Asger Sørensen: “Den etiske bølge af umenneskelighed - om bio-etik, utilitarisme og liberalisme” [The ethical wave of inhumanity – on bioethics, utilitarianism and liberalism],

Den etiske bølge af umenneskelighed – om bio-etik, utilitarisme og liberalisme

Asger Sørensen, Ph.d.Handelshøjskolen i København

Den filosofiske etik er i krise. Etikken vil sige noget alment ommoralske spørgsmål, men der hersker stor uenighed om, hvordandenne opgave skal gribes an. Grundlæggende forskellige etiske tan-kegange strides om hver for sig at være netop den etik, enhver børlægge til grund for sine moralske vurderinger og handlinger (Taureck1992), og selv de, der er enige om, hvordan man grundlæggende skalnærme sig det moralske, er uenige om, hvad man kan slutte af de fæl-les præmisser (Smith 1995). Hidtil har man dog i den filosofiske etikværet forholdsvis enige om, at etik og moral primært handlede omnære forhold mellem få mennesker og om forholdet til sig selv; menheller ikke det er længere selvfølgeligt. Bio-etik og utilitarisme ernetop kendetegnede ved at kritisere denne forudsætning som util-strækelig eller måske ligefrem etisk uforsvarlig. Så ikke engang etik-kens genstandsfelt ligger længere fast. Forvirringen er total.

Man kan derfor med god ret spørge, hvad etik egentlig er? Ogdette spørgsmål kan lede i flere retninger, både til filosofiske reflek-sioner og sociologiske undersøgelser. Dette spørgsmål vil jeg selv-følgelig ikke kunne besvare endeligt, men det er ud fra en sådanundren, jeg vil analysere den etiske bølge. Indledningsvist afklarerjeg på traditionel filosofisk vis, hvordan man forstår ordene etik ogmoral i forhold til hinanden (A.). Derefter præsenterer jeg en socio-logisk analyse fra 1992 af den etiske bølge (B.), der imidlertid måkorrigeres i forhold til erfaringerne med bio-etikken siden da (C.).Centralt i bio-etikkens udvikling er utilitarismen, og det vises hvor-dan de gensidigt styrker hinandens umenneskelighed (D.).Imidlertid er der en forskel på etik forstået som fag og etik som per-sonlig livsholdning (E.), og denne forskel har betydning, hvis manskal forstå etikkens rolle i udviklingen af det moderne liberale sam-fund (F.). Efter en sådan sociologisk informeret filosofisk refleksionover etikken er det tydeligt, at det ikke er ligegyldigt, hvilken etikman ønsker sig, for nogle former for etik er direkte umoralske (G.).

13

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 13

14

A. Moral og etikMange filosofiske etikker begynder med at definere, hvad man vilforstå ved begreberne ‘moral’ og ‘etik’; men etikkens krise afspejlesikke mindst i den store forskel, der er på, hvordan man forstår netopde to ord, ‘etik’ og ‘moral’, både hver for sig og i forhold til hinan-den. Variationen i sprogbrugen er stor, faktisk udtømmer den næstenalle de logisk mulige kombinationer. Nogle foretrækker således ge-nerelt det ene ord fremfor det andet, mens andre gør det omvendte;og mens nogle skelner skarpt, så betragter andre dem som synony-mer. Dette er ikke et nyt fænomen,og tager man et vue tilbage på blotnogle få af fortidens diskussioner om etik og moral, bliver det hur-tigt klart, at der nok aldrig har været generel enighed om, hvordanman skal forstå etik og moral, hverken hver for sig eller hvordan manskal forstå de to ord i forhold til hinanden.1

Forståelsen af ‘etik’ og ‘moral’ varierer over tid og sted, fra denene kultur til den anden, fra fag til fag (filosofi, teologi, pædagogik,sociologi etc.), fra sprog til sprog og alt efter hvilken samfundsklas-se, man tilhører. Og da det moderne samfund bl.a. er kendetegnet vedstadig større muligheder for at søge intellektuel inspiration på tværsaf tids- og rummæssige grænser, så kan der også – ikke mindst i dag– være store forskelle på opfattelsen af ‘etik’ og ‘moral’ blandt men-nesker, der ellers efter andre kriterier forekommer at have meget tilfælles.

Går man langt nok tilbage støder man imidlertid på ordenes op-rindelse i den antikke verden. Ordet ‘etik’ kan føres tilbage til degræske navneord ‘ethos’, ‘éthos’ og tillægsordet ‘ethike’, mens‘moral’ tilsvarende har rødder i det latinske navneord ‘mos’, i fler-tal ‘mores’. ‘Ethos’ – med kort ‘e’ (Kierkeby 2001) – betyder nogeti retning af ‘tilvænning’ eller ‘vane’, mens ‘éthos’ – med langt ‘e’ –kan have lidt flere betydninger, gående fra ‘det vante levested’ over‘vane’, ‘sæd’ eller ‘brug’ til ‘personlighed’ eller ‘karakter’. ‘Mos’har ligeledes en vis bredde i betydningen, gående fra ‘sæd’ til ‘ka-rakter’. Både ‘ethos’ og ‘mos’ oversættes derfor ofte til det samme,nemlig ‘sæd’ eller ‘skik’, evt. med den præcisering, at de tilvænne-de måder at forholde sig på i sociale sammenhænge kan anskuesobjektivt som sæder og subjektivt som personlig karakter (Rohls1991:1).

Det kan derfor synes meget naturligt ikke at gøre så meget ud afat sondre mellem ordene ‘etik’ og ‘moral’, og det er da også en gan-ske almindelig sprogbrug, både blandt læge og lærde (Thomassen1993:37; Wulff 1995:16; Wyller 1996:5-6). Særligt udpræget erdenne tendens i den anglophone (englsksprogede, B.K.) verden, og

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 14

da det desuden er her, man har ført nogle af de mest vedvarende ogintensive filosofiske diskussioner om moral og etik i det 20. århun-drede, så har denne sprogbrug været forholdsvis indflydelsesrig.

Man behøver imidlertid blot tænke en smule over den almindeli-ge brug af ‘etik’ og ‘moral’ i dagens Danmark for at se, at der fak-tisk er en forskel og vel og mærke en forskel, der kan gøre en storforskel. ‘Moral’ er et almindeligt brugt, men noget flertydigt ord.Det kan både forbindes med noget upersonligt som i ‘moralsk for-kasteligt’, noget kollektivt som i ‘samfundsmoralen’, og noget ind-ividuelt, som ‘at have moralsk rygrad’, ‘moralske kvababelser’ eller‘en høj moral’.

Moral har oftest at gøre med, hvad der er rigtigt og forkert at gøre– i universel, kollektiv eller personlig forstand – men det kan ogsåbetyde noget i retning af åndelig eller psykisk styrke, som når mantaler om, at ‘moralen er god’ på et f.eks. et fodboldhold. Eller mankan tale om en histories ‘morale’, dvs. dens pointe, dens opbyggeli-ge indhold, det, vi kan lære af historien. I mange af de forbindelser,‘moral’ optræder i, forbindes det ofte med noget gammeldags, rela-tivt, kulturafhængigt og potentielt undertrykkende, med ‘moralis-me’ og ‘moraliseren’; og man kan derfor i et moderne samfund somdet danske udemærket argumentere for, at det i visse tilfælde ermoralsk helt i orden at forbryde sig imod ‘den herskende moral’, ja,man kan ligefrem finde etikere, der argumenterer for, at man kanvære forpligtet til at handle mod den herskende moral. Moral eraltså ikke blot et flertydigt ord; som begreb dækker det tilsynela-dende over potentielt selvmodstridende forhold.

‘Etik’ indgår ikke i samme omfang som ‘moral’ i dagligsprogli-ge vendinger og har traditionelt en noget mere afgrænset betydning.Taler man f.eks. om ‘Løgstrups etik’, så er etik noget individuelt ogpersonligt, men samtidigt også noget systematisk og velovervejet.‘Etik’ betegner her en personlig, men reflekteret og sammenhæng-ende livsholdning. Denne livsholdning er dog samtidigt udtryk foren ‘kristen etik’, dvs. at den er underordnet et mere overordnet livs-syn, nemlig kristendommen. Som religion har den dogmatisk karak-ter, men disse dogmer kan udlægges og systematiseres på megetforskellig vis. Det giver anledning til diskussioner og reflektionerover, hvad der er rigtigt og forkert inden for den religiøse ramme, ogi denne sidste forstand er ‘etik og religionsfilosofi’ en del af det teo-logiske studium og ofte direkte et universitetsfag.

