af - sl.dk · 1.2 Evalueringsspørgsmålet 3 2. Evalueringsdesign 5 2.1 Evalueringsmetoder 5 2.2 Forandringsteori 7 3. Evalueringsresultater 11 3.1 Status og forventninger ved uddannelsesforløbets

vE aul Erin”Kvalitetsudvikling af praksis gennem anvendelse af neuropædagogik i demensomsorgen”

gaf:

Evalueringsrapporten er udarbejdet af:Trine Lolk Haslam, cand.scient.soc., Udviklingskonsulent, Udvikling & Innovation, UCN.

Evalueringsdesign er udarbejdet af:Tanja Miller, ph.d., Videncenterleder, CEPRA, Udvikling & Innovation, UCN.

Første runde fokusgruppeinterview med deltagere er foretaget af:Stinus Storm Mikkelsen, ph.d. stipendiat, Syddansk Univer-sitet & Jakob Frandsen, lektor, UCN.

Layout Kommunikationsmedarbejder Yvonne Miller, Udvikling og Innovation, UCN

Februar 2010

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse

Forord

Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, University College Nordjylland beskæftiger sig professionelt med et bredt spektrum af evalueringsfaglige problemstillinger. CEPRA løser opgaver med:

• Evalueringafkommunaleindsatseridetpædagogiskeområde• Undervisningievalueringsfaglighed• Undervisningievalueringskulturpåskoler• Kursusvirksomhed• Konsulentvirksomhed• Rådgivning

Evalueringen af Kvalitetsudvikling af praksis gennem anvendelse af neuropædagogik i demensomsorgen er påbegyndtiefteråret2008ogafsluttetfebruar2010.

LæsmereomCEPRApåwww.cepra.dk

Med venlig hilsenTanja MillerVidencenterleder, ph.d.

Indhold

Forord

1. Indledning 11.1 Baggrundsviden 21.2Evalueringsspørgsmålet 3

2. Evalueringsdesign 52.1 Evalueringsmetoder 52.2 Forandringsteori 7

3.Evalueringsresultater 113.1Statusogforventningerveduddannelsesforløbetsbegyndelse 113.2Neuropædagogiskpraksisoglivskvalitet 123.3Delkonklusion 193.4Implementering 203.5Delkonklusion 27

4.Konklusion 29

5.Litteraturliste 33

1. Indledning

HjørringKommune,Sundheds-,Ældre-ogHandicapområdet,hari2007søgtogmodtagetmidlerviapuljentiludvikling af bedre ældrepleje (UBÆP) under Socialministeriet til gennemførelse af projekt Kvalitetsudvikling af praksis gennem anvendelse af neuropædagogik i demensomsorgen. Behovetforprojektetudspringerafdesenesteårsmediebevågenhedomkringpersoner,derudviklerdemens,ogdebehandlingstilbud,derfindestildissepersoneriDanmarksammenholdtmeddetfaktum,at7%afde65-80årigedanskereharenellerandengradafdemens,mensdemensrammer20%afdeover80årige.AfSundhedsstyrelsensfolkesundhedsprogram2002-2010fremgårdet,atindsatsenoverfordeældre:(…)skalsigtemodsålængesommuligtatopretholdeethøjtniveauafhelbredsmæssiglivskvalitetogfysiskfunktion(…)(Projektansøgnings.2).Detteerderforogsåprojektetsfokus.

Projektetergennemførtiperioden1.januar2008–31.december2009oghartilformålat:(…)understøtteogvidereudviklekvalitetenafdemensomsorgenmedfokuspådendemensramteslivskvalitet(Projektansøgning,s.2).Iansøgningenskrivesder,atprojektetpåetoverordnetplanforventesatkunneunderstøtteogvidereud-vikledensamledekvalitetafHjørringkommunesdemensomsorg.Hensigtenersåledesgennemafprøvningaf nye veje og en neuropædagogisk interventionsform i demensomsorgen at udvikle og forbedre kvaliteten afdeydelser,personermeddemenstildeles,ogdermedogsåmedvirketil,atpersonermeddemensopret-holderethøjtniveauaflivskvalitet,trivselogfunktionsevne(Projektansøgning,s.2).Målgruppenforprojekteterhermedbådededementemedborgere,deropholdersigpåde3inkluderededemensboenhederiHjørringKommunesamtdeomsorgsmedarbejdere,dereransatdepågældendestederogharkontaktentilpersonermed demens.

1

1. Indledning

1.1 BaggrundsvidenMåletforprojektetsøgesindfrietgennemopkvalificeringafmedarbejdere,dersamarbejdermedpersonermeddemens gennem 1) deltagelse i neuropædagogisk efteruddannelsesforløb og gennem 2) konsulentbistand ydet til demensboenheder i forbindelse med implementering og videreudvikling af praksis.

Opkvalificeringenskergennemdenspecialpædagogiskeefteruddannelseineuropædagogikogneuropsykolo-gi,somsigtermodatkvalificeresocial-ogsundhedspersonaletspraksisiforholdtilpersonermeddemensviaimplementering af neuropædagogiske og neuropsykologiske arbejdsmetoder i praksis. Uddannelsen bygger påen teoretiskvidenomhjernenogsammenhængmellemneurologi,psykologiogpraksiserfaringer. Derarbejdes med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer med et helhedsorienteret syn og procesorienterede metoder, hvilket betyder at viden om de fysiske-, psykiske- og sociale læreprocesser er et centralt omdrej-ningspunkt i neuropædagogikken og neuropsykologien. Arbejdet tager udgangspunkt i den neuropædago-giskeanalyse,hvorderbl.a.arbejdesmedlivshistorier,iagttagelser,kontekstanalyseogdermedkvalificeringafplanlægning,interventionogevalueringafpraksis.Derlæggesvægtpå,atdetneuropædagogiskearbejdeer koblet til den konkrete dagligdag.Måletmed det neuropædagogisk arbejde er øgetmestringsevne oglivskompetence hos det enkelte menneske. Neuropædagogik og neuropsykologi giver det sundhedsfaglige personale supplerende redskaber til dataindsamling, analyse, intervention og kritisk vurdering af praksis med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Uddannelsen gennemføres af University college Nordjylland.

Formåletmedefteruddannelseneratmedvirketil:At styrke helhedstænkningen og ressourcesynet •Atudviklesammenhængognyevinklerpåindsatseniforholdtilmenneskermeddemensforatkunne•vurdere behovet for en tidlig indsats og udvikling af handle- og livskompetencer At skabe en øget faglig bredde og bevidsthed om, at menneskers forudsætning for udvikling ikke kun er •betingetafmiljø,menogsåafarv(biologi).

(http://www.ucn.dk/Forside/Neuropædagogik/Forside/Specialpædagogisk_efteruddannelse_i_neuropæda-gogik.aspx)

Succeskriterierneforuddannelsesdelenafprojektetersåledes,atomsorgsgivernebliveristandtilattilrettelæg-ge en neuropædagogisk praksis i forhold til personer med demens, samt at omsorgsgiverne implementerer nyearbejdsmetoderidemensomsorgen(Projektansøgning,s.4).Etelementherier,itillægtiluddannelses-forløbet,ettilrettelagtkonsulentforløb,hvisformåleratøgetransferfrauddannelsetilarbejde–altsåhjælpetilat den nye viden implementeres og forankres i praksis. Konsulentforløbet gennemføres ligeledes af University College Nordjylland. Succeskriterierne for hele projektet er overordnet udvikling/forbedring af livskvaliteten hos personer med demens.

2

1.2EvalueringsspørgsmåletEvalueringensfokuserpåbaggrundafovenståendebådepåetvidens-ogkompetenceniveau.Haromsorgs-givernefåetøgetvidenderhargivetdemnyebedrekompetenceriforholdtilderesarbejdsopgavermedper-sonermeddemens?Iforlængelseherafsespå,omomsorgsgivernesøgedekompetencerviadenneuropæ-dagogiske interventionsform har medvirket til udvikling og vedligeholdelse af den dementramtes livskvalitet, trivsel,integritetsamtfærdigheds-ogfunktionsniveau.Vedatevaluerepådelelementerneiprojektforløbetvilvi afslutningsvist kunne vurdere resultater og effekter af projektets indsatser. Denendeligeproblemformuleringenfordenneevalueringertodeltoglydersådan:

3

Uddannelsesdelen:

Er omsorgsgiverne blevet i stand til at tilrettelægge en neuropædagogisk praksis i forhold til personer med demens? Implementerer omsorgsgiverne nye arbejdsmetoder i demensomsorgen?

Hele projektet:

Hvilken virkning har den neuropædagogiske intervention haft i forhold til ud-vikling/vedligeholdelse af livskvalitet hos personer med demens?

????

4???

Evalueringsdesignetersomnævntiindledningentænktsåledes,atevalueringgennemførespåtoniveauer,nemlig af projektet som helhed og af det konkrete uddannelsesforløb, som er forudsætningen for kvalitets-løftet.Evalueringenskaldogsessomensammenhængendeproces,hvordetofokusområderflettesindihinanden.

2.1 EvalueringsmetodeEvalueringener tilrettelagtsomenhybridmellemmålopfyldelsesevalueringogvirkningsevaluering.Målop-fyldelsesevalueringenbidragermeddatatilvurderingaf,ihvilkengraddemål,dererformuleretforprojektet,ernået.Virkningsevalueringenbidragermeddata tilenvurderingaf,hvaddervirker i indsatsen, forhvemdet virker, og under hvilke betingelser det virker. Virkningsevaluering har den fordel, at der opereres med en `før-, under- og efter- tilstand´, uden at den er underlagt den klassiske effektevaluerings krav om kontrolgrup-per(Dahler-Larsen2006aogb).Virkningsevalueringenbyggersåledesbromellemprocesserogresultaterogbidragertilatidentificere,hvilkefaktorerderhenholdsvisfremmeroghæmmerimplementeringenogfor-ankringenafdengivneindsats.Udgangspunktetforvirkningsevalueringenerprogramteorien–deeksplicitteforestillinger om, hvordan og hvorfor en given indsats virker.

Afdækningen af programteorien i nærværende evaluering er foretaget ud fra telefoninterview med underviser påefteruddannelsesforløbet,ElisabethAndersen,skriftligtilbagemeldingpåspørgsmålfraprojektlederAaseMarie Ottesen, samt relevant teoretisk litteratur om neuropædagogik.

Denmetodisketilgangtildataindsamlingerbådekvantitativogkvalitativ.Ioversigtsformerdertaleomfølg-ende kilder og metoder:

Spørgeskemaundersøgelser:Forventningsevaluering i forhold til indholdet af efteruddannelsen i neuropædagogik (base-line/forvent-•ningsafklaringsskemaudleverettilalledeltagernepåintromødeiuge37/38i2008.31besvarelser,frafaldukendt). Undervisningens indhold og organisering. (Samtlige deltagere på holdet i neuropædagogik og neuro-•psykologi.Undersøgelsenerforetagetvedundervisningensafslutning,forår2009).Selvevalueringsskemamedfokuspåudviklingafneuropædagogiskekompetencerogmulighedforan-•vendelseafdenneviden/implementering.(Selvevalueringenerforetagettogange;februar2009ogno-vember2009. I første rundeer indleveret14besvarelserudaf31mulige,mensder ianden rundeerindkommet19besvarelserudaf31mulige.)

