Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt Slangerup Bibliotek – 2OO år En renovering med forhindringer Medieområdet på Tårnby Kommunebiblioteker Mænds lystlæsning – hva’ med noget skønlitteratur? BK – brugerundersøgelse i Gentofte ”Det er jo en helt ny verden, der åbner sig!” Det globale i det lokale – integration og biblioteker Læringscenter på Hillerød Bibliotek Fælles servicedeklaration for fjernlån Hvor nemt kan det blive? Det automatiserede lånesamarbejde Marts 2OO6
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt
Slangerup Bibliotek – 2OO år
En renovering med forhindringer
Medieområdet på Tårnby Kommunebiblioteker
Mænds lystlæsning – hva’ med noget skønlitteratur?
BK – brugerundersøgelse i Gentofte
”Det er jo en helt ny verden, der åbner sig!”
Det globale i det lokale – integration og biblioteker
Læringscenter på Hillerød Bibliotek
Fælles servicedeklaration for fjernlån
Hvor nemt kan det blive? Det automatiserede lånesamarbejde Marts 2OO6
Leder ......................................................................................................... 4
Slangerup Bibliotek – 200 år ........................................................................ 6
En renovering med forhindringer ................................................................. 8
Medieområdet på Tårnby Kommunebiblioteker ............................................ 10
Mænds lystlæsning – hva’ med noget skønlitteratur? .................................... 12
BK – brugerundersøgelse i Gentofte ............................................................. 14
”Det er jo en helt ny verden, der åbner sig!” ................................................ 16
Det globale i det lokale – integration og biblioteker ....................................... 18
Læringscenter på Hillerød Bibliotek ............................................................. 20
Fælles servicedeklaration for fjernlån ........................................................... 21
Hvor nemt kan det blive? Det automatiserede lånesamarbejde ....................... 22
Indhold
4 5
Biblioteksstyrelsens strategioplæg har været
drøftet på biblioteksledermødet den 3. februar
samt ved et debatmøde afholdt af Biblioteks-
styrelsen på Gentofte Bibliotekerne for områdets
biblioteker. Der har været stor interesse og mange
deltagere til begge møder. Drøftelserne har pri-
mært handlet om, hvordan strategien udmøntes i
hverdagen – på det nationale niveau, hvor biblio-
teksstyrelsen søger indflydelse, på det kommunale
niveau, hvor biblioteket skal markere sig, og på
ledelses- og medarbejderniveau.
Jeg opfatter, at der er bred opbakning til Biblio-
teksstyrelsen strategi og ser frem til den fortsatte
dialog mellem Biblioteksstyrelsen og bibliote-
kerne, så strategien kan udmøntes.
Midtvejsevaluering af Det faglige netværk
Det faglige netværk har nu fungeret i sin nuvæ-
rende form i to år. Allerede ved etableringen af
det faglige netværk blev det aftalt, at der skulle
foretages en midtvejsevaluering. Derfor har forret-
ningsudvalgene i januar været samlet til midt-
vejsevaluering af Det faglige netværk. Ud fra
denne evaluering har lederarbejdsgruppen lavet
et oplæg til justeringer, som blev behandlet på
biblioteksledermødet den 3. marts. Den overord-
nede konklusion på midtvejsevalueringen er, at
der stadig foregår en omfattende faglig aktivitet
i netværket, samt at alle bibliotekerne i området
deltager i større eller mindre omfang. Endvidere
er det også arbejdsgruppens generelle opfat-
telse, at Det faglige Netværk – gennem net-
værks- og erfagruppemøderne, temamøderne
samt arbejdet i ad hoc-grupper inden for de
forskellige fagområder – aktivt har været
med til at præge bibliotekernes udvikling,
således som et af succeskriterierne i grup-
pernes kommissorium kræver.
Biblioteksstyrelsens strategioplæg – fra information til viden
I efteråret 2005 udgav Biblioteksstyrelsen deres
strategioplæg – fra information til viden. Strategi-
oplægget var imødeset med store forventninger.
