BEREDSKAB 03, Maj, 2012

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 03 / maj 2012

tema:

Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer en lang række forebyggende råd til udendørslivet.

Se mere på side 6-9

ForeByggelse til sommeren

Se mere på side 18

Fremtidens frivillige er specialister

Se mere på side 20

Gennem ild og vand– brandkursus for unge

BF-stævne 2012

så er der 100 dage tilSe mere på side 26-27

TeMaForebyggelse

-EN DEL AF LS NORDIC ApS

03 Maj 2012 BeredskaB

Indhold 3

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 [email protected]: Hendes Majestæt Dronningen

Ansvarshavende redaktør:Direktør Per Kjærholt

Oplag: 13.193Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2010 – 30/6-2011

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement:Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,-Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 25. juni 2012

Produktion og annoncer:Mediegruppen asTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

03maj 2012 32. årgang

06

10

34

På flere områder har redningsberedskabet i Danmark udsigt til en slankekur, der skal skabe besparelser og effektiviseringer. Det store spørgsmål er, om det er et område, som vi kan blive ved at spare på? Som led i forberedelserne til en ny flerårig aftale gennemføres i øjeblikket en stor budget-analyse. Det sker for at kortlægge beredskabets organisering, dimensionering og opgaveforde-ling mellem det statslige og kommunale beredskab. Analysen skal desuden omfatte bered-skabets ressourceforbrug, omkostninger og sammenhængen mellem aktiviteter og ressourcer. Budgetanalysen skal finde besparelser på mindst 50 millioner kroner. Samtidig er tendensen også, at kommunerne selv er begyndt at skære kraftigt i beredskabernes budgetter. Der er to hovedområder, som kan blive berørt af budgetanalysens anbefalinger og kommu-nernes besparelser. Det ene er det daglige beredskab, der er forankret ved kommunerne. Det andet område er kommunernes frivilligberedskaber og det statslige beredskab, der begge kan træde til ved specielle opgaver og længerevarende indsatser. Men før man snakker effektivise-ringer og besparelser inden for disse områder, er politikerne nødt til at gøre op med sig selv, hvad et robust redningsberedskab er. Skal vi være klar til at imødegå alle opgaver, eller skal vi affinde os med, at der kan være situationer, hvor vi kan komme til kort? Det sidste er ikke en ønskelig situation. Kigger man desuden på de seneste 10 års statistikker for de kommunale beredskabers udrykninger, har antallet ikke været faldende. Det samme gælder for støttepunkterne og Beredskabsstyrelsens centre. Der er således ikke belæg for at tale om besparelser ud fra antallet af udrykninger alene. Og til dette kan desuden tillægges udsigten til flere ekstreme vejrsituationer i fremtiden, der vil kræve flere frivillige ressourcer i det kommunale og statslige beredskab. Men effektiviseringer kan naturligvis være et redskab til at skabe et mere robust rednings-beredskab. Og der kan muligvis være områder, hvor samtænkning af beredskaber og områder vil kunne have en udbytterig effekt. Beredskabsforbundet har i en analyse anvist muligheder for, at den samlede anvendelse af frivillige i redningsberedskabet efter best practice kan optimeres til en samfundsmæssig værdi 250 millioner kroner. Beredskabsforbundet er derfor spændte på at se budgetanalysens anbefalinger. Men at lave effektiviseringer alene for at opnå besparelser og dermed svække beredskabets robusthed kan ikke være det, som vi alle ønsker.

sparekniven svinges over beredskabet

Indhold

leder

Forsidefoto: Mads Jakobsen

04 Kredse skal udbrede forebyggelsesuddannelsen

06 Forebyggelse til sommeren

10 Frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse

12 Deltidsbrandmænd klemt af dagpengeregler

13 Kampagne i det midtjyske

14 Brandmænd på venteliste i Favrskov

15 Fortjensttegn

16 Frivillige deltog i affaldsbrand i Kolding

17 Kort Nyt

18 Fremtidens frivillige er specialister

20 Gennem ild og vand

22 Gaven fra Beredskabsforbundet

23 Kort Nyt

24 Højrekørsel i Bangkok

26 BF-Stævne: Så er der 100 dage til

28 Beredskabsfolk deltog ved kæmperazzia

30 Frivillige på vagt under Giro d’Italia

32 For mange ringer forkert til politiet

33 Hensigtserklæring om indsats ved brand- og redningsopgaver

34 DSRS har åbnet ny redningsstation i Lynetten

36 Landschefens Væg

38 Nyt fra regioner og kredse

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 03 / maj 2012

tema:

Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer en lang række forebyggende råd til udendørslivet.

Se mere på side 6-9


Se mere på side 18

Fremtidens frivillige er specialister

Se mere på side 20

Gennem ild og vand– brandkursus for unge

BF-stævne 2012 så er der 100 dage tilSe mere på side 26-27

TeMaForebyggelse

26

BeredskaB 03 Maj 2012

4 Forebyggelsesuddannelsen

Beredskabsforbundets konsulent har været ude i kredsene for at fortælle om forebyggelsesuddannelsen og få flere til at melde sig som instruktører. Kredsene skal nu i gang med at oprette kurser til befolkningen.

kredse skal udbrede forebyggelsesuddannelsen

Af linE niElSEn

Konsulent Benthe Petersen har snart været hele landet rundt for at informere om forebyggelsesuddannelsen. På sine besøg i kredsene har hun gjort sit for at inspirere og motivere kredsene til at tage teten og få uddannelsen bredt ud til hele landet.

Positivt modtaget i kredsene– Jeg synes, at det har været lidt op ad bakke med at få aftalt møder med kred-sene, ind imellem har det knebet med tilbagemeldingerne. Men når vi så har fået mødet på plads, og jeg står ude hos kredsen, så synes jeg, at det er blevet po-sitivt modtaget. Det har været nogle gode møder, og de frivillige kan godt se det fornuftige i forebyggelseskurset, fortæller Benthe Petersen.

lån instruktør fra nabokredsenHun kan desuden berette, at nogle kredse har skrevet, at de ikke var interesseret i at høre om uddannelsen, fordi de ikke havde nogen emner til instruktører blandt kredsens medlemmer:

– Men der vil jeg godt understrege, at man sagtens kan lave kurser alligevel, for der kan som regel lånes en instruktør fra en anden kreds i nærheden. Så jeg vil stadig gerne komme ud og tale med små og måske mindre aktive kredse – de kan stadig bidrage med at få kurset udbredt.

kredse opretter kurserInd til videre har omkring 60 nye instruk-tører gennemgået uddannelsen, som slut-tede midt i maj. Der er endvidere to nye instruktørkurser i efteråret den 22.-23. september i vest og den 13.-14. oktober i øst. – Næste skridt er, at kredsene begyn-der at oprette kurser til befolkningen, så instruktørerne kan komme ud og få prøvet det af, de har lært. Her kræver det to kurser med sidemandsoplæring, før man som instruktør kan stå helt på egne ben, siger Benthe Petersen.

tal med beredskabschefenHun understreger, at det nu er vigtigt, at kredsene tager kontakt til beredskabs-

chefen, beredskabskommissionen og politikerne i kommunen for at fortælle, at kredsen kan tilbyde forebyggelseskurset gratis til borgerne: – Det er vigtigt, at vi får spredt bud-skabet ud i kommunerne, så alle bliver klar over, at uddannelsen eksisterer, og så vi kan få så mange borgere igen-nem uddannelsen som muligt. Det vil jo komme samfundet til gode, hvis der er mange borgere, der kender til beredskab, sikkerhed og forebyggelse, siger Benthe Petersen.

nye materialerDer er nye materialer på vej til under-visningen. Blandt andet er der kommet spillebrikker til det udleverede spil, som gør det lidt nemmere at spille. Der er ligeledes blevet rettet lidt i spørgsmålene, nogle er blevet slettet, andre er blevet tilføjet. Derudover er der en ny brochure under udarbejdelse, som skal bruges til information om uddannelsen.

TeMaForebyggelse


Forebyggelsesuddannelsen 5

kredse skal udbrede forebyggelsesuddannelsen

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 [email protected] www.falcknutec.dk

Højderedning og faldsikring

Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og red-ningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerheds-træning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere informationLæs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Practice makes perfect – and saves lives104

05 · V

ISION

MA

RK

ETING

· 40

36 0

322

10405 FalckNutec_Ann.A4_Højderedning_v2.indd 1 10/09/10 13.41

6 Forebyggelsesråd


ForeByggelse til sommerenHvert år besøger mere end 600.000 danskere skadestuerne. Et antal som nemt kan nedbringes, hvis man tager sine forholdsregler og fokuserer på sikkerhed. Sommeren står for døren, så BEREDSKAB bringer her en lang række forebyggende råd til udendørslivet.

Af MADS JAKoBSEn | foto: colouRBox.coM

Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling foregår behandlingen af livstruende brandsår som det eneste sted i landet.

grillulykker største årsag – Vi modtager de værste tilfælde af brandsårspatienter. Her snakker vi altså situationer, der handler om liv og død. Det handler om at få den rigtige behand-ling hurtigst muligt, og den kan vi give her på Rigshospitalet, fortæller overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.

Solen er så småt ved at varsle somme-rens komme, og danskerne forvandles til et udendørsfolk. Tilbudsaviserne bugner af gode tilbud på grill og madvarer. Det betyder, at grillsæsonen for alvor er ved at komme i gang. Men vi skal være påpasselige, når vi tænder op og omgås grillen – det kan give alvorlige forbræn-dinger. Specielt børn er udsatte for at få forbrændinger. Tendensen er, at danskernes interesse for at grille desværre udmønter sig i alvorlige ulykker, der kræver behandling på Rigshospitalet. – Årligt modtager vi omkring 15-20 patienter, der har fået alvorlige forbræn-dinger i forbindelse med grill. Specielt ved optænding af grillen sker der mange skader, så her er der en speciel grund til at være yderst påpasselig. Alle tændvæ-sker agerer højeksplosivt, når de står i solen, og luften er varm. Sprit på en grill kan give en 3 meter lang stikflamme. En

gylden regel er helt at undgå tændvæske og i stedet tænde grillen op i god tid med briketter. Og så er det obligatorisk tilbehør at have en spand med koldt vand stående ved siden af grillen, siger Bjarne Alsbjørn. Han tilføjer desuden, at man aldrig må hælde fx sprit på grillen, da det medfører en stor risiko for at antænde sig selv og folk omkring grillen. Samtidig fraråder Bjarne Alsbjørn på det kraftigste folk at nedgrave engangsgrill ude i naturen, specielt ikke på stranden, hvor folk kan gå med bare fødder. Andre personer og dyr kan nemlig træde ned i disse varme-fælder, og dermed få alvorlige skader på fødderne.

Hvis ulykken skerEnhver varmepåvirkning, der ødelægger huden, betegnes som forbrænding. Det er ligegyldigt, om varmepåvirkningen skyldes skoldning, berøring af varme flader eller påvirkning af ild. Ethvert brandsår skal øjeblikkeligt behandles med koldt vand. Vandet skal have en temperatur, så det føles behageligt (omkring 15-20 grader). Kølingen må ikke afbrydes. Det forbrænd-te sted skal holdes i køligt vand, indtil smerterne ophører. Den kan vare mindst en halv time – men ofte 3-4 timer.

Forbrændinger opdeles i tre grader:1. gradsforbrænding giver rød eller øm hud. 2. gradsforbrænding giver vabler.3. gradsforbrænding har ødelagt huden helt, nervebaner og måske også vævet under huden.

grill – pas på pølserne, når du griller


Forebyggelsesråd 7


søg læge hvis forbrændingen af en:1. gradsforbrænding har meget stor udstrækning.2. gradsforbrænding er større end en håndflade, dækker et led (fx en finger), er tæt på et øje, er tæt på legemsåbninger

(mund, næse, øre m.v.), er cirkulær (hele vejen rundt om fx en finger), eller er i ansigtet.

Ved en 3. gradsforbrænding skal søges læge med det samme.

TeMaForebyggelse BeredskaBsForBundets sikre rådDer er mange muligheder for få tændt hurtigt op i grillen, men det skal gøres med omtanke. Beredskabsforbundet har følgende anbefalinger, når man skal tænde op i grillen:1. Stil aldrig grillen på brændbart underlag. Stil grillen på hårdt og jævnt

underlag.2. Stil IKKE grillen indendørs. Det kan give kulilteforgiftning. Grillen skal place-

res i det fri, så varmen og os frit kan stige op.3. Masser af vand. Hav en spand vand stående eller haveslangen liggende inden

for rækkevidde.4. Undgå løsthængende tøj, som nemt kan antændes.5. Anvend briketter eller sprittabletter til optænding. Brug ALDRIG sprit,

benzin, dieselolie eller lignende til at tænde grillen med. Det kan give en eksplosionsagtig ild.

6. Brug en pejsetændstik og hold den hen til briketterne. Risikoen for at brænde fingrene øges ved brug af en lighter eller af en almindelig tændstik.

7. Hvis briketterne er ved at gå ud, så må der ikke hældes mere tændvæske på. Briketterne skal være kølet helt af, før der kan optændes på ny.

8. Den tændte grill skal være under konstant opsyn. Lad ikke børn nærme sig grillen.

9. Undgå at efterlade gløder eller varmt sand, hvis du griller eller anvender engangsgrill på stranden. Det kan give svære forbrændinger.

