1 af 23 Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Nytorv 9 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte cvr.: 29189684 [email protected]Dato: 23. juni 2020 Sagsnr.: 2020-005687-8 Ansøgning om etablering af stenrev og ålegræsbede i projektet LIFE17 NAT/DK/498 Better BirdLIFE
89
Embed
Ansøgning om etablering af stenrev og ålegræsbede i projektet … · 2020-07-06 · 3 af 23 Indledning, baggrund og formål Denne ansøgning omhandler etablering af stenrev og
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Fiskeriområderne 40 til 44 blev hver især inddelt i to større områder. Det første om-
råde dækkede bundarealer på det lave vand langs kysterne på vanddybder mellem
0 m og 4 m. Det andet område dækkede dybder over 4 meter. I undersøgelserne fra
2004 af fiskeriområde 37 og 39 blev der udelukkende lavet bestandsvurderinger på
vanddybder over 4 meter. Med 1 kilometers mellemrum blev der på søkort indlagt
transekter vinkelret på kysten i enten øst-vestlig eller nord-sydlig retning. På disse
transekter blev der plottet prøvetagningsstationer ind med ca. 100 meters mellem-
rum.
De estimerede middelværdier af biomassen af blåmuslinger (kg og antal pr. m2) og
de estimerede arealer af fiskerizonerne blev anvendt til beregning af de totale mid-
del-biomasser og VPA ’er (antal ind. i bestandene) af blåmuslinger i de to fiskerizo-
ner (lav og dyb).
Den mindste biomasse blev fundet i fiskerizone 42 med en beregnet middel bio-
masse på ca. 2.000 tons hvilket svarer til ca. 0,67 t muslinger/ha. Biomassen af blå-
muslinger fandtes udelukkende på de lave vanddybder i Åbenrå fjord i 1995. Der
blev ikke fundet blåmuslinger på større vanddybder i fjorden. De største forekomsten
af blåmuslinger blev fundet i fiskerizone 44, som dækker Flensborg fjord (kun DK
5/11
delen), hvor middel biomassen blev beregnet til ca. 95.000 tons (~6,10 tons muslin-
ger pr. ha), hvoraf knap 20.000 tons (~ 7 tons muslinger pr. ha) befandt sig på det
lave vand i fjorden. I de tre øvrige fiskerizoner (40, 41 og 43) lå den beregnede bio-
masse mellem ca. 18.000 tons (1,4 tons muslinger pr. ha) (zone 40, den centrale af
Lillebælt) og ca. 50.000 tons (8,5 tons muslinger pr. ha) i fiskerizone 43 i farvandet
mellem Als og den sønderjyske østkyst. De vigtigste forekomster blev således fundet
i fiskerizone 43 og 44. Der blev fundet en betydelig biomasse af blåmuslinger på det
lave vand i fiskerizone 40-44 i 1995 på ca. 40.000 tons (5,12 tons muslinger/ha),
mens der blev estimeret en biomasse på 150.000 tons på det dybere vand (2,32
tons muslinger/ha).
De senere undersøgelser af muslingeforekomster og fordeling i fiskeriområde 37 og
39 i 2004 viste, at biomassen af blåmuslinger i fiskerizone 37 var meget lav med en
middelbestand på 0,0002 kg pr. m2. I Fiskerizone 39 var biomassen af blåmuslinger
10 gange så høj og i middel 0,002 kg pr. m2. I disse undersøgelse blev muslingebe-
stande på det lave vand ikke estimeret. Det er ud fra data ikke muligt at omregne
disse værdier til mængder pr. ha, da det ikke fremgår hvor stort et areal de enkelte
fiskerizoner udgør.
Figur 2. Udbredelsen af blåmuslinger på dybt vand i Lillebælt i fiskerizone 37 og 39 i 2004.
