-
betonN u m m e r 4
N o v e m b e r
2 0 1 3
T e m a :
Byggeri til uddannelse Læs om gode fysiske rammer for læring
side 4
3416 26studieByggeri i aalBorgHøjt og stort ved Limfjorden
Beton ude og inde
Gennemført betonhus i Randbøl
Megafedt at Montere
Montør elsker jobbet
-
Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I
nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke
betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.
Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der
sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt –
mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…
Vi er klar...!
Få en kompetent dialog om beton..!
Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton
Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de
tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram
Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.
2+2=5
Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon
+45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11
[email protected]
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected]
www.aalborgportland.dk
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 3
Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I
nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke
betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.
Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der
sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt –
mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…
Vi er klar...!
Få en kompetent dialog om beton..!
Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton
Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de
tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram
Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.
2+2=5
Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon
+45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11
[email protected]
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected]
www.aalborgportland.dk
N R . 4 | N ov . 2 0 1 3 | 3 0 . å R G a N G
Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton
og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for
betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet
til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og
november i et distribueret oplag på 5.500.
Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton
redakTion:Jan Broch Nielsen
(ansvarshavende)[email protected]. 57 80 78 69
abonnemenT og adminisTraTion:Dansk ByggeriNørre voldgade 106,
postboks 21251015 København Kanette Berrig, [email protected].
72 16 01 91
annoncer:Media-Peopleole Bolvig [email protected].
39 20 08 55, fax 39 20 08 65
grafisk prodUkTion:KLS Grafisk Hus a/S
forsidefoTo:Jan Broch Nielsen
abonnemenTspris:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland,
kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms
ISSN 1903-1025
www.danskbeton.dk
saMfundets Behov for funktionelle BygningerUniversiteter,
folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler, SOSU-skoler…
Byggeri til uddannelse skyder op i hastigt tempo som et svar på
de voksende kvalifi-kationskrav, samfundet stiller til danskerne.
Her er der ingen krise – landet over opføres markante, spændende og
byggeteknisk avancerede bygninger. Svimlende flotte atrier,
lavenergibyggeri, højhuse…
Det er umuligt at vise det hele i denne udgave af magasinet
Beton, så vi bringer blot nogle smagsprøver.
Man kan altid diskutere, hvor meget bygningskvalitet betyder for
uddannelseskvali-tet. Men naturligvis har de fysiske rammer
betydning. I det mindste ville det være mær-keligt, hvis nedslidte
og utidssvarende bygninger gjorde noget godt for indlæringen.
Moderne læringsformer kræver noget andet end firkantede
klasseværelser til 24 ele-ver og kæmpestore auditorier, der mest
udmærker sig ved god mulighed for at slumre på de bageste
rækker.
Her er der en klar parallel at trække fra uddannelsesbyggeri til
fx kommunalt og al-mennyttigt byggeri.
På Dansk Betondag 2013 i Aarhus blev deltagerne præsenteret for
et nyt simulerings-værktøj, der kan hjælpe kommuner og
boligselskaber med at vælge mellem renovering eller nedrivning af
en bygning.
Her viser det sig tydeligt, at nedrivning og genopbygning har
fordele for totaløkonomien, der hidtil er blevet overset. Ikke
mindst er der store gevinster at høste ved lavere energifor-brug og
bedre funktionalitet. Både universiteter, boliger,
plejeinstitutioner, virksomheder og rådhuse har i dag helt andre
krav og ønsker til funktionaliteten end for 50 år siden.
Kvalitetsbyggeri handler med andre ord om meget mere end tag
over hovedet – det gælder også indlæring, livskvalitet, sundhed,
effektivitet, trivsel og tryghed. For blot at nævne nogle
eksempler.
Forhåbentlig kan det nye simuleringsværktøj blive en øjenåbner
for mange ved at sætte tal på andet og mere end de basale
omkostninger ved at bygge. Funktionelt kvali-tetsbyggeri er også en
kilde til velfærd.
Ja n b r o c h n i e l s e n | r e d a k tø r
s a m f U n d e Ts b e h ov f o r f U n k T i o n e l l e byg n
i n g e r 3tema: h e f T i g byg g e a k T i v i T e T på d a n s k
e U n i v e r s i T e T e r 4tema: U d f o r d r e n d e aT byg g e
c a m p U s i c e r e s by e n 10tema: r å d g i v e r Tøv e n d e
ov e r f o r b o b l e dæ k 12tema: a m f i T r a p p e a f b e To
n e l e m e n T e r på n y s ko l e 14tema: m a s s e r a f sT U d
i e byg g e r i i a a l b o r g 16tema: T væ r fag l i gT sT U d i
e m i l J ø i b e To n o g sTå l 20tema: m a s s e r a f byg g e r
i på dT U 22T e k n i k k e n s h ø J b o r g 24m eg a f e dT aT m
o n T e r e e l e m e n T e r 26r e n ov e r e e l l e r n e d r i
v e ? 28p e r m e a b l e b e l æg n i n g e r i f o kU s på h av e
& l a n d s k a b 30ko n f e r e n c e o m by e n s g U lv 31s
å T i l s ø s – på b e To n e l e m e n T e r 32v e l ly k k e T b
e To n wo r ks h o p i a a l b o r g 33g o dT i n d e k l i m a i r
o b U sT b e To n h U s 34nyt fra: fa b r i ks b e To n g r U p p e
n 36nyt fra: b e To n e l e m e n T- f o r e n i n g e n 38nyt fra:
T e k n o lo g i s k i n sT i T U T 42nyt fra: a a l b o r g p o rT
l a n d 44nyt fra: d a n s k b e To n f o r e n i n g 48
beton
i n d h o l d :
DANSKBETONFORENING
-
4 • B e t o n
ærsk Bygningen på 42.700 kva-dratmeter til Panum Instituttet på
Nørrebro i København, Niels Bohr Bygningen på 52.000 kva-dratmeter
til Vidensbydelen Nørre Campus i København, et nybyggeri på 19.000
kvadratme-ter til Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet i
Odense og en ny forsknings- og uddan-nelsesbygning til Aalborg
Uni-
versitet på 10.500 kvadratmeter.Det er bare fire af de 14
byggeprojekter, der dukker op på
skærmen ved en søgning på igangværende vidensbyggerier på
Bygningsstyrelsens hjemmeside. Hertil kommer en række om-bygninger
og renoveringer, der skal give universiteterne tidssva-rende
faciliteter.
Kontorchef Anniken Kirsebom fra Bygningsstyrelsen bekræf-ter, at
aktivitetsniveauet for byggeri til universiteterne er højt.
»Aktiviteten er en konsekvens af, at regeringen i 2009-10
sat-sede stort på uddannelse. Vi er nu i gang med projekter for
cirka seks mia. kroner til nye laboratoriefaciliteter på
universiteterne. Cirka halvdelen af midlerne går til nybyggeri og
den anden halv-del til renoveringsprojekter«, oplyser Anniken
Kirsebom.
rådgiver og bygherreBygningsstyrelsens rolle over for
universiteterne er dels at råd-give og opsamle erfaringer om
moderne universitetsbyggeri, dels at være bygherre for konkrete
byggeprojekter, som senere lejes ud til universiteterne. Dog minus
Danmarks Tekniske Uni-versitet (DTU) og Copenhagen Business School
(CBS), som har selveje, og derfor selv står for byggeprojekter.
»Vi skal være i front med tanker om fremtidens vidensbygge-ri,
så bygningerne både fysisk og på det sociale plan kan under-støtte
universiteternes opgave«, tilføjer Anniken Kirsebom, som ser en
klar politisk opbakning til indsatsen og forventer et højt
aktivitetsniveau i årene fremover.Fortsætter på side 6
heftig byggeaktivitet på danske universiteterCampus-tanken er på
hastig fremmarch. det medfører nye krav til universitetsbyggeri,
som skal understøtte synergiskabelsen mellem forskere, studerende,
administration og eksterne parter.
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 5
Tema: byggeri Til
UddannelseDanmark skal leve af viden. Byggeri til ud-
dannelse er i vækst, og der stilles særlige krav til
universiteters og skolers bygninger. Læs mere
om vidensbyggeri, nye projekter i aalborg, en helt speciel
trappe til en folkesko-
le og en ny undervisningsbygning på DTU i dette tema.
Niels Bohr Bygningen på i alt ca. 52.000 kvadratmeter er
Bygnings-styrelsen største opgave som bygherre hidtil. Bygningen
skal bruges af Københavns Universitet, når den står færdig i 2016.
Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
-
6 • B e t o n
Tema | Byggeri til Uddannelse
Fortsat fra side 4Chefkonsulent Klaus Kofod-Hansen
fra Bygningsstyrelsen uddyber, at cam-pus-tankegangen er på
hastig fremmarch på danske universiteter. Det skaber grundlag for
synergi mellem forskere, studerende og eksterne parter – samt
rationel udnyttelse af faciliteter og admi-nistration.
Fremover vil universiteterne i stigen-de grad integrere
forskning, uddannelse, bolig, fritidsaktiviteter og måske endda
erhvervsliv i campusområder, som skal være en del af den omliggende
by og have tilbud til indbyggerne.
»Campus-tanken er aldrig før rigtigt ført til ende i Danmark,
men det bliver den nu. Der skal være liv hele døgnet på campus.
Alle erfaringer viser, at det også gør de studerende mere
studiemindede, så frafaldet formindskes. Og samtidig får
universitet en nærhed til omgivel-serne, der giver bedre muligheder
for
at formidle, hvad der sker«, siger Klaus Kofod-Hansen.
Fx kan boliger på campus være et plus, når det i stigende grad
gælder om at tiltrække udenlandske gæstelærere i glo-bal
konkurrence med andre universiteter. Det samme gælder børnehave og
måske endda en international skole.
multifunktionelle lokalerSamtidig opstår nye krav til
bygningernes design og indretning, idet fremtidens universitet
snarere har færre kvadratme-ter pr. person end flere.
Multifunktionalitet er derfor et nøg-leord. Universitets lokaler
skal så vidt muligt være fleksible og hurtigt kunne skifte
opstilling, så fx auditorier også kan anvendes til andre
formål.
Derfor kan Klaus Kofod-Hansen også udpege en række tekniske
’nøgleprincip-per’ for fleksibelt universitetsbyggeri.Fortsætter på
side 8
eJendoms- virksomhed og
bygherre
Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed og
bygherre. Styrelsen har ansvar for at skabe moderne,
funktio-nelle og omkostningseffektive
rammer til nogle af landets vigtigste statslige
institutioner
– fx universiteterne, politiet, domstolene og ministerierne.
Bygningsstyrelsen har igang-
værende byggesager for 14 mia. kroner, holder styr på 4
mio. kvadratmeter bygninger og administrerer over 1.600
lejemål.
Fremtidens universitet har masser af glasvægge og -døre –
simpelt-hen så de forskellige aktører kan få øje på og opsøge
hinanden.
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 7
Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige
cement.
– Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik
– Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af
udgangsmaterialer
– Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem
cement og tilsætningsmidler
Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete –
without Silica fume
Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N
Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer
DS/ INF 135-1
Dyckerhoff AG Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012
Wiesbaden, Tysklandtelefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590,
[email protected]
DyB Anz.PZ Dreifach DK_2013.indd 1 09.01.13 13:22
-
8 • B e t o n
vidensbyen – universitetet åbner sig mod omverdenen
Universitetet som drivkraft for udvikling, regionalt og
internationalt
Universiteter i kommunalt samarbejde
Mulighed for at bo og leve på og omkring campus
Erhvervsliv på campus
Campus som et læringslandskab på tværs af universitetets
fagmiljøer
Øget fokus på bæredygtighed i social, økonomisk og miljømæssig
forstand.
kilde: Campusudvikling – Metode og pro-ces. Bygningsstyrelsen,
september 2013.
