard.

1

Mindre selvkritik og mere brandingUniversitetsavisens ansvarshavende redaktør oplever nedskæringer og dalende opbakning til den redaktionelt uafhængige avis fra universitetsledelsens side, kombineret med voksende forsigtighed med at udtale sig fra forskernes og stedse flere formaninger til redaktionen i det daglige om ikke at bringe ‘negative historier’

Af Bjørn HyldkrogFoto: Søren Hartvig


‘...(vi kan) konstatere, at medarbejderne på trængte institutter får at vide, at de skal tænke sig grundigt om

og ikke skyde sig selv i foden ved at skræmme studerende

væk med offentlige udtalelser om konsekvenserne af

nedskæringerne. Signalet er tydeligt; det er ikke

omkostningsfrit at gå kritisk ud – og det har en effekt, der forplanter sig gennem

hele systemet.

Richard Bisgaardansvarshavende redaktør

UniversitetsavisenDer foregår i øjeblikket en kultur- og værdikamp på universite-terne, som også omfatter den frie universitetsdebat, mener KU Universitetsavisens ansvarshavende redaktør, Richard Bisgaard.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 4 c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 1 0 1 5

Der er noget særligt ved at gæste Folketinget. I kontoret på Christiansborg bliver jeg mødt af en lidt forsinket og undskyldende Mads Rørvig. Forinden har hans mandlige sekretær afhentet mig ved Portvagten og informeret mig om, at Mads netop var ved at afslutte et møde.

- Det er en hård periode, vi er inde i forti-den, smiler Mads og fortæller, at Folketinget frem til Grundlovsdag den 5. juni skal behandle rigtig mange nye lovforslag. Men selv om han kan se frem til flere travle arbejdsdage, fra syv morgen til midnat, lader han sig ikke stresse.

- Det er jo netop det, jeg godt kan lide ved at være politiker, siger han.

Ud over en travl hverdag med møder og interviews består arbejdet som skatteordfører blandt andet også i at samarbejde med de Konservative og Dansk Folkeparti omkring regeringens skattepolitik.

- Desuden er der også en del læsestof, siger Mads og peger over på en halvtreds centimeter høj bunke på skrivebordet.

Fra Silkeborg til ChristiansborgMads Rørvig er opvokset i Kjellerup, der lig-ger mellem Silkeborg og Viborg. Under hans studietid på CBS boede han i København, men han er for nylig flyttet tilbage til Silkeborg.

- Jeg er opstillet for Venstre i Silkeborg – og for at kunne agere det bedst mulige talerør for vælgerne i Silkeborg mener jeg, at det kræver, at man er i nærområdet, fortæller Mads.

Umiddelbart lyder det som noget af en rejse fra Silkeborg til Christiansborg, men Mads tilføjer hurtigt, at der naturligvis vil blive stillet en lejlighed til hans rådighed i København.

For den unge jyde startede interessen for politik og den ’gode’ diskussion tidligt. Elevrådsarbejde og studiepolitik udviklede sig hurtigt til, at han i en alder af 16 år meld-te sig ind i Venstres Ungdom (VU).

- Det startede med lidt lokalpolitik i Viborg. Herefter blev jeg valgt til VU’s lands-styrelse, og senere blev jeg kasserer for hele VU’s organisation, siger Mads og fortsætter med et smil på læben:

- Arbejdet i VU, det var sådan cirka 50 procent politisk arbejde og 50 procent socialt samvær.

Med CBS og Harvard i bagagenHvad angår studierne er Mads sammen med hans studiemakker ved at researche om ’E-commerce og forbrugeradfærd ved køb af legetøj’ til kandidatafhandlingen. Mads har skrevet under på kontrakten for afhandlingen og har dermed i alt seks måneder til at skrive den.

- Det er jo skønt, at regeringen har øget indsatsen for at få os studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet – dette har de gjort ved

at sætte tidsbegrænsning på specialeforløbet. Men jeg må nok indrømme, at min største arbejdsindsats på afhandlingen kommer til at ligge i sommerferien, siger Mads og priser sig lykkelig over at have en god makker.

Om det at have studeret på CBS fortæller Mads, at det er noget, han er meget glad for og tilføjer:

- Når man som jeg sidder med i lovgiv-ningsprocessen for skat i Danmark er jeg lykkelig for at have en økonomisk baggrund fra CBS at læne mig op ad. Derudover er det fedt at være udrustet fra et moderne univer-sitet som CBS, så man kan give lidt mod-spil til de embedsmænd, der har været på Christiansborg i 50 år.

Mads fortæller også, at CBS har et rigtig godt ry både i Danmark og i udlandet. Selv har Mads nemlig også studeret uden for Danmarks grænser, da han i sommeren 2009 tog til Harvard University som ’free mover’. Om sit ophold på Harvard fortæller han:

- Det var utrolig spændende at gå på et universitet, der er så prestigefyldt – miljøet og mødet med andre kulturer var meget lærerigt. Det, der er mest bekræftende ved at rejse til et land som USA, er, at man kan se hvor godt studerede i Danmark har det med en universitets- og SU reform.

Ud fra sin positive oplevelse på Harvard kan Mads varmt anbefale CBS’ studerende, at tage et semester i udlandet.

Jomfrutale og kritikDen 3. november 2009 holdt Mads Rørvig sin første tale fra Folketingssalens fornemme talerstol. Han husker tilbage på den som en tale uden den store politiske udfordring, men naturligvis med et lille sug i maven.

- Det er altid noget særligt, når man skal holde sin første tale i Folketingssalen. Heldigvis var der en del af mine venner og bekendte fra VU og høre den, siger Mads og fortæller, at der også er en lille tradition for-bundet med den første tale.

- Efter min jomfrutale kom de andre folke-tingsmedlemmer op og forærede mig en 50 øre. Det er et gammelt ritual, at man efter sin første tale modtager et par mønter… hvorfor man gør det ved jeg faktisk ikke rigtig, men mønterne og en kopi af dagsordenen, hvor publikum har sat deres underskrifter, får man altså med på vejen.

Selv om livet som ung politiker syner af fryd og gammen, følger der også en del per-sonlig og politisk kritik med. Hvad angår kri-tik af Mads Rørvigs egne politiske holdninger mener han, at det er da helt fint, og knytter kommentaren:

- Hvis man ønsker at deltage i politik, må man kunne tåle at ’få nogle tæsk’ – og det

er jo også kun sjovt, hvis man kan starte en fornuftig debat, hvor alle parter argumenterer for sin sag.

Den personlige kritik af Mads Rørvig, som for eksempel det at han er ung og ’grøn’, er noget, han er nødt til at ignorere

- Kom med nogle faglige argumenter det kan jeg forholde mig til, bemærker han kækt.

Olsen Banden, Matador og klaverVed siden af de lange arbejdsdage på Borgen og studierne får Mads også tid til at være sammen med familien i Kjellerup og gå i byen med vennerne. I øjeblikket har han ikke nogen kæreste og mener bestemt ikke, at den travle hverdag skal bruges som undskyldning for dette.

Når han kobler fra, spiller han på klaver og glæder sig til at få sat computeren op til dette hjemme i Silkeborg. Derudover har han en forkærlighed for Olsen Banden filmene og Matador-serien… og skynder sig lige at fortælle:

- Hyggen med Olsen Banden filme-ne stammer tilbage fra tiden med min HA-læsegruppe. Når vi skrev opgave og lavede gruppearbejde, skulle Olsen Banden helst køre i baggrunden. Hvorfor kan jeg ikke huske, jeg tror bare, at det var sådan, vi arbejdede bedst.

Fra studietiden på HA erindrer Mads Rørvig også, at han blev undervist af profes-sor Jan Rose Skaksen (tidligere Økonomisk Vismand) i mikroøkonomi og af den Konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov i finansiering.

- De to er begge nogen, som jeg efter min studietid har diskuteret Danmarks økono-mipolitik med, fortæller han og trækker på smilebåndet.

Folketingsvalg og fair løsning?Mads Rørvig mener, at gårdsdagens forslag

fra oppositionen med ’Fair Forandring’ og højere skatter er løse tanker, der ikke ret-ter op på de problemer, som Danmark står overfor.

- Det er her og nu, der skal findes 24 milliarder kroner, og resultatet af S’ og SF’s forslag, med en længere arbejdsuge, vil først vil kunne ses tre til fire år ud i fremtiden, argumenterer han og siger derimod, at:

- Venstre kan hjælpe danskerne ud af krisen. Hvis vi fortsætter som regering, skal vi nok få styr på Danmarks regnskab, sørge for at styrke velfærden og få de studerende hur-tigere ud på arbejdsmarkedet.

Afslutningsvis må jeg selvfølgelig også lige få Mads Rørvigs bud på, hvornår det bliver udskrevet folketingsvalg. Hertil svarer han uden at blinke:

- Ifølge Grundloven er det senest den 13. november 2011. Andet ved jeg ikke – men jeg skal nok være klar når den tid kommer.

1

Yngstemand på Christiansborg og skatteordfører

Af Fie TiedtFoto: Esben Zøllner Olesen

c a n d . m e r

Læs mere eller stil spørgsmål til Mads Rørvig på:

www.stemmads.dk

24-årige Mads Rørvig er næsten udannet civiløkonom fra CBS. Han har siden den 2. maj 2010 været skatteordfører (V) og er samtidig i gang med sin kandidatafhandling på CBS. Mads Rørvig er en travl og charmerende ung politiker med ben i næsen og argumenterne i orden

‘Når man som jeg sidder med i lovgivningsprocessen

for skat i Danmark er jeg lykkelig for at have en

økonomisk baggrund fra CBS at læne mig op ad. Derudover er det fedt at

være udrustet fra et moderne universitet som CBS, så man kan give lidt

modspil til de embedsmænd, der har været

på Christiansborg i 50 år.

Som politiker på fuld tid glæder Mads Rørvig (V) sig over en god makker og en lang sommerferie fra Folketinget, så han kan blive færdig

med kandidatafhandlingen på CBS.

c b s o b s e r v e r 1 s e p t e m b e r 2 0 0 8 3a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 4 c b s o b s e r v e r 5 j u n i 2 0 1 0 1 5

Der er noget særligt ved at gæste Folketinget. I kontoret på Christiansborg bliver jeg mødt af en lidt forsinket og undskyldende Mads Rørvig. Forinden har hans mandlige sekretær afhentet mig ved Portvagten og informeret mig om, at Mads netop var ved at afslutte et møde.

- Det er en hård periode, vi er inde i forti-den, smiler Mads og fortæller, at Folketinget frem til Grundlovsdag den 5. juni skal behandle rigtig mange nye lovforslag. Men selv om han kan se frem til flere travle arbejdsdage, fra syv morgen til midnat, lader han sig ikke stresse.

- Det er jo netop det, jeg godt kan lide ved at være politiker, siger han.

Ud over en travl hverdag med møder og interviews består arbejdet som skatteordfører blandt andet også i at samarbejde med de Konservative og Dansk Folkeparti omkring regeringens skattepolitik.

- Desuden er der også en del læsestof, siger Mads og peger over på en halvtreds centimeter høj bunke på skrivebordet.

Fra Silkeborg til ChristiansborgMads Rørvig er opvokset i Kjellerup, der lig-ger mellem Silkeborg og Viborg. Under hans studietid på CBS boede han i København, men han er for nylig flyttet tilbage til Silkeborg.

- Jeg er opstillet for Venstre i Silkeborg – og for at kunne agere det bedst mulige talerør for vælgerne i Silkeborg mener jeg, at det kræver, at man er i nærområdet, fortæller Mads.

Umiddelbart lyder det som noget af en rejse fra Silkeborg til Christiansborg, men Mads tilføjer hurtigt, at der naturligvis vil blive stillet en lejlighed til hans rådighed i København.

For den unge jyde startede interessen for politik og den ’gode’ diskussion tidligt. Elevrådsarbejde og studiepolitik udviklede sig hurtigt til, at han i en alder af 16 år meld-te sig ind i Venstres Ungdom (VU).

- Det startede med lidt lokalpolitik i Viborg. Herefter blev jeg valgt til VU’s lands-styrelse, og senere blev jeg kasserer for hele VU’s organisation, siger Mads og fortsætter med et smil på læben:

- Arbejdet i VU, det var sådan cirka 50 procent politisk arbejde og 50 procent socialt samvær.

Med CBS og Harvard i bagagenHvad angår studierne er Mads sammen med hans studiemakker ved at researche om ’E-commerce og forbrugeradfærd ved køb af legetøj’ til kandidatafhandlingen. Mads har skrevet under på kontrakten for afhandlingen og har dermed i alt seks måneder til at skrive den.

- Det er jo skønt, at regeringen har øget indsatsen for at få os studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet – dette har de gjort ved

at sætte tidsbegrænsning på specialeforløbet. Men jeg må nok indrømme, at min største arbejdsindsats på afhandlingen kommer til at ligge i sommerferien, siger Mads og priser sig lykkelig over at have en god makker.

Om det at have studeret på CBS fortæller Mads, at det er noget, han er meget glad for og tilføjer:

- Når man som jeg sidder med i lovgiv-ningsprocessen for skat i Danmark er jeg lykkelig for at have en økonomisk baggrund fra CBS at læne mig op ad. Derudover er det fedt at være udrustet fra et moderne univer-sitet som CBS, så man kan give lidt mod-spil til de embedsmænd, der har været på Christiansborg i 50 år.

Mads fortæller også, at CBS har et rigtig godt ry både i Danmark og i udlandet. Selv har Mads nemlig også studeret uden for Danmarks grænser, da han i sommeren 2009 tog til Harvard University som ’free mover’. Om sit ophold på Harvard fortæller han:

- Det var utrolig spændende at gå på et universitet, der er så prestigefyldt – miljøet og mødet med andre kulturer var meget lærerigt. Det, der er mest bekræftende ved at rejse til et land som USA, er, at man kan se hvor godt studerede i Danmark har det med en universitets- og SU reform.

Ud fra sin positive oplevelse på Harvard kan Mads varmt anbefale CBS’ studerende, at tage et semester i udlandet.

