Anarki Eller Kaos

8/14/2019 Anarki Eller Kaos

1/26

Anarki eller kaos!

Indhold.

Forord.1.1 Det herrelse samfund.1.2 Ml og midler.1.3 Den hjemlse magt.1.4 Utopi?2.1 Retfrdigheden findes i os2.2 Mihail Aleksandrovitsj Bakunin (1814-1876)2.3 Peter Kropotkin (1842-1921)2.4 Pierre-Joseph Proudhon (1809-1865)2.5 Anarko-syndikalismen.3.1. Det rd/sorte flag.

4.1 Terror.4.2 Fra G. Chestersons Manden som var torsdag (Thaning & Appels Forlag, 1942, oversataf Jesper Ewald)4.3 Lysten til at delgge4.4 At arbejde for fremtiden4.5 Pacifisterne5.1 Al magt til sovjetterne5.2 Far Makhno5.3 Kronstadt5.4 Noget er ddt i mig5.5 Kontrarevolutionen likvideret

6.1 Spanien6.2 Efter 40 rs tavshed6.3 Organisationerne6.4 Oprids af borgerkrigen6.5 Borgerkrigens tragedie6.6 Uddrag fra Chomskys bog American Power and the new mandarins6.7 Udrensning7.1 Kan krligheden vre andet end fri? Emma Goldman7.2 En kunstig skabning7.3 Frigrelsens tragedie7.4 Den hjlpelse mand

7.5 En drm7.6 Den indre despot8.1 Nutid og fremtid9.1 At komme p staten

Litteratur


2/26

Forord:

Dette er en ufrdig re-indskrivning af den gamle pamflet som blev udgivet af DR med sttte fraundervisningsministeriet i 80erne. Den er siden blevet genoptrykt af Pirattryk engang i 90erne

og nu synes jeg det er p tide, at den kommer p bane igen. Det er en god lille introduktion tilanarkisme, og den vil meget gerne skrives ud og lses af en masse forskellige mennesker!! Hvis nogenhar et trykkeri er det jo helt oplagt at g i gang med at distribuere den. Grundene til, at jeg laver engenindskrivning af den er dels, at min udgave er s gammel og mldt at man nsten ikke kan lsehvad der str, at der ikke var nogen indholdsfortegnelse og for at tilfje noget mere stof, bl.a. omkringden spanske borgerkrig.Afsnittene om 80erne og 90erne er mine egne, og jeg gik kold i forsget p at opridse hvad derskete i 90erne samt hvad der er gang i nu, hvilket har forlnget processen betydeligt. Derfor har jegnu i dag besluttet mig for, at nu kommer den p nettet med eller uden stavefejl, med eller udendybdegende analyse og kritik af den tid vi lever i.Take it or leave it, jeg synes selv det er vrd at lse denne igen og igen!!

~ 24. september 2004, Rosalina Engholm Bendtsen ~

1.1 Det herrelse samfund.

Anarki eller kaos! Er det et slagord eller en vittighed, den stning som man stadig ser f steder rundtomkring i foldere, p lbesedler, ved busstoppesteder og lignende? For er anarki er vel kaos? Detbetyder det. Eller?Iflge fremmedordbogen er anarki samfund med en magtesls regering; lovlshed; udorden;forvirring; samfundsform uden regering. Slr man derimod op i en etymologisk ordbog (etymologi:lren om ords oprindelse) kan man se at ordets rod er grsk, nemlig at an betyder uden og archosbetyder herrer/herskere.Alts er anarki et samfund uden herskere og en anarkist alts en tilhlnger af et sdant samfund. Det er iden betydning ordene anarki og anarkist vil blive brugt i denne folder.I det traditionelle sprogbrug er begge begreber skldsord. En anarkist er for mange mennesker detsamme som en usoigneret ung urostifter som gr rundt og laver hrgvrk og prver at delgge alt foralle andre. Eller en meget egoistisk person som er ligeglad med alle andre end sig selv. Nogle menersgar at anarkister er direkte dumme og uoplyste mennesker som ikke ved bedre. Det er en klich psamme mde som nr man p vittighedstegninger af indbrudstyve gentagne gange ser en lusketkasketkarl med en lommelygte i den ene hnd og en jordemodertaske i den anden. Derimod erdefinitionen selvsagt en anden for en anarkist, og ligeledes definitionen af en tyv.

Ejendom er tyveri! sagde franskmanden Pierre-Joseph Proudhon som var den frste socialistisketnker der kaldte sig anarkist. Det gjorde han som en provokation for at vende skldsordet til enhdersbetegnelse for de socialister der tror p, at et samfund er det modsatte af et statsapparat*, og at etherrelset samfund ikke er som en hertrels hund, vildt og farligt, men derimod frit og ligevgtigt.Samfundsnedbryder, urostifter, terrorist sdan ville de flest nok overstte ordet anarkist; og det erforkert.


3/26

(*Vi er vant til at opfatte staten som samfundet, nationen, os alle sammen. Bde marxister oganarkister bruger ordet som synonym for et styrende regeringsmaskineri, der er karakteriseret ved, at etmindretal af befolkningen har udskilt sig fra resten af samfundet, idet det har skaffet sig eneret panvendelse af fysisk tvangsmagt politi, militr.)

1.2 Ml og midler.

Anarkismen er en revolutionr strmning med rod i den moderne kapitalistiske samfundsnormsopsten, og rummer en bred vifte af holdninger og ider som alle har n ting til flles: statens ogejendomsrettens ophvelse. Dermed er den p nogle omrder bde i overensstemmelse med og radikaltforskellig fra marxismen som reprsenterer den autoritre socialisme som den kaldes af anarkisterne.Anarkismen bliver ogs kaldt libertr socialisme.Dr hvor marxisterne som en fjern utopi hber p at n frem til et ujierarkisk samfund uden autoriteter,den rene socialisme med diktaturet som omvej, dr begynder anarkister. Alts udelader anarkisternediktaturet som overgangsfase til det frie og lige samfund. P det punkt er parterne faktisk s uenige at

det godt kan vre svrt for libertr socialisterne hvem de anser som vrende deres vrste fjende; deborgerlige kapitalistiske systemer eller de statssocialistiske.Anarkister er imod det kapitalistiske system fordi det trlbinder og undertrykker mennesket. De erogs imod dets demokratiske udformning fordi de anser de parlamentariske demokrati(folketingsmodellen hvor folkegrupper og klasser vlger reprsentanter for deres holdninger) for etindskrnket demokrati. Folkevalgte herskere er stadig herksere (hvis de ikke ligesom anarkisternesreprsentanter har bundet mandat fra deres vlgere og kan afsttes nr som helst).Anarkister er ogs imod socialistiske bevgelser af bde reformistisk og revolutionlr retning hvis degr ind for centraliseret magt og for staten.Marxisterne bebrejder anarkisterne at de i deres strategi og tankegang ikke er udviklede nok. Deressocialisme er smborgerlig og reaktionr i sin konsekvens, dmt til nederlag. Anarkisterne bebrejder

marxisterne at de ender i reaktionen, fordi de overtager de magtstrukturer de selv nsker at bekmpe.Proletariatets diktatur iflg. Marxisterne den revolutionre overgangsfase til det frie kommunistiskefllesskab er ogs en illussion mener anarkisterne, da da intet diktatur nogensinde frivilligt vil afgivesin magt. En autoritr socialistisk magtovertagelse er blot en fordkt genrejsning af den borgerlige stathvor en bureaukratisk overklasse stter sig tungt i de gamle kapitalistiske magthaveres stole. Sdan grenhver magtovertagelse. Her peger anarkisterne nsten p en politisk arvesynd nr de siger magt ernoget man tager for at beholde det.

1.3 Den hjemlse magt.

De libertre socialister stter ogs gamle borgerlige friheder som ytrings- og bevgelsesfrihed hjt, og

de vil have overensstemmelse mellem ml og midler. Mlet kan aldrig hellige mdilet fordi at prisenherfor vil bliver udfrihed.Anarkisterne har ikke samme bjerge af politisk teori og doktriner som bde de borgerlige ogmarxisterne har. Rent faktisk har anarkisterne kun t dogme som klinger helt igennem: Magtkorrumperer!!!For anarkisterne er det vigtigt at skabe et samfundhvor magten ikke kan finde leje. De nrer p den eneside 100% tillid til mennesket og p den anden side har de en grundlggende mistillid til dette. De tror


4/26

at der ikke er nogen virkelig modstning mellem det enkelte menneske og fllesskabet. En afanarkismens strste tnkere, Peter Kropotkin, skabte en storslet vision af naturen som et system afgensidig hjlp. Det blev en modvgt til de darwinistiske teorier der forsynede tidens stormagter medvidenskabelige undskyldninger for deres r kolonipolitik gennem teorien om den strkestes

overlevelse.Samtidig med dette positive menneskesyn er anarkisterne overbeviste om af selv den reneste personkorrumperes af magt. De ville kunne skrive under p disse ord af den tyske filosof Friederich Nietszche(som aldrig er blevet erklret eller har kaldt sig selv anarkist) Den, der kmper med uhyrer, m passep at han ikke derved selv bliver et uhyre.

1.4 Utopi?

Hvis kritikerne af anarkismen havde ret i at anarkismen blot er en sympatisk flelse men derudover erdybt urealistisk, s ville der ikke vre nogen grund til at beskftige sig med emnet undtagen som ensamling spndende hndelser i historien.

Det viser sig dog at anarkismen faktisk har vist at kunne virke og at den til stadighed erinspirationskilde til nye oprr ogs i vores tid. Dog har den lidt nederlag p nederlag. Er denalligevel kun en drm? Afgr det selv. Den er ihvertafld evigt aktuel pga. de store og uligemagtkoncentrationer verden over. Bde under og efter den kolde krig hvor kapitalisme ogstatssocialisme som to modsatrettede samfundssystemer kmpede for netop deres autoritre id. Ingenaf delene viste sig at fungere synderligt godt og derfor har mange set anarkismen som den enestefarbare oprrsvej. Andre blev i denne periode anarkister for at kunne holde hovedet koldt og hjertetvarmt.

