Bv 2015 04 maj

BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 4 · Maj 2015

HALSNÆS

FKB bliver en central spiller på det nye beredskabs-landkort Side 13-15

NR. 4 · Maj 2015 · 13. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03Mobil: 40 13 47 52E-mail: [email protected]

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03Mobil: 20 84 02 89E-mail: [email protected]

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: [email protected]

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47Fax: 44 44 67 47E-mail: [email protected]

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længelager haves.Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli).

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2015 er 18. maj 2015.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Uddannelse er vigtig, men kompetencer er vigtigere . . . . . . . side 3

Navne:

Jarl Vagn Hansen direktør i Sønderjylland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Chef i Trekantområdet har fokus på effektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Fyns nye beredskabsdirektør er fratrådt som beredskabschef. . . . . . . . side 6 Kasper Sønderdahl: Involvere, delegere og navigere . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Beredskab Øst henter chef fra egne rækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Viceberedskabschefen tager over . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Østsjællands Beredskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Ny chefstilling i sammen kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

FKB:

Beredskabet til debat på Folkemødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 FKB i stærk forandring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Teknisk leder er ikke indsatsleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

FKB årsmøde 2015:

Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Årsmøde i Frederikshavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Foreløbigt program for FKBs årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Program for ledsagere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Overnatningsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Priser på hotelværelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Priser på deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Rettidig betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Meld til nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Sammenlægning:

Horsens kan blive underentreprenør hos Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Navne på 12 chefer og 11 enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23

Brandsikkerhed i plejeboliger:

Krav om tidlig detektering af røg kom først i 2008

Af Carsten Michael Jacobsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Minister-fokus på brandalarmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Aalborg strammede op efter dødsbrand

Af Carsten Michael Jacobsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Greve har valgt et højere sikkerhedsniveau for ældre . . . . . . . . . . . . . . side 26 Plejeboliger bør have hurtige brandalarmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Fokus på institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

Geodata:

Fælles geodata – en forudsætning for fremtidig indsatsledelse

Af Jakob Bøgelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Alle geografiske data skal i samme gryde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Hvor ligger oplysningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

SINE:

SINE-ændringer i alle nye enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33 SINE Services i støbeskeen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERMaj 2015 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Uddannelse er vigtig, men kompetencer er vigtigereKompetencer - som holdleder som teknisk leder - skal målrettes det lokale behov

D e kommunale beredskaber har

de sidste par år højnet uddan-

nelsesniveauet, så vi i dag har

et meget højt kompetenceniveau. Hvor-

dan fastholder og udvikler vi dette, og

hvordan sikrer vi, at der bliver videndelt

mellem det operative og det forebyg-

gende beredskab, så vi også fremover

har et højt, fagligt niveau?

Kan vi bruge de praktiske erfaringer,

der opnås dagligt i både operative

og forebyggende opgaver? Det vil være

naturligt set i det lys, at det er i dag-

ligdagen, at udviklingen og erfaringer

opstår.

MANGE LØSNINGERSe fx på uddannelsen af holdleder som

teknisk leder.

Rundt om i de danske beredskaber er

der mange forskellige løsninger på, hvor-

når holdleder skal kunne fungere som

teknisk leder.

Nogle steder er det kun ved reduceret

udkald, at der køres uden indsatsleder,

mens der andre steder er en helt ander-

ledes dimensionering.

Atter andre steder kører indsatslede-

ren til alle hændelser.

LOKAL LØSNING GIVER MENINGMen fælles for de fleste, hvor der køres

med holdleder som teknisk leder, er, at

der uddannes lokalt. Dermed opnås der

ejerskab og lokalforankring og en tilpas-

set uddannelse i forhold til den risikoba-

serede dimensionering.

En af styrkerne ved at kunne uddanne

lokalt er også, at det giver mulighed for

at have en fungerende hverdag samtidig

med uddannelsesforløbet. Det ligger

også i den oprindelige tanke bag den

risikobaserede dimensionering, at vi

skal se på, hvad giver mest mening for

vores slukningsdistrikt i forhold til risiko-

objekter.

LEDER FOR EGET HOLDVi bør se på dette ud fra et fagligt

perspektiv. Holdlederen er uddannet til

at føre eget hold. Som teknisk leder har

han fået suppleret uddannelsen men

stadigvæk i regi af eget hold.

Derfor skal der ud fra et fagligt syns-

punkt tilkaldes indsatsledelse, hvis der

tilkaldes supplerende styrker. Hold-

lederen vigtigste opgave er at førsteind-

sætte sit hold på et sikkert og forsvarligt

grundlag.

NYTÆNKNINGFremtiden kender ingen, men det kunne

være spændende at betragte uddan-

nelsen ud fra et helhedsperspektiv.

Uanset om det gælder uddannelse af

indsatsleder, holdledere eller brand-

mænd, så skal der hele tiden udvikles,

og måske er tiden moden til at nytænke

hele uddannelsesområdet.

Hvis der fremover skal ske en ændring

i overbygningsberedskabet, og nogle af

disse opgaver fremadrettet skal løses

anderledes, kunne det også i det lys

være oplagt at tage uddannelsen i sin

helhed op til overvejelse.

VI SKAL VÆRE FORANDRINGSPARATEMed udsigten til 20 nye enheder og

dermed et forventeligt større fagligt

miljø, hvor videndeling og erfaringsud-

veksling og innovation er en naturlig del

af hverdagen, kan der ud fra dette miljø

skabes en bæredygtig nytænkende ud-

dannelsesplatform.

Det er nu forandringens vinde blæser,

og det er nu, vi skal vise, at vi er foran-

dringsparate og klar til at agere fagligt

og kompetent og sikre et fremtidigt

beredskab, der har udgangspunkt i det

ønskede politiske serviceniveau og med

et højt kompetenceniveau, der matcher

opgaverne.

En af styrkerne ved at kunne uddanne lokalt er også, at det giver mulighed for at have en fungerende hverdag samtidig med uddan-nelsesforløbet. Det ligger også den oprindelige tanke bag den risikobaserede dimensionering, at vi skal se på, hvad giver mest mening for vores sluknings-distrikt i forhold til risikoobjekter

NAV N E BRANDVÆSEN · Maj 2015

4

A abenraa, Haderslev, Tønder

og Sønderborg kommuner har

ansat Jarl Vagn Hansen som

direktør for det fælles beredskab. Han

er uddannet civiløkonom, har en MBA fra

Aarhus Universitet, og da han for godt

to år siden tiltrådte som beredskabschef

i Aabenraa, havde han allerede 15 års

ledelseserfaring hos Falck, senest som

brand- og kontraktchef.

De ledelsesmæssige kompetencer står

ikke alene. De sidste par år har givet Jarl

Vagn Hansen et indgående kendskab

til den sønderjyske struktur, som han

har fået til opgave at bevare i den nye

organisation.

ALLE SKAL IKKE VÆRE ENSRedningsberedskabet skal fortsat base-

res på frivillige brandværn, der i dag har

1.100 mand fordelt på 48 brandstationer

og med omkring 200 køretøjer.

- Alt materiel og alle bygninger føres

med over i det nye selskab. Alt andet

ville ikke give mening, og med så stor en

driftsmasse skal vi have mulighed for at

udnytte materielmæssige synergier.

- Målet er at skabe én organisation

med fælles sammenhængskraft,

men uden at alt skal være ens. Alle

brandværn har deres egen historie,

som vi skal respektere, og efter de nu-

værende kontrakter kan vi ikke pålægge

dem opgaver uden for eget område.

Derfor skal de med i processen, så de

også fremover føler ejerskab, siger Jarl

Vagn Hansen, der fornemmer at såvel

kommuner og faste medarbejde som

frivillige bakker op om sammenlægnings-

opgaven.

FORELØBIG KUN DUTDUT-besparelserne i de sønderjyske

kommuner er 3,6 mio. kr. ud af et samlet

budget på 44 mio. kr.

Haderslev og Aabenraa har udmøntet

deres del, og det skulle også være muligt

for de to andre kommuner, mener Jarl

Vagn Hansen, men han forventer ikke,

at politikerne også vil høste hele bespa-

relsen i moderniseringspuljen:

- Politikeren vil gøre meget for, at fri-

villige brandværn skal bestå, og heldigvis

er der sammenhæng mellem, hvad de

siger, og den tildelte økonomi.

VEDTÆGTER KLAR I JUNIEgentlig ønskede de fire sønderjyske

kommuner en samarbejdsmodel frem for

en fælles selskab, men det mente KL ikke

ville opfylde aftalen med Finansministeriet.

Derfor er man i gang et § 60 selskab,

hvis vedtægter efter planen skal godken-

des i kommunerne inden sommerferien.

Aftalen går på, at alt der operative

beredskab og hele myndighedsafdelin-

gen flyttes over i selskabet. Tilbage er

en afklaring om, hvorvidt sideopgaver –

primært i Sønderborg – skal med.

BYGGESAGER BEHANDLES LOKALTBeredskabets administration bliver for-

mentlig samlet i én kommune, der også

kan servicere med HR, lønadministration

og juridisk støtte. Jarl Vagn Hansen fore-

stiller sig til gengæld, at byggesagsbe-

handlingen nok samles i én organisation

men med decentrale arbejdspladser:

- På den måde kan vi råde over medar-

bejderne og samtidig have adgang til alle

kommuner.

VANT TIL SAMARBEJDEDen nye organisation skal gælde fra

årsskiftet, men der er ikke noget politisk

krav om en fælles. risikobaseret dimen-

sionering inden da.

Endnu mangler også en beslutning om

et navn for det sammenlagte beredskab.

Lige nu gælder det for Jarl Vagn

Hansen om at sætte sit hold og komme

videre med processen.

I forvejen samarbejder de fire bered-

skaber på flere områder, herunder også med

tyske kolleger på den anden side af grænsen.

Ligeledes er der samarbejde med

Beredskabsstyrelsens to afdelinger i om-

rådet, centeret i Haderslev og Teknisk

Skole i Tinglev.

39-årige Jarl Vagn Hansen er 1. maj tiltrådt som beredskabsdirektør for, hvad der bliver Danmarks største beredskab – i forhold til antal brandmænd.

Jarl Vagn Hansen direktør i SønderjyllandAlle bygninger og alt materiel føres over i det fælles selskabAf Erik Weinreich

Politikeren vil gøre meget for, at frivillige brandværn skal bestå, og heldigvis er der sammenhæng mellem, hvad de siger, og den tildelte økonomi

NAVNEMaj 2015 · BRANDVÆSEN

5

U middelbart er ligheden mellem

DSB og et moderne rednings-

beredskab ikke iøjnefaldende,

men fællesnævneren bliver hurtigt sikker-

hed, effektivitet og økonomi, når man taler

med Lars Nordahl Lemvigh, kommende

direktør for Trekantområdets Brandvæsen

og frem til udgangen af maj direktør for

Sikkerhed og Beredskab i DSB.

I DSB har han tidligere været produk-

tionsdirektør for S-tog og driftsdirektør

i DSB Øresund, og før det en længere

karriere som officer i forsvaret med

både operativ tjeneste og stabstjeneste.

Bagagen består desuden af en

generalstabsuddannelse ved det tyske

forsvarsakademi samt en MBA ved CBS

i København.

VÆRDIER FRA FORSVARETOgså forsvaret er en god ballast til det

nye job. Uden sammenligning i øvrigt tror

han på, at beredskabet og forsvaret har

den samme tilgang til opgaverne og for

en stor del også de samme værdier.

Personligt tiltrækkes han desuden af

organisationer, der løser store sam-

fundsmæssige opgaver.

FOKUS PÅ DRIFTBeredskabsdelen i DSB er baseret på

bekendtgørelser på jernbaneområdet og

har til formål at opretholde driften også

under kriser, ekstremt vejr og terrorlig-

nende forhold. Og efter driftsforstyr-

relser gælder det om hurtigst muligt at

vende tilbage til normal drift.

Det hele er baseret på risikoovervejelse,

analyser og beredskabsplaner efter samme

model, som benyttes i kommunale bered-

skaber og hos Beredskabsstyrelsen.