’campusudvikling – metode og proces’ kan fås hos
Bygningsstyrelsen mod
betaling af et forsendelsesgebyr.
Bogen kan også hentes ved at scanne koden eller klikke ind på
www.bygst.dk
Fortsat fra side 6»Dimensionerne har betydning.
Undervisningsbygninger skal af hensyn til fleksibiliteten være
brede. En smal bygning kan være udmærket til cellekon-torer, men
det er svært at indrette den til større forsamlinger, hvis det
skulle blive nødvendigt. Det er også vigtigt med en forholdsvis
stor lofthøjde, lige som godt indeklima og god akustik er meget
afgø-rende«, siger han.
Hertil kommer muligheden for at kunne fremføre installationer
frit, hvis der senere fx skal indrettes laboratorier et nyt
sted.
»Bjælkefri lofter er en stor fordel. Vi bygger derfor ofte med
in-situ støbte be-tondæk«, uddyber Klaus Kofod-Hansen.
ny bog om campusudviklingMed antropolog Cathrine Schmidt som
hovedredaktør har Bygningsstyrelsen i september 2013 udgivet en bog
på 250 sider med titlen ’Campusudvikling – Me-tode og proces’.
Bogen er nyttig læsning for alle i byggebranchen, der
interesserer
sig for undervisningsbyggeri.»I disse år vokser campus på
danske
universiteter og skifter karakter. En ud-vikling fra
monofunktionelle undervis-ning- og forskningsfaciliteter til
levende område. Bogen beskriver den udvikling og giver inspiration
til udvikling af cam-pus og læringsmiljøer«, siger Cathrine
Schmidt.
Her spiller en række ’bløde’ områder også en vigtig rolle. Ideer
opstår ofte i det sociale samvær, og derfor skal samlings-steder
som fx kaffebarer placeres centralt og med omtanke, fordi de er
vigtige om-drejningspunkter. Det kan være med til at skabe større
samspil mellem admini-stration, forskning og studerende – samt
fremme læring og samarbejde på tværs af universitetets institutter
og fakulteter.
Samtidig kommer det uformelle møde i fokus. Derfor vil man på
fremti-dens universitet møde transportzoner, der er nemme at
overskue, og masser af glasvægge og døre – simpelthen så de
forskellige aktører kan få øje på og opsøge hinanden. jbn
1
2
3
4
6
7
5
For at fremme det uformelle – og ofte tilfældige – møde har
fremti-dens universitet overskuelige transportzoner. Her den
kommende Niels Bohr Bygning. Illustration: Vilhelm Lauritzen
Arkitekter.
syv Temaer for campUsUdvikling
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 9
Wiking® polypropylen-fibre til betonindustrien
Wiking® polypropylen-fibre er et alternativ til
revnekontrollerende stålfibre, uden risiko for korrodering.
Fibrene øger slagstyrken, bøjestyrken og strækevnen i betonen og
fungerer som brand-hæmmer i tunnelbyggeri.
Danish Fibres har mere end 40 års erfaring med
polypropylen-fibre. Vi er særdeles fleksible og kan tilpasse
produktionen hurtigt efter kundernes behov og krav - både hvad
angår leveringssikkerhed og logistik m.m.
Danish Fibres A/S producerer til følgende områder:
l Betonelementer (mikro- og makrofibre)
l Spartelmasse og fugefylder
l Betongulve
l Tunneler
l Betonrenovering
l Mørtel
l Fliseklæber
l Grundpuds
Kontakt salgschef Bo Gyldenberg på 88 38 98 90 eller
[email protected]
Danish Fibres A/S · Snedkervej 1 · 6800 VardeTlf. 88 38 98 90 ·
www.danishfibres.dk
Wiking 18 µm og 4050 er CE-certificerede.
knUsT beTon beskyTTer vandmilJø
Når regnvand løber hen over et stykke jord, der har været gødet
med bl.a. fosfor, bærer regnvandet fosfor med sig til
regnvandsbassiner, hvorfra det
senere løber ud i søer og vandløb. Men det kan nedknust beton
let og billigt forhindre, vurderer forskere fra Syddansk
Universitet.
»ved at lade bassinets vand passere gennem et filter af knust
beton, kan vi fjerne op til 90 pct. af fosforen«, siger
ph.d.-studerende og civilingeniør i miljø-
teknologi, Melanie Sønderup fra Biologisk Institut på Syddansk
Universitet.
at fosforen binder så godt til beton skyldes cementens indhold
af kalcium, aluminium og jern, der alle tre kan binde fosfor.
klar med 3d-modeller af elemenTer
Som den første betonelementleverandør har Spæncom valgt at
udarbejde samtlige elementvarianter som 3D-modeller i programmet
Revit – klar til at ind-arbejde i de digitale bygningsmodeller, som
i stigende grad finder anvendelse.
Formålet er at effektivisere projekteringen, så det er muligt i
den tidlige fase at minimere risikoen for fejl, mangler og
kollisioner. 3D-modellerne
er tilgængelige på Spæncoms hjemmeside.
ny beTonfabrik i sønderborg
Unicon har åbnet en ny færdigbetonfabrik i Ragebøl ved
Sønderborg. Den ny fabrik har en kapacitet på 75 kubikme-ter
færdigbeton i timen, svarende til 10 betonbiler. Fabrik-
ken erstatter en ældre fabrik på havnen i Sønderborg.
belægningssTen renser lUfTen
IBF har i samarbejde med Photocat a/S udviklet et
belæg-ningsprodukt til særligt trafikerede områder. Den nye
belæg-
ningssten efterbehandles i produktionsprocessen med en væske,
der nedbryder No
x’er fotokatalytisk. De behandlede
sten lægges på helt normal vis. Behandlingen kan hverken ses
eller lugtes og bevarer sin effektivitet i hele stenens
levetid.
N o T E R :
{{
-
10 • B e t o n
Uddannelsesbyggeri kommer til at stå for 40-50.000 kvadratmeter
af arealet i CeresByen, der ligger centralt i Aarhus på bryggeriets
gamle grund. Det samlede etageareral på 140.000 kvadratmeter skal
desuden rumme erhverv, boliger og butikker.
I øjeblikket opfører A. Enggaard A/S et stort campus til
profes-sionshøjskolen VIA University College, hvor ikke mindre end
5.000 studerende skal have deres gang fra 2015.
»En af udfordringerne ved projektet er, at det store, seksetages
elementbyggeri ’funderes’ direkte på en underliggende, toetages
parkeringskælders topdæk«, oplyste afdelingschef Peter Thorsgaard
fra A. Enggaard A/S på Dansk Betondag i Aarhus.
Parkeringskælderes øverste dæk er derfor hårdt armeret og
ud-ført med integrerede bjælker. Det har en tykkelse på 70
centimeter. Kælderen står på 3.000 funderingspæle.
VIA-campus bliver på 37.500 kvadratmeter og er tegnet af
Arki-tema. jbn
Udfordrende at bygge campus i ceresbyen
Tema | Byggeri til Uddannelse
Den seksetages bygning skal danne rammen om undervisning af
5.000 studerende. Illustration: Arkitema.
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 11
Kontakt os for et tilbud - Tlf: 69 60 74 80 - [email protected]
Mapei-teknologi til betonkonstruktioner uden fuger
Mapei. Vore erfaringer - dine løsninger
Mapecrete®System Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller
eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed
og holdbarhed.
MINSK ARENA, HVIDERUSLAND – BETONDÆK UDEN FUGER VED ANVENDELSE
AF MAPECRETE SYSTEM
LIM • FUGEMASSER • KEMISKE PRODUKTER TIL BYGGEBRANCHEN
www.mapei.dk
-
12 • B e t o n
rådgiver tøvende over for bobledækSyddansk universitets Campus
kolding er opført med bobledæk. efterfølgende er byggeriets råd-
givende ingeniør ikke overbevist om, at fordelene opvejer
ulemperne.
»Jeg er ikke sikker på, jeg ville gøre det igen«.
Sådan lød svaret fra projektchef Car-sten Olsen fra den
rådgivende ingeniør-virksomhed Orbicon, da han på Dansk Betondag
blev spurgt om brugen af bob-
ledæk til Syddansk Universitets Campus Kolding.
Campus Kolding er en trekantet, seks-etages atriumbygning med en
sidelængde på 80 meter. Atriet ’roterer’ 60 grader pr. etage,
hvilket fører til en kompliceret ge-ometri med dæk, der har store
spænd på op til 18 meter.
Løsningen blev in-situ støbte, kryds-spændte bobledæk med en
tykkelse på 45 cm. Bobledækket blev udført med 36 cm hule
plastkugler placeret så tæt, at det sparer 30 procent af betonen. I
alt er der brugt 80.000 kugler til bygningen.
Det ene af Carsten Olsens forbehold er økonomisk. Udbuddet i
forbindelse med Campus Kolding viste, at adskillige entreprenører
dels krævede ekstra ar-bejdstid, dels beregnede høje priser for den
utraditionelle opgave.
»Vi var heldige, at en enkelt entrepre-nør både kunne møde vores
budget og tidsplan. Men generelt vil jeg mene, at
Den trekantede bygning har et stort – og kompliceret – atrium,
der skaber lys og muliggør naturlig ventilation. Bygningen er
tegnet af Henning Larsen Architects.
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 13
fakTa om bobledæk i kolding
areal: 13.600 kvadratmeter dæk.
Tidsforbrug: 0,7 mandtime pr. kvadratmeter.
Pris: 2.450 kr. pr. kvadratmeter.
fordele og Ulemper
Besparelse på 1.900 kubikme-ter beton og noget armering
Lidt armering sparet i søjler
Sparet 50 armeringspæle
Mindre egenvægts- nedbøjninger
Transport af 80.000 kugler fra Norge
Transport af armeringsnet
Kompliceret armering
Støbning i to omgange
Bobledæk optager gennem-lokningskræfter dårligt
Defekte kugler kan indeholde vand, frost-
sprængninger
Komplicerede udbuds-forhold og meget lille
konkurrence
kilde: orbicon
Bobledæk i Kolding klar til den endelige udstøbning.
a u g u s t 2 0 1 3 • 13
Carsten Olsen med en af de kugler, som der blev brugt 80.000 af
i Kolding.
man løber en forholdsvis stor risiko i ud-budssituationen«,
sagde Carsten Olsen.
Det andet forbehold er teknisk; at bygherren ikke opnår store
fordele med bobledæk i forhold til et massivt dæk.
»På grund af nyttelasten er den reelle vægtbesparelse i forhold
til regnings-mæssig last kun 15 procent, og samtidig fik vi en
række praktiske udfordringer«, fastslår Carsten Olsen.
Udfordringerne er blandt andet en mere kompliceret armering.
Hertil kom-mer mindre modstand mod gennem-lokning, som kræver et
forholdsvis stort område uden kugler omkring konstrukti-onens
søjler.
Desuden kan kuglerne gå i stykker og blive fyldt med vand. Det
kan føre til frostsprængninger i dækkene.