5

2. Evalueringsdesign

6

Kvalitative interviews:Fokusgruppeinterview,marts2009med4omsorgsgivere,dergårpåefteruddannelsen.Repræsentanter•fraalle3demensboenheder(dervarialtindbudt6personer,2frahverboenhed,menderkomafbudfra2personerpådagen).Fokusgruppeinterview,marts2009,med5andreomsorgsgivere,derdeltager iefteruddannelsen. Igen•repræsentanter fraalle3demensboenheder(dervar ligeledes indbudt6 tildette interview,1afbudpådagen).Fokusgruppeinterview,marts2009,meddemensvejledere,dergårpåefteruddannelsen.•Fokusgruppeinterview,marts2009,med2ledereafdemensboenhederneiprojektet.(Densidsteboenhed•varudenlederpåpågældendetidspunkt,hvorforkundetoerrepræsenterether).Fokusgruppeinterview,november2009,med3personerderhardeltagetiefteruddannelsesforløbet.De•sammesomblevinterviewet(ellerindbudthertil)imarts2009.Alleerfrasammedemensboenhed(A)Fokusgruppeinterview,november2009,med3personerderhardeltagetiefteruddannelsesforløbet.(De•sammesomblevinterviewet(ellerindbudthertil)imarts2009).Alleerfrasammedemensboenhed(B)Fokusgruppeinterview,november2009,med4personerderhardeltagetiefteruddannelsesforløbet.Også•herdesammesomblevinterviewet(ellerindbudthertil)imarts2009.Alleerfrasammedemensboenhed(C)Fokusgruppeinterview,november2009medialtfirepersoner,derikkeselvhargåetpåefteruddannel-•sesforløbet,mensomerkollegaertildemderhar.Pådenenedemensboenhedharallemedarbejdereværetpåkursus,hvorfordeikkeermedher.Derdeltager2personerfrahverafdetoandredemensboen-heder.

Intervieweneergennemførtsomsemi-strukturerede interviewsmedafsæt i interviewguide.Detmetodiskevalg af fokusgrupper er foretaget ud fra fokusgruppens egnethed til at udfordre deltagerne til at italesætte derestavsevidenogtilatsammenlignehinandenserfaringerogforståelser.(Halkier2002:15ff.).Kriterierneforsammensætning af første runde fokusgrupper med deltagende omsorgsgivere har været ud fra frivilligheds-princippet. Anden runde har omfattet samme medarbejdere som deltog første gang. Interviewene er optaget pådiktafonogefterfølgendetransskriberet.

Andet:Referater frastyregruppemøderd.22.8.08,d.24.2.09,d.1.9.09,19.11.09ogd.10.12.09hvorunder-•visere, afdelingsledere, projektleder mv. løbende melder ind vedrørende uddannelsesforløbet og imple-menteringen. Konsulentbesøgene diskuteres, fortsatte tiltag diskuteres, evaluering af modulerne foretaget af undervisere gengives mv.

2.2 ForandringsteoriEvalueringentagersigtepåatvurdere,hvordanpraksisforandressomfølgeafprojektet.

Nedenståendefigurerillustrererevalueringsdesignet(Nielsen2007).

Illustrationafændringerneideprofessionellesogbrugernesholdning,forståelseogadfærdidetideellepro-jekt:

Detbetyder,atevalueringenfølgerprocesserfraundervisningslokaletudipraksis.

Etcentraltbegrebiprojekteterlivskvalitethosmålgruppen.Derforerdetvigtigtatfådefineret,hvaddermenesmedogforståsvedlivskvalitet?Pådemensnet.dkbeskriveslivskvalitetsåledes:”Livskvalitetkanforståssomdenmåde,hvorpådufårmestmuligtudaf tilværelsenogskaberdigetgodt liv.Medlivskvalitetmenesatskabeengodhverdagsammenmeddindemenssygdom.”(demensnet.dk).

Måden,hvorpåviidenneevalueringsopgaveharvalgtatgribearbejdetanmedatfindeindikatorerpålivskvalitet,er ved at inddrage deltagerne, der til daglig arbejder professionelt med personer med demens. For at højne kvaliteten af indikatorerne er praksisviden således inddraget i samspilmed demensfaglig viden om, hvadlivskvaliteter.Medudgangspunktidemensfagligvidenblevderhermedindgåetendialogmeddeltagerne,ogfølgendeindikatorerersomfølgeherafblevet identificeret: initiativer,koncentration, følelsesmæssigereak-tioner,søvn-ogdøgnrytme,socialekompetencer,samspilmedomsorgsgiver,bliveforstået,mulighedforfriskluft, mulighed for oplevelser, samvær med andre, hyggestunder, knusere og lignende, veltilpashed, humor, hvilen i sig selv/afslappethed, en god hverdag, fællesskab, modtage omsorg, modtage hjælp til at strukturere behov for følelsesmæssig kontakt, nærvær, selvbestemmelse, at kunne følge beboerens fortælling, 1-1 kon-

7

Ændring af de professionelles holdning eller forståelse

Ændring af de professionelles adfærd

Ændring af brugernes holdning eller forståelse

Ændring af brugernes adfærd

Tid

Som underviser Elisabeth Andersen fortæller, forsøges der med undervisningen: ”(…) at bygge bro mellem den naturvidenskabelige forskning inden for biologi/neurologi (3. Position = hjerne) og den humanistisk indstillede pædagogik (1. Position = bevidsthed)”. Det betyder, at ”(…) vi går ud fra teorien om den plastiske hjerne, som har den tanke, at bevidstheden eller sindet (mind) kan påvirke hjernen (brain) - Der er i dag evidens for, at det psykiske kan påvirke det fysiske. Når vi som mennesker tænker anderledes, så påvirk-er vi bl.a. vores hjernes hormoner og neurotransmitterstoffer produceret i hjernestammen (stressede tanker/følelse = noradrenalin, glædelige tanker/følelse = dopamin). Vi erkender, at oplevelsen af den menneskelige helhed er en konstruktion, der på den ene side er nødvendig for at få mening i tilværelsen, men at denne konstruktion på den anden side ikke er fuldstæn-dig vilkårlig, men følger en række biologiske (2. modul NPA - opgaven), psykologiske og indi-viduelle regelmæssigheder (1. modul livshistorieopgaven).”.

Elisabeth fortæller fortsat, at mennesket der får en demenslidelse, har en oplevelse der: ”(…) både er menneskeskabt og naturlig. Vi forlader derfor den forestilling, at menneskets tænkning er en indre tavs monolog, men tænkning er båret af sprog, som er dialogisk og i sit væsen social. Opdagelsen af spejlneuroner er et eksempel på dette. Derfor inddrager vi også en samfundsvidenskabelig tilgang i forhold til ovenstående: Det menneske der i vores samfund tildeles en demensdiagnose har en adfærd, som i forhold til ovenstående ikke skal forstås patologisk, hvor et ‘neutralt system’ bruger sin magt til at ændre den dementes ad-færd (lov om magtanvendelse fremhæver, at vi altid skal arbejde med socialpædagogiske metoder). Mennesket har en adfærd, som af ‘et refleksivt system’ skal forstås i den kontekst/sociale relation, den optræder i. Adfærd optræder altid i relation til noget eller nogen, hvor vi har det udgangspunkt, at der i det konkrete “møde” altid er magt på spil (Foucault). Denne magt mener vi - med fokus på brugerinddragelse - skal tjene til at øge mulighedsbetingelser for inddragelse af brugerens konstruktion af mening om livskvalitet i dialogen (3. modul op-gave med fokus på Smitte- modellen, der inddrager krav om dokumentation/evaluering i for-hold til aktuelle målsatte pædagogiske indsats i en aktuel kontekst - med refleksioner over struktur, kommunikation, relation, organisation og med undervisning i praksisfortællinger som dokumentation/evaluering).”.

Afslutningsvis fortæller Elisabeth at: ”Vi har en forestilling om, at personalets brug af praksisfortællinger ude i aktuelle praksis, kan være med til at etablere et kulturskift i viden/ holdning/handling i forhold til mennesket med demens. Vores læringssyn er derfor, at “viden” er indlejret i den aktuelle kulturelle kon-tekst, hvorfor vi hele tiden arbejder med Batesons kontekst-begreb. Kobling af teori (vejled-ende kontekstløs teori) og deres praksis (viden der virker i aktuel praksis) handler om, at kursister har deres praksishistorier med ind på skolebænken til refleksion, og os fra “skolen” kommer ud i praksis og coacher, som repræsentant for teorien.”.

takt med personalet og alenetid.2.2.1 FlowchartHerpræsenteresantagelsernebagprogramteorien/forandringsteorienienflowchartmodel:

9

Formål/Indsatsen–denindsatsvisætteriværkforatnåbestemteresultater

Overordnetformål:Bedre livskvalitet og hver-dagsliv for personer med demens i Hjørring Kom-mune

Betingelser i konteksten –Hvadskaldertilforatindsatsenvil kunne udløse de ønskede effek-ter?

Opbakning til implemente-ring i hverdagen.

Hjørring Kommune støt-•ter projektetAfdelingslederne støtter •projektet

Undervisningen opleves som meningsfuld og rele-vant i forhold til det forvent-ede

Udviklingsarbejdet er loka-liseretpå3forskelligeinsti-tutioner. Ikke alle medarbej-dere fra de 3 institutionerer i gang med efteruddan-nelsen

Processer/handlinger –Dehandlinger,derskal til foratskabeenbestemt adfærd/ændring

Undervisning i neuropædagogik

Konsulentbesøgpåinstitutionerneiforbindelse med implementering

Deltageresopgaveløsningiforbind-else med undervisningen

Muligheder for læring i fællesskab undervejs

Coaching for demensvejledere

Arbejdet med livshistorier, neu-ropædagogisk analyse og SMTTE-modellen 1

Opbakningenpåinstitutionengen-nem anerkendelse

afdelingslederne bakker med-•arbejderne op og skaber be-tingelser på arbejdspladsenfor at nye tiltag kan implemen-tereskollegaerernysgerrigepådet•nye og med på at prøve nyetiltag initieret af dem, der har taget efteruddannelsen

1:SMTTE-modelleneretredskab,derkanbrugestilplanlægningogudvikling.NårmananvenderSMTTE-modellen,skalmankonkretiseresinemålogfokuserepå,hvaddeter,manskalsanse-se,høre,føle,mærke-påvejenmodmålet.SMTTE-modellenskalopfattessometdynamiskredskab,hvormanbevægersigfremogtilbagemellemmodellens5elementer(sammenhæng–mål–tegn–tiltag–evaluering). (www.evaluering.uvm.dk).

10

Processer/handlinger –Dehandlinger,derskal til foratskabeenbestemt adfærd/ændring

Undervisning i neuropædagogik

Konsulentbesøgpåinstitutionerneiforbindelse med implementering

Deltageresopgaveløsningiforbind-else med undervisningen

Muligheder for læring i fællesskab undervejs

Coaching for demensvejledere

Arbejdet med livshistorier, neu-ropædagogisk analyse og SMTTE-modellen 1

Opbakningenpåinstitutionengen-nem anerkendelse

afdelingslederne bakker med-•arbejderne op og skaber be-tingelser på arbejdspladsenfor at nye tiltag kan implemen-tereskollegaerernysgerrigepådet•nye og med på at prøve nyetiltag initieret af dem, der har taget efteruddannelsen

Virkninger og indikatorer – De umiddelbare delresultater. Indikatorerpådetendeligeresultat

Personer med demens bliver bedre forståetoglæst

Hverdagen bliver mindre kaotisk for personer med demens

Personer med demens er mere af-slappede og veltilpasse

Færre følelsesmæssige belastninger for personer med demens

Mere/bedre kontakt til personer med demens

Større mulighed for selvbestem-melse for personer med demens

Bedre søvn- og døgnrytme for per-soner med demensOmsorgsgivere oplever større ar-bejdsglæde

Omsorgsgivere oplever at blive dygtigere og mere kompetente

Omsorgsgivere kan tilrettelægge en neuropædagogisk praksis

Omsorgsgivere implementerer nye arbejdsmetoder i demensomsorgen med udgangspunkt i neuropæda-gogik

Resultater –Hvilkeresultatervilviopnåmedindsatsen?

