Bv 2015 05 juni

BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 5 · Juni 2015

Brandventilation er ikke til at

spøge medSide 25-29

NR. 5 · Juni 2015 · 13. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03Mobil: 40 13 47 52E-mail: [email protected]

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03Mobil: 20 84 02 89E-mail: [email protected]

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: [email protected]

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47Fax: 44 44 67 47E-mail: [email protected]

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længelager haves.Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli).

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2015 er 20. juli 2015.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Robuste og bæredygtige enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne:

Nordjylland henter direktør fra IT-branchen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Falckmand ansat som beredskabschef i MidtVest . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Ny chef i Egedal med særlige kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Fratrådt i Egedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

FKB:

Det havde ingen forestillet sig (seniorudflugt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Senior generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Masser af brandpunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Husk tilmelding til årsmøde senest 21. juni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Kandidater 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Lars Robétjé: Vi skal gentænke konceptet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Jarl Vagn Hansen: Mere indflydelse og mere faglighed . . . . . . . . . . . . . . side 12

Johannes Holm Iversen: Uddannelse skal vedligeholdes . . . . . . . . . . . . . side 13

BKB i stedet for FKB

Af Peter Søe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Nu er det slut med førstehjælp på papir

Af Thomas Emil Hammerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

Ny Odin er obligatorisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Sammenlægning:

Den risikobaserede dimensionering kommer først . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

USAR øvelse:

Øvelse fuld af stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Et løft til øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19

USAR-øvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

Øvelse med jokere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Vagtcentraler:

Dilemmaet om vagtcentraler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Fredericia får VC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23

Samarbejde er ikke helt utænkeligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23

Sjælland: Enighed om at pege på fælles vagtcentral. . . . . . . . . . . . . . . . side 24

Fire modeller for vagtcentral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

Brandventilation:

Vi ved ikke, om brandventilationen virker

Af René Kærup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25

Vi mangler afprøvning af brandventilation

Af Morten Sandholm Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28

Luftstrøm i flere hastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERJuni 2015 · BRANDVÆSEN

Robuste og bæredygtige enhederDen nye struktur åbner nye muligheder for samarbejde. Måske skal vi genopfinde støttepunkterne, og så må vi ikke glemme vores mange, engagerede medarbejdere

E tablering af robuste og bære-

dygtige enheder har været et af

nøgleordene i processen hen

imod dannelsen af de 20 nye bered-

skabsenheder. Effektiviseringer, eller

besparelser om man vil, vil fortsat være

den største udfordring, der fylder rigtigt

meget under implementeringsprocessen.

Hvordan kan disse to krav forenes,

når vi samtidig skal sikre et fortsat højt

serviceniveau?

Der skal tænkes kreativt, og vi vil givet

se nye, innovative løsninger, så de 20 nye

chefer står med en stor og vigtig opgave,

når de skal tegne den nye organisation,

tilpasse ledelsesstrukturen og indrette

sig under nye økonomiske rammer.

STØRRE ENSARTETHEDDe 20 nye enheder åbner også for nye

muligheder. Vi skal se perspektiverne i,

at de 20 kan etablere nye samarbejder,

hvor vi fremstår som et stort, dansk

brandvæsen, der samarbejder om alt

væsentligt. Det ligger lige for, at der

skal samarbejdes om indkøb, hvor vi

tilsammen repræsenterer en betydelig

volumen, hvis vi griber muligheden for

at skabe en fælles indkøbspolitik, hvor

ensartethed og mængde i sig selv gør os

til en stor og attraktiv kunde.

Fælles udbud og indkøb af køretøjer

har været nævnt tidligere, og med

næsten 10.000 uniformerede medarbej-

dere køber vi rigtigt meget beklædning.

Tænk, hvis vi kan samle sammen og af-

give én fælles ordre, så er der mulighed

for nogle attraktive priser.

Det forudsætter dog, at vi beslutter

os for en branddragt DK, en hverdags-

uniform DK osv.

NYT FOKUS PÅ KOMPETENCERVi skal ikke begrænse os til indkøb. I et

kommende chefforum bør der også ses

på en optimering af at udnytte special-

materiel og logistik. Vi genopfinder

måske støttepunkterne, hvor nogle har

special-kompetencer ud i røgdykker-

apparater og forsyning med luftflasker,

andre er i front med højderedning, og

andre igen i front med redningsmateriel.

Behovet for forplejning og hygiejne

under og efter indsats kender vi alle, så

hvorfor ikke nytænke forplejningstjene-

sten, så vi kan understøtte indsatsledelsen

ved de lidt længerevarende indsatser.

De tværgående samarbejder bør også

være attraktive for vores medarbejdere,

der vil opleve nogle nye og lidt ander-

ledes opgaver.

Vi skal ikke kompromittere det daglige

udrykningsberedskab, men tilbyde vores

medarbejdere at indgå i løsningen af de

tværgående opgaver. Vi er helt klar over,

at deltidsansatte brandfolk og frivillige

har et vigtigt hensyn til deres hovedar-

bejdsgiver, men vi skal skabe muligheder

for dem, der kan frigøres og gerne vil

yde en ekstra indsats mellem vagterne.

PLADS TIL ENGAGEREDE MEDARBEJDEREOgså de lidt mere bløde værdier kan

der samarbejdes om. Personaleledelse

får en helt anderledes betydning, når

organisationen rummer 300, 400 eller

500 medarbejdere.

Her kan afstanden mellem top og bund

synes uovervindelig, så vi skal fortsat

sikre, at vi tilbyder en attraktiv arbejds-

plads, hvor rigtigt mange er hos os, fordi

de er topmotiverede og engagerede.

Fælles efteruddannelse kan også være

en oplagt opgave, så lad os ikke be-

grænse, men se muligheder.

FORBEREDT PÅ FREMTIDENFKBs bestyrelse vil aktivt støtte op om,

at de 20 beredskaber kommer godt fra

start og fra første færd bliver bevidste om

værdien af at etablere nye og effektive

samarbejder. Bestyrelsen har derfor be-

sluttet at projektansætte en sekretariats-

chef, der som en af sine første og vigtigste

opgaver skal afdække behov og mulig-

heder blandt de 20 beredskabsenheder.

Sekretariatschefen skal samtidig være

den drivende kraft i processen med indkøb,

tværgående effektiviseringer og koordi-

nering af forebyggelsesaktiviteterne.

Processen hen imod ansættelsen er sat

i gang, og vi håber at kunne have ansæt-

telsen på plads hen over sommeren.

Af Niels Christensen,

formand for FKB

De tværgående samar-bejder bør også være attraktive for vores medarbejdere, der vil opleve nogle nye og lidt anderledes opgaver

B jarne Grøn, 50 år og fra august

beredskabsdirektør i det kom-

mende beredskab for Nord-

jylland, har stået i spidsen for fusioner

og er også vant til det politiske miljø

i stat og kommuner. Han kommer fra

en stilling som direktør i KMD, det

tidligere Kommunedata, der oprindelig

var ejet af kommunerne og nu af en

kapitalfond.

KMDs væsentligste kundegruppe er

fortsat kommuner, regioner og statslige

institutioner, hvor man har været og er

involveret i store, offentlige projekter. Fx

havde KMD store opgaver i forbindelse

med kommunesammenlægningen.

Erfaringen med offentlige beslutnings-

processer, hvor politikerne tager nogle

overordnede beslutninger, er netop en af

de kompetencer, som har ført til valget

af Bjarne Grøn.

BETYDNING FOR SAMFUNDET- I KMD har jeg følt, at vi understøttede

den offentlige infrastruktur, siger Bjarne

Grøn og fortsætter:

- Det samme gør beredskabet. Her

gælder det den borgerkritiske infrastruk-

tur, og jeg er sikker på, at det kommer

til at gå i blodet på mig. Jeg kan lide at

arbejde med noget, der har betydning

for samfundet.

STRUKTUREN SKAL PÅ PLADSBlandt de store, offentlige projekter,

KDM har været involveret i, er kom-

munesammenlægningen, og efter salg

til en kapitalfond har KMD selv opkøbt

og fusioneret med flere virksomheder.

Bjarne Grøn har derfor personlig erfaring

med at samle flere enheder i én, velfun-

gerende organisation.

Han er meget bevidst om hurtigt at få

strukturen på plads med en række praktiske

ting som aftaler om administration, HR og

ansættelsesaftaler i forhold til bl.a. tjeneste-

mænd. Det er også vigtigt at få afklaret

hvem, der skal med i den nye organisation.

Alle disse praktiske ting kan sagtens

køre parallelt med andre spor i fusions-

processen, hvor det fx skal afklares hvilke

opgaver, det nye beredskab skal udføre

ud over det rent lovgivningsmæssige.

ØKONOMISKE LØSNINGERHer kommer økonomien også ind.

Bjarne Grøn er økonom og har gennem

Bjarne Grøn tiltræder i august som direktør for det tværkommunale beredskab i region Nordjylland. Frem til årsskiftet, hvor det nye samarbejde skal træde i kraft, vil han formelt være ansat i Aalborg Kommune.

NAV N E BRANDVÆSEN · Juni 2015

4

Nordjylland henter direktør fra IT-branchenBjarne Grøn møder med erfaringer fra politiske beslutningsprocesser, fra fusioner og fra optimeringsprocesser i det offentlige og privateAf Erik Weinreich

NAVNEJuni 2015 · BRANDVÆSEN

5

årene stået i spidsen for en række økonomiske løsninger, der

er skabt ud fra, hvor der var mulighed for optimering.

Han vil endnu ikke udtale sig om, hvor de største rationaler

er i den nordjyske sammenlægning, men han peger på fælles

administration og en fælles vagtcentral som muligheder.

Måske kan der også hentes noget i forhold til specialopgaver

og i synergi ved de serviceopgaver, som beredskabet har

taget ind.

Processen er allerede sat i gang, og Bjarne Grøn forventer

at kunne bygge videre på det arbejde, der allerede foregår i de

nedsatte arbejdsgrupper.

STRATEGISK LEDELSESom direktør i KMD har Bjarne Grøn haft både salg og udvik-

ling under sig. Dermed det praktiske ansvar for, at virksom-

heden har kunnet leve op til salgsaftalerne. I modsat fald ville

det ramme ham selv.

Det samme gælder i beredskabet, hvor Bjarne Grøn vil bruge

sin erfaring med strategisk ledelse, så organisationen føler

ejerskab til den fælles strategi på samme måde, som det gæl-

der for den risikobaserede dimensionering.

