Behandling af høringssvar Kommuneplanforslag 2016€¦ · 41) Jens Søren Østergaard Jensen . 42) Rikke Skyum på vegne af Jan Kjær Madsen . 43) Kim Nielsen og Arense Nordentoft

Behandling af høringssvar

Kommuneplanforslag 2016

Indkomne høringssvar til kommuneplanforslag 2016

1) Erhvervsstyrelsen

2) Vejdirektoratet

3) Naturstyrelsen (Naturforvaltning under Miljø- og Fødevareministeriet)

4) Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

5) Kystdirektoratet

6) Beredskabsstyrelsen

7) Aarhus Stift

8) Museum Østjylland

9) Nationalpark Mols Bjerge

10) Energinet

11) Rønde Distriktsråd v. Carsten Skivild

12) Ådalens Distriktsråd v. Ellen Arrebo Jensen

13) Hornslet Distriktsråd v. Hans Nielsen

14) Ryomgård Distriktsråd v. Kirting Olesen

15) Mols og Helgenæs Distriktsråd v. Jørgen Ørgård

16) Mols i Udvikling v. Hans Henrik L. Hansen

17) Destination Djursland v. Flemming Rasmussen

18) Djursland Landboforening v. Rikke Skyum

19) Syddjurs Spildevand

20) BLIS v. Hans Grøn

21) Torsten Klein Mikkelsen

22) Jan Nielsen

23) Anne Kristine Mouritsen

24) Rasmus Hansen

25) Frederik Emil Valdemar Estrup

26) Peter Stilling

27) Michael Tetzlaff

28) Karin Meulengrath

29) Ejerforeningen Hvide Hus Vej 2-10

30) Ole Kragelund

31) Jannie Esmann Mikkelsen

32) Jesper Skovdal

33) Hans Friis

34) Flemming Kattrup

35) Danmarks Frie AutoCampere

36) Knud Clausen

37) Morten Knudsen på vegne af Ryomgård Realskole

38) Allan Rasmussen

39) Morten Knudsen – på vegne af ejeren af matr. Nr. 5e Skrejrup By, Thorsager

40) Brian Broni

41) Jens Søren Østergaard Jensen

42) Rikke Skyum på vegne af Jan Kjær Madsen

43) Kim Nielsen og Arense Nordentoft

44) Thomas Skyum og Elin Skyum på vegne af beboergruppe i Ugelbølle

45) Jens Ove Iversen på vegne af Borgere i Lime og Lemmer

46) Annie Eggert-Hansen

47) Ulrich Lange

48) Heinrich Lausdahl

49) Winnie Nielsen på vegne af campingpladserne i Syddjurs Kommune

50) Kurt Birk på vegne af Jakob Randrup

51) beboere på Kastanievej; Ryomgård

52) Kirsten Nielsen-Man og Søren Nielsen-Man

53) Djurs Estate v. Jens Meilvang

54) Mick Rasmussen på vegne af Søren Otte Rasmussen

55) Lars Erik Sørensen

56) Ronni Schnoor Warming

57) Rasmus Bech Jensen

58) Peter Helles

59) Kristen Nordby og Sigrid Thomassen

60) Helle Zacho på vegne af Eco Village

61) Johnny Bihl på vegne af Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3

62) Marlings Automobiler v. Claus Marling

Oversigt over forslag til ændringer affødt af høringssvar til kommuneplanforslaget:

(Venstre kolonne: indsiger, Højre kolonne: hovedpunkter i indsigelsen)

Høringssvar Forslag til ændringer af kommuneplan 2016

1) Erhvervsstyrelsen Indsigelse mod rammeområde 2.3.BE3 til bolig og erhverv i Eskerod

Indsigelse som følge af statslige vejinteresser vest om Mørke

2) Vejdirektoratet Adgangsbegrænsning langs rute 16

Forbehold for udsigt til rundkørsel med 5 ben

Der kan ikke forventes direkte vejadgang fra statsvejnettet til nyt erhvervsområde ved Følle

3) Naturstyrelsen, Naturforvaltningen under Miljø- og Fødevareministeriet)

Natura-2000-områder bør fremgå af kort over særlige naturbeskyttelsesinteresser

Offentlig parkering ønskes placeret øst for Karlsladen

Peger på tidligere foreslået trafikal omlægning af Grenåvej ved Kalø, så den føres øst om driftsbygningerne

Der gøres opmærksom på, at der planlægges for arealer pålagt fredskovspligt, og der skal søges om dispensation fra skovloven inden anlægsarbejder

4) Forsvarets Ejendomsstyrelse Forsvarets Bygningstjeneste skal ændres til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

5) Kystdirektoratet Generelle anbefalinger til lokalplanlægning for kystnære arealer i henhold til Naturbeskyttelseslovens §15 og 16

6) Beredskabsstyrelsen Ingen bemærkninger

7) Aarhus Stift Placeringen af tekniske anlæg

Stiftsøvrigheden henstiller, at de rekreative kirkegårdsområder udtages af forslaget til kommuneplanen eller ændres

8) Museum Østjylland Bifalder revision af udpegninger af kulturmiljøer og, at der planlægges gennemført SAVE-registrering af kommunens bygninger, der endnu ikke er kortlagt

Anbefaler yderligere plan for pleje af kommunens mange væsentlige fortidsminder

9) Nationalpark Mols Bjerge Bifalder de mange sammenfaldende interesser som kommuneplan 2016 indeholder og ser frem til yderligere samarbejde

10) Energinet Informationer om el-anlæg og igangværende projekter ønskes indarbejdet i afsnittet ”tekniske anlæg”

Sikkerhedsafstande for vindmøller ønskes indskrevet i retningslinjer for vindmøller

Sikkerhedsafstande til høje genstande nær transmissionsanlæg ønskes tilføjet kommuneplanen

Forsigtighedsprincip i forbindelse med magnetfelter ønskes indarbejdet i planlægning og byggesagsbehandling

Orientering om reglerne i forbindelse med tinglyste deklarationer for respektafstande til ledninger og kabler

Orientering om Energinets Netsudviklingsplan evt. vil blive ændret

11) Rønde Distriktsråd v. Carsten Skivild Bosætning

Bosætning og gode rammer for handel og erhverv, for institutioner og kulturliv hænger sammen

Byudvikling i det blå bånd

Afstand til motortrafikvejen Helhedsplan for Rønde

Lejeboliger og boliger for unge i tilknytning til Rønde Campus

Forslag til boliger på nuværende parkeringsplads overfor Beredskabsstationen

Trafikregulering af Hovedgaden

Plads til cyklister på Skolevej, Frederiks Alle til Molsvej

Rønde Nord Det grønne bybånd

Busdrift

Trinbræt ved Thorsager Tilgængelighed og mobilitet

Motorvej til Aarhus Lufthavn

Forbindelsesvej fra Smouenvej til Føllevej

Forbindelse fra Smouenvej til motortrafikvejen

Besøgscenter ved Rønde

Glæder sig over det kommende formidlingscenter til Mols Bjerge placeres ved Rønde

12) Ådalens Distriktsråd v. Ellen Arrebo Jensen Ønsker byggemodning af både private og kommunale grunde i alle distrikter

Anbefaler cykelsti fra Søby over Fårup

Ønsker rimelig dækning af landområderne via offentlig transport

Ønsker ny placering af biogasanlæg

13) Hornslet Distriktsråd v. Hans Nielsen Bosætning i Hornslet

Overførsel af perspektivområder til rammeområder

Forbindelsesvej mellem Ågårdsvej og Hornbjergvej

Perspektivområde til biogasanlæg

Helhedsplanen for Hornslet

Tilslutningsvej til motortrafikvejen

Amaliegårdsbroen

Hornslet Station

Varogrunden

Tingvej/Birkevej

Byvej Eskerod og Rodskov – En del af del blå bånd


Cykelsti fra Rodskov

14) Ryomgård Distriktsråd v. Kirting Olesen By- eller områdefornyelse i Ryomgård

Cykel og vandreruter

15) Mols og Helgenæs Distriktsråd v. Jørgen Ørgård

Forslag til placering af omfartsvej øst om Knebelbro

16) Mols i Udvikling v. Hans Henrik L. Hansen

Tilretning af kommuneplanrammen for Knebel Bro havn efter projekt

17) Destination Djursland v. Flemming Rasmussen En udvikling af overnatningsmuligheder ved Djurs Sommerland og gennerelle udviklingsmuligheder i Triangle Area

Behov for at arbejde med udvikling af eksisterende feriehusområder

Fortsat vigtigt at have fokus på rekreativ infrastruktur og forbedret mobilitet på Djursland

Samarbejde på tværs af Djursland omkring ny teknologi og adgang til smarte løsninger

Vigtigt at understøtte det strategiske turismesamarbejde i Business Region Aarhus

Kulturhovedstad i Aarhus 2017 vurderes at få stor betydning for gæstestrømmen til hele regionen

18) Djursland Landboforening v. Rikke Skyum Bosætning og erhverv

Landboforeningen ønsker flere områder udpeget til store husdyrbrug

Landbrugsmaskiners mulighed for mobilitet på vejene

Grønne Danmarkskort har ingen retslig binding for lodsejerne

Indarbejd et hensyn til afvanding i kommuneplanen

Aftaler vedr. potentielle vådområder skal være frivillige og kompenseres fuldt ud

Regnvandsbetingede udledninger skal begrænses. Spildevandsindsatser skal afsluttes inden yderligere virkemidler tages i brug

Kommunen skal forholde sig aktivt til behovet for afvanding af både land og by. Enig i, at jordbytte eller evt. jordfordeling kan være et brugbart redskab til at løse en del af udfordringen med kraftigere nedbørshændelser

19) Syddjurs Spildevand Ved byggemodning af de ny arealudlæg skal der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen.

20) BLIS v. Hans Grøn Tilfredshed med at den faste kulturarv og kulturlandskabet tillægges stor betydning for kommunens strategiske udvikling, og at byrådet ønsker at synliggøre, bevare, sikre og udvide vores helt unikke kulturarv og gøre disse til et endnu større aktiv for Syddjurs Kommune

Identifikation og bevarelse af kulturmiljøer er prioriteret lavt

Kommunikation om kulturarvens betydning og potentiale

SAVE-registreringer

21) Torsten Klein Mikkelsen

Foreslår at vindmølleområdet ved Ebeltoft færgehavn udtages

22) Jan Nielsen

Ændring af landsbyafgrænsningen for Skiffard

23) Anne Kristine Mouritsen

Ændring af landsbyafgrænsning for

Agri

24) Rasmus Hansen

Ændring af landsbyafgrænsningen for Brendstrup

25) Frederik Emil Valdemar Estrup Hele rammeområde 5.2.BE3 bør opretholdes

26) Peter Stilling Areal syd for rammeområde 3.2.B10 ønskes udlagt som boligområde

27) Michael Tetzlaff Forslag til nyt rammeområde for plejeboliger, hospice, behandlingscenter eller lignende

28) Karin Meulengrath Ønsker huludfyldning i Boeslum

29) Ejerforeningen Hvide Hus Vej 2-10 Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10

30) Ole Kragelund Vandforurening i Kalø Vig

Hastighedsregulering omkring skoler med elever under 10 år

Bedre udsigtsforhold for førere af personbiler ved nedskæring af træer mv i vejsiden

Byudvikling mellem Rønde og Rodskov skal styrkes

Flere stoppesteder og højere frekvens mellem Århus midtby og Rønde

Fjern påtænkte omfartsvej omkring Rønde. I stedet foreslås tilslutningsanlæg til motortrafikvejen ved smouenvej el. ny vej ml. Smouenvej og Flintbakken

Plejeboliger i Rønde

Misbrugscenter og politi flyttes til et andet sted i Rønde

Bilkørsel minimeres og parkering flyttes til modsat side af Vagtelvej

Hastighedsnedsætning til 30 km/t på Hovedgaden og Vagtelvej

Parkering i Rønde og Rønde city centers anvendelse.

Mørke skole

Skolen slås sammen med børnehus og Kastaniehuset nedlægges og eleverne tilbydes frikort med midttrafiks busser

Mørke skoles bibliotek gøres igen til kombi-bibliotek med fuld adgang på skoledage.

Skole/børnehave i Rodskov

Ny skole og børnehus i Rodskov-distriktet for at styrke bosætning og det blå bånd

31) Jannie Esmann Mikkelsen Opbakning til at udtage arealreservation til omfartsvej øst for Knebel

Flere cykelstier

Udtage eller flytte del af rammeområde 4.1.O1

32) Jesper Skovdal Rekreativt område - 7.12.R4 – i Karlby ønskes flyttet til område ved kirken 7.12.O3

Projektområde Termestrup Enge samt enge omkring Skørring Å skal udpeges som lavbundsarealer

Tema med særligt værdifulde landbrugsområder bør defineres og udpeges mere præcist og efter faktiske forhold

33) Hans Friis Bedre forhold for autocampere

34) Flemming Kattrup Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge

35) Danmarks Frie AutoCampere Ændring af principper for autocampere

36) Knud Clausen Del af rammeområde 7.1.B3 ønskes ændres til blandet bolig og erhvervsområde

Indskrænkningen af udbygningsmulighederne i Lime

37) Morten Knudsen på vegne af Ryomgård Realskole

Ændring af afgrænsningen for rammeområde 5.1.B22

38) Allan Rasmussen Ændring af bygningshøjde fra 7,5 m til 8,5 m i rammeområde 5.1.B19

Undtagelse for udarbejdelse af lokalplan

39) Morten Knudsen – på vegne af ejeren af matr.nr. 5e Skrejrup By, Thorsager

Ændring af afgrænsningen for rammeområde 3.15.BE1

40) Brian Broni Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Nødager til etablering af dagtilbud for 0-6 årige

41) Jens Søren Østergaard Jensen Ønsker ramme-områderne 7.1.B3, 7.9.B2 og 7.9.B3 ind i kommuneplanen igen

42) Rikke Skyum på vegne af Jan Kjær Madsen Nyt Rammeområde 2.1.B35 – boligområde i Hornslet

43) Kim Nielsen og Arense Nordentoft Fastholdelse af rammeområde 3.2B5 boligområde ved Gåsebakken i ugelbølle

44) Thomas Skyum og Elin Skyum på vegne af beboergruppe i Ugelbølle

Indsigelse imod nyt rammeområde 3.2.B10 Ugelbølle øst

45) Jens Ove Iversen på vegne af Borgere i Lime og Lemmer

Det udpegede biogasområde ved Lime bør udgå af kommuneplanen

46) Annie Eggert-Hansen Rammeområdet 7.9.B2 og 7.9.B3 i Skørring bør fastholdes i kommuneplanen, og der bør udarbejdes lokalplan for boligparceller på 7.9.B2

47) Ulrich Lange Foreslår nyt rammeområde til boligformål i Rodskov

48) Heinrich Lausdahl Ændring af landsbyafgrænsningen for Ørby, Helgenæs

49) Winnie Nielsen på vegne af campingpladserne i Syddjurs Kommune

Driften af autocamperpladser skal ske på lige konkurrencemæssige vilkår

Efterlyser håndhævelse af gældende vilkår for etablering og drift af autocamperpladser og campering i autocampere på og uden for disse

Ønsker tættere dialog med kommunen om en indsats rettet mod autocamperturister

50) Kurt Birk på vegne af Jakob Randrup Anmodning om ændring af landsbyafgrænsningen for Esby, Helgenæs

51) beboere på Kastanievej, Ryomgård

Indsigelse mod ændring af rammeudlæg i Ryomgård fra offentligt formål til boligområde 5.1.B22

52) Kirsten og Søren Nielsen-Man Foreslår at rammeområde 4.1.B6 udgår af kommuneplanen

53) Djurs Estate v. Jens Meilvang Ønsker landzoneområde ved Nimtoftevej 39 i Ryomgård indarbejdet i kommuneplanen som boligområde.

54) Mick Rasmussen på vegne af Søren Otte Rasmussen

Ønsker landsbyafgrænsning for Stabrand

55) Lars Erik Sørensen Forbedre fremkommeligheden for cyklister på cykelstier i åbent land

56) Ronni Warming Ønsker ejendommen Hovedgaden 26 i Lime overført fra landzone til byzone

57) Rasmus Bech Jensen Anmoder om ændring af landsbyafgrænsningen for Skrejrup

58) Peter Helles Overførsel af perspektivområde i Mørke til rammeområde

59) Kristen Nordby og Sigrid Thomassen Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Krajbjerg

60) Helle Zacho Indsigelse mod indskrænkning af rammeområde 10.1.B5, Thorsager

61) Johnny Bihl på vegne af Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3

Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10

62) Marlings Automobiler v. Claus Marling Ønsker udvidelse af rammeområde 8.1.B1.

Behandling af høringssvar

Høringssvar 1 – indsigelse fra Erhvervsstyrelsen

Hovedpunkter i høringssvaret

Indsigelse mod rammeområde 2.3.BE3 til bolig og erhverv i Eskerod


Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen

Erhvervsstyrelsen har nedlagt indsigelse mod forslag til kommuneplan 2016, efter planlovens §29, stk. 1. Indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, har den virkning, at planforslaget først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens § 28, stk. 1, og Erhvervsstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Erhvervsstyrelsen har skiftligt tilkendegivet den 11. august 2016, at indsigelsen kan frafaldes, såfremt Syddjurs Byråd i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2016 imødekommer indsigelsen på de tre hovedpunkter i indsigelsen.

Indsigelse mod rammeområde 2.3.BE3 til bolig og erhverv i Eskerod Nord for Eskerod er der udlagt et nyt areal til blandet bolig og erhverv på ca. 5 ha (ramme 2.3.BE3).

