Bygge- En oversigtsplan over pladsen, placeret vedsafe-construction.dk/wp-content/uploads/2013/03/2... · En oversigtsplan over pladsen, placeret ved indkørslen, hjælper den nyankomne

En oversigtsplan over pladsen, placeret vedindkørslen, hjælper den nyankomne til at fin-de vej. Her markeres også områder med hjelmpåbud,ensrettet kørsel, hastighedsgrænse mv.Til- og frakørsel bør adskilles og markerestydeligt med skilte.Adgangsvej for gående skal så vidt muligtholdes adskilt fra den kørende trafik.

Alle veje – såvel køre- som gangveje – skalvære planlagt og opbygget så de kan klare dentrafik, der til enhver tid finder sted på dem.

Byggepladsen bør være indhegnet og holdesforsvarligt aflåst ved arbejdstids ophør.Kan dette, af tekniske grunde, ikke lade siggøre, bør man sørge for at skurbyen og op-lagspladser bliver indhegnet, samt at allebygninger bliver holdt aflåst.

Hvis der er veje i nærheden af det egentligearbejdsområde, skal trafikken beskyttes modnedfaldende genstande. Det samme gælderindgange og færdselsarealer langs bygninger.

Beskyttelsen kan ske ved solid skærm, fin-masket sikkerhedsnet eller ved rækværk ogafspærring. Afspærringens placering er af-hængig af bygningens højde.

Materialer mv. der oplægges på tage o.l. skal

Bygge-pladsensindretning

Adgang tilpladsen

Indhegning

Afskærmning

58

Byggepladsens indretning 2. Sikkerhed i byggeriet

være anbragt så de ikke kan glide eller rivesned af vinden.

Vær opmærksom på, at emner med lav vægt iforhold til dets størrelse kan komme længerevæk fra bygningen (svæveeffekt).

Er det ikke muligt at etablere forsvarligeskærme eller afspærringer, må trafikken læg-ges om.

59

Byggepladsens indretning2. Sikkerhed i byggeriet

Tallene fordobles vedfare for udslyngning

5 m8 m

10 m

Der skal i planlægningen af arbejdet, altidindgå en vurdering af, om der skal iværk-sættes foranstaltninger, til at sikre flugt- ogevakueringsveje. Det er den enkelte arbejds-givers ansvar, at denne vurdering er gen-nemført inden de ansatte starter op på plad-sen.I sikkerheds- og sundhedsplanen skal flugt-veje være beskrevet, samt hvem der skaletablere, vedligeholde og fjerne dem.

Områder som bør og skal give anledning tilen vurdering for flugtveje kan være:• Arbejde i udgravninger/byggegruber,• arbejde på tage – adgang til og fra taget,• ved tagpaparbejde altid 2 adgangs/flugt-

veje,• ved rørlægning, kloak, vand, fjernvarme,

gas mv.,• arbejde med nedrivning af bygningsdele,• opstilling af og arbejde på stillads,• arbejde i lukkede rum, brønde mv.,• arbejde i lifte, trucks, kraner, master, skor-

stene o.l., der være mulighed for på stedetat kunne tilkalde hjælp, til f.eks. nødsænk-ning,

• arbejde i kanaler, rør o.l.,• arbejde i krybekældre, skunkrum osv.,• ophold i skure, mandskabsvogne, container

osv.,• hvor arbejdsområderne kan blive over-

svømmet,

Flugtveje

60


• hvor de ansatte kan blive udsat for sund-hedsskadelige påvirkninger fra stoffer ogmaterialer.

Der skal normalt være flugtveje i mindst 2retninger. Hvor dette ikke kan opnås skal dertræffes særlige foranstaltninger til sikring afarbejdsstedet. Der vil være arbejdssituatio-ner, hvor det vil være nødvendigt med envisuel overvågning og kontakt af en eller fle-re personer.

Pladsen skal planlægges og indrettes, såkørende og gående trafik ikke hindres afmaterialer o.l.

• Betonelementer og materialer skal anbrin-ges på velfunderet, fast og afvandet areal.

• Vogne med betonelementer skal afsættespå absolut bæredygtigt underlag.

• Materialer må ikke stables eller anbringes,så de frembyder fare.

• Hold til stadighed huller til brønde o.l. for-svarligt overdækket.

• Kasseret stilladsmateriale fjernes omgåen-de.

• Affald og tom emballage skal anbringes påsærligt indrettede pladser eller i containere,som jævnligt tømmes.

• El-kabler og ledninger skal være ophængtog placeres så de ikke krydser adgangs- ogkøreveje.

Orden ogryddelighed

61


• Bortskaffelsen af materialerne skal foreta-ges efter affaldsregulativet for den pågæl-dende kommune.

• Rengøring skal udføres på en sådan måde,at sundhedsskadelig forurening ikke spre-des.

• Fjern ikke tildækninger, rækværker og an-dre sikkerhedsforanstaltninger under op-rydning.

• Materialer og affald må ikke placeres, såvand, sne og pløre ikke kan fjernes.

• Oplagspladser skal være velfunderede oghævet over det øvrige terræn.

Byggepladsen skal være indrettet med detnødvendige adgangs- og transportveje af ensådan størrelse og beskaffenhed, at færdsel

Køreveje

62


kan foregå uden fare for sikkerhed ellersundhed.Adgangs-, transport- og færdselsarealer skalvære indrettet, så egnede tekniske hjælpe-midler kan anvendes.Det skal tilstræbes, at adgangs- og transport-vejene for kørende og gående trafik holdesadskilt, og at køreveje er ensrettede.

Ved projektering og planlægning af pladsenskal de endelige veje så vidt muligt indgå iarbejdsvejnettet.Midlertidige vejnet skal også have en opbyg-ning, så tung kørsel kan foregå uhindret oguafhængigt af vejrliget. De skal have nødven-dig afvanding, så de ikke opblødes. Vejenekan f.eks. være hævet over terræn og forsynetmed grøfter, der effektivt leder vandet til per-manent kloak.

Snerydning og grusning skal let kunne gen-nemføres.Frostfri grusdepoter og lavtbeliggende, af-vandede snedepoter bør være planlagt ogudført inden vinter.Pløre på veje og i grøfter skal til stadighedfjernes. Vær især opmærksom ved udsigt til natte-frost. Der skal i så fald gruses.

Undgå så vidt muligt, at tunge og lange køre-tøjer bliver tvunget til at bakke.

63


Gangveje skal være hævet over det øvrigeterræn, eller på anden måde opbygges såle-des at de til enhver tid er farbare og holdes frifor vand og pløre. Gangveje skal placeres på pladsen efter be-hov og skal være indrettede, så egnede tekni-ske hjælpemidler kan anvendes, f.eks. træk-vogn, sækkevogn mv.

• Hvor der transporteres materialer, skalgangveje have en mindste bredde på 80 cm.

• Hvor der ikke sker nogen form for trans-port af materialer – f.eks. mellem skurbyog offentlig vej/parkeringsplads – kan mangå ned til 60 cm’s bredde.

Under råhusets opbygning kan træskovej tilarbejdsstedet accepteres.Ved jordarbejder kan vejene være indrettet tilgummistøvler.

Ledninger for el, vand, kloak og telefon skalplaceres hensigtsmæssigt, så de enkelte skurenemt kan forbindes.

Gangveje

Skurbyen

64


min. 80 cm

dræn

Der skal sørges for forsvarlig almen belys-ning og frostsikring af vand- og kloaklednin-ger.

Skurbyen bør være indrette på en sådan mådeat parkering og oplagring af materialer ikkefinder sted mellem skurene.Ved placeringen af skurbyen bør der tageshensyn til:• Adgangsvej til offentlig vej/parkerings-

plads.• Afstande til arbejdsstederne.• At man fra offentlig vej/parkeringsplads

skal kunne komme til og fra skurbyen udenat passere gennem et hjelmområde.

• At man fra offentlig vej til skure og mel-lem disse skal kunne færdes i lette sko uan-set vejret.

• At afstanden mellem skurenes vinduessidebør være mindst 2,5 m så der kan kommetilstrækkeligt dagslys.

• At der fra det enkelte skur skal være flugt-veje i mindst 2 retninger, i en bredde afmindst 2 m, og flugtvejene skal holdes fritpassable.

• At skurvogne o.l. placeres hvor de ermindst muligt udsat for nedstyrtende mate-rialer, støv og anden luftforurening, støj,vibrationer, ildelugt mv.

Endvidere skal de ansatte på arbejdsstedethave adgang til at benytte telefon.

65


Der skal etableres skur og velfærdsfacilitetertil de ansatte hvis arbejdsgiverens arbejdsop-gaver på byggepladsen er af en varighed påover 3 hele arbejdsdage, eller de ansattessamlede beskæftigelse er på mere end 6manddage.

Hvis et arbejde for en arbejdsgiver ikke over-stiger 3 hele arbejdsdage og de ansattes sam-lede ansættelser er på højst 6 manddage skalde ansatte have adgang til toilet, passendespiseplads – hvis der er spisepauser, hånd-vask samt mulighed for forsvarlig opbevaringaf af tøj og personlige ejendele.

Faciliteterne kan etableres i eksisterende byg-ninger, skure, skurvogne o.l., som skal væreforsvarligt indrettet.Etableres faciliteterne i eksisterende bygnin-ger, skal disses brugsværdi have en lignendestandard, som var faciliteterne etableret i enskurvogn el.lign.

Rummene skal holdes ryddelige, rene ogvedligeholdte og må ikke benyttes til uved-kommende formål.Rummene skal opvarmes i nødvendigt om-fang, så der under benyttelsen er en tempera-tur på mindst 18°C.

Der skal under arbejdet være adgang tiltoilet, særskilt spiserum, håndvask med rin-

Velfærdsfor-anstaltninger

66


dende koldt og varmt vand, omklædningsrumog brusebad.

Ved arbejde, hvor de ansattes beskæftigelsepå byggepladsen ikke overstiger 2 uger, ogarbejdsgiveren samtidigt har højst 4 ansattebeskæftiget, kan skurfaciliteterne f.eks. beståaf en let-vogn med afløbsfrit toilet.Let-vogne må ikke anvendes ved bygge- oganlægsarbejde, der har en varighed af mereend 2 måneder.Ved anlægsarbejde, hvor byggepladsen flyttersig under arbejdet, og skurfaciliteterne f.eks.etableres løbende i umiddelbar nærhed afanlægsarbejdet, vil der i særlige tilfælde kun-ne lempes på bestemmelserne.

Hvor vand- og kloaktilslutning ikke er umid-delbart mulig, skal brusebad kun etableres,hvis arbejdet:• Er meget støvende eller på anden måde

stærkt tilsmudsende,• medfører risiko for forurening med materi-

aler, der er smittefarlige,• medfører fare for at komme i berøring med

stoffer og materialer, som det af hensyn tilsikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjer-net fra huden, eller

• udsætter den ansatte for høje temperaturereller er forbundet med stor fysisk anstren-gelse.

67


Hvis varigheden af arbejdet er mere end 2måneder, skal toiletter tilsluttes kloak.

Hvis varigheden af arbejdet er mindre end 2måneder, skal toilet tilsluttes kloak, hvis den-ne er fremført til byggepladsen, og tilslutningkan ske uden rendegravning el.lign.

Hvor der anvendes afløbsfrit toilet, skal dettehave samme hygiejniske standard som toilet-ter med vandskylning.

Velfærdsfaciliteterne skal være hensigtsmæs-sigt beliggende i forhold til hinanden og deenkelte arbejdssteder.

Håndvaske, brusebade og toiletter skal findesi et antal, så der er mindst:• 1 håndvask for hver 5 personer,• 1 brusebad for hver 10 personer,• 1 toilet for hver 15 personer.Der må højst være en afstand af 200 m elleren transporttid på 5 minutter til toilet.Rummene skal være ventilerede og belyste.Værktøj, materialer o.l. må ikke opbevares irummene.

Indvendige vægge og gulvbelægning skalbestå af let afvaskelige materialer.Lofthøjden i rummene skal være mindst 2,1m. I meget store enheder (pavilloner) skalhøjden dog mindst være 2,3 m.

Indretning afskure

68


Rummene skal være godt ventilerede, belysteog isolerede.Rummene skal kunne opvarmes til mindst18°C.

Spiserum skal have et gulvareal på mindst 1 m2 pr. person + et tillæg på 1 m2 til detsamlede gulvareal.Spiserum skal være forsynet med køleskabog mulighed for opvarmning af mad, vand tilkaffe o.l.Rummet skal være forsynet med 2 aftræks-ventiler.Vinduesarealet skal udgøre mindst 10% afgulvarealet.Mindst 1 vindue skal kunne åbnes.Vinduerne skal være forsynet med solaf-skærmning.

Omklædningsrum skal have et gulvareal påmindst 1 m2 pr. person + de arealkrav, derstilles til vaske- og brusefaciliteter.

Rummet skal være forsynet med aftræks-ventil.

Gangtøj og arbejdstøj skal kunne opbevaresadskilt, f.eks. i 2 skabe med mål: 25 cm ¥25 cm ¥ 170 cm, eller i opdelt skab medindvendige mål på mindst 25 cm ¥ 50 cm ¥170 cm.

Spiserum

Omklædning

69


Skabene skal være aflåselige, forsynet medhylde og aftræk til det fri.I forbindelse med skabene skal der væreanbragt en bænk.

Arbejdstøjet skal kunne tørres, enten det be-finder sig i skabene eller på en fælles bøjle-stang.

Der skal være direkte adgang fra omklæd-ningsrum til vaske- og brusefaciliteter. Bru-sebade skal forsynes med varmt og koldtvand.

Gulvarealet i forbindelse med hvert brusebadskal mindst udgøre 1 m2.

Anvendes brusekabine, skal denne have etareal på mindst 0,64 m2. Det resterende arealop til 1 m2 tillægges omklædningsrummet.

Toiletter skal normalt være forsynet medvandudskyl og kunne tilsluttes kloak.

Hvor tilslutning til kloak ikke er mulig, skaltoilettet have samme hygiejniske standardsom toilet med vandskyl. Der skal f.eks. altidvære adskillelse mellem toilet og beholder.

Gulvarealet i toiletrummet skal mindst ud-gøre 1 m2.

Toiletter

70


Er der adgang til toilet udefra, skal rummetvære forsynet med håndvask. Gulvarealet herskal mindst udgøre 1,2 m2.

Hvis arbejdsgiverens arbejdsopgaver på byg-gepladsen er af en varighed på højst 3 helearbejdsdage, og de ansattes samlede beskæf-tigelse er højst 6 manddage, eller de ansatteunder beskæftigelsen på byggepladsen be-gynder og afslutter den daglige arbejdstid pået andet sted end byggepladsen, gælder dersærlige regler for velfærdsforanstaltningerne.Dette betyder, at arbejdsgiveren skal sørgefor, at den ansatte under arbejdet har adgangtil:• Toilet,• passende spiseplads, hvis der er spisepau-

ser under arbejdet,• håndvask, så vidt muligt forsynet med rin-

dende vand, og hvis det af sundhedshensyner nødvendigt at kunne rengøre sig i varmtvand, med adgang til passende mængderheraf,

• forsvarlig opbevaring af tøj og personligeejendele,

• omklædning, hvis der som følge af arbej-dets art foretages omklædning,

• tørring af arbejdstøjet, hvis arbejdet med-fører, at arbejdstøjet bliver vådt,

• brusebad samt omklædning med adskiltopbevaring af gangtøj og arbejdstøj, hvisarbejdet:

Skiftende ar-bejdsstedersindretning

71


– er meget støvende eller på anden mådestærkt tilsmudsende,

– medfører risiko for forurening medmaterialer, der kan være smittefarlige,

– medfører fare for at komme i berøringmed stoffer og materialer, som det afhensyn til sikkerhed og sundhed er vig-tigt at få fjernet fra huden eller hindrespredning,

– udsætter den ansatte for høje temperatu-rer eller er forbundet med stor fysiskanstrengelse.

