BTA 143 til Ulf3 - Teateravisen · et interessante i rege-ringsgrundlaget er ikke det, der står deri, men det, der ikke står. Der står ikke noget om at gen-etablere et stærkt

BØRNETEATERaaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn

Øyvind Kirchhoff får modeleret ansigtsfolderne i Corona La Balances nye børneteaterudgave af ‘Kong Ubu’ (anmeldes side 9). Foto: Jens Hemmel

BØRNETEATERN R . 1 4 3 • D E C E M B E R 2 0 0 7

Ekstra støttebenDe statslige støttemidler er for få –det råder fonde og andre sponso-rer lidt bod på

Side 2-3

Verden ifølge VardenEn lille snak med den tidligere tea-terskole-leder og SKU-medlem ombørneteater

Side 4-5

AnimationLidt om Festival of Wonder – ogmeget om Østeuropas dukke-teatertraditioner

Side 11-13

AnmeldelserOtte nye forestillinger er blevetudsat for BTA’s anmeldere

Side 7-11

PrisværdigtMasser af hæder og priser til dan-ske børneteaterfolk

Side 16

4653

0

Teat

erce

ntru

m i

Dan

mar

kA

xelto

rv 1

2, B

ygni

ng D

1609

Køb

enha

vn V

BØRNET

EATER

NR.

143

DEC

. 20

07

Mag

asin

po

st B

Af Carsten JensenIl lustrat ion: Bob Katzenelson

Scenekunstudvalget har netop kanalise-ret omkring 14-15 mio. kr. ud til bør-neteatrene til brug for drift og projek-

ter i sæson 1008-09 – listen var desværreikke tilgængelig ved redaktionens slut-ning. Det sker til akkompagnement afden faste klagesang fra området og udval-get selv om, at der simpelthen er for fåmidler til støtte – understøttet af de sta-digt manglende 15 procent, som VK-rege-ringen fratog området tilbage i 2001.

I indeværende sæson oplever teatreneendvidere markant fald i salg af forestillin-ger, bl.a. genereret af kommunalreformenog de manglende bevillinger/strukturerfor fx. teaterkøb til skoler og institutioner.

Dertil kommer truslen fra kulturmini-sterens rammestyrede egnsteaterstøtte,der kan risikere at koste adskillige egns-teatre livet, når/hvis man ikke finder mid-ler til at opretholde de 50 procent refusi-on også udover 2008. Og helt aktueltviser det sig, at regeringen er godt på vejtil at indføre rammestyrede bevillingerogså på refusionsområdet, der hidtil hargivet kommunerne 50 procent retur påkøb af turnerende børneteaterforestillin-ger på skoler, institutioner m.v.

Og billedet ville være endnu meredystert, hvis ikke børneteatrene selvfandt frem til alternative støttemidæer,der ikke optræder på de officielle lister,

men er med til at opretholde både ustøtte-de og støttede teatres eksistens og/ellerproduktion af forestiillinger.

Her er tale om donationer fra landetsmange fonde, sponsorater fra erhvervs-drivende og samarbejdspartnere, udlod-ninger fra kommunernes kulturpuljer,substantielle huslejetilskud m.m.

Støtte til 44 teatre

Børneteateravisen har bedt de 56 med-lemmer af BørneTeaterSammenslutnin-gen (BTS) om at svare p spørgsmål ved-rørende denne ‘skjulte’ støtte i forrige ognuværende sæson.

Den lille og ganske uvidenskabeligeundersøgelse viser, at i sæson 2006-07 til-

gik der teatrene mindst seks mio. kr. i frafonde, sponsorater, kommunale kulturpul-jer, direkte huslejetilskud, turnestøttem.v. Dertil kommer uopgjorte tilskud iform af gratis eller subventionerede loka-ler, såkaldte barderaftaler med lokaleerhvervsdrivende, statslige rejsemidlerm.m.

Sæson 2007-08 er i fuld gang, og allere-de nu kan den alternative støtte opgørestil over 5,6 mio. kr. plus div. andre ‘skjulte’tilskud.

For indeværende sæson gælder det end-og, at flere små ellers ustøttede teatreoplyser, at de har mistet små eller størredriftstilskud fra deres respektive amter,fordi disse nu er nedlagt og regionernetilsyneladende ikke vil overtage disse ‘for-pligtelser’.

Ovennævnte alternative millionstøtte til-faldt 44 børneteatre, idet 19 svarede at deingen alternativ støtte havde fået, menstre teatre ikke reagerede på Børneteater-avisens henvendelser.

Dertil kommer ‘skjult’ støtte til de over60 børneteatre, der ikke er medlemmer afBTS, men optræder i Den Røde Brochureog på festivalerne. Langt de fleste er del-tidsproducerede og modtager slet ingenpenge fra de offentlige støttepuljer – ogganske mange af de helt små teatre måslumpe sig igennem med få eller sletingen midler til produktion af forestillin-ger og må altså leve alene af (et vigende)forestillingssalg.

Penge til en hel produktion

BGFonden/Bikubenfonden står umådeligmarkant i det alternative støttebillede,fulgt af Wilhelm Hansen Fonden, der

2 BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnn NR. 143 · DECEMBER 2007

ISSN: 0900-0291

UDGIVER:Teatercentrum i Danmark

Axeltorv 12, Bygning D ·1609 København VTlf. 35 30 44 00 · Fax: 35 30 44 01e-mail: [email protected]

• REDAKTION:Carsten Jensen (ansvarshavende) e-mail: [email protected]

• LAYOUT: Ulf Skov• TRYK: Elbo Avistryk A/S • DISTRIBUTION: Børneteateravisen (4 numre årligt)

samt Den Røde Brochure (udkommer i april) sendes gratis til alle institutioner, skoler og andre poten-tielle aftagere af børneteater. Private abonnenter betaler125 kroner årligt, inkl. moms. Bestilling og afbestillingforetages skriftligt til Teatercentrum. Meddelelse omadresseændring og udeblevne numre rettes i førsteomgang til det lokale postkontor.

BTA 144: Næste nummer udkommer i marts 2008 DEADLINE: 10. februar 2008ANNONCER: Aftales senest en uge før deadline

Redaktionen af dette nummer er afsluttet 1. dec. 2007

BØRNETEATERavisenavisen

Henrik Køhler, sekretariatsleder

UDSPIL

Den skjulte støtte

De nye storkommuner i hele landet er igang med at finde deres ben efter sam-menlægningerne 1. januar 2007. Noget

af det, som skal defineres, er deres børne-kulturpolitik.

Hvis man tager en rundtur på kommu-nernes hjemmesider, opdager man faktisk,at børnekulturen mange steder er flyttetfra en underside til forsiden.

Der er altså grund til at tro, at børnekul-tur er noget, man vælger at satse på i kom-munens profil. Det er der også god grundtil. Alle undersøgelser tyder på at netopbørnekultur er noget, der tiltrækker tilflyt-tere og dermed arbejdskraft og skatteyde-re til kommunen.

Men bør det være motivation nok for enkommune til at have børnekulturen pådagsordenen? Der skulle jo gerne væreideer og visioner bag det, som kommunenvælger at prioritere.

Tag nu de regionale kulturaftaler, som enstor del af landets kommuner har valgt atindgå i. En gennemgang af disse viser fordet første, at ordlyden i samtlige er stortset enslydende, bortset fra ganske enkeltelokale initiativer, der her og der er nævnt.Og for det andet er en del af statens øko-nomiske forpligtelser på kulturområdetlagt ud i en rammebevilling til kulturregio-nerne. Blandt andet refusionen til kommu-ners køb af børneteater. Hvis altså enkommune, eller for den sags skyld helekulturregionen, visionært ville vælge atsatse ekstraordinært på børneteater, kun-ne de risikere at opbruge hele den ram-me, som ellers efter teaterlovens § 25 tilenhver tid skulle være en 50 % refusion.

Vi venter nu spændt på, hvilke visionæreideer kommunerne kommer op med i derammer, som kulturaftalerne giver dem.

Samtidigt arbejder Teatercentrum ihær-digt for, at professionelt børneteater stadiger en del af børnekulturpolitikken. Vi er igang med en henvendelse til samtligekommuner med tilbud om hjælp til etable-ring/genetablering af formidlernetværk.Vi taler med Børne- og Kulturchef-forenin-gen om indsatsområder, vi er i god dialogmed Børnekulturens Netværk om fællesaktiviteter, bl.a. planlægger vi en stor kon-ference om emnet til Festival 2008 i Næst-ved.

Og så har vi fået ny(gammel) kulturmini-ster, og han skal holdes fast på, at børne-kultur er en af hans mærkesager!

Hov, hvor blev visionerne af?

Børneteatrene er trængt på økonomien som følge af faldendeafsætning, for få støttekroner, rammestyring af egnsteatre ogrefusion. Og uden en alternativ støtte i form af fonde, sponsorerog kommunale puljer m.v. ville situationen se endnu værre ud

LIDT OM TALLENE■ 53 ud af 56 BTS-teatre svarede på

spørgsmålene■ 19 fik ingen alternativ støtte hverken

sidste eller denne sæson■ 44 fik alternativ støtte i en eller beg-

ge sæsoner■ Sæson 2006-07 ca. 6 mio. kr.■ Sæson 2007-08 pt. ca. 5,6 mio. kr.■ Alternativ støtte er bl.a: Fonde, spon-

sorater, små offentlige drifts- og pro-duktionstilskud uden for egentligeaftaler, rejsetilskud til turneer, under-skudsdækning m..v.

UnderLangs t e d s Lu pAf Jør n Langsted

3BØRNETEATER• aaaa vvvv iiii ssss eeee nnnnNR. 143 · DECEMBER 2007

Så blev folketingsvalgetoverstået, og Ellen Tra-ne Nørby fra Venstre

blev den vidende og interes-serede unge kulturminister,Danmark ikke fik. Tilgengæld etablerede Venstresig med hele fire kulturpoliti-ske ordførere: Eyvind Vessel-bo skal tage sig af film, BrittaSchall Holberg af – ja, gætselv: se på navnet – teaterselvfølgelig, Ellen TraneNørby, der i øvrigt skal væresocial- og ligestillingsordfører,skal tage sig af medierne, ogTroels Christensen skal talefor resten af kulturen. Troelshvem? vil en nysgerrig læsermåske spørge. Ja, TroelsChristensen er navnet på ensjællandsk partymusiker, somogså er folketingsmedlem forVenstre. Han blev kendt, dahan under valgkampen gavsig til at synge en plat valg-sang (omkvæd: ‘Jeg vil maleSjælland blå”) på offentligt tvtil en melodi af Pia Raug.Altså rent og skært ophavs-retstyveri. Det var sørme ensmutter, men nej, det synesChristensen ikke. Af udtalel-ser til lokalpressen i hansvalgområde fremgår, at hanenten ikke kan se, at han harovertrådt loven – eller hanskyder skylden på nogleandre, som fik ham til at stjæ-le og optræde med tyvegod-set.

Engang var der en social-demokratisk politiker,der stjal en is i et super-

marked. Dermed sluttedehans politiske karriere, uan-set hvad han havde af und-skyldninger. Nu er der enVenstremand, Troels Chri-stensen, der stjæler etophavsretsligt beskyttet værk.Ham skynder man sig at gøretil kulturpolitisk ordfører.Jamen, er det ikke mageløst,som lusk og fusk belønnes idisse tider! Det skal bliveinteressant at høre Christen-sen diskutere ophavsret ogkunstnernes forhold fra Fol-ketingets talerstol. Vi kan veli det mindste forvente en nyforståelse fra regeringspartietfor de andre ophavsretstyve.

Flere partier benyttedesig af chancen til at skif-te kulturpolitisk ord-

fører. De Konservative gjordeHenriette Kjær til kulturpoli-tisk frontfigur lige efter Brian,og SF gjorde Pernille Frahmtil kulturpolitisk ordfører. Såder er rigtig kommet nye spil-lere på banen, der nu skal tilat sætte sig ind i stoffet. Og

skaffe sig en holdning. Mennogen stabilitet er der dogtrods alt også i tilværelsen:Mogens Jensen fortsætterhos Socialdemokraterne – numed et nyt kunst- og kulturpo-litisk program, som druknedelidt i valgkampen, Simon EmilAmmitzbøll fortsætter hos DeRadikale og Karin Nødgaard,der overtog efter Louise Fre-vert, fortsætter hos DanskFolkeparti.

Af regeringsgrundlaget,der opløftende hedder‘Mulighedernes sam-

fund’, men måske burde haveheddet ‘Umuliussernes sam-fund’, fremgår det, at de herkulturpolitiske ordførere ikkefår meget at lave i de næstefire år, hvis regeringen holderperioden ud. For udovernoget generel retorik om kul-turarv og identitetsfølelse ogom kunstnerisk ytringsfrihedindeholder regeringsgrundla-get stort set kun nogle min-dre justeringer af status quo.Man vil sælge TV2 (det harman villet siden 2001), manvil lave ny fire-års aftale forDet Kgl. Teater (det skalman, for den gamle udløberlige om lidt), man vil gørenoget for det danske sprog,man vil fokusere tipsmidlerneog målrette anvendelsen (detlyder ikke ubetinget godt), ogman vil lave andre mindrejusteringer her og der.

Det interessante i rege-ringsgrundlaget erikke det, der står deri,

men det, der ikke står. Derstår ikke noget om at gen-etablere et stærkt og betyd-ningsfuldt DR, der bør kunneandet og mere end at lavepludre-tv (af typen ‘Aften-showet’). Det bekymrer tilsy-neladende ikke den her rege-ring, at de klamphuggere,man har sat i spidsen for DR,ser ud til at være i fuld gangmed at køre DR ud på histori-ens losseplads. At betydnings-fulde massemedier kan spilleen rolle for den ellers vidtberømte sammenhængskraft iet samfund, interesserer ikke.Kør lortet i sænk! synes atvære dagsordenen.

Der står heller ikkenoget i regerings-grundlaget om, hvor-

dan staten kan engagere sighelhjertet i hele landets kul-turliv, herunder fx genoprettekonsekvenserne af det kup,som blev gennemført i foråretsammen med Dansk Folke-parti, og hvor egnsteatrene

blev ofret til fordel for boghol-derlogikken. Det ville daellers have været epokegøren-de – ikke alene kulturpolitisk,men også generelt politisk –hvis man indrømmede, at detnok var en rigtig dårligløsning, man var landet på iforåret, og at man helleremåtte se at få den lavet om,inden konsekvenserne i alderes gru kom til at vise sig i2009 og 2010.

Men det her med atindrømme, at man erfejlbarlig, og at man

faktisk nogen gange bliverklogere, ligger ikke rigtig tildet politiske system. Hvisman bliver klogere, skal mani hvert fald gå stille med døre-ne og ikke indrømme det.Man skal bare lade, som omdet kører som smurt. Denplejer journalisterne stort setat hoppe på. At skifte stand-punkt hører ikke til dyderne iChristiansborg-politik. Ellerdet gør det måske nok, manskal bare ikke indrømme det.Om ikke andet kan man joaltid ævle om, at det er situati-onen, der har ændret sig, ude-frakommende omstændighe-der, der tvinger én til at vendepå en tallerken. Eller – detallerbedste – at det er denforegående regerings skyld.

Alt i alt er der altså ikkerigtig nogen kulturpoli-tisk dagsorden for den

nye regering, udover at pen-gene ligger bedst i borgernes(læs: de borgerlige borgeres)lommer, at vi bare fortsættermed at drøne derudad medvækst for vækstens skyld, ogat vi må se at få privatiseretnoget mere, så vi kan få ænd-ret borgerbevidsthed til kun-deforhold. Køb og salg ogmarkedsplads er et gode i allelivets forhold! Så hvad de kul-turpolitiske ordførere egentligskal få tiden til at gå med, stårlidt hen i tågerne. Men mankan ydmygt foreslå, at de –specielt de nye af dem – bru-ger tiden til at lære kunstenog kulturlivet at kende ved atopleve det. Gå i teatret, seudstillinger, gå til koncert,læs bøger, og lad være med atnøjes med Dummies-udgaven:Brians kanon.

