1 2011 Aurora # 4 AURORA TIDSSKRIFT for KUNST AURORA TIDSSKRIFT En af de mærkeligste skikkelser blandt Odsherredsmalerne er maleren Lauritz Hartz. Som ung fik han al opmærksomheden. Han var en Aladdin type. Ung og talentfuld. I hans turban var talentet i rigt mål opsamlet. Han blev tidligt betragtet som en stor kunstner. Familie, venner, presse, publikum og museumsfolk var opmærksomme på den unge indtagende mand og den enkelthed, der prægede hans arbejder lige fra begyndelsen. Han blev betragtet som en stor begavelse fra starten. Alt hvad han rørte ved blev smukt, skrives der om ham. Han var den fødte maler. Som en af hans venner fra akademitiden sagde: Vi kunne ikke undgå at lægge mærke til ham - for han gjorde alt det rigtige med det samme. Men bekymringerne indfandt sig pga. psykiske udsving som blev mere og mere regelmæssige og krævede langvarig behandling. Han blev indlagt i længere perioder på Statshospitalet i Nykøbing Sjælland, men han holdt ikke op med at male og tegne. Og han udstillede til langt op i årene. Han modtager både Eckersberg og Thorvaldsen medaljen henholdsvis i 1948 og 1967 og han kommer på Finansloven i 1965. Aurora Tidsskrift # 4 v/ Tommy Flugt 5126 5643 [email protected]
Særnummer om Odsherredsmaleren Lauritz Hartz, hans tegninger, malerier og liv.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
1
20
11
Au
rora
# 4
AU
RO
RA
TID
SSK
RIF
T fo
r K
UN
ST
AU
RO
RA
TID
SS
KR
IFT
En af de mærkeligste skikkelser blandt Odsherredsmalerne er maleren Lauritz Hartz. Som ung fik han al opmærksomheden. Han var en Aladdin type. Ung og talentfuld. I hans turban var talentet i rigt mål opsamlet. Han blev tidligt betragtet som en stor kunstner. Familie, venner, presse, publikum og museumsfolk var opmærksomme på den unge indtagende mand og den enkelthed, der prægede hans arbejder lige fra begyndelsen. Han blev betragtet som en stor begavelse fra starten. Alt hvad han rørte ved blev smukt, skrives der om ham. Han var den fødte maler. Som en af hans venner fra akademitiden sagde: Vi kunne ikke undgå at lægge mærke til ham - for han gjorde alt det rigtige med det samme. Men bekymringerne indfandt sig pga. psykiske udsving som blev mere og mere regelmæssige og krævede langvarig behandling. Han blev indlagt i længere perioder på Statshospitalet i Nykøbing Sjælland, men han holdt ikke op med at male og tegne. Og han udstillede til langt op i årene. Han modtager både Eckersberg og Thorvaldsen medaljen henholdsvis i 1948 og 1967 og han kommer på Finansloven i 1965.
Lauritz Hartz (1903-87) har længe spøgt i min opgavemappe. Hver gang jeg er gået forbi et billede af ham
på Odsherreds Kunstmuseum har det gibbet i mig. Jeg har læst om Hartz i Kjeld Heltoft glimrende bog om
ham. Men jeg har ikke kunnet tilfredsstille min interesse for ham her på Sjælland i Odsherredsområdet, hvor
han gik og malede i Bakkerne, Egeløkke, Nykøbing, Tuse Næs og andre steder blandt andet sammen med
Karl Bovin. De to kendte hinanden godt og var malerisk beslægtede. De hører begge til Odsherredsmalerne.