Campus Kolding er Danmarks første lavenergiuniversitet, idet
bygningen er i Lavenergiklasse 1. Bygningen er tegnet af Henning
Larsen Architects. jbn
-
14 • B e t o n
Beton eleMenter
n amfitrappe af betonelementer bliver sam-lingspunktet for den
nye Sydmors Skole og Ungdomshus, som skal erstatte Vils Skole i
Morsø Kommune.
Trappen er beregnet til både at gå og sidde på. Elementerne
kommer fra Leth Beton, som også har leveret og monteret råhuset.
Arkitekt-
gruppen Limfjorden har tegnet byggeriet.»Trappen var oprindelig
planlagt som pladsstøbt beton, men for
at spare tid blev vi spurgt, om vi kunne lave den og passe det
ind i leverancen af de øvrige elementer«, fortæller salgskonsulent
Bendt Dyrholm Madsen fra Leth Beton.
Ud over trappen får skolen spændende løsninger som multisal, et
fællesrum med rutsjebane og svalegang. Skolen har et areal på 4.500
kvadratmeter, og den forventes færdig i slutningen af 2013. jbn
Amfitrappen bliver et samlingspunkt for Sydmors Skole og
Ungdomshus. Illustration: Arkitektgruppen Limfjorden.
Amfitrappe af
på ny skole
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
X-SEED 100 er en patenteret styrkeacce-
lerator til beton. Produktet anvendes bl.a. i
Spæncoms produktion af tunnelelementer
til Norge, og det har givet Spæncom en lang
række stærke fordele i deres produktion:
• Hurtig færdiggørelse/finish af beton-
overflader
• Tidligere afformningsstyrke
• Markant hurtigere styrkeudvikling inden
for de første timer
• Reduktion af udgifter til varmehærdning
• Mulighed for at anvende formudstyr flere
gange dagligt
• Bedre udnyttelse af hele produktions-
apparatet.
”X-SEED 100 er en afgørende ingrediens i
vores produktion af tunnelelementer, fordi
produktet sparer os for kostbar tid og samti-
dig reducerer vores produktionsomkostninger
betragteligt.”
Erik Westergaard,
Fabrikschef hos Spæncom A/S
Læs mere på www.basf-cc.dk
eller ring til os direkte på 74 66 15 11.
X-SEED anvendes bl.a hos Spæncom til produktion af
tunnelelementer til Norge
Er din betonproduktion tunet?
Hurtigere styrke til betonelementer.
på ny skole
-
16 • B e t o n
aalborg satser på un-dervisning og viden. det skaber masser af
byggeopgaver, som den lokale entreprenør a. enggaard a/S har været
dygtig til at få del i.
City Campus har form som et ottetal. Mod Limfjorden er bygningen
i fem plan, mod byen i tre. Til venstre på tegningen ses det store,
dobbelthøje auditorium med panoramavinduer mod vandet.
Illustration: Henning Larsen Architects.
studiebyggeri masser af
i aalborg
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 17
t skolefællesskab med arkitektonisk inspiration fra DSB’s gamle
styk-godsterminal, et 16 etagers højhus med ungdoms-
boliger på havnefronten og en undervis-ningsbygning med et
stort, offentligt atri-um til såvel koncerter som udstillinger og
modelbygning for designstuderende.
Det er tre store projekter, som entre-prenørvirksomheden A.
Enggaard A/S er i fuld gang med at opføre i Aalborg, der er en af
Danmarks store studiebyer.
Cirka 10 procent af indbyggerne i Aalborg er studerende – og
flere kommer sandsynligvis til fremover i takt med, at Aalborg
Kommune satser på uddannelse.
city campusAalborg Universitet glæder sig derfor til det nye
City Campus på havnefronten mellem Utzon Center og Musikkens Hus.
Bygningen er på 20.000 kvadratmeter, og den skal være klar til brug
i juli 2014.
»Det skal den også nok blive, selv om byggetiden er en af
udfordringerne ved dette ret komplicerede projekt«, siger
projektleder Ole Jul fra A. Enggaard A/S.
City Campus skal huse de kreative ud-dannelser Arkitektur &
Design, Medialogi, Humanistisk Informatik og Art & Tech- nology
med i alt cirka 900 studerende. Bygningen er tegnet af Henning
Larsen Architects og opføres som elementbygge-ri med udvendig
isolering og facadepuds.
Formen er som et ottetal, hvor det ene atrium er overdækket med
ovenlys. Indvendigt er etagerne åbne ud mod atriet, hvor
altanbrøstninger med særlige akustikplader sørger for gode
lydforhold. Af hensyn til lydforholdene får bygningen desuden
svømmende betongulve og lof-ter af træbetonplader.
Det andet atrium er åbent mod him-len og i forbindelse med de
studerendes værksteder. Her kan der bygges modeller, spilles
koncerter og vises film – og sikkert meget andet.
Mod Limfjorden er City Campus i fem plan, mod byen i tre.
Fjordfacaden domi-neres af et dobbelthøjt auditorium med
panoramavinduer fra gulv til loft. Audito-riet får plads til 250
personer.
Alle indvendige betonvægge fremstår rå. Det samme gælder
betongulvet i stue-etagen, som dog støvbindes. På de øvrige etager
er gulvbelægningen linoleum.Fortsætter på side 18
City Campus i september 2013 set fra det 16 etagers højhus med
ungdoms-boliger lige ved siden af.
-
18 • B e t o n
Fortsat fra side 17Bygningen installationer fremføres
synligt under loftet.»Det er også en udfordring at udføre
synlige installationer pænt. Ikke mindst i en bygning, hvor ikke
alle vinkler er ret-te«, siger Ole Jul.
UngdomsboligerUmiddelbart ved siden af City Campus op-fører
Himmerland Boligforening 254 ung-domsboliger på en af Aalborg mest
attrakti-ve grunde – i første række mod Limfjorden.
Byggeriet består af to bygninger, der er henholdsvis V- og
Z-formede. Den ene af de i alt fem fløje bliver et højhus på 48
meter med 16 etager – og en enestående udsigt over såvel Aalborg
som Limfjorden. På øver-ste etage får bygningen fest- og
fælleslokaler.
»Det er den højeste bygning, vi nogen sinde har opført, men
alligevel ligger den
store udfordring under jorden«, fortæller projektleder Thomas C.
Cleyton fra A. Enggaard A/S.
Det skyldes en stor parkeringskælder, som bl.a. andet skal
benyttes af gæsterne i Musikkens Hus lige ved siden af
ung-domsboligerne. Parkeringskælderen med et én meter tykt
filigrandæk øverst stræk-ker sig ind under ungdomsboligerne, som
derfor er funderet på bjælker og søjler, der går ned gennem
parkeringskælderen.
Det samlede bruttoareal er på 14.600 kvadratmeter, og
ungdomsboligerne skal være klar til indflytning i sommeren 2014.
Elementfacaderne beklædes med plader af strækmetal, hvor der
etableres store åbninger for at give udsyn.
skolefællesskabPå de gamle godsbanearealer i Aalborg opfører A.
Enggaard A/S et skolefællesskab
En del af ungdomsboligerne befinder sig i højhuset med 16 etager
og en højde på 48 meter.
Bygningerne beklædes med strækmetal i en gylden farve.
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 19
bestående af to atriumbygninger, der bindes sammen af
genopfør-te buehaller med samme geometri og placering som DSB’s
gamle stykgodsterminaler.
Skolefællesskabet skal huse SOSU Nord og VUC + HF Nordjyl-land,
som hver får en atriumbygning. Fælles faciliteter som kantine og
administration placeres i buehallen mellem bygningerne. I alt skal
Skolefællesskabet huse op mod 2.000 elever og 500 ansatte.
»De gamle godsterminaler bliver genopført med betonsøjler og
hårdt armerede betonbuer. I forhold til den oprindelige
kon-struktion har det dog været nødvendigt at forstærke søjlernes
konsoller på grund af nye normkrav til snelast«, fortæller
pro-jektleder Morten Løgsted fra A. Enggaard.
Byggeriet er på 27.000 kvadratmeter, hvortil kommer en idrætshal
og et parkeringshus. Alt beliggende på det gamle godsbaneterræn,
som i de kommende år udbygges til en ny by-del med boliger,
uddannelsesinstitutioner, kontorer, idræts- og fritidsfaciliteter,
bypark og lokal håndtering af regnvand.
Arkitektfirmaet Friis & Moltke har tegnet projektet, der
opføres med betonelementer. Facaderne beklæder med
alumi-niumplader. Bygningerne er pælefunderet på cirka 1.300 pæle.
Skolefællesskabet skal tages i brug den 1. oktober 2014. jbn
De to atriumbygninger er forbundet med buehaller, der er stort
set identi-ske med DSB’s stykgodsterminaler fra 1960’erne.
Illustration: Friis & Moltke.
De to atri-umbygninger set modsat hovedind-gangen. Til venstre
de oprindelige buehaller.
I baggrunden ses nogle af de oprindelige godsterminaler. Mellem
de to atriumbygninger bliver en tilsvarende buehal opført som
’strøggade’ mellem bygningerne og med fællesfaci-liteter som
administration, kantine og fredagsbar.
-
20 • B e t o n
asser af lys, højt til loftet og indbydende møbelgrupper. Det er
det første indtryk, når man træder ind
i den ny Bygning 127 på Danmarks Tekniske Uni-versitet (DTU),
hvor undervisningen denne dag er i fuld gang i to lyse lokaler. I
pauserne kan de stude-rende kaste sig over moderne borde og
siddemøbler af krydsfiner i den dobbelthøje indre gade, der går
tværs gennem bygningen i den ene side.
Bygning 127 udspringer af den succes, som ud-dannelsen til
civilingeniør i bygningsdesign oplever. Flere og flere studerende
vælger denne linje, som kombinerer klassisk byggeteknisk viden med
arkitek-tur og design. Den ny undervisningsbygning lægger derfor op
til tværfaglighed og åbenhed med bl.a. undervisningslokaler og
grupperum i forskellige stør-relser samt et designlaboratorium til
modelbygning. Samtidig er der masser af plads til socialt samvær på
opholdsarealerne.
»Vores opgave er generelt at skabe kvalitet og gode rammer om
undervisningen, fordi det giver det bedste resultat. I Bygning 127
tilgodeser vi i høj grad både de studerendes og undervisernes
behov«, siger projektleder Nils Møller fra DTU Campus Service, der
er bygherre.
Stueetagen rummer modelværksted og to un-dervisningslokaler til
hver 60 studerende – ud over den dobbelthøje gade. På første sal
ligger endnu et undervisningslokale til 90 studerende samt mindre
holdrum og projektnicher.
som en industrihalBygningen på i alt 2.400 kvadratmeter er
designet som en kombineret stål- og betonbygning med flek-sibilitet
for øje. Overordnet er princippet som i en industrihal med et 22
meter bredt tag af stålkassetter med indbyggede bjælker, der
spænder fra facade til facade.
Facaderne er – hvor de ikke består af glas - be-klædt med plader
i gyldent, eloxeret strækmetal, der
Tværfagligt studiemiljø i beton og stål
bygning 127 på dtu sætter nye standarder for undervisning af
kommende bygningsingeniører
De eloxerede plader af strækmetal skal
harmonere med de klassiske gule
murstensfacader på DTU.
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 21
matcher de traditionelle DTU-bygningers gule mur-sten.
