Bilag 11b operationelle program interreg 5a tyskland danmark

1

Samarbejdsprogram for

INTERREG 5ATyskland - Danmark

2

Indhold

Indhold .............................................................................................................................................................. 1

1. Programstrategi ....................................................................................................................................... 5

1.1. Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk INTERREG 5A-Program 5

1.1.1. Programregionens geografi og demografi .............................................................................. 6

1.1.2. Behov og udfordringer ................................................................................................................ 8

1.1.2.1. Styrker og svagheder – muligheder og trusler ................................................................... 8

1.1.3. Begrundelse for valg af tematiske mål .................................................................................. 14

1.2. Begrundelse for fordeling af støttemidler mellem de tematiske mål ..................................... 16

2. Beskrivelse af prioritetsakserne .......................................................................................................... 20

2.1. Generelle principper for projekter under alle prioritetsakser .................................................. 20

2.2. Prioritetsakse 1: Grænseoverskridende innovation ................................................................. 22

2.2.1. Baggrund og udfordringer: ....................................................................................................... 22

2.2.1.1. Etablerede og udviklede grænseoverskridende netværk og klynger inden for

programområdets styrkepositioner. ....................................................................................................... 23

2.3. Prioritetsakse 2: Bæredygtig udvikling ...................................................................................... 27

2.3.1. Baggrund/ udfordringer: ........................................................................................................... 27

2.3.1.1. Udvikle grønne løsninger til optimeret ressourceanvendelse og bedre

energiudnyttelse ........................................................................................................................................ 28

2.3.1.2. Forbedre og øge antallet af produkter indenfor bæredygtig kultur- og naturturisme.. 29

2.4. Prioritetsakse 3: Beskæftigelse .................................................................................................. 32

2.4.1. Baggrund/udfordringer ............................................................................................................. 32

2.4.1.1. Forbedrede muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft ............. 33

2.4.1.2. Udviklede og afprøvede uddannelsestiltag som styrker de grænseoverskridende

kompetencer. ............................................................................................................................................. 34

2.5. Prioritetsakse 4: Velfungerende samarbejde ........................................................................... 37

2.5.1. Baggrund og udfordringer ........................................................................................................ 37

3

2.5.1.1. Øget samarbejde mellem offentlige institutioner og bedre rammevilkår for det

grænseoverskridende samarbejde. ....................................................................................................... 38

2.5.1.2. Forbedret grænseoverskridende interesse for og kendskab til hinanden. ................... 39

2.6. Prioritetsakse 5: Teknisk, administrativ bistand ....................................................................... 42

2.6.1. Baggrund og udfordringer ........................................................................................................ 42

Eksempler på tiltag (ikke udtømmende) ................................................................................................ 42

3. Integreret tilgang til territoriel udvikling .............................................................................................. 45

3.1. Lokal udvikling under ansvar af befolkningen .......................................................................... 45

3.2. Bæredygtig byudvikling ................................................................................................................ 45

3.3. Integrerede Territoriale Investeringer (ITI) ................................................................................ 45

3.4. Bidrag til makroregionale strategier ........................................................................................... 45

3.4.1. Bidrag til Østersø-Strategien (EUSBSR) ............................................................................... 45

4. Programorganer (art. 7 stk. 2 g i-iv) ................................................................................................... 48

4.1. Relevante Programorganer ......................................................................................................... 48

4.1.1. Fremgangsmåde til implementering af det fælles sekretariat ............................................ 49

4.1.2. Sammenfattende beskrivelse af aftale om forvaltning og kontrol ...................................... 49

4.1.2.1. Overordnet fordeling af opgaver mellem forvaltningsmyndighed og sekretariat ......... 49

4.1.2.1.1. Forvaltningsmyndighedens opgaver .............................................................................. 50

4.1.2.1.2. Sekretariatets opgaver ..................................................................................................... 50

4.1.2.2. Vurdering og udvalg af projekter ............................................................................................ 51

4.1.2.3. Fremgangsmåde for indgåelse af Leadpartnerkontrakt og Partnerskabsaftale jf. art.

12, ETC-forordning ................................................................................................................................... 51

4.1.2.4. Forvaltningsrevision og -kontrol jf. art. i ETC-forordningen og art. 125, nr. 4 og 5 i

Generalforordningen ................................................................................................................................ 52

4.1.2.4.1. Forvaltningskontrol ........................................................................................................... 52

4.1.2.4.2. 1. niveau kontrol ................................................................................................................ 52

4.1.2.4.3. 2. niveau kontrol ................................................................................................................ 53

4

4.1.3. Fordeling af erstatningsansvar mellem medlemsstaterne i forbindelse med finansielle

korrekturer pålagt af forvaltningsmyndigheden eller EU-Kommissionen ......................................... 53

4.1.4. Anvendelse af euro ................................................................................................................... 54

4.2. Involvering af partnere jf. artikel 8 afsnit 4c (ETC-forordningen) og artikel 23, afsnit 2

(Generalforordningen) .............................................................................................................................. 54

4.2.1. Programforberedelse ................................................................................................................ 54

4.2.1.1. Programmeringsprocessen ................................................................................................. 54

4.2.1.2. Involvering af partnerne ....................................................................................................... 55

4.2.1.3. INTERREG-udvalget (Overvågningsudvalget) ................................................................. 58

5. Koordination med andre programmer ................................................................................................ 60

5.1. Tilgrænsende programmer og fonde. ........................................................................................ 60

5.2. Tiltag til at forhindre overlap ........................................................................................................ 61

6. Reducering af forvaltningsbyrderne og nedbrydning af de administrative byrder for

støttemodtagere ............................................................................................................................................ 62

6.1. Overblik over de administrative byrder ...................................................................................... 62

7. Horisontale principper .......................................................................................................................... 66

7.1. Bæredygtig udvikling .................................................................................................................... 66

7.2. Lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination ................................................................. 68

7.3. Ligestilling mellem kønnene ........................................................................................................ 69

Ordliste ........................................................................................................................................................... 70

5

1. Programstrategi

1.1. Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk

INTERREG 5A-Program

I støtteperioden 2007 til 2013 har der eksisteret to separate INTERREG 4A-programmer:

INTERREG 4A „Syddanmark-Schleswig-KERN“ og INTERREG IV A „Fehmarnbeltregion“. Begge

bidrager til udviklingen af det dansk-tyske samarbejde gennem støtte til grænseoverskridende

projekter. De programbærende parter i INTERREG 4A „Syddanmark-Schleswig-KERN“ er på

dansk side Region Syddanmark og på tysk side kredsene Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og

Rendsburg-Eckernförde samt byerne Kiel, Flensburg og Neumünster. De programbærende parter i

INTERREG IV A „Fehmarnbeltregion“ er på dansk side Region Sjælland og på tysk side kredsene

Ostholstein og Plön samt Hansestadt Lübeck.

Forud for den nye programperiode har den Europæiske Kommission sat rammerne for indholdet i

EU’s strukturfondspolitik efter 2013. For at undgå målkonflikter og opnå størst mulig synergi

lægges der vægt på at sikre indholdsmæssig sammenhæng mellem europæiske, nationale og

regionale strategier. Et vigtigt udviklingsmål i den forbindelse er at leve op til strategien for Europa

2020, herunder de 5 udviklingsmål, som skal opnås inden 2020 og som skal implementeres i

regionerne. Målene omhandler beskæftigelse, forskning og innovation, klimabeskyttelse og energi

samt uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Følgende tre gensidigt forstærkende prioriteter spiller

her en central rolle:

Intelligent vækst

Bæredygtig vækst

Inkluderende vækst.

For at understøtte de ovennævnte prioriteter har EU identificeret et katalog på 11 tematiske mål,

hvorfra de grænseoverskridende programmer kan vælge op til 5.

På baggrund af ovenstående rammer for strukturfondsperioden 2014-2020, koblet med gældende

strategier på nationalt og regionalt niveau, besluttede parterne i de to nuværende INTERREG 4A-

programmer på et tidligt tidspunkt at drøfte mulighederne for at gå sammen i et stort fælles dansk-

tysk INTERREG 5A-program. Målet for en sådan sammenlægning er at drage nytte af hinandens

erfaringer og at opnå synergi mellem lignende strukturer og strategiske fokusområder i de to

nuværende INTERREG-programmer. Ved at udnytte fælles strukturelle og strategiske

fokusområder til at positionere region bedre hhv. til at etablere nye samarbejder og partnerskaber,

kan der etableres fælles projekter på tværs af de to tidligere INTERREG 4A-programmer, som kan

bidrage positivt til udviklingen af den fælles dansk-tyske grænseregion.

Samtidig vil en sammenlægning af de to tidligere programområder betyde, at etableringen af den

faste Femern Bælt forbindelse, som er en af de største anlægsinvesteringer i Europa og som

etableres i programgeografien i indeværende programperiode, kan udnyttes optimalt til at skabe

sammenhængskraft og vækstmuligheder i hele programgeografien. Det kan f.eks. ske ved, at de

transportpolitiske og logistiske sammenhænge mellem Femern Bælt korridoren og

Jyllandskorridoren foldes ud og tænkes helhedsorienterede, samt ved at den viden og de

6

erhvervspotentialer, der følger med etableringen, bredes ud i hele geografien gennem

grænseoverskridende projekter.

Fordelen ved den store programregion vil desuden være, at kravene om at reducere de

administrative byrder og yde en højere service over for projektparterne bedre kan sikres.

Samtidigt med de fælles projekter på tværs af programregionerne skal der stadig være mulighed

for at tilgodese specifikke sub-regionale temaer. Dermed skal der også kunne gennemføres

projekter, hvor parterne kun dækker en del af programregionen af.

1.1.1. Programregionens geografi og demografi

På dansk side omfatter programregionen Region Syddanmark og Region Sjælland og på tysk side

kredsene Nordfriesland, Ostholstein, Plön, Rendsburg-Eckernförde og Schleswig-Flensburg og

byerne Flensburg, Kiel, Lübeck og Neumünster.

Programområdet har en udstrækning på 28.740 km2, hvoraf 19.474 km2 ligger på dansk side. Den

vestlige del af programområdet 1 - den såkaldte Jyllandsrute – er den traditionelle trafik og

handelsakse mellem Tyskland hhv. Schleswig-Holstein og Danmark. Den østlige del af

programområdet2 - den såkaldte Femernrute – er den korteste forbindelse mellem Hamburg og

København/Sydsverige. Bæltet udgør i øjeblikket en maritim grænse mellem den tyske og danske

del af denne grænseregion, men med realiseringen af Femernbælt-forbindelsen (bygning af en

tunnel mellem Fehmarn og Lolland) forventes regionen i 2021 at få en gennemgående trafikåre

(vej og skinner), som vil bidrage til øget integration i denne del af grænseregionen.

1 Den vestlige del af programområdet svarer til den geografiske udstrækning af INTERREG 4A-programmet

2007- 2013 ”Syddanmark-Schleswig-KERN”. 2 Den østlige del af programområdet svarer til den geografiske udstrækning af INTERREG IV A-programmet

2007-2013 “Fehmarnbeltregion”.

7

Figur 1-1 Kort over den fælles INTERREG 5A-programregion

Programregionen havde i 2012 i alt 3,6 mio. indbyggere, heraf ca. 2 millioner på dansk side og ca.

1,6 mio. på tysk side. Med godt 170 indbyggere pr. km2 udviser den tyske del af programområdet

en højere befolkningstæthed end den danske med knapt 104 indbyggere pr. km2.

Som følge af den demografiske udvikling vil befolkningsforskellene mellem programområdets

delregioner forstærkes betydeligt de kommende år. Mens indbyggertallet i nogle dele af

programregionen forventes at stige med fire procent frem til 2025, vil det tilsvarende falde med ca.

to procent i andre dele af programregionen (begge dele sammenlignet med 2013). Indtil 2025 vil

andelen af 65-årige stige betydeligt i begge delregioner. Samlet står programregionen i de

kommende år således over for en række demografiske udfordringer.

8

1.1.2. Behov og udfordringer

Som det fremgår af kapitel 1.1.1 består programregionen af forskellige områder, hvor der i forhold

til geografi og demografi er både ligheder og forskelle hvad angår udfordringer, behov og

indsatsområder. Mens nogle områder er primært landlige og samlet set struktursvage, er andre at

karakterisere som bymæssige centre med et bredspektret erhvervs- og uddannelseslandskab.

Områderne ved den landbaserede grænse har andre forudsætninger for et borgernært

grænseoverskridende samarbejde end de områder, der er adskilt af en havbaseret grænse, hvilket

dog i de kommende år vil blive forenklet via den faste Femern Bælt forbindelse.

Alene på grund af programområdets heterogenitet opstår der udfordringer, som INTERREG-

programmet må imødekomme. På trods af disse forskelle findes der dog også en række fælles

temaer og problemstillinger. Netop dette særlige sammenspil af både ligheder, men også

geografisk og kulturelt betingede forskelligheder, rummer en række potentialer og

udviklingsmuligheder, som dette program vil forsøge at udnytte.

1.1.2.1. Styrker og svagheder – muligheder og trusler

For at afklare mulighederne ved, og den konkrete udformning af, en sammenlægning blev der på

baggrund af eksisterende regionale analyser og strategier først gennemført en ekstern for-analyse.

Med udgangspunkt i for-analysen samt en uddybende analyse af de regionale strategier og

analyse blev der gennemført en ekstern SWOT-analyse. SWOT-analysen tog afsæt i følgende 10

på forhånd definerede udviklingsområder:

Geografi og demografi,

Erhvervsudvikling og konkurrenceevne,

Arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse,

Innovation og forskning,

Energi,

Turisme og oplevelsesøkonomi,

Sundhedsøkonomi og velfærdsteknologi,

Mobilitet og logistik,

Kultur og sprog.

Disse 10 indsatsområder, som blev undersøgt i SWOT-analysen, blev efterfølgende drøftet af

programparterne i styregruppen og sammenlagt til 5 indsatsområder, som sammenfatter emnerne

indholdsmæssigt.

De fem indsatsområder, som ifølge SWOT-analysen og programparternes vurdering, bedst var i

overensstemmelse med de regionale prioriteringer for perioden 2014-2020, var:

1. Innovation

2. Konkurrence og SMV’er

3. Miljø og energi

4. Arbejdsmarked og kompetenceudvikling

5. Kultur

9

Disse indsatsområder (sammenfattet som nye SWOTs) blev verificeret og suppleret af partnere og

aktører fra hele programregionen på en konference den 12. december 2012 i Kolding.

De fem sammenfattede SWOTS blev diskuteret af konferencedeltagerne i parallelle workshops.

Desuden blev deltagerne opfordret til at supplere de identificerede mulige indsatsområder og

udvikle projektideer.

De fem SWOTS, som denne proces resulterede i og som tager hensyn til resultaterne fra

workshopsene, fremgår af nedenstående oversigter. 3

Tabel 1-1 SWOT: Innovation

S

Klynger af universiteter og forskningsinstitutioner

med internationalt ry (som Fraunhofer, Max-

Planck og DTU Risø)

Interesse og villighed til yderligere samarbejde

hos universiteterne på begge sider

Attraktive universiteter med et bredt spektrum af

fakulteter

Samarbejde i videnregionen

Samarbejde mellem universitetssygehusene i

området Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.

O

Potentialer for symbiose mellem forsknings- og

erhvervsinteresser inden for områderne: vedvarende

energi og energieffektivitet, miljø, maritime erhverv og

sundhed/velfærdsøkonomi/life science

Kraftig netværksdannelse og viden-udveksling ved

etablering af bridging organisationer og fora

International profilering gennem excellence-klynger og

fælles Ph.D.-skoler

W

Forskning er for meget orienteret mod få store

regionale virksomheder og formår ikke at

tiltrække nye, innovative virksomheder

Videnudveksling mellem forskning og erhvervsliv

er præget af (for) mange forskellige aktører og

projekter samt mangel på (gode) muligheder for

netværksdannelse

Mangel på karrieremuligheder for højtuddannede

T

Grænseoverskridende samarbejder strander på

politiske barrierer (frygt for at miste konkurrenceevne/-

fordele)

Private investeringer i F&U ligger under gennemsnittet i

forhold til det nationale

Mangel på højtkvalificeret arbejdskraft

Mangel på højt innovative arbejdspladser

Mangel på innovative virksomheder, som bruger penge

på F&U og påtager sig en aktiv rolle

3 For et detaljeret indblik i den samlede SWOT-analyse henvises til slutrapporten, som er vedhæftet som

bilag.

10

Tabel 1-2 SWOT: Konkurrenceevne og SMV’er

S

God performance (transport/logistik,

uddannelse/viden, sundhed og velfærd,

landbrug/fødevarer, turisme)

Eksisterende klyngeinitiativer på områder som

transport og logistik, medico, fødevarer og

energi

Specifikke kompetencer (grøn teknologi, miljø

og vedvarende energi)

Nærhed til store centre en styrke for

nøglesektorer (turisme, transport, energi og

placering af virksomheder)

Adgang til havet tiltrækker turister til hele

programområdet

Verdensnaturarv Vadehavet DK + DE + NL

O

Grænseoverskridende klyngeudvikling

Forbedret adgang til kapital og støtte til SMV’er

med henblik på øgede etableringer og

overlevelseschancer

Forbedrede kompetencer på områder som energi,

sundhed, miljø

Videncentre øger samarbejdet mellem forskning

og virksomheder

Ikke udnyttet vækstpotentiale/værditilvækstkæder i

nøglesektorer

Udnytte geografiske fordele (fx logistik/transport)

Er det muligt at danne turismeklynger?

Forbedring af infrastrukturen og

transportmulighederne for at støtte erhvervslivet

Identifikation af komplementariteter i SMV’er DK

og DE (værditilvækstkæder forbindes)

Fødevarekvalitet og ikke mindst -sikkerhed kan

fremover blive til en vigtig eksportvare

Bedre netværksdannelse mellem klyngerne og

regionalmanagement og

erhvervsfremmeinstitutioner med henblik på

bæredygtige værditilvækstkæder

Fødevarebranchenetværk for bedre at

implementere potentialer og innovationer

Cross innovation (”related varieties”) på

grænsefladerne mellem brancher og teknologier

W

Kommercialisering af forskningsresultater tit for

ringe/for langsom

Lav eksportandel og internationalisering (fx

energi og sundhed)

Lav produktivitet i dele af regionen

Lav rate af iværksættere (i forhold til det

nationale gennemsnit)

Lav værditilvækst (fx turisme)

T

Bureaukratiske og sproglige barrierer

Mangel på kvalificeret arbejdskraft og problemer

med hensyn til at holde kvalificeret arbejdskraft i

regionen

Konkurrence kan være en barriere for

grænseoverskridende samarbejde (5)

Programområdet meget heterogent

11

Valuta”barriere”

Mobilitet i landlige områder (kollektiv trafik

Fordomme mellem danskere og tyskere

Tabel 1-3 SWOT: Energi og miljø

S

Omfattende knowhow, viden, forskning og

kvalificeret arbejdskraft især med hensyn til

offshorevindenergi og biobrændstof samt grønne

teknologier og e-mobilitet

Kompetencer på området effektelektronik

Eksisterende samarbejdsstrukturer og gensidigt

supplerende kompetencer og behov med hensyn

til vindenergi og biobrændstof

Meget stort lokalt marked for vindenergi og

biobrændstof (ledende marked)

O

Omfattende knowhow, viden, forskning og

kvalificeret arbejdskraft især med hensyn til

offshorevindenergi og biobrændstof samt grønne

teknologier og e-mobilitet

Kompetencer på området effektelektronik

Eksisterende samarbejdsstrukturer og gensidigt

supplerende kompetencer og behov med hensyn til

vindenergi og biobrændstof

Meget stort lokalt marked for vindenergi og

biobrændstof (ledende marked)

W

Biodiversitet stadig under pres

Gensidig mangel på viden om virksomheder på

den anden side af grænsen

Samarbejdsniveau på virksomhedsniveau for lavt

indenfor vindenergi og biobrændstof

T

Tab af biodiversitet og naturkapital – tab af

attraktivitet for turister

Tab af konkurrenceevne på det globale marked

(energi og miljøteknologi)

Risici ved kysterne på grund af havstigning

12

Tabel 1-4 SWOT: Arbejdsmarked og kompetenceudvikling

S

Særlig betydning af servicesektoren

Høj fleksibilitet på det danske arbejdsmarked

Faldende ledighed og stigende antal

erhvervsaktive

God basis af arbejdskraft

O

Grænseoverskridende samarbejde mellem

uddannelsesinstitutioner

Internationale uddannelser skal udvikles

Integration af arbejdsmarkederne

Etablering af Femern Bælt-forbindelsen skaber

arbejdspladser i byggefasen og efterfølgende

W

Manglende gensidig anerkendelse af afsluttede

uddannelser

Sprogbarriere: Barrierer for videntransfer

Manglende viden om beskæftigelsesmuligheder

Mangel på kvalificeret arbejdskraft, fx i

energibranchen

T

Færre unge, flere ældre og aldrende arbejdsstyrke

Stigende vanskeligheder for lavt kvalificeret

arbejdskraft med at finde arbejde

Konkurrence med Hamburg og København –

fraflytning af kvalificeret arbejdskraft

Tabel 1-5 SWOT: Kultur

S

Historiske forbindelser og fælles identitet

Mange grænseoverskridende aktiviteter

Et stort antal bæredygtige people-to-people

kontakter

Fælles Østersø-identitet

Åbenhed over for naboen

O

Udvekslingsprogrammer for elever, studerende,

medarbejdere

Etablering af ”fyrtårne”

Forskningssamarbejde

Anvendelse af ambassadører

Lignende fremtidsudfordringer

Femern Bælt som ”mental bro”

W

Manglende kontinuitet i samarbejdet

Mangel på information om partnerregionen

Sprogbarriere

Lavt niveau af fælles institutioner

Image: ”transitområde” og ”rand-område”

T

Manglende kontinuitet i samarbejdet

Mangel på information om partnerregionen

Sprogbarriere

Lavt niveau af fælles institutioner

Image: ”transitområde” og ”rand-område”

13

Med grundlag i SWOT-analysen kan programområdets fælles hovedudfordringer opsummeres til

følgende opgaver:

Forsknings- og udviklingsaktiviteterne skal øges – specielt inden for områder med stor

erhvervsmæssig betydning for regionen

Forskningsresultater genereret i regionen skal kommercialiseres stærkere

Vækstpotentialet i erhvervslivet og regionens etablerede og potentielle klynger skal

udnyttes bedre

Regionens styrker inden for området Green Economy skal udnyttes bedre

Følgerne af klimaforandringer, herunder især i forhold til faren for oversvømmelser, skal

imødegås

Eksisterende styrker inden for turisme, kultur og oplevelsesøkonomi skal udnyttes bedre

Barrierer for et grænseoverskridende arbejdsmarked skal fjernes, ligesom kvalificeret

arbejdskraft skal uddannes og rekrutteres

Den generelle grænseoverskridende mobilitet skal styrkes

”Sammenvoksningen” og synliggørelsen af den nye INTERREG 5A-region skal

understøttes

Ændringerne som følge af de demografiske udfordringer skal imødegås.

