Af Fyns - Naturhistorisk Forening for Fyn · Som Erstatning herfor lader vi et Referat af et ... P. Serotinus Schrad. (Løvtræ); Vofoaria bomby-cina Pers. (Løvtræ); Pluteus (forskellige

Af Fyns

FLORA OG FAUNA

Udgivet af

Naturhistorisk Forening for Fyn

ODENSE

1943

Dette Arbejde er udgivet med Støtte fra:Byraadene t Odense, Svendborg, Faaborg, Bogense og Assens.

Fyens Disconto Kasse, Danmarks Nationalbank, Handelsbanken i Odense,Pyens Landmandsbank, Fyens Stifts Sparekasse,

Odense Seminarium, Albani-Bryggerierne A/S, Odense Kamgarnspinderi A/S,A/S N. Tørring, A/S Haustrups Fabriker, A/S L. Dæhnfeldt,

A/S De forenede Teglværker l Stenstrup.

FORORD

��

� �� ! �� " � � � �� # �� $�� %� �� & '��" �� " ��( ��''��) �� ) �� %� �� " ��* �� " �� * �� & �� " �� + �%�� , �� , �� + �%�� - �� %� �� . �/ � � �� " � �� & '�� $ � � �� 0 �� . �" �� " �� ( �� " ��

+� � 1 �� / �� . �/ � � �� 2 � ��$� �� 3�� +�� 2 �� , � �� 2 � �� * �� " �� 3��/ �� + �� ! ��$��# �� ) 4 � �� '�� " / �� ! �� " �� , ��/ �� , �� " �� , � �� ! � �� ! � $ �� 5 ��" �� " ��" ��" �� %� � ��" �� 1 ��'� � �� %� �� / �� - ��" ��%� �� $� � �� %� � � 2 �� " �� %� � �� " ��%�� - �� '�� " �� " �� %� ��! �� 6 ��" ��

) ��

Forstander Jakob E. Lange naaede ikke førsin Død at faa skrevet den Afhandling omSvampene paa Fyn, der naturligt hørte hjemmei Naturhistorisk Forening for Fyn's Jubilæums-skrift, og som han havde lovet at skrive hertil.Som Erstatning herfor lader vi et Referat afet Foredrag holdt af Lange i Botanisk Foreningd. 10/8 1906 genoptrykke. Referatet er skrevet afLange selv og tidligere trykt i Botanisk Tids-skrift. Det trykkes her i uændret Skikkelse

.

Iagttagelser fra Hatsvampefloraens Omraade.

Af Jakob E. Lange.

Skønt Hatsvampene er en Plantegruppe, der tiltrækker sigbetydelig Opmærksomhed, endog udenfor de egentligeBotanikeres Kreds, regnes den endnu saa at sige kun halvvejsmed til vor Planteverden, omtales kun i forbigaaende, ellerendog slet ikke, i selv de udførligste floristiske Skildringer.(Det vides end ikke med blot tilnærmelsesvis Nøjagtighed,hvor mange Arter vor Flora tæller.) Grunden hertil er desærlige Vanskeligheder, som Studiet af disse Svampe frem-byder.Hatsvampe-Efterforskningen er en Slags Jagt. Svampeneslunefulde Forekomst, Sjældenhed, Letforgængelighed giverEkskursionen den Uberegnelighedens Charme, som Jagtenejer: Man kan vandre i dagevis uden saa at sige at se eneneste Svamp, og man kan komme hjem fra en HalvtimesTur med nye og ukendte Rigdomme. Og med Jagten delerden Efteraars-Skovens flygtige Pragt.Sæsonernes Forskellighed og mange Arters tilsyneladendetilfældige Optræden gør det vanskeligt at danne sig et Over-

8

blik over vor Svampefloras Ejendommeligheder. Sammen-ligninger af Optællinger af de i forskellige Aar paa forskel-lige Steder fundne Arter siger intetsomhelst, og selv Optæl-linger, der er foretagne i samme Sæson, kan kun benyttesmed største Varsomhed, idet Regnfald o. s. v. kan have væretforskellige. Hvor der til Oversigt over en Egns Fanerogam-flora kræves Maaneder, kræver derfor Svampefloraen Aar.Adskilligt tyder paa, at Svampearternes geografiske Ud-bredelse er saa vid, at der er yderst ringe floristisk Forskelpaa temmelig fjernt fra hinanden liggende Lande. (En DelArters Omraade indsnævres jo derved, at de er knyttede tilbestemte Fanerogamer, der har et begrænset Voksefelt.)Adskillige Arter synes endog at have en ganske universelUdbredelse. Ikke blot visse almindelige Arter (f. Eks. for-skellige Gødningssvampe) findes overalt paa Kloden; selvsjældne Arter dukker sporadisk op i vidt adskilte Lande.(Saaleder har jeg her i Landet fundet Pleurotus RhacodiumB. & C. og Inocybe (Clypeus) umboninota Peck m. fl. nord-amerikanske Arter.) Hatsvampene synes da særdeles let atkunne udbrede sig til alle Steder, hvor det overhovedet erdem muligt at leve. (Vore Naaleskove er vel nok næppe saaartsrige som den skandinaviske Halvøs, men rummer doget meget stort Antal for dem særegne Arter, som altsaa maavære indvandrede i de sidste godt 100 Aar.) — Kun en Nord-eller Sydgrænse synes nogenlunde let at kunne paavises fornogle Arter. Bekendt er jo saaledes, at Amanita cæsareaScop. (der er hyppig i Schweiz) ikke naar op til Nordtysk-land, medens omvendt Stropharia depilata Pers. o. a. er høj-nordiske Arter. Pholiota destruens Br. naar vist ikke Nordfor Danmark (og synes da hos os ogsaa særlig at komme tilUdvikling efter varme Somre). Et fyldigere og nogenlundesikkert Billede af disse Forhold vil man kunne danne sigved at sammenligne de almindelige og lettest kendelige Ar-ters Udbredelse i de forskellige Lande. (Eksempelvis skaljeg nævne, at to her i Landet saa almindelige Arter som

9

Panus st'ipticus Bull. og Coprinus plicatilis Curt. af Blyttangives som sjældne i Norge.) For Svampenes vide og lette Udbredelse kommer i førsteLinie Sporerne i Betragtning. Dog spiller de vistnok en nogetringere Rolle, end deres uhyre Antal lader formode. Thi detsynes at gaa med Svampene som med de smaafrøede Blom-sterplanters Frø: kun en forsvindende lille Part faar Lejlig-hed til blot at paabegynde deres Udvikling. (Skønt jeg iLøbet af de sidste 12 Aar har udsat flere hundrede ArtersSporer i Græsplæner, under Træer o. s. v. i Have og Krat,har jeg aldrig set Resultat.) Skønt Sporerne ved deres Liden-hed egner sig godt til at bæres af Vinden, synes dog Hat-svampenes i langt ringere Grad end f. Eks. Bægersvampenesindrettet til Vmdspredning. Sporerne kastes jo ikke, som hoshine, opad i Støvsky, men nedad, hvor den overvejende Parthavner paa Bundens Løv og Græs. (Med det hvirvlende Løvvil Sporerne naturligvis kunne føres vidt omkring.) Medsporebesat Græs føres jo utvivlsomt mange Svampe, navnligde egentlige Gødningssvampe, ud omkring ved at passeregræsædende Dyrs Tarmkanal. Men endvidere føres jo Sporeri stor Mængde omkring ved Hjælp af svampeædende Snegle,ligesom de Insekter, der huses i Svampene, maa blive Spore-transportører, navnlig for de Svampeslægters Vedkommende(f. Eks. Lactarius, Russula), hvis Sporer ved Pigge o. l. Ud-styr særlig er udrustet til at hænge fast. — For mangeSvampes Formering er dog antageligvis Myceliet af størstBetydning. Og dette kan endog være Tilfældet, hvor detgælder Overflytning paa længere Afstande. Thi Myceliet kanjo taale meget stærk og langvarig Udtørring (Champignonens»Yngel«). Naar saaledes visse Paddehatte næsten straks op-træder overalt, hvor der plantes Skov af Gran, Lærk o. s. v.,vil det jo rimeligvis kunne føres tilbage til, at vedhængendeMycel er fulgt med de unge Træers Rødder. Paa Grund af Svampearternes vidtstrakte Vokseomraaderog sporadiske Optræden er det, i hvert Fald paa vort nu-

10

værende Standpunkt, vistnok ugørligt at paavise karakter-istiske Forskelligheder mellem de enkelte Landsdeles Hat-svampeflora. Det Særpræg, man ud fra et mere overfladiskKendskab til de forskellige Landsdeles Flora synes at kunneiagttage, udviskes gerne ved nøjere Undersøgelse i en læn-gere Aarrække. (Eksempelvis skal jeg nævne, at for SlægtenMycena's Vedkommende, som jeg særlig har efterforsket, erdet efterhaanden lykkedes mig paa mit Særomraade, Fyn,at finde alle de Arter (ca. 60), der overhovedet er mig bekendtfra hele Landet. Er saaledes den geografiske Forskel ringe,synes den topografiske stærkt fremtrædende. Jordbunds-,Fugtigheds- og Lysforhold synes (ikke blot indirekte ved atbetinge »Værternes« Trivsel, men ogsaa direkte) at prægeSvampefloraen paa Stedet. Thi vel er der adskillige Arter,der kan træffes under højst forskellige Forhold, men derer ogsaa mange, der er stærkt lokalitetsbundne. At Svampenes Lyskrav er saare forskelligt, er bekendt.Medens saaledes f. Eks. Psalliota campestris jo trives godt iabsolut Mørke (Champignon-Kulturerne i Paris' Katakom-ber), bliver andre Svampe ganske abnormt udviklede iMørke. Saaledes danner den udprægede Lyssvamp Lentinuslepideus Fi. paa mørke Steder hjortetaklignende ufrugtbareFrugtlegemer, og i en underjordisk Vandlednings tilstoppedeRør har jeg fundet en Svamp (Deconica(?) sp.), som vel ikkevar steril, men dog havde et udpræget etioleret Udseende:forlængede, gejle Stilke med ganske smaa Frugtlegemer.Med Hensyn til Svampenes Krav til Jordbunds-Fugtighedskal jeg blot nævne, at ikke blot de særlig tørre Strækningerer fattige paa Svampearter, men at det samme gælder demeget fugtige, navnlig paa de vinteroversvømmede, hvor kunnogle ganske enkelte Arter holder til. Jordbundens »lettere«eller »federe« Beskaffenhed synes ogsaa at præge Svampe-floraen, men hvorvidt dette skyldes den forskellige Vand-holdningsevne eller andre Egenskaber, tør jeg ikke udtalemig om.

11

At give en Oversigt over Svampefloraens Sammensætningpaa de forskellige Lokaliteter er paa vort nuværende Stand-punkt ingenlunde let. En stor Del af de almindeligste Arter(og det er jo væsentlig disse, der maa bruges som Karakter -planter) er ret indifferente, saa de forekommer under megetforskellige Forhold. Endvidere er det jo ofte umuligt nær-mere at angive, hvad det er, der binder en Svamp til ensæregen Lokalitet: om det er Lysforholdene, Fugtigheds- ogJordbundsforhold, symbiotiske eller parasitiske Forhold, derbevirker, at f. Eks. en Svampeart optræder i Egeskoven fremfor i Bøgeskoven. Endelig er vore Skove jo oftest saa blan-dede, at det er vanskeligt at afgøre, hvilken Træsort enSvamp er knyttet til. Navnlig giver den almindelige Om-drift: Bøg—Gran Anledning til megen Forvirring, idet mankan finde Gran-Arter, hvor der nu er Bøgeskov og omvendt. En nogenlunde skarp Skillelinie kan drages mellem paaden ene Side Svampefloraen i Skov og Krat og paa den andenSide Floraen paa aaben Mark, Mose o. s. v.

A. Skovfloraen.Denne omfatter langt de fleste Arter. Den kan ret

naturlig deles i 2 Grupper: Træsvampe ogJordsvampe,idet jeg ved de første forstaar alle Svampe, der parasitiskeller saprofytisk er knyttet til Træer, Ved, nedfaldneGrene, Pinde eller Blade, medens de sidste vokser paaselve Jorden, uden tydelig direkte at være knyttet tilsaadanne Dele.

l) Træsvampe.Egentlige Parasiter er sjældne, men der findes en

Del Snylte-Raadsvampe, navnlig saaledes at forstaa,at »Blomstringen« først indtræder, naar Værten erdød. De enkelte Svampearter synes oftest temmeligløst knyttede til Værten, mange kan optræde paa me-get forskellige Træarter.

12

a) Paa Stammer, Stubbe og Ved optræder navnligfølgende:

Armillaria mucida Schrad. (Bøg), A. melleaVahl; Tricholoma rutilans Schaeff. (Gran); Colly-bia velutipes Curt. (Løvtræer); Mycena Tintinabu-lum Fr., M. galericulata Scop., M. inclinata Fr.(Eg); Omphalia chrysoleuca Pers. (Gran); Pleuro-tus ostreatus Jacq., P. mitis Pers. (Naaletræ);P. Serotinus Schrad. (Løvtræ); Vofoaria bomby-cina Pers. (Løvtræ); Pluteus (forskellige Arter),Leptonia euchroa Pers. (Hassel og El); Pholiota(de fleste Arter); Flammula (ligesaa); StrophariaCaput Medusæ Fr. (Gran); Hypholoma (de flesteArter); Psatyrella disseminata Pers. (Poppel); Len-tinus cochleatus Fr. (Løvtræ); Panus stipticusBull. (Løvtræ) o. a.

b) Paa Trærødder.Collybia radicata Relh. (Bøg); C. platyphylla Fr.

(Hassel o. a.); Mycena polygramma Bull. (Løv-træer); Pholiota radicosa Bull. (Eg).

c) Paa Kviste, Pinde, Kogler o. s. v.Collybia tenacella Pers. (Grankogler); C. coni-

gena Pers. (Fyrrekogler); Mycena stylobates Pers.(o. m. a.); Crepidotus (Claudopus) variabilis Pers.(og nærstaaende Arter); Tubaria inquilina Fr.;Naucoria carpophila Fr. (Bøg); Marasmius rame-alis, M. androsaceus (Gran), M. alliaceus (Bøg);Trogia crispa Fr. (Bøg).

d) Paa vissent Løv.Mycena echinipes Lasch. (Bøg); M. pterigena Fr.

(Bregner), M. Mucor Batsch; M. capillaris Schum.(Bøg); M. lactea Pers. (Gran); Marasmius perfo-rans Hoffm. (Gran); M. epiphyllus Fr. (navnligAsk), M. Rotula Scop. var. phyllophila Schroet.

13

2) Jordsvampe.Det vilde føre for vidt at opregne de utallige paa

Skovbunden voksende Hatsvampearter. Jeg skal der-for kun anføre nogle af de for de forskellige Skovekarakteristiske Arter. Nogle Jordsvampe er saa karak-teristiske Følgesvende for visse Træsorter, at man letkommer til at forestille sig et symbiotisk Forholdmellem Træ og Svamp. Saaledes mangler Boletus ele-gans Schum. sjældent hvor der findes blot et ellerflere Lærketræer; Lactarius deliciosus L. optræder inæsten enhver Koloni af unge Graner; Tricholoma(pessundatum Fr. var.) campestre er yderst alminde-lig, men kommer aldrig udenfor Poppeltræernes Rod-raade; og det samme gælder, med Hensyn til Elle-træerne, en lille Naucoria, vistnok N. escharoides Fr.,medens et Par Champignons-Arter (Psalliota hæmor-rhoidaria Kalk m. fl.) holder sig til Egen, og Limaciumhypothejum Fr. til Fyrren. For øvrigt kan man nogen-lunde skarpt adskille følgende:

a) Granskoven.Granskoven er arts-, men navnlig individrig,

idet visse Arter kan optræde i store Skarer. Somnogle af dens mest fremtrædende Arter kan næv-nes:

Amanifa porphyria A. & S.; A. muscaria L.; Le-piota Rhacodes Vith., L. Carcharias Pers. og L.amianthina Scop., Tricoloma portentosum Fr., T.vaccinum Pers.; Clitocybe clavipes Pers. o. fl. a.;Mycena elegans Pers., M. rosella Fr. og M. vul-garis Pers.; Cortinarius purpurascens Fr., C. tra-ganus o. m. fl.; Psalliota sanguinaria Karst; Gom-phidius glutinosus Schaeff.; Limacium agathos-mum Fr.; Russula Queletii Fr.(?), R. puellaris Fr.;Lactarius rufus Scop.; L. deliciosus L., Cantharel-

14

lus aurantiacus Fr. samt Boletus felleus og B.piperatus.

b) Fyrreskoven.En Del af de ovenanførte Arter træffes ogsaa i

Fyrreskov. Jeg har kun haft ringe Lejlighed tilat undersøge rene Fyrreskove; men mener dog atkunne nævne, som særegne for disse, følgendeArter:

ArmiIIaria robusta A. & S.; Tricholoma equestreL.; T. imbricatum Fr.; Limacium hypothejum Fr.samt Boletus variegatus Sw. og B. bovinus L.

c) Bøgeskoven.Bøgeskovens Svampeflora har et noget forskel-

ligt Præg, alt efter som Skoven er af de bakkede,lyse, med tør, maaragtig Jordbund, eller af deskyggefulde, frodige Muldbundsskove. I den først-nævnte finder man hyppig: Amanita Mappa Fr.;Russula virescens Fr., R. lepida Fr., en lille Cord-narms, beslægtet med C. elatior Fr. Lactarius pi-peratus Fr. samt Cantharellus cibarius Fr. o. fl.;medens den udprægede Muldbund karakteriseresaf Amamta phalloides Fr. (der ogsaa vokser iEgekrattet); Mycena pelianthina Fr.; EntolomaRhodopolium Fr.; Pholiota erebia Fr.; Copnnuspicaceus Fr., Marasmius /'uscopurpureus Fr. o. m.fl. — Af andre fremtrædende Bøgeskovsplanter kananføres: Cortinarius calochrous Fr., C. cinnabari-nus Fr., Limacium eburneum Fr. og L. chrysodonFr.; Lactarius pallidus Fr., L. fuliginosus Fr. ogL. vellereus Fr.; Russula nigricans Bull., R. adu-sta Pers. m. fl. samt Boletus edulis Bull.

d) Ege-Hasselskoven.De naturlige Egeskove, der mest findes paa saa

fugtig Grund, at Bøgen ikke kan faa Overherre-

15

dømmet, og som gerne har en tæt Underskov afHassel m. fl. Buske, synes at være forholdsvis fat-tig paa større og iøjnefaldende Svampearter. Ama-nita phalloides er dog endnu hyppigere her end iBøgeskoven; endvidere bemærkes A. vaginata Bull.(bleggraa Form); Tricholoma sulphureum Bull. ogT. lascivum Fr.; Entoloma nidorosum Fr.(?); Ino-cybe geophylla Sow. (den lilla Form); Lactariuspyrogalus Fr.; Russula æruginea Fr. og R. delicaFr.; Marasmius prasiosmus Fr.; Boletus chrysen-teron Fr. o. s. v.

e) Elle-Askeskoven.Bunden er her gerne nærmest moseagtig; Svam-

pearternes Antal ringe. Nogle af de mest frem-trædende er Lepiota acutesquamosa Weinm.; Tri-choloma irinum Fr.; Clitocybe geotropus Bull.;Nolanea icterina Fr. samt en lille spæd Lactarius,vistnok L. obnubilus Lasch.

Endelig maa det anføres, at Skovene ogsaa rummerenkelte svampebeboende Svampe (f. Eks. Collybia tube-rosa Bull. og C. cirrhata Schum. og Nyctalis asterophoraFr.) og at adskillige Gødningssvampe i Ny og Næ op-træder i Skove.

B. Floraen paa aaben Mark.l) Mosen.

Som allerede tidligere nævnt er den meget vaadeJordbund fattig paa Svampearter. Til Gengæld erMosens faa Arter nøje knyttet til denne.

I Sphagnum-Tuerne træffes Omphalia sphagnicolaBerk. og O. affricata Fr.; Galera sphagnorum Pers.;Cortinarius uliginosus Berk., Psilocybe elongata Pers.og en stor, vandet Form af Lactarius helvus Fr. —

16

Paa selve Tørvebunden vokser Omphalia umbelliferaL.; Psilocybe udum Pers., Naucoria cerodes Fr.

2) Heden. Selve Lyngheden synes meget fattig paa Hatsvampe.Paa Lyngstilkene vokser undertiden Marasmius scoro-donius Fr.; hist og her ser man en Boletus scaber ognavnlig i Nærheden af Skov eller Plantage kan mantræffe enkelte Eksemplarer af forskellige andre Svam-pe: Mycena epipterygia Scop., Cantharetius umbona-tus Fr., ja, selv C. cibanus m. fl. Naar man derimodkommer ind paa

3) Letjords-Bakkehæld, Overdrev o. l.,hvor Lyngen viger for Hvenegræs, Timiantuer, haar-rig Høgeurt o.s.v., møder man en temmelig rig ogganske ejendommelig Svampeflora. Navnlig spillerher »Vokssvampene« (Camarophyllus- og Hygrocybe-Arterne) en fremtrædende Rolle; men endvidere fore-kommer de fleste Leptonia-Arter paa dette Terræn,samt Entoloma sericellum Fr., Omphaiia pyxidataBull. og O. rustica Fr. — Paa de tørreste Sandmarkeroptræder hyppig den lille Omphalia grisella Karst,og i Stubmarkerne ikke sjældent Lepiota excoriataSchaeff. — Den hele Flora har her et ret tydeligtTørheds-Præg.

4) Lerjords- Græsmark, Grøftevold, Vejkant.

Floraen er her en væsentlig anden. Her manglersaaledes de fleste Hygrocybe- og CamarophyHus-Ar-ter, men derimod træffer man den store VaarsvampTricholoma gambosum Fr., Clitocybe dealbata Sow.o. fl. Arter; Mycena avenacea Fr.(?), M. flavo-alba Fr.m. fl.; Entoloma prunuloides Fr. og E. sericeus Bull.,Pholiota candicans Schaeff., Naucoria semiorbiculansBull., Psalliota campestris L. og comtula Fr.; Stropha-ria coronilla Bull. og S. muncta Fr.; Psatyra Foemsecii

17

Pers., Coprinus plicatilis Fr. — Hvor Jordbunden ersærlig fed og overgødet, kommer dertil nogle Arter,der maaske kan kaldes Ruderatplanter, saaledes Tri-choloma brevipes Bull. og T. sordidum Fr., Bolbitiussp. Panæolus sp. og Coprinus comatus Fl. Dan. m. fl.

5) Gødningssvampe. De sidstnævnte Arter danner Overgang til de egent-lige Gødningssvampe, for hvilke det i Almindeligheder karakteristisk, at de kan forekomme paa alle mu-lige Lokaliteter: Skov, Hede, Mark, hvor Gødningentilfældigvis aflægges. Hertil hører, foruden nogleStropharia- og Panæoius-Arter, adskillige Coprini. EtPar af disse er, ligesom nogle af de svampe-beboendeHatsvampe, forsynede med Scierotier.

Svampenes Tidsbundethed, Livsvarighed o. a. Vækstforhold. Til et levende Billede af Svampefloraen hører ogsaa enRedegørelse for Arternes »Blomstringstid«. Her maa jeg dognøjes med enkelte Antydninger. — De fleste Svampe syneskun at »blomstre« en Gang om Aaret; men der er dog nogle,som er udprægede »Remontanter«. Dette gælder særlig Psa-tyrella disseminata, der ofte udvikler et nyt Sæt Frugtlege-mer flere Gange i Træk med en ca. 6 Ugers Mellemrum. Enpaa Bævreasp voksende Form af Psilocybe spadicea Schaeff.har jeg iagttaget »blomstrende« to Gange aarlig (Foraar ogHøst) i 9 Aar. — Hypholoma fasciculare o. fl. andre giverundertiden et mindre Foraarsflor og et større Efteraarsflor. —De engang florerende Arter deler sig temmelig skarpt i Vaar-og Høstsvampe. Tidsgrænsen falder omkring St. Hansdag,idet Vaarsvampene (der er forholdsvis faatallige og navnligkun faa Aar kommer til deres Ret) udvikles i Maj og Begyn-delsen af Juni, medens Høstsvampene sjældent viser sig førførst i Juli. — De tidligste Høstsvampe er navnlig vissefiussuta-Arter, Afarasmi'us Oreades, Naucoria semiorbiculariso. m. a.; dernæst kommer (gærne i September og første Halv-

18

del af Oktober) Hovedfloret, hvorefter igen forholdsvis faaArter viser sig i Efteraarets sidste Del, afsluttende med detypiske Vintersvampe, Collybia velutipes, Mycena Tintin-nabulum o. f l. — Gødningssvampene indtager ogsaa her enUndtagelsesstilling, idet deres Udvikling hyppig mere afhæn-ger af Gødningens Alder end af Aarstiden. Svampenes (Myceliets) Livsvarighed er utvivlsomt megetforskellig. Adskillige Arter, f. Eks. mange Gødningssvampe ogBIadbeboere, er jo udpræget »enaarige«, der hurtigt udviklestil »Blomstring« og derpaa dør. I Modsætning til dem staarf. Eks. Armillaria mellea. hvis Mycelium tidt vokser i mangeAar, før det naar til »Blomstring«. Denne og adskillige andreTræbeboere synes til Gengæld at kunne fruktificere flere Aari Rad fra samme Mycelium. Derimod er der adskilligt, dertyder paa, at mange Jordsvampes Mycelier ikke er i Standtil at udvikle Frugtlegemer Aar efter Aar. I hvert Fald efter-søger man ofte forgæves i adskillige Aar en Svamp paa ettidligere Findested. Selv mægtige »Hekseringe« synes atkunne forsvinde fuldstændig til det følgende Aars Blom-stringstid. Muligvis svækker Fructificeringen i slige FaldMyceliet saa stærkt, at det gaar til Grunde (ligesom de2—3aarige Urter dør efter Frugtmodningen) eller at kunenkelte Partier deraf lever videre og engang i Fremtidenbliver blomstringsdygtige (omtrent som naar Neottia dør bortefter Frugtmodningen, paa enkelte Rodspids-Skud nær).Den almindelige Champignon, der er en udpræget Ring-danner, behandles da ogsaa, hvor den er Genstand for Dyrk-ning, som enaarig. — Med Hensyn til »Blomstringen« frem-byder for øvrigt Hatsvampene den iøjnefaldende Forskel, atmedens nogle er udpræget »enblomstrede«, udvikler andrederes Frugtlegemer flokvis. Som Eksempler paa de enblom-strede kan nævnes Amanita pantherina, Amanitopsis sp.,Lepiota clypeolaria, Collybia rancida, Mycena pelianthina.Entoloma prunuloides, Coprinus picaceus, Lactarius fuligino-sus, flere RussuIa-Arter, Marasmius recubans, perforans og

19

alliaceus. Limacium penarium o. m. a. samt alle Boletus-Arterne. Af de flokvis udviklede har navnlig mange Stub-Svampe en tue- eller knippeformig Vækst, medens Jord-svampene hyppig vokser centrifugalt og danner » Hekse -ringe«. — Hatsvampefloraen (med sine maaske henad 1000 Arterhertillands) omfatter et saa stort Felt og er, paa Grund afArternes sporadiske og lunefulde Optræden, saa vanskeligat faa et nøjere Kendskab til, at selv adskillige Aars Under-søgelser kun kan fæstne Billedet af den med løselige Om-ridsstreger. Nogle saadanne har jeg her søgt at drage. Van-skelighederne mangedobles imidlertid derved, at der herskerbetydelig Usikkerhed og Uoverensstemmelse i Artsbestem-melse og -Beskrivelse. Svampene lader sig jo sjældent op-bevare; man kan ikke revidere sine Undersøgelser, og hvorden personlige Overleverings Traad glipper, brister ogsaatidt Navnebrugen, saa de enkelte Forskere knap nok ved,om de taler om samme Art eller ej. — Noget vilde der kunnebødes herpaa, om man fik et »Kuldekabinet«, et Museumfor Svampe, opbevaret i frossen Tilstand. Men nærmere lig-ger det at forsøge at lave paalidelige Billeder af alle Arterne.De sædvanlige Billedværker (af Fries, Cooke, Fl. Dan. o. s. v.)er dog til forholdsvis ringe Nytte, da Arternes karakteristiskeSmaatræk her enten helt mangler eller overdrives til Ukende-lighed. Men ved Hjælp af Pensel, Blyant og Naal kan etnogenlunde tilfredsstillende Resultat naas. (Saadanne Af-bildninger af alle de i Foredraget nævnte Arter fremlagdes.)— End væsenligere er dog naturligvis den omhyggeligeBeskrivelse (hvor navnlig en korrekt Farveangivelse volderVanskelighed). Og navnlig vil jo Anvendelsen af mikrosko-piske Kendetegn efterhaanden kunne give større Sikkerhed.Allerede nu kan man ikke sjældent ved Mikroskopets Hjælpmed Lethed adskille Arter, som ellers er uhyre vanskeligeat kende Forskel paa. Eksempelvis kan anføres, at hvadder betegnes som Omphalia striæpilia Fr. i Virkeligheden

20

er to Arter, nemlig den af Karsten omtalte glatsporede ogden af Quelets beskrevne med pigvortede Sporer (der beggeforekommer her i Landet). Ligeledes kan adskillige Arterlet kendes ved kun at have 2-sporede Basidier. Saadannetvesporede Arter findes i adskillige Slægter (Mycena (mangeArter) Omphalia, Nolanea, Leptonia, Pholiota, Naucoria. Ga-lera og Russuliopsis (Lactaria)). Og endelig frembyder ogsaade saakaldte Cystider paa Lamellerne tidt iøjnefaldende Arts-Kendetegn. - En nøjere Udredning kan her dog naturligviskun foretages af Slægts-Monograf er. Vort ellers i botaniskHenseende ret gennemsøgte Land frembyder, for hvem derhar Taalmodighed nok til fortsatte Efterforskninger igen-nem en længere Aarrække, meget ukendt Land paa Svampe-floraens Omraade.

Om Hedevegetationens Udbredelse paa Fyn.Af Svend Andersen.