Jomfrutale og kritikDen 3. november 2009 holdt Mads Rørvig sin første tale fra Folketingssalens fornemme talerstol. Han husker tilbage på den som en tale uden den store politiske udfordring, men naturligvis med et lille sug i maven.

- Det er altid noget særligt, når man skal holde sin første tale i Folketingssalen. Heldigvis var der en del af mine venner og bekendte fra VU og høre den, siger Mads og fortæller, at der også er en lille tradition for-bundet med den første tale.

- Efter min jomfrutale kom de andre folke-tingsmedlemmer op og forærede mig en 50 øre. Det er et gammelt ritual, at man efter sin første tale modtager et par mønter… hvorfor man gør det ved jeg faktisk ikke rigtig, men mønterne og en kopi af dagsordenen, hvor publikum har sat deres underskrifter, får man altså med på vejen.

Selv om livet som ung politiker syner af fryd og gammen, følger der også en del per-sonlig og politisk kritik med. Hvad angår kri-tik af Mads Rørvigs egne politiske holdninger mener han, at det er da helt fint, og knytter kommentaren:

- Hvis man ønsker at deltage i politik, må man kunne tåle at ’få nogle tæsk’ – og det

er jo også kun sjovt, hvis man kan starte en fornuftig debat, hvor alle parter argumenterer for sin sag.

Den personlige kritik af Mads Rørvig, som for eksempel det at han er ung og ’grøn’, er noget, han er nødt til at ignorere

- Kom med nogle faglige argumenter det kan jeg forholde mig til, bemærker han kækt.

Olsen Banden, Matador og klaverVed siden af de lange arbejdsdage på Borgen og studierne får Mads også tid til at være sammen med familien i Kjellerup og gå i byen med vennerne. I øjeblikket har han ikke nogen kæreste og mener bestemt ikke, at den travle hverdag skal bruges som undskyldning for dette.

Når han kobler fra, spiller han på klaver og glæder sig til at få sat computeren op til dette hjemme i Silkeborg. Derudover har han en forkærlighed for Olsen Banden filmene og Matador-serien… og skynder sig lige at fortælle:

- Hyggen med Olsen Banden filme-ne stammer tilbage fra tiden med min HA-læsegruppe. Når vi skrev opgave og lavede gruppearbejde, skulle Olsen Banden helst køre i baggrunden. Hvorfor kan jeg ikke huske, jeg tror bare, at det var sådan, vi arbejdede bedst.

Fra studietiden på HA erindrer Mads Rørvig også, at han blev undervist af profes-sor Jan Rose Skaksen (tidligere Økonomisk Vismand) i mikroøkonomi og af den Konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov i finansiering.

- De to er begge nogen, som jeg efter min studietid har diskuteret Danmarks økono-mipolitik med, fortæller han og trækker på smilebåndet.

Folketingsvalg og fair løsning?Mads Rørvig mener, at gårdsdagens forslag

fra oppositionen med ’Fair Forandring’ og højere skatter er løse tanker, der ikke ret-ter op på de problemer, som Danmark står overfor.

- Det er her og nu, der skal findes 24 milliarder kroner, og resultatet af S’ og SF’s forslag, med en længere arbejdsuge, vil først vil kunne ses tre til fire år ud i fremtiden, argumenterer han og siger derimod, at:

- Venstre kan hjælpe danskerne ud af krisen. Hvis vi fortsætter som regering, skal vi nok få styr på Danmarks regnskab, sørge for at styrke velfærden og få de studerende hur-tigere ud på arbejdsmarkedet.

Afslutningsvis må jeg selvfølgelig også lige få Mads Rørvigs bud på, hvornår det bliver udskrevet folketingsvalg. Hertil svarer han uden at blinke:

- Ifølge Grundloven er det senest den 13. november 2011. Andet ved jeg ikke – men jeg skal nok være klar når den tid kommer.

1

Yngstemand på Christiansborg og skatteordfører

Af Fie TiedtFoto: Esben Zøllner Olesen

c a n d . m e r

Læs mere eller stil spørgsmål til Mads Rørvig på:

www.stemmads.dk

24-årige Mads Rørvig er næsten udannet civiløkonom fra CBS. Han har siden den 2. maj 2010 været skatteordfører (V) og er samtidig i gang med sin kandidatafhandling på CBS. Mads Rørvig er en travl og charmerende ung politiker med ben i næsen og argumenterne i orden

‘Når man som jeg sidder med i lovgivningsprocessen

for skat i Danmark er jeg lykkelig for at have en

økonomisk baggrund fra CBS at læne mig op ad. Derudover er det fedt at

være udrustet fra et moderne universitet som CBS, så man kan give lidt

modspil til de embedsmænd, der har været

på Christiansborg i 50 år.

Som politiker på fuld tid glæder Mads Rørvig (V) sig over en god makker og en lang sommerferie fra Folketinget, så han kan blive færdig

med kandidatafhandlingen på CBS.


I det seneste nummer af CBS OBSERVER kom vi for skade til at antyde, at CBS OBSERVER, WHAT!MAGAZINE og FinanceLab Magazine var de eneste studenter-rettede udgivelser på CBS. Det affødte en lettere filosofisk henven-delse, der spurgte til HVORFOR.

Det havde vi ikke hørt om i redaktionen. Men måske havde de studerende. Så vi gik ud og spurgte ti tilfældige CBS-studerende, om de kendte til studietidsskriftet HVORFOR. Kun en kendte svagt til det.

Bred målgruppe i dybdenSå CBS OBSERVER spurgte tids-skriftets ansvarshavende redak-tør, Minna Nordahl Jørgensen, HVORFOR det var tilfældet.

- Vores primære målgruppe er selvfølgelig fløkkere, da det i vores magasin hovedsageligt er filoso-fiske emner, vi berører. Tidligere var HVORFOR et mere almindeligt studiemagasin, med mindre dyb-degående emner. Men i 2007 blev det ændret, da bladet trængte til fornyelse. Siden hen har vi forsøgt at inddrage mere videnskabelige artikler. Derfor henvender vi os måske også til en mere snæver gruppe, end hvis vi havde været et ’almindeligt’ studiemagasin, forkla-rer Minna Nordahl Jørgensen.

HVORFOR vil dog gerne ændre på det forhold, at tidsskriftets målgruppe er snæver. Derfor har man indkaldt til visionsmøde, hvor redaktionen og interessenter skal diskutere en ny og kommende profil. HVORFORs redaktion retter ikke kun denne henvendelse om at bidrage til fløkkere, men ser utro-ligt gerne, at andre studieretninger også er med til at forme bladet i fremtiden. Og for at skabe opmærk-somhed omkring bladet, holdt HVORFOR ekstra stort releaseparty for den seneste udgivelse, ’Den fagre nye verden’.

- Vi prøver at sætte nogle initiati-ver i gang for at gøre folk bevidste om bladets indhold og profil – og selvfølgelig give dem en mulighed for at se, hvad HVORFOR står for, siger Minna Nordahl Jørgensen.

Anderledes indholdFor at få andre vinkler på det – i studiebladskontekst – ret så omfat-tende magasin på cirka 100 sider per udgivelse, har HVORFOR ind-draget eksterne professorer og ph.d. studerende, så redaktionen kan få bistand til at diversificere indholdet og sprede paletten af artikler rundt omkring flere emner.

- Til hver udgave definerer vi et overordnet tema, som vi skriver vores artikler ud fra. I det nyeste nummer fokuserede vi på ’Den fagre nye verden’, hvor den sam-fundsmæssige udviklings mulig-heder og ulemper bliver vendt, fortæller Minna Jørgensen til CBS OBSERVER.

HVORFOR indeholder artikler fra såvel fagfolk som professorer og studenterskribenter, hvilket ifølge redaktøren bidrager til en god dybde i bladet, uden at det samtidigt bliver alt for tungt rent indholdsmæssigt. De studerende får muligheden for at skrive på lige fod med professorerne og samtidigt lave noget fagligt i et socialt forum.

Økonomiens udfordringHVORFOR står i fremtiden – som

næsten ethvert andet studenterma-gasin, kan man fristes til at sige – over for en økonomisk udfordring. Den nuværende økonomiske støtte

kommer fra CBS students og CBS´ Diversity Fund, men da flere og flere søger tilskud gennem fondet, bliver tilskuddet til de enkelte ini-

tiativer af logiske årsager mindre.Derfor agter HVORFOR i fremti-

den at finde alternative finanserings kilder, hvilket blandt er et af de emner der står øverst på dagsorde-nen til det kommende visionsmøde. For HVORFORs ambitionsniveau og økonomien hænger ifølge Minna Nordahl Jørgensen tæt sammen:

- Vores ambition er, at vi gerne må blive større, men vi skal stadig-væk også være et studieblad. Vi går på CBS – derfor er vores udgangs-punkt også CBS, siger Minna Nordahl Jørgensen.

Spørgsmålet er, hvorvidt HVORFORs ambitionsniveau, redak-tionens forhåbninger om et bred-spektret indhold af artikler samt konceptet med, at magasinet både skal eksistere i papirform og være tilgængeligt på nettet, kan gøre kendskabet til magasinet større og tiltrække midler andetsteds fra. Hvis økonomien bliver sikret, kan resten muligvis følge med.

1

Det økonomisk filosofiske HVORFORHVORFOR ligner ikke andre typiske studentermagasiner. I fløkkernes studietidsskrift bliver der i højere grad funderet, tænkt og stillet spørgsmålstegn ved mere dybdegående filosofiske emner end Nexus´ næste happy-hour

Af Anders DalhoffFoto: Minna N. Jørgensen

c b s - m e d i e r

en artikelserie om færdiguddannede ha(f il)’er og cand.merc(f il)’er.

FLØKIN REAL L I FE

Selv for filosoffer er der en virkelighed, som ind imellem skal konfronteres. Det bliver den blandt andet i HA og CM(fil.) studiemagasinet HVORFOR.

Minna Nordahl Jørgensen er stud.merc.fil, på 2. semester. Hun har været tilknyttet HVORFORs redaktion siden 2007, de seneste to udgivelser som redaktør (på det seneste nummer sammen med Thomas Klem Andersen).

Det seneste nummer af HVORFOR kan hentes ned som pdf på

http://vademecum.dk/ hvorfor/

Redaktionen kan kontaktes på: [email protected]


Når Emil Brink gør sin cand.merc.EMF færdig i begyndelsen af næste år, vil han gerne udstationeres i en stilling for en dansk virksomhed – gerne inden for noget med mar-kedsresearch og brandudvikling. Står det til ham, bliver det afgø-rende for at få det første fremtidige job i udlandet, at han allerede har været udstationeret under studiet.

Emil Brink er på et halvt års praktikophold på det Danske Handelskontor i Atlanta, der er en af de mange af Udenrigsministeriets repræsentationer rundt om i ver-den, der tager praktikanter.

Emil holder af at rejse. Så efter et udvekslingsophold i Bangkok var han sulten efter mere af det store udland og så tilfældigt et opslag om praktikstillingen i CBS’ jobbase. Så nu bor han sammen med en anden praktikant i en fed lejlighed med to badeværelser, elektrisk pejs, swim-mingpools og tennisbaner, fjernsyn og internetadgang i et såkaldt gated

community en halv times kørsel fra arbejdet.

Oh, AtlantaAtlanta er næppe den mest berømte storby blandt CBS’ studerende, men det er immervæk byen, hvor Coca Cola, CNN, AT&T Mobility og Delta Airlines har hovedkvarterer. Byen bryster sig også af at have verdens mest trafikerede lufthavn, der er så stor, at man bevæger sig rundt fra terminal til terminal i tog.

Emil Brinks ønske om at komme i praktik i netop Atlanta skyldtes faktisk, at stedet ikke er så kendt som andre rundt om i verden, hvor der også er danske ambassader, konsulater eller handelskonto-rer, samtidig med at der er vækst og dynamik i økonomien. Selv i disse krisetider er der et pænt højt aktivitetsniveau i erhvervsli-vet i ferskenstaten Georgia, som Atlanta er hovedstad for. Det byder på mange nystartede virksomhe-der og arbejdspladser – og derfor selvfølgelig også pæn interesse for stedet fra danske virksomheder og Udenrigsministeriet.

På Handelskontoret tager man sig af en lang række opgaver for

at servicere danske virksomheder, herunder at lave markedsundersø-gelser, finde lokale amerikanske samarbejdspartnere og give juridisk rådgivning. Det går det rigtig godt med, fordi staben er meget dygtig og rutineret, og på grund af det store netværk Handelskontoret kan trække på. De fleste amerikanske virksomheder og organisationer er forholdsvis interesserede i et sam-arbejde, når du henvender dig på vegne af Danmark, fortæller Emil.

Ud over de to praktikanter er kontoret bemandet af tre danskere og en amerikaner.

Mangfoldigt jobEmil har mange forskellige opgaver som praktikant på kontoret. Den dag CBS OBSERVER er på besøg, sidder han i receptionen og svarer på henvendelser til de danske virk-somheder, der har adresse og tele-fonnumre på Handelskontoret.

Cirka en tredjedel af arbejdstiden på 40 timer om ugen bruger han på kontorarbejde og forefaldende opgaver. Resten af tiden er han assistent på de projekter, der kører, og her kan der være opgaver som markedsundersøgelser og at holde

møder med danske virksomheder. - Arbejdet falder ikke tilfældigt

ned, men bliver planlagt, og jeg bli-ver evalueret en gang om måneden med nogle skemaer og en samtale, fortæller Emil Brink, som efter endt praktikophold også skal udarbejde en opgave, der tæller 30 ECTS.

Praktikstillinger i Udenrigs-ministeriets repræsentationer er ulønnede, men man får dækket mellem 2.500 og 3.000 kroner om måneden af sine boligomkostnin-ger af ministeriet. Emil modtager 3.000 kroner, og det dækker lige knap hans månedlige husleje i lej-ligheden, som han og hans prakti-kantkollega overtog fra de tidligere praktikanter sammen med den bil, Emil kører rundt i.