De har begge jyske rødder. Karl var fra Frederikshavn og Hartz familien fra Randers. De har fået hver deres
museum. Karl Bovin skal findes i landets største samling i hans hjemby Frederikshavns Kunstmuseum. Og
Lauritz Hartz er havnet i Holstebro Kunstmuseum. Her var man i midten af tresserne tidligt ude og på
foranledning af Poul Vad fastlagde man en særlig linje og profil og man valgte bl.a. at fokusere på Lauritz
Hartz. På den måde har man dér fået landets største samling af ham. En 15-16 oliemalerier og over 3000
tegninger, akvareller og skitsebøger. Det er denne samling jeg her i sommeren 2011 har fået lov til at besøge
og studere. I den forbindelse vil jeg gerne takke Holstebro Kunstmuseum for venlig hjælp og god
modtagelse. Tak til Folke Kjems, museumsdirektør, mag.art. og kunstformidler Peter Haarby for deres
hjælp. Museet er efter udbygningen helt fantastisk og smukt. Et velfungerende moderne museum med en
stor og væsentlig samling. Ikke mindst den store satsning med keramikeren Gertrud Vasegaard er en stor
oplevelse. Og når udstillingen er væk er der Henning Jørgensens helt igennem vellykkede bogværk om
hende. Og så tak for at kunstmuseet har den store samling af Lauritz Hartz som de stillede til rådighed for
mig. Museet skriver kortfattet på deres hjemmeside:
3
LAURITZ HARTZ
Som 19-årig mødte Lauritz Hartz (1903-1987) den tyske landskabsmaler Fritz Urschbach, der om sommeren
logerede hos Hartz’s forældre i Roskilde. Lauritz Hartz, der ikke før havde interesseret sig for kunst, blev
grebet af at tegne.
I 1925 blev Lauritz Hartz optaget på Kunstakademiet i København, hvor han havde lærerne Sigurd Wandel
og Aksel Jørgensen. Samme år debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Sideløbende med
uddannelsen på kunstakademiet fik Lauritz Hartz i 1928 svendebrev som håndværksmaler.
Allerede mens Lauritz Hartz gik på Kunstakademiet, blev han anset for et stort talent. Han blev hurtigt et
kendt og vellidt navn blandt kunstnerkollegerne. Omkring 1935 blev desværre en sygdom så alvorlig, at den
krævede stadig oftere hospitalsophold. Fra 1942 var han permanent indlagt. Lauritz Hartz holdt dog ikke op
med at male af den grund og udstillede frem til 1964 regelmæssigt på Corner-udstillingen, som han i 1932
var medstifter af.
Lauritz Hartz malede udelukkende portrætter, landskaber og opstillinger. I de tidlige år blev billederne
nærmest modelleret op i tykke farvelag. Senere forsvinder menneskeskikkelsen fra hans maleri, og
malerierne bliver mere og mere skitseagtige og malet med tynd, terpentinblandet farve. Fra 1964 opgiver
Lauritz Hartz helt maleriet og arbejder derefter udelukkende med tegning og akvarel.
Lauritz Hartz’ billeder blev malet færdige i ét stræk – og han genoptog efterfølgende aldrig arbejdet med et
maleri. Hans værker er umiddelbare, nærmest kalligrafiske, og han fangede straks det væsentligste ved
motivet. Malerierne er enkle i komposition og farveholdning, og de vidner om, at Lauritz Hartz hele tiden
tilstræbte en malerisk helhed. Hans farveskala er begrænset og ofte holdt i grønne nuancer. Han regnes for
én af dansk maleris fineste kolorister.
Lauritz Hartz sanser verden gennem sit maleri, og hans udtryk forandrer sig ikke væsentligt gennem hans
lange karriere. Den umiddelbarhed og intensitet der kendetegner hans tidlige malerier, genfinder man også i
hans sidste billeder.
På Holstebro Kunstmuseum findes landets største samling af Lauritz Hartz’ malerier. Museet er også i
besiddelse af omkring 3.000 af Lauritz Hartz’ arbejder på papir.
Holstebro Kunstmuseums mapper. Der var 25 i alt og de blev gennemgået minutiøst over to arbejdsdage. Fotos til AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 4 2011 er taget af Tommy Flugt ligesom teksten er hans arbejde og ansvar.