Hjørring Kommune har do-kumenterede effekter af anvendelse af neuropæda-gogik i ældreplejen

Kvaliteten af de ydelser, der tildeles personer med de-mens, er udviklet og forbed-ret

Bedre livskvalitet for per-soner med demens

Idettekapitelfremstillesdensamledeanalyseafdatamaterialet.Kapitleterinddeltitrehovedafsnit.Derind-ledesmedbaseline:Deprofessionelleomsorgsgiveresforventningertilefter-ogvidereuddannelsesforløbet.Derefterfølgertohovedafsnit,derbeggeafsluttesmedendelkonklusion.Hovedafsnitteneomhandler:1)Eva-lueringafuddannelsesdelen–herunder tilrettelæggelseafneuropædagogiskpraksissamtperspektiver forheleprojektet–nemligdenneuropædagogiskeinterventionsindvirkningiforholdtillivskvalitethospersonermeddemens.Dernæst2)Evalueringafhvorvidtomsorgsarbejderneimplementerernyemetoderipraksis–herunder fremmende og hæmmende faktorer for implementeringen.

3.1Statusogforventningerveduddannelsesforløbetsbegyndelse

Inærværendeafsnitpræsenteresdendelafanalysen,dergiversvarpå,hvilkeforventningerdeltagernehartildetforeståendeefter-ogvidereuddannelsesforløb,hvilketkendskabdehartilneuropædagogik,oghvordandevurdererderesegenpædagogiskepraksisiforholdhertil.Analysenerbaseretpåenspørgeskemaundersøg-else foretaget blandt deltagerne ved det indledende intromøde samt en spørgeskemaundersøgelse foretaget ved undervisningsforløbets afslutning.

Afspørgeskemaetindsamletpåintromødefremgårdet,at26udafde30muligepersonerhavdestoreforvent-ningertilforløbetmens4havdeforventningerometnogenlundeudbytte.Forventningernegikpå”atefterud-dannelsesforløbetmedvirkertilatgøreenpositivforskeliplejeogomsorgsamtidetkollegialesamspil,”atjegkanforstådedementebedreoghandlepåenandenmådeikonfliktsituationer”,”atfånyevinklerpåpraksishandlinger””,atlæreatanvendeneuropædagogikimitdagligearbejde”,”atfåmerevidenomatudføredenretteplejeafdendementeborger–bedreforståborgerenshandlingsmønster”ogsåvidere.Samtligeudsagngårpåviden,derkanomsættesipraksis.Detdrejersigom,”atfånogleredskaber,somkanbrugesihverdag-en”.Forløbetskalgivebådedemselvmereindsigtogforståelseogdendementeenbedrehverdag.Forvent-ningernetydersåledespå,atdeltagerneføleretbehovfornyviden,derkanbrugesidereshverdag,ogatdeharenforventningomatbrugedenviden,defår.13personermener,atdeindenuddannelsesforløbetalleredearbejderrela-tions-ogressourceorienteret iderespædagogiskepraksis,mens8mener,atdeikkegør.Desynes,atdenrelations-ogressourceorienteredetankegangervigtigforatkunneopnåendybereforståelseforpersonenmeddemensogdermedfåenbedreindsigt,derkanværemedtilatløsenogleproblemer.

Desærligeudfordringer,somdeltagernepåforhåndforventedeatudannelsenvillekunnehjælpedemmedathåndtere,ermegetligovenstående,menuddybesmedudsagnsom:”Bedrelivskvalitetforbeboerneogbedre

11

3. Evalueringsresultater

12

arbejdsmiljøformedarbejderne”og”Detvilgøredetnemmereatsætteordpåhvorforvigør,detvigørogevt.søgenyeveje”.Deterigenbådeegetarbejdslivogborgerenslivskvalitet,derericentrumher,ogdeterligesomovenfortydeligt,atdeltagerneståroverfornogledagligeudfordringer,somdesøgerefternyehand-lemulighederiforholdtil.Dererenenkeltskeptiker,derskriver,atvedkommendetænker,atefteruddannelsenvilpåføredemetstortarbejdspres,dadeiforvejenharmangeopgaver,derfyldermeget,ogsomsåskubbestildekommertilbage,mensenandenskriver,atdetmåskekanblivesværtatfåneuropsykologienindførtpåheleplejehjemmetmedinddragelseafdetøvrigepersonale,nårdetikkeeralle,dererpåefteruddannelse.

Spørgeskemaundersøgelsen,derblevgennemførtforår2009,viser,atudafde13personer,derudfyldteske-maet,såvarder53,8%dermente,atdevarmegetmotiveredeføruddannelsensstart,mens38.5%føltesigmotiverede.Detderisærharhaftbetydningformotivationenerførstogfremmestundervisningen,ogdernæstlitteraturensamtdeandredeltagere.Det,dermodsatharvirketnegativtformotivationen,erfor4personersvedkommendeprivatefaktorer,mensrestenstortsetsvarer”ingenting”.

Detmåpåbaggrundherafkonkluderes,atdeltagerneharværetmegetmotiveredeforuddannelsesforløbet,samt at de har haft store forventninger til udbyttet af det.

3.2Neuropædagogiskpraksis&livskvalitetI dette afsnit vil det blive belyst, om uddannelsesforløbet med den opbygning af teori og hjemmeopgaver kombineret med vejledning af demensvejledere og konsulentbesøg har gjort omsorgsgiverne i stand til at tilrettelæggeenneuropædagogiskpraksisiforholdtilpersonermeddemens,sådansomsucceskriterietforprojekteterdefineret,samthvilkenvirkningdenneuropædagogiskeinterventionharhaftiforholdtiludvikling/vedligeholdelse af livskvalitet hos personer med demens? Iværksættelsen af efter- og videreuddannelses-forløbetbyggernetoppåenrækkeantagelserom,hvorforneuropædagogikogneuropsykologikanværeetbrugbart redskab i det professionelle arbejde med personer med demens.

Faktorer der har virket henholdsvis fremmende og hæmmende for implementeringen af viden i praksis vil blive behandletiafsnit3.4

Grundlæggende set viser datamaterialet, at alle deltagerne har været glade for uddannelsesforløbet, og at det harnyttetnogetatkæmpefordet.Somenmedarbejderudtaleriinterviewet:”(…)dervarnoglefrustrationer,mensetibakspejlet,trorjegatviharværetgladefordet.”Enandensupplerer:”Jegtrorikkederernogen,somhartagetdenheruddannelse,somvilsige,atdetharværetspildt.”.Somhelhedmener76,9%,atforløbetharværetbedreendforventet,mensderesterende23,1%mener,atdetharværetsomforventet.Forvent-

ningernetilforløbetharsomsetovenforsåledesværetstore,mendetladerpådenandensideogsåtil,atundervisningsforløbetharlevetoptildisseforventninger.Enomsorgsgiverudtaleriinterviewetframarts2009tilspørgsmåletom,hvadderharværetdetmestspændendevedforløbet:”Dethele.Kursetvarpåethøjereniveauendforventet.Nyvidenogteoriomhjernenkombineretmedpraksis.Detharvirkeligrykket.”.Enandentilføjerhertil:”Deternæstenutroligt,atvihargåetrundtisåmangeårogsynesatvivarprofessionelle,ogsåkanviblivesåmegetklogere.Viharfåetenheltnybevidsthedomvoreshverdag,ogsåkanviogsåværemegetmeremålrettedeogisidsteendelangtmereeffektive.(…)Denøgedevidenhargjortosmegetmerefagligtkompetente (…)”.Uddannelsesforløbetharsåledes rykketvedomsorgsgivernes faglighedog ifølgeegneudsagntiletandetniveauendtidligere-dettetilgavnforbådedemselvogborgerne.

Et perspektivskifteDerladerudfradatamaterialettilatværesketetperspektivskifteiomsorgsgivernessamspilmedborgerne.Deerudfraegneudsagnblevetmegetmereopmærksommepåsigselvidettesamspilendtidligere.Detteerogsånoget,derarbejdesmediuddannelsesforløbet–atmærkesigselvogegnefølelserogbrugedemiarbejdet.Neuropædagogikhandlergrundlæggendeomatfåøjepåmennesketihjernenistedetforblotatfokuserepåhjernenimennesket,damennesketikkealenekanforståsogforklaresmedbiologi:Mennesketihjernenereteksistentielthele”(Fredens,2004,s.9).KjeldFredensgiverisinbog”Mennesketihjernen”følgendedefinitionafhvadneuropædagogiker:

Neuropædagogik er pædagogiske overvejelser, metoder, og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med funktionsnedsættelse som følge af sygdom, skade og forstyrrelser i hjernen. Sigtet med neuropæda-gogikerbådeatgiveelevenenkonkretvidenogatrehabilitere/genoptræne,såvedkommendefåretbedreliv.Neuropædagogikbyggerbådepåkogni-tivevidenskaberogpåpædagogik.Resultatetafundervisningenafhængeraf funktionsnedsættelsens karakter, elevens personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet, samt kvaliteten af det tværfaglige samarbejde.

(Fredens 2004)

Netop dette perspektivskifte ser ud fra interviewmaterialet tydeligvis ud til at være sket. En medarbejder fortælleriinterviewet:”(…)viharfåetetandetsynpådem[personermeddemens].Deerikkeengruppe,deermereindivider.”.Enandensigerligeledes:”Mankansletikkeladeværemedatsefolkfraenandenvinkel,ogikkeladeværemedattænkepå,atdererenlivshistoriebaghverenesteperson,somerher,ogdererengrundtilatdegør,somdegør.Detervirkeligenøjenåbner”.Endemensvejlederunderstøtterdettegennemudsagnetom,at”Dennyefagligevidengivernyehandlemuligheder.Normaltharvimestfokuspåfysiske,menkursetherharfåetvoresøjneopforaltdetandet;livshistorien,san-serne,stemningen.Atforstådenenkelte

13

“

“

14

meddetlivdererlevet.Detflytternogetiforståelsen.”.Perspektivskiftethardesudenførttilændredehand-linger/reaktionerframedarbejderne:”Nublivermanikkesåletirriteretoverenreaktion.Nublivermanmerenysgerrigpåpersonen:hvadkander liggebagdenreaktion?”.Etandenomsorgsgiverfortæller ligeledes:”(…)nukiggerviogsåefter(…)hvorerdetdeerskadet.Deerjoforskellige,ogdukanikkereagereenspådem,fordeharforskelligebehovefterderesskader(…)Denvidenom,hvadjegskalgøre,detgørminplejemeremålrettetogindividuel.”.Deforskelligeudsagnherviser,hvordanomsorgsgivernetidligeresåpå/tænktepå/reageredepåpersonermeddemensiforholdtilnu,oghvordandeselvføler,atdennenyevinkelpåde-mensharrykketvedderesopfattelser.Samtidigerdetikkesådan,ataltdetomsorgsgivernetidligeregjordevar”helthenneiskoven”somenselvudtrykkerdet,mennu”(…)kanvimåskesætteordpånogetafdetvigjorde,forvigjordemangetingrigtigt.”.Entilføjerhertil:”(…)nuharvifåetnogetteoripå,ogsigerAha,nådetvarderfor.Jegharihvertfaldfåetnogleaha’er,selvommanetellerandetstedgodtharvidstdet,menmanharfåetdetteoretiskepåplads.”.Samletsetfangerdettesidstecitathelhedenmegetgodt:”Osderharværetafstederforandretforever.Voresfaglighederforandretogforbedret.Denerblevetstørre.(…)Vierblevetmerekompetencevedatværepåkursus.”.

Udsagneneovenfortyderhermedpå,atomsorgsgivernesfagligebevidsthederblevetøgetsomkonsekvensafuddannelsesforløbet.Deladertilathavefåetnogleredskaber,dergiverdemhandlemulighederihverdagenognogleordatsættepåhvaddegøriforvejen.Denneuropædagogiskeefteruddannelseharnetoptilhensigtat give deltagerne den faglighed, der skal til for at begrunde nye individualiserede handlinger. Elisabeth An-dersen fortæller, at al denne viden allerede er lagret i omsorgsgiverne og at deres opgave som undervisere i neuropædagogik er at pudse denne viden op.

