alle I samme b6d En introduktion til engageret filantropi
Mar 22, 2016
Produktionen og oversettelsen afden danske version af Alle i SammeBid: En introduktion til engageret
f.lantropi er muliggiort takket vrere
Ramboll Management.
Forfatture: Lee Davis, Nicole Etchart;med stotte fra Claire Costello
Rcdaktion : Edith GoldenharDesign: Lee Davis & TesisDGF orsid,ebillcfu : Kaktus
Coppight O 2005 NESsT.
All righs reserved
Denne publikation mi ikke srelges
eller reproduceres uden skriftligtilladelse fta NESsT
ISBN 978-1-93036&1ffi
NESst aedkendn sig allz mznneskns
sociak, politiske, Okonomiskz og rekgi4se
rettigheder og diskriminerer ikkz pd baggrund af kqn, ract, national oltrinfuke,
mzntal eller flsisk handikap, seksuel ori-
mtning ellcr politisk elln religi4s orienter-
ing.
Engageret Filantropi:At anvende finansiel, intellektuel ogsocial kapital til at oge den sociale ind-flydelse
Mange filantroper er succesrige forretningsmrend,investorer eller entreprenarer. Udover deresokonomiske ressourcer bidrager de ogsi med eksper-tise, frerdigheder og netvrerk, der kan vrere en stor fort-jeneste for de non-profit organisationer, de stotter. Etstigende antal donorer og filantroper forsoger at blivemere engagerede med en begrrenset "portefolle" af vel-gorenhedsorganisationer ved at tilbyde en kombina-tion af finansiel, intellektuel og social kapital. Disse"engagere de filan troper " udf or er deres fondsarbej deud fra principper og vrerktojer, som man kender fraventurekapitalinvesteringer og danner partnerskabermed deres st@ttemodtagere over en hngere periode.
Hvorfor er denne tilgang til filantropi i fremdrift overhele verden? Hvordan adskiller denne tilgang sig fratraditionel filantropi? Hvad er de potentielle forqjen-ester og faldgruber ved denne type af investeringer?Hvad kan man lrere af de organisationer, der alleredearbejder med en engageret filantropisk tilgang til deresfondsarbejde? Svarene pi disse sp@rgsmil kan anven-des af donorer, som overvejer en engageret filantropisktilgang til deres velgorenhedsarbejde. Denne ind.sam-lede viden kan ogsA benyttes som en ekstra ressourcefor de engagerede filantroper, der allerede eksisterer.
I\
Alle i
Sammebed
Hvad er "engageret filantroPi"?
,Mnture philanthropy uorks aerl much tike for-profit aenture inuating: Inaestors
suutinize the business plans of the nonproft groups thqTe considuingfunding;
afierthqbemad'eanmganizationpartoftheirportftIio'thqcontinueto'foll'owi, n tping it to raise further funding ... And the. inuestor realizes a return on
irrnri*it - but a 'social return' rather than a flnancial one'
- Wall Street.fournal EuroPe
Alle i
sammebed
Engageret filantropi* er en blandet
tilgang til at give st@tte. En tilgang
som integrerer filosofien og Prak-tikkerne inden for investeringer pi'lang sigt og venturekaPital mod-
eller fra for-profit sektoren med
almindeligt fondsarbejde i non-
proht sektoren. Inden forengageret filantroPi ogsi kaldet"venture fi lantroPi" kombinererstrategierne finansielle"investeringer" i nonprofit organisa-
tioner med yderligere kapacitetsop-
bygning, mentorordninger eller
ledelsesbistand for at hjnlpe vel-
g@rende organisationer til at opnideres mil.En stigende interesse i engageret
hlantropi er bide blevet stimuleret
af donorer og nonProfit organisa-
tioner:
* Begreber indenfor EngageretFilantroPi
Der er opsteet adskillige begreber til at beskrive denne
mere engagerede tilganq til filantropi:
- engageret filantroPi
- filantropisk investering
- strategisk filantropi
- venture filantroPi
I dette hefte har vi valgt at anvende begrebet"enqageret filantropi" ior at indfange essensen af en
dvbt involverel oq enqaqeret donorstrategl
- For d,onorer: Engageret filantropigiver en unik mulighed for, at
donorerne bliver involveret i deres
egne selwalgte velg@renhedsPro-
jekter. Ud over at tilbyde finansiel
stotte nyder engagerede filantrop-er ogsi godt af det betYdnings-
fulde partnerskab, der oPstir som
fqlge af, at engagerede filantroPerg@r deres Professionellefardigheder og netvrerk tilgrn-gelige for st@ttemodtageren.
Nogle donorer faler, at engageret
filantropi er en mere effektiv
model, eftersom de kan verevidne til og deltage i organisatio-
nens arbeide.
- For non-Prof,t organisationer:
Engageret filantroPi giver mange
fordele inklusiv et langvarigt
forhold af gensidig resPekt
mellem donor og stottemodtager'
Non-profit ledere foler en hojere
grad af st@tte, eftersom de ved, at
deres forhibninger og risici er et
delt anwar. Ydermere bliver fort-jenesten ved donorernes finan-
sielle ressourcer fordoblet ved
hjrlp af medfolgendeledelsesekspertise, teknisk assis
tance og adgang til indflYdelses
rige kolleger.
z\
Rent filantropisk(velgorenhed)
Engageret filantropi(venture phi lanthropy)
Aktive filantroper vil, udoverpenge, typisk levere intellektuel
kapital, ledelses support ogadgang til deres netvark for atsikre, at modtageren n\r deres
sociale m\l
Hvordan adskiller engageret filantropisig fra klassisk filantropi?