(Kan også læses på www.beredskab.dk/brand)

Når du denne sommer stikker tæerne i det kølige vand ved en række af landets strande, så kan du føle dig en lille smule mere tryg, hvis du får brug for hjælp.Et grønt skilt – med et bogstav og et tal – skal nemlig hjælpe politi og redning med at finde ud af, hvor du helt præcist er, hvis der sker en ulykke. Det er TrygFonden, der betaler skiltene med strandnumre. Kommunerne skal sørge for at sætte dem op. Rådet for Større Badesikkerhed vil sammen med politiet oplyse om strandnumrene i en kampagne til sommer. Målet er, at alle strande er forsynet med skiltene inden 1. juni 2013.

de 5 livsvigtige baderåd:• Lær at svømme • Gå aldrig alene i vandet • Læs vinden og vandet • Lær stranden at kende • Slip ikke børnene af syne

Læs mere på www.respektforvand.dk

strand og Vand – nemmere at finde rundt på stranden


8 Forebyggelsesråd

de 5 gode trampolinråd

1. Hop altid én ad gangenEr I flere, der hopper, kan I nemt støde sammen og komme til skade. Hvis du alligevel ikke kan lade være, så hop med en på nogenlunde samme højde og stør-relse som dig selv.

2. Brug sikkerhedsnet Det er en rigtig god idé, at din trampolin har et sikkerhedsnet. Så falder du ikke ud over kanten, når du hopper, og dine små søskende kan ikke komme op på trampolinen og komme til skade.

3. Slå aldrig saltomortalerDet er sjovt at slå saltomortaler og kolbøtter på trampolinen, men det er også farligt. Du kan komme meget slemt til skade med nakke og ryg, hvis du lander forkert.

4. Børn under seks år skal have en voksen ved trampolinenSmå børn kan ikke styre deres hop, og hvordan de lander. Samti-dig er deres knogler mere sårbare over for brud, og det er den al-dersgruppe, der er mest udsat for skader på hoved og nakke.

5. Husk at give trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt Hop aldrig på en trampolin, der er gået i stykker. Der må fx ikke være huller eller revner, der hvor du hopper, og fjedrene skal være ordentlig dækkede.

Læs mere på www.hopmedhovedet.dk

I de seneste år er over 8.000 børn årligt kommet så slemt til skade ved at hoppe på havetrampolin, at det har krævet en tur på skadestuen. Det viser tal fra Sta-tens Institut for Folkesundhed. Men en stor del af skaderne kan undgås, hvis man følger en række simple regler for trampolinhop. Det er nemlig

tramPolin – Hop med hovedet

ikke havetrampolinernes sikkerhed, det er galt med, men brugen af den. En opgørelse lavet af Ulykkes Analyse Gruppen over skader behandlet på Oden-se Universitets Hospital viser også, at det især er de helt små børn, som kommer alvorligt til skade, når de hopper i haven på trampolinen.

Husk sikkerhedsnettet I håb om at nedbringe antallet af børn, som kommer til skade ved hopperierne, har Børneulykkesfonden, Forbrugerrådet og Sikkerhedsstyrelsen iværksat en fælles kampagne – Hop med hovedet! – som skal få børn og deres forældre til at over-holde fem simple sikkerhedsråd.

TeMaForebyggelse


Forebyggelsesråd 9

Skybrud er den kraftigste regn, som vi kan opleve i Danmark. Et skybrud defineres som en nedbørsmængde på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Det er ofte ledsaget af lyn og torden. I Danmark oplever vi normalt flere sky-brud hver sommer. Senest i 2011, hvor de samlede omkostninger for skybruddet alene i København den 2. juli beløb sig til over 4 milliarder kroner. Skybrud betyder nedsat sigtbarhed og vand på vejbanen. Sigtbarheden nedsættes markant, fordi dråberne falder meget tæt. Du kan få svært ved at orientere dig, og det kan for eksempel være svært at se ud af forruden på en bil.

Sol og sommer rammer forhåbentligt Danmark. Og med temperaturer op mod de 30 grader, så vil danskerne få mulig-hed for at nyde vejret udendørs. Udover at beskytte sig med solcreme, så skal vi også passe på varmen.

Ved hedeslag bliver kroppen i løbet af relativ kort tid overophedet (ofte over 41 grader). Det er en livsfarlig tilstand, som kræver hurtig lægehjælp. I alle tilfælde er det godt at kende sympto-merne, og hvilken førstehjælp man kan yde for at hjælpe den tilskadekomne.

Beredskabsforbundet har en række råd til at forebygge hedeslag, så det gode sommervejr kan nydes:- Anvend let og luftig påklædning på

dage med høj luftfugtighed- Begræns den fysiske aktivitet- Bliver du utilpas og svimmel, søg da

hurtigst muligt skygge for afkøling- Sørg for at drikke rigeligt med vand

- Efterlad aldrig børn eller dyr i en bil, der er parkeret i solen

symptomer på hedeslag er:- Høj legemstemperatur- Tiltagende utilpashed, svimmelhed og

hovedpine- Blussende rød, varm og tør hud eller

rød, kold og svedende hud- Svingende bevidsthed, forvirring,

besvimelser og bevidstløshed- Eventuelt kramper

Førstehjælp til hedeslagSkulle ulykken alligevel ske, er her en række råd til, hvordan man skal handle:- Bring den tilskadekomne i skygge og

helst ind i kølige omgivelser. Klæd den tilskadekomne af og køl vedkom-mende ved at lægge fx et vådt lagen eller håndklæde over kroppen

- Er den tilskadekomne ved bevidsthed, gives rigeligt at drikke (ikke alkohol)

- Hvis det er muligt, bør den tilskade-

komne bringes til skadestue hurtigst muligt

- Bevidstløse med normal vejrtrækning trækkes i skygge og lægges i aflåst sideleje. Der køles så vidt muligt med våde omslag eller vand som tidligere nævnt. Der skal ringes 1-1-2 for tilkald af ambulance

- Bevidstløse uden normal vejrtrækning skal gives hjerte-lunge-redning.

skyBrud – Undgå vand i kælderen

Hedeslag – Solen stikker

Skybrud indebærer vand på vejbanen, hvilket betyder risiko for akvaplaning. Det vil sige, at bilen mister vejgrebet, hvis den kører for hurtigt. Er du ude at køre, bør du:- Parkere bilen et sikkert sted, hvor der ikke samles store vandmængder.

- Parkere bilen så andre trafikanter ikke kan påkøre dig eller bilen.

Skybrud betyder fare for oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre. Det er en god idé at vælge reoler og andre opbe-varingsmøbler af stål eller andet uorganisk materiale, som skimmelsvamp og andre ubehagelige svampe ikke kan gro i.

du kan selv gøre noget for at forebygge oversvømmelser med nogle simple tiltag:

• Tjek www.dmi.dk for lokale skybrudsvarsler

• Tjek at udendørs afløbsriste, tagrender og tagnedløb ikke er tilstoppede

• Luk vinduer og døre – specielt skal du være paåpasselig med tagvinduer

• Du kan tætne vinduer og døre med sandsække og presenning

• Undgå tæpper, trægulve eller træbeklædning på vægge i kæl-deren

• Sørg for at dræn og kloakker er i orden

• Installer en grundvandspumpe eller en ekstra pumpe i din pumpebrønd

• Installer et tilbageløbsstop el-ler et højvandlukke


10 Bortfaldsanalyse

Personligt plan Kommunalt plan Samfundsplan

SamhørighedSamarbejdskompetencerFællesskab

KommunikationKonflikthåndtering

Sammenhængskraft, netværk for ældre og unge

UdviklingKreativitetRestitution/stresshåndteringKarriereudvikling

Organisatorisk fremdriftLedelse

ForsikringRobusthedTryghed

KapitalSocial kapitalSociale kompetencerSelvværdsopbygning

Intellektuel kapitalUddannelserVidensdeling

Finansiel kapitalCSR – virksomheders sociale ansvar

GavnMotivation/ildsjælSelvrealiseringTolerance

Organisatorisk engagementBest Practices

AnerkendelseLigeværdighedKonkret opgaveløsning

GlædeMeningsfuldhedHumor

Godt arbejdsmiljøGod energi

SynlighedAmbassadører/rollemodeller

Af linE niElSEn | foto: colouRBox.coM

I 2009 publicerede Beredskabsforbundet en undersøgelse af de frivilliges værdi i en bortfaldsanalyse, der kortlagde de økonomiske samfundsmæssige omkostninger, såfremt alt frivilligt arbejde i redningsberedskabet bortfaldt. Analysen fastslog, at gennemsnitsværdien for de frivillige udgjorde en værdi for samfundet på 50 mio. kr., og at en opløftning til landsniveau, dvs. hvis alle kommuner havde frivillige tilknyttet, vil øge værdien til 102 mio. kr. I dag er der 72 kommuner ud af de i alt 98, der har en frivilligkreds i Beredskabsforbundet, og minimum 66 anvender frivillige i det kommunale redningsberedskab. Bortfaldsanalysen fastslog samtidig, at hvis alle kommuner potentielt anvender de frivillige efter Best Practices, så vil den samlede samfundsværdi kunne blive min. 250 mio. kr. Bort-

faldsanalysen påpegede desuden væsentlig social værdiskabelse, som ikke er medregnet, ligesom de medvirkende beredskabs-chefer også understregede en social værdiskabelse ud over de fremlagte tal. Den nye bortfaldsanalyse har derfor fokus på den sociale værdiskabelse.

Fem centrale værdierAnalysen peger på fem centrale værdier, der hver bidrager til en social værdiskabelse blandt de frivillige i de kommunale redningsberedskaber. Samhørighed blandt de frivillige bidrager til at skabe sammen-hængskraft i samfundet. Følelsen af at høre til bidrager samtidig til at skabe et godt arbejdsmiljø med færre konflikter, mindre mobning og heraf færre sygedage generelt.

Frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse

Ny bortfaldsanalyse fokuserer på de frivilliges samfundsmæssige sociale værdiskabelse.


BEREDSKABSFORBUNDETSLANDSSTÆVNE 2012

Husk at sætte kryds

i kalenderen

den 7. - 9. september 2012

Kreds Frederikssundbyder velkommen tilLandsstævne 2012

Du kan læse mere om stævnet påwww.beredskab.dk

ogwww.bf-frsund.dk

Bortfaldsanalyse 11

De frivilliges faglige og personlige udvikling – gennem deres opgaveløsning i beredskabet – skaber en større forsikring i sam-fundet og en robusthed, fordi de hurtigt kan stå klar ved store nationale hændelser. Finansiel kapital skabes til fordel for samfundet, fordi kom-munerne sparer væsentlige beløb ved at anvende frivillige i forhold til aflønnede medarbejdere. Samtidig bidrager de frivil-lige til deres egne arbejdspladsers sociale ansvar, hvad enten arbejdspladsen arbejder med det strategisk eller ej. De frivillige er generelt til stor gavn, hvor de anvendes kom-munalt, og hvor der findes ungdomsbrandkorps, er de også i væsentlig grad til gavn, fordi de bidrager til den kommunale opgaveløsning med utilpassede unge. Når den sociale værdi glæde skabes, har det direkte værdi for samfundet, både fordi det skaber en positiv synlighed, når de frivillige varetager opgaver i samfundet, men også fordi de generelt virker som ambassadører og rollemodeller for en god sag, og samtidig udviser en humoristisk og tilfredsstillende adfærd, som nemt inviterer nye indenfor. Den sociale værdiskabelse sker på områder, som er svære at få øje på i det daglige, i mediebilledet og for mennesker, der ikke har tilknytning til beredskabsverdenen. Dette er områder, der er kraftig brug for at sætte lys på. Både således at værdi-erne kan udvides og udvikles, og så alle kommunale beredska-ber har mulighed for at se, hvilken værdiskabelse der sker i det frivillige regi i de kommunale redningsberedskaber. Ligeledes for at sikre, at samfundet får øjnene op for, at mange af de ting, som vi går og sukker efter for at få vores samfund igen-nem finanskrisen, for at tune ind til et fremtidigt samfund med færre hænder og for at løfte opgaverne i fællesskab – allerede er til stede i det frivillige arbejde i redningsberedskabet. Og formentlig tilsvarende i mange af de andre frivillige organise-ringer i samfundet. Udover den tidligere gennemførte bortfaldsanalyse har de frivilliges sociale samfundsøkonomiske værdi ikke kunnet defineres specifikt qua den gennemførte analyse. Resultaterne indikerer imidlertid en nævneværdig egenværdi ved de frivilli-ges engagement, hvortil kommer værdien af løste driftsopgaver samt den afledte betydelige værdi af mindskede skadesomkost-ninger, øget produktivitet, lavere kriminalitet, bedre befolk-ningssundhed og lavere sygefravær, betydningen for forenings-livet i Danmark m.v. Det har ikke været muligt at værdisætte de afledte værdier, men de vurderes til at være betydelige og potentielt højere end de frivilliges dokumenteret i bortfaldsanalysen. Beredskabs-forbundet har fortsat den målsætning at søge den konkrete samfundsmæssige værdi af samme belyst. Dette fordrer imid-lertid en egentlig socioøkonomisk analyse. En sådan analyse er desværre uden for Beredskabsforbundets bevillingsmæssige muligheder, og forbundet har derfor søgt alternative muligheder for finansiering af en sådan analyse, bl.a. ved henvendelse til Rockwool Fonden som et forskningsprojekt.

Samhørighed blandt de frivillige bidrager til at skabe sammenhængskraft i samfundet. Følelsen af at høre til bidrager samtidig til at skabe et godt arbejdsmiljø med færre konflikter, mindre mobning og heraf færre sygedage generelt.