‘Etik’ betegner imidlertid også en bestemt del af filosofien, nem-lig moralfilosofien, og helt parallelt kan ‘etik’ også i dennesammenhæng direkte betegne et universitetsfag. Ud over en rimelig

15

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 15

sammenhængende personlig livsholdning kan ordet ‘etik’ altsåbetegne en videnskabelig disciplin, og i denne sidste forstand kom-mer det systematiske og teoretiske selvfølgelig endnu mere i focusend i en personlig etik. Både i teologi og filosofi er det såledesalmindeligt at underopdele etikken v.h.a. systematiske kategorier.Teologer taler f.eks. ofte om ‘principiel etik’, ‘material-etik’, ‘ind-ividual-etik’ og ‘social-etik’ (Andersen 1998:17-18), mens mangefilosoffer bruger udtryk som ‘metaetik’, normativ etik’ og ‘deskrip-tiv etik’ (Sundström 1968:167-71). Ud over disse forholdsvis almin-delige systematiske kategorier er der desuden de senere år udvikletudtryk som f.eks. ‘nærheds-etik’, ‘makro-etik’, ‘diskurs-etik’, ‘fri-gørelses-etik’, ‘omsorgs-etik’, ‘bio-etik’, ‘miljø-etik’, ‘fag-etik’,‘professions-etik’, ‘forretnings-etik’ og mange andre, der i dag erblevet almindeligt accepterede som en del af den faglige beskæfti-gelse med etik.

B. Den etiske bølge og eticismenDenne udvikling af et righoldigt bindestregs-etisk vokabulariuminden for faget etik hænger tæt sammen med det, man kunne kalde‘den etiske bølge’. Ligesom ‘moral’ har noget gammeldags over sig,blev etik det meste af det 20. århundrede af progressive intellektu-elle og akademikere anset for et noget støvet fag, også inden forfilosofien og teologien. I løbet af 1980’erne kom etikken imidlertidøverst på dagordenen igen, og ikke blot inden for filosofien og teo-logien, men også mere generelt i forhold til teknologi, natur-, sund-heds- og samfundsvidenskab (Rant & Wenneberg 1998:92-95; An-dersen, Mabeck & Riis 1985:3; Crone 2000:10).

Under etikbølgens første optimistiske fase sporer den franskesociolog, Gilles Lipovetsky (f. 1944) i interessen for etik en trans-formation af det moralske i retning af en ny demokratisk og “intel-ligent” etik. Den nye etik afspejler ifølge Lipovetsky postmoderni-tetens tendens til individualisering, men uden at opgive idéen omdet moralske: “individualisme er ikke synonymt med egoisme”. Idet “postmoralistiske samfund” kommer det moralske således tiludtryk gennem idéen om “ansvarlighed” som et fornuftigt “kom-promis” mellem “værdier og interesser” og “en moral uden pligt ogsanktion”. Den nye moral søger hinsides den “heroiske” lidelse atfinde sin moralske legitimitet gennem offentlighed og samtale hen-imod “en verden, der er ikke er ideel, men mindre blind, og måskeen smule mere retfærdig” . Denne genkomst af den “menneskeligeaktør”, “åbningen overfor fremtiden” er på en gang et opgør med

16

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 16

troen på “mekaniske eller dialektive love” for historien, totalitæreidealer om absolut moralsk konsensus og harmonien mellem deenkeltes “self-interest”, uanset om den naivt udtrykkes som en tropå Guds forsyn, den “usynlige hånd” eller mere rafineret som lige-vægt i “det neoklassiske paradigme” i økonomien (Lipovetsky1992:15, 22, 48, 60, 65, 137, 215-6, 220, 254).

En sådan ny samfundsmoral er i et sociologisk perspektiv mereetisk end traditionelt moralsk, idet den i langt højere grad vil betrag-te moralsk rigtighed i forhold til det enkelte menneske og kun ladesamfundsmoralen få betydning i det omfang, den kan begrundesoverfor den enkelte. Den refleksive modernisering, altså at den en-keltes forhold til den moderne verden generelt bliver mere reflekte-ret (Rasborg 1997:14), betyder, at samfundsmoralen i den rigestedel af den vestlige verden tenderer mod at blive mere etisk i beggede ovenfor nævnte betydninger, idet den både bliver mere individu-el og man i højere grad end før kræver en diskursiv begrundelse afmoralske normer, i stedet for blot at acceptere normerne, som de er.

Set i det lys bliver den moderne filosofiske etik modellen for sen-modernitetens samfundsmoral. Etikken forståes som bestræbelsenefter personligt eller i fællesskab at begrunde sin livsholdning gen-nem en filosofisk refleksion, der med sin logiske argumentstrukturtypisk tillægges nødvendighed og universel gyldighed. Overfor ensådan forståelse af etikken betragtes den almindelige moral derimodblot som relativ i forhold til et givet samfund og derfor som tilfæl-dig i såvel historisk som logisk forstand.

Den moderne filosofiske etik bliver på den måde det legitime-rende grundlag for en ny samfundsmoral, der udtrykker sig i en nyform for moralisme, som man kunne kalde ‘eticisme’ (Lipovetsky1992:18; Sørensen 1993). Eticismen udtrykker ikke som den tradi-tionelle moralisme bekymring over unge menneskers manglendedannelse eller advarer mod det moderne samfunds moralske forfald,men henfører fremadskuende sin legitimitet til den filosofiske etiksuniverselt gyldige deduktioner eller det moderne samfunds uindløs-te potentialer.

Lipovetskys fortolkning af den moderne eticisme går ud fra enforståelse af moralisme og filosofisk etik, som kan spores tilbage tiloplysningstiden, primært til den tyske filosof Immanuel Kant(1724-1804) og hans såkaldte ‘pligtetik’ (Lipovetsky 1992:84-5), idag videreført bl.a. i ‘diskursetikken’ (Bordum 2001:113).2 Denpost-moralistiske etik opfatter Lipovetsky som overvindelsen af denpligtmæssige selvundertrykkelse gennem et fokus på retten til påfornuftig og ansvarlig vis at dyrke individuel nydelse, selvudvikling

17

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 17

og lykke. I det moderne samfund er “den fundamentale og absolut-te moralske kendsgerning en ret og ikke en pligt”, en ret til “post-moderne hedonisme”, dvs. normaliseret nydelse, “stimulation” og“adspredelse” (Lipovetsky 1992:26, 58).

I megen moderne filosofisk etik henføres Kants etik incl. dis-kursetikken til kategorien ‘deontologi’, læren om pligterne.Deontologi defineres som værende i modsætning til ‘teleologi’,læren om målene (Sundström 1968:171-73) eller konsekventialis-me, der vurderer en handlings værdi ud fra dens følger (Davis1993). Det klassiske eksempel på en teleologisk eller konsekventia-listisk etik er utilitarismen, der på dansk ofte kaldes ‘nytteetik’,fordi den vurderer handlingers moralske værdi ud fra deres relativenytte i forhold til et overordnet mål, den størst mulige lykke for detstørst mulige antal.

Utilitarismen har ligesom de deontologiske etikker sin oprindelsei oplysningstiden, nemlig hos den engelske advokat Jeremy Bent-ham (1748-1832), og tilsammen har disse to typer oplysningsetik iløbet af det 20. århundrede – via især den anglophone, men også dentysksprogede etik – næsten fået monopol på den filosofiske etik somfag (Montoya 1989). Det kan derfor ikke overraske, at etikbølgenogså har betydet en genopblomstring af utilitarismen; den positiveværdisætning af individets nydelse, som Lipovetsky mente at kunnespore i etikkens overvindelse af selvundertrykkelse og pligt, er netopden traditionelle utilitarismes. Utilitarismens betydning bliver imid-lertid specielt tydelig, hvis man ser på udviklingen af den såkaldte‘bio-etik’, et område, som Lipovetsky også forstår ud fra den oplys-ningsetiske dobbelthed, nemlig som en søgen efter en “ligevægt”mellem videnskabelig realisme og idealisme, mellem “hypotetiskimperativ og kategorisk imperativ”, et “deontologisk ideal” mellem“utilitarisme og kantianisme” (Lipovetsky 1992:232). Man kan dogallerede her nævne, at man snarere end ligevægt måske skulle taleom spænding eller direkte modsætning mellem de to typer etik,givet deres forskellige fokus (Sørensen 1992:27-8).

C. Bio-etik: Anvendt etik eller økologi?I første omgang betød etikbølgen en opblomstring af etikken somfag, og såvel filosoffer som teologer blev pludselig spurgt til råds påsamme måde, som man tidligere havde spurgt andre eksperter(Rachels 1991:573), og i Danmark afsatte forskningsrådene midlertil en udforskning af etiske spørgsmål, især hvad angik den biotek-nologiske udvikling, dvs. udviklingen af nye teknikker til at frem-

18

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 18

stille reagensglasbørn, forlænge livet og manipulere med gener ogDNA-molekyler.

