Brandforebyggelse Vejledning nr. 13 - brs.dk · Vejledning om højlagre Oktober 2009 Vejledning om højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center

Vejledning om højlagre

Brandforebyggelse

Vejledning nr. 13


Oktober 2009


Brandforebyggelse, vejledning nr. 13

Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. [email protected] www.brs.dk Udgivet: 30. oktober 2009 Sagsnr.: 2007/000551

Oktober 2009 1


Indholdsfortegnelse

1 Indledning ..............................................................................................................5

1.1 Formålet med denne vejledning......................................................................5

1.2 Fremtidig regulering af højlagre......................................................................5

1.3 Hvad er højlagre ...........................................................................................6

1.4 Særlige risici ved stabling til stor højde ...........................................................7

2 Generelt .................................................................................................................9

2.1 Almene krav .................................................................................................9

2.2 Definitioner...................................................................................................9

3 Administrative forhold ............................................................................................ 12

3.1 Lovmæssigt grundlag .................................................................................. 12

3.2 Praksis ....................................................................................................... 12

3.3 Ansøgninger og tilladelser ............................................................................ 13

3.4 Procedurer for sagsbehandling ..................................................................... 13

4 Lagermetoder........................................................................................................ 16

4.1 Principper ................................................................................................... 16

4.2 Blokstabling (ST1) ....................................................................................... 17

4.3 Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6) .................................................................... 18

4.4 Mobilreol (ST2 og ST3) ................................................................................ 19

4.5 Fuldautomatisk reol (ST2, 3, 4, 5 og 6) ......................................................... 20

4.6 Flerniveaulager (ST2, 3, 4, 5 og 6) ............................................................... 20

4.7 Automatreoler............................................................................................. 21

4.8 Clad-rack (ST2 og ST3)................................................................................ 22

4.9 Lagerbutikker.............................................................................................. 23

5 Oplagskarakteristika............................................................................................... 24

6 Afstandsforhold ..................................................................................................... 26

6.1 Afstand til naboskel, vej og sti...................................................................... 26

6.2 Indbyrdes afstandsforhold............................................................................ 26

7 Brandsektioner ...................................................................................................... 28

7.1 Bygningsstørrelse og stablingshøjde.............................................................. 28

7.2 Inddeling i brandsektioner............................................................................ 28

7.3 Brandsektionsadskillelser ............................................................................. 28


Oktober 2009 2

7.4 Sikring mod brandsmitte ..............................................................................30

7.5 Åbninger i brandsektionsadskillelser ..............................................................34

7.6 Indretning af højlagerafsnit ..........................................................................36

8 Konstruktive forhold ...............................................................................................37

8.1 Generelt......................................................................................................37

8.2 Bærende bygningskonstruktioner ..................................................................37

8.3 Vægge og overflader. ..................................................................................38

8.4 Oversigt over konstruktive krav.....................................................................39

8.5 Tage...........................................................................................................39

9 Brandtekniske installationer ....................................................................................42

9.1 Brandslukningsanlæg ...................................................................................42

9.2 Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS) ...........................................................43

9.3 Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg)....................................................45

9.4 Brandventilation ..........................................................................................47

9.5 Sammenfatning AVS, ABA og ABV .................................................................49

10 Personsikkerhed.....................................................................................................50

10.1 Flugtveje og udgange ..................................................................................50

10.2 Sikkerhed ved arbejde i reolgange ................................................................51

10.3 Sikkerhedsbelysning.....................................................................................51

10.4 Varslingsanlæg............................................................................................52

10.5 Brandslukningsmateriel ................................................................................52

11 Belægningsplaner ..................................................................................................54

11.1 Projektering ................................................................................................54

11.2 Drift............................................................................................................54

12 Redningsberedskabets indsatsmuligheder ................................................................56

12.1 Indtrængningsveje – offensiv indsats ............................................................56

12.2 Adgangsforhold ...........................................................................................57

12.3 Køreveje og brandredningsarealer .................................................................57

12.4 Adgang til tagflader .....................................................................................59

12.5 Indsats i højden...........................................................................................60

12.6 Taktiske og praktiske forhold i forbindelse med indsats ...................................61

12.7 Sprinkleranlæg og indsats ............................................................................64

12.8 Ukontrolleret brand i højlager .......................................................................65

12.9 Defensiv indsats, brandbegrænsning .............................................................65

Oktober 2009 3


12.10 Redningsberedskabets dimensionering .......................................................... 67

13 Rumopvarmning og ventilation ............................................................................... 68

13.1 Rumopvarmning.......................................................................................... 68

13.2 Ventilation .................................................................................................. 68

14 Ordensregler – driftsmæssige forhold...................................................................... 69

14.1 Generelt ..................................................................................................... 69

14.2 Flugtveje og indtrængningsveje for redningsberedskabet................................ 69

14.3 Brandslukningsmateriel ................................................................................ 69

14.4 Branddøre .................................................................................................. 70

14.5 Skiltning ..................................................................................................... 70

14.6 Brandsyn og driftsmæssige forskrifter ........................................................... 70

14.7 Drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan) .................................................... 70

14.8 Adgangsbegrænsning .................................................................................. 72

14.9 Forebyggelse af brandskader i elektriske anlæg ............................................. 73

14.10 Sikring mod lyn ........................................................................................... 74

15 Miljø ..................................................................................................................... 75

15.1 Luft............................................................................................................ 76

15.2 Jord ........................................................................................................... 77

15.3 Vand .......................................................................................................... 78

15.4 Beredskabsplanlægning ............................................................................... 79

15.5 Sundhedsmæssig vurdering ......................................................................... 79

16 Bilag..................................................................................................................... 81

16.1 Ansøgningsmateriale ................................................................................... 81

16.2 Oplagsinddeling .......................................................................................... 83

16.3 Eksempler på belægningsplaner ................................................................... 84

16.4 Eksempler på sikring mod brandsmitte.......................................................... 85

16.5 Overordnet princip for sikker indsats med lagerrobotter.................................. 89

16.6 Eksempel, egenkontrolliste til Drifts- og vedligeholdelsesplan .......................... 94

16.7 Repræsentative brandtilfælde....................................................................... 98


Oktober 2009 4

Oktober 2009 5


1 Indledning

1.1 Formålet med denne vejledning Myndighedernes fastsættelse af krav til brandforebyggende foranstaltninger i bygninger sker med henblik på at sikre, at risikoen for, at brande opstår og breder sig ukontrollabelt, at ska-de på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt. Kravene skal endvidere sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.

Der blev i 1990 udarbejdet et udkast til tekniske forskrifter for højlagre for at specificere de-tailkravene for denne særlige type brandfarlige virksomheder. Når udkastet kun er forblevet et udkast, skyldes det, at bestemmelserne ikke har været dækkende for alle typer højlager-byggeri, hvilket de seneste års udvikling i byggeriet blot understreger.

En grundig analyse af udkastet til tekniske forskrifter for højlagre fra 1990, den nuværende praksis på området samt de forskellige hensyn, der ligger til grund for de tekniske forskrifter, har vist, at det er særdeles vanskeligt at formulere detaljerede krav for så forskellige bygge-rier.

For imidlertid at imødekomme de kommunale redningsberedskabers, bygherrernes og rådgi-vernes behov for retningslinjer i forbindelse med projektering af højlagre har Beredskabssty-relsen udfærdiget en vejledning på området. Vejledningen, der tager udgangspunkt i styrel-sens sagsbehandling og praksis, medfører ingen ændringer af reglerne på området.

Vejledning om højlagre er en ikke udtømmende opsummering af, hvilke forhold Beredskabs-styrelsen lægger vægt på ved fastsættelse af vilkår for kommunernes (redningsberedskaber-nes) tilladelser til højlagre. Det betyder, at de forskellige forhold, som behandles i vejlednin-gen, ikke nødvendigvis vil være relevante i alle højlagersager.

Vejledningen vil give de kommunale redningsberedskaber bedre mulighed for at gå i dialog med de projekterende rådgivere, inden projektet fremsendes til endelig behandling i Bered-skabsstyrelsen. Samtidig er der tale om et værktøj, som skal medvirke til, at de projekteren-de parter får bedre mulighed for at tilvejebringe fyldestgørende dokumentation til brug for myndighedernes sagsbehandling.

Det skal bemærkes, at vejledningen ikke vil kunne erstatte den nuværende mødeaktivitet på forprojektstadiet, hvor det er hensigten at identificere, hvilke af vejledningens emner der skal medtages i projektmaterialet. Der kan derfor med fordel stadigvæk afholdes møder om det konkrete projekts grundprincipper med deltagelse af bygherren, dennes rådgivere samt kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og Beredskabsstyrelsen.

1.2 Fremtidig regulering af højlagre Beredskabsstyrelsen sendte i april 2007 udkast til Vejledning om højlagre i høring hos en række myndigheder, organisationer m.fl. Som supplement til den generelle vejledning har


Oktober 2009 6

Beredskabsstyrelsen i november 2008 sendt et udkast til særskilt vejledning om frosthøjlagre i høring hos frostbranchen. På baggrund af de drøftelser, der er affødt af arbejdet med vej-ledningerne om højlagre og af den øvrige debat om højlagre, er der iværksat et arbejde, der nøje skal analysere hele højlagerområdet med henblik på at afklare, hvorledes den fremtidi-ge regulering af højlagre skal være. Til at forestå dette arbejde er der nedsat en arbejds-gruppe bestående af repræsentanter fra relevante myndigheder, organisationer m.fl.

Arbejdsgruppen skal i analysen inddrage sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn, risiko-betragtninger, eventuel fastsættelse af acceptkriterier, funktionsbaserede krav, økonomiske konsekvensvurderinger m.v. Arbejdsgruppens analyse skal udmøntes i en rapport, som skal kunne danne grundlag for en politisk stillingtagen.

Vejledningen om højlagre med supplerende vejledning om frosthøjlagre beskriver den nu-gældende lovgivning og praksis på området. Vejledningerne vil blive opdateret i takt med udviklingen inden for området og ved erhvervelse af ny viden. Afhængig af om arbejdet med den fremtidige regulering af højlagre giver anledning hertil, vil vejledningerne i givet fald skulle justeres.

1.3 Hvad er højlagre En højlagerbygning kan beskrives som en bygning, der er større end 600 m², og hvori der stables varer eller produkter, der enten i sig selv er brændbare, eller som er indpakket i en brændbar emballage, til en højde større end 6 m over gulv.

Højlagerbygninger anvendes i dag af fremstillingsvirksomheder, importører, eksportører og speditionsfirmaer. Sædvanligvis er der tale om større bygninger placeret i byernes industri-områder og tæt ved trafikknudepunkter.

Højlagerfaciliteter består oftest af en eller flere lagerhaller, håndteringsområde, på- og af-læsningsområde samt lageradministration med tilhørende faciliteter.

Illustration 1: Mindre lagervirksomhed med højlager.

Oktober 2009 7


Håndtering af oplag sker oftest med mekaniske hjælpemidler, såsom palleløftere og gaffel-trucks af forskellige art. Oplaget kan være emballeret på forskellig vis, f.eks. på paller, i trådbure, bulksække (fleksible beholdere til løstransport af faste materialer) og lignende.

Nogle højlagerkoncepter bygger på en manuel håndtering af oplaget, mens andre bygger på en stor grad af automatisering, hvor der ikke færdes lagerpersonale i selve lagerhallerne. Oplaget flyttes til og fra lageret via et system bestående af forskellige typer af transport-bånd. Selve processen i lagerhallen foregår ved brug af transportbånd, automatiserede pal-lestablere og robotter.

Ved anvendelse af de automatiserede lagerkoncepter opnås der ofte en meget stor effektivi-tet i håndteringen af oplaget. Mange af de automatiserede lagerkoncepter har en optime-ringsprocedure, hvor oplag flyttes rundt i reolerne, når der ikke udtages (plukkes) varer her-fra. Endvidere er de fuldt automatiserede lagre styret af lagerhåndteringssystemer, der be-virker, at hver enkelt vare og dennes placering er registret i systemet. Det er oftest kende-tegnede for sådanne koncepter, at varerne ikke er placeret i grupper på lageret, men place-ret ud fra en logistisk optimering i plukkeaktiviteten.

De traditionelle lagre i produktionsvirksomheder har været på tilbagegang siden 1980’erne, idet mange virksomheder har indført ”just in time”. Just in time er et logistisk princip, der betyder, at man kun hjemtager de nødvendige varemængder, som hurtigt ekspederes videre og dermed medfører, at der ikke skal investeres i et stort vareoplag. Denne ændring af prak-sis har medført, at distribution til butikker mv. ofte sker via et mellemled (distributionslagre). Distributionslagre er oftest kendetegnet ved, at de opbevarer større mængder af varer og har et større distributionsområde. Alt efter valg af koncept kan der være tale om nationale distributionscentre eller internationale regionale centre med et meget stort geografisk op-land.

Særlig skal det bemærkes, at der i de seneste 10-20 år også er sket en vækst i antallet af lagerbutikker. Lagerbutikker er butikker, hvor lagre og salgsområder er blandet sammen på en sådan måde, at varerne udstilles på reolernes lavere liggende hylder og oplagres på de højere liggende hylder. Derved opnår man en større udnyttelsesgrad ved også at foretage oplagring i højden.

1.4 Særlige risici ved stabling til stor højde Beredskabslovgivningens brandforebyggende regler omfatter først og fremmest særlige op-lagstyper, der ved større mængder frembyder en risiko for skader på personer, ejendom og miljø i tilfælde af brand eller anden skade.

For lagerbygninger med stabling i reoler til stor højde er der ud over oplagets mængde og brændbarhed også en anden meget væsentlig faktor, der skal medtages – den såkaldte skorstenseffekt.


Oktober 2009 8

Skorstenseffekten medfører, at der mellem oplagret gods forekommer en meget hastig brandudbredelse i vertikal retning, hvis der er brand ved reolens bund. Skorstenseffekten opstår som følge af de fysiske begrænsninger, som oplaget giver. Den kanal der opstår, vil give større flammehøjde.

Billede 1: Skalaforsøg SP Haukur Ingason Billede 2: Fuldsskalaforsøg udført af DBI for Carlsberg

Skorstenseffekten kan forstærkes ved selv et relativt svært antændeligt oplag, f.eks. vil ind-pakning med f.eks. korrugeret pap eller plast medvirke til en hastig vertikal brandspredning.

Model og fuldskala forsøg har vist, at der på grund af skorstenseffekten skabes en varme-strøm og flammefront inden for ganske få minutter, som hurtigt når op under loftet over op-laget. Herved opstår en varmebevægelse, der bevæger sig i alle retninger under loftet, med stråling mod overflader på nærtliggende oplag og med brandspredning til følge.

Oktober 2009 9


2 Generelt

2.1 Almene krav Højlagre skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.

De i vejledningen angivne bygningskonstruktioner m.v. skal til enhver tid være i overens-stemmelse med bygningsreglementets bestemmelser.

Elektriske installationer skal være i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen, som er udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.

Branddøre (-porte) skal være i overensstemmelse med Dansk Standard for branddøre.

Skiltning og lign. skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sik-kerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

Der henvises i øvrigt til følgende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen:

� Reglerne om indretning af arbejdsrum - Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Arbejdsrum på faste arbejdssteder.

� Reglerne om flugtveje og sikkerhedsbelysning - Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder.

� Reglerne om intern færdsel – Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Forebyggel-se af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder.

� Reglerne om automatisk styrede anlæg – Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg.

2.2 Definitioner ABA-anlæg: Automatisk Brandalarmanlæg.

Adgangstrappe: Trappe, der er indrettet således, at redningsberedskabet kan foretage for-svarlig rednings- og slukningsarbejde. Adgangstrapper kan endvidere anvendes af ambulan-cetjenesten i forbindelse med dens arbejde.

Automatlager: Lagerlokale hvor der ikke under normal drift færdes personer i lagerlokalet.

Beredskabslovgivning: Beredskabsloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabsloven.


Oktober 2009 10

Blind alarm: Ved en blind alarm forstås en alarm afgivet i god tro (typisk fra et automatisk brandsikringsanlæg), hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance.

Brandlovgivning: Regler om brand i bygge- og beredskabslovgivningen.

Byggelovgivning: Byggeloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af byggeloven.

Brandsektionsvolumen: Brandsektionens bruttovolumen.

Defensiv indsats: Når brandslukningsarbejde foretages uden for en bygning rettet mod brand i bygningen.

Friareal: Områder i lagerlokaler, der friholdes for reoler, oplag m.v. med henblik på at hin-dre, at brande breder sig og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfæl-de af brand. Se også indtrængningsvej.

Højlager: Alle lagerbygninger på over 600 m2 med brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, som oplagres i større højde end 6 m over gulv.

Indsatsplan: Operationel beskrivelse af særlige forhold, der er vigtige for redningsbered-skabet i forbindelse med en indsats på virksomheden.

Indtrængningsvej: Friareal i brandsektion, der anvendes ved redningsberedskabets ind-trængning. Se også friareal.

Kørevej: En tilstrækkeligt bred vej med tilhørende manøvrearealer, der er befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer, der kan anvendes i forbindelse med redningsbe-redskabets fremførsel af køretøjer ved indsats.

Lagermetode: Måde, hvorpå oplaget placeres – reol eller gulvstabling.

Manuellager: Lagerlokale hvor der færdes personer i forbindelse med håndtering af oplag. Karakteriseret ved en relativ stor afstand mellem reolerne til f.eks. truckkørsel.

Manuelt flerniveaulager: Lagerlokale med indskudte dæk, hvor personer færdes i forbin-delse med håndtering af oplag.

Mini-load: Automatisk lagerkoncept, der primært anvendes ved mindre oplagstyper. Karak-teriseret ved en meget lille afstand mellem reolerne.

Offensiv indsats: Når brandslukningsarbejde foretages inde i en bygning rettet direkte mod en brand i et bygningsafsnit.

Oplag: Lager af såvel emballerede som uemballerede produkter.

Oktober 2009 11


Oplagsvolumen: De ydre dimensioner som oplaget antager i forbindelse med lagermeto-den. Det er ikke alene oplagets rumfylde, men hele det volumen, som de ydre rammer giver. Der medregnes således også mellemrum mellem hylder og oplag såvel som mellem oplag.

Illustration 2: Gren-reol. Illustration 3: Palle-reol

Pakkeafsnit: Bygning eller rum, der anvendes til emballering og håndtering af produkter.

Stablingshøjde: Højde fra gulvniveau og til overkant af oplag.

Udgang: Sidehængt dør til:

1) det fri i terræn,

2) trapperum, som har dør til det fri i terræn,

3) anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller dør til trapperum, som har dør til det fri i terræn.


Oktober 2009 12

3 Administrative forhold

3.1 Lovmæssigt grundlag Lagerbygninger på over 600 m² med oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage i større højde end 6 m over gulv må kun oprettes på de vilkår, som Be-redskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. § 2, stk. 3 i be-kendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag.

3.2 Praksis Beredskabsstyrelsens praksis ved sagsbehandling af højlagre tager udgangspunkt i de tekni-ske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag af 1. februar 1990 med senere ændringer, som er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen (tidligere Statens Brandinspektion). Tekniske forskrifter angiver med sine detailkrav et mindste sikkerhedsniveau, som vel at mærke er et højt sikkerhedsniveau set i forhold til den almindelige byggelovgivning, idet der her er tale om brandfarlige virksomheder og oplag.

Når det tidligere udarbejdede udkast af 1990 til tekniske forskrifter for højlagre kun er for-blevet et udkast, skyldes det, at bestemmelserne ikke har været fyldestgørende i alle tilfæl-de, hvilket de seneste års udvikling i byggeriet blot understreger.

Det er nødvendigt, at der fortsat stilles individuelle vilkår for at sikre på den ene side, at dis-se særlige byggerier lever op til det samme høje sikkerhedsmæssige niveau, som gælder for andre bygninger med brandfarlige oplag, og på den anden side, at der ikke stilles for høje generelle krav, som ikke behøver at gælde for alle typer af højlagre.

Praksis for højlagre tager, som nævnt ovenfor, udgangspunkt i de tekniske forskrifter for vis-se brandfarlige virksomheder og oplag, der tillader arealstørrelser på indtil 10.000 m2 og en volumenstørrelse på indtil 60.000 m3 under forudsætning af, at der sprinkles. Kravene til de bærende konstruktioner er dog generelt strengere for højlagre. De vilkår, der skal opfyldes, udover sikring med sprinkleranlæg og konstruktionsmæssige krav, svarer i det store hele til de normale vilkår for brandfarlige virksomheder.

Det er styrelsens praksis at stille krav om sprinkling i højlagre, når et af følgende forhold er opfyldt: Etageareal > 2.000 m2, rumindhold > 16.000 m3 eller stablingshøjde over 8 m. Rumvolumen max. 60.000 m3.

Visse af de krav, som Beredskabsstyrelsen stiller for højlagre, kan være de samme som i de tekniske forskrifter, hvorfor styrelsen ofte vælger blot at henvise til de relevante bestemmel-

KOMMENTAR: Højlagre er omfattet af beredskabslovgivningen jf. bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag, som ændret ved bekendtgørelse nr. 37 af 6. februar 1984.

Oktober 2009 13


ser i de tekniske forskrifter. Dette må dog ikke tages som udtryk for, at de tekniske forskrif-ter i det hele finder anvendelse.

3.3 Ansøgninger og tilladelser Højlagre, dvs. lagre med et etageareal på over 600 m2 for oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage med stablingshøjde større end 6 m, må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille. Højlagre må kun oprettes med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse.

Ved Beredskabsstyrelsens sagsbehandling vil der være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Selvom der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, er det dog givet, at jo større et lager er, jo større risici og konsekvenser er der forbundet med dette i tilfælde af brand. Der er forskellige højder, arealer og volumener, som medfører, at styrelsen stiller krav om tekniske anlæg.

Som for andre tilladelser, der udstedes i medfør af beredskabslovgivningen, gælder det, at en tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkræ-vet. Det fremgår også af reglerne, at tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet, jf. § 5 i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag.

3.4 Procedurer for sagsbehandling I forbindelse med et byggeri, der skal omfatte højlagre, er det vigtigt, at myndighederne tid-ligt bliver en del af projekterings-processen. Som i andre store projekter kan der være man-ge forskellige forhold, som skal tages med i betragtning.

Ansøgningens indhold Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til kommunalbe-styrelsen (redningsberedskabet) i mindst 2 eksemplarer.

Projektet skal være beskrevet på dansk, og såfremt der vedlægges projektdokumentation udfærdiget af udenlandske rådgivere eller prøvningsresultater på sprog, der ikke sædvanlig-vis forstås af myndighederne, skal der medfølge en dansk oversættelse af materialet, med-mindre andet er aftalt.

Alt tegningsmateriale skal være påført målestoksforholdet og skal indeholde enhver oplys-ning af betydning for sagens behandling.

I bilaget, afsnit 16.1, er det anført, hvilke oplysninger og materiale der er nødvendig for be-handling af en højlagersag. Listen er ikke udtømmende.

