A B C D E EX F G H J K L LX M N NX O Q R S SH SX T TX V W X XX Z Mål i O (ringe) kan udregnes automatisk. Ønskes der forankringskroge som angivet med stiplet angives L under kroge i bukke-skemaet. Ønskes forankringskrogene modsat det stiplede angives M under kroge i bukke-skemaet. Ønskes forskellige forankringskroge i enderne markeres først venstre ende med M eller L og derefter højre ende med M eller L ( ex. LM ) Alle mål er udvendige mål. Mål opgives i mm, og vinkler i grader. a b c a b v a b c v u x a b c x s v a b a b c d v u a b c u v a c x s v d e b u a a b c d a b c d y a c y b d v a b c d e a b c d v u e x a b c d v a b Antal omgange = x Stigning pr. omgang = y Spiral Sammentrykket a a x (Ydre radius) N.A. a v b a y b a b c d v y a b c d e v a b c d e v a b c x v s y d e u t a b c x v s y d e u f g t a b c d x v u s e t
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
�
��������� ���������������� �� ����A B C D
E EX F G
H J K L
LX M N NX
O Q R S
SH SX T TX
V W X XX Z
Mål i O (ringe) kan udregnes automatisk. Ønskes der forankringskroge som angivet med stiplet angives L under kroge i bukke-skemaet. Ønskes forankringskrogene modsat det stiplede angives M under kroge i bukke-skemaet.Ønskes forskellige forankringskroge i enderne markeres først venstre ende med M eller L og derefter højre ende med M eller L ( ex. LM )Alle mål er udvendige mål. Mål opgives i mm, og vinkler i grader.
a
b
c
a
b
v
ab
c
v
u
x
ab
c
xs v
a
b
a
b
c
dv
u
a
b
c
uv
ac
xs
v
d
e
b
u
a
a
b
cd
a
b
c d
y
ac
y
b
d
v
a
b
c
d
e
ab
cd
vu
e x
a
b
cdv
a
b
Antal omgange = xStigning pr. omgang = y
SpiralSammentrykket
a
a
x(Ydre radius)
N.A.
a
vb
a
y
b
ab
c
dv
y
ab
cd
ev
a
b
cd
ev
a
bc
xvs
y d
e
ut
a
b
cx
v sy
d
eu
f
gt
a
b
c
d
xv
u
se
t
�
Lasse
Typewritten Text
Lasse
Typewritten Text
Bilag 1
GG
Y10/200 mm (N1)
Y16 (B8)
Y16 (B1)
Y16 (B2)
Y16 (B3)Y16 (B4)
ScaleChecked by
Drawn by
Date
Project number
DTU Byg
1 : 10
02-
05-
201
2 1
0:2
2:2
0
Armerings princip modul GG/11
Aarsleff
Gruppe 901-05-2012
LJ
TA
A104
Armerings detalje, plant snit
Lasse
Typewritten Text
Bilag 2
104 106 104
Y16 (A21)
Y10/200 mm (N1)
Dæklag 75 mm
314
---
ScaleChecked by
Drawn by
Date
Project number
DTU Byg
1 : 10
02-
05-
201
2 1
0:2
1:2
2
Armering tværsnit fundament1
Aarsleff
Gruppe 901-05-2012
Author
Checker
A103
Detalje snit
Lasse
Typewritten Text
Bilag 3
Y12/150 mm(A34)
Y20 Med gevind itop til monteringaf element
Y12/150mm(A26)
Dæklag 25mm
Dæklag25mm
ScaleChecked by
Drawn by
Date
Project number
DTU Byg
1 : 20
02-
05-
201
2 1
0:2
3:1
6
Armerings princip kældervæg1
Aarsleff
Gruppe 901-05-2012
Author
Checker
A105
Lasse
Typewritten Text
Bilag 4
2
GG
Y16 (B7)
Y16 (B5)
Y16 (B8) Y16 (B6)
ScaleChecked by
Drawn by
Date
Project number
DTU Byg
1 : 10
02-
05-
201
2 1
0:2
3:3
4
Armeringsprincip fundamentkryds1
Aarsleff
Gruppe 901-05-2012
Author
Checker
A106
Plant snit i fundament
Lasse
Typewritten Text
Bilag 5
Lasse
Typewritten Text
Bilag 6
Antal bukkemål (ydermål) bukkegrader
Type nr Kvali- Ø Klip- vægt buk.
kor.
Bemærkningertet [mm] lægnd
e [mm]
stk.
klip
buk total
stk. ende a b c d e f g
ende x y v s t u
dorn
bukn
. Tol:
A - 1 Y 16 12450 20,3 x 12 12450 Vandret arm. funA - 2 Y 16 4100 6,7 x 6 4100 Vandret arm. funA - 3 Y 16 6000 9,8 x 6 6000 Vandret arm. funA - 4 Y 16 8425 13,7 x 6 8425 Vandret arm. funA - 5 Y 16 12300 20,0 x 6 12300 Vandret arm. funA - 6 Y 16 1050 1,7 x 6 1050 Vandret arm. funA - 7 Y 16 5994 9,8 x 6 5994 Vandret arm. funA - 8 Y 16 8581 14,0 x 6 8581 Vandret arm. funA - 9 Y 16 3500 5,7 x 6 3500 Vandret arm. funA - 10 Y 16 2300 3,7 x 6 2300 Vandret arm. funA - 11 Y 16 6499 10,6 x 6 6499 Vandret arm. funA - 12 Y 16 10800 17,6 x 6 10800 Vandret arm. funA - 13 Y 16 5925 9,7 x 6 5925 Vandret arm. funA - 14 Y 16 4500 7,3 x 6 4500 Vandret arm. funA - 15 Y 16 3113 5,1 x 6 3113 Vandret arm. funA - 16 Y 16 6400 10,4 x 6 6400 Vandret arm. funA - 17 Y 16 6600 10,8 x 6 6600 Vandret arm. funA - 18 Y 16 3425 5,6 x 6 3425 Vandret arm. funA - 19 Y 16 12700 20,7 x 6 12700 Vandret arm. funA - 20 Y 16 12600 20,5 x 6 12600 Vandret arm. funA - 21 Y 16 14000 22,8 x 30 14000 Vandret arm. funA - 22 Y 16 10918 17,8 x 6 10918 Vandret arm. fun
bund
ter
stk
pr.
bund
t
Lasse
Typewritten Text
Bilag 4 - Klippe-bukke-liste
Antal bukkemål (ydermål) bukkegrader
Type nr Kvali- Ø Klip- vægt buk.
kor.
