Årsrapport 2014

1DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

ÅRSRAPPORT2014

XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Danmarks Medie- og JournalisthøjskoleOlof Palmes Allé 118200 Aarhus NI: www.dmjx.dkM: [email protected]: 89 440 440

I 2014 uddannedes de første bachelorer fra højskolens uddannelse i Fotografisk Kommuni-kation, der er specialiseret i billeder til reklame og andre kommercielle sammenhænge. Men at de også kan tage billeder, der dokumenterer omverdenen, viste 22 studerende fra 1. seme-ster, da de i efteråret brugte en uge i og om-kring Esbjerg. Her samarbejdede de med Jydske Vestkysten, hvor fotochef Ulrik Pedersen og redaktionschef Søren Rødkjær gav sparring og inspiration – og hvor de studerende til gengæld forkælede avisens læsere med stemningsfulde fotografier hver dag i efterårsferien. Foto: Oliver Mirkovic

INDHOLDSFORTEGNELSE

LEDELSESBERETNING sideInstitutionsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Præsentation af institutionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Årets faglige resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Årets økonomiske resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Hoved- og nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

MÅLRAPPORTERING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

REGNSKABAnvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Resultatopgørelse 1. januar–31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Balance pr. 31. december. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Pengestrømsopgørelse 1. januar–31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Særlige specifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

PÅTEGNINGERLedelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Den uafhængige revisors erklæringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

ÅRSRAPPORT2014

4 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

LEDELSESBERETNING

INSTITUTIONSOPLYSNINGERDanmarks Medie- og JournalisthøjskoleOlof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus [email protected]: 89 440 440CVR-nr.: 31111048Regnskabsår: 1. januar-31. decemberHjemstedskommune: Aarhus

BestyrelsenLisbeth Knudsen, formandJesper Jungersen, næstformandChristian KierkegaardLars WergeHans Peter BlicherSimon TøgernMona JuulOle Rode JensenKarsten VestergaardAnders Michael KristensenDitte Christensen

Daglig ledelseJens Otto Kjær Hansen, rektorLars Poulsen, prorektor

Institutionens formålDanmarks Medie- og Journalisthøjskole har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at ud-byde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på interna-tionalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Ligeledes skal højskolen udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage viden-centerfunktioner. Højskolen bidrager gennem bl.a. nationalt og internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod.

BankforbindelseDanske Bank, Finanscenter Jylland Øst

RevisionPricewaterhouseCoopers Statsautoriseret RevisionspartnerselskabNobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1, 8000 Aarhus C


PRÆSENTATION AF INSTITUTIONENBestyrelsen fastlagde i 2011 en strategiplan for 2012-2015. Strategiplanens mission og vi-sion understøtter de tre kerneydelsesområder og opgaver, som højskolen satser på, nemlig udvikling af talent, livslang læring og innovation.

MISSIONDanmarks Medie- og Journalisthøjskole skal som uddannelses- og videnscenter for medie- og kommunikationssektoren:1. Uddanne unge til at blive medarbejdere i offentlige og private virksomheder og danne

dem til aktiv deltagelse i samfundslivet2. Give sektorens medarbejdere mulighed for at sikre og udbygge deres kompetencer gen-

nem efter- og videreuddannelse3. I samarbejde med sektoren skabe udvikling af ny viden til gavn for erhvervslivets konkur-

renceevne og samfundet som helhed

VISIONHøjskolens vision er udtrykt gennem tre statements: Talent, Livslang Læring og Innovation.

TalentDet er et privilegium og samtidig et stort ansvar at uddanne til en branche, som har en nær-mest magnetisk tiltrækningskraft på landets unge. Alle højskolens studerende er udvalgte talenter, som målrettet har arbejdet sig gennem et snævert nåleøje for at komme med på holdet. Det er vores pligt i forhold til både branchen og vores studerende, at vi sikrer dimit-tender af højeste karat. Alle højskolens ni professionsbachelorlinjer er praktiske, profes-sionsorienterede og kendetegnet ved, at en færdig dimittend kan eksekvere fra allerførste dag.

Livslang LæringMange, som i dag arbejder med mobiljournalistik, digital redigering eller interaktivt design har for ikke så længe siden arbejdet med notesblok, boomstang og rødfilm. Vi skal være det sted, som medie- og kommunikationsbranchens medarbejdere vender tilbage til, når de har brug for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig arbejder vi på at forstærke vores position som det samlingspunkt, folk fra andre brancher søger mod, hvis de skal omskoles eller har brug for værktøjer og strategier inden for journalistik, design, kommuni-kation og medieledelse.

InnovationMed in house-ekspertise, som dækker hele medie- og kommunikationssektorens behov, kombineret med et stort og tæt branchenetværk og tæt kontakt til erhvervslivet, har vi alle forudsætninger for at understøtte sektorens innovationsevne. Det sker både gennem deling af viden og gennem aktiv medvirken i konkrete, praksisnære forsknings- og udviklingspro-jekter med udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og med øget konkurrenceevne som mål. Samtidig intensiverer vi indsatsen for at skabe innovation i verden uden for branchen, som i disse år står med helt nye kommunikative og formidlingsmæssige udfordringer som følge af øget digitalisering og nye krav om formidling på nye platforme. Således deltager vi som samarbejdspartner og projektejer i en lang række udviklingsprojekter som eksempelvis skal hjælpe sundhedsvæsen, biblioteker og byråd med at kommunikere bedre med brugere og borgere.


Interne udviklingsområderPå de interne linjer – naturligt afledt af vores strategiske målsætning og med fokus på atunderstøtte denne – arbejder højskolen med tre udviklingsområder, som ligeledes følger 2012-2015-planen. Under betegnelsen en fælles højskole samles en række indsatser, som sigter mod at få mest muligt ud af potentialet i vores to afdelinger og mange uddannelseslinjer, herunder bl.a. tværgående indsats for kvalitetssikring, uddannelser med udbud i både øst og vest, en ansættelses- og arbejdsmodel, der gør, at flest muligt er aktive på tværs af uddannelser og opgaver, og sikring af adgang til dele fra andre af vores uddannelser for alle studerende.En digital højskole er overskriften for en udvikling, der skal digitalisere optagelse og eksa-men helt, muliggøre forelæsning og fagligt arbejde på tværs af geografisk opdeling og lede frem til, at al økonomistyring, administration og ledelse understøttes digitalt. Endelig indebærer udviklingsområdet en global højskole, at højskolen skal sikre mulig-hed for udveksling begge veje på alle uddannelser, rendyrke en strategi med dybe allian-cer med få nære, fagligt brede partnere plus mange udvekslingsaftaler, samt sikre, at alle studerende får øget international kompetence gennem udvekslingsophold eller ved at have mindst ét semester på engelsksprogede forløb sammen med internationale udvekslingsstu-derende.

ÅRETS FAGLIGE RESULTATUdviklingskontraktUdviklingskontrakten for 2013-2014 omfatter følgende målområder: Bedre kvalitet i uddan-nelserne, Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, Tidligere færdig og mindre frafald, Øget innovationskapacitet, Styrket forsknings- og udviklingsbasering samt Effektiv og udvik-lingsorienteret institutionsdrift. I alt indgår 22 indikatorer, som kan ses under afsnittet om målrapportering på side 13.I 2014 blev den nye udviklingskontrakt, gældende for 2015-2016, forhandlet og under-skrevet.

Betinget aftale om salg af Aarhus-domicil Ønsket om at flytte til et nybygget campus på Katrinebjerg i Aarhus er tættere på at kunne realiseres, efter at højskolen i slutningen af året underskrev en betinget aftale om salg af bygningerne på Olof Palmes Allé 11. De punkter, som mangler at blive afklaret inden et endeligt salg, forventes at blive afkla-ret. Således er der igen sat damp under de kedler, som har været sat på standby af salgsfor-løbet – med henblik på en indflytning på Katrinebjerg i 2018. Når alle forhold omkring Campus Aarhus er på plads, vil ledelsen se på de fremtidige forhold for Campus København.