Disse afledte opgaver danner grundlag for udvælgelsen af programmets 4 tematiske mål , som

begrundes nærmere i næste kapitel. Den indholdsmæssige udformning af programmet i henhold til

programmets mål og tiltag blev yderligere kvalificeret gennem flere strategiske workshops og en

offentlig høring. Den nedenstående figur giver et overblik over, hvilket grundlag udviklingen af

programindholdet baseres på.

En mere detaljeret gennemgang af processen for udformningen af programmet og involveringen af

stakeholderne fremgår af kapitel 4.2.1.1

Tematiske mål og investeringsprioritet

er af INTERREG 5A-programmet D-

DK

EUs strategiske mål

Strategisk analyse: for-analyse og SWOT

Programparternes mål

Resultater fra stakeholdekonferencen

og strategiske workshops

Konsultationer

14

1.1.3. Begrundelse for valg af tematiske mål

Selvom de ovenfor beskrevne opgaver er for store til alene at kunne overvindes af dette

INTERREG-program, kan programmet via målrettede projekttiltag yde et vigtigt bidrag hertil.

Sammen med andre støtteprogrammer samt øvrige regionale og nationale tiltag forventes

INTERREG-projekterne at kunne styrke og give positive impulser og dermed yde et væsentligt

bidrag til udviklingen af regionen.

Tilgangen til INTERREG-programmets løsning af udfordringerne kommer til udtryk gennem valget

af tematiske mål. Som ovenfor nævnt fastlægger EU’s katalog 11 tematiske mål, som udgør

rammerne for valg heraf.

I tillæg til de indholdsmæssige overvejelser, der følger af SWOT-analysen, som er beskrevet i

kapitel 1.1.2, påvirkes valget af tematiske mål også af programmets finansielle formåen. Dette

gælder især, når programmet i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter tilstræber et højt

niveau af resultat- og effektopnåelse. Programmet forventes at få stillet 89,6 mio. Euro fra EFRU til

rådighed, hvilket i national og europæisk sammenligning er et relativt lille beløb og derfor sætter

begrænsning for opnåelsen af visse mål. Dette gør en tydelig fokusering af programtiltagene

nødvendig.

Videre skal de valgte tematiske mål passe i en INTERREG-specifik kontekst, hvilket bl.a.

medfører, at udfordringer, som kun lader sig løse via store investeringer, ikke giver mening for et

INTERREG-program. Dertil kommer, at der også skal være projektpartnere til stede på begge sider

af grænsen, som forventes at være interesserede i at stå til rådighed for at behandle de givne

problemstillinger i en grænseoverskridende sammenhæng.

Sammenholdes de indholdsmæssige og de ovenfor nævnte rammebetingelser for udvælgelse,

synes især nedenstående tematiske mål (TO = thematic objectives) egnede til at opnå en effekt for

regionen:

Det tematiske mål TO 1 (Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation) er af stor

betydning for programregionen. Inden for dette mål kan der ydes bidrag til at øge regionens

innovationsgrad gennem yderligere styrkelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter og gennem en

endnu bedre udnyttelse af forskningsresultaterne. Det gælder f.eks. indenfor bæredygtig vækst

gennem eksempelvis vedvarende energi, men også indenfor en række af regionens øvrige

styrkepositioner. Stærke universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner giver basis

for et større potentiale og en højere attraktivitet i forhold til at tiltrække højtkvalificeret personale og

studerende. Flere aktiviteter inden for udvikling af grænseoverskridende netværk og klynger vil

kunne virke positivt på væksten og forbedre det erhvervsmæssige udgangspunkt. Det samme

gælder udviklingen af fælles test faciliteter og platforme. Aktiviteter under dette tematiske mål blev i

SWOT-analysen identificeret som værende vigtige indsatsområder for flere af programområdets

styrkepositioner.

Det tematiske mål TO 6 (bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet )

kan støtte strategiske aktiviteter inden for områderne vedvarende energi, energieffektivisering og

bæredygtighed. Dette tematiske mål vedrører miljø og ressourceoptimering i bred forstand og kan

derfor bruges til at behandle en række forskellige temaer. F.eks. kan det omfatte nye

15

energieffektive løsninger inden for regionale styrkepositioner såsom logistik, sundhedsøkonomi

m.v., der kan bidrage til at øge virksomhedernes konkurrenceevne. Ligeledes tillader dette

tematiske mål udviklingen af natur- og kulturturistiske aktiviteter med fokus på kultur- og

naturarven, der kan yde bidrag til styrkelse af en bæredygtig turisme. Dette er særligt relevant, da

regionens turisme er stærkt afhængig af en høj naturmæssig kvalitet, herunder et varieret og rent

landskab. Via særlig fokus på miljøbeskyttelse og bæredygtighed kan der ydes vigtige

synergieffekter til turismeområdet og til bevarelse af regionens stærke brand på turismeområdet.

Samlet øger bæredygtighed samt beskyttelse af natur- og kulturarven regionens attraktivitet for

både indbyggere og besøgende.

Det tematiske mål TO 8 (fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til

arbejdskraftens mobilitet) har især til formål at understøtte uddannelse og tiltrækning af kvalificeret

arbejdskraft til regionen, herunder at øge mobiliteten og uddannelsen af den grænseoverskridende

arbejdskraft. Aktiviteter inden for dette mål skal videre bidrage til, at unge højtuddannede bliver i

regionen og at flere kan tiltrækkes. Derved ydes også et bidrag til at imødegå den demografiske

udvikling. I forhold til aktiviteter på arbejdsmarkedsområdet kan både det tematiske mål 8 og 10

(investeringer i uddannelse og livslang læring) være relevante, men samlet set synes det bredere

definerede tematiske mål 8 i højere grad at modsvare de regionale behov, idet der herigennem

både kan relateres til udfordringer inden for geografi og demografi, erhvervsudvikling og

konkurrenceevne, arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse samt kultur og sprog.

Det tematiske mål TO 11 (styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og

interesseparter og effektiv offentlig forvaltning) er oplagt at benytte i en situation, hvor to tidligere

programregioner sammenlægges og hvor der kun eksisterer begrænset grundlæggende kendskab

og struktureret samarbejde på tværs af de to tidligere programområder. Det tematiske mål 11 giver

en egnet ramme for at skabe platforme, hvor aktørerne på tværs af de to tidligere programområder

kan mødes og danne netværk. Samtidig muliggør det tematiske mål 11 projekter til fremme af

regional integration og „people-to-people“ aktiviteter, der kan bidrage til et øget mellemfolkeligt

samarbejde og en bedre synliggørelse af regionen overfor befolkningen. Under dette mål kan

ligeledes iværksættes aktiviteter til et øget og endnu bedre administrativt samarbejde, f.eks. inden

for lovgivning og markedsføring af regionen. Herigennem kan der nedbrydes nogle af de barrierer,

som SWOT-analysen har identificeret inden for flere forskellige områder, ligesom regionens

grænseoverskridende attraktivitet kan øges og forskellige tiltag i relation til sprog og kultur kan

sættes i værk.

Samlet set synes de ovenfor nævnte tematiske mål at være egnede til at imødegå en række af de

beskrevne udfordringer og deraf udledte indsatsområder, samt at bruge de styrker der allerede

eksisterer i programregionen til fordel for virksomheder, institutioner og borgere i programregionen.

En oversigt over de valgte tematiske mål og investeringsprioriteter samt begrundelse for

udvælgelse fremgår nedenfor.

16

Tabel 1-6 Overblik over kriterierne ved udvælgelsen af de tematiske mål og investeringsprioriteter

TO IP Begrundelse

1

IP 1b

Se ovenfor

6

IP 6f

Se ovenfor

IP 6c

Se ovenfor

8 IP ETZa (i)

Se ovenfor

11 IP ETZ a(iv)

Se ovenfor

1.2. Begrundelse for fordeling af støttemidler mellem de tematiske mål

I INTERREG 5A-programmet er der begrænsede midler til rådighed. Med henblik på at finde en

passende fordeling af støttemidlerne, skal der finde en prioritering sted af de valgte tematiske mål.

Udgangspunktet for prioriteringen har været en vurdering af, inden for hvilke tematiske mål der kan

opnås den største, merværdi-skabende effekt.

Det tematiske mål 1 ”Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation” udgør den

strategisk mest bredtfavnende og vækstorienterede indsats i programmet og skal derfor udstyres

med den største del af de til rådighed stående midler. Programmets indholdsmæssige fokus

forventes at være på forskning, teknologisk udvikling og innovation inden for regionens

styrkepositioner, herunder især energi og velfærdsteknologi, men også oplevelsesøkonomi. Der

forventes iværksat (fyrtårns)projekter med stor finansiel volumen og deltagelse af regionens

vigtigste aktører, herunder private virksomheder. For at understrege programmets

vækstorienterede sigte og store strategiske fokus vil det tematiske mål 1 blive udstyret med

37.640.000 mio. Euro.

Det tematiske mål 6 ”Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressource-effektivitet” udgør

en anden vigtig indsats i programmet. Indholdsmæssigt forventes målet at rumme to delmål: a)

Ressourceoptimering og b) bevarelse af natur- og kulturarven. Der forventes iværksat dels

tværgående, dels sub-regionale projekter, hvor sidstnævnte i særlig grad forventes at være

bæredygtige turismeprojekter, som relaterer sig til natur- og kulturarv. Målgruppen vil være

offentlige aktører og private virksomheder. Det tematiske mål 6 vil blive udstyret med 18.950.400

mio. Euro.

17

Det tematiske mål 8 ” Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til

arbejdskraftens mobilitet” er en indsats som tilsigter etablering af bedre betingelser for, at

virksomhedernes jobtilbud hhv. efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft bliver mere synlig og at

arbejdskraftens mulighed for at søge job på den anden side af grænsen forbedres. Desuden

forventes en række uddannelsestiltag, som skal sikre kvalificeret arbejdskraft til regionen og øge

de unge og uddannelsessøgendes grænseoverskridende kompetencer. Målgruppen forventes især

at være offentlige myndigheder og virksomheder samt uddannelsesinstitutioner, der samlet kan

bidrage til et mere transparent og effektivt grænseoverskridende arbejdsmarked. Da der under de

eksisterende dansk-tyske INTERREG 4A-programmer allerede er ydet væsentlige forarbejder

inden for dette tema, udstyres det tematiske mål 8 med 12.633.600 mio. Euro.

Det tematiske mål 11 ”Styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og

interesseparter og effektiv offentlig forvaltning” har dels til formål at styrke kendskabet til hinanden i

to hidtil adskilte programregioner og dels at fremme den interkulturelle forståelse bl.a. gennem

mellemfolkelige aktiviteter og ved at styrke regionens attraktivitet og mangfoldighed. Endvidere

skal den grænseoverskridende region udvikles gennem samarbejde mellem institutioner og

organisationer samt markedsføring af regionens styrkepositionerer. Målgruppen forventes især at

være kulturelle institutioner, foreninger og offentlige myndigheder. TO 11 udstyres med 15 mio.

Euro.

Prioritetsakse Tematisk mål Investeringsprioritet Specifkt mål Resultat-

indikator

ERDF

støtte i

Euro

Andel

af EU-

støtten

til

progra

mmet

1. Grænseover-

skridende

innovation

1: Styrkelse af

forskning,

teknologisk

udvikling og

innovation

EFRE Art. 5, stk. 1, litra b): Fremme

erhvervslivets investeringer i forskning og

innovation, udvikle forbindelser og synergier

mellem virksomheder, forsknings- og

udviklingscentre og sektoren for videregående

uddannelser, navnlig fremme af investering i

produkt- og tjenesteydelsesudvikling,

teknologioverførsel, social innovation,

miljøinnovation, public service-applikationer,

stimulering af efterspørgsel,

netværkssamarbejde, klynger og åben

innovation ved hjælp af intelligent specialisering,

samt støtte til teknologisk og anvendt forskning,

pilotlinjer, aktioner med henblik på hurtig

produktvalidering, avanceret

produktionskapacitet og første produktion,

navnlig inden for centrale nøgleteknologier og

formidling af teknologier til anvendelse inden for

alle områder.

Øget

innovationsgrad i

programområdet

Total

intramural

R&D

expenditure

37.640.000

2. Bæredygtig

udvikling

6: Bevarelse og

beskyttelse af

miljøet og

fremme af

ressourceeffekti

vitet

EFRU art. 5, stk. 6, litra g): Støtte en industriel

overgang til en ressourceeffektiv økonomi og

fremme grøn vækst, miljøinnovation og

forvaltning af miljøfremmeforanstaltninger i den

offentlige og private sektor.

Optimeret

udnyttelse af

ressourcer og

energikilder

CO2-

udledning

18.950.400

EFRU art. 5, stk. 6, litra c): Bevare, beskytte,

fremme og udvikle natur- og kulturarven

Øget omsætning i

turisme-området

Omsætning

i turisme-

indenfor kultur- og

naturarvsområdet

sektoren

3. Beskæftigelse 8: Fremme af

bæredygtig

beskæftigelse af

høj kvalitet og

støtte til

arbejdskraftens

mobilitet

ETS art. 7, litra a), nr. i): Integration af

grænseoverskridende arbejdsmarkeder,

herunder mobilitet på tværs af grænserne,

fælles lokale beskæftigelsesinitiativer,

informations- og rådgivningstjenester og fælles

uddannelse.

Øget integration

på det

grænseover-

skridende

arbejdsmarked

Øget

integration

på

arbejdsmar

kedet

12.633.600

Flere

grænseover-

skridende

uddannelsestiltag

Øget

integration

på

uddannelse

sområdet

4. Velfungerende

samarbejde

11: Styrkelse af

institutionelkapa

citet for

offentlige

myndigheder og

interesseparter

og effektiv

offentlig

forvaltning

ETS art. 7, litra a), nr. iv) Fremme retsligt og

administrativt samarbejde og samarbejdet

mellem borgere og institutioner.

Øget grænseover-

skridende

institutionel

kapacitet

Øget

institutionel

integration

15.000.000

Øget interkulturel

forståelse

Øget

kulturel

integration

5. Teknisk-

administrativ

bistand

n/a n/a Maksimere bidrag

til opfyldelse af

programmets mål

via en effektiv og

virksom styring fra

administrationen

5.376.000

20

2. Beskrivelse af prioritetsakserne

2.1. Generelle principper for projekter under alle prioritetsakser

Følgende generelle støtteprincipper giver et første overblik over, under hvilke rammer projekter

kan gennemføres. Støtteprincipperne vil blive videreudviklet som en del af programsystemets

implementering og udgøre en central del af retningslinjerne for støtte samt programmets håndbog.

Grænseoverskridende merværdi

Programmet støtter kun projekter som har en tydelig grænseoverskridende merværdi for

programområdet.

Merværdi kan f.eks. skabes ved at:

Finde løsninger på fælles udfordringer, som løses bedre, hurtigere eller billigere gennem et

grænseoverskridende samarbejde.

Skabe kritisk masse ved at sammenlægge ressourcer med henblik på at skabe et større fælles

potentiale end det der findes indenfor den enkelte region eller det enkelte land.

Skabe varige administrative og institutionelle strukturer for samarbejde og samhørighed.

Læring gennem overførsel af metoder, modeller, data, viden, idéer og visioner.

Resultatorientering og målbare effekter

Alle projekter skal have en klar interventionslogik (effektkæde). Det indebærer, at et projekt

målbart skal bidrage til at indfri det specifikke mål for den respektive investeringsprioritet. Hvert

projekt skal derfor vælge én prioritet og ét specifikt mål, som det ønsker at yde et bidrag til.

Alle projektpartnere skal beskrive deres bidrag til projektets effektkæde, dvs. sammenhængen

mellem projektets aktiviteter, output (umiddelbare resultater) og effekter. Effektkæden skal være

klar og logisk samt indeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet rent faktisk

kommer til at virke efter hensigten. Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede og

foreligge i form af en risikoanalyse.

Indikatorer

Programmet indeholder indikatorer, som alle projekter under det samme tematiske mål vil blive

målt på. Det kan være nødvendigt at supplere disse programindikatorer med projektspecifikke

indikatorer, som er tilpasset det enkelte projekts konkrete aktiviteter, output og effekter. Også de

projektspecifikke indikatorer skal være målbare, så projektets reelle effekter kan dokumenteres.

Fremdriften i projekternes aktiviteter, output og effekter vil blive opgjort løbende, dog mindst én

gang om året.

Bæredygtige strukturer og vedvarende effekter

Der vil i programperioden blive lagt særlig vægt på, at projekterne opnår vedvarende effekter, som

ikke ophører ved projektets afslutning. I den forbindelse vil der blive lagt vægt på, at projekterne

bidrager til at etablere og opbygge bæredygtige strukturer, som kan videreføres efter

støtteperiodens udløb.

21

Horisontale principper

Ved udformning og implementering af alle projekter skal følgende tre horisontale principper

grundlæggende respekteres og i videst muligt omfang indgå aktivt:

Bæredygtig udvikling

Lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination

Ligestilling mellem kønnene

Projektaktiviteternes additionalitet

For ethvert INTERREG-projekt gælder additionalitetsprincippet, som indebærer, at det ikke kan

modtage tilskud, hvis det ville være blevet gennemført uden støtte fra INTERREG-programmet.

INTERREG-aktiviteter skal derfor være supplerende i forhold til den allerede eksisterende danske

og tyske indsats på det pågældende område. Aktiviteterne må ikke træde i stedet for en national

lovpligtig indsats. Således skal ansøger som minimum sandsynliggøre og erklære, at

projektgennemførelsen ikke ville kunne finde sted i samme omfang, med samme målgruppe eller

inden for samme tidsramme uden INTERREG-tilskuddet.

Aktiviteterne må ikke træde i stedet for lovpligtige opgaver – sådanne er ikke støtteberettigede.

INTERREG-programmet yder endvidere ikke tilskud til en partners normale drift, men kun til

supplerende, projektrelaterede opgaver.

Statsstøtte og udbud

Det forudsættes, at partnere og partneres aktiviteter på ansøgningstidspunktet er beskrevet klart,

så det kan vurderes, om projektet indebærer statsstøtte og eventuelle krav om udbud af opgaver.

Målgruppe

Den specifikke målgruppe og mulige støttemodtagere for det enkelte tematiske mål fremgår under

beskrivelsen af de enkelte prioriteter. Privatpersoner kan ikke modtage INTERREG-støtte.

Inden for rammerne af EU’s statsstøtteordning kan private institutioner og virksomheder derimod

inddrages som regulære projektpartnere og modtage tilskud til deres projektaktiviteter. Også for

private partnere gælder det, at kun supplerende, projektrelaterede aktiviteter kan støttes – ikke

normal drift.

Deltagelse af partnere, som kommer uden for programområdet

Hvis partnere uden for programområdet medbringer medfinansiering og aktiviteten kommer

programområdet til gavn, kan disse partnere i bestemte tilfælde inddrages i projekter.

Partnere uden for programregionen kan deltage i projekter, hvis der inden for programregionen

ikke findes partnere, der vil bidrage til realiseringen af de nødvendige projektaktiviteter, råder over

de nødvendige kompetencer eller hvis deltagelsen af en partner uden for programregionen er

strategisk vigtig for projektets forventede effekter.

Investeringer i infrastruktur, ombygning samt køb af jord og fast ejendom

Programmet kan ikke støtte projekter, hvis formål er trafikal eller fysisk infrastruktur. Hertil hører

bl.a. anlæg af veje, skinner samt gang- og cykelstier. Udgifter til ny- eller ombygninger er ikke

støtteberettigede. Endvidere kan INTERREG-programmet ikke støtte køb af jord og fast ejendom.