Dette fokus på teknik og biologi havde imidlertid flere konse-kvenser for etikken. Det betød først og fremmest en udvidelse af denfilosofiske etiks genstandsområde. Hvor traditionelle moralske ogetiske bud primært havde været rettet mod de nære relationer i men-neskers liv og handlinger, så begyndte man at udvikle etikken, delsi retning af ansvarsetik og teknologietik, der også medreflekteredelangsigtede risici og fjerne konsekvenser af menneskelig handlen(Kemp 1991; Bauman 1993), dels i retning af at betragte det leven-de og følende som etisk værdifuldt i sig selv, og det er især dennesidstnævnte udvikling, der er baggrunden for udviklingen af begre-bet ‘bio-etik’.

For nogle betyder bio-etikkens fokus på det levende en tematise-ring af det menneskelige i forhold til kroppen (Kemp, Lebech &Rendtorff 1997:9), for andre at man skal fokusere på behandlingenaf småbørn, menneskelige fostre (Tooley 1972:21), forsøgsdyr ellerdyr i det hele taget (Singer 1974:466; 2000:141; Sandøe 1993), ogfor atter andre, at man skal tage hensyn til hele naturen som sådan(Kemp 2000:67-8).

Fælles for bio-etikken er et fokus på det levende og ikke blot detmenneskelige. I opfattelse af forholdet mellem etik og bio-etik erder imidlertid store forskelle. Mange betragter bio-etik som blot enblandt mange af de ovennævnte bindestregs-etikker. Bio-etikkenhører i denne sammenhæng under den såkaldt ‘anvendte etik’ (Kuhse& Singer 1999), der antages at kunne “belyse konkrete problemstil-linger ud fra fundamentale etiske antagelser og synspunkter”(Holtug & Kappel 1993:8).3 Man kan imidlertid også betragte bio-etikkens fokus på dyr og miljø som aspekter af en samlet udviklingaf en økologisk bevidsthed (Singer 2000:133; Lipovetsky 1992:235); men det betyder at forholdet mellem etik og bio-etik nærmestbliver omvendt. Etikken bliver ikke det generelle og principielleoverfor bio-etikkens begrænsede anvendelsesperspektiv; etikkenbliver derimod noget begrænset og utilstrækkeligt, der trænger tilnyudvikling. Det er ikke nok blot at tage hensyn til andre mennes-ker; hele bio-sfæren har etisk værdi, og etikken bør derfor udviklesig i retning af den mere omfattende bio-etik (Kemp 2000:68). I detlys er bio-etikken simpelthen det moderne samfunds etik.

Uanset hvordan man forstår bio-etikken betyder den en udvidelseaf etikkens genstandsfelt og en tæt tilknytning til naturvidenskab ogteknik, og det betyder i sig selv, at den relative betydning af detmenneskelige bliver mindre inden for etikken. Hvor filosofisk etik

19

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 19

især har beskæftiget sig med nære mellem-menneskelige forhold(Løgstrup 1956; Levinas 1982; Hare 1981), så er menneskelig hand-len nu også i moralsk forstand kun en del af noget større, der skaltages hensyn til i sin helhed. Og denne helhed er ikke blot kroppen,det gode liv, de svage, samfundet eller menneskeheden incl. deendnu ikke fødte, men for mange også alle de dyr, der kan følesmerte, dyreriget som sådan, naturen, livet i sig selv.

Denne udvikling af etikken er blevet kaldt en “udvidelse af cir-klen” i retning af en yderligere universalisering af etikkens bud.Man kan imidlertid også se udviklingen som en styrkelse af det,man i medicinsk videnskabsteori traditionelt kalder “biologiskreduktionisme”, altså at man betragter alle menneskelige fænome-ner som biologiske eller sågar organisk-kemiske fænomener, derudelukkende skal forklares naturvidenskabeligt, og som den nu af-gåede professor i etik og medicinsk videnskabsteori, Henrik R.Wulff gør opmærksom på, så “trækker det tæppet væk under denmedicinske etik” (Wulff 1985:198).

Som en af bio-etikkens grand old men, Warren T. Reich bemær-ker, så dækker megen bio-etik over en dehumanisering i medicinsksammenhæng, og det tilskriver han – udover det begrænsende i denpositivistiske videnskabsforståelse af videnskab – optagetheden afprincipper, regler og algoritmiske vurderinger af akutte problemer.Bio-etikkens fremtid ser han i et skift i retning af en refleksion overmeningen i moralsk erfaring og praksis og de værdier, der er indlej-ret deri (Reich 2000:41-2, 61). Dermed vender han sig imod denbiologiske reduktionisme og gør sig til talsmand for en udvikling afbio-etikken i en retning, der i sidste ende vil lade bio-etik og etiksom sådan smelte sammen.

Bioetikkens anti-humanisme stikker imidlertid langt dybere.Problemet er, at selve bio-etikkens udvidelse af etikkens genstands-felt til at gælde alt levende i sig selv betyder en relativ dehumanise-ring af ikke blot den medicinske etik, men etikken som sådan. Mestekstremt kommer det til udtryk, når man ser traditionel etik direktemistænkeliggjort, fordi den tager parti for den menneskelige art(Singer 1995:4). På engelsk har man således via denne tankegangfået udtrykket ‘speciesism’, der kan oversættes direkte til ‘artisme’,og som bliver tillagt samme pejorative betydning som f.eks. ‘racis-me’ og ‘sexisme’ (Singer 1974:463-66); i forhold til dyr er allemennesker simpelthen nazister (Singer 1992:417).

For et traditionelt område for etiske refleksioner som den medi-cinske etik betyder bio-etikkens dehumanisering af etikken en split-telse. Nogle centrale problemfelter – f.eks. medlidenhedsdrab og

20

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 20

abort – bliver nydefineret og spiller fortsat en stor rolle, nu blot somen del af bioetikken (Kappel 1996; Rendtorff 1999), mens andredele – som f.eks. informeret samtykke (Scocozza 1994) og lægenspligter (Wulff 1995) – der traditionelt har spillet en stor rolle i denmedicinske etik (Andersen, Mabeck & Riis 1985), men som ikke isamme grad knytter sig til mennesket som biologisk væsen, nu erblevet marginaliseret (Kappel 1996; Kuhse & Singer 1999) ellernæsten helt forsvundet (Kemp, Lebech & Rendtorff 1997). Bio-etik-ken har altså i sig selv bidraget til at mindske etikkens fokus på detmenneskelige, og denne tendens bliver endnu mere markant, nårbio-etikken tænkes på utilitaristisk grundlag.

D. Den umenneskelige utilitarismeUtilitarismen har spillet en stor rolle i udviklingen af bio-etikken, såstor, at det i nogle sammenhænge – ikke mindst i den anglofone ver-den – næsten er blevet to sider af samme sag (Maclean 1993:1).4Utilitarismen stammer som nævnt fra oplysningstiden og har såle-des mere end to hundrede år på bagen. I løbet af den tid er der dogsket en del reformuleringer og i dag betragter de fleste utilitaristersig først og fremmest som etiske konsekventialister, dvs. etikere, derfinder at en handling skal vurderes moralsk i forhold til dens konse-kvenser. Kun hvis de vurderer disse konsekvenser i forhold til étbestemt mål, nemlig den størst mulige lykke til det størst muligeantal betragter de sig tillige som utilitarister.

Hvad der egentlig ligger i dette mål er blevet forsøgt udlagt påmange forskellige måder. Bentham selv var hedonist, dvs. at hanudelukkende lagde vægt på pleasures and pains, behag og ubehag.En handling skal – uanset om det er regeringens eller en privatper-sons (1824:66) – udelukkende vurderes efter nytteprincippet, altsåom handlingen er nyttig i forhold til det angivne mål, ikke fordimennesker nu engang lader sig styre af stræben efter lykke, menfordi kun dette princip lader sig begrunde i praksis. Om de moral-ske følelser i deres oprindelse kan henføres til nytte, eller om nytte-princippet i sidste ende kan begrundes betragter Bentham som blotspekulation. Det afgørende er, at hvis man henvender sig til en for-samling af mennesker i et virkeligt samfund, så er dette princip deteneste, der kan være berettiget (Bentham 1824:82).

Utilitarismen skal således angiveligt kunne gælde på både ind-ividniveau og på samfundsniveau. Samfundet er blot noget fiktivt,hvis interesser er summen af dets medlemmers interesser (Bentham1842:66), og derfor er statens og regeringens tiltag handlinger i

21

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 21

samme forstand som borgernes handlinger. Bentham sondrer dogalligevel mellem det politiske og det moralske niveau, og det ertydeligt, at hans synsvinkel især er den politiske, lovgiverens (1842:68, 72, 74, 83, 86). Utilitarismen skal primært tjene som et grund-lag for en mere sammenhængende lovgivning. Tanken er, at ingenlovgiver vil kunne begrunde en lov, hvis ikke dens konsekvensersom helhed bidrager til størst muligt behag og mindst muligt ubehagfor størstedelen af samfundets medlemmer; overfor dem, der hyldermoralsk askese indvender Bentham således, at det kan være i ordenat gøre sit eget liv ulideligt, men at det ikke er berettiget at gøre detsamme overfor andre (1824:72-73). Ingen lovgiver vil kunne ret-færdiggøre at gøre alle samfundets medlemmer mere ulykkelige;derfor er utilitarismen det eneste mulige grundlag for både moral ogpolitik.