6/11
DTU Aqua har estimeret blåmuslingebestanden i Lillebælt i 2008 og perioden
2010-2014 og figur 3 viser et udbredelseskort med fordeling og tæthed af blåmus-
linger i Natura2000 området i Lillebælt i 2014. Undersøgelserne blev gennemført i
oktober-december måned med DTU’s standardmetoder. DTU Aquas monitering
omfatter ikke områder med vanddybder <3 m eller vanddybder >15 m.
2012 2013 2014
Figur 3. Udbredelseskort, der viser fordelingen og tætheden af blåmuslinger på vandybder større end 3 m og mindre end 15 m i Natura 2000 området i Lillebælt i november 2012-2014.
Det ses på kortene, at muslingetætheden i den nordlige del er mellem 0-1 kg/m2,
og at der specielt i området med kraftige strømforhold i den sydlige del af området
er områder med op til 4,5 kg/m2.
Hvis man overfører de projekterede stenrevs placering (kun muligt for revene ved
Kolding og Middelfart) til dette kort vil følgende biomasse kunne skønnes:
J. K.; Clausen, P.; Bassompierre, M.; Josefson, A.; Laursen, K.; Petersen, I.K.;
Tørring, D.; Gramkow, M. (2009). DTU Aqua-rapport nr. 212-2009. Charlottenlund.
Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 127 p.
ALS STENREV
13. december 2016
Skrevet af: Bo Mammen Kruse, Biolog
Screening af historiske søkort, analyse af stenfiskeroptegnelse og øvrige analyser i forbindelse med
genopretning af fem stenrev i farvandet omkring Als
Metodebeskrivelse og resultater
1
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Screening af historiske søkort, analyse af stenfiskeroptegnelse og øvrige analyser i
forbindelse med genopretning af fem stenrev
Metodebeskrivelse og resultater
Metode: Før Als Stenrev påbegynder et revprojekt, skal vi først finde egnede lokaliteter til genopretning. Vi
starter derfor altid et revprojekt med at undersøge, hvor vi med sikkerhed ved, at der er blevet fisket
sten gennem tiden.
Denne undersøgelse indeholder en række trin.
Først gennemgår vi vores optegnelser over stenfiskeri i området. Disse optegnelser er foretaget før,
det overhovedet var standardudstyr at have GPS på stenfiskerskibene. Optegnelserne giver os en ret
præcis viden om, på hvilken grund eller i hvilket område, stenfiskerierne er foregået, men vi mangler
de nøjagtige positioner for, hvor stenene er taget.
Derfor undersøger vi, om der er oplysninger i de historiske søkort, som kan indikere, hvor der
mangler stenrev. Indikationen kommer fra en sammenligning af dybdekvoter og angivelsen af
bundforhold fra søkort til søkort over tid. I vores tilfælde benytter vi historiske søkort fra 1869, 1904
og 1940, samt nutidige elektroniske søkort. De steder, hvor dybdekvoterne øges fra søkort til søkort,
kan vi antage, at der er sket en ændring af bundforholdene - muligvis som følge af stenfiskeri.
Næste skridt er, at vi konsulterer ”Den Marine Habitatkortlægning” og ”Den Marine Råstofdatabase”.
Både habitatkortlægningen og råstofdatabasen indeholder en større samling af forskellige kort,
billeder og film, som giver oplysninger om forholdene ude i havområderne. Dette gør os i stand til at
udpege de områder, hvor der med størst sandsynlighed er fjernet stenrev, og hvor vi derfor kan
forvente at kunne genskabe revene med størst succes.
Når vi har udpeget de områder, hvor vi kan genoprette stenrev, skal vi bestemme de nøjagtige
positioner for, hvor der skal udlægges sten på havbunden. Vi sejler ud og foretager en konkret
scanning af havbunden for at finde områder, hvor der er tegn på, at der tidligere har ligget sten. Når
scanningen er overstået, og en position er fastlagt, dykker vi ned og besigtiger forholdene, samt
filmer og gennemfotograferer hele området.
