Top Banner
AGERPOSTEN 07 JUNI 2012
8

Agerposten 07 - juni 2012

Mar 25, 2016

Download

Documents

I dette nummer kan du læse om det musikalske samarbejde mellem fritids- og ungdomsklubberne 5'eren og Gadehaven, dameturen til Christiania og hvad den nye helhedsplan kommer til at betyde for Charlottekvarteret.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Agerposten 07 - juni 2012

AGERPOSTEN 07JUNI 2012

Page 2: Agerposten 07 - juni 2012

AGERPOSTEN2

En ny boligsocial helhedsplan for Charlottekvar-teret er blevet vedtaget af et flertal af beboere i Charlottekvarteret. Den nye helhedsplan hedder: Charlottekvarteret – mennesker i fokus.

Hvad betyder en ny helhedsplan så for kvarte-ret? Det betyder, at der nu vil blive arbejdet på at skabe flere fritidsjob og praktikpladser for børn og unge. Det betyder, at beboere, der går med en lille iværksætter i maven, kan få hjælp til at virkeliggøre sine idéer. Det betyder, at der fortsat vil være støtte til det store frivillige arbejde man-ge beboere lægger i kvarteret og at der vil være hjælp til at søge penge til sit foreningsarbejde eller til andre gode idéer, som f.eks. dansk/grøn-landsk aften, marokkansk aften, Sjov Søndag, Førstehjælpskursus og Big Eid. Arrangementer, der skaber gode oplevelser og fællesskaber på tværs af alder og kultur.

Det betyder også at beboere, der selv vil hoppe i arbejdstøjet, kan være med til bygge, plante, dekorere, omskabe og opfinde nye løsninger for udeområderne i kvarteret, som f.eks. forhin-dringsbanen, Streetart-skraldespande og det nye udekøkken og hygge område ved Charlot-teager 44.

På et mere strategisk niveaubetyder en ny hel-hedsplan, at der vil blive arbejdet på at lokale virksomheder og Høje Taastrup Kommune arbej-der tættere sammen med kvarteret om at skabe flere jobs lokalt. Der vil også blive arbejdet på, at kommunen og frivillige organisationer som f.eks. Røde kors flytter aktiviteter til kvarteret. f.eks. mere hjælp til psykisk syge, Lektie Café, PC-undervisning for ældre m.fl.

En ny boligsocial helhedsplan betyder kort sagt, at vi i fællesskab kan gøre Charlottekvarteret til et endnu bedre sted at bo for alle.

Kærlig hilsenCirkusvognen

Kontakt Charlotte, hvis du ønsker at bidrage med tekst eller billeder til næste udgave af Agerpo-sten til [email protected]

Fotograf: Charlotte Brøndum, Anders Hagedorn og Henning KaadTekst: Martin R. Madssen

Agerposten - en kvarteravis

En ny helhedsplan ser dagens lys

Foto: Jens Brandt, Katarina Berg, Charlotte Brøndum, Henning Kaad, Anders Hagedorn / Tekst: Jens Brandt, Charlotte Brøndum, Henning Kaad, Martin R. Madsen / Layout: Charlotte Brøndum / Trykkeri: rosendahls-shultz grafiske a/s

I forbindelse med hærværk i Charlottegårdens fæl-leslokaler Charlotteager 26A, har den boligsociale helhedsplan bevilget 10.000 kr. til indkøb af nye møbler med det forbehold, at lokalerne er tilgænge-lige for alle beboere i Charlottekvarteret.

Baggrund:Charlottegården anmodede den boligsociale hel-hedsplan om økonomisk hjælp i forbindelse med hærværk. De tre afdelingsbestyrelser blev bedt om at vurdere anmodningen. En enig bestyrelse i Vibo afdeling 135 var imod, at der bevilges penge med henvisning til, at lokalerne kun benyttes af Charlot-tegården.

Bevillingen blev til trods for denne indsigelse besluttet af de to øvrige afdelinger Vibo 121 og Charlottegården, samt den boligsociale helheds-plan med henvisning til, at de unge der benyttede lokalerne kom fra hele kvarteret.

Karen Nørrebro (formand Vibo 135) er fejlagtigt blevet citeret for at have godkendt bevillingen. Det har hun ikke.