Benthams aktør er en oplyst monark – eller en valgt lovgiver –der vil begrunde sin lovgivning fornuftmæssigt (Ryan 1987:9). Det-te blik fra oven giver sammen med nytteprincippet imidlertid noglekonsekvenser, som etikere fra begyndelsen har bebrejdet utilitaris-men. Klassisk er eksemplet, hvor byens eneste smed har slået enmand i hjel, og hvor mange er opfyldt af berettiget harme. Efter enutilitaristisk kalkule vælger man imidlertid at henrette en bager.Hensynet til den størst mulige lykke for det størst mulige antal gørdet umuligt at henrette byens eneste smed; men omvendt kræversamme princip også, at man ikke bare ignorerer den udbredteharme. Imidlertid har man flere bagere i byen, og derfor er det bedstat “rette bager for smed”.

Denne strenghed og umennskelighed har været en del af utilita-rismen særkende fra begyndelsen, og den har derfor haft svært vedgøre sig gældende som etik. Bio-etikkens dehumanisering af etik-ken har imidlertid bidraget til at gøre disse konsekvenser mindremoralsk anstødelige, og på den måde har bio-etikken og utilitaris-men gensidigt kunne legitimere hinanden som moralsk forsvarligeetiske tankegange. Ud over denne fælles interesse i at omdefinereetikken, har bio-etikken og utilitarismen imidlertid også mere direk-te kunnet støtte hinanden. Benthams hedonistiske nytteprincip harnemlig implikationer, der direkte bidrager til bio-etikkens udvidelseaf etikkens genstandsfelt.

Bentham vil kun vurdere handlinger moralsk og politisk i forholdtil behag og ubehag, og derfor er der ingen grund til at udelukke dyrfra den moralske sfære, da de ligesom mennesker kan føle smerte ogfinde nydelse. Og det er da også netop med henvisning til Bentham,at nogle utilitarister har følt sig kaldet til at arbejde for “dyrenes

22

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 22

befrielse” (Singer 1974:464). Utilitarismen i denne udformningbidrager således i sig selv til at mindske den relative betydning afmennesker i etikken; men netop fordi vægten ligger på behag ogubehag, så afholder man sig ofte fra at gå videre end til dyr, altså“følende væsner” (Singer 2000:141), og derfor har den utilitaristis-ke bio-etik sjældent udviklet sig til til bio-etik i den mere omfatten-de betydning nævnt ovenfor.

Benthams hedonisme er helt klart tænkt ud fra lykke som et ind-ividuelt fænomen. Begrebet lykke har imidlertid været gennem enomdefineringsproces siden da, så man nu snarere end ‘lykke’ talerom ‘livskvalitet’ (Sandøe 1992) eller ‘velfærd’ (Føllesdal, Walløe &Elster 1999:243), og sådanne begreber gør en umiddelbar overgangfra det individuelle niveau til det samfundsmæssige langt mereumærkelig: Samfundets velfærd er simpelthen summen af de enkel-te individers velfærd. Er en handling nyttig for individet, så er denpr. definition også nyttig for samfundet; er individerne lykkelige, såer samfundet det også.

Utilitarismen har fra begyndelsen været tæt forbundet med denpolitiske økonomi, og man kan se en tilsvarende udvikling fra denklassiske til den neo-klassiske økonomi. Ud fra den oprindelige idéom det frie marked har man udviklet idealtypen om markedet somet samspil af rationelle, fuldt oplyste aktører, der alle søger at mak-simere deres præferencer, dvs. opnå størst tilfredsstillelse af deresbehov, størst indfrielse af deres ønsker. Tilgodeses præferencer, såer der velfærd, uanset om det drejer sig om et individ eller et sam-fund, for samfundets samlede velfærd er direkte en funktion af sum-men af individuel velfærd. Og den mest indflydelsesrige variant afutilitarismen i det 20. århundrede forstår netop lykke eller velfærdsom en funktion ikke af behag og ubehag, men af opfyldelsen afønsker eller præferencer (Maclean 1993:10; Føllesdal, Walløe &Elster 1999:242).

Her kan man selvfølgelig diskutere, hvad det vil sige at vælgeeller foretrække noget, men hvis man forstår det tilstrækkeligt mini-malt, så er der ingen tvivl om, at også dyr kan foretrække noget fremfor noget andet, altså at også dyr søger at få opfyldt deres præferen-cer, omend man selvfølgelig ikke kan kalde dem rationelle aktører istreng forstand. Men også i denne variant kan utilitarismen altså isig selv bidrage til en dehumanisering af etikken ved at inddrage dedyr, der kan foretrække noget fremfor noget andet, og igen således,at bio-etikken ikke kan udvikles til at gælde hele bio-sfæren.

Derimod er det selvfølgeligt forholdsvist enkelt inden for en util-itaristisk ramme at gå fra etikken til politisk-økonomiske spørgsmål

23

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 23

og tilbage igen. Bentham utilitarisme var netop tænkt som bådemoralsk og politisk, og man kan derfor fortolke det etiske mål atmaksimere den samlede lykke og det økonomiske mål at maksimeresummen af individuelle goder som to sider af samme sag. Men ogsåi en politisk kontekst er det svært at acceptere utilitarismens enkleprincipper. For i de ovennævnte typer utilitarisme er målet kun atmaksimere lykke, velfærd eller summen af goder; man kan ikke son-dre mellem en lige og en ulige fordeling af den samlede mængde.Lighed optræder kun i den forstand, at hvert enkelt følende væsensbehag eller præferencer – dyr som menneske, høj som lav – indgårmed samme vægt i den rationelle kalkulation af en handlings konse-kvenser. Hensyn til mindretal eller positiv særbehandling kan kunbegrundes ud fra nytteprincippet, altså hvis det bidrager til forø-gelsen af den samlede mængde lykke: ellers ikke.

I sin rene form er utilitarismen altså både etisk og politisk uac-ceptabel, og de fleste utilitarister er da også i dag “urene” (Maclean1993:10), dvs. at de inddrager andre hensyn end den blotte maksi-mering af lykke, velfærd etc. Denne åbning skete allerede hos util-itarismens anden store skikkelse, den engelske filosof og økonomJohn Stuart Mill (1806-73). Han gjorde op med Benthams forsim-plede hedonisme ved at sondre mellem højere, menneskelige formerfor behag og lavere, dyriske former, tydeliggjort ved at tillæggeSokrates’ ulykkelige liv større værdi end den glade gris’ (Sandøe1992a:17); og derved blev det muligt for utilitarismen for alvor afgøre sig gældende som en etik. Politisk var det også Mill, der åbne-de utilitarismen overfor diskussioner om frihed og lighed, og udenhans reformulering er det svært at forestille sig, hvordan utilitaris-men kunne været blevet en integreret del af den demokratiske soci-al-liberalisme, sådan som det er sket i det 20. århundrede.

Problemet med den urene utilitarisme er imidlertid, at man tilsy-neladende ikke er kommet videre end Mill. Man fastholder det idealom enkelhed i teorier om etik og politik, som ligger bag den reneutilitarisme, samtidigt med, at man hverken etisk eller politisk kanacceptere følgerne af denne reduktive forsimpling. Ligesom Bent-ham betragtede samfundet som en fiktion, så betragtede han ogsåtanken om umistelige menneskerettigheder som det pure opspind(Guisán 1992:472). Retfærdighed var kun forståelig som middel tilden samlede lykke, ikke som mål i sig selv (Bentham: ConstitutionalCode (Spencer 1897: I, 195)), og demokrati var ikke en integreret delaf den rene utilitarisme (Ryan 1987:9). Det er derfor moderne util-itarister bliver urene. De bliver simpelthen splittede mellem deresmetodisk-videnskablige idealer og deres almindelige etisk-politiske

24

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 24

holdninger. Den oprindelige utilitarismes simpelhed betyder, at jomere konsistent og klart, man tænker, des mere udemokratiske ogumenneskelige bliver ens vurderinger i etisk og politisk henseendeet vice versa. Utilitarismens øgede indflydelse på etikken bidragerderfor til at undergrave demokratiets moralske legitimitet.