LEDELSE- Mit ansvar for jernbanesikkerheden

gælder både for kunder og medarbej-

dere. Det hele begynder med en risiko-

baseret tilgang, hvor jeg har sat ram-

merne for miljø på arbejdspladsen helt

ned til de ultrafine partikler fra gamle

diesellokomotiver, fortæller Lars Nordahl

Lemvigh, der er meget bevidst om sin

ledelsesmæssige rolle for sikkerheden.

- Det hele bindes sammen af økonomi.

DSB skal drives som en forretning med

sund balance i økonomien, og den har vi

fået styr på gennem de sidste tre år.

- Det samme var tilfældet i DSB S-tog,

hvor sikkerhed kommer først og derpå

tog til tiden. Lagt sammen til effektivitet.

LÆREPROCES- I beredskabet vil der for mit vedkom-

mende være en lang læring. Jeg er ikke

fagligt dybt inde i enkeltheder, så arbej-

det vil foregå sammen med faglige med-

arbejdere. Det gælder også håndtering af

fusionsprocessen, hvor jeg har behov for

at arbejde mig dybt ind i opgaven sam-

men med ledere og andre medarbejdere.

- Det er store og krævende opgaver,

men spændende, og jeg føler glæde og

stolthed over at skulle lede det arbejde,

der i sidste ende giver et effektivt be-

redskab, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Chef i Trekantområdet har fokus på effektivitetLars Nordahl Lemvigh har en stærk ledelsesmæssig baggrund fra DSB og forsvaretAf Erik Weinreich

TrekantbrandTrekantområdets Brand- væsen omfatter kommuner-ne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Tilsammen har de 20 brandstationer.

Budgettet er på ca. 75 mio. kr.

Link: www.trekantbrand.dk

Lars Nordahl Lemvigh tiltræder 1. juni som chef for Trekantom-rådets Brandvæsen. Han er 50 år, kommer fra DSB og har bl.a. været major i For-svarskommandoen. Foto: Klaus Holsting.


6

I fem år har beredskabschef Mogens

Bjerregaard sat sit præg på Odense

Brandvæsen, hvor han har haft fokus

på at samle virksomheden, at opkvalificere

ledere og medarbejdere og at skabe

synergier på tværs af organisationen.

Filosofien har været, at samarbejde og

dialog med såvel ledere som medarbej-

dere er nøgleord til effektivitet og triv-

sel, mens silotænkning skaber distance

indadtil og modvirker en fælles kultur.

Nu gælder opgaven hele det fynske

beredskab. 1. april tiltrådte Mogens

Bjerregaard som beredskabsdirektør

for ni fynske kommuner, inklusiv Ærø og

Langeland, og bl.a. for at signalere, at

han ikke længere er Odenses, men fæl-

lesskabets mand, har han valgt at lægge

uniformen og flytte sit kontor vil Nyborg,

indtil det fælleskommunale beredskab er

en realitet.

Flytningen betyder samtidig, at han

er tæt ved Nyborgs borgmester Kenneth

Muhs, der er politisk ansvarlig for sam-

menlægningsprocessen.

FÆLLES KULTURSom noget af det første planlægger

Mogens Bjerregaard at besøge alle borg-

mestre og alle 20 brandstationer.

I maj inviterer han desuden til et fælles

arrangement for alle medarbejdere og

alle frivillige i beredskabet:

- Det gælder om at være på forkant

og meget tidligt i forløbet at skabe de

første kim til en fælles kultur. Jo tidligere

man lærer hinanden at kende, des bedre.

- Det samme gælder det midlertidige

samarbejdsudvalg, der skal være kultur-

bærende for det kommende samarbejde.

Fyns nye beredskabs-direktør er fratrådt som beredskabschefMogens Bjerregaard vil koncentrere sig om at være chef for alle ni beredskaber i det kommende samarbejdeAf Erik Weinreich

51-årige Mogens Bjerregaard har en bred ledererfaring fra forsvar, politi, kommune samt Banedanmark.


7

Folk skal rystes sammen i det nye fælles-

skabs værdier, siger Mogens Bjerregaard.

VIDEN MÅ IKKE FORSVINDEHan kommer ikke uden om, at Odense

Brandvæsen bliver grundstammen i det

nye beredskab alene af den grund, at på

nær Ærø er alle andre beredskaber

i samarbejdet baseret på slukningskon-

trakter med Falck. De andre kommuner

har derfor kun få kommunalt ansatte

medarbejdere.

Falck-ansatte brandfolk skal naturlig-

vis orienteres om ændringerne og føle

tryghed i processen. De er vigtige

brikker i beredskabet, men for Mogens

Bjerregaard ligger fokus først og frem-

mest i at sikre en fynsk løsning, hvor

viden, erfaring og ledelseserfaring fra

de ni kommuner ikke forsvinder, og

hvor ligeværdighed i sammenlægnings-

processen mellem de ni beredskaber

er forudsætningen for en fremtidig

høj trivsel og effektivitet mellem med-

arbejderne.

- Lederne har en utrolig viden om

deres kommuner, og den har vi brug for

i selskabet, siger Mogens Bjerregaard.

4+1+1 MIO. KR.De fynske beredskaber er allerede fra

det kommende år blevet pålagt at effek-

tivisere (=spare) for 6 mio. kr.

I store træk skal 4 mio. kr. hentes

i det afhjælpende beredskab, mens

resten deles mellem forebyggelse og æn-

dringer i ledelsesstrukturen, som Mogens

Bjerregaard udtrykker det.

En fælles risikobaseret dimensionering

skal først udarbejdes i løbet af 2016, så

hvis nogle af disse besparelser vil påvirke

den nuværende dimensionering, må den

enkelte kommune selv afklare dette med

Beredskabsstyrelsen.

POLITISK AFTALEDe ni borgmestre har givet hinanden

håndslag på, at det fælles beredskabs-

selskab skal overtage den del af forebyg-

gelsen, der knytter sig til beredskabs-

loven, herunder brandsyn, risikobaseret

dimensionering, kommunale beredskabs-

planer og tilsyn med kommunal vandfor-

syning (i forhold til, at kommunerne er

forpligtet til at have en plan for vand-

forsyning).

Det betyder dog ikke, at et fælles

selskab betyder en centralisering af alle

funktioner fortæller Mogens Bjerregaard.

Der er nemlig også er politisk be-

slutning om at bevare en varieret, lokal

forankret struktur. Tre af kommunerne

har i dag byggeteknisk sagsbehandling

som en integreret del af brandvæsnet,

og det vil de også kunne have fremover,

antager han.

STORDRIFT KAN GIVE FORDELEDer skal tages højde for den lokale

repræsentation, og det er ikke besluttet,

hvilke dele, der eventuelt skal lægges

geografisk sammen.

Her må muligheden for stordriftsfor-

del være afgørende. Fx mener Mogens

Bjerregaard, at det vil være smart at

sagsbehandle de 11 kolonnevirksomhe-

der (Seveso-virksomheder) ét sted, fordi

den slags kræver særlige kompetencer:

- Det vigtigste succeskriterium vil

være, at ejerkommunerne vil opleve det

som en fordel, og at vi vil kunne matche

kommunernes behov og ønsker på det

forebyggende område.

- Vi skal hente gevinsten inden for

forebyggelse, mens responstider ikke vil

forandre ret meget.

ANALYSE AF VCEt af de åbne spørgsmål, hvor Mogens

Bjerregaard er tovholder, gælder vagt-

centralbetjening. Odense har egen vagt-

central, mens de otte andre kommuner

benytter Falcks vagtcentral. En analyse

skal nu afdække fordele og ulemper ved

at vælge den ene eller den anden løsning

for alle kommuner – eller at fortsætte

som hidtil.

Efter behandling i den administrative

styregruppe skal svaret forelægges borg-

mesterforum den 16. juni.

BRUG FOR FRIVILLIGEDen gruppe af beredskabet, der umiddel-

bart vil mærke mindst til sammenlægnin-

gen, er de frivillige:

- Jeg tror, vi vil gøre alt, hvad vi kan,

for at skabe så få forandringer som mu-

ligt. De frivillige fungerer godt i dag, og

det er hensigten at bevare dem i lokale

omgivelser og gøre meget for, at de føler

sig velkomne.

- Vi har brug for de frivillige som for

alle andre. Kun kunne vi overveje at

bruge dem mere bredt.

BRANDSKOLER SUPPLERER HINANDENBåde Odense og Svendborg kommuner

har egne brandskoler, der begge føres

med over i det fælles beredskab.

Begge skoler har dækket et behov

hidtil, og det vil de også gøre fremover

på hver deres områder. Faktisk supplerer

de hinanden.

Brandskolen i Svendborg har fine

faciliteter for gasbrande og brandsluk-

ning på skibe, og blandt kunderne er

en stor gruppe Falck-medarbejdere

og søfolk. I Odense er der ruinby, over-

tændingscontainer og kørebane for

frigørelse.

Tilbage er her en beslutning om ejer-

forhold: Skal det fælles selskab overtage

bygningerne eller være lejer hos kom-

munerne?

FF BEREDSKABPå Fyn får medarbejderne mulighed for

at byde ind med forslag til navn. For-

slagene til de fælles brandvæsen, red-

ningsberedskab eller brand & redning

sendes til politikerne, der træffer den

endelige beslutning – formentlig inden

sommerferien.

Indtil da gælder arbejdstitlen Fælles

Fynsk Beredskab.

LEDELSESERFARINGMogens Bjerregaards vej til beredskabet

er lidt utraditionelt gået via politiet,

hvor han i 2006 sluttede som vice-

politiinspektør ved Rigspolitiet. Forinden

havde han bl.a. i 2002 haft ansvar

for al logistik for op til 6.500 politifolk

ved mindst ti EU-højrisikomøder, samt

været med til at opbygge en politistyrke

i Iraq.

CV’et tæller også en officersuddan-

nelse og i Odense Kommune chef for det

kommunale kompetencecenter HR.

BRANDMANDMogens Bjerregaard har ikke hidtil

som beredskabschef i Odense følt

behov for at uddanne sig til brandmand,

og ind imellem har det måske ligefrem

været en fordel at komme udefra og ikke

have præferencer i forhold til operative

og forebyggende medarbejdere.

Men nu er tiden moden, og Mogens

Bjerregaard er begyndt på den basale

brandmands-uddannelse og vil også

senere tage funktionsuddannelsen. Det

har da også givet en personlig gevinst at

møde brandmændene i andre omgivel-

ser, fortæller han.


8

B eredskab, sikkerhed og krise-

styring er vigtige dele af faglig-

heden hos 38-årige Kasper Sønder-

dahl, der 1. juni tiltræder som direktør for

det fælles beredskab for Randers, Favrskov

og de to kommuner på Djursland. Men

lige så vigtige er de tre egenskaber, som

han selv betegner som sine styrker:

Evnen til at involvere medarbejdere,

delegere opgaver og navigere mellem

mange hensyn og interessenter.

Det hele bindes sammen af en uddan-

nelse som cand.merc.jur. fra Handelshøj-

skolen i Aarhus, en uddannelse i sikkerheds-

ledelse fra England samt af af operativ

erfaring som paramediciner hos Responce.

FØRSTE PLAN FOR FORTSAT DRIFTKasper Sønderdahl er vant til at have

mange jern i ilden. Mens han læste

erhvervsjura, gennemførte han redder-

uddannelsen hos Falck og var samtidig

sikkerhedschef i Muskelsvindfonden.

I 2009 fik han ansvaret for bered-

skabsplanlægning og krisestyring ved

Aarhus Brandvæsen og lavede byens

første Plan for Fortsat Drift.

Året efter gjaldt det risikostyring og

fortsat drift i Vestas’ produktionsdivi-

sion. Senere fik han ansvar for arbejds-

miljøet i samme virksomhed.

Efter tre år i Vestas vendte han tilbage

til Muskelsvindfondens sikkerhedsafde-

ling, der står for sikkerheden ved 250 ar-

rangementer om året, lige fra Grøn Kon-

cert til dele af beredskabet på Roskilde

festivalen. Afdelingen, der har omkring

150 frivillige medarbejdere, laver alt fra

risikovurderinger til udlån af event vagter

og uddannelse i førstehjælp.

