Årsskrift 2012

ÅRSSKRIFT

2012

LadeLundeLevFoRenIng

Elevmøde lørdag den 12. maj 2012 Lørdag den 12. maj kl. 10.00 inviteres alle jubilarer til indvielse af den nye spisesal på Ladelund. Elevmødet for øvrige tidligere elever starter kl. 13.00.

Mødet er i lighed med sidste år todelt, således at der er et program for jubilarer og tidligere mejeri- og landbrugsskoleelever og et program for tidligere efterskoleelever.

Alle er velkomne.

Jubilarer i år er eleverne fra årgangene 1951-1952 og 1961-1962 og 1971-1972 og 1986-1987 og efterskoleholdet 2001-2002 (10 år)

Program:Kl. 10.00 Indvielse af ny spisesal på Ladelund: alle jubilarer er velkomne Fælles flaghejsning, morgensang og velkomst

Kl. 12.00 Indvielsen slutter

Kl. 12.00 Jubilarer tilbydes en rundvisning og fotografering

Kl. 13.00 Frokost for jubilarer i spisesalen

Kl. 13.00 Elevmødet starter for alle øvrige tidligere elever Årgangsdyst for efterskoleelever

Kl. 14.45 Generalforsamling i elevforeningen

Kl. 15.15 kaffe for alle i gymnastiksalen: Fællessang og åben scene. Musikoptræden ved ”gamle bands” (ønsker du/I også at deltage med et musiknummer e. lign. så ring til Steffen Pedersen på 75381006.

Kl. 17.00 Afslutning

Tilmelding til mødet senest mandag den 6. maj på telefon 75 38 10 06 eller på mail [email protected] i øvrigt på skolens hjemmeside www.ladelundefterskole.dk

PRIS: Jubilarer betaler 150 kr. for hele dagen. Betales kl. 13.00Efterskoleelever betaler: 30 kr. for eftermiddagen. Betales ved ankomst kl. 13.00

2012 ÅRSSKRIFT

Ladelund elevforening og Ladelund efterskole

108. årgang

UdgIvEr: Ladelund Efterskole og Ladelund Elevforening

Ladelundvej 75, 6600 VejenTlf: 7538 1006

www.ladelundefterskole.dk og www.facebook.com/ladelundlive

rEdAkTIon: Steffen Bendix Pedersen, Karin Skjøth, Rebecca la Cour NoerBILLEdEr: Elever og lærereLAyoUT: KjemsGrafisk.dk

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 20124

Det er med glæde, at Ladelund Efterskole og Ladelund Elevforening i samarbejde udgiver årsskriftet for 2012. De sidste mange år – ja årtier, er årsskriftet udkommet her i foråret. Som noget nyt er årsskriftet denne gang hovedsagelig udgivet i elektronisk form. Det er dog stadig muligt at erhverve sig skriftet ved at henvende sig til skolens kontor.

I dette årsskrift kan du læse om stort og småt og ikke mindst se en lang række billeder fra årets løb. Billeder fortæller ofte mere end tekst, og vi ønsker med dette årsskrift både at fortælle jer, der kender skolen om tanker og udvikling på skolen, men også fortælle kommende elever og forældre hvad skolen står for.

Du kan læse hvad medarbejdere på efterskolen

har på hjerte, og hvad nogle tidligere elever har at berette om tiden efter Ladelund. Vi håber at det giver dig, der er tidligere elev, lyst til at holde kontakten til din gamle skole, og vi ser frem til at du, der ikke har været elev eller ansat, får lyst til at stifte nærmere bekendtskab med skolen. For os der har vores dagligdag på skolen, er årsskriftet en mulighed for at give baglandet og andre inter-esserede indblik i skolens virke.

Tak til alle bidragydere og god læselyst til alle.

Redaktionen Rebecca la Cour Noer

Karin SkjøthSteffen Bendix Pedersen

Forord

årsskrift 20125

Indholdsfortegnelse

SIde 2 Invitation til elevmøde SIde 3 Titelblad SIde 4 Forord SIde 5 Indholdsfortegnelse SIde 6 Ladelund Efterskole i en foranderlig verden , Steffen Bendix Pedersen SIde 8 En ny spisesal, Steffen Bendix Pedersen SIde 10 Sundhedsfremme på Ladelund Efterskole, Karin Skjøth SIde 12 Trods mørkets harme, Rebecca la Cour Noer SIde 14 Hvorfor engelskundervisning i skolen?, Tina Bach Olesen og Gitte Martensen Larsen SIde 16 Nye investeringer i friluftsliv, Karin Skjøth SIde 18 Nyt fra hestestalden, Winnie Juhl SIde 20 På orlov, Jacob Ørnsbjerg SIde 22 Ladelund Efterskole deltager i landsstævne, Steffen Bendix Pedersen artikler fra jyskevestkysten SIde 24 Fællesskabet og En anderledes 10. kl., Flemming Saugmann Brun og Jonas Thy Mogensen SIde 26 En beretning om livet på en efterskole, Christine Schmidt Beyer og Pernille Bertram-Larsen Fra gamle elever SIde 28 The Best Year Of My Life, Ane Jakobsen SIde 30 Siden sidst – Fucking 10 år...!, Simon Høj

Billeder SIde 32 Jubilarbilleder SIde 37 Elevliste 2011-2012 SIde 41 Ladelund Efterskoles personale SIde 42 Ladelund Elevforenings bestyrelse SIde 42 Ladelund Efterskoles bestyrelse SIde 43 Invitation til grundlovsmøde SIde 44 Bagsiden

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 20126

I disse fem punkter kan den overordnede vision for efter-skoleformen beskrives. Efterskolen fungerer i dag i en foranderlig verden og alle oplever et forventningspres som aldrig før. Det er både fra elever, forældre og poli-tikere, men selvfølgelig er der også forventninger til os selv. Efterskolen lever i krydsfeltet mellem det at være en fri skole med et værdigrundlag og markedsbetingelser. Det betyder at forudsætningen for at vi kan drive Lade-lund Efterskole er, at skolen kan tiltrække elever, men samtidig skal vi ikke bare lefle for tidens tendenser. Det har altid været vigtigt for os i de frie skoler at bevare friheden til drive skole, som vi ønsker det. Og vi, det vil sige skolekredsen og den valgte bestyrelse. Det skal selvfølgelig ske inden for lovens rammer, men når der i højere grad bliver set på efterskolen, som en del af et na-tionalt uddannelsesnet, så er det stadig vigtigt at holde fast i skolernes forskellighed. Hvis alle skoler bliver ens eller hvis skolerne udvikler sig til at være folkeskole med overnatning, har vi ikke længere en berettigelse.

Med ovenstående nævnte pejlemærker kan vi som efterskole stadig sikre, at vi kan tænke nyt og udvikle alt det vi gør godt og forbedre det, som vi kan gøre bedre. På Ladelund Efterskole udvikler vi hele tiden på begge kerneområder og her mener jeg undervisning og sam-vær - som der står i loven. Konkret har det helt store udviklingsprojekt været LE10, som er en anderledes 10. klasse. Det er et projektorienteret fremadrettet fagligt forløb, der er begyndelsen på en ungdomsuddannelse og ikke en gentagelse af 9. klasse. Men vi udvikler også i 9.