Smagen af mereFritiden tilbringer han med at dyrke thaiboksning og gå ud med de venner og bekendte, han har fået under opholdet. Atlanta er en by med omkring 5 millioner indbyg-gere, så der sker noget hver aften. De tidligere praktikanter arrange-rede et introforløb for ham og hans praktikantkollega, da de ankom, så de kender både praktikanter fra det

svenske handelskontor i byen og medlemmer af den danske afdeling af det amerikanske handelskammer.

Emil Brink startede som prakti-kant i slutningen af januar og slut-ter i august. Undervejs har han haft tid til at se sig om i USA i week-enderne, og han har oven i købet tre ugers ferie til sommer, som han planlægger at tilbringe i New York og på et mindre roadtrip mellem Los Angeles og San Francisco.

Emil er glad for, at han opdagede muligheden for at blive praktikant på handelskontoret i Atlanta:

- Det er fantastisk med de muligheder, vi studerende har for at opleve verden samtidig med, at vi tilegner os praktisk erfaring og får noget på vores CV, siger Emil Brink, der ikke lægger skjul på, at det bliver lige så fantastisk, hvis det lykkes for ham at blive udstatione-ret eller finde et job i udlandet, når kandidatgraden er landet.

Usandsynligt er det ikke. Det er sket for andre før ham i den uden-rigske tjeneste.

1

I praktik i udenrigstjenestenIkke alle kender til muligheden for at komme i praktik på en af Udenrigsministeriets repræsentationer. Det gjorde Emil Brink heller ikke, men nu er han i et halvt års praktik i USA. Her tjener han ikke bare erfaringer med at hjælpe danske virk-somheder op, men også 30 ECTS-point

Tekst og foto: Jørn Albertus

a t r e j s e e r a t l e v e

For Emil Brink, der læser EMF-linjen på cand.merc., var et opslag i CBS’ jobbase indgangen til en spændende praktikantstilling på det Danske Handelskontor i Atlanta, Georgia. Det gav også mulighed for at drage på opdagelse i USA og blod på tanden efter at komme til at arbejde i udlandet efter endt uddannelse på CBS.


Et varmt skulderklap og en kon-tant præmie på 1000 kr.. Det gik vinderen af CBS’ aktiespil hjem med i denne omgang. Titlen gik til den CBS-studerende, der i løbet af vinteren kunne skabe højest afkast med 250.000 fiktive kroner i Børsens aktiespil.

Her hentede Frederik Nordentoft

sig et vinderafkast på godt 30 procent. Men inden længe gælder det rigtige penge, påpeger den 21-årige, 2.års HA(Almen) stude-rende. Et større holdingselskab vil nemlig give den unge aktiehandler chancen for at forvalte en porte-følje på 2 millioner kr.

Den anerkendelse skal naturlig-vis ikke alene tilskrives hans evner i aktiespillet, men skal ses i lyset af et hårdt dobbeltliv, hvor der slides med skole og studiejob om dagen og handles med aktier om natten. Frederik Nordentoft har

hele 100 amerikanske aktier på sin såkaldte watchlist, og handler man aktier i USA, ringes der først fyraften, når USA-markedet lukker klokken 22 dansk tid.

Frederik Nordentofts bedste råd til sine kommende aktiespilsrivaler er at analysere markedet top-down og dernæst bruge teknisk analyse, hvor nyheder og modstand/støtte-niveauer afgør en god investering.

Fik man ikke chancen i dette års aktiespil, så er FinanceLab og CBS Students klar med et nyt aktiespil til næste vinter. 2

Fra vinder af CBS’ Aktiespil til pro-trader

’Forandringsledelse’, ‘Research-ledelse’, ‘Netværksledelse’ og ‘Primadonnaledelse’ er blot et udpluk af de ledelses-retninger, man kan specialisere sig inden for på CBS.

Pernille Lytzen er tidligere cand.merc.psyk.-studerende og har blandt andet prøvet kræf-ter med fag som ‘Kreativitet og Innovation’, ‘Forandringsledelse’ og ‘Interventioner og eksperimen-telle metoder i psykologien’. Hun afsluttede med et 12-tal for hendes kandidatafhandling, hvor hun og hendes specialegruppe blandt andet undersøgte, hvordan en leders rolle kan påvirke kreativiteten hos nysammensatte grupper. Hun mener bestemt, at fagene har givet hende nogle værktøjer, som hun til

daglig bruger i sit arbejde på inno-vationsbureauet Airbourne:

- Generelt har mine erfaringer på cand.merc.psyk. været rigtig gode. Niveauet på uddannelsen har været højt, og jeg bruger teori og værktø-jerne fra uddannelsen konstant på mit arbejde i dag, fortæller Pernille Lytzen.

Pernille udgør tredjeparten i Airbourne’s faste stab. De to andre er ligeledes dimittender fra CBS: Christian Meldgaard, der har læst cand.merc.DCM (Design and Communication Management) og Morten Amstrup, der også har læst cand.merc.psyk.

En fin balancegang‘Innovation through uncertainty’ er Airbourne’s slogan, hvilket henviser til, at det kun er gennem risikovil-lighed, at innovationen kan blom-stre.

- Da der skal kreativitet til for at skabe innovation, skal nutidens ledere være i stand til at udnytte og

bruge den usikkerhed, der befinder sig i en organisation, som et krea-tivt værktøj. Risikovillighed er den vigtigste faktor for at skabe et krea-tivt klima, forklarer Pernille Lytzen.

Risikovillighed i en tid fyldt med usikkerhed kan imidlertid fore-komme som en svær kamel at sluge for mange virksomheder. Mahan Semnanipour læser cand.merc.FIR. og er netop i gang med sin kandidatafhandling om aflønning af ledelsen i bankverdenen. Han anskuer krisen fra en mere pragma-tisk og økonomisk vinkel. Selv om han er tilhænger af mere kreativ ledelse i erhvervslivet, påpeger han nødvendigheden af, at kreativiteten afbalanceres korrekt i forhold til de økonomiske rammer:

- Det handler om at finde en balance mellem ’Risk tolerance’ og ’Risk appetite’, som varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Der er for eksempel stor forskel på risi-kostyring i resultatdrevne virksom-heder i modsætning til banker samt

forsikrings- og pensionsselskaber. Dog kræves der kreative tiltag hos dem alle i større eller mindre grad. I en stor bank er der mange inte-ressenter, der risikerer at lide store tab af en uheldig satsning, som vi har set i den nuværende krise, siger Mahan Semnanipour og tilføjer:

- De store udsving på de finan-sielle markeder holder risikovillig-heden og muligheden for kreativitet i en meget kort snor. Men det burde ikke foreholde sig sådan, da det ofte er de kreative og strategi-ske tiltag som er med til sikre virk-somhedens fremtidige indtjening.

Se usikkerheden i øjneneTrods den formodede lave grad af risikovillighed i den finansielle sektor har innovationsbureauet Airbourne indtil videre kun gode erfaringer med bankverdenen.

- Vi har undervist i faget ‘Kreativitet og innovation’ på cand.merc.psyk., hvor vi havde en leder og to medarbejdere fra Nordea med ude og fortælle om Airbourne’s arbejde med kreativitet og inno-vation hos dem, fortæller Pernille Lytzen.

Airbourne ligger for øjeblikket i forhandlinger med cand.merc.psyk. om en hel undervisningsuge, hvor de skal undervise de stude-rende i brug af kreative processer i praksis. Processer som umiddelbart virker banale og ligetil, men som kan være svære at indføre hos især gamle virksomheder, der finder en tryghed i at fortsætte ’business as usual’.

- Helt konkret opfordrer vi vores kunder til at turde usikkerhed og risikovillighed, for eksempel ved at bryde deres daglige vaner eller invi-tere udefrakommende forbrugere og eksperter ind for at sparre med dem. I Airbourne oplever vi også, at en af de største barrierer for kreativiteten netop er ledere, der har brug for at være sikre på alt, hvad de gør – ledere, der er bange for at havne i pinlige situationer og derfor vil gøre alt for at undgå dem, uddyber Pernille Lytzen og fortsætter:

- Derudover er det vigtigt, at medarbejderne tør komme med idéer, selv om de måske ikke er fuldt ud faktuelt underbygget. Vi oplever gang på gang, at medar-bejdere holder igen, fordi de ikke er sikre på, hvordan deres ideer vil blive modtaget.

Mål dræber kreativitetMahan Semnanipour har grundlæg-gende den samme opfattelse af kreativ ledelse, som Pernille Lytzen:

- Kreativitet kræver et åbent miljø, hvor man tør gøre tingene lidt anderledes – så som at skifte kaffen ud med smoothies og tage medarbejdernes ønsker op. Men den vigtigste forudsætning for en kreativ ledelse er at undgå at sætte sig et endeligt mål. Hvis målet er endeligt, aftager kreativiteten, jo nærmere man kommer målet. Man er derfor nødt til hele tiden at sætte nye målsætninger for at holde krea-tiviteten og innovationen i live.

Ifølge Mahan Semnanipour er kriser tit sundt for økonomien, fordi det får virksomheders ledelse, medarbejdere og øvrige interessen-ter op på dupperne:

- Ledelsen i virksomheden har et ansvar overfor virksomhedens interessenter, herunder primært aktionærerne. De bør derfor hele tiden tænke i kreative og innova-tive baner, fortæller han og frem-hæver blandt andet Nykredit og Novozymes som innovative virk-somheder, der er gode til at lede kreativiteten.

Pernille Lytzen fremhæver virk-somhederne Dupont og 3M som forbilleder for styring af den krea-tive proces og risikovillighed:

- Dupont giver penge til at arbejde på ideer, der ikke er under-støttet af ledelsen. Og 3M belønner kreative medarbejdere med ‘free time’ til at arbejde på et hvilket som helst projekt, de gerne vil. Desuden arbejder Airbourne sam-men med en leder hos Leo Pharma, sder helt konkret beder hans med-arbejdere om at sætte 20 procent af deres tid af til at arbejde med nye ideer, fortæller hun.

Mere tværfaglig kreativitet De to kriseknusere synes generelt, at CBS satser rigtigt, når det kom-mer til fremtidens ledelse, men de er begge enige om, at kreativiteten får for lidt opmærksomhed, da den jo netop udgør inspirationskilden for innovationen.

- Tværfaglighed er med til at styrke og modne kreativitet. Det er der ikke nok af på CBS, hvis kreati-viteten bliver drivkraften fremover, siger Mahan Semnanipour.

Pernille Lytzen stemmer i, dog ikke med tværfaglighed som en betingelse for kreativiteten:

- Jeg synes egentlig, at CBS udby-der en bred vifte af innovationsfag. Om hvor vidt, der er fokus nok på den kreativitet, der nødvendigvis skal komme før innovationen, kan jeg være i tvivl om. Så det kunne eventuelt være en front, der skulle udbygges, påpeger Pernille Lytzen.

1

Vi skal satse os ud af krisenKreativitet og innovation skal i højsædet, når fremtidens ledere udklækkes fra CBS. Ledere skal turde løbe de risici der er forbundet med at lade kreativiteten få frit spil – også selv om krisen lægger låg på de store satsninger. En CBS-dimittend og en CBS-studerende sparker ind

Af Lajka HollesenFoto: Rie Neuchs

k r e a t i v l e d e l s e

To kriseknusere med hver deres tilgang: Mahan Semnanipour (tv.) læser cand.merc. FIR, mens Pernille Lytzen (th.) er uddannet som cand.merc.psyk. fra CBS.

Tekst/foto: Frederik Plough, formand for CBS FinanceLab

c b s ’ n y e b ø r s h a j

Vinderen af CBS Aktiespil, Frederik Nordentoft, får overrakt 1000 kr., flankeret af CBS Students-formand Emil Fuglesang (tv) og FinanceLab-formand Frederik Ploug (th).


Det kan godt være, at det er ver-dens største case konkurrence. Alligevel har der ikke været megen reklame om Global Management Challenge på CBS. CBS-deltagerne i dette års finale stødte da også kun på invitationen ved et tilfælde.

- Jeg fandt en flyer, som lå på et bord i kantinen. Mig og resten af holdet havde allerede snakket om, at vi godt kunne tænke os at være med i en studierelateret konkur-rence. Så vi tænkte ’What the Hell, lad os prøve’, fortæller HA (Almen) studerende Kristian Løgstrup.

Drengene vidste ikke særlig meget om spillet, eller hvad kon-kurrencen indebar. De tog chancen og dannede holdet Tietgen – og fandt så ret hurtigt ud af, at man ikke kom sovende til de beslutnin-ger, der skal træffes.

- Vi brugte en del timer på det – mødtes to gange om ugen, i alt fire-seks timer per mand) og træf nogle beslutninger på baggrund af de overvejelser. Det var sjovt at bruge den viden, man havde fra undervisningen til at løse opga-verne, erindrer Simon Stein Jensen HA (Almen).

Målt på aktiekurserGlobal Management Challenge er unik i sin art og adskiller sig fra CBS Case Competition på et afgø-rende punkt: Deltagerne bliver målt kvantitativt på resultaterne af deres beslutninger i form af computersty-rede aktiekurser. Viggo Hinrichsen projektkoordination for GMC for-tæller om konceptet:

- Konkurrencen er baseret på

en virksomhedssimulator, hvor deltagerne skal træffe beslutnin-ger inden for fire kerneområde: produktion, personalepolitik, mar-keting og økonomi. Konkurrencen strækker sig over ti uger, hvor de deltagende hold lige så stille bliver skilt fra på baggrund af deres per-formance i spillet. Kun otte hold går videre til den danske finale. Og kun et hold går videre til den internationale finale, hvor 31 lande dyster mod hinanden,

Hard Core BusinessTietgen-holdet endte i finalen, selv om de ikke havde regnet med at nå så langt. De var spændte og klar på at se, om de ikke kunne nå hele vejen og igennem til den store finale i Rusland i maj.

- I finalen får deltagerne udle-veret et kvartalsregnskab ved konkurrencens start og skal tage beslutninger ud fra disse informa-tioner, som de netop har overtaget det pågældende firma. I den første beslutningsrunde solgte vi nogle maskiner, som vi ikke kunne se, at virksomheden brugte til noget. Det viste sig så, at det skulle vi aldrig have gjort, forklarer Morten Kofoed om finaledagens konkurrence.