Sagsbehandling

Kommunens planmyndighed gennemgår projektet med henblik på at sikre, at planlovgivnin-gen er overholdt. Ved særligt store byggerier kan det være nødvendigt at undersøge, hvor-


Oktober 2009 14

vidt placeringen kan give anledning til særlige gener. I denne vejledning tænkes der primært på det tilfælde, at der skulle opstå en ukontrolleret brand i bygningen.

Det er vigtigt, at de helt store industribygninger placeres sådan, at brand ikke medfører, at følsomme bygninger skal evakueres.

Figur 1: Principper for sagsgang ved behandling af højlagersager

Højlagrene vil være reguleret efter miljøbeskyttelsesloven på forskellige måder alt efter hvil-ke stoffer og produkter der oplagres og i hvilke mængder, hvilket fremgår nedenfor:

� Oplagring af farlige stoffer i mængder på eller over tærskelmængderne i risikobe-kendtgørelsens bilag 1. Disse anlæg vil være omfattet af reglerne i risikobekendtgø-relsen og vil endvidere være godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen. Lagrene vil endvidere være VVM-pligtige i henhold til VVM-bekendtgørelsen. De statslige miljøcentre er tilsyns- og godkendelsesmyndig-hed.

KOMMENTAR: Følsomme byg-ninger er f.eks. plejehjem, skoler og sygehuse.

Oktober 2009 15


� Oplagring af farlige stoffer i mængder over kolonne 2-tærsklen, men under kolonne 3-tærsklen. Disse anlæg vil ligeledes være omfattet af reglerne i risikobekendtgørel-sen, og de vil endvidere være godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelseslo-ven og godkendelsesbekendtgørelsen. Kommunerne, som er tilsyns- og godkendel-sesmyndighed, skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, om lageret er VVM-pligtigt (den såkaldte "screening").

� Oplagring af kemiske stoffer og produkter, herunder oplag af farlige stoffer i mæng-der under kolonne 2-tærsklen. Disse anlæg vil være godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen (listepunkt D201 i godken-delsesbekendtgørelsens bilag 2). Kommunerne, som er tilsyns- og godkendelsesmyn-dighed, skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, om lageret er VVM-pligtigt (den såkaldte "screening").

� Oplagring af andre stoffer og produkter. Disse lagre er ikke godkendelsespligtige, men er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 42. Kommunerne fører miljøtilsyn med disse lagre.

Det skal bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt har været behandlet højlagre med oplag i størrelser, som medførte, at virksomheden var omfattet af risikobekendtgørelsen. Det vurderes dog, at det er sandsynligt, at der på sigt vil kunne forekomme højlagre, som vil væ-re omfattet af risikobekendtgørelsen.

De miljømæssige konsekvenser, der kan tilskrives en brand, undersøges primært af Bered-skabsstyrelsen, idet beredskabsloven bl.a. foreskriver, at brandfarlige virksomheder skal op-føres således, at risiko for skader på miljø formindskes mest muligt. De miljømæssige konse-kvenser ved slukningsarbejde er særlig relevant ved meget store virksomheder. Ukontrolle-rede brande vil medføre et stort vandforbrug, som bortledes under slukningsarbejdet. Af-løbssystemet på selve virksomheden såvel som ude i det offentlige net skal fremgå af red-ningsberedskabets indsatsplaner.

Vedrørende miljøforhold, se nærmere i kapitel 15.


Oktober 2009 16

4 Lagermetoder

4.1 Principper Højlagre er ikke kun stabling af oplag i reoler. Der er mange forskellige metoder, hvorved der kan opnås den bedste logistiske løsning i forhold til virksomhedens drift og den type op-lag, der håndteres.

Udviklingen af de forskellige koncepter pågår til stadighed, og nedenstående eksempler til-sigter derfor ikke at være en udtømmende gennemgang. Ved hvert eksempel er der en kort forklaring, der overordnet set beskriver, hvilke særlige brandmæssige hensyn der skal tages.

Illustration 4: Stablingsmåde og reoltyper som de defineres ifm. sprinkleranlæg.

ST1: fritstående lagre eller lagre i kompakte blokke

ST2: paller i enkeltrækker (d.v.s. med gange som er mindst 2,4 m brede)

ST3: paller i flere rækker (inkl. dobbelte)

ST4: pallereol

ST5: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på indtil 1 m

ST6: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på mere end 1 m og mindre end 6 m.

Oktober 2009 17


4.2 Blokstabling (ST1) Som udtrykket angiver, er der tale om stabling i områder, hvor oplaget er placeret tæt på hinanden sådan, at det fremstår som massive stablingsfelter – blokke. Der vil være tale om manuellager, dvs. håndtering foregår manuelt med forskelligt håndteringsudstyr.

Illustration 5: Blokstabling – stabling af varer direkte på gulv uden brug af reoler og lign.

Oplaget er pakket i kasser, bure eller blot på paller, som er stablet oven på hinanden. Meto-den medfører, at man enten skal plukke fra toppen af den enkelte stabel eller medtage hele stablen.

Hvis oplaget er pakket i lukkede kasser eller på paller, så der praktisk talt ikke fremstår nogle hulrum, kan man betragte det som en massiv blokstabling. Denne type stabling uden hulrum betyder, at der primært vil være risiko for en overfladebrand. Når der skal sprinkles, kan denne type oplag som oftest stables til en relativt stor højde, hvor sprinklere alene er place-ret under loft, dog afhængigt af den valgte sprinklerstandard eller -norm, se også afsnit 9.2.

Stables der i trådbure eller lignende, kan der fremkomme hulrum, som vil være skjulte og svært tilgængelige. Sådanne oplag kan ikke betragtes som massiv blokstabling. Denne stab-lingsform medfører ofte en reduceret mulighed for højstabling, da vandet fra en sprinkler har svært ved at nå de skjulte hulrum.

Blokstabling kan ved brandpåvirkning miste den stabilitet, der er indbygget i emballagen eller produktet selv. Stabilitetssvigt kan medføre brandspredning over friarealer og dermed udgø-re en mulig fare for de personer, der er ved at bekæmpe en brand i oplaget.

Ved stabling i højden af emner, som let kan væltes, skal man være opmærksom på, at per-soners færdsel på gulvet ikke er acceptabel. Redningsberedskabet skal særligt iagttage dette forhold, når der foretages brandsyn samt ved tilkald til alarmer på virksomheder med gulv-stabling.


Oktober 2009 18

4.3 Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6) Der er et utal af varianter inden for reolstabling. Fælles er det dog, at oplaget er opstillet el-ler lagt på hylder i forskellige niveauer med vertikal afstand mellem lagene. En metode, der giver mulighed for at plukke fra de forskellige niveauer uden at skulle flytte højere liggende oplag. Reoler kan opstilles i meget store højder, hvor højden alene er begrænset af de hånd-teringsmaskiner, der skal hente oplaget ned.

Illustration 6: Manuelt lager med reolstabling

Stabling i reoler kan foregå i mange forskellige sammenhænge. Der kan være tale om en traditionel lagerbygning, hvor det alene er personer med tilknytning til virksomheden, der færdes i bygningen. Metoden anvendes dog også i lagerbutikker, hvor der færdes ikke sted-kendte personer, som f.eks. kunder mellem reolerne. Reolstabling benyttes både i manuel-lagre og automatlagre. Princip for håndtering af varer i automatlagre er beskrevet i neden-stående afsnit 4.5.

Ved stabling i reoler er oplaget gennembrudt af langsgående og tværgående mellemrum og dermed omgivet af luft på alle sider. Ved en brand kan flammer og varm røg trænge op gennem oplaget og opvarme objekter til antændelse. Skorstenseffekten er udtalt i denne ty-pe lagre.

Slukningsmæssigt er det en udfordring for redningsberedskabet, at der er passager gennem oplaget, som kan ligge skjult. Endvidere er der ved oplagringshøjder over 8 m problemer med at ramme de øverste lag med slukningsvand. Derudover er det svært at nedtage oplag, der skal efterslukkes.

Oktober 2009 19


Illustration 7: Placering af mellemrum i reolsystemer

Reoltyperne ST 4, 5 og 6 bygger på et system med udkragede bærende dele, som ved brandpåvirkning kan betyde kollaps af grene eller hylder. Oplaget vil kunne samles ved foden af reolen og dermed skabe ustabile bunker af oplag. Det vil være svært at komme til at sluk-ke bunkerne, da friarealerne kan være spærret.

4.4 Mobilreol (ST2 og ST3)

Illustration 8: Mobilreoler, flytbare reoler med skiftende friareal

Mobilreoler er igen en variant af reolstabling. Metoden adskiller sig dog fra den almindelige reolstabling på nogle områder.

Reolerne kan således skifte position ved hjælp af et mekanisk system, som kan svigte under brand og gøre det svært for redningsberedskabet at komme ind til de enkelte hylder.


Oktober 2009 20

Ved mobilreoler disponeres der med oplagsområder, der fremstår som oplagring, som kan sidestilles med blokstabling. Herved er de samme risici tilstede, og det er derfor nødvendigt at udlægge friarealer. Derfor skal ubeskyttede mobilreoler være opdelt i felter af ca. 400 m², som er adskilt af mindst 3 m brede friarealer.

Der vil som udgangspunkt altid være tale om manuellagre, når der benyttes mobilreoler, da de varierende reolpositioner gør det vanskeligt at robot styre vareplukningen og den videre håndtering ud af lageret.

Ved installation af slukningsanlæg er reolhøjde og -afstand afgørende for placeringen af slukningsanlæggets enkeltkomponenter, således at der kan opnås en tilstrækkelig sluknings-effekt.

4.5 Fuldautomatisk reol (ST2, 3, 4, 5 og 6)

Illustration 9: Fuldt automatiseret lager

Reolstabling kan også foregå fuldautomatisk i automatlagre. Her er håndteringssystemet ba-seret på computerstyrede håndteringsmaskiner, der kører i reolgangene og nedtager varer til placering på transportbånd for enden af reolrækken. Afstanden mellem reolerne kan variere alt efter oplagets dimensioner. Ved håndtering af mindre enheder kan der være en meget lille afstand mellem reolerne (mini-loads), og derved er risikoen for brandspredning mellem reolerne mere sandsynlig.

4.6 Flerniveaulager (ST2, 3, 4, 5 og 6) Denne lagertype er i princippet en variant af et lager med reolstabling og et automatiseret lagerhåndteringssystem.

Oktober 2009 21


Konceptet har samme kendetegn, som er gældende for generel reolstabling, som tidligere er beskrevet i afsnit 4.3. Det væsentligste faremoment er her, at de ansatte færdes i flere ni-veauer i lageret, og håndteringsmaskinerne afsætter varer på hylderne fra bagsiden.

Illustration 10: Snit gennem automatiseret/manuelt flerniveau lager.

Det er under projekteringen vigtigt at huske på, at flugt- og indtrængningsvejene skal være overskuelige og i øvrigt fremtræde tydeligt, ligesom tidlig detektering og hurtig varsling er vigtig. Det vil også være nødvendigt at vurdere de risici, der følger af, at redningsberedska-bet skal trække ind på de højere beliggende niveauer i en røgfyldt bygning.

4.7 Automatreoler

Illustration 11: Automatreoler med manuelt pluk.


Oktober 2009 22

I princippet er der tale om en reol med enten bevægelige hylder eller et hyldesystem, hvor oplaget hentes ned fra hylderne. Konceptet anvendes primært ved oplagring af mindre pro-dukter.

Det er en særlig udfordring, at oplaget er lukket af på stort set alle sider med begrænset ad-gang til en del af fronten. Det er ikke muligt at færdes inde i systemet på grund af den tran-ge plads. Såfremt der opstår en brand i reolsystemet eller oplaget, er det meget svært at komme til det brændende materiale, hvilket betyder, at systemet må åbnes forskellige steder for påsprøjtning af vand.

Alt efter automatikken i systemet kan det være svært at installere automatiske slukningssy-stemer. Vandslukning kan korrekt installeret medvirke til en begrænsning af brandudbredel-se, men på grund af de oftest tæt placerede hylder, vil det dog kun være i den enkelte reol-enhed.

Ved ønske om brug af et slukningsanlæg baseret på anvendelse af inerte luftarter må det forventes, at dette skal installeres som et kaskadesystem. Det vil sige, at der skal være en konstant tilførsel af slukningsmiddel over en periode, der strækker sig fra detekteringen af branden til redningsberedskabets ankomst. Dette skyldes, at der er behov for en stadig ned-bringelse af iltprocenten for at begrænse muligheden for genantændelse.

4.8 Clad-rack (ST2 og ST3) Clad-Rack er et særligt konstruktionsprincip, hvor reoler sammen med vægpaneler udgør bygningens bærende og stabiliserende konstruktioner. Forekommer oftest som metalreoler uden brandisolering med påhæftede sandwichpaneler som ydervægge.

Illustration 12: Clad-rack stålreoler med sandwichpaneler.

Oktober 2009 23


Der vil næsten altid være tale om automatlagre, hvor reolerne udgør en del af lagerhåndte-ringssystemet, se også afsnit 4.5.

Byggeprincippet betegnes også som silobyggeri, idet der er tale om en meget kompleks sta-tisk konstruktion med brandmæssigt ubeskyttede stålkonstruktioner. Det tætte gitterværk frembringer et statisk system, hvor kræfter kan omlejres. Sandwichpaneler giver en indsats-mæssig udfordring, da de ved direkte brandpåvirkning tidligt kan delaminere og dermed medføre fare for nedstyrtning af stålplader.

4.9 Lagerbutikker Lagerbutikker er butikker, hvor lager og salgsområder er blandet sammen på en sådan må-de, at varerne udstilles på reolernes lavere liggende hylder og oplagres på de højere liggen-de hylder. I international sammenhæng betegnes de som ”Big Box Stores”. Anvendelsen som salgslokale betyder, at de i relation til byggelovgivningen endvidere skal henføres til anven-delseskategori 3.

Illustration 13: Lagerbutik med varer i lav højde og regulært oplag på øvre hylder.

Konceptet har samme kendetegn, som er gældende for generel reolstabling i manuellagre, som tidligere er beskrevet i afsnit 4.3. Det væsentligste faremoment er her, at der ud over de ansatte også færdes personer, som ikke er stedkendte. Dette medfører, at det er meget vigtigt, at flugtveje er overskuelige og i øvrigt fremtræder tydeligt, ligesom tidlig detektering og hurtig varsling er vigtig.

Derudover er muligheden for at kontrollere personernes (kundernes) adfærd mindre end i lagerbygninger, hvor der kun er begrænset offentlig adgang, hvilket øger risikoen for, at der opstår brand.


Oktober 2009 24

5 Oplagskarakteristika

Når det skal vurderes, hvilke krav der er nødvendige at fastsætte til et højlagerbyggeri, er det vigtigt at klarlægge de risici, der er forbundet med det konkrete oplag og dets karakteri-stik, dvs. fastsætte en oplagsklassifikation.

Det er af stor vigtighed, at vurderingen foretages ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og at der derfor tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når oplagsklassifikatio-nen fastsættes.

Normalt kan en oplagsklassifikation fastsættes, ligesom det gøres, når der skal foretages klassifikationen af den sprinklerklasse, der gælder for et oplag – også i højlagre, der ikke som udgangspunkt forventes sprinklet.

En lang række produkter og materialer er allerede klassificeret i sprinklerforskrifter og littera-tur i form af tabeller.

Figur 2: NFPA klassifikation af oplag – klasse I, II, III, IV og HHO anvendes ved sprinklerklassifikation

Oktober 2009 25


Figur 3: CEA 4001, materialefaktor for bestemmelse af sprinklerklassifikation

Som det fremgår af ovennævnte Figur 2 og Figur 3, er der som udgangspunkt sammenfald i resultaterne ved anvendelse af begge forskrifter.

Når et oplag ikke direkte kan findes i tabeller, vil det ofte være muligt at sammenligne med lignende produkter eller materialer, der fremgår af tabeloplysningerne. Det skal også under-søges, om der er foretaget fuldskalaforsøg, der kan give en indikation af, hvordan oplaget vil reagere under påvirkning af en brand.

Det er afgørende, at sådanne vurderinger sker ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og at der tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når der fastsættes en oplags-klassifikation.

Som eksempel er oplag af træ meget velbeskrevet i sprinklersammenhæng, men et træoplags form og karakteristik vil medføre, at hvis man alene går ind i en tabel og finder træ, vil man få en klassifikation, der ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske risiko. Ek-sempelvis er oplag af tomme træpaller i reoler aldrig testet med almindelige sprinklerhove-der. Der er foretaget forsøg, hvor der har været anvendt ESFR og large drop sprinklere. Dis-se forsøg har vist, at brande i paller er yderst vanskelige at begrænse og slukke med sprink-leranlæg. Træpallers fysiske opbygning medfører, at de har en høj Heat Release Rate (HRR), og derfor bør palleoplag altid placeres på et sted, hvor de ikke frembyder risiko for brand-spredning.


Oktober 2009 26

6 Afstandsforhold

Beredskabsstyrelsens fastsættelse af afstandskrav i vilkårene for en tilladelse til opførelse af højlagre tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag.

I særlige tilfælde kan der dog blive stillet krav om større afstande i forhold til overflader og bygningskonstruktioner end de, der er beregnet ud fra de almindelige betragtninger ved summationsmetoden.

6.1 Afstand til naboskel, vej og sti En brandsektion med højlager skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte. Dog gælder det, at en brandsektion med højlager, som er højere end 10 m, skal have en afstand til naboskel, vej- og stimidte, der mindst svarer til bygningens højde målt fra terræn til murkrone. Herudover skal en brandsektion med højlager som udgangspunkt have en afstand til vejskel på 5 m.

Illustration 14: Afstandskrav fra højlagersektion til skel.

6.2 Indbyrdes afstandsforhold Bygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som mindst svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner skal have til naboskel.

Administrationsbygning og andre bygninger, der alene er opført efter byggelovgivningens bestemmelser, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst 2,5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført som mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,D0 [klasse 1 overflade] og 5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning].

Bygninger og brandsektioner, som har den krævede indbyrdes afstand i forhold til andre bygninger på grunden, betragtes som fritliggende.

Oktober 2009 27


Eksempel:

Administrationsbygning med udvendig vægoverflade af K1 10 B-s1,d0: Skelafstand = 2,5 m

Brandsektion med højlager med bygningshøjde indtil 10 m: Skelafstand = 10,0 m

Inbyrdes afstand = 12,5 m

En nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelser i overensstemmelse med denne vejlednings afsnit 7.3 - 7.5.

Hvis bygninger og oplag m.v., der omfattes af andre bestemmelser i brandlovgivningen, pla-ceres på samme grund som højlagre, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag.

Ved højlagre med ydervægge, der er mindst klasse EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] uden åbninger, kan den indbyrdes afstand mellem bygningerne fastsættes som svarende til mindst højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone.

For brandsektioner større end 100.000 m³ skal afstanden mellem lagerbygningerne mindst svare til højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone. Dog må afstanden aldrig være mindre end den afstand, der kræves for, at strålingsvarmen på facaden på den modstående bygning ikke overstiger 20 kW/m². Det er en forudsætning, at ydervægge på modstående bygninger ikke har vinduer eller andre åbninger og mindst har en brandmodstandsevne svarende til EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Ved andre strålings-niveauer bestemmes den konkrete afstand ud fra bygningskonstruktionerne.


Oktober 2009 28

7 Brandsektioner

7.1 Bygningsstørrelse og stablingshøjde. Der er som udgangspunkt ikke fastsat grænser for hvor store højlagerbygninger, der kan opføres. Man skal dog være opmærksom på, at blandt andet store volumener er en af de parametre, som kan medføre, at Beredskabsstyrelsen fastsætter særligt omfattende vilkår til kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse.

Der vil i projekteringsfasen kunne stilles krav om dokumentation for særlige forhold, der har betydning for at sikre intentionerne med beredskabsloven. Det kan f.eks. være dokumentati-on for, at der kan tilvejebringes forsvarlige rednings- og brandslukningsmuligheder, eller at der er taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser, der kan følge af en brand og den ef-terfølgende brandslukning.

7.2 Inddeling i brandsektioner Højlagre skal som udgangspunkt indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag.

Størrelsen af brandsektioner med højstabling må som udgangspunkt ikke overstige 10.000 m².

Brandsektioner på over 600 m², dvs. alle højlagre, må kun indrettes i 1-etages bygninger samt i stueetagen i en bygning med 1 etage og kælder.

Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse, herunder døre, til brand-sektioner, der er indrettet til højstabling. Etager over brandsektioner for højstabling må ikke indeholde beboelsesafsnit. Her tænkes primært på indskudte etager.

7.3 Brandsektionsadskillelser Det danske princip for udførelse af brandsektionsadskillelser er baseret på, at adskillelsen, i kombination med en påregnelig indsats fra redningsberedskabet igangsat inden for et nær-mere angivet tidsrum, kan hindre brandspredning.

Beredskabsstyrelsens vilkår for brandsektionsadskillelser, som de bliver formuleret i en tilla-delse til at opføre højlagre, tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag.

For højlagre med meget stor stablingshøjde og/eller med meget store oplagsvolumener, vil redningsberedskabets muligheder for at sikre en sektionsvæg være så begrænset, at en på-lidelig opdeling af de meget store højlagre i stedet må baseres på, at der etableres tilstræk-kelig afstand mellem de brandmæssige enheder.

Oktober 2009 29


Vægge

En brandsektionsvæg skal udføres mindst som en bygningsdel klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 60] - dog mindst bygningsdel (R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 120], hvis stablingshøjden overstiger 8 m. Bemærk at der skal tages hensyn til den mekaniske påvirkning (M) i forbindelse med sektionsvæggene.

I Tabel 1 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der som oftest vil blive stillet til brandsektionsadskillelser i højlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjden.

Bruttoareal af brandsektion [m²] Stablingshøjde [m] Brandsektions-adskillelser Lukning af åbninger

h ≤ 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI260-C A ≤ 2.000

h > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI260-C

h ≤ 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI260-C A> 2.000

h > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI260-C

Tabel 1: Sammenfatning af mulige krav til brandsektionsadskillelser

Tunge sektionsvægge (beton eller murværk) betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af M-kravet. Ved benyttelse af panelvægge kan der stilles krav om, at stabilitet over for mekanisk påvirkning dokumenteres, f.eks. ved klassifikation hertil i henhold til DS/EN 13501-2.

Ved særlige risikoforhold, såsom risiko for væltende reoler eller lign., kan der stilles krav om, at sektionsvægges stabilitet og integritet dokumenteres specifikt for disse forhold.