Erhvervsstyrelsen anfører at arealet er udlagt nord for en landzonelandsby og uden tilknytning til eksisterende byzone, hvilket man anser som byudvikling i det åbne land. Erhvervsstyrelsen anfører, at det er en overordnet statslig interesse, at byvækst sker i direkte tilknytning til eksisterende byområder og sker indefra og ud (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, krav 1.1.2). Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der med udlæg af 5 ha til blandet bolig og erhverv er tale om byudvikling, og at denne ikke sker i direkte tilknytning til et eksisterende byområde. Forvaltningen har redegjort over for Erhvervsstyrelsen at Syddjurs Kommune betragter område 2.3.BE3 som en del af det blå bånd. Eskerod er den mindste af disse byer, men særdeles velbeliggende for øget tilflytning. Strategien er, at udvikle bysamfundene som selvstændige men tæt forbundne byer. Endvidere har forvaltningen lagt vægt på at boligområdet i Eskerod kan være med understøtte den kollektive transport, og på trods af beliggenheden i landzone, vil boligområdet her være i overensstemmelse med karakteren af byerne langs Aarhusvej. Som følge af Erhvervsstyrelsens indsigelse, kan kommuneplanen ikke vedtages endeligt, før område 2.3.B3 udgår af kommuneplan 2016. Erhvervsstyrelsen har skiftligt tilkendegivet, at Staten frafalder sin indsigelse mod kommuneplan 2016, under forudsætning af at område 2.3.BE3 udgår.


Vejdirektoratet har planlagt en statslig omfartsvej øst vest om Mørke. Kommuneplanramme 9.1.B6 udlægger areal til byudvikling i arealreservationen for den planlagte omfartsvej vest om Mørke.

Erhvervsministeriet anfører at det af ”Oversigt over statslige interesser 2017”, afsnit 3, følger, at den statslige arealreservation for en omfartsvej vest om Mørke skal indgå i og lægges til grund for kommuneplanlægningen, og følgelig skal den i kommuneplanforslaget foreslåede byudvikling i rammeområde 9.1.B6 udgå eller ændres, så mulighederne for anlæg af den planlagte omfartsvej opretholdes. I forbindelse med Byrådets vedtagelse af forslag til kommuneplan 2016, blev det vedtaget, at forvaltningen igangsætte en dialog med Vejdirektoratet om ophævelsen af arealreservation til omfartsvej vest om Mørke. Efterfølgende har forvaltningen haft en indledende dialog med Vejdirektoratet, som ventes at igangsætte en vurdering af behovet for at opretholde reservationen til statsvej i løbet af efteråret 2016.

Når vurderingen foreligger, og Staten evt. på denne baggrund træffer beslutning om at ophæve

arealreservationen til en omfartsvej ved Mørke, vil der være grundlag for at vurdere om den

foreslåede udvidelse af rammeområde 9.1.B6 skal rammebelægges evt. i forbindelse med den

næstkommende kommuneplan.

Øvrige kommentarer Erhvervsstyrelsen nedlagde oprindeligt indsigelse mod at ændre erhvervsområdet 2.1.E3 til

boligområde 2.1.B35. Erhvervsstyrelsen har pr. 5. september trukket indsigelsen tilbage på dette

punkt, idet man ikke finder at der er grundlag for den fremsatte indsigelse mod ændring af

arealanvendelsen til boligområde 2.1.B35.

I aftalenotatet mellem Syddjurs Kommune – forvaltningen og Erhvervsstyrelsen, fremgår en række mindre ændringer som Plan- og Udvikling anbefaler bliver tiltrådt i forbindelse med den endelige behandling af kommuneplan 2016. Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret

Plan og Udvikling anbefaler høringssvaret imødekommes ved at:

Udtage område 2.3.BE3 i Eskerod som rammeudlæg.

Udtage forslagets udvidelse af område 9.1.B6 i Mørke, og i stedet lade det indgå som

perspektivområde.

Tilføjelser som de fremgår af aftalenotatet med Erhvervsstyrelsen indarbejdes i

kommuneplan 2016

Høringssvar 2 – Vejdirektoratet


Adgangsbegrænsning langs rute 16

Forbehold for udsigt til rundkørsel med 5 ben

Der kan ikke forventes direkte vejadgang fra statsvejnettet til nyt erhvervsområde ved Følle

Forvaltningens gennemgang

Adgangsbegrænsning langs rute 16.

Vejdirektoratet henleder opmærksomheden på, adgangsbegrænsning langs rute 16, i t

tilknytning til udvidelsesplanerne for Djurs sommerland.

Der er under VD´s journal nummer 16/01517 tilkendegivet tilsagn om adgang til feriepark

ved Djurs sommerland, og Vejdirektoratet inddrages i arbejdet med planlægning for Djurs

sommerlands udvidelse.

Forbehold for udsigt til rundkørsel med 5 ben ved Kirkeholtvej.

Der er gennemført og plan lagt en række tiltag for at afhjælpe trafikproblemer ved

Kirkeholtvej/Løgtenvej og ved tilkoblingen til Djurs motorvejen.

Kommunen afventer tiltag for at afhjælpe rejsetidsforlængelserne ml. Hornslet by og

motortrafikvejen. Indtil de planlagte tiltag er gennemført vil arealreservationen fortsat være

aktuel.

De øvrige kommentarer tages til efterretning i det videre arbejde med planlægning.

Anbefalede ændringer som følge af høringssvaret

Høringssvaret tages til efterretning og giver ingen ikke anledning til ændringer.

Høringssvar 3 – Naturstyrelsen, Naturforvaltning under Miljø- og fødevareministeriet


Natura-2000-områder bør fremgå af kort over særlige naturbeskyttelsesinteresser.


Peger på tidligere foreslået trafikal omlægning af Grenåvej ved Kalø, så den føres øst om

driftsbygningerne

Der gøres opmærksom på, at der planlægges for arealer pålagt fredskovspligt, og der skal

søges om dispensation fra skovloven inden anlægsarbejder


Natura-2000-områder bør fremgå af kort over særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Ændringsforslaget medfører ikke konkrete ændringer i planlægningen. Plan og udvikling

betragter forslaget som en teknisk ændring, og indarbejder den i kommuneplanen.


Naturstyrelsen er ejer af arealet, og har mulighed for at gennemføre et sådant anlæg. På

kommuneplanniveau er der intet til hinder for anlæg af en p-plads.

Afhængig af projektets karakter, kan en etablering af en parkeringsplads være omfattet af

krav om VVM-screening. Dette vil bero på et konkret projekt fra Naturstyrelsen.

Peger på en tidligere foreslået trafikal omlægning af Grenåvej ved Kalø, så den føres øst

om driftsbygningerne

Forvaltningen ser velvilligt på projektet, som dog ikke forudsætter ændringer i

kommuneplanen. Der er tidligere udarbejdet et detailprojekt herpå, projektet er dog ikke

prioriteret økonomisk på nuværende tidspunkt.

Der gøres opmærksom på, at der planlægges for arealer pålagt fredskovspligt, og der skal

søges om dispensation fra Skovloven inden anlægsarbejder

Forvaltningen er opmærksom herpå.


Plan og Udvikling anbefaler høringssvaret imødekommes ved at:

Natura 2000-områderne indgår under områder med særlig naturbeskyttelsesinteresser og

indarbejdes i kortmaterialet.

De øvrige bemærkninger tages til efterretning og giver ingen ikke anledning til ændringer.

Høringssvar 4 – Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse


Forsvarets Bygningstjeneste skal ændres til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse


Der er tale om en redaktionel ændring.


Følgende redaktionelle ændringer foretages i kommuneplanen:

Forsvarets Bygningstjeneste under afsnittet Strækningsanlæg på side 173 og at

Forsvarsministeriet under afsnittet Antennemaster på side 174 begge skal ændres til

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Høringssvar 5 – Kystdirektoratet


Generelle anbefalinger til lokalplanlægning for kystnære arealer i henhold til

Naturbeskyttelseslovens §15 og 16


Generelle anbefalinger til lokalplanlægning for kystnære arealer i henhold til

Naturbeskyttelseslovens §15 og 16

Kystdirektoratet gør opmærksom på Naturbeskyttelseslovens §16 og at bebyggelse tæt på kysten

er i fare for ødelæggelse af oversvømmelse og erosion. Terrænændringer ved kysten kræver

dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet gør opmærksom på deres nedenstående anbefalinger ved udarbejdelse af

lokalplaner, idet de ikke længere er forpligtet til at fastsætte en minimumssokkelkote og derfor ikke

gennemgår lokalplaner i høring.

o Der bør tages stilling til byggeriets levetid

o Byggeriets placering skal overvejes i henhold til faren for oversvømmelse.

o Klimaforandringernes påvirkning på havspejlsstigningerne.

o Højvandsstrategi /stormflodsvandstand

o Fastsættelse af skadespotentiale

Kystdirektoratet gør desuden opmærksom på at der ved tilstandsændringer indenfor

strandbeskyttelseslinjen kræves en forudgående dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven

§15. Undtaget er genopførelse eller udskiftning af eksisterende bebyggelse.

Kystdirektoratet kommer med en række anbefalinger som med fordel kan indgå som input i

kommunens arbejde med lokalplanlægning.


Høringssvaret tages til efterretning og giver ingen ikke anledning til ændringer.

Høringssvar 6 – Beredskabsstyrelsen


Beredskabsstyrelsen har ingen ændringsforslag til kommuneplanen.


Ingen kommentarer


Høringssvaret tages til efterretning og giver ingen ikke anledning til ændringer

Høringssvar 7 – Aarhus Stift


Placeringen af tekniske anlæg

Stiftsøvrigheden henstiller, at de rekreative kirkegårdsområder udtages af forslaget til

kommuneplanen eller ændres.


Placeringen af tekniske anlæg

De tekniske anlæg fremgår af link til Digitale kort – kommuneplan som fremgår i den højre side af

web-siden om Tekniske anlæg i kommuneplanforslag 2016. Fra kortet kan der tændes for lag, der

både kan vise faktiske og mulige fremtidige tekniske anlæg, samt kommuneplanrammer, der med

grå farve for rammeudlæg viser tekniske anlæg fra KP 2013 og med grå skravering viser tekniske

anlæg udlagt med Forslag til KP 2016.

Det, at de tekniske anlæg ikke er beskrevet præcist, er ikke forventeligt på kommuneplanniveau.

Rammerne udgør et udlæg, hvorefter den efterfølgende lokalplanlægning konkret vil kunne afklare

de eventuelle følgevirkninger for kirkerne og de umiddelbare omgivelser alt efter hvilket teknisk

anlæg der er tale om.

Kommuneplanforslagets retningslinjer og generelle rammer for Kirker, kulturmiljøer, fredede og

bevaringsværdige bygninger tager højde for at disse forhold skal iagttages i forbindelse med udlæg

og efterfølgende lokalplanlægning for områder omfattet af disse bindinger, herunder

kirkeindsigtsområder, kirkebyggelinje og Provst Exner fredninger, bevaringsværdige kulturmiljøer,

fredede og bevaringsværdige bygninger.

Stiftsøvrigheden henstiller, at de rekreative kirkegårdsområder udtages af forslaget til

kommuneplanen eller ændres.

Kommuneplanforslagets udlæg af rekreative rammeudlæg på kirkegårdsområder, hænger delvist

sammen med at nogle kirkegårde historisk har været udlagt som rekreative områder i

kommuneplanen, særligt i byer i Gl. Rosenholm Kommune.

Det er korrekt, at menighedsråd og provstiudvalg samt stiftsøvrighederne forvalter ansvaret for

folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde i henhold til kirkelovgivningen, da de refererer til

Kirkeministeriet som overordnet myndighed.

Udlæg af de rekreative rammer kan ikke ændre på de forhold, der ligger under den kirkelige

lovgivning. Rammeudlæggene fastlægger blot, at kirkegårdene er udlagt i den kommunale

planlægning, således at de udgør arealer, der er udbygget og anlagt.


Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.

Høringssvar 8 – Museum Østjylland


Bifalder revision af udpegninger af kulturmiljøer og, at der planlægges gennemført SAVE-

registrering af kommunens bygninger, der endnu ikke er kortlagt

Anbefaler yderligere plan for pleje af kommunens mange væsentlige fortidsminder


Bifalder revision af udpegninger af kulturmiljøer, og at der planlægges gennemført SAVE-

registrering af kommunens bygninger, der endnu ikke er kortlagt

Der er arbejdes på en revidering af kulturmiljøer udpeget i kommuneplanen samt en kvalificering af

udpegninger. Der arbejdes ligeledes på en plan for SAVE-registreringen af kommunens øvrige

bygninger opført før 1940.

Ønsker yderligere plan for pleje af kommunens mange væsentlige fortidsminder

Plejen af kommunens fortidsminder, så som gravhøje, stendysser og kulturhistoriske spor i

landskabet, varetages af kommunens Natur og Miljø afdeling. Forslaget vil indgå i denne indsats.

Forslaget er ikke et ændringsforslag til kommuneplanen..


Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.

Høringssvar 9 – Nationalpark Mols Bjerge


Bifalder de mange sammenfaldende interesser som kommuneplan 2016 indeholder og ser

frem til yderligere samarbejde


Bifalder de mange sammenfaldende interesser som kommuneplan 2016 indeholder og ser

frem til yderligere samarbejde

Nationalpark Mols Bjerges bemærkninger bakker om forslag til kommuneplan 2016 og indeholder

ingen ændringsforslag.



Høringssvar 10 – Energinet


Informationer om el-anlæg og igangværende projekter ønskes indarbejdet i afsnittet

”tekniske anlæg”


Sikkerhedsafstande til høje genstande nær transmissionsanlæg ønskes tilføjet

kommuneplanen

Forsigtighedsprincip i forbindelse med magnetfelter ønskes indarbejdet i planlægning og

byggesagsbehandling

Orientering om reglerne i forbindelse med tinglyste deklarationer for respektafstande til

ledninger og kabler

Orientering om Energinets Netsudviklingsplan evt. vil blive ændret

220 kv jordkabeltracé (grøn stiplet linje) og 150 kv luftledning og jordkabeltracé samt fiberkabel

(sort linje)


Informationer om el-anlæg og igangværende projekter ønskes indarbejdet i afsnittet

”tekniske anlæg”

Energinet.dk’s har en række bemærkninger om eksisterende el anlæg samt de igangværende

projekter, og at der bør indarbejdes henvisninger til disse i kommuneplanen.

Forvaltningen foreslår, at der under punktet ”Elforsyning” vises de eksisterende samt de

igangværende projekter på kortet øverst på siden samt, at der indsættes følgende link:

https://www.anlaegsrapport.dk/2015_2016/eltransmission/Sider/150-kV-kabell%C3%A6gning-

https://www.anlaegsrapport.dk/2015_2016/eltransmission/Sider/150-kV-kabell%C3%A6gning-mellem-Mesballe-og-Trige-samt-tilh%C3%B8rende-nedtagning-af-luftledning.aspx

mellem-Mesballe-og-Trige-samt-tilh%C3%B8rende-nedtagning-af-luftledning.aspx og

http://www.energinet.dk/DA/El/Sider/default.aspx


Sikkerhedsafstande til høje genstande nær transmissionsanlæg ønskes tilføjet

kommuneplanen

Forvaltningen anbefaler at Energinet.dk’s principper vedr. sikkerhedsafstande indarbejdes i artiklen

”Vindmøller”.

Forsigtighedsprincip i forbindelse med magnetfelter ønskes indarbejdet i planlægning og

byggesagsbehandling

Energinet.dk ønsker at forsigtighedsprincippet for magnetfelter, er som udarbejdet af

Sundhedsmyndighederne, følges ved plan-/anlægsarbejder og anbefaler at man følger Vejledning i

forvaltning af forsigtighedsprincippet ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling.

Plan og Udvikling anbefaler at der indsættes et link til Energinet.dk’s vejledning om

forsigtighedsprincippet i artiklen ”Elforsyning”.

Øvrige kommentarer giver ikke anledning til bemærkninger.


Plan og Udvikling anbefaler høringsforslaget imødekommes ved at:

under punktet ”Elforsyning” vises de eksisterende samt de igangværende projekter på

kortet øverst på siden samt, at der indsættes link til Energinets oversigt over igangværende

og planlagte projekter.

artiklen ”Vindmøller” tilføjes:

”Vindmøller nær jordkabelanlæg skal som minimum placeres i en afstand på 50 m fra

respektafstanden langs jordkabelanlæg.

Vindmøller nær luftledningsanlæg skal som minimum placeres i en afstand på vindmøllens

fulde totalhøjde fra respektafstanden langs luftledningsanlægget.”

i artiklen ”Elforsyning” indsættes link til Energinets vejledning om forsigtighedsprincippet for

planlægning ved magnetfelter

https://www.anlaegsrapport.dk/2015_2016/eltransmission/Sider/150-kV-kabell%C3%A6gning-mellem-Mesballe-og-Trige-samt-tilh%C3%B8rende-nedtagning-af-luftledning.aspx

http://www.energinet.dk/DA/El/Sider/default.aspx

Høringssvar 11 – Rønde Distriktsråd

Hovedpunkter i høringssvaret Bosætning

Bosætning og gode rammer for handel og erhverv, for institutioner og kulturliv hænger

sammen.


Afstand til motortrafikvejen

Helhedsplan for Rønde

Lejeboliger og boliger for unge i tilknytning til Rønde Campus

Forslag til boliger på nuværende parkeringsplads overfor Beredskabsstationen

Trafikregulering af Hovedgaden

Plads til cyklister på Skolevej, Frederiks Alle til Molsvej

Rønde Nord

Det grønne bybånd

Busdrift

Trinbræt ved Thorsager

Tilgængelighed og mobilitet

Motorvej til Aarhus Lufthavn

Forbindelsesvej fra Smouenvej til Føllevej

Forbindelse fra Smouenvej til motortrafikvejen


Glæder sig over det kommende formidlingscenter til Mols Bjerge placeres ved Rønde


Bosætning

Rønde Distriktsråd kommer med en række anbefalinger vedr. udviklingen af områderne i Rønde,

Ugelbølle, Eskerod.