Galileo Galilei (1564 – 1642) (Thybo 2005)

Deltagerne fortæller ligeledes i interviewetomhvordandenetophararbejdetmedsigselvogmærketenudviklingder:”Deterikkeførstogfremmestbeboernevihararbejdetmed,menvorestilgangtildem,vihararbejdetmed.Såviharegentligarbejdetmegetmedosselv.Føritidensåvidendemente,nuserviosselvi

“Du kan ikke lære et menneske noget.Du kan kun hjælpe det med at finde det inden i sig selv”

forholdtildendemente.Deterblevetvendtlidtom.”.Dereraltsåikkeblotsketetperspektivskifte–perspek-tivskiftetharogsåhaftenpositivbetydningforsamspilletmedborgeren.Somenandenfortælleriinterviewethardennyeforståelseforborgernesreaktionermedvirkettil,atdesomomsorgsgivereselvkanslappelidtmereafogværeokaymedsituationen.Manforstårsomprofessionelbedrehvadderskerogfarerderforikkeselvopisituationen,ognåromsorgsgiverenslapperaf,så:”(…)kanbeboernemærke[det]ogsåslapperdeogsåmereaf.”.Denyeindividualiseredehandlingertagermeretidiførsteomgang,fortællerenomsorgsgiver:”Mengevinstenstårogsåmåliforholdtildet.Detfårdubareikkeførsenere.”.Anvendelsenafneuropæda-gogikladerudfradettetilatkommebådepersonermeddemenssamtomsorgsgiveretilgode–ensåkaldtwin-winsituation.Spørgsmåleterhvordandetteimplementeresipraksis,hvilketvilblivebehandletiafsnittetnedenfor.

Undervisningenineuropædagogikskalsåledeshjælpetilatflytteomsorgsgivernesfokusfra”Hanvilikke”til”Hankanikke”.Måleteratlæreomsorgsgiverne,ataltingersituationsbestemtogatdestrukturerdesætteropkanværemedtilentenatøgeellermindskepersonensmestring.Detenkeltemenneskessærprægskalforståsogaccepteres,sigerunderviserineuropædagogikElisabethAndersen,ogundervisernevilgernelæreomsorgsgiverneathavefokuspå,hvadderhæmmerogfremmeridekonkretesituationer,sådennetavseviden gøres tydelig og anvendelig i arbejdet med personer med demens.

“Spørg ikke efter, hvilken lidelse et menneske har, men snarere efter hvilket menneske, en lidelse har”

En antropolog på Mars, Oliver Sachs, 1996 (Thybo 2005).

Livshistorien er vigtig for forståelse og kontakt – og dermed livskvalitetenDeternetopheratlivshistorienharvistsigatværevigtig.Foratfåvidenomdetsæregneogindividuellevedden enkelte person arbejdes der i neuropædagogikken med praksisbeskrivelser, livshistorier, neuropædago-giskanalyseogSMTTE-modellenudfraetressourcesyn.Deltagernelærergennemfokuspåenenkeltborgeratsepåhvaddeterforetmenneske,deharmedatgøre,fortællerElisabethAndersen.Dernæstanalyseresud fra neuropsykologisk teori, hvilke ressourcer denne borger har. Med denne viden kan der arbejdes individu-

15

eltmeddenenkelteborger,ogdermedundgåsfrustreredemisfortolkedeborgereogeventuelmagtanvendelsesomfølgeheraf.Detteerlivskvalitetsfremmendeforborgeren.Atarbejdemedbeboerneslivshistorierserogsåudfraintervieweneudtilatværeenessentielfaktoriforholdtilforståelsenforbeboerneshandlinger.

Der fortælles i interviewetomenbeboer,derkonstantgårrundtog”(…)arrangerermaleriudstillinger.Huntagerbilledernenedoghængerdemopandresteder”.Normaltvilleomsorgsgivernesynesdetvarenforstyr-rende handling, der skaber rod og kaos, men gennem arbejdet med neuropædagogikken og livshistorierne er perspektivetskiftet.”Dethængersammenmedhendeslivshistorie.Hunharmaletogaltidværetoptagetafkunst.Detblivervimereopmærksompå,nårvikenderhendeslivshistorie,ogdermedforstårvibedrehendeshandlingerogkanbedrerummedem,selvomdetserrodetud”.Omsorgsgivernesynessåledesstadigselvdeterrodetmedbillederne,derstårallevegne,menistedetforkonstantatgårundtogrykkedempåpladsogdermedgøreborgerenurolig,såmøderdehendeder,hvorhuner:”Deterhendesbehov,ognårhunfårlovtildet,bliverhunmereroligogglad”.Altsåøgeshendeslivskvalitetgennemomsorgsgivernesforståelseforhendeshandlinger.Deserhermennesketihjernenoggiverpladstildetindividuellemenneskessærpræg.

Vianeuropædagogiskteoriogarbejdetmedlivshistoriereromsorgsarbejdernesåledesblevetbedretilatlæseborgerneogtagetingeneiopløbetindendeteskalerer:”Detforbedrerdereslivskvalitet,dererfærrekonflik-ter,nogetmereroidereshoveder(…).”.enandenfortæller:”Viforstårattacklehende,såderikkekommerdevredesudbrud,somdergjordeførhen.”.Derersåledesingentvivlhosomsorgsarbejderneselvom,atdetvirker at arbejde ud fra en relations- og ressourceorienteret tilgang. Et praksiseksempel er en beboer, der blev vred,nårpersonaletskullevaskeogsoignereham.Hanråbteogslog,ogdetendtemedmagtanvendelse,hvoromsorgsgivernemåtteholdeborgeren,mensdevaskedeham.”Mensåtogvidetmedfrakurset,jamenprøvatværeneutrale.Vihavdeanalyseretosfremtilathanvarpåhjernestammeniveau.Sånårvivarvenligeogsmilte,såtroedehanatvigrinteafham(…)oghvisvikomfortætpå,såtroedehanatvivilleslå.”Påbag-grundafdennevidenændredeomsorgsgivernesåledesstrategiogforholdtsigneutralevedvaskesituationermed denne borger, og det medførte at han kunne slappe af og at magtanvendelse ikke længere var nødven-dig.Afdelingslederneobservererogsået laverekonfliktniveauendtidligeresomkonsekvensafefteruddan-nelsen:”(…)desituationerderkunneudviklesigtilmagtanvendelseopstårikkesålet.Såmagtanvendelsebliversjældnerenødvendigt.(…)Personaletkommerikkesåofteienafmagtssituation,ogdetkanmærkespåderestrivseliarbejdet.”.Eksemplerneovenforviser,hvordanteoriomhjernenanvendtipraksisermedtilatforbedre livskvaliteten for personer med demens.

Nårderfokuserespådetenkelteindividogdennessærprægpådennemåde,sågiverdetnogettillivskvaliteten:”Jamendefårsimpelthenetbedreliv”,sigerentilspørgsmåletom,hvaddenneefteruddannelseharafbetyd-ningfordedementeslivskvalitet.”Vedatviserpersonenforhvemdeder.DuserJohannesistedetforbarehamdendementehenneihjørnet.Deblivermenneskeliggjortistedetfortingsliggjort.Sålivskvalitetpilopad!”.Ogsådemensvejledernemeneratefteruddannelsenheltklartharenpositivvirkning i forhold tilborgerneslivskvalitet.Endemensvejlederfortæller:”Hverenestefremlæggelseviserjoatbeboerneharfåetvæsentligbedrelivskvalitet(…)Kollegaerfraandreafdelingererjobegyndtatspørgeos,hvaderdetnuIharlært(…).Deterheltklartkommetborgerentilgode,deterheltklart.”.Tilsvarendeharafdelingslederneset,atdetlærte

16

erlivskvalitetsfremmendeforborgernemeddemens:”(…)medarbejderneharfåetenteoretiskforståelsefor,hvorforborgerenhardenadfærdhan/hunnuhar.Såerdeistandtil,meddennyevidendeharfået,virkeligatsættefokuspådette(…)[og]knækkenoglekoder(…)sådekanhandlepåennymåde,ogdetgiverjolivskvalitetforborgeren.”.

Iovenståendecitatersesperspektivskiftetsbetydningforlivskvalitetentydeligt.Detteerikkeblotnogetom-sorgsgiverne har erfaret teoretisk, men noget de har erfaret i praksis ved at arbejde med praksisfortællinger, livshistorier og neuropædagogiske analyser på virkelige personermed demens. SomElisabethAndersenfortællerdrejerneuropædagogikkensigom”detkannytteprincippet”,nemligatdetnytteratblivevedmedatprøveatfindenyehandlemulighederfremformagtanvendelse.Detkangodtværeatdetikkelykkesførste,andenellertredjegang–elleroverhovedet–mendetkannyttefortsatatforsøge.Dennetankegangserudtilatværeindlejrethosomsorgsgivernegennemarbejdetmedneuropædagogikken.Enfortællernetop:”Deterikkesikkertatdetvirkede.Deterikkeløsningensomkommersomførstetankealtid,menviernødttilatprøvenogleting.”.Dennefællestankegangogdetfællessprogdererkommetpåbaggrundafefteruddan-nelsen,erforomsorgsgiverneutroligvigtig.Detgiverdemetfællesfodslaghosdem,derharværetafsted,ogdetvurdererdesomrigtigvæsentligt.Demensvejlederneunderstøtterdette,idetdemener,atårsagentildenøgedelivskvalitethosbeboerneer,atmedarbejderneflyttersigmeddennyevidenogatdeterfællesskabetom den nye viden, der er vigtig.

Vedatarbejdemedenkeltebeboereogderesbehov,giverdetikkeblotmereropåfordenenkeltebeboer,detgiverogsåmereropåiheleafdelingen.Stressniveauetvedbådebeboereogpersonalefaldertilgavnforalle:”(…)deandrebeboereharfåetmereoverskudtildetsociale.Førsaddebareoggloedeogsagdeintet.Ognårbeboernehardetbedre,såharpersonaletdetogsåbedre.”.Endemensvejlederfortæller:”Selvomde[borgernemeddemens]ikkealtidkanudtrykkesigsprogligt,harbeboernefåetandremåderatudtrykkesigpå,ellervierblevetbedretilatopfatteogaflæsedem.Detgiverogsåmereroogfærrekaotiskesituationer.Nårviændreradfærdoggørdenmerehåndterbarfordendementebeboer,såblivervisjældentirriteretogkantagedetmereroligt,ogdetsmitterafpåbeboeren,somogsåblivermererolig.”.Arbejdetmedneuropæd-agogikseraltsåudtilatindfriforventningernemedhensyntilatgivemedarbejdernenogleredskaber,dekanbrugeidetdagligearbejde,tilgavnforbådedemselvogbeboerne.Lederneharogsåbemærketforskellenvedmedarbejderne.Enfortællerherom:”Kursisternearbejdermednogledetaljer,somhargjortderesarbejdenemmere.Noglesmåfif,derhargjortopgaveløsningennemmereiforholdtildenenkelteborger.Deharfåetenandensynsvinkelpådetogkanhåndtereopgavenpåenandenmåde.Jegkansimpelthenseetlysideresøjne,nårdefortælleromdet”.

Pårørendetildepersonerderarbejdesmed,kanifølgeomsorgsgiverneogsåsagtensmærkeenforskelpåderesfamiliemedlemmer:”Viharfåetenstørreindsigtviakursetogdetkandepårørendemærkepåderesfamilie”.Detersåledesikkekunomsorgsgiverneselv,dermærkerforskellen:”Sønnengikherfragladogikkesåfrustreretsomhanplejer”,efterathavebesøgtsinmor,fortælleren.Enandenfortællerogsåompårørendedermærker,atdereskæreerblevetmereglade,nårdekommerpåbesøg,efteratomsorgsgivernehararbej-det neuropædagogisk med dem.

