Broen Magasin nr. 4 2009

NR. 4 2009

Inger Søgaard SørensenPortræt af spejderideen

Tema: Klima

Indstik: Kraftværk’09 Korpsrådsmødet i Vingsted

Broen Magasin er et lederblad udgivet af Det Danske Spejderkorps

Forsidefoto: Mads Danquah Redaktion: Jeanette Hedegaard, [email protected], (ansv. redaktør) Layout: FolkmannDesign A/S Annoncer: [email protected] Oplag: 12.000 Tryk: Als Offset, ApS, ISO 14001 miljøcertificeret. Se deadlines for korpsets trykte udgivelser: Broen Magasin, TRACK, SpejderSnus og Broen Korpsbrev på dds.dk/medier. Bemærk: Artiklerne i Broen Magasin dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Broen Magasin bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd. Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i DDS-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Det Danske Spejderkorps Korpskontoret ■ Arsenalvej 10 ■ 1436 København K ■ Tlf.: 32 640 050 ■ Fax: 32 640 075 ■ Broen: [email protected] generelt: [email protected] ■ www.dds.dk ■ Vagttelefon uden for kontortid: 32 640 099

Indhold4 Interview Inger Søgaard Sørensen: Jeg bliver,

så længe de kaster bolde i hovedet på mig

10 Klima ■ Kom til klimatopmøde i København ■ Det betaler sig for miljøet,

at vi samler skrot ■ Urtepandekager over bål

16 Naturligvis Vejret udenfor

21 Kurser

Kraftværk’09 Indstik om Korpsrådsmødet i Vingsted

B R o E n M A G A S I n

Udfordrende

3

N R . 4 2 0 0 9

Vi har lige været til Kraftværk ’09 – årets korpsrådsmøde. Der var både plads til udvikling af projektskitser i udviklingslaboratoriet, diskussioner og indflydelse i lovturbinen og nysgerrige spørgsmål til kandidaterne til korpsledelsen over en kop kaffe. Prikken over i’et satte deltagerne under afstemningerne. For mange deltagere var det første gang, at de var med. Jeg tror, kraftværket var en stor oplevelse både for de nye og de mere rutinerede. Det første møde med noget nyt kan gøre indtryk. Sådan er det med korpsrådsmøder og med spejdermøder i hverdagen, og det gælder uanset alder. En god oplevelse har betydning for, om man kommer igen. Men hvad skal der til for at skabe en god oplevelse? Man skal føle sig velkommen, føle sig set som den man er og få en fornemmelse af, at der er et formål. Som regel behøver man ikke forstå formålet helt eller kunne se det endelige mål med det samme. Men man skal få en fornemmelse i maven af, at det her fører til gode oplevelser, sammenhold og udvikling.

Frem mod korpsrådsmødet begyndte der for alvor at tegne sig et nyt og interessant mønster i Det Danske Spejderkorps’ medlemstal. I vinter hed det 300 nye medlemmer, og i slutningen af oktober nærmede vi os de 26.000 medlemmer. Så meldte spørgsmålet sig: Kan vi nå over 26.000 inden korpsrådsmødet? Og ja, det kunne vi, fordi rigtig mange spejdergrupper de sidste år har sat sig mål om at udvikle deres spejderarbejde, samtidig med at de ønsker at give børn og unge gode oplevelser.

– Når blå spejdergrupper tilbyder et attraktivt spejderarbejde, hvor børn og unge kan lege, være sammen, udvikle sig og få ansvar, så skaber vi også grundlaget for at flere børn og unge har lyst til at være spejdere, og at flere er motiverede for at være det længe.

Jeanette HedegaardRedaktør

4

Jeg bliver, så længe de kaster bolde i hovedet på mig

Portræt af spejderideen

I teenageårene blev det ugentlige spejdermøde og turene uden forældre et frirum til at udleve den del af sig selv, hun bedst kunne li’. I dag står hun som tropsleder selv vagt om barndommens leg og drager omsorg for ungdommens skrøbelighed. Mød Inger Søgaard Sørensen – blandt spejdere bedre kendt som Ingolf

5

Søgaard Sørensen, da vi dagen efter det månedlige tropsmøde sætter os på et par udslidte kontorstole i Polarstjernens klanlokale. Ingolf forsøger at lyde alvorlig, men smiler alligevel over hele ansigtet, ”… men jeg tror, at spejderne elsker, når vi ledere pjatter med dem. Og jeg vil i hvert fald ikke snydes for at være med i legen.”

Hvem er Inger?Inger eller Ingolf – hvem snakker vi om? Det var Inger Søgaard Sørensen, der i en alder af ni år blev meldt ind i spejdergruppen Svalerne den 30. august 1993. Gruppen blev senere slået sammen med en anden gruppe til Polarstjernen. Da Inger rykkede op i troppen, fik hun tildelt spejdernavnet Ingolf. Det navn har hun lydt lige siden, når hun er sammen med spejdere.

Bolden er på størrelse med en fuldvoksen knytnæve. Den er klistret sammen af tape og krøllet avispapir og træffer Ingolf på siden af hovedet. ”Arghh, satans,” råber hun grinende og klatrer op i ribben til de andre ”døde”. På gymnastiksalens gulv nedenfor triumferer tropsspejderen over at have tyret sin leder ud af legen, imens kammeraterne forsøger at skyde resten af tropsledelsen i stumper og stykker.

Gymnastikspejd? Hvad skal man ellers kalde det, når 15 spejdere og fire ledere til lydbølgerne fra Aquas Doktor Jones kaster godt 300 papirkugler efter hinanden i en gymnastiksal fyldt med madrasser og springmåtter. ”Det er altså ikke sådan, vi plejer at holde tropsmøde… vi plejer ikke kun at lege,” siger Inger

TeKST Andreas

Hørup Nilsson

FOTOAndreas

Hørup Nilsson & privatfotos

Første tropsmøde efter efterårsferien. Ingolf fortæller, at spejderne har fået ros af de planteams, som de har været sammen med i ferien.

6

I dag er Ingolf selv tropsleder. Med fire assistenter omkring sig forsøger hun at fastholde troppen som et frirum uden forældre og andre kedelige voksne. Sådan var det, da hun selv var spejder, og på klingende fynsk kategoriseres den slags som ”en pissego’ trop”.

Hun har også forsøgt sig med at sidde i løbsledelsen for Apokalypseløbet, aktivitetsudvalget for Blå Sommer 2004 og

styregruppen for LandsPatruljeTurneringen 2008. Men sammen med tropsarbejdet, er det rollen som kursusleder på Plan Hylkedam, som hun holder mest af.

”Det er vigtigt for mig at møde spejderne direkte. Her kan jeg give dem noget at tænke over, drage omsorg for dem og se, hvordan de flytter sig,” siger hun denne aften i Polarstjernens hytte.

Vi er stolte af vores spejdereTropsmødet er slut - lederne tabte mildt sagt stort til spejderne. Papirboldene er pakket væk og gymnastikredskaberne sat på plads. Patruljelederne og -assistenterne bliver tilbage for at give tropsledelsen en opdatering på livet i patruljerne. Tropslederne er kun med på det ene månedlige tropsmøde. Resten af tiden skal patruljerne klare sig selv.

”Så I princippet kunne der være tre kage-møder hver måned. Det tror jeg bare ikke, at der er. Patruljelederne sætter en ære i, at det skal være fedt at komme til spejder,” siger Ingolf.