Bemærkningertet [mm] lægnd
e [mm]
stk.
klip
buk total
stk. ende a b c d e f g
ende x y v s t u
dorn
bukn
. Tol:
bund
ter
stk
pr.
bund
t
A - 23 Y 16 6037 9,8 x 6 6037 Vandret arm. funA - 24 Y 16 13049 21,3 x 6 13049 Vandret arm. funA - 25 Y 16 7735 12,6 x 6 7735 Vandret arm. funB - 1 Y 16 1197 2,0 x x 18 610 624 Hjørne arm. fun.B - 2 Y 16 1321 2,2 x x 9 720 624 Hjørne arm. fun.B - 3 Y 16 1428 2,3 x x 9 827 624 Hjørne arm. fun.B - 4 Y 16 1500 2,4 x x 18 899 624 Hjørne arm. fun.B - 5 Y 16 1322 2,2 x x 44 624 721 Kryds arm. fun.B - 6 Y 16 1618 2,6 x x 44 624 1017 Kryds arm. fun.B - 7 Y 16 1420 2,3 x x 44 624 819 Kryds arm. fun.B - 8 Y 16 2082 3,4 x x 391 1925 160 Forankring fun. & KVN - 1 Y 10 1488 0,9 x x 1335 350 350 Bøjler i fun.A - 26 Y 12 2850 2,6 x 1755 2850 Lodret arm. KVA - 27 Y 12 12363 11,3 x 40 12363 Vandret arm. KVA 28 Y 12 9200 8,4 x 40 9200 Vandret arm. KVA 29 Y 12 4250 3,9 x 40 4250 Vandret arm. KVA - 30 Y 12 12375 11,3 x 40 12375 Vandret arm. KVA - 31 Y 12 8699 8,0 x 40 8699 Vandret arm. KVA - 32 Y 12 4426 4,0 x 40 4426 Vandret arm. KVA - 33 Y 12 1499 1,4 x 40 1499 Vandret arm. KVA - 34 Y 12 14000 12,8 x 160 14000 Vandret arm. KVA - 35 Y 12 5359 4,9 x 40 5359 Vandret arm. KV
Antal bukkemål (ydermål) bukkegrader
Type nr Kvali- Ø Klip- vægt buk.
kor.
Bemærkningertet [mm] lægnd
e [mm]
stk.
klip
buk total
stk. ende a b c d e f g
ende x y v s t u
dorn
bukn
. Tol:
bund
ter
stk
pr.
bund
t
A - 35 Y 12 13062 12,0 x 40 13062 Vandret arm. KVA - 37 Y 12 7149 6,5 x 40 7149 Vandret arm. KVA - 38 Y 20 1000 0,9 x 144 1000 Forankring KV & FV
-
kvalitet Y = B550B (DS-13080-16-B550B-Q-G1) Celsa steelserviceØ [mm] 16 10 12 20 Kunde: E. Pihl & Søn A.S.Længde [m] 2624 1986 10378
Nominel [kg] 4277 1263 9496 I ALT: kgFarvemærkning: Udf.af: Dato: List.nr. kode nr. første lev. M T O T F Uge
Gr. 9 2.5.12 dag:
144
131 15036
Version H – 10/11-2010 Side 1 af 13
Spanmax huldæk
Uanset om opgaven er bolig-, erhvervs-, institutions- eller butiksbyggeri kan Spæncom opfylde alle dine krav til etageadskillelse/etagedæk. Med Spæncoms Spanmax huldæk kan du vælge mellem tykkelserne 180, 220, 270 og 320 mm.
Standardbredden er 1200 mm. Da produktionen i Hedehusene blev lukket ned i starten af 2008, er det ikke længere muligt at ordre huldæk med en bredde på 1800 mm.
Elementgeometri
Tykkelser Spanmax er registreret varemærke for PX-etageplader, der udføres som PX18 (180mm), PX22 (220mm), PX27 (270mm) og PX32 (320mm). Se tværsnit af PX i .pdf format
Længder For almindelige PX-plader skal længden altid ende på 30 eller 80.
Bredder Standardbredde er 1196 mm. Ved indlæg i formen er det muligt at støbe pasplader i bredder fra 426 til 1156 mm. Bredder fra 296 til 425 mm, kan kun produceres som massive plader. Se her eksempel på paselementer i .pdf format Bemærk at den tilpassede kant i pasplader normalt er affaset, men at kanten fremstår som ujævnt afskåret, og der kan forekomme grater langs kanten. Forskydningslåse bortfalder og hårnåle kan indstøbes, men normalt som plane bøjler. For yderligere oplysninger - se under Indstøbningsdele.
Armering Forspændt armering
Der anvendes liner i dimensionerne: L9,3, L12,5 og L15,2, hvor tallene angiver den ydre diameter i mm. Desuden anvendes der ø5 mm tråde. Armeringen leveres i henhold til pr EN 10138 med følgende garanterede brudstyrker: L 9,3 97 kN L 12,5 173 kN L 15,2 259 kN ø5 36,5 kN Slap armering Slap ribbet eller profileret armering iht. EN 10080 Kantbøjler, glat tråd fyk < 400 MPa iht. EN 10025. Se her, hvordan linerne er placeret i PX elementerne i .pdf format
Pilhøjde I tilfælde med stor spændvidde, hvor den samlede nyttelast er høj, mens den hvilende last er beskeden, kan det forekomme, at pilhøjden er større end ønskeligt. TAL MED SPÆNCOM HEROM. Det skal bemærkes, at der ved deformationsvurderingen må skelnes mellem den faktiske
Lasse
Typewritten Text
Bilag 8
Version H – 10/11-2010 Side 2 af 13
forekommende last, der virker permanent på konstruktionen, og den foreskrevne hvilende last, der af sikkerhedsgrunde ofte er valgt rigeligt på den sikre side. Se her yderligere information vedrørende tolerance for pilhøjde Se her yderligere information vedrørende deformation Opretning af pilhøjder Under montering er det muligt at udføre en justering af pilhøjde forskelle på elementer. Dette kan gøres dels ved justering af vederlag for dæk og om nødvendigt kan en tvangsdeformation på op til 1,5 gange deformationen ved en belastning på 1 kN/m2 tillades jf. bæretabeller. Dette kan udføres opad på det ene dæk og nedad på nabodæk, så mest mulig opretning opnås.