12 Bliv Brandmand Nu

Der mangler 6-8 deltidsbrandmænd på de seks stationer, der hører under Frederikssund-Halsnæs Brand- og redningsberedskab. Stationsleder Thomas Danholm siger: – Det er klart, at man ikke kan op-retholde et beredskab, hvis ikke vi har brandmænd til at betjene køretøjerne. Så må man skære ned på antallet af køretø-jer eller måske tale om stationslukninger. Stationerne mangler især folk, der kan rykke ud i dagtimerne. Lige nu mangler der ca. 80 deltids-brandmænd i hele landet. Færre og

færre kan leve op til kravet om at bo eller arbejde tæt på brandstationen. Kravet om nærhed er nødvendigt for, at en brand-mand kan nå frem til stationen og være klar til at køre inden for fem minutter. Arbejdspladserne er rykket ind til de store byer. De deltidsbrandmænd, der også har et fuldtidsjob, arbejder ofte for langt væk fra stationen til at kunne rykke ud til brand i dagtimerne. Der er altså nok brandmænd med bopæl tæt på stationen, der kan rykke ud i aftentimer og weeken-der. Men ikke ret mange, der kan rykke ud i dagtimerne.

dagpengeregler er et problemMister en person sin fuldtidsstilling i sit civile job og ønsker at fortsætte som deltidsbrandmand i sin ledighedsperiode, så kan han kun få supplerende dagpenge i 30 uger. Derefter kan det ikke betale sig at have deltidsjobbet, og så falder mange fra. Man mister en brandmand, der netop kan dække dagvagterne. Det koster omkring 100.000 kr. at uddanne en deltidsbrandmand, og så er den dyre uddannelse spildt. – Og det er helt skørt, mener Bjarne Lausten, forsvarsordfører for Socialdemo-

Af MADS JAKoBSEn | foto: fREDERiKSSunD-HAlSnæS BRAnD- & REDningSBEREDSKAB

deltidsBrandmænd klemt aF dagPengeregler30 ugers reglen kan stå i vejen for, at brandvæsnerne i de mindre byer ansætter de deltidsbrandmænd, som de mangler. Det kan få konsekvenser for beredskabet og for kommunernes økonomi.

30-ugers-reglenDu mister retten til supplerende dagpenge, når du har modtaget supplerende dagpenge i sammen-lagt 30 uger inden for 104 uger. I de 30 uger indgår alle uger, hvor du har arbejdet mindre end fuld tid og modtaget dagpenge.


Bliv Brandmand Nu 13

kraterne og præsident for Beredskabsfor-bundet: – Folk, der kan deres kram med at slukke brande, må så stoppe med deres deltidsjob, også. Stationsleder Thomas Danholm fra Frederikssund-Halsnæs er derfor tilbage-holdende med at tage ledige ind som nye deltidsbrandmænd: – Når folk har søgt og har fortalt, at de er arbejdsløse, så har vi været nødt til at fravælge dem. Vi ved, det vil give problemer, hvis vi har sat gang i dyre ud-dannelser, og de så må springe fra, fordi de rammes af 30 ugers reglen eller får nyt arbejde. De ledige kommer i stedet på en venteliste.

Økonomiske konsekvenser for kommunerneDet kan få store økonomiske konsekven-ser for kommunerne, hvis der bliver ved med at være for få deltidsbrandmænd. – Hvis folk er nødt til at vælge deltids-jobbet fra, så står brandvæsnerne med en kæmpe udfordring, siger Henrik Stage, konsulent ved Beredskabsforbundet. – Lige nu ser vores lokale kampag-neaktiviteter ud til at have et ønsket resultat, men man kan nok ikke skære så meget mere ind til benet i beman-dingen. De steder, hvor vi i samarbejdet med brandvæsnet kører kampagne, får vi lukket de huller, der er opstået i styrken, og der kommer endda folk i jobbanken. Men situationerne kan hurtigt vende, specielt i de mindre byer, hvor virksomhedslukninger nemt kan skabe problemer for brandvæsnet. For det kan være en virksomhed, hvor der har været ansat 3-4-5 deltidsbrandmænd, og de vil være nødsaget til at stoppe. Og kan der ikke skaffes nok deltidsbrandmænd i fremtiden, så skal kommunerne ansætte brandmænd i heltidsstillinger. Det koster lige pludselig fire til fem gange mere at have en heltidsbrandmand ansat, siger Henrik Stage.

30 ugers reglen skal ophæves for brandmændeneBjarne Lausten, MF (S), forsøgte med et beslutningsforslag i 2010 at få ophævet 30 ugers reglen specifikt for deltids-brandmænd, men det blev stemt ned. Nu overvejer han at tage sagen op igen: – Det skal med under de kommende trepartsforhandlinger. Der må aldrig være rigide regler, der forhindrer, at vi kan hjælpe folk, der er i nød, og redde værdier i samfundet.

Brand & Redning Herning har netop gennemført en hvervekampagne for deltidsbrandfolk. Kampagnen blev gennemført med hjælp fra Beredskabsforbundet.

Ved Herning Kommunes kommunale beredskab besluttede man sig sidste efterår for, at der var et behov for at få fyldt en række pladser ud på de forskellige vagthold. Der er brug for at få de nye deltidsbrandfolk ind for at udfylde huller ved orlov, sygdom og kursus. – Aktuelt har vi en deltidsbrandmand, der er kommet til skade, så det gæl-der hele tiden om at være på forkant med behovet og udviklingen. I efteråret stod vi og manglede 3-4 mand, og derfor tænkte vi, at nu var det på tide at gøre noget ved det. Hidtil har vi kunnet klare det uden de store problemer, men behovet var nu for stort. Og med mulighed for bistand og økonomi fra Beredskabsforbundet og Bliv Brandmand Nu-kampagnen var motivationsfak-toren høj for at få gennemført en hvervekampagne, fortæller Finn Lau Nielsen, viceberedskabsinspektør ved Brand & Redning Herning.

godt resultat, fint samarbejdeTil at gøre opmærksom på ønsket om nye deltidsbrandfolk blev der brugt en bred vifte af informationskanaler: Radiospots, plakater, foldere, presseartikler, bannere og kommunens webside. Målet for kampagnen var at tiltrække inte-resserede til informationsaften på brandstationen i starten af marts. – Omkring udarbejdelsen af kampagnen havde vi et nemt og konstruktivt forløb i samarbejde med Beredskabsforbundet. Kulminationen på hele kam-pagneindsatsen var vores informationsaften. Her mødte 14-15 personer frem, og det var lidt mere end forventet, så det må siges at være et godt resultat. Af dem var 7-8 egnede kandidater, hvoraf 3-4 var til samtale. Foreløbigt har det dog ikke ført til nogen ansættelse endnu, og foreløbigt ligger kandidaterne i vo-res jobbank. Der er nemlig i mellemtiden lykkedes os at lukke hullerne internt ved blandt andet at ansætte en af vores frivillige som deltidsbrandmand. Der-med holder vi således skindet på næsen. Men dermed har hvervekampagnen på ingen måde været spild. Synliggørelse er vigtig for ethvert brandvæsen, der har en deltidsstyrke, og man kan sagtens forestille sig, at nogen lige skal bruge lidt mere tid på at reflektere over muligheden for at blive deltidsbrandmand. Vores bud er kommet bredt ud, og det er rigtig godt. På den lange bane har hverveindsatsen derfor været et vigtigt redskab for Brand & Redning Herning til at gøre opmærksom på vores eksistens. For der skal ikke herske tvivl om, at det ikke bliver nemmere at hverve nye deltidsbrandfolk i fremtiden. Derfor er vi glade for al den bistand, som vi i dette tilfælde har fået fra Beredskabsfor-bundet til at gennemføre en kampagne, fortæller Finn Lau Nielsen.

kamPagne i det midtjyske

Af MADS JAKoBSEn foto: BRAnD & REDning HERning


14 Bliv Brandmand Nu

Steen Eilenberg, beredskabschef i Favrskov Brandvæsen, ser den store interesse fra potentielle brandmænd som en effekt af Beredskabsforbundets landsdækkende kampagne – Bliv Brandmand Nu – der blandt andet kørte med en landsdækkende radiospotkam-pagne i uge 3 og 4, og som også har givet god respons i resten af landet. – Kampagnen har sat fokus på at være deltidsbrandmand, så vi for tiden ikke har problemer med at få kvalificeret arbejds-kraft til stationerne her i kommunen. Fak-tisk oplever vi så stor interesse, at vi lige nu kun optager personer på ventelisten, der har aftjent værnepligt hos Bered-skabsstyrelsen, fortæller Steen Eilenberg.

Fortsat mangel i dagtimerneEt landsdækkende problem er manglen på deltidsbrandmænd, der kan møde i dagtimerne. Her går Favrskov desværre heller ikke ram forbi. – Det kan dog stadig være en udfor-dring for os at rekruttere deltidsbrand-mænd, der kan være tilknyttet stationerne i dagtimerne, da mange arbejder uden for kommunen, fortæller Favrskov Kommunes beredskabschef.

Ved Beredskabsforbundet kan man nikke genkendende til problematikken fra Favrskov. – Det store problem for deltidsbrand-væsnerne ligger i dagtimerne. Det bliver

sværere og sværere at få folk til at møde i dette tidsrum. Derfor står mange brand-væsner over for en udfordring, og det er nødvendigt at kigge efter nye profiler til brandmandsdragten. Det kan for eksem-pel være kontorpersonale ved kommu-nens egne instanser og folk med aften- eller natarbejde. Man kan også forestille sig, at en deltidsbrandmand er tilknyttet flere af kommunens brandstationer. Han er tilknyttet stationen i sin hjemby, hvor han kan rykke ud aften, nat og weekend. Men til daglig arbejder han i en anden by, hvor de har problemer i dagtimerne, og her kan han så træde til. Det gælder om at tænke alle muligheder igen-nem. For min vurdering er, at det ikke bliver nemmere i fremtiden at hverve nye deltidsbrandfolk, fortæller Jesper Koch, der er kon-sulent ved Bered-skabsforbundet.

Favrskov Brandvæsen oplever nu så stor interesse for at blive brandmand, at der er venteliste i Hammel, Hinnerup og Hadsten.

Af MADS JAKoBSEn | foto: Bliv BRAnDMAnD nu

Brandmænd På Venteliste i FaVrskoV

– Det store problem for deltidsbrandvæsnerne ligger i dagtimerne. Det bliver sværere og sværere at få folk til at møde i dette tidsrum.


Fortjensttegn 15

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: [email protected]

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter

Af MADS JAKoBSEn

Beredskabsforbundets præsident kunne tidligere på måneden modtage fortjensttegnet ved en sammenkomst på Christiansborg. Her var Finn Winkler, chef for hjemmeværnet, og Jens Hald Madsen, kommitteret for hjemmeværnet, uanmeldt mødt op for at tildele Bjarne Laustsen det synlige bevis. Som begrundelse for at tildele Beredskabsforbundets præsident fortjensttegnet er blandt andet hans arbejde for frivillige i Totalforsvaret og samarbejdet mellem hjemmeværnet og Beredskabsforbundet. – Det er mig en ære at have modtaget hjemmeværnets fortjensttegn. Jeg synes

generelt, at frivilligtanken er værd at arbejde for, når det kan være til gavn for samfundet. Og så har hjemmeværnet og Beredskabsforbundet et godt samarbejde omkring opgaveløsning og indsatsområ-der, fortæller Bjarne Laustsen. Hjemmeværnets fortjensttegn kan tildeles personer, som har ydet en særlig for-tjenstfuld og uselvisk indsats til gavn for det frivillige hjemmeværnsarbejde samt ved ulastelig vandel i sit private liv har gjort sig værdig til at bære et offentligt vidnesbyrd om denne indsats.

Finn Winkler, chef for hjemmeværnet, tildelte den 15. maj Bjarne Laustsen hjemmeværnets fortjensttegn.

Beredskabsforbundets præsident får hjemmeværnets fortjensttegn

Bjarne Laustsen flankeret af Finn Winkler (t.v.) og Jens Hald Madsen, som lykønsker ham med fortjensttegnet.

16 Brand i Kolding


Tirsdag den 17. april kl. 18.30 stod der Pionertjenesten på uddannelsespla-nen i Kolding, men kl. 17.50 fik vi et udkald på sms til Pumpe/belysning,Bygningsbrand, Udlægning af slanger. Og da jeg jo faktisk var ved at skifte til uni-form, så tog det ikke lang tid at komme ud af døren. Allerede på vej derind var der ingen tvivl om, at dette ikke var en øvelse, men at situationen var alvor, for der var en kæmpe, sort røgsky, som kunne ses mange kilometer væk.

Da jeg landede i Smedegade (De frivil-liges station), blev vi to mand hurtigt sendt af sted med kommandovognen. Det brændte på genbrugscentralen på

Stålvej i Kolding. Her ligger miljøvirksom-heden Uniscrap, der beskæftiger sig med affaldshåndtering og genvinding samt indsamling og oparbejdning af jernskrot, metalskrot og elektronikskrot. Desuden håndterer Uniscrap også affald til for-brænding, deponi eller destruktion.

En gnist fra en vinkelsliber havde antændt noget genbrugsplastik, og det bredte sig. Da vi landede på brandstedet, blev vi af indsatslederen henvist til en plads, hvor vi fik sat køretøjet og startet det hele op. På stedet var sprøjten, slangetenderen og mandskabsvognen, alle med frivillige, ankommet. Falck var der med 1. og 2. sluknings-

tog, og Vamdrup Brand og Redning var der med en tankvogn. Støttepunkt Frede-ricia ankom til at fylde røgdykkerflasker.Vi fik kaldt logistiktjenesten ind også, så de kunne komme med forplejning, kaffe og vand til de i alt ca. 60 mand, der var indsat. Sidst på aftenen blev Bered-skabsstyrelsen tilkaldt, og kl. ca. 23.30 returnerede vi alle til Smedegade og fik reetableret. Så vi var 20 frivillige, der fik brugt vores tirsdag aften på en lidt anderledes måde, end vi havde regnet med. Vi slut-tede af med en debriefing, hvor vi kun kunne være enige om, at det havde været en rigtig god aften. Og at alt gik, som det skulle.

