-
BAUNHOJ MØLLEUDSTILLINGER & AKTIVITETER 2011
Bliv gift i møllenDrømmer du om at blive gift i anderledes og
romantiske omgivel-ser?
Du kan blive borgerligt viet i Baunhøj Mølle.
Arbejdende mølleOplev møllersvendene holde den gamle mølle i
funktion – se dem udføre det gamle håndværk.
Bliv her lidt klogere på møller og møllersvende.
KunstudstillingerBaunhøj Mølle har hele året skiftende
kunstudstillinger med anerkendte kunstnere fra ind- og udland.
– Se programmet for 2011 her!
-
INFOBaunhøj MølleBavnehøjvej 31, 8500 GrenaaTelefon 8632
[email protected]
Møllelauget Henvendelser generelt ogønsker om udstilling.Formand
Birgit Skov Jensen Telefon 8633 1471
[email protected]
Møllen arbejderHenvendelse om mølleriet, skoletjeneste og
rundvisning uden for åbningstid. Møller Johnny EdelgaardTelefon
4034 9243 [email protected]
Det kan kun opleves, fordi en række frivillige fra Grenaaegnen
har tillært sig det gamle håndværk af tidligere møllere og nu
skiftes til at holde møllen i sving om søndagen. De er alle stolte
lokalpatrioter, der sætter en ære i at få møllen til at fungere og
fortælle møllens historie.
Aftaler om skoletjeneste og møllen i funktion uden for de
sædvanlige åbningstider kan træffes med møller Johnny Edelgaard. Se
desuden Baun-høj Mølles hjemmeside: www.baunhoej-moelle.dk
Bliv gift i Baunhøj MølleEn skelsættende begivenhed som et
bryllup fortjener en markant ramme. Hvorfor ikke få foretaget
vielsen i Baunhøj Mølle?
Baunhøj Mølle er en unik og flot ramme om en vielse, og vi
hjælper gerne med at arrangere begivenheden.Uanset hvor i landet I
kommer fra, kan I blive viet i møllen. Norddjurs Kom-mune sørger
for det praktiske papirarbejde, og I kan være medbestem-mende om,
hvad der skal foregå i møllen – bortset fra selve
vielsesritualet.Der er også mulighed for at holde en mindre
bryllupsreception.
Det koster 700 kr. at leje møllen til en vielse, uanset hvor
mange gæster der kommer. Selve vielsen er gratis, og efter vielsen
serveres der champagne til brudeparret og gæster (op til 20
personer).
Brudeparret kan selv medbringe yderligere champagne og
kransekage. Det er også muligt at medbringe en bryllupskage.
Nærmere aftale om arrangementet kan træffes med Birgit
Purup,tlf. 22 53 71 76 eller e-mail [email protected]
Borgerservice udsender opkrævning af lejebeløb umiddelbart efter
vielsen. Aftale om leje af Baunhøj Mølle til vielse skal træffes
ved henvendelse til Borgerservice i Norddjurs Kommune, tlf. 8959
1000.
Vielser i møllenAftales ved henvendelse tilBorgerservice i
Norddjurs KommuneTelefon 8959 1000 [email protected]
Leje af møllen i øvrigtAftales ved henvendelse til Baunhøj
MølleTelefon 8632 [email protected]
ÅbningstiderI udstillingsperioderne tirsdag - søndag kl. 14.00 -
17.00. Mandag lukket. Møllen arbejder hver søndag fra 1. april -
31. oktober.
Entré20 kr. Årskort 100 kr. Børn under 14 år gratis.Politiken
PLUS rabat.
BAUNHØJ MØLLE
Grenaas vartegnBaunhøj Mølle er et af Norddjurs Kommunes
kulturelle fyrtårne. Møllen er samtidig Grenaas vartegn beliggende
højt på Baunhøj.Foruden at rumme skiftende kunstudstillinger, samt
fungere som arbejdende mølle og ramme om borgerlige vielser, kan
Baunhøj Mølle lejes til kulturelle arrangementer, receptioner og
tilsvarende. Møllelauget markerer desuden Dansk Mølledag og
arrangerer juleklip for børn.