Til mødet forklarer patruljelederne, at de yngste, der rykkede op i troppen efter sommerferien, er ved at falde godt til. Lederne spørger, om patruljerne er klar til kollektiv-ugen – en uge, hvor spejderne bor alene i hytten og laver mad og lektier sammen. De er nogenlunde klar. Begge patruljer har i hvert fald fundet en uge, der ikke går ud over projektuger eller undervisning i skolen

B R o E n M A G A S I n

”Vi lægger ikke skjul på, at vores patruljeledere har en stor del af fortjenesten for, at det går godt i patruljerne. De kan mærke, at vi er stolte af dem, og det vil de gerne leve op til. På den måde er vi lige nu i en positiv spiral i troppen,” forklarer hun dagen efter i klanlokalet.

Otte af spejderne er lige vendt tilbage fra plankursus i efterårsferien. Ingolf spørger patruljelederne, hvordan de kan sørge for, at ingen glemmer, hvad de har oplevet eller lært. Og det er lige der i en rundkreds af fortrolighed, Ingolf gerne vil finde sig selv som tropsleder.

”Lederen skal ikke være en autoritet. Jeg vil gerne være der, hvor lederen holder op med at være voksen.”

Hvordan kan du både være den nære ven og den voksne?”Jeg kan godt tage ansvar for dem uden at være voksen. I min verden er mange voksne kedelige og holdt op med at lege. Sådan vil jeg ikke være.”

Du beder også dine spejdere om selv at tage ansvar. Hvordan kender de så forskellen, når du ikke vil være den voksne?”Fordi jeg tager beslutningerne – også de dårlige. Det er mig, der fortæller dem, hvor deres ansvar stopper; ”det her er ikke jeres problem – det har vi ansvaret for.” Samtidig kan de mærke, at jeg drager en omsorg for dem, som de ikke kan få fra deres jævnaldrene.”

To af Ingolfs egne tropsspejdere deltog på dette års plankursus på Hylkedam. Da spejderne skulle hjem fra kurset, var den ene dreng opløst i tårer,”Så gør det helt ondt indvendigt. Jeg vil gøre alt for, at han skal blive glad igen. For han er sådan en god dreng,” siger Ingolf og ser helt sammenbidt ud. Men hvordan trøster man en teenager, der er ulykkelig over at skulle hjem fra plan, når det ikke er særligt sejt at blive trøstet? Ingolf gik hen til ham og klappede ham lidt på skulderen.

Portræt af spejderideen...

Ingolf på sit andet Apokalypseløb i år 2000. Håret er flettet for at matche løbets tyrolertema.

7

N R . 4 2 0 0 9

”Skal jeg lade dig være?,” spurgte hun.”Nej - det okay,” sagde han.

Og der stod Ingolf så ved siden af sin tropsspejder uden at sige noget - parat til at gå, hvis han gerne ville have det.

Du vil ikke være voksen, men ville en mor ikke have gjort det samme?”Nej. Min mor ville have endevendt hele min sjæl for at have fundet ud af, hvad jeg var ked af, ”Hvorfor er du ked af det? Hvad er det galt?” … og det spurgte jeg overhovedet ikke til. Det er jeg helt sikker på, at han ikke havde brug for.”

Vi vender tilbage til Ingolf og hendes mor.

Jeg skulle aldrig prøve det sejeHvis der var en ting, Ingolf bare ville som tropsspejder, så var det at deltage på spejderløbet Apokalypseløbet. Hun havde aldrig hørt om spejderløbet før, da hun i et stort samlingstelt på Fynbolejr ’97 så en video fra løbet. Den video har stadig ikonstatus, og Ingolf hopper i kontorstolen, mens hun eksploderer i ord.

”Der gik det virkelig, virkelig, virkelig op for mig præcis, hvad sejhed var. Det var jo bedre end skovstratego. Vi skulle lege røver og soldater i en hel weekend. Vi skulle snige os, og det skulle være hårdt, koldt og vådt.”

Men da videoen var slut, og hun kom tilbage i sit eget telt, begyndte tårerne at trille. ”For det der, skulle jeg aldrig prøve,” husker hun.

Ingolf havde ødelagt begge sine knæ på en skitur. Derfor havde hun kørestol med, når troppen skulle på tur. I skolen kunne hun ikke deltage i idrætstimerne og ikke spille rundbold i frikvartererne. Hun hadede det,”Jeg er jo ikke langsom. Jeg er jo ikke svag og begynder ikke at græde, når det regner. Jeg kunne for helvede bare ikke gå.”

FaKTa oM INgeR SøgaaRD SøReNSeN - INgolF

Inger Søgaard Sørensen er født 7. februar 1984 i Odense. Hun er vokset op i forstaden Højby med en lil-lebror og lillesøster, der er to år yngre.

Inger læser matematik og idræt på Syddansk Universitet. Til sommer har hun skrevet specialet fær-digt og skal være gymnasielærer.

Som den eneste i sin familie er hun spejder, hvilket hun har været siden ni års alderen. Resten af familien har prøvet den blå uniform i kortere eller længere tid og fundet ud af, at den ikke passede dem. Inger Søgaard Sørensens spejdernavn er Ingolf. I praksis hedder hun derfor Ingolf 50 procent af sin hverdag.

Ingolf har været en del af tropsledelsen i spejdergrup-pen Polarstjernen i den sydlige del af Odense i lidt over otte år og officielt tropsleder i tre år. Hun har aldrig været leder for andet end tropsgrenen, men laver plan-kursus på Hylkedam Spejdercenter på Fyn.

Alligatorløbet og Sværdkamp deltager hun på som senior. Og hun har selv siddet i løbsledelsen for Apokalypseløbet, var med i Aktivitetsudvalget under Blå Sommer 2004 og i arbejdsgruppen bag LandsPatruljeTurneringen.

Inger bor sammen med kæresten Jacob i en lejlig-hed i Odense. Jacob er også spejder, sidder også i tropsledelsen i Polarstjernen og laver også Plan på Hylkedam.

Inger Sørensen læser Matematik og idræt på Syddansk Universitet i Odense. Her er idrætsholdet på snigertur i Sollerup skov på sydfyn i marts 2009.

8

B R o E n M A G A S I n

Hun græd hver dag i et halvt år, når hun kom hjem fra skole. Hun gik til undersøgelser og genoptræning. Men hver dag var der noget, hun ikke kunne være med til. Og i troppen forstærkede problemerne med knæene, hvad der for så mange nye tropsspejdere er en svær social start i netop den gren.

”Der blev ikke regnet med os. Vi var de små, ikke rigtig velkomne og ikke seje nok.”

Troppen skulle på påskehejk, hvor de går i fire dage. Men patuljelederen havde sagt, at hun ville ønske, at Ingolf ikke kunne komme med. Ingolf overvejede på det tidspunkt helt at stoppe til spejder.

Men to år efter, hun første gang havde tudet over Apokalypseløbet, græd hun igen. Denne gang af lykke. Knæene havde det bedre, og kammeraterne fra patruljen havde fundet ud af, at man måtte tage en cykel med på løbet.”Jeg cyklede den ene halvdel af løbet og åd smertestillende den anden halvdel. Det er første gang, jeg har set syner af træthed og været ved at falde i søvn, mens jeg gik. Men jeg gav ikke op… for satan da – jeg nåede målet.”

Jeg var også lidt skeptisk i begyndelsen…I dag er turenes fysiske og psykiske udfordringer en af kernerne i Ingolfs egen måde at lave tropsarbejde på. For eksempel skal spejderne i november sove to og to alene i skoven,”Men de skal sgu nok klare sig. Lige meget, hvad vi sender vores patruljer med 13-16-årige spejdere ud i, så finder de en løsning – og de er ikke engang bange for det.”