22

2.2. Prioritetsakse 1: Grænseoverskridende innovation

Tematisk mål: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation

Investeringsprioritet:

EFRE Art. 5, stk. 1, litra b): Fremme erhvervslivets investeringer i forskning og innovation, udvikle

forbindelser og synergier mellem virksomheder, forsknings- og udviklingscentre og sektoren for

videregående uddannelser, navnlig fremme af investering i produkt- og tjenesteydelsesudvikling,

teknologioverførsel, social innovation, miljøinnovation, public service-applikationer, stimulering af

efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samt

støtte til teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, aktioner med henblik på hurtig produktvalidering,

avanceret produktionskapacitet og første produktion, navnlig inden for centrale nøgleteknologier og

formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder.

Teksten ovenfor i kursiv er en gengivelse af forordningsteksten. Den konkrete afgrænsning i

forhold til nærværende samarbejdsprogram fremgår nedenfor.

Specifikt mål

Øget innovationsgrad i programområdet.

2.2.1. Baggrund og udfordringer:

Programområdet er præget af et stort antal små og mellemstore virksomheder samtidig med at

overførslen af viden og forskningsresultater fra universiteter og forskningsinstitutioner til

virksomhederne er for begrænset. Tilsvarende er der et innovationsunderskud, hvor Schleswig-

Holstein, Region Syddanmark og Region Sjælland ligger under de respektive nationale gennemsnit

med hensyn til forskning og innovation. Dette gælder investeringer i forskning og udvikling, men

også antal beskæftigede inden for forskning og udvikling i det private erhvervsliv samt evnen til at

tiltrække nye innovative virksomheder.

Innovation og forskning er vigtige drivkræfter for regional udvikling og vækst. For at udnytte

programområdets fulde vækstpotentiale er det derfor afgørende at øge innovationsgraden i

virksomhederne. Det kan blandt andet gøres ved at styrke grænseoverskridende klynge- og

netværksaktiviteter og ved at øge interaktionen mellem virksomheder og forskningsinstitutioner

inden for programområdets styrkepositioner.

Programområdet råder over attraktive universiteter og forskningsinstitutioner med et godt ry og et

bredt spektrum af fakulteter. Samtidig har programområdet et omfattende, velfungerende

velfærdssystem med fokus på en målrettet udvikling af velfærdsteknologi og innovative løsninger

på de demografiske udfordringer. Endelig er der en række store forsknings- og

udviklingsinfrastrukturer og faciliteter i og omkring programområdet, hvis potentialer skal udnyttes

optimalt til gavn for programområdet.

Under tidligere INTERREG-programmer er det lykkedes at skabe kontakter og første relationer

mellem de nævnte aktører. I perioden 2014-2020 skal der etableres stærke og bæredygtige bånd

23

mellem offentlige og private virksomheder på tværs af grænsen med henblik på at udnytte den

offentlig-private innovation til gavn for alle involverede parter, herunder med henblik på at øge

deltagelsen i nationale og internationale innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Udover erhvervsliv, vidensinstitutioner og offentlige samt private virksomheder skal også

civilsamfundet involveres i langt højere grad end tidligere. Borgerne på tværs af grænsen og

brugerne af de offentlige og private produkter og ydelser har erfaringer og indsigt, som skal

inddrages, hvis potentialet i en øget innovations- og kommercialiseringsgrad skal udnyttes

optimalt.

Følgende forventede resultat af tiltagene skal bidrage til opfyldelsen af de specifikke mål:

1. Etablerede og udviklede grænseoverskridende netværk og klynger inden for

programområdets styrkepositioner.

2.2.1.1. Etablerede og udviklede grænseoverskridende netværk

og klynger inden for programområdets styrkepositioner.

Baggrund og udfordringer

Evnen til at skabe innovation er i stigende grad en central forudsætning for at fastholde og forbedre

konkurrenceevnen for virksomheder og andre økonomiske aktører. Behovet for at udvikle nye,

innovative og bæredygtige løsninger på samfundsmæssige problemer er stadigt stigende og

fremtidens innovative løsninger kræver, at innovationsprocessen bredes ud, så den involverer flere

aktører og kompetencer.

Klynger og netværk er derfor et vigtigt redskab til at fremme innovation, forskning og udvikling i

virksomhederne, særligt for små og mellemstore virksomheder. Fire gange så mange små og

mellemstore virksomheder bliver innovative, når de deltager i klynge- og netværksaktiviteter,

sammenlignet med virksomheder der ikke er med i klyngesamarbejder.4 Ved at styrke de

grænseoverskridende netværks- og klyngesamarbejder, f.eks. gennem etableringen af strategiske

partnerskaber som triple- og quatro-helix samarbejder, kan programmet derfor bidrage til at øge de

deltagende virksomheders innovations- og kommercialiseringsgrad og dermed til at skabe vækst

og beskæftigelse i programområdet.

Der er allerede en række klynge- og netværkssamarbejder i programområdet, som potentielt kan

udvides og udvikles i en grænseoverskridende kontekst. F.eks. er der på tysk side etableret flere

klynger (fødevarer, logistik, vindenergi5) og netværk til teknologioverførelse, der kan bygges videre

på i et grænseoverskridende perspektiv. Det samme gør sig gældende på dansk side, hvor der

især er dannet klynger inden for energi og velfærdsteknologi.

4 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Strategi for samarbejde om Danmarks

klynge- og netværksindsats. 5 FoodRegio, LogRegio, Windcomm

24

Udgangspunktet for klynge- og netværksaktiviteterne skal tages i virksomhedernes behov og i

programområdets styrkepositioner. Disse vedrører miljø og cleantech, herunder vedvarende

energi, energieffektivitet, life science og medicinalteknik, velfærdsteknologi og

sundhedsinnovation, maritime erhverv, fødevarer, turisme og mobilitet, herunder logistik. Desuden

skal udviklingspotentialet ved byggeriet af den faste Femern Bælt forbindelse realiseres til gavn for

hele programområdet.

Nye metoder og fremgangsmåder til styrkelse af den grænseoverskridende produkt-, proces- og

socialinnovation er helt afgørende for udviklingen af innovative løsninger. Anvendelsen af co-

creation6 og etablering af living labs7, test- og demonstrationsfaciliteter skal derfor ses som vigtige

redskaber til at styrke programområdets innovations- og kommercialiseringsgrad. Der er i

programområdet et stærkt civilsamfund, som i den forbindelse bør udgøre et vigtigt aktiv i

klyngernes og netværkenes innovationsindsats. Borgerne og brugerne kan således være en

”driver” til at identificere og udvikle f.eks. velfærdsteknologier og imødekomme samfundsmæssige

udfordringer.

I betragtning af den stigende betydning af innovation i erhvervslivet og samfundet samt den øgede

innovationshastighed og deraf følgende behov for forandringsprocesser, er behovet for passende

innovationsledelse mere og mere relevant for både videnskab, praksis og administration.

Forandringsprocesser kan ikke klares med overfladiske justeringer, men kræver en dybdegående

indtrængen i værdi- og innovationsprocesserne. Det vedrører konkret en række niveauer som

arbejdstilrettelæggelse, kommunikation og samarbejdsstrukturer, virksomhedskultur og

virksomhedsledelse samt krav til interkulturelle kompetencer.8

I denne sammenhæng er der ud over den virksomhedsrettede innovationsledelse også efterspurgt

social innovation, som har fokus på at løse sociale udfordringer i samfundet og som kan udgøre et

vigtigt bidrag til at imødekomme det øgede pres fra en række velfærdsudfordringer. Social

innovation kan medvirke til at identificere og udvikle utraditionelle løsninger på en lang række

områder og sikre økonomisk bæredygtige velfærdsydelser f.eks. gennem etablering af sociale

virksomheder.

6 Co-creation er en metode, som er karakteriseret ved et samarbejde mellem alle dem som har en rolle i

løsningen af en bestemt problemstilling eller opnåelsen af et bestemt mål. Co-creation kan både anvendes i det private, i det offentlige og på tværs af det offentlige og private, særligt i forhold til at finde løsninger på samfundsmæssige udfordringer bl.a. inden for miljø og sundhed. Aktører i et co-creation forløb kan f.eks. være virksomheder, leverandører, kunder, brugere, borgere, politikere og administration.

7 Living labs er en tilgang, hvor det er muligt at studere menneskelig adfærd i autentiske omgivelser og på

den baggrund udvikle og teste løsninger. Living labs kan, udover at være en tilgang, også udgøre en fysisk innovationsenhed, hvor permanente rum eller hele centre udgør det konkrete living lab. Living labs tager udgangspunkt i 1:1 enheder som f.eks. kan være byrum, hospitalsstuer eller arbejdspladser. Det er brugeren som er centrum og metoden er karakteriseret ved åben innovation.

8 Jf. Soziale Innovation - Innovationsmanagement im Enterprise 2.0 - Auf dem Weg zu einem neuen

Innovationsparadigma?, Jürgen Howaldt, Emanuel Beerheide, S. 356f.

25

Eksempler på tiltag (ikke udtømmende):

a) Identificere, udvikle og optimere grænseoverskridende klynge- og netværks- aktiviteter, som er

målrettet programområdets styrkepositioner, herunder:

Opbygge kapacitet hos nye og eksisterende klynge- og netværkssamarbejder med henblik

på forstærkede aktiviteter inden for innovation, forskning, og udviklingsprogrammer

Udvikle og understøtte strategiske partnerskaber, herunder offentlig-private partnerskaber,

triple/quatro- helix-samarbejder og socialt innovative partnerskaber

Øge og videreudvikle anvendelsesorienterede samarbejder mellem de videregående

uddannelser samt mellem disse og virksomheder.

Udvikle og implementere aktiviteter til styrkelse af effektiviteten indenfor den regionale

værdikædetilvækst

b) Identificere, udvikle og implementere aktiviteter som tager sit udspring i Femern Bælt

byggeriet, herunder etablere vedvarende samarbejdsstrukturer mellem virksomheder,

forsknings-, videns- og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet skal understøtte en optimal

udnyttelse af de videnstunge ressourcer som tilføres korridoren under og efter byggeriet.

c) Udvikle og styrke test og co-creation faciliteter samt viden om disse, f.eks. ved at:

Identificere og udvikle grænseoverskridende, innovationsorienterede forsknings- og

udviklingscentre med udgangspunkt i allerede etablerede initiativer.

Etablere nye samarbejdsstrukturer og platforme, som understøtter udvikling, afprøvning og

implementering af værdiskabende, innovative produkter og processer

d) Udvikle utraditionelle og bæredygtige løsninger på blandt andet sundheds- og velfærdsområdet

gennem styrkelse af social innovation og inddragelse af borgere og brugere.

e) Udvikle og implementere koncepter for innovationsledelse og forandringsprocesser

f) Fremme entre- og intraprenørskab i offentlige og private virksomheder

Eksempler på mulige støttemodtagere:

Private virksomheder, klyngeaktører, universiteter, offentlige myndigheder og halv-offentlige

organisationer og institutioner, sociale institutioner, interesseorganisationer som f.eks.

virksomheds- og brancheforeninger, forskningsinstitutioner, , erhvervsskoler,

Målgruppe:

Mulige støttemodtagere samt undervisere, studerende, elever, arbejdsgivere og arbejdstagere,

arbejdsmarkedsrepræsentanter, beslutningstagere, borgere og brugere.

26

Prioritets-

akse

Specifikt mål

Forventede

resultater

1 Grænseoverskridende innovation

Øget innovationsgrad i programområdet.

Etablerede og udviklede grænseoverskridende netværk og klynger inden for programområdets styrkepositioner

a) Identificere, udvikle og optimere grænseoverskridende klynge- og netværks aktiviteter, som er målrettet programområdets styrkepositioner. b) Identificere, udvikle og implementere aktiviteter som tager sit udspring i Femern Bælt byggeriet, herunder etablere vedvarende samarbejdsstrukturer

mellem virksomheder, forsknings-, videns- og udannelsesinstitutioner. Samarbejdet skal understøtte en optimal udnyttelse af de videnstunge ressourcer som tilføres korridoren under og efter byggeriet.

c) Udvikle og styrke test og co-creation faciliteter samt viden om disse. d) Udvikle utraditionelle og bæredygtige løsninger på blandt andet sundheds- og velfærdsområdet gennem styrkelse af social innovation og inddragelse af

borgere og brugere. e) Udvikle og implementere koncepter for innovationsledelse og forandringsprocesser. f) Fremme entre- og intraprenørskab i offentlige og private virksomheder.

Tiltag (eksempler)

Investerings

-prioritet

Fremme erhvervslivets investeringer i forskning og innovation, udvikle forbindelser og synergier mellem virksomheder, F&U centre og sektoren for videregående uddannelser navnlig fremme af investering i produkt- og tjenesteydelsesudvikling, teknologioverførsel, social innovation, miljøinnovation, public service-

applikator, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samt støtte til teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, aktioner med henblik på hurtig produktvalidering, avanceret produktionskapacitet og første produktion, navnlig inden for centrale

nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder.

27

2.3. Prioritetsakse 2: Bæredygtig udvikling

Tematisk mål: Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet

Investeringsprioriteter:

EFRU art. 5, stk. 6, litra g): Støtte en industriel overgang til en ressourceeffektiv økonomi og fremme

grøn vækst9, miljøinnovation og forvaltning af miljøfremmeforanstaltninger i den offentlige og private

sektor.

EFRU art. 5, stk. 6, litra c): Bevare, beskytte, fremme og udvikle natur- og kulturarven



2.3.1. Baggrund/ udfordringer:

Programområdet står overfor en række udfordringer på klima-, miljø- og ressourceområdet.

Udfordringerne er i deres karakter grænseoverskridende og der er derfor behov for fælles

løsninger for at imødekomme disse. Globale klimaforandringer, øgede miljøbelastninger og

omfattende ressourceknaphed kræver nye grønne løsninger, som reducerer energi- og

ressourceforbruget hos programområdets virksomheder, organisationer og borgere.

Samtidig medfører udfordringerne, at hele energi- og miljøområdet oplever stort potentiale for

økonomisk vækst. Dette sker i takt med, at flere og flere lande har fokus på at reducere CO2

udledningen og generelt mindske miljøbelastningen. Både i Tyskland og i Danmark har man flere

erhvervsmæssige styrker, som omfatter produktion og udvikling af miljø- og energivenlige

løsninger og produkter som er med til at reducere CO2-udledningen. På den baggrund skal der

være en målrettet indsats for at udløse vækstpotentialet i de af programområdets virksomheder,

som beskæftiger sig med dette felt.

Med afsæt i de eksisterende erfaringer og styrkeområder, skal der skabes yderligere grundlag for

grøn vækst i programområdet, baseret på en effektiv og bæredygtig forvaltning af

naturressourcerne. Det skal blandt andet ske ved at gøre det mere attraktivt for virksomheder og

9 Grøn vækst forstås som en integreret del af bæredygtig vækst, der fremmer generel økonomisk vækst og

udvikling på en måde, hvor miljøet nu og i fremtiden kan levere de ressourcer og miljøydelser, vores velfærd afhænger af. Grøn vækst skal katalysere investeringer, innovation og jobskabelse, der både understøtter den vedvarende vækst og giver anledning til nye økonomiske muligheder (Udenrigsministeriet DK, 2012).

Specifikke mål

1. Optimeret udnyttelse af ressourcer og energikilder

2. Øget omsætning i turisme-sektoren indenfor kultur- og naturarvsområdet

28

borgere i regionen at anvende og udvikle grønne løsninger, herunder logistik- og

transportløsninger både i Jyllands- og i Femern-korridoren.

Samtidig skal programområdets kultur- og naturarv, som regionen er præget af, styrkes og bevares

ved at realisere udviklingspotentialet indenfor bæredygtig turisme.

Følgende forventede resultater af tiltagene skal bidrage til opfyldelsen af de specifikke mål:

1. Udvikle grønne løsninger til optimeret ressourceanvendelse og bedre energiudnyttelse

2. Forbedre og øge antallet af produkter indenfor bæredygtig kultur- og naturturisme

2.3.1.1. Udvikle grønne løsninger til optimeret

ressourceanvendelse og bedre energiudnyttelse

Baggrund/ udfordringer:

Store dele af programområdet har en erhvervsstruktur, som både er kendetegnet ved mange

industri- og produktionsvirksomheder og mange SMV’er. Dette, kombineret med fortsat stigende

energipriser, betyder, at der vil være forholdsvist store miljømæssige og økonomiske potentialer i

at reducere virksomhedernes samlede energiforbrug

Grøn vækst skal understøtte regionens virksomheder i at tage større hensyn til miljøet ved dels at

have en grønnere produktion, hvilket indebærer brug af flere bæredygtige og genanvendelige

ressourcer og dels ved mindre udledning af drivhusgasser. Indsatsen skal dermed både tilgodese

miljøet, reducere den generelle klimabelastning, styrke innovationen hos virksomheder samt give

en bedre konkurrenceevne.

Indenfor genbrug, genanvendelse og genindvinding er der store besparelser at hente både

økonomisk og miljømæssigt. Derfor er det relevant, at både virksomheder og private husholdninger

i programområdet bliver bedre til at udnytte ressourcerne optimalt. Allerede i dag er der flere

aktører i programområdet, som forsøger at optimere udnyttelsen af ressourcer gennem

genanvendelse af affalds- og restprodukter, f.eks. den industrielle symbiose i Kalundborg. Det vil

være relevant at erfaringer som disse bredes ud til hele programområdet.

Programområdet råder over en række kendte og lovende teknologier inden for energi- og

miljøområdet. En del af teknologierne mangler dog stadig at blive testet før de kan blive omsat til

praksis. Derfor skal der være fokus på, hvordan viden og knowhow fra test- og

demonstrationsmiljøer kan omsættes til vækst og flere arbejdspladser i regionen.

Desuden skal programområdets energi- og miljømæssige styrker udnyttes bedre blandt andet ved

at skabe større synlighed uden for regionen omkring de kompetencer og styrker der er indenfor

energi og miljø. Det skal være med til at skabe nye indtjeningsmuligheder for energi- og

miljøvirksomheder ved at øge eksporten af miljø- og energiteknologiske løsninger. Derved kan der

skabes flere vækstmuligheder, samtidig med at udledningen af CO2 reduceres.

Endelig er det meste af programområdet kendetegnet ved at være transitregion for godstransport.

Der er derfor et særligt behov for at fremme transport- og logistikløsninger, som kan understøtte en

29

mere grøn og bæredygtig transport i regionen, så den samlede CO2 udledning fra

transportsektoren bliver reduceret.


a) Udvikle grønne løsninger til optimeret udnyttelse af ressourcer og råstoffer, f.eks. ved at:

Optimere materiale og ressource-forbruget gennem samarbejdsinitiativer på tværs af

virksomheder med henblik at udnytte hinandens overskuds-ressourcer.

Udvikle og udveksle best practice med henblik på at implementere grænseoverskridende

koncepter og business cases for ressourceoptimering

b) Fremme grænseoverskridende samarbejder med fokus på energi-optimering, f.eks. ved at:

Øge kendskabet hos regionens virksomheder om muligheder og gevinster ved

energioptimering

Udvikle og implementere løsninger til anvendelse af genanvendelig energi

Etablere en organisation, som kan understøtte regionen ved strategisk energiplanlægning

c) Udvikle og teste bæredygtige trafikløsninger, herunder anvendelse af nye energikilder i

transportsektoren

d) Styrke forretnings- og kommercialiseringspotentialet i hele programområdet med henblik på

udvikling af nye grønne produkter og løsninger.


Virksomheder, brancheforeninger, erhvervsudviklingsnetværk, offentlige og offentliglignende

myndigheder, forsknings- & uddannelsesinstitutioner, offentlige og private trafikudbydere,

energiforsyningsselskaber.

Målgruppe:

Mulige støttemodtagere samt forskere, udviklere, brugere og borgere arbejdstagere og

arbejdsgivere.

2.3.1.2. Forbedre og øge antallet af produkter indenfor

bæredygtig kultur- og naturturisme

Baggrund/ udfordringer

Programområdet er præget af et rigt kulturliv samt en mangfoldig og enestående natur. Blandt

andet er Nord- og Østersøkysten – med strande, øer, Vadehavet og fjorde – turistmæssige

magneter, som hvert år trækker millioner af turister til området. I undersøgelser foretaget af Visit

Denmark angiver 69 % af respondenterne, at kysterne i Danmark vælges som feriemål pga.

naturoplevelserne, herunder særligt strand, kyst og hav10. For at styrke og bevare regionens

unikke natur- og kulturarv og fortsat at kunne tiltrække turister til programregionen skal det

grænseregionale samarbejde inden for bæredygtig turisme øges, hvor turismeudviklingen sker

under hensyntagen til både økonomiske, sociokulturelle og miljømæssige faktorer.