2.1 Retfrdigheden findes i os.

2.2 Mihail Aleksandrovitsj Bakunin (1814-1876)

Med alle mine sanser og gennem hver pore indndede jeg revolutionens berusendeatmosfre.

Bakunin er den anarkistiske handlingens mand. Den store modpol til Karl Marx som han kaldtesocialismens Bismarck.Bakunin blev fdt i en russisk adelsslgt med liberal revolutionr tradition.I 1840 forlod han Rusland for at begynde sin livslange vagabondage rundt om i oprrenes Europa.Bakunin skrev mngder af artikler og essays men frdiggjorde aldrig et strre vrk. Hnas fysiske ogintellektuelle energi var enorm; det samme gjaldt hans strategiske evne. Han var farlig, bde for det

bestende samfund og for modstanderne i Internationalen. Bakunin blev fngslet adskillige gange ogblev offer for grov bagvaskelse.Hans personlige liv var lidt af en tragedie og ved sin dd m han have set det meste af sinrevolutionre kamp som en rkke fejlslag. Men den anarkistiske bevgelse som han havde dannet ,ogs som konsekvens af et nederlag, nemlig Internationalen, blev efter hans dd etverdensomspndende net baseret p hans tanker.


5/26

2.3 Peter Kropotkin (1842-1921)

Evolutionen skrider aldrig s langsomt og jvnt frem, som antaget. Evolution ogrevolution skifter, og revolutionerne dvs. tider med fremskyndet evolution hrer lige

svel naturens enhed til som tider, hvor evoltuionen tager et langsommere forlb.

Kropotkin er anarkismens forsker. Bermt som en af Ruslands strste geografer. Fdt i fyrsteslgt,fngslet for anarkistisk agitation, flygtede til udlandet (bl.a. Enfgland og Frankrig) og vendte ikketilbage fr efter revolutionen. Hans hovedindsats er teoretisk, skriftlig.I sit vrk Erobringen af brdet udvikler han ideerne om det som kaldes den libertre kommunismesom modstning til den marxistiske kommunisme som han kompromislst kritiseredei det nyeSovjetrusland. Kropotkin blev en af de store inspirationskilder for de filosofiske anarkister.

2.4 Pierre-Joseph Proudhon (1809-1865)

Som en del af den kollektive eksistens fler mennesket p samme tid sin egen og andresvrdighed og brer sledes et moralsk princip, ham selv overlegent sit hjerte. Detteprinvip kommer ikke til ham udefra. Det skjuler sig i ham; det er iboende. Det udgr hansvsen, selve samfundets vsen. Det er menneskendens sande form, en form, somdannes og udvikler sig henimod fuldkommenhed alene ved den forbundethed, hvorafsamfundet hver dag fdes. Med andre ord: retfrdigheden findes i os, som krlighed, somsknhedssans, som begreber om nytte, om sandhed, som alle vore krfter og evner.

Franskmand, bogtrykker og yderst flittig forfatter. Den frste som kaldte sig anarkist. Han sgte ogs atforblive den eneste, for som den enegnger og srling han var afviste han at skabe en bevgelse,afviste han at skabe en politisk idbygning. I 1840 udgav han vrket Hvad er ejendom der skulle

gre ham til den libertre tankeverdens moderne pioner. Han udviklede den teori at samfundetsvirkelige love intet har med myndighed og autoriteter at gre. Lovene indfres ikke ovenfra, menstammer fra samfundets egen natur. Den fri vkst af sdanne love er den sociale strbens ml.Proudhon var s meget ener at han blev inkonsekvent. Han endte i parlamentet alts som medlem afen ovenfra-og-ned lovgivende forsamling.Mange tnkere har forgrebet de libertre ider, men disse tre mnd er anarkismens teoretiske kolosser.Siden dem har der ikke vret nogle rigtigt store anarkistiske teorietikere, bde fordi de libertre iderikke indbyder til systemdannelse og akademisk pindehuggeri og fordi anarkismens historie er et forlbaf hurtige sejre fulgt af knusende nederlag som har tappet bevgelsen for blod. Men den har prgetbegivenhederne mange steder, da den overalt i verden har haft praktikere, som med udgangspunkt i deklassiske vrker har analyseret den poitiske situation og mulighederne for revolution i deres

hjemlande.Anarkismen var fra starten en international, ikke s meget som en bevgelse der vandt indpas, mensom en rkke ider der vandt genklangfor deres antiautoritre budskab.

2.5 Anarko-syndikalismen.

Anarkisterbne kom ogs med i Internationale. Den blev dannet i London i 1864 med Marx som en af


6/26

hovedkrfterne. Anarkisterne var ikke med til at danne den, men i 1868 bd den Bakunin velkommen.Marx og Bakunin respekterede oprindeligt hinanden, men den grundlggende uoverensstemmelsemellem deres politiske visioner var strkt medvirkende til, at den organisation der skulle foreneverdens socialistiske krfter sprngtes allerede i 1872. Det skete efter en magtkamp mellem Marx og

Bakunin, som i beskmmende grad var en kopi af de magtkampe som frtes i det allerede bestendesystem, som de ellers begge var enige om at bekmpe. Marx vandt magtkampen, men den tjente hamvist til mindst re.Derefter skrumpede bevgelsen langsomt ind og blev isoleret fra arbejderklassen der i stedet sluttedeop om Socialdemokratiet. Omkring 1890 var den splittet op i talrige mere eller mindre svrmeriskegrupper, hvoraf nogle greb til terror som vben. Det var Kropotkin der blste alarm da han opfordredetil samarbejde med fagbevgelsen og advarede mod ar nre den illusion, at man kan besejre denorganiserede udbytning med nogle pund dynamit. Anarkisterne nrmede sig den del afarbejderbevgelsem der var syndakilistisk. Dvs. den del som gik ind for revolutionr aktion medudgangspunkt i de faglige forbund. Hermed opstod den sammensmeltning der brer navnet anarko-syndikalisme, og som op igennem det nye rhundrede kmpede ud fra libertre ider. Den greb

strkest fat i Spanienm herunder kan det nvnes at CNT*-FAI** var en overgang landets strsteforbund med 1,6 mio. medlemmer og fik bl.a. gennemfrt reglen om 36-timers ugen. Anarko-syndikalismen fik dog ogs betydning andre steder. F.eks. i USA hvor man forfulgte sine anarkistergrundigt dannedes IWW (International Workers of the World), der knyttede bnd tiloprrsbevgelserne i bl.a. Latinamerika. De nicaraguanske sandinisters martyrhelt, general Sandino,var medlem som det kan ses p i hvert fald deres flag.Men Den Spanske Borgerkrig og verdenskrigene flede det anarkosyndikalistsike net i stmper ogstykker. En rest af det overlevede i Sveriges Arbetares Centralorganisation, SAC, som har virket siden1910.

(*National Arbejdersammenslutning, **Iberisk Anarkistsik Fderation. Organisationens navn er i dagANT-AIT, International Arbejderalliance)

3.1 Det rd/sorte flag.

Farvelren nu om dage gr p, at rdt betyder socialisme og sort fascisme. Derfor forvirrer det mangeat anarkisterne bruger begge farver.Oprindeligt var anarkismens farve lilla, men da blodets farve allerede fr de socialistiske bevgelservar et revolutionrt symbol benyttede man ogs denne. Da Frste Internationale blev dannet komfarven til at representere dennes slagord: Arbejdere i alle lande, forenjer!. Rdt blev altsInternationalens farve, og med dennes politiske udvikling socialismens. Da socialister rundt omkringsenere begyndte at alliere sig med statsmagterne i deres krige ville anarkisterne ikke vre med til at

dele farve med dem lngere, men vendte sig direkte imod den sorte fane. Den franske anarkist LuisaMichel sagde i 1882:Aldrig mere det rde flag, der er badet i vore soldaters blod! Jeg vil lfte den sorte fane,der brer sorgens tegn for vore dde og vore pinsler!

Det var isr i Frankrig at sort, sorgens farve, blev anarkismens symbol. Man gik helt vk fra bde rdog lilla. Det var desuden i Frankrig at den sorte fane blev brugt for frste gang i en arbejdskamp (franarkisterne overtog denne farve). Arbejde eller dden! og Vi vil leve arbejdende eller d


7/26

kmpende stod der p de sorte bannere som demonstrerende arbejdere i Reims og Lyon brugte i 1831.De rd/sorte farver blev frste gang brugt af de spanske libertre lige fr borgerkrigen, og flaget medde to trekanter har siden vundet frem. Dog findes der ikke noget officielt anarkistisk flag.Nazisterne brugte bde den rde og den sorte farve i deres flag, en overgang brugte SAerne endda

hammer og segl som deres symbol, hvilket udelukkende er et udtryk for den opportunisme der ligger inavnet Nationalsocialistisk Arbejderparti.

