Årsskrift 2015

Årsskrift 2015

Året der gik på Sydfyns Fri Fagskole

2015

www.sydfynsfrifagskole.dk

5

Indholdsfortegnelse: Introduktion af forstander Birthe Hay Sørensen 6Børnerestaurant 8Cubansk kunst 10Halvmarathon 16Naturfag på Sydfyns? 18Tilridning af unge heste 20Skarø - rystesammentur 24Så fik vi kaniner! 26Den årlige skilejrskole er altid en succes! 28Linjefagsprøver på madlinjen 30Særlig Tilrettelagt Ungdomuddannelse 32Ny linje støttes af EU 34Nyt grafisk udtryk og ny hjemmeside 36Bare en lille chance til... 38Den årlige generalforsamling 42Oso-opgave 44Fastelavnsquiz 46Førstehjælp på programmet 49Det økologiske høstmarked 50Stjerner fra Finland 52

Betragtninger om året 2015

Af forstander Birthe Hay Sørensen Her på Sydfyns Fri Fagskole blev året endnu et godt år med både tradition og fornyelse. Det blev et år med politisk medvind og et år med lige så stor politisk modvind. Det blev endnu et år med fantastisk personale og lige så fantastiske unge mennesker på skolen.

At være med til at lave skole, er opslugende, til tider besværligt og altid enormt berigende. Når vi begynder i august med et nyt hold, er der mange brikker, der skal falde på plads. At være med i et forpligtende fællesskab, når man ikke har prøvet det før, er noget, der skal læres. Det kræver meget – både af de unge mennesker, men ikke mindst af personalet, som hele tiden vejleder og fastholder, at det er i fællesskabet, vi udvikler os.

Når jeg husker, hvordan vores hverdag så ud i starten af 2015, så husker jeg, at vi var godt på vej. Kontoret blev moderniseret, hvilket medførte en del tumult, men det blev flot. Elevholdet fundet sammen, og der var fuldt fokus på at blive klar til uddannelse og voksenliv. Praktikkerne i foråret bekræftede endnu engang, at det har stor værdi, at afprøve sig selv i den virkelige verden, på en rigtig arbejdsplads. Vi sluttede da også skoleåret med mange gode prøvekarakterer og de fleste unge med plan for fremtiden og kvalifikationer til at følge den.

I maj, juni og juli havde vi besøg af to kunstnere fra Cuba – Rubén og Arcardio. De byggede to store skulpturer til skolen. Én bestående af tre heste, der løber på marken. Den anden står udenfor skolen og er formet som en stor hånd, hvorpå der står et ungt menneske og skub-ber til vores logo for linjerne, de fire ”målskiver”. Begge skulpturer lavet i jern og beton. Det var fantastisk at følge processen fra tegning til skulptur, og samtidig havde vi fornøjelsen at kunne tale med cubanerne om kulturforskelle på mange områder. Det var spændende. Jeg håber, at andre får lyst til at få besøg af de to, og jeg ved, at de meget gerne vil komme til Danmark igen.

6

7

I august startede vi med et nyt hold dejlige unge mennesker, som i skrivende stund så småt er ved at falde til. Som altid er der en tilvænningsperiode, hvor grænser skal afprøves og måske er der nogle gamle vaner, der skal ændres. Vi har jo, siden vi fik nyt navn, haft tre erhvervsrettede linjer og en linje med fokus på personlig udvikling. Derudover er der køkken, hygiejne og ernæring – dansk, engelsk og matematik – og valgfag med tilbud om ridning, musik, kreative aktiviteter samt sport. De seneste par år har vi desuden haft obligatorisk løbetræning på skemaet. På holdet i år oplever vi, at der er større interesse for linjen, der ikke er erhvervsrettet, samtidig med at færre af eleverne ønsker de boglige fag på prøveniveau. Men glæden ved at være med i fælles-skabet og udvikle sig sammen med andre unge er den samme uanset hvilke individuelle mål, man har.

Gennem flere år har Frie Fagskolers sekretariat arbejdet på at få ændret lovteksten, så skolerne kan tilbyde flere praktiske kernefag. I starten af 2015 lykkedes det endeligt. Der kom en ny tekst i lovgivningen, så Frie Fagskoler foruden husholdnings- og håndarbejds-fag nu kan udbyde alle slags praktiske fag som kernefag. Det betyder, at skolerne kan udby-de håndværksfag, og på den måde få flere unge interesserede i skoleformen. Her hos os er vi godt på vej. Vi har de sidste par år haft en grøn linje med dyr og planter. I det kommende år laver vi lidt om på konceptet og kalder linjen: ”Natur og håndværk”, hvor almindelige ved-ligeholdelsesopgaver og renovering i eget hus kommer på skemaet. På den måde kan hånd-værksinteresserede unge snuse til forskellige håndværk. På sigt vil det kræve, at vi indretter et undervisningsværksted, som kan bruges af linjen, men som også kan bruges, når vi laver gøremålsundervisning i de boglige fag. Siden efteråret har vi været med i et samarbejde med Odense Fagskole, Tronsøskolen og se-kretariatet om at lave en ny linje: ”Turisme, oplevelser og gastronomi”. Her på skolen skal den afløse vores Parat til job med mad – linje. Fokus på linjen kommer til at flytte sig fra teknikker og produktion af mad til at se mad, som en del af en event – eller en turistattraktion. Eleverne skal aktivt planlægge og gennemføre oplevelser, eller de skal deltage som medhjælp i events, som andre har taget initiativ til. I den forbindelse har vi fået en god dialog med flere erhvervsdrivende, iværksættere og Erhvervsskolen i Svendborg.

Da den nye lov blev en realitet, var der selvfølgelig glæde og optimisme hos skolerne. Alle politiske partier stemte for, og der var stor politisk interesse og velvilje. Der var fokus på at få flere unge klar til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og man så Frie Fagskoler som et uundværligt springbræt. Derfor kom det også som en uforståelig overraskelse, da forslag til finanslov 2016 blev offentliggjort.