Konstruktionen er stabiliseret med tværgående betonskiver i
husets gavle. Langsgående bjælker bæ-rer etageadskillelsen, som er
udført af huldæk med overbeton.
»Selvfølgelig er det ikke noget, man lige bygger om. Men
bygningen rummer stor frihed til forandrin-ger på længere sigt,
hvis vilkårene for undervisningen ændrer sig«, siger Nils
Møller.
Bygning 127 har delvis kælder med adgang via en stor elevator.
På den måde kan store bygnings-konstruktioner som fx betonelementer
hentes op til undervisningen.
Terrændækket er opbygget som huldæk på fun-damentsbjælker,
isolering og overbeton. Uden for kælderområdet findes et
kapillarbrydende lag og isolering under dækelementerne.
Gulvene i undervisningslokaler og fordelingsrum fremstår som
glittet beton, der er overfladebehandlet med epoxy. Bygningen har
gulvvarme og kanaler til el- og netværk indstøbt i overbetonen.
Indvendige betonvægge fremstår i ubehandlet beton.
synlige installationerIndeklimaet er vigtigt for god indlæring.
I Bygning 127 kan de kommende bygningsingeniører derfor nyde godt
af et veldesignet ventilationsanlæg, der ligger fuldt synligt under
lofterne.
»Det gør lokalerne mere spændende at se på, og samtidig kan de
kommende bygningsingeniører jo ved selvsyn konstatere, hvordan et
ventilationsanlæg er skruet sammen«, siger Nils Møller, som
tilføjer, at bygningen næppe er blevet billigere af den årsag.
»Nogle tror måske, at vi valgte den løsning for at spa-re. Men
dels skal vi stadig have et akustikloft, bare over
installationerne, dels kræver det mere af håndværkerne at lave
installationer, der er pæne at se på«, siger han.
Pihl vandt totalentreprisen i juni 2012, så der var kun 14
måneder til at projektere og opføre bygningen.
»På nær en uge slap vi fri af Pihls konkurs, så vi havde
bygningen klar til brug ved undervisningsstar-ten den 2. september
som planlagt«, siger Nils Møl-ler, som i øvrigt roser Pihl for godt
arbejde i projektet.
Byggeriets arkitekt var CCO Arkitekter fra Køben-havn, der også
har tegnet Bygning 324 til DTU Com-pute. jbn
Glittede betongulve med epoxybe-handling og ubehandlede
beton-vægge præger Bygning 127.
På første sal fin-des blandt andet mindre holdrum og
projektnicher.
En dobbelthøj indre gade går tværs gennem bygningen.
Undervisningslokale til 90 personer på første sal.
-
22 • B e t o n
byggeaktiviteten er stor på dtu, som i løbet af de næste otte år
har cirka 4,5 mia. kroner til ny- og ombygninger – plus en endnu
ikke bevilget ønskeliste med 1,5 mia. kroner mere.
ud over bygning 127 har dtu allerede taget to andre, spæn-dende
nybygninger i brug i lø-bet af det seneste års tid.
masser af byggeri på dTU
bygning 324
Bygning 324 på Matematiktor-vet huser på første og anden sal DTU
Compute – Institut for Matematik og Computer
Science. Stueetagen har seks undervisningslokaler.
Et spændende indslag i byg-ningen er cirka 400 kvadrat-meter
indendørs gangbroer,
der er den første anvendelse af det superlette SL-dæk.
SL-dæk-
ket er opfundet på DTU, pro-duktionsmodnet i abeo a/S og
nu i produktion hos Perstrup Beton Industri a/S.
Projektet på 4.500 kvadratme-ter er tegnet af CCo
arkitekter.
Bygning 324 blev indviet i januar 2013.
De indvendige gangbroer i
Bygning 324 er udført med lette
SL-dæk, der er opfundet på
DTU.
bygning 328
DTU Space er Danmarks største miljø for rumforskning. Bygningen
inde-
holder værksteder, produktions- laboratorier, laboratorier samt
kontorer
på i alt 3.500 kvadratmeter fordelt på tre etager plus
kælder.
Bygning 328 har et lavt energiforbrug på grund af
varmegenvinding og høj-
isolerende vakuumisolering i facaderne.
Den ny Bygning 328 er tegnet af Erik Møller arkitekter og blev
taget i brug i juni 2012.
Tema | Byggeri til Uddannelse
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 23
www.peikko.dk
• Opnålaveredækkonstruktioner•
Kanbenyttestilsåvelgennemlokning
somoptagelseafforskydning• DimensionerPSBmedPeikkoDesigner®
–Hentdetpåpeikko.dk
• Kapaciteteriht.EC2medDanskeNAD
PSB gennemlokningsarmering – Det effektive alternativ til bøjler
i dæk og fundamentskonstruktioner
Nu med ETA og CE-mærkning
DRIZORO®
Specialister i vandtætning af murværk og betonoverflader
Læs mere på www.drizoro.dk
Drizoro har mere end 30 års international erfaring inden for
renovering, beskyttelse og vandtætning af murværk og
betonoverflader. Drizoros kvalitets-produkter anvendes i dag på
alle typer overflader verden over og yder maksimal beskyttelse imod
forurening, smog og barske klimaer.
For ydereligere oplysninger ring til Nordcoll A/S, Drizoro
distributør i Danmark – tlf. 4915 0660
Nu også i Danmark
Vores løsninger:
Forhindrer vandskader og beskytter mod forurening
Er specialudviklede til hårdt klima
Er lette at anvende og 100% vedligeholdelsesfrie
Lader betonen ånde og modvirker fugtproblemer
Betyder fremtidssikring af dit byggeri
-
24 • B e t o n
arkitektUr
F R E M R a G E N D E B E T o N a R K I T E K T U R :
Teknikkens højborg
den store administrationsbygning, bygning 101, på danmarks
teknisk universitet er et markant eksem-pel på dansk
modernisme.
bygning 101 blev opført på Lundtoftesletten nord for københavn
sammen med resten af dtu i 1960-73. ved den officielle indvielse i
1974 havde mange af bygningerne været i brug i adskillige år. Fx
flyttede danmarks teknisk bibliotek ind i bygning 101 allerede i
1971.
bygning 101 er tegnet af arkitekterne eva og Nils koppel
(1916-2006; 1914-2009).
om bygning 101 skriver professor, dr. techn. b. J. rambøll
(1911-2009) i et skrift fra indvielsen i 1974 under overskriften
’teknikkens højborg’:
” Her er ikke tale om verdensudstillingspavilloner, hvor
reklamen bærer penge til, hvor betragterens forbløf-felse er prisen
værd. Her er det regulære arbejdsrum som skal fungere. Rationel,
naturlig, sjældent skjult for øjet, virker den statik, der er
nødvendig for at få det hele op at stå. Søjler, bjælker, plader -
prefabrike-rede, når det er fordelagtigt, når gentagelsesmomen-tet
indbyder til det. Rammekonstruktioner når det synes krævet af et
rum, jernbeton og stål.” jbn
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 25
101 fakta
ByG H E R R E : Undervisningsministeriet
a R K I T E K T:eva og nils koppel
I N G E N I Ø R :birch & krogboe;
rambøll & hannemann
E TaG E a R E a L :50.000 kvadratmeter.
-
26 • B e t o n
megafedt at montere elementer
»Elementmontage er megafedt arbejde«, mener Bent Nielsen.
arBejdsliv
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 27
ent Søvsø Gun-delund Nielsen kender Aarhus vældig godt – og
snart også Sla-gelse. I tre år har
han monteret betonelementer for Multi-montage A/S, og det
medfører månedlan-ge ophold rundt omkring i Danmark, hvor
nybyggeriet finder sted.
Indtil for nylig var opgaven monta-gearbejde på de store
byggerier bag ved Bruuns Galleri i Aarhus. Midt i september 2013
gælder det så montage af betonele-menter til kælderen under det
kommende psykiatriske sygehus i Slagelse.
»Vi begyndte her på pladsen først i september, og vi regner med
at være fær-dige til juni«, siger Bent Nielsen, som fire dage om
ugen bor i en skurvogn sammen med tre kolleger fra
Multimontage.
»Vi skiftes til at lave mad, ser en del film og de gamle i gårde
fortæller røverhi-
storier fra tidligere projekter. Men jeg får også gået en del
ture rundt i byen, så jeg lærer geografien godt at kende«,
fortsæt-ter han.
søndag til torsdagTypisk kører sjakket til Sjælland søndag
aften, fordi arbejdet begynder mandag morgen klokken 7. Mandag til
torsdag ar-bejdes fra 7 – 18. Hvis tidsplanen tillader det, slutter
sjakket lidt tidligere om tors-dagen, hvor turen går tilbage til
det jyske.
»Det er et megafedt arbejde med mas-ser af frihed under ansvar.
Jeg kan godt lide at være med på de store projekter. Jeg er
uddannet som tømrer, hvor opgaven stort set er at rejse spær og
lægge tagsten på, og så skal man videre til et nyt hus. Som
elementmontør er jeg med på meget større projekter, der varer
længere, og det kan jeg godt lide«, siger Bent Nielsen.
Håndværksuddannelsen kommer ham til gode, mener han.
Elementmonta-
ge omfatter også måling og nivellering – hvortil kommer læsning
af tegninger.
»Tegningerne til et stort elementpro-jekt er meget anderledes
end tegningerne til et husbyggeri. Men alligevel kan jeg bruge min
tømreruddannelse til en hel del som elementmontør«, fastslår
han.
flest elementmontørerMultimontage blev etableret i 1991 og har i
ca. 50 medarbejdere, hvoraf de fleste er elementmontører.
Multimontage arbejder over hele Danmark og løser også andre
montageopgaver som fx stålmontage. Montage af betonelementer er dog
langt den største opgave for virksomheden, der har hjemme i Stoholm
mellem Viborg og Skive.
I Slagelse arbejder Multimontage som underentreprenør til CG
Jensen A/S, der vandt fagentreprisen på råhuset. Sygehu-set er et
byggeri på 44.000 kvadratmeter, som får 194 sengepladser og bliver
Dan-marks mest moderne psykiatrisygehus. Sygehuset skal tage i brug
ved årsskiftet 2014/15. jbn
de store byggeprojekter tiltaler bent Søvsø Gundelund Nielsen,
der er elementmontør i multimontage a/S – og så pyt med, at man er
væk hjemmefra fire dage om ugen.
Som elementmontør er Bent Nielsen med store og langvarige
projekter, og det kan han godt lide.
Endnu et læs elementer ankommer til byggepladsen i Slagelse,
hvor det ny psykiatri sygehus opføres.
-
28 • B e t o n
Betonviden
Chefkonsu-lent Kristian
Buur fra Ram-bøll understregede, at bygherren sjælden opnår
de store totaløkonomiske gevinster ved at bygge om på et
eksisterende hus, der er opført efter principper, der ikke ville
blive an-vendt i dag.
renovereeller nedrive?
å Dansk Beton-dag 2013 i Aarhus præsenterede chef-konsulent
Kristian Buur
fra Rambøll et nyt simuleringsværktøj, der kan hjælpe kommuner
og boligselskaber med at vælge mellem renovering eller nedrivning
af en bygning.