- Her har jeg en faciliterende rolle. Jeg kan lide at bruge

de folk, jeg har omkring mig, og inddrage både min egen

organisation og samarbejdspartnere. Hvis ikke organisa-

tionen er med, er det vanskeligt at lave gode resultater,

understreger han.

DET GÆLDER TRYGHEDBjarne Grøn indrømmer blankt, at hans viden om beredskabet

indtil nu er begrænset. Til gengæld har han stor respekt for,

at det skal fungere, når der er brug for det, og at hans opgave

ikke kun er et økonomisk rationale:

- I KMD gjaldt det effektiv drift og økonomi.

- Her er der et stort arbejde med forebyggelse og med at

sikre et effektivt beredskab, inden tingene går galt. Meget

drejer sig om med rettidig omhu at skabe tryghed for bor-

gerne, og det skal jeg have mere viden om.

CVBjarne Grøn er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet og har en lederuddannelse fra Schweiz.

Efter nogle år som bl.a. systemudvikler i Provinsbanken og en ledende stilling i IT-virksomheden Multi-Inform kom han i 1999 til det daværende Kommunedata. Her har han de sidste ti år været medlem af direktions-gruppen, sidst med ansvar for borgernære softwareløsninger.

Bjarne Grøn omtales som en tydelig leder, og blandt hans kompetencer fremhæves hans evner inden for strategisk ledelse, fasthol- delse af mål og prioritering af opgaver.

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk

E-mail: [email protected]

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Hvem er ansat hvor?Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numre

I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så sekretariatet kan udsende korrekte opkrævninger på kontingent og abonnement.

Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver besked om:• Navn og fysisk adresse på det nye beredskab.• Mailadresse til bogholderi.• EAN-nummer.• Navne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det

nye selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere var ansat.

• Tilsvarende gælder for medlemmer af bered-skabskommissioner, som kommunerne har teg-net abonnement på.


6

Kim Wemmelund, 39 år, er fra 1. juli 2015

ansat som beredskabschef for Brand &

Redning MidtVest, der er navnet på det

beredskab, som fra 1. januar 2016 sam-

ler beredskaberne i kommunerne Ikast-

Brande, Ringkøbing-Skjern og Herning.

Det bliver således den nyudnævnte

beredskabschefs første udfordring at få

samlet de tre beredskaber til én enhed.

Kim Wemmelund ser frem til udfor-

dringen og til de øvrige udfordringer, han

er overbevist vil vise sig. Han er imid-

lertid også overbevist om, at han, der

kommer fra Falck, kan bidrage til udvik-

lingen, idet hans baggrund fra en privat

virksomhed kan være med til at finde

løsninger til gavn for beredskabet.

Det er en spændende stilling men sam-

tidig en stor og krævende opgave, siger den

nyudnævnte beredskabschef, der mener,

at han har nogle gode ideer at byde ind

med fra sit hidtidige virke i Falck. Ideer,

som han endnu ikke ønsker at konkre-

tisere, idet han ønsker at gå til opgaven

med åbent sind og åben for argumenter

og erfaringer fra kommende medarbejdere.

STØRRE ROBUSTHEDÉn ting er han imidlertid ikke i tvivl om,

og det er, at det nye beredskab bliver

væsentlig mere robust end de tre nuvæ-

rende er tilsammen.

Der bliver bedre muligheder for

uddannelse og bedre muligheder for

øvelser. I det hele taget forbedres mulig-

hederne for at udvikle beredskabet i takt

med, at det bliver større, mener han.

Svagheden er den store geografi. Det

er et efter danske forhold meget stort

område, beredskabet skal dække. Der er

store afstande mellem brandstationerne,

og det er en af de opgaver, der skal ana-

lyseres nærmere, idet der ikke skal gives

køb på responstiderne.

BESPARELSERAt strukturreformen primært er resul-

tatet af et politisk ønske om at spare

på beredskaberne, ser han ikke udeluk-

kende som en ulempe.

Jeg ved jo, at der skal spares, men det

er alt for tidligt at komme ind på, hvor og

hvordan. Det må jeg og mine kommende

medarbejdere se nærmere på. Måske er

der også mulighed for at tjene penge ved

at løse opgaver, som beredskaberne ikke

løser i dag.

Vi må vende hver en sten og se, hvad

vi finder, tilføjer han om fremtidens øko-

nomiske udfordring.

IKKE GIFT MED FALCKRingkøbing-Skjern og Ikast-Brande har

i dag Falck brandvæsen, så det er nærlig-

gende at få den tanke, at Herning skal

over i samme selskab?

Falckmand ansat som beredskabschef i MidtVestAf Peter Larsen

Har erfaringer både med ledelse og med organisationsændringer

Kim Wemmelund kommer fra en stilling som stationsleder i Falck til

jobbet som beredskabschef i Brand & Redning MidtVest.

NAVNEJuni 2015 · BRANDVÆSEN

7

Der er ingen grund til at ændre noget, der fungerer godt.

Jeg er ikke gift med Falck, selv om jeg kommer derfra, men vi

må sammen se fordomsfrit på, hvad der giver bedst mening,

siger han.

FLERE FRIVILLIGEKim Wemmelund ser frem til samarbejdet med de 15 fuldtids-

ansatte og 337 deltidsansatte og frivillige, som de tre bered-

skaber har i dag, og som virksomhedoverdrages til Brand &

Redning MidtVest ved årsskiftet. De er fordelt på fire kommu-

nale brandstationer og 11 Falck stationer.

Kim Wemmelund forudser, at der kan blive brug for endnu

flere frivillige.

Vi ved, at også Beredskabsstyrelsen skal spare. Vi ved også,

at der formentlig kommer klimaforandringer, som udløser

voldsomt vejrlig, der kræver stor mandskabsmæssig indsats

hurtigt.

Den opgave kan frivillige være med til at løse, men det

kræver også, at vi er i stand til at anvende de frivillige på

en mere regelmæssig basis end blot ved større indsatser,

vurderer han.

TILBAGE TIL HERNINGKim Wemmelund er født og opvokset i Herning, hvor han

i fremtiden får sin daglige arbejdsplads, idet Brand & Redning

MidtVest får hovedkontor her.

Som ganske ung mand forlod han imidlertid Herning, da han

blev værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Nord-jylland. Her blev

han senere ansat som befalingsmand, inden karrieren fort-

satte hos Falck, hvor han i 2011 blev udnævnt til stationsleder

i Vejle og Fredericia.

Da Falck mistede ambulancekørslen i Region Syddanmark

i efteråret 2014 med virkning fra september i år, fik Kim

Wemmelund ved årsskiftet også det ledelsesmæssige ansvar

for Falck stationerne Give, Billund og Grindsted. Det betød,

han blev chef for 115 medarbejdere med de ledelsesmæssige

udfordringer, det førte med sig. Han har således erfaring både

med sammenlægninger og organisationsændringer, ligesom

han har den teoretiske ballast med en lederuddannelse fra

Aarhus Business School.

Kim Wemmelund bor i Hinnerup, er gift og far til tre sønner

på fire, syv og ni år, så fritiden er godt besat både med dem og

med hus og have, men med mellemrum bliver der tid til at lufte

mountainbiken i de nærliggende skove for at holde den fysiske

form intakt.

Familien bor i Hinnerup nord for Aarhus, og den har fore-

løbig ingen planer om at ændre på det forhold.

Nyt job og/eller ny adresse kan give leverings-problemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider op-hører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemme-side og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse

BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected]

Nyt om navne

Husqvarna Rescue kapsave er specielt udviklet til redningsformål og brandfolk over hele verden sætter stor pris på dem.

Den fås i 2 modeller K-760 R og K-970 R med henholdsvis Ø-300 og Ø-350 klinge, alt efter hvor stor skæredybde man ønsker.

Herudover har Husqvarna udviklet redningsklingen (FR 3) til allround friskæring i materialer som beton, gummi, aluminium, mursten, metal, stål, træ, panserglas m.m.

På billedet ses Viceberedskabsinspektør Allan Riisberg fra Silkeborg brand og redning med Husqvarna K-760 Rescue, som han er begejstret for til deres mange redningsopgaver.

Vil du vide mere så kontakt Husqvarna Constructions konsulent Johnnie Madsen

Tlf : 30 35 95 50 eller mail [email protected]

S kadestedserfaring er en vigtig

kompetence i beredskabet, og

man skal bestemt ikke under-

kende ambulanceuddannelsen, siger

Thomas Emil Hammerum, der netop er

konstitueret som beredskabschef

i Egedal Kommune for resten af året.

Siden han i 2009 blev viceberedskabs-

chef i kommunen har han koncentreret

sig om brand og redning, men hans

baggrund er uddannelse og ansættelse

som ambulancebehandler, ambulance-

instruktør og ambulancelægeassistent

ved henholdsvis Københavns og

Frederiksberg Brandvæsen.

Han er ligeledes uddannet første-

hjælpsinstruktør og har de sidste tre

år været FKBs meget engagerede

repræsentant i Dansk Førstehjælpsråd,

hvor han senest har sat sit fingeraftryk

på digitaliseringen af førstehjælpsbeviser

og den nye uddannelsesstruktur.

Desuden har han stået i spidsen for

flere pilotprojekter i FKB regi.

DIPLOMUDDANNELSESideløbende med sin ansættelse som

ambulancemand meldte han sig i 2000

som frivillig i beredskabet, hvor han

også blev uddannet som holdleder,

efter at han blev uddannet brandmand

i København.

Efter sin ansættelse i Egedal gen-

nemførte han den nye indsatslederud-

dannelse, blev uddannet i brandteknisk

byggesagsbehandling, og så sent som

her i foråret afsluttede han sin diplom-

uddannelse i ledelse på Professionshøj-

skolen Metropol.

Med konstitueringen som bered-

skabschef følger også deltagelse i flere

arbejdsgrupper i forbindelse med sam-

menlægningen af seks beredskaber

i Nordsjælland Vest. Bl.a. sidder han med

i ansættelsesudvalget for en ny chef.

Året ud er kalenderen dermed mere end

fyldt op.

FOKUS PÅ DET PRÆHOSPITALEDet betyder ikke, at Thomas Emil

Hammerum har glemt det præhospi-

tale. Som indsatsleder skal han først og

fremmest være leder på skadestedet,

men skulle han stå alene ved en ulykke,

så bruger han sin uddannelse. Han har

tilmed fået uddelegeret særlig kompe-

tence af en læge til at måtte foretage en

vis akutbehandling og har været med til

at redde menneskeliv uden for ambulan-

cetjenesten.

