BUPL 2009_2

BUPL ØSTJYLLAND, NR. 2, JUNI 2009

ØSTJYLLAND

Pædagoger ved en masse om kvalitet, som kan berige kommuner-nes styringsredskaber. Fynsk børne- og ungechef opfordrer in-stitutionerne til at indbyde kommunerne til dialog om, hvad der skal til for, at de kan sikre kvaliteten i de pædagogiske dagtilbud

Læs mere side 6

Rutiner forkastes ved evalueringer

Hvad gør den stigende grad af evaluering og dokumentation ved den pædagogiske profession og arbejdsmiljøet? Sociolog Rasmus Willig kommer med et bud.

Læs mere side 20

Ø-timer til pædagoger

I Langå Børnehave har de indført forberedelsestid til pædagogerne ved at strukturere arbejdstiden og pædagogernes opgaver. TR’en ser for-dele og ulemper.

Læs mere side 8

Hjælp os!

3 .................................................... Leder

4 - 5 .................................... Sund i arbejde:POSITIVE FAKTORER I ARBEJDE

6 .............................................. Hjælp os!PARTNERSKABER I KOMMUNERNE

7 ............Arbejdsmiljøkonference 2009:VOXPOP

8 -10 ...............................Tid til forberedelseØ-TIMER TIL PÆDAGOGERNE

11 .....................................Hvilken succes?

12 - 14 ...........................Orientering til ledereFORHANDLINGERNE GÅR GODT

PLAT OG SVINDEL

15 ..................... Generalforsamling 2009

16 - 17 ...........Nyvalgte FTR’er, SR’er og TR’er

18 - 19 A-kassen som jobformidlerVI SIKRER ET GODT MATCH

20 - 22 ............Evaluering og dokumentationINTERVIEW MED SOCIOLOG RASMUS WILLIG

INDHOLD

BUPL Østjylland, Forbundet for pædagoger og klubfolkMindegade 12B, 8000 Århus C Telefon: 3546 5600E-mail: [email protected]: www.bupl.dk/ostjylland

Redaktion:Anne Grethe Rosenberg, ansv. redaktør • [email protected] H. Svennum, journalist: (DJ) • [email protected] Jensen, fotograf (PF) • [email protected]

Deadline på ØSTJYSKE pædagoger, nr. 3, 2009:21. juli 2009E-mail: [email protected]

Layout: com-on!grafix • www.com-on.dk • [email protected]

Tryk:Zeuner Grafisk A/S • www.zeuner.dk

Artikler kan citeres, når artiklens forfatter og ØST-JYSKE pædagoger angives som kilde, jf. ophavs-retslovens bestemmelser om citatretten. BUPL’s politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår.

Ideer til artikler er meget velkomne.

Udgivelser:Januar, juni, september og november. Modtager du ikke bladet, så kontakt redaktionen. Så sender vi et til dig.

BUPL Østjyllands åbningstider:

Mandag - onsdag: kl. 9-13Torsdag: kl. 13-17Fredag: lukket

BUPL-A:BUPL-A Århus/ØstjyllandMindegade 10-12, 8000 Århus CTelefon: 3546 5630E-mail: [email protected]

Akassens åbningstider:For personlig henvendelse:Mandag - onsdag: kl. 9-14 Torsdag: kl. 9-12Fredag: kl. 9-13

For telefonisk henvendelse:Mandag - torsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-15

�

ØSTJYLLAND

Pædagogernes kritik af forholdene bliver hele tiden afmon-teret af regeringens latterliggørelse af pædagogernes “rund-kredspædagogik”. Den tilgang har været med til at umyndig-gøre pædagogernes virke. Hvis den faglige legitimitet hele tiden er under pres, er der fare for, at meningen med faget mindskes for den enkelte pædagog. Fagforeningen oplever fl ere og fl ere sygdomssager som et resultat af de helbredstruende tilstande, der følger, når pæ-dagoger er nødt til at give dårligere ydelser og tilbud. Ikke af egen fri vilje, men som en konsekvens af de mange ændrin-ger i arbejdsvilkårene og fl ere og fl ere reformer, der bliver pakket ind som ”udvikling”. Derfor har vi i samarbejde med BUPL Århus og BUPL For-bund søsat projektet “På tværs”. Her bliver 200 inviterede tillidsrepræsentanter af sociolog Rasmus Willig, RUc, klædt på, så de kan afdække mønstrene i denne umynddiggørelse. Målet er, at de spreder denne viden og indgyder mere myn-dighed hos pædagogkollegerne, når de pædagogiske argu-menter skal på bordet. Inde i bladet kan I læse et interview med Rasmus Willig, hvor han gør op med det store admini-strative arbejde, der ligger i pædagogiske evalueringer og kvæler de ellers velfungerende arbejdsrutiner.

minister må smage egen medicinIkke uden grund oplever pædagogerne ofte dokumenta-tionen som meningsløs. Det skaber mistillid. I især når de efterfølgende ikke bliver taget alvorligt eller bliver lyttet aktivt til. Det er på tide, at vi vender pilen den anden vej. Vi vil kræve af arbejdsgiverne, at de kan dokumentere og evaluere, hvad de har brugt vores skriftlige svar til. Evalueringerne og høringssvarene er ikke rosenrøde, men kritiske. De skal ikke opfattes som brok, men som en fortælling om de vilkår, stat og kommune tilbyder de yng-ste borgere.

Leder

3

formand for bupl østjylland foto: sonnich jensen

Pædagogerne umyndiggøres

De grimme historier skal også fortællesBåde BUPL og I pædagoger skal nu for alvor træde i karakter som spindoktorer, når der træffes kommunale beslutninger på børne- og ungeområdet. Nu skal vi fortælle de grimme historier fra døråbningen mellem to stuer, hvor vi ofte er nødt til at stille os, når vi som eneste pædagog skal have det for-kromede overblik over alle børnene. Herfra males normalt skønmaleriet af det omsorgsfulde nærvær med det enkelte barn. Pædagoger er jo eksperter i at fotografere og synlig-gøre de glade børn og sjove processer overfor forældrene. Men pædagoger har også et ansvar og en skærpet pligt til med eksemplariske eksempler fra hverdagen at gøre op-mærksom på, at alt ikke er i den skønneste orden.

med ønsket om god læselyst og en solrig sommer.

Arbejdsmiljøforskningen fokuserer traditionelt på de negative kon-sekvenser af at arbejde. Men for de fleste er arbejdet også en kilde til glæde, identitetsfølelse og selvværd. Disse faktorer har senior-forsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmiljø belyst i rapporten “Sund i arbejde - positive faktorer i arbejde”. - Man kan anskue arbejdet ud fra et andet perspektiv: At det er sundt, at man udvikler sig fagligt og oplever et fællesskab, siger cand.psyk. ph.d., Vilhelm Borg. Men at arbejdet er sundt, er ikke ensbetydende med, at alt ar-bejde er sundt. Det forudsætter nemlig, at arbejdet passer til ens egne færdigheder og interesser. - Det er jer, der er eksperter i, hvad et godt arbejdsmiljø er for jer. I er de eneste, der har mest indflydelse på, at jeres arbejdsplads bliver attraktiv, slår Vilhelm Borg fast overfor tilhørerne ved BUPL Østjyllands Leder- og TR-konference, der blev afholdt den 26.-27. februar på Mols. Al forskning viser, at det er godt at gribe fat i de positive faktorer på arbejdspladsen.- Begynd ikke alene ved de områder, hvor I har problemer, men med de positive faktorer, I har. De forstærker hinanden. Jo flere ressourcer, man har på en arbejdsplads, jo bedre bliver man også til at tackle de negative, forsikrer arbejdsmiljøforskeren.

