Beton · Beton 1 • FeBruAr 2008 ”Det lykkedes at få skrevet i det ny bygningsreglement – Br08 – at beton i Danmark også fremover skal have en god holdbarhed, siger en tilfreds

1 · Februar 2008

Tema: Utzon 90Tillykke til en genial betonbruger

Sejr for betonkvalitetenBR08 viderefører succesfulde kvalitetskrav

Modefarve: LysebrunTrendanalyse for betonbelægninger

Beton

Utz

on 9

0

Kan du styre din produktionsproces?TempSim giver dig svarene...• Hvornår kan betonen afformes?• Opfyldes normens krav til udtørringsbeskyttelse?• Er der risiko for temperaturrevner?

TempSim - simulerer betonens hærdeprocesTempSim er et program, der kan simulere temperaturforløb, modenheds- og styrkeudvikling i de mest almindelige konstruktionstyper.

Programmet gør det muligt at

• planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer• optimere produktionsprocessen og dermed sikre optimal omkostningsstyring• sikre dine kunder en optimal rådgivning

Interesseret i at vide mere? Kontakt CtO på [email protected] eller telefon 9933 7754 og modtag en gratis 30 dages demoversion.

Indhold

Himmelstræbende kerner i København 5

Sejr for betonkvaliteten 7

BRO8’s betydning for betonbranchen 8

Noter 9

Ny elementfabrik nu oppe i fart 10

Markant elementfabrik på vej i Støvring 11

Lysebrun er fremtidens modefarve 12

Kommende standard åbner for nye varianter af udstøbningsblokke 14

Uforbeholden hyldest til Jørn Utzon 16

Mesterlig brug af beton 20

Verdensarkitektur i Bagsværd 22

Læsertilbud: Ultimative bøger om Jørn Utzon og hans arbejde 24

Ny dyse til påføring af formolie styrker arbejdsmiljøet 26

Nystartere satser effektivt 27

BIH, Letbetonelementgruppen 28

Betonelement-Foreningen 30

Nyt fra Betoncentret 34

Fra CtO’s arbejdsmark 36

Hofnar: For meget jern 39

Mødekalender · Forår 2008 40

Til lykke til en genial betonbrugerJørn Utzon, Danmarks bedst kendte arkitekt, fylder 90 den 9. april.

I den anledningen skal der også lyde et til lykke fra betonverdenen, for få arkitekter har som Jørn Utzon været i stand til at udnytte betonens egenskaber til fantastiske byggerier.

Uanset om det gælder Bagsværd Kirke eller Parlamentsbygningen i Kuwait bliver mate-rialet beton udnyttet til fulde. Elementer, in situ – begge dele finder plads i Utzons arkitektur.

For Jørn Utzon handler arkitektur i høj grad om de mennesker. Bygningen skal først og fremmest tjene mennesket og harmonere med stil og traditioner det sted i verden, den skal opføres.

Et andet særkende ved Utzons arbejder er brugen af moduler, som det både kommer til udtryk i gårdhavehuse og elementbyggeri.

Jørn Utzon har haft stor indflydelse på arkitekter i flere generationer. Det er ikke mindst sigende, at Bjarke Ingels, en af Danmarks unge, succes-rige arkitekter, ser Jørn Utzon som en inspira-tionskilde, fordi Utzon ”gør produktionsappa-ratet og teknologien til en drivkraft frem for en hæmsko for fantasien”.

jbn

w w w . d a n s k b e t o n . d k

Nr. 1 · Februar 2008 · 25. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november

Distribueret oplag 6 000

Udgivere Dansk Betonforening Dansk Beton

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton dk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf 57 80 78 69, fax 57 80 78 65

Produktion, Prinfoparitas abonnement og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, administration Tlf 36 38 25 25, fax 36 38 25 20 Poul B Eriksen, pbe@prinfoparitas dk, Tlf 36 38 25 25, fax 36 38 25 20

Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton dk, Tlf 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Abonnementspris Indland, kr 210,- excl moms (4 numre) Udland, kr 260,- (4 numre) Løssalg, kr 65,00 excl moms

Forside Bagsværd Kirke Arkitekt: Jørn Utzon Foto: Ole Meyer

ISSN

010

9-7

58

X

DANSKBETONFORENING

Utz

on 9

0

Beton

Foto: Arne Magnussen

5B eto n 1 • F e B r u A r 2 0 0 8

raketsiloer, udsigtstårne, skorstene…Københavnerne har mange muntre gæt, når det gæl-

der de markante betonkerner, der på forholdsvis kort tid skød op på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008.

Men lad det være sagt med det samme: De i alt 13 kerner, der med en højde på cirka 45 meter bliver ryg-raden i et nyt domicil for SeB Bank og Pension, skal ud over deres bærende opgaver bruges som trappetårne, elevatorskakter og til installationer.

Projektet består af to bygninger. Den ene tager SeB Bank og Pension i brug som hovedsæde. Den anden bygning skal udlejes.

De 13 kerner er fordelt med ni i hovedsædet og fire i udlejningsbygningen, der begge får 10 etager plus par-keringskælder. Den øvrige konstruktion består af insi-tudæk, der langs periferien hviler på elementsøjler. I alt skal der bruges 22.000 kubikmeter beton til råhuset, som efter planen står færdigt den 1. april 2009.

Komplekse glidestøbninger

Kernerne er opført ved glidestøbning. Det har sand-synligvis været den mest komplekse glidestøbning, der endnu er udført i Danmark, oplyser projektchef tomas Skjold fra råhusentreprenøren Pihl & Søn.

”Kernerne er en væsentlig del af den bærende kon-

struktion. Derfor har de meget og meget kompliceret armering, ikke mindst ved etageadskillelserne. Desuden er der mange udsparinger”, siger han.

Glidestøbning blev blandt andet valgt, fordi bygnin-gerne har varierende etagehøjde. Det fordyrer en løs-ning, hvor kernerne klatres op, på grund af det ekstra formarbejde, som bliver nødvendigt.

Syv forskellige betoner

Ved glidestøbning er det væsentligt at opnå en kontinu-ert støbning uden støbeskel. Derfor skal den anvendte beton være tilpasset støbningens hastighed. Konkret skulle der både tages hensyn til udsving i lufttempera-turen og til, hvornår støbningen nåede fx en etagead-skillelse, hvor tempoet gerne skulle ned for at få tid til armeringsarbejdet.

”Som udgangspunkt havde vi syv variationer med forskellig hastighed af en 35 MPa beton til rådighed. Desuden kunne vi justere på betonens temperatur fra værket”, forklarer projektleder thomas Qvistgaard fra Pihl & Søn, der var ankermand for glidestøbningerne.

Bygherrerådgiveren emcon bidrog til vurdering og optimering af betonrecepten. Pihl har i samråd med bygherre og rådgivere valgt en udførelsesmetode, hvor flere tårne glides op samtidigt ved hjælp af træforme ophængt i åg.

Projektet på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge i København består

af to bygninger Den ene skal være hovedsæde for SEB Bank og Pension;

den anden udlejes

Domicil til SEB Bank og Pension

Entreprenør, råhus: Pihl & SønFabriksbeton: UniconElementer: Boligbeton/DaltonArkitekt: Lundgaard & TranbergRådgiver: Rambøll Bygherrerådgiver: Emcon Byggeledelse: Albæk Byggeledelse

Himmelstræbende kerner i København

jbn

7B eto n 1 • F e B r u A r 2 0 0 8

”Det lykkedes at få skrevet i det ny bygningsreglement – Br08 – at beton i Danmark også fremover skal have en god holdbarhed, siger en tilfreds Christian Munch-Petersen, der er bygherrerådgiver hos eMCon A/S og har været med til at formulere kravene til beton i Dan-mark helt tilbage fra 1983.

Br08 indeholder en paragraf (4.2 – stk. 4), hvor det udtrykkeligt står, at beton skal opfylde både DS/en206-1 Beton og DS 2426 Beton – Materialer – regler for anvendelse af DS/en 206 i Danmark. Sidstnævnte stan-dard har rødder tilbage til Basisbetonbeskrivelsen (BBB) og viderefører derfor det danske kvalitetsniveau.

”Br08 fastholder de betonkrav, der blev skabt i for-bindelse med BBB i 1986. På overfladen ser kravfor-muleringerne lidt anderledes ud, men det er stort set det samme tekniske indhold: et godt produktionsanlæg med effektiv styring, omfattende krav til delmaterialer til udendørs beton samt krav til betonens sammensæt-ning afhængigt af miljøklassen. Hertil ekstern overvåg-ning for betoner, der skal kunne noget”, fastslår Chri-stian Munch-Petersen.

Ingen skader siden 1986

BBB blev til på baggrund af mange alvorlige betonska-der i byggeriet. Kræfter i Folketinget ville ligefrem for-byde brugen af beton til statsstøttet byggeri. Men efter BBB’s krav blev obligatoriske i 1986, er der ifølge Byg-geskadefonden ikke set betonskader, hvor kravene har været opfyldt

”BBB var en overvældende succes. Succesen er må-ske endog så stor, at nogle med tiden har glemt, at fejlagtig beton ikke er holdbar i det danske miljø. For-mentlig derfor havde nogle af høringsudgaverne til Br 08 ikke kravene med – i hvert fald ikke på en klar og utvetydig måde. Det gav anledning til voldsom kritik”, siger Christian Munch-Petersen.

Inden den endelige udgave af Br08 blev udgivet sidst på året 2007, gennemførte erhvervs- og Bygge-styrelsen et projekt, der skulle se på, hvorledes kvalite-ten af beton kunne fastholdes. en række personer og DS-udvalget S328 var meget aktive i denne forbindelse, og det lykkedes i bogstaveligt talt sidste øjeblik at få betonkravene med i Br08.

Hurtig ændring i DS 2426

en del af denne succes er en hurtigt gennemført æn-dring af kravene i DS 2426, således at der ikke opstår konflikter i forhold til de nye, harmoniserede betonele-

mentstandarder. Det drejer sig primært om reglerne for overvågning og certificering, der er defineret i element-standarderne og derfor ikke også skal stå i DS 2426.

rent praktisk er der et antal kapitler i DS 2426, der bare ikke gælder for elementer. Men alle egentlige be-tonkrav er ens for elementer og fabriksbeton. Betonens holdbarhed påvirkes jo ikke af udførelsesmetoden.

”Jeg tror, at vi var meget tæt på at få betonskader-ne tilbage. Gudskelov bakkede Dansk Byggeri op om at fastholde kravene, ligesom Bygherreforeningen og en række enkeltpersoner gjorde en stor indsats. Så er det bare dejligt, at erhvervs- og Byggestyrelsen lytter, kon-kluderer Christian Munch-Petersen.

jbn

Sejr for betonkvalitetenKvalitetskravene i det ny bygningsreglement har rødder i Basisbetonbeskrivelsen,

der siden 1986 har elimineret betonskader i Danmark

Christian Munch-Petersen – her i gang med at støbe holdbar

beton – glæder sig over, at beton i Danmark også fremover vil have god holdbarhed

8

BRO8’s betydning for betonbranchen

nye lyd- og fugtbestemmelser i Br08

påvirker såvel betonproduktionen som

projektering og udførelse af beton-

konstruktioner.