4
I 1993 arrangerede Holstebro Kunstmuseum i samarbejde med Sophienholm en stor udstilling af Hartz
arbejder. 115 arbejder i olie eller på papir udlånt af 8 museer og 20 privatsamlere. Malerier, akvareller,
tegninger og grafiske arbejder. Først i Sophienholm og senere i Holstebro Kunstmuseum. Dertil kom et
udstillingskatalog med forord af Jesper Knudsen, som den gang var museumsleder på Holstebro
Kunstmuseum. Nu er han som bekendt leder af Odsherreds Kunstmuseum og Malergården. Han skriver i
kataloget: "Hartz-billederne udstråler en stille kraft, der er vederkvægende og også lidt urovækkende - netop
så meget, at sanserne skærpes og forstærker lysten til at se - og opleve en malers syn gennem hans billeder".
forside - bagside
Da jeg var kommet i gang med mapperne var der en pennetegning med blåt blæk, et portræt som jeg
stoppede lidt op ved og jeg vendte det og på bagsiden var en tekst, skrevet med blyant som jeg fandt
væsentlig, dels fordi den fanger Lauritz Hartz sprog, hans iagttagelse og poetiske refleksioner. Teksten er fra
1943, altså før retskrivningsreformen.
Hartz skriver: "Hvis man en tidlig Oktober Morgen, begiver sig ud i Naturen er Luften blevet ved at blive
køligere, som ved Vintertid, da er det ikke saa nemt at holde Varmen, Luften føles som Kølighed, der kan
tage til, selv om Solen fortsat varmer.
En rask Løbetur, og man mærker ikke kulden mere.
Men man må tage sit gode Ansigt paa, og da vil jo meget snart Solen sørge for resten.
Muligvis bør man tage sig voldsomt sammen for ikke at blive helt iskold, og først da, tænker man, at nu vil
man aldrig mere fryse, som man før har gjort.
Man cykler maaske da en lille Tur ud ad de Vinterhvide Veje, eller, tænker allerede paa at hygge sig i
Varmen, indendøre.
Ja, saa langt naaede man endelig i Betragtningerne hin Efterårsmorgen , mens endnu Solen fik Taarerne
frem i Ansigtet, og Solskinnet ligesom vilde trøste de mange Oktobertanker. En lille Spadseretur, og
Varmen vil atter give en Varmen i Kroppen tilbage, blot man sørger for at komme indendøre i Varmen
igen". [Mappe 2]
Et digt er skrevet:
Sommer og Vinter og Efteraar, Vaar,
Tiderne Veksle og Dagene gaar,
Sangen, der skifter, mens Mennesker staar,
på en Tærskel til de Evigheden naar.
Hartz er her i teksten blevet 40 år. Det er under krigen. I 1942 er han blevet indlagt permanent på
Statshospitalet i Nykøbing Sjælland. I 1943 har han en udstilling i Kunstforeningen i København. Trods
sygdom arbejder og tænker han. I senere tekst findes følgende: "Prøv engang under Forstørrelsesglas at
betragte forskellige ting - se hvor store og mærkværdige. Men se ikke saa længe og da med Interesse".
Signeret LH. [Mappe 7]
Allerede i dette anslag fornemmer man personen bag teksterne og kan næsten høre ham hviskende sige: Man
må tage sit gode ansigt på. Menneskene der står på en tærskel til evigheden. Det er stærke metaforer og gode
billeder og dem er der mange af i hans efterladte papirer i Holstebro Kunstmuseums store arkiv.
5
Denne tegning fra ryggen af en tegner på en trebenet stol, hvor tegneblokken skimtes, er en yndefuld
stregtegning. Nærmest henkastet lille vignet. Der er mange af den slags enkle streger og tegninger i
mapperne. Ligesom der er besynderlige stive, næsten barnlige tegninger. Alt er åbenbart gemt og registreret.