Ovenstående fremgangsmåde er ikke nogen garanti for, at vi genopretter helt præcist dér, hvor der
tidligere er fisket sten, men vi sikrer os, at havbunden er egnet, har bæreevnen til stenene, og at der
er gode muligheder for at etablere revene uden, at vi ødelægger eksisterende gode forhold. Vi sikrer
os også, at der i nærområdet findes andre (vel)fungerende områder med sten og stenrevsnatur,
hvorfra der kan ske en naturlig kolonisering af det stenrev, vi vil genetablere.
Nedenstående er en gennemgang af de metoder og værktøjer, vi tager i anvendelse, når vi
genopretter stenrev.
2
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Analyse af historiske søkort:
Historiske søkort fra 1869, 1904 og 1940 samt nutidige elektroniske søkort anvendes til at kortlægge
på hvilke positioner, der tidligere har været registreret sten, og hvor der i dag stadig ligger sten.
På enkelte steder kan ændringer i dybde- og bundforhold indikere, at der er blevet fisket sten
gennem tiden. Detaljeringsgraden af søkortene er dog ofte for ringe til, at entydige data kan
frembringes, hvorfor yderligere undersøgelser er nødvendige.
Ovenstående er et eksempel på, hvordan oplysninger fra historiske kort anvendes i vores udvælgelse
af områder til genopretning. I dette tilfælde beskrives udvælgelsen af området ved Bredgrund:
Der, hvor der på nutidens søkort er angivet ”rock”, er der også i 1940 angivet sten. I de tre tidligste
kort er der angivet et mindre område med dybde på 3 ¾ favne i 1869 og 1904, samt 5,5 meter i 1940.
Dette område er ikke særskilt nævnt på nutidens kort.
På baggrund af disse oplysninger samt informationerne, vi kunne uddrage fra habitatkortlægningen
og råstofdatabasen, fandt vi området ved Bredgrund interessant og foretog scanning og
dykkeroptagelser af området. Der var kun meget få sten tilbage i området, men der er kraftige
indikationer af, at området tidligere har været meget stenrigt. Vi har derfor udvalgt området til
genopretning.
1
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Stenfiskers optegnelse 1969 -2000
Hans Valentin Christensen var i 1969 til 2000 stenfisker og skipper på stenfiskeren Asta.
”Den Sidste Stenfisker”, som vi kalder Hans, foretog grundige optegnelser over, hvilke sten han
fiskede, hvor han fiskede dem, til hvilket byggeri de blev brugt, samt hvor store mængder der blev
fisket op fra havbunden.
Disse data fik Als Stenrev i 2012 lov til at låne, og i dag er de indtastet og gemt for eftertiden i et
omfattende excel-ark på en måde, som muliggør store søgninger i materialet.
Vi har anvendt denne viden, når vi har udset os potentielle områder til genopretning af stenrev.
Tabellen viser, at Hans i perioden 1981-1995 har fisket 1.069 ton sten på Bredgrund. Det var søsten
og grabsten, som blev anvendt til byggeri af bl.a. Sønderborg Lystbådehavn og Marina Minde i 1982.
2
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Ved at opmåle stenene i Sønderborg Lystbådehavn, får vi vigtige oplysninger om, hvilke størrelser
sten vi skal anvende i vores restaurering på f.eks. Bredgrund
Hans Valentin Christensen var ikke den eneste stenfisker, der var beskæftiget i farvandet omkring
Als. Vi antager, at der er fisket betydeligt større mængder sten på de forskellige grunde. Vi ved dog
ikke præcist, hvor mange flere tons der er tale om.
Arkivbillede.