Set fra min stol er det især vigtigt, at strategien
giver indsigt i Biblioteksstyrelsens visioner for
fremtidens biblioteker, og at der her tages udgangs-
punkt i brugernes ønsker og behov. Dialogen om
hvordan bibliotekssektoren skal og kan udvikle
sig, er for mig central i forhold til bibliotekernes
forsatte eksistens og betydning i det moderne
samfund. Derfor ser jeg Biblioteksstyrelsens stra-
tegioplæg som første skridt i den proces, der skal
kortlægge bibliotekernes fremtidige roller i sam-
fundet.
Konkret hæfter jeg mig især ved Biblioteks-
styrelsens overordnede ønske om at skabe et
sammenhængende bibliotekssystem i Danmark
– hvori både forsknings- og folkebibliotekernes
samlinger indgår. Jeg er enig i, at det i bestræbel-
serne på at give brugerne den bedst mulige service
og det bedste bibliotekstilbud giver god mening at
udvikle et tæt samarbejde mellem folke- og forsk-
ningsbibliotekerne i Danmark.
Men det er også vigtigt at huske, at andre
biblioteker blot er en af mange samarbejdspart-
nere, som folkebibliotekerne skal forholde sig til
for også at kunne give brugerne den bedste bib-
lioteksbetjening i fremtiden. Ønsker vi et virtuelt
samarbejde med f.eks. kommuner, museer, private
leverandører m.m. er det essentielt, at vi ikke kun
fine service, de får fra deres bibliotek. Men hvor
er BK-lånere mest tilfredse? I Farum, hvor den per-
sonlige kontakt vægtes højt, eller i Gentofte, hvor
BK-lånerne bliver ekspederet på samlebånd?
Fra marts til juni 2005 deltog Hillerød, Farum
og Gentofte bibliotekerne i benchbibprojektet:
Bogen/Biblioteket kommer. Projektet havde til
formål at sætte fokus på forholdet mellem ressour-
cer og serviceniveau for Bogen-kommer-/Hjemme-
låner funktionen med henblik på at effektivisere
arbejdsgangene.
I rapporten fra projektet beskrives udførligt,
hvordan opgaven løses af de tre biblioteker, som
alle har en lang tradition for udbringningsservice.
Den viser blandt andet, at måden denne service
udføres på, er meget forskellig de tre steder og
afspejler lokale forhold og traditioner.
På trods af dette, viser talmaterialet et ret ens
tidsforbrug pr. bruger. Samtidig viser det også
et markant højere udlån pr. BK-låner i Gentofte
end i Hillerød og Farum, hvilket reelt betyder at
Gentofte bruger mindre tid pr. udlånt enhed end
Hillerød og Farum.
At Gentofte ekspederer flere materialer pr. låner
med de samme ressourcer, betyder det i virkelig-
heden at Gentoftes BK-lånere får bragt flere mate-
rialer ud end de egentlig har behov for, fordi man
ikke har samme hyppige kontakt med lånerne som
i Farum?
Benchprojektet gav ikke noget entydigt svar
på hvilken betjeningsmetode, der gav størst kva-
litet og de mest tilfredse brugere, men Gentofte
konkluderede på projektet, at selv om de fleste
BK-lånere giver udtryk for stor tilfredshed med
ordningen og med den service de modtager, kunne
en brugerundersøgelse være med til at tilpasse ser-
vicen, så den svarer til brugernes forventninger.
Denne brugerundersøgelse er nu sat i gang og
BK – brugerundersøgelse i GentofteAf Elin Bjerregård, Gentofte Bibliotekerne, [email protected]
forventes at forløbe over et halvt år fra 1. februar
til 1. august 2006.
Formålet med undersøgelsen er også at under-
søge, om der er hold i hypotesen om at Gentoftes
samlebåndsmetode betyder, at man sender flere
bøger ud end nødvendigt, og at mange BK-lånere
hellere vil beholde materialerne i to måneder, altså
gerne vil springes over en gang imellem. Endvi-
dere er formålet at finde ud af om BK-lånerne har
været tilfredse med sammensætningen og kvali-
teten af materialer, de har fået leveret hidtil, og
om det vil være mere rationelt med en personlig
kontakt til låneren forud for hver udbringning.