EFTER EN PERiODE MED MANGE HØJE KRAv, SKAL MAN HAvE TiD TiL AT RESTiTUERE SiG.

Pædagoger er mest langtidssygeSelvom de fleste trives godt med arbejdet, er der et stigende pro-blem med depression og stress, der betyder langtidssygemel-dinger. Faktisk beklæder den pædagogiske sektor den lidet flatterende førsteplads her.- Det har store omkostninger for en selv, kollegerne, brugerne

og ikke mindst for arbejdspladsen. Det er jo et signal om, at man ikke gør nok for at bevare arbejdspladsen som en sund arbejds-plads. Man skal derfor være opmærksom på de spæde tegn på lavt mentalt helbred hos hinanden, siger Vilhelm Borg. Institutionerne og kommunerne kan sammen søge Forebyg-gelsesfonden om midler til i et tværfagligt team at arbejde på at lave en tidlig indsats. - Jeg kan kun anbefale de pædagogiske arbejdspladser at tage sådant et initiativ, opfordrer arbejdsmiljøforsker Vilhelm Borg. Staten og kommunerne er meget opmærksomme på sygefra-været. For at fastholde medarbejderne og undgå langtidssyge-meldinger vedtog Folketinget sidste år en sygefraværslov.

ØSTJYLLAND

�

”Sund i arbejde - PoSitive faktorer i arbejde:

Gør mere af det I er gode tilDer er stor forskel på arbejdsmiljøet fra arbejdsplads til arbejdsplads. Men begynder man med at gøre mere af det, som man er god til i forvejen, så sætter man gang i en god spiral, viser en forskningsrapport. Nu kan institutioner søge om penge til at fremme de positive faktorer i arbejdet og dermed nedbringe sygefraværet blandt personalet

Af: Rita H. SvennumFoto: Sonnich Jensen

Download rapporten Sund i arbejde - positive faktorer i arbejde på: www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/sund_i_arbejde.pdf

ForebyggelsesfondenLandskronagade 332100 København ØTelefon: 72 20 92 60www.forebyggelsesfonden.dk

Forebyggelsesfondens formål er at yde støtte til at fore-bygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning ved an-vendelse af fondens midler. Fonden yder støtte til projekter, der knytter sig til arbejds-pladser, med henblik på at forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke genoptræning og rehabilite-ring af syge og handicappede og at støtte utraditionelle initiativer, der styrker bevidstheden om risiko ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.

Rollemodeller og indflydelseHvad kan udover faglig udvikling og fællesskabsfølelsen fremme det positive i arbejdet? Pædagoger arbejder meget tæt sammen, så mange har allerede erfaret, at et godt ind-byrdes sammenhold kollegerne imellem også er vigtig for ens oplevelse af et sundt arbejde. Men der skal mere til:- Gode rollemodeller spiller også en stor rolle. Vær opmærk-som på, at ledere ofte opfattes som rollemodeller. Så hvis en leder er stresset, så bliver resten af personalegruppen også stresset, siger Vilhelm Borg. At man regner sit arbejde for positivt, kræver ifølge forsk-ningen også, at man har mest mulig indflydelse på, hvad man laver, hvornår man arbejder og hvilke egne metoder, man benytter.- Man må også stille sig selv det spørgsmål: “Laver jeg det, jeg er bedst til, eller laver jeg alt muligt andet?”, siger Vil-helm Borg.

MAN MÅ OGSÅ STiLLE SiG SELv DET SPØRGS-MÅL: “LAvER JEG DET, JEG ER BEDST TiL, ELLER LAvER JEG ALT MULiGT ANDET?”.

Gode ledere skaber identifikationStolthed ved ens arbejde skal der også til, og at man identificerer sig med det og føler ansvar for det.- Undersøgelser viser, at jo bedre en leder, man har, jo mere vil man identificere sig med arbejdet. Er der derimod mange interne konflikter, så går identifikationen fløjten, fortæller Vilhelm Borg. En vision om, at have nogle aktive og kompetente børn i insti-tutionen, kan virke motiverende:- At arbejde med disse børn får pædagogerne til at føle sig vigtige, siger Vilhelm Borg, der også peger på, at tillid er central for ens følelse af et godt og positivt arbejdsmiljø. Man skal ikke under-kende betydningen af at have tillid til hinanden, og at ville hinan-den det godt.- I Danmark hersker der en stor tillid til hinanden og til vores insti-tutioner. Bare se på forældrene. Men der er stor forskel inden for samme sektor, oplyser han. Retfærdighed i betydningen, at der blandt andet er en sam-menhæng mellem opgave og løn, gør også medarbejderne mere produktive og mindre syge, viser forskningen. Engagerede medarbejdere, der inspirerer hinanden til at lave nye spændende ting øger også farten på den positive spiral. Men man skal passe på at stille for høje krav i for lang tid. Det fører til stress og sygdom.- Men har man tilstrækkelige ressourcer personligt og arbejds-mæssigt, kan man udvikle sig med de udfordrende opgaver. Dog skal man efter en periode med mange høje krav have tid til at restituere sig, pointerer han, og nævner gensidig hjælp og tole-rance overfor forskelle som en anden faktor, der spiller positivt ind i opfattelsen af ens arbejde.

Se vilhelm Borgs PowerPoint-show på vores hjemmeside:

www.bupl.dk/ostjylland -> Fokusområder -> Leder- og TR-konference 2009

�

I er de eneste, der har mest indflydelse på, at jeres arbejdsplads bliver attraktiv, slår Vilhelm Borg fast ved BUPL Østjyllands Leder- og TR-konference.

ØSTJYLLAND

� �

- Hvis man går tæt på pædagoger, kan de fortælle en masse om kvalitet, der har meget lidt at gøre med de mange styringsredska-ber, vi i kommunerne og staten benytter, betroede Klaus Majga-ard, der er administrerende direktør for Børne- og Ungeforvalt-ningen i Odense Kommune. Han var en af oplægsholderne ved dette års Leder- og TR-kon-ference i BUPL Østjylland. Han og de tusinde andre regnedrenge rundt om i de offentlige forvaltninger har brug for pædagogisk hjælp:- Måske skal vi i kommunerne tænke styring anderledes for at få fat i, hvad der er kvalitet. Hvad skal vi gøre? Hjælp os! I ved jo, hvad der sker ude i institutionerne og hvad der er kvalitet, sagde Klaus Majgaard. Opfordringen til pædagogerne var ikke til at tage fejl af:- Send jeres kommune en indbydelse til dialog. Her er virkelig mulighed for at udvikle noget sammen. Vi skal anlægge en sam-arbejdskultur, der bygger på en reflekteret mangfoldighed, poin-terede han. Ved siden af direktørjobbet i Odense, er Klaus Majgaard far til en pige. I gennem hendes børnehavetid fik han mange erfaringer om livet i et dagtilbud:- Virksomhedsplanen handlede mest om kreative historier fra hver-dagen. Den handlede meget lidt om den genre, min indre “sty-ringsmand” ønskede at læse. Men hvem var det lige, den var skrevet for?! spørger Klaus Majgaard de 150 tilhørere.