3
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Marin habitatkortlægning i de indre danske farvande 2014, Naturstyrelsen
Når den marine råstofdatabase skal konsulteres, er det nemmest først at gennemgå et områdes marine habitatkortlægning. Det er Naturstyrelsen, der servicerer kortlægningen af de marine habitater i Danmark. Kortlægningen bruges blandt andet til udarbejdelse og løbende opdatering af de danske handleplaner for Natura2000-områder, herunder habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Et godt sted at starte er derfor at konsultere enten kommunen eller Naturstyrelsen, der kan hjælpe med adgang til både handleplanerne og det bagvedliggende kortmateriale. I vores tilfælde er det meste af farvandet omkring Als udpeget som habitatområde nr. 173, hvorfor vi har direkte adgang til kortmaterialet og de bagvedliggende informationer om den marine natur i området. Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als indgår i Natura 2000-område nr. 197 med samme navn. Habitatområdet er marint og dækker et areal på ca. 649 km2. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine Habitatnaturtyper Sandbanker (1110) og Rev (1170). Området dækker et areal på ca. 649 km2 og er placeret øst for Als på vanddybder mellem 0 og 25 m. I Habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als blev der identificeret Habitatnaturtype Rev (1170) på lavt vand langs de landområder, der grænser op til habitatområdet, men også i forbindelse med flak, grunde og rønner i Lillebælt og Flensborg Fjord (se Figur 5-30).
Kort 1:HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 173. FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING ALS
4
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Kort 2: OVERSIGTSKORT OVER DEN BIOLOGISKE KLASSIFICERING FOR HABITATOMRÅDE NR. 173 FLENSBORG FJORD, BREDGRUND OG FARVANDET OMKRING
ALS.
Der er stenrev og makroalgesamfund i de områder, hvor vi vil genoprette stenrev. Forudsætningerne
for at vi når vores mål med at skabe rev med tangskove, er således tilstede. Derudover er stenrevene
en vigtig betingelse for, at Natura2000-område nr. 197 vil opnå gunstig bevaringsstatus i fremtiden.
Marin Råstofdatabase (MARTA)
GEUS har i årene 2012 og frem udviklet ”Den Marine Råstofdatabase” for Naturstyrelsens afdeling Vandplaner og Havmiljø. Databasen bygger videre på MARTA-databasen, der indeholder metadata om seismiske data.
Databasen inkluderer data, der går tilbage fra slutningen af 1970’erne, og måden, hvorpå data er lagret, afspejler udvikling fra analog dataindsamling til digital indsamling.
Databasen indeholder i dag rapporter, sejllinjer, grabprøver, stik- og slæbesugninger, boringer, sigtekurver, billeder og videooptagelser af havbunden, efterforskningstilladelser, fællesområder, tilladelser jf. §20 og 20 auktion, samt en række restriktive områder.
I forbindelse med vores stenrevsprojekt er databasen anvendt, og vi har foretaget en meget omfattende gennemgang af er billeder, video og kortlægningsdata fra de områder, vi havde udset os, før vi dykkede på områderne.
5
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Egne havbundscanninger og videooptagelser
I perioden juni til september 2016 har Als Stenrev selv gennemført havbundsscanninger af de
områder, som har vist sig som værende mulige genopretningsområder ud fra de forudgående
analyser af eksisterende data. Til scanningerne er anvendt en Lowrance Elite 7Ti.
Søkortudsnit med wavepoints og scanningsbillede af havbunden, Pøels rev. Scanningen viser at der er mindre sten på 4.5
meter vand.
Efter scanning er de bedst egnede lokaliteter blevet undersøgt og videofilmet af dykker.
Videooptagelserne er foretaget med et SONY Cyber-shot RX100 IV.
Disse dyk har resulteret i et antal lokaliteter, som Als stenrev ønsker af naturgenoprette ved
udlægning af stenrev, og hvor vi vil gennemføre vores forskning og moniteringsprogram.
Foto fra Bredgrund WP 76, 9 meters dybde. Bunden er genet til genopretning
Best Practice og ressourcepersoner
Foreningen Als Stenrev har arbejdet med genopretning af rev siden foreningens stiftelse i 2011. Vi
har opbygget et stort netværk af ressourcepersoner, som vi sparrer med i forbindelse med vores
projekter og gør brug af både før, under og efter revgenopretningerne.
6
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
I juni 2013 – efter projektet Blue Reef – udkom rapporten “Best Practice for restoration of stone reefs
in Denmark”. Rapporten er af teknisk karakter og giver gode anvisninger, når nye rev skal etableres,
eller når forsvundne rev skal genetableres.