Efterskolen skal være en skoleform

• der bidrager til, at eleverne udvikler sig til ansvarlige og engagerede verdensborgere

• der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund

• der bidrager til, at flest mulige unge gennem- fører en ungdomsuddannelse

• der til stadighed er optaget af centrale samfundsspørgsmål

• der udvikler sig i tiden og til tiden

Ladelund Efterskole i en foranderlig verden

Steffen Bendix Pedersen, forstander

årsskrift 20127

klasse, idet vi tilrettelægger undervisningen i de mange boglige fag på nye måder. Vi har indført både en natur-videnskabs uge og en humanistisk uge. Medborgerskabs-fagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag afvikles både som timer og som fagdage.

Selvom den boglige undervisning har stor fokus og foregår mest ”mellem ørerne” på eleverne, må vi ikke glemme håndens arbejde, som Grundtvig ville kalde det. Derfor er det vigtigt, at alle elever både arbejder med hænder og krop. Alle elever arbejder i værksteder med praktisk, musiske fag, hvor de kan udvikle kreativitet og dermed også få styrket blandt andet en af de kompe-tencer som er meget værdsat i dag – nemlig evnen til at udvikle nyt og være innovativ. Det er vigtigt at man både kan fordybe sig, eksperimentere eller fuske med tingene, men også ”møde modstand”, så man bliver udfordret.

Samværet skal også have kvalitet. Derfor udvikler vi

også hele tiden på ”det fælles liv”, der er uden for tim-erne, om aftenen, i pauserne og i weekenderne. Fæl-lesskabet er vigtigt for alle elever, så de kan trives og vokse. Derfor drøftes fællesskabet vilkår og muligheder hele tiden i kontaktgrupperne, i klassen, på gangene eller i trivselsudvalget, elevrådet og på fællesmøder. Vi har i år indført en række temaweekender, så der også i weekenderne sker spændende aktiviteter, der kan skabe fællesskab for eleverne.

Både skolens undervisning og samvær skal ruste den enkelte til livet efter efterskolen. Vi bidrager gerne til at så mange unge som muligt kommer i gang med en ung domsuddannelse og gennemfører den. Derfor skal vi fortsat arbejde med det hele menneske. Vi skal udvikle de unge både fagligt, personligt og menneskeligt. Alle tre områder er vigtige for at kunne gennemføre en ung-domsuddannelse i en foranderlig verden.

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 20128

Ladelund Efterskole er i gang med det 12. elevhold. Siden starten i 2000 har vi hele tiden bestræbt os på både at vedligeholde og forbedre bygninger og faciliteterne. Der er faktisk kun ganske få rum, som ikke har været under kærlig behandling. Med Søren Thomsen i spidsen har han og pedellerne siden 2000 enten bygget om, malet, lagt nye gulve eller lofter, lagt værelser sammen. Der har været store og små projekter hele tiden. I starten af 2011 begyndte bestyrelsen at drøfte næste store projekt – en ny spisesal. Hovedhuset er bygget i 1889 og i 1922 blev huset udvidet både mod øst og med en udvidelse af spisesalen. Denne udvidelse er ændret flere gange siden, men har aldrig været en hverken særlig pæn eller funk-tionel bygning. Spisesalen var slidt og det stod hurtigt klart, at den ikke var værd at vedligeholde på, men at det krævede helt nye tanker. I samarbejdet med arkitek-tfirmaet Mejeriet i Kolding og arkitekt Finn Smidt fik vi tankerne drøftet igennem. Det stod tidligt klart, at der ikke kunne bygges i samme stil som det gamle hoved-hus fra 1889. Derimod skulle vi tænke anderledes og lave en bygning, som både var en selvstændig bygning, men også bygget sammen med hovedhuset og dermed køkkenet, men også samtidig en bygning, som kan stå som et modstykke til de røde høje bygninger. For at ad-skille dette tydeligt blev det til en rund eller dråbeformet bygning i sort træ. Vi har også længe haft et ønske om at forbedre køkkenet. Området ved opvasken har altid været en flaskehals, og derfor er opvasken nu flyttet, således at opvasken får plads og en lettere arbejdsgang, så der ikke skal køres service på vogne.

Hele projektet begyndte i september, og her i april kan

vi tage den nye bygning i brug. Det bliver et rum med lys og luft – et smukt rum som med god akustik giver mu-lighed for hyggelige måltider og gode sammenkomster med mad, sang og hyggeligt samvær. De store vinduer ud mod haven giver fornemmelsen af at sidde tæt på det der ude. Det kan næsten føles, som om det store lin-detræ er en del af salen. Det bliver en stor dag at indvie en ny bygning for første gang siden 1920’erne. Fonden Plan-Danmark har givet et stort tilskud til indkøb af et flygel og med et sådant instrument, kan vi løfte sangen.

En ny spisesal

Steffen Bendix Pedersen

årsskrift 20129

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201210

I sidste skoleår besluttede lærerværelset sig for 3 fokuso-mråder for fremtidens udvikling på Ladelund Efterskole. De tre områder var:

Integrationudvikling af 9. kl.Sundhedsfremme

Sundhedsfremme har et bredt felt af muligheder, men med udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbe-greb, har udvalget bestående af Majbritt, Lene, Rebecca og Karin igangsat følgende initiativer:

For alle eleverSundhedsdag for alle elever, hvor fokus var sundhed, triv-sel og velvære – og hvor eleverne via forskellige stationer som kreativitet, mindfullness, leg og bevægelse, sunde smoothies mv. fik et input til at se sundhed som mere end blot mad og motion, dvs. den mentale sundhed og den indre velvære er vigtige faktorer for et sundt liv.

Desuden fik eleverne mulighed for selv at starte egne initiativer og danne foreninger med formålet at skabe netværk i sammenhæng med aktiviteter for dermed at fremme trivsel og de sociale bånd blandt eleverne. Det har bl.a. resulteret en forening omkring powerfitness, hvor eleverne selv har været instruktører og der har været træning hver torsdag.

undeRvISnIngenLe 10 fagdageNogle af LE-10 fagdagene har sat fokus på sundhed og

trivsel, hvor vi arbejdede med bogen til Steno museets udstillingen om ”Kære krop – svære krop”, som vi også besøgte i Århus, og efterfølgende fik vi et kursus i DGI Huset om mindfullness. Fagdagene blev afsluttet med et foredrag af en misbrugskonsulent og en tidligere misbru-ger. Efterfølgende var eleverne fysisk aktive hvor der var fokus på bevægelse og livsglæde. Hele ideen bag fag-dagene var at gøre eleverne opmærksomme på, at de har og kan have indflydelse på de samfundsforhold, som igen har betydning for deres sundhed. Vi ville gerne de-battere med eleverne om deres sundhedsforståelser og vise at sundhed også er en oplevelse af indre velvære.

Tværfagligt projektI 9. kl. team 3 arbejdede lærerne i fagene eng, dansk og mat i samme periode med temaet sundhed ud fra forskellige vinkler, som de enkelte fag kan byde ind med. Det handler både om matematikken lærer eleverne at beregne og praktisk afprøve hvor længe man skal be-væge sig for at forbrænde et stykke chokolade kontra et æble. Nanna fra klassen fortæller at hun f.eks. skulle sjippe i 20 min for at forbrænde det stykke chokolade som hun kunne tænke sig at spise, hvorimod æblet kun krævede ganske få min.

