Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Indholdsfortegnelse
BILAG 1 - OVERBLIK OVER ARBEJDSULYKKER OG ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER...................................3
1. Arbejdsulykker ...................................................................................................5
1.1 Ulykker - overordnet.......................................................................................5
1.2 Ulykker, fravær og frekvens.............................................................................6
1.3 Ulykker og årsagskategorier.............................................................................7
1.4 Ulykker og jobtyper ...................................................................................... 13
1.5 Ulykker og anciennitet................................................................................... 15
1.6 Ulykker og fraværskategorier ......................................................................... 19
2. Arbejdsbetingede lidelser ................................................................................... 20
2.1 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser .................................................. 20
2.2 Udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser.................................................. 20
2.3 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på sagsstatus ................................................. 21
3. Væsentligste tendenser...................................................................................... 23
Bilag 1.1 - Definition og beskrivelse af amternes årsagskategorier ............................ 25
Bilag 1.2 - Tabel over ulykkernes fordeling på anciennitet 2008-2010........................ 26
BILAG 2 - EKSEMPLER PÅ INDSATSER I DRIFTSOMRÅDERNE ........................................................ 27
BILAG 3 - TVÆRGÅENDE AKTIVITETER I KONCERN HR, UDVIKLING OG ARBEJDSMILJØ......................... 29
BILAG 4 - ULYKKESINDSATSEN MED BESKRIVELSE AF INDSATSOMRÅDER ......................................... 31
BILAG 5 - SKØN OVER OMKOSTNINGER VED ARBEJDSULYKKER I 2010 ........................................... 33
3
Bilag 1 - Overblik over arbejdsulykker og arbejdsbetingede
lidelser
I henhold til § 5 samt bilag 2 i Region Midtjyllands Arbejdsmiljøaftale skal der årligt ske en systematisk opfølgning på arbejdsulykker. Nedenfor præsenteres det samlede overblik over arbejdsskader (der består af ulykker og arbejdsbetingede lidelser). Overblikket omfatter analyse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser samt evaluering og opfølgning på antal og typificeringer. Formål
1. Overblikket skal give informationer om arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser til Region Midtjyllands administrative ledelse.
2. Overblikket skal gøre det muligt at identificere de overordnede udfordringer indenfor arbejdsmiljøet i Region Midtjylland, og gøre det muligt at igangsætte initiativer.
Mål Målet er specifikt en kortlægning af ulykker og arbejdsbetingede lidelser med henblik på at nedbringe antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Data Data for anmeldte arbejdsulykker for 2010 (såvel som data fra 2007-2009) er leveret af Arbejdstilsynet ved udtræk fra EASY. EASY er Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem til anmeldelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. De data, Arbejdstilsynet leverer, baserer sig på regionens egne udfyldte anmeldelser. Alle arbejdsulykker i denne oversigt følger hændelsestidspunktet for arbejdsulykken, og er således sket i kalenderåret i 2010. Det samme gælder for de oversigter, der er lavet for 2007-2009 i Region Midtjylland. Denne opgørelsesmetode er valgt, fordi den giver de mest præcise data, når de enkelte år skal sammenlignes. Når Arbejdstilsynet selv offentliggør data over arbejdsulykker, omfatter året de arbejdsulykker, der er anmeldt i kalenderåret. Dette kan give en mindre variation, som skyldes anmeldetidspunktet. Data for erhvervsbetingede lidelser er leveret af Arbejdsskadestyrelsen. Data baserer sig på anmeldelser primært foretaget af praktiserende læger, tandlæger og arbejdsmedicinske klinikker. Ulykkesfrekvens I dette overblik suppleres den ”gamle” metode (antal anmeldte arbejdsulykker med fravær per 1000 præsterede fuldtidsstillinger) for udregning af ulykkesfrekvens med en ny og mere udbredt metode. Den nye ulykkesfrekvens defineres som arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer. Denne ulykkesfrekvens medtages, da det giver forbedret mulighed for sammenligning med en større gruppe af danske organisationer, da der efterhånden er mange af disse, der bruger denne definition. Der er ikke udregnet en separat ulykkesfrekvens på alle anmeldelser. En sådan vurderes ikke at være anvendelig grundet den usikkerhed, der er omkring hvilke faktorer, der påvirker antallet af anmeldelser fra år til år. F.eks. er det en udbredt antagelse at antallet af anmeldelser stiger blot ved at en indsats igangsættes lokalt eller overordnet.
4
Personaleforbrug Alle aflønnede ansatte er med i opgørelsen over personaleforbruget, som således omfatter fuldtidsansatte, deltidsansatte og timelønnede. En fuldtidsstilling svarer til en medarbejder, der får løn for 1931,4 timer i 2010 fordelt på arbejde og fravær med løn (herunder inkluderet sygefravær, barselsorlov, barns 1. og 2. sygedag og omsorgsdage). Anciennitetsgrupper I afsnit 1.5 behandles ulykker fordelt på anciennitetsgrupper. Ansatte med 0-1 års anciennitet er i denne forbindelse de ansatte, der har en ansættelsesdato, der ligger inden for 1 år fra skadesdatoen. Ansættelsesdatoen angives af udfylder, når ulykken anmeldes i EASY. For at kunne specificere ansættelsesdato yderligere f.eks. til, hvornår ansatte skifter fra en afdeling til en anden, kræves yderligere data. Ansatte med 0-1 års anciennitet omtales også som nyansatte. Data vedrørende fravær Årsagen til den betydelige usikkerhed i forhold til udregninger omkring fraværet skyldes, at der ikke kan foretages præcis registrering i EASY. Der arbejdes med fraværsgrupper (1-3 dage, 4-7 dage osv.), og det er ikke muligt at angive præcise tal. Der er desuden tale om forventet fravær – ikke nødvendigvis reelt fravær.
5
1. Arbejdsulykker Dette afsnit omfatter som nævnt ulykker, der er hændt i 2010. Tilsvarende gør sig gældende for tallene for 2007-2009. I Region Midtjylland anmelder vi alle ulykker, uanset om disse medfører fravær eller ej.
1.1 Ulykker - overordnet
Tabel 1.1 viser alle arbejdsulykker for Region Midtjylland hændt i 2010 (sammenlignet med 2007-2009). Tabellen viser også andelen af ulykker med fravær samt den andel, som ulykker med fravær udgør af det samlede antal anmeldelser. Tabel 1.1
* Anmeldelsespligtige ulykker efter loven. Når der tales om ulykker med fravær, betyder det ulykker med fravær ud over ulykkesdagen. Af tabel 1.1 ses, at antallet af ulykkesanmeldelser er 2060 i 2010. Det samlede antal anmeldelser er således på stort set samme niveau som i 2009. Antal ulykker med fravær i 2010 er 512. I antal afviger det med en smule i forhold til 2009 med 11 færre anmeldelser. For alle fire år gælder, at cirka hver fjerde anmeldte ulykke medfører fravær (sidste kolonne). I 2008 var der færre anmeldelser samt ulykker med fravær end både 2007, 2009 og 2010. Det er vores vurdering, at dette blandt andet skyldes færre leverede arbejdstimer under strejken blandt dele af sundhedskartellets medlemmer. Der er i løbet af 2010 igangsat en større indsats omkring ulykkesforebyggelse, på tværs i Region Midtjylland, og det ekstra fokus på arbejdsulykker medfører antageligt i sig selv flere anmeldelser. I mange brancher ser man typisk en underrapportering på 30-50 % og, at antallet af anmeldelser stiger, når der gennemføres indsatser på ulykkesområdet. Det antages således at der også i Region Midtjylland finder en underrapportering sted, hvad angår arbejdsulykker. Det er derfor forventeligt, at der i starten af en ulykkesindsats kan ske en stigning i antallet af anmeldte ulykker.
