Arv og testamente

Arv & Testamente

Arv og testamente

Formuefællesskab

Særråden og særhæften

Særeje

Formuetyper – Oversigt

Nye regler om deling af pensioner

Skiftet / uskiftet bo

Bodel og boslod

Arveregler

Testamente

Afgifter

Gaver

Forsikringsudbetalinger og begunstigelser

Fællesbo / formuefællesskab

Når man bliver gift, indgår alt, hvad man ejer, og alt, hvad man herefter erhverver sig, i:

FÆLLESBOET

Fællesbo/formuefællesskab

Det betyder ikke: fælles ejendomsret til hus, bil og lign. Automatisk fælles hæftelse for lån og anden gæld

Det betyder: at man selv råder over det, man ejer (særråden) at man selv hæfter for egen gæld (særhæften) at der er særlige regler for deling af formuen ved

skilsmisse og død

Særeje-former

Fuldstændigt særeje

Særeje ved skilsmisse

Særeje ved død

Skal skiftes ved dødsfald

Skilsmisse-særeje

Særeje ved skilsmisse

Fælleseje ved død

Kan overtages som uskiftet bo

Særeje er enten blevet til via ægtepagt eller som arv, der via testamente er tillagt arvingen som særeje

Formuetyper - Oversigt

Formuefællesskab Skilsmisse-særeje Fuldst. særeje

Under ægteskabet

Særråden

SærhæftenU: Familiens bolig

U: Indbo

U: Utilbørlig forringelse

Særråden

Særhæften

Særråden

Særhæften

Ved skilsmisse

LigedelingHver ÆF afgiver ½ af bodel til anden ÆF

Særejet udtages

Ingen deling

(Som særeje)

Særejet udtages

Ingen deling

Ved død LigedelingHver ÆF afgiver ½ af bodel til anden ÆF

Ligedeling

(Som formuefæll.)

Særejet udtages

Ingen deling

Deling af pensioner

Nye regler fra 1. januar 2007 - ved skilsmisse og separation

• Hver part udtager egne rimelige pensioner. - indgår ikke længere i bodelingen.

• Andet kan aftales ved ægtepagt

• ”Rimelig”• Arbejdsmarkedspension• Vurderes i forhold til uddannelse og job

Deling af pensioner

”Urimelig”

• ÆF har mindre opsparing pga. orlov, nedsat tid o. lign.

- Der kan ydes fællesskabskompensation

• ÆF stilles urimeligt ringe- Længerevarende ægteskaber- Store forskelle i pensionsformuer- Der kan ydes rimelighedskompensation

Deling af pensioner

Varighed Hver ÆF udtager som hovedregel

Under 5 år Alle sine pensioner – uanset rimelighed

5-15 år Alle sine rimelige pensioner.

Der kan ydes fællesskabskompensation, max 50 % af forskelsværdien.

I særlige tilfælde kan der ydes rimelighedskompensation max 25% af forskelsværdien.

Over 15 år Alle sine rimelige pensioner.

Der kan ydes fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation.

Før og efter

Eksempler på deling af pensioner:

Nye regler Gift i 25 år. Ægtefælle 1, Direktør og med rimelig pension, opsparet kr. 4.000.000

Ægtefælle 2, Uddannet som Børnehavepædagog og gået hjemme grundet ægtefælles job. Hvis ægtefælle 2, havde brugt sin uddannelse ville der være opsparet ca. kr. 800.000

Ægtefælle 2, må siges at være urimeligt stillet pensionsmæssigt og har ret til kompensation efter de nye skilsmisseregler.

Som udgangspunkt får ægtefælle 2, 25 % af forskellen på depoterne altså kr. 1.000.000, men fordi ægtefælle 2, blot kunne have sparet kr. 800.000 op kan kompensationen højst blive kr. 800.000

Gamle regler Efter de gamle regler skulle ægtefælle 1, have afleveret halvdelen af sin kapital – eller ratepension – det

vil sige kr. 2.000.000 til ægtefælle 2, (efter de nye regler får ægtefælle 2, kun kr. 800.000 ).

Hvis ægtefælle 1, havde haft en løbende pension, ville ægtefælle 2, efter gamle regler ikke få andel i ægtefælle1,s pension; men efter de nye regler får ægtefælle 2, kompensation.

Hvordan gives kompensation?

Lav ægtepagt.