Tilpasning af højskolens BA-optagDanmarks Medie- og Journalisthøjskole skal i lighed med en lang række andre uddannelses-institutioner tilpasse sit optag af BA-studerende, så det passer til arbejdsmarkedets behov. Oprindeligt blev højskolen pålagt en dimensionering på 17 procent over tre år. Men efter et grundigt analysearbejde, og en frugtbar dialog med ministeriet, er tallet landet på syv procent og over fire år. Det svarer til et optag på omkring 10 studerende færre per år.

International strategi skudt forrygende i gang Højskolens internationale strategi for 2014-2020 er kommet særdeles godt fra start. Strate-gien sigter blandt andet mod øget samarbejde med internationale samarbejdsinstitutioner og et mål om, at halvdelen af alle BA-studerende skal på studie- eller praktikophold i udlan-det i løbet af studietiden. Højskolen har sikret sig adskillige nye udvekslingsaftaler. Herunder den første formelle EU-støttede udvekslingsaftale, som bringer studerende fra højskolens kreative uddannelser


i spil. Aftalen sikrer, at op til 20 studerende fra Interaktivt Design kan komme på et seks måneders udvekslingsophold på Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT) i perioden 2015-2018. Højskolen vil modtage et tilsvarende antal studerende fra RMIT.

Første aftale om dobbelt gradHøjskolens succesrige internationale uddannelsesprogram ”Europe in the World” kan i 2015 fejre 25 års jubilæum med en nyskabelse. Her vil en journalist, som den første, dimittere fra højskolen med en dobbelt uddannelsesgrad. En af flere store bevillinger fra EU i 2014 betyder nemlig, at højskolen nu kan yde støtte til, at 10-20 journaliststuderende fra 2015-17 kan opnå en dobbelt grad hos partnerinsti-tutionen University of Tasmania. Oven i købet uden at forlænge Journalistuddannelsens varighed på fire år.

Første bachelorer fra Fotografisk KommunikationInden sommerferien udklækkede højskolen sine allerførste dimittender fra en uddannelse, som er etableret efter fusionen i 2008. Fotografisk Kommunikation bygger på et fundament af det bedste fra den fotojournalisti-ske og den kreative verden. De 15 dimittender er specialister i iscenesat fotografi og udfylder et forretningsmæssigt tomrum inden for kreativ og kommerciel fotografering.

Nyudviklede valgfag styrker alle BA-uddannelserI efterårssemestret blev højskolens nye satsning på ”Fælles højskole for de studerende” skudt i gang, da de første 15 valgfag på tværs af uddannelser og geografi blev udbudt. Fremover skal alle studerende i løbet af uddannelsen vælge sig ind på fag som ”Kreativ Skrivning”, ”Ekstern kommunikation med sociale medier” og ”Innovation, konceptudvikling og pitch” – hvor undervisning og eksamen sker sammen med studerende fra de otte øvrige BA-uddannelser. Tværfagene forløber over tre uger og har til formål dels at øge de studerendes samarbej-de og kendskab til hinanden, dels at skabe mere fleksibilitet i forhold til at udvikle forløb, som giver brancheefterspurgte kompetencer.

Første BA-fag som ren e-læringFor første gang i højskolens historie var et helt fag i foråret tilrettelagt som ren online-un-dervisning, da al undervisning på Medieteori for 7. semester på Journalistuddannelsen fore-gik via Moodle og video. I evalueringen scorede faget højere end i de foregående år, hvor undervisningen har været gennemført som forelæsninger og tilhørende gruppeopgaver.Efterfølgende er andre e-lærings-forløb blevet indarbejdet i relevante dele af undervisnin-gen på Journalistuddannelsens 7. og 8. semester – typisk som såkaldt Blended Learning, hvor e-læring mikses med fremmødeundervisning. En undervisningsform, som også andre dele af uddannelserne ved højskolen arbejder på at implementere.

Ikke længere monopol på støttet efteruddannelseI 2007 overtog højskolen – på opfordring fra Danske Dagblades Forening og Dansk Journa-listforbund – Den Journalistiske Efteruddannelse ved en virksomhedsoverdragelse. Nu er eneretten på at udbyde PU-kurser – som man kan tilmelde sig med støtte fra Pressens Ud-dannelsesfond (PU) – imidlertid brudt. Konkurrencen fra en række nye aktører på markedet betyder, at højskolen har arbejdet målrettet på at revitalisere sit kursusudbud. Blandt andet med nye ideer, nyt indhold og nye læringsformer.

Adjunkter skal lektorbedømmes14 adjunkter på højskolen er i efteråret startet på et uddannelsesforløb med henblik på at blive lektorbedømt. Adjunktforløbet strækker sig over fire år og skal give nye indsigter og kompetencer, som opkvalificerer deltagerne. Det indebærer blandt andet deltagelse i forsk-nings- og udviklingsprojekter samt nye former for undervisning.


Arbejde med social kapital igangsatHøjskolen påbegyndte i 2014 et arbejde omkring social kapital. Det er blandt andet beslut-tet at anvende Arbinger-tilgangen som værktøj til implementeringen. Højskolens hovedsamarbejdsudvalg har oparbejdet fælles rammer, vidensgrundlag og forståelse for formålet med projektet med henblik på at igangsætte den endelige proces i 2015.

STYRKET UDVIKLINGS- OG EVIDENSBASERING ForskningI 2014 er forskningen konsolideret med ansættelsen af tre forskningschefer og to stipen-diater.

Poul Thøis Madsen, PhD er ansat som forskningschef i økonomi og kommer fra en forskerstil-ling ved Aalborg Universitet, hvor han flere gange er blevet hædret for sine evner til at formidle økonomisk stof til ikke-økonomer. Poul Thøis Madsen forsker bl.a. i den økono-miske journalistik.

Vibeke Borberg, PhD er ansat som forskningschef i medieret og kommer fra en forskerstilling ved Københavns Universitet. Vibeke Borberg forsker i medieret og presseetik og fungerer i øvrigt som sparringspartner og rådgiver for journalister og redaktører.

Jacob Linaa Jensen, PhD er ansat som forskningschef i sociale medier og kommer fra en forskerstilling ved Aarhus Universitet. Jacob Linaa Jensen forsker i sociale og politiske anvendelser af nettet og vil indgå i højskolens vidensklynge om sociale medier og tekno-logier.

Maria Eitzinger er ansat som ph.d.-stipendiat og vil skrive en afhandling om anvendt medie-antropologi. Hendes forskning vil dels bidrage til en forståelse af det medieforbrugende menneske og dels udvikle brugerorienterede innovationsmetoder til mediebranchen.

Jøren Ullits Olai Nielsen er ansat som ph.d.-stipendiat og vil skrive en afhandling om de juridiske og etiske problemer ved mediernes brug af sociale medier – i mediernes egne konti, i blogs med anonyme indlæg og i citater fra halv-lukkede fora.

Innovation og udviklingDer er i 2014 gennemført en række større innovationsforløb, som alle har bragt ny viden ud i højskolens aftagerbrancher, ind i uddannelserne og ud i det danske samfund.

Altinget – koncept- og metodeudvikling for mediebranchenSammen med Altinget.dk er der gennemført et pilotprojekt om integration af levende bille-der på Altingets platforme. Pilotundersøgelsen har ført til ansøgning om 5 mio. kr. i Kultur-styrelsens Innovationspulje til gennemførelse af et treårigt projekt i samarbejde mellem Altinget og højskolen. Projektet skal resultere i ny viden om levende billeder på netmedier og i udvikling af konkrete koncepter, som skaber værdi for Altinget og Altingets brugere.

Folkets bibliotek – styrkelse af bibliotekets rolle i offentlighedenSammen med Kulturstyrelsen og Tænketanken Fremtidens Biblioteker er der gennemført et designantropologisk projekt om bibliotekets roller og relationer. Projektets formål var at skabe viden, metode og koncepter med henblik på, at 1) styrke bibliotekets rolle i offentligheden, med fokus på ny teknologi, inddragelse af unge og community-skabelse 2) udvikle relevante metoder til at opnå valide indsigter i brugergrup-per og til at udvikle koncepter på disse indsigter 3) integrere denne metode i medieuddan-nelserne. Projektet bygger på et pilotprojekt, der blev gennemført i foråret 2013, hvor studerende fra højskolens afdeling for Interaktiv Design og Institut for Antropologi på fem uger under-søgte en række biblioteker og udviklede koncepter. På baggrund af projektet forberedes et lignende designantropologisk projekt, som skal sætte den opnåede viden og metode i spil i et samarbejde med en række danske regionale mediehuse.