I Engelsk læste de engelske tekster omkring “health and the good life” og fik indblik i sundhedsforståelser i andre lande og eleverne så bl.a. en dokumentar fra Dan-skernes akademi omkring et britisk forsøg under over-skriften ”Hvorfor bliver tynde mennesker ikke fede”.

Sundhedsfremme på Ladelund Efterskole

Karin Skjøth, lærer og master i sundhedspædagogik

årsskrift 201211

Danskfaget indragede vinkler fra bio logi omkring sund-hed.

valgfagValgfaget ”sundhedskick” i efteråret havde til formål at give eleverne et kærligt ”spark” i retning af at blive bedre til at tage de sunde valg. Udfordringen i efter-skolehverdagen er at hygge er lig med at spise snacks og slik. Vi lavede sunde snacks og julekonfekt, legede sjove frikvarterslege og udfordrede hinandens tilgange til sundhed.

Pædagogiske dageLærerværelset brugte en pædagogisk dag på at debattere sundhedsprofil og hvorledes vi ønskede at implementere

sundhed på hele efterskolen. Der er et stort ønske om at arbejde med sundhed og trivsel blandt lærerne og for at arbejde sammen med køkkenet omkring maden.

Fremtidige udfordringerDen store udfordring i sundhedsundervisningen for Ladelund er at inddrage eleverne i beslutningsprocesser og dermed arbejde med elevernes handlekompetencer for sundhed, således at vi opøver deres evne til at tage beslutninger i at forandre sundhed for sig selv og andre. Al forskning på sundhedsområdet viser, at netop unges handlekompetencer og dermed erfaringer i at forandre egen sundhed er afgørende for deres fremtidige sund-hed.

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201212

I dag er jeg selv efterskolelærer og synger Grundtvigs sange med vores elever. Vi runder hver uge af med en sangtime, hvor vi synger sange fra bl.a. højskolesangbo-gen. Vi fortæller også om sangene. Om hvorfor de blev skrevet, og hvordan verdensbilledet så ud på det givne tidspunkt.

Grundtvigs tekster betyder meget for mig i dag. De fortæller både om tro på Gud og mennesker. De fortæller også om vilje og mod til et liv i fællesskab.

Over vores ene dør i foredragssalen på Ladelund efter skole står et vers fra Grundtvigs sang ”Er lyset for de lærde blot”. Den sang siges, sammen med ”Hvad solskin er for det sorte muld”, at være den grundtvig-ske livsoplysnings poetiske programerklæring. I tiden omkring det spæde demokratis fødsel var der udbredt enighed om, at der var behov for kundskaber for at folket kunne tage del i det politiske liv. Til gengæld var der uenighed om hvilke kundskaber, der var nødvendige og hvordan de skulle formidles.

Grundtvigs opfattelse grunder på, at der er en mod-sætning mellem døde og levende kundskaber, og at de levende, livsoplysende kundskaber kun kan formidles i frihed. Grundtvig gik imod den ”sorte skoles” udenads-lære og mente, at livsoplysning gennem det talte ord og

Som barn af højskoleforældre voksede jeg op med høj-skolesangbogen og alle Grundtvigs sange.

Vi ”lærerbørn” gik meget op i den årlige teaterfore-stilling og levede os ind i historierne og sangene, der blev brugt i disse forestillinger.

Her mange år efter, husker jeg stadig de ”gamle elever” ved at tænke på, hvilket teaterstykke der blev spillet det år, da de var elever hos os.

Et af de mange stykker der blev spillet, var Ebbe Klø-vedal Reichs ”Til kamp mod dødbiderriget”.

Alle sangene var Grundtvigs højskolesange, i fuld læng de. Gerne 8-10 vers.

Vi lærerbørn konkurrerede om at kunne flest af san-gene udenad og solgte en ”gennem syngning” med alle vers for femogtyve øre pr. sang til eleverne, der gik mere op i om alle versene var med, end om det lød godt. To gennem syngninger gav penge nok til en slikkepind hos bageren på den anden side af vejen.

Grundtvigs sang ”Hvad solskin er for det sorte muld” var en af sangene.

Dengang betød sangenes tekster ikke det store for mig.

Men den ny og let synkoperede melodi var god og gjorde opgaven, at lære versene udenad, lettere.

Trods mørkets harme, i strålearme af lys og varme vor skole stå

Rebecca la Cour Noer, lærer

årsskrift 201213

” læring for livet” var vejen frem.To af versene i ”Hvad solskin er for det sorte muld”

lyder sådan:

Som urter blomstrer og kornet grorI varme dage og lyse nætter,Så livs-oplysning i høje NordVor ungdom blomstrer og frugt forjætter;Trods mørkets harme, i strålearmeaf lys og varmeer frugtbarhed

Vorherre vidner, at lys er godt,Som sandhed elskes, så lyset yndes,Og med Vorherre, som ler ad spot,Skal værket lykkes, som her begyndes;Trods mørkets harme, i strålearmeaf lys og varmevor skole stå!

Grundtvig skrev sangen i 1856, men budskabet i tek-sten er stadig aktuelt og vigtigt i dag.For livsoplysning gennem det talte ord og ” læring for livet” har bevaret deres gyldighed og er stadig vejen frem her midt i den højteknologiske udvikling.

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201214

Vi sidder her to sprognørder overfor hinanden, og skal forfatte en artikel til Årskriftet 2012, som skal handle om faget engelsk og hvordan vi som lærere griber undervis-ningen an. Vores tilgang til at undervise i faget er vidt forskellige og dog vi elsker sproget og dets mange facet-ter og vi holder meget af at undervise i de forskellige kul-turforhold, man ser rundt omkring i de engelsktalende lande. I realiteten er det faktisk kun Tina, som kan kalde sig selv for engelsklærer, i hvert fald når det kommer til eksamenspapiret fra seminariet. Gitte derimod er det, man kalder autodidakt engelsk lærer, hun forelskede sig for alvor i sproget under en 7 måneders rejse for snart 8 år siden. Vi har begge boet i Australien i længere tid, Tina valgte at tage på sprog rejse i 3 måneder i Cairns, og Gitte valgte at bosætte sig i Sydney i 3 måneder og arbej-dede her i en børnehave. Sagen er, at vi begge i mange år inden vores rejse har haft engelsk i både folkeskolen, efterskolen og gymnasiet, men vi oplevede begge meget hurtigt under vores rejser, at det først er, når man bor og lever i et land, at man for alvor lærer sproget. Derfor er det alligevel vigtigt at lære og forstå sproget i undervis-ningen i skolen, så man har et godt grundlag at drage ud i verden med.