Derfor vil han fortsat gerne være med

til at udvikle det præhospitale område

i beredskabet:

- Den ambulancemæssige baggrund er

guld værd.


8

Ny chef i Egedal med særlige kompetencerThomas Emil Hammerum er bl.a. uddannet ambulancelægeassistent og er FKBs mand i Dansk FørstehjælpsrådAf Erik Weinreich

FRATRÅDT I EGEDALHenrik Jørgensen er fratrådt i Egedal Kommune, hvor han har været beredskabschef siden december 2008.

Som en sidebeskæftigelse har Thomas Emil Hammerum, der er 44 år, de sidste fire år været censor på holdlederuddan-nelsen i Tinglev.

Sideløbende med sin ansættelse som ambu-lancemand meldte han sig i 2000 som frivillig i beredskabet, hvor han også blev uddannet som holdleder, efter at han blev uddannet brandmand i København

FKBJuni 2015 · BRANDVÆSEN

9

24 friske FKB-seniorer i alderen +60

til +90 indtog 19. maj Odense. Alders-

præsidenten var 91-årige Edmund

Lynggaard, tidligere beredskabschef

i Aarhus.

Dagen begyndte hos Odense Brand-

væsen, hvor konstitueret beredskabs-

chef Morten Holm og beredskabs-

inspektør Kent Frøberg Larsen bl.a.

fortalte om planerne for det nye Fyns

Brandvæsen, og hvad der forventes

af det.

Ved kommunesammenlægningen

i 2007, hvor man endte på 98 kom-

muner havde ingen af seniorerne haft

fantasi til at forestille sig en sam-

menlægning til kun 20 enheder, men

nu kunne flere godt se ideen og den

robusthed, som sammenlægningen

medfører.

Efter en tak til værterne lykkedes

det at finde bussen, der fragtede sel-

skabet til Odense Å, hvor udflugtsbå-

den Riborg Voigt ventede på at bringe

seniorerne gennem Odense Zoo og ud

til Fruens Bøge.

ÆGGEKAGE OG TV2Her var bestilt bord til os på Restau-

rant Carlslund, som er berømt for sin

æggekage med flæsk. Det var jo lige

mad for sådan en flok drenge som os.

Mange gode minder blev genopfrisket,

og det gjaldt også på sejlturen tilbage

i Odense centrum, og da vi bagefter fik

strakt benene ved en travetur gennem

byen, inden vi om eftermiddagen mødte

op til en guidet rundvisning på TV2.

Vi var både i studiet under en live-

udsendelse om Giro d’Italia og

i nyhedsstudiet, hvor vi fulgte, hvordan

Skammelsen og andre kendte TV-

værter sammensatte og afviklede den

daglige nyhedsudsendelse.

Vi sluttede med en tur rundt i den

spændende bygning, hvor TV2 har

hovedsæde, inden vi fandt tilbage til

vore biler på Odense Brandstation.

Det havde ingen forestillet sigSeniorer hørte om fremtidens beredskaber Af Niels Hejslet, sekretær i Klubben af Seniorer i FKB

a. Valg af dirigent.b. Årsberetning ved klubbens

formand.c. Regnskab for foregående

regnskabsår (perioden 1. juli 2014 – 30. juni 2015).

d. Budget for indeværende regnskabsår (perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016), herunder fastsættelse af kontingent.

e. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Tonny Kurt Jensen, kreds 2, og Leif Jensen, kreds 4. Bestyrelsen indstiller til genvalg af Tonny Kurt Jensen og Leif Jensen.

f. Indkomne forslag.g. Eventuelt.

Indkaldelse til

Senior general-forsamlingI henhold til vedtægter af 22. august 2012, med ret-telser af 27. august 2014, for Klubben af Seniorer i FKB, indkaldes hermed til generalforsamling

onsdag den 26. august 2015 kl. 15.00 i Arena Nord, Frederikshavn

Generalforsamlingen er for FKBs Seniormedlemmer samt ikke tjenestegørende Æresmedlemmer.

Forslag som ønskes behandlet i henhold til dagsordenens punkt f. skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsam-lingen.

T.K.Jensen formand for Seniorklubben

Dagsorden:

Den smukke Restaurant Carlslund Kro var en god baggrund for dagens gruppebil-lede. Foto: Niels Kemph.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

a. Valg af dirigent.b. Formandens beretning.c. Regnskab for det foregående år

(2014). c.1 FKBs regnskab. c.2 Regnskab for FKBs Legat.d. Budget for det kommende år

(2016), herunder fastsættelse af kontingent.

e. Valg af formand (for 2 år). Valget gælder også til bestyrel-sen for FKBs Legat.

Formanden er ikke på valg i år.f. Valg af 3 bestyrelsesmedlem-

mer (for 2 år) Valget gælder også til bestyrel-sen for FKBs Legat.

På valg er Tommy Rise, Per Højriis Vedsted og Søren Ipsen. Tommy Rise og Per Højriis Vedsted ønsker ikke genvalg Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformand-skabet genvalg af Søren Ipsen og nyvalg af Jarl V. Hansen og Lars Robétjé.

g. Valg af suppleant til FKBs bestyrelse (for 1 år). Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformand-skabet nyvalg af Johannes Holm Iversen

h. Godkendelse af den af bestyrel-sen foreslåede statsautoriserede

revisor eller registrerede revi-sor. Valget gælder for 1 år. Bestyrelsen foreslår revisions-firmaet Mortensen & Beierholm.

i. Valg af 1 kritisk revisor og 1 re-visorsuppleant. Valgene gælder for 1 år. Bestyrelsen indstiller genvalg af Birgitte Buskov som kritisk revisor og genvalg af Jørgen Pedersen som revisorsuppleant.

j. Indkomne forslag.k. Fastlæggelse af tid og sted for

de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger.

l. Eventuelt.

I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) indkaldes herved til ordinær generalforsamling

fredag den 28. august 2015 kl. 10.00 i Arena Nord, FrederikshavnGeneralforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter , § 4 stk. 8.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Indkaldelse til generalforsamling

Evt. forslag, jf. punkt j, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen.

Niels Christensen, formand

Dagsorden:

FK B BRANDVÆSEN · Juni 2015

10


11

FKB årsmøde 2015 tegner lige så flot

som tidligere år. Interessen for både

at udstille og for at deltage har været

overvældende.

Flere gange har viceberedskabschef

René Bech i Frederikshavn, der har

ansvaret for selve udstillingen, måttet

møblere rundt på brandpunkterne

for at få plads til alle. Årsmødet er fort-

sat den bedste lejlighed for

beredskabets leverandører til at møde

det samlede redningsberedskab, samt

for redningsberedskaberne til at møde

alle leverandører.

Den seneste plan for brandpunkterne

kan ses under fanebladet ”aktiviteter/

årsmøde” på www.fkbnet.dk.

Tilmelding til årsmøde senest 21. juni

Efter denne dato tillægges et gebyr for ekstra administration Af Erik Weinreich

Tilmelding til FKBs årsmøde foregår via FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk og sidste frist for tilmelding er den 21. juni. Det gælder for såvel overnatning som årsmødets forskellige arrangementer.

Ved tilmelding efter 21. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer.

Husk:

Masser af brandpunkter

Af Erik Weinreich

Stor opbakning til års-møde i Frederikshavn

Vartegnet for årsmøde 2005 i Frederikshavn var denne smukke sprøjte fra sidst i 1930’erne, og mon ikke den bliver pudset op igen i år?

12


Der er ingen tvivl om, at FKB har været

med at sætte dagsordenen på flere vig-

tige områder, og det regner jeg med kan

fortsætte, så foreningen endnu mere kan

være talerør for et samlet beredskabs-

Danmark, lyder det fra Jarl Vagn Hansen,

nyudnævnt beredskabsdirektør

i Sønderjylland og kandidat til FKBs be-

styrelse. Han fortsætter:

- Her og nu skal vi tilpasse forenin-

gen til den nye virkelighed, hvor de

20 enheder er bærende frem for de

fem kredse.

- Dernæst skal vi styrke den politiske

del. Vi skal samles langt færre men-

nesker på tværs af landet for at opnå

konsensus, og det bliver langt hurtigere

at få beslutninger igennem. Hvis vi griber

det klogt an, vil foreningen kunne facili-

tere en sådan udvikling.

MEDIESTRATEGI- I den nye virkelighed skal vi ikke

underkende det trykte blad. Jeg tror

stadig, det har sin plads, men vi må også

prioritere de nye medier og lægge en

strategi for at lave kampagner på den

mest smarte måde.

- Kampagner og budskaber skal tæn-

kes igennem, så vi rammer alle.

- Indadtil har vi vores eget netværk

gennem FKB, og her bliver udgangs-

punktet mere lige. Alle vil have noget til

fælles med bl.a. større organisationer og

mange ansatte.

DEN FAGLIGE FANE- Det er vigtigt, at vi holder fast i net-

Lars Robétjé, nyudnævnt beredskabs-

direktør i Østsjællands Beredskab, er

opstillet til FKBs bestyrelse. Han ser

foreningen som et stærkt aktiv for

de nye beredskabsenheder, men i en

ny form:

- Det er vigtigt i de kommende år

at forankre de nye direktører i FKB.

Foreningen er et oplagt forum til at sikre

en god, koordineret ledelse på tværs af

landet, og så må vi tilpasse den til de nye

strukturer.

- Vi skal nok gentænke hele for-

eningens koncept, se på behovet og

bruge foreningen på en ny måde, hvor vi

udnytter muligheden for at samarbejde

på tværs af de 20 enheder. Eksempelvis

er faggrupperne en strategisk, faglig

styrke, som det vil være klogt at gen-

tænke og måske opdele, hvorefter de

kan koordinere alle initiativer.

STYRKET SEKRETARIAT- Dernæst bør sekretariatet styrkes, så

det kan svare på høringer udadtil og

koordinere indadtil. Fremover skal vi

alle være konkurrenceudbydere, og

i stedet for, at vi hver især ansætter en

jurist, kan en jurist i sekretariatet as-

sistere alle.

- Det gælder ikke mindst i forhold til

kommunalfuldmagten og anden lovgiv-

ning, hvor er der begrænsninger. Vi skal

være skarpe på, hvad skal der til, for at vi

må gøre tingene på en bestemt måde.