Hedevegetation og Fyn er for de fleste, selv for Fynboere,uforenelige Begreber. Fyn er kaldt Danmarks Have ogbesynges af Digterne i Overensstemmelse dermed, som Højde-punktet af Opdyrkethed, og i et saadant Landskab er derringe Plads til Hedens vilde Flora. Man kan køre Fyn igen-nem paa adskillige Leder uden at se en Busk af HedensKarakterplante, Lyngen, som endnu paa lange Strækningerfølger og i vidtstrakte Flader ses fra Jyllands Veje og Jern-baner, især imod V. og N. Og dog rummer ogsaa det stærktopdyrkede Fyn Pletter med Lyng og Hedens Følgeplanter,sine Steder i overraskende Antal og i relativ Mængde, meni saa Fald som oftest bortgemt i afsides Kroge udenfor Alfar-vej, paa afsides Strandfælleder, paa sandige, magre Højde-drag, der endnu ikke er helt beplantet, i Bakkesider, hvorPloven ikke kan gaa, eller i afløbsløse Mosers vaade Til-groningsflader, i Tørvemoser i Sandegne, undertiden ogsaai spinkle Rester langs Markskel og Veje i Egne, hvor Lokali-teter af lignende Natur tidligere fandtes, men nu er blevetomformet gennem Opdyrkning, Beplantning, Udgrøftning,Afvanding og lignende Indgreb fra Menneskets Side. Hede i økologisk Forstand, saaledes som denne er define-ret af Warming, P. Graebner o. a., rummer Fyn vel ikke,eller saa godt som ikke. Forekomsterne af Hedeplanter paaFyn er ikke udstrakte og sammenhængende nok til at be-tegnes som virkelig Hede, Vegetationen ogsaa for blandet

22

paa de fleste Lokaliteter til at kunne karakteriseres som renHede, selv om der lokalt findes Tilløb dertil, og adskilligeOmraader op til Nutiden har bevaret et ret udtalt Hede-præg; Hedemoserne har for saa vidt været mere udprægedeog forekommer endnu, selv om ogsaa disse gennem Afvan-ding og Tilvækst af Skov, gennem Tørvegravning og Op-kultivering stadig indskrænkes eller omformes til Ukende-lighed. Mange af Hedens Planter mister derved deres faaTilholdssteder, og adskillige kæmper for Livet som Borgerei den fynske Flora. Der er saaledes al Grund til at give enOversigt over de sjældnere Hedeplanters Udbredelse i Fyn,saaledes at man dog kan bevare for Eftertiden i det mindsteen Optegnelse om, hvad der har været af Hedefloraens Re-præsentanter i »Danmarks Have«. Ud fra denne Betragtning vil der i nærværende Arbejdesøges givet dels en mere geografisk betonet Oversigt overdenne Vegetationstypes Udbredelse i det fynske Omraade,dels saa vidt muligt fuldstændige Lister over Findestederfor en Bække af de mest udprægede, sjældnere Hedeplanteri dette Omraade. Pladsen tillader ikke en lang Række Enkelt-beskrivelser af hedeprægede Lokaliteter; ejheller kan med-tages i Plantelisten alle de Arter, der maaske med nogenRet kan henføres til Hedevegetation, og som f. Eks. henføreshertil af P. Graebner i hans Arbejde om Nordtysklands Hede.Udvælgelsen af Plantearter er derfor i sin Begrænsning nogetvilkaarlig, især for de Planters Vedkommende, der er mereknyttet til Sandjord end til egentlig Hede. Naar Fyn plantegeografisk skal behandles, bør man med-tage ikke alene denne Ø selv, men den hele fynske Øgruppe,herunder navnlig Øerne S. for Fyn, begrænset af Ærø mod S,og Langeland mod Ø. Paa denne Maade faar man, om ikkeen plantegeografisk skarpt afgrænset Enhed, saa dog et merehensigtsmæssigt afrundet Omraade, der kan sidestilles medJylland mod V. og den Sjælland-Lolland-Falsterske Øgruppemod Ø. Ved Fyn vil da nedenfor forstaas den fynske Øgruppe.

23

I Forkortelser vil dog Hovedøen alene blive betegnet ved F„Langeland ved L., Ærø ved Æ., Taasinge ved Ts., medensde mindre Øer vil blive benævnt helt ud; den sydfynskeØgaard under eet, altsaa indbefattende de nævnte størreØer S. for Fyn, betegnes sf. Øg. Omraadet omfatter den topografisk-botaniske Undersøgelseaf Danmarks Distrikter 28—34. Disse Distrikters Omraadeer i store Træk følgende: Distr. 28 Vestfyn, 29 Nord (ogMidt-)-Fyn, 30 NØ.-Fyn, 31 Østfyn, 32 Sydfyn og Smaa-øerne, 33 Ærø og 34 Langeland. Den fynske Øgruppes samlede Areal er ca. 3477 km2

Hedefloraens Lokaliteter.

De Lokaliteter, paa hvilke Hedeplanter i større Antal op-træder og danner Samfund (Sociationer), kan inddeles ifølgende Grupper:

a) alluviale Strandheder.b) diluviale Sandbakker.c) Hedemoser.d) Tørvemoser med indblandet Hedevegation.

De alluviale Strandheder er temmelig faa og træffes mestmod N. og Ø. Hvor Niveauet er særlig lavt, erstattes Hedenaf en lav Strandmose paa Sandbund. Lokaliteter af denneArt er følgende: Lidt V. for Baaring Skov findes ved BaaringVig Rester af lidt Strandhede, nu næsten helt opkultiveret.Fogense Mose V. for Bogense har stedvis Hedepræg; Mosener ved et lavt Dige skilt fra Kysten. Egebjerggaard (tidligereEinsiedelsborg) Storskovmose har tidligere haft udprægetHedekarakter, men denne Mose er for nogle faa Aar sidenblevet opfræset og helt underlagt Kultur. Ved Odense FjordsMunding møder vi Fyns mest udprægede Hede paa denlange, lave Halvø Hals ved Hofmansgave, en locus classicus

24

for Angivelse af Hedeplanter fra Fyn, bestaaende af etudyrket Omraade paa over 100 Tdr. Land, der for en væ-sentlig Del er hedepræget. Halvøen Hindsholm har ved Kors-havn, Øksnebjerg og S. f. Bjørnsgaard svage Tilløb til Hede-pletter i Strandfælleder og i Lavninger nær Stranden, dogmed et ringe Antal af Hedevegetationens Arter. Langt rigerei saa Henseende er Halvøen Østerø ved Nyborg, hvor derN. og V. for Slipshavn Skov er udviklet en Hedeflade medlav Lyngvækst, hvori et ret anseligt Antal Hedeplanter erindblandet. I de øvrige Dele af Fyn findes denne Hedetypeikke, selv om enkelte Strandfælleder, hvor Lyngen selv erunderordnet eller helt mangler, kan nærme sig Typen, saa-ledes Terrænet Ø. for Falsled og Fedet ved Brydegaard.Paa Langeland træffes svagt Hedepræg paa Nordspidsenved Hov og paa Østsiden S. f. Spodsbjerg, og paa Ærø fin-des Øens eneste lyngbevoksede Plet paa Alluviet S. f. Søby. Rullestenssandet, der danner de diluviale Sandbakker, harsin største Udstrækning i V. og S. Fyn, hvor det som Over-fladelag danner eller præger Fyns største Bakkedrag, »defynske Alper«, der strækker sig fra Egnen SØ. for Middel-fart til Egnen N. for Svendborg. Men ogsaa udenfor detteHovedomraade træffes Rullestenssandet, dels i Udløbere afBakkedraget selv, dels i mere isolerede, øagtige Forekomsteraf Bakker gennem V. og N. Fyn, dels som et svagere, san-det Overtræk over Rullestensleret i Fyns øvrige Egne. Over-alt hvor Sandet danner Overflade, og Pletter har faaet Lovat'ligge udyrket hen, viser Hede- og dens KulturvariantSandjordsvegetationen sine Sociationer i mere eller mindreudpræget Form. Undertiden sker dette ogsaa paa beslægtetBund, som paa sandige Slemmeflader fra Istiden eller paafluvioglaciale Grusaflejringer i Aadale, paa Aase o. l. Sjæld-nere kan ogsaa høje, stejle Strandskrænter være delvislyngbevoksede, saaledes den til Eem-Aflejringerne hørendeRistinge Klint paa Langeland, Korshavns Ø. Skrænt paaAvernakø, hvorimod den høje, sandige Sønderby Klint ved

25

Assens vel paa sin Top rummer enkelte Hedeplanter, menikke Lyngen selv. Hedelyngen, Calluna, som Lede- og Karakterplante forBegrebet Hedevegetation møder vi da jævnthen gennemFyns Sandegne, hvor den utvivlsomt tidligere har dækketbetydeligt større Arealer end nu, da Agerbrug og Beplant-ning har beskaaret dens Arealer saa stærkt, at der vel iDag paa Fyn næppe findes 500 Tdr. Land lyngbevoksetAreal, selv om Strandbederne medregnes. En Maalestokherfor har vi i Skyldsætningen, hvorom der for de størreGaardes Vedkommende gives Oplysning i Daniel Bruun:Danmark, Land og Folk, og denne Skyldsætning tager for-mentlig ikke fuldt ud Hensyn til de sidste Tiaars Opkul-tivering af det tidligere som »Hede« betegnede Areal. Foren stor Del kan de tidligere lyngklædte, hedeprægede Bakke-drag nu identificeres gennem de med større Granskove be-voksede Arealer paa Fyn. Af saadanne forstlagte Hedearealerkan nævnes de store Bakkeskove ved Føns-Haare — Tybrindi V. Fyn, Østrupgaard — Svanninge — Holstenshus i S. Fyn,Kirkeby-Sko vene ved Svendborg og af mere isolerede Om-raader Bederslev Daleskov i N.-Fyn og en mindre Naale-skov ved Sandager N. f. Ringe. Andre Steder, saaledes vedOvergang mellem Skov og Hedemose, kan Birken træde iStedet for Granen som Skovtræ paa tidligere Hedebund. Lyngen som sammenhængende Dække over et Bakke-areal af nogen Udstrækning møder vi i Nutiden kun eetSted paa Fyn, nemlig i Svanninge Bakker N. f. Faaborg,og dog vil den, der har set dette Landskab for blot treAartier siden, med Blicher sukke: Ak, hvor forandret. Davar Svanninge Bakker et Lynglandskab en miniature, renti Linier som i Vegetation, men nu har velmenende Opkø-bere af Bakkerne, vist endogsaa ud fra de bedste Natur -beskyttelsesmotiver, gennem Beplantning og alskens Opvækstladet de rene Linier i dette for Fyn enestaaende Landskabs-billede udviske for stedse.

26

I det diluviale Bakkeland finder vi da nu blot Lyngenhist og her i ringe og oftest usammenhængende Mængde fraStrib til Svendborg; af Steder kan nævnes følgende, somgaar igen i Plantelisterne for Bakke-Elementet af Hede-floraen: Smaabakker om Strib, Pletter ved Middelfart, FønsBakker, Haare og Tybrind Bjerge, Faurskov Bjerge, Bakkerved Kerte, Ørsbjerg, Gjelsted og Aarup, Frøbjerg Bavnehøj,Glamsbjerg-Egnen, Ebberup Bakker og de nærliggende HøedBanker; længere inde i Midtfyn paa Brendholtsbanken, iVissenbjerg-Skovene, Bred Bakker og Smaahøje ved Fjel-sted. I den store Bakkekæde N. for Faaborg findes denspredt fra Jordløse Bakker til Holstenshus og, om end spar-sommere, til Egnen om Hundstrup. Efter et mindre Springi Udbredelsen møder vi den paa ny i Egnen om Kirkeby,men herfra og op gennem hele Ø. Fyn hersker Rullestens-leret, og Lyngen er meget sparsom udenfor enkelte Moser ogStrandfælleder; paa mindre, isolerede Forekomster af fluvio-glaciale Sand- og Grusaflejringer træffer vi Ø. for OdenseAadal Hedepræget i et mindre Omraade ved Sandager, iGalgebakkepartiet ved Nybølle og paa en endnu som »Hede«henliggende mindre Strækning ved Gjedsbjerg Ø. for Ullers-lev; endvidere nær denne Aas midterste Del ved Vittinge-Fangel og tæt V. for Aaen i Hjelmerup Bakker. I Fynsnordlige Del savnes Bakker af Sand næsten helt; Lyngentræffes her f. Eks. i Bederslev Dale, paa Smaahøje vedNorup og i Langesø-Egnen. Adskillige Stednavne paa Fynindeholder Navnet »Hed«, saaledes Eilskov Hed i NV. Fynog Palleshave Hed o. a. i Ringe-Egnen. Enkelte af dissehar utvivlsomt tidligere haft Hedepræg, selv om Navnetvistnok ikke egentlig har nogen Forbindelse med Hede,men hidrører fra Fællesdriftens Tid og var en Betegnelsefor den fælles, uopdyrkede Udmark. Paa Øerne træffes en lille Lyngstrækning paa BregningeKirkebakke paa Taasinge; alle øvrige Øer i det fynske Om-raade er iøvrigt næsten uden Lyngbevoksning, og paa mange

27

mindre Øer mangler Calluna helt. Brandsø i Lillebælt har(ifl. A. Lange) enkelte Hedeplanter, men Forekomsten børrettest henregnes til Strandfællederne. Paa Thurø findespaa en nordvendende Skrænt lidt Lyng. Hedemoserne rummer i Fyn de mest udprægede Lokali-teter for Hedevegetationen og de kraftigst udformede ogartsrigeste Sociationer af Hedefloraen. De mest udstrakteog de mest typiske af disse Moser findes i et Omraade idet indre Sydfyn, afgrænset mod S. af det store Skov-omraade paa Bakkedraget N. for Faaborg, nærmere betegneti Egnen Brahetrolleborg — Kværndrup — Stenstrup. Menogsaa i mange smaa Moser i selve Bakkedraget gennem V.og S. Fyn møder man Hedepræget, saaledes i ret frem-trædende Grad i Skovene ved Kirkeby N. for Svendborg,i Skovomraadet Holstenshus — Østrupgaard og i SkovegnenGlamsbjerg — Krengerup (tidl. Frederikslund); N. herforbliver Moserne i det vestlige Bakkeomraade noget mindrehedeprægede, hvorimod der længere inde i Landet i detbakkede Omraade ved Vissenbjerg — Gadsbølle — Langesøpaa ny træffes en Række Moser med ret udtalt Hedepræg. Mere isoleret liggende Hedemoser er følgende: SønderbyMose ved Assens, en i en søformet Lavning dannet Høj-mose med udpræget Hængesæk af tykt Moslag; Storelungved Nørre Broby, en paa mere fladt, men ret højtliggendeTerræn uden naturligt Afløb dannet Højmose, der nu efteret Tørvestadium har dannet ny Hængesæk over udgravede,lave Tørvegrave; Sortelung ved Heden, der mere nærmersig de hedeprægede Tørvemoser; Glue Mose ved Ringe, enganske lille Grydemose med Hængesæk, dannet i en tid-ligere afløbsløs Lavning; Bjernelung ved Ullerslev, en ud-gravet Tørvemose med nogen Hængesækdannelse, og ende-lig lidt vestligere ved Marslev St. Mosen ved VejrupgaardsSkov, der er en i fladt Terræn med vanskelige Afløbsfor-hold dannet Højmose med rig Hedevegetation over Dele afMosen, hvor et Tørvelag af ringe Mægtighed delvis er fjernet.

28

Det allerede omtalte betydelige Hedemoseomraade N. forBakkedraget ved Faaborg skylder formentlig ogsaa i væsent-lig Grad de af Bakkelandet hæmmede Afløbsforhold sinOpstaaen. Moserne ligger alle i Vandskelsomraadet mellemOdense Aas Tilløb og de mindre Vandløb mod S. og S. Ø.(Hundstrup Aa, Vejstrup Aa). Moserne har utvivlsomt tid-ligere før Aaløbene blev reguleret, og Udgrøftning af Sko-vene og Afvanding af Moserne i større Stil tog Form, væretaf noget større Udstrækning og haft en endnu mere udprægetHedenatur. Mange af Bakkelandets mindre Moser er gennemdette Kultiveringsarbejde blevet skovklædt, men ogsaa i destørre Moser udenfor Bakkedraget har Skoven trængt sigfrem enten gennem Beplantning eller ved Selvsaamng, efterat Bunden ved Mosens Afvanding var blevet tørlagt. Af Hedemoser i denne Egn skal nævnes Brahetrolleborg-Egnens Moser Fagsted Lung, en mindre, nærliggende Moseved Nybo og Mose ved Brændegaard Sø; lidt nordligere fin-des i Egnen ved Kværndrup-Stenstrup Fyns største Hede-mosekompleks, bestaaende af Snarup store Mose Stevnm-een Laadne Lung, Gammellung ved Løgeskov (Hundtofte)og flere mindre Moser i Bakkelandet ved Hundstrup. Navn-lig Snarup store Mose er dog under stærk Omformning oger i de sidste Par Aartier blevet overvokset af Birkeskov,saa dens Særpræg som Hedemose nu er stærkt svækket. Paa Øerne findes Hedemoser ikke. Brandsø i Lillebælthar (ifl Ax. Lange) en alluvial Mose med svagt Hedepræg.Langelands eneste hedeprægede Mose er »Flaaddet« S. forTranekær, hvorfra de fleste Fund af Hedeplanter paa denneØ stammer, men Størstedelen af Mosen er dog en ren Tørve-mose. Tørvemoser med indblandet Hedevegetation findes for-trinsvis i de samme Egne, der rummer de mere udprægedeHedemoser. Langs Øst- og Nordranden af det store Bakke-drag kan saaledes nævnes Moser ved Gjelsted og Vissen-bjerg Verninge Mose, Mose ved Søbo, Sebbelung ved Arre-

29

skov Sø, Mose ved Øen ved Brahetrolleborg, Mose ved HøjesDong N. for Svendborg. Længere fjernet fra Bakkedragettræffes kun faa Moser med indblandet Hedevegetation, ogda mest i Egne, hvor Rullestenssandet er indblandet, saa-ledes i Hovlungen ved Søbysøgaard, den i samme Egn lig-gende Nørre Søby Tørvelung samt Mose ved Fjellerup SøN. for Ringe. Langt den overvejende Del af Fyns Moser errene Tørvemoser, i hvis frodige Vegetation, der som oftestikke findes nogen Indblanding af typiske Hedeplanter, naarbortses fra Arter som Molinia, Sieglingia, Luzula multiflorao. e. a., der rækker langt udenfor den egentlige Hedevegeta-tions Vokseomraade.

Klima.

Den nære Vekselvirkning mellem klimatiske Forhold ogDannelsen af Hede er oftere fremhævet. Mange af Hede-floraens Konstituenter tilhører den saakaldte atlantiskeFlora, der omfatter Arter med overvejende vestlig Udbre-delse, knyttet som de er til Vesteuropas Kystegne med storNedbør og Luftfugtighed, milde Vintre og en forholdsvishøj Aarstemperatur. Ogsaa for Fyn maa de klimatiske For-hold antages at være en vigtig Forudsætning for Tilstede-værelsen af en Hedeflora i det hele taget, og de lokal-klimatiske Forhold maa paa samme Maade antages at haveen afgørende Indflydelse paa denne Floras Fordeling, idetBundforholdene dog ogsaa herved spiller en væsentlig Rollei et Omraade som Fyn, hvor det fede, kalkblandede Rulle-stensler, der ikke er gunstigt for Opstaaen af Hede ogejheller faar Lov at henligge som saadan, danner Over-fladen over store Strækninger. Det er derfor i Fyn aleneKiselbunden, der bærer Resterne af Fyns Hedevegetation,og de Moser, der som Følge af Nedbørsmængde og hæm-mede Afløbsforhold kan frembringe en rig Mosproduktionmed Hængesækdannelse, der rummer Hedemosefloraen.

30

Fyns Klima er i korte Træk behandlet af H. Hansen. Efterham anføres her den aarlige Middelnedbør i mm for enRække fynske meteorologiske Stationer, der viser NedbørensForskellighed i de forskellige Egne:

Knudshoved ............... 469 Assens ....................... 653Martofte ..................... 490 Ryslinge .................... 674Marstal ....................... 550 Egeskov .................... 686Lohals .........................573 Gummerup ................ 692Middelfart .................. 618 Hvidkilde .................. 708Etterup ....................... 631

Ifl. samme Kilde ligger Fyns regnrigeste Egne i OmraadetKværndrup - V. Skerninge - Svendborg og har en gen-nemsnitlig Aarsnedbør paa omkring 700 mm, medens Mid-delnedbøren for Fyn som Helhed er ca. 635 mm. udenfordette nedbørsrige Strøg ligger Hovedparten af Fyns kraftigstudviklede Højmoser med Hedevegetation, saaledes Snarup-Løgeskov Moserne, Fagsted - Brændegaard Moserne ogMoserne omkring Kirkeby Hedeskov. Af de nævnte meteo-rologiske Stationer falder Hvidkilde og Egeskov indenfordette Omraade. Ogsaa om andre af de anførte Stationer med betydeligNedbør kan en vis Koncentration af Hedevegetation paa-vises. Gummerup med sin Aarsnedbør paa lidt under 700 mmligger saaledes nær ved Vestfyns paa Hedeflora og Hede-mosevegetation rigeste Egn, Frederikslund-Egnen; nær Rys-linge ligger Lokaliteterne Glue Mose, Fjellerup Sø og Hedeved Sandager, nær Assens Sønderby Mose, nær Etterup Vis-senbierg-Egnen og Gadsbølle med hedeprægede Moser. Om-kring de fem Stationer med den laveste Nedbør forekommerHedemoser ikke, og den i de paagældende Egne forekom-mende Hedevegetation er langt svagere udviklet end i deforan nævnte Regnstrøg og omfatter for Størstedelen kunBakke- eller Sandjordsplanter. Naar der trods alt alligevel i de regnfattige Dele af Fyn

31

især mod N. og NØ. optræder en Del Hedevegetation, derendogsaa paa Hals Odde ved Hofmansgave og paa Østersøved Nyborg danner rene Hedeflader, maa dette have andenAarsag. For de alluviale Strandbeder som Helhed gælderutvivlsomt, at den af Havets Nærhed betingede Luftfugtig-hed træder i Stedet for og altsaa synes at kunne erstatteden manglende Nedbør. Ud fra denne Betragtning maa deterkendes, at netop de to nævnte af Havet næsten helt om-givne smalle Halvøer begunstiges med Hensyn til Luftfug-tighed. P. Graebner fremhæver stærkt, at ensartet fugtigLuft og næringsfattig Jordbund er Hovedbetingelser for, atHedeplanter kan trives frodigt. Stærk Udtørring i en læn-gere Periode virker hæmmende eller dræbende paa Hede-vegetation. Kun ved den rigtige Fordeling af den atmo-sfæriske Nedbør, Regn, Dug og Luftfugtighed, kan Hede ogHedemose naa til fuld Udvikling. Anvender man denneSlutning paa det her behandlede Omraade, vil Luftfugtig-hed i Forbindelse med Kiselbund være den naturlige For-udsætning for de alluviale Strandbeders Opstaaen, medensRegnmængden vil være den nødvendige Forudsætning forHedemosernes Dannelse netop i Fyns mest humide Egne.

Hedefloraen paa Fyn.

Om det end kunde være fristende at opdele den paa Fynoptrædende Hedeflora i en Bakke- eller egentlig Hedefloraog en Hedemoseflora, vil dette allerede af den Grund værevanskeligt, at Floraen paa mange Lokaliteter vil være stærktblandet mellem begge disse Grupper. For at give en bedreOversigt vil vi med en maaske noget vilkaarligt Inddelingforetage en anden Gruppering, idet vi i en Gruppe for sigvil behandle Hedebuske og andre vedagtige Planter og for-dele de urteagtige Planter i tre Grupper, nemlig i a) Pteri-dofyter, b) Græsser og andre græslignende Arter og c) deøvrige Arter. Af Pladshensyn kan ikke her gives Vegeta-

32

tionsbeskrivelser af mere typiske Lokaliteter af henholdsvisBakke- og Sandjordsflora, flad Strandbede, Hedemose m.v.

A. Hedebuske m. v.

Af saadanne forekommer paa Fyn:

Calluna vulgaris Genista anglicaEmpetrum nigrum � tinctonaErica tetralix Sarothamnus scopanusAndromeda polifolia Ulex europaeusVaccinium myrtillus Populus tremula � uliginosum Salix arenana � vitis idaea Juniperus commumsOxycoccus quadripetalus Kubus plicatusMyrica gale

Følgende Arter mangler:

Arctostaphylos uva ursi Genista germanicaGenista pilosa Salix hastata

B. Bregner, Ulveiedder m. v.

Forekommende Arter:

Botrychium lunaria Pteridium aquilinumDryopteris cristata Osmunda regalisBlechnum spicant Equisetum pratenseLycopodium selago Lycopodium inundatum � annotinum � clavatum

Manglende Arter:

Andre Botrychium sp. Lycopodium chamaecyparis-Dryopteris montana susSelaginella � complanatum.Pilularia

33

C. Græsser, Halvgræsser m. v.

Forekommende Arter:

Agrostis canina Heleocharis acicularis � tenuis Rhyncospora fuscaCalamagrostis arundinacea � albaDeschampsia flexuosa Carex canescensCorynephorus canescens � arenariaMolinia coerulea � leporinaSieglingia procumbens � piluliferaFestuca ovina � lasiocarpaNardus strictus � limosaEriophorum alpinum Scheuchzeria palustris � gracile Juncus filiformis � vaginatum � squarrosusScirpus fluitans � supinus � caespitosus Luzula multiflora � setaceus

Manglende Arter: Deschampsia setacea Carex trinervisScirpus multicaulis Juncus capitatusCarex ericetorum � balticus � pauciflora Luzula congesta(?) � chordorrhiza Carex montana(?)

D. Øvrige Arter.

Forekommende Arter:

Potamogeton polygonifolius Peplis portulaNarthecium ossifragum Chamaenerium angustifoliumGalla palustris Cornus suecicaAnthericus ramosus Helosciadium inundatum � liliago Pirola rotundifoliaOrchis maculatus vera Centunculus minimusPlatanthera bifolia Trientalis europaea

34

Gymnadenia albida Cuscuta epithymumMalaxis paludosa Euphrasia gracilisScieranthus perennis Pedicularis silvaticaViscaria viscosa Litorella unifloraBatrachium hederaceum Teucrium scorodonia, indsl.Myriophyllum alterniflorum Gentiana pneumonantheCorydalis claviculata Radiola linoidesDrosera rotundifolia Galium harcynicum � longifolia � pumilum � intermedia Solidago virga-aureaUtricularia major Hieracium pilosellaHypericum pulchrum � umbellatum � humifusum Helichrysum arenarium � maculatum Antennaria dioecaPotentilla erecta Arnica montana � procumbens Arnoseris minima � palustris Hypochoeris maculataLathyrus montanus Scorzonera humilisOrnithopus perpusillus Senecio silvaticusLotus uliginosus

Manglende Arter:

Sparganium affine Polygala serpyllifoliumIsoëtes-Arter Pulsatilla vernalisElatine-Arter Listera cordataLobelia Dortmanna Vicia orobusUtricularia intermedia Rosa pimpinellifolia o. e. a.

Til foranstaaende Liste skal føjes enkelte Bemærkninger.Vore to Birkearter, Betula pendula og B. pubescens, kundemed Rette medtages i Listen over Hedebuske m. v., da deofte spiller en fremtrædende Rolle i de hedeagtige MosersVegetation. Begge optræder utvivlsomt flere Steder vildtvok-sende og.selvsaar sig rigeligt, men da Omgivelserne ofte ertilplantet med Birk, der breder sig over de tørlagte Dele afMosen, kan der ikke mere skelnes mellem spontan Birk og

35

Kulturformationen. Pinus silvestris findes sparsomt selvsaaetsom halvstort Træ i Højmoserne, f. Eks. i Kirkeby Hedeskovog ved Vejrupgaard. Carex montana, der anføres som mang-lende, har jeg med Tvivl noteret fra det højtliggende Skov-parti mellem Middelfart By og Kongebroen; den bør verifice-res, saa meget mere, som de faa spinkle Tuer var sterile somFølge af overskygge! Vokseplads. Det samme gælder Luzulacongesta, som jeg har noteret fra Gammellung ved Løge-skov (1926). Sagina subulata anser jeg for usikker, da detangivne Voksested ved Aarup synes uegnet for denne vest-jydske Sandjordsplante. Angivelsen fra Langesø-Egnen afDeschampsia setacea (Aira discolor) beror efter min Opfat-telse paa en Forveksling med den tuede Moseform af Agro-stis canina. De fra NV.Fyn angivne to Findesteder for Cala-magrostis arundinacea bør efterses, da Herbariematerialevistnok ikke kendes derfra; paa det sydfynske Findesteder Planten formentlig indslæbt med Frø, breder sig næppeog trues stærkt af Brombærbevoksninger i den lysaabneBirkeskov, hvor den findes i faa Individer. Melampyrum sil-vaticum er ikke medtaget i Listen, da den næppe bør hen-regnes til Hedeplanterne og paa de to eller tre fynske Fund-steder (f. Eks. Baaring Skov) ikke forekommer paa Hede-bund. Af de manglende anførte Arter henhører en betydelig Deltil den særlige vest- og nordjydske Hede- og Klitsø-Vegeta-tion, der ikke paa Fyn har egnede Lokaliteter. Nogen størreMulighed for at finde flere end de allerede fundne Hede-planter paa Fyn foreligger ikke. Et saadant Fund vil væreligesaa overraskende som Fundet i Sommeren 1942 af denvestjydske Hedeplante Polygala serpyllifolium paa en efterStormfloden 1872 inddiget Fælled paa Lollands Sydkyst! Følgende af de fundne Arter maa antages forsvundet paade anførte Fundsteder og dermed indtil videre igen udgaaetaf den fynske Hedeflora: Gymnadenia albida, Drosera lon-gifolia og Gentiana pneumonanthe. Det samme gælder mu-

36

ligvis Narthecium ossifragum og Juncus filiformis. Yderstsparsomt forekommende er Arterne Genista anglica, Blech-num spicant, Lycopodium selago, Heleocharis acicularis.Rhyncospora fusca, Scheuchzeria palustris, Anthericus ramo-sus, Malaxis paludosa, Utricularia major, Mgriophyllum al-terniflorum, Cornus suecica, Cuscuta epithymum, Litorellauniflora og Teucrium scorodonia. De øvrige har indtil videremere eller mindre fast Fæste i den fynske Flora. I en saa relativt righoldig Flora som den fynske findeset betydeligt Antal Arter udover de som Hedeplanter beteg-nede indblandet, og adskillige af disse, som f. Eks. Hydroco-tyle, Ranunculus flammiila, Succisa pratensis, Achillea ptar-mica. o. a. kunde maaske lige saa vel optages blandt Hede-planterne som Populus tremula, Agrostis tennis, Hypericummaculatum, Hieracium pilosella o. fl. medregnede Planter.Adskillelsen her er noget vilkaarlig, men de sidstnævnte Ar-ter indtager ofte en nok saa dominerende Stilling paa mangehedeprægede Lokaliteter. Men fælles for Arterne i begge deher nævnte Grupper er, at de ikke paa Fyn er udelukkendebundet til Hedebund, men synes at foretrække den for andreVoksepladser.