Vederlag Tolerancevurdering Ved projekteringen må der fastlægges vederlagsdybder, der selv ved uheldige sammenfald af måleafvigelserne sikrer, at minimumsvederlaget på 55 mm er intakt. Ved særlig omhyggelig montage og kontrol af tolerancerne kan der projekteres med 65 mm vederlag på 150 mm vægge eller bjælker. Dette gælder dog ikke elementer med l>7,2 m, hvor der bør projekteres med større vederlagsdybder. I det følgende eksempel er det forudsat, at pladelængde er < 7,2m og med standardlængde– altså pladelængder, der ender på 30 eller 80 mm. Modulmålene skal følgelig være delelige med 50 mm. Idet PX-pladerne forudsættes placeret med længdetolerancen ligeligt fordelt, antages de maksimale afvigelser fra teoretiske placering i forhold til modullinie at være: Vægkant ± 7 mm Pladeeende ± 6 mm Pladeende i forhold til vægkant ± 13 mm De sandsynlige afvigelser kan anslås at være kvadratroden af kvadratsummen af de respektive maksimale afvigelser – altså ca. ± 10 mm for lysvidden og ± 9 mm for det resulterende vederlag. På en 150 mm væg er der en nominel vederlagsdybde på 65 mm, idet der regnes 20 mm fuge mellem pladeenderne. Efter ovenstående vurdering vil alle vederlag sandsynligvis være større end 65 – 9 = 56 mm og derved acceptabel. Ved et direkte sammenfald af de maksimale afvigelser kan der forekomme vederlag helt ned til 52 mm, men risikoen herfor er beskeden. Skulle en overskridelse trods alt forekomme må der korrigeres, for eksempel ved at ombytte pladen med en tilsvarende, der overholde det nominelle mål. I ovennævnte skøn er der regnet med en længdetolerance på ± 12 mm ligeligt fordelt i forhold til modullinierne. Denne tolerance gælder for plader med standardlængder op til 7,2m Ved længder større end 7,2 m, må det anbefales at øge vederlagsdybden, eller på anden måde tage højde for den større tolerance på elementlængden. Se her eksempel på vederlagsdybder i .pdf format Ved vederlag på glat og eftergiveligt underlag, såsom slanke stålbjælker, kan huldækkets forskydningskapacitet blive reduceret som følge af bjælkens nedbøjning. Forskydningskapaciteten reduceres anslået til 50 % ved en nedbøjning større end L/150. Reduktionen af den anslåede forskydningskapacitet i forhold til bjælkens nedbøjningen er som følger:
Version H – 10/11-2010 Side 3 af 13
Forskydningskapaciteten kan øges ved at udstøbe huldækkets kanaler over vederlaget. Derfor anbefales det, at der designes med et min. vederlag på 100 mm ind over stålet og en udstøbning på 300 mm ind i dækkets kanaler. Det er den detail-projekterendes ansvar, at dette fremgår af projektet. Under montagen skal de berørte kanalpropper skubbes ind i kanalen til den rette placering. Se her eksempel på vederlag på stålbjælke i .pdf
Andre geometriske udformninger
Udsparinger PX-pladerne udmærker sig ved stor fleksibilitet med hensyn til udførelse af udsparinger under selve fremstillingen. I linket til højre (beregningseksempel), er der anvist en simpel metode til vurdering af bæreevnen ved udsparinger. Udsparinger udføres i to dele: Én 28 mm tyk formpart anbringes i underbetonen, mens den øverste del af udsparingen ”graves” ud i den friske beton. Udsparingen i oversiden og i undersiden behøver ikke være af samme størrelse, hvilket med fordel kan udnyttes, hvis elementet ikke har tilstrækkelig bæreevne med én gennemgående udsparing. For eksempel kan udsparinger til gulvafløb udføres med 2 udsparinger (dyrere løsning), således at der i overparten udspares for både rist og vandlås, mens der i underparten kun udspares for faldstammen.
Omfanget af udsparinger bør begrænses, således at produktionen kan gennemføres i den normale døgncyklus. Det er ofte en bedre og billigere løsning at bore mindre huller på stedet frem for at indføre ekstra varianter. Huller der bores mellem linerne vil normalt være uden betydning for bæreevnen, men det er vigtigt, at man sikrer, at der ikke utilsigtet skæres i armeringen. For at undgå ekstra svækkelse af pladen, bør målene på udsparingerne afpasses efter kanalerne, som tilstrækkelig nøjagtigt kan bestemmes ved at regne bredden af kanalerne til 100 mm og de mellemliggende ribber til 50 mm. Udsparinger op til ø200mm bores normalt på stedet. Vær opmærksom på at ved boring af huller må liner kun kappes i henhold til forudsætningerne i projektet og de statiske beregninger. Ved udsparinger placeret tæt ved elementets kantbegrænsninger, vil det være hensigtsmæssigt at fjerne betonen mellem udsp. og kant, for at betonen ikke revner / knuses ved afformning.
Version H – 10/11-2010 Side 4 af 13
Se her eksempel på udsparinger i PX elementer i .pdf format
Udsparing i overside Udsparing i overside udføres ved at den graves ud i den friske beton, hvorved der ”åbnes” til én eller flere kanaler. Se her eks. på udsparinger i oversiden i .pdf format
Udsparinger for HE-profiler
Udsparing for HE profiler udført med max. 65 mm dybde og med max. 120 mm i elementets længderetning. Vederlagstværsnittet kan opfylde bæretabellernes normale krav til forskydningsbæreevnen.
Skrå afskæring Hvor en skrå afskæring af ende, medfører at den spidse ende bliver mindre end 45, afkortes den yderste spids, således at der bliver en ret ende på 100 mm. Der er risiko for en vis brækage af de spidse hjørner, idet hele vægten overføres her, når elementet får pilhøjde ved afspændingen i formen. De blivende vederlag bør også indrettes med varierende højde afpasset efter den forventede pilhøjde. De skrå ender kræver fremstilling af interimistiske endeforskallinger, som ikke kan fastholdes på sædvanlig måde til sideformene. Der må derfor regnes med større tolerancer, og dermed større vederlag for denne type af varianter. Den statiske betydning af det skrå vederlag bør overvejes – især for lange eller hårdt belastede plader.
Udveksling Hvis der umiddelbart ikke er vederlag for dækende, kan dette etableres ved hjælp af en udvekslingsbjælke. Se her samling af PX og udvekslingsbjælke i .pdf format Se her tegning af udvekslingsbjælker i .pdf format
Massive kanaler PX-plader kan undtagelsesvis leveres med lokale udstøbninger af èn eller flere kanaler. Udstøbningen foregår normalt under fremstillingen umiddelbart efter at støbemaskineriet har passeret. Formålet er som regel at opnå en forøget lokal bæreevne. Der kan ikke gives generelle anvisninger på hvor meget der opnås. Bemærk, at ekstra drænhuller er nødvendige ved massive områder.