Ved ansøgning om byggetilladelse skal bygherren fremover vedlægge dokumentation for fugtsikring af byggeriet under udførelsen

BRO8 og betonnormerneBR08 fastsætter det normgrundlag, som skal bruges i Danmark. På betonområdet gælder føl-gende:

Dimensionering af betonkonstruktioner kan fra den 1. februar 2008 og skal fra 31. december 2008 ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser:

• EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner, med EN 1992-1-1 DK NA:2007

• EN 1992-1-2 Betonkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med EN 1992-1-2 DK NA:2007

Ved dimensionering af betonkonstruktioner anvendes produktstandarden DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og over-ensstemmelse og DS 2426 Beton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark.

Læs mere på www.br08.dk.

Nyttig hjælp til BR08

Statens Byggeforskningsinstitut har udgivet en ny anvisning til BR08: SBi-anvisning 216. An-visningen udkommer som trykt bog og e-bog i februar 2008. Den giver dels baggrund, begrun-delser og tolkning af BR08, dels henvisninger til standarder, andre anvisninger mm.

”Byggebranchen inviteres åbent til at påvirke anvisningens udvikling og forbedring”, forklarer Niels-Jørgen Aagaard, forskningschef ved SBi.

SBi-anvisning 216 findes på www.sbi.dk eller www.br08.dk, hvor den er gratis tilgængelig i hele 2008.

Den 1. august 2008 er det endeligt slut med bygnings-reglementerne Br95 og Br98. efter denne dato gæl-der alene det ny bygningsreglement, Br08, som trådte i kraft den 1. februar 2008. I overgangsperioden fra februar til august er det valgfrit at bruge enten de nye eller de gamle regler.

Br08 får på flere punkter betydelig indflydelse på brugen af beton. Det fastslår Birgitte Dela Stang, som indtil årsskiftet var seniorforsker på Statens Bygge-forskningsinstitut og nu er ansat som udviklingschef i Grundejernes Investeringsfond.

Trinstøj skal ned

Især kan de nye krav på området for akustisk indeklima i etageboliger mærkes. Det skyldes blandt andet, at trinstøj fra overboen skal dæmpes betydeligt med de nye regler.

”Ved relativt korte spændvidder kan lydkravene – og ikke statikken - være dimensionsgivende for etagedæks tykkelse. Det gælder især, hvis der anvendes en sæd-vanlig gulvkonstruktion med strøer oven på huldæk. Massivdæk klarer derimod lydkravene noget lettere”, siger Birgitte Dela Stang.

et andet område af betydning for beton er fugt i byggeprocessen. Som noget nyt skal bygherren ved an-søgning om byggetilladelse vedlægge dokumentation for fugtsikring af byggeriet under udførelsen. Kravet er et led i kampen mod sundhedsskadelig skimmelsvamp, som i de senere år har vist sig også at optræde i helt nye boliger.

9B eto n 1 • F e B r u A r 2 0 0 8

Tørre elementer og selvudtørrende beton

Samtidig er det et decideret krav i Br08, at fugtindhol-det i fugtfølsomme materialer ved indflytning skal være så lavt, at der ikke er risiko for skimmelvækst.

”Kampen mod indbygning af fugt betyder en del for betonindustrien. Fremover vil vi sandsynligvis se krav om et maksimalt fugtindhold i betonelementer ved levering. Ved pladsstøbning vil det ofte være nødven-digt at anvende selvudtørrende betoner for at kunne aflevere en tilstrækkeligt tør bygning”, vurderer Birgitte Dela Stang.

Med Br08 får kommunerne desuden mulighed for at kræve dokumentation for tilfredsstillende fugtforhold før ibrugtagning. Br08 stiller ingen krav om, at kom-munerne skal kræve måling. Det kan dog blive indført ved en kommende revision, som det nu er sket med tæthedsmålinger, hvor Br08 foreskriver, at kommu-nerne skal kræve kontrolmåling i mindst fem procent af byggesagerne.

endelig kan Br08 skabe behov for nye belægnings-produkter. Det skyldes krav, der af hensyn til synshan-dicappede omfatter, at arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkring-liggende belægning. I adgangsveje til bebyggelser skal der oven for trapper markeres med belægningsskift i både farve og følbarhed.

jbn

NoterViden om selvudtørrende betonBetoncentret på Teknologisk Institut er med finansiering fra Miljøstyrelsen ved at lægge sidste hånd på en publikation om brug af selvudtørrende beton i gulvkonstruktioner Publikationen forventes at udkomme marts 2008 Den kommende publikation opsamler erfaringerne med betons udtørring i Produktområdeprojektet, 2003-2006

CE-mærkning af elementerDen 1 marts 2008 udløber overgangsperioden for en række produktstandarder for betonelementer, hvorefter samtlige leverede betonelementer omfattet af de pågældende standarder skal være CE-mærkede Det gælder ribbeelementer, søjler, bjælker og rammer, master og pæle samt specielle tagelementer

Nanocem mødes i aprilDet europæiske forskningsnetværk Nanocem holder sig fjerde åbne møde den 22 april 2008 på universitetet i Prag, Tjekkiet Nanocem retter sig mod mikro- og nanoegenskaber ved cement og beton Flere oplysninger på www nanocem org

Fibre til armering skal snart være CE-mærkedeBåde stål- og polymerfibre til brug i beton skal være CE-mærkede fra den 1 juni 2008 De minimumskrav, som fibrene skal overholde, fremgår af den europæiske standard DS/EN 14889 Standardens Del 1 omhandler stålfibre, og Del 2 omhandler polymerfibre

Betonproducenter skal være opmærksomme på den dokumentation, som følger med CE-mærket Det skyldes, at fibrene skal være i den rigtige klasse til en given anvendelse For stålfibre fastlægger standarden to klasser: Klasse 1 for stålfibre til brug i bærende betonkonstruktioner og Klasse 3 for stålfibre til andre anvendelser

Forskellen ligger især i produktionskon-trollen, som for fibre i Klasse 1 bygger på ekstern certificering af produktionen For fibre i Klasse 3 er producentens egen kontrol og en overensstemmelseserklæring tilstrækkeligt

Strandvejen 163 . 7673 HarboøreTlf. 97 83 60 11www.thyboron-nordsoral.dk

Kvalitetsgrus fra Nordsøen

Certificeret af Dansk Grus Certificering som leverandør af følgende betontilslagsmaterialer:

Søsten 2-4 mmSøsten 4-8 mm kl. MSøsten 4-16 mm kl. ASøsten 8-16 mm kl. ASøsten 8-32 mm kl. ASøsten 16-32 mm kl. A

Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste brugere i hele Danmark.

Stor produktionskapacitet og store lagre - garanterer sikker levering året rundt.

Kontakt os venligstog forhør nærmere

10

Produktionen er nu godt i gang på Spæncoms nye fa-brik i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør, hvor der om året kan fremstilles cirka 400.000 kvadratmeter huldæk til brug i etagebyggeri.

Fabrikken skal udelukkende fremstille Xtrumax, som er ekstruderede huldæk med forspændt armering.

”Investeringen er Spæncoms største nogen sinde. Grund, bygninger og ny produktionsteknologi løber op i cirka 100 millioner kroner. til gengæld bliver produktio-nen meget effektiv, og fabrikkens placering er gunstig for såvel det sjællandske marked som Fyn og Sydjyl-land”, siger fabrikschef Jørgen Bahne Hansen.

ned gennem den 200 meter lange og 32 meter brede produktionshal strækker sig de 10 baner til pro-duktionen. Hver bane er 150 meter lang, og den mak-

Ny elementfabrik nu oppe i fart

Investeringen er Spæncoms største nogen sinde, siger fabrikschef Jørgen Bahne Hansen

simale elementlængde er 19,2 meter. elementbredden er som udgangspunkt 1,20 meter. Smallere elementer fremstilles ved skæring på langs. Xtrumax fremstilles i tykkelserne 180 mm, 220 mm, 270 mm, 320 mm og 400 mm.

Ved støbning kører støbemaskinen banen igennem. en snegl presser betonen ud gennem en dyse, der for-mer elementets langsgående kanaler. når en bane er udstøbt, optegner en plotter elementernes detaljer på overfladen, fx hvor der skal skæres på tværs, og hvor løft skal placeres. Plotteren er styret af produktions-planlægningssystemet, som står i forbindelse med Spæncoms ny 3D-tegnesystem, tekla.

Regnvand til skæring

Miljømæssigt er den ny fabrik også med fremme. Det nødvendige vand til skæring af elementerne er regn-vand fra det 6.500 kvadratmeter store tag.

efter skæring opsamles skærevandet atter, renses og recirkuleres. Større partikler fra skærevandet kan anvendes i stabilgrus, det fine slam genanvendes i blanderen.

”Vi har ingen udledning af procesvand fra fabrikken overhovedet”, siger Jørgen Bahne Hansen.

Opført på rekordtid

Fabrikken er opført på rekordtid, udelukkende med elementer fra Spæncom selv. De første Xtrumax-ele-menter blev produceret i slutningen af november 2007 – mindre end et halvt år efter, byggeriet gik i gang.

jbn

Nye ejere på vej i Spæncom

Consolis Gruppen med hovedsæde i Bruxelles har indgået aftaler om køb med fem aktionærer, der tilsammen ejer over 90 % af såvel den samlede aktiekapital som stemmerettighe-derne i Spæncom A/S. Efterfølgende har Consolis Denmark A/S opnået godkendelse fra konkurrencemyndig-hederne til at gennemføre købstil-buddet.

De 10 baner er hver 150 meter lange Det giver en samlet årsproduktion på 400 000 kvadratmeter

11B eto n 1 • F e B r u A r 2 0 0 8

otte er ifølge kinesisk tradition et lykkebringende tal. Derfor er den 8. august 2008 efter sigende en god dag at begynde på noget nyt. Masser af kinesiske par har valgt at blive gift denne fredag, hvor de olympiske lege i Beijing også åbner – klokken 8:08:08 om aftenen i øvrigt.

om det også gælder i Støvring, kan kun tiden vise. Men den 8. august 2008 indvier Ambercon i det mind-ste sin ny betonelementfabrik til produktion af primært tunge facade- og vægelementer.

Ny identitet

også navnet Ambercon er nyt. Det er en sammensmelt-ning af tre betonvirksomheder: S. e. Beton, u-Ge Beton og Beton-tegl, som tidligere har udgjort S. e. Gruppen, der i alt har cirka 250 ansatte. De eksisterende produk-tionsenheder kører videre under det ny navn.

”Den ny identitet skal signalere, at vi er klar til frem-tiden. Vi udvider vores produktionskapacitet med 30 procent samtidig med, at produktionen bliver langt mere rationel med bedre udnyttelse af formbordene end den nuværende produktion. Samtidig får vi mu-lighed for at producere større elementer. Dermed står vi godt rustet til fremtiden. Vi oplever fortsat en solid efterspørgsel på trods af de negative røster i pressen, men vi indstiller os så småt på mere moderate tider, hvilket vi har oplevet før og er kommet styrket ud af flere gange”, siger adm. direktør torben enggaard fra S. e. Beton.

Graphic Concrete

Desuden har virksomheden fået licens til Graphic Con-crete, som allerede er taget i brug til den ny fabrik, der får et panoptisk rum med vægge udsmykket med ord.

”Vi forventer os meget af Graphic Concrete, som gi-ver arkitekter og bygherrer nye muligheder for at sætte et personligt præg på betonen”, siger torben enggaard, som er tredje generation på fabrikken, der blev stiftet i 1965.