10

Visit Denmark, Kystturisterne i Danmark (2013)

30

Bæredygtig turismeudvikling er kendetegnet ved at have fokus på balancen mellem udnyttelse og

beskyttelse af kultur- og naturarven. Ved at beskytte, fremme og udvikle regionens kulturelle og

biologisk mangfoldighed, skabes grobund for attraktive og bredtfavnende turismetilbud, som kan

bidrage til øget vækst og beskæftigelse i hele programområdet, samtidig med at uerstattelige

ressourcer bevares.


a) Udvikle og implementere en grænseoverskridende ”strategi- og handlingsplan for bæredygtig

turisme” med udgangspunkt i balancen mellem benyttelse og beskyttelse i

kommercialiseringen af kultur- og naturområderne. Herunder synliggøre EU-lovgrundlaget for

bæredygtighed.

b) Fremme bæredygtig udvikling af turismepotentialet indenfor den fælles dansk-tyske kulturarv,

herunder etablering af samarbejder mellem museer, byer og ture/ruter i regionen med henblik

på natur- og kulturbevaring for borgere og turister.

c) Udnytte potentialerne i programregionens unikke placering mellem Østersøen og Nordsøen

f.eks. gennem fremme af aktiv ferie og maritim turisme i en form, som er særlig hensynsfuld i

forhold til naturområder og bæredygtighed.


Regionale, kommunale og lokale turismeorganisationer og turismeaktører, offentlige og

offentliglignende myndigheder, museer, kultur- og naturinstitutioner/foreninger/organisationer,

virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, miljø- og naturbeskyttelsesorganisationer.

Målgruppe:

Mulige støttemodtagere samt beslutningstagere, borgere og turister.

31

Prioritetsaks

e

Specifikt mål

Forventede

resultater

Tiltag (eksempler)

2 Bæredygtig udvikling

Optimeret udnyttelse af ressourcer og energikilder Øget omsætning i turisme-sektoren indenfor kultur- og naturarvsområdet

Udviklede grønne løsninger til optimeret ressourceanvendelse og bedre energiudnyttelse

Forbedre og øge antallet af produkter indenfor bæredygtig kultur- og naturturisme

a) Udvikle grønne løsninger til optimeret udnyttelse af ressourcer og råstoffer b) Fremme grænseoverskridende samarbejder med fokus på energi-optimering c) Udvikle og teste bæredygtige trafikløsninger, herunder anvendelse af nye

energikilder i transportsektoren d) Styrke forretnings- og kommercialiseringspotentialer i hele programområdet

med henblik på at udvikle nye grønne produkter og løsninger

a) Udvikle og implementere en grænseoverskridende ”strategi- og handlingsplan for bæredygtig turisme” med udgangspunkt i balancen mellem benyttelse og beskyttelse i kommercialiseringen af kultur- og naturområderne. Herunder synliggøre EU-lovgrundlaget for bæredygtighed.

b) Fremme bæredygtig udvikling af turismepotentialet indenfor den fælles dansk-tyske kulturarv, herunder etablering af samarbejder mellem museer, byer og ture/ruter i regionen med henblik på natur- og kulturbevaring for borgere og turister.

c) Udnytte potentialerne i programregionens unikke placering mellem Østersøen og Nordsøen f.eks. gennem fremme af aktiv ferie og maritim turisme i en form, som er særlig hensynsfuld i forhold til naturområder og bæredygtighed.

Investerings-

prioritet

Støtte en industriel overgang til en ressourceeffektiv økonomi og fremme grøn vækst, miljøinnovation og forvaltning af miljøfremmeforanstaltninger i den offentlige og private sektor.

Bevare, beskytte, fremme og udvikle natur- og kulturarven

32

2.4. Prioritetsakse 3: Beskæftigelse

Tematiske mål: Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til

arbejdskraftens mobilitet.

Investeringsprioritet: ETS art. 7, litra a), nr. i): Integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder,

herunder mobilitet på tværs af grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer, informations- og

rådgivningstjenester og fælles uddannelse.



2.4.1. Baggrund/udfordringer

Programområdet er præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft, både hvad angår højtuddannede

og faglærte medarbejdere. Særligt land- og yderområderne er ramt og udviklingen forværres

yderligere af, at programområdet generelt har et lavt uddannelsesniveau og er hårdt ramt af den

demografiske udvikling. En del af disse udfordringer forventes at kunne løses ved øget mobilitet

over grænsen på arbejdsmarkedet.

Hvad angår arbejdskraften mobilitet hen over grænsen hæmmes den af en række barrierer som

sprogforskelle, utilstrækkelig gensidig anerkendelse af erhvervede erhvervskompetencer, delvis

forskellig lovgivning på skatte- og socialområdet, mangel på grænseoverskridende institutioner og

organisationer samt begrænsede og ukoordinerede informations- og rådgivningstiltag.

På trods af ovennævnte udfordringer og barrierer, råder programområdet over et unikt potentiale

for et styrket grænseoverskridende arbejdsmarked. Gennem samarbejde på tværs af grænsen kan

der findes fælles løsninger på fælles udfordringer. Ligeledes kan netop de forskelle, der eksisterer i

programområdet inden for en række områder som f.eks. økonomi, markedsforhold samt udbud og

efterspørgsel af arbejdskraft, bruges som løftestang til at fremme og udvikle den

grænseoverskridende mobilitet.

Ved at øge synligheden af interessante jobs i virksomheder i programområdet og ved at fremme

arbejdskraftens mobilitet kan der opnås øget dynamik og en større kritisk masse både på

arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Det kan være med til at udvikle et egentligt grænseregionalt

arbejdsmarked.

Samtidig er det vigtigt at have fokus på, at uddannelse er nødvendig for at fremme beskæftigelse

og arbejdskraft på længere sigt. Særligt i relation til programområdets styrkepositioner, er det

vigtigt at sikre de rette kompetencer. Der er derfor behov for løbende at udvikle og tilpasse

Specifikke mål

1. Øget integration på det grænseoverskridende arbejdsmarked.

2. Flere grænseoverskridende uddannelsestiltag

33

eksisterende uddannelsestilbud til arbejdsmarkedets behov, men også at udvikle og implementere

nye typer af uddannelser.

Endelig skal der af økonomiske, samfundsmæssige og menneskelige årsager være fokus på den

sociale inklusion som vigtigt element i et arbejdsmarkeds- og uddannelsesperspektiv. Manglen på

arbejdskraft forventes at stige over de kommende år og undersøgelser viser, at der er store

samfundsmæssige gevinster ved at fremme inklusion. Det skal derfor tilstræbes, at udsatte og

sårbare unge og voksne så vidt muligt gennemfører en uddannelse, så de bliver eller forbliver en

del af arbejdsstyrken. Erfaringer fra de tidligere programperioder har desuden vist, at uddannelse

og inklusion på arbejdsmarkedet samtidig bidrager til at udvikle de personlige kompetencer og den

enkeltes livskvalitet.

Følgende forventede resultater af tiltagene skal bidrage til opfyldelsen af det specifikke mål:

1. Forbedrede muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

2. Udviklede og afprøvede uddannelsestiltag som styrker de grænseoverskridende

kompetencer.

2.4.1.1. Forbedrede muligheder for at tiltrække og fastholde

kvalificeret arbejdskraft


Tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for at skabe vækst og

beskæftigelse i programområdet. Dette kræver en indsats rettet mod både arbejdstagere og

arbejdsgivere ligesom kvalificerede og attraktive job i højere grad skal gøres synlige for potentielle

arbejdstagere.

Programområdet er præget af mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som generelt

har begrænsede ressourcer, teknologi og tid til rådighed til at investere i langsigtede

udviklingsstrategier. Konsekvensen er, at disse virksomheder ofte kun i begrænset omfang har

fokus på strategisk kompetenceudvikling og på at ansætte højtuddannet arbejdskraft til at udvikle

virksomhedens vækstpotentiale.

Samtidig er nogle højtuddannede tilbageholdende i forhold til at udnytte bredden i deres

kvalifikationer. De attraktive jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder med gode vilkår for

udvikling af både personlige og faglige kompetencer bliver sjældent udnyttet. Omvendt er det

svært for mange arbejdsgivere at ansætte og viderekvalificere veluddannet personale med en

anden faglig baggrund.

På trods af en række tidligere informations- og rådgivningstiltag eksisterer der fortsat et videns- og

informationsunderskud hos både arbejdsgivere, arbejdstagere og offentlige institutioner i forhold til

at benytte og rådgive om de job- og tiltrækningsmuligheder, som findes på den anden side af

grænsen. Der skal derfor være fokus på både at videreudvikle allerede eksisterende tjenester samt

at udvikle nye målrettede informationssystemer.

34

Endelig er en række juridiske, institutionelle, sproglige og kulturelle forskelle mellem Danmark og

Tyskland, som udgør barrierer for en reel grænseoverskridende mobilitet af arbejdskraften,

allerede blevet identificeret i de to tidligere dansk-tyske Interreg-programmer. Erfaringerne fra de

tidligere programperioder skal bruges til at reducere alle typer af barrierer på arbejdsmarkedet i

størst muligt omfang.


a) Fremme attraktiviteten af det grænseoverskridende arbejdsmarked f.eks. gennem

matchmaking og initiativer som skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft primært indenfor

programområdets styrkepositioner.

b) Udbrede nationale arbejdsmarkedsordninger i et grænseoverskridende perspektiv samt

undersøge muligheden for særlige ordninger for programområdet.

c) Fremme informations- og rådgivningstiltag, f.eks. ved at:

Videreudvikle en grænseoverskridende rådgivningstjeneste på arbejdsmarkedsområdet til at

blive et tværnationalt center, herunder forbedre og ensrette informationstilbuddene til

borgere og virksomheder i regionen omkring arbejdsmarkeds-relaterede forhold.

Udvikle innovative og elektronisk baserede grænseoverskridende informationssystemer på

arbejdsmarkedsområdet rettet mod både arbejdsgiver og arbejdstager for at fremme

mobiliteten.

d) Lette den grænseoverskridende jobsøgning gennem samarbejde og opbygning af

„kompetencenetværk“ på arbejdsmarkedsområdet mellem f.eks. fagforeninger, jobcentre,

brancheorganisationer mv.

e) Nedbryde juridiske og tekniske barrierer på arbejdsmarkedet

f) Synliggøre jobmuligheder i programområdet på tværs af grænsen


Virksomheder, kommuner, regioner, jobcentre, brancheorganisationer, arbejdstagerorganisationer,

myndigheder og andre offentlige eller offentliglignende organisationer, informations- og

grænsetjenester, erhvervsorganisationer.

Målgruppe:

Mulige støttemodtagere samt arbejdsgivere, arbejdstagere og beslutningstagere

2.4.1.2. Udviklede og afprøvede uddannelsestiltag som styrker

de grænseoverskridende kompetencer.


For at sikre beskæftigelsen og den grænseoverskridende mobilitet på længere sigt, er det vigtigt at

have fokus på udviklingen af grænseoverskridende uddannelsestiltag i bred forstand. Det drejer sig

om ”traditionelle” uddannelser f.eks. erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser,

men også om uddannelse af unge som har behov for hjælp til at påbegynde en traditionel

uddannelse eller komme ind på arbejdsmarkedet. Desuden drejer det sig om opkvalificering af

arbejdsstyrken så den kan imødekomme den fremtidige efterspørgsel på arbejdskraft.

35

Særligt indenfor programområdets styrkepositioner, skal der vær adgang til de rette kompetencer

for at udnytte programområdets fulde vækstpotentiale. Fokus skal være på kompetenceudvikling af

arbejdsstyrken generelt, men også på udvikling af nye kompetencer hos de medarbejdere, der

allerede er i beskæftigelse i programområdets virksomheder.

Grøn og bæredygtig udvikling samt turisme og oplevelsesøkonomi er blandt de områder der har en

klar grænseoverskridende karakter og hvor det derfor vil være hensigtsmæssigt med fælles

kompetenceindsatser. Omlægning til en mere ressourceeffektiv produktion, forudsætter innovation

og nytænkning i virksomhederne og samtidig kræver nye bæredygtige løsninger og vedvarende

energiteknologier nye kompetencer hos virksomhedernes medarbejdere til at betjene disse.

Der vil være behov for nye typer af uddannelse for at relevante virksomheder opnår et større

udbytte af de kommende års infrastrukturinvesteringer på bl.a. bygge- og anlægsområdet samt

vindenergi, herunder off-shore, området. Samtidig er det en vigtig opgave i kompetenceindsatsen

at fokusere på, at tiltrække flere ingeniørstuderende til programområdet samt at sikre praktik og

elevpladser til uddannelsessøgende der ønsker en faglært uddannelse.


a) Fremme af det grænseoverskridende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, f.eks.

ved at:

Gennemføre grænseoverskridende innovations- eller future Camps for unge.

Udveksle personale på uddannelsesinstitutioner, elever, studerende, lærlinge mv.,

herunder evt. støtte etablering af en udvekslingsportal og praktikant-deleordninger samt

værtsfamilier.

Udvikle grænseoverskridende indhold i akademiske og ikke-akademiske

uddannelsesforløb.

Etablere grænseoverskridende kompetencecentre som skal sikre øget

professionalisering indenfor f.eks. turisme, omlægning af ressource- og energiforbrug

samt betjening af vedvarende energiteknologier.

b) Etablering af fælles Master indenfor områder, hvor programområdet har en stor

koncentration af virksomheder samt udvikling af nye uddannelser indenfor

styrkepositionerne.

c) Fremme social inklusion særligt af unge med svag eller ingen tilknytning til

uddannelsesområdet eller arbejdsmarkedet.


Uddannelsesinstitutioner, kommuner, erhvervsorganisationer, offentlige eller offentliglignende

organisationer, brancheorganisationer, myndigheder.

Målgruppe:

Mulige støttemodtagere samt beslutningstagere, uddannelsessøgende, elever, studerende og

borgere.

36

3 Beskæftigelse

Øget integration på det grænseoverskridende arbejdsmarked

Forbedrede muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

a) Fremme attraktiviteten af det grænseoverskridende arbejdsmarked f.eks. gennem matchmaking og initiativer som skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft primært indenfor programområdets styrkepositioner

b) Udbrede nationale arbejdsmarkedsordninger i et grænseover-skridende perspektiv samt undersøge muligheden for særlige ordninger for programområdet.

c) Fremme informations- og rådgivningstiltag d) Lette den grænseoverskridende jobsøgning gennem samarbejde og

opbygning af „kompetencenetværk“ på arbejdsmarkedsområdet mellem f.eks. fagforeninger, jobcentre, brancheorganisationer mv.

e) Nedbryde juridiske og tekniske barrierer på arbejdsmarkedet f) Synliggøre jobmuligheder i programområdet på tværs af grænsen

a) Fremme af det grænseoverskridende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner.

b) Etablering af fælles Master indenfor områder, hvor programområdet har en stor koncentration af virksomheder, samt udvikling af nye uddannelser indenfor styrkepositionerne

c) Fremme social inklusion særligt af unge med svag eller ingen tilknytning til uddannelsesområdet eller arbejdsmarkedet.

Udviklede og afprøvede uddannelsestiltag som styrker de grænseoverskridende kompetencer

Prioritetsakse

Specifikt mål

Forventede

resultater

Tiltag (eksempler)

Investerings-prioritet

Integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder mobilitet på tværs af grænsen, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer, informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse

Flere grænseoverskridende uddannelsestiltag

37

2.5. Prioritetsakse 4: Velfungerende samarbejde

Tematisk mål: Styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og

interesseparter og effektiv offentlig forvaltning

Investeringsprioritet: ETS art. 7, litra a), nr. iv) Fremme retsligt og administrativt samarbejde og

samarbejdet mellem borgere og institutioner.



2.5.1. Baggrund og udfordringer

I programperioden 2014-2020 lægges de to dansk-tyske programmer ”Fehmarnbeltregion”

og ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N” sammen til ét fælles dansk-tysk INTERREG program. Det

skaber en lang række muligheder for at videreudvikle det dansk-tyske programområde gennem

nye partnerskaber, større kritisk masse og fælles strategisk planlægning.

I sagens natur har de to tidligere programområder været geografisk afgrænsede fra hinanden og

der har ikke været nogen stærk tradition for samarbejde på tværs. Med sammenlægningen opstår

der et øget behov for at styrke den institutionelle kapacitet ikke alene på tværs af den dansk-tyske

grænse, men også på tværs af de to tidligere programområder for at understøtte programområdets

samlede udvikling via øget samarbejde mellem myndighederne og øget kendskab til hinanden.

Programområdets geografiske placering mellem metropolerne København og Hamborg er i sig

selv både en styrke og udfordring. Borgerne og andre aktører i programområdet tenderer til at

orientere sig mod deres respektive metropoler i stedet for at se over på den anden side af

grænsen. Metropolerne er vigtige centre for vækst i forhold til programområdet og samtidig er der

en stor arbejdspendling fra programområdet til metropolerne. Derfor er det vigtigt ikke kun at

betragte metropolerne som markeder og konkurrenter, men også som partnere i udviklingen af

programområdet. Styrkelse af den institutionelle kapacitet og regionens attraktivitet er centrale

redskaber til at skabe et ligeværdigt partnerskab mellem metropolerne og programområdet.

Styrkelse af den intraregionale attraktivitet og regionens attraktivitet udadtil skal generelt bidrage til

udviklingen og øget samarbejde og skal derfor betragtes som et redskab, der dels skal imødegå

den demografiske udvikling og dels fungere som fundament for en række af programmets øvrige

mål. Dette kan opnås ved at fremme den interkulturelle forståelse og mangfoldighed som vigtige

elementer i styrkelsen af programområdets attraktivitet.

Specifikke mål

1. Øget grænseoverskridende institutionel kapacitet.

2. Øget interkulturel forståelse.

38

Følgende forventede resultater af tiltagene skal bidrage til opfyldelsen af det specifikke mål:

1. Øget samarbejde mellem offentlige institutioner og bedre rammevilkår for det

grænseoverskridende samarbejde.

2. Forbedret grænseoverskridende interesse for og kendskab til hinanden.

2.5.1.1. Øget samarbejde mellem offentlige institutioner og

bedre rammevilkår for det grænseoverskridende samarbejde.


I den vestlige del af programområdet har den landbaserede grænse gjort det muligt at skabe

relativt stærke grænseoverskridende forbindelser, mens der i den østlige del af programområdet

på grund af vandgrænsen i højere grad mangler længerevarende, fast etablerede

grænseoverskridende institutioner og strukturer. Med etableringen af den faste Femern Bælt

forbindelse forventes dette forhold at ændre sig væsentligt.

For begge dele af programområdet gør der sig gældende, at sprogbarrierer, generel mangel på

viden om naboregionerne, utilstrækkeligt og usammenligneligt grænseoverskridende datamateriale

samt løst forankrede netværk vanskeliggør opbygningen af en egentligt institutionel og

administrativ kapacitet, ligesom befolkningen i alt for ringe omfang har benyttet sig af tilbud på den

anden side af grænsen.

Med henblik på at skabe en sammenhængende region, skal der, gennem opbygning og styrkelse

af den institutionelle kapacitet, etableres bæredygtige og vedvarende strukturer på tværs af

organisationer, institutioner, landegrænser og tidligere programgrænser. Målet er, at det skal være

let at bevæge sig over grænsen og komme rundt i regionen med offentlig transport, både for

pendlere og besøgende. Det skal være let at skaffe sig viden om arbejdsmarkedet,

erhvervsmæssige forhold og kulturtilbud i naboregionen, og der skal være et veludbygget

samarbejde på forvaltnings- og myndighedsområdet på områder af grænseoverskridende karakter.


a) Forbedre programområdets udgangsposition for udvikling af grænseoverskridende

strategier og tiltag på et velfunderet grundlag, f.eks. ved at:

Udvikle og implementere en grænseoverskridende statistik-database med valide og

sammenlignelige data.

Udvikle og implementere en projekt- og aktørdatabase med henblik på bedre facilitering

af samarbejder på tværs af projekter og programmer/fonde/EU midler.

b) Udvikle fælles grænseoverskridende strategier, koncepter og handlingsplaner for centrale

brancher og sektorer, som understøtter intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst samt

et samlet arbejdsmarked, (f.eks. beskyttelse af kystområdet, turisme).

c) Udvikle strategiske partnerskaber med henblik på at etablere ligeværdige samarbejder med

naboregioner og metropoler samt for at påvirke rammevilkårene for den dansk-tyske

integration.

d) Fremme samarbejder mellem offentlige myndigheder og organisationer med henblik på en

effektiv afbureaukratisering og en bedre regional koordinering - herunder udveksling af best

practice inden for følgende områder:

39

Offentlig regional transport (f.eks. i forhold til trafikinformation, trafikforbindelser og

billetkøb)

Regionale akutberedskaber over landegrænsen og Femern Bælt i tilfælde af større

ulykker til lands eller til havs (Østersø- og Vadehavsområdet).

Sundhedsfremmeaktører, både de offentlige og foreningsbaserede, bl.a. med henblik

på at fremme borgernes sundhed.


Kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner, halvoffentlige

institutioner, erhvervsorganisationer, brancheorganisationer og andre interesseorganisationer,

organisationer relateret til statistik, trafikudbydere, sundhedsfremmeaktører, beredskabstjenester.

Målgruppe:

Mulige støttemodtagere samt beslutningsmodtagere, planlæggere og borgere.

2.5.1.2. Forbedret grænseoverskridende interesse for og

kendskab til hinanden.