På den måde er der fak-tisk nok at gøre: Godarbejdslyst! Lad os få

mange nye kulturpolitikker,som har føling med kunst- ogkulturlivet. Det vil da være enforandring.

hvert år giver legater til op mod enhalv snes børneteatre, men mangeandre aktører hjælper med alternativstøtte til børneteatrene.

Flere enkelproduktioner er bundethelt og aldeles op om fondsmidlerog anden alternativ støtte – og detgælder både hos støttede og ustøtte-de børneteatre

Et eksempel er egnsteatret Ods-herred Teaters nye forestilling omdepression, Niklas Rådströms ‘Gågennem bjerget’, der er støttet afVestsjællands Amt, Lundbeck Insti-tute, Psykiatrifonden, Sundhedsmini-steriet og Wilhelm Hansen Fondenmed omkring en halv million kronertilsammen.

Et andet er det lille storbyteater,AnemoneTeatret, der gennem desidste tre sæsoner har fået 100.000kr. årligt plus 225.000 kr. ekstra i årtil projekt ‘Det dramatiske museum’.

Et tredje er det lille ustøttede tea-ter Kimbri, der i indeværende sæsonhar fået en støtte på ca. 100.000 kr.via to fonde og en kommunal udvik-lingspulje til et kirkespil.

Og fx. Århus Kommune giverstørre og mindre driftstilskud til fle-re af byens børneteatre – såledeshar både Teaterkompagniet og The-atret Thalias Tjenere modtaget100.000 kr. til drift/produktion iindeværende sæson, mens det SKU-støttede Teater Refleksion har fået731.400 kr.. Dertil kommer puljemid-ler til gæstespil hos Gruppe 38, gra-tis eller billige lokaler til et par afbyens børneteatre osv.

Hvad er et brand værd?

Men undersøgelsen viser, at den‘skjulte’ støtte kan antage allehåndeformer. Der findes fx. flere teatremed mindre eller større ‘erhvervs-støtte’ i form af sponsorater fra virk-somheder, som de handler hos –nedsat husleje på lagerlokaler osv. –mens fx. Randers Egnsteater får gra-tis service på sine teaterbiler hos enlokal bilforretning.

Men pengene kommer langt fra afsig selv. Det er både hårdt og tids-krævende for et lille teater at findefonde, sende ansøgninger – og mod-tage bunker af afslag.

Nogle fortæller ligeud, at de haropgivet det ressourcekrævendearbejde, mens andre faktisk har til-bagevendende succes med at kon-takte fonde m.v. Det gælder bl.a. detustøttede Musikteatret Undergrun-den – der også er ganske god til atfå priser her og hisset – og det gæl-der et støttet teater som Meridiano,

der i indeværende sæson alleredehar modtaget støtte fra syv forskelli-ge fonde til et samlet beløb påomkring en halv million.

Teatrets administrative leder, PoulRichard Pedersen, pointerer dog, atdette er en helt usædvanlig situationfor teatret.

Et enkelt teater har grebet sagensærdeles professionelt an: Anemone-Teatret har således betalt virksom-heden SponsorPeople 50.000 kr. foren undersøgelse, der har afdækketteatrets præcise værdi i sponsorøje-med.

»De har så at sige ‘oversat’ sprogetfra teater til sponsor og beregnetvores værdi som unik brand,« sigerteaterleder Albert Nielsen.

SponsorPeople har vurderet teat-rets sponsorplatform til at værepræcis 1.122.690 kr. værd for ethovedsponsorat – så nu forsøgerAnemoneTeatret at finde en sponsor,der vil købe herlighederne for slag-tilbuddet 500.000 kr.

For dette sponsorat får man bl.a.private forestillinger, lån af kreativelokaler til møder m.m., evt. klovne-kursus og eksponering i form af log-oer på teatrets vægge, plakater ogannoncer – og direkte kontakt til enbrugerflade bestående af 65 pct. bør-nefamilier og 35 pct. institutioner.

Teatret tilbyder med undersøgel-sen i baghånden i øvrigt også min-dre virksomhedspakker for 50.000kr.,

Ingen berøringsangst

Opfindsomheden fejler altså ikkenoget, og børneteatrene har da ogsåfor længe siden aflivet enhver formfor berøringsangst over forerhvervsliv og privatkapital.

Men selvom danske børneteatre erinternationalt kendt og berømmet ogofte er vigtige og kreative medspille-re i lokalområdet, er der langt til destore, økonomiske samarbejdsafta-ler, der kan sikre flerårig arbejdsroog/eller spektakulære opsætninger.

For selvom seks millioner kronerer mange penge på børneteaterom-rådet, er det jo i frimærkekasse-størrelse i det samlede kulturliv ogblot med til at understrege manglenpå offentlig bevågenhed.

Der synes desværre ret langt tilmarkant flere midler til de offentligestøttepuljer, så børneteatrene kunnefå bedre økonomisk fundament ogkoncentrere sig om at skabe ved-kommende kunst for små menne-sker.

Her skulle listen over Scenekunstudvalgets (SKU) støtte til børneteatrefor sæson 2008-09 have stået. Børneteateravisen (BTA) skubbede pro-duktionen af dette nummer et par uger for at få de nye tal med. Des-værre har SKU og embedsværket i Kunststyrelsen i sidste øjeblik for-vandlet et halvt løfte om at offentliggøre tildelingen i løbet af novembermåned til et helt afslag på at give BTA listen...

Børneteatrene selv HAR fået besked om støtte/afslag, og listen overstøttede teatre vil formentlig forlængst være offentliggjort, når denneavis når sine eventuelle læsere, så SKU’s adfærd er ikke just et strålen-de eksempel på fleksibilitet og samarbejdsvilje.

Men støttelisten vil nok på et tidspunkt også finde vej til Kunststyrel-sens hjemmeside – www.kunststyrelsen.dk – og skulle således også kun-ne bringes i næste nummer af Børneteateravisen, der dog først udkom-mer i marts 2008... caj

Her kunne have været en liste...


Af Carsten Jensen

Mens den nye udgave afScenekunstudvalget(SKU) sad og tumlede

med sine første tildelinger tilbørneteaterområdet, satteBørneteateravisen JankenVarden fra det afgåedeudvalg stævne til en lille snakom bl.a. kvalitet og støttemid-ler.

Det er efterhånden mangeår siden, at han i mødet medGruppe 38’s ‘En lille sonate’og ‘Hans og Grete’, Møllens‘Lennie og George’ og DetLille Turneteaters ‘Hamlet’,fik syn for dansk børnetea-ters bedste kvaliteter: Detambitiøse og seriøse teater,der ikke kerer sig om pæda-gogiske raffinementer, menkoncentrerer sig om at lavestor kunst for små menne-sker.

Janken Varden har selviscenesat tre-fire børne- ogungdomsteaterstykker – iNorge – og et enkelt i Dan-mark. Han har til gengældset omkring 200 danske bør-neteaterforestillinger gen-nem de seneste fire-fem år.

Og det er så her, JankenVarden i Danmark er kom-met nærmest den kunst, derbevæger og sætter tanker ogfølelser igang. Det er dogogså her, at han har bekym-ret sig over det voldsommeudbud af »meget, meget vek-slende kvalitet«, som den 69-årige nordmand – med enfortid som instruktør, under-viser, teaterchef og rektor forStatens Teaterskole – udtryk-ker det.

»Der er så meget ligegyl-digt og dårligt teater, og deter synd for børnene,« sigerJanken Varden, der som med-lem af Scenekunstudvalget2004-2007 – i øvrigt somafløser for en Morten Grun-wald på hurtigt tilbagetog fradet krævende udvalgsarbejde– har skullet tage livtag medkvaliteten i børneteatret viade årlige støttebevillinger.

»Vi har kunnet opmuntredet gode,« siger Varden, derbl.a. glæder sig over at havestøttet nye tiltag som Aste-rions Hus og Munk & Poll-ner – og erkender, at SKUogså har haft som mission atsætte hæderkronede teatrestolen for døren. Som manbl.a. gjorde med det nu luk-kede Artibus, med JytteAbildstrøms Teater (der ergået fra 2,5 til 1 mio. kr. istøtte gennem de seneste tresæsoner) – og med Musikte-atret Undergrunden, der heltmistede støtten i hans

udvalgstid.»Det var vores ansvar at

sige fra og sende signaler tilområdet. Men det er synd, atområdet slæber rundt på såmeget ‘dødt kød’ i form afdårlige teatre,« siger han ogpointerer, at den indledendekvalitetskontrol ikke funge-

rer tilfredsstillende.»Selvom det er meningen,

at Refusionsudvalget så atsige screener områdets teat-re, så slipper de efter minmening alt for mange dårligebørneteatre igennem.«

»Men samtidig kan man joikke forhindre entusiastiskemennesker i at lave børnetea-ter og turnere rundt med det– uanset kvaliteten. Det ene-ste reelle styringsværktøj ERjo pengene i form af støtte.«

Et lukket system

I hans tid i SKU blev udval-get kritiseret for, at man stortset omlagde støtten fra drifts-til projektstøtte – men JankenVarden står fast på, at det varet nødvendigt forsøg på atsikre midler til fornyelsen.

»Men noget af det, jeg ermest stolt af i min tid i Scene-

kunstudvalget, er processen iforbindelse med udvælgelsenaf statsensemblet for børnete-ater. Vi lavede et meget grun-digt og fair stykke arbejde ogkunne glæde os over at få ettopmotiveret og entusiastiskhold på banen,« lyder det fraJanken Varden, der kun en

enkelt gang selv har sat sitdirekte kunstneriske aftrykpå en dansk børneteaterfore-stilling.

Det var i 2004, hvor han sat-te en dramatisering for de 5-10-årige af den norske forfat-ter Cecilie Løveids bog, ‘Kat-tejomfruen’, op på TeaterPLAY i København.

På cv'et står ellers et hav afinstruktionsopgaver påbl.a.det norske Nationaltheat-ret og Oslo Nye Teater – somhan også var chef for i syv år– men Janken Varden haroplevet, at det var svært atkomme ind i dansk teater,som han beskriver som etmeget lukket system.

Satte fokus på børneteatretI stedet blev Janken Vardenså rektor på Statens Teater-

skole (1998-2003) – og hanhar sågar haft det tilsvarendejob i Norge.

Som rektor på Statens Tea-terskole i Norge (1976-81)indførte han et formaliseretsamarbejde omkring en elev-forestilling for børn, som sta-dig eksisterer: 2. års-eleverneproducerer en sommerfore-stilling, der spilles i Frogner-parken. Oslo Kommune beta-ler for produktionen, og ele-verne får entrepengene –hvilket de ifølge Varden tje-ner ganske godt på.

»Da jeg kom til StatensTeaterskole i Danmark, mød-te jeg en voldsom mangel påforståelse for børneteatretsbetydning. Godt nok havde 2.årseleverne en uges internat-kursus på Odsherred Teater-skole, men de nåede ikke detvigtigste: At spille for børn.Det lavede jeg om på ved atintroducere den norskemodel. I øvrigt ikke uden envis modstand fra BørneTea-terSammenslutningen, dervist så det som en urimelig

konkurrence....«»Først brugte vi instruktør

udefra, men siden overlod jegopgaven som instruktør, sce-nograf og teknikere til eleverfra skolen. De skulle jo lige-som spillerne også lære atbegå sig med børneteater.Og med aftalen meddaværende teaterchef KlausBondam om at spille forestil-lingen i Grønnegårdsteatretsregi i sommerperioden var vider, hvor vi er i Oslo,« lyderdet tilfreds fra Janken Var-den, der dog efter sin afgangfra Statens Teaterskole måkonstatere, at den danskemodel er ‘degenereret’ enanelse fra sit udgangspunkt,idet 2. års-eleverne ikke læn-gere sætter børneteaterpro-duktionen op på årets april-festival, men kun i Grønne-gårdsteatret. Dermed misterde den vigtige erfaring i atspille for børn – ofte underde mindre perfekte forhold,som en festival oftest indby-der til.

»Men jeg glæder mig over

at se, hvor mange teatersko-le-uddannede skuespillere,teknikere, scenografer m.v.,der rent faktisk har deresgang i børneteatret i dag,«siger Janken Varden, der iøvrigt ikke mener, at der ereller bør være den store for-skel på at spille voksen- ogbørneteater.

»Publikum er forskelligt.Børn har andre perceptions-evner, men de skal tagesmindst lige så alvorligt. Manskal også her ‘spille med livetsom indsats’, som hvis detvar Ibsen eller Shakespeare.Og så skader det i hvert faldikke, hvis man som børnetea-terskuespiller har et komisktalent og er i stand til at ska-be kontakt til publikum.«

Men selvom tendensen imange år har været ledersty-rede teatre med skiftendespillerhold, maner JankenVarden til besindighed:

»Det er vigtigt for de bedstebørneteatre, at de faktisk erensembler. Det er mange afdisse, der har kunnet udvikleen spillestil og en holdninggennem mange års samarbej-de – modsat fx. det meste afdet københavnske voksentea-ter, som stritter i alle retnin-ger. Den fælles grundhold-ning og professionalisme,som nogle børneteatre harudviklet, resulterer så også istrålende samarbejdsforestil-linger som f.eks. ‘Farvel Hr.Muffin’ (Refleksion/De RødeHeste) eller ‘Himmelsange’(Refleksion/Teater My) eller‘Dorthes hjerte’ (Det LilleTurneteater). De rigtigt godeeksempler på, at selv forestil-linger for de allermindsteberøre voksne mennesker iligeså høj grad, fordi de talerfuldstændigt frontalt og over-rumplende til det barn, jegvar, og som stadigvæk erlevende i mig. Tilsvarendemed teater for de lidt ældresom ‘Det store stilehæfte’(Theater La Balance), ‘Detbliver sagt’ (Holbæk Teater)og ‘Woyzeck’ (Fair Play/Ods-herred),« kommer detopremsende fra Janken Var-den, der glæder sig over bør-neteatrets mangfoldighed.

Kan ske på store scenerOg så vil han i øvrigt godt påfalderebet punktere en afdansk børneteaters størstemyter: At godt børneteaterikke kan lade sig gøre på sto-re scener.

»Stort kan også være godt.Jeg har fx. set den bedstebørneteaterforestilling over-

Man skal spille med livet som indsats

En noget skeptisk lytten-de Janken Varden (midt)på seminar under festival2006 i Nykøbing Falster,hvor han stadig var med-lem af Scenekunstudval-get. Til højre i billedetGitte Kath fra Møllen,hvis forestillinger harværet med til at åbnehans øjne for dansk bør-neteaters kvaliteter. Foto:Svend Erik Sokkelund

Janken Varden har været en flittig betragter af dansk børneteater i en årrække. Han glædersig over den store kunst – og ærgrer sig over de mange dårlige teatre

Lidt om Varden■ Janken (opr. Jan Frederik) Varden er født i april 1938■ Uddannelser: Bl.a Befalsskolen for infanteriet, juridisk

embedseksamen, instruktørlinjen■ Arbejde: Bl.a. instruktør ved Nationaltheatret og

Fjernsynsteatret i Norge■ Underviser og rektor ved Statens Teaterskole i Oslo■ Teaterchef ved Oslo Nye Teater■ Rektor ved Statens Teaterskole i København

»Det er synd, at området slæberrundt på så meget ‘dødt kød’ i form af dårlige teatre«


Af Carsten Jensen

Der er ikke skrevet ret mangebiografier om/af danske børne-teaterfolk. For fire år siden kom

Jytte Abildstrøms ‘Mor som pige’ –der dog også er erindringer fra vok-senteaterlivet – og der arbejdesefter sigende på at få skrevet en bogom Ray Nusselein og hans Paraply-teater. Dertil kommer den nyudgiv-ne erindringsbog af Ole Bruun-Rasmussen (se side 14), der også

dækker hans børneteaterkarrriere,men det er – inkl. Claus ReichesMølle-bog – så nogenlunde det.