Til gengæld kan det være mere vanskeligt at overbevise forældrene om det rigtige i at sende spejderne alene af sted i en weekend. Derfor holder troppen hvert år et forældremøde i starten af året, hvor det er vigtigt at forældrene til de ældre spejdere er med.

”Vi står fire ledere – ingen af os har børn – og siger: ”Det her kan jeres børn godt”. Selvfølgelig virker det halvtreds gange bedre, at en forælder siger, ”Jeg var også lidt skeptisk i begyndelsen. Men det her kan ungerne godt, og de får rigtig meget ud af det.””

Meget mere ser Ingolf og de andre ledere ikke til forældrene det år. Spejderne cykler selv, når de skal af sted på tur, beskederne om ture er til spejderne, og forventningen er til både spejderne og deres forældre, at de unge får lov til at klare sig selv.

”I foråret planlagde spejderne en fest. På et tidspunkt kom spørgsmålet om alkohol op. Hvis forældrene havde læst med på den interne tropsmail, havde de nok overtrumfet diskussionen. Men lige så stille, uden at vi ledere sagde noget, så kom spejderne selv frem til, at der ikke skulle være alkohol til festen. Sådan.”

Ingolf er den, jeg bedst kan li’Splat, spjæt, ild, sol, bil, pløk og abe. I Polarstjernen har alle spejderne spejdernavne. Som lille spejder vælger man selv sit spejdernavn. Det skal dog helst være kort, da det skal syes på bålkappen. Når spejderen rykker op i troppen, får hun tildelt et nyt spejdernavn af det modsatte køn.

”I starten var jeg træt af at hedde Ingolf, da det lå så tæt op ad mit normale navn. Men nu er Ingolf min identitet som spejder. Når jeg er Ingolf, har jeg det bedst,” forklarer hun.

På et tidspunkt i tropsspejderalderen blev navnet Ingolf identisk med frihed - en frihed til selv at bestemme. Inger blev til Ingolf, når hun tog hjemmefra uden forældrene. Ingolf kunne være af sted alene eller med andre på sin egen alder.

”Jeg havde frihed til at bestemme over mig selv og styre mig selv. Jeg havde det bedst, når jeg var Ingolf.”

”Frihed” lyder til at være noget, er ikke indeholder voksne…”Ja – eller forældre for at være mere præcis. Jeg tror, at min mor var lige lovligt omklamrende i forhold til andre mødre,” siger Inger Søgaard Sørensen. Og hun havde ikke plads til moren i sin spejderverden.

”Var min mor dukket op på en spejdertur, var der opstået en konflikt mellem de to verdener, jeg levede i. Den frie og seje jeg-opfører-mig-som-jeg-vil-når-jeg-er-til-spejder verden. Og den pæne pige nu-er-jeg-hjemme-ved mor-og-skal-følge-dine-regler verden. Det kunne min far godt se igennem fingre med, men det kunne min mor ikke.”

Til spejder var Ingolf til gengæld omgivet af unge tropsledere. Og især en mandlig leder med spejdernavnet Nikoline blev symbolet på alt det, Inger gerne ville være.

”Han boede selv, havde eget job og eget liv. Hvis han fik en idé om at tage til Skotland alene og vandre

Portræt af spejderideen...

Gruppen N.I.C. (Nina, Ingolf og Christina) deltog medSkrålesangen i Spejder Melodi Grandprix 2004. I følge Ingolf var Nina i midten egentlig den eneste, der kunne noget med musik.

9

N R . 4 2 0 0 9

eller holde en vild fest – så gjorde han det. Det var friheden.”

Da Ingolf senere blev tropsmedhjælper, tog hun og Nikoline sammen til Sverige i en uge. De klatrede lidt på en klatrevæg, sejlede i kajak, spiste isvafler med syltetøj og iskakao til morgenmad og spionerede på ødegårde. ”Det var det, vi havde lyst til – så det var, det vi gjorde. Hun var ikke blevet voksen endnu – hun var stadigvæk et legebarn i en lidt ældre udgave. Sådan vil jeg også gerne være med mine spejdere i dag. Ja. Sådan håber jeg, at mine spejdere ser mig.”

Møder med mening”Morse er noget gammeldags lort, som ingen ved, hvorfor vi skal lære – derfor lærer vi spejderne tegnsprog i stedet.”

Ingolf er kompromisløs, når det handler om, at der skal være en mening med tropsarbejdet. ”Vi har en grund til at gøre, som vi gør, og spejderne kan se, at vi ikke bare har valgt en tilfældig løsning.

”En af årsagerne til det er, at tropsledelsen kun står for et møde hver måned. ”Det skal ikke være et halvt planlagt møde. Vi er her ikke så tit, men når vi kommer, så rykker det.”

Selv henter hun en del inspiration og sit teoretiske fundament som tropsleder i det tilbagevendende arbejde med at lave plankursus på Hylkedam.

”Jeg bliver mere opmærksom på, hvad spejderne skal have ud af møderne. Hvordan de skal være ansvarlige og at få dem til at tænke over, hvad de gør. Så det ikke kun er leg – men leg og læring,” siger hun og påpeger, at stort set hele tropsledelsen laver Plan.

Konkret har hun brugt oplæg om læringsstile og regler for god kommunikation på tropsmøderne. Oplæg udviklet til Plan. Og på samme måde kan idrætstudierne inspirere – gårsdagens krig med papirkuglerne er et eksempel på det.

Hvad med en rolig aften - snart?Spejderarbejdet fylder i perioder meget i forhold til uddannelsen. Men det har Ingolf for længst, fået Inger til at acceptere som et livsvilkår. ”De fleste mennesker lader op i weekenden. Jeg indhenter ting i løbet af ugen, så jeg er klar til spejder i weekenden. Jeg læser ikke ret meget i løbet af et år, og så tager jeg straffen de to måneder inden eksamen. Det går jeg i hi,” griner hun overbærende med sig selv.

Samtidig kan spejderarbejdet godt gå ud over tiden med kæresten Jacob, som også er med i tropsledelsen og også laver plan på Hylkedam.

”Engang i mellem har vi følelsen af, at vi ikke har haft en rigtig kæresteaften i en måned. Så sker det, at en af os stopper op og foreslår en aften, hvor vi bare tager det roligt.”

Da Inger boede hjemme, var det hendes mor, der mindede hende om at holde lidt igen med alle spejderprojekterne.

”Du skal øve dig i at sige nej…,” sagde moren til Inger. ”Og det kan egentlig godt være, at hun måske havde ret i det,” mumler Ingolf.

Når Inger bliver voksenNår Inger er færdig på universitet og skal ud i det virkelige liv som gymnasielærer, hvad sker der så? Det er Ingolf spændt på. Især det at få børn bliver afgørende.

”I det øjeblik, jeg bliver mor, vil spejdernes billede af mig ændre sig radikalt. Så er jeg ikke længere den lidt ældre legekammerat – så vil jeg nødvendigvis være en voksen med en større afstand til dem. Så er det på tide, at en anden bliver tropsleder.

Der er jo også dem, som siger, at man har en bedre fornemmelse for børn, hvis man selv er forælder…

”Ja. Men jeg tænker selvfølgelig, som jeg gør, fordi mine egne tropsledere ikke var så langt fra mig og ikke havde børn. Fordi vi selv er en ung tropsledelse lige nu. Men ja - måske ændrer jeg syn på, hvordan forældre tænker, når jeg selv bliver mor ■

På kanotur i Sverige i år 2000 med forbilledet Nikoline og med Orla og de andre rødder fra Polarstjernens trop

Taktikmøde før endnu en omgang gymnastikspejd.