Med venlig hilsen og på vegne af den boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret

Anders og Martin

Klarhed omkring bevilling til fælleslokalerne Charlotteager 26A

Page 3: Agerposten 07 - juni 2012

AGERPOSTEN 3

Det sker i Hedehusene

Unge fra Charlotte-kvarteret bygger og hygger

I ugen op til borgermødet om Industrikulturarven i Hedehusene den 9. juni var haven på Spæncom ramme for hektisk bygge-aktivitet.

Det var ikke mindst Hamza suppleret af Amel, Haris, Rasmus og Tanju, der byggede løs. I flere tilfælde var det med ud-gangspunkt i ønsker fra mindre unger fra Klub In, der også besøgte haven: En parcourbane, en gynge og en hængekøje.

Mest energi blev der lagt i at bygge en imponerende gangbro mellem havens frugttræer. 12 meter lang snor den sig mellem træerne. Fantastisk at se hvordan en holdindsats resulterede i et både flot og meget stabilt design. Der blev virkelig gået til sagen og da det ikke gik hurtigt nok så blev der hentet ekstra skruemaski-ner hjemmefra.

Til borgermødet om lørdagen blev drengene enige om at lade handling tale for sig selv: I stedet for at komme lange forklaringer om hvor fedt det kunne være at fortsætte med at bruge haven til at både bygge og hygge, byggede de videre mens resten af folk på mødet snakkede løs.

Det blev et godt eksempel på at det er muligt at lade de unge komme til orde på en måde som i højere grad tager udgangspunkt i deres egne drømme og behov.

Det oplagte spørgsmål er nu hvordan dette kan fortsætte. Det er ikke usandsynligt at Høje Taastrup Kommune vil give lov til igen lade haven være åben, men det kræver, at der findes en tovholder som enten kan komme fra en af byens institutioner eller måske en eller flere lokale ildsjæle.

Mere om dette kan findes på facebookgruppen ”industri-kulturarven” eller på www.hedehusene.org

TEKST: Jens Brandt

Page 4: Agerposten 07 - juni 2012

AGERPOSTEN4

Musikken giver genlyd i området omkring Klub 5’eren i Charlottekvarteret, når mu-sikrummet i klubben er fyldt til bristepunktet og rocken ruller med en intencitet så varmen gør, at vinduerne må åbnes, så der kan komme lidt frisk luft ind og lugten af svedende mu-sikalske børn kan komme ud.

Sådan er det hver dag og bil-ledet er nøjagtigt det samme i Gadehave-klubben i Høje Tåstrup.

stille ballader over Rock’n Roll tilHip Hop.

Netop det, at stå på en scene og få mulighed for at fyre den af foran et publikum, er en vigtig del af musiklivet i de to klubber, for det er her de unge virkelig bliver udfordret og lærer at overvinde sig selv og succesoplevel-serne er med til at styrke selvværd og selvtillid.

Klubberne ønske at give de unge mulighed for at komme på de skrå brædder så ofte som muligt, men det er et tidskrævende job når grejet skal pakkes ned, flyttes og sættes op et nyt sted hvorefter der skal laves lydprøver og afholdes koncert og når det hele er overstået. skal det hele gøres igen – Bare i modsat rækkefølge. Her kommer en stribe aktive og engagerede foræl-dre ind i billedet som chauffører, lyd og lysfolk, flyttefolk osv. Uden disse aktive forældre ville aktivitets niveauet om-kring live-musikken ikke kunne holdes på et så højt niveau som det er nu.

Bag de unge talenter i Charlottekvarteret

Blandt de optrædende ved Kulturmø-der i det grønne fredag d. 29. juni er der musikalske unge mennesker fra Klub 5’ern og Gadehaven.

Fritids- og Ungdomsklub-

berne 5’eren i Charlot-

tekvarteret og Gadehaven

i Høje Taastrup i nært

samarbejde på tværs af

forskellige fraktioner og

forskellige musik stilarter.

Musikken er

drivkraften i

samarbejdet

Musikmedarbejder Henning Kaad

Hos de to klubbers medlemmer står musikken højt på ønskelisten og musik er der masser af i begge klubber, som deler musikmedar-bejder omkring den levende musik og de unge øver flittigt hver dag til sommerens mange arrangemen-ter, som blandt andet omfatter Charlottekvarterets Kulturmøde i det grønne, HTI’s pokalfest, film præmiere ved Kul-Touren, klub-bernes egne fester og musikfesti-val i Hedeland m.m.,hvor begge klubber underholder med alt fra

Page 5: Agerposten 07 - juni 2012

AGERPOSTEN 5

Udover glæden ved at udfolde sig musikalsk giver det de unge en masse værktøjer på den sjove måde. Samarbejde, tolerance, selvtillid, succes-oplevelser er blot nogle af nøgleordene i de to musikafdelinger hvor der øvesigennem, også når de unge er alene og øver de ting der er aftalt og det kræver en del selvdisciplin.