Ifølge Anthony Giddens (britisk sociolog) lever vi i dag i et senmoderne samfund, hvor globaliseringen er med-virkende til, at vi er i berøring med det meste at verden og at verden meget hurtig kommer hjem i stuerne. En-gelsk er det vigtigste hovedsprog i den globale kommu-nikationskultur, altså vi kommunikerer på kryds og tværs

på engelsk også med ikke engelsktalende lande. Som efterskole befinder vi os selvfølgelig også i denne

globaliserede verden, og skal derfor forholde os til de nævnte omstændigheder. I den forbindelse har engelsk faget en særlig rolle, da kultur- og samfundsforhold netop er indholdet i sprogundervisningen, og formå-let for faget direkte kræver, at elevernes internationale forståelse styrkes. Det er vigtigt, at vi som lærere både underviser i et engelsktalende lands historie, geografi, politik, menneskesyn, m.m. så eleverne får kendskab til lige netop hvordan det enkelte land fungerer. For at tage et eksempel kan man nævne USA, som jo har en utrolig spændende historie med bl.a. slavehandel, borgerkrig, Martin Luther King, dødsstraf m.v. For os er det utrolig vigtigt, at eleverne bliver bekendt med denne historie, så de kan få en forståelse for, hvordan man for eksem-pel behandlede mennesker med en anden hudfarve før i tiden, og hvordan man ser på dem i USA i dag. Helt konkret viser vi i dette undervisningsforløb ofte filmen ”Mississippi Burning”, som åbent og ærligt viser elever-ne, hvad uvidenhed og mang lende forståelse for det, der er anderledes kan føre til. Vi ønsker faktisk ofte at pro-vokere eleverne (positivt naturligvis) i vores undervisning, så de bliver opmærksomme på, at menneskers forskel-lige kultur- og samfundsforhold kan være en styrke frem for en svaghed.

Afslutningsvis er vi naturligvis også opmærksomme på, at vi lærere skal ud i verden og følge med i, hvad der sker på undervisningsfronten. Det kan vi gøre med

Hvorfor engelskundervisning i skolen?

Tina Bach Olesen og Gitte Martensen Larsen, lærere

årsskrift 201215

bl.a. Comenius Efteruddannelse, som hvert år afholder kurser i fx. Irland, Skotland, England og på Malta. Disse kurser handler om alt lige fra, hvordan vi som lærere kan støtte vores elever i at få et større ordforråd til, at tilegne sig en større kulturforståelse m.m. Og vi er begge fast

besluttede på, at finder vi lige et hul i både arbejds- og privat kalenderen, så tager vi ud for at blive inspireret og provokeret til at tilføre vores undervisning noget nyt og anderledes.

Faglighed og hverdagsliv

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201216

Linjefaget friluftsliv har i år kunnet anvende den store investeringspulje og bl.a. indkøbt 12 nye MTB, en pizzaovn, lejrbålskomfur, GPS’er, fiskestænger og ikke mindst fået bygget et ny friluftskøkken bag fri-luftslokalet. Alle disse nye faciliteter og grej giver nye muligheder for fag, fx er det en fantastisk mulighed for at komme ud i naturen og køre noget smadder og ræs i både linjefaget men også for valgfag.. Vore ny-indkøbte GPS’er kan monteres på cyklerne og bruges til tidskørsel og andet sjov og balade. Området om-kring Ladelund byder på varieret natur, vi har cross-banen oppe bag ridestaldene, der er Langeskoven og Estrupskoven tæt ved, og desuden ligger Skibelund Krat i overkommelig afstand fra skolen. De omkring-liggende marker og naturområder er anvendelige i perioder, og MTB banen ved Varde er ligeledes en tur værd.

Det nye friluftskøkken er bygget af skolens pedel og bliver en fantastisk mulighed for at udnytte naturens spisekammer og i skrivende stund er vi ved at tappe birkesaft og d. 14. maj bliver de nye faciliteter indviet med at friluftsholdet med hjælp af Majas far griller en gris og fremstiller alle former for friluftsmad til resten af elevholdet.

Nye investeringer i Friluftsliv

Karin Skjøth, lærer

Linjefag

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201218

renoveres. I 2020 træder en ny dyreværnslov i kraft, som stiller krav til bl.a. boksstørrelse, loftshøjde og lysind-fald.

De nye bokse er meget kærkomne, da der lige nu er rigtig mange opstaldninger i rideklubben. Dels fordi efter skolen har en del elever med egen hest, dels fordi klubben også har en god søgning fra lokalområdet.

Der mangler stadig nogle småting inden den nye stald er helt færdig, men den er taget i brug og det er blevet så godt.

RytterstuenDerudover er rytterstuen ved at få det helt store og til-trængte ansigtsløft. Et samarbejde mellem skolens pe-deller og ildsjæle i klubben er i gang med at realisere en drøm som klubben har haft længe. Rytterstuen bliver både større, men der kommer også nyt køkken og inven-tar. ”Krybben” som rytterstuen bliver kaldt er samlings-punkt for specielt de unge mennesker i klubben, men også for vores elever fra efterskolen. Det har været en lang og kold vinter for dem, der var tilskuere, men de kan nu se frem til et dejligt sted at hygge sig til næste vinter.

Hesteweekend og ridestævne Som noget nyt i år havde vi arrangeret et ridestævne for gamle og nuværende elever søndag d. 25 marts. En håndfuld gamle elever havde tilmeldt sig og det var dej-ligt at se, hvor meget de havde udviklet sig med deres

14 nye bokse i stalden Så kom de endelige, vores nye bokse. De har været længe undervejs, men det har været ventetiden værd.

D. 1. sep. stod 14 nye bokse indflytningsklar. De er lavet i det der engang var den ”gamle ridehal” som nu også har fået et ansigtsløft udenpå. Ridehallen blev kun brugt til at have hestene løse i og var derfor oplagt at inddrage som stald.

De 14 bokse er første etape i en større renovering af stalden, der betyder at resten af stalden på sigt også skal

Nyt fra hestestalden

Winnie Juhl, lærer

årsskrift 201219

ridning, og det er som altid hyggeligt at mødes med gam-le elever. I samme weekend om lørdagen havde vi besøg af Anne Kirsten, som er utrolig dygtig til horsemanship og kan bl.a. få hendes frieserhest Fjolle til at ligne en dygtig dressurhund. Hun demonstrerede på egne heste og eleverne fik efterfølgende mulighed for at afprøve på

deres egne heste. Det var en weekend hestens tegn og selv de elever som ikke var hesteinteresseret havde fået noget ud af både Anne Kirstens horsemanship og var gode til at hjælpe til ved stævnet. Det er helt sikkert en weekend som vi vil gentage næste år og håber selvfølge-lig at endnu flere gamle elever vil deltage.

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201220

På orlov

I skoleåret 11/12 har jeg valgt at tage uddannelsesorlov og uddanne mig til friluftsvejleder.

Man kan godt sige, at en friluftsvejleder minder lidt om en naturvejleder.

Begge skal formidle naturen til andre på en god og tryg måde og der igennem få skabt – hvis alt går vel – en større viden og interesse for naturen og det at opholde sig i den. Friluftsvejlederen arbejder dog mere med fysiske aktiviteter i naturen, eksempelvis kajak eller klatring.

Uddannelsen tager et år og er meget praktiskorien-teret. Vi startede med at arbejde med kanosejlads, hvor vi blandt andet brugte en uge på at padle Silkeborg-søerne tynde. Derefter har vi brugt tid på orientering, træklatring og ikke mindst arbejdet med pædagogik i forbindelse med friluftsliv. Lige inden jul skulle vi til eksamen i forbindelse med en pædagogisk opgave vi

havde afleveret. Det var en lidt uvant situation pludse-lig at sidde på den anden side af eksamensbordet. Jeg havde næsten glemt hvor nervøs man kan være inden eksamen.

I det meste af januar og februar var jeg i Norge for at lære om vinterfjeld. Vi var på mange ture på ski på fjel-det og byggede snehuler i alle afskygninger. Opholdet sluttede med et tur på en uge, hvor vi både oplevede forfrysninger, snestorm og et fjeld badet i solskin.