Der skal være sikre adgangsveje til bygnin-ger, byggegruber og stilladser.De endelige trapper i bygningen bør så tidligtsom muligt indrettes til brug og forsynes medmidlertidigt rækværk på såvel trappeløb somafsats.

Adgangs-veje

72

Adgangsveje 2. Sikkerhed i byggeriet

gangbroen forsynes med hånd-, knæ- og fodliste

2 m

1 m

Kan det ikke lade sig gøre at indrette trappe-skakterne til adgangsvej, opstilles trappe-tårne.

73

Adgangsveje2. Sikkerhed i byggeriet

Ved ringe trafik og lavere højder kan stigerog lejdere benyttes som adgangsvej.

Stiger kan kun anvendes til transport af mate-rialer og værktøj, der er lette og lethåndterli-ge og kan bæres i én hånd.

Stiger skal være fastgjorte foroven og opstilletmed hensigtsmæssig hældning, og således atder er håndfæste ca. 1 m over øverste niveau.

Stiger

74

Adgangsveje 2. Sikkerhed i byggeriet

stiger

trappestiger

trapper

skråplan

anbefaletområde for

stiger

anbefaletområde for

trapper

stiger oglejdere

med støtte af

håndlistekan man

gå for-læns

nedman kan

gå op og neduden støtte af

håndliste

trapper medlav hældning

skråplan med trædeliste

glat skråplan

område sombør undgås

område sombør undgås

stigermed trap-

petrin (man

skal gå bag-

læns ned)

Sammensættelige stiger skal også fastgøresforneden, hvis de ikke er sammenlåste.

Lejdere skal være forsvarligt fastgjort. Deskal jævnligt kontrolleres.Fra 2,5 m’s højde skal de forsynes med ryg-kurv. Opdelte rygkurve skal være sikret modafhægtning.

Lejdere skal have en hvileplatform med højst6 m mellemrum.

Trinafstanden skal være den samme i helelejderens forløb, og bør højst være 30 cm.

Lejdere

75

Adgangsveje2. Sikkerhed i byggeriet

65-70 cm

40 cm

20 cm

Fra den 1. oktober til 31. marts skal dersikres imod gener fra vand, regn, hagl og snesamt kulde og mørke.

Kloakering og dræningsarbejder bør udføres igod tid inden vinteren.

Veje og oplagspladser bør sikres en effektivafvanding.

Forsyningsledninger (el, vand, gas) føres fremi god tid. Midlertidige vandledninger isoleres.

Snerydningsmateriel som skovle, sneplove,fejemaskiner samt grus, ureasalt, vintermåt-ter o.l. anskaffes og anbringes i depot.

I de overenskomstmæssige aftaler om vinter-byggeri findes retningslinier for levering, op-sætning og flytning af læskærme.

Råhuse, på stilladser og i åbne konstruktio-ner, hvor der foregår arbejde i længere pe-rioder (i råhuse ca. 3 dage og på stilladsero.l. ca. 6 dage), og hvor det må påregnes, atde ansatte udsættes for sundhedsskadeligepåvirkninger fra vejrliget, skal der i det om-fang, det er muligt og rimeligt i vinterhalv-året foretages inddækninger el.lign. tilbeskyttelse herimod.

Som eksempler på mulige foranstaltningerkan nævnes:

Vinter-foranstalt-ninger

76

Vinterforanstaltninger 2. Sikkerhed i byggeriet

• Lukning af facadeåbninger med plastikbe-trukne rammer e.l.

• Hel eller delvis inddækning med plastpre-senning e.l.

• Det er her en forudsætning, at et eventueltstillads har mulighed for tilstrækkeligt antalbefæstninger, til at montering med plastpre-senning er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

• Hel eller delvis inddækning med net. Ind-dækning med net kræver ikke samme antalbefæstninger af stillads som inddækningmed presenning. En netinddækning, sombegrænser vindpåvirkningen med op til 50pct., vil sikre udsynet og kan dermed i nog-le tilfælde være en tilstrækkelig og accepta-bel løsning.

Feltarbejds-pladser

77

Feltarbejdspladser2. Sikkerhed i byggeriet

• Inddækning i form af effektivt indrettet kli-maskærm eller vindskærm.

Arbejdsoperationer, som udføres på sammested i længere tid, som f.eks. arbejde ved sta-tionær rundsav, bukkebord, gevindskærerma-skine, skal henlægges til egnet bygning, skur,telt, og som minimum læskærm med halvtagel.lign.• Arbejdsstedet skal være velbelyst og i nød-

vendigt omfang opvarmet og ventileret.• Arbejdsborde skal være i den rigtig højde.• Tunge byrder skal kunne flyttes med tekni-

ske hjælpemidler.

Gravearbejde skal planlægges. Det kan værenødvendigt at foretage undersøgelser af jor-den som f.eks.:• om der er forhold i jorden, der skal tages

særligt hensyn til, f.eks sand, flyd, mose,vandåre, eller andre særlige forhold somhøjtliggende grundvandsspejl,

• om der i graveområdet er forurening i jordenfra tidligere produktion eller lossepladser,

• om der er foretaget tidligere opgravninger iforbindelse med forsyningsledninger ellerandet,

• om der er installationer i jorden, der skaltages særligt hensyn til, f.eks gas, el ellerkommunikationsledninger,

• om der i omgivelserne er andre forhold,som skal tages i betragtning, såsom tungtrafik fra busser, lastbiler eller tog samt

78

Gravearbejde 2. Sikkerhed i byggeriet

Gravearbejde

79

Gravearbejde2. Sikkerhed i byggeriet

arbejde, der kan påvirke jordens stabilitetf.eks. pæleramning og sprængning,

• om der skal graves tæt på bygninger, kon-struktioner eller træer.

Oplysninger om ovenstående kan fås hos dekommunale myndigheder og forsyningssel-skaberne.

Da vejrforhold som regn, sne og frost samtmørke også kan have stor betydning for sik-kerheden i forbindelse med gravearbejdet,skal der tages de nødvendige forholdsregler,f.eks. afdækningsmateriel til afdækning af jordsamt etablering af lys i den mørke periode.

Inden arbejdet påbegyndes, skal der ud fraplanlægningen i forbindelse med de konkreteforhold om nødvendigt udarbejdes en nødbe-redskabsplan, og det nødvendige materiel iforbindelse hermed skal være til rådighed.

I forbindelse med gravearbejde i eller vedtrafikerede arealer skal der udarbejdes enafmærkningsplan, der godkendes af den loka-le vejmyndighed, jf. Vejdirektoratets reglerfor afmærkning af vejarbejde (se afsnit omvejarbejde).

Gravearbejde bør altid ledes og overvåges afen erfaren person.Alle skrænter rummer risiko for sammen-skridning.

80


Udgravningerudenafstivning

Udgravningermedafstivning

Bag en tilsyneladende stabil jord kan dervære sandårer, vandførende lag (flyd) og tid-ligere opgravning med løsere fyld.HUSK: Det er kun den bortgravede jord,man kender beskaffenheden af.

Ved udgravninger uden afstivning skal sidernehave et anlæg, så skred ikke kan forekomme.Siderne skal være jævne og fri for store stenog kanterne må ikke belastes af opgravet jord.

Under forudsætning af at der bliver arbejdet ijomfruelig jord kan det være forsvarligt und-tagelsesvis, at arbejde i indtil 1,7 m’s dybdeuden anlæg.Men selv ved dybder på under 1,7 m kan detvære nødvendig at grave med anlæg eller atforetage en afstivning af siderne, fordi man,med mindre man befinder sig på åben mark,næsten aldrig støder på områder, hvor derikke tidligere har været foretaget opgravnin-ger.Eller hvor jorden af andre årsager kan væreustabil.Ved dybder ned til 5 m er det ikke forsvarligtmed mindre anlæg end 1:2 (1 hen og 2 op).

Hvor det ikke er muligt at opnå ovennævnteskråningsanlæg på grund af pladsmangeleller andre særlige forhold, kan skråningsan-lægget erstattes af følgende:

• Ved gravedybder ned til 2,25 meter kan derbruges klemmer, hvor der bagved eranbragt krydsfinerplader på højkant, såle-des at disse rager ca. 0,15 meter op overkanten.

• Ved gravedybder over 2,25 meter kan deranvendes strækplanker.

• Ved anvendelse af gravekasse skal dennehave en størrelse – højde – så den, når denstår i bunden af udgravningen, ragermindst 0,15 meter op over kanten. Grave-kassen skal nå helt ned i bunden af rende-graven. Der må ikke forekomme arbejde

81


max.2 m

max.3 m

max.3,5 m

max.2,5 mspænd-

planke50¥150 mm

spænd-planke75¥150 mm

spænd-planke50¥150 mm

eller færdsel uden for det område der ersikret af gravekassen. Man skal kunnekomme op fra gravekassen ved hjælp af enstige.

• Ved store gravedybder kan det være nød-vendigt at etablere en spunsvæg.

Der må ikke – bortset fra etablering af sik-kerhedsforanstaltninger – udføres arbejde irendegraven, før den er sikret efter oven-nævnte eller andre lige så sikre principper.

82


gravekassen skal nå opover udgravningen

• I alle udgravninger skal der være flugtveje. • Der bør i knæhøjde være et passende

arbejdsareal, svarende til arbejdsopgaven. • I smalle udgravninger skal der være

anbragt en stige tæt ved arbejdsstedet. • Udgravningens kant skal i 1 meters bredde

holdes fri for materialer, store sten ogopgravet jord.

Faren for jordskred ved byggegruber er sær-lig stor, fordi udgravningens sider skal stå ilængere perioder.Hvis der skal udføres arbejde mellem funda-ment og skrænt, skal skrænterne have detnødvendige anlæg. Er dette ikke muligt måskrænten afstives.

Der skal være et arbejdsareal på mindst 1meters bredde, målt i knæhøjde.

83


Adgangs- ogflugtveje

Byggegruber

min.1 m

min.1 m

Grave-maskiner

8844


Sikring mod frost kan ske med vandtætte iso-leringsmåtter. Måtterne må ikke dække overfarlige huller.

Der skal etableres adgangsveje fra byggegru-ben i form af en trappe med gelænder på beg-ge sider, bestående af hånd- og knæliste.Trappen skal have en bredde på mindst 0,8meter, hvis den bruges til transport af værk-tøj eller materialer. Trappen skal have enganglinje (hældning) efter formlen to stignin-ger og en grund = 0,60 til 0,63 meter. Maxstigning 0,2 meter.

Flugtvejen mellem fundament og skrænt sik-res med en stige tæt på arbejdsstedet.Kanten af byggegruben skal friholdes formaterialer, værktøj, store sten og trafik imindst 1 meters afstand. Der opsættes for-svarligt rækværk omkring hele byggegruben imindst 1 meters højde, bestående af hånd-,knæ- og fodlister. Rækværket må kun væregennembrudt ud for adgangsvejen (trappen).

Hvis en gravemaskine skal anvendes somkran, skal den også være indrettet som kran.Den skal have forsvarligt dimensioneret ogfastgjort krog.

Føreren af en slæbeskovlsmaskine der anven-des som kran skal have et B-certifikat, mensføreren af andre entreprenørmaskiner, der an-vendes som kran, skal have G-certifikat.

Entreprenørmaskiner, der lejlighedsvis bru-ges som kran i forbindelse med maskinensnormale arbejdsopgaver, er undtaget for kra-vet om certif ikat og indretning som kran,hvis flg. betingelser er opfyldt:• Der må ikke være personer i umiddelbar

nærhed af byrden når den løftes, transpor-teres og afsættes,

• byrden må ikke løftes mere end ca. 1 mover terræn,

• maskinen efterses og vedligeholdes i over-

8855


Laserstråling kan forvolde såvel øjen- somhudskader. Både den direkte laserstråling ogden reflekteret stråling kan være skadelige.Laserstrålings farlighed afhænger af intensi-tet, bølgelængde og eksponeringstid. Lasereer inddelt i klasser efter deres farlighed. Tilhver klasse hører bestemte sikkerhedsforan-staltninger. Klassifikation af lasere og de til-hørende sikkerhedsforanstaltninger er be-skrevet i, og skal i øvrigt være i overens-stemmelse med europæisk standard EN 60825-1. Laseren skal leveres med dansk brugsanvis-ning, og skal være forsynet med et advarsels-skilt.Laseren må kun bruges af personer, der har

86

Laser 2. Sikkerhed i byggeriet

Laser

ensstemmelse med leverandørens anvisnin-ger,

• leverandørens brugs- og vedligeholdelses-anvisninger er på maskinen.

Anhugningsgrej skal vælges, så rørene fast-holdes sikkert, er i balance, og samling kanforetages lettest muligt.

87

Laser2. Sikkerhed i byggeriet

den fornødne indsigt, og som er blevet instru-eret i nødvendigt omfang. Alle som opholdersig i det område, hvor laseren bruges, skalvære gjort bekendt med de sikkerhedsfor-anstaltninger, der skal træffes for at undgåfarlig laserstråling.

Der skal anbringes advarselsskilte – på pas-sende steder og let synligt – når der arbej-des med laser.

• Se aldrig ind i laserstrålen.• Brug altid strålestop.• Undgå farlige reflekser fra blanke flader og

arbejdsredskaber.• Undgå brugen af måleinstrumenter med

kikkertsigte. • Anbring instrumenter, så laserstrålen ikke

kan opfanges.• Når laseren ikke anvendes, skal den slukkes.• Anvend ikke en laser i en højere klasse end

nødvendigt.

88

Nedrivning 2. Sikkerhed i byggeriet

Nedrivning af bygninger o.l. skal planlæggesog tilrettelægges, således at arbejdet kan gen-nemføres fuldt forsvarligt.I forbindelse med planlægning af arbejdet førnedrivningen går i gang skal bygningen ellerkonstruktionen gennemgås og følgende skalvurderes:

Nedrivning

89

Nedrivning2. Sikkerhed i byggeriet

• om der i bygningen eller konstruktionenfindes eventuelle sundhedsskadelige mate-rialer, konstruktioner eller emner, f.eks.asbest, narkosprøjter, batterier eller fækalier(afføring) fra mennesker og dyr,

• om bygningen eller konstruktionen står pået underlag, der kan være forurenet,

• om bygningen eller konstruktionen i forbin-delse med selektiv nedrivning kan vedbliveat være stabil,

• om der i forbindelse med nedrivningen skaltages særlige hensyn til omgivelserne, f.eks.ved vibrationer, støj eller støv,

• om der i bygningen eller konstruktionenfindes installationer, f.eks. el, gas, vand ellerandet, der kræver en særlig behandling,

• om arbejdet kan udføres på en anden ogmindre arbejdsmiljøbelastende måde, f.eks.sprængning eller skæring, frem for hug-ning,

• om isoleringsgranulatet skal fjernes indennedrivningen påbegyndes, så unødig støv-belastning undgås,

• om der i konstruktionen er forspændt betonmed wirer.

Hvis der er særlige forhold som f.eks. asbesteller afføring fra mennesker eller dyr, skalder følges særlige regler for dette arbejde ogdet skal være fjernet før det egentlige nedriv-ningsarbejde går i gang.

Nedrivningsarbejde skal ledes og overvågesaf en erfaren person, der kan vurdere, om detilbagestående bygningsdele er stabile.

Der skal være erfarne folk blandt de beskæf-tigede.

Unge under 18 år må ikke beskæftiges.

