Århus, d. 7. oktober 2003 IT-Chef Morten Ellegaard [email protected] Open source – succes eller fiasko?
Dec 31, 2015
Agenda
Om mig selv
En kort introduktion til open source – og begreberne
Open source og forbrugerne – Forbrugerinformationens OS-strategi
En præsentation af nordicOS.org - forbrugernes open source-hjemmeside
• Hvad bestilte vi – krav og ønsker?
Pause
• En præsentation af FIs open source-baserede system• Software og hardware• Indkøb, drift, ansvar og support – gør det en forskel? • Økonomi – fordele og ulemper• Hvad betyder open source for organisationen – ændres arbejdsformen?• Gode råd• OS udbredelse og modenhed – hvad er status?• Hvordan kommer man i gang?
Om mig selv
• Morten Ellegaard, cand. scient. pol.
• IT-arbejde i politisk parti• Undervist på IT-højskolen i KBH (Intranet)• IT-firma i 2 år (open source CMS-løsninger)• IT-chef i Forbrugerinformationen (Nu Forbrugernes Hus)
Profil af Forbrugerinformationen
• Selvejende institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet
• Uafhængigt repræsentantskab og bestyrelse
• 55 medarbejdere i informationsafdeling, webafdeling og laboratorieafdeling
• Akkrediterede og standardiserede laboratorietest
• Internationalt testsamarbejde (icrt)
• Bedriver indtægtsdækket virksomhed (også IT)
Forbrugerinformationens vision
At kvalificere forbrugerne til at stille krav til varer, producenter,politikere og myndigheder
At bevidstgøre forbrugerne om varer til den rigtige pris, der sikrer enmiljømæssig og etisk samfundsudvikling
Kort sagt, at gøre det nemmere at være forbruger
Forbrugernes Hus pr. 1/10-2003
Forbrugernes Hus samler de offentlige forbrugermyndigheder:
Forbrugerinformationen nedlægges – og den fremtidigeforbrugerinformation samles i Forbrugernes Hus, omfattende: • Forbrugerstyrelsen• Forbrugerombudsmanden• Forbrugerklagenævnet• Elsparefonden • Center for EU-forbrugerinformation• Forbrugerforum
Open source
Kort om historien og begreberne
Fri software:”Retten til for alle, overalt, til hvilket somhelst formål at anvende, kopiere, ændre
og sprede software”
Richard Stallman siger – ’fri’ som i ’fri tale’ og ikke som i ’fri øl’. (Altså ikke gratis, men frit)
Richard Stallman og FSF
From: RMS%MIT-OZ@mit-eddieNewsgroups: net.unix-wizards,net.usoftSubject: new UNIX implementationDate: Tue, 27-Sep-83 12:35:59 ESTOrganization: MIT AI Lab, Cambridge, MA
Free Unix!
“Starting this Thanksgiving I am going to write a complete Unix-compatible software system called GNU (for Gnu's Not Unix), and give it away free to everyone who can use it…..”
Why I Must Write GNU?“If I like a program I must share it with other people who like it” …. ”I will be able to get along without any software that is not free.”
Richard Stallman and FSF
Stallman opretter ’The Free SoftwareFoundation’ (FSF) i 1985
..og laver GPL-licensen:
- Software er 100% frit.- Alle ændringer skal tilbage til projektet- ”Copyleft” - afledte GPL-programmer er
selv underlagt GPL'en, hvilket bl.a. betyder, at man ikke kan benytte GPL-kode i et traditionelt proprietært program.
- Meget udbredt licens (50% af al OS)
Linux - den største succes
Først i starten af 90’erne kommer der skub i udviklingen medLinux. Torvalds Linus - en finsk datalogistuderende – erutålmodig.
The Linux development model (open source-metoden)dokumenteres af Eric S. Raymond med klassikeren ’Thecathedral and the bazar’
Bruce Perens, Raymond, m.fl. skriver ’The open source-definition’
Open source definition, 1997
• Man må frit distribuere program og kildekode - uden at betale royalties!
• Man skal have adgang kildekoden til programmet
• Man har lov til at rette i kildekode og udsende sin egen version af programmet
• Man må ikke diskriminere eller lægge op til specielle begrænsninger i brug.
• Bemærk – det skal ikke være gratis! – det handler ikke om penge
Kildekode og maskinkode
Kildekoden er det sprog mennesker (en programmør) forstår.Det kan en computer ikke forstå!