Derfor er det fint, at Hans Nørre-gaard har fundet ressourcer til atskrive om sine 30 år med børnetea-ter. Den direkte anledning var fak-tisk en tredobbelt bypass-operationfor et års tid siden, der fik ham til atindse, at skulle de mange stumpererindringer og optegnelser samlesig, var det måske tiden nu.

Og dermed har vi fået en bog, derspænder over Hans Nørregaardsstart med dukketeater på seminarietog i børnehaver (han er uddannet

teknisk tegner og børnehavepæda-gog) og den professionelle karrierei Ø-Gruppen på Bornholm, Kaskade-teatret, Gruppe 38 og Nørregaard &Reiches Teater, der nu i nogle åralene har båret hans navn.

Nørregaards Teater har et ram-mende nok et hjerte som sit logo.Ikke så meget pga. hjerteoperatio-nen, men fordi han laver teater medhjertet på rette sted.

Den kronologiske beretning omHans Nørregaards børneteaterliv

brydes op af ‘nutidi-ge’ refleksioner ogoplevelser af hjerteo-perationen og denseftertid. Sproget ersom Hans Nørrega-ard selv: Ligetil ogukunstlet – nærmesttale-sprogsagtigt –med beskrivelser afde enkelte produkti-oner og forestillin-ger, henkastedekommentarer af per-sonlig og politiskkarakter og (oftest)varme bemærknin-ger om alle de men-nesker, han er stødtpå i professionenstjeneste.

Det er en megetpersonlig beretningom Nørre-gaards

eget teaterliv – som spiller, instruk-tør og teaterleder – men samtidigtegner bogen et billede af danskebørneteatres problematiske produk-tionsforhold og det hårde turneliv.

Men lad ham nu selv få ordet – ivedstående uddrag fra bogen, hvistitel stammer fra Mike Kenneysmanuskript til Nørregaard-forestil-lingen ‘Gå på line’...

Hans Nørregaard: Nogle ting er altidde samme og nogle ting forandrer sig.30 år med børneteater. Eget tryk. 168sider, kr. 100 (plus porto). Kan købeshos Nørregaards Teater.

Kan du fløjte Johanne?Til sæson 1999/2000 skulle vi producere en nyforestilling. Vi havde jo ofte med succes hentetforestillinger hjem fra udlandet. Ulla Dengsøe,der er bibliotekar og medstifter af dukketeaterfes-tivalerne i Silkeborg, var på det tidspunkt med ivores dialogforum. Hun havde set en tysk teater-gruppe, Puppentheater der Stadt Halle, på en fes-tival, hvor de spillede en forestilling, der hed”Kannst du pfeifen Johanne?” – lavet efter densvenske forfatter Ulf Starks bog af samme navn.Hun var meget begejstret og talte varmt for, at viskulle producere forestillingen, og det lød ogsårigtig interessant.

Claus og jeg havde, på trods af vore tidligereskærmydsler, besluttet, at vi to ville spille denneforestilling. Vi fik fat i rettighederne og en videoaf den tyske gruppes udgave, og så gik vi i gang.Gertrud Exner og Marie Louise Mäkinen bygge-de de fem dukker. Vi fik hjælp til instruktion ogscenografi af Ole Sørensen og Claus Helbo, menellers gik vi selv og øvede. Det blev en herligforestilling at spille. Den havde et godt indhold,en god måde at behandle et følsomt emne somdøden på. Og det skadede heller ikke, at sceno-grafien kun bestod af en stor kuffert og to stole,et bagtæppe, fire lamper og en ghettoblaster.

Ved den afkortede børneteaterfestival i Odsher-red i 1999 – det år var der problemer med atfinansiere festivalen, hvorefter Odsherred heroisktrådte til – præsenterede vi forestillingen.

Vi har altid haft det princip på festivalerne at luk-ke alle ind til forestillingerne, hvis ellers lokaler-ne rummede det. Denne gang stod vores lille sce-nografi i en kæmpe hal midt imellem de andreteatres store scenografier, og der var plads tilmange tilskuere. Og der kom mange. Det, vi ikkelige havde gennemskuet, var, at dukkerne ikkevar mere end 25 cm høje og svære at se. MenClaus og jeg havde et samspil, der var ret forry-gende, stemningen i hallen var intens, og bifaldetbragede bagefter.

Vi kom meget på landevejen med denne herligeforestilling, men specielt en forestilling vil jegaldrig glemme: Min gamle far fra Bagsværd varkommet på plejehjem. Han fyldte 76 år, og jeg vil-le gerne give ham en teaterforestilling i fødsels-dagsgave. Claus var med på ideen, og vi fik enaftale med plejehjemmet om at komme og spille.For at der kunne være nogle børn også, invitere-de vi en børnehaveklasse fra Bagsværd Skole,hvor jeg selv gik i tidernes morgen.

Det blev en mindeværdig dag. Vi ankom og stille-de op på nogle podier for, at alle kunne se. Minfar, der havde mistet talens brug, kom i sin køre-stol og blev placeret lige midt for scenen. Børne-ne sad på hver side af ham, og længere bagvedsad de andre beboere fra plejehjemmet.

Undervejs i forestillingen bygger vi en drage, ogi den sekvens improviserede vi, så min far blevinddraget. Jeg kunne se på hans øjne, at han varmed, og at han nød det.

Efter forestillingen tog Claus nogle fotos, og førstefter at have set dem, gik det op for mig, at dendukke, der i forestillingen forestiller Gamle Nielsi sin kørestol, var en tro kopi af min far i kørestol.Det mærkelige var at Gertrud Exner, der havdebygget dukken, aldrig havde set min far.

Det blev sidste gang jeg så min far. Han dødetre dage efter vores opførelse af ”Kan du fløjteJohanne?”.

(Fra s. 103-104 i Hans Nørregaards ‘Nogle tinger altid de samme og nogle ting forandrersig. 30 år med børneteater’.

Med hjertet på rette sted

Hans Nørregaard og far kigger på figuren ‘Gamle Niels’. Foto fra bogen

hovedet på Oslo Nye Teateri 1992. Det var en udgave af‘Rønja Røverdatter’, hvor allesejl var sat til i form af res-sourcer, de bedste skuespil-ler og den bedste instruktør.I modsætning til Danmarkhar det i øvrigt altid væretsådan i Norge, at det at spillebørneteater på de store teat-re er et prestigeprojekt,«kommer det fra Janken Var-den, der dog vender tommel-fingeren bestemt nedad, dasnakken falder på Det Kon-gelige Teaters seneste for-søg i genren, hvor der hellerikke var sparet på hverkenskuespillere, statister ellerscenografi.

»’Vinden i Piletræerne’ varet flop – kedelig og uengage-ret, mens det i ‘Fyrværkeri-mesterens datter’ virkedesom om, man primært havdekoncentreret sig om at laveen god elefant. Det var denskam osse.«

Opfindsomhed

Men hvis han ikke kan sefremtiden for dansk børnete-ater på de store scener, hvadså med den mindre ressour-cestærke del af området?

»Fremtiden for dansk bør-neteater må handle om atarbejde med nye formsprog,åbne op for nye grupper –og glæde sig over de godegamle gruppers omstillings-parathed. Det handler i bundog grund om OPFINDSOM-HED – i billeder, humor ogfortællestil. Og her er degamle som Gruppe 38 med‘Du må være en engel, HansChristian’ og Corona LaBalance med ‘IRL’0 med tilat vise vejen. Med opfind-somhed mener jeg også detat kunne arbejde med meta-forer. DET savner jeg i højgrad i det danske voksentea-ter, men kan finde og glædemig over det i børneteatret,«slutter Janken Varden, derefter et langt liv i teatrets tje-neste nu er droslet lidt ned.

Han ser stadig meget tea-ter – også børneteater – oghan vil stadig gerne lige nåat instruere et par af favorit-klassikerne (Tjekhov ogShakespeare), men lige nuindskrænker de formelleaktiviteter sig til en pladssom medlem af Kulturmini-steriets Kvalifikationsnævn,hvor han er med til atbedømme udenlandskeuddannelser i relation tildanske forhold.

Det handler stadig om atfinde kvaliteten...

klip fra bogen


Vådt teater for nyfød-te og uforståeligkunst for teenagerevar yderpunkter vedbørneteaterfestiva-len i Horsens

Af Carsten Jensen

Horsens Børneteaterfes-tival anno 2007 sattenye standarder. For

første gang i festivalerneshistorie var der en forestil-ling med, der rent faktiskog i praksis spillede for de0-årige og deres ganske lidtældre medmennesker.

Samtidig kunne man ople-ve en ungdomsforestilling,som hverken målgruppeneller de voksne forstod –hvilket ikke var det sammesom ikke at være under-holdt....

Spændvidden i dansk bør-neteater fik altså endnu etnyk denne september-weekend, hvor 44 teatreopførte i alt 155 forestillin-ger – ganske gratis ogfor kunstens skyld.

Blandt de mange til-rejsende tilskuere varogså op mod 200 tea-terformidlere fra sko-ler, biblioteker, teater-foreninger m.fl. landetover. De kunne i godtid før festivalen bestillebilletter til de 10-15forestillinger, en flittigog seriøs festivalgængerkan nå i løbet af den lan-ge weekend.

De lokale og privatepublikummer måtte‘nøjes’ med billetter tilmax fire forestillinger –det skal sikre, at så man-ge som muligt får glædeaf tilbuddet. Blandt demvar så i øvrigt fem søsken-de, der brugte festivalensom familietræf. De havdesikret sig billetter til hverderes familie – med dentilføjelse, at den ene godtnok bor på Sjælland, mensde fire andre kom helt fraNorge...

Afstande spiller ingen rol-le, når kunsten er på spil.Men det gør alder. Og detvar også temaet for åretsdebatforum forud for festi-valens myriader af forestil-linger. Med fokus på alders-grænser i børneteater.Hvem, hvorfor og hvordangør man lige det? Cand.psyk. Inge Schoug Larsenstod for den teoretiske bal-last med velvalgte ord ogpowerpoint. Og psykologensatte bl.a. teateroplevelsenpå skemaform. Betinget afErfaring, Dissonansforholdet(det kendte versus det ukend-te), Barnets erkendelsesud-vikling og Teatrets kunstneri-ske evne til at ‘tale barnetsprog og sag’.

Hun noterede sig bl.a., atet lille barn er mere udsatover for den ‘dårlige’ teater-oplevelse end de større ogde voksne.

Og dermed var boldenspillet over til GertrudExner, der måtte kommen-tere det faktum, at hun iforestillingen ‘Regn’ i regi afteatret Madam Bach, heltseriøst byder de 0-årigeinden for i kunstens verden(anmeldt i BTA 141 – sewww.teatercentrum.dk).

Deres næsten 54 år ældreudsendte så selv forestillin-gen i Horsens i umiddelbartnærhed af en cirka tremåneder gammel baby. Deropførte sig eksemplarisk ogsyntes i stand til at sansefo-kusere i hvert fald delvistpå de spændende lyde ogdryppende panoramaer, derforekom i en forestilling,hvor Gertrud Exner ordløstvalser rundt i den opfind-somme og ganske våde sce-

nografi og hælder vand ogsprayer folk, mens ClausCarlsen trakterer diverselydgivende instrumenter ogtingeltangel.

Fornøjelig føljeton

I den anden ende af alder-spektret kunne festivalgæn-gerne så lægge øjne og ørertil AbstraXteaters særegneføljeton, ‘Verbale Pupiller’,der består af 26 unikke fore-stillinger med et dybest setuforståeligt indhold. Deresudsendte så nummer ti,hvor teaterejer Bo Larsenlæste uforståelige passagerop af en bog, akkompagne-ret af Anne Karina Nikolaj-sen og medproducent ogscenograf Claus Helboe.

Det tager cirka 20 minut-ter – og efterlader tilskuer-ne i (fornøjelig) undren....

»Det er jo ikke udengrund, at vi hedder‘AbstraX’. Vi laver abstrakteforestillinger. Forestillinger

der ikkekan fors-tås ogsom i sin

grundstruktur skal væreubegribelige. Med hensyntil ‘Verbale Pupiller’ vil jeggerne slå fast at det er etungdomsteaterstykke – ogsom så mange andre godebørne- og ungdomteater-stykker er det også forvoksne,« lyder det fra BoLarsen, der efterfølgendegik i mail-korrespondancemed Børneteateravisen.

»Denne føljeton i 26 afsnitudspringer af vores forplig-telse som kunstnere til atsøge nye veje og udfordreteatrets rammer. Det erblevet alt for omkostnings-frit til enhver tid at kunneslynge ud, at teatret altidskal ha’ ‘den gode historie’.Det er min helt klare for-nemmelse, at det etableredebørne- og ungdomsteatersrelative stagnation skyldesdennne krampagtigt klam-ren sig til gammeldags dra-maturgi. ‘Den gode historie’står i vejen for den kunstne-riske oplevelse, fordi vi somkunstnere og publikummer

fokuserer så kraftigt på set-ups og pay-offs, at man gårglip af det livgivende tab affodfæste,« lyder det fra BoLarsen, der konkretisererden abtrakte historie.

»Her oplever man udenfodfæste og konfronteresmed sin underbevidsthedog bliver udfordret på for-domme og fortrængninger.Og det er her vi som men-nesker bliver større. Accep-ten af abstrakt kunst er dendirekte vej til åbenhed ogmåske en vej til den glemtesolidaritet. Den abstraktekunst stiller publikum lige.Ingen og alle ‘forstår’ det.Den er på det nærmestedemokratisk. Alle fortolk-ninger er ‘rigtige’ Dermedikke være sagt, at alabstrakt kunst er lige godt.Der findes sjuskeri og nem-me løsninger lige som iandre kunstretninger. Menhvis man i mødet med detabstrakte kan fornemme enpræcision og et sikkertvalg. Rytme, stramhed ogdisciplin inden for detsegen premis, så bliver detfrydefuldt at miste fod-fæstet og give sig hen – til

sig selv!« fortæller BoLarsen engageret.

Blandede reaktionerPublikum er som antydetmed rette en smule des-orienteret. Og Bo Larsenhar fået mange reaktioner:

»Fra de unge har jeg fåethenvendelser a la ‘Det varrigtig fedt’; ‘jeg synes, detvar meget mærkeligt’ og‘Det tog lidt tid, før jegfandt ud af, at man faktiskslet ikke skulle forstå det’.Eller hvad med: ‘Det varrigtig sjovt, men jeg kanslet ikke finde ud af, hvadjeg skal sige om det’ og‘Jeg måtte jo hen og se det,og så mærkeligt synes jegnu ikke det er’,« lyder detfra Larsen, der må sande, atteaterformidlerne også hardet svært.

»Jeg har hørt fra en køberaf børneteater, at hun havdefået at vide af en af sine kol-leger, at hun ikke skullekøbe det til de store, for deter alt for svært at forstå. Enanden køber så forestillin-gen, tydeligt grebet afangst. Bagefter smilede hunanerkendende og sagde‘tusind tak for forestillingen’og skyndte sig væk...«

Fra kollegerne falder dom-men i flere lag ala: ‘Det erfantastisk, at I tør lave så-dan noget’. over ‘Det er u-troligt, at I kan fedte sådannoget ind som ungdomstea-ter’ til ‘Jeg personligt erfuldstændig vild med det,men...’

Bo Larsen erkender, atansvarlige undervisere kanvære utrygge ved at skulleudsætte børn og unge forabstraktioner, bl.a. fordi demå blive eleverne svar skyl-dig, hvis de spørger ind tilforestillingen, men:

»Det har i hvert fald formig og AbstraXteater væreten stor tilfredsstillelse atopleve et publikum, dertydeligt har problemer medat regne den ud – og ligepræcis derfor ikke kedersig et sekund under de 20minutter, forestillingen rul-ler henover og ind i dereshoveder.«

Anmeldelser

Der var mange andre godebud på forestillinger, derkunne begejstre og forun-dre på årets Horsens-festi-val. Mange er anmeldt i tid-ligere numre af Børnetea-teravisen (se evt. www.tea-tercentrum.dk) – og yderli-gere fem anmeldes på defølgende sider.

