6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL Dyreretsaktivister i Norden har fundet en sikker model for, hvordan de via troværdige public service tv-stationer får placeret deres budskab om, at der foregår omfattende mishandling af dyr i landbruget. Siden 2008 er nationale dyreretsgrupper, hvis politiske kamp handler om at få forbudt enhver brug af animalske produkter, brudt ind på mindst 380 svine- og pelsdyrbedrifter i Sverige, Norge, Danmark og Finland for at filme dyrene. De mange tilfælde af ulovlig indtrængen er begået over otte omgange, og hver gang er det lykkedes dyreretsaktivistene at få billeder og bud- skab ’solgt’ til landsdækkende tv, trykte medier og netmedier. Blandt andre NRK i Norge, Sveriges statskanal SVT og TV 2 i Danmark har været først med ’nyheden’ om, at dyrene vanrøgtes i landbruget. Dagen efter at TV 2 i Danmark sendte Operation X-programmet ’Pels på vrangen’, som var baseret dyreretgrup- pen Animas billedmateriale, offentlig- gjorde Anima en fiks og færdig hjem- meside, forbydminkavl.dk, som blev udgangspunkt for en omfattende politisk kampagne. Under kampagnen der blev indsamlet elektroniske underskrifter til udvalgte politikere, holdt demonstratio- ner, uddelt flyers og lignende. Strategien var helt i overensstemmelse med det øvrige Norden, hvor tilsvarende politiske kampagner har udgangspunkt i hjemme- sider som etttlivsomgris.se og forby- pels.no. Alle kampagnerne har til formål at afskaffe dyreholdene og erstatte forbruget med veganske alternativer. TV 2’s dokumentarredaktør Lasse Bjerre vidste ikke, at Anima startede en pr-kampagne i forlængelse af Pels på vrangen-udsendelsen, men det kom hel- ler ikke bag på ham. AF MICK MADSEN [email protected]FOTO: P. JØRGENSEN POLITISK AKTIVISME Siden 2008 er dyreretsaktivister brudt ind i mindst 380 svine- og pelsdyrbedrifter i Danmark, Norge, Sverige og Finland for at filme dyrene. Efter hver indbrudsbølge er billeder af skadede dyr blevet vist i landsdækkende medier. Norge, 10. november. Norsk TV 2 viser doku- mentaren ’Et skinn av velferd’, som er baseret på billeder fra dyreretsorganisationen Nettverk for dyrs frihet. Gruppen er brudt ind på 108 norske mink- og rævefarme for at optage billederne. Norge, 19. december. Den norske kontrolmyn- dighed for dyrevelfærd Mattilsynet skriver i en presemeddelelse, at ”Mattilsynet har i efteråret ført tilsyn med et stort antal peldyrfarme. Resul- taterne stemmer kun i lille grad overens med det indtryk, som blev skabt af dokumentarprogram- met ’Et skinn av velferd.’” Norge, marts/april. Mattilsynet gennemfører en ekstraordinær national tilsynskampagne på 244 norske pelsdyrfarme svarende til 74 procent af alle farme. Norge, 12. juni. Konklusionen fra Mattilsynets tilsynskampagne kommer. Det hedder, at ”forhol- dene i norske pelsdyrhold er generelt i overen- stemmelse med reglerne.” 2008 2009 DYRERETSAKTIVISTER BRUGER PUBLIC SERVICE- MEDIER I PR-KAMPAGNER
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Siden 2008 er dyreretsaktivister brudt ind i mindst 380 svine- og pelsdyrbedrifter i Danmark, Norge, Sverige og Finland for at filme dyrene. Efter hver indbrudsbølge er billeder af skadede dyr blevet vist i landsdækkende medier.
Norge, 10. november. Norsk TV 2 viser doku-
mentaren ’Et skinn av velferd’, som er baseret på
billeder fra dyreretsorganisationen Nettverk for
dyrs frihet. Gruppen er brudt ind på 108 norske
mink- og rævefarme for at optage billederne.