De enkelte Arters Forekomst.

I en Liste gives nedenfor en saavidt muligt komplet For-tegnelse over Findesteder for de sjældnere Hedeplanter paaFyn. Foruden mine egne Fund eller Genfund (betegnet vedet !) er Oplysninger hertil hentet fra bl. a. følgende Skrifter:

Joh. Lange: Den danske Flora. 4. Udg. 1886—88 (betegnetsom J. L. Fl.) Tillæg til samme, 1897 (J. L. Till.).

M. T. Lange: Den sydfynske Øgaards Vegetation. 1857.(M. T. L. Sydf.).

Anton Andersen: Nordfyns Flora. Bot. Tidsskr. Bd. 30,1910 (N.FL).

37

Ekskursionsberetninger m. v. i Dansk botanisk Tidsskrift(B. F.), og i Flora og Fauna (F. F.) samt enkelte i dissepublicerede mindre Meddelelser af Forf. Desuden er tilFuldstændiggørelse og som Korrektiv benyttet det paaBotanisk Museum opbevarede Hovedkatalog for Dentopografisk-botaniske Undersøgelse af Danmark (T. B. U.).

Plantenavnene er taget efter C. Raunkiærs Ekskursions-Flora, 5. Udg. (1934). De i Listen oftere forekommende Finderes, resp. Forfat-res. Navne er forkortet saaledes: Anton Andersen: A. A. M. P.Christiansen: M. P. Chr. O. Hagerup: O. Hg. S. Hallar: S. H.J. W. Horneman: H. Axel Lange: A. L. Joh. Lange: J. L.M. T. Lange: M. T. L. Hans Mortensen: H. M. M. L. Morten-sen: M. L. Otto Møller: O. M. P. M. Pedersen: P. M. P. Seve-rin Petersen: Sev. P. Frk. Caroline Rosenborg: C. R. KnudWiinstedt: K. W. I enkelte Tilfælde angiver et M. H. efteren Lokalitet, at Oplysningen stammer fra Ekspl. i Bot.Museums Herbarium. Findestederne er opført distriktsvis,fortrinsvis fra N. mod S.

A. Hedebuske m. m.

Calluna vulgaris. Udbredelsen fremgaar af Teksten.

Empetrum nigrum. 28: Bukkerup Kohave (J. L. FL). Søn-derby Mose 1917 (K. W.), 1925 sparsom! Brandsø 1918 (A. L.).— 29: Hals Odde 1806 (H.), 1912 i Mængde, delvis hededan-nende paa Strandfælleder! Einsiedelsborg Storskovmose 1893(O. M.), 1904! — 30: Hindsholm ved Langø 1915 (B. F.) Mosev. Vejrupgaard Skov 1935! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911,faa! 31: Glue Mose v. Ringe (Riitzow), forgæves søgt 1926!Brændeskov (M. T. L. Sydf.)! — 32: Storelung v. N. Broby 1911!Fagsted Lung 1906! Mose v. Brændegaard Sø 1908! Stevningenv. Kværndrup (Larsen), Laadne Lung 1906, Snarup storeMose 1911 og Gammellung v. Løgeskov 1907! Mose v. Held-agergaard 1924! —34: Tranekær (T. B. U.), »Langeland« i Lit.

38

Erica tetralix. 28: Hindsgavl (N. FL). Bukkerup Kohave1885 (T. B. U.), Stevningen v. Frederikslund 1911! »LysholtMose« i Lit. Brandsø 1927 (T. B. U.). 29: Hals Odde 1864(J. L.), 1904! Einsiedelsborg Storskovmose 1891 (O. M.), Fo-gense Mose 19341 Eilskov Mose (A. Munch) og Hed 19121Moser v. Vissenbjerg 1912! Hjelmerup Bakker 1911! 30:Bjernelung v. Ullerslev 1911! Nørre Søby Mose 1904! Hov-lungen v. Søbysøgaard 1911! 31: Fjellerup (T. B. U.). GlueMose 1926! 32: Storelung v. Nørre Broby 1911! Sortelung v.Heden 1925! Hillerslev Mose 1926! Søbo, Erenbjerg, JordløseBakker 1911! Bommelund 1908, Moser v. Arreskov Sø 1906/7,Fagsted Lung 1906, Mose v. Brændegaard Sø 1906! Søfælde,Laadne Lung, Snarup store Mose, Gammellung v. Løgeskov1906—08! Græsholmene (M. T. L. Sydf.), fl. St. i Kirkeby-skovene 1908—35! Mangler i sf. Øg.

Andromeda polifolia. 28: Frederikslund (Bukkerup Kohave1886 (Irminger), Lysholt Mose (Borries), Stevningen v. F.1911!). 29: Einsiedelsborg Storskovmose 1891 (O. M.). 30:Fynshoved 1806 (H.), forg. eftersøgt 1911! Ml. Langeskov Kroog Vejrupgaard (T. B. U. ifl. Lit.), rettere Mose ved Vejrup-gaard Skov, ret talrig 1935! Hovlungen v. Søb. 1911, faaEkspL! 32: Storelung v. Nørre Broby 1911, alm.! FagstedLung 1906, Mose v. Brændegaard Sø 1908! Laadne Lung 1906,Snarup store Mose 1911, Gammellung v. Løg. 1907!, i Lit.med talrige Synonymer (Stenstrup, Hundtofte, Stevningen v.Kværndrup, Egeskov, ml. Hundtofte og Tange m. fl.), somgælder for dette Mosekompleks under eet. 34: Tranekær (H.).

Vaccinium myrtillus. 28: Fænø 1889 (E. R.), 1922 (O. Hg.).Brandsø i Mose 1918 (A. L.). »Assens« (H.), antagelig iden-tisk med Frederikslund (V. Petersen). 29: Elverud Skov 1884(A. A.) og fl. St. i Langesø Skove 1888—91 (Samme). BredBakker 1876 (J. L. Fl.), 1911! Hjelmerup Bakker 19111 30:Romsø (T. B. U.). 31: Højbjerg Skov (J. L. Fl.), 1907! Brende-skov mod SV. 1924! 32: Sortelung v. Heden 1925! Bomme-

39

lund 1908! Kistrup, Søbo, Arreskov Sø (T. B. U.). Skove v.Holstenshus (J. L. Fl.), 19051 Fagsted Lung 1907! SvanningeBakker og Plantage 1908! »Stenstrup« (H.), Laadne Lung1906, Snarup store Mose 1906, Gammellung v. Løg. 1907, ml.Krarup og Sibirien 1907! fl. St. i Kirkeby-Skovene (M. T. L.Sydf., J. L. Fl.), 1908—35!

Vaccmium uliginosum. 28: Bukkerup Kohave 1885 (T. B. U.,M. H.). 31: »Ullerslev« (H. 1796), ikke genfundet. 32: LaadneLung v. Snarup, i kraftig Vækst, 1906! Græsholmskoven v.Svendborg (M. T. L. Sydf.), ikke genfundet. Ravnebjerg Skovv. Kirkeby 1923, faa sterile Ekspl.! Sebjergmosen v. Faaborg(Kiærbølling i MS. paa Bot. Mus.), ikke genfundet.

Vaccimum vitis idaea. 28: »Assens« (H.), formentlig iden-tisk med Frederikslund: Rulleskoven (V. Strøm) og GrøftenSkov (H. Borries). 29: Hals Odde 1849 (C.R.), 1912! Dybmoseog Katshegne v. Langesø 1889, sparsom 1909 (A. A.). 31:Sandager Hede v. Ryslinge (Sev. P.). 32: Mose v. Brænde-gaard Sø (H. J. Hansen), 1907! Tidl. paa Fagsted Lung, for-svundet v. Plantning, ifl. mundtlig Oplysning 1906! LaadneLung v. Snarup 1906, Snarup store Mose 1911, Gammellungv. Løgeskov 1907! Fra disse Lokaliteter flere Synonymer i 'Lit.: Stenstrup (H.), »Mellem Hundtofte og Tange« (M. T. L.Sydf.) osv. Mose v. Heldagergaard (E. R.) 1924 alm.! Mosei Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1923! Mangler i N. Ø. Fyn ogpaa Øerne.

Oxycoccus quadripetalus. 28: Sønderby Mose i Mængde1925! 29: Ikke alm., f.Eks. Hals Odde 1912! Moser v. Vis-senbjerg 19121 Gadsbølle Mose 19421 Hjelmerup Bakker 1911!30: Bjernelung v. Ullerslev 19111 Mose v. Vejrupgaard Skov1935, talrig! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911! 31: »Ullerslev«1796 (H.). Mose v. Rudme 1919 (T. B. U.). Glue Mose 1926!32: Hist og her i Bakkemoserne og i de fleste Højmoser, S.for Bakkedraget manglende! 34: Flaaddet v. Tranekær 1906(B. F.).

40

Myrica gale. 28: Lysholt Mose (H. Borries), antagelig iden-tisk med Stevningen v. Frederikslund. 1911 i stor Mængdeover flere ha af Mosen! Ligeledes i en mindre Mose v.Møllebjergskovens Vestrand 1924! Kerte og Ørsbjerg 1893(A. A.). 29: Sanderum 1893 (A. A.). 30: Sanderumgaard, Røn-ninge (H.). Mangler paa Øerne.

Genista anglica. 28: Middelfart 1847 (C. R.), Hindsgavl1866 (H. M.) M. H. 29: Vissenbjerg Røverskov (H.). Verninge(H.). 32: Svendborg 1876 (T. B. U.) M. H. Denne og følgendemangler paa Øerne i sf. Øg. og kendes ikke i Danmark Ø.for Storebælt.

Genista tinctoria. 28: Vejlby Skov 1912! Strib 1917 (K. W.).Jernbaneskrænter i Staurby Skov 1926! Hindsgavl 1806 (H.)og fremdeles 1909 (A. A.). Fænø 1890 (E. R.). Brandsø paa»Svenskehøj« 1918 (A. L.). 29: Vissenbjerg 1806 (H.) endnuv. Landevejskant ved Røverskoven 1911, 1942! Ubberød(JTL. Fl.).

Sarothamnus scoparius. 28: T. alm. i Bakkerne, udenfordisse spredt. Svinø, Bogø, Brandsø. 29: Sparsom mod N.,f. Eks. Einsiedelsborg, Hals Odde, Guldbjerg Kirkebakke,Eilskov Hed, Bederslev Daleskov. Mod S. noget hyppigere,f. Eks. i Vissenbjerg-Egnen, Langesø-Egnen, Fjelsted, Hjel-merup, Verninge o. fl. St. 30: sjælden: Øksnebjerg v. Nord-skov, Nonnebo. 31: sjælden: Lundeborg Skov, Højbjerg Skov.32: Hyppig i Bakkedraget Jordløse-Holstenshus, iøvrigt histog her i F., paa Øerne sparsom: Lyø 1908! Korshavn 1932(l Busk)! 34: I Hegn f l. St. mellem Lohals og Tranekær,Stengade (T. B. U.). Ikke kendt fra Ærø. Plantes paa Jern-baneskrænter og breder sig en Del.

Ulex europaeus. Formentlig oprindelig plantet eller ud-saaet af Hensyn til Vildtet, men er ikke frostbestandig oger i de sidste kolde Vintre næsten overalt helt bortfrosset.Kendt fra 28: Tybrind Granskov, Agernæs v. Helnæs. 29:

41

Hals Odde, Gribsvad Kro (her forsvundet). 32: DamsboStrand, Østrup, Svanninge Plantage, Holstenshus, Ravne-bjerg Skov v. Kirkeby. Øerne: Lyø, Stranden mod Ø. 1908!Taasinge (M. T. L. Sydf.).

Populus tremula. Alm. i de hedeprægede Egne af F.,især i Moserne, hvor den danner mindre Krat, f. Eks. i Sna-rup-Moserne alm., Fagsted-Brændegaard, Bommelund, Vej-rupgaard. Hals Odde osv., undertiden dannende et Rand-bælte om Mosen som i Hovlungen v. Søbysøgaard. Desudensom Kratrudiment i Randen af forstligt drevne Skove ikkesjælden. Paa de skovklædte Øer ikke sjælden, paa de mindre,skovløse Øer ofte manglende.

Salix arenaria. Sjælden i Fyn og maaske ikke tilstede ihelt udpræget Type, men som Krydsningen S. arenaria Xrepens, men ejheller tilstrækkelig undersøgt. Kun bemærketaf Forf. i 29: Eilskov Hed 1911! 32: Snarup store Mose 1941!

Juniperus communis. Kan kun anses som vildtvoksendei N.Ø.-Fyn, selv om enkelte selvsaaede Buske Tid efter an-den træffes andet Steds. 29: Hals Odde (»Enebærodde«) iMængde 1905! Einsiedelsborg Storskov, faa (B. F. 1920).Hindsholm sparsomt ved Midskov (T. B. U.), Bogensø 1911 ogBjørnsgaards Strand 1924! 31: Østerø v. Nyborg 1926, faaEkspl.! løvrigt kun i enkelte Individer i Moser og Bakke-skove i S., V. og Midt-Fyn. Mangler paa Øerne.

Kubus plicatus. Danner hist og her Krat i de hedeagtigeMoser og synes fortrinsvis knyttet til disse. Den er saaledesnoteret i Moser ved Gadsbølle, Frederikslund, Snarup, Kirke-by og Vejrupgaard samt paa Bogø og Brandsø. I sf. Øg. kunkendt fra 34: Flaaddet ved Tranekær 1874 (T. B. U.) M. H.;genfundet 1931!

B. Bregner, Ulvefadder m. v.

Da Fyns Pteridofyter behandles mere udførligt af AntonMikkelsen i nærværende Skrift, skal kun gøres enkelte Be-

42mærkninger om de under Hedevegetationen her medregnedeArter.

Botrychium lunaria. T. sj. i F., hyppigst mod N.V., spar-somst mod S. Ø. Ikke kendt fra sf. Øg. eller øvrige Øer.

Dryopteris cristata. Sj. og helt knyttet til hedeagtige Mo-ser. Ikke kendt fra Østfyn (30, 31) eller Ærø (33), derimodfra 34: Faarevejle (B. F. 1894).

Blechnum spicant. Forekommer sparsomt paa to vidt ad-skilte Omraader: Middelfart-Fænø og Svanninge-Holstens-hus. Pteridium aquilinum. T. alm. i F., sparsom paa Øerne ogkun paa de skovklædte som Fænø, Taasinge, Langeland o.muligvis e. a. Undertiden stedvis dominerende som i og vedSlipshavn Skov, i Kirkeby Hedeskov o. a. Steder, hvor Hede-præget er fremtrædende. I de frodige Egne næsten mang-lende.

Osmunda regalis. Sj. i N. og V. Fyn, manglende i N.Ø.Fyn, bedst udviklet i nogle af S.Fyns Hedemoser. Paa Øernekun kendt fra 34: S. for Hou Fyr 1906 (B. F.), 1931! Equisetum pratense. Ikke alm., kendt fra godt 20 Vokse-steder. Mangler i N.Ø.Fyn og paa Øerne i sf. Øg. Lycopodium selago. Meg. sj. og sparsom (4 Voksestederi Midt- og S.Fyn, altid i yderst faa Individer). Mangler somde to følgende paa alle Øerne.

Lycopodium annotinum. Meg. s j. og sparsom (5 Finde-steder, hvoraf de 4 i Sydfyns humide Omraade, l ved Lan-gesø).

Lycopodium inundatum. Sj. med 6 Voksesteder, paa en-kelte dog vistnok forsvundet. 4 af disse i Sydfyns Hede-omraade. Ikke kendt fra V. eller Ø.-Fyn (28, 31).

Lycopodium clavatum. T. sj. og altid sparsom, sjældentfructificerende. Noteret fra omtrent 20 Findesteder, deraf

43

omtrent Halvdelen i S.-Fyns Bakkeskove, men paa mangeSteder forsvundet. Ikke fundet i S.V.-Fyn, N.Ø.-Fyn eller iØ.-Fyn Ø. for Linien Brændeskov—Pederstrup—Hjelmerup—Langesø. Mangler i sf. Øg., dog foreligger et ældre Fundpaa Ts.: Bregninge (M. T. L. Sydf.).

C. Græsser, Halvgræsser m. v.

Agrostis canina. 28: ikke sj., hyppigst i Bakkepartierne.29: hist og her i den sydlige og vestlige Del, iøvrigt s j. ModN. f. Eks. Fogense Mose 1934! 30: Langø v. Hindsholm (T. B.U.). Vilholm Mose 1932! Mose v. Vejrupgaard Skov 1935! 31:Østersø i Mængde, Glue Mose, Lundeborg Skov, Gudbjerg-skov. Bøllemose v. Højes Dong, alt 1926! 32: h. h. i F., ikkekendt fra Øerne, ejheller fra Ærø. 34: Flaaddet v. Trane-kær 1931!

Agrostis tenuis. Alm., især paa Hede- og Sandbund, dogogsaa hyppig paa tørre Strandfælleder og i høje Moser ogSkove, ogsaa paa Øerne.

Calamagrostis arundinacea. 28: Baaring Vig 1904 (A. A.).Aahøjrup (A. Munch). Da Arten kun trives i hedeprægedeSkove, bør disse Angivelser i N. Fl. revideres. 32: Ravne-bjerg Skov v. Kirkeby, faa spredte Tuer i Birkeskov paaHedebund, vistnok indført med fremmed Gyvelfrø sammenmed Luzula albida og Teucrium scorodonia. 1923! M. H.

Deschampsia flexuosa. Alm., stedvis talrig, i de højtlig-gende Bakkeskove i F., sparsom og næsten manglende i defrugtbare Egne. Findes paa de fleste af de skovklædte Øer,herunder Langeland, h. h.

Corynephorus canescens. H. h. i N.-Fyns, t. alm. i V.-Fyns sandige Bakkeegne. I S.-Fyn kun faa Steder, f. Eks.Svanninge og Galgebakke-Partiet v. Espe, i Ø. og N.Ø.-Fynnæsten manglende. I sf. Øg. sjælden: 32: Ts. v. Bregninge(M. T. L.), 1923! Korshavn (M. T. L.). 34: Hønsebjerg v. Lo-hals (B. F. 1906).

44

Molinia coerulea. I F. t. alm. i Moser i Bakkedraget, isæri Skovmoser, samt i de øvrige hedeprægede Egne, ofte somen vigtig Dominant i de hedeagtige Mosers Tilgroningssta-dium. løvrigt h. h., dog sj. i N.Ø.-Fyn. I sf. Øg. sjælden,kendt f. Eks. fra 32: Vemmenæs 1924! 34: Flaaddet v. Trane-kær (B. F. 1906), 1931 rigelig! Sieglingia decumbens. Ikke sj. i F., hyppigst mod V. ogN., ret sparsom i S.-Fyn og paa Øerne i sf. Øg., hvor dendog kendes fra en Del af de større Øer. Forekommer ogsaapaa Bakker og i Moser i de ikke hedeprægede Egne.

Festuca ouina. I F. alm. i Bakkeegnene, i andre Egne ikkesj. Forekomst iøvrigt som foregaaende og ofte sammen meddenne.

Nardus strictus. 28: Fænø, Bogø, Brandsø (T. B. U.). FønsVig 1933! Moser v. Gjelsted 1930! Kjerte Bakker (K. W. 1917).Frederikslund 1911! Fedet v. Brydegaard 1914! Hemses 1920(S. H.). 29: »Tern. alm.« (A. A. i N. Fl.) maa vel begrænsestil Langesøegnen. Mod N. sjælden: Fogense Mose 1934! HalsOdde 1911! Mod S. f. Eks. fl. St. i Vissenbjerg-Egnen 1911,Gadsbølle Mose 1942, Verninge Mose og Vejlegaard 1911! 30:Fynshoved 1932! Mose v. Vejrupgaard Skov 1935! Hovlungenv Søbysøgaard 1911! 31: Østerø 1923! Hede v. Gjedsbjerg1932! Vormark 1908 (T. B. U.). 32: Storelung v. Nørrebroby1911! I Bakkedragets Moser h. h. fra Østrupgaard til Svend-borg, saaledes i alle de større hedeagtige Moser i og nordfor Bakkerne, iøvrigt sj. Øerne: Ts. v. Bregninge (M. T. L.Sydf.). Vaarø Strandenge, en Del udbredt, 1924! 34: Flaaddetv. Tranekjær (B. F. 1906), 1931! Spodsbjerg (T. B. U.) M. H.Mere almindelige Angivelser fra Øen kræver nærmere Un-dersøgelse. Ikke kendt fra Ærø eller andre Øer i sf. Øg.

Eriophorum alpinum. 28: Bukkerup Kohave (J. L. Fl.). 29:Moser v. Langesø (A. A.) Mose v. Vissenbjerg Røverskov1911! 30: Mose v. Vejrupgaard Skov (J. L. Till.), genf. 1942!31: »Langeskovs Kro« (J.L.FL), maaske identisk med Ang.

45

fra D. 30. 32: Svanninge Bakker (Sev. P. i J. L. Fl.), ikkesenere genfundet. Mose i Gærup Skov 1906! Fagsted Lung1906! Stevningen v. Kværndrup (J. L. Fl.), ant. synonymtmed Snarup store Mose 1911! Gammellung v. Løgeskov 1907!Mose i Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1923!, ant. identisk med»Kølleskov« (T. B. U.) og »Skovholmen ved Svendborg« (T.B. U.). Mangler paa Øerne.

Eriophorum gracile. 28: Sønderby Mose 1925! 29: Hof-mansgave (H. 1821). Norup Mose (C. R. ca. 1850). Moser v.Langesø 1878 (A. A.). Ifl. N. Fl., tvivlsom paa alle tre Steder.32: Stevningen v. Kværndrup 1899 (T. B. U.) M. H., vel nokidentisk med Snarup store Mose 1911, Laadne Lung 1924!Nielstrup, Ollerup, Egense (M. T. L. Sydf.). Ikke kendt fraØ.-Fyn (30, 31) eller Øerne (33, 34).

Eriophorum vaginatum. 28: Sønderby Mose, i domine-rende Mængde, 1914! Stejlebjerg Mose v. Assens (1887, M. H.).Stevningen v. Frederikslund 1911! 29: Hals Odde 1912! FlereMoser i Langesø-Egnen (A. A.). Rue Avnsø 1893, Trøstrup-Korup 1890 (A. A.). Gadsbølle Mose 1942! Holmstrup, Sande-rum Mose (T. B. U.). 30: Nordskov Mose 1889 (A. A.). Mosev. Vejrupgaard Skov 1935! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911!31: Risinge (M. L. M.). Østerø (Frk. J. Grimer 1927). GlueMose 1897 (M. H.), 1926! 32: ikke sj. i Bakkemoserne fraJordløse til Kirkeby, især i de større hedeagtige Moser v.Brahetrolleborg, Snarup-Løgeskov og Kirkeby samt i EgnenØstrupgaard—Holstenshus (1906—11)! Sebjergmosen 1932!Storelung v. Nørre Broby 1911! Skaarup 1859 (M. H.). Mang-ler paa Øerne. 34: Flaaddet v. Tranekær 1906 (B. F.).

Scirpus fluitans. 28: Aarup 1883 (N. Fl.). Erholm 1910(A. A.) 29: Rugaard og Padesø Mose 1896 (A. A.) 32: Øen v.Brahetrolleborg 1906! Mose i Gærup Skov 1906! Scirpus caespitosus. 28: Frederikslund (J. L. Fl.). 29: HalsOdde i Mængde (C. R. 1864), 1912!, ifl. M. H. var. germanicus.Dybmose (germanicus) og Bruns Mose v. Langesø 1876 (A. A.).

48

Mose v. Vissenbjerg Røverskov (germanicus) 1912! 30-Mose v. Vejrupgaard Skov 1935, ret talrig! 32: Storelune vNQ^r,eBrohy' ret alm- 1911! Fagsted ^ (var- ^triacus)1906! Mose v. Brændegaard Sø, 1908! 34: Faarevejle (M LM.). Tranekær (T. B. U.), ifl. M. H. var. austriacus. Manglerpaa øvrige Øer.

Scirpus setaceus. 28: Lindgravgaard v. Gamborg 1912 (MP. Chr.). Føns Vig 1933 (B. F.)! Løgismose 1917 (K W) 29-Hofmansgave (C. R.). Langesø 1890 (A. A.). Lykkesborg iHaarslev Sogn 1893 (A. A.). 30: Nordskov Mose 19111 31.Ullerslev 1929! Strandmose N. f. Skabohuse 1923! Østerø1923! Sulkendrup Aabanker 1925! Holmskovgaards Strand1926! Vejstrup Aadal fl. St. (E. R. 1879), 1925! Mell. Kjellerupog Rudme, Pederstrup, Lombjerge (Riitzow, 1879) 32- ØSkerninge (M. T. L. Sydf.). Øen v. Brahetrolleborg 1906' Arre-'skov Sø 1908! Hvedholm 1910! Svanninge Bakker 1909' Øerne-Ihurø Rev 1923! Korshavn 1932 (B. F.)! 33: Søby 1913! 34-S. f. Hov Fyr 1932!

Heleocharis acicularis. 28. Helnæs 1920 (S. H.) 29- Hof-mansgave (C. R. 1869). Sparsom og usikker.

Rhyncospora fusca. 32: Mose i Ravnebjerg Skov v. Kirke-by 1923! Er i 1907 angivet fra Heldager (T. B. U., M. H.),antagelig samme Lokalitet.

Rhyncospora alba. 28: Bukkerup Kohave, Lysholt Mose(J.L.FL, T. B. U.)! 29: Hals Odde 1928 (F. F.). GadsbølleMose 1942! Moser v. Langesø (N. FL). 30: Mose v. Vejrup-gaard Skov 1935! identisk med Vejrup (J. L. Fl.). 32- Store-lung v. Nørre Broby 1911! Sortesø v. Holstenshus (J.L.F1)1908! samt en anden Mose i Gærup Skov! Fagsted Lung1906! Mose v. Brændegaard Sø (J. L. Fl.), 1908! NakkebølleStrand 1920 (B. F.). Laadne Lung v. Snarup 1906! Gammel-lung v. Løgeskov 1906! (Angives fra Stevningen v Kværn-drup i J. L. Fl.). Moser i Kirkeby Hedeskov 1907 og i Ravne-

49

bjerg Skov 1923!, identiske med Lok. »Røskebølle« i J. L. Fl.og »Heldagen i T. B. U. Ikke kendt fra Ø.-Fyn eller fraØerne.

Carex canescens. 28: Stavrby Skov (T. B. U.). Gripsvad1911! Gjelsted 1930! Sønderby Mose 1917 (K. W.). Brandsø1918 (A. L.). 29: »T. alm.« (N. Fl.), i hvert Fald i Langesø-egnen, men næppe i alle Egne. Mod S. f. Eks. Vissenbjerg1911! Gadsbølle Mose 1942! Verninge 1911, Svendstrup 1909!30: Voksesteder kendes ikke. 31: s j. og kun mod S., f. Eks.Sandager 1924! Glue Mose 1926! Brændeskov 1924! 32: Ikkes j. i Bakketerrænet Østrupgaard—Svanninge—Holstenshus—Brahetrolleborg—Snarup, 1906—11! Skjoldemose, V. Sker-ninge (T. B. U.). Skaarup, Klingstrup (E. R.), Vængemose v.Skaarup 1925! I sf. Øg. kun kendt fra Ts.: Bregninge 1923!34: Stengade v. Tranekær 1860 (T. B. U.).

Carex arenaria. Ikke s j. langs Kysterne F. rundt, fortrins-vis bundet til de alluviale Fælleder og Strandvolde. Inde iLandet ikke alm., f. Eks. 28: Føns Bakker 1913! Gjelsted 1930!29: Bederslev, Guldbjerg, Kattebjerg, Fjelsted (N. Fl.). 31:Hede v. Gjedsbjerg 1929! 32: Østrupgaards Banker alm. 1908!I sf. Øg. ligeledes bundet til Alluviet og forekommer paa flereaf Øerne, f. Eks. Lyø, Thurø! 33: Fl. St., saaledes Søby Fæl-led! 34: Fl. St. paa Østkysten!

Carex leporina. H. h. i de fleste Egne af F., sparsomst modNØ. I sf. Øg. tern. sj.: Ts., Thurø! 33: »Ærø« (M. T. L. Sydf.).34: Bremlevænge Skov v. Lohals 1906 (B. F.).

Carex pilulifera. Ikke sj., sparsomst i 30: Langø 1911!Fynshoved 19321 N. Søby o. fl. St. mod S. 1911! og i 31: 9Voksesteder fra Østerø mod S.! I sf. Øg. i hvert Fald paa Ts.og Thurø! 33: »Ærø« (M. T. L. Sydf.). 34: Flaaddet v. Trane-kær o. fl. St.

Carex lasiocarpa. 28: Stevningen v. Frederikslund 1911!Sønderby Mose 1917 (K. W.), 1925! 29: h. h., især mod N.

50

(N.FL). Mod S. f. Eks. Vissenbjerg 1911! Gadsbølle 1942!Damhaven v. Svendstrup 1916! 30: Schelenborg 1911! Mosev. Vejrupgaard Skov 1935! 31: Bjernelung v. Ullerslev 1926!Hjulby 1934! Mademose 1927! Glue Mose 1926! Bøllemose v.Højes Dong, Gudbjergskov 1926! 32: Storelung v. Nørre Bro-by 1911! Sortelung v. Heden 1925! Moser v. Snarup alm. 1911!Krarup Mose 1908! Arreskov Sø 1908! Sebjergmosen 1911!Fra Øerne kun angivet fra 33: »Ærø« (Kjærb. i M T LSydf.).

Carex limosa. 28: Bukkerup Mose 1885 (J. L. Fl.) M. H.Sønderby Mose 1925! 30: Mose v. Vejrupgaard Skov 1942!31: Fjellerup 1867 (H. Mort. i J. L. Fl.). Glue Mose v. Ringe(J. L. Fl.), 1926! 32: Snarup store Mose 1911! Mose v. Brænde-gaard Sø, 1926! 33: »Ærø« uden Voksested (Kjærb i M T LSydf.).

