FLENSBORG AVIS — Lørdag 16. juli 2011 — 18 KULTUR Til højre: Ernst Ludwig Kirchner - Brücke an der Prießnitzmündung (1910), olie på lærred, 91 x 91 centimeter. Til venstre: Wilhelm Morgner - Holzarbeiter (1911), olie på lærred, 143 x 197,5 centime- ter. Udstilling. Maleren Max Liebermann gjorde oprør mod kunstakademierne, og ekspressionisterne gjorde oprør mod Max Liebermann - og skabte ravage. Se og hør histori- en i Slesvig. SLESVIG. Det er menneskeligt at be- gå de samme fejl, som dem man en- gang selv kæmpede mod. Maleren Max Liebermann gjorde i 1899 oprør mod den gammeldags akademiske opfattelse af kunsten og grundlagde modpolen Berliner Se- cession. Blot 11 år senere nægtede han de spæde ekspressionister og andre me- re moderne kunstnere adgang til Berliner Secession. Og det tog dem kun en måned at svare igen ved at grundlægge Neue Secession - en kunstnersammenslutning, der kan sammenlignes med Den Frie Udstil- ling, der i København også opstod i protest mod adgangskravene til det etablerede Charlottenborg. I Ridehallen ved Gottorp Slot i Slesvig vises de kommende tre må- neder en udstilling med godt 100 af de værker, som Max Liebermanns modstandere mailede til udstillinger- ne Neue Secession. De sikre og næsten sikre Den ene halvdel af malerierne - og skulpturerne - har med sikkerhed været vist på de seks Neue Seces- sion-udstillinger fra 1910 til Første Verdenskrigs udbrud i 1914. Den an- den halvdel har »højst sandsynligt« været udstillet. »Højst sandsynligt« er det højeste, kunsthistorikerne har kunnet nå frem til i deres ellers om- fattende research i udstillingskatalo- ger og avisartikler. Irritation og forargelse Billederne på Neue Secession affødte chok, irritation og forargelse. Ved den første udstilling i 1910 blev der spyttet på flere billeder. Og nogle gæster blev så vrede på Max Pech- steins ikke særlig blufærdige maleri »Weib«, at de kradsede i det. Udstillingerne opnåede en kolossal presseomtale i hele det tyske kejser- rige. Anmeldelserne svingede fra at være »underholdende« til at være di- rekte »giftige«, refererer kunsthisto- rikeren Uta Kuhl fra Schleswig-Hol- steinische Landesmuseen. Hun har læst de mange anmeldelser igennem og tilreteklagt udstillingen i Slesvig i samarbejde med Anke Daemgen fra Stiftung Brandenburger Tor i Berlin. Udstillingen har netop været vist i Max Liebermann Haus i Berlin - dog i en lidt anden form. Tidlig urkraft Det er primært de tidligere ekspres- sionister, der folder sig ud her og det med en urkraft, der for manges ved- kommende er langt større, end den de senere præsenterede ved grup- peudstillingerne i kunstnersammen- slutningerne Die Brücke og Der Blaue Reiter. Vi nævner i flæng Georg Tappert, Wassily Kandinsky, Alexej von Jaw- lensky, August Macke, Emil Nolde, Gabriele Münter, Franz Marc og san- delig også Max Liebermann selv - for at sætte det hele lidt i relief. Gæster- ne får her chancen for at se flere fa- cetter af ekspressionismen end i de senere gruppeudstillinger. Værkerne er for en stor dels ved- kommende lån fra privatsamlinger, som det ifælge Uta Kuhl har været lidt af et detektivarbejde at opsnuse. Nogle af de malerier, som kuratorer- ne gernne ville have vist, kan ikke vi- ses - enten af konservatoriske årsa- ger eller ganske enkelt fordi, de be- fandt sig alt for langt væk fra Euro- pas grænser. Men ellers er de samlet sammen fra ejere spredt ud over Eu- ropa. Afsnit for hver udstilling Udstillingen i Ridehallen ved Gottorp Slot er delt op i seks afsnit efter de seks udstillinger i Berlin. Som ved nogle af de tidligere støre særudstillinger kræves en særlig en- tre på otte euro for at besøge udstil- lingen »Liebermanns Gegner«. Der kan dog også for 12 euro købes en kombinationsbillet, der inkluderer besøg på slottets øvrige udstillinger. I forbindelse