Gentofte har i gennemsnit 225 BK-lånere fordelt
på 12 forskellige ruter med 16-20 på hver. Én af
ruterne blev i første omgang udvalgt til at være
fokusgruppe for hele undersøgelsen, idet den så
ud til at være repræsentativ for hele gruppen.
Undersøgelsen
Den oprindelige plan gik ud på at ringe 20 lånere
fra rute D – fredag op det næste halve år forud for
hver udbringning. Bibliotekaren, der ringer op,
orienterer om undersøgelsen og stiller følgende
spørgsmål til låneren:
• Er De tilfreds med ordningen?
• Er det de rigtige bøger/materialer, De får bragt
ud?
• Er det for få eller for mange bøger/materialer
pr. gang?
• Synes De at De har tid nok til at få dem læst/
hørt?
• Vil de hellere beholde dem i 2 måneder?
• Er det i orden at vi ringer igen inden næste
udbringning?
Vi har nu foretaget den første runde af opkald i
forbindelse med undersøgelsen. Tidsforbrug: små
tre timer, som gik dels med at få kontakt til låne-
ren og dels med at gennemføre samtalerne, som
varede 3-4 minutter i gennemsnit. Hertil kommer
den efterfølgende fremfinding af materialer.
Resultat af første runde
Ud af 20 var 6 ikke hjemme eller svarede ikke
telefonen, 4 følte sig ulejliget eller blev direkte
urolige, og resten var bare supertilfredse og tak-
nemmelige for den nuværende ordning.
2 gav udtryk for, at de godt kunne bruge et
interval på 5-6 uger imellem hver levering, men
ønskede ikke at springe en hel måned over. Kun
én havde brug for at få justeret på profilen, da den
nuværende profil ikke passede længere.
Der var ingen der ønskede færre bøger end
det antal, de oprindelig havde ønsket. En enkelt
kunne godt have læst flere bøger, eftersom hun
her, en uge før næste udbringning, allerede havde
læst dem alle sammen.
Ud fra denne første sondering tillader vi os at
ændre lidt på den oprindelige plan, som gik ud på
at ringe de samme lånere op forud for hver leve-
ring hele det næste halve år.
Flere af lånerne i fokusgruppen ville efter vores
vurdering føle sig direkte forulempet af gentagne
opringninger, og vi anser det for at være nytte-
løst at ringe op igen til dem, der netop har givet
udtryk for at de var meget tilfredse.
Vi fortsætter undersøgelsen men ændrer lidt på
strategien de kommende måneder.
Den nye strategi bliver, at alle nye BK-lånere
meldt ind efter 1. januar vil blive ringet op 3 uger
efter første udbringning for at høre, om der er
noget der skal justeres umiddelbart, og så kon-
takter vi dem igen efter ½ år, når låneren har et
længere forløb at vurdere ud fra.
Sideløbende hermed vil alle BK-lånere, som
vi ikke har været i kontakt med inden for det
sidste halve år, blive ringet op og stillet de samme
spørgsmål som den oprindelige fokusgruppe.
Omkring en fjerdedel af Gentoftes BK-lånerne
er relativt aktive selv, dvs. de ringer jævnligt til
biblioteket og skriver lange lister med ønsker til
de kommende udbringninger. Denne gruppe vil
naturligvis også blive spurgt, om de har behov for
justeringer i forhold til sammensætning, antal og
interval.
Resultatet af hele undersøgelsen vil foreligge
omkring 1. september 2006.
14 15
16 171616 1717
En ordblind kvinde i 50’erne får på biblioteket
demonstreret nye muligheder med IT-programmer:
Hun ser en tekstside blive lagt i scanneren, obser-
verer samme tekst dukke frem på computerskær-
men, for i samme øjeblik at høre en stemme læse
teksten op, mens hun følger ordene, idet de bliver
fremhævet på skærmen i takt med oplæsningen.