Markant elementfabrik på vej i Støvring

til august begynder S. e. Beton produktion

i Støvring på en nyopført fabrik med

spændende arkitektur. Samtidig bliver

S. e. Gruppen til Ambercon.

Graphic Concrete kan overføre mønstre og motiver til en betonoverflade ved hjælp af en særlig membran, hvorpå motivet er trykt med retarder. Motivet fremkom-mer, fordi retarderen forsinker betonoverfladens hærd-ning, så det yderste par millimeter kan vaskes bort.

jbn

Fremtiden ser lys ud, mener adm direktør Torben Enggaard fra S E Beton: ”Vi oplever fortsat en solid efterspørgsel på trods af de negative røster i pressen, men vi indstiller os så småt på mere moderate tider, hvilket vi har oplevet før og er kommet styrket ud af flere gange”

12

en lun solkrog, et udekøkken, et samlingssted for hele familien i haven. Belægningssten af beton er blevet en vigtig byggeklods, når familiens drømme om det uden-dørs haveliv skal realiseres. og – som det er gået med køkken og bad – belægningerne skal være trendy og følge moden.

De tendenser ved fagkonsulent og landskabsarki-tekt Kim tang fra Danske Anlægsgartnere en hel del om fra sit daglige arbejde. Han peger på, at hverken farfars gamle, hjemmestøbte fliser eller de udbredte holmegårdssten længere er sagen blandt haveejerne. Kravene i dag går langt videre end blot en solid og plan flade at stille havebordet på.

”en af tendenserne er større fliser, som først og fremmest giver roligere og enkle flader samt spænden-de visuelle muligheder. Der må også gerne være gjort noget særligt ud af strukturen og overfladen, som for

Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spule-system, der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robustSkal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarupsblander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Detteskyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundenetil, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 årsgaranti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20DK-8600 SilkeborgFax: +45 86 84 53 77Tlf.: +45 86 84 62 55E-mail: [email protected]: www.haarup.dk

Lysebrun er fremtidens modefarveI dag skal betonbelægninger være trendy

og følge moden. Fagkonsulent Kim tang

fra Dansk Anlægsgartnere giver et bud på

fremtidens krav til belægningssten.

Kombinationer af belægningssten og naturmaterialer som granit, andre natursten eller træ er en af de helt tydelige tendenser

13B eto n 1 • F e B r u A r 2 0 0 8

Lysebrun er fremtidens modefarveeksempel kan være slebet, kuglehærdet eller poleret”, siger Kim tang.

Han peger desuden på tolagssten og vådstøbning som teknikker med spændende perspektiver for belæg-ningernes udseende.

Tidens farver

Det at kombinere belægningssten og naturmaterialer som granit, andre natursten eller træ er en af de ty-deligste tendenser. Ved at blande materialerne opnås både et mere eksklusivt udseende og et spil mellem de forskellige materialer, overflader, farver osv.

Læggemønstrene er ofte komplekse, varierede og spændende. Fx ses oftere og oftere romerbelægninger, som er flere forskellige størrelser fliser lagt i et tilfæl-digt mønster: 60 x 60 cm, 60 x 30 cm, 90 x 30 cm, 30 x 30 cm, 30 x 15 cm, 15 x 15 cm.

Farverne er et kapitel for sig

”tidens farver er lyse produkter, støbt i hvid beton, samt sort og koksgrå. Hertil kommer let tonede pro-dukter i gul, beige og fremover også lysebrun”, siger Kim tang.

”Med disse let tonede produkter fornemmes en accept af, at beton som udgangspunkt er grå – og det faktum at kraftigt farvede betonprodukter med tiden falmer og mister deres farve. Ved brug af let tonede produk-ter bliver ”skuffelsen” således mindre, når farven for-svinder. Hvor der i dag findes en række farveblandinger med kraftige farver, vil et mix af forskellige let tonede produkter være en følge af denne udvikling”, fortsæt-ter han.

Brug for nye produkter

udviklingen stiller anlægsgartnerne over for nye udfor-dringer. Kim tang peger derfor på, at der er brug for en række nye produkter, som kan gøre det nemmere at give kunderne netop den belægning, de ønsker.

”Lange, smalle fliser til terrasser på for eksempel 40 gange 120 cm kunne vi virkelig godt bruge”, fastslår han.

Det samme gælder bispehuer til de større 60 gange 60 cm fliser, specielle sf-sten til hjørner, præfabrikerede plinte og firedelte rammer til runde dæksler.

jbn

Tidens farver er lyse produkter, støbt i hvid beton, samt sort og koksgrå Hertil kommer let tonede produkter i gul, beige og fremover også lysebrun

Lange, smalle fliser er efterspurgte hos anlægsgartnerne – gerne med målene 40 gange 120 cm

14

Den kommende europæiske produktstandard for ud-støbningsblokke medfører kun begrænsede ændringer for produktionen af udstøbningsblokke, men åbner sam-tidig mulighed for nye produkter til nye anvendelser.

Den europæiske standard hedder “en 15435 Precast concrete products – normal weight and lightweight concrete shuttering blocks”. Den skal afløse den dan-ske standard DS 400.5.1, som omhandler udstøbnings-blokke, i daglig tale fundablokke, hvorefter det vil blive obligatorisk at Ce-mærke blokkene.

tidsfristerne kendes ikke, idet forslaget til den kom-mende standard endnu ikke er sendt til endelig afstem-ning.

Dækker bredere

Blokgruppen i Dansk Beton (BIB) har udpeget ingeniør Allan Dahl fra maxit a.s. til at deltage i det europæiske standardiseringsarbejde sammen med repræsentanter

Kommende standard åbner for nye varianter af udstøbningsblokke

ny europæisk produktstandard dækker bredere end den nuværende danske

standard. Standarden vil indføre Ce-mærkning af udstøbningsblokke.

for Belgien, england, Finland, Østrig og Frankrig. Han oplyser, at den kommende europæiske standard dæk-ker et bredere område end den nuværende danske standard.

Den europæiske standards definition af en udstøb-ningsblok er, at blokken udelukkende virker som for-skalling for en senere udstøbning, og at blokkens styr-ke ikke indgår i den færdige konstruktion.

”Der er ingen krav i standarden til hvilke materialer, blokkene skal laves af, så længe der er tale om beton, der opfylder standarden DS/en 13369. Der er heller ikke nogen begrænsninger for anvendelsen. Derfor dækker standarden også produkter som fx vægelementer af udstøbningsblokke med og uden indbygget isolering og sandwichblokke af beton med indbygget isolering til brug i ydervægge og kældervægge. Det giver nogle spændende muligheder”, siger Allan Dahl.

Typetest og fabrikskontrol

Som led i Ce-mærkningen skal produkterne typetestes. Desuden skal virksomhederne have produktionskon-trol, et såkaldt FPC-system.

FPC-systemet skal svare til mindst det europæiske System 4, som er forholdsvis lempeligt. Det betyder, at

15B eto n 1 • F e B r u A r 2 0 0 8

Når standarden bliver endeligt godkendt, skal udstøbningsblokke CE-mærkes Tidsfristerne kendes endnu ikke

både typeprøvning og fabrikskontrol udføres af produ-centen selv og er producentens ansvar. Ce-mærkningen sker på baggrund af en fabrikanterklæring om, at stan-dardens krav er overholdt.

Standarden giver mulighed for at deklarere en lang række egenskaber, men i forbindelse med Ce-mærkning er det kun påkrævet at deklarere de egenskaber, der er relevante for blokkens anvendelse.

”Langt de fleste egenskaber nævnt i standarden skal

ikke deklareres i Danmark, hvis vi ”bare” vil fortsætte med at lave udstøbningsblokke, som vi plejer. Her tæn-kes på egenskaber for brand, varmeisolering og lyd, som i den sammenhæng ingen betydning har. Anderledes stiller det sig, hvis vi begynder at producere fx isolerede udstøbningsblokke til vægge”, siger Allan Dahl.

Deklaration af dimensioner og styrke

Blokkenes dimensioner skal deklareres, som det også er tilfældet i dag. Dog skal huller måles på en lidt an-den måde. når blokkene tørstables, hvilket er normalt i Danmark, skal planheden af liggefladerne desuden kontrolleres. Det samme gælder blokkenes skævhed, hvilket kan gøres med en stålvinkel.

endelig deklareres blokkenes styrke i dag som en trykstyrkemåling af blokkene. Da blokkenes styrke ikke indgår i den færdige konstruktion – men derimod i ud-førelsesfasen – indfører den europæiske standard i stedet, at tværribbernes trækstyrke eller sidefladernes bøjningstrækstyrke skal deklareres og kontrolleres. om det er den ene eller anden egenskab, der skal deklare-res, afhænger af blokkens udformning.

Den relevante styrke skal deklareres i forbindelse med typetesten. Ved den løbende fabrikskontrol kan trykstyrken af blokken dog anvendes, hvis producen-ten har dokumenteret forholdet mellem den anvendte kontrolmetode og de deklarerede egenskaber.

jbn

16

Uforbeholden hyldest til Jørn UtzonDansk Beton har spurgt arkitekter og ingeniører om, hvad de mener,

Jørn utzon betyder for dansk arkitektur – og for brugen af beton.

en af tidens mest omtalte danske arkitekter, Bjarke In-gels, er uforbeholden i sin hyldest til Jørn utzon.

”For mig er utzon en af de største arkitekter i det 20. århundrede. og jeg synes, han holder en suveræn position ved at være både industrialist, funktionalist, strukturalist og ekspressionist. Hans idealistiske dedi-kation til at udforske det additive, ideen om at det er muligt at kombinere fri form og gentagelse for at gøre produktionsapparatet og teknologien til en drivkraft frem for en hæmsko for fantasien, er et tilbageven-dende tema for os på tegnestuen BIG”, siger han og fortsætter:

”og så har han formået at appellere til en bredere befolkning end den typiske arkitekt. Da jeg startede på Kunstakademiet med en drøm om at blive tegne-serietegner, kendte jeg kun én arkitekt – og det var Jørn utzon. endelig synes jeg, han kombinerer en Aal-

tos ekspressivitet med en Le Corbusiersk veltalenhed – og så lignede manden jo i sine yngre dage ligefrem en filmstjerne…”

”operaen taler for sig selv. Detaljerne ved roden af skallerne, hvor mærkerne og konsollerne til efterspæn-dingen indgår som en form for avanceret ornamentik, er helt unikke – for ikke at tale om de varierede bjæl-keprofiler under plinten. Det kan ikke gøres bedre...”, mener Bjarke Ingels.

Respekt for materialet

Betonelement-Foreningens direktør, Poul erik Hjorth, har – da han var direktør for P L Beton i rønne – arbej-det sammen med Jørn utzon.

”Vi skulle levere elementer til Paustian-huset i Kø-benhavn. Derfor kom Jørn utzon på besøg hos os, han

Operabygningen i Sidney fra 1956 gjorde Jørn Utzon verdensberømt

Utz

on 9

0

17B eto n 1 • F e B r u A r 2 0 0 8

ville gerne se støbningen af det første element. Samti-dig havde han et ønske om søjler med skarpe hjørner”, husker Poul erik Hjorth.

”Alle elementproducenter foretrækker affasede hjørner, fordi de skarpe kanter nemt bliver slået i styk-ker ved afformning og håndtering af elementerne. Det forsøgte jeg at overbevise Jørn utzon om, men svaret var meget præcist: Det, du kalder skader, er en del af betonens natur – der er jo også knaster i træ”.

Uforudsigelige svar

Professor, arkitekt Karl Christiansen fra Arkitektskolen Aarhus lægger vægt på, at det er umuligt at udpege en særlig utzon-stil.