Erfaringsgrundlaget hos den nye bered-

skabsdirektør spænder således fra kommune

og erhvervsliv til den frivillige organisation.

FORVENTNINGER- Vi har en række spændende udfordrin-

ger og en række hensyn, herunder også

til medarbejdere, der skal tages alvorligt.

- Det er en helt unik stilling, der tilta-

ler mig for alle dens faglige parametre.

Det er min opgave at indfri forventnin-

gerne, også de politiske, siger Kasper

Sønderdahl.

MÅLET ER 15 %En af de største udfordringer for det

tværkommunale beredskab bliver at

spare og samtidig bevare robustheden:

- Alle kan se, at der vil komme juste-

ringer. Målet er, at vi skal spare 15 %.

Samtidig skal vi fastholde kvalitets-

niveauet. Jeg går til opgaven med en

forventning om, at vi kan skabe tryghed

og sikkerhed for borger og erhvervsliv

samtidig med, at vi realiserer de ønskede

besparelser. Det er en kolossal stor op-

gave, siger Kasper Sønderdahl.

Involvere, delegere og navigereBeredskabsdirektør for Randers, Favrskov og Syddjurs og Norddjurs kommuner har både en beredskabsfaglig og juridisk tilgang til opgaverneAf Erik Weinreich

Kasper Sønderdahl har 12 års ledelseserfaring og er bl.a. vant til at

arbejde med frivillige.


9

S erviceniveauet må ikke forringes.

Samtidig skal der allerede fra

1. januar 2016 spares ca.

8,5 mio. kr. årligt ud af et samlet budget

i størrelsesordenen 75 mio. kr.

Sådan lyder udfordringen for Rasmus

Storgaard Petersen, der netop er ud-

peget som chef for Beredskab Øst, der er

det fælles beredskab for fem kommuner

nord for København: Ballerup, Gentofte,

Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk.

De seneste seks år har han været først

viceberedskabschef og siden beredskabs-

chef i Lyngby-Taarbæk Kommune, og

ud over at have været beredskabschef

i Lyngby-Taarbæk har Rasmus de sidste

par år også været ansvarlig for den ope-

rative ledelse af beredskabet i Gentofte

Kommune, så han er godt kendt med

området, dets udfordringer og dets

potentiale.

Hans baggrund er en målrettet

uddannelse i ledelse inden for bered-

skabet, inklusiv en uddannelse som

diplomingeniør fra DTU og en master

i brandsikkerhed. Før ansættelsen

i Lyngby-Taarbæk Kommune har han

samlet beredskabsfaglig og ledelses-

mæssig erfaring fra Beredskabsstyrel-

sen, hvor han startede sin karriere som

værnepligtig i 2003, fra Falck og fra

Københavns Brandvæsen.

NY SLUKNINGSKONTRAKTDe fem kommuner er gået sammen om

et fælles beredskab, fordi de er relativt

ens på området og har et robust og

næsten ensartet beredskab, der i alle

kommuner er baseret på slukningskon-

trakter med Falck. Der skal således kun

mindre justeringer til at skabe et ens-

artet serviceniveau i alle kommuner.

Forarbejdet til sammenlægningen

er nået forholdsvis langt, inklusiv en

revision af den risikobaserede dimensio-

nering, og Rasmus Storgaard Petersen

forventer indenfor få måneder at kunne

udbyde en ny kontrakt for brandslukning

samt en række nye brandkøretøjer.

Arbejdet tilrettelægges mere generelt

ud fra analyser, der indikerer, at der vil

kunne hentes stordriftsfordele, uden at

udrykningstider grundlæggende ændres.

LEJER SIG INDAdministrationen for det fælles bered-

skab placeres efter planen på Gladsaxe

Kommunes brandstation, hvor man lejer

sig ind på samme måde som på andre,

kommunalt ejede brandstationer. Der

ændres således ikke på ejerskab i forhold

til bygninger. Iøvrigt overdrages kommu-

nalt ejet materiel først til selskabet, når

det er fuldt afbetalt.

Indtil videre fordeles udgifterne ud

fra de nuværende budgetter, og senest

i 2020 skal kommunerne fastsætte en

endelig fordelingsnøgle.

§ 60 AFTALEAftalen om det samordnede beredskab

er allerede sendt til godkendelse i Stats-

forvaltningen.

Af den fremgår det bl.a., at bered-

skabskommissionen for Beredskab Øst

alene skal bestå af de fem borgmestre

samt de to politidirektører fra henholds-

vis Nordsjællands Politi og Københavns

Vestegns Politi.

Beredskab Øst henter chef fra egne rækkerRasmus Storgaard Petersen skal spare stort uden at forringe serviceniveauetAf Erik Weinreich

Ud over at have været beredskabschef i Lyngby-Taarbæk har Rasmus Storgaard Petersen de sidste par år også været an-svarlig for den operative ledelse af bered-skabet i Gentofte.

Nyt job og/eller ny adresse kan give leverings-problemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider op-hører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemme-side og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse


10

S øren Brøndtoft overtager 1. juni stillingen som bered-

skabschef i Høje Taastrup Kommune. Han har siden

2008 været viceberedskabschef og har kørt et tæt

parløb med den hidtidige beredskabschef Nikolaj Jetsmark

Andersen, der bliver centerchef i samme kommune.

Søren Brøndtoft begyndte sin karriere i beredskabet i 1992

som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, hvor han efter-

følgende fik en officersuddannelse og bl.a. underviste på

indsatslederkurser på Bernstorff Slot.

I 2006 blev han ansat i forebyggende afdeling hos

Københavns Brandvæsen for to år senere at komme til Høje

Taastrup.

Både i København og i Høje Taastrup har Søren Brøndtoft

blandt meget andet stået for sagsbehandling af risikovirk-

somheder.

I forbindelse med den kommende sammenlægning af

beredskaber har Søren Brøndtoft repræsenteret Høje

Taastrup i arbejdsgrupper for forebyggelse og økonomi og

på det seneste også i arbejdsgruppen for risikobaseret

dimensionering.

Ud over beredskabschef og viceberedskabschef har be-

redskabet i Høje Taastrup siden februar 2014 også haft en

beredskabsinspektør til hjælp ved både brandsyn, indsats-

ledelse og andet arbejde.

Viceberedskabschefen tager overSøren Brøndtoft udnævnt til ny beredskabschef i Høje TaastrupAf Erik Weinreich

Viceberedskabschef Søren Brøndtoft overtager 1. juni jobbet som beredskabschef i Høje Taastrup.

Østsjællands BeredskabBeredskabet i Høje-Taastrup Kommune bliver ved årsskiftet lagt sammen med beredska-berne Greve, Ishøj, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Vallensbæk kommuner i selskabet Østsjællands Beredskab.

Dette skal betjene 319.000 indbyggere og et område på knapt 1.000 km2. Det samlede be-redskab (inkl. Falck) har i dag ca. 116 fuldtids- ansatte, omkring 140 deltidsansatte og 200 frivillige. Det samlede årlige budget er i størrelsesordenen 100 mio. kr.

BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected]

Nyt om navne


11

N ikolaj Jetsmark Andersen fratræder den 1. juni sin

stilling som beredskabschef i Høje-Taastrup Kom-

mune til fordel for et job som chef for kommunens

Center for ejendomme og internstyring.

Centeret har ansvaret for kommunens ejendomme, rengøring,

kantine drift, vagt og vægterkorps, samt teknisk servicepersonale

på kommunens skoler. Samlet er der af ca. 250 medarbejdere.

Det er blevet til ti år i brandvæsnet, hvor Nikolaj Jetsmark

Andersen i samarbejde med kollegaerne i Ishøj og Vallensbæk

kommuner og Falck har været med til at modernisere det fæl-

les brandvæsen ved blandt andet at indkøbe helt nye brand-

køretøjer og materiel, således at brandstationen i dag fremstår

som en af Danmarks mest moderne.

Nikolaj Jetsmark er uddannet bygningskonstruktør, og var

bl.a. byggesagsbehandler i Roskilde og Taarnby, inden han kom

til Høje Taastrup.

Ny chefstilling i samme kommuneHøje Taastrups beredskabschef bliver centerchefAf Erik Weinreich

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk

E-mail: [email protected]

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Hvem er ansat hvor?Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numre

I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så sekretariatet kan udsende korrekte opkrævninger på kontingent og abonnement.

Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver besked om:• Navn og fysisk adresse på det nye beredskab.• Mailadresse til bogholderi.• EAN-nummer.• Navne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det

nye selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere var ansat.

• Tilsvarende gælder for medlemmer af bered-skabskommissioner, som kommunerne har teg-net abonnement på.

Nikolaj Jetsmark Andersen får personaleansvar for 250 kommu-nale medarbejdere.

12

FK B BRANDVÆSEN · Maj 2015

Beredskabet til debat på FolkemødetBrandkadetter, sammenlægning og opgaver under terrorhandlinger. Beredskabet viser flagetAf Erik Weinreich

S om de to foregående år er FKB

en naturlig deltager i Folke-

mødet på Bornholm, der i år

finder sted den 11.-14. juni. Et kæmpe

arrangement, hvor politikere, interesse-

organisationer og alle andre mødes for

at udveksle og lytte til synspunkter.

Torsdag eftermiddag vil mindst tre

folketingspolitikere deltage i en debat

i beredskabsteltet, hvor de mange

sammenlægninger samt ikke mindst

økonomien i redningsberedskabet

bliver nævnt.

Fredag vil der være en diskussion

om, hvordan redningsberedskabet kan

støtte den politimæssige indsats under

terrorhandlinger. Ved terrorhandlingen

i København i februar måtte vidner til

skyderierne vente flere timer i en stor

sal, hvor de sad med stor afstand for

ikke at kunne tale sammen. I et sådant

tilfælde ville beredskabets frivillige må-

ske kunne påtage sig at servere kaffe

for at forkorte ventetiden.

FKB Lørdag vil Falck og Bornholms Brand-

væsen demonstrere frigørelse af

fastklemte, og søndag vises hjerte-

lungeredning.

Beredskabsteltet samler som de

andre år Beredskabsforbundet, Falck,

Beredskabsstyrelsen samt FKB, der i år

sekunderes af et hold brandkadetter.

Under hele mødet vil repræsentanter

for FKB være til stede.

DEMOKRATIFolkemødet i Allinge på Bornholm blev

første gang holdt i 2011 med 3.000

deltagere. Siden er det gået stærkt,

og sidste år var der 22.000 deltagere,

samt over 2.100 events.

Mødet, der holdes i uge 24, har som

sit vigtigste formål at styrke demokra-

tiet og dialogen i Danmark.

Link: www.brk.dk/folkemoedet

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

13

FKBMaj 2015 · BRANDVÆSEN

D en nye struktur for de kom-

munale beredskaber med 20

enheder vil styrke FKB, der vil

få en endnu mere central placering med

nye opgaver, forudser bestyrelsen og

kredsformændene.

På et kickstartmøde i april, hvor besty-

relsen havde indbudt fire repræsentanter

for hver kreds, var der stor enighed om,

at FKB allerede nu skal styrke sekretaria-

tet, så det er klar til en udvidet service

efter nytår.

Bestyrelsen fik således mandat til

hurtigst muligt at projekt-ansætte en

sekretariatsleder, der som sin fornemste

opgave skal analysere hvilke behov, de

20 enheder vil efterspørge. Sekretariats-

lederen skal bl.a. kontakte de 20 chefer

og høre om deres forventninger, her-

under også til såvel intern som ekstern

kommunikation.

Disse forventninger vil herefter danne

grundlag for den forandringsproces, som

også FKB skal igennem.

For at også medlemmer og samarbejds-

partnere skal kunne følge forandringspro-

cessen, fik bestyrelsen ligeledes mandat til

at ansætte en kommunikationskonsulent.