17

Sådanne succeshistorier er der i interviewmaterialet ved alle de borgere, hvor omsorgsgiverne har væretindeogarbejdemedlivshistorienogprøvetatforståborgerenshandlingerudfraderesståsted.Somenom-sorgsgiverbeskriverdet,såerlivshistorier”(…)etvigtigtomdrejningspunktforforståelseogkontakt.”.Dererineuropædagogikkenikkepladstilvane-tænkningogenmegetstrukturerethverdag,forståetsomatalleeksempelvisskaloppåsammetid,dadeternemmestogmesteffektivt.Derskalværepladstilindividuellebehov.”Førvarvisåoptagetaffastetoilettider,atdetstressedeham”,såborgerengikrundtogtissedepågulvet,”nuservidetpåenandenmådeogdetgiverrohosham”.Vedatgivepladstildetindividuelleogtilatforståhandlingerneudfraderesegenrationalitet,såstoppededenneborgermedattissepågulvet,somendemensvejleder her fortæller om.

Hvad siger kollegaerne – har det rykket noget?Interviewmedkollegaerfratoafdemensboenhedernegiveretlidtblandetsvarpådettespørgsmål.Årsagentildetteharmegetmedimplementeringsspørgsmåletatgøre.Dererdoggrundlæggendeenighedom,atdetladertil,atdemderharværetafstedpåefteruddannelse,harlærtnogetnyt,somdeselvermegetbegejstredefor:”Deermegetengagerede.Deterdejligt.”.Kollegaernesynesogsådetvirkertilatværerigtigspændendedet, deres kollegaer har lært, men er lidt opdelte i hvor meget de har hørt om det og er blevet inddraget i arbej-detmedneuropædagogikken.Enkollegafortæller:”Determestdederpigeromdagen,ogjegsynesdeharværetrigtiggodetilatformidledenvidenvideretilmig,Viharvirkeligbrugtdet.(…)Tilvorespersonalemødertræderdepåbanen,ogkommermedfxSMITTE-modellen.Denvidstejegikkehvadvarførhen.Jegsynes,atdetharværetspændende,ogdetharvirkeligløftetdem,kanmanmærke.Detharværetgodt.”.Enandenkollegafortællerderimod:”Jegsynesatdeterlidtvanskeligtsomaftenvagt,fordiderikkerigtigernogenafaftenvagterne,derharværetmedpåkurset.Deterdagvagter.Ogdererbareligeenoverlapningtilathjælpemedatfådeliggendebeboereop,ogsåerdetdet.Såjegsynesdetermegetbegrænset,hvadviharbrugtdetivoresaftenvagt.”.Dennekollegasynessomkonsekvensherafhellerikke,atdemderharværetpåkursuserkommetmedenhelmassenyt,somkollegaenoverforsynes.Hunfortæller:”Detersværtatkommeudmedhvad,detersomdeharlært.Deharsværtvedatsætteordpådet.”.Hermedharnogleogsåumiddelbartlidtsværtvedrigtigatse,hvilkeneffektdetharhaftpåborgernemeddemensgenereltset.Defortællerdogmodsat alle om, at de borgere som deres kollegaer har arbejdet med i uddannelsesforløbet, har ændret sig positivtiperioden.Enfortæller”(…)dervarspecielten,hvorjegtrordetbrændteigennem.”ogenandensiger:”Viharbl.a.enbeboer,hvisværdiererblevetbedre.”.

Demensvejledernes rolle Demensvejlederneikommunenhardeltagetiefteruddannelsenogharisærhaftfokuspånetopderesvejled-nings-ogcoachopgaveidetdagligesamarbejdemedmedarbejdernepådemensboenhederneomdemens-fagligeopgaver.Demensvejlederneersåledesblevetundervisticoachingunderefteruddannelsesforløbetoghar i deres hjemmeopgaver, mellem modulerne, arbejdet konkret med coachingopgaver i forhold til omsorgs-giverne. Foruden konsulentbesøg fra University College Nordjylland har omsorgsgiverne på uddannelsenhermedkunnetfåvejledningogcoachingfrademensvejlederne.

18

3.3DelkonklusionOvenståendeanalyseviserpåbaggrundafindsamletdatamateriale,atmedarbejdernegennemdeltagelseineuropædagogisk efteruddannelse er blevet i stand til at tilrettelægge en neuropædagogisk praksis i forhold tilpersonermeddemens,sådansomsucceskriterietforprojekteterdefineret.Deternaturligvisikkefinpudsetendnu,og ikkealle føler sigheltudlærte” i deanvendteneuropædagogiske interventionsformer,mendengrundlæggendevidenerpåplads,ogmedarbejderneharfåetdetteoretiskeindblik,dergørdemistandtilathandleanderledesendtidligere.Derersketetperspektivskifte,hvormedarbejdernenuanskuersamspilletmedborgerenpåennymådeiforholdtil tidligere.Dererkommetøgetfokuspå”mennesket ihjernen”ogbetydningen af det særegne og individuelle. Arbejdet med livshistorier har været en væsentlig kilde til øget forståelseforogkontaktmedborgernemeddemens.Dennyevidenhargivetnyehandlemulighederognyforståelseoverforborgernesreaktioner.

Denneuropædagogiskeinterventionharudfraanalysenhaftpositivindflydelseiforholdtiludvikling/vedlige-holdelseaf livskvalitethospersonermeddemens.Detvirker–sigesdermangesteder idatamaterialet,atdetterentfaktiskertilfældet.Der,hvormedarbejdernehartilrettelagtenneuropædagogiskpraksisiforholdtilderesborgeremeddemens,hardettehaftenmegetpositivvirkning.Dererfærrekonfliktsituationermellemansatte og borgere og der er blevet færre magtanvendelser som konsekvens af iværksatte neuropædago-giskeinterventioner.Deborgere,derharværetarbejdetmed,erifølgemedarbejderneblandtandetblevetmereglade,afslappede,roligeogsociale.Medarbejderneberetterdesudenompårørendesoplevelseraføgetlivskvalitethosdereskære,netopiformafatværemereafslappede,tilfredseogglade.Detteharenpositivtafsmittendeeffektpåheleafdelingen,såledesatderskabesenmereroligoghyggeligstemninggenerelt iboenheden. Omsorgsgiverne selv er gennem den nye indsigt ligeledes blevet mere afslappede og mindre stressede,hvilketbådegiverdemselvetbedrearbejdsmiljø,menogsåvirkerberoligendepåborgerne.

Denneuropædagogiskeefteruddannelsehar ifølgemedarbejdernesog ledelsensudsagnrykketmedarbej-derne fagligt og gjort dem mere kompetente samtidig med, at det har bekræftet dem i, at mange af de ting de gjordeiforvejenvarrigtigenok.Deharblotnufåetteorienatsættepåtilfagligtatbegrundeogratificeredereshandlinger.Determedarbejdernesindtryk,atdenyetiltagiforholdtilpersonermeddemensmåskeviltagelidtlængeretidistarten,menatdentidhurtigtvilbliveindhentetogklartøgesåvelkvalitetensomeffektivitetenafderesplejeomsorgpåsigt.

19

3.4ImplementeringInærværendeafsnitanalyseresderpåspørgsmåletom,hvorvidtomsorgsgiverneimplementerernyearbej-dsmetoder i demensomsorgen? Faktorer, der virker henholdsvis fremmende og hæmmende for implemen-teringen, vil blive diskuteret og holdt op imod nyeste forskningsresultater om transfer mellem uddannelse og arbejde, eftersom anvendelse af viden og kunnen i en voksen- og efterud-dannelsessammenhæng er et cen-traltomdrejningspunktforforståelsenaf,hvadderergodundervisning.Derforerdetrelevantatforsøgeatfåsvarpå:Hvadkanmangørefor,atdet,derlæres,efterfølgendeanvendes?Hvilkeforholdfremmertransfer?(Wahlgren2009).Deternetopdetcentralespørgsmålidetteafsnit.

I tillæg til uddannelsesdelen, der i høj grad har været i fokus ovenfor, er der i projektdelen indlejret en kon-sulentdelogså,hvorElisabethAndersen(underviserineuropædagogik)ogAaseMarieOttesen(projektled-er)besøgerde3demensboenhederløbendeiuddannelsesforløbetogefteruddannelsensafslutning.Ialt2besøgpr.boenhed.Afreferatfrastyregruppemøded.1.9.2009sigesderomformåletmedkonsulentbesøg-ene:”Formåletmedkonsulentbesøgeneeratstøtteopomkringimplementeringafneuropædagogikiorgani-sationen–givehjælptilatfindesvarpå,hvordanvifårbragtneuropædagogikkenindihverdagen.”.ElisabethAndersensupplererdetteitelefoninterviewet,medatbeskriveformålet,somataktiveredeltagernesegnesuc-ceshistorierogfådenfortællingtilatfyldemereihverdagen.Hervedhjælpesmedatfastholdeprocesserne.Konsulentbesøgene spiller derfor en stor rolle i forbindelse med implementeringsfasen, da antagelsen er, at dissebesøgvilværemedtilatføreteoriudipraksisogfastholdedenyehandlinger ipraksis-ogsåefteruddannelsesforløbetsafslutning.Somderdogstår i referatet frastyregruppemødet frad.1.9.2009,erderligeledes et behov for støtte fra ledelsen i implementeringsprocessen, for at dette skal lykkes.

3.4.1 Forhold der hhv. fremmer og hæmmer transferIfølge nyeste forskningsoversigt over hvad der bidrager til, at det, vi lærer i undervisningen, efterfølgende an-vendesienarbejdssituation,erderflerefaktorer,derervigtige.Enafdisseerfølgende:

Deterheltafgørendefortransfer,atdenlærendeharetbehovforatlæredet, der undervises i, og kan se nytten af det, der læres i forhold til arbejds-situationen.

(Wahlgren 2009)

Ovenforståendeanalyse viser, at omsorgsgivernenetophar følt dette behov for at lærenoget omneuro-pædagogik–altsådetderundervisesi–ogharkunnetsenyttenatdet,delærer,iforholdtildereshverdagpådemensboenhederne.Somdetfremgår,haromsorgsgiverneefterspurgtnogleredskabertilathåndteresværesituationerihverdagen,ogviainterviewmaterialeterdetsandsynliggjort,atdeogsåmener,athavefåetdettegennemefteruddannelsesforløbet.Deharkunnetseanvendelsenafdetlærte,bådeundervejsogbagefter.Detteersåledesmedtilatfremmeimplementeringen-ellertransfersomdetkaldesiforskningsoversigten.Dettehængerligeledessammenmedetandetpunkt,derfremmertransfer:

20

““

(…)undervisningen[skal]tilrettelæggespåensådanmåde,atelementerfraarbejdspladsenindgårogbliverbehandlet.Behandlingenskalskemedhen-blikpå,hvaddetlærtekananvendestilidenkonkretesammenhæng.

(Wahlgren2009)

Igen er dette element til stede i det neuropædagogiske forløb, der her evalueres. Modulopbygningen af ud-dannelsenstimulerertilengodkoblingmellemteoriogpraksis.”Viahjemmeopgavernemellemmodulerneharmedarbejdernefåetmulighedforatafprøveogarbejdemeddeforskelligemetoderogredska-ber,deharfåetpræsenteretpåuddannelsesforløbet”,fortællerAaseMarieOttesen.Netopdetatomsorgsgivernetagerudgangspunktiegenpraksismedvirkeligeborgerefraegneboenheder,nårdearbejdermedlivshistorier,iagt-tagelserogkontekstanalyseogdermedkvalificeringafplanlægning,interventionogefterfølgendeevalueringafpraksis,givervirkeligmedarbejdernenoget.Koblingenmellematfåteoripå-kommetilbagetilarbejds-pladsenogarbejdemeddelærteelementeripraksisforsåatkommetilbagetilundervisningenogdiskuterehvad de har lært/observeret/afprøvet i mellemtiden, har ud fra medarbejdernes egne udsagn været rigtig godt. Arbejdet med disse elementer gør, at omsorgsgiverne undervejs i uddannelsesforløbet prøver teori af i egen praksis og umiddelbart herefter kan se/mærke, om det har en virkning i forhold til personen med demens. Om-sorgsgivernefårhermedløbendeinputtil,hvordandetlærtekananvendesidereshverdagssammenhæng.Dettevurderesatøgemulighedenfor,atmetoderneogredskaberneefterfølgendebliverenintegreretdelafmedarbejdernesdagligepraksis. I forbindelsemedtransfer,erogsåselveunderviserneenvigtig faktor forsucces:

Tillid til underviser og mulighed for at drøfte anvendelse med underviser øger transfer.