Et vigtigt rammevilkår for grænseoverskridende integration er gensidig forståelse og anerkendelse

af hinandens kultur, sprog, værdier og holdninger. Gennem inddragelse af borgere, medier,

foreninger og civilsamfund skal kulturoplevelser og mellemfolkelige aktiviteter ikke alene bidrage til

at styrke programområdets intraregionale attraktivitet, men også anvendes som løftestang for

integration og udvikling i hele programområdet. Det er vigtigt, at programmet har fokus på

aktiviteter, der både kan skabe og synliggøre attraktive vilkår for borgere, virksomheder, turister og

investeringer for derigennem at styrke oplevelsen af programgeografien som en attraktiv region i

bred forstand.

Mens aktiviteterne under denne prioritet styrker den intraregionale attraktivitet og synliggøre

mulighederne på den anden side af grænsen, kan de samtidig bidrage til at løse vigtige

udfordringer på andre områder. Herunder hører at programområdet, som tidligere nævnt, i

udpræget grad er ramt af den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre og en

faldende andel af unge til følge. Mange unge flytter fra regionen i forbindelse med

uddannelsesstart og vender ikke senere tilbage.

Eksempler på tiltag (Ikke udtømmende):

a) Synliggøre den dansk-tyske grænseregion som et sted der er attraktivt at bo, arbejde, etablere

sig og investere. Indsatsen skal baseres på det regionale udviklingspotentiale samt regionens

styrkepositioner og bør bl.a. formidles via mediesamarbejder og samarbejder mellem medier

og civilsamfund.

b) Realisere puljer til kulturelle og borgernære aktiviteter, der dels skal formidle samarbejde

mellem kulturforeninger, kunstnere osv. og dels skal støtte mellemfolkelige aktiviteter, gerne

med fokus på inddragelse af familieorienterede aktiviteter.

40

c) Fremme den sproglige og interkulturelle kompetence, f.eks. ved at:

Udvikle situations- og kontekstbaserede sprogtilbud med tilhørende undervisningsmateriale

for voksne.

Udvikle moderne undervisningsmidler vedrørende livsbetingelse, værdipolitiske holdninger,

m.v.

d) Understøtte den gensidige dansk-tyske forståelse, f.eks. ved at:

Støtte direkte møder mellem tyske og danske børn og unge, f.eks. gennem studieture og

foreningssamarbejde.

Fremme facilitering og etablering af grænseoverskridende foreninger og sammenslutninger.

Fremme mangfoldigheden gennem øget forståelse for og inklusion af minoriteter og særligt

udsatte grupper.

Eksempler på mulige støttemodtagere

Forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kulturaktører, foreninger, interesseorganisationer,

offentlige og halvoffentlige institutioner, erhvervsorganisationer, medier.

Målgruppe

Mulige støttemodtagere samt beslutningstagere, borgere – herunder børn, unge, minoriteter og

udsatte gruppe, civilsamfund, turister samt investorer.

41

Forventede

resultater

Tiltag (eksempler)

Øget samarbejde mellem offentlige institutioner og bedre rammevilkår for det grænseoverskridende samarbejde

4 Velfungerende samarbejde

Øget grænseoverskridende institutionel kapacitet Øget interkulturel forståelse

Prioritetsakse

Specifikt mål

a) Forbedre programområdets udgangsposition for udvikling af grænseoverskridende strategier og tiltag på et velfunderet grundlag.

b) Udvikle fælles grænseoverskridende strategier, koncepter og handlingsplaner for centrale brancher og sektorer, som understøtter intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst samt et samlet arbejdsmarked, (f.eks. beskyttelse af kystområdet, turisme).

c) Udvikle strategiske partnerskaber med henblik på at etablere ligeværdige samarbejder med naboregioner og metropoler samt for at påvirke rammevilkårene for den dansk-tyske integration.

d) Fremme samarbejder mellem offentlige myndigheder og organisationer med henblik på en effektiv afbureaukratisering og en bedre regional koordinering - herunder udveksling af best practice inden for følgende områder: • Offentlig regional transport (f.eks. i forhold til trafikinformation,

trafikforbindelser og billetkøb) • Regionale akutberedskaber over landegrænsen og Femern Bælt i

tilfælde af større ulykker til lands eller til havs (Østersø- og Vadehavsområdet).

• Sundhedsfremmeaktører, både de offentlige og foreningsbaserede, bl.a. med henblik på at fremme borgernes sundhed.

a) Synliggøre den dansk-tyske grænseregion som et sted der er attraktivt at bo, arbejde, etablere sig og investere. Indsatsen skal baseres på det regionale udviklingspotentiale samt regionens styrkepositioner og bør bl.a. formidles via mediesamarbejder og samarbejder mellem medier og civilsamfund.

b) Realiserer puljer til kulturelle og borgernære aktiviteter, der dels skal formidle samarbejde mellem kulturforeninger, kunstnere osv. og dels skal støtte mellemfolkelige aktiviteter, gerne med fokus på inddragelse af familieorienterede aktiviteter.

c) Fremme den sproglige og interkulturelle kompetence. d) Understøtte den gensidige dansk-tyske forståelse.

Investerings-

prioritet Fremme retsligt og administrativt samarbejde og samarbejdet mellem borgere og institutioner

Forbedret grænseoverskridende interesse for og kendskab til hinanden

42

2.6. Prioritetsakse 5: Teknisk, administrativ bistand

Specifikt mål

Maksimere administrationens bidrag til opfyldelse af programmets mål via en effektiv og virksom

styring.

Forventet resultat

Aktørerne og administrationen er bedre klædt til at nå programmets mål

2.6.1. Baggrund og udfordringer

Organiseringen og administrationen af det dansk-tyske INTERREG 5A-program baserer sig på

erfaringer fra de to INTERREG 4A-programmer 2007-2013 samt på de muligheder og udfordringer,

som sammenlægningen af disse til ét program giver i perioden 2014-2020.

Følgende principper skal gælde fast for programadministrationen:

God service: Information og vejledning om støttemuligheder, regler, m.v. skal være forståelig

og tilgængelig samt formidles på en ensartet og professionel måde i alle delområder af det nye

programområde.

Mindst mulig bureaukrati: Interne og eksterne arbejdsgange skal tilrettelægges, så

projektpartnere oplever, at det står mål med projektstøttens omfang.

Kapitalisering af kompetencer: Erfaringer fra tidligere INTERREG-programmer, kendskab til

EU-regler, regionale forhold samt eksisterende netværk samt løbende erfaringsudveksling skal

bruges til at øge programmets og projekternes langvarige nytteværdi for programregionen.

Effektiv programorganisering: Via en fælles forvaltningsmyndighed og revisionsmyndighed i

Kiel og et programsekretariat i Kruså skal der sikres en slank og effektiv anvendelse af de

administrative ressourcer.

Eksempler på tiltag (ikke udtømmende)

Midlerne fra teknisk-administrativ bistand skal finansiere de løbende udgifter til hhv. sekretariatets,

forvaltningsmyndighedens og revisionsmyndighedens opgaver. Til disse hører især følgende:

a) Generering og udvælgelse af projekter

Udarbejdelse af ansøgningsformularer, ansøgningskriterier og vejledningsmateriale til brug

for søgning af projekter

Vejledning og rådgivning i potentielle projektholdere i processen før og under

ansøgningsprocessen, bl.a. via konferencer, workshops og bilaterale møder og kontakter

Vurdering og legalitetskontrol af projekter samt udarbejdelse af indstillinger til INTERREG-

udvalget

b) Service over for aktører involveret i INTERREG-projekter

Stille redskaber og vejledningsmateriale til rådighed i forbindelse med projekternes

gennemførelse, herunder formularer og manualer til brug for udarbejdelse af års- og

slutrapporter

43

Vejledning og rådgivning til leadpartnere og andre partnere i forbindelse med finansielle og

juridiske anliggender i forhold til projekterne, herunder afholde seminarer vedrørende revision

og partnerskabskontrakter

Deltage i projektrelaterede møder og aktiviteter, herunder afholde opstartsmøder samt

gennemføre on-the-spot besøg, hvor projekternes fremdrift og udfordringer identificeres

c) Kommunikation og dokumentation af best practise

Etablering og vedligeholdelse af en egen program-website, der indeholder målrettede

informationer for såvel projektaktører, regionale politikere og medierne. Derudover skal

hjemmeside gøre det muligt at

Udvikling og distribution af løbende elektronisk information (f.eks. elektroniske nyhedsbreve)

og trykte dokumenter

Planlægning og gennemførelse af arrangementer til højnelse af interessen for programmet,

herunder muligheden for at søge om projekter. Endvidere skal websiten agere

udstillingsvindue for programmets/projekternes resultater samt udveksling af best practise.

Sikre udvalgsmedlemmerne adgang til en egen elektronisk platform med adgang til

mødematerialer og andre dokumenter af vigtighed for udvalgets arbejde

d) Monitorering, kontrol og rapportering

Etablering og ibrugtagning af et elektronisk system for styring, overvågning, revision og

control af programmet

Vejledning og support til sikring af en tidssvarende kontrol af programmets aktiviteter på alle

niveauer, herunder materialer og møder/workshops rettet imod alle målgrupper og

implicerede parter i programmet

Koordinering og organisering af programmets revisionsaktiviteter, herunder ekstern kontrol a

projekter og understøttelse af revisionsgruppen

Regelmæssig rapportering til Europa Kommissionen om programmets fremdrift.

e) Program ledelse og styring

Organisering, forberedelse og gennemførelse af møder i programorganerne, herunder i

INTERREG-udvalget, i revisorgruppen samt mellem forvaltningsmyndighed og sekretariat

Gennemførelse af evalueringer, analyser og studier til dokumentation af programmets

resultater og løbende optimering af dets ledelse og implementering.

44

Output-indikatorer

Måleenhed Mål i 2022 Data kilde Frekvens

1 Antal godkendte projekter Antal 130 Programmet

2 Antal vejlednings- og

informationsarrangementer

Antal Programmet

3 Antal deltagere i vejlednings-

og rådgivningsarrangementer

Antal Programmet

4 Antal hits på hjemmeside Antal Hjemmeside

5 Antal omtaler ifm.

offentlighedsarbejdet

Antal Medieovervågning

6 Antal møder i INTERREG-

udvalget

Antal Programmet

7 Antal studier og analyser i

programmet

Antal Programmet

45

3. Integreret tilgang til territoriel udvikling Sammenlægningen af de to dansk-tyske INTERREG 4A-programområder til et stort

programområde medfører også nye udfordringer i territorialt henseende. Det en væsentlig opgave

at få de to eksisterende programområder til at nærme sig hinanden og skabe nye netværk og

samarbejder mellem de to gamle programområder. Dette er gældende for både den danske og

den tyske del af programområdet. Målet er, at det nye programområde ser sig selv som en fælles

region og er synlig som en fælles region. I denne proces skal der dog tages hensyn til sub-

regionale forhold og forskellige udviklingshistorier og forskellige forudsætninger for det

grænseoverskridende samarbejde i de tidligere programområder. Således er samarbejdet på

landegrænsen mellem Syddanmark og landsdelen Schleswig præget af andre forudsætninger end

samarbejdet ved vandegrænsen ved Femern Bælt, som indtil videre udgør en større forhindring for

det daglige samarbejde. En særlig udfordring i denne sammenhæng, som på sigt vil føre til

væsentlige ændringer i de territoriale betingelser, er bygningen af den faste Femern Bælt

forbindelse, som vil blive gennemført i løbet af denne støtteperiode.

Andre forhold, der skal tages hensyn til, er dele af programområdets placering ved Østersøen eller

Vesterhavet samt store strukturelle forskelle mellem de landlige og bymæssige dele af

programområdet, som vil komme til udtryk i projektaktiviteterne.

3.1. Lokal udvikling under ansvar af befolkningen

Dette instrument bruges ikke under rammerne af dette program.

3.2. Bæredygtig byudvikling

Der er ikke planlagt en integreret tilgang til byudvikling i programmet. Derfor er der heller ikke afsat

midler hertil.

3.3. Integrerede Territoriale Investeringer (ITI)

Dette instrument bruges ikke under rammerne af dette program. Derfor er der heller ikke afsat

midler hertil.

3.4. Bidrag til makroregionale strategier

3.4.1. Bidrag til Østersø-Strategien (EUSBSR)

Østersøstrategien blev i 2009 vedtaget som den første makroregionale strategi i den Europæiske

Union. Dens formål er, at øge samarbejde og netværk mellem Østersølandene (Tyskland,

Danmark, Sverige, Polen, Litauen, Letland, Estland og Finland) for derigennem at udnytte fælles

potentialer og løse fælles udfordringer i Østersøområdet. Derved forfølger den tre overordnede

mål:

Red Østersøen,

Forbindelser til regionen,

Øget velstand.

For at nå målene i Østersøstrategien blev der udarbejdet en fælles handlingsplan, som blev

revideret i 2012 og fremlagt på ny i februar 2013. Handlingsplanen definerer 17 prioritetsområder

46

og 5 tværgående områder, som har prioritet i samarbejdsprojekter og initiativer i Østersøområdet.

Østersøstrategien råder ikke over egne midler, men skal realiseres via (inter-)regionale, nationale

og transnationale støtteprogrammer.

På denne baggrund danner strategien også en væsentlig ramme for det dansk-tyske INTERREG

5A-program. Programmets prioritetsakser vil fortrinsvist kunne bidrage til Østersøstrategien

(relateret til det dansk-tyske østersøområde) via følgende emner:

Prioritetsakse 1 „Grænseoverskridende innovation“ viser en direkte sammenhæng til EUSBSR-

prioritetsemnet ”Innovation – udnyttelse af regionens fulde potentiale og forskning og udvikling”,

særligt hvad angår udviklingen af SMV’ers innovationsevne gennem deltagelse i klynger, som

også er forudset i Østersøstrategien. I denne sammenhæng findes der også et indholdsmæssigt

overlap med EUSBSR-prioritetsemnet ”SMV”.

Prioritetsakse 2 „Bæredygtig udvikling“ kan bidrage til EUSBSR-prioriteten ”Energi – forbedring af

tilgang, effektivitet og sikring af energimarkederne” indenfor rammerne af prioritetsaksens første

investeringsprioritet ”Støtte en industriel overgang til en ressourceeffektiv økonomi og fremme grøn

vækst, miljøinnovation og forvaltning af miljøfremmeforanstaltninger i den offentlig og private

sektor”, i situationer hvor det handler om energieffektivitet og – i sammenhæng med prioritet 1 –

om en forøgelse af anvendelsen af vedvarende energier. I denne sammengæng forventes der

desuden et bidrag til EUSBSRs tværgående området ”Vedvarende udvikling og bio-økonomi”.

Den anden investeringsprioritet i prioritet 2 ”Bevare, beskytte, fremme og udvikle natur-- og

kulturarven” står i direkte forbindelse med EUSBSR-prioritetsemnet ”Turisme – styrke

sammenhængen i makroregionen gennem turisme” og ”Kultur – udvikling og markedsføring af

fælles kultur og kulturel identitet”, hvoraf sidstnævnte konkret relaterer sig til den turistiske

anvendelse af natur- og kulturarven.

Prioritetsakse 3 ”Beskæftigelse” kan bidrage til EUSBSR-prioriteten ”Education– udvikling af

innovative uddannelser og unge”, særligt ved at imødekomme udfordringerne som følger af den

demografiske udvikling og regionens behov for kvalificeret arbejdskraft samt ved

universitetssamarbejder og indenfor området social inklusion.

Prioritet 4 ” Velfungerende samarbejde” bidrager primært EUSBSR-prioriteten ”Kultur” i relation til

kulturelle møder og den kulturelle udveksling henover grænsen, samt gennem tiltag til udvikling af

en fælles kulturel identitet og til synliggørelse af regionens attraktivitet.

Desuden afspejler denne prioritet EUSBSRs tværgående områder ”Naboer – styrket samarbejde

med nabolande til fælles løsning af udfordringer i Østersøregionen” og ”Promo – fremme fælles

markedsføring og aktiviteter til opbygning af en fælles regional identitet”.

Samlet set findes der mange tematiske overlap mellem EUSBSR-prioriteterne. De tematiske

afgræsninger i EUSBSR er imidlertid ofte ikke sammenfaldende med afgrænsningerne af

prioritetsakserne i dette program., Dette bevirker at der på enkelte områder som for eksempel

EUSBSR-prioritetsområderne ”SMV” og ”Turisme”, kan forventes tværgående bidrag indenfor flere

eller alle prioritetsakser fra det foreliggende program, afhængigt af de konkrete projekters

udformning.

47

Det er muligt, at projektaktiviteter indenfor de ovenfor beskrevne hovedområder desuden vil berøre

yderligere prioritetsakser fra Østersøstrategien, som f.eks. området ”Transport”.

INTERREG 5A-programmets bidrag til EUSBSR begrænses regionalt til det dansk-tyske

Østersøområde og skal ses som supplement til det transnationale EU-program INTERREG VB

Baltic Sea Region, som geografisk og strukturelt er direkte rettet mod samarbejder i hele

Østersøområdet.

48

4. Programorganer (art. 7 stk. 2 g i-iv)

4.1. Relevante Programorganer

Forvaltningsenhed Myndighedens navn Ansvarlig

Forvaltningsmyndighed Investitionsbank Schleswig-

Holstein (IB.SH)

Bestyrelsesformand Erk

Westermann-Lammers

Attesteringsmyndighed (for

så vidt det er relevant)

ikke relevant Ledelse af Europaafdelingen,

Annegret Meyer-Kock

Revisionsmyndighed NN NN

Udbetalinger fra EU-Kommissionen overføres til forvaltningsmyndigheden, som overtager

attesteringsmyndighedens opgaver jf. art. 123, stk. 3 i General forordningen og artikel 8, nr. 4a i

ETC-forordningen.

Forvaltningsenhed Myndighedens navn Ansvarlig

Myndighed, som har fået i

opdrag at gennemføre

kontrolopgaver

Myndighed som er ansvarlig

for at gennemføre

revisionsopgaven

Som symbol på et nyt og større dansk-tysk samarbejde har 5A styregruppen, som har ledsaget

forberedelserne af programmet, opstillet bestemte målsætninger for det nye program. Disse

målsætninger baserer sig på erfaringerne fra INTERREG 4A og de nye rammebetingelser samt

krav i henhold til den nye programperiode, herunder:

Kompetencer: sikring af den know-how, som er blevet opbygget igennem mange år i de

tidligere programmer, kendskab til EU-strukturer, EU-regler, kendskab til regionen og

særlige INTERREG-forhold.

God service: tidlig vejledning om støttemuligheder, regler, m.v. Informationerne skal være

letforståelige og lettilgængelige samt formidles på en ensartet og professionel måde.

Mindre bureaukrati: interne og eksterne arbejdsgange tilrettelægges med henblik på at

reducere bureaukratiet mest muligt særligt med henblik på ansøgere og tilskudsmodtagere,

Rent geografisk og organisatorisk er det fastlagt at placere en forvaltningsenhed på hhv. dansk og

tysk side. For at symbolisere det nye store INTERREG-program skal begge forvaltningsenheder så

vidt muligt struktureres på en ny måde samt agere uafhængigt af projektholdernes individuelle og

politiske interesser.

Personalet ved forvaltningsmyndigheden og sekretariatet afspejler de nødvendige kompetencer til

en succesfuld løsning af opgaverne. Til disse kompetencer hører især erfaringer med

49

grænseoverskridende projektarbejde og forvaltning af EU-strukturfondsprogrammer (især

INTERREG A) såsom tilstrækkelig kendskab til lokale og regionale forhold og udviklingsprocesser

samt aktører i programområdet. Med hensyn til sproget forudsættes det, at et tilstrækkeligt antal

medarbejderne samlet set behersker dansk, tysk og engelsk på et tilfredsstillende niveau.

Programparterne er enige om, at det fremtidige samarbejde skal bygge på tillid og høj kvalitet.

Forvaltningsmyndigheden og sekretariatet danner tilsammen INTERREG-administrationen og

agerer som en fælles administrativ enhed med ansvar for programmet. Begge enheder

understøtter hinanden i løsningen af opgaverne. Programmets regler skal så vidt muligt være

enkle, for at holde den administrative byrde på et rimeligt niveau især overfor projektpartnere.

4.1.1. Fremgangsmåde til implementering af det fælles

sekretariat

Forvaltningsmyndigheden delgererer en række af opgaverne til sekretariatet, hhv. lader

sekretariatet understøtte løsningen af en række andre opgaver. Omvendt understøtter

forvaltningsmyndigheden også sekretariatet ved gennemførelsen af en række af dets opgaver.

Det fælles sekretariat placeres hos:

Region Syddanmark

Flensborgvej 26,

6340 Kruså

Danmark

Sekretariatet, som etableres i fællesskab mellem alle programpartnere, ligger mindre end 300 m

fra grænseovergangen på dansk side og symboliserer dermed det grænseoverskridende

samarbejde. Sekretariatet er synligt for alle som passerer grænsen i syd- og nordgående retning

og let tilgængelig for projektaktører, borgere samt medarbejdere.

Region Syddanmark er ansættelsesmyndighed for sekretariatsmedarbejdere. Der etableres et

udvalg, som fastsætter kriterier for valg af medarbejdere (se ovenfor) og ledsager beslutningen om

udvælgelse af medarbejdere.

4.1.2. Sammenfattende beskrivelse af aftale om forvaltning og

kontrol

4.1.2.1. Overordnet fordeling af opgaver mellem

forvaltningsmyndighed og sekretariat

Programmet forvaltes af forvaltningsmyndigheden ved Investitionsbank Schleswig-Holstein.