Norge, 19. december. Den norske kontrolmyn-
dighed for dyrevelfærd Mattilsynet skriver i en
presemeddelelse, at ”Mattilsynet har i efteråret
ført tilsyn med et stort antal peldyrfarme. Resul-
taterne stemmer kun i lille grad overens med det
indtryk, som blev skabt af dokumentarprogram-
met ’Et skinn av velferd.’”
Norge, marts/april. Mattilsynet gennemfører en
ekstraordinær national tilsynskampagne på 244
norske pelsdyrfarme svarende til 74 procent af
alle farme.
Norge, 12. juni. Konklusionen fra Mattilsynets
tilsynskampagne kommer. Det hedder, at ”forhol-
dene i norske pelsdyrhold er generelt i overen-
stemmelse med reglerne.”
2008 2009
dyrereTsakTivisTer brUger pUbliC serviCe-Medier i pr-kaMpagner
nr. 1. JanUar 2011 7
Norge, 23. august. NRK viser billeder fra 45
norske pelsdyrfarme, som igen er optaget af
Nettverk for dyrs frihet. Aktivistgruppen hævder,
at der var skadede dyr på samtlige farme og mel-
der dem alle til politiet for brud på den norske
dyreværnslov.
Norge, august/september. Mattilsynet laver
kontroller på 44 norske farme. I konklusionen
hedder det, at ”selv om Mattilsynet har afdækket
afvigelser under de sidste ugers tilsyn, har vi ikke
afdækket forhold i det omfang og i så alvorligt
et omfang, som det indleverede materiale fra
Nettverket viser.” Derimod er der givet anmærk-
ninger for forhold, der er knyttet til manglende
driftsrutiner, manglende udbedring/opgradering
af bure og indretning, for dårlig rengøring og
mangel på aktivitetsobjekter i burene.
Danmark, 27. oktober. Operation X-programmet
’Pelsdyr på vrangen’ bliver sendt på dansk TV 2.
Billederne til programmet er leveret af dyrerets-
foreningen Anima, som i løbet af sommeren
er brudt ind på 34 farme for at filme dyrene.
Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold starter
arbejdet med ekstraordinær kontrol af 140 pels-
dyrbesætninger.
Anima og Dyrenes Alliance demonstrerer foran Sveriges ambassade i København i solidaritet med Djurrättsalliansens antipels-kampagne i Sverige. Aktivisten
Thorbjørn Schiønning deler materiale ud fra den danske antipels-kampagne, som aktivisterne startede i forbindelse med TV 2-programmet ’Pels på vrangen’.
8 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
– Vi var naturligvis klar over, at aktivisterne
havde en særinteresse i at udføre det
arbejde, som de gjorde – på samme måde
som pelsdyravlerne har en særinteresse i
at gøre opmærksom på deres holdning. Vi
forholdt os til det materiale, redaktionen
var kommet i besiddelse af og udførte den
nødvendige kildekritik. Det var optagelser-
ne og det, de viste, der var det centrale for
os. For mig handler denne sag om dyrenes
velfærd, siger Lasse Bjerre. Men det er
kommunikationschef i Dansk Pelsdyrav-
lerforening Sander Jacobsen bestemt ikke
enig i.
– Jeg mener, det er udtryk for forbav-
sende mangel på udsyn, når journalister
i hele Skandinavien ikke kan se, at de
bliver brugt til at blåstemple yderligtgå-
ende politiske holdninger som sandhe-
den i en nøje koordineret international
kampagne, siger han.
Gratis Pr til aktivisterne
Pr-ekspert i den svenske konsulent-
virksomhed Westander, der rådgiver i
politisk kommunikation, Johanna Look
er heller ikke i tvivl om, at dyreretsakti-
visterne bruger medierne til kickstarte
deres egne pr-kampagner – og at de
gør det godt. Svenske Djurrättsallian-
sens seneste kampagne, som startede
i august 2010, handlede som i Danmark
og Norge de foregående år om pelsdyr,
og billederne blev vist første gang i
Sveriges største nyhedsprogram SVT
Rapport kort før det svenske riksdags-
valg.