Hvad skal vI gøre? Hjælp os! I ved jo, Hvad der sker ude I InstItutIonerne, og Hvad der er kvalItet.

Dilemmaer og paradokserFormålsparagraffen i Dagtilbudsloven er blevet udvidet. Den lægger nu op til, at medarbejdere og ledere kan tænke selv, men de skal stå til ansvar for, at de når hele vejen rundt med hvert enkelt barn. Og derfor er der også en række krav om læreplaner og dokumentation. - Begge dele understøtter en kultur af reflekteret mangfoldig-hed, men indeholder desuden nogle paradokser og dilemmaer, mener Klaus Majgaard. Hans erfaring er, at når mennesket befinder sig i dette krydsfelt, vælger det enten ensidigt side og bliver fundamentalist. Eller også underskriver det kontrakterne med forvaltningen og skyn-der sig hjem i sin institution og gør det modsatte.

som det er nu, stIller vI for mange krav om afrapporterIng, der tager tId fra det fortrolIge kollegIale lærIngsrum. derfor må vI sammen af-tale og prIorItere, Hvad der gIver bedst menIng at rapportere.

Leg som metodeKlaus Majgaard tyr til pædagogernes egen kernekompetence, når han skal komme med et forslag til, hvordan man overlever i pa-radoksernes tidsalder:- Jeg vil foreslå leg i styringen. Pædagoger skal være eksperimen-terende og gå sammen i et partnerskab med kommunerne om at lave en ny ledelsesstruktur, hvor vi kvalificerer det kollegiale, pædagogiske læringsrum, siger han. Klaus Majgaard mener, at pædagogerne sammen med forvalt-ningen skal debattere for eksempel forholdet mellem leg og læ-ring, og hvilke dannelses- og kompetenceidealer, man har.- Vi i forvaltningerne skal så give jer tid til dette rum, når vi indfø-rer styring. Som det er nu, stiller vi for mange krav om afrappor-tering, der tager tid fra det fortrolige kollegiale læringsrum. Derfor må vi sammen aftale og prioritere, hvad der giver bedst mening at rapportere, siger den administrerende direktør i Odense Kom-munes Børne- og Ungeforvaltning.

”PartnerSkaber i kommunerne:

Hjælp os!Børne- og Ungechefen i Odense mener, at pædagoger ved en masse om kvalitet, som kan berige kommuner-nes styringsredskaber. Han opfordrer institutionerne til at indbyde kommunerne til dialog om, hvad der skal til for, at de kan sikre kvaliteten i de pædagogiske dagtilbud

- Hvis man går tæt på pædagoger, kan de fortælle en masse om kvalitet, der har meget lidt at gøre med de mange styringsred-skaber, vi i kommunerne og staten benytter, indrømmer Klaus Majgaard.

ØSTJYLLAND

se klaus majgaards powerpoint-show på vores hjemmeside: www.bupl.dk/ostjylland -> fokusområder -> leder- og tr-konference 2009


�

arbejdSmiLjØkonferenCe 2009:

BUPL Østjyllands årlige Arbejdsmiljøkonference fandt sted i slutningen af januar. Temaet var “Pausens betydning”. De mange vinkler ind i dette vigtige emne belyste P.C. Asmussen, forstander på Gøgler-skolen i Århus, Ulla Steen Christiansen, forfatter, Niels Christian Høgsberg, leder af Børnehaven Ajstrup Gl. Skole i Malling samt Hanne Nielsen, daginstitutionschef i Norddjurs Kommune. ØSTJYSKE pæda-goger spurgte nogle af deltagerne, om konferencen ville ændre deres måde at afvikle pauser på fremover

Af: Rita H. Svennum Foto: Anne Grethe Rosenberg

Gå du hjem og ændrer jeres måde at afvikle pauser?

Jytte Collett Bhv. Krokushaven, Horsens

Nej, ikke umiddelbart. Men temaet skal med i vores arbejdspladsvurdering og have en større plads heri.

Konferencen skaber refleksion. vi skal til at samarbejde med skolen. Når ram-merne for dette samarbejde skal læg-ges, så kan vi komme med input hertil.

Lars Skov Stevnstrup sfo, Langå

ikke nødvendigvis ændre, men at vi reflekterer over måden, vi afvikler pau-ser på.

Det er et ømtåleligt emne. vi holder tra-ditionelle pauser. Måske kan vi lave dem mere flydende. Men det kræver, at vi får resten af personalegruppen med.

Lars Holger SørensenBørnehuset Bifrost, Stilling

Anita Berg Daginstitutionen Regnbuen, Skanderborg

�

?ØSTJYLLAND

Søren Vindum Horup var som pædagog på en helhedsskole i Hammel vant til at have forberedelsestid, også kaldet Ø-timer. Så da han for halvandet år siden blev leder af Langå Børne-have, begyndte han straks at bage på ideen med at strukturere pædagogernes arbejdstid sådan, at der var plads til at forbe-rede sig uden, det gik ud over kollegerne på stuen. - Vi pædagoger får fl ere og fl ere “skal-opgaver”, og vi stiller også store faglige krav til os selv. Den typiske udmelding blandt pædagoger er: “Vi har mindre tid til børnene, men masser af besparelser” og “Det er ren pasning”. Men hvad kan vi så selv gøre? spurgte Søren Vindum Horup sig selv. Han gik derfor i gang med at strukturere pædagogernes arbejdstid, så de ikke længere skulle stå med et ben blandt børnene og et på vej til sprogvurderinger, evalueringer, for-

beredelse af forældresamtaler og 117 andre ting. Kort og godt alt det, som pædagoger normalt indleder med: “Jeg går lige fra for at…”.- Det er jo stressmomenter, for man har jo stadigt et ansvar på stuen. Det ansvar ville jeg godt fjerne, fortæller Søren Vindum Horup.

0,5 time per ugeI 2008 fi k de ansatte så en halv time til forberedelse hver tredje uge. Men allerede i februar i år måtte tiden sættes op til en halv time om ugen.- Heri er indregnet tid til forberedelse af større pædagogiske projekter. Men det er ikke mere stift end, at man kan få ekstra tid, hvis der er behov, siger leder Søren Vindum Horup. Tillidsrepræsentant Susanne Klauber oplever, at pædago-gerne er positive overfor Ø-timerne, som har givet mere ro på stuen, når ingen forsvinder midt i det hele. Men hun selv ser også nogle ulemper.- Forberedelsen ligger jo udenfor vores arbejdstid. Og tanken om, at vi skal bruge vores fritid på forberedelse kan være et problem, synes jeg. Hvis jeg for eksempel får fri kl. 13 og min kollega, som jeg skal forberede et pædagogisk projekt med, først får fri kl. 16, så føler jeg, at tiden går fra min fritid, siger Susanne Klauber, der mener, det er for tidligt at sige, om Ø-timerne har nedsat stressfølelsen blandt personalet. Ansvar og projekterI børnehaven er der fi re pædagoger, en pædagogstuderende og en medhjælper. Hver især har sammen med en kollega ansvaret for at arrangere et to ugers pædagogisk projekt to gange om året.