Derudover etableres et sekretariat jf. art. 23, nr. 2 i ETC-forordningen, som understøtter

forvaltningsmyndigheden ved gennemførelsen af opgaverne.

50

Jf. art. 23, nr. 2 i ETC-forordningen skal det fælles sekretariat understøtte forvaltningsmyndigheden

og overvågningsudvalget (INTERREG-udvalget) ved gennemførelsen af opgaverne. Derudover

informerer det fælles sekretariat potentielle tilskudsmodtagere om støttemuligheder indenfor

rammerne af INTERREG-programmet og understøtter tilskudsmodtagere ved gennemførelsen af

projektaktiviteter.

Nedenstående overordnede opgaver er fastlagt af INTERREG 5A styregruppen. For at sikre en

effektive arbejdsgang og opgavefordeling placeres hovedansvaret enten hos

forvaltningsmyndigheden eller sekretariatet. Begge forvaltningsenheder skal understøtte hinanden

gensidigt i løsningen af alle opgaver.

.

4.1.2.1.1. Forvaltningsmyndighedens opgaver

Ledelse og drift af forvaltningsmyndigheden,

Ansvar for reglementeret og efficient gennemførelse af programmet,

Gennemførelse af den strategiske styring af programmet,

Beskrivelse og opdatering af forvaltnings- og kontrolsystemer,

Udarbejdelse og opdatering af relevante programdokumenter, herunder reduktion af

bureaukratiske byrder,

Afsluttende vurdering og legalitetskontrol af projektansøgninger,

Servicering af INTERREG-udvalget,

Indgåelse af kontrakt med Leadpartner, inkl. tillægsansøgninger,

Afsluttende kontrol af udbetalingsanmodninger og udbetalinger til projektpartnere,

Kvalitetssikring af udbetalingsanmodninger, som sendes til EU,

Udarbejdelse af års- og slutrapporter,

Gennemførelse og vejledning af behovsorienterede evalueringer,

Etablering af elektroniske systemer og databanken,

Årlig og afsluttende status for regnskab,

On-the-spot kontroller hos projektpartnere,

Kontakt til EU og nationale myndigheder,

Involvering af private partnere som tilskudsmodtagere,

Udarbejdelse og overvågning af kommunikationsplanens gennemførelse.

4.1.2.1.2. Sekretariatets opgaver

Ledelse og drift af sekretariatet,

Projektinitiering og sikring af deltagelse af store aktører med henblik på realisering af

strategiske projekter,

Understøtte gennemførelsen af den strategiske styring af programmet,

Understøtte beskrivelse og opdatering af forvaltnings- og kontrolsystemer,

Understøtte udarbejdelse og opdatering af relevante programdokumenter, herunder

reduktion af bureaukratiske byrder,

Kontrol og vurdering af projektansøgninger,

Tilbagemeldinger til projektaktører,

51

Vejledning om tilpasning af ansøgninger,

Understøtte servicering af INTERREG-udvalget,

Follow-up på projekter samt servicebesøg,

Kontrol og videresendelse af udbetalingsanmodninger,

Slutafvikling af projekter,

Understøtte udarbejdelse af års- og slutrapporter,

Understøtte gennemførelse af behovsorienterede evalueringer,

Gennemførelse af kommunikationsplanen.

En detaljeret opgavefordeling beskrives i en aftale, som indgås mellem programparterne samt i art.

72-beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer.

4.1.2.2. Vurdering og udvalg af projekter Det samlede ansøgningsforløb opstilles efter en analyse af best-practice erfaringer fra begge

hidtidige INTERREG-programmer. Forløbet skal være transparent og formidles til ansøgere via alle

passende medier (f.eks. hjemmesiden, håndbogen, workshops. Se også kap. 5).

Det er vigtigt at vejlede potentielle ansøgere bedst muligt med henblik på at sikre et succesfuldt

ansøgningsforløb og projektgennemførelse i en større programgeografi og i henhold til nye

betingelser. En anden udfordring i forbindelse med bedømmelsen af nye projekter vil være at tage

tilstrækkeligt hensyn til programmets strategiske fokus indenfor rammerne af den nye geografi.

Udvælgelseskriterierne for projekterne fastlægges med direkte henvisning til programstrategien og

opfyldelse af programmets mål og godkendes af INTERREG-udvalget. På grundlag heraf

udarbejdes letforståelige skemaer for ansøgning, vurdering og indstilling af nye projekter.

Udvælgelseskriterierne skal i den forbindelse formidles så transparente og letforståelige som

muligt via skemaer og tilhørende vejledninger samt informationsmaterialer (f.eks. håndbog).

Informationer vedr. frister og sagsbehandlingstider i ansøgningsfasen skal ligeledes formidles

rettidigt og på en transparent måde, således at potentielle projektaktører allerede i forbindelse med

drøftelse af en projektidé informeres om det indholdsmæssige og tidsmæssige forløb for

ansøgnings- og sagsbehandlingsfasen.

4.1.2.3. Fremgangsmåde for indgåelse af Leadpartnerkontrakt

og Partnerskabsaftale jf. art. 12, ETC-forordning

Når et projekt bevilges i INTERREG-udvalget, meddeles dette til ansøger umiddelbart efter

beslutningen.

I tilfælde af en bevilling underretter sekretariatet forvaltningsmyndigheden om, hvornår

forudsætningerne for indgåelse af en kontrakt mellem forvaltningsmyndigheden og Leadpartner er

opfyldt. Forvaltningsmyndigheden sender kontrakten til Leadpartner og kontrakten er gyldig, når

Leadpartner har underskrevet kontrakten og samtidig har indleveret en kopi af partnerskabsaftalen.

52

Leadpartner indgår en partnerskabsaftale med de øvrige partnere. Der udarbejdes skabeloner for

både kontrakt og aftale. I partnerskabsaftalen fastlægges mindstekrav til blandt andet den

indholdsmæssige og finansielle projektgennemførelse. I Leadpartnerkontrakten beskrives især

Leadpartnerens rolle, rettigheder og pligter, mens partnerskabsaftalen fastlægger de enkelte

partneres rolle og forpligtelser i forhold til projektgennemførelsen samt de aktiviteter og mål, der

skal opnås, finansierings- og tidsplan (projektansøgningen er bilag). I denne henseende tjener

Leadpartnerkontrakten også som grundlag for en løbende kontrol af projekternes fremdrift og

målopfyldelse i forbindelse med gennemgang af årsrapporter samt i forhold til 1. niveau og 2.

niveau kontroller.

4.1.2.4. Forvaltningsrevision og -kontrol jf. art. i ETC-

forordningen og art. 125, nr. 4 og 5 i Generalforordningen

Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for de kontroller, der beskrives i art. 125, stk. 4 og 5 i

Generalforordningen. Til dette formål udtænkes et system, som skal sikre et tilstrækkeligt omfang

af kontrollerne under hensyntagen til en effektiv opgavefordeling.

Det er forvaltningsmyndighedens ansvar at kontrollere, om de medfinansierede produkter og

tjenesteydelser er blevet leveret, og om de udgifter som tilskudsmodtagerne anmelder reelt er

blevet betalt og om de er støtteberettigede jf. EU-reglerne, national lovgivning, det operationelle

program og tilskudsbetingelserne for det pågældende projekt.

4.1.2.4.1. Forvaltningskontrol

Forvaltningskontrollen gennemføres af sekretariatet i form af kontroller. Projektpartnerne indsender

via Leadpartner alle udbetalingsanmodninger til sekretariatet, som kontrollerer projektpartnernes

oplysninger gennem en rapport om gennemførelses- og regnskabsperioden samt en oversigt over

regnskabet. I den forbindelse er det vigtigt, at de gennemførte aktiviteter relaterer sig til

ansøgningen, de afholdte udgifter samt det planlagte budget.

Som en væsentlig del af denne forvaltningskontrol tages hensyn til oplysninger og erklæringer fra

1. niveau kontrol (se nedenfor). Efter sagsbehandlingen videresender sekretariatet de tilhørende

bilag til forvaltningsmyndigheden, herunder udbetalingsanmodning, revisorerklæring (1. niveau

kontrol) samt afrapportering (status- og årsrapporter). Samtidig registreres alle data på en fælles

server/databank. Forvaltningsmyndigheden kontrollerer alle bilag, inden en udbetaling af tilskud

iværksættes. På denne måde er der sikret et flere-øjne-princip.

4.1.2.4.2. 1. niveau kontrol

Der indrettes et system til 1. niveau kontrol, som sikrer, at de faktisk afholdte udgifter kontrolleres

via projektpartnernes bogføringssystemer og er afholdt efter de gældende regler. Det er forudset,

at det system, der skal indrettes, gennemføres efter samme standarder på dansk og tysk side, dog

vil etableringen af disse systemer være forskellig fra hinanden.

På dansk side er der planlagt et system, hvor 1. niveau kontrollen gennemføres af et eksternt

uafhængigt revisionsfirma, som får tildelt opgaven i forbindelse med et offentligt udbud. De danske

projektpartnere er forpligtet til at lade dette revisionsfirma revidere deres udgifter.

53

På tysk side har man under tidligere programperioder haft gode erfaringer med det hidtidige

system og ønsker derfor at bibeholde modellen, hvor 1. niveau kontrollen gennemføres af

uafhængige revisorer. De pågældende revisorer kan kvalificere sig til programmet ved hjælp af

kompetenceudviklingskurser, som gennemføres af forvaltningsmyndigheden. Efter at revisorerne

har deltaget i et kursus, kan de godkendes til programmet. På baggrund af en liste over godkendte

revisorer kan projektpartnerne vælge én revisor, som er ansvarlig for kontrol og revision af

projektets regnskaber.

For alle projektpartnere gælder det, at projektets faktisk afholdte udgifter skal revideres efter

ensartede regler. Til dette formål er der forudset så vidt muligt ensartede revisorerklæringer på

dansk og tysk side.

En nærmere redegørelse følger i art. 72-beskrivelsen.

4.1.2.4.3. 2. niveau kontrol

Revisionsmyndighedens opgaver er reguleret i art. 25 i ETC-forordningen og art. 127 i

Generalforordningen. Revisionsmyndigheden er placeret ved (fastlægges senere) og suppleres af

en godkendt revisor fra Erhvervsstyrelsen på dansk side. Revisionsmyndigheden og den danske

revisor danner tilsammen revisorgruppen, som udøver kontrolopgaverne jf. art. 25 i ETC-

forordningen og art. 127 i Generalforordningen. Det er revisionsmyndighedens ansvar at sikre

dette.

Den danske revisor understøtter revisionsmyndigheden ved at gennemføre kontrol af projekter på

dansk side. Kontrol af projekter på tysk side samt alle øvrige opgaver gennemføres af

revisionsmyndigheden.

En nærmere redegørelse følger i art. 72-beskrivelsen.

4.1.3. Fordeling af erstatningsansvar mellem medlemsstaterne

i forbindelse med finansielle korrekturer pålagt af

forvaltningsmyndigheden eller EU-Kommissionen

Jf. art. 26, nr. 2 i ETC-forordningen sikrer forvaltningsmyndigheden, at alle betalinger som skyldes

uregelmæssigheder tilbagebetales af den ansvarlige støttemodtager hhv. den direkte modtager.

Formår hverken den pågældende støttemodtager eller forvaltningsmyndighed at erstatte de

pågældende beløb, ligger erstatningsansvaret hos medlemsstaten i det land, hvor

støttemodtageren har adresse – dog indtræder de nævnte programparter i forhold til de respektive

medlemsstater. Der er planlagt et indre forhold, hvorefter de enkelte programpartnere overtager

hæftelsen for de tilskudsmodtagere, hvis tilskud ikke kan tilbagekræves og som har sæde i

programparternes område. Nærmere herom vil blive beskrevet i aftalen mellem programparterne.

54

4.1.4. Anvendelse af euro

De danske støttemodtageres udgifter, som regnes i danske kroner og ikke i euro, skal omregnes af

støttemodtageren til euro i den måned, hvor udgifterne afholdes.

Jf. art. 28 i ETC-forordningen kontrollerer forvaltningsmyndigheden omregningen af Euro. Her

understøtter 1. niveau kontrollen gennemførelsen af denne kontrolopgave ved, at de tilsynsførende

indarbejder tilsvarende oplysninger herom i revisorerklæringen. Indenfor rammerne af en

plausibilitetskontrol understøtter sekretariatet også denne opgave.

4.2. Involvering af partnere jf. artikel 8 afsnit 4c (ETC-forordningen) og

artikel 23, afsnit 2 (Generalforordningen)

I henhold til artikel 5 i Generalforordningen skal medlemsstaterne for hvert program etablere et

partnerskab med følgende partnere:

Ansvarlige regionale, lokale, bymæssige og andre myndigheder,

Partnere fra erhvervsliv og arbejdsmarkedet,

Organisationer fra det civile liv, herunder miljøorganisationer, NGO’er samt ligestillings- og

ikke-diskrimeringsorganisationer.

4.2.1. Programforberedelse

4.2.1.1. Programmeringsprocessen

Programmeringsprocessen har afspejlet ønsket om at sammenlægge de to INTERREG 4A-

programmer. Udfordringen har bestået i at binde to grænseregioner, der på grund af geografiske

og historiske forhold har gennemgået en meget forskellig udvikling, sammen i et stort fælles

støtteprogram. Dette har ikke kun medført behov for et højt niveau af afstemning og koordinering

mellem programmets partnere, men også en kontinuerlig inddragelse af centrale regionale parter

på begge sider af grænsen.

Forberedelserne af den nye støtteperiode 2014-2020 startede allerede i foråret 2011. Som centralt

spørgsmål stod, hvorvidt man skulle bibeholde to adskilte programmer eller om et stort INTERREG

5A-program ville være strategisk bedre.

Med henblik på at belyse dette spørgsmål, besluttede programparterne i maj 2011 at etablere en

fælles „INTERREG 5A-arbejdsgruppe” bestående af medarbejdere fra begge programmers

forvaltningsmyndigheder og sekretariater samt repræsentanter fra øvrige tyske programparter og

delstatsregeringen i Schleswig-Holstein.

Som grundlag for en første diskussion af den fremtidige programgeografi gav Statskancelliet i Kiel

et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting GmbH og Georg Consulting i opdrag

at udarbejde en analyse med titlen ”Dansk-tysk INTERREG 5A-støtte 2014-2020”. Denne analyse

kom – på baggrund af en undersøgelse af udvalgte socio-økonomiske data og en række

eksisterende strategier/analyser – frem til, at der fandtes gode forudsætninger for et samarbejde

mellem de to INTERREG 4A-programregioner. Således eksisterede der et bredt felt af fælles

55

strategiske mål og temaer, som via et samarbejde kan opnå bedre dynamik og mere kritisk masse.

I den forbindelse blev der identificeret følgende syv temaer med en stor fællesmængde og

potentiale for at generere merværdi for begge programmer.

Mobilitet/Logistik Arbejdsmarked Energi/Klima

Oplevelsesøkonomi/Turisme Sundhed Kultur/Sprog

Uddannelse/Viden/Forskning

Diskussionen med de regionale aktører har bekræftet relevansen af disse temaer for det dansk-

tyske samarbejde, ligesom der har været stor tilslutning til en sammenlæg. Dog blev det også

tydeligt, at fordelene ved et stort fælles program skulle udnyttes samtidig med, at tilskud til (mindre)

selvstændige tiltag i de enkelte programregioner fortsat skulle være mulig. Særligt behov herfor

blev ytret inden for områderne kultur, gensidige møder og turisme.

På et dansk-tysk møde den 25. april 2012 i Harrislee blev programparterne enige om at tilstræbe

et fælles program. Ud over en videreførelse af INTERREG 5A-arbejdsgruppen besluttede man at

nedsætte en styregruppe til at forstå den strategiske understøttelse af forberedelsen af

programmet. Styregruppen blev sammensat af højtplacerede repræsentanter for de danske og

tyske programpartnere samt en repræsentant for delstatsregeringen i Schleswig-Holstein.

Derudover har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for programparterne og

delstatsregeringen. Som delmængde af arbejdsgruppen blev der endvidere etableret en

koordineringsgruppe til at forestå forberedelsen af arbejdsgruppens arbejde og agere bindeled til

styregruppen.

Efterfølgende har de to INTERREG 4A-udvalg givet de to INTERREG 4A-forvaltninger i opdrag at

stå for den praktiske udarbejdelse af det nye program.

Den konkrete programmeringsproces startede i september 2012 med en udlicitering af ex-ante

evalueringen, som blev vundet af et dansk-tysk konsortium bestående af COWI og dsn.

Gennemførelsen af ex-ante evalueringen var lagt an som en kontinuerlig proces, der skulle følge

alle skridt í programmeringen på basis af en tæt dialog.

Forud for ex-ante evalueringen blev der gennemført en styrke-svagheds-analyse (SWOT).

Formålet med denne var på baggrund af 20 centrale regionalpolitiske dokumenter at undersøge,

inden for hvilke tematisk mål de forskellige regionale behov kunne imødekommes. Analysen skulle

hermed bidrage til at kvalificere beslutningsgrundlaget for valg af 4 tematiske mål.

Den strategiske miljøvurdering blev gennemført af regionale miljømyndigheder og forløb parallelt

med programmeringen.

4.2.1.2. Involvering af partnerne

Programparterne tillægger partnerskabsprincippet høj betydning. Af denne årsag har regionale og

lokale myndigheder, erhvervslivets og arbejdsmarkedets partnere samt repræsentanter fra

civilsamfundet være kontinuerligt inddraget og involveret i programmeringsprocessen.

56

Af særlig betydning var en tidlig og bred deltagelse af parterne i forbindelse med en analyse af

udfordringerne samt ved valg af tematiske mål og investeringsprioriteter. Således blev parterne via

en konference i Kolding i december 2012 involveret i SWOT-analysen, idet de 250 deltagere i 5

tematiske workshops skulle verificere SWOT-analysens resultater, vægte udfordringer, definerede

mulige mål og indsatsområder samt udveksle første ideer til projekter.

Som opfølgning herpå blev der i april/maj 2013 gennemført fire strategiske workshops, i hvilke den

konkrete udformning af fire tematiske mål (herunder definition af specifikke mål, aktiviteter og

fyrtårnsprojekter) blev drøftet med udvalgte nøgleaktører. Via disse deltageres højt kvalificerede

bidrag blev der givet væsentlige input til et første udkast til udformning af de tematiske mål såvel

som til den samlede strategi.

Hvad angår målet om at reducere de administrative byrder blev der i juni/juli 2013 gennemført en

online-undersøgelse. Denne var rettet imod alle deltagende INTERREG 4A-projektpartnere og

havde til formål at høre om deres erfaringer med INTERREG 4A-administrationen samt modtage

mulige forslag til konkrete tiltag til reduktion af de administrative byrder. Forslag til første konkrete

aktiviteter fremgår af kapitel 7. Resultatet af undersøgelsen vil blive yderligere analyseret og flyde

ind i udarbejdelsen af programmets systemer og dokumenter.

Parallelt med partnernes deltagelse har de to INTERREG 4A-udvalgt fulgt

programmeringsprocessen tæt. Ligeledes er de politiske fora ved programparterne og i den

Schleswig-Holsteinske delstatsregering løbende blevet orienteret om den aktuelle status.

Den offentlige høringsproces af programmet blev gennemført fra 29. november 2013 til 31. januar

2014. Programudkastet blev sendt til en lang række partnere, der herved fik mulighed for at tage

stilling til programmet. I den videre bearbejdning af programmet er parternes bemærkninger blevet

vurderet og taget i betragtning i fornødent omfang.

I tillæg hertil havde alle interesserede i hele programmeringsperioden mulighed for at kontakte

arbejdsgruppen via dennes kontaktpersoner, som var oplyst på INTERREG 4A programmernes

hjemmeside. Ligeledes blev der som opfølgning på konferencen i Kolding etableret en blog for

kommentarer og ideer til de på hjemmesiderne offentliggjorte dokumenter og informationer.

En oversigt over alle involverede parter fremgår af kapitel 9.

Nedenstående tabel informerer summarisk over de væsentligste skridt i

programmeringsprocessen:

05.2011 Etablering af en arbejdsgruppe for begge programmer

10.2011 Udarbejdelse af et diskussionspapir fra arbejdsgruppen vedrørende

udformningen af et kommende INTERREG A-program.

04.2012 Udarbejdelse af en ekstern analyse af et dansk-tysk INTERREG A-program.

Analysen blev gennemført af Rambøll og Georg Consulting på opdrag af

statskancelliet i Delstaten Schleswig-Holstein.

57

25. 04.2012 Dansk-tysk møde i Harrislee:

Beslutning om at tilstræbe sammenlægning

Etablering af en styregruppe til strategisk styring af programmeringen.

Etablering af en koordineringsgruppe med en repræsentant fra hhv.

Region Syddanmark, Region Sjælland og delstatsregeringen Schleswig-

Holstein.