En computer kan kun forstå maskinkode / binær kode
Kildekode Maskinkode
For (ii=0;ii<10;ii++) { a(ii) = 2*i+3; } -----> 0101010101001010101
• Open source-software leveres både som kildekode OG maskinkode
• Closed source-software leveres kun som maskinkode (værdiløs for mennesker)
Linux Development Model (I)
Firma
Bruger A: Fejl når tryk F2
Bruger B: Fejl når tryk F2
Kernegruppe
Bruger A: Fejl når tryk på F2 -> F2-fejl rettet, her er koden
Bruger B: Ingen fejl når F2
Linux development model
Traditionel firma/køber
Linux Development Model (II)
Kernegruppe
Bruger A: F2-fejl rettet, her er koden
Internet
Version 2.4 af kildekoden
Version 2.5 af kildekoden
Linux kernegruppen
Åbne standarder
Åbne standarder er ikke lig med open source
1. Åben definition offentligt tilgængelig (gratis eller prissat)
2. Defineret i en åben proces (alle kan deltage)
3. Udarbejdet af en standardiseringsorganisation (sikrervedligeholdelse og ansvar)
(Open source er typisk baseret på åbne standarder – men det kanclosed source også være)
Open source i Forbrugerinformationen
Hvorfor OS i Forbrugerinformationen?
FIs OS-strategi vedtaget af bestyrelsen 31. maj 2000
• FI bør udbrede kendskabet til open source-produkter, og samtidig selv demonstrere, at det er en "farbar vej" (oplysningsaspekt).
• Medvirke til, at alle mennesker, ……, kommerciel eller privat bruger, skal have adgang til åben og gratis software. F.eks. kan FI tilbyde forbrugeren at hente open source-programmer fra: www.fi.dk (prisaspekt).
• Medvirke til, at alle forbrugere kan få adgang til alle program-informationer, og på den måde sikre sig mod "bagdøre", udøve effektiv virus-beskyttelse, mm. (sikkerhedsaspekt)
OS og forbrugerne
Konkurrence og valgfrihed
• IT-monokulturer og monopoler giver mindre innovation og produkt lock-in situationer på markedet
• Konkurrence på IT-området giver bedre produkter og mere valgfrihed på markedet.
• Åbenhed og videndeling sikrer optimal konkurrence
OS og forbrugerne
Demokrati
• Borgernes lige og frie muligheder til at kommunikere – fordrer åbne standarder i IT-infrastrukturen. (Forbrugernes skal ikke investere i leverandørejet software)
• Participation: (Digital) kommunikation skal være mulig for alle – uden økonomiske eller tekniske begrænsninger.
• Den digitale forvaltning bør baseres på 100% åbne standarder for at få befolkningens tillid.
• National datasikkerhed: Åben kildekode giver mulighed for kontrol af software. Proprietær software kan ikke tjekkes
www.nordicOS.org
• ’Forbrugernes open source-portal’ finansieret af Nordisk Ministerråd.
• Åbnede august 2003 – på engelsk + nordiske sprog. Finansieret levetid: 18 mdr.
• Formål: - At lave en opdateret, tematisk linkoversigt til diverse open source
projekter/programmer med det formål, at gøre det nemt for forbrugerne at få en samlet adgang til udvalgte OS-produkter.
- At bidrage til, at OS bliver folkeliggjort
- At styrke de nordiske OS-netværk
www.nordicOS.org
Organisering af indhold
Efter brugertype:
Alm. forbruger | Grafisk bruger | Mindre virksomhed | Musisk bruger | Børn |
Eller efter programtype:
• Browsere
• Grafiske programmer
• Kontorprogrammer (tekstbehandling, evt.)
• Multimedia
• Økonomistyringsprogrammer
• Etc.
www.nordicOS.org
www.nordicOS.org
Hvorfor OS i Forbrugerinformationen?
De tekniske argumenter (interne fordele)
• Driftsstabilitet og skalerbarhed
• Hurtig(ere) udvikling af unikke løsninger pga. åben kildekode og brug af eksisterende software – Etikbasen 3 uger, Testbasen under 3 måneder
• Sikkerhed pga. 1) åbenhed og 2) udviklingsmetode (ekstern review)
• Brugerne har stor indflydelse på systemets design, og ikke omvendt.
Hvorfor OS i Forbrugerinformationen?
De andre argumenter
• Undgår afhængighedsforhold til leverandører
• Nemmere udgiftsstyring og tidsbesparelser som følge af fraværet af licens/royalties styring
• Prisbesparelser internt i FI og generelt hos vores kunder/samarbejdspartnere.
• Åbne standarder giver kollektive fordele (samarbejdspartnere)
Hvad bestilte vi?
Et omfattende CMS-system med skræddersyet funktionalitet
Det skulle kunne rumme alle vores informationer: Test,etikinformationer, debat – og chatmoduler, osv.
Kombineret internet- og ekstranet
Understøttelse af flere sprog
Integration af Dublin Core Metadata og egetKlassifikationssystem
Hvem bruger det?
• Alle relevante medarbejdere skal kunne bruges systemet.