Ø-timer til pædagogeri Langå Børnehave har de indført forberedelsestid til pædagogerne ved at strukturere arbejdstiden og pæ-dagogernes opgaver. TR’en ser fordele og ulemper

”tid tiL forberedeLSe:


Leder af Langå Børnehave, Søren Vindum Horup mener, at samfundet skal holde op med at betragte pædagoger som den forlængede husmor, men i stedet se os som eksponenter for læring. TR Susanne Klauber nikker bekræftende.

8

ØSTJYLLAND

- Her afspejler fordelen ved forberedelsestiden sig virkelig. For i den opstiller vi mål for det pågældende projekt, og måler og evaluerer efterfølgende på det. Med forberedelsestiden kan vi fokusere på den læring, som børnene skal have eller har fået ved at være med i det pædagogiske forløb. Og samtidig kan vi synlig-gøre vores pædagogiske praksis overfor forældrene, kommer det begejstret fra Søren Vindum Horup, der har genindført måneds-planer for også ad den vej at synliggøre, hvad der foregår i bør-nehaven. Udover at have ansvar for to pædagogiske projekter om året har hver ansat sammen med en kollega også ansvaret for dels sin egen stues inventar og indretning og dels et område af de øvrige fysiske rammer. Det kan være depotet, p-stuen, aktivitets-rummet eller lignende. Det bruges forberedelsestiden også til.- Ø-timerne er også en konsekvens af, at jeg som leder får fl ere og fl ere opgaver, og derfor er nødt til at uddelegere. Det giver mig mere tid til ledelsesopgaven i stedet for at lave administrativt arbejde. For eksempel bestiller de ansatte selv ting hjem, som mangler i netop deres område. Pædagogerne laver også selv sprogvurderingerne, da de kender børnene og dermed bedst selv kan vurdere dem sprogligt, siger Søren Vindum Horup.A

At feje er et problemLangå Børnehaves eneste medhjælper har også tid til at forbe-rede pædagogiske projekter og tage sig af sit fysiske ansvars-område. Men vedkommende deltager ikke i forældresamta-lerne.- Jeg får lyst til at sprænge en bombe her. En medhjælper skal

lave praktiske opgaver, men selvfølgelig ikke udelukkende. Er en medhjælper god til sport, kan vedkommende jo med fordel bruge sine evner i forhold til et bevægelsesprojekt. Men der skal være plads til, at pædagoger tænker og handler pædagogisk. Der er jo en grund til, at vi gik på seminariet. Hvorfor er det lige, at man skal problematisere, at man som pædagog skal have Ø-timer, men ikke at vi fejer gulve, spørger leder Søren Vindum Horup. Hans ambition er at sende sine pædagoger på et kursus om året i deres respektive ansvarsområder.

”tid tiL forberedeLSe:

“Med forberedelsestid kan vi fokusere på den læring, som børnene skal have eller har fået ved at være med i det pædagogiske forløb”, siger Søren Vindum Horup, der er leder af Langå Børnehave.

9

ØSTJYLLAND

10

- På den måde kan vi skabe ekspertise i huset. Derfor har de også en dag om året, hvor de har fri til at læse faglitteratur eller på anden måde udvikle sig fagligt, siger Langå-lederen, der tager Ø-timerne op til revision efter et år.

Idealet er 1-2 timerSøren Vindum Horup ser gerne meget mere forberedelsestid og drager BUPL med ind i diskussionen.- Jeg tænker, at en til to timer om ugen til forberedelse ville være ideelt. Men det skal BUPL aftale med KL, så det kan komme med i overenskomsten, at alle pædagoger får to timer om ugen, som institutionerne selv kan administrere. Men det skulle nødigt blive som i skolerne, hvor lærerne ikke kan gøre noget, uden at de skal have Ø-timer for det. Hvorfor er det forresten lige, at der er Ø-timer til lærere og sfo-pædagoger, men ikke til os andre? Samfundet skal holde op med at be-tragte pædagoger som den forlængede husmor, men i stedet se os som eksponenter for læring, opfordrer lederen af Langå Børnehave.

“Hvis jeg får fri kl. 13 og min kollega, som jeg skal forberede et pædagogisk projekt med, først får fri kl. 16, så føler jeg, at tiden går fra min fritid”, siger TR Susanne Klauber, der her ses sammen med børn i projektet “Fra jord til bord”.

ØSTJYLLAND

11

Maden i børnehaverne, som skal serveres fra årsskiftet er alene et tilbud til forældrene. Det er ikke hensigten, at det er et pædagogisk tilbud. Pengene skal fi ndes ved, at forældrebeta-lingen stiger med fem procent. Med det beløb mener man på christiansborg, at der er til et sundt måltid mad dagligt til børnene. Gad vide, hvad kantinepriserne er i Folketinget? 14-20 kroner kan politikerne nok ikke nøjes med. Det er vel ikke nødvendigt at fortælle politikerne og embedsmændene, at der udover udgifter til råvarer er udgifter til vand, el, køkkenfacili-teter, rengøring, potter og pander, service og måske transport. Man kan nok også forudse en lønomkostning til en økonoma, hvis ordningen ikke skal tages fra pædagogernes tid med bør-nene.

Tænk før I handlerI BUPL Østjylland mener vi, at det vil være dejligt at tilbyde et sundt måltid mad til alle børn i børnehaverne. Men det kræver meget mere politisk vilje og stillingtagen, end vi har set fra christiansborg og de lokale byråd. Der skal hurtigst muligt nogle konkrete beregninger på bordet, der viser, hvad ordnin-gen koster. Og institutionerne skal have nogle klare retningsli-

nier for tilbuddet, for eksempel i forhold til børn og forældres specielle ønsker og behov. Disse beregninger kan kommunerne så tage med, når de til sommer skal forhandle med regeringen om næste års budgetter.

På christiansborg går det stærktBlandt de politiske tiltag, som den nye statsminister og hans fi nansminister har fremlagt, er et forslag, som lyder: Vi vil følge op på den store succes, det har været at indføre madordninger i de danske daginstitutioner og udvide den til folkeskolen. Hvilken succes, kan man med rette spørge sig selv her et halvt år før madordningen overhovedet er serveret i institutionerne. Spis lige brød til…

Hvilken succes?

Af: Ann Søndergaard Pedersen, faglig sekretær

Faglig sekretær Ann Søndergaard Pe-dersen undrer sig over, at regeringen kan påstå, at madordningen er en succes, når den slet ikke er kommet i gang endnu.

ØSTJYLLAND

Folketinget har besluttet, at der fra januar 2010 skal tilbydes madordninger i børnehaverne. Men før den er kommet rigtigt i gang, kalder de ansvarlige ministre det for en succes, som skal spredes til folkeskolen. BUPL Østjylland stiller sig undrende og kræver beregninger og klare retningslinier først

1�

”orientering tiL Ledere:

BUPL Østjylland lagde en plan for formidlingen af lederoverens-komsten lige efter forhandlingerne i 2008. Det skulle stå lysende klart for alle ledere, hvad de ville få ud af overenskomsten. Og samtidig ville vi redegøre for den strategi, BUPL har med hensyn til udmøntningen af de to gange 1,25 procent, der blev lagt ud til lokal løndannelse. Lederrådet har spillet en stor rolle i tilret-telæggelsen af dette forløb. Vi besluttede, at vi først vil holde et forberedende møde med de enkelte kommuner og derefter inddrage lederne i diskussio-nerne om anvendelsen af lokallønsmidler, lederoverenskomst og de nye muligheder for at aftale ny lederstruktur for lederne. Dette informerede vi om på vores hjemmeside i slutningen af 2008. Ved samme lejlighed skrev vi til samtlige ti kommuner og bad om forhandlinger. Mange kommuner var dog lang tid om at komme til bordet.