Opdeling af bygninger med vægge, der teoretisk beregnes til kollaps i en forudbestemt ret-ning, vil som udgangspunkt ikke medføre, at brandsektionerne betragtes som værende ad-skilte. Oftest vil bygningsgeometrien indebære, at det ikke er muligt for redningsberedskabet at sikre den tilbagestående væg mod brandpåvirkninger, og sikring mod brandspredning kan således ikke anses for opnåelig. En brandmæssig adskillelse mellem to volumener kan dog foretages ud fra en bygherres ønske om ekstra værdisikring. Ved en opdeling af volumener kan der opnås en forøget sikkerhed mod følgerne af mindre brande og sikring af det nød-vendige slukningsarbejde, således at man undgår tab af hele oplagets værdi som følge af røg og vandskader.

Etagedæk og trapperum

En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres som mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Hvor adskillelsen er placeret højere end 8 m over sektionens gulv, forlanges dog mindst bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120].

En indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der ud-gør en selvstændig brandsektion. Kravet gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, ind-skudt etage i samme brandsektion, når flugtvejsforholdene i øvrigt er i orden, og kravet til længden af indtrængningsveje overholdes.


Oktober 2009 30

7.4 Sikring mod brandsmitte Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg.

a) Sektionsafgrænsende vægge skal ved en ydervæg, der er udført som en EI A2-s1,d0-konstruktion, sammenbygges med denne. Ved en ydervæg, der er udført som en EI-konstruktion, skal sektionsvæggen føres frem til tæt forbindelse med den udvendige be-klædnings inderside.

b) Ved en sektionsafgrænsende væg skal ydervæggen på en strækning af mindst 5 m væ-re udført med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter, af-hængig af kravet til sektionsvæggen, og uden åbninger af nogen art (bortset fra dør EI260-C [BS dør 60]) og med udvendig overflade, der mindst er beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning].

Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side (brandkam).

Illustration 15: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med ydervæg.

Kommentar: Sikring af ydervæg på en strækning af mindst 5 m skal have forbindelse med brandsek-tionsvæggen, men placering i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri.

Løsning hvor sektions-

væggen føres gennem

ydervæggen til 0,5 m fra yderside af facaden.

Brandsektions-afgrænsende væg.

Brandsektionsafgrænsende væg.

Løsning med 5 m ydervæg med krav til

brandmodstandsevne

.

Løsning med 5 m ydervæg med krav til

brandmodstandsevne

.

Løsning med 5 m

ydervæg med krav til brandmodstandsevne

.

Oktober 2009 31


Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan der stilles krav om, at der udføres en udvendig markering til rednings-beredskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmel-se med Arbejdstilsynets regler for sikkerhedsskiltning.

Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag.

Ved en sektionsafgrænsende væg skal taget i et mindst 5 m bredt bælte (brandkamserstat-ning) udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter, dog 120 minutter ved sektionsafgrænsninger klassificeret til (R)EI 120-M A2-s1,d0.

Der må ikke være åbninger af nogen art i brandkamserstatninger, og isolering skal være ubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5.

Sikringen af taget i et mindst 5 m bredt bælte skal have forbindelse med brandsektionsvæg-gen, men placering i forhold til væggen er i øvrigt valgfri under forudsætning af, at brand-kamserstatningen understøttes af bærende konstruktioner med en brandmodstandsevne på 60 hhv. 120 minutter.

Som et alternativ til brandkamserstatning kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg, og med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen.

Se principskitse på Illustration 16 nedenfor.

Illustration 16: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med tag.

I bilag afsnit 16.4 er det skitsemæssigt illustreret, hvordan der kan sikres mod brandsmitte ved tag, når der er krav om sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0.

Løsning

med

brandkam

Løsning med

brandkams-

erstatning

5 m

5 m

0,5 m

Løsning med

brandkams-erstatning


Oktober 2009 32

Hvis taghældningen er større end 1:8 på begge sider af en sektionsafgrænsende væg, skal brandkamserstatningen have en udstrækning af mindst 5 m (målt vandret) fra den sektions-afgrænsende væg, og brandkammen skal føres op til en sådan højde, at der opnås en af-stand af mindst 5 m mellem de modstående tage, se Illustration 17 nedenfor.

Illustration 17: Brandkam hhv. brandkamserstatning hvor taghældning mod sektionsvæg er større end 1:8.

Særlige foranstaltninger mod brandsmitte.

a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) ved vinklen udføres med samme klassifikation som sektionsadskillelsen, og taget skal udfø-res med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sek-tionsafgrænsningen. Ved høje konstruktioner vil der typisk blive stillet krav om forøget udstrækning.

Illustration 18: Sikring af ydervægge ved risiko for vinkelsmitte. NB! Husk tag.

b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde (risiko for ”høj-lav smit-te”), skal den højere brandsektions ydervæg over den lavere brandsektions tag udføres med samme klassifikation som sektionsadskillelsen. Hvis den højere brandsektions tag er mindre end 5 m over den lavere brandsektions tag, skal ydervæggen udføres med 0,5 m høj forsvarligt afdækket brandkam, som beskrevet i det foregående, eller med brand-kamserstatning på den højere liggende tagflade. Brandkamserstatningen skal udføres

Oktober 2009 33


uden åbninger til en afstand af 5 m ind på tagfladen fra facaden og med en brandmod-standsevne på mindst 60 minutter, dog 120 minutter ved sektionsafgrænsninger klassifi-ceret til (R)EI 120-M A2-s1,d0 og være understøttet af konstruktioner med brandmod-standsevne på 60 hhv. 120 minutter. Isolering skal være ubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defi-neret i afsnit 8.5.

Som et alternativ til sikring af den højere bandsektions ydervæg og tag kan den lavere beliggende brandsektions tag udføres som mindst adskillende bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] (dog REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120], når den brandsektionsadskillende væg er (R)EI 120-M A2-s1,d0) og uden åbning af nogen art inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere brandsektion. Isolering skal være ubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5. Bærende konstruktioner i den lavere be-liggende brandsektion skal have en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter.

Se også principskitser på Illustration 19 nedenfor.

I bilag, afsnit 16.4, er det skitsemæssigt illustreret, hvordan der kan sikres mod høj-lav brandsmitte, når der er krav om sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0.

Illustration 19: Princip for sikring mod høj-lav brandsmitte

Ved anvendelse af sandwichpaneler i clad-rack bygninger skal det iagttages, at den vandrette sikring af den lavere beliggende brandsektion skal have en udstrækning (a), der modsvarer højden på den højere ydervæg, dog aldrig mere end 15 m.

= 5 m

= 0,5 m

> 5 m

5 m

= 5 m

5 m


Oktober 2009 34

Illustration 20: Vandret sikring af tagkonstruktion ved clad-rack bygning med sandwichpaneler

7.5 Åbninger i brandsektionsadskillelser Åbninger i brandsektionsvægge og etageadskillelser skal lukkes med døre, porte eller lemme, som mindst er bygningsdel klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60].

Såfremt døre, porte eller lemme ønskes fastholdt i åben stilling i driftstiden, bør disse være forsynet med ABDL-system (Automatisk branddørlukningsanlæg). Branddøre, porte og lem-me, der fastholdes i åben stilling med ABDL-anlæg, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør.

Rørgennemføring og lign. i en sektionsafgrænsende væg og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes.

Transportåbninger.

Billede 3: Brandskydeport ved åbning for transportbånd.

Transportbånd, kædebane og lign. kan føres gennem åbning i en sektionsafgrænsende væg eller etageadskillelse.

Åbningen skal forsynes med dør eller lem svarende til mindst bygningsdel klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60].

Oktober 2009 35


Døren (lemmen) skal kunne lukkes såvel manuelt som ved ADBL-styring. Ved lukning skal transportorganerne standse i en stilling, hvor transporterede emner ikke blokerer lukningen.

I begge brandsektioner skal der på hensigtsmæssige steder opsættes nødafbrydere, som lukker døre (lemme) og standser transportorganet som angivet i punkt b), andet punktum. Nødafbrydernes anbringelsessteder skal tydeligt markeres ved skiltning.

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan tillade, at der foretages udskæringer i dø-rene eller lemmene på visse betingelser:

a) Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 2/3 af rumhøjden, jf. Figur 4. Hermed vurderes risikoen for røgspredning i større omfang at være begræn-set.

b) Der må ikke være større mellemrum mellem udskæring og transportorgan, end at døre-ne eller lemmene lukker pålideligt. Ved pålidelig lukning forstås bl.a., at små deformati-oner og lign. ikke må medføre, at dørene eller lemmene eksempelvis ”hænger”.

c) Der skal etableres et slukningsanlæg, som beskytter mod brandspredning gennem transportåbningen. Dette kan f.eks. være et sprinkleranlæg, der er særligt beregnet til sikring af objekter eller flader (vinduessprinkling).

Figur 4: Placering af transportåbninger

Kommentar: Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) godkendelse skal indhentes i hvert enkelt tilfælde. Hvis der ikke kan tilvejebringes en tæthed, som nogenlunde svarer til den tæthed, som lukkede branddøre i almindelighed forudsættes at besidde, betragtes de to brandsektioner som én brandsektion med de deraf føl-gende konsekvenser med hensyn til krav til udførelsen af bygningskonstruktioner, brandventilation, automatisk brandalarmanlæg, sprinkling m.v.


Oktober 2009 36

7.6 Indretning af højlagerafsnit Oplagsfelter Lagerområder skal opdeles i oplagsfelter på maksimalt 400 m², og felterne skal være adskilt med mindst 3 m brede friarealer. Hvor der anvendes reolopstilling, og afstanden mellem re-olrækker er mindst 3 m, betragtes hver reolrække som et oplagsfelt.

Disponering af højlageret med hensyn til oplagsfelter, reolopstillinger, inventar mv. skal til-godese kravene til flugt- og indtrængningsveje, som er nærmere beskrevet i afsnit 10.1 og 12.1.

I højlagre, der er sprinklede, er der mulighed for at have mindre afstand mellem reolrækker eller sammenhængende reoler, hvor hver reolrække kan være større end 400 m². Der kan dog forekomme begrænsninger på oplagsfelternes størrelse som følge af bestemmelserne i den valgte sprinklerforskrift samt begrænsning i, hvor lille afstanden mellem reoler kan blive i forhold til sikring af mulighed for en forsvarlig indsats. Forklarende figurer kan ses i bilaget afsnit 16.2.

Andre funktioner i højlagre Som udgangspunkt skal højlagre indrettes i selvstændige brandsektioner, der er adskilt fra øvrige bygningsområder med andre funktioner end lager, som vil kunne indebære større an-tændelsesrisiko. Der kan dog i visse tilfælde accepteres andre funktioner i mindre omfang som beskrevet i det følgende.

I sprinklede højlagre kan der normalt accepteres et eller flere pakkeafsnit på hver indtil 200 m². To eller flere pakkeafsnit regnes som ét afsnit, hvis den indbyrdes afstand mellem afsnit-tene er mindre end 4 m. Der må i forbindelse med pakning ikke indgå arbejdsprocesser, som involverer brug af åben ild eller anvendelse af krympefolier.

I højlagersektioner, der enten er sprinklede eller forsynet med ABA-anlæg, kan der accepte-res mindre værkførerkontorer og pauserum med en anvendelse, der alene kan henføres til lav brandrisiko. Hvis afgrænsende vægge ikke yder nogen brandmæssig adskillelse, må der ikke være kogeapparater, kaffemaskiner eller lignende i rummet. Endvidere skal der sikres mod brandspredning ved friholdelse af et område på 4 m uden for lokalets afgrænsende vægge. Ved sprinklede højlagre kan friarealer ved disse lokaler udelades, hvis lokalerne er adskilt med mindst brandcelleafgrænsende bygningsdele. Såfremt lokalet kun har flugtvej gennem højlageret, skal der sikres tilstrækkelige oversigtsforhold i forhold til en brand i høj-lageret, f.eks. ved at væggene hovedsageligt udføres af gennemsigtigt glas, ved installering af automatisk varslingsanlæg eller tilsvarende.

Områder til garagering og opladning af trucks må som udgangspunkt ikke indrettes i brand-sektioner med højlagre. I højlagersektioner, der er sprinklede, vil det ofte kunne accepteres, at der indrettes mindre rum eller områder til opladning og garagering af trucks, på betingel-ser som fastlægges på basis af den konkrete bygningsudformning og indretning.

Oktober 2009 37


8 Konstruktive forhold

8.1 Generelt Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstrukti-oner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte byg-ningsdele i konstruktionen.

8.2 Bærende bygningskonstruktioner I højlagre skal bærende konstruktioner udføres som mindst R60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Bærende konstruktioner omfatter bl.a. vægge, søjler, bjælker, etagedæk mv. En spær-konstruktion er også en bærende konstruktion, hvis den har indflydelse på andre bærende konstruktionselementers stabilitet, eller hvis kollaps af spærkonstruktionen medfører risiko for progressivt kollaps.

I højlagre, hvor der stables højere end 8 m, skal alle betydende bærende konstruktioner væ-re udført som mindst klasse R120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120].

Betydende bærende konstruktioner er konstruktionselementer, hvis funktion er afgørende for bygningens overordnede stabilitet, og hvor kollaps af konstruktionsdelen medfører risiko for kollaps af et større område af tagfladen. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, hvor mange kvadratmeter tagflade der kan accepteres at kollapse ved svigt af et konstruktionselement. Det skal bemærkes, at arealet af tagfladen, som kan berøres ved kol-laps, godt kan være væsentligt større end det areal, som konstruktionsdelen regnes belastet med ved statisk beregning.

Der må således ikke kunne opstå bæreevnesvigt af bærende konstruktioner inden for et 60 minutters standardbrandforløb. Ved stabling højere end 8 m må der endvidere ikke kunne ske svigt af betydende bærende konstruktioner inden for et 120 minutters standardbrandfor-løb. Konstruktionerne skal kunne bevare den krævede bærende funktion, selvom sekundære konstruktioner svigter på et tidligere tidspunkt, ellers må de sekundære konstruktioner brandsikres til et tilsvarende niveau som de bærende konstruktioner.

Et partielt, indskudt etagedæk samt konstruktioner, der bærer dette, kan udføres uden krav til brandmodstandsevnen, når etagedækket er mindre end 150 m², og dæk eller understøt-ninger ikke indgår i bygningens betydende bærende konstruktioner. Såfremt det indskudte dæk er placeret højere end 2,5 m over gulv, eller dækket indgår som indsatsvej til f.eks. at nå et højere punkt i reolerne i forbindelse med brandslukning, må det påregnes, at der stilles krav til, at dækket er brandmæssigt klassificeret til R60 A2-s1,d0 uagtet, at dækket er min-dre end 150 m².

Clad-rack

Det vil kunne accepteres, at de bærende konstruktioner i højlageret udgøres af reolsyste-merne som brandmæssige uklassificerede stålkonstruktioner (clad-rack) under forudsætning


Oktober 2009 38

af, at der installeres sprinkleranlæg som beskrevet i afsnit 9.2 og af, at der redegøres for, at der ved en sprinklerkontrolleret brand ikke forekommer kollaps af større områder af bygnin-gen som følge af svigt i varmepåvirkede reol-elementer.

Billede 4: Foto af bygning der opføres som clad-rack med facader af sandwichpaneler.

Redegørelsen bør udfærdiges af en statiker og bygge på, i hvor stort et omfang, der kan fjernes bærende elementer, uden at det får afgørende betydning for bygningens stabilitet og for sprinkleranlæggets virkemåde. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurde-ring, hvor store områder der kan accepteres at bortfalde/kollapse.

8.3 Vægge og overflader. Ydervægge skal udføres som mindst klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] ved høj-lagerbygninger med en stablingshøjde større end 8 m samt ved brandsektion på over 2.000 m² i 1-etages bygning.

Ydervægskravene har til formål at formindske risikoen for påvirkning af oplaget fra en evt. brand uden for bygningen og for brandspredning fra bygningen til evt. udendørs oplag (som ikke er omfattet af beredskabslovgivningen) samt at begrænse mængden af brændbart ma-teriale i bygningskonstruktionerne. Kravene forhindrer ikke nødvendigvis anbringelse af vin-duer og døre i væggene, hvis brandsektionen er fritliggende i overensstemmelse med de krævede afstande. Såfremt den indbyrdes afstand mellem to bygninger på samme grund er fastlagt ud fra et beregnet strålingsniveau, skal vinduer og lign. tages i betragtning ved be-regning af strålingsniveauet.

I områder, hvor der er risiko for brandsmitte, kan kravene til ydervægge være skærpede, jf. afsnit 7.4

Oktober 2009 39


Overflader, beklædninger

Udvendige vægoverflader på en højlagerbygning skal udføres som mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning].

Overflader på indvendige vægge og lofter skal udføres som mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning].

Indvendige overflader på vægge til en højde af 2,5 m over gulv kan dog udføres som be-klædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] i tilfælde, hvor der er et dokumenteret behov herfor (reolopstilling, risiko for mekanisk overlast af vægbeklædning og lignende for-hold, som bevirker, at en anvendelse af klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] må an-ses for uhensigtsmæssig).

Isoleringsmaterialer

Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i hule mure, dvs. når isoleringsmaterialet er beklædt med EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] på begge sider. Ved gennembrydninger i hule mure med brændbar isolering skal gennemføringerne sikres sådan, at det ikke er mu-ligt, at der sker brandspredning ind i væggen.

8.4 Oversigt over konstruktive krav I Tabel 2 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der som oftest vil blive stillet til kon-struktioner og ydervægge i højlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjden.

Bruttoareal af brandsektion [m2]

Stablings-højde [m] Bærende konstruktioner

Betydende bærende konstruktioner

Ydervægge

h ≤ 8 R60 A2-s1,d0 R60 A2-s1,d0 -*1 A ≤ 2.000 h > 8 R60 A2-s1,d0 R120 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0

h ≤ 8 R60 A2-s1,d0 R60 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0 A> 2.000

h > 8 R60 A2-s1,d0 R120 A2-s1,d0 (R)EI 60 A2-s1,d0

Tabel 2: Sammenfatning af mulige krav til konstruktive forhold. *1 Ingen supplerende krav udover krav til isolering og beklædning.

8.5 Tage Tagdækning generelt Tagdækning skal som minimum være tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning].

Brændbar tagdækning skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale] med en øvre brændværdi på max. 3,0 MJ/kg.

Tagdækning af brandmæssigt egnet materiale

Tagdækning på brandkamserstatninger og i områder, hvor der skal træffes særlige foran-staltninger mod brandsmitte, jf. afsnit 7.4, skal udføres med tagdækning af brandmæssigt egnet materiale.


Oktober 2009 40

Ved en tagdækning forstås i denne sammenhæng en tagkonstruktions øverste lag.

Kravet anses som opfyldt, såfremt der enten anvendes tagdækning af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] eller andre tagdækninger, hvis det ved seks prøvninger efter DS/INSTA 413 (”Brandprøvning. Tagdækninger. Brandspredning”) – tre prøvninger med luft-hastighed 2 m/s og tre prøvninger med lufthastighed 4 m/s – påvises, at tagdækningen er svagt brandudbredende. Dokumentation bør foreligge i form af prøvningsrapport eller udta-lelse fra et dansk eller udenlandsk akkrediteret brandlaboratorium.

Ved svagt brandudbredende forstås

� at der i tagdækningen i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne) ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigel-sen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum,

� at der i underlaget i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne) ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen), som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, og

� at længden af beskadigelsen, såvel i tagdækningen som i underlaget for hver af de seks prøvninger, er mindre end 550 mm regnet fra brandkildens centrum.

Ved beskadigelse af et materiale forstås såvel deformering som smeltning og forkulning af materialet. Misfarvning af et materiale betragtes ikke som beskadigelse af materialet.

Hvis en tagdækning består af flere lag (f.eks. af tagpapper eller tagfolier), er det en forud-sætning, at lagene ligger umiddelbart ovenpå hinanden uden hulrum imellem de enkelte lag.

Isoleringsmaterialer

Brændbare isoleringsmaterialer med såvel brændbar som ubrændbar tagdækning, må kun anvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], se Illustration 21 nedenfor og skal sektioneres med ubrændbare bælter af en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 m² tagflade.

Illustration 21: Brændbar isolering i tag på underlag af EI 60 A2-s1,d0

Brændbar isolering Brændbar isolering

Underlag

Underlag

Oktober 2009 41


Fremgår det ubrændbare bælte ikke af bygningens ydre, kan kommunalbe-styrelsen (redningsberedskabet) stille krav om, at der opsættes en udvendig markering til redningsberedskabets orientering.

Brændbar isolering må ikke anvendes i tagkonstruktioner på bygninger, der er højere end 25 m.


Oktober 2009 42

9 Brandtekniske installationer

9.1 Brandslukningsanlæg Brandslukningsanlæg skal udføres, så de er pålidelige og kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Projektering og installation af brandslukningsanlæg skal foretages af en kvalificeret virksomhed.

Brandslukningsanlæg skal være indrettet og have en kapacitet således, at der opnås en til-strækkelig brandslukkende effekt under hensyntagen til blandt andet lagermetode samt de oplagrede produkters karakteristika, herunder deres antændelighed og brændbarhed.

Klassifikation af brandslukningsanlæg skal foretages tidligt i byggeprojektet af en teknisk sagkyndig person med indsigt i standarden eller normen for det valgte anlæg. En akkredite-ret inspektionsvirksomhed vil i den forbindelse blive betragtet som værende teknisk sagkyn-dig.

I særlige tilfælde, eksempelvis ved meget store oplagsvolumener, oplag eller oplagsform der afviger fra det normalt forekommende eller ved anvendelse af sprinklerbeskyttede konstruk-tioner, skal projektet ved ansøgning vedlægges en udtalelse fra den teknisk sagkyndige per-son, jf. ovenstående. Udtalelsen skal indeholde en bedømmelse af, om det valgte sluknings-koncept er i overensstemmelse med kravene og dermed tilgodeser sikkerheden, og hvorvidt sprinklerklassifikationen og anlægget som helhed opfylder den valgte installationsstandard eller –norm.

Inden ibrugtagning af et automatisk sprinkleranlæg skal en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17020 til inspektion af anlæg udført efter den pågæl-dende installationsstandard eller –norm, påse, at kravene i standarden eller normen er tilgo-deset. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den euro-pæiske samarbejdsorganisation for akkredite-ringsorganers (EA) multilaterale aftale om gen-sidig anerkendelse.

Automatiske sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en inspektionsvirk-somhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17020, jf. ovenstående, til inspektion af anlæg udført efter den pågældende installationsstandard eller –norm, for at sikre, at kravene i standarden eller normen til stadighed er tilgodeset.

Inden ibrugtagning af andre brandslukningsanlæg end automatiske sprinkleranlæg skal en kvalificeret virksomhed påse, at kravene i den pågældende installationsstandard eller -norm er tilgodeset. Andre brandslukningsanlæg end automatiske sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en kvalificeret virksomhed.

Oktober 2009 43


9.2 Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS)

Illustration 22: Påvirkning af sprinklerhoved og vandafgivelse.

Brandsektioner med lagerafsnit større end 2.000 m² eller med stabling højere end 8 m eller med rumfang større end 16.000 m³ skal som udgangspunkt forsynes med et automatisk brandsluk-ningsanlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet.