De sidste måneder på uddannelsen skal gå med ka-jak, vi skal blandt andet have sejlet 150 km inden vi må gå op til kajakinstruktørprøve, samt have afholdt en eksamenstur.

Selvom det har været et helt fantastisk år, glæder jeg mig meget til at komme tilbage til Ladelund og bruge alt det jeg har lært.

Jacob Ørnsbjerg, lærer

Gymnastik

Gymnastik

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201222

I sommeren 2013 afvikler DGI igen Landsstævne og denne gang er det i Esbjerg. Hvem husker ikke Landsstævnet i Holbæk, hvor Efterskoleholdet deltog med mere end 3800 elever på et hold. Denne helt specielle oplevelse tilbydes igen til alle eleverne på det næste elevhold. Så elevholdet 2012-2013 får denne helt særlige mulighed for at være med på Efterskoleholdet i Esbjerg. Forbere-delserne er i gang og jeg kan love, at det bliver et an-derledes stævne. I øjeblikket er der tilmeldt 50 efter-skoler og det tegner til at det måske bliver et lige så

stort hold som i Holbæk. I lighed med tidligere skal der trænes hjemme på skolerne med gymnastikserier og når alle eleverne samles i Es bjerg den 1. juli 2013, er der fællestræning og alle elever kan vælge mellem 6 andre aktiviteter, som er forskellige boldspil, kor og spring. Torsdag den 4. juli starter selv stævnet og både fredag og lørdag aften skal Efterskoleholdet levere en forestill-ing på det store superligastadion. Vil du vide mere kan du se på disse sider: www.efterskoleholdet.dk eller på www.l2013.dk

Ladelund Efterskole deltager i DGI’s Landsstævne i Esbjerg

Ladelund-elever efter festaftenen i Holbæk 2009

årsskrift 201223

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201224

Flemming: fællesskabetJeg valgte at gå på efterskole, fordi jeg havde hørt så mange gode ting om livet på en efterskole, og fordi jeg gerne ville ud i livet for at prøve noget nyt. Stort set alle de tidligere efterskoleelever, som jeg har snakket med, fortalte om et helt unikt fællesskab og sammenhold. Noget man kun kan få på en efterskole. Det måtte jeg simpelthen prøve. Beslutningen om at jeg skulle tage på efterskole, var mit eget valg og mine forældre støt-ter 100 % op om mig. Min far, som selv har gået på efterskole, har givet mig mange gode råd om livet på en efterskole - om hvordan dem som bliver ens rigtig gode venner, som oftest ikke er dem man ligger mest mærke til i starten, men nok nærmere nogen, som ikke gøre så meget opmærksom på sig selv. Nu har jeg gået på efterskole i tre en halv uge, det virker meget naturligt, at dem man snakker allermest med bliver skiftet lidt ud her i starten indtil man ligesom falder lidt på plads.

Jeg valgte at tage 9. på Ladelund Efterskole, fordi jeg gerne ville nå at prøve det i mit liv, og da jeg på ingen måde havde planer om at gå i 10. klasse virkede det som den eneste rigtige løsning. Inden jeg startede havde jeg måske lidt en frygt for at jeg simpelthen ikke kunne nå at følge med i skolen, dette viste sig at være forkert, eft-er som vi her på Ladelund Efterskole, har det vi kalder ”stilletime”, hvor man får tid til at lave sine ting og kan få hjælp til lektier.

Artikler fra JyskeVestkysten

Flemming Saugmann Brun og Jonas Thy Mogensen, elever 2011-2012

årsskrift 201225

ET EFTERSKOLEVALG,

DER FÅR DIG UD OVER

KANTENKROP OG BEV GELSE

IDRÆT - RIDNING - FRILUFTSLIV

V RKSTEDERTRÆ - METAL - MOTOR

KREATIVITETMEDIE - KUNST - MUSIK

BOGLIG SKOLE9. KLASSE - PROJEKTORIENTERET LE10

F LLESSKABTURE - SANG - FORTÆLLING

GYMNASTIK - TEATERUGE

www.ladelundefterskole.dk

UDVIKLING • NÆRVÆR • ANSVAR

Jonas: en anderledes 10. kl Går i LE10 og har gået på en anden efterskole sidste år.Jeg valgte at gå på efterskole på Ladelund, dels fordi sko-len lød, som et godt sted at gå, og dels fordi der er en anderledes 10 klasse, som tiltalte mig meget og fordi jeg var blevet lidt skoletræt, men stadig gerne ville gå i en 10 klasse. Så da jeg hørte om, at de havde en anderledes projektorienteret 10. klasse, blev jeg meget interesseret i det og da jeg så var ude og høre om det, blev jeg endnu mere positiv. Og nu hvor jeg er i gang med 3. uge kan jeg kun sige positive ting omkring denne form for skole-gang. Man arbejder mere selvstændigt og er stadig i små grupper med andre kammerater omkring de forskellige opgaver, vi bliver stillet for. Vi bliver undervist på en an-den måde, så det ikke bare bliver 9. klasse igen. Så jeg kan klart anbefale Ladelunds LE10, hvis man vil have ud-fordringer, anderledes undervisningsformer og bliver klar til en ungdomsuddannelse.

Det fællesskab jeg har oplevet her på efterskole er noget helt specielt, som ingen af os har oplevet andre steder, det at være sammen hele tiden gør, at man får et helt specielt sammenhold, som man allerede tydeligt kan mærke her efter de første par uger. F.eks. var vi sid-ste weekend med til Stafet For Livet i Vejen. Vi sad kl. 4 om natten 10 mand på en atletikbane og grinende over en usammenhængende joke, medens man venter på at ens kammerrater kæmper på løbebanen og det snart er min tur. Der er et godt fællesskab og man føler at det er noget af bedste i ens liv.

På en efterskole får man et helt specielt forhold til lær-erne, fordi de nærmest er ens ”forældre”, hvilket også gør at man har mere respekt for dem i undervisningen. Generelt er det noget helt specielt at være på efterskole. Der er en fantastisk stemning, og alle bliver bare en del af det store fællesskab. Det kan næsten synes kedeligt at komme hjem på weekend, fordi der er så stille og kam-meraterne ikke er der.Det bliver helt sikkert et år hvor vi får venner for livet og et år vi aldrig vil glemme.