Ledere er en uens gruppeDer er stor forskel på, hvad den enkelte leder har fået ud af den nye lederoverenskomst. Det afhænger af mange ting. In-stitutionernes størrelser er en. Vi har ledere på små institutioner med godt 30 børn og vi har flere institutioner, der er lagt sam-men med fælles ledelse og flere hundrede børn. Noget andet er, hvilket løntrin, lederne står på. En leder på løntrin 40 vil få en årlig stigning på 6.193 kroner plus pension og særlig feriegodtgørelse, mens en på løntrin 49 vil stige 30.865 kroner om året ved siden af den særlige feriegodtgø-relse og pension. Oveni dette er der afsat 2,5 procent til lederne i lokal lønsstigning, mens pædagogerne får 0,7 procent. En-delig stiger ledernes pension med en procent, mens pædago-gernes stiger med 0,6 procent. Hertil skal modregnes cirka 0,3 procent, da ledere ikke læn-gere er omfattet af reglerne om natpenge. Dog kan man som leder med fast aftenåbning indgå en lokal aftale om honore-ring herfor.

Lederne får mindst lige så megetMange ledere føler, at de blev nedproriteret i forhold til pæda-gogerne. Men det er ikke rigtigt. Lederne har fået mindst ligeså meget. Det er blevet bekræftiget i vores forhandlingerne med kommunerne. Når overenskomstperioden i 2011 er ovre, vil lederne have fået procentvis lige så meget i lønstigning som pædagogerne. De højst lønnede opnår cirka 15 procent. Der er mange faktorer, der hører med, når vi diskuterer et overenskomstresultat.

Ikke-medlemmer inviteres indenforI forbindelse med ledermøderne ude i kommunerne har det været magtpåliggende for Lederrådet at komme i dialog med de ledere, der af en eller anden grund ikke er medlem af BUPL. Holdningen i Lederrådet er, at det er gennem et medlemskab af BUPL, at ledere står bedst rustet til lønforhandlingerne. Og ikke mindst til de store udfordringer, der kommer med hensyn til at udvikle nye institutions- og ledelsesstrukturer. Her er der brug for alle.

Et godt forhandlingsklimaBUPL’s arbejde med de kommunale arbejdsgivere bygger på dia-log. Både i vores mange daglige kontakter med forvaltningerne, men også når vi som nu skal udmønte en lønpulje til lederne. – Det er godt for BUPL’s medlemmer, at det er sådan. Både BUPL Østjylland og Lederrådet mener, vi skal udbygge vores samarbejde med at sætte fokus på blandt andet arbejds-miljø og nedslidning. Vi ser allerede en interesse hos en række kommuner til sammen med os at nedbringe sygdomsfrekvensen i institutionerne. For at underbygge og give næring til det gode daglige samar-bejdsklima vil vi danne ledernetværk, hvor vi sammen kan drøfte og forhandle med kommunerne om alle faglige spørgsmål, der angår lederne.

Forhandlingerne går godtBUPL Østjylland er godt i gang med at forhandle ledernes overenskomst med de ti østjyske kommuner. i denne artikel redegør lederfaglig konsulent Lars Nielsen for, hvordan processen forløber

Af: Lars Nielsen, lederfaglig konsulent, BUPL Østjylland

ØSTJYLLAND

13

LæS HELE LEDEROvERENSKOMSTEN i TiLLæGGET TiL SiDSTE NUMMER AF LEDETRÅDEN

Plat og svindelLedernes Hovedorganisation indbyder de pædagogiske ledere til møder, hvor det fortælles, at de kan få det samme som i BUPL og det endda til en lavere pris. Plat og svindel, mener BUPL Østjyllands lederfaglige konsulent

Den nye overenskomst har kostet BUPL mindst en kvart mil-liard kroner, mens den har kostet Ledernes Hovedorganisa-tion 0 kroner, da de ingen forhandlingsret har overfor pæ-dagoger. Det er derfor plat og svindel, når Ledernes Hovedorganisation på hvervemøder påstår, at lederne kan få det samme hos dem som i BUPL. De nye institutions- og ledelsesstrukturer samt udvikling af ledelse, der er målrettet det pædagogiske arbejde og fag, kan kun BUPL forhandle. Og derfor skal Ledernes Hovedorganisation heller ikke bruge kontingentmidler på det.

Vi må ikke modarbejde hinanden interntFor mere end 100 år siden besluttede de faglige ledere, at lønmodtagerne ikke skulle splittes op og modarbejde hin-anden. Derfor indførte man den såkaldte aftale- og forhand-lingsret. Man opbyggede kort og godt her den danske en-hedsfagbevægelse, som er berømt over hele verden. Det er en af grundstenene i den danske fagbevægelse og hoved-

årsagen til, at vi kan bryste os af at være en velfærdsstat. I BUPL Østjylland er vi derfor i mere end en forstand glade for, at over 90 procent af alle pædagogiske ledere er med-lem af BUPL.

Hvad får jeg ud af det?Forskellen på at være medlem af BUPL og af Ledernes Ho-vedorganisation er stor. Er du medlem af sidstnævnte og bliver indkaldt til en tjenstlig samtale, så kan du få organi-sationen med som bisidder. Men du må betale et højt gebyr for det. Ryger du derimod ind i en afskedigelsessag, så er det BUPL, der skal inddrages – uanset om du er medlem af BUPL eller ej. Ingen andre kan repræsentere dig som leder og pædagog. Det kan de ikke, for det er BUPL, der har af-tale- og forhandlingsretten på de overenskomster, som vi selv aftaler. Og der kan ikke indgås parallelle aftaler ved siden af BUPL-overenskomsten.

Af: Lars Nielsen, lederfaglig konsulent, BUPL Østjylland

ØSTJYLLAND

1� 1�

Hvis BUPL havde den samme politik, ville vi være en meget velhavende fagforening. Men selvfølgelig gør vi ikke sådan. Vi har ansat meget dygtige socialrådgivere, jurister og for-handlere, som altid får landet faglige sager på en god måde, uden det koster dig ekstra gebyrer. At skifte fagforening er ikke det samme som at skifte te-lefonselskab. Det kan have store konsekvenser for den en-kelte leder at stå uden for BUPL, hvis man får problemer i forhold til sin lederrolle. Vi kan også se en dårligere lønud-vikling, når man ikke er medlem af BUPL. Før i tiden kunne man ikke finde på at melde sig ud af sin fagforening – uanset hvor berettiget en kritik man havde. I stedet mødte man op på generalforsamlingen og stemte de uduelige faglige ledere ud. Nogle gange er vi er for ”pæne” i BUPL. Vi tager imod meget kritik og gør det selvfølgelig ordentligt og i fuld of-fentlighed. Men de mange breve, mails og telefonsamtaler, hvor ledere, der har været i klemme, siger tak for den hjælp, de har fået, hører ingen om. BUPL lærer af fejlVi er enige i meget af den kritik, de udmeldte ledere kom-mer med. Men vi har forsøgt at kanalisere kritikken det rig-tige sted hen, og vi har påtaget os ansvaret for de dårlig-domme, som vitterligt kan tilskrives BUPL. For BUPL kan også fejle. Men vi tager ved lære af dem. Igennem årene har BUPL brugt mange kræfter på at målrette arbejdet til at tage vare på ledernes interesser. Det har været både vigtigt og rigtigt at gøre. Men vi betræder i mange sammenhænge her nyt land. I BUPL har denne omstillings-proces taget lang tid. Ikke fordi BUPL ikke vil lederne, men fordi der er store beslutninger at træffe, som kræver diskus-sion blandt alle BUPL’s medlemmer. Og det hele skal beslut-tes på BUPL’s kongres med 2/3’s flertal.