Carex Goodenoughii v. juncea Fr. Forekommer spredt ide hedeprægede Moser, f. Eks. 28: Roerslev 1909 (A. A.). FønsVig 1933! 29: Fogense Mose 1934! Gadsbølle Mose 1942! 31:Østerø 1923! Glue Mose, Gudbjergskov 1926! 32: Krarup Mose1908! Laadne Lung 1911! Mose v. Brændegaard Sø 1926!Kirkeby Hedeskov 1924! 33: Søby Fælled 1932!

Scheuchzeria palustris. Stevningen v. Kværndrup (Larseni J. L. Fl.). Sortesø v. Holstenshus (Sev. P. sammest), 1908!i faa Eksemplarer. Mose i Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1908(P. M. P.), 1924! (Synonymer er: Kølleskovgaard, Heldager).

Juncus filiformis. Ikke kendt fra F. selv, men angives iLit. (M. T. L. Sydf.) fra sf. Øg. 32: Ts. v. Bregninge (J. L.).33: »Ærø« (Kjærb.). Ikke senere genfundet.

Juncus squarrosus. 28: Vejlby Fed 1912! Føns Vig 1914(M.P.Chr.). Kjerte 1933 (B. F.). Fænø (E. R. 1890). Bogø,Brandsø (T. B. U.). 29: »Tern. alm.« (N.FL), snarere ikkealm., f. Eks. Hals Odde alm. 1912! Eilskov Hed 1912! Vissen-bjerg 1912! Mose v. Assenbølle, talrig 1942! Vejlegaard 1911!

51

30: Hedefælled v. Korshavn, talrig, 1932! 31: Knudshoved1866 (M. H.), rettere Østerø, 1923! Fjellerup 1866 (H. M.). 32:(Vejlegaard, se D. 29). Storelung v. Nørre Broby 1911! Sorte-lung v. Heden 1925! Svanninge Bakker og Plantage 1908!Gærup Skov 1907! Fagsted Lung 1906! Brændegaard 1907!Kirkeby Station 1908! Ravnebjerg Skov 1923! (Syn.: Kølle-skov, Røskebølle). I sf. Øg. kun bekendt fra Ts. v. Bregninge,i Fyrreplantagen 1923!

Juncus supinus. Ikke s j. i de fleste Egne af F., dog spar-som i Ø. og N.Ø.-Fyn. Fra sf. Øg. angives den af M. T. L.som h. h. Fra Ærø kan anføres: Søby Fælled 1932!

Luzula multiflora. T. alm. i alle Egne af F. og paa destørre Øer, ogsaa i Tørvemoser og i mere tørre, ikke hede-prægede Skove. Fra Ærø kan angives: Søby Fælled 1932!

D. Andre Arter.

Potamogeton polygonifolius. De hidtil kendte Fund for-deler sig i to adskilte Grupper, den ene i N.-Fyn, den andeni S.-Fyn. 29: Hofmansgave (C. R.). Moser v. Langesø 1897(A. A.). Margaard 1909 (A. A.). 30: »Hindsholm« (C. R.) udenVoksested. 32: Stevningen v. Kværndrup (T. B. U.) lig medSnarup store Mose, 1911! Moser v. Kirkeby (Syn.: Hvidkilde),saaledes i Ravnebjerg Skov 1923 og i Kirkeby Hedeskov 1925!

Narthecium ossifragum. 28: Ml. Middelfart og Hindsgavl1866 (H. M.) M. H. Strib (A. Munch i N. Fl.). 32: KnarreborgMose v. Staagerup 1905 (P. M. P.), samme Aar af N. Sørensenangivet som »vistnok nu forsvunden«; det har formentlig kundrejet sig om en enkelt uanselig Gruppe, der er blevet ind-samlet af Finderne, men Fundet af denne vestjydske Mose-plante i S.-Fyns humide Ømraade er bemærkelsesværdigt.

Galla palustris. 29: Rue Mose 1895 (A. A.) Skibhusene v.Odense 1896 (A. A.), »forgæves søgt senere«. 31: Ringe 1866(M. H.), Lombjerge v. R. (T. B. U.). 32: I Brahetrolleborg-

52

Egnen fl. St, saaledes i Parken (vild), Fagsted Lung, NyboMose, Brændegaard Sø, Nørresø, alt 1906—08! Snarup storeMose 1911! Pipstorn v. Faaborg (T. B. U.).

Anthericus ramosus. 28: Føns Bakker 1922 (O. H.). Anthericus liliago. 28: Røjle Klint, faa, 1912 (M. P. Chr.).Bakke S. for Strib 1911 (M. P. Chr.), 1923! Skrænt paa FønsOdde 1865 (M. T. L.), genf. 1914!, senere vistnok forsvundet.Bakke v. Tvinsbjerg 1917 (K. W.). Føns Bakker 1922 (O. H.).29: Eliasminde v. Klintebjerg 1893 (O. M.).

Orehis maculatus. Naar O. mac. var. Meyeri Schultes (deroftest vokser i Skove paa Lerbund) og den paa høje, kalk-holdige Enge forekommende Form (der maaske henhører tildenne Varietet) udskiltes, vil O. maculatus vera vise sig atvære en sjælden Plante paa Fyn, næsten helt knyttet tilHedebund. Efter Voksestedets Art kan følgende Lokaliteterantages at gælde O. maculatus sensu strictu: 29: FogenseMose 1934! 31: Østerø, rigelig 1923! Hedefælled v. Gjedsbjergog den nærliggende »Langemose« 1929! 32: fl. St. i Hede-moserne og paa aabne Bakker 1906—11! Mangler utvivlsomti sf. Øg., maaske med Undtagelse af 34: Flaaddet v. Trane-kær 1906 (B. F.). Dens Udbredelse bør dog nærmere under-søges især i V. og S—Fyn.

Platanthera bifolia. 28: Fænø (E. R., genf. O. H. 1922).Lyngbakker v. Kerte og Kerte Kohave 1923! Veilby Skov(storbladet Skovform) 1931! Ungersbjerge 1926! Helnæs(T. B. U.). 29: Ikke sj. (N. Fl.). Mod S. f. Eks. Vissenbjerg1911! Hjelmerup Bakker 1911! Hjallese Skov (T. B. U.). 31:Østerø, ret talrig 1923! Synonymer: Slipshavn 1884, Nyborg1902 (T. B. U.). Langemose ved Ullerslev 1929! Mademose1923! Ryslinge 1924! Højbjerg Skov v. Brændeskov 1907!32: H. h. i Bakkepartiet (ca. 15 Voksesteder). SinebjergSkov 1909! I sf. Øg. kun kendt fra Thurø Overdrev 1923,faa EkspL!

53

Gymnadenia albida. 28: Mølleknap v. Kjerte (Lotze iJ. L. Fl.). Senere forgæves eftersøgt.

Malaxis paludosa. 31: Mose v. Fjellerup Sø 1866 (H. M.).32: Kirkeby 1883 (M. H.), genf. i Ravnebjerg Skov v. Kirkeby1923! Galtegaarden v. Hundstrup 1907! Gammellung v. Løge-skov 1926! Sortesø v. Holstenshus, antagelig identisk med»Gærup« (T. B. U.). Brændegaard (T. B. U.). Overalt yderstsparsom.

(Sagina subulata, i N. Fl. angivet som fundet i 28: Nyfæsteved Aarup (Dr. phil. C. M. Poulsen), bør i Mangel af Her-barieeksemplarer indtil videre anses som usikker.).Scieranthus perennis. H. h. i N., V. og S.-Fyns Bakkeegne,iøvrigt temmelig sparsom, f. Eks. 28: Svinø 1917 (M. P. Chr.).29: Svendstrup 1904! Højme 1908! Hjelmerup 1911! EilskovHed 1912! 32: Bønneland v. Home 1908! Skovsgaard 1925! Idet øvrige F. sjælden: 30: Fynshoved fl. St. 1911! 31: Van-tinge Aas 1924! Østerø 1923! Sulkendrup Aabakker 1925! Isf. Øg. sparsom: 32: Ts. v. Bregninge (M. T. L.). 33: Ærø(Kjærb.), genf. paa Søby Fælled 1932! 34: Stengade (M. T. L.Sydf.).

Viscaria viscosa. I F. forholdsvis sjælden og mangler helti sf. Øg. Voksesteder kendes fra: 28: Strib 1925! Føns Odde1865 (M. T. L.). Mod S. h. h. 1914! 1917 (K. W.). 29: Grimme-lykke 1910 (A. A.). Bederslev Dale 1891 (O. M.). Norup 1911!Gripsvad, Fjelsted, Hjelmerup 1911! Vissenbjerg 1892 (A. A.).30: Fynshoved-Omraadet fl. St. 1911! Langø 1911! Drigstrup1911! Højnæs v. Kerteminde (H.). 31: kun i Nyborg Omegn,således Slipshavn 1909 (S. H.). Ml. Bynkel og Nyborg 1926!Sulkendrup 1925! 32: synes at mangle i »de fynske Alper«.Skovsbo v. Svendborg 1923! Galgebakke-Partiet v. Nybøllehyppig 1923! og i de tilgrænsende Dele af Vantinge og Her-ringe Aase!

54

Batrachium hederaceum. 28: Føns Made 1922 (O. H.). 29:Allesø og Lumby (C. R. før 1864, nu usikker). 32: St. Jørgens-gaard (H.), Thurø (M. T. L. Sydf.), ikke senere genf. Myriophyllum alterniflorum. 28: Mose v. Lindgravgaardv. Gamborg 1914 (M. P. Chr.).

Corydalis clauiculata. 28: Bro Skov (A. Munch i N. FL).Frederikslund-Egnen fl. St., saaledes Bukkerup Kohave 1910,ml. Frøbjerg og Naarup St. 1915 (T. B. U.), Møllebjergskoven1911! 29: Norup pr. Otterup, Elverud Skov v. Vigerslev,Brylle, Vissenbjerg (N. Fl.). Odense 1846 (M. H.). Hesbjerg(T. B. U.). 31: Broholm 1859 (M. H.). Højbjerg Skov, Brænde-skov 1907, 1924! 32: I Bakkeskovene fra Søbo-Ostrupgaard tilHolstenshus-Brahetrolleborg ikke sj., ligeledes i Skove ogMoser v. Snarup og Kirkeby, alt 1906—11! Udenfor disseOmraader ikke alm., kendt fra Fjellebroen 1907! V. Sker-ninge, »Svendborg«, ant. Kirkeby, Skaarup (T. B. U.). Mang-ler i sf. Øg. Drosera rotundifolia. 28: Sønderby Mose 1917 (K. W.),1925! Brandsø (A. L.). 29: »Alm.« (N. Fl.) kan højst gælde forLangesøegnen. Hals Odde 1912! Gadsbølle Mose 1942! San-derum Mose (T. B. U.). Verninge 1911! 30: Mose v. Vejrup-gaard Skov 1942! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911! NørreSøby Tørvelung 1912! 31: Glue Mose 1926! 32: Alm. i Hede-moserne i og indenfor Bakkepartiet fra Østrupgaard til Kir-keby, iøvrigt ikke alm.: Storelung v. Nørre Brobv 1911!Sundet v. Faaborg 1908! Sebjergmosen 1932! I sf. Øg. kunkendt fra Korshavn på Avernakø (T. B. U.). 34: Flaaddetv. Tranekær 1906 (B. F.). Kendes ikke fra N.Ø.-Fyn eller Ø.-Fyns Kystegne.

Drosera longifolia. 29: Hals Ødde (N. Hofman Bang i N.Fl.), forgæves eftersøgt 1912! 32: Fagsted Lung 1906!, allerede1908 forsvundet ved Vandstandssænkning.

55

Drosera intermedia. 28: Bukkerup Mose 1884 (IrmingersHerb.). 29: Gadsbølle Mose i Mængde 1942! 32: Storelung v.Nørre Broby, alm. 1912! Fagsted Lung 1906! Mose v. Brænde-gaard Sø 1908! Laadne Lung 1906! Snarup Store Mose 1911,Mose i Snarup Haver 1911! Gammellung v. Løgeskov 1907!Kirkeby-Moserne, med Syn. i Lit.: Mose i Ravnebjerg Skov1923, i Kirkeby Hedeskov 1924! Mangler i N.Ø. og Ø.-Fyn ogi sf. Øg.

Utricularia neglecta. 32: Fagsted Lung 1926 (B. F.), be-mærket allerede 1906 i ikke blomstrende Tilstand!

Hypericum pulchrum. 28: Baaring Skov 1904 (A. A.). Vejl-by Skov 1912! Hindsgavl, Strib (M. T. L. 1864). Kjerte Kohave1923! og Bakker (T. B. U.) Ørsbjerg (J. L. Fl.). Frøbjerg Bav-nehøj 1911! Bukkerup (T. B. U.). Ebberup Bakker 1917 (K.W.), Høed Banker 1911! 29: Langesø 1876, Vævlinge 1893(N.FL). Hjelmerup Bakker 1911! 31: Højrup N. for Svend-borg 1871 (J.L.FL). 32: H. h. i Bakkedraget Jordløse—Østrupgaard—Svanninge—Holstenshus 1906—11! Skovene v.Kirkeby fl. St. 1907—26! Hvidkilde 1812 (Jørgensen). GI.Hestehave v. Svendborg (Hansen). Paa Øerne meget spar-som: Ts. v. »Skansen«, Thurø (T. B. U.). løvrigt ikke kendtfra sf. Øg. eller fra N.Ø. eller Ø.-Fyn.

Hypericum maculatum. Ikke sj. i F. eller paa Øerne.

Hypericum humifusum. 28: Fænø 1890 (E. R.). Svinø 1914(M.P.Chr.). Kjerte 1912 (L. Kring). Brendholtsbanken 1911!Frederikslund 1917 (K. W.). Sønderby Klint 1886 (Irminger).29:T. alm. (N.FL), gælder dog næppe for alle Egne. 30: N.Fl., se foran. 31: Aarslev 1929 (Anton Mikkelsen og H. Chr.Hansen). Nyborg 1909 (S. H.). Ullerslev 1929! Søllinge 1929(A. M. og H. Chr. H.). Sulkendrup Aabanker 1925! HolmskovStrand 1926! Lundeborg 1925! Højes Dong 1926! 32: H. h.(M. T. L. Sydf.). Falsled, Svanninge, Østrupgaards Banker,

56

Gærup, Haagerup, Øresø, Galtegaarden v. Hundstrup, Home,alt 1906—11! Nybølle 1924! Hallingskov v. Svendborg 1925,Skovsbo 1926! Øerne: Ts. v. Bregninge (M. T. L. Sydf.), 1923!Thurø Øverdrev 1923! Korshavn 1932 (B. F.)! 33: Bregninge,Lilleø (M. T. L. Sydf.). Søby Fælled 1932! 34: S. for HovFyr 1931! Hønsebjerg v. Lohals 1906 (B. F.).

Potentilla erecta. T. alm. i de fleste Egne i F., paa Øerneh. h.

Potentilla procumbens. 28: Fænø 1894 (B. F.). 29: HøjsholtSkov v. Tommerup 1911! 30: Kejrup Skov v. Kerteminde(N. FL). 31: Holmskov Strand 1926! Lundeborg 1926! Bølle-mose v. Højes Dong 1926! 32: Snarup store Mose 1941! Brahe-trolleborg Park 1908! Hvidkilde (M. T. L. Sydf.).

Potentilla procumbens X reptans. 31: Brudager (E. R. iJ.L.FL). Bøllemose v. Højes Dong 1926! Holmskov Strand1927 (K. W.)!

Potentilla palustris. T. alm. i F., dog sparsom i N.Ø.-Fyn,i sf. Øg. næppe alm., men kendes dog fra de fleste størreØer. 34: Flaaddet v. Tranekjær 1906 (B. F.).

Lathyrus montanus. 28: Fænø (N. FL). Veilby Skov alm.1912! Kassemose Skov 1925! o. fl. St. paa Strib-Halvøen1914! Kongebroskoven 1924! Fønsskov 1914! Helnæs 1920(S. H.). 29: T. alm., navnlig i Skove ved Langesø og Elved-gaard (N. Fl.). Fl. St. i Skove v. Vissenbjerg 1911! Udenfordisse tre Ømraader sikkert sj., mod S. kun kendt fra Sten-løse Skov, faa Ekspl. 1905, senere forsvundet ved Øpvækst!Hjelmerup Bakker 1911! 34: Gulstav (M. L. M.), omtrentidentisk med Lunden v. Kjeldbjerg (T. B. U.). Arten har saa-ledes to Hovedomraader, nemlig Egnen om Middelfart og etnogenlunde sluttet midtfynsk Ømraade; desuden blot tostærkt isolerede Forekomster: Helnæs og Langelands Syd-spids. Ikke kendt fra D. 30, 31, 32 og 33 (mangler ligeledespaa Lolland-Falster).

57

Ornithopus perpusillus. Denne Art, der omtrent ligger paasin Østgrænse, har jeg i 1911 særlig søgt i F. som Ledeplantefor Sandjordsflora. Den forekommer ikke sj. i Bakkedraget»de fynske Alper« med Udløbere, udenfor dette spredt i V.,N. og S.-Fyn, mangler tilsyneladende helt i N.Ø.-Fyn oger sj. i Ø.-Fyn og paa Øerne. 28: Fænø 1890 (E. R.). Røjle,Strib, Staurby, Middelfart, Svinø, Føns, Tybrind 1912 (M. P.Chr.). Føns Bk., Haare Bjerge, Faurskov Bjerge alm. 1911!Harrendrup 1893 (A. A.). Gjelsted 1930! Kerte 1923! Aarup,Barløse 1912 (L. Kring). Frøbjerg, Voldtofte, Løgismose,Nappen v. Strandby, Høed Banker 1911! Assens 1886 (Irmin-ger). 29: Eilskov Hed 1912! Bederslev Dale, Højene v. Norup,Fjelsted, Bred, Vissenbjerg, Assenbølle, Verninge, Hjelmerup1911! Brendholtsbanken 19131 Dyrupgaard 1904, Svendstrup1906, ml. Vittinge og Fangel 1911! 30: Dømmestrup 1908! 31:Hjulby 1911! Sulkendrup Aabanker 1925! Lundeborg 1925!(Hakon Jørgensen og !). Vantinge Aas 1924! 32: Bakkedra-get Søbo—Jordløse til Faaborg—Holstenshus t. alm., stedvistalrig 1906—11! Fagsted 1906! To Steder paa Home Land1909! Galgebakkepartiet v. Nybølle og tilgrænsende Aase1924! Kirkeby alm. 1907! Ullemose, Egebjergmose 1923! I sf.Øg. kun kendt fra Ts v. Bregninge (M. T. L. Sydf.), 1923! 34:Stengade (M. T. L. Sydf.). Hønsebjerg v. Lohals 1906 (B. F.).

Lotus uliginosus. I de fleste Egne af F. h. h., dog retsparsom i V.-Fyn og N.Ø.-Fyn. I sf. Øg. ligeledes en Del Ste-der, vistnok paa alle de større Øer og en Del mindre. Dennoteredes saaledes paa B. F.s Ekskursion i 1932 fra Kors-havn, Avernakø og Lyø (samt Horne Næs)!

Peplis portula. 28: Gripsvad 1866 (H. M.). Filstrup (J. L.Fl., maaske i D. 32?). 29: Rugaard og Tamose 1890 (A. A.).Sandagergaard (T. B. U.). 31: Sandager v. Fjellerup 1866(H. M.). 32: Fl. St. omkring Skaarup, Heldagergaard (E. R.).Øerne: Fl. St. v. Bregninge paa Ts. (M. T. L. Sydf.). ThurøBy (T. B. U.).

58

Chamænerium angustifolium. T. alm. i de fleste Egne, somRegel dog ikke optrædende i Mængde. I sf. Øg. ret sparsomog spredt, men findes paa de fleste større Øer.

Cornus suecica. 29: Einsiedelsborg Storskovmose, HalsOdde (H. 1821). Førstnævnte Sted endnu 1909 (N. Fl.) sidst-nævnte 1912!.

Helosciadium inundatum. 28: Føns Odde 1885 (B. F.). 29:Hals Odde 1893 (A. A.). Kærslev Grave 1892 (O. M.) o. fl. Stv. Bederslev (T. B. U.). Tamose v. Langesø 1893 (A. A.). 30-Hindsholm 1847 (M. H.), Fynshoved 1894 (C. H. Ostenfeld),Maale 1932! Romsø (T. B. U.), Kerteminde 1904 (A. A.). 31:Østerø 1933! Sandager, Lørup Hede, Brudager, Hesselager -gaard (T. B. U.). 32: Svendborg (H.), fl. St. i Egnen Kirkeby-Skaarup (E. R. m. fl.). Gammellung v. Løgeskov 1926! I sf.Øg. kun kendt fra Avernakø (M. T. L. Sydf.). 34- StåleneHuse 1882 (M. H.).

Pirola rotundifolia. 29: Hasmark Mose 1897 (A. Hesselbo).Vestermosen v. Einsiedelsborg 1908 (Lærer H. C. Jensen),Baardesø Mose (T. B. U.). Bederslev Dale 1892 (O. M.). San-derum (J. L. Fl.), nu forsvunden. 32: Sundet v. Faaborg 1910!34: Stigtehave Skov 1876 (E. R.).

Trientalis europaea. 28: Bro Skov 1904 (A. A.). Kongebro-skoven 1923! Kerte Kohave 1930! Møllebjergskoven v Frede-rikslund 1911! 29: Hals Odde (H. 1806), 1904! Hofmansgave(H. 1806). Einsiedelsborg Storskov 1892 (O. M.). Æbelø (T.B. U.). Storehave v. Skaarup (T. B. U.). Mangler i N.Ø.-Fynog i sf. Øg.

Cuscuta epithymum. 29: Hals Odde, paa Calluna, 1893(A. A.) 32: Sinebjerg Skov paa Home Land, paa Centaurea.Galium m. fl., 1910! (M. H.). Øerne: Korshavn paa Avernakø,paa Galium, Thymus, Centaurea m. v., 1932 (B. F.)!

59

Euphrasia gracilis. 28: Føns Bakker, Ørslev Bjerge, 1926!29: »Ikke sj.« (N. Fl.), gælder ikke alle Egne. Hals Odde alm.1908 (A. A.), 1912! Langesø 1909 (A. A.). 30: Mose v. Vejrup-gaard Skov 1942, faa! Hovlungen v. Søbysøgaard 1911! 31:Flødstrup Sø 1903 (M. L. M., M. H.), anses af K. W. som tvivl-som. Fjellerup 1866 (H. M.). 32: Sortelung v. Heden 1925! Fl.St. i Omraadet Østrupgaard—Svanninge—Holstenshus 1911!Gammellung v. Løgeskov 1926! Skjoldemose 1852 (M. H.).Kirkeby Hedeskov 1924! Egebjergmose 1923! Bjørnemose1860 (M. T. L. Sydf.). I sf. Øg. kun kendt fra Ts. v. Breg-ninge (T. B. U.).

Pedicularis silvatica. 29: Hals Odde alm. 1912! Einsiedels-borg 1891 (O. M.). Fogense Mose 1934! Eilskov Hed, Mose v.Vissenbjerg 1912! Dybmose v. Langesø 1876 (A. A.). Gads-bølle Mose 1942! Præsteengen v. Stenløse 1904! 30: Ulriks-holm (H. 1796, endnu 1910 ifl. A. A.). Bjernelung v. Ullerslev1911! Mose v. Vejrupgaard Skov 1935! Hovlungen v. Søbysø-gaard, Nørre Søby Tørvelung 1911! 31: Nyborg 1867 (M. H.),Østersø 1923, sparsom! Hedefælled v. Gjedsbjerg 1929! Hyls-huse v. Ryslinge 1924! Glue Mose 1926! Palleshave 1911! Vej-strup 1901 (M. H.). 32: Storelung v. Nørre Broby 1911! Søbo,Bommelund 1908! Arreskov Sø 1907! Fagsted Lung 1906!Laadne Lung, Gammellung v. Løgeskov 1908! Svendborg,Kirkeby (M. T. L. Sydf.), genf. i Ravnebjerg Skov 1923!Klingstrup (T. B. U.). I sf. Øg. kun i 34: Flaaddet v. Trane-kær 1906 (B. F.) M. H. Ikke kendt fra V. Fyn eller fra deøvrige Øer.

Litorella uniflora. 29: Hals Odde (H. 1821), senere efter-søgt forgæves indtil 1939, da den er genfundet (T. B. U.).30: Langø 1915 (B. F.). 32: Brændegaard Sø (T. B. U.).

Teucrium scorodonia. 32: Ravnebjerg Skov v. Kirkeby 1923,en sluttet Bevoksning paa nogle m2! Antagelig indført medfremmed Gyvelfrø . M. H.

60

Gentiana pneumonanthe. 29: Einsiedelsborg 1892, paa ind-dæmmet Strand (A. Dalskov).

Radiola linoides 28: Føns Vig 1912 (M. P. Chr-). 1933(B. F.)! Fedet v. Brydegaard 1917 (K. W.). 29: Øksemose v.Hofmansgave 1892 (O. M.). Bogense 1904 (A. A.). 30: Fyns-hoved 1889 (Elias Møller), Nordskov 1892 (O. M.) 31: Fjelle-rup 1866 (H. M.). 33: Ærø (T. B. U.). -

Galium harcynlcum 28: Fænø (E.R. 1889). Bogø, Brandsø(T. B. U.). Strib 1931! Staurby Skov 1925 (T. B. U.) Konge-broskoven 1923. Udbredt, men ikke talrig i BakkepartierFøns - Tybring - Haare - Faurskov - Ørslev Bjerge1911! Gjelsted, Kerte Kohave ! Frøbjerg Bavnehøj1911!Mod S. kun kendt fra Høed Banker 1911! 29: Hyppigstmod S., Sj. mod N., f. Eks. Hals Odde 1888 (A. A.) 1912!Filskov Hed. 1912! Langesø-Egnen fl. St. 1876-09 (A A)Vissenbjerg-Egnen fl. St. 1911! Gadsbølle Mose 1942! Sande-rum Tørvehave 1904! Verninge Mose, Vejlegaard, ml Vit-inge og Fangel 1911! 30: Korshavn, Nordskov 1892 (El Møl-ler), Øksnebjerg v. N. 1911! Nørre Søby Tørvelung 1911! 31:Østerø 1909 (S. H.), 1923! Kajbjerg Skov 1859 (Lund) 1923 !Hedefælled v Gjedshjerg 1929! Lillemølle v- Refsvindinge1926! Palleshave 1911! Holmskov Strand 1926! Gudbjergskov1926! Højbjerg Skov 1907, Brændeskov 1924! 32: T. alm. iEgnen Jordløse - Søbo - Østrupgaard - Svanninge -Holstenshus - Brahetrolleborg - Snarup 1906-11! Gam-mellung v. Løgeskov 1926! Langkildegaard 1860 (T B U)Kirkeby-Skovene 1907! Vængemose, Skaarupøre 1925! ModN.-V. Storelung v. Nøre Broby 1911! Sortelung v. Heden1925! I st. Øg. kendt fra Ts. fl. St.! Thurø (M.T.L.Sydf.),1923! 34_ Hov Fyr, Flaaddet v. Tranekær 1906 (B. F.). DennePlante har jeg særlig eftersøgt som Ledeplante for Mosermed Hedepræg og for hedepræget Morbund i højtliggendebakkede Skove, ligesom den følgende kan betragtes somLedeplante for hedeprægede, lysaabne Bakker

61

Galium pumilum. 28: Næsten kun kendt fra det storeBakkeomraade, saaledes fra Føns Bakker 1931 (B. F.)! Ikkes j. i Omraadet Haare — Tybrind — Faurskov — ØrslevBjerge 1911—421 Gjelsted, Kerte Kohave og Bakker 1930!Frøbjerg Bavnehøj 1911! Frederikslund, Skovsbjerg, Ebbe-rup Bakker, Aborg, Strand 1917 (K. W.). Høed Banker, Vold-tofte 1911! 29: Fogense Mose 1934! Østrupgaard 1894 (M. H.).Bederslev Dale, Norup v. Otterup, Fjelsted Bakker, BredBakker, Hjelmerup Bakker, ml. Vittinge og Fangel, Vejle-gaard 1911! Langesø 1910 (A. A.). Søndergaarde Skov v.Aarup 1930! 31: Palleshave 1911! Glorup Park 1924, indslæbtm. fremmed Græsfrø! 32: Galgebakke-Partiet v. Nybølle medtilstødende Aase 1924, ret alm.! Jordløse Banker 1911! Østrup -gaards Banker, Trente Mølle 1908! Svanninge Bakker ogPlantage alm., Gærup Skov, Fagsted 1907! Egeskov Park1923, indslæbt! Kirkeby-Skovene fl. St. 1907! 34: TranekærPark 1931, indslæbt! Som spontan kendes Planten saaledesikke fra N. Ø. eller det egentlige Ø.-Fyn, ejheller i sf. Øg.Dens Østgrænse som spontan forløber gennem Odense Fjord— Vejlegaard — Palleshave — Kirkeby; Ø. for denne Grænsekendes den ikke som vildtvoksende i Danmark, men findesmange Steder indført med Græsfrø paa Jernbaneskrænter,i Parker o. l. St.

Solidago virga-aurea. Ikke sj. i de fleste Egne, i de hede-agtige Egne hyppigere end i andre. Forekommer spredt paaØerne, mest paa de skovklædte. Mangler paa flere Øer,f. Eks. Ærø. Hieracium pilosella. Alm. i F. og paa Øerne, stedvis me-get alm. Hieracium umbellatum. Langt sparsommere end fore-gaaende, dog ret alm. udbredt i F. og paa Øerne.

Helichrysum arenarium. 28: Ml. Ørslev og Føns 1910(M.P.Chr.). Haare Bjerge, Tybrind Granskov 1911! Søn-

62derby Klint (Irminger), 1913! 29= Bederslev Dale, OtterupØstrupgaard, Trøstrup-Korup o. fl. St. (N.F1.). 31: Nyborg1902 (B. F.), Østerø, faa Ekspl. 1923! 30: Fynshoved 1888(A.A.), hyppig 1911! Nordskov 1863 (T. B. U.)' Langø 1899(M. H). Dalby 1891 (A. A.). 32: Sparsom og spredt i Bakke-draget Jordløse-Østrupgaard-Svanninge-Holstenshus 1906-11! Home Næs (T. B. U.) Svendborg (T. B. U.) I sf. Øg.kendt fra: Korshavn (T. B. U.). 33: Søby Fælled 1913! 34Mørkeholm Skov 1864 (M. H.). Hønsebjerg v. Lohals 1906(B. F.). Stengade (T. B. U.). Paa næsten alle fynske Lokalite-ter især i F.s sydlige Halvdel, sparsomt optrædende og somFølge deraf endnu mere udsat for Afplukning og Formind-skelse end i andre Egne.