HORSENS KOMMUNESBØRNETEATERPRIS2007: SE BAGSIDEN

Skal man kunne forstå teater?

Mens Gertrud Exner og ClausCarlsen (øverst) diverterer deallermindste med Teaterværk-stedet Madam Bachs dryppen-de sanseunivers, ‘Regn’, vriderAbstraXteater de unges hjerne-vindinger med deres ‘VerbalePupiller’ (tv), der er forskelligfra opførelse til opførelse og

naturligvis heller ikke byder påforestillingsfotos...


Theatret Thalias Tjenere:Den Store Bastian. Dramati-sering af den engelske billed-bog. Iscenesættelse: AndrewKim. Scenografi: TJEK.Musik: Loz Kaye. Medvir-kende: Linda Fallentin,Anna Panduro, Brian Sams-boe, Stephan Vernier. Alders-gruppe: Fra 5 år og op. Setseptember 2007.www.thalia1.dk

Det kan man da ikke!Opføre ‘Den Store Basti-an’ som teater for børn

ned til fem år. Er nutidensantiautoritære forkælelsegået så vidt, at børneteatretmå træde til med anderle-des probate midler og rolle-modeller?

Ingen af delene. Den klas-siske, engelske billedbog ergodt nok en magtpædago-gisk gyser af de aller-værste. Men med et fræktgreb vender Thalias Tjene-re opdragernes våben moddem selv, og resultatet ergrusomt grinagtigt. Udenskånsel sætter den ordløseforestilling knivskarpt lys påde fascistiske elementer iden slags autoritære opdra-gelse, som Den Store Basti-an er garant for. Generatio-ner har lyttet til de ‘opbyg-gelige’ beretninger om,hvordan uartige børn blivergode og artige. Skrækslag-ne barneøjne har stirret påbilledbogens rædselsfuldtuhyggelige tegninger, derlangt overgår nutidens vol-delige computerspil, ogaldrig glemt dem.

I forhold til originalerne er

tegningerne i den kolossalebog, der snildt udgør sceno-grafien, stærkt modereret.Alligevel når den nye,såkaldte ‘fejlfortolkning’langt videre end sit forlæg.Perspektivet i en opdragel-se, hvor alt der er en smuleanderledes, skal fjernes ogpasses ind, er ubehageligt

genkendeligt fra disse årsværdikamp. Men det virke-lig grumme er, at forestillin-gen lader børn lege voksne.

Hurtiggående komik

Der går en direkte linje frade artige børns ondskabs-fuldt hånende afretning afde uartige i forestillingenog til moderne mobning.

Med kuglerunde kæmpe-hoveder direkte på skuldre-ne hjuler de medvirkenderundt som klonede voksne iknæbukser, skjorte og slips.Alle er programmeret eftersamme skabelon i rollensom rethaveriske, hårdts-

lående dukse, der uddelersmily’er. Eller de krybersammen i gråd, mens sak-sene flyver mod hår, negleog suttetommelen. Kuedeog angste, så det skær ihjertet. Mimikken er låstfast. Men de medvirkendesknaldgode, vitale pantomi-me er så storslået og præcisi udtrykket, at følelserneforplanter sig til dukkean-sigterne og de vidtåbneøjne. Faktisk opleves det –lidt småuhyggeligt – somom de bevæger sig!

Hos en voksen sidder bil-lederne fra forestillingenlige så fast på nethindensom barndommens streg-

tynde Mads, der dør afkræsenhed. Nu er han flom-mefed med vommen hæn-gende ud under skjorten,og det er ikke en voksenStore Bastian, men børn,der vupti! flår sulet af hamog tvangsfodrer ham medgrøntsager. Det er ondt, sådet vil noget, og pigerne erværst. Men det er ogsåmorsomt.

Iscenesættelsen og demedvirkende holder balan-cen med en hurtiggående,grotesk komik, der når udtil et udendørs publikum.Men som også undgår atgøre spillet mere sørgeligt,end et barn måske kanbære.

Randi K. Pedersen

Grusomt grinagtigt

Mesterlig kassetænkning

Teater Refleksion: Kasse-Madsen. Instruktion: EspenDekko. Scenografi og dukke-mager: Marian Aagaard.Komponist: Max Bering. Lys-design: Jesper Hasseltoft.Medvirkende: Bjarne Sand-borg, Louise Danckert og Sti-ne Lundgaard. Aldersgrup-pe: 5-10 år og voksne. Setseptember 2007. www.refleksion.dk

Tidens kulturpolitiskeestablisment tror tilsyne-ladende, at stort teater er

godt teater. Især de storeprovinsbyer kappes om atpræsentere udstyrssvulmen-de, event efterlignendemusikforestillinger. De skul-le meget hellere sætte enforestilling som ‘Kasse-Mad-sen’ på repertoiret. Der måkunne blive til rigtig mangeopførelser for de sammepenge. Mens publikum –ikke mindst de voksne –kunne opleve teater, når deter allermest intenst, magisk

og morsomt og handler omstore ting i livet...

Ganske vist er Madsen enlillebitte, beskeden dukke-mand i beige-brun arbejds-kittel. Men den ordløsehistorie om ham er rammetind af et formidabelt smuktog finurligt lysshow.Musikken er forførendeflot, og stemningsfuld, renpoesi med klaver og cello.Og selvom forestillingenikke byder på elektriskboogie, så er der masse afdrønskægt hoppende ogdansende pibestilkeben .

Hele molevitten styresmed forrygende sikkertiming af de tre, dygtigedukkeførere, mens Kasse-Madsen hurtigt bliver flerenumre større. Den pertent-lige ordensmand bliverogså stadig mere selvbe-vidst i sin omgang medkasserne.

Truende adfærd

De er der ikke i begyndel-sen, hvor det er nemt forham at holde styr på sig

selv og sit alene-liv. Menpludselig en dag dukkerkasserne op i hans liv ogvender op og ned på alting.Kasser i alle mulige ogumulige størrelser og faco-

ner, der fiser og farer rundtpå scenen, ryger op af gul-vet og forsvinder igen. Kas-ser, der skræmmer ham ogkasser, som han, Kasse-Madsen, kan skræmme.

Det er urkomisk, når nog-le af kasserne i samlet troppludselig piler af sted påtynde ben. Det er også dybtrørende, når en lille, enligkasse giver sig til at lyse,

Udtryksfuldt dukkespil og dygtige dukkeførere gør ‘Kasse-Madsen’ til en stor oplevelse

Både i stor og i mini-lillestørrelse er Kasse-Mad-sen en betagende person-lighed. Foto: Jan Rüsz

ANMELDELSE

ANMELDELSE

Thalias Tjenere lader børn opdrage børn ogsætter knivskarpt lys på de fascistiske ele-menter i ‘Den Store Bastian’

Skuespillerne i ‘Denstore Bastian’ har såudtryksfulde bevægel-ser, at de store duk-kehoveder også virkerlevende. Foto: ThaliasTjenere

hengivent lænet op adMadsen. Men Kasse-Mad-sen opdager også, at detkan have omkostninger atvære sammen med andre.Ikke nok med, at de brin-ger rod i hans velordnedetilværelse. De største kas-ser kan også finde på atudvise truende adfærd, nårMadsen viser sig fra sinmindre behagelige side oger prikken.

Han må fire på fordringer-ne, må han. Hvilket ikke erså let, når man er vant til atvære alene og bestemmedet hele selv. Men alligevelovergiver Kasse-Madsensig lidt efter lidt. Han sigerdet ikke med ord – af godegrunde.

Det er det udtryksfuldedukkespil, der viser Kas-ses-Madsens mesterligtmeningsfulde kassetænk-ning. At når det hele gøresop, er det trods alt sjovestat have nogen at dele livetmed.

Randi K. Pedersen


Teatret Kimbri: Ravnen.Manuskript: CarolineBering. Iscenesættelse: Caro-line Bering. Scenografi:Frans Christiansen og GitteKielberg. Kostumer: LailaMonnet. Komponist: MortenPedersen. Medvirkende: Git-te Kielberg. Aldersgruppe: 8-12 år. Set september 2007.www.teatretkimbri.dk

Film, bøger og comput-espil løber over medeventyrlige beretninger

om skurke og helte. Såhvorfor ikke også i børnete-atret? Hvis fiktionen ermere attraktiv for børn – ogvoksne – end den komplice-rede virkelighed, er middel-aldervisen om den gode ogden onde lykke vel et godtbud?

Muligvis, men TeatretKimbris forestilling ‘Rav-nen’ er det bestemt ikke.

Man kan dårligt forestillesig noget, der er merefjernt fra mobilbærende,grandprix-dyrkende pre-tee-nageres verden end GitteKielbergs uhæmmet selvud-foldende overspil. En stilsom virker utrolig gammel-dags.

Forestillingens titel ersnuppet fra den berømtevise om ravnen, som flyverom natten, fordi den er enforvandlet dreng. Han red-des af blod fra sin søstersnyfødte barn, for det er etskæbnedrama med stort Saf den barske slags. Medeffektfuld leg med lys ogskygge og grumme citaterlines der da også fint op tiluhygge og magtkampe foralle pengene.

Bizart udstyr

Men stemningen falder hur-tigt til jorden med et brag.Hverken personinstruktion,hvis der har været nogen,

eller den eneste medvirken-de viser større indsigt ieller interesse for målgrup-pen.

Ingen tvivl om, at GitteKielberg nyder at rådyrkesine færdigheder som hæstskrigende ravn, hvidklædt

Lolita og modbydelig sted-mor. Men det bliver hurtigttrættende ensformigt at seog høre på.

Hun hyler og hviner, krab-ber rundt og stikker rum-pen i vejret. Omfavner sigselv i dobbeltrollen sommand og kvinde, skærergrimasser og gør ved. Menhvad skal børn med det?Eller med bunkevis afudstyr af den mest bizarreslags.

Den vildt overlæssedesymbolik i ‘Ravnen’ er såbeton-solid, at der ikke erplads til andet. Lange, sortelæderkløer, hvide corsagerog tunge masker skyggertotalt for udsynet til middel-aldervisens ægte drama.Eller blot en flig af denmoderne virkelighed.

Randi K. Pedersen

Vingeskudt

NOTER Uopslidelige Dario Fo46 skuespil på 30 årFor 30 år siden dukkedeen ung kvinde op på Rid-dersalen, hvor hun fiklov at virke som almuli-gkvinde. Snart var SigneBirkbøll (f. 1958) ogsåmed på spillerholdet, også kunne hun jo lige-sågodt også skrive noglestykker. Det allerførstevar så børneforestillin-gen ‘Zigeunervognen’ i

1982.Selvom

SigneBirkbøllforlængsterknæsatsom hus-

dramatiker og spiller påRiddersalen/Jytte Abilds-trøms Teater, har hunogså medvirket i to dan-ske spillefilm, ‘Min fyn-ske barndom’ og ‘De fri-gjorte’ – i sidstnævntespiller hun en kvinde,der taler sort. Hvilket eren skærende kontrast tilden ordekvilibrisme, derkendetegner en stor delaf hendes dramatiskeproduktion.

Hun har skrevet 46stykker til børn og voks-ne - alle opført på Ridder-salen – en af disse erfamilieforestillingen ‘DenKloge Dronning’, somSigne Birkbøll har dra-matiseret over et gam-melt folkeeventyr, selvspiller med i – og somhavde repremiere 1.december. caj

Genvalg til HolmFAST, Foreningen AfSmå Teatrem har afholdtgeneralforsamling i slut-ningen af september iRønne på Bornholm.Udover faglige snakke,arbejdsprogrammer m.v.fik FAST-teatrene ogsålejlighed til at mødesmed Scenekunstudvalgetog hørt om deres syn påden aktuelle situation forområdets teatre.

På det rent organisato-riske planblevMogensHolm(TaastrupTeater)genvalgttil for-mand,

mens Pia Jette Hansen(Holbæk Teater) afløserNiels Vendius (tidligereFår 302) i bestyrelsen,der i øvrigt består af Git-ta Malling (Limfjordsteat-ret), Susanne Sangild(Himmerlands Teater),Jens Svane Boutrup(Momentum), NielsAndersen (Svalegangen)og Steen Mourier (Filu-ren). caj

Gitte Kielberg i stor robemed indlagt skyggeteater i‘Ravnen’. Foto: Kimbri

Gammeldags spillestil og bizart udstyr får næppe børnene med på Kimbris forestilling

Hartmanns Teater: Som-merfuglemusen. Konsulent:Vigga Bro. Medvirkende:Peter Hartmann. Alders-gruppe: Fra 14 år og op. Setseptember 2007. www.hartmannsteater.dk

Hartmanns Teater er afnyere dato. Men nyskaben-de kan man ikke kalde det.Spillestil og indhold i ‘Som-merfuglemusen’ er velkend-te klassikere fra Dario Fosrigholdige, verdensberømteskatkiste. Forbilledet er daheller ikke til at tage fejl af.Der står historiefortæller ala Fo på hele konceptet.

Fra fra den næstendemonstrativt ikke-

teatralske påk-lædning – teas-hirt ogcowboybuk-ser – til den

indledendesmåsnak

medpubli-kum.Forikkeatnæv-ne

de for-ventnings-

fulde fes-den-ind-pauser efter

pointerne!Det ved et ungt publikum

måske ikke. Derfor giverdet god mening at henvisedirekte til skuespillerparretDario Fo og Franka Ramesom læremestre og ophavs-mand/kvinde til de trehistorier, som til sammenudgør forestillingen.

Den første handler omden fattige fårehyrde, derer bange for kvinder. Manda han arver en masse pen-ge, hjælper det på selvtilli-den, og han gifter sig. Der-fra udvikler Hartmann enskøn, saftig skrøne om dennygifte unge kones som-merfuglemus. Sådan én for-ventes at blive afleveretuberørt, men præsten harallerede været der, så hunlaver et kvikt forsvindings-nummer. Sommerfuglemu-sen bliver forvandlet til enskovmus. Men den forvand-les tilbage igen og endermed at finde sig godt tilret-te med fårehyrden..

Alle færdigheder i brugMan savner noget meredynamik og energi i Hart-manns kropssprog, Kontu-rerne flyder hurtigt ud, også ryger de skarpe kanter ipersonkarakteristikkenogså. Det gør nu ikke såmeget i historie nummer to.Den handler om det, der

sker mellem to superforel-skede, ikke om personernehver især. De to vil gernebevare elskovsgløden og fårdet gode råd af en vismandhver dag at finde en nymåde at elske på.

Vismanden tænker i følel-ser, de elskende i erotik.Det giver basis for solideløjer, som Hartmann ermand for at klare. Alle fær-digheder tages i brug forsmidigt at sandsynliggøre,hvor hedt det går til. Indtilde indser, at masser af blid,inderlig kærlighed hver dager at foretrække.

Så sødt går det ikke til ihistorie nummer tre, Det erFranca Rames velkendte,barske beretning om bort-førelsen og voldtægten forpolitisk at knægte hende.Egentlig kan den ikke for-tælles for tit. Men med alrespekt for Hartmann somhistoriefortæller, så bliverden aldrig rigtig levende ogautentisk. Spørgsmålet er,om netop den historie over-hovedet kan fortælles af enmand.

Så går det bedre med slut-replikken: ‘Pas godt påsommerfuglemusen og for-tæl om det, hvis det går denskidt’.