Massive områder Hvis der er krav til f.eks. armering i overside, eller andre indstøbningsdele som gør at udstøbningsmaskineriet ikke kan passere, støbes området massivt.
Overbeton Bæreevnen kan i særlige tilfælde øges ved at supplere PX-pladerne med pladsstøbt overbeton – normalt 60 mm beton med en let svindarmering på tværs af pladerne. Til brug i forbindelser med overbeton skal PX-pladerne udføres med korrugeret overside, og en forbindelsesarmering indstøbes i fugerne. Udover at medføre en bæreevneforøgelse kan en pladestøbt overbeton effektivt løse afretningsproblemer, og muliggør desuden en beskeden indspænding af dækket og en kraftigere skivevirkning.
Indstøbningsdele
Standard indstøbninger
Som standard er PX-plader forsynet med følgende detaljer: - Løftebøjler i siderne nær pladeende, der sikrer en enkel og sikker montagemetode. - Forskydningslåse i sidekanterne, der sikrer en effektiv overførsel af sidekræfter og lodrette påvirkninger gennem de udstøbte fuger.
Kantarmering Ved indstøbning af hårnåle langs pladekanten, kan opnås en kraftoverførende samling til
Version H – 10/11-2010 Side 5 af 13
tværvægge og gavle. Hårnålene er bukket op af sideformen under støbning og rettes ud efter behov efter oplægningen. Under forudsætning af en passende armering i tværfugerne kan hårnåle-forbindelsen regningsmæssigt overføre 20 kN/lbm. pladekant og samtidigt virkende trækpåvirkning (sug på gavl eller lignende). Trækpåvirkning må max. udgøre 4 kN/lbm. pladekant. Kapacitet af dækkets kantarmering: Skiveforskydning 20 kN/m (regningsmæssig). Karakteristisk trækkapacitet af samling 30 kN/m med K8 tværarmering pr. 600. Se her side 1, eksempel på kantbøjler i PX elementer som .pdf format Se her side 2, eksempler på fugearmering med kantbøjler i .pdf format
Tværarmering For at undgå revnedannelser ilægges tværarmering alle steder hvor der kappes liner, f. eks. ved elementender og ved udsparinger. For opfyldelse af robusthedskrav i høj sikkerhedsklasse, ilægges tværarmering pr. 0,6 m Tværarmering bindes under den forspændte armering i underbetonen.
Andre indstøbninger Mulighederne for at placere indstøbningsgods i formene er stærkt begrænsede på grund af den høje mekaniseringsgrad i produktionen. Det er dog muligt at indstøbe tværgående korrugeret rør, til gennemføring af fugearmering. Dette kræver dog massivstøbning af området.
Overflader
Overflader Udføres jf. Bips publikation A24. Elementets underside er glat, svarende til BO 28. Formsider og formende er glat svarende til BO 41. Oversiden er grov afrettet, svarende til BO 43.
Normgrundlag
Norm (kontrolklasse) Dimensioneringsgrundlag er det europæiske normsæt – Sikkerhedsbestemmelser EC 0, Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden DS/EN 13225 – Søjler, bjælker og rammer incl. Nationale annekser.
Miljøklasse PX-plader henføres til passiv miljøklasse i betonnormens forstand. De forspændte liner er dog som standard afskåret bindig med endefladen. Ved andre krav kontaktes Spæncom
Betonstyrke Overbeton og massive kanaler: fck > 35 MN/m2 Underbeton og massive områder: fck > 45 MN/m2
Brandkrav Alle dæktyper kan branddimensioneres efter nærmere aftale iht. normens anvisninger.
Tolerancer Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 1168 og branchevejledningen ”Hvor går Grænsen?, Beton – in situ, elementer og montage”. De formelle tolerancekrav for længde-, højde- og breddemål er følgende:
Længde under 7,2 meter ± 12 mm. Længde mellem 7,2 og 14,4 meter ± 20 mm. Længde over 14,4 meter ± 30 mm.
Tykkelse ± 8 mm. for PX 18 til PX 27 ± 12mm. for PX 32 Bredde ± 5 mm.
Disse tolerancer gælder for normale elementer. For varianter med reduceret bredde er breddetolerancen ± 20 mm Længdetolerancer gælder for elementer med standard-længder – dvs. længder, der ender på 30 eller 80 mm. – For varianter med unormale
Version H – 10/11-2010 Side 6 af 13
længder eller med skrå afskæring af ender, er tolerancen på længden ± 30 mm.
Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af forspænding og vinkelafvigelse. Længdetolerancerne er bestemmende for valg af vederlagsdybder og fugestørrelser ved sammenbygning. For yderligere information - se under vederlag. Breddetolerancerne er normalt uden praktisk betydning, hvorimod tykkelsestolerancen må medtages i vurdering af, hvor store variationer der må påregnes i koten til det færdige rådæks overside. Udsparinger kan normalt regnes placeret med en tolerance i undersiden i forhold til nærmeste kant på ±20 mm.
Tolerancer
Pilhøjder
Elementerne støbes i forme uden pilhøjde. Pilhøjderne hidrører alene fra de deformationer, som betonen undergår som følge af forspænding, ydre last og differenssvind. Størrelsen af betonens deformationer afhænger af adskillige forhold, som uundgåeligt varierer en del. De to væsentligste er lageringsforhold og afspændingsstyrke.
Som konsekvens heraf kan pilhøjderne allerede ved levering variere betydeligt, og det vil som regel være umuligt at forudsige pilhøjden for en given plade med større nøjagtighed.
Som ”tommelfingerregel” gælder, at pilhøjderne for et antal i øvrigt ens elementer kan variere ± 50 % i forhold til gennemsnittet.
Gennemsnittet for en leverance ligger erfaringsmæssigt tæt på den beregnede værdi, når lageringstiden ikke afviger væsentligt fra den forudsatte.
De beregnede teoretiske pilhøjder svarer til en lageringstid på ca. en uge.
Vil man undtagelsesvis forsøge at vurdere pilhøjdens tidsmæssige udvikling.
Andre elementer
Forkanten af konsollerne er affaset for at sikre, at vederlagstrykket ikke overføres for tæt kanten. Den beskedne effektive konsolbredde nødvendiggør en omhyggelig toleranceanalyse ved fastsættelsen af længden af de plader, der skal ligge af på konsollerne. Om nødvendigt må der foreskrives skærpede tolerancer på elementer og montage, og eventuel ekstra forstærkning af ribbepladers vederlag.