Antennaria dioeca. 28: Fænø 1907 (A. A.). Haare Bjerge,Tybrind Granskov, Frøbjerg Bavnehøj, Bukkerup, Høed Ban-ker 1911! Kerte Bakker, Skovsbjerg, Ebberup 1917 (K. W)Helnæs 1884 (M. H.). 29: Bederslev 1888. Kattebjerg og Hjor-tebjerg 1893 (N. FL). Højene v.. Norup, Fjelsted, ml.Svend-strup og Bellingbro, Hjelmerup Bakker 1911! 30: Korshavn1888 (A. A.). Kerteminde l850 (M. H.). 31. Nyborg 1867(M. H.) Østerø 1926! Hedefælled v. Gjedsbjerg 1929! Sulken-drup Aabakker 1925! Vejstrup Aas Udløb 1879 (E R) 32.Sortelung v. Heden 1925! Østrupgaards Banker 1908! Svan-ninge Bakker og Plantage 1906! Kirkeby Hedeskov 1925!Stevningen v. Kværndrup, Skaarup, Holmdrup, Bjørnemose(T. B. U.). I sf. Øg. angivet fra Ts. v. Bregninge (M. T. LSydf.) og 33: Ærø, uden Voksested (T. B. U.) Overalt i F.sparsom efter de fleste aabne Bakkedrags Tilplantning.

Arnica montana. 28: Fyllested Ellegaard 1912! Kerte (T. BU.). 29: H. h. (N.Fl.), f. Eks. Hofmansgave, Hessum, Korup,Kappendrup, Maderup, Rue, Langesø. Fogense Mose 1934!Filskov Hed 1912! Vissenbjerg 1912! Hesbjerg (T. B. U.).Odense 1852 (M. H.). Hjelmerup Bakker alm. 1911! 30- Øksne-

63

bjerg v. Nordskov 1911! Romsø (T. B. U.). Ulriksholm (H.1821, endnu 1910, A. A.). Bjernelung v. Ullerslev 1926! 31:Nyborg 1860 (M. H.), Østerø 1923 endnu i Mængde paa be-grænset Omraade! Gudbjergskov 1926! 32: Mose v. Søbo1911! Brahetrolleborg 1890 (M. H.). Sebjergmosen 1932 (B. F.)!Laadne Lung 1906, Gammellung v. Løgeskov 1907! KirkebyHedeskov 1908! Røskebølle 1866 (T. B. U.), maaske Ravne-bjerg Skov. Andre Syn. i Lit. Mangler i sf. Øg. med Und-tagelse af 34: Flaaddet v. Tranekær 1906 (B. F.).

Arnoseris minima. 28: Strib (H. 1821). Middelfart 1904(A. A.). Føns Bakker 1922 (O. Hg.), 1933! Gjelsted 1930! KjerteBakker 1915 (L. Kring), 1923! Barløse, Søllested (T. B. U.).Assens (H.). Høed Banker 1911! 29: Eilskov Hed 1912! Hjel-merup Bakker 1926! 30: Kerteminde Fed 1900 (M. H.). 31:Nyborg Stationsplads, tilfældig 1924! Lundeborg 1885 (M. H.),1926! 32: Nybølle Galgebakke 1924! Falsled i Mængde 1909!Brahetrolleborg, Kistrup (E. R. i J. L. FL). Kirkeby (J. L.).I sf. Øg. kendt fra Ts. v. Bregninge (M. T. L. Sydf.), 1923! 34:Stengade 1859 (E. R.). Stensgaard 1876 (B. F.). Ved Stigte-have Skov (T. B. U.).

Senecio silvaticus. T. alm., stedvis talrig, i Bakkedragenei F., men sparsom og undertiden næsten manglende i de.frodige Egne. Fra de større Øer som L., Ts., Ærø og Thurøkendes Voksesteder.

Hypochoeris maculata. 28: Høed Banker 19111 EbberupBakker, Tvinsbjerg Strand 1917 (K. W.). Sønderby Bjerge1887 (Irminger) M. H., 1914! 29: Bederslev Dale 1893 (O. M.).Højene v. Norup, Fjelsted Bakker, Hjelmerup Bakker 1911!32: Svanninge (Piper i M. T. L. 1857), endnu t. alm. i Svan-ninge Bakker og Plantage 1906! Denne Plante kendes ikkefra hele den østlige Halvdel af F. eller i sf. Øg. En Angivelsefra Ærø beror paa en Lapsus i Noltes Manuskript.

64

Scorzonera humilis. 28: Harndrup 1893 (A. A.). 29: H. h.,dog i de fleste Egne sparsom: Østrupgaard, Bederslev, Ørrits-'lev, Guldbjerg (N. FL). Einsiedelsborg Strand (B. F.). FogenseMose 1934! Bederslev Daleskov, ml. Otterup og Norup 1911!Præsteengen v. Stenløse 1910! 31: Mose v. Ullerslev, Hede-fælled v. Gjedsbjerg 1929! Mangler i hele den sydlige Halv-del af F. og paa Øerne. Sydgrænse: Harndrup—Stenløse—Ullerslev.

Holte, Oktober 1942.

Karsporeplanternes Udbredelse paa Fyn.Af Anton Mikkelsen.

Karsporeplanterne (Pteridophyta)

er en lille, men vel afgrænset Plantegruppe. Jorden overtæller den vel mere end 10.000 Arter; men heraf er i Dan-mark kun fundet 47, hvoraf atter 19 mangler paa Fyn. Denfalder i 4 naturlige Grupper, hvoraf Bregnerne (Filicales)med deres ca. 9.000 Arter er langt den største. Heraf er iDanmark fundet 29, hvoraf de 4 dog næppe kan regnesmed til vor Flora; af de resterende 25 mangler saa atter 8paa Fyn, hvorefter Antallet af fynske Arter bliver 17. Padde-rokkerne (Equisetales) tæller ialt ca. 30 Arter, i Danmark 8,paa Fyn 7, Ulvefødderne (Lycopodiales) ialt ca. 800, i Dan-mark 8, paa Fyn 4, og den sidste lille Gruppe, Brasenurterne(Isoétaceae) ialt ca. 60, i Danmark 2, paa Fyn O Arter.I det efterfølgende skal nu gøres Rede for Forekomsten afdisse Arter paa Fyn, og i hvert Fald for de sjældneres Ved-kommende skulde Listen gerne være nogenlunde fuldstæn-dig. Jeg har derfor ikke kunnet nøjes med, hvad jeg selvhar set, men har benyttet talrige Ekskursionsberetningersaavel i »Botanisk Tidsskrift« som i »Flora og Fauna«. Afstørre Afhandlinger er der mest Grund til at nævne: K. Jes-sen: Oversigt over Karplanternes Udbredelse i Danmark(1927) (i det følgende betegnet K. J.), Anton Andersen:Nordfyns Flora (1910) (A. A.), og M. T. Lange: Den syd-fyenske Øgaards Vegetation (1857) (M. T. L.), samt Joh.Lange: Haandbog i den danske Flora (1888) (J. L.). Ogsaafra nulevende Florister har jeg dog faaet Hjælp, og medsærlig Tak maa jeg nævne Direktør Svend Andersen, Holte,der har sendt mig en udførlig Liste over sine egne Fundpaa Fyn (S. A.)

66

I. Bregner. Filicales.

De danske Arter henføres til følgende 4 Familier:

1. Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)med de 2 Slægter Slangetunge med l og Maanerude med 4danske Arter.

l. Slangetunge (Ophioglossum vulgatum L.) er ret hyp-pig paa Strandenge, især langs Storebælt, men kan dogogsaa findes paa Moser og Enge inde i Landet. Det maabemærkes, at smaa og unge Eks. let kan overses i Græs-bunden, hvor de, saa længe de endnu ikke har nogen spore-husbærende Bladdel, minder om smaa Syreblade.

Feddet ved Aa (A. M.), Fænø (A. A.), Æbelø og Romsø (A. A.),Hals v. Hoffmansgave (S. A.), Scheelenborg Nor, Hinkes Lodved Kerteminde (A. A.), Nyborg Østersø baade Ø. og V forSkoven (A. M.), Lundeborg Skov (S. A.), Egsmade v. Bjørne-mose og Strand ud for Rubjerg Skov (S. A.), Magaard og StJørgensgaard v. Svendborg (M. T. L.), Strandenge v. Christians-minde, Thurø, Vornæs og Pederskov paa Taasinge (S. A) Nabv. Faaborg (S. A.), Ærø ved Orehoved (S. A.).

2. Alm. Maanerude (Botrychium lunaria (L) Sw.) [EnkeltM. (B. simplex Hitchc), Stilket M. (B. multifidum (Gmel)Rupr. - B. matricariae (Spreng) og Kamillebladet M (Bmatncariaefolium (Retz) A Br. = B. ramosum (Roth)Aschers mangler paa Fyn)] er ikke almindelig. Den harhjemme paa Heder og Overdrev, men kan ogsaa undertidenfindes i Skove.

Skoven paa Helnæs (K. W.)*), Sønderby Bjerge (S. A..), RojleKlint (Bakkekam m. S.) (S. A.), Føns Bakker, Bøjes Banke v.Tybrind Skov (Christiansen), Baaring Vig (A. A.), BederslevDaleskov og Enksskoven v. Østrupgaard (A. A.), Fyns Hoved(H. Chr. Hansen), Lundsgaards Strand v. Kerteminde (A A)Vejstrup Aas Opland, Brændeskovegnen ca. 1870, men atterforsvunden 1879 (E. Rostrup). Paa fugtige Skovveje i »Pave-

*) Konservator ved Botanisk Museum K. Wiinstedt.

67

vænge« v. Lehnskov (S. A.), Svendborg, Faaborg og Svanninge(M. T. L.). Nær Svanninge senere fundet af H. Chr. Hansen.

2. Kongebregnefamilien (Osmundaceae)

tæller kun een europæisk Art (ialt 21):

3. Kongebregne (Osmunda regalis L.) har hjemme iTørve- og Skovmoser paa fugtig Grund. Den store og smukkeBregne er alm. i Sydøstfyn, hvor den forekommer hyppigti Moser fra Snarup til Stenstrup; men ogsaa i andre Egneaf Fyn er den ikke sjælden.

Bukkerup Mose N. f. Glamsbjerg (Irminger 1889), Egebjerg-gaards Storskovmose 1904 (S. A.) — ogsaa jeg har set den der;men Mosen er nu taget under Kultur og Kongbregnen forsvun-den (A. M.), Elverud Skov i Vigerslev Sogn (A. A.), Mørkemosev. Langesø, men atter forsvunden (A. A.), Nyborg Østerø nærSlipshavn (S. A.), Brændeskov i Mose mod S.V. (S. A.). Juels-berg Skov (?), Loddenlung v. Snarup og Snarup Mose, Hund-tofte Tørvelung, Gammellung v. Løgeskov, Mose i Hedeskov v.Kirkeby St, Græsholmskoven v. Svendborg (S. A.), mellemHeldagergaard og Ravnebjerg Skov (S. A.), Mose SV. torBrændeskov (S. A.), Gjerup Skov, Bommelund Skov (S. A.),Plantet i Brahetrolleborg Park. — Svendborg, Røskebølle, Olle-rup (M. T. L.). Langeland v. Hov (S. A.).

3. Mangeløvfamilien (Polypodiaceae)

tæller ca. 80 pCt. af samtlige Bregnearter. 1934 er Artstalletaf Pteridologen mag. scient. Carl Christensen opgjort til 7227.I Danmark tæller Familien 21 Arter fordelt paa 10 Slægter.

4. Ørnebregne (Pteridium aquilinum (L.) Kuhn) er denstørste af vore danske Bregner. Bladene, der skyder op fraen vandret krybende Jordstængel, kan undertiden danne etnæsten uigennemtrængeligt Krat af henimod Mands Højde.Den er saa almindelig de fleste Steder paa Fyn, at der næppeer Grund til at nævne Findesteder.

5. Strudsvinge eller »Kurvbregne« (Struthiopteris Filica-strum All., Matteuccia Struthiopteris (L.) Todaro), der har

68

Navn efter de sporehusbærende Blade, der kan minde omStrudsfjer og sidder i en »Kurv«, dannet af de golde, er ikkealmindelig paa Fyn. Den træffes ofte indplante! i Haver(»ægte« Bregner) og har maaske undertiden derfra forvildetsig. De fleste af efterfølgende Opgivelser af ret gl. Dato.

Vissenbjerg, Højsholt i Tommerup Sogn, langs Stavisaa iMorudskov og ved Morud i Mængde, Dyregravvæde Skov iUbberud S. (alle A. A. 1910), fundet af E. Aarestrup i MorudDyrehave 1939. Sønderskov v. Ferritslev (opgivet af afdødeSkovrider M. Mørk Hansen, Ravnholt), Ravnholt Bøgeskov v.Skovriderboligen, formentlig indplante!, Lakkendrup Skov (JL.), Kajbjerg Skov (Trojel 1895), Fredskoven S. f. Lundeborg(Rfltzou), Hesselager 1879. Skaarup, Brahetrolleborg Park vistnok indpl. (S. A.). Lohals (J. L.). Hvidkilde (M. T. L.).

6. Kambregne (Blechnum spicant (L.) Wither) er en smuklille Bregne, hvis sporehusbærende Blade med smalle fjerntstillede Afsnit har givet den Navn. Ogsaa den er sjælden,og flere Opgivelser af gammel Dato.

Kongebroskoven ved Middelfart (M. L. L. 1865), Fænø (Schuitz1890), Kerte Mølleknap (Knud Morten Lange ca. 1935), Hver-ringe Skov, indslæbt (H. Chr. Hansen), Gjerup Skov, sparsom1910 (S. A.) — paa et Sted, hvor jeg tidligere har set den, erden nu forsvunden; men efter brevlig Meddelelse (til S. A.) fraSkovrider V. Clausen findes den endnu i Gjerup Skov og fand-tes tidligere i »Kræmmerhave«, hvor den nu er kvalt af Bøge-opvækst. Fugtig Skræntside ca. 400 m S. f. Lerbjere i Svan-ninge Plantage (S. A.).

Radeløv (Asplenium).

Af denne Slægts 4 danske Arter findes kun l paa Fyn.De manglende er: Nordisk R. (A. septentrionale (L.) Hoffm.)Murrude (A. ruta muraria L.) og Sort R. (A. adiantumnigrum L.)

7. Rundfinnet R. (A. trichomanes L.) findes enkelte Stederpaa Stengærder, men forsvinder, naar disse nedbrydes elleromsættes.

69

Stengærde mellem Stenløse og Dømmestrup 1905—41, Gærdetnu (1942) nedbrudt (S. A.). Bederslev Daleskov 1889, forsv. før1910 (A. A.), Stengærde paa Emmelev Mark 1897, Stenhegn v.Dallund 1900 (A. A.), Spejlbjerg og Sjoremark, Skoven v. Lan-gesø 1900, 1910 kun faa Ekspl. (A. A.), Mellem Brændeskov ogLakkendrup og i Glorup Dyrehave, begge Steder 1926 (S. A.),Ellinge og Mullerup (S. Petersen 1871), Ørbæklunde (A. A. 1890),fandtes i hvert Fald endnu 1941 i flere svage Ekspl. paa etvestvendt Stengærde ved Svendborgvejen umiddelbart S. forHaven (A. M.), Svindinge, Hundstrup (J. L.), østvendt Stengærdev. Tange Top, 1929 flere kraftige Ekspl., Stengærdet blev efter-haanden overgroet med Brombærranker, og efter at de er ryd-det bort, har jeg ikke kunnet genfinde Planten. Fot. 1939 afE. Aarestrup, se »Flora og Fauna« 1940, S. 61.

8. Fjerbregne (Athyrium filix femina (L.) Roth.) —»Hunbregne« forekommer i 3 Hovedformer, hvoraf f. dentataDoell er sjælden, f. fissidens Doell og f. multidentata Doellret almindelige. Jeg ved intet om disse Formers Forekomst;efter A. Andersen er førstnævnte ikke sjælden i aabne Skovepaa Nordfyn. løvrigt er Arten saa almindelig, at der ikke erGrund til at nævne Findesteder. Det bør dog nævnes, at denefter K. J. ikke findes i Vinding-Gudme Herreder, den erdog her noter et fig. Steder af S. A.:

Sandager, Lundeborg, Sulkendrup, Ørbæklunde, KajbjergSkov, S. for Hesselager, Slipshavn Skov. Jeg kan tilføje, at dener meget almindelig i flere Skove her paa Egnen, bl, a, Tolvs-have Skoven, der ligger i Vinding Herred. Jeg vil tro, den maakaldes almindelig, ogsaa i disse Herreder.

9. Skør Bægerbregne (Cystopteris fragilis (L.) Bernh.) op-træder i 2 Former: f. dentata med tættere og mindre delte,f. anthriscifolia med fjernere og mere delte Afsnit. De toFormer optræder ofte sammen, og der gøres Rede for ArtensForekomst under eet. Den kan iøvrigt ikke kaldes sjælden,og de anførte Findesteder maa blot tages som Eksempler:

Glamsbjerg 1911 (S. A.), Morud, Broen over Stavis Aa, flereSteder langs Aaen gennem Langesø Skove, i Mængde ved »Fro-stens Bro«, Havrehed, Midskov (alle A. A.), Søllinge Kirke-

70

gaardsdige (A. M.), Svindinge og Gislev Holme (Sev Pet 1871)Langaa, Lamdrup, Tange Top 1911 (S. A.) og senere (AM.),Peirup (M. T. L.), Vornæs paa Taasinge (samme), ved Bøjden-vejen S. for Baneoverskæringen v. Kværndrup (H. Chr. Han-sen).

Mangeløv (Dryopteris)er vor artrigeste Slægt. Den kan inddeles i 2 Undervægter-Eudryopteris med 3 og Thelypteris med 4 (3 fynske) Arter:

10. Alm. Mangeløv (Dryopteris filix mas (L.) Schott)»Hanbregne«, er vistnok vor almindeligste Bregne. Ogsaa paaFyn er den almindelig overalt. Mindre almindelig paa Ærø.

11. Butfinnet Mangeløv (D. cristata (L.) A. Gray) er der-imod ret sjælden og findes i Østfyn kun længst mod Syd(Salling og Sunds Herreder).

Mose v. Stejlebjerg (Assensegnen) 1917 (K. W.), GadsbølleMose 1942, faa Eks. (S. A.), Egebjerggaards Storskovmose 1897(A. A.) fandtes indtil Mosens Kultivering i 1930erne (A. M)Ruehedsskoven 1884 (A. A.), Gjerup Skov nær Sortesø (S. A.)'Loddenlung v. Snarup, Gammellung v. Løgeskov, HundtofteTørvelung, Mose i Hedeskov v. Kirkeby, Fagsted Lung 1926(S. A.), næppe nu (A. M.), Faarevejle paa Langeland.

12. Skarpfinnet Mangeløv (D. austriaca (Jacq.) Woyn) op-træder i to Hovedformer eller Underarter: Bredbladet M(D. euaustriaca = D. dilatata (Hoffm.) Gray) og SmalbladetM (D. spmulosa (O. F. M.) Kze). Mellem disse to findestalrige, rimeligvis hybride. Mellemformer.

a. Bredbladet M. (D. euaustriaca) er ikke sjælden, hellerikke i Gudme-Vinding Herreder, hvor den opgives sommanglende (K. J.). Den er sikkert, ogsaa her, den alminde-hgste af de to Underarter. De anførte Findesteder er kunEksempler:

Slipshavn Skov, Lundeborg skov. Fjellerup Sø, Lykkesholm,Sulkendrup, Teglværksskoven og Gudme Sø (alt S. A) Tolvs-have og andre Smaaskove nær Søllinge (A. M.).

71

b. Smalbladet M. (Dryopteris spinulosa (O. F. Muller)Kunze). Ikke sjælden, dog vistnok de fleste Steder mindrealm. end foregaaende. Heller ikke sjælden i Gudme-VindingHerreder.

c. En Hybrid mellem sidstnævnte Form og Butfinnet M.opgives af A. A. fra Ruehedskoven v. Langesø. De øvrige Mangeløvarter tilhører Underslægten Thelyp-teris, der af nogle opfattes som en særlig Slægt.

13. Kær Mangeløv (D. thelypteris (L.) Gray = Thelypterispalustris Schott) er ikke sjælden i fugtige Moser, ofte ligei Kanten af Vandet, dog ogsaa paa ikke oversvømmet Bund.F. Eks.:

Frederikslund, Ronæs (S. A.), Brahesborg, Thorøhuse, Bukke-rup Mose (K. W.), Damhaven v. Stenløse (S. A.), Korshavn Mose(S. A.), Glue Mose og Lammehave Mose v. Ringe (A. M.), Made-mose S. f. Nyborg (A. M.), Sundet v. Faaborg, Lebjergmosen ogBrahetrolleborg Park (S. A.), Nørresø, Gjerup Skov, HillerslevKirkelung (A. M.).

Bjerg Mangeløv (D. oreopteris (Ehrh) Max = Thelypterisoreopteris (L.) Slosson) ikke paa Fyn.

14. Dunet Mangeløv (D. phegopteris (L.) C. Chr. = Th.phegopteris (L.) Slosson). I skyggefulde Skove, især paa fug-tig Bund; men ikke almindelig.

Strib 1886 (Irminger), Fænø og Baaring Skov (A. A.), LangesøDyrehave, Bruns Mose o. fl. St. paa Skrænter langs Stavis Aai Morud Skov og Ruehedskoven (A. A.), Skov V. f. Fangel (S.A.), Korshavn (A. A.), Røjle Skov paa Midtfyn (S. A.), Sønder-skov v. Ferritslev fl. St., bl. a. paa tørt sandet Skovdige (A. M.),Lundeborg Skov (S. A.), Ravnholt Hestehave (Th. Trojel), Kaj-bjerg Skov (M. T. L.), Vejstrup og Klingstrup (E. Rostrup), Sine-bjerg Kratskov (S. A.), Skove v. Holstenshus fl. St., Hedeskovv. Kirkeby, Snarup Haver og Vængemose v. Skaarup (S. A.),Skjoldemose (M. T. L.).

15. Tredelt Mangeløv (D. Linnaeana C. Chr. = Th. dryop-teris (L.) Slosson). I høje, skyggefulde Skove, men ikkealmindelig.

72

Skovkrogen v. Mullerød, Stevningen v. Frederikslund Ty-brind Skove, Sparretorn (alt S. A.), Fænø (E. Rostrup 1890),Bederslev Dale, Hals v. Hofmansgave, Æbelø, Langesø Dyre-have og de fleste af Langesø Skove (alle A. A.), Korshavn ogMidskov Strand (A. A.), Sønderskov v. Ferritslev (fl. St) (A M)Kajbjerg Skov, Ravnholt Hestehave (Th. Trojel), Brændeskov,'Godsforvalterhaven v. Brahetrolleborg (Sv. A.), HolstenshusDyrehave (S. A. - plantet i Stenparti), Højrup Mølle (M T L)Stevningen v. Kværndrup (A. M.).

16. Tornfliget Skjoldbregne (Polystichum lobatum (Huds)Presl.). Der kan maaske tvistes om, hvorvidt denne Bregnemed Rette kan regnes med til vor Flora, eller den kun op-træder forvildet. Dens eneste kendte fynske Voksested kundetyde paa det første. P. M. Pedersen skriver i »Flora og Fauna«1907 om Skovene ved Kirkeby (S. 46_48) bl. a.:

»I og omkring Skovene findes adskillige gamle solide Sten-gærder. Paa et saadant, der dog skal være af temmelig nyDato, fandt cand. mag. Sørensen fra Svendborg et Eksemplaraf Aspidium aculeatum (L.) [d. e. Polystichum lobatum (Huds)Presl] i 1905; det fredes som en Helligdom, da det saavidtvides er det eneste vildtvoksende Eksemplar, der findes i Fyn«Det kan tilføjes, at jeg efter Anvisning af P. M. P for nogleAar siden har afsøgt Gærdet - der vist iøvrigt nu er sløjfet -uden at finde Skjoldbregnen der saaledes næppe findes paaFyn mere (A. M.).

To andre Arter af Skjoldbregne: Brauns S. (P. Braunii(Spenn) Fee) og Alm. S. (P. setiferum (Forsk.) Woyn) harundertiden været opgivet som fundne i Danmark; men detberor vist paa en Forveksling med lidt afvigende Former afden her nævnte.

17. Alm. Engelsød (Polypodium vulgare L.). Alm paaStengærder, Grøftekanter, i Skov og Krat, i gamle Piletræer,undertiden tillige paa Klitter og Heder.

4. Pilledragerfamilien (Marsileaceae)

har kun l dansk Art: Pilledrager (Pilularia globulifera L ),der ikke findes paa Fyn.

73

II. Padderokker. Equisetales.omfatter kun Familien Equisetaceae med Slægten Equise-tum. Af dens 8 danske Arter mangler Liden Padderokke (E.variegatum Schleich) paa Fyn.

1. Ager Padderokke (E. arvense L.) »Rævehale«, en yderstformrig Plante, der er særdeles almindelig overalt.

2. Elfenbens Padderokke (E. maximum Lam.) er vor stør-ste Art med meterhøje, fingertykke, hvidlige Sommerskud.Den vokser mest ved Bække eller i fugtige Kløfter paa Ler-grund, ofte nær Stranden.

Almindeligst i Syd- og Vestfyn. Kerte Kohave v. MølleknapS. A.), Vejlby og Baaring Skove (S. A.), Røjle Klint og Kasse-mose Skove (S. A.), Kongebroskoven (S. A.), Fænø (Rostrup),Helnæs (Hallar), Lundsgaards Klint v. Kerteminde, Søndersko-ven v. Ferritslev (Th. Trojel 1902), 1942 stadig en smuk ogkraftig Bevoksning (A. M.). Flere St. paa Horneland (Home NæsSkove) — her ogsaa f. serotina med den grenede Stængel, aks-bærende — Sønderhjørne, Sinebjerg Kratskov og Skrænt SV.for Skoven (S. A.), Rubjerg Skov v. Magaard (S. A.), Christians-minde, Skov v. Skaarupøre, Bregninge Skov paa Taasinge,Thurø (P. M. Pedersen).

3. Lund Padderokke (E. pratense Ehrh.). Paa fugtige Ste-der i Skove, men ikke almindelig.

Haarby Signekær 1911, Kerte Kohave, Baaring Skov (S. A.);Torup (K. W. 1917), Fænø (Rostrup 1890); Skove v. Vissenbjerg,Stenløse Skov 1909, talrig (S. A.), Langesø Skove 1876 (A. A.),Røjle Skov paa Midtfyn 1911 i Mængde (S. A.), Sønderskov v.Ferritslev (A. M.); Kogsbølle, Kajbjerg Skov, vaad Eng v. Hyls-huse og Baneskrænter v. Ryslinge (S. A.); Tøjstrup Skov v.Ryslinge (A. M.), Bøgeskoven v. Ravnholt, Ørbæklunde; Lakken -drup Skov (Rostrup 1879), Svanninge Bakker og Plantage (S.A.),Jernbaneskrænt v. Holmdrup (S. A.), Højbjerg (M. T. L.); Kling-strup, Skaarup, Holstenshus, Storehave i Skaarup Sogn (Ro-strup).

4. Skov Padderokke (E. silvaticum L.). Mest i Skove ogikke sjælden; dog mindre almindelig i Østfyn.

74

Skovsbjerg, Barløse Skov, Bolleskov, Kerte Kohave Frederikslund, Folshuse Krat (K. W. 1917) Fænø (Rostrup 1890?Fønsskov (Christiansen); Vejlby Skov alm 1912 (S.A.), Tom-merup Skovene, Fangel Vestermølle (S. A.); Sønderskoven v.Ferritslev, talrig (A. M.); Sandager, Kajbjerg Skov (S. A.); Ør-bæklunde (Th. Holm 1879), Banelinien lige Ø. f. Ryslinge (A.M.);Duerby Vænge paa Home Land, Sebjerg, Svanninge Plantage,Knagelbjerg Skov, Østrupgaard, Krat V.f. Arresov Sø (S.A.)

5. Kær Padderokke (E. palustre L.). I fugtige Skove ogTørveenge, de fleste Steder alm. Sparsomst i den østlige Deldog heller ikke her sjælden, f. Eks. hyppig i Nyborgegnen: 6. Dynd Padderokke (E. fluviatile L.). I Søer, Aaer, Kær,lørvegrave og paa fugtig Mosebund, de fleste Steder almogså i det østlige. Forekommer i to Fo)rmer: med og udenGrene.

7 Skavgræs (E. hiemale L.). I fugtige Skove, ved Kilde-væld fugtige Steder paa Sandbund eller Tørvejord Ikke al-mindelig, men i Mængde, hvor den findes.

Skovene på Føns Odde (Christiansen); Stenløse, HjalleseSkov (S.A.); Vigerslev (Hegn v. Aaen, Ruehedskoven. paaSkrænter v. Stavis Aa, Skrænter v. Langesø Sø, Skov v. RueMose (A.A.); Krat v. Lovensgaard 1942, Skove v. Gels Kro(S.A.); Hestehaveskoven v. Sdr. Næraa, Lodskov v. Ferritslev,Skov mellem Kappendrup og Rønninge Mose (A.M.); EllingeSkov (Th. Trojel 1891); Vejstrup Aadal imod Udløbet, vistnokatter forsv. (Rostrup 1879); Langtved, Flødstrup (M. L. Mor-tensen); Haagerup Skovlinie, Grusgrav og Jernbaneskrænt N. f.Stenstrup St., Højes Dong og Sønderkær v. Kværndrup (S. A.);Ristinge Klint paa Langeland.