Som led i konkurrencen bliver deltagerne sat under tidspres og oplever, hvordan det er at styre en virksomhed. Det virkelighedsnære aspekt er netop det, som Viggo Hinrichsen ser som det virkelig spændende og lærerige ved kon-kurrencen.

- På holdene får hver en rolle – HR, produktion, økonomi med videre, så der opstår altid interes-sante konflikter på holdene. Man opdager, hvor meget man skal kæmpe for ens afdeling i en virk-somhed. Man skal være gode til at arbejde sammen og bruge hinan-

dens kompetencer. Derved lærer man det her ’Hard Core Business’, fortæller Viggo Hinrichsen.

Spænding til det sidstePå finaledagen kender deltagerne deres aktiekurs efter hver runde, men resultatet fra den sidste runde får finaleholdene først at vide til gallamiddagen om aftenen. Ifølge Viggo Hinrichsen er det netop pres-set og spændingen, som gør GMC til virkelighedstro udfordring for deltagerne.

- Det spændende ved konkur-rencen og det, der også får folk til at komme igen, er, at det kun er nogle små marginaler, som adskiller konkurrenterne fra hinanden. Det

er langt fra altid dem, der fører fra starten, som vinder konkurrencen. Nogle er så dygtige, at de ender på en førsteplads, selv om de har ligget i bunden gennem det meste af konkurrencen, påpeger Viggo Hinrichsen.

Tietgen-holdet fra CBS kom ikke med til den store finale i denne omgang. Men selv om de måtte nøjes med en syvendeplads, er de fortrøstningsfulde og glæder sig til at deltage igen til næste år.

Emil Meincke opfordrer andre CBS studerende til at tage GMC-udfordringen op:

- Vi prøver igen til næste år. Der er mange af de andre deltager, som har været med i flere år, og allerede

nu kan vi se, hvor vi kan gøre det bedre. Om ikke andet skal vi tilba-ge næste år for at slå nogle af alle de DTU’er, der deltager. Det kunne være fedt, hvis der var flere delta-gere fra CBS, så det var et af vores hold, der tog sejren. 1

PricewaterhouseCoopers kunne for tredje år i træk byde vel-kommen til case-konkurrencen PwChallenge. Og som var det et fast punkt på programmet, kunne CBS endnu en gang tælle en stu-derende i det vindende team.

PwChallenge sætter en ære i at adskille sig fra andre case-konkurrencer ved at være mere realistisk i sit forsøg på at skildre en arbejdsproces i et revisions- og konsulenthus.

- Jeg har deltaget i case-konkur-rencer før, men ikke af denne kali-

ber. PwChallenge var langt mere gennemført og realistisk anlagt – og en langt mere intens og spæn-dende oplevelse, var stud.merc.jur. fra CBS, Lukas Kristensens testemonial.

Forcen fra CBSMen hvad er det, der gør, at det netop er kandidater fra CBS, der gang på gang gør sig bemærkede? Vi spurgte Martin Skyum Funch, HC Consultant hos PwC om, der er nogen særlige kendetegn:

- Nu er CBS jo qua sin stør-relse altid godt repræsenteret ved PwChallenge. Men med det sagt, så er det jo generelt et superhøjt niveau, kandidaterne herfra læg-ger for dagen. Case-konkurrencen lægger vægt på, at man i teams på

tværs af faglighed formår at navi-gere i et informationsbillede, der ikke er komplet, forklarer Martin Funch og pointerer:

- Man skal altså – ud over at kunne organisere sit team – også selvstændigt kunne tage teten og opsøge den information, som er nødvendig for at levere et godt resultat, Det er måske netop denne blanding af at kunne arbejde selv-stændigt i dybden med sine egne kompetencer og at kunne supplere og være med til at organisere sit team i bredden i forhold til pro-cessen, der er styrken ved stude-rende fra CBS.

Efter strabadsernePwChallenge dagen var dog ikke ren faglighed. Traditionen tro

kunne deltagerne efter en hård dag slappe af med gourmet-mid-dag og networking et hemmeligt sted i København.

- Alt var skruet godt sammen

omkring maden og en super location, og det lagde bunden for en rigtig god aften med hyggelig stemning, siger Lukas Kristensen.

2

Konsulent for endnu en dagCBS-studerende på sejrsskamlen for tredje gang ved tredje PwChallenge

Tekstog foto Peter Martin Holst, Artventure

p e r s o n a l i a

Vinderne af PwChallenge 2010 – fra venstre ses Morten Thomsen, stud.merc.fir. fra ASB, Christian Baarsøe Pedersen, stud.polit fra KU, Heidi Rolskov, stud.merc.aud. fra ASB og Lukas Kristensen, stud.merc.jur fra CBS. Præmien var PwC kompetencekurser til en samlet værdi på over 30.000 kroner.

Mere CBS i Global Management Challenge fremoverFire HA (Almen) studerende fra CBS deltog, da finalen i verdens største case competition, Global Management Challenge, løb af stablen på DTU i Lyngby. Holdet måtte desværre se sig slået, men de er klar til revanche og anbefaler andre CBS-studerende til at tage prøve kræfter med konkurrencen til næste år

Af Maja ØstergaardFoto: Liselotte Østergaard

s k a r p k o n k u r r e n c e

Læs mere om Global Management Challenge på

http://www.worldgmc.dk/

Den internationale finale i 2011 afholdes i Hong Kong (Macau).

Kristian Løgstrup (tv) og Simon Stein Jensen – to af de fire CBS HA(Almen) studerende, der som Team Tietgen deltog i årets Global Management Challenge – vil have flere CBS-studerende med i konkurrencen og CBS på sejrsskamlen.


Til sommer er det ti år siden Øresundsbroen blev indviet. Dermed blev ikke bare Danmark og Sverige knyttet sammen fysisk, det gav også nogle helt nye muligheder for at videreudvikle regionen og på sigt skabe nogle helt unikke mulig-heder for, at Øresundsregionen kan hævde sig på attraktivt, internatio-nalt niveau.

Man skal være mere end almin-delig tonedøv, hvis man ikke har opdaget, at fremtidens vækst og velfærd er under pres. Det skyldes til dels demografiske udfordringer, hvor færre hænder skal forsørge flere ældre. Det skyldes også, at vi rent faktisk har ledige hænder, der i dag ikke bliver udnyttet godt nok, så de kan både være med til at bidrage til det samlede hele og skabe en mere meningsfuld tilvæ-relse for den enkelte.

Derfor skal regionen blive bedre til at udnytte de muligheder, som allerede er til stede. Samtidig skal man gøre det endnu mere attraktivt at skabe sig en tilværelse i regio-nen, så vi kan tiltrække flere kvali-ficerede kræfter.

Universiteter som dynamoØresundsuniversitetet er sammen-slutningen af de universiteter, der findes i regionen. De har alle en

vigtig rolle at spille i den videre udvikling. Dette samarbejde på tværs af lande, fagligheder og uni-versitetsenheder er unikt og findes ikke noget andet sted i verden.

Øresund Entrepreneurship (tid-ligere Øresund Entrepreneurship Academy) er en enhed under Øresundsuniversitetet, der netop har til opgave at fremme de entre-preneurielle og kreative kræfter på universiteterne. Og her er tale om alle kræfter på universiteterne: Det er de studerende, de udvekslings-studerende, forskerne og de eks-terne undervisere, ledelserne og de administrative enheder, der samlet udgør den entreprenørskabskraft, som vi skal udnytte.

Internationalisering, diversitet, et langt, langt mere fokuseret sam-arbejde med erhvervsliv, myndig-heder og forskerparker – og ikke mindst fokus på, hvordan forsk-ningen kan spille sammen om de udfordringer, vi som samfund står over for – er centrale i forhold til at sikre, at universiteterne er og bliver nøglespillere i udviklingen.

CBS er ikke bare i Danmark og i udlandet en respekteret og anset handelshøjskole, men i det øre-sundsregionale og daglige, prakti-ske arbejde en vigtig og ønskelig partner – på alle områder. For at skabe udvikling, innovation og entrepreneurielle muligheder, arbej-der vi i Øresund Entrepreneurship på at bringe de rette aktører sam-men til de rette projekter. Det være sig inden for forskning, udvikling af

kurser og uddannelse og specielle studenterrettede aktiviteter – og vi hører altid det samme fra alle inte-ressenter, om det er fra KU, DTU, Arkitektskolen, Malmö högskola eller Lunds universitet: ‘Vi skal have nogle CBS’ere med’.

Studerende og forskereDen dynamik og nysgerrighed, der opstår, når tværkulturelle, tværfag-lige og tværorganisatoriske kræfter forener sig, er uvurderlig. Men vi kan blive endnu bedre i regionen. CBS har en standard og en viden, som skal udnyttes endnu bedre. Vi skal tiltrække udenlandske forskere og studerende, og de skal have endnu bedre muligheder for – og lyst til – at blive her, når deres uddannelse eller forskningsprojekt er slut.

Det kræver, at vi samler kræf-terne i regionen og løfter i samlet flok og får anskueliggjort, at de kan betale sig at blive her og enten starte egen virksomhed eller sikre innovation og udvikling i eksiste-rende virksomheder og organisa-tioner. Og dette gælder selvfølgelig også for alle dem, der allerede bor i regionen.

Københavns Kommune og Malmö stad, erhvervslivets parter, Copenhagen Capacity, Beskæftigelsesministeriet, Nordisk Råd og mange andre relevante parter er opmærksomme på, at der skal gøres noget ved mulighederne for at tiltrække og udvikle de entre-preneurielle kræfter – og at det skal

gøres nu og i tæt samarbejde mel-lem alle involverede parter.

Platforme i og for vækstØresund Entrepreneurship har til formål at sikre, at vi får identifice-ret de områder, hvor skaberkraft, kreativitet og entrepreneuriel hand-ling på universiteterne vil kunne

skabe værdi. Regionen er stærk på mange områder – inden for mil-jøteknik og clean-tech, fødevarer, nanoteknologi, transport, medico med videre. Disse områder skal dyrkes og udnyttes endnu bedre.

Men også områder som for eksempel socialt entreprenørskab er unikke og efterhånden meget veludviklede i Øresundsregionen. Og netop social innovation kan være med til at få uudnyttede potentialer til at blomstre op – til glæde for samfundet og for den enkelte.

Her er der ikke tale om filantropi eller branding af ’såkaldte’ socialt ansvarlige virksomheder. Der er tale om at øge livskvaliteten, sikre værdi i nærområderne, udnytte personer, der måske ikke kan yde 100 procent hele tiden, men som med en nyttiggørelse kan få skabt mening og indhold i livet og der-med spare samfundet for understøt-telse.

Igen, vi taler ikke om subsidie-ret virksomhedsstøtte – vi taler om levedygtige, socialøkonomiske virksomheder, der opererer på helt reelle markedsvilkår. Mulighederne er mange, de skal bare identificeres og udnyttes.

Netop på de områder er CBS en vigtig spiller. CBS tilbyder allerede nu en minor i Sustainable Business, men nu er der også mulighed for på sin kandidatuddannelse at tage en minor i Social Entrepreneurship. Det foregår selvfølgelig i samar-bejde med svenske universiteter og forskere. Danskere og svenskere er forskellige, men lighederne er rigtig mange, og når først relationerne er skabt, og projekterne kører, er alle glade for samarbejdet.

Mere af det – vi hjælper gerne. Det er det, vi er til for.

2

Øresundsregionen er mulighedernes land(e)CBS er en helt central spiller, når universiteterne på tværs af Øresund skal være med til at sikre, at regionen bliver endnu mere attraktiv og kan tiltrække og udvikle entrepreneurielle kræfter

Af direktør Jakob Stolt,Øresund Entrepreneurship

k r o n i k

Øresund Entrepreneurship:Øresund Entrepreneurships formål er at udvikle og fremme entre-prenørskabskraften på universiteterne i Øresundsregionen. Gennem samarbejde med alle lag på universiteterne – studerende, undervisere og forskere, ledelser, administrative enheder og eksternt tilknyttede kapaciteter (virksomheder, organisationer, myndigheder med videre) skal der udvikles mere og bedre uddannelse i innovation og iværk-sætteri. Men også på det holdningsmæssige og mentale plan arbejder Øresund Entrepreneurship for at identificere og udnytte, hvordan nytækning og skaberkraft på universiteterne kan udnyttes. Målet er i sidste ende at skabe vækst og øget velstand.

Øresund Entrepreneurship har kontorer på Copenhagen Business School og Lunds universitet og beskæftiger i dag syv medarbejdere. Se mere på oresund.org/entrepreneurship.

Øresund OrgØresund Org er det fælles brand for platforme og projekter ledet af Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region. Øresund Org er katalysator for vækst på videnintensive områder, og samler universite-ter, erhvervsliv og myndigheder for at skabe Øresundsregionale net-værk og projekter, der skal gøre en forskel for fremtiden i regionen. Se mere på oresund.org.

foto: rie neuchs

Seks ud af de syv medarbejdere på Øresund Entrepreneurship, der holder til på CBS og Lunds Universitet – fra venstre mod højre: Karin la Cour, Lisa Gram Bentsen, Kåre Moberg, Mimmi Sjöklint, Selma Jakupovic og direktør Jakob Stolt.


Er der nogen der kan hjælpe mig? Jeg er lidt på spanden. Jeg er i midten af eksamensræset og har brug for at studere med min læsegruppe. Gruppelokalerne på Kilen er historie, klasselokalerne på Solbjerg står aflåst og ubenyttede hen, og overalt

på campus sidder de studerende på gange og trapper og forsøger at finde ro til studierne. Så hvad skal jeg gøre?

Min skole holder danmarksrekorden i færrest grupperum per studerende, og nu beder man os studerende om at udvise fleksibilitet og forståelse for afholdelsen af en European Marketing Academykonference, som midt i eksamensperioden lægger beslag på grupperum, kantinen og forskellige andre rum på Solbjerg Plads.

e-campus annoncerede den 26. maj:

”Fra onsdag den 2. juni til fredag den 4.juni vil der være omkring 800 internationale gæster samlet på

Solbjerg Plads. […] Vi anbefaler derfor brug af CBS’ andre bygninger.”