Version H – 10/11-2010 Side 7 af 13
Beregningseksempel
PX22 etagedæk med 8,4 m. spændvidde
Last kN/m2 Partialk Perm kN/m Aktuel kN/m Regn. m kN/m
Gulv mm. 0,50 1,00 0,50 0,50 0,50
Lette vægge 1,50 1,00 1,50 1,50 1,50
Nyttelast 2,00 1,50 2,00 3,00
Samlet last 2,0 4,0 5,0
Eksempel 1: Anbefalet armering
Bæreevner Bal. Revne Regn.m
PX22 med 6L9,3 + 2L12,5 1,6 7,9 9,2
Indflydelse på pilhøjde - elementet vil krybe ned.
Eksempel 2: Minimums armering
Bæreevner Bal. Revne Regn.m
PX22 med 2L5 + 6L9,3 0,3 5,8 6,2
Indflydelse på pilhøjde - elementet vil krybe ned. Ud fra de beregnede belastninger vælges pladetypen efter følgende kriterier: 1. Den regningsmæssige bæreevne skal overholde normernes krav. 2. Revnebæreevnen bør være tilstrækkelig til at sikre en revnefri konstruktion. 3. Balancebæreevnen bør være tilstrækkelig til at hindre uønskede nedbøjninger. Bæreevnen er fundet i bæretabel, se nedenstående:
Version H – 10/11-2010 Side 8 af 13
For begge eksempler er bæreevnen i orden og tværsnittet revnefrit. Men eksempel 2 har en lille balancebæreevne.
Konsekvensklasse
De regningsmæssige bæreevne, som er anført i bæretabellerne gælder for alle konsekvensklasser. I henhold til Eurocode korrigeres laster, hvis konsekvensklassen ændres. Bæreevnen er uændret. Selvom det ikke er et normalkrav, dimensioneres Spæncom-bjælker normalt således, at der ikke opstår revner for den maksimale belastning der kan tænkes at forekomme. Revnebæreevnen angiver den belastning, der svarer til den første revnedannelse, idet den er beregnet således, at spændingen i undersiden netop svarer til betonens karakteristiske bøjnings trækstyrke. Hvis maksimalbelastningen på elementerne overstiger revnebæreevnen, må det eftervises at revnevidden ikke overskrider normens grænser, og desuden vil det som regel være tilrådeligt at sørge for, at revnerne er lukkede for den hvilende last – med andre ord: at der er tryk i hele tværsnittet for den stadigt forekommende belastning. Disse eftervisninger må foretages på grundlag af Spæncom’s detailberegninger.
Lokale svækkelser
Som antydet må der ved valget af armering tages hensyn til svækkelser på grund af udsparinger og lignende. Omfanget og placeringen af udsparinger er som regel ikke fastlagt på det tidspunkt, hvor konstruktionerne fastlægges, hvorfor man som oftest er henvist til en skønsmæssig vurdering af behovet for bæreevnereserver. Skønnet kan bestå i at gætte, hvor mange spændliner eller bæreribber det kan blive nødvendigt at kappe eller udlade på grund af udsparinger, og dernæst bedømme, om bæreevnen for en plade med den reducerede armering eller vederlagsbredde er tilstrækkelig. Det skal bemærkes, at der findes flere armeringstrin end dem, som er medtaget i bæretabellerne. Bøjning – for den anbefalet armering andrager den samlede regningsmæssige bæreevne 12,4 kN/m2 når egenvægten medregnes. Da behovet kun er 8,2 kN/m2 kan der altså tolereres en svækkelse på 32 %. L9,3 og L12,5 har en brudkraft på henholdsvis 97 kN og 173 kN. Den samlede brudkraft for 6 L9,3 + 2 L12,5 udgør således 928 kN.
Version H – 10/11-2010 Side 9 af 13
Kappes 2 L9,3 udgør svækkelsen 21%, mens 1 L9,3 + 1 L12,5 tilsammen udgør 29 %. Kappes de to L12,5 udgør svækkelsen 37%, hvorved pladen ikke længere er i stand til at bære den fulde belastning der virker direkte på den. Som hovedregel dimensioneres således, at de enkelte PX-plader bærer den last der virker på dem. Dog kan det tolereres, at en enkelt plade har reduceret bæreevne, når nabopladerne har et tilsvarende overskud, og belastning først påføres efter sammenstøbning. For en nøjagtigere vurdering af lastfordelingen henvises til: EN 1168: 2004:E. bemærk at den tværfordelende evne er forskellig i anvendelses- og regningsmæssig situation. Forskydning – I bæretabellen findes forskydningsbæreevnen for beregningseksemplet plade til 84,6 kN for en pladeende uden udsparinger. Den samlede regningsmæssige last – 8,2 kN/m2 – giver en reaktion på 41,3 kN pr. 1,2 meter plade. Bæreevneoverskuddet tillader at der f.eks. fjernes 3 af de 8 bæreribber, hvorved kapaciteten kan regnes til 4 / 8 af 75,79 dvs. 42,3 pr. plade. Normalt tillades dog ikke færre end 5 ribber. Denne simple proportionering af forskydningsbæreevnen forudsættes, at de virksomme bæreribber er nogenlunde symmetrisk fordelt. Lastfordeling på vederlagene kan vurderes på samme måde som for bøjningspåvirkning, når lasten virker på den midterste halvdel af spændvidden. For enkeltkræfter, der virker på den yderste fjerdedel af spændvidden, må der regnes med en ringere fordeling. Når der – ved at tage tværfordeling i regning – tolereres plader, der først må belastes fuldt efter at sammenstøbning med naboplader har fundet sted, bør den projekterende informere byggepladsen herom.
Revnekriteriet
Revnebæreevnen er den belastning, der fremkalder trækspænding i underside af plade svarende til betonens trækstyrke. For PX-plader er dette kriterium kun aktuelt ved høje armeringstrin. I tilfælde af at revnebæreevnen overskrides – hvad normerne tillader – vil revnerne siden lukke sig ved en lavere belastning. Det må eftervises, at revnevidden ikke overskrider de tilladte grænser, og det må desuden tilrådes at sikre sig, at forspændingen er tilstrækkelig til at holde eventuelle revner lukkede ved den normalt forekommende belastning.
Balancekriteriet
Vigtigheden af at kontrollere deformationerne afhænger helt af det enkelte projekt. Ønskes krybningsbevægelserne begrænset mest muligt, vil det ofte være belancebæreevnen der er dimensionsgivende.
Version H – 10/11-2010 Side 10 af 13
Deformationer
Generelt
Betonens deformationer er sammensat af et elastisk og et plastisk bidrag. Det elastiske bidrag kommer momentant, mens det plastiske tilkommer gradvis i tidens løb. Svind og krybning, som udgør den plastiske deformation, er i praksis engangsfænomener, som overstås i løbet af den første del af konstruktionens levetid. På grund af de beskedne godstykkelser i PX-plader forløber svind og krybning hurtigere end for andre elementtyper, hvorfor de beregnede leveringspilhøjder stort set kan påregnes at være opnået allerede efter ca. en uges lagringstid.
