Læringsforudsætninger og motivation der understøtter elevernes gennemførsel. Learning qualifications and motivation that help students complete their education. Julie Thoboe, studienummer: eh36726 Vejleder: Helle Bjerresgaard - University College Syddanmark Afleveringsdato: 31. marts. Eksamen: 7. april 2017, kl. 9.15 Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
94
Embed
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP › media › 100932 › julie-thoboe.pdf · 2017-12-18 · Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP 4 1. Indledning Jeg er
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Læringsforudsætninger og motivation der understøtter elevernes gennemførsel. Learning qualifications and motivation that help students complete their education.
J u l i e T h o b o e , s t u d i e n u m m e r : e h 3 6 7 2 6 V e j l e d e r : H e l l e B j e r r e s g a a r d - U n i v e r s i t y C o l l e g e S y d d a n m a r k A f l e v e r i n g s d a t o : 3 1 . m a r t s . E k s a m e n : 7 . a p r i l 2 0 1 7 , k l . 9 . 1 5
1.1 Min diplomuddannelse ................................................................................................................................. 4
3.3.1 Jan Tønnesvang ......................................................................................................................................................... 8
3.3.6. Axel Honneth ............................................................................................................................................................. 9
3.3.7. Lave og Wenger ........................................................................................................................................................ 9
3.3.8. Edgar Schein ........................................................................................................................................................... 10
Jeg er ansat som underviser og koordinator for vores EUD GF21 forløb på IBC i Kolding,
derudover varetager jeg en funktion som elevcoach - vejleder for unge med ondt i livet.
Min baggrund er fra det private erhvervsliv, inden for marketing og jeg har mit sidste job som
marketingchef gennemført en AU i ledelse. Jeg underviser p.t. i afsætning, organisation og
event.
Som koordinator på EUD GF2, er en stor del af mit ansvar at igangsætte tiltag, både på klasse
og individniveau, som kan sikre at så mange som muligt gennemfører grundforløbet.
Min funktion som elevcoach, fungerer som et led mellem kontaktlærere og studievejledere,
hvor jeg taler med de unge mennesker, der har udfordringer, der kan præge deres fokus på at
tage og gennemføre en uddannelse. Det kan være ting, som udfordringer med kærester,
forældre, venner, økonomi osv., som fylder voldsomt meget i de unges liv.
1.1 Min diplomuddannelse
Min Diplomuddannelse har været en spændende rejse rundt i forskellige retninger.
Det første fag jeg fulgte var ”Udvikling af særligt talentfulde elever”, valget faldt på dette, da vi
på IBC deltog i et EU projekt, netop med fokus på talentudvikling, som jeg var ansvarlig for.
Dette var mit første møde med pædagogikken, det var her jeg, ved hjælp af ”Det pædagogiske
paradoks” (Oettingen, Alexander von, 2001) og ikke mindst Jean-Jacques Rousseau, fandt ud
af at jeg rent faktisk var pædagogisk, hvilket jeg ikke på nogen måde havde haft indtryk af
tidligere i mit liv og ikke mindst i min funktion som underviser.
Da jeg finder eleverne og deres udfordringer meget interessante, og gerne vil kunne hjælpe
dem bedst muligt, faldt valget af mit andet fag på ”Vejleding og individ”, her fik jeg en masse
god og brugbar teori, blandt andet i form af ”Psykologisk ilt” (Tønnesvang, Jan & Ovesen,
Maria, 2012), teori og viden, der har gjort mig til en væsentlig dygtigere vejleder.
Herefter kom de tre obligatoriske fag, startende med ”Undervisning & læring”, her fik jeg
øjnene op for allerede eksisterende forskning og hvor spændende og ikke mindst brugbart det
er, at lave sine egne undersøgelser, for så at anvende det i praksis.
1 Grundforløb 2: som varer 20 uger. Man kan enten komme direkte fra GF1, som også varer 20 uger, som man kan optages på, hvis man kommer direkte fra 9. el. 10. klasse, eller som man automatisk starter på, hvis man har været væk fra folkeskolen i mere end 6 måneder.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
5
Det næste modul ”Undervisningsplanlægning & didaktik”, gav mig nogle rigtig gode
arbejdsredskaber i forhold til planlægning af min egen undervisning med hensynstagen til
elevernes forskelligheder og sociale baggrund, og ikke mindst blev jeg skarp på, at turde stille
mig kritisk over for både egne undersøgelser og egen praksis.
Sidste fag ”Videnskabsteori” har lært mig noget om, hvor vigtigt det er at holde fokus på,
hvilke ”briller” man har på, og at der er rigtig mange andre måder at opfatte verden på, end
lige sådan som jeg ser den. Ikke mindst har det været meget lærerigt (og udfordrende) at
møde et fag og en underviser, hvor jeg simpelthen ikke forstod budskabet, det har fået mig til
at tænke meget på egen praksis, på hvor svært det er, for de elever jeg har, som har svært ved
de fag jeg underviser i eller måden jeg gør det på.
Nu venter så ”kronen på værket”, nemlig mit afgangsprojekt, hvor jeg glæder mig meget til at
fordybe mig i et emne og forhåbentligt skabe ny viden, som efterfølgende kan anvendes i
praksis på IBC, til fordel for både skolen og ikke mindst eleverne.
2. Problemstilling
EUD uddannelserne er en del af resultatet af den nye erhvervsskolereform, som ændrede den
toårige HG-uddannelse til et 20 ugers EUD forløb (GF2, hvis man har været væk fra
folkeskolen i mere end 6 måneder), hvor man samtidig skal et niveau højere op i to fag.
Der er rigtig mange gode ting ved den nye uddannelse, primært at man skal specialisere sig
fra starten, og har mulighed for at blive undervist målrettet i den retning, man skal fortsætte
sit hovedforløb i, men desværre oplever en del af eleverne et stort pres i forhold til, hvor
komprimeret forløbet er.
Vi forsøger at arbejde i teams omkring uddannelserne og klasserne, men på grund af rigtig
mange retninger og dermed mange fag der skal dækkes, er det ikke muligt kun at være i et
team, og de fleste af de ansatte på EUD/EUX, arbejder på tværs af 2-3 teams. Dette kan have
både fordele og ulemper. Fordele, fordi vi på den måde ubevidst erfaringsudveksler på tværs
af de forskellige teams, men en ulempe fordi det kan være svært at fordybe sig i flere teams,
både i forhold til involvering i elever, mødeaktiviteter osv.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
6
Desværre gennemførte 58% af eleverne på EUD GF2 i efteråret 2016 ikke deres 20 ugers
grundforløb. Dette er en voldsom stigning i forhold til tidligere tal.2
Dette er selvsagt et stort fokusområde, da vi som skole ikke opfylder, hverken regeringens
mål om gennemførsel af ungdomsuddannelser, eller vores egne mål, økonomiske som
fastholdelsesmål.
Vores elever kommer med meget forskellige baggrunde, både i forhold til alder, social
baggrund, kultur og erfaring. I vores EUD klasser kan aldersspændet være fra 17-45+ år,
hvilket har både fordele og mindre hensynsmæssige konsekvenser.
Ved et typisk opstartsforløb, laver kontaktlæreren et klassespejl, som fordeler eleverne rundt
i klassen, på tværs af alder, køn og baggrund, der opleves ofte en del modstand fra f.eks. en
39-årig mor til tre, med 10 års erhvervserfaring fra en fabrik, som skal sidde ved siden af en
18-årig, hvis største (og vigtigste) fokus er evt. at arbejde på en bar. Der opleves modstand fra
begge sider, indtil de heldigvis ofte finder et fornuftigt samarbejdsleje, hvor de gør brug af
hinandens kompetencer, f.eks. er de unge ofte mere erfarne i at benytte elektroniske
hjælpemidler og programmer, og de mere erfarne har et helt andet overblik og struktur i
forhold til undervisningen og ikke mindst lektierne.
2.1 Problemformulering
Hvordan kan jeg bruge elevernes viden om egne læringsforudsætninger og motivation, til at
skabe et læringsrum som understøtter deres gennemførsel?
3. Metode
For at blive klogere på, hvordan jeg i fremtiden vil kunne motivere og fastholde eleverne på
EUD uddannelserne, således de gennemfører deres erhvervsuddannelse, har jeg brug for at få
viden om, hvilke udfordringer eleverne oplever, og hvad der kan få dem til at blive på
uddannelsen.
2 Sammenlignet med HGV og HGJ elever, da alderssammensætningen i denne klasse, bedst kan
sammenlignes med en tidligere HG Voksen klasse.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
7
Dette vil jeg undersøge via rapporter: ”Uddannelse der motiverer”, ETU fra IBC,
undervisningsevaluering, Herzberg´s test, personlige spørgeskemaer samt sidst, men ikke
mindst, fokusgruppeinterview.
I dette afsnit vil jeg kort præsentere mit undersøgelsesdesign, samt mine teorivalg.
3.1 Undersøgelsesdesign
Jeg vil tage udgangspunkt i den nyeste undersøgelse fra Aalborg universitet ”Uddannelse der
motiverer - forsøg på forandring på ungdomsuddannelserne”, der siger noget om de generelle
tendenser på ungdomsuddannelser, både på de gymnasiale uddannelser og på EUD, som jeg
selvfølgelig vil have mest fokus på.
Derefter vil jeg tage IBC´s egen elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) med i betragtning,
Ligesom jeg vil anvende en undervisningsevaluering fra mit eget fag afsætning.
Jeg vil derudover gerne teste klassen, hvor 58% faldt fra, via Herzbergs spørgeskema
”Kortlægning af motivation på arbejdet”, som jeg har ændret til ”kortlægning af motivation på
uddannelsen”, for at kortlægge, hvad der motivererede dem til at tage en uddannelse.
Samtidig vil jeg lave samme test på vores nye EUD GF2 klasse, som vil være den klasse jeg
bruger i min øvrige empiri, da fokus må være at få så mange mulige af dem, til at gennemføre
deres EUD.
Når jeg har analyseret svarene på spørgeskemaet, vil jeg lave et personligt og uddybende
semistruktureret spørgeskema til klassen, for så at udvælge 2-3 elever jeg kan lave et
kvalitativt interview med.
Sidst men ikke mindst, vil jeg invitere mine 4 kollegaer omkring klassen, til et
fokusgruppeinterview, hvor jeg vil fremlægge resultaterne af de forskellige undersøgelser, for
at sparre med dem, hvordan vi kan skabe en fælles platform for fastholdelse af elever.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
8
3.2 Videnskabsteoretisk ståsted
Vi mennesker kan ikke forstå og forudsige alt, fordi verden er kompleks. Når man arbejder
med videnskabsteori, handler det om, hvordan vi kan afgrænse, undersøge, dokumentere og
frembringe pålidelig viden, om den verden vi lever i.
Jeg arbejder induktivt, fordi jeg observerer virkeligheden og supplerer med at indsamle
kvalitative data, og bevæger mig hermed fra empiri til teori.
Da jeg fortolker mine informanters livsverden, arbejder jeg hermeneutisk, idet jeg forsøger at
begribe, forstå og tolke konteksten.
Når jeg har valgt at arbejde ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv, er det fordi jeg finder
det svært at adskille det jeg ser, fra den synsvinkel jeg iagttager fra. Der sker mange usikre
ting i mødet mellem mennesker, og vi oplever verden ud fra den kontekst vi står i - lige nu.
Når vores elever starter på GF2, skal de på 20 uger indgå i nye sociale relationer med både
andre elever og undervisere, gennemføre 5 fag på C-niveau, gennemføre to eksamener, finde
en elevplads - alt imens de hver sin sociale baggrund.
3.3 Teori
Som udgangspunkt forventer jeg, at læseren kender de forskellige teoretikere jeg har valgt,
hvorfor jeg ikke vil beskrive teorierne med mange ord, men derimod beskrive, hvorfor jeg har
valgt at arbejde med netop disse i forhold til mit spørgsmål i problemformuleringen.
Teorierne vil selvfølgelig blive udfoldet omkring analysen.