Ved skrivning i tekstbehandlingsprogrammet hører
hun ordene løbende blive læst højt og oplever,
hvordan forslag til relevante ord dukker frem på
skærmen under skriveprocessen, hvorefter hun
udbryder: ”Det er jo en helt ny verden, der åbner
sig!”
Jeg arbejder på Frederikssund Bibliotek med
projektet Bibliotek for alle. Læs og skriv med IT,
rettet mod unge og voksne læsesvage og ord-
blinde, støttet af Biblioteksstyrelsen. Projektet
løber fra 1.4.05 – 1.4.06. Det er et meget positivt
arbejde. Jeg oplever, at bibliotekerne kan spille en
uopfyldt og central rolle for læsesvage og ord-
blinde. Der er meget at sætte sig ind i på området
og jeg forstår, hvor svært det må være for den
enkelte læsehandicappede at fi nde de rette infor-
mationer og få overblik over deres muligheder.
Betræbelsen er at gøre dét for målgruppen,
som biblioteker netop kan: samle, tilgængeliggøre
og formidle viden og mulighed for oplevelser. Mit
bud på en metode ses nedenfor, opregnet i de 5
punkter.
Til illustration af dagligdagen med projetet først
et klip fra logbogen:
... Ålborgbesøg aftalt, 4 personer kommer 16.02.06
– Anden aften i studiekreds for lydlæsere afholdt
d. 9.1 kl.19-21. – ”Ordret”, nyt ordblindestave-
program: to lånere kommer på mandag for at
afprøve programmet. – En låner fra naboamt
ønsker at søge tilskud til IT-rygsæk, fi k adresse for
at komme i kø til test. – En låner ønsker at lære
selv at bestille digitale lydbøger på E17’s hjem-
”Det er jo en helt ny verden, der åbner sig!”Af Rigmor Sejersen, Frederikssund Bibliotek [email protected]
meside i stedet for at vente i telefonkø. – Køb af
Daisy afpiller til demonstration – kontakte hjemme-
plejen. – En låner vil stille op til det kommende
lokale handicapråd for Ordblindeforeningen og
ønsker kontakt med biblioteket. – Fik demoaftale
med IT-fi rma, der er førende på folkeskoleområdet.
– Ny lærer på amtslig specialundervisning kommer
med sit hold d. 26.1 for at høre om vores service og
programmer: 4-6 voksne ordblinde elever på dag-
hold ...
Ved hjælp af de stadigt forbedrede muligheder
med IT og med E17 kan læsesvage og ordblinde
få glæde af biblioteket på linie med alle andre
borgere. Hidtil har 15-20 % af befolkningen oftest
valgt bibliotekerne fra, men vi kan i et samspil
med dem udvikle en service, der i langt højere
grad end tidligere kan tilfredsstille deres behov.
Det er en vigtig opgave, at formidle kendskab til
de mange nye muligheder, som ellers har svært
ved at nå frem til dem, der har problemet.
Vi kan i forhold til læsesvage og ordblinde leve
op til bibliotekslovens henstilling om til stadighed
at søge benytterkredsen øget og desuden påtage
os vores sektoransvar, der består i at gøre vores
tilbud tilgængeligt for alle.
Opgaven er at samle relevant materiale og
viden for målgruppen både fysisk og virtuelt:
1. Skabe et mødested i udlånet
Samle alle relevante materialer for læsesvage og
ordblinde i et fredeligt, rart hjørne eller område i
udlånet med specialiseret bibliotekarisk betjening i
et fastlagt tidsrum hver uge.
2. Computer med IT-programmer
I hjørnet placeres en computer, der er forsynet
med de for tiden bedste læse- og skriveprogram-
mer og desuden tekstbehandling og internet-
adgang.