- Og når vi opdager, at lovgivningen

ikke er fulgt med udviklingen, kan for-

eningen blive et talerør til politikerne i de

valg, de træffer. Vi står langt stærkere,

når vi står sammen, end når vi taler

individuelt.

Kandidater 2015To bestyrelsesmedlemmer genopstiller ikke, og efter samråd med kredsformandskabet foreslår

bestyrelsen valg af to chefer fra de nye beredskabsenheder. Dertil en nuværende

beredskabschef som suppleant.

FKB kan blive endnu mere fagspecifik, mener Lars Robétjé.

- Mere indflydelse og mere faglighedAf Erik Weinreich

- Vi skal gentænke konceptet på den klogeste mådeAf Erik Weinreich

Jarl Vagn Hansen er kandidat til FKBs bestyrelse

Lars Robétjé er kandidat til FKBs bestyrelse

13


værket. Måske skal vi have en Klub 20

i foreningen for de 20 chefer, men vi skal

også holde den faglige fane højt.

- De forebyggende temadage er virke-

lig noget, der rykker, og de medarbejdere,

der har været med, har været meget

begejstrede. Jeg tror godt, at vi kan lave

noget tilsvarende på det operative om-

råde og måske også sætte damp på

andre temaer som klimaberedskab og

hvad der er trenden inden for den risiko-

baserede dimensionering.

- Ligeledes vil foreningen kunne

facilitere fælles udbud på både materiel

og fx arbejdsskadeforsikring, enten

for alle 20 enheder eller for mindre

klynger.

- Og så må vi ikke glemme årsmødet,

der ubetinget er vores flagskib. Det er

flot, at vores lille forening kan opret-

holde et sådant årsmøde over tre dage

og med så højt et niveau. Det er et stort

aktiv for foreningen.

FKB kan blive en stærkere spiller inden for

beredskabsområdet, fastslår Johannes Holm

Iversen, der siden 2004 har været bered-

skabschef først i Hobro og siden kommune-

sammenlægningen i Mariagerfjord Kom-

mune. Han er kandidat til en suppleant-

post i FKBs bestyrelse. Det er en post, der

i praksis betyder lige så mange arbejds-

opgaver som hos resten af bestyrelsen:

- Vi har brug for en mere slagkraftig

forening, og det kan vi få ved at styrke

sekretariatet med fastansatte til at løse

en række opgaver. Hidtil har bestyrelsen

og ikke mindst skiftende formænd brugt

rigtig meget tid på foreningen, selv om

de samtidig har haft fuldtidsarbejde som

beredskabschef, og det kan vi ikke for-

vente i samme omfang fremover.

- Blandt de kommende opgaver mener

jeg, foreningen skal være skarp omkring

uddannelse. Man har brugt rigtig mange

penge på at højne niveauet, og så glemmer

man at vedligeholde uddannelsen bagefter.

- FKB skal sikre, at der afsættes penge til

vedligeholdelsesuddannelse af indsatsledere

og i øvrigt også af holdledere. Vedligehol-

delse af uddannelsen burde være lovpligtig.

ET KVALIFICERET MODSPIL- FKB skal tage de nye beredskabsdirektører

med på råd om, hvad vi kan bruge for-

eningen til, men selv om der bliver færre

chefer, bliver underlaget for foreningen

ikke anderledes end i dag. Det bliver nok

ikke direktørerne, der vil tage udvalgspo-

sterne, men dem lige under.

- Vi skal sørge for en faglig stærk

vinkel på brandvæsnet, ikke mindst erfa-

ringsudveksling. Når nogen opfinder no-

get godt et sted, går der for lang tid, før

andre opdager det. Vi kan sagtens blive

bedre til mange ting, og foreningen må

også gerne stå for forskning og forsøg.

- Jeg tror, at FKB vil spille en større rolle

i det danske brandvæsen, og at vi kan være

et modspil, når lobbyister kommer med

udspil som fx at samle byggesagsbehand-

lingen i private virksomheder. I den slags

sager skal vi kunne være det faglige mod-

spil, siger Johannes Holm Iversen.

Jarl Vagn Hansen forudser et styrket FKB med den nye struktur.

Johannes Holm Iversen, 50 år, blev sidste år færdig med sin diplomuddannelse i offentlig ledelse.

- Uddannelse skal vedligeholdesAf Erik Weinreich

Johannes Holm Iversen er kandidat som bestyrelsessuppleant

14


A llerede med min overskrift og

undertitel er det muligt, at jeg

har fået provokeret nogen, og

hvis dette skulle være tilfældet, har jeg

ramt rigtigt.

Hvis vi ikke er i stand til at provokere

og udfordre hinanden, kan vi hurtigt

komme i en tilstand af stagnation og

selvfede, hvor vi ikke får stillet os selv

de væsentlige spørgsmål, der sikrer

fremdrift og udvikling.

BKBBrancheforeningen for Kommunale

Beredskaber.

Med etablering af de 20 nye, kom-

munale beredskaber er tiden kommet

til at etablere et fællesskab, der på

alle måder kan sikre, at de kommunale

beredskaber bliver en stærk og samlet

aktør i den offentlige debat om fore-

byggelse, robusthed og serviceniveau

for borgere, virksomheder og samfund.

Med andre ord skal BKB være en pro-

aktiv og bannerførende forening, der

formår at sætte dagsordener, når det

gælder beredskabet i Danmark.

Ved at etablerer BKB, kommer vi

væk fra en forening af enkeltindivider,

der af nogen udefra kan opfattes som

”konservative, reaktionære beton-

hoveder fra en svunden tid”, hvilket vi

selvfølgelig aldrig har været og på ingen

måder er – eller er vi? Vi etablerer en

forening, bestående af 20 ligeværdige

medlemmer, hver med en stemme, der

i dagligdagen ledes af et forretnings-

udvalg og et stærkt, professionelt

sekretariat.

PROFESSIONELT SEKRETARIATLeger vi med tanken om, at foreningens

budget modsvarer 1 kr. pr. indbygger

i landet, er der ca. 5.5 mio. kr. at gøre

godt med. Benyttes ca. 4 mio. kr. på

ca. 8 årsværk, er der stadig 1,5 mio.

kr. tilbage til foreningens arbejde og

daglige drift.

Lad mig kort skitsere en mulig kon-

stellation:

• 2 jurister med speciale i § 60

selskaber, beredskabsloven og

udbudsregler/-tilbudsgivning.

• 3 journalister med speciale i lobby-

virksomhed, proaktiv markedsføring

og product-placement af den ”gode,

beredskabsfaglige historie”.

• 1 økonom/sekretariatsleder

• 2 sekretærer med ansvar for daglig

drift, årsmøder, messer, studieture mv.

Sekretariatet skal sikres en central

fysisk placering, således at sekre-

tariatets medarbejdere har direkte

adgang til politikerne på Christiansborg

og ministerierne. Samtidigt skal det

sikres, at sekretariatet til stadighed er

i direkte berøring med dagligdagen i de

20 selskaber.

BLADET FRIT PÅ NETTETBladet skal være en understøttende

funktion til foreningens budskaber

såvel som et debatterende fagblad. Det

er derfor på tide, at bladet gives frit, så

alle kan læse det på nettet. Hvis vi som

forening ønsker at understøtte en

debat og tydeliggøre, hvilke problem-

stillinger de kommunale beredskaber

slås med, skal bladet kunne tilgås af

alle på alle tider?

Hvordan kan vi drøfte aktuelle

problemstillinger med vores politikere

og offentligheden, hvis ikke viden og

erfaringer er frit tilgængelige?

POLITISK ANSIGTDet bør kraftigt overvejes om ikke

foreningen skal sikres et politisk ansigt

såvel som et fagligt ansigt. De kommu-

nale beredskaber står alt for tit

i en situation, hvor vi som fagpersoner

alene skal sikre en bred, national-

politisk opbakning til beredskabsfag-

lige emner.

Jeg er overbevist om at vi blandt de

kommende 20 bestyrelses-/kommis-

sionsformænd vil kunne finde mindst

1 til 2, der er klar til at levere forenin-

gens budskaber og strategier på den

nationale, politiske bane.

LIG I LASTENFKB har gjort et stort arbejde på mange

områder, respekt og cadeau for det.

Men FKB er også på godt og ondt en

forening, hvis rødder bygger på tidli-

gere tiders brandvæsner og civilforsvar,

hvor enkeltpersoner tegnede bered-

skaberne alene af den simple grund,

at brandinspektøren eller civilforsvars-

lederen var det samme som brand-

væsnet eller civilforsvaret i den enkelte

kommune.

Historikken betyder derfor også, at

FKB i forhold til samarbejdspartnere

har mange lig i lasten. Nuvel, det kan vi

også mene om dem, vi skal samarbejde

med, men det ændrer ikke på, hvordan

andre ser på os. Vi kan således ikke

nøjes med en restaurering eller om-

bygning, nej vi er nødt til at rive ned og

bygge nyt.

I SIDSTE ENDE EN CHEFBESLUTNINGHvis vi ikke formår at lave noget helt

nyt, tror jeg vi må erkende, at vi fra

1. januar 2016 har 20 chefer, der

ønsker noget helt andet og langt mere

professionelt, og her må vi jo blot

acceptere, at langt de fleste A-med-

lemmer får deres kontingent betalt af

arbejdsgiver, og at det dermed i sidste

ende er de 20 chefer, der bestemmer

foreningens fremtid.

BKB i stedet for FKBOpgør med fordums doktriner og tankesæt kombineret med nytænkning i stedet for restaureringAf Peter Søe, beredskabschef, Lolland-Falster Brandvæsen

15

D e gamle bevisers tid er forbi. De

er erstattet af en tidssvarende,

elektronisk version, der gør

udstedelsen af førstehjælpsbeviser mere

enkel for både kursist og instruktør. De

gamle papirbeviser kan dog stadig be-

nyttes frem til 31.12.2015, hvis instruk-

tørerne har nogen tilbage. FKB har ikke

flere på lager, og nye papirbeviser vil ikke

blive trykt.

MAIL TIL ALLE INSTRUKTØRERAlle FKBs instruktører har i begyndelsen

af juni modtaget brugernavn og ad-

gangskode til E-beviserne og er så småt

ved at tage systemet i brug.