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201226

Vi lukkede højskolesangbogen i efter den sidste time fredag eftermiddag, som var sangtimen. Sangtimen er der hvor man rigtig kan mærke fællesskabet på Ladelund efterskole, alle smiler og har det godt, mens de synger med på de hyggelige sange som forstanderen eller elever har valgt, fortæller Pernille Bertram-Larsen på 16 år som er 1.års elev og Christine Beyer på 15 år som er 2.års elev. ’’livet på Ladelund er helt vildt fedt, det kan på ingen måde sammenlignes med hverdagen på en folkeskole’’ fortæller Pernille. ’’Jeg synes også det er enormt fedt at gå på efterskole, det sammenhold man har med elever og det gode forhold man får til lærerne er helt klart også grunden til at jeg har taget andet år på Ladelund efter-skole.’’ tilføjer Christine. Ladelund Efterskole er en enorm bred efterskole, med plads til alle typer. De har et stort udvalg af linjefag som er Friluftsliv, Værksted, Idræt, Rid-ning, Musik, Kunst og Medie. Som vores forstander siger ’’ her på denne skole er der altid plads til forskellighed-er.’’ Citerer Christine. ’’Jeg valgte primært Ladelund Eft-erskole, fordi der er gode ride faciliteter, og hele skolen virker så hyggelig. Ladelund er ikke bygninger ved siden af bygninger, men skolen er samlet i en stor helhed. Det er bl.a. det der gør skolen til noget helt specielt’’ siger Pernille. ’’Ja kort fortalt så er skolen bare hyggelig, og et sted man virkelig kan føle sig hjemme’’ siger pigerne. Christine fortæller også at ’’det gode ved at gå på eft-erskole er, at man også for et helt andet forhold til sin familie. F.eks. skændes jeg ikke med min lillebror læn-gere, når jeg kommer hjem i weekenderne. Og det kan

En skole med plads til alle typer

Christine Schmidt Beyer og Pernille Bertram-Larsen, elever 2011-2012

årsskrift 201227

også mærkes når f.eks. man ikke har været hjemme i 2 uger, at så er man en smule savnet, hvilket gør at der bliver hygget mere om en når man kommer hjem’’. ’’Og det nyder vi rigtig godt af’’ siger Pernille med et stort smil på læben. ’’Vi har ladet os fortælle at Ladelund Efterskole også er kendt for dens høje aktivitetsniveau i weekend-erne. F.eks. bakker Ladelund Efterskole gerne op om støtte arrangementer som eks. ”Stafet for livet” som er en indsamling der støtter Kræftens bekæmpelse. Det er ikke kun der hjemme man bliver lidt forkælet i week-enderne, også efterskolen gør noget ekstra for hyggen i weekenderne. Vi får den bedste morgenmad og mindst to retter til aften. En lækker hovedret og ikke mindst des-sert. I sommerperiodens weekender er der også ofte bål-hygge med fællessang og skumfiduser samt overnatning i shelter hytter’’ fortæller pigerne. ’’ Jeg håber mit andet år på Ladelund bliver ligeså godt som mit første, folk si-ger man ikke må sammenligne de to år, men det er nu

alligevel svært, fordi man ofte kommer til at tænke på hvad og hvordan vi gjorde det sidste år. Jeg vil nyde dette år fuldt ud med de mennesker jeg har omkring mig, fordi jeg ved at man får et sammenhold der er guld værd og som helt sikker bliver svært at undvære næste år, hvor jeg regner med jeg skal på HHX i Aabenraa.’’ Fortæller Christine. ’’Jeg er blevet rådet af min storebror til at gå på efterskole, da han selv havde et helt fantastik efter-skole år. Selvom jeg kun har været her i en måned, vil jeg helt sikkert råde alle jeg kender til at tage af sted på efterskole hvis de har muligheden for det.’’ Siger Pernille. ’’Ladelund efterskole er helt sikkert en besøg værd i frem-tiden. Vi vil råde alle uanset personlighed til at tage på efter skole, hvis du selvfølgelig har lyst til at få dit livs bed-ste skoleår, og et fantastik sammenhold samt en speciel og god oplevelse, og ikke mindst at få én ”kæmpe, stor, ud-videt familie”. Siger Pernille & Christine med et stort smil.

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201228

Hi, my name is Ane Jakobsen and last year I went to Ladelund Efterskole as an exchange student from Can-ada. My dad is from Denmark so I had been here be-fore visiting family, and while I was on exchange I lived with bedstemor. When I went for my exchange year I knew only a handful of Danish words, and I spent the entire year learning more and more. My Danish is still not perfect, and many grin at my terrible accent, but I am quite proud of it. I couldn’t have asked for a better place than Ladelund Efterskole to go to school during my exchange. Not only did I get to experience another culture, I got to experience efterskole life. In Canada we have nothing that compares to it, which is sad because I think it is something that every teenager should experi-

The Best Year Of My LifeA GrEETING FrOM CANADA

Ane Jakobsen, elev 2010-11

ence. Before I left for my exchange I was very nervous because I didn’t know anyone, but when I got there I realized that I wasn’t alone. Ladelund taught me about responsibility, cooperation, trust and community, but the most important thing it taught me was to treasure the relationships I have with others. The friends I made last year I will be friends with for my entire life, and I still keep in regular contact with most of them even though there’s a huge distance between us. In conclusion, my exchange to Denmark would not have been the same if it wasn’t for Ladelund Efterskole, it was the best year of my life.

Norge

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201230

Jeg blev af en meget vis elevforeningsformand overtalt til at skrive lidt om mit liv siden sidst. Det må jeg jo så prøve at efterleve, - man bliver da i hvert fald mindet om hvor gammel man er ved at være.

Efter 10. klasse på LE, påbegyndte jeg min landbrugs-uddannelse. Landbrugsuddannelsen var dengang delt op i to grundforløb, ét hovedforløb og to overbygninger. Sammenlagt 2 års skolegang og 2½ års praktik. De to grundforløb tog jeg på Grindsted Landbrugsskole, hoved-forløbet og overbygningerne på Vejlby Landbrugsskole i Århus.

Fem måneder før endt uddannelse i ´07 købte jeg min første ejendom, en kvægejendom med 150 malkekøer og 220 ha. Da min interesse jo ligger ved svinene, lukkede jeg straks produktionen, og påbegyndte en ansøgning til 2100 søer i nybyggeri. Den kommende stald skulle være et led i en omlægning af de fædrene gårde, som min far, bror og jeg begyndte at drive i et selskab samme år. I dagligdagen drives alle ejendomme så som om vi ejer dem sammen.

Da de offentlige systemer jo ofte ikke vil meget andet end at bremse det danske erhvervsliv, ja så kunne jeg jo roligt tage ud at rejse imens de behandlede ansøgnin-

gen. Vi tog fire kammerater til USA, Minnesota, som høsthjælp i tre måneder, efterfulgt at en 2½ måneders roadtrip, ned med vestkysten og op med østkysten. Ufor-glemmelig herretur…

Jeg kom hjem i januar ´08 hvor jeg finder ud af at kommunen stadig sløser af sted med ansøgningen. En daglig kamp gjorde at den efter 1½ år blev godkendt, og at byggeriet nu kunne starte. Et spændende projekt med mange udfordringer på godt og ondt. I ´08 købte Jeg to ejendomme mere i nabolaget, i alt 170ha, den ene til ne-drivning og den anden en mindre svineejendom hvorpå jeg har bopæl i dag.

Efter en 10 måneder lang byggeperiode stod staldene endelig færdige i marts ´09. Byggefirmaet holdte åben-thus i staldene ”fredag d. 13”, og med et besøgsantal på mere end 2.500, var det en hektisk, men spændende dag. Staldene blev dagen efter fyldt, og missionen fuld-ført. Vores selskab (Hallumgade) består i ´09 efter byg-geriet af 7 produktionsejendomme. Vi har 21 ansatte, råder over 880 ha, 3.800 søer, produktion af 115.000 30kgs grise og 30.000 slagtesvin.

Siden da har vi været en meget turbulent tid igennem. Der har i svinesektoren ikke været mulighed for at tjene

Siden sidst – Fucking 10 år…!