med udstillingen er der udsendt et katalog på forlaget Wie- nand. Schleswig-Holsteinische Landes- museen: Liebermanns Gegner - udstilling i Ridehallen ved Gottorp Slot 17. juli-23. oktober. Hans Christian Davidsen [email protected] Billeder der blev spyttet og kradset på Georg Tappert - »Im Varieté« (1911), olie på lærred, 118,8 x 109 centimeter. KUNSTMUSEUM WILHELM-MORGNER-HAUS SOEST MUSEO THYSSEN-BORNEMISZA MADRID KIRCHNER MUSEUM DAVOS (PRIVAT UDLÅN). Ekspressionisme er en kunstretning i første fjerdedel af 1900-tallet. Den lægger afgø- rende vægt på intensiteten i udtrykket. Be- tegnelsen har sin oprindelse i malerkunsten og anvendtes første gang i 1911 i Tyskland som karakteristik af fauvisme og kubisme, men overførtes snart til litteratur, drama, musik og film. Ekspressionismen er i sin grundholdning præget af det ny verdensbil- lede, som tegnede sig efter 1900 med Albert Einsteins relativitetsteori og Sigmund Freuds forskning i underbevidstheden og den deraf følgende opdagelse af en verden hinsides menneskelig bevidsthed og forestilling, som en etableret orden hidtil havde holdt på tryg afstand. Der er i megen ekspressionistisk kunst et moment af panik og rædsel for det uforud- sete. Ikke det, som jeget iagttager eller ræ- sonnerer sig frem til, men kun det, som jeget oplever inde i sig selv, tillægges sandheds- værdi. Det subjektive udtryks ægthed, uhæmmet af enhver formtvang, er afgøren- de. Forestillingen om, at nødvendigheden skaber formen (Wassily Kandinsky), og at kunstarterne er forbundne — ikke i det ydre udtryk, men i den indre impuls — karakteri- serer det ekspressionistiske kunstsyn. Ekspressionismen i billedkunsten fik sin største udfoldelse i Tyskland og Frankrig fra1905 og kulminerede i årene op til Første Verdenskrig. Fælles for ekspressionistiske kunstnere var ønsket om at erstatte natura- lismens objektive fastholdelse af sanseind- tryk med det diametralt modsatte: En sub- jektiv udtrykskunst, der alene skulle spejle det skabende individs indre realiteter, herun- der de forvandlinger, sansebilledet af den ydre virkelighed gennemgik som led i kunst- nerens mentale univers. Ekspressionismen
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
-
FLENSBORG AVIS — Lørdag 16. juli 2011 — 18KULTUR
Til højre: Ernst LudwigKirchner - Brücke an
der Prießnitzmündung(1910), olie på lærred,
91 x 91 centimeter.
Til venstre: WilhelmMorgner - Holzarbeiter(1911), olie på lærred,143 x 197,5 centime-ter.
Udstilling. Maleren MaxLiebermann gjorde oprørmod kunstakademierne,og ekspressionisternegjorde oprør mod MaxLiebermann - og skabteravage. Se og hør histori-en i Slesvig.
SLESVIG. Det er menneskeligt at be-gå de samme fejl, som dem man en-gang selv kæmpede mod.Maleren Max Liebermann gjorde i
1899 oprør mod den gammeldagsakademiske opfattelse af kunsten oggrundlagde modpolen Berliner Se-cession.Blot 11 år senere nægtede han de
spæde ekspressionister og andre me-re moderne kunstnere adgang tilBerliner Secession. Og det tog demkun en måned at svare igen ved atgrundlægge Neue Secession - enkunstnersammenslutning, der kansammenlignes med Den Frie Udstil-ling, der i København også opstod iprotest mod adgangskravene til detetablerede Charlottenborg.I Ridehallen ved Gottorp Slot i
Slesvig vises de kommende tre må-neder en udstilling med godt 100 afde værker, som Max Liebermannsmodstandere mailede til udstillinger-ne Neue Secession.
De sikre og næsten sikreDen ene halvdel af malerierne - ogskulpturerne - har med sikkerhedværet vist på de seks Neue Seces-
sion-udstillinger fra 1910 til FørsteVerdenskrigs udbrud i 1914. Den an-den halvdel har »højst sandsynligt«været udstillet. »Højst sandsynligt« erdet højeste, kunsthistorikerne harkunnet nå frem til i deres ellers om-fattende research i udstillingskatalo-ger og avisartikler.