Såfremt enkelte førstehjælpsin-

struktører ikke har modtaget mail med

brugernavn og adgangskode endnu, skal

de henvende sig til eget beredskab for at

sikre, at de er optaget på FKBs liste over

godkendte førstehjælpsinstruktører.

Tilmelding sker derefter via FKBs

hjemmeside.

SIMPELT SYSTEMVi har forsøgt at udtænker et så in-

tuitivt system som muligt og forenkle

arbejdsgangen for udstedelse af beviser

og samtidig give instruktøren mulighed

for at lave historiske søgninger på egne

kurser og kursister.

Det giver samtidig Dansk Første-

hjælpsråd en enestående mulighed for

at lave statistikker over hvilke kurser,

der holdes, og hvor mange personer,

der rent faktisk uddannes og på hvilket

niveau. Tidligere har vi kun haft mulig-

hed for at tælle de antal beviser, der

blev købt, og det giver ikke grundlag for

brugbare data.

DET LIGGER I CYBERSPACERent praktisk opretter førstehjælps-

instruktøren kursisten med navn, CPR-

nummer og mailadresse. Ved kursets

afslutning danner instruktøren første-

hjælpsbeviset ved at logge ind på sin

personlige side og godkende de frem-

mødte kursister, der så modtager en mail,

hvori der linkes til kursistens bevis(er).

Når kursisten så møder på nyt kursus

eller vedligeholdelseskursus, opdateres

beviset blot i cyberspace. Kursisten kan

altid finde og udskrive beviset via sit link

eller ved blot at indtaste sit CPR-nummer

eller den valideringskode, der står ne-

derst på beviset.

SIKKERT BEVISJeg har fået mange henvendelser om

systemet er sikkert nok. DFR har fra

starten været i dialog med datatilsynet

og E-beviset lever mere end rigeligt op til

de gældende regler på området.

En anden sikkerhed ved systemet er,

at såfremt en instruktør af forskellige

årsager ikke længere må udstede bevi-

ser, fjernes muligheden øjeblikkelig og

ikke når vedkomne løber tør for beviser.

Det kan ske, hvis instruktøren ikke har

vedligeholdt egen uddannelse eller på

anden måde har forbrudt sig mod rådets

regler.

Når der skal søges om kørekort til

knallert, motorcykel, bil eller lastbil mv.

kan Borgerservice ved opslag på compu-

teren validere ægtheden af beviset. Så

det bliver praktisk talt umuligt at ”fifle”

med det.

I stedet for at betale for papirbevi-

ser vil beredskaberne fremover blive

opkrævet af FKB i forhold til hvor mange

beviser, der er genereret.


NU ER DET SLUT MEDFØRSTEHJÆLP PÅ PAPIRFørstehjælpsbeviser er blevet digitale. Papirbeviser kan dog bruges året ud Af Thomas Emil Hammerum, konst. beredskabschef i Egedal samt FKBs repræsentant i Dansk Førstehjælpsråd

16

BRANDVÆSEN · Juni 2015ODIN

D et overordnede budskab er, at

det nye Odin fungerer, og at

det senest 1. juli skal bruges til

indberetninger i alle kommuner.

Den nye version af Beredskabs-

styrelsens Online Dataregistrerings- og

INdberetningssystem har fået bugt

med de værste børnesygdomme. Det

kan mere end det gamle, der tager lidt

længere tid at indberette en hændelse,

og forventningen er, at alle brugere –

med tiden – også vil kunne hente mere

statistik fra systemet, fortæller vice-

beredskabschef i Gladsaxe, Ole Nedahl,

der er en af FKBs deltagere i Odin

brugergruppen:

- I det gamle Odin registrerede vi,

hvad vi faktuelt lavede. I det nye Odin får

vi et rigtig godt værktøj til forebyggelse,

hvis vi udfylder formodede årsager til

brande, materialer i bygninger, der bræn-

der osv. I praksis har vi mulighed for at

udfylde detaljer som model og type på

et tv, hvor ilden er opstået, så vi senere

kan se, om visse fabrikater giver flere

skader end andre.

- Det kræver dog, at man giver sig tid

til at registrere en masse detaljer, og den

del er frivillig.

ULÆSELIG FIL- Noget helt andet er, at programmørerne

først får styr på brugervenligheden.

- Hvis man vil trække en statistik, får

man en excel-fil fyldt med koder men

uden navne eller et forståeligt sprog.

Alle brugere har lige (dårlig) adgang til at

hente oplysninger, og jeg ved, der arbej-

des på at få problemet løst.

- Desuden mangler hele GIS-delen.

Den brugte jeg tidligere til at udregne

responstider til den risikobaserede

dimensionering, men den er slet ikke

udviklet til det nye Odin.

TVINGES TIL AT SVARE FORKERTDet nye Odin har flere obligatoriske

spørgsmål end det gamle, og ikke

alle virker lige gennemtænkte, mener

Ole Nedahl.

Fx skal man angive detektor-type som

årsag til en brandalarm, men ikke alle

typer detektorer er nævnt, og det er ikke

muligt at angive anden type. Man tvinges

derfor til at svare forkert.

- Men alt i alt har vi fået et program,

hvor funktionaliteten er blevet betydelig

bedre end i det gamle Odin. Der er sta-

dig noget, der bør forbedres, men som

værktøj kan det bruges til både forebyg-

gelse og dimensionering.

IKKE SVÆRTGenerelt er det nye Odin ikke svært at

lære at bruge, men det er alligevel en

god idé at tilmelde sig en af de tre tema-

dage, som FKB og Beredskabsstyrelsen

holder i juni forskellige steder i landet.

Her vil man bl.a. gennemgå nye log-in

metoder, nye funktioner og rapporter.

Desuden vil deltagerne få lejlighed til at

komme med forslag til videreudvikling.

Ny Odin er obligatoriskNy udgave af Beredskabsstyrelsens indberetningssystem skal tages i brug senest 1. juli Af Erik Weinreich

Skadeservice i særklasseSSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger.

Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medarbejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

17

SAMMENLÆGNINGJuni 2015 · BRANDVÆSEN

Den risikobaserede dimensionering kommer førstSeks kommuner i Nordsjælland venter med grundlaget for samarbejdet, til rationalet er kendtAf Erik Weinreich

M odsat de fleste andre nye

beredskabsenheder vil de

seks vestlige kommuner

i Nordsjælland udarbejde en fælles

risikobaseret dimensionering, inden der

fastlægges et politisk mål for den bered-

skabsmæssige sammenlægning.

De seks kommuner er Gribskov,

Hillerød, Furesø, Egedal, Halsnæs og

Frederikssund. De havde en overgang

et ønske om at gå sammen med de fem

kommuner i Nordsjællands Brandvæsen

ud mod Øresund. Forarbejdet i form af

analyser af de nuværende beredskaber

blev lavet, men politisk blev tanken til

sidst opgivet. Tiden er ikke inde til ét

stort brandvæsen for hele Nordsjælland.

BESLUTNING EFTER SOMMERFERIENEfter en pause i arbejdet er de vestlige

kommuner nu ved at finde fælles-

nævneren for deres samarbejde, der

formelt blev besluttet i byrådene i maj.

Processen er blevet mere målrettet fx

i forhold til den brandtekniske bygge-

sagsbehandling.

Her anbefaler styregruppen, at med-

arbejderne ansættelsesmæssigt flyttes

over i det fælles beredskab, hvilket

bl.a. giver mulighed for, at de kan

påtage sig opgaver uden for eget om-

råde, når der bliver behov for det. Det

forudsættes samtidig, at medarbejderne

fortsat er synligt til stede i de kommu-

nale forvaltninger, når der er behov

for dette.

Som nævnt er det en foreløbig

anbefaling lige som det gælder for, at

Frederikssund bliver det administrative

centrum for det nye beredskab. Det

skyldes bl.a., at der her er plads til 30-35

medarbejdere på brandstationen, der

i øvrigt er den eneste kommunalt ejede

brandstation i området.

Udgifterne fordeles indtil videre på

grundlag af de hidtidige budgetter. På

længere sigt foreslår styregruppen, at

serviceniveauet i de seks kommuner

harmoniseres, hvorefter udgifterne

skal fordeles i forhold til mere objektive

kriterier.

FINGERAFTRYK FRA NY DIREKTØRDen nye beredskabsdirektør forventes at

kunne tiltræde senest 1. august.

Til den tid vil arbejdet med den risiko-

baserede dimensionering være nået

så langt, at man kan begynde at se

besparelsespotentialer. Her vil direktøren

kunne være med til at sætte sit finger-

aftryk på grundlaget for samarbejdet,

herunder hvilke områder der skal med

ind i det fælles § 60 selskab.

Tovholder for processen er kommu-

naldirektør Ole Jacobsen, Frederikssund,

mens beredskabschef Kim Lintrup fra

Frederikssund og Halsnæs er projekt-

leder i forhold til de beredskabsmæs-

sige dele.

Udgifterne fordeles ind-til videre på grundlag af de hidtidige budgetter. På længere sigt foreslår styregruppen, at service-niveauet i de seks kom-muner harmoniseres, hvorefter udgifterne skal fordeles i forhold til mere objektive kriterier.

Gribskov

Halsnæs

Frederiks-sund

Hillerød

Egedal Furesø

18

BRANDVÆSEN · Juni 2015USAR ØVELSE

D et var ikke kun et papir-

jordskælv, der i maj raserede

Randers, så 1.200 mennesker

omkom og 2.300 blev meldt savnet. Det

var langt mere et stress-jordskælv for

de 150 øvelsesdeltagere fra Ungarn,

Belgien, Østrig og Litauen. De skulle

simpelthen stresses til at kommunikere

og samarbejde – de to vigtigste emner

for øvelsen.

Og stresset, det blev de lige fra de

en fredag eftermiddag og aften i maj

ankom til Neverlands grænse, der af

praktiske årsager var placeret ved

Favrskov. Ikke alle grænsevagter var lige

Uventede indspil ved jordskælv i Randers var en bevidst del at stort setup. 150 redningsfolk blev udfordret. Syv af 28 indespærrede figuranter blev ikke fundet mellem murbrokkerne Af Erik Weinreich

En fastklemt kvinde i en bil under et sammen-

styrtet P-hus var et af mange scenarier, og det var nu op

til redningsarbejderne at hjælpe kvinden ud. Foto: Bjørn Nielsen

19

USAR ØVELSEJuni 2015 · BRANDVÆSEN

samarbejdsvillige. Det var jo ikke dem,

det var gået ud over, og jordskælvsom-

rådet lå ”langt væk”.