Patientkommunikation – styrkelse af det offentliges digitale kommunikationDanmarks Medie- og Journalisthøjskole indgik i 2013 et branchepartnerskab med Region Midtjylland om Innovativ Offentlig Kommunikation. Partnerskabet arbejder for at opbygge en ny kultur omkring offentlig kommunikation – som er gearet til den digitale virkelighed – og for at åbne feltet som et nyt marked for kreative virksomheder. En lang række aktører er tilknyttet. Herunder kreative kommunikatører, sundhedsfag-lige og kommunikatører fra sundhedssektoren og det offentlige generelt, medarbejdere og studerende fra uddannelsesinstitutioner, der uddanner kommunikatører og/eller forsker i kommunikation. I 2014 har fokus været på patientkommunikation. Der er udviklet en model for mikrofi-nansiering, som har ført til en række konkrete samarbejdsprojekter mellem hospitalsafdelin-ger og mindre, kreative kommunikationsvirksomheder. Mikroprojekterne har skabt konkrete forretningsmuligheder og projektmodning og der er aftalt en fortsættelse af dette samar-bejde i 2015.

Adjunkturforløb – styrket relation til brancherneI forbindelse med etableringen af adjunktforløb ved højskolen er der skabt en ramme for projektsamarbejder mellem højskolens medarbejdere og eksterne partnere til gensidig gavn. Højskolen er rustet til at styrke sine relationer til brancherne gennem konkret samar-bejde.

Årsberetning 2014I lighed med sidste år udgiver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – som supplement til denne årsrapport – en årsberetning. Årsberetningen er digital – og kan tilgås via højskolens hjemmeside. Den er lavet i et samarbejde med studerende og nyuddannede dimittender fra højskolen.

ÅRETS ØKONOMISKE RESULTATÅrets omsætning var med en vækst på 0,6 % stabil og årets resultat blev på 4,9 mio. kr. Driften gav en positiv likviditetspåvirkning på 17,4 mio. kr. Investeringer i året på 27,6 mio. kr. kan opdeles i 20,7 mio. kr. vedrørende frikøb af Aarhus Kommunes tilbagekøbsret af højskolens bygninger i Aarhus samt 6,9 mio. kr. i investeringer i andre anlægsaktiver. Sam-let blev likviditeten 10,2 mio. kr. mindre end budget og den samlede likviditetsbeholdning udgør 36,9 mio. kr. ved årets udgang. Omsætningsfremgangen på 0,6 % blev mindre end 6,1 % i budgettet, primært på grund af en lavere aktivitet inden for efter- og videreuddannelsesområdet. Overskuddet på 4,9 mio. kr. er 3,2 mio. kr. mindre end budgettet. Årsagerne er den lavere aktivitet indenfor efter- og videreuddannelsesområdet, engangsomkostninger i forbindelse med kapacitetstilpasning, dimensionering af uddannelser og arbejde med nyt domicil i Aarhus. For 2015 budgetteres der med en faldende omsætning på 1,5 % og et resultat på 6,2 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. bedre end det realiserede resultat i 2014. Investeringsniveauet forventes på 7,2 mio. kr. Der forventes i 2015 en positiv likviditetspåvirkning på 6,2 mio. kr.


2014 2013 2012 2011 2010

Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.

Resultatopgørelse

Omsætning 200,1 198,9 188,7 180,3 175,8

Omkostninger -194,5 -189,3 -178,2 -170,6 -171,4

Resultat før finansielle poster 5,6 9,6 10,5 9,7 4,4

Finansielle poster -0,7 -0,7 -0,9 -1,0 -0,9

Årets resultat 4,9 8,9 9,6 8,7 3,5

Balance

Anlægsaktiver 75,4 56,4 52,6 53,8 54,5

Omsætningsaktiver 53,7 69,7 66,3 49,3 44,3

Aktiver i alt 129,1 126,1 118,9 103,1 98,8

Egenkapital 30,6 29,9 22,7 13,7 6,3

Langfristet gæld 39,9 38,5 39,7 39,1 37,8

Kortfristet gæld 58,6 57,7 56,5 50,3 54,7

Passiver i alt 129,1 126,1 118,9 103,1 98,8

Pengestrømsopgørelse

Driftsaktivitet 17,4 14,1 24,5 12,0 7,9

Investeringsaktivitet -27,6 -11,1 -6,6 -6,6 -10,7

Pengestrøm, netto -10,2 3,0 17,9 5,4 -2,8

Nøgletal % % % % %

Overskudsgrad 2,5 4,5 5,1 4,8 2,0

Likviditetsgrad 91,6 120,9 117,5 98,0 81,0

Soliditetsgrad 23,7 23,7 19,1 13,3 6,4

Finansieringsgrad 56,9 75,9 85,4 81,3 74,3

HOVED- OG NØGLETAL


HOVED- OG NØGLETAL

2014 2013 2012 2011 2010

Antal

STÅAntal

STÅAntal

STÅAntal

STÅAntal

STÅ

Studieaktivitet – ordinære videregående uddannelser

Journalistuddannelsen 645,0 628,9 652,1 629,7 628,6

Kommunikationsuddannelsen 139,0 99,0 46,0 – –

Visuel Kommunikation 207,9 202,3 182,2 161,2 155,5

Medieproduktion og Ledelse 125,4 125,7 111,7 106,5 93,3

TV- og Medietilrettelæggelse 90,0 96,5 98,0 94,5 77,0

Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt

1.207,3 1.152,4 1.090,0 991,9 954,4

Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt – udlagt undervisning

156,2 155,1 79,4 84,1 67,7


Kommunikationsuddannelsen 69,0 20,0 – – –




Ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt

535,2 464,0 447,1 435,8 436,2


Kommunikationsuddannelsen 208,0 119,0 46,0 – –




Udlagt undervisning 156,2 155,1 79,4 84,1 67,7

Ressourceudløsende ordinære videregående uddannelser i alt

1.898,7 1.771,5 1.616,5 1.511,8 1.458,3


HOVED- OG NØGLETAL

2014 2013 2012 2011 2010

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

Studieaktivitet – åben uddannelse

Ressourceudløsende årselever for åben ud-dannelse i alt

150,0 142,8 194,6 189,0 243,0

Studieaktivitet – øvrige oplysninger

Antal ressourceudløsende dimittender i alt 380,0 363,0 340,0 320,0 338,0

Antal ressourceudløsende udvekslings-studerende (ind- og udgående) i alt

286,0 288,0 260,0 198,0 213,0

Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.)

31,2 39,9 37,1 14,7 21,8

Ikke ressourceudløsende årselever for uden-landske studerende i alt

4,5 2,3 1,2 4,5 2,0

Ikke ressourceudløsende STÅ – kursusaktivitet m.v.

46,1 80,7 114,8 134,0 132,9


1. Bedre kvalitet i uddannelserne

Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger

1.1 Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitets-model for institutio-nens professionsba-chelor-uddannelser.

Studieaktivitetsmodel-len er implementeret på alle institutionens ud-dannelser

Dvs. at de enkelte ud-dannelser kan redegøre for og har synliggjort undervisningens tilret-telæggelse på de fire grupperinger af aktivi-tetsform og type i mo-dellen.

Målet er helt opfyld Studieaktivitetsmodellen er blevet indført på alle uddannelser i løbet af 2014. Dvs. at ved udgangen af 2014 havde alle uddannelser taget modellen i brug og lavet de nødvendige udregninger, så vi for samtlige forløb ved, hvordan tidsforbruget er for-delt mellem de fire områder i modellen.

Studieaktivitetsmodellen vil fremover være fast punkt i alle fagbeskrivelser, som alle vil være op-dateret med udgangen af 2015.