Jeg takker, og antager, at mit spørgsmål er besvaret: Jeg skal bare bruge en af de andre bygninger – perfekt. Jeg opfordrer derfor alle andre studerende til det samme og antager, at ledelsen udviser fleksibilitet og forståelse, hvis de studerende kommer og leder efter plads på Kilen.

Det gør ledelsen nok ikke, og det behøver de heller ikke, for de studerende (bortset fra undertegnede) spilder ikke deres tid på forgæves kampe – og det er dér, problemet ligger. Når dialogen forsvinder, forholdene forværres, og forklaringerne er ubrugelige, rammes man

som studerende af en følelse af opgivelse og distancering fra ens studiemiljø.

Engagementet og livet omkring CBS trives ikke med 800 eksterne konferencegæster i vores grupperum, kantine og fællesrum midt i eksamensperioden!

Vi i CBS Students spørger derfor, hvor dialogen blev af? Glemte I ikke, at spørge de studerende? Kan det virkelig være rigtigt, at man planlægger en konference, der kræver så mange ressourcer midt i en så vigtig periode for de studerende?

Er der nogen der kan hjælpe mig – nu kan jeg igen ikke finde dialogen.

2

Konference sætter studerende på porten i eksamensperioden

Af Emil Stigsgaard Fulgsangformand for CBS Students

d e b a t

Først vil jeg beklage, at meldingen om dette er kommet så sent ud, som det er sket. Det er vigtigt for studerende – såvel som for alle andre – at kunne planlægge fornuftigt, og det bidrager en så sen besked selvfølgelig ikke til.

Samtidig vil jeg understrege, at

vi fra ledelsens side tager problemet alvorligt; arbejdet i læse og arbejdsgrupperne udgør en stor og vigtig del af studiet i en tid, hvor universiteterne er pressede på ressourcer til undervisning. Og derfor skal vi stille ordentlige forhold til rådighed for dette arbejde.

Afholdelsen af konferencer som denne er imidlertid vigtige for CBS. Det er en af Europas største marketingkonferencer med 800 internationale gæster, og den er et meget nyttigt forum for udveksling

af forskning for os. Når vi vælger at lægge lokaler til den slags, handler det desuden om, at det understøtter vores økonomi – og dermed blandt andet sikrer et vist niveau af undervisningstimer.

Men hvad gør man så, når man snart skal til eksamen, og der ikke er nogen ledige grupperum på Solbjerg Plads? Så anbefaler vi som sagt, at man benytter nogle af CBS’ andre grupperum. Ud over på Kilen – hvor jeg kan garantere jer, at vi også vil udvise fleksibilitet og

forståelse – er der grupperum på Dalgas Have.

Desuden har vi for nylig har iværksat oprettelsen af 20 nye grupperum ved Ovnhallen i Porcelænshaven, ligesom vi arbejder på at etablere studienicher og egnede områder andre steder på campus.

2

Tak for fleksibilitetenAf rektor Johan Roos

Foto: Tao Lytzen

d e b a t s v a r

Det er for nyligt blevet indført, at de enkelte studieordningers fagbeskrivelser skal indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvordan den studerendes indsats fordeler sig på undervisning, forberedelse, hjemmeopgaver og eksamen.

Det er en rigtig god ide. Jeg har selv i mange år introduceret mine kurser med et lignende regnestykke, så de studerende får ekspliciteret, hvilken indsats der forventes af dem. Ikke mindst når det gælder forberedelse til undervisningen.

At denne praksis nu bliver udbredt til at gælde for alle kurser er et gode. Det skaber transparens og giver et overblik over den påkrævede indsats fra den studerende. I bedste fald vil det bidrage

til at løfte den studerendes gennemsnitlige arbejdsuge op på, hvad der svarer til et fuldtidsstudium. Her er et stykke vej fra de cirka 30 timer, som de seneste undersøgelser har beskrevet.

Men det er et problem, at vurderingen af arbejdsbyrden ikke er standardiseret, som vi for eksempel kender det fra underviserens side af katedret. Her har man lavet forholdsvis velfungerende standarder for undervisningsforberedelse samt rette og eksamensnormer. At disse standarder kan differentieres i forhold til forskellige fag og andre parametre, sikrer både fleksibilitet og fairness. Det bør være muligt at indføre nogle lignende standarder for de studerendes indsats.

Sagen er nemlig, at den transparens, man ønsker at skabe, ikke er meget bevendt, når den studerende ikke har mulighed for at sammenligne de enkelte kurser. Med den nuværende praksis, hvor det er op til den enkelte fagansvarlige skønsmæssigt at fordele den studerendes arbejdsindsats, vil der for eksempel være stor risiko for, at to i øvrigt helt sammenlignelige opgaver, stillet på to forskellige fag, på papiret vil kræve forskellige arbejdsindsatser fra de studerende. Man må således forvente, at den tilsyneladende tilfældighed, der vil præge kravene til den studerendes indsats, må vække undren og frustration hos den studerende. Ikke just det resultat, man ønsker sig ved øget transparens.

Det er ikke fordi, jeg betvivler mine kollegers evner til at foretage fagligt gode vurderinger. Men ethvert fag har en økonomisk ramme og i de fag, hvor økonomien er spinkel, er det ikke svært at forestille sig, at nogle af fagets elementer (for eksempel opgaver, eksamen og forberedelse) bliver solgt så dyrt som muligt, fordi der ikke er råd til andre (for eksempel konfrontationstimer). Det betyder, at der er fag, der på papiret vil se bedre ud, end de er i virkeligheden. Uden fælles standarder vil transparensen så at sige blive grumset.

Omvendt kommer denne øvelse i transparens, hvis den bliver baseret på fair og fleksible standarder, ikke blot den studerende til gode. Den udgør desuden en fantastisk mulig

for CBS for at kvalitetstjekke sine produkter. Det vil nemlig eksplicitere sammenhængen mellem de enkelte fags budgetter og deres faglige tyngde og dermed synliggøre de områder, hvor for små budgetter bliver kompenseret med for dyrt solgt fagligt indhold. Når det sker, er der nemlig stor risiko for, at den studerende lærer for lidt.

Hvis alle uddannelser på CBS skal leve op til vores tredje princip om at have kvaliteten for øje, er det nødvendigt at skabe sammenhæng mellem uddannelsernes økonomiske bæredygtighed og deres faglige bæredygtighed. Med nye standarder for krav til den studerendes arbejdsindsats vil vi få et brugbart værktøj til at skabe denne sammenhæng. 2

Standardiser de nye krav til de studerendes arbejdsindsats

Af Henrik Merkelsen, studielektor, IKK

d e b a t

Redaktionen ønsker alle en god sommerferie

Næste deadline er den 12. august

Debatindlæg max. 1 A4 page

Sendes til [email protected]

1


foto: jørn albertus


Færdig til sommer? Selv om du har travlt med specialet, så gå i gang med jobsøgningen allerede nu. Det giver dig et forspring, som kan få dig hurtigere i job, og det kan såmænd også være godt for din specialeskrivning.

Jobsøgning tager tid. Bare selve processen fra et job er slået op, til du har fået det og starter på arbej-de, kan tage lang tid – flere måne-der. Og dertil kommer hele din forberedelse til jobmarkedet inden da: At få afklaret, hvad det er, du kan, og hvad det er, du gerne vil, og få skrevet det ned i et CV. Det tager også tid.

I snit tager det nyuddannede fem-seks måneder at komme i job efter uddannelsen. Men det kan både tage kortere og længere tid. Vil du være en af dem, der hurtigt får job, skal du også være en af dem, der kommer hurtigt i gang med jobsøgningen. Derfor anbefaler to ud af tre af sidste års dimitten-der også kommende dimittender at komme i gang med jobsøgningen i god tid inden uddannelsen er fær-dig. Det viser en undersøgelse, som CA har lavet blandt 435 dimittender fra handelshøjskolerne i 2009.

Selvfølgelig skal det ikke gå ud over din specialeskrivning, men prøv at finde en balance, hvor du afsætter lidt tid hver uge i de sidste måneder af skrivefasen til at begyn-de jobsøgningsprocessen.

’Det har jeg ikke tid til! Al min tid går med specialet!’, tænker du måske. Men det behøver ikke tage særlig meget tid, hvis du planlæg-ger det. Se jobsøgningen som en

afveksling fra specialeskriveriet. Det er en chance for lige at lade hjer-nen koble af fra det akademiske og arbejde med noget mere konkret og praktisk i nogle timer om ugen. Det er en konstruktiv oversprings-handling, hvor du ikke behøver få dårlig samvittighed over at pjække fra specialet.

Du har sikkert en plan for spe-cialeskrivningen. Det skal du også have for din jobsøgning. Hvis du søger job uden at have mål for pro-cessen og for dine resultater, så har du ofte ingen retning. Og hvis du ikke har mål og retning, så havner du sikkert et helt andet sted.

Dine mål for jobsøgningen skal være SMART – Specifikke, Målbare, Attraktive Realistiske og ikke mindst Tidsfastsatte mål.

Specifikke mål: Hvis dine mål ikke er specifikke, så kan man ikke måle på dem. Sæt nogle mål for hvad du vil afklare, hvad du vil søge, hvor meget du vil søge, inden for hvilke brancher, og hvor lang tid du vil bruge på det.

Målbare mål: Vær konkret i din målsætning. ’Mange job’ kan du for eksempel ikke måle på. Sæt dig selv konkrete mål for, hvor meget tid du vil bruge hver uge, hvad du skal lave hvornår, hvor mange job vil du søge. Så kan du måle på det. Mål, som du ikke kan måle på, er spild af tid.

Attraktive mål: Find ud af, hvad det er, der motiverer dig. Hvad er det, der gør bestemte arbejdsopga-ver, job, virksomheder eller bran-cher interessante for dig.

Realistiske mål: Din plan for

jobsøgningen skal være realistisk i forhold til den tid, du kan afsætte til det.

Tidsfastsatte mål: Sæt mål og deadlines for processen. Hvor meget tid vil du bruge på det om ugen? Hvornår skal du gøre det? Hvornår starter processen, og hvor-når skal du have nået målet?

Inden du farer i blækhuset og skri-ver ansøgninger, så start processen med at gøre dig nogle overvejelser om, hvad du vil, hvad du ikke vil, og hvor dine spidskompetencer lig-ger henne. Rigtig mange nyuddan-nede har ikke gjort sig tanker om hvad det egentlig er, de er gode til, og hvad det er, de kan. Og det er altså vigtigt, for ellers risikerer du at ende i et job, der slet ikke passer til dig.

Find ud af, hvad der karakterise-rer de rammer, der skal være i et job, for at du trives dér. Skal der være meget kontrol? Skal der være lidt kontrol? Skal der være langt til toppen eller en flad struktur? Hvor meget indflydelse og ansvar vil du helst have? Hvilken kultur, skal der helst skal være i virksomheden?

Og find ud af, hvilke opgaver du gerne vil arbejde med, og hvad er du god til. Hvad har du samlet af kompetencer og kvalifikationer? Det kan være fra studiet, studiejob, udviklingsopgaver, konkurrencer, frivilligt arbejde, foreningsarbejde, bestyrelsesarbejde, udvekslings-ophold, international erfaring og meget andet.

Afklaringen kan hjælpe dig med, at gøre dit cv stærkere, og så kan det hjælpe dig til at finde ud af, hvilke job du skal søge, for at få et arbejde, hvor du vil trives. 2

Søg job nu – før du afleverer specialetAf Lars Ulrik Jeppesen,

karriererådgiver i CA a-kasse

j o b m a r k e d

Sådan kommer du videreLæs gode råd om jobsøgning, afklaring via ØV-HA-GI-modellen og meget mere på www.ca.dk/genvejtiljob og på www.cbsobserver.dk under menupunktet ’værktøjskassen’.

Karriererådgivning på CBSLars Ulrik Jeppesen fra CA a-kasse er på CBS hver tirsdag og torsdag fra kl. 9.00-14.45. Book en tid tirsdag eller torsdag på career.cbs.dk/appointments/.

foto: rie neuchs

Dansk folkeparti har den 25. maj 2010 indgået forlig om en genop-retningsplan om blandt andet en række ændringer på a-kasseområ-det, hvor en enkelt gælder allerede fra den 1. juli 2010.

Helt præcist skærer reformen ind og halverer dagpengeperioden, afskaffer feriedagpenge for nyud-dannede, gør det sværere at komme fra dimittendsats til en højere dag-pengesats, og fagforeningskontin-gentet bliver dyrere.

Det lyder voldsomt, og der er heller ingen tvivl om, at lediges ret-tigheder er blevet begrænset med reformen.

Men slå koldt vand i blodet, for det er ikke alle regler, der ændres nu, og det er heller ikke dem alle, som får lige stor betydning for dig. Der bliver heller ikke pillet ved dimittendsatsen, så dagpengene for dimittender er fortsat 13.368 kroner om måneden.

Under alle omstændigheder er

det fortsat en god ide at melde sig i a-kasse, for omkring 40 procent af alle nyuddannede starter med at være ledige efter uddannelsen, og et halvt år efter uddannelsen er hver fjerde fortsat ledig.

Læs her, hvad ændringerne bety-der for dig:

Dagpengeperioden halveres fra fire til to år: Den kortere dagpengeperiode træder i kraft den 1. juli 2010. Det betyder, at personer, som bliver ledige efter forslagets ikrafttræden, vil være omfattet af de nye regler og har kun ret til dagpenge i to år.

Alle, der er blevet ledige og har modtaget dagpenge inden den 1. juli 2010, bevarer retten til at mod-tage dagpenge i den periode, som de hidtil har forventet – dog højest i to år efter forslagets ikrafttræden, Har man været ledig i et halvt år inden den 1. juli 2010, bliver den samlede dagpengeperiode altså på to et halvt år.