Møllens drift varetages af et Møllelaug og frivillig
arbejdskraft samt ansatte kustoder i åbningstiden. Arbejdet med at
få mølleriet til at fungere vareta-ges af en gruppe frivillige
møllersvende.
Møllens historieBaunhøj Mølle som er en hollandsk vindmølle,
blev bygget i 1849 på Grenaas bedste udsigtspunkt, 37 meter over
havet. Møllen blev opført af distriktslæge C.A. Arendrup, der ved
kongeligt privilegium havde fået lov til at drive mølleri. Han
måtte sælge møllen igen på tvangsauktion i 1856. I 1881, efter at
have skiftet ejer flere gange, brændte møllen for første gang ned
til grunden. En ny mølle blev opført, men i 1900-tallet lod man
vingerne hvile. Mølleriet blev i stedet drevet med motor. Det
fortsatte indtil 1955, hvor der blev sat en stopper for mølleriet –
og Baunhøj Mølle blev i stedet byens vartegn. Møllen nedbrændte
igen totalt i 2002, hvor den blev antændt af en gnist fra en
ukrudtsbrænder, og efter en debat i byen beslut-tede byrådet at
genopføre møllen. Møllen stod færdig i 2005.
Møllens konstruktionDer er efterhånden kun få arbejdende møller
tilbage i Danmark. Da Baunhøj Mølle efter branden i 2002 blev
genopført, var det første gang siden 1913, der blev bygget en
hollandsk mølle på dansk grund.
Original iteten er i højsædet, og til genopbygningen er der både
blevet brugt gamle og nye dele – fremstillet efter gamle
traditioner. Helt specielle konstruktioner gør det muligt at sikre,
at den tonstunge møl-lekrop og hat forbliver på plads. Kroppen står
helt frit på undermøllen, og holdes kun på plads af sin egen vægt.
Den øverste del, hatten med vingerne, kan krøjes (drejes) efter
vindretningen. Over undermøllen, hvor kunstudstillingerne finder
sted, er der fire lofter: Broloftet med udgang til omgangen
udenfor, kværnloftet, lorisloftet og hatteloftet.
Der kan læses mere om Baunhøj Mølle som bygning i en særskilt
publika-tion, som kan fås i møllen og på Turistkontoret.
Arbejdende mølle og møllersvendeneHver søndag kl. 14.00 - 17.00
i perioden 1. april – 31. oktober kan du opleve møllersvendene
holde den gamle mølle i funktion og udføre det gamle håndværk,
forudsat vinden er med os. Resten af året er mølleriet kun
lej-lighedsvis i funktion og eventuelt efter aftale i forbindelse
med en særlig begivenhed i møllen. Det koster da 500 kr. pr.
gang.
BAUNHØJ MØLLE
-
UDSTILLING
Aprilgruppen består af 6 kunstnere - 1 billedhugger og 5
billedkunstnere:
Billedhugger Anders Gjerding Geertsen,
www.studioagg.comBilledkunstner Hans Clausen,
www.bkf.dk/hans-clausenBilledkunstner Irene Grundel,
www.irenegrundel.comBilledkunstner Ketty Steffensen,
www.ketty-steffensen.dkBilledkunstner Ole Stenholm,
www.artguide.dkBilledkunstner Ruth Falk, www.artguide.dk
Gruppen har eksisteret siden 1982 og udstillede de første år i
det gamle bibliotek i Grenaa. Sidenhen flyttede Aprilgruppen til
Baunhøj Mølle, hvor den nu afholder sin årlige udstilling – altid
suppleret med en eller flere gæsteudstillere.Billedkunstnerne i
Aprilgruppen maler landskabs- og figurbilleder medinspiration fra
de nære omgivelser og fra rejser. Billedhuggeren
arbejderfortrinsvis med bronzeskulpturer i det offentlige rum ud
fra en tese om, at kunst skal ud, hvor folk færdes.