07./08.2012 Udlicitering af SWOT-Analyse og ex-ante evaluering

19.09.2012 1. møde i styregruppen i Vejle: Beslutning om valg af ex-ante-evaluatorer

09.2012 Tildeling af opgaven med SWOT-Analyse og ex-ante-evaluierung til et dansk-

tysk konsortium bestående af COWI/dsn

08.11.2012 2. møde i styregruppen i Plön: Diskussion af første udkast til SWOT-Analyse

og fastlæggelse af tidsplan

12.2012 Udarbejdelse af udkast til SWOT-Analyse via COWi/dsn

12.12.2012 Konference i Kolding med ca. 250 deltagere: Diskussion af udkast til SWOT-

analyse og første projektidéer i tematiske workshops om Innovation, Energi,

Miljø, Konkurrenceevne, Kultur, Arbejdsmarked og Kompetenceudvikling.

12.12.2012 3. møde i styregruppen i Kolding: Diskussion af mulig organisationsmodel

01.2013 Etablering af en blog på hjemmesiden som åbent stakeholder-forum.

23.01.2013 Programmeringsworkshop for arbejdsgruppen med INTERACT

31.01.2013 4. møde i styregruppen i Sorø: Diskussion af mulige tematiske mål og

programforvaltningens organisering

09.04.2013 5. møde i styregruppen i Flensborg: Fastlæggelse af fire tematiske mål og

diskussion af beslutningsstrukturerne

15.04.2013 Workshop i Vejle med regionale aktører vedr. tematisk mål 8: Arbejdsmarked

18.04.2013 Workshop i Flensborg med regionale aktører vedr. tematisk mål 1: Innovation

24.04.2013 Workshop i Eutin med regionale aktører vedr. tematisk mål 6: Miljø og

ressourceeffektivitet

15.05.2013 Workshop i Sorø med regionale aktører vedr. tematisk mål 11: Institutionelt

samarbejde samt kultur og turisme

17.06.2013 6. møde i styregruppen i Flensborg: Udvælgelse af tilbud på drift af

sekretariatet samt beslutning om, at sekretariatet skal ligge i Kruså (DK) og

forvaltningsmyndigheden på tysk side.

07./2013 Online-undersøgelse blandt INTERREG 4A-projektaktører til indsamling af

erfaringer og ideer til reduktion af de administrative byrder.

05.09.2013 7. møde i styregruppen i Kolding: Beslutning om at placere

forvaltningsmyndigheden ved Investitionsbank Schleswig-Holstein (D),

endelig fastlæggelse af INTERREG-udvalget og de 4 prioriteter.

21.10.2013 8. møde i styregruppen i Kiel: Endelig beslutning om opgavefordelingen

mellem forvaltningsmyndighed og sekretariat, om fordelingen af midler

mellem prioriteter og deltagelse af private partnere som tilskudsmodtagere.

29.11.2013-

31.01.2014

Offentlig høringsproces

58

4.2.1.3. INTERREG-udvalget (Overvågningsudvalget)

Overvågningsudvalget – her INTERREG-udvalget – har jævnfør artikel 49 i Generalforordningen

og artikel 11 i ETC-forordningen til opgave at overvåge programmets gennemførelse samt

fremdriften i forhold til opnåelse af dets mål. I den forbindelse støtter udvalget sig på økonomiske

data, fælles og programspecifikke indikatorer, herunder ændringer af resultatindikatorerne,

fremdriften inden for kvantificerede mål samt de fastlagte etape-mål. Udvalget mødes mindst 1

gang om året. INTERREG-Udvalget har følgende opgaver:

Udvalget undersøger omhyggeligt alle problemer, som har en indvirkning på programmets

effektivitet.

Udvalget bliver rådført i forbindelse med mulige programændringer, der er foreslået af

forvaltningsmyndigheden og tager stilling hertil.

Udvalget kan give anbefalinger til forvaltningsmyndigheden hvad angår gennemførelse og

evaluering af programmet. Det overvåger de forholdsregler, der er blevet truffet som følge

af dets anbefalinger.

Derudover udvælger udvalget i henhold til artikel 11 (ETC-forordningen) programmets

projekter. Det fastlægger endvidere reglerne for støtteberettigelse.

I henhold til artikel 48 i generalforordningen består INTERREG-udvalget af repræsentanter fra

forvaltningsmyndigheden, mellemliggende myndigheder og repræsentanter for parterne. Ethvert

medlem af INTERREG-udvalget er stemmeberettiget. EU-Kommissionen kan deltage med

rådgivende funktion.

Formand for INTERREG-udvalget er en repræsentant for et medlemsland eller

forvaltningsmyndigheden.

59

Tematisk område Tysk side Dansk side

Programpartner Stadt Flensburg Region Syddanmark, Regionsrådet

Kreis Schleswig-Flensburg Region Syddanmark, Regionsrådet

Kreis Nordfriesland Region Sjælland, Regionsrådet

Kreis Rendsburg-Eckernförde Region Sjælland, Regionsrådet

Stadt Neumünster

Landeshauptstadt Kiel

Kreis Plön

Kreis Ostholstein

Hansestadt Lübeck

Erhvervsliv IHK SH 2 Syddansk Vækstforum

2 Vækstforum Sjælland

Forskning og

uddannelse

Universiteter og højere

læreanstalter

2 Repræsentanter

Miljø Landesamt für

Landwirtschaft, Umwelt,

ländliche Räume des Landes

SH

Arbejdsmarked Arbeitsagentur Flensburg,

Kiel, Lübeck

Beskæftigelsesregion/Beskæftigels

esråd Hovedstaden & Sjælland

Beskæftigelsesregion/Beskæftigels

esråd Syddanmark

Kommuner KKR Region Sjælland

KKR Region Syddanmark

Fagforbund DGB

Andre grupper Det danske mindretal i

Tyskland

Det tyske mindretal i Danmark

Nationale myndigheder Landesregierung SH & Bund Erhvervsstyrelsen

Ligestilling En fælles repræsentant

Programorganer Forvaltningsmyndigheden

Samlet antal 34

60

5. Koordination med andre programmer Dette kapitel omhandler koordinationen mellem det dansk-tyske INTERREG 5A-program og andre

EU-finanisierede programmer og fonde. For at opnå flest mulige synergieffekter hhv. for at undgå

dobbeltfinansiering, er det både ønskværdigt og nødvendigt med en stærk koordination mellem de

forskellige programmer inden for rammerne af det territoriale samarbejde med andre programmer

under den Fælles Strategiske Ramme og med øvrige EU programmer.

5.1. Tilgrænsende programmer og fonde.

Det tysk-danske INTERREG 5A-program sigter på at spille sammen med og forstærke de lokale,

regionale og nationale strategier og udviklingsplaner i programområdet. Konkrete initiativer og

projekter i programmet har de bedste muligheder for at virke effektivt, når de samtidig er

koordinerede med eksisterende udviklingsplaner

Det tysk-danske INTERREG 5A-programhar både geografisk og indholdsmæssigt overlap i forhold

til et antal øvrige EU programmer. Disse programmer har i nogle tilfælde lignende prioriteter.

Erfaringerne fra tidligere programperioder viser dog, at det i reglen er uproblematisk at adskille

indsatsen i det grænseoverskridende samarbejde fra de øvrige programmer. Afgrænsningen ligger

bl.a. i, at INTERREG 5A-projekter skal have partnere fra det konkrete geografiske område og at

der kun kan gennemføres grænseoverskridende projekter. Alligevel er det vigtigt at identificere

koblingsmulighederne på program- og projektniveau, som både kan bidrage til at forstærke det

grænseoverskridende samarbejde og give udviklingssynergier i programområdet.

Det dansk-tyske INTERREG 5A-program har berøringspunkter med nedenstående fonde og

programmer:

Nationale og regionale strukturfondsprogrammer i Slesvig-Holstein og Danmark

Socialfonden (ESF)

Regionalfonden (EFRU)

INTERREG-programmer

Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet (A)

South Baltic-programmet (A)

Nordsøprogrammet (B)

Østersøprogrammet (B)

Interreg Europe (C)

Øvrige og programmer

Connecting Europe Facility

Erasmus +

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)

Horizon 2020

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Life

61

5.2. Tiltag til at forhindre overlap

Allerede under projektudvælgelsen sikrer INTERREG-sekretariatet den nødvendige afgrænsning til

andre europæiske fonde og programmer. Konkrete værktøjer til at undgå dette, vil blive udviklet

som led i programimplementeringen. Desuden vil den ansvarlige projektpart blive bedt om i

ansøgningen at afgive en erklæring om, hvorvidt der samtidig søges støtte til projektet gennem

andre fonde eller andre EU-programmer eller nationale statslige programmer.

Ligeledes vil der på både dansk og tysk side holdes jævnlige koordinationsmøder med andre

programmers administrationer, ligesom der i fornødent omfang vil blive gennemført fælles

informationskonferencer, hvor både ligheder og forskelle mellem programmerne vil blive

præsenteret.

62

6. Reducering af forvaltningsbyrderne og nedbrydning af de

administrative byrder for støttemodtagere

6.1. Overblik over de administrative byrder

En forenkling af de administrative byrder – såvel for projektpartnerne og programadministrationen

selv – er en af de centrale udfordringer for den nye programperiode. Der er behov for, at de

eksisterende regler vurderes systematisk og kritisk med henblik på en forenkling af de

organisatoriske, tekniske og administrative krav. Derved skal der såvel tages hensyn til

forenklinger som følger af EU's forordninger såvel som forenklinger som programadministrationen

selv har indflydelse på indenfor rammerne af opstillingen af de nye systemer.

Erfaringer og resultater fra evalueringerne af de tidligere strukturfondsperioder har allerede vist en

rækkemuligheder til reduceringer af byrderne for tilskudsmodtagere og administrationen. Så vidt

det har været muligt og forordningerne har givet råderum til det, er der allerede blevet gennemført

en række tilpasninger i støtteperioden. Disse tager udgangspunkt i resultaterne fra gennemførte

evalueringer samt tilbagemeldinger fra samtaler med projektpartnere eller gennemførte workshops

og erfaringerne og observationer fra selve administrationen. Der tages også hensyn til disse ved

reduceringen af de administrative byrder i det nye program. Hertil hører følgende tiltag:

Byrde Allerede gennemførte tiltag Potentiale for yderligere

reduceringer

Problemer hos projekterne ved

formulering af succeskriterier

og indikatorer

Tilpasset håndbog med en

uddybende forklaring af mulige

indikatorer samt praktiske

henvisninger til almindelige

succeskriterier for projekter

- Passende

hensyntagen med

konkrete praktiske

henvisninger i

håndbogen

- Erfaringsudveksling

med andre

programmer og

INTERACT

- Øget fokus ved

projektrådgivningen

Høje krav til

udbetalingsanmodninger,

særligt i forhold til 1. niveau

kontrol og de forskellige

valutaer

- Tilpasning af håndbogen med

en udførlig beskrivelse af de

enkelte skridt til udarbejdelse

af en udbetalingsanmodning

- Forenkling af formularerne

- Øget tematisering i

projektpartnerworkshops

- Servicebesøg hos

projektpartnerne

- Afregning af hele

projektet i euro i

overensstemmelse

med ETS

forordningen

63

For lang og kompliceret

ansøgningsproces

- Indførelse af milepæle ved

ansøgninger

- Indførelse af skabeloner for

detailbudgetter

- Ændringer af

tilskudsstrategien forbundet

med en simplificeret

finansiering af projekter

Sammenfletning af best-

practice erfaringer fra

begge programmer og

bibeholdelse af gode

fremgangsmåder

Øgede administrationsopgaver

gennem overvågnings- og

styringsudvalg

(Fehmarnbeltprogram)

Sammenlægning af

overvågnings- og

styringsudvalget

Bibeholdelse af ét

udvalg, der ved

sammenlægningen af

programmerne har

relativt få medlemmer

Projekternes problemer med

programmets to-sprogethed

Ingen

Øget information om

betydningen af to-

sprogetheden og hvilken

merværdi den har også

ved projektarbejdet og

det samlede samarbejde

Til optimal forberedelse af den kommende programperiode og første identificering af best-practice

eksempler fra begge programmer blev der gennemført en online-undersøgelse blandt INTERREG

4A-projektpartnere, som ligeledes giver informationer og konklusioner om administrative byrder og

reduceringen af disse fra tilskudsmodtagernes synsvinkel. Sammenfattende blev nedenstående

aspekter identificeret. De oplistede mulige tiltag er foreløbige ideer, som skal yderligere vurderes

og videreudvikles i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af systemerne. Der fremlægges

ikke konsekvenserne fra best-practice betragtningerne men yderligere tiltag til reducering af de

administrative byrder:

64

Byrde Tiltag til mulige reduktioner

Krav til ansøgningen er ikke altid

transparente og vanskelige for nye aktører

Øget detaljeringsgrad i håndbogen (herunder

definitioner, forklaringer,

anvendelsesområder for indikatorer) samt en

step-by-step vejledning ved udfærdigelsen af

specielle dokumenter (fx.

udbetalingsanmodninger, årsrapporter)

Undgåelse af fortolkningsmuligheder

Vise konkrete eksempler

Tydelige forklaringer af forholdet mellem

programmets og projekters målsætninger,

Rådgivning/Workshops

Opstilling af et budget Vise konkrete eksempler

Skabelon for detailbudget med eksempler

Bruge forenklet fremgangsmåde ved

anvendelse af euro

Kommunikere formålet og nytteværdien af et

godt beregnet budget

Rådgivning/ workshops

Budgettilpasninger Transparente informationer i håndbogen

Vise eksempler på årsbudgetter

Rådgivning/workshops

Problemer ved forfinansiering

/refusionsprincip

Transparente informationer i håndbogen,

også om sagsbehandlingstiden for

udbetalingen af tilskud

Afrapportering Forenkling og mere overskuelig strukturering

af skabelonerne til afrapportering, inklusiv en

konkret vejledning

Rådgivning/ målrettede workshops

Problemer ved projektgennemførelsen Formidling af succeskriterier

Stille redskaber til gennemførelsen til

rådighed

Stille redskaber til rådighed specielt til

kommunikationsarbejdet, inklusiv best-

practice eksempler

Rådgivning/ Workshops

Som væsentlig byrde nævnes de store krav til administrationen i sig selv og også det, fra

projektpartnernes synspunkt, store krav til budgetplanlægningen. De generelle administrative krav

er afhængige af de generelle krav fra EU-forordningerne og eventuelle nationale reguleringer.

Programmets krav til projekternes budgetplanlægning skal dels sikre en ansvarlig anvendelse af

tilskudsmidlerne, men skal også sikre, at projekterne kan klare sig og er velfungerende med det

kalkulerede budget og at budgettet stemmer overens med de aktiviteter der gennemføres.

65

Kritikken over for høje krav til budgetplanlægningen skal ses i forhold til det faktum, at

projektpartnerne i undersøgelsen angav, at budgetplanlægningen indenfor de enkelte

budgetposter var realistisk i 80-91% af tilfældene.

Dette viser, at der findes et generelt misforhold mellem det projektpartnerne forventer og er villige

til at yde og det der forventes af regelsættet og systemet.

Her skal programmet forsøge at finde en balance for fortsat at sikre programmets attraktivitet over

for ansøgere.

Det kommende program ønsker også at understøtte erfaringsudvekslingen mellem

projektpartnerne i højere grad. Projektaktørerne ønsker ikke kun at udveksle erfaringer med

hinanden om projekternes tekniske aspekter, men også indholdsmæssigt for at skabe synergier og

for at kunne indrette deres egne projekter bredere. Dette kan programmet give adgang til.

Jf. Art. 19 i ETS-forordningen vil det fremover være muligt at bruge en standardsats på 20% af et

projekts direkte omkostninger (uden personaleomkostninger) til personaleomkostninger. Brugen af

denne standardsats vil være en stor administrativ lettelse for projekterne i deres afregninger og

også for administrationen i kontrollen af budgetter. Desværre viser erfaringerne fra

administrationen, hvilket er blevet bekræftet i undersøgelsen blandt projektpartnerne, at 20% ikke

er tilstrækkeligt ved grænseoverskridende projekter. Da de grænseoverskridende projekter i dette

program og i de tidligere programmer ikke må gennemføre investeringer, udgør

personaleomkostningerne en stor andel af udgifterne. En første undersøgelse har vist, at

projekternes personaleomkostningerne nærmere udgør 40-45% af de samlede udgifter. Da

projektets succes i væsentlig grad afhænger af projektmedarbejdernes engagement vil det ikke

være hensigtsmæssigt at arbejde med en standardsats på 20%.

Efter offentliggørelsen af gennemførelsesforordningen og dermed fastlæggelsen af

tilskudsberettigede udgifter, kan det analyseres mere indgående, om der er yderligere muligheder

for administrative lempelser, som kan føre til, at standardsatser eller forenklinger af udgifterne kan

anvendes.

Inden alle relevante systemer forberedes og indrettes skal de nødvendige tiltag til reducering af de

administrative byrder belyses og undersøges nærmere. Her er det særligt vigtigt at undersøge,

hvilke tiltag der er mulige indenfor de lovgivningsmæssige rammer fra EU og nationalstaterne. I

den forbindelse skal det undersøges og efterprøves, i hvilket omfang de ”Harmonization Tools”

som er blevet udviklet af INTERACT, med fordel kan anvendes i programmet. Det forventes at der

nedsættes en arbejdsgruppe som beskæftiger sig intensivt med dette emne. Grundlæggende skal

det dog bemærkes, at programmet naturligvis sætter den overordnede ramme og i øvrigt

understøtter projektpartnerne i videst muligt omfang. Det skal imidlertid stadig være muligt for

projekterne selv at have tilstrækkeligt råderum til en indholdsmæssig god implementering af

projektet. Hvert projekt og hver tilskudsmodtager er meget individuel. Det vil aldrig være muligt at

etablere systemer, der passer til enhver projektpartner.

66

7. Horisontale principper I henhold til art. 7 (3) i ETS-forordningen skal der beskrives foranstaltninger for programmet, som

fremmer følgende tre horisontale principper:

Bæredygtig udvikling, herunder miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet,

klimabeskyttelse, tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og risikostyring

Lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination på grundlag af køn, race eller etnisk

oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

Ligestilling mellem kønnene betyder ligebehandling på alle livets områder og dermed at

tilbyde kvinder og mænd lige muligheder og chancer.

Disse principper tages der allerede højde for ved planlægningen og implementeringen på

programniveau samt ved udarbejdelsen af de enkelte støtteprioriteter. Derudover gælder de ved

siden af den indholdsmæssige vurdering af hvert projekt som yderligere kriterium ved udvælgelsen

af projekter. De projektansvarlige bliver i den forbindelse under ansøgningsprocessen opfordret til

udtrykkeligt at forholde sig til alle tre kriterier og at inddrage disse fra starten i

projektplanlægningen samt at forberede relevante foranstaltninger. Kontrollen af foranstaltningerne

for alle tre horisontale principper foretages via indikatorer, som skrives ind i ansøgningen.

Udarbejdelsen af indikatorerne følger som en del af udarbejdelsen af ansøgningsdokumenterne.

Betydningen og anvendelsen af indikatorerne forklares for de projektansvarlige i håndbogen.

Erfaringen viser, at de horisontale principper i meget forskelligt omfang har direkte relevans for

projekterne. De planlagte foranstaltninger skal tage højde for dette og skal være rimelige i

projektsammenhæng (både indholdsmæssigt og strukturelt). Imidlertid er lovbestemmelser og

principper fx for personaleudvælgelsen kun mindstekrav. Der ønskes udtrykkeligt foranstaltninger,

der går ud over dette, samt et synligt engagement hos projektpartnerne. Et af målene i den

forbindelse er også at skabe en bevidsthed hos projektpartnerne for disse tværgående emner

inden for deres arbejdsområde.

Gennemførelsen af foranstaltningerne og overholdelsen af de horisontale kriterier i projekterne

kontrolleres regelmæssigt af programadministrationen inden for rammerne af projekternes

årsberetninger. På programniveau medtages det i gennemførelsesrapporten for programmet og i

givet fald i evalueringerne af programmet. INTERREG-udvalget overvåger, at de horisontale

kriterier er tilgodeset og overholdt på alle niveauer.

I håndbogen beskrives mere detaljeret, på hvilken måde og efter hvilke kriterier der konkret vil blive

taget hensyn til de horisontale principper i vurderingen og udvælgelsen af projekterne. Kriterierne

og processen vil blive kontrolleret og godkendt af INTERREG-udvalget.

7.1. Bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling er i hele verden en af de centrale politiske målsætninger i det 21. århundrede

og er også retningsgivende i EU’s 2020-strategi.

Begrebet bæredygtig udvikling omfatter tre hovedaspekter:

67

Miljømæssig bæredygtighed, dvs. opmærksomhed på miljøbeskyttelse og

ressourceeffektivitet i forbindelse med udvikling

Økonomisk bæredygtighed, dvs. langsigtet og omhyggelig planlægning og administration

med hensyn til menneskelige og materielle ressourcer

Social bæredygtighed, dvs. sikring af et stabilt samfund, som klarer konflikter så fredeligt

som muligt.

Alle tre aspekter skal tilgodeses i samme grad, såfremt programmet skal yde et bidrag til en

samfundsmæssig udvikling, der imødekommer de aktuelle generationers behov uden at bringe

kommende generationers muligheder i fare.

På programniveau indgår forskellige aspekter for bæredygtighed allerede i programmets

indholdsmæssige udformning og er dermed grundlæggende forankret i støtteprioriteterne og de

dermed forbundne støtteberettigede aktiviteter.