”et Jørn utzon projekt er altid uforudsigeligt – man kan ikke på forhånd gætte, hvorledes han agter at svare på det næste arkitektoniske spørgsmål. Da pro-jekterne således altid er overraskende nye, har utzon løbende bidraget til at undersøge, flytte og udvide grænserne for institutionen arkitektur. På denne måde har Jørn utzon i sandhed praktiseret arkitekturen som en kunstart, og det er der ikke mange i denne verden, der virkelig gør”, siger han og fortsætter:

”Det ville være vovet at udpege et konkret foretruk-ket materiale – alle muligheder synes at stå åbne. Men det kan ikke overraske, at beton er stærkt repræsente-ret i utzons arkitektur”.

”Dette materiale, som antager alle former, som lø-ser de utroligste konstruktioner, som tåler vind og vejr, tidens tand, alle steder, og som byder sig til med et Fortsættes side 17

Erik Reitzel: Ikoner for både arkitekter og ingeniørerJørn Utzon har på enestående vis formået at skabe storslåede rum ved at udtrykke konstruktionernes og kræfternes veje. Samtidig har han vist, hvorledes man kan skabe sammenhæng mellem detaljen og helheden. Hans bygninger er overraskende velgen-nemtænkte og blevet ikoner til stor inspiration for både arkitekter og ingeniører.

Jørn Utzon har flere steder udnyttet betonens formbare egenskaber til at opnå ”styrke gennem form”. Derigennem har han opnået at placere betonen netop dér, hvor både beton, arkitektur og konstruktion har gavn af det. Et eksempel herpå er Parlamentsbygningen i Kuwait med den 40 × 80 meter store overdækkede hal, der har front mod den Persiske Golf:

Taget over hallen spænder 40 meter ved hjælp af en unik konstruktion, der består af hængende halvcy-linderskaller i en materialebesparende udformning. Taget bæres af høje søjler med et rektangulært tværsnit, der alle er sammenstøbt med en halvcylin-derskal, som spidser til op mod taget. Herved sikres der en konstruktiv god udnyttelse af betonen. Konstruktionernes form gør dem stærke.

Med denne Parlamentsbygning er der ved hjælp af armeret og efterspændt beton skabt arkitektur og konstruktioner, der i æstetisk kvalitet er på linje med bygningshistoriens bedste.

På et tidligt tidspunkt under byggeriet af la Grande Arche i Paris forlod arkitekt J. O. Spreckelsen pro-jektet, som vi havde udarbejdet sammen. Som inge-niør var jeg dengang i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det samme og trække mig ud af byggeriet, men fik det råd af Jørn Utzon, at det bedste for bygge-riet ville være, at jeg blev, for kun de, der har været med i fødslen af et projekt, kan afgøre, hvad der i realiteten gemmer sig bag skitserne og idéerne. Jeg fulgte hans råd og er taknemmelig herfor.

Professor, civilingeniør Erik Reitzel

uendeligt spekter af overflader – de optimerede con-couse-bjælker i Sydney, de plastiske bygningskroppe i Silkeborg og de konstruktive skaller i Bagsværd…”

”I Jørn utzons arkitektur bliver beton byggemateria-let par excellence”.

Jørn Utzon – 90 år den 9 april 2008 Foto: Arne Magnussen

BASF ConstructionChemicals Denmark A/SHallandsvej 16230 RødekroTlf. 74 66 15 [email protected]

MILJØBEDSTSPRAYSYSTEM

Ny dysePåfør olie UDEN olietåger

De nye dyser fra BASF sprayer form-olien som dråber og det betyder at der ikke dannes olietåger/aerosoler, som kan indåndes.

Kan anvendes overalt i beton-industrien

Forbedrer arbejdsmiljøet

Gør det muligt at overholde græn-seværdierne fra Arbejdstilsynet

Dokumenteret effekt

Det nye system kan nemt tilpasseseksisterende udstyr, men optimalt resultat opnås ved at påføre olien med konstant tryk.

Kontakt os for mere information om vores nye system.

MILJØBEDSTSPRAYSYSTEM

Ingen olietåger med MiljøBedst fra BASF!

BASF Construction Chemicals Denmark A/S erden førende leverandør af formolier til betonindustrien. Vi leverer også vegetabilske og kulbrintefri formolier.

19B eto n 1 • F e B r u A r 2 0 0 8

Paustians hus i Københavns havn er fra 1986 Nogle af de skarpkantede søjler har i overensstemmelse med arkitektens ønsker ureparerede skader, som i følge Jørn Utzon er at sammenligne med knaster i træ

Utz

on 9

0

Fortsat fra side 15

Utzon – Arkitekten og betonenOnsdag den 9. april 2008, kl. 13.30-17.00

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V

I anledning af at Jørn Utzon fylder 90 år den 9 april 2008 arrangerer Dansk Betonforening som en særlig hyldest til fødselaren dette arrangement om Jørn Utzons værker og udfordringer til betonen

Anerkendte arkitekter, der repræsenterer hhv den etablerede og den yngre generation, vil fortælle om en epoke med Jørn Utzon og hans udfordringer om at få betonen som materiale til at yde på kanten af det mulige Ligeledes vil ingeniørens betragtninger af Utzons udfordringer til betonen blive præsenteret

Ved denne lejlighed lanceres også et genoptryk af Richard Westons store bog om Utzon samt en helt ny bog om Jørn Utzons arbejder på parlamentsbygningen i Kuwait Der vil i pausen være mulighed for at bestille

bøgerne samt de tre øvrige logbøger med en særlig rabat i dagens anledning

Tilmelding på www.ida.dk senest 4. april 2008. Mødet er gratis.

Utzons bygningerEget hus i Hellebæk 1952

Vandtårnet i Svaneke 1952

Operahuset i Sydney 1956

Romerhusene, Helsingør 1958

Fredensborghusene 1962

Teater i Zürich 1964

Elineberghusene, Helsingborg 1965

Farum Bycenter 1966

Stadion i Saudi-Arabien 1967

Parlamentsbygning, Kuwait 1972

Bagsværd Kirke 1976

Paustians Hus, Københavns 1986

Musikhuset i Esbjerg (sammen med Jan Utzon) 1997

Inspireret af skibsbygning

Arkitekt Børge nissen, medredaktør på flere bøger om Jørn utzons arbejde:

”Jørn utzons far var skibsværftsdirektør, og i sin barndom har Jørn daglig set, hvordan man på kort tid samler store, krumme skrog af præfabrikerede dele. Denne erfaring har gjort det muligt for utzon at gen-nemføre store betonbyggerier, som f.eks. Sydney ope-rahouse og Kuwait national Assembly uden at ryste på hånden”.

”utzon har i en række projekter gennem snart 50 år udviklet betonens former til stadig større fuldkommen-hed med hensyn til elementernes udformning, materia-lets dimensionering og armeringens placering”.

”De betonæstetiske fordele utzon har værdsat ved præfabrikationen er ikke mindst høj kvalitet i finish, stor præcision og mulighed for at accentuere bygningen ved omhyggelig behandling af elementsamlinger”.

jbn

Bagsværd Kirke stod færdig i 1976 som en markant fornyelse af dansk

kirkearkitektur. I modsætning til mange andre kirker er der lagt vægt

på dagslyset inde i kirken, hvor et fantastisk smukt, bølget betonloft

skaber en illusion om drivende skyer på himlen. Se også side 22.

Arkitekt: Jørn utzon.

Foto: ole Meyer.

Utz

on 9

0

Mesterlig brug af beton

20

Fremragende arkitektur

21B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 8

Fakta om Bagsværd Kirke

BygherreBagsværd sogns menighedsråd.

ArkitektJørn Utzon.

HovedentreprenørChristiani & Nielsen.

IngeniørerErik Skibstrup, Arne Lundgreen, Gotfred Jensen, E. Lillie.

BetonelementerK. H. Beton.

22

Fra Byg•DTU siger adjunkt, arkitekt, Ph.d. Lotte Bjerregaard Jensen således om Jørn Utzon og Bagsværd Kirke:

”Jørn Utzon når hele vejen rundt i sin måde at bruge beton på. Udgangspunktet er altid kon-struktion, materialeegenskaber og byggepro-cessen – dét som den amerikanske arkitektur-kritiker Kenneth Frampton kalder tektonik”.

”Men hvordan kan en betonkonstruktion være både almindelig fornuft – dvs. anerkendt af inge-niører, producenter og de udførende håndvær-kere – og samtidig være en magisk fortælling?”

”Når man passerer Bagsværd kirke, kan den minde om en silo, et fabriksanlæg. Dybest set er det netop en simpel betonelementkonstruktion, som korn- og foderstof-kompagnierne har be-nyttet i provinsbyers havne. Går man nærmere, begynder tvivlen, fordi facadeklinker med for-skellig glasur får dele af bygningen til at spejle og flimre i lyset”.

”Den profane silokonstruktion er oven i købet

synlig og det arkitektonisk bærende indvendigt også. Alligevel er oplevelsen som i buegangene omkring en katedral, når man først træder in-denfor. Betonelementkonstruktionen tegner alle sekulære afsnit af kirken (kontorer, garde-robe, entré), men forvandles i kirkerummet til sideskibe, hvor kor og orgel holder til, blot ved at variere placeringen af de vandrette betonele-menter og forhøje konstruktionen”.

”Den in situ støbte beton forbeholdes det re-ligiøse rum. Det foldede loft – med de skjulte dagslyskilder – kunne billigere være udført som nedhængt gipspladeloft. Men så ville den tek-toniske fortælling ikke have været der og ma-gien være borte. I stedet er der det in situ støbte loft, som konstruktionsmæssigt skal opfattes som en slags foldet skive, der spænder mellem de to korpartier og faktisk bærer taget. Det er slet ikke barok scenografi, men én af Jørn Utzons typiske tektoniske fortællinger – konstruktions- og håndværksmæssig fornuft tilsat magi”.

Verdensarkitektur i Bagsværd

Bagsværd Kirke er et besøg værd alene på grund af nogle af de smukkeste

betonkonstruktioner i verden. Ikke mindst det sprøjtestøbte loft er en

oplevelse, hvor Jørn utzon udnytter betons potentiale.

Bagsværd Kirke er en overraskende bygning, som ude-fra ikke signalerer kirke så tydeligt som mange andre moderne kirkebyggerier. Indenfor i det lyse kirkerum er man imidlertid ikke i tvivl om bygningens formål, selv om oplevelsen af rummet her også er markant anderle-des end i mange andre kirker.

Samtidig er Bagsværd Kirke et af de fornemste ek-sempler på de mange muligheder, beton tilbyder arki-tekterne. elementer og pladsstøbt beton udgør tilsam-men en fantastisk helhed, hvor selv alteret, knæfaldet og døbefonten er af beton. Her gør Jørn utzon enhver kritik af beton som kedeligt, gråt og klodset til skam-me.

Byggeriet blev påbegyndt i 1973, og kirken stod færdig i 1976. Den bærende konstruktion består af H-formede rammer af grå beton. rammerne har alle samme bred-de, men deres højde varierer. Facaderne består dels af elementer af hvid beton, dels af hvide keramiske fliser. rationelt, modulært og smukt betonbyggeri.

Inde i selve kirkerummet er loftet en fantastisk be-tonkonstruktion, der bølger sig blødt og organisk med tydelige spor af bræddeforskallingen. Betonloftet er sprøjtestøbt i grå beton, som derefter er hvidkalket. De armerede betonskaller er kun 10 cm tykke, men spæn-der alligevel 17 meter. Pladsstøbt beton i sin yderste konsekvens.

jbn

Konstruktionsfornuft tilsat magi

Utz

on 9

0

Verdensarkitektur i Bagsværd

Loftet i Bagsværd Kirke er en fantastisk konstruktion, der er sprøjtestøbt mod bræddeforskalling.