Inden arbejdet begyndes, skal entreprenørensikre sig af:• El-ledninger, gasledninger o.l. er afbrudt

(af autoriseret installatør),• arbejdsområdet afspærres, og at der løben-

de monteres midlertidige afstivnings- ogsikringsforanstaltninger,

• der er nødvendigt afstivningsmateriel,• døre og vinduer dækkes, så materialer ikke

falder ud,• alle bærer hjelm,• vagt udsættes om nødvendigt,• transport- og færdselsveje sikres med over-

dækning, hvis det er påkrævet,• arbejdet udføres i den rækkefølge der

fremgår af udbudsmaterialet og tidsplanen• nødvendig skiltning foretages,• ikke bæredygtige konstruktioner skal være

sikret,• fornødne stilladser og andre tekniske hjæl-

pemidler være etableret,• de ansatte har de nødvendige personlige

værnemidler til rådighed og at de anvenderdem,

90


• affald placeres og bortskaffes jf. udbuds-materialet.

Støvudvikling skal modvirkes f.eks. ved an-vendelse af anlæg med centralsug eller over-sprøjtning med vand.Om nødvendigt skal der anvendes støvmas-ker, øjenværn og støvafvisende arbejdstøj.Som støvmaske kan anvendes halvmaskemed støvfilter klasse P2 – det anbefales at

91


Støv

benytte grovstøvfilter til beskyttelse af fin-støvfilteret.

Anvendes omtalte støvfiltermaske, begræn-ses arbejdstiden til 3 timer om dagen, hvismasken ikke er en turbomaske.

Sprængning må kun foretages under direkteledelse af en uddannet minør.Ved nedbrydning af beton indendørs er derstor risiko for at overskride grænseværdienfor kvartsstøv (silikosefare).Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt at spræn-ge, klippe eller skære i betonen, i stedet for atanvende traditionelle metoder som mejsel-hamre.

Mineraluldsfibrene kan give kløe på hudenog irritere øjne og slimhinder. De små fibrekan aflejres helt ned i lungerne.Der findes flere bygningsplader af mineral-uldsfibre, men flere undersøgelser har vist,at den type, der indeholder vandbaseredebindemidler (f. eks. „Karlit“), giver flest ge-ner.

Pladerne drysser ved mekanisk påvirkning afloftet, eller, hvis de er ødelagt af fugt, somf.eks. kan ske ved utætte tage eller høj luft-fugtighed. Pladerne knækker, når de blivertørre igen.

92


Sprængning

Mineraluld

Der skal foretages en forsvarlig afgrænsningaf arbejdsstedet for at holde uvedkommendevæk. Arbejdspladsen skal holdes ren, bl.a. ved atspild og affald løbende lægges i egnede af-faldsposer.Rengøring skal ske ved mindst mulig støv-afgivelse, f.eks. ved støvsugning.Tørfejning må ikke finde sted.Under arbejdet skal der anvendes støvafvi-sende arbejdstøj, der slutter tæt til håndled ogankler.• Arbejdstøjet skal være uden lommer,

opslag o.l.• Arbejdstøjet skal være af et materiale med

god termisk komfort.• Hovedbeklædning skal dække håret.• Der skal anvendes åndedrætsværn. Mini-

mumskravet er en finstøvmaske P2 samtøjenværn. Der må højst arbejdes 3 timer pr.dag med en finstøvmaske, hvis maskenikke er en turbomaske.

• Der skal ved arbejde med personlige vær-nemidler samt særligt arbejdstøj indlæggespassende pauser under hele arbejdet.

• Arbejdstøjet, hovedbeklædningen og ånde-drætsværnet skal benyttes, indtil der er fo-retaget en meget omhyggelig oprydning ogrengøring af rummet.

Der skal være adgang til omklædning ogadskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj,samt brusebad med varmt vand.

93


Når der skal udføres arbejde på og langs medtrafikerede veje, er den bedste og mest sikreforanstaltning, helt at adskille trafikken, ogvejarbejdet /arbejdsstedet. Dette kan dog ofteikke umiddelbart lade sig gøre, da der ofte erflere forhold, som skal tilgodeses. Et vejar-bejde vil, uanset hvor lille det måtte være,medføre gener og risiko for trafikanterne ogde beskæftigede. Det er derfor vigtigt, at manbåde ved planlægningen og udførelsen afarbejdet er omhyggelig med afmærkningen,og løbende tilpasser den til behovet, sårespekten for afmærkningen og dermed sik-kerheden opretholdes.

Den afspærring, markering og skiltning, deropsættes, skal passe til det konkrete vejarbej-de og til den hastighed, der er fastlagt ved detpågældende vejarbejde. Ud over afspærring,skiltning, lys osv., er det også vigtigt, at depersoner, der arbejder og færdes i området,også er synlige ved at bruge arbejdsklæder,der ved deres farve og reflekser, gør perso-nerne mere synlige.

Vejarbejder kan deles op i 2 dele – bevægeli-ge arbejder og faste. Ved bevægelige arbejderforstås såvel kontinuerligt kørende vejarbej-de, som vejarbejde af kortere tid (normalt 1arbejdsdag på samme sted, hvilket i praksisvil sige at afmærkning ikke skal stå nattenover).

94

Vejarbejde 2. Sikkerhed i byggeriet

Vejarbejde

Ved faste arbejder, skal arbejdsstedet indret-tes, med klart definerede områder:

• Arbejdsområde. Ved arbejdsområde for-stås det egentlige arbejdssted, men også denødvendige friarealer, og de færdselsarea-ler, rabatter mv., hvor arbejdsredskaber,materialer o.l. er placeret.

• Arbejdsfrit område. Her forstås et om-råde mellem arbejdsområdet og afspærringmod kørebanen, som skal holdes frit formaterialer og beskæftigede.

95

Vejarbejde2. Sikkerhed i byggeriet

1 m

1 mmin.1 m

der opsættes en solid afspærring bestående af et trafikværn

På mindre befærdede veje og ved bevægeligearbejder kan man sikre arbejdet med enlængdeafmærkning, hvis der etableres et fri-område på mindst 1 m, hvor der ikke arbej-des eller stilles materialer.Afspærring skal bestå af en tværafspærringvendt mod trafikken og en længdeafspærringmellem trafik og arbejdsplads. Der skal væreen synlig markering, som gør at man ikkeuden videre inddrager friområdet, ved færd-sel, opstilling af materialer osv.

I nogle situationer kan etablering af et ar-bejdsfrit område på 1 meter være vanskeligtat etablere i praksis ved bevægelige vejarbej-der. Det gælder f.eks. lappearbejde, arbejdepå heller og arbejde i vejkryds. I disse kon-krete situationer kan arbejdet udføres sikker-hedsmæssigt forsvarligt ved at etablere andreløsninger i stedet for det arbejdsfrie område.Disse løsninger er beskrevet i Branchevejled-ning for afmærkning af vejarbejder.

Når et vejarbejde etableres, har alle involve-rede parter på området, et ansvar.Vejarbejde er et arbejde som falder ind underreglerne om byggepladser, og de krav der erher til anmeldelse, udarbejdelse af planer forsikkerhed og sundhed, i forbindelse med byg-gepladsens indretning og drift.

Det er i de fleste tilfælde hensigtsmæssigt, atudarbejde en afmærkningsplan/skilteplan,

96


sammen med det egentlige projekt, da manpå dette tidspunkt, lettere kan ændre arbejds-metoder, arbejdsforløb, så afmærkningen bli-ver så optimal som muligt.Inden arbejdet går i gang skal der foreliggeen plan for afmærkningen af vejarbejdet, her-under tilsyn og vedligeholdelse, og med angi-velser af adgangsveje til arbejdspladsen.Denne plan skal være godkendt af vejmyn-digheden, og et eksemplar af planen skal væ-re på arbejdspladsen.

Vedrørende afmærkningsmateriel, der anven-des ved vejarbejder, skal det være i overens-stemmelse med afmærkningsbekendtgørelsen.

Der findes mange forskellige typer afmærk-ningsmateriel, men det afgørende er at detaltid er i korrekt stand, ordentlige vedlige-holdt, skal være udført hensigtsmæssigt ogskal have den nødvendige styrke i fht. anven-delsen. De skal være sikret mod væltning, ogvære placeret korrekt. Da materiellet ofteudsættes for hårde fysiske belastninger skalman være særlig opmærksom på, om detopfylder sin funktion.

Afmærkningsmateriel kan være:

97


træbukke med lægtermarkeringskeglerog markeringsbrikker

98


kantafmærkningsplader „slikpinde”.skiltningen skal vise trafikken den rigtige vej– eksemplet her skal passeres venstre om

Det skal fremgå af afmærkningsplanen, hvil-ke type af afmærkningsmateriel der skal be-nyttes og hvordan det skal opstilles. (Rød/hvide plastbånd er ikke et godkendt afmærk-ningsmateriel, og må ikke bruges).

Hvor der skal være en kraftig afspærringanvendes der et traf ikværn, som kan mod-stå påkørsel, f.eks. et stålautoværn eller sær-ligt udformede sammenkoblede betonele-menter. (Et trafikværn skal kunne opfylde testkrave-ne i DS/EN 1317-2).

Et andet meget effektivt afmærkningsmateri-el er lysafmærkninger på forskellig vis. Der

kan opsættes tavlevogne, længdegående lys-linier, tværgående lys osv. Denne type af-mærkningsmateriel bruges ofte til arbejder afkortere varighed.

Hvor der er behov for kraftigere advarselslys,skal der i planlægningen tages højde for, atder er adgang til den fornødne strømmængde,og styrke.

99


Ved vejarbejde, hvor der udføres gravearbej-de, og gravearbejdet udføres med anlæg, skalafstanden fra udgravningens kant til vejbanenskal som minimum være den samme somudgravningens dybde.Afstanden er vigtig, da vibrationer fra denforbikørende trafik, kan igangsætte skred iudgravningen.

Hvor trafiktætheden er stor, kan kulilte ellernitrøse gasser (udstødning) nærme sig fare-grænsen, så personer i umiddelbar nærhed erudsat for sundhedsfare. Hvis dette skønnes atvære tilfældet, skal arbejdsgiveren sørge for,at der foretages målinger.

Denne fare kan delvis afhjælpes, ved at deranbringes en tæt skærm mellem trafikken ogarbejdsstedet. Der kan også ses på mulighedfor omlægning af dele af trafikken, så belast-ningen bliver mindre. I værste fald må arbejdet indstilles eller ud-føres i trafiksvage perioder, hvilket ofte vilbetyde aften- eller natarbejde. Dette med-

100


45°

fører, at man skal være meget opmærksom,på sine afmærkninger, og beklædning.

Synlige arbejdsklæder skal bæres af alle, derarbejder og færdes i umiddelbar nærhed af ogi trafikken. Der skal anvendes synlige ar-bejdsklæder, som svarer til det område manbefinder sig i.

Krav til synlige arbejdsklæder er inddelt i 3klasser:

Klasse 3, anvendes ved arbejder på veje udeneffektiv adskillelse til den kørende trafik ogtrafik med almindelig hastighed. Eksempel-vis:• Ved redningsarbejde efter trafikuheld,• personer der opsætter/nedtager skilte og

anden makeringsmateriel,• ved arbejde i vej- og jernbanetunneller,

hvor der forekommer arbejdskørsel ellerhvor der ikke er effektiv adskillelse af denkørende trafik.

Klasse 2, anvendes af tilsynsførende derovervåger arbejder i områder, hvor der kræ-ves klasse 3 beklædning. Eksempelvis:• ved arbejde på områder uden effektiv ad-

skillelse til den kørende trafik og hvor denkørende trafik nedsætter hastigheden til etforsvarligt niveau.

101


Synligtarbejdstøj

Klasse 1, anvendes af besøgende under ledsa-gelse der færdes i områder hvor der krævesklasse 2 eller 3 beklædning.

Hvis behovet er varierende eller man er itvivl om, hvilken klasse der skal anvendes til-rådes det at anskaffe og bruge klasse 3 be-klædning.

Til vejarbejde anvendes kun klasse 2 og 3.Den del af arbejdstøjet som skal være fluore-scerende, skal være af en bestemt farve,enten gul, orange eller rød.

Det er vigtigt at arbejdstøjet rengøres/vaskesefter producentens anvisninger, da forkertrengøring/vask meget hurtig nedsætter effek-ten af det „synlige“ ved arbejdstøjet. Det kanikke ses ved almindelig visuel besigtigelse,men ved belysning af tøjet fra trafikanter,kan den manglende effekt ses, og dette kanmedføre alvorlige ulykker.

Værnefodtøj bør stort set anvendes ved alletyper vejarbejder, da der ved de fleste ar-bejdsopgaver er risiko for skader på fødder.

Uanset hvilken type værnemiddel der skalanvendes, er det arbejdsgiverens ansvar, atudlevere, vedligeholde og påse at de ansattebruger de udleverede værnemidler, efter devejledninger og instrukser de har fået.

102


Værnefodtøj

De ansatte har pligt til at benytte de værne-midler, de har fået udleveret fra arbejdetsstart, og under hele arbejdsprocessen.

De beskæftigede skal være nødvendigt op-lært i, hvordan man udfører arbejdet. De skalhave viden om gældende regler, og være in-strueret i disse. Samtidigt skal der på det en-kelte arbejdssted være mulighed for, at de an-satte har adgang til gældende regler i skriftligform. De skal mundtligt og skriftligt være informe-ret om ulykkes- og sygdomsfarer og væreinstrueret i foranstaltninger mod brand, eks-plosion, forgiftning og kvælning. De beskæftigede skal overvåges af en person,der kan komme dem til undsætning.

Alle skal være fortrolige med „Førstehjælpved gasulykker“.

Til konstatering af, om gassen forekommer isundhedsskadelige koncentrationer, skal derpå hensigtsmæssige steder være anbragt eg-nede måleapparater med alarm.

Steder, hvor gasser forekommer i sundheds-skadelige koncentrationer eller fortrænger luf-ten, skal der anvendes egnet åndedrætsværn.

Egnet åndedrætsværn, er et værn der ef-fektivt sikrer de ansattes indåndingszone.

103

Gasledninger2. Sikkerhed i byggeriet

Gas-ledninger

Åndedrætsværnet skal være egnet til denkonkrete opgave, og passe til den enkeltebruger.

Ved brug af værnemidler, skal arbejdet plan-lægges efter de konkrete opgaver, den enkelteskal udføre. Arbejder, som er fysisk kræven-de, må kun udføres i kortere perioder, og derbør efterfølgende være mulighed for pause,og andet arbejde.

Virksomheden skal i sin APV (arbejdsplads-vurdering) have gennemgået og indarbejdetde forskellige arbejdsopgaver der udføres,hvor der er belastninger, fare for påvirknin-ger fra stoffer og materialer osv. De konkrete arbejdsopgaver skal planlæggesefter de retningslinjer der her er besluttet.

104

Gasledninger 2. Sikkerhed i byggeriet

gasalarm

Havne, kaj, broarbejde, sø- og vandløbsregu-lering samt digearbejde kræver specielle sik-kerhedsforanstaltninger.Arbejde der indebærer fare for drukning,betegnes som særligt farligt og der stillesspecielle krav til planlægningen. Der skalder inden arbejdet påbegyndes, udarbejdesen sikkerheds- og sundhedsplan. Der måom nødvendigt være fastsat en samordningaf beredskabs-, evakuerings- og øvelsespla-ner. Der kan være arbejdsprocesser som medførersærlige farer for den enkelte, og dette skalimødegås ved en planlægning af opgaverne.Hvis dette ikke kan lade sig gøre, må denansatte ikke arbejde alene med opgaven.

Mandskabet til søs er afhængigt af medbragtudstyr og kan vanskeligt få hjælp fra land.Vind og vejrforhold skal altid indgå i dendaglige planlægning af arbejdet, så farer forkæntring imødegås, ved at arbejdet indstilleseller på anden måde begrænses.