4.1 Terror.

4.2 Fra G. Chestersons Manden som var torsdag (Thaning & Appels Forlag,1942, oversat af Jesper Ewald)

Da Syme og hans Frer nrmede sig Hotellets Dr kom en Tjener ud, smilende med alle disponibleTnder: de Herrer deroppe. De Herrer snakker og morer sig. De siger, at de vil smide Bomber efterKongen. Og Tjeneren for afsted med sin Serviet over Armen, henrykt over at arbejde et Sted med saa

fornjelige StamgsterKun n iblandt dem virkede straks ijenfaldende, for han saa virkelig saadan ud, som man forestillersig en aktiv Anarkist. Op af den stine, hvide Flip ragede et Hoved bevokset med pjusket, uredt Haar ogSkg, hvorigennem jnene lige glimtede ud. Man maatte tnke p en Skyeterrier. Men jnene havdedette vemodige, russiske Udtryk, som man forbinder med Livegenskab og LidelseDer var, ved nrmere Betragtning en eller anden dmonisk Detalje ved hver enkelt af dem. Manden,der tog imod ham ved Floden havde dette skve Smil, som brat forvrngede hans aristokratiskeAnsigt. Han hed Mandag og var Komiteens Sekretr. Hans skve Smil var nst efter Prstensgrufulde, glade Latter det mest frygtindgydende i Forsamlingen. Men der var mere end det skve Smil.Hans fornemme Ansigt var saa udtret, at man straks bedmte ham til at lide af en sygdom. MenFortvivlelsen, som ulmede i hans mrke jne, sagde, at det var ingen Legemlig Sygdom, der plagede

ham. Det var aandelig Tortur, som om selve den rene Fornuft bringer SmerteTirsdag, den krathaarede Gogol, var indlysende gal. Onsdagen, der hed Markien af St. Eustache, vari sig selv en fngslende Skikkelse. Det eneste, man straks lagde Mrke til, var at han i Modstning tilde andre bar sin elegante Jaket, som om den virkelig tilhrte ham. Han havde et sort Fuldskg, skaaretfirkantet paa fransk Manr. Men den overflsomme Syme mrkede en ejendommelig fyldig Atmosfreomkring ham, en tung, nsten kvlende Atmosfre. Han var sikkert ikke fransk, maaske var han Jde,maaske stammede han fra et Sted dybere inde i Orienten. Han kunne minde om de gamle Billeder erpersiske Tyranner med deres mandelformede jne, deres blaasorte Skg, deres grusomme, blodrdeMundSaadan var disse mnd, der havde svoret at delgge Verden.

Det erklrede ml for en socialistisk revolution er altide frihed og lighed, og mildet er kamp. Men ligesiden den franske revolution druknede brn i blod og et nyt kejserdmme steg op, har den vold som erden ndvendige fordustning for en revolutionr sejr, vret et samvittighedsproblem for mangerevolutionre.For volden har det med at blive en kraft i sig selv.Hvordan undgr man at forfalde til den og at fortstte det barvrai, man vil bekmpe og erstatte medfred?


8/26

Kommunisten Bertolt Brecht sagde i et af sine mest bermte digte (Til dem der kommer efter osskrevet i et idyllisk bondehus nr Svendborg)

Ogs hadet mod gemenhedenforvrnger et ansigt

ogs vreden over uretgr stemmen hs

Og Bakunin, anarkismens hovedskikkelse og kampstrateg, fik p sine gamle dage mange hjertesmerterover det samme. Han havde da ogs trdt grundigt fejl et par gange.

4.3 Lysten til at delgge

Bakunin tog bl.a. fejl, da han lod sig forblnde af den purunge russiske nihilist Sergei Netjajev, hvisrevolutionre princip var det stik modsatte af anarkismens, nemlig mlet helliger midlet enformulering der oprindelig skyldes den katolske jesuiterorden).

NetjajevVar en besnrende, superintelligent psykopat. Da han blev fanget i 1873, anbragte zarens politi ham iRuslands bedst bevogtede fngsel. Isoleret og lagt i lnker lykkedes det ham at rekruttere alle sinefangevogtere til sin hemmelige revolutionre organisation! (Dostojevskij brugte ham som n afhovedfigurerne i De besatte under navnet Verkovjnskij).Bakunin og Netjajev udagv sammen en rkke anonyme skrifter. I et af dem, skrevet af Netjajev,forpligtes den revolutionre til at beg en hvilken som helst forbrydelse, der kan fremme delggelsenaf det eksisterende samfund. Bakunin fortrd og skrev en fordmmelse til Netjajev af dennespolitimetoder og jesuitiske system. Deres samarbejde varede kun kort, men har sviet til anarkismen ligesiden.Revolutionrt sprogbrug er heller ikke ligefrem lyrisk. Den unge Bakunin skrev:

Lad os derfor nre tillid til den evige nd, som kun delgger, fordi den erden uudgrundelige og evigt skabende kilde til alt liv. Lysten til at delggeer samtidig en skabende lyst!

Og knap 100 r efter sagde den store spanske anarkistleder Buenaventura Durruti:

Vi er ikke det mindste rdde for ruiner. Vi skal arve jorden. Det er der ikkeden ringeste tvivl om. Borgerskabet m gerne smadre og delgge sin egenverden, fr det forlader historiens scene. Vi brer en ny verden, her i vorehjerter. Den verden er i vkst nu.

4.4 At arbejde for fremtiden

Men den gamle Bakunin, der havde kmpet p mangen en barrikade og forherliget mange blodigeopstande, kunne udbryde:

Blodige revolutioner er ofte ndvendige, takket vre menneskets


9/26

tbelighed; dog er de altid et onde, et rdselsvkkende onde og en storkatastrofe, ikke bare med henblik p ofrene, men ogs for renheden ogfuldkommengrelsen af de ml, i hvis navn grusomhederne finder sted.

En revolutionr etik er en tvingende ndvendighed iflge en anden af anarkismens hovedskikkelser.Peter Kropotkins brev til Lenin 21. december 1921:Kre Vladimir IljitsjAviserne Izvestia og Pravda har offentliggjort en erklring, som meddeler,at sovjetmagten har besluttet at tage de socialrevolutionre fra Savinkovsog Tjernovs grupper, hvidgardisterne fra det nationalistiske og taktiskecenter og Vrangels officerer somgidsler, og at gidslerne vil blive likvideretuden tven hvis der skulle blive beget attentater mod de sovjetiske ledere.Er der virkelig ingen iblandt de mennesker, som omgiver Dem, som harkunnet bringe Deres kammerater i besindelse og overbevise dem om, atsdanne forholdsregler betyder en tilbagevenden til middelalderens og

religionskrigenes vrste jeblikke, og er uvrdige for personer, som harfet til opgave at skabe et fremtidigt samfund p kommunistisk grundlag, ogat man ikke kan n frem til kommunismen med den slags forholdsregler?Er der ingen, som har kunnet forklare, hvad det vil sige at tage gidsler?Det betyder, at et menneske bliver fngslet, ikke som straf for en elleranden forbrydelse, men fordi hans mulige dd skal holde Deres fjender iave: Drb n af vore mnd, og vi drber n af jeres. Er det ikke detsamme som at fre et menneske hen til henrettelsespelotonen og dereftersende ham tilbage til cellen, idet man siger til ham: Det skal foreg p etandet tidspunkt?Forstr Deres kammerater ikke, at dette er lig med genindfrelse af torturenfor gidslet og hans nrmeste?

Jeg er sikker p, at de bedste af Deres medarbejdere tnker mere pkommunismens fremtid end p deres eget liv, og at denne tanke vil f dem tilat opgive disse forholdsregler.

Hvorfor fre revolutionen ind p en vej, som leder til dens delggelse som flge af fejlgreb, som ersocialismen og kommunismen fuldstndig fremmed, og som er et levn fra fortidens styreform ogopdragelse, fra det uindskrnkede og destruktive herredmme?

4.5 Pacifisterne

Der er eksempler p terrorhandlinger beget af anarkister. Der er f og ofte udfrt af ensommefanatikere. I Milano 1921 lagde en lille gruppe anarkister en bombe i et teater, hvor det hjereborgerskab kom. Og USA's 24. prsident, William McKinley, blev i 1901 drbt af en anarkist.Der er andre eksempler - det fleste fra fr rhundredeskiftet ( - denne folder er skrevet i 1981, s det erdet forrige rhundredeskift der er tale om, red.) De er altid blevet brugt af myndighederne og mediernetil at karakterisere den anarkistiske bevgelse. Urostiftere og terrorister = anarkister. Polens afgedestatsleder, Edward Gierik, karakteriserede de strejkende arbejderer i de polske stersbyer i 1980 som


10/26

anarkister. Og i grupper som De Rde Brigader i Italien og Rote Armee Fraktion (RAF, Baader-Meinhof-gruppen) har medlemmerne samme betegnelse (isr RAF). Det er forkert. Begge grupper, deranerkender terror som middel, er marxister-leninister, uden at det derfor p nogen mde siger nogetvsentligt om marxismen-leninismen. Bde Brigaderne og RAF har som taktik gennem terror-

handlinger at skabe panik og gennemtvinge en fascistisk modreaktion fra det borgerlige samfunds side,i hb om at dette vil f den socialistiske revolution til at bryde frem. De vil med andre ord et langtstykke hen ad vejen sl flge med nynazister og fascister. Der har da ogs vret eksempler p , at deitalienske medier efter terrorhandlinger er blevet ringet op af bde nyfascister og brigadefolk, der harptaget sig ansvaret.Voldsproblemet har gjort mange anarkister til erklrede pacifister (hvilket jo ikke betyder pasivister).De forstr vold som overgreb p liv, men gr ind for modstand og revolutionr aktion.Den store russiske forfatter Leo Tolstoi forfgtede sdanne synspunkter og har inspireret mange, bl.a.den indiske ikke-voldsprofet og frihedskmper, Mahatma Gandhi, der var strkt pvirket af libertreider. Det kan ogs nvnes, at den anarko-syndikalistiske bevgelse med dens tro p generalstrejkensom det store revolutionre vden har givet denne del af anarkismen vkstmuligheder. Carl Heinrich

Petersen, der i mange r har vret en af anarkismens fortalere i Danmark og har gjort meget for atudbrede de anarkistiske ider ser sdan p volden:

for overbeviste pacifister vil det vel vre en selvflge at afvise terrorisme, for det er jovold, og det er jeg enig i, men jeg vil forkaste en generel og unuanceret afvisning afterrorisme slet og ret, for terror er terror, det er mange ting. Jeg er som nsten alleanarkister bestemt imod mord p statsoverhoveder og lignende magtsymboler medmindre de hrer til diktatorerne og tyrannerne, der direkte har blod p hnderne. Ogde vrste terrorister er og har altid vret diktatorer og en del andre magthavere medstatsmagt til rdighed. Som bekendt blev der forsgt et par attentater p Hitler, og jegbeklager meget, at de mislykkedes. Tyranmord kan jeg absolut godkende i princippet.Mord i flng er en terrorform, som ogs enkelte vanvittige og afskyelige anarkister harbenyttet, kan jeg kun tage afstand fra. I 1921 sprngte en gruppe anarkister en bombe i etteater i Milano. 21 drbtes og mage sredes. Sknt udverne af denne modbydeligeforbrydelse kun udgjorde en forsvindende minoritet af de italienske anarkister, ssvkkede den alvorligt anarkisternes indflydelse og anseelse og gav den fremspirendefascisme et gevaldigt skub fremad.