20 frivillige knoklede ved brand på genbrugscentral i Kolding.

tEKSt & foto: MARiAnnE KJæR, REgionSlEDER i SyDDAnMARK og fRivillig i KolDing

FriVillige deltog Ved aFFaldsBrand i kolding


Kort Nyt 17

kort nytBeredskaBs-ForBundets aPP er klar- Brug den Flittigt!Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” og vir-ker på både Android og iPhone er klar. Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og uddannelse. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook (www.facebook.com/BFReporter) væg for Indberetninger. Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk bliver informatio-nerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberet-ningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.

omkring 200 brande om året skyldes ukrudtsbrændereBeredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen fortsætter kampagne. Fra 2007 til 2011 rykkede brandvæsnet ud til cirka 1.000 brande, som opstod på grund af ukrudtsbrændere. Det reelle antal brande er formentlig noget højere, fordi folk i en del tilfælde selv har fået slukket branden, inden det er blevet nødvendigt at tilkalde brandvæsnet. Antallet af brande søges nu nedbragt ved hjælp af en ny kampagnefilm, som sætter fokus på sikker brug af ukrudtsbrændere. Kampagnefilmen udgør sammen med temasider på de to styrelsers hjemmesider grund-stenene i en samlet kampagne, som gennemføres i år. Sikkerhedsstyrelsen og Bered-skabsstyrelsen giver her fem gode råd om sikker brug af ukrudtsbrændere: 1. Ukrudt skal koge – siger de kloge 2. Fugtig jord er bedst – det er skidt med blæst 3. Tag ikke chancen – hold distancen 4. Tjek for gløder – der kan vanke bøder 5. Tjek, at din ukrudtsbrænder er oppe på mærkerne (de skal være DG-godkendte)

nye 40 og 50 års hæderstegnForsvarsministeriet har den 30. april 2012 meddelt, at der er truffet afgørelse om at indføre nye hæderstegn for 40 og 50 års god tjeneste i redningsberedskabet. Frivillige vil således nu have mulighed for at modtage anciennitetstegn for 10 og 20 års tjeneste, samt et hæderstegn for 25, 40 og 50 års god tjeneste i redningsberedskabet.Indstilling om at modtage hæderstegn for både 25, 40 og 50 års god tjeneste i red-ningsberedskabet som frivillig skal fremsendes af den kommune eller Beredskabsfor-bundet, hvor den pågældende har forrettet god tjeneste i ovenstående antal år. Beredskabsstyrelsen varetager fortsat opgaven omkring hæderstegn og anciennitetstegn, jf. den gældende lovgivning.

Det nye regelsæt vil snarest blive offentliggjort på www.retsinfo.dk.

mØd BeredskaBsForBundet På FaceBookFå nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet.

klik ind på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET


18 Interview

Som alle kommuner i landet har Guldborgsund Kommune også en risikobaseret dimensionering, hvori beredskabets frivillige spiller en vigtig rolle. Det daglige operative basisbered-skab indenfor almindelig brandslukning, visse redningsopgaver og mindre miljøuheld leveres af Falck under ledelse af de kommunale indsatsledere. Men uden de frivillige, der er tilknyttet Guldborgsund Redningsberedskab, vil kommunens beredskab kunne komme i alvorlige vanskeligheder under længereva-rende indsatser. Kommunen har de seneste par år været hårdt ramt af ekstreme vejrsituationer med både snestorme og skybrud og har således haft stor gavn af den frivillige ressource. – Ved Guldborgsund Redningsbe-redskab har vi et frivilligberedskab, der er i stand til at imødegå en lang række

hændelse og ulykker. Vores frivillige har blandt andet enheder inden for hundetje-neste, brandtjeneste, redningstjeneste, miljøberedskab, bådberedskab, forplej-ning og kommunikation samt en lang række mere specialistprægede opgave-sæt. Men det er et frivilligberedskab, som for bare 15 år siden både var ikke-eksi-sterende og på det nærmeste utænkeligt. Som i mange andre kommuner blev det frivillige beredskab i Nykøbing F. i midten af 90’erne nedlagt samtidig med, at kom-munerne ikke længere skulle ligge inde med et større krigsmæssigt beredskab, hvilket også betød, at størstedelen af materiellet til brug for det frivillige bered-skab forsvandt. Med oprettelsen af støt-tepunktet i 2000 og ved min tiltræden i 2002 var beredskabskommissionen dog igen blevet lydhør over for argumenter om at oprette frivilligberedskabet på ny. Og

den i dag ser beredskabskommissionen endog meget positivt på brugen af frivil-lige, så det var bestemt en rigtig beslut-ning, som der blev truffet for 10 år siden, fortæller beredskabschef Peter Søe.

gør brug af tilgængelige ressourcerI dag kan Guldborgsund Redningsbered-skab mønstre ca. 50 frivillige. Men man vil gerne have flere kræfter, der frivilligt har lyst til at gøre en forskel. – Vi vil meget gerne have flere frivillige i Guldborgsund. Men vi er oppe imod hårde odds. Den potentielle gruppe af personer, som gerne vil være frivillige, og som vi gerne vil have i beredskabet, er den samme gruppe, som hjemmeværnet også søger efter. Og her må jeg konsta-tere, at hjemmeværnet har flere penge at bruge pr. frivillig og pr. øvelse. Forskellen er, at hjemmeværnet er på finansloven,

Fremtidens FriVillige er sPecialisterBEREDSKAB har talt med beredskabschef Peter Søe, Guldborgsund Redningsberedskab, om anvendelsen af frivillige.

Af MADS JAKoBSEn

Peter Søe, beredskabschef i Guldborgsund Kommune,ser frivillige som en nødvendig og naturlig del af redningsberedskabet.


Interview 19

hvilket vi ikke er. Jeg skal derfor, på lige fod med alle andre kommunale rednings-beredskaber, ”kæmpe” med kommunens øvrige forvaltninger om penge på det kommunale budget, for at få økonomi til at styrke den frivillige ressource, fortæller Peter Søe.

Beredskabschefen må således fokusere på, hvordan de frivillige ressourcer kan anvendes bedre inden for rammerne. Her indtænkes både beredskabets egne frivil-lige og frivillige fra andre organisationer. Forskellen på de involverede grupper lig-ger i selve uddannelsen. Guldborgsunds egne frivillige har den beredskabsfaglige uddannelse, der gør dem til specialister inden for de områder, som beredskabet skal løse. – Ved fx oversvømmelse har vi brug for forskellige grupper, der kan varetage alt fra det manuelle arbejde med fyldning af sandsække til ledelse på de enkelte skadesteder. Vi har brug for mange hæn-der, og vi kan ikke altid selv mønstre det med vores egne frivillige. Derfor kan vi trække på ressourcer fra hjemmeværnet, der kan varetage det manuelle arbejde. Vores frivillige med den beredskabsfag-lige uddannelse vil i funktionen som specialister og holdledere være dem, der leder indsatsen. Dermed opnås en god

effekt, hvor indsatsen blive koncentreret og effektiv, og hvor alle ressourcer bliver udnyttet bedst muligt.

Ønske: Flere frivilligeDer er brug for folk med mange forskel-lige kompetencer. Og det behøver ikke kun være personer, der kan udføre fysisk krævende opgaver. Sådan forholder det sig også i Guldborgsund, hvor redningsbe-redskabet har brug for folk til at varetage en lang række forskellige funktioner. Her tænkes ikke kun på de unge. – Jeg kan sagtens forestille mig en gruppe af frivillige på 60-70 år, som er specialister inden for en række specifikke områder. Her tænker jeg på deres civile kompetencer, hvor det fx kan være en it-kyndig, der sikrer vores driftssikkerhed og it-kommunikation. Eller det kan være en journalist, der står for intern og ekstern kommunikation under en indsats. Det gælder om at tænke bredt og overveje, hvad der skal indgå i en stab, og her er der mange pladser, der kan besættes. Alle har en central funktion og rolle at spille. Derfor vil de også blive indregnet i bered-skabsplanlægningen. Også selvom de ikke bor i nærheden. Men for mig er det vigtigt at vide, at om to timer kommer en frivillig it-sagkyndig person og kan sikre driftssik-kerheden, fortæller Peter Søe.

Udfordringen består i at få hvervet frivillige til de forskellige funktioner. Her gælder det ifølge beredskabschefen om at redesigne profilen for en frivillig i beredskabet. – Mange tænker stadig frivillige i sam-menhæng med Civilforsvaret. Jeg så for kort tid siden et feltkomfur på et banner, men det er en reminiscens fra en svunden tid. Tiderne og samfundet har skiftet, og frivillige skal ikke sælges på gamle dyder. Det handler om nutidens temaer, der skal være i et moderne udtryk. Vi har et produkt at sælge. Og det skal vi være be-vidste om. Kommunikationen skal således målrettes de specialister, som vi ønsker at få fat på. Det er on going proces, der styres af fremtidens struktureringer og ud-fordringer for redningsberedskabet. Men det er også vigtigt, at de frivillige, som allerede er tilknyttet, føler sig udfordret og anvendt. Samtidig er processen også afhængig af en aktiv kredsledelse, der skal være med til at skabe nytænkning og udvikling i kommunens frivilligberedskab, slutter Peter Søe.

Guldborgsund Redningsberedskab kan bryste sig af at have Årets Frivillig 2011. Prisen gik til Frederick von Baden, der blandt også er vicekredsleder ved Bered-skabsforbundets kreds i Guldborgsund.

SKADESERVICE

Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG - ODENSE – VEJLE – ESJBERG

RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING

WWW.FRONTMED.DK

BLIV NØDBEHANDLER


20 Brandkursus for unge

Gennem Ild og Vand-kurset er målrettet unge, der har brug for at udvikle deres sociale kompetencer, og som har svært ved at tage ansvar, har lavt selvværd, har brug for et løft i forhold til troen på egne evner, eller som viser (begyndende) skoletræthed. Holdet består af seks drenge, der er 13 og 14 år. De er alle udvalgt af deres klasselæ-rer, ofte fordi de er urolige i klassen.

Kurset er ledet af Vestegnens Brandvæ-sen og varer fem dage. I de fem dage lærer de unge blandt andet førstehjælp, frigørelse samt prøver brandslukning og røgdykkertjeneste i praksis. Gennem træningen lærer de unge vigtigheden af ansvarlighed, samarbejde samt erken-delse og udnyttelse af egne ressourcer.

I løbet af ugen har de seks drenge blandt andet bygget tømmerflåder og sejlet om kap, de har haft elementær brandbe-kæmpelse og førstehjælp, ligesom de har prøvet frigørelse. En af nætterne har de tilbragt på brandstationen i Hvidovre, hvor de var kommet sent i seng. Så de var lidt brugte, da de besøgte brandtræ-ningsbanerne i Hedehusene, men de

gennem ild og Vand – brandkursus for unge i albertslund

fortalte, at de syntes, at det havde været sjovt og hårdt, og at de havde lært en masse. Ugen sluttede af med et åbent hus-arrangement, hvor drengene skulle vise klassekammerater, familie, lærere, pressen og folk fra kommunen, hvad de havde lært i ugens løb.

Instruktørerne fortæller, at de unge typisk starter med at spille op og være smarte, men at det hele er facade: – Faktisk er de meget usikre og har ingen selvtillid. Hver gang der kommer en ny udfordring, siger de: ”Vi kan ikke.” Men de kan jo godt! Og det er det, vi forsøger at vise dem. De får prøvet deres grænser af og bliver udfordret. Det gode er, at vi ikke kender dem i forvejen, så vi er ikke forudindtagede, når vi møder dem, fortæller Said Koulij og Frank Petersen, der er instruktører på holdet.

Brandfolkene lærer de unge disciplin og sammenhold. De gør en dyd ud af at for-tælle drengene, at alle poster er vigtige, og at man ikke kan undvære nogen på holdet. De bruger tid til evaluere indsat-serne og fortælle de unge, hvad de har gjort godt, og hvad de kunne have gjort

Af linE niElSEn | foto: MADS JAKoBSEn

Brandkursus skal lære udvalgte unge i Albertslund ansvarlighed, samarbejde og troen på sig selv.

bedre. De repeterer igen og igen, hvilken rolle hver person på brandbilen har.

Susanne Seloy, der er vicekredsleder i Beredskabsforbundets vestegnskreds har ligeledes talt med de unge om mulighe-den for at blive frivillig i redningsbered-skabet: – Selvom de først kan blive frivillige som 16-årige, så kan de godt starte stille og roligt op hos os, vi skal nok finde noget til dem. Men ellers er de også vel-komne til at vende tilbage, når de er ble-vet lidt ældre, fortæller Susanne Seloy, som også har inviteret drengene med til ’Grøn dag’, hvor de frivillige deltager.

Gennem Ild og Vand er et samarbejde mellem Vestegnens Brandvæsen, Al-bertslund Boligsociale Center, Ungdoms-skolen og SSP Albertslund. Projektet er støttet af Justitsministeriets kriminal-præventive pulje, og holdet er det andet hold, der gennemgår kurset. Første hold var i vinteren 2010. Sneen vanskelig-gjorde brandslukningen udendørs, og man valgte derfor at lægge kurset i forårsmånederne fremover.