Det er "ighgt
at notere sig, at det ermeningen, at engageret filantropiskal komplementere klassiskfilantropi frem for at erstatte ellerunderkende den. Ligesom ven-nrrekapital reprresenterer en lille delaf kapitalmarkedet inden forinvesteringer i virksomheder, si. erengageret filantropi en af de mange
Konrmerciel og Filantropisk KapitalGrader af engagement
tilgange til filantropi, der afhaengeraf donorens personlige eller strate-giske mil.
Et srrligt kendetegn for engageretfilantropi er graden af donorinvolver-ing - dette kan sammenstilles medsondringen mellem en venturekapi-talists investeringstilgang og en tradi-tionel banks investeringstilgang:
Hoj involverinE
;,r Risikovillig kapital
, De som leverer kapitalen vil' typisk krave en vis form for'' kontrol med deres investering'' og yde "hands on" manage-i' ment for at sikre profit i virk-' somheden.
''' t" "t
. TraditionelleBanklSn
,: Banker vil typisk vurdere ent: dDSag€s lSnebevilling uden,. efterfalgende kontrol med:. dDSaQ€Et-ts virksomhed,. udover rexidig betaling af, afdrag.
Alle i
sammebed
Rent kom-mercielt(Profit)
Traditionelle donorer
Disse vil typisk give donationerti I no np rof it orga n isati one r
uden dybere involvering iorganisationernes arbejde - ud
over rappoftering og regnsk-aber fra projekterne.
* Efter John Kingston, "New Approachesto Funding Not-for-proftt Organizations., ,www.venturesome.org
Lav involvering
Alle i
sammebad
Noglekarakteristika ved engageret filantropi overforklassisk filantropi:
l.Vilhd.r fm inuolaning: Oveni denfinansielle stotte engageredefilantroper tilbydea skaber de
ogsi tlpisk et nzert forhold til dennon-profit organisation, de stot-
ter. Engagerede filantroperinvolverer sig som fiivillige men-torer, hvor de tilbyder deres
intelleknrelle kapital, coaching,vejledning samt introduktion tilpersonlige og professionelle kon-takter. Engagerede filantroper firofte en plads i besqrelsen for atdeltage i den overordnede organ-isationsudvikling.
2. Flerd,rig stgtte: Engageredefilantroper forsoger at tilbydelangvarig (og miske betydelig)fleririg @konomisk st@tte til etbegraenset antal non-profit organ-isationer frem for at tildeleenkeltsriende donationer af min-dre storrelse til et storre antal aforganisationer.
3. Skredd rrsl e L f n a nsi ni n g:
Engagerede fi lantroper anhggeret investeringsperspektiv, derbestemmer den bedste og mestnyttige type st@tte for stottemod-t?geren. Nogle engageredefilantroper tilbyder for eksempelandre fi nansieringsmulighederudover tilskud og legater. Disse
kunne vrere fordelagtige lin ellerdirekte kapitalindskud.
4. Styrkeke af organisationen:
Engagerede fi lantroper fokusererofte pi nonprofit organisalionensoverordnede tilstand frem for at
st@tte individuelle projekter ellerprogrammer. Disse donorer erk-ender vardien af at stotte ogstyrke organisationen som hel-hed, da en steerk organisation harnemmere ved at gennemfore sine
langsigtede mil mere effektivt.
5. Delt risiko: Engagerede filantroper indgir selv som en del af tilta-gene, nir stottemodtagerne skal
ni: deres mil, frem for at placere
, ansvaret for succes (og risikoenfor nederlag) pi non-profitorganisationen alene.
5. Mdlbare prastationer: Engageredefilantroper fors@ger typisk at
opstille milbare resultater ogholder nonprofit organisation-erne ansvarlige for de mil forsucces, de er blevet enige om. Deforventer ogsi rapporter, somkontinuerligt beskriver fremskridtog indflydelse, frem for den tradi-tionelle afslutningsrapport.
7. Afslutning: Engagerede filantrop-er s@ger ofte definerede strategi-er for at g@re sig fri for den non-profit organisation, de st@tter.
Afslutningsstrategien kan vaere
forbundet med opfyldelsen af de
frelles fastlagte mil eller mangelpi samme. Alternativt kandonoren vurdere, at denne ikkehngere tilforer vardi til organisa-tionen, eller at organisationen erblevet overkvalificeret til den tlpest@tte, den hidtil har modtaget.
4\
Hvordan fungerer engageret filantropi?
Hvordan fungerer engageretfilantropi i praksis? Referencelisten
i dette hafte danner et overblikover forskellige engageredefilantropiske fonde og organisation-er. Mens hver enkelt af disse organi-sationer forfglger et unikt mil, sideler de alle filosofien om engage-
ment.
Engagerede filantroper oPererer
rypisk med tre aktivitetsparametre.De tilbyder stottemodtagerne finan-siel kapital, intellektuel kapital og
adgang til social kapital (se figurennedenfor)
Tredeling af strategien for engagerede filantroper
(Vejledning,rSdgivning,ststte)
Alle i
sammebed
Det er ikke meningen, at den f@l-
gende liste skal repraesentere alle
engagerede filantroper ellerorganisationer, den skal derimodstimulere opfattelsen af basisprin-
cipperne og strukturerne indenfor engageret filanropi.
1. Finansiel kapital:Engagerede filantroper giver typisk en
mengde penge til en rekke nonprofitorgnaisationer over en langere6rrakke.
2. lntellektuel kapital:Engagerede filantroper yder ofte vejled-
ning, rSdgivning og stotte pA omrSdersom daglig ledelse, planlagning, strate-gi og institutionel vakst.
3. Social kapital:Engagerede filantroper introducerermodtagerne for kollegaer og venner forat give dem r6d og vejledning og miskemulighed for at fAekstra finansielle midler.