(Frit sammendrag fra artikler i tidsskrifterne Ikke-vold & Det ny samfund)

5.1 Al magt til sovjetterne

Rusland har fr revolutionen i 1917 aldrig haft nogen strre anarkistisk tradition. Russerne Kropotkinog Bakunin blev anarkister i landflygtighed, og de russiske progressive var op til revolutionen mereoptaget af statssocialistiske ider, hvad end de nu var mensjevikiske eller bolsjevikiske, dvs.socialdemokratiske eller kommunistiske.Men alligevel fik revolutionen mange libertre trk. Anarkistiske og anarko-syndikalistiske ider slogrdder alle vegne, ogs iblandt bolsjevikker, i hvert fald rent sprogligt.Det anarkistiske slagord Al magt til sovjetterne! blev overtager af kommunistpartiet, men med den


11/26

uformulerede tilfjelse under kommunistpartiets lederskab.Sovjet er russisk og betyder rd.Den frste sovjet opstod i St. Petersborg under revolutionen i 1905. Den blev skabt af de uorganiseredearbejdere for at koordinere kampene p de forskellige fabrikker i den generalstrejke-lammede by. En af

mndene bag den frste sovjet var anarkisten Volin, og en af dens frste prsidenter var LeonidTrotskij, der senere, med anerkendelse, skulle skrive:

Sovjettens virksomhed var ensbetydende med organiseringen af anarkiet. Dens eksistensog senere udvikling markerede en konsolidering af anarkiet.

Sovjetten var et enestende organisationsinstrument i kampen, og da revolutionen brd ud i 1917,opstod der spontant sovjetter over hele Rusland. Arbejderne tog socialismen p ordet og bemgtigedesig produktionsmidlerne. Og mener den franske historiker Daniel Gurin sovjetterne tog deprofessionelle revolutionre p sengen.De anarkistiske ider antager nu levende former, skrev Lenin og beskrev fremtidens Rusland som et

pengelst selvforvaltningens samfund, hvor staten blev afskaffet. De er blevet en slags anarkister,sagde anarko-syndikalisten Maximov om bolsjevikkerne. Det var alt sammen i 1918, samme r, som defrste sammenstd fandt sted. F r senere var Lenin og Trotskij i fuld gang med opgret.

5.2 Far Makhno.

Kort efter revolutionens start rejste bonden Nestor Makhno sine landsmnd i det tysk-strigske besatteUkraine til en opstand og fik smidt besttelsesmagten ud. For frste gang i historien blev den libertrekommunismes principper taget i brug. Bnderne overtog jorden og slog sig sammen i kommuner ogsovjetter. S vidt krigstilstanden tillod det, blev hele det befriede omrde med dets syv millionerindbyggere organiseret anarkistisk som en fderation, en sammenslutning af selvstyrende enheder.

Samtidig kmpede makhnovisterne modigt med bolsjevikkerne mod de hvide (zaristiske) styrker.I 1920 skulle de slutte overenskomst med sovjetregeringen og stillede bl.a. dette krav:

I det omrde hvor makhnovisterne kommer til at operere, skal arbejder- ogbondebefolkningen oprette deres egne frie institutioner for konomisk og politiskselvforvaltning. Disse institutioner skal vre selvstndige og gennem aftaler knyttesfderativt til sovjetrepublikkens styrende organer.

Det blev afvist, og makhnovisterne blev knust. Officererne blev lokket i baghold under pskud af enindbydelse til flles militr rdslagning. I ni mneder kmpede de anarkistiske styrker. Makhnoflygtede i august 1921, og da havde det nye Rusland, Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker,

oplevet endnu et blodigt opgr med anarkisterne.

5.3 Kronstadt

Matroserne p fldestationen Kronstadt uden for St. Petersborg (= Petrograd = Leningrad) havde vretnogle af revolutionens sejeste kmper. Udpint som landet var, opstod der en frygtelig nd mangesteder.


12/26

Emma Goldman:

Der var ikke get 24 timer efter vores tilbagevenden til Petrograd, fr vi erfarede, atbyen sydede af utilfredshed og strejketrusler. rsagen var de forgede lidelser, som den

usdvanligt strenge vinter havde frt med sig, men som ogs delvis var et resultat afsovjetmyndighedernes almindelige nrsynethed. Voldsomme snestorme havde forsinketde sparsomme tilfrsler af levnedsmidler og brndsel til byen. Desuden havde Petro-sovjetten beget den dumhed at lukke flere fabrikker og reducere arbejdernes rationer tilnsten det halve. Samtidig var det blevet kendt, at partimedlemmerne p fabrikkernehavde modtaget en ny forsyning af sko og klder, mens resten af arbejderne mtte g medtj og sko, der var i en elendig forfatning. Som kronen p vrket forbd myndighedernedet mde, arbejderne havde sammenkaldt for at diskutere, hvordan man kunne afhjlpemiseren I denne spndte og desperate situation dukkede der snart en ny faktor op, somgav hb om en overenskomst. Det var matroserne fra Kronstadt I al stilhed, og uden atudenforstende kendte noget til det, havde de sendt en komit til Petrograd for at

orientere sig om baggrunden for de strejkendes karv. Dens rapport fik matroserne pkrigsskibene Petropavlovsk og Sevastopol til at vedtage en resolution til gunst for dekrav, der var fremsat af deres strejkende arbejderbrdre. De erklrede at de var loyalemod revolutionen og sovjetterne, ligesom mod Kommunistpartiet. Men de protesteredemod visse kommissrers tyranniske holdning og pegede p ndvendigheden af strreselvbestemmelse for de organiserede arbejderrd. Endvidere krvede deforsamlingsfrihed for fagforeningerne svel som for bndernes organisationer oglsladelse af alle arbejdere og politiske fanger fra sovjetiske fngsler ogkoncentrationslejre.

5.4 Noget er ddt i mig.

Alexander Berkman, nr ven af Emma Goldman og ligesom hende russer af fdsel, amerikaner vedindvandring og p ny russer underrevolutionen efter landsforvisning fra USA, overvrede han ogsbegivenhederne. Han skriver i sin dagbog:

4. marts: der kom et officielt manifest i dag. Det er underskrevet af Lenin og Trotskij ogerklrer Kronstadt skyldig i mytteri. Matrosernes krav om frie sovjetter afvises som enkontrarevolutionr sammensvrgelse mod den proletariske republik. Medlemmer afkommunistpartiet beordres ind i mllerne og fabrikkerne for at samle arbejderne til sttteaf regeringen mod forrderne. Kronstadt skal undertrykkes

5. marts: Byen er p randen af panik. Fabrikkerne er lukket og der gr rygter omdemonstrationer og optjer. Trusler mod jder er ved at blive hjlydte. Militre styrkerglider langsomt ind i Petrograd og omegnen. Trotskij har sendt endnu en ordre tilKronstadt om at overgive sig, indeholdende truslen Jeg skyder jer som bnder. Selvnogle af kommunisterne er vrede over regeringens tone.

Samme dag skriver Berkman, Goldman og to andre anarkister et brev til Petrogad-sovjettenn formand,


13/26

hvor de ridser situationen op, og foreslr:

Lad en femmands-kommission vlge, med to anarkister blandt. Kommissionen skal tagetil Kronstadt og afgre striden p fredelig vis. I den givne situation er det den mest

radikale fremgangsmde. Det vil vre af international revolutionr vigtighed.

Flgende beretter Berkman i sin dagbog:

7. marts: en fjern torden nr mine rer, da jeg krydser Nevsky. Den lyder igen, strkereog strkere, som om den rullede mod mig klokken er 6 om morgenen. Kronstad erblevet angrebet. Dage med angst og kanonild. Mit hjerte er flelseslst af fortvivlelse,noget er ddt inden i mig

17. marts: Kronstadt faldt i dag. Tusinder af matroser og arbejdere ligger dde i gaderne.Henrettelserne af fanger og gidsler fortstter.

18. marts: Sejrherrerne fejrer rsdagen for Pariserkommunens opstand i 1871. Trotskij ogZinoviev (Petrograd-sovjettens formand, red.) fordmmer Thiers og Gallifet (franskprsident og general, red.) for mordet p Paris oprrere. (30.000 faldt, red.)

5.5 Kontrarevolutionen likvideret

Red Lenin og Trotskij blot p en blge? Var det magtliderlig opportunisme, der fik dem til at bnearmene for anarkisterne og knuse dem i favntaget?Her er et oprb fra Den Kommunistiske Internationale 1921, Moskva. Den er mske en del af et bud pkommunisternes pludselige had og mistillid til anarkisterne;

Efter at ententen (alliance af antikommunistiske lande, red.) er blevet tvunget til atindstille den bne krig mod Sovjetrusland, og efter at den frende magt iverdenskontrarevolutionen, England, har set sig ndsaget til at undertegne handelsaftalenmed Sovjetrusland, fordi den engelske arbejder derved hber at f mildnet sinarbejdslshedssituation, sger ententemagterne at kaste sovjetregeringen af sadlen medandre midler. Deres agenter prver at anstifte bondeopstande i hele Rusland Den 2.marts lykkedes det at skabe en opstand blandt en del af Kronstadt-matroserne de lodsig drive til en kontrarevolutionr bevgelse af de i det stille virkende social-revolutionre, af anarkister og monarkister under den uskyldigt klingende parole omnyvalg til sovjetterne

(der blev fisket i rrt vande, slr oprbet fast, idet de kontrarevolutionre) udmrketforstod, at det kunne vre ligegyldigt, gennem hvilken dr kontrarevolutionen holdt sitindtog i Rusland, den hjre eller den venstre. De vidste, at den eneste mulige form forproletariatets diktatur i Rusland var de mest erfarne, de revolutionrt mest prvedebnders og arbejderes diktatur, dem som tilhrer kommunistpartiet. En partilssovjetregering ville ikke kunne eksistere i to uger


14/26

De rde tropper gik til angreb, anfrt af kommunister, fr det lykkedes dekontrarevolutionre elementer i udlandet at komme til Kronstadt gennem Finland ogtilfre byen en strre mngde levnedsmidler. Den kontrarevolutionre opstand iKronstadt er likvideret.

