- 1. Blir man rundtosset af at jorden drejer rundt? Trends,
tendenser og teknologier - hvordan pvirker de samfundet, vores
arbejdsplads og mig? - oplg til en debat om, hvordan
samfundsudviklingen pvirker os som mennesker, og hvorfor det hele
tiden er ndvendigt at ndre vores arbejdspladser for at kunne
opfylde omverdenens krav. Borgernes behov og forventninger
forandrer sig, og derfor gr bibliotekerne det ogs. Det er nemlig
borgernes biblioteker. Michel Steen-Hansen db.dk
2. Annonce fra 1982 om internet, sociale medier, spil og
bankoverfrsler. Vores virkelighed i dag? 3. Run over by development
4. Udviklingsstrategi 5. Blonde order burger in library 6.
Internet, e-bger og google har overfldiggjort folkebibliotekerne
Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad enig i, at
bibliotekerne er overfldiggjort af internet, digitale tilbud og
google. Det er dog bemrkelsesvrdigt, at den strste tilbjelighed til
at vurdere bibliotekerne ude er de unge i alderen 15-29 r. Her
glder det for godt 33%. Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersgelse fra 7. Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersgelse fra 8. Fem globale tendenser, der vil ndre
vores informationsmilj Tendens 1:Tendens 4:Nye teknologier vil bde
udvide og begrnse, hvem der har adgang til
informationHyperforbundne samfund vil bne mulighed for nye stemmer
og grupper vil blive hrtTendens 2:Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre global lringTendens 3:Grnserne for
privatliv og databeskyttelse redefineresTendens 5:Den globale
informationskonomi forvandles af nye teknologier 9. Nye teknologier
vil bde udvide og begrnse, hvem der har adgang til information Et
digitalt univers, der konstant udvides, vil tilfre strre vrdi til
informationsfrdigheder ssom elementr lsning og kompetencer inden
for digitale vrktjer. Folk uden disse frdigheder vil p stadig flere
omrder stde p barrierer, som str i vejen for inklusion. De nye
online forretningsmodeller vil i hj grad have indflydelse p, hvem
der i fremtiden kan eje, tjene p, dele og f adgang til information.
10. "Google give you thousands of answers, the library gives you
the right one" 11. Den kulturelle superbruger 40-59 r Par med
udeboende brn (38%) Den gruppe blandt de voksne, hvor flest bor i
storby (33%) Funktionr eller efterlnner Videregende uddannelse
(36%), erhvervsuddannelse (36%) Hele 75 % er kun lidt eller slet
ikke digitalt interesseret. Hermed er dette segment dem, der bruger
digitale tjenester anden mindst.Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersgelse fra 12. Interesse for e-ressourcer i hvert
segment Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for
e-ressourcer (Indeks) Den kulturelle superbrugeren56%Unge
videregende udd.34%Unge brneforldre29%Unge p
ungdomsudd.28%Brneforldre over 3019%Unge
arbejdere18%Individualisten16%Nrden14%Senioren Moden kvinde fra
lavere middelklasse1% 0%Alle (gennemsnit19% 0%10%20%30%40%50%Endnu
ikke offentliggjort segmenteringsundersgelse fra60% 13. Online
uddannelse vil demokratisere og forstyrre global lring Den hastige,
globale ekspansion inden for online uddannelsesressourcer vil fre
til mere talrige, billigere og bedre tilgngelige lringsmuligheder.
Der vil vre get vrdi i livslang lring og strre anerkendelse af
ikke-formel og uformel lring. 14. Grnserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres Voksende datast, som bde offentlige og
private virksomheder er i besiddelse af, vil understtte den
avancerede profilering af individer, mens sofistikerede
overvgningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gre
sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne
opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for
tilliden i en online verden. 15. Hyperforbundne samfund vil bne
mulighed for nye stemmer og grupper vil blive hrt Flere muligheder
for flles handling realiseres i hyperforbundne samfund og derved
opstr nye talerr som fremmer vksten for enkeltsagsbevgelser p
bekostning af traditionelle, politiske partier. Borgernes adgang
til data i den offentlige sektor vil fre til strre gennemskuelighed
og mere fleksible offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
16. Den globale informationskonomi forvandles af nye teknologier
Den hastige vkst af hyperforbundne, mobile enheder, netvrksbaserede
sensorer i apparater og digital infrastruktur, 3D-printning og
oversttelsesteknologi vil forvandle den globale informationskonomi.