Randi K. Pedersen

I Hartmanns forestilling om sommerfugle-musen står der Dario Fo på hele konceptet

ANMELDELSE

Signe Birkbøll

ANMELDELSE

MogensHolm

Peter Hartmann har gang i fagterne i ‘sommerfuglemusen’


Teatret: Zè Malandro ogdøden. Forfatter: RicardoAzevedo. Iscenesættelse:Hans Rønne. Scenografi:Gitte Baastrup. Komponistog musiker: Claus Carlsen.Medvirkende: Lisa Becker.Aldersgruppe: 6-9 år. Setapril 2007. www.teatret.dk

Døden er for tiden på pro-grammet i flere børnete-aterforestillinger. Men

ingen steder er det følsom-me emne så ubesværet oghumoristisk sat på scenensom i ‘Zè Malandro ogdøden’. En gevaldigt under-holdende monolog med etstærkt musikalsk islæt, dertager afsæt i en farverig,

indiansk myte om at snydedøden og nyde livet.

Zé Malandro er godt noken fattig, gammel mand,men han er langt fra mæt afdage. Tværtimod vil hanvældig gerne forsætte medsin yndlingsbeskæftigelse –at spille kort og at spilleguitar.

Udspekulerede drillerierAllerhelst skal det foregå iden enorme væg-til-væghængekøje, der som eneksotisk, sort skulptur spil-ler sin egen fantasibefor-drende rolle i forestillingen.

Siddende, liggende, somskjul og som en masseandet er hængekøjen enperfekt medspiller for Lisa

Becker. Hvis fremragende,pantomiske fortællekunst itæt symbiose med musik-kens mylder af klange oglyde skaber et charmeren-de, teatralsk univers.

Hendes levende, menaldrig demonstrativt

udtryksfulde bevægelserskaber billeder, der frem-mer forståelsen og komik-ken, så døden bliver over-kommelig. Især fordi det fak-tisk lykkes den snedige oggenerøse Zè Malandro atoverleve Dødens lumske

angreb – det ene mere mor-somt end det andet.

Fidusen er at lokke Døden ibaghold og udsætte ham forubehageligheder, der kanfremtvinge en udsættelse.Måske ikke den mest huma-ne behandling, men forståe-

lig, når man som Zè Malan-dro slås for sit liv med armeog ben og hængekøjen somhjælp. Desværre får hans for-delagtige aftaler, der rokkerved naturens orden, hvergang ulyksalige konsekven-ser for dyr og mennesker. SåDøden bliver sluppet fri igen.

Og sådan forsætter styrke-prøven mellem den ihærdigeDød og Zè Malandros uds-pekulerede drillerier. BådeHimlen og Helvede tages tilhjælp, men begge steder bet-akker man sig for at læggelokaler til den alt for livsdue-lige, gamle mand.

Det føles fuldt fortjent, nårLisa Deckers fornøjelige ZèMalandro efter vel overståetkamp sætter sig i hænge-køjen for at spille kort ogspille guitar.

Randi K. Pedersen

Styrkeprøve med Døden

Corona La Balance: KongUbu. Instruktion: LotteFaarup. Komposition: JesperEgelund. Scenografi: SigneBeckmann. Medvirkende:Jan Overgaard Mogensen,Øyvind Kirchhoff, JesperEgelund, Frans Hansen,Rasmus Kjøller, TorbenSnekkestad. Aldersgruppe: 8-12 år. Set november 2007.www.corona-la-balance.dk

Alfred Jarry er kendt forlort. Han drak sig ihjelsom 33-årig, men inden

da nåede han at udfordreog påvirke den daværendeteatertradition. Hvilket bety-der, at han er medvirkendeårsag til det teater, vi ser idag. Hvordan klinger det ivores puritane velfærdssamfund?

De fleste af os kenderhistorien om stykketsskandaløse premiere, dermedførte at ‘Ubu’ blev tagetaf plakaten og først igenopsat 11 år efter i 1897. I demellemliggende år havdeJarry opført stykket somdukketeater, hvilket klædtedet vel.

Efter at Peter Brook i 1977opsatte stykket i en kold ogrå scenografi, er stykketmangt en gang taget underkærlig behandling. Det ori-ginale manuskript bliverdog hurtigt ensformigt,men statsensemblet har for-

mået at sprog renovere ogskære konstruktivt, hvilketgiver skoleeleverne på mel-lemste klassetrin et koncen-trat at arbejde videre med.Førsteudgavens berømtereplik 'Merde' er vandimod, hvad denne versionudgyder af fækale opdate-ringer. Vorter på tarmen,brækket tarmkanal og

sprængt røvskuffe?‘Ubu’ i denne version er

godt som oplæg til diskussi-oner på tværs af fag. For'Ubu' er barnlig latrinær,men samtidig også en sam-fundskritisk kommentar tilde magtspil som spinnes påog uden for de bonede gul-ve. Hvis Ubu kom til mag-ten, skulle alle betale mere i

skat, men pølser og toiletpapir skulle være gratis…Tankevækkende nok havde‘Kong Ubu’ i Corona-La-Balances version premierepå valgdagen 13. november.

Opfindsom scenografi

Som en græsk oldtids-trage-die er hele historien om

manden, der udfordrerskæbnen, her udsat for kunto skuespillere. Jan Overga-ard Mogensen er den alto-verskyggende protagonist.Han er gennemført usympa-tisk. Han befinder sig pånederste trin af behovspyra-miden. Under en snusket,lidt for stram undertrøje,skimtes hans uformelige,

dovne legeme. Hans skalper dækket af en brun flyver-hjelm og hans yndlingsspi-se er pølser i rigeligemængder. I bund og grunder han tilfreds med sin lettetaber-tilværelse, men hansbegærlige frue ved, hvor-dan hun skal greje hansaffektladede temperament.Han lader sig forføre afhendes trang til mere.

Øyvind Kirchhoff skiftersom anden skuespiller bl.a.mellem charmerende morUbu, til sleske kaptajn Ven-dekåbe og videre i en loyal,men godtroende kong Vin-kelslow.

Statsensemblet kan deresgrej. Scenografien eropfindsom og også her gen-nemført latrinær. De harpudepuffet den gamle klas-siker op med et formidabeltorkester, hvis blanding afklesmer og balkan-skaunderbygger den gråmele-rede østeuropæiske stem-ning.

Tragedien ender som altidmed total katastrofe: Krig,lort og toiletpapir. Og vilader os provokere. Måskeikke så meget af de fækaleudskejelser, men mere afden erkendelse, at vi allehar en større eller mindreUbu i os?

Lone Sørensen

En rigtig lorteforestilling!Det vrimler med latrinære ud- og indfald i statsensemblet for børneteaters vellykkede bør-neteater-udgave af Jarrys klassiker

ANMELDELSE

ANMELDELSE

Lisa Beckers pantomiske fortællekunstfremmer forståelsen og komikken i Teatretsforestilling

Claus Carlsen står for denmusikalske ledsagelse tilLisa Beckers monolog.Foto: Hans Rønne

Grove løjer og musikalske løjer – skuespillereog musikanter gør, hvad dekan, for at gøre

‘Kong Ubu’ til en lorteforestilling i ordetsallerbedste betydning...Foto: Jens Hemmel


Det Lille Teater: Rejsefeber.Manuskript: Jens Kløft.Instruktion: Petrea SøeScenograf/animator: TrineHeller. Med0virkende: LineSvendsen og Kristian Dine-sen. Teknik, musik og lyde:Freddie Larsen, Lone Bjerghog Christian Q. Clausen.Aldersgruppe: 3-6 år. Setnovember 2007. Spiller til21.dec.www.detlilleteater.dk.

Den lille scene på Det Lil-le Teater er sovset ind ien idyllisk stemning.

Lyset er dæmpet, og grøn-røde farver dominerer detførste indtryk. Over højtta-leren lyder intim guitarmu-sik, og på den bløde sofaligger en snorkende, veltil-freds ung mand.

Rasmussen kalder udefraog ankommer glad med enindbydelse fra tante Bente,som gerne vil se Rosenborgog hende til hjemmebagtkage og te. Uhm…

Og så går det ellers overstok og sten. For mensRasmussen er af meresnusfornuftig natur, så erden storsnorkende livsny-der Rosenborg af andendrømmerisk kaliber.

I stedet for at tage denlige vej over gaden til tanteBente lader Rasmussen sigrive med af Rosenborgs fan-tasifulde indre. På rejsenomdannes stue og omgivel-ser til alt andet end det, deer.

Rasmussen og Rosenborger børn med sit publikum.De lader den ene situationopsluge af den næste medden barnlige mangel påårsags sammenhæng. Påturen forholder de sigsprogligt konkret til demange udtryk voksen ver-denen tager for givet: Hvad

er, at skyde genvej? Hvor-dan er det at have rejsefe-ber?

Omsider finder børnenefrem til tante Bente, selvom de i mellemtiden harmistet brevet fra hende oghar været så meget vækbåde fra hinanden og væksammen, at Rosenborg‘ikke engang svarede, dahan kaldte på sig selv’…

Hårfin balancegang

Teksten bruger flittigt af desmås egne finurlige udtryk,hvilket river publikum fuld-kommen med, alt imensden Søe’ske instruktion fårlov i den funktionelle sceno-grafi at udfolde fysisk fanta-si udover det sædvanlige.

Line Svendsen og KristianDinesen er de rejselystnekarakterer med gevaldigkropslig indlevelse og skønkontakt til deres publikum.Så god en kontakt at fore-stillingen tager en proble-matisk drejning, da deresslapstick-koreografi skalkulminere i fund af brev oghinanden: Deres trofastepublikum vil dem kun godtog er på nippet til at sprin-ge op på scenen for at hjæl-pe.

Det bliver imidlertid vedtilråb, men af en sådanstørrelse, at spillerne ikkekan undlade at forholde sigtil dem og samtidig havesvært ved ikke at blive for-styrret i deres noget hekti-ske scenario.

En ikke uvant situation forgarvede børneteater-spille-re, som ofte udfordres i enhårfin balancegang. Menforholdet scene og sal børløbende overvejes og even-tuelt justeres med forestil-lingens udvikling.

Lone Sørensen

En stor lille rejse

Teatret Zeppelin: VesterbroNy Julevariete. Instruktion:Ditte Maria Bjerg. Sceno-grafi: Rikke Juellund. Kom-ponist: Benjamin Koppel.Sangtekster: Alberte Win-ding. Medvirkende: PatriciaSchumann, Mie Brandt,Torben Vadstrup, DanielMadsen, Pete Livingstone.Aldersgruppe: Familiefore-stilling fra 7 år. Spiller fremtil 15. december. Set novem-ber 2007. www.zeppelin.dk

På denne tid af året ermange teatre ramt ijulen og ofte fremstiller

de et idyllisk billede af julfra de gode gamle dage.Heldigvis da, for som julen idag er kørt op i et forbru-ger gear, hvor det økonomi-ske smertepunkt bliver enrealitet, er det vidunderligtat se et bud på, hvad hjer-ternes fest kunne dengangbørn var børn og velfærdikke var materielle mærkevarer. Ikke mindst her påVesterbro vil de gerne for-midle til resten af omverde-nen, at selv om sneen her

er gul, så har deres jul også– måske ikke nu, men den-gang – haft romantiske ele-menter.

Teatret Zeppelin har umid-delbart valgt varieté-for-men. Normalt byder den påartisteri, akrobatnumre,dans, sang og musik. Envariation over tema, satmosaik-agtigt sammen udenen sammenhængende dra-matisk handling. Påståeligtpasser formen som fod ihose ind i nutidens overfla-diske underholdnings indu-stri, hvor der zappes hurtigtvidere fra situation til situa-tion.

Men her er varietéformenkrydret og velkombineretmed en social realistiskhistorie om den forarmedeartistfamilies forsøg på atholde gang i en underhold-ningsform, som ikke vil dø.Voksne med kendskab tilbørneteatrenes trange kår,kan tænke vores. Men nokom det.

I godt selskab

Børnene har det pragtfuldt iselskab med direktørenCarlo Alfred Loui, ‘hans’ to

talentfulde gøgler børn ogdet importerede skotskeenmands orkester iførthjemlandets mandsskørt.

I en tidstro scenografitager direktøren imod bør-nene på københavnsk arbej-der-dialekt anno 1957.Kulissekassen er en sort-hvid replika af Vesterbroga-de med bl.a. HavemannsMagasiner. Det og de tungedraperede velour tæpper iZeppelins i forvejen aldren-de teaterrum gør det enkeltat få børnene med på et hoptilbage i tiden – til dengangmormor var lille dreng.

Og her begynder så deskæbnesvangre timer førjulen heldigvis reddes hjemaf den velsyngende gøgler-datter Vera. Vera stiller ikkeop i radioens talentkonkur-rence for at se sit billede påforsiden af avisen, men forat redde hele familien ogdet de har sammen.

For i Vesterbros julevarie-té er kærlighed og sammen-hold vigtige værdier, ingenkan undværes i dette show,hvor alt skal løftes i flok.Der er også altid plads tilflere, som vil tage fat, hvil-ket kongens foged, Viggo

Olsen, får at føle. Hanmøder energisk op for atindkassere gæld, men idirektøren mødes han af enhjertevarme, han ellersikke kender fra sit bureau-kratiske arbejde. Olsenstritter imod, men kan ilængden ikke modstå denægte hjertevarme, varieté-familien udsender, og endersom del af nummeret‘Kanonen fra kødbyen’.

Teatret Zeppelin harbegået en børnevarieté-per-le, hvor musik, sang og ske-tcher flettes smidigt sam-men med den overordnederøde tråd om familiens ban-kerot og ingen jul i år trus-sel. Men alt ender heldigvisgodt med en alternativ jule-pyntning, gavmilde gaversamt afsløringer af køn ogidentitet.

Så kan du ikke komme ijulestemning, så tag famili-en med til Valdemarsgade.Udover den søde julestem-ning får I også et historiskindblik i en af Københavnsmest turbulente bydele.

Lone Sørensen

Jul på Vesterbro

Juleforestillingerne falderatter i år i kaskader på destore teatre og de små sce-ner. ‘Nøddeknækkeren’afvikles fx. som breakdancepå Århus Teater og somballet på Det Kgl. Teater,mens Odense Teater med‘Jesus og Josefine’ laver endrama-version af TV 2'sjulekalender. ‘Et juleeven-tyr’ kan man i år bl.a. ople-ve hos Jako-Bole i Aalborg

og med Thy Teater i Thi-sted, og blandt øvrige stati-onære juleforestillinger er:AnemoneTeatret: ‘Når duser et stjerneskud’, Vestvol-den: ‘Kaptajn Bimses Jul’,Zangenbergs Teater:‘Julemandens hemmelig-hed’, Taastrup Teater:‘Julemanden.biz’, TeatretBag Kroen: ‘Det magiskegrantræ’, Ishøj Teater: ‘Nis-sen på Pilegården’, Randers

Egnsteater: ‘Julehjertet’,Filuren: ‘Jul på Slottet’ ogHolbæk Teater: ‘Nisserne ikratskoven’.

Mange nævnt, nogle sik-kert glemt. Dertil kommer,at man i Den Røde Brochu-re kan man finde en langrække turneforestillingermed juletema, der formodesat være på vejene helt fremtil jul...

Den supergode kontakt til publikum er ligeved at tilte forestillingen ‘Rejsefeber’ på DetLille Teater

Kristian Dinesen og Line Svendsen har publikum medsig på deres rejse til den anden side af gaden...Foto:Det Lille Teater

Jul for store og små

Der er Vesterbro-stemningala 1950'erne for alle gave-

pengene i Zeppelins jule-variete. Foto: Bjarne Stæhr

Zeppelin leverer en perle af en børnevariete

ANMELDELSE

ANMELDELSE

Jul på Ishøj Teater...


Teater På KantenThy Teater arrangerer for 12. gang sin lille festival i detnordjyske. I uge 5, fra 27. januar 2008, afvikles festiva-len med seks teatre og seks forestillinger.

Teaterleder Hans Hartvich-Madsen pointerer, at festi-valens størrelse er helt tilsigtet: »Det er med vilje, at viholder den på det niveau. Det betyder, at den er hygge-lig også for de deltagende teaterfolk, der får tid ogmulighed for at lære hinanden godt at kende.«

I ugen op til festivalen, dvs. 21.-26. januar, er KatrineKarlsen fra teatret Graenseloes, leder af en internatio-nal workshop med deltager fra bl.a. Grønland, Finland,Sverige, Estland og Serbien.