År Anmeldelser * Heraf med fravær
Ulykker med fraværs andel i %
Frekvens
2010 2060 512 25 % 19 2009 2045 523 26 % 19
2008 1792 428 24 % 17
2007 1866 485 26 % 19
6
1.2 Ulykker, fravær og frekvens Tabel 1.2 viser de anmeldte arbejdsulykker i 2010, fordelt på driftsområder med specificering af fravær og frekvens. Tabel 1.2
Driftsområde
Anmeldelser i alt
Ulykker med
fravær
Personale-forbrug
Frekvens 2007
Frekvens 2008
Frekvens 2009
Frekvens 2010
Frekvens 2010 ny
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 422 95 6.193 19 12 16 15 8,0 Århus Universitetshospital, Skejby 186 35 2.758 10 13 11 13 6,6
Regionshospitalet Randers, Grenå 123 26 1.826 16 15 12 14 7,4
Regionshospitalet Silkeborg, Hammel 118 34 1.601 23 16 26 21
11,0
Hospitalsenheden Vest 221 48 3.386 10 9 16 14 7,3
Regionshospitalet Viborg, Skive 140 31 2.752 10 14 12 11 5,8
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup 41 24 1.491 14 15 8 16 8,3
Psykiatri og Social inkl. stab 801 216 5.463 39 33 42 40 20,5
Sundhedsstaben og Fællesstabe mv. 6 3 1.136 - 6 2 3 1,4 Regional Udvikling 0 0 140 - - 7 0 0 Social- og sundhedselever - - 636 - - - - - Hospice Djursland 2 0 39 - - 32 0 0 Region Midtjylland 2060 512 27.212 19 17 19 19 9,7
Tabel 1.2 viser antallet af anmeldelser og ulykker med fravær for 2010, fordelt på områder. Desuden ses ulykkesfrekvenser for 2007 til 2010 på hvert område. Det ses, at ulykkes-frekvensen for Region Midtjylland er uændret i forhold til 2009, men der er en række lokale udviklinger fra 2009 til 2010. Der ses et større fald i ulykkesfrekvensen på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter, Skanderborg Sundhedscenter. Der ses desuden et fald på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Viborg, Skive og Psykiatri og Social. Der ses stigninger på Århus Universitetshospital, Skejby, Regionshospitalet Randers, Grenå og større stigning på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup.
7
1.3 Ulykker og årsagskategorier 1.3.1 Alle anmeldte ulykker Nedenfor ses nærmere på fordelingen af alle anmeldte ulykker på årsagskategorier. Årsagskategorierne er de gamle amters årsagskategorier (bagerst i dette overblik kan beskrivelse og definition af kategorierne ses). Tabel 1.3.1 og figur 1.3.1. nedenfor viser alle anmeldte ulykker for Region Midtjylland 2007-2010 fordelt på årsagskategori. Tabel 1.3.1
Af tabel 1.3.1 og figur 1.3.1 ses, at antallet af anmeldelser indenfor årsagskategorierne fysisk vold og psykisk vold og ulykker – fysisk er stigende over de 4 år. Antallet af anmeldelser indenfor håndtering af værktøj/ting/maskiner svinger op og ned. Antallet af anmeldte ulykker indenfor årsagskategorierne ulykker med udsættelse for smitterisiko, ulykker – kemisk, personforflytning og –håndtering, afværge af fald (spontan indgriben) og andet hverken stiger eller falder nævneværdigt over de 4 år. Årsagskategorien ikke oplyst var kun aktuel i året 2007. Figur 1.3.1
Årsagskategorier 2007 2008 2009 2010
Ulykker med udsættelse for smitterisiko 481 527 561 523
Fysisk vold og psykisk vold 421 451 489 605
Ulykker – fysisk 318 386 530 573
Ulykker – kemisk 15 26 29 34
Personforflytning og –håndtering 209 213 208 194
Håndtering af værktøj, ting og maskiner m.m. 95 56 103 32
Afværge af fald – spontan indgriben 38 42 40 18
Andet 93 91 85 81
Ikke oplyst 196 0 0 0 I alt 1866 1792 2045 2060
8
Alle anmeldte ulykker 2007-2010 fordelt på årsagskategorier
0
100
200
300
400
500
600
700
Ulykker med udsæ
t. for smitterisiko
Fysisk vold og psykisk vold
Ulykker – fysisk
Ulykker – kemisk
Personforflytning og –håndtering
Håndtering af værktøj/ting/m
as...
Afværge af fald (spontan indgriben)
Andet
Ikke oplyst
2007
2008
2009
2010
1.3.2 Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier Antallet af ulykker 2007-2010 med fravær er i tabel 1.3.2 og figur 1.3.2 fordelt på årsagskategorier. Tabel 1.3.2
Årsagskategorier
Antal 2007 2008
2009 2010
Frekens
2007 2008 2009 2010 Ulykker med udsæt. for smitterisiko 3 6 6 8
<1 <1 <1 <1
Fysisk vold og psykisk vold 105 83 111 110
4 3 4 4
Ulykker – fysisk 147 173 215 271
6 7 8 10
Ulykker – kemisk 3 8 2 3
<1 <1 <1 <1 Personforflytning og –håndtering 102 97 105 82
4 4 4 3
Håndtering af værktøj, ting, maskiner m.m. 46 23 44 9
2 <1 2 <1
Afværge af fald (spontan indgriben) 14 16 17 6
<1 <1 <1 <1
Andet 44 22 23 23
2 <1 <1 1
Ikke oplyst 21 0 0 0
<1 0 0 0
I alt 485 428 523 512
19 17 19 19
9
Figur 1.3.2
Ulykker med fravær 2007-2010 fordelt på årsagskategorier
0
50
100
150
200
250
300
Ulykker med udsæ
t. for smitterisiko
Fysisk vold og psykisk vold
Ulykker – fysisk
Ulykker – kemisk
Personforflytning og –håndtering
Håndtering af værktøj/ting/m
askin..
Afværge af fald (spontan indgriben)
Andet
Ikke oplyst
2007
2008
2009
2010
Af tabel 1.3.2 og figur 1.3.2 ses, at ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier viser et noget andet billede end alle anmeldte ulykker. Ulykker med fravær indenfor personforflytning og –håndtering falder svagt i 2010 i forhold til de 3 foregående år. Ulykker med fravær indenfor Håndtering af værktøj/ting/maskiner falder i forhold til 2007 og 2009. Ulykker med fravær indenfor afværge af fald (spontan indgriben) falder også i forhold til de 3 foregående år, og specifikt med 65 % siden 2009. Det ses, at ulykker med fravær er steget indenfor årsagskategorien ulykker – fysisk, og har været støt stigende over de målte 4 år. Stigningen er blevet mere og mere markant. Fra 2009 til 2010 er stigningen på 56 ulykker med fravær. Ulykkesfrekvenserne indenfor denne kategori er også støt stigende over de målte 4 år, og er i 2010 oppe på 10 ulykker med fravær pr. 1000 præsterede fuldtidsstillinger. I de resterende årsagskategorier er antallet af ulykker med fravær relativt uændret. Sættes stigningen i antallet af ulykker indenfor årsagskategorien ulykker – fysisk i forhold til ulykkefrekvensen for Region Midtjylland i 2007, 2009 og 2010 (som set i tabel 1.2 ovenfor), kan omtalte stigning indenfor årsagskategorien ulykker – fysisk bekræftes. Det betyder også, at der så er et tilsvarende fald i antallet af ulykker indenfor en eller flere andre kategorier.