Pilhøjde
Udbøjningslinien er resultatet af en opbøjning på grund af forspændingen og nedbøjninger som følge af den ydre last. Da udbøjningsfiguren er forskellig for de to bidrag vil den resulterende udbøjningslinie antage form som en ”amorbue”. De i bæretabellerne,angivne deformationsværdier, er forenklede beregninger, baseret på forholdene 7 og 25 mellem betonens og stålets elasticitetsmoduler ved henholdsvis korttids- og langtidspåvirkninger. Disse værdier stammer fra erfaringstal og var bl.a. angivet i de danske nationale normer. Da forudsætningerne for en krybningsberegning er meget variable er disse værdier stadig et fornuftigt udgangspunkt for vurdering af pilhøjdernes udvikling.
På leveringstidspunktet regnes med middelværdien 16. Tallene 7, 25 og 16 kan fortolkes således: En elastisk deformation på 7 mm vil med tiden øges med en plastisk deformation på 18 mm til i alt 25 mm, når påvirkningen holdes uændret. Halvdelen af den plastiske deformation antages at ske inden levering, på hvilket tidspunkt den samlede deformation altså vil være 7 + 9 = 16 mm og restdeformationen derefter 9 mm.
Ved kort lagringstid betyder det, at størstedelen af den plastiske deformation først finder sted efter leveringen. Leveringspilhøjden vil derfor være mindre end normalt. Længere lagringstid resulterer omvendt i større leveringspilhøjde og mindre krybning efter leveringen.
Ud fra tabelværdierne kan der laves skøn over de resulterende pilhøjder på følgende måde: De elastiske deformationer for den permanente og bevægelige belastning findes ud fra fe1 ved en enkel proportionering i forholdet mellem lasten og 1 kN/m2, som fe1 er beregnet for.
Den efterfølgende krybning kan under normale forhold beregnes som:
Restdeformation = (q bal – q stadig) x fe1 x 9 / 7 hvor den stadige last svarer til den kvasipermanente last.
Vinkeldrejninger
Sammen med pilhøjdeændringerne optræder der tilhørende vinkeldrejninger ved vederlagene. I nedenstående beregningseksempel finder vi en nedbøjning for nyttelast på 5 mm. og en krybning på 2 mm. – i alt en bevægelse på 7 mm. efter oplægningen. Med en spændvidde på 8,4 meter medfører denne nedbøjning en vinkeldrejning på ca. 4 x 7 / 8400 eller 3 ‰. Den vinkeldrejning, der svarer til leveringspilhøjden, kan tilsvarende anslås til 4 gange leveringspilhøjden divideret med spændvidden.
Længdeændringer
Som følge af svind og krybning for forspændingskraften vil pladerne forkortes i tidens løb – altså også efter levering og
indbygning. Når pladerne har nået en alder på ca. en måned kan størrelsesordenen af restsvind og –krybning anslåes
til ca. 0,2 ‰. Temperaturbevægelser følger de kendte love: ca. 1 ‰ pr. 100 gr. C.
Version H – 10/11-2010 Side 11 af 13
Eksempel
For de to eksempler ser deformationerne således ud: Eksempel 1: PX22 etagedæk med 6 L 9,3 + 2 L 12,5
Af eksemplerne ses det, at der er 15 mm forskel i pilhøjde på de to dæk.
Version H – 10/11-2010 Side 12 af 13
Disse ekstremværdier må sammenholdes med, hvad der kan tolereres i det enkelte projekt, men det må erindres, at det drejer sig om enkeltelementer – f.eks. særlig unge eller særlig gamle elementer. Den foreskrevne hvilende last er ofte fastsat på den sikre side, men deformationsvurderingen bør altid baseres et realistisk skøn over den belastning, der må regnes at virke permanent. Hvis leveringspilhøjden er større end ønsket, kan forspændingen i linerne eventuelt reduceres. Tal med Spæncom herom.
Sekundære påvirkninger
Overragende ender
PX-plader er ikke armerede i oversiden, og kan derfor ikke regnes at optage negative momenter. Under transport og montage må de derfor ikke understøttes længere fra enden end løftebøjlerne, dvs. ca 0,5 m.
Forskydning
PX-pladerne kan overføre forskydningskræfterne, der kan udnyttes til skivevirkning og til fordeling af lodrette laster. I snit parallelt med pladernes længderetning må den vandrette regningsmæssige forskydning ikke overstige 20 kN pr. løbende meter. Ved vandret forskydning over 5 kN/m skal stringerarmeringen i dækskiverne være tilstrækkelig til at sikre, at fugerne ikke åbner sig. Der kan regnes med følgende minimumskrav til stringerarmering (styrkeklasse 550 MPa):
forskydning pr. meter fuge armering x meter fuge 20 kN/m 62 mm2 15 kN/m 49 mm2 10 kN/m 37 mm2
Skivevirkning
De resulterende stringerkræfter – tryk – og trækresultaterne – optages i form af armerede udstøbninger langs pladeenderne. Stringerarmeringen og dens forankring ved dækhjørnerne bør anvises i detaljer, ligesom den nødvendige sammenhængsarmering i længdefugerne må specificeres.
Sidepåvirkning
PX-plader har stor stivhed i sideretningen, og er derfor i princippet velegnede til at optage tværkræfter. Er der tale om trækpåvirkning kan pladerne forsynes med en netarmering i underside, men trækpåvirkninger kan ikke overføres fra plade til plade gennem de udstøbte fuger.
Lokaltryk
Enkeltkræfter på pladerne er begrænset af pladernes ”globale” bæreevne, men også den lokale bæreevne må tilgodeses. Ved placering nær vederlagene kan enkeltkræfter belaste en enkelt ribbe til forskydning, og ved en egentlig punktlast kan den lokale bæreevne af ”loftet” over en kanal blive afgørende. Egentlige punktlaster må derfor begrænses til 10 kN regningsmæssigt og enkeltkræfter fordelt på mindst 150 x 150 mm må ikke overstige 20 kN.