Man er enige i, at bosætning også hænger sammen med at kommunen skaber gode

rammer for handel og erhverv, for institutioner og kulturliv.

Det blå bånd bør udvikles fra øst mod vest så de største udstykninger samles omkring de

største byer.

Udbygning af Eskerod og Rodskov bør begrænses og det blå bybånd begrænses til den

nordlige side af Århusvej/Landevejen.

Bybåndet bør begrænses mod nord med afstand på 200 m til motortrafikvejen af hensyn til

støj.

Anbefalingerne er i overensstemmelse med den planlægning, som er foretaget i kommuneplanen.

Vedr. Eskerod, bemærker Plan og udvikling, at Erhvervsstyrelsen har nedlagt veto mod at

rammebelægge dette område, hvorfor det vil indgå i indstillingen til Byrådet at området tages ud i

forbindelse med den endelige vedtagelse.

Helhedsplan for Rønde

Rønde Distriksråd kommer med en række anbefalinger i forbindelse med opfølgningen af

helhedsplanen for Rønde, og kan med fordel indgå som input i kommunens arbejde med. b.la.

trafikplanlægning.

Distriktsrådet ønsker flere lejeboliger og boliger for unge i tilknytning til Rønde Campus.

DjursBo kan tilbydes kommunens grund, som er nuværende parkeringsplads overfor

Beredskabsstationen.

Hovedgaden bør trafikreguleres og torve og pladser skal give plads til oplevelser og ophold

og bør ske i samarbejde med Åben Vand-projektet. Der bør etableres minimum 5

krydsningsheller, indskrænke kørebanen og bredere fortove.

Trafikken på Hovedgaden er reguleret i det nuværende omfang der tilskriver bedre

krydsningsmuligheder for gående. En yderligere regulering af trafikken på Hovedgaden, vil blive

taget op til revision i forbindelse med en evt. ombygning af Hovedgaden, hvor hovedformålet er by

omdannelse og ikke trafikregulering

Særlig plads til cyklister på Skolevej og videre gennem Frederiks Alle til Molsvej. Frederiks

Alle bevares ensrettet med mulighed for at åbnes for tovejstrafik ved uheld og

arrangementer på Hovedgaden

Rønde Nord-udbygningen indlemmes i Rønde ved at byskilt flyttes, busholdeplads og

cykelstier etableres.

Rønde nord-udstykningen øst for Smouenvej forbindes til eksisterende boligområder via små

stiforbindelser. Derved skabes der forbindelse til smouenvej hvor kantbanerne i dag er etableret.

Der er dialog med Østjyllands politi omkring flytning af byskiltet og lokal hastighedsbegrænsning på

Smouenvej forbi udstykningen. Der er anmodet om tilladelse til at flytte skiltet ind, og efterfølgende

lave 60km/t forbi udstykningen.

Det grønne bybånd

Rønde Distriktsråd kommer med en række anbefalinger vedr. kollektiv trafik:

Ønsker fortsat afgange med kvarters mellemrum med bus ml. Rønde og Århus

Trinbræt ved Thorsager skal etableres

Tværgående infrastruktur opretholdes

Anbefalingen er i overensstemmelse med Syddjurs Kommunens igangværende indsats.

Tilgængelighed og mobilitet

Rønde Distriktsråd kommer med en række anbefalinger vedr.

Motorvejshængsel fortsættes ud til Aarhus Lufthavn som motorvej

Motortrafikvejen er en statsvej, og vejdirektoratet har gennemført analyse af mulighederne for

opgradering til motorvej. I Djurs mobilitetsstrategi peges der på en gradvis udbygning af rute 15 til

2+1 motortrafikvej hele vejen til Grenå som en midlertidig løsning indtil en endelig udvidelse til

motorvej - frem til krydset ved Tåstrup.

Ønsker snarest forbindelsesvej fra Smouenvej til Føllevej etableret. Der bør etableres

rundkørsel ved Skrejrupvej

Anlæggelse af vejen ml. Smouenvej og Fællevej, vil blive prioriteret sammen med andre større

anlæg i kommunen.

Der bør etableres forbindelse fra Smouenvej til motortrafikvejen med tilkørsel ved

Flintebakken afsluttet med en rundkørsel, der også forbindes til omlægningen af Grenåvej

Motortrafikvejen er en statsvej, administreret af vejdirektoratet. Det er umiddelbart ikke muligt at

opnå tilladelse til etablering af tilslutningsanlæg ved Smouenvej, da afstanden til de eksisterende

tilslutningsanlæg er meget begrænset. men den endelige beslutning ligger ved vejdirektoratet, og

skal i bekræftende fald finansieres af vejdirektoratet. En tilslutning her er endvidere i konflikt med

ønsket om opgradering af motortrafikvejen.


Distriktsrådet glæder sig over det kommende formidlingscenter til Mols Bjerge placeres ved

Rønde



Høringssvar 12 – Ådalens Distriktsråd v. Ellen Arrebo Jensen


Ønsker byggemodning af både private og kommunale grunde i alle distrikter





Ønsker byggemodning af både private og kommunale grunde i alle distrikter

Plan- og udvikling vurderer, at der i dag er et tilstrækkeligt antal attraktive grunde at tilbyde i

Ådalen også i Lime indenfor de udlagte rammer (se også svar til høringssvar 46). Ligesom de

udlagte rammer er tilstrækkelige til den forventede udvikling i planperioden, og giver mulighed for

løbende at tilpasse udbuddet af byggegrunde.

Ådalens udviklingspotentiale kan understøttes på mange måder, og med en restrummelighed, der

svarer til en forventet befolkningsudvikling i tråd med befolkningsprognosen, vil det være naturligt

at udlægge nye udlæg, i takt med at den nuværende rummelighed til boliger udnyttes.


Der henvises til trafiksikkerhedsplanen for udlæg af nye cykelstier. Forslaget vil indgå som input i

forvaltningens arbejde med stiplanlægning.


Syddjurs Kommune arbejder målrettet med god mobilitet som blandt andet fremgår af Djurs

Mobilitetsstrategi, herunder også god dækning af offentlig transport.


Udpegningen og vedtagelsen af området er sket med Kommuneplan 2013, og der er således i

Kommuneplan 2016 ikke tale om et nyt forslag til en udpegning, men en gengivelse af et endeligt

vedtaget og politisk besluttet planområde.

Det er en statslig interesse, at der udpeges arealer til biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Det

indgår således i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen: ”der skal udpeges

områder til lokalisering af fælles biogasanlæg”.

Hvis udpegningen udtages af kommuneplanen, vil det forudsætte en fornyet

kommuneplanprocedure for fælles biogasanlæg.


Plan og Udvikling anbefaler at:

høringssvarets ændringsforslag vedr. Biogas ikke imødekommes

høringssvaret i øvrigt tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.

Høringssvar 13 – Hornslet Distriktsråd v. Hans Nielsen

Hovedpunkter i høringssvaret Bosætning i Hornslet

overførsel af perspektivområder til rammeområder

forbindelsesvej mellem Ågårdsvej og Hornbjergvej

perspektivområde til biogasanlæg


tilslutningsvej til motortrafikvejen

Amaliegårdsbroen

Hornslet Station

Varogrunden

Tingvej/Birkevej

Byvej

Eskerod og Rodskov – En del af del blå bånd


Cykelsti fra Rodskov


Bosætning i Hornslet

Det foreslås perspektivområder rammebelægges, og at der altid bør være mulighed for at købe

grunde, og bygge nye boliger.

Det foreslås i høringssvaret at perspektivområdet sydøst for Hornslet (til et muligt fremtidigt

biogasbaseret varmeværk) fjernes, begrundet i at det begrænser byens udviklingsmuligheder

unødigt, Hornslet Fjernvarmeværk næppe vil blive aftager af biogas, og der ikke er et nærliggende

producentunderlag. – Se skitsen nedenfor.

Perspektivområderne i kommuneplanen er Byrådets tilkendegivelse af, i hvilke områder man

forventer at byens skal udvikles på lang sigt, efterhånden som de rammebelagte områder udvikles.

Det indgår i ”Statens udmeldinger til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere

areal til byudvikling (dvs. rammebelagte områder), end til det forventede behov i den 12 årige

planperiode.

I tidligere kommuneplaner har der været arealudlæg til boligformål, der rækker betydeligt ud over

den forventede tilvækst og udbygning i den kommende 12-årige planperiode.

På denne baggrund har det i forbindelse med kommuneplanrevision 2016 været nødvendigt at

gennemgå samtlige arealudlæg til boligformål i kommuneplanen med henblik på en opdatering

således, at arealudlæggene dels er i overensstemmelse med de overordnede myndigheders krav,

dels er i overensstemmelse med såvel Syddjurs Kommunes visioner og planer som efterspørgslen

i markedet.

Bl.a. i Hornslet, hvor der er en stor tilflytning, er forvaltningen opmærksom på, at der kan opstå

behov for at udlægge nye områder til byudvikling. Dette kan ske gennem kommuneplantillæg i

forbindelse med konkrete lokalplaner, eller i den næste kommuneplanrevision, på baggrund af en

vurdering af rummeligheden til boliger i Hornslet og i kommunen som helhed.

Vedr. perspektivområdet sydvest for Hornslet, så er dette område heller ikke rammebelagt, og

pålægger derfor ingen konkrete bindinger for byens udvikling pt.

Indtil der er en endelig afklaring af Hornslet Fjernvarmes fremtidige udviklingsperspektiver,

anbefaler forvaltningen at opretholde perspektivområdet i kommuneplanen.


Det foreslås i høringssvaret, at den planlagte forbindelsesvej til motortrafikvejen opretholdes.

Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen, og giver derfor ikke anledning til

ændringer.

Det foreslås i høringssvaret at den planlagte vej mellem Ågårdsvej og Hornbjergvej etableres

hurtigst muligt, som forudsætning for at byudvikle i området, som i dag er udlagt som

perspektivområde. I forbindelse med byudvikling, foreslås det at ændre Amaliegårdsbroen til en

stibro.

Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen, og giver derfor ikke anledning til

ændringer.

Der efterspørges en bedre stiforbindelse mellem det grønne område ved Stjelbjer/Ågårdsormådet

til Sophie-Amalie skoven.

Opfordringen er ikke et egentligt kommuneplanspørgsmål, men kan indgå som forslag til fremtidig

stiplanlægning.

Endvidere findes en række henstillinger/opfordringer i forbindelse med stationsopgraderingen og til

udmøntning af helhedsplanen for Hornslet der ikke direkte har betydning for Kommuneplanen, men

som med fordel kan indgå i arbejdet med trafik, stiplanlægning, opgradering af stationen mv.

Eskerod og Rodskov – En del af del blå bånd

Det anbefales i høringssvaret at de forringede mulighederne for boligbyggeri i det blå bånd, som

følge af fredning af store dele af de områder især ved Rodskov og Eskerod som indgik i det

oprindelige projekt giver anledning til at erstatte med byudviklingsmuligheder i de øvrige byer f.eks.

Ugelbølle, Knebel og Hornslet .

Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen, og med de principper der ligger til grund

for at rammebelægge områder til byudvikling.

Det foreslås endvidere at etablere cykelsti mellem Rodskov, Eskerod og stien

Kirkeholtvej/Løgtenvej.

Opfordringen er ikke et egentligt kommuneplanspørgsmål, men kan indgå som forslag til fremtidig

stiplanlægning.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag vedr. perspektivområde udtagelse

og nye udlæg til rammer ikke imødekommes.

Høringssvaret tages i øvrigt til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.

Høringssvar 14 – Ryomgård Distriktsråd v. Kirting Olesen


By- eller områdefornyelse i Ryomgård



By- eller områdefornyelse i Ryomgård

Distriktsrådet foreslår at følgende i Afsnittet: Mål og retningslinjer / Det grønne bånd / Ryomgård:

”Ved stationsområdet er der mulighed for byfortætning og distriktsrådet arbejder aktuelt med

udviklingen af den såkaldte ”sorte firkant” til et boligområde”, tilføjes følgende:

… ”hvilket kan indgå i en kommende by-eller områdefornyelse”.

PUK behandlede på sit møde den 13. august 2014 en henvendelse fra Ryomgård distriktsråd, om

by- eller områdefornyelse i Ryomgård. På mødet blev det besluttet at i forbindelse med en senere

evaluering af områdefornyelsesprojekterne i Kolind og fremdriften i Mørke-projektet tages der

stilling til evt. fortsættelse af kommunens engagement heri og hvilken by og område der prioriteres.

I den forbindelse ses Ryomgårds henvendelse som meget relevant

I øjeblikket pågår arbejdet med by- og områdefornyelse i Mørke.


Det foreslås i høringssvaret at Djurslands mange cykel og vandreruter omtales i afsnittet

Mål og retningslinjer / Erhvervsudvikling og beskæftigelse/ Turisme.

I afsnittet Mål og retningslinjer – Mobilitet – Et sammenhængende stisystem, indgår betydningen af

stier for turismen. Plan og udvikling foreslår at der indsættes et link til denne artikel i

turismeartiklen.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag imødekommes delvist ved at tilføje

følgende i afsnittet om Ryomgård:

I forbindelse med evaluering af de hidtidige områdefornyelsesprojekter i Kolind og i Mørke

vil Byrådet tage stilling til om der skal igangsættes nye tiltag i f.eks. Ryomgård

Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag imødekommes ved at tilføje

følgende i afsnittet om turisme:

Byrådet arbejder gennem stiplanlægningen for at skabe et sammenhængende stisystem,

som også forbedrer adgangen til natur, oplevelser og sommerhusområder. Et

sammenhængende stisystem er en vigtig del af indsatsen for at forbedre rammerne for

turisterhvervet, der drager nytte af gode stisystemer. [link til afsnittet om et

sammenhængende stisystem]

Høringssvar 15 – Mols og Helgenæs Distriktsråd v. Jørgen Ørgård





Holmbjergvej er prioriteret til at blive saneret til 40km/t. Der er igangværende dialog med en

borgergruppe som repræsenter Knebelbro. Der arbejdes med at omdanne Holmbjergvej til 40km/t,

samt at forbedre forholdene for cyklister. Udlæg af areal til omfartsvej øst om Knebelbro, anbefales

ikke imødekommet, da der ikke er belæg for etablering af omfartsvej grundet nuværende

trafikmængde.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.

Høringssvar 16 – Mols i Udvikling v. Hans Henrik L. Hansen



Plan & Udviklings gennemgang

Projekt for Knebel Bro Havn


Plan og Udvikling har været i kontakt med arbejdsgruppen bag ovenstående projekt, herunder

Hans Henrik L. Hansen. Det bekræftes, at ønske om udvidelse af kommuneplanramme ved

Knebelbro Havn ikke længere er aktuelt, idet et revideret projekt er i overensstemmelse med

gældende kommuneplanramme og lokalplan.



Høringssvar 17 – Destination Djursland ved Flemming Rasmussen


En udvikling af overnatningsmuligheder ved Djurs Sommerland og generelle

udviklingsmuligheder i Triangle Area


Fortsat vigtigt at have fokus på rekreativ infrastruktur og forbedret mobilitet på Djursland

Samarbejde på tværs af Djursland omkring ny teknologi og adgang til smarte løsninger

Vigtigt at understøtte det strategiske turismesamarbejde i Business Region Aarhus

Kulturhovedstad i Aarhus 2017 vurderes at få stor betydning for gæstestrømmen til hele

regionen


En udvikling af overnatningsmuligheder ved Djurs Sommerland og gennerelle

udviklingsmuligheder i Triangle Area

Kommentaren understøtter kommuneplanens intentioner, idet der med kommuneplanforslag 2016

er taget højde for den ønskede udvikling gennem udlæg af nye rammeområder til rekreative

formål. Således gør udlægget af 12.12.R9, 12.12.R10 og 12.12.R11 det muligt at etablere de

nævnte faciliteter.


Kommentaren giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. Der er igangsat et samarbejde

mellem Syddjurs Kommune, Destination Djursland og udlejningsbureauer med henblik på at øge

kapaciteten og kvaliteten af feriehuse til udlejning.

De øvrige kommentarer er taget til efterretning, idet de ikke giver anledning til ændringer i

kommuneplanen. Der arbejdes med Norddjurs Kommune om forbedret mobilitet via Djurs

Mobilitetsstrategi, og de to kommuner samarbejder også om udvikling af digital infrastruktur og

anvendelse af smarte teknologier.



Høringssvar 18 – Rikke Skyum på vegne af Djurslands Landboforening


Bosætning og erhverv

Landboforeningen ønsker flere områder udpeget til store husdyrbrug


Grønne Danmarkskort har ingen retslig binding for lodsejerne


Aftaler vedr. potentielle vådområder skal være frivillige og kompenseres fuldt ud

Regnvandsbetingede udledninger skal begrænses. Spildevandsindsatser skal afsluttes

inden yderligere virkemidler tages i brug

Kommunen skal forholde sig aktivt til behovet for afvanding af både land og by. Enig i, at

jordbytte eller evt. jordfordeling kan være et brugbart redskab til at løse en del af

udfordringen med kraftigere nedbørshændelser


Bosætning og erhverv Landboforeningen giver kommentarer til Kommunens strategi for bosætning og erhvervsudvikling. Landboforeningen anmoder i den forbindelse om, at der tages hensyn til landbrugets udviklingsbetingelser.