Aprilgruppens gæster
Billedkunstner Henny Schrijver
Jeg er født på Walcheren, en ø i det sydvestlige Holland i 1946,
hvor der er tradition for malerkunst på grund af det specielle lys
på egnen.Efter at have malet 25 år i traditionen fra denne egn,
fandt jeg det skan-dinaviske lys endnu mere fascinerende og
udfordrende, og flyttede i 1994 permanent til Danmark.Jeg bruger
transparente lag af oliemaling til at forstærke kraften i farver og
lys for at skabe rum. Det har resulteret bl.a. i en serie
himmelstiger og gobeliner.Jeg maler også tæpper og stiger til et
specielt rum eller en væg, så farver og mønstre forstærker
rumvirkningen og atmosfæren.
www.hennyschrijver.dk
Keramiker Marianne Fossgreen
Jeg er uddannet keramiker på Århus Kunstakademi i 1974-1977 i
kera-misk afdeling. Senere i 1986 supplerede jeg samme sted med
uddannelse i skulpturafdelingen.„Leret – dette bløde og faste
materiale – har altid fascineret mig. Af denne enkle masse skabes
store og monumentale former, såvel som det sarte og skrøbelige.
llden, især den direkte ild, giver – i begge betydninger af ordet –
liv til det skabte..”
www.mariannefossgreen.dk
8. april – 8. maj 2011
AprilgruppenFernisering fredag den 8. april kl. 17.00 -
19.00
11. marts – 3. april 2011
4 med farveFernisering fredag den 11. marts kl. 17.00 -
19.00
UDSTILLING
En appetitvækker til udstillingen på Baunhøj Mølle, i form af
uddrag fra kataloget af forfatteren Eske K. Mathiesen til deres
sidste udstilling „Land-skabet, Haven og Rummet” på Johannes Larsen
Museet:
„4 med farve” kalder de sig, denne kvartet: Morten Skovmand,
Johanne Foss, Egon Bjerg Nielsen og Hanne Sejrbo. De har udstillet
sammen i man-ge år og mange gange. De passer udmærket sammen, også
fordi de ikke maler hinanden af.
Billedkunstner Morten SkovmandEn af bestræbelserne gennem årene
som billedkunstner, har for Morten Skovmand været en jagt på det,
man kan kalde den store form – den enkle utvetydige komposition
eller figur. Det har ikke noget med værkets fysiske størrelse at
gøre, men med billedets iboende kraft, som fylder værket til
bristepunktet med mening.
Billedkunstner Johanne FossHvor kan der være farver og frodighed
i Johanne Foss’ malerier og akva-reller – hun har vanskeligt ved at
skjule sin begejstring over den blom-strende verden, hun lever i.
Her er ingen smalle steder i farvepragten, men der er heller ikke
for meget, for midt i begejstringen ved hun, at virkningen øges ved
begrænsningen.
Billedkunstner Egon Bjerg NielsenDer er nogle grundbilleder i
Egon Bjerg Nielsens malerier. Sommetider er det noget med skyer og
himle – og sommetider noget med at kæmpe sig vej gennem et rigt
løvværk, gennemsivet af lys og skygger, hvor verden bliver rigere
og rigere, jo længere man bevæger sig bort fra alfarvej. Til sidst
er man faret vild, og så er billedet færdigt, i en flimrende
katedral af farver, lys og løv…
Billedkunstner Hanne SejrboHanne Sejrbo har en veludviklet
interesse for rum, både de store mellem himmel og hav, de skæve
mellem byens huse, og de små omkring blom-sterne i bedet.
Blomsterne er hendes særlige venner. De kan stritte som små
pensler, fyldt med farve, eller pludselig springe ud som
fyrværkeri.
www.corner.dk
Udstillingen er i samarbejde med Grenaa Kunst- og
Musikforening.
Morten Skovmand
Johanne Foss
Egon Bjerg Nielsen
Hanne Sejrbo
Anders Gjerding Geertsen
Hans Clausen
Ketty Steffensen
Henny Schrijver
Marianne Fossgreen
-
UDSTILLING/ARRANGEMENT
Reolen i landskabetFotoudstillingen „Reolen i landskabet” er
blevet til gennem et samarbejde mellem billedkunstner Bruno Kjær og
fotograf Niels Fabæk. Sammen har de i et tæt og originalt
samarbejde planlagt, dokumenteret og iscenesat en rejse i mange rum
med en reol og hvidmalede bøger. Projektet startede i januar 2006,
og det blev til næsten tre år, hvor flyttekasser med hvidmalede
bøger og en gammel stålreol fulgte de to kunstnere på en
opdagelsesrejse gennem et bredt udvalg af fortrinsvis nordjyske
landskaber.Fotoserien anslår og gennemspiller en række temaer, der
knytter sig til landskabet, de måder mennesket har grebet ind i
landskabet på og den viden, der gennem bogen (symbolsk)
repræsenterer landskabet og vores viden om landskabet. Reolen
bruges på den ene side som en markør af størrelsesforhold, optiske
perspektiver samt af strukturelle kontraster til og ligheder med
landskaberne – og på den anden side, på det symbolske plan,
repræsenterer reolen biblioteket.