I bagklogskabens lys – og specielt i et dansk perspektiv – måLipoveskys analyse af den etiske bølge og eticismen derfor korrige-res. Længe var det selvfølgeligt, at etikken forpligtede sig på enrespekt for menneskeheden (Lipovetsky 1992:82); men det er ikkenødvendigt længere. Udviklingen af bio-etikken har gjort det muligtfor utilitarismen igen at gøre sig gældende som etik, og med omde-fineringen af utilitarismen i termer af konsekventialisme står denstærkere end nogensinde. En konsekventialist vurderer handlingersmoralske værdi i forhold til konsekvenserne, men hvilken målestok,der anvendes, lades ubestemt. Konsekventialismen kan derfor prin-cipielt være åben overfor, om det, der skal fremmes, altså det, der isidste ende er værdifuldt, er lykke, frihed, lighed eller noget helt tre-die, og på den måde kan man komme i dialog med andre etikere. Defleste konsekventialister fastholder dog velfærd som det mest vær-difulde, og på den måde ender de alligevel med at blive utilitarister,om end oftest urene, da mange f.eks. inddrager fordelingen af vel-færden i deres etik.

Konsekventialisten fastholder også Benthams oprindelige syns-vinkel, den oplyste lovgivers, dvs. at konsekventialisten ser det helefra oven: Velfærd er noget, der i etisk forstand kan fordeles på sam-me måde, som man politisk kan fordele samfundets goder. Og bådeetisk eller politisk er det noget, der antages at kunne regnes ud ratio-nelt. Den bedste fordeling er ikke noget man stemmer eller forhand-ler om; det er noget man slutter sig til via logik, naturvidenskab ogøkonomiske cost-benefit analyser. Pligter, rettigheder, autonomi, ret-færdighed og solidaritet spiller ingen rolle i sig selv, hverken etiskeller politisk. I den grad den moderne eticisme forstås ud fra utilita-ristisk og konsekventialistisk etik er der altså ikke tale om en demo-kratisk etik, men om en administrativ logik for oplyst enevælde.

E. Fag og livssynFælles for ikke blot disse varianter af utilitarismen, men også denovennævnte deontologi er, at man går ud fra en model, hvor en aktørhandler og man i den forbindelse skal vurdere og begrunde hand-lingens værdi. Utilitarister vurderer ud fra summen af konsekvenser,deontologer typisk ud fra selve handlingen eller handlemåden;5 hvor

25

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 25

utilitarister taler om lykke eller velfærd, så hylder deontologer prin-cipper som autonomi, frihed eller lighed. Etik – som i denne forbin-delse ofte kaldes ‘normativ etik’, dvs. etik, der forsøger at besvaremoralske spørgsmål (Sundström 1968:171) – skal vurdere de enkel-te handlingers moralske værdi ud fra visse kriterier, og det er så dekriterier, man diskuterer og forsøger at ordne i forhold til hinanden.

Deontologien er dog ikke ene om i filosofisk etisk sammenhængat lægge vægt på frihed og demokrati. Går man tilbage til den klas-siske liberalisme, så var den ikke bare optaget af økonomisk handle-frihed på markedet, men også af politisk frihed og menneskerettig-heder, altså nogle af de afgørende forudsætningerne for det modernedemokrati. Og som Lipovetsky bemærker, så er den moderne eticis-me også karakteriseret ved at flytte vægten fra pligter til rettigheder,fra puritansk selvfornægtelse til krav om ret til selvrealisering.

I et filosofisk perspektiv indeholder den moderne eticsisme flerepotentielt modstridende elementer. Set i bagklogskabens lys kan manimidlertid stille spørgsmålstegn ved, om det man søgte i etikbølgenfaktisk var etikken som fag, eller om det ikke snarere var en bekræf-telse af det vigtige i at have et overordnet livssyn, hvor menneske ogsamfund ikke blot forklares gennem naturvidenskab, økonomi ogteknik. Det er f.eks. en sådan opfattelse af etik, der kom til udtryk i‘Etisk Råd’, hvor man ikke argumenterer sig frem til en samlet afgø-relse med hjælp fra fagfolk, men i stedet kommer med udtalelser, derudtrykker deltagernes holdninger på specifikke områder; for, som detflot er blevet udtrykt af nordmanden Lars Gunnar Lingås ved en etik-konference: “Ligesom krig er for vigtigt til at overlade til generaler,så er etik for vigtigt til at overlade til filosoffer!”

Etik er i den forstand noget på én gang personligt og absolut, somenhver med god ret kan tage stilling til og udtale sig om. Mest eks-tremt er denne forståelse af etik kommet til udtryk i udviklingen aftillægsordet ‘etisk’. At kategorisere noget som ‘uetisk’ er således idag blevet til den mest absolutte fordømmelse, man kan fremkom-me med; og omvendt er ‘etisk’ nærmest kommet til at betyde godt isig selv, f.eks. i udtryk som ‘etisk forsvarligt’ eller ‘etiske retningli-nier’. En sådan brug af ord som ‘etik’ og ‘etisk’ falder imidlertidikke umiddelbart sammen med den faglige brug, og denne tvetydig-hed er en del af forklaringen på, at de forventninger til etikken, somblev skabt under etikbølgen, ikke blev indfriet. Fagfilosofisk kanman sige, at disse forventninger var naive, givet hvad etikken somfag overhovedet kan levere; men forventningerne var ikke specieltrettet mod etikken som fag, men mod etikken som sådan, forståetsom et overordnet moralsk samfunds- og menneskesyn.

26

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 26

Det, man forventede af etikken, var en bedre moral hos hvert enkeltmenneske. Men da etikkens systematiske refleksioner ikke giverentydig opbakning til etiske holdninger i den nævnte forstand, så eretikken som fag i manges øjne simpelthen ikke etisk nok. Det er der-for ikke i dag selvmodsigende at karakterisere filosofisk eller teolo-gisk etik som uetisk, og det betyder, at etikken som fag har tabtmegen af sin moralske og etiske autoritet og derfor også megen afden institutionelle – økonomiske – anerkendelse og opbakning, denhavde i begyndelsen af etikbølgen. Etik blev med etikbølgen moder-ne, og som sådan måtte man forvente, at moden på et tidspunkt villeskifte; men selvom der i dag hersker en vis udbrændthed vedrørendediskussioner om etik i den akademiske verden, så lever det almin-delige ønske om mere etik faktisk stadig videre, såvel i den offentli-ge (Undervisningsministeriet 2000) og private sektor (Christensen2001; Larsen 2001) som i den offentlige debat (Andersen 2002).

Man kan altså sige, at ønsket om etik – den etiske stræben – haroverlevet etikkens nederlag. Men i løbet af den proces, så har denalmindelige brug af ordet ‘etisk’ efterhånden nærmet sig den tradi-tionelle betydning af ‘moralsk’, nemlig at noget er godt eller rigtigti en mere almen forstand end blot, at jeg har en fordel af det, ellerat det virker, som det skal. I løbet af den etiske bølge har etikkenlagt afstand til det fagligt filosofiske, og derved kommer ‘eticisme’til at antage en anden betydning, end Lipovetsky lægger i den.Lipovetsky så eticismen som et udtryk for den postmoderne indivi-dualisering af samfundsmoralen, der gjorde filosofisk etik til modelfor den enkeltes etik. Hvor eticister i begyndelsen af etikbølgen sattederes lid til den faglige etik som begrundelse for den enkeltes etik,opfører de sig i dag mere som traditionelle moralister (Rachels1991:573), omend man måske i højere grad end tidligere betragterden ikke-menneskelige natur som værdifuld i sig selv. Eticismem eraltså ikke forsvundet med etikkens deroute, den har blot skiftetkarakter.

F.Etikken i det moderne samfundSer man på dette vedholdende ønske om etik i et sociologisk per-spektiv, så er det nærliggende at tolke det som et udtryk for, at etik-ken som overordnet moralsk livssyn har en vigtig funktion i dentype moderne samfund, der har udviklet sig de sidste par årtier.Denne tolkning støttes af det faktum, at den etiske bølge tidsmæs-sigt faldt sammen med en politisk kursændring i den vestlige ver-den, nemlig valget af den liberale samfundsmodel som ideal og den

27

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 27

efterfølgende udvikling af samfundets indre dynamik gennem dere-guleringer, privatiseringer og udliciteringer. Tiltag som disse samlesofte under overskriften liberaliseringer, der ideologisk bakkes opved at sætte individets frihed i centrum for politikken.

Det traditionelle argument for liberaliseringers velsignelser byg-ger på tilliden til ‘den usynlige hånd’ eller ‘fornuftens list’, dvs. tilat der i samfundsudviklingen er en generel tendens mod ligevægt.Med hører imidlertid også traditionelt en tillid til hvert enkelts men-neskes ‘moralske sans’, således at man i almindelighed kan forven-te, at folk opfører sig ordentligt overfor hinanden; og samme moral-ske sans forlener hver enkelt med moralsk værdi, hvilket kommer tiludtryk i tanken om menneskerettigheder. Disse to faktorer, Gudsforsyn og den moralske sans gør, at en fornuftig lovgiver kan tilla-de sig at give hver enkelt borger en udstrakt frihed både i politisk ogøkonomisk henseende.