10
1.3.3. Alle anmeldelser fordelt på årsagskategori og driftsområde
Sundhed
Ulykke med udsættelse for smitterisiko
Fysisk og psykisk vold
Ulykke fysisk
Ulykke kemisk
Person- forflytning og -hånd- tering
Hånd- tering af værktøj, ting, mask…
Afværge af fald… Andet
Århus Universitetshospital Århus Sygehus 129 47 159 14 44 14 1 14 Århus Universitetshospital Skejby 89 8 56 9 12 5 2 5 Regionshospitalet Randers, Grenå 42 9 47 2 15 2 1 5 Regionshospitalet Silkeborg, Hammel 43 5 34 4 26 2 2 2 Hospitalsenheden Vest 110 13 55 2 26 3 2 10 Regionshospitalet Viborg, Skive 74 4 39 17 4 2 Regionshospitalet Horsens, Brædstrup 1 4 20 16 Sundhedsstab, Regional Udvikling og Fællesstabe m.m. 1 5 Hospice Djursland 2 Psykiatri og Social 33 514 158 3 38 2 8 45 Total 523 605 573 34 194 32 18 81
Tabel 1.3.3 viser, at ulykker med udsættelse for smitterisiko primært er en udfordring på sundhedsområdet, hvor alle hospitaler har betydelig andel af disse. Regionshospitalet Horsens, Brædstrup ligger lavt, idet de anvender et andet system til registrering af denne type ulykker, der ikke har fravær. 25 % af alle anmeldelser i Region Midtjylland ligger indenfor denne kategori. Fysisk vold og psykisk vold udgør 29 % af alle anmeldelser i Region Midtjylland i 2010, og er primært en udfordring for Psykiatri og Social området. Ulykker – fysisk er en generel betydelig udfordring for hele regionen, da årsagskategorien udgør en stor del af alle anmeldelser (28 %) samtidig med, at de er fordelt jævnt ud over alle områder. Personforflytning og –håndtering er også fordelt jævnt ud over alle områder, men udgør ”kun” 9 % af alle anmeldelser. Det er dog de sidstnævnte to årsagskategorier, der genererer det meste fravær – se tabel 1.6 nedenfor. 1.3.4 Fokus på årsagskategorien ulykker - fysisk Igen i år er der fokus på ulykker - fysisk grundet forøgelsen i antallet af ulykker med fravær. Indenfor årsagskategorien ulykker – fysisk er der anmeldt 573 ulykker. Det svarer til 28 % af alle anmeldelserne i 2010. Af de 573 ulykker er det oplyst, at 271 af dem medfører fravær.
11
Det svarer til 53 % af alle ulykker med fravær i 2010 i Region Midtjylland. Herunder i tabel 1.3.4 ses nærmere på underkategorierne. Tabel 1.3.4
Navngivningen af underkategorierne er foretaget i 2009 i samarbejde med og med inspiration fra områderne. Underkategorier er navngivet med henblik på at præcisere, hvor der er potentiale for forebyggelse indenfor årsagskategorien ulykker - fysisk. Som det ses af tabel 1.3.4 samt figur 1.3.4. nedenfor, er størstedelen af anmeldelser og ulykker med fravær igen i 2010 fordelt på underkategorierne fald, akavet arbejdsstilling / bevægelse og sammenstød. Særlig indenfor underkategorien fald ses mange anmeldelser (10 % af alle anmeldelser i regionen i 2010) og ulykker med fravær (18 % af alle ulykker med fravær i regionen i 2010). Faldene omfatter fald ude som inde, på vandrette flader, ofte fordi gulve eller stier er glatte pga. væske, is eller små løse genstande (tabt mad, affald og lignende). Niveauforskelle og personens fart er ofte også årsag til ulykken. Faldene omfatter også fald på trapper grundet glatte eller løse trin. Også her er personens fart og niveauforskelle i flere tilfælde skyld i ulykken. Ulykkesfrekvensen viser 3 ulykker med fravær per 1000 præsterede fuldtidsstillinger. I 2010 omfatter underkategorien sammenstød 7 % af alle anmeldelser i regionen, og 11 % af alle ulykker med fravær. Ansatte rammer blandt andet ind i lamper, skabe, sprit-dispensere mv. Andre bliver ramt af automatiske døre, svingende ophængte monitorer, køretøjer / senge
Underkategorier Alle
2009 Alle
2010 Fravær
2009 Fravær
2010 Frekvens
2009 Frekvens
2010 Akavet arbejdsstilling / bevægelse
76 49 46 39
2 1
Andet (bestråling, elektrisk stød mv.)
28 49 11 26
<1 1
Fald (på vandret flade, på skrå flade, på trappe, fra, ned i)
202 207 89 94
3 3
Forbrænding 11 16 4 9 <1 <1
Klemning 24 31 11 12 <1 <1
Løft af materiel 13 24 6 11 <1 <1
Sammenstød (rammer noget, rammes af noget, kollision)
106 138 33 56
1 2
Skæreskade (uden smitterisiko - ved knive, glasskår mv.)
35 32 11 17
<1 1
Stikskade (uden smitterisiko – ved nåle, sakse mv.)
26 14 0 1
<1 <1
Tandskade 4 3 0 0 0 0
Trafikuheld 5 10 4 6 <1 <1
I alt 530 573 215 271 8 10
12
osv. Også her er personens fart i flere tilfælde skyld i ulykken. Ulykkesfrekvensen stiger med 1 fra 2009 til 2010 Underkategorien akavet arbejdsstilling / bevægelse tegner sig i 2010 for 2 % af alle anmeldelser i regionen, og 8 % af alle ulykker med fravær. Ulykker i denne kategori omfatter længere tids akavet arbejdsstilling suppleret med pludselig, ofte hurtig bevægelse. Tilsammen omfatter de 3 ovenfor omtalte underkategorier 19 % af alle anmeldelser i regionen. 37 % af alle ulykker med fravær i 2010 (32 % i 2009) kan henføres til disse 3 under-kategorier. Figur 1.3.4
Ulykker med fravær fordelt på underkategorier af Ulykker - fysisk
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Akavet arbejdsstilling/bevægelse
Andet
FaldForbræ
nding
Klemning
Løft af materiel
Samm
enstød
Skæreskade (uden sm
itterisiko…
Stikskade (uden smitterisiko…
Tandskade
Trafikuheld
Underkategorier
Antal
2009
2010
13
1.4 Ulykker og jobtyper Som det fremgår af tabellen nedenfor, skal det bemærkes, at jobtyperne ikke er præcise faggruppeangivelser. Flere af jobtyperne i EASY anvendes ved anmeldelse af arbejdsulykker relateret til arbejdsopgaven og ikke faggruppen. Et eksempel er jobtypen social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde, der anvendes ved anmeldelse af arbejdsulykker indenfor både Sundhedsområdet og Psykiatri- og socialområdet. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø undersøger i øjeblikket, hvordan der kan opsamles mere præcise data, hvad angår faggrupper. Tabel 1.4 viser alle anmeldte ulykker og ulykker med fravær 2010 fordelt på jobtyper. Af tabellen ses blandt andet, at den jobtype, der omfatter flest anmeldelser, er social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde, der omfatter 28 % af alle anmeldelser og 30 % af alle ulykker med fravær i 2010 i Region Midtjylland. Sygeplejearbejde er med 27 % af alle anmeldte ulykker og 18 % af alle anmeldte ulykker med fravær den næstmest udsatte jobtype i 2010. Den tredje mest udsatte jobtype er Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner med 10 % af alle anmeldelser og 13 % af alle ulykker med fravær. Tabel 1.4
Jobtype Anmeldelser % af
alle Med
fravær % af
alle Social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde 577 28 156 30 Sygeplejearbejde 556 27 92 18 Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner 208 10 68 13 Lægearbejde 105 5 8 2 Rengøring, køkkenhjælp mv. - ikke private hjem 101 5 33 6 Teknikerarbejde indenfor biologi, biokemi, farmakologi og zoologi 68 3 12 2 Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde 41 2 8 2 Servicearbejde i øvrigt 40 2 14 3 Jordemoderarbejde 32 2 10 2 Omsorgsarbejde i øvrigt 25 1 9 2 Tilberedning af måltider, f.eks. kok og køkkenleder 19 1 8 2 Betjening af hospitalsudstyr 17 1 4 1 Vaskeri- og renseriarbejde 12 1 6 1 * Øvrige 259 13 84 16 I alt 2060 101 512 101
* Over 80 øvrige jobtyper slået sammen
14
Figur 1.4
Ulykker med fravær 2009 - 2010 fordelt på jobtype
0
25
50
75
100
125
150
175
200
Social- og sundhedspersonale på institutioner sa..
Sygeplejearbejde
Omsorgs- og pæ
dagogisk arbejde med børn og v...
Lægearbejde
Rengøring, køkkenhjælp m
v. - ikke private hjem
Teknikerarbejde indenfor biologi, biokemi, farm
ak...
Fysioterapi, kiropraktik og andet terapeutarbejde
Servicearbejde i øvrigt
Jordemoderarbejde
Omsorgsarbejde i øvrigt
Tilberedning af måltider, f.eks. kok og køkkenleder
Betjening af hospitalsudstyr
Vaskeri- og renseriarbejde
* Øvrige
Jobtyper
Antal
2009
2010
Figur 1.4 illustrerer ulykker med fravær i 2009 og 2010 fordelt på jobtype. Af figuren ses blandt andet, at antallet af ulykker med fravær for jobtypen social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde er faldet med 10 % fra 2009 til 2010. Jobtypen Sygepleje-arbejde er faldet med 16 % fra 2009 til 2010.