Sledes valgte man alts, at se p Kronstadtoprret, uden at nvne at mange mennesker havde usselttj, usle sko, nsten ingen mad og blev forbudt at mdes for at snakke om en lsning p problemerne.

6.1 Spanien

6.2 Efter 40 rs tavshed

Membrilla, april 1979, en lille uanselig spansk landsby syd for Madrid. Det er sndag eftermiddag.Folk hygger sig ved bordene i de sm taverner eller spadserer p torvet. Kun to mnd arbejder, det erBernardo Arias og Pedro Sanchez Luna, begge knap 80 r. De er ved at klbe 1. maj plakater op for det

anarko-syndikalistiske CNT-AIT. Med srlig fryd plastrer de politistationens mure til.Under borgerkrigen var Membrilla et anarkistisk samfund. Al ejendom var flles, pengene varafskaffet, kirken og politistationen svedet af, og det hele var godt, fortller de to.

Vi beslaglagde al kapitalen, gav arbejde til alle, fordelte godsejernes jord. Membrilla varet libertrt kommunistisk samfund i nsten et r. Det var en meget agtvrdig, en megetmenneskelig og meget naturlig ting!

De to landarbejdere fik hver fire rs fngsel, da Franco-fascismen sejrede, og deres familier mttehutle sig igennem p sultegrnsen.

Men nu er vi rede til at sls igen, med de bare nver, om det s skal vre!

6.3 Organisationerne

Fr den spanske borgerkrigs udbrud den 19. juli 1936 fandtes kun n egentlig masseorganisation iCatalonien: Confederacin Nacional del Trabajo (Den nationale arbejdersammenslutning), CNT.Medlemstallet var p 150-200.000. P landsplan var antallet ca. 2 millioner.Mellem CNT og Federacin Anarquista Ibrica (Den iberiske anarkistiske fderation), FAI, eksisterededer et tt samarbejde. Derfor er bruger man ofte benvnelsen CAN-FAI.Forskellen mellem de to organisationer kan kort opsummeres som flgende: mens CNT frst ogfremmest var en faglig organisation var FAI en mere parti-politisk organisering. Politisk var CNT

prget af en mere moderat anarko-syndikalistisk linie, hvor FAI tendenserede til en mere radikal linie.Det viste sig bl.a. i sprgsmlet om holdningen til det spanske kommunistparti.Ud over CNT-FAI eksisterede de en rkke mindre partier og faglige organisationer. Fire af disse slogsig efter den 19. juli sammen i Partit Socialista Unificat de Catalunya (Cataloniens forenedesocialistiske parti), PSUC, der var domineret af kommunisterne og tilsluttet Komintern. Til venstre forPSUC stod Partido Obrero de Unificacin Marxista (arbejderpartiet for marxistisk enhed), POUM, somgenerelt kunne betegnes som venstresocialistisk (dog havde det en meget trotskistisk periode). Dette


15/26

parti var udsat for meget hrde angreb fra kommunisternes side, og knustes reelt efter maj-dagene iBarcelona, 1937.De fagforbund, der stod nr de marxistiske partier forenedes i Unin General de Trabajadores (Detalmindelige arbejderforbund), UGT, hvor store dele af funktionrerne ogs var organiserede.

Smborgerskabet i Catalonien var hovedsageligt reprsenteret i Esquerra Catalana (det catalanskevenstreparti).Stillet overfor kommunisternes politiske linie fandt der et til stadighed strre samarbejde sted mellemCNT-FAI og POUM p den ene side og p den anden PSUC og det catalanske venstreparti.

(efter artikel i kritisk revy nr. 299, Vi kunne have taget magten)

6.4 Oprids af borgerkrigen

1936:Februar: Det afholdes valg til det spanske parlament. Folkefronten vinder og fr 277 ud af 412 pladser.

De 278 pladser var fordelt som flg.: Republikanerne 87, det moderate venstre 75, socialisterne 99 ogkommunisterne 16, CNT-FAI indgik ikke i fronten, men nsten alle anarko-syndikalister sttter denved valget.Umiddelbart efter Folkefrontens sejr opstr der spontane aktioner i by og p land, bonderevolter for enlandbrugsreform, strejkebevgelse blandt industriarbejderne. Sidelbende med disse oprr grfascisterne og katolikkerne til modaktion, og kapitalflugten tager til. Et nyt militrdiktatur forberedesaf store dele af adelen, gejstligheden og borgerskabet.

Juli: den 17. juli begynder hjrefljens oprr i Marokko. I lbet af den 18. og 19. juli deler Spanien sigi to lejre. Pga. af arbejdernes organiserede modstand mislykkedes kuppet flere steder, bl.a. i Barcelonaog Madrid. umiddelbart kontrollerer oprrerne nu 1/3 af landet.

1936-1939:Krigen kan inddeles i 4 faser: 1. fase til oktober 1936, hvor Sydvestspanien erobres og der sker enfremrykning mod Madrid. 2. fase fra april til oktober 1937, hvor de nordlige provinser Baskien ogAsturien bliver erobret. 3. fase fra marts til april 1938, hvor fascisterne trnger frem til Middelhavetved Ebro-floden og afskrer Catalonien. 4. fase fra december til marts 1939, hvor Catalonien erobresog hvor modstanden i Midtspanien bryder sammen.

I de tre frste mneder efter oprret foregik der i Spanien en omfattende social revolution med anarko-syndikalisterne og venstresocialister som drivkraft. I den republikanske del af Spanien dannedes deroveralt arbejder- og landarbejderrd. Der dannedes desuden militser af civile, hovedsageligt arbejdere-

og landarbejdere, til kamp mod fascisterne.Imidlertid var der dele af folkefronten, ikke mindst kommunisterne, der arbejdede p at genoprette enborgerlig, centraliseret statsmagt og en regulr folkehr. For kommunistpartiet var det ioverensstemmelse med Kominterns anti-fascistiske folkefrontsstrategi og de bekmpede aktivt densociale revolution til fordel for det borgerlige demokrati..!Sledes gik den kommunistiske general Enrique Lister i slutningen af 1936 til det anarko-syndikalistiske dominerede Aragonien og nedlagde hrdhndet de der dannede landbrugskollektiver.


16/26

I maj 1937 rettede kommunistpartiet det afgrende slag mod sine modstandere CNT-FAI og POUM iet forsg p at fratage arbejderrdene og militsen i Barcelona den sidste indflydelse. Det kom tilgadekampe i byen, og det endte med et reelt revolutionrt nederlag.I processerne efter maj-dagene i Barcelona krvede kommunistpartiet at POUM blev frataget al

indflydelse samtidig med at de blev dmt for forrderi mod republikken. Flgen blev en heksejagt ogudryddelse af de skaldte trotskister, endeligt kunne kommunisterne f magten. Eller fik de?Borgerkrigens sidste del var nemlig en kamp mellem to typer kapitalistiske stater; det borgerligedemokrati og fascismen, her vandt den sidste.

(efter artikel i kritisk revy nr. 299, Vi kunne have taget magten)

6.5 Borgerkrigens tragedie

Den spanske borgerkrig (1936-39) er en af 20. rhundredes mange store tragedier. En hel nation blev

scene for det blodige forspil til 2. verdenskrig, faktisk blev den for en stor del brugt somtrningsomrde for de fascistiske og nazistiske krigsmaskiner. I juli 1936 startede en rgerrig oberst,Francisco Franco, en fascistisk opstand mod den borgerlige demokratiske republik, Spanien. Han blevmdt af en effektiv spontan modstand nsten overalt. Han havde ikke det flertal i befolkningen, somhistorien ellers viser er ndvendig for en sejr. Hvordan kan det s vre, at han 3 r senere ikke blot vargeneral og caudillo (frer), men ogs sejrsherre? Franco blev stttet direkte af fascist-Italien og nazi-Tyskland (delggelsen af baskernes hellige by Guernica var en lille velse for Grings Luftwaffe).Indirekte blev han yderligere stttet af republikkens skrklammelse over ikke alene at vre vidne tilvbnet opstand, men ogs til en proletarisk revolution borgerkrigen i borgerkrigen, som denvesttyske forfatter Hans Magnus Enzensberger har kaldt det.Overalt organiserede folket sig, og mange steder blev den anarkistiske samfundsmodel en realitet.

Mens tusinder af frivillige fra hele verden strmmede til Spanien for at kmpe mod fascismen (550 fraDanmark), sad vestmagterne passivt og s til, at den spanske republik snak i grus. Spanien blev svigtet,men hvordan og hvorfor? Historikerne skndes stadig, og der er skrevet dyngevis af bger om emnet,selv om Francos knap 40 r lange diktatur gjorde det praktisk talt umuligt at sge til selve hovedkilden,Spanien selv, for et studium af borgerkrigen.