Men for de fleste nyuddannede får halveringen af dagpengeperio-den ikke nogen praktisk betydning. Den gennemsnitlige ledighed for nyuddannede i CA a-kasse er fem-

seks måneder, og kun én ud af 100 dimittender ender med at være ledig i mere end to år.

Feriedagpenge til dimittender afskaffes: Nyuddannede, der bliver optaget i en a-kasse som dimittendmedlem, har ret til op til tre ugers ferie med feriedagpenge i det første ferieår efter uddannelsen, og yderligere tre ugers ferie med feriedagpenge i det følgende ferieår.

Men forliget afskaffer denne automatiske ret til feriedagpenge, så dimittender ikke længere får ret til feriedagpenge i det første ferieår og kun får ret til feriedag-penge i det næste ferieår, hvis de har optjent ret til feriedagpenge på baggrund af for eksempel de dag-penge, de har modtaget året før.

Denne regel kommer dog ikke til at gælde for sommerens dimit-tender, men får formentlig først virkning fra 2011. Så hvis du bliver færdig til sommer, får du altså fort-sat ret til feriedagpenge.

Perioden for beregningen af dag-penge ændres: Beregning af ny dagpengesats vil

fremover ske med afsæt i indkom-sten de seneste 12 måneder før overgangen til ledighed. I dag kan du efter et halvt år få beregnet en ny og højere dagpengesats, hvis du har haft arbejde i en periode på 13 uger.

Den nye og længere beregnings-periode betyder, at du som nyud-dannet kan få sværere ved at optje-ne ret til en højere dagpengesats ved hjælp af kortere ansættelser.

Dette lovforslag bliver først frem-sat i Folketinget efter sommerferien, og kan tidligst træde i kraft, når det er vedtaget i efteråret – formentlig først med virkning fra 2011.

Loft for fradrag for fagforenings-kontingenter: Forliget betyder også, at det bliver lidt dyrere at være medlem af en fagforening, fordi der bliver indført en grænse for skattefradrag for fag-foreningskontingenter på 3.000 kr. årligt. Kontingent til a-kasse bliver derimod ikke berørt og vil fortsat være fuldt fradragsberettiget.

Dette forslag kommer formentlig også først til at gælde fra det nye skatteår i 2011.

Vi ved endnu ikke, hvordan reg-lerne bliver i detaljer. Forliget blev indgået den 25. maj, og i den kom-mende tid skal ministerierne lave de nærmer regler, der skal imple-mentere reglerne.

Du kan løbende holde dig ori-enteret om de nye regler på www.ca.dk/dimittend. Du kan også til-melde dig CA’s nyhedsbrev for stu-derende på www.cib.dk, så får du besked, så snart vi ved mere. 2

Dagpengereform ændrer vilkår for nyuddannede ledige

Af kommunikationskonsulentOle Strand, CA a-kasse

k o m m e n t a r


cbs OBSERVERNr. 5 2010 1 3. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779

Fax: 3815 3964

E-mail: [email protected]

Udgivelsesdato for nr. 6: 1. september 2010

Deadline til næste nr.: 12. august 2010

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion:Ansvarshavenderedaktør:BjørnHyldkrog(DJ),redaktionssekretær:JørnAlbertus(DJ).redaktions-assistent:LajkaHollesen,VIP-redaktører:ChristinaTvarnø&PerDurst-Andersen,TAP-redaktør:TrineMadsen,Studenterredaktør:FieTiedt&ThomasEdvardsen.

CBS OBSERVER:AvisenudgivesnigangeårligtogsendestilallestuderendeogansattepåCBS,Handelshøjskolen.Eksternepersonerogorganisationerkanbliveabonnentervedhenvendelsetilredaktionen.

Redaktionel uafhængighed:CBSOBSERVERerredaktioneltuafhængigafCBS’ledelseogredigereseftergængsejournal-istiskekriterier.AvisenkanikketagessomudtrykforCBS’officielleellerCBS’ledelsessynspunkterogprioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentantogformand:KurtJacobsen.Ledergrupperepræsentant:SørenToft.VIP-repræsentant:JensGammelgaard.TAP-repræsentanter:StephanieHadlerogHenningBrakner.Studenterrepræsentanter:NickiBrøchnerNielsenogHenrikJensen(CBSStudents).

Indlæg til bladet:Redaktionenmodtagerefteraftaleude-frakommendematerialeielektroniskform.Artiklerogdebatindlægmåmaksimaltudgøre1A4sidemed12-punktsproportionalskriftogenkeltlinieafstand.Redaktionenfor-beholdersigrettilatkortened.CBSOBSERVERpåtagersigintetansvariforholdtilfejliannoncer.

Kontrolleretoplag18.610stk.iperioden1.7.08-30.6.09

Oplagdettenummer:19.900stk.

Followedbyheavymediacover-age,HarvardBusinessSchoolintroducedtheMBAOath(www.theoathproject.org)in2009thatismeanttosparkawarenessanddebateontheconductofbusinessgraduatesandturnmanagementintoaprofessionlikelawandmedicine.Graduatesfromtheseeducationalbackgroundstakeanoathupongraduation,whichturnsthemintotrueprofessionals.

Nowthetimehascometoturnmanagementandbusinessstudentsintoprofessionalsaswell.Ittakesanextraordinaryefforttocreatearespectedprofession,butitonlytakesafew‘badapples’toruinit.Businessneedstobere-legitimized.Thisistheargumentforinitiatingamanagementoath,wherestudentscommitthemselvestoethicalcon-ductwhenleavinguniversity.

30businessschools,includingCBS,MIT,INSEADandLondonSchoolofEconomics,havebeenselectedtotaketheleadinthisinitiativeandapplytheconceptattheircampuses.ThebigquestioniswhatsuchaninitiativewouldlooklikeatCBS.CanwetransfertheAmericanconceptofanoathtotheDanisheducationsystem?

Asalwayswhenpeopleareconfrontedwithchangesandnewideas,agreatdealofskepti-cismispartofthegame.Thistimewillbenodifferent.Butwehavetoaskourselveswhether

weneedanMBAOathtoreinforceethicalandresponsiblebusinessdecisions?

Theoverarchingaimoftheini-tiativeistomakepeoplereflectovertheconceptofanoath.CBShasalongtraditionforcultivat-ingreflectionandcriticalthinkingamongstudentsandthiswouldaddanotherdimensiontothistradition.Forastudenttoreflectanddeclinetomakeapersonalcommitmentisbetterthanhavingastudentnotcaringatall.

However,theMBAOathcouldverywellbetranslatedintoalessformalCBSCommitment,wherestudentscommittoreflectratherthancommittoapre-determinedconduct.ThesuccesscriteriaforaCBSCommitmentwouldnotbetohaveeverygraduatingstudentmakeapersonalcommitment,butrathertogeteverybodyreflectingontheargumentsfordoingsoornot.

ACommitmentwouldbeadiffer-entwayforstudentstogetinvolvedinthematter.Howandwhytocommitwouldbequestionsforallofustodealwith,therebyreflect-ingonwhatwehavelearnedandhowwewillmakeuseofthatwhen

startingourcareers.Areflectivepractitionerissomeonewhohashadthechancetobeconfrontedwithtoughdecisions,wherethereisnoapparentrightorwronganswer.Ifintegrityisaguidingprincipleforhowbusinessgradu-atesmakedecisionsweneedhar-monybetweenthought,wordanddeed.Ifwecanenterabusiness

worldwherethoughtsandactionsspeakthesamelanguage,weareontherighttrack.

TheMBAOathmaynotbesome-thingwewantatCBS.Theargu-mentsagainstitarecompelling.However,weshouldaskourselveswhetherreflectionandcommitmenttowhatwebelievein,andhowweperceiveourselvesandourrolein

societyisimportantenoughforustohaveadebateonit.Ifwecanconcludethatitis,thenthenextquestionbecomeshowtobestexpressthatcommitment.

ThisdiscussionshouldinvolvetopmanagementatCBS.AndwouldCBSfacultyandstudentsbereadytosignaCBSCommitment?

2

Is the MBA Oath a step towards a CBS Commitment?By committed CBS-students

Foto: Liselotte Østergaard

l e t t e r t o t h e e d i t o r

ThearticleisajointeffortbyPeterdefineLicht(stud.merc.int.andmemberofWELL),SamanthaLeRoyal(stud.merc.int.andmemberofDevelop),ErnestoLuna(stud.merc.int.andpresidentofAIESECCBS)andMariaAuxiliadoraAlfaroLara(Full-timeMBAandco-founderofNetImpact,CBS)

JointhediscussiononFacebookthroughhttp://cbssustainable.dk

Aldenmyr Irisdotter, Sara, Paulin Ann, Zetterqvist Grønlien, Kirsten:”Denetiskelærer–udfordringertilenprofession”.AcademicBooks,1.udgave,2010,kr.225,-

”Ansættelsesbevisloven – med kommentarer af Ole Hasselbach”.Jurist-ogØkonomforbundetsForlag,3.udga-ve,2010,sider212,kr.430,-

Bøttcher, Louise & Dammyer Jesper:“Handicap-psykologi–engrundbogomarbejdetmedmenneskermedfunktions-nedsættelser”.AcademicBooks,1.Udgave,2010,kr.248,-

Elholm, Thomas:”8:13-ombøderogproportionalitetispecialstrafferetten”.Jurist-ogØkonomforbundetsForlag,1.udgave,2010,sider355,kr.700,-

Femø Nielsen, Mie:“Fortolkningsledelse–mellemledereskommunikativearbejdemedværdierogkulturskabelse”.AcademicBooks,1.Udgave,2010,kr.348,-

Femø Nielsen, Mie:“Positionering-mellemledereskommu-nikativearbejdemedatskabeledelsesrumogledelsesret”.”.AcademicBooks,1.Udgave,2010,kr.288,-

Hasselbach, Ole:”LærebogiAnsættelsesret&Personalejura”.Jurist-ogØkonomforbundetsForlag,3.udgave,2010,sider586,kr.850,-

Holden, Nigel & Glisby, Martin:”CreatingKnowledgeAdvantage”.CopenhagenBusinessSchoolPress,1.udgave,2010,kr.399,-

Møller, Hans Henrik, Poulsen, Henrik og Steffensen Bo:”Litteraturundervisning–mellemanalyseogoplevelse”.”.AcademicBooks,1.udgave,2010,kr.248,-

Nielsen, Niels Møller:”Argumenterikontekst–introduk-tiontilpragmatiskargumentationsanalyse”.AcademicBooks,1.udgave,2010,kr.225,-

Nielsen, Ruth:”Civilretligediskriminationsforbud”.Jurist-ogØkonomforbundetsForlag,1.udgave,2010,kr.800,-

R. Gesteland, Richard & C. Gesteland Mary:”India,Cross-culturalbusinessbehavior”.CopenhagenBusinessSchoolPress,1.udgave,2010,kr.299,-

Rønfeldt, Thomas:”SkatteværnogEU-frihed”.Jurist-ogØkonomforbundetsForlag,1.udgave,2010,sider720,kr.975,-

Signora Toft, Birgit:”Pausenskraft–sådantankerduop”.GyldendalBusiness,1.udgave,2010,kr.300,-

Skovgaard Ølykke, Grith:”AbnomallylowTenders–withanEmphasisonPublicTenderers”.DJØFPublishingCopenhagen,1.udgave,2010,kr.450,-

p u b l i k a t i o n e r

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 4

There’s something in the air on campus. While there have been hints of late that this is May, I’m not talking the lazy hazy feeling of a coming summer but more like the hair pulling and gut wrenching anxiety of exam season.

All students find their own way to prepare and from the look of the library and study rooms in the last few weeks, CBS’ campus is prime territory for exam prep. Even after group study rooms on campus have been made available online they are still harder to come by than clean camp sites at the Roskilde Festival.

While I long for the silence, solemnity and solidarity of studying at Solbjerg this fresh father has got to play it close to home. Students (civilians) can be flexible but this Dad has a new motto ‘Semper Fi’ – always faithful – to family service and student duty, so I can rise through the ranks and earn my degree.

All is far from quiet on the home front as gray damp days keep marches with the pram to a minimum. That means huddling down in the foxhole with Mom and Baby Frida while antici-pating the father of all exams. Self disci-pline is called for in an environment full of distractions and hostile to studying. So its boot camp at the home base to get projects completed and studying accom-plished in order to keep my grade point average from going FUBAR.

The oral exam tests not only the compe-tences of student but also their mettle. Besides demonstrating a bayonet sharp understanding of a semesters’ worth of material, delivering the information with accuracy and precision requires a composed and cool head. This rugged filed test of knowledge demands proper preparation.

My parallel Baby Boot Camp is pre-

paring this private like a sniper in the Special Forces. When Baby Frida is off duty, either napping or sleeping, Mom and Dad have learned the precise lay-out of our terrain. We tread lightly and softly, avoiding the squeaky floorboards that call Frida back into action. I’ve even learned to slow and control my breath-ing – something I hope will help with a steady oral delivery.

Discipline is also called for, and rou-tine helps. With Baby Frida as my Drill Sergeant my day is packed with exer-cises that keep me at the ready. As has been the rule in our 24 hour rotation of baby care, Daddy does dawn patrol. Instead of a bugle calling me to atten-tion at first light it’s Baby Frida’s cries that get me to jump to attention and report for duty.

‘Duty’ is typically the first order of the day, with changing and dressing my little soldier. This duty has become more hazardous as of late, as solid foods have entered Frida’s diet. New foods may also be the reason for some amazing developments such as a growth spurt of nearly six centimeters and a one-and-a-half kilo weight gain. As a result we’ve had to issue new uniforms nearly every week.

However Baby Frida’s affinity for bananas may be the culprit behind a stoppage that put Mom and Dad on a 72 hour latrine duty that called for constant attention in the form of full body mes-sages and a healthy administration of strained prunes to get the GI track run-ning again.

My most relevant Dad duty qualification to bring about that cool head has been developing nerves of steel. In an effort to put Baby to rest in her own bed we consulted the professionals and other

parents on the how-tos. This led us to ‘God Nat, Sov Godt’, a prescribed meth-od for getting the baby to sleep in her own bed. Setting the mood for putting the baby to sleep requires rock steady routines followed in exactly the same order every night.