Sprinkleranlægget skal udføres og vedligeholdes i overensstemmelse med principperne i EN 12845 om stationære brandslukningssystemer, automatiske sprinkleranlæg, beregning, in-stallation og vedligeholdelse.

Andre standarder eller anerkendte normer som f.eks. DBI 251/CEA 4001 og NFPA 13 kan også ligge til grund for projekteringen af sprinkleranlæg, såfremt det godtgøres, at anlægget opfylder standarden eller normen og, at et tilsvarende sikkerhedsniveau opnås. Ansøgnings-materialet skal i givet fald vedlægges en udtalelse herom fra en teknisk sagkyndig person.

Store bygninger eller bygninger, som opbygges med særlige konstruktionsmæssige princip-per (f.eks. Clad-Rack), kan blive omfattet af krav om redundans i forskelligt omfang; herun-der eksempelvist etablering af flere sprinklercentraler, rørledninger og vandforsyning.

Såfremt der bygges reoler efter princippet ”Clad-Rack”, se også afsnit 4.8, skal sprinkleran-lægget udføres sådan, at der ved selv mindre sætninger og forskydninger i reolen ikke op-står brud på rørnettet i en sådan grad, at der ikke er vand tilgængeligt i hele reolens højde. Dette kan f.eks. opnås ved asynkron ophængning af sprinklerrørnettet, således at hvert an-det sprinklerniveau er ophængt i forskellige reolsøjlesystemer.

Design og princip for sprinkleranlæg skal foreligge som en del af ansøgningsmaterialet, som ligger til grund for Beredskabsstyrelsens sagsbehandling. Der stilles ikke krav om, at der skal

KOMMENTAR Kontroller altid hvilke krav, det lokale redningsbered-skab stiller til alarmover-førsler.

KOMMENTAR Hvor det af en sprinklerstandard/normen måtte fremgå, at der kan foretages lempelser af krav til f.eks. brandmodstandsevne for adskillende eller bærende bygningsdele, skal man være opmærksom på, at dette som udgangspunkt ikke vil blive accepteret for højlagre.


Oktober 2009 44

foreligge et fuldt sprinklerprojekt på tidspunktet for Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vil-kår.

Anlæggets dækningsområder skal godkendes. Dækningsområder skal have en sådan størrel-se, at det nemt kan overskues, hvor der er udløst et eller flere sprinklerhoveder, samt hvil-ken adgangsvej der er mest hensigtsmæssig at anvende.

I særligt store højlagre skal udviklingen af en brand kunne moniteres fra centralt hold som beskrevet i afsnit 12.6 underafsnit ”Tekniske hjælpemidler”. Dette kan f.eks. udføres ved in-dikering af, hvor mange sprinklerhoveder der er udløst foretaget ved overordnet trykmåling sammenholdt med vandflowet. Udviklingen skal fremgå på en, for redningsberedskabet, ty-delig måde.

Alt efter det konkrete byggeri kan der forekomme forskellige detaljeringsniveauer, f.eks. bygningsdelafsnit, reolsektioner, hyldeniveauer eller antal sprinklerhoveder.

For at formindske risikoen for uopdaget svigt i vandforsyningen skal sprinkleranlæg forsynes med vandflowalarm for overvågning af vandforsyning.

Placeringen og markeringen af sprinklercentralen samt centraludstyret for alarmoverførsel skal ske efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet).

Inspektion, drift, kontrol og vedligeholdelse

Automatiske sprinkleranlæg skal mindst én gang om året inspiceres af en akkrediteret in-spektionsvirksomhed, jf. ovenstående afsnit 9.1.

I særlige tilfælde kan det betinges, at inspektioner foretages oftere, f.eks. ½-årligt. Dette vil være tilfældet for højlagre, hvor størrelsen på brandsektioner overstiger en af følgende stør-relser: 100.000 m³, 10.000 m² eller 25 m stablingshøjde. Det kan ligeledes være tilfældet ved mindre sektionsstørrelser, når det oplag, lageret godkendes til, udgør en særlig miljø-mæssig risiko, eller sprinkleranlæggets funktion er af særlig betydning for brandsektionens bærende konstruktioner eller personsikkerheden. I relation til bærende konstruktioner er det særligt relevant ved anvendelse af brandmæssigt ubeskyttede konstruktioner, og med hen-syn til personsikkerheden vil det kunne være relevant i lagerbutikker.

Sprinkleranlæg og evt. sammenkoblede anlæg skal drives, kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele anlæggets levetid. Dette anses som iagttaget, når man anvender Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts Retningslinier 001-006 eller anden anerkendt norm eller en standard, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger til grund for retningsli-nierne 001-006. Anvendelsen af en anden norm eller standard skal godkendes af Bered-skabsstyrelsen.

Når et sprinkleranlæg underlægges reparationsarbejde, skal anlægget være indrettet sådan, at nedlukning ikke omfatter hele sektionen.

Oktober 2009 45


Betydning af lagerdesign

Ved stabling i lagerhaller, hvor sprinklere alene er placeret under loft, skal det særligt iagtta-ges, at sprinkleranlæggets aktiveringstidspunkt samt dets evne til at begrænse brandens ud-bredelse reduceres væsentligt, når der er mere end 5 m mellem overkanten af oplaget og sprinklerhovederne. Der kan endvidere være særlige krav til placering af sprinklerhoveder i forhold til ovenlys/brandventilationslemme, bjælker, kabelbakker og lign. samt hældning på lofter.

Ved gulvstabling skal forhold som kollaps af oplag og væltning mod andre oplag iagttages, idet friarealer mellem oplag skal kunne bibeholdes. Væltning kan også medføre skader på sektionsadskillende vægge.

Brand, hvor sprinkler fungerer

Redningsberedskabet vil altid skulle vurdere, om det er forsvarligt at gå ind i bygningen ved selv en mindre brand. Eksempelvis kan der ved reolopstilling ske brandpåvirkning af metal-søjler i bunden af reolerne, hvilket kan medføre svigt i bæreevnen. Konsekvensen kan være, at dele af reolerne styrter sammen og i yderste konsekvens, at bygningen kollapser, hvis der f.eks. er tale om clad-rack.

En mindre brand i højden, der holdes på et lavt intensitetsniveau af sprinkleranlægget vil, hvis den ikke slukkes, kræve aktiv indsats fra redningsberedskabet, inden anlæggets vand-ressourcer opbruges.

Erfaringsmæssigt kan der ikke sættes tal på, hvor ofte sprinkleranlægget faktisk slukker branden, og hvor ofte redningsberedskabet skal afslutte slukningsopgaven. I forbindelse med brandtekniske beregninger antages det dog som hovedregel, at sprinkleranlæg kan kontrollere branden, men ikke slukke den. I de tilfælde, hvor sprinkleranlægget kontrollerer branden, vil redningsberedskabet skulle klargøre og iværksætte indsats direkte, hvor bran-den måtte være på lageret.

Svigt af slukningsanlæg og konsekvenser

Ved korrekt dimensionerede og godt vedligeholdte slukningsanlæg, vurderes sandsynlighe-den for svigt i det installerede udstyr og dermed konsekvensen ved svigt af slukningsanlæg-get normalt at være relativt lille.

Udfra et forsigtighedsprincip er oplagsmængden i højlagre større end 60.000m³ i sig selv et argument for, at der skal tages højde for brandscenarier med svigt af sprinkleranlæg, selvom disse kun vil forekomme med en lille sandsynlighed.

9.3 Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Brandsektioner med højlager på over 1.000 m² vil blive krævet udført med et automatisk brandalarmanlæg, medmindre brandsektionen er forsynet med et automatisk brandsluk-ningsanlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet.


Oktober 2009 46

ABA-anlæg kan projekteres og installeres iht. DBI Retningslinie 232 ”Automatisk brandalarm-anlæg” eller anden anerkendt norm eller en standard, der i samme grad tilgodeser de hen-syn, der ligger til grund for retningslinie 232. Anvendelsen af en anden norm eller standard skal godkendes af Beredskabsstyrelsen.

I højlagersektioner større end 2000 m² eller ved stablingshøjde over 8 m kan det af særlige projektmæssige årsager være nødvendigt at supplere det automatiske slukningsanlæg med et automatisk brandalarmanlæg. Dette kan især være aktuelt, hvor det som følge af en kon-sekvensvurdering (meget store voluminer og clad-rack bygninger) er nødvendigt at formind-ske risikoen for, at en brand ubemærket kan udvikle sig yderligere, eller f.eks. i automatlag-re, hvor det er nødvendigt at bringe robotter til alarmposition inden sprinkleraktivering, hvor strømforsyningen vil blive afbrudt.

Der må ikke anvendes tidsforsinkelse af alarmbehandling på ABA-anlæg i højlagre. Dette gælder både bemandede og ubemandede lagre. Hvor det findes nødvendigt med flerdetek-torafhængig alarmbehandling eller anden form for alarmbehandling med henblik på at hindre driftsforstyrrelser i forbindelse med utilsikret aktivering af branddetektorer, skal anlægget stadig indrettes efter intentionen om tidlig detektering og alarmering.

Detekteringsområder skal godkendes, og i den forbindelse skal detekteringsområderne være af en sådan størrelse, at det nemt kan overskues, hvor der er detekteret brand, samt hvilken indgang det er mest hensigtsmæssig at anvende. Udviklingen af en brand (udbredelse af røg og varme) skal kunne moniteres fra centralt hold og skal fremgå på en for redningsbered-skabet tydelig måde.

Detekteringsprincippet kan være baseret på optiske detektorer, iondetektorer, flammedetek-torer eller termodetektorer, herunder lineær termisk detektering, eller være en kombination af detekteringsprincipper. Der kan også anvendes detektering ved hjælp af aspirationsanlæg. Hvor der anvendes aspirationsanlæg, skal der foretages røgprøve.

Illustration 23: Princip for ABA-anlæg.

Oktober 2009 47


Placering og udformning af ABA-central aftales nærmere med kommunalbestyrelsen (red-ningsberedskabet).

ABA-anlæg og evt. sammenkoblede anlæg skal drives, kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele anlæggets levetid. Dette anses som iagttaget, når man anvender Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts Retningslinier 001-006 eller anden anerkendt norm eller en standard, der i samme grad tilgodeser de hensyn, der ligger til grund for retningslinierne 001-006. Anvendelsen af en anden norm eller standard skal godkendes af Beredskabsstyrel-sen.

ABA-anlæg skal underlægges regelmæssig inspektion af en inspektionsvirksomhed, der er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17020 til inspektion af anlæg udført efter den pågæl-dende installationsstandard eller –norm. Normalt vil det anses for tilstrækkeligt, at anlæg inspiceres én gang årligt. Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Me-trologifond (DANAK) eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskre-vet den europæiske samarbejdsorganisation for akkredite-ringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

9.4 Brandventilation Brandsektioner på over 600 m² med højlagre skal forsynes med et brandventilationsanlæg, der skaber tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand, jf. tekniske forskrifter for visse brand-farlige virksomheder og oplag.

I Beredskabsstyrelsens ”Vejledning om termisk brandventilation i bygninger omfattet af Be-redskabslovgivningen” er der angivet eksempler på brandventilationsløsninger, som kan an-ses at opfylde kravene om tilstrækkelig brandventilation.

Af vejledningen fremgår bl.a., at brandventilations-åbninger skal være CE-mærkede iht. EN 12101-2. Dette er også et krav, som gælder alle andre bygninger.

I sprinklede højlagre skal der som udgangspunkt tilvejebringes et aerodynamisk frit åbnings-areal på mindst 0,5 % af gulvarealet. Der skal som udgangspunkt kunne tilvejebringes et erstatningsluftareal svarende til 50 % af afkastarealet. Brandventilationsåbningerne skal ak-tiveres manuelt af redningsberedskabet, jf. vejledningen.

I højlagre uden sprinkling kan der tages udgangspunkt i de åbningsarealer, der er opgivet i vejledningen for øvrige lagerbygninger, som afhænger af brandsektionens areal. Der skal som udgangspunkt kunne tilvejebringes et erstatningsluftareal i et omfang svarende til af-kastarealet. Brandventilationsanlæg i højlagre uden sprinkling skal være automatisk styret, jf. vejledningen.

Ved anvendelse af mekanisk brandventilation skal den nødvendige ventilationskapacitet fast-lægges ved brandteknisk dimensionering. Det skal endvidere dokumenteres, at temperaturen i røggasser, som vil komme i direkte berøring med ventilatorerne, ikke overstiger tempera-


Oktober 2009 48

turklassifikationen af ventilatorerne i det betragtede tidsrum, dvs. 60 minutter. Mekaniske brandventilatorer mv. skal være CE-mærkede til formålet iht. EN 12101-3.

Placering af brandventilationsåbninger (afkast- og erstatningsluft) skal som udgangspunkt udføres som beskrevet i vejledningen. Åbningernes placering skal disponeres i tagfladen, så-dan at de er jævnt fordelt og primært over reolgangene for at sikre så uhindret et flow ud af bygningen som muligt.

Placeringen over reolgangene passer normalt godt sammen med ønsket om udnyttelse af dagslysindfald.

Illustration 24: Jævnt fordelte brandventilationsåbninger I tagflade.

Man skal være opmærksom på indbyrdes placering af evt. sprinklerhoveder og brandventila-tionsåbninger, idet der kan være krav hertil i den valgte sprinklerstandard eller -norm. Dette er særligt udtalt ved ESFR-sprinkling.

Energiforsyning skal udføres som beskrevet i Vejledning om naturlig (termisk) brandventilati-on i bygninger omfattet af Beredskabslovgivningen.

Brandventilationsanlægget skal udføres, så det er pålideligt og kan kontrolleres og vedlige-holdes i hele anlæggets levetid.

Anlægget skal kontrolleres og afprøves minimum en gang om året.

Oktober 2009 49


9.5 Sammenfatning AVS, ABA og ABV De mulige krav til tekniske anlæg er sammenfattet i Tabel 3 nedenfor. Alle værdier skal op-fattes som cirka-angivelser, idet der med udgangspunkt i den konkrete sag altid bliver fore-taget en vurdering af grænser og kriterier.

Areal (m²) Stablingshøjde (m) ABA AVS (A)BV

h ≤ 8 - - +

8 < h ≤ 10 - + +

10 < h ≤ 25 - + +

600 < A ≤ 1.000

h > 25 +*1 +*2 +

h ≤ 8 + - +

8 < h ≤ 10 - + +

10 < h ≤ 25 - +*2 + 1.000 < A ≤ 2.000

h > 25 +*1 +*2 +

h ≤ 8 - + +

8 < h ≤ 10 - + +

10 < h ≤ 25 - +*2 + 2.000 < A ≤ 5.000

h > 25 +*1 +*2 +

h ≤ 8 - + +

8 < h ≤ 10 - + +

10 < h ≤ 25 +*1 +*2 + 5.000 < A

h > 25 +*1 +*2 +

Tabel 3: Sammenfatning af mulige krav til tekniske anlæg

*1 Ved store eller høje brandsektioner stilles der normalt krav til suppl. detektering, dvs. både AVS og ABA.

*2 Ved høje brandsektioner stilles der normalt krav om mulighed for monitering af AVS udløsningsgrad.


Oktober 2009 50

10 Personsikkerhed

10.1 Flugtveje og udgange Fra enhver brandsektion med højlager skal der være mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden, helt til terræn i det fri. Udgange skal være placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens modstående ender.

Der må som udgangspunkt intet sted i en brandsektion, herunder på en indskudt etage, væ-re over 25 m til nærmeste udgang, når der ikke tages hensyn til indretning. Hvor den fakti-ske afstand pga. placering af oplag, opstilling af reoler, håndteringsmaskiner el. lign. oversti-ger 30 m målt i ganglinie, skal der etableres yderligere udgange.

Der skal være mulighed for flugt i minimum to retninger fra alle områder af et højlager. Blin-de ender accepteres som udgangspunkt ikke.

Det er nødvendigt at fastlægge indretningen af højlageret på et tidligt stadie i projektfasen, da placering af reoler, oplagsfelter, inventar mv. kan få stor indflydelse på omfanget og pla-ceringen af udgange og tilhørende flugtvejsarealer. Det samme gælder med hensyn til ind-trængningsveje og indsatsarealer, som er beskrevet i kapitel 12.

I automatiserede lagerbygninger, hvor der sjældent færdes personer, kan det normalt ac-cepteres, at flugtvejslængden overstiger 30 m, under forudsætning af, at der er tekniske til-tag, der medvirker til hurtig erkendelse af en brand og sikker flugt, samt at flugtveje er logi-ske og overskuelige.

Flugtveje i sprinklede brandsektioner, kan passere gennem reoler, dog skal passagerne være med en fri højde på ca. 2,5 m. Over en gennemgang i reoler skal der være etableret en ubrændbar sikring mod nedfald af oplag. Sikringen kan udformes som en ubrændbar meka-nisk holdbar plade, f.eks. som en korrugeret metalplade. I tilfælde hvor der er tale om opbe-varing af større emner, kan beskyttelsen bestå af et gitterværk med en maskestørrelse og tråddimension, der er afpasset med det pågældende oplag.

Illustration 25: Flugtveje, hvor en del af disse passerer under reoler.

Oktober 2009 51


Flugtveje i højlagerbygninger skal være minimum 1,5 m brede. I lagerbygninger med ophold af få personer vil det dog oftest være indtrængningsvejene, der bliver dimensionsgivende for fribredden af flugtvejene, da flugtveje og indtrængningsveje ofte er sammenfaldende. Se endvidere krav til redningsberedskabets indtrængningsveje i afsnit 12.1.

I højlagerbutikker, hvor der typisk vil være ophold af relativt mange personer, skal dimensi-oneringen af flugtveje være afpasset efter den personbelastning, der må forventes at flygte af den pågældende flugtvej. Dog skal flugtvejsbredder som minimum være i overensstem-melse med de påkrævede bredder af indtrængningsveje jf. afsnit 12.1.

Udformning af døre i flugtveje; herunder åbneretning, dørbredder, beslag mv., skal være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Bygningsafsnit i anvendelses-kategori 3, typisk lagerbutikker, kan tillige være omfattet af Beredskabsstyrelsens bekendt-gørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, og døre i flugtveje skal i givet fald over-holde kravene heri.

Flugtvejsdøre skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Det kan accepteres, at der etableres, f.eks. gitterlåger, som forhindrer adgang til krangange, se afsnit 10.2 nedenfor.

10.2 Sikkerhed ved arbejde i reolgange Ved indretning af flugtveje fra automatiserede lagre skal der tages hensyn til EN 528 om Højlagre - Sikkerhed. Det skal dog anføres, at denne standard tager afsæt i normaldrift for lagermaskiner og således kun gælder for almindeligt drifts- og vedligeholdelsesarbejde i re-olgange mv. Ved detekteret brand i lagerlokalerne er driften ikke længere normal, og der skal i den forbindelse være udfærdiget en sikkerhedsprocedure, hvor robotter eksempelvis bringes til en forudbestemt position eller bringes til øjeblikkelig standsning, inden der må færdes personer i reolgangene.

10.3 Sikkerhedsbelysning I lagerbutikker, hvortil der er offentlig adgang for flere end 150 personer, skal der etableres flugtvejs- og panikbelysning som følge af de almindelige krav i brandlovgivningen.

For køle- og frostlagre skal man være opmærksom på, at Arbejdstilsynets vejledning om Kø-leanlæg og varmepumper foreskriver, at der i rum større end 10 m³ og med temperaturer betydeligt lavere end normal stuetemperatur skal være installeret nødbelysning.

Beredskabsstyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der skal etableres sikkerhedsbelysning, ek-sempelvist hvis flugt- og indtrængningsveje vurderes at være mindre overskuelige.


Oktober 2009 52

10.4 Varslingsanlæg I højlagerbygninger vil der kunne stilles krav om varslingsanlæg, såfremt det vurderes, at ansatte eller andre, der måtte færdes i lagerområder, ikke kan overskue hele lageret og der-ved er afskåret fra at konstatere, at der er tilløb til eller udbrudt brand.

I højlagerbutikker (salgslokaler) med offentlig adgang for flere end 150 personer vil der som følge af de almindelige krav i brandlovgivningen skulle installeres varslingsanlæg. Varslingsanlæg i højlagre skal kobles til et branddetekte-ringsanlæg, i lagerbutikker baseret på røgdetektering, for at sikre hurtig aktivering, og dermed en evakuering så tid-ligt i et brandforløb som muligt.

10.5 Brandslukningsmateriel Almindeligt

Brandslukningsmateriel skal placeres på synlige og lettilgængelige steder, hvor de ansatte færdes, fortrinsvis ved udgangsdørene fra lokalerne og nær udstyr, som kan bryde i brand.

Ved anbringelse af brandslukningsmateriellet skal der tages hensyn til placering af maskiner, inventar og oplagring m.v. Anbringelsesstedet skal være tydeligt afmærket i overensstem-melse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signal-givning.

Brandslukningsmateriel, der placeres på steder, hvor der er risiko for temperaturer under frysepunktet, skal være frostsikret.

Personalet skal være instrueret i at bruge brandslukningsmateriellet.

Vandfyldte slangevinder

Vandfyldte slangevinder vil primært være relevante i lagerbygninger, der ikke er automatise-rede. For højlagre, hvor rumtemperaturen er under frysepunktet, kan vandfyldte slangevin-dere normalt udelades, såfremt disse erstattes med anden hensigtsmæssig håndildslukker.

Vandfyldte slangevinder skal udføres og installeres efter EN 671-1 og med en vandydelse på mindst 40 l pr. min. og en effektiv kastelængde på mindst 10 m.

Vandfyldte slangevinder skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmel-se med kravene i EN 671-3.

Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder, bortset fra ventilen direkte ved slangevinden, skal altid være i åben stilling.

Oktober 2009 53


Håndildslukkere

På automatiserede lagre vil det være naturligt, at der er placeret håndildslukkere ved auto-matrobotter og i områder med elektriske installationer, såsom tavler og transportorganer.

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at der anbringes håndildslukkere ved særlige objekter, og hvor bestemte slukningsmidler vil være mere velegnede end vand, kan der stilles krav om specielle håndild-slukkere.

Håndildslukkere skal for så vidt angår indretning være i overensstemmelse med Arbejdstilsy-nets bestemmelser om indretning af trykbærende udstyr, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/23/EF.

Håndildslukkere skal opfylde kravene i EN 3 med hensyn til slukningsevne, dog således at:

a) Kulsyresneslukkere mindst skal være af type 55 B.

b) Pulverslukkere mindst skal være af type 89 B.

c) Trykvandslukkere mindst skal være af type 13 A.

Håndildslukkere skal tilses og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS 2320. Til-synet skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde.

Håndildslukkere skal tilses mindst 1 gang om året og skal være mærket med en tilsynsetiket, påsat af den, der har foretaget tilsynet. År og måned for det sidste tilsyn skal fremgå af eti-ketten. Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående afhjælpes.