6.6 Uddrag fra Chomskys bog American Power and the new mandarins

Her flger et uddrag af den verdensbermte sprogforsker Noam Chomskys Armercian Power and thenew mandarins. Chomsky, f. 1928, er sprogvidenskabsmand, men han har et stort historisk-politiskforfatterskab bag sig. Han er anarkist og var som sdan en meget tidlig og energisk modstander af

USA's krig i Vietnam (frit oversat):

I mnederne ovenp Francos oprr, juli 1936, fandt en revolution af en aldrig tidligereoplevet strrelsesorden sted i Spanien. Den havde ingen revolutionr avantgarde og synesfor en stor del at vre spontan og inddrage bonde- og arbejdermasserne i en radikalforandring af samfundet og de konomiske forhold, med succes indtil den blev knust.Denne overvejende anarkistiske revolution og den deraf flgende samfundsforandring


17/26

behandles i nylige historiske studier som en slags vildfarelse, der stod i vejen for enheldig gennemfrelse af krigen og dermed redningen af det borgerlige samfund fraFrancos oprr Da kuppet kom, var den republikanske regering lammet. Arbejderne i Madrid og

Barcelona vbnede sig, tmte regeringens vbenlagre, ja, selv skibe i havnen, og slogopstanden (Francos, red.) ned, mens regeringen vaklede, splittet under indtryk af to farer:imellem af underkaste sig Franco og at bevbne arbejderklassen. De flgende mnederblev industri og handel i Barcelona kollektiviseret, og kollektiviseringen bredte sig tillanddistrikterne (Gurin): I Aragonien opstod der 450 kollektiver med tilsammen en halvmillion medlemmer; i Levanten 900 kollektiver, der producerede halvdelen ogmarkedsfrte 70 pct. af produkterne i denne landets rigeste landbrugsegn; i Castillen varder 300 kollektiver med 100.000 medlemmer der dannedes kollektiver rundt om iKatalonien, Asturien, Estremadura og Andalusien!

6.7 Udrensning

Lykken varede ikke lnge. Allerede i oktober 1936 gik regeringen i gang med at oplse de lokalekomiteer samt kollektiverne. Bonde- og arbejdermilitserne blev afvbnede af regulre hrenheder,ofte kommunistisk ledede, der bragte de selvforvaltede omrder under regeringskontrol.Sovjetunionens regeringsblad, Pravda, 17. december 1936:

Hvad angr Katalonien, s er udrensningen af trotskistiske og anarko-syndikalistiskeelementer allerede begyndt og vil blive gennemfrt med samme energi som i USSR.

I maj 1937 blev ordene til virkelighed. Regeringen sgte at genindstte politiet som magtenshndhver i Barcelona. Den 3. maj kom det til bne gadekampe, kommunistiske enheder overfaldt

telefonhuset, som var nervecentret i byen og i hnderne p CNT. Alle Barcelonas arbejdere gikjeblikkeligt i generalstrejke, byggede barrikader og besatte byens knudepunkter. CNT-ministreneforsgte at dmpe uroen og erklrede:

vi kan ikke gre andet end at afvente begivenhederne og tilpasse os dem s godt, detlader sig gre.

Men det var ikke let at gre meget; centralregeringen sendte 5.000 vbnede politifolk mod byen somden 7. maj blev deres. Dette kostede over 500 liv.Hermed var anarkismen (og anarkisterne) blevet i Spanien lemlstet. POUM blev ligeledes knust afregeringen.

Da havde optrvlingen af de anarkistiske bondesamfund vret i gang lnge. En rapport fra Aragon-komiteen til Den nationale Bondekongres 19. oktober 1936:

Mere end 600 organisationer af kollektiver er blevet arresteret Land, jord, trkdyr ogredskaber er overdraget til private familier eller til de fascister, som blev sknet afrevolutionen. Hsten er blevet uddelt p samme mde Et stort antal svineopdrt,stalde og mejerier er blevet delagt. I visse kommuner som Bordon og Calaceite er selv


18/26

sden blevet konfiskeret, og bnderne er nu ude af stand til at arbejde med jorden.

Der var mange kommunister blandt de frivillige i den spanske borgerkrig ogs iblandt iagttagerne,

f.eks. den chilenske digter og nobelpristager Pablo Neruda, som i sine erindringer, Jeg bekender, jeghar levet, skriver:

Min selvmodsigende kammerat, den nietzscheanske digter Lon Filipe var etfortryllende menneske. Blandt hans tiltrkningspunkter lagde man isr mrke til denanarkistiske hang til mangel p disciplin og spotsk opstsighed. Midt i borgerkrigentilpassede han sig let FAIs skrigende propaganda. Han optrdte hyppigt i anarkistiskeorganisationer, hvor han gav udtryk for sine tanker og reciterede sine billedstormendedigte. Disse afspejlede en ubestemt anarkistisk, antiklerikal ideologi, krydret med oprbog gudsbespottelser. Hans ord besnrede de anarkistiske grupper, som p malerisk visfyldte op i Madrid, medens befolkningen ilede ud til fronten, som hver dag rykkede

nrmere. Anarkisterne havde malet sporvogne og busser halvt rde, halvt gule. Medderes lange frisurer og skg, deres patronblter og armbind havde de hovedrollerne iSpaniens ddskarneval. Jeg s adskillige af dem i emblemstvler, den ene halvdel af rdt,den anden af sort lder, som det m have kostet skomageren enormt besvr at lave. Mendet var p ingen mde et harmlst karnevalsoptog. Hver enkelt havde en kniv i bltet,kmpestore pistoler, gevrer og karabiner. Oftest frdedes de i bander, som, posteretforan bygningens hovedindgange, rygende og spyttende blrede sig over deresbevbning. Deres vsentligste bekymring og beskftigelse var at inkassere husleje hosskrmte lejere. Eller at f dem til frivilligt at udlevere juveler, ringe og ureDenne atmosfre af ideologisk forvirring og vilkrlig delggelse gav mig noget attnke over. Jeg fik kendskab til de bedrifter, en gammel, nrsynet, strigsk anarkist medlangt blond hr havde specialiseret sig i over for tilfldigt forbipasserende. Han havdeoprette en brigade, som han havde dbt daggry, fordi den trdte i aktion ved solopgang.Har de ikke tit hovedpine? spurgte han offeret.Jo, det hnder.S vil jeg give dem et godt smertestillende middel. Svarede den strigske anarkist,

satte sin revolver til offerets tinding og trykkede af.Medens disse horder hrgede i Madrids blinde nat, var kommunisterne den enesteorganiserede kraft, som rejste en hr p benene imod italienere, tyskere, maurere ogfalangister. De var samtidig den moralske kraft, som holdt den antifascistiske modstandog kamp i live.Kort sagt: jeg mtte vlge en vej. Og det gjorde jeg i de dage og har aldrig mttetfortrydemin beslutning, som jeg tog mellem denne tragiske epokes mrke og hb. Ofte trkker de gamle anarkister det samme sker i morgen med anarkistvennerne afi dag sig til en mere bekvem position, anarko-kapitalismen, et tilflugtssted, hvor ogspolitiske friskaremnd, falske uafhngige og folk, der koketterer medvenstretilbjeligheder, holder til. Den repressive kapitalisme ser sin rkefjende ikommunisterne, og dens sigtekorn forfejler s godt som aldrig mlet. Alle disseindividualistiske rebeller bliver p den ene eller anden mde forklet af reaktionens


19/26

skarpsindighed eller smiger, som anser dem for heroiske forsvarere af hellige principper.De reaktionre ved, at faren for ndringer i et samfund ikke ligger i individualistiskeoprr, men i massernes organisation og en udprget klassebevidsthed.Alt det har jeg set meget tydeligt under krigen i Spanien. Visse antifascistiske grupper

opfrte en karnevalsprget maskerade foran Hitlers og Francos tropper, der marcheredemod Madrid. I den forbindelse udelader jeg naturligvis ubjelige anarkister som Durrutiog hans katalanere, der kmpede som lver i Barcelona.

7.1 Kan krligheden vre andet end fri? Emma Goldman

Krystere, hns, nsker I, at katalanerne skal komme og lne jer deres nosser, s I kanblive mandfolk?

(Opildnede ord fra Federica Montseny, i 1981 stadig en fremtrdende skikkelse i CNTtil sinemedsstre i Madrid.)

Kun da er jeg i sandhed fri, nr alle mennesker som omgiver mig, mnd og kvinder, erlige s frie som jeg

Sagde Bakunin og langt senere fjede Emma Goldman til:

De, som vil vre frie, m selv tage det frste skridt.

Det gjorde hun selv i sit eget liv, og det har mange andre gjort. Kvindefrigrelsen har ogs sat sitkraftige prg p anarkismen, som den har gjort p andre revolutionre bevgelser og i den borgerligeverden. Og anarkistiske mnd har nppe vret mindre opskrmte over emancipationen end

bankmanden Hjalmar i Ibsens Et Dukkehjem, da han bliver forladt af Nora om hvem Goldman ivrigt skriver:

Nora forlader ikke sin mand som den dumme kritiker vil have det fordi hun er trt afsine forpligtelser eller fler behovet for kvindens rettigheder, men fordi det er get op forhende, at hun i otte r har boet med en fremmed og fdt ham brn.

Det centrale i kvindefrigrelsen er for Goldman det erotiske i dets yderste betydning, indebrende detsokratiske bud kend dig selv!

7.2 en kunstig skabning

vi m vokse frit ud af gamle traditioner og vaner. Kvindebevgelsen har kun lige tagetdet frste skridt i den retning. Man m hbe, den samler kraft nok til at tage det nste.Stemmeret, ligeret for loven, kan vre gode krav, men en sand frigrelse begynderhverken ved stemmeurnerne eller i retten, Den begynder i kvindens sjl.

Sdan skrev hun i 1917 i essayet Love among the Free, hvori hun ser med stor bekymring p


20/26

kvinderne efterligning af mandens verden, med bl.a. puritanisme som flge.

Ren ydre frigrelse har gjort en kunstig skabning af den moderne kvinde, som minderom fransk havekunst med dens arabesker af trer og buske, pyramider, hjul og spiraler,

hvad som helst undtagen lige netop de former som ville udtrykke hendes egne indrekvaliteter.