1.2 Aftagervurdering af kvalitet og relevans af efteruddannelse mål-rettet aftagerbran-cherne.

Samlet aftagertilfreds-hed blandt praktikere, der har modtaget op-kvalificering gennem åben uddannelse på mindst 3,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.

Opgørelsen er i år ind-delt i bekendtgørelses-belagte forløb og ikke-bekendgørelsesbelagte forløb – sidstnævnte i parentes. Tallene viser den gennemsnitlige score. Tilrettelæggelse og gennemførsel = 3,53 (4,15)

Udbytte af forløbet = 3,5 (4,11)

Opnåelse af relevante kompetencer = 3,46 ( 3,99)

Højskolen har i 2013 indført en generel kvalitets-proces, som styrker den fremadrettede brug af evalueringer i forhold til udvikling af kurser. Denne forventes fuldt implementeret i 2014.

1.3 Videncirkulation mel-lem de ordinære ud-dannelser og efter- og videreuddannelsen målt på andelen af un-dervisere og fagmedar-bejdere, der underviser både på ordinære ud-dannelser og på efter- og videreuddannelse.

25% af undervisere og fagmedarbejdere del-tager i både ordinær uddannelse og i efter- og videreuddannelse.

33% af undervisere og fagmedarbejdere del-tager i både ordinær uddannelse og i efter- og videreuddannelse.

1.4 Andel af studerende, der gennemfører et un-dervisningsophold i udlandet.

38%. 38% Studerende målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gen-nemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst to uger.

Måltallet rettet fra 25% til 38%, da 2013 målop-fyldelsen var 36,9. Målet i 2020 er 50%, hvilket svarer til en 2-procents stigning pr. år.

MÅLRAPPORTERING

Statusrapportering af udviklingskontrakten 2013-14 – Målopfyldelse for 2014

Sammenfatning af målopfyldelse for 2014Milepælene indgår i højskolens overordnede strategi og i ledelsens resultatløns -kontrakter. Overordnet er 11 helt opfyldt, 8 er delvist opfyldt, mens 2 ikke er opfyldt. Punkt 3.2 er ikke afrapporteret. (Se bemærkningsfeltet)


2. Bedre sammenhæng i uddannelsesystemet


2.1 Andel af institutionens udbudte professions-bacheloruddannelser, der via aftaler med an-dre institutioner giver direkte adgang til kan-didat-uddannelser.

Sikre indgåelse af afta-ler om videre kandidat-forløb for yderligere minimum tre bachelor-uddannelser (inkl. stu-dieretninger).

Målet er delvist opfyldt Målet med denne indikator er at sikre professions-bachelorer videreuddannelsesmuligheder, undgå blindgyder samt styrke sammenhængen i uddan-nelsessystemet. Opgøres som andel i% af de pro-fessionsbacheloruddannelser, der opfylder kravet.

I 2014 er der indgået yderligere to aftaler med Aarhus Universitet, gældende for Kommunikation og TVM. Regeringens dimensioneringsmodel har dog skabt betydelig usikkerhed om behovet for antallet af kandidatforløb, hvorfor indgåelse af yderligere aftaler, afventer implementeringen og betydningen af dimenssioneringen for universite-ternes mulighed for at honorere retskravet.

2.2 Afdækning af mulige overgange fra akade-miuddannelser med pb-overbygning ved optagelse på vore pro-fessionsbachelorud-dannelser.

Gennemført drøftelser med alle erhvervsaka-demier med henblik på en afklaring af alle re-levant overgange, samt at få de fornødne afta-ler med alle om den fremtidige fælles ud-vikling.

Målet er delvist opfyldt I starten af 2014 gennemførte højskolen en be-søgsrække til samtlige erhvervsakademier med henblik på at skabe et øget samarbejde. Regerin-gens dimensioneringsmodel, har dog sat dette ar-bejde på foreløbig stand-by. Dog er der indledt konkrete drøftelser om samarbejder med to af er-hvervsakademierne med henblik på at styrke det faglige miljø. (Dette er ligeledes indsat som måle-punkt i den nye udviklingskontrakt.)

Målet ændret fra: "Forhåndsmerit i forhold til alle identificerede relevante uddannelser og informa-tion herom indarbejdet i beskrivelsen af vores ud-dannelser. Optagelsesprøven, som vi har på alle uddannelser, skal bestås tilfredsstillende. Herefter gives relevant merit."

Ændringen skyldes den besøgsrække, der i starten af året har været med alle erhvervsakademierne og som har muliggjort en mere fokuseret indsats.

2.3 Andel af udbudte pb-uddannelser med mu-lighed for at skifte spor eller kombinere rele-vante fagområder på tværs af højskolens ud-dannelser.

Start på implemente-ring og muligheder skabt for minimum 25% af højskolens professionsbachelor-uddannelser.

Målet er helt opfyldt

2.4 Omfanget af aftaler om horisontale sporskifter mellem samme uddan-nelser udbudt af pro-fes-sionshøjskoler el-ler andre videregående uddannelsesinstitutio-ner.

Gennemført drøftelser med alle relevante vi-deregående uddannel-sesinstitutioner med henblik på en afklaring af alle relevant over-gange, samt at få de fornødne aftaler med alle om den fremtidige fælles udvikling.

Målet er ikke opfyldt Regeringens dimensioneringsmodel, har foreløbig sat dette arbejde på stand-by. Højskolen ønsker på alle måder at samarbejde med de øvrige ud-dannelsesinstutioner, men vil afvente implemen-tering af dimensioneringen, inden der tages stil-ling til, hvordan kommende samarbejder udfor-mes.

Målet ændret fra." Start på implementering og muligheder skabt for minimum 25 % af de af høj-skolens pb-uddannelser, der også udbydes af an-dre."

Ændringen skyldes, at der stort set ingen lignende uddannelser er på andre professionshøjskoler. Indsatsen vil derfor rette sig mod de øvrige ud-dannelsesinstitutioner.


3. Tidligere færdig og mindre frafald


3.1 Andel optagne stude-rende, som fortsat er indskrevet på uddan-nelsen ved afslutning af 1. studieår

Minimum gældende for alle uddannelser 92%

Samlet gennemsnit for alle uddannelser 92%

Samlet gennemsnit på 98%

90-100% pr. uddan-nelse

5 af højskolens 9 uddannelser – Grafisk design, Kreativ kommunikation, Interaktivt design, Foto-journalistsamt Tv- & medietilrettelægger – ligger alle på 100%.

Kun Kommunikation – som den eneste af skolens uddannelser, der også rekrutterer gennem kvote 1 – ligger på 90%. Strengt formelt ligger Kommuni-kation derfor under den fastsatte milepæl, men da de 8 øvrige uddannelser – heraf 5 på 100% – lig-ger over, anser vi milepælen som helt opfyldt.

3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddan-nelsen

Minimum for alle ud-dannelser 80%

Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90%

Ikke afrapporteret Det er endnu ikke muligt at trække data centralt fra UNI-C´s databank.

FIVU arbejder forsat på at få løst dataproblemer, bl.a. at UNI-C modellen ikke tager højde for hver-ken orlov, to årlige optag på journalistuddannel-sen eller øget reeksamensandel på grund af ud-landsophold i sidste semester.

4. Øget innovationskapacitet

Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger4.1 Antal FoU-projekter.

Justeres eventuelt, så-fremt regeringens kommende innovati-onsstrategi giver an-ledning hertil.

FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering Måltal: 90 projekter – omsætning: 4 mio.kr.

Store fælles FoU pro-jekter Måltal: 6 projekter – omsætning: 4,2 mio.k

Mindre fælles FoU pro-jekter. Måltal: 43 projekter – omsætning: 1,9 mio.kr.

FoU projekter med 100 pct. ekstern finansie-ring: 64 projekterOmsætning: 5,3 mio.kr.

Store fælles FoU pro-jekter: 2 projekterOmsætning: 2,2 mio.kr

Mindre fælles FoU pro-jekter. 20 projekter – omsætning: 1,9 mio.kr.