15
1.5 Ulykker og anciennitet Af Arbejdstilsynets landdækkende statistik for anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 fremgik, at nyansatte (inden for et år) på landsplan er overrepræsenteret blandt personer, som har anmeldt en arbejdsulykke. I 2010 fordeles arbejdsulykkerne i Region Midtjylland igen på anciennitetsgrupper opgjort ud fra selvrapporterede data i EASY. Nedenfor ses status for 2010 og udviklingen 2008-2010. Det skal bemærkes, at der i 2008 efter vores vurdering er færre anmeldelser, der formodes at skyldes et fald i præsterede arbejdstimer forårsaget af strejke. Figur 1.5.1
Anmeldelserne fordelt på anciennitet
0
100
200
300
400
500
600
700
0-1
år1-
2 år
2-3
år3-
4 år
4-5
år5-
6 år
6-7
år7-
8 år
8-9
år9-
10 å
r10
-11
år11
-12
år12
-13
år13
-14
år14
-15
år15
-16
år16
-17
år17
-18
år18
-19
år19
-20
år
År
Antal
2008 2009 2010
Af figur 1.5.1 ses anmeldelserne for 2008 – 2010 fordelt på anciennitet op til 20 år 1. Det ses, at antallet af anmeldelser for nyansatte (0-1 år) er faldet i 2010 sammenlignet med både 2009
1 Anciennitetsgrupper over 20 år er ikke med i 2010, da der i disse ikke sås en tydelig udvikling i 2008/2009.
16
og 2008. Faldet tillægges den øgede fokus, der har været på ulykker, der involverer nyansatte samt et fald i antallet af nyansatte i 2010 i Region Midtjylland. Tal i Personaleredegørelsen viser at mængden af nyansatte i Region Midtjylland (0-1 års anciennitet) er mindre i 2010 end i de to foregående år. Der ses stigninger i anmeldelser på de efterfølgende 4 anciennitetsgrupper. Konklusionen er at fordelingen af ulykker på anciennitetsgrupper for 2008 - 2010 stadig viser at der her er en særlig udfordring omkring ulykker for de lave anciennitetsgrupper. Data for 2010 viser at 556 af 2060 anmeldelser involverer ansatte med 0-1 års anciennitet, og at de resterende 1504 anmeldelser involverer alle øvrige anciennitetsgrupper samt ej oplyste. Data for 2009 viser at 652 af 2045 anmeldelser involverer ansatte med 0-1 års anciennitet, og at de resterende 1393 anmeldelser involverer alle øvrige anciennitetsgrupper samt ej oplyste. Data for 2008 viser at 616 af 1792 anmeldelser involverer ansatte med 0-1 års anciennitet, og at de resterende 1176 anmeldelser involverer alle øvrige anciennitetsgrupper samt ej oplyste. Endeligt viser data at 52 % af alle anmeldelser i 2010 i Region Midtjylland involverer ansatte med 0 til 3 års anciennitet. I bilag 1.2 findes talmateriale, der danner baggrund for søjlerne i diagrammet. Kontroludregninger på ulykker med fravær viser tilsvarende tendenser. 1.5.2 Ulykker – 0 til 1 års anciennitet Tabel 1.5.2 viser ulykker 2010 fordelt på 3-måneders intervaller for ansatte med 0-1 års anciennitet, opgjort efter selvrapporterede data fra EASY. Tabel 1.5.2
Anciennitet 2010 Alle anmeldelser % Heraf med fravær % 0 – 3 måneder 201 10 34 7 3 – 6 måneder 119 6 25 5 6 – 9 måneder 132 6 35 7 9 – 12 måneder 104 5 31 6 I alt 556 27 125 24
Figur 1.5.2 nedenfor illustrerer ulykker med fravær og disses procentvise fordeling på årsags-kategorier, hvor anciennitetsgruppen 0-1 år sammenlignes med alle ulykker med fravær for Region Midtjylland i 2010. Denne sammenligning foretages for at undersøge, om anciennitets-gruppen 0-1 år har særegne karakteristika, når den sammenlignes med hele puljen af ulykker med fravær i 2010, når det gælder årsager.
17
Figur 1.5.2
Ulykker med fravær fordelt på årsagskategorier
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Ulykker med udsæ
t. for smitterisiko
Fysisk vold og psykisk vold
Ulykker – fysisk
Ulykker – kemisk
Personforflytning og –håndtering
Håndtering af væ
rktøj/ting/maskiner m
v.
Afværge af fald (spontan indgriben)
Andet
Ikke oplyst
Årsagskategorier
%
0-1 års anciennitet Alle
18
Af figur 1.5.2 ses, at fordelingen af ulykker med fravær på årsagskategorier stort set er den samme for gruppen med 0-1 års anciennitet og alle ulykker med fravær for 2010. Der ses således ikke særlige udfordringer for nyansatte i sammenligning med alle ulykker med fravær - i forhold til årsagskategorier.
19
1.6 Ulykker og fraværskategorier Følgende fraværskategorier er dem, der bliver stillet til rådighed, når der udfyldes og anmeldes arbejdsulykker via EASY. Det er muligt for driftsområderne senere at berigtige fraværet, og de enkelte driftsområder har således mulighed for at placere den enkelte ulykke i den korrekte fraværskategori. Det er usikkert, i hvor høj grad dette foregår i praksis. Fraværsdata er i realiteten det forventede fravær, og skal således tages med forbehold. Tabel 1.6 illustrerer antal anmeldte ulykker med fravær i 2010 fordelt på fraværskategori og årsagskategori. Tabel 1.6
Fravær Dage Måneder I alt Årsagskategori 1-3 4-6 7-13 14-20 21-29 1-3 3-6 6+ Afværge af fald…
4 1 1 0 0 0 0 0 6
Fysisk og psykisk vold
38 23 26 8 6 6 2 1 110
Håndtering af værktøj.. 4 3 1 0 0 1 0 0 9 Personforflytning og -håndtering
30 12 19 8 3 10 0 0 82
Ulykke – fysisk 110 40 44 18 16 34 9 0 271 Ulykke – kemisk 2 0 1 0 0 0 0 0 3 Ulykke med udsættelse for smitterisiko
5 1 0 2 0 0 0 0 8
Andet 9 3 3 2 1 5 0 0 23 I alt 202 83 95 38 26 56 11 1 512 Som det ses af tabel 1.6, er årsagskategorien ulykker – fysisk i særklasse mest belastet af fravær af alle fraværskategorier. Fysisk vold og psykisk vold samt personforflytninger og –håndtering oplyses også at være hårdt belastet af fravær. En indikator for det samlede fravær for alle ulykker i 2010 kan findes ved at gøre følgende:
1. Alle fraværskategorierne omregnes til dage 2. Medianen af hver kategori multipliceres med antal ulykker med fravær i kategorien 3. Alle kategorier summeres
Herved fås en indikator for det samlede fravær for alle ulykker 2010 på 31 årsværk. I 2009 var tallet 35 årsværk, og i 2008 var tallet 27 årsværk. Med andre ord indikerer tallene, at hver enkelt præsterede fuldtidsstilling i Region Midtjylland i 2008-2010 har mellem 2 og 2,5 timers fravær om året grundet arbejdsulykker.
20
2. Arbejdsbetingede lidelser Afsnittet omhandler de arbejdsbetingede lidelser, der af ansatte i Region Midtjylland er anmeldt til arbejdsskadestyrelsen.
2.1 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser
Der er anmeldt 166 arbejdsbetingede lidelser i 2010 i Region Midtjylland. Tabel 2.1
Diagnose 2010 Andel af samlet
Psykisk sygdom / gener 49 30 %
Bevægeapparat 59 36 %
Hudsygdomme 42 25 %
Kræftsygdomme 3 2 %
Øvrige 13 8 %
I alt 166 101 %
Tabel 2.1 viser alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på diagnoser samt diagnosens ”tyngde” i forhold til samlet antal anmeldte lidelser (i %). Over hver tredje anmeldelse drejer sig om bevægeapparat, og ca. en tredjedel går på psykisk sygdom / gener. Hver fjerde anmeldelse vedrører hudsygdomme.