En ven af mig - lidt oppe i årene - fortalte mig forleden denne historie:

Efter at have været gift i 44 år, tog jeg en dag et kritisk blik på konen og sagde derfor til hende:

"Elskede, for 44 år siden havde vi en billig lejlighed, en billig bil, vi sov på sofaen i stuen, og så på et 10-tommers sort/hvid TV, men jeg gik hver aften i seng med en hed kvinde på 25 år!"

"Nu har jeg et hus til 4 millioner, en bil til 750.000, en kæmpestor dobbeltseng og et 50-tommers fladskærms -TV, men jeg må hver aften gå i seng med en træt kvinde på 65! Så vidt jeg kan se, er du ikke fulgt med her!"

Min kone er egentligt en ganske fornuftig kvinde. Hun sagde blot: "Gå du ret ud og find dig en hed tøs på 25 år, så skal jeg straks sørge for, at du igen får: En billig lejlighed, en billig bil, en sofaseng og et billigt sort/hvid TV!"

ER gamle piger ikke bar' dejlige? De sørger for at løse vore midtvejskriser på et øjeblik!

Hvad sker der, når den første ægtefælle dør?

Der skal tages stilling til, om boet skal skiftes betingelser for at sidde i uskiftet bo:

Fælles børn Fælles formue Solvent Myndig

Hvis betingelserne er opfyldt, er det den længst levende, der træffer afgørelsen - med mindre andet fremgår af evt. testamente.

En evt. forsikringsudbetaling udbetales i reglen uden om boet direkte til den begunstigede.

Skiftet & uskiftet bo

Betingelserne for uskiftet bo betyder omvendt;

At der skal skiftes med afdødes særbørn At særeje skal skiftes

Myndige særbørn kan give tilladelse til uskiftet bo


Uskiftet bo

Efterlevende ÆF overtager afdødes bodel uden arvefald Ca. 22 % af alle dødsboer udleveres til uskiftet bo

Fordele

Skal ikke udrede arv til livsarvinger Begrænsede omkostninger - 500 kr. i retsafgift


Ulemper

Overtager ansvaret for afdødes gældsforpligtelser Ikke ubetinget fri rådighed over boet Mulighed for at oprette testamente begrænses Kan ikke indgå nyt ægteskab

Hvis der skiftes …

Opgørelse af boet

Der skal først ske en opgørelse af ægtefællernes bodele og boslodskrav

Derefter foretages den arvemæssige fordeling

Opgørelse af fællesboet - eksempel 1

Han

Bodel

Huset

Bil

½ indbo

Gæld

i alt + kr. 100.000

½ fra ÆF kr. 275.000

Egen rest kr. 50.000

Boslod kr. 325.000

Hun

Bodel

Sommerhuset

Obligationer

½ indbo

Indestående

i alt + kr. 550.000

½ fra ÆF kr. 50.000

Egen rest kr. 275.000

Boslod kr. 325.000


Hvis bodelen er negativ, skal der ikke afgives halvdelen til den anden ægtefælle (der kan ikke overføres gæld)

HanBodeli alt - kr. 100.000

½ fra ÆF kr. 275.000Egen rest - kr. 100.000Boslod kr. 175.000

HunBodeli alt + kr. 550.000

½ fra ÆF kr. 0Egen rest kr. 275.000Boslod kr. 275.000


Udover fællesbo har han et fuldstændigt særeje på kr. 200.000, som holdes uden for opgørelsen af boet, når det er fuldstændigt

HanBodeli alt - kr. 100.000

½ fra ÆF kr. 275.000Egen rest - kr. 100.000Boslod kr. 175.000Særeje kr. 200.000I alt kr. 375.000

HunBodeli alt + kr. 550.000

½ fra ÆF kr. 0Egen rest kr. 275.000Boslod kr. 275.000

Hvem arver?

”Blodets bånd”

1. arveklasse:

Børn (livsarvinger). Er et barn dødt, træder børnebørn i hans

sted

2. arveklasse:

Forældre. Er en forælder død, træder dennes livsarvinger i hans

sted (dvs. søskende og evt. nevø/niece)

3. arveklasse:

Bedsteforældre. Er en bedsteforælder død, træder dennes

livsarvinger i hans sted (dvs. moster/morbror/faster/farbror)

Men IKKE fætre/kusiner!

Arveklasserne

Arvelader

Børn

Børnebørn

Osv.

Forældre MorFar

Fars børn Mors børn

Fars børne-børn

Mors børne-børn

Osv. Osv.