Ikke helt i kronologisk orden, fordi der ikke er årstal på alt, så at uddrage noget generaliserende
udviklingsmæssigt er ikke muligt. Men pludselig står man overfor tegninger, der gør indtryk. Tegninger der
har deres eget kunstneriske liv og straks henvender sig til beskueren. Lette, enkle, udtryksfulde. Hurtige i
streg og skabelse. Sådan, færdigt arbejde.
Lauritz Berg Hartz blev født 1903 på
Frederiksberg. Hans forældre var Anna Berg
Hartz og dr. phil. Nicolai Eeg Kruuse Hartz. De
fik udover Lauritz også Sigrid, Grethe, Finn og
Axel. Faderen stammede fra et skomagerdynasti
fra Randers af indvandrere fra Berlin. Carl Peter
Hartz er Lauritz Hartz farfar. Han skulle have
været på kunstakademiet i 1879, men måtte
vælge familien og slægtens erhverv. Ingen af
hans drenge blev håndværkere. De tog
usædvanligt studentereksamen. Forlod
fjordbyen og kom vidt omkring. Nicolai Eeg
Kruuse Hartz blev botaniker og geolog og deltog
i videnskabelige ekspeditioner til Grønland. På
vejen hjem mødte han på Island datteren af en
norsk hvalfangerkaptajn Anna Berg. De blev gift.
Fik børn. Nicolai blev berømt og dr. phil. for
fund af Lyngbypilen, der daterede mennesker i
Danmark et par tusind år tilbage. Flyttede til
Roskilde i 1919. Lauritz tog herfra realeksamen i
1920 og mødte i 1922 maleren Fritz Urschbach
som fik stor indflydelse på hans udvikling. I 1925
optages Hartz på Kunstakademiet.
6
Mappe efter mappe, tegneblok efter tegneblog. En rastløs produktion af tegninger fra Lauritz Hartz hånd.
Han var ellers begyndt som handelslærling i et kemikaliefirma i København. Fritiden brugte han til sport og
særlig fodbold og senere tennis havde hans interesse. Mange af hans tegninger har da også fodbold som
motiv. Men flest er portrætterne. Han mødte i eftersommeren 1922 Fritz Urschbach fra München i hjemmet
som gæst. Han skulle studere kunst i Danmark mens han boede hos familien. Han indviede Hartz i kunsten.
7
Hjemmet ved fjorden var det ideelle sted for en landskabsmaler, såvel som det var det for Hartz fader,
geologen. Her var store undersøgelsesområder i istidsaflejringerne omkring fjorden, her var bakkedrag, åse,
klinter. Lige noget at snakke om ved aftensbordet i Himmelev. Og det blev det forklarede Lauritz med blid
ironi. Det vigtigste i verden var at forstå, hvordan åsen ved Skuldelev var skabt. Lauritz kørte rundt i
landskabet på cykel og viste malergæsten den smukke egn som han kendte ud og ind. Til gengæld underviste
gæsten Lauritz i at tegne og det fængede hurtigt i den 19-årige. Han blev på god gammeldags måde bidt af
en "gal" tegner. Han var begyndt at tegne. Blandt andet havde Fritz Urschbach lagt sin hat på bordet og
havde sagt: Tegn den så enkelt du kan. Først linjen, så fladen. Han tog fat i de væsentlige ting først, motivets
lineære rytme i store træk, så samlede han de mange detaljer i flader med enkle grafiske toner.
Hovedvægten lagt på helheden, på fordelingen af lys og mørke. Inden blyanten begyndte at bevæge sig var
det bestemt hvilke elementer i motivet, der skulle fremhæves. To ting var heldige: Den gode vejledning og
elevens særlige talent. Mentor og mentee forholdet gik op i en højere enhed og Lauritz Hartz begyndte at
tegne og vise sit overraskende talent. Han overtog Urschbachs skitsebog da denne rejste hjem og hans
kunstneriske gen var blevet udfoldet. Hans første skitsebog er hans kunstneriske dåbsattest. Moderen gemte
den og reddede den igennem mange flytninger og forandringer. Talentet havde vist sig også for moderen.