Skærpede kriterier, bl.a. påvirket af behovet for korrekt indrapportering til UC-viden, betyder at delaktiviteter, der tidligere er indgået i opgørel-sen, denne gang har måtte holdes ude.

De oprindelige måltal er udarbejdet efter den praksis vi anvendte da kontrakten blev udformet, og er i den ændrede praksis ikke længere realisti-ske. Når 2014 resultaterne sammenholdes med målopfyldelsen 2013 og de skærpede kriterier er det samlede billede, at F&U området ikke har be-væget sig baglæns, på enkeltpunkter faktisk for-bedres, men at de jævnfør ovenstående nødven-digvis vil ligge under måltallene. På den baggrund anses målet alt i alt for delvist opfyldt.

4.2 Studerendes delta-gelse i praksisforank-rede innovationspro-jekter, eksperimenter ol.lign. sammen med sektorens aftagervirk-somheder og organisa-tioner mv.

43 forskellige projek-ter inkluderende sam-let set 1.350 stude-rende.

50 projekter1.449 studerende

Hermed menes, at projekter og eksperimenter i aftagervirksomheder gennemføres som led i un-dervisningen med undervisernes supervision. Her medregnes alene deltagelse uden for praktiktid og før eksamen, da disse områder i forvejen er 100% praksisforankret.

4.3 Involvering af undervi-sere i institutionens in-novations-, forsknings- og udviklingsaktivite-ter.

Mindst 50% af højsko-lens undervisere med-virker i innovations-, forsknings- og udvik-lingsaktiviteter.

29 undervisere, sva-rende til 33% har væ-ret involveret i højsko-lens innovations-, forsknings- og udvik-lings-aktiviteter

Det faktiske antal undervisere, der deltager i inno-vations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter, er i absolutte tal vokset, men i kraft af vækst i optæl-lingsbasen procentuelt faldet. Området anses for delvist opfyldt.

4.4 Antal undervisere med egen erfaring fra iværksætning af virk-somheder og antallet af undervisere, der har gennemført kompeten-ceudviklings-aktivite-ter om iværksætning.

Opgørelse udarbejdes for begge kategorier. Plan for tilførsel af kompetenceudvik-lingsforløb igangsat og min 20% af undervi-sere uden sådanne for-løb har gennemført disse.

Egen erfaring med iværksætning: 37, sva-rende til 42% af un-dervisere – 41% i 2013

Gennemført kompe-tence-udviklingsaktivi-teter indenfor iværk-sætteri: 15, svarende til 20 % af undervisere – 14% i 2013

Hensigten er at sikre, at et tilstrækkeligt antal un-dervisere har enten førstehåndserfaring med iværksætning af virksomheder eller har fået tilført specifik videnkompetence om, hvordan viden om-sættes til værdi som basis for skabelse af nye job og virksomheder.

Plan for tilførelse af kompetenceudviklingsforlø-ber er lavet og vil fra 2015 indgå i MUS/LUS.

4.5 Aftagervurdering af kvalitet og relevans af innovationsprojekter, rådgivning og anden videntilførsel målrettet de brancher, vi uddan-ner til.

Samlet aftagertilfreds-hed på mindst 4,2 på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) blandt afta-gervirksomheder, der har fået tilført viden gennem udviklingspro-jekter og/eller rådgiv-ning.

Målet er ikke opfyldt Denne opgørelse er i de seneste udviklingskon-trakter, blevet foretaget via en ekstern samar-bejdspartner, baseret på udvalgte projekter, udpe-get af højskolen. Vi har i år valgt ikke at gennem-føre en lignede analyse, men har i stedet i 2014, brugt ressourcerne på at få indført en model, der sikrer en kontinuerlig opfølgning. Denne model vil være fuldt implementeret i løbet af 2015.


5. Styrket forsknings- og udviklingsbaserin

Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger5.1 Andel af og antal un-

dervisere med færdig-gjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesfor-løb.

Antal Ph.d.: 15

Andel af ansatte i un-derviserstillinger med færdiggjort Ph.d: 18%

Antal ansatte i Ph.d. uddannelsesforløb: 3

Andel af ansatte un-dervisere i Ph.d.-uddannelsesfor-løb: 4%

Antal ph.d.: 14

Andel af ansatte i un-derviser-stillinger med færdiggjort ph.d: 17%

Antal ansatte i ph.d. Uddannelses-forløb: 4

Andel af ansatte un-dervisere i ph.d.-uddannelses-for-løb: 5%

I forhold til højskolens forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, har det i 2014 været mere hensigtsmæssigt at ansætte flere i Ph. D uddan-nelsesforløb, fremfor at ansætte undervisere med en allerede færdiggjort Ph.d.

5.2 Antal publikationer i publikationskanaler ( tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og Inno-vationsstyrelsens auto-ritetsliste, opdelt på – Artikler i tidskrifter – Bidrag til bøger/

antologier – Bøger/monografier

Artikler i tidsskrifter: 3

Bidrag til bøger/anto-logier: 9

Bøger/monografier: 5

Udtræk fra PURE viser højskolens publikatio-ner uden fordeling på de to lister:


Bidrag til bøger/ antologier: 39


Fordelingen på de to li-ster er forsinket og ventes først færdig til april.

Højskolen har traditionelt ikke ret mange publika-tioner i disse kanaler, da forsknings- og udvik-lingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kana-ler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Ek-sempelvis blogs, web, tv- og radio.

Øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.

5.2.1 Antal publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC Videns kvalitetsud-valg, opdelt på– Artikler i tidskrifter– Bidrag til bøger/

antologier– Bøger/monografier


Bidrag til bøger/anto-logier: 1


Højskolen har traditionelt ikke ret mange publika-tioner i disse kanaler, da forsknings- og udvik-lingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kana-ler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Ek-sempelvis blogs, web, tv- og radio.

Øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.

5.2.2 Medieomtale 3.500 Indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web

2683 Denne indikator er medtaget, da højskolen forsk-nings- og udviklingsaktiviteteri højere grad publi-ceres gennem de medier, disse aktiviteter beskæf-tiger sig med, fremfor de i 5.2 og 5.2.1 angivne kanaler. Medtagelse af øvrige publikationer, så-som konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.

5.3 Omfang af ekstern fi-nansiering af instituti-onens forsknings- og udviklingsaktiviteter

Omsætning 9,6 mio. kr. 8,3 mio. kr Opgørelsen er påvirket af ændrede kriterier på den måde der er beskrevet under 4.1, og ud fra dette anser vi det opnåede samlede omfang på 8.3 moi. Kr for reelt at svare til målopfyldelse


6. Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift

Indikator Milepæle 2014 Målopfyldelse Bemærkninger6.1 Ledelsessystem med

tilstrækkelige ledel-seskompetencer på alle niveauer

Alle ledere har gen-nemført 360 graders måling. Med ledere menes Rektoratet og chefgruppen.

Målet er helt opfyldt Alle chefer, der var ansat ved projektets gennem-førelse, har gennemført 360 graders målingen. To chefer, ansat efter dette, vil gennemføre sammen med det øvrige ledelseslag, jf. den nye udviklings-kontrakt.

6.2 Digitalisering af alle arbejdsgange

Indførelse af elektro-nisk journalsystem, elektronisk tidsregi-strering og e-læring.

Målet er delvist opfyldt På bagrund af den it-strategiske analyse der blev gennemført i 2013, har højskolen fraveget målet om digitalisering af alle arbejdsgange og i stedet koncentreret sig om de områder, der understøtter den overordnede strategi. Eksempelvis er der fo-kuseret meget på, at indføre digitale optagelses-prøver og eksamen.

E-læring er indført og vil forsat være et indsats-område for højskolen, jf. den nye udviklingskon-trakt.

Det elektroniske tidsregisteringssystem er indført og ventes fuldt implementeret i 2015.

Elektronisk journalsystem er endnu ikke indført, men er tænkt ind i sammanhæng med valg af sy-stemer til de øvrige indsatsområder.


REGNSKAB

ANVENDT REGNSKABSPRAKSISRegnskabsgrundlagÅrsrapporten for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslin-jer i Finansministeriets Økonomisk Administrative vejledning (www.oav.dk).

Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner.

Ved aflæggelse af årsrapporten for 2014 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev anvendt i 2013. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Der er for balancens vedkommende foretaget en enkelte reklassifikation mellem lang- og kortfristet gæld vedrørende renteswap. Denne reklassifikation påvirker ikke resultatet eller egenkapi-tal. Der er foretaget tilretning af sammenligningstal.

Pr. 1. januar 2013 bortfaldt dispensation om periodisering af taxametertilskud vedrørende Mediehøjskolen. Periodiseret taxametertilskuddet pr. 1. januar 2013 nedtrappes med 25% årligt, hvorefter de normale regler om periodisering af taxametertilskud anvendes fra regn-skabsåret 2017.

Generelt om indregning og målingRegnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravi-gelser, der fremgår nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremti-dige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles påli-deligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles akti-ver og forpligtelser, som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.

LeasingAlle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbin-delse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen, og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note.

Omregning af fremmed valutaTransaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Ge-vinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning.


RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBEROmsætningStatstilskudTaxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres ikke, men indtægtsføres på udbeta-lingstidspunktet, idet Uddannelses- og Forskningsministeriet generelt ikke tillader periodi-sering af disse indtægter.

Deltagerbetalinger og andre indtægter Deltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der erhverves endelig ret hertil. I det omfang indtægterne vedrører kurser m.v., som starter op i en efterfølgende regnskabsperiode, bliver disse optaget i balancen som periodeafgræns-ningsposter under gæld.

Afgørelsen af, hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: – der foreligger en forpligtende salgsaftale, – salgsprisen er fastlagt, – levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og – indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

OmkostningerAlle driftsomkostninger i resultatopgørelsen: Personalelønninger, afskrivninger samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således:– Undervisningens gennemførelse– Markedsføring– Ledelse og administration– Bygningsdrift– Aktiviteter med særlige tilskud– Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Finansielle posterFinansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursreguleringer på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån.


BALANCE PR. 31. DECEMBERImmaterielle anlægsaktiverUdviklingsprojekterOmkostninger til udviklingsprojekter under opførelse omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til udvikling af aktivet. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare – hvor den tekniske udnyt-telsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmu-lighed i institutionen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet – indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgs- og administrationsomkostninger samt selve udviklingsomkostningerne. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i takt med, at omkostningerne afholdes. Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskriv-ninger eller genindvindingsværdi, hvis denne er lavere. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives fra tidspunktet for færdiggørelsen.

Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således:Færdiggjorte udviklingsprojekter: 3-5 år

Materielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivnin-ger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponen-ter og underleverandører.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris, reduceret med eventuel restværdi. Afskrivnin-gerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således:Bygninger, ekskl. grundværdi: 50 årIndretning af lejede lokaler: 2-5 årUdstyr og inventar: 3-5 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper.

Nedskrivning af anlægsaktiverDen regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genind-vindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapi-talværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien.

Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives.

VarebeholdningerVarebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdiggørel-sesomkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.


TilgodehavenderTilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisations-værdi, hvilket svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgode-havender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning, baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år.

Igangværende tilskudsfinansierede projekterIgangværende projekter måles til salgs-/tilskudsværdien af det udførte arbejde, opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen. Når salgs-/tilskudsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-/tilskudsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi. Acontotilskud fragår i salgs-/tilskudsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når acontotilskud oversti-ger salgs-/ tilskudsværdien. Omkostninger i forbindelse med opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes.

Periodeafgrænsningsposter – aktiverPeriodeafgrænsningsposter, opført som aktiver, omfatter forudbetalte omkostninger vedrø-rende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte omkostninger udgør løn og pensionsbidrag til forudlønnede medarbejdere, husleje og abonnementer mv.

VærdipapirerOffentlige noterede værdipapirer måles til statusdagens noterede kursværdi.

Likvide beholdningerLikvide beholdninger består af indestående i banker.

Finansielle gældsforpligtelserFastforrentede lån som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagel-sen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterføl-gende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem prove-nuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter – passiverPeriodeafgrænsningsposter, opført som forpligtelser, udgøres af forudbetalte indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte indtægter udgør taxametertilskud, renoveringsmidler og kursusgebyrer mv.

Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad = Driftsresultat før ekstraordinære poster/Omsætning i alt x100Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver i alt/Kortfristede gældsforpligtelser i alt x100Soliditetsgrad = Egenkapital i alt/Aktiver i alt *100Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser i alt/Materielle anlægsaktiver i alt x100


Pengestrømsanalysen viser institutionens pengestrømme for året, opdelt på drifts-, investe-rings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrøm fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat, reguleret for ændring i driftska-pitalen og ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider.

Pengestrøm fra investeringsaktivitetPengestrøm fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materi-elle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitetPengestrøm fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebe-taling af langfristede gældsforpligtelser.

Likvide midlerLikvide midler består af ”Likvide beholdninger” og ”Værdipapirer” under omsætningsaktiver samt kortfristet gæld til pengeinstitutter. ”Værdipapirer” består af kortfristede værdipapi-rer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger.

PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER


Note 2014 2013

Kr. tkr.

Statstilskud 1 144.975.152 138.595

Deltagerbetalinger og andre indtægter 2 55.144.454 60.346

Omsætning i alt 200.119.606 198.941

Undervisningens gennemførelse 3 130.324.171 124.196

Markedsføring 4 5.657.567 6.378

Ledelse og administration 5 32.381.544 31.994

Bygningsdrift 6 22.233.790 20.429

Aktiviteter med særlige tilskud 7 3.349.361 6.219

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 8 590.538 51

Omkostninger i alt 194.536.971 189.267

Driftsresultat før finansielle poster 5.582.635 9.674

Finansielle indtægter 9 113.441 99

Finansielle omkostninger 10 -784.744 -833

Finansielle poster i alt -671.303 -734

Årets resultat 4.911.332 8.940

Resultatdisponering:

Overført resultat 4.911.332 8.940

4.911.332 8.940

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER


AKTIVER Note 2014 2013

kr. t.kr.

Færdiggjorte udviklingsprojekter 1.470.257 1.852

Immaterielle anlægsaktiver i alt 11 1.470.257 1.852

Indretning af lejede lokaler 4.277.107 5.346

Grunde og bygninger 54.816.382 34.552

Udstyr og inventar 10.957.724 10.900

Materielle anlægsaktiver i alt 12 70.051.213 50.798

Deposita 3.887.496 3.728

Finansielle anlægsaktiver i alt 3.887.496 3.728

ANLÆGSAKTIVER I ALT 75.408.966 56.378

Varebeholdninger 1.374.446 966

Varebeholdninger i alt 1.374.446 966

Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser 2.606.423 6.434

Andre tilgodehavender 13 11.099.818 13.189

Periodeafgrænsningsposter 1.632.103 1.963

Tilgodehavender i alt 15.338.344 21.586

Likvide beholdninger 36.984.430 47.205

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 53.697.220 69.757

AKTIVER I ALT 129.106.186 126.135

BALANCE PR. 31. DECEMBER


PASSIVER Note 2014 2013

t.kr. t.kr.

Særlig indskudskapital 4.502.432 4.502

Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter -2.445.437 -1.130

Overført resultat 28.536.119 26.532

Egenkapital i alt 14 30.593.114 29.904

Realkreditgæld 37.678.131 37.671

Anden langfristet gæld 2.188.374 873

Langfristede gældsforpligtelser i alt 15 39.866.505 38.544

Gæld til pengeinstitutter 16 64.143 64

Skyldig løn og lønrelaterede gældsposter 4.262.930 4.229

Feriepengeforpligtelser 14.272.805 14.180

Mellemregning med Styrelsen for Videregående

Uddannelser 3.779.001 3.733

Leverandører af varer og tjenesteydelser 5.790.333 6.929

Igangværende tilskudsfinansierede projekter 17 2.519.502 4.203

Anden gæld 4.072.045 3.629

Periodeafgrænsningsposter 18 23.885.808 20.720

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 58.646.567 57.687

GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT 98.513.072 96.231

PASSIVER I ALT 129.106.186 126.135

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 19

Andre forpligtelser 20

BALANCE PR. 31. DECEMBER


2014 2013

kr. t.kr.