Version H – 10/11-2010 Side 13 af 13
Tværfordeling
Forudsat at der findes en passende tværarmering ved pladeenderne, som holder længdefugerne sammen, kan der overføres betydelige lodrette forskydningskræfter over disse. Da PX-pladerne er meget vridningsstive i urevnet tilstand, opnås der på denne måde en betydelig tværfordeling i brugstilstanden. Ved deformationsbetragtninger er det således realistisk at antage enkeltkræfter midtspænds fordelt ligeligt over et kvadratisk pladefelt. Ved overbelastning falder vridningsstivheden imidlertid som følge af revnedannelse, og over for regningsmæssig last må der derfor regnes med en væsentligt mindre tværfordeling. For en nøjagtigere vurdering af lastfordelingen henvises til: EN1168/anneks C.
Lasse
Typewritten Text
Bilag 9 - Betonrecept
Version J – opdateret 1/12-2010 Side 1 af 7
Facader
Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når
det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri.
Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan fås i en lang række
spændende farver, som kan kombineres efter dine ønsker og behov. Elementerne kan
både anvendes som bærende og ikke-bærende facader.
Samtidig får du alle fordelene ved et standard modulsystem. Facadelementerne er en
sandwichkonstruktion opbygget af en betonforplade, et isoleringslag og en betonbagplade.
Elementgeometri
Tykkelser Facadeelementerne udføres i følgende standarddimensioner: 300, 330, 360, 390, 420,
450 og 480 mm, afhængig af forpladen, isoleringen og bagpladen, men kan tilpasses det
enkelte projekt.
Højder og bredder Boligfacader:
Boligfacadeelementer leveres med hovedgeometri efter følgende retningslinjer: Max.
elementbredde 7,0 meter for elementhøjde mellem 3.0 og 3.5 meter (incl. udragende
armering). Max. elementbredde ca. 8,4 meter for elementhøjde under 3,0 meter.
Industrifacader:
Industrifacaderne kan leveres med hovedgeometri efter følgende retningslinier: Max.
elementhøjde 12,0 meter for elementbredde under 3,0 meter. Max. elementhøjde 7,0
meter for elementbredde mellem 3,0 og 3,8 meter. Max. elementhøjde 3,6 meter for
elementbredde over 3,6 meter.
Forplade Forpladen udgør den udvendige klimaskærm. Standardtykkelser er 70 mm, men
afhænger af elementhøjde og eventuel profilering. Forpladen skal sikres fri bevægelighed
for de forekommende temperatur- og svindbevægelser og må derfor ikke understøttes. I
tvivlstilfælde kontakt Spæncom.
Bagplade Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af
belastningssituationen.
Isolering Til isolering anvendes enten betonelement-batts eller polystyrolkvalitet.
Standardtykkelserne er 50, 75, 100, 125, 150 og 200 mm.
Isolering udføres som mineraluld – betonelement-batts med lambda værdi 0,037, mens
polystyrolkvalitet har en lambda værdi på 0,038 – og leveres af fabrikant tilsluttet VIF
(Dansk forening af fabrikanter af varmeisoleringsmaterialer). Isoleringsprodukterne er til
stadighed kontrolleret af ”Varmeisoleringskontrollen”, der er etableret af Boligministeriet
og VIF.
Armering Facader armeres med slap ribbet eller profileret armering iht. DS/EN 10080.
Fortandingsbøjler udførres i glat tråd fyk < 400 MPa iht. DS/EN 10025 eller som
wiresløjfer.
Sammenbinding af for- og bagplade – ankre, bindere og bagpladekip – udføres i rustfri
stål 18/8 i kvalitet Werkstoff-nr. 1.4301.
Lasse
Typewritten Text
Bilag 10
Version J – opdateret 1/12-2010 Side 2 af 7
Anden geometriske udformninger
Fortandinger Der kan laves fortandinger med udragende bøjler i siderne til sammenstøbning. Bøjlerne
placeres med 300 eller 600 mm afstand.
Udsparinger Størrelserne på udsparingerne er i udføres i følgende standard mål
Standard vindue udsparinger i facader i mm.
Bredde
Højde
910 970 1210 1510 1810
1010 X x X X X
1210 X X X X X
1410 X X X X X
1610 X X X X X
Standard døre udsparinger i facader i mm.
Bredde
Højde
910 970 1010 1110
2070 X x X X
2100 X X X X
2130 X X X X
Se her principperne for port-, dør- og vinduesudsparinger i facader som .pdf fil.
Udsparinger i facader kan dog også laves i vilkårlige størrelser, for en mer pris.
Hvis der er risiko for knæk og bræk ved dørudsparinger under afformningen og transport
isættes afstivninger - Se her hvordan der afstives i større udsparinger. Efter aftale kan
der istøbes fastgørelsesklodser i vindues- og dørudsparinger, som standard udført i træ
(kontakt Spæncom).
Mindre udsparinger for rørgennemføringer og lignende udføres ved hjælp af cirkulære
plastrør eller firekantede polystyrolklodser.
Større udsparinger udføres som træ- eller stålform eventuelt med smig 1:10 for
afformning. For alle udsparinger gælder, at såvel størrelse som placering i det enkelte
element må vælges under hensyntagen til elementets opbygning og bæreevne. For døre-
, vindues- og portudsparinger gælder ligeledes, at størrelse og placering må vælges
under hensynstagen til elementets opbygning og bæreevne.
Ribbeudsparing Der udføres ribbeudsparinger i facaderne, hvor der istøbes lejeplader.
Udsparinger kan forholdsvis frit placeres i den tynde pladedel mellem ribberne, men
absolut ikke i elementets ribber.
Konsol Facadeelementerne kan forsynes med vederlagskonsol i opsiden, for indskudt dæk.
Konsol bredden er som standard 150 mm.
Reselit/noter Se her størrelserne på noterne i forpladen Indstøbningsdele
Løft Elementet er som standard forsynet med 2 stk. frimeda løfteanker i toppen. Hvis
elementets højde overstiger 3,8 meter er det desuden forsynet med to ekstra løft i
sidekanten. Se her principperne for anvendelse og dimensionering af løft
Udragende stritter Stritter istøbes i facadetoppen til sammenstøbning.
Tophat Facadeelementer kan forsynes med tophatte, 292 mm fra siderne for opklodsning og
Version J – opdateret 1/12-2010 Side 3 af 7
styring på fundamentet, eller underliggende elementer.
Inserts for afstivning Der istøbes inserts til afstivning 292 mm fra siderne (som forsænkes maksimalt 8 mm
for senere udsætning). Overflader
Overflader BO overflader udføres jf. Bips publikation A24. SpO er produktionsspecifikke overflader jf. Spæncom beskrivelse. Se her Spæncoms specifikationer Bagpladen støbes som standard i grå beton, men kan efter ønske leveres i hvid beton. Opsiden udføres glittet eller rullet svarende til BO 23. - Forpladen støbes mod form og kan udføres som følgende: - Formglat grå eller farvet beton, svarende til BO 22. - Formglat afsyret, herunder også hvid afsyret, svarende til SpO 2. - Frilagt med forskelligt farvede stentyper i varierende størrelser, svarende til SpO 3. - Profileret støbt mod matrice, retarder papir el. lignende i grå, hvid eller farvet beton, svarende til SpO 1.