Til en rambuk, eller arbejdsflåde hører ensynkefri jolle. Jollen overflødiggør ikke ef-fektive signalmidler, da den ikke kan anven-des i hårdt vejr. Walkie-talkies, mobiltelefo-ner, radioer er de bedste forbindelsesmidler.Ellers kan man anvende flashsignaler ellerråbere i ulykkestilfælde.

105

Anlægsarbejde ved vand2. Sikkerhed i byggeriet

Anlægs-arbejde vedvand

Ved særlig udsatte arbejder bør signalrakettervære fast udstyr.På fartøjer, flåder og rambukke skal der altidvære anbragt redningskran med line og red-ningshage, samt ildslukkere. På fartøjer, flå-der og rambukke, skal der være anbragte lej-dere/stiger eller andet, således at personerkan komme op af vandet. Alle som arbejderombord skal have viden og instruktion i bru-gen af disse ting.

Alle skal bære redningsveste.

På fartøjer, flåder og rambukke bør der væreforbindskasse, der bl.a. skal indeholde slyn-ge. Slynge anvendes ved risiko for størreblodtab, fra sår på arme og ben.

Mindst én på holdet skal kunne førstehjælp(stoppe blødning og give kunstig åndedræt).

Personligtudstyr

Forbinds-kasse

106

Anlægsarbejde ved vand 2. Sikkerhed i byggeriet

Enhver elinstallation skal opfylde bestem-melserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Detgælder også brugsgenstande med tilhørendeledninger. Stærkstrømsbekendtgørelsen ad-ministreres af Elektricitetsrådet, dvs. at byg-gepladsinstallationer skal opfylde stærk-strømsbekendtgørelsens krav – også selv ombyggepladsens strømforsyning er taget fra enpermanent installation.

Nyoprettede elinstallationer – midlertidigesåvel som permanente – skal anmeldes til detlokale elforsyningsselskab af en autoriseretelinstallatør.

Hvis en midlertidig elinstallation opretholdesmere end 3 måneder, skal installationen hver3. måned efterses af en autoriseret elinstalla-tør.Brugeren (ejeren) af den midlertidige instal-lation er ansvarlig for installationens tilstandog vedligeholdelse.Det skal fremgå af udbudsmaterialet, i hvil-ken udstrækning og i hvilket tidsrum den en-kelte entreprenør har ansvaret for byggeplad-sens elinstallationer eller dele deraf.

Brugsgenstande, som sluttes til byggeplad-sens installationer, skal ekstrabeskyttes.

Stikkontakter med mærkestrøm til og med 32A, der er tilsluttet de midlertidige installatio-

107

El og belysning2. Sikkerhed i byggeriet

El og belysning

ner på byggepladsen, skal ekstrabeskyttesmed højfølsom fejlstrømsafbryder (HFI-af-bryder eller HPFI) eller ved separat strøm-kreds (nedsat spænding).

Stikkontakter med en mærkestrøm på over 32A skal ligeledes ekstrabeskyttes, f.eks. meden fejlstrømsafbryder (FI-afbryder).

Ekstrabeskyttelse med HFI/HPFI-afbryderskal udføres med beskyttelsesleder (tidligerebenævnt jordleder).En beskyttelsesleder er en ekstra leder, der iden ene ende er forbundet til jord, og i denanden ende til et apparats metaldele (stellet).Brugsgenstande, der ikke er dobbeltisolere-de, skal stelforbindes til en beskyttelsesleder.Dobbeltisolerede brugsgenstande må ikkeforbindes til en beskyttelsesleder.

108

El og belysning 2. Sikkerhed i byggeriet

En fejlstrøm (overgang) i apparatet vil gågennem jordlederen, og HFI/HPFI-afbryde-ren vil afbryde omgående.

To-farvet (gul/grøn) leder må kun anvendessom beskyttelsesleder. En HFI/HPFI-afbry-der hindrer ikke kortslutning og gør derforikke installationen ufarlig.

Tilsluttes en byggepladsinstallation f.eks. tilen permanent installation skal installationenopfylde de krav der stilles til en byggeplads-installation.

For snævre ledende rum, som bl.a. kan væremetalliske beholdere, gælder der særlige be-stemmelser for elektriske installationer.Håndværktøj og håndlamper, der anvendes isådanne lokaliteter skal ekstrabeskyttes mednedsat spænding ved anvendelse af en sikker-hedstransformer, der er placeret uden for detledende rum.

Eltavler (lavspændingstavler) der anvendespå byggepladser skal konstruktionsmæssigtopfylde bestemmelser der er angivet i stan-darden EN 60439-4 og eltavler skal være CE-mærket.

Stikkontakttavler skal opfylde bestemmelser-ne efter samme standard.

109


Vigtigt: Tilslut aldrig en brugsgenstand til etudtag der bærer mærkningen:

Eltavler skal være sikret mod væltning.Det anbefales, at afstanden mellem tilslut-ningssteder ikke er større end 25 m.Pladsen foran tavleanlæg skal holdes ryddet.Tavler skal opstilles, så de let kan betjenes.

HFI/HPFI-afbrydere bør være frostsikre.Stærkt støvende arbejde må ikke ske ved tav-leanlæg. Sikkerhedsrelæer og andet beskyt-telsesudstyr kan tage skade af det.

Fremføring af elforsyning til hovedtavle ogundertavler sker ved ophængte eller nedgra-vede kabler. Bøjelige ledninger, bortset fra tilledninger,skal mindst være kappeledninger i svær ud-førelse – type H07RN-F eller tilsvarende. Installationskabler, f.eks. PVIK, må ikkeafsluttes direkte i forlængerled og stikpropper.

Midlertidige ledninger anbringes, så de skalflyttes mindst muligt. Tilledninger og forlængerledninger til brugs-genstande skal være tilstrækkeligt solide.

110


Kun til forsyning af andre tavler. Er ikke HFI-beskyttet.

Forlængerledninger bør ikke være af ringerekvalitet end tilledningerne, der er monteretpå brugsgenstanden, f.eks. boremaskine,rillefræser eller belysningsarmatur.

Kablerne der ophænges skal fastgøres med etisolerende materiale.Ved ophængning skal det sikres, at lednin-gerne ikke udsættes for skadelige træk-spændinger. Undgå ophængning på såvel ind-vendige som udvendige bygningsdele, med-mindre arbejdet på disse dele er fuldstændigafsluttet.

111


ledertværsnitmindre end2,5 mm2

ledertværsnitmellem 2,5 mm2 og10 mm2

ledertværsnit10 mm2

og derover

max.15 m

max.20 m

max.40 m

min.3 m

min.3 m

min.3 m

Kabler kan lægges i trærender, f.eks. langs etkranspor.

Det er uansvarligt at fremføre kabler, der lig-ger direkte på jorden. På færdselsarealer skalkabler beskyttes.Ved fremføring af kabler i jord skal man tagehensyn til andre eksisterende (eller underbyggeprocessen kommende) forsyningsled-ninger. Man skal tage behørig hensyn tilandre arbejder eller senere kommende instal-lationer.

Midlertidige installationskabler og kappeled-ninger kan lægges i jord i mindst 35 cm’sdybde.De skal tildækkes med godkendt kabelaf-dækning eller trækkes i kabelrør. Kablet fraforsyningsnettet til hovedtavlen skal beskyt-tes særligt mod mekanisk overlast.

Ved parallelføring eller krydsning med var-meledninger skal afstanden være så stor, atder ikke er risiko for, at varmen beskadigerelkablet. Ved krydsning bør elkablet læggesnederst.

112


Kabelinstallationer i jord, der lægges i for-skellig dybde, skal lægges med så stor ind-byrdes vandret afstand, at det er muligt atgrave ned til de dybest liggende uden atbeskadige de øverste.

Kabler bør lægges i kabelrør, hvor der skalanlægges vej o.l. og i en dybde, så kabletikke kan beskadiges af trykket fra de maski-ner, der kører ovenpå kablet.

113


min.35 cm

Brænder en sikring over, må man kun sætteen ny sikring i én gang. Brænder den ogsåover, skal der tilkaldes en elinstallatør. Dettegælder også ved genindkobling af automat-sikringer.

Brugsgenstande må kun tilsluttes den spæn-ding og strømart, de er beregnet til.Brugsgenstande kan tilsluttes med stikprop istikkontakt, eller være fast tilsluttet. Fast til-slutning finder normalt sted ved store brugs-genstande f.eks. kraner. Fast tilslutning måkun udføres af en aut. elinstallatør. Fast til-sluttede brugsgenstande skal være forsynetmed aflåselig afbryder (reparationsafbryder).

Stikpropper, stikdåser og forlængerled skalvære af stor mekanisk styrke, f.eks. to-farvet(rød/grøn).

114


fra en stikprop eller et forlængerled må kun udgå én ledning

Husk at rulle kablet helt af tromlen, da derellers er fare for, at det oprullede kabel kansmelte (brænde sammen).Der må kun anvendes kabeltromler/stikkon-taktfordelere med beskyttelsesleder og jord-ben/jordkontakt.Tilledninger og forlængerledninger til brugs-genstande skal være tilstrækkeligt solide. Forlængerledninger bør ikke være af ringerekvalitet end tilledningerne, der er monteretpå brugsgenstanden f.eks. boremaskine, rille-fræser eller belysningsarmatur.

Elektrisk håndværktøj, der benyttes jævnligt,skal underkastes kyndigt eftersyn med højst 2måneders mellemrum. (For dobbeltisoleredeapparater må der gå 6 måneder).

I øvrigt skal værktøjet efterses, når det visertegn på fejl. Under ugunstige omstændig-heder kan hyppigere eftersyn være påkrævet.

115


stikprop og forlængerledning efter Industristikkontaktsystemet CEE

På en virksomhed med mange elektriske hånd-værktøjer kan det anbefales at mærke dem,f.eks. med forskellige farvebrikker, så detfremgår, hvornår værktøjet sidst har fået eteftersyn.En del maskiner og maskinanlæg skal haveen spændingsfaldudløser. Det gælder f.eks.træbearbejdningsmaskiner og tvangsblande-maskiner. Det forhindrer, at maskinerneuventet går i gang efter et strømsvigt .

• Kontrollér, at kabler i stikpropper, maski-ner mv. er omhyggeligt afsluttet, så ingenaf lederne er blottede.

• Kontrollér, at kablerne er ordentligt af-lastede.

• Kontrollér jævnligt, at transportable, be-vægelige ledninger er værnet mod overlast.

• Hold pladsen foran tavleanlæg ryddet.

Opdager man fejl på de elektriske installatio-ner, skal fejlene omgående rettes.

For alt arbejde i nærheden af elforsynings-anlæg gælder:• Ved planlægning, instruktion og udførelse

skal der udvises omtanke og omhu for atundgå fare for personer og materiel.

• Ethvert elforsyningsanlæg skal betragtessom spændingsførende, medmindre folk fraelselskabet har erklæret det spændingsløst.

• Anvisninger fra elselskabet, skal nøje følges.

116


Orienteringsbelysning er den belysning, somer nødvendig for sikker færdsel på bygge-pladsen og i bygværket (min. 25 lux).Arbejdsbelysning er den belysning, som ernødvendig for, at arbejdet kan udføres sik-kert.

Det skal fremgå af udbudsmaterialet, hvilkendel af belysningen den enkelte entreprenørhar ansvaret for. Der skal sikres:• Tilstrækkeligt orienteringslys,• god belysning af arbejdssteder,• blændfri belysning,• nem betjening og vedligeholdelse.

Orienteringslys og arbejdslys bør fordeles påså mange elgrupper som muligt. Dette hin-drer store områder i at blive mørklagt, hvisen elgruppe falder ud.

Det skal overvejes, om der skal være nød-belysning visse steder.

117


Belysning

Belysnings-styrke

orienteringslys 25 lux

godt arbejde 50 lux

mere krævende arbejde 100 lux

overdækket arbejdsplads 200 lux

montagearbejde 300 lux

præcisionsarbejde 500 lux

Man opnår blændfri belysning ved at væl-ge, placere og afskærme lysarmaturer kor-rekt.Belysningen må ikke give generende blændingeller reflekser, eller medføre generende varme.Lokaler, der ikke er belyst, hvor der er risikofor fald eller anden særlig fare og som hen-ligger i mørke skal være afspærret.

Dybe skygger kan afhjælpes ved at bruge fle-re lysarmaturer. Der bør altid være lys framindst 2 sider.

Kontakter skal placeres så tæt ved indgangensom muligt. Hvor det er vigtigt, at lyset altidbrænder, anbringes de, så utilsigtet afbrydel-se ikke kan find sted. Eventuelt kan der an-vendes en nøgleafbryder.

Belysningsstyrken angives med enheden lux,som er et mål for hvor meget lys, der rammeren given flade. Belysningsstyrken kan målesdirekte med et luxmeter.

Ved dimensionering af belysningen må mangøre sig klart, at en lyskilde giver mindre lysi takt med, at den ældes. Ved nyetablering aflysanlæg er det derfor klogt at vælge højereluxværdier end de her angivne.

En praktisk vurdering af belysning er svær atgive. Lyse flader tilbagekaster en større pro-

118


centdel af det modtagne lys end mørke flader.Jo mørkere et rums flader er i forhold til om-givelserne, desto kraftigere må belysningenderfor være. Lysets farve har her også betyd-ning.

Hold armaturer rene og i god stand. Husk atsætte beskyttelsesgitre på plads igen efterudskiftning af lamper. Der bør forefindes etlet tilgængeligt depot af sikringer og lamper.Armaturer, der skal bruges under åben him-mel, skal være konstrueret hertil. Et defektarmatur kan være årsag til brand eller en el-ulykke.

Belysningskilder med høje overfladetempera-turer kan forårsage en brand. Vær derforopmærksom på lyskildernes placering i fht.omgivelserne. Placer dem aldrig på gulve,hvor der er stor risiko for at lyskilden kanberøre let antændelige materialer.

Inden et gravearbejde iværksættes skal arbej-det planlægges og tilrettelægges under hen-syntagen til arbejdsstedet. Arbejdsmetoder ogtekniske hjælpemidler skal vælges underhensyntagen til jordbundsforhold og eksiste-rende ledninger i og omkring arbejdsstedet ijorden såvel som over arbejdsstedet i form aff.eks. luftledninger.

119


Gravearbejdei nærheden afeksisterendeledningsnet

Det skal herunder sikres at: • Der er indhentet gravetilladelse fra de sted-

lige kommunale myndigheder,• der er være indhentet ledningsoplysninger

indenfor 10 m fra opgravningsstederne (ar-bejdsområdet),

• installationer i jorden er udpeget og er af-mærket i nødvendigt omfang på terræn,

• der på tegningsmaterialet er vist faste gen-stande som f.eks. luftledninger, vejbane,cykelsti mv der kan have betydning for atarbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigtfuldt forsvarligt,

• der foreligger oplysninger om der er for-urenet jord i arbejdsområdet og såfremtdette er tilfældet skal det sikres at berørteområder er behørigt afmærket,

• der er udarbejdet en afmærkningsplan, hvisarbejdet udføres på offentlige trafikeredearealer.

120


1 m

1 m

advarselsbåndafdækningsmateriale

el-kabel

121


1,5 m

1,5 m1,5 m

3 m

3 m

6 m 6 m

15 m

15 m

1,5 m1,5 m

1,5 m

lavspændings-luftkabel

lavspændings-luftledning

højspændings-luftledning 40-400 kV

højspændings-luftledning 10-40 kV

Gældende sikkerheds-afstande ved arbejde i nærheden af luftled-ninger. De viste minimums-afstande skal over-holdes.

Hvis en gravemaskine rammer luftledningereller el-kabler i jord gælder følgende for-holdsregler for føreren:

• Bliv på maskinen indtil ledningen er gjortspændingsløs.