10

B R o E n M A G A S I n

På FNs klimatopmøde mødes en række regeringer, personer og organisationer i København for at træffe nye aftaler på klimaområdet, inden det er for sent. Alle, der mener noget om klima, kommer til København i december. Spejderne har arbejdet med klima gennem hele 2009, og nu kulminerer det hele med Scouts for Climate samtidig med FNs klimatopmøde. Her holder Scouts for Climate to store spejderbegivenheder: Scouts for Climate Summit og Klima Camp. Og det sker faktisk lige om lidt!

Du kan også komme med til Klimatopmøde!

Kilde: Klima- og Energiministeriet

10 gode råd om klima Reduktion i CO2 pr. år 1 Tag én ekstra dag uden kød til middag 17 kg (pr. person) 2 Sluk helt for tv, stereoanlæg og dvd frem for at lade dem stå på standby 30 kg 3 Tag korte brusebade på 5 minutter hver dag i stedet for 10 minutter 155 kg (pr. person) 4 Tag mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges 10 kg 5 Gå eller tag cyklen 2,5 km til skole eller arbejde i stedet for at køre i bil 175 kg 6 Vask 3 vaske om ugen ved 40 grader i stedet for 60 grader 35 kg 7 Hæng vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbler 3 gange om ugen 210 kg 8 Brug smørrebrødspapir i stedet for stanniol til madpakken 10 kg (pr. person) 9 Brug indkøbsnet i stedet for plasticposer 4 gange om ugen 16 kg 10 Vælg sæsonens frugt og grønt, der er produceret i nærområdet 30 kg

Kom til klimatopmøde i København

11

N R . 4 2 0 0 9

TeKSTBie Andersen,

klimakonsulent

FOTOKnudGjøl

og Trine Abild Christensen

Klima Camp Scouts for Climate Summit

Hvor? Højbro Plads Spejdercenter Holmen

Hvornår? 7. til 18. december 11. til 18. december

Hvordan kan jeg være med? Du kan være med på flere måder: Vi har brug for hjælpere til flere opgaver som: 1 Byg en aktivitet/forhindringsbane 1) Modtage deltagere i lufthavnen 2 Tag venner eller spejdere forbi 2) Assistere under konferencen med AV, Højbro Plads og deltag i aktiviteterne modtagelse af oplægsholdere, mm. 3 Komme forbi på et tidspunkt for at 3) Deltage i enkelte aktiviteter med deltagerne skrive historier eller tage billeder Hvem er med? Klima Camp og Scouts for Climate Summit er et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne Tag kontakt til Fie og Bie på [email protected]. vil være med?

Hvor finder jeg mere Tjek Facebook.com/spejder og dds.dk/klima information?

Scouts for Climate Summit er en klimakonference, som spejderne i Danmark arrangerer for spejderledere fra hele verden. Vi forventer, at der kommer cirka 30 spejdere fra Australien, Slovenien, Rumænien, Kenya, Guyana, Tajikistan, Korea og mange andre lande. De kommer til at bo på Spejdercenter Holmen i København, hvor de bliver trænet i blandt andet projektledelse, kommunikation og fundraising. De har gode ideer til klimaprojekter, de kan gennemføre

i deres hjemlande, og de får til opgave at involvere deres eget spejderkorps til at gøre en forskel for klimaet.

Klima Camp er en spejderlejr på Højbro Plads i København og er et samarbejde med 1 ton mindre kampagnen, som også var på Blå Sommer med deres 10 meter orange klode. Den bliver stillet op igen, denne gang sammen med vartegnet ’Spiren’. Der bliver en række aktiviteter med fokus på klima, og vi regner med, at spejdere fra alle danske spejderkorps kommer forbi og leger med ■

12

B R o E n M A G A S I n

Det betaler sig for miljøet, at vi samler skrot

Aluminium er et populært metal med mange fordele. Det er let, stærkt, ruster ikke, og så kan det bruges til mange formål - lige fra alufilm i juicekartonen over bilfælge til fly. Men aluminium har også en miljømæssig ulempe: Det kræver meget energi at udvinde det.

”Aluminium ligger lagret som kemiske forbindelser i undergrunden. Det skal graves op fra flere hundrede meters dybde, opkoncentreres, udvindes og renses. Denne proces kræver store mængder energi”, fortæller professor Henrik Wenzel fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet i Odense.

Genbrug sparer energiFor hver gang vi producerer et kilo aluminium, får vi cirka ti kilo spildmateriale, der også skal håndteres.”Fremstillingen af et kilo nyt aluminium koster miljøet energi, der svarer til fem liter olie. Hvis vi genvinder det samme kilo aluminium, bruger vi kun to deciliter

TeKST Henrik Stanek,

freelancejournalist, Stickelbergs Bureau

FOTOSøren Friberg og

Mads Danquah

olie. Ved at genvinde aluminium sparer vi altså over 95 procent energi”, konstaterer Henrik Wenzel.Udvinding af nye metaller trækker især på kul og naturgas, og det fører til stor udledning af CO2.”For hvert ton aluminium vi genvinder, sparer vi miljøet for ti ton CO2. Derfor betyder det meget, om de metaller, vi anvender i dagligdagen, ender deres liv i skraldespanden eller som råvarer i en ny produktion”.

To valg med en tom dåseNår du står med en tom sodavandsdåse i hånden, har du to muligheder: Du kan smide dåsen i skraldespanden eller aflevere den i supermarkedet eller på genbrugsstationen.

”Vælger du at smide dåsen i skraldespanden, ender den før eller siden i et forbrændingsanlæg. Her gør dåsen ingen gavn, fordi aluminium ikke kan brænde i anlæggets ovne. I stedet bliver dåsen omdannet til slagge, der kan smelte fast på risten

Et godt miljø ligger spejderne på sinde. Men kan det overhovedet betale sig at samle ind til genbrug? Ja, siger professor Henrik Wenzel. Når vi for eksempel indsamler, sorterer og smelter metal om, udleder vi langt mindre CO2, end når vi bruger nye metaller udvundet fra undergrunden.

13

N R . 4 2 0 0 9

i forbrændingsanlægget og føre til driftsstop og ekstraarbejde”, siger Henrik Wenzel.

Skraldespanden er et skidt valgLægger man den mængde energi, der blev brugt til at producere dåsen, oven i, står det klart, at valget af skraldespanden er en skidt miljømæssig forretning.

”Afleverer du i stedet dåsen til genbrug, er du med til at gøre den energi, der er brugt på at fremstille dåsen, til en bæredygtig investering: Du genbruger en værdifuld råvare og sparer samtidig miljøet for CO2 og forurenet affaldsslagge”, siger Henrik Wenzel.Han pointerer, at der også er store besparelser at hente ved at genvinde andre metaller.

en uudtømmelig ressourceHvad der er godt for miljøet, er også rentabelt for industrien, når det kommer til genvinding af skrot. Derfor udgør stålskrot i dag halvdelen af råvarerne i

verdensproduktionen af nyt stål, mens aluminiumsskrot udgør en fjerdedel af produktionen af aluminium. ”I takt med at jordens kendte metalreserver svinder ind, og vi begynder at grave efter metaller i stadig mindre koncentrationer, stiger både den miljømæssige og den økonomiske fordel ved at genvinde skrot. Det gode ved skrot er, at det aldrig slipper op. Vi skal blot lade være med at smide det væk”, siger professoren.

Myten om transportenNogle stiller spørgsmål ved, om genvinding af metaller virkelig er en fordel for miljøet, når det skal fragtes fra husstande ude på landet til sorteringsanlæg og derefter hele vejen til Kina for at blive smeltet om.