9

Hvor andre skoleformer får flere offentlige støttekroner eller bliver reduceret 2% i taksterne, så bli-ver taksterne for offentlig støtte til Frie Fagskoler reduceret med 20%. På den baggrund bliver det en udfordring at udvikle skolen på den måde og i det tempo, vi kunne ønske os. Som jeg ser det, er den eneste udvej, at vi skal have flere elever. Derfor arbejder vi også med en modernisering af vores linjefag, så de kommer til at indeholde mere af det de unge interesserer sig for.

I denne her politiske proces, er jeg flere gange blevet spurgt, hvilke argumenter der er for, at vores skole har en berettigelse. Hvad er det vi kan, som de unge ikke kan få et andet sted? Kan de ikke lige så godt tage i 10. klasse-center eller på produktionsskolen; eller direkte på erhvervsskolen eller i gymnasiet? Jeg er overbevist om, at den tradition for inkluderende samvær og forpligten-de fællesskaber, der er på Frie Fagskoler, er unik. Her får de unge mennesker den selvindsigt og selvtillid, der ruster dem til at tage beslutninger om deres fremtid og tro på, at det kan lade sig gøre. De kommer hjemmefra og får et andet perspektiv. Nogen er måske længere tid om at blive afklaret, og nogen har brug for et fagligt løft. De fleste har brug for at snuse til og afprøve forskel-lige uddannelsesmuligheder, og alle har godt af at lære at lave mad og holde rent. Ingen andre steder får den unge det hele ét sted. Ingen andre skoleformer har unge mellem 16 og 25 år, der har brug for det ekstra løft, og hvor det er afklaring og erhvervsvalg, der er i fokus. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at vores skole har en meget vigtig plads i uddannelseslandskabet, og at vi gør en forskel.

Skolens personale er en trofast skare. De fleste har været her i mere end 7 år – mange i 10 år eller mere. Det ser jeg som udtryk for, at skolen altid er i udvikling, så man går ikke i stå. Det er trygt, at den pædagogiske tradition på skolen er båret af os alle. Vi kender traditionen og baggrunden, og derfor giver den pædagogiske praksis mening for os. Jeg er sikker på, at de unge mærker, at der er en linje, men det skyldes, at den enkelte lærer gør en ekstra indsats, når det er nødvendigt, og det forudsætter stor erfaring og målrettethed, og det har lærerne. Den store erfaring og eks-pertise finder man ikke mindst på kontoret, hvor endog sekretariatet og undervisningsministeriet har svært ved at stå mål med Kirstens overblik og omhyggelighed. Og vores PR- og hjemmesi-deleverandør må lægge sig i selen for at kunne leve op til Lisbeths standard og viden om IT og sociale medier. Men også ude hos Carlos og i køkkenet mærkes det, at der er stor erfaring og engagement bagved nye tiltag som affaldssortering og esse, eller indkøb af hele økologiske dyr og hjemmelavet pålæg. Uden den ekstra indsats og det ekstra engagement, havde skolen ikke været det den er. Tak til hver enkelt for indsatsen – også i 2015.

11

På årets store madmarked i Svendborg, Kulinarisk Sydfyn, deltog skolen igen ved at lave På årets store madmarked i Svendborg, Kulinarisk Sydfyn, deltog skolen igen ved at lave børnerestaurant for byens yngste borgere. Kulinarisk Sydfyn starter netop som skoleåret slutter, børnerestaurant for byens yngste borgere. Kulinarisk Sydfyn starter netop som skoleåret slutter, så det er ikke en del af undervisningen men en mulighed for nogle elever at prøve kræfter med så det er ikke en del af undervisningen men en mulighed for nogle elever at prøve kræfter med den virkelige verden.Eleverne er med til opsætningen af restauranten fredag eftermiddag samt klargøring tidlig lørdag Eleverne er med til opsætningen af restauranten fredag eftermiddag samt klargøring tidlig lørdag morgen. Det giver dem en fantastisk mulighed for at se, hvad der foregår ”bag kulisserne” i en morgen. Det giver dem en fantastisk mulighed for at se, hvad der foregår ”bag kulisserne” i en restaurant og hvor meget forberedelse det kræver, at bespise 60 mennesker. Desuden får de mu-restaurant og hvor meget forberedelse det kræver, at bespise 60 mennesker. Desuden får de mu-lighed for at deltage i mange af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for arbejdet med lighed for at deltage i mange af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for arbejdet med børn.Det er Børnerestaurants mål at skærpe børns lyst og nysgerrighed til gastronomiske udfoldelser, Det er Børnerestaurants mål at skærpe børns lyst og nysgerrighed til gastronomiske udfoldelser, samt at sætte deres evner i fokus. Konceptet er, at børn i 6-11 års alderen mødes på ”restau-samt at sætte deres evner i fokus. Konceptet er, at børn i 6-11 års alderen mødes på ”restau-ranten” for at lave en 3-retters menu sammen med madkyndige voksne og elever fra Sydfyns Fri ranten” for at lave en 3-retters menu sammen med madkyndige voksne og elever fra Sydfyns Fri Fagskole, hvorefter der tages afsked med forældre, der inviteres til frokost et par timer senere.Fagskole, hvorefter der tages afsked med forældre, der inviteres til frokost et par timer senere.Herefter laver børnene mad og kokkerer i godt 3 timer. Igennem hele forløbet er det årstidens (og Herefter laver børnene mad og kokkerer i godt 3 timer. Igennem hele forløbet er det årstidens (og lokale) økologiske råvarer, der udgør størstedelen af ingredienserne. På de 3 timer, vil børnene lokale) økologiske råvarer, der udgør størstedelen af ingredienserne. På de 3 timer, vil børnene trylle både med maden og med opdækningen, sammen med skolens elever og voksne, således trylle både med maden og med opdækningen, sammen med skolens elever og voksne, således at alt er klart til når forældrene kommer til fi n middag.at alt er klart til når forældrene kommer til fi n middag.Børnene vil nu være både tjenere og kokke for forældrene mens de stolt serverer og præsenterer Børnene vil nu være både tjenere og kokke for forældrene mens de stolt serverer og præsenterer den gourmetmad de i fællesskab har formået at få lavet på et par timer.den gourmetmad de i fællesskab har formået at få lavet på et par timer.Det er håbet at en Børnerestaurant på Kulinarisk Sydfyn vil være en ny aktivitet for børnene sam-Det er håbet at en Børnerestaurant på Kulinarisk Sydfyn vil være en ny aktivitet for børnene sam-tidig med at det giver fl ere børn mulighed for at udforske deres kreativitet og smagsløg med læk-tidig med at det giver fl ere børn mulighed for at udforske deres kreativitet og smagsløg med læk-ker, sund, lokal, økologisk og ikke mindst gastronomisk god mad.ker, sund, lokal, økologisk og ikke mindst gastronomisk god mad.