III Ulvefødder. Lycopodiales.

omfatter i Danmark 3 Familier: De egentlige Ulvefødder(Lycopodiaceae), Duærgulvefod (Selaginellaceae) med eenArt der mangler paa Fyn, og Brasenføde (Isoëtaceae) medto Arter, der ligeledes mangler paa Fyn. Af de egentlige

75

Ulvefødder mangler tre Arter, der kendetegnes ved deresflade Skud, nemlig Flad, Cypres og Bjerg Ulvefod (Lycopo-dium complanatum L., tristachyum Pursh og alpinum L.).Tilbage bliver da følgende 4 Arter:

l. Otteradet Ulvefod (Lycopodium Selago L.), der vokseri Hedemoser og Skove. Den er kun fundet ganske faa Stederpaa Fyn:

Mosehul Vest for Vissenbjerg Va 1912 (S. A.), Gadsbølle Mose1942, en Del kraftige Eks. (S. A.), Hedeskov v. Kirkeby St. 1909(P. M. Pedersen); Stevningen v. Kværndrup(?).

2. Liden Ulvefod (L. inundatum L.). I Hedemoser, isærpaa bare Pletter. Ligeledes kun faa Steder paa Fyn:

Hals Odde v. Hofmansgave (N. Hofm. Bang ca. 1800, genf.af S. A. 1912), Mose v. Vejrup og Vejrupgaard (V. Strøm, før1897, 1942 forgæves eftersøgt af S. A.), Mose i Bommelund Skov1907 (S. A.), »Rømerslund« i Svanninge Plantage 1910 (S. A.),Fagsted Lung (1906 faa Eks. S. A. — sikkert nu forsv. A. M.),Stevningen v. Kværndrup 1876 (Larsen) — maaske smst. somfig. Snarup Mose 1941 (Johs. Jensen).

3. Femradet Ulvefod (L. annotinum L.). Paa fugtig Grundi højtliggende Skove.

Vimpelkrog v. Langesø (A. A. 1876—1909), Sortesø v. Holstens-hus (S. A. 1908, sidst set 1940, ikke fundet 1941 el. 42) (A.M.),Flintholm (M. T. L. 1857), Stævningen v. Kværndrup (Larsen),Hedeskov v. Kirkeby St. (P. M. Pedersen 1909), genf. paa Nat.For. Eksk., vistnok 1941.

4. Almindelig Ulvefod (L. clavatum L.). Paa Heder og ihøje Skove; mindre sjælden end de tre foregaaende.

Fænø (1890, Rost), Klinter v. Baaring Skov (A. A. 1904 — setefter 1925 af A. M.; men vistnok forsvundet noget før 1940 vedAnlæg af Skydebane), Middelfart; Kerte Kohave (S. A. ca. 1931),Hjelmerup Bakker (S. A. 1911), Blæsbjerg Skov v. Langesø 1876og Morudskov 1893 (A. A.), Tolvshave Skov v. Søllinge (Th.Trojel 1896 — ikke nu. A. M.), Brændeskov, senere forsv. (Bost.

76

1879); Højbjerg, Skjoldemose og Svanninge (M. T. L. 1857); Hol-stenshus Skove, Svanninge Plantage, Knagelbjerg Skov, Hede-bakke v. Bommelund, Østrupgaard, Hedeskov v. Kirkeby St.1907 (alle (S. A.); Sortelung v. Heden 1925 (S. A.), Fagsted Lung1906 (C. H. Lorentzen). Bregninge paa Taasinge (M. T. L. 1857).

Søllinge Friskole, den 22. August 1942.

Lundeborg Diatoméjord-leje.Af Max Møller.

Siden Ernst Østrup i 1899 fremkom med sit Arbejde overHellerup, Trælle, Fredericia og Vejle Diatomejord-Lejeri »Danske Diatoméjord-Aflejringer og deres Diatoméer«,Danmarks geologiske Undersøgelser II Række Nr. 9, har der,saa vidt jeg har kunnet oplyse, ikke været offentliggjortnoget nyt om de danske fossile Diatoméer. NærværendeArbejde skal opfattes som et Supplement til Østrups Arbejde,dog omhandler det kun Diatoméerne, medens de geologiskeForhold ved Lejet endnu ikke er behandlet. Lundeborg Lejet er beliggende paa en ca. 30 m høj Bakkeet Par km vest for Lundeborg og lidt nord for Vejen. DetsUdnyttelse begyndte først i Trediverne, og nu foretages Ud-gravningen paa to Steder i Bakkens Top, en der kun berørerden rene Diatomejord, og en, hvor den stærkt kalkholdigeudvindes. Dr. phil. Steen Bøcher, der i 1935 sammen med cand. mag.Dan Laursen foretog en Undersøgelse og Profilmaaling afStedet, oplyser paa min Forespørgsel, at Lejet sandsynligviser af interglacial Karakter, idet den ca. 10 m tykke Diatome-jord-Flage — maalt ved Boring i Bakkens Top i 1935 —er presset op af Isen, og der findes Morænedannelser saavelover som under Flagen. Den nedre Del af Flagen er rig paaKildekalk, hvilket ogsaa træder frem ved Foden af Bakken. Der er gennemgaaet ialt 10 Prøver fra Lejet, een jeg harmodtaget fra Danmarks geologiske Undersøgelser ved Stats-geolog Dr. phil. J. Iversen og som er indsamlet ved Opmaa-lingerne i 1935 og 9 Prøver, jeg selv har indsamlet paa enlille Excursion til Lejet i Sommer.

78

Jeg benytter her Lejligheden til at bringe Statsgeolog Dr.Iversen, Adjunkt Dr. Steen Bøcher og Adjunkt cand. mag.Dan Laursen min bedste Tak for Hjælp og Oplysninger,jeg har modtaget. Kun een af Prøverne stammer fra den kalkholdige nedreDel, medens en anden ingen Diatoméer indeholder. Forde-lingen i Prøverne af Diatoméarter er næsten ens, dog afvigerden kalkholdige Prøve ved tillige at indeholde DiploneisMauleri — der anses for en Karakterform for Ancylus-Flo-raen — og Caloneis Zachariasi, medens Cyclotella Kutzin-giana var. Schumanni er almindelig i alle Prøverne, saaalmindelig, at man kan betragte den som Lundeborg-LejetsKarakterform.

Arts-Liste.

Arternes Navne følger den nyeste Nomenklatur, og Op-stillingen er foretaget efter Fr. Hustedts Oversigt i Paschers:Siisswasserflora Mitteleuropas Hefte 10 Bacillariophyta S. 55,1930, ligesom Artsbeskrivelserne er henførte hertil, saafremtde ikke findes i Hustedts nyeste Arbejde i Rabenhorst:Kryptogamenflora Deutschland, o. s. v. B VII l og 2 1930 —ikke sluttet.

Centrales.Coscinodiscaceae.

I Melosira, Agardh.l. Melosira granulata, (Ehr.) Ralf s. Hust. Kslg. I S 248.

F 104 a . b. c. f. Almindelig.2- — — var. angustissima. Mull. Hust. Kslg. I S 250.

F. 104 d. Meget almindelig.3. — arenaria. Moore. Hust. Kslg. I S 269. F 114. Al-

mindelig.

II Cyclotella, Kiltzing.4. Cyclotella Kiitzingiana. Thwaites. Hust. Kslg. I S. 338.

F 171. Meget almindelig.

79

5. Cyclotella Kiitzingiana. var. Schumanni. Grun. Hust.Kslg. I S 338. A. Schmidt: Atlas der Diatomaceen-kunde T 222. F. 18—21. Meget almindelig.Det er med nogen Tvivl, jeg henfører denneVarietet til var. Schumanni, idet jeg ikke, selv vedIndlægning i Realgar, har kunnet paavise nogenPunktering af Ribberne. Men ifølge A. Cleve-Euler:Die Kieselalgen des Tåkernsees in Schweden 1922S 12, skal den tydeligt aflange Midtareae være Ken-detegn nok.

6. — comta (Ehr.) Kiitz. Kslg. I S 354. F 183. Ikke al-mindelig.

III Stephanodiscus, Ehrenberg.7. Stephanodiscus dubius. (Friche.) Hust. Hust. Kslg. I

S 367. F 192. Sparsom.8. — astraea (Ehr.) Grun. Hust. Kslg. I S 368. F 193.

Meget almindelig.

Pennales.Fragilariaceae.

IV Tabellaria, Ehrenberg.9. Tabellaria fenestrata. (Lyngbye.) Kütz. Hust. Kslg. II

S 26. F 554. Ikke almindelig.

V Meridion, Agardh.10. Meridion circulare. (Grev.) Ag. Hust. Kslg. II S 93. F

627. Temmelig almindelig.

VI Opephora, Petit.11. Opephora Martyi. Heribaud. Hust. Kslg. II S 135. F 654.

Almindelig.

80

VII Fragilaria, Lyngbye.12. Fragilaria crotonensis. Kitton. Hust. Kslg. II S 143.

F 658. Ikke almindelig.13. — leptostauron. (Ehr.) Hust. Hust. Kslg. II S 153.

F 668. Sjelden.14. — — var. dubia. Grun. Hust. Kslg. II S 154. F 668.

Sjelden.15. — construens (Ehr.) Grun. Hust. Kslg. H S 156. F 670.

Almindelig.16. — — var. venter. (Ehr.) Grun. Hust. Kslg. 156. F 670.

Ikke sjelden.17 — — — binodis. (Ehr.) Grun. Hust. Kslg. II S 156.

F 670. Almindelig.18— — —triundulata. Reichelt. Hust. Kslg. H S 156.

F 670. Ikke sjelden.19. — pinnata. Ehr. Hust. Kslg. H S 160. F 671. Almindelig.20. — — var. lancettula. (Schumann.) Hust. Hust. Kslg.

II S 161. F 671. Sjelden.21. — brevistriata. Grun. Hust. Kslg. II S 168. F 676. Ikke

sjelden.

VIII Synedra, Ehrenberg.22. Synedra Vaucheria. Kiitz. Hust. Kslg. II S 194. F 689.

Sparsom.23. — uina. (Nitzsch.) Ehr. Hust. Kslg. H S 195. F 691.

Almindelig.24- — — var. biceps. (Kütz.) v. Schfldt. Hust. Kslg. II

S 200. F 691. Sjelden.25. — capitata. Ehr. Hust. Kslg. II S 201. F 692. Temmelig

almindelig.26. — acus. Kütz. Hust. Kslg. H S 201. F 693. Sparsom.

IX Asterionella, Hassall.27. Asterionella formosa. Hassall. Hust. Kslg. II S 251.

F 729. Ikke almindelig.

81

Eunotiaceae.X Eunotia, Ehrenberg.

28. Eunotia arcus. Ehr. Hust. Kslg. II S 282. F 748. Megetsjelden.

Achnanthaceae.XI Cocconeis, Ehrenberg.

29. Cocconeis disculus. (Schum.) Cleve. Hust. Kslg. II S345. F 799. Temmelig sjelden.

30. — diminuta. Pant. Hust. Kslg. H S 346. F 800. Ikkealmindelig.

31. — placentula. Ehr. Hust. Kslg. II S 347. F 802. Tem-melig almindelig.

XII Achnanthes, Bory.32. Achnanthes Clevei. Grun. Hust. Kslg. H S 391. F 839.

Sjelden.33. — lanceolata. (Breb.) Grun. Hust. Kslg. H S 408. F

863. Almindelig.34. — — var. elliptica. Cleve. Hust. Kslg. H S 410. F 863.

Ikke almindelig.

Naviculaceae.XIII Mastogloia, Ehrenberg.

35. Mastogloia elliptica. (Ag.) Cleve. var. Dansei. (Thw.)Cleve. Hust. Kslg. II S 501. F 927. Kun eet Exemplarog uden Loculi.

XIV Diploneis, Ehrenberg.36. Diploneis Mauleri. (Brun.) Cleve. Hust. Kslg. II S 639.

F 1046. Ikke almindelig.37. — ovalis. (Hilse.) Cleve. Hust. Kslg. II S 671. F 1065.

Sparsom.38. — domblittensis. (Grun.) Cleve. Hust. Kslg. II S 688.

F 1076. Sparsom.

82

39. Diploneis domblittensis. var. subconstricta. Cleve. Hust.Kslg. II S 689. F 1076. Sparsom.

XV Gyrosigma, Hassall.40. Gyrosigma acuminatum. (Kutz.) Rabh. Hust. Bacill. S

222. F 329. Temmelig sjelden.41. — attenuatum. (Kutz.) Rabh. Hust. Bacill. S 223. F

330. Temmelig almindelig.

XVI Caloneis, Cleve.42. Caloneis Latiuscula. (Kutz.) Cleve. Hust Bacill. S 233.

F 351. Temmelig sjelden.Denne Art betegnes af Hustedt i »Diatomeen aus

der Umgebung von Abisko in Schwedisch-Lapp-land« for Ledeform for stillestaaende Vand af alka-lisk Reaktion, særlig karakteristisk for subalpineSøer. Archiv fur Hydrobiologie 1942 B XXXIXS 103.

43. — Zacharias!. Reichelt. Hust. Bacill. S 234. F 355.Meget sjelden.

44. — bacillum. (Grun.) Mereschk. Hust. Bacill. S 236.F 360. Sjelden.

45. — silicula. (Ehr.) Grun. Hust. Bacill. S 236. F 362.Sjelden.

46. — Schumaniana. (Grun.) Cleve. var. biconstricta Grun.Hust. Bacill. S 239. F 370. Sjelden.

XVII Neidium, Pfitzer.47. Neidium iridis. (Ehr.) Cleve. var. amphigomphus.

(Ehr.) v. Heurck. Hust. Bacill. S 245. F 382.Sjelden.

XVIII Stauroneis, Ehrenberg.48. Stauroneis phoenicenteron. Ehr. Hust. Bacill. S 255. F

404. Sparsom.49. — acuta. W. Sm. Hust. Bacill. S 259. F 415. Sjelden.

83

XIX Anomoeoms, Pfitzer.50. Anomoeonis sphaerophora (Kiitz.) Pfitzer. Hust. Bacill.

S 263. F 422. Sjelden.

XX Navicula, Bory.a. Naviculae orthosticae. Cleve.

51. Navicula cuspidata. Kutz. Hust. Bacill. S 268. F 433.Sjelden.

b. Naviculae bacillares. Cleve.52. Navicula bacillum. Ehr. Hust. Bacill. S 280. F 465. Spar-

som.53- — — var Gregoryana. Grun. Hust. Bacill. S 280. F

466. Sparsom.54. — pupula. Kiitz. Hust. Bacill. S 281. F 467. Sparsom.

c. Naviculae lineolatae. Cleve. Alle i denne Gruppe forekommer kun i ringe Mængde.55. Navicula cryptocephala. Kiitz. Hust. Bacill. S 295. F 496.56. — vulpina. Kutz. Hust. Bacill. S 297. F 504.57. — costulata. Grun. Hust. Bacill. S 298. F 505.58. — cincta. (Ehr.) Kutz. Hust. Bacill. S 298. F 510.59. — radiosa. Kiitz. Hust. Bacill. S 299. F 513.60. — graciloides. A. Mayer. Hust. Bacill. S 299. F 515.61. — Beinhardtii. Grun. Hust. Bacill. S 301. F 519.62. — Schonfeldii Hust. Hust. Bacill. S 301. F 520.63. — placentula. (Ehr.) Grun. var. rostrata. A. Mayer.

Hust. Bacill. S 304. F 533.64. — gastrum. Ehr. Hust. Bacill. S 305. F 537.65. — lanceolata. (Ag.) Kiitz. Hust. Bacill. S 305. F 540.

Sjelden.66. — oblonga. Kiitz. Hust. Bacill. S 307. F 550.67. — tuscula. (Ehr.) Grun. Hust. Bacill. S 308. F 552.68. — — fo. minor Hust. Hust. Bacill. S. 308. F 553.

84

d. Naviculae punctatae. Cleve.69. Navicula Jentzschii. Grun. Hust. Bacill. S 310. F 556.

Temmelig sjelden.70. — scutelloides. W. Sm. Hust. Bacill. S 311. F 557.

Almindelig.

XXI Pinnularia, Ehrenberg.a. Divergentes.

71. Pinnularia microstauron. (Ehr.) Cleve var. Brebissonia.(Kutz.) Hust. Hust. Bacill. S 321. F 584. Sjelden.

b. Majores.72. Pinnularia major. (Kutz.) Cleve. Hust. Bacill. S 331.

F 614. Sparsom.

c. Complexae.73. Pinnularia gentiles. (Donkin.) Cleve. Hust. Bacill. S 335.

F 618. Sjelden.

XXII Amphora, Ehrenberg.74. Amphora ovalis. Kiitz. Hust. Bacill. S 342. F 628. Tem-

melig almindelig.75. — — var libyca. (Ehr.) Cleve. Hust. Bacill. S 324.

Temmelig almindelig.76. — — — pediculus. (Ehr.) Cleve. Hust. Bacill. S 343.

F 629. Sparsom.

XXIII Cymbella, Agardh.77. Cymbella leptoceros. (Ehr.) Grun. Hust. Bacill. S 353.

F 645. Temmelig almindelig.78. — Ehrenbergii. Kutz. Hust. Bacill. S 356. F 656. Tem-

melig almindelig.79. — naviculiformis. Auerswald. Hust. Bacill. S 356. F

653. Sjelden.

85

80. Cymbella ventricosa. Kütz. Hust. Bacill. S 359. F 661.Sparsom.

81. — cistula. (Hemprich.) Grim. Hust. Bacill. S 363. F676. Sparsom.

82. — lanceolata. (Ehr.) v. Heurck. Hust. Bacill. S 364.F 679. Almindelig.

83. — aspera. (Ehr.) Cleve. Hust. Bacill. S 365. F 680.Sparsom.

XXIV Gomphonema, Agardh.84. Gomphonema acuminatum. Ehr. Hust. Bacill. S 370. F

683. Sparsom.85. — — var. coronata. (Ehr.) W. Sm. Hust. Bacill. S 370.

F 684. Sparsom.86. — angustatum. (Kütz.) Rabh. Hust. Bacill. S 373.

F 690. Sparsom.87. — gracile. Ehr. Hust. Bacill. S 376. F 702. Sjelden.88. — constrictum. Ehr. var. Capitata. (Ehr.) Cleve. Hust.

Bacill. S 377. F 714. Sjelden.89. — olivaceum. (Lyngbye.) Kiitz. Hust. Bacill. S 378. F

719. Sjelden.

Epithemiaceae.XXV Epithemia, Brebisson.

90. Epithemia zebra. (Ehr.) Kütz. Hust. Bacill. S 384. F 729.Ikke almindelig.

91. — intermedia. Friche. Hust. Bacill. S 387. F 732. Ikkealmindelig.

92. — turgida. (Ehr.) Kütz. Hust. Bacill. S 387. F 733.Meget almindelig.

93. — Hyndmanni. W. Sm. Hust. Bacill. S 387. F 735.Almindelig.

94. — sorex. Kütz. Hust. Bacill. S 388. F 736. Ikke almin-delig.

86

XXVI Rhopalodia, O. Müller.95. Rhopalodia parallela. (Grun.) O. Muller. Hust. Bacill.

S 389. F 739. Sparsom.96. — gibba. (Ehr.) O. Müller. Hust. Bacill. S 390. F 740.

Almindelig.

Nitzchiaceae.XXVII Nitzschia, Hassall.

97. Nitzschia angustata. (W. Sm.) Grun. Hust. Bacill. S 402.F 767. Temmelig sjelden.

98. — amphibia. Grun. Hust. Bacill. S 414. F 793. Sjelden.99. — palea. (Kiitz.) W. Sm. Hust. Bacill. S 416. F 801.

Sjelden.100. — denticula. Grun. Hust. Bacill. S 407. F 780. Sjelden.

Surirellaceae.XXVIII Cymatopleura, W. Smith.

101. Cymatopleura solea. (Breb.) W. Sm. Hust. Bacill. S 425.F 823. Ikke sjelden.

102. — elliptica. (Breb.) W. Sm. Hust. Bacill. S 426. F 825.Temmelig almindelig.

XXIX Surirella, Turpin.103. Surirella angustata. Kiitz. Hust. Bacill. S 435. F 844—45.

Sjelden.104. — robusta. Ehr. var. splendida. (Ehr.) v. Heurck. Hust.

Bacill. S 437. F 851—52. Almindelig.105. — biseriata. Breb. var. bifrons. (Ehr.) Hust. Hust.

Bacill. S 433. F 833. Temmelig almindelig.

XXX Campylodiscus, Ehrenberg.106. Campylodiscus noricus. Ehr. var. hibernica. (Ehr.)

Grun. Hust. Bacill. S 447. F 872. Temmelig almin-delig.

87

Desværre tillader Pladshensynet ikke, at jeg opstiller deTabeller, jeg har benyttet ved Sammenligning af de herfundne Diatoméer med de af Østrup fossilt fundne, hvorforjeg nøjes med at oplyse om Resultatet af Sammenligningen. 30 Arter er ikke fundet fossilt før her i Landet, og af de76 fossilt fundne har Lundeborg Lejet

71 Arter fælles med Hollerups 130 Arter44 — — — Trælles 62 —27 — — — Fredericias 41 — og25 — — — Vejles 38 —

Med Undtagelse af de 6 nye Arter eller Varieteter for Dan-mark:

Caloneis Zachariasi. Navicula Schonfeldii.Epithemia intermedia. Cyclotella Kutzingiana v. Schumanni.Navicula graciloides. Fragilaria leptostauron v. dubia.

og de kun fossilt fundne:

Diploneis Mauleri. og Navicula Jentzschii.er alle de nævnte Arter fundne recent her i Landet. 96 af Arterne er littorale eller Bundformer, 7 er Plankton-former, medens 3 er littorale Former, der hyppigt forekom-mer i Plankton. 34 Arter findes kun i stillestaaende Vand, 71 saavel i stille-staaende som i rindende Vand, og kun een er bundet tilrindende Vand — Meridion circulare. 21 Arter findes saavel i Ferskvand som i Brakvand, me-dens Resten er rene Ferskvandsformer. Skal jeg ud fra disse Forhold udtale noget om Diatoméer-nes Voksested, maa dette have været en Ferskvands-Sø, medrigelig Plantevækst til de mange fastsiddende Former, ogmed langsomt Tilløb fra Bæk eller Aa. Klimaet kan udmær-ket have været omtrent som nu, eller maaske lidt koldere,

88

se Bemærkningen under Caloneis latiuscula. Saa jeg antager,Lejet er dannet omtrent paa samme Tid som de andre Lejerher i Landet.

November 1942.

LITTERATUR1932. Cleve-Euler, A : Die Kieselalgen des Tåkernsees in Schweden

K. Sv. Vet. Akad. Handl. 3 Ser. B. 11. Nr. 2.1894—95. Cleve, P T.: Synopsis of the Naviculoid Diatoms. K. Sv.

Vet. Akad. Handl. 26, 27.1930. Hustedt, Fr.: Bacillariophyta. i Paschers Susswasserflora

Mitteleuropas. 2. Udg. 10.1930—19.. — — : Die Kieselalgen Deutschlands, Östereichs

und der Schweiz, o.s.v. i L. Rabenhorst, Kryptoga-menflora 7.

1942. — — Diatomeen aus der Umgebung von Abisko in Schwe-disch Lappland, Archiv fur Hydrobiologie B XXXIX.

1874—1941. Schmidt A.: Atlas der Diatomaceenkunde1896 van Heurck H.: A Treatise on the Diatomaceae.1899. Østrup, E.: Danske Diatomejord-Aflejringer. Danm. geol.

Unders. 11 R. 9. 1910. — — Danske Diatomeer.

Træk af Fuglelivet paa den fynske Øgruppe.Af S. B. Andersen.

Læserne af denne Artikel maa ikke vente her at finde enudtømmende Beskrivelse af den fynske Fuglefauna; delser Pladsen hertil for begrænset, dels føler Forfatteren sigikke kompetent til at meddele en saadan Fortegnelse, bl. a.paa Grund af for ringe Kendskab til visse Egne. Desværrekan jeg heller ikke love at berette om sensationelle Fund;hvad der meddeles her, er kun Ting af ret almindelig Karak-ter, men som dog maa forventes at have Interesse for enhvernaturinteresseret, ogsaa for dem, hvis specielle Interesse ikkenetop er Ornitologi. Artiklen er skrevet paa Grundlag af dels egne Iagttagelser,dels Meddelelser fra ubetinget paalidelige Kilder, og delsOplysninger hentet fra den foreliggende Litteratur.

Er Fyn Mødested for østlige og vestlige Arter?

I et lille Land som Danmark, hvis Natur ydermere errelativt ensartet, kan der stort set ikke være megen Forskelpaa de forskellige Egnes Fugleliv. Dog kan der for enkelteArters eller Racers Udbredelsesomraade nok trækkes saaskarp Grænse, at denne kommer til at gaa tydeligt gennem

90

selv et mindre geografisk Afsnit. For Fyns Vedkommendekunde det derfor være interessant at prøve paa at undersøge,om Øens Fuglefauna paa noget Punkt er præget af Om-raadets Beliggenhed midt i Danmark — ligesom en Bro mel-lem Øst og Vest -, en Beliggenhed, der skulde muliggøreTilstedeværelsen af saavel »østlige« som »vestlige« Arter.Ligeledes er den fynske Øgruppe et selvfølgeligt Gennem-

gangsfelt for Arter, som eventuelt er i Færd med at trængeind i Danmark fra Tyskland eller fra Sverrig. At Fyn virkelig er Mødested for østlige og vestlige Racerer sikkert, omend der kun kan fremføres et Par Eksempler.Spetmejsen forekommer i to Racer i Danmark, en nordligog østlig Form (Sitta europæer europæa), som er almindeligpaa Sjælland, og en sydlig og vestlig Form (Sitta europæacaesia), som er almindelig i Jylland. Racerne mødes paaFyn. Da der aabenbart findes Mellemformer, som danner enjævn Overgang mellem de to Racer, der parrer sig i Flæng,er hele dette Spørgsmaal vanskeligt at udrede. Efter minErfaring er Racen caesia almindeligst paa Fyn; den kendespaa, at hele Fuglens Underside er svagt rustfarvet, kun Stru-ben er hvid. Den nordiske Type har helt hvid Underside. Det forholder sig omtrent ligesaadan med Halemejsen. Derfindes en østlig Form med helt hvidt Hoved og en vestlig

91

Form med en tydelig mørk Stribe paa Siden af Hovedet.Her er det afgjort den østlige Form, der er almindeligst paaFyn; jeg har kun en enkelt Gang truffet den vestlige Form(Ravnholt 1926). Man har et tydeligt Eksempel paa Fyn som »Gennem-gangsfelt«, naar man betragter Toplærkens Historie her iLandet. Iflg. Manniche var den i Midten af forrige Aarhun-drede -en næsten ukendt Fugl i Danmark. Sydfra vandrededen ind i Jylland, derfra til Fyn, hvor den i hvert Fald i1880erne ynglede enkelte Steder, og i Slutningen af Aarhun-dredet naaede Arten København. Nu er den almindelig inæsten alle Landets Egne. Der er Arter, som i Øjeblikket har naaet Fyn under deresIndvandring vestfra. To Mejsearter, Topmejsen og Sortmej-sen, har i den sidste Menneskealder bredt sig stærkt i Jyl-land, utvivlsomt paa Grund af det stadigt voksende Naale-skovsareal, og disse to Arter er nu ogsaa paa Fyn. Sor(-mejsen har været her længst og er ingenlunde sjælden, jakan i visse Skovomraader betegnes som Karakterfugl (Hes-bjerg, Langesø, Ravnholt, Hverringe). Om Topmejsen næv-ner Manniche (Danmarks Fugleliv 1930), at den ikke kendesfra Fyn (bortset fra et enkelt Tilfælde). Siden da er Artentruffet adskillige Steder og under Forhold, der ingen Tvivllader tilbage om, at den yngler de paagældende Steder. Jeghar iagttaget Topmejsen paa følgende Steder: Enebæroddenved Odense Fjord, Agernæs, Tybrind, Svanninge Bakker.Betegnende nok ligger disse Egne i den »jyske« Side af Øen.At Arten dog ogsaa er naaet Storebæltsiden tyder det paa,naar Jan Boétius i D. O. F. T. meddeler at have iagttaget enTopmejse ved Lundeborg (18. Juli 1933). Om den lille Gransanger kan der siges næsten det sammesom om Topmejsen, blot er dens »Invasion« af Fyn endnumere fremskreden. Dens karakteristiske Sang »silp-salp«, derkan høres overalt i Skovene paa Als og mange Steder i øst-jyske Egne, lyder nu ogsaa mange Steder i fynske Naale-

92

skove, ja selv i mindre Granskovsomraader i Løvskove Jeghar fundet den ynglende faatalligt, men konstant, følgendeSteder. Hunderup Skov ved Odense, Aasum, Hesbjerg Søn-dersø Vissenbjerg, Baaring, Tybrind (igen den jyske Side!).I Syd- og Østfyn har jeg aldrig truffet den En Invasionspil for saavel Topmejse som Gransanger pegertydeligt fra Jylland over Fyn mod Sjælland Endelig skal Grønspætten være truffet i vestfynske Skovemen om den yngler her er uvist. Ogsaa denne Fugl er jonu ret almindelig i Østjylland, og dens Indvandring til Fyner sandsynligvis kun et Tidsspørgsmaal Som Eksempel paa Indvandring til Fyn Syd-Øst fra, kanPirolen nævnes. For et lille Aarhundrede siden begyndte denat vise sig i Sønderjyllands sydligste Egne, men her erInvasionen aabenbart gaaet i Staa. Den er at træffe paa Alsog ved Flensborg Fjord, men der har kun været spredte ogtilfældige Fund af Arten nordligere i Jylland. — Da komderen^Pirol-Indvandring paa et nyt Punkt, nemlig paa Lol-land Det skete 1870, og herfra bredte Arten sig saavel tilFalster og Sydsjælland som til den fynske Øgruppe: Lange-land blev naaet 1888, Sydfyn 1899, og Østfyn 1903 (P Jes-persen i D. O. F. T. 1941.). Pirolen findes ynglende paa Langeland — oven i Købeti hele Øens Udstrækning. Desuden er den fundet ret kon-stant ynglende ved Nyborg og Egebjerggaard, Nordfyn.løvngt er den iagttaget flere andre Steder paa Fyn - DaFuglen er sky og vanskelig at iagttage - dens gule ellergrønlige Farve falder stærkt sammen med Bladene l de højeBøgekroner, hvor den lever sit Liv — kan det maaske for-modes, at den forekommer paa flere Steder, end man almin-deligt antager. I alle de her nævnte Tilfælde af Fuglearters Indvandringi Danmark ser vi Fyn spille en typisk Rolle som Landetsmidterste Afsnit. Her har kun været Tale om Indvandringfra Tyskland. I Øjeblikket kan man ikke paavise nogen

93

Invasion fra Skandinavien. Hvis Arter af nordiske Fugle —Sisken, Korsnæb, Dompap, Sortspætte — skulde finde paaat udbrede sig fra Sydsverrig mod Vest, vilde Sjælland joblive Indfaldsport, og det vilde da være interessant at se,hvor modtagelig Fyn vilde være for Invasion fra dette Ver-denshjørne. At en saadan Situation vil kunne opstaa, er langtfra utænkeligt, da flere nordiske Fuglearter nu og da træffesi Østsjælland.