Handelslærlingen holdt op og kom i malerlære som så mange af tidens malere gjorde. Mennesker med
kunstneriske tilbøjeligheder skulle have en grundig håndværksmaler erfaring om farver og deres behandling.
Da faget var sæsonbetonet kunne man gå på akademiet om vinteren. Og sådan blev det. Hartz kom på
kunstakademiet i 1925 samtidig med at han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han får to
semestre hos professor Sigurd Wandel og to hos den berømte professor Aksel Jørgensen. Og i 1928 fik han
svendebrev. Samtidig bryder hans sygdom ud. I 1929 får han afgangsdiplom fra Akademiet og frekventerer
Grafisk skole. Har separatudstilling i Admiral Geddes Gård. Han indlægges første gang på Frederiksberg
hospital. I 1932 er han på banen igen og sammen med Odsherredsmalerne Karl Bovin og Ejstrup m.fl.
oprettes Corner sammenslutningen som han er medstifter af. De afholder retrospektiv udstilling i 1935. Fast
plejeforhold nødvendigt fra midten af trediverne.
1937 dør faderen. Ophold i Norge.
1939 dør søsteren Grethe.
Lauritz Hartz skitseblokke på Holstebro Kunstmuseum rummer andet end tegninger.
8
Af: 21 Blade med overvejelser og sentenser om KUNST
"Er det en Kunst at være Kunstner?"
"Kunst er malerier".
" Malerier er ikke altid noget for Malere".
"Landskab er Kunst".
"Blyanten er til at skrive med:
Kunst er noget mærkeligt noget.
Sommetider er Planter Kunst".
Kunstnere er Tvivlens Forposter (?)
"Kunst er Helhed og ikke Smaastumper".
"Kunst er Modsætningernes Sammenspil
og Produktet af Meningstilkendegivelser".
"Det der ikke er Harmoni forkastes
som Regel, fordi Sammenspillet
er i Modsætning til nævnte Harmoni".
"At være Kunstner er Natur og ? nedarvet.
Et Maleri modsiger Virkeligheden
og er en Skygge af den.
…
Kunst er en Illusion for Kunstneren Selv,
ikke for Beundrerne.
Kunstnerne er gerne utilfredse.
Kunsten stiger når Mennesket falder (?)
Hvad er Kunst andet end Kraft-udfoldelse (?) -
Kunst er som Regel Samarbejde, aldrig Sammenstød.
Kunstnere er de fleste Mennesker, men de kan ikke lide at det siges alt for "direkte".
Det eneste der ikke er kunstnerisk et at dø, for det er lidt kedeligt, navnlig for Kunstneren.
Hvad Kunstneren kan glemme, husker Kritikerne, der er de fleste (?)
Kunst er Hæmning og Maalet (er) bliver Resultatet af det. Kunst er almindelig og udbredt.
Min Malerkasse er en Kapital.
En fransk Læge siger at Farverne kan kurere Øjnene (meget muligt)
Farve er Materialet i Malerens Haand.
Selv Malere er tænkende Aander.
Malerkunst er som god Mad, med eller uden Opskrifter.
9
Uden Malerkunst ingen tænkende Mennesker.
Kunstnere er Originale
Originalitet og Kunst har lidt med hinanden at gøre.
Hvad Kunstneren betragter som Vrøvl forstaar Tilskueren.
Hvad er vel Kunst andet end en Masse Selvportrætter.
Et Selvportræt gælder for en hel Verden ?
Kunstnere snakker bare om (andre) Kunstnere.
Kunsten er at kopiere Samtiden, der altid smager af Kunst ?
Hvorfor ikke tage Kunstneren med på Raad.
Kunstnere er altid til at tale med.
Nævn en Kunstner og han bliver Fyr og Flamme.
Kunstnere er altid glade for Kunst
kunst er Lys og Skygge.
…
Lidt hænger der altid ved, sagde Maleren, lige meget,