”Spørgsmålet er relevant, men sandheden er, at det kræver meget mere transport at udvinde rene metaller. Råmalm hentes fra fjerne egne af kloden, hvor man i øvrigt skal grave dybere og dybere efter det. Desuden

Der var affaldssortering overalt på Blå Sommer, hvor mest muligt blev genbrugt af spejderne.

14

B R o E n M A G A S I n

Genbrug. På Blå Sommer 2009 boede tre spejdere i en iglo af gamle køle-og fryseskabe.

15

N R . 4 2 0 0 9

indeholder malmen mange gange mere spildmateriale, der også skal transporteres, inden det rene metal er udvundet”, siger Henrik Wenzel.

Skrot skal alligevel køres vækSamtidig bruges der ved udvinding af metal i vid udstrækning kul, olie og gas, der også skal transporteres langvejs fra.

”Tænk også på, at skrottet skulle transporteres væk fra forbrugeren, selv om det ikke blev genvundet. Det enkle svar er derfor, at selv om skrot skal hentes helt ude på Lars Tyndskids Mark, så fører genvindingen samlet set til meget mindre transport end ved minedrift”.

Kilometer i personbilen belasterI metallets livscyklus er det transportmæssigt de kilometer, metallet fragtes i personbil, der belaster miljøet mest. Især ved den indledende sortering af metalskrottet og transporten til genbrugspladsen er der grund til at tænke sig om.

”Det er ikke en god løsning, at hver enkelt af os starter bilen for at køre nogle få kilo metal til genbrugsstationen. Der ligger en stor gevinst, hvis vi lader skrottet afhente ved husstanden sammen med det øvrige affald fra husholdningen. Det behøver ikke betyde mere transport, for metallet skal under alle omstændigheder transporteres bort – enten til forbrænding eller til genvinding”, siger Henrik Wenzel.

Udviklingen løber ofte fra genbrugHvis vi kan genbruge en hjulkapsel som hjulkapsel, er det bedre for miljøet end at smelte den om. Men genbrug af hele produktet kan ikke altid lade sig gøre. Dels er der en grænse for, hvor mange gange et produkt kan genbruges, før det er for slidt. Dels løber den teknologiske udvikling fra mange ting.

”Skal vi for eksempel genbruge gamle karosserier til biler, når vi ved, at en afgørende del af energiforbruget ved bilkørslen skyldes luftmodstanden, som i dag er reduceret meget med nye design? Eller skal vi forsøge at reparere og genbruge et køleskab efter 15 år, når den nye generation af køleskabe bruger under ti procent af energien i drift?”

Henrik Wenzel svarer selv:”Det skal vi selvfølgelig ikke. Fornyelse og innovation holder aldrig op, så visse produkter vil efter endt levetid være forældede og miljømæssigt ubegavede. Her er det bedst at destruere produktet og i stedet genvinde dets materialer”.

Nødvendigt med bedre designMetal kan genvindes uendeligt mange gange. Men det kan ikke undgås, at der bliver tabt noget undervejs, for det er svært at genvinde alufoliet i juicekartonen eller

metallet i en lille komponent i mobiltelefonen.”Vi når aldrig op på at genvinde 100 procent af metallerne, men vi kan komme meget højere op end i dag. Vi skal primært tænke os bedre om, når vi designer nye produkter”, siger professoren.For eksempel udstyres biler med mange små kobberholdige elektromotorer til at rulle vinduer op og ned, drive sprinkleren og vinduesviskeren og meget mere.

”Den tekniske udvikling øger bilistens komfort, men gør det samtidig svært at genanvende metallet, fordi små kobberspoler og kobbertråde griber fat i andre genstande, så de er svære at sortere fra, når bilen engang skal skrottes. Og ender kobberet sammen med stål, kan det give problemer med stålets kvalitet”.

Fremtiden byder på smartere sorteringHenrik Wenzels vision er, at man under fremstillingen af et produkt mærker alle materialer med en chip eller en mikro- eller nanostruktur, som gør det muligt for sorteringsanlæg at genkende og sortere metallerne.

”I dit hjem er skraldespanden indrettet med en tør og en våd afdeling og kræver ingen yderligere sortering. Sorteringen af det tørre affald foregår automatisk på et centralt anlæg, hvor detektorer genkender alle materialer og sorterer det fra, der kan genvindes”, forudser Henrik Wenzel.

Din skraldespand bliver penge værdDenne fremtid ligger ikke så langt væk, som man skulle tro.

”Snart kan din skraldespand vise sig at være penge værd. Det er ingen naturlov, at miljøhensyn skal være forbundet med ekstra udgifter eller besvær for forbrugeren”, siger Henrik Wenzel ■

FaKTa oM HeNRIK WeNzel

Nogle løsninger er bedre for miljøet end andre. Gennem de sene-ste 20 år har professor Henrik Wenzel fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet vurderet, hvilke løsninger, der er »grønnest«. Han laver detaljerede beregninger af produkters sam-lede miljøbelastning fra vugge til grav. Hver enkelt lille proces i livsfor-løbet bliver regnet med, indtil tørre tal taler for sig selv. Har var også blandt bidragsyderne, da skrotvirksomheden H.J. Hansen fra Odense for nylig udgav klimadebatbogen ”One more time”.

16

B R o E n M A G A S I n

Vejret udenforNaTURlIgvIS

TeKST Tim Krat

Naturvejleder, Roskilde Museum

Der tales meget om formidling af klima i øjeblikket. Det Danske Spejderkorps sætter fokus på klimaformidling til børn og unge, de nye lærerplaner for folkeskolen sætter fokus på klimaformidling, og mange andre steder ser man børne- og ungdomsseminarer, udstillinger for børn og andre tilbud om klima.

Min påstand er, at børn og unge først skal blive fortrolige med vejret som fænomen, før de kan begynde at forholde sig til noget så abstrakt som klima. Børn kan godt lære, at det er godt at spare på strømmen og vandet, men at koble det til en større klimaforståelse kræver et kendskab til vejr og kredsløb.

Som spejdere har vi nemt ved at forholde os til vejret, for det gør vi hver gang, vi laver udeaktiviteter. Mange af vores aktiviteter foregår udenfor, og spejdere får tidligt lært, hvordan man skal klæde sig på, når man skal ud. Selv om mange af aktiviteterne er afhængige af vejret, så arbejder vi ikke så tit med fokus på vejret.

Aktiviteter med vejrkasserEn måde man kan arbejde med vejret på er at lave vejrkasser. En vejrkasse er en kasse med materialer til forskellige typer vejr. Man kan lave en regnkasse, blæsevejrskasse, solkasse, snekasse og så videre.

Ideen med kasserne er, at man i stedet for at tale om vejret, går ud og oplever og sanser vejret. Hvis det blæser, kan man for eksempel lave små nemme drager, små vindmøller eller sætte fjer i kastanjer, så ”fjerbolden” kan trille med vinden. Alle aktiviteter skal være hurtige og nemme at lave, så man kan komme ud og bruge dem.

Vejrkasserne kan fx bruges i starten af det første møde i måneden. Ved at lave små vejraktiviteter hver måned, får spejderne også en fornemmelse for vejrets udvikling hen over året. Når kasserne først er lavet, er man klar til al slags vejr, og den eneste vedligeholdelse er, at fylde materialerne op igen.