FORSLAG TIL FREMTIDENPå kickstartmødet blev der sat en hel

del ord på forventninger og ønsker til

fremtidens FKB. En stor del vil kræve

ændringer i foreningens vedtægter. Intet

er besluttet endnu, så følgende er alene

at betragte som et idékatalog:

FKB skal kunne servicere alle perso-

nalegrupper i de 20 beredskabsenheder.

Det vil ikke længere give mening at holde

fx økonomi-, jura- og HR-medarbejdere

uden for. Med de nye kompetencer, som

holdledere har fået, bør de også kunne

være fuldgyldige medlemmer.

FKB i stærk forandringSammenlægningen af kommunale beredskaber vil grundlæggende ændre på FKB. Foreningen ansætter snarest en sekretariatsleder, der skal forberede nye serviceopgaver for de nye beredskabsenhederAf Erik Weinreich

”Nytænkning” er nøgleordet for FKB, der har en central

position i samarbejdet mel-lem de nye beredskaber,

understregede formanden, Niels Christensen.

14

FK B BRANDVÆSEN · Maj 2015

ET STÆRKERE FKBForeningens grundlæggende opbygning

bør i den forbindelse overvejes nøje i for-

hold til, at FKB ændrer formål til mere

direkte at repræsentere de kommunale

beredskaber frem for beredskabschefer.

En sådan ændring give foreningen mere

vægt, fordi dens holdninger ikke som nu

ofte personificeres med formanden.

I fremtiden vil sekretariatet skulle

koordinere og formulere høringssvar og

samtidig være et praktisk mellemled til

større politisk indflydelse.

FLERE SLAGS VÆRDIEt væsentligt parameter for et stærkt

FKB vil være, at sekretariatet er værdi-

skabende og har styr på fagligheden. Det

vil også give god mening, at sekretariatet

har direkte indtægter fra opgaver for alle

beredskabsenheder.

Eksempelvis vil sekretariatet kunne

udarbejde kravspecifikationer og lave

fælles udbud af nye køretøjer, ind-

satsdragter m.v., ikke mindst fordi der

fremover givet vil blive færre varianter af

materiellet.

Og fælles udbud behøver ikke stoppe

ved indsatsmateriellet. Måske også IT og

forsikringer kan sendes i fælles udbud.

Alt sammen vil kræve et sekretariat

med stærke kompetencer og et bredt

netværk, og det er slet ikke sikkert, at

en udvidelse med en sekretariatsleder

og en kommunikationskonsulent vil være

tilstrækkeligt. I forhold til hvilke opga-

ver, sekretariatet skal løse, vil yderligere

medarbejdere – fastansatte og mere

eller mindre løst tilknyttede – ikke være

utænkeligt.

DAGLIG DRIFTSekretariatet skal fortsat udføre en del

praktiske opgaver herunder arrangere

Faggrupperne spiller i dag en væsentlig rolle for FKBs faglighed, og det vil være naturligt at se på skillelinjerne mellem faggrupperne i forhold til de nye beredskabers opgaver

FKB er ved at ruste sig til at kunne servicere

20 stor-beredskaber. Som noget af det første bliver sekretariatet allerede i år udvidet med mindst en

medarbejder.1

55

96

#EK

STR

ÖM

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Husk vi har også stigen i skal bruge. Wibe, Just, Günzburger, alle EN 1147 godkendte.

Kontakt os når i skal bruge løsninger på taget af jeres biler.Sikker nedtagning af alle typer udstyr. Manuelt og elektrisk.

Fra

15

FKBMaj 2015 · BRANDVÆSEN

årsmøde og være tovholder for faglige

arrangementer som fx forebyggelses-

seminarer.

Faggrupperne spiller i dag en væsent-

lig rolle for FKBs faglighed, og det vil

være naturligt at se på skillelinjerne

mellem faggrupperne i forhold til de

nye beredskabers opgaver. Det gælder

ikke mindst, når der er truffet politisk

beslutning om hvilke opgaver, kom-

munale beredskaber skal overtage

fra Staten.

MODERNE MEDIERMeget væsentlig skal hele foreningens

virke bindes sammen af en styrket

information og kommunikation, der

skarpere end nu skal baseres på bered-

skabernes behov.

I dag spiller BRANDVÆSEN en væsentlig

rolle som trykt blad. Det vil bladet sikkert

gøre en tid endnu, men nye medier spiller

er stigende rolle, så måske skal kommu-

nikationen digitaliseres i højere grad.

Samtidig med en ny foreningsstruktur

vil behovet ændres for hvilke informa-

tioner, der skal deles med hvem. Ud

fra de enkelte behov bør der fastlæg-

ges en kommunikationsstrategi for det

trykte blad, for udsendelse af en digital

version, for hjemmesiden og for de

sociale medier.

ØKONOMISK NYTÆNKNINGHvor grundlaget for FKB hidtil har været

medlemmerne, vil de 20 beredskabsen-

heder spille en mere direkte rolle i den

nye struktur. Derfor bør der også ses

nærmere på kontingenter i forhold til

brugerbetaling fra de 20 enheder.

En brugerbetaling kunne evt. baseres

på KLs fordelingsnøgle.

SIGNALVÆRDIForeningen af Kommunale Beredskabs-

chefer er i dag en chefforening, der har

rødder i Dansk Brandinspektørforening og

Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark.

Det nye FKB vil med sit nye virke skulle

have et nyt navn, der signalerer, hvad

organisationen står for, og hvem den

repræsenterer.

Med andre ord er der lagt op til lige

så store ændringer i FKB som i de kom-

munale beredskaber, og langt større

ændringer end ved sammenlægningen af

de to førnævnte foreninger i 1994.

A lle holdledere er uddannet til at

kunne agere på et skadestede

og lede indsatsen af eget hold,

hvis indsatslederen ikke er nået frem, og

i ti år har der desuden været mulighed

for, at holdledere kan få en supplerende

uddannelse, så de uden hjælp fra en ind-

satsleder kan stå for hele den tekniske

ledelse på skadestedet.

Men kun under visse forudsætninger:

• Det gælder alene den type indsatser,

som han i den pågældende kommune

er uddannet til at måtte stå for.

• Holdlederen leder kun sit eget hold.

Holdlederen har først og fremmest

ansvar for sit holds sikkerhed og må

ikke distraheres af andre opgaver.

LOKALE LØSNINGERMuligheden for, at en holdleder kan

fungere som teknisk leder, lagde direkte

op til lokale løsninger i forhold til, hvad

der giver god mening i den pågældende

kommune.

Modellerne er da også meget for-

skellige. Nogle kommuner har fravalgt

muligheden, mens andre benytter

den forholdsvis meget. Her skæves

bl.a. en del til lange køreafstande og

til omkostningerne til såvel efteruddan-

nelse af holdledere som det tillæg,

som holdlederne efterfølgende får til

lønnen.

Holdledere som tekniske ledere be-

nyttes først og fremmest ved melding

om naturbrand, ild i container i det fri,

bilbrand i det fri og lignende, men også

ved melding om lidt større hændelser

kan holdlederen – i nogle kommuner –

stå for indsatsen.

Det kan ligeledes have betydning, om

et indsatslederområde har tilstrækkelig

med hændelser til, at indsatslederne kan

opretholde deres rutine.

LOKAL UDDANNELSEEfteruddannelse af holdledere, der skal

fungere som tekniske ledere, skal natur-

ligvis målrettes de indsatser, som i den

pågældende kommune er defineret som

”holdleder-opgaver”. Kommunalbestyrel-

sen beslutter derfor uddannelsesniveau-

et, og efterfølgende kan uddannelsen

sagtens foregå lokalt.

I praksis foregår meget af denne

uddannelse hos eget redningsberedskab,

men der er intet i vejen for, at den kan

foregå hos et naboberedskab, på en

brandskole eller hos Beredskabsstyrel-

sen Teknisk Skole.

Er holdlederen ansat af Falck, står

Falck ofte for efteruddannelsen.

Teknisk leder er ikke indsatslederAnsvaret for mændenes sikkerhed kommer først. Ti år med holdleder som teknisk leder. Det blev til de lokale løsninger, som der blev lagt op tilAf Erik Weinreich

I Arena Nord er det muligt at samle alle årsmødets aktiviteter,

og vi er således overbevist om, at både medlemmer, gæster og

udstillere får rigtige gode forhold.

Brandpunkterne er placeret i selve multihallen, og på par-

keringsarealet umiddelbart uden for Arena Nord er de store

brandpunkter til køretøjer placeret.

Igen i år er der meget stor interesse fra udstillernes side, men

der er endnu stande tilbage, som kan bestilles via FKBs hjemmeside.

Prisen for at deltage i årsmødet 2015 er tilpasset den almin-

delige prisudvikling.

TILMELDINGSom i de tidligere år er det FKBs sekretariat, der forestår admi-

nistrationen i forbindelse med såvel tilmelding til møderne som

hotelreservationer.

• Tilmelding til årsmødet skal ske online via foreningens hjemmeside www.fkbnet.dk.

• Klik på fanebladet Arrangementer > Årsmøde, hvor der er mulighed for at foretage direkte registrering.

• Ved spørgsmål eller problemer med tilmelding, kan der rettes henvendelse til FKBs-sekretariat på tlf. 57 82 02 03.

3. GANGDet er i år tredje gang, årsmøde holdes i Frederikshavn. En del

læsere vil sikkert huske tilbage til 1992 og 2005, hvor vi sidst

holdt årsmøde i denne by, så med disse gode oplevelser i erin-

dringen, ønsker vi alle et godt årsmøde i Frederikshavn.

Indkaldelse til generalforsamlingI henhold til vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling

fredag den 28. august 2015 kl. 10.00 i Arena Nord i FrederikshavnGeneralforsamlingen er for foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer ansat som beredskabschefer.

Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere an-sat som beredskabschefer m.m., kan overvære gene-ralforsamlingen uden tale- og stemmeret.

Dagsorden følger i næste nummer af BRANDVÆSEN.

Niels Christensen, formand for FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Foreningen af Kommunale Bered-skabschefers årsmøde holdes i år i Frederikshavn. Det sker i dagene 26., 27. og 28. august med Arena Nord som centrum for møder og udstilling

ÅRSMØDE 2015 I FREDERIKSHAVN

Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører

FKB ÅRSMØDE 2015 BRANDVÆSEN · Maj 2015

16

Onsdag den 26. august

Kl. 13.00Foreningen af Kommunale Bered-

skabschefers årsmøde åbnes ved

Arena Nord af formanden, bered-

skabschef Niels Christensen, Ikast-

Brande.

Derefter byder borgmester Birgit

S. Hansen gæster og deltagere vel-

kommen til Frederikshavn.

Kl. 13.30 Brandpunkter besøges

Kl. 14.00 Aktuelt indlæg. Emnet fastsættes

senere for at kunne være så aktuelt

som muligt.

Kl. 15.00Brandpunkter besøges

Kl. 17.00Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker

Kl. 19.00KammeratskabsaftenKammeratskabsaftenen er i år

henlagt til den gamle Knivholdt

Hovedgaard, der ligger lige udenfor

Frederikshavn.

På Knivholdt vil den store lade

være indrettet med en maritim,

stærk og historisk iscenesættelse,

baseret på festivalen Tordenskiolds-

dage.

Ved åbningen af aftenen erklæres

vi nu som antaget besætning på

togt med den danske flåde under

Store Nordiske Krig – i året 1717.

Med Tordenskiold som skibschef

rejser vi gennem en fantastisk for-

tælling, hvor vi møder historien om

Peter Wessel, flåden, Store Nordiske

Krig – og Frederikshavn (Fladstrand).

Forplejningen vil bestå af Suppe

og Kød, der tilberedes i forlægnings-

lejren. Skafningen foregår gående,

stående, og siddende. De beman-

dede drikkeboder sørger løbende

for, at tørsten holdes fra livet hos

”mandskabet”.

Der er således lagt op til et

festligt gensyn med kollegaer og

venner fra hele landet, hvor vi kan

blive rystet sammen, så den gode

brandmandsstemning skulle være til

stede, når årsmødet fortsættes de

følgende dage.

FORELØBIGT PROGRAM FOR FKBs ÅRSMØDE 2015

17

FKB ÅRSMØDE 2015Maj 2015 · BRANDVÆSEN

Programmet for årsmødet i Frederikshavn er bare kanon!