En af de stærkeste kritikere af denne tankegang var Bentham.Som radikal hedonist og ateist betragtede han både den moralskesans og Guds forsyn som fiktioner; mennesker søger udelukkendebehag og Guds vilje har vi ikke adgang til (1842:77). I udviklingenaf den politiske økonomi betød dette en afmystifikation; hvor denklassiske politiske økonomi begrundede tendensen til samfunds-mæssig ligevægt filosofisk ud fra Guds forsyn, så gik neo-klassi-kerne mere videnskabeligt til værks og så tendensen til ligevægtsom en konsekvens af økonomiens evne til som et system af mar-kedskræfter at virke bag om ryggen på de enkelte privatøkonomis-ke aktører.

En sådan økonomisk tankegang overflødiggør imidlertid ogsåden moralske sans, og derfor er det etisk forsvarligt ikke blot at fri-sætte kapital- og varestrømme, men direkte at udvikle hver enkeltsønske om behag til hensynsløs grådighed, fordi det samlede resultataf den økonomiske konkurrence er, at alle – på et eller andet tids-punkt – får det bedre i den fremtidige ligevægtssituation. Den neo-klassiske økonomi samtænker klassisk liberalisme og utilitarisme,og ud fra denne tankegang er det i almenhedens interesse, når manmed politiske beslutninger fremelsker en apolitisk og amoralskaktør, det klassiske økonomiske menneske, homo economicus, derudelukkende tænker på rationelt at optimere sit eget økonomiskeudbytte uden at skele til andre hensyn.

Den politiske opdragelse til kun at adlyde jungleloven gør detimidlertid vanskeligt for politikere at styre et samfund, og i dettestyringsmæssige tomrum bliver etikken igen relevant, nemlig somet bud på regulering, der ikke anfægter individets grundlæggende

28

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 28

frihed, ja, det er faktisk sådan, at etik normalt forstås sådan, at detforudsætter frihed: Uden handlefrihed intet moralsk ansvar.Derudover udtrykker etikken både som fag og som overordnet livs-syn tillid til, at ethvert menneske ikke blot handler økonomisk, menførst og fremmest etisk. I et etisk perspektiv kan enhver derfor for-ventes at ville kontrollere og moderere sig egen profithunger uansetdet politiske systems opmuntring til det modsatte. Men netop derforer der heller ikke ud fra etikken nogen grund til en politisk styringaf økonomien.

I denne forståelse af etikken nærmer vi os imidlertid den klassis-ke liberalisme med dens tillid til hver enkelts moralske sans. Etik-ken har i denne udgave tillid til den enkeltes moralske ansvarlighed,og derfor er det stadig i almenhedens interesse at skabe de bedstemuligheder for privat foretagsomhed. For i dette etiske perspektiv erdet klart, at lederne af de private virksomheder – evt. med passendeovertalelse – vil trodse markedskræfterne og udvise det nødvendigesociale ansvar. For de liberalister, der måtte finde det fri markedsideologi lidt for brutal, naiv eller metafysisk, tilbyder etikken såle-des en mulighed for regulering, der ikke grundlæggende anfægterden liberale frihedsideologi. Og skulle forsigtige virksomhedslede-re udtrykke bekymring for etikkens umiddelbare rentabilitet, kanden klassiske tro på en moralsk verdensorden bruges som ideologiskopbakning; for selv om etikken måske koster på kort sigt, så vil denpå lang sigt kunne betale sig (Cortina 1997:16).

Etikbølgen og udviklingen af eticismen kan altså i et sociologiskperspektiv betragtes som en vigtig faktor i liberalismens ideologis-ke offensiv og dermed i den udvikling, der har ført frem til det, mani dag kalder ‘globaliseringen’. Den politisk bestemte demontering afpolitikken efterlod et styringsmæssigt tomrum, som etikken forven-tedes at kunne udfylde. Den første bølge af eticisme, hvor etikkensom fag nød tillid, kunne imidlertid ikke levere varen, ja, faktisk kanman sige, at den virkede direkte modsat.

Når etiske debatter viser, hvor svært det er at få enighed om etik-ken, så er der to typiske følger: De etiske bliver utålmodige og træt-te af etikken, mens de profitorienterede mener sig berettigede til atgøre som de har lyst, når nu etikken – i ental – ikke kan give klaresvar. Debatten om bio-etik i begyndelsen af etikbølgen fik derforkun få følger i retning af regulering, fordi deltagerne var så uenige,at der ikke kunne gives entydige moralske grunde til forbyde nogetsom helst. Faktisk virkede selve debatten legitimerende, for mensman fortsatte med sit arbejde, kunne man altid henvise til, at der varnogle andre, der diskuterede disse forhold, uden det dog havde op-

29

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 29

sættende virkning. Selve etikdebatten betød altså, at man i forskningog industri bogstaveligt talt kunne tillade sig hvadsomhelst.

Den faglige etiks fallit som normativ kraft betød imidlertid bloten styrkelse af kravet om etik, et krav, der som nævnt passer fint tilden liberale ideologi, og derfor ikke ændrede sagerne særligt meget.Efter mere end to årtiers liberaliseringer er etiske investeringer,etiske regnskaber o.lign. stadig blot sjældne kuriosa og ornamentik,samtidigt med at den frie kapitalspekulation uafladeligt uddyberkløften mellem rig og fattig såvel globalt som lokalt (Montes 1999).På den baggrund må det være klart, at etikken hverken som fag ellersom personlig livsholdning har kunnet magte at udfylde tomrummetefter den politiske regulering af markedsøkonomien, ja, faktisk for-holder det sig nærmest omvendt: Selve tiltroen til etikkens magt tilat udvirke social retfærdighed har fungeret som et af de stærkesteideologiske argumenter for at frisætte markedskræfterne; ligesomtroen på den moralske sans fungerer den moderne eticisme som ret-færdiggørelse af liberaliseringer.

G. Etikkens enhed – og fremtidI sidste ende kunne det altså se ud som om, ‘etik’ og ‘moral’ allige-vel dækker nogenlunde det samme. Ikke desto mindre skelner defleste filosoffer, teologer og sociologer faktisk mellem etik og mo-ral, omend der som nævnt bestemt ikke er enighed, hverken påtværs af faglige traditioner, generationer eller landegrænser. Gårman til den fransksprogede verden har der traditionelt været en ten-dens til at bruge moral til at dække hele spektret, dvs. både de umid-delbare normer og den systematiske refleksion (Durkheim 1893),dog ofte med en ekstra betoning af det moralskes samfundsmæssig-hed. I den tysksprogede verden har man omvendt set en tendens tilkun at tale om etik (Weber 1920), idet man lægger vægten på gen-nemtænkningen af den enkeltes livssyn og ser samfundsmoralen ilyset deraf. Og selv i den anglo-amerikanske verden, hvor der somnævnt er en tendens til ikke at skelne særligt systematisk mellem deto begreber, er der faktisk også tendenser til det modsatte, altså at debruges forskelligt.

De fleste, der beskæftiger sig med etik som fag i den vestlige ver-den, foretrækker i dag at lade etikken betegne den systematiskerefleksion over moralske spørgsmål og forhold i det hele taget, mensmoralen betegner de normer, man mere umiddelbart dømmer efter(Thomassen 1993:33)., men man ser også i faglige sammenhængeden meget udbredte sprogbrug, der tenderer mod at lade ‘etik’ be-

30

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 30

tegne den personlige livsopfattelse.6 Fastholdelsen af den alminde-lige filosofiske sondring mellem etik og moral udelukker dog ikkeen forståelse af, hvorfor etikken ofte opfattes som noget mere ind-ividuelt end moralen. For når man blot gør, som man umiddelbartmener er rigtigt, vil man i høj grad gøre som alle andre, altså ladesine moralske valg være en følge af den samfundsmæssige moral.Det er først, når man står i en situation, hvor man ikke i sin umid-delbare moral kan finde tilstrækkeligt gode grunde til at gøre detsædvanlige, eller direkte løber ind i modstridende begrundelser, atman som enkeltperson begynder at overveje mere grundigt, hvadman skal gøre. Og ud af disse personlige overvejelser fødes etikken.