• Hold alle borte fra maskinen – se sikker-hedsafstand.

• Underret det lokale elforsyningsselskab,evt. ved at ringe 112.

Ligesom pladsens indretning skal planlæg-ges, så arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt,skal sikkerhedsarbejdet på og omkring byg-geriet også medtages i projekteringen.

Det bør f.eks. således planlægges, hvordanman kan:• Sikre, at tekniske hjælpemidler kan anven-

des,• opstille midlertidige rækværker (både på

etagedæk og tag),• sikre huller i dæk og tag mod nedstyrtning,• ophænge sikkerhedsnet i bygningskon-

struktionen farefrit,• fastgøre stilladser,• sikre orden og ryddelighed i bygværket,• indrette sikre el-installationer og god be-

lysning – især i fællesområder for flereentreprenører,

• sikre farefri montering af bygningselemen-ter, f.eks. betonelementer, tagkassetter ogtrapezplader,

122

Sikkerhed i byggeriet 2. Sikkerhed i byggeriet

Beskadigelseaf luftlednin-ger eller el-kabler i jord

Sikkerhed ibyggeriet

• etablere gode tilkørsels- og lagerforhold,• opstille kraner mv. mest hensigtsmæssigt.

Montering af rækværkssceptre, stilladser ogsikkerhedsnet kræver ofte ændringer i byg-ningskonstruktionen. Det kan være nødven-digt at indstøbe rørbøsninger, inserts, udspar-re huller o.l. Dette kan kun gøres fuldt forsvarligt, når deprojekterende husker disse detaljer, medensbyggeriet er på tegnebrættet.Der findes løsninger, som gør det muligt atetablere fastgørelsessystemer sikkerheds-mæssigt fuldt forsvarligt.

Hvor arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stillads-gulve, adgangsveje, gangbroer o.l. ligger me-re end 2 m over terræn, skal der altid op-sættes rækværk eller anden effektiv afspær-ring. Endvidere skal der påsættes rækværk vedmindre højder end 2 m:• Hvis arbejdets art udgør en særlig fare,

f.eks. sandblæsning, højtryksrensning elleranvendelse af lignende farlige håndværk-tøjer,

• hvis fald til det omgivende underlag er for-bundet med særlig fare, f.eks. udragendearmeringsjern, opstablede materialer,maskiner, lyskasser, trappe- eller kælder-skakte.

Rækværker

123

Rækværker2. Sikkerhed i byggeriet

Rækværker skal bestå af en håndliste i 1 m’shøjde, en knæliste i 0,5 m’s højde og en fodli-ste med en højde på 15 cm.

Hvor der er særlig fare for nedstyrtning afmaterialer eller værktøj, skal der opsættesen tilstrækkelig høj, tættere beklædning, neto.l.

Rækværker skal:• Kunne modstå en punktbelastning på 0,3

kN (30 kg), uden at rækværket udbøjesmere end 35 mm,

• kunne påføres en punktbelastning på 1,25kN (125 kg), uden at der sker brud på ræk-værket, eller det går løst, og uden at detforskydes mere end 200 mm.

124

Rækværker 2. Sikkerhed i byggeriet

1 m

max. 2,25 m

Rækværker i træ (kvalitet UK) kan anvendesmed en scepter afstand på maks. 2,25 m,under følgende forudsætninger:• Sceptrene skal kunne modstå en punkt-

belastning på 1,25 kN (125 kg), der på-føres der, hvor håndlisten er fastgjort, udenat de forskydes mere end 25 mm.

• Hånd- og knælister skal udføres i 5/4“ ¥ 5“brædder og fodliste i 5/4“ ¥ 6“ brædder.

Ved inddækning af åbninger med presenningskal der opsættes både hånd-, knæ- og fod-liste.

Det er praktisk at opsætte rækværk, der nemtkan nedtages for kranafsætning og isætningaf facadeelementer.

Hvis et tværskillerum blokerer en færdsels-vej, opsættes en såkaldt „prædikestol“. Huskogså at opsætte rækværk ved „stolens“ sider.

125

Rækværker2. Sikkerhed i byggeriet

Åbne facader

Kravet om opsætning af rækværker kan fravi-ges ved kortvarige arbejdsopgaver, hvor farenved etablering, brug og fjernelse er større endden fare, der skal afværges (f.eks. montage afbetonelementer i op til 3,5 m’s højde). Ræk-værker skal dog opsættes:• Ved smalle elementer som f.eks. gasbeton

og siporex,• hvor der er indhak og åbninger i dæk,• hvor materialer hejses op,• hvor arbejdets art, vejrforholdene og andre

forhold udgør en særlig fare for nedstyrt-ning,

• hvor nedstyrtning på det omgivende under-lag er forbundet med særlig fare.

Patentsceptre kan bestå af et rør sat på enfastspændingsanordning. Nogle kan også an-vendes til afskærmning af facader.

126

Rækværker 2. Sikkerhed i byggeriet

Element-byggeri

Patent-sceptre

I døråbninger ved f.eks. trappe– og elevator-skakte skal der altid monteres rækværker, deter praktisk, hvis de fremstilles så de er ro-buste og lette at aftage og montere.

Alle huller, hvor der er risiko for snuble- oggennemtrædningsfare skal, uanset størrelseog placering, tildækkes eller afskærmes. Af-skærmningen skal sikres så den ikke kan for-skubbes.

Ved vinterbyggeri, og når det i øvrigt ermuligt, tildækkes skaktåbninger helt tæt.

127

Huller i dæk2. Sikkerhed i byggeriet

Døråbninger

Huller i dæk

Skakt-åbninger

128

Huller i dæk 2. Sikkerhed i byggeriet

min. 2 m

min. 2 m

Ved store huller kan der opsættes rækværkereller en tydelig og holdbar markering, deranbringes med en afstand til hullet på min. 2 m.

Mindre huller kan dækkes med lemme forsy-net med revler, så lemmen ikke bliver skub-bet væk.

Hvis lemmen hængsles, kan den ikke fjernes,men hullet kan benyttes, f.eks. til at transpor-tere materialer igennem.

Store huller

Mindre huller

Hvor dæk benyttes til at køre på – f.eks. medrullestilladser – skal selv mindre huller til-dækkes.

Hvis man ikke med det samme færdigmonte-rer gennemtrædningssikre ovenlys skal hul-lerne overdækkes med bæredygtigt og skrid-sikkert materiale, der ikke kan forskubbes.

Overdækning skal foretages i takt med ele-mentmontagen.

Ved arbejde på ikke bæredygtigt underlag,f.eks. bjælkelag og spær, hvor materialet mel-lem/ under bjælkerne/spærene ikke er bære-dygtigt, skal der etableres overdækning tilsikring mod gennemtrædning og fald.

129

Huller i dæk2. Sikkerhed i byggeriet

Små huller

Ovenlys-åbninger

Ikke bæredygtigtunderlag

Ved udskiftning af vinduer skal der som ho-vedregel anvendes arbejdsplatform, f.eks. stil-lads, lift eller anden form for standplads, nårvinduets underkant er mere end 2 m over ter-ræn.

Udvendig fugning kan dog i begrænset om-fang foretages fra stige.

Arbejdsplatform kan i enkelte tilfælde und-væres ved udtagning af gammelt vindue ogisætning af nyt vindue:• Når forsvarlig afspærring af det underlig-

gende areal er foretaget, og

130

Renovering 2. Sikkerhed i byggeriet

Renovering

Udskiftning af vinduer

• hvis man kan udføre arbejdet indefra, stå-ende på gulvet i bekvem arbejdsstilling, ogman er sikret mod at falde ud.

Under nedbrydning af støbte altaner skal deretableres et underlag (evt. stillads) højst 10cm under altanen til at optage chokpåvirknin-gen ved nedstyrtning (normalt 2 gange alta-nens vægt). Hele området skal inddækkes tæt for opfang-ning af betonstumper. Vibrationer fra betonmejsler må ikke over-føres til underlaget. Der skal benyttes høre-værn og vibrationsdæmpende metoder.

131

2. Sikkerhed i byggeriet Renovering

Udskiftningaf altan

Indtil ca. 3 m højde kan hulmursisolering ud-føres fra stiger, hvis slanger mv. er lette og lethåndterlige og kan betjenes med én hånd.

Ved større højder skal der anvendes stilladseller personløfter.

132

Hulmursisolering 2. Sikkerhed i byggeriet

Hulmurs-isolering

Generelt for arbejde ved lave højder gælder at:• Hvis der er særlig fare for nedstyrtning, el-

ler hvis nedstyrtning er forbundet medsærlig fare, skal der træffes sikkerhedsfor-anstaltninger uanset højden og taghældnin-gen,

• der lægges vægt på arbejdets art, vejrfor-holdene, tagfladens art, hvad man kan fal-de ned i/på, samt en kombination af oven-nævnte faktorer mv.,

• arbejde ved/på udhæng o.l. kan sikres medstillads,

• materialer og værktøj skal sikres mod atglide ned eller kastes ned af vinden.

Ved arbejde eller færdsel på tage med enhældning på under 15°, og hvor tagkanten ermere end 3,5 m over terræn, skal der i almin-delighed altid opsættes rækværker langs tag-kanten.

133

Arbejde på tage2. Sikkerhed i byggeriet

> 3,5 m

1 m 2 m

taghældning under 15°

Arbejde påtage

Flade tageunder 15°

Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkertunderlag og under gode vind- og vejrfor-hold, kan højden i særlige tilfælde hæves til 5 m.

Hvor det ikke er nødvendigt at komme tag-kanten nærmere end 2 m, kan rækværketerstattes af en tydelig og holdbar markering,opstillet 2 m fra kanten.Færdsel og materialeoplag må ikke finde steduden for markeringen.

Murkroner skal opfylde kravene til rækvær-ker.

Ved arbejde eller færdsel på skrå tage skalder inden arbejdets begyndelse etableres sik-ring imod nedstyrtning ved tagfod, når der ermere end 2 m til det omgivende underlag, ogder forekommer arbejde eller færdsel i enhøjde af mere end 5 m.

134

Arbejde på tage 2. Sikkerhed i byggeriet

taghældning ≥ 15°

> 2 m

> 5 m

1 m

Skrå tage

Sikringen kan bestå af stillads og/eller skærmmed en højde af mindst 1 m.

Skærmen skal have en sådan styrke, at denmed sikkerhed kan standse personer, der fal-der ned fra taget.

Anvendes stillads som faldsikring, må ar-bejdsdækket højst være placeret 0,5 m undertagfoden.

Hvis der ikke skal udføres arbejde nærmereend 2 m til gavl, kan faldsikring undlades ogerstattes af en markering opsat 2 m fra gavl.Hvis faldhøjden er mere end 2 m, skal deraltid opsættes rækværk.

Yderligere krav stilles til:

Tage med hældning på 15° eller mere:Hvis taget er glat, skal der, uanset hvilkenhøjde der arbejdes i, anvendes tagstiger, med-mindre det er forsvarligt at gå på lægterne.

Tage med en hældning på 34° eller mere:Hvis der arbejdes mere end 5 m fra den sik-ring, der er etableret ved tagfoden, skal der til-lige anbringes skærme således, at der aldrigforekommer arbejde på taget med mere end 5 m i lodret afstand fra nærmeste skærm.Der skal altid anvendes tagstiger, medmindredet er forsvarligt at gå på lægterne.

135


Arbejde vedgavle

Tage med en hældning på mere end 60°:Der skal træffes sikkerhedsforanstaltningersom nævnt ovenfor, dog således, at der aldrigforekommer arbejde på taget mere end 2 m ilodret afstand fra nærmeste skærm.

Nogle tage forsynes med en tagbeklædningog lægteunderlag, der ikke er bæredygtig.Dette gælder f.eks. klare bølgeplader, glas-plader, PVC-plader og de fleste eternitpladeroplagt med en lægteafstand større end 0,4 m.

136


5 m

2 m

tæt skærm h: 1 m

tæt skærm h: 1 m

2 m

2 m

2 m

tæt skærm h: 1 m

tæt skærm h: 1 m

tæt skærm h: 1 m

taghældning min. 34°

taghældning min. 60°

Lægtning ogoplægning aftagbeklæd-ning

Bæredygtigheden skal dog altid fremgå afleverandørens oplægningsvejledning.Lægterne skal have den fornødne styrke ogdimension og kun styrkesorterede kvalitets-lægter mærket T1 og producentens navn måbruges.

Ved oplægning af tage og færdsel på det fær-dige tag, hvor der er risiko for gennemstyrt-ning kan sikring ske f.eks. ved brug af gang-broer forsynet med forsvarligt rækværk udmod åbent tag kombineret med ophængningaf sikkerhedsnet mellem gangbroerne.

Sikkerhedsnet kan ikke anvendes som enestesikring, hverken ved oplægning af tag ellerved arbejde på allerede eksisterende tagbe-klædning, da net ikke forhindrer gennem-styrtning.

137


0,8 m

min. 2 m

Særligt for tækkemænd anvendes såkaldte tæk-kebroer når der skal oplægges stråtag. For atundgå unødvendig nedslidning af benmuskler ogfor at øge sikkerheden, må disse tækkebroer ikkevære mindre end 28 cm brede. Tækkebroer ogplatforme bør som hovedregel have en vinkel(vandret) som gør det let at færdes på taget.

Ved reparationsarbejde, ombygninger mv. påeksisterende tage er det nødvendigt at der, indenarbejdet iværksættes foretages en nøje under-søgelse af tagets opbygning og bæreevne, så mankan foretage de nødvendige foranstaltninger.

Hvis der foregår færdsel igennem indgange oglangs med bygninger og stilladser skal der sikresmod nedfaldende materialer ved opsætning afskærme, sikkerhedsnet eller anden overdækning.

Hvor langt ud fra stillads eller bygning materia-ler kan falde, afhænger af faldhøjden. Skærmeskal dog rage mindst 2 m ud. Skærme kan bestå af 25 mm tykke brædder.

Sikkerhedsnet (ikke at forveksle med et støvnet)kan erstatte skærm, når det består af finmasketnet med maskestørrelse på højst 2 cm.Hvis nettet samtidig skal virke som sikkerheds-net for nedstyrtende personer, skal det hængehelt frit. Der må ikke placeres materialer ellerandre genstande under nettet. Sikkerhedsnet skalvære konstrueret og typeafprøvet efter gældendenormer og standarder og forsynet med et fabri-kantskilt med oplysning om brugen.

138


Tækkebroer

Arbejde påeksisterendetage

Skærme

Sikkerheds-net

På pladsen skal forefindes:• Leverandørens forskrifter for brug og ved-

ligeholdelse,• en højst 6 mdr. gammel attest for afprøv-

ning af prøveline (evt. attest for, at line ersendt til afprøvning).

Sikkerhedsnet skal undersøges af en kyndigperson hver måned og desuden efter en unor-mal stor belastning, f.eks. nedstyrtede mate-rialer.

139


Ophængning

Tallene fordobles vedfare for udslyngning

5 m8 m

10 m

Sikkerhedsnet skal ophænges efter angivel-serne i leverandørens brugsanvisninger. Fast-gørelsespunkter for nettet planlægges og ud-føres i forbindelse med opførelse af byg-ningskonstruktionen.Personlift kan med fordel anvendes ved op-hængning af nettet.Nettet skal ophænges så tæt under arbejds-stedet som muligt.Fastgørelse af bindelinerne skal ske til byg-ningsdele der kan optage de nødvendigekræfter.Nettet skal ophænges med en frihøjde somanført på skiltet. Denne frihøjde må ikkenedsættes ved oplagring af varer, passage afpersoner eller køretøjer eller ophængning afkabler o.l.Sammenbindes flere net, skal det sikres, atpersoner ikke kan ramme sammenføjninger.Net skal beskyttes mod svejsegløder o.l.