• Workflow:En ingeniør fra laboratoriet laver test af f.eks. kummefrysere.Herefter bearbejdes data af en test-webredaktør, der evt. til sidstsammen med journalisterne offentliggør materialet på nettet.
• Undgå flaskehalse i workflowet.
Hvordan ser det ud?
Pause
Eksempler
Testbasen, sammensæt selv din test! www.fi.dk/test
Eksempler
Benzinguiden med dagligt opdaterede benzinpriser.
www.fi.dk/oekonomi/priser/benzinpriser/
Eksempler
Etikbasen, hvem vil du handle med? www.csr-scorecard.org
www.fi.dk, månedsstatistik
Administrationsdelen, internt
• Decentral opdatering, mange medarbejdere bruger det dagligt
• Alle funktioner i CMS’en kan tilgås fra en alm. browser
• Indbygget klassifikationssystem og metadatering
• Sikkerhed: 128bit kryptering af trafik til CMS’en.
Administrationsdelen, eksternt
• XML til dataudveksling (OIO-standarden)
• Datadeling mellem dr.dk, benzinpriser.dk, ebst.dk, osv.
• Demo:XML: http://xml.fi.dk/index.pl?path=/test/biler/smaa_familiebiler_2002/test/003;binary=0HTML: http://www.fi.dk/test/biler/smaa_familiebiler_2002/test/003/
HTML
XML
Administrationsdelen
Administrationsdelen
Administrationsdelen
Software
• Styresystem: Debian GNU/Linux
Gentoo Linux
• Webserver: Apache
• Database: MySQL
• Programmeringssprog: Perl (30.000 linier uden kommentarer)
Hardware
• Frontend-server (web): IBM 345: 2xP3 2400Mhz, 6xScsi disks, 2 Gb ram
• Frontend-server (web): IBM 230: 2xP3 1000Mhz, 3xScsi disks, 4 Gb ram
• Backend-server (database): IBM 230: 2xP3 1000Mhz, 6xScsi disks, 3 Gb ram
• XML-server: Fujitsu, 2xP3 550 Mhz, 2xScsi disks, 1 Gb ram
• Login-server: Fujitsu, 1xP3 800 Mhz, 2xScsi disks, 756 Mb ram• Tjeksum-server: Fujitsu, 1xP3 233 Mhz, 1xIde disk, 256 Mb
ram
Konfiguration
Konfiguration
Konfiguration (skalering)
Open source og garanti
GPL’en fritager jo ophavsrethaver for garanti!?
MENDe systemkrav der indskrives i kontrakten (K18 el. K33) ernaturligvis gældende vedr. funktionalitet, svartider, oppetid, osv.Ellers beregnes bod.
Bemærk, man er ikke bedre dækket ved closed source! F.eks.frasiger Oracle sig ethvert ansvar – f.eks. for patentkrænkelse!
…og virkeligheden viser at OSS er meget stabilt og sikkert
Drift og support
• Bruger lidt under et programmørårsværk på drift af systemet
• Dertil et årsværk på udvikling af nye features – sammen med leverandører
Erfaringer med IT-leverandører
• EU-udbud: FI kan vælge mellem fem IT-firmaer (Har bl.a brugt CSC og aparte)
• Alle leverer under GPL-licens – og support er ikke noget problem
• Projekter udvikles oftest i samarbejde med leverandøren og FI – med intensivt brug af kommunikation, IRC, mails, CVS, osv.
OS og forretningsmodeller
Almindelig software kan karakteriseres ud fra tre typer af økonomiskværdi: • Brugsværdi - er den økonomiske værdi, som programmet udgør som
redskab for brugeren • Markedsværdi - en den pris som godet repræsenterer som vare. • Monopolværdi - er den ekstra værdi godet har, fordi konkurrenten
ikke har det.
Open source-software har i modsætning hertil ingen monopolværdi.Noget OSS har en markedsværdi (den man køber). Men væsentligstudgør det en meget høj brugsværdi for brugeren, idet produktetskvalitet er høj - det er stabilt og yderst fejlfrit. Desuden er kunden heltfrit stillet til fremover at lægge videreudvikling ud til andre leverandører.
Økonomi ved OSS?
Fordele
• Typisk billigere eller gratis – men naturligvis pris for service
• Open source forlænger typisk hardwarelevetiden
• Leverandøruafhængighed giver lavere priser
• Fravær af sikkerhedsproblemer (f.eks. vira)
• Fravær af licensstyring
• Typisk bedre oppetid
• Større udviklingshastighed
Ulemper
• Svært at få medarbejdere?
• Manglende kompabilitet
• Uddannelse/support
• Manglende udbud af programmer (grafik, økonomistyring, etc.)
• Manglende udbud for ikke-nørder!
Gode råd ved OS-integration
• Vælt ikke velfungerende softwareløsninger bare fordi de er closed source. Vejen til succes er integration – af nyt og bestående.