Børnerestaurant

Af lærer, Anne Hjortenberg

12

De elever, der har deltaget, har udvist utrolig engagement og kampgejst for at få restauranten til at fungere. De får vist og prøvet alle deres pædagogiske færdigheder, får afprøvet deres køk-kentekniske metodikker, som de har lært i årets løb. De mærker synergien i at arbejde sammen - i år fi k de desuden muligheden for at opbygge et netværk med elever og undervisere fra Svend-borg Erhvervsskole, der i år deltag som samarbejdspartnere i begivenheden. De oplever følelsen af at være totalt udmattet, efter en dag, hvor man bare er 110% på, samtidig med den fantastiske følelse af succes og stolthed man har efter et vellykket arrangement.Som underviser til disse fantastiske elever er jeg og Sydfyns Fri Fagskole utrolig stolte af vores elever og deres indsats. Tænk, at vi er så begavet og heldige, at vi har elever, der tager imod så stor en opgave med oprejst pande og gå på mod få timer efter de har afsluttet et skoleår hos os. Samtidig er det jo en soleklar bekræftelse på, at det vi gør på skolen, er det rigtige. Gøre-målsundervisning er vejen frem for rigtig mange unge mennesker, der vil den praktiske vej i deres arbejdsliv. Disse elever har omsat den viden de har lært i løbet af skoleåret til erhvervsrettede færdigheder nærmest inden deres seng er nået at blive kold på skolen. De har omsat alt deres læring, deres færdigheder og know how til kompetencer, der er nødvendige for deres fremtidige arbejde i erhvervslivet.Af hjertet tak for jeres indsats. Det er en uvurderlig indsats og et fl ot håndværksmæssigt stykke Af hjertet tak for jeres indsats. Det er en uvurderlig indsats og et fl ot håndværksmæssigt stykke arbejde i har lavet. Gæsternes rungende applaus efter hver middag, var lige så meget jeres fortjeneste som børnene, der solede sig i bifaldet.

13

Cubansk kunst

Vi har gennem fl ere år kendt til de to cubanske kunstnere Arcadio Tomas Capote Cabrera og Ruben Pena, som gennem 15 år har udført kunstværker på forskellige fynske skoler. Endelig lykkes det os så, at lave aftaler med dem om, at udføre kunst hos os, som kan symbolisere det arbejde, der hver dag udføres inde i huset.

Vi vil gerne symbolisere, at med hånden som redskab sættes fagligheden igang for Vi vil gerne symbolisere, at med hånden som redskab sættes fagligheden igang for den unge. Vores målskiver symboliserer fagligheden og den ukønnet person i hånden, den unge. Vores målskiver symboliserer fagligheden og den ukønnet person i hånden, er den som trygt kan bruge et skoleår på nye drømme og mål. Hånden symboliserer er den som trygt kan bruge et skoleår på nye drømme og mål. Hånden symboliserer naturligvis også det trygge og sikre. naturligvis også det trygge og sikre.

Med hestene var vores plan, at skabe et billedtrick på marken med 3 silhuetter af Med hestene var vores plan, at skabe et billedtrick på marken med 3 silhuetter af heste. Det blev dog til mere end bare silhuetter, idet at cubanerne straks kunne se nogle spændende muligheder i at lave 3 islandske heste i fuld størrelse. Det er et imponeren-de skue, som får rigtig mange til at standse op på Klingstrupvej og tage billeder. Også Bakkehuset er glade, for de har nu fået deres helt egen udsigt til de smukke heste.

Af Lisbeth Refbjerg

14

Arcadio Tomas Capote Cabrera og Ruben Pena er fuldtidskunsnere fra Cuba. Gennem Nyborg Efterskole startede de med, at komme til Danmark for 15 år siden, og har blandt andet knyttet Efterskole startede de med, at komme til Danmark for 15 år siden, og har blandt andet knyttet tætte bånd til Odensekunsneren Jens Galschiøt. De har lavet utrolige kunstværker på blandt tætte bånd til Odensekunsneren Jens Galschiøt. De har lavet utrolige kunstværker på blandt andet Faarborgegnens Efterskole, Vester Skerninge Friskole, Simac og mange andre steder. Også andet Faarborgegnens Efterskole, Vester Skerninge Friskole, Simac og mange andre steder. Også minigolfbaner og vandskulpturer har deres signatur på. Hvis man kunne tænke sig kontakt til de minigolfbaner og vandskulpturer har deres signatur på. Hvis man kunne tænke sig kontakt til de to herrer, kan man kontakte Lisbeth Refbjerg, som nu har en solid viden om, hvordan man to herrer, kan man kontakte Lisbeth Refbjerg, som nu har en solid viden om, hvordan man inviterer cubanske kunstnere til Danmark. inviterer cubanske kunstnere til Danmark.

Mens Arcadio og Ruben var her fra maj til august, kunne de følge med i de store Mens Arcadio og Ruben var her fra maj til august, kunne de følge med i de store omvæltninger der skete hjemme i Cuba omkring reetablering af de diplomatiske kontakter omvæltninger der skete hjemme i Cuba omkring reetablering af de diplomatiske kontakter mellem Cuba og USA. Det åbner nye muligheder, når også handelsembargoen bliver ophævet. mellem Cuba og USA. Det åbner nye muligheder, når også handelsembargoen bliver ophævet. Det har indtil nu, været et særligt privilegie for kunstnere, at kunne rejse ud og arbejde, og Det har indtil nu, været et særligt privilegie for kunstnere, at kunne rejse ud og arbejde, og Arcadio og Ruben har blandt andet tidligere været en del i Rusland, pga de tætte kontakter til Arcadio og Ruben har blandt andet tidligere været en del i Rusland, pga de tætte kontakter til Cuba.