Find gode aktiviteterSkal man finde gode ideer til sine vejrkasser, kan man blandt andet finde aktiviteter i aktivitetsdatabasen på dds.dk/ aktivitet. Har I selv andre ideer, end dem der er i aktivitetsdatabasen, vil jeg opfordre jer til at dele dem med andre spejdere ved at lægge aktiviteterne ind i databasen ■

Kalender – vinter / forår 2010December01. Ansøgningsfrist til klimapuljen - dds.dk/klima07.-18. Scouts for Climate - dds.dk/klima

Januar29.-31. Divisionsledelses -stævne

Februar5.-7. Wasa-Wasa - wasa-wasa.dk5.-7. Alligatorløbet - alligator.dk22. Tænkedag – dds.dk/taenkedag28. Åbent hus på Spejdermuseet i København - spejdermuseet.dk

Marts5.-7. Trænings- og Udviklingsweekend 19.- 21. Apokalypseløbet - apokalypse.dk

April1.-5. - LPT2010 - dds.dk/lpt23. Spejderdagen / Sct. Georgsdag 23.- 25. Uddannelsesmarked 29.- 2. (maj) Sværdkamp - svaerdkamp.dk

Kurser - forår / sommer 2010I dette nummer af Broen Magasin finder du bagerst en oversigt over kurser for ledere, som bliver udbudt i foråret 2010. Broen Uddannelse udkommer næste gang den 25. januar 2010 med flere tilbud om kurser til ledere og spejdere.

Var du på verdensjamboree i England i 2007, eller går du nu kun og venter på, at der skal være verdensjamboree i Sverige 2011? Du skal på World Scout Moot! Så sæt allerede nu kryds i kalenderen sommeren 2010, hvor turen går til Kenya! Tilmeld dig og læs mere på www.moot.dk

ta

gem

ine

spej

dere

elle

rve

nner

med

til

Høj

bro

Plad

s

en

eft

erm

idda

g/af

ten

la

vea

ktiv

itete

rfo

ran

dre

–ved

f.ek

s.a

tby

gge

en

el

ler

flere

op

elle

rbe

man

dea

ktiv

itete

rne

ene

ller

flere

eft

erm

idda

ge/a

ftne

r

skri

veh

isto

rier

elle

rta

geb

illed

er

lave

en

forh

indr

ings

bane

bage

flad

brød

en

elle

rfle

ree

fter

mid

dage

ande

t:__

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

Nav

n:_

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

E-m

ail:

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

Klim

aCa

mp

20

09

er

ens

pejd

erle

jrp

åH

øjbr

oPl

ads

mid

tiK

øben

havn

fra

den

7.t

ilde

n1

8.d

ecem

ber

arra

nger

et

afs

pejd

erne

iD

anm

ark.

Det

er

enle

jrfo

ral

les

pejd

ere

og

andr

e,d

erb

are

vilv

ære

med

.læ

s m

ere

på d

ds.d

k/kl

ima

Udf

yld

kort

eto

gsm

idd

eti

klim

apos

tkas

sen,

sæ

tfr

imæ

rke

påo

gse

ndd

ete

ller

send

en

mai

ltil

klim

a@dd

s.dk

KLIM

AC

AM

P2

00

9A

rsen

alve

j10

14

36

Køb

enha

vnK

.

jeg

vil

væ

re

med

til

at:

18

”Er de gode eller hvad?” spørger en mand, idet han nærmer sig de to små bål, hvor nogle spejdere er i gang med at vende urtepandekager. Et svar er ikke nødvendigt, for der går ikke mange sekunder, før han står med en pandekage fyldt med hytteost og revet rødbeder og gulerødder.

Opskriften på urtepandekagen er fra FDB’s klimakogebog. Den har alle spejdergrupper i Det Danske Spejderkorps, som i den ene eller anden form samarbejdede med FDB om Klimaugen, fået.

Samarbejdet var det første af sin slags, så der var lidt udfordringer med at få det op at køre. I Store Heddinge ville brugsforeningsbestyrelsen og spejderne gerne være der samtidig, men måtte dele sig op, så Brugsforeningsbestyrelsen var i butikken om fredag med et klimaspil og spejderne om lørdagen.

”Det havde været optimalt, hvis vi havde stået sammen, men når det er frivilligt arbejde, og folk også har arbejde, så er det svært at få det med tiden til at gå op. Jeg ser også vores samarbejde som noget, der kan supplere hinanden, så vi får eksempelvis Klimaugens aktiviteter spredt over hele ugen, og

Strøm genereret af hjemmelavet vindmølle og en kæmpe CO2-pyramide med rigtige varer som illustrationer. Det var noget af det, SuperBrugsens kunder i Store Heddinge kunne opleve på en almindelig lørdagsindkøbstur i FDBs klimauge

TeKST Kristine Kornum

FOTOJasper Carlberg

Urtepandekager over bål

N R . 4 2 0 0 9

1919

senere hvis spejderne har nogle projekter, de gerne vil have hjælp til, kan de kontakte os. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at få vores mærkesager i fokus,” lyder det fra Per Hansen, der er formand for brugsforeningsbestyrelsen i Store Heddinge.

Foruroligende meget blå malingDenne lørdag formiddag er klimaet i fokus. De røde flag flagrer med varierende styrke uden for SuperBrugsen. Vindstyrken afspejles også i den hjemmebyggede vindmølle, der med ’Storm P-agtig’ finesse laver vinden om til strøm, som via et bilbatteri skulle kunne lade en mobiltelefon op. Desværre er vinden ikke på vindmøllens side, da der skal et vist antal omdrejninger til før, der kommer strøm. Men meningen er der.

Lone Andersen er leder i spejdergruppen ’Klintekongen’, der har lavet vindemølle, CO2-pyramide og urtepandekage-køkken. Hele formiddagen har hun snakket med besøgende og hjulpet med pandekagerne.

”Indtil videre er det gået rigtig fint. Der har ikke været så mange besøgende,men de folk, der har været her,

har taget rigtig godt imod os,” siger Lone Andersen og fortsætter med at fortælle om samarbejdet med FDB:”Det er nyt for os at arbejde på den her måde, og det er da helt sikkert en mulighed, som jeg vil overveje at prøve igen. Når vi står her foran Brugsen, rammer vi en bredere forsamling. Og det er jo godt, når det er et klimabudskab, vi gerne vil ud med til alle.”

Klimabudskabet er også tydeligt i den store hjemmebyggede CO2-pyramide, som hele ugen har haft plads i økologi-afdelingen inde i butikken. Nedenfor det største rum i pyramiden står to figurer, som nogle af de yngre spejdere har lavet. De forestiller Danmark og vandstanden i to fremtidsscenarier. Det første hvis Indlandsisen smelter, og vandstanden stiger 7 meter. Det andet hvis både Indlandsisen og Antarktis smelter, og vandstanden stiger 20 meter. ”Den sidste figur vakte stor bekymring hos de små spejdere, da der skulle bruges foruroligende meget blå maling,” fortæller Lone Andersen.

Hun kunne berolige dem med, at så længe alle gør en klimaindsats, som den spejderne gør denne lørdag formiddag, så er vi godt på rette vej.

20

B R o E n M A G A S I n

Hvis du også går rundt med en drøm om at kunne kombinere to af dine interesser: spejderlivet og ridning, så velkommen i klubben!