Landboforeningen foreslår flere områder udpeget til store husdyrbrug

Udpegningen og vedtagelsen af området er sket med Kommuneplan 2013, og der er således i

Kommuneplan 2016 ikke tale om et nyt forslag til en udpegning, men en gengivelse af et allerede


En imødekommelse af forslaget vil indebære en væsentlig ændring af kommuneplanens principper

og forudsætte en fornyet kommuneplanproces.


Der er indgået aftale med Djursland Landboforening om, at der ved vejændringer gennemføres

høring af Djursland Landboforening.


Kommunen skal forholde sig aktivt til behovet for afvanding af både land og by.

Enig i, at jordbytte eller evt. jordfordeling kan være et brugbart redskab til at løse en del af

udfordringen med kraftigere nedbørshændelser

Syddjurs Kommune tager hensyn til afvandingen, idet vi overholder regulativerne. Områdets administrationsgrundlag vandhandleplanerne. I vandhandleplanerne er det beskrevet uddybende, hvordan kommunen vil opnå bedre afvanding og miljø. I Syddjurs er der stadig mange arealer, hvor det er svært at garantere driftssikkerhed, og forvaltningen stiller sig gerne til rådighed for dialog med landbruget om ændret arealanvendelse. Kommunen sætter også stor lid til jordfordelinger. Øvrige punkter har Kommunen ingen kommuneplan-bemærkninger til.



Høringssvaret tages i øvrigt til efterretning og giver ikke anledning til ændringer.

Høringssvar 19 – Syddjurs Spildevand


Ved byggemodning af de ny arealudlæg skal der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen


Ved byggemodning af de ny arealudlæg skal der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen.

Da de nye arealudlæg i Kommuneplan 2016 ikke er omfattet af spildevandsplanen, skal der

udarbejdes tillæg til spildevandsplanen for disse områder i forbindelse med byggemodningen.

Plan og Udvikling tager høringssvaret til efterretning, som med fordel kan indgå i kommunens

videre planlægning.



Høringssvar 20 – BLIS v. Hans Grøn


Tilfredshed med at den faste kulturarv og kulturlandskabet tillægges stor betydning for

kommunens strategiske udvikling, og at byrådet ønsker at synliggøre, bevare, sikre og

udvide vores helt unikke kulturarv og gøre disse til et endnu større aktiv for Syddjurs

Kommune



SAVE-registreringer



Arbejdet med at revidere udpegninger og bevaringsværdige bygninger for den resterende del af

kommunen indgår i bevaringsstrategien, der foruden nedsættelsen af et bevaringsudvalg også

omfatter en ny arkitektur- og bevaringspris. Der er afsat midler i 2016 til at igangsætte arbejdet

med de bevaringsværdige bygninger. Helheder er vigtigere end enkeltbygningsregistreringen og

arbejdet med kulturmiljøerne er vigtig for en prioritering af arbejdet. Det er besluttet at kulturmiljøer

inden for nationalparken er første prioritet og arbejdet pågår. Den nystiftede arkitektur og

bevaringspris har dog fået forrang.

Det angives i høringssvaret at Kommunen giver for mange dispensationer til nedrivninger af

bevaringsværdige bygninger og at der bør foretages en løbende systematisk opfølgning af

efterlevelse af bevarende lokalplaner.

Spørgsmålene vedr. opfølgning af allerede vedtagne bevarende lokalplaner har været drøftet af

flere omgang i bevaringsrådet, hvor også BLIS har en repræsentant.


Oplysning og information til ejere indgår i bevaringsstrategien og det er besluttet, at alt relevant

information skal samles på kommunens hjemmeside. Bevaringsrådet afholder den 20. september

2016 et fyraftensmøde, hvor ejere af bevaringsværdige bygninger, håndværkere, arkitekter,

ejendomsmæglere, foreninger og andre med interesse for vores kulturarv mødes og drøfter,

hvordan der kan samarbejdes bedre lokalt og skabes større forståelse og interesse for at

vedligeholde og sikre vores fælles kulturarv.

Det er besluttet at Byfornyelsesmidlerne i 2016 skal anvendes som tilskud til bevaringsværdige

bygninger i Ebeltoft, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med bevaringsstrategien. At give

tilskud til istandsættelse er en måde at sikre at bevaringsværdige bygninger bevares.

Arkitektur og bevaringsprisen, der uddeles den 1. oktober på Arkitekturens Dag, er et andet

væsentligt tiltag, der skal skabe opmærksomhed og vække til debat.

Mht. til forebyggende information og systematisk opfølgning så kræver det nogle ressourcer, som

kommunen ikke længere har til rådighed. Derfor er kommunen afhængig af et godt samarbejde

med museet, bevaringsforeningen, handelsstandsforeninger, håndværkere og erhvervsforeninger,

ejendomsmæglere og ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger for at kunne få skabt

interesse og få de vigtige budskaber frem.

SAVE-registreringer

SAVE-registrering af enkeltbygninger vurderes at have størst betydning i relation til helheden,

f.eks. en gårdbebyggelse, en landsby eller et sammenhængende bebygget miljø.

SAVE-registreringen af enkeltbygninger og fastlæggelse af bevaringsværdien giver alene en

mulighed for at hindre nedrivning gennem et §14 forbud og udarbejdelsen af lokalplan. Fremtidige

udpegninger af bevaringsværdige bygninger vil derfor blive prioriteret i relation til den helhed de

indgår i og sandsynligheden for at der vil blive igangsat en lokalplan med det formål at sikre de

bevaringsværdier, som bygningen repræsenterer.

Kommunen har ikke hjemmel til at hindre alle ombygninger, tilbygninger eller nedrivninger indtil der

er foretaget en SAVE-vurdering af bygningen, ligesom kommunen ikke har ressourcer til at

igangsætte en SAVE-vurdering, hver gang der fremsendes en byggeansøgning. Proceduren vil

desuden betyde en længere sagsbehandlingstid for byggesager.

Øvrige bemærkninger giver ikke anledning til kommentarer.


Høringssvaret tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer..

Høringssvar 21 - Torsten Klein Mikkelsen





Retningslinje vedr. vindmøller ved Ebeltoft Havn i forslag til kommuneplan 2016, er en viderefø-relse af gældende retningslinje i Kommuneplan 2013, og tidligere kommuneplanener. Der er såle-des ikke tale om et nyt forslag til en udpegning, men en gengivelse af et endeligt vedtaget og poli-tisk besluttet planområde. Retningslinjen er byrådets tilkendegivelse af, at Byrådet er indstillet på, at der i Syddjurs kan plan-lægges for vindmøller i dette område. Retningslinjen er således ikke baseret på konkrete projekter. Tidligere var der udpeget 2 områder til placering af vindmøller. I det andet område ved Skaføgaard blev der i 2012 lokalplanlagt for vindmøller. Efterfølgende blev planen påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der den 2. december 2013 meddelte afgørelse om at ophæve lokalplanen og VVM tilladelsen til vindmøller. Da Syddjurs Kommune, med udgangspunkt i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, ikke vurderer, at plangrundlaget længere er gyldigt for Skaføgaard-området blev det udtaget af Kommuneplan 2016. Det er en statslig interesse, at kommuneplanlægningen rummer plads til vindmøller, og der skal som minimum kunne redegøres for beslutningen, hvis der reduceres i udpegningen af arealer til opstilling af vindmøller. Plan og Udvikling vurderer at udtagelsen vil være en væsentlig ændring af kommuneplanen, som vil udløse en fornyet høring.

Vindmølleområde vist med mørkeblå skravering


Plan og Udvikling anbefaler at ændringsforslaget ikke imødekommes.

Høringssvar 22 - Jan Nielsen Hovedpunkter i høringssvaret



Eksisterende landsbyafgrænsning for Skiffard. Forslag til ændring af landsbyafgrænsningen er vist

med rødt.


Landsbyafgrænsningen for Skiffard er trukket tæt omkring den eksisterende bebyggelse for at

friholde ejeren for beskatning af de store haver, der ellers ville kunne udstykkes og bebygges

selvstændigt. Dette kan give nogle udfordringer i forhold til etablering af yderligere bebyggelse,

udhuse eller mindre småbygninger, hvis disse placeres i en afstand fra den nuværende

bebyggelse.

Det foreslås af afgræsningen af Skiffard ændres så 11b og 12b Skiffard By, Tøstrup bliver en del af

afgræsningen. Desuden medtages hele matr. nr. 4b smst., som Syddjurs Kommune ejer, da

ejendommen blev opkøbt til nedrivning. (Ejendommen bliver sat til salg i efteråret 2016.)

Det kan overvejes om der skal ske yderligere regulering af landsbyens afgræsning ved næste

kommuneplanrevision.


Plan og Udvikling anbefaler at indsigelsen imødekommes ved at:

landsbyafgrænsningen for Skiffard ændres så matr.nr. 11b og 12b Skiffard By, Tøstrup

omfattes

Høringssvar 23 – Anne Kristine Mouritsen


Ændring af landsbyafgrænsning for Agri


Eksisterende landsbyafgrænsning for Agri samt fredningstemaet.

Ændring af landsbyafgrænsning for Agri

Det foreslås at afgræsningen for Agri ændres således at matr.nr. 10o Agri By, Agri bliver en del af

landsbyafgræsningen.

Agri er mindre landsby med store kvaliteter der bør beskyttes. Kirken, den store sø og det

omgivende kuperede landskab definerer landsbyen på en harmonisk og enestående fin måde.

I Kommuneatlas for Ebeltoft er udsigten til kirketårnet fra Ø. Bakkevej over de ubebyggede marker

langs med Bakkevej fremhævet som et af tre væsentlige kig i landsbyen.

Forslaget om at inddrage jordstykket ved Ø. Bakkevej har været behandlet i forbindelse med den

forrige kommuneplan og det er fortsat Plan og udviklings vurdering at bebyggelsen og

landskabskvaliteterne omkring Agri bedst bevares ved at friholde det pågældende område for

bebyggelse.

Agri er udpeget som en landsby med bevaringskvaliteter, og der bør ikke gives mulighed for

yderligere bebyggelse, før der er udarbejdet en landsbylokalplan, der fastligger retningsliner for

landsbyens fremtidige udvikling.



Høringssvar 24 – Rasmus Hansen




Landsbyafgrænsning for Brendstrup. Med rødt vises udvidelsen af landsbyafgrænsningen.


Den oprindelige gamle firelængede gård er nedrevet med tilskud fra Landsbypuljen 2015 og

jordstykket er ryddet. Landbrugsejendomme er som udgangspunkt udeladt af

landsbyafgrænsninger, da landbrugets udvidelsesmuligheder kan blive begrænsede. Ejendommen

ligger for enden af en mindre landsbygade, som ikke er egnet til en større trafikbelastning. Dette

forhold bør iagttages i forbindelse med en evt. efterfølgende udstykning. Det foreslås at en del af

matr. nr. 8a Bendstrup By, Hvilsager inddrages i landsbyens afgrænsning og at området kan

anvendes til boliger eller blandet bolig og erhverv. Matr. 24a Bendstrup By, Hvilsager tilhører

Syddjurs Kommune og kan med fordel anvendes til vendeareal, da vejen ender blindt.

Arealet udgør ca. 6.000 m2, og kan udstykkes i 2-3 grunde.

Det kan overvejes at afgræsningen af Bendstrup revideres yderligere i forbindelse med den næste

kommuneplanrevision.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes ved at:

afgrænsningen for Bendstrup ændres så en del af matr. nr. 8a og 24a Bendstrup By,

Hvilsager inddrages til blandet bolig og erhvervsområde.

Høringssvar 25 – Frederik Emil Valdemar Estrup


Hele rammeområde 5.2.BE3 bør opretholdes

Plan og Udviklings gennemgang

Hele rammeområde 5.2.BE3 bør opretholdes

Baggrunden for forslag om udtagelse af matr. nr. 5 ag Pindstrup By, Maria Magdelene, er, at

Naturstyrelsen i februar 2015 telefonisk har forhåndsvurderet et afslag på ophævelse af

fredskovspligten indenfor det pågældende område, hvilket vil betyde, at lokalplanlagte

jordbrugsparceller ikke kan realiseres.

Overfor Naturstyrelsen er bl.a. fremført følgende argumentation for en ophævelse af

fredskovspligten: begrænset areal og i udkanten af stort fredskovsareal, eneste udviklingsmulighed

i Pindstrup, udlagt til byvækstområde i knap 15 år, ikke omfatte af Natura 2000. Naturstyrelsen

opfordrede til, at fremsende ansøgning, hvor afgørelsen ledsages af en klage-mulighed.

Til orientering, blev der i Midtdjurs Kommunes tid indgået skriftlig aftale med ejer, at ejer selv skulle

sørge for at få ophævet fredskovspligten. Syddjurs Kommune har tilkendegivet, at man vil ledsage

en eventuel ansøgning med brev med bl.a. ovenstående argumentation.

Plan og Udvikling er ikke gjort bekendt med, at der er fremsendt ansøgning til Naturstyrelsen, men

forudsætter, at ejer er i dialog med Naturstyrelsen. Plan- og udvikling anbefaler at ejeren opfordres

til at få en afklaring af fredskovpligten. Såfremt fredskovspligten ikke ophæves, vil det være

relevant at revurdere kommuneplanstatus i en kommende kommuneplan.

Naboer til området er hørt særskilt om forslaget til at opretholde området i kommuneplanen. I

forbindelse med høringen, er der ikke indkommet indvendinger mod at fastholde udlægget i

Kommuneplan 2016, hvorfor Plan og udvikling anbefaler dette.


Plan og Udvikling anbefaler at ændringsforslaget imødekommes ved at:

området fastholdes i kommuneplanen.

Høringssvar 26 – Peter Stilling


Areal syd for rammeområde 3.2.B10 ønskes udlagt som boligområde


Areal syd for rammeområde 3.2.B10 ønskes udlagt som boligområde

Areal der ønskes udlagt som boligområde er vist med rødt. Det pågældende areal er udlagt som

perspektiv i kommuneplan 2013.

Med rammeudlægget er det Syddjurs Kommunes hensigt, at muliggøre Helhedsplanen for

Ugelbølle i sin fulde udstrækning.

Ændringsforslaget indebærer en væsentlig ændring af kommuneplanforslaget, som betyder at der

skal foretages en fornyet kommuneplanproces. Som konsekvens heraf udarbejdes et

kommuneplantillæg for det samlede rammeområde grundlag for en lokalplan for området.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes ved at

der udarbejdes et kommuneplantillæg således at arealet syd for rammeområde 3.2.B10

tilføjes rammeområde 3.2.B10 gennem et kommuneplantillæg.

Høringssvar 27 – Michael Tetzlaff


Forslag til nyt rammeområde for plejeboliger, hospice, behandlingscenter eller lignende


Forslag til nyt rammeområde for plejeboliger, hospice, behandlingscenter eller lignende

Forslagsstilleren anfører bl.a. at området vil være en naturlig del af en sammenbygning af Følle og

Rønde.

I planlægningen har det været praksis at friholde områder syd for Århusvej til bebyggelse samt at

friholde grønne kiler, der sikre, at Følle landsby fortsat opleves som en separat landsby både for

byudvikling knyttet til Ugelbølle og Rønde.

Området er udpeget med særlige landskabsinteresser og geologisk interesseområde. Arealet

ligger løsrevet fra øvrig bebyggelse og vil fremstå uden naturlig sammenhæng til Rønde eller Følle.

Et udlæg af en ny ramme vil endvidere være i strid med hidtidig praksis om at udvikle byerne

indefra og ud, som også indgår som en del af de statslige interesser.

I Rønde er udlagt boligområder, der endnu ikke er udbygget. Der er desuden udpeget

perspektivområde lige nord for Århusvej, som vurderes at række ud over den 12-årige planperiode.

Forslaget vil endvidere indebære en så væsentlig ændring af kommuneplanen, at det i sig selv vil

udlæse en fornyet kommuneplanproces for området.

Plan og udvikling vurderer på den baggrund, at et nyudlæg på Århusvej 5 ikke kan anbefales.

Markeret med rødt er Dueholm Planteskole. Perspektivområderne er vist med rød stiplet linje



Århusvej 5, tidl. Dueholm Planteskole

Høringssvar 28 – Karin Meulengrath


Ønsker huludfyldning i Boeslum


Ønsker huludfyldning i Boeslum

Ejendommen matr.nr. 19g Boeslum by, Dråby, som ansøger ønsker indarbejdet, er allerede

indarbejdet i landsbyafgrænsningen for Boeslum i Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016.

Forslaget er således allerede indeholdt i kommuneplan 2016.

Rammeområder gældende for Boeslum



Høringssvar 29 – Ejerforeningen Hvide Hus Vej 2-10


Ønsker bestemmelse om at, bygningshøjden ikke må overstige højden af eksisterende

bebyggelse inden for rammeområde 1.1.E10




Kommuneplanrammens bestemmelser er en videreførelse af gældende rammebestemmelser fra kommuneplantillæg nr. 22 til KP13. Tillægget blev endeligt vedtaget i juni 2016. I forbindelse med den endelige vedtagelse blev bestemmelser om bygningshøjder for Hotel Hvide Hus justeret, på baggrund af en indsigelse fra ”Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3”. Baggrunden for denne justering af bestemmelserne var, at byggeriets højde ikke skal overskride højden på det eksisterende byggeri, samtidig med at der skal være mulighed for mindre ombygninger. Bestemmelsen giver desuden mulighed for at tilpasse bygningerne til terrænet der skråner mod øst i tilfælde af ombygning eller tilbygning af den eksisterende bebyggelse. (Se også høringssvar nr. 61) Nedenfor er den del af Rammeområde 1.1.E10 gengivet, der omhandler etageantal og højde.