3.3.1 Jan Tønnesvang
Jeg har valgt at arbejde med Jan Tønnevangs teori om vitaliseringsmodellen, fordi den giver
en god forståelse for, hvad elevernes situation er, hvad de kan have med i deres baggage, samt
betydningen heraf og hvor man kan sætte ind, for at få skabt balance i deres liv.
3.3.2. Knud Illeris
Jeg har valgt at benytte Knud Illeris læringstrekant, da den definerer min indgriben, som en
del af det sociale aspekt. Denne læringsmodel får det indre psykologisk/kognitive
læringsaspekt til at fremstå tydeligt.
I forhold til min problemformulering, har jeg brug for at være bevidst om, hvor der evt. kan
være barrierer for læring, og hvordan de kan opløses.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
9
3.3.3. Hilbert Meyer
Hilbert Meyers model er god, fordi den medtager elementer, der gavner både det faglige, det
kognitive og det sociale og giver derfor mulighed for at eleverne kan tilegne sig
metodekompetencer, der giver handlemuligheder.
Jeg har valgt at inddrage den, når jeg efter at have kortlagt hvilke faktorer der påvirker
elevernes læring, skal skabe en fælles platform, sammen med mit team, der gerne skal
motivere eleverne til at gennemføre deres uddannelse.
3.3.4. Svend Brinkmann
Jeg har valgt at inddrage Svend Brinkmann, da han sætter fokus på den samfundsudvikling
der sker, specielt i forhold til udviklingen i antallet af diagnoser og de konsekvenser det kan
have for de unge og for samfundet.
3.3.5. Herzbergs 2-faktorteori
Alle mennesker har nogle grundlæggende medfødte behov, og de stræber mod selvrealisering,
altså at udfordre sig selv. Hvis de basale behov er opfyldt, er der grundlag for at skabe
motivation. Grunden til at jeg har inddraget det er, at eleverne ved at se deres testresultater,
ofte er i stand til at reflektere over, hvad der er vigtigt for dem, men også hvad der kunne
være mulige udviklingspunkter.
3.3.6. Axel Honneth
Honneth beskriver i sin anerkendelsesteori, hvordan de tre forskellige anerkendelsesfærer
påvirker individet og vigtigheden i, at de alle gennemleves, for at få et fuldt realiseret liv.
Selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse er lige vigtige, og grunden til jeg medtager teorien
er, at skolen spiller en stor rolle i den del af anerkendelsen, der foregår igennem relationer til
gruppen, fællesskabet og samfundet.
3.3.7. Lave og Wenger
Når eleverne starter på en ny uddannelse, i en ny klasse, er de allerede i gang med den proces,
Lave og Wenger kalder en legitim perifer deltagelse. For at sikre trivsel og gennemførsel er
det vigtigt at de får en fornemmelse af, at blive en fuldgyldig deltager i en sociokulturel
praksis, og på den måde indgå i et praksisfællesskab, hvorfor jeg finder den vigtig at inddrage
i forhold til fastholdelse af elever. De skiftende deltagerbaner er en del af deres
identitetsudvikling.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
10
3.3.8. Edgar Schein
Grunden til at jeg tager kulturforståelse med, er i forhold til at vi på IBC, ligesom i alle andre
virksomheder har en kultur, som vi bevidst eller ubevidst bruger som rettesnor i vores tilgang
til elever og hinanden. Denne kan og skal udfordres i forhold til, at vi gerne skal have skabt en
fælles platform i vores team, med det fælles mål at få flere elever til at gennemføre deres
uddannelse.
4. Empiri
Her vil jeg opremse både de primære data, som jeg selv har fremstillet til undersøgelsen, og de
sekundære som jeg har fundet relevante at inddrage. Jeg har valgt ikke at beskrive dem i dette
afsnit, men derimod i analysedelen.
De data jeg behandler i min analyse er følgende:
4.1 Forskningsprojekt ”Uddannelse der motiverer”
Primo 2017, udkom et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet ”Uddannelse der
motiverer - forsøg på forandring på ungdomsuddannelserne” (Katznelson, m. fl. 2017, 10).
Forskningsprojektet er blevet til parallelt med at både erhvervsskoler og gymnasiale
uddannelser, har været genstand for løbende politiske forhandlinger.
Projektet beskriver tendenser i relation til uddannelserne, hvor der er kommet stigende fokus
på karakterer og præstationer, det der kaldes ”performancekultur”.
4.2 Elevtrivselsundersøgelse 2016, EUD/EUX, IBC
På IBC bliver der hvert år lavet en benchmarkingrapport3, som har til formål at måle IBC´s tre
afdelinger i forhold til hinanden.
På IBC i Kolding, i 2016, deltog 78,6% af eleverne i målingen.
4.3 Undervisningsevaluering 2016, EUD GF2A16, IBC
Som underviser på IBC EUD/EUX, bliver der hvert semester udtrukket en klasse og dermed et
fag, som man skal evaluere sin undervisning i. Min evaluering i efteråret 2016, var tilfældigvis
3 Bilag 1, EUD/EUX Elevtrivselsundersøgelse 2016
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
11
i EUD GF2A16, hvorfor jeg finder det relevant at medtage denne evaluering i min
undersøgelse4.
Svarprocenten den pågældende dag var 86,7%.
4.4 Herzbergs ”Kortlægning af motivation på uddannelsen, EUD GF2A16
Mit udgangspunkt var, at jeg ville teste den klasse, hvor 58% faldt fra, via Herzbergs
spørgeskema ”Kortlægning af motivation på arbejdet”5, som jeg har ændret til ”kortlægning af
motivation på uddannesen” - men jeg har måtte konstatere, at det ikke var muligt at få nok
svar tilbage, til at undersøgelsen blev valid. Der var kun 10,7% af eleverne der svarede,
hvorfor jeg har valgt ikke at medtage resultatet i min empiri.
4.5 Herzbergs ”Kortlægning af motivation på uddannelsen, EUD GF2J17
Som en del af min empiri, udleverede jeg spørgeskemaet til den nye EUD GF2 klasse
(fremover EUDGF2J17), som jeg vil bruge i alle mine undersøgelser, med fokus på at få så
mange som muligt til at gennemføre.
Svarprocenten var 94,4%, hvilket sikrer en høj validitet.
4.6 Personlige spørgeskemaer, EUD GF2J17
Som opfølgning på, hvilke motivationsfaktorer, der ifølge Herzbergs to-faktorteori var vigtigst
for eleverne, udformede jeg et personligt semistruktureret spørgeskema6, som eleverne
udfyldte på nettet via SurveyXact.
De elever der var til stede, den dag, udgør en svarprocent på 94,3%.
4.7 Personlige interview, EUD GF2J17
Eleverne har stort set alle benyttet sig af muligheden for at uddybe deres svar i de personlige
spørgeskemaer, hvorfor jeg valgte ikke at uddybe dem med personlige interview, da jeg følte
jeg havde fyldestgørende svar, jeg kunne arbejde videre med.7
Kortlægning af motivation på uddannelsen Vedlagte spørgeskema har som formål at kortlægge motivation på uddannelsen. Materialet bygger på Herzbergs teorier om vedligeholdelses- og motivationsfaktorer. Du skal fordele 5 point på hvert afsnit, som består af 2 udsagn opstillet mod hinanden. Disse kan fordeles i de to ruder i overensstemmelse med følgende alternativer: 5-0, 4-1, 3-2, 2-3, 1-4, 0-5. Opgaven skal gennemføres relativt spontant, og husk, at det er DIN EGEN opfattelse, du skal give udtryk for. Du skal gå ud fra den situation, du befinder dig i nu, og ikke hvordan det ”burde” være.
DER ER INGEN RIGTIGE OG FORKERTE SVAR, MÆRK BLOT EFTER MAVEFORNEMMELSEN.
Bemærk! Der SKAL bruges 5 point i én eller anden kombination pr. afsnit (2 påstande) Værdiskalaen er: 1 er laveste værdi/MINDST ENIG, 5 er højeste værdi/MEST ENIG
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
53
Det er vigtigt, at få en god SU, selvom jeg derved går glip af ros og anerkendelse.
1 A
Det er vigtigere, at den arbejdspræstation jeg gør, bliver bedømt positivt og værdsættes, selvom jeg derigennem må afstå fra højere SU.
2 B
Det er vigtigt, at have gode relationer til min underviser, selv om det indebærer begrænset ansvar.
3 D
Det er vigtigt at have et stort ansvarsområde, selvom det indebærer samarbejdsvanskeligheder med min underviser.
4 C
Det er vigtigt, at have gode relationer til min underviser, selvom det indebærer, at jeg må acceptere uinteressante skoleopgaver.
5 D
Det er vigtigt, at have interessante skoleopgaver, selvom det indebærer, at relationerne til min underviser – klart forringes.
6 H
Det er vigtigt, at få høje karakterer, selvom det går ud over muligheden for at få højere SU.
7 E
Det er vigtigt, at få højere SU, også selvom det indebærer, at jeg må tvinges til at gå ned i karakterer.
8 A
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
54
Har jeg gjort en god præstation, skal jeg have anerkendelse for det.
9 B
Har jeg en stor opgave, jeg skal aflevere, skal den bestå af meningsfulde opgaver.
10 H
Uinteressante skoleopgaver, burde ikke tildeles mennesker, selvom der sker en kompensation igennem fællesskab med klassekammerater.
11 H
De, som savner fællesskab med deres klassekammerater, står i en vanskelig situation, og der kan ikke kompenseres igennem interessante skoleopgaver.
12 I
Det mest afgørende for en god præstation er, at jeg tildeles ansvar.
13 C
Det mest afgørende for en god præstation er, at jeg oplever SU´en tilfredsstillende.
14 A
Det er vigtigst at gå på en uddannelse, hvor jeg har gode relationer til mine undervisere, selvom SU´en er relativ lav.
15 D
Det er vigtigst at få en god SU, selv om jeg har undervisere, jeg har svært ved at samarbejde med.
16 A
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
55
Jeg foretrækker stort ansvar i opgaver, selvom jeg derigennem går glip af ros og anerkendelse.
17 C
Jeg foretrækker at løse opgaver, med et relativt lille ansvar, bare jeg har mulighed for at blive rost og få den anerkendelse, jeg fortjener.
18 B
Jeg føler mig stærkt stimuleret/tilfredsstillet i mine opgaver, når jeg får berettiget anerkendelse for gode præstationer.
19 B
Jeg føler mig stærkt stimuleret/tilfredsstillet ved at blive undervist af en lærer, med hvem jeg har gode relationer og et fint samarbejde med.
20 D
At føle det lykkedes at klare de svære skoleopgaver, medfører ekstra stimulans/tilfredsstillelse.
21 F
En overraskende stigning i SU´en, vil altid give ekstra stimulans/tilfredsstillelse.
22 A
At vide, man har sine klassekammeraters støtte i opgaverne, føles stimulerende/tilfredsstillende.
23 I
At opnå ros og anerkendelse for en godt gennemført skoleopgave – giver ekstra inspiration.
24 B
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
56
At vide at mine klassekammerater værdsætter, at have mig i klassen, føles mere tilfredsstillende, end at have et større ansvarsområde.
25 I
At vide, at jeg har et stort ansvar, for det jeg præsterer, føles mere tilfredsstillende end at være vellidt af sine klassekammerater.
26 C
Ind imellem at overtage mere ansvarsfulde opgaver, anser jeg for at være interessant.
27 C
At vide, at jeg efter HG, har mulighed for at læse videre, anser jeg som ansporende/fristende.
28 E
Ofte at få feedback på opnåede resultater, bedømmer jeg som vigtigere, end ros og anerkendelse.
29 F
At få opmuntring og ros for gode præstationer og resultater, bedømmer jeg som vigtigere end at vide, om det går mig godt eller dårligt på uddannelsen.
30 B
At vide, at jeg har opbakning blandt mine klassekammerater, føles mere betydningsfuldt, end at have gode relationer til min underviser.
31 I
At føle at jeg har gode relationer til min underviser, føles mere betydningsfuldt, end at have opbakning blandt mine arbejdskammerater.
32 D
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
57
At få mere betydningsfulde skoleopgaver, til trods for, at det indebærer mere ansvar, er interessant.