Det er Als Stenrevs mål at bidrage med viden til rapporten og dermed til Best Practice på området.
7
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Resultat
Ved anvendelse af ovenstående metode er vi nået frem til 6 lokaliteter med 15 positioner, hvor vi vil
søge om tilladelse til at genoprette stenrev, og hvor vi vil gennemføre vores forsknings- og
moniteringsprojekt. Derudover har vi udvalgt 2 positioner, hvor vi vil udlægge store solitære sten,
samt etablere et formidlingsrev (udlagt i 2016).
Det formidlingsrev, vi etablerede ud for Sønderborg Strand i september 2016, er ikke en
genopretning. Det er et kunstigt anlagt rev på en position, hvor der ikke tidligere har været rev.
Formålet var at gøre revnaturen tilgængelig for folk uden dykkererfaring, så alle har mulighed for at
se og opleve den natur, der opstår, når rev etableres under rette forhold og med gode betingelser
for, at naturen, dyr og planter kan indfinde sig og kolonisere et område.
Forud for etableringen har vi scannet bundforholdene, dykket og gennemfilmet området for at sikre
os, at bundens beskaffenhed tillod byggeriet af revet uden at gøre skade på eksisterende forhold,
som strømretninger, sejlads i området, ålegræsbede og evt. biogene rev.
Derudover har vi allieret os med lokalaktører i området, så som badeklubben ”Vikingeklubben” og
Sønderborg Lystbådehavn, for at inddrage deres viden og holdninger til, hvor revet kunne placeres
uden, at revet ville gribe forstyrrende ind i det omkringliggende miljø med strandpromenade, marina,
bådhavn, indsejling til Sønderborg by, og strand. Derudover har vi haft stor fokus på
vandstrømninger, sejlrender og anden anvendelse af det marine område, så disse ikke blev påvirket
uhensigtsmæssigt af revetableringen.
Det er vores erfaring, at det er særligt vigtigt at høre så mange lokalaktører og interessenter i et
område som muligt. Dette gælder både, når der skal foretages en naturgenopretning af et stenfisket
rev, eller når der skal etableres kunstige rev, hvor der ikke tidligere har været rev.
Lokalaktører og andre interessenter – uanset størrelse og antal brugere/medlemmer – besidder ofte
stor viden om området, hvilket er en uvurderlig støtte til at få placeret et stenrevs position korrekt.
Derudover vil interessenterne i et område ofte være klageberettiget i forhold til de tilladelser, der
skal meddeles til revudlægning, hvorfor det er vigtigt at inddrage deres holdninger og eventuelle
idéer og bekymringer fra start i planlægningsprocessen.
Det er derfor af afgørende betydning for hele projektet og revets fremtidige succes som biotop og
naturområde at inddrage flest mulige områdeinteressenter tidligst muligt i processen, så deres viden
og holdninger kan inddrages bedst muligt og mest effektivt.
Det er vores oplevelse, at vi gennem fælles dialog skaber de bedste projekter, og indimellem bringer
meget lokale aktører så ny eller afgørende viden, idéer eller bekymringer til projektet, at det får
meget direkte indvirkning på revets fremtidige position og placering.
Et eksempel herpå var, da badeklubben ”Vikingeklubben” i forbindelse med formidlingsrevet ved
Sønderborg Strand rejste en bekymring, om den konstruktion, der oprindeligt var tiltænkt til
formidlingsrevet, ville få hele eller dele af revet og badeanstalten til at tilsande over ganske få år på
grund af ændrede strømninger i renden langs formidlingsrevets position. Det betød, at vi fik COWI til
at udarbejde et helt nyt design til revet, der tillader vandstrømmene at passere imellem stenene og
rundt om stenene, hvilket vil reducere risikoen for tilsanding betydeligt.
8
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Formidlingsrevet:
Scan ning , der v i s er for mid l ingsre vet og led este nen e s p lac er in g f ra s t r an dk ante n t i l re vet .