6\
(FlerSrig
ststte)(Adgang tilpersonlige ogprofessionellenetverk)
l.Afdehning og uduelgeke: Ligesomandre donorer identificererengagerede filantroper poten-tielle stottemodtagere pi tremi.der: 1) anbefalinger fra kol-leger eller ligemrend og andrelokale donorer; 2) offentlig efter-sporgsel; og 3) gennem besog hosnonprofi t organisationer.Engagerede fi lantroper forfOlgeren grundig udvalgelsesproces.Udover at kran'e dokumentationvedrorende stiftelsen, mission,programmer og okonomisk situa-tion, vil disse filantroper ogsi.modes med organisationensledelse, bestyrelse, klienter ogandre donorer for at lrrrdereorganisationens ledelse, strategiog det langsigtede porenriale. Inogle tilfrlde indgir engageredefilantroper frivilligt i et prOvefor-lob med non-profit organisatio-nen inden, der indgis et lang-varigt samarbejde. Dette g@res forat se om begges forventninger,interesser og mil passer sammen.
2. Binding mcllemfond og st\tte-m,od-
tager: Nir en engageret filantropudvrlger en non-profit organisa-tion, bliver der lavet en kontraktmed gensidige forpligtelser,betingelser og aftaler over forhinanden. Aftalen bekrafter stor-relsen af den okonomiske stotte,som kan forventes over enfleririg periode (for eksempel fratre til fem ir). Kontrakten under-streger ogs.i, hrad stottemod-r2geren kan fon'ente af vzerdigtil-fgrsel fia donoren samt donorensforYentninger ril stg rtemod-rageren. De faelles succeskriterierinkluderes i kontrakten, og vilregelmassigt blive anvendt ril atfolge op pi samarbejdet.
3. Qkonomisk st\tte: Engageredefilantroper tilforer ofte en sig-nifikant @konomisk st@tte overflere ir til en udvalgt gruppe aforganisationer. DenneOkonomiske stotte gives rl?iskgennem direkte tilskud eller gen-nem en bred vifte af gkonomiskevarktojer. Disse inkluderer lin (tilmarkedspris, under markedspriseller som nul procents erhold-elige tilskud) og kapitalindskud.Disse @konomiske vrrkt@jer erdesignet til at udvikle sr@memod-tagerens overordnedeokonomiske disciplin og for at"genbruge" filantropiskeressourcer til senere brug.
4. Batyekaposfar: Nogle engageredefilantroper fir besq.'relsesposter ien eller flere af de organisationer,de st@tter. Dette medf@rer, atdonoren fortsat har direkte folingmed organisationens strategiskeog @konomiske forlgb. Sombestyrelsesmedlem kan donorenarbejde med stottemodtagerensledelsesgruppe pi en mereregelmassig basis - i fundraising,markedsforing, strategi, Okono-mistyring, systemudvikling etc.
5. Medfi n an si nin g: Engager e defilantroper har til tider behov forat soge ekstra midler andre stederfra til at st@tte de velgOrendeorganisationers arbejde. De kantilpasse sig en "angle investor"model ved at arrangere rrraderfor andre potentielle donorer,hvor organisationen harmulighed for at prresentere deresarbejde og mil i hAb om ar mod-tage yderligere st@rte.
\
Alle i
sammeb5d
Alle i
sammebed
8\
6. Opblgning af prubono netamh:
Engagerede donorer kan samle etnetvrerk af kolleger og bekendte,som kan hjrlpe stottemodtagereninden for forskellige omrider.Disse omrider kunne vrre rid-giwring inden for bogf@ring,juridiske sp@rgsmil, stping,markedsf@ring/PR, teknologi etc.
Medlemmer af dette fiivilligenetvrrk bor afsrtte et antal timerdedikeret til organisationen ellerkan hjdpe st@ttemodtageren, nirder er behov for det. Denne formfor ridgivning kan tit vrere enbedre stotte end okonomisketilskud, da kun fi organisationerhar rid til at hlre ridgirming piet si hojt niveau
7. Netuerk mzd andre ahtiue flantrolrer Nogle engagerede donoreroplever, at deres portefOlje af stat-
temodtagere kan tage ved lare afhinanden. De kan samle engruppe af stottemodtagere, hvor-fra de engagerede filantroper kanlrere af disses og andreserfaringer. Disse m@der giver ogsimulighed for at afholde work-shops vedrorende emner af faelles
interesse for alle stottemodtagere(f.eks. fu ndraising, markeds-f@ring, strategisk planlagningetc.). Moderne giver ligeledesmulighed for at invitere eksterneeksperter og tutorer.
8. Prestations- og elfektmdknger:
Engageret filantropi er kendt forat legge vrgt pi prastationer oganwarlighed. Eftersom det kanwere svrcrt for nonprofit organisa-tioner at mile "effekt", opsatterengagerede filantroper milbaresucceskriterier i samrid med stot-
temodtageren for netop at kunnemile fiemskridt og succes.
Stottemodtagerne pihgges ataflevere detaljerede rapporter piL
mere regelmressig basis for atsikre, at der sker fremskridt ogfor at im@degi forhindringerundervejs i forl@bet. Denne brugaf performance managementadskiller engageret filantropi frade evalueringer mange tradi-tionelle donorer igangsatter, nirstgtteperioden er afsluttet.
9. Afslutning: Mange engageredefilantroper reviderer irligt deres
samarbejder med hver stottemod-tager for at undersoge, om st@tte-
modtagerne g@r fremskridt oglever op til de opsatte mil, menogsA om donoren stadig tilf@rer
vrerdi til st@ttemodtagerens arbe-jde og mil. Hvis samarbejdetstadig antages at vrcre vrrdifuldtfor begge parter, bibeholdes kon-trakten. Hvis en st@ttemodtager
har opniet de oprindelige mil,kan en donor vrelge at forladeorganisationen, for at anvende de
okonomiske ressourcer ogfardigheder pi andre nonprofitorganisationer. Alternatiw kandonor og stOttemodtager sattenye fzelles mil for et videre samar-
bejde.