Niels Fabæk og Bruno Kjær oplever, at de besøgende ofte gør
meget ud af at finde reolen på nogle af billederne. Det bliver
nærmest til en slags „Find Holger” udstilling, fortæller de.
www.brunokjaer.dkwww.nielsf-foto.dk
Søndag den 19. juni 2011 kl. 10.00 - 16.00
Dansk MølledagFri entré
Baunhøj Mølle er medlem af Dansk Møllerforening og med til at
fejre den tilbagevendende begivenhed, Dansk Mølledag, som altid
finder sted den tredje søndag i juni måned.
På mølledagen er alle møllersvendene i sving og viser, hvorledes
mølleriet fungerer, maler og sigter mel og præsenterer bagværk og
opskrifter. Og selvfølgelig drejer møllevingerne rundt, fordi
vejret er med os.
I udstillingslokalerne vises forskellige gamle håndværk og
husflidsaktiviteter, og hvis vejret tillader det, vil der også være
aktiviteter udenfor. Musikken spiller, og der vil være mulighed for
at få en god snak med andre møl-leinteresserede, få en kompetent
rundvisning og nyde den flotte udsigt fra rundgangen.
www.danskmoellerforening.dk
17. juni – 17. juli 2011
Billedkunstner Bruno Kjær og fotograf Niels FabækFernisering
fredag den 17. juni kl. 17.00 - 19.00
UDSTILLING
13. maj – 13. juni 2011
Maler Anna Grethe Aaen og skulptør Poul KidmoseFernisering
fredag den 13. maj kl. 17.00 - 19.00
Maler Anna Grethe Aaen
Foran Anna Grethe Aaens malerier står vi helt alene, overladt
til vores egen dialog med landskabet. Billederne fremviser dog ind
imellem diskrete tegn på tilstedeværelsen af mennesker. Man har
kystsikret. Man dyrker jorden. Men vi får aldrig lov at komme tæt
på sliddet for det daglige brød. Om realisme eller naturalisme er
her slet ikke tale.
Udsyn og høj himmel har altid nærmest været en livsnødvendighed
for kunstneren. Hun er født og opvokset på landet i Vendsyssel, og
nogle års ophold i Grønland har kun forstærket behovet for optisk
og mentalt albue-rum. Derfor finder vi også tit en lav
horisontlinie i hendes billeder, eller vi kan fortabe os i
illusionen om vældige dybder og afstande.
Hvert eneste af hendes landskabsmalerier er i knivskarp balance.
På den ene vægtskål ligger fortolkningen af det sete og sansede, på
den anden abstraktionen. Der er ingen overflødige detaljer, og den
billedmæssige økonomi er så stram, at det nærmer sig minimalisme.
Det er essensen, hun går efter. Landskabets destillat.
Det fulde dagslys synes ikke at interessere hende synderligt.
Det er i dag-gryet eller i skumringen, hun finder den dybe
inspiration, der bogstavelig talt driver værket, forløser det helt
personlige i hende, og fører hende langt ind i det eksistentielle
gebet.
Uddrag af Preben Winthers kunstanmeldelse
www.annagretheaaen.dk
Skulptør Poul Kidmose
Jeg er 59 år og uddannet murer, hvilket fortsat er mit
erhverv.Jeg har arbejdet med stenskulpturer de sidste 15 år. Ved at
arbejde i sten kan jeg kombinere min håndværksmæssige baggrund med
det at skabe noget i et materiale, der rummer utrolig mange
muligheder – både i farve og bearbejdningsform. En anden ting jeg
kan lide ved stenmaterialet er, at det kan opleves med flere
sanser. En poleret sten er det næsten umuligt at holde fingrene
fra.Jeg vil gerne fortælle en historie med mine sten. Historien er
mere blevet målet og stenen midlet, i de år jeg har arbejdet med
skulpturer. Derfor er jeg begyndt at udstille mine digte sammen med
skulpturerne. Mit budskab er som udgangspunkt altid positivt. Det
kan handle om at se skønheden i de nære ting, i naturen, eller jeg
vender et problem på hovedet, så man pludselig kan se det i et
andet lys. Humoren har en stor plads i mine fortæl-linger, for jeg
tror på, at budskabet går lettere ind, hvis der er plads til et
lille smil.