Se eks. på overflader her
Affasninger Facadeelementerne udføres med 10x10 affasninger eller skarpkantede. Normgrundlag
Norm (kontrolklasse) Dimensioneringsgrundlag er det europæiske normsæt – Sikkerhedsbestemmelser EC 0,
Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 incl. Nationale annekser og produktstandard
DS/EN 14992 - vægge.
Elementerne fremstilles efter normens regler for skærpet kontrol.
Miljøklasse Som standard udføres bagpladen i betonkvalitet og med dæklag svarende til passiv
miljøklasse. Forpladen udføres i betonkvalitet og med dæklag svarende til moderat
miljøklasse.
Tillægsbemærkning: Vedr. moderat miljøklasse
Kosmetikbeton anvendt som konstruktionsbeton i moderat miljøklasse kan give
problemer med at opfylde standardens krav mht. luftindhold. I disse tilfælde vil der
foreligge frostfasthedsprøvninger, som dokumenterer om/at betonen kan anvendes i
moderat miljø.
Betonstyrke Bagplade: fck > 25MN/m2
Forplade: fck > 30MN/m2
Tolerancer Facadeelementer overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 14992 og
branchevejledningen ”Hvor går Grænsen?, Beton – in situ, elementer og montage”.
Højde Elementhøjde < 7200 mm (stablet)
Elementhøjde < 9600 mm
Elementhøjde > 9600 mm
± 8 mm
± 12 mm
± 20 mm
Bredder Elementbredde < 2400 mm
Elementbredde < 7200 mm
Elementbredde < 9600 mm
± 5 mm
± 8 mm
± 12 mm
Tykkelser Hele elementet
Forplader og bagplader (enkeltvis)
± 5 mm
+ 10/ - 5 mm
Version J – opdateret 1/12-2010 Side 4 af 7
Tolerancer Bredde- og højdetolerancer er sammensat af bidrag fra formopstilling/afsætning og eventuel skævhed i forsider.
Tykkelsestolerancen er sammensat af bidrag fra højdedifferens på formsider og eventuelle variationer i den
håndbearbejdede elementopside.
Højde- og tykkelsestolerancerne er normalt uden praktisk betydning. Breddetolerancen er derimod, sammen med
temperaturbevægelsen, bestemmende for valg af fugestørrelse mellem elementerne.
Som hovedregel kan vælges 16 mm fugebredde for elementbredder < 6,0 meter. For elementbredder > 6,0 meter bør
større fugebredde overvejes. Indstøbninger
Indstøbningsdele kan påregnes placeret med en tolerance ± 10 mm, hvortil kommer indflydelse fra
dimensionstolerancer.
For grupper af indstøbningsdele anbragt inden for et område på ca. 1 x 1 meter, kan tolerancen på de indbyrdes
afstande reduceres til ± 3 mm, når dette aftales specielt.
Noter og friser fastgjort på formdele kan påregnes placeret med tolerance ± 3 mm, hvortil kommer indflydelse fra
dimensionstolerancer.
El indstøbninger
Indstøbning af el foretages iht. branchevejledning "El-indstøbninger i elementer af beton og letbeton"
Indstøbte dåser placeres ledret og vandret + 15 mm.
Eldåser, under elementplan max. 5 mm.
Eldåser, afvigende fra lod målt over 150 mm, max. 5 mm.
Tomrør uden dåse, vandret placering + 10 mm.
Udsparinger
Udsparingsstørrelser fremstilles med en tolerance på + 10 mm.
Udsparinger kan påregens placeret med en tolerance ± 10 mm. For parallelitet gælder tolerancen ± 2 mm.
Indstøbninger til montage
Rækværks inserts indstøbes med lodret tolerance på ± 20 mm og vandret tolerance på 150 mm. Montageinserts
indstøbes med lodret tolerance på ± 100 mm og vandret tolerance på 250 mm.
Dæklag
For dæklag mod overflade gælder følgende tolerancer:
Miljøklasse Normkrav mm. Nominelt mm.
Passiv 10 15
Moderat 20 25
Aggressiv 30 35
Version J – opdateret 1/12-2010 Side 5 af 7
Overslagsdimensionering
Til brug ved projektering af industrifacader kan følgende
retningslinjer anvendes til fastlæggelse af minimumdimensioner.
Boligfacader dimensioneres fra sag til sag, kontakt Spæncom.
Pladeelement eller ribbelement
Bagpladens opbygning afhænger af ”den frie søjlelængde” Is.
Hvis Is < ca. 7,0 meter udføres elementet som pladeelement
Hvis Is > ca. 7,0 meter udføres elementet som ribbeelement.
Bagpladetykkelse
Bagpladetykkelsen afhænger af Is, samt af, om elementet er ikke-
bærende eller bærende.
Pladetykkelse Ribbetykkelse
(ribbebredde min. 200 mm)
Ikke-bærende I s /50 (min. 100 mm) I s /45 (min. tykkelse mellem ribber 90 mm)
Bærende I s /45 (min. 120 mm) I s /40 (min. tykkelse mellem ribber 90 mm)
Endelige statiske beregninger kan om ønsket udføres af Spæncom på grundlag af oplyste belastninger.
Forpladetykkelse
Forpladens minimumstykkelse er 60 mm.
- Tykkelsen øges, hvis I overstiger ca. 8,0 meter
- Tykkelse øges, hvis trilægningsdybden overstiger normaldybden (5 mm), t min. = frilægningsdybde + 55mm
- Tykkelse øges, hvis forpladen udvendigt er forsynet med friser og noter, t min. = frise-/notdybde + 55 mm
Version J – opdateret 1/12-2010 Side 6 af 7
Isoleringstykkelse
Sandwichfacadens varmeisoleringsevne ved varierede isoleringstykkelser og varierende elementtykkelser fremgår af
viste skema.
Ud for ribber i bagpladen med isoleringstykkelse mindre end 50 mm, udføres isoleringslaget som polystyrol.
Isoleringstykkelser større end 150 mm opbygges af to lag.
Vær opmærksom på, at tynd kantisolering omkring vindues- og dørudsparinger formindsker U-værdien væsentligt. Det
kan således være nødvendigt at øge hovedisoleringens tykkelse for at overholde den samlede varmetabsramme.