Lederes nye roller Det er i dag helt åbenbart, at lederne er langt mere synlige end tidligere. De har fået tillagt flere kompetencer og langt større ansvar og rådighed over institutionens økonomi – på godt og ondt. Nutidens ledere er ikke alene pædagoger. De er derimod pædagogfaglige ledere, der skal beherske en lang række ledelsesmæssige kompetencer. Og pædagoger er fantastiske ledere. Pædagoguddannelsen sammen med den pædago-giske fagkultur har potentialet til, at pædagoger generelt bliver gode ledere. I dag er lederens rolle langt tættere på kommunen, som forventer fuldstændig loyalitet med hensyn til at drive dag-institutioner på de betingelser, som kommunen nu engang opstiller. Denne udvikling skal BUPL selvfølgelig tage bestik af, og vi skal udvikle os til at kunne rumme pædagoger, der efterhånden behersker en markant lederfaglighed, og som forventer, at deres faglige organisation skal kunne matche denne udvikling, og kan honorere deres krav.

Leder-TR, tak! Jeg har mødt enkelte ledere, der har den holdning, at så længe lederne i BUPL ikke har en selvstændig platform, så vil de ikke være medlem. Andre har fravalgt BUPL, fordi le-dere har samme tillidsrepræsentant som pædagogerne. Det betyder, at lederen skal agere leder overfor en TR, som frem-fører klager på personalets vegne. Og bagefter skal lederen så gå til selvsamme TR, hvis hun på grund af klagerne får personlige problemer. Det er ikke i orden og slet ikke i overensstemmelse med hverken god ledelse eller godt tillidsmandsarbejde. Derfor er det meget glædeligt, at BUPL nu sammen med FOA og SL har indgået en lederoverenskomst, som betyder, at le-derne ikke længere har samme TR. Ligesom pædagogerne kan lederne fremover vælge deres egen TR. Endnu en god grund til at stå i BUPL.

ØSTJYLLAND

Hvis du hiver fat i pædagogkollegerne, så skaber vi rammerne for, at i en aften kan hellige jer jeres fagpolitiske identitet. Anledningen er den årlige generalforsamling i BUPL Østjylland. Den finder sted den 1. oktober 2008 i Aarhussalen, Sct. Knuds Torv 3, Århus. Dørene åbnes kl. 17.00.

Kom FREm mED DIT FoRSLAGBestyrelsen berette om, hvordan den i de sidste par år har fokuseret på “Kampen for professionen” og “Det gode arbejdsliv”. - Noget som generalforsamlingen i 2007 besluttede skulle være det fremtidige arbejde.Men der er selvfølgelig også gjort plads til, at du som medlem kan gøre din indflydelse gældende i BUPL Østjyl-land og kan stille forslag til generalforsamlingen. Du skal blot sende det/dem til [email protected] senest tre uger før.

på glædeligt gensyn

GENERALFORSAMLING 2009

Nu kan du og kollegerne sætte et stort kryds i kalenderen den 1. oktober. For der slår BUPL Østjylland dørene op for sin årlige ordinære generalforsamling

“generaLforSamLing 2009

15

ØSTJYLLAND

1�

FTR’er:

Erik Axel Hansen Baunehaven Børnehave Skanderborg

Jette Brok Rosenberg Børnehaver Filuren - Hobitten Horsens

Lisa Krodal Børnegården Silkeborg

SR’er

Anita Johansen Lange Berg Daginstitutionen Regnbuen Skanderborg

Ann Juhl Drachmann Børnehuset Bymarken Favrskov

Anne Johannsen Gødvad Sfo og Fritidsgård Silkeborg

Annette Hjorth Sejrsen intgr inst Bifrost, Askgård Odder

Bente Lund Kjeldgaard Børnegården Bison Skanderborg

Birthe Gommesen Thorsø Børnehave Favrskov

Eva Gerlach Specialpædagogkorpset Randers

Helle Kold-Hansen Krathgården Silkeborg

ingelise Kirstein Reedtz Kurbørnehaven Hedensted

inger Bondekjær Kristensen Levring Børnehus Silkeborg

Lea Boel Christensen Børnehuset Bavnehøj Favrskov

Lean Thunø Adelsten Olsen Jupiter Silkeborg

Lisbeth Mørk Bankager Fritidscenter Horsens

René Refsgaard Område Øst, Fritids/Ungdomskl. Silkeborg

Rya Mille Detlefsen Område vest, Fritid/Ungdomskl. Silkeborg

Susanne Thune Domino Område Syd, Fritids/Ungdomskl. Silkeborg

Sys Ajstrup Krogner Specialpædagogisk Team Syddjurs

TR’er

Annelise Jürgensen Sfo vestre Skole Norddjurs

Anne-Mette Rosenberg intg. inst. Bifrost, Midgård Odder

Annette Larson Børnehaven Spiren Favrskov

Annette Søderstrøm Simonsen Nørre Alles Børnehave Skanderborg

Bodil Svendler Nielsen Specialpædagogisk Team Syddjurs

Britta Slot Stensballe Børnehave Horsens

NAvN iNSTiTUTiON KOMMUNE

Nyvalgte FTR’er, SR’er og TR’er fra 01.07.2008 - 31.12.2008 BUPL Østjylland byder velkommen til de pædagoger som i sidste halvår i 2008 er blevet valgt til fællestillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant. Vi ser frem til et godt samarbejde.