B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 823

Ultimative bøger om Jørn Utzon og hans arbejde

Kuponen indsendes eller faxes til: edition Bløndal, Marievej 1, 2900 Hellerup, fax 39 40 17 53, www.edition-blondal.dk. tilbuddet gælder til og med Jørn utzons 90-årsdag den 9. april 2008.

Jeg bestiller hermed:

stk.Richard Weston: UTZON – Inspiration · Vision · Architecture 432 sider, illustreret. normalpris 875 kr.

655 kr. + forsendelse

stk.Logbog, Vol 1 – The courtyard houses 180 sider, illustreret. normalpris 450 kr. Dansk (så længe oplag haves). engelsk.


stk.Logbog, Vol 2 – Bagsværd Church 168 sider, illustreret. normalpris 450 kr. Dansk (så længe oplag haves). engelsk.


stk.Logbog, Vol 3 – Two houses on Majorca 76 sider, illustreret. normalpris 350 kr. Dansk (så længe oplag haves). engelsk.


stk.

Richard Weston: UTZON – Inspiration · Vision · Architecture, Logbog, Vol 1 – The courtyard houses, Logbog, Vol 2 – Bagsværd Church, Logbog, Vol 3 – Two houses on Majorca. normalpris for alle fire bind 2.125 kr. Logbøgerne: Dansk (så længe oplag haves). engelsk.

1.275 kr. + forsendelse

abonnementsnummer (Se bagsiden af Dansk Beton)

navn

adresse

Postnummer og by

Historien begynder i 1970’erne, da den unge arkitekt-studerende torsten Bløndal beslutter sig for at opgive studiet og forlade arkitektskolen. Ikke fordi arkitektur var blevet uinteressant. Slet ikke. Men fordi undervis-ningen i hans afdeling på Kunstakademiets arkitekt-skole på det tidspunkt stort set kun gik ud på at læse og diskutere marxistisk ideologi. Det var i det mindste den oplevelse, den unge Bløndal fik.

Femogtyve år senere, midt i 90’erne, finder vi derfor torsten Bløndal som forlægger og ikke arkitekt. Men den store interesse for arkitektur lever. Så der er ingen

vej uden om, da det står klart, at hverken arkitekten Jørn utzon, hans metode eller hans arbejder på det tidspunkt er dokumenteret bare nogenlunde sammen-hængende. Danmarks mest berømte arkitekt findes simpelthen ikke på hverken danske eller udenlandske boghylder.

I 2002 udkommer derfor bogen “utZon – Inspira-tion · Vision · architecture” med den engelske arkitekt richard Weston som samlende forfatter. Bag udgivel-sen ligger adskillige års research og samarbejde med såvel Jørn utzon som medarbejdere på hans tegnestue.

Læsertilbud:

25B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 8

anmelderne udnævner hurtigt bogen til det ultimative værk om Jørn utzon. Her i 2008 er den netop udkom-met i andet oplag.

”For mig er Jørn utzon blandt de allerstørste arkitek-ter i verden. Han store styrke er altid at sætte menne-sket i centrum. Det gennemstrømmer hans arkitektur, som bygger på enkle løsninger, hvor der altid er tænkt på de mennesker, der skal bruge bygningen. Samtidig er Jørn utzon altid i tæt, tæt dialog med det sted i verden, hvor bygningen skal fungere”, siger torsten Bløndal, der efter den store udgivelse nu er i gang med en serie Logbøger, der hver dokumenterer et utzon-byggeri.

Logbøgerne er tænkt som lærebøger for arkitekt-studerende. Men de rummer masser af inspiration og læsefornøjelse til alle med interesse for arkitektur. De første tre Logbøger er udkommet, de næste to udkom-mer i 2008 og 2009.

Dansk Beton har skaffet sine læsere et godt tilbud på bøgerne om Jørn utzon fra edition Bløndal. rabatten er på 25 procent ved køb af enkeltbind. 40 procent ved samlet køb af “utZon – Inspiration · Vision · architec-ture” og de tre Logbøger, der hidtil er udkommet.

Logbøgerne kan enten fås på engelsk eller på dansk, så længe oplag haves. Husk at afkrydse valget på kupo-nen. tilbuddet gælder indtil Jørn utzons 90 års fødsels-dag den 9. april 2008.

jbn

Sådan skrev anmelderne om “UTZON – Inspiration · Vision · Architecture”

... a gorgeous, intimate monograph that overflows with images, anecdotes, ... and Weston writes unashamedly out of love for Utzon’s architecture, and the author’s enthusiasm for it is infectious.

Diana Lind, Architectural Record

... bør høre hjemme I ethvert arkitekturbibliotek og kan med udbytte læses på mindst fire måder. Som billedbog… Som opslagsværk… Som grundbog… Og så kan den ikke mindst læses som ren og skær smittende og livsbekræftende inspiration!

Arkitekt Johan Fogh, Kgl. Bygningsinspektør. Tegl, marts 2003.

Utz

on 9

0

Med så enkle midler som en ny type dyse er det muligt at forbedre arbejdsmiljøet ved produktion af betonele-menter. Det fremgår af et samarbejde mellem Beton-element A/S og BASF Construction Chemicals Denmark A/S om påføringsudstyr til formolie.

Baggrunden er en AT-vejledning fra Arbejdstilsynet, som fastsætter grænseværdien for olietåge og mine-raloliepartikler på 1 mg/m³ luft.

”Hidtil har det været normalt at sprøjte formolie på med dyser, der forstøver olien og derved skaber en olie-tåge, der kan indåndes. Jeg er overbevist om, at det er umuligt at overholde grænseværdierne med den me-tode”, fastslår sikkerhedschef Freddie Scheye fra CRH Danmark A/S, som blandt andet ejer Betonelement.

Dråber i stedet for aerosoler

Betonelement overvejede både brug af andre slipmidler og nanoteknologi – men uden at finde en effektiv løs-ning. Derfor førte de ny grænseværdier til, at Freddie Scheye kontaktede BASF Construction Chemicals Den-mark, som leverer formolie til betonbranchen. Sammen gik de to virksomheder i gang med at finde en løsning på problemet.

Resultatet blev en ny type dyse, der sender form-olien ud som en kaskade af dråber, der – om end små

– er tunge nok til hurtigt at falde ned. Det betyder, at der ikke dannes olieaerosoler, som kan indåndes.

For at dokumentere effekten er der udført en ræk-ke forsøg med de nye dyser på Betonelements fabrik i Varde. Eurofins Miljø A/S har med arbejdshygiejniske målinger dokumenteret, at Arbejdstilsynets krav bliver overholdt ved brug af de nye dyser. Ofte endda med en stor margin.

Konstant tryk giver maksimal effekt

De nye dyser kan nemt monteres på det udstyr, fabrik-kerne anvender i forvejen. Men det optimale resultat opnås ved at påføre olien ved konstant tryk.

”Sprøjtetrykket – og dermed kvaliteten af påfø-ringen – varierer meget ved at bruge de traditionelle håndsprøjter, som medarbejderen pumper op med et håndtag. Derfor anbefaler vi brug af et olieforspred-ningsanlæg med konstant tryk og gunjet-pistol med en passende dyse,” siger konsulent Finn Møller Sørensen fra BASF Construction Chemicals Denmark.

Uanset påføringsudstyret er det væsentligt at vælge en dyse, der passer til den pågældende formolie. BASF Construction Chemicals Denmark leverer det såkaldte MiljøBedst Spraysystem, der egner sig til enhver af virk-somhedens formolier.

Ny dyse til påføring af formolie styrker arbejdsmiljøet

Ny type dyse gør det muligt at overholde

grænseværdierne fra Arbejdstilsynet.

Dyserne kan påføre formolie uden

sundhedsskadelig olietåge.

Sikkerhedschef Freddie Scheye fra CRH Danmark A/S har et godt øje til den ny dyse, der ikke danner olieaerosoler, der kan indåndes, ved arbejde med formolie.

Dysen sender formolien ud som dråber, der er tunge nok til hurtigt at falde ned på formen i stedet for at svæve rundt som aerosoler. Dermed bliver det muligt at overholde Arbejdstilsynets grænseværdier.

26

jbn

27B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 8

nyt og mere rationelt produktionsudstyr skal fra begyn-delsen sikre Danmarks nyeste betonelementfabrik en plads i markedet. Confac a/S, som virksomheden hed-der, begynder efter planen at producere i randers den 1. april 2008, hvor en splinterny fabrik skal stå klar.

Det særlige ved fabrikken er, at produktionen ikke sker på faste formborde med kørende kraner. Derimod skal formene køre rundt i fabrikken, så udstøbning, ilægning af armering, ilægning af isolering og glitning sker på faste stationer.

”Vi forventer, det vil give en mere rationel produk-tion. arbejdsmiljøet bliver også bedre, fordi medarbej-derne ikke skal gå så meget rundt. Desuden slipper vi for en del rengøring, fordi vi kun udstøber et sted”, siger Frank Laursen, som er en af iværksætterne bag Confac.

De øvrige er Hans Verner Lind, Peter adamsen og erling Holm. De fire mødte hinanden på DaLton tilbage i 1987 og har længe haft drømmen om at arbejde sam-men, men først nu kunne alt falde på plads. De fire ejer virksomhed i fællesskab uden andre investorer.

”Set i bakspejlet burde vi selvfølgelig være begyndt for tre år siden, da byggeaktiviteten for alvor begyndte at gå op, så kapaciteten på markedet blev for lille. Så-dan ser det ikke ud fremover, men vi klarer os, fordi vi starter på en frisk med nyt og effektivt udstyr. Vi håber også at kunne løfte kvaliteten til et endnu højere ni-veau end set før”, siger Frank Laursen.

Desuden er Confac den ene af to danske virksom-heder, der har fået licens til Graphic Concrete, som gør det muligt at fremstille betonelementer med snart sagt ethvert ønsket mønster på overfladen.

På forhånd havde de fire ejere frygtet, at det kun-ne blive svært at finde arbejdskraft til fabrikken, hvor der fra begyndelsen skal ansættes cirka 20. Men ef-ter omtale i lokale medier har virksomheden allerede fået mange henvendelser, så den bekymring findes ikke længere.

jbn

Nystartere satser effektivt

Confac a/S begynder at producere betonelementer den 1. april 2008 på nyt udstyr med kørende forme

Virksomhedens stiftere er fra venstre: Erling Holm, Peter Adamsen, Frank Laursen og Hans Verner Lind.

BIHDansk BetonLetbetonelementgruppen, BIH

Ny beregningsmodel til stabilitetslast for vind

Elementer af letklinkerbeton har langt større styrke end hidtil beregnet, når det gælder stabilitetslast for vind. Det dokumenterer en række fuldskalaforsøg ved DTU. Derfor er der på vegne af BIH udarbejdet en enkel beregningsmetode, som udnytter bæreevnen i elementer med vindues- og dørhuller langt bedre. Gevinsten er mere rationelt byggeri.

Af Per Goltermann, BYG•DTU

Den nye metode, som bygger på kend-te metoder som EN 1520’s formler, er den første af sin art til beregninger på letklinkerbeton. Og fordelene er man-ge: Elementets bæreevne udnyttes bedre, og der bruges mindre armering. Samtidig er beregningerne forenklede, hvilket sparer tid for de projekterende ingeniører.

Normalt eftervises helvægselementers stabilitet over for vindkræfter ved, at der regnes på en skivekonstruktion, hvor elementerne fungerer som skiver. Denne metode er forholdsvis enkel, men har sine begrænsninger, når der er vindues- og dørhuller i elementerne.