33 C
At få skoleopgaver, som er mere meningsfulde, føles mere tilfredsstillende – end øget ansvar.
34 H
At føle at jeg får en SU, som modsvarer min arbejdspræstation, er nødvendigt for at jeg kan trives, selv om skoleopgaverne er kedelige.
35 A
At lave skoleopgaver som føles meningsfulde er nødvendigt for, at jeg kan trives, selvom SU´en er relativt lav.
36 H
Skulle jeg skifte uddannelse, ville det skyldes, at jeg ikke har mulighed for, at komme ind på mit drømmestudie, med en HG.
37 E
Skulle jeg skifte uddannelse, ville det skyldes, at jeg ikke føler fremgang i mit nuværende studie.
38 F
Evalueringer, der viser om det går godt i skolen eller ikke, er inspirerende.
39 F
At føle, det er nemt at diskutere både problemer og skoleopgaver med sin underviser, er stimulerende/tilfredsstillende.
40 D
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
58
For at trives i skolen, er det nødvendigt, at det er let at samarbejde med mine undervisere.
41 D
Det er vigtigt, at jeg får chancen for at stige i gennemsnit, så jeg ikke står i stampe – alt for længe.
42 E
Skoleopgavernes indhold, kan i høj grad betyde, at jeg forbliver på skolen, og dermed ikke vælger at skifte uddannelse.
43 H
Selvom skoleopgavernes indhold skulle blive mere rutineprægede, ville jeg foretrække det, hvis det gav mig mulighed for at komme ind på en videreuddannelse.
44 E
Det er vigtigere at arbejde i en gruppe, hvor jeg føler støtte og fællesskab, end at arbejde mere isoleret – selvom det senere ville kunne indebære en højere SU.
45 I
Det er vigtigere at føle, at jeg hæver en god SU, selv om jeg skal løse skolearbejde/opgaver, der indebærer, at jeg føler mig ensom og isoleret.
46 A
At få større ansvar føles tilfredsstillende, selv om det ikke altid lykkedes for mig, at leve op til krav og forventninger.
47 C
At leve op til stillede krav og forventninger, føles mere tilfredsstillende, end at tildeles større krav.
48 F
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
59
Det er bedre at føle, at jeg er værdsat i de opgaver jeg har, end at skifte til et højere niveau, og derigennem miste en berettiget værdsættelse.
49 B
Det er bedre at skifte til et højere niveau, end at blive værdsat for de opgaver jeg præsterer i dag, selv om det indebærer at mulighederne for ros og anerkendelse forsvinder.
50 E
Det er mere stimulerende/tilfredsstillende, at føle støtte og fællesskab, end at skifte til et højere niveau, der indebærer isolation fra klassekammeraterne.
51 I
Det er bedre at skifte til et højere niveau, også selvom det indebærer isolation fra klassekammeraterne.
52 E
Det er bedre, at det går godt med de skoleopgaver jeg har, end at få interessante skoleopgaver, som er så udfordrende, at jeg ofte ikke kan klare dem.
53 F
Det er bedre at lave interessante skoleopgaver, selvom jeg relativt ofte ikke klarer dem, end det er at lave kedelige rutinemæssige opgaver.
54 H
Jeg vil hellere ind imellem fejle i mine opgaver, end at vide, at jeg IKKE har mine klassekammeraters støtte i alt jeg gør.
55 I
Jeg foretrækker altid at vide, at jeg kan klare mine skoleopgaver, selv om jeg ofte oplever, at jeg ikke får støtte fra mine klassekammerater.
56 F
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
60
Evaluering
Antal point
A Økonomisk motiv (V)
B Behov for ros og anerkendelse (M)
C Behov for at have ansvar (M)
D Behov for at have et godt forhold til sine undervisere (M)
E Behov for avancement og karriere (M)
F Behov for at have succes i sine skoleopgaver og på
skolen (M)
H Behov for meningsfulde skoleopgaver og indhold i
undervisningen (M)
I Behov for fællesskab (V)
Total 140
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
61
Bilag 4
Personligt spørgeskema, EUD GF2J17 Kære EUD GF2J17, Vi arbejder hele tiden på at forbedre jeres skolegang på IBC, og jeres meninger er meget vigtige for os. I forbindelse med mit afgangsprojekt på min Erhvervspædagogiske diplomuddannelse, vil jeg gerne undersøge, hvordan vi som skole kan støtte jeres gennemførsel, så godt som muligt. Det er derfor en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette spørgeskema. Hilsen Julie Thoboe Koordinator GF2/IBC
Hvilket køn er du? (1) Mand
(2) Kvinde
Hvor gammel er du? _____
Har du tidligere været påbegyndt en ungdomsuddannelse, som du ikke har fuldført? (det gælder også som et forsøg, hvis du tidligere har været startet på HG eller GF2 på IBC) (1) JA, 1 gang tidligere
(2) JA, 2 gange tidligere
(3) JA, 3 gange (eller flere) tidligere
(4) NEJ, EUD er min første
(5) NEJ, har tidligere gennemført påbegyndt og gennemført en ungdomsuddannelse
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
62
Hvis du tidligere er droppet ud af en ungdomsuddannelse, hvad var så årsagen til det? ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________
Har du på et tidspunkt i dit liv fået stillet en diagnose, der kan påvirke din skolegang? (f.eks ADHD, ordblindhed osv.) (1) Ja
(2) Nej
Hvis JA, hvilken/hvilke? ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________
Hvilken elevprofil ser du dig selv som? (se udleveret ark) (2) "De afklarede"
(3) "De kritiske"
(4) "De usikre"
(5) "De fraværende"
Uddyb venligst dit svar ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
63
Hvilken elevprofil tror du dine undervisere oplever sig som? (1) "De afklarede"
(3) "De kritiske"
(2) "De usikre"
(4) "De fraværende"
Uddyb venligst dit svar ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________
Har du på noget tidspunkt overvejet at droppe ud af GF2? (1) Ja
(2) Nej
Hvis JA, hvad er årsagen hertil? (du må gerne vælge flere) (1) Faglige udfordringer
(2) Økonomiske udfordringer
(3) Udfordringer i privatlivet
(4) Sygdom
(5) Udfordringer i klassen
(6) Fravær
(7) Diagnoser
(8) Andet
Hvad er vigtigt for dig i forhold til din motivation til at gennemføre din ungdomsuddannelse? (du må gerne vælge flere) (1) Karakterer
(3) Relationer til undervisere
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
64
(4) Relationer til klassekammeraterne
(5) Miljøet på skolen
(6) Feedback på mit faglige niveau
(7) Individuel hensynstagen
(8) Variation i undervisningen
(9) Klar struktur i undervisningen
(10) At vide, hvilket mål der er med undervisningen
(11) At underviseren har tid til at hjælpe mig
(12) Økonomien (SU)
(13) Opleve en succes med mine skoleopgaver, at jeg kan finde ud af opgaverne
(14) Få ros og anerkendelse for min indsats i skolen
(15) At der er balance mellem mit privatliv og mit skoleliv
(16) Andet
Hvad kan vi som skole gøre, for at hjælpe dig bedst muligt, til at gennemføre din uddannelse? ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ Mange tak for din hjælp...... Julie Thoboe
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
65
Bilag 5
Analyse, personligt spørgeskema, EUD GF2J17 Hvilket køn er du?
Har du tidligere været påbegyndt en ungdomsuddannelse, som du ikke har fuldført? (det gælder også som et forsøg, hvis du tidligere har været startet på HG eller GF2 på IBC)
Har du tidligere været påbegyndt en ungdomsuddannelse, som du ikke har fuldført? (det gælder også som et forsøg, hvis du tidligere har været startet på HG eller GF2 på IBC)
Har du tidligere været påbegyndt en ungdomsuddannelse, som du ikke har fuldført? (det gælder også som et forsøg, hvis du tidligere har været startet på HG eller GF2 på IBC)
Hvis du tidligere er droppet ud af en ungdomsuddannelse, hvad var så årsagen til det?
• Manglende interesse • Jeg var ikke moden nok, og havde valgt ud fra hvad hjemmefronten sagde, og ikke hvad jeg havde
lyst til. Jeg ville hellere ud, at arbejde lidt, og få noget erfaring og nye udfordringer.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
66
• Manglende fællesskab og bestyrelsen var dårlig, de var ikke hjælpsomme og generelt bare så mig som et problem istedet for at hjælpe mig videre. Udover det var det som sagt fællesskabet, var med i starten også senere røg jeg ud af fællesskabet.
• Det var ikke noget for mig • Alt for doven til kunne passe min skole og derfor prøver jeg igen og tager mig sammen • Personlige problemer med vægten der tyngede mig psykisk, samt et længere sygdoms forløb min
kæreste pt er igennem. • Pga. allergi overfor produkter i faget • Valgte hvad min forældre havde pålagt mig, at gøre • det fysiske da jeg har nogen ting med mine knæer og ryg • for meget fravær
Har du på et tidspunkt i dit liv fået stillet en diagnose, der kan påvirke din skolegang? (f.eks ADHD, ordblindhed osv.)
Hvis JA, hvilken/hvilke?
• Ordblindhed • ordblind • jeg er ordblind • Astmatisk promketis noget med lungerne • angst • Ordblind • Farveblind • dyskalkuli (talblindhed) • Ordblindhed • jeg har læse, stave vanskeligheder • ordblindhed • ADHD
Hvilken elevprofil ser du dig selv som? (se udleveret ark)
Uddyb venligst dit svar
• Jeg er nogle gange bange for, det jeg laver er forsinket derfor kan det føre til usikkerhed • jeg har læreplads • Jeg er ikke så aktiv på klassen, men vælger den afklarede da jeg ved det er denne uddannelse jeg
vil have for at få gennemført og færdiggjort en uddannelse i stedet for at have flere forskellige halve. Men er aktiv i forhold til opgaver vi får stillet, laver alle mine opgaver og aflevere til tiden. Ville kalde mig selv en blanding af den afklarede og den usikre, da jeg er meget usikker på mig selv, har aldrig haft selvtillid og selvværdet i orden.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
67
Jeg er af den type der vil være sikker i det jeg laver før jeg rækker hånden op på klassen og siger noget, men er blevet bedre til at tage chancer, især hvis det er i en klasse hvor jeg føler mig tryg.
• Jeg er bare usikker på mig selv i enkelte fag. • Jeg har valgt de usikre, da det er meget længe siden jeg har gået i skole. Jeg har aldrig rigtig været
stærk i teori men er mere praktisk • Jeg ved det er uddannelsen jeg gerne vil have, men er usikker på om jeg kan klare det. Jeg er
meget stille og genert, bange for at svare forkert. • Jeg vil meget gerne uddannelsen, men jeg er utrolig usikker på hvad jeg kan.Jeg gør mig ofte
dummere end jeg virkelig er. • jeg er meget sikker på hvad jeg gerne vil med min fremtid, og derfor er jeg engagerede i hvad vi
lærer • Jeg er afklaret i forhold til, at jeg har en elevplads. Men kæmpe selvtillid i forhold til faglig formåen,
kan jeg ikke nikke genkendende til. • Jeg vil meget gerne gennemføre uddannelsen også tror også nogle af lærerne ved det. Jeg var så
syg og meget skoletræt de 2 første uger bagefter juleferien. Det gjorde så jeg kom okay meget bagud og ikke fik lavet mine lektier. Nu har jeg bare problemer med klassen, syntes det er okay mange herinde og føler bare jeg er så meget bagud i nogle af fagene at dem har jeg opgivet, men bliver nød til at komme for ikke at få fravær. Jeg har fået ros for det jeg har lavet, når jeg laver det aflevere jeg noget fornuftigt, men føler ikke at jeg er med og er i stand til at kunne lave dem i nogle fag.
• jeg er usikker på om jeg kan gennemføre det, selvom jeg gerne vil • Fordi at jeg nogen gange, har svært ved at komme op om morgen og komme i skole. • Jeg føler jeg er rigtig godt med, engageret og aktiv i timerne. Jeg ved bare ikke, om det er den
rigtige uddannelse for mig. Det er lidt svært som 17 årig og blive afklaret med, hvad man vil i fremtiden.