7.3 Frigrelsens tragedie

Hun stter dristigt moderskab og erotisk krlighed op som modvgt:

Den sande frigrelses store bevgelse har ikke mdt en stor race af kvinder, som kunnese friheden lige i jnene. Med deres snvre puritanske syn har de forvist manden fraderes flelsesliv som en forstyrrer og en tvivlsom karakter.

Hun mener, at rsagen skal findes i, at kvinder kun kmper for uafhngighed fra ydre tyranner, mensde indre tyranner de etiske og sociale konventioner er langt farligere.

Alle disse nvenyttige moralske detektiver og fangevogtere af den menneskelige nd fr en kvinde har lrt at trodse dem alle, at st fast og holde p sin egen uindskrnkedefrihed og lytte til sin egen naturs stemme, hvad enten den kalder p livets strste skat,krligheden til en mand, eller hendes mest lysende privilegium retten til at fde et barn kan hun ikke kalde sig selv frigjort Hvor mange frigjorte kvinder er modige nok til at erkende, at krlighedens stemmekalder og hamrer vildt i deres bryst, krver at blive hrt, at blive tilfredsstillet?

Emma Goldman, der en overgang studerede Freud i Wien, fulgte stemmens kalden, men hun stdteogs i sit eget revolutionre arbejde p problemet med moderskabet, som hun som ung gav afkald p,for sagens skyld.Essayet skrev hun som 48-rig, hun er s provokerende at hun vover ordene:

Jeg bemrkede engang, at der syntes at vre dybere slgtskab mellem den gammeldagsmor og vrtinde, altid ben overfor sine sm og de elskede, og den sande nye kvinde, endmellem sidstnvnte og hendes gennemsnitlige frigjorte sster. Emancipationens discipleerklrede mig simpelthen for en hedning, lige til at hlde p blet.

Er det en kvinde der er ved at blive gammel og reaktionr, som udtaler sig her? Nppe! Citaterne er

fra det kapitel i essayet der handler om emancipationens elendighed, og den ser hun som en anarkist;kvindefrigrelsen flger samme kurs som den revolution, der bare overtager det gamle samfundsmagtstrukturer. Og de magtstrukturer er jo ogs p det knspolitiske omrde mndenes.

7.4 Den hjlpelse mand

Mndene


21/26

har kbt hjerner, mens alle verdens millioner ikke har kunnet kbe krlighed. Mandenhar undertrykt kroppe, men al magt p Jorden har ikke kunnet undertrykke krlighed.Manden har erobret hele nationer, men alle vben i verden har ikke kunnet erobre

krlighed. Manden har lnket og indesprret nden, men har vret helt hjlpelsoverfor krlighed. Hjt p sin trone med al den glans og herlighed hans guld kan kbe, ermanden dog fattig og forladt, hvis krligheden gr ham forbi.

Fri krlighed? Kan krlighed vre andet? Sprger Emma Goldman

7.5 En drm

I sine erindringer fortller hun om den mand, der nok skulle blive hendes livs strste krlighed, BenReitman, en lidt gdefuld skikkelse, ikke helt vellidt af andre anarkister, og lidt af en skrtejger: hanlignede en smuk brutal fyr.

Hun bliver heftigt forelsket i ham, men der sker noget, som fr det til at se ud, som om Ben har forrdtbevgelsen til politiet. Alle advarer imod ham og hun flygter fra ham.

Tilbage i Minneapolis fandt jeg endnu et par breve fra Ben, som bnfaldt mig om at ladeham komme. Jeg kmpede imod i et stykke tid, men til sidst afgjorde en mrkelig drmsagen. Jeg drmte, at Ben stod bjet over mig, med ansigtet tt ved mit og med hndernep mit bryst. Flammer skd ud fra hans fingerspidser og omhyllede langsomt min krop.Jeg gjorde ingen forsg p at undslippe dem. Jeg strakte mig op imod dem, med en strklyst til at blive fortret af flammerne. Da jeg vgnede, blev mit hjerte ved med at hvisketil min oprrske hjerne, at en stor krlighed ofte har givet inspiration til vrdifuldtnkning og gode handlinger. Hvorfor skulle jeg ikke vre i stand til at inspirere Ben,

trkke ham med ind i mine sociale idealers verden?

Det siger noget om spndkraften i den person at hun som praktisk og realistisk revolutionr medpolitiet og medierne i nakken hele tiden og med en kmpe ansvar overfor den anarkistiske bevgelsetr lade sig lede af en drm. En flipper og svrmer?Der sker meget siden Emma Goldman dde i 1940 af sorg over den Spanske Revolutions nederlag,men hun str stadig som en af de store libertre skikkelser i kvindefrigrelsen. De her citerede afsnit erbevidst valgt som provokation. En anarkist nsker et samfund uden herskere, men s sandelig ogsudenfruskere som det tilsvarende fnomen p kvindesiden er blevet kaldt. Og selvflgelig har hunvret kompromisls i sine krav om ligeret ls hendes erindringer!

7.6 Den indre despot

Det samme har en masse andre libertre kvinder vret og det er ikke get lige let. En af grundlggerneaf den libertre spanske kvindebevgelse Mujeres Libres (Frie Kvinder), lgen Lucia Sanchezskrev i 1935:

Jeg har set mange hjem ogs anarkistiske, som beherskes fuldstndigt af feudale


22/26

normer

Og hun tilfjer:

Den bevidste mand som er en fjende af alle tyranner, er forpligtet hvis han vil vrekonsekvent til at uddrive enhver rest af despoti fra sig selv.

Mujeres Libres var en anonym massebevgelse af fortrinsvis arbejderkvinder, der organiserede sig i1936, den Spanske Borgerkrigs frste r.Frie kvinder kmpede ikke isoleret for kvindens frigrelse, men s den som et ndvendigt led i densociale revolution. Og den tog omkring 20.000 kvinder aktivt del i.De kmpede ved fronterne; arbejdede i fabrikkerne og i kollektiverne; oprettede skoler og kurser forkvinder; startede kampagner for lige ln og for gratis vuggestuer p virksomhederne og iarbejderkvartererne og de nede mange gode resultater.De mdte imidlertid aldrig den tillid og fik aldrig den indflydelse som de havde krav p i den libertre

bevgelse.

7.7 Middelalder igen

Hvordan forestiller du dig kvindens frihed?- Som en praktisk og umiddelbar ting, ikke som noget litterrt.- Venter du, at lovgivningen skal give dig denne frihed?- Nej- Venter du, at den vil komme med mndenes hjlp?- Jeg venter at den vil komme som et resultat af mine egne bestrbelser.

Sdan str der i et interview med en ung arbejderkvinde i bevgelsens tidsskrift, der i vrigt var bentfor alle mnd som kvinder der kmper for menneskeslgtens frihed.Men ogs anarkismen havde et reaktionrt efterslb. Proudhon f.eks. s det som kvinders opgave atfde og opdrage brn. Og de spanske mnd, skrev Emma Goldman under borgerkrigen, s p kvindensom en brneavlerske og en fornjelsesgenstand.

8.1 Nutid og fremtid

Efter Francos sejr i 1939 skulle der nsten g 30 r fr der igen kom historisk sus i de sorte faner. Detvar i Paris hvor unge studenter stttet af arbejderne i maj 1968 startede en anti-autoritr revolte, derrystede det franske samfund. Prsident de Gaulle kaldte oprrerne for uvaskede karnevalsfigurer.

Men selv ikke han kunne bagatellisere maj-revolten. Mindst 6 millioner strejkende stttede studenternei deres krav om reformer.Det var en spontan og helt uventet opstand. P barrikaderne i den franske hovedstad kunne man i vrigtatter se de sorte og rde faner side om side.Maj-revolten var, sammen med antikrigsbevgelsen (Vietnam-krigen), nok den kraftigstesaltvandsindsprjtning til den anti-autoritre strmning, som i de r bredte sig overalt i den vestligeverden under betegnelsen ungdomsoprret.


23/26

8.2 Fra oprr til hblshed

NB: denne del af Anarki eller kaos er ikke ndret fra originalen, s nu betyder 1981..!

Det sygnede lige s stille hen i 70ernes kolde krisetid, smadret af medierne, af kommercialisme og afstoffer og splittet af det gamle sprgsml om hvorman skal begynde at ndre verden; i sig selv eller isamfundet? Anarkisterne vil svare: begge steder! Men for nu at stte det groft op blev de, der valgteden frste vej ny-religise og selvterapeutiske og de andre gik med krum hals ind i venstrefljenshunde- og karrieresprgsml. Flertallet faldt for resten bare til patten eller blev voksne alt efter hvadman vil.Nu skriver vi 1981. Ungdomsoprr og overflod er aflst af ungdomsarbejdslshed og underskud. Hvadkan anarkismen tilbyde i en sdan situation?Dens anti-dogmatisme og ens strke understregning af individets ret til at sge lykken og frihedengriber mange, der skrmmes af konformiteten og den almindelige hblshed. Mange punkere kalder

sig f.eks. anarkister, uden af give udtryk for, om det strkker sig meget videre end til at farve hretskotskternet. Mere vigtigt er det nok, at de anarkistiske principper ser ud til at kunne f en renssance.Mske er de mange grsrodsbevgelser rundt om i verden en chance for de libertre ideer (ogomvendt), sdan som syndikalismen var det.Lad os vende os mod Danmark.