Således omfatter begrebet ”innovation” i prioritet 1 udtrykkeligt nyskabelser, der er rettet mod

bæredygtighed – og ikke kun inden for teknologisk udvikling. Også sociale innovationer, der går ud

over rent teknologiske løsninger, eksempelvis koncepter og samarbejder for at imødegå

udfordringerne i forbindelse med de demografiske udfordringer, kan støttes under denne prioritet.

Derfor skal også borgere og brugere inddrages som central målgruppe i samarbejderne. Et

fokusområde under denne prioritet ligger desuden, i samspil med prioritet 2 (bæredygtig udvikling),

på miljøvenlig innovation inden for energieffektivitet og vedvarende energi, som er en af regionens

styrkepositioner. Under prioritet 2 fokuseres der dels på ressourceoptimering som væsentligt

bidrag til den bæredygtige, miljøvenlige og økonomiske udvikling og dels på udviklingen af en

bæredygtig turisme, som bevarer balancen mellem benyttelse og beskyttelse af den regionale

natur- og kulturarv.

Prioritet 3 (beskæftigelse) yder bidrag til at omgå de demografiske ændringer bl.a. ved at støtte

foranstaltninger, som fastholder og tiltrækker højtuddannede til regionen og på lang sigt sikrer en

stabil økonomisk og social udvikling. Prioritet 4 (velfungerende samarbejde) beskæftiger sig med

styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde, således at bæredygtige grænseoverskridende

strategier og fælles planlægningskoncepter kan slå rod, eksempelvis indenfor kystsikring.

Foranstaltninger for at synliggøre regionen – også som modelregion for en allerede succesfuld og

fredelig sameksistens – samt interkulturelle aktiviteter bidrager desuden til integration indadtil,

fællesskab og fælles identitetsdannelse.

Programmets mulige miljøpåvirkninger præsenteres i den Strategiske miljøvurderings miljørapport.

På projektniveau vil bæredygtighed være et kriterium ved udvælgelsen af projekter. I den

forbindelse skal der ses på to niveauer for bæredygtighed. Dels skal projekternes indhold og mål

sigte på bæredygtighed, og dels skal projektplanlægningen også udvise en strukturel

bæredygtighed. Således skal foranstaltninger til en bæredygtig sikring og implementering af

projektets resultater efter udløb af støtteperioden være synlige allerede i ansøgningen og i givet

fald ligeledes planer for, hvordan strukturer og netværk, som er opnået gennem projektet,

institutionaliseres.. Dermed skal det undgås, at der efter udløb af støtten går resultater tabt, og

strukturer falder fra hinanden uden at langsigtede effekter opnås.

68

Principielt skal der i den forbindelse tages højde for, at ikke alle tre aspekter for bæredygtighed

altid er lige relevante for ethvert projekt. I et projekt inden for miljøbeskyttelse vil eksempelvis den

miljømæssige bæredygtighed altid have førsteprioritet, i et projekt om arbejdsmarkedet vil det

derimod nærmere være sociale eller økonomiske dimensioner, der står i forgrunden. Alligevel skal

alle tre aspekter kunne genfindes i projektbeskrivelsen for at muliggøre en afbalanceret

udvælgelse af projekter og bæredygtige resultater for programmet som helhed.

Endeligt overvåges kriterierne med hensyn til bæredygtighed i udvælgelsen af projekter og

gennemførelsen af programmet af INTERREG-udvalget. De nationale miljømyndigheder og

erhvervslivets og arbejdsmarkedets parter, som er repræsenteret i udvalget, bidrager dertil i fagligt

henseende.

7.2. Lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination

Lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination er et vigtigt bidrag til den sociale fred i et

samfund, men er ikke udelukkende et socialt problemområde. Såfremt dele af befolkningen holdes

uden for udviklingen, går også uudnyttede potentialer tabt. Derfor er det væsentligt at forstå

mangfoldighed som en mulighed og at integrere og støtte især de svagere medlemmer af

samfundet. Målsætningen er, at alle mennesker kan bidrage med deres individuelle kompetencer

og erfaringer i samfundet – til gavn for fællesskabet.

For at opnå dette er det for eksempel nødvendigt med koncepter for nedbrydning af barrierer –

fysisk, men også sprogligt og socialt – samt at fremme lige uddannelsesmuligheder. Endvidere er

det nødvendigt at fremme tolerance og accept for alternative livskoncepter og -forløb. Målgruppen

er især minoriteter, ældre, marginaliserede og uddannelsesmæssigt dårligt stillede unge og voksne

samt handikappede.

På programniveau iagttages ved etablering af administrationen tilsvarende kriterier. Således sikres

der fx uhindret adgang til informationer om programmet og velegnede pr-tiltag samt

arrangementer.

Indholdsmæssigt findes der i støtteprioriteterne og de tilhørende støtteberettigede aktiviteter

forskellige tiltag, som vedrører dette tværgående emne. Således kan der ud fra projekterne i

prioritet 1 (innovation) også forventes løsninger på udfordringer i forbindelse med de demografiske

udfordringer, herunder også bl.a. indenfor velfærdsteknologi og sociale innovative løsninger for et

godt liv i alderdommen eller koncepter for nedbrydning af barrierer. Dertil kan også især Living

Labs yde et bidrag, idet de fremmer en brugerorienteret innovation. Også projekter i prioritet 3

(beskæftigelse) kan yde et bidrag til lige muligheder, for eksempel gennem foranstaltninger til at

fremme lige uddannelsesmuligheder og kvalificering af udsatte unge samt ved støtte af social

inklusion på arbejdsmarkedet og på uddannelsesområdet. I prioritet 4 (velfungerende samarbejde)

kan især projekter hvor man mødes bidrage til større gensidig forståelse og dermed også til

inklusion af minoriteter og udsatte grupper.

På projektniveau skal projektpartnerne også tage stilling til dette emne allerede i

projektansøgningen og planlægge relevante tiltag. Endeligt overvåger INTERREG-udvalget

kriterierne for lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination ved udvælgelsen af projekter og

gennemførelsen af programmet.

69

7.3. Ligestilling mellem kønnene

Begrebet ligestilling implicerer mere end bare den simple ligeberettigelse mellem kønnene. Mens

ligeberettigelse betyder ligebehandling rent juridisk, menes der med ligestilling en faktisk

ligebehandling på alle livets områder. Dette kan til dels støttes aktivt gennem målrettet

kønsmainstreaming. Det er formålet, at kvinder og mænd inden for rammerne af programmet får

samme muligheder og chancer, deltager på lige fod i projekter og profiterer på samme måde af

resultaterne.

Således skal ligestillingsaspektet ud over de rent lovmæssige bestemmelser udformes så aktivt

som muligt. Også her skal de projektansvarlige beskrive relevante tiltag allerede i

projektansøgningen.

På programniveau gælder principperne for ligestilling også ved etablering af

programadministrationen.

Det er INTERREG-udvalget, der overvåger overholdelsen og udformningen af foranstaltningerne til

ligestilling, især via de nationale ligestillingsrepræsentanter, som har en plads i udvalget.

70

Ordliste Glossar DEUTSCH DANSK

Europa2020-

Strategie

Europa 2020 ist die grundlegende

Strategie aller EU-Programme der

Förderperiode 2014-2020, die auf

intelligentes Wachstum,

nachhaltiges Wachstum und

integratives Wachstum in Europa

ausgerichtet ist.

Europa 2020 er den

grundlæggende strategi bag alle

EU-programmer 2014-2020. Den

baserer sig på intelligent vækst,

bæredygtig vækst og inkluderende

vækst i Europa

SWOT-Analyse Eine SWOT-Analyse ist die (meist

tabellarische) Gegenüberstellung

von Stärken, Schwächen sowie

Chancen und Risiken eines

definierten Bereichs.

En SWOT-analyse er en (for det

meste tabelarisk) opstilling af

svagheder og styrker samt

muligheder og ricisi inden for et

defineret område.

Welfare

Technology/Wohlfa

hrtstechnologie /

velfærdsteknologi

Der Begriff Welfare Technology

umfasst Technologien, die ihren

Nutzern im täglichen Leben helfen

und sie unterstützen z.B. intelligente

Hilfen wie Reinigungsroboter, mit

Sensoren ausgestattete Kleidung

oder Smart Homes.Quelle:

wikipedia (zusammengefasste

Übersetzung)

Begrebet velfærdsteknologi

omfatter teknologier, der kan hjæpe

dens brugere i hverdagen og

understøtte dem. Der kan

eksempelvis være tale om

intelligent hjælp via

rengøringsrobotter, beklædning

udstyret med sensorer eller Smart

Homes.

Green Economy Das UNEP (United Nations

Environmental Program) definiert

die Green Economy als eine Art des

Wirtschaftens, die das „menschliche

Wohlergehen steigert und soziale

Gleichheit sicherstellt,

während gleichzeitig Umweltrisiken

verringert und die Knappheit

ökologischer Ressourcen be-

rücksichtigt werden“. (Bericht UNEP

2011)

UNEP (United Nations

Environmental Program) definerer

Green Economy som en slags

samfundsøkonomi, der "øger den

menneskelige velbefinden und

sikrer social lighed, samtidig med at

miljøricisi mindskes og knapheden

på økologiske ressourcer tages i

betragtning" (Beretning UNEP

2011)

71

Cluster / Klynge räumliche Konzentration

miteinander

verbundener Unternehmen und

Institutionen innerhalb eines

bestimmten Wirtschaftszweiges.

Der Cluster kann neben

Unternehmen vernetzter Branchen

auch weitere für den Wettbewerb

relevante Organisationseinheiten

(z.B. Forschungsinstitutionen,

Hochschulen, Kammern, Behörden,

Finanzintermediäre, Normen

setzende Instanzen etc.) beinhalten.

Quelle:

http://wirtschaftslexikon.gabler.de/D

efinition/cluster.html#head1

geografisk samarbejde mellem

internt knyttede virksomheder og

institutioner inden for det bestemt

erhvervsøkonomisk område.

Udover virksomhedsmæssigt

sammehængende brancher, kan en

klynge også indbefatte andre for

konkurrenceevnen relavante

organiationer (f.eks.

forskningsinstitutioner, højere

læreanstalter, brancheforeninger,

myndigheder, finansielle

institutioner og andre). Kilde:

http://wirtschaftslexikon.gabler.de/D

efinition/cluster.html#head1

grünes Wachstum /

Grøn vækst

Grünes Wachstum ist zu verstehen

als integraler Teil nachhaltigen

Wachstums, das allgemein zu

Wirtschaftswachstum und

Entwicklung auf eine Art und Weise

beiträgt, bei der die Umwelt heute

und in Zukunft die Ressourcen und

Umweltleistungen zu liefern

vermag, von denen unser

Wohlstand abhängt. Grünes

Wachstum soll Investitionen,

Innovation und Schaffung von

Arbeitsplätzen katalysieren, die

dauerhaftes Wachstum unterstützen

und Anlass zu neuen

wirtschaftlichen Möglichkeiten

geben. (Außenministerium DK,

2012).

Grøn vækst skal forstås som en

integreret del af bæredygtig vækst,

der generelt bidrager til vækst og

udvikling i økonomien på en måde,

hvor der tages hensyn til det

aktuelle miljø samt den fremtidige

ressourcesituation og

miljøpåvirkning, som vores velstand

afhænger af. Grøn vækst skal være

katalysator for investeringer,

innovation og skabelse af

arbejdspladser, der kan understøtte

vedvarende vækst og åbne op for

nye samfundsøkonomiske

muligheder (Udenrigsministeriet DK,

2012).

72

Cross Innovation Der Cross-Innovations-Ansatz

beschreibt die

Innovationsentwicklung durch die

interdisziplinäre Verknüpfung von

Produkten, Services und Trends.

Dafür gibt es zwei Umsetzungen: 1.

Den Transfer von Know-how und

innovativen Lösungsansätzen durch

Branchenanalogien, also durch

Übertragung von Branche zu

Branche. 2. Die

Innovationsentwicklung in

branchenübergreifenden

Kooperationen. Quelle:

http://www.horx.com/zukunftsforsch

ung/2-16.aspx

Cross-Innovations-tilgangen

beskriver en innovativ udvikling

gennem en interdiciplinær

sammenhæng mellem produkter,

services og trends. Der findes to

måde at omsætte det på: 1.

Overførsel af know-how og

innovative løsningstilgange i

lignende brancher, alså fra branche

til branche. 2. Innovationsudvikling

gennem brancheoverskridende

samarbejde. Kilde

http://www.horx.com/zukunftsforsch

ung/2-16.aspx

Innovationsgrad Innovationsgraden siger noget om

niveauet af den innovation, som

finder sted inden for eksempelvis

udvikling af produkter og processer.

Innovationsgraden kommer til

udtryk på forskellig vis. I

programmet vil der være fokus på,

hvor mange udgifter der bruges på

forskning og innovation.

Cleantech Unter CleanTech wird die Idee

verstanden, durch den Einsatz

neuartiger Verfahren, Produkte und

Dienstleistungen

Effizienzerhöhungen, Leistungs-

oder Produktivitätssteigerungen bei

gleichzeitiger Emissionsreduktion

und Ressourcenschonung zu

erzielen. Quelle: wikipedia

Under CleanTech skal forstås den

ide, som gennem indbringen af nye

processen, produkter eller

tjenesteydelser fører til

effektivitetsstigning, ydelselses-

eller produktivitetsstigning ved

samme CO2-udledning og

ressourceanvendelse. Kilde:

wikipedia

Triple-Helix-

Kooperation

Kooperation zwischen

Forschungseinrichtungen,

öffentlicher Verwaltung und

Unternehmen

Samarbejde mellem

forskningsinstitutioner, offentlige

forvaltninger og virksomheder.

Quatro-Helix-

Kooperation

Kooperation zwischen

Forschungseinrichtungen,

öffentlicher Verwaltung,

Unternehmen und Zivilgesellschaft

Samarbejde mellem

forskningsinstitutioner, offentlige

forvaltninger, virksomheder og

civilsamfundet (borgere).

http://de.wikipedia.org/w/index.php?title=Ressourcenschonung&action=edit&redlink=1









73

Co-Creation Co-Creation ist eine Methode, die

durch eine Zusammenarbeit

zwischen allen denjenigen geprägt

ist, die eine Rolle in der Lösung

bestimmter Problemstellungen oder

Erreichung bestimmter Ziele

spielen. Co-Creation kann sowohl

im privaten und öffentlichen Bereich

sowie zwischen privaten und

öffentlichen Bereichen angewandt

werden, insbesondere um

Lösungen für gesellschaftliche

Herausforderungen zu finden u.a. in

Bereichen wie Umwelt und

Gesundheit. Akteure eines Co-

creation-Prozesses sind

beispielsweise Unternehmen,

Lieferanten, Kunden, Benutzer,

Bürger, Politiker und Verwaltung.

Co-creation er en metode, som er

karakteriseret ved et samarbejde

mellem alle dem som har en rolle i

løsningen af en bestemt

problemstilling eller opnåelsen af et

bestemt mål Co-creation kan både

anvendes i det private, i det

offentlige og på tværs af offentlige

og private, særligt i forhold til at

finde løsninger på

samfundsmæssige udfordringer

bl.a. inden for miljø og sundhed.

Aktører i et co-creation forløb kan

f.eks. være virksomheder,

leverandører, under, brugere,

borgere, politikere og

administration.

Living Labs Living Labs sind eine Methode, bei

der es möglich ist, das menschliche

Verhalten innerhalb authentischer

Umgebungen zu studieren und vor

diesem Hintergrund Lösungen zu

entwickeln und zu testen. Living

labs können auch in Form einer

physischen Innovationseinheit

geschaffen werden, wobei

permanente Räumlichkeiten oder

ganze Centren das konkrete Living

lab bilden. Living Labs sind im

Ausgangspunkt 1:1-Einheiten, wie

z.B. ein städtischer Raum,

Klinikzimmer oder Arbeitsplätze.

Der Benutzer ist das Zentrum und

die Methodik ist geprägt durch

offene Innovation.

Living labs er en tilgang, hvor det er

muligt at studere menneskelig

adfærd i autentiske omgivelser og

på den baggrund udvikle og teste

løsninger. Living labs kan også

udgøre en fysisk innovationsenhed,

hvor permanente rum eller hele

centre udgør det konkrete living lab.

Living labs tager udganspunkt i 1:1

enheder, som f.eks. byrum,

hospitalsstuer eller arbejdspladser.

Brugeren er i centrum og metoden

er karakteriseret ved at være åben

innovation.

Investitionspriorität Investiotionsprioritäten sind von der

EU Kommission vordefinierte

Spezifizierungen der 11 vorgebenen

thematischen Ziele. Für jedes

Thematische Ziel können

verschiedene Investitionsprioritäten

Investeringsprioriteter er nogle af

EU fordefinerede specificeringer af

11 fastsatte tematiske mål. For

hvert tematisk mål kan der vælges

mellem forskellige

investeringsprioriteter.

74

ausgewählt werden.

grüne Lösungen /

Grønne løsninger

Grüne Lösungen sind (innovative)

Verfahren, Produkte und Konzepte,

die zu einer möglichst

umweltschonenden und

nachhaltigen Lösung bei

Herausforderungen oder Prozessen

in allen wirtschaftlichen und

gesellschaftlichen Bereichen

beitragen.

Grønne løsninger er (innovative)

måder, produkter eller koncepter,

der skal bidrage til miljøbeviste og

bæredygtige løsninger af

udfordringer eller processer, som er

forbundet med erhvervsmæssige

eller samfundsmæssige forhold.

Matchmaking Matchmaking bezeichnet allgemein

das Zusammenführen von

verschiedenen passenden

(Interessen-) Gruppen oder

Partnern, speziell in Priorität 3 das

Zusammenbringen von

Arbeitssuchenden/Praktikanten/Aus

zubildenden mit passenden

Arbeitgebern/Ausbildungsbetrieben

Matchmaking betegner generelt

mødet mellem forskelllige ensartede

(interesse)grupper eller partnere. I

prioritet 3 gælder det særligt mødet

mellem arbejdssøgende,

praktikanter eller

uddannelsessøgende med

matchende arbejdsgivere eller

uddannelsespladser.

1st Level Control erste Instanz der Finanzkontrolle für

ein Projekt durch unabhängige

Wirtschaftsprüfer (obligatorisch für

jeden Auszahlungsantrag)

Første instans af et projekts

finansielle kontrol. Sker via en

uafhængig revisor (obligatorisk

forud for en udbetalingsanmodning)

2nd Level Control zweite Instanz der Finanzkontrolle

für ein Projekt durch die vom

Programm festgelegte Prüfbehörde

(stichenprobenhafte Prüfung nach

einem Auswahlverfahren)

Anden instans af et projekts

finansielle kontrol. Sker via en af

programmet fastlagt

revisionsmyndighed

(stikprøvekontrol på baggrund af

udvælgelsesprocedure)

Ex Ante-Evaluation externe gutachterliche Prüfung des

Kooperation Programms auf seine

inhaltliche Konsistenz und

Übereinstimmung mit regionalen,

nationalen und EU-Bestimmungen

und Verordnungen

Ekstern ekspertevaluering af

samarbejdsprogrammet i forhold til

dets indholdsmæssige konsistens

og overenstemmelse med regonale,

nationale og europæiske

bestemmelser og regler.

75

Harmonisation

Tools

Von INTERACT entwickelte und

angebotene Instrumente, die dazu

beitragen sollen, die Verwaltung

von Projekten und Programmen der

europäischen territorialen

Zusammenarbeit zu vereinheitlichen

und zu vereinfachen

Nogle af INTERRACT udviklede

redskaber, der skal bidrage til, at

administrationen af projekter og

programmer inden for det

europæiske, territoriale samarbejde

kan harmoniseres og lettes.

INTERACT EU-Programm, das den

Erfahrungsaustausch und die

Zusammenarbeit zwischen

Programmen der europäischen

territorialen Zusammenarbeit

unterstützt

Et EU-program, der understøtter

erfaringsudveksling og kooperation

mellem programmer under det

europæiske territoriale samarbejde.

76

Abkürzungen/

Forkortelser

DEUTSCH DANSK

KMU Kleine und mittlere Unternehmen Små og mellemstore virksomheder

SWOT Stärken, Schwächen, Chancen und

Risiken (Strengths, Weaknesses,

Opportunities, Threats)

Styrker, svagheder, muligheder og

ricisi, (Strengths, Weaknesses,

Opportunities, Threats)

DK Dänemark Danmark

DE Deutschland Tyskland

NL Niederlande Nederlandene

EFRE / EFRU Europäischer Fonds für regionale

Entwicklung

Den Europæiske Fond for Regional

Udvikling

TO Thematic Objective (Thematisches

Ziel)

Thematic Objective (tematisk mål)

FuE / FoU Forschung und Entwicklung Forskning og Udvikling

VO Verordnung Forordning

ETZ / ETC Europäische territoriale

Zusammenarbeit

Europæisk territorialt samarbejde

IHK Industrie- und Handelskammer Industri- og Handelskammer

DGB Deutscher Gewerkschaftsbund Tysk LO

KKR Kommune Kontakt Råd Kommunernes KontaktRåd

SH Schleswig-Holstein Slesvig-Holsten

ESF Europäischer Sozialfonds Den Europæiske SocialFond

Bilag 11b operationelle program interreg 5a tyskland danmark

Documents