2.2 Udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser
Tabel 2.2 viser udviklingen 2007 – 2010 i anmeldte lidelser fordelt på diagnose. Tabel 2.2
Diagnose 2007 2008 2009 2010
Psykisk sygdom / gener 62 71 56 49
Bevægeapparat 57 58 85 59
Hudsygdomme 28 25 49 42
Kræftsygdomme 4 11 12 3
Øvrige 16 16 16 13
I alt 166 180 218 166
Af tabel 2.2 ses, at der i 2010 er anmeldt 52 færre arbejdsbetingede lidelser end i 2009, hvor der blev anmeldt 218 lidelser. Niveauet for anmeldelser i 2010 svarer til niveauet i 2007, men det er for tidligt at vurdere, om der er tale om en tendens. Hvis tallene sættes i forhold til antallet af præsterede fuldtidsstillinger samme år, fås følgende anmeldelsesfrekvenser (antal anmeldelser pr. 1000 præsterede fuldtidsstilling): 2007: 6,6 2008: 7,1 2009: 8,1 2010: 6,1
21
Ovennævnte tendens er således også at se her. Når man ser på hver diagnose isoleret set, er udviklingen varieret. Der ses markant fald i anmeldelser indenfor diagnoserne bevægeapparat og kræftsygdomme fra 2009 til 2010, og mindre fald indenfor de øvrige diagnoser. Arbejdsskadestyrelsen oplyser, at samme tendens ses på landsplan, når det gælder faldet i anmeldelser indenfor bevægeapparat og psykisk sygdom / gener. Af tabellen fremgår desuden, at niveauet for anmeldelse af hudsygdomme i 2009 fortsætter i 2010. Endelig ses, at niveauet for anmeldelser indenfor kræftsygdomme i 2010 svarer til 2007 niveau. Disse forhold og andre er også illustreret i figur 2.2. nedenfor. Figur 2.2
Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 2007-2010 fordelt på diagnoser
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Psykisk sygdom /gener
Bevægeapparat Hudsygdomme Kræftsygdomme Øvrige
2007
2008
2009
2010
2.3 Arbejdsbetingede lidelser fordelt på sagsstatus
Når anmeldelsen er modtaget i Arbejdsskadestyrelsen, bliver den til en sag. I tabel 2.3 ses de sager, der er anmeldt i 2010 fordelt på kendelse (status pr. 28. februar 2011) og på 3 diagnosekategorier. Tabel 2.3 Kendelse
Psykisk sygdom / gener Bevægeapparat Andre I alt
Anerkendt 0 1 21 22 Afvist 35 49 24 108 Henlagt 4 1 2 7 Under behandling 10 4 15 29 I alt 49 55 62 166
22
Tabel 2.3 viser, at langt de fleste anmeldelser indenfor både psykisk sygdom / gener og bevægeapparat bliver afvist. Hvorimod lidt over en tredjedel af anmeldelserne indenfor diagnosen andre indtil videre er blevet anerkendt. Af 166 sager er 22 indtil videre blevet anerkendt, 108 er afvist og 29 er stadig under behandling. Endeligt er 7 henlagt. Data rummer p.t. ikke mulighed for at vurdere hvad gruppen andre indeholder. I figur 2.3 er sagernes status for 2010 sammenlignet med 2007-2009. Figur 2.3
Sagsstatus 2007-2010 for anmeldte arbejdsbetingede lidelser
0
50
100
150
200
250
2007 2008 2009 2010
År
Antal
Henlagt
Afvist
Under Behandling
Anerkendt
Anerkendelsesprocenten er i 2007 22 %, 2008 er den 23 %, 2009 er den 25 %, og den pr. 28. februar 2011 noget mindre i 2010. Som det ses af figur 2.3, tyder det på, at antallet af anerkendte sager i 2010 ender på et niveau svarende til 2007.
23
3. Væsentligste tendenser Der er i løbet af 2010 igangsat en større indsats omkring ulykkesforebyggelse, der involverer hele regionen, og det ekstra fokus på arbejdsulykker medfører antageligt i sig selv flere anmeldelser. Det antages således også, at der generelt finder en underrapportering sted, hvad angår arbejdsulykker. Disse fænomener er observeret andre steder i forbindelse med indsatser. Det ses, at antallet af anmeldelser i 2010 niveaumæssigt følger 2009. Desuden ses, at antallet af ulykker med fravær også i store træk er på samme niveau som i 2009, dog med 11 færre ulykker. Ulykkesfrekvensen for hele Region Midtjylland ligger på samme niveau i 2010 som i 2007 og 2009. Det er årsagskategorien fysisk vold og psykisk vold der omfatter flest anmeldte ulykker (29 %). Dernæst kommer årsagskategorien ulykker - fysisk (28 %), efterfulgt af ulykker med udsættelse for smitterisiko (25 %). Derefter kommer som nummer fire personforflytning og –håndtering (9 %). Fordeles ulykker med fravær på årsagskategorier ses, at årsagskategorien ulykker – fysisk udgør 53 % af ulykkerne med fravær (41 % i 2009), og er den klart mest dominerende årsagskategori. Herunder dominerer underkategorierne fald og sammenstød, og udgør tilsammen 30 % af alle ulykker med fravær. Det ses ofte indenfor denne type ulykker, at tempoet er højt, og det antages derfor, at en væsentlig del af disse ulykker skyldes, at vedkommende af en eller flere grunde løber for hurtigt. Årsagskategorien personforflytning og –håndtering omfatter 16 % af ulykkerne (20-23 % i perioden 2007-2009). I 2010 blev der givet et mange-påbud af Arbejdstilsynet indenfor ergonomi, og der blev igangsat en indsats omkring ergonomi i Region Midtjylland. Som følge heraf har der i 2010 været gennemført en tværgående diskussion af, hvordan effekten af ergonomiindsatsen kan øges. Det er ikke muligt at afgøre, om faldet i antallet af ulykker indenfor dette område skyldes det skærpede fokus, men det kan ikke afvises. Når alle ulykker fordeles på jobtyper med størst antal ulykker ses, at det stadig er Social- og sundhedspersonale på institutioner samt portørarbejde (28 % af alle anmeldelser og 30 % af alle ulykker med fravær), Sygeplejearbejde (27 % af alle anmeldelser og 18 % af alle ulykker med fravær) og Omsorgs- og pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner (10 % af alle anmeldelser og 13 % af alle ulykker med fravær), der er de mest udsatte jobtyper. Når ulykkerne fordeles på anciennitet, er ansatte med 0-3 års anciennitet stadig de mest udsatte (52 % af alle anmeldelser i 2010). 27 % af alle anmeldelser (24 % af ulykker med fravær) involverer nyansatte (anciennitet på 0-1 år), og der ses et fald i forhold til 2009. Faldet er formentlig forårsaget af færre nyansatte i regionen generelt. Der ses en ensartet fordeling på årsagskategorier uanset, om der ses på nyansatte eller hele ulykkesmængden. Som tidligere nævnt er et forsigtigt skøn, at fraværet grundet arbejdsulykker svarer til ca. 31 arbejdsårsværk i 2010 i regionen. Sættes tallene i forhold til personaleforbruget, skønnes det, at hver enkelt præsterede fuldtidsstilling i 2010 har et fravær på mellem 2 til 2,5 timer. Der er i 2010 sket et fald i antallet af anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Antallet af anmeldelser er faldet med 24 % i forhold til 2009. Arbejdsskadestyrelsen oplyser, at en række diagnoser på erhvervssygdomslisten er blevet ”prøvet” i nogle år, og at antallet af
24
anmeldelserne i 2010 har fundet et naturligt leje. Tendensen ses over det meste af landet, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.