Derfor er der på baggrund af mere end 3.000 timers projektarbejde på DTU ud-arbejdet en enkel beregningsmetode, som kan erstatte de beregninger med stringermetoden eller trykdiagonalme-toden, der normalt bruges til beregning af elementer med huller. Beregninger med disse metoder udnytter nemlig ikke elementets bæreevne så effektivt og fører ofte til ekstra armering.

Op til 450 kN i forskydningForsøgene, der ligger til grund for metoden, dokumenterer, at helvægs-elementer med vindues- og dørhuller kan bære op til mellem 100 og 450 kN i forskydning. Denne styrke udnyttes

Per GoltermannPer Goltermann er civilingeniør, Ph.d. og lektor i betonkonstruktioner ved Byg DTU. Derudover formand for Det Danske Normudvalg for Letbeton og formand for Den Europæiske Arbejdsgruppe for Præfabrikerede Letklinkerbetonelementer.

28

Baggrund for ny metodeTo grupper studerende på DTU har i forbindelse med et eksamensprojekt brugt mere end 3.000 timer på forsøgsopstillinger, fuldskalaforsøg og beregninger under vejledning af Per Goltermann.

Resultaterne af de studerendes forsøg med 12 kvadratmeter store elementer er på vegne af BIH efterfølgende behandlet af Per Goltermann, som har udarbejdet den nye beregningsmetode.

Den nye metode er baseret på nedreværdiantagelser og bygger på kendte beregningsmetoder som EN 1520.

Vindlast: Forsøg med 12 kvadratmeter store elementer med vindueshuller har vist, at elementer med letklinkerbeton kan bære op mod 450 kN i forskydninger.

29B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 8

Elementproducenter

Betonelement 70103510

4100 Ringsted

EXPANA/S 76377000

8600 Silkeborg

EXPANA/S 76377000

6920 Videbæk

EXPANA/S 76377000

5471 Søndersø

EXPANA/S 76377000

6650 Brørup

FårupBetonindustriA/S 86452088

8990 Fårup

GandrupElementfabrikA/S 96543800

9362 Gandrup

GandrupElementfabrikA/S 76939000

6580 Vamdrup

GiveElementfabrikA/S 76701540

7323 Give

LethBetonA/S 97945511

7755 Bedsted Thy

NissSørensen&SønA/S 97564222

7860 Spøttrup

Præfa-Byg 98951300

9750 Østervrå

TinglevElementfabrikA/S 72171000

6360 Tinglev

Dansk Beton

Letbetonelementgruppen, BIH

Dansk Byggeri

Kejsergade 2, Box 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 38

E-mail: [email protected]

www.bih.dk

Helvægge

og dæk af

letbeton

i højere grad med den nye metode og overstiger langt de 5-10 kN, der er til-strækkeligt i mellemhøjt byggeri.

Hele elementet udnyttesI stedet for at beregne felterne på hver side af et vindueshul som to selvstæn-dige skiver, tager den nye metode hele elementet i regning. De omtalte forsøg viste nemlig, at elementerne i brud op-fører sig som rammer. Derfor giver det ræson at underopdele skiven i en række firkantede skiver eller bjælke- og søjle-elementer. På den måde udnyttes hele elementet til at lede belastning ned til understøtningen.

Efterprøvning af bæreevneNår beregningerne er gennemført, skal det kontrolleres, at de enkelte dele af væggen rent faktisk er i stand til at lede de beregnede kræfter. Hvis det ikke er

tilfældet, modificeres elementet ved anvendelse af ekstra armering eller ved øgning af betonstyrken. Behov for for-ankring eller fastholdelse mod glidning indgår også i beregningsarbejdet.

Mere rationelt byggeriI fremtidigt byggeri kan den nye me-tode især i mellemhøjt byggeri med-føre en væsentligt bedre udnyttelse af helvægselementer. Vel at mærke uden at det går ud over sikkerhed eller tids-plan. De omfattende forsøg taget i betragt-ning og afsættet i kendte metoder bør føre til, at denne nye viden om letklin-kerbetonelementers bæreevne tages i ed i fremtidige normer og vejledninger.

29B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 8

Figur 1: Vægskive med vindueshul opdelt i delelementerElementer med vindueshuller opfører sig som rammer.Ny beregningsmetode tager udgangspunkt i at gennemregne vægelementerne som rammer med opdeling i firkantede skiver eller bjælke- og søjleelementer.

betonelement-foreningen

Betonelement-Foreningen har med succes øget sin kursus- og uddannelsesaktivitet, og fremover er endnu flere kurser på vej til den danske element-branche.

”Behovet for undervisning har vist sig endnu større, end vi forventede. Der sker meget nyt for tiden, og samtidig har elementfabrikkerne travlt. Derfor efterspørger de tekniske medarbejdere ef-fektive kurser, hvor de hurtigt kan sætte sig ind i nyt stof”, siger Betonelement-Foreningens direktør, Poul erik Hjorth.

I december 2007 var der således hele 70 tilmeld-te til et kursus om praktisk brug af resultaterne fra fuldskalaforsøg med styrken af transportarmerede vægelementer. robusthed var også på dagsordenen med anerkendt statiker Henrik Storm nielsen fra Wessberg a/S som underviser.

et tidligere kursus om Br08’s lydkrav var en endnu større succes med så mange tilmeldte, at det var nødvendigt at holde kurset to gange. Ved den lejlighed var publikationen BIPS a24 om betonover-flader og Dansk Byggeris tolerancehåndbøger også på programmet.

Det er Betonelement-Foreningens tekniske ud-valg, der planlægger kurserne. I 2008 byder pro-grammet på kurser om eurocode 2, Common rules og de nye europæiske produktstandarder. Dette kursus finder sted i maj eller juni. I september 2008 kommer turen så til de europæiske last- og sikker-hedsnormers betydning for betonelementer.

Mindre elementproducenter kan godt være med i de sto-re, spektakulære projekter. Det er Byggebjerg Beton a/S i agerskov vest for Haderslev et godt eksempel på med en leverance af betonelementer til det ny elefantanlæg i Københavns Zoo, der åbner for publikum i juni 2008.

elementerne indgår i en grav, der skal forhindre de store dyr i at tage på en sikkert fristende udflugt i Fre-deriksberg Have. opgaven var en stor udfordring, fordi projektets arkitekt, engelske norman Foster, er kendt for at stille utroligt høje krav til udførelsen. I dette til-fælde skulle elementerne dels have en tydelig brædde-struktur, dels den helt rigtige, savanneagtige farve.

”Leverancen til Zoo viser, at vi godt kan være med til krævende opgaver. Vi lægger stor vægt på fleksibilitet, og individuelle elementer til specielle formål udgør en

BEF har succes med kurser

Behovet for teknisk viden er større

end nogen sinde. Derfor strømmer

medlemsvirksomhedernes tekniske

medarbejdere til Betonelement-

Foreningens kurser.

De tekniske medarbejdere efterspørger effektive kurser, hvor de hurtigt kan sætte sig ind i det ny stof.

Elementer til elefantanlæg giver mod på vækst og udvikling

Byggebjerg Beton a/S er nyt medlem

i Betonelement-Foreningen.

Virksomheden forventer sig meget af

at deltage i foreningens netværk.

30


31B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 8

Elementer til elefantanlæg giver mod på vækst og udvikling

stadig større del af vores produktion. Medarbejderne er engagerede og absolut ikke bange for udfordringer”, siger adm. direktør anker Wind norup.

Væg- og siloelementer

Virksomhedens hovedprodukter er elementer til faca-der, vægge og indspændte trykvægge samt L- og a-si-loelementer til støttevægge. elementerne er de største på markedet i Danmark med nyttehøjder på op til 8 meter for trykvæggene og 6 meter for L- og a-elemen-ter, der anvendes til oplagring af løsvarer i industri og landbrug samt i forbindelse med så forskellige opgaver som terrænregulering, brandsikring, affaldshåndtering og jordrensning.

Engagementet er stort. Selv i øsende regnvejr fremviser salgskonsulent Erik Grau med et smil elementerne på pladsen.

Byggebjerg Beton har arbejdet med SCC i 6-7 år. Det har givet virksomheden et godt arbejdsmiljø.

”Medarbejderne er engagerede og absolut ikke bange for udfordringer”, siger adm. direktør Anker Wind Norup.

Hertil kommer marktromler, som i øvrigt var det pro-dukt, det hele begyndte med i 1972.

Byggebjerg Beton er nyt medlem af Betonelement-Foreningen. Virksomheden forventer sig meget af med-lemskabet.

”Vi ser en stor styrke i fællesskabet, som vi vil bruge til at udvikle os. Jeg er sikker på, at vi får mange spæn-dende input, når vore medarbejdere kommer ind i for-eningens netværk”, fastslår anker Wind norup.

Behov for udvidelse

De seneste tre år er gået så godt for Byggebjerg Beton, at der har været brug for udvidelse. en ny produktions-hal på 600 kvadratmeter er taget i brug, og lidt uden for agerskov ligger en byggegrund på 25.000 kvadrat-meter klar.

Byggebjerg Beton har eksport til tyskland, Sverige, norge og Baltikum. Virksomheden har 12 funktionærer og cirka 50 timelønnede. Siden 2006 har Byggebjerg Be-ton været ejet af Contraffic Holding a/S, der også ejer virksomhederne Dansk autoværn a/S og Milewide a/S.


De europæiske lande har vidt for-skellige opfattelser af, hvad kravet om Ce-mærkning af betonelementer betyder i praksis. Det kan ifølge Poul

erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen betyde, at det snart bliver vanskeligt at importere elementer til Dan-mark.

I Danmark skal betonelementer, der leveres efter den 1. marts 2008, være Ce-mærkede.

”Kravet gælder uanset, om det er danske eller im-porterede elementer. Men der vil næppe blive produce-ret Ce-mærkede elementer i vores nærmeste samhan-delslande, som ser anderledes på Ce-mærkningskravet end de danske myndigheder. Derfor er det nødvendigt at være meget selektiv, hvis man vil importere”, siger Poul erik Hjorth, som på et internationalt møde har ind-samlet oplysninger fra en række lande.

Holland og Belgien har siden 1. september 2007 krævet Ce-mærke på betonelementer. Men ellers er mærket ikke just slået igennem.

I Storbritannien gælder kravet om Ce-mærkning således kun, hvis elementerne skal passere en lande-grænse. elementer til hjemmemarkedet skal ikke mær-kes. Finland har besluttet at se tiden an og ikke kræve

Det europæiske standar-diseringsudvalg tC 229 overvejer at indføre krav til nøglemedarbejderes kompetence i produkt-standarderne for beton-elementer.

”Forslaget er inspi-reret af norge, hvor de norske standarder inde-holder krav til dokumen-

terede kompetencer hos forskellige typer af medarbej-dere. ordningen har vist sig at fungere godt i norge. Derfor kan det europæiske forslag sagtens være en god idé, blot der bliver tale om at kunne dokumente-re reelle kompetencer og ikke en eller anden form for ”robotuddannelse”, siger Poul erik Hjorth fra Betonele-ment-Foreningen.

overvejelserne er så nye, at der endnu ikke foreligger nogen tidsplan for det nødvendige standardiseringsar-bejde. Kompetencekrav vil derfor tidligst finde vej til de europæiske produktstandarder om tre til fem år.

Krav om CE-mærkning kan bremse import af elementerogså importerede betonelementer skal være Ce-mærkede efter den

1. marts 2008. Men hvem kan levere, når Ce-mærket stort set kun

bruges på betonelementer i Danmark, Holland og Belgien?