– De fik billederne ud tre uger før valget,
og det var ikke noget tilfælde. I Sverige
har næsten alle medier rapporteret hi-
storien, det er jo en bedrift i sig selv. De
(dyreretsaktivisterne, red.) får det igen-
nem i medierne, og det giver billederne
stor troværdighed, siger Johanne Look,
der mener, at billederne kommer i medi-
erne, fordi det er stærkt nyhedsstof. Det
giver dyreretsaktivisterne en pr-værdi,
der ikke kan købes for penge gennem for
eksempel annoncekampagner.
Sverige, 24. november. En nyhed om massiv van-
røgt i svenske svindebedrifter lanceres i Sveriges
Radio og samtidig offentliggøres kampagnen ’Ett
liv som gris’. Efterfølgende er pressedækningen
massiv i Sverige. Der er billeder fra 100 svine-
farme, som gruppen Djurrättsalliansen ulovligt er
trængt ind i. Djurrättsalliansen hævder, at dyrene
vanrøgtes i næsten alle besætninger og anmelder
90 af de 100 svinebedrifter til politiet.
Finland, 9. december. Dyreretsgruppen Oikeutta
Eläimille (Dyrenes Ret, red.) frigiver billeder,
som gruppen har optaget under indtrængen
på 32 svinebesætninger, og billederne vises i
flere landsdækkende medier. Strategien er ikke
ny – allerede i 2007 brød aktivister fra Oikeutta
Eläimille ind på 60 svinegårde for at filme.
Sverige, 9. december. ”Vores akutte opgave er
gennemført, og vi har ikke påvist nogen tilfælde
af vanrøgt,” hedder det i en pressemeddelelse
fra kontrolmyndigheden for svinebesætninger,
Svenska Djurhälsovården, som besøger de
svinebedrifter, Djurrättsalliansen har meldt til
politiet. 78 af de 90 besætninger får ingen an-
mærkninger. Blandt de resterende er anmærk-
ningen oftest, at der mangler strøelse.
2009
10 TidsskrifT for dansk pelsdyravl
Finland, 18. december. Livsmiddelssäkerhetsver-
ket Evira udsender en pressemeddelelse efter at
have kontrolleret 32 svinegårde, hvor Oikeutta
Eläimille hævder, at dyrene vanrøgtes. Der
konstateres forsømmelser i halvdelen af besæt-
ningerne. ”De konstaterede forsømmelser var
beskidte bokse, fugt og beskadigede strukturer,
mangel på stimulerende materialer, utilstrække-
lig ventilation og utilstrækkelig pleje af syge dyr.
Danmark, 30. december. Fødevarestyrelsen kon-
kluderer efter den ekstraordinære kontrol i 140
pelsdyrbesætninger, at der er givet indskærpel-
ser for mindre alvorlige forhold på hovedparten
af farmene, men det understreges, at ”Fødeva-
restyrelsen ikke har kunnet genfinde det billede,
der blev afdækket i forbindelse med Operation
X-udsendelsen om mink i efteråret.”
Finland, 17. februar. Billeder fra 30 finske pels-
dyrfarme frigives af Oikeutta Eläimille. Billederne
bliver bl.a. vist på landsdækkende tv i aktuali-
tetsprogrammet A-Studio.
Finland, 5. marts. Dyrlæger har undersøgt
samtlige farme under anklage. Der konstateres
manglende hylder og burberigelse i nogle af be-
sætningerne, men ”under inspektionerne fandtes
20102009
Den udlægning er direktør i Lead
Agency, der rådgiver i strategisk kom-
munikation, Kresten Schultz Jørgensen
enig i. Pr-værdien af selv et kort nyheds-
indslag er millioner af kroner værd, og
det forbedrer kun pr-effekten, hvis der
er tale om en public service-station. Kre-
sten Schultz Jørgensen peger desuden
på, at hvis en pr-kampagne er baseret
på følelsesargumenter, giver tv-mediet
det bedste afsæt, mens printmedier er
bedre til argumenter, fordi printmedier
giver mulighed for abstraktion.
– Det har sin egen logik at komme på tv,
fordi det aldrig er argumentet, der vinder
i tv. Det er altid følelserne. Dyreretsakti-
vister vil altid være vindere på tv, siger
Kresten Schultz Jørgensen.