Torsdag den 27. august

Kl. 09.30Brandpunkter åbner

Kl. 10.20Forsvarsministeriets syn på aktuelle emner i beredskabetDet er en stor glæde at kunne byde

en repræsentant fra Forsvarsmini-

steriet velkommen til FKBs årsmøde.

Dette indlæg vil give ministeriets

syn på aktuelle emner indenfor be-

redskabsområdet, herunder nyt om

den kommende ny aftale for Red-

ningsberedskabet.


Kl. 11.55Nyt fra beredskabsstyrelsenDirektør Henning Thisen, Bered-

skabsstyrelsen, vil i sit indlæg for-

tælle nyt fra Beredskabsstyrelsen.

Kl. 12.30 Frokost


Kl. 13.45DMI – Klima og varslingFremtidens klima stiller krav til den sam-

fundsmæssige klimatilpasning og deri-

gennem beredskabernes organisering

før og efter en skadevoldens hændelse.

Hvad er de nyeste konklusioner

om fremtidens klima, og hvordan

kan DMI hjælpe i forbindelse med

en kraftigere klimapåvirkningen af

byerne, det åbne land og kysterne.

Foredragsholdere: DMIs beredskabs-

chef Knud Jacob Simonsen samt data-

og leverancekoordinator Kim Sarup.


Kl. 15.00Formanden for FKB har ordetFormanden for FKB, Niels Christen-

sen, vil komme med et indlæg om

aktuelle emner.


Kl. 16.30 Brandpunkter lukker

Kl. 18.30Festmiddag i Arena NordGæster, medlemmer og ledsagere

bliver budt til festmiddag og under-

holdning,

Der bliver udarbejdet bordplan,

der ophænges ved årsmødesekreta-

riatet og ved indgang til festsalen.

Fredag den 28. august


Kl. 10.00Mødesal, Arena NordGeneralforsamling i Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer for

foreningens A-medlemmer.

Kl. 12.00 Frokost


18

Frederikshavn kalder sig Tordenskiolds by,

og siden 1998 har byen sat søhelten

i scene.

Forretningsforbindelser til udstillerne og medarbejdere fra redningsberedskaberne er hjerte-lig velkommen til at besøge brand-punkterne fredag formiddag – fri entré.

Onsdag den 26. august

Kl. 19.00KammeratskabsaftenLedsagere og udstillere er indbudt

til at deltage i kammeratskabsafte-

nen, der i år er henlagt til den gamle

Knivholdt Hovedgaard.

Her vil deltagerne blive rystet godt

sammen i selskab med Tordenskiolds

soldater som en hyggelig indledning

til de kommende dages fællesskab.

Torsdag den 27. august

Kl. 09.30Skagen og Råbjerg MileBusafgang fra Hotel Scandic.

Årets ledsagertur går til noget af det

smukkeste i Danmark, nemlig Skagen.

Vi kører fra Frederikshavn og forbi

krudttårnet, som er en del af en

gammel befæstning, som bl.a. den

berømte søhelt Peder Tordenskiold

anvendte som base.

Vi fortsætter mod Skagen og kører til

Grenen, hvor Sandormen holder klar til at

køre os helt ud, hvor de to have mødes.

Et smukt syn i alt slags vejr.

Turen fortsætter herefter til

havneområdet, hvor vi kan nyde

livet af både turister og erhverv, og

vi sætter os til bords i den kendte

Restaurant Parkhuset, som byder på

en udsøgt frokost.

På vejen hjem kører vi gennem

Gammel Skagen, hvor vi fra bussen

kan nyde synet af de flotte huse

i det oprindelige fiskerleje.

Vi kommer også forbi mange af

de kendte hoteller i området, bl.a.

Ruths Hotel.

På vej sydpå stopper vi på

P-pladsen ved Råbjerg Mile, hvor

der serveres en lille forfriskning, og

inden vi igen nærmer os Frederiks-

havn, kører vi forbi den populære

palmestrand.

Med på hele turen er et par gui-

der, som stort set har svar på alt.

Inden ankomsten til Hotel Scandic

omkring kl. 15.15, vil der være mulig-

hed for at stige af bussen ved Arena

Nord, hvor årsmødet med tilhørende

udstilling afvikles.

Kl. 18.30Festmiddag i Arena Nord

Fredag den 28. august

Fredag formiddag er der mulighed

for på egen hånd at tage en slen-

tretur i Frederikshavns spændende

forretningsgader.

Kl. 12.00Frokost i Arena Nord.

PROGRAM FOR LEDSAGERE

19


Hotel JutlandiaAfstand til Arena Nord 1,6 km

Hotel Jutlandia er et familiedrevet, 4-stjernet hotel. Det ligger centralt ved havnen og tilbyder fitness med løbebånd, håndvægte m.m. Trådløst netværk på hele hotellet.

Der er fri parkering bilen og tilbud om parkering i aflåst garage.

Havnepladsen 19900 Frederikshavn

Link: www.hotel-jutlandia.dk

Hotel Frederikshavn SømandshjemAfstand til Arena Nord 1,4 km

Trods navnet byder Hotel Frederikshavn Sømands-hjem også velkommen til alle landkrabber. Værel-serne er nyrenoverede, hotellet har 3 stjerner og er kendt for en personlig service. I sommerhalvåret kan man tilmed låne en gratis bycykel, mens bilen holder gratis parkeret.

Tordenskjoldgade 15 B9900 Frederikshavn

Link: www.hotelfrederikshavn.dk

Hotel Scandic The ReefAfstand til Arena Nord 1,4 km

Hotel Scandic The Reef er byens store hotel, hvis tropiske vandland giver opholdet et eventyrligt touch. Ud over vandland er der fitnessrum og sauna.

Hotellet har 4 stjerner, en central beliggenhed og fri parkering.

Tordenskjoldgade 149900 Frederikshavn

Link: www.scandichotels.dk/frederikshavn

OvernatningsmulighederVi har reserveret værelser på fire hoteller, der alle ligger centralt i for-hold til Arena Nord, hvor årsmødet holdes. De nærmere afstande til Arena Nord er angivet ved hotellerne, og som sædvanlig arrangeres fælles bustransport til såvel årsmøde som kammeratskabsaften. Hotel-værelser reserveres og betales sammen med tilmelding til årsmødet.

20


Arena NordRimmens Allé 379900 Frederikshavn

Link:www.arenanord.dk

Hotel Frederikshavn Sømandshjem.

Hotel Jutlandia.

Hotel Scandic The Reef.

Hotel Best Western Herman BangAfstand til Arena Nord 1,2 km

Best Western Herman Bang er et 3-stjernet by- hotel med en historie, der går tilbage til 1882. Blandt faciliteterne kan nævnes spabad og fri Wi-Fi.

Hotellet ligger super centralt midt på gågaden i Frederikshavn og med gode P-forhold bagved.

Tordenskjoldgade 39900 Frederikshavn

Link: www.hermanbang.dk

ARRANGEMENT PRIS PR. PERSON

Deltagergebyr inkl. én ledsager kr. 900,-

Kammeratskabsaften – onsdag kr. 310,-

Frokost – torsdag kr. 230,-

Frokost – fredag kr. 230,-

Festmiddag – torsdag kr. 540,-

Ledsagertur – torsdag kr. 130,-

Priser for deltagelse i Årsmøde 2015

HOTEL ENKELTVÆRELSE PR. NAT DOBBELTVÆRELSE PR. NAT INKL. MORGENMAD INKL. MORGENMAD

Hotel Jutlandia kr. 870,- kr. 1.070,-

Hotel Frederikshavn Sømandshjem kr. 725,- kr. 895,-

Hotel Scandic The Reef kr. 775,- kr. 885,-

Best Western Herman Bang kr. 880,- kr. 1.035,-

Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2015

TilmeldingTilmelding til såvel overnatning som årsmødets arrangementer foregår via FKBs hjemmeside

www.fkbnet.dk.

Sidste frist for tilmelding er den 21. juni.

Rettidig betalingSekretariatet vil bestræbe sig på hurtig udsen-delse af fakturaer for deltagelse i årsmødet.Fra i år betales hotelophold sammen med del-tagelse i årsmødet. Dette for at lette administra-tionen hos deltagerne.

Bemærk sidste betalingsdag på fakturaen.

Meld til nu!Husk rettidig tilmelding.

Ved tilmelding til årsmødet efter 21. juni tillæg-ges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer.

Sen tilmelding koster ekstra i administration. Vi forsøger med gebyret at lokke alle til at til-melde i god tid.

21


Best Western Herman Bang.

22

BRANDVÆSEN · Maj 2015SAMMENLÆGNING

Horsens kan blive underentreprenør for HorsensAf Erik Weinreich

H orsens og Hedensted er på vej

med landets måske slankeste

beredskabsenhed, der alene

skal omfatte de myndighedsopgaver, der

pålægges i beredskabsloven, og hvor alt,

hvad der kan udliciteres, også bliver det.

Modellen, der giver en høj budget-

sikkerhed, er hentet fra Hedensted, der

i mange år har haft Falck og Vejle Brand-

væsen som entreprenører.

Noget utraditionelt overføres model-

len til også at gælde for Horsens, hvis

afdeling Service og Beredskab ud over

brandvæsen også står for en række

kommunale serviceopgaver, inklusiv

færgefart, handicapkørsel og genbrugs-

plads.

Rent praktisk er det tanken, at det

fælles beredskab skal sende brand og

redning i udbud, hvor både Falck, na-

bobrandvæsner og Horsens Kommune

kan byde ind på forskellige delområder.

I realiteten vil Horsens således kunne

blive underentreprenør for brandslukning

i Horsens Kommune, blot med et § 60

selskab som mellemlag.

BYGGESAGER I BEGGE KOMMUNERDe beredskabsmæssige opgaver, der skal

ligge i selskabet, er bl.a. indsatsledelse,

beredskabsplanlægning, brandsyn og

brandteknisk byggesagsbehandling.

For at bevare den lokale forankring i byg-

gesagsbehandlingen er det tanken, at

medarbejderne rent fysisk skal arbejde

i begge kommuner fordelt på faste dage.

Horsens og Hedensted er enige om en administrativ minimal-løsning for beredskabet. Udlicitering giver budgettryghed

POWERING YOUR 360° SOLUTIONSCOWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

I COWI Aalborg søger vi 1-2 nye kolleger, som brænder for at skabe spændende byggerier og fi nde de gode løsninger

COWI Fire Danmark er et stærkt team bestående af 15 dygtige brandrådgivere fordelt over hele landet. Vi er forankret i COWIs division for byggeri og vi samarbejder med vores kolleger inden for tunneller, industri og risiko

BRÆNDER DU FOR RÅDGIVNING?

SE DET FULDE OPSLAG PÅ www.cowi.dk/job - ansøgningsfrist 10. juni 2015

23

SAMMENLÆGNINGMaj 2015 · BRANDVÆSEN

Brikkerne i det nye beredskabskort er ved at falde på plads. Endnu mangler kun Bornholm at finde en samarbejdspartner af sparre og spare sammen med.11 af fremtidens beredskabsenheder er blevet navngivet, og ved redaktionen slutning havde 12 enheder ansat de personer, der som beredskabschefer/beredskabsdirektører skal sætte

standarden for fremtidens kommunale beredskaber.