Mere om festivalen efter nytår på: www.thyteater.dk

Teater Fra MånenTeatergruppen Batida er 6.-9. marts 2008 klar med enny udgave af sin helt egen festival, Teater Fra Månen –med undertitlen ‘en festival i utide’.

Den biennale festival afvikles for tredje gang – medotte musikalske forestillinger – i teaterhuset i Køben-havns nordvest-kvarter. På den måde vil Batida bådegive et bidrag til den lokale børne- og ungdomskultur -og gøre opmærksom på sig selv og sit ønske om at bli-ve lille storbyteater i København. Det er derfor håbet, atogså (lokale) politikere vil lægge vejen forbi festivalen.

Der er gratis adgang til alle forestillinger, omend bil-letter skal bestilles forlods på tlf. 38 10 36 09 fra 15.januar. Festivalprogrammet kan ses på teatrets hjemme-side fra februar: www.batida.dk

Batida-folk fra teatrets forestillinger. der kan oplevesi deres helhed til festivalen i marts. Foto: Batida

Teater I NæstvedTeatercentrum afvikler sin store festival i Næstved iapril 2008. Som vanlig ventes omkring 100 professionel-le børne- og ungdomsteatre at deltage med over 150forskellige forestillinger.

Weekendarrangementet finder sted 11.-13. april - ogder er som altid gratis adgang til alle forestillinger.

Næste nummer af Børneteateravisen vil bugne afinformationer om Festival 2008, men man kan fra star-ten af det nye år følge info-strømmen om festivalen påTeatercentrums hjemmeside: www.teatercentrum.dk

Jeppesen stopperDerimod kan festivalarrangører og andre tilrejsende tilfestivalen ikke længere benytte sig af Helsingør Teaterstilbud om fællesrejse. Bent Jeppesen, en institution i for-midlerkredse og det årlige festivalbillede, stopper sitjob som rejsearrangør. Bl.a. fordi Mogenstrup Kro –årets booking – valgte at holde lukket i festivalperioden.

Silkeborg Dukketea-terfestival er stedetfor animations-entu-siaster – såvel deprofessionelle udøve-re som de erfarnetilskuere

Af Carsten Jensen

Silkeborg Dukketeater-festival – også kaldetFestival of Wonder – er

suverænt Danmarks størsteog mest interessante inter-nationale festival for anima-tionsteater.

Og det rokkede åretsudgave ikke ved. Fra 8.-11.november opførte 25 dan-ske og internationale teatre100 forestillinger, omkran-set af udstillinger, film ogworkshops – for både børnog professionelle – undertemaet ‘Myte, Marionet ogMenneske’.

Det betød et samlet tilsku-ertal på mellem 8-9.000mennesker til festivalen,der udover en offentligweekenddel består af enlang række opførelser påinstitutioner og skoler ikommunen.

Det er så afgjort en festi-val, der kan prale af interna-tionalt udsyn og solid lokalforankring. Publikum be-står af mange – og trofaste– lokale og tilrejsende fraDanmark, Skandinavien,

Europa og USA.

Rift om billetterne

Bag festivalen står en ild-sjæl med langt, sort hår ogvældig energi. Ulla Deng-søe er leder af SilkeborgDukketeaterfestival, der hareksisterer siden 1986, blevinternational i 1990 og harværet afviklet årligt indtil1999. Siden da har denværet biennal, og det giverUlla Dengsøe lidt mere tidtil at besøge alverdens lan-de på jagt efter de ultimati-ve animationsforestillinger.

Ulla Dengsø vurderer selv,at hun ser 200 forestillingerårligt. Tidligere måtte hunselv punge ud til rejseaktivi-teten, men nu er det en delaf jobbet som kunstneriskleder af festivalen på fuldtid– der dog også omatter tjan-sen som indkøber af teater-forestillinger til byens insti-tutioner og skoler i festival-året.

Festivalbudgettet påomkring en million kronerer skruet og kæmpet sam-men via kommunale til-skud, statslige tilskud fraKunstrådet, lidt ‘returkom-mission’ fra refusionsord-ningen samt bidrag fra fon-de mv.

Og bag de rørende lavebilletpriser på 30 kr. (børne-teater) og 60 kr. (voksne)ligger den praktiske virke-lighed, at 60 kr. er max bil-

letpris, hvis det imponeren-de Jysk Musik- og Teater-hus skal lejes vederlagsfrit.Omend man dog ikke slip-per for udgifter til teknik ogpersonale m.m

Ulla Dengsøe pointererdog, at uden en grundstam-me af 60-65 frivllige – her-under ikke mindst mandenPoul – til at knokle forsagen og festivalen ville detvære umuligt.

»Det er altid en hårdkamp for at få økonomien tilat hænge sammen, og ofteer det først på plads helt optil festivalen,« siger UllaDengsøe, der inden for sitstramme budget har råd tilat invitere seks-syv interna-tionale gæster – via tilskudfra Kunstrådet – til festiva-len.

Det betyder blot, at man-ge kommer for egen reg-ning. Og dertil en tilsynela-dende ikke ringe flok men-

nesker fra nær og fjern, derikke nødvendigvis er hver-ken arrangører ellerudøvende, men bare delerinteresse for dukker, objek-ter og de mange ting, derindgår i animationsteatret.

Og der er rift om adgangs-kort til festivalens forestil-linger.

»Billetterne til de offentli-ge forestillinger blev revetvæk på få timer,« fortællerUlla Dengsøe.

»Der var lange køer påbiblioteket, da de blev frigi-vet. Det lignede et udsalg.«

Magiske fingre

Hendes egen motivation forfestivalarbejdet er ligeledesen glubende interesse fordukketeater, der opstod,mens hun var børnebiblio-tekar og med til at arrange-re forestillinger.

»Man skal have sjælenmed i det,« kommer detbegejstret og bestemt fraUlla Dengsøe om festivalen,der i årets udgave er denstørste hidtil. Og efter festi-vallederens mening nu harnået nogenlunde passsendestørrelse. Det skal handleom kvalitet og ikke kvanti-tet.

Og her var en af festiva-lens største oplevelser såafgjort ‘Fingerman’ i formaf peruansk minimalist-tea-ter.

Fingerman er en ‘dukke’,skabt af spilleren Ines Pasi-cs fingre, mens medspillerGabriela Bermudez’’ dan-sende krop bliver til delandskaber, som den lilleFingerman passerer på sinrejse gennem de fire ele-menter: Luft, vand, ild ogjord.

Forestillingen er på højteknisk niveau og dertilunderholdende og rørende.200 tilskueres åh'er og ih'erkan ikke tage fejl.

Forestillingen, som vældigefterspurgt på internationa-le festivaler, er inspireret afperuanske myter. Den slagssom gode fortællinger oggode forestillinger er gjortaf. Og som kan give godefestivaler...

Hartvich til topsThy Teaters leder, Hans Hartvi-ch-Madsen, der er præsident forUNIMA Danmark, er blevetudpeget som kandidat til enplads i eksekutivkomiteen, detøverste organ i UNIMA interna-tional. UNIMA (Union Interna-tionale de la Marionette) er en

sammenslutning, der arbejderfor og med dukketeater i heleverden.

UNIMA Danmark, Norge ogEstland støtter Hans Hartvich-Madsens kandidatur. Valget fin-der sted på kongressen i Perth,Australien, i april 2008.

En af de mærkesager, HansHartvich-Madsen går til valg på,er at omstrukturere hele UNI-

MA International så bl.a. ekse-kutivkomiteen nedlægges ogerstattes af en mindre bestyrel-se, så arbejdsgangene kan blivemere praktiske og mindrebureaukratiske. Han vil medandre ord arbejde på at ned-lægge sin egen stilling...

caj

Man skal have sjælen med i det Festivaler forude

Skal din forestillingmed på festival 2008i Næstved 6. – 13. april?

Så husk at tilmeldingsfristen er 15. december 2007

Bemærk:• Forestillingen skal være refusionsgodkendt for

at kunne spille.• Hvis du har søgt om refusion 15. november, kan

du forvente svar inden 15. december.• Er forestillingen blevet indkaldt til showcase,

skal du alligevel melde den til festival senest 15.december som alle andre.

• Hvis forestillingen ikke bliver refusionsgodkendt,annulleres tilmeldingen efter showcase.

Venlig hilsen / Teatercentrum

Ulla Dengsøe

‘Finterman’: Peruanskfingerspidsfornemmelse...


NYT FRA ASSITEJ

Østeuropa er hastigtved at lægge forti-den bag sig, menbegejstringen fordukketeater levervidere. Det er oftesjovere at være duk-keteater i øst, fordider står størrerespekt om teatreneog fordi de priorite-res på de offentligebudgetter

Af Jesper W ith

Børn og voksne myldrerind i teatret i den smuk-ke kroatiske Adriater-

havsby Sibenik. NabobyenZadars professionelle duk-keteater er på besøg medforestillingen ‘Skønhedenog Udyret’, og det betyder,at alle 400 pladser i teatretfor længst er udsolgt. ZadarDukketeater er kommet tilSibenik med en trup på 15og ti af dem er på scenen idag.

Scenografien i stykketbærer præg af tegneseri-eæstetik. Showet – scenen,skuespillere og dukker somhelhed – giver associationertil Leonardo Da Vincis ske-tcher fra renæssancen. Far-verne er holdt i simpeltgrønt og brunt.

På tilskuerpladserne erder masser af medleven, ogkonstant slynges kommen-tarer fra børnene i retningaf scenen. Da en miniflyvermed ild spruttende bagud

fra begge vinger drøner henover scenen, når begejstrin-gen stormfulde højder.

International udvekslingDramatisering og instrukti-on skyldes det bulgarskeægtepar Zheny og PetarPasov, der nu i flere sæso-ner har stået i spidsen forZadar Dukketeater ogbidraget til at give det en nykreativ sensibilitet. Bulga-rerne har generelt et stortnavn på den internationaledukketeaterscene og mantaler om en decideret bul-garsk skole. Det skyldes engammel dukketeatertraditi-on, men mindst lige såmeget, at man under detkommunistiske styre efter2. Verdenskrig etableredeikke mindre end 22 profes-sionelle dukketeatre rundtom i Bulgarien. Desudenblev et akademi etableret istarten af 1960´erne, dertog sig af uddannelse afinstruktører og dukketea-terskuespillere. Akademietmodtog studerende fra lan-de som Japan, Mexico, Syri-en, Grækenland og ikkemindst fra det hedengangneJugoslavien. I de seks selvs-tændige lande, der kom udaf opløsningen af Jugoslavi-en – Slovenien, Kroatien,Bosnien-Hercegovina, Ser-bien, Montenegro ogMakedonien – forstås bul-garsk i større eller mindreomfang (alle sprogene erdel af den slaviske sprog-stamme) og det bidrager til

hyppig kulturel udvekslingpå tværs af grænserne mel-lem Bulgarien og disse lan-de.

Egne bygninger

Teatret i Sibenik åbnededørene for første gang ijanuar 1879. Dengang varbyen og den lange smukkekroatiske kyst en del af detøstrig-ungarske kejserrige.Teatret er dog bygget medstor inspiration fra velre-nommerede italienske teat-re. Dalmatien, som regio-nen hedder, har i en megetlang periode været styret afrepublikken Venezia. Teat-ret i Sibenik er bygget somskuespilhus og koncertsal,men ikke desto mindre gørnetop miniatureudgaven afde større italienske teatrestedet til et meget velegnetsted at spille dukketeater.Det passer ligesom sam-men: dukkerne, skuespiller-ne og teatret med de småtilskuerbokse i tre etager.

Zadar Dukketeater blevetableret som dukketeater i1951, da byen var en del afJugoslavien. Siden da harteatret sat sit tydelige præg

på kroatisk dukketeater.Zadar er et af Kroatiens femprofessionelle dukketeatre,der ligger placeret i landetsfem største byer. Landet harknap fem millioner indbyg-gere og overførte man dettil danske forhold, skulleKøbenhavn, Århus, Odense,Aalborg og Esbjerg såledeshver have et professioneltdukketeater med egen byg-ning, direktør, administrati-on, dukketeaterskuespille-re, dukke designere, hånd-værkere, lyd- og lysfolk.Det kan være svært at fore-stille sig. Langt senere end ide mere berømte dukketea-terlande som Tjekkiet ogBulgarien har Kroatien fåetsit eget akademi for dukke-teater i 2005. Her bliver dernu hvert år uddannet såvelinstruktører som dukketea-terskuespillere og detunderstreger den høje sta-tus dukketeater har somkunstform i Kroatien, derfik sin selvstændighed i1991.

De tre musketerer

På den 40. Internationaledukketeaterfestival (kaldet

PIF) i Kroatiens hovedstadZagreb løb den professio-nelle tjekkiske teatertrupAlfa for nylig med de flestepriser. Instruktøren TomasDvorak har skabt en inter-essant 'stage comic', hvorhan alene anvender hånd-holdte dukker og hvor hankun anvender sms-sprog oglive sang på scenen. Udover Alexander Dumas'historie har han ladet siginspirere af Max Lindnersgroteske forestillinger fra1920´erne.

En anden prisvinder påPIF tilhører til gengæld denvesteuropæiske tradition.Neville Tranter og hansStuffed Puppet Theatre fraHolland bragte et stærktvisuelt stykke med sig, hvorhan ved brug af dukker imenneskestørrelse stort setalene spillede 'Schicklgru-ber alias Adolf Hitler'. Styk-ket foregår på Hitlers fød-selsdag, 20. april 1945, hvorHitlers tilbageværendehjælpere prøver at skabe engod atmosfære omkring fej-ringen af dagen. Trantersstykker retter sig genereltlige så meget mod voksnesom børn og det gælderogså her, hvor han på sinegen særlige brutale, menpoetiske måde udfordrerpublikum med deres drøm-me og frygt.

Også danske Batida var påturné i Kroatien i år. Selvom deres barske stykke omMaria Bonita ikke er dukke-teater, anvender man allige-vel dukker flere steder istykket. Truppen fik såle-

Dukketeater på sikker kurs

FaktaSelv om Kroatien ikke er blandt de allermest kendtedukketeaternationer, har kroaterne en rig tradition for atspille og nyde dukketeater. Professionelle dukketeater-trupper findes i landets fem største byer Zagreb, Rijeka,Split, Osijek og Zadar. Derudover er der halvprofessio-nelle dukketeatre af generelt høj kvalitet i en lang rækkeandre byer.

Dansk interaktivtteater på BalkanSom et led i Dansk ASSI-TEJ’s Balkansamarbejdegæstede Teatret CarteBlanche i slutningen afseptember den internati-onale teaterfestivalBITEF i Beograd, bl.a.med tre opførelser af ani-mationsforestillingen‘Løvspring’. Herudoverafholdt Sara TopsøeJensen en fire-dagesworkshop for lokale sku-espillere og instruktøreromkring interaktivt tea-ter for og med børn,baseret på Carte Blan-ches erfaringer medforestillingen ‘Leg’.

Serbiens største børne-teater, Pozoriste BoskoBuha, stillede et hold påotte unge, professionelleskuespillere. Efter enuges intens træning, legog arbejde med Sarasluttede spillerne og deøvrige deltagere med atopføre små intime ‘Leg’-inspirerede forestillingerfor indbudte skoleklas-ser.

Det blev en uge fyldtmed gensidig kunstne-risk inspiration, og det ernu planen at samarbejdetfortsætter i 2008, bl.a.med invitation af udvalg-te skuespillere fra work-shopholdet til børne- ogungdomsteaterfestivaleni Næstved i april 2008m.h.p. på en seneredansk-serbisk produktion.

pj

Fokus på dennæste generationDansk ASSITEJ har i deseneste par år haftsærlig fokus på densåkaldt ‘næste generati-on’ inden for det profes-sionelle børne- og ung-domsteater.

I forbindelse med festi-valer her i landet og vedseminarer og workshopsudenlands har en rækkeunge studerende og pro-fessionelle haft mulighedfor at stifte bekendtskabmed området og udviklenetværk.