Det kræver en nøje planlægning at gennem-føre en betonelementmontage. Især håndte-ring og afstivning kræver stor opmærksom-hed.

Planlægning af tilkørsel, oplagring og ar-bejdsområde for kran skal fremgå af sikker-heds- og sundhedsplanen, og anvisninger ommontering og afstivning skal frem gå af mon-tagevejledningen.

140

Betonelementer 2. Sikkerhed i byggeriet

Beton-elementer

Planlægning

Under transport skal elementer sikres modudskridning, såvel forneden som foroven. Deskal kunne frigøres et ad gangen. Om nød-vendigt tildækkes elementerne mod forure-ning fra vejtransporten.

Omladning er farlig. Derfor bør elementer leveres i den orden, deskal monteres. De bør være sat på transport-vognen, så kranen kan tage elementerne i ræk-kefølge og bringe dem på plads i én manøvre.

Oplagring af elementer på pladsen skal så vidtmuligt undgås. Montering bør foregå direktefra transportvognen, der kun må afsættes påvandret, fast og bæredygtigt underlag.Oplagring af tunge byrder skal ske nærmestbygværk. Midlertidig oplagring andet sted påpladsen bør undgås.Oplagring af vægelementer må kun ske istærke reoler opstillet på fast, afvandet grund.

141

Betonelementer2. Sikkerhed i byggeriet

Transport

Oplagring

1 3 4 2

Hvis stativet er beregnet til dobbeltsidig an-vendelse, kræves symmetrisk afsætning ogtømning. De enkelte elementer skal sikresmod væltning. Kraftige elementer opstillet skråt i reol kansikres ved kiler under hvert element.

Kranen skal have den nødvendige kapacitettil sikkert at placere også det fjerneste ele-ment – vær opmærksom på at tolerancen påelementer er +/–10%. Kranen bør sættes så tæt ved bygværket sommuligt.

Kun personer beskæftiget med elementmon-tage bør opholde sig i nærheden af elemen-terne. Der skal hele tiden være kontakt mel-lem kranfører og anhugger – ved tegngivningeller samtaleanlæg. Ved for kraftig vind – iforhold til krantype og element – skal kranar-bejdet ophøre. Kranleverandøren skal givevejledning om brug af kranen.Indsvingende elementer bør ikke passere overskure eller arbejdssteder, hvor der ikke fore-tages egentlig montage.I forbindelse med kranmanøvrering skal deropsættes forsvarlig afspærring. Inden for det-te areal må der kun findes mellemlagre, stø-beplads, jernplads o.l. samt de til bygningennødvendige adgangsveje. Disse adgangsvejeskal midlertidigt afspærres eller overdækkes,når der foregår kranarbejde over dem.

142


Kranvalg

Kranarbejde

Ny tegning 2.21 af kranarbejde

På elementet eller medsendte vejledningerskal det markeres entydigt, hvilket løftegrejman skal anvende, og hvor det skal fast-gøres. Hvis der til et byggeri leveres elementer hvorder skal benyttes forskelligt løftegrej skalman være meget omhyggelig med at mærkeelementerne således at fejl løft undgås.

143


personfrit område

Hvor anhugningspunkter er vanskeligt til-gængelige (f.eks. højtsiddende), skal der ommuligt anhugges med fjernudløsningsgrej.

NY TEGNING 2.22

Udløsningsgrejet må ikke kunne udløses iutide. Grejet skal holdes omhyggeligt vedlige. Det anvendte grej skal svare til de i ele-menterne indstøbte ankre, stropper, bøjler,inserts og bolte.

Bolte til fastspænding af løftegrej skal væreaf god kvalitet og korrekt type og længde.Der tilspændes til sikker kontakt med inserteller løftebeslag. Øjebolte skal kunne skruestil fast anlæg. Andre bolte må ikke udsættesfor skævt træk.Ved indstøbt løftebolt skal kranen løfte i bol-tens retning.

Det er vigtigt, at leverandørens anvisningerfølges nøje.

144


Fjern-udløsning

Bolte

Klokker anvendes til anhugning af løftebolteog bolte skruet i inserts. Ved valg af klokkerskal tages hensyn til nem betjening, der dogikke må medføre risiko for utilsigtet udløs-ning. I forbindelse med løftebolte skal detunderstreges, at visse standardmøtrikker pågrund af for lille nøglevidde giver utilstræk-kelig anlægsflade ved løft. I sådanne tilfældeanbefales specialmøtrikker med større nøgle-vidder.

145


Klokker

146


Dorne

Montering

Dorne er velegnede til montage af stangfor-mede elementer, f.eks. søjler eller bjælker.Det er vigtigt at tilpasse dornens og hulletsdimensioner.

Løftepunkterne i dornen skal placeres tættestmuligt for at fastholde elementet og modvir-ke bøjning. Dornen skal sikres med skivesamt hårnål/split.

Inden montagen bør der afholdes et mødemed deltagelse af projekterende, leverandø-rer, entreprenører og kranfirma. På mødetdrøftes kritiske områder i montagen. Opgave-fordelingen mellem parterne fastlægges.

Det mandskab, som skal medvirke ved mon-teringen, skal have specielle instrukser omarbejdets udførelse. Elementerne undersøges

for uacceptable revner og for defekte leje-flader og løfteanordninger.Betonvederlag skal være plant afrevne, og førmontagen skal vederlaget være renset forgrater, småsten o.l.Det skal sikres, at projektets krav til mini-mumsvederlagsdybde overholdes. Kraftover-føring skal ske som forudsat, f.eks. ved hjælpaf lejeplader.Elementer skal anhugges og løftes efter leve-randørens anvisning.Montageanvisning for elementerne skal fore-findes på arbejdspladsen.Ved løft af flere elementer samtidig (f.eks.vaffelplader) skal hvert element sikres modutilsigtet afhægtning.Før et sideslapt element skal løftes, vil detofte være nødvendigt at afstive det ved side-bardunering. Leverandøren skal medgive an-visninger for montage. Løft af disse elementer må ske varsomt.Undersøg stabiliteten få centimeter over ter-ræn. Først herefter løftes elementet op til monte-ringsstedet. Hvor det er muligt, fastgøresmidlertidigt eller endeligt rækværk, før mon-teringen påbegyndes. Dette gælder ogsåsceptre og stålwire for såkaldt „gedetøjr“.

147


Fastgøringsanordninger for elementer og af-stivning skal være anbragt, så montering kanudføres uden stige.Mere stabilt er anvendelsen af arbejdsskam-ler, og ved højere placerede monteringsstederpersonløftere.Vær opmærksom på at personløft med krannormalt ikke er tilladt.

Arbejdsplatformen bør ikke placeres undermonteringselementet, af hensyn til faren forsammenbrud eller fejlplacering af elementet.

Leverandøren skal levere de nødvendige an-visninger for montagen, disse skal altid føl-ges. Det kan evt. være nødvendigt at bedeleverandøren om yderligere oplysninger. Væg- og søjleelementer skal under monteringsikres med mindst 2 afstivninger for at hin-

148


Arbejds-platforme

Montering

dre, at de vælter. Enten to skråstivere eller enskråstiver og et forbindelsesbeslag, til sam-menkobling med et naboelement.

Endefladerne på elementstøtterne skal hvilehelt an mod elementet og mod dæk. Beton idæk, der er støbt på stedet, skal være helt af-hærdet, før bolt til fastgørelse af skråstiverbores i.Der skal udvises stor omhu ved isætning afskruer til fastgørelse af skråstivere, idet fast-gøringen svækkes betydeligt hvis fastgørel-sesmomentet bliver for stort, eller hvis deskrues skævt ind.

Ved fastgørelse i huldæk skal der anvendesmomentnøgle.

Afstivninger for søjleelementer skal sættesvinkelret på hinanden.

Der må aldrig afstives med brædder ellerplanker og skruetvinger.

Bøjede og beskadigede støtter må ikke an-vendes.

Korte søjler, der monteres ved nedsætning ifundamenthuller, kan afstives midlertidigtved hårde trækiler. Fremgangsmåden skaldog i alle led være beskrevet af den projekte-rende.

149


Element-støtter

Såfremt udformningen af elementerne ellerbetondæk gør det nødvendigt med særligt ud-formede beslag skal det fremgå af leveran-dørens vejledning.

NY TEGNING 2.28

Nedtagning af afstivnings materiel må førstforetages når alle sammestøbninger er foreta-get og den nødvendige stabilitet er sikret ogevt. næste etageadskillelse er sikret.Midlertidig afstivning må kun demonteresefter ordre fra arbejdslederen.

Husk, at fugemørtlens bæreevne måske førster i orden efter lang tids hærdning ved lavetemperaturer.

150


Demontering

En drager er slank, når:• Største højde er mere end 4 gange bredden

foroven, eller• dragerens længde langs oversiden er mere

end 60 gange dragerens bredde foroven.Leverandørens montagevejledning skal væretil stede på pladsen.

Monteringsbeslag må ikke fjernes før dettidspunkt, der er anført i vejledningen.Spørg i tvivlstilfælde den projekterende.

Skal elementerne vendes under montage skalkranen have 2 uafhængige spil, efter vendingafstroppes hjælpestroppen og elementet sættepå plads.

Har kranen kun et spil skal elementet afsættespå pladsen og derefter anhugges for montage.

151


Slanke dragere

Vending afelementer

højde

bredde

længde

1 2 3

Leverandørens vejledning for montering skalforeligge.

Wirer og kæder må kun bruges til afstivningaf første fag af søjler/dragere. Når 2. fag ermonteret, skal der etableres permanente (ellerlige så forsvarlige) faste afstivninger i faca-der og tagflader.

Midlertidige afstivninger, herunder vind-kryds, må først fjernes, når de er blevet er-stattet af permanente afstivninger.

Fugearbejde bør ikke udføres fra stige, menfra arbejdsplatform, lift eller fra specialbyg-get lejder opbygget som en kurv med bund.

Ved montage af ydervægge monteres ræk-værkerne eller rækværksholdere inden mon-tagen, således at man allerede ved montageaf de første dækelementer er sikret mod ned-styrtning.

152

Rammer, buer og spær af beton 2. Sikkerhed i byggeriet

Rammer,buer og spæraf beton

Fugearbejde

Facader ogvægge

Når næste etage skal monteres kan man entenfjerne rækværkerne i takt med montageneller lade dem sidde uden for vægelementetfor senere nedtagning. Der må ikke foretages montage af vægele-menter medens der f.eks. bliver udføret mu-rerarbejde på et underliggende stillads.

NY TEGNING 2.33

Før montage af dæk skal bærende konstrukti-oner være understoppet eller nødvendig bæ-reevne skal være etableret på anden måde.Før løft skal anhugger være fri af elementet.Hvis det er nødvendigt, monteres styrereb in-den ophejsning.Hvis rækværker ikke i forvejen er monteretpå de underliggende vægelementer – skal derså snart første element er oplagt, opsættesrækværk langs elementets kant. Dette skalfølges op således at der altid er rækværkerbagved og langs siderne af arbejdsområdet.

153

Rammer, buer og spær af beton2. Sikkerhed i byggeriet

min. 2 m

Montering afdæk/tag

Hvad, der er nævnt under afsnittet om beton-elementer, gælder stort set også for alle andrestore byggeelementer, uanset hvad disse erproduceret af.

Store bygningselementer er, som stort set alleandre bygningskomponenter, et teknisk hjæl-pemiddel. Derfor er der også til disse ele-menter, et krav til producenten/leverandørenom, at der skal udarbejdes en brugsanvisning.I det omfang det er nødvendigt for anvendel-se, transport og opstilling af byggekompo-nenten, samt for at komponenten kan opbeva-res forsvarligt inden brugen, skal der medføl-ge en brugsanvisning ved levering.

Der er ikke krav om udarbejdelse af leveran-dørbrugsanvisning til enhver byggekompo-nent, men leverandøren skal udfærdige ogmedlevere brugsanvisning, hvis byggekom-ponentens:• Form,• vægt,• skrøbelige egenskaber,• uhåndterlighed,• emballage,• kombination af ovenstående,• eller andre særlige egenskaber,medfører, at byggekomponenten skal håndte-res, transporteres, monteres eller oplagres påen speciel måde, eller der skal benyttes etsærlig løfte/montagegrej.

154

Store bygningselementer 2. Sikkerhed i byggeriet

Storebygnings-elementer

Leverandørbrugsanvisningen skal være på etletforståligt sprog (dansk) og indeholde denødvendige oplysninger om evt. farer, be-grænsninger, krav til midlertidige foranstalt-ninger, brug af værnemidler, og om kompo-nenten udgør en særlig fare inden endeligsammenbygning. Det gælder for oplysninger,som ikke er almindelig kendt, og som opstil-ler ikke har forudsætninger for at vide.Hvis der i brugsanvisningen er henvisningertil andre dokumenter, skal det tydeligt fremgåhvor disse oplysninger nøjagtigt kan findes.Det kunne f.eks være henvisning til dele i enoplægning/montagesplan, tegning eller andet.

Som eksempel på nogle komponenter/byg-ningsdele, hvor der skal være en leverandør-brugsanvisning kan nævnes, vægelementer,vindueselementer, gipsplader/systemvægge,lofstsystemer, trappeelementer, betonelemen-ter, tagplader, spær/buer af stål/træ, store klo-akrør osv.

Når der skal arbejdes med disse komponen-ter, skal arbejdet udføres efter den vejledningsom leverandøren skal medsende. Det gælderanhugning, ophejsning, afstivning, transportosv. Det er vigtigt at man i planlægningen af ar-bejdet, og inden opstart af arbejdet, har un-dersøgt forholdene på pladsen, herunder harsikret sig at de krav der er til løftekapacitet til

155

Store bygningselementer2. Sikkerhed i byggeriet

kran, afstivningmateriale, mulighed for atfastgøre afstivningmateriale, de nødvendigelifte, stiger mm, kan opfyldes inden man star-ter. Ved højt placerede arbejdssteder, hvor perso-ner skal udføre arbejde som, vejledning afkran, „styre“ elementer på plads, afhugge løf-tegrej, sammenbolte/skrue/svejse elementermm, skal der vælges egnede tekniske hjælpe-midler, til at ud føre dette arbejde fra. Detkan være lifte, en eller flersøjlede arbejds-platforme, flerleddet lift på lastbil/selvkøren-de, teleskoplifte eller sakselift, som alle ermeget egnede til disse opgaver. Der kan ogsåopsættes stillads, rækværk eller andet som erindrettet på en sikker måde. Det er vigtigt, atman har undersøgt det område, de tekniskehjælpemidler skal opstilles/køre på.

Lifte er især velegnede ved arbejder medsammenkobling og fastgørelse af store træ,stål- og betonelementer.

Kranløft af personer i kurv må kun ske, nårer tale om lejlighedsvis udførelse af kortva-rigt, lettere arbejde eller om forhold af heltspeciel kortvarig karakter.Hvis kranløft af personer anvendes til ar-bejdsopgaver af længere varighed, f.eksstørre montagearbejder, skal der, inden arbej-det påbegyndes, søges om en dispensationfra Arbejdstilsynet.

156

Store bygningselementer 2. Sikkerhed i byggeriet

Såfremt adgangen til stilladsdæk o.l. sker fraen bygningskonstruktion (f.eks. en ståldra-ger), skal denne forud være sikret med ræk-værk el.lign.

Hvor personer kan falde mere end 2 m ned,skal der ske en effektiv sikring mod dette.Der kan benyttes rækværker, stillads o.l.

Da forme/forskallingsplader mm til betons-tøbning gerne er lette, i forhold til størrelsen,kan de vælte på grund af vejrliget (blæst)under oplagring, og de skal derfor sikres.