Interessen for etik er i dette perspektiv i høj grad et tegn på enmoralsk krise, både i forhold til sig selv og for samfundet somsådan. En moralsk krise er et selvfølgelighedstab, en fremmedgø-relse overfor den overleverede tradition, og denne erfaring afføderbehov for en bedre begrundelse af de moralske normer, man selvlever efter og møder hos andre. Sådanne oplevelser forekommerhyppigst i perioder, hvor samfundet undergår store forandringer.Men i det moderne samfund er sådanne forandringer ikke begræn-set til bestemte perioder; det moderne samfund betragtes normaltsom kendetegnet ved, både at den generelle udviklingshastighed eraccelereret, og at kriserne er blevet hyppigere. Kriser betyder, atgrundlæggende moralske spørgmål stilles påny; men da det moder-ne samfund bestandigt er i bevægelse, er det svært at finde ud af,hvilke svar, der er de traditionelle, og derfor er der en tendens til, atden eneste acceptable målestok for moralsk rigtighed bliver, i hvorhøj grad der kan argumenteres for konklussionen.

Hvor man i mere fredelige tider typisk ville kunne begrundemoralsk rigtighed ved at henvise til moralens grundlag i traditioneller natur, stilles der i krisetider spørgsmål ikke blot ved de moral-ske konklusioner, men også ved både grundlag og begrundelser. Fraen moralisme, der oftest kan finde tilstrækkeligt grundlag for sinevurderinger i traditionelle moralske værdier, udvikles en eticisme,der med moralsk pondus kræver en absolut ubetvivlelig begrundelsefor overhovedet at være moralsk.

Det var denne form for eticisme, der prægede etikbølgen i begyn-delsen, hvor man endnu havde stor tiltro til den etablerede etiksmuligheder. Ønsket om en sikker begrundelse af etikken førte i før-ste omgang til, at man krævede logisk gyldighed i selve begrun-delsen, dvs. den form for gyldighed, som typisk kræves af en mo-derne filosofisk diskurs. Eticismen som Lipovestsky beskrev denmundede altså ud i en systematisk faglig beskæftigelse med etik og

31

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 31

moral. Da man imidlertid ikke kunne finde en tilstrækkelig entydigog sikker begrundelse dér, var etikken ikke længere etisk nok, ogderfor ændrede eticismen karakter. Den filosofiske etiks begrundel-sestankegang kunne ikke indløse den radikaliserede eticismes etis-ke fordringer, og mange vendte sig derfor bort fra filosofiens seku-lariserede dyrkelse af fornuften. Ønsket om sikre etiske svar for-svandt imidlertid ikke, ja, faktisk opleves de etiske spørgsmål somendnu mere akutte med den tilspidsede verdenssituation. Og for demest etiske – de mest utålmodige – er der derefter kun en vej til sik-kerhed, nemlig den man får gennem en åbenbaring, en absolut ube-tvivlelig intuition eller et helligt skrift.

I denne situation er det vigtigt at holde fast i, at ønsket om sik-kerhed i sig selv hænger sammen med en udbredt usikkerhed, somer en del af en kriseerfaring; trangen til sikkerhed og absolut gyldi-ge begrundelser er ikke en nødvendig del af etikken. Ønsket om sik-kerhed i etik og politik resulterer i en umenneskelig streng indstil-ling, der ikke forstår den moralske værdi af undtagelser, tilgivelserog nåde. Giver man først efter for trangen til at opnå sikre svar, såkommer man nemt ud på den glidebane, der fører til fanatisme. Enaf etikkens fader, Aristoteles’ vigtigste pointer er, at etik og politikhandler om det, der kunne være anderledes (Eth.Nic. 1140a), altsåden menneskelige praksis; derfor giver det ingen mening at kræveabsolut sikkerhed for etikkens svar, hverken som logiske deduktio-ner ud fra nytteprincippet eller som åbenbaret sandhed, ja, det erfaktisk direkte uetisk.

Etikken er udtryk for en tillid til menneskets muligheder, ogdenne tillid er grundstenen i ethvert demokrati. Etikken blev født idet selvbevidste græske demokrati, og det bærer den stadig præg af.Kristendommens underdanighed, tvivl og ønske om sikkerhed hargodt nok i perioder gjort sit til at gøre dette aspekt næsten usynligt.Men det har altid været der, og det er der stadig. Derfor er etikken,trods bio-etik, utilitarisme og den idelogiske legitimation af det friemarked, værd at holde fast i. Etikken har fra begyndelsen været etforsøg på via tankens vej – alene eller i fælleskab – at nå frem til,hvordan man lever et godt liv sammen med andre, hvordan manrealiserer det gode liv i det gode samfund. Etikken er grundlaget forpolitikken og dermed for troen på, at vi i praksis kan indrette verdenpå en mere human måde. Og en sådan tro er der i dag mere endnogen sinde brug for.

32

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 32

33

LitteraturAndersen, Niels Åkerstrøm: “Rådskritik eller rådmassakre”, Infor-

mation, 12-13/1-02.Andersen, Daniel, Carl Erik Mabeck & Poul Riis (red.): Medicinsk etik,

København: FADL, [1985], 613 p.Andersen, Svend: Som dig selv. En indføring i etik, Århus Universi-

tetsforlag, 1998, 256 p.Aristotles: Nikomachische Ethik, Berlin: Akademie Verlag, (1956) 1991,

606 p. (Eth.Nic.)Bauman, Zygmundt: Postmodern Ethics, Oxford: Blackwell, 1993, vi +

255 p.Bentham, Jeremy: “From An Introduction to the Principles of Morals

and Legislation” (1824) in Mill & Bentham 1987, pp. 65-111.Bordum, Anders: Diskursetik og den positive selvreference, Frederiks-

berg: Samfundslitteratur, 2001, 378 p.Camps, Victoria (ed.): Historia de la ética, I-III, Barcelona: Critica,

1988-92, 592 + 616 + 652 p.Carleheden, Mikael: Det andra moderna. Om Jürgen Habermas och den

samhällsteoretiske diskursen om det moderna, Göteborg: Daidalos,1996, 318 p.

Christensen, Erling: “Når kopifælden klapper”, Papirhandleren, nr. 5,2001, pp. 4-9.

Cortina (Orts), Adela: Ética aplicada y democracia radical, Madrid:Tecnos, 1993, 287 p.

Cortina (Orts), Adela: “Presupuestos éticos del quehacer empresarial”in Corina (ed.): Rentabilidad de la ética para la empresa (Colección“Economía Española”, vol. VI), ?: Fundación Argentaria, 1997, pp.13-36.

Crone, Manni: Etikkens genkomst – en udfordring for sociologien?,Københavns Universitet: Sociologisk Institut, 2000, 252 p.

Davis, Nancy (Ann): “Contemporary deontology” in Singer 1991, pp.205-218.

Durkheim, Émile: De la division du travail social, Paris: Félix Alcan,1893, xi + 471 p. (1893b).

Føllesdal, Dagfinn, Lars Walløe & Jon Elster: Politikens bog om moder-ne videnskabsteori, København: Politikens forlag, 1999, 296 p.

Guisán, Esperanza: “El utilitarismo” in Camps 1988-92, vol. II, pp. 457-499 (1992).

Habermas, Jürgen: Erläuterungen zur Diskursethik (1991), Frankfurta.M.: Suhrkamp, 1992, 229 p.

Hare, Richard M.: Moral Thinking. Its Levels, Method and Point,Oxford: Clarendon, 1981, viii + 242 p.

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 33

34

Harrison, Ross: Bentham, London: Routledge & Kegan Paul, 1983, xxv+ 286 p.

Holtug, Nils & Klemens Kappel: (red.) Anvendt etik, København: Nytnordisk, 1993, 171 p.

Kappel, Klemens: Medicinsk etik. En filosofisk diskussion af bioetiskegrundproblemer, København: Gyldendal, 1996, 327 p.

Kemp, Peter: Det uerstattelige. En teknologi-etik, København: Spek-trum, 1991, 343 p.

Kemp, Peter: “Bioethics in Law and Biolaw in Ethics” in Kemp, Rend-torff & Johansen 2000, vol. I, pp. 63-77.

Kemp, Peter, Mette Lebech & Jacob Rendtorff: Den bioetiske vending.En grundbog i bioetik, København: Spektrum, 1997, 207 p.

Kemp, Peter, Jacob Rendtorff & Niels Mattsson Johansen: (eds.)Bioethics and Bioloaw. Vol. I-II, København: Center for etik ogret/Rhodos, 2000, 313 + 178 p.