• Jeg har en elevplads allerede, men for at kunne starte som ELEV i Coop, skal jeg bruge et Grundforløb 2 - EUD. Derfor er jeg afklarede med at jeg skal være, men er meget usikker på mig i selv, i nogle af fagene, fordi det hele er så nyt for mig
• Jeg er aktiv, og løser opgaverne udmærket. • Jeg kan godt være meget usikker på om det jeg laver f.eks er godt nok, og om jeg overhovedet kan
finde ud af det. • Nogengange vågner jeg og tænker om jeg overhovedet kan klare uddannelsen. • vil beskrive mig selv som den usikre jeg er meget motiveret men ved ikke helt hvor god jeg er
bogligt men ikke noget jeg tænker specialet over og ikke vil i skole om morgen for det vil jeg altid fordi jeg brænder for det
• jeg vil rigtig gerne og har elevplads, men syntes det er svært • Ja ved ikke lige hvordan jeg skal uddybe spørgsmålet men synes var når jeg læser denne text
tænker jeg umiddelbart det passer til min profil • Jeg har før på de andre uddannelser været meget fraværende, usikker på uddannelsen og kritisk.
Som jeg ikke er mere. Derfor passer den afklarede bedst på mig. • Da jeg ved hvad jeg vil bruge uddannelsen til, og ved at det er den vej jeg vil gå • jeg føler mig engageret og aktiv i timerne, og vil gerne udannelsen. • Det vi lære skal være vigtigt for mig ikke ligegyldigt • jeg er den fraværne fordi jeg ikke vil være her men er her for at få en uddannelse. • Har elevplads • jeg er bange for at tingene vi laver er for svært, ikke at jeg ikke kan finde ud af det men tænker
mere senere hen ad • jeg ville rigtig gerne eud men har været meget syg på det sidste • jeg er meget afklaret med at jeg vil være sælger, da jeg får et kick hver gang et salg går igennem.
jeg syntes undervisningen er meget spænende. • høj fraværsprocent (?) • Har altid været lidt usikre, fordi jeg lidt er bange for at den uddannelse som jeg tager bliver min
sidste som jeg vil gennemføre og måske er bange for at jeg synes jobbet bliver kedelig.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
68
Hvilken elevprofil tror du dine undervisere oplever dig som?
Uddyb venligst dit svar
• Min fravær er lidt højt • fordi de ved jeg har læreplads • Som jeg skrev før, så kan jeg virke og være meget usikker da jeg ikke er den der sidder med
hånden oppe i nogle af de fag hvor jeg gerne vil være sikker på mit svar er rigtigt før jeg svarer. • Jeg har fået at vide at jeg virker som om jeg rigtigt gerne vil det her. Og det vil jeg da også. • Jeg deltager i undervisningen og møder hver dag • Jeg er ikke så aktiv med hænderne oppe i timerne. • Jeg er god til at lade som om jeg har styr på tingene, selvom jeg måske ikke har det. • fordi jeg nogle gange godt kan virke lidt fraværende i timerne da jeg synes det er lidt hårdt og
komme igang med skolen igen • Jeg håber, at det er sådan der bliver set på mig, da det er det jeg prøver, at udstråle og bevise, så
jeg ikke er en af dem, der forstyrre og bliver væk. • Jeg er der self. ikke nogle af gangene som jeg halv forklarede før. Det har bare sat mig tilbage i et
dårlig lys. • ved ikke • Fordi at jeg nogen gange, kan være fraværende i den første time. • Jeg aflevere mine opgaver og følger med i timerne • Jeg har altid lavet mine lektier, afleveringer og opgaver og føler selv jeg er meget engageret i
timerne, når der er noget jeg kan. Kan af og til godt opstille en facade, så det udadtil ser ud til jeg har styr på mine ting, men hvor virkeligheden er en anden
• Aflevere mine ting, og har altid styr på opgaverne. Det mener jeg at de kan se. • Jeg tror at de godt kan mærke på mig at, jeg gerne have uddannelsen men også at jeg er meget
usikker på mig selv og ikke altid helt fokuseret i mine opgaver. • Fordi jeg godt kan virke selvsikker i timerne. • tror udadtil virker jeg målrettet og en der kan mine ting • fordi de ser mig som tilbageholdende og genert • Er ikke den bedste til passe skolen men gør mod vedste • Jeg gør mit bedste og giver mit bedste indsats og forsøger at ararangagere mig i timerne og de ting
vi gennemgår. • Da jeg er engageret og deltager aktivt i timerne og ikke kommer sjusket og ligeglad ind af døren • jeg tror godt jeg kan virke kritisk fordi jeg ofte stiller mange spørgsmål til opgaverne. • Virker meget afklarede med hvad jeg vil • den usikre fordi jeg kommer i skole det meste af tiden men • Prøver at virke engagererat og gøre mit bedste • fordi jeg forholdsvis laver mine ting • det gøre hun fordi jeg har været meget syg • da jeg har haft en del fravær pga sygsom, er jeg bange for at mine undervisere ser mig som "ugens
gæst" • har ikke arket, så kan ikke uddybe :( • Fordi jeg har det svært at være med hele tiden med opgaver. Og som jeg dårligt har det psykisk
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
69
Har du på noget tidspunkt overvejet at droppe ud af GF2?
Hvis JA, hvad er årsagen hertil? (du må gerne vælge flere)
Hvad er vigtigt for dig i forhold til din motivation til at gennemføre din ungdomsuddannelse? (du må gerne vælge flere)
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
70
Hvad kan vi som skole gøre, for at hjælpe dig bedst muligt, til at gennemføre din uddannelse?
• Hjælp elev med at gennemføre skolearbejde hvis de har svært ved det • flere lære til en stor klasse • I kan gøre det at i er klare i jeres meldinger omkring blandt andet opgaver.
Der skal være respekt for hinanden om man kan lide hinanden eller ej. • Motivation, vejledning og støtte. • ro i klassen under undervisningen, feedback på opgaver • Jeg synes allerede i hjælper meget. I er gode til at hjælpe hvis man har brug for dette. Vi får tid i
timerne til at lave lektier i så vi ikke har så meget når vi kommer hjem. • Hjælpe så godt som i kan i undervisningen, sige hvad man kan gøre bedre og rose en. • det ved jeg ikke lige, jeg synes indtil videre at vi får den hjælp som vi kan have brug for • Muligvis sende diasshowene på alle ting vi har lavet, så må lære det, for skal lære det og vil gerne
indhente det forsømte. • ved ikke • Ved at holde øje med mig nogen gange, for at se om jeg laver det, som jeg skal. • ved det ikke • Være støttende men også have mere tid til os elever til hjælp, da jeg synes at i sådan en stor
klasse som vi er, så er det nogle gane begrænset hvor meget hjælp man kan få • Det er fint som det er, syntes jeg. • Hjælpe mig mest muligt, med det jeg har problemer med. • Bare være klar til at hjælpe, hvis der er noget • give mig en god undervisning
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
71
• give mig opgaver som relaterer til min uddannelse som butiksassistent • Synes i gør et forholdvis pænt stykke arbejde og jeg mangler nok bare og tage mig lider mere
sammen • På denne skole syntes jeg at jeg får den hjælp jeg indtil videre har brug for. Dog er det en ulempe
vi er så mange i klassen da læren ikke altid kan nå rundt og hjælpe os alle sammen. • Jeg synes skolen og lærerene hjælper på bedste vis, og at der bliver taget hensyn til den enkelte,
så hvis det fortsætter sådan er det godt • forklare opgaverne bedre • Det vi lære er vigtigt for os ikke noget ligegyldigt • ikke at sidde et stort pras på eleverne • Fortsætte som det er. • hjælpe/støtte, måske fortælle at til folk om hvor man ligger i de forskeligge ting • der er meget der kan gøres bedre • svært at svare på hvad i kan gøre.
vil mene at det kun er mig selv som kan påvirke det. ved sygsom er det svært at ændre på.
• ikke noget som jeg ikke allerede er igang med. • måske hjælpe mig med grammatik som jeg har svært med. Og måske jeg kan forstår mere danske
ord som jeg ikke forstår. Samlet status
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
72
Bilag 6
Interviewguide, fokusgruppeinterview, undervisere i EUD GF2J17
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
73
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
74
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
75
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
76
Bilag 7
Transskribering, fokusgruppeinterview, undervisere i EUD GF2J17
[00:00:00.00] Interviewer: Den første spørgsmål, det er i forhold til deres læring, og det
spørgsmål jeg godt kunne tænke mig jeres input til det er: hvordan vi får eleverne, nu har jeg
skrevet i sving, fordi jeg ikke kunne finde et bedre ord, når de nu ikke fortæller os, hvad de
kan og ikke kan. De har allesammen fået gennemgået det her skema, i forhold til, hvilken
elevtype de ser sig selv som. Der er 4 forskellige elevtyper, forklaringerne stå der også.
De afklarede, er dem som er aktive og engagerede i undervisningen, har høj selvtillid og er
sikre på deres egen faglige formåen. De kritiske er dem, som forholder sig meget kritisk, til
den uddannelse de har valgt. De fraværende er dem, som har meget fravær, enten mentalt
eller fysisk i forholdt til uddannelsen. De usikre er dem, som gerne vil uddannelsen, men er
meget usikre på, om de rent faktisk kan.
De først blevet bedt om at skrive, hvordan de ser sig selv. Så er de efterfølgende blevet bedt
om at skrive, hvordan de tror vi opfatter dem. De sad med det her ark og med forklaringen
ved siden af, så de kunne sidde og tjekke - så de ikke bare ikke skulle kunne huske, hvad det
var for nogle ord jeg havde gennemgået. Det som egentlig er meget spændende i det er, at der
er 45% af dem der ser sig selv som usikre og nogle af de kommentarer de knytter til det er, at
de er meget usikre på sig selv, og har aldrig haft nogen selvtillid eller selvværd. De er utrolig
usikre på hvad de kan og "jeg gør mig ofte dummere end jeg i virkeligheden er”, ”nogle gange
vågner jeg om morgenen og tænker, kan jeg overhovedet klare den her uddannelse” og når de
bliver spurt om, hvordan vi oplever dem, så er der faktisk kun 19% der tror at vi oplever dem
som usikre. Og der skriver de bl.a. "Jeg er god til at lade som om at jeg har styr på tingene,
selvom jeg faktisk ikke har det” og ”jeg kan af og til godt opstille en facade, så det udadtil ser
ud som om jeg har styr på mine ting, men virkeligheden er en anden. Så det vil sige at der er
faktisk 26% - altså en fjerdedel af klassen som sætter en facade op, fordi de vil vise os at de
har styr på det, selvom de i virkeligheden ikke har det. og det jeg godt kunne tænke mig at
høre fra jer om det er:
Hvordan får vi dem i gang og igennem uddannelsen, når de faktisk ikke fortæller os, hvad det er
de kan og ikke kan - måske mest, hvad de ikke kan fordi de sætter en facade op, for at vi skal tro
de kan, så er det måske svært at se dem/opdage?
(ACTIVITY) 1 - Altså det tænker jeg ikke er svært at opdage.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
77
(ACTIVITY) 2 - nej
(ACTIVITY) 1 - Altså der er ikke noget der overrasker mig her - i de her resultater. Altså det er
der seriøst ikke! Det der med at de er usikre, ikke? Altså det oplever jeg i hvert fald, lige
præcis den her klasse, som er sindssygt usikre! De skal bekræftes hele tiden, når de arbejder
med opgaver og så ved vi jo godt som lærere, at det er fordi de er usikre. Så jeg tænker jo ikke
her altså, der er ikke noget der, som overrasker mig, og jeg tænker at det overrasker mig
egentlig heller ikke, at de tror at "vi er så dumme at vi ikke kan se det", for vi kan jo godt se
det. Jeg synes jo heller ikke at vi, altså jeg synes jo, vi anerkender dem mange gange, men jeg
tror at de tænker at vi er lærere, så derfor ved vi ikke, altså jeg ved jo godt - at vi har høje
forventninger til dem ikke? og det der med at de sætter en facade på, ja jeg ved mange af dem
der sætter en facade på inde i EUD, altså det kan man godt hurtigt spotte hvem det er.