Engageret Filantropi: Et Afbalanceret Perspektiv
"vwil"e the nonprofit arena can benefit from the application of business techniques innxQ,n) wa)\ the worlds of nonprofits and husiness are sufficiently dilferent to require aerldilferent approaches to the use of resourus. The power of the marhet doa not necessarilytranslttte into social uisdom, nor does social wisdom of,en transktte into mnrket success."
- Bruce Sievers, "Non-profits in Ventureland,"Alkanu Magazine (London: June 2002).
f artiklen, "But Is It Smart Money?:Nonprofits Question the Value ofVenture Philanthropy," siger NeilCarlson:'Venture fi lantropi forbliv-er lidt af en Rorschachprove. Altafhangigt af hvem du sporger, erdet fremtidens filantropi, en dogn-flue, godt fondsarbejde eller misledt hybris".
Feltet inden for filantropi har skabtdebat blandt donorer, non-profitorganisationer og forskere. Mensengageret filantropi kan vaere veleg-net for nogle donorer og i nogle til-falde kan vare et effektir,t varktojfor fondsinvesteringer, si skal hverfilantrop have et afbalanceretbillede af deres mulige fordele ogulemper ved engageret filantropi.
Her folger nogle kritiske sp@rgsmil,som er vrrd at gennemtrnke, hvisdu overvejer at gi ind i engageretfilantropi:
1. Er engageret fl"antropi airkelig et nyt
fanom,en?Id6en om engageret filantropi erikke ny. Individuelle dohorer ogfilantropiske fonde har beskrftigetsig med disse id6er i mange irtier.Men i de seneste ir er engageretfilantropi giet fia teori til praksis,hvor donorer eksperimenterer ogoplever hindgribelige og milbareresultater.
2. Skal engagnet filantropi erstatte hlas-siskfilantropi?Mens mange engagerede filantroper kan vare skeptiske over for tradi-tionelt fondsarbejde, si stiller defrerreste sporgsmilstegn ved denfundamentale st@tte, det giver inon-profit sektoren. Det er menin-gen, at engageret filantropi ved attiltrrekke nye ressourcer og ved atni ud til den investeringsmindededonor skal komplementere og ikkeerstatte den klassiske filantropi. Vedat udvide viften af tilgangeligevrerkt@jer og ressourcer for non-profi t organisationer, dragerengageret filantropi direkte nytte afnon-profit arenaen og for@gervidensbasen i hele den filantropiskesektor.
13
\
Alle i
sammebed
Alle i
sammebed
14\
3. Skaber engageret filantropi et nytmarkcd frem fm bare at tjene den eksis-
tnende non-profit sektor? Kritikere afengageret filantropi kritiserer en"investeringsstrategi", som er mon-tet pe, at non-profit organisationerskal efterligne for-profi t organisa-tioner pi midea som eruforenelige med deres unikkebehov, kulturer og verdier. Det erkorrekt, at nogle engageredefi lantroper har urealistiske forvent-ninger om at overf@re forret-ningsmodeller til non-profit sek-toren. Der er dog et stort og under-be$ent marked af sociale entre-pren@rer, som er forberedt pi atdrage nytte af engagerede frlantrop-ers Okonomiske og tekniske st@tte -hvis de bliver implementeret pi enordentlig mAde.
4. Er engageretfilantropi m d4gnflue?Blistemplingen af tidlig venturefilantropi kom fra dets sammenspilmed teknologiske entreprenorer islutningen af 1990'erne. Nogetengageret fi lantropisk st@rte
afhrnger af enkeltindividers vel-stand og praferencer. Principperneog arbejdsgangene inden forengageret filantropi bliver dog nuvrvet ind i det bredere felt affilantropi, da denne investeringstil-gang anerkendes som en afflereokonomiske ressourcer, der ertilgrngelige pi kapitalmarkedet fornon-profi t organisationer.
5. Er engageretfilantropi en risikofyhtog ressourceintmsia model?
Engageret filantropi krrver ikkemange forskellige ressourcer ogfardigheder. Non-profi t omridethar dog alligevel lidt under en kronisk underinvestering i infrastruk-tur, en waghed som er blevetforvrrret af behovet for at sam-menstykke smi. legater fra mangeforskellige donorer. Pi den andenside har engagerede filantroperadopteret et pragmatisk perspektivpi, hvad der er pS"kraevet for atstyrke organisationerne pi langsigt. Filantropiske investorer anerk-ender, at innovationer i non-profitsektoren, ligesom i den private sek-tor, involverer en h6j grad afressourcer og risici, men pi sammetid er der ogsi et potentiale for"udbytte" i form af sociale effekter.
Alle i
sammebed
16\
Er engageret filantropi noget for mig?
Engageret fllantropi kan aere passende for nogle donorer og han uere et effektiatuerht0j for nogk filantropishe inaesteringen Du er den bedste til at bedgmme, omengageret filantropi er en passende model for dit aelgLrenhedsarbejde.
Her folger nogle frelles principper og perspektiver, som bliver deltblandt engagerede filantroper. Hvor mange af disse passer til dinfilosofi inden for filantropisk stotte?