Sjældnere Fugle i det fynske Omraade.

Med »sjældnere« menes Arter, som for den fynske Øgrup-pes Vedkommende kun findes et enkelt eller højst nogleganske faa Steder, og som tilmed kun optræder i ringeAntal.»Ære den, som æres bør!« — og vi begynder derfor medat nævne den største ornitologiske Seværdighed i Lands-delen, nemlig Danmarks hidtil eneste Koloni af Skarv, derjo findes ved Tranekær paa Langeland. I de senere Aarhar denne Fiskernes Arvefjende atter indfundet sig efter iet længere Aaremaal at have været fordrevet fra vore Kyster.Den langelandske Koloni er fredet og tæller nu ca. 40 Yngle-par; den maa formodentlig betragtes som en Aflægger af enstørre nordtysk Koloni.

94

Af Ederfuglen, som ellers ikke er Ynglefugl her ved Fyn,er der dog set et Kuld Ællinger paa Romsø 1927. Paa sammeØ har siden omkring 1930 nogle faa Par Tejster slaaet signed. Denne lille, nydelige Alkefugl med det karakteristiske,hvide Vingeskjold har sin Sydgrænse i Danmark, hvor dens

Forekomst indskrænker sig til nogle Kattegatsøer. Det er damuligt, at Tejsterne paa Romsø er de sydligste af Arten paadisse Længdegrader. Graagaasen, der ogsaa kun findes ynglende forholdsvis faaSteder her i Landet, er ligeledes fynsk Ynglefugl. I Brende-gaard Sø og Nørre Sø under Brahetrolleborg findes omkring12—14 Par, og ved Efteraarstid kan man se de gamle Gæs ogUngfuglene gaa i talstærke Flokke og græsse paa Herre-gaardsmarkerne. Knopsvanen, der, efter at have været totalt forsvundetsom vildlevende Fugl i Kongeriget, nu atter yngler talrigeSteder baade i Jylland og paa de østlige Øer, synes mærke-ligt nok at gaa uden om Fyn. Et enkelt Par yngler dog nuved Gyldensteen paa Nordfyn, men det er ikke lykkedes migat skaffe Oplysninger om Svaner andre Steder fra. I et Par

95

Tilfælde har man antaget forvildede Tamsvaner for »ægte«vilde Svaner, hvad man jo ud fra et ornitologisk Synspunktikke kan gøre.

Fuglearter i Aftagen.

Blandt de Fugle, der er i mærkbar Aftagen — ja, sommaaske endogsaa staar i Fare for helt at forsvinde fra danskNatur — maa i første Række nævnes Storken. Hvor mange Ynglepar, der er tilbage paa Øen, kan næppemed Bestemthed opgives; men det er aabenbart for enhver,som kan huske blot 25—30 Aar tilbage, at Storkene for-svinder mere og mere, og for hvem der husker 50 Aar ellermere tilbage i Tiden, er Forholdet endnu mere iøjnefal-dende. Aarsagerne til den smukke og folkeyndede FuglsTilbagegang vides ikke, og de mange Teorier, som er frem-sat herom, skal ikke her berøres. Dog skulde man ikkesynes, at nogen Mangel paa Føde kan have været medvir-kende Aarsag. Maaske et bestemt Forhold i nogen Grad hargjort sig gældende, et Forhold vedrørende Storkens Yngle-drift. Man har flere Steder paa Fyn lagt Mærke til, at Storke-reder bebos af »Ungkarle«, »Enkemænd«, eller hvad man nuvil foretrække at kalde enlige Hanstorke. Tilflyvende Hun-storke jages oftest bort, og ydermere forstyrrer EneboerenFamilieidyllen i Nabo-Storkehjem — ofte med ødelæggendeVirkning. Staar vi her over for Gaaden i Storkens Skæbne?Er det mon en Art Degeneration? Det er naturligvis oftest paa »Bondens Tag«, man finderStorkens Rede; dog ses den ogsaa nogle Steder i høje Popler(Brendekilde, Sanderum, Bullerup). Som et Kuriosum kannævnes Storkereden paa Gudme Kirkes østre Gavlspids. EnNotits i Biskop Jakob Madsens Visitatsbog fra omkring 1600nævner: »et Storkrede paa Øster Ende«. Dette Storkebo haraltsaa den ærværdige Alder af omtrent 350 Aar!

96

I de seneste Aar synes ogsaa Uglerne at være i Aftagen.De abnormt strenge vintre 1939-40 og 41 har dræbt et stortAntal; navnlig er det gaaet stærkt ud over Minervauglen,der ynes at være totalt forsvundet fra mange Egne Hvorden før var almindelig. Sløruglen er ogsaa i mærkbar Til-bagegang og dette var Tilfældet inden de haarde Vintresatte ind. Natuglen synes nogenlunde at holde Stand. Endnu skal nævnes et Par Fuglearter, som i den sidsteMenneskealder eller mere er gaaet stærkt tilbage i Antalog hvor Aarsagen hertil ganske tydeligt er at søge i den'Forandring, Landskabet undergaar gennem en stærkereUdnyttelse af Jorden. De velkendte fynske levende Hegn erforsvundet mange Steder, og de, der er tilbage, hugges saatit og pløjes saa nær, at de ikke som forhen giver Plads forvoksne Tjørne eller blandet, vildsom Kratbevoksning.Disse tætte Hegns Karakterfugl, Tornskaden, forsvinder medHegnene. Og som det er gaaet Tornskaden, er det ogsaa

97

gaaet Den graa Digesmutte, der forsvinder i samme Gradsom de gamle Stendiger forvandles til Skærver. Jeg kan dog tilføje, at mine personlige Iagttagelser gen-nem 15—20 Aar synes at godtgøre, at de to nævnte Fugleejer en vis Tilpasningsevne, saaledes at man i Fremtidenmaaske kan imødese en Standsning i Tilbagegangen; hvemved, maaske de to Arter atter kan genvinde noget af dettabte Terræn. Tornskaden, der ellers er kendt for at vælgemassive, tætte Tjørnebuske til Redeplads, har jeg saaledesset holde Stand paa Egne, hvor der efterhaanden kun varbeskedne, stærkt reducerede Hække mellem Markerne, og iganske smaa, halvaabne Buske kunde man her finde densRede. Noget lignende gælder Digesmutten; jeg har adskil-lige Steder truffet den ynglende, hvor der ikke længere varlevnet en eneste Stump Stendige. Den foretrækker da isærGrusgrave og lignende Lokaliteter. Men hyppigst træffer man de to smukke Fugle, hvor derendnu er store Hegn og lange Stendiger; derfor vil mansjældent søge dem forgæves omkring de store Herregaarde,navnlig i Sydfyn.

Fugle i Tiltagen.

Mens altsaa enkelte Fugle er i synlig Aftagen, er der hel-digvis ogsaa Arter, som er i aabenbar Tiltagen. Først maanævnes Rødstjerten. Denne lille, smukke, særprægede Sang-fugl er i Løbet af den sidste halve Snes Aar blevet en retalmindelig Ynglefugl i mange Egne af Øen — jeg tør ikkesige i alle Egne. I det østlige Fyn hører og ser man dennæsten alle Vegne, dog ingen Steder talrigt. Den er retvillig til at ruge i halvaabne Kasser, hvorfor man utvivl-somt vil kunne give Arten en Haandsrækning ved at op-hænge saadanne. Den brogede Fluesnapper er formentlig ogsaa i Færd medat brede sig i det fynske Omraade. Man ser den hyppigere

98

og hyppigere under Forhold, hvor man maa formode atden er Ynglefugl, dog er den langt mere spredt og faatalligend Rødstjerten, ligesom den ogsaa er noget lunefuld i sinForekomst. Et Par, som havde gjort Forberedelser til atyngle i en Kasse i Aasum 1942, blev fordrevet af SpurveMen naar man sammenligner den nuværende Bestand afbroget Fluesnapper med Situationen for en Snes Aar sidenmaa man indrømme, at der er en klar Fremgang; saa vidtmig bekendt var den særprægede og let kendelige Fugl om-kring 1920 en meget sjælden Ynglefugl paa Øen Angaaende Gransangeren og Topmejsen henvises til deidhgere anførte Kendsgerninger vedrørende deres voksendeUdbredelse. Ogsaa blandt Kystfuglene kan nævnes et Par Arter derefter i en Aarrække at have været saa godt som forsvundnenu atter er i Fremgang. Det drejer sig oven i Købet om etPar saa karakteristiske Arter som Klyden og Brushanen Den smukke og meget ejendommelige Klyde - ogsaa kal-det Skomagerfugl eller Brogeblit - har længe holdt Standi en lille Koloni ved Slipshavn ved Nyborg. I de senere Aarhar den indfundet sig baade ved Odense Fjord og vedNordfyns Kyst. Alle de nævnte Steder synes Bestanden atvokse. Ogsaa i Øhavet ser man Klyden; formodentlig yng-ler den paa Holme og Smaaøer flere Steder. Det vil glædeenhver fugleinteresseret at se den dekorative Fugl reddettor vor Ø's Fauna. Det samme gælder Brushanen De fjer-kraveprydede Haners Paradefægtninger kan nu iagttagesflere Steder ved fynske Kyster, hyppigst i Nordfyn. DensGenudbredelse gaar dog vistnok noget langsommere endKlydens.

Fynboer og Fugle.

Som Afslutning paa denne Afhandling kunde jeg ønskeat fremkomme med et Par Bemærkninger i Almindelighedom Fynboer og Fugle.

99

De seneste Aartiers forøgede Interesse for vort LandsFugleverden er aabenbart landsomfattende; alligevel kan vi idette Aars højtidelige Anledning med Glæde konstatere særligFynboernes øjensynlige og umiddelbare Interesse for Fug-lene. Vor Forenings ornitologiske Ekskursioner har altidværet meget populære og meget stærkt besøgte — et Forhold,som ogsaa kan have sine Skyggesider, netop naar det gælderet saa flygtigt Objekt som Fugle! At Fynboen med det lyseog muntre Sind har særlige Betingelser for at kunne værd-sætte alt det skønne og interessante, som man møder iFugleverdenen, er jeg slet ikke i Tvivl om. Nogen Betydning har det ogsaa haft, at vi i saa mangeAar har haft dansk Ornitologis »grand old man«, afdødeOverlæge Otto Helms, blandt os. Den Fortrolighed, hvormedhan omgikkes sine mange vingede »Pensionærer« paa Nakke-bølle, var sagnagtig! Og naar vi glæder os over Fuglene i Kunsten, saa noterervi Fynboer med Stolthed, at Danmarks store Fuglemaler,Johannes Larsen, er Fynbo.

Oversigt over Landmolluskernes Udbredelsei Fyns Stift.

Af G. Balslev og S. Kjerulf Petersen.

Undersøgelsen af vort Lands Molluskfauna gaar helt til-bage til Linne's Tid, og i Tidens Løb har en RækkeMænd, baade Fagzoologer og Amatører, deltaget heri. Allerede i Pontoppidans Danske Atlas, 1763, findes nævnt14 Arter, men den første selvstændigt arbejdende Malako-zoolog her i Landet er Otto Fridrich Müller, som særlig vedsin Førstebeskrivelse af nogle og tredive Arter i Vermiumterrestrium et fluviatilium historia, 1774 (fra Frederiksdalog Omegn) har sikret sit Navn mod Forglemmelse. I de efterfølgende 90 Aar blev der samlet Snegle i forskel-lige Egne af Landet, saaledes at O. A. L. Mørch i 1864 kundeudsende sin Fortegnelse over Danmarks Land- og Fersk-vandsbløddyr, baseret dels paa egne Indsamlinger og delspaa Indsamlinger, foretaget af Apoteker AI/r. Benzon (bl. a.Bornholm), Jonas Collin, Adjunkt Arthur Feddersen (Viborg-egnen). Inspektør H. P. C. Møller (Sjælland, Møen, Falster),Dr. Steenbuch (Rude og Holsteinborg), Professor JapetusSteenstrup og flere. En væsentlig Del af disse Undersøgelserer foretaget af Mænd, der var bosat i de undersøgte Omraa-der, men f. Eks. Bornholm, der nu er et af de bedst under-søgte Omraader i Danmark, er helt op til Nutiden udeluk-kende undersøgt af besøgende Malakologer. Fra den følgende Periode maa nævnes Boghandler H.Lynge og Justitsraad C. M. Poulsen, der har offentliggjortsine Undersøgelser paa Bornholm; begge har samlet i for-skellige Egne af Landet, og deres Indsamlinger findes navn-

101 lig omtalt i Svenskeren C. A. Westerlunds Arbejder overSkandinaviens Mollusker. Efter Aarhundredskiftet er væsent-lige Bidrag til Kendskabet til Landets Land- og Ferskvands-molluskfauna navnlig givet af Dr. med K. Isager, Dr. phil.A. C. Johansen, A. Kl6cker, Mag. scient. G. Mandahl-Barth,Bibliotekar P. Nielsen, Dr. scient. H. Schlesch, Docent R. H.Stamm samt Professor C. M. Steenberg, der ved sin Beskri-velse af Landsneglene i Danmarks Fauna har givet baadeFagfolk og Amatører et godt litterært Hjælpemiddel i Hændetil Studiet af disse Dyr. Om alle disse Bidrag gælder, at dei Hovedsagen gaar uden om Fyn1.) Det var derfor fristende at benytte den Lejlighed, der bødsig for os, til at begynde en systematisk Undersøgelse afMolluskfaunaen i Fyns Stift, idet der kun forelaa megetbeskedne Oplysninger i Litteraturen om denne LandsdelsFauna. Af Litteraturen kunde det ses, at der var foretaget spredteIndsamlinger i Stiftet af O. A. L. Mørch (Hofmansgave),H. Lynge, R. H. Stamm (Sydøstfyn) og C. M. Steenberg(Østfyn og Middelfartegnen), og det oplystes senere, at C. M.Poulsen har foretaget en Rejse gennem Fyn og Langelandi Begyndelsen af Firserne, fra hvilken der forelaa i detvæsentlige upublicerede Optegnelser fra hans Haand. Til Trods for, at vi kun kunde foretage vore Undersøgelsersom Fritidsarbejde, paabegyndte vi dem i Foraaret 1926, velvidende, at de ikke kunde blive udtømmende, men i Haabom at kunne tilvejebringe en vis Klarhed over OmraadetsFauna. Vi var i de første Aar assisteret af Herr cand. pharm.J. Hjort i Odense, ligesom vi fik Støtte til Bestemmelse ogRevision af Materialet hos Herr Dr. scient. H. Schlesch iKøbenhavn. Vort Hovedformaal var at søge Arternes Udbre-delse belyst gennem Indsamlinger paa saa mange Lokalite-ter som muligt.______________

1) Dog kan bemærkes, at Botanikeren E. Rostrup i en Beskri-velse af Vejstrupaadalen i Skaarup Seminariums Aarssknft 1879,nævner en Del Molluskarter.

102

Efter at Undersøgelserne med nogle, tildels lange. Afbry-delser havde staaet paa i ca. 10 Aar, offentliggjorde vi devundne Resultater i »Videnskabelige Meddelelser fra Dansknaturhistorisk Forening«, Bind 101, 1937-38, under Titlen»Bidrag til Kendskabet til den recente Molluskfauna i FyensStift«, i hvilken Afhandling meddeltes Resultatet af Ind-samlinger fra mere end 100 Lokaliteter paa Fyn og de min-dre Øer foruden mange spredte Fund; da vi begge var bo-siddende i Odense, blev det naturligt den centrale Del afFyn, der fik den grundigste Undersøgelse. Det lykkedes osat konstatere Tilstedeværelsen af ca. 80 pCt. af samtlige iLandet kendte skalbærende Molluskarter, medens vi i detteArbejde ikke beskæftiger os med de nøgne Landsnegle. —Efter Afslutningen af dette Arbejde har vi fortsat Under-søgelserne paa en noget anden Basis, idet vi særlig harbeskæftiget os med visse bestemte Arter; disse Undersøgelserførte os tillige ind paa en systematisk Undersøgelse af Mol-luskfaunaen paa de fynske Kirkegaarde, over hvis Arts-bestand vi har givet en kort Oversigt i »Flora og Fauna«1941. I den ca. 15-aarige Periode, vore Undersøgelser har staaetpaa, er der ogsaa fra anden Side foretaget Indsamlinger iOmraadet. Fil. lic. Hans Lohmander fra Gøteborgs natur-historiske Museum foretog i 1937 en Undersøgelsesrejse iStiftet, men af hans omfattende Indsamlinger er kun deallervigtigste Fund publiceret, deriblandt en for Omraadetny Art, der dog senere er fundet nogle andre Steder. End-videre har H. Schlesch foruden spredte Fund publiceretResultatet af Indsamlmger, foretaget sammen med G. Balsløv,paa Ærø; endelig har P. Helveg Jespersen meddelt nogleFund, blandt hvilke ligeledes en for Omraadet ny Art somdog ogsaa senere er fundet et Par andre Steder Det andet Afsnit har bragt en Del mere Materiale til Vejefra fjernere Dele af Fyn og fra de omliggeende øer, menaf disse er dog navnlig de større Øer S. for Fyn endnu kunutilstrækkeligt undersøgt, saaledes at der endnu er meget

103

Arbejde at udføre, inden Omraadet kan siges at være fuldtundersøgt. Størstedelen af vort indsamlede Materiale findes nu i ensærlig Studiesamling i Fyns Stiftsmuseum i Odense. Vore Undersøgelser har stort set kun drejet sig om nu-levende Bløddyr, men ogsaa Jordlagenes Bestand af subfos-sile Mollusker har fra forskellig Side været Genstand forStudium baade paa Fyn, Langeland og Ærø; der foreliggerUndersøgelser af Ristinge Klint, af Vodrup Klint paa Ærø,af en Støvaflejring ved Øksnebjerg mellem Ullerslev ogNyborg og af en Kalktufdannelse ved Vejstrup Aa; selvhar vi indsamlet Materiale i Stenløsekalken. De kendte sub-fossile Fund af Landsnegle fra Øksnebjerg, Vejstrup Aadal,Stenløse og Ærø vil findes nævnt i den systematiske Over-sigt. Landmolluskfaunaen i Nutidens Danmark omfatter lidtover 80 Arter, men desuden har man i Jordlagene fundet2 Arter, som nu næppe findes levende i Landet, omend denene i nyeste Tid er fundet umiddelbart Syd for Lande-grænsen, medens den anden har sin væsentligste Udbredelsei Nordens og Mellemeuropas Bjergegne. Desuden har mani Væksthuse o. I. Steder fundet enkelte Arter, der maa beteg-nes som indslæbte og ikke har Borgerret i vor Fauna. Udbredelsesforholdene Landene over for Elementerne i vorLandmolluskfauna viser, at vi hovedsagelig har at gøre medArter, hvis Tyngdepunkt er sydøstligt, sydligt eller vestligti Forhold til Danmark, og af hvilke flere har deres Vest-,Nord- eller Østgrænse indenfor vort Faunaomraade, medensder næppe er nogen Art, der har sin Sydgrænse her iLandet.') Nogle af Arterne maa antages at være indførte eller ind-slæbte, andre er indvandret i saa sen Tid, at man ikke finderdem i geologiske Aflejringer, men om Størstedelen gælder,

') For en enkelt Arts Vedkommende, (Zonitoides petronellus),der har sin Hovedudbredelse mod Nord, skal dog bemærkes, atden paa sydligere Forekomster væsentlig er knyttet til Bjergenei indtil et Par Tusinde Meter over Havet.

104

at de er fundet subfossilt. — Om Helix aspersa ved man, atden er indført (omkring 1890) og udsat paa ChristianshavnsVold, hvor den trivedes godt; herfra er den med større ellermindre Held udplantet nogle andre Steder. Voldsneglen(Vinbjergsneglen), Helix pomatia, antages ofte at være ind-ført i Middelalderen som Fastespise og findes omkringmange gamle Herregaarde og Klostre, men er ikke fundet igeologiske Aflejringer. Oxychilus draparnaldi, der slæbesrundt bl. a. med Planter til Gartnerier, er i den nyeste Tidfundet »vild« paa Fyn og Samsø. Helicella caperata er envestlig Form, der for godt et halvt Hundrede Aar siden blevbemærket i Fakse Kalkbrud; den er siden spredt rundt tilmange Steder, baade i Jylland og paa Øerne; de her nævnteArter og en Del andre, hvis Indvandring er sket tidligere,er ikke fundet subfossile. Hvad nu angaar Faunaen i Fyns Stift, saa er den prægetdels af Omraadets sydlige Beliggenhed i Landet og dels af,at man paa Fyn har Biotoper, der er egnede for en megetstor Del af Landets Arter; der er da ogsaa i Stiftet fundet72 Arter foruden een usikker, altsaa omkring 85 pCt. af Lan-dets Artsbestand; blandt det resterende Dusin Arter er nogle,der ikke kan ventes fundet, enten fordi deres Forekomst synesrent lokal (Monacha cartusiana, Helicella itala, Helix aspersa)eller fordi de lever paa Biotoper, som næppe findes her(Clausilia dubia, Assiminea grayana), men om et halvt Du-sin gælder det, at der i og for sig skulde være Mulighedfor at finde dem. To af de fundne Arter kendes ikke sikkertfra andre Omraader af Landet, og en har sin største inden-landske Udbredelse i dette Omraade.

Systematisk Oversigt.

I det følgende skal gives en Oversigt over de enkelteArters Udbredelse i Stiftet, saaledes som den i Øjeblikketkendes. (Juli 1942.)

105

De ikke skalbærende Arter, hvis Antal er 13, er alle fundetpaa Fyn og delvis ogsaa paa de mindre Øer, men da derkun haves spredte Optegnelser om deres Udbredelse, skaldenne ikke nærmere omtales her.

Skalbærende Arter:

Succineidae. (Havsnegle).

Familien omfatter her i Landet 3 Arter, der alle kendesfra det fynske Omraade.

Succinea putris (Linné). Arten er temmelig fugtighedskrævende og findes paa Enge,i Grøfter, i Moser, ved Søer o. l. Steder; den er meget al-mindelig og er fundet i alle Egne af Fyn og paa nogle afde mindre Øer. Albine Ekspl. kendes fra en Ryddepladsved Seden og fra Bredden af Odense Aa ved Fruens Bøge.Subfossil: Stenløse.

Succinea pfeifferi Rossmässler. Forekommer paa endnu fugtigere Biotop end foregaaende,ved Randen af Søer, Damme o. l., hvor den ofte sidder paaStængler, der rager op over Vandet; den er fundet paa enDel Lokaliteter, mest i Centralfyn, samt paa Langeland, mener rimeligvis adskilligt mere udbredt, end de hidtidige Fundviser. Subfossil: Vejstrup Aadal og Stenløse.

Succinea oblonga Draparnaud. I Modsætning til de to andre Ravsneglearter lever dennepaa temmelig tør Biotop og kan endogsaa findes højt oppepaa Træer i Skove; den kendes fra en halv Snes Lokaliteter,bl. a. et Par Kirkegaardsdiger, og er taget i forskellige Egneaf Fyn. Subfossil: Vejstrup Aadal.

106

Cochlicopidae. Familien omfatter kun een Art her i Landet:

Cochlicopa lubrica (O. F. Muller). Arten kræver et vist Maal af Fugtighed og findes undernedfaldent Løv i fugtig Skovbund, paa Enge, ved Grøfter o. l.Steder. Den er almindelig og er taget i alle Egne af Fynog paa nogle af de mindre Øer; ogsaa fra skyggefulde Kirke-gaarde kendes den. Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse, Vod-rup Klint.

Pupillidae.Denne store og vidt udbredte Familie omfatter ikke mindreend 15 danske Arter, der imidlertid alle er meget smaaSnegle, idet de største Arter kun bliver 3—4 mm lange.Familien omfatter herhjemme 5 Slægter; den største erSlægten Vertigo (10 Arter); de øvrige 4 Slægter tæller til-sammen 5 Arter; Slægten Lauria's eneste Art kendes ikkefra Omraadet, men de fleste andre Arter er fundet.

Vertigo angastior Jeffreys. Venstresnoet. Lever paa temmelig fugtige Steder (Engeo. l.) og kendes sporadisk fra alle Landsdele. I vort Omraadekendes den fra 3 Steder i Østfyn (ved Elsehoved, i Vejstrup-aadalen og ved Ullerslev, alle meget fugtige Lokaliteter) samtfra Karskov paa Langeland.

Vertigo pusilla O. F. Müller. Venstresnoet. Ligner foregaaende og angives at leve paalignende Biotop, om muligt endnu fugtigere; den er næppesynderlig almindelig. I det fynske Omraade kendes den fraen halv Snes Lokaliter (tildels ret tørre) paa Fyn (bl. a. etPar Kirkegaarde), samt fra nogle Steder paa Langeland.Subfossil: Vejstrup Aadal.

107

Alle de følgende Arter er højresnoede.

Vertigo antivertigo Draparnaud. Lever paa fugtige Enge og i det hele taget nær Ferskvand;den er fundet i forskellige Egne af Fyn og kendes ogsaafra Langeland; antagelig er den almindelig udbredt paa Fyn.Subfossil: Vejstrup Aadal og Stenløse.

Vertigo moulinsiana Dupuy. Den største af vore Vertigo-Arter; den var tidligere kunkendt paa ret faa Steder, navnlig i Nordsjælland og Øst-jylland. Den lever paa meget fugtige Steder (Ellesump, Rør-bevoksning langs Søer, Moser o. l. Steder), og tages paa disseLokaliteter ret let paa Blade af Iris, Tagrør og andre Planter.Den er nu fundet et halvt Dusin Steder paa Fyn: Gylden-sten. Viemose, ved Elsehoved, ved Sdr. Broby samt vedBrahetrolleborg Nørresø og ved Ollerup- og Nielstrupsøerne,endvidere ved Tranekjær paa Langeland. Den optræder spo-radisk og er næppe videre almindelig.

Vertigo lilljeborgi Westerlund. Denne Art kendes med Sikkerhed kun fra Skjernaadalen;fra Fyn foreligger et ungt Ekspl., som kun med Forbeholdkan henføres til Arten.

Vertigo pygmaea Draparnaud. Træffes paa lignende Steder som V. antivertigo og oftesammen med denne; skønt den endnu kun er taget paa enhalv Snes Lokaliter paa Fyn og Langeland, er der Grundtil at tro, at nøjere Eftersøgning vil vise, at den er almin-deligt udbredt, saa meget mere som den er almindelig i andreLandsdele. Subfossil: Vejstrup Aadal og Stenløse.

Vertigo substriata Jeffreys. Der foreligger kun et Par ældre Fund fra Fyn af denneArt, der angives at høre til de sjældnere danske Vertigo-

108

Arter; H. Lohmander har dog fundet den mange Steder,spredt over hele Fyn. Subfossil: Stenløse.

Vertigo ronnebyensis Westerlund. Af denne Art, der ikke kendes fra andre Steder i Lan-det, er taget et mindre Antal Eksemplarer, som er bestemtaf H. Schlesch.

Truncatellina costulata (Nilsson).Syn: Isthmia costulata.

Denne meget lille, men særdeles smukke Snegl er kunkendt fra forholdsvis faa Steder i Landet; den lever mestpaa solbeskinnede Græsskrænter og blev paa Fyn først tagetaf H. Lohmander paa Hornenæs Klint paa Horneland; senereer den fundet paa en Græsskrænt ved Odense og paa Sten-fliser paa Kirkegaardsdigerne i Aasum og Skeby; en nøjereEftersøgning kan sikkert bringe flere Findesteder.

Columella edentula (Draparnaud).Syn: Sphyradium edentulum.

Hører Løvskoven til, hvor den tit ses opkrøbet i stort Tali alle Alderstrin (men dog mest Unger) paa glatbarkedeTræer. Den er taget mange Steder i alle Egne af Fyn ogpaa flere af de mindre Øer og kan formodentlig findes i defleste Bøgeskove. Subfossil: Vejstrup Aadal.

Pupilla muscorum (O. F. Muller). Lever paa Biotoper af forskellig Art og kan tages baadepaa Græsmarker og Skrænter, paa Enge, paa Pinde o. l. iGrusgrave, paa Stengærder o. s. v.; den er almindelig og ken-des fra alle Egne af Fyn og fra nogle af de mindre Øer.Subfossil: Stenløse, Vodrup Klint.

109

Valloniidae. Omfatter her i Landet 3 Slægter, der alle er repræsentereti Omraadet.

Vallonia pulchella (O. F. Müller) og Valloniacostata (O. F. Müller)

er meget smaa Former, der ligner hinanden meget; de erbegge almindelige, og selv om man af og til træffer demsammen, vil de dog oftest findes paa noget forskellig Biotop.V. palchella findes i Reglen paa relativt fugtige Steder(under fugtigt Løv i Skovbunden, paa Enge o. l.), medensV. costata hyppigere tages paa Græsskrænter, i Grusgrave,paa Stendiger og lignende mere tørre Lokaliter. De er beggefundet over hele Fyn og paa nogle af de mindre Øer. Sub-fossil: V. pulchella Stenløse, Vodrup Klint, V. costata Vej-strup Aadal, Vodrup Klint.

Acanthinula aculeata (O. F. Müller) og Acanthinulalamellata (Jeffreys).

Begge Arter hører Løvskoven til, men medens den førstehar sin største Udbredelse paa Øerne, er den anden væsentligalmindeligere i Jylland. Stemmende hermed er A. aculeatabemærket almindeligt i Bøgeskove over hele Fyn og paanogle af de mindre Øer, medens A. lamellata kun kendessporadisk, omend fra de fleste Egne af Fyn og fra Fænø ogTurø. Subfossil: A. aculeata Vejstrup Aadal, Vodrup Klint;A. lamellata Vejstrup Aadal og Stenløse.

Ena obscura (O. F. Møller).Syn: Buliminus obscurus.

Denne udprægede Bøgeskovssnegl kendes fra de fleste afde fynske Bøgeskove, og man træffer den ofte i stort Talopkrøbet paa glatbarkede Stammer, dels udvoksede Ekspl.