Et andet eksempel på inddragelse af lokalaktører med interesse i et område er, at vi altid forud for
placering af et stenrev hører erhvervsfiskeriets brancheorganisation ”Bælternes Fiskeriforening”. Vi
hører vi dem helt specifikt om både deres holdning til et konkret projektområde, og om de har
fiskemæssige interesser på den konkrete placering.
Dette sker af hensyn til erhvervsfiskeriets økonomiske interesse i fiskeriet i et område. Hvis vi
placerer et rev i et område, hvor erhvervsfiskeriet har en identificérbar interesse, og vores rev skader
deres arbejdsredskaber eller reducerer deres muligheder for at fiske på et konkret område, kan
erhvervsfiskerne rejse et erstatningskrav om tabt indtægt.
9
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
En identificérbar interesse er f.eks., når vi lokaliserer slæbestreger i områdets havbund. Vi hører
derfor erhvervsfiskernes brancheorganisation forud for placeringen af revet, hvor deres slæbestreger
er placeret, og vi beder dem om at tage konkret stilling til positionerne for placeringen af revstenene.
Dette fører indimellem til, at et rev positioneres lige udenfor slæbestregerne for, at erhvervsfiskeriet
ikke skal kunne rejse et erstatningskrav.
Endvidere er Bælternes Fiskeriforening direkte repræsenteret i bestyrelsen på lige fod med
naturorganisationer, andre erhverv, Sønderborg Kommune, sportsforeninger m.v. Dette sker i
respekt for, at deres interesser i havet er lige så vigtige som alle andres interesser. Desuden kan vi
rejse nok så mange penge og opbakning til genetablering af stenrev, men hvis de ubevidst ødelægges
på grund af en uhensigtsmæssig placering i forhold til erhvervsfiskeriets interesse, er det spildt
arbejde.
Derfor sikrer vi os altid både lystfiskerforeningernes, naturorganisationernes, andre erhverv,
kommunens og erhvervsfiskeriets opbakning til et projekt, før vi starter det op.
10
Scre
enin
g af
his
tori
ske
søko
rt, a
nal
yse
af s
ten
fisk
ero
pte
gne
lse
og
øvr
ige
anal
yser
i fo
rbin
de
lse
med
gen
op
retn
ing
af f
em s
ten
rev
| 1
3-1
2-2
01
6
Bredgrund:
På Bredgrund, som er vores største forsknings- og moniteringsområde i perioden fra 2016-2020,
etablerer vi fire rev i forbindelse med selve forskningsprojektet og yderligere fire rev som
genopretningsprojekter. To af genopretningsrevene udlægger vi på 6 meter vand og to naturrev på 9
meter vand. Vores moniteringsprojekt gennemføres på disse fire rev. På Bredgrund har vi også
identificeret fire kontrolområder – to på 6 meter og to på 9 meter.
WP Sted Dybde North East Bemærkning
DTU
21 Bredgrund 6 54 49.724 10 02.033 DTU 1 kontrol og Orbicon kontrol
University of Southern Denmark Campusvej 55, 5230 Odense M
Mogens R. Flindt Department of Biology Phone: 65 50 2606 Fax: 65 93 04 57 E-mail: [email protected] 18. February 2019
Til MST – Miljø- og fødevareministeriet Status for det marine virkemiddelprojekt: Storskala transplantation af ålegræs I april-maj 2017 påbegyndte SDU at undersøge egnede lokaliteter i Horsens Fjord i forhold til miljøforhold som understøttede storskala transplantation af ålegræs. Vi anlagde test-transplantationer på 4 lokaliteter – fra den ind del ud mod randen. Alle stationer blev anlagt på 1.2-1.5m’s dybde (MSL). Valget af lokalitet for storskala transplantationen blev basseret på skudenes performance og realiserede tilvækst. Initialt blev sedimentkarakteristika bestemt, og der blev sat undervands-GoPro kameraer op til registrering af makroalgetransport, krabbeaktivitet og lysforhold (turbiditet). Herefter blev der på hver lokalitet plantet 21 skud m-2, hvor hver af 3 replikater havde et areal på 4 m2 indeholdende 84 skud. Test-stationerne er vist i figur 1 og testresultatet ses af figur 2. Figur 1. Viser test-sites i Horsens Fjord (blå punkter). Test-stationerne viser hurtigt hvor der er potentiale for at få succes med en storskala transplantation af ålegræs. Eneste station som har en netto-tilvækst af skud er den ydre station ved Bisholdt. De andre stationer viser skudtab, og billedmaterialet dokumenterer at skuddene tabes grundet drivende makroalger og dårlige lysforhold. Sammen med næringssaltsanalyser viste data en tydelig eutrofieringsgradient med belastede forhold i den indre del aftagende ud mod randen.