• Men vær særlig opmærksom på software der bruges i infrastruktur. Hvis ikke den er baseret på en åben standard, så er det meget vanskeligt at udskifte applikationssoftware efterfølgende.
• Vær forberedt på, at al ny software i princippet opfattes som et tilbageskridt – først efter en vis tilvænningsperiode lader folk sig begejstre (hvis der er grund til det).
• Vær ærlig med eventuelle svagheder ved systemet inden præsentation – involvér brugerne!
• Vælg OS-software med omhu. Der findes gode og dårlige projekter/produkter. Apache, Linux, MySQL er eksempler på gode projekter med massiv support og et stort udviklermiljø, mens andre projekter dør. Vælg generelt OS-produkter udfra deres popularitet og opbakning. (F.eks. Typo3)
Hvad skal man tænke på i udviklingsorganisationen?
• Man udnytter særligt OS-fordelene ved at have udviklingskræfter in-house.
• Med OS-software skal brugerne også udvikle! (Hvis udviklingsorganisation – i alm. kontor skal brugerne finde fejl)
• Høj grad af videndeling/feedback mellem brugere og udviklere er vigtigt. (Storkontorer, indberetningsmoduler, CVS, IRC-kanaler)
Lukket hierarki vs. netværks organisationen
De største problemer
• Mangelfuld integration til proprietære filformater (MS Word/Excel, Adobe grafikfiler, etc.)
• Specialprogrammerne: Kommunedata og Navision stat!
• Flertallets ret – alle bruger Exchange-servere (monokulturer) Software er et udpræget netværksgode. Jo flere der bruger et produkt, jo større værdi har det. Derved får store, udbredte systemer ofte et ’de facto’ monopol (med mindre de benytter sig af åbne standarder).
• Manglende opt-out mulighed for organisationer, der allerede er forpligtet af eksisterende leverandører/licenser.
Operativ-systemer Klienter
Databaser
Office programmer
Udbredelse indenfor softwarekategorier
Linux, Gnome, KDE/Qt
Bind (DNS),Apache, Sendmail
MySQLPostgreSQLSAP DB
Linux, RedHat, SuSE, Debian, BSD
OpenOffice, Mozilla, Evolution
PHP, Perl, Python, Gcc
Internet-softwareProgrammerings-
sprog
Operativ-systemerservere
Operativ-systemer Klienter
Programmerings-sprog
DatabaserOperativ-systemerServere
Internet- software
Office programmer
Forhindringer for open source
Behov for uddannelse og support.Færre spil
Ingen forhindringer
Delvis mangel på omstillingsparathed Ingen større forhindringer
Delvis mangel på omstillingsparathed
Problemer ved dataudveksling.Sprogproblemer.Mangel på features.Behov for uddannelse og support
Ingen forhindringer
SoftwarepatenterSoftwarepatenter
Udfordring: Open source på dagsordenen - hvad skal der til?
Kriterier for køb
•Sikkerhed•Pris/økonomi•Risikovillighed•Anbefalinger•Udbredelse
•Brugervenlighed•Modenhed•Kompabilitet
•Support•Tilgængelighed•Tekniske features
•Driftssikkerhed
Kanal
•Partnerskaber•Markedspres•Positiv bruger-feedback
•Konferencer•Internettet•kolleger
•Konferencer•Kolleger•Artikler•Internettet•Uddannelse
Beslutningstagere
Programmører
Brugere
Open source i dag
Hvordan kommer man i gang?
Hvem?• Der skal tages en autoritativ ledelsesbeslutning• Medarbejderne skal involveres fra starten• Start med delmængde af organisationen
Planlægningen• Gør processen målbar – og opstil realistiske mål• Aftal milestones forud for projektstart• Tildel realistiske ressourcer• Evaluer ofte. Opdel større projekter (<6 mdr.) i delprojekter• Brænd ingen broer - ha’ en roll back-model hvis muligt
Afsluttende bemærkninger
• Dare do differently!
• Open source og closed source kan sagtens sameksistere
• Åbne standarder i IT-infrastrukturen er vigtigst - Undgå IT-monokulturer!
• Der er brug for et åbent dokumentformat (i stedet for f.eks. Word)
• (Offentlig) IT skal altid baseres på åbne standarder – og open source-software når det kan betale sig
• OS ændrer organisationen (hvis man udvikler inhouse)
Kontakt og referencer
Morten [email protected]
www.ellegaard.org/artikler/speciale/www.firstmonday.dk/issues/issue6_11/dafermoswww.nordicinnovation.net www.siriusconsulting.fi/www.opensource.org www.mysql.com www.linux.orgwww.linux.dkwww.sslug.dkwww.softwarepatenter.dkwww.fi.dkwww.nordicos.orgwww.videnskabsministeriet.dk