25
Bilag 1.1 - Definition og beskrivelse af amternes årsagskategorier
Afværge af fald (spontan indgriben) Anvendes som årsag, når ansatte forsøger at gribe ind, for at afværge beboers/patients eller kollegas eventuelle fald Fysisk vold og psykisk vold Anvendes, når ansatte bliver udsat for fysisk vold eller psykisk vold. Det omfatter slag, spark, ramt af kasteskyts, men også psykiske påvirkninger som trusler og truende adfærd, mobning og (seksuel) chikane fra patienter / beboere. Håndtering af værktøj/ting/maskiner og øvrig teknik Anvendes, når ulykker sker i forbindelse med håndtering af værktøj, ting og maskiner. Det omfatter alle typer værktøj, el-drevne maskiner, møbler, bårer, hospitalssenge, mekaniske lifte m.m. Personforflytning og personhåndtering Anvendes ved ulykker, der sker i forbindelse med personhåndteringer, herunder mobilisering, forflytning og stabilisering (typisk, hvor den skadeslidte kommer til at bære hele eller dele af en anden persons vægt). Uheld – fysisk Anvendes ved ulykker, der omfatter sammenstød, fald, akavet arbejdsstilling / bevægelse, klemning, forbrændinger, men også stik- og skæreskader uden smitterisiko m.m. Uheld – kemisk Anvendes ved ulykker, hvor den ansatte kommer i forbindelse med kemiske stoffer, f.eks. ved fysisk kontakt med eller indånding af kemiske stoffer. Ulykker med udsættelse for smitterisiko Anvendes ved ulykker, hvor den ansatte udsættes for menneskers (patienter / beboeres) blod, urin, spyt og øvrige væsker. Typiske stikskader eller skæreskader med nåle, skalpeller eller andre skarpe genstande, der forinden har været i kontakt med mennesker. Også hvis de nævnte væsker rammer øjne og mund mv. Andet Hvis ulykken ikke kan indplaceres under en af de syv foregående kategorier, indplaceres ulykken under denne kategori. Herunder påvirkning, hvis man er vidne til andres selvmord, ulykker m.m. Kategorierne er ikke perfekte. Nogle ulykker ligger i et grænseland, hvor den i princippet kan falde i 2 forskellige kategorier. Her afgør en konkret vurdering, hvilken kategori den skal under.
26
Bilag 1.2 - Tabel over ulykkernes fordeling på anciennitet 2008-2010 Tallene danner baggrund for illustration figur 1.5.1 side 33 Perioder (dage) Anciennitet 2010 2009 2008(0-365) 0-1 år 556 652 616 (366 -730) 1-2 år 286 269 232 (731 - 1095) 2-3 år 222 186 123 (1096 - 1461) 3-4 år 131 116 78 (1462 - 1826) 4-5 år 106 82 67 (1827 - 2191) 5-6 år 71 69 63 (2192 – 2556) 6-7 år 51 65 59 (2557 - 2922) 7-8 år 80 54 50 (2923 - 3287) 8-9 år 63 47 46 (3288 - 3652) 9-10 år 40 53 54 (3653 - 4017) 10-11 år 48 43 33 (4018 - 4383) 11-12 år 17 38 32 (4384 - 4748) 12-13 år 37 26 34 (4749 - 5113) 13-14 år 22 37 33 (5114 - 5478) 14-15 år 37 37 30 (5479 - 5844) 15-16 år 31 22 11 (5845 – 6209) 16-17 år 23 13 14 (6210 – 6574) 17-18 år 6 12 8 (6575 – 6939) 18-19 år 10 16 18 (6940 – 7305) 19-20 år 7 11 13 (7306 – 7670) 20-21 år 10 18 16 (7671 – 8035) 21-22 år 14 9 14 (8036 - 8400) 22-23 år 20 12 10 (8401 - 8766) 23-24 år 12 12 14 (8767 – 9131) 24-25 år 12 6 8 (9132 – 9496) 25-26 år 15 10 8 (9497 – 9861) 26-27 år 7 9 5 (9862 – 10227) 27-28 år 4 11 8 (10228 – 10592) 28-29 år 12 6 5 (10593 – 10957) 29-30 år 7 12 12 (10958 – 11322) 30-31 år 11 11 6 (11323 – 11688) 31-32 år 11 10 5 (11689 - 12053) 32-33 år 6 6 7 (12054 – 12418) 33-34 år 5 6 7 (12419 – 12783) 34-35 år 7 10 3 (12784 – 13149) 35-36 år 8 10 6 (13150 - 13514) 36-37 år 12 9 4 (13515 – 13879) 37-38 år 9 10 8 (13880 – 14244) 38-39 år 10 0 4 (14245 – 14610) 39-40 år 5 4 0 (14611 – 14975) 40-41 år 1 1 3 (14976 – 15340) 41-42 år 0 2 3 (15341 – 15705) 42-43 år 1 0 1 (15706 – 16070) 43-44 år 1 1 1 (16071 - 16436) 44-45 år 1 0 0 ( resten) Ej oplyst 15 12 20 I alt 2060 2045 1792
27
Bilag 2 - Eksempler på indsatser i driftsområderne Ulykker Udvikling af regneark, der giver overblik over og mulighed for mere systematisk arbejde med ulykker (Århus Universitetshospital, Skejby) Arbejde med sikkerhedskultur i Driftsafdelingen (Hospitalsenheden Vest) Fokus på arbejdsstillinger og langtidssygemeldte på en afdeling (Hospitalsenheden Vest) Fokus på at styrke bl.a. forflytningsvejledere i det forebyggende arbejde på Medicinsk Sengeafsnit (Hospitalsenheden Vest) Arbejder med analyse af stikskaderne og hvad er årsagerne til disse (Hospitalsenheden Vest) Forebyggelse af stikskader. Produkter har været undersøgt, med henblik på risikominimering (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Fokus på stik/skæreskader og kampagner (Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter) Indkøb af loftlifte til stort set alle sengestuer er medvirkende årsag til reduktion i antallet af arbejdsulykker i 2010 (Århus Universitetshospital, Århus Sygehus) Stort fortsat fokus på ergonomi og ulykkesforebyggelse i 2010 (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Nye arbejdsgange på Hammel Neurocenter og stort fokus på introduktion og oplæring har haft indflydelse på reduktionen i antallet af forflytningsskader (Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter) Der er igangsat forebyggende indsats mod stikskader, da disse er begyndt at fylde meget i 2010 (Regionshospitalet Randers, Grenå) Data fra Arbejdsmiljøredegørelse for 2009 har afstedkommet en indsats omkring forebyggelse af vold (Psykiatri og Social) Ekstra stor fokus på ulykkesanalyse i 2010 (Psykiatri og Social) Ergonomi Udarbejdelse af en pjece omkring indretning af vagtkontor (ergonomisk indretning) (Hospitalsenheden Vest) Ergonomi og ulykkesforebyggelse (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Kompetent mobilisering (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Fokus på forflytningsteknik og køb af hjælpemidler (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Arbejdet med bariatriske patienter, som følge af regionalt bariatri-projekt. Der er udarbejdet en bariatrisk retningslinie i Edok. (Regionshospitalet Horsens, Brædstrup) Indkøb af loftlifte på sengestuer, og det menes at have betydning for antallet af ulykker. (Århus Universitetshospital, Århus Sygehus) Fokus på samspil mellem ergonomivejleder, forflytningsvejleder og arbejdsmiljøgrupper med gode resultater. (Regionshospitalet Viborg, Skive) Projekt O-tolerance er fortsat i 2010, der er procesevalueret, og det viser sig blandt andet, at fokus alene påvirker ansatte til i højere grad at bruge hjælpemidler ved personflytninger og –håndteringer (Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus). Strategisk arbejde Ny procedure for udarbejdelse af lokal arbejdsmiljøaftale. Hvad skal man forholde sig til på LMU niveau.Kvartalsvis tilbagemelding til central enhed (Hospitalsenheden Vest) Leder APV i en enkelt afdeling. Metoden er blevet godt modtaget, og måske et supplement til TULE (Hospitalsenheden Vest). Psykisk arbejdsmiljø, herunder vold og stress Forebyggelse af vold (Psykiatri og Social, Behandlingspsykiatrien) Ressourcer vs. Arbejdsmængde (Psykiatri og Social, Behandlingspsykiatri) Forbedret trivsel ved brug af Nursefinder i forhold til forstyrrelser (Regionshospitalet Viborg) Strategisk indsats med tilbud til alle sekretariater, der omhandler hjælp til arbejdsgangs-analyser (”find dine ben efter besparelser”) (Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus)
28
Sundhedsfremme Sundhedsfremmende initiativer som Zumba, Hulahopkursus etc. er udbredt på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup. Sundhedsfremmeinitiativer som lej en elcykel, kostkurser og motionskurser, meditation mv. (Århus Universitetshospital, Århus Sygehus). Natarbejde Temadage halvårligt med Arbejdsmedicinsk Klinik og konsulent fra Fysisk Arbejdsmiljø omkring natarbejde og sundhed (Århus Universitetshospital, Århus Sygehus) Fokus på natarbejde og helbredssamtale ved natarbejde. På intranet kan enhver medarbejder bestille en helbredssamtale. Tilgængelighed er vigtig her, og der er kommet mere viden. (Regionshospitalet Viborg, Skive) Initiativ med Tips og tricks om natarbejde (Regionshospitalet Randers, Grenå). Sygefravær Deltagelse med 5 afdelinger i Nærværsprojekt omkring nedbringelse af sygefravær. (Regionshospitalet Viborg, Skive)
29
Bilag 3 - Tværgående aktiviteter i Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø Ligesom tidligere år har Koncern HR haft afsat ressourcer til tværgående aktiviteter, som kan bruges til formål, der rækker ud over det enkelte område eller den enkelte afdeling/institution. Midlerne bruges blandt andet til, at erfaringer fra en del af Region Midtjylland udbredes til andre dele i organisationen. En stor del af arbejdet relaterer sig til arbejdsmiljøorganisationen på alle niveauer i Region Midtjylland. De løbende opgaver omkring servicering af arbejdsmiljøorganisationen med f.eks. den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og opfølgningskurser fortsætter. I 2010 er der afholdt både arbejdsmiljøkurser og et antal 2-dages opfølgningskurser, og der er foregået et stort arbejde i forhold til at blive klar til at tilbyde en ny arbejdsmiljøuddannelse i forhold til den lovændring, der trådte i kraft sidst på året i 2010 vedrørende organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Herunder er listet en række konkrete tværgående aktiviteter, der blandt andet har været gennemført i 2010:
Koordinering af netværket ”Flyt på tværs” Netværk indenfor service- og rengøringsområdet Netværk for køkkenpersonale Arbejdsgruppe vedr. bistand til arbejdsmiljøvurdering ved indkøb i regionen samt
deltagelse i konkrete arbejdsgrupper (handsker, dialyseapparatur, forsendelsesudstyr, møbler etc.)