CHOKOLADEN KONFISKERETI virkelighedens verden er det slet ikke

ualmindeligt, at redningshold bliver fra-

taget forsyninger af grænsekontrollen

i et tredjeverdensland, men det var

alligevel ved at blive for meget for en

deltager, at hans chokolade blev kon-

fiskeret.

I flere dage havde han været undervejs

med lastbil fra Ungarn, og nu blev han

ægte sur. Da øvelsen tre dage senere

sluttede, måtte han imidlertid indrømme,

at det gav mening, for det er præcis

den slags lavpraktiske episoder, som

internationale redningsfolk skal lære at

håndtere, så de ikke tager fokus fra det

væsentlige, nemlig redningsarbejdet,

fortæller Morten Sønderby Sørensen,

brandchef hos Falck og ansvarlig for

øvelsen.

Det var en god tilbagemelding ikke

mindst for den danske ”grænsevagt”, der

havde haft en lige så vanskelig oplevelse

ved at skulle agere brysk, og meldingen

var samtidig et tegn på, at øvelsen havde

været realistisk.

I øvrigt fik manden senere sin choko-

lade tilbage.

MANGLEDE OVERBLIKSelv om Falcks Uddannelsescenter

Langvang i Randers er et forholdsvis

Hele filosofien fra jords-kælvsøvelsen med, at alt ikke er planlagt på forhånd, men at man kan styre handlingen undervejs ved hjælp af forskellige indspil, kan med fordel overføres til andre dele af rednings- beredskabet, mener Morten Sønderby Sørensen, brand-chef hos Falck.

Ideen kan måske give de 12 årlige øvelser for brandmænd et værdi- fuldt løft.

Det var lykkedes at gøre øvelsesområdet så uoverskueligt, at redningsfolkene først efter næsten et døgn nåede frem til det nedstyr-tede fly. Foto: Bjørn Nielsen

Det var en god tilbage-melding ikke mindst for den danske ”grænse-vagt”, der havde haft en lige så vanskelig ople-velse ved at skulle agere brysk, og meldingen var samtidig et tegn på, at øvelsen havde været realistisk

begrænset område, var det lykkedes at

gøre det så uoverskueligt og uvejsomt,

at flere redningshold, der ankom fredag,

først lørdag eftermiddag fandt om til et

”nedstyrtet fly”.

Præcis sådanne scenarier kan USAR-

holdene møde i virkelige katastrofe-

områder, hvor man ikke straks kan danne

sig et overblik.

IKKE ALLE FUNDETEn god øvelse går ikke perfekt. Heller

ikke jordskælvet i Randers, hvor en del af

scenariet var et sammenstyrtet butiks-

center. Igen uoverskueligt, og måske

derfor valgte redningsholdene først at

gennemsøge de letteste områder, fx

lejligheder.

Og måske ikke det smarteste, for seks

figuranter i netop butikscenteret blev

trods flere eftersøgninger aldrig fundet.

20

USAR ØVELSE BRANDVÆSEN · Juni 2015

Jordskælvet i Randers er den sidste af i alt 12 USAR-øvelse i otte lande, som Falck i et udbud fra EU har vundet retten til at gen-nemføre.

USAR står for Urban Search and Rescue, det vil sige efter-søgnings- og redningshold, der er specielt uddannet til at arbej-de i katastrofeområder som fx efter jordskælv.

En del af formålet med en sådan øvelse er at træne samarbejde i ukendt område og sammen med fremmede hold. Derfor må værtslandets egne USAR-hold ikke deltage.

Til gengæld har danske USAR-folk været med i planlægningen. Henrik Peder Pedersen, der er daglig leder af Uddannelses- centret i Randers, har været hovedarkitekt på spillet og øvelsesscenariet. Han er selv USAR-uddannet lige som flere af de frivillige i Randers Redningsberedskab.

Figuranten i denne bil kunne ikke hjælpes ud, før betondækket var understøttet. Det tog flere timer. Foto: Bjørn Nielsen

I løbet af øvelsens 48 timer lykkedes det at finde 21 figuranter, der var gemt rundt i ruinerne, mens syv aldrig blev fundet

21

USAR ØVELSEJuni 2015 · BRANDVÆSEN

D et er langt vanskeligere at

planlægge en øvelse i samar-

bejde end en praktisk øvelse

i at slukke en brand. Sammen med

sine kolleger havde Morten Sønderby

Sørensen derfor lavet et katalog med

hele 130 indspil, der som jokere kunne

smides ind i øvelsen.

Jokerne blev brugt til at dreje

øvelsen i bestemte retninger, så

redningsfolkene blev tvunget til at

være kreative og ikke mindst til at

samarbejde.

Samtidig var de med til at gøre

øvelsen realistisk, for i virkelige

katastrofer sker der altid noget uven-

tet, som redningsfolkene skal forholde

sig til.

Som en del af scenariet løb der

desuden forvildede figuranter rundt

i et velinstrueret skuespil og spurgte

gentagne gange efter pårørende

eller stressede redningsholdene på

anden vis.

INGEN HJÆLPEn deløvelse gik på, at lokalmyndig-

hederne bad hundefolk fra Ungarn og

Litauen lave en kombineret eftersøg-

ning med hunde i virksomheden Fårup

Beton, som lørdag formiddag var lånt

til samme formål. Holdene meldte

tilbage, at de ikke kunne skaffe trans-

port derud, og om det lokale bered-

skab kunne hjælpe.

Morten Sønderby Sørensen var

i første omgang indstillet på at hjælpe,

men den øverste ansvarlige for øvel-

sen sagde nej. Holdene skulle presses

yderligere til finde en løsning, og med

en lille times forsinkelse kom de af

sted i en minibus, som de havde lånt

af det østrigske hold.

Der var således et konstant pres på

samarbejde og kommunikation mellem

holdene, og presset blev ikke mindre

af sprogvanskeligheder. I et af holdene

med 40 deltagere kunne blot de fem

tale engelsk.

LOKAL DELTAGELSERigtig mange frivillige deltog som figu-

ranter i det randrusianske jordskælv.

En blandet samling lige fra frivillige

fra beredskaberne i Randers og på

Djursland, til dramaskolen i Hobro og

Hjemmeværnet.

Og så kan man ikke lave et sådant

setup uden strategiske aktører, der fra

deres daglige arbejde har et større

kendskab til redningsindsatser: Politi-

folk, en beredskabschef, indsatsledere

og en repræsentant for sundheds-

myndighederne, der kontrollerede, om

patientjournalerne var udført korrekt.

Faktisk udgjorde øvelsens journaler en

stak på ti cm.

Alt i alt en stor, lokal opbakning til

et kæmpe skuespil, som skuespillerne

selv havde stor fornøjelse med. De

havde en sjov oplevelse, siger Mogens

Sønderby Sørensen.

I løbet af øvelsens 48 timer lykkedes

det at finde 21 figuranter, der var gemt

rundt i ruinerne, mens syv aldrig blev

fundet.

- I sådan et tilfælde er det sværeste

for os andre at holde mund, indrømmer

Morten Sønderby Sørensen.

2 TIMER LANG OPERATIONNormalt arbejder AMP-folkene på den

mobile skadeklinik uden ret meget anden

kontakt til redningsholdene, end mod-

tagelse af patienter, men for at tvinge

til samarbejde var flere figuranter

fastlåst af murbrokker, så lægerne

måtte ud og ”foretage amputationer” på

stedet.

Samlet arbejdede 40 læger og syge-

plejersker på skadestedsklinikken, hvor

de bl.a. gennemførte en ”operation”

på to timer på en pige, der havde

fået en paraply i ryggen. En meget

realistisk operation, hvor lægerne

stod med masker og instrumenter og

pillede splinter ud af en meget sminket

figurant.

Stort katalog med udfordringer, der kunne spilles ind efter behov Af Erik Weinreich

Samlet arbejdede 40 læger og sygeplejersker på skadestedsklinikken, hvor de bl.a. gennem-førte en ”operation” på to timer på en pige, der havde fået en paraply i ryggen

Der var således et kon-stant pres på samarbejde og kommunikation mellem holdene, og presset blev ikke mindre af sprogvanskeligheder. I et af holdene med 40 deltagere kunne blot de fem tale engelsk

22

VAGTCENTRAL BRANDVÆSEN · Juni 2015

H vor mange opgaver kan en

vagtcentral påtage sig uden at

miste overblikket?

Kan en fælles vagtcentral for mange

kommuner levere en lokal service?

Og kan samme vagtcentral servicere

flere myndigheder med forskellige dæk-

ningsområder?

Spørgsmålene er endnu en gang ble-

vet aktuelle i forbindelse med bered-

skabssammenlægningerne, hvor et af

de foreslåede områder for besparelser

netop er vagtcentraler.

BLÅ BLINKHvis en vagtcentral alene disponerer

opgaver i forhold til brand og redning, vil

en fælles vagtcentral på fx regionsbasis

give god mening. Den kunne samtidig

disponere ambulancer, paramedicinere m.v.

Det ville også være nærliggende at

indtænke politiet i en sådan løsning, hvis

ellers geografien passede. Men hidtil har

politiet meldt fra bl.a. med den begrun-

delse, at hver politikreds skal have egen

vagtcentral, og politikredsene passer

ikke til regionsinddelingen.

SERVICECENTERKommuner, der i dag har egen, døgn-

bemandet vagtcentral, bruger disse som

kommunale servicecentre, der tager sig

af rigtig mange borgerrelaterede opga-

ver. Ud over hjemmepleje, der nok er den

vigtigste, kan nævnes opgaver som:

• ABA-alarmer

• Videoovervågning af offentlige bygninger

• Hjælpemiddeldepot

• GPS-overvågning af demente

• Snerydning

• Anmeldelse af rotter

• Kørselskontor

• Nødkald

• Elevatoralarmer

• Forsyningsselskaber

Alene vagtcentralen hos Fredericia Brand-

væsen modtager 230.000 opkald om året,

hvilket naturligvis giver operatørerne et stort

lokalkendskab og et godt, lokalt netværk.

Udmeldingerne lyder derfor på, at nær-

heden til borgerne ikke må sættes over

styr, når og hvis kommunale vagtcentraler

skal lægges sammen. Alternativt kan en

kommune vælge at beholde egen vagt-

central og alene afgive brand- og red-

ningsopgaver til fællesskabet, men derved

vil økonomien for en fælleskommunal

vagtcentral blive væsentlig forringet.