Rambøll har udarbejdet værktøjet for Dansk Beton og Dansk
Byggeri i form af et regneark og en eksempelsam-ling, der kan give
et bud på totaløkonomien ved henholds-vis renovering eller
nedrivning. For selv om en renovering på kort sigt kan være
billigst, så ændrer facit sig ofte, når fx energiforbrug,
fremtidigt vedligehold og brugernes behov tages med i
regnestykket.
»De store totaløkonomiske gevinster kommer ofte i kraft af en
tidssvarende klimaskærm og tekniske installa-tioner samtidig med at
funktionaliteten bliver bedre. Og ikke ved at bygge om på et hus
fra 70’erne, der er opført efter nogle principper, som man ikke
ville brug i dag«, sagde Kristian Buur på Dansk Betondag.
Dansk Byggeri og Dansk Beton tager den 12. december 2013 fra
9.30 til 12.00 spørgsmålet om, hvorvidt renovering altid kan betale
sig, op på en konference på Christiansborg – hvor det endelige
beregningsprogram også bliver offentlig-gjort. jbn
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 29
Præsentationerne fra Dansk Be-tondag 2013 kan ses på
www.danskbetonforening.dk – eller ved at scanne koden her.
Ikke mindre end 27 udstillere havde tilmeldt sig Dansk Betondag
2013, så det var en meget tilfreds formand for Dansk Beton
forening, der bød vel-kommen den 19. september i Aarhus.
»Det er ny rekord med 27 udstil-lere. Vi er utroligt glade for
den store opbakning til vores arrangement«, sagde Jørgen Schou.
221 deltagere havde meldt sig til betondagen, som fandt sted på
Hel-nan Marselis Hotel med udsigt over Aarhus Bugt. 75 deltog dagen
efter i Dansk Betonforenings ekskursion til spændende
betonprojekter i omeg-nen.
rekordmange udstillere på Betondag
-
30 • B e t o n
onsterregn og klimaudfordringer skaber inte-resse for permeable
belægninger til lokal af-ledning af regnvand (LAR). Det var
tydeligt at se på fagudstillingen Have & Landskab, som fandt
sted i slutningen af august i Slagelse.
Blandt andet præsenterede Skov & Land-skab fra Københavns
Universitet forskellige permeable belægninger og løsninger, der
kan
imødekomme fremtidens klimaforandringer.Fire producenter af
betonbelægninger var repræsenteret på tre stande:
Farum Beton, Wewers, IBF og Midtgaard Beton.»Fagudstillingen er
en god anledning at komme i kontakt med anlægs-
gartnere og arkitekter«, siger markedschef Dennis Kristensen fra
Farum Beton A/S.
Have & Landskab havde også udskrevet en konkurrence om
fremtidens forhave, hvor landskabsarkitektstuderende gav deres bud
på forhaven til et rækkehus.
De tre bedste forslag blev vist på udstillingen, hvor
Stævningshaven løb med titlen. Kun én af de tre haver var anlagt
med betonprodukter. Det var haven ’En vild omvej’, der sluttede på
tredjepladsen.
Fagudstillingen finder sted hvert andet år. I 2013 var der i alt
9.635 besø-gende. Det er 650 flere end i 2011, men dog færre end i
2009. jbn
permeable belægninger i fokus på have & landskab
Permeabel belæg-ning med perme-abelt bærelag på NCC’s stand.
Fagudstillingen kåre-de også Fremtidens Forhave – desværre uden
betonprodukter
Bæredygtighed
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 31
Konferencen ’Byens Gulv - arkitektur, teknik og planlægning’
sætter den 26. februar 2014 fokus på de nyeste by-rum og
belægningsmaterialer.
Bag konferencen står Skov & Landskab på Københavns
Universi-tet, Dansk Beton Belægningsgrup-
pen, Danske Anlægsgartnere og Dansk Byplanlaboratorium.
Se mere om konferencen på www.byensgulv.dk eller ved at scanne
ko-den. Sidste frist for tilmelding er den 13. december 2013.
Tredjepladsen i konkurrencen om fremtidens forhave gik til ’En
vild omvej’ – den eneste af haverne udført med betonprodukter.
konference om byens gulv
-
32 • B e t o n
– på betonelementerSejlklubben Neptun i Vejle har fået en
flydende tilskuerplatform af beton med tag, grill og toilet, så
mulighederne for at følge med i kapsejladser på Vej-le Fjord under
behagelige forhold er optimale.
Platformen er støbt hos Spæncom i Kolding som to betonelementer
med indstøbt polystyren og en tykkelse på cirka 80 centimeter.
Flåden er ud-styret med en galvaniseret overdel, der kan holde
sider og tag på plads.
De to ’halvflåder’ blev transporteret fra Kolding til Vejle,
hvor de blev søsat og samlet til én flåde på fem gange seks meter.
jbn
Så til søs
Fritid
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 33
Scan koden og se en video fra Be-
tonworkshop 2013. Du kan også finde
videoen på www.danskbeton.dk
orkshoppen fandt sted på AMU Nordjylland i Aalborg, hvor den
blev arrangeret af Center for Betonuddannel-se, som den niende
workshop i rækken.
Opgaven for de studerende fra Aalborg Universi-tet, University
College Nordjylland og AMU Nordjyl-land var som sædvanlig at
designe og støbe betonfi-gurer, der passer ind i et tema, som denne
gang var ’Karolinelund i bevægelse’.
Karolinelund er en midlertidig folkepark i Aal-borg med
pumptrack-cykling, skating, petanque, byhaver, beachvolley og meget
andet.
De fleste deltagere kommer fra tidlige semestre
på uddannelserne. De to første dage får de studeren-de derfor en
grundig introduktion til beton. Dernæst finder de på idéer til
deres betonfigur, som bliver lavet i grupper på tværs af
uddannelserne.
Torsdag trækker de studerende i arbejdstøjet på AMU Nordjylland
og laver støbeforme til deres beton- emner. Torsdag eftermiddag
bliver betonen leveret. Fredag er emnerne klar til at blive
præsenteret for dommerne.
Workshoppen var arrangeret af Center for Betonud-dannelse, som
blev etableret i 2003. Samarbejdet om-fatter AMU Nordjylland,
University College Nordjylland, Aalborg Universitet samt
Betoncentret på Teknologisk Institut. Dansk Byggeri medvirker i
centrets styregrup-pe. Herudover støtter Dansk Beton, Unicon,
Byggeriets Uddannelsesfond og Aalborg Portland workshoppen.
den 22. til 25. oktober 2013 deltog 350 studerende fra flere
forskellige uddannelser og uddannelsesretninger i betonworkshop
2013, hvor de dels lærte om beton, dels om samarbejde og hinandens
fag.
De studerende går til betonen med stor iver. Foto fra
Betonworkshop 2012: Bjarne Sørensen.
Så til søs
Betonviden
vellykkeT beTonworkshop i aalborg
-
34 • B e t o n
»Det er en meget stor glæde at bo i et ’tungt hus’ – det er
energieffektivt og me-get behageligt såvel kold vinter som hed
sommer«.
Sådan fortæller Merethe og Bo Stjerne Thomsen efter sammen med
deres to børn at have boet halvandet år i deres be-tonhus i
Randbøl, mellem Billund og Vejle.
»Med solceller og jordvarme har vi ikke den store energiregning,
og inde-klimaet er godt uanset vejret«, uddyber Merethe Stjerne
Thomsen.
De to er begge civilingeniører fra Arki-tektur og Design på
Aalborg Universitet. Kombineret med erfaring fra arkitekt- og
designvirksomheder gav det et godt
grundlag for selv at tegne huset, hvor beton spiller en
gennemgående rolle.
rå beton over altHuset er opført af sandwich- og vægele-menter
fra Byggebjerg Beton. Merethe og Bo valgte at få assistance fra
rådgivervirk-somheden Exigo Consult, bl.a. til samar-bejdet med
elementleverandøren. Både facader, indvendige vægge og gulve
frem-står ’som støbt’ med rå betonoverflader.
Udvendigt står betonen helt ube-handlet. De indvendige vægge har
fået en diffusionsåben støvbinder. Gulvene er slebet og derefter
behandlet med vand-glas og sæbe.
»Gulvet har vist sig godt og robust. Vi har spildt rødvin på
det, og børnene har cyklet på det uden problemer«, siger Me-rethe
Stjerne Thomsen, som synes, det er en skam, at ikke flere bygger
enfamilies-huse i beton:
»Det er ærgerligt, at beton nogle ste-der har et dårligt ry. Vi
har også fået skep-tiske bemærkninger, når vi har fortalt om
planerne, men vi er meget glade for resultatet«.
lokale entreprenørerByggebjerg Beton stod for montagen af
betonelementerne. Resten af projektet er udført af lokale
entreprenører.
godt indeklima i robust betonhusvellykket brug af rå
betonoverflader kendetegner merethe og bo Stjerne thomsens hus, som
de selv har tegnet.
arkitektUr
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 35
»Det betyder, at man møder dem i Brugsen og børnehaven, og det
har været en fordel. Godt byggeri kræver løsningsorienterede
håndværkere, og det synes jeg, vi har haft. Den største udfordring
var faktisk at få tilbud fra ele-mentfabrikkerne. De fleste var
ikke inte-resserede i opgaven«, fortæller Merethe Stjerne
Thomsen.
Huset i Randbøl har fire meter til loftet i den centrale del af
bygningen. Det giver - ud over lys og luft - plads til et
imponerende, indendørs klatretræ, der faktisk stammer fra Bo
Stjerne Thomsens barndomshjem. Så nu er det anden gene-ration, der
klatrer rundt på grenene. jbn
Betonhuset er opført i Randbøl, mellem Billund og Vejle.
Det slebne betongulv har vist sig meget robust.
Med fire meter til loftet er der
god plads til et klatretræ, som
Storm er meget glad for.
-
36 • B e t o n
9½ time. Længere tid tog det ikke i oktober 2012 at skubbe en 35
meter lang og 13,5 meter bred jernbanebro med en egenvægt på 1.650
ton på plads ved sporet gennem Øster Doense, nord for Hobro.
I alt var det derfor kun nødvendigt at spærre jernbanetrafikken
i otte døgn.
Især omfattende jordarbejder krævede arbejdstid.
»Før flytningen måtte vi bortgrave 13.000 m3 råjord for at skabe
plads til broen, og efter flytningen skulle 6.000 m3 indbygges
omkring broen igen, fortæller entrepriseleder Rolf Skovløkke fra
Arkil
Bro & Beton, der udførte broen for Bane-danmark. Selve
skubningen stod BMS/Krangården for.
Jernbanebroen blev støbt i en udgrav-ning cirka 36 meter fra
sporet. Den var færdigstøbt, brodækket var fugtisoleret inklusiv
beskyttelsesbeton og rækværket var færdigmonteret før skubningen,
så der efterfølgende blot manglede skærver, sveller og skinner.
»Fremgangsmåden blev valgt for kun at forstyrre banedriften i en
kort periode. Det er en metode, vi anvender en til to gange om
året«, siger Rolf Skovløkke.
Før skubningen blev der boltet tvær-bjælker fast til de fire
fundamenter. Tvær-bjælkerne hvilede på i alt 20 donkrafte, der hver
stod på deres egen ’rulleskøjte’, som kørte på skinner af
stålprofiler. Skinnerne var dels funderet på køreplader, dels på
store, armerede betonfliser. Hyppige kon-trolmålinger sikrede, at
flytningen foregik korrekt.
Broen blev støbt i en udgravning ved siden af banen og senere
skubbet på plads. Foto: Banedanmark.