Fjeld og rid er kurset, der klæder dig på til at kunne tage på langtur med (Islandske) heste. Formålet med kurset er at give viden og færdigheder til, at du sammen med ligesindede kan planlægge og gennemføre fx en to-ugers ridetur i fjeldene. Lyder det vildt? Slet ikke. Her er et par af de oplevelser, som andre kursister har haft de sidste tre år:

■ Forweekend, med masser af teori, nye ansigter, en ridetur – og man er dødtræt søndag aften ■ En hel uge i Island med 5-6 timers ridning hver dag… på de dejligste, veltrænede heste ■ Ridning i bragende sol, hvor T-shirten næsten er for varm – krydret med Islands fantastiske natur ■ At tilbagelægge 30 km på 2,5 time – i fuld tølt næsten hele vejen er den bedste meditation, man kan tænke sig

■ Tænk, at krydse et af verdens smukkeste fjelde, hvor man stille og roligt kan nyde udsigten, tage billeder eller følge med på kortet, mens man bevæger sig af sted uden at svede under en tung rygsæk, fordi hesten fører en sikkert frem■ Hvis man ikke giver hesten den rette støtte, når den krydser en elv, kan man blive ret våd – og det bliver sadlen også. Heste kan også snuble… ■ Piskende regn og iskold blæst, nattefrost og efterårsstorme – i august! Godt at man hurtigt kan komme i læ fordi, man er til hest, og den også gerne vil hjem!■ Hver dag er der teori eller en ”case”, som vi øver■ Hygge om aftenen med suppe eller dagens overraskelse. I dårligt vejr kryber vi ind under et oversejl og har det rigtigt gammeldags råhyggeligt!■ Slutte turen med et dejligt varmt Islandsk bad!

Høld øje med tilmeldingsfristerne på fjeldgruppen.dk. Under ”vandring” finder du Fjeld og Rid ■

Kurset der er en oplevelse for livet

Fjeld og Rid

DaToeR 2010:

Forweekend den 18.-20. juni

Kursus den 14.-22. august

21

N R . 4 2 0 0 9

Vinterfjeldkursus 1 og 2 - 2010Formålet med Fjeldgruppens vinterfjeldkursus er at give dig forudsæt-ning for at planlægge og gennemføre udfordrende og sikkerhedsmæssigt forsvarlige skiture i højfjeldet. Med udgangspunkt i en hyggelig lille hytte på højfjeldet drager vi ud og overnatter i telt, snehule mens vi øver ski- og sikkerhedsteknik.

Kursusleder: Maja Engmark, tlf. 50 80 08 40 [email protected]: 29.-31. januar 2010, Kursus: Ugekursus 5.-14. marts 2010Sted: Forweekend i Storkøbenhavn. Ugekursus i Norge.Pris: 4000 kr.Minimumskrav: Du skal have deltaget i en skitur af mindst 1 uges varighedMimimumsalder: 17 år.Tilmelding: Senest den 5. januar 2010.

Klatrevægsinstruktørkursus ForårEt kursus hvor man bliver trænet i de øvelser man skal kunne til en klatrevægsinstruktøreksamen. Kurset kommer til at forløbe over 3 week-ender, hvor vi vil gennemgå det teori og praktik, der skal til for at bestå Dansk Klatreforbundet (DKlaF) klatrevægsinstruktør (KVI) eksamen. Det er en absolut nødvendighed, at man i forvejen er ØVET klatrer. Man kan ikke på 3 weekender opnå den nødvendige rutine og sikkerhed i rebtek-nik til at bestå eksamen.

Kontaktperson: Rene Søndergaard, tlf. 42 48 58 81 [email protected]: 5-7 marts & 9-11 april & 1-2 majSted: SjællandPris: ca. 2500 kr.Minimumsalder: 18 årTilmelding: Senest 1 måned før kurset.

Klatrevægssikringskursus ForårEt begynderkursus, hvor du får de grundlæggende teknikker for at kunne sikre på klatrevæg.

Kontaktperson: Anders Flemming Jensen, mobil: 2635 9400 [email protected]: 2. - 4. april.Sted: ÅrhusPris: 900 kr.Minimumsalder: 15 årTilmelding: Senest 1 måned før kurset.

Fjeldsamariterkursus Hvad skal du gøre, hvis din fjeld-/vildmarkstur bliver ramt af en større eller mindre ulykke? Og hvordan skal du forebygge at det sker?

Kursusleder: Simon Wonsild, tlf.: 60 64 35 96 [email protected]: d. 19.-21. marts Sted: SjællandPris: 650 kr.Minimumskrav: Du skal have gennemført Røde Kors’ 12-timers førstehjælpskursus, opdateret inden for de sidste 3 år – eller anden erfaring fra tilsvarende kursus.Tilmelding: Senest 1 måned før kurset.

Blå dream team – For alle teams og ledelser med mod på mere!Gruppeledelse, Kursusteam, Divisionsledelse, Centerledelse, Grenlederteam, Hytteudvalg... Er du med i et af dem – og vil I gerne sammen forvandle jer til et Blåt Dream Team?

Så vil vi gerne hjælpe jer på vej i weekenden 5-7/2 2010.

Et kursus, hvor der sættes fokus på det at udvikle sig til et Blåt Dream Team – Og ikke blot teoretisk, men med udgangspunkt i lige nøjagtig jeres situation. Vi tager afsæt i den foropgave, I skal lave før kurset og det besøg, I får af et team-medlem. Kurset er tilpasset jer, og vi har fokus på at støtte det, I har brug for at blive bedre til. Vi sætter fokus på kommunikation, forståelse af persontyper, konflikthåndtering samt ska-belse af holdånd baseret på en anerkendende tilgang. Som grobund har vi selvfølgelig spejdermetoden og den gode oplevelse.

Så tjek ind på kursusnummer 10200 i Blåt medlem på dds.dk/blaatmedlem.

Kursus for søkyndige medlemmerKurset er et tilbud til både nye og erfarne søkyndige medlemmer af bestyrelser samt andre bestyrelsesmedlemmer med interesse for søsik-kerhed i spejderarbejdet.

Kurset indeholder:■ Gennemgang og debat af DDS’ sikkerhedsbestemmelser for søaktiviteter■ Bestyrelsens ansvar for søsikkerhed■ Den søkyndiges særlige opgaver og ansvar

Kurset giver også aktuel orientering om:■ Søsikkerhed i almindelighed■ Korpsets kollektive søforsikring■ Certificering og registrering af søspejderfartøjer■ Vedligeholdelse og klargøring af fartøjer■ Nød- og sikkerhedsudstyr

Indholdet i kurset bygger i høj grad på erfaring med og udvikling af søsik-kerhedsarbejdet i de enkelte grupper. Kurset er derfor en mulighed, hvor søkyndige kan mødes og gennem debat og refleksion sikre udvikling og forståelse af ”Sikkerhedsbestemmer for søaktiviteter”.

Mere information: [email protected] eller Finn Anker Petersen: Tlf. 32 59 90 99Tid: 7. februar 2010 kl. 10.00 - 16.30Sted: KøbenhavnPris: Gratis

RAFTER, BRÆNDE, SHELTEREOG ANDRE SKOVPRODUKTER

Per Bundgaard LarsenTlf. 59208360/ 20485360

Fax [email protected]

www.skovbund.dk

Ballerup Gruppe - egebjergVi har 99 friske spejdere i alle aldre, en dejlig hytte og dejlige udendørsarealer, et godt leder-team og en god bestyrelse. Vi har et vældigt boom i mikroer og ønsker derfor to nye mikroassistenter. Vi har 17 glade og livlige mikrospejdere i alde-ren 6-8 år, 1 mikroleder, 1 mikroassistent (som slutter 1. februar) og nogle forældre som kom-mer på skift og giver en ekstra hånd med. Møderne holdes tirsdage 17.30-19 - men de kan f.eks. flyttes til torsdage, hvis det passer dig bedre! Kontakt:Eva Ravn Nielsen (gruppeleder) mail: [email protected] mobil: 24 28 93 56

Har din far også sagt du skal ha’ dig en hobby? Så er her noget du kan gå op i.