OVERSKUDØkonomien i en kommunal vagtcentral er

grundlæggende ganske fornuftig. Det giver

en god synergi at samle de forskellige op-

gaver, der varierer meget inden for døgnet.

Blandt de faste indtægter hører af-

gifter for de tilsluttede ABA-alarmer og

tekniske alarmer, samt modregning for

at passe opgaver for andre forvaltninger.

På landsplan vil udkald til brand og red-

ning kunne styres fra én vagtcentral i hver

region, men det er langt fra sikkert, at der

er politisk vilje i kommunerne til at udlicitere

de borgernære serviceopgaver til kæmpe

vagtcentral uden lokale relationer.

Dilemmaet om vagtcentralerDet kan blive vanskeligt at forene effektivitet, økonomi og nærhedsprincippet Af Erik Weinreich

23

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: [email protected]

D e seks borgmestre i det nye Trekantområdets Brand-

væsen har for flere måneder siden truffet to princip-

beslutninger: Administrationen af brandvæsnet skal

placeres i Vejle, og en fælles vagtcentral for de seks kommuner

skal ligge i Fredericia.

Dermed er også meldt ud, at man ikke herfra ønsker en fæl-

les vagtcentral for beredskabet i hele Region Syddanmark.

Tre af de seks kommuner, Kolding, Vejle og Fredericia, har

i forvejen egne, døgnbetjente vagtcentraler til først og frem-

mest at servicere borgere med nødkald, styring af hjemme-

plejen om natten, tekniske alarmer, videoovervågning, tilkald

af frivillige og meget andet.

F ælles vagtcentraler for redningsberedskab, region – og

politi – er slet ikke utænkeligt.

Flere steder i landet undersøger redningsbered-

skaber og regioner de praktiske muligheder, og interessen

er absolut ikke blevet mindre i forbindelse med de bered-

skabsmæssige sammenlægninger. Hidtil har politiet dog været

afventende for et samarbejde.

Hver af landets 12 politikredse har egen vagtcentral, og ale-

ne den manglende geografiske samhørighed med kommuner

og regioner betyder, at fælles vagtcentraler er uinteressante.

Imidletid undersøger politiet i øjeblikket i forbindelse med

en budgetanalyse bl.a., om man kan nøjes med færre vagt-

centraler, oplyser Jørn Aabye, der er chefpolitiinspektør ved

Rigspolitiet, og en eventuel beslutning herom vil kunne ændre

interessen. Så vil der givet være politifolk, der både vil kunne

se praktiske og økonomiske fordele i et samarbejde.

I første omgang er det dog alene politiets interne over-

vejelser, der vil ligge til grund for den anbefaling om bl.a. vagt-

centraler, der forventes færdig i løbet af efteråret.

Fredericia får VCBeslutning fra seks borgmestre Af Erik Weinreich

Samarbejde er ikke helt utænkeligtEn eventuel sammenlægning af politiets vagtcentraler kan åbne sam-arbejde med beredskab og sundhed Af Erik Weinreich

24

VAGTCENTRAL BRANDVÆSEN · Juni 2015

S om den eneste af de nye

beredskabsenheder breder

Østsjællands Beredskab sig ind

i to regioner, men det behøver ikke at

være et problem, mener beredskabs-

direktør Lars Robétjé. Han vil lade

valget være op til politikerne og vil blot

anbefale, at der gælder samme service-

tilbud til alle.

I nord hører Høje Taastrup, Ishøj og

Vallensbæk til Region Hovedstaden

og benytter i dag vagtcentralen hos

Københavns Brandvæsen, mens Greve,

Roskilde, Solrød, Køge og Stevns har

forskellige løsninger.

Lars Robétjé ser fire modeller:

• Én stor, fælles vagtcentral for både Re-

gion Sjælland og Region Hovedstaden.

Det er tiden måske moden til nu.

• To vagtcentraler, en for hver region.

Derved bliver Østsjællands Beredskab

tilknyttet to vagtcentraler.

• Hele Østsjællands Beredskab tilknyt-

tes den københavnske vagtcentral eller

Region Sjællands vagtcentral.

• En vagtcentral alene for Østsjællands

Beredskab.

FÆLLES VC KAN LETTE INDSATSLEDELSEEn fælles vagtcentral vil under alle

omstændigheder gøre det lettere at gen-

tænke både pickliste og strukturen for

indsatsledelse, mener Lars Robétjé.

Han ser i øjeblikket på en mere stan-

dardiseret udrykningssammensætning,

og hvordan en fri disponering kan hjælpe

til en bedre udnyttelse af ressourcerne,

så man kan undgå dubletter af materiel

som fx dykkerbåde og tankvogne. Med

andre ord, er der noget, der gøres for

meget eller for lidt?

Med en fælles vagtcentral vil indsats-

lederne måske også kunne køre til alt

det nødvendige i større områder.

D e faglige og økonomiske for-

dele ved at etablere én fælles

vagtcentral, der dækker hele

Region Sjælland, er så store, at det er

den model, en styregruppe nedsat af

regionens kommuner peger på som

den bedste løsning for fremtidens

beredskab.

Styregruppen, der har administre-

rende direktør i Solrød Kommune, Henrik

Winther Nielsen, som formand, peger

i enighed på nævnte løsning, der i givet

fald vil komme til at være vagtcentral

for de nye beredskaber samt regionens

ambulancetjeneste, så der sikres bedre

koordination både i det daglige og ved

større hændelser.

Politiet, der har været med i styre-

gruppen, holder sig i første omgang

uden for den fælles vagtcentral, idet

man her arbejder med egne løsninger.

3 MODELLERStyregruppen har arbejdet med tre

modeller:

En såkaldt Entreprenørmodel, hvor

opgaven udliciteres. En Selskabsmodel

hvor der etableres et fælleskommunalt

selskab til at stå for driften, samt den

foretrukne løsning, der kaldes Samlokali-

seringsmodellen.

I korthed går den ud på, at regio-

nen stiller de nødvendige faciliteter til

rådighed, lokaler og teknologi, mens de

nye beredskaber står for bemandingen

og dermed driften. Der er ikke lagt op til,

at regionen er med i den organisatoriske

overbygning.

Styregruppen har udregnet, at de

årlige driftsudgifter ved en fælles vagt-

central efter ovenstående model vil

beløbe sig til ca. 5,3 mio. kr. Det er

betydeligt mindre end indtægterne fra

ABA-alarmerne.

Rapporten, der beskriver de tre mo-

deller, vil blive forelagt borgmestrene

ved et møde 17. juni, men det er ikke

dem, der kommer til at træffe beslutnin-

gen om den fremtidige vagtcentral.

Beslutningen træffes af de nye bered-

skaber, og de vil formentlig lytte til den

anbefaling, som borgmestrene måtte

komme med.

Styregruppen har haft repræsentanter

for de kommunale beredskaber, kommu-

naldirektører, regionen og de to politi-

kredse.

Fire modeller for vagtcentralMåske er tiden moden til én vagtcentral for Region Sjælland og Region Hovedstaden Af Erik Weinreich

REGION SJÆLLAND:

Enighed om at pege på fælles vagtcentralTre modeller for fælles vagtcentral i spil når borgmestre mødes 17. juni Af Peter Larsen

25

BRANDVENTILATIONJuni 2015 · BRANDVÆSEN

E t anlæg til brandventilation skal

under en brand fjerne røg og

varme røggasser længe nok til,

at alle personer i bygningen kan nå at

slippe ud. Sådanne anlæg skal derfor

tilpasses den mængde røg, som en brand

i bygningen vil udvikle, samt antallet af

mennesker, der må være i bygningen.

Sådan er virkeligheden bare ikke altid.

Et skolebyggeri i Aalborg hører til

den slags moderne bygninger, hvor

brandventilationen er så vigtig. Her er

det byggeri i fem etager og med et

centralt atrium-rum, hvorfra der er ad-

gang til klasselokaler hele vejen op, men

det kunne lige så godt have været et

butikscenter eller et kontordomicil, hvor

der også færdes mange mennesker.

I sådanne projekter udarbejder en

brandingeniør en brandstrategi, hvori

der bl.a. beregnes, hvor mange kubik-

meter luft, brandventilationsanlægget

skal kunne flytte i timen, og så er det op

til entreprenøren at indbygge det rigtige

anlæg, mens vi skal sikre, at det er be-

regnet korrekt, og at det virker.

Oftest udføres disse anlæg iht. DBI

retningslinie 027, der definerer standar-

den for anlægget og kravet til anlægs-

dokumentation m.m.

Siden august

2014

har der været krav om akkrediteret

inspektion på brandventilationsanlæg,

ligesom det i mange år har været et krav

ved ABA- og AVS-anlæg.

Bygherre og brandingeniør kan også

vælge udenlandske standarder, hvis

Vi ved ikke, om brandventilationen virkerFunktionskravet til brandventilation bør kunne dokumenteresAf René Kærup, master i brandsikkerhed og beredskabsinspektør ved Beredskabscenter Aalborg

Præcise flowmålinger i større brand- ventilationsanlæg kan kræve særligt

udstyr som her, hvor Morten Sandholm Madsen fra teknologisk institut får

assistance af elektriker Jesper Storm – fra Nordelektro A/S.

26

BRANDVENTILATION BRANDVÆSEN · Juni 2015

de kan sandsynliggøre, at sikkerheden

mindst svarer til de danske krav.

I den pågældende sag havde entre-

prenøren fremsendt dokumentation for,

at det nødvendige flow/kapacitet, som

brandingeniøren havde beregnet, var til

stede. Efterfølgende udførte to akkredi-

terede firmaer inspektion på brandventi-

lationsanlægget, uden at de verificerede

denne dokumentation.

Hvorfor?

Fordi DBI retningslinie 027 ikke stiller

krav herom.

VORES DILEMMAKravene til kontrol af brandventilations-

anlæg er skærpet pr. 1. august 2014, det

vil sige, at deres funktion skal inspice-

res, og at det er de rette komponenter,

men der mangler stadig et krav om, at

kapaciteten er stor nok, det vil sige om

anlægget kan flytte den nødvendige

mængde luft.

Og lige så vigtigt bør man blive enige

om en standard for måling, ellers kan vi

som myndighed ikke dokumentere, at

brandventilationen virker.