.r Jeg foretrrkker at styre min o Jeg kan godt lide at involvere mitfilantropi strategisk og anvende personlige og/eller mit profes-den samme analytiske styrke i mit sionelle netvrerk af kolleger ogvelgorenhedsarbejde, som jeg gor venner i de non-profit organisa-i mit almindelige forretningsarbe- 'tioner, jeg [email protected]..
o Jeg ved, at ledere afnon-profitorganisationer ofte er talentfuldekunstnere, m iljOforkrempereeller socialarbejdere; men medOget ledelsesstotte og ledelsesfardigheder ville de kunne ledederes organisationer mere effek-tivt.
o Jeg mener, at rollen sombes$'relsesmedlem pi en vrerdig-fuld mide kan komplimenrerede @konomiske ressourcer, jegdonerer.
J Jeg kigger efter milinger ogbenchmarks, som kan give hind-gribelige beviser for non-profirorganisationernes afkast, indfly-delse og effekt.
c Jeg erkender, at det er n@d-
vendigt at give stotte over enfleririg periode, hvis minfilantropiske stotte skal have enlangvarig effekt.
o Jeg har bide tid og penge og@nsker at blive aktivt involveret ide non-profit organisationer, jegstotter Okonomisk.
o Jeg mener, at mine fardighederog erfaringer er ligesi vrrdig-fulde (eller mere vrrdigfulde) fornon-profi t organisationer sommin Okonomiske st@tte.
o Jeg kan se, at non-profit organisa-tioner har behov for kapacitet oginffastruktur. For at vrre mereeffektive og for at kunne ydest@rre indflydelse har non-profitorganisationer brug for overord-net breredygtig st@tte (udoverenestiende projektstotte) .
c Jeg krrever, at nonprofitorganisa-tionerne, jeg stotter, er pligtop-
Sldende, ogjeg er megetinvolveret i identificering, screen-ing og udvalgelse af organisation-er.
Hvordan kan leg blive involveret i engageretfilantropi?
Ikke alle donorer er parate eller villige til at etablere en fond inden forengageret filantropi. Der findes mange mider at eksperimentere med atintegrere principperne og praktikkerne inden for engageret filantropi i ditvelg@renhedsarbejde og ligeledes en stor variation i graden af engagemenrog tilhorsforhold:
1. Lar mere omengageret filantropi: 5ereferencelisten for relateredeartikler og hjemmesider pAengagerede filantropiske
Hsjlnvolvering
.'Ws
-es@w
organisationer. ****
**ss '- ^@&* I*dm *
Lav .""ffi" ii^.,^1.,^-:-- / I
...7t7
\involvering /
//
2. lndgi iet netvarkeller deltag i msder:Referencelisten viserudvalgte events foren ga gerede f i la ntroper.Netvark og medlemsor-ganisationer opstSr ogs6i Europa ogNordamerika.
II
I3. Doner til en etabldreten gageret fi lantropiskfond: Hvis du ikke er heltklar til at blive en engageretfilantrop, kan du startelaringsprocessen ved at ydeakonomisk stotte til enallerede eksisterendefilantropisk engageret fond.Nogle filantropiskengagerede fonde yder tjen-ester for at stotte andredonorers stottemodta gere
4. Udvid din involveringi en non-profit organisi-tion, du allerede stotter:Ved allerede at arbejdemed en nonprofit organi-sation har du mulighed forat eksperimentere med etmere involveret samarbe-jde ved at tilbyde tid,fardigheder og adgang tilnetvark. Mange ledere afnon-prof it organ isationervil vardsatte din villighedtil at blive mere involveret.
ede filantroper sammen. Her kan dedele deres id6er og ansvar. At opstarteet netverk giver ogsd non-profit organi-sationer adgang til et bredere netverkaf nyttige kontakter; professionel hjalpog finansiering. Begynd med at inviteredine kolleger og venner til en uformelsammenkomst best6ende af en kortprasentation fra en non-profit organi-sation, hvis arbejde ster dig nart. Dinentusiasme vil motivere andre til atdiskutere proiekter; som de findermeningsfulde. Dermed vil I skabe etleringsmiljo for udveksling af erfaringerog id6er.
6. Opstart en filantropiskengageret fond: Hvis enengageret filantropisk tilgangtiltaler dig, bor du overveje atopstarte din egen fond ellerindlemme principperne forengageret filantropi i stort setalle dine nuvarende donationer.Mange filantropisk engageredefonde. som er navnt i refer-encelisten, har dokumenteretdet, de har lart ved at udvikledisse modeller. Deres refleksionerkan give vardigfuld vejledning i
udviklingen af din egen fond.
Alle i
sammebed
Afsluttende Bemerkninger: Delte Risici og Delte Resultater
Engagnede f,lantropn kan endre den traditionelle magtrelation mellem donor ogstlttemodtagn aed at opblgge partnershaber, der forLger den social ffikL
Engageret filantropi reprasentereren eksisterende tilgang til velgoren-hedsarbejde ved at sammensrette"best practice" inden for forret-ningsinvestering med den hojestevardi i non-profitsektoren, nemligdet at opni storre sociale forlen-ester. Ved at tilbyde din@konomiske, intellektuelle ogsociale kapital med hib om st@rreudbytte, kan du blive mereinvolveret i de sager og organisa-tioner, du har interesse for og sam-tidig blive en mere informeretfilantropisk investor. En engagerettilgang til filantropi er et magtfirldtlaringslrerkstal, da du bliver mereopmerksom pi' de muligheder ogudfordringer ledere i nonprofitorganisationer stir over for hverdug.
Engageret filantropi kan vrere eninspirerende mide at arbejde pi ogkan vrre medhjrlpende til, at dubliver mere eventyrlysten og innova-tiv i dit fondsarbejde. Hvor
engageret filantropi kan vrere egnetfor nogle donorer og fungere somet effektivt vaerktoj for nogle typeraf filantropiske investeringer, er detvigtigt at have et afbalanceret syn pifremtidige for{enester og begraen-sninger. Denne form for filantropiindeholder risici, eftersom dinOkonomiske stotte skal suppleresmed din tid, frrdigheder, ry ognetvrrk. I sidste instans resultererengageret filantropi i et givtigtsamarbejde med dine stottemod-ragere. Et samarbejde som besr.ir afgensidig respekt og udviser etpotentiale for at imodegi vor tidsbrandpunkter med styrket indfly-delse og foroget effekt.