Figur 2. Viser test-resultaterne på de 4 stationer I Horsens Fjord – hvor Bisholt i den ydre del er den eneste som har en netto tilvækst af skud Test-resultaterne medførte valget af den ydre Bisholt station til transplantationen, mens observationerne er fortsat på de andre stationer. Storskala transplantationen I Juli 2017 blev storskala-transplantationen gennemført. Det tog i alt 10 dage at plante ca. 16.000 skud – alt inklusiv. Skuddene blev plantet i skakmønster i forventningen om at de bare områder ville blive dækket af ålegræssets vegetative vækst. Der blev brugt forskellige teknikker for at forankre skuddene, således at disse kunne sammenlignes. Teknikkerne ses i Figur 3, sammen med et GoPro billede som viser turbiditeten ved en vindstyrke på 9 m/s. Det er ved flere lejligheder testet, om det er muligt at plante ålegræsskud med rodstængel, har det vist sig umuligt. Samtlige skud blev altid tabt på kort tid, da skuddene ikke fra start har velfungerende rødder til at forankre sig med. Derfor har løsningen været at fastholde skuddet ved at vinkle bambuspinde ned over rodstænglen eller binde rodstænglen til et tungere jernsøm (figur 3). Moniteringsprogrammet indeholdt i starten intensive tællinger af skudtætheden for at registrere vækst og tab, og der blev også sat loggere ud for at registrere dynamikken mht. Vandstand, temperatur, bundnær lysintensitet, iltkoncentration og salinitet. Den tidslige opløselighed på loggerne var 10 min, som resulterer i mere end 52.000 datasæt pr. år pr. logger.
3
Figur 3. Viser øverst til højre hvordan resuspension præger lysintensiteten ved 9 m/s, mens de to nederste billeder viser hvordan skuddene forankres med bambuspinde og jernsøm. I figur 4. præsenteres resultatet efter at storskala transplantationen har udviklet sig over 1½ vækstsæson.
Figur 4. Viser udviklingen i netto-tilvæksten fra starten i juli 2917 til midt november 2018 ved begge forankringsteknikker. Billederne til højre viser tætheden lige efter transplantationen og året efter i august 2018, samt et sammenligneligt naturligt nabobed.
4
I resten af vækstsæsonen 2017 fordobledes skudtætheden fra de plantede 21 skud m-2 i juli til 53 skud m-2 i oktober, hvor området ellers var hærget af den første kraftige storm. Vinteren resulterede ikke i skudtab, så udgangspunktet – flot forankrede skud – resulterede i at skudtætheden nåede 430-590 skud m-2 i august 2018. Den rekordstore tilvækst på 20-28 X tilvækst overraskede, idet forventningen var, at det ville tage længere tid at opnå så høje tætheder. Begge forankringsmetoder virkede, og der er ikke statistisk forskel på metoderne. Kvælstof og fosfor binding Bevillingen blev givet på baggrund af ålegræssets evne til at optage og lagre både kuldioxid, kvælstof og fosfor. Vi har derfor forsøgt at kvantificere denne økosystemtjeneste ved at måle disse bruttoprocesser ved hjælp af flux over sediment-vand-interfasen samt modellering af den moniterede tilvækst. I figur 5 ses in situ forsøgsopstillinger, hvor fluxen of ilt, DIN og DIP måles i store transparente kamre over 24 timer. Målingerne foretages på nøgenbund og på det transplanterede område samt på de naturlige ålegræsbede i nærheden (Figur 5). Dette muliggør sammenligninger af iltproduktionen og næringsstofoptaget, som efterfølgende kan modelleres.