Irritation og forargelseBillederne på Neue Secession affødtechok, irritation og forargelse. Vedden første udstilling i 1910 blev derspyttet på flere billeder. Og noglegæster blev så vrede på Max Pech-steins ikke særlig blufærdige maleri»Weib«, at de kradsede i det.Udstillingerne opnåede en kolossal
presseomtale i hele det tyske kejser-rige. Anmeldelserne svingede fra atvære »underholdende« til at være di-rekte »giftige«, refererer kunsthisto -rikeren Uta Kuhl fra Schleswig-Hol-steinische Landesmuseen. Hun harlæst de mange anmeldelser igennemog tilreteklagt udstillingen i Slesvig isamarbejde med Anke Daemgen fraStiftung Brandenburger Tor i Berlin.Udstillingen har netop været vist iMax Liebermann Haus i Berlin - dog ien lidt anden form.
Tidlig urkraftDet er primært de tidligere ekspres-sionister, der folder sig ud her og detmed en urkraft, der for manges ved-kommende er langt større, end dende senere præsenterede ved grup-peudstillingerne i kunstnersammen-slutningerne Die Brücke og DerBlaue Reiter.Vi nævner i flæng Georg Tappert,
Wassily Kandinsky, Alexej von Jaw-lensky, August Macke, Emil Nolde,Gabriele Münter, Franz Marc og san-delig også Max Liebermann selv - forat sætte det hele lidt i relief. Gæster-
ne får her chancen for at se flere fa-cetter af ekspressionismen end i desenere gruppeudstillinger.Værkerne er for en stor dels ved-
kommende lån fra privatsamlinger,som det ifælge Uta Kuhl har væretlidt af et detektivarbejde at opsnuse.Nogle af de malerier, som kuratorer-ne gernne ville have vist, kan ikke vi-ses - enten af konservatoriske årsa-ger eller ganske enkelt fordi, de be-fandt sig alt for langt væk fra Euro-pas grænser. Men ellers er de samlet
sammen fra ejere spredt ud over Eu-ropa.
Afsnit for hver udstillingUdstillingen i Ridehallen ved GottorpSlot er delt op i seks afsnit efter deseks udstillinger i Berlin.Som ved nogle af de tidligere støre
særudstillinger kræves en særlig en-tre på otte euro for at besøge udstil-lingen »Liebermanns Gegner«. Derkan dog også for 12 euro købes enkombinationsbillet, der inkluderer
besøg på slottets øvrige udstillinger.I forbindelse med udstillingen er derudsendt et katalog på forlaget Wie-nand.
Schleswig-Holsteinische Landes-museen: Liebermanns Gegner -udstilling i Ridehallen ved GottorpSlot 17. juli-23. oktober.
Hans Christian [email protected]
Billeder derblev spyttetog kradset på
Georg Tappert - »Im Varieté« (1911), olie på lærred, 118,8 x 109 centimeter.
KUNSTMUSEUM WILHELM-MORGNER-HAUS SOEST
MUSEO THYSSEN-BORNEMISZA MADRID
KIRCHNER MUSEUM DAVOS (PRIVAT UDLÅN).
Ekspressionisme er en kunstretning i førstefjerdedel af 1900-tallet. Den lægger afgø-rende vægt på intensiteten i udtrykket. Be-tegnelsen har sin oprindelse i malerkunstenog anvendtes første gang i 1911 i Tysklandsom karakteristik af fauvisme og kubisme,men overførtes snart til litteratur, drama,musik og film. Ekspressionismen er i singrundholdning præget af det ny verdensbil-lede, som tegnede sig efter 1900 med AlbertEinsteins relativitetsteori og Sigmund Freudsforskning i underbevidstheden og den deraf
følgende opdagelse af en verden hinsidesmenneskelig bevidsthed og forestilling, somen etableret orden hidtil havde holdt på trygafstand.Der er i megen ekspressionistisk kunst et
moment af panik og rædsel for det uforud-sete. Ikke det, som jeget iagttager eller ræ-sonnerer sig frem til, men kun det, som jeget
oplever inde i sig selv, tillægges sandheds-værdi. Det subjektive udtryks ægthed,uhæmmet af enhver formtvang, er afgøren-de. Forestillingen om, at nødvendighedenskaber formen (Wassily Kandinsky), og atkunstarterne er forbundne — ikke i det ydreudtryk, men i den indre impuls — karakteri-serer det ekspressionistiske kunstsyn.
Ekspressionismen i billedkunsten fik sinstørste udfoldelse i Tyskland og Frankrigfra1905 og kulminerede i årene op til FørsteVerdenskrig. Fælles for ekspressionistiskekunstnere var ønsket om at erstatte natura-lismens objektive fastholdelse af sanseind-tryk med det diametralt modsatte: En sub-jektiv udtrykskunst, der alene skulle spejledet skabende individs indre realiteter, herun-der de forvandlinger, sansebilledet af denydre virkelighed gennemgik som led i kunst-nerens mentale univers.
Ekspressionismen
Related Documents