[00:03:22.27] Interviewer: Men du tænker ikke, at det er meget at det er en fjerdel af klassen
der sætter en facade op, ud over dem der i forvejen, siger at de er usikre?
(ACTIVITY) 1 - Jeg tænker, at det er meget, men jeg tænker ikke at de er overraskende. Altså
ikke med den klasse vi har der inde lige nu.
[00:03:33.21] Interviewer: For det er stort set næsten halvdelen der er usikre.
(ACTIVITY) 1 - Ja, men det er også det jeg oplever, faktisk så synes jeg næsten det er mere end
halvdelen. Altså jeg vil sige det sådan, groft sagt, så havde jeg nok sagt at der er 25% som
virker som om, de ikke er sådan usikre, på samme måde, men der er en stor del der er
derinde, det er der altså!
[00:03:55.17] Interviewer: Hvad tænker i andre?
(ACTIVITY) 2 - Altså, jeg synes generelt, så når man har sådan nogle klasser, specielt sådan
nogle GF2 klasser, så er halvdelen sådan nogle "Kan jeg godt?" Måske tror de ikke at de kan, og
de skal nogen gange lige i gang først, nu har jeg jo lige kørt test på dem derinde, hvor nogle af
dem faktisk ikke troede de kunne noget. Men det kunne de faktisk godt. Så jeg tror at hvis du
kør den nu, så vil den se anderledes ud.
(ACTIVITY) 1- Hvornår er den kørt?
[00:04:21.27] Interviewer: Den er kørt forrige uge.
(ACTIVITY) 2 - Hvor jeg tænker "Hold da op".
[00:04:37.17] Interviewer: Så i tænker, at vi ser alle de usikre og får dem samlet op?
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
78
(ACTIVITY) 2 - Nej, det er ikke sikkert, at vi ser dem alle sammen umiddelbart, men det gør vi
jo når vi giver dem opgaver. Så vil det jo typisk være nogen, der har den den der facade på og
når de så skal til at lave noget, så balder de igennem med et brag.
[00:05:05.05] Interviewer: Men hvad oplever du så ADN, for du ser dem jo ikke i
undervisningen, men oplever du de her tal som værende det du har et indtryk af klassen,
eller? Du har jo snakket med rigtigt mange af dem!
(ACTIVITY) 3 - Ja, jeg har snakket med ca. 11-12 stykker af dem.
[00:05:26.18] Interviewer: Giver de udtryk for nogle af de her frustrationer, uden du skal sige
eller nævne noget om det. Altså oplever de, at vi ikke ser nogle af de usikre, eller oplever du at
de fortæller, at de er nødt til at sætte en facade op i forhold til os?
(ACTIVITY) 3 - Næh, jeg tror at når de sidder oppe hos mig, så smider de nok facaden.
[00:05:51.19] Interviewer: Ja, det tænker jeg måske også, at de måske har nemmere ved der,
fordi de sidder 1 til 1.
(ACTIVITY) 3 - Ja, fordi de sidder ikke i nogen gruppesammenhæng eller klassesammenhæng
der sidder de bare .... sig selv.
(ACTIVITY) 1 - Det synes jeg er godt, jeg synes det er en god pointe. Fordi lige præcis det der
med at i klassen, det er ikke kun over for os. Altså det er ikke os, det kun handler om. Fordi jeg
synes jo ofte, at vi får rykket eleverne - lærer til elev, men i klassesammenhæng der tænker
jeg også, at når det er, at man sidder inde i klassen, har eleverne den der facade på, fordi "Man
vil jo ikke sidde og være dum" Man vil jo heller ikke altid stille spørgsmålene, fordi så føler
man måske at "Hvis jeg stiler et spørgsmål, så er jeg dum", så jeg tænker ikke, at de altid
tænker at det er lærerne.
[00:06:43.02] Interviewer: Nej, men der er jo faktisk en der skriver "Jeg er utrolig usikker på,
hvad jeg kan, jeg gør mig ofte dummere end jeg i virkeligheden er”, så der er nogen der i
virkeligheden gør sig dummere. Hvorfor tænker i om det?
(ACTIVITY) 1 - ja det ved jeg ikke, "Jeg gør mig ofte dummere" eller tror? Det er noget med
selvtillid.
(ACTIVITY) 2 - Så er de bare blevet bekræftet med sig selv.... "Hvis jeg gør mig dummere end
jeg er, skal jeg nok ikke præstere"
[00:07:16.19] Interviewer: Nej, hverken over for de andre eller for lærerne.
(ACTIVITY) 2 - Så forventer man heller ikke så meget. Det hænger jo sammen.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
79
(ACTIVITY) 3 - Det kan også være, at de nogen gange næsten kun lægger mærke til hver gang
de dummer sig, og glemmer at lægge mærke til, hver gang de faktisk gør det udemærket.
(ACTIVITY) - Eller glemmer at få at vide, at de gør det udemærket.
(ACTIVITY) 3 - De lader det ikke gå ind. måske?
(ACTIVITY) 1 - Der sidder jo altid mange i de her GF2 klasser, hvor man siger til dem "Tro nu
på - du kan jo godt" Men de har en baggrund, hvor de er blevet gode til at slå sig selv oven i
hovedet og sige "Det kan jeg ikke" "Det kan jeg ikke" "Det kan jeg ikke". Det er den samme lyd
der kommer igen og igen og igen. Så der er jo noget her, altså det er jo meget mentalt, altså det
kommer jo af en eller anden oplevelse, der har været tidligere. fordi det siger vi utrolig meget
til de her EUD GF2 elever.
[00:08:34.07] Interviewer: Men hvad tænker du? kan vi gøre noget for, at de måske ikke slår
sig selv helt så tungt oven i hovedet, hvis vi nu skal med fælles team-mål have det mål at vi
skal have så mange som muligt igennem, så er det jo ikke smart at de sidder og slå sig selv
oven i hovedet og siger at de ikke kan. Kan vi gøre et eller andet, for at gøre det?
(ACTIVITY) 1 - Det synes jeg jo, at vi gør i forvejen, altså succesoplevelserne. altså jeg synes jo
at når de får de der succesoplevelser, så sker der jo også noget, men det er jo ikke noget vi kan
ændre på 20 uger, når det har været en livslang ting igennem deres uddannelsessystem eller
man har knækket nakken, fordi man har gået på en anden ungdomsuddannelse, det retter
man jo ikke op på sådan her, ved bare lige på 20 uger, men ved at fortælle dem det her med at
"du er jo god nok som du er og du kan godt, ikke også" - altså der er jo nogen, de kan jo godt,
de skal bare tro på det. Det synes jeg siger, rigtigt mange gange i løbet af undervisningen, når
jeg har dem altså.
(ACTIVITY) 2 - Det lærer de jo ikke at de kan, på 2 gange eller 3 gange. Det er jo deres sidste
forløb.
(ACTIVITY) 1 - Ja, det det jo det - det er en proces, det er det jo.
(ACTIVITY) 2 - Specielt tænker jeg, at mange af de der lidt ældre, hvor det er lang tid siden de
har gået i skole har lidt svært ved at komme i gang. Hvor jeg så oplever, med de unge at de har
det lige omvendt. At de tit lader som om, at de kan mere end de kan.
(ACTIVITY) 1 - Ja, men jeg synes, at de ældre er bedre til at sige at de kan. Det er reel
selverkendelse, når jeg er sammen med de ældre. og der bliver jeg jo usikker på, om jeg så
skal fremlægge, for det har jeg ikke gjort siden folkeskolen.
[00:10:18.18] Interviewer: så du mener, at de er bedre i stand til at reflektere?
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
80
(ACTIVITY) 1 - De er bedre i stand til at sige, hvad de har behov for, synes jeg, Det oplever jeg
egentlig mere og de tager nemmere imod, altså de kan bedre flytte sig sådan lidt. Men vi så jo
også tidligere, da vi havde dem 2 år, at der går bare tid, inden at vi når til det der, hvor det er
en masse succesoplevelser man skal igennem og relationer med lærerne, og når man
begynder at have den - og det gik der også tid med. Der gik jo langt over et år med, inden de
der relationer, de kom, så skete der virkelig et ryk ikke - altså på andet år.
(ACTIVITY) 3 - Men har du spurgt til årsagen til, at de er usikre?
[00:11:01.12] Interviewer: Ja, jeg har bedt dem om at uddybe deres svar og jeg har taget
nogle af dem ud her. Men de har stort set allesammen uddybet og nogle skriver at de er bange
for at det er deres sidste mulighed, for at få en uddannelse og der er også en del der skriver at
de oplever et pres hjemmefra i forhold til, at skulle have en uddannelse. Jeg har på et
tidspunkt spurgt dem, om de tidligere har været påbegyndt en ungdomsuddannelse som de
ikke har færdiggjort. og det er der 12 af dem der har, 39% der tidligere har været i gang med
en ungdomsuddannelse. De 5 af dem, har 1 gang tidligere været i gang med noget, de 4 af dem
har 2 gange tidligere været i gang med noget, og de 3 af dem har 3 gange eller flere, været i
gang med noget de ikke har fuldført. Og der har jeg spurgt dem, hvis de tidligere har været
droppet ud, hvad der så var årsagen til det. Der er noget med manglende interesse, "Jeg var
ikke moden nok, og valgte bare ud fra hvad hjemmefronten sagde" og "Manglede fællesskab i
klassen, i starten var det okay i fællesskabet men senere røg jeg ud af fællesskabet. "
"Problemer med vægten" "Problemer med kæresten," "Valgte hvad mine forældre havde
pålagt mig" "Fysiske problemer med knæ og ryg." Så de har uddybet, hvad det er for nogle ting
der gør, at de tidligere har valgt at droppe ud. Men i forhold til det her med relationerne som
du kom ind på GKHF, så er det faktisk det næste ark - altså det næste spørgsmål.
Spørgsmålet er; Hvordan kan vi skabe robuste grupper/relationer som giver eleverne en følelse
af at "høre til"? - fordi at rigtigt mange af dem efterspørger faktisk, den her følelse af at høre til
i gruppen eller på uddannelsen. Der er faktisk 39% af dem, som tidligere har fået stillet en
diagnose, typisk for den her klasse, jeg har også spurgt dem hvad det er og der er det
ordblindhed, ADHD og de der ting, men flere på ordblindhed - end vi har haft tidligere, der er
nogen der har skrevet depression og ADHD, men der er mange, der ikke har været ærlige i
forhold til, hvem man har snakket med nu, man ved der har psykiske udfordringer - de har
simpelt hen ikke skrevet det. Så det er jo sådan, om man kan regne helt med det? De skriver
hernede, i det her, hvad er vigtigst for dig i forhold til din motivation til at gennemføre din
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
81
ungdomsuddannelse? Der er der faktisk 58% der skriver relationerne til underviseren dvs.
for 18 af dem derinde er det vigtigst at have gode relationer til underviseren, hvor forholdet
til kammeraterne ligger på 45%, så de har altså et stort behov for at høre til på en eller anden
måde i en gruppe, som også kan hjælpe dem igennem. Så vi har dem jo kun i 20 uger, det er jo
et faktum. Vi laver jo nogle pladser når de starter, men kan vi gøre noget for, at få skabt nogen
lidt mere robuste grupper som kan give dem en følelse af, at de er en del af noget både i
forhold til elever og i forhold til os undervisere, kan vi gøre et eller andet - for at give dem det
der ben at stå på, der får dem til at føle, at de hører til et sted?
(ACTIVITY) 1 - Jeg synes jo, at det gør vi allerede, det med relationerne altså, jeg synes jo
allerede, altså vi har jo gjort simpelthen så meget, der er jo personlige kontaklærere på og
altså, der er jo snakket med eleverne.
(ACTIVITY) 2 - Jeg synes nok bare at det er lidt svært at danne et tillidsforhold, på 20 uger.
[00:14:40.23] Interviewer: Tænker du mest, at det er svært i forhold til, at få det i
undervisningen eller i forhold til hinanden?