Vores fl otte kunstværker kan beundres fra Klingstrupvej og vi er meget stolte over at vise dem Vores fl otte kunstværker kan beundres fra Klingstrupvej og vi er meget stolte over at vise dem frem.

19

Halvmarathon

Som i tidligere år, havde vi igen i skoleåret 2014/15 besluttet at forsøge at træne op til at løbe en halv maraton i slutningen af skoleåret. Mandag til torsdag var der dagligt sat en time af til gang og løb. Alle deltog i træningen, hver på deres plan. Nogle elever havde fra starten sat sig for, at gennemføre en halvmaraton, mens andre ville forsøge at løbe så langt som muligt. Andre igen valgte at gennemføre gående eller en blan-ding af gang/cykel og alle elever gennemførte, hver på deres måde. Mange elever oplevede, at de kunne meget mere end de selv troede. Det var rigtig sejt gjort og en stor fornøjelse at se, de virkelig gav alt de havde i sig. For nogle elever var det første gang de prøvede at køre sig selv så fysisk trætte.

Ruten var lagt fra skolen og ind mod Svendborg ad den gamle jernbane, så det var et godt underlag at løbe på. Der var opvarmning inden afgang og starten gik igennem fl agportalen. Det var også ankomststed, hvor alle blev mødt af en fotograf og hujende kammerater og lærere.Da eleverne kom retur var der lækker lasagne, is og kage, men nogle elever var så trætte at de end ikke orkede at spise. I dagene der fulgte var der også en vis ømhed at spore hos eleverne. Det var en fantastisk dag og skønt at se alle elever ude og i gang.

Af Helle Wichman Rasmussen, lærer

20

Naturfag på Sydfyns?

Fra skoleåret 2015/2016 begynder man på skolerne i landet, at køre forsøg med, at Fra skoleåret 2015/2016 begynder man på skolerne i landet, at køre forsøg med, at eleverne i 9. skal op, og 10. klasse kan gå op, til en naturfagsprøve frem for en prøve eleverne i 9. skal op, og 10. klasse kan gå op, til en naturfagsprøve frem for en prøve i fysik/kemi. Det betyder, at man som elev skal op i en prøve, hvor både fysik/kemi, i fysik/kemi. Det betyder, at man som elev skal op i en prøve, hvor både fysik/kemi, biologi og geografi skal bruges til prøven.I foråret 2015 vedtog Folketinget et lovforslag vedrørende en fælle prøve i fysik/kemi, I foråret 2015 vedtog Folketinget et lovforslag vedrørende en fælle prøve i fysik/kemi, biologi og geografi . Dette lovforslag kom som en udløber af folkeskolereformen, der biologi og geografi . Dette lovforslag kom som en udløber af folkeskolereformen, der igangsatte en omfattende udvikling af Folkeskolen, og bl.a. lægger vægt på at hæve igangsatte en omfattende udvikling af Folkeskolen, og bl.a. lægger vægt på at hæve børns faglighed, øge trivsel og give lyst og ballast til at påbegynde en ungdomsud-børns faglighed, øge trivsel og give lyst og ballast til at påbegynde en ungdomsud-dannelse. Endvidere er dette også et forsøg at gøre fagene mere virkelighedsnære og dannelse. Endvidere er dette også et forsøg at gøre fagene mere virkelighedsnære og tro til den verden, der venter eleverne på en ungdomsuddannelse.tro til den verden, der venter eleverne på en ungdomsuddannelse.I første omgang bliver ændringerne fra denne lov arbejdet med på skolerne, som I første omgang bliver ændringerne fra denne lov arbejdet med på skolerne, som forsøg i de næste 2 år. I år er prøven en mulighed, fra næste skoleår bliver den obliga-forsøg i de næste 2 år. I år er prøven en mulighed, fra næste skoleår bliver den obliga-torisk i 9. klasse.

Tilbudsfaget: NaturfagPå Sydfyns Fri Fagskole har vi de sidste 10 år udbudt fysik/kemi på 10. klasses ni-På Sydfyns Fri Fagskole har vi de sidste 10 år udbudt fysik/kemi på 10. klasses ni-veau, fra næste skoleår vil dette fag dog ikke længere være at fi nde på skemaet. I veau, fra næste skoleår vil dette fag dog ikke længere være at fi nde på skemaet. I stedet bliver der fremover tilbudt et valgfag ved navn ’Naturfag’. Dette fag vil inde-stedet bliver der fremover tilbudt et valgfag ved navn ’Naturfag’. Dette fag vil inde-holde elementer fra fysik/kemi, geografi og biologi, og det vil være muligt at tage en holde elementer fra fysik/kemi, geografi og biologi, og det vil være muligt at tage en afsluttende prøve i faget, som eleven selv kan vælge om skal være på 9. klasses eller afsluttende prøve i faget, som eleven selv kan vælge om skal være på 9. klasses eller 10. klasses niveau.Hvorfor?

Af Louise Bech Johansen, fysiklærer.

22

Da det ikke er lovpligtigt at have dette fag, hvorfor vælger vi som skole så at udbyde det nye fag, frem for fysik/kemi? Grun-den til dette er ret simpel: Naturfag passer bedre ind i vores ide om, at vi skal give vores elever den bedste forudsætning til en ungdomsuddannelse. Ligeledes passer naturfaget også godt ind i vores valg af linjer, der dækker over de 3 fag, der er at fi nde i det nye fag.Endvidere lægges der op til en prøveform, der er mere praktisk og undersøgende end tidligere. Prøven i fysik/kemi har ikke ændret sig meget de sidste par år, der har været enkelte forsøg med fx mulighed for diskussion efter trækning af emne. Men ud over det har prøven været at trække et emne, vis forsøg og for-tælle teori om emnet. Den nye prøve bliver en problemstillings prøve. Dvs. at eleverne skal forberede forsøg og en problemstil-ling inden prøve. Det er så dette de skal prøves i. Denne form for prøve lægger altså op til at eleverne i løbet af året arbejder undersøgende og perspektiverende, hvilket i høj grad er en for-del for alle unge mennesker. Hvordan?Pt er prøvebekendtgørelsen ikke udkommet, den ventes først til medio november, derfor er det svært at skrive om hvad der skal undervises i og hvordan det skal gøres. Det må vi vente at se…