Bedsteforældre Mormor-morfar

Mormors børn

og

morfars børn

Farmors børn

og

farfars børn

1. Arveklasse 2. Arveklasse2. Arveklasse 3. Arveklasse3. Arveklasse

Farmor-farfar

Arvefordeling – ægtefælle & børn

Er der ingen ægtefælle, arver børnene alt, til lige deling

Er der ingen børn, arver ægtefællen alt

Er der både ægtefælle og børn, fordeles arven med 1/2 til

ægtefælle og 1/2 til lige deling mellem børnene:

Børnene skal jf. arvelovens regler arve 1/2, uanset omde er én eller mange, og uanset om det er fællesbørnog/eller afdødes særbørn. De deler lige.

Ægtefælle

Børn

Afdødes formue

Slægtninge og nært relaterede, der ikke arver

Samlevere

Ægtefælles særbørn (dine stedbørn)

Svigerbørn

Kusiner og fætre og fjernere slægtninge

Barnet arver det hele - også selvom det er et fællesbarn

Samlevere

Tvangsarv og testamente

Arveloven bestemmer, at man ved testamente kan råde over 3/4 af sit bo, hvis man har ægtefælle og/eller børn/livsarvinger

Den resterende 1/4 er tvangsarv og skal tilfalde tvangsarvinger (= ægtefæller og livsarvinger) - og skal fordeles efter arvelovens regler (1/2 + 1/2)

Afdødes formue

Friarven kan testamenteres til ”hvem som helst”

Ægtefælle

Børn

FriarvAfdødes formue

Optimering af arven til f.eks. ægtefælle

Friarven kan testamenteres til ægtefællen

Afdødes formue

Ægtefælle

Børn

FriarvAfdødes formue

Hvornår er der brug for testamente ?

Når fordelingsreglerne jf. arveloven ønskes ændret, ex.:

Ønsker at begrænse et særbarns andel

Ønsker at ”springe” et led over (arv til børnebørn)

Ønsker at tilgodese én, der ikke arver efter loven

=> fx. samlevere, der ønsker at arve hinanden

Hvis arven skal gøres helt eller delvist til særeje for arvemodtageren

Samleveres arveforhold

Samlevere har ingen legal arveret, arveret kræver testamente

Udvidet samlevertestamente (fra 2008)Samlevere kan arve som ægtefæller

(Kan ikke bestemme fælleseje, særeje osv.)

Betingelser:

Lever sammen på fælles bopæl ved dødsfald, og

a) har/havde eller ventede fælles barn, eller

b) har levet sammen i 2 år på fælles bopæl i ægteskabslignende forhold

Nærmeste Pårørende og forsikring / pension

2007 1. Ægtefælle2. Børn3. Testamente4. Øvrige arvinger

efter arveloven

Krav: Samliv på fælles adresse i ægteskabslignende forhold på dødstidspunktet, og

Har boet sammen i 2 år forud for dødstidspunktet- eller

Har fælles barn, eller venter/ventede fællesbarn

2008 1. Ægtefælle2. Samlever 3. Børn4. Testamente5. Øvrige arvinger

efter arveloven

Nærmeste Pårørende

Nye regler gælder begunstigelser, der oprettes efter 1. januar 2008.

Før: Nærmeste pårørende skal aktivt indsættes – sker det ikke vil policen have status som at ingen er indsat som begunstiget

Nye regler: Er der ikke indsat begunstigelse, udbetales beløbet til nærmeste pårørende Svarer til at nærmeste pårørende altid indsættes indtil

andet er aktivt besluttet og iværksat Øget kreditorbeskyttelse

Testamente

Hvordan oprettes et testamente ?

Notartestamente Helt sikkert (opbevares i

centralregistret)

Vidnetestamenter Usikkert/anfægtelse

Nødtestamente Meget usikkert

Undertegnede Hr. Og Fru Hansen be-stemmer herved somvores sidste vilje at, ….

TESTAMENTE

Boafgift

Ægtefæller skal ikke betale afgift af arv og forsikringer

Af den del af boet, som tilfalder øvrige arvinger, skal der betales en fast boafgift på 15% af nettoboet, efter fradrag af et bundfradrag på kr. 255.400 (2008)

Af arv, der tilfalder forældre, søskende eller fjernere slægtninge samt ubeslægtede, skal der desuden betales en tillægsafgift på 25%

Samlevere, der har boet sammen i mindst 2 år, betaler kun 15%-afgiften (kræver testamente og/eller begunstigelsesbestemmelse !!!!!)