(Wahlgren 2009)

Dennefremmendefaktorerihøjgradtilstedeidetteprojekt.Alledeltagereiundervisningsforløbet–såvelom-sorgsgiveresomdemensvejledereogafdelingsledere–roserunderviserneforderesengagementognærvær.Enomsorgsgiverfortæller:”Voresundervisereharvirkeligbrændtfordet,deharvirkeligvilletdet–detharbetydetmegetforkurset.Megetengageredeundervisere,derharudstrålet,atdevilledelenogetvigtigtmedos.Såvilviogsåpræsteresågodtvikan.Detharholdetværetgodetilatstøtteopomkring.”.Endemensvej-leder fortæller, at undervisernes situationsfornemmelse har været helt eminent og at lærerkræfterne generelt harværetpåethøjtniveau.Omsorgsgiverneladertilathavestortillidtilunderviserneogbrugerdemogsåiforløbet til at drøfte anvendelse af det lærte.

Forudenatderarbejdesmedanvendelsen iundervisningen,spillerkonsulentbesøgeneherogsåenvigtigrolle.Konsulenterneerjounderviserefrauddannelsenogdeharværetpåbesøgveddeenkeltedemensboen-hedernetopmedhenblikpåatsnakkeanvendelseipraksis.Enomsorgsgiversigertilspørgsmåletom,hvad

21

““

“ “

22

derisærharstøttetomsætningentilpraksis:”Derhvorhun[konsulen-ten/underviseren]varudeogvejledeunderprojektet,detvarrigtiggodt.Detkunnedergodthaveværetmereaf.(…)detvarrigtiggodt,virkelig.Fordervarjoikkeandrevikunnespørge.”.Enandenfortællerligeledes,atdetnoglegangekanværesværtatkommevidereiprocessenmedimplementeringen:”Mensåforenugesidenhavdevikonsulentbistand,hvorvifikSMTTE-modellenoppeogvende.Dettænktejeg:Nåja,dethavdejegikkeligetænkt,dahunsåkomindpådet.Derermåskeikkenogenafos,derligehavdetænktpådet,menhunkommermedetindfald.Åhja,sådankunnemanogsåligehavetænkt.”.Entredjemedarbejderfortællerligeledes,hvordanvejledningerneharrykketfordem:”Detervejledningenderhargjortdetformitvedkommende.Atderharværetendeadline.Okay,såerdernogetkonkretatarbejdemed.”.Konsulentbistandenhardesudenhjulpetiforholdtil imple-menteringen idet snakken med vejlederne har hjulpet med at synliggøre hvor der rent faktisk arbejdes neu-ropædagogisknu,selvommedarbejdernemåskeikkeselvlæggermærketildet.Konsulenterneharligeledesgivetmedarbejderneropå i forhold til implementeringsambitionerne: ”Vihar fundetnogetsomermuligtatkørevideremedidetsmå(…)Detfikviogsåatvidesidstvifikvejledning.Deterdesmåting,dertæller.Duskalikkeindogrevolutionerehele[demensboenheden].Deternokdetvisommetiderskalsigetilosselv.”.Omsorgsgivernesynespåbaggrundheraf,atkonsulentbesøgeneharrykketdemvidereoghjulpetdemtilatgenerkendeting,deharlærtiundervisningen,mensommåskevarrøgetlidtibaggrunden–hvilketifølgeegneudsagnharværetfremmendeforimplementeringen.Detteeroverensstemmendemedendnuetafdetransfer-fremmende punkter i forskningsoversigten samlet af Wahlgren, nemlig: Post-træningsprogrammer, fx iformafløbende(tvungen,skriftlig)refleksionoverlæringoganvendelse,fremmertransfer.(Wahlgren2009).Denløbendekonsulentbistandernetopmedtilatsikredette.

I tillæg hertil har demensvejledernes coachingfunktion i forhold til omsorgsgiverne været med til at overføre teori til praksis. Omsorgsgiverne har kunnet benytte sig at demensvejlederne som coaches igennem hjem-meopgaverne, ligesomde fortsatherefterharmulighed forat tilkaldedem,nårdererproblemstillinger,deharbrugforatfåvendt.Detharværetvarierendeihvorhøjgradomsorgsgiverneharbenyttetsigafdennemulighedogihvorstortomfangdeharfølt,atdemensvejlederneharværettilgængelige.Dethardogforflereværet rigtiggodtmeddenneekstrastøttebådeunderogefteruddannelsesforløbet.Demensvejlederneerligeledesblevetmereklarepåhvaddepræcistkanbydeindmed:”Sånårjegifremtidenkommersomde-mensvejleder,såerderlagtoptildialogogenfællesundersøgelseafhvadmankangøreidenogdensitua-tion.Deterikkesikkertatjegkommermedløsningen,menvikanifællesskabfindeløsningen.Ogdetkangodtvære,atløsningensletikkefindes,mensåharjegbidragettilatprocessenfortsætter.”.Atomsorgsgiverneharmulighed for at samarbejde med demensvejlederne om denne opgave i fællesskab vurderes at være med til at styrke implementeringen.

Envæsentligfaktorerdesocialerelationerpåarbejdspladsen.Støttefrakolleger - især kolleger i samme (uddannelses-)situation - fremmer transfer.

(Wahlgren 2009)

“ “

ProjektlederAaseMarieOttesenfortæller: ”Igennemhele forløbethardetværethelt tydeligt,hvorstorbe-tydningopbakningfraledelsenogkollegaerharfordenenkeltemedarbejder,menogsåiforholdtilsandsyn-ligheden for, at den neuropædagogiske interventionsform integreres i den daglige praksis i demensboenheden. Detharvistsigathavestorbetydning,atmedarbejderneopleverogmærker,atdendagligelederbidragertilat initiere/bakke op/motivere og skabe rammer for, at der fremadrettet arbejdes med neuropædagogikken og nyerhvervedefærdigheder ipraksis.”.AaseMariesbetragtningerstøtteshergodtopaf interviewmaterialet.Medarbejdernegiverihøjgradudtrykfor,hvorvigtigtdeterfordem,atderoplevesstøttefrabådekollegaerog ledelse for at kunne arbejde videre med neuropædagogikken hjemme i boenhederne - især efter uddan-nelsesforløbets afslutning.

Deterenstorudfordringformedarbejderneatbrændeigennemmeddetdeharlært,ogfådetimplementeretipraksis,destederhvorkollegaerne ikkeerheltså interesserede,somønsket.Enmedarbejder fortæller:”Neuropædagogikkeniforholdtilkollegaerersomdusiger[navnsløret].Destårderogsiger”Hvaderdetfornoget?”Detersværtatsiddeogklogesig,hvismansynes,atmankanmærke,atderernogletorne,somstritterimod.”.Enlederfortællerligeledes,hvordandetkanværeenudfordringformedarbejderneatkommeigennemmedderesviden:”(…)dererogsåetarbejdehjemmeihusetmedatfådeandrederhjemmetilatrespektereogacceptere,atnogenerafstedpåkursusellerskalskriveopgave(…)”hunfortsætteromimple-menteringsdelen:”Detfrustrererdemlidt.Deerjopraksisorienteredemennesker.Manblivermestværdsat,nårmanharganginogetpraktisk.”Detharaltsåværetsværtfordemderharværetafstedatfåforståelsefraderes kollegaer. Endnu en medarbejder fortæller om, hvordan det har været svært at brænde igennem med neuropædagogikkenoverforkollegaerne:”Støttenfrakollegaerneharnokværetnegativhosos.Fordeterjotidderbelasterdem,nårviervæk,ogdeskalarbejdeekstraogdækkedetind.Såbliverdetjoenbelastning.Såtidenbetydermegetfordet,ogstress.Ogsåbliverdetsværerefordemataccepterenyetiltag,fxdavikommedetpro-jektmedenbeboer,såerdet,jamenhvemskalgøredet,ogdetkannattevagtenjoikke,osv.Sådenvidenderskaltil,hvismanikkeharden,såkandetværesværtattrængeigennemmed.Detvilledeikkeværemedtil.”.Andrestederharoplevelsenværetligemodsat.Enandenlederharsletikkehaftsammeoplevelse,som lederenovenfor.Enandenmedarbejderharogsåhaftenmodsatoplevelseogsiger: ”Detkræver at kollegaerne er informeret om hvad vi arbejder med. Vi skal jo ikke optræde bedrevidende, men vil gerneformidledenviden,såmanfårblikfor,atmankangribetingeneanpåennymåde.Dekandragenytteafvoresvidenoghartagetpositivtimodden.Dekanjoseatdetvirker.”.

Dereraltsåenudfordringiatfådennyevidenbredtudtilallekollegaerneligesomdeterforskelligt,hvorledeskollegaernereagererpådette.Detdrejersigogsåomatkollegaerneskalføleejerskabafdebeslutninger,dertræffesomhvordandereksempelvisskalreagerespåenbeboer.Enfortæller:”Derhvordetvirkeligeref-fektivt,erhvoralleermed,oggørogveddetsamme.Menligesomdeternu,såsnakkermanivagtskiftet,oggivernogleråd.(…)mendetkanaldrigbliveligesåeffektivt,somhvismansadsammenoglavedeenfællesplan.(…)Detingviharsativærk,harværetsværeatimplementeretilaftenvagterne,sådeogsåkunnefåetejerskabafdet.(…)Jegtrorikkedeteruvilje,menhvismanikkeharenvidenomdet,vedmanhellerikkehvordanmanskalhåndteredet,ellerhvadmanskalbrugedettil.”.Kollegaertildemderharværetpåkursusfortællersamstemmendehermed,atdeogsåønskeratfåmerevidenoghavesammefællessprog:”Detville

23

betyderigtigmegethvisviallefikdetkursus,somdeharværetpå”,fortællerhun,forså”(…)kunnemanogsånemmerekommunikeremeddagvagten[nårmanselveraftenvagt].”.Dereraltsåogsånogetorganisatorisk,der udfordrer implementeringen.

Deterligeledestydeligtidatamaterialet,atderhvorensamletmedarbejdergruppeiendemensboenhedharværetafstedsammenpåuddannelsen,dergiverdetmestgennemslagipraksis.Enmedarbejderfortæller:”Vierfaktiskfiretilbageigruppen,somharhaftdetherkursus.Detharværetrigtiggodt.Viharkunnetsupplerehinanden,rettehinandenindpåsporet,holdehinandenigangidesituationer,somviharhaft.Detharværetrigtiggodt.”.Endnuenfaktor,derharværetmedtilatfremmeimplementeringen,ersåledesdetfællessprogogfællesfodslag,dererskabtunderuddannelsesforløbet.Demsomharværetafsted,forstårhinandenogkantrækkepåsammehammel.Dettegørdetnemmereatindførenyearbejdsmetoderidemensomsorgen.Alledesteder,hvordererflerefrasammeboenhedafstedsammen,fremhæverdevigtighedenheraf.”Tilgengæld har det vist sig i de demensboenheder, hvor ikke alle har været af sted, at det kræver en særlig ind-sats, hvis dem, der ikke har været af sted, skal blive motiverede til at arbejde ud fra den neuropædagogiske interventionsform”,fortællerAaseMarieOttesen.Detterammermegetpræcistdeudtalelser,somfremgårafdeforskelligeinterview.En,derharværetafstedalene,siger:”Detervirkeligikkesærligsjovt.Jegføleretprespå,atduskalimplementerenoget.Jegfølerfaktisknæsten,atdeterumuligt,fordiduerenemand,somskalholdenoglehjuligang,somduegentlighellerikkeselvharheltstyrpå.”.Enandenmedarbejderfortælleromvigtighedenaf,atalleharsammeviden:”(…)hvisvinuallesammenhavdeværetafstedpådet[neu-ropædagogiskefteruddannelse],såkræverdethellerikkemegettid,fordisåskalmanikketilatforklare.Allesammenerinteresserede.”.Heraffremgårogså,atikkeallepånuværendetidspunkterligeinteresseredeiatarbejdemeddenneuropædagogiskeinterventionsform,nårikkedeselvharværetpåuddannelsesforløbet.Endemensvejledersigerat”Betydningenafatmanharenfællestilgangogforståelsestårklartnu.Determegetvigtigt,ogerblevetsynligtidenneproces.”.