Brandkursus for unge 21

gennem ild og Vand – brandkursus for unge i albertslund

Hvilke 2 tingkan redde dit liv?Den nøgne sandhedEn redningsvest redder liv, når du er på vandet. I 2011 druknede 16 personer i de danske farvande, 15 af dem bar ikke redningsvest. Faktisk har de fleste lystsejlere og fritidsfiskere redningsveste om bord, men de har også en søforklaring på, hvorfor de ikke behøver at bruge den. En søforklaring kan man dø af. Derfor: Brug redningsvesten! Deltag i konkurrencen. SMS teksten RED mellemrum DIT SVAR til 1245 og skriv hvilke 2 ting, der kan redde dit liv og vind en af vores flotte præmier. Læs mere på www.facebook.com/brugvesten

Hvilke 2 ting kan redde dit liv til søs?SMS RED til 1245

eller scan med din smartphone

og skriv dit svar.

Præmier: Ipad 2 og rejsegavekort

Det koster 0 kr. + alm. takst.

Udbydes af BEREDSKABSFORBUNDET

Hedelykken 10 • 2640 Hedehusene • Tlf: +45 35 24 00 00


22 Regentjubilæum

Beredskabsforbundet præsenterede i den anledning sin gave – en kalenderhol-der til Hendes Majestæts arbejdskalen-der udført i blå læder med indgraveringer i guld. Farven er nøje afstemt med Dronningens nye arbejdsværelse på Marselisborg Slot, og samtidig er blå jo beredskabets farve.

Selve overrækkelsen skete ved Bered-skabsforbundets ambassadør, Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, der udover at stå for valg og design af gaven på vore vegne, sikrede, at Dron-ningen fik en gave, der, som grevinden skriver: “ – dagligt vil minde Hendes Majestæt om Beredskabsforbundet og Beredskabsforbundets smukke budskab: Når hjælp er en æressag.”

I forbindelse med gaven udtrykte vores ambassadør Beredskabsforbundets store tak for Dronningens mangeårige og fort-satte støtte som protektor for forbundet.

Hendes Majestæt Dronningens Kabinet-sekretær, Henning Fode, har på Dron-ningens vegne efterfølgende sendt tak til Beredskabsforbundet ’for den smukke kalenderholder’, som det har glædet Hen-des Majestæt at modtage.

Parade for dronningenEn deling bestående af 21 værnepligtige og tre befalingsmænd fra Beredskabs-styrelsen deltog tirsdag i forsvarets parade i anledning af Hendes Majestæt Dron-ningens 40 års jubilæum som Danmarks regent. Paraden fandt sted på pladsen ved Monumentet over Danmarks Interna-tionale Indsats på Kastellet i København.

Værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen deltog i paraden sammen med delinger fra Hærens Operative Kommando, Søvær-nets Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando og hjemmeværnet.

gave fra Beredskabsstyrelsen Efter paraden overrakte Beredskabssty-

relsens direktør Henning Thiesen en gave til Hendes Majestæt Dronningen ved en reception i Kastellet. Gaven fra Bered-skabsstyrelsen er en brevbakke af læder med majestætens monogram indgraveret.

Også Forsvaret overrakte en gave – en brevmappe i læder. Den ses nedenfor sammen med Beredskabsstyrelsens gave.

gaven fra Beredskabsforbundet

Af PER JunKER tHiESgAARD, lAnDScHEf

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Beredskabsforbundets protektor, fejrede sit 40 års jubilæum som regent den 14. januar 2012, og jubilæet blev markeret med en række officielle arrangementer over tre dage.

se mere...

En video fra Paraden kan ses på Forsvarskanalen her: http://forsvarskanalen.dk/Default.aspx?aid=7488&bhcp=1


Kort Nyt 23

kort nytHvert fjerde år skal kommunerne revidere sine beredskabsplaner. Ifølge Beredskabsstyrelsen er der en tendens til, at sparekniven nu også svinges over dette område. Det skriver Danske Kom-muner. Halvandet år før fristen udløber, har en tredjedel af landets kommuner indsendt reviderede planer for den risikobaserede dimensionering til Bered-skabsstyrelsen. Planerne skal dokumen-tere, at kommunerne har et forsvarligt beredskab i kritiske situationer. – Vi har modtaget 30 planer, der på grund af beredskabsfællesskaber dækker over 36 kommuner, fortæller overingeniør Jan Petersen fra Bered-skabsstyrelsen. Kommunerne skal have indsendt de risikobaserede beredskabsplaner senest ved valgperiodens udløb i 2013. Derfor har de 62 kommuner, der resterer, sta-dig god tid til at få udarbejdet planerne. – Risikobaseret dimensionering blev introduceret i 2005, så det er anden gang, kommunerne skal indsende denne type planer. I planerne skal kommu-nerne beskrive sin risikoprofil – for eksempel om der er farlige virksomhe-der i området og graden af farlighed. Samtidig skal kommunen beskrive ser-vicemål og valg af dimensionering – kort sagt om tingene hænger sammen, om der er et forsvarligt lokalt beredskab set i forhold til den risikoprofil, kommunen har, fortæller Jan Petersen ifølge Danske Kommuner. Og i Beredskabsstyrelsen kan man til

forskel fra første gang, der blev indsendt planer, mærke, at der er færre penge i kommunernes kasser. – Der har været flere planer denne gang, som vi har udtrykt betænkelighed ved. Langt de fleste lever dog op til de krav, der gælder. Vi ser imidlertid flere eksempler på, at økonomien strammer i kommunerne, og at de også gerne vil spare på beredskabsområdet. Kommu-nerne har ikke pligt til at rette ind, men i vid udstrækning oplever vi, at kom-munerne tager vores beredskabsfaglige udtalelser til efterretning og indretter sig derefter, siger Jan Petersen.

svært ved at trænge igennemIfølge beredskabschef i Tønder Kom-mune Jacob Christensen, der også er bestyrelsesmedlem i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, bliver planlægningen af beredskabet grebet meget forskelligt an i kommunerne. Og han mener ifølge Danske Kommuner, at det kan være en udfordring visse steder for beredskabscheferne at trænge igen-nem til politikere og topchefer. – Der er ingen tvivl om, at den koordinerende beredskabsplanlægning er beredskabschefens ansvar. Men be-redskabschefen er typisk kun på niveau tre eller fire i den kommunale ledelse. Derfor er det en stor opgave for bered-skabschefen at trænge igennem med, at det er vigtigt at få beredskabsplanen på dagsordenen, sagde han for nylig på teknik- og miljøkonferencen Politisk Forum.

Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Be-redskabsbillede 2012.

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammerat-skabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighe-derne er mange. Vi præmierer de bil-leder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Præmier1. præmie: Apple iPad 22. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-)3. præmie: Gavekort til Fona(Værdi kr. 500,-)Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter

Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2012.

regler• Alle med tilknytning til redningsbered-

skabet kan deltage• Billederne skal være i JPEG/JPG format

(høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk

• Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til veder- lagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB og på www.beredskab.dk

• Beskriv kort hvad billedet illustrerer• Husk at angive navn, adresse og tele-

fonnummer• Billedet skal være taget i 2012

årets Beredskabs-billede 2012

kommuner Vil sPare På BeredskaBerne

Vidste du...Seneste tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at danskerne langt hyp-pigere giver livreddende førstehjælp til folk, der falder om med hjerte-stop. I øjeblikket bliver 44 % forsøgt genoplivet, mens tallet for bare 10 år siden var nede på blot 20 %. Dermed er tallet af overlevende ved hjertestop på 10 år også steget fra 5 % til 10 %.

24 Frivillig i Thailand


Efter mere end 10 år i Beredskabsfor-bundet, samt samarbejdet med Sveriges Civilförsvarsförbundet, er det naturligt at spørge sig selv, hvordan forholdene er for frivillige andre steder i verden? Marko Cunningham er stifter af Bangkok Free Ambulance, som er en del af det frivillige beredskab, der mere end komplementerer det offentlige og private ambulanceberedskab. Der er ofte mangel på køretøjer, og pga. hans bemærkelses-værdige indsats har Marko tidligere været interviewet af CNN, Discovery Channel m.fl. Marko Cunningham viste sig som en yderst behagelig og imødekommende per-son. Kort efter vi mødtes spurgte han plud-selig: ”Vil du med?” I løbet af sekunder var vi på farten! I høj fart igennem smalle gader og gyder, i inferno af blink, lys og støjende radioer ankom vi til skadestedet. Endnu en af de mange motorcykelulykker. Hurtig triage og herefter mod hospitalet; dog ikke det nærmeste, da vi på grund af patientens forsikringsbetingelser måtte

køre en længere rute. Ad bredere veje og i myldretid kører vi mod færdselsretningen, som derved bliver samme retning som i Danmark. Der er dog ingen tvivl om, at chaufføren har prøvet dette mange gange før, og jeg føler mig i ganske trygge hæn-der. Efter turen drejer samtalen sig ind på arbejdet som frivillig i Thailand, og her får jeg også indsigt i ambulanceberedskabets struktur, som er ganske anderledes end i Danmark. Det statslige beredskab er langt fra tilstrækkeligt, og i stor udstrækning varetages ambulancekørslen af frivillige. Begrebet frivillig skal her forstås i sin ypperste position. Ikke alene bruger de en stor del af deres fritid, her betaler de også for det. Det er lige fra køretøjer over uniformer til gummihandsker – alt! Mødet med Marko blev til langt mere end at forstå forskellene på at være frivillig i Danmark og Thailand, det gjorde et reelt indtryk. Kan jeg hjælpe, bare en smule, de mennesker, som ofrer så mange timer og egne penge på at hjælpe andre i nød eller

sågar livsfare? Derfor har jeg i samarbejde med min kreds besluttet at gøre noget, der hvor selv meget små bidrag kan gøre en kæmpe forskel, igennem frivillige i redningsberedskabet. Den altoverskyggende udfordring for Marko for tiden er at indsamle midler til en ny ambulance. Skulle der være et beredskab, som har en brugt ambulance i ”overskud”, ved jeg, at den vil gøre store gavn i Bangkok. Men det kan sagtens være udstyr af helt andre dimissioner. Er der nogle, der har noget i overskud, som er egnet for ambulanceberedskab, hører jeg eller Kreds Roskilde meget gerne om det!

HØjrekØrsel i Bangkok

Det var endnu en varm aften i Bangkok. Aftalen var på plads: Marko Cunningham havde indvilliget i et møde for at berette om betingelserne for frivillige i Thailand.

tEKSt & foto: lARS RoED JEnSEn, vicEKREDSlEDER, RoSKilDE

læs mereDer er mere at læse om Markos arbejde på: www.bkkfreeambulance.com


Alarmering 25

Little Anne, 4 pak.

- Dukkerne har kliksystem, der angiver den rigtige trygdybde.

- Dukken er god og slidstærk.- Økonomisk i brug.

Resusci Anne

- Rolls-Roycen indenfor HLR/AED træningsdukker.- Fås som helkrop og torso.- Kan monteres med Skill-Guide.- Kan monteres med traumesæt.

Kontakt os og få aftale om konsulentbesøg.

Så kan du prøve hvor let det er at klargøre / udskifte dele på Laerdal-dukker til HLR/AED.

Ingen ekstra udgifter til reperationer og ved-ligeholdelse, det kan instruktøren selv klare på få minutter.

Tlf.: 57 60 01 [email protected]

HelpanSafety.dk

Choking Charlie

- Til træning i Heimlichmetoden.- Kursisterne er vilde med Charlie,

endelig kan de træne i det de så ofte ser på film.

OBS: leveres muligvis med lyst”hår/øjenbryn”

Lunge-system til alle

HLR/AED dukker er med microfilter, som

betyder at der kun skal anvendes een lunge pr.

hold. Det spare på udgif-terne til ”lunger”.

Leveres med hygiejne-system til rengøring af masker. Masker passer

til både Little og Resuscie.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev på

www.helpansafety.dk

er du i blandt de første der får nyheder og

gode tilbud.


26 BF-Stævne 2012

Om 100 dage åbner vi op for dette års store begivenhed. Årets fest: BF-Stævne 2012 i Slangerup. Vi har længe været klar, og nu går tiden kun for langsomt.

BF-stævne 2012 – også for gæsterDette års stævne er også for dem, der ikke kommer og konkurrerer. Stævnepladsen indrettes med fokus på konkurrencerne. Af praktiske årsager ligger ”sne” lidt for sig selv, men resten af konkurrencerne ligger

på samme område. Pladsen indrettes også med udstillings-område, hvor stævnets sponsorer vil være til stede. Derfor er det muligt at se på brand- og redningskøretøjer, ambulancer, entreprenørmateriel, skabe til brandstationen, personlig sikkerheds-udrustning, brandhaner, VVS-udstyr, red-ningsmateriel, høre om ferie på en sejlbåd i Middelhavet, affugtning, følgeskadebe-kæmpelse samt mulighederne om uddan-

så er der100 dage til

Af JESPER MARcuSSEn, REgion HovEDStADEn | foto: colouRBox.coM

I dagene 7. – 9. september 2012 afholdes Beredskabsfor-bundets landsstævne, BF-Stævne 2012 i Frederikssund. Gennem en serie på 5 artikler vil arrangørerne præsentere nogle af detaljerne for det kommende BF-Stævne.

dommerholdet er satSom det fremgår af seneste stævneavis (nr. 4), er alle dommerne på plads. Dommerholdet bærer præg af en bred sammensætning. Der er dommere fra Beredskabsforbundet, kommunale beredskaber samt Beredskabsstyrelsen. Stævnets overdommer bliver Brigadechef Tine Overby fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Tines hold består af:

disciplindommer tørke: Viceberedskabschef Jess Andersen, Fredericia Brandvæsen

Jess er for anden gang med som disciplindommer og er fortsat at finde på brandbanerne. Jess og hans banedommere får rigeligt at se til. I skrivende stund er der 15 forhåndstilmeldte hold til ”Tørke”.

disciplindommer storm:Brandinspektør Brian Eriksson, Frederiksberg Brandvæsen

Hvor der er BF-Stævne er Brian. Siden introduktionen af handlebanen til BF-Stævnet i Odense har Brian været fast disciplindommer på red-ningsbanerne. Selv om den fritståen-de stige er pillet af programmet, får Brian og banedommerne rigeligt at se til. På nuværende tidspunkt sætter tilmeldingerne rekord: 6 hold er klar til dyst på redningsbanen.

disciplindommer Beredskab – når hjælp er en æressag. kombi:Viceregionsleder Søren Brandt, Region Hovedstaden

Udover at sidde med i stævne-styregruppen har Søren for anden gang i træk sagt ja til at være dis-ciplindommer i Kombi. Søren har været på inventarlisten i Bered-skabsforbundet i mange år og har specialiseret sig i ordenkorps og førstehjælp.