Simon Høj, elev 2001-02

penge pga. dårlig afregning, og de danske særregler har øget vore omkostninger væsentligt. Sidst har finanstilsy-net været ude at løfte en pegefinger, og nedsat værd-iansættelsen på vores jord. Det har været meget hårdt at holde gejsten, men det er indtil videre lykkedes, og så kan man vel ikke forlange mere. Heldigvis synes Jeg at vi har fået en fair behandling af vores bank, og 2012 ser ud til endeligt at blive vendepunktet for erhvervets afregningskrise. Der er måske lys forude alligevel.

Hallumgade har i dag (2012) 15 ansatte og råder over 10 produktionsejendomme, (7 ejede og 3 lejede). 880 ha, 2.100 søer, produktion af 65.000 30 kgs grise, og 47.000 slagtesvin.

I 2010 blev min bror syg, og det tog ham godt og vel et år at blive rask. Sygdommen har lært ham at slappe af, så derfor er han ikke længere en integreret del af ledelsen. Han kører i dag mest lastbil i selskabet. Min far er heldigvis stadig med på sidelinjen, hvilket jeg drager meget nytte af. Men med 67 år på bagen, går det jo også en knap tid i møde. Heldigvis føler jeg, at jeg styrer produktionen godt sammen med de ansatte, og det er helt sikkert at noget økonomisk og samfundsmæssigt medvind også vil præge dette positivt.

Jeg blev i år valgt ind i Danske Svineproducenters bestyrelse, og jeg glæder mig meget til ”forhåbentligt” at kunne præge de danske politikere og landbrugets im-age. Vi er kort fortalt verdens bedste til vort erhverv, lige fra velfærd og genetik, til miljø og fødevaresikkerhed, og nu må det være på tide at vi også får noget anerkendelse for det.

På hjemmefronten er Jeg samboende med Freja, som er en meget livsglad Jack Russel Terrier. Det perfekte ved dette forhold er, at hun altid er glad når man endelig kommer hjem, og at vi har jagt som den største fælles fritidsinteresse. Har haft et par længerevarende sam-boende forhold, men den rette er ikke fundet endnu. Mon ikke hun dukker op lige pludselig.

Nu er det jo sådan at størstedelen af landmandens liv, er hans erhverv, så derfor blev det her nok også en lille bondefortælling. Håber I overlevede, og at I har fået lidt ud af det.

Teateruge

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201232

60-års jubilarer og derover 50-års mejerist jubilarer

50-års jubilarer

årsskrift 201233

Tidligere ansatte

25-års jubilarer

“Erfaring er ikke, hvad mennesker oplever. Det er, hvad mennesker

bruger det oplevede til!”

Albert Einstein

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201234

Efterskoleelever årgang 2000-2001 Efterskoleelever årgang 2003-2004

Efterskoleelever årgang 2004-2005 Efterskoleelever årgang 2001-2002

årsskrift 201235

Efterskoleelever årgang 2005-2006 Efterskoleelever årgang 2006-2007

Efterskoleelever årgang 2007-2008

”være én, men én iblandt.

Og mødes så du gror.

Ja vent dig meget fra den kant: Denne er

din jord”

fra Linedanser af Per K. Kjærsgård

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201236

Efterskoleelever årgang 2008-2009

Efterskoleelever årgang 2009-2010

årsskrift 201237

Alexander Harboe Vesteralle 46 6600 VejenAllan Hansen Sønderagervej 15 6683 FøvlingAndreas Bielas Toften 6 7190 BillundAndreas Frick Jepsen Vardevej 52 6818 ÅrreAndreas Stengård Brun Løkkegårdsvej 6 7190 BillundAnna-Karina Kofoed Vestergade 3 6070 ChristiansfeldAnnelouise Jensen Kærvej 27 1.th 6400 SønderborgAnne-Mette Fogh Tornumvej 5 6630 RøddingAsbjørn Andersen Hybenvej 2 8400 EbeltoftBirgitte Brink Leth Grimlundvej 14 6870 ØlgodBrit Havgaard Pedersen Grisbækvej 1 6740 Bramminge

Eleverne på efterskolen 2011/2012

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201238

Camilla Svarrer Smed Hansensvej 7 6940 Lem St.Casper Brix Larsen Kærsangervænget 111 5550 LangeskovCecilie Mai Bæk V. Borgvej 10D 7080 BørkopCharly Loe Larsen Skovhøj 54 8361 HasselagerChristian Nylander Ørom Bøgevænget 6 5500 MiddelfartChristine Schmidt Beyer Potterhusvej 17 6200 ÅbenråClaus Weidemann Kærmosevej 8 6520 ToftlundDaniel Christensen Birkevang 5 7080 BørkopDaniel Hansen Stavensbølgade 60 6440 AugustenborgDaniel Høll Petersen Firhøjevej 9 7184 VandelDitte Vestergaard Petersen Adelgade 62 5400 BogenseDorthe Busborg Dam Bredgade 15 1.tv 7160 TørringEllen Højen Winther Gormsen Hyldevej 4 6541 BevtoftEmil Stensig Poulsen Tangevej 55 6760 RibeEmil Tind Salling Niels Juels Gade 4 st.th 8200 Århus N.Emilie Wollbrink Leegaard Vester Lindetvej 12 6510 GramErik Timmerman Stursbølvej 2 6560 SommerstedEsben Enevald Lundsgaard Holleskovvej 28 6683 FøvlingFlemming Saugmann Brun Pinsebakken 6 7323 GiveHelena Niemann Gildhoff Østergade 10 6500 VojensHelene Lynggaard Byskellet 84 6950 RingkøbingHelene Sylvester Seminarievej 21 6760 RibeHenriette Vejlgaard Jepsen Roustvej 123 6818 ÅrreHenrik Brøchner Povlsen Lineallé 31 6510 GramIda Lyndgaard Sørensen Skråvej 2 8660 SkanderborgIda Marie Høj Nielsen Stenvej 5 6630 RøddingIrene Würtz Fogh Thomsen Anhøj 34 8700 HorsensJacob Hansen Kærgårdvej 3 6560 SommerstedJacob Hollender Skolevænget 26 6430 NordborgJacob Bligaard Tarmvej 8 6870 ØlgodJacob Høj Fynshavvej 8 6430 NordborgJakob Hansen Kongeåvej 144 6660 LintrupJakob Seeberg Hansen Haraldsholmvej 8 6630 RøddingJeanette Kristine Eskildsen Havdiget 29 8722 HedenstedJens Christensen Duevej 8 6580 VamdrupJesper Thiim Jensen Præstebakken 9 1.th 6700 EsbjergJette Lynge Albertsen Skodsbølvej 10 6880 Tarm