Tilridning af unge heste

Når man anskaff er sig en helt ung hest, vil der rigtig mange gange være følelsen af ”første gang”. Første gang man trækker på vejen, første gang man gør det i regnvejr, første gang man sidder på hesten, første gang man rider alene, første gang man rider tur alene og så fremdeles. Der vil være en farlig masse ting hesten skal lære for, forhå-bentlig at komme til at være en sød og omgængelig hest, og på hver trin på vejen kan der opstå følelsen af ”første gang”. For eksempel er det hestens natur at gå mod pres, altså helt modsat af hvad vi gerne vil have den til i dagligdagen, nemlig at rykke sig, når vi skubber til den. Hesten er et fl ugtdyr, men er rovdyret ude i fri natur kommet så tæt på den, at det rører hesten, er det mere hensigtsmæssigt for hesten, at prøve at klemme modstanderen end at fl ygte. Og vi må hele tiden se os selv som rovdyret, ind-til vi har lavet en sammenarbejdsaftale med hesten om, hvad det er vi vil have den til at gøre. Den skal for eksempel fl ytte sig når vi skubber til den. Det skal den altså lære og her er det, at glæden ved første gang træder ind i billedet. Når hesten har forstået hvad det er vi vil lærer den.Jeg er opvokset på et stutteri og husker engang, hvor jeg så berideren lægge en grime på et føl for første gang. Det var føllet ikke klar til. Det gik i vejret, kastede sig bagover, knaldede hovedet mod muren og knækkede nakken. Det lærte jeg en masse af. Små skridt, små skridt, små skridt. Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed. Det er mine principper. I sensommeren 2013 købte jeg en rå 4 årig vallak. Han havde grime på, men forstod endnu ikke principperne i at lade sig føre i træktov. Der oplevede jeg tydeligt hvordan hesten ikke kan overføre det den har lært fra højre side, til venstre side. Så da det gik godt med at trække ham fra den ene side, så var det forfra med indlærings proces-sen fra den anden side. Men så kom glæden også da samarbejdet var etableret og vi kunne gå sammen for første gang.

Af Mette Toft, ridelærer

24

I foråret 2014 købte skolen to seksårige vallakker, der var ryttervante. Det vil sige, at de havde haft rytter på, men mere uddannet eller tilvænnet var de så ikke. Her har været mange gange første gang. Selvfølgelig er der, for de fleste af eleverne, en første gang på en så ny/jomfruelig hest, eller første gang uden mig gående ved siden af, eller første gang uden for banen. Første gang at man traver, første gang at man galopere og første gang at man tølter. Og selv om hesten måske har prøvet det før, vil der være masser af gange med følelsen ”første gang” for eleverne, der har været med til at lære de her heste op.

Inden sommerferien begyndte eleverne og jeg, at træne styring bagfra med lange tøjler. Det første skridt til alt trækarbejde med hest, hvad end det så er vogn eller markarbejde. Det gik fint og igen mange, mange delmål. Først går en og trækker ved hovedet af hesten, mens en anden går bagved hesten med de lange tøjler. Når hesten har accepteret det, vil den der går ved hoved af hesten, trække sig længere og længere væk. Det kan godt tage mange træ-ningsgange, før man for første gang alene styrer hesten bagfra og kan styre den hvorhen man vil. Bliver det på tale at trave, vil jeg have støttepersonen tilbage til hovedet, lige for en sikkerhedsskyld.

Når man så har trænet styring bagfra mange gange, så hesten er helt tryg ved det, har accepteret tøjlernes kontakt henad kroppen og tydeligt forstår opgavens karakter, får man en hjælper person til at gå ved siden af hesten, mens hun trækker en ca 3 meter lang lægte ved siden af hesten. Når hesten slapper af over for dette, gør man det på den anden side, når hesten også på den anden side har accepteret omstændighederne, hænger man lægten i seletøjet på hestens ene side, træner og derefter den anden side. Igen startes med hjælper og man træner indtil hesten slapper helt af overfor påvirkningerne. Når den gør det, banker man to 3 meter lægter sammen med et bræt på samme bredde som hesten, således at man får en styrerstang på hver side af hesten sammenholdt af brættet der lige som vognen også vil holde hesten inde mellem styrerstængerne. Og så er vi tæt på at køre, men først skal der gås mange træningsgange og hesten skal møde vognen og gå ved siden af den, før den bliver spændt for og man første gang kører med hest og vogn.

27

Skarø - rystesammentur

Intro tur til Skarø 2015Igen i år havde vi besluttet, at årets introtur skulle gå til Skarø, en lille dejlig ø i det sydfynske ø-hav. Der er en lille, hyggelig teltplads med køkken/fællesrum, bålplads og badestrand.Da der ingen butikker er på Skarø, må vi have alt med hjemmefra, så der var blevet pakket og lavet mad. Vi cyklede fra skolen torsdag formiddag, ind til Svendborg, hvor vi hoppede på færgen. En lille time senere gik vi i land, fi k slået telte op og spist vores medbragte madpakker. Vi havde det mest fantasiske vejr, de to dage vi var afsted, så frem med badetøjet og afsted til stranden og så tilbage til lejren og starte på vores stjerneløb.

Eleverne var rundt på øen og løse opgaver ved de lærerbesatte poster. Da aftens-maden var fortæret blev bålet tændt og sanghæfter/guitar fundet frem. De med-bragte pandekage pander blev fl ittigt brugt og der blev sunget, mens mørket faldt på. Ro på pladsen ved sengetid kom helt af sig selv, alle var trætte efter en lang, aktiv og solrig dag.Fredag formiddag var vi på besøg hos familien Corydon. Lene fortalte grundigt og indlevende om familiens bistader og vi hilste på deres grislinger i baghaven. Skarø is blev - igen - besøgt. Is blev fortæret, skønt det er svært, at vælge mellem alle de lækre is varianter.