BF-stæVne 2012


BF-Stævne 2012 27

nelse inden for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Vi har også gjort plads til, at der kan lande en helikopter, hvis beredskaberne får en pause i dagens opga-ver. Ved de enkelte konkurrencer opsættes plakater med en kort forklaring af, hvad det er, der foregår på banen. Samtidig er der mulighed for at hente yderligere oplysninger på din smartphone ved hjælp af QR-koder.

Vi vil gerne opfordre til, at alle deltagende kredse og brandstationer inviterer deres beredskabschef, beredskabsinspektører og kommission med. Når de så er tilmeldt, håber vi at kunne se dem på ”kombi”-banen. Kombi er en konkurrence, hvor de ikke vil udgøre et unødigt handicap.

stævnecaféI bedste in-sted-stil vil fredagscaféen være fordelt på to etager. I kælderen har vi indrettet diskotek med alt i lys og lyd, som spiller til den lyse morgen. Vi har indrettet en bar og en masse hyggekroge, sid-depladser, kyssebænke og ståpladser, og vores friske unge DJ’s sørger for, at der vil komme god musik ud af højtalerne. Det er Ungdomsskolens friske unge mennesker, som står for bemandingen af diskoteket.Til dem, der ikke er til diskokugler og hårdt pumpende bassrytmer, har vi indrettet et hyggeligt caféområde med bar, hvor

der vil være lidt mere dæmpet musik. Vi arbejder på at kunne ledsage fadøllet med livemusik og håber derved at kunne bringe stemningen i top.

I barerne vil det være muligt at finde alt, hvad ganen begærer, lige fra det sure til det søde og over i det mere festlige. Der sælges fadøl og diverse små drinks, med og uden paraplyer, og der vil selvfølge-lig også være noget mere hårdtslående i form af sodavand, vand, kaffe og te. Til de sultne er der mulighed for den velkendte ”Stævne-Toast”, ligesom vi har lavet en varm ret til dem, der har misset aftensmaden under den (for nogle) lange rejse til Slangerup. For dem, der blot skal pleje den søde tand, vil der også denne gang være rigeligt med slik i forskellige afskygninger.

Som en ekstra service til stævnedeltagere vil der være linet en form for eventarrangør op, hvis job udelukkende vil bestå af hu-mørspredning og fremvisning af indkvarte-ringssted, så vi alle kan få en helt igennem fantastisk god aften, inden morgendagens opgaver skal løses.

På stævnepladsen vil der om lørdagen også blive indrettet et caféområde, hvor det ligeledes er muligt at handle ind til den søde tand, sultne tarm og tørstige

gane. Både gæster og deltagere er alle velkomne til at nyde en kold fadøl i caféområdet. På stævnepladsen indretter vi et stort legeland, hvor man kan møde Frederikssund-Halsnæs Juniorbrandkorps, som har tilrettelagt forskellige aktiviteter til børnene, ligesom der også er hoppe-borge, køreskole m.m.

stævnefesten er aflystKonkurrencerne afsluttes om lørdagen, og det giver os mulighed for at hylde vinderne med præmier og pokaler. Derfor ruller vi den røde løber ud og inviterer til Gallafest lørdag aften, og vi lover, der bliver højt til loftet. Aftenen bliver en blanding af lot-teri, livemusik, DJ’s og en enkelt tale eller to. For at det kan blive en ordentlig fest, mangler vi bare at se Aalborg og Skander-borg.

350 forhåndstilmeldteSå mange har givet udtryk, at de gerne vil med til stævnet, men vi har plads til mange flere. Savner du også din nabo-kreds, så udfordr dem til dyst. Hvem er de bedste? Fra arrangørernes side er vi af den opfattelse, at frivillige BF’ere er bedre til slangeudlægninger end frivillige fra de Sønderjyske Brandværn, og begge er bedre end statslige frivillige. Om det har hold i virkeligheden, håber vi at få at se til BF-Stævne 2012 i Slangerup.

disciplindommer Beredskab Håndtering af tilskadekomne:Viceberedskabschef Thomas Hammerum, Egedal Brandvæsen

Thomas er den nye dreng i klassen, da det er hans første stævne. Thomas har været HAT- og første-hjælpeinstruktør i mange år, men har også været ambulancebehand-ler og lægeassistent i mange år. Thomas og hans stærke dommer-team glæder sig til at byde indenfor på skadestedet.

disciplindommer sne:Beredskabsmester Jørgen Kragh, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole

Jørgen bærer det overordnede ansvar, for at vi ikke får ondt i maven. Igen i år er Indkvarterings- og forplejningsopgaven lagt trygt i hænderne på Jørgen. Efter flere forsøg kan vi fra arrangørernes side slå fast, at Jørgen er meget ubestik-kelig.

disciplindommer Beredskab – 5-kamp:Konsulent Benthe Petersen, Landskontoret

Som en anden spændstig gladiator er Benthe tilbage i arenaen, og i år har Benthe sagt ja til at betræde jorden på 5-kampsbanerne. Som noget nyt holdes konkurrencerne om lørdagen, så Benthe har lovet at være frisk – som altid.


28 Kæmperazzia

Beredskabsfolk deltog ved

kæmPerazzia

Af linE niElSEn | foto: MicHAEl RASMuSSEn, BEREDSKABSStyRElSEn HEDEHuSEnE

Ansatte og frivillige fra Beredskabsstyrelsen deltog i kæmperazzia på Helsingørmotorvejen. 2.231 køretøjer blev stoppet, og politiet har rejst 86 sigtelser.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene har indkøbt en brugt trailer og omdannet den til kommando-stade. Traileren var med til razziaen, hvor den bl.a. blev brugt som lokalitet til at tage blodprøver af spritbilister.


Kæmperazzia 29

10 spritbilister, to narkopåvirkede førere, 25 taxachauffører, der ikke havde orden i sagerne og 25 personer, der fuskede med firmabiler, var blot en del af fangsten, da Nordsjællands Politi og SKAT lukkede en del af Helsingørmotor-vejen fredag den 20. april. Den storsti-lede aktion fandt sted fra fredag klokken 21.00 frem til lørdag klokken 02.00.

motorvej spærretFor første gang nogensinde blev Helsin-gørmotorvejen spærret fuldstændigt af, og alle bilister blev guidet ind på rasteplads Storkereden ved Lundtofte. Hver time kørte omkring 500 bilister gennem et fintmasket net, og her blev der tjekket for alkohol, narko, kørekort, manglende registreringsafgifter og meget andet. Der deltog omkring 34 politifolk, 18 fra SKAT, 14 fra Beredskabsstyrelsen, fem fra Politihjemmeværnet, en læge og en bilinspektør.

Faciliteter, lys og forplejningFolkene fra Beredskabsstyrelsen bestod både af ansatte og frivillige. Blandt andet deltog Troels Battrup, der også både er med i Benløse Frivillige Brandværn og hos forbundets kreds i Beredskabsstyrel-sen Hedehusene: – Beredskabsstyrelsen stod for at sæt-te lys og telte op. Derudover udleverede vi sandwich, som SKAT havde medbragt, og så lavede vi omkring 75 liter kaffe til alle deltagerne, fortæller Troels Battrup, der var indsat fra omkring kl. 17 til 24. – Nogle af de andre var indsat i læn-gere tid, idet de skulle pakke sammen, så de var først færdige omkring kl. 6. Det var en lang indsats, men det var spændende at se, hvad politiet laver, og det var en

vigtig indsats for samfundet, mener Troels Battrup, der fortæller, at det ikke er første gang, at frivillige deltager i sådanne aktio-ner, om end denne var af et noget større målestok end tidligere. Han er også sikker på, at der vil komme flere aktioner som denne i fremtiden, og på spørgsmålet om han så vil deltage, svarer han: – Det vil jeg helt sikkert gerne. Vi har et godt samarbejde med politiet, og vi hjælper dem også med andre sager, som fx opklaring af brandårsager, hvor vi gra-ver efter bevismateriale mv. Politiet har jo ikke mandskab, der kan stå og grave i ruindele, så der kan vi træde til.

kst-trailer gør arbejdet nemmereBeredskabsstyrelsen Hedehusene har for nylig købt en brugt trailer og omdannet den til kommandostade (KST). Traileren blev under razziaen brugt som lokalitet til at tage blodprøver af spritbilister. Michael Rasmussen, vagthavende hos Bered-skabsstyrelsen, fortæller, at traileren er god i mange situationer. – Det er meget hurtigere end at skulle stille et telt op, og der er slet ikke samme vedligeholdelse og retablering som på et telt. Der er et toilet, en vask med varmt vand, et operationsrum (O-rum til 4-5 personer) med bord og stole samt trådløst internet og whiteboards. Når vi ankommer til opgaven, så tager det under 10 minut-ter at få traileren gjort klar. Derudover er traileren også god, når det er en længere indsats. Så tager vi et par ekstra folk med, og så bliver der mulighed for, at de frivillige kan smide en madras ind og tage en lur, hvilket betyder, at de har nemmere ved at komme af sted på arbejde næste dag. KST-traileren indsættes sammen med vores kommunikationsvogn og er

til støtte for alle kommuner, politiet og andre, der har behov for et mobilt KST, som er let og hurtigt at sætte i drift. Kom-munikationsvognen og traileren kan afgå fra Hedehusene på under 60 minutter.

mange forseelserI alt rejste politiet 86 sigtelser. Ud over alkohol- og narkopåvirkede bilister kørte flere blandt andet i motorvejens nødspor, uden kørekort og med fejl og mangler på deres biler. En tilsyneladende meget tørstig mand røg også i nettet, da han blev stoppet med 232 tyske rammer øl og sodavand i sin overlæssede varevogn. – Med det udbytte kan jeg ikke fore-stille mig, at vi ikke gør noget lignende igen, siger Ole Hestbæk, vagthavende ved Nordsjællands Politi, til Ritzau.

Fokus på social snydSKAT havde bl.a. fokus på firmabiler og social snyd. – Vi talte med 100 personer i forbin-delse med vores fokus på firmabiler, og 25 af dem må nok imødese en regning fra os for manglende beskatning af fri bil. Samlet set beløber det sig sandsynligvis til regninger i millionklassen, oplyser Michael Christiansen fra Skattecenter Fredensborg, der var ansvarlig for SKATs indsats, til Ritzau.

Vi har et godt samarbejde med politiet, og vi hjælper dem også med andre sager, som fx opklaring af brand-

årsager, hvor vi graver efter bevismateriale mv.


30 Giro d’Italia

FørstehjælpsvagtI dagene 5.-6. maj dannede Herning rammen om 1. og 2. etape af det store cykelløb, Giro d’Italia. Alle afdelinger i kommunen har haft nok at se til i forbin-delse med afviklingen af så stort et cy-kelløb, ikke mindst beredskabet. Der har været afholdt mange møder for at finde ud af hvilke veje, der ville blive berørt af afspærringer, og hvilke muligheder for overkørsler på ruten der ville være. Kort og godt resulterede det i, at brandmand-skabet var på vagt fast på stationen, samt på vagt med en autosprøjte inden for afspærringen.

De frivillige ved Brand & Redning Herning fik til opgave at etablere en førstehjælpsvagt i målområdet, hvor man forventede 20-30.000 tilskuere. En rigtig god og spændende opgave for de frivillige, hvor det var svært på forhånd at spå om, hvor meget der ville være at lave. Idéen var at lave en simpel førstehjælpsvagt, hvor de folk, der måtte have behov for det, kunne få den hjælp, der var nødvendig. Opgaven skulle kunne løses med de kundskaber, man har, når man har et grundkursus i førstehjælp. Vi ville med andre ord oprette en vagt, hvor det var den basale førstehjælp, der var i højsædet, men hvor man naturligvis

også kunne yde Hjerte-Lunge-Redning samt benytte hjertestarter efter retnings-linjerne. På den måde skabte det ro hos den enkelte førstehjælper, at det mest af alt drejede sig om at hjælpe den enkelte med de kundskaber, man nu råder over og bruge de basale førstehjælpsmate-rialer (isposer, forbindinger, plastre). Derudover skulle alle, der henvendte sig, mødes af den positive og servicemindede indstilling, de frivillige altid har.

Alle frivillige havde mulighed for at deltage i opgaven, og vi endte med at være 10 personer på vagt begge dage. På den måde ville der altid være nogle til at tage imod folk på vores plads, samtidig med at andre kunne rundere i målområdet, holde pauser osv. Inden vagten afholdte vi en infoaften, hvor alt blev gennemgået. Vi kiggede bl.a. på de to veludrustede førstehjælpstasker, som de frivillige råder over og drøftede de praktiske forhold på dagen.