3. Informationscentral
Oplyse og rådgive om de for den enkelte læse-
svage eller ordblinde bedste læse- og skrive-
programmer og instruere i brugen af dem for at
bane vejen for adgang til viden, uddannelse og
oplevelser. Skaffe lånerne materialer på lyd eller
som e-tekst og vejlede i den nemmeste vej for
ordblinde til trykte tekster, der ikke fi ndes på lyd.
Oplyse om IT-rygsæk for ordblinde, oplysning om
IT-støtteordningen til alle under uddannelse, SPS,
om Ordblindeforeningen, om undervisningstilbud
lokalt osv.
4. Net-biblioteket E17
Oplyse om indhold i E17 og hjælpe med indmel-
delse og brug af net-biblioteket, vise hvordan man
som indmeldt bestiller e-bøger og vælger format
og vise bestilling af digitale lydbøger og hvordan
det nødvendige afspilningsudstyr (soft- eller hard-
ware) hertil fungerer.
5. Lokal Ordblinde-guide
For at skabe nem adgang for enhver til relevant
information for unge og voksne læsesvage og
ordblinde præsenterer Frederikssund Bibliotek
ultimo marts, 2006 på bibliotekets hjemmeside et
første bud på en lokal Ordblinde-guide. Guiden vil
udgøre en lokal pendant til det centrale netbiblio-
tek E17 og kan, som alle tekster på Internet, læses
med syntetisk stemme.
I efteråret 2005 deltog jeg i konferencen Ordblinde
og IT, arrangeret af bl.a. Hjælpemiddelinstituttet.
Den mundede ud i to vigtige hovedkonklusioner:
Alle steder i det offentlige rum, hvor der infor-
meres i form af skrift, skal tale kunne vælges til.
Der er behov for at sprede nem adgang til læse-
og skriveprogrammer så bredt som muligt, både i
klasselokalet, i specialklassen, på uddannelsesste-
der og hos alle offentlige instanser (sektoransvar).
Det drejer sig ikke udelukkende om en individuel
tildeling af IT-rygsæk.
Formidlere skal kende programmerne så godt,
at de kan vejlede og rådgive i dem. F.eks. lærere
på skoler og uddannelsessteder og i det offentlige
bredt set skal kunne hjælpe de ordblinde, når de
har fået IT-rygsæk. Der følger ofte et antal under-
visningstimer med, når man får bevilget program-
mer, men derefter opstår der lokalt et behov for at
kunne konsultere nogen, et sted at gå hen hvis der
opstår problemer.
Folkebiblioteket må med på banen, som et
sted der giver nem adgang til at vælge tale til med
IT-programmer. Hvis vi skal leve op til at repræ-
sentere det vigtige og naturlige centrum for viden.
Vi skal ved hjælp af IT hele tiden tænke tale med
i formidlingen af bibliotekets tilbud. Der er brug
for at blive ved med at foretage mange forskellige
forsøg for at udvikle metoder og bruge de bedst
egnede læse- og skriveprogrammer i forhold til de
forskellige aldersklasser og til tosprogede, og de
bedste programmer skal gøres tilgængelige på så
mange af bibliotekets computere som muligt.
Desuden må målet være at kompetence til at
bruge dem spredes bredt blandt biblioteks-
personalet.
Bibliotekerne kan oplyse og vejlede i brug af IT-
programmer og parallelt henvise til og samarbejde
med lokale undervisningstilbud i at læse og skrive
bedre. At træne læsning og at beherske IT-hjælpe-
midler er to aktiviteter, der supplerer hinanden i
vejen til selvstændig informationskompetence.
I den helt nye rapport Det åbne bibliotek
målrettet biblioteksbetjening af syns- og læsehan-
dicappede gives bl.a. anbefalinger, der vil lette
bibliotekerne i processen med at løfte opgaven, at
bruge IT-hjælpemidler i forhold til delmålgruppen,
læsesvage og ordblinde. Anbefalingerne vedrører:
At vælge udstyr, at få lært at bruge programmerne
og desuden en let adgang til progammerne for de
læsesvage og ordblinde.