19
\
Alle i
sammeb6d
Alle i
sammebed
20\
Engageret Filantropi: Referencel iste
l. Filantropisk EngageredeOrganisationer
Denne liste n ihhe flldestg\rende, menehs emp ler n e illu s trner ha ord anengagnet fllantropi anaendes pd, en
bred aifte af sociale mdl.
Acumen Fund (Nau York, NY, USA):www.acumenfund.orgAcumen Fund er en global non-profit venturefond, hvis mil er atlose problemerne med global fat-tigdom ved at opbygge okonomiskberedygtige organ isationer, somleverer vand, pleje og boliger tilfattige i Sydasien og Afrika.Acumen Fund anvender en"engageret fi lantropisk" invester-ingstilgang ved at udnyttefrrdigheder inden for forret-ningsledelse, den filantropisk flek-sible kapital og markedets sr@r-
relse. Acumen udbyderOkonomisk st@tte - i form af lin,kapitalindskud og lejlighedsviselegater - og yder intensiv assistanceinden for ledelse og teknologi tilderes portef@ljeorganisationer forat sikre, at de opndrbreredygtighed og udbredelse.
Ashoka (Arlington, UA, USA)www.ashoha.org
Ashoka er en global organisation,der afsoger verden for socialeentrepren@rer - ekstraordinrreindivider med enestiende id€erom forandring i deres lokalsam-fund. Ashoka identificerer og stot-ter disse sociale entrepren@rer
gennem stipendier og professionel
hj-lp, der tillader dem ar fokuserefuld tid pi deres id6er omkringsocial forandring i uddannelses-og ungdomsudvikling, sundhed-spleje, milja, menneskerettighed-er, @konomisk udvikling etc.
Centr for Venture Philanthropy (CW)(Menlo Parh, CA, USA): www.sikcon-a a llq cJ or g / i niti atiu e s _cfu p. htmlCVP blev lanceret af PeninsulaCommunity Foundation. Vedanvendelse af en model inden forventurekapital, determinerer inve-storer "social venture funding" pibasis af resultatorienterede forret-ningsplaner. Investorerne arbejderdirekte med CVP's medarbejdereog ledere i non-profit organisa-tioner for pi denne mide atkunne strukturere deresinvesteringer og fi en forstielsefor velgorenhedsarbej det. C\?'sfgrste sociale venturefond, Assetsfor All Alliance, fokuserer pi arbe-jdet for nedbringelsen af fattig-dom. Venturefonden, Raising AReader, donerer bgrneboger forat opfordre til en tidlig hselyst.
Common Good Wntures(Wateruille, ME, USA):uww. comnxon go oda entures. orgCommon Good Ventures er enfilantropisk organisation, der dan-ner partnerskaber med nonprofitorganisationer for at forbedrederes praestationer. CommonGood investerer kapital i derespartneres langvarige succes; yder
vejledning til ledere, si de kan Impetus Trust yder langvarigegive strategisk og taktisk rAdgivn- investeringer og "hands-on" stotteing; udnytter dets udvidede til velgorenhedsorganisationer,netvaerk til at forbinde deres part- hvis vision, forretningsplan ognere med forretningssamfundet i ledelsesgruppe har niet deMaine; rekrutterer MBA studenter, hOjeste standarder. Tilgangen tilsom kan arbejde direkte med part- stotte er baseret pi langvarigenerne; stir for at samle deres part- partnerskaber og samarbejde omnere, si de kan lrre af og med at opbygge velg@renhedsorganisa-hinanden og har et tzet samarbe- tionernes kapacitet.jde med deres partnere for atudvikle meningsfulde og omkost- Neu Profit, Inc. (Boston, MA, USA):ningseffektive mider at mile www.newprofit.comfremskridt pi. New Profit er en venture filantro-
pisk fond, som tilbyder socialeDraper Richards Foundation entrepren@rer de n@dvendige(San Francisco, CA, USA): ressourcer til at opni deres vision-www.draperrichards.org er. New Profit yder fleririgDraper Richards Foundation yder Okonomisk og strategisk stOtte tilet treirigt tilskud til udvalgte en portefolje af organisationer,social entrepren@rer. Tilskuddene som fokuserer pi forskelligeer isar rettet mod entrepren@ret sociale problemer si somsom opstarter nye nonprofit borneanalfabetisme og civiltorganisationer og udviser innova- engagement. Ved at forenetive tilgange til sociale problemer i intellektuel kapital fra individuelleden offentlige sektor pi nationalt investorer og ressourcer fra "Theeller globalt plan. Fonden yder Monitor Group" og andre part-kun stotte til et lille antal organisa- nere, si hjalper New profit socialetioner om iret, for pi denne entreprenorer med at imodegi demide at sikre, at Fonden er fuldt udfordringer, der er ved atengageret i alle deres st@ttemod- opbygge organisationer, som kantagere. Baseret pi en tankegang @ge deres sociale indflydelse.inden for venturekapital yderFonden okonomisk sivel som Neu Schook Venture Fundstrategisk og organisatorisk assis- (San Francisco, CA U Boston, MA,tance.