Figur 5. Viser konstruktionen af flux-kamrene samt de monterede ilt-loggere (højre, samt resultatet af to sammenlignelige resultater af iltdynamikken i henholdsvis naturlige ålegræsbede og en replikat af transplantationsområdet.
Til eksempel ses resultatet af iltproduktion og –forbruget i det transplanterede område og i et hosliggende naturligt ålegræsbed (figur 5). Som det ses matcher iltdynamikken i det transplanterede område allerede de naturlige ålegræsbedes dynamik. Ilt-loggeren indeholder også en temperatur-logger og i kammeret måler en lys-logger den bentiske lysintensitet. Med disse parametre er det muligt efterfølgende at modellere disse økosystemtjenester, idet væksten kan beskrives som: Vækst = biomasse * Vmax * lysintensit * temperatur * N-tilgængelighed * P-tilgængelighed. Væksten kan måles og modelleres som iltproduktion (C-optag), N- og P-optag, og sammenlignes med den målte tilvækst i biomasse i transplantationsområdet. Som eksempel ses i tabel 1 en opgørelse over storskalaområdes N-lagring og immobilisering, som viser at området allerede binder 122 kg N ha-1.
Dette overgår også vores forventning, idet tidligere studier viste at dette først kunne realiseres efter 5-10 års tilvækst. Det er forventningen at storskalabedet vil have kapacitet til at binde 350 kg N og 50 kg P ha-1, når bedet er fuldt udviklet. Dette bliver fulgt med det opstillede moniteringsprogram, hvor der opgøres stigning i sedimentpuljer, udvikling i levende biomasse og afstødte blade. Endelig følges udviklingen i biodiversiteten i transplantationsområdet ved at sammenholde denne med biodiversiteten på den hosliggende nøgenbund og i de naturlige ålegræsbede. Faunaen er naturligt opdelt i en in-fauna og en epi-fauna. In-faunaen lever i sedimentet, og denne består mest af muslinger, børsteorme og enkelte krebsdyr, mens epi-faunaen mest består af snegle og krebsdyr. De første resultater af in-fauna er vist i figur 6. Her ses det at biodiversiteten in-faunaen i de to transplantationsområder allerede er højere end på nøgenbunden – og i de tætte transplantations-områder er biodiversiteten tæt på opgørelsen i de naturlige ålegræsbede.
Tabel 1. N-lagring/immobilisering
antal C m-2 N m-2Skud 600 60 2.4Afs. blade 12300 246 9.84
I alt g m-2 306 12.24
i alt kg ha-1 3060 122.4
6
Figur 6. Viser in-faunaen på nøgenbund, i transplantationsområdet ved 2 tætheder, samt i det hosliggende naturlige ålegræsbed.
På lokaliteterne blev der registreret fra seks til 14 arter fugle, der alle er typiske for hav- og
kystlokaliteter. Derudover er der registreret to arter af havpattedyr på de jyske lokaliteter ved
Lillebælt (Tabel 2 og 3).
Tabel 2: Rastende fugle og havpattedyr observeret på de syv lokaliteter i Lillebælt og Flensborg Fjord fordelt pr. måned. De totale artslister inklusive overflyvende fugle fremgår af Excel arket i Bilag.
Skarv, en almindelig kystnær art i Danmark. Foto: Philip Elbek.
Tabel 3: Summen af individer af de tre fokusarter, der blev observeret under vintertællingen i 2019-20 på de syv lokaliteter i Lillebælt og Flensborg Fjord i december-februar 2019/2020.