LAD OS BLIVE BEDREDenne artikel er ikke ment som et

forsøg på at ”hænge” nogen ud, blot en

beskrivelse af beredskabsinspektørens

udfordringer i hverdagen – og med et

ønske om, at vi i fællesskab får taget de

nødvendige tiltag til at få rettet op på

problemstillingen.

Master-projektRené Kærup sluttede sit studium Master i Brandsik-kerhed med projektet Funk-tionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brand-sikringsanlæg, der er omtalt i BRANDVÆSEN oktober 2013.

Projektet påviste en mængde fejl ved brandven-tilationsanlæg, så de ikke leverer den krævede ydelse. Lige siden har René Kærup og hans kolleger i Bered-skabscenter Aalborg haft ekstra fokus på dokumenta-tion for, at brandventila- tionsanlæg har den til- sigtede funktionalitet.

Sagsforløb fra et skolebyggeri i Aalborg

I den pågældende sag havde entreprenøren fremsendt dokumenta-tion for, at det nødven-dige flow/kapacitet, som brandingeniøren havde beregnet, var til stede. Efterfølgende udførte to akkrediterede firmaer inspektion på brandven-tilationsanlægget, uden at de verificerede denne dokumentation

FØRSTE MÅLING, ENTREPRE-NØRENS DOKUMENTATION

• Entreprenøren dokumenterer, at der er målt en luftydelse over mindstekravet på 22.000 m3/h.

• Der er målt ca. 22.600 m3/h.

INSPEKTION AF FØRSTE AKKREDITERET INSPEKTIONSFIRMA, RESULTAT = GODKENDT

• Det akkrediterede inspektionsfirma godkender anlægget. Der er ikke foretaget en kontrol- måling, der bekræfter en-treprenørens målinger.

KONTROLMÅLING AF EKSTERN VENTILATIONS-ENTREPRENØR

• Skolen sætter et andet ven-tilationsfirma til at udbedre de konstaterede fejl og mang-ler, og der foretages i den forbindelse en ny flowmåling.

• Resultat målt ca. 6.000 m3/h.

TEKNOLOGISK INSTITUT REKVIRE-RES TIL AT FORETAGE YDELSESMÅLING

• Skolen vælger at få Teknologisk Institut til at foretage en ydelsesmåling.

• Resultat målt ca. 13.150 m3/h.

INSPEKTION AF ANDET AKKREDITERET INSPEKTIONS-FIRMA, RESULTAT = IKKE GODKENDT

• Det nye, akkrediterede inspektionsfirma har foretaget en stikprøvemæssig kontrolmåling, der bekræfter entrepre-nørens målinger.

• Pga. en mængde andre fejl og mangler kan anlægget dog ikke godkendes.

27

Juni 2015 · BRANDVÆSEN BRANDVENTILATION

For at sikre den rette funktionalitet af brandventilationsanlæg og doku-mentation af denne inden ibrugtag-ning af en bygning, er det nødven-digt, at der i DBI retningslinie 027 stilles krav om, at der foretages en ydelsesmåling på brandventilations-anlægget, samt hvordan denne måling skal foretages. På den måde bliver det er muligt at foretage en verificering af målingen og gerne komme til samme resultat inden for en accepteret tolerance.

Dokumentation

Størrelsen er ikke alt, når det gælder brandventilation. Det er vigtigt, at kanal og ventilator passer sammen for at sikre et optimalt luftflow.

BR 10• Funktionskrav til brand og sikkerhed• Bygningsreglement 2010 hjemler

krav til systemintegrationstest (kontrol af forbundne brandsikrings-anlæg) inden ibrugtagning.

BRAND-STRATEGI • Brandrådgiver

beskriver/-dokumenterer hvorledes BR10 funktionskrav indfries.

IBRUGTAGNING• Myndigheder kan

vælge at anvende akkrediteret inspektionsrapport som dokumentation for, at brandsik-ringsanlæg er som beskrevet i brand-strategien.

DRIFTSFASEN• BR10 hjemler, at der kan

stilles krav til at se, hvor-dan kontrol og vedligehold af brandsikringsanlæg bliver foretaget.

• Her er inspektionsrap- porter god dokumentation for funktionaliteten af anlæggene.

DBI RETNINGSLINJE 027• Brandrådgiver vælger

i 99 % af alle sager at benytte DBI-retnings-linjer som standard for brandsikringsanlæg.

28

BRANDVENTILATION BRANDVÆSEN · Juni 2015

N år en ny bygning skal afleveres

til kunden, skal alle systemer

være afprøvet eller kontrol-

leret og til sidst godkendt. Dette gælder

for eksempel brandsystemerne, hvor

brandmyndighederne, typisk en brand-

inspektør, gennemgår brandsystemerne

og herefter godkender dem. Ved en

brandgennemgang kan der være brug for

en ventilationskonsulent, som kan måle

luftmængder, tryk m.m. i brandventila-

tionssystemerne.

Desværre er der i Danmark en lang

tradition for ikke at afprøve ventilations-

systemer ved aflevering.

Teknologisk Institut har i forbindelse

med en undersøgelse af brandventila-

tionen i et skolebyggeri og dertilhørende

målinger fra flere rådgivere belyst, at

rigtig mange forhold kan gå galt ved

opførelse, måling og aflevering af et

brandventilationssystem.

Alt, hvad der kunne gå galt i forbin-

delse med brandventilationen, er her

gået galt. Det gælder lige fra projek-

tering på tegnebrættet til kombination

af ventilator og kanalsystem. Ventila-

toren kan være nok så god, men i denne

opstilling begrænsede kanalsystemet

ydelsen.

FEJL I PROJEKTERINGFørst og fremmest er der i projekte-

ringsfasen lavet nogle åbenlyse fejl med

hensyn til udformning af kanalsystemet,

og vi vurderer, at der ikke er foretaget

beregning af tryktab.

I det konkrete byggeri reduceres kana-

len undervejs til under halvdelen af det

oprindelige tværsnit

Samtidigt er udsugningsristene for

små og placeret uheldigt. Tilsammen

giver det et relativ højt tryktab i luft-

strømmen.

Brandventilationen var projekteret

til i en brandsituation at kunne udsuge

22.000 m3/h fra hver ventilator. Målin-

gerne har vist, at brandventilatorerne

i det nuværende setup kun kunne ud-

suge omkring 13.000 m3/h.

LUFTSTRØMSMÅLINGI afslutningsfasen skal alle systemer

testes og kontrolleres. I det aktuelle

byggeri er der foretaget en række

målinger af luftmængderne – med vidt

VI MANGLER AFPRØVNING AF BRANDVENTILATIONBehov for mere videndeling om brandventilation. Beregninger og målinger er ikke altid valideAf Morten Sandholm Madsen, konsulent for ventilation m.m. på Teknologisk Institut

Desværre er der i Danmark en lang tradition for ikke at afprøve ventilations-systemer ved aflevering

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

29

Juni 2015 · BRANDVÆSEN BRANDVENTILATION

15

59

6#

EKSTR

ÖM

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Ring og hør mere om de nye Strålerør fra TFT med

det nye IMPULSE TM betjeningsgreb og

glideventil.

forskellige resultater alt afhængig af

målemetode.

Set med Teknologisk Instituts briller

udføres der for sjældent eftersyn af ven-

tilationen ved aflevering af et byggeri.

Her er eftersynet dog overholdt, men

eksemplet viser, at man ikke kan være

sikker på valide måleresultater.

I forhold til brandsikkerhed er det et

alvorligt problem, som bør løses så hur-

tigt som muligt.

MANGLER VIDENDELINGDer er behov for, at branchen indfører

en større videndeling omkring hvilke

målemetoder, som er henholdsvis gode

og mindre gode.

I den aktuelle sag var yderligere den

udfordring, at tagets form samt størrelse

ikke muliggjorde opsætning af de nødven-

dige kanalstrækninger for at opnå en jævn

strømningsfordeling. Det kan derfor være

nødvendigt at kigge væk fra gængse måle-

metoder og i stedet være innovativ og

udvikle en ny målemetode, som i praksis

er lettere at benytte og samtidigt kan

give mere pålidelige måleresultater.

Det kan derfor være nød-vendigt at kigge væk fra gængse målemetoder og i stedet være innovativ og udvikle en ny måle- metode, som i praksis er lettere at benytte og samtidigt kan give mere pålidelige måleresultater

LUFTSTRØM I FLERE HASTIGHEDERI princippet er det ikke vanskeligt at måle et flow i en ventilationskanal. Flowet kan måles på flere måder, der alt afhængig af systemets opbygning har forskellig validitet. I enkle opbygninger kan man fx klare sig med håndholdt udstyr. Til større anlæg råder Teknologisk Institut over kompliceret måleudstyr med tilsvarende beregninger.

Luften bevæger sig som regel hurtigere i midten af en ventilationskanal end ude i siderne, og ved de mest nøjag- tige beregninger – kaldet traversering - måles lufthastig- heden derfor fem steder i et givet tværsnit af kanalen. Målepunkterne er beregnet ud fra kanalens diameter og i en minimumsafstand fra ventilatoren, således at luft-strømmen ikke roterer på det pågældende sted.

Ved nogle ventilatorer er der særlige udfordringer pga. roterende luftstrømning. Dette gælder bl.a. for aksialven-tilatorer, som er valgt i det konkrete byggeri.

I øvrigt skal brandventilatorer opfylde en del krav bl.a. i forhold til at kunne fungere under meget høje temperaturer.

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk [email protected] Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER


6. BRANDANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: [email protected] AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.coms FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 [email protected] www.VIKING-life.com Brandbeklædning

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.com

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 [email protected] www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DAN BRANDMATERIEL A/S Rosenkæret 31 2860 Søborg Tlf: 7020 1551 www.danbrand.dk =DS= godkendt værksted DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER.. . BRANDVÆSEN · Juni 2015

30

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksteds LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 [email protected] www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter

13. PUMPER

ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected]

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

15. RÅDGIVENDE FIRMAER


16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected]

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk [email protected] 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com [email protected] IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk [email protected]

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk [email protected] Disponeringsløsninger til kontrolrum

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

HVEM SÆLGER.. .Juni 2015 · BRANDVÆSEN

31

TEGN EN OPTAGELSE

UNDER “HVEM SÆLGER...”

RING TIL: EKSTRÖM

ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, [email protected], Tlf. 5782 0203

Bv 2015 05 juni

Documents