Impetus Trust (London, UIQ:www.impetus.org.uh
USA) www.nauchook.orgNew Schools Venture Fund er en\,enture fi lantropisk virksomhed,der arbejder for at aendre offentlig
Impetus Trust en engelsk venture uddannelse i USA. New Schoolsfilantropisk fond, der strrber efter rejser "early-stage" kapital fra inst!attrjrelpevelgorenhedsorganisa- tutionelleogindividuelledonorertioner med at opn:i afg@rende og investerer det i lovende entre-forandringer i deres prrestationer. pren@rer inden for uddannelse,Ved at forbedre kvaliteten, ydeev- som udvikler l@sninger til effektivenen og effektiviteten af de og alternative skolesystemer ellerudbudte services er milet at gore forbedrer kapaciteten af eksis-velgorenhedsorganisationer i terende skoler. New Schools stot-stand til at have en storre indfly- ter alme disse entrepren@rer gen-delse pi flere mennesker i n@d. nem opsyn med bestyrelsen og
21
\
Alle i
sammebed
Alle i
sammebed
22\
aktiv ledelsesassistance pinogleomrider som strategisk- ogforretningsmressigplanhgning,vrkstplaner, fi nansieringsmod-eller, team building, fundraisingog strategiske partnerskaber.
AESsT Venture Fund(Budapest, Hungary U Santiago,Chile): www.nesst.org
NESsT Venture Fund stltter enudvalgt portefOlje af nonprofitorganisationers sociale virk-somheder i Central- og Osteuropaog Latinamerika. Det er menin-gen, at alle disse sociale virk-somheder skal generere indtrgter,diversificere fondsbasen og @ge
moderorganisationernes socialeindflydelse. NESsT yder fleririgen-til-en konsulentbistand til deudvalgte organisationer for atopbygge frrdigheder og viden omvirksomhedsudvikling og ledelse;og udbyder en flerArig finansier-ingspakke for at finansiere deresopsrarr og vakst. Et NESsTnetvark bestir af virksomhed-sledere og andre donorer ydeyderligere mentor- og finansier-ingsst@tte.
REDF (San Francisco, CA, USA)www.redf.orgREDF arbejder for at mindske fat-tigdom gennem en direkte st@tte
til non-profitorganisationen BayArea, som ansrtter individer, deroplever kronisk fattigdom oghjemloshed. Direkte st@tte stlrkerorganisationerne og indeholdervejledning i virksomhedsledelse ogprrstationsmilinger forbundetmed strategisk @konomisk stotte.REDF anvender erfaringer fradette arbejde til at forbedre prak-tikkerne inden for nonprofit ogfilantropi pi verdensplan.
Robin Hood Found,ation (Naa Yorh,
NY, USA) : www.robinhood. orgRobin Hood er milrettet mod fat-tigdomsproblematikker i New YorkCity. Ved at tilfore deres filanrropisolide investeringsprincipper, sist@tter Robin Hood non-profitprojekter, der fokuserer pi fore-byggelse gennem programmerinden for borne- og ungeomridet,uddannelse, arbejde ogokonomisk sikkerhed. RobinHood beskytter deres velgoren-hedsinvesteringer ved hjalp afgod ledelse og teknisk assistance.Fondens ledelseseksperter yderstotte til strategisk og Okonomiskplanlregning, giver juridisk bistandog afklarer sporgsmil vedr@rendeorganisatoriske problemer og kap-italbehov.
Silicon Valley Social Wnture Fund -(SV2) (SanJose, CA, USA)
www.su2.orgVed at aktivere nye donorer ogskabe filantropiske ledere er SVZet netvaerk, der investerer dereskollektive intellektuelle,okonomiske og ledelsesmassigekapital for at skabe en positivforskel i Silicon Valley. SV2's stot-teprogram stotter aktiviteter, somsfrker og aendrer den m5"de, hvor-pi offentlige virksomheder laverforretning og oger deres organ-isatoriske effektivitet og ydeevne.SV2 Partners spiller ogsi en rid-givende rolle over for st@ttemod-tagere og {alper dem hermedmed at opbygge deres organ-isatoriske kapacitet.
Three Guineas Fund (San Francisco,
CA, USA) www.3gf.orgThree Guineas Fund skabersociale andringer ved at investerei kvinder og pigers okonomiskemuligheder. Fondens strategier,
kriterier og filantropiske programer designet til at opni sociale m5.1,
der g@r kvinder og piger i stand tilat leve et uafhangigt liv og kunnedeltage fuldt ud i den okonomiskeverden. Fonden har en lille porte-fOlje bestiende af stOttepartnereog strreber efter at opbygge enfilantropisk proces og kultur, derfremmer partnerskab og opbygn-ing af samarbejde.
Wnture Philanthropy Par tners(Washington, DC, USA)
wuw.uppartners.org
Venture Philanthropy Partners(VPP) er en filantropisk invester-ings organisation, der arbejder forat forbedre b@rns liv i lavindkom-stomrider. \?P hjrlper med arstlrke non-profit organisationerved at tilbyde legater,ledelsesekspertise og andre ikke-finansielle ressourcer, der ofte ersvart tilgrngelige for non-profitorganisationerne. \?P m@des ogsimed andre filantroper, virk-somheder, non-profit organisa-tioner og politiske ledere for attlrlpe med at oge effekriviretenog strommen af kapital, talent ogandre ressourcer til non-profitorganisationeS der arbejder for atimodegi borns behov.
Venturesome (London, UIQ :www.aenturesome.org
Venturesome yder risikovillig kapi-tal og okonomisk ridgivning tilsmi og mellemstore velg@renhed-sorganisationer og andre socialevirksomheder. Venturesomesmedarbejdere arbejder trt sam-men med velgorenhedspartnerefor pi denne mide at afgore detrette form for stotte. St@tten givestypisk til tre forskellige behov:"pre-funding ", indkomst-generering og udviklingskapital.