Arbejdsgruppe omkring sygehusbyggeri til kvalificering af arbejdet med arbejdsmiljørigtig projektering, blandt andet udvikling af designguide om sengestuer
Tilbud om faglig bistand til rengøringsområdet på institutionerne Arbejdsmiljøkursus for medarbejdere i rengørings- og serviceområdet Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse – der er afholdt udbudte kurser for nye
personer i arbejdsmiljøorganisationen, virksomhedsrettede uddannelser og arbejdsmiljøuddannelse for brugere på beskyttede værksteder i samarbejde med Århus Kommune. Derudover opfølgningskurser for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere
ERFA-gruppemøder vedr. service og rengøring Fælles netværksmøder for arbejdsmiljøkoordinatorer Natarbejde – tværgående indsats Sundhedsfremme – tværgående indsats Projekt Nærvær i arbejdet. Indeholdende 15 delprojekter i Region Midtjylland. Med
midler fra Forebyggelsesfonden er målet at nedbringe sygefraværet. Afsluttes i 2011. Projekt Bariatri. Med midler fra Forebyggelsesfonden var målet at reducere belastninger
for de personer, der håndterer bariatriske patienter. Blev afsluttet i 2010. Opfølgning og formidling af ændringer i Arbejdsmiljøloven Betjening af sikkerhedsorganisationen Undervisning af sosu-assistenter Vejledning til OP-personale Videreudvikling af elektronisk APV Organisering af og processtøtte til AKU-dialoger Udvikling af værktøj til Trivselsundersøgelser og Ledelsesevaluering (TULE) Forflytningsvejlederkursus for Region Midtjylland MUS – udvikling i et sundhedsfremmeperspektiv
30
Udvikling af diverse undervisningsmateriale Generelt netværkssamarbejde og kontaktpersonordning Workshop ”Rengøring og Service” Projekt om Ledelse af store afsnit Udarbejdelse af stresspolitik Udvikling af tværgående materiale vedrørende voldsforebyggelse Temadage for MEDudvalg Udvikling af oplæg på Personalepolitisk Messe 2010 Gå Hjem/fyraftensmøder f.eks. i samarbejde med BAR SOSU Understøttelse af omstillings- og spareplaner Arbejdsmiljøkonferencen 2010, tema om ulykkesforebyggelse Udarbejdelse af nyhedsbreve Konference 2010 – Regionen i bevægelse Politik om Vold, Mobning og chikane
31
Bilag 4 - Ulykkesindsatsen med beskrivelse af indsatsområder
Afholdelse af en Arbejdsmiljøkonference med temaet ”Forebyggelse af Arbejdsulykker” for sikkerhedsorganisationen, samt relevante ledere. Konferencen blev afholdt den 7. oktober 2010.
Indsamling af data om hvilke ulykkesanalyseredskaber/ -metoder, der anvendes til
analyse af arbejdsulykker. Dataene analyseres, og de ulykkesanalyse-redskaber / -metoder, som fungerer bedst udpeges, som værende de ulykkesanalyseredskaber / -metoder, der fremadrettet skal anvendes i Region Midtjylland. Data blev indsamlet og analyseret i 2010, og det afsluttende arbejde foregår i 2011.
I samarbejde med de øvrige regioner er der igangsat en udvikling af nye regionale
årsagskategorier, der skal erstatte de tidligere ”amternes årsagskategorier”, der tidligere blev udfyldt, når en arbejdsulykke blev anmeldt i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem (EASY). Status er, at de 5 regioner har udarbejdet en række nye kategorier. Region Hovedstaden ønsker at få disse yderligere kvalificeret i forhold til nordiske og europæiske standarder. Region Midtjylland afventer et udspil fra Region Hovedstaden, hvad det angår. Desuden er Arbejdstilsynet blevet gjort bekendt med de nye kategorier. Arbejdstilsynets melding er, at de er interesseret i at samarbejde, og at de kontakter os, når deres udviklingsarbejde igangsættes.
Der er i efteråret 2010 udviklet et videndelingsmodul i Arbejdsmiljøsystemet, hvor
viden om interventioner, metoder o.l. kan placeres. Revision af Arbejdsmiljøaftalen på baggrund af ny arbejdsmiljølovgivning i slutningen af
2010. Arbejdet er påbegyndt i Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, og forventes sendt i høring/til godkendelse i RMU og Strategisk HR-Forum i 2011.
Udsendelse af temabrev til arbejdsmiljøorganisationen i Region Midtjylland om status
på ulykkesforebyggelse 4 gange årligt. Der er udsendt to temanumre i 2010.
Der har været afholdt møder mellem de enkelte Hoved-MEDudvalg, Arbejdstilsynet og Koncern HR, Fysisk arbejdsmiljø, hvor lokale ulykkesdata, sikkerhedskulturen og løbende lokale interventioner blev diskuteret.
Ulykkesforebyggelse skal sættes i tale i forskellige sammenhænge dagligt, som
grundlag for en mere aktiv sikkerhedskultur. Der arbejdes med at udvikle safety walk. Sikkerhedsrunderinger i et nyt perspektiv, hvor samtale i forskellige sammenhænge er en vigtig del af metoden, der får sikkerhed forankret i kulturen på de enkelte afdelinger. Der er arbejdet med dette i arbejdsgrupperne i 2010. Arbejdet er endnu ikke færdigt.
Ulykkesøkonomi – analyse af, hvad en ulykke koster. Arbejdet er igangsat i 2010 og
fortsætter i 2011.
Udarbejdelse af ansøgning om projektmidler til relevant fond om projektet ”Knæk ulykkeskurven”. Et projekt, hvor der forventes deltagelse af afdelinger/afsnit fra alle hospitalsenhederne, samt Psykiatri og Social området. Trods projektansøgninger til 2
32
forskellige fonde var det ikke muligt at skaffe midler til projektet i 2010. Der arbejdes videre på projektansøgning til nye fonde i 2011.