Ensigerdirekte:”Detvihardetsværtmed,eratimplementeredet,sådetblivertotaltihuset.Detkanviikkeføralleharværetafsted.”.Spørgsmåleterogså,omdetegentligermålet/forventningen? Iså falderdetmåskerigtigthvadenmedarbejdersiger:”(…)såerdetfordi,atmanharsatsigeturealistiskmål.”.Derskalihvertfaldsespådebetingelserforimplementering,derharværet,samttagedenfaktorderheddertidibe-tragtning.SomAaseMarieOttesenkommenterer,så”(…)erdergennemuddannelsesforløbetpræsenteretogarbejdet med forskellige implementeringsmetoder og redskaber, som overordnet set har kunnet medvirke til, at den neuropædagogiske interventionsform fremadrettet kan udmønte sig i medarbejdernes praksis. Tidsmæs-sigt vurderes, at der endnu er et stykke vej, før metoderne og redskaberne bliver en integreret del af medarbej-dernespraksis.”.Ogførdeerdet,vildehellerikkefuldtudkunneimplementerestilrestenafkollegaerne,derikkeselvharværetafsted.Derskalsåledesmeretidtilførdefuldeeffektervilkunneses.

Støtte fra ledelsen - gerne i form af belønning - fremmer transfer. (Wahlgren 2009)

24

“ “

Ligesom støtte fra kollegaer er af afgørende betydning, er støtten fra ledelsen ligeledes vigtig. Afdelingsled-erneselveropmærksommepådette.Ensigerideresinterview:”Jegharstøttetopomprocessenogprøvetatfindepraktiskeløsninger,nårderskulleskrivesopgaver,mendetharjoværetindenfordenramme,atdetskulleværeressourceneutralt.”.Desudenmenerde,atdetbetydermegetformedarbejderne,atdespørgernysgerrigtindtildetlærte:”Etønskescenariekunnevære,atvikunneværemed.Deviljogerneøseafdenvidenogerfaringdeharfået.”.Enlederfortæller,atdetogsåervigtigtatværenærværendeogmødedemder,hvordeer:”Menogsådenanerkendelse,atdeharydetenkæmpeindsats,selvomdetharkostetblod,svedogtårer,såatanerkendeatdeterretgodtgået.”.

Enafdestoreudfordringerhardogværet,atmedarbejderneharskulletbrugeendelafderesfritidpåatlæsemellemmodulernesamttilatarbejdemedhjemmeopgaverne.Ikkealleharværetligeindstilletpådetteoglangtdeflestelyderiinterviewenetilatværemegetoverraskedeoveromfangetheraf.Enafdelingslederud-talerendda,athunikkevarklarover,atderikkevarafsattidtilarbejdetmeddette.Somdetfremgårovenfor,harledernepåforskelligvisforsøgtathjælpetilmedatfåarbejdetorganiseret,sådetharkunnetladesiggøreformedarbejderneatmødes.Isammegruppekunnenemligsagtensværemedarbejderefrabådedag-og aftenhold. Stadig er noget af det, der især trækkes frem i interviewene, medarbejdernes skuffelse over, at deingenbelønningharfåetfordethårdearbejde,deharlagtideresegentid.Deternetopdenbelønning,der ifølge forskningsoversigten gerne skulle følge fra lederne for at fremme transfer, som nævnt ovenfor. En medarbejderfortælleromimplementeringen:”Detenesteproblemer,atviikkehardentid,ogbliverikkehono-reretforatbrugevoresfritid.”.Ligeledesfortællerenmedarbejder:”Jegsynesviskalhaveenbelønningfordet.Detskaldagiveetløntrinellerto.Deterdaenekstrakompetencesomafdelingenfår.”.Enandenfortælleromopgaveskrivningen:”Detkunnehaveværetskønt,hvisvivarblevetmødtmedettilbudomnogletimertildetstorearbejdemedopgaverneviharlavetivoresfritid.”.Detkunnesåledeshaveværethensigtsmæssigtatafklarespørgsmålom,hvorvidtmedarbejdernefårtidtilhjemmeopgaverneellerejindenuddannelsesforløbet.En forventningsafstemning mellem ledelse, medarbejder og udbyder af kurset. Flere medarbejdere synes dog stadig,atledelsenbakkerop:”Hunkanikkegiveostimer,menhunharbakketosop,ogsnakketmedos.”.Enfølertilmed,atopbakningennæstenharværetforovervældene.Hunsigertilspørgsmåletom,hvordandenledelsesmæssigeopbakningharværet:”Denerstørreendviformåratklare,ogdeternokdetsommankanbrækkehalsenpå.Jegføler,atdererenforventningtiletellerandet,somjegbaresletikkekanleveoptil.”.Deterhermedomatfindebalancegangenmellemforlidtogformegetengagementogskubbenpåforatmedarbejdernefårlovatvise/brugederesnyevidenipraksis.

Enforudsætningfortransferer,atarbejdetertilrettelagtpåensådanmåde,atdetmuliggørtransfer.Hvisarbejdettilrettelæggespåensådanmåde,atdet fremprovokerer transfer øges den.

(Wahlgren 2009)

25

““

Udfordringerneerherpådetorganisatoriskeplan.Dertalesi intervieweneendelomtidogressourcer,ogmanglenpåsamme,somsparesituationenerpt.påplejehjemmene.SomprojektlederAaseMarieOttesenfortæller, har der såvel under kursusforløbet som ved den efterfølgende implementering været forskelligebetingelserfordenenkeltemedarbejderideforskelligeboenhedermedhensyntilatkunnearbejdemålrettetmed at udmønte den nye viden og de nye færdigheder i den daglige praksis. Aase Marie Ottesens oplevelse –somogsåbekræftesafinterviewene–er,atdereroplevetettidsmæssigtpresidagligdagen,hvilketgørdet svært for medarbejderne at fastholde deres gode intentioner og gennemføre deres planer med beboerne i virkeligheden/dagligdagen.Dererikkeallestederskabttidogrumtil,atderkanarbejdesmeddennyeviden,ogderhvordererskabttidtildet,erdetgåetudovernogetandet.Detersværtatarbejdemedlivshistorieroghandleplaner,nårderikkeertidtildet:”Mendeterdetmedatfålavetetfællesmøde,hvormanfårsnak-ketdet igennem,oglavetanalysenoghandlingsplanernei fællesskabet.Detersvært ligept.”.Detkræverligeledestidogrumtilatvidensdelemellemdem,somharværetpåuddannelsenogdem,derikkehar.Enkollega,tildemderharværetafsted,fortæller:”Viandrevilsågernevidenoget.Jegsynesikkeatviharhafttidentil,atmanharkunnetfånoget.Deterdet,somergalt.”.Desudenerdermeget,dergårtabt,nårikkedagvagtenogaftenvagtenhartidogmulighedforatsnakkeordentligsammenomhvadderarbejdesmed,sådekanvidereføredet,dererpåbegyndt:”Deteretafproblemerne(…)Nårjegendeligmødernedaftenvagt,harjeg117ting,somjegskalnåatfortælle.Såerdetikkealtidatdeterneuropædagogikken,derstårforrestiforholdtildet,somdeskalhaveafvide.Detsynesjegatdethavdeværetrigtigrart,hvisflerehavdefåetdet.Ejerskab.”.Hertilerderproblematikkenmedafløsere:”Detkunnesommetiderværevanskeligtomaftenen,fordiderersåmangeafløserepå.”.Detgårmereglat,derhvorflerefrasammeafdelingharværetafstedsammen,sombehandletovenfor,dadeharfællessprog/forståelseogdermednemmerekankoordinereogaftalepåtværsafvagter.

Derersåledesbrugforfora,hvordentilegnedevidenkangørestilfællesviden.Detteskerikkebareudenvidere.Etstedharledelsenprioriteretatbrugepersonalemødernepåatsnakkeneuropædagogik,netopforatfådetimplementeret.Pådissemødersnakkesderomhvadderskallavesafopgaverogmanholderhin-andenfastpådetaftalte.Derarbejdesligeledesmedatudarbejdelivshistorierpåenstordelafbeboerne:”(…)såvihavdedetsomskelet.Nårdersåvarenproblemstilling,såhavdevietskelet,somvikunnearbejdevideremed.”.Enandenfortællerogsåomatdehavdeneuropædagogikkenpådagsordnentilgruppemøder:”(…)såfårviogsåmulighedforatfortælle,ogdeandreblivergjortlidtnysgerrige.Deterjoikkemegetværdhvisdetkunermigderhardenviden.Detskal joud.Vistårstyrketsammen.”.Andrestederfortællesderom,atdetteikkeerenmulighedfordem,dadefåmøderderer,skalbrugestilandreogsåvæsentligeting.Foratimplementeringenskallykkedeskandetpåbaggrundafovenståendekonkluders,atisærnårikkealleharværetafstedpåuddannelse,såerderekstravigtigtathaveledelsesmæssigopbakningtilatfåskabttidog rum til at neuropædagogikken kan formidles/diskuteres og interventionsformer kan aftales, planlægges, udføresogevalueres i fællesskabhvoralle fårejerskab tildebeslutninger,der tages.Detteerdogstadigvigtigt ien implementeringsfase, til trodsforatalleharværetafsted,damanikkeer”udlært” iudførelsenafdeneuropædagogiskeinterventionsformer,selvommanharværetpåefteruddannelse.Detkrævertidogtræning–ifællesskab.”Mankanikkelavenogletingalene,kunifællesskab”,somenmedarbejderfortæller.Fællesskabet om det lærte er vigtigt.

2626

3.5DelkonklusionSomovenståendeafsnitviser,erderiprojektet”Kvalitetsudviklingipraksisgennemanvendelseafneuropæ-dagogikidemensomsorgen”bådefaktorer,somfremmeroghæmmerimplementeringen.Samletsetmådetsiges,atmedarbejdernepådeforskelligeboenhederergodtigangmedatimplementerenyearbejdsmetoderi demensomsorgen. Implementeringen sker dog ikke over natten, og der er mange ting, der fortsat skal arbej-desmedogværefokuspå,hvisdetskallykkesfuldtud.

Medarbejderne har været meget motiverede for undervisningsforløbet og har efterspurgt konkrete værktøjer, somkananvendesiarbejdetmedpersonermeddemens.Dettebehovforatlære,detderundervisesi,ermedtilatfremmetransferfraundervisningtilarbejde–ogdermedimplementeringen.Iundervisningsforløbethar medarbejderne inddraget elementer fra hverdagen via modulopbygningen med de forskellige hjemmeop-gaver, hvor der arbejdes med egne beboere og egen praksis. Herved er lærte metoder og redskaber afprøvet i egen praksis, hvilket er fremmende for implementeringen. Arbejdet med den neuropædagogiske analyse, herunder livshistorier, iagttagelser mv. har været berigen-de for medarbejderne og givet positive resultater forbeboereundervejs.Konkreteredskaber,derkanarbejdesvideremedefterfølgendeersåledes integre-ret i medarbejdernes daglige praksis. Muligheden for vejledning og coaching fra henholdsvis konsulenter og demensvejeledere undervejs vurderes ligeledes som fremmende for implementeringen, eftersom dette har givetomsorgsgivernemulighedforatfåkobletteoriogpraksisogfåmindetomelementerdervargledet ibaggrunden,fåandreøjnepåenproblemstilling,såhjælptilhvormanskalstarteogbegyndeosv.,hvilketharværet givende for medarbejderne. Flere konsulentbesøg har været efterspurgt af medarbejdere, og det kunne fremadrettetovervejesomflerekonsulentskullelæggesindforatfremmeimplementeringen.Detathaveendeadlinefor,atenudefrakommerogfølgeropoghjælpermedatkommevidere–senyeveje–virkerfrem-mende for forankringen af den neuropædagogiske interventionsform.