ØSTJYLLAND

1�

TR’er

Britta Slot Børnehaven Solsikken Horsens

Caja Annina Malling Beck Område Øst, Fritids/Ungdomskl. Silkeborg

Charlotte Engelbrecht Ødum Sfo vestervang Randers

Christine Krafack Ude-Børnehaven Randers

Eva ibh Jensen Børnehuset Mariendal Randers

Gitte Hedevang Rasmussen vrold Børnehus Skanderborg

Grethe Povlsen Brædstrup Sfo Horsens

Hanne Giversen Eskildsen Thorning Special Sfo Silkeborg

Hanne Giversen Eskildsen Thorning Sfo Silkeborg

Jenny Doris Blæsbjerg Specialpædagogkorpset Randers

Jette Asferg Friis vuggestuen Nyvang Randers

Karin Sølvsten Bakketoppen Skanderborg

Kirsten Berit Jensen Levring Børnehus Silkeborg

Kirsten Guldborg Baagøe Red Barnets Børnehave Horsens

Lene Lexau Rasmussen Buskelundskolens Børnehave Silkeborg

Lene Nielsen Børnehuset Bækdalen Syddjurs

Lisbeth Houborg Jensen Skovbørnehaven Norddjurs

Louise Lassen Bjerregaard Naturbørnehaven Bakkegården Favrskov

Maj-Britt Klæstrup Larsen Område Syd, Fritids/Ungdomskl. Silkeborg

Marianne Gjødvad Berg Nielsen Gødvad Sfo og Fritidsgård Silkeborg

Marie Andersen Hadbjerg Skoles Sfo Favrskov

Marlene Raadved Lund Sørensen Buskelundskolens Børnehave Silkeborg

Mette Birk Qaddoum Børnehaven Børnely Favrskov

Peter Bjerre Børnehaven Nordlyset Skanderborg

Pia Rasmussen Børnegården vinterslev Favrskov

Susanne Anette Matthies Område vest, Fritid/Ungdomskl. Silkeborg

Trine Mygind voel Børnegård Silkeborg

Trine Rix Hornbæk Skole Sfo Randers

NAvN iNSTiTUTiON KOMMUNE

Husk: introdag for TR’er og SR’er - se bagsiden

ØSTJYLLAND

18

”a-kaSSen Som jobformidLer:

ØSTJYLLAND

- Der er jo ingen idé i, at vi matcher en, der helst vil i en vuggestue, med en sfo, vel? Derfor tager vi udgangspunkt i, hvilke ønsker til jobbet, den ledige har. Og dermed sikrer vi det gode match, siger sagsbehandler Ib Bille, der sidder i BUPL’s a-kasse for Østjylland og Århus. Når en ledig kommer til den første samtale i a-kassen, tilbyder konsulenten, at vedkommende kan overføre sit cv fra den almindelige statslige til BUPL’s professionsrettede jobbank.- Det er ikke et krav, men blot et tilbud. De ledige pædago-ger bliver ofte overrasket over, at vi også kan være formidler af et job til dem, oplyser Ib Bille.

Spar penge og tidFor institutionerne er der meget at hente ved ordningen. De skal ikke ofre store annoncekroner eller vente længe på, at ansætte en vikar eller fastansat.- Det tager kun tre til fire arbejdsdage, før vikaren/den faste pædagog kan begynde. Det er jo hurtigere, end hvis insti-tutionen skal igennem en annoncekampagne og ansøg-ningsfrister, pointerer Ib Bille, der erfarer, at det dog kan være svært at finde vikarer til under 30 timer om ugen. Institutioner, der vil benytte a-kassen som jobformidler, skal blot sende en mail eller ringe til a-kassen med nogle få oplysninger om dem selv (se næste side). Så finder a-kassen en ledig pædagog i lokalområdet. A-kassen kan dog ikke hjælpe med at besætte vikariater af få dages varighed.

Vi sikrer et godt matchi et års tid har BUPL’s a-kasse tilbudt sig som jobformidler for ledige pædagoger. Den tager udgangspunkt i medlemmernes og institutionernes ønsker, og det giver gode resultater


18

19

Vikariatets startdato og slutdato (hvis I kender den) Timetal per uge

Institutionstype, lidt om arbejdet, børnetal, børnenes alder m.m.

Særlige ønsker til medarbejderens kvalifikationer

Institutionens navn og adresse, kontaktperson, telefon, mailadresse og eventuel hjemmeside

Vikar eller fast kollega via BUPL-AMangler i en pædagog i mere end 14 dage? Så send en mail til [email protected] med oplysninger om:

Du kan også ringe til BUPL’s østjyske a-kasse (tlf.: 35 46 56 30). Så forsøger den at matche jeres ønske med de pædagoger, som er jobsøgende i jeres lokalområde. Det har de overblik over.

ØSTJYLLAND

19

�0

ØSTJYLLAND

�0

”

Hvad gør den stigende grad af evaluering og dokumentation ved den pædagogiske profession og arbejdsmiljøet?Sociologen Rasmus Willig, der forsker i anerkendelse, kritik og arbejde, kommer med et bud

Hvilken funktion har dokumentationskravene fra dem der formulerer og efterspørger dem - hvilken rolle opfylder de?

Det er vigtigt at forstå, hvad for eksempel evalueringer er for en størrelse. Evalueringer er, som den amerikanske professor Hen-drie Weisinger udtrykker det, kritik. Evalueringer er ganske en-kelt kritik. De mange spørgsmål, der har til hensigt at kortlægge om en institution for eksempel har levet op en række udstukne målsætninger, er kritiske i den forstand, at de er med til at på-pege, hvad man ikke har nået eller kunne have nået. Den fran-ske filosof Michel Foucault siger, at kritik netop er evnen til at stille spørgsmål. Der er dog en markant forskel på de spørgsmål, som Foucault havde i tankerne og de, som stilles i de mange evalueringsskemaer. I Foucaults tekst er det nemlig befolknin-gen, der stiller spørgsmålene til deres regering og ikke som i dag, hvor det omvendte forhold gør sig gældende. Spørgsmål, stillet af befolkningen til magten, er med til at legitimere magt efter-som magten hele tiden skal svare for sig for at kunne påkalde sig en ekstraordinær magt. Kan eller vil en magt ikke besvare befolkningens kritiske spørgsmål er den illegitim. Tænk blot på diktatorer og andre despoter, der netop er karakteriseret som sådanne, fordi de er holdt op med at besvare kritiske spørgsmål fra befolkningen. Når jeg nævner dette forhold, selvom det kan virke langt væk fra samtidens evalueringsskemaer, er det for at

gøre det mærkværdige forhold tydeligt, at det er magten og ikke befolkningen, der stiller spørgsmålene. Det er i virkelighe-den magten, der stiller kritiske spørgsmål til sine borgere. Det er derfor, at mange opfatter de mange evalueringsskemaer som mistillidserklæringer. Den opfattelse er ikke forkert, men den er aldrig diskuteret. Det skal vi til. Her er en stor opgave at få øje på dette nye sofistikerede styringsmiddel. Se, det i øjnene og se, hvad det i virkeligheden er.

Hvordan vil du karakterisere udviklingen i kravene over de sidste 20 år? Der er kommet flere og flere krav. Der er mere, som skal doku-menteres, og der er flere differentierede arbejdsopgaver. Det er derfor ikke underligt, at flere er begyndt at tale om at vende tilbage til deres respektive professioners kernefaglighed. En så-dan tilbagevenden kan jeg kun bifalde.

JO STæRKERE EN PROFESSiONS KERNEFAGLiG-HED, DESTO STæRKERE KAN PROFESSiONEN STÅ iMOD UDEFRAKOMMENDE KRiTiK OG iKKE MiNDST FORHOLDE SiG KRiTiSK TiL SiG SELv OG DE MANGE UDEFRAKOMMENDE KRAv.