Rammeområdebetegnelse: 1.1.E10

Plannavn: Erhvervsområde, Hotel Hvide Hus

Max. antal etager: 2 etager

Max højde (m): 8,5 m

Bebyggelsens omfang og

udformning

Byggeri må opføres i maks. to etager og

med en maks. bygningshøjde på 8½ m

eksklusiv en eventuel delvist fritlagt

kælder. Såfremt der etableres en delvist

fritlagt kælder, må den maksimale

bygningshøjde på dette punkt være

maks. 12 m målt fra omgivende terræn.



Høringssvar 30 – Ole Kragelund


Vandforurening i Kalø Vig

Hastighedsregulering omkring skoler med elever under 10 år

Bedre udsigtsforhold for førere af personbiler ved nedskæring af træer mv i vejsiden

Byudvikling mellem Rønde og Rodskov skal styrkes

Flere stoppesteder og højere frekvens mellem Århus midtby og Rønde

Fjern påtænkte omfartsvej omkring Rønde. I stedet foreslås tilslutningsanlæg til

motortrafikvejen ved smouenvej el. ny vej ml. Smouenvej og Flintbakken

Plejeboliger i Rønde



Hastighedsnedsættelse til 30 km/t på Hovedgaden og Vagtelvej

Parkering i Rønde og Rønde city centers anvendelse

Mørke skole

Skolen slås sammen med børnehus og Kastaniehuset nedlægges og eleverne tilbydes

frikort med Midttrafiks busser


Skole/børnehave i Rodskov



Vandforurening i Kalø Vig

Emnet håndteres gennem kommunens vandhandleplaner.

Hastighedsregulering omkring skoler med elever under 10 år.

Syddjurs kommune har siden 2009 arbejdet sammen med de enkelte skoler omkring en indsats for

at forbedre trafiksikkerheden, den oplevede tryghed, og en bedre trafikkultur. Dette arbejdet

fortsættes frem det det foreslåede.

Bedre udsigtsforhold for førere af personbiler ved nedskæring af træer mv i vejsiden.

Bliver gennem myndighedsarbejdet fra vejmyndigheden håndteret, hvor vejlovens bestemmelser

kan anvendes.

Byudvikling mellem Rønde og Rodskov skal styrkes.

Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Bortset fra det konkrete forslag om at

bebygge de grønne kiler mellem byerne, som er i modstrid med principperne i kommuneplanen

Flere stoppesteder og højere frekvens mellem Århus midtby og Rønde.

Udenfor byerne er der tale om ”vinkestrækninger”, hvor busserne samler passagerer op ved

vejkanten. Frekvensen er afstemt efter passagerantallet.

Fjern påtænkte omfartsvej omkring Rønde. I stedet foreslås tilslutningsanlæg til

motortrafikvejen ved Smouenvej el. ny vej ml. Smouenvej og Flintbakken

Vejen ml. Smouenvej og Skrejrupvej er planlagt til at afvikle trafikken fra de nye og kommende

boligområder i Rønde Nord, udenom Hovedgaden. Erfaringer viser at de fleste pendler mod vest,

hvorfor den planlagte omfartsvej fra de omtalte områder til Randersvej, vil sikre en bedre

trafikafvikling, bedre trafiksikkerhed og bedre bosætningsforhold. Etablering af yderligere

tilslutningsanlæg ved Smouenvej er ikke mulig, da Motortrafikvejen er en statsvej, administreret af

vejdirektoratet. Det er umiddelbart ikke muligt at opnå tilladelse til etablering af tilslutningsanlæg

ved Smouenvej, da afstanden til de eksisterende tilslutningsanlæg er meget begrænset, men den

endelige beslutning ligger ved vejdirektoratet. Et sådan vejprojekt skal i bekræftende fald

finansieres af vejdirektoratet, og harmonere i øvrigt ikke med ønsket om udvidelse af

motortrafikvejen til hverken 2+1vej eller motorvej, jf. Djurs Mobilitetsstrategi.


Forslaget håndteres ikke i kommuneplanlægningen, men tages til efterretning


Den lokale trafikafvikling og parkeringsmulighederne håndteres gennem lokalplanlægning

Hastighedsnedsættelse til 30 km/t på Hovedgaden og Vagtelvej

Hastigheden på Hovedgaden vil blive adresseret ved evt. overordnet projekt for hele Hovedgaden.

Hastigheden på Vagtelvej, vil blive reguleret i det omfang der opstår behov for det, og det efter

konkret vurdering skønnes et sagligt belæg herfor

Parkering i Rønde og Rønde city centers anvendelse

Den lokale trafikafvikling og parkeringsmulighederne håndteres gennem lokalplanlægning.

Mørke Skole slås sammen med børnehus og Kastaniehuset nedlægges og eleverne

tilbydes frikort med midttrafiks busser








Høringssvar 31 – Jannie Esmann Mikkelsen


Opbakning til at udtage arealreservation til omfartsvej øst for Knebel

Flere cykelstier



Opbakning til at udtage arealreservation til omfartsvej øst for Knebel

Indsiger bakker om beslutningen om at udtage reservation til omfartsvejen, og gør samtidig

opmærksom på at henvises til omfartsvejen bl.a. under rammerne for distrikt 4.

Disse fejlagtige henvisninger vil blive konsekvensrettet i forbindelse med den endelige vedtagelse.


Rammeområde 4.1.O1 er udlagt til offentlige formål ved Lyngparken. Området vurderes at være

svært bebyggeligt pga. jordbundsforhold. Lokalplan 264 (Område til offentlige formål og

institutioner) omfatter ikke arealet, der ønskes udtaget - matr.nr. 13a Knebel By, Knebel. Lokalplan

264 er ikke fuldt udbygget. Der er stadig et uudnyttet areal på ca. 8500 m2. Udtagelsen af matr.nr.

13a Knebel By, Knebel vil medføre, at rammeområde 4.1.O1 reduceres til ca. 1.1 ha.

Plan og Udvikling ser ikke noget til hinder for at imødekomme ønsket om at reducere

rammeområde 4.1.O1, således at det ikke længere omfatter matr.nr. 13a Knebel By, Knebel.

Høringssvarets øvrige bemærkninger giver ikke anledning til kommentarer.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes ved at følgende ændres:

Rammeområde 4.1.O1 reduceres, således at det ikke længere omfatter matr.nr. 13a

Knebel By, Knebel.

Høringssvar 32 – Jesper Skovdal


Rekreativt område - 7.12.R4 – i Karlby ønskes flyttet til område ved kirken 7.12.O3

Projektområde Termestrup Enge samt enge omkring Skørring Å skal udpeges som

lavbundsarealer

Tema med særligt værdifulde landbrugsområder bør defineres og udpeges mere præcist

og efter faktiske forhold


Rekreativt rammeområde - 7.12.R4 – i Karlby ønskes flyttet til område ved kirken 7.12.O3

Det fremgår ikke af forslaget, om ejerene af det pågældende areal bakker op om ønsket. Plan og

udvikling vurderer, at der ikke umiddelbart er nogen planmæssige hindringer for at det rekreative

rammeområde kan flyttes, som det ønskes. Hvis der kan opnås fuldmagter fra grundejere af

arealet, hvor området flyttes til, kan der søges om udarbejdelse af et kommuneplantillæg til

kommuneplan 2016, eller det kan indgå i en kommende kommuneplanlægning.

Projektområde Termestrup Enge samt enge omkring Skørring Å skal udpeges som

lavbundsarealer

Tema med særligt værdifulde landbrugsområder bør defineres og udpeges mere præcist

og efter faktiske forhold

Udpegning af lavbundsarealerne sker på baggrund af udmeldingerne i de statslige vandplaner.

Det er en statslig interesse, at særligt værdifulde landbrugsjorder udpeges, at forbrug af

landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt og at der er en

klar grænse mellem land og by.

Temaerne udgør ikke nødvendigvis forbudszoner for udvikling og bebyggelse, og eventuelle

ansøgninger vil blive vurderet ud fra en konkret stillingtagen og undersøgelse af et konkret

område.

Hvorvidt der skal ske en revision af temaerne om lavbundsarealer og særligt værdifulde

landbrugsjorder, vil bero på en nærmere undersøgelse af behovet i kommunen generelt eller blive

tilrettet når det vurderes nødvendigt i et konkret område.

Termestrup Enge er udpeget som lavbundsområde i gældende planlægning.

Forslagene til ændringer, vurderes at være så væsentlige, at de vil udløse fornyet

kommuneplanproces.



Høringssvar 33 – Hans Friis


Bedre forhold for autocampere


Bedre forhold for autocampere

Det tidligere princip fra Kommuneplan 2013 om at der ikke vil blive oprettet offentligt tilgængelige

autocamperpladser, er med kommuneplanforslag 2016 blevet ændret til et princip om at

autocampere henvises til eksisterende campingpladser, og at eventuelle etableringer af

autocamperpladser skal ske på baggrund af en konkret ansøgning. Der er således åbnet op for at

man – via privat initiativ – kan ansøge om etablering af særlige autocamperpladser, der kan drives

på almindelige markedsvilkår.

Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer i kommuneplanen.

Det fremgår af kommuneplanforslaget, at Syddjurs Kommunes vejledninger angående

parkeringsforhold, som udgangspunkt skal overholdes, medmindre særlige forhold taler for

ændrede parkeringsnormer for et konkret område. Parkeringsnormer og parkeringsbåse er ikke et

kommuneplananliggende, men forslaget vedrørende etablering af større p-båse på kommunale p-

pladser og langs offentlig vej videregives til kommunens Vejafdeling.

Kommentaren giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen men vil indgå i Syddjurs

Kommunes arbejde med at forbedre de generelle rammevilkår for områdets turister.



Høringssvar 34 – Flemming Kattrup


Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge


Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge

Indsigeren anfører at teksten i kommuneplanen vedr. det kommende velkomstcenter bør ændres til

mere neutrale formuleringer, da det nuværende udkast ikke er i harmoni med borgernes ønsker.

Teksten fra kommuneplanen vedrørende Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge er gengivet

nedenfor:

”I et af Danmarks smukkeste og mest unikke natur- og kulturlandskaber vil Nationalpark Mols

Bjerge opføre et Velkomstcenter, der skal være en helt særlig attraktion for parkens gæster. Med

velkomstcentret vil Nationalparken skabe et levende og unikt informations- og oplevelseshus der

giver gæsten de bedste muligheder for at tilegne sig viden om parkens natur- og kulturmæssige

kvaliteter samt friluftsmuligheder.

Det er endvidere Nationalparkens vision, at centret skal understøtte og udvikle de mange

forskellige aktiviteter som i dag finder sted i området omkring Kalø Slotsruin. Velkomstcentret vil

ligge som en gateway til parken og skal som indgangsportal tiltrække gæster fra ind og udland.

Etableringen af velkomstcenteret vil på denne måde understøtte Syddjurs Kommunes unikke

styrkeposition som turismeområde. Byrådet ønsker derfor at skabe de bedst mulige rammer for

etableringen af velkomstcenteret.”

Teksten formidler Syddjurs Byråd og National Park Mols Bjerges visioner for etablering af et

velkomstcenter. Der er i teksten ikke forholdt sig til en konkret placering.



Høringssvar 35 – Danmarks Frie AutoCampere


Ændring af principper for autocampere


Ændring af principper for autocampere

Danmarks Frie AutoCampere ønsker at få rettet rammerne i kommuneplanen for autocampere til:

”Autocampere, der ønsker egentlig campering, henvises til eksisterende campingpladser, og at

eventuelle etableringer af autocamperpladser i privat regi skal ske på baggrund af en konkret

ansøgning. Desuden vil kommunen på centrale steder i kommunen etablere et antal simple

faciliteter for autocampere”.

Den ændrede formulering rummer tre ændringsforslag:

Indsigeren ønsker at der i kommuneplanen skelnes mellem egentlig campering og parkering,

hvilket imidlertid allerede er reguleret via henholdsvis campingloven og færdselsloven. Derfor giver

kommentaren ikke anledning til ændring i kommuneplanen.

Indsigeren præciserer, at eventuelle autocamperpladser etableres i privat regi. Denne skærpelse

af formuleringen er i overensstemmelse med intentionerne bag formuleringen i kommuneplanen,

og Plan og Udvikling anbefaler af ordene ”i ikke kommunalt regi” indføjes i kommuneplanteksten,

idet ”ikke kommunalt”, i denne henseende vil være mere præcist end ”privat”.

Kommentaren giver i øvrigt ikke anledning til ændringer i kommuneplanen men vil indgå i Syddjurs

Kommunes arbejde med at forbedre de generelle rammevilkår for områdets turister.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes delvist ved at følgende ændres:

Under afsnittet ”Campingpladser og lign. tilføjes ”i ikke kommunalt regi”:

” Eventuelle etableringer af særlige arealer til autocamperpladser kan ske i ikke kommunalt

regi, på baggrund af en vurdering af konkrete ansøgninger”.

Høringssvar 36 – Knud Clausen


Del af rammeområde 7.1.B3 ønskes ændres til blandet bolig og erhvervsområde



Del af rammeområde 7.1.B3 ønskes ændres til blandet bolig og erhvervsområde

Dette er sket i forbindelse med Kommuneplanforslag 2016, hvor en del af rammeområde 7.1.B3 er

ændret til 7.1.BE5. Ændringsforslaget er således i overensstemmelse med forslag til kommuneplan

2016.


Der gøres indsigelse mod udtagelsen af en del af rammeområde 7.1.B3, da ejeren på længere sigt

ønsker at udstykke området. Der er endvidere et ønske om at få flere arealer udlagt til boliger i

Lime, da det vil gøre området mere attraktivt som tilflytningssted.

Lokalplan 398 blev vedtaget i foråret 2016, som muliggør 6 nye boliger. Disse ventes at blive

udbudt til salg i 2016. Lokalplanen er udarbejdet for at skabe mulighed for at imødekomme den

akutelle efterspørgsel efter grunde i Lime og at sikre sammenhængen mellem det eksisterende og

et nyt parcelhusområde ved Kløvervangen. Lokalplanen giver mulighed for både at opføre op til 6

åben-lav enfamiliehuse og/eller tæt-lav boligbebyggelse på den vestlige side af Kløvervangen.

Plan og Udvikling vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt er et behov for yderligere

udbygningsmuligheder.

Endvidere er formålet med at rammebelægge områder i kommuneplanen, at muliggøre at området

udbygges inden for en 12 årig periode. Det fremgår at indsigelsen, at indsigeren ikke har konkrete

planer om udvikling. Derfor vurderer Plan og Udvikling, at det vil være hensigtsmæssigt, at

opretholde områdets status som perspektivområde, og rammebelægge området når det bliver

relevant, evt. gennem et kommuneplantillæg.

Ændringsforslaget vil være en væsentlig ændring, som vil udløse fornyet kommuneplanproces.



Høringssvar 37 – Morten Knudsen på vegne af Ryomgård Realskole





Afgrænsningen for rammeområde 5.1.B22 anbefales ændret således, at adgangsvej til

boligområdet omfattes af rammen.

Eventuelle øvrige ændringer af rammeområdet kan justeres i forbindelse med lokalplanlægningen,

så der i den forbindelse kan tages mere detaljeret stilling til dispositionen for området, på baggrund

et konkret projekt.

Disse foreslåede ændringer vurderes at være så væsentlige at de vil udløse en fornyet

kommuneplanproces, også derfor foreslås de håndteret i et kommuneplantillæg.

Udvidelsesforslag af rammeområde 5.1.B22 er vist med rød markering


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvaret imødekommes delvist ved at:

rammeområde 5.1.B22 ændres således at adgangsvejen til området omfattes af rammen.

Høringssvar 38 – Allan Rasmussen


Ændring af bygningshøjde fra 7,5 m til 8,5 m i rammeområde 5.1.B19



Ændring af bygningshøjde fra 7,5 m til 8,5 m i rammeområde 5.1.B19

Rammebestemmelserne fastlægger en maksimal højde på 7,5 meter med baggrund i områdets

eksisterende kulturmiljø, som består af ældre gårdanlæg. En ændring af bygningshøjden til 8,5m i

rammeområde 5.1.B19 vurderes ikke at harmonere med det eksisterende miljø.


Rammeområdet 5.1.B19 ligger midt i Ryomgård omgivet af byzonearealer, men er ikke beliggende

i byzone. Området skal overføres til byzone før der kan udstykkes eller gives byggetilladelser

indenfor området, hvilket kræver udarbejdelse af en lokalplan.

Der vil endvidere være tale om en væsentlig ændring ift. kommuneplanforslaget, som udløser

fornyet planproces.



5.1.B19

Høringssvar 39 – Morten Knudsen på vegne af ejer af matr. Nr. 5e Skrejrup By,

Thorsager



Landsbyafgrænsning for Skrejrup. Arealet der ønskes omfattet er vist med mørkerød markering.



Skrejrup er afgrænset som landsby for første gang med Syddjurs Kommuneplanforslag 2016.

Afgræsningen er trukket på baggrund af matrikelskel, synlige brugsgrænser og nogle steder ud fra

en vurdering af hvorvidt en byggemulighed vil være hensigtsmæssig. Skrejrup er med

udbygningen af parcelhusbebyggelsen i Ladegårdsparken ved Følle næsten sammenbygget med

Rønde og hensigten med afgrænsningen er ligeledes at fastholde landsbyens kvaliteter i form af

gårdbebyggelser og store landsbyhaver. Skrejrup har i kraft af bebyggelsesstrukturen og

vejforløbet en særlig identitet som bør fastholdes. Der vurderes dog ikke at være noget til hinder

for at afgræsningen ændres for matr.nr. 5e Skrejrup By, Thorsager, så landsbyafgræsningen også

omfatter haven.