Derhvorensamletgruppefraenboenhedharværetafstedsammenhardetgivetmestgennemslagskraftipraksis.Detharværetengodstøttebådeundervejs,menisærefterfølgendeatværeflereafstedsammen,somharkunnetstøttesigtilhinandeniimplementeringsfasen.Detfællessprogogdenfællesforståelseforhvorfor en given intervention giver mening gør det nemmere at gennemføre end der hvor medarbejderne har væretaleneellermegetfåafstedsammen.Detkrævertidogtræningfortsatatarbejdemedindførslenafde nye handlinger og tiltag og i denne proces er det essentielt at have kollegaer at støtte sig op ad. Fælles hjælp til at minde hinanden om det lærte og at omsætte det til praksis er godt for implementeringen. Støtte fraandrekollegaerogledelsenerligeledesheltafgørende.Determegetsværtatværeambassadørfordennyeviden,hvismanståralenemeddetogtillige,hvisdermærkesmodstandfrakollegaer.Deroplevesrisikoforatfremståsombedrevidende,nårmansomdenderharværetafstedprøveratformidledennyevidentilkollegaerne.Detteerhæmmendeforimplementeringen.Derhvorkollegaerharvistinteresseogledelsenharbakket op om at den nye viden skal ud til fællesskabet, har implementeringen været mest effektiv. Ledelsens opbakningiformafatskubbevenligtpåoggivepladstilvidensdelingerfremmendeforimplementeringen.Dogskalder ikkevære forstore forventninger til,atenkeltpersonerkan implementere interventionsformenalenepåenhelafdeling.Detskalgøresifællesskabogderergenerelenighedom,atdeterønskeligt,atalle

27

2828

kommerafstedpåsammeuddannelse,dadetteerfremmendeforimplementeringen.Detfællessprogogdenfællesforståelseervigtig.

Organisatoriskefaktorersåsomtidogressourcervirkeridettetilfældehæmmendeforimplementeringen.Detopleves i et vist omfang som vanskeligt at fastholde de gode intentioner og gennemføre omsorgsgivernes planermedbeboerneipraksis,nårdersamtidigtoplevesettidsmæssigtpresihverdagen.Enhverdagderfor ofte er præget af travlhed og manglende tid til at diskutere, gennemføre og evaluere neuropædagogiske interventioner.Derhvorflereharværetafstedfrasammeboenhedarbejdesderidennegruppesammenomat implementere de tiltag, de aftaler indbyrdes, men her opleves eksempelvis problemer i forhold til overleve-ringtilaftenvagterne.Manglendetidogressourcerersåledeshæmmendeforimplementeringen,danyehand-linger vil tage tid at indføre i begyndelsen.

Evalueringsspørgsmåletfordenneevalueringsrapportlød:

Er omsorgsgiverne blevet i stand til at tilrettelægge en neuropædagogisk praksis i forhold til personer med demens?

Implementerer omsorgsgiverne nye arbejdsmetoder i demens-omsorgen?

Hvilken virkning har den neuropædagogiske intervention haft i forhold til ud-vikling/vedligeholdelse af livskvalitet hos personer med demens?

Efterathaveanalyseretdatamaterialeterderbelæg foratkonstatere,atomsorgsgivernepåde treboen-hederiHjørringKommuneerblevetistandtilattilrettelæggeenneuropædagogiskpraksis.DehargennemefteruddannelseniNeuropædagogikogNeuropsykologifåetøgetindsigtiogvidenomhvordanpersonermeddemens,ligesomalleandremennesker,skalforståsudfraderesegnebetingelserogatdehandlerudfraenegenlogik.Alleharenfortid,somermedtilatforme,hvemmanersommenneskeogforståelsenforogind-sigtenidennefortidåbneropforforståelsefordehandlingerenpersonmeddemensudfører,dermåskeellerskanvirketilfældigeogirriterende.Vedatsedethelemenneskeogikkeblotsygdommenåbnesforenstørreforståelse.Arbejdetmedteorienogdenneuropædagogiskeanalyse,herunderlivshistorier,harsåledesværetenøjenåbnerformedarbejderne.Gennemlivshistorierneogdenvidendetgiverkobletmeddenneuropæda-gogiske teori er medarbejderne blevet i stand til at tilrettelægge nye handleplaner for borgerne. Handleplaner dertagerudgangspunktienforståelseafdethelemenneskeogdermedtagerhøjdefordetenkelteindividssæregnebehov.Dissenyehandlemønstreoverforborgeremeddemensharvistsigathavesærdelesgodvirkning.Vedatændretiltiderganskesmåtingimådentinggøres/sigespå,kanderkommeheltforskelligereaktionerfraborgeren.Meddenneuropædagogiskeinterventionsformharomsorgsgivernefåetredskabertilkvalificeretatbydepå,hvornårdeterhensigtsmæssigtathandlehvordan.Disseændringerharbetydetmereglade,afslappede,roligeogsocialeborgere,fremforfrustreredemisforståedeborgere.Såvelpårørende,om-sorgsgivere,demensvejledere,ledereogkollegaertildemsomharværetpåuddannelse,haroplevetpositiveforandringerhosdeborgere,dererblevetarbejdetmed.Ikkealenegiverdetteborgerneøgetlivskvalitet–det

29

4. Konklusion

giverogsåetbedrearbejdsmiljø formedarbejderne.Mindrestressniveauhosmedarbejdernegivermindrestressniveauhosbeboerneogviceversa.Dettesmitterligeledesafpåallebeboerneiafdelingen,ogikkeblotdem der har været i fokus, og giver generelt bedre stemning i afdelingen.

Derharværetenstortilfredshedmedundervisningsforløbetogomsorgsgivernesamtdemensvejledernesynesalle,atdeerændretsommenneskerpåbaggrundheraf.Redskabernederharværetarbejdetmedbådeiundervisningen og ved hjemmeopgaverne, mellem modulerne, har medarbejderne taget til sig, og arbejder fortsatvideremedefteruddannelsesforløbetsafslutning.Derimplementeressåledesnyear-bejdsmetoderidemensomsorgen,somfølgeafefteruddannelsesforløbet.Allederharværetpåuddannelsesforløbetarbejderneuropædagogiskistørreellermindreomfang.Derhvorgennemslagskraftenharværetstørsterderhvorflerefrasammeafdelingharværetafstedsammen.Dettegiverbådestørregennemslagskraftiforholdtilarbej-detindbyrdesigruppenogiforholdtiludbredelsetilhelepersonalegruppen.Detersværtatståmedaldennye viden helt alene og der kan ikke forventes at man ene mand kan implementere den neuropædagogiske interventionsformpåenhelafdeling,dadetkræverallesforståelse,medinddragelseogindsats.Foratinter-ventionenvirkeligskalværeeffektiv,skalallehelstgøredetsamme,ogdeterikkenemt,hvismanståralenemeddenvidenderskaltil.Dettagertidatimplementerenyvidendagamlehandlemønstreogvanetænkningskaludskiftesmednyeogdettekommerikkeafsigselv.Detkræverledelsesmæssigprioriteringaffokuspåogafsattidtilimplementeringen.Dettebådeiformafmulighedformødermv.hvorneuropædagogikkenkandiskuteresogvidereformidlestildemderikkekendertildet,detkrævertidtilatlavelivshistorierneogpåbag-grundherafudformehandleplanerforinterventionenogdesudenkræverdettidtilatkoordinerepåtværsafvagter.Enstorfrustrationermangelpådetteistørreellermindregrad.Noglestedererderprioriterettidpågruppemøder/personalemødertilatfokuserepåneuropædagogik,ogdetteerengodbegyndelse,mendetervigtigtmedenfremadrettetplanforhvordanderarbejdesmedimplementeringogforankringpådeforskelligeboenheder,forfortsatatsikreimplementeringen.Deterligeledesafgørende,atderkontinuerligtfølgesoppådenne plan og at ansvarsfordelingen er tydelig.

Viakonsulentbesøgeneharmedarbejdernesammenmeddereslederpåforskelligvissatrammernefordetviderearbejdemedimplementeringafdenneuropædagogiskeinterventionsform.Detteharifølgemedarbej-derneværetbetydningsfuldtfordem,davejledningundervejs–ogsåi implementeringsfasen–ervigtigfordem.Deternetopnårhverdagenrammeratdetkanværevæsentligtmedenudefrakommendederminderenom succeshistorierne, holder en til gnisten og hjælper videre i processen. Muligvis skulle det overvejes frem-adrettetomflerekonsulentbesøgkunneværehensigtsmæssigtiforholdtilforankringogimplementering.

30

En frustration ved mange af medarbejderne har været/er den manglende viden om, hvad de gik ind til, da de påbegyndteneuropædagogikken.Fleregavudtryk foratdetundervisningsmæssigeniveauvarmegethøjtogatdeikkevidstedeskullebrugederesfritidpåhjemmeopgavernemellemmodulerne.Deterderforfrem-adrettet vigtigt at fåafstemt forventninger til dette forinden.Flerenævnerdesudenmanglendehonoreringbådetidsmæssigogøkonomisk.Noglesnakkeromhonoreringiformaftidtilopgavernemellemmodulerneogandretaleromhonoreringiformafløntillægfordenyekompetencer.Detteskulleligeledesgerneværeklartaftaltindenpåbegyndelseafuddannelsesforløb,foratundgåsådannefrustrationer.Desudenvildetværehen-sigtsmæssigtikkeathaveformangetiltagigangpåsammetid.Detteøgerfrustrationervedmedarbejderneog er hæmmende for implementeringen.

Detvæsentligeeratfåsucceshistoriernetilatfyldeihverdagen,sådeterdenhistoriederfortælles.Dettekanværemedtilatforstærkeimplementeringen–oghuskeallepå,at”detnytter”atprøvenyetiltag.Detsprederligeledesinspirationtildemedarbejdere,dermåskeikkekenderneuropædagogikkenendnu,mensomblivernysgerrigepåatspørgedereskollegaernogetmere,somkonsekvensheraf.Hermedfårbådemedarbejdereogpårørendeøjepåalledegodehistorierogfremskridt,derskabesihverdagenmedsåvelbeboerensommed hinanden.

5. Litteraturliste

Dahler-Larsen,Peter(2006a):Opskriftpåvirkningsevaluering.I:Dahler-Larsen,PeterogHanneKatrineKrogstrup (red.), (2006): Nye veje i evaluering. Academica.

Dahler-Larsen,Peter(2006b):Omatovervindeforhindringerivirkningsevaluering.I:Dahler-Larsen,Peterog Hanne Kathrine Krogstrup (red.), (2006): Nye veje i evaluering. Academica.

Fredens,Kjeld(2004):Mennesketihjernen–engrundbogineuropædagogik.Academica.

Halkier, Bente (2002): Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur.

Kvale,Steinar(1999):InterView.Enintroduktiontildetkvalitativeforskningsinterview.HansReitzel.

Nielsen,Connie;Benjaminsen,Lars;ThistedDinesen,PeterogBonke,Jens(2007):Effektmåling.SFI.

Thybo,Peter(2005).Neuropædagogikiterapeutiskspecialpædagogiskpraksis–enintroduktion.AGORAnr.6. (http://www.cvustork.dk/agoranr610.asp)

Wahlgren,Bjarne(2009):Transfermellemuddannelseogarbejde.www.ncfk.dk

33