(ACTIVITY) 2 - Altså, for det første, er der en kæmpe aldersforskel og så har de deres små
grupper af alder og er så måske, som vi så sidste år, med de gamle damer - som lige pludselig
godt kunne sammen med de unge drenge - pga. at det hele er så kort, så tror jeg det er svært
for dem at få relationer.
(ACTIVITY) 3 - Jeg tror altså, at det er noget sådan geleagtigt, vi snakker om her, fordi at nu
her i mandags, da der var brobyggere, der var der en der snakkede om, at på 5 dage - så
kender vi jo hinanden, selvom vi allesammen har været nye og det er jo hurtigt.
(ACTIVITY) 1 - Ja, det må man sige.
(ACTIVITY) 3 - Jeg tænker, at når man kender hinanden, så er den jo på vej til, at der er
relationer.
(ACTIVITY) 1 - Jeg synes også at min oplevelse er, at klassen har gode relationer faktisk, den
er rigtigt god.
(ACTIVITY) 3 - Rigtigt mange siger, at det er en dejlig klasse.
(ACTIVITY) 1 - Det synes jeg også. Altså det eneste jeg tænker, det er at nu har vi denne her
klasse, og vi har også haft tidligere GF2 klasser og altså når vi begynder at være så store hold,
så begynder det også at være en fordel, fordi at der er mulighed for at, altså jo mindre
klasserne er, jo mere kræver det at de elever der er i klassen, i forhold til det her med
relationer, fordi der vil altid være nogen, som ikke helt kan på samme måde med hinanden, og
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
82
så bliver det sådan lidt noget to-mandsgrupper og det er ikke nødvendigvis det bedste, for så
er den ene syg og så er der jo ikke mange tilbage. Herinde er det en stor klasse, og som jeg
oplever det, er der ikke nogen som bare er på tomandshånd. Altså det er en stor enhed, men
der er mange sådan forskellige grupper, men altså de har allesammen relationer til hinanden
så jeg tænker ikke - jo der er nogle enkelte der sidder lidt alene, og det er jo så grundet noget
depression, altså hvor det er svært, ikke også.
(ACTIVITY) 2- Altså, det bliver da ikke fordi det bliver vægtet voldsomt højt, hvad er det -
45%?
(ACTIVITY) 1 - Det er jo de laveste på vægten, ikke? - men relation til underviser og karakter
er mere.
[00:17:13.27] Interviewer: …..og den kommer også i den næste. Men der er faktisk rigtigt
mange der skriver, i forhold til, det der med, hvad vi som skole kan gøre for at hjælpe dem
bedst muligt til at gennemføre uddannelsen, der er der faktisk mange der skriver at "Flere
lærere til en stor klasse" og at "Det kan være svært at få hjælp, fordi der er så mange i klassen"
og "Der er nogle timer, hvor man ikke kan få hjælp, grundet de mange elever"
(ACTIVITY) 1 - Jeg tænker bare, at det har ikke har noget med relationer at gøre.
[00:17:36.17] Interviewer: Nej det har det ikke, men det var i forhold til, det med en stor
klasse.
(ACTIVITY) 1 - Ja det er jeg med på, men det er en anden problemstilling. Jeg tænker at i
forhold til det punkt med relationer, så gør det altså noget med de store klasser.
[00:17:46.09] Interviewer: ja, de har nemmere ved at få relationer til nogen i klassen.
(ACTIVITY) 1- Ja, det har de altså
[00:17:52.12] Interviewer: Hvis der sidder en 12-14 stykker og man ikke har det godt med
nogen, så er det svært.
(ACTIVITY) 1 - Ja, det er det virkeligt - altså vi har det jo fra GF1 hvor vi sad til sidst med 12-
13 elever, altså det var jo virkelig forfærdeligt
(ACTIVITY) 3 - Ja, det var det
(ACTIVITY) 2 - Det var studenterne sidste år, ikke?
(ACTIVITY) 1 - Det er det samme, sker der det der med, at en trækker sig ud eller går ud så
står man med et tomrum, der er ingen dynamik heller ikke. Så lige i forhold til det punkt, så er
der er nogle andre problemstillinger, men lige der synes jeg at vi oplever, at når vi har haft
store GF2 klasser, så har det netop fungeret godt, det der med at have relationer i klassen.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
83
Relationer til underviseren, det er jo der - vi så har gjort det med peronlig kontaktlærere,
netop fordi vi ikke kan nå og have en relation til 43 elever. Det er svært.
[00:18:44.20] Interviewer: Men hvad i forhold til arbejdsgrupper, hvis ikke det kun er
relationer, altså hvem man har lyst til at være sammen med, men hvis det er arbejdsgrupper,
hvis der sidder 39%, som der gør i denne her klasse, der har en eller anden form for diagnose,
der gør det svært for dem at lære, f.eks. ordblindhed eller talblindhed. Og der sidder nogen
der har nogle forskellige andre udfordringer. Kan vi gøre noget for at sammensætte nogle
grupper, hvor vi sikrer, at der både er nogle stærke og nogle svage, eller? hvordan laver vi
med fordel grupper. Fordi det jeg oplever, det er typisk - at vi gør det den første gang, og laver
måske en gang ekstra bladning rundt, men så får de egentlig måske i bund og grund lov til at
arbejde med dem de arbejder godt sammen med, også fordi at de er der så kort tid, og de skal
jo allesammen præstere. Men kan vi gøre et eller andet, for at sikre at de grupper der bliver
skabt, også fagligt kan hjælpe hinanden? At det ikke bare er alder og køn ved bordene?
(ACTIVITY) 1 - Jeg synes, at vi netop i år har gjort det, at de nu lige har været sammensat på 3
forskellige måder, allerede på nuværende tidspunkt, fordi der er blevet rykket rundt og det er
jo netop i forhold til, at bl.a. danne nogle flere relationer for nogle af dem, og så er det også i
forhold til, at der netop sidder nogen som har svært ved noget, hvor man så har prøvet, at
sætte dem sammen med nogen som lige matche der. -altså ikke i niveau, men vil kunne hjælpe
og det synes jeg altså at vi har gjort derinde i år. Men det sjove er jo også, at vi oplever at når
vi laver de her rokader, for netop at danne relationer at så sætter eleverne sig jo tilbage til
deres relationer, som de kender i forvejen. Så det er jo sjovt, for det er jo det der fylder mest.
De hænger sig jo fast i det der er trygt, ikke også. Altså det man kender, det der er trygt. så den
er jo sådan lidt.
[00:20:40.19] Interviewer: Der er jo nogen man bliver nødt til at splitte op, hver eneste gang
man starter, fordi man ved at det ikke er hensigtsmæssigt at de sidder sammen.
(ACTIVITY) 1 - Og man kan jo også sige, at der er forskel på relationer, men der er også forskel
på om man skal sidde sammen. i forhold til ens udvikling i fagene.
[00:20:57.18] Interviewer: Ja, fordi der er jo nogen der ikke har godt af at sidde sammen med
dem de har gode relationer med. altså det betyder jo ikke, at fordi de går i byen sammen at de
er gode til at sidde ned og lave en opgave sammen.
(ACTIVITY) 1 - Så jeg synes ikke, at i den klasse vi har nu, at der er nogle problemer i forhold
til relations dannelse, jeg synes faktisk at vi har være gode til det, på de sidste 2 GF2 klasser.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
84
[00:21:18.13] Interviewer: Det er også min vurdering, men vi oplevede bare alligevel sidste
gang, at fordi jeg synes også - at vi kunne i den sidste klasse, jeg synes virkeligt også at der var
gode relationer, men der var alligevel 58% der droppede ud.
(ACTIVITY) 1 - Ja, men der ved vi jo ikke, om det var pga. relationer.
[00:21:30.13] Interviewer: Nej, det tænker jeg bestemt heller ikke at det er. Men det er jo
måske noget af det hele, det kan også være deres diagnoser eller deres det ene og det andet.
(ACTIVITY) 1 - Der er mange aspekter i det.
(ACTIVITY) 3 - Men hvis de selv er trygge i en relation, så har de ikke brug for at prøve noget
nyt vel. Så vil de godt blive ved med det.
(ACTIVITY) 1 - Ja, så er det nærmest grænseoverskridende at flytte til en anden fast plads.
(ACTIVITY) 3 - Ja, for så skal de igen til at etablere.
[00:22:08.27] Interviewer: Det sidste, det er netop deres motivation og der er faktisk hele
skemaet, hvor jeg havde klippet noget ud i det. Jeg startede faktisk med at teste dem i forhold
til, den her Herzberg model, hvad det var der var vigtigt for dem i forhold til, overhovedet at
komme i skole hver dag. Her var det allervigtigste for 29,4% behov for ros og anerkendelse og
for at blive bekræftet i, at de var gode til et eller andet. Så var der også 8,8%, der havde behov
for et godt forhold til sine undervisere, dvs. at der er 3 der går i skole hver dag og synes at det
vigtigste overhovedet er, at have et godt forhold til sine undervisere. Så er der 7 af dem, der
har behov for succes i sine skoleopgaver og på skolen, altså netop opleve de her
succesoplevelser, som du også nævnte før GKHF. Så er der 26% af dem, som har behov for
fællesskab, som måske egentlig kun tager herhen - fordi det er hyggeligt at være sammen med
sine venner. I det uddybende spørgeskema, havde de så lidt flere valgmuligheder at vælge i
mellem. Der er det typisk også, altså den der er højst, det er den med at opleve succes med
skoleopgaver, at de kan finde ud af opgaverne og det er ros og anerkendelse. Og så er der
selvfølgelig også nogle, der synes at karakterer er det vigtigste, og det de så skriver er, at man
for at motivere dem bedst muligt, er "Hjælpe så godt som i kan i undervisningen, sige hvad
man kan gøre bede og rose en" og "Ved at hold øje med mig nogen gange, for at se om jeg laver
det jeg skal." Så spørgsmålet jeg stiller jer det er: Hvordan får vi som team skabt rammer, der
tilgodeser de elementer, der fremmer elevernes motivation for gennemførsel? Kan vi gøre et
eller andet mere eller anderledes, eller gør vi det vi kan, i forhold til at få skabt det, de gerne
vil have.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
85
(ACTIVITY) 1 - Altså, jeg tænker ikke at man kan opstille rammer for at få ros, eller jo det kan
man vel godt. Men for den enkelte underviser kan vi jo ikke, du kan jo ikke pålægge den
enkelte underviser og sige, at nu skal du huske at rose og anerkende, men vi har jo indført at
give standpunktskarakter, selvom der ikke i følge bekenderne skal være standpunktskarakter.
(ACTIVITY) 3 - Terminskarakter?
[00:24:05.18] Interviewer: ja
(ACTIVITY) 3 - Er det ikke det man siger?
[00:24:08.14] Interviewer: jo
(ACTIVITY) 1 - Er det ikke same shit?
(ACTIVITY) 3 - Midtvejskarakter!
(ACTIVITY) 1 - ja, så siger vi at det er midtvejskarakter.
[00:24:14.17] Interviewer: ja
(ACTIVITY) 1 - Det handler om en forventningsafstemning, fordi de kommer med en
forventning om, at hver ting de afleverer, det får de en karakter for. Og det kommer ikke til at
ske. Det sagde jeg til mine fra starten af, det kommer simpelthen ikke til at ske, fordi det har vi
ikke tiden til på de 20 uger. Altså det kan man simpelthen ikke! Og nogen gange, så siger jeg at
de skal aflevere det, så jeg kan se at de sidder og laver noget. Det betyder ikke at jeg sidder og
gennemgår fuldstændigt nøje det de aflevere. Men det er for at sikre mig, at de rent faktisk
laver tingene, fordi hvis jeg ikke sagde det, så ved jeg jo godt, at der sidder en del som ikke
laver noget og jeg kan da godt vælge at være ligeglad, men det er jeg jo ikke, for jeg vil gerne
have dem igennem. Men det er da en udfordring. Den største udfordring for os er da, at vi
dumper i vores egen evalueringsskemaer og det er tilbagemeldinger til eleverne. Vores egen
undersøgelse viser også, at det er betyder noget for dem, er en karakter, det er ikke at man
fortæller, altså at man snakker med dem omkring, hvis jeg snakker med dem løbende spørger
de mig hele tiden om hvad karakteren er. Hvis jeg siger efter at de har fremlagt, "Det var
rigtigt godt, jeg synes at i skulle arbejde med det her, men jeg synes virkeligt at i har lavet et
god stykke arbejde og bla bla bla" ik? Det eneste der sidder i deres hoveder det er "Hvad er
karakteren? “Det er det. Og så er jeg nødt til at sige at jeg ikke kan give karaktere hver eneste
gang. Det vil tage alt for lang tid. At rette 40 elever hver uge.