Udhusbygningerne er nedrevet med tilskud fra Landsbypuljen 2015 og grunden ses umiddelbart at

kunne udstykkes og bebygges selvstændigt. Der bør ved udstykningen ses på de grundstørrelser

som er typiske for en landsby og strukturen med store landsbyhaver bør videreføres.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag imødekommes ved at:

at afgrænsningen af Skrejrup udvides, så den del af matr. nr. 5e, der i dag er anvendt til

have, medtages.

Høringssvar 40 – Brian Broni


Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Nødager til etablering af dagtilbud for 0-6 årige

Landsbyafgrænsning for Nødager. Arealet der ønskes omfattet er markret med mørkerød.


Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Nødager til etablering af dagtilbud for 0-6 årige

Nødager er afgrænset som landsby, og der er fortsat en vis rummelighed inden for afgræsningen,

hvorfor det ikke kan anbefales at udvide landsbyafgrænsningen på det foreliggende grundlag.

Et dagtilbud for 0-6 årige bør uanset ejerforhold placeres i et område udlagt til offentlige formål, og

ikke i et blandet bolig og erhvervsområde.

Før der kan udlægges et område til offentligt formål i form af en privat institution, eksempelvis et

pasningstilbud for 0-6 årige, er der behov for yderligere beskrivelse af projektet, herunder

bebyggelsens omfang og placering, samt dokumentation for lokal opbakning til projektet,

eksempelvis tilkendegivelser fra kommende brugere.

Såfremt der er opbakning til projektet lokalt og initiativtagerne fremsender projektbeskrivelse vil

Plan og Udvikling vurdere om projektet kræver lokalplan eller kan tilvejebringes på baggrund af en

landzonetilladelse, og på denne baggrund udarbejde et tillæg til kommuneplanen, efter en politisk

stillingtagen.



Høringssvar 41 – Jens Søren Østergaard Jensen


Ønsker ramme-områderne 7.1.B3, 7.9.B2 og 7.9.B3 ind i kommuneplanen igen


Ønsker ramme-områderne 7.1.B3, 7.9.B2 og 7.9.B3 ind i kommuneplanen igen



Dette er et forhold, som Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) allerede var opmærksom på i

forbindelse med den forrige kommuneplan 2013 og fortsat er opmærksom på. Det indgår således i

”Statens udmeldinger til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere areal til

byudvikling, end til det forventede behov i den 12 årige planperiode.





i markedet. Det har således været nødvendigt at udtage/annullere en række eksisterende

rammeområder i forhold til den nugældende kommuneplan 2013.

Lime. For rammeområdet 7.1.B3 har grundejer af ejendommen Hovedgaden 21 ønsket ejendom-

men udlagt til både bolig- og erhvervsanvendelse i lighed med anvendelsen af mange landsby-

områder. Udviklingen af et rent boligområde bagved vurderes at kunne skabe konflikt med den

blandede bolig- og erhvervsudnyttelse, der gives mulighed for på Hovedgaden 21.

I Lime findes desuden restrummelighed ved Kløvervangen, hvor Forslag til Lokalplan 398 for et

boligområde ved Kløvervangen i Lime er under endelig behandling. Lokalplanen giver mulighed for

op til 6 åben-lave parcelhusgrunde.

Skørring. For området 7.9.B2, der ejes af Syddjurs Kommune pågår der p.t. byggemodning og

udstykning af 4 større parcelhusgrunde med henblik på salg. Såfremt der opleves interesse er der

mulighed for at udstykke yderligere 4 grunde indenfor det udlagte rammeområde.

For området 7.9.B3 er det vurderet, at området er omsluttet af veje på alle sider og det ikke

umiddelbart vil give mulighed for at udstykke større attraktive grunde som markedet efterspørger.

Plan- og udviklingsafdelingen vurderer, at der i dag er et tilstrækkeligt antal attraktive grunde at

tilbyde i Ådalen også i Lime indenfor de udlagte rammer (se også svar til høringssvar nr. 46).




Høringssvarets ændringsforslag indebærer endvidere en væsentlig ændring af kommuneplan-

forslaget, som betyder at der skal foretages en fornyet høring.


Plan og udvikling anbefaler, at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.

Høringssvar 42 – Rikke Skyum på vegne af Jan Kjær Madsen


Nyt Rammeområde 2.1.B35 – boligområde i Hornslet


Nyt rammeområde 2.1.B35 – boligområde i Hornslet

Forslagsstiller ønsker at grænserne ændres således, at der er sammenfald mellem grænserne på

boligområdet og det hidtidige Erhvervsområde .

Baggrunden for afgrænsningen af området er en henvendelse pva. ejeren af området fra

december 2015, om at ændre området til boligområde i den kommende kommuneplanlægning.

Afgrænsningen i forslag til Kommuneplan 2016 er i overensstemmelse med den skitserede

afgrænsning i ovennævnte henvendelse. Ift. til rammeudlæg 2.1.E3 i KP2013, er der dels tale nye

arealer i den syd-vestlige del af området, og en begrænsning i den nordlige del.

Henvendelsen indgik i prioriteringen af hvilke arealudlæg, der ønskedes udlagt i forslag til

kommuneplan 2016.

Høringssvaret vil med fordel kunne indgå i en videre lokalplanlægning, bl.a. for så vidt angår

forslagsstillerens ønske om at begrænse områdets syd-vestlige del.

Hvis ejer i forbindelse med en ansøgning om igangsættelse af lokalplanlægning ønsker en udvidet

afgrænsning, kan dette i givet fald ske på baggrund af en konkret vurdering og politisk beslutning

om udarbejdelse af et kommuneplantillæg.

Ift. til de skitserede konflikter for områdets anvendelse, således som de fremgår af miljø-

vurderingen, er der tale om konflikter, der skal håndteres i den videre planlægning. Ligesom

støjforhold i forhold til det eksisterende nabo-erhvervsområde skal håndteres i den videre

planlægning, således at eksisterende virksomheder ikke pålægges nye begrænsninger som følg af

områdets udbygning.

Høringssvarets ændringsforslag indebærer endvidere en væsentlig ændring af

kommuneplanforslaget, som betyder, at der skal foretages en fornyet høring.


Plan og udvikling anbefaler, at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.

Høringssvar 43 – Kim Nielsen og Arense Nordentoft


Fastholdelse af rammeområde 3.2.B5 boligområde ved Gåsebakken i Ugelbølle


Fastholdelse af rammeområde 3.2.B5 boligområde ved Gåsebakken i Ugelbøll

Indsiger forventer, at der indenfor de næste 2-3 år skal udarbejdes en lokalplan for området, forud

for at området udstykkes.

Indsiger mener at beslutningen om at udtage arealet af kommuneplanen er taget på et forkert

grundlag, da Plan og Udvikling i notat om arealudlæg til boligformål har angivet følgende:

””anbefales udtaget som boligområde i kommuneplanrammerne, da det med eksisterende

lokalplan er udlagt til rekreativt område”. Indsiger anfører, at dette ikke er korrekt, da blot 3000 m2

af den 5,1 ha store kommuneplanramme er omfattet af lokalplan 14 for Gåsebakken og

Gåsesvinget. Grundejerforeningen Havelykke har afslået at købe det areal, der er udlagt til

rekreativt areal med lokalplan 14.

Indsiger anfører at udtagelsen af området hviler på et forkert grundlag, og at der i

baggrundsmaterialet forud for vedtagelsen af kommuneplanforslaget er tvivl om arealets egnethed

til boliger, idet det er beliggende umiddelbart op til Ugelbølle Å samt et par opstemmede §3

beskyttede søer beliggende i indsigers have. Indsiger anfører at man finder områderne er

velegnede til bebyggelse, og at arealudlæggene øge beboernes mulighed for adgang til Ugelbølle

Å, og der vil være mulighed for at forbinde boligområderne med hinanden via eksisterende

stisystemer og nye stiudlæg.

Strukturplanens afgrænsning plan og udviklings forslag til rammeudlæg og

perspektivområde

Området har hidtil været omfattet af rammeområde 3.2.B5 i kommuneplan 2013. En del af området

er omfattet af den oprindelige strukturplan for Gåsebakken, hvori den øvre del af 3.2.B5 fremstår

som fase III jf. nedenstående skitse. Rammeområde 3.2.B5 i kommuneplan 2013 omfatter dog et

markant større areal, end hvad der er omfattet af i strukturplanen for Gåsebakken.

Det er således ikke forvaltningens vurdering, at området som helhed ikke er egnet til fremtidig

boligudbygning.

Det er Plan og udviklings vurdering, at der i forbindelse med fremtid planlægning skal fastholdes

en grøn forbindelse, der giver rekreative kvaliteter både til de eksisterende- og til det kommende

boligområde.











i markedet.

Det har således været nødvendigt at udtage/annullere en række eksisterende rammeområder i

forhold til den nugældende kommuneplan 2013. Udtagningen af område 3.2.B5 i forslag til

kommuneplan 2016 skal ses i dette perspektiv.

Ændringsforslaget vil være en væsentlig ændring, som vil udløse fornyet kommuneplanproces.


Plan og Udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag imødekommes delvist ved at:

der udarbejdes et kommuneplantillæg for den del af 3.2.B5, der svarer til strukturplan for

Gåsebakken.

At område 3.2.B5 i øvrigt udlægges til perspektivområde i kommuneplan 2016.

Høringssvar 44 – Thomas Skyum og Elin Skyum på vegne af beboergruppen i

Ugelbølle

Hovedpunkter høringssvaret

Indsigelse imod nyt rammeområde 3.2.B10 Ugelbølle øst

o Urimelig behandling af borgere

o Planlagt placering og rammer for ny bebyggelse udviser manglende hensyn

o Uoverensstemmelse med Syddjurs politisk vedtagne retningslinjer og generelle

rammer, byrådets målsætninger samt Planloven.

o Miljøvurdering af planen lever ikke op til miljøvurderingslovens krav om vurdering af

alternativer og herunder 0-alternativ


Urimelig behandling af borgere

a. Forslaget vurderes af indsiger som et urimeligt indgreb i borgernes privatøkonomi, idet

Vorregårdsparken blev udlagt med dyre eksklusive udsigtsgrunde, hvor der var forventning om at

kunne bibeholde udsigten over bugten.

b. Indsiger anfører at Syddjurs Kommune endvidere har planer om, at give mulighed for en

sammenhængende bebyggelse til Følle og Rønde, hvilket har negative konsekvenser for

ejendomsværdierne i hele udstykningen og som derfor stavnsbinder boligejerne.

c. Indsiger mener, at borgerne i området i højere grad burde have været inddraget i

beslutningsprocessen vedr. udlæg af ramme område 3.2.B10.

Vedr. a. og c.

Området har indgået i kommunens planlægning siden 2005, hvor der på baggrund af en

helhedsplan for udvikling af Ugelbølle øst blev lagt op til en bebyggelse. Rammeområde 3.2.B10

udgør en del af denne helhedsplan. Ugelbølle har været angivet som vækstby og rammeområdet

som perspektivområde i planstrategier og kommuneplaner siden 2005.

Vedr. b.

Der er ikke planer om et tæt og sammenhængende boligområde fra Ugelbølle til Rønde. Der er i

Syddjurs Kommune fokus på, at Følle landsby fortsat skal fremstå som en afgrænset landsby og

derfor fastholdes en grøn kile mellem Ugelbølle og Følle samt mellem Følle og Rønde.

I notatet ”Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige

interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur” anfører Plan og Udvikling

følgende:

”Udvidelsen af Ugelbølle vil ikke medføre en sammenvoksning med Følle, da der fortsat vil være

en grøn kile, som adskiller de to byer…”

Planlagt placering og rammer for ny bebyggelse udviser manglende hensyn

Indsiger anfører, at Syddjurs Kommune har fremlagt et vildledende beslutningsgrundlag, idet der i

Forslag til Kommuneplan 2016 samt i notatet dokumentation til Naturstyrelsen står, at

udstykningen nord for rammeområde 3.2.B10 er beliggende højere og er synlig fra kysten og

dermed danner ryg for en kommende ny udstykning. Indsiger anfører at det dermed vurderes, at

området ikke vil blive synligt fra kysten.

a). Indsiger foreslår, at der ud fra betragtninger om effekt på privatøkonomi, landskabelige hensyn

samt synlighed fra kysten, vedtages en alternativ placering, hvor udstykningen placeres længere

nede af bakken tættere på Århusvej. Midt på bakken er der et terrænmæssigt knæk, hvilket vil give

en ugeneret placering i forhold til kysten. Indsiger anfører at dette er foreneligt med

kommuneplanens generelle rammer for planlægning, hvor der i retningslinjerne for det blå bånd

anføres, at der skal indlægges et fælles friareal i boligområderne og der skal sikres nærrekreative

arealer mellem bebyggelserne og gode forbindelser til de grønne kiler. Dermed mener indsiger, at

der skal etableres en bred grøn kile mellem Vorregårdsparken og rammeområdet nedenfor.

Indsiger mener desuden at der burde have været en indledende dialog med borgerne allerede i

planlægningsfasen for Kommuneplan 2016.

b) Rammeforslag tilstræber ikke minimal visuel synlighed. Der lægges i rammerne for 3.2.B10 op

til en bebyggelsesprocent på 40 samt en bygningshøjde på 8,5 m. Dermed mener indsiger ikke at

der bliver taget tilstrækkelig hensyn til udsigten fra Vorregårdsparken og at denne disposition ikke

er forenelig med de statslige interesser omhandlende at byvækst skal indpasses i landskabet.

Indsiger anfører at Østergårdsparken er et eksempel på en bebyggelse, der fylder i landskabet

visuelt.

Indsiger foreslår, at der bør tages hensyn til at bebyggelsen vil medføre en lav visuel påvirkning

ved at rammebestemmelserne ændres til en lavere bygningshøjde og lavere bebyggelsesprocent

samt at der stilles krav om en bebyggelse med flade tage og placering tæt på Århusvej jf. punkt a).


Det indgår ikke i kommuneplanforslaget, at rammeområde 3.2B10 ikke bliver synligt fra kysten. Derimod er der redegjort for, at rammeområdet ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at kystlandskabet i forvejen er forstyrret af flere bebyggede områder. I kommuneplanens ”Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur” står følgende:

”Der findes allerede en udstykning nord for det nye rammeområde Vorregårdsparken. Denne

udstykning er beliggende højere og er synlig fra kysten, og danner derved en ryg for det nye og

lavere liggende rammeområde. Foran det nye rammeområde, ned til Kalø Vig, ligger et større og

fuldt udbygget sommerhusområdet kaldet Følle Strand. Indblikket fra kysten til landskabet omkring

Kalø Vig er således allerede forstyrret af flere større bebyggede områder”.

Ad a). For det tilstødende rammeområde 3.2.B6 er bebyggelsesprocenten fastlagt til 35,

bygningshøjden til 8,5 m og etageantallet er fastlagt til 2 etager. Det er desuden i notat for

bebyggelsens omfang og placering anført at der for bebyggelsesprocenten er fastlagt følgende;

”Maksimal bebyggelsesprocent er 25% for åben-lav for den enkelte ejendom og 35% for tæt-lav for

den enkelte ejendom”. I notatfeltet er desuden fastlagt at: ”Områderne skal i princippet udformes

med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i helhedsplanen for Ugelbølle

Øst”.

Ad b). For rammeområde 3.2.B10 er der fastlagt en bebyggelsesprocent på 40, bygningshøjden er

fastlagt til 8,5 m og etageantallet er fastlagt til 2 etager. Det er desuden i notat for bebyggelsens

omfang og placering anført at fast Bygningshøjder og bebyggelsesprocent er der fastlagt følgende;

Maksimal bebyggelsesprocent er 30% for åben-lav for den enkelte ejendom og 40% for tæt-lav for

den enkelte ejendom. I notatfeltet er desuden fastlagt at: områderne skal i princippet udformes

med bebyggelse, veje, stier og grønne områder mv. som angivet i helhedsplanen for Ugelbølle

Øst.

Rammebestemmelserne er enslydende for de to områder bortset for bebyggelsesprocenten, som

er fastlagt lidt højere grundet de nye beregningsregler i BR2015. Det er hensigten, at bebyggelsen

skal etableres med baggrund i Kjær og Richters strukturplan for Ugelbølle Øst.

Illustrationer fra Kjær og Richters helhedsplan for Ugelbølle Øst

Uoverensstemmelse med Syddjurs politisk vedtagne retningslinjer og generelle

rammer, byrådets målsætninger samt Planloven

Indsiger mener, at forarbejdet vedr. udlægning af rammeområde 3.2.B10 har været farvet og

partisk til fordel for ejerne af jordstykkerne. Forvaltningen bør arbejde ud fra demokratiske

vedtagne politisk vedtagne beslutninger. Indsiger mener at der er arbejdet imod de politiske

beslutninger.

a) Indsiger anfører at en ændret prioritering af nye og tidligere rammeudlæg er i strid med politisk

vedtagne rammer. Indsiger mener, at Syddjurs Kommune skal prioritere at færdiggøre allerede

udlagte arealer før 3.2.B10 rammebelægges. I øvrigt fremfører indsiger at have haft en berettiget

forventning om, at arealet ikke vil blive udlagt til byzone. Indsiger er uforstående overfor at udlagte

boligområder i Ugelbølle ikke færdiggøres men derimod udtages, for at give mulighed for udlæg af

rammeområde 3.2.B10. Disse områder er bynære og vil færdiggøre Ugelbølle som byzone.

Vedr. indefra og ud princippet er kommuneplanens generelle rammer for planlægning gældende

og her fremgår det, at:

Stk. 1. Ved planlægning af byudvikling skal der tilstræbes sammenhængende byområder med

klare grænser mellem by og land. Byudviklingen skal normalt ske i direkte forlængelse af det

eksisterende byområde efter princippet "indefra og ud".