I forbindelse med offentliggørelsen på
SVT og lanceringen af pr-kampagnen
sveketmotminkene.se (svigtet mod
minkene, red.) i august sidste år sagde
Djurrättsalliansens talsperson Malin
Gustavsson til den svenske avis Dagens
Media, at Djurrättsalliansen bevidst gik
efter et troværdigt medie til at formidle
billederne.
Dokumentarredaktøren på TV 2 afviser
alligevel blankt, at tv-stationen har andel
i Animas kampagne for at forbyde pels.
– Jeg mener, kritikken er forfejlet. Vi løber
hverken aktivisternes eller pelsdyravlernes
ærinde. Vi fremlægger dokumentation,
som vi har undersøgt og verificeret, og så
kan seerne selv tage stilling. Og jeg forstår
ikke, hvorfor pelsdyravlerne ikke ville
kommentere materialet og totalt afviste at
medvirke i programmet. Efter min mening
var det pelsdyravlerne selv, der fik sagen
til at vokse sig så stor, siger Lasse Bjerre.
billeDet Passer ikke
Men uagtet at TV 2 Danmark afviser at
have deltaget i en antipels-kampagne,
så står det stadigvæk tilbage, at land-
mænd i animalske landbrugsbedrifter i
Danmark, Norge, Sverige og Finland er
blevet mål for aktivistgruppers forbuds-
kampagner umiddelbart efter offentlig-
gørelsen på public service-tv.
Landbrugsorganisationer i de fire lande
kritiserer medierne for at give seerne det
indtryk af omfattende vanrøgt i dyrehol-
dene, som dyreretsgrupperne ønsker.
Men de respektive myndighedernes
egne kontroller – som der efterhånden
har været en hel del af – bekræfter ikke
aktivistgruppernes påstande om omfat-
tende dyremishandling.
I Danmark, hvor myndighederne i 2010
kontrollerede alle pelsdyrfarme uanmeldt,
viser opgørelserne eksempelvis, at der
kun er udpeget kritisable forhold på 245
ud af 12 millioner dyr – eller at 1 ud af hver
49.000 dyr har haft en skade, der bety-
der, at dyret skule have været håndteret
anderledes, eksempelvis aflivet eller være
placeret i farmens sygeafdeling.
Til gengæld viser kontrollerne i alle fire
lande også, at pelsdyravlerne har store
problemer med at efterleve regelsæt-
tene, som er stort set ens i alle fire
lande. Alle steder er der lovovertrædel-
ser på mere end 50 procent af farmene,
og det er især manglende journalisering
og burberigelse, som er genstand for
myndighedernes kritik. Det sidste har et
klart dyrevelfærdsmæssigt aspekt, som
dog ikke har noget at gøre med skader
på dyrene.
Hvis problemet er manglende halm og
burberigelse, hvorfor er det så i orden at
illustrere det med billeder af skadede dyr?
– Operation X siger ikke, at alle dyr
lider på alle pelsdyrfarme i Danmark.
Vi har påpeget, at der er visse kritiske
forhold – og lad mig i den forbindelse
understrege, at Pressenævnet netop
har afgjort, at der ikke er grundlag for
at udtale kritik af Operation X, siger
Lasse Bjerre, mens Sander Jacobsen
nr. 1. JanUar 2011 11
ingen syge eller skadede dyr, som burde aflives”.
Sverige, 9. august 2010. Billeder med skadede
dyr fra 17 svenske pelsdyrfarme offentliggøres
på SVT. Billederne er optaget af Djurrätsallian-
sen, som hævder, at der foregår omfattende
vanrøgt i svensk pelsdyravl, og at billederne
giver et ”rigtigt billede af de forhold, som mink
lever under i den svenske pelsindustri.”
Sverige, 10.-13. august. Jordbruksverket – der
kontrollerer dyrevelfærden i svenske pelsdyrbe-
sætninger – undersøger uanmeldt 40 procent af
de svenske minkfarme. I konklusionen hedder
det, at ”Jordbruksverkets bedømmelse er, at
billederne af udbredt vanrøgt ikke har kunnet
bekræftes, og at der ikke har kunnet konstateres
generel dårlig dyrevelfærd ved de kontroller, som
er gennemført”. Kontrollerne viser omvendt, at
mange svenske farme har problemer med jour-
nalføring og manglende burberigelse.