Broen ses her på vej mod den endelige placering en times tid
senere. Broen blev under flytningen løftet med 20 donkrafte
placeret på hver deres rulleskøjte. Hydraulikstationen stod på
brodækket. Arbejdet med at fjerne rullebanerne er allerede i fuld
gang af hensyn til det efterfølgende jordarbejde. Foto: Arkil Bro
& Beton.
Sammenlagt tog det otte døgn at etablere jernbaneoverkørslen –
fra fjernelse af skinner og udgravning til togdriften kunne
genoptages.
d a N S k e b e to N b r o e r
ny in-situ støbt jernbanebro på bare otte døgnden færdigstøbte
bro blev skubbet på plads på bare 9½ time i øster doense, nord for
Hobro
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 37
Vinter og kulde er på vej, og snakken om hvid jul eller ej
begynder snart. Derfor er der god grund til at genopfriske
Fabriksbetongruppens råd om vinterstøbning, så betonarbejdet på de
danske byggepladser uanset vintervejrets udfordringer fortsat kan
være af høj kvalitet.
Få de gode råd på
www.fabriksbetongruppen.dk/teknik+og+design/vinterstøbning - eller
scan koden.
fabriksbetongruppen
Betonværket Brønderslev a/S
DK Beton a/S
Frejlev Cementstøberi a/S
Gammelrand Beton a/S
a/S Ikast Betonvarefabrik
IBF Beton Nordvestjylland a/S
K. G. Beton a/S
NCC Roads a/S , Bornholms Betonværk a/S
Skagen Cementstøberi a/S
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S
Unicon a/S
vK Beton og Byggemarked a/S
Wewers Belægningssten a/S
dansk beton Fabriksbetongruppen, Nørre voldgade 106, box 2125,
1015 københavn k, tlf. 72 16 01
[email protected]
Fabriksbeton gruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton
Fabriksbetongruppen har netop udgivet publikationen
’Selvudtørrende beton til gavn for byggeriet’ med de nyeste
erfarin-ger og anbefalinger. Publikationen er en opdatering af en
tidligere publikation om selvudtørrende beton til gulve. Samtidig
er publikationen tilpasset den nyeste ver-sion 3.2 af den frit
tilgængelige, svenske software TorkaS for udtørring af beton.
»Erfaringerne med selvudtørrende beton er gode, og betontypen er
egnet til flere formål end blot den mest udbredte anvendelse:
gulve. Den nye udgave af
pjecen har anbefalinger til, hvordan man specificerer
selvudtørrende beton, samt til hvor og hvordan man kontrollerer
fugtindholdet, alt sammen til gavn for vores produktivitet«, siger
betonekspert Jens Mejer Frederiksen fra rådgivervirk-somheden
ALECTIA, der har udarbejdet den ny publikation.
’Selvudtørrende beton til gavn for byggeriet’ kan fin-des på:
www.fabriksbeton-gruppen.dk/publikationer - eller ved at scanne
koden.
Sønderborg har store planer om at omdanne den gamle
er-hvervshavn til et levende miljø med hotel, kunsthal,
multi-kulturhus, kontorer og boliger. Den internationalt berømte
arkitekt Frank Gehry har udformet masterplanen, og nu har den
næsten lige så berømte danske arkitektvirksomhed BIG - Bjarke
Ingels Group tegnet en skulpturel beboelsesejendom med fire
lejligheder på i alt 1.350 kvadratmeter til området.
BIG beskriver selv tankerne bag bygningen således:Bygningen skal
af statiske grunde udføres med en bærende
konstruktion i pladsstøbt beton. BIG har derfor udarbejdet et
forslag der ”trækker” den flotte beton ud i facaden, for at
under-strege de kræfter der er på spil i bygningens konstruktion.
Den pladsstøbte beton fremhæver bygningens skulpturelle form, og
den grønne græsbakke får, ud over at hindre indblik i
lejlighe-derne, understreget forskellen mellem den ’tunge’
bygningskrop og det ’lette landskab’.
Projektets bygherre er adm. direktør Bjarne Rasmussen, der
lokalt er kendt for sit store engagement i kunst og arkitektur.
Illustration: BIG – Bjarke Ingels Group.
Klar til vinter- støbning?
Stø bt i N - S i t u
boligskulptur på vej i Sønderborg
ENKLERE aT BRUGE SELvUDTØRRENDE BEToN
-
38 • B e t o n
Betonelement-Foreningen kommer nu den danske byggebranche til
hjælp med en publikation, der beskriver en god og operationel
praksis for at opfylde norm-kravene til bygningskonstruktioners
ro-busthed. Publikationen hedder ’Bulletin no. 3 Betonelementers
robusthed’, og den er udarbejdet af civilingeniør, lic.techn.
Jesper Frøbert Jensen fra ALECTIA A/S.
Robusthed handler overordnet om, at et bygningsværk er designet,
så et lokalt svigt ikke bringer hele bygningen i fare. Således vil
en bygning med passende robusthed ikke kollapse, hvis et bærende
vægelement eksempelvis udsættes for en påkørsel.
»Vi har haft robusthedskrav i adskilli-ge år. Ofte har løsningen
været at gange partialkoefficienterne med 1,2 for at opnå større
sikkerhed. Nu anviser vi, hvordan man opnår robusthed på en
intelligent måde uden at medføre unødvendige om-kostninger, som en
’bevidstsløs’ forøgelse af partialkoefficienterne nemt fører til«,
siger Jesper Frøbert Jensen.
»Vi lægger desuden op til, at aktivi-
teterne omkring sikkerheds- og robust-hedsanalyse indpasses i
udarbejdelse af den sædvanlige statiske dokumentation i henhold til
SBI-anvisning 233«, fortsætter Jesper Frøbert Jensen, som tilføjer,
at bul-letinen introducerer almene principper for håndtering af
robusthedsbegrebet. Selv om bulletinen primært retter sig mod
betonelementer, vil den derfor med fordel kunne bruges inden for
alle typer bygningskonstruktioner.
Bulletinen beskriver to metoder til sikring af robusthed:
Metode A er baseret på udførelse af en kombineret sikkerheds- og
robustheds-analyse af særlig vigtige konstruktions-dele, der
defineres som nøgleelementer, nøglesamlinger mellem elementer og
nøgledetaljer inde i elementer.
Metode B er baseret på, at hovedkon-struktionerne er udført
således, at der i tilfælde af et lokalt svigt kan dannes en
alternativ snitkraftfordeling, hvor belast-ningerne på den
svigtende konstruktions-del optages af andre konstruktionsdele.
Desuden indeholder bulletinen ek-sempler på robusthedsanalyser
for en række bygningsdele og -konstruktioner og forslag til robuste
armeringsprincipper for fire typer af vægelementer:
Transpor-tarmerede vægelementer, middelsvært armerede vægelementer,
skivearmerede, homogene vægelementer og svært arme-rede
vægelementer.
’Bulletin no. 3 Betonelementers robust-hed’ kan hentes på
www.bef.dk.
sådan bliver dokumentation af robusthed operationelNy bulletin
fra betonelement-Foreningen beskriver håndtering af robusthed i
praksis – uden unødvendige omkostninger
robUsThed definereT
anneks e i ds/en 1990 dk na:2010-05 anfører, at en konstruktion
er robust når:
a. de sikkerhedsmæssigt afgørende dele af konstruktionen kun er
lidt følsomme
overfor utilsigtede påvirkninger eller defekter, eller
B. der ikke sker omfattende svigt af kon-struktionen, hvis en
begrænset del af
konstruktionen svigter.
bygningskonstruktioner omfattet af robusthedskrav er typisk:
Lodret bærende bygningsdele (vægge og søjler)
Samlingsløsninger i det l odret bærende system
vandret bærende bygningsdele (dæk og bjælker)
Stabiliserende hovedsystem (dækskiver og stabiliserende
vægskiver)
Samlingsløsninger i det stabiliserende hovedsystem.
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 39
betonelement-foreningen
t e K n i s K s e m i n a r e n sto r s u c c e sBetonelement-
Foreningens seminar den 18. sep-tember 2013 var en stor succes. En
lang række tekni-ske emner var på dagsordenen med den
fællesnæv-ner, at BEF arbejder med fælles løsninger i form af
bulletiner eller beregningsprogrammer.
»Vi er nået langt på mange områder. Derfor vil jeg gerne
opfordre medlemmerne til at melde ind med nye ønsker til fælles
problemstillinger, vi kan arbejde med at løse. Det kan være svært
at få øje på dem fra for-eningen, så jeg håber, medlemmerne vil
give os input«, sagde direktør Poul Erik Hjorth fra BEF på
seminaret.
I alt var der over 100 tilmeldte til seminaret, som primært
rettede sig mod fabrikkernes tegnestuer og de rådgivere, der
fungerer som ”husrådgivere” for elementfabrikkerne.
beF’s med-lemmer bakker op om det sto-re faglige arbejde. Nu er
det tid at foreslå nye emner.
Seminaret fandt sted på KulturØen i Middelfart, hvor interessen
for de mange tekniske emner var stor.
Forbruget af betonelementer målt i for-hold til det påbegyndte
byggeri er ste-get voldsomt i de senere år – fra 106 kg elementer
pr. kvadratmeter påbegyndt byggeri i 2005 til 274 kg i 2011, viser
de se-neste tal fra Betonelement-Foreningen.
»Udviklingen er fortsat siden. Der er nu elementfabrikker, der
omlægger deres produktion for at imødekomme den meget store
efterspørgsel, der især er på de produktgrupper, der omhand-ler
lodret bærende elementer - altså elementer som søjler, vægge og
sand-wichelementer«, oplyser direktør Poul Erik Hjorth fra BEF.
Han forklarer fremgangen med sti-gende fokus på forhold som
bygningers energi og indeklima – ud over den bygge-effektivitet,
der ligger i elementer.
»Byggeriet i dag vil gerne have et behageligt indeklima med høj
luftkvali-tet, have et stort lysindfald, et optimalt energiforbrug,
ingen lydgener fra nabo-er og slutteligt være robust og sikkert.
Det byggemateriale, som på den mest sikre måde indfrier de mange
ønsker, er beton«, fastslår Poul Erik Hjorth, som peger på, at
mange af de nyeste beto-nelement-lavenergibyggerier er så godt
isolerede, at de kan opvarmes med et stearinlys.
Det skyldes blandt andet, at betonens evne til at holde på
varmen kan reducere energiforbruget til opvarmning ganske
betragteligt. Desuden er beton er en af de bedste løsninger til at
dæmpe lyde, der transmitteres gennem luften som fx mu-sik og
nabostøj.
betonelementer øger sin markedsandel i byggeriet kraftigt ud
over effektiviteten i elementbyggeri har byg-herrerne fået øje på
fordele som lavt energifor-brug, godt indeklima og gode
lydegenskaber.
»Efterspørgslen er nu så stor, at nogle fabrikker må omlægge
produktionen til flere søjler, vægge og sandwichele-menter«, siger
Poul Erik Hjorth.
-
40 • B e t o n
Betonelement-Foreningens medlemmer har nu mulighed for at
dokumentere huldæks egenskaber i tilfælde af brand ved hjælp af
Betonelement-Foreningens beregningsmoduler.