Kommuner i ny beredskabs-enhedHjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, LæsøLemvig, Struer, Skive, HolstebroViborg, SilkeborgRingkøbing-Skjern, Herning, Ikast-BrandeVarde, Esbjerg, FanøTønder, Haderslev, Aabenraa, Sønder-borgRanders, Favrskov, Norddjurs, SyddjursAarhus, Skanderborg, Odder, SamsøHorsens, HedenstedBillund, Vejen, Vejle, Kolding, Fredericia, MiddelfartBogense, Kerteminde, Odense, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland, ÆrøOdsherred, Kalundborg, Holbæk, Lejre, Sorø, SlagelseRingsted, Næstved, Faxe, VordingborgLolland, GuldborgsundStevns, Køge, Solrød, Greve, Roskilde, Høje-Taastrup, Ishøj, VallensbækGribskov, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Egedal, FuresøHelsingør, Fredensborg, Hørsholm., Rudersdal, AllerødBallerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-TaarbækKøbenhavn, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, AlbertslundBornholm

Enhedens navn

Midtjysk Brand & RedningBrand & Redning MidtVest

Sydvestjysk Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen

Trekantsområdets Brandvæsen

Brand & Redning Vestsjælland

Midt og Sydsjællands Brand & RedningLolland-Falsters BrandvæsenØstsjællands Beredskab

Nordsjællands Brandvæsen

Beredskab Øst

Chef

Ny chef tiltræder 1. juni

Claus Bo NielsenKlaus V. HebsgaardNy chef forventes at tiltræde 1. august

Jens MølgaardJarl Vagn Hansen

Kasper SønderdahlNy chef forventes at tiltræde 1. septemberNy chef ikke ansat endnuLars Nordahl Lemvigh

Mogens Bjerregaard

Ny chef forventes at tiltræde 1. august

Flemming Nygaard-JørgensenPeter SøeLars Robetjé

Ny chef forventes at tiltræde senest 1. augustLars Rosenwanger

Rasmus Storgaard Petersen

Ny chef forventes at tiltræde 1. august

Chefstilling ikke opslået

Navne på 12 chefer og 11 enhederAf Erik Weinreich

VEDTÆGTER INDEN SOMMERLige nu arbejdes der på, at vedtægterne

for det fælles selskab kan sendes til god-

kendelse i Statsforvaltningen inden som-

merferien. Processen er derefter, når

vedtægterne er godkendt, at bestyrelsen

for selskabet hurtigst muligt skal udpege

en chef for det fælles beredskab, så man

kan komme i gang med den risikoba-

serede dimensionering, der skal danne

grundlag for besparelser.

I den forbindelse er Horsens ved at

trække beredskabs-delen ud af det

samlede budget for førnævnte Service

og Beredskab, så tallene umiddelbart kan

sammenlignes med beredskabsbudgettet

for Hedensted.

Navnet for det kommende beredskab

for Hedensted og Horsens er endnu ikke

på plads, men fællesskabet omtales som

HH-modellen.

24

BRANDSIKKERHED I PLEJEBOLIGER BRANDVÆSEN · Maj 2015

H istorisk har automatiske brand-

sikringsanlæg i plejeboliger haft

det hovedformål at hindre ka-

tastrofebrande, hvor mange mennesker

kunne omkomme, og i langt mindre grad

(eller slet ikke) det formål at tage vare

på den enkelte beboers sikkerhed.

Men samfundets udvikling over tid har æn-

dret forventningerne til formålet med denne

brandsikring, og heldigvis er lovgivningen

endelig fulgt med. Tilfældigt eller bevidst!

I de tidlige bygningsreglementer var

brandmæssige bestemmelser for pleje-

institutioner ligestillet med hoteller,

kollegier m.fl. Først i 1982-reglementet

kom der specifikke regler for sygehjem,

plejehjem, hvilehjem m.v.

SKÆRPEDE KRAV EFTER HAFNIA-BRANDDe første krav var i virkeligheden det, vi

i dag betegner som et manuelt varslings-

anlæg, der udløses ved hjælp af brand-

tryk på gange og værelser eller ved cen-

tral udløsning i reception eller vagtstue.

Vendepunktet var storbranden på Hotel

Hafnia, hvor 35 mennesker omkom. Som

en direkte følge indførtes i 1977 krav om

automatiske alarmeringsanlæg, der blev

aktiveret enten af røg eller af varme.

TIDLIG DETEKTERINGFørst i bygningsreglementet fra 2008 kom

der krav om tidlig detektering. Årsagen

var ikke et særligt fokus på plejeinstitu-

tioner, men mere en generel og logisk

skærpelse, der var afledt af de nye ter-

mer omkring funktionskrav i byggeriet.

DET ER RØGEN, DER DRÆBERDe fleste boligbrande begynder i møbler

eller tæpper, der for det meste består

af faste stoffer med en lav, specifik

overflade. Sådanne brande udvikler sig

forholdsvis langsomt sammenlignet med

dem, der opstår i brandfarlige gasser og

væsker, brande i støv m.m.

Uden at det på nogen måde skal opfattes

videnskabeligt, kan man som en hovedregel

sige, at brande i boliger producerer for-

holdsvis mere røg end varme i startfasen.

Undersøgelser viser, at de fleste

branddøde i boliger omkommer ved

røgforgiftning, forårsaget af bl.a. et højt

indhold af kulilte i blodet, samt af andre

giftige stoffer, der findes i brandrøg fra

diverse kunststoffer.

Det underbygger med alt tydelighed,

at det er afgørende, at en brand de-

tekteres i startfasen, så personale og

redningsberedskab adviseres tidligt og

får mulighed for at reagere.

HELHEDEN FREM FOR ENHEDENDe tidligere krav om, at der blot skulle

være røgdetektorer i fællesrum var en

sikring af helheden frem for enheden, men

efter mange års fastholdelse af dette

princip er der i de nugældende regler

taget hånd om både den enkelte pleje-

hjemsbeboer og de øvrige beboere i samme

institution. Der er ikke længere fastlagt

en bagatelgrænse ved 10 sovepladser

i bygningsreglementets forebyggende

regler på området og det er således op

til bygherre/rådgiver at sammensætte en

brandstrategi med et sikkerhedsniveau,

der afspejler Energistyrelsens bestem-

melser i reglement og vejledninger.

Hvis beboere i plejeboliger kan omkomme ved en brand, må der være plads til forbedringer.

Krav om tidlig detektering af røg kom først i 2008

Krav til brandalarmer i plejeboliger er skærpet langsomt og ikke ud fra en bevidst strategi om at redde liv

Af Carsten Michael Jacobsen, viceberedskabschef i Aalborg

25

BRANDSIKKERHED I PLEJEBOLIGERMaj 2015 · BRANDVÆSEN

O pdatering af forældede ABA-

anlæg bør være en naturlig del

af den almindelige bygnings-

vedligeholdelse, lød det i april fra klima-,

energi- og bygningsminister Rasmus

Helveg Petersen.

Anledningen var 2014-statistikken

over branddøde, blandt hvilke der som

tidligere år var en række beboere på

plejehjem og i ældreboliger.

Det er ejeren, der har ansvaret for,

at en bygning er sikkerhedsmæssigt

forsvarligt indrettet, og ministeren kom

med en klar opfordring til kommunerne

om at holde fokus på plejeboliger og

se efter, om der er automatiske brand-

alarmanlæg, og om anlæggene er tids-

svarende.

I et brev til alle landets kommuner

skrev ministeren:

- Det er vigtigt, at personer har mulig-

hed for at komme i sikkerhed ved egen

hjælp eller med hjælp fra andre, når

der opstår brand i deres bolig. Derfor er

det vigtigt, at der i plejeboliger er instal-

leret brandalarmanlæg, som advarer

beboere og personalet så tidligt som

muligt ved brand.

- Automatiske brandalarmanlæg har

gennemgået en stor udvikling, herunder

brug af røgdetektorer, som kan sikre

en hurtigere alarmering og dermed

mulighed for en hurtigere redning af

personer ved brand.

- Det gælder beboernes sikkerhed.

I Aalborg Kommune oplevede vi

tilbage i midt 90’erne en brand

i en plejebolig, hvor en beboer

desværre omkom. Denne brand vakte

opsigt hos politikere og forvaltning,

der havde ansvaret for dette område,

idet boligen efter gængs opfattelse var

”brandsikker” vha. sprinkling, som også

slukkede branden – men først da tem-

peraturen pga. branden steg og udløste

den termiske sikring i sprinklerhovedet.

Det kunne efterfølgende konstate-

res at beboeren var omkommet pga.

røgforgiftning.

Det blev endvidere konstateret, at

plejehjemmet var opført efter de regler,

der var gældende på opførelsestids-

punktet.

SUPPLERENDE ALARM TIL PERSONALETSom en konsekvens heraf udarbejdede

Aalborg Kommune en intern retnings-

linje om indretning af plejeboliger,

herunder også om brandsikkerhed og

krav om røgdetektorer. Kommunens

retningslinjer skulle supplere det sik-

kerhedsniveau, som Boligstyrelsen (nu

Energistyrelsen) havde udmeldt via

bygningsreglement.

Det vil sige, at lovkrævede, automa-

tiske brandsikringsanlæg (ABA eller AVS

med termisk detektion) skulle instal-

leres som hidtil, men hvis der alene

var termisk detektor i en bolig, skulle

denne suppleres af en røgdetektor af

samme kvalitet som nævnt i ABA for-

skriften. Den supplerende røgdetektor

blev opsat som selvstændig (autonom)

detektor og tilsluttet plejecentrets

nødkald. På den måde kunne perso-

nalet få en tidlig varsling om fx ”røg

stue 14” og nå at reagere i brandens

begyndelsesfase.

Det var en pragmatisk løsning af

problemet, uden det var økonomisk

uoverstigeligt eller medførte en stig-

ning i antallet af blinde alarmer.

Minister-fokus på brandalarmer

Ejerne har ansvar for, at alarm-anlæggene er vedligeholdtAf Erik Weinreich

AALBORG STRAMMEDE OP EFTER DØDSBRAND

Alle plejeboliger har i dag ”autonome” røgmeldereAf Carsten Michael Jacobsen, viceberedskabschef i Aalborg

26

BRANDSIKKERHED I PLEJEBOLIGER BRANDVÆSEN · Maj 2015

F orebyggende afdeling hos Greve

Brandvæsen har siden 2012 haft

særlig fokus på sikkerheden hos

ældre og andre svage borgere. Tilsynet

med alle plejecentre i kommunen, også

de private, er skærpet, og i 2015 vil der

i forbindelse med brandsyn blive gjort en

ekstra indsats for at vejlede plejeperso-

nale i forhold til brand.

Sikkerhedsniveauet for ældre i Greve er

generelt højere, end loven foreskriver. Bl.a.

er alle termiske detektorer udskiftet, så

samtlige plejeboliger i dag har røgmeldere,

fortæller beredskabschef Jan Funk Nielsen.

I EGET HJEM- Problemet er borgere i eget hjem. Her

kan vi ikke komme uden invitation, så

her hjælper hjemmeplejerne. De ved,

hvilke ældre, der kan have fordel af et

besøg fra brandvæsnet, og formidler, at

vi bliver inviteret.

- Det sker som en del af projektet

Brandsikker Bolig, hvor Greve er en af

otte deltagende kommuner.

KAN IKKE REGISTRERES- Selv om vi ikke har haft dødsbrande

i Greve de senere år, er talmaterialet

endnu så lille, at vi ikke kan dokumen-

tere en effekt, og der er ingen statistik

specielt for hos ældre.

- Der er således ingen steder i Odin-

databasen, hvor vi kan afkrydse alder på

beboere eller om der har været røg-

melder i en bolig, hvor vi er blevet til-

kaldt til brand, siger Jan Funk Nielsen.

FORESLÅR GRADVIS SKÆRPELSEDanmark har ikke tradition for at skærpe

krav til eksisterende byggeri, men man

burde måske overveje en undtagelse

i forhold til boliger med ældre beboere,

foreslår Jen Funk Nielsen.

Det kunne ske gradvist, så man be-

gynder med kommunalt ejede boliger.

Især vil beskyttede boliger være et godt

sted at begynde.

Lejeboliger kunne være næste trin,

for ofte flytter ældre i lejlighed, når de

fraflytter eget hus.

D en seneste tids debat peger på,

at ikke alle automatiske brand-

alarmeringsanlæg i institutioner

lever op til dagens standard. Konkret er det

vurderet af en leverandør, at en tredjedel af

plejehjemsbeboerne stadig kun har termo-

meldere. Disse har den samme svaghed

som traditionelle sprinklere, nemlig at de

– groft sagt – er til gavn for alle beboerne

i de tilstødende brandceller, men ikke for

beboeren i startbrandcellen. Det er der

gode, tekniske løsninger på i vore dage.