www.pkidmose.dk
Anna Grethe Aaen
Anna Grethe Aaen
Poul Kidmose
Poul Kidmose
-
UDSTILLING
Om billedkunstner Carsten Frank, af kunstanmelder Torben
Weirup
Som billedkunstner er Carsten Frank (født 1954) autodidakt, og
som man-ge andre i samme situation, har også Carsten Frank malet
sig gennem de fleste af det 20. århundredes ismer – for at lære og
for at finde sit eget sted. Og derfra hvor vi står, kan vi se os
omkring og se til alle sider. De figurative landskabsbilleder står
i gæld til deres forgængere.Landskabet er ikke noget nyt motiv for
Carsten Frank. Han har i flere om-gange beskæftiget sig med det i
sine arbejder – om end på andre måder.I nogle af sine billeder fra
slutningen af 1970erne gengiver han – i nogen grad påvirket af
Johannes Hofmeister og Svend Engelund – en række vest-jyske
landskaber med udpræget pastose billeder forestillende vidtstrakte
marker under høje himle, hvide gavle lysende i landskabet,
stiliserede for-mer og store flader.I en periode skabte Frank nogle
billeder bestående af forskellige felter, der kan minde om tidlige
arbejder af Estève og Corneille, og dermed lede tankerne hen på et
landskab betragtet fra luften, eller flimrende lyspletter set
gennem en trækrone. Karakteristisk for værkerne er, at man synes,
man fornemmer en bagvedliggende naturinspiration, og at der i flere
af dem synes at befinde sig en horisontlinje. Mange af dem har en
karakter af erindring om et landskab. Her er ikke nødvendigvis tale
om ét landskab, én bestemt udsigt, men om minder om landskaber
smeltet sammen med kunstnerens sind.
www.carsten-frank-update.dk
Om billedkunstner Kàri Svensson, af Thorkild NB Nielsen
En af kunstnerens vigtigste opgaver er at formidle sine
oplevelser, indtryk og tanker ud til sit publikum. Kunstneren har
så at sige førsteret til kunstvær-ket, mens publikum står som
tilskuer til produktet.For Kari Svensson er landskabet omkring ham
afgørende for kunstværkets intensitet, og den styrke, hvormed han
kan udtrykke sig i sit maleri. Han påvirkes daglig af Færøernes
omskiftelige vejr. Det ene øjeblik barsk og voldsom med regn, sne
og storm. Det næste øjeblik det fredfyldte, stille, det varme og
det fortryllende smukke. Hele livet på øerne er præget af naturen,
og på samme måde er Kari Svenssons malerier udtryk for de indtryk,
han daglig oplever i dette unikke område af Atlanten.For tilskuerne
til Kari Svenssons malerier bliver dette omsat til stærke
ople-velser af en kunstners malerier, der i deres dynamiske styrke,
deres pastose farver og fine antydninger af fjorde, fjelde,
mennesker og bygder lukker en spændende verden op for os.Kari
Svensson har samtidig den personlige styrke, at han har en uendelig
trang til hele tiden at omsætte sine oplevelser til billedsprog,
som i den sid-ste ende gør det muligt for os, at vi kan være en del
af denne oplevelse.
www.karisvensson.com
26. august – 25. september 2011
Galleri NB med Carsten Frank og Kàri SvenssonFernisering fredag
den 26. august kl. 17.00 - 19.00
UDSTILLING
22. juli – 21. august 2011
Kunstner Søren JessenFernisering fredag den 22. juli kl. 17.00 -
19.00
Søren Jessen er født i 1963 i Sønderborg og har tegnet siden han
var helt lille. Allerede derfra vidste han, at han ville arbejde
med det, når han blev voksen. Han lavede mest tegneserier og fik
dem trykt i forskellige un-dergrundsblade. Som 10-årig flyttede han
til Herning og som 20 årig til Århus, hvor han stadig bor den dag i
dag. Han lavede alt muligt, såsom tegneserier og oliemalerier.