Stk. 7. Udbygningen skal ske efter rækkefølgebestemmelsen for de enkelte byer.

Indsiger mener, at der findes alternative udstykningsmuligheder.

Rammeområde 3.2.B5 jf. indsigelse nr. 37. Denne udstykning vil skabe en helhed for

Ugelbølle, da dette område allerede er omkranset af bebyggelse.

Møllerens Hus, omfattet af Lokalplan nr. 392 samt rammeområde 3.2.B31 Dette område

ligger omsluttet af bebyggelse.

Rammeområde 3.2.B7 som ligger bag eksisterende byggeri og ikke vil være synlig fra

kysten.

b). Indenfor arealet ligger et beskyttet jord og stendige

c). Udstykning 3.2B10 er uforeneligt med områdets landskabelige interesser. En betydelig del af

området ligger indenfor et område som af Syddjurs Kommune er udpeget som bevaringsværdigt

landskab i Kommuneplan 2013 og Kommuneplan 2016.

d). Indsiger anfører, at rammeudlægget ikke opfylder betingelserne om at skabe

sammenhængende bebyggelse jf. Syddjurs Kommunes Planstrategi stk. 1: ”Ved planlægning af

byudvikling skal der tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og

land”.

Indsiger anfører at dette forhold afspejler sig planlægningen for det blå bånd, hvor der er kiler

mellem byerne således at de opfattes som selvstændige bysamfund.

e). Indsiger mener, der er tilstrækkelig restrummelighed i de eksisterende boligområder i Ugelbølle.

Det har været vanskeligt at sælge de resterende grunde i Vorregårdsparken. En ny udstykning vil

betyde at eksisterende udstykninger ikke bliver færdiggjort.

f). Indsiger anfører at uagtet områdets udlæg som perspektivområde, har borgerne haft en

forventning om, at området ikke kan udstykkes jf. Syddjurs Kommunes planstrategi og Planlovens

regler for Kystnærhedszonen. Der skal være særlig planlægningsmæssig begrundelse for kystnær

placering.

Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen:

Ad a).

Helhedsplanen for Ugelbølle Øst er udarbejdet i 2005 og er gengivet i lokalplan 60. Rammeområde

2.3.B10 har været udlagt som perspektivområde i Syddjurs Kommuneplan 2009, 2013. I Syddjurs

Kommuneplan 2016 udlægges nu en kommuneplanramme, som giver mulighed for udarbejdelse

af en lokalplan, hvori disponeringen af området fastlægges i samarbejde med

projektudvikler/bygherre.

I forslag til kommuneplan 2013 søgte Syddjurs Kommune at udlægge rammeområde 3.2.B10,

hvilket Naturstyrelsen nedlagde veto imod, idet man skulle afvente den statslige

grundvandskortlægning for at afdække drikkevandsinteresser.

Plan og Udvikling vurderer, at udlægget 2.3.B10 er i overensstemmelse med indefra og ud

princippet, idet der er bymæssig bebyggelse på både den vestlige og nordlige side af

rammeudlægget.

Der er ikke fastlagt rækkefølgebestemmelser for Ugelbølle i Kommuneplan 2013 eller

Kommuneplan 2016, hvorfor rækkefølgebestemmelser ikke finder anvendelse.

De omtalte rammeudlæg er private udstykninger. Bortset fra rammeområde 2.3.B5 er områderne

lokalplanlagte til boligformål. Jf. indsigelse nr. 43 er det foreslået at en del af rammeområde 2.3.B5

fastholdes rammelagt til boligformål, jf. strukturplanen for Gåsebakken. Ugelbølle er et attraktivt

boligområde, og det vurderes derfor, at der er udviklingspotentiale for alle rammeområder i

Ugelbølle.

Ad b). Fredede jord og stendiger vil blive respekteret og bevaret, når området disponeres og der

udarbejdes lokalplan for rammeområde 3.2.B10.

Ad c). Udpegningen landskabeligt interesseområde er ikke en fredning der sikrer området mod

byudvikling. Det er derimod en udpegning der skal sikre, at der tages hensyn til landskabet ved

byudvikling.

I landskabskarakterkortlægningen er Rønde randmoræne område syd vurderet som karaktersvagt,

idet området er påvirket af karakterfremmede elementer i form af bymæssig udvikling, der er

vokset op omkring de tidligere landsbyer langs hovedvejen. Desuden er helhedsplanen for

Ugelbølle Øst udarbejdet i 2005 ca. et år før landskabskarakterkortlægningen. Dermed har

området allerede været tænkt disponeret til boligformål ved udarbejdelsen.

I landskabskarakterkortlægningens ”Landskabets tilstand og udviklingstendenser –

nøglefunktioner”, står:

”Nøglefunktionerne for opretholdelse af karakteren er en fortsat opretholdelse af landbrugsdriften

og en minimering af nåletræstilplantningen. Endvidere bør man søge at indpasse byudviklingen

bedre i landskabet, og i øvrigt holde den omkring hovedvejsstrækningen og byerne Rønde,

Ugelbølle og Følle”.

Plan og Udvikling vurderer ikke, at boligudlægget er i modstrid med kommunens landskabelige

interesseområder og den beskrevne forvaltningsstrategi for området. Udpegningen landskabeligt

interesseområde er ikke en fredning der sikrer området mod fremtidig byudvikling. Det er derimod

en udpegning der skal sikre, at der tages hensyn til landskabet ved byudvikling af arealer indenfor

denne udpegning.

Ad d). Det indgår i forslag til kommuneplan 2016, at der skal tages hensyn til at Ugelbølle og Følle

ikke skal vokse sammen, men skal derimod adskilles af en grøn kile mellem de to byer. Se

ovenstående skitse

Ad e). Syddjurs Kommune vurderer at der er særligt gode udviklingsmuligheder i de Århusnære

dele af Syddjurs Kommune. Dette er beskrevet i Planstrategi 2015. Der er forventning om at

boligudbygningen er tiltagende efter flere år med et afmattet marked. Således vurderes det vigtigt

at der er en differentieret boligudbygning, hvor der kan tilbydes forskellige grunde i forskellige

størrelser og i alle prislejer.

Ad f). Den særligt planmæssige begrundelse for indplacering af et boligområde i tilknytning til

Ugelbølle er efter Plan og Udviklings vurdering opfyldt på kommuneplanniveau. Det er vurderet, at

idet rammeområdet er beliggende i tilknytning til et eksisterende byområde, på en skråning mod

kysten, Så vil skråningen og den bagvedliggende bebyggelse danne ryg for boligområdet, der

således ikke i stort omfang vil overskride bakkekammen.

Ad g). Rammeområdet er desuden beliggende relativt langt fra kysten på den nordlige side af

Århusvej. Dette er en strækning der er præget af mange synlige byområder og tekniske anlæg der

slører landskabet. Det er derfor vurderet, at et yderligere rammeudlæg ved Ugelbølle Øst ikke høj

grad vil ændre på byernes synlighed set fra kysten. Idet boligområdet er beliggende i tilknytning til

eksisterende bymæssig bebyggelse, vurderes det at indefra og ud princippet er overholdt. Det

bemærkes endvidere at Erhvervsstyrelsen ikke har kommenteret på dette forhold i styrelsens

bemærkninger til kommuneplanforslaget.

I forbindelse med en kommende planlægning for rammeområde 2.3.10B vil der yderligere blive

redegjort for disse planforhold på lokalplanniveau.

Miljøvurdering af planen lever ikke op til miljøvurderingslovens krav om

vurdering af alternativer og herunder 0-alternativ

Indsiger anfører, at miljøvurderingen af Kommuneplan 2016 og 2013 er mangelfuld, idet der ikke

konkret er forholdt sig til indplacering af et boligområde i et bevaringsværdigt landskab indenfor

kystnærhedszonen, idet der først redegøres for de landskabelige interesser i lokalplanfasen.

Indsiger mener at chancen for at vurdere eventuelle alternative placeringer er forpasset på

lokalplan niveau og henviser til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (VVM) §12 bilag 4.

Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen:

Forslag til Kommuneplan 2016’s redegørelse vedr. ”kystnærhedszonen, landskabelige

interesseområder, beskyttet natur mv.” behandler rammeudlægget ved Ugelbølle Øst. Heraf

fremgår, at Landskabskarakteranalysen beskriver området som karaktersvagt med mange

fremmedelementer og en mindre grad af intakthed. For kystnærhedszonen er der redegjort for, at

indblikket fra kysten allerede er forstyrret af større bebyggede områder. De fulde vurderinger kan

læses i redegørelsen.

En Miljøvurdering af planer og programmer skal ses som en proces der bl.a. indeholder en høring

af berørte myndigheder, miljøvurderingsrapporten, en offentlig høring, en politisk beslutningsfase

og en sammenfattende redegørelse. At eksempelvis de landskabelige interesser og kystnærheds-

zonen ikke behandles dybdegående i miljøvurderingsrapporten, men i et redegørelsesnotat, og

herefter opsummeres i den sammenfattende redegørelse er inden for lovens rammer. Det er netop

meningen, at den kompetente myndighed har mulighed for at justere planen/projektet og den

tilhørende miljøredegørelse undervejs. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at vi har forholdt os til

kystnærhedszone, landskabelige interesser og overholder kravene til disse.

For så vidt angår den nuværende miljøstatus, er den behandlet i miljøvurderingens afsnit 1.6.

Den sandsynlige udvikling, hvis kommuneplanen ikke gennemføres (også kaldet 0-scenariet), er

behandlet i miljøvurderingsrapportens afsnit 1.5. Der er ikke indkommet høringsbemærkninger i

scoopingfasen, hvor Syddjurs Kommune er blevet bedt om at forholde os til andre scenarier end 0-

scenariet (at Kommuneplanen ikke gennemføres). Lovens krav til valg af alternativer er først og

fremmest et krav om at beskrive 0-scenariet, det vil sige den situation, hvor planen ikke

gennemføres. Således har Syddjurs Kommune forholdt sig til 0-scenariet, hvor Kommuneplanen

ikke gennemføres, og ikke til andre scenarier. Forvaltningen vurderer derfor, at vi har forholdt os til

0-scenariet, og at vi overholder miljøvurderingens lovkrav.

Høringssvarets ændringsforslag vil være en væsentlig ændring, som vil udløse fornyet

kommuneplanproces. Høringssvarets bemærkninger vedr. en grøn kile mellem

Vorregårdsparken og Østergårdsparken indgår som bidrag i en kommende

lokalplanlægning.



Høringssvar 45 – Jens Ove Iversen på vegne af Borgerne i Lime og Lemmer





Udpegningen og vedtagelsen af området er sket med Kommuneplan 2013. Der er således i

Kommuneplan 2016 ikke tale om et nyt forslag til en udpegning, men en gengivelse af et endeligt


Det er en statslig interesse, at der udpeges arealer til biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Det

indgår således i oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen: ”der skal udpeges

områder til lokalisering af fælles biogasanlæg”. (Pkt. 3.5.1. samt planlovens 11a stk. 5)

Forslagsstiller anfører, at der er en konflikt med indvindingsopland til Lime Vandværk

Ifølge de Statslige udmeldinger er Biogasanlæg at regne som et lukket system, og udpegningen af

områder til biogasanlæg konflikter derfor ikke med evt. drikkevandsinteresser. Det er i øvrigt kun

en lille del mod vest af udpegningen, der berører indvindingsopland til Lime Vandværk.

Forslagsstiller anfører, at anlægget medfører øget, tung trafik på vejene.

Området ved Lime er netop udpeget, da det vurderes, at der er fine forhold i forhold til infrastruktur.

Forslagsstiller anfører, at der biogasanlæg er modstridende med landskabelige hensyn

Der er taget hensyn til de landskabelige forhold under udpegningen.

Forslagsstiller anfører, at de omkringliggende huses værdiforringelse.

Problemstillingen vil være den samme, såfremt udpegningen flyttes til en anden lokalitet.

Hvis udpegningen udtages af kommuneplanen, vil det forudsætte en fornyet

kommuneplanprocedure for fælles biogasanlæg.



Høringssvar 46 – Annie Eggert-Hansen


Rammeområdet 7.9.B2 og 7.9.B3 i Skørring bør fastholdes i kommuneplanen, og der bør

udarbejdes lokalplan for boligparceller på 7.9.B2

Ønsker at Syddjurs Kommune støtter op om udviklingen af Ådalsområdet


Rammeområdet 7.9.B2 og 7.9.B3 i Skørring bør fastholdes i kommuneplanen, og der bør

udarbejdes lokalplan for boligparceller på 7.9.B2











i markedet.

Det har således været nødvendigt at udtage/annullere en række eksisterende rammeområder i

forhold til den nugældende kommuneplan 2013.

For området 7.9.B2, der ejes af Syddjurs Kommune pågår der p.t. byggemodning og udstykning af

4 større parcelhusgrunde med henblik på salg. Såfremt der opleves interesse er der mulighed for

at udstykke yderligere 4 grunde indenfor det udlagte rammeområde udlagt med

Kommuneplanforslag 2016.

For området 7.9.B3 er det vurderet, at området er omsluttet af veje på alle sider og det ikke

umiddelbart vil give mulighed for at udbyde større attraktive grunde som markedet efterspørger.

Plan- og udvikling vurderer, at der i dag er et tilstrækkeligt antal attraktive grunde at tilbyde i

Ådalen også i Lime indenfor de udlagte rammer (se også høringssvar 41).

Ønsker at Syddjurs Kommune støtter op om udviklingen af Ådalsområdet




Hørringssvarets ændringsforslag vil medføre en fornyet kommuneplanproces.



Høringssvar 47 – Ulrich Lange


Foreslår nyt rammeområde til boligformål i Rodskov


Foreslår nyt rammeområde til boligformål i Rodskov

Forslagsstilleren ønsker mulighed for etablering af et nyt boligområde i den østlige udkant af

Rodskov på hele eller dele af matr.nr. 7i Rodskov By, Hornslet.

Områdets placering i Rodskov Mulig etapeopdeling

Plan og Udvikling vurderer, at det ansøgte område er en mulig fremtidig udbygning af Rodskov.

Området er beliggende på den nordlige side af Århusvej i umiddelbar tilknytning til

kommuneplanlagte områder i den østlige side af Rodskov og således er en ny

kommuneplanramme på denne placering i overensstemmelse med indefra og ud princippet, når de

eksisterende rammeområder er udbyggede.

Det ansøgte er opdelt i 3 etaper. Plan og Udvikling vurderer, at etape 3 ligger for tæt på

motortrafikvejen i forhold til støjpåvirkning og således vurderes etape tre ikke at være realisabel.

Etape 1 og 2 er beliggende i umiddelbar forlængelse af tilsvarende kommuneplanlagte arealer.

Idet forslaget om udlæg af en ny kommuneplanramme ikke indkommet i forbindelse med

indkaldelse af forslag og ideer til Kommuneplan 2016, vil det kræve fornyet offentlig høring, at

medtage forslaget i kommuneplan.

Der er med kommuneplan 2016 foretaget en omfattende vurdering af de kommuneplanlagte

arealer. Store arealudlæg er udtaget, for at give mulighed for at udlægge nye

kommuneplanrammer der har en bedre beliggenhed for fremtidig byudvikling.

Plan og Udvikling vurderer ikke, at det er muligt at udlægge en ny kommuneplanramme på denne

placering i forbindelse med kommuneplan 2016..Endvidere vil forslaget udløse en fornyet

kommuneplanproces. Det anbefales dog at områderne som udgøres af etape 1 og 2 udlægges

som perspektivområde.


Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes, men at

området udlægges som perspektivområde for fremtidig byudvikling.

Høringssvar 48 – Heinrich Lausdahl


Ændring af landsbyafgrænsningen for Ørby, Helgenæs

Kort udvisende landsbyafgrænsningen for Ørby. Ændringen af landsbyafgrænsningen er markeret

med mørkerød.


Anmodning om ændring af landsbyafgrænsningen for Ørby, Helgenæs

Forslagsstiller beder om at matr.nr. 3a Ørby By, Helgenæs indgår i landsbyafgrænsningen.

Ejeren ønsker at få ændret landsbyafgrænsningen for ejendommen Strandbakken 5, så der kan

opføres et drivhus på 50 m2. Afgrænsningen af Ørby er trukket snævert omkring den eksisterende

bebyggelse, hvilket kan give nogle udfordringer i forhold til opførelse af skure, udhuse eller

drivhuse i en afstand fra den eksisterende bebyggelse. Når afgrænsningen er trukket så tæt op af

eksisterende bebyggelse er det for at hindre udstykning af de for landsbyen karakteristiske store

haver, og samtidig sikre at ejere ikke omvendt beskattes af en grund, der har en størrelse, der

umiddelbart kan udstykkes og selvstændigt bebygges.


Plan og Udvikling anbefaler at indsigelsen imødekommes ved at

landsbyafgrænsningen følger brugsgrænsen for ejendommen matr.nr. 3a Ørby By,

Helgenæs.

Høringssvar 49 – Winnie Nielsen på vegne af campingpladserne i Syddjurs

Kommune



Efterlyser håndhævelse af gældende vilkår for etablering og drift af autocamperpladser og

campering i autocampere på og uden for disse

Ønsker tættere dialog med kommunen om en indsats rettet mod autocamperturister



Kommentaren giver ikke anledning til ændringer af kommuneplanen. Der vil ikke blive etableret

kommunale autocamperpladser. Driften af evt. autocamperpladser i ikke kommunalt regi forventes

at ske på markedsvilkår.

Efterlyser håndhævelse af gældende vilkår for etablering og drift af autocamperpladser

og campering i autocampere på og uden for disse.

Ønsker tættere dialog med kommunen om en indsats rettet mod autocamperturister.

Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer af kommuneplanen, men er taget til efterretning

og vil indgå i Syddjurs Kommunes arbejde med at forbedre de generelle rammevilkår for områdets

turister.



Høringssvar 50 – Kurt Birk på vegne af Jakob Randrup


Anmodning om ændring af landsbyafgrænsningen for Esby, Helgenæs

Landsbyafgrænsningen for Esby. Arealet der ønskes omfattet om landsbyafgrænsningen er

markeret med mørkerød.


Anmodning om ændring af landsbyafgrænsningen for Esby, Helgenæs

Der anmodes om udvidelse af landsbyafgrænsningen for Esby til at omfatte matr.nr. 16b Esby By,

Helgenæs, så der kan opføres et enfamilieshus. Esby er en afgrænset landsby med

bevaringskvaliteter. Landsbyen er en vejforteby med et karakteristisk vejforløb omkring byens

gadekær og forte (et grønt ubebygget område). Gadekæret er næsten groet helt til og kun

sivbeplantningen afslører at vandspejlet står højt. Bebyggelsen er koncentreret omkring Esby

Bygade, hvor den gamle skole ligger. Bebyggelsen langs med smedehalden er mere sparsom

(smedjen lå af gode grunde lidt uden for byen). Terrænet stiger højt på begge sider af landsbyen

og danner sammen med bebyggelsen langs med det snoede vejforløb en naturlig helhed og let

aflæselig landsbybebyggelse.

Terrænet er forholdsvist stejlt langs Smedehalden og bebyggelse på dette sted vil skulle placeres

højt i forhold til vejforløbet, hvilket er atypisk for landsbybebyggelsen og vil bryde med den helhed,

som præger Esby.

Det anbefales, at der ikke gives tilladelse til bebyggelse på det pågældende areal førend, der er

udarbejdet en lokalplan, der fastlægger landsbyens fremtidige planlægning.

Området har tidligere været anmodet inddraget i landsbyens afgræsning og anmodningen har

også tidligere været afvist med henvisning til grundens befatning. Bebyggelse ville pga.

terrænstigningen placeres i en afstand og i en højde over vejen, der er atypisk for landsbyens

øvrige bebyggelse, ligesom adgangsvejen nødvendigvis vil efterlade et synligt skår i landskabet.

Det er derfor Plan og Udviklings vurdering, at grunden ikke umiddelbart er egnet til bebyggelse.



Høringssvar 51 – beboere på Kastanievej, Ryomgård


Indsigelse mod ændring af rammeudlæg i Ryomgård fra offentligt formål til boligområde

5.1.B22


Indsigelse mod ændring af rammeudlæg i Ryomgård fra offentligt formål til boligområde

5.1.B22

På trods af den relativt store rummelighed i Ryomgård ændrer forslag til kommuneplan 2016 et

areal på 1,3 ha i den centrale del af byen fra offentlige formål til boliger. 5.1.B22 (del af det tidligere

5.1.02).

Der er tale om et område centralt i byen tæt på station. Boligbyggeri i dette område kan således

give mulighed for en fortætning af byen med gode muligheder for at nyt byggeri kan understøtte

byens funktioner og den kollektive trafik.

Når Grenaabanen genåbner som en del af Aarhus Letbane i 2017, vil togafgangene fordobles til

halvtimesdrift i dagtimerne. Her er rammeområde 5.1.B22 velbeliggende med kun 350-400 m til

stationen.

Med baggrund i dette vurderer Plan og Udvikling, at det er planlægningsmæssigt fornuftigt, at

ændre områdets status til boligområde, på trods af byens relativt store samlede rummelighed. (se

også høringssvar 37)

Høringssvarets ændringsforslag vil være en væsentlig ændring af kommuneplanen, som udløser

fornyet høring.



lea

Maskinskrevet tekst

lea_1

Maskinskrevet tekst

lea_2

Maskinskrevet tekst

Høringssvar 52 – Kirsten og Søren Nielsen-Man


Foreslår at rammeområde 4.1.B6, Knebel udgår af kommuneplanen


Foreslår at rammeområde 4.1.B6 Knebel udgår af kommuneplanen

Indsiger påpeger at 4.1.B6 er omfattet af: Skovbyggelinje, grænser op til Habitatområde m.

landskabsfredning, ligger indenfor beskyttelseszone til Knebel Vandværk, mv

Det pågældende areal er i sin tid vurderet, som en attraktiv bosætnings-mulighed, bl.a. med let

adgang til Mols Bjerge og til skole, idrætsanlæg og pasningstilbud. Der arbejdes efter forlydende

på etablering af et bofællesskab indenfor området.

Knebel er begrænset i sin udvikling af væsentlige natur- og landskabsinteresser mod alle

verdenshjørner, og det pågældende areal er således en af de eneste tilbageværende muligheder

for eventuel byudvikling.

Arealets planbindinger er vurderet (bl.a. i miljøvurdering af kommuneplan 2009), og det er en

forudsætning, at der i den videre planlægningsproces tages stilling til eventuelle

afværgeforanstaltninger.


fornyet høring.



Høringssvar 53 – Djurs Estate V. Jens Meilvang


Ønsker landzoneområde ved Nimtoftevej 39 i Ryomgård udlagt som boligområde


Ønsker landzoneområde ved Nimtoftevej 39 i Ryomgård udlagt som boligområde

Ønsket om rammeudlægget har tidligere være behandlet i forbindelse med Kommuneplan 2009 og

igen i 2013.

I forbindelse med den endelige behandling af Kommuneplan 2013 blev det besluttet ikke at

udlægge ny kommuneplanramme for området til boliger, begrundet med, at en stor del af området

er skrænt, der vil være støjforhold til vej, problematiske udkørselsforhold, og vand kan samle sig i

den sydlige del af området. Den mulige udnyttelse af området er således begrænset.

Der er ikke indkommet forslag om området i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til nye

områder i kommuneplan 2016. Området har derfor ikke indgået i de politiske prioriteringer over nye

områder i kommuneplanforslag 2016.

Ryomgård har en restrummelighed på ca. 27 ha, hvilket svarer til en rummelighed på godt 200

boliger. Med boligprogrammets forventede boligbyggeri på ca. 70 over planperioden på 12 år,

ligger restrummeligheden i Ryomgård i forvejen over den forventede befolkningsudvikling.

Udlæg af en ny boligramme vil lægge yderligere til den eksisterende restrummelighed i Ryomgård.


fornyet kommuneplanhøring.



Høringssvar 54 – Mick Rasmussen på vegne af Søren Otte Rasmussen





Stabrand er ikke afgrænset som landsby, men fremstår som en samlet bebyggelse. Stabrand

ligger inden for et støjbelastet område på grund af dens nærhed til Aarhus Lufthavn.

Støjbelastningen for Stabrand er registeret til at overstige 55 dB (A), se nedenstående kort.

Støjkonsekvensområde for Aarhus Lufthavn. Stabrand er markeret med mørkerødt.

Hvis Stabrand afgrænses som landsby, vil det medføre en udbygningsmulighed af landsbyen.

Forvaltningen vurderer at yderligere byudvikling inden for områder med støjbelastning er

uhensigtsmæssig.

Det er også muligt at trække en snæver afgrænsning omkring den eksisterende bebyggelse, men

denne løsning vil pålægge ejendommene i byen en begrænsning i deres råden. Det skyldes, at der

jf. landzonebestemmelserne ikke må placeres bebyggelse af nogen art uden for en

landsbyafgrænsning.

Høringssvarets ændringsforslag vurderes endvidere at være en væsentlig ændring, som udløser

fornyet offentlig høring.



Høringssvar 55 – Lars Erik Sørensen


Forbedre fremkommeligheden for cyklister på cykelstier i åbent land


Forbedre fremkommeligheden for cyklister på cykelstier i åbent land

Indsigeren foreslår at der generelt arbejdes for bedre forhold for cyklister. Der er ikke tale om

egentlige kommuneplanforhold, men om forhold som administreres gennem stiplanlægning og

arbejdet med trafiksikkerhed.

De enkelte cykelstier godkendes af politiet, hvor bl.a. vigepligtsforholdene fastlægges efter konkret

vurderinger fra sted til sted. Planlægning for cykelstier indgår i arbejdet med stiplanlægning og

trafiksikkerhed.

Høringssvaret tages til efterretning og indgår i forvaltningens arbejde med ovennævnte.



Høringssvar 56 – Ronni Schnoor Warming


Ønsker ejendommen Hovedgaden 26 i Lime overført fra landzone til byzone


Ønsker ejendommen Hovedgaden 26 i Lime overført fra landzone til byzone

Ejendommen ligger ikke indenfor byens afgrænsning og er dermed ikke udlagt i en

kommuneplanramme. Området kan kun overføres til byzone med en lokalplan.

Ejendommen anvendes i dag til 4 boligenheder samt kontor og lager. Området grænser op til

boligramme 7.1.B3 mod nord og syd. På modsat side af Hovedgaden ligger blandet bolig og

erhvervsområde.7.1.BE5.

Plan og udvikling vurderer, at området med fordel kan udlægges i kommuneplanens rammer, da

det indgår som en naturlig del af byen. Det bør dog afvente en nærmere afklaring, hvorvidt

området ønskes udlagt til blandet bolig og erhverv eller ren bolig.

Det er endnu uafklaret om ansøger fortsat ønsker erhverv på ejendommen.

Plan og Udvikling anbefaler på ovenstående baggrund, at et udlæg af en ny ramme bør afvente

nærmere afklaring af dette ved ansøgning om et kommuneplantillæg og evt. lokalplanlægning, der

kan overføre området til byzone.

Kommuneplanforslagets rammer gældende for en del af Lime.


Plan og Udvikling anbefaler, at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.

Høringssvar 57 – Rasmus Bech Jensen


Anmoder om ændring af landsbyafgrænsningen for Skrejrup


Kort udvisende landsbyafgrænsningen for Skrejrup. Med rødt er den ønskede udvidelse vist.

Anmoder om ændring af landsbyafgrænsningen for Skrejrup

Skrejrup er afgrænset som landsby for første gang med Syddjurs Kommuneplanforslag 2016.

Afgræsningen er trukket på baggrund af matrikelskel, synlige brugsgrænser og nogle steder ud fra

en vurdering af hvorvidt en byggemulighed vil være hensigtsmæssig. Skrejrup er med

udbygningen af parcelhusbebyggelsen i Ladegårdsparken ved Følle næsten sammenbygget med

Rønde og hensigten med afgrænsningen er ligeledes at fastholde landsbyens kvaliteter i form af

gårdbebyggelser og store landsbyhaver. Skrejrup har i kraft af bebyggelsesstrukturen og

vejforløbet en særlig identitet som bør fastholdes. Der vurderes dog ikke at være noget til hinder

for at afgræsningen ændres for matr.nr. 3a Skrejrup By, Thorsager, så haven bliver en del af

landsbyafgræsningen.


Plan og Udvikling anbefaler at indsigelsen imødekommes ved at:

Landsbyafgrænsningen ændres så matr.nr. 3a Skrejrup By, Thorsager indgår i

landsbyafgrænsningen.

Høringssvar 58 – Peter Helles


Overførsel af perspektivområde i Mørke til rammeområde


Overførsel af perspektivområde i Mørke til rammeområde

I høringssvaret foreslås det, at der rammebelægges ca. 2 ha. fra perspektivområde i den sydlige

del af Mørke.

I kommuneplan 2013 udgik det tidligere rammeområde 9.1.B.11 (i kommuneplan 2009), og

områdets status overgik til perspektivområde.







Den daværende udtagning skal ses i dette perspektiv.

I forslag til kommuneplan 2016, rammebelægges 12,1 ha. til boliger i Mørke. Idet Erhvervs-

styrelsen (se indsigelse 1) har nedlagt indsigelse mod område 9.1.B6 på 5,7 ha. vil der være en

rummelighed på 6,4 ha. i Mørke, hvilket svarer til lidt mere end 12 års forventet byggeri.

Der er således fortsat ikke et aktuelt planlægningsmæssigt behov for yderligere udlæg i Mørke,

hvilket man må forvente at Erhvervsstyrelsen vil lægge vægt på.

Hvis område 9.1.B6 rammebelægges på et senere tidspunkt, når Vejdirektoratet i givet fald har

ophævet reservationen til den planlagte omfartsvej, vil disse to områder tilsammen udgøre en

rummelighed for boligudbygning i Mørke på betydeligt mere end 12 år.

Høringssvarets ændringsforslag indebærer endvidere en væsentlig ændring af

kommuneplanforslaget, som betyder at der skal foretages en fornyet høring.

Plan og Udvikling anbefaler at området fastholdes som perspektivområde. Området kan således

rammebelægges i fremtidig kommuneplanlægning.


Plan og Udvikling anbefaler, at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes.

Høringssvar 59 – Kristen Nordby og Sigrid Thomassen


Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Krajbjerg Forvaltningens kommentarer til høringssvarets betydning for kommuneplanen

Kort udvisende landsbyafgrænsningen for Krajbjerg. Arealet der ønskes omfattet af

landsbyafgrænsningen er markeret med mørkerød

Udvidelse af landsbyafgrænsningen for Krajbjerg

Der er ikke en stor efterspørgsel på byggegrunde i landsbyen, og det vurderes at den allerede

eksisterende afgrænsning giver gode muligheder for byggeri, som bør udnyttes inden yderligere

udlæg.

Høringssvarets ændringsforslag vurderes endvidere at være en væsentlig ændring, som udløser

fornyet høring.



Høringssvar 60 – Gruppen for Eco-Village Knudshøj


Indsigelse mod indskrænkning af rammeområde 10.1.B5, Thorsager


Område som udtages i forslag til kommuneplan 2016

Indsigelse mod indskrænkning af rammeområde 10.1.B5, Thorsager

Indskrænkningen af område 10.1.B5 skal ses på baggrund af at det indgår i ”Statens udmeldinger

til kommuneplanlægningen”, at der ikke må inddrages mere areal til byudvikling (dvs.

rammebelagte områder), end til det forventede behov i den 12 årige planperiode.







i markedet.

Det foreslåede projekt fra gruppen for ECO-Village vil bidrage positivt til en udvikling i Thorsager,

og området vil være velegnet til et sådant boligområde.

Forslaget vil imidlertid være en væsentlig ændring ift. kommuneplanforslaget, som udløser fornyet

planproces. Projektgruppens forslag vil endvidere være lokalplanpligtigt. Derfor anbefaler Plan og

Udvikling at området i givet fald kan rammebelægges gennem et kommuneplantillæg i tilknytning til

en lokalplan, på baggrund af en konkret henvendelse fra gruppen om køb af areal og ansøgning

om igangsætning af lokalplan.

På området findes en del arealer omfattet af skovbyggelinje og af højspændingsledninger. - og

som ikke kan bebygges. Disse bør udlægges til rekreative områder i et kommuneplantillæg.

Endvidere vurderes det, at høringssvarets ændringsforslag vil være en væsentlig ændring som

udløser fornyet offentlig høring.


Plan og udvikling anbefaler at høringssvarets ændringsforslag ikke imødekommes, men at

området kan rammebelægges via et kommuneplantillæg i tilknytning til en evt. lokalplan.

Høringssvar 61 – Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3







Kommuneplanrammens bestemmelser er en videreførelse af gældende rammebestemmelser fra kommuneplantillæg nr. 22 til KP13. Tillægget blev endeligt vedtaget i juni 2016. I forbindelse med den endelige vedtagelse blev bestemmelser om bygningshøjder for Hotel Hvide Hus justeret, på baggrund af en indsigelse fra ”Ejerforeningen Hvide Hus Vej 3”. Baggrunden for denne justering af bestemmelserne var, at byggeriets højde ikke skal overskride højden på det eksisterende byggeri, samtidig med at der skal være mulighed for mindre ombygninger. Bestemmelsen giver desuden mulighed for at tilpasse bygningerne til terrænet der skråner mod øst i tilfælde af ombygning eller tilbygning af den eksisterende bebyggelse. (Se også høringssvar nr. 29) Nedenfor er den del af Rammeområde 1.1.E10 gengivet, der omhandler etageantal og højde.

Rammeområdebetegnelse: 1.1.E10

Plannavn: Erhvervsområde, Hotel Hvide Hus

Max. antal etager: 2 etager

Max højde (m): 8,5 m

Bebyggelsens omfang og

udformning

Byggeri må opføres i maks. to etager og

med en maks. bygningshøjde på 8½ m

eksklusiv en eventuel delvist fritlagt

kælder. Såfremt der etableres en delvist

fritlagt kælder, må den maksimale

bygningshøjde på dette punkt være

maks. 12 m målt fra omgivende terræn.



Høringssvar 62 – Marlings Automobiler v. Claus Marling


Ønsker udvidelse af rammeområde 8.1.B1.


Ønsker udvidelse af rammeområde 8.1.B1.

Rammeområde 8.1.B1 ønskes udvidet til at omfatte store dele af matr.nr. 21al. Ønsket er først

modtaget efter kommuneplanforslag 2016 var sendt i høring, og da der er tale om en væsentlig

ændring, er det ikke muligt at foretage ændringen i forbindelse kommuneplan 2016. Høringssvaret

kan behandles i forbindelse med næste kommuneplanrevision eller i forbindelse med en

henvendelse om et konkret projekt for ejendommen.


Plan og Udvikling anbefaler, at høringssvaret behandlet i forbindelse med næste

kommuneplanrevision eller i forbindelse med en henvendelse om et konkret projekt for

ejendommen.

Behandling af høringssvar Kommuneplanforslag 2016€¦ · 41) Jens Søren Østergaard Jensen . 42) Rikke Skyum på vegne af Jan Kjær Madsen . 43) Kim Nielsen og Arense Nordentoft

Documents