(ACTIVITY) 2 - Man kan jo heller ikke give en ordentlig tilbagemelding som sådan. karakterer
er en ting, og tilbagemelding er en anden ting. De skal ligesom have at vide hvad de gør rigtigt
og forkert.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
86
(ACTIVITY) 1 - Men det er ikke vigtigt for dem! Det vigtige for dem er jo karakteren, det så vi
før.
(ACTIVITY) 2 - Karakteren kan jo også godt betyde, at de vil have at vide hvad de gjorde rigtigt
og forkert.
[00:26:31.12] Interviewer: Men Ros og anerkendelse ligger højere end karakterne, men det er
heller ikke det jeg oplever i hverdagen.
(ACTIVITY) 1 - Og så kommer det næste med 40 elever, så kan man selv regne ud, hvor meget
tid der er til, at gå rundt og rose og anerkende dem. Altså det er svært. Og hvis det er det der
er med til, at vi skal have 2 lærere på, så kan du stadigvæk ikke. Det kan man jo bare ikke. Jeg
har min EUX klasse, jeg kan da heller ikke nå rundt til dem allesammen, og give dem
anerkendelse og ros. Det kræver også noget på tomandshånd. Jeg skal jo også rose ud fra
noget, jeg kan jo ikke bare sige et eller andet, det skal jo være noget fra en konkret opgave, og
så er jeg nødt til at læse dem grundigt igennem - og så kan jeg ligeså godt give dem karaktere
også. De ting hænger sammen. Derfor kan jeg jo godt sige, du gjorde en god indsats i dag, hvor
er det dejligt at se, at du havde hånden oppe, flere gange. Det er også ros, og det synes jeg også
at jeg gør rigtigt meget. Men spørgsmålet er, om de i forbindelse med det her, hvor der står,
hvad man kan gøre bedre, tænker at rose en i undervisningen. I kan godt se med 40 elever, det
er i undervisningen.
[00:27:52.13] Interviewer: Der stod faktisk ikke i spørgsmålet, hvad vi kunne køre bedre, der
stod hvad der motiverede dem.
(ACTIVITY) 1 - Der står her nede som kommentarer, "Hjælpe så godt som i kan i
undervisningen, sige hvad man kan gøre bedre og rose en" og hvis det er, spørgsmålet er, hvis
jeg oplever en succesoplevelse med mine skoleopgaver. at jeg kan finde ud af opgaverne. Hvis
man forventer det hver uge, så har vi noget vi ikke kan indfri. Så det handler jo om at fortælle
eleverne fra starten af, hvad er det, altså forventningsafstemme. Det er det det handler om.
Det tænker jeg, at forventningsafstemme fylder rigtig rigtigt meget.
[00:28:39.05] Interviewer: Men jeg tænker også, at nogle gange, så hører de ikke helt efter
hvad vi fortæller dem, f.eks. har jeg nu lige for tredje gang i klassen, jeg ikke engang er
kontaktlærer i fortalt, hvordan eksamen kommer til at foregå. Fordi de fik deres test tilbage
og en tredjedel af dem var dumpede. og så spørger de igen, hvad sker der til eksamen. Jamen,
der sker det vi snakkede om sidst. De ved det godt, men fordi de så får nogle lave karaktere så
har de brug for at få det hele fortalt en gang til.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
87
(ACTIVITY) 1 - De søger meget bekræftelse inde i den klasse. Når man har dem til
erhvervsøkonomi, man laver ikke andet, end at rende rundt - næsten, og altså seriøst jeg laver
ikke andet end at rende rundt.
[00:29:18.21] Interviewer: Det har ikke noget med erhvervsøkonomi at gøre, sådan er det
også i afsætning.
(ACTIVITY) 1 - Nej, okay,
[00:29:24.20] Interviewer: Det er jo også de stærke, det er også dem der laver 10 og 12 taller,
der skal bekræftes hele tiden, "Vil du lige se, om det her er rigtigt?" Nej, det vil jeg faktisk ikke.
hahahaha. Det er ligegyldigt, om det er de stærke eller svage. Faktisk vil jeg sige, at det ligeså
tit er de stærke elever, der søger anerkendelse. Det er ikke altid kun dem der ikke kan.
(ACTIVITY) 1 - Nej, der synes jeg det er - dem som er de "svage" det er jo fordi de ikke tror på
sig selv. Så tror de, at så skal man give dem svaret. "Er det rigtigt det her?" Det retter vi jo
næste gang. De ved jo godt hvad proceduren er for, hvad vi så gør næste gang, der retter vi
opgaverne. og ser. Men jeg tænker, at vi er nødt til at forholde os til, og eleverne også nødt til
at forholde sig til, at det er 20 uger, og det er svært at forstå, for 20 uger for dem virker som
meget, og for os, fordi vi ved hvad de skal nå, er 20 uger lidt. Det er der hele problemet ligger.
Det er, at de tænker - at 20 uger er lang tid, og vi ved at de 20 uger går mega hurtigt. Så de
tænker garanteret, at vi har lidt mere tid til at snakke med dem og sådan noget. men
problemet er bare, at hvis man skal nå 2 kapitlers undervisning på 2 timer, så kan man jo ikke
nå det. Jeg synes jo netop, altså man kan sige, at så skal man jo indføre at der skal ligge en
karakterafgivning hver 14 dag, altså der findes jo sådan nogle onlinesystemer, hvor man kan
få karakteren med det samme. Så bliver det sådan nogle multpical choice hvor man får en
procentsats bagefter.
(ACTIVITY) 2 - Hvis det er det man vil?
(ACTIVITY) 1- Hvis det er med til, at vi får en højere gennemførelsesprocent, men du får bare
ikke nødvendigvis bedre elever af det. du kan jo godt kombinere det.
(ACTIVITY) 2 - Du kan jo sagtens lave sådan nogle tests som regner ud, med sådan nogle
udsagn de skal prioritere.
(ACTIVITY) 1- Problemet er bare, at man skal sørge for at det er afspejlende for den karakter
de ligger på i faget. Det er sådan noget jeg tænker, at man kan undersøge. Det skulle man jo
tage at prøve og teste og så sige til en klasse, at de er testpersoner i det, og så holde det op
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
88
imod at sige, hvad har eleverne fået, trække en liste og lige hurtigt se om det passer
nogenlunde med det jeg giver. Og så sige til dem at det er et testforsøg, for at se om det virker.
[00:32:10.02] Interviewer: Men tænker du, at har du rettet testen, du har lavet?
(ACTIVITY) 2 - Ja
[00:32:19.26] Interviewer: Fordi vi har jo begge to rettet, og ca. 1 en tredjedel er dumpet.
(ACTIVITY) 1 - jeg har ikke rettet!
[00:32:25.00] Interviewer: nej, men du sagde at det så skidt ud.
(ACTIVITY) 1 - ja
[00:32:25.00] Interviewer: Men vi blev enige om, eller CGO sagde i hvert fald, at det var
nogenlunde de samme 10 stykker, som sikkert ikke består erhvervsøkonomi. og som ikke har
bestået afsætning og som nok også kommer til at lægge i bunden ved dig i IT. Den her klasse
er der jo kun en 3 stykker, der som det vigtigste har, det der med at få sig en lærerplads og en
karriere som et mål. Kan vi gøre et eller andet i forhold til at få flere af dem, til at ville det, at
se målet fremme - fordi at det virker jo som om at der er en pæn tredjedel af klassen, som er
her af en eller anden årsag, som vi ikke kender.
(ACTIVITY) 3 - Det sidder jeg også lige og tænker på, der er måske endda nogen stykker der
har meldt sig ind på et forkert tidspunkt.
[00:33:08.16] Interviewer: ja, nogen måske fordi at forældrene hr synes det, eller måske fordi
de skal i gang med et eller andet eller?
(ACTIVITY) 3 Og det får de også at vide hele tiden uddannelse, uddannelse, uddannelse. Men
derfor siger de det der med, vil du ikke lige holde øje med om jeg laver det jeg skal. Fordi de
egentligt godt ved, at det ikke er det jeg gør. Det er sådan set ikke det de ønsker. De ønsker
måske i grunden at være i gang med noget andet. ude at arbejde? Eller nogen andre ting.
(ACTIVITY) 1 - Det ville der også være mange af dem der havde godt af.
[00:33:38.24] Interviewer: ja
(ACTIVITY) 3 - ja
(ACTIVITY) 1- og så komme tilbage til skolen - senere.
(ACTIVITY) 3 - Ja, når de gik ind for det, og så var motivationen måske også lidt,
[00:33:53.01] Interviewer: "muligvis sende diasshowet på alt, hvad vi har lavet, for så kan vi
lære det, hvis ikke vi har været der"
(ACTIVITY) 1 - ja, hvis man kan få alting serveret. Men det er det, det kunne have været sjovt,
hvis det havde været et spørgsmål, hvad kunne vi selv gøre? fordi at man kan sige at
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
89
motivationen kommer ikke ude fra, den kommer inde fra, og det her er nogle ting som vi skal
gøre for at få dem motiveret til at gennemføre uddannelsen. Men jeg kan jo ikke gøre noget,
for at motivere den 23 årige pige, der sidder derinde, hvis hun ikke selv vil. Det kan ikke lade
sig gøre. Jeg kan prøve. Den er nødt til at komme indefra og det er det der er udfordringen her
det er at GF2, også at de er så unge nu, det eneste de tænker på er, hvad der skal ske efter
skole eller festen i weekenden. Men deres uddannelse fylder altså meget lidt.
[00:35:18.29] Interviewer: Men i forhold til det der gråzone noget, vi har været på, hvor man
gør noget før, noget under og noget efter, kan vi gøre noget inden de kommer her, kan man på
en eller anden måde gøre dem klar, altså nogen af dem der starter, er måske ikke engang klar
til at være her, kan vi gøre nået på forhånd eller kan vi forberede dem på hvad der venter
dem.
(ACTIVITY) 2 - Var det ikke det Michael han snakkede om, med sådan et undervisningsforløb
der skulle op at stå.
(ACTIVITY) 1 - Men man kan jo sige at 11 af dem har været på GF1
[00:35:53.26] Interviewer: Og det er jo ikke nødvendigvis dem, der er mest motiveret
(ACTIVITY) 1 - og nogle af dem kommer andre steder fra også, nogle har gået her før. Så de
har haft lang tid til at forberede sig. Hvis man ser sådan på det, så er der jo mange, der er
kommet ind udefra, og det er dem som er meget bevidste om hvad de vil.
[00:36:16.08] Interviewer: det er typisk dem, der ved at de skal i lære et sted, eller har en
læreplads. De skal sku nok klare den.
(ACTIVITY) 1 - Der er jo de unge GF1´ere, der bliver ved med at blafre rundt i livet og ikke kan
andet. Og så opgiver de lige på målstregen, hvilket vi også tit ser. Så trækker man stikket.
[00:36:44.00] Interviewer: Det var jo det der skete sidst, der var jo et par stykker der bare
meldte sig fra, inden eksamen, uden at snakke med studievejleder eller mig om det. Nogle
andre, de meldte bare pas.
(ACTIVITY) 1 - Men den del - den synes jeg er helt afgørende for det frafald, fordi jeg forstår
ikke, hvordan man kan går ind på et kontor og aflevere en udmeldelseserklæring uden at det
er et krav, at man har snakket med studievejlederen. Det er vi simpelthen nødt til, at have
indført. Fordi der vil være nogle, der kunne have været reddet der.
[00:37:18.11] Interviewer: men nogle af dem forsøgte vi jo at ringe til og gøre, men vi kunne
ikke få fat i dem.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
90
(ACTIVITY) 1 - vi har et eksempel nu, med en der har været inde og aflevere en
udmeldelsesblanket, uden at vide en dis om det.
