108 Kun få steder i verden finder man så megen kultur, historie og charme, som i den sydspanske region Andalusien. På denne spændende rundrejse besøger vi de aller- vigtigste af Andalusiens seværdigheder, fra den lille charmerende kystby, Cala de Mijas, den verdensberømte klippe Gibraltar og den særprægede by Ronda, til Spaniens mest spanske by Sevilla, samt den imponerende mauriske fæstning Alhambra. Vi stifter også bekendtskab med det andalusiske køkken og smager på de delikate tapas, som er popu- lære overalt i verden. Endelig vil der også være lejlighed til at nyde det behagelige klima og afslappede liv på Costa Tropical kysten. REJSEBESKRIVELSE 1. DAG Udrejse med Norwegian direkte fra Aalborg til Malaga. Der kan købes en let anretning om- bord på flyet. Transfer til Cala de Mijas, hvor vi skal bo de første 2 nætter. 2. DAG Gibraltar, den omstridte klippe Vi kører til Gibraltar, som indtil for nylig var et meget vigtigt, strategisk punkt. Klippen har været erobret og generobret adskillige gange, men i de sidste 300 år har den været på britiske hænder. På den livlige Main Street ligger de fleste forretninger. Gibraltar er et toldfrit område. Især cigaretter og spiritus kan købes fordelagtigt. Den flotte Casemates Square er stedet, hvor man mødes på de mange udendørs terrasser og drøfter verdens- situationen over en kold øl eller to. Man kan også besøge The Rock, som nu er erklæret for naturreservat. Herfra er der vidunderligt udsyn til Afrika og ind over Spanien. Her stifter man bekendtskab med Europas eneste aber, de halvtamme, frække Gibraltar-aber, og man kan besøge St. Michaels drypstens-hule, som var indrettet som hospital under 2. ver- denskrig. The Rock kan besøges med minibus eller svævebane (ikke inkl. i prisen). 3. DAG Ronda, tyrefægtningens vugge Vi kører over en af Spaniens flotteste bjerg- kæder, ”Serranía de Ronda” til Ronda. Ronda er en meget smuk og meget speciel by. Mellem den gamle og den nye bydel er der en 100 m dyb kløft. Den imponerende bro, ”Puente Nuevo” fra 1700-tallet, som forbinder de to bydele, er nu Rondas absolutte vartegn. Den omtales bl.a. i Hemingways ”Hvem ringer klokkerne for?”. I Ronda findes verdens første tyrefægterarena fra 1785, og det var i Ronda, at tyrefægteren Pedro Romero, som den første begyndte at kæmpe mod tyrene til fods og brugte det berømte røde klæde til at forvirre tyren. Traditionen for tyrefægtning fortsatte i Ronda, og berømtheder som Hemingway og Orson Welles var stamgæster i Rondas smukke arena. Efter en frokostpause kører vi videre mod Sevilla, hvor vi skal bo de næste to nætter. 4. DAG Sevilla - Domkirken - Jødekvarteret Vi starter med rundvisning i Sevillas historiske bydel. Vi besøger det legendariske jødekvarter, Santa Cruz (kendt fra operaerne Carmen, Don Juan, Barberen fra Sevilla). Jøderne blev udvist af Isabel la Católica i 1492, men vi oplever stadig de smalle stræder og charmerende små pladser med duftende ap- pelsintræer. Der anbefales et besøg i verdens største, gotiske domkirke, hvor Columbus ligger begravet. Den enorme, guldbelagte al- tertavle er den mest imponerende af slagsen i hele Spanien, og overalt i kirken støder vi på kunstværker af uvurderlig værdi. Sevillas vartegn er det mauriske kirketårn, La Giralda, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Anda- lusiens hovedstad. 5. DAG Córdoba Vi forlader Sevilla og kører til Córdoba, som engang var Europas største by. Vi tager på rundvisning i det historiske centrum, som er utrolig velbevaret, og hvor gaderne stadig har den samme krogede struktur, som maurerne i sin tid designede. Derefter besøger vi den 1000 år gamle moské. Karl V’s katolske domkirke er bygget 500 år senere og passet ind midt i moskéen, som er den næststørste moské i hele verden. Et meget kuriøst byg- ningsværk. Man tror det ikke, før man har set det. Córdoba har Spaniens smukkeste patioer (hvidkalkede gårde dekoreret med blomster). Tid på egen hånd, inden turen går videre til ANDALUSIEN - SYDSPANIEN 8 dage Besøg i Gibraltar, Sevilla og Alhambra Andalusien - Sydspanien