Dette tætte samarbejde mellem klubberne giver en række fordele, f.eks. har de to klubber et fæl-les band “Ghünters eksperiment” hvor alle aktive musikere har en plads. Bandet kører med flyven-de udskiftning på alle pladser og det gør at alle får mulighed for at komme på scenen ved forskel-lige arrangementer, lige så snart de er klar til det.

De mange bands i klubberne drager også for-del af det tætte samarbejde. Når et band har et gig og nogen bliver syg eller forhindret på anden måde, så træder andre omgående til med en sanger eller trommeslager eller hvad der man nu lige står og mangler.

Begge klubber har ret veludstyrede musik-rum med masser af instrumenter og rimeligt professionelt udstyr, så de hver især kan klare ret store opgaver og bliver opgaven for stor for den enkelte klub supplerer man blot op med den anden klubs gear og så kan man klare endog ret store opgaver.

Fællesøvning, gæstebesøg og jam-sessions er andre fornøjelige aktiviteter som styrker fællesskabet og er medvirkende til at gøre det sjovt at lære nyt og blive inspireret af hinanden.

Der øves i mange forskellige stilarter f.eks. stille hjemme-komponerede ballader med tekster der kommer fra hjertet og traditionel rock’n roll, men også den traditionelle musik har en stor plads i klubberne.

Både 5’eren og Gadehaven råder over en medarbejder der hjælper til med elektro-niske beat’s på computeren og giver gode råd omkring teknik, musikkens opbygning og udvikling af tekster til rap og hiphop og i begge klubber er der mulighed for at optage sin musik og udgive den på CD ellerYOUTUBE.COM og i 5‘eren har de unge derudover mulighed for at producere musik-videoer.TEKST: Henning Kaad aka Honn

Page 6: Agerposten 07 - juni 2012

AGERPOSTEN6

Tur til Christiania og kanalrundfart

Vi var 11 damer, der havde meldt os til turen. På trods af at vejrudsigten lovede dårligt vejr var vi friske på at tage turen. Man kan sige meget, men vi havde bare pragtfuldt vejr, solen skinnede fra en klar himmel.

Da vi alle var samlet begav vi os hen til Christiania. Her fik vi først et fordrag om Christiania, hvor det stod klart, at de har haft de samme problemer i fri-staden, som ude i den verden de ville væk fra.

Vi fik også en fortælling om deres flag med de tre gule prikker i det røde flag, det står for tro, håb og kærlighed eller frihed, lighed og broderskab.Så fik vi en guidet tur rundt på Christiania, og fik fortalt hvad der havde været i de gamle huse og hvad de nu blev brugt til. Vi så også Christiana´s smukkeste hus, et ottekantet hus bygget af genbrugsmate-rialer.

Så var det spisetid, dejlig mad blev serveret for os.Så gik turen ned til Nettobå-dene, til en havnerundfartstur. Her blev der guidet på tre sprog af en lille sød kvinde-lig guide. Efter turen gik vi et smut hen på Kongens Nytorv. Her var loppeboder og Inka musik. Herefter vi tog hjem til Hedehusene igen.Det var en skøn tur, herligt vejr og Katarina som rejseleder, så kan det vist ikke blive meget bedre.

Ps. Der kommer flere ture så hold øje med opslag i opgan-gene.

Tekst: Helen Mellqvist

Page 7: Agerposten 07 - juni 2012

AGERPOSTEN 7

Gratis buskørsel for ældre og gang-besværede fra Charlottekvarteret

Hver fredag kl. 11.00 holder Charlottekvarterts bus klar ved Aktivitetshuset til at køre ældre el-ler gangbesværede til Hedehusene. Chaufføren bag rettet hedder Stig Smirnov. Det er ham der er initiativtager til et af de seneste tiltag under helhedsplanen. ”På en af jeres ture rundt i kvarteret’ sidste vinter, fik jeg den tanke: Når nu vi har en bus og jeg har et stort kørekort, hvorfor så ikke gøre brug af begge og samtidig hjælpe andre, der har brug for det? Det har min mor lært mig: Altid at være galant og venlig over for andre. Det kommer man længst med.”