Det er nødvendigt at være meget selektiv, hvis man vil importere betonelementer efter den 1. marts. Der vil næppe blive produceret CE-mærkede elementer i vores nærmeste samhandelslande.

Kompetencekrav måske på vej ind i europæiske standarder

Inspirationen kommer fra de norske standarder, som indeholder krav til dokumenterede kompetencer hos forskellige typer af medarbejdere.

32

Ce-mærkning endnu. Sverige har ikke et akkrediteret organ til den nødvendige certificering og kræver derfor ikke Ce-mærkning. og i tyskland gælder de produkt-standarder, der ligger til grund for Ce-mærkning, først, når det tyske DIn-system sætter dem i kraft, hvilket ikke er sket.


te k s t : J a n B r o c h n i e l s e n

Skrivefejl i kommende tillæg til standard for huldækEt nyt tillæg til den europæiske standard for hul-dæk, EN 1168, bliver efter al sandsynlighed god-kendt i CEN i marts 2008 trods en skrivefejl, der fører til for høje værdier ved beregning af forskyd-ningsbæreevne.

”Fejlen vil næppe blive rettet før ved næste revi-sion. Det skal man være opmærksom på, hvis man bruger formlen, hvor fejlen er, at et minus er blevet til et plus”, siger Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.

Det danske standardiseringsudvalg vil stem-me ja til tillægget, som har titlen EN 1168:2005/prA1:2007, med en bemærkning om, at fejlen skal rettes. Betonelement-Foreningen vil – når det en-delige dokument foreligger – rundsende informa-tion om fejlen til sine medlemmer.

etageadskillelser af beton bør have en masse på 350 kg pr. kvadratmeter mod typisk 300 kg i dag. Det anbefa-ler Bent Christensen, som er indehaver af BC Lydforhold apS, på baggrund af de øgede krav til det akustiske indeklima i det nye bygningsreglement, Br08.

Samtidig bør betonvægge mellem boliger have en masse på mindst 450 kg pr. kvadratmeter.

Forskellen på vægge og etageadskillelser udspringer af, at der normalt lægges et gulv oven på betondækket.

”De 350 kg pr. kvadratmeter er den økonomisk op-timale løsning, hvor betonen klarer sin del af de øgede krav. Det vil blive alt for dyrt, hvis betonen alene skal kunne dæmpe trinlyd tilstrækkeligt ”, siger Bent Chri-stensen.

Br08 henviser til standarden DS 490, som indfører tre lydklasser og angiver, at klasse C normalt vil sikre bru-gerne acceptable lydforhold. Klasse a og B anvendes, hvis lydforholdene ønskes bedre endnu.

Bent Christensen understreger, at der fremover bli-ver brug for både erfaringsopsamling på området og et styrket samarbejde mellem råhusleverandører og leverandører af aptering så som gulve, lofter og for-satsvægge. Desuden gør de nye krav det vigtigt at af-tale hvilke lydkrav, bygningen skal overholde, inden den endelige projektering finder sted.

notatet om konsekvenser af de nye lydkrav i forbin-delse med Br08 kan ses på www.bef.dk.

Tungere elementer skal dæmpe trinlydDet nye bygningsreglement øger kravene til det akustiske

indeklima til glæde for brugerne af bygninger. For at opfylde

kravene er der brug for tungere betonkonstruktioner.

Etageadskillelser af beton bør have en masse på 350 kg pr. kvadratmeter for at dæmpe lyden af overboens dansetrin.

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

MedlemsfortegnelseBetonelementa/s, Esbjerg, 70 10 35 10•Betonelementa/s, Hobro, 70 10 35 10•Betonelementa/s, Ringsted, 70 10 35 10•Betonelementa/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-TeglA/S, 98 37 21 99•C.C.BrunBetonelementerA/S, 57 64 64 64•ByggebjergBetonA/S, 74 83 34 20 •DALTONBetonelementerA/S, 87 45 98 00 • DSElcobygas, 96 57 26 57EXPANA/S, Brørup, 76 37 70 00•EXPANA/S, Søndersø, 76 37 70 00•EXPANA/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • FårupBetonindustriA/S, 86 45 20 88• GandrupElement, 96 54 38 00

GiveElementfabrikA/S, 76 70 15 40•GuldborgsundElementfabrikA/S, 54 41 85 00 • KählerA/S, 58 38 00 15•A/SMidtjydskBetonvare-&Elementfabrik, 97 12 64 66PerstrupBetonIndustriA/S, 87 74 85 00 • PLBetonA/S, 56 96 42 17•S.E.BetonA/S, 98 38 15 55•SpæncomA/S, Hedehusene, 88 88 82 00•SpæncomA/S,Kolding, 88 88 82 00

SpæncomA/S, Aalborg, 88 88 82 00•TinglevElementfarbrikA/S, 72 17 10 00•U-GEbetonA/S, 74 69 89 84

Beregn selv en realistisk pris”Beregn selv prisen” på www.bef.dk er nu opdate-ret med nye og mere realistiske priser.

Prisberegningen retter sig primært mod stude-rende på tekniske skoler, som her får mulighed for at prisberegne projektopgaver, hvori der indgår betonelementer. Interessen for beregningsmodu-let er stort, både fra studerende og andre.

Nyt fra BetoNceNtret

SensoByg afprøver trådløse sensorer på motorvejsbroSensoByg er et innovationskonsortium ledet af Teknologisk Institut med 18 deltagere, heraf 12 in-dustrideltagere. Starten gik i 2007, og formålet er at undersøge og udvikle trådløs overvågning af kon-struktioner, bygninger og byggematerialer. Overvåg-ningen er dels en del af byggeprocessen, hvor betons byggefugt og modenhed kan moniteres og dels inte-greret i konstruktionernes drifts- og vedligeholdsfase. Læse mere om projektet og dets deltagere på www.SensoByg.dk.

Hvad er trådløs sensorovervågning?Trådløs kommunikation har udviklet sig hastigt inden for en række forskellige applikationer til pc-netværk, mobiltelefoner m.m., herunder WiFi og Bluetooth-standarderne. Teknologien er dermed på plads til indførelsen af prisbillige radiosendere, som kan indbygges i byggeri og byggematerialer og sende signaler til fx en internetserver. Rådgivere, bygnings-administratorer og håndværkere kan derefter tilgå sensorsignalerne, selvom man sidder langt borte fra byggeriet. Samtidig er sensorenheder og elektronik-delene blevet mindre, hvorved det er realistisk at forestille sig trådløse sensorer, som kan indstøbes i

Fig. 1. Venstre: Den ene brohalvdel klargøres for ny fugtisolering. Højre: Sensor (sort kasse) og tilhørende batterikasse.

34

betondæk eller indbygges i vægge og krybekældre mv., hvorfra de moniterer fx fugtniveau. Det er den-ne type overvågningssystemer, som skal udvikles og afprøves i SensoByg. Fokus er lagt på de systemer, der samler signalerne op og viderebehandler dem, dvs. beslutningsstøttesystemerne. Der er altså ikke tale om at udvikle nye sensortyper. Anvendelserne spænder bredt fra byggefugt i betongulve og beton-elementer, fugt og svampevækst i bygningsdele til holdbarhedsmæssige aspekter ved store anlægskon-struktioner.

Sensorovervåget motorvejsbroI løbet af sommeren af 2007 blev en motorvejsbro ved Hedehusene udstyret med 5 trådløse sensorer. Broen var del af et reparationsprojekt for Vejdirekto-ratet, hvor Rambøll A/S var rådgiver – begge deltager tillige i SensoByg. Reparationen var typisk for danske betonbroer, hvor fugtmembranen under asfalten er blevet defekt efter 20-40 års drift. Der var tale om en hovedreparation med et nyt lag armeret beton oven på det eksisterende dæk, derpå en fugtmembran og asfaltbelægning. Reparationen blev udført i to etaper for at minimere trafikantgenerne (Fig. 1).

I alt 5 trådløse sensorbokse blev monteret i brodæk-kets dybdelinje direkte under fugtmembranen. Hver sensor er udstyret med ekstra batterier for at sikre op til 30 års levetid. Sensorerne er installeret over en længde på 30 m. Deres formål er at monitere, når og hvis membranen begynder at blive utæt, og tøsalt-

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton

holdigt vand får adgang til betonen. Det forventes ikke, at disse sensorer vil overleve i 30 år, men fuld-skalaforsøget giver mange værdifulde erfaringer med indbygning af sensorer og signalforholdene igennem asfalt.

Sensorsignalerne transmitters hver time til en mod-tager, som er placeret på broen. Modtageren er ud-styret med et solcellepanel, som leverer strøm til den og et genopladeligt batteri, som benyttes, når solen ikke skinner. Derefter videresendes signalerne via et GSM-modem til en internetserver hos Teknologisk Institut. Resultater fra de første ugers drift ses i Fig. 3.

Der har været signalproblemer med de sensorer, der er placeret længst borte fra modtagerboksen. Det af-

hænger tilsyneladende stærkt af vejrforholdene, og af hvorvidt broen passeres af køretøjer i signaløjeblik-ket. Simuleringer af trådløse signaler fra denne type sensorer under typiske scenarier vil blive udført af Teknologisk Institut i samarbejde med eksperter fra DTU Elektro.

For yderligere information, kontakt venligstClaus V. NielsenTelefon 72 20 22 19 eller e-mail [email protected]

Henrik Erndahl SørensenTelefon 72 20 21 72 eller e-mail [email protected]

Fig. 2. Udsparing i brodæk, hvor sensor og batterikasse installeres og efterfølgende beskyttes af et låg.

Fig. 3. Diagram over relativ fugtighed målt på de fem sensorer.

Fra CtO’s arbejdsmark

36

Ved støbning af lange betonvægge vil der være en risiko for at der opstår revner i væggene som følge af fugt- eller temperaturbetingede deformationer (svind).

Svindet opstår når betonen tørrer ud hhv. køler af, og når en væg, som er støbt sammen med et funda-ment svinder, vil fundamentet forsøge at hindre sam-mentrækningen.

Det vil medføre trækspændinger i væggen og tryk-spændinger i fundamentet.

Størrelsen af svindpåvirkningerne vil afhænge af be-tonen samt de udførelsesmæssige forhold, herunder temperatur- og udtørringsforhold.

Væggens længde og dens bevægelsesmuligheder i forhold til fundament eller andre konstruktionsdele samt konstruktionens armeringsmæssige og geome-triske forhold i øvrigt vil være afgørende for, hvordan væggen reagerer på de givne svindpåvirkninger.

Det er et kompliceret samspil, som ikke umiddelbart lader sig beregne, bl.a. fordi betonens egenskaber æn-drer sig under hele forløbet, især i de første døgn.

Hvis det medfører revner i væggen, vil revnerne være karakteristiske ved at være gennemgående med størst revnevidde i væggens overside. De kan forløbe helt ned til fundamentet, eller stoppe lidt over – alt efter konstruktionens geometri og armering.

Fugtbetinget svind opstår som følge af betonens udtørring. udtørringen sker til omgivelserne, men for stærke betoner med lavt v/c-tal vil der også ske en selv-

udtørring i takt med at cementen reagerer med vandet i betonen.

udtørringssvindet er sædvanligvis ikke større for de stærke og delvis selvudtørrende betoner – det udvikles blot hurtigere end for de svagere betoner, hvor udtør-ringen primært sker ved at fugten transporteres ud til betonoverfladen og afgives til omgivelserne.