Der kan maksimalt betales i alt 36,25%

Særregler vedr. boafgift for forsikringer

Følgende udbetalinger, der tilfalder via begunstigelse, er fritaget for boafgift:

Alle udbetalinger til ægtefælle

Løbende ydelser til samlever

Løbende ydelser, til børn under 24 år

Alle udbetalinger fra ATP

Udbetalinger fra arbejdsskadeforsikringer

Udbetalinger fra arbejdsgiverbetalt ulykkesforsikring, når udbetalingen sker som følge af en arbejdsulykke

Men forsikringsudbetalingerne, som udbetales direkte til den begunstigede, er ikke omfattet af bundfradraget i bo.

Gaver

Der kan gives gaver afgiftsfrit op til:

Ubegrænset mellem ægtefæller (kræver dog ægtepagt)

Hver ægtefælle kan årligt give op til kr. 56.800,- (2008) til børn og børnebørn

Hver ægtefælle kan årligt give op til kr. 19.800,- (2008) til svigerbørn

Gaver – Hvordan gøres det i praksis?

Beslægtede Under beløbsgrænserne Ingen afgift. Der foretages intet.

Over beløbsgrænserne Der skal betales afgift Gaven anmeldes til det lokale skattecenter på særlig blanket, blanket nr.

07.016 www.skat.dk Anmeldelse og betaling skal indsendes senest 1. maj i året efter, at gaven

er modtaget Afgiften skal anmeldes og betales af modtageren, men giveren hæfter

solidarisk

Ikke beslægtede Personlig indkomst for gavemodtageren. Skal påføres selvangivelsen Gælder ikke lejlighedsgaver af mindre værdi

Lidt om forsikring ved død og sygdom

Statistikken Hvad dør man af Hvad bliver man syg af

Statistik - døde

Ud af 100 personersstatus som 62-årige

12%

Døde Invalide Aktive

Det dør vi af i alderen fra 30 - 64 år

DødsårsagKræftHjerte-, hjertekar- og kredsløbssygd.ÅndedrætssygdommeFordøjelsessygdommeSelvmordTrafikulykker og andre ulykkerUrinvejssygdomme og sukkersygeSygd. i nervesystem og sanseorganerMentale lidelserTuberkulose og øvrige infektionssygd.Alle øvrige dødsårsager

I alt

Dødsfald i aldersgruppen

Mænd29,5%22,5%3,8%7,2%5,6%7,4%1,5%1,4%2,6%2,5%

16,0%

100,0%

Kvinder49,0%14,5%7,0%5,4%3,7%4,3%1,8%2,3%1,4%0,9%9,7%

100,0%

Kilde: Danmarks Statistik

Produkter ved død

Engangsudbetalinger Gruppelivsforsikringer X-livsforsikringer Alm. livsforsikringer

Løbende udbetalinger Afgrænset periode – garanteret Afgrænset periode – livsbetinget

Ægtefællepension Børnepension

Statistik - invalide

Ud af 100 personersstatus som 62-årige

15%

Døde Invalide Aktive

Det bliver vi erhvervsudygtige af !

Sygdomme i bevægeapparatet 26%

Psykiske lidelser 32%

Hjerte- og karsygdomme 8%

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 9%

Kræftsygdomme 7%

Sygdomme i åndedrætsorganer 3%

Ulykkestilfælde, vold m.v. 6%

Øvrige diagnoser incl. uoplyste 9%

Social indikation 2%

I alt 100%

Kilde: Den Sociale Ankestyrelse

Produkter ved invaliditet/mistet Erhvervsevne

Engangsudbetalinger Invalidesum

Løbende udbetalinger Lønsikring – invaliderente

Nyttige links

[email protected] Skriv en kort mail til [email protected] med dine ønsker, så tager Willis Forsikringsservice over og kommer med oplæg på ægtepagt og testamete.

Willis Forsikringsservice tilbyder at udfærdige ægtepagter og testamenter til vores kunder. Konceptet er rettet til pensionskunder, der som led i rådgivningen bliver anbefalet, at oprette ægtepagt eller testamente, men også øvrige kunder kan benytte sig af vores ydelser.

Ydelsen består af rådgivning af kunden, udfærdigelse af dokumenter, samt ekspedition og tinglysning.

www.familieadvokaten.dk

Her findes forslag til de mere almindelige formuleringer i testamenter. Desuden lovgivning inden for

civil- og arveret.

Arv og testamente

Documents