Turen er GRATIS. Bussen kører retur fra Hedehusene kl. 12.00

Det er sjovt, det ser flot ud og så er det hyggeligt: Haveforeningen Spiren

”Vi startede for snart tre år siden. Men for at projektet også skal blomstre, når der ikke længere er midler fra en boligsocial helheds-plan, er det nødvendigt at stifte en forening og opkræve et symbolsk beløb for at få en kasse med jord”, forklarer en af medlemmerne, Mar-git. Hvert år i april inviterer hun sammen med Karen, Lis, Majbritt og Anita beboere til møde, med henblik på at få nye medlemmer. Alle er velkomne til at plante hvad hjertet begærer om det er jordbær, blomster eller krydderurter.

Der er 13 kasser ledige, så hvis du har grønne fingre og lyst til en billigere løsning end krydderurter fra Netto, så kontakt Margit på 22452565 eller Lis på 30488861

”Det der driver os, er at børnene er så glade for at komme her” - ”Og så er I gode til det,” tilføjer Jeanettes søn”Vi gør det selvfølgelig også for hyggens skyld”, fortsætter Doris. I starten kunne børnene finde på at skændes eller slås indbyrdes. Den kultur har vi ændret, så nu leger de sammen på kryds og tværs. Men det er på ingen måde en pædagoisk ordning, understreger kvinderne. ”Egentlig hed det Rend og Hop, men vi lavede det om til Blæksprutten, fordi vi har ”så mange arme”, der griber nye idéer. Den seneste er et cykelværk-sted, hvor man kan få lavet småreperationer som lapning el. lign. mod et symbolsk beløb. Pengene går til nyt legetøj. Og ja, så er facaden ved at få nyt liv, af den lokale kunstner Rune. Flere har kommen-teret på, hvor flot det bliver. Hvad bliver mon det næste?

Se forbi søndage kl. 14.00. Voksne kan også køre gokart

Page 8: Agerposten 07 - juni 2012

Opslagstavlen

Kære naboer og glade brugere af Morgen Caféen

Det er så hyggeligt når I kommer og tilbringer et par morgentimer sammen med os.Men for at vi skal kunne fortsætte denne skønne tradition, så mangler vi altså flere frivillige kræfter. Og det behøver ikke være mere end fire timer om dagen. Vi møder kl. 07.00 for at bage brø-det, så det er klar til kl. 08.00, hvor de første sultne kunder i butikker ser forbi til et stykke lunt brød, et thebirkes eller lignende. Eller jer der ser forbi, for at smøre madpakke mandag morgen. Det er skønt

Danmarksmesterskabet i UR. BMX 2010 i Ikast

at kunne bidrage til at det lader sig gøre, men det kræver din hjælp!

Som tak for din hjælp får du din morgenmad og du får fornøjelsen. Og du gør en forskel for mange.

Mange hilsne fra de frivil-lige i morgencafeen.

Ring til Rita hvis du har spørgsmål: 25868304

Formanden fra VIBO- afdeling 121 siger tak for denne gang Betina har igennem en længere periode været for-mand for Viboafdeling 121. Inden længe sætter hun et punktum for det kapitel. Hun siger tak for et godt samarbejde med de øvrige bestyrelser i Charlottekvarte-ret og Den boligsociale Hel-hedsplan, DBC.

Aktivitetsklubben vil benytte lejligheden til at ønske sine medlem-mer en god sommer. Og tak for forrige sæson. På gensyn i september til en ny omgang banko.

Venlig hilsen bestyrelsen

Cirkusvognen holder ferielukket i juli

I løbet af sommeren skal den ha’ en kærlig hånd. Det skal blandt andet efterisoleres og ha’ en gang olie.

Ønsker man oplysninger om hvilke klubber, der har til huse i afdeling 121 eller priser for leje af fælleslokalet, eller lignende, kan man finde dem på afdelingens hjemmeside www.viboafd121.dk

I næste udgave af Agerposten kan du glæde dig til at læse om:-Kulturmøder i det grønne- Udekøkken, bålplads og pizzaovn- Om en legeplads for børn og barnlige sjæle- Om kvinder der mø-des til hyggeligt sam-vær af Britt Nielsen- Og en spændendeartikel af borgerjour-nalist Liselotte Ryd-lund og meget andet...

Idéer genereres til legeplads for børn og barnlige sjæle...