Udvidelsen af huldæk-modulet til også at omfatte brand er
dokumenteret i BEF’s ’Bulletin no. 4 – Huldæk og Brand’, der er
udarbejdet af civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra
ALECTIA A/S. Det ny beregningsmodul kan bl.a. beregne
styrkereduktioner og derved do-kumentere elementets
bøjningsbæreevne og forskydningsbæreevne under brand.
»Når elementet og belastningerne er konfigureret i
beregningsmodulet på normal vis, er det nemt at klikke over til
brandsituationen. Efter et par yderligere indtastninger af data kan
modulet så udføre beregninger, så det er muligt også at eftervise
sikkerheden ved brand«, siger
Jesper Frøbert Jensen.Huldæk og brand er et kompliceret
emne i de europæiske standarder. Bereg-ningsmodulet tager derfor
udgangspunkt i, at almindelig dansk praksis er fulgt ved montage af
huldæk. Det handler blandt andet om fugearmering og
tværarmering.
»Vi har kvalitetssikret beregningsmo-dulet ved at sammenligne
beregningsre-sultaterne med forsøgsdata fra en række brandforsøg
med huldækelementer. Overensstemmelsen er god«, fortæller Jesper
Frøbert Jensen.
Det ny beregningsmodul er forbeholdt Betonelement-Foreningens
medlemmer. Modulet kan både anvendes til daglig dimensionering og
til parallelberegninger i forhold til producenternes egne
bereg-ningsprogrammer, hvor dette er krævet.
Bulletin no. 4 kan hentes på www.bef.dk.
nyt beregningsmodul og ny bulletin om huldæk og brandendnu en
beregningsopgave kan nu håndteres af betonelement-Foreningens
beregningsmoduler
forUdsæTning: dansk praksis
for monTage
beregning af huldækele-menter i brandsituationen med
betonelement-fore-
ningens beregningsmodul forudsætter, at dansk prak-
sis ved montage er fulgt. det vil sige, at:
Huldækelementerne oplæg-ges direkte med fuldt veder-lag på faste
understøtninger
af beton eller stål.
Der indlægges fugearmering i længdefuger mellem dæk
svarende til at der i nederste halvdel af dækkonstrukti-onen
ligger mindst ét K10 jern, der er fuldt forankret
ved etagekrydset og er ført mindst l
a = 1,5 m vandret ind
mellem dækelementerne.
Der indlægges tværarmering i form af stringerarmering i
etagekrydsene svarende til
mindst 2 stk. K12 jern.
Fugearmering i dækskiverne har en karakteristisk styrke
på mindst fyk
= 500 MPa.
Der anvendes ikke udragen-de liner i huldækelemen-
terne.
Etagekryds udstøbes med beton.
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 41
betonelement-foreningen
medlemsforTegnelsebetonelement-Foreningen
Postboks 2125 | 1015 københavn k
telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk
ambercon a/S, Støvring
ambercon a/S, Rødekro
a/S Boligbeton
a/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik
Betonelement, Hobro
Betonelement, Esbjerg
Betonelement, Ringsted
Betonelement, viby Sj.
Byggebjerg Beton a/S
Confac a/S
Contiga Tinglev a/S
Dalton
Dan-Element a/S
DS Elcobyg
EXPaN, Brørup
EXPaN, Søndersø
Fårup Betonindustri a/S
Gandrup Element
Give Elementfabrik a/S
Guldborgsund Elementfabrik a/S
Kähler a/S
Leth Beton a/S
Niss Sørensen & Søn a-s
Perstrup Beton Industri a/S
PL Beton a/S
Præfa-Byg v/o.J. Beton a/S
RC Betonvarer a/S
Spæncom a/S, Hedehusene
Spæncom a/S, Kolding
Spæncom a/S, aalborg
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S
ØSB a/S
samarbeJdsparTnere og inTeressemedlemmeraalborg Portland a/S
BaSF Construction Chemicals Denmark a/S
Convi aps
Dansand a/S
Ecoratio
Fosroc a/S
Gottfred Petersen a/S
Graphic Concrete
HaLFEN GmbH
HauCon a/S
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik a/S
Mapei Denmark a/S
Peikko Danmark
Pretec Danmark a/S
Saint-Gobain Weber a/S
Sika Danmark a/S
vBM Laboratoriet a/S
Betonelement-Foreningen har udgivet et opdateret
beregningsprogram til over-slagsdesign ved projektering af
bygninger med betonelementer.
Programmet retter sig især mod byg-værksprojekterende, der får
mulighed for i den indledende projekteringsfase at finde det
optimale design ved brug af en række standarddæk og –bjælker, der
er indbygget i programmet.
»Programmet er et designværktøj, hvor det er nemt at lege med
dæktyper og belastninger i modulområder. Program-
met beregner så leveringspilhøjde og nedbøjning ved belastning,
så den pro-jekterende kan tilpasse dæktyper, bjæl-kehøjder og
søjleafstande til arkitektens ønsker til bygningen«, sagde
civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra ALE-CTIA A/S,
der fremhævede programmet på Betonelement-Foreningens seminar i
Middelfart.
Beregningsprogrammet til overslagsde-sign af betonelementhuse
kan hentes på www.bef.dk.
prøv dig frem Til deT opTimale design revideret beregnings-
program til over-slagsdesign gør det
nemt at lege med ele-menterne
-
42 • B e t o n1 • B e t o n n o v e m B e r 2 0 1 3 • 2
Teknologisk Institut, Beton
Telefon 72 20 22 26
www.teknologisk.dk
Danmark uden (beton)affaldMed regeringens nye ressourcestrategi
sættes der nu øget fokus på genan-vendelse af bygge- og
anlægsaffald. Vi starter ikke fra nul!
ammoniakafdampningen fra flyveaske i beton efter 28 dage, er på
niveau med afdampningen fra ren beton [1],[2]. Med regeringens mål
om udfasning af kulfyrede kraftværker inden 2030 må produktionen af
flyveaske dog forventes at gå markant ned over den næste årrække,
hvorfor der også er behov for at afdække nye muligheder.
• Samfyringsasker, dvs. asker fra kraftværker, hvor kul samfyres
med fx træflis eller halm, er blevet undersøgt i [3]. I dag åbner
flyveaskestandarden op for anvendelse af samfyringsasker.
• Slamaske fra forbrænding af spildevandsslam. Denne type aske
blev undersøgt tilbage i slutningen af 90’erne og blev som følge af
dette arbejde accepteret til passive betoner i henhold til DS 2426
[2],[4].
• Derudover er der undersøgt anvendelse af formalet glas i
be-ton, og det viste sig, at der ud fra et betonteknologisk
synspunkt ikke er noget til hinder for, at glasfiller kan anvendes
til frem-stilling af beton [5].
Genanvendelse• Nedknust beton som tilslag i ny beton til bærende
konstruk-
tioner er undersøgt i [6] og var med til at danne baggrund for
anvendelse iht. nationale tillæg til Eurocodes og DS 2426.
• Genanvendelse af slamvand fra produktionen i ny beton, hvor
der viste sig problemer med kulbrinteforurening af slamvan-det.
Undersøgelser viste, at kulbrinteforureningen kunne spo-res til
formolien og helt kan undgås, hvis producenten anven-der
vegetabilske olier frem for mineralske olier [7].
Vi samler bolden opMed lanceringen af regeringens
ressourcestrategi samt behovet for at tænke bæredygtigt, er der et
stort potentiale for nye løsninger indenfor genanvendelse af bygge-
og anlægsaffald. Især produkt-udvikling der kan sikre re- eller
upcycling af betonen er relevant at
se på. Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at der
ikke må gås på kompromis med holdbarhed, indeklima eller
indvirkning på miljøet. Det tager vi fat på i Betoncentret og
interesserede virksom-heder er velkomne til at kontakte os.
InformationVil du vide mere, så kontakt
venligstSeniorprojektleder Ane Mette Walter, tlf. 72 20 22 00,
[email protected]
Med regeringens nye ressourcestrategi, der blev publiceret den
7. oktober under titlen ”Danmark uden affald”, sættes der nu øget
fo-kus på genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Derudover er nye
tiltag som miljøvaredeklarationer, livscyklusanalyser og
bæredygtig-hedscertificeringer samt ikrafttrædelse af
byggevareforordningen i juli 2013, med til at skabe fokus på
området.
Betonbranchen starter ikke fra nulBetonbranchen har igennem de
seneste 20 år arbejdet meget med ressourcebesparelse og
genanvendelse. Betonbranchen har afhjul-pet deponeringsproblemer
fra andre industrier, fx ved anvendelse af flyveaske og
mikrosilika, og gevinsten har været forbedrede be-tonegenskaber
samt ressourcebesparelse på naturlige ressourcer. Der har også
været arbejdet en del med genanvendelse af nedknust beton i ny
beton, men incitamentet for dette har været lille, da ned-knust
beton har fungeret som et fremragende materiale til vejfyld, og det
har betydet en besparelse på naturlige ressourcer til vejbyg-ning.
Mange betonværker har indført recirkuleringsanlæg til slam-vand fra
produktionen for at mindske vandforbruget. Derudover er der
gennemført en stor mængde undersøgelser af konsekvenserne på
miljøet af de nævnte tiltag. Alt dette er ’gammel viden’, og det er
væsentligt at have i mente, når initiativer til nye
udviklingsforløb søsættes i takt med, at det politiske fokus
øges.
Nedenstående figur viser en simplificeret oversigt over beton i
et livscyklusforløb med angivelser af de muligheder, der er for
bedre ressourceudnyttelse, især i start- og slutfasen, samt nogle
af de kon-sekvenser man er nødt til at belyse.
Hvad er udgangspunktet?Med fokus på beton som
ressourcebesparende og med fokus på genanvendelse er der i det
følgende forsøgt givet en oversigt over nogle af de undersøgelser
som Teknologisk Institut i samarbejde med industrien har været med
til at gennemføre:
Ressourcebesparende beton• Flyveaske fra kulfyrede kraftværker
anvendes i dag til cement
og beton. Flyveaske bidrager positivt til betonens egenskaber
men indeholder ammoniak. Undersøgelser har dog vist, at
Læs mere [1] ‘Afdampning fra beton’, Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen Nr. 18 2006, [2] www.gronbeton.dk, se under
’Rapporter’, [3] ’The use of fly ash from co-combustion in the
production of concrete’, Pade and Kaasgaard, Proceedings,
EuroCOALAsh 2010, Copenhagen., [4] www.teknologisk.dk/
biocrete/resultater/19141,6, [5] Miljøprojekt nr. 819, 2003,
’Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af
tegl og beton og til vejbygning’, [6] Produktområdeprojekt vedr.
betonprodukter, se eks.
http://www.teknologisk.dk/produktomraadeprojektets-rapporter/in-dledning/19548,
[7] ‘Kulbrinte i betonslam’, J. Bødker, Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 17, 2006
Stålfiberbeton heldagskonference Deltag I
StålfIBerBeton-konSortIetS afSlutnIngSkonference. konSortIet
InVIterer BetonInDuStrIen tIl en HelDagSkonference torSDag Den 9.
januar 2014, HVor Du får mulIgHeD for at få Del I Den VIDen og
erfarIng, Som man Har gjort SIg I løBet af Det 3½ årIge
projektforløB. Det BlIVer en Dag meD præSentatIon og DISkuSSIon af
projektetS reSultater. tIlmelDIng nøDVenDIg på
www.SteelfIBreconcrete.com/33856
fakta
Bygge- og anlægsaffald står for den største enkeltståen-de andel
af det affald, der årligt genereres i Danmark. I 2009 blev 96 % af
dansk bygge- og anlægsaffald genan-vendt, hvoraf over 25% var
beton, svarende til 1,3 mio. tons. Denne andel er dog, formentlig
med baggrund i de seneste års opmærksomhed omkring pcB, pt.
reduce-ret til omkring 87% med nedadgående tendens. Dette,
sammenholdt med det politiske fokus vil medføre nye fremtidige
initiativer i forhold til øget genanvendelse af betonaffald både
til eksisterende formål men måske også til helt nye formål.