Repetition and precision are the name of the game. At 18:30 we prepare some carefully blended blandness of mashed fruit or vegetable with some rice por-ridge followed by chow time. This exer-cise is calls on all of Dads special-op training. There is hand to mouth combat where I have to hit a moving target with a messy payload at a minimum of collat-eral damage. Diplomacy is also called for to entice tight lipped Baby Frida to open up to new kinds of food. Chow time is followed up with a trip to the latrine, taps and then its lights out in the bar-racks.

The final stage of this exercise is the most critical and the hardest. The bed-room becomes the battle ground in the fight against sleep. Between 20:30 and 21:00 Baby Frida is laid in the cradle until morning. In the event she does not fall straight to sleep she utters her battle

cry and we must tactfully respond with a calm and reassuring presence.

This exercise in psy-ops isn’t to dem-onstrate little Frida’s lung capacity but to see how we respond to pressure. We can’t pick her up or comfort her in the normal fashion but must simply say ‘good night’ and leave the room. Standing by and hearing her scream forges parental nerves of steel. We come back at three, five and seven minute intervals until this battle against sleep is won by attrition.

So this private has been broken down and built back up in baby boot camp. Just a few exams stand in my way to rise through the academic ranks, and I can see an end to the conflict between stu-dent life and daddy duty. But unlike my former commander-in-chief I won’t be declaring ‘Mission Accomplished’ before the war is over.

See you all at the green tables. I’ve faced everything Baby Frida’s thrown at me. By now I was born ready. So let’s take this hill.

1

b y w i l l i a m t y l a n d e r I I I

b i l l ’ s b a b y b l o gfoto: jørn albertus

On May 12th the CBS student organiza-tion Develop hosted the second BOP Innovation Day in cooperation with DI (The Confederation of Danish Industry) International Business Development (DIBD) and the Danish biotech company ViroGates

A total of 20 creative and highly moti-vated Masters’ students with various study backgrounds participated in the BOP Innovation Day where they got the chance to explore their innovative business poten-tial in a BOP context. The term ‘BOP’ is an acronym for the ‘Base of the Pyramid’ and refers to the low-income markets at the base of the world’s economic pyramid.

This year’s case company was the Danish start-up company ViroGates. ViroGates has developed the SuPARnostic biomarker, a prognostic tool that allows early detec-tion of critical diseases such as HIV/Aids and tuberculosis. The students’ task was to develop a business plan for the company for

the Kenyan market while keeping in mind the challenges and opportunities of doing business in a BOP market.

Students were divided into teams and spent the day working intensely with issues such as market entry, distribution and promotion. At the end of the day, the four teams presented their business solutions in front of the jury who consisted of represen-tatives from ViroGates and consultant David Barnekow from DIBD.

The winning team was the “suPAR Tigers” whom the judges rewarded for their thor-ough analysis and out of the box thinking. The announcement of the winners was fol-lowed by drinks, snacks and networking.

The workshop arrangement was a won-derful opportunity for students, ViroGates, DIBD and the Develop organizing team to meet and continue the discussion on how to create profitable and sustainable business solutions in a BOP market.

2

BOP Innovation Day 2010

By Camilla Crone JensenDevelop

s u s t a i n a b l e b u s i n e s s

The proud winners of BOP Innovation Day 2010 (from left): Mette Crisp (CBS), Elizabeth Preisler (CBS), Danny El Dakak (Aalborg University), Oluseyi Eweoya (Aalborg University) and Katsiaryna Dzenisiuk (CBS).

DevelopDevelop is a non-profit student organization working within the field of business and development. Develop hosts various events on topics such as CSR, microfi-nance, sustainability, BOP and social entrepreneurship.. for more information:

www.develop-dk.dk

c b s o b s e r v e r 5 j u n e 2 0 1 0 2 5

Stepping off the airplane at Copenhagen Airport in January, one would not be able to tell whether it ever left Switzerland. It is cold and dark, and it seems like it could snow at any moment. Only when one notices that the greatest vertical challenge to cross is the stairwell at the airport to the Metro do you realize that you are in a place completely foreign. For someone who comes from the University of St. Gallen (HSG) in Switzerland to study here at CBS the discrepancy between landscapes could not be greater.

St. Gallen is very hilly and few stu-dents take the effort to bike to the univer-sity, which is beautifully located on top of Sunneberg Hill and offers an astonish-ing view overlooking one of the highest mountains in the region, called Säntis. In Copenhagen, by contrast, children had a hard time to find a thrilling slope to go sledding on during the exceptional winter this year.

Since St. Gallen is a small town (75,000 inhabitants) surrounded by a picturesque countryside in the east of the German-speaking part of Switzerland, it is not unusu-al to smell a fresh breeze of cow dung dur-ing class because the farmer outside is tilling his field. By comparison, when you arrive early on a Friday morning at Solbjerg Plads there is a light aroma of stale beer in the air, which is not necessarily better.

Small but inclusiveBesides these differences the universities share many similarities in the academic field. While CBS was founded in 1917, HSG was established 28 years earlier in 1889 as one of the first business schools in Europe. The university’s close relationships with corporate

partners and its integrative view between business and education have characterized HSG since its foundation.

Today, it is among Europe’s leading busi-ness universities and certainly one of the best ones in the German-speaking part of the world. Around 6,000 students including 2,040 international students (34 percent) from 80 different countries are currently studying in four distinctive fields (65 percent Business Administration, 15 percent Law, 10 percent Economics and 10 percent International Relations).

Although this diversity contributes to a lively study atmosphere something is miss-ing – women. Only 30 percent of all students at HSG are women – a difference that makes the stay here at CBS a real adventure. Oh, and by the way – now that we’re shamelessly promoting HSG as an attractive exchange

venue, female CBS exchange students would find themselves especially welcome.

Activities in the AlpsImagine someone who parks directly in front of the university with a Porsche (which he borrowed from this parents), wearing Gucci sunglasses and a pink Polo shirt (flipped up collars are very important) with gelled back hair – this is the stereotypical student at St. Gallen. This is something we might expect from people who get paid to study, but no; CBS-students come by bike, have a weakness for nerdy, yet trendy glasses and usually just come as they are.

Superficial appearances aside, one can say that students at CBS and University of St. Gallen are not so different after all. Both stick to the motto: Work hard, party hard. Where party and work is strictly divided

in St. Gallen, students in Copenhagen with Nexus have their own club on campus where they sometimes start drinking beer at 10 in the morning. The cafeterias in St. Gallen do sell beer as well, but it is not consumed very often. This does not mean that the campus life is boring in Switzerland.

The students in St. Gallen have the choice between over 80 student initiatives in which they can participate, compared to around 55 at CBS. Considering the fact that CBS has three times more students makes this figure something that we feel a little bit proud of.

The initiatives in St. Gallen vary from sports, religion, and personal development to internationally renowned conventions such as the ‘St. Gallen Symposium’ which brings a global target group made up of entrepre-neurs, top managers, politicians, scientists, decision-makers from civil society, and stu-dents together to discuss fundamental issues concerning management, the entrepreneurial environment and the interfaces between busi-ness, politics and society.

We came here – now…All of the above offerings and opportunities make your time as a student at HSG an excit-ing experience and prepare you well for life beyond university.

Over 450 exchange students from 150 partner universities take the chance to come to St. Gallen every year and take advantage of the above mentioned possibilities. In order to have a smooth start the University of St. Gallen offers an orientation program and the possibility of a pre-semester German language course. This does not mean you have to learn German; many courses on both Bachelor and Master level are in English.

We’ve enjoyed visiting and studying at CBS. It was an experience. We would be really happy to welcome you at our home univer-sity. It’s an experience well worth having too.

2

Try upward mobility on exchangeTwo Swiss students share their observations on exchange at CBS and the differences

between student life in Copenhagen and St. Gallen, Switzerland. Although very different in setting, the universities share much in common, like passionate and outgoing students

By Matthias Ammann & Thomas Weber, St. Gallen

u n i v e r s i t y co m p a r i s o n

For the last two years, the CEMS community has been raising money and awareness for the UNICEF proj-ect ‘Schools for Africa’. The aim of this project is to provide a safe and protective educational environment for children in Africa.

The ‘Schools for Africa’ project not only builds actual schools, it also provides access to books and other school and sport materials. The children are informed about health and hygiene issues, HIV pre-vention and have access to clean drinking water. Moreover, teachers are trained to provide primary edu-cation and basic life skills.

This year the CEMS Club

Copenhagen once again organized a Humanitarian Week in order to raise money for this remarkable project, aiming to increase the access and quality of education for children in Sub-Saharan Africa. The Humanitarian Week activities took place from April 20th to 24th on CBS’ campus in Solbjerg Plads, and the highlight was the International Humanitarian Party at the Karel van Mander night club in downtown Copenhagen on April 23rd.

We are proud to announce that thanks to the effort, excellent orga-nizing and great waffle baking skills of the organizational team and the amazing interest and gen-erosity of all of you, who either donated or bought tickets for the Humanitarian party, we were able to raise 7,350 DKK in these four days.

This sum, just to give you an idea

of what the money is worth, equals more than 1.200 books for the chil-dren in Africa. The funds raised by all CEMS Clubs over the period of three years will be handed over to UNICEF at the next CEMS annual event in Rotterdam in December 2010.

On behalf of the CEMS Club Copenhagen, we would like to thank everyone who participated at the project one way or another and contributed to a better life for chil-dren in Africa. 2

CEMS got social on Campus againCEMS Club Copenhagen’s Humanitarian Week did well again this year, raising DKK 7,350 for UNICEF’s ‘Schools for Africa Project’

By Henrietta Borovskà,CEMS Club Copenhagen

c h a r i t y

We wish you all a happy summer holiday

Next deadline: August 12th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: [email protected]

1


Instead of hassling passerbys at metro stations, CBS

students from CEMS Club Copenhagen combined

food, fun and festivities at a downtown night club

in their successful fund raiser for UNICEF.

Exchange students, Matthias Ammann and Thomas Webber, enjoy the view from the top at the University of St. Gallen in Switzerland but were happy to trade for ladies and lager at Nexus.

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 6

Life is full of tough choices. Love or money? Fun or profit? Choose one and deny the other. Before graduation, most CBS undergradu-ates choose between a semester of interning or studying abroad. For many, it’s all about weighing the options – does one go for exciting travel opportunities or meaningful work experience?

Third year Organizational Communication (HA KOM) stu-dent, Tatevik Revazian followed her heart. She chose both and embarked on a four month intern-ship with a humanitarian NGO in Armenia, her country of birth.

Passion and responsibilityArmenia is not the most obvious choice for a student exchange or internship venue. But while con-flict, disaster and corruption have led the country to become one of the largest receivers of foreign aid in Eastern Europe, Tatevik person-ally experienced it as more secure than London. While working for the international relief and develop-ment organization, Mission East, as a communication intern, Tatevik was able to put both her native and Russian language skills and CBS-earned competences to the test in a project – where, she points out, English is the working language and spoken by all – that she was passionate about.

- Leadership opportunities are not normally available for interns. I have a close connection with Armenia and found an organization where I could make a difference; Tatevik reflects on her search for an internship, and adds:

- I saw at Mission East that resources are not overlooked and the right interns are given real responsibilities.

While stationed in the capital of Armenia, Yerevan, Tatevik worked

on the projects ‘Healthy Start’ and ‘Towards Education for All’ that aim to improve access to healthcare and education in rural communities for children with disabilities. While much has improved for Armenia, 19 years after the collapse of the Soviet Union, people at the margins – especially children with disabili-ties – have severely limited access to schools and health care facilities.

Her main task, however, was to develop a strategic communication plan for Mission East’s new proj-ect, working on combating HIV/AIDS in Armenia and all over the world. This work was done under the auspices of The Global Fund, the largest fund channeling aid into Armenia in that period of time. The Global Fund has chosen Mission East as the first Danish organization to receive support of this size.

Professional and personalMission East’s work in Armenia is, like their other projects, sup-ported by local NGOs and the local government. During her four month stay, Tatevik developed a communication plan for network-ing with key stakeholders like the

UN, the Danish Foreign Service, the Armenian Ministry of Health and other NGOs for the Global Fund-project. On top of this she spent time interviewing end users of Mission East’s services in rural and remote communities. Stories from her experiences and interviews were also used by Mission East for their fundraising materials and magazine.

Tatevik is the first CBS student to intern in Armenia. That did not mean she was the only Western stu-dent working in Armenia. And she collaborated with volunteers from Canada, the US, the UK, Germany and France on other projects dur-ing her stay.

Living in Yerevan was also a great opportunity for Tatevik to get in touch with her own roots. Tatevik was born in Armenia, but left with her family after the col-lapse of the Soviet Union. She has returned several times to visit fam-ily.

- Coming back and being in touch with my family gave me a great perspective on the country, Tatevik shares, adding that getting the insider experience gave her

insights that have strengthened her connection to the country and desire to work there in the future.

Compassion and skillsMission East is a Danish NGO, started in 1991 by Rene Hartzner. After witnessing difficult situations

following extensive travels through Eastern Europe, Hartzner saw need and an opportunity to help. Now his son, Dr. Kim Hartzner continues the good work well beyond and into Asia. In addition to Armenia, Mission East oversees long term development projects in Afghanistan, Tajikistan, Romania and Nepal by working closely with and through local community aid groups.

Offices in Copenhagen and Brussels support projects for relief rehabilitation and development in areas of public health, food secu-rity and disaster risk management. The organization takes unsolicited applications through their website for full time work or internships.

- We seek not only the most tal-ented students, but those with com-passion for our work, states Mission East Communication Director Jesper Holst, adding that an open mindset is needed and that applicants are chosen according to how their spe-cific passions and skills match the NGOs project needs.

Although working in an NGO with special needs patients – disabled and HIV/AIDS-victims – exposed Tatevik to a whole new world of humanitarian work her CBS-education also kept her attuned to entrepreneurial opportu-nities.

- While Mission East gave me a new passion for work in Armenia, it also opened my eyes to new business propositions, Tatevik acknowledges as she considers future plans, tapping into talent and markets in Armenia and creat-ing business bridges to Denmark.