9.1 At komme p staten

Da arbejderne begyndte at rre p sig i forrige rhundrede, mrkedes det ogs idenfjerne europiske provins Danmark. De frste danske socialdemokrater var mestinspireret fra Frankrig, og foregangsmnd som Louis Piofik statsmagtens vrede at fle.Han blev tvunget til at modtage en enkeltbillet til USA. Senere kom strmningerne fraTyskland, hvor det store socialdemokrati bed sig fast og fik en aflgger i Danmark

Sdan skildrer den nu glemte anarkistiske journalist og forfatter J.J. Ipsen (1857-1936) det i nsine sdememoirer en utopists historie (1926). Ipsen var siden sin ungdom grebet af de libertre ider og sfrst en mulighed i socialdemokratiet, der dengang havde e strk antiparlamentarisk flj. Til den hrte

i mange Aar to ivrige medlemmer, Bager I. P. Nielsen og K. K. Steincke; men da emValgdag nrmede sig, blev deres jne opladte for at de havde taget fejl, og de optoges begge iRigsdagen, Steincke senere ogsaa i Regeringen. Saadanne pludselige og mirakulse Omvendelserregnes til de fineste; selvflgelig kun naar de gaar i den rigtige Retning, men det gr de forbavsende

ofte, og da styrker de Troslivet hos Smaafolk. Steincke udarbejdede en Gang et Lovforslag paa 335paragraffer om Fattigforsrgelse; saadan noget vinder Paasknnelse hos maalbevidstesocialdemokratiske Arbejdere. I gamle dage hed det at komme paa Sognet, nu er de alle sammenkommet paa Staten.

9.2 Vejen til helvede


24/26

Ipsen var vidne til, hvordan den rde farve i partiet langsomt blegnede. Han sad i en meget kortovergang i hovedbestyrelsen og var journalist p Socialdemokraten dengang man endnu gik medpistol p redaktionen! Han sad ogs stadig p frste parket, da det blev et agtet regeringsblad. P dette

tidspunkt havde han selv for lngst mistet agtelsen..!I et par r var han korrespondent i Paris, hvor han boltrede sig i det revolutionre milj, og omkringrhundredeskiftet vendte han tilbage til Kongens Kbenhavn;

En masse Mennesker gik endnu og var betnkelige ved Socialismen; men netop denGang indtraf det store forlig med Arbejdsgiverne og Vejen til Staunings indtrden i enKapitalistregering var saaledes brolagt med gode Forstter, ligesom Vejen til Helvede.Hvad var der saa egentlig at vre betnkelig ved?Jo, der var dette, at jo mere man havde vltet Menneskene ind under Staten, destoutaaleligere var Livet blevet. Af det arbejde som Naturen havde paalagt os, var der laveten Karikatur, i Stedet for flles Interesser havde man fet modsatte Interesser;

Producenterne vilde have hje Priser, Forbrugerne lave Priser, Arbejdsgiverne forlangtelav Ln, Arbejderne hj Ln; Konkurrencen gik for at vre fri, men var i Virkeligheden etulige Slagsmaal; Resultatet blev offentlig Fattigdom Det var som om Louis Pio aldrighavde levet, blandt Proletarerne var Idealismen uddd, og i Bourgeoisiet var den ikkefdt. Den aandelige Fattigdom kune fles strre end den Materielle

P sine ldre dage var Ipsen udgiver af det anarkistiske blad Korsaren, og sammen mednordmanden Hans Jger forfattede han den berygtede Kristianiabohmen. Han viderefrte det senereunder navnet Revolten og havde en overgang Martin Andersen Nex som bidragyder. Der blevudgivet andre anarkistiske aviser i Kbenhavn p dette tidspunkt, herunder kan nvnes: Den rdekrig og Skorpionen. Sidstnvnte blev udgivet af Sophus Rasmussen, der senere dmtes for mordet

p en betjent.For anarkismen i Danmark blev det aldrig til mere end sm glimt masserne fik den aldrig fat i.Herhjemme var det en filosofi for enere, blandt andre Georg Brandes var en overgang inspireret heraf,ikke mindst gennem sit nre venskab med Peter Kropotkin. Korrespondancen mellem de to kan findesp Det kongelige bibliotek, her bringes et uddrag af et af Kropotkins breve fra 1919, hvor det sls fast,at det Rusland har brug for fra Vesteuropa ikke er diplomater og generaler, men brd;

Bolsjevikkerne anstrenger sig for at socialisere jord, industri og handel gennem etdiktatur, hndhvet af dele af det socialdemokratiske parti. Den ndring, de vil indfre, ersocialismens grundlggende princip. Desvrre gr den mde, de sger at gennemtrumfe den p, etheldigt udfald absolut umuligt. Hvilket vil berede os en rasende, ondsindet reaktion Ikke desto

mindre protesterer jeg af fuld magt mod enhver form for vbnet indblanding i Ruslands indreanliggender fra allieret side (de lande, der havde kmpet mod Tyskland under 1.Verdenskrig, red.). Ensdan indblanding vil som flge f et udbrud af russisk chauvinisme og ville skabe fjendtlighed modhele Vesteuropa i hele den russiske befolkning.

9.3 Syndikalistbacillen


25/26

Syndikalismen kom til at spille en rolle herhjemme, men indgik aldrig gteskab med anarkismen iDanmark. Dette til trods for begges benlyse antiautoritre linje. Ipsen nvner ikke syndikalismenmed n linje. Allerede i 1910 havde Chrisian Christensen og Thger Thgersen dannetFagoppositionens Sammenslutning, som under slagordet Direkte Aktion og med radikale midler-

ogs sabotage - ville gennemtvinge en generalstrejke, der skulle sikre arbejderne magten (gennembedriftsrd) og svkke statsmagten. Syndikalisterne var imod autoritet ogs fagforeningsledernes.De havde medvind nogen tid og erobrede flere fagforbund. De skabte ligeledes ved flere lejlighederoprrslignende tilstande i hovedstaden.I 1920 knkkedes syndikalisterne, da de tabte en mnedlang smandsstrejke, som kostede sfolkene enrkke privilegier, de tidligere havde tilkmpet sig. Herunder 8 timers arbejdsdag, som de frst fiktilbage 25 r senere.Syndikalisternes rolle blev i Danmark overtaget af kommunistpartiet der blev dannet i 1922, og en kortovergang havde nogle af de gamle syndikalister som medlemmer.

9.4 Uden om demokratiets kommandoveje

9.5 Ungdomsoprret

I rene herefter og indtil ungdomsoprret i 1960erne-70erne skulle der ikke mange hnder til attlle de danske anarkister. Anarkismen blev i denne periode et individualistfnomen herhjemme. Dettendredes under indtryk af begivenheder verden over, da hippie-bevgelsen, maj-revolten og provoernegenoplivede de anarkistiske ider om direkte aktion, solidaritet og opgre med autoriteter som veje tilat ndre samfundet.Maj-revolten blev model for studenteroprrerne p de forskellige lreranstalter, hvor man lnge havdehaft et antiautoritrt prg. De hollandske provoer, som gjorde en dyd ud af, at udpege uretfrdighederi samfundet gennem provokerende happenings og aktioner fik ogs slgtninge herhjemme, her kanbl.a. nvnes teatergruppen Solvognen. Frstruplejren i Thy betd for mange et brug med detetablerede og en mulighed for at skabe egne rammer og normer, ligesom besttelsen afBdsmandsstrde Kaserne for endnu flere virkeliggjorde drmmen om et alternativt samfund og blevtil Christiania. Der begyndte p dette tidspunkt at komme mere og mere anarkistisk litteratur og derdukkede en undergrundspresse op med bladet Htsjj som anarkisternes bidrag. De sm anarkistiskegrupper fik nyt liv, der skete meget.

9.6 80ernes BZ-bevgelseHvor de glade 60ere og 70ere netop bar prg af at de var glade og at Danmark l i et sikkert opsvings tingene helt anderledes, mske mere radikale ud i 80erne. Der er mange rsager hertil; deninternationale verdensorden og den kolde krigs tilspidsede situation, magteslsheden overfor systemet;mange unge spurgte sig selv og hinanden om, hvad fanden alt det hippie-happy hallj egentligt havdevirket, konomisk nedtur og ikke mindst vrede.Det var ikke lngere langhrede mennesker i bare ter som sang we shall overcome der sattedagsordenen i undergrunden. Det var slumstormerne som i dagspressen blev dbt BZ der varhovedaktrerne i 80ernes anarkistiske bevgelse.

9.7 N-90erne


26/26

Op i lbet af 90erne er der sket forskellige ting, bl.a. med organisationen Rebel og den autonomebevgelse som tog over hvor bz-bevgelse slap. Der er blevet startet forskellige ungdomshuse landetover og grsrodsbevgelser samt topmdedemoer har prget den antiautoritre bevgelse meget islutningen af 90erne.

9.8 2004

I Thy kan man stadig besge Thylejren og p Christianshavn Christiania. Beboerne kalder siganarkister og lever alternativt til det bestende samfund. Er gassen get af ballonen eller findes derstadig mennesker som vil organisere sig anarkistisk, solidarisk og leve udenom det bestende samfund?

Litteratur

Anarkismen, Gurin Daniel, Kbenhavn 1979Anarkismens grundider, tekstbog, Kbenhavn 1980

Anarkistisk lesebok, Oslo 1970Anarkismens ABC grundtrk af den anarkistiske kommunisme, Berkman Alexander, Kbenhavn1974Det anarkistiske menneske, Welzel Ruddi, Kebnhavn 1979Anarchism, Woodcock George, London 1975 (svensk udgave 1964)

Klassiske vrker

Gud og staten, Bakunin MichaelAutoritet eller selvforvaltnng, Helm Michael og Ottovar Annagrethe, Kbenhavn 1979En anarkists erindringer, Goldman Emma, Kbenhavn 1976

En anarkists erindringer, Kropotkin Peter, Kbenhavn 1976Gensidig hjlp, Kropotkin Peter, Kbenhavn 1906

Andre bger

Magt og modstand, Chomsky Noam, Kbenhavn 1970Budskab fra en vis nisse, Duyn Roel Van, Kbenhavn 1971Anarkiets korte sommer, Enzensberger Hans Magnus, Kbenhavn 1973En utopists historie, Ipsen J. J., Kbenhavn 1926Hvem var Maletesta digte, Reich Ebbe, Kbenhavn 1969Walden livet i skovene, Thoreau Henry Davis, Kbenhavn 1972

Civil lydighedsngtelse, Thoreau Henry Davis, Kbenhavn 1968

Anarki Eller Kaos

Documents