Til sidst blev teltene pakket ned, frokosten blev spist og traileren skubbet mod fær-gelejet. Turen kunne gå retur til Skårup og en weekend ventede forude. Den sidste dukkert blev klaret fra molen og færglejet. En dejlig ”ryste-sammen” tur var ovre, elever og lærer var nu klar til at gå et nyt, dejligt skoleår i møde, med fl ere gode oplevelser i vente. Tak til Skarøbeboerne for atter at have taget godt imod os.

Af Helle Wichman Rasmussen, lærer

28

Så fi k vi kaniner!

På den grønne linje var der brug for et byggeprojekt, så det blev besluttet, at vi skulle starte med at etablere et kaninbur, som eleverne skulle bygge med deres lærer. Da Anders Buchtrup fandt nye udfordringer midt i året, blev det vores nye lærer, Niels Anders Buchtrup fandt nye udfordringer midt i året, blev det vores nye lærer, Niels Damkjær, som ovetog projektet. Nu var brædderne skåret til og eleverne havde brugt en del tid på planlægning, så Niels måtte lægge ører til masser af gode råd undervejs, men valgte at holde fast i den oprindelige plan, og før påske var buret klar til indfl yt-ning af kaniner.

Det blev tre gode venner, Ninus, Speedy og Basse som fl yttede ind. De boede hos en dreng på Tåsinge, som gerne ville bytte dem væk, for så havde hans mor lovet at han kunne få en ny X-box :) Det er ikke nemt, at fi nde 3 kaniner, som kan bo sammen, men her var to kastrede hanner og en hun, som oven i købet er utrolig glade for hinanden. Nu er der sat system i pasningsordning og den grønne linje har styr på, hvem der give dem vand, tørfoder og grønt. Der bliver ikke tale om, at kaninerne skal spises - dels er de for små, men værdien af en kælekanin er pt højere, end det arbejde der følger med at holde kødkaniner.

De er tamme, men de lader sig ikke lige fange ind. Men fl ere elever har fundet tricket til at få dem på skødet. Udover kaninerne har vi også vores 2 evig brølende får, Lana og Luna, samt et par katte i stalden - og selvfølgelig vores fl ok af islandske heste.

Kaninpasningen er som sagt en fast del af undervisningen på den grønne linje, som fra næste år udvikles til at være en håndværkslinje udover naturdelen. Det betyder, at vi skal have bygget et nyt hus på grunden med plads til nye faciliteter. Det glæder vi os til at kunne vise frem i det kommende skoleår og byggeplanerne er så småt ved at tage form.

Af Lisbeth Refbjerg

30

32

Vi har haft så mange, gode ture til Lofsdalen i Sverige, men i 2016 skal vi prøve et nyt sted. Vi har ellers ikke haft noget at klage over, det skulle da lige være den meget lange bustur helt til Lofsdalen. Igen i år, kom stort set alle elever på skiene, men i 2016 går turen for første gang til Idre Fjeld.

Nyd billederne af vores dejlige dage i sneen fra uge 4, 2015.

Den årlige skilejrskole er altid en succes! Af Lisbeth Refbjerg

Linjefagsprøver på madlinjen

Foråret 2015 bragte igen en periode med linjefagsprøver. Anette, Ivan og Helle havde madlinjen oppe i forskellige prøver. De hårdt prøvede elever havde en opgave der lød på lækker café mad til musikfestivalen, et spørgeskema med 15 spørgsmål og afslut-tende trak de en given opgave som de skulle fi nde opskrifter til, lave en bestillingsliste og lave en arbejdsplan for de to elever de var i gruppen.

Efterfølgende fi k de tre timer til madlavning, præsentation og oprydning. De blev sat i grupper, som vi mente ville få det bedste frem i dem, og give dem plads til at vise hvad de hver især kunne. Da dagen for den praktiske prøve kom, var alle klar og ar-bejdede fantastisk godt sammen, med fl otte resultater til følge. De arbejdede stille og koncentreret og faktisk var de gode til at give sig selv udfordringer, m.h.t de opskrifter de havde valgt.

Vi var fuldt ud tilfreds med resultaterne og nød at se hvordan eleverne gik til opgaver-ne. Eleverne har fået en god ballast med sig videre frem i livet. De af eleverne som vil fortsætte deres fremtidige virke, ad køkkenvejen, er godt klædt på til det. Herfra skal lyde et Held og lykke til jer alle videre frem og tak for året 14/15.Tanker og hilsner fra Anette, Ivan og Helle

Af Helle Wichman Rasmussen

34

Særlig Tilrettelagt UngdomuddannelsePå billederne ses Rikke Joan Larsen, som har været elev både i 10. og 11. klasse på Sydfyns Fri Fagskole. Da Rikke blev visiteret til, at kunne fortsætte sin uddannelse på STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), fik hun dermed lov til, at fortsætte sit 3. år hos os, dog nu i en andet regi, nemlig som STU´er. For en STU´er er der en særlig vægt på den enkelte udvikling og kompetencer. Skoleåret kombineres fx med flere erhvervs-praktikker. Fx havde Rikke en 6 uger lang aftale med Rema1000 om, at møde ind hver onsdag og torsdag i alle ugerne. Rikke havde stor succes i butikken og fik megen ros af Edo, som er butikslederen. Efter sammenlagt 3,5 år hos os, er det nu tid til at Rikke skal fortsætte sin uddannelse andetsteds. Men Rikke ved, at vi stadig vil stå til rådighed for råd og vejledning i fremtiden, hvis hun har brug for det.

I skoleåret 15-16 har vi 5 STU-elever, som tager et år på skolen som et led i deres treårige uddannelse.

Pøj pøj Rikke, ønskes du af din ”gamle” kontaktlærer

36

STU

STU

38

Foreningen af Frie Fagskoler har haft en ansøgning om støtte til projektet ”Parat til job med turisme, oplevelser og gastronomi”. Ansøgningen blev behandlet meget positivt af både EU og region Syddanmark, og vi er nu godt i gang med projektet, som har som mål, at sætte fokus på at fastholde arbejdsstyrken indenfor turisme og oplevel-sesfagene, hvor der forventes arbejdsmangel indenfor de næste år. Linjen skal motivere de unge til, at gå i gang med en ungdomsuddannelse i en branche, hvor der nærmest bliver jobgaranti.