Oktober 2009 54

11 Belægningsplaner

11.1 Projektering Projektmaterialet til ansøgning om højlagerbygninger skal indeholde en belægningsplan, som entydigt illustrerer den påtænkte indretning af brandsektioner med højlager.

Belægningsplanen skal vise placering af alle reoler, blokstablingsarealer og alle områder med inventar m.v. Stablingshøjder og oplagstyper skal også tydeligt fremgå af belægningsplanen.

Når reoler, oplagsarealer og øvrigt inventar er anført på belægningsplanen, vil de øvrige are-aler være at betragte som friarealer, og disse må ikke anvendes til placering af oplag uden forudgående godkendelse.

Friarealerne skal tilgodese flugtvejs- og indsatsforhold samt krav til opdeling af oplagsfelter.

Krav til flugtvejsarealer er beskrevet i afsnit 10.1 og indtrængningsveje og indsatsarealer i afsnit 12.1 og 12.6. Krav til opdeling af oplagsfelter er beskrevet i afsnit 7.6. og er illustreret i bilag afsnit 16.2.

I bilag afsnit 16.3, er der nogle eksempler på princip for udformning af belægningsplaner.

11.2 Drift Belægningsplanen er oftest det bedste redskab til at få et hurtigt overblik over, hvor der må oplagres, og hvordan det må foregå. Planen bør derfor indgå som en naturlig del af den dag-lige drift, således at der ikke opstår misforståelser herom for bygningens brugere.

Belægningsplanen er ligeledes et vigtigt værktøj for kommunalbestyrelsen (redningsbered-skabet) ved de efterfølgende brandsyn.

Ændringer i virksomhedens indretning og placering af oplag skal godkendes af kommunalbe-styrelsen (redningsberedskabet), inden de iværksættes. Kommunalbestyrelsen (redningsbe-redskabet) indhenter Beredskabsstyrelsens vurdering af, om det ansøgte giver anledning til, at der skal ændres i vilkårene for kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse til højlageret.

Hvor der anvendes stabling direkte på gulvet, skal det over for de ansatte synliggøres, hvor højt der må stables i den pågældende brandsektion. Der kan anvendes skiltning på udvalgte referencepunkter på vægge og søjler.

KOMMENTAR Der er f.eks. tale om en væsentlig ændring, når: � Man går fra blokstabling til reolstabling eller omvendt. � Friarealernes forløb ændres. � Vægge tilføjes eller fjernes.

Oktober 2009 55


Afmærkningen skal medvirke til, at stablingen foregår således, at brandsikkerheden er i or-den. Stables der for højt, kan det være en overtrædelse af tilladelsens vilkår, og bygningens brandsikkerhed kan være utilstrækkelig. For høj stabling kan også medføre, at et sprinkler-anlæg ikke kan fungere efter hensigten.

Illustration 26: Princip for udformning af skiltning af godkendt stablingshøjde.

Friarealer skal tydeligt afmærkes, f.eks. ved at gulvet påmales striber. Dette er dog ikke nødvendigt, hvor der alene oplagres i reoler.


Oktober 2009 56

12 Redningsberedskabets indsatsmuligheder

Beredskabslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen har overordnet samme formål i relation til forhold ved brand, nemlig at tage udgangspunkt i sikkerheden for personer, der arbejder i lagerlokalerne, det være sig firmaets ansatte eller redningsberedskabet i forbindelse med brand.

12.1 Indtrængningsveje – offensiv indsats Fra brandsektioner med højlager skal der være mindst 2 indtrængningsveje direkte fra ter-ræn i det fri, og som er uafhængige og placeret i modstående ender af brandsektionen. Ind-trængningsveje placeres med udgangspunkt i, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet iværksætter sluknings og redningsindsatsen.

Der må intet sted i højlageret være over 30 m til nærmeste indtrængningsvej, målt i ganglin-je under hensyntagen til opstillingen af reoler, oplag mv. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med flere adgangsdøre fra terræn i det fri eller fra en anden brandsektion, der har adgang fra terræn i det fri.

Adgangsdøre fra det fri og døre i indvendige brandsektionsvægge bør så vidt muligt placeres overfor hinanden, dvs. så hensigtsmæssigt som muligt for at sikre overskuelighed og dermed en hurtig og effektiv indsats.

Der skal udlægges mindst 3 m brede friarealer mellem døre, der er indtrængningsveje, og foran dørene. Krav om etablering af 3 m brede friarealer, der forbinder indtrængningsvejene, bunder i flere hensyn. Friarealerne skal anvendes til at fremføre redningsberedskabets sluk-ningsmateriel og samtidig opdele lageret i mindre enheder med henblik på at begrænse en eventuel brands udbredelse. Se også afsnit 7.6.

Pladsbehovet til en forsvarlig rednings- og slukningsindsats er i øvrigt det samme som be-skrevet i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Erfaringer fra de seneste 20 år har vist, at 3 m friarealer fungerer og er tilstrækkelige i de fleste tilfælde.

Arealer, der er udlagt til flugtveje, jf. afsnit 10.1, kan i nogle tilfælde benyttes som sekundæ-re indtrængningsveje. De sekundære indtrængningsveje vil være arbejdsarealer, som vil kunne benyttes i forbindelse med hurtigt indtrængning eller tilbagetrækning fra et område, eksempelvis ved enden af en reolgang. Sekundære indtrængningsveje skal have en bredde af mindst 1,5 m. Se også afsnit 10.1 vedrørende udformning af flugtveje.

Det vil som udgangspunkt ikke kunne accepteres, at de primære indtrængningsveje er ført under reoler eller under evt. indskudte etagedæk uden brandmæssig klassifikation. Sekun-dære indtrængningsveje i sprinklede højlagre kan i nogle tilfælde passere gennem reoler, dog skal passagerne være med en fri højde på ca. 2,5 m. Over en gennemgang i reoler skal der være etableret en ubrændbar sikring mod nedfald af oplag som beskrevet i afsnit 10.1.

Oktober 2009 57


12.2 Adgangsforhold Indtrængningsdøre vil oftest være aflåste ved redningsberedskabets ankomst, da mange la-gerbygninger er sikret mod uautoriseret adgang. Mulighed for adgang til bygningen i forbin-delse med melding om brand uden for åbningstiden skal derfor aftales nærmere med kom-munalbestyrelsen (redningsberedskabet).

Ved lagerbygninger, hvor der er installeret et automatisk branddetekterings- eller brandsluk-ningsanlæg, vil der i alle tilfælde være krav om placering af et nøglesystem på virksomhe-den. Herved kan der skabes adgang, uden at bygningens skalsikring fysisk ødelægges af redningsberedskabet i forbindelse med tilkald til en alarm.

Når redningsberedskabet har modtaget en brandalarm, skal de fortsætte helt frem til virk-somheden for at sikre sig, at der ikke er brand.

Statistisk set er der stor sandsynlighed for, at en lagerbygning aflægges besøg af rednings-beredskabet i forbindelse med en aktiveret brandalarm, hvor der ikke er brand på virksom-heden, da langt den overvejende andel af alarmerne er blinde alarmer.

12.3 Køreveje og brandredningsarealer Placering og indretning af køreveje for redningsberedskabets køretøjer skal ske efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og skal fremgå af projektmaterialet.

Illustration 27: Princip for placering af køreveje og brandredningsarealer.

KOMMENTAR Redningsberedskabet er nødt til at opsøge den detektor, som har givet anledning til alarmen for at sikre sig, at der rent faktisk ikke er noget galt. Endvidere skal det forsøge at klarlægge, hvad der har været årsag til alarmen, sådan at fremtidige blinde alarmer kan undgås.

KOMMENTAR I 2008 rykkede redningsberedskaberne ud 40.942 gange, heraf var de 20.686 udrykning til melding om brand. Af udrykningerne til melding om brand, var 11.558 udrykninger til blinde alarmer, primært fra byg-ninger med automatiske brandalarm- eller slukningsanlæg. Kilde: BRS-ODIN


Oktober 2009 58

Dimensionering af køreveje og brandredningsarealer skal som udgangspunkt være i overens-stemmelse med byggelovgivningen. I nogle tilfælde skal afstanden fra kørevejene og frem til redningsberedskabets indtrængningsveje være kortere end de 40 m, der fremgår af bygge-lovgivningen. Dette gælder særligt, hvor der er opsat stigrør, og hvor indtrængningsveje i bygningen er længere end 25 m.

Redningsberedskabets klargøring af materiel i forbindelse med vandforsyning via stigrør skal kunne foregå indenfor en afstand af 10 m fra tilslutningsstedet. Dette skal afpasses med kø-reveje for redningsberedskabets pumpekøretøjer.

Illustration 28: ca. 10 meters afstand ml. stigrørstilslutning og redningsberedskabets pumpekøretøj.

Køreveje og brandredningsarealer for redningsberedskabet skal fremstå tydeligt og befæ-stes, så de kan holde til akseltrykket fra brand- og redningskøretøjerne.

Køretøjerne vejer normalt op mod 15 ton, og de har et hjultryk på ca. 4 ton. Det er vigtigt, at vejkassen opbygges, så den kan tåle færdsel hele året. Særligt ved tøbrud kan der opstå store skader på vejkassen, hvis den ikke er dimensioneret korrekt.

Da en del køreveje ikke anvendes i forbindelse med virksomhedens normale drift, kan der være ønske om, at de ikke fremtræder så tydeligt. Der kan f.eks. vælges græsarmeringssten og lign., så kørevejen falder mere harmonisk ind i det overordnede anlægsdesign. Det er i den forbindelse vigtigt at tænke nogle år frem og huske, at nogle befæstelser flyder mere og mere i ét med det øvrige underlag.

Illustration 29: Kørevej sommer og vinter.

Oktober 2009 59


For at tage højde for dette og for snefald, som kan maskere selve kørearealet, skal køreveje og brandredningsarealer markeres, så de til enhver tid fremstår tydeligt.

Markeringen kan f.eks. foretages med pullerter, placeret med 20-30 meters mellemrum og evt. tættere, hvor der foretages retningsændringer. Ved meget kraftigt snefald skal køreveje være ryddet i et omfang, der muliggør kørsel med redningsberedskabets køretøjer.

12.4 Adgang til tagflader Hvor der er behov for at anvende tagflader som indsatsvej, skal udformningen af trapper mv. være i overensstemmelse med bestemmelserne i byggelovgivningen.

I områder, hvor der alene rådes over håndstiger, og hvor det ikke umiddelbart er muligt at fremskaffe mere end én drejestige eller tilsvarende, skal der ved lagerbygninger højere end 10 m, hvor der anvendes brændbar isolering i tagopbygningen, etableres fast adgang til tag-fladen. Fra en sådan tagflade skal der være mindst 2 muligheder for flugt/tilbagetrækning placeret ved tagfladens modstående ender. Kravene til indretning af adgangen til tagfladen vil bl.a. afhænge af højden over terræn, og om der er lavere liggende tagflader over andre brandsektioner.

Fribredden skal være mindst 1,0 m både på trappeløb og reposer. Fribredden måles mellem evt. håndlister og værn også på reposer. Trappens trin (grund) og stigning skal være i over-ensstemmelse med bygge- og arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser.

Trapper skal dimensioneres i forhold til de belastninger, der måtte forekomme.

Det skal sikres, at trapper udformes således, at de kan renholdes, og at de kan benyttes, når der har været nedbør (f.eks. sne), så færdsel til enhver tid kan foregå på betryggende vis. Samme forhold gælder for plateauer ved trappens top og det tilhørende område, hvor brand- og redningsfolk skal fastgøre deres faldsikringsudstyr, inden de bevæger sig ud på tagfladen.

Illustration 30: Princip for adgangsvej til tagflade og stigrør.


Oktober 2009 60

12.5 Indsats i højden Under redningsberedskabets indsats vil der komme et tidspunkt, hvor det er nødvendigt, at der skal foretages en endelig slukning af brændende oplag/emballage. Når der oplagres i højden, vil det således blive nødvendigt for redningsberedskabet at kunne komme op til det oplag, der kan brænde.

Denne adgang kan etableres på mange måder. Fælles gælder dog, at det skal ske på sikker vis og i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.

Ved redningsberedskabets arbejde i højden er det meget vigtigt, at man under planlægnin-gen af byggeriet forholder sig til de opgaver, redningsberedskabet skal løse. Når der foreta-ges slukning, er det vigtigt, at brandmanden kan stå fast og i øvrigt altid er sikret med fald-sikringsudstyr.

Illustration 31: Sammenstilling af forskellige muligheder for adgang til oplag.

Under slukningsarbejdet vil brandmanden skulle bevæge strålerøret for at nå alt det bræn-dende materiale. Arbejdet med strålerøret giver trykstød, når der skiftevis gives vand og slukkes for vandstrømmen, og disse kan forplante sig til brandmanden. Derfor skal hjælpe-midlet, der anvendes, være sikret mod væltning enten ved, at hjælpemidlet er selvstabilt, eller at det fastgøres til faste stabile konstruktioner.

Ved anvendelse af særligt høje hjælpemidler, herunder udvendige lejdere, løfteudstyr og lign., er det vigtigt, at brandmandens flugtmuligheder sikres bedst muligt. Hvor der anven-des lejdere, skal der etableres hvileplatforme i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler herfor.

Der skal være mulighed for nødbetjening af udstyr og nedfiring med sikre liner og tilhørende faldsikringsudstyr. Det må i den forbindelse forventes, at der vil kunne forekomme strømud-fald på bygningens almindelige el-installation under indsats, enten som følge af branden eller i forbindelse med udkobling foretaget af redningsberedskabet eller ved sprinkleraktivering.

Oktober 2009 61


Anvendelse af lagerrobotter

I nogle tilfælde kan det være mest hensigtsmæssigt at anvende lagerrobotterne ved red-ningsberedskabets endelige inspektion af brandstedet og efterslukning, da robotterne allere-de er i bygningen. Dette medfører en række krav til robotterne, for at forholdene kan anses for at være forsvarlige for indsatspersonellet, herunder bl.a. at robotten er nødstrømsforsy-net og forsynet med et wire-spil for manuel tilbagetrækning, at der er slanger med sikret vandforsyning med i kurven, og at personer i kurven har mulighed for manuel nedstigning.

Illustration 32: Princip for indsats i højden vha. lagerrobot med kurv.

I bilag, afsnit 16.5, er det skitsemæssigt illustreret, princip for hvordan indsats ved hjælp af lagerrobotter kan foregå.

Endvidere er oplistet de overordnede forhold, som Arbejdstilsynet i en tidligere sag har lagt vægt på ved vurdering af forholdene omkring anvendelse af automatrobotter i forbindelse med inspektion og efterslukningsindsats i højden.

12.6 Taktiske og praktiske forhold i forbindelse med indsats

Arbejdsområde

I tilknytning til et højlager skal der være afsat plads til klargøring af materiel til anvendelse under rednings- og slukningsindsats. Klargøring til indsats kan foregå flere steder. Oftest vil redningsberedskabets vandfyldte slanger være udlagt uden for bygningen med henblik på indtrængning.

Udlægning af 30 til 45 m vandfyldte C-slanger kræver en del plads, når de er udlagt i angrebsbugter.

Ved indtrængningsveje, hvor en adgangsdør alene kan nås via andre lokaler(brandsektioner), kan slangeudlægningen ske gennem adgangsrummet. Ved lange adgangsveje kan der blive stillet krav om vandret-

KOMMENTAR

C-slange: Fleksibel vævet slange Ø 52 mm i længder af 15 m, som kan sammenkobles med andre C-slanger for at skabe længere slangevej.


Oktober 2009 62

liggende stigrør eller anden tilsvarende mulighed for vandforsyning. Fra stigrøret kan der iværksættes slangeudlægning i bygningen uden for den brændende sektion. Dette kræver tilsvarende plads i bygningsområdet omkring udtaget til stigrøret.

De primære indsatsveje for redningsberedskabet er fra det fri. Her forudsættes det, at der er mindst 3 m brede friarealer foran døre, til fremføring og muligvis klargøring af materiel.

På dette areal skal redningsberedskabet ved indsats i højden kunne opstille stiger, betjene håndteringsmaskiner og evt. montere ”indsatskurve”. Endvidere skal der klargøres kontinuer-lig vandforsyning til sluknings- og sikringshold, der skal trænge frem ved gulvniveau. Ved anvendelse af automatrobotter kan der endvidere skulle monteres sikkerhedskabel til spil for manuel tilbagetrækning.

Der kan forekomme situationer, hvor redningsberedskabet skal fjerne varer, der ikke er afsat af håndteringsudstyret, hvilket ligeledes kræver god plads til redningsberedskabets personel.

Der kan blive stillet krav om yderligere friarealer og tværgange, der skal fungere som sekun-dære indsatsveje. Udgangspunktet er, at disse friarealer ligeledes skal være mindst 3 m bre-de.

I forhold til en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af en indsats kan der være behov for etablering af et hold brandfolk, der fungerer som udvendigt sikringshold. Ved anvendelse af et udvendigt sikringshold er muligheden for hurtig indtrængning nødvendig, hvilket gøres bedst med en HT-slange.

Skal der anvendes C-slanger til en hurtig indtrængning, skal der anvendes 6-8 C-slanger for at opnå samme længde som ved HT-slanger, hvilket medfører brugen af 3 slangekurve. De store længder af slanger skal lægges i bugter og trækkes frem vandfyldt. Dette er en opgave, der fysisk set vil være yderst vanskelig at løse, og som derfor ikke er at foretrække.

Ved indsats i bygninger, hvor der er etableret vandretliggen-de stigrør til den brandramte sektion, trænges der frem fra den primære indtrængningsvej med vandfyldt slange til før-ste tilkoblingssted på det vandrette stigrør. Fra stigrøret kob-les der en ny slange på, og der trænges videre frem. Slange-vejen bliver derved kortere i praksis. Alternativt kan der etableres HT-baseret system.

Automatiserede lagersystemer - robotlagre

Ved automatiserede lagersystemer er det vigtigt, at der i planlægningsfasen tages højde for redningsberedskabets indsats og de deraf afledte behov for friarealer og mulighed for passa-

KOMMENTAR Sikringsholdets opgave er at være klar til at støtte op om rednings- og sluk-ningsholdet, der arbejder inde i en brændende bygning.

KOMMENTAR HT-slange: En fleksibel formfast høj-tryksslange på mellem 60-120 meter Ø 32 mm med et fastmonteret strålerør, som er monteret på en vinde på et brandkøretøj med egen vandforsyning.

KOMMENTAR Der trænges normalt ikke frem i en brandramt sektion uden en vandfyldt sikringsslange.

Oktober 2009 63


ge af kørefelter. Design af sikkerhedssystemerne for håndteringsmaskiner skal sikre mod, at der kan forekomme personpåkørsel.

Det forudsættes, at automatiske håndteringsmaskiner kører til udgangsposition eller stopper hvor de er ved detektering af brand(røg), og at eventuelle strømførende ”åbne” systemer (f.eks. strømskinner) gøres strømløse.

Ved redningsberedskabets ankomst vil der derfor ikke være kørende udstyr i sektionen ved en fornuftig disponering af styresystemer.

I sammenhæng med den almindelige sikring mod skader på personer, der færdes i automa-tiserede lagre, er der normalt krav om perimetersikring (hegn eller låger) af reolgangene. Brud på perimetersikringen foranlediger automatisk, at robotter bringes til standsning.

Materiel

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan pålægge virksomhederne at anskaffe brand- og redningsmateriel samt tilvejebringe vandforsyning til brug ved brandslukning på virksomheden for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, jf. Forsvarsministeri-ets bekendtgørelse om dimensionering af det kommunale redningsberedskab.

Tekniske hjælpemidler I højlagre kan der på grund af enten lange flugt- og indtrængningsveje, store eller stablings-højder, eller hvor der skal anvendes håndteringsudstyr og lign., blive stillet krav om sikret arbejdsbelysning og/eller nødbelysning. I frosthøjlagre vil der altid være krav om nødbe-lysning jf. Arbejdstilsynets bestemmelser.

I særligt store højlagre skal der være mulighed for fra centralt hold at monitere brandens udbredelse for at bistå redningsberedskabets indsatsleder ved vurdering af de indsatssik-ringsmæssige forhold. Dette kan f.eks. udføres ved etablering af et tableau, der indikerer hvor mange sprinklerhoveder der er udløst, eller ved installering af adressérbare termomel-dere jævnt fordelt. Brandens udbredelse skal fremgå af tableauet på en logisk og overskuelig måde for redningsberedskabets indsatsleder.

I forbindelse med indsatslederens monitering af brandudbredelse er det også vigtigt med situationsmeldinger fra de brandfolk, som befinder sig inde i bygningen. Endvidere er det vigtigt for brandfolkenes sikkerhed, at indsatslederens beslutninger via holdledere kan kom-munikeres hurtigt og sikkert ud til de indsatte brandfolk både i og uden for bygningen. Ved bygninger med meget stor udstrækning eller med konstruktioner, som kan have indflydelse på radiomodtagelse, kan der være behov for etablering af repeatersystemer (signalforstærk-

KOMMENTAR Bidrag til fortolkning af begrebet ”forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder” i beredskabslovens § 33 (tidl. brandlovens § 40) findes i bemærkningerne til beredskabslovens §§ 34 og 35.


Oktober 2009 64

ning). Oftest vil behovet herfor først kunne konstateres ved målinger, når bygningen er op-ført.

Vandforsyning

Det skal sikres, at der er mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelig vandforsyning til brand-slukning.

Ved større byggerier vil det være nødvendigt, at der som en del af projektgrundlaget rede-gøres for, at der er tilstrækkelig vandforsyning, eller hvorledes denne kan etableres under indsats.

Som udgangspunkt kan det ikke tillades, at slukningsvand-forsyningen ved brand i højlagre baseres på anvendelse af vandtankvogne, der kører i pendulfart, da det ved store brandscenarier må forventes, at der kontinuert skal an-vendes meget store mængder vand.

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan pålægge ejeren af særligt brandfarlige bygninger at etablere og vedligeholde særskilte vandforsyningssteder til brug for brandsluk-ning.

12.7 Sprinkleranlæg og indsats Den særlige risiko ved brand i et højlager beror på den meget hurtige brandspredning i ver-tikal retning i kombination med stor rumhøjde/stablingshøjde. En brand, der opstår i den nedre del af lageret, vil derfor hurtigt kunne brede sig til den øvre del, og spredningen til an-dre reolniveauer kan ske så tidligt i et brandforløb, at sprinkleranlægget endnu ikke er ud-løst.

Sprinkleranlæg er designet, så de kan kontrollere en brand, men ikke nødvendigvis slukke den, idet der ofte er mindre afskærmede områder, der ikke påføres vand. Dette gælder både for ’confinement’ og ’suppression’ mode sprinkleranlæg.

Sprinkleranlægget kan normalt hindre yderligere brandspredning som følge af, at der er vandforsyning til lang tid, og at produkterne omkring branden opvædes. Produkter der er emballeret i plast, og produkter, der ikke er vandsugende, vil dog ikke blive vædet tilstræk-keligt til, at de ikke senere kan antændes.