Under oplagring i lodret stilling må forskal-lingselementer derfor sikres mod væltning,hvad enten det drejer sig om et enkelt ellerflere elementer.

Ved formborde for støbning af dæk må derikke henlægges materialer på den udkravededel af platformen, hvor formbordet ikke ersikret mod tipning.

157

Store bygningselementer2. Sikkerhed i byggeriet

forankring

ved mere end 200 kg pr.løbende m skal der forankres

Arbejde i trange rum kan deles op i to grup-per:

1. Installationsarbejde i nybyggeri (herunderogså større ombygnings og renoverings-opgaver).

2. Reparation og vedligeholdelse af installa-tioner i eksisterende bebyggelse.

Fælles for begge er, at de personer, der arbej-der og færdes i trange rum, udsættes for me-get store ergonomiske belastninger af helekroppen. Man skal ofte krybe/kravle i ergo-nomiske dårlige stillinger – i mange tilfældeover forskellige forhindringer som installatio-ner, forskellig højde osv.Ligeledes er der en øget risiko for at der ops-tår en arbejdsulykke eller arbejdets karakterkan være psykisk belastende.

Ved arbejde i krybekældre, loftrum, skunk-rum og andre snævre rum, kan det være nød-vendigt at supplere arbejdspladsvurderingenmed en tilstandsrapport, som beskriver for-holdene til og fra krybekælderen og selvearbejdsstedet. Det kan også være nødvendigt at lave enberedskabs-, evakuerings- og øvelsesplan. Ensådan plan skal indeholde oplysninger om,hvordan tilskadekomne kan evakueres og denskal accepteres af et det stedlige rednings-korps.

158

Krybekældre, loftrum og skunkrum 2. Sikkerhed i byggeriet

Krybekældre,loftrum ogskunkrum

Ved nybyggeri er problemet nemt at løse.Man må ikke etablere krybekælder i nybyg-geri som har tekniske installationer m.v., derkræver betjening, eftersyn eller vedligehol-delse med mindre, der er en fri passagehøjdepå mindst 1,9 meter og en fri bredde påmindst 0,7 meter jf. Bygningsreglementet.

Man må dog etablere en krybekælder, hvorinstallationerne kan betjenes ovenfra. F.eks.via aftagelige dæk.

Anderledes stiller det sig med arbejdet i deeksisterende trange rum, fordi det her ofte erumuligt at ændre på de bestående bygninger.Her skal man planlægge arbejdet på en sådanmåde, at de ansatte ikke unødigt udsættes formeget belastende arbejdsstillinger, over læn-gere tid. Det kan ske ved at arbejdsdagenplanlægges ved at:• Den daglige arbejdstid begrænses,• der gives mulighed for ekstra pauser ud

over de normale spise- og drikkepauser,• arbejdet tilrettelægges, så man ikke arbej-

der alene, (skal jævnligt være kontakt tilpersonen i krybekælder/andet),

• der udleveres særligt arbejdstøj, om nød-vendigt egnet åndedrætsværn o.a. personli-ge værnemidler (bl.a. knæbeskyttere, hjelmog bløde isolerende plader til at ligge/siddepå under arbejdet),

• orienterings- og arbejdsbelysningen er iorden, og koblet på to forskellige grupper iel-tavlen.

159

Krybekældre, loftrum og skunkrum2. Sikkerhed i byggeriet

• der anvendes små vogne til transport afværktøj og materialer de steder, hvor detteer muligt,

• der ved adgangsstedet til det trange rum erudstyr til rådighed, der gør det muligt at fåeventuelle tilskadekomne ud,

• afstanden mellem adgangssted og arbejds-sted ikke overstiger 15 m (kan være nød-vendigt at lave flere huller i de eksisteren-de bygninger, eller til det fri,

• adgangshullerne har en størrelse på mindst60 × 80 cm,

• der er bekvem adgangsvej til adgangshulletde steder, hvor dette ligger over eller underdet øvrige terræn.

• Hvis der er risiko for brand, dampe og lig-nende, eller hvis der ligger rør og lignendei krybekælderen, der hæmmer flugtvejene,eller hvis udsynet er begrænset, bør afstan-den mellem arbejdsstedet og udgangenevære endnu mindre end den maksimum-grænse, der er beskrevet ovenfor.

Vurderingsskemaet nedenfor kan bruges somudgangspunkt, når virksomheden skal fast-sætte den maksimale daglige arbejdstid i enkrybekælder.

Krybekældre, loftrum og skunkrum 2. Sikkerhed i byggeriet

Krybekælderens højde Maksimal arbejdstid Faktorer, der kan fordelt over en dag begrænse den daglige

maksimale arbejdstid yderligere

Mellem 60-90 cm 1 time • Anvendelse af personliglige værnemidler, der fx kanbegrænse den fri ståhøjde

Mellem 90-120 cm 2 time • Særligt belastende arbejds-Over 120 cm 4 timer stillinger eller adgangsforholdDen faktiske ståhøjde for Almindelig arbejdsdags- • Psykisk belastende arbejds-den/dem, der udfører længde forholdopgaven i krybekælderen • Personlige forhold, fx hel-

bred og vægt

Ud over dette, skal den/de personer som ar-bejder i krybekældre o.l., have nødbelysningmed. Det kan være i form af egnede batteri-lygter, som kan anvendes ved svigt af elfor-syning til orienteringslys.Adgangen til krybekælderen kan kræves for-synet med et skilt, der advarer om, at vissetekniske anlæg skal sættes ud af drift, førman går ind i krybekælderen. Hvis dette ertilfældet, skal der på stedet være oplysningerom der er personer i kælder, og hvornår derikke er. Det kan være ved at der ved indgangtil krybekælder/rum opholder sig en person,der har kontakt til personen inde/nede i rum-met.

Arbejde i kældre/skunkrum o.l. rum, med-fører ofte påvirkninger af støv, fra byggeaf-fald, isoleringsmaterialer, rester af byggema-terialer, som kan være sundhedsskadelige.Ligeledes kan man i ældre byggerier støde påisoleringsmaterialer, som indeholder asbestpå f.eks. rørinstallationer. Hvis der er asbestpå områder hvor der skal arbejdes, skal derske en rengøring af området, af personer somhar uddannelse i dette, inden arbejdet kanpåbegyndes. Der kan også være meget støvog henkastet så meget byggeaffald fra opbyg-ningen, at der må udføres en oprydning,inden arbejdet kan udføres. Der må ikkekravles rundt i murbrokker, og andet bygge-affald, som kan udgøre fare for skader påhænder og knæ.

161

Krybekældre, loftrum og skunkrum2. Sikkerhed i byggeriet

Denne type arbejde skal altid planlægges, ogdet kræver stor opmærksomhed at arbejde påområdet. Man skal sikre sig at de nødvendi-ge hjælpemidler, værnemidler, tekniskehjælpemidler, der skal anvendes for at kunneudføre arbejdet sikkert og sundhedsmæssigtkorrekt, er tilstede inden arbejdet påbegyn-des.Skal der arbejdes på områder, der kræversærlig uddannelse/viden, skal virksomhedensikre sig at denne viden og uddannelse er til-stede, før man påbegynder arbejdet.

Der skal altid træffes foranstaltninger, derkan hindre ulykker ved kvælning, forgiftningo.l. ved arbejde i bl.a:• Brønde,• pumpehuse,• tunneler,• rørledninger,• siloer,• skakte og lignende steder.Unge under 18 år må ikke udføre arbejde ilukkede rum, brønde, ledninger mv., hvis derkan være en risiko for kvælning, eller hvorder kan være en eksplosionsfare.

Ved arbejde i brønde o.l. skal der altid væreplaceret mindst én vagtmand oven for brønd-en, som skal holde stadig kontakt med den/depersoner, der er nede i brønden. Det vil oftevære nødvendigt også at have en hjælper, derhurtigt kan tilkaldes af vagtmanden. Der skal

162

Arbejde i lukkede rum og brønde 2. Sikkerhed i byggeriet

Arbejde ilukkede rumog brønde

Brønd-arbejde

desuden altid træffes følgende sikkerhedsfor-anstaltninger inden arbejdet påbegyndes:

• Kontrollér om brøndsider og lejdere mv. erintakte.

• Eventuelle skader skal straks udbedres.• Brønden er udluftet effektivt (anlæg åbnes

flere steder og det kan være nødvendigt atetablere indblæsning af frisk luft).

• Inden personen går ned i en brønd, ogmens der er personer i brønden, skal detved måling kontrolleres, om luften i brøn-den er ren og tilstrækkelig iltholdig. Måle-apparat skal være forsynet med alarm.

• Personer, der arbejder i brønde, skal nor-malt bære beskyttelseshjelm og løftebælte(sele) med løfteline (livline). Der kan fåssærlige arbejdsdragter, hvor løfteselen erindsyet.

Løfteline fastgjort til en løftesele, er oftestden eneste mulighed for at redde en tilskade-

163

Arbejde i lukkede rum og brønde2. Sikkerhed i byggeriet

Løftesele

iltmåler

Vagtmanden skal have det nødvendige red-ningsudstyr til rådighed, f.eks. ekstra løfte-bælte og -line samt friskluftforsynet ånde-drætsværn.Vagtmanden/-mændene skal være oplært i atbenytte redningsudstyret korrekt. Vagtman-den skal være klar over, hvordan der hurtigtkan tilkaldes hjælp. Vagtmanden skal fasthol-de løftelinen under hele arbejdet.Vagtmanden vil sjældent alene være i standtil at trække en bevidstløs person op af brøn-den. Der bør derfor monteres et hejseværkover brønden. Hejseværket skal være egent tilopgaven, og være indrettet efter regler forhejseredskaber og spil.

164


kommen, bevidstløs person op af en brønd, etgasfyldt rum eller andet uden tilstrækkelig ilt.Løftelinen skal derfor være forbundet til løfte-selen under hele arbejdet

Hejseredskaber kan også være spil på køre-tøjer o.l., og som drives mekanisk. Hvis køre-tøj/andet kan placeres sådan, at spil/hejs kanbruges til ophejsning, er dette tilstrækkelig.Hejset skal være på plads inden en personkravler ned. Der skal dog altid være mulig-hed for at betjene spillene manuelt, ved eteventuelt svigt i forsyningen til spil.

Ved arbejde på kloakanlæg, der er taget ibrug, er der særlige regler.

Kravene i bekendtgørelsen om kloakarbejdeskal følges, og kun personer der er instrueretog som har viden om arbejdet, må arbejdemed kloakarbejde. Personer der arbejder medkloakarbejde det meste af arbejdsdagen, skalvære vaccineret i overensstemmelse medArbejdstilsynets krav herom.

Hvis det er nødvendigt at gå ned i en brønd,før udluftning har fundet sted, skal følgendeiagttages:• Der anvendes egnet (luftforsynet) ånde-

drætsværn,• værktøj, redskaber, belysning og personens

beklædning skal være sikret mod gnist-givning,

• ekstra åndedrætsværn skal findes hos vagt-manden.

Hvis der er eksplosionsfare, skal tobaksryg-ning og åben ild være forbudt ved brønden.

165

Arbejde i lukkede rum og brønde2. Sikkerhed i byggeriet

Ud over dette skal der altid anvendes egnedearbejdsklæder til den konkrete opgave, og derskal på stedet være mulighed, for at få rent/tørt arbejdstøj på, hvis der under arbejdetskulle ske en gennemvædning.

Kravene til separat bad omklædning, adskiltarbejdstøj/gangtøj og krav om bad efter ar-bejdets ophør, er meget vigtige og skal over-holdes. Den personlige hygiejne er megetvigtig, og regler for omklædning, regelmæs-sig håndvask osv., skal overholdes. Arbejdsgiveren skal kontrollere om kraveneoverholdes.

Der må ikke arbejdes i ledninger på mindreend 1,2 m i diameter. Er dette dog nødvendigtskal Arbejdstilsynet inddrages inden arbejdetudføres.

Hvis der skal arbejdes i små ledninger, skal deryderligere anvendes krydssele med ankelbin-ding (dette for at kunne trække en person ud).

Hvis vagtmanden ikke kan holde kontakt medden eller de personer, der er nede i brønd, rumeller ledninger, skal der posteres en mellem-post mellem arbejdssted og vagtmand.

Ved arbejde i brønde og tunneler med fjern-varmeanlæg er der risiko for skoldning, nårder arbejdes på ledninger med tryk/varme.

166


Lukkede rum,ledninger mv.

Fjernvarme-anlæg

Der skal derfor, ud over hvad der gælder forarbejde i andre brønde, ledninger og lukkederum, træffes foranstaltninger mod denne fare.Det kan være nødvendigt at lukke for var-men, inden arbejdet udføres. Arbejde i trangerum er anstrengende. Arbejdstiden bør derforbegrænses, og der bør indlægges pauser ogskift mellem forskellige arbejdsopgaver. Der skal være adgang til væske (koldt vand)når der arbejdes i områder med temperaturerover det normale.

Arbejdspladsen skal planlægges og indrettes,så kørende og gående trafik ikke hindres afmaterialer o.l. Det skal fremgå af sikkerheds-og sundhedsplanen hvordan, og hvornår derskal holdes orden på pladsen.

Materialer skal kun henlægges på de stederhvor det i forvejen er planlagt de skal være.

Alle områder og i sær adgangsveje og trapperskal holdes ryddet.

Ledninger til el, trykluft, gas og vand skalophænges på vægge eller i loft. Hvis de nød-vendigvis må lægges på terræn eller gulv,skal snublefaren afværges, og de skal beskyt-tes mod overlast.

Overflødige materialer og materiel samtaffald skal straks bortkøres eller opsamles icontainer.

167

Ryddelighedog belysning2. Sikkerhed i byggeriet

Ryddelighedog belysning

Rengøring skal udføres på en sådan måde, atforurening ikke spredes. Tørfejning er ikketilladt. I stedet skal man bruge støvsugning.

Der skal i alle områder hvor der sker færdselvære et tilstrækkeligt og blændfrit oriente-ringslys (min. 25 lux), og på alle arbejdsste-derne skal der være den nødvendige ogblændfrie belysning.

Som regel kan det ikke betale sig både atetablere orienteringslys og bagefter arbejds-lys.Det er nemmere at planlægge på en sådanmåde, at der etableres en færdig belysning,der både kan bruges som orienteringslys ogsamtidigt kan bruges til de fleste arbejder.Belysningen skal være nem at betjene ogvedligeholde.For at undgå energispild kan belysningen sty-res via kontakture eller følere.

Blændfri belysning opnås ved korrekt valg,placering og afskærmning af lysarmaturer.

Områder og rum der ikke er tilstrækkeligtbelyst skal være afspærret /afmærket.

Det skal fremgå af sikkerheds- og sundheds-planen hvilken entreprenør, der har ansvaretfor belysningen, og hvordan den skal udføres.

168

Ryddelighedog belysning 2. Sikkerhed i byggeriet

Belysning

Orienteringslys/arbejdslys og evt. nødbelys-ning bør fordeles på så mange el-gruppersom muligt. Dette vil hindre, at store områ-der bliver mørklagt, hvis en sikring brænderover.

Risici for brand, eksplosioner kan forebyggesved en god planlægning. Foranstaltninger til at imødegå sådanne risicibør fremgå af udbudsmaterialet eller værebeskrevet i sikkerheds- og sundhedsplanen.

Inden et arbejde påbegyndes, bør de eksiste-rende bygninger gennemgåsfor at få klar-lagt, om der er forhold som der skal tagesspeciel hensyn til. Det kan være, at deropbevares særlige brandbare materialer/væsker/gasser. Der kan være særlige byg-ningskonstruktioner – herunder hulrum –som kan indeholde brandbare materialer,skjulte kabelføringer eller udsugningskana-ler som munder ud under eller lige over tag,hvorfra der kan blæse brandfarlige dampeeller støv.Man bør være særlig opmærksom på gam-melt papir, spindelvæv mv., som er let an-tændelig og kan starte større brande.