På næste års festival iapril 2008 vil der blive til-rettelagt et møde ogseminar med unge delta-gere fra en række lande iEuropa, Afrika og Asien.

Også i forbindelse medASSITEJs verdenskon-gres i Adelaide i maj2008 vil den

nye generation have ensærlig plads i program-met. Flere informationer: www.assitej2008.org.au.

pm


Zvonko Festini er en afKroatiens kendtestedukketeaterinstruk-tører og har i 40 årinstrueret dukketeater-forestillinger i førstJugoslavien og siden1991 i det selvstændigeKroatien. Han er for-mand for kroatisk Uni-ma og professor påAkademiet for dukke-teater i Osijek

Hvor ser du den største forskel mellem øst- og vesteuropæiskdukketeater?

Dukketeater i Østeuropa er kulturinstitutioner med pro-fessionelle trupper, ofte selvstændige teaterhuse med egendirektør, administration, dukketeaterskuespillere, lyd- oglysfolk og med stor opbakning fra stat og kommuner. Herregner jeg Jugoslavien med, selv om landet stod uden forSovjetunionens magtsfære og vi derfor levede et betydeligtfriere liv med en højere levestandard end det øvrige Østeu-ropa. Jeg selv kunne rejse i øst og vest, som jeg ville.

I Vesteuropa er dukketeater primært 'one-van-troups”.Altså de er meget mindre, ofte er de små familietruppereller består af grupper af venner eller det er folk med sam-me interesser, der finder sammen. Kun i Spanien – af devesteuropæiske lande jeg kender til – har man noget, derminder om dukketeatertraditionen i Østeuropa. Jeg mådog sige, at siden kommunismens sammenbrud er forskel-lene mellem vest og øst blevet mindre.

En interessant undtagelse fra denne regel er Wien, derhar et professionelt dukketeater som vi. Men det skyldessjovt nok, at en række dukketeaterfolk fra Tjekkoslovakietflygtede til Wien i forbindelse med urolighederne i detPragske forår i 1968.

Har I en selvstændig uddannelse indenfor dukketeater?I Jugoslavien havde vi ikke selv etablerede uddannelser

for dukketeaterinstruktion, men jeg tog seks måneder tilBratislava i Tjekkoslovakiet. At det netop var der, skyldesat Tjekkoslovakiet stod meget stærkt på den østeuro-pæiske dukketeaterscene. De fleste af mine kolleger togogså dertil. Traditionen er til dels videreført i dag i Kroati-en, hvor unge instruktører og dukketeaterskuespilleresom regel tager til et andet land med en stor tradition, såsom Tjekkiet, Slovakiet og Bulgarien og nu også Italien forat uddanne sig og få inspiration i nogle måneder eller et år.Som noget nyt har vi dog selv etableret vores eget akade-mi for dukketeater i Osijek. Dukketeatertraditionen erfortsat meget stærk, og akademiet styrker den yderligere.

Hvad ville jugoslaverne med dukketeater? Børnekultur var en stor ting i Jugoslavien og ofte havde

det et politisk tilsnit. Tito brød som bekendt med Stalin oggik sin egen mildere vej med socialismen. Som en kuriøshistorie lykkedes det for eksempel Tito at invitere Josephi-ne Baker til Sibenik børneteaterfestival. Tito var protektorfor festivalen, og det var en vigtig begivenhed for Jugoslav-ien at lokke så stort et vestligt navn til Adriaterhavskysten.

Repertoiret på festivalen i Sibenik var nærmest lavet iJugoslaviens udenrigsministerium. Når der kom besøg frakinesisk dukketeater, kan jeg huske, kom der måske heltop til 200 mennesker. Jugoslavien var vært og det var enstor begivenhed. Diktatorer finder altid nogle børn, de kanomgive sig med og vise frem for verden, at deres systemer mere menneskeligt, mere børnevenligt end andres.Sådan gjorde Hitler jo også – uden sammenligning medTito i øvrigt. Men sådan er Kroatien heldigvis ikke, selvom præsident Stipe Mesic er protektor for Sibenik-festiva-len. Jeg synes, vi har taget de gode ting med os fra den tid.

Lader du dig inspirere af dukketeatre fra både øst og vest?Det tænker jeg aldrig på. Jeg tror, jeg får min inspiration

alle mulige steder fra. Jeg rejser rundt til festivaler overhele Europa og selvfølgelig påvirker det mig, hvad jeg ser.De elektroniske medier og musik inspirerer mig også. Dajeg var ung, var jeg meget inspireret af slovakisk dukketea-ter, fordi jeg studerede der, og fra en traditionel dukketea-ter-tradition på Sicilien, hvor jeg opholdt mig i en periode.

Stærk dukketeatertraditiondes stor ros for stykket påbørneteaterfestivalen iSibenik, hvor det bl.a. lødfra et jurymedlem: 'I har enfin balance mellem teater,musik og dukker. Jeg kun-ne rigtig godt lide, at gru-somhederne i jeres stykkeblev vist ved hjælp af duk-ker. Det var en intelligentog visuel god måde at gøredet på'.

Tranter og Batida er toeksempler på, at vesteuro-pæiske trupper kan havebarskere og mere realisti-ske stykker på programmet,der i højere grad udfordrerpublikum, end østeuropæer-ne gør. Dette er dog ingenregel. For eksempel turne-rer italienske Teatro DelCarretto Europa tyndt medBrødrene Grimms 'Snehvi-de'. Teatret er eksperimen-terende, hvor det i en tea-terleg kombinerer to uni-verser og konstant blandersandheden om træ med fik-tionen om menneskekrop-pen. Det synkroniserer duk-keteater med rigtige skue-spillere – med en 'rigtig'skuespiller, der poserersom en maske.

Mere populært i øst

Som det oftest ses i Vesteu-ropa er de ovennævnte tea-tertrupper i øvrigt privatetrupper i mere eller mindreudstrækning, hvor medlem-merne på grund af en rela-tivt begrænset bemandingmå klare flere forskelligefunktioner. Skuespillerenmå firkantet sagt selv være

med til at rydde op og pak-ke sammen,direktøren/lederen spillerselv i stykket osv. Sådan gårdet ikke for sig hos de etab-lerede professionelle duk-keteatertrupper i Østeuro-pa. Pudsigt nok har de –trods dét at de kommer fralande med færre økonomi-ske midler – generelt bed-re forhold at arbejde under.Bl.a. fordi de er på kommu-nens eller statens budget,men også fordi de er popu-lære og publikum gernekommer og betaler for at se,hvad de har at byde på. Duk-keteater er simpelthen merepopulært i øst. Men naturlig-vis eksisterer der også storeforskelle mellem eksempel-vis Polen, Tjekkiet og Bulga-rien eller mellem Spanien,Østrig og Danmark. Ofte kanet kroatisk dukketeaterstyk-ke i dag ligge tættere på denitalienske tradition end påden tjekkiske.

Krise efterkommunismen Kommunismens sammen-brud i Østeuropa betød dogkrise for mange teatre. I defleste tilfælde var det nem-lig de kommunistiske sty-rer, der havde etableret ogfinansieret de professionelledukketeatre. I Bulgarienbetød krisen, at budgetter-ne på dukketeatrene blevkraftigt beskåret. Mangedukketeaterskuespillere oginstruktører mistede deresarbejde, men det resultere-de i, at nogle af dem etable-

rede egne private dukkete-atre. Sofia Puppet Theatre,der blev etableret i 1946,har dog hele tiden været pådet kommunale budget,men har også mærket for-andringerne. Omkring 1990havde man 136 fuldtidsan-satte. I dag har man 'kun'65.

Direktør Kyriakos Argi-ropoulos kører for tidenmed stykkerne 'Borzimel-ko' – Dragemorderen – derer baseret på et bulgarskfolkeeventyr samt med endramatisering af Kiplings'Mowgli'. Generelt præsen-terer de østeuropæiske ogbalkanske dukketeatre ihøjere grad end i vest styk-ker baseret på eventyr ogfolkeviser. H.C. Andersenog Brødrene Grimm ermeget ofte benyttet – i sel-skab med landenes egneforetrukne eventyrforfatte-re. Men der er en tydeligbevægelse i retning af mereeksperimenteren end tidli-gere, nye måder at gøre tin-gene på. Og det ser ud til atpublikum tager imod detmed åbne arme.

Ikke-kommercielle

Om det siger Kyriakos Argi-ropoulos:

»Vi tager gerne fat i even-tyr og moderniserer demog gør dem mere fleksible.Det gør det lettere for os atpræsentere forskellige tek-nikker og vise hele vorespotentiale. Og så kan børne-ne også lettere bruge demtil noget.«

Han er ikke enig i, at vest-europæerne udfordrer pub-likum mere, end man gør iøst.

»De østeuropæiske dukke-teatre er generelt ikke-kom-mercielle og uafhængige afsponsorer, så vi behøverikke at sætte 'Snehvide'eller ‘Askepot’ på program-met hele tiden, som manofte gør i vest, fordi mandød og pine skal sikre, atder kommer fulde husehver gang. Vi kan godt sat-se på det ukendte også,men vi har nu fulde husealligevel,« siger Argiropou-los.

Han peger dog på, at manefter kommunismens faldogså valgte at kigge bagudog tematisere myter, legen-der og folklore i en søgenefter egen national identitet.Argiropoulos stammer selvfra Grækenland, hvor manlangt fra har en dukketeaterstruktur som i Bulgarien,hvor dukketeatret har envigtig kulturel position. Enposition Argiropoulos afgode grunde sætter pris på.

Han er ikke bekendt medden danske dukketeater-scene, men inviterer her-med danske dukketeater-trupper til at deltage i deninternationale dukketeater-festival i Sofia i september2008. Måske skulle mantage handsken op?

Jesper With er journalistmed speciale i Østeuropa([email protected])

INTERVIEWSofia Puppet Theatre med en dramatisering afKiplings ‘Junglebogen’ med Mowgli som personog dyrevennerne som dukker.

Sofia Puppet Theatre blev etableret i 1946 og er kommunaltstøttet dukketeater i Bulgariens hoved-stad. Man har p.t. 65 ansatte – mod tidligere 136... På repertoiret p.t. er ‘Borzimelko’ – Dragemor-deren – baseret på et bulgarsk folkeeventyr


BØGER & STYKKER

Nyt fra RefusionsudvalgetRefusionsudvalget modtog 44 ansøgninger til fristen15. august – heraf enkelte voksenforestillinger oggæstespil, men langt de fleste fra børne- og/eller fami-lieteatre.

En trak sig, mens 23 blev afgjort ‘på papiret’ med 21godkendelser og to afslag.

Det betød, at 20 forestillinger skulle stille til showca-se i Horsens eller København i septemper og oktober.

Seks meldte selv afbud, mens det så blev til blot togodkendelser og hele 12 afslag på de 14 afviklede fore-stillinger – en sjældent stor afvisningsprocent.

Refusionsudvalget har valgt ny, mere ‘fordækt’ prak-sis ved kun at ville offentliggøre navnene på deteatre/forestillinger, der FIK den eftertragtede refusi-onsgodkendelse, som dels betyder, at Kulturministerietrefunderer 50 procent af forestillingsprisen for købernepå skoler, institutioner m.v., og dels at teatrene/forestil-lingerne kan få plads i Den Røde Brochure og på åretsstore børneteaterfestival.

Godkendte forestillinger for børn og unge:

■ Frk. Fracasos Kompagni: I Bertrams hjerte■ Guavajagen: Fortællekunsten■ Pantomimekompagniet: Flora og fejemøg■ Andersens Kuffert Teater: Nattergalen■ That Theatre Company: The Dumb Waiter & the

Lover■ Wilma Version: Ball Room■ Fyren & Flammen: Fusskopf■ Thalias Tjenere: Den store Bastian■ MICOL Art Marketing: 3 x 11■ Teater Lille Hest: Natten før■ Den Rullende Opera: Une education manquee/Mira-

keldoktoren■ Teater O: Europamesteren■ Børneliv: Fortællinger om en dreng

med livlig fantasi■ Hartmanns Teater: Historien om Tigeren■ Hartmanns Teater: De Fremmede■ Kris Kat: Jeg skal nok finde det■ C:NTACT Foden: TaskForce■ Rejseholdet: Børnene i kælderen

Se listen over alle godkendte forestillinger, om refiusion,tilmelding og procedure på http://www.kunststyrelsen.dk/137a0029

En bitter dukkemandOle Bruun-Rasmussen harværet vidt omkring både idet danske og det internati-onale (dukke)teaterland-skab, og han kunne i 2006 –samme år som han fyldte70 år – fejre sit 40 års jubi-

læum ianimati-onsteat-rets tje-neste.

Nu hardukketea-terman-den såskrevetsine erin-dringer

fra udkigsposten i Ghana,hvor han har boet den sene-ste halve snes år bl.a. af hel-bredsmæssige grunde –når han da ikke har væretpå opgave i Skandinavieneller har været nødt til atopholde sig i Danmark forat sikre, at han kan modta-ge fuld pension i det afri-kanske. Det brokker hansig over – og i det heletaget er der godt med bit-

terhed i den lille bog. Hanføler sig dårlig behandletbåde her og hisset: Af myn-digheder og teaterorganisa-tioner; af teatre han harværet på‚ af folk han hararbejdet sammen med m.fl.Han føler sig snigløbet ogforbigået i et væk – men fårtillige aflejret en klar for-nemmelse af, at han nokheller ikke har været nemat arbejde sammen med.

Men der bliver også for-talt fagligt om dukketeaterog animationskunst, og OleBruun-Rasmussen har uom-tvisteligt været en væsentligpioner på området. Han hararbejdet på utallige danskebørneteatre og også skabtegne teatre i fx. BurkinaFaso. De dele af ‘Erindrin-ger om et liv med dukker’er så klart de mest intere-sante i den tidligere guld-smeds skriverier, der iøvrigt har så mange faktuel-le fejl og stavefejl, at en tea-terinteresseret korrektur-læser havde gjort under-værker. Eksempelvis er detTeatercentrum og ikke Bør-neTeaterSammenslutnin-

gen, der udgiver såvel DenRøde Brochure eller Børne-teateravisen – som han allehar et horn i siden på.

Ole Bruun-Rasmussen:Erindringer om et liv meddukker. 106 sider, kr. 148.DRAMA.

Brugervenlig værktøjskasseDer er udgivet rigtig mangebøger med dramaøvelser ogteoretiske overvejelser,men i den angiveligt særde-les erfarne tyske drama- ogteaterpædagog Josef Broichs ‘Dramaøvelser forbegyndere’ slipper manstort set for sidstnævnte.Det er en lige til at gå til-håndbog med øvelser, hvor-af mange er ren leg og til-egnelse af elementære fær-digheder.

Josef Broich: Dramaøvelserfor begyndere. Inspirationertil leg og læring for bådebørn og voksne. Oversaat afLouise Emcken. 78 sider, kr.148. DRAMA.

Med 3.659 opslag, forfat-tet af 55 teaterforskere,har redaktør Alette Sca-

venius afsluttet et voldsomtcommandoraid ind i teatretsbrogede verden. Inklusiveindeks, værkindeks, en listeover priser og en (for kort)bibliografiliste når ‘Gylden-dals Teaterleksikon’ op påimponerende 1112 sider. Deter ikke en bog, man skaltabe ned over små børn ogmindre husdyr...

Man kan måske mene, atinternettet med sin aktualitetog volumen på mangemåder overflødiggør sådan-ne opslagsværker, men hvorer det dog dejligt at have såmange gode oplysningersamlet på papir og i præcisform.

Det starter med ‘AbbeyTheatre’ (det irske national-teater i Dublin) og sluttersåmænd med ‘Årsregnskab’,men man når vidt omkring.Udover det nødvendige havaf små biografier, teaterpor-

trætter og stilretningerm.m., er der også blevetplads til opslag som ‘Dyr påscenen’, ‘Slutreplik’ og en delinteressante nu nærmestglemte fagudtryk. Man bli-ver i det hele taget hurtigtsuget ind i værkets myriaderaf gode informationer, sup-pleret med en velfungerendebilledside.