Ved at samarbejde på tværs af sektorer kan vi
bidrage til at nedbryde det store tabu, som det
stadig er, at være ordblinde eller læsesvag. Gør
vi biblioteket tilgængeligt med IT-hjælpemidler
og slutter op om bestræbelserne med E17, kan vi
bidrage til, at videnstab mindskes, ressourcer og
kompetencer frilægges og livskvalitet og selvværd
øges for de læsehandicappede.
Vi har et arbejde, der skal gøres: At åbne biblio-tekernes verden også for læsesvage og ordblinde!
16 17
18 19
systematisk arbejde i forhold til denne målgruppe.
Udover de fire præsentationer var der mulighed
for at gå basar i pauserne og orientere sig i for-
skellige materialer, sprogkufferter og elektroniske
tilbud.
Endelig havde Lone Hedelund, Gellerup Bib-
liotek (Århus) et oplæg om det tværfaglige samar-
bejde og netværksdannelser – én af hjørnestenene
i arbejdet med etniske minoriteter. Gellerup har i
flere år gået nye og utraditionelle veje med biblio-
teksbetjeningen af de befolkningsgrupper, der bor
i området vel vidende, at det ikke er tilstrækkeligt
med blot de mere klassiske bibliotekstilbud.
Fremlæggelse af en ny national strategi på området
Direktør Svend Larsen og områdeleder Flemming
Munch signalerede i deres oplæg viljen til foran-
dring og forbedring. Derudover blev sløret løftet
for Indvandrerbibliotekets nye navn. Det hedder
nu BiblioteksCenter for Integration. Det er endnu
ikke afklaret, hvor Centret og de fysiske samlinger
skal placeres, når de forlader lagerlokalerne i Bal-
lerup.
Nøgleordene for den fremtidige strategi var:
• Forenkling og fokusering
• Dialog og samarbejde
• Partnerskab og arbejdsdeling
• Innovation & international orientering
• Synlighed og markedsføring
Mandag d. 23. januar afholdt Biblioteksstyrelsen
og Statsbiblioteket en konference om folkebiblio-
tekernes tilbud til flygtninge og indvandrere. De
sidste tre år har det været et indsatsområde, hvor
der har været ansat fire konsulenter i hele landet
til at varetage koordineringen af det arbejde, som
mange folkebiblioteker har udført rundt omkring.
Konferencens formål var at sikre en konsolidering
af resultaterne af det arbejde, der har været udført
og inspirere til det fremtidige integrationsarbejde.
Derudover skulle den også være et startskud til
udarbejdelsen af en national strategi på området.
Målgruppen var hovedsagelig politikere, biblio-
teksledere og andre beslutningstagere.
Biblioteket har et stort potentiale i forhold til indvandrere og flygtninge, men alt for få er opmærksomme på det
Mange ledere havde fundet vej til Eigtveds Pak-
hus, mens det kneb mere med politikernes delta-
gelse. De var til gengæld pænt repræsenteret som
oplægsholdere, hvor integrationsminister Rikke
Hvilshøj lagde ud med hendes bud på, hvad
bibliotekerne kunne gøre. Hun kom blandt andet
ind på bibliotekernes unikke rolle som et neutralt
sted, hvor alle kan mødes på lige fod. Også det
radikale folketingsmedlem Naser Khader kom ind
på bibliotekets funktion som et værested, hvor
det for eksempel er legitimt for piger med anden
etnisk baggrund at opholde sig. Men han pointe-
rede, at bibliotekernes potentiale er overset, og at
vi skal være meget mere udfarende med hensyn
til at gøre opmærksom på vores tilbud. Han
mente, det var en klar ulempe, at bibliotekerne
slet ikke er nævnt i integrationsloven. Endelig
holdt forhenværende rådmand fra Odense Jørgen
Lund et oplæg om mulighed og barrierer. Det
Det globale i det lokale – integration og bibliotekerAf bibliotekar Marianne Ellert, forhenværende konsulent for Biblioteksbetjening af etniske minoriteter,