Ulykkesindsatsen fortsætter i 2011.
33
Bilag 5 - Skøn over omkostninger ved arbejdsulykker i 2010 Nedenstående beregninger er et groft skøn over de omkostninger, der er forbundet med de registrerede arbejdsulykker i region Midtjylland i 2010. Formålet med skønnet er at skabe grundlag for at styrke den forebyggende indsats generelt og synliggøre, at såvel menneskelige som økonomiske konsekvenser af arbejdsulykker kan være undervurderet, og at forebyggelsespotentialet kan være større end hidtil antaget. Omkostningerne kan beregnes på mange måder. I beregningerne for omkostninger ved arbejdsulykker i Region Midtjylland i 2010 er ulykkerne fordelt i 3 grupper, nemlig ulykker med fravær, ulykker med udsættelse for smitterisiko og ulykker uden fravær. Ad 1. Ulykker med fravær (512) a. Direkte omkostninger Direkte omkostninger beløber sig i alt til ca. 11 millioner kroner. Direkte omkostninger er tabt produktion forårsaget af skadeslidtes fravær. Omkostningerne beregnes ud fra det forventede fravær forårsaget af en arbejdsulykke, der registreres sammen med ulykken i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens elektroniske anmeldelsessystem (EASY). I Region Midtjylland er forventet fravær forårsaget af arbejdsulykker beregnet til at være ca. 2,4 % af det samlede fravær i 2010, og i 2009 ca. 2,6 %. De beregnede 2,4 % fravær på grund af arbejdsulykker i 2010 består af ca. 4.500 dages fravær, der hver især skønnes at koste Region Midtjylland 1.600 kroner om dagen 2 (da den enkelte arbejdsplads i regionen selv afholder alle lønudgifter i forbindelse med sygefravær de første 21 dage af en sygdomsperiode). Desuden er der ca. 3.800 dages fravær, der hver især er skønnet til at koste Region Midtjylland ca. 1.000 kr. om dagen (på grund af dagpenge-refusion). Samlet (4500 gange 1600 + 3800 gange 1000) omkostning bliver 11.000.000,- kr. b. Indirekte omkostninger Indirekte omkostninger skønnes derfor at beløbe sig i alt til ca. 16 millioner kroner for ulykker med fravær. De indirekte omkostninger antages at være 1,5 gange de direkte omkostninger. Denne antagelse sker på baggrund af de fund, der gøres i rapporten ”Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller – Øje på arbejdsmiljøet” (udgivet af Landsorganisationen i Danmark, nov. 2010, afsnit 4.3.2. side 22), hvor COWI har samlet en række forsknings-resultater og undersøgelser. Her finder COWI, at et forsigtigt og rimeligt bud på forholdet mellem direkte og indirekte omkostninger er 1:2. Dvs. at en arbejdsulykke, der koster 10.000 kr. i direkte omkostninger samtidig koster 20.000 kr. i indirekte omkostninger. I Region Midtjylland har vi forsigtigt sat de indirekte omkostninger til 1,5 gang. Beregningsmetoder, om omkostninger vurderes som direkte eller indirekte, brancher, jobtyper, ulykkestyper og andet har alle indflydelse på forholdet mellem direkte og indirekte omkostninger. COWI har, via Seniorkonsulent Per Tybjerg Aldrich, ydet bistand omkring disse udregninger og har kvalificeret disse. Faktoren eller forholdstallet er således bedste skøn fra de aktuelt tilgængelige undersøgelser. En sikrere faktor forudsætter analyse af egne forhold i Region Midtjylland.
2 Der regnes her med en gennemsnitlig timeløn er på 210-220 kr. Skønnet er taget på baggrund af alle anmeldte ulykker i 2010 fordelt på jobtyper, hvor hovedparten af ulykkerne kan henføres til pædagog- eller sygeplejerelateret arbejde. Gennemsnitslønnen for en sygeplejerske ansat i regionen er ifølge Dansk Sygeplejeråd 220,- kr. i timen i 2010 inklusive ferie, tillæg og pension.
34
Under indirekte omkostninger regnes der f.eks. med omkostninger til anmeldelse, ulykkes-analyse og anden opfølgning, administration, nogen forebyggelse, informationsformidling, andres produktionstab og vikardækning m.m. Der regnes ikke med udbetalinger til mén, erhvervsevnetab og evt. mén, ekstern administration, behandlingsudgifter og lægeerklæringer. Der medregnes heller ikke sagsbehandlingstid ved forsikringsselskab, ligesom der f.eks. heller ikke regnes med aflyste aktiviteter, der eventuelt kunne være en følge af en arbejdsulykke. Samlet omkostning for ulykker med fravær skønnes derfor til ca. 27 millioner kroner (eller i gennemsnit ca. 53.000 kr. pr. ulykke). Ad 2. Ulykker med udsættelse for smitterisiko (523) Samlet omkostning ved ulykker med udsættelse for smitterisiko skønnes derfor til ca. 2,5 millioner kroner. Ud fra de data, som vi i Region Midtjylland har adgang til via EASY, skønnes det, at ca. 450 sygeplejersker eller ansatte på samme lønningsniveau i 2010 blev udsat for denne type ulykke. Ca. 70 læger blev i 2010 udsat for denne type ulykke. Det antages, at alle gennemgår et helt vaccinationsprogram (hepatitis), da der ifølge ulykkes-beskrivelserne er risiko for smitte. Vi har antaget, at ingen af de skadeslidte allerede er i gang med et vaccinationsforløb. Ud fra beregninger lavet af Rigshospitalet og Århus Universitets-hospital, Skejby anslås prisen for et helt vaccinationsforløb at koste ca. 4800,- kr. for sygeplejersker mv. og ca. 7000,- kr. for læger. Beløb omfatter tabt produktion forårsaget af fravær hos skadeslidte samt støttepersonale (arbejdsmiljørepræsentanter, administrativ hjælp, bioanalytiker, sygeplejerske, læge) samt produkter (fysisk indhold i vaccinationspakke). Den betydelige forskel på prisen på de to vaccinationsforløb skyldes primært skadeslidtes lønniveau. Lønniveauet er den betydeligste faktor i den tabte produktion, der følger af skadeslidtes fravær ved blodprøvetagning mv. Ad 3. Ulykker uden fravær (1025) Samlet omkostning for ulykker uden fravær beløber sig til ca. 1,1 million kroner. Ud fra de data vi har i EASY, er der anmeldt 1025 ulykker uden fravær. Eftersom ulykker med fravær defineres som ”ulykker med fravær ud over dagen for ulykken”, er der ikke noget til hinder for, at der kan være fravær på ulykkesdagen på disse ulykker. I denne beregning antages det, at det er så almindeligt, at man flere steder ”går hjem” efter nogle af disse ulykker, at der kalkuleres med en kvart dags fravær på grund af ulykken i gennemsnit. Der kalkuleres desuden med tabt produktion på grund af fravær hos skadeslidte samt støttepersonale (som f.eks. arbejdsmiljørepræsentant) til anmeldelse og efterbehandling. Her regnes med samlet fravær alt i alt pr. ulykke på ca. 5 timer. Det giver en omkostning pr. ulykke på omkring 1.100 kroner. Samlede direkte og indirekte omkostninger over arbejdsulykker i 2010 Samlede omkostninger over arbejdsulykker i 2010 skønnes til ca. 31 millioner kroner 3. Samlede omkostninger over arbejdsulykker i 2009 er tidligere vurderet til ca. 33 millioner kroner ved samme beregningsmetode. Faldet i omkostninger skyldes hovedsageligt et fald i det forventede fravær på alle ulykker med fravær.
3 Beløbet er eksklusive Forsikringsenhedens udbetalinger til mén, erhvervsevnetab og evt. mén, ekstern administration, behandlingsudgifter og lægeerklæringer, der i beregninger over arbejdsulykker i 2009 blev skønnet til at koste ca. 23 millioner kroner. Beløbet er også eksklusive Forsikringsenhedens sagsbehandlingstid, der i beregninger over arbejdsulykker i 2009 blev skønnet til at koste ca. 400.000 kroner.
Related Documents