1

Touching base roots through CBS-skills

Tatevik Revazian has been a CBS Student on a mission – Mission East. She got to apply her CBS competences to both doing good in the world and seeing potential for future profit by going back home

By William Tylander IIIPhotos: Tatevik Revazian

r o o t c a u s e s

Mission EastStudents seeking similar expe-riences are encouraged to visit the websites:

www.missioneast.dkwww.armenianvolunteer.org

Check out The Global Fund: www.globalfund.org Tatevik Revazian (second from right) with co-workers and a ’Healthy Start’

family on a mild winter day in rural Armenia.

Improving marginal utility for disabled children living at the margins, 3rd year CBS student Tatevik Revazian interviews end users of humanitarian projects in the Armenian countryside while on her internship semester for the Danish NGO, Mission East.

c b s o b s e r v e r 5 j u n e 2 0 1 0 2 7

In a CBS that is continually striving to internationalize its programs and classrooms, it seem that the full-time MBA program is way ahead of the pack. This year saw a record number of applicants from around the globe as the program and its reputation and ability to attract fee-paying students continues to grow. From its inception seven years ago, CBS’ full-time MBA program has slowly built momentum into becoming one of the world’s best and most diverse courses of its kind.

A careful marketing and recruit-ment strategy has created a founda-tion for the program to continue to receive increased international applicants and worldwide recogni-tion. The full-time one year MBA program recently climbed as high as number twelve on the Wall Street Journal’s accelerated one year pro-gram list. Acknowledgement of this kind is vital for the program – and perhaps even more vital for CBS as it seeks to gain a foothold in the global consciousness.

Up close and personalAccording to Full-time MBA Admissions Manager Lee Milligan, the strategy has been to keep the process personal and treat each

applicant with the same level of care:

- We really make it personal. I strive to respond to every e-mail I receive within 24 hours. Also I try to invite them here. Literally 95 percent of the applicants who visit us and sit in on a class with us apply. We look for individuals who fit together, and we’re not particu-larly obsessed with GMAT scores, Lee Milligan explains.

Another factor behind the pro-gram’s success is that it is driven by people who are passionate about their jobs.

- The team behind the Full-time MBA program are people who love their jobs and love working with international students. One minute you might be speaking with a guy from Bhutan and the next from Bolivia, says Lee Milligan.

Uncompromisingly diversePresently, the class of 2010 is made up of students drawn from twenty countries located in all regions of the world. Alongside this interna-tional diversity, class participants also have a wide range of profes-sional backgrounds; from science, IT and engineering to the humanities. This year’s intake includes soldiers, lawyers and even a dentist, with most students already having at least seven years of work experience before coming to CBS and an aver-age age of 31. This is set to grow next year to an average of eight and a half years work experience and a

student age of just under 33. All of this has resulted in creat-

ing a classroom environment that is packed with experienced, multifac-eted and focused participants.

- All are highly skilled and qualified. Each year there is also at least 85 percent international students from around 20 nation-alities. This is unique in Denmark and Scandinavia, Lone Ryevad Boysen, the CBS MBA Marketing & Stakeholder Manager points out.

The uniqueness also relates to the relatively small size of the class-rooms and the experience that each student brings to the table.

- It’s one of the most experienced MBA classrooms in the world. The small classes with a maximum of fifty students ensure that the Full-time MBA is a very personal education. The leadership program looks at personal development with personal coaching. You literally see people change as they go, Lee Milligan says.

Practical progam approachThe program itself has an extreme-ly practical focus and is anchored around the core concepts of leader-ship, entrepreneurship and CSR. In fact, CSR is discussed in some shape or form in every class. The final integrated strategy project sees small groups of students involved with real life international com-panies using their input to solve genuine cases. Lone Ryevad Boysen explains that the chosen case “...

needs to be a core strategic chal-lenge.” This year’s case is centred on CSR in the shipping industry.

The success of CBS’ full-time MBA program and particularly the practical strength of students’ rec-ommendations has meant that large international Danish companies are now queuing up to have their cases chosen as final strategy proj-ects. The key differentiating factor behind this success has been the blended international and Danish

perspective of the students which they have channelled into their strategic proposals.

- We actually have too many companies that are interested now, so one of the central criteria for selection has become whether or not the company is likely to offer employment, Lone Ryevad Boysen explains.

- This has effectively provided a fast track way for students to show off their skills up close and personally to interested companies and attempt to secure employment upon graduation, adds Lee Milligan and continues:

- Companies are aware that when the guys do the strategy proj-ect, these people are looking for employment.

Employment orientedThis approach has culminated in an incredible conversion rate of 95 percent of CBS’ Full-time MBA graduates finding employment at a management level within six months of completing the course. In relation to the enhanced net-work quality created between CBS as a whole and its corporate partners, this repeated high level of interaction is invaluable: The positive externalities created by a successful full-time MBA program and its students have a tremendous effect on the rest of CBS’ faculty and brand value.

If success is measured on world-wide recognition, the interna-tional mix of the classroom and the potential of student employment after graduation, then the full-time MBA program ticks all of the boxes. In the sometimes very Danish world of CBS, the full-time MBA program can be used to provide a model of how to internationalize the classroom to a greater degree. Indeed an increasingly diverse classroom creates students that are better equipped in the modern glo-balised world they will face.

- About how many classes in the world can you say that next year we’ll have one guy from Bhutan and another from Nepal? At the end of the day you realize that people are people; there are similarities. The main aim is to learn from the differences, Lee Milligan points out.

1

CBS’ Full-time success storyWhile other Scandinavian business schools have closed down their full-time MBA programs, CBS has managed to not only maintain its program but develop it into an economically viable success offering high graduate employment and global recognition for CBS as a whole

By Chris DayPhoto: Liselotte Østergaard

s h o w i n g t h e f l a g

CBS Full-time MBA staff, Lone Ryevad Boysen and Lee Milligan proudly welcome students from all over the world to the internationally recognized pro-gram, where graduates stand a very good chance to become future leaders of industry out in the world and even in Denmark.

CBS Full-time MBA Program• 80 percent of the graduates are employed after three months.

• 95 percent of the graduates are employed after six months.

• 22 out of 40 (55 percent) of the participants have stayed in Denmark and found employment here.

• Of this 55 percent, 13 nationalities are represented: The UK, USA, Mexico, Denmark, Sweden, Portugal, Italy, India, the Sudan, Germany, Iceland, Malaysia and South Korea.

• The graduates have found employment at Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk, Alpha Laval, Rambøll Management, MAN, Fujitsu, Nordea Bank and TDC.

Wall Street Journal Rankings: http://online.wsj.com/article/SB125191359248380317.html

Read what the Full-time MBA-students themselves think first hand by checking out the blogs on:

http://blogs.cbs.dk/mba_diary/

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r j u n e 2 0 1 0

CBS OBSERVER 5

Bill’s baby blog – page 24Plugging the Swiss exchange – page 25

NGO internship in Albania – page 26CBS’ Full-time MBA doing well – page 27

CBS OBSERVER in English

CBS OBSERVER 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

o k t o b e r 2 0 0 8

Dagbladet Børsen udkom fre-

dag den 26. september med

et University Scorecard, hvor

Danmarks ni universiteter blev

målt op imod hinanden på kvalitet.

CBS klarede sig ikke så godt og

blev faktisk brugt som det dårlige

eksempel i den analyserende arti-

kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres

eget sprog – især når de bliver

holdt op imod den virkelighed,

CBS OBSERVER (og tidligere

Kræmmerhuset) sag for sag har

beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-

skere (heltidsvidenskabelige med-

arbejdere eller VIP) mere af deres

tid på undervisning end på noget

andet dansk universitet. CBS har

absolut flest studerende per VIP og

er samtidig det universitet, der har

flest deltidsundervisere i forhold til

antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold

og ikke Børsens tal – har medført,

at CBS Students i år lagde ud med

en semesterstartskampagne for at få

øget mængden af forskningsbaseret

undervisning på især bachelorud-

dannelserne.

Trods de studerendes util-

fredshed går halvdelen af CBS’

omkostninger ifølge Børsens tal til

undervisning og kun en femtedel til

forskning. CBS’ forskere udtrykker

da også løbende utilfredshed med

deres forskningsprocent – der ud

over at være blandt de laveste nu

også skal udsættes for, at en andel

af universiteternes basismidler til

forskning skal i fri konkurrence.

Så skal man også bruge tid og

energi på at udvikle forsknings-

projekter og udfylde ansøgninger.

Arbejde der måske er spildt.

Selvgjort er velgjort

En dårlig økonomi har gjort, at den

nødvendige udvikling af CBS’ admi-

nistrative systemer har sak

ket agter-

ud. Det er en investering på 30

millioner kroner nu ved at råd bod

på, men opgaverne skulle udføres

i mellemtiden. Samtidig ramte det

gunstige arbejdsmarked CBS hårdt

med en høj personaleomsætning

til følge, og konsekvenserne har

ikke – trods de ihærdigste anstren-

gelser – kunnet undgå at påvirke

CBS’ service over for de stadig flere

studerende.

CBS’ grundlæggende infrastruk-

tur, bygningerne med deres audi-

torier og undervisningslokaler, har

heller ikke kunnet følge med i

forhold til den voksende mængde

storholdsundervisning, som økono-

mien har tvunget de studierne til at

gøre brug af. Så en del af de store

auditorieforelæsninger må holdes i

nærliggende biografer og gymnasie-

aulaer. Det er der også ved at blive

gjort noget ved, idet der er planer

om at etablere et stort auditorium

i Porcelænshaven, der kan tages i

brug til næste år.

Økonomien? Der var nogen tal,

der manglede i Børsens sammen-

ligning af universiteterne – nemlig

bevillingerne. CBS’ historisk betin-

gede lave basismidler til fo

rskning

er stadig lave, og der er planer om

at gøre en del af dem konkurrence-

udsatte. CBS’ uddannelser modtager

stadig det laveste taxametertilskud.

Det har ingen meldt noget ud om,

at der vil blive gjort noget ved.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

o k t o b e r 2 0 0 8

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet

egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalifi ceret

sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas

Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til [email protected].

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1

20-08-2008 14:56:42

s k e m a n e d b r u d - 2 - 4 o p t a g , o p t a g , o p t a g - 6 - 7 f o r s k e r l æ r e r e - 1 2 - 1 3 c b s i t - 1 4 - 1 5

Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre?

CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den eneste

måde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse mere

storholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge med

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchsv æ k s tg r æ n s e g a n g

Læs mere i hele avisenEr grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. Et uunderbygget postulat?

Vi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation.

Kontakt DG Media for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe effektiv kontakt til din målgruppe til markedets bedste kontaktpriser

MÅLRETTET KONTAKT TIL 15.000 FREMTIDIGE ERHVERVSLEDERE

Dagbladet Børsen udkom fre-

dag den 26. september med

et University Scorecard, hvor

Danmarks ni universiteter blev

målt op imod hinanden på kvalitet.

CBS klarede sig ikke så godt og

blev faktisk brugt som det dårlige

eksempel i den analyserende arti-

kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres

eget sprog – især når de bliver

holdt op imod den virkelighed,

CBS OBSERVER (og tidligere

Kræmmerhuset) sag for sag har

beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-

skere (heltidsvidenskabelige med-

arbejdere eller VIP) mere af deres

tid på undervisning end på noget

andet dansk universitet. CBS har

absolut flest studerende per VIP og

er samtidig det universitet, der har

flest deltidsundervisere i forhold til

antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold

og ikke Børsens tal – har medført,

at CBS Students i år lagde ud med

en semesterstartskampagne for at få

øget mængden af forskningsbaseret

undervisning på især bachelorud

dannelserne.

Trods de studerendes util-

fredshed går halvdelen af CBS’

omkostninger ifølge Børsens tal til

undervisning og kun en femtedel til

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchsv æ k s tg r æ n s e g a n g

UDKOMMER 9 GANGE OM ÅRET

OPLAG PÅ CA. 20.000

EKSEMPLARER

M a l r e t t e t k o n t a k t

Telefon 70 27 11 55 [email protected] www.dgmedia.dk

DG Media er Danmarks største mediehus med mere end 100 blade og magasiner

2

CBS OBSERVER postomdeles til samtlige 12.129 fuldtids-

studerende på dagsuddannelserne og de 2.978 erhvervsaktive

deltids studerende på CBS’ åbne uddannelser. Derudover mod-

tager alle 1.040 ansatte på CBS bladet, som følger og sætter

dagsordenen for Handelshøjskolens interne debat – med

stærkt fokus på de studerende, der er avisens absolut største

målgruppe. En del af avisen skrives på engelsk, så den også

når ud til CBS’ internationale studerende og medarbejdere.

CBS OBSERVER har således en meget attraktiv læserskare

med stort potentiale i fremtiden indenfor dansk erhvervsliv.

Going green for good – and profitCBS’ main challenge in the Green Campus initiative is getting the students on board

It’s not easy being green... but it should be. And it will be, once CBS’ students open their eyes and get aboard the ‘Green Campus Initiative’.

The aim of the initiative is to increase the environmental sustain-ability of the business school, so that CO2 emissions are reduced by 40 percent in 2020 and CBS ends up CO2 neutral by 2030. This is to be achieved by acting on eight focus areas – energy use, waste reduction, sustainable purchasing, recycling and transportation.

CBS’ Green Campus Initiative recently instigated a waste sorting system, aiming to get students and staff to contribute to at least 50 per-cent of CBS’ waste being recycled. This initiative was launched in combination with a Green Campus Workshop outside Nexus, where students and staff could contribute with ideas and visions towards a greener CBS. Unfortunately the work-shop managed to attract very few students. This has to change. 1

By Bjørn HyldkrogPhoto: Jørn Albertus

s u s t a i n a b i l i t y

Waste sorting with an aim to increase recycling. Energy monitoring, generating savings on elec-tricity, heat and water through the last year and a half. Collaborating with Harvard’s Director of Sustainability to learn from ’best practice’. CBS is going green – and wants you to contribute.

CBS OBSERVER juni 2010

Documents