Selve vagten forløb meget tilfreds-stillende, og heldigvis blev det aldrig nødvendigt med førstehjælp til livs-truende tilstande. Derimod var vi et stort serviceorgan, hvor rigtig mange henvendte sig, når de var i tvivl om ting vedrørende arrangementet, eller hvis de

på anden måde havde behov for at tale med en førstehjælper. Vi var udstyret med sikkerhedsveste med førstehjælps-symbol for og bag, og det signalerede ret godt, hvem vi var, for da en mindre dreng lørdag formiddag var blevet væk fra sin bedstemor, var det straks en af vagterne, han løb hen til. På den måde kunne vi hurtigt hjælpe med at finde bedstemoren, og alle var glade.

20 personer henvendte sig til vagten med skader, som de ønskede behandlet, og heldigvis drejede det sig alle om sår og hudafskrabninger, hovedpine, fiber-sprængninger osv. Det var en glimrende måde at få øvet den helt almindelige førstehjælp på. Alle, der henvendte sig, var imødekommende og i godt humør, trods deres skader, og førstehjælperne fik mange pæne ord med på vejen.

Jeg synes, at de frivillige ved Brand & Redning Herning løste opgaven yderst tilfredsstillende, og vi er glade for at have folk i beredskabet, der kan løse den slags opgaver.

Antal frivillige: 11Antal timer: 194

Via indberetninger fra BF Reporter App har vi samlet disse historier fra de frivilliges indsats under cykelløbet Giro d’Italia, der kom igennem en række jyske byer i starten af maj.

HERNING

HerningtEKSt: PEtER fJoRD KRiStEnSEn, BEREDSKABSASSiStEnt, BRAnD og REDning HERning | foto: HEnning SKAllEBæK

FriVillige På Vagt under giro d’italia


Giro d’Italia 31

Forhøjet beredskabHolstebro Kommune, Brand og Redning og Ordenskorpset var lørdag den 5. maj 2012 i forhøjet beredskab. Beredskabsforhøjelsen skete på baggrund af Giro d’Italia-tourstart i Herning. Der var øget trafik på de vestjyske landeveje, og Ordenskorpset stod klar til at yde bistand i Holstebro-området, hvis der blev behov for det.

Antal frivillige: 11 Antal timer: 220

trafikregulering Søndag den 6. maj bistod Ordens-korpset Politihjemmeværnet med løsning af opgaver i Holstebro By i forbindelse med Giro’ens rute igen-nem Holstebro Centrum. Ordens-korpset havde søndag 11 mand på ruten i Holstebro Centrum. Ruten gik fra Nr. Boulevard ned til Skjern-vej. Ved mandagens rute i Horsens deltog endvidere fem fra Ordens-korpset i målområdet.


HOLSTERBRO

RINGKøBING-SKJERN

Holstebro

BrandvagtPå grund af vejspærringer i forbindelse med Giro d’Italia var en del af Holstebro afspærret fra hjælp fra brandstationen i Ulfborg. Frivillige fra Brand & Redning blev derfor sendt til vestkysten for at dække et område, der i dagens anledning blev afskåret fra hjælp fra beredskabsstationen i Ulfborg. Årsagen var en vejaf-spærring over adskillige kilometer, som lukkede området for færdsel fra Ulfborg og Holstebro. Området, der strækker sig fra Thorsminde i nord til Vestervig i syd, på vestsiden af Klitvejen, består af en masse skov, hede- og klitarealer og mange sommerhuse, og er derfor et meget følsomt område, hvis der bryder brand i naturarealerne.

Der blev dog heldigvis ingen opgaver til os i den tid, vi var på stedet, til gengæld fik vi set hele Giro-karavanen, der rullede lige forbi. Seks frivillige deltog fra Sta-tion Særkjær sammen med to deltidsfolk fra station Ulfborg, så vi kunne finde vej gennem skovarealerne. Vagten og retablering blev afsluttet kl. 16.00 – og så kunne vi lige nå at se hele menageriet fare gennem Holstebro igen.


Se mere på www.holstebroberedskab.dk

tEKSt og foto: KEnnEtH DAMHolDt, vicEBEREDSKABSMEStER, HolStEBRo KoMMunE, BRAnD og REDning

tEKSt: JAn vEStEntoft, KREDSlEDER, HolStEBRo


32 Giro d’Italia

BrandvagtRuten på 2. etape gik lige midt gennem Ringkøbing-Skjern Kommune, og da man lukkede ruten en time, før rytterne kom, ville beredskabschefen ikke risikere, at brandvæsnet ikke kunne komme over ruten. Derfor blev brandvæsnet med de frivillige sat til at holde standby i den nordlige del af Ringkøbing. Men da der var spærret mange steder, skulle alle beredskaber i Ringkøbing-Skjern Kommune være på stedet og kunne køre på 1 minut.

Antal frivillige: 9Antal frivilligtimer: 45

ringkøbing-skjerntEKSt: RunE v. MADSEn, KREDSlEDER, RingKøBing-SKJERn | foto: niElS ScHMiDt

Men det er ikke alle, der har styr på de to numre, og derfor ringer de forkert: – Vi oplever dagligt, at folk der skulle have ringet 1-1-2 i stedet ringer 1-1-4. Selv om det ikke sker flere gange hver dag, så er det for udbredt, siger politikom-missær Asbjørn Høy Larsen, som er leder af servicecenteret hos Fyns Politi til DR Nyheder.

går glip af anholdelserDet kan være vigtige minutter, der går tabt, når folk ringer forkert, hvis de for eksempel har fanget en butiks- eller indbrudstyv: – Vi risikerer, og det har vi også oplevet, at vi går glip af en anholdelse af eksempelvis en indbrudstyv, der er taget på fersk gerning af husets beboer, fordi der bliver ringet til servicecentret på 1-1-4 i stedet for alarmcentralen på 1-1-2.

Men også i forbindelse med trafikuheld på motorvejen kan nummerforvirringen få alvorlige konsekvenser: – I forbindelse med trafikuheld på motorvejen, sker der ofte følgeuheld, hvor bilister påkører de biler, der allerede er in-volveret i uheldet. Jo hurtigere vi kan være fremme og afspærre og markere på stedet, jo mindre er risikoen for det, siger Asbjørn Høy Larsen til DR Nyheder.

Vi skal have færre fejlopkaldMange borgere oplever kun en enkelt gang i deres liv at skulle ringe efter hjælp, og det kan være svært at vurdere, hvornår noget haster, erkender Asbjørn Høy Larsen: – Vi slipper aldrig helt for fejlopkal-dene, men vi skal gerne have færre, end vi har nu. Politiets servicenummer 1-1-4 blev oprettet den 1. januar 2007.

For mange ringer forkert til politietAf MADS JAKoBSEn | foto: Politi.DK

Politiet har to korte telefonnumre: 1-1-2 til det der haster og 1-1-4 til det der ikke haster.


Snitflade aftale 33

I februar måned besluttede bl.a. repræsentanter for Landsforeningen af Deltidsansatte Brandfolk (LFDB) og Beredskabsforbundet at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at definere en skelsætning for anvendelse af hhv. frivillige og deltidsansatte brandfolk.

Baggrunden var, at det er konstateret at der i enkelte kommunale redningsbe-redskaber er opstået interessekonflikter mellem anvendelse af deltidsansatte og frivillige.

Arbejdsgruppen blev nedsat for at formulere et sæt principper i form af en hensigtserklæring fra LFDB og Bered-skabsforbundet, som kan være vejledende for brug af de forskellige personalegrup-per i de kommunale redningsberedskaber.

At det skulle være en hensigtserklæring og ikke en ”lov” skyldtes, at arbejdsgrup-pen godt var klar over, at vi ikke kunne pålægge landets 98 beredskabschefer at følge vores vejledende retningslinjer for brugen af de forskellige grupper af personel i redningsberedskabet. Det skulle således være frivilligt, om man som beredskabschef i en kommune ville gøre brug af hensigtserklæringen eller ej.

Arbejdsgruppen udarbejdede en ganske kort hensigtserklæring lydende således:

• Kommunale frivillige indgår som supplement og støtte til de øvrige personalegrupper. Frivillige er en eks-tra mandskabsressource, som ikke er forudsat at skulle fungere til erstatning for et redningsberedskabs ansatte personel.

• Frivillige indgår som en støttende funktion for det eksisterende niveau-opdelte beredskab.

• Der tilstræbes samarbejde om øvelser og vedligeholdelsesuddannelse, således at de frivillige med fordel vil kunne anvendes på en meningsfyldt måde ved større indsatser.

• Frivillige skal ikke indgå i slukningsto-gene i det daglige beredskab, men kan supplere det indsatte mandskab efter indsatslederens anvisninger og behov.

På såvel LFDB’s som Beredskabsforbun-dets vegne vil vi appellere til at foranstå-ende efterleves.

Af BRittA MoRtEnSEn, foRMAnD foR ARBEJDSgRuPPEn | foto: colouRBox.coM

Hensigtserklæring om indsats ved brand- og redningsopgaver


34 Dansk SøRedningsSelskab

Med disse ord fra formanden Ole Lyngenbo fra Dansk Søredningsselskab (DSRS) blev redningsstationen erklæret for åben.

Stationen er døgnbemandet med 16 mand, og stationsleder Kenneth Jacobsen viste stolt den nye båd frem, som blev doneret af Dampskibsselskabet Nordens A/S ved D/S Orient Fond. Kenneth oply-ser, at de mange nye redningsdragter og det øvrige sikkerhedsudstyr er doneret af LauritzenFonden. – Ja, vi har faktisk allerede være ude og assistere en lystsejler ugen før åbnin-gen, siger Kenneth – og smiler stolt.

åbningsdagen var en succes Mere end 500 mennesker var mødt op

for at være med til åbningen af statio-nen – den nye båd blev døbt på vegne af båddonoren af Lars Westenberg Bjørn fra Nordens bådklub med ordene: – For os som fond giver det mening at støtte Dansk Søredningsselskab – et frivil-ligt projekt, vi er stolte af og glade for at være en del af.

Chef for operationscenteret ved SOK, Kommandørkaptajn Gustav Lang ønskede tillykke – og tilkendegav vilje om øget samarbejde med DSRS. Formanden for Dansk Sejlunion Hans Natorp hilste – som repræsentant for målgruppen af fritidssejlere – initiativet velkomment.

I åbningen deltog en række andre bered-skabsenheder. Fra det svenske søred-

ningsselskab mødte tre 12 meter Rescue-både op, lufthavnens Rescue-båd var til stede, Københavns Pioneertjeneste kom med brandfolk og dykkere, og ”Rescue Kronborg” fra DSRS-stationen i Helsingør var taget en tur sydpå.

Fra Beredskabsforbundet deltog endvide-re vicelandschef Else Højsager og direktør Per Kjærholt.

Til sommer åbner DSRS endnu en station – denne gang i Bregnør Havn i Odense Fjord – som bliver station nummer 8.

Af MAtHiAS RASSov | foto: DAnSK SøREDningSSElSKAB

– Vi er stolte og glade for, at vi kan åbne vores redningsstation nummer 7 i Lynetten.

dansk sørednings-selskab har åbnet redningsstation i lynetten


Dansk SøRedningsSelskab 35

Danmark Assistance DSRS Helsingør DSRS Kerteminde DSRS Bregnør DSRS Lynæs DSRS Rudkøbing DSRS Spodsbjerg DSRS Lynetten DSRS Aarø Nødstilfælde Lyngby Radio Lyngby tlf./ vagth Alarmcentral SOK Sekreriat DSRS Kontor

Telefon nr.

+45 27 601 101+45 27 601 102+45 27 601 102+45 27 601 103+45 27 601 104+45 27 601 105+45 27 601 106+45 27 601 108

VHF kanal 16+45 66 634 830112+45 89 433 099

+45 27 601 100

Fakta

DSRS er en almen nyttig forening drevet udelukkende af frivillige. Kerneydelsen er assistance til sejlere i indre danske farvande i alle ikke-livstruende situationer. Vi samarbejder med 150 norske og svenske redningsta-tioner – så er du medlem af DSRS, kan du også få assistance i norske og svenske farvande. Har du båd – og vil du være med til at gøre os landsdækkende – så meld dig ind på www. dsrs.dk – det har ca. 1.000 andre sejlere gjort.

Se logbog og stationer på hjemmesiden. Kontakt DSRS-sekretariatet på 27 60 11 00 eller e-mail: [email protected]

Mere end 500 mennesker var mødt op for at være med til åbningen af redningsstation Lynetten. Den nye båd blev døbt på vegne af båddonoren af Lars

Westenberg Bjørn fra Nordens bådklub.


36 Landschefens Væg

Jeg taler ofte om den store værdi af det frivillige arbejde, og den store indsats og det store engagement, som frivillige lægger i arbejdet med at øge trygheden i samfundet. Alligevel kan jeg ikke undgå at blive både imponeret og taknemmelig, når jeg ser på de mange indberetninger af aktiviteter, som strømmer ind via vores BF Reporter App. Især gør de mange fotos, der sætter ansigter på det store arbejde, et stort indtryk. Når frivillige tager på opgave ligger der dels et stort arbejde med materiel og ud-dannelse, dels er det tydeligt, at opgaverne ikke kan løses uden en god forberedelse – som frivillige i redningsberedskabet ved vi, at det lønner sig at være godt forberedt. Om det så er gennem øvelser eller ved at fremstille og nedfryse god forplejning, så maden kan være klar på kort tid, uden at menuen skal stå på fast food – eller junk food, skulle jeg måske skrive, for man kan ikke byde hårdtarbejdende indsatsfolk at spise pizza under indsatsen. Det er en detalje. Men det er en vigtig detalje, der viser, at en omhyggelig og gennemtænkt forberedelse gør en forskel. Og når vi ser på de mange indberetnin-ger er det også åbentlyst, at anstrengelser-ne ikke er forgæves – der leveres god støtte og supplement til beredskabet, og vi delta-ger i opgaveløsningen som kolleger med de faste og de deltidsansatte med bidrag, der direkte er en del af indsatsen – der sættes lys op, der genfyldes røgdykkerflasker, der serveres mad, der passes pumper, der efterslukkes og holdes brandvagt. Ja, listen er lang. Det kan enhver ved selvsyn gøre sig klart ved at læse indberetningerne på den særlige Facebook-side, der viser indberet-ningerne i “real time” – senere på året vil de også kunne ses på www.beredskab.dk.