Årets resultat 4.911.332 8.940

Reguleringer vedr. ikke kontante poster

Af- og nedskrivninger 8.545.321 7.657

Gevinst ved salg af anlægsaktiver 0 -443

Amortisering af låneomkostninger 7.310 7

Ændring i varebeholdninger -409.029 -64

Ændringer i tilgodehavender 6.247.694 -334

Heraf nedskrivning af taxametertilskud over egenkapitalen -2.907.307 -2.907

Ændringer i kortfristet gæld 959.896 296

Heraf ændring i afdrag på renteswap ført via. egenkapital 0 920

Pengestrømme fra driftsaktivitet 17.355.217 14.072

Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver -27.416.532 -11.735

Salg af materielle anlægsaktiver 0 721

Ændring i finansielle anlægsaktiver -159.279 -30

Pengestrømme fra investeringsaktivitet -27.575.811 -11.044

Årets likviditetsvirkning i alt -10.220.594 3.028

Likvide midler pr. 1. januar 47.140.881 44.113

Årets likviditetsvirkning fra drift og investeringer -10.220.594 3.028

Likvide midler pr. 31. december i alt 36.920.287 47.141

Som specificeres således:

Likvide beholdninger 36.984.430 47.205

Kassekredit -64.143 -64

Likvide midler pr. 31. december i alt 36.920.287 47.141

PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER


NOTER

2014 2013

kr. t.kr.

1. Statstilskud

Undervisningstaxameter, teori/praktik 69.189.741 65.330

Fællesudgiftstaxameter 10.978.181 11.290

Færdiggørelsestaxameter 5.933.600 5.608

Bygningstaxameter 6.279.691 6.284

Faglig basisbevilling 11.817.611 11.712

Åben uddannelse/diplomuddannelse 3.725.562 4.980

Kapital- og grundbevilling 16.916.583 17.376

Udlagt undervisning 8.952.949 9.043

Videnskab.dk 6.045.700 3.088

Særlige tilskud 5.135.534 3.884

Statstilskud i alt 144.975.152 138.595

Antal årselever 1.898,70 1.771,50

Åben uddannelse 150,00 142,80

Antal STÅ i alt 2.048,70 1.914,30

2. Deltagerbetaling og andre indtægter

Deltagerbetaling uddannelse 33.874.667 38.258

Diverse tilskud 9.812.755 8.763

Nettoindtægter fra projekter 2.797.997 5.795

Andre indtægter 8.659.035 7.530

Deltagerbetaling og andre indtægter i alt 55.144.454 60.346


NOTER

2014 2013

kr. t.kr.

3. Undervisningens gennemførelse

Løn og lønafhængige omkostninger 95.959.501 91.723

Øvrige udgifter 31.932.615 29.858

Afskrivninger m.v. 2.432.055 2.615

Undervisningens gennemførelse i alt* 130.324.171 124.196

* Heraf Videnskab.dk 7.956.445 3.552

4. Markedsføring



Afskrivninger m.v. 639.402 602

Markedsføring i alt 5.657.567 6.378

5. Ledelse og administration



Afskrivninger 3.090.939 2.693

Ledelse og administration i alt 32.381.544 31.994

6. Bygningsdrift



Afskrivninger 2.382.925 1.747

Bygningsdrift i alt 22.233.790 20.429

7. Aktiviteter med særlige tilskud



Aktiviteter med særlige tilskud i alt 3.349.361 6.219

8. Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Løn og lønafhængige omkostninger 482.587 41

Øvrige udgifter 107.951 10

Forsknings- og udviklingsaktiviteter i alt 590.538 51

Under forsknings- og udviklingsaktiviteter indgår omkostninger vedrørende ’Styrket udviklings- og evidensbasering‘


11. Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

I alt

kr. kr.

Anskaffelsessum 1. januar 3.469.982 3.469.982

Årets tilgange til kostpris 723.673 723.673

Overført til kostpris – –

Anskaffelsessum 31. december 4.193.655 4.193.655

Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar 1.617.845 1.617.845

Årets af- og nedskrivninger 1.105.553 1.105.553

Afskrivninger på afhændet udstyr – –

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december 2.723.398 2.723.398

Bogført værdi 31. december 1.470.257 1.470.257

2014 2013

kr. t.kr.

9. Finansielle indtægter

Renteindtægter, obligationer og likvide beholdninger 113.441 99

Finansielle indtægter i alt 113.441 99

10. Finansielle udgifter

Renteudgifter, obligationer og likvide beholdninger 24.641 40

Prioritetsrenter 495.730 490

Præmie for renteswap 257.063 259

Amortisering af låneomkostninger 7.310 7

Kurstab på obligationer – 37

Finansielle udgifter i alt 784.744 833

NOTER


12. Materielle anlægsaktiver

Grunde og Bygninger

Indretning af lejede lokaler

Udstyr og inventar

I alt

kr. kr. kr. kr.

Anskaffelsessum 1. januar 37.744.132 9.690.914 29.482.819 76.917.865

Årets tilgange til kostpris 20.720.250 980.897 4.991.711 26.692.858

Årets afgange til kostpris – -648.001 -5.244.771 -5.892.772

Anskaffelsessum 31. december 58.464.382 10.023.810 29.229.759 97.717.951

Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar

3.192.000 4.345.248 18.582.494 26.119.742

Årets af- og nedskrivninger 456.000 2.049.456 4.934.312 7.439.768

Afskrivninger på afhændet udstyr – -648.001 -5.244.771 -5.892.772

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december

3.648.000 5.746.703 18.272.035 27.666.738

Bogført værdi 31. december 54.816.382 4.277.107 10.957.724 70.051.213

Værdien af grunde og bygninger beliggende Olof Palmes Alle 11, 8200 Århus N, udgjorde ifølge den seneste of-fentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2013 63.000 t.kr., hvoraf grundværdien udgør 21.236 t.kr.

2014 2013

kr. t.kr.

13. Andre tilgodehavender

Kompensationsmoms 2.197.568 1.683

Taxametertilskud nye medieuddannelser 5.814.615 8.722

Andre tilgodehavender 3.087.635 2.784

Andre tilgodehavender i alt 11.099.818 13.189

NOTER


14. Egenkapital

Særlig indskuds-kapital *)

Renteswap reservation

Overført resultat

Egenkapital i alt

kr. kr. kr. kr.

Saldo pr. 1. januar 4.502.432 -1.129.944 26.532.095 29.904.583

Regulering renteswap i 2014 – -1.315.493 – -1.315.493

Nedskrivning af taxameter-tilskud, nye medieuddan-nelser i 2014

– – -2.907.308 -2.907.308

Årets resultat i 2014 – – 4.911.332 4.911.332

Saldo pr 31. december 4.502.432 -2.445.437 28.536.119 30.593.114

*) Særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr. 31. december 1990 vedrørende den tidligere selvejende institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990. Egenkapitalen er båndlagt og skal jf. institutionens vedtægter § 21 anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af, at institutionen indstiller sin drift.

Gæld i alt

Afdrag næste år

Langfristet andel

Restgæld efter 5 år

kr. kr. kr. kr.

15. Langfristet gæld

Realkreditgæld i ejendom 37.842.000 – 37.842.000 –

Låneomkostninger til amortisering

-171.179 7.310 -163.869 –

Anden langfristet gæld 2.445.437 -257.063 2.188.374 –

Langfristet gæld i alt 40.116.258 -249.753 39.866.505 –

Realkreditlånet i ejendommen er et 30-årigt lån optaget i maj 2008 med variabel halvårlig rentetilpasning. Til sikring mod eventuelle renteforhøjelser er der indgået en 30 årig renteswap med et renteloft på maksimalt 5,5 % p.a.

Værdien af renteswappen er indarbejdet i balancen og udgør pr. 31. december 2014 -2.445.437 kr. Afdrag næste år er lig med forventet nettopræmiebetaling.

Realkreditlånet henstår afdragsfrit indtil 2018.