Som 18-årig forsøgte Søren Jessen at komme ind på
Kunsthåndværkersko-len i Kolding, men det lykkedes ikke. Så tog han
til Århus, hvor han fik job i reklamebranchen som rentegner. Han
troede, man tegnede som rentegner, hvilket man ikke gør – man
monterer tekst og fotos, og tegner så godt som aldrig. Han stoppede
ikke med det samme, da han tjente mange penge på det, og han
fortsatte i branchen i nogle år, selvom han ikke rigtig brød sig om
det.
Søren Jessen ville tegne og forsøgte så i bogbranchen. Han drog
til Køben-havn for at vise alle sine bedste tegninger. Han gik fra
forlag til forlag og viste, hvad han kunne præstere i tegnefaget.
Det gav pote. Han fik lov til at lave en masse
forsideillustrationer til bøger af enhver slags – og rigtig mange i
løbet af nogle år.
Søren Jessen blev opmærksom på billedbogen, og sagde til de
redaktører, han arbejdede for, at han også gerne ville prøve at
illustrere sådan en. Det mente de åbenbart ikke, at han duede til,
og de gav ham ikke chancen. Så forsøgte han at skrive en billedbog
selv, og efter et par forsøg lykkedes det. I 1990 udkom hans første
bog. Billedbogen „Dino rejser til byen” er første del af en serie,
som han arbejdede på i flere år. Siden har han skrevet og
illustreret en del billedbøger, kapitelbøger og selv i et par af de
romaner han har skrevet for voksne, har han formået at få presset
tegninger ind i.
Nu lever Søren Jessen af at skrive og tegne til bøger, og har
gjort det siden 1990.
Søren Jessen har deltaget i mange udstillinger, og var bl. a.
med på ART Copenhagen i 2009, hvor alle værker blev solgt. Han er
belønnet med Kulturministeriets Illustratorpris og Bogforums
Debutantpris.
www.jessen.biz
Carsten Frank
Carsten Frank
Kàri Svensson
Kàri Svensson
-
UDSTILLING
Her har vi en bemærkelsesværdig udstilling, hvor mor og søn
udstiller sammen.
Kunstner Majken à GrømmaMajken à Grømma maler i en klassisk,
moderne stil med ekspressive land-skaber som dominerende motiv. I
1998 genopdagede Majken á Grømma Færøerne i forbindelse med en
udstilling på kunstmuseet i Torshavn. Med en koloristisk og
dynamisk penselføring udvikles landskabet i kunstnerens malerier,
der bevæger sig mod en stadig større enkelhed forbundet med dels
det færøske motiv, dels udsnit og nærstudier fra de danske og
svenske skove eller kystpartier fra Odsherred. Kunstneren bruger
fotografiet som forlæg, både det klassiske, men også
computermanipulerede fotos af egne værker bliver til nye værker. På
denne måde kombineres en moderne ar-bejdsform med det klassiske
landskabsmaleri.
Majken á Grømma søger drama – poesi, lethed – tyngde, mørke –
lys. De yderste modsætninger i det samme billede.
www.majkenagroemma.dk
Kunstner Michael à GrømmaDen barnlige naivitet og afstandtagen
fra regler og reguleringer er nogle af de ting, der er vigtige i
mine malerier. Den bedste kritik jeg har fået kommer uden
sammenligning fra en lille dreng, der var blevet slæbt med på
kunstmesse i Herning. Han havde ingen interesse i kunsten, der hang
omkring ham. Hans fødder blev slæbt hen ad gulvet, mens hans far
hev i ham for at holde ham gående. Da han passerede mine malerier,
pegede han på en lille tegning i et af mine malerier og spurgte sin
far: „Hvad siger tyven?” – hentydende til en talebobbel ud for en
lille tændstikmand med faldskærm, der befandt sig over en stor mørk
skyskraber. Hans far læste op, og sammen begyndte de at lede efter
flere sjove ting i maleriet.