Vi er et team af voksne spejdere som forsøger at få liv i Kong Hans gruppen igen. Vi ønsker at børn og unge i området igen kan få glæde af gruppens faciliteter og lære spejderverdenen at kende. Spejderånden driver os og lederar-

22

Har din gruppe eller dit udvalg en spændende tjans at tilbyde til en leder eller frivillig? Så skriv til spejderjob tilbydes.

I annoncen må I gerne skrive om, hvad det er for en person, I søger til det frivillige job: er der særlige kompetencer, I søger? Skriv også, hvad I kan tilbyde. Og husk en ansøgningsfrist og kontaktinformationer.

Annoncen sendes til [email protected]

Tilbyd et godt spejderjobFrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde. Her møder foreninger og frivillige hinanden. Står din spejdergruppe eller arbejdsgruppe i Det Danske Spejderkorps og kan tilbyde et spæn-dende og frivilligt spejderjob, så kan frivilligjob.dk måske koble jer sammen med det, I står og mangler.

Klik ind på frivilligjob.dk

1

3

4

2

1 34

2

Spejderjob tilbydes

bejdet gavner vores kompetencer også uden for spejdermiljøet. I efteråret og vinteren 2009 samler vi lederteamet og ruster os til arbejdet med nye børn og unge efter nytåret.

HeR MANGLeR VI DIG!!!

Der ligger et sjovt og spændende arbejde i at få etableret lederteamet ogskabt et grundlag for gruppen

Alle nye ledere tilbydes:■ Lederkursus og sammenrystning med lederteamet■ Perfekte rammer på Sofiendalsvej og fede arrangementer■ Stor medindflydelse og et godt sammenhold

Hey du – ved du hvad du sku’: Kontakt os nu!!!

Kalle Hoff: [email protected], mobil: 2121 2497Frederikke Beck: [email protected], mobil: 2064 7005

Kan du tegnsprog?Og har du lyst til at være leder for døve børn?Vi er et lederteam på 5 personer på 23 – 25 år, og vi kan alle tegnsprog til husbehov. Vi søger en eller flere, der kan det lidt bedre og som vil hjælpe os! Gruppen holder til på Østerbro og ligger på Døveskolen på Kastelsvej. Vi har masser af ideer og muligheder for godt spej-derarbejde, så kom og vær med!

Har du lyst til at høre mere, så kontakt os:

Lærke: [email protected]: 6089 6355

Brug dine lederevner – vær med til opstarten af en ny gruppe

Det er aldrig for sent at starte til spejder. Du vil som leder planlægge og afvikle aktivi-teter, ture og weekender sammen med spej-derne.

Du vil være med til at udvikle dig selv og børnene i spejdergruppen. Du vil føle et godt kammeratskab sammen med de andre ledere, tage på kursus og få sjove spændende udfor-dringer.

Vi vil fokusere på sjove og spændende akti-viteter, der lærer spejderne at tage ansvar, at samarbejde og være gode kammerater. Vi vil arbejde efter patruljesystemet og vi lægger vægt på friluftslivet. Vi forventer du vil deltage aktivt og du vil opleve en stor del af medan-svar og medbestemmelse

Vi skal starte gruppen op helt fra bunden af – næsten

B R o E n M A G A S I n

Der er ingen ledere og kun få Storspejdere. Vi vil starte med 6-8 år = Mikro, 8-10 år = Mini, 10-12 år = Junior og 12-15 år = Storspejder.Vi har gode faciliteter, spejdergrund med to hytter på, en gammel og en ny. Det er lige ved siden af Valbyparken på Hammelstrupvej 37, 2450 København S.V.

Bestyrelsen er der og vi har en fornuftig øko-nomi til at starte op på.

Du vil således være med til at præge gruppen fra starten og dens nye traditioner.

Vi starter op i januar 2010, med pr og agita-tion, så vi kan skaffe nogle spejdere, men vi har intro-møder og ledermøder før, så vi kan lære hinanden og kende samt planlægge spej-derarbejdet. Kontakt os for yderligere info:

Gruppeleder Palle Svensson:[email protected]: 40 57 63 86

23

livet er for kort til en efterårsferie på sofaen…

Derfor skal DU lave kursus for UngdomsUddannelsen i efterårsferien 2010. Saml dine bedste spejdervenner, find kursusoplægget for den kursustype du brænder for og fyld rummet med de vildeste ideer. Når begejstringen er allerhøjest, sørger du for at grifle ideerne ned i en ansøgning og sende den til UUG.

Vi kræver:■Engagement■Udvikling af dig selv og dit team■Evne til at begejstre spejdere i alderen 13-23 år

Du får til gengæld:■Styrket dine evner som træner■ Udbygget dine vejledningskompetencer■Muligheden for at lave kursus for verdens mest motiverede deltagere.■At blive en del af en eksklusiv skare af superkompetente ungdomstrænere i DDS

UUG søger teams til følgende kurser:■5 Plan 1 kurser■ 5 Plan 2 kurser■ 5 Plan 3 kurser■2 SPARK 1 kurser ■1 SPARK 2 kursus■1 Klankursus – Kursus i klanudvikling

Du kan læse mere om jobbet på www.dds.dk/UUG ; klik på fanen ”Nyt team”. Ansøgnings-materialet finder du på www.dds.dk/UUG ; klik på fanen ”KSL”

Samtidig søger vi kursusteamvejledere (KTV-er) til alle vores kursusteams.Som KTV arbejder du med vejledning af kursusteams. Du vil typisk arbejde sammen med en anden KTV om at vejlede 2 kursusteams.

Din profil ser måske således ud:■ Du har tidligere selv lavet ungdomskurser■ Du har interesse og evner indenfor vejledning af voksne

Din opgave er at vejlede de enkelte kursusteams i deres udviklingsprocesser. Nogle teams har også brug for træning i f.eks. vejledning, evaluering, planlægning mv. Du kan finde mere om KTV-opgaven på www.dds.dk/UUG; klik på fanen ”KTV” og læs KTV-vejledningen.

Synes du opgaven lyde spændende så kontakt UUG på [email protected] eller ring. Du finder vores telefonnumre på vores hjemmeside www.dds.dk/UUG.

Spejder-udveksling til Australien 2010Hvis du er mellem 14 og 17 ½ år, så har du selvfølgelig også chancen for selv til næste sommer at blive udsendt som udvekslingsspejder til Australien med The Scout International Student Exchange Programme (SISEP).

Her kommer du til at bo hos en jævnald-rende australsk spejder, gå i skole sammen med ham/hende og deltage i spejdermøder og -aktiviteter. Du kommer med andre ord helt tæt ind på livet af en australsk familie og ser sider af landet, som turisterne aldrig ser! Udvekslingen foregår i sommerferien (juli-august 2010), og du kommer til at være af sted i ca. 6 uger.

Under dit ophold tager din værtsfamilie sig af kost og logi, så du skal kun selv betale for din flybillet, din rejseforsikring og dine lommepenge. Hele turen kommer derfor typisk til at koste omkring kr. 11.000-13.000 (excl. lommepenge).

Der er ansøgningsfrist den 15. januar 2010, men der sker ikke noget ved sende din ansøgning i god tid!

Kontakt: Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere, c/o KFUM-Spejderne i Danmark, Rysensteensgade 3, 1. sal, 1564 København V. Mærk henvendelsen ”SISEP – Australien”.

eller send en mail tilprogramkoordinator Martin Drews [email protected].

N R . 4 2 0 0 9