Norge 31. oktober. NRK viser billeder optaget
på 39 norske pelsdyrfarme af Nettverk for dyrs
frihet – denne gang i samarbejde med Dyrebe-
skyttelsen Norge.
aktivister besteMte tiDsPunktet
De veganske aktivister i svenske Djur-
rättsalliansen ville have fuld kontrol
over udgivelsestidspunktet, da gruppen
i 2009 stod foran at skulle lancere deres
kampagne mod kødbranchen og de
svenske svinebønder. I første omgang
blev billedmaterialet tilbudt til SVT-
programmet Uppdrag, et program der
beskæftiger sig med undersøgende
journalistik og har stor gennemslags-
kraft i Sverige. Ansvarshavende på
Uppdrag Lars-Göran Svensson takkede
dog nej til billederne.
– For det første savnede vi kontrol over
materialet. Djurrättsalliansen krævede,
at publiseringen skulle samordnes med
grisebøndernes årsmøde i Jönköping.
Der fandtes også stor usikkerhed i
materialet. Vi lod fire dyreværnsinspek-
tører granske materialet, og kun ud fra
billederne kunne de ikke med sikkerhed
sige, at misforholdene var så stærke,
siger Lars-Göran Svensson til det
netbaserede mediemagasin Resume.se
tilbage i november 2009.
Djurrättsalliansen gik i stedet til Sveri-
ges Radio og programmet Ekot, som
offentliggjorde nyheden samme dag
som svindebøndernes holdt årsmøde
i Jönköping. Samme dag gennem-
førte Djurrättsalliansen en række
planlagte demonstrationer – starten
på kampagnen ’Ett liv som gris’.
fastholder, at billedfladen ikke harmo-
nerede med virkeligheden:
– Det er indlysende, at der er avlere,
som har snorksovet, men det er helt
ude af proportioner at illustrere den
slags fejl med billeder af mink, som
mangler det ene øre. Det er ikke oplys-
ning, det er vildledning, siger han og
understreger desuden, at Pressenæv-
net ikke har taget stilling til ’Pels på
vrangen’-programmet, men udeluk-
kende den opfølgende udsendelse i
august 2010.
Det starteDe MeD ’baby’-sælerne
Det undrer ikke medieprofessor på
Roskilde Universitet Jørgen Poulsen,
at medierne bruger løs af materiale,
der er indsamlet af kilder, som har
en klar interesse i at definere jour-
nalisternes historie. Jørgen Poulsen
peger på et par forskellige forklarin-
ger, og den ene er, at mængden af
nyheder er eksploderet.
Mange historier, der ender som ny-
heder på især mediernes hjemmesi-
der, ville ikke være blevet til nyheder
for 20 år siden – efterspørgslen på
nyheder har simpelthen betydet, at
kravene til kvalitet i journalistik er
faldet.
Den anden forklaring på aktivisternes
tilsyneladende meget lette adgang til
public service-medierne er, at historier
om dyrevelfærd nærmest pr. automatik
bliver betragtet som ’en god historie’
blandt journalister – og sådan har det
været siden Brigitte Bardot gik til kamp
mod sælfangst tilbage i tresserne.
– Dyrevelfærd er sådan noget, der
akkumulerer blandt journalister. Det er
et paradoks, man også kan se omkring
pandemier. SARS og fugleinfluenza
blev slået stort op, og derfor blev svi-
neinfluenzaen også slået stort op. Når
det ligner noget, vi har set før, så kører
historien, siger Jørgen Poulsen.
Det har siG eGen loGik at koMMe PÅ tv, ForDi Det alDriG er arGuMentet, Der vinDer i tv. Det er altiD Følelserne. Dyreretsaktivister vil altiD være vinDere PÅ tv.
Aktivister inden for den internationale dyreretsbevægelse vil fortsætte med at bryde ind til dyrehold og bagefter levere ‘nyheder’ om dyremishandling til medierne.