Lige præcis den situation synes jeg er fantastisk. Jeg har selv
været den lille dreng, der blev slæbt rundt til alverdens
kunstudstillinger, som ikke var andet end dødkedelige for en lille
„7-årig” dreng. Og jeg synes, det er fantastisk, at en lille dreng
kan få en meget mere spændende historie ud af mit maleri, end jeg
selv havde tænkt, da jeg lavede det. For mig var „Tyven i
faldskærm” bare mig selv på rejse til et nyt hjem og tyvemasken,
som tændstikmanden havde på, var egentlig bare mine kedelige sorte
briller...
Mine malerier har selvfølgelig også en betydning for mig selv,
men når en udefra kommende beskuer det, er den betydning helt
uvedkommende. Hvis jeg ville prakke folk min mening på, ville jeg
nok skrive en bog i stedet.
www.agroemma.com
Udstillingen er i samarbejde med Grenaa Kunst- og
Musikforening.
4. november – 4. december 2011
Galleri Rasmus med Majken og Michael à GrømmaFernisering fredag
den 4. november kl. 17.00 - 19.00
UDSTILLING
30. september – 30. oktober 2011
Kunstner Esben Hanefelt KristensenFernisering fredag den 30.
september kl. 17.00 - 19.00
Enhver maler vælger sine pensler med omhu, men livet selv føjer
egne strøg til kunsten.
Lige siden mine første barnetegninger har jeg været ejer af en
dyb over-bevisning om at være en lille del af evigheden. Derfor
skal mine malerier opfattes som små øjeblikke af alle tings
mening.En gang imellem oplever vi mennesker et lille glimt af den
store sammen-hæng, og hvis vi evner at være en smule åbne, når vi
et stykke videre.Se derfor også med hjertet når du vandrer i mine
billeder. Alle mine håb findes her – og måske også nogle af
dine.
Om kunstner Esben Hanefelt Kristensen
Aalborgkunstneren Esben Hanefelt Kristensens navn slog sig for
alvor fast i danskernes bevidsthed med illustrationerne til
Billedbibelen, udgivet først i 90’erne. Den blev en succes hos både
børn og voksne, og er udgivet på mange sprog.
Esben Hanefelt Kristensens billeder er fortællende og
farvestærke. Han har valgt at udtrykke sig i et detaljeret
formsprog. Mennesker og dyr, blomster og træer danner fint tegnede
mønstervirkninger over lærredet, og samtidig er der – næsten skjult
i billedets virvar – indvævet en eventyrlig handling. Som han selv
siger: „Jeg arbejder med eventyret, fordi livet er
eventyrligt”.
Esben Hanefelt Kristensen fik succes med udgivelsen af Saxos
illustrerede Danmarkskrønike. Her bestod illustrationen af 148
Esben Hanefelt Kristen-sen malerier som, sideløbende med teksten,
beskriver historiens gang.
Endvidere færdiggjorde han i 2007 illustrationerne til Vagn
Lundbys tre-bindsværk om den nordiske mytologi. Værkerne har samlet
været udstillet på Københavns Rådhus april 2009.
Udstillingen er i samarbejde med Grenaa Kunst- og
Musikforening.
Majken à Grømma
Majken à Grømma
Michael à Grømma
Michael à Grømma
-
Baunhøj Mølle · Bavnehøjvej 31 · 8500 Grenaa · Tlf. 8632 7245 ·
[email protected] · www.baunhoej-moelle.dk
ww
w.m
erca
tus.
dkSøndag den 11. december 2011 kl. 10.00 - 16.00
Juleklip i møllenFri entré
Op mod jul inviterer Møllelauget børn i alle aldre med forældre
og bed-steforældre samt andre interesserede til juleklip og
julehygge i Baunhøj Mølle.
Her klippes og flettes julepynt, som gerne må hænges op på
møllens store juletræ. Et andet juletræ er pyntet med julegodter i
form af frugt og slik, og som vi synger i sangen „Højt fra træets
grønne top” så må træet spises.
Julemanden kommer ned fra loftet og danser med omkring
juletræet, og julemandens kone fortæller juleeventyr for de
små.
Gløgg, kaffe og æbleskiver kan købes.