Kirkeby, Ole Fogh: “Ledelse og loyalitet”, Vera, nr. 7, 2001, pp. 7-17.Kuhse, Helga & Peter Singer: (eds.) Bioethics: an Anthology, Oxford:

Blackwell, 1999, ix + 600 p.Kutschera, Franz von: Grundlagen der Ethik, Berlin & New York,

Walter de Gruyter, 1982, xiii + 371 p.Larsen, Bjarke: “Det etiske ansvar”, Papirhandleren, nr. 5, 2001, p. 2Levinas, Emmanuel: Etik og uendelighed (1982), København: Hans

Reitzel, 1995, 118 p.Lipovetsky, Gilles: Le crépuscule du devoir, Paris: Gallimard, 1992,

296 p.Løgstrup, Knud Ejler: Den etiske fordring (1956), København:

Gyldendal, 1991, 298 p.Maclean, Anne: The Elimination of Morality, London: Routledge, 1993,

x + 219 p.Mill, John Stuart Mill & Jeremy Bentham: Utilitarianism and Other

essays, Harmondsworth: Penguin, 1987, 344 p.Montes, Pedro: El desorden neoliberal, Madrid: Trotta, 1999, 206 p.Montoya Sáenz, José: “El marco de la reflexión: utilitarismo y deonto-

logismo”, Anthropos (Spa.), n.o 96, 1989, pp. 36-39.Rachels, James: “When Philosophers Shoot from the Hip” (1991) in

Kuhse & Singer 1999, pp. 573-74.Rant, Henrik Nerup & Søren Barlebo Wenneberg: Info-Samfundet.

Mellem teknik og etik, Åbenrå: Forlaget Øknom, 1998, 257 p.Rasborg, Klaus: “Refleksiv modernisering i risikosamfundet”, Dansk

Sociologi, nr. 2, 8. årg., 1997, pp. 7-20.Rendtorff, Jacob Dahl: Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting,

København: Gyldendal, 1999, 284 p.

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 34

35

Reich, Warren Thomas: “The Search for Moral meaning: A New Era forBioethics” in Kemp, Rendtorff & Johansen 2000, vol. I, pp. 41-62

Rohls, Jan: Geschichte der Ethik, Tübingen: J.C.B. Mohr (PaulSiebeck), 1991, 553 p.

Ryan, Alan: “Introduction” in Mill & Bentham 1987, pp. 7-63.Sandøe, Peter: “Hvad er livskvalitet?” in Sandøe (red.) Livskvalitet og

etisk prioritering, København: Nyt nordisk, 1992, pp. 9-38.Sandøe, Peter: “Dyreforsøg” in Holtug & Kappel 1993, pp. 94-112.Scocozza, Lone: Forskning for livet, København: Akademisk Forlag,

1994, 301 s.Scocozza, Lone: “All Animals are Equal” (1974) in Kuhse & Singer

1999, pp. 461-70.Scocozza, Lone: “Xenotransplantation and Speciesism” (1992) in

Kuhse & Singer 1999, pp. 412-17.Scocozza, Lone: (ed.) A Companion to Ethics (1991), Oxford:

Blackwell, 1993, xxii + 565 p.Scocozza, Lone: Rethinking Life & Death, Oxford University Press,

1995, 256 p.Scocozza, Lone: “Extending Ethics Beyond Our Own Species” in

Kemp, Rendtorff & Johansen 2000, vol. I, pp. 133-142.Singer, Peter: “All Animals are Equal” (1974) in Kugse & Singer 1999,

pp. 461-70.Singer, Peter: “Xenotransplantation and speciesism” (1992) in Kuhse &

Singer 1999, pp. 412-17.Singer, Peter: (ed.) A Companion to Ethics (1991), Oxford: Blackwell,

1993, xxii + 565 p.Singer, Peter: Rethinking Life & Death, Oxford University Press, 1995,

256 p.Singer, Peter: “Extending Ethics Beyond Our Own Species” in Kemp,

Rendtorff & Johanson 2000, vol. 1, pp. 133-142.Smith, Michael: The Moral Problem, Cambridge, Mass.: Blackwell,

1995, xiii + 226 p.Spencer, Herbert: The principles of Ethics (1897), vol. I-II, Indianapolis:

Liberty, 1978, 613 + 521 p.Sundström, Erland: Filosofi för gymnasiet, Stockholm: Magn. Bergvall,

1968, 244 p.Sørensen, Asger: “Er det gode liv et godt liv?”, Social kritik, nr. 21,

1992, pp. 16-29.Sørensen, Asger: “Eticisme for social- og sundhedsarbejdere”, anmel-

delse, Social Kritik, nr. 28, 1993, pp. 36-38.Sørensen, Asger: “At kalde tingene ved deres rette navn” in Ulrik

Dahlin et.al. 1994, pp. 52-54.

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 35

Sørensen, Asger: “Dilemmaer, etik og moral”, Social Kritik, nr. 39, 7.årg., 1995, pp. 76-85.

Sørensen, Asger: “Durkheims ansats til en etik for det moderne samfund– og en metodologisk kritik af den filosofiske etik” in Anni Greve(ed.): Sociologien om velfærd, København: Samfundslitteratur, 1998,pp. 62-83.

Sørensen, Asger: “Praktisk filosofi i lyset af Georges Bataille – om lig-hed, etik og menneskelighed” in Anders Berg-Sørensen & CarstenBagge Lausten (eds.): Det ene, det andet, det tredie – politisk identi-tet, andethed og fællesskab i moderne fransk tænkning, København:Politisk Revy, 1999, pp. 189-214 (1999a).

Sørensen, Asger: Sandheden er rød – og gid etikken var ligeså!,Københavns Universitet: Institut for filosofi, pædagogik og retorik,1999, 416 p. (1999b).

Sørensen, Asger: Forskning, etik, konsekvens, København: PolitiskRevy, 2002.

Taureck, Bernhard H.F.: Ethikkrise – Krisenethik. Analysen, Texte, Mo-delle, Hamburg: Rowohlt, 1992, 337 p.

Thomassen, Niels: Etik. En introduktion, København: Gyldendal, 1993,181 p.

Tooley, Michael: “Abortion and Infanticide” (1972) in Kuhse & Singer1999, pp. 21-35.

Undervisningsministeriet (udg.): Værdier i virkeligheden, København,2000, 46 p.

Weber, Max: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, København:Nansensgade Antikvariat, 1995, xxiii + 176 p.

Wulff, Henrik: “Sygdom, sundhed og patientrolle” in Andersen,Mabeck & Riis 1985, pp. 189-204.

Wulff, Henrik: Den samaritanske pligt. Det etiske grundlag for det dan-ske sundhedsvæsen, København: Munksgaard, 1995, 216 p.

Wyller, Truls: Etikkens historie, Oslo: Cappelen Akademisk Forlag,1996, 210 p.

36

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 36

Noter1. Som indledning til etiske refleksioner har jeg efterhånden diskuteret

spørgsmålet i flere sammenhænge (Sørensen 1994; 1995; 1998;1999a; 1999b; 2002). Men hvis man vil forstå etik, så er en sådandiskussion ikke til at komme uden om. I stedet for blot yderligere atpræciserer mine tidligere begrebslige og definitoriske overvejelser,vil jeg i denne artikel gå et skridt videre og prøve at medreflekteresamfundsmæssige og politiske forhold i den begrebslige forståelse,der fremlægges i sidste afsnit.

2. Jürgen Habermas, der er en af grundlæggerne af diskursetikken, an-vender dog ordene ‘etik’ og ‘moral’ på en lidt anden måde. Han beto-ner det lokale ved etikken, mens moralen bliver universelt gyldig, ogmed den sprogbrug burde diskursetikken snarere benævnes ‘Mora-lens diskursteori’. Habermas er selv opmærksom på denne begrebs-forvirring, men afstår fra at forsøge at ændre den gængse sprogbrug(Habermas 1991: 7).

3. Anvendt etik kan imidlertid også forstås således, at der åbnes op forbottum-up tilgang til anvendt etiske problemstillinger i stedet for dennævnte top-down tankegang. En sådan opfattelse har f.eks. den span-ske diskursetiker, Adela Cortina (f. 1947) i erkendelse af, at der ikkeer den nødvendige enighed, hvad angår det principielt etiske. Mankan hverken deduktivt eller induktivt nå frem til almene etiske prin-cipper, og derfor bliver man nødt til at indgå i en fortolkende og kri-tisk diskurs inden for hvert felt. Det vil betyde, at den anvendte etikbliver meget forskellig, alt efter om man er blandt f.eks. forretnings-folk, læger eller forskere (Cortina 1993: 165-6, 174).

4. Dette afsnit bygger til dels på den analyse af utilitarismen, som ind-går som første del af min ph.d.-afhandling (Sørensen 1999) og snartudkommer som bog (Sørensen 2002).

5. Dette er en af standardforståelserne af deontologi i filosofisk etik(Kutschera 1982:66). Sagen kompliceres imidlertid af, at det faktisker Bentham, der har opfundet begrebet deontologi, og at han brugerdet positivt, dvs. ikke som utilitarismens modsætning. Hvad det bety-der for forståelsen af deontologi, har jeg skitseret andetsteds (Søren-sen 2002; Sørensen 1999: 92-99).

6. I diskursetikken sættes denne opfattelse af etik som noget relativt oglokalt i forhold til ‘moral’ eller ‘moralitet’ som noget mere almenteller universelt (Carleheden 1996: 222).

37

HT7.qxd 23-05-02 09:06 Side 37