For at en brand kan slukkes helt, er det således af afgørende betydning, at redningsbered-skabet har mulighed for at gennemføre en indvendig indsats på et vilkårligt sted i et højla-ger, uanset om branden måtte være kontrolleret af sprinkleranlægget.

KOMMENTAR Storbrande kræver mellem 5.000 – 10.000 liter vand i minuttet over et længere tidsrum. Kilde: ODIN

KOMMENTAR Krav om særskilt vandforsyning kan stilles i medfør af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (og tidligere dimensio-neringsbekendtgørelser).

Oktober 2009 65


Som nævnt tidligere kan sprinkleranlæg svigte med en vis sandsynlighed. Erhvervs- og Byg-gestyrelsens Information om brandteknisk dimensionering angiver 5 % sandsynlighed for svigt. Denne sandsynlighed kan nedbringes ved etablering af redudans på diverse anlægsde-le, ved god vedligeholdelse og god kontrol med anlæggets drift, men sandsynligheden kan ikke elimineres.

12.8 Ukontrolleret brand i højlager Selv om et højlager er godkendt og brandmæssigt gennemtænkt i detaljer, vil der stadig væ-re risiko for, at en brand i et højlager udvikler sig ukontrollabelt, og dermed er der risiko for at offensiv indsats ikke er mulig. I sådanne tilfælde vil redningsberedskabets indsats primært skulle koncentreres om beskyttelse af truede brandsektioner uden for det primære brandom-råde (defensiv indsats, se også afsnit 12.9 nedenfor).

Hvor indsatsen bliver defensivt orienteret, er det vigtigt, at bygningens ydre dimensioner gi-ver mulighed for, at der kan gives vand til det brændende oplag. Ved store kvadratiske byg-ningsarealer kan det være svært at dække alle områder af tagfladen med vandkanoner. Selv fra stigetoppen kan dette blive besværliggjort ved bygninger, der er højere end 25 m.

Brandsektionsvægge er ikke designet til total udbrænding (”burn-out”) af den mængde op-lag, der kan forekomme i et højlager. Vægge, som er klassificeret som (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], er klassificeret ud fra et 60 minutters standardbrandforløb og ikke et meget hurtigt udviklende brandforløb med stor energiafgivelse, som kan være tilfældet i et højlager. Anvendelse af et standardbrandforløb sker i erkendelse af, at indsættelse af red-ningsberedskabet på et givet tidspunkt vil medvirke til, at branden ikke udvikler større inten-sitet.

Nogle konstruktionsprincipper medfører, at bygningens bærende system udgøres af reolerne (clad-rack), hvorfor det er overvejende sandsynligt, at et bygningskollaps vil kunne fore-komme forholdsvis tidligt i brandforløbet, såfremt sprinkleranlægget ikke fungerer.

Reaktioner i det statiske system ved svigt af reoldele er svære at beregne og forudsige. Reo-ler kan muligvis designes til at falde ind mod midten, men ved en brand, der starter i midten, vil forudsætningerne ændre sig, og udfaldet vil ikke kunne forudsiges. Det kan således ikke garanteres, at det statiske system kan udføres, så der sikres mod mekanisk påvirkning af nabobrandsektioner med mulig gennembrydning af brandsektionsvæggen.

12.9 Defensiv indsats, brandbegrænsning En bygnings geometri (længde, højde og bredde) kan medføre, at det ikke vil være muligt at begrænse brandudviklingen med normalt tilgængeligt materiel. Teknisk kan det kræve spe-cialudstyr, som der ikke rådes over i Danmark. Endvidere vil vandforbruget ved anvendelse af specialudstyr kunne overstige den vandydelse, der umiddelbart er til rådighed.


Oktober 2009 66

Bygninger med en højde på over 25 m er så høje, at de er en udfordring i forhold til de dre-jestiger og lifte, der normalt bruges i Danmark.

Effekten af køling af en brandsektionsvæg vil i høj grad være betinget af bygningsdesignet, dvs. hvorvidt der kan opnås en tilnærmet ”overrisling af væggen”.

Ved defensiv indsats, hvor der er iværksat brandslukning og beskyttelse af truede omkring-liggende bygninger/brandsektioner, er det vigtigt at tage højde for de fysiske faktorer, der følger med en brand i forhold til indsatsmuligheder. De to vigtigste faktorer, der har direkte indflydelse på indsatsmulighederne, er røg og strålingsvarme.

Røggener, der kan påvirke brandfolkene, kan modvirkes ved anvendelse af friskluftapparater og under knap så krævende forhold ved anvendelse af partikelfiltre.

Strålingsvarme er erfaringsmæssigt en af de faktorer, som kan medføre problemer ved en defensiv indsats. Ved kraftige brande kan strålevarmen være så intens, at der skal iværksæt-tes en strålingsbegrænsende indsats samtidig med, eller forud for, den brandslukkende ind-sats.

Redningsberedskabets beskyttelsesbeklædning er i sig selv designet til at kunne modstå en kortvarig påvirkning med et strålingsniveau på 14 kW/m². Ved så høje strå-lingsniveauer vil frit eksponeret hud blive påvirket i en sådan grad, at der kan forekomme alvorlige og varige skader.

Beklædningen testes også til at kunne beskytte brandmanden mod vedvarende varmepå-virkning ved et strålingsniveau på 7 kW/m².

Ved en ukontrolleret brand skal der tages hensyn til brandmandens arbejdsmiljø i relation til den forventede tid, der skal arbejdes i et givet indsatsmiljø. Der kan i den forbindelse tages udgangspunkt i beklædningens beskyttelsesegenskaber og de begrænsninger, der følger af den ubeskyttede huds eksponering af stråling.

Når strålingsniveauet er højt, kan der enten etableres beskyttende vandtåge, eller opstilles ubrændbar stråleskærm, som brandmanden kan beskytte sig bag. Ved skiftende vindretning og røgnedslag skal åndedrætsværn tilpasses brandmandens muligheder for at søge væk fra en skiftende røgfane.

KOMMENTAR For en ubeskyttet person er der kriti-ske forhold ved en påvirkning med 2,5 kW/m2 i en kortere periode. Kilde: EBST

KOMMENTAR For en ubeskyttet person vil en påvirkning af 5 kW/m2 i mere end 30 sek. medføre 2. grads-forbrændinger ved påvirkning med 37,5 kW/m2 i ganske kort tid, vil dette medføre øjeblikkelig død. Kilde: HSI.GOV.UK

Oktober 2009 67


12.10 Redningsberedskabets dimensionering En ukontrolleret brand i et højlager vil næppe benyttes som dimensionsgivende for det lokale redningsberedskab, da det daglige beredskab derved ville blive væsentligt overdimensione-ret. Planlægning forud for en evt. brand vil imidlertid tydeliggøre, at der lokalt ikke kan frembringes tilstrækkeligt materiel og tilstrækkelige ressourcer til begrænsning af en brand. Der kan derfor stilles krav om, at der skal udfærdiges en mødeplan, som beskriver, hvilke styrker der skal tilkaldes ud fra de forskellige scenarier på virksomheden.

Vilkår for indretning af bygninger kan ikke baseres på redningsberedskabets dimensionering på et givet tidspunkt, medmindre det sikres, at forudsætningerne ikke kan ændres. En byg-nings brandsikringsniveau skal opretholdes i hele bygningens levetid, mens minimumskrave-ne til dimensionering af redningsberedskabet kan ændres uafhængigt heraf.

Brandsikringskonceptet for højlagre bør derfor tage udgangspunkt i et påregneligt bered-skabsniveau, således at der normalt kun kan forventes brandscenarier, der vil kunne håndte-res med det daglige beredskabsniveau.

Udformning af en møde- og indsatsplan med beskrivelse af de nødvendige styrker, brandkø-retøjer og materiel, der skal til for at iværksætte en forsvarlig indsats i forbindelse med en brand på et højlager, må baseres på en dybdeanalyse af det konkrete lager og i øvrigt sam-menholdes med kommunens risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet.

Særligt store højlagre vil som udgangspunkt være specielle objekter, og udrykningssammen-sætningen skal sammensættes ud fra den konkrete meldingsordlyd. Ved de fleste højlagre med brændbare produkter kan der udvikles en relativt omfattende brand inden for de første 3-5 minutter selv ved hurtigt detekterede brande. Med udgangspunkt i at det normalt anta-ges, at brande detekteret med et ABA-anlæg har en begrænset udbredelse ved redningsbe-redskabets forventelige ankomsttid, kan det ikke anbefales, at der køres med reduceret ud-rykning på brandmeldinger fra automatiske brandalarmanlæg i højlagre.


Oktober 2009 68

13 Rumopvarmning og ventilation

13.1 Rumopvarmning Opvarmning af brandsektioner skal ske

enten med varmt vand eller lavtryksdamp fra fyringsaggregat uden for brandsektionen

eller med elektriske varmeapparater

eller med varm luft i overensstemmelse med Tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag.

Oliefyrede aggregater og gasfyrede aggregater tillades ikke i brandsektioner med højlagre. Bygningsreglementets bestemmelser om ildsteder og skorstene skal overholdes.

Køling af en brandsektion skal ske

enten med elektriske køleaggregater

eller med kold luft i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag.

13.2 Ventilation Ventilationsanlæg skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets, Sikkerhedssty-relsens og bygningsreglementets bestemmelser og på en sådan måde, at de kan vedligehol-des i hele deres levetid.

Opdeling

Luftbehandlingsaggregater kan anbringes i den brandsektion, som ventilationsanlægget be-tjener. Luftbehandlingsaggregater hørende til ventilationsanlæg, som betjener mere end én brandsektion, eller som placeres uden for den brandsektion, som aggregaterne betjener, skal anbringes i særskilt ventilationsrum adskilt fra andre lokaliteter med mindst bygningsdel klas-se (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60].

Kravet kan forøges til 120 minutter, hvor der som følge af brandsektionering i øvrigt er krav om større brandmodstandsevne.

Åbninger til andre lokaliteter skal lukkes med mindst dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60].

Opbygning af ventilationsanlæg i øvrigt skal udføres i overensstemmelse med kravene i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag.

Oktober 2009 69


14 Ordensregler – driftsmæssige forhold

14.1 Generelt Den ansvarlige leder skal drage omsorg for at ordensreglerne overholdes, og at personalet er grundigt instrueret om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet.

Motorkøretøjer Parkering af motorkøretøjer, herunder trucks uden for drifttiden og opladning af trucks må som udgangspunkt ikke ske i brandsektioner med højlagre. I sprinklede højlagre hvor der er givet tilladelse hertil på særlige vilkår, jf. afsnit 7.6, skal dette foregå under iagttagelse af vilkårene i godkendelsen.

Brug af åben ild Der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild i højlagre samt udvendigt på døre til disse lokaliteter.

Oprydning

Det er vigtigt for at formindske risikoen for at en brand opstår, at der sørges for oprydning af tabt gods eller emballage samt fjernelse af støv på maskiner og transportsystemer. Interval-ler for oprydning kan variere, og behovet bør fastsættes ud fra erfaringer i det konkrete la-ger.

14.2 Flugtveje og indtrængningsveje for redningsberedskabet. Flugtveje, herunder friarealer skal være frie og ryddelige i hele deres bredde.

Oplagring m.v. skal ske på en sådan måde, at der altid er uhindret adgang til flugtveje, her-under udgangsdøre der ikke benyttes i den daglige drift.

Alle udgangsdøre helt til terræn i det fri skal i flugtretningen kunne passeres uden brug af nøgle eller særligt værktøj og alene ved betjening af dørenes åbningsbeslag.

Flugt- og indtrængningsveje, køreveje og brandredningsarealer samt udvendige trapper til tag m.v. skal til være ryddet for sne og is.

14.3 Brandslukningsmateriel Afspærringsventiler på forsyningsledninger til slangevinder, bortset fra ventilen direkte ved slangevinden, skal altid være i åben stilling. Brandslanger skal jævnligt efterses og afprøves.

Håndildslukkere skal efterses og kontrolleres mindst én gang om året, og dato for sidste til-syn skal til enhver tid fremgå af en påhæftet tilsynsetikette påsat af den, der har foretaget eftersynet. Eventuelle mangler ved brandslukningsmateriel skal omgående afhjælpes.

Der henvises i øvrigt til afsnit 10.5.


Oktober 2009 70

14.4 Branddøre Branddøres selvlukkemekanisme må ikke sættes ud af funktion, og dørene må ikke fasthol-des i åben stilling ved hjælp af kroge, hasper, kiler og lignende. Det skal jævnligt kontrolle-res, at dørenes lukkeanordning er funktionsdygtig, herunder at dørene lukker tætsluttende i fals.

Branddøre skal på begge sider være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: "BRANDDØR - holdes lukket".

Branddøre og brandporte, der fastholdes i åben stilling med ABDL-anlæg jf. afsnit 7.5, skal hver dag lukkes ved arbejdstidens ophør og skal være forsynet med tydelig påskrift eller skiltning: ”BRANDDØR – lukkes ved arbejdstidens ophør og ved brand”.

14.5 Skiltning Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning skal iagttages.

Endvidere skal betjeningspaneler mv., der er tænkt anvendt i forbindelse med redningsbe-redskabets indsats, være udformet på en sådan måde, at informationerne fremstår intuitive og klart formuleret.

14.6 Brandsyn og driftsmæssige forskrifter Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) skal mindst en gang hver andet år foretage brandsyn af højlagre, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resulta-ter af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler.

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) bør ikke udsætte brandsyn i højlagre.

(Høj)lagerbutikker til mere end 150 personer, er omfattet af bekendtgørelse om brandværns-foranstaltninger i hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, og skal dermed drives iht. bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, dagin-stitutioner og butikker.

I lagerbutikker til mellem 150 og 500 personer skal kommunalbestyrelsen (redningsbered-skabet) foretage brandsyn mindst en gang hver andet år, og i lagerbutikker til mere end 500 personer mindst en gang om året, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørel-se af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler.

14.7 Drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan) Brandsikkerheden på virksomheden er ejerens ansvar, og det er selvfølgelig vigtigt, at virk-somhedens medarbejdere er bevidste om, hvordan de skal forholde sig ved deres daglige gang på virksomheden.

Oktober 2009 71


Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) regelmæssige brandsyn samt en god plan for virksomhedens brandsikkerhed, som kommunikeres ud til de ansatte, vil medvirke til, at virk-somheden får en god sikkerhedskultur og dermed også formindske risikoen for brand.

Ved større komplekse virksomheder, som højlagre typisk er, er det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan, hvori der føres optegnelser i forbindelse med inspektion, kontrol og vedligeholdelse af de aktive og passive brandsikringstiltag, brandmate-riellet, uddannelse og instruering af personale samt i særlige tilfælde øvelser med det lokale redningsberedskab. Endvidere kan rapporterne fra kommunalbestyrelsens (redningsbered-skabets) brandsyn indsættes sammen med redegørelsen for, hvorledes virksomheden har håndteret eventuelle anbefalinger, påbud og forbud.

Det kan være vanskeligt at beskrive den bedste opbygning og systematisering af indholdet i en god drift- og vedligeholdelsesplan, for det er vigtigt, at den er tilpasset den konkrete virk-somhed. Ved særligt store højlagre vil der oftest blive stillet krav om, at virksomheden har udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan.

Det er vigtigt, at drifts- og vedligeholdelsesplanen løbende opdateres, og at dette varetages af en ansat med ansvar for indholdet.

Egenkontrol

Det er vigtigt, at den, der foretager egenkontrol, har tilknytning til virksomheden og samtidig er en person, som dagligt færdes på virksomheden. Det er ligeledes nødvendigt, at kontrol- og vedligeholdelsesrutiner varetages af personer, som har deres daglige gang på virksomhe-den.

Den pågældende bør tildeles den fornødne kompetence til at kunne påtale svigt i de brand-sikkerhedsmæssige forhold over for virksomhedens øvrige ansatte. I bilag, afsnit 16.6, er der et eksempel på, hvorledes et skema for egenkontrol i en drifts- og vedligeholdelsesplan kan udformes. Indhold og omfang af kontrolpunkter m.v. afhænger naturligvis af den konkrete bygningsudformning og anvendelse.

Personale, undervisning og øvelser

I alle højlagerbygninger er det nødvendigt, at de ansatte har forståelse for de særlige risici, der er forbundet med det aktuelle oplag, samt de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til hastig brandspredning i vertikal retning.

Det er derfor vigtigt, at alle modtager information om de brandsikkerhedsmæssige forhold på virksomheden, herunder placering af flugtveje, evt. brandtryk, placering af håndsluk-ningsmateriel og instruktion i brugen heraf, samt information om evt. øvrige brandtekniske installationer. Det er endvidere vigtigt, at der gennemføres regelmæssige øvelser for de an-satte.

Brandplan

Ved udarbejdelse af en enkel brandplan kan en stor del af virksomhedens brandsikkerhed kommunikeres ud til de ansatte og andre, der måtte færdes på virksomheden.


Oktober 2009 72

Illustration 33: Eksempel på brandplan, som giver et overblik over sikkerheds- og brandslukningsudstyr mv.

14.8 Adgangsbegrænsning Det skal af projektmateriale fremgå, hvorledes virksomheden er sikret. Der skal være en be-skrivelse af sikringen af de omkringliggende arealer, herunder om der er perimetersikring, som f.eks. hegn, og i hvilket omfang.

Det bør sikres, at uvedkommende personer ikke umiddelbart kan forcere hegn og færdes rundt om højlagerbygninger.

Det skal endvidere beskrives, hvorledes der føres kontrol med personer, der får adgang til virksom-hedens lagerlokaler.

Er der tale om lokaler med højstabling, der tillige er salgslokaler, vil det i sagens natur ikke være muligt at hindre adgang for personer, som måtte have til formål at anstifte en brand. Det er derfor vigtigt at lagerlokaler med offentlig adgang, også af den årsag, overvåges af et branddetekteringsanlæg for at opnå en hurtig detektering af brand eller tilløb til brand.

Skalsikring

Oftest vil der i forbindelse med forsikring af et vareoplag være stillet krav til et givet sikringsni-veau i forhold til adgangen til lagerlokalerne. I langt de fleste sammenhænge vil forsikringens krav til adgangsbegrænsning tilgodese den be-grænsning, som Beredskabsstyrelsen finder nød-vendig. Projektet bør beskrive, hvilket sikringsniveau (rødt, blåt) der er valgt. Sikringen må ikke begrænse anvendelsen af flugt- og indtrængningsveje.

KOMMENTAR Hegn bør have en højde på mindst 2 meter. Hvis der er risiko for, at personer vil forcere under hegnet, bør hegnets underkant endvi-dere føres ned til en dybde af mindst 50 cm under terræn. Kilde: Forsikring & Pension.

KOMMENTAR Redningsberedskabet skal have adgang til nøgler, så de uden for normal åbningstid kan få let adgang til lokaler og udendørs arealer. Normalt kan dette tilgodeses ved, at der opsættes nøglebokse på virksomheden.

Oktober 2009 73


Særlige tyverisikringsanlæg.

Tågeanlæg må ikke bevirke, at brandtekniske installationer påvirkes i forbindelse med ind-brud, ligesom personsikkerheden ikke må tilsidesættes. Det er endvidere vigtigt at sikre samspil mellem tågesikring og det faktum, at redningsberedskabet vil færdes i lagerlokalerne ved alarmer fra de brandtekniske sikringsanlæg.

Der kan med fordel opsættes nøglecentral med overstyring af tyverisikringsanlæg. Alternativt bør der indbygges automatik, så f.eks. tågegeneratorer slås fra ved autoriseret brydning af nøgleboks, så alene bevægelsesfølere og perimeter- og skalsikring opfanger brud og giver alarm til kontrolcentral.

14.9 Forebyggelse af brandskader i elektriske anlæg Årsagerne til fejl i de elektriske systemer kan være mangeartede. Erfaringsmæssigt fore-kommer fejlene, f.eks. pga. manglende vedligeholdelse, eller fordi levetiden på de valgte komponenter, som indgår i det elektriske anlæg, er kortere end forventet eller pga. uforud-sete overbelastninger af anlæg. Det drejer sig oftest om el-tavleanlæg, elektriske styringsan-læg og lignende vitale anlæg for en virksomhed.

Som følge heraf er det i bygningens levetid vigtigt, at der jævnligt foretages en gennemgang af virksomhedens elektriske anlæg. Ud over den visuelle kontrol, der foretages i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse, kan det være hensigtsmæssigt at supplere med termo-grafering.

Termografering er en skadeforebyggende undersøgelse, hvor man ved hjælp af et specielt måleudstyr kan opfange ekstraordinær varmeafgivelse i form af infrarød stråling fra eventu-elle dårlige eller løse forbindelser i de elektriske anlæg.

Billede 5: Eksempel på termografering af tavle (foto:Bue Tryel)

Teknikeren, der betjener apparatet, kan straks se på en skærm, om der er noget galt og derefter tage et farvebillede som dokumentation. Der tages samtidig stilling til, hvor alvorlig fejlen er. Ofte anvendes der et karaktersystem fra 1-3, hvor 1 er dårligst.

Den helt store fordel ved denne undersøgelse er, at den i de fleste tilfælde kan foretages, mens virksomheden er i drift. Det kan ligefrem være nødvendigt, at termograferingen fore-


Oktober 2009 74

tages under drift, idet muligheden for at måle eventuelle fejl er større, jo større belastningen er på de anlæg, der undersøges.

En termografisk undersøgelse kræver, at man anvender det nødvendige måleudstyr og sam-tidig er uddannet til at tolke resultaterne. Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning, som man kan uddannes efter. Vejledningen giver endvidere oplysninger om udformningen af en rapport i forbindelse med termografering. Sikkerheden højnes, hvis termograferingen ud-føres regelmæssigt, f.eks. én gang årligt. Såvel rapporten som optegnelser vedrørende even-tuelle udbedringer skal indsættes i brandjournalen. Fejl og mangler aftales udbedret i hen-hold til karaktergivningen.

14.10 Sikring mod lyn Bygninger, der etableres med en højde, der afviger væsentligt fra de omkringliggende byg-ninger, har en naturlig indbygget mulighed for at blive ramt af lyn.

Lynpejlinger, som foretages af DMI, bekræfter den hidtil gældende opfattelse af, at den sydvestlige del af landet, specielt Sønderjylland, er den del af Danmark, hvor risiko-en for lynnedslag er størst.

En gennemgang af redningsberedskabernes rapporterede formodede brandårsager i 2005-2006 viser dog, at lynnedslag på landsplan ikke er en signifi-kant faktor i forhold til anstiftelse af brand.

Mere om lynafledning og sikring mod lyn kan læses i EN 62305.

KOMMENTAR Årlige lynnedslag på landsplan: Danmark 0,23 lynnedslag pr. km2. Tyskland ca. 1,5 lynnedslag pr. km2. Kilder: DMI og de.wikipedia.org

KOMMENTAR Lynnedslag som formodet brandårsag. 2005: 47 af 10.000 formodede brandårsager. 2006: 67 af 11.000 formodede brandårsager. Kilde: ODIN

Oktober 2009 75


15 Miljø

I forbindelse med opførelse af højlagre er det vigtigt at notere sig, at de kommunale miljø-myndigheder ikke automatisk forholder sig til miljømæssige konsekvenser i forbindelse med en brand.