Andre forhold der kræver opmærksomhed:

• Affald og tom emballage bortkastes løben-de i egnede beholdere.

169

Brandværn2. Sikkerhed i byggeriet

Brandværn

• Flugtveje skal altid holdes fri.• Svejseudstyr opbevares forsvarligt efter

arbejdets ophør.• Rygning er forbudt, hvor opløsningsmidler

og blandinger med opløsningsmidler an-vendes og opbevares.

• Skumslukkere placeres på hver etage.• Der opsættes skilt ved skumslukkere og

pilskilte, der viser vej til disse.• Oplysning om brandværn gives til de be-

skæftigede.• Ved alle telefoner opslås telefonnummer til

alarmcentral samt pladsens adresse.

Slukningsmateriel skal efterses jævnligt forat kontrollere om:• Ildslukkere er uden synlige fejl og mang-

ler,• plomberingen er intakt,• manometer viser korrekt tryk.

Slukkere, som ikke er i korrekt stand, giveren falsk tryghed, og man kan ikke stoppe enbrand i starten, inden den udvikler sig.

Slukkere, der findes en godkendelsesordningfor, skal være DS mærkede. Lovbefalet trykprøvning og fyldning, skalforetages af DS-godkendt fyldestation.Der skal mindst hvert 5 år ske en trykprøv-ning af pulverslukkere.

170

Brandværn 2. Sikkerhed i byggeriet

Slukkere, som anvendes udendørs, eller ersærlig udsat for vejrlig og hyppige transpor-ter, skal mindst hvert halve år, have foretagetet serviceeftersyn af et DS-certif iceret ser-vicefirma.

Ny tegning 2.39 af person med brænder (ogildslukker)

Brug af åben ild også kaldet „varmt arbejde“,er arbejde som tagdækning, svejsning, skæ-ring, lodning, tørring, opvarmning og andrearbejder med varmeudviklende værktøjer.

„Varmt arbejde“ er ofte skyld i brande somskyldes ukendskab til gode beskyttelsesfor-anstaltninger og det er derfor vigtigt, at der erudarbejdet effektive sikkerhedsrutiner, og atpersoner, der er beskæftiget med varmt arbej-de er klar over brandrisici og har fået en godinstruktion.

Inden arbejdet påbegyndes bør der udfyldesen aftaleblanket vedr. varmt arbejde. Blanket-ten fås ved henvendelse til Dansk Brand- ogsikringsteknisk Institut påwww.brandteknisk-institut.dk

Åben ild

171

Åben ild2. Sikkerhed i byggeriet

Arbejdsgivere har pligt til at instruere egneansatte om brandrisiko og de nødvendige for-anstaltninger der skal til for at forebygge enbrand i at opstå og udvikle sig.Arbejdet/planlægningen kan deles op på føl-gende måde:

• Forholdsregler inden arbejdet påbegyndes,• indretning af arbejdspladsen,• udførelse af arbejdet,• forholdsregler under arbejdet,• ved brand,• forholdsregler når arbejdet afsluttes.

Faren for at der opstår brand i forbindelsemed varmt arbejde, kan deles i 2 kategorier:

1. Fejl ved eller forkert anvendelse af værk-tøj.

2. Varmen fra arbejdet forplanter sig tilbrændbart materiale som antændes.

Faren fra begge kategorier kan med enklemidler forebygges:

• Inden arbejdet påbegyndes skal det sikres,at værktøjer er forsvarligt vedligeholdt ogkun anvendes som forudsat af fabrikanten.

• Den bedste forebyggende foranstaltning er,at alt brændbart materiale fjernes. Kan det-te ikke lade sig gøre, skal materialet til-dækkes.

172

Åben ild 2. Sikkerhed i byggeriet

Ved skæring, slibning og svejsning forplan-ter varmen sig primært i form af glødendefragmenter – gnister – fra emnet, der arbej-des med. Der f indes ikke gnister som er„kolde“.

Varmen udvikler sig gennem det emne manarbejder på, og har emnet kontakt med etbrandbart materiale, kan dette antændes.Hvis der f.eks. skal ske svejsning på et rør,tæt på rørets gennemføring i væg, der inde-holder brandbart materiale, må der anvendesen anden metode.

En anden fare er direkte berøring af brænd-bare materialer eller bygningsdele med åbneflammer. En sådan arbejdsmetode skal und-gås, ligesom det skal sikres, at der ikke errevner eller fuger i bygningsdele og afdæk-ninger, som brændende/glødende materialerkan trænge igennem.

Ved anvendelse af brændere ved såvel tag-dækning som metalbearbejdning skal manvære opmærksom på ild i selv meget småhulrum. Ilden kan „krybe“ langt i små hul-rum og antænde brændbart materiale langtfra arbejdsstedet.

173

Åben ild2. Sikkerhed i byggeriet

Ny tegning 2.40 af svejser i arbejde

Svejse- og skærerøg indeholder gasser og enrække tungmetaller, der tilsammen kan givekronisk bronkitis og kræft i luftvejene, hvisforureningen ikke fjernes effektivt. Huden påubeskyttede steder skal beskyttes mod ultra-violet lys og gnister. Svejselys kan medførevarige skader på øjnene.

Ved svejsning skal anvendes handsker, derbeskytter mod bestråling eller forbrændingfra svejseflammen.Ved svejsearbejde i knælende stilling skalanvendes knæbeskyttere/pude samt egnedeankelmanchetter og forklæde som værn modgnister og glødende metaldråber.

Svejseren og andre i nærheden af svejsestedetskal anvende svejsehjelm, håndskærm eller

174

Svejsning/skæring 2. Sikkerhed i byggeriet

Svejsning/skæring

Sundheds-farer

Handskermv.

Øjenværn

egnede briller (med sidebeskyttelse). I svej-sehjelm og håndskærm skal anvendes filter-glas af korrekt type.Bedre er fast eller flytbar skærm, med tæt-hedsgrad svarende til tætheden i beskyttel-sesglassene.

Symptomerne på „svejseøjne“ er lysover-følsomhed, rindende øjne, hævede øjenlåg ogkraftige smerter i øjnene.

Til lindring af smerterne kan anvendes Zin-kokain øjensalve (tidl. Cinkain), som kan kø-bes på apoteket. Salven må ikke bruges underarbejde og ved færdsel i traf ikken, da Zin-kokainsalve virker bedøvende på øjnene.

Fjernelse af svejserøg og slibestøv skal fore-tages med egnet ventilations- og udsugnings-anlæg. På arbejdssteder hvor det ikke er mu-ligt at etablere centrale procesventilationsan-læg, skal der anvendes transportabelt anlæg.Hvis dette ikke er muligt skal der anvendesegnet åndedrætsværn.

Overfladebelægninger, som f.eks. fedt ellermaling, skal fjernes før svejsning. Der skal såvidt muligt anvendes mekanisk afrensning.Der må kun anvendes organiske opløsnings-midler, hvis andet ikke kan bruges. Anvendesopløsningsmidler, må der ikke være rester tilstede, når der svejses.

175

Svejsning/skæring2. Sikkerhed i byggeriet

Svejselys/svejseøjne

Øjensalve

Svejserøg

Materialermedoverflade-belægninger

Brandfarlige stoffer i nærheden af svejseste-det skal fjernes.Hvis der nødvendigvis skal svejses tæt vedbrandfarlige stoffer, bør der være vagtmandog ildslukker.Ved arbejde på rørgennemføringer skal detilstødende rum holdes under opsyn. Under-søg, om brand kan blokere flugtmuligheder-ne.Kontroleftersyn efter svejsningens ophør kanforhindre brand.

Undgå berøring af elektrisk ledende genstan-de, især ved svejsning mellem rør, bag behol-dere o.l.Fugtig jord kan være ledende.Ekstra forsigtighed er nødvendig, hvis maner våd af regn eller sved.Benyt hele og tørre svejsehandsker (også tilevt. hjælper).Elektroden må kun berøres med isolerendehandsker.Anbring ikke elektroden mellem arm og bry-stkasse ved udskiftning.Anbring ikke svejsekablet over nakken ellerarmen.Hold arbejdsdragten tør og hel. Beskadigetsvejseudstyr skal straks udskiftes. Hvor derer umiddelbar risiko for kropslig berøring afledende dele, f.eks. i kedler, beholdere mv.,gælder følgende krav til svejseaggregatet:

176


Brandfarer

El-svejsning

• Tomgangsspændingen skal nedsættes til 12volt vekselspænding eller omsættes tilhøjst 100 volt jævnspænding, inden 0,2sek. efter at lysbuen er slukket.

• Der skal findes en overvågningsanordning,så beskyttelsen kan kontrolleres.

Stålflasker skal sikres mod stød, slag, væltningeller varmepåvirkning. De skal opbevares be-skyttet mod vejrliget (sol og regn). Fyldte ogtomme flasker bør opbevares adskilt. På tom-me flasker skal flaskeventilen være lukket ogbeskyttelseshætten sat på. Gas- og iltslangerskal være hele og må ikke have samlinger.Flaskeventiler må ikke smøres eller udsættesfor vold. Flasker med defekte ventiler måikke bruges.

NY Tegning 2.41 fra SH s116 indsættes

Flasker transporteres med egnet transport-vogn.

177

Svejsning/skæring2. Sikkerhed i byggeriet

Gassvejsning(autogen-svejsning)

Oxygenflasker skal have blå kendingsfarvemed hvide skuldre. Flasker, ledninger og ap-parater må ikke komme i berøring med olieeller andre fedtstoffer (kan forårsage selvan-tændelse).

Acetylenflasker skal have rødbrun kendings-farve. Acetylen er meget eksplosiv. Benytaldrig en flaske med utæt eller defekt ventil.Flasken bør stå oprejst under brug. For atforhindre tilbageslag i acetylenflasken skalman montere tilbageslagssikringsventil vedreduktionsventilen. Tilbageslag eller stærkophedning kan medføre, at flasken eksplode-rer.

Ved opvarmning afgiver de fleste flussmidlergenerende dampe (ofte syredampe), som ersundhedsfarlige. Dampene skal fjernes vedudsugning, inden de når frem til næse ogmund. Flussmidler og loddemetaller må ikkeindeholde over 0,1% cadmium på grund afforgiftningsfare.

Oxygen(ilt)

Acetylen(gas)

LodningFlussmidler

178


179

2. Sikkerhed i byggeriet

• Arbejdets udførelse. Beskæftigelsesmini-steriets bekendtgørelse nr. 492 med senereændringer.

• Arbejdssteders indretning, skiftende.Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.290.

• Brandværnsforanstaltninger i frededebygninger. Bygge & Boligstyrelsens cir-kulære nr. 2.

• Byggepladser og lignende arbejdssteder,indretning af. Arbejdstilsynets bekendt-gørelse nr. 589.

• Bygge- og anlægsarbejder i vinterperio-den. Bygge og Boligstyrelsens bekendt-gørelse nr. 728 med senere ændringer.

• Gasfyldte ledninger, arbejde på. Arbejds-ministeriets bekendtgørelse nr. 163.

• Hejseredskaber og spil. Arbejdstilsynetsbekendtgørelse nr. 1101.

• Kloakarbejde m.v. Arbejdstilsynets be-kendtgørelse nr. 473 med senere ændrin-ger.

• Mineralfibre, arbejde med montering ognedrivning af isoleringsmaterialer indehol-dende syntetiske. Arbejdstilsynets bekendt-gørelse nr. 344.

• Naturgasanlæg, sikkerhedsbestemmelserfor-, efter lov om arbejdsmiljø. Arbejdsmi-nisteriets bekendtgørelse 414.

• Personlige værnemidler, brug af. Arbejds-

180


Love,bekendt-gørelser,cirkulærer

Henvisninger

tilsynets bekendtgørelse nr. 746 med sene-re ændringer.

• Projekterendes og rådgiveres pligter, ef-ter lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeri-ets bekendtgørelse nr. 574.

• Bygherres pligter. Arbejdsministerietsbekendtgørelse nr. 576.

• Sikkerheds- og sundhedsarbejde, virk-somhedernes. Arbejdsministeriets bekendt-gørelse nr. 575 med senere ændringer.

• Skurvogne o.l., indretning af. Arbejdstil-synets bekendtgørelse nr. 775.

• Tekniske hjælpemidler anvendelse af.Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.1109 med senere ændringer.

• Vejmærkning. Justitsministeriets bekendt-gørelse nr. 590 med senere ændringer.

• Vejmærkning. Trafikministeriet cirkulærenr. 3.

181

2. Sikkerhed i byggeriet Henvisninger

fortsættes

182


• Advarselsklæder. At-vejledning D.5.3.• Anhugning. At-anvisning 2.3.0.4.• Brugsanvisning til byggekomponenter,

leverandør-. At-anvisning 2.4.0.1.• Løft, træk og skub. At-vejledning D.3.1.• Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare

på bygge- og anlægspladser m.v. At-vejled-ning A.2.1.

• Personløft med kran. At-meddelelse2.02.2.

• Personløfter med arbejdsstandsplads,transportable. At-meddelelse 2.04.3.

• Personløftere med arbejdsstandsplads,en- og flersøjlede. At-meddelelse 2.04.4.

• Svejsning, skæring m.v. i metal. At-med-delelse 2.09.2.

• Svejsning, skæring m.v. i metal, udstyr til.At-meddelelse 2.09.1.

• Vibrationer, hånd- og arm-. At-vejledningD.6.2.

• Vinterinddækning af huse, stilladser mm.At-vejledning D.2.11.

• Øjenværn. At-meddelelse 4.09.3.• Åndedrætsværn. At-vejledning D.5.4.

Henvisninger

Vejledningerm.m. fraArbejds-tilsynet

• Belysning og elforsyning på bygge-pladsen.

• Betonelementer og letbetonelementer,montage af.

• Beton- og tegltagsten, oplægning af.• Byggepladsens plan for sikkerhed og

sundhed.• El på byggepladsen, gode råd om.• Gipsplader, håndtering af.• Gravearbejde i nærheden af eksisterende

ledningsnet.• Krybekældre, arbejde i eksisterende.• Mineraluld, isolering med.• Sig fra – sig stop.• Skurvogne og lign., indretning af.• Sprængningsarbejder, sikkerhed ved.• Støv på byggepladsen.• Tagpapdækning.• Tækkemænd, sikkerhedshåndbog for.• Vejarbejder, afmærkning af.• Vinduer og døre, håndtering af facadeele-

menter.

183


Materialer fraBAR Bygge &Anlæg

fortsættes

Henvisninger

• Brandteknisk Institut, Dansk. Vejlednin-ger nr. 10, 10A, 10B.

• Elektriske installationer, 1. udgave. Stærk-strømsbekendtgørelsen afsnit 6.

• Gasdistributionssystemer, sikkerhedsreg-ler for arbejde på. Dansk Gasteknisk Fore-ning.

• Gasreglementet: Afsnit A.• Laserstråling. AMI-rapport nr. 30/1990. • Naturgasanlæg, Sikkerhedsbestemmelser

for. Arbejdstilsynet.• Naturgasledninger, tekniske forskrifter

for arbejder i nærheden af. Naturgasselska-berne.

• Vejarbejde, afmærkning af. Vejdirektora-tets „vejregler“.

• Vinterkonsulenterne:www.vinterkonsulenterne.dk

184

2. Sikkerhed i byggerietHenvisninger

Andrematerialer

185


Bygge- En oversigtsplan over pladsen, placeret vedsafe-construction.dk/wp-content/uploads/2013/03/2... · En oversigtsplan over pladsen, placeret ved indkørslen, hjælper den nyankomne

Documents