Et sådan storværk koster,og redaktør Alette Scaveniusfortalte da også ved receptio-nen for den flotte bog, at hunhar måttet kysse ganske man-ge frøer for at få økonomi oglogistik på plads. Men takketvære en lang række fonde –alle blev behørigt nævnt – erdet altså lykkedes....Og hunblev i øvrigt fluks belønnetmed Initiativprisen, som Dan-ske Teaterjournalister tildeltehende 3. december...

Kø ved indekset

Det store leksikale værk erblevet forsinket et par år i

NYE STYKKER FRA DRAMA

Mastodontisk videnssamling

■ Jakob Weis: Helmer Hard-core – et dukkehjem II. 119 s.,kr. 148. Med klassikeren i bag-hånden er det en nutidig histo-rie om, hvordan Helmer gikamok, da Nora gik ud. Spilletpå Teater V i feb-marts 2007.■ Lotte Arnsbjerg: Historienom en mo(r)der. 98 s., kr. 148.Den autentiske historie omseriemorderen Dagmar Overbyfra Vesterbro. Spillet på TeaterDen Sorte Hest nov-dec. 2006.■ Grete Thorulf: Olga Alex-androvna. 114 s., kr. 198. Dra-matisering over storfyrstindens(1882-1960) liv. Hun boede bl.a.28 år i Ballerup. ■ Kaj Nissen: Bajkal -Boston. To spil om at mødesog skilles. 140 s., kr. 198.'Bajkal' udspringer af det politi-ske kaos i Europa omkringAnden Verdenskrig; 'Boston'om det personlige kaos hos endement mand i USA.■ Mona Gregers Nielsen:

Nisseskæg og hurlumhej. 48 s.,kr. 148. Julespil i ti billeder forbørn.■ Frank Kruse Jessen:Belinda Mortensen. 84 s., kr.148. En popsangerindes come-back. ■ Marie Markvard Ander-sen: De glemte børn. 119 s.,kr. 148. Musikalsk fortællingom at finde sin egen vej i livet.Manus og musik vandt 1.præmie i DATS-konkurrence ianledning af HCA-året 2005.■ Niels Brunse: Shakespearei forsamlingshuset. 44 s., kr.148. Monolog om skuespillersbesøg i den lokale teaterfore-ning. Opsat af FÅR 302 i feb-marts 2008.■ Flemming Jensen ogJesper Klein: Jorden rundt i80 dage. 131 s., kr. 198. Tomedvirkende i 80 roller i gal-mandsværket, der havde pre-miere på Bellevue Teatret i2000.

Alette Scavenius (f. 1952)er hovedredaktør ogophavskvinde til det storeteaterleksikon. Hun ermag. art. i teaterviden-skab med speciale i kine-sisk teater og har bl.a.udgivet 'Pærehavens frug-ter' om kinesisk opera.Hun har sin indsigt i ogerfaring med teater sombl.a. underviser, fore-dragsholder og skribentog har arbejdet praktiskmed teater for bl.a. DetKongelige Teater, Kanon-hallen, KIT og ÅrhusFestuge. Foto: ElisabethHalgren/Gyldendal

Teatret på Hjul flytterTeatret på Hjul er pr. 1. novemberflyttet til ny adresse:

Amerika Plads 10, 7. tv2100 København Ø

Skulle I få lyst til at få besøg afTeatret på Hjul med en af voresforestillinger for de mindste,"Langt ude i skoven" og "Denstandhaftige tinsoldat", så sker albooking,som det plejer - på teat-rets telefon 35 26 44 85 eller e-mail: [email protected] - På gensyn

Med venlig hilsenAlexander Moukhai og Max Pedersen

v. Carsten Jensen


AbstraXteater · Verbale PupillerAf Bo Stendell Larsen & Claus Helbo

Giv de unge en chance for at opdage at livet er mangfol-digt og at kunsten er deres.

Oplev et af de i alt 26 skræddersyede afsnit af føljeto-nen Verbale Pupiller. Vi er kommet til afsnit 11. Afsnit 12kan blive din unike forestilling. Hvert afsnit spilles kun éngang og vil man ha mere må man se afsnit 13, 14 eller etaf de senere afsnit.

Det er totalt råt og dybt sofistikeret. Forestillingen laderdet skrevne og talte sprog gå hånd i hånd med liv, død ogkærlighed.

Ingen og alle ”forstår” Verbale Pupiller.Verbale Pupiller er en eksplosion og en stille erkendelse.Verbale Pupiller genplacerer både fantasien og sprogetsmangfoldighed som frisættere.Verbale Pupiller er en erkendelse der gør tilværelsen større.

Varighed ca. 25 min

6.000,-incl moms under 80 tilskuere8.000,.-kr. inkl moms 81 –120 tilskuere10.000,-kr. imkl moms over 120 tilskuere

AbstraXteater Tlf: 23 45 26 54

forhold til de ind-ledende for-håbninger – og enaf grundene erifølge pålideligekilder, at det harværet ganskesvært at få tek-sterne hevet ud afflere bidragyder-ne til tiden.

Alette Scavenius,der er mag. art. iteatervidenskabog har haft BjørnLense-Møller somkyndig medredak-tør det sidste styk-ke ad vejen, star-tede nemlig medprojektet helt til-bage i 1999 – og det bety-der så også, at nogle opslagallerede ved udgivelsenlider under tidens tand. Fravor ganske egen verden måman eksempelvis konstate-re, at opslag nr. 503: ‘Børne-teateravisen’, blev skrevet istarten af 2003 og fortællerom et indhold af bl.a. ‘SmåScener’ og ‘Repertoire-nyt’,der ikke har været at findede seneste fire år...

Og selvom jagten på ude-

ladelser er en yndet sportfor leksikongnaskere, skaldet noteres, at der skamER små opslag om børnete-ater, om børneteatre, festi-valer og om væsentligeaktører på området m.v.Men imponende megetplads optager dansk børne-teater bestemt ikke – sletikke i betragtning af BjørnLense-Møllers tilstede-værelse på redaktionen –og når leksikonet nu sluttes

af med en fin listeover teaterlivets pri-ser (den har vi des-værre stadig til godei Teaterårbogen) ogderes modtagere,kunne man godtønske sig, at Hor-sens KommunesBørneteaterpris ogsåvar nævnt. Med sine25.000 kr. hører den ihvert fald ikke til demest insignifikante.

Der er i øvrigtingen tvivl om, at derbliver kø ved indeksog opslag af folk ogfæ fra det dansketeaterliv. Alette Sca-venius har allerede

meldt ud, at der nok vilvære en del skuffede sjæle,som ikke kan finde frem tilDERES navn eller virke,men at det har handlet omudvælgelse, udvælgelse ogatter udvælgelse.

En lystvandring i teatretsverden er værket under alleomstændigheder. caj

Gyldendals Teaterleksion.Red: Alette Scavenius. 1112sider, kr. 699. Gyldendal.


PRIS

ER&H

ÆD

ER

Abeskøn pris til BatidaBatida er en af dansk børneteaters mest omkringfaren-de ensembler. I september måned nåede det musikal-ske teater således XII International Theatre Festival‘Belaja Vezha’ i Brest i Hviderusland. og det kastede enpris for ‘Bedste skue-spilpræstationer’ afsig for forestillingen‘Aben Osvald’.

Prisen blev 12. okto-ber overleveret afkulturmedarbejderved Russisk Centerfor Videnskab ogKultur, Tatiana Der-beneva Jacobsen,efter gruppens hjem-komst til Danmark.

‘Aben Osvald’ er enmusikalsk og teat-ralsk fortolkning afEgon Mathiesensbørnebogsklassikeraf samme navn.Forestillingen, derhar været på Batidasrepertoire i flere år, er dramatiseret af Søren Ovesen oginstrueret af Jesper Milsted.

Fra Poet til poetisk teatermandHan har allerede modtaget mere end en halv snes inter-nationale priser og han er sågar indehaver af Italienssvar på Ridderkorset, Ordine delle Stella delle Solidarie-ta Italiana – og nu kan Giacomo Ravicchio (født 1958)

så føje Poeten Poul Sørensenog fru Susanne Sørensenslegat til samlingen.

Den italiensk-fødte leder afMeridiano Teatret får hæde-ren for sit arbejde for skue-spilkunsten i Danmark – hvil-ket udover egne forestillin-ger på eget teater ogsåomfatter instruktionsopgaverfor mange af landets (andre)børneteatre. Inden han komtil Danmark, var Ravicchiofra 1974-95 tilknyttet Teatrodell’Angelo i Torino.

Det billedrige og fabuleren-de – gerne tilsat humor – fyl-der meget i hans teateruni-vers, senest demonstreret

med den aktuelle forestilling ‘Transit’ om ni skæbner,fanget i en lufthavnsterminal.

I forbindelse med årets festival iHorsens uddelte Danske Scenekun-stinstruktører en hæderspris. Prisenhar varierende temaer fra år til år,og gives i 2007 til ‘en instruktør, derhar markeret sig med ildhu indenfor børne- og ungdomsteatret i2006’.

Valget faldt på Niels Pihl fraMusikteatret Undergrunden, dermodtog en check på 10.000 kr. oggode ord fra Malte Claudio Lind,der bl.a. havde fået følgendebegrundelse med hjemmefra:

‘Iscenesættelse er kodeordet, bådekunstnerisk og administrativt forNiels Pihls store arbejde i hjertebar-

net: Musikteatret Undergrunden.Stemmens mange dybder og nuancerskulle sammen med ildsjælen udfoldesig i Niels og hans ligeså dygtigt syn-gende hustru Kaja Pihls livsopgave:At lade børn- og unge få indsigt ogforståelse for operaen og det syngendeord i den rette øjenhøjde’.

Og Undergrunden kan bare detder med priser. Senere i septembergjaldt det KulturBornholms Kultur-pris 2007. I begrundelsen for tilde-lingen af hædersprisen siges, at‘Musikteatret på forbilledlig vis ogsånår udkantsområder, både alders-mæssigt og geografisk’.

Det er Operaens Venner, der nomi-nerer kunstnerne til prisen.

Med et rekordstort fremmøde på470 deltagere og 70 teatre markere-de Danmarks Teaterforeninger(DT) sit 40 års jubilæum på Folkete-atret i forbindelse med det årligeseminar 16-18. november.

Årets tema var ‘Skuespilleren’, derblev belyst via oplæg og samtalermed udvalgte skuespillere. Fra bør-neteaterfronten var indkaldt JytteAbildstrøm.

DT er en sammenslutning af 65lokale foreninger, der med et årligtbilletsalg på ca. 403.000 er landetsstørste teaterformidler i provinsen.Og det er også disse lokale formid-lere, der har valgt modtagerne afårets priser.Årets Voksenteaterforestilling

blev Team Teatret/Vendsyssel Tea-ters ‘Biblen på kryds og tværs’,mens en nyindstiftet pris som ÅretsTurneteaterskuespiller tilfaldtSøren Hauch-Fausbøll.Årets Børneteaterforestilling

blev Nørregaard Teaters ‘De to uhy-rer’, en munter fortælling for de 3-8-årige om to ret indskrænkede uhy-rer, der udskæmper en lille krig påhver deres side af et bjerg om, hvor-vidt dagen forsvinder eller nattenkommer.

Hans Nørregaard, der netop harfejret sit 30 års børneteaterjubi-læum, har selv instrueret løjerne,der er forfattet af David McKee.Tanja Bovin står for scenografi, Kri-

stian Haldhar medvir-ket som dra-maturg ogJan Møllerhar leveretmusikken.Og så erFinn Rye ogKlaus Ander-sen bedåren-

de som de to skaldede uhyrer medganske lidt mellem ørerne.

Endelig gik Hædersprisen 2007til Gitte Kath fra Teatret Møllen. Isin motivering kom DT-formandHenrik Flygare bl.a. ind på, hvadder kendetegner en Mølle-forestil-ling, lavet og arbejdet frem med Git-

te Kath som instruktør og sceno-graf:

»Det kan beskrives som en slagsfusion mellem den visuelle billed-kunst-inspirerede scenografi og detpoetiske underfundige sprog.

Et forsøg på konstant at inddragepublikum tættere til det, der foregårpå scenen og pirre publikums nysger-righed ved at gøre deres rum til endel af forestillingen.(...)

Arbejdet med at skabe fortællingerog fællesskaber har du sammen medresten af Møllens medarbejdere gjortgennem en menneskealder.«

Med prisen fulgte i øvrigt en statu-ette af Jens Galschiøt plus en tur påDanmarks hotteste restaurant,Noma, sammen med gemalen.

Horsens Kommunes Børneteater-pris blev som vanligt uddelt i for-rbindelse med børneteaterfestivaleni september. Borgmester JanTrøjborg overrakte prisen på 25.000kr. til skuespiller og teaterleder ErikViinberg fra Teater NEO – det tidli-gere Mariehønen.

I motivationen hed det bl.a. ‘Erik Viinberg har spillet teater for

børn og unge i en årrække og harigennem sine forestillinger fængsletog fascineret både piger og drengemed pågående og vedkommende fore-stillinger. Med en ærlig og kraftfuldspillestil har prismodtageren gennemårene fået selv de ustyrlige drenge tilat måbe og leve sig ind i dramaet.Uden berøringsangst over for sværeemner har prismodtageren spillet sigind i hjertet og under huden på sinetilskuere og berørt emner og temaer,

der er vigtige for de unge’.

Erik Viinberg har i år fejret sit 20års teaterjubilæum, idet han startede1987 på teatret Mariehønen i Ran-

ders. I 2000 forlod en anden af teat-rets bærende kræfter, Peter West-phael, Mariehønen til fordel for Ran-ders Egnstater, og siden har ErikViinberg selv kørt teatret videre.

Prismodtager Niels Pihl, medsyn-gende hustru og ildsjæl Kaja Pihilsamt prisoverrækker Malte ClaudioLind fra scenekunstinstruktørerne.Foto: Per Algreen Sørensen

Kulturpris til Frederikssund BørneteaterFrederikssund Børneteater er en af de landets mangedriftige formidlere af teater for børn og unge, og for detarbejde har man nu modtaget Danske Bank KulturPris.

Det sker for at ‘honorere et mangeårigt og særdelesfremragede kulturtilbud til børn og unge i kommunen’,som det hedder i motivationen.

Siden 1991 har Frederikssund Børneteater formidletprofessionelt turnerende teater til byens yngre og yng-ste borgere og deres forældre i et årligt flow på ca. 35forestillinger. Bag ligger et stort frivilligt arbejde i enbestyrelse, hvis formand, Grethe Olsen, har været driv-kraft alle årene. Og derfor ønsker prisjuryen at ‘hædreen sådan uegennyttig og langvarig indsats’.

Uhyre velvalgte priser

Erik Vinberg(midt) omgivetaf borgmesterTrøjborg og fes-tivalkoordinatorSteen Larsen-Ledet. Foto: PerAlgreen Søren-sen

Priser til Pihl’erne

Finn Rye ogKlaus Andersen ifri dressur somrødt og blåt uhyrei NørregaardsTeaters ‘De touhyrer’. Foto:Jonas Nørregaard

Gitte Kath fikhæderspris for sitarbejde på Møllen.Foto: MortenFaurby

Pris til Viinberg

Formand Grethe Olsen omgivet af Niels Elberling fraFrederikssund Avis og Anja Stehr Jensen fra DanskeBank

Søren Ovesen og Simon Holmi ‘Aben Osvald’, der fik pris iHviderusland. Foto: CharlyNielsen.

Giacomo Ravicchio –verdensmand i Dan-mark. Foto: ThomasPetri

BTA 143 til Ulf3 - Teateravisen · et interessante i rege-ringsgrundlaget er ikke det, der står deri, men det, der ikke står. Der står ikke noget om at gen-etablere et stærkt

Documents