Affalds-/biprodukter frasamme eller andre brancher
Miljøparametre som afdampning/udvaskning?
Indbygning i konstruktion + driftsfase
Upcycling
Recycling/ Genanvendelse (direkte af eks. betonelement)
Downcycling (eks. som bærelag i veje)
NedrivningBetonproduktion (råvareindvinding og produktion)
14102013_BETON_4_2013_ANKM.indd Alle sider 14-10-2013
15:31:50
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 431 • B e t o n n o v e m B e r 2 0 1
3 • 2
Teknologisk Institut, Beton
Telefon 72 20 22 26
www.teknologisk.dk
Danmark uden (beton)affaldMed regeringens nye ressourcestrategi
sættes der nu øget fokus på genan-vendelse af bygge- og
anlægsaffald. Vi starter ikke fra nul!
ammoniakafdampningen fra flyveaske i beton efter 28 dage, er på
niveau med afdampningen fra ren beton [1],[2]. Med regeringens mål
om udfasning af kulfyrede kraftværker inden 2030 må produktionen af
flyveaske dog forventes at gå markant ned over den næste årrække,
hvorfor der også er behov for at afdække nye muligheder.
• Samfyringsasker, dvs. asker fra kraftværker, hvor kul samfyres
med fx træflis eller halm, er blevet undersøgt i [3]. I dag åbner
flyveaskestandarden op for anvendelse af samfyringsasker.
• Slamaske fra forbrænding af spildevandsslam. Denne type aske
blev undersøgt tilbage i slutningen af 90’erne og blev som følge af
dette arbejde accepteret til passive betoner i henhold til DS 2426
[2],[4].
• Derudover er der undersøgt anvendelse af formalet glas i
be-ton, og det viste sig, at der ud fra et betonteknologisk
synspunkt ikke er noget til hinder for, at glasfiller kan anvendes
til frem-stilling af beton [5].
Genanvendelse• Nedknust beton som tilslag i ny beton til bærende
konstruk-
tioner er undersøgt i [6] og var med til at danne baggrund for
anvendelse iht. nationale tillæg til Eurocodes og DS 2426.
• Genanvendelse af slamvand fra produktionen i ny beton, hvor
der viste sig problemer med kulbrinteforurening af slamvan-det.
Undersøgelser viste, at kulbrinteforureningen kunne spo-res til
formolien og helt kan undgås, hvis producenten anven-der
vegetabilske olier frem for mineralske olier [7].
Vi samler bolden opMed lanceringen af regeringens
ressourcestrategi samt behovet for at tænke bæredygtigt, er der et
stort potentiale for nye løsninger indenfor genanvendelse af bygge-
og anlægsaffald. Især produkt-udvikling der kan sikre re- eller
upcycling af betonen er relevant at
se på. Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at der
ikke må gås på kompromis med holdbarhed, indeklima eller
indvirkning på miljøet. Det tager vi fat på i Betoncentret og
interesserede virksom-heder er velkomne til at kontakte os.
InformationVil du vide mere, så kontakt
venligstSeniorprojektleder Ane Mette Walter, tlf. 72 20 22 00,
[email protected]
Med regeringens nye ressourcestrategi, der blev publiceret den
7. oktober under titlen ”Danmark uden affald”, sættes der nu øget
fo-kus på genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Derudover er nye
tiltag som miljøvaredeklarationer, livscyklusanalyser og
bæredygtig-hedscertificeringer samt ikrafttrædelse af
byggevareforordningen i juli 2013, med til at skabe fokus på
området.
Betonbranchen starter ikke fra nulBetonbranchen har igennem de
seneste 20 år arbejdet meget med ressourcebesparelse og
genanvendelse. Betonbranchen har afhjul-pet deponeringsproblemer
fra andre industrier, fx ved anvendelse af flyveaske og
mikrosilika, og gevinsten har været forbedrede be-tonegenskaber
samt ressourcebesparelse på naturlige ressourcer. Der har også
været arbejdet en del med genanvendelse af nedknust beton i ny
beton, men incitamentet for dette har været lille, da ned-knust
beton har fungeret som et fremragende materiale til vejfyld, og det
har betydet en besparelse på naturlige ressourcer til vejbyg-ning.
Mange betonværker har indført recirkuleringsanlæg til slam-vand fra
produktionen for at mindske vandforbruget. Derudover er der
gennemført en stor mængde undersøgelser af konsekvenserne på
miljøet af de nævnte tiltag. Alt dette er ’gammel viden’, og det er
væsentligt at have i mente, når initiativer til nye
udviklingsforløb søsættes i takt med, at det politiske fokus
øges.
Nedenstående figur viser en simplificeret oversigt over beton i
et livscyklusforløb med angivelser af de muligheder, der er for
bedre ressourceudnyttelse, især i start- og slutfasen, samt nogle
af de kon-sekvenser man er nødt til at belyse.
Hvad er udgangspunktet?Med fokus på beton som
ressourcebesparende og med fokus på genanvendelse er der i det
følgende forsøgt givet en oversigt over nogle af de undersøgelser
som Teknologisk Institut i samarbejde med industrien har været med
til at gennemføre:
Ressourcebesparende beton• Flyveaske fra kulfyrede kraftværker
anvendes i dag til cement
og beton. Flyveaske bidrager positivt til betonens egenskaber
men indeholder ammoniak. Undersøgelser har dog vist, at
Læs mere [1] ‘Afdampning fra beton’, Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen Nr. 18 2006, [2] www.gronbeton.dk, se under
’Rapporter’, [3] ’The use of fly ash from co-combustion in the
production of concrete’, Pade and Kaasgaard, Proceedings,
EuroCOALAsh 2010, Copenhagen., [4] www.teknologisk.dk/
biocrete/resultater/19141,6, [5] Miljøprojekt nr. 819, 2003,
’Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af
tegl og beton og til vejbygning’, [6] Produktområdeprojekt vedr.
betonprodukter, se eks.
http://www.teknologisk.dk/produktomraadeprojektets-rapporter/in-dledning/19548,
[7] ‘Kulbrinte i betonslam’, J. Bødker, Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 17, 2006
Stålfiberbeton heldagskonference Deltag I
StålfIBerBeton-konSortIetS afSlutnIngSkonference. konSortIet
InVIterer BetonInDuStrIen tIl en HelDagSkonference torSDag Den 9.
januar 2014, HVor Du får mulIgHeD for at få Del I Den VIDen og
erfarIng, Som man Har gjort SIg I løBet af Det 3½ årIge
projektforløB. Det BlIVer en Dag meD præSentatIon og DISkuSSIon af
projektetS reSultater. tIlmelDIng nøDVenDIg på
www.SteelfIBreconcrete.com/33856
fakta
Bygge- og anlægsaffald står for den største enkeltståen-de andel
af det affald, der årligt genereres i Danmark. I 2009 blev 96 % af
dansk bygge- og anlægsaffald genan-vendt, hvoraf over 25% var
beton, svarende til 1,3 mio. tons. Denne andel er dog, formentlig
med baggrund i de seneste års opmærksomhed omkring pcB, pt.
reduce-ret til omkring 87% med nedadgående tendens. Dette,
sammenholdt med det politiske fokus vil medføre nye fremtidige
initiativer i forhold til øget genanvendelse af betonaffald både
til eksisterende formål men måske også til helt nye formål.
Affalds-/biprodukter frasamme eller andre brancher
Miljøparametre som afdampning/udvaskning?
Indbygning i konstruktion + driftsfase
Upcycling
Recycling/ Genanvendelse (direkte af eks. betonelement)
Downcycling (eks. som bærelag i veje)
NedrivningBetonproduktion (råvareindvinding og produktion)
14102013_BETON_4_2013_ANKM.indd Alle sider 14-10-2013
15:31:50
-
44 • B e t o n
Jacob Thrysøe | TEKNISK SaLGSKoNSULENT, M. SC. | aaLBoRG
PoRTLaND a/S, INDUSTRI | E-MaIL:
[email protected]
beton der holder og synerHvid cement fra Aalborg Portland,
AALBORG WHITE, har en række gode egenskaber, når den anvendes til
beton, der skal stå i særligt aggressivt miljø. Dette gælder
holdbarhed såvel som reduceret risiko for revnedannelse som følge
af svind eller tem-peraturdifferencer. Herunder kan vejbroer og
havnekonstrukti-oner etableres med samme gode holdbarhed, som hvis
der var anvendt Lavalkali Sulfatbestandig cement.
holdbarhedSammensætningen af AALBORG WHITE gør, at cementen
ka-rakteriseres som værende alkali- og sulfatbestandig.
Cementbe-tegnelsen ifølge EN 197-1 er: ”CEM I 52,5 R – SR5 (EA)”.
Hermed kan AALBORG WHITE sammenlignes med Lavalkali
Sulfatbe-standig cement, der har cementbetegnelsen: ”CEM I 42,5 N -
SR5 (EA)”. Lavalkali Sulfatbestandig cement anvendes typisk til
bro- og havnekonstruktioner i Danmark.
AALBORG WHITE har god modstandsevne mod sulfatan-greb, idet
indholdet af klinkermineralet C
3A er relativt lavt,
-
n o v e M B e r 2 0 1 3 • 45
Figur 1, Udtørringssvind for beton – frit svind
Mange års erfaring med betonkonstruktioner med AALBORG WHITE
understøtter ovenstående betragtninger, og har vist, at forskellene
i svindforløbet ift. Lavalkali Sulfatbestandig cement ikke giver
problemer i praksis.
hærdning af hvid betonHvid cement udvikler mere varme under
hydratisering end Lav-alkali Sulfatbestandig cement. Til gengæld
udvikler den hvide cement hurtigere tryk og trækstyrke. Beregninger
foretaget af COWI viser, at der ikke er større risiko for
revnedannelse, end hvis der i en tilsvarende beton anvendes
Lavalkali Sulfatbestan-dig cement, [4].
Grundlaget for beregningerne er de samme betonsammen-sætninger
som anvendt i ovenstående undersøgelser af holdbar-hed, [1]. Den
overordnede konklusion på beregningerne er:
• BetonbaseretpåAALBORGWHITEudviklermerevarmeun-der
hydratisering, og dermed også større temperaturdifferen-cer under
hærdningsforløbet, end den grå referencebeton
-
46 • B e t o n
Jacob Thrysøe | TEKNISK SaLGSKoNSULENT, M. SC. | aaLBoRG
PoRTLaND a/S, INDUSTRI | E-MaIL:
[email protected]
•
Denundersøgtehvidebetonkandogmodståstørretempera-turdifferencer end
den grå referencebeton
• Dettebetyder,atrisikoenforrevnedannelseunderhærdnin-gen for
hhv. hvid og grå beton er sammenlignelig.
Overordnet viser beregningerne, at udviklingen i trækstyrken for
beton