2. Engageret Filantropi: Netverk
European Venture PhilanthropyAs s o ciation (EWA) : www. eup a. eu. com
EVPA blev etableret i 2004 og eren medlemsorganisation, hvis miJer at udbrede praktikkerne indenfor venture frlantropi i Europasamt at udbyde en bred vifte afservices til deres medlemmer.EVPA tilbyder et forum, hvormedlemmerne kan netvaerke,udveksle id6er og debattere "bestpractice". EVPA informerer poten-tielle donorer om for{enesterneved venture filantropi og gOr ven-ture filantropiens udvikling let-tere, ved vtAge kendskabet til ven-ture filantropi i den velgorendesektor. Derudover forsoger EVPAat Oge effektiviteten af,venturefilantropi.
Social Wnture Partners International(Seattle, WA, USA): www.sapi.orgSVP er et partnernetvark i USAog Canada, der forsoger at kataly-sere positive langvarige socialeforandringer ved at uddanneenkeltpersoner til at blive velin-formerede, effektive ogengagerede filantroper. SVPinvesterer tid, ekspertise og pengefor at stpke innovative non-profitorganisationer inden formilj obeskyttelse, ungdomsud-vikling, uddannelse etc.
3. Engageret Filantropi: Events
European Venture PhilanthropyAssociation (EVPA) conference:www.evpa.eu.com
International Social EnterpriseExchange (ISEE) : www.nesst.org
23
\
Alle i
sammebed
Alle i
sammebed
24\
International VenturePhilanthropy Forum:http: / / forum. nesst. org
Skoll World Forum on SocialEntrepreneurship:www. skollfoundation. org
Venture Philanthropy Summit:wwwslpi.org
4. Engageret Filantropi: Litteratur
Kingston, John, "New Approachesto Funding Not-for-profi tOrganisations", (London:Venturesome, januar 2004)
Kristin, Burns, REDF, "Ready, Set,Engage?" pi socialedge.org (SanFrancisco: oktober 2004)
Lee Davis & Nicole Etchart,'Venture philanthropy: Future ofPhilanthropy or MisguidedHubris?" specialnummer om ven-ture filantropi, Alliance Magazine(London: Vol 7 No 2, juni 2002)side 21-40.
Kristi Essick,'VenturePhilanthropy Brings'SocialReturns"', (Paris: The Wall Street
Journal, European Edition, 28.December 2001)
Christine W. Letts, William Ryan,Allen Grossman,'VrtuousCapital: What Foundations CanLearn from Venture Capitalists,"(Cambridge : Haraard Business
R.euieu,l. marts 1997)
Jonathan P eizer,'VenturePhilanthropy in the Digital Age:Prioritizing the Criteria forSuccess" (New York: Open SocietyInstitute, 15. december 2000)
REDF, "How Best to Support andStrengthen Ongoing SocialEnterprise Ventures," af MelindaTuan (maj 2003)
REDF, "Social Purpose Enterprisesand Venture Philanthropy in theNew Millennium" (San Francisco:REDF 1999)
Edward Skloot, "The Promise ofVenture Philanthropy," (New York:Surdna Foundation, april 2000)
Venture Philanthropy Partners ogCommuni ty Wealth Ven tures"High-Engagemen t Philan thropy, "(Washington, DC: juni 2004)
David Yanovich, 'The Best of Both$orlds: The concept of venturephilanthropy is proving to be oneof the most efficient means offinancing non-profi t organiza-tions," Reaista PODER (Miami:oktober 2002), side 4G49
Nogle alternatia e perspektiuer pd,
engageret filantropi:
Neil Carlson, "But is it SmartMoney?: Non-profits Question theValue of Venture Philanthropy" ifusponsia e Philanthropy (foriret2000)
Dorothy Ridings, Council ofFoundations, 'VenturePhilanthropy, nelv? Hogwash" iFoundation News U Commentary(november/december I 997)
Bruce Sievers, "If Pigs Had Wings"i Foundation Nettts U Commentary
november/december I 997)
^il^ :dile I
samme badEn introduktiontil engageretfilantropi
Et stigmde antal "engagrred,e fllantroper" blander dera ael-
gMmhedsarbejde med principper og acrktgje4 som rnan kender
fra umturehapitalinaateringer Ved at arbejde pd, denne mdde
bliaer de dybt inaolanet i en begranset "portefOSe" af uelg\ren-
hedsorganisationer og tilryd,er dern Okonomkk, intellzhtuel og
social hapital.
Mange filantroper er succesrige forretningsmrnd, inve-storer eller entreprenorer. Ud over deres okonomiskeressourcer bidrager de ogsi med ekspertise, frerdighed-er og netvrrk, som alt sammen kan vrere en enormfor$eneste for de nonprofit organisationer, de stotter.Et stigende antal donorer og filantroper fors@ger atvtrre mere engagerede i en begrrenset "portefolj." ufvelg@renhedsorganisationer ved at tilbyde en kombina-tion af @konomisk, intellektuel og social kapital. Dissesikaldte "engagerede filanroper" udforer deres fond-sarbejde ud fra principper og varkstojer, som mankender fra venturekapitalinvesteringer og danner part-nerskaber med deres stOttemodtagere over en hngereperiode.
Hvorfor er denne tilgang til frlantropi i fremdrift overhele verden? Hvordan adskiller denne tilgang sig fratraditionel filantropi? Hvad er de potentielle for{en-ester og faldgruber ved denne tlpe af investeringer?Hvad kan man lrre af de organisationer, der alleredearbejder med en engageret filantropisk tilgang til deresfondsarbejde? Svarene pi disse sporgsmil kan anven-des afdonorer, som overvejer en engageret filantropisktilgang til deres velgorenhedsarbejde samt kan benyttessom en ekstra ressource for de engagerede filantroper,der allerede eksisterer.