Ejendommen på Olof Palmes Allè 11, 8200 Aarhus N er solgt betinget i 2014. Realkreditlånet (med tilhørende renteswap) i ejendommen forventes indfriet i 2018.

NOTER


18. Periodeafgrænsningsposter – gæld

Taxametertilskud 18.302.222 16.123

Forudbetalt deltagergebyr kurser 1.519.015 499

Renoveringstilskud bygninger 1.057.731 2.087

Renteswap 257.063 257

Andre periodeafgræsningsposter 2.749.777 1.754

Periodeafgrænsningsposter i alt 23.885.808 20.720

19. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for realkreditlån på 37.842.000 kr. er der tinglyst pantebrev i ejendommen Olof Palmes Allè 11, 8200 Århus N.

Til sikkerhed for kreditfacilitet i pengeinstitut på maksimalt 10.000.000 kr. er der afgivet håndpant i værdipapirdepot samt depotafkastkonto med en samlet værdi pr. 31. december 2014 på 9.379.699 kr.

2014 2013

kr. t.kr.

16. Gæld til pengeinstitutter

Udnyttet kreditfacilitet 64.143 64

Gæld til pengeinstitutter i alt 64.143 64

Den maksimale kreditfacilitet i pengeinstitut udgør 10.000.000 kr.

17. Igangværende tilskudsfinansierede projekter

Udbetalte tilskud 9.669.482 11.953

Afholdte omkostninger -7.149.980 -7.750

Igangværende tilskudsfinansierede projekter i alt 2.519.502 4.203

NOTER


2014 2013

kr. t.kr.

20. Andre forpligtelser

Leasingkontrakter (Operationel leasing)

De samlede fremtidige leasingydelser fra de indgåede leasingkon-trakter udgør:

Inden for 1 år 842.692 763

Mellem 1 og 5 år 1.230.627 1.739

Efter 5 år – –

Samlede fremtidige leasingydelser i alt 2.073.319 2.502

De indgåede leasingaftaler udløber senest den 31. oktober 2018

Lejekontrakter

Skolen har indgået 4 lejemål med en opsigelsesvarsel på 1-6 måneder. Den samlede forpligtelse udgør maksimalt 176.448 kr.

NOTER


2014 2013

kr. t.kr.

Udlagte aktiviteter

Modtagne tilskud mv. vedrørende aktiviteter gennenført for andre 8.952.949 9.043

Udlagte aktiviteter, i alt 8.952.949 9.043

Personaleomkostninger

Lønninger 104.653.014 100.198

Pensioner 14.484.011 13.636

Andre omkostninger til social sikring 1.422.915 1.345

Personaleomkostninger i alt 120.559.940 115.179

Medarbejdere lønomkostning fordelt på

Undervisningens gennemførelse 95.959.501 91.764

Ledelse og øvrig administration 24.600.439 23.415

Medarbejdere lønomkostning i alt 120.559.940 115.179

Personaleårsværk 2014 2013

Antal årsværk Antal årsværk

Medarbejder antal fordelt på:

Undervisningens gennemførelse 175,9 168,1

Ledelse og øvrig administration 49,6 49,5

Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår 225,5 217,6

Heraf antal medarbejdere på særlige vilkår:

Fleksjob 6,3 4,1

Skånejob – –

Medarbejdere antal på særlige vilkår i alt 6,3 4,1

Andel af medarbejdere ansat på særlige vilkår 2,8% 2,0%

SÆRLIGE SPECIFIKATIONER


2014 2013

kr. t.kr.

Revision

Honorar for lovpligtig revision 275.000 270

Andre ydelser end revision 76.183 146

Revision i alt 351.183 416

Omkostninger i alt

Lønomkostninger 120.559.940 115.179

Øvrige omkostninger 73.977.031 74.088

Omkostninger i alt 194.536.971 189.267

Selvforsikringsudgifter

Udgifter vedrørende bygninger og løsøre 49.629 61

Udgifter vedrørende bygninger og løsøre (genanskaffelse vedrørende 2012)

– 335

Afholdte selvforsikringsudgifter, i alt 49.629 396

Beløb for ikke genanskaffede genstande

Bygninger og løsøre – –

Ikke genanskaffede genstande i alt – –

Institutionens selvrisiko i regnskabsåret 49.629 396


2014 2013 2012 2011 2010

kr. kr. kr. t. kr. t. kr.

Indtægtsdækket virksomhed – IDV

Indtægter 26.399.334 26.477 25.075 24.393 24.005

Direkte og indirekte lønomkostninger 6.784.432 5.524 5.313 6.019 6.245

Andre direkte og indirekte omkostninger* 12.618.828 13.454 13.374 12.624 10.272

Efter- og videreuddannelsen, refusion andel af fællesomkostninger

3.795.000 3.795 3.795 3.795 4.140

Campus Øst, refusion IDV lønandel – 600 864 937 809

Resultat i alt 3.201.074 3.104 1.729 1.020 2.539

Akkumuleret egenkapital IDV 15.074.669 11.874 8.770 7.041 6.021

*Under direkte og indirekte lønomkostninger er der fra 2014 tillagt løn til kursusadministration.



Fripladser og stipendier

Fripladser

Uddannelse Antal ansøgninger

Antal personer,

der har fået tildelt hel/

delvis friplads

Forbrug i regnskabs-

året

Supplerende egen-

betaling af studieafgift ved delvise

fripladser

EitW programme 12 12 388.800 –

I alt 12 12 388.800 –

År Beholdning primo

Overført fra UVM / VUS

Overført overskud

vedr. uden-landske

betalings-studerende


året

Beholdning ultimo

2010 – 315.134 – 64.800 250.334

2011 250.334 294.747 – 190.800 354.281

2012 354.281 333.686 – 64.800 623.167

2013 623.167 241.577 – 425.100 439.644

2014 439.644 283.411 – 388.800 334.255

Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december 2014



Stipendier

Uddannelse Antal ansøgninger

Antal perso-ner, der har fået tildelt hel/delvis

friplads


året

Suppleren-de egen-

betaling af studieafgift ved delvise

fripladser

EitW programme 10 10 400.000 –

I alt 10 10 400.000 –

År Beholdning primo

Overført fra UVM / VUS

Overført overskud

vedr uden-landske

betalings-studerende


året

Beholdning ultimo

2010 – 214.502 – 80.000 134.502

2011 134.502 201.411 – 168.998 166.915

2012 166.915 230.128 – 35.000 362.043

2013 362.043 161.857 – 243.000 280.900

2014 280.900 187.914 – 400.000 68.814

Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december 2014


PÅTEGNINGER

LEDELSESPÅTEGNING

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabs-året 2014 for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til § 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed:– At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformatio-

ner eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.

– At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

– At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten

Aarhus, den 24. marts 2015

Daglig ledelse:

Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love at opfylde habilitetskravene i Lov om medie- og journalisthøjskolen.

Aarhus, den 24. marts 2015

Bestyrelse:

Jens Otto Kjær HansenRektor

Lisbeth KnudsenFormand

Lars Werge

Mona Juul

Anders Michael Kristensen

Lars PoulsenProrektor

Jesper JungersenNæstformand

Hans Peter Blicher

Ole Rode Jensen

Ditte Christensen

Christian Kierkegaard

Simon Tøgern

Karsten Vestergaard


DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGERTil bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABETVi har revideret årsregnskabet for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for perioden 1. januar til 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdet efter lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtig, dvs. uden væsent-lige fejl og mangler i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et års-regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvarVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt Undervis-ningsministeriets bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskon-trol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette kræver, at vi over-holder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurde-ring, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grund-lag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.


KonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regn-skabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstem-melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN OG MÅLRAPPORTERINGENVi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har ikke foretaget yderli-gere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i målrapporteringen er i over-ensstemmelse med årsregnskabet.

Aarhus, den 24. marts 2015PricewaterhouseCoopersStatsautoriseret Revisionspartnerselskab

Claus Lindholm JacobsenStatsautoriseret revisor

Lars ØstergaardStatsautoriseret revisor


Årsrapport 2014

Documents