UDEN FORSINKELSEKøbenhavns Kommune har lovende

resultater fra indførelsen af mikrovand-

tågeanlæg, som kan kontrollere en brand

og afgive alarm. Desværre har kun få

kommuner endnu implementeret dette

livreddende tiltag på institutioner og

ældreboliger.

Med røgdetektorer og ABA-alarm uden

forsinkelse til såvel redningsberedskab

som plejepersonale, bliver reaktionen på

en brand både hurtigere og bedre. Og

så skal personalet naturligvis være helt

skarpslebent på branduddannelse, både

kurser i elementær brandbekæmpelse

samt viden om førstehjælp ved brandsår

og kendskab og øvelse i alarmerings- og

evakueringsplaner og sidst – men ikke

mindst – jævnlig gennemgang af e-lear-

ningskurset Brandparat.

Jeg skal ikke gøre mig klog på selve

plejen på institutionerne, men de

skærpede rygeregler kalder på, at man

lokalt finder forsvarlige løsninger, som

tager hensyn til borgernes rygetrang,

personalets arbejdsmiljø og brandsik-

kerheden.

PRIVATE BOLIGERNår nu politikerne har besluttet, at vi

skal være længst muligt i eget hjem, så

bør de også drage konsekvensen og

Greve har valgt et højere sikkerhedsniveau for ældre

Røgmeldere i alle plejeboliger. Invitation til brand-besøg hos ældre. Forslag om skærpelse af krav til brandsikkerhed

Af Erik Weinreich

Plejeboliger bør havehurtige brandalarmer

Alle boliger bør indrettes i forhold til ”svage beboere”, og hjælpemiddeldepoter bør kunne levere brandsikkerhed

Af Peter Hofman-Bang, overingeniør i Sikkerhedsbranchen

27

BRANDSIKKERHED I PLEJEBOLIGERMaj 2015 · BRANDVÆSEN

18 gange sidste år omkom en beboer

på et plejehjem eller i en ældrebolig. En

gennemgang af en sådan dødsbrand

og dens vidtrækkende konsekvenser

indleder den temadag, som Brand-

Bevægelsen holder i Greve den 28. maj.

Dermed er det alvorlige fokus sat på,

hvordan brandsikkerheden kan øges på

institutioner, der i sagens natur rummer

en hel del svage beboere.

Et af dagens indlæg bliver eksempler

på, hvordan brande udvikler sig

i beboelsesrum, mens andre indlæg vil

omhandle både den personalemæssige

indsats og tekniske muligheder som

mobile sprinkleranlæg.

indrette vores boliger efter det. Reelt må

enhver bolig forventes i perioder at være

”ældrebolig” og så bør den i de perioder

indrettes som sådan.

Kommunerne gør meget med at

etablere ramper, fjerne dørtrin og sætte

håndtag op og udlåne eleverbare senge

osv. Men brandsikkerheden er der ikke

mange, der gør noget ved. Der er stadig

mange ældre uden noget så simpelt som

røgalarmer - som i øvrigt har deres be-

grænsning, hvis beboeren enten ikke kan

høre alarmen eller ikke evner at reagere

på den.

Der findes flere tekniske løsninger,

som burde være i sortimentet i ethvert

kommunalt hjælpemiddeldepot, såvel

mindre ting som rygeforklæder, røg-

alarmer med vibrator eller lysblink, som

”nødkald med røg” og de nye mikrovand-

tågeanlæg.

Mig bekendt har kun ganske få kom-

muner brandsikkerhed som tema i de

forebyggende hjemmebesøg, som skal

tilbydes alle hjemmeboende borgere

over 75 år. Det er ellers oplagt at tage

det aspekt med, når man nu alligevel er

der for at holde borgeren længst muligt

i eget hjem.

SYNLIG RISIKOGRUPPEFor begge boformer er det vigtigt, at

personalet har en sikkerhedskultur.

Ingen professionel kan tillade sig at

overse 100 brændemærker i gulvtæpper,

møbler eller sengelinned fra uforsigtig

rygning eller levende lys. Jeg hører fra

mange brandfolk, at de kommer til brand

i boliger hos personer, som allerede har

givet sig til kende på denne måde eller

ved uforsigtig madlavning.

Jeg hører også, at nogle af dem, som

omkommer i brand, tidligere har haft

brand. Det er således en ”lavthængende

frugt”, at man kan forebygge målrettet,

når en risikogruppe er så synlig.

Det er noget af det, som Greve Kom-

munes nulvision og Beredskabsstyrel-

sens Brandsikker Bolig tager op i brand-

forebyggende hjemmebesøg.

Hvis vi effektivt skal nedbringe det

store antal ældre, som hvert år omkom-

mer i brand, kræver det, at et syste-

matisk brandsikkerhedsarbejde når ud

i hver en krog af Danmark, så vi hos alle

sårbare forebygger, at brand opstår og

breder sig, samt sikrer, at brand hurtigt

opdages, uanset om borgerne bor i eget

hjem eller på institution.

Fokus på institutionerBrandBevægelsen inviterer til brandsikker temadag for pleje- og bygningsansvarligeAf Erik Weinreich

Link: www.brandbevaegelsen.dk/temadag

Hvem er BBBrandBevægelsen er et sam-arbejde mellem alle væsent-lige aktører, både offentlige og private, om at gøre Danmark mere brandsikkert. Det skal blandt andet ske ved at gøre den enkelte dansker bedre til at forebygge og håndtere brand.

BrandBevægelsen består af 16 organisationer, heriblandt FKB, Rigspolitiet, Beredskabs- styrelsen, Forsikring & Pen- sion, Boligselskabernes Landsforening og Ældre Sagen.

28

GEODATA BRANDVÆSEN · Maj 2015

B ehovet for lokalkendskab har

aldrig været større. Mere kom-

plekse byggerier, mere avance-

rede brandtekniske installationer og byer

i konstant forandring. At kunne ”læse

en bygning” vil nok i mange år fremover

være en klassisk disciplin for hold- og

indsatsledere, men det kan ikke længere

stå alene.

Samtidig med at viden om det enkelte

objekt bliver mere relevant, er lokal-

kendskabet under pres. Dels fra den

generelle tendens på arbejdsmarkedet

med kortere tid i samme job. Dels fra

den forestående beredskabsreform, hvor

måske især indsatsledere dækker større

områder.

GEODATAHeldigvis er teknologien fulgt med denne

udvikling. En smartphone kan ved hjælp af

geodata fortælle, hvor nærmeste restau-

rant er, selv om man er i fremmed by.

Også i mange beredskaber har man

taget teknologien til sig. Brandhanekort

eller oversigt over midlertidige overnat-

ninger findes i dag tilgængeligt elektro-

nisk – eller bliver måske produceret på

papir af kommunens GIS-afdeling på bag-

grund af de elektroniske oplysninger.

I Københavns Brandvæsen har vi i en

årrække arbejdet med udformningen af

et kort med en række informationer til

brug ved indsats. Data kommer fra både

eksterne og interne kilder.

Eksempler på eksterne kilder er ma-

trikelgrænser, som angiver placeringen

af brandmure, brandhaner, deltaljerede

bygningskonturer og placering af under-

jordiske anlæg så som metrotunnel og

jernbane.

Af interne kilder er de vigtigste:

Instrukser for specielle objekter og

placering af adgangsveje samt brand- og

redningsareal udvalgte steder. De infor-

mationer, som vi i den operative ledelse

har adgang til under indsatser, er på

mange objekter en klar forudsætning for

en vellykket indsats.

UDFORDRING PÅ TVÆRSDet samme er udfordringen, når vi bevæ-

ger os uden for eget beredskab. Typisk

er data bundet hårdt op mod de IT-løs-

ninger som anvendes. Dermed kan det

være umuligt, eller meget tidskrævende

at udveksle data.

Konsekvensen er ofte, at data ikke

udveksles, eller endnu værre, at data er

forældede.

I Københavns Brandvæsen betyder

det i praksis, at når vi får indsatsleder-

hjælp udefra, har vedkommende ikke de

samme data til rådighed. Det til trods, at

det måske netop er her, hvor der natur-

ligt er et mindre lokalkendskab, at data

ville være til den største hjælp.

FÆLLES BRANDHANEKORTI København blev brandfolkene efter-

hånden trætte af ikke at have et godt

brandhanekort, når vi er ude og assistere

andre. Et rimeligt krav, at det elektro-

niske brandhanekort, vi bruger inden

for København, også dækker uden for

kommunen.

Det blev startskuddet til et arbejde,

hvor brandhanedata blev indsamlet for

alle vores nabokommuner. Da resulta-

tet af strukturreformen blev kendt blev

området udvidet til at dække hele vores

nye område.

MANGE KILDERI alt har vi hentet data fra syv kilder og

i forskellige, tekniske formater, som alle

skulle konverteres og renses for overlap-

pende data.

I nogle datasæt, herunder vores

eget, ligger data både i en version hos

forsyningsselskabet og i en hos kommu-

nen, og de er ikke nødvendigvis ens. Det

skaber usikkerhed om, hvilke data, der er

rigtige, og medfører ekstra arbejder hver

gang, man ønsker at opdatere kortet. Et

relativt omfangsrigt arbejde, som også

vores naboer skal igennem, hvis de øn-

sker tilsvarende kort.

Øvelsen gentager sig desuden, hvis vi

på et tidspunkt ønsker at lave et fælles

kort over andre, relevante beredskabs-

Fælles geodata – en forudsætning for fremtidig indsatsledelseTo centrale elementer i den igangværende beredskabsreform er princippet om fri disponering samt skabelsen af større beredskabsenheder. Det kan betyde en fremtid med mindre lokalkendskab. Konsekvenserne kan imødegås ved brug af fælles geodata på tværs af grænserAf Jakob Bøgelund, indsatsleder i Københavns Brandvæsen

I nogle datasæt, herunder vores eget, ligger data både i en version hos forsyningsselskabet og i en hos kommunen, og de er ikke nødvendigvis ens. Det skaber usikker-hed om, hvilke data, der er rigtige

29

GEODATAMaj 2015 · BRANDVÆSEN

data, som for eksempel placering af

brandtekniske installationer.

Kilderne vil ikke nødvendigvis være de

samme, de kan variere fra datasæt til

datasæt.

Konklusionen er, at det meget hurtigt bli-

ver uoverskueligt at skabe og vedligeholde et

fælles beredskabskort på tværs af grænser.

LØSNINGENSituationen minder om den, det offentli-

ge Danmark stod i før digitaliseringsstra-

tegien. Mange data lå i forskellige forma-

ter hos forskellige instanser. Niveauet af

brug af data varierede. Løsningen blev

grunddataprogrammet. Helt centralt står

principperne:

• Data kun rettes ét sted.

• Pligt til at stille data til rådighed for en

datafordeler. Datafordeleren indsamler

data for hele landet og udstiller et fæl-

les datasæt, som alle har adgang til.

• Følsomme data er naturligvis beskyt-

tet, så kun relevante myndigheder har

adgang til dem.

I eget område kan indsatsledere hos Københavns Brandvæsen allerede nu hente ret mange geodata frem på skærmen. Det kniber mere, når en indsatsleder assisterer hos nabobrandvæsnet og ikke har adgang til vigtige oplysninger. Foto: Københavns Brandvæsen.

Skadeservice i særklasseSSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger.

Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medarbejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

30

GEODATA BRANDVÆSEN · Maj 2015

Man kan forestille sig den løsningsmodel anvendt på brand-

haneeksemplet. I stedet for, at hver enkelt kilde skal stille data

til rådighed for Københavns Brandvæsen og andre beredska-

ber, skal den enkelte datakilde kun stille data til rådighed for

datafordeleren. Når Københavns Brandvæsen, eller andre skal

bruge data om brandhanernes position, kan et samlet datasæt

hentes fra datafordeleren. Fordelene er åbenlyse: Det giver en

langt mere effektiv sagsgang og data i en bedre kvalitet – og

det bliver lettere for alle beredskaber at gå til.

Pointen er, at de data, som allerede findes, bliver gjort

tilgængelige på en nem og effektiv måde. Man kunne kalde det

en fælles geodataplatform for beredskabet.