[00:37:36.12] Interviewer: det siger Michael, at han har været inde over.
(ACTIVITY) 1 - jo, men der forstår jeg ikke, at man ikke skal have at vide, at inden man
aflevere sådan en seddel skal man op til studievejlederen.
(ACTIVITY) 3- Hun kom også op til mig, og hendes mor havde skrevet under. Og jeg har jo hørt
om al den sygdom der har været. når hun så siger til mig at hun ikke kan mere pga. alt det
sygdom. så kan jeg ikke afvise det.
(ACTIVITY) 1- Det burde ikke være muligt. Det synes jeg ikke, at man skal kunne, uden at man
som hende har været forbi dig.
[00:38:15.03] Interviewer: Ja, og nogle af dem afleverede ikke engang en seddel, de ringede
bare og meldte sig ud inden eksamen, hvor vi ikke engang havde dem fysisk herinde i huset,
altså dem havde vi 2 eller 3 af.
[00:39:01.01] Interviewer: Kan man gøre andre ting fordi det der er jeg fuldstændig enig i at
det kunne man jo godt lave en regel for er der andre steder hvor man kunne sætte ind, hvor
man kunne sige at hvis vi gør det, så kunne vi få nogle flere igennem. For det er jo i bund og
grund det det drejer sig om. Men 58% er jo for mange.
(ACTIVITY) 1 - Ja det kan man sagtens. Du kan vælge at tilbyde dem, der har de ustabile ting i
deres liv og ikke kan magte at være på en skole hele tiden, så kan de selv vurdere om de vil
være her i fysisk form eller online en gang i mellem, når de har dårlige dage. Så skal de logge
sig på online, altså der sidder jo nogen derinde lige nu, der rent faktisk ikke præstere inde i
klassen, de kan simpelthen ikke være inde i klasselokalet.
[00:39:44.04] Interviewer: Det kunne det jo godt være at de kunne, hvis de sad hjemme på
sofaen.
(ACTIVITY) 1- Men hvis de fik at vide at "Det er også fint, du er inde i en dårlig periode lige nu,
men så log ind på det her online og så løs opgaverne der ligger herinde, hjemmefra" og så skal
de jo stadig, i forhold til de her afleveringstider der er. for bare det at de ikke fysisk skal være
til stede, er måske en hjælp til dem. for vi ved jo også godt at så vender de om på dag og nat.
Det vil kunne hjælpe dem, men så kræver det jo bare, altså der er jo ikke nogen der siger, at de
skal gøre det i en måned uden at de er i huset også. Men så kræver det jo at man ændre på den
form som der er i dag. Men det er en mulighed, alternativt.
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
91
[00:40:32.27] Interviewer: hvad tænker du ADN, du har dem jo helt tæt inde på, er der noget
andet vi kan gøre?
(ACTIVITY) 3 - lige nu der tænker jeg på alle dem der nævner at de er skoletrætte.
[00:40:42.09] Interviewer: Det var faktisk også et spørgsmål jeg spurgte dem om. Hvor
mange af dem der havde overvejet at droppe ud allerede? Det er jo 14 dage siden nu men, der
var 16% altså 5 af dem der for 14 dage siden havde overvejet at droppe ud. Årsagerne de
beskriver er der en der siger faglige udfordringer, en der siger sygdom, en der siger
udfordringer i klassen, en der siger diagnoser og 2 der siger andre ting som de ikke har
uddybet.
(ACTIVITY) 1 - Altså det er jo et klart billede her. har du på et tidspunkt i dit liv fået stillet en
diagnose, der kan påvirke din skolegang? Det er jo så bare diagnoserne, er det inklusiv
depressionerne?
[00:41:28.24] Interviewer: ja
(ACTIVITY) 1 - Okay, fordi og dem siger du så selv at det tal er højere.
[00:41:34.05] Interviewer: ja, fordi der er jo nogen der har noget, de ikke har skrevet der i
hvert fald.
(ACTIVITY) 1 - Det er der 39,5 så lad os sige at det er der nogen der ikke har skrevet noget
om. så lad os sige at vi måske næsten har 50/50.
[00:41:43.04] Interviewer: det tænker jeg også at det er.
(ACTIVITY) 1 - så 50/50 med ting som vi, altså vi har psykolog og alt muligt vi kan hjælpe dem
med, men hvis de har depression og man har ADHD det arbejder vi stadig med, og man har
angst det har vi jo også, socialangst alle de der forskellige ting. Sidste år var der flere der
kunne have haft bedre af at sidde hjemme, for så havde de gennemført uddannelsen. Det er
fuldstændigt det samme i år, der er pt. en derinde som jeg tænker, det får vi ikke igennem
men hvis muligheden var for os at sidde hjemme kunne det være, eller jeg siger ikke at det
kan være at han gennemfører, men jeg tror at sandsynligheden for det er større. Men det
kræver også så at der er en interaktion over det online. Det kræver også online konsultation
med studievejleder, men det tænker jeg er løsningen, for at hvis man skal op fra det, fordi det
er en kombi af fysisk undervisning og online undervisning og så kommer de op løbende osv.
Så det ikke kun er online, og kun for dem som har behov for det. Det tænker jeg. fordi det er
det samme hver år med de der GF2er det er så mane personlige ting.-
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
92
(ACTIVITY) 3 - Men så hvis man tænker frem, vil lærepladserne overtage sådan nogle, der har
taget deres uddannelse på den måde. lidt i skole og lidt online.
(ACTIVITY) 1 - Jamen altså, jeg tænker da at vil lærerpladserne tage en elev som sidder her,
som ikke overhovedet kan deltage i undervisningen. Altså vi mister dem jo inden de
gennemfører, så de kommer ikke derud.
(ACTIVITY) 3- Nej
(ACTIVITY) 1 - Der er jo 2 - for den ene er jo den del, og så er der den anden så har vi den
anden del derinde som er skoletrætte, det er 2 forskellige aspekter.
[00:43:39.17] Interviewer: ja ja, diagnoser på den ene side og skoletrætte på den anden side.
(ACTIVITY) 1 - og mange af dem som er, som vi havde sidste år der droppede ud, der var jo
sindssygt mange, der havde personlige ting med i bagagen og personlige problemer
derhjemme.
[00:43:51.15] Interviewer: og mange af dem burde jo i virkeligheden slet ikke have været
startet, sidste år. Nogle af dem vi meldte ud til at starte med, det vidste vi faktisk da de havde
været til samtale mere eller mindre, at der var simpelthen for tunge ting i rygsækken til at det
ville kunne lade sig gøre.
(ACTIVITY) 1 - og når man har så mange tunge ting i sin rygsæk og man har psykiske
udfordringer, så tænker jeg at man har større sandsynlighed for at gennemføre på online,
- altså jeg siger ikke at det er løsningen, der jo også nogle der falder fra der, men det kan være
en kombination.
(ACTIVITY) 2 - Altså, der skal de satme bare have noget selvtillid.
(ACTIVITY) 1 - Nej, men jeg snakker ikke om at de skal gennemføre et online forløb hele vejen
igennem, jeg snakker om at i de perioder hvor der er noget der er så galt at de ikke kan
komme i skole i hele ugen, så er det 25 timer de mister, ikke også? Vi er jo godt klar over at de
ikke kan hente det samme online, på de 25 derhjemme som de ville kunne på 25 heroppe i
skolen, men det kan være at forhåbentligt en tredjedel, hvis en tredjedel er nok de kan hente
der til at vi kan få dem videre ikke også?
[00:44:53.02] Interviewer: ja
(ACTIVITY) 2- mmm
(ACTIVITY) 3 - mmm
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
93
(ACTIVITY) 1 - Det er mere det fleksibilitet, som de er vant til. De er jo vant til at de her
mennesker her (haha, det siger jeg som om jeg ikke selv er en af dem)
[00:45:02.19] Interviewer: hahaahahahhahha
(ACTIVITY) 1 - men der er jo mange af dem her, hvor det jo er en kultur det her med, at de jo
ikke er vant til at konsekvensen kommer så hurtigt, og det gør den bare nu. så hvis vi skal
hjælpe dem så tænker jeg at det er sådan det skal være nu. og så tænker jeg at vi kan prøve en
periode hvor de kan sidde hjemme altså?
[00:46:34.17] Interviewer: Men tænker du ADN, at der er mere vi kan gøre sådan
individmæssigt med samtaler, du har jo tolv af dem allerede, som du har samtaler med, hvis
du havde mere tid til det eller man havde mere tid til det, kunne man med fordel have det på
alle, eller skrue op på noget af det, altså er der noget du føler at vi kunne gøre mere hvis vi nu
havde alt tid i hele verden til det.
(ACTIVITY) 3 - Jamen tid, det er i hvert fald et godt ord i det jeg skal arbejde med nogen, så er
det afgørende at jeg har noget tid. og lige nu der er det jo altså at jeg mødes en halv time med
dem hver gang, og det er måske hver 14 dag eller hver tredje uge.
[00:47:22.09] Interviewer: men tænker du at du kunne få flere igennem, hvis det måske var
det dobbelte eller?
(ACTIVITY) 3 - Jeg tænker nogle gange på, at det kunne være sjovt nok at prøve det.
[00:47:25.28] Interviewer: ja, jojo men det er jo altså hvis vi skal holde alle ting, det kan være
at det er online, det kan være det er flere samtaler ved dig, det kan være at det er noget helt
tredje eller fjerde.
(ACTIVITY) 3 - J det kunne være jo ,det kan man ikke udelukke, men du nævner det der med
fleksibilitet i forholdt til t de kunne sidde lidt hjemme og lidt her i klassen, fleksibilitet i det
hele taget er jo nok en vigtig parameter.
[00:47:54.09] Interviewer: prøv at uddyb det lidt.
(ACTIVITY) 3 - Jamen øhm, at i løbet af en skoledag også at vi kunne måske være lidt fleksible
med, at du kan komme klokken 12 i dag, fordi vi har altså nogle unge mennesker som har
rigtigt svært ved t komme op om morgenen, og som har den der vanskelige døgnrytme i
forhold til hvornår vi siger de skal møde. Men ja altså det begrænser jo lidt hvad vi kan ikke?
Afgangsprojekt, Diplom I Erhvervspædagogik, DEP
94
(ACTIVITY) 1- Jeg kan godt følge dig i når du siger, at der er udfordringer men sådan foregår
det jo bare ikke ude i den virkelige verden.
(ACTIVITY) 3 - Nej det gør det jo ikke
[00:48:45.27] Interviewer: der er de jo også nødt til at komme når butikken åbner.
(ACTIVITY) 1 - ja det tænker jeg altså, fordi det er der jo ingen tvivl om vi har jo mange der
kommer for sent og så vælger man slet ikke at komme fordi man jo alligevel kommer for sent.
(ACTIVITY) 3 - Det er rigtigt mange morgentimer, og jeg sidder jo og siger, at det er bedre at
de kommer end de ikke kommer. For der er nogen der får for vane, at så kommer de klokken
10 eller 11 og så ser det mærkeligt ud i klassen så får man en rolle, "nå jamen det er ham der
kommer klokken 11"
[00:49:17.11] Interviewer: ja og plus at betalingen for det i erhvervslivet, ville være at man
blev fyret i sin prøvetid, hvis man kom klokken 11 hver dag eller bare 3 gange om ugen.
(ACTIVITY) 3 - Det duer jo ikke. Så skal man have natarbejde.
[00:49:27.10] Interviewer: jaja jo men altså hvis man skal passe et detail-kontor-handels job
så er man jo nødt til at være der når butikkerne og virksomhederne har åben.
(ACTIVITY)2 - Det gør de som regel også ved 10tiden eller der omkring.
[00:49:41.05] Interviewer: ja, hvis det er detail, men handel og kontor, det er jo klokken 8.
(ACTIVITY) 1 - Det kommer an på hvor du skal arbejde, for er det nede i frugtafdelingen i
Bilka skal du være der klokken 5. Hvis du vil i et byggemarked, så er det klokken 7 eller 6?