Der må i hver enkelt sag tages udgangspunkt i de varer (art/type), som skal oplagres i det pågældende lager, da der kan være væsentlige forskelle i den potentielle miljøbelastning, som de enkelte oplag vil have i forbindelse med en brand. Selve varen kan have et stort po-tentiale i forhold til miljøbelastningen, men også emballagen og indpakningen vil kunne bi-drage med store potentielle belastninger.

Røggener i forbindelse med en brand kan have betydning for de nære omgivelser. Derfor skal der også tages hensyn til de omkringliggende bebyggelser og infrastrukturen. Røgudvik-lingen fra en ukontrolleret brand i et oplag vil, afhængig af oplagets størrelse og type, i da-gevis kunne påvirke bymæssige områder med såvel beboelse som industriområder. Det kan for eksempel blive nødvendigt at nedlukke ventilationsanlæg for ikke at suge røg ind i byg-ninger. Røgen vil også kunne få betydning for afviklingen af trafikken på veje, jernbaner og i luftrummet.

De seneste års svenske forskning på miljøområdet i forbindelse med brande i bygninger og oplag understreger vigtigheden af at vurdere de miljømæssige konsekvenser ved en brand i større oplag af brændbare produkter.

De miljømæssige konsekvenser er da også et af de forhold, der efter beredskabsloven skal tages højde for i forbindelse med fastsættelsen af kravene til brandværnsforanstaltninger. Ved mindre byggerier er der ikke i beredskabslovgivningen særskilte miljøkrav, idet disse hensyn allerede er indeholdt i de tekniske forskrifter.

Beredskabsstyrelsen har med baggrund i et større højlagerprojekt vurderet, at det var nød-vendigt at kontakte Miljøstyrelsen med henblik på en drøftelse af nødvendigheden af at fore-tage en nærmere miljømæssig vurdering i sagen.

Myndighederne er enige om, at miljøforhold, der alene kan tilskrives en brand, henhører un-der beredskabslovgivningen, mens øvrige miljøforhold henhører under miljø- og planlovgiv-ningen. I større sager kan det derfor være nødvendigt også at høre plan- og miljømyndighe-derne. De kommunale redningsberedskaber bør således indhente bistand i kommunens egen plan- og miljøforvaltning, mens Beredskabsstyrelsen i de største sager vil kontakte Miljøcent-rene for den nødvendige faglige ekspertise på plan- og miljøområdet.

Beredskabsstyrelsen blev endvidere af Miljøstyrelsen henvist til embedslægeinstitutionen i den konkrete sag med henblik på en vurdering af de sundhedsmæssige risici og deraf even-tuelle afledte behov for evakuering. Sådanne forhold må tages i betragtning ved udarbejdel-se af kommunens plan for risikobaseret dimensionering.


Oktober 2009 76

Varigheden af brandforløbet, de miljømæssige konsekvenser og skader på ejendom vil have direkte sammenhæng med bygningens og oplagets størrelse samt de tilvejebragte indsats-muligheder.

Ved mindre brandsektioner (V < 60.000 m³) med oplag, der ikke vurderes som særligt miljøbelastende ved brand, skal der således ikke foretages en gennemgang af de miljømæssige konsekvenser ved en fuldt udviklet brand.

Såfremt der i forbindelse med redning af ejendom iværksættes en brandbegrænsende ind-sats, vil de store mængder vand, der anvendes til køling, blive forurenet af brandrøg og bin-de b.la. dioxiner, der enten kan føres til recipient eller sive ned i undergrunden.

15.1 Luft Luftforurening forekommer i en eller anden grad ved en hvilken som helst brand. Ved brand i bygninger med oplag, der indeholder store mængder af PVC, vil der være en direkte risiko for dannelse af miljøskadelige stoffer.

Røgfanen, der fremkommer under brand, kan ved hjælp af spredningsmodellen ALOFT give et billede af, hvor langt forbrændings-produkterne spredes, samt hvilke koncentrationer der må forventes at forekomme i røgfanen. ALOFT er en simpel spredningsmodel, der ikke med-tager terrænforskelle – det er ikke relevant at medtage terrænforhold i Danmark. Der skal dog normalt foreta-ges en korrektion for røgnedslag på bygningers læside.

Illustration 34: Skærmbillede fra ALOFT.

KOMMENTAR Beredskabslovens bestemmelser om det forebyggende arbejde indebærer, at bygninger skal indrettes, så risikoen for skader på personer, ejendom og miljø minimeres mest muligt.

KOMMENTAR ALOFT-FTTM Smoke Plume Trajectory Model for Personal Computers

Oktober 2009 77


Spredningsberegninger udføres sædvanligvis ved anvendelse af mindst 2 vejrtyper. De al-mindeligt anvendte vejrtyper er i sådanne beregninger:

Normalt vejr, vind 5 m/s, stabilitetsklasse D (forekommer ca. 80% af tiden) og stabilt vejr, vind 2 m/s, stabilitetsklasse F, (en vejrtype der fortrinsvis forekommer om natten).

Da brande i store højlagre kan have en varighed, der strækker sig over flere dage, kan det være relevant at lave simuleringer, der viser følgerne af skiftende vindretninger.

Mulighederne for at foretage mere komplicerende simulerin-ger, f.eks. i spredningsmodellen ARGOS (baseret på CFD mo-deller), udvikles til stadighed, ligesom der skabes mulighed for at medtage omkringliggende bygningers indvirken på røgspredningen ved terræn.

Illustration 35: Grafisk fremstilling, BRS ARGOS

15.2 Jord Ved brand kan der forekomme forurening af jorden på ejendommen. Særlig udtalt er det ved større brande, hvor slukningsvand og røgnedslag kan medføre en forurening af ikke-befæstede arealer umiddelbart ved og omkring den brændende bygning.

På de lidt større afstande (1-5 km) har målinger efter et lille antal danske storbrande vist, at jordoverfladerne ikke bliver forurenet mere, end hvad der i øvrigt påvirker jorden. Der her-sker dog stadig nogen usikkerhed omkring dette spørgsmål, da det ikke med sikkerhed kan siges, hvor de skadelige stoffer bæres hen.

Hvorvidt forurenende stoffer vil blive bundet i jordens øverste lag eller påvirker grundvandet vil afhænge af jordbundstype og de vejrmæssige forhold under og efter branden.

KOMMENTAR Beredskabsstyrelsens ARGOS kan beregne prognoser for, hvordan en luftforurening bevæger sig i atmosfæren.


Oktober 2009 78

Billede 6: Indhold af forskellige forbrændingsprodukter (foto Räddningsverket)

15.3 Vand Räddningsvärket i Sverige har blandt andet undersøgt de miljømæssige følger af en brand i en butik med tilhørende varelager i Sverige. Undersøgelserne viste, at der i slukningsvandet var store mængder dioxin og forskellige tungmetaller.

Ved store højlagre, hvor en ukontrollabel brand vil medføre en slukningsindsats, der har en varighed over flere uger og dage, må det forventes, at der skal redegøres for kontrollen med bortledningen af slukningsvand.

Da slukning af storbrande oftest medfører anvendelse af et vandforbrug på over 5.000 l/min, skal der planlægges for relativt store mængder, jf. nedenfor.

Billede 7: Afpropning af kloak

En redegørelse skal omhandle de forventelige stoffer og deres anslåede koncentrationer samt indeholde en plan for tilbageholdelse af slukningsvand med henblik på nærmere miljø-tekniske målinger inden en udledning til kloaknettet eller anden kontrolleret bortskaffelse.

Oktober 2009 79


15.4 Beredskabsplanlægning I bygninger, hvor en brand kan medføre en større påvirkning af det ydre miljø, vil det være naturligt at kommunen forholder sig til dette og at der planlægges forud for en eventuel brand.

Kommunen kunne i sådanne tilfælde udfærdige en plan for samspillet mellem de forskellige relevante kommunale forvaltninger i tilfælde af brand på et højlager.

Redningsberedskabet bør tilegne sig viden om de miljømæssige konsekvenser af brand i et stort højlager. Den større indsigt bør tilvejebringes i planlægningsfasen. Uddannelse af red-ningsberedskabets personel og samarbejdsøvelser kan med fordel koordineres med miljø-myndigheden.

Miljøfølsomme områder bør ligeledes kortlægges i planlægningsfasen og fremgå af bered-skabs- og indsatsplanen for den enkelte virksomhed.

15.5 Sundhedsmæssig vurdering Ved brande i store højlagre vil den primære sundhedsmæssige risiko for befolkningen i om-rådet normalt være at blive udsat for brandrøg.

Embedslægeinstitutionen kan ud fra oplysninger om brandprodukter, deres koncentration og deres udbredelse, vurdere relevante forhold af sundhedsfaglig karakter. Selv ved hvad der måtte forekomme som små mængder PVC ved ca. 5% af et oplags samlede volumen, vil der ved store oplagsmængder være risiko for dannelse af saltsyre og dioxin i mængder, som er større end ved normale brande.

Meget saltsyreholdig røg giver større ubehag og virker mere lokalirriterende i lungerne på røgeksponerede personer sammenlignet med røg fra andre brande.

Sekundært vil der dog kunne opstå et problem som følge af nedfald af dioxiner og andre gif-tige stoffer i nærområdet. Det må i disse tilfælde vurderes, om der er behov for at analysere dette nærmere.

Billede 8: Røg fra bygningsbrand under slukning (Foto: Høje-Taastrup Brand- og Redning)


Oktober 2009 80

Ved enhver brand vil hele eller dele af befolkningen i de nærliggende bygninger og nærom-råder kunne blive udsat for røg i så stort et omfang, at det kan udgøre en betydelig sund-hedsmæssig risiko.

Billede 9: Røg fra brand der driver over landskabet (Foto: Høje-Taastrup Brand- og Redning)

I forbindelse med en ukontrolleret brand i større lagerkomplekser kan det derfor komme på tale, at der som følge af brandens varighed skal evakueres et større antal indbyggere i en kortere eller længere periode. For nogle oplagstyper må det på grund af brandprodukterne forventes, at røgen medfører en større sundhedsmæssig risiko end ved andre brande.

Kommunerne bør i forbindelse med den kommunale beredskabsplan tage højde for bygnin-ger, der ved brand kan medføre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Særlig relevant i den sammenhæng er kommunens kapacitet i forhold til midlertidig genhusning af de evakue-rede.

Såfremt der er betydende sundhedsfaciliteter i nærområdet, er det vigtigt for sundhedsbe-redskabet, at en storbrand ikke påvirker faciliteterne i en sådan grad, at deres funktioner ik-ke kan opretholdes.

Oktober 2009 81


16 Bilag

16.1 Ansøgningsmateriale Ansøgningsmateriale, som sendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), bør som minimum indeholde følgende:

Tegningsmateriale (målfast): � Situationsplan for ejendommen med angivelse af afstande til naboskel, vej- og stimid-

te samt afstande til andre bygninger og oplag på ejendommen.

� Plantegninger, opstalt af facader og snittegninger.

� Tegningsmateriale visende:

o Inddeling i brandsektioner og brandceller, herunder placering af døre og porte og eventuelle automatiske branddørlukningsanlæg.

o Områder med oplag mv.

o Flugt- og indtrængningsveje samt placering af udgange og adgangsdøre.

o Placering og omfang af sikkerhedsbelysning.

o Placering af sprinklercentral og brandcentral.

o Brandventilationsåbninger, åbninger for erstatningsluft og betjeningstryk.

o Hovedtavler for el.

o Særligt materiel til redningsberedskabets brug, herunder stigrør og håndte-ringsudstyr.

o Brand- og redningsarealer, herunder brandveje.

o Brandslukningsmateriel.

� Belægningsplan, jf. Kapitel 11. Se endvidere eksempler i bilaget afsnit 16.3.

Beskrivelser/redegørelser: � Oplysninger om bebyggelsens etageareal, bebyggelsens højde- og afstandsforhold.

� Oplysninger om materialer og konstruktioner, herunder konstruktive forhold.

� Beskrivelse af, hvilket oplag der tænkes i højlageret, herunder;

o Oplagets brændbarhed.


Oktober 2009 82

o Beskrivelse af oplagets emballage.

o Klassifikation af oplaget, f.eks. med udgangspunkt i sprinklerforskrifter – Det-te gælder også for mindre højlagre, der ikke nødvendigvis skal sprinkles.

o Oplagsmetode, blokstabling på gulv på træ, metal, plastpaller eller reolstab-ling.

� Ved reolstabling, oplysninger om typen af reoler, herunder;

o Skitser af reoler, der illustrerer opbygning og antal niveauer i hver reol.

o Beskrivelse af højde og areal på evt. brandhæmmende opdelinger i oplaget.

� Beskrivelse af sprinkleranlæg samt en udtalelse fra en teknisk sagkyndig person om at klassifikation og anlæg opfylder den valgte installationsstandard eller -norm.

� Beskrivelse af detekteringsprincip for ABA-anlæg.

� Beskrivelse af brandventilationsanlæg.

� Redegørelse for håndtering af slukningsvand med oplysninger om afløbsforhold.

� Drifts- og vedligeholdelsesplan, se også afsnit 14.7.

Oktober 2009 83


16.2 Oplagsinddeling

Illustration 36: 400 m² oplagsfelter ved lagerbygninger, der ikke er sprinklet

Illustration 37: 400 m² oplagsfelter ved lagerbygninger, der ikke er sprinklet

Illustration 38: Oplagsfelter ved lagerbygninger, der er sprinklet, med mulighed for sammenhængende reoler med overdækkede gennemgange.


Oktober 2009 84

16.3 Eksempler på belægningsplaner Nedenfor er skitseret eksempler på udformning af belægningsplaner for 3 forskellige lager-koncepter.

Illustration 39: Belægningsplan for lagerkoncept baseret på blokstabling

Illustration 40: Lagerkoncept med reoler på tværs af flugtveje og primære indtrængningsveje.

Illustration 41: Belægningsplan for lagerkoncept med reoler i samme retning som flugtveje og primære indtrængningsveje – dog med overdækket tværgående primær indtrængningsvej, som normalt fordrer, at lageret er dækket af brandslukningsanlæg.

Oktober 2009 85


16.4 Eksempler på sikring mod brandsmitte Nedenfor er skitseret en række eksempler på, hvordan der kan sikres mod brandsmitte ved sektionsafgrænsning, når der er krav om sektionsadskillelse (R)EI 120-M A2-s1,d0.

Sektionsadskillelses forbindelse til tag

Illustration 42: Løsning med brandkam.

Illustration 43: Løsning med 5 m brandkamserstatning med 120 minutters brandmodstandsevne.

Illustration 44: Løsning m. dobbeltsidig brandkamserstatning med 60 minutters brandmodstandsevne.

Sektionsvæg udført som klasse

(R)EI 120-M A2-s1,d0

[tung BS 120] med brandkam.

Min. 0,5 m

Min. 5 m


(R)EI 120-M A2-s1,d0

[tung BS 120] ført helt til tag.

Tag udført som klasse EI 120 fra begge

sider [BD 120], understøttet af

konstruktioner R120 A2-s1,d0 [BS 120].

Isolering skal være ubrændbar, og

tagdækning skal enten være ubrændbar

eller af brandmæssigt egnet materiale.


(R)EI 120-M A2-s1,d0

[tung BS 120] ført til tag.


sider [BD 60] understøttet af

konstruktioner min. R60 A2-s1,d0 [BS 60].




Min. 5 m

Min. 5 m


Oktober 2009 86

Sikring ved forskellig bygningshøjde, høj-lav brandsmitte

Illustration 45: Løsning ved sikring af facade på højeste sektion, med brandkam.

Illustration 46: Løsning ved sikring af facade/tag på højeste sektion, med brandkamserstatning.

Illustration 47: Løsning ved sikring af tag på den laveste sektion.

= 5 m

= 0,5 m


(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120]

ført helt til tag og med brandkam

Højdeforskel < 5 meter

≤ 5 m

5 m


(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS

120] ført helt til tag.


sider [BD 120] og understøttet af


Isolering i tag skal være ubrændbar, og




≤ 5 m


(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120],

ført til overside af tag over lavere

liggende brandsektion.

5 m


Tag udført som klasse EI 120 A2-s1,d0

fra begge sider [BS 120] og understøttet

af konstruktioner R120 A2-s1,d0 [BS 120].




Oktober 2009 87


Illustration 48: Løsning med ’let’ sektionsadskillse over tag på laveste sektion.

Illustration 49: Løsning ved sikring af facade på højeste sektion.

Illustration 50: Løsning ved sikring af tag på laveste sektion.

Højdeforskel > 5 meter

> 5 m


(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS

120], ført helt til tag.

≤ 5 m


(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120],

ført til overside af tag over lavere



fra begge sider [BS 60], understøttet af





5 m


EI 60 A2-s1,d0 [BS 60].




(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120],

ført til overside af tag over lavest



[BS 120] fra begge sider, understøttet af





H > 5 m

5 m ≤ L ≤ 15 m

Ved bygninger opført som clad-rack med

sandwichpaneler i facade over brandsektions-

adskillelse, skal udstrækningen, L, af den

sikrede tagkonstruktion svare til differensen i

højden af sektionerne, H, dog højst 15 meter.


Oktober 2009 88

Illustration 51: Løsning med ’let’ sektionsadskillelse over tag på laveste sektion.


H > 5 m


(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120],

ført til overside af tag over lavest


5 m ≤ L ≤ 15 m

Ved bygninger opført som clad-rack med

sandwichpaneler i facade over brandsektions-

adskillelse, skal udstrækningen, L, af den

sikrede tagkonstruktion svare til differensen i

højden af sektionerne, H, dog højst 15 meter.


fra begge sider [BS 60], understøttet af




eller af brandmæssigt egnet materiale

Sektionsvæg udført som

klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS 60].

Oktober 2009 89


16.5 Overordnet princip for sikker indsats med lagerrobotter Det er en forudsætning, at der er installeret detekterings- og slukningsanlæg, der er udfor-met således, at det fra centralt hold er muligt at vurdere brandens placering og udbredelse. Monitering af brandens udbredelse kan f.eks. indikeres ved antallet af udløste sprinklerhove-der eller aktivering af termodetektorer placeret i et sådant omfang, at temperaturudbredel-sen kan detekteres. Der skal i forbindelse med planlægningen fastlægges procedurer for, hvornår indsats med personer på lagerobotter må foretages.

Nedenfor er til inspiration oplistet de overordnede funktionskrav, som Arbejdstilsynet er fremkommet med ved vurdering af en tidligere sag:

� Der skal foreligge instrukser for, under hvilke forudsætninger slukning i bygning må iværksættes. Forudsætningerne skal være således, at indsatsen kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal bl.a. være beskrevet, hvor meget branden må have bredt sig, og der skal være nødvendige redskaber til rådighed for rednings-mandskabet til at vurdere dette.

� For at det er acceptabelt at benytte pallerobotterne til slukningsindsats, skal rednings-mandskabet have overblik over brandens udbredelse og påvirkning af reolerne.

� Det en forudsætning for indsats, at pallerobotten er uskadt, og at styreskinnerne i kør-selsområdet er uskadte, herunder at reolerne ikke er deformerede således, at der er risi-ko for, at robotten kæntrer eller fastklemmes.

� Det skal tydeligt fremgå af indsatsplanerne, hvorledes en brand skal angribes og sluk-kes. Det skal bl.a. fremgå på en måde, så der ikke er risiko for omgåelse, at branden kun må nærmes fra udgangspositionen (alarmposition) med pallerobotten, idet flugtve-jen i pallerobotten er tilbage mod udgangspositionen.

� Der skal forefindes instrukser for, hvorledes pallerobotten sikkert hentes manuelt ud af området og bringes til udgangsposition for indsats (alarmposition), såfremt den ikke er kørt til udgangsposition, inden den almene strømforsyning blev afbrudt.

� Pallerobot med servicekurv skal være beregnet til to personer.

� Der skal foreligge en instruks til brandmændene, hvoraf den nøjagtige fremgangsmåde til fastgørelse af servicekurv skal fremgå, således at der ikke er tvivl om fremgangsmå-den og dermed risiko for, at kurven benyttes, uden at den er låst fast.

� Der skal foreligge en instruks til brandmændene, der beskriver, hvorledes pallerobotten manuelt betjenes fra gulvniveau. Dette skal kunne ske enkelt og sikkert og uden risiko for overkørsel af strømforsyningen.

� Alt nødvendigt udstyr skal med fra starten, således at man ikke må kunne blive fanget i højden uden nødvendigt udstyr.

� Serviceplatformen skal manuelt kunne nødsænkes og trækkes til udgangspositionen med et mekanisk drevet spil, som skal være monteret inden indsatsens start. Procedu-ren bør være, at robotten trækkes til udgangspositionen (alarmposition), og at nød-


Oktober 2009 90

sænkning foretages der. Det skal sikres, at pallerobotten ikke kan vælte, hvis den er blo-keret i toppen, og der trækkes i den med spil i bunden.

� Mandskabet skal have slange med kontinuerlig vandforsyning med i kurven.

� Pallerobotten må kun betjenes med personer i kurven, når den er tilsluttet nødstrøms-forsyningen fra starten. Nødstrømsforsyningen skal være af varig karakter (generator el-ler strøm fra andet område).

� Tilslutning af nødstrøm må ikke sætte strøm på køreskinnerne.

� Pallerobotten er en maskine omfattet af Maskindirektivet 98/37/EF og skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav til hejse- og løftemaskiner samt de særlige krav vedr. personløft. Da løftehøjden er over 3 m, er der krav om typeafprøvning af et be-myndiget organ, idet der ikke forefindes en specifik standard for en sådan pallerobot med mandskabskurv.

� Nedstigning vha. lejder på robotten med brug af nedfiringsudstyr må kun anvendes som sidste udvej, hvis en helt uforudset situation opstår. Der skal være mulighed for, at mandskabet kommer sikkert fra kurven og over på lejderen.

� Termoføler i toppen af kranen vurderes påkrævet.

� Strømmen til almen belysning i lageret skal kunne opretholdes under brandslukningen, således at det er muligt for de ansatte at orientere sig.

� Der skal være mulighed for at flygte på tværs af reolrækkerne med passende mellem-rum.

Illustration 52: Princip for rute ved fremføring af lagerrobot med kurv (trin 1- 3) og tilbagetrækning (trin 4 og 5)

1: Robotten fremføres ved gulvniveau fra alarmposition til området et stykke før brandstedet.

2: Kurven hæves til ønsket højde i niveau med brandstedet.

3: Robotten fremføres vandret det sidste stykke til ønsket arbejdsposition udfor brandstedet.

4: Efter indsats, eller i tilfælde af behov for tilbagetrækning, køres robotten vandret tilbage mod alarmpositionen.