IKKE EN APPLIKATIONDet er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om at lave en

fælles applikation; dvs. ét fælles IT-system for alle beredskaber.

Der er udelukkende tale om at skabe et fælles datagrundlag.

Men det kan være med til at øge konkurrencen bag udbydere

af kortløsninger til beredskaberne, fordi data ikke længere er

bundet til et IT-system, men deles i et fælles format på tværs.

Hermed vil man ikke længere på samme måde være bundet

til én leverandør.

´Valide oplysninger om bygninger, personer, installationer m.v. kan være afgørende for en vellykket indsats.

Brand- og redningsarealI eksemplet ses at

adgang til stigeredning i baggården bag Løn-gangsstræde nås fra

Stormgade

MatrikelskelMatrikelskel angiver mulig placering af

brandmure

Præcis adresse og antal personer tilmeldt adressen

Brandhane

Fyrværkeri-oplag

Forsynings-ledning

IndsatsplanBeskriver særlige indsatsforhold ved bygningen.

I eksemplet ses angivelse af adgangsveje, placering af stigrør, særlige forhold vedrørende adgang til

ABA-skabe mm.

31

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

KL er i fuld gang med et projekt, der

skal samle alle typer geografiske data

i én gigantisk database. I projeket er der

lige nu fokus på beredskabet, da det er

vigtigt, at de nye beredskabsenheder får

overleveret kommunernes beredskabs-

data, og at de er struktureret således, at

de kan deles på tværs.

Netop i forbindelse med sammenlæg-

ning af flere kommuners beredskaber vil

databasen være en stor hjælp til at skabe

overblik i forhold til både planlægning

og indsats.

Det beredskabsmæssige hjørne af

databasen har omkring 20 temaer,

blandt andet brandhaner, redningsveje,

slukningsområder, risikovirksomheder,

nøglebokse til beredskabet, midlertidig

overnatninger og større udendørs ar-

rangementer.

KLAR TIL DATADet er frivilligt for kommunerne at benytte

databasen, men forhåndsinteressen er

stor, ikke mindst ud fra muligheder for

besparelser, så konsulent Charlotte Amalie

Malling fra KL, der arbejder med projek-

tet, forventer, at alle kommuner deltager.

Overførsel af oplysninger til databasen

skulle være en forholdsvis overkommelig

opgave for kommunerne. De fleste oplys-

ninger har kommunerne allerede liggende,

og systemet skulle være lavet, så kommu-

nerne både kan overføre og hente data

uden at tænke på formatet. Oplysningerne

ligger i databasen i et grundformat, som

umiddelbart kan udveksles med de forskel-

lige systemer, som kommunerne bruger.

FKGProjektet Fælleskommunalt Geodata-

samarbejde – eller FKG – bliver i princip-

pet tilgængeligt for alle. Dog vil visse

oplysninger kun kunne ses af relevante

myndigheder.

Efter den oprindelige plan skulle

alle kommuner have implementeret

FKG inden udgangen af 2014. Nu er

der lagt op til, at kommunerne kan be-

gynde at overføre data hen over

sommeren. Når først de mange data

er overført til den fælles database, er

det vigtigt også at ajourføre dem, så de

er troværdige.

ANDRE TEMAERFKG-projektet omfatter langt mere end

beredskab. Stort set alle dele af den

kommunale forvaltning vil på en eller

anden måde kunne have gavn af det.

Således arbejdes der med temaer

inden for forsyning, veje, landbrug,

natur, sundhed, børn, fritid og meget

andet. Og selv om disse oplysninger

ikke i første omgang er tiltænkt bered-

skabet, vil man i forskellige indsats-

scenarier kunne hente værdifulde

oplysninger. Det gælder eksempelvis

undertemaer som:

• Botilbud for handicappede

• Grundejerforeninger med kontakt-

oplysninger

• Målestation på vandløb

• Jordvarmeanlæg

• Beskyttelseszone for grundvand.

EN UNIK MULIGHEDStrukturreformen i det danske beredskab

er en unik mulighed for at tage et kvante-

spring på geodataområdet - til borgerens

bedste. Dels har der aldrig været mere behov

for det end nu. Dels opnår mange af de

nye beredskaber den kritiske masse, som

gør, at man kan opbygge det nødvendige

kompetenceniveau i organisationen.

Det er nu, vi skal rykke for at få lavet

en fælles platform, før hver enkelt be-

redskab finder egne løsninger.

GRUNDLAGET ER DERVi starter ikke på bar bund. Det Fælles-

kommunale Geodatasamarbejde, FKG, er

et rigtig godt udgangspunkt. Platformen

vil dække det, man kan kalde statiske

data, altså data, som er til stede før en

indsats. Disse data er som nævnt tilgæn-

gelige for flere IT-systemer.

Ud over det kommer dynamiske data,

som er data, som skabes på skadeste-

det. Disse data bør ligeledes være til-

gængelige på flere platforme, så de kan

benyttes af flere beredskabsaktører.

Ligeledes bør man se på, om der er

data, vi med fordel kan dele med politi

og sundhed. Det kunne for eksempel

være midlertidige kortdata i forbindelse

med store arrangementer.

Men lad os starte i beredskaberne.

Sæt fokus på området og lad os sørge

for, at en geodataplatform bliver en

del af ændringerne af lovgivningen. Om

nogen år vil vi ikke kunne forstå, hvordan

vi har kunnet leve uden.

ALLE GEOGRAFISKE DATA SKAL I SAMME GRYDEAf Erik Weinreich

Ny database samler oplysninger for alle kommuner. Beredskabets oplysninger søges lagt ind inden nytår

GEODATA

Efter den oprindelige plan skulle alle kommu-ner have implementeret FKG inden udgangen af 2014. Nu er der lagt op til, at kommunerne kan begynde at overføre data hen over sommeren

Strukturreformen i det danske beredskab er en unik mulighed for at tage et kvantespring på geodataområdet - til borgerens bedste

32

BRANDVÆSEN · Maj 2015

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: [email protected]

D en nye FKG-database bliver et vigtigt værktøj for den

fremtidige beredskabsplanlægning, og beredskaberne

bør må presse på, for at kommunernes GIS-folk får

lagt oplysninger ind i den, siger indsatsleder Jakob Bøgelund

fra Københavns Brandvæsen.

- Hvis ikke beredskaberne efterspørger data, vil kommunerne

ikke nødvendigvis prioritere denne opgave, især ikke, hvis de

pågældende data ikke allerede registreret.

- Der vil selvfølgelig være

en omkostning ved at regi-

strere redningsveje, nøgle-

bokse og andre ting,

og jeg vil være bekymret,

hvis omkostninger til ny-

registrering spares væk, siger

Jakob Bøgelund.

ANSVARET SKAL PLACERESLige så vigtigt er det at afta-

le, hvem der har ret og pligt

til at ajourføre oplysninger-

ne, siger han og henviser til

egne erfaringer med, at der

hurtigt kan opstå forskellige

versioner af et datasæt, hvis

flere brugere hver for sig op-

daterer deres egen udgave.

Aktørerne er både beredskabet selv, forsyningsselskaber,

social- og sundhedsforvaltningen, ansvarlige for veje og mange

andre, og nogen skal nødvendigvis tage ansvar for en dyna-

misk registrering.

Når alle fælleskommunale beredskaber efter nytår er på

plads, er det ligeledes vigtigt at få afklaret, om kommunernes

registreringer fortsat skal varetages af GIS-afdelingerne, eller

om beredskaberne selv skal have værktøjer og kompetence til

at varetage denne opgave, understreger Jakob Bøgelund.

Hvor ligger oplys-ningerne?Beredskaberne bør presse på, så GIS-registreringer ikke spares vækAf Erik Weinreich

Hvis ikke bered-skaberne efter-spørger data, vil kommunerne ikke nødvendig-vis prioritere denne opgave, især ikke, hvis de pågældende data ikke allerede registreret

33

SINEMaj 2015 · BRANDVÆSEN

SINE-ændringer i alle nye enhederCFB hjælper gerne med nødvendige ændringer i forbindelse med sammenlæg-ninger. Men den nye struktur skal på plads førstAf Erik Weinreich

SINE Services i støbeskeenBeslutning om endelig udvikling vil kunne tages til efteråretAf Erik Weinreich

A lle de nye beredskabsenheder

vil få behov for ændringer

i deres SINE-opsætning. Ikke lige

meget hos alle, men nok til, at man sam-

tidig bør benytte lejligheden til en minu-

tiøs gennemgang af alle SINE-radioer.

Den største sikkerhedsrisiko i SINE

udgøres af forsvundne radioer, så det

er vigtigt, at beredskaberne har styr på

radiobeholdningen. Forsvundne, mang-

lende, glemte eller ødelagte radioer

skal altid deaktiveres, skriver Center for

Beredskabskommunikation, CFB, i en ny

vejledning.

De nævnte radioer bør omgående lukkes.

Vejledningen gennemgår de områder,

hvor der først og fremmest kan ske

ændringer ved sammenlægninger af flere

beredskaber.

NY AFTALESom det første opfordrer CFB til, at de

sammenlagte beredskaber indgår en

ny tilslutningsaftale med Dansk Bered-

skabskommunikation, DBK. Det vil gøre

det langt lettere for den fremtidige

administration. På den måde vil super-

brugerne kunne assistere i hele området,

og talegrupper vil lettere kunne rettes

til, så de passer til hele organisationen,

uden at der skal indhentes specielle til-

ladelser.

VAGTCENTRALNæste punkt er eventuelle ændringer

omkring en fælles vagtcentral, der

i så fald bør kunne disponere over alle

radioer og talegrupper. Det vil kræve

ændringer i radiodispatchen og ofte også

på nettet.

Kun DBK må flytte såkaldt ICCS-udstyr,

og hvis det ikke længere benyttes, skal

det returneres.

Ikke alle ændringer kan foretages lige

med det samme. Således bør bl.a. ind-

satslederstrukturen være helt på plads,

inden der ændres i fleetmappen, fremgår

det af vejledningen, og det helt rigtige vil

være at nytænke talegruppestrukturen

frem for blot at foretage ændringer.

CFB har ikke en skræddersyet løsning,

der passer til alle beredskaber, men

man hjælper gerne med at finde den

løsning, der passer til det pågældende

beredskab.

Særlig kan der blive behov for hjælp til

at udarbejde en ny fleetmap, men først

bør beredskaberne selv overveje deres

behov og få egen struktur på plads, står

der i vejledningen.

En foranalyse af SINE Services har været til høring hos de

forskelige beredskabsmyndigheder, og svarene til Rigspolitiet

har været overvejende positive.

Rigspolitiet vil nu kontakte høringsmyndighederne for der-

efter at udarbejde det overordnede grundlag for en politisk

beslutning om projektet.

Som det ser ud lige nu, forventer Center for Beredskabs-

kommunikation at kunne sende et beslutningsoplæg til

Justitsministeriet umiddelbart efter sommerferien.

I bedste fald vil der til efteråret kunne laves et udbuds-

materiale.

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk [email protected] Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER


6. BRANDANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: [email protected] AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.coms FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 [email protected] www.VIKING-life.com Brandbeklædning

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.com

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 [email protected] www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. DAN BRANDMATERIEL A/S Rosenkæret 31 2860 Søborg Tlf: 7020 1551 www.danbrand.dk =DS= godkendt værksted DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksted

HVEM SÆLGER.. . BRANDVÆSEN · Maj 2015

34

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksteds LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 [email protected] www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter

13. PUMPER

ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected]

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

15. RÅDGIVENDE FIRMAER


16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dks BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected]

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk [email protected] 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com [email protected] IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk [email protected]

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk [email protected] Disponeringsløsninger til kontrolrum

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: [email protected] www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

HVEM SÆLGER.. .Maj 2015 · BRANDVÆSEN

35

TEGN EN OPTAGELSE

UNDER “HVEM SÆLGER...”

RING TIL: EKSTRÖM

ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, [email protected], Tlf. 5782 0203

Bv 2015 04 maj

Documents