Det er med andre ord helt naturligt for os, at man skal møde det uventede med grundige forberedelser – og heldigvis har vi i beredskabet en lang tradition herfor og dermed en stor viden og erfaring om forberedelse – eller skal vi bruge et andet ord: Forebyggelse.

For det er jo faktisk forebyggelse, vi beskæftiger os med, når vi gør os klar til at møde en udfordring – om det så er naturen, der raser eller menneskeskabte ulykker. Og opgaven med at forebygge – og derigennem øge samfundets robusthed – ligger lige til højrebenet for Beredskabsfor-bundet og de tusindvis af beredskabsfrivil-lige udover hele landet.

det er bedre at forebygge end at helbredeDet er altid bedre at forebygge, at skader eller ulykker opstår end at skulle afhjælpe dem, når først de er indtruffet. Vi kan som frivillige hjælpe til med begge opgaver, og som I også vil se af indberetningerne, er vi i fuld gang med at styrke fokus på forebyggelse. Det er arbejdsgruppen bag forebyggelses-uddan-nelsen, der er ved at rulle handlingsplanen for 2012 ud – og det betyder en stor tilgang af nye instruktører, ligesom lands-kontorets konsulent Benthe Petersen er på “landsturné” for at forankre budskabet om forebyggelsesuddannelsernes vigtighed i kredse og regioner. Det er en opgave, vi skal tage fat på med samme energi, som vi har gjort det med de egentlige beredskabsopgaver.

Vi arbejder videre med planen for 2013-2017Som et led i arbejdet med at styrke samfundsværdien af det frivillige arbejde vil landsledelsen fortsætte sit arbejde med projektet Synlighed og Samfundsværdi, og derudover arbejde med en tilpasning af organisation og opgavesæt. Vi ønsker at sikre, at Forebyggelse og Beredskab bliver to ligeværdige indsats-områder for det frivillige beredskab i Danmark, og som et led heri vil vi søge at lægge Beredskabsforbundets fokus lokalt og regionalt ,så videndeling understøttes bedst muligt. Et robust beredskab indeholder et stærkt frivilligt element – både til forebyg-gelses- og beredskabsindsatser. Beredskabsforbundet er klar til at løse sin del af opgaven.

Og samtidig en stor tak til alle, der hver dag bidrager som frivillige og er med til at øge trygheden i samfundet.

Af PER JunKER tHiESgAARD, lAnDScHEf

ForeByggelse og BeredskaB – to ligeværdige i det robuste beredskab

indsatsområder

To ligeværdige indsatsområder for Beredskabsforbundet og det frivil-lige beredskab i Danmark – begge får øget fokus i 2012 og fremover:

Forebyggelse“Forebyggelsesindsatsen er derfor et område, som jeg mener, vi frem-over bliver nødt til at engagere os meget mere i. Her har redningsbe-redskabet særligt brug for de frivilli-ges lokale forankring og tilstedevæ-relse i de enkelte lokalsamfund. Det er jo her, at forebyggelsesindsatsen skal foregå, og det er samtidig her, at I selv bor og arbejder. Fokus på forebyggelse i det lokalområde, som I frivillige hver især kender ud og ind, vil derfor have en særlig beredskabsmæssig effekt”, sagde Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen i sin nytårstale i Holmens Kirke, januar 2012.

Beredskab“Samtidig med et stort antal as-sistancer har Beredskabsstyrelsen fastholdt et øget fokus på anven-delsen af frivillige. Endvidere har typen af assistancer i 2011 været særligt egnede til anvendelse af frivillige, hvilket har bidraget til, at antallet af nationale assistancer med deltagelse af frivillige igen er steget. Beredskabsstyrelsen har således anvendt frivillige på næsten halvdelen af alle assistancer i 2011 svarende til omkring dobbelt så meget som forventet.”

Beredskabsstyrelsens Årsberetning 2011


37


38 Regioner og kredse

nYT Fra reGIoner oG kredseregion syddanmarknordFyn

mindeordVi har mistet en god kammerat, Niels Bundgaard Nielsen, medlem af Bered-skabsforbundet Nordfyn, der er afgået ved døden efter kort tids sygdom. Niels Bundgaard Nielsen har i over 30 år ydet en stor indsats for beredskabet. Han har som vicekredsleder i Beredskabs-forbundet Nordfyn i årene fra 2005-2010 og som mening medlem af kredsledelsen efterfølgende været med til at danne og forme beredskabet med sine synspunkter og holdninger til beredskabet. Niels Bundgaard Nielsen var en omgængelig person, og han udstrålede altid et godt humør og var en respekteret kollega og samarbejdspartner. Han har været meget aktiv i de arbejdsopgaver, hvor beredskabet har haft brug for hans assistance. Han har deltaget og ydet en stor indsats ved stormflodberedskabet, hvor der har været behov for hans assistance ved de forhø-jede vandstande, uanset hvilken tid på døgnet, der var behov for hans hjælp.

Vore tanker i denne tid går til Vibeke.Ære være hans minde Niels Bundgaard Nielsen.

Beredskabsforbundet Nordfyn

region sjællandringsted

Frivilligenheden ved ringsted Brandvæsen stod for førstehjælpen ved rasmus seebach koncertTorsdag den 15. marts 2012 gæstede Rasmus Seebach Ringsted Kongres-center. Frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen stod for førstehjælpen med udstyr fra deres samaritertrailer. Det blev heldigvis kun til to skader under koncerten, men så var det jo heldigt, at der var kvalificerede samaritter til stede, der tog sig kærligt af patienterne. Det er ikke første gang, at frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen bliver brugt i Ringsted Kongrescenter. Sidste gang, de var der, var i forbindelse med afholdelse af den årlige julefrokost i 2011, hvor det var Sweethearts, der var på programmet.

Forhåbentlig bliver Frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen brugt igen i forbin-delse med afholdelse af store arrange-menter i Ringsted Kongrescenter. Frivilligenheden stod for første-hjælpen ved floorball-stævne i Benløse HallenLørdag den 11. februar 2012 var der floorball-stævne i Benløse Hallen for handicappende, og i den forbindelse stod frivilligenheden ved Ringsted Brand-væsen for førstehjælpen med deres samaritertrailer. Det var ikke, fordi der var de store skader ved stævnet, men der blev da lagt et par isposer, kigget på et par mindre sår samt assisteret ved to epileptiske anfald. Der var dog stor interesse for traileren samt personalet fra stævnedeltagernes side, men sådan er det heldigvis tit, når frivilligenheden er ude. Det at den hører under Ringsted Brandvæsen gør, at en del børn samt unge har interesse for den.

Ringsted Brandvæsen fik i sommeren 2011 uddannet 32 aktive og meget mo-tiverede frivillige ved en lægeeksamineret eksamen. Det er dem, der bemander Beredskabsforbundets samaritertrailer.Traileren kan benyttes til alle former for arrangementer, hvor der er behov for førstehjælpsvagter. Traileren er udstyret med moderne udstyr og et hold dygtige samaritter.

For mere information om Frivilligenheden ved Ringsted Brandvæsen samt sama-ritertraileren og prisen for leje af denne kan viceberedskabschef Jan Lynge Bær-telsen kontaktes på 5762 6501 eller på følgende e-mailadresse: [email protected]

Tabita HansenMedieansvarlig

region HoVedstadenBornHolm

Folkemøde 2012 i juniFolkemødet 2012 bliver traditionen tro afholdt i Allinge på Bornholm fra torsdag den 14. til og med søndag den 17. juni.Beredskabsforbundets Kreds Bornholm vil i samarbejde med Beredskabsstyrel-sen Bornholm og Bornholms Brandvæsen

vise, hvad de frivillige på Bornholm laver. Der bliver vist seancer med førstehjælp, pumper fra Beredskabsstyrelsen bliver vist frem, og en indkvarteringsopgave bliver vist i praksis. Forebyggelse bliver hovedemnet fra Beredskabsforbundet til dette års folke-møde. Derfor vil der lørdag den 16. juni blive afholdt kursus for de fremmødte på Folkemødet, der skulle være interesseret.

Vi ses til Folkemøde 2012.

Mads Emil PedersenKredsleder

FrederiksBerg

nye borgereTirsdag den 17. april afholdt kommunen på rådhuset sit halvårlige møde for nye borgere. Borgmesteren bød velkommen, der var forskellig underholdning. Flere af kommunens institutioner var repræ-senteret med en stand. Vi havde også en stand, den var fint besøgt, og vi fik rig lejlighed til at vise flaget.

de frivillige i kommunenVi er nu 55 frivillige, heraf har de 39 skrevet kontrakt med kommunen, og de er i gang med den lokale introuddan-nelse. Efter sommerferien starter de på grunduddannelsen. Alle, der har skrevet kontrakt, er ved at blive iklædt en hver-dagsuniform. På brandstationen kommer der i depotet til at hænge et antal ind-satsuniformer, til brug for indsats.

kredsens kartotekVi ønsker et kartotek, der altid er OK, som følge heraf bedes du sende en mail til kredslederen med følgende: tlf. nr. stationær/mobil, e-mailadresse, adresse, kørekort og påtegnelse herpå. Sker der ændringer fremover, bedes du venligst meddele det til kredslederen. På forhånd tak.

Ib OtteKredsleder

VirksomHedsBeredskaBaktiv plan eller pynt i reolen?En beredskabsplan er ikke meget værd, hvis den blot udfyldes med ”standardløs-


Regioner og kredse 39

Lej en seng i FrøsLevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig over-natning. Foruden en museums- og informations-afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefacilite-ter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

landsplanFaceBook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets offi-cielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

aFtale med Fitness WorldBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

adresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

nyHedsBreVTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

musikkorPsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.net

nYT Fra reGIoner oG kredseninger” og derpå sættes hen i reolen hos direktøren. Derfor skal der gøres meget ud af at inddrage virksomhedens med-arbejdere i formuleringen af de enkelte afsnit i planen. Tag planen frem og se på den med kritiske øjne, især omkring hvad der er ændret, siden I sidst gennemgik planen. Hvornår har I sidst afprøvet, at planen ikke kun er teoretisk, men også reali-stisk? Der kan med stor fordel gennem-føres afprøvninger af dele af planen, fx udrømning af en enkelt bygning. Det vil dels afsløre eventuelle svagheder og dels gøre, at medarbejderne bliver opmærk-somme på planens eksistens. Det er væsentligt, at de forskellige personalegrupper trænes i at håndtere uønskede hændelser inden for deres del af virksomheden. Man skal ikke kun se på brandrisikoen, men i høj grad også på sikring mod røveri, plat, svindel og trusler. Planen bør primært udarbejdes og vedligeholdes af jer selv, men det kan være meget værdifuldt at få hjælp og rådgivning fra et professionelt firma. Derimod skal det aldrig være sådan, at man bare køber en færdig plan, som kan se flot ud på chefens bogreol. Sammenslutningen arbejder fortsat på at kunne tilbyde interessante medlems-møder med aktuelle emner.

Følg vores aktiviteter på hjemmesiden www.virk-bered.dk

Niels Erik Bølling

BF-Barakkens Venners generalforsamling 2012Der indkaldes hermed til ordinær gene-ralforsamling i

Støtteforeningen BF-Barakkens VennerSøndag den 17. juni 2012 kl. 13.00i Barak H 1 i Frøslevlejren

Dagsorden:a. Valg af dirigentb. Beretning for det forløbne årc. Forelæggelse af det reviderede regnskabd. Fastsættelse af kontingent for 2013e. Indkomne forslagf. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer På valg er: Carsten Lind Olsen (modtager genvalg) Nina Lindhardt (modtager genvalg)g. Valg af 2 revisorer samt 1 revisor- suppleanth. Eventuelt, herunder orientering om Fondens virksomhed ved formanden H.A.J. Larsen

Venlig hilsenPå bestyrelsens vegne

Nina Lindhardt, formand

Medlemmer, der bor langt fra Frøslev-lejren, kan evt. overnatte i H1 natten mellem den 16. og 17. juni. Interesse-rede bedes rette henvendelse til Ludvig Hollænder på tlf. 74 47 40 79.

Efter generalforsamlingen byder støtte-foreningen på et beskedent traktement.

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

42

10

2

Uni-Safe A/STelefon 3258 1615 [email protected] www.unisafe.dk

UniSafe A/S dækkeralle aspekter indenfor

sikkerhed til søs.

Mangeårigt professionelt sømandsskab - men også

købmandsskab.

Kontakt osfor yderligere information

eller bliv inspireretpå vor hjemmeside:

www.unisafe.dk

DRAGTER

REDninGSvESTE

BÅDE– DEn GloBAlEmARkEDSlEDER

– TySk TopkvAliTET

– vi hAR DRAGTER Til AllE foRmAl

BEREDSKAB 03, Maj, 2012

Documents