Fugttransport i beton er en meget langsom proces, og udtørringsprocessen kan vare måneder eller for den sags skyld år, afhængig af betonkvalitet, dimensioner og udtørringsforhold.

Størrelsen af det færdigudviklede udtørringssvind vil afhænge lidt af betonsammensætningen, idet det pri-mært afhænger af betonens vandindhold. For en “ty-pisk” beton regner man sædvanligvis med et slutsvind på af størrelsesorden 0,4-0,5 ‰.

Temperaturbetinget svind opstår tilsvarende når be-ton køler af. temperaturforløbet i væggen vil være et samspil mellem betonens udstøbningstemperatur, den varmeudvikling der sker i betonen under hærdningen og det varmetab der sker til omgivelserne.

Stærk beton vil have et højere cementindhold og varmeudviklingen og dermed temperaturstigningen vil derfor være større for en stærk beton.

Væggens tykkelse, formen og de klimatiske forhold er afgørende for, hvorledes varmen afgives til omgivel-serne.

under betonens hærdning vil temperaturen i væg-

Når betonkvaliteten er i top – mellem revnerne

Ved støbning af gulve er der meget opmærksomhed på risikoen for revner og

valg af feltstørrelse, men man glemmer det ofte i forbindelse med vægge.

Betonens udtørringssvind anses ofte for hovedårsagen til at beton revner, men

ofte er ukontrollerede temperaturforhold under hærdningen en væsentlig faktor.

CtO KOnsulent

thOrKild rasmussen


B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 837

gen stige, samtidig med at den gradvist opnår styrke og “gror fast” på det koldere fundament.

når væggen så efterfølgende afkøles, vil der ske en sammentrækning. Væggen har på det tidspunkt opnået en rimelig styrke i støbeskellet, og sammentrækningen hindres derfor af fundamentet, hvis temperatur vil være stort set konstant under hele forløbet.

Der opstår derfor deformationer og spændinger, som er helt analoge til de udtørringsbetingede defor-mationer og spændinger.

I modsætning til det fugtbetingede svind vil det ter-miske svind udvikles i løbet af forholdsvis kort tid efter at temperaturen har toppet, især hvis det er sammen-faldende med afformningstidspunktet.

Den hurtige udvikling af det termiske svind vil være en skærpende faktor, idet betonens mulig-hed for at relaksere vil være mindre end for ud-tørringssvindet, der udvikles over flere måneder. Det termiske svind vil derfor ofte være en væsentlig faktor og til tider hovedårsagen til at der opstår revner i lange vægge.

Der er i det følgende gennemgået et eksempel, hvor temperaturen viste sig at være hovedårsagen til at der opstod revner.

Eksempel

Der var tale om en 60 m lang væg 1,8 m høj og 0,15 m tyk, som blev udstøbt på et fundament i samme længde med tværsnit 0,60 m x 0,50 m.Væggen blev støbt i 5 sektioner på 12 m, som blev sam-menstøbt uden dilatationsfuger.

Væggen var armeret med 2 stk. 8 mm x 150 mm net, svarende til en armeringsprocent på 0,45 %.

umiddelbart gav en 12 meter lang og ikke særlig tyk væg ikke anledning til bekymring, selvom man jo nok burde have overvejet at etablere dilatationsmuligheder for hver støbning.

en længde på 12 m er dog i overkanten, selvom ar-meringsprocenten på 0,45 % ligger pænt over de 0,3 %, som ofte anbefales som svindfordelende armering i gulve.

arbejdet blev udført i slutningen af maj / starten af juni 2007, hvilket var sammenfaldende med “som-

Figur 1. Temperaturforløbet i væggen under den aktuelle udførelse.

meren 2007”. Dagtemperaturen var omkring 25°C, med nattemperaturer på ca. 15°C.

Der blev benyttet en helt normal beton til aggres-siv miljøklasse, og udstøbningstemperaturen var på de varmeste dage 23°C.

revnerne, som for visse støbninger optrådte med indbyrdes afstande helt ned til 1 meter, blev konstate-ret kort tid efter afformning.

På det tidspunktet har udtørringssvindet været me-get begrænset (af størrelsesorden 0,1 ‰), men i de ef-terfølgende måneder har udtørringssvindet naturligvis udviklet sig og bidraget til revnernes videre udvikling.

I figur 1 er vist en temperatursimulering for den på-gældende væg. Der ses at have været temperaturer i væggen på op mod 45°C med en afkøling til ca. 15°C i løbet af det efterfølgende døgn. Fundamentets tempe-ratur er ligeledes vurderet til ca. 15°C.Der har således været temperaturforskelle mellem ny og gammel beton på op mod 30°C, hvor de vejledende grænser for denne type temperaturforskelle sædvan-ligvis er max 12-15°C.

afkølingen på de 25-30°C har bidraget til deforma-tionerne med op mod 3 gange det udtørringssvind, der skønnes at have været udviklet på samme tidspunkt, og der var derfor ikke tvivl om, at det var det temperatur-betingede svind, som var hovedårsagen til revnerne.

om udtørringssvindet alene (med en armerings-procent på 0,45 %) ville kunne være optaget uden at medføre revner, er vanskeligt at vurdere, men de ville i givet fald først være opstået efter længere tid, og med væsentlig større indbyrdes afstande, typisk 5-6 meter.


38

CtO- Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

Muligheder for at mindske risikoen for revnedannelse

Der er principielt to veje at gå, idet man enten kan re-ducere påvirkningerne af konstruktionen, eller øge kon-struktionens modstandsevne – eller gøre begge dele.

udtørringssvindets størrelse kan man ikke gøre så meget ved, og en reduktion af påvirkningerne vil der-for primært kunne opnås ved en sænkning af tempe-raturniveauet i væggen. en svagere beton vil medføre mindre temperaturstigning (mindre cement), men be-tonkvaliteten vil sædvanligvis være fastlagt af andre hensyn.

anvendelse af Lavalkali Sulfatbestandig cement i stedet for raPID cement vil i kraft af en lavere og lang-sommere varmeudvikling også kunne reducere tempe-raturstigningen.

Det ville i det aktuelle eksempel have sænket max temperaturen til ca. 38°C, og dermed have begrænset temperaturforskellen mellem væg og fundament til ca. 23°C.

Det ville have reduceret det termiske svind væsent-ligt, men ikke nok til helt at undgå revnerne. resultatet ville dog have været væsentlig færre revner.

Støbning sidst på dagen ville kunne have reduceret temperaturstigningen med ca. 4°C (større varmetab til omgivelserne om natten), og ville også have været et skridt i den rigtige retning.

Herudover ville valg af en mindre isolerende form (stål) også kunne have reduceret temperaturstigningen (af størrelsesordenen 5°C). Formmateriale vælges nok som regel af andre årsager.I figur 2 er vist forventet temperaturforløb for kombi-nationen: Lavalkali Sulfatbestandig cement, støbning om aftenen samt stålform. temperaturniveauet kunne hermed have været sænket fra oprindelig ca. 45°C til ca. 28°C, og temperaturforskellen i forhold til funda-mentet have været begrænset fra ca. 30°C til ca. 13°C, og dermed til et niveau, der sædvanligvis anses for ac-ceptabelt.

andre meget effektive forholdsregler vil være en sænkning af betonens udstøbningstemperatur, samt køling med indstøbte kølerør.

Det er dog sædvanligvis kun ved store projekter (store betonmængder), at køling af betonen med is el-ler flydende kvælstof eller indstøbning af køleslanger

Figur 2. Temperaturforløbet i væggen med Lavalkali, ”aftenstøbning” og stålform.

kommer på tale. Det benyttes sjældent ved ”alminde-ligt” byggeri.

Mulighederne for at øge konstruktionens modstands-evne vil reelt være begrænset til en øgning af armerings-procenten (den langsgående armering), samt til etable-ring af “kontrollerede revner” i form af dilatationsfuger.

Afsluttende bemærkninger

eksemplet viser, at temperaturforskelle, som vi jo sæd-vanligvis forbinder med massive konstruktioner også kan volde problemer for konstruktioner med helt al-mindelige tværsnit.

Forholdene er selvfølgelig lidt ekstreme som følge af de forholdsvis høje udstøbningstemperaturer og lufttemperaturer, men til gengæld vil vægtykkelser væ-sentlig over 15 cm sagtens kunne forekomme, og det vil naturligvis forværre forholdene.

39B eto n 1 • F e B r u a r 2 0 0 8

”Fejlen er, at rådgiveren sidder og optimerer sin egen lille verden. Han har lavet en for tynd væg eller en for smal bjælke, og når han så opdager, at han har regnet forkert, ja så lægges der bare ekstraarmering i”, fortæl-ler entreprenøren.

Formelt set har rådgiveren løst sin opgave og sikret konstruktionens sikkerhed. Men konstruktionen kan ikke udføres af almindelige dødelige.

Glemt er normens regler om armeringsafstande, stødlængder og bukkeradier – og i bedste fald hører man en sang om, at man bare kan vælge største sten-størrelse til 8 mm. Som om nogen kan lave en ordentlig beton med sådan nogle småsten.

tolerancer er også en by i rusland. nogen tror åben-bart, at armering laves på en maskinfabrik med toleran-cer, som var det til en dieselmotor.

Og hvorfor skal al det jern overhovedet i?

”Årsagen er usunde konstruktioner, fordi en eller anden smart arkitekt vil lave en konstruktion, der svæver hen over terrænet, som om tyngdekraften er afskaffet”, hvæser vores hjemmelsmand.

Den gamle betonbisse

For meget jernMin ven entreprenøren var noget forbandet

forleden. Forbandet på de rådgivere, der

kommer så meget armering i konstruktionerne,

at der ikke er plads til betonen. og når der så

kommer en stenrede, får entreprenøren skylden

og må betale for dyre reparationer.

KROGHS A/S, Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - [email protected] - www.kroghs-as.dk

Til renovering eller nybygning af betonkonstruktioner:

PlastiskbetonPumpebetonFlydebeton (SCC)UnderstøbningsbetonSammenstøbningsbetonKatodisk beskyttelsesbetonSprøjtebeton (tør- og vådmetoden)

Certifi cerede tilslagsmaterialer:

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)Strandsten (Klasse M)Bakkesten (Klasse P og M)Vasket betonsand (Klasse A og E)Tørharpet betonsand (Klasse P)

Lodrette fuger udstøbt uden for-skalling v.h.a. fugemaskiner.

Vandrette fuger under elementer.Lodrette sammenstøbninger i form.

Sammenlimning af letbeton-elementer.Spartling af betonelementer.

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler

KøbenhavnOnsdag den 12. marts, kl. 15.00-17.00Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Beton og det ny bygningsreglementGratis-møde.

Onsdag den 12. marts, kl. 17.00-18.00Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Ordinær generalforsamling

Onsdag den 9. april, kl. 13.30-17.00Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Utzon – Arkitekten og betonenEpoke med Jørn Utzon – hyldestmødeGratis-møde.

Onsdag den 21. maj, kl. 15.00-18.00Betonhøjhuse i ind- og udlandGratis møde.

ProvinsenDetaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDas kartotek via ”Mit IDa” og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / [email protected] Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

DANSKBETONFORENING

DANSKBETONFORENING Mødekalender • Forår 2008

AfsenderPortoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

ID 12889

BMagasinpostReturneres ved vedvarende adresseændringmed oplysning om ny adresse

Beton · Beton 1 • FeBruAr 2008 ”Det lykkedes at få skrevet i det ny bygningsreglement – Br08 – at beton i Danmark også fremover skal have en god holdbarhed, siger en tilfreds

Documents