I november inviterede vi til et netværksmøde som var meget positivt. Flere store virk-somheder i Svendborg støtter projektet og vil gerne samarbejde omkring praktikpladser og vidensudveksling. Herunder også Svendborg Erhvervsskole, hvor både Merkantil og Mad til Mennesker er gode samarbejdspartnere

Med os på sidelinjen har vi indtil videre: Hotel Svendborg Jensens BøfhusHotel Svendborg Jensens BøfhusHotel Christiansminde Café CitronenHotel Christiansminde Café CitronenForsorgsmuseet Naturama Warehouse Festival Svendborg Erhvervsskole

Undervisningnen tager udgangspunkt i de tre overskrifter: Turisme: Om kommunikation, kundepleje og samarbejdeOplevelser: Planlægge og gennemføre events, salg og økonomi og markedsføringGastronomi: hygiejene, teknikker, catering og viden om råvarer

Eleverne skal kombinere praktik med undervisning, samt fl ere ture ud af huset, hvor der ses på turisme fra mange vinkler. Vi vil arbejde tæt sammen med vores søsterskole Tronsø Fri Fagskole, som i deres område har Lego, Lalandia mfl som samarbejdspartnere.

Ny linje støttes af EUAf Lisbeth Refbjerg

TURISMEOPLEVELSER

GASTRONOMI

39

I foråret 2015 besluttede forstander Birthe Hay Sørensen og bestyrelsen sig for, at etablere en ny hjemmeside med hjælp fra et stor fi rma med en masse PR-erfaring. Det blev fi rmaet Compan Young, som nu har etableret vores nye hjemmeside. Hertil har de taget en række fotos og udarbejdet en fi lm, som også ses på hjemmesiden. Nu om dage er det vigtigt, at websites er fuldt tilpasset smartphones og tablets, så man får samme oplevelse, uanset hvilket enhed man ser siden med. Udover hjemmesiden, har skolen også en aktiv Facebookside samt en Instagramside, hvor der løbende er nyheder på.

Nyt grafi sk udtryk og ny hjemmeside Af Lisbeth Refbjerg

Bare en lille chance til...

Jeg har altid haft dårlig selvtillid, jeg har aldrig brudt mig om at gå i skole, og jeg har altid afskyet at være ude i blandt andre mennesker. De ting har altid været en del af mig, lige siden 1. klasse, og jeg havde da aldrig nogensinde troet, at jeg ville slippe af med de følelser, men så kom jeg på Fri Fagskole.

Jeg husker den første dag jeg skulle derud. Det var søndag, solen skinnede, det var varmt, ikke for varmt, men heller ikke for koldt, vejret var lige tilpas. Mine ting var pakket og stod på sengen i store tasker og kuff erter, jeg var klar og parat til at tage af sted, på hvad jeg der skulle blive det fedeste år i mit liv. Det eneste problem var bare; jeg ville ikke. Lige meget hvor klar jeg var med mine ting, mit tøj, mit hår, alt, så var jeg ville ikke. Lige meget hvor klar jeg var med mine ting, mit tøj, mit hår, alt, så var min psyke langt fra klar til overhovedet at tænke på dagen efter. Jeg ville ikke ud og have nye venner, eller møde nye mennesker, og for den sags skyld, slet ikke bo sammen med en anden person, men jeg havde ikke noget valg. Jeg havde været meldt ind på skolen siden 7. klasse, og der var ingen vej uden om.

Køreturen derhen føltes som en evighed, selvom det ikke tog mere end 10 minutter. Min mor havde været så begejstret over stedet, at hver gang vi havde besøg i som-merferien var vi kørt forbi det, for at vise dem hvad jeg skulle bruge et år af mit liv på. De havde alle spurgt om det samme – glæder du dig ikke? Og jeg kunne jo ikke bare stå og sige, at jeg hellere ville begrave mig så dybt nede under jorden, at ingen ville fi nde mig med mindre de tog til Kina.

Essay af Jane Breinholt, elev 14-15

42

Alle de mennesker jeg har mødt, som har gået på fri fagskole eller efterskole, har sagt Alle de mennesker jeg har mødt, som har gået på fri fagskole eller efterskole, har sagt at det har været det fedeste år af deres liv. Jeg kunne ærlig talt ikke se, hvad de men-te i starten. Det var jo frygteligt, at være sammen med andre mennesker i så lang tid af gangen. Du kender ingen, og lige pludselig skal du til at lære så meget om dem, det er ligesom at åbne en helt ny bog, som alligevel er slidt, det er bare ikke dig der har slidt den. Jeg er en slidt bog, måske en meget slidt bog, jeg er blevet åbnet mange gange, for bare at blive kylet væk igen, og jeg havde da aldrig troet at nogen ville åbne den gam-le slidte bog igen, og beholde den. Men det var der nogen der gjorde, der var faktisk mange der åbnede den gamle slidte bog, og beholdte den. Og der kunne jeg lige pludselig se, hvad alle de andre havde ment, med det bedste år af deres liv.

Som dagene gik, blev pinlighederne hurtigt ikke så pinlige længere, vi begyndte at kende hinanden mere og mere, man er jo sammen hver dag. Nogen gange har man også brug for at være alene, det er fedt at have nogen at snakke med, men når man er alene, kan man bare være sig selv, man skal ikke tage hensyn til nogen, og man kan bare være der, helt alene i stilhed med sig selv. (….)

43

Jeg tror alle har haft den følelse af, at de ikke ville gøre en ting, men de gjorde det alligevel, og det endte faktisk med at blive det bedste de nogensinde havde gjort. Sådan har jeg det med min Fri Fagskole. Jeg ville ikke af sted, jeg ville ikke noget som helst, men jeg vidste, at hvis jeg ikke gav det en chance ville det jo aldrig blive til noget. Nu hvor jeg tænker over det ville jeg øn-ske, at jeg kunne opleve det hele igen, aftenerne ved bålet, rundbold i haven, de lange snakke om natten med min roomie, mødet med mine bedste venner, skituren, fagene og sommerfugle-ne i maven hver gang jeg så ham, det hele. Eller i det mindste bare se en kort film om alt der var sket i det år, minder og billeder er jo altid godt, men det er noget helt andet at opleve det. Jeg ville ønske, at jeg kunne opleve det hele igen og igen. Det ville være fedt med en maskine der kunne gøre det, vise en alt der var sket i en bestemt tidsperiode, men på den anden side, tror jeg også bare det er godt at have de minder man nu har.