5: Kurven sænkes til gulvniveau.

Oktober 2009 91


På illustrationerne i det følgende er principperne skitseret for, hvordan den sidste direkte in-spektion af brandsted og endelig efterslukning kan foretages ved brug af lagerrobotter.

Illustration 53: Princip for indsats med personer i lagerrobot. Minimum 2 personer i kurv og minimum 2 perso-ner på gulv (sikringshold)

Illustration 54: Princip for opbygning af ”indsats-unit”.

1. Forankring for modhold til wiretræk

2. strømsforsyning til lagerrobot (kontinuerlig)

3. Wire

4. Vandforsyning til kurv (kontinuerlig)

5. Vandforsyning til sikringsfolk ved gulv

6. Vandforsyning

7. Strømforsyning (kontinuerlig).

”Indsatsunit”

Lagerrobot med mandskabskurv.


Oktober 2009 92

Illustration 55: Princip for styring af lagerrobot og tilkobling af forsyninger mv.

1. Styrepanel til robot til brug for sikringshold

2. Sikringsslange

3. Tilkobling af vandforsyning

4. Vandforsyning til kurv

5. koblingspunkt for vand til kurv

6. Fortøjning af wire

7. strømstik

8. faldsikring line

9. lejdertrin.

Illustration 56: Mulighed for manuel nedstigning fra kurv til gulv, via lejder med faldsikring.

Oktober 2009 93


Illustration 57: Princip for indretning af lagerrobot med mandskabskurv.

1. Vinde for slange i kurv

2. Styrepanel til robot for mandskab i kurv

3. lejdertrin

4. faldsikring line

5. mandskabskurv.


Oktober 2009 94

16.6 Eksempel, egenkontrolliste til Drifts- og vedligeholdelsesplan Listen er ikke udtømmende og skal altid tilpasses det konkrete byggeri.

Der kan være forskellige kontrol- og afprøvningsterminer på brandtekniske installationer alt efter leverandøranvisninger og installationsforskrifter, hvorfor disse ikke er medtaget i ne-denstående eksempel.

Daglig kontrol

(Ved daglig kontrol noteres kun i drifts- og vedligeholdelsesplanen, hvis der konstateres fejl) FEJL Bemærkninger

Flugtveje og friarealer

Kan alle udgangsdøre nemt åbnes?

Er alle udgange friholdt for oplag?

Holdes friarealer frie for oplag?

Varsling

Viser styrecentralen normaldrift?

Lydgivere og evt. visuelle indikatorer er ok?

Sikkerhedsbelysning

Der er lys i armaturer i normaldrift?

Brandmateriel

Er brandmateriel placeret på de udpegede steder?

Er brandmateriel placeret synligt, tydeligt markeret og frit tilgængeligt?

Er brandhaner frit tilgængelige?

KOMMENTAR Ved månedskontrollen indgår punkterne fra den daglige kontrol.

Ved kvartalsvis kontrol indgår punkterne fra månedskontrollen,

ved årskontrollen indgår punkterne fra kvartalskontrollen.

Oktober 2009 95


Månedlig kontrol

Flugtveje OK FEJL Bemærkninger

Udgange åbner nemt uden brug af nøgle eller andet særligt værktøj?

Er udendørs flugtveje og friarealer frie og ryd-delige?

Varsling

Stikprøve på manuel aktivering af brandtryk (Husk at frakoble forbindelsen til redningsbe-redskabets vagtcentral og meddele, at forbin-delsen er midlertidig frakoblet pga. afprøvning)

Virkede alarmen, kom der signal til styrecentra-len?

Kunne akustiske alarmgivere høres og visuelle indikatorer ses?

Blev der modtaget signal på personsøgere og lign. (hvis det anvendes)?

Blev akustiske alarmer hørt?

Blev automatiske branddøre og port aktiveret?

Brandmateriel

Er udstyr i orden?

Er manometer i ”grøn” (hvis udstyret med ma-nometer)

Sikkerhedsbelysning

Er belysningsarmaturer fysisk i orden?

Virker armaturer, som de skal?


Oktober 2009 96

Kvartalsvis kontrol

Flugtveje og friarealer OK FEJL Bemærkninger

Virker elektroniske dørlåse korrekt? Tvangsåb-ner de ved strømafbrydelse?

Lukker selvlukkende branddøre korrekt, og er de tætte?

Lukker selvlukkende brandporte korrekt, og er de tætte?

Er udvendige flugtvejs- og adgangstrapper frie, passable og renholdte?

Sikkerhedsbelysning

Fungerer alle armaturer og belyste skilte ved funktionsafprøvning?

Er nødgenerator afprøvet? (jf. leverandøranvis-ning)

Brandmateriel

Er udstyr i orden?

Er manometer i ”grøn” (hvis udstyret med ma-nometer)

Øvrige kontrolelementer jf. leverandøranvisning.

Halvårlig kontrol

Generelt

Vandforsyning, reservoir åbent vandforråd, vandstand ok?

Oktober 2009 97


Årlig kontrol

Generelt

Har der været afholdt brandøvelse?

Er automatisk brandslukningsanlæg serviceret af et kvalificeret firma?

Er automatisk brandslukningsanlæg inspiceret af et akkrediteret firma?

Er branddetekteringsanlæg serviceret af et kva-lificeret firma?

Er branddetekteringsanlæg inspiceret af et ak-krediteret firma?

Varsling

Er varslingsanlæg efterset og serviceret af et kvalificeret firma?

Flugtveje og friarealer

Er automatiske branddøre og porte lukning ef-terset og serviceret af kvalificeret firma?

Sikkerhedsbelysning

Er sikkerhedsbelysningen efterset og serviceret af et kvalificeret firma?

Brandmateriel

Er brandmateriel efterset af en sagkyndig per-son med faglig indsigt?

Øvrige

Er stigrør afprøvet af en kvalificeret person?

Er brandventilation afprøvet af en kvalificeret person?

Er adgang for redningsberedskabet kontrolleret, nøgler i nøglebokse mv.?

Er særligt betjeningsudstyr beregnet til red-ningsberedskabets brug afprøvet?

Er brandhaner efterset af en sagkyndig person?

Er informationstavler og sikkerhedsskilte for redningsberedskabet fortsat tydelige?


Oktober 2009 98

16.7 Repræsentative brandtilfælde For at synliggøre, hvilke konsekvenser der følger af en brand i en lagerbygning, er der forta-get en gennemgang af internationale erfaringer i forbindelse med storbrande. Det ville være relevant at tage udgangspunkt i danske brandtilfælde og det statistiske grundlag, der kan underbygges ved data fra Beredskabsstyrelsens Online Data Indberetning (ODIN). Der er dog for tiden ikke tilstrækkeligt datamateriale til at give et detaljeret billede af de brande, der har været i danske lagerbygninger.

Det har i analysearbejdet derfor vist sig mest hensigtsmæssigt at vende blikket mod udlan-det, idet der i udlandet er en større tradition for at foretage analyser af brandforløb samt bringe artikler af mere teknisk karakter i fagblade. Hovedparten af de gennemanalyserede brande med et komplet undersøgelsesmateriale findes i USA, hvor NFPA (National Fire Pro-tection Association) har undersøgt et antal større brande. Ligeledes er der anvendt oplysnin-ger fra en meget omfattende undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med brand, som har været udført af Räddningsverket i Sverige. Endvidere er der ved hjælp af andre internationale erfaringsmaterialer gennemgået et antal forskellige brande.

Langt det meste af den forskning, der er foretaget, og de artikler, der er offentliggjort om-kring brande i lagerbyggerier, særligt med højlagre, redegør for de samme hændte brande. I det følgende er de mest afgørende brandtilfælde samt de heraf udledte læringspunkter kort beskrevet.

Köln, Tyskland, (20. oktober 1977). En sprinklerdækket lagerbygning for autodele blev ramt af brand. De ansatte forsøgte at slukke branden, hvilket medførte, at branden ikke nåede en intensitet, der udløste sprinkler-anlægget. Under personalets forsøg på at slukke branden, var der ikke nogen, der tilkaldte redningsberedskabet – personalet overvurderede deres egne evner, og efter 15 minutters forsøg på at slukke branden blev sprinkleranlægget udløst. Først da blev redningsberedska-bet automatisk tilkaldt ved aktivering af flow-switch / centralskab. Under de efterfølgende 10 minutter, hvor branden delvis blev kontrolleret af det installerede sprinkleranlæg, ødelagde branden elforsyningen til den eldrevne sprinklerpumpe. Ca. 45 minutter efter svigtet på el-pumpen opdagede man endvidere, at back-up-dieselpumpen ikke kørte. Det lykkedes dog at starte pumpen manuelt. 74.000 m² lagerbygning (ca. 2/3 af bygningen) udbrændte med et samlet tab på mere end $ 100 mio.

Læringspunkter:

� De ansatte på virksomheden skal være bevidste om deres muligheder og begrænsninger i forhold til brandbekæmpelse, deres handlingers indvirkning på automatiske slukningsanlæg, og hvornår rednings-beredskabet skal alarmeres.

� Installationer i relation til automatiske brandslukningsanlæg skal være designet korrekt med sikkerhed for funktion.

� Kontrol og vedligeholdelse af automatiske brandslukningsanlæg er af afgørende betydning for korrekt funktion, når der er brug for anlægget.

� Redningsberedskabet skal have kendskab til de automatiske slukningsanlæg og skal ved ankomst og un-der den fortsatte indsats være opmærksom på anlæggets begrænsninger og dets fortsatte funktion.

Oktober 2009 99


K-Mart, Falls Township, PA (1982).

Ukontrolleret brand i lager. Bygningsbranden udviklede sig, da der var svigt i sprinkleran-lægget. Brandsektionsadskillelserne holdt ikke til udbrænding. Oplag af aerosoler medførte, at branden bredte sig mere end forventet.

Indvendig indsats var ikke mulig, og redningsberedskabets indsats koncentreres om beskyt-telse af truede brandsektioner.

Computerlager, Nord Frankrig (1991).

Brand i usprinklet højlager uden øvrig detektering og med computervarer udviklede sig hur-tigt og medførte, at branden løb løbsk. Lagerbygningen udbrændte totalt, da der ikke iværk-sattes en hurtig indsats.

Berlin-Neuköln, Tyskland (18. marts 1991). 5.000 m² brandsektion clad-rack med sprinkler installeret og med oplag af 7.000 ton kakao-pulver på paller med reolstabling til 15 m. Tagopbygning bestod af ubrændbare og brændba-re materialer. Sprinkleranlægget udløstes korrekt, men kunne ikke slukke branden tilstræk-kelig effektivt.

Under indsats åbnedes den manuelle brandventilation, og sigtbarheden i hallen blev væsent-ligt forbedret. Omkring området, hvor sprinkleranlægget blev udløst, var sigtbarheden dog stadig dårlig med sigt på mindre end 5 m. Efter 5 timer kom branden så meget under kon-trol, at der igangsattes endelig indsats. Under arbejdet tog branden pludselig fart og løb fra sprinkleranlægget.

Bygningen blev påvirket af den udviklende brand, som ikke kunne nås af redningsberedska-bets vand. Udviklingen medførte kollaps af ydervægge, og to brandfolk, der befandt sig i sti-getop, blev ramt af en væltende væg og blev slynget mod jorden og døde.

Læringspunkter:

� Oplagets karakteristik kan medføre uventet udvikling i branden udbredelse.

� Brandsektionsvægge er ikke designet til total udbrænding ”burn-out”, [BS-bygningsdel 60] er klassifi-ceret ud fra en standardbrand og ikke en ultrahurtig udviklende brand med stor energi. Anvendelsen af en standardbrand sker i erkendelse af, at indsættelse af redningsberedskabet på et givet tidspunkt vil medvirke til, at branden ikke udvikler større intensitet.

Læringspunkter:

� Såfremt en bygning med oplag i reoler ikke sprinkles og i øvrigt ikke overvåges af branddetekteringsan-læg, vil der ved udbrud af brand hurtigt blive tale om brandforløb, som ikke kan kontrolleres af red-ningsberedskabet.


Oktober 2009 100

Højlageret udbrændte totalt, en hal blev delvist beskadiget ved branden, og de tilstødende haller blev reddet. Slukningsarbejdet varede i 11 dage. 3.000 ton materialer blev kørt bort fra brandtomten til mellemdeponi for nærmere miljømæssig vurdering.

T.can Co. Ltd. Yoshimi, Saitama, Japan (8. november 1995)

Brand i et lager (på ca. 3800 m² og med 25 meters stabling) med oplag af jern- og alumini-mumsdåser på plastpaller (polyethylen). Branden opstod som følge af antændt krympefolie omkring en pallestak, som automatisk blev transporteret ind på lageret. Sprinkleranlægget i bygningen kunne ikke kontrollere branden.

Brandens varighed var ca. 23 timer, og bygningen udbrændte totalt og medførte et tab på ¥1.585 mio. Tre brandfolk blev dræbt under indsats, da de blev fanget i en automatrobot uden vandforsynning, nødstrøm og uden nødprocedure. Seks personer kom til skade (1 al-vorligt, 5 lettere).

Albany, Georgia USA, 16. april 1996.

Brand i en étplans lagerbutik på 8.000 m². Tagkonstruktionen indeholdt ubeskyttet brænd-bar isolering. På 5 minutter udviklede branden sig så voldsomt, at taget gennembrændte, og bygningen blev så røgfyldt, at røggaslaget kom ned til 1,5 m over gulvet. Redningsberedska-bet kunne alene indsættes med defensiv slukningsindsats (udvendig indsats). Det tog red-ningsberedskabet 2 dage at slukke branden, bygningen var totalskadet. Brandefterforsknin-

Læringspunkter:

� Virkningen af sprinkleranlægget kan være afvigende.

� Tilstedeværelsen af brændbart materiale over sprinklerhoveder kan medvirke til funkti-onssvigt.

� Udløsning af sprinkleranlægget giver nedsat sigtbarhed, som delvis kan afhjælpes med brandventilation.

� Det kan være svært at forudsige reaktioner i statiske konstruktioner, når de påvirkes af en voldsom og vedvarende brand.

� Reaktioner på det statiske system ved svigt af reoldele er svære at beregne og komme med forudsigelser om.

� Brandkøretøjer skal placeres på sikker afstand af bygningen for at imødegå risikoen for kollaps eller delvise tab af bygningsdele.

Læringspunkter:

� Afbrydelse af sprinkleranlæg kan være fatalt.

� Orientering i røgfyldte omgivelser besværliggør lokalisering af brand i et højlager.

� Anvendelse af plastpaller (ikke brandhæmmede) kan bidrage til ukontrolleret brandspred-ning.

� Det er vigtigt, at indsatsmuligheder indtænkes i højlagerbygninger; herunder forsyning af vand/slanger, nødstrøm samt procedurer for brandfolk.

Oktober 2009 101


gen viste, at branden var startet i reoler, hvor der blev opbevaret calcium hypochlorit (pool kemikalier), et oxiderende NFPA klasse-3-produkt opbevaret i plastbeholdere. Bygningen var fuldsprinklet med sprinklerhoveder i loftet og uden niveausprinkling (sprinkling i reoler). Sprinkleranlægget var designet til at kunne beskytte NFPA klasse-III-oplag i reoler indtil 6 meters højde. Anlægget var derved ikke beregnet til at beskytte det faktiske oplag og kunne derfor ikke begrænse brandens udbredelse.

New Orleans, Louisiana USA, 21. marts 1996.

I løbet af samme dag blev et lagerkompleks ramt af 2 brande. En påsat brand i mobilreoler blev begrænset af sprinkleranlægget og endeligt slukket af redningsberedskabet efter cirka 5 timers indsats. Under slukningsarbejdet blev sprinkleranlæggets ventiler lukket for at mini-mere vandskaden. Omkring 3 timer efter, at branden var bekæmpet, og redningsberedska-bet havde forladt virksomheden, udbrød der igen brand. Sprinkleranlæggets ventiler var ikke blevet åbnet igen, og branden udviklede sig så voldsomt, at det ved redningsberedskabets ankomst ikke var muligt at kontrollere branden. 6 dage senere var branden slukket, og i alt udbrændte 87.000 m² lagerkompleks.

Tempe, Arizona USA, 19. marts 1998.

Påsat brand i lagerbutik med reolstabling. Oplaget bestod af en af de oplagstyper med højest brandbelastning (NFPA gruppe A plast) placeret i 4,5 m høje reoler. Sprinkleranlægget var designet til at kunne beskytte oplag med en ringere brandbelastning (NFPA klasse IV) med stabling i reoler indtil 6 m og kunne derfor ikke begrænse brandudbredelsen. Redningsbe-redskabet fik bekæmpet branden, og skaden blev opgjort til ca. $ 6 mio.

Læringspunkter:

� Sprinklerklassifikation skal i bygningens levetid være i overensstemmelse med det oplag, der opbevares.

� Tilstedeværelse af brændbart materiale over sprinklerhoveder kan medvirke til funktions-svigt.

� Oplag i reoler, hvor der er stor afstand mellem gulv og loft, og hvor der alene er dispone-ret loftsprinkling, kan medføre ukontrollabelt brandforløb.

� Udløst sprinkleranlæg kan ikke i alle tilfælde sikre bygningskonstruktioner og dermed ind-satsmiljøet.

Læringspunkter:

� Påsatte brande udgør en risiko.

� Bygninger, der ikke er sikret med sprinkleranlæg, kan blive ramt af altødelæggende brande, der tager væsentlig tid at bekæmpe.

� Der skal være en plan for reetablering og idriftsætning af sprinkleranlæg efter brand.

Læringspunkt:

� Sprinklerklassifikationen skal i bygningens levetid være i overensstemmelse med det oplag, der opbeva-res i bygningen.


Oktober 2009 102

Møbelbutik, Stuttgart-Mühlhausen, Tyskland (25. maj 2002).

Usprinklet to etagers møbelvarehus med 4.000 m² salgsareal, bygningsgrundareal 2.400 m². Branden blev opdaget i den ene ende af bygningen tæt ved en mindre værkstedsfacilitet. Efter få minutter havde branden et omfang, så bygningen blev rømmet af de ansatte. Bran-den nåede en intensitet, som gjorde det umuligt for redningsberedskabet at udføre en offen-siv indsats – taget brændte igennem. Politiets helikopter målte en sort røgsøjle, der nåede ca. 1.000 m op i luften. Redningsberedskabet indsatte ca. 150 brandfolk udvendigt ved alle bygningens sider, og branden blev slået ned indenfor ca. 5 timer. Udstillingslokalerne ud-brændte totalt med tab for ca. € 30 mio.

Östersund, Sverige (29. nov. 2003). Brand i butiks og lagerbygning ”Barnens Hus”, Trovalla, Östersund. Oplag og bygningens konstruktion, herunder facader af sandwichpaneler med brændbar isolering, medførte, at der alene kunne iværksættes udvendig slukning. 2.600 m² butik og lager udbrændte totalt, og efterfølgende miljøanalyse viste meget store forekomster af miljøfarlige stoffer i sluknings-vandet, heriblandt brom.

Vig Torv, Norge, 2006. Tre etagers boligbyggeri med en kombination af træ og brændbar isolering beskyttet af byg-ningsmateriale klasse-K20 brød i brand og blev på ganske kort tid hærget af en voldsom og uventet facadebrand, der bredte sig i alle retninger, herunder op, sideværts og i nedadgåen-de retning.

Læringspunkter:

� Når det udvikler sig til ukontrolleret brand i oplag, opstår der meget store røgsøjler.

� Hvis der er god adgang til at iværksætte brandbekæmpelse fra alle sider på en bygning, kan selv et stort brandpotentiale bekæmpes på relativt kort tid.

Læringspunkter:

� Konstruktionernes brændbarhed kan medføre voldsom udvikling i brandens udbredelse.

� Brandmæssig opdeling af lokaler udsat for massiv brandpåvirkning, vil svigte, hvis ikke redningsbered-skabet kan beskytte dem tilstrækkeligt.

� Brændbar isolering indeholder flammehæmmere, som mistænkes for at være miljøskadelige, når byg-gematerialet udsættes for voldsom brandpåvirkning.

Læringspunkter:

� Anvendelse af brændbar isolering, der ikke er indbygget i bygningen på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, vil tidligt i et brandforløb medvirke til brandens udbredelse.

� Brande i isoleringsmaterialer, der delvis er beskyttet af brandbeskyttende overflader, kan være svære at bekæmpe.

Oktober 2009 103


Tupperware lager, South Carolina, USA (11. dec. 2007).

Brand forårsaget af elektrisk fejl i Tupperwares produktions- og distributionscentral i He-mingway. Metalbygning på ca. 15.000 m² fyldt med plastikvarer i ca. 11 meters højde sprinklet i overensstemmelse med NFPA 13 med reolsprinkling. Der iværksattes en indvendig indsats, som dog blev besværliggjort af dårlige indtrængningsveje og begrænsede mulighe-der for at lokalisere branden. Branden udviklede sig kraftigt, da man efter 17 timer midlerti-digt afbrød sprinkleranlægget for bedre at kunne lokalisere branden. Herefter var kun defen-siv indsats mulig, og bygningen udbrændte totalt.

Sammenfatning af læringspunkter

Læringspunkterne kan opsummeres til følgende fokusområder når der skal opnås sikkerhed ved højlagerbygninger.

Læringspunkter:

� Sprinkleranlæg er ikke designet til at slukke en brand, og det er derfor, med de i dag anvendte designs, nødvendigt med efterslukning af brandvæsenet.

� Det er næsten umuligt at lokalisere en brand visuelt i et sprinklet højlager.

� Kortvarig afbrydelse af sprinkleranlæg kan være fatalt.

Sammenfatning:

� Det er vigtigt at forebygge, at brande opstår.

� Det er vigtigt at sikre, at brande ikke kan udvikle sig ukontrolleret.

� Det er vigtigt, at der gives en adfærdspåvirkende undervisning af personale.

� Det er vigtigt, at sprinklerdesignet modsvarer de aktuelle brandrisici.

� Det er vigtigt, at sprinkleranlæget er i drift.

� Det er vigtigt, at branddetektering og alarmering ikke forsinkes.

� Det er vigtigt at kunne lokalisere en brand vha. branddetekteringsanlæg.

� Det er vigtigt, at der foretages en forudgående planlægning af redningsberedskabets indsats.

� Det er vigtigt, at redningsberedskabet foretager øvelser ved højlagre.

� Det er vigtigt, at der er fokus på bygningskonstruktioners brandmodstandsevne.

� Det er vigtigt, at der er fokus på byggematerialernes brændbarhed.

� Det er vigtigt, at der tilvejebringes gode muligheder for, at redningsberedskabet kan iværksætte en forsvarlig sluknings- og redningsindsats.

� Det er vigtigt, at der under projekteringsfasen tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser ved en brand.

� Det er vigtigt, at der under en indsats tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser.

Brandforebyggelse Vejledning nr. 13 - brs.dk · Vejledning om højlagre Oktober 2009 Vejledning om højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center

Documents