Eksisterende forretningsmodeller p tvrs af mange brancher vil
opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af innovative
opfindelser, der kan hjlpe folk med at forblive konomisk aktive
senere i livet og fra en hvilken som helst placering. 17. 20 rs
nedslag i teknologiudviklingen p bibliotekerne 1960 MARC,
(machine-readable cataloguing 'maskinlsbar katalogisering')1995
Alle folkebiblioteker etableret adgang for borgerne til
internettet2006 det frste selvbetjente bibliotek1999 installeres de
frste selvbetjenings-automater i danske biblioteker2009 eReolen
2014 Danskernes Digitale Biblioteker bner som en flles indgang til
de digitale materialer2000 bibliotek.dk bner med online adgang til
alle bibliotekernes materialer 2003 frste RFID
chiplsning19952000200520102015 18. Vlg de tre vigtigste #trends
Hvordan pvirker de mig? Hvordan pvirker de min arbejdsplads?
Hvordan pvirker de samfundet? Hvordan kan vi imdeg eller imdekomme
dem? 19. 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye
servicepunkter og 150 bne Biblioteker 20. 150 open Libraries in
DenmarkWe have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of
them we call open Libraries it is term for a concept that allows
users to access the library space in principle 24/7 and serve them-
selves with loans and return materials. And use the computers, read
or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it.
In the first instance the term open library was chosen as the
concept was implemented in libraries that had typically been
branches with short and often inconvenient opening hours. And open
library is also a term preferable to self service library, as this
concept requires another kind of professional support enabling the
users to complete the necessary transactions themselves and to find
their way in the library.In a few years this concept has spread to
150 libraries in Denmark and more are planned. 21. 36 millioner
besg 2012 (En lille stigning I de seneste r)32 22. v 23. Meget mere
bent 24. I 2011 udlnte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bger udgr
ca. 70%) 25. PeriodicalsBooksAudio Books 26. Folkebibliotekernes
konomi efter indtgt/udgift og tid 20092010201120122 886 0172 910
8412 790 9012 791 0071 802 4641 814 6811 746 4891 724 895I alt,
materialeudgifter368 044354 495335 622319 862Materialeudgifter,
bger224 688209 630209 120204 376Materialeudgifter, andre
materialer145 995147 086128 981121 622679 054687 314644 059671
036254 195266 314264 174272 134Bruttodriftregnskab Lnudgiftervrige
udgifter Indtgter 27. v 28. Digitalt forbrug 29. Fremtidens
forretningsmodel? Et tnkt e-bogs eksempel: Udgifter til bger p de
danske folkebiblioteker var i 2012 p 204.376.000 kr. Hvis de
fysiske udln af bger havde vret udln af e-bger efter den nu kendte
modeller havde udgiften vret788.935.980 kr.(15 kr. x 52.595.732
udln og fornyelser)- et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale
for borgernes adgang til bger, hvis alle fysiske udln blev
konverteret til digitale med kendte forretningsmodeller 30.
Heldigvis har vi i Danmarks tradition for at n frem til gode
forhandlingslsninger, s vi ikke ender som i dette svenske eksempel,
hvor biblioteker og forlag gik i kdet p hinanden. 31. Mske bliver
man bare et bedre menneske af at lse en bogLike father like sonSe
mere p biblioteksdebat.dk 32. Globale trends, borgernes
forventninger og fremtiden kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi
fremtidens kulturinstitutioner s de matcher de globale tendenser og
borgerne forventninger til dem?Michel Steen-Hansen [email protected]
www.db.dk Biblioteksdebat.dk