årsskrift 201239

Jonas Thy Mogensen Hjerndrup Stadsvej 19 6070 ChristiansfeldKamilla Rosenberg Langelandsvej 244 6100 HaderslevKarina Mandsberg Søndertoften 13 6880 TarmKasper Tryk Krügersvej 55 6541 BevtoftKasper Linnet Vestergaardsvej 24 6051 AlmindKasper Bo Hansen Maugstrupvej 7 6500 VojensKatrine Hou Havremarken 63 6340 KrusåKatrine Schelde Madsen Landsmosevej 27 7000 FredericiaKirsten Warming Weiss Kløvermarken 4 6510 GramKlara Thea Thomsen Vestergade 20 5450 OtterupKristian Toft Olsen Mølbjerg 10A 8700 HorsensKristina Vesterager Riddersholm Plantagevej 29 7200 GrindstedKristine Kold Nielsen Hasselvej 2 5400 BogenseLasse Stistrup Christiansen Skovvejen 48 6064 JordrupLaura Jakobsen Tangevej 116 6760 RibeLea Amalie Lund Åløkke 90 6372 Byllerup-BovLine Christiansen Dyssebakken 44 6500 VojensLine Ascher Olesen Enghavevej 14 7570 VembLise Sundgaard Reimer Solvej 21 7120 Vejle ØLone Nygaard Kristensen Gl. Tingvej 20 7300 JellingLouise Jepsen Højtoft 1 6230 RødekroLouise Gad Boll Adelgade 32a 6780 SkærbækMads Mikkelsen Klovtoftvej 36 6630 RøddingMaja Munksgaard Holm Koldingvej 39 6640 LunderskovMalene Hegewald Blomsterparken 68 6710 Esbjerg V.Malene Bergmann Poulsen Søparken 1 6740 BrammingeMaria Støckler Rylevænget 6 6710 Esbjerg V.Maria Skovsgaard Revslundvej 4 6535 Branderup J.Marie Schroll Rasmussen Højager 75 7300 JellingMarie Sonne Thomsen Blans Østermark 1 6400 SønderborgMartin Kjær Hyrupbygade 9 6100 HaderslevMartin Eskesen Midtgårdsvej 10 6683 FøvlingMartin Gaarde Andersen Nørbøllingvej 11 6650 BrørupMartin Schou Thomsen Egelykkevej 6 6800 VardeMathias Gytz Olesen Grydevangen 19 7120 Vejle ØMathias Hessellund Hermansen Hans Egedes Vej 4 6715 Esbjerg NMathias Holm Jeppesen Bidalgårdvej 8 6040 Egtved

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201240

Mathias Tarben Pedersen Smakken 40 6710 Esbjerg V.Mathies Hartmann Slettensvej 276 5270 Odense NMike Lindskov Jefsen Jupitervej 24 6800 VardeMikkel Holm Jeppesen Bidalgårdvej 8 6040 EgtvedMorten Lund Øsby Nedergade 10 6100 HaderslevMorten Bjerg Mastrup P.A. Madvigsvej 14 6100 HaderslevNanna Hvam Midtgaard Vestergade 4 6510 GramNicolai Dernburg Nielsen Nr. Alle 40 6870 ØlgodNicolaj Sønnichsen Ribelandevej 93 6270 TønderNicolaj Heesch Andersen Hejlskovparken 92 6040 EgtvedNina Rosenkjær Bruhn Seest Bakke 80 c 6000 KoldingPernille Bertram-Larsen Frederikslystvej 91 8723 LøsningPhillip Brodersen Hansen Skolegade 5 6200 ÅbenråRasmus Strand Jensen Kjellerupvej 3 6091 BjertRasmus Straarup Fey Bakkegårdsparken 10 6630Rikke Folmann Pedersen Fyrrelunden 89 6705 Esbjerg ØRikke Maria Christiansen Bogholmvej 4 6200 ÅbenråSandra Liv Hansen Hvidtjørnevej 10 st.th. 6000 KoldingSarah Holm Nielsen Vesterskovvej 22 7451 SundsShanna LundgrenThomsen Hejrskovvej 49 6690 GørdingSigne Olesen Skopperkobbel 16 6510 GramSigne Tofteby Kildevangen 1A 5750 RingeSimon Hesselberg Havrevangen 13 3400 HillerødSimon Schmidt Mejerivej 5 6330 PadborgSine Fogh Jakobsen Dæmningen 40 6500 VojensSofie Wolff Parkvej 8 5600 FåborgSofie Baagø Thomsen Fanningers Allë 3 6760 RibeSofie Kjær Holm Skovløkkevej 9 6510 GramSteffen Holm Skipperkobbel 28 6510 GramStine Boysen Annasmindevej 6 6690 GørdingStinna Kristensen Lejbjergvej 4 5500 MiddelfartSøren Gade Læborg Hjelmdrupvej 34 6040 EgtvedSøren Hjerrild Jacobsen Vibeallé 5 6800 VardeThomas Torst Rasmussen Assensvej 44 5771 StenstrupTrine Jespersen Vester Vedstedvej 73 6760 RibeTrine Tjørnehøj Jensen Kampmannsvej 4 7000 FredericiaVictor Ditlevsen Stubdrupvej 106 7100 Vejle

årsskrift 201241

Personale 2011-2012 Første række fra venstre:Majbritt Pedersen, Eva Jørgensen , Hanne Noes, Gitte Martensen, Lene Kvistholm, Niels Andersenanden række fra venstre:Grethe Møller, Tina Nielsen, Dorthe Pedersen, Hanne Smidt, Solvejg Wagner, Christian Christoffersen, Karin Skjøth, Søren ThomsenBagerste række fra venstre:Verner Storm, Steffen Pedersen, Niels Nielsen, Winnie Juhl, Mathe Hahn, Rasmus Bugge, Jacob Jørgensen, Rebecca Noer, Niels Stenumgaard, Glenn FrandsenIkke tilstede: Emelia Niobe.

Frih

ed u

nder

ansv

ar i e

t fo

rplig

tende

fælle

sska

b

årsskrift 201242

Ladelund Elevforenings bestyrelse

Ladelund Efterskoles bestyrelse

FormandSøren Ø. W. AndersenEngholmvej 36862 Tistrup(2001-2002)Tlf. 2081 [email protected]

Jannie Flyvbjerg OlesenSydtoften 1657200 Grindsted(2002-2003)

[email protected]

Aksel Conradsen, Vælding Bjergvej 7, 6650 Brørup (2009-2011)

[email protected]

Asger RavnBoldingvej 186752 Glejbjerg(2003-2005)

[email protected]

Lasse Lauridsen, Granly 30, 6760 Ribe (2006-2007)

[email protected]

Per-Emil ConradsenToften 37 A6650 Brørup(2008-2009)

[email protected]

Kristine H. SørensenSvanemosevej 26580 Vamdrup(2000-2001)

[email protected]

Jørgen S. SchmidtBovlundbjergvej 1156535 Branderup J(2004-2006)

[email protected]

Svend SchmidtGåskjærvej 86580 Vamdrup(2007-2008)

[email protected]

Fra venstre: Anna Simonsen Jensen, Ole Jacobsen, Ulla Schelde, Egon Fræhr, Eva Fredslund, Hans Elbæk, Jens Aaby.

årsskrift 201243

GRundLovSmødE på Ladelund efterskole

tirsdag den 5. juni kl. 14.00Grundlovstale ved sognepræst ved Ribe Domkirke og Seem sogn Torben Bramming:

“Stat og kirke anno 2012 – Hvad betyder Grundloven i denne forbindelse?”

I samarbejde med Malt- Folding Pastorat inviteres alle interesserede til grundlovsmøde på Ladelund Efterskole.

Vi glæder os til en eftermiddag med sang, tale, musik og lege i haven

der serveres kaffe – gratis entré

Ladelund EfterskoleLadelundvej 756600 Vejen75 38 10 06postkassen@ladelundefterskole.dkwww.ladelundefterskole.dkwww.facebook.com/ladelundlive

Ladelund ElevforeningLadelundvej 756600 Vejen75 38 10 06postkassen@ladelundefterskole.dkwww.ladelundefterskole.dkwww.facebook.com/ladelund-elevforening