Af: Torben Kastrup, BUPL HovedstadenFoto: Niels Thastum

Velfungerende arbejdsrutiner forkastes ved evalueringer

ØSTJYLLAND

PædagogerneS umyndiggØreLSe:

ØSTJYLLAND

Hvilken funktion spiller de mange krav for pædagoger og andre dele af velfærdssam-fundets frontpersonale? De mange krav forvandler sig i en individualiseret tidsalder til personlige problemstillinger og ikke til kollektive. De, som går under betegnelsen velfærdssamfundets frontpersonale, udgør også i bogstavelig form fronten af den ideologiske kamp mellem bevarelsen af reelle professioner eller en reduktion til et hvilket som helst servicepersonale. Det sidste finder jeg ikke ønskvær-digt. Ikke kun fordi det leder til dårligere institutioner og i sidste ende til et dårligere samfund, men også fordi svage professioner individualiserer problemstillingerne. Det er lige pludselig den enkeltes skyld og ikke samfundets. Med andre ord: Det er en farlig udvikling. Kritikken skal returneres og kan kun vindes, hvis den ikke er individuel. Så længe den er individualiseret, er den per definition afmonteret og afvæbnet. Den kan ikke sætte sig igennem og er alt for nem at skyde ned.

SAMFUNDSKRiTiKKEN ER BLEvET vENDT PÅ HOvEDET TiL EN iNDiviDUALiSERET KRiTiK.

.

Hvordan spiller krav, dokumentation og evaluering ind på den faglige kvalitet i den offentlige sektor? Evalueringer og stigende krav om dokumentation sælger sig selv som neutrale læringsredskaber. Dette er en forkert anta-gelse. Evalueringer er det stik modsatte. De aflærer, det som

allerede fungerer ved, som jeg tidligere redegjorde for, at stille kritiske spørgsmål. For hver kritik er der velfungerende arbejdsrutiner, som forkastes. Denne vrangside diskuteres hel-ler aldrig. Resultatet er nedslående. De, som bliver bedt om at udfylde evalueringsskemaer, har en klar fornemmelse af, at de skulle have lært noget nyt, men står tilbage med en følelse af det stik modsatte. Der er rigtig mange, der får det psykisk dårligt af disse øvelser. Det er ikke kun den faglige integritet, der lider skade, men også den mentale. Evalueringsskemaerne starter så uskyldigt: ”Det tager kun 15 minutter”. Men i vir-keligheden kommer de kritiske spørgsmål ind under huden og forbliver som en permanent selvkritisk tilstand, der tugter både faglighed og personlig integritet. De uskyldige 15 minutter er alt andet end uskyldige. Denne kritik diskuteres heller aldrig af evalueringsprædikanterne. Min seneste forskning peger på, at de stigende krav om doku-mentation og evalueringer leder til et psykisk ubehag hos man-ge. De kritiske spørgsmål indoptages og tugter den enkelte. I mange tilfælde har der knap nok været et evalueringsskema. Men nogle få krav om dokumentation eller et enkelt evalue-ringsskema er efter min mening nok til at ændre en arbejds-plads’ kultur. Det kan være farligt at ændre et arbejdsmiljø, fordi det netop er det specifikke miljø, som støtter op om den enkelte. Det er bolværket mod de mange politiske krav. Og uden bolværket bliver professioner og den enkelte meget udsat. Jeg tror, at vi skal finde en stor del af forklaringen på mange af de stressrelaterede sygdomme i de stigende krav om dokumen-tation og evaluering.

Velfungerende arbejdsrutiner forkastes ved evalueringer

�1

MED BOGEN ”UMyNDIGGØRELSE” (H. REITzELS FORLAG, 2009) ER DER LAGT OP TIL ET LæNGE VENTET RADIKALT OPGØR MED DE SIDSTE MANGE ÅRS FORRINGELSER INDENFOR DEN PæDAGOGISKE PROFESSION. BOGEN UDKOM I MAJ.

DU KAN SKRIVE TIL RASMUS WILLIG PÅ [email protected] FOR FOREDRAG ELLER INFORMATION OM BOGEN.

Rasmus Willig (f.1973) er ph.d og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har tidligere skrevet Til forsvar for kritikken (2007), hvor han diskuterer nyere kritiske teori-dannelser. Han har desuden skrevet intro-duktioner til Axel Honneth (2003) Beho-vet for anerkendelse, (2006) Kamp om anerkendelse og redigeret (2005) Social patologier (med Marie Østergaard). Han er formand for Dansk Sociologforening og kendt som foredragsholder.

Rasmus Willig er netop udkommet med bogen ”Umyndiggørelse”. Her analyse-rer han helt konkret, hvordan en gruppe pædagoger har fået frataget deres myn-dighedsfornemmelse. I bogen fremana-lyseres en lang række umyndiggørelses-processer, der fører til afmagt og handlingslammelse. Analysen er skræm-mende. Pædagogerne har fået frataget deres kritiske røst og dermed deres for-nemmelse af sig selv. Det har vendt de ydre kritisable forhold til selvkritik.

Umyndiggørelse slår ned der, hvor den første spire til den demokratiske kritiske dannelse lægges, nemlig i børneinstitutio-nerne, hvor de myndige voksne skal tage sig af de umyndige børn og gøre dem til myndige borgere. Når de myndige voksne umyndiggøres, mister de imidlertid ikke kun deres egen kritiske røst, men fratager også børnene muligheden for at ytre sig. Børnene larmer i frustration og sutten bliver brugt hyppigere for at lukke for bør-nenes kritik.

Data:

��

�3

Få BUPL-nyheder lige ned i mobilen

Send en sms til 1919 med teksten BUPLØST. Så modtager du de sidste nyheder og BUPL-arrange-menter på din mobiltelefon. Beskeden koster almin-delig sms-takst, men er herefter ganske gratis.

ØSTJYLLAND

ØSTJYLLAND

BUPL-medlemmer:INTRoDAG FoR NYE TILLIDSREPRæSENTANTERTid: den 21. august 2009, kl 8.30-15.00Sted: Kursuslokalet, BUPL Østjylland, Mindegade 12 B, 8000 Århus C.

INTRoDUKTIoNSKURSUS FoR SIKKERHEDSREPRæSENTANTERTid: fredag den 25. september 2009, kl. 9.00-13.30Sted: Kursuslokalet, BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Århus C.

læs mere om og tilmeld dig de enkelte arrangementer på hjemmesiden www.bupl.dk/ostjylland

Pensionister:GUIDET TUR TIL LILLE VILDmoSE-cENTRET I DoKKEDALGuidet tur hvor vi blandt andet skal høre om naturen og tørvegravekulturen. vi skal ud og prøve at mærke, hvordan det “gynger” i mosen, så tag et par gode sko med. På hjemturen besøger vi Charlotte Breinholms galleri, hvor vi skal høre om hendes kunst.

Tid: Tirsdag den 9. juni, kl. 8.15 - cirka 18.00Sted: Afgang fra Mindegade 12, 8000 Århus C.Tilmelding: senest 14 dage før

TUR TIL HoRSENSRundvisning på industrimuseet. Frokosten på Café Gaslight er en 1970’er-menu (pris: 135 kroner). Herefter en særlig rundvisning på “Danmarks Nimbus Tourings MotorcykleMuseum” med mulighed for at se nærmere på museets mange samlinger og udstillinger.Tid: Mandag den 24. august, kl. 9.45-cirka 16.30Sted: Afgang fra Mindegade 12, 8000 Århus C.Tilmelding: senest 14 dage før

Kontaktperson:Marianne Altschuler8613 3262 - 2611 [email protected]

P-plads: Det kræver p-billet at parkere i Mindegade. Den kan afhentes i receptionen i BUPL Århus (8.30-15.30). Eller ring på 3546 5650 et par dage før og få en tilsendt.

*tiLbud fra buPL ØStjyLLand

BUPL 2009_2

Documents