Jeg er glad for, at jeg gav det en chance, men det er tit det der skal til, bare en chance, vi men-nesker har det med at give op for hurtigt, eller drage forhastede konklusioner. Jeg tror, at hvis vi alle bare gav tingene en lille chance til ville alting gå lidt lettere. Jeg siger ikke, at man skal starte i det helt store, men start med de små ting, køb en ny slags blyant, selvom du kun vil bruge det ene mærke, mal dine vægge, selvom du kun kan lide hvid, forandring fryder. Og hvis vi alle bare giver ting en lille chance, tror jeg, at det vil forandre vores liv for evigt. Det var det jeg gjorde, og jeg har aldrig været gladere for at have givet noget en chance. Så bare en lille chance, det kan da ikke skade, vel?

44

Den årlige generalforsamling Dygtige, udholdende og søde elever var med til at gøre årets generalforsamling til en stor oplevelse for alle gæsterne. Det fi k medlemmer af skolekredsen og bestyrelsen at mærke og smage, da de fi k serveret en fantastisk menu i foråret 2015, hvor de første radiser allerede var klar i drivhuset. Der var også en gæst der bemærkede, at den oplevelse alene, var hele medlemskabet af skolekredsen værd.

En selvejende institution som Sydfyns Fri Fagskole har fortsat brug for en skolekreds, og vi er rigtig stolte og glade for den trofaste skare, som følger skolen og støtter den via et medlemskab. Man kan altid kontakt kontoret for mere information herom.

Skolens bestyrelse består af: Formand Bent RasmussenMail [email protected]. 62 21 71 25

Næstformand: Eric SchmidtKasserer: Erik Holst JensenSekretær: Jeannie Møller Medlemmer: Anette List og Anette Madsen

46

Oso-opgaveObligatorisk selvvalgt opgave laves hvert år af 10. klasseselever over hele landet. Det er en bunden opgave, hvor eleven skal afklare over hele landet. Det er en bunden opgave, hvor eleven skal afklare sit uddannelsesvalg. Der skrives en skriftlig opgave og den suppleres med et produkt. Vi har gennem årene i højere grad prioriteret, at eleverne fi k lagt større vægt på produkterne, end på at skrive lange rapporter om, at blive kokke eller malere.

Så i årets oso-uge blev der arbejdet rigtig godt med mange forskellige slags produkter. Der blev lavet malerarbejde, smedet hestesko, set på foderplaner og hestens røgt og pleje, arbejdet med kager, boller og mad samt arbejdet med fagene pædagogik, ingeniør og spilprogammør blandt andet.

Mange har helt klare fremtidsplaner og andre er ikke helt afklaret endnu. Så er det godt at vi har både vejledning, erhvervspraktik-ker og oso-opgaven: det giver det store overblik og giver hjælp til selvforståelsen.

Af Lisbeth Refbjerg, dansklærer

Obligatorisk selvvalgt opgave om uddannelse

48

FASTELAVNS-QUIZ FIND 3 LÆRERE

50

FASTELAVNS-QUIZ Til fastelavn er der tradition for, at lærerne har grublet mindst lige så længe som eleverne over, hvad de nu skal være til næste fastelavn. Nogle gange er det måske ligefrem meget svært at se, hvem der er elever og hvem der rent faktisk får løn hver måned! Prøv at se om du kan gætte det.

51

Førstehjælp på programmetIgen i år havde vi et par eksperter i førstehjælp til at undervise eleverne i, hvad man gør når man skal bruge en hjertestarter, standse en blødning eller tilkalde hjælp i tilfælde af en ulykke. Det er altid en spændende dag, og eleverne får prøvet det hele i praksis. Så håber vi bare, at de aldrig får brug for deres færdigheder ude i det rigtige liv, men at deres kunnen vil få dem til at reagere rationelt i tilfælde af, at de står i en akut situation.

53

Det økologiske høstmarked

54

En tilbagevendende begivenhed har været årets økologiske høstmarked ved Maritimt Center på havnen. Her er vores elever både dem der sælger hjemmelavede produkter i boden udenfor, men er også dem der trakterer producenterne, som sælger deres varer ved markedet, med mad, kaffe og kage. For fremtiden bliver arrangementet lagt sammen med andre aktiviteter på havnen, da Svendborg er ved at svømme over af gode tiltag og initiativer. Så til næste år er det eventuelt Silver Rudder - et stort singlesejlersejlads - som måske bliver vores arrangement i sensommeren.

Igen var det en fornøjelse, at samarbejde med eleverne om at producere, pakke og tilrettelægge weekenden. De arbejde på skiftehold, og stod for - så vidt der var muligt - at sælge de varer, som de selv havde været med til at producere. Og kunderne havde tit mange spørgsmål, men fik svar på det hele af de velforberedte unge. Det betød så også, at hele varelagret blev solgt til alles store tilfreds-hed.

Stjerner fra FinlandDa skoleåret gik på hæld i 2014-15, undrede vi os meget over, at elevrådet indkaldte Stjerner fra Finland til møde i tide og utide. Det viste sig gudskelov ikke at være rigtige stjerner fra Finland, men en særlig underholdningsfraktion af elever, som havde til formål, at udfordre lærerne til en kæmpe dyst i mange vigtige discipliner; blandt andet konfliktløsning, kør-med-elever-i-trillebør, quiz om grønsager og spis et æble i en helt umulig position. Det var fantastisk veltilrettelagt og ganske underholdende for alle - også lærerne!

Sydfyns Fri Fagskole Klingstrupvej 5, 5881 Skårup

Tlf: 62231328

[email protected]

facebook.com/sydfynsfrifagskole flick.com/sydfyns

instagram.com/sydfynfrifagskolesnapchat: sydfynsfri