110

og dels de smaa, kegleformede Unger. Arten kendes ogsaafra Langeland, Taasinge og nogle af de mindre Øer. Sub-fossil: Øksnebjerg.

Clausiliidae. (Foldsnegle). Denne meget artsrige Familie, af hvilken Størstedelen afArterne hører til den europæiske Fauna, hvor den har sinstørste Udbredelse i Sydøsteuropa, tæller i Danmark 10 Ar-ter, af hvilke de 9 er fundet i vort Ømraade, men med megetforskellig Frekvens. Næsten alle de danske Arter hører Løv-skoven til.

Cochlodina laminata (Montagu).Syn: Clausilia laminata.

En udpræget Bøgeskovssnegl, der er meget almindelig isaa godt som alle Ømraadets Bøgeskove, i Reglen i stortAntal. Den synes kun at mangle i de yngste Skove, menman finder den sjældent udenfor Løvskoven, hvor den dogundtagelsesvis har kunnet tages paa Grantræer og Kirke-gaardsdiger. Enkelte albine Ekspl. kendes fra nogle faa Ste-der paa Fyn og Langeland. Subfossil: Øksnebjerg, VejstrupAadal, Vodrup Klint.

Clausilia bidentala (Strøm). Meget almindelig i Løvskove i Ømraadet og træffes des-uden almindeligt paa Stengærder (f. Eks. Kirkegaardsdiger)og ikke sjældent i Revner og Sprækker i gamle Pile og Pop-ler; den danner der en Modsætning til foregaaende, der kunundtagelsesvis træffes paa rubarkede Træer. Subfossil: Vej-strup Aadal.

Clausilia pumila (Ziegler M. S.) C. Pfeiffer. Arten varierer ret betydeligt, og det er en kendt Sag, atman i Danmark næsten udelukkende træffer Varieteten

111

sejuncta A. Schmidt. Hovedformen kendes paa Fyn fra Kaj-bjerg Skov. Arten er i det væsentlige en Skovform, der kræver tem-melig fugtig Bund, hvorfor den kendes langt mindre hyppigtend de foregaaende Arter, men er dog fundet paa mere end20 Lokaliteter rundt om paa Fyn samt paa Taasinge, Lange-land og Fænø; paa sidstnævnte Ø er taget et albint Ekspl.,det første, der kendes fra Danmark. Subfossil: Øksnebjerg,Vejstrup Aadal, Stenløse.

Iphigena uentricosa (Draparnaud).Syn: Glausilia ventricosa.

En Løvskovsform, der søger middel Fugtighedsgrad ogderfor i Reglen ikke gaar ret højt op paa Træerne; den erpaa Fyn fundet i en Række Kystskove samt en Del Stederi Centralfyn, endvidere paa Taasinge og Langeland. Subfos-sil: Vejstrup Aadal.

Iphigena plicatula (Draparnaud).Syn: Clausilia plicatula.

Ynder Kalkbund og kendtes tidligere kun pletvis i Øst-jylland, paa Sjælland og Møen i fugtig Skovbund; en ældreAngivelse fra Fyn skyldes fejlagtig Opfattelse af StedetsBeliggenhed. Den er imidlertid fundet i Kratholm (et ParEkspl. kendes) og ved Tranekjær paa Langeland.

Iphigena lineolata (Held).Syn: Clausilia lineolata.

Indtil for faa Aar siden kendtes denne Art kun fra Fyn,hvor den blev opdaget recent i Begyndelsen af Firserne i1800-Tallet i S.Ø.-Fyn. Senere er den tillige fundet en RækkeSteder i S.V.- og N.Ø.-Fyn, saaledes at dens nu kendte Ud-bredelse omtrent svarer til den fynske Del af Svendborg Amt;desuden kendes den i et Parti af Højsholt Skov ved Tomme-rup samt fra Taasinge og Langeland, men er ikke fundet i

112

Nordfyn. Samtidig med vore Undersøgelser er den fundetved Aabenraa og i Sydslesvig, men den kendes ikke Øst forStorebælt. Den lever ofte sammen med I. ventricosa, somden angives ofte at forveksles med; den er dog i Reglenvæsentlig mindre end J. ventricosa. Subfossil: Øksnebjerg.

Lacimaria biplicata (Montagu).Syn: Clausilia biplicata.

Kendes ikke subfossil fra Danmark og har sin største Ud-bredelse her i Landet i Sydsjælland, men er dog ogsaa fundetnogle Steder paa Møen, Falster og i Østjylland. I det fynskeOmraade er den kun fundet ved Frederiksgave S. for Ebbe-rup. Den kendes subfossil fra Kalktuf ved Benestad i Skåne.

Lacimana plicata (Draparnaud).Syn: Clausilia plicata.

En sydøstlig Art, hvis Tyngdepunkt ligger i Sydøsteuropaog som i det danske Faunaomraade kun forekommer almin-deligt paa Bornholm; den er dog ogsaa fundet nogle Stederi Sydsjælland, paa Møens Klint og paa Falster, men blevførst for 3—4 Aar siden fundet i det fynske Omraade paaNordkysten af Fænø, den hidtil eneste kendte ForekomstVest for Storebælt.

Balea perversa (Linné). Mærkeligt nok findes ingen ældre Angivelser af denne Artfra det fynske Omraade. Den forekommer imidlertid mangeSteder her; der kendes mindst et halvt Hundrede Lokaliteterfor den paa Fyn, Langeland, Romsø og Æbelø. Den holderpaa Fyn ofte til paa gamle Pile og Popler, hvor den sidderi Revner og Sprækker i Barken, ofte i stort Tal og lejlig-hedsvis sammen med Clausilia bidentata; den synes almin-deligst i ikke alt for stor Afstand fra Ferskvand, men er dogogsaa taget paa en Række Kirkegaardsdiger.

113

Ferussaciidae. Omfatter i Danmark kun een Slægt og een Art:

Cecilioides acicula (O. F. Muller).Syn: Cæcilianella acicula.

En Art, der holder sig meget skjult og i Reglen lever etStykke nede i Jorden langs Planterødder, hvorfor den van-skeligt opdages og derfor kun er kendt fra forholdsvis faaSteder i Landet. Her paa Fyn blev den først taget af P. Hel-veg Jespersen i et Muldvarpeskud ved Hollufgaard, men ersenere fundet paa Kirkegaardsdigerne i Hjadstrup og Rev-ninge; der kendes dog kun l tom Skal fra hver af de fynskeLokaliteter.

Endodontidae. Omfatter i Danmark 2 Slægter med hver sin Art, mendesuden findes subfossil! een Art, hvis recente Forekomsther hjemme maa anses for usikker.

Punctum pygmaeum (Draparnaud)er vor mindste Landsnegl, der har en Skalbredde paa l3/«mm og Højde sl^ mm. Den lever i Løvskove i vissent Løv ogMos; lettest tages den paa Undersiden af nedfaldne Grene,men overses let paa Grund af sin Lidenhed; ogsaa i Randenaf Mose- og Engdrag kan den tages paa dødt Plantemateriale.Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse.

Gonyodiscus rotundatus (O. F. Müller).Syn: Pyramidula rotundata.

Arten er meget almindelig og findes paa forskelligartedeLokaliteter — mest dog paa skovlignende, hvor den lever paaGrene, Barkstykker, nedfaldent Løv o. l. Albine Ekspl. ken-des fra 3 Kystlokaliteter i Omraadet. Subfossil: Øksnebjerg,Vejstrup Aadal, Vodrup Klint.

114

Gonyodiscus ruderatus (Studer).Syn: Pyramidula ruderata.

Er ikke fundet levende paa Fyn, og dens recente Fore-komst i Danmark maa i det hele antages for tvivlsom.Subfossil kendes den fra Mosekalk; her paa Fyn i Stenløse-kalken.

Zonitidae. En ret stor Familie, der i Danmark omfatter en halv SnesArter som alle kendes fra det fynske Omraade; de flesteArter er ret smaa, omend en enkelt kan opnaa en Diameteraf ca. 15 mm.

Retinella nitidula (Draparnaud)Syn: Hyalinia nitidula

er taget paa en lang Række Lokaliteter over hele Omraadet,mest i Skov, men ogsaa i Enge, Moser, Haver, paa Kirke-gaardsdiger o. l. Steder. Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse,Vodrup Klint.

Retinella pura (Alder).Syn: Hyalinia pura.

Arten kræver megen Fugtighed og Skygge; den forekom-mer hyppigst i Skov, men findes ogsaa i Græsset i Moserog Enge. Den kendes fra en Række Lokaliteter over heleFyn og fra et Par af Smaaøerne.

Oxychilus alliarium (Miller).Syn: Hyalinia alliaria.

Findes paa Jorden under vissent Løv, Grenstykker, Steno. l. i Skove, Parker og Haver (Kompostdynger). Dens stærktglinsende Skal saavel som Dyrets ejendommelige Løglugt ergode Kendetegn til Adskillelse fra følgende Art, med hvilkenden sikkert ofte forveksles; det kan antages, at dens Udbre-delse er betydelig større, end de foreliggende Fund, der for-deler sig over hele Fyn og et Par af de mindre Øer, viser.

115

Oxychilus cellarium (O. F. Muller).Syn: Hyalinia cellaria.

Meget udbredt over hele Omraadet; den findes paa Jordeni Skove, Haver, Parker, levende Hegn og paa Stendiger. Denlever baade af animalsk og vegetabilsk Føde og beskyldesendogsaa for »Kannibalisme«. Subfossil: Vodrup Klint.

Oxychilus draparnaldi (Beck).Syn: Hyalinia lucida Draparnaud.

Var i lang Tid kun kendt fra Drivhuse og Gartnerier, menblev senere fundet paa Frilandslokalitet i Odense og paa etKirkegaardsdige; den kendes ogsaa fra Samsø. Voksne Indi-vider, der kan opnaa en Diameter af ca. 15 mm kendes letfra foregaaende Art, med hvilken den i ufuldvoksen Standkan forveksles.

Vitrea crystallina (O. F. Müller). Forekommer hyppigst paa fugtig Bund i Skove; den lille,klare, stærkt glinsende Skal bliver kun ca. 4 mm i Diameter.Arten er fundet paa talrige Lokaliteter paa Fyn og kendesogsaa fra Smaaøerne. Subfossil: Vejstrup Aadal.

Vitrea contracta (Westerlund). Ligner meget foregaaende og opfattes af nogle som enVarietet af denne. Den er kendt fra nogle Lokaliteter i Kyst-omraadet.

Euconulus trochiformis (Montagu).Syn: Conulus fulvus Müller.

En lille, ret udpræget Skovbundssnegl, der dog ogsaa kantages i Moser og Enge og er fundet jævnt over hele Omraa-det. Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse.

Zonitoides nitidus (O. F. Müller). En af vore mest fugtighedselskende Landsnegle, som fin-des paa vaad Bund i Skove, Enge, Moser og langs Vandløb

116

og ved Søbredder. Den kendes fra de fleste Egne af Fyn.Subfossil: Vejstrup Aadal.

Zonitoides radiatulus (Alder).Syn- Hyalinia radiatula, Hyalinia hammonis Strøm.

Kendes fra en Snes Lokaliteter paa Fyn og fra nogle afde mindre Øer, mest fra Skovlokaliteter samt fra Eng ogMose. Subfossil: Vejstrup Aadal, Stenløse.

Zonitoides petronellus (L. Pfeiffer). Staar den foregaaende Art nær og opfattes da ogsaa afmange som en Varietet af denne. Den er fundet paa noglefaa fynske Lokaliter samt paa Romsø.

Vitrinidae. En Familie, der i Danmark kun omfatter een Art:

Phenacolimaa: pellucidus (O. F. Müller).Syn: Vitrina pellucida.

En lille Snegl med glasklar Skal, der er yderst skør. Dener meget almindeligt udbredt over hele Omraadet, mest iSkove Haver og levende Hegn. hvor man lejlighedsv. kanfinde et stort Antal tomme Skaller paa samme Sted ogsaapaa en Række Kirkegaardsdiger er den taget. Levende tagesden lettest i den koldere Aarstid.

Fruticicolidae. Omfatter her i Landet ligeledes kun een Art:

Fruticicola fraticum (O. F. Müller).Syn: Eulota fruticum.

En af vore mellemstore Arter, fra 17-20 mm i DiameterHøjde 13-17 mm; den findes paa lune Lokaliteter, skærmet

117

mod Vinden, i Skove og Krat, i levende Hegn, i Randen afMoser og Enge, pletvis i Omraadet. Subfossil: VejstrupAadal, Stenløse.

Helicidae. Denne Familie omfatter godt et Dusin Arter i Danmark,blandt hvilke flere af vore største og mest iøjnefaldende ogtillige meget almindelige Arter; det er derfor dens Repræ-sentanter, som Menigmand kender bedst.

Helicella caperata (Montagu).Syn: Xerophila intersecta (Poiret).

Arten var tidligere kun kendt fra 2 fynske Lokaliteter, mener nu fundet mindst et halvt Hundrede Steder og tillige paaLangeland og Taasinge. Hyppigst er den fundet i det nord-lige og østlige Fyn, paa nogle Lokaliter særdeles talrigt.Med Hensyn til dens Udbredelsesveje hersker nogen Uklar-hed; en Anskuelse gaar ud paa, at Arten udbredes medFaksekalk, idet den er overmaade talrig i Fakse Kalkbrud;ved Siden heraf kan man regne med Spredning med Plan-ter, en Anskuelse, som dels støttes af jævnlige Fund paaKirkegaardsdiger og dels af den Kendsgerning, at en megetstor Bestand er bemærket i umiddelbar Nærhed af et Frø-renseri, hvorfra man har konstateret omfattende Spredningaf sydlige Planter. Arten er næppe gammel her i Landet;den kendes ikke subfossil og blev først bemærket i Slutnin-gen af forrige Aarhundrede i Fakse Kalkbrud.

Trichia hispida (O. F. Müller).Syn: Hygromia hispida.

Arten kan antagelig betegnes som Landets almindeligsteHelicide, som absolut ikke er kræsen i Valget af Levested,idet den forekommer paa vidt forskellige Biotoper, i Skove,Enge, Moser, Haver, Diger, Ryddepladser o. s. v„ baade paatør og fugtig Bund; et meget yndet Opholdssted for den er

118

Nældebevoksninger; den er fundet i alle Strøg af Omraadet.Subfossil: Øksnebjerg, Vejstrup Aadal, Stenløse.

Zenobiella mcarnata (O. F. Muller).Syn: Hygromia incarnata.

De forholdsvis faa Fund af denne Art paa Fyn, Taasingeog Langeland er fortrinsvis knyttet til Kystegnen (Strand-skove); desuden er den fundet ved Krengerup; den yndersky ggef ulde og ret fugtige Lokaliteter. Subfossil: Øksnebjerg.

Perforatella bidens (Chemnitz).Syn: Hygromia bidens.

Denne Snegl er ret vanskelig at finde, fordi den lever paameget fugtig Bund og tillige ofte i høj Urtebevoksning; tilTider finder man den kun ved Oprodning af det øversteJordlag. Den er fundet paa en halv Snes Lokaliteter fortrins-vis i Nord- og Østfyn. Subfossil: Øksnebjerg, Vejstrup Aadal,Kratholm.

Euomphalia strigella (Draparnaud).Syn: Helicella strigella.

Er fundet paa en Snes Lokaliteter, mest i Kystzonen, samtpaa Langeland, Illumø og Ærø. Et Par Ekspl. fundet i Krat-holm, er sandsynligvis subfossile, stammende fra de mægtigeKildekalkaflejringer, der nu delvis er bortgravet. Arten findesdels i Udkanten af Skove og paa brede Skrænter, men kanogsaa findes i Randen af Moser paa ret fugtig Bund; paaFyn kendes kun een Indlandslokalitet (Davinde). Subfossil:Øksnebjerg, Vejstrup Aadal, Vodrup Klint.

Helicodonta obuoluta (O. F. Müller). Denne Art kendes ikke recent i Landet, men er i den nyereog nyeste Tid fundet levende umiddelbart Syd for Lande-grænsen. Subfossil kendes den fra Ærø og fra et Par Stederpaa Sjælland.

119

Helicigona lapicida (Linné). Helicigona lapicida, kaldet Stensneglen, er en af voresmukkeste og ejendommeligst udseende Sneglearter, der vedsin Discosform adskiller sig fra alle andre danske Land-snegle. Den kendes her fra Stiftet udelukkende fra Lokalite-ter, der ligger ved eller nær Kysten, hvor den har kunnettages i rigeligt Antal paa Træer i Kystskovene, paa Stendigereller paa Lerskrænter. Enkelte albine Eksemplarer er taget ved Svendborg og paaFænø. Albine Eksemplarer af Arten forekommer i Almindelighedkun i ringe Antal paa de enkelte Lokaliteter. Der har doguden for Fyn været Lejlighed til at konstatere, at en størreBestand af Albinoer endnu (1941) findes i Grejsdalen vedVejle, hvor C. M. Poulsen bemærkede en saadan for ca. 70Aar siden.

Arianta arbustorum (Linné),Kratsneglen, forekommer overordentlig hyppigt paa stærktvarierende Biotoper. Den findes i talrige Variationer, afhvilke den gule flauescens (Férussac) er den mest iøjnefal-dende. Arten kendes fra alle Dele af Stiftet og er kendt sub-fossil fra Støvaflejringen ved Øksnebjerg.

Cepaea nemoralis (O. F. Müller),Lundsneglen, er næst Voldsneglen vor største skalbærendeLandsnegl, velkendt fra store Dele af Fyn saavel som fradet øvrige Land. Den har her i Stiftet sin største Udbre-delse i Øst- og Nordfyn og langs Kysten til alle Sider ogfindes paa en Del af de mindre Øer. Et Forhold af særlig Interesse er Artens sparsomme Op-træden i Vestfyn, der, saavidt det kan skønnes, hænger sam-men med, at store Dele af Vestfyn tidligere har været dæk-ket af en kompakt Skovmasse, der har forhindret ArtensFremtrængen.

120

Navnet til Trods er Lundsneglen hovedsagelig det aabneLands Form; den gaar kun undtagelsesvis dybt ind i Sko-ven Den optræder i Almindelighed kolonivis og har derforikke den samme universelle Udbredelse som dens næreSlægtning, Havesneglen (Cepaea hortensis). Skalstørrelsen varierer i Bredde fra ca. 16 til ca. 26 mmmed Gennemsnitsstørrelsen ca. 22 mm. Af de kendte Bundfarver, hvori denne Art fremtræder, erpaa Fyn hovedsagelig fundet den kødfarvede og den guleog desuden nogle enkelte Eksemplarer med olivengrøn Farve. Af de mulige Baandvariationer er fundet nogle og tyve,men kun nogle ganske faa er fundet i stort Antal. Dertilkommer, at den baandløse Form ogsaa er almindelig. Af Formvariationer kendes dels meget højspirede Eksem-plarer, dels - ikke mindst paa Kirkegaarde - meget tynd-skallede Eksemplarer, saaledes at Vægten af de tomme Skal-ler kan vise meget store Udsving. Subfossil kendes Lundsneglen fra Kildekalken i Vejstrup-Aadalen og i Stenløse.

Cepaea hortensis (O. F. Müller),almindelig Havesnegl, ligner meget Lundsneglen, men ernoget mindre, idet dens Middelbredde ligger under 20 mm.Den er yderst almindelig og langt videre udbredt i Omraa-det end Lundsneglen, idet den ogsaa findes almindeligt i deStrøg, hvor Lundsneglen er sjælden, og den er mindre kræ-sen m. H. t. Biotop, saa at man kan finde den baade paaaabent Land, i Skove, Haver, Enge og andre Steder.Arten varierer m. H. t. Bundfarve paa lignende Maade somforegaaende, og ligesom hos denne er den gule og den kød-farvede Form de dominerende i Omraadet, medens andreBundfarver kun spiller en underordnet Rolle. Havesneglenhar i Regelen hvid Læbe. Et stort Antal Individer tilhørerdog den Form, der i Litteraturen findes opført under Nav-net var. hybrida Poiret og som har brunlig Læbe; hertil

121hører bl. a. næsten alle de kødfarvede Eksemplarer. Omdisse dog uden videre kan opfattes som Krydsninger mel-lem Have- og Lundsneglen er et Spørgsmaal, der bl. a. mod-siges af det Forhold, at Formen findes i mange Strøg, hvorCepaea nemoralis ikke forekommer. M. H. t. Baandformer kendes paa Fyn kun et Mindretal afde mulige, og almindeligst er Formen med 5 Baand; iøvrigter det kun delvis de samme Baandformer, der dominererhos de to Arter, idet f. Eks. Baandformlen 00300 er megetsjælden hos Havesneglen, medens den er særdeles alminde-lig hos Lundsneglen. Baandformel 10305 er ret almindelighos Havesneglen, men sjælden hos Lundsneglen. Individeruden Baand er almindeligere hos Havesneglen end hosLundsneglen. Af Formvariationerne er, navnlig i Skove, fundet ydersttyndskallede Individer; desuden kendes enkelte Eksemplareraf Formen perforata Westerlund med aaben Navle. Af albineEksemplarer kendes fra nogle Steder en Form med hyalineBaand. De to Cepaea-Arter træffes ofte paa samme Lokalitet; menForholdet er i Regelen dette, at hvor de lever sammen, erden ene Art i talmæssig Overvægt. Subfossil findes Havesneglen i Kalken ved Vejstrup Aaog Stenløse.

Helix pomatia Linné,Voldsneglen (Vinbjergsneglen), er vor største Landsnegl; denopnaar en Bredde af ca. 40 mm. Den har oprindelig ikkelevet her i Landet og er ikke funden subfossil. Arten maaantages at være kommen sent her til Landet; nogle antager,at den i Middelalderen er indført som Fastespise, og paaFyn findes den mange Steder i Tilknytning til Herregaardeog f. Eks. Dalum Kloster. Den kendes ogsaa fra Taasinge,Ærø og Langeland.

122

Ellobiidae.Myosotella myosotis (Draparnaud),

Syn: Alexia myosotis. Den eneste kendte Lokalitet paa Fyn (og maaske deneneste sikre i Landet) er et lille begrænset Omraade vedSvendborg Sund, hvor den 1903 blev fundet af H. Lynge.Den lever i Dynger af raadnende Tang (»Eve«) i fladvan-dede Vige.

Carychiidae.Carychium minimum (O. F. Müller).

En ganske lille, nydelig Snegl med næsten glasklar Skal.Den lever i meget fugtig Jordbund og paa Undersiden afPinde og nedfaldet Løv i Randen af Damme og Søer ogVandløb, i Enge og Moser, vaad Skovbund og lignendeSteder og er udbredt over hele Omraadet. Subfossil kendes Arten fra Stenløse, Vejstrup Aadal ogVodrup Klint.

Pomatiasidae.Pomatias elegans (O. F. Müller).

Syn: Ericia elegans.Denne Art havde tidligere under mildere Klimaforhold enbetydelig større Udbredelse, end den nu har; den er fundetsubfossil i Jylland, i Nord- og Nordvestsjælland, ved RøjleKlint og paa Vodrup Klint. I Nutiden kendes den her iLandet kun levende paa nogle faa Lokaliteter, hvoraf to idet fynske Omraade: Lundeborg og Æbelø. I 1911 fandtesden ved Lundeborg af R. H. Stamm, og i 1928 fandt vi denselv paa Æbelø. Denne sidste Lokalitet er Artens nordligstekendte Levested.

123

LITTERATUR

G. Balslev og S. Kierulf Petersen: Bidrag til Kendskabet til den recente Molluskfauna i Fyns Stift (Vid. Medd. fra Dansk nat. Forening, 101, 1937.)C.Elberling: Om en Kalktuf dannelse ved Veistrup Aa paa Fy en (Vid. Medd. fra den nat. Forening i Kjøbenhavn, 1875).P. Helveg Jespersen: Om nogle Sneglefund fra Fyn (Flora og Fauna, 1939).H. Lohmander: i Berattelse for år 1937 fra Naturhistoriska Museet i Gøteborg, 1938.O. A. L. Mørch: Fortegnelse over de i Danmark forekommende Land- og Ferskvandsbløddyr. (Vid. Medd. fra den nat. For- ening i Kjøbenhavn, 20, 1863), 1864.H. Schlesch: Zur Molluskenfauna der Insel Aero (Arch. für Mol- lerskenkunde, 65, 1933).H. Schlesch: Revidiertes Verzeichnis der dånischen Land- und Susswassermollusken mit ihrer Verbreitung. (Ibidem 66, 1934).C. M. Steenberg: Landsnegle (Danmarks Fauna 10), 1911.C.A. Westerlund: Sveriges, Norges och Danmarks Land- och Sot- vattenmollusker. Lund og Stockholm 1871—1873.

Indsamling ai Sommerfugle paa Fyen.Ved Niels Pedersen og S. Johs. Sørensen.

Om den fyenske Sommerfuglefauna foreligger der endnuikke noget samlet Arbejde. Man finder fyenske Fundomtalt i Overlærer V. Strøms Sommerfuglefortegnelse, derfremkom i »Naturhistorisk Tidsskrift« 1866 (3.Rk. 4. Bd.),dernæst i Bang Haas's Fortegnelse i samme Tidsskrift1874—76 (3. Rk. 5. og 10. Bd.), i Strøms »Danmarks størreSommerfugle«, 1891, og endelig i A.Kløckers kendte Som-merfuglebøger, udgivne 1908—17 i Serien »Danmarks Fauna«.Hertil kommer, at fyenske Fund af særlig bemærkelsesvær-dig Art nu og da findes omtalt i vore Tidsskrifter: »Ento-mologiske Meddelelser« og »Flora og Fauna«. Den af Biskop,Dr. theol. Skat Hoffmeyer og Kommunelærer Sigfr. Knud-sen i 1938 udgivne Bog: »De danske Storsommerfugle« erjo først og fremmest en Jydsk Fortegnelse, hvorfor den fol-den fyenske Øgruppes Vedkommende indskrænker sig tilkort at meddele, hvorvidt en Art er kendt herfra, eller denikke er det. Da Formanden for Naturhistorisk Forening for Fyen harvist os den Ære at anmode os om et Bidrag til nærværendeSkrift, kunde det derfor være fristende nok at forsøge enfyensk Sommerfuglefortegnelse udarbejdet, men dels vildeen saadan tage for megen Plads, og dels kunde vi nok ønskedet Materiale til en Beskrivelse af vor Landsdels Sommer-fuglefauna, vi ligger inde med, udvidet og suppleret paaforskellige Omraader, inden en Publicering finder Sted. Vi

125

skal derfor indskrænke os til her at bringe en kort Omtaleaf det Indsamlingsarbejde, der i Aarenes Løb er foretaget,og som stadig foretages paa vor Øgruppe. Fyen er — med det for Tiden foreliggende faunistiskeMateriale som Sammenligningsgrundlag — næppe den bedsteaf vore Landsdele, hvad Artsrigdom angaar. Man har kaldtvor Ø for Danmarks Have, og det ikke uden Grund. Saavelplejet og velkultiveret er vort fyenske Land, at vi kunforholdsvis faa Steder træffer paa større Omraader af denSlags, der paa Grund af en særpræget og af Kultiverings-bestræbelser uforstyrret Natur afgiver de bedste Betingelserfor Artsrigdom. Selv om vi har flere virkelig gode Lokali-teter, vilde den Samler, der frit kunde vælge sin Bopæl ien hvilken som helst Landsdel, idet han alene lod Indsam-lingsmuligheder være bestemmende ved sit Valg, formentligforetrække den jydske Halvø eller det østlige Danmark frem-for Fyen. Hoffmeyer og Knudsen anfører i den ovenfornævnte Fortegnelse 837 i Danmark fundne Arter. Gaar manud fra dette Tal og medregner det Antal nye Arter, dersenere er kommet til, vil man kunne regne med, at derinden for vort Lands Grænser i alt er fundet 852 Arter afStorsommerfugle. Ifølge det Materiale, vi ligger inde med,er der paa den fyenske Øgruppe af disse 852 Arter fundetca. 78 pCt, der paa de Grupper, hvori man sædvanligvisdeler Storsommerfuglene, fordeler sig saaledes, at Maalerneer bedst repræsenteret, idet der paa den fyenske Øgruppeer fundet ca. 84 pCt. af det Antal Maalerarter, der er meldtfra dansk Omraade. Det skal imidlertid tilføjes, at disseTal ikke tør tages som et fuldgyldig! Udtryk for Størrelsenaf den recente fyenske Fauna, idet Sandsynligheden talerfor, at flere af de medregnede Arter ikke vil kunne findespaa den fyenske Øgruppe nu. Vil man udarbejde en For-tegnelse over en Landsdels Sommerfuglearter, er der eftervort Syn ikke nogen anden Vej at gaa end at medtage alt,hvad der i Tidens Løb med Sikkerhed vides at være fun-

126

det, og derefter overlade til Læserne ud fra de givne Op-lysninger at skønne om, hvorvidt en Oplysning maa ansesfor historisk eller afgivende Bidrag til Beskrivelsen af denrecente Fauna. Vi kan i denne Forbindelse nævne en Artsom Aporia crataegi L. Om denne siger Strøm i 1866: »DenneArt, der i vore Nabolande baade mod Nord og Syd er saaalmindelig, maa hos os regnes til Sjældenhederne i de flesteAar, og kun fra min Barndom mindes jeg en Tid, da denvar almindelig.« I hans Samling paa Fy ens Stiftsmuseumfindes tre fyenske Eksemplarer: Hunderup 5.7.1855, Odense13.6.1872 og Odense 7.7.1873. Der foreligger os bekendt ikkenoget senere Fund fra Fyen, og da Aporia crataegi saaledesikke er fundet i vor Landsdel i de sidste 70 Aar, maa dervel her, selv om det drejer sig om en Art med en nogeturegelmæssig Forekomst og særlige Flyveaar, regnes medOplysninger af historisk Karakter. Som et andet Eksempelkan vi nævne Parnassius mnemosyne L. Om denne Art med-deler Strøm 1866: »Jeg har set den een Gang i Fyen vedMarienlund nær Odense, og jeg ejer et Eksemplar fra Lange-land, som Skovrider Kruhøffer har taget i Stengade Skov«.(I Strøms Samling paa Odensemuseet findes en ? fra Sten-gade Skov, taget 1864). Heller ikke denne Art er det lykkedesat genfinde senere. Formentlig er den uddød i vor Lands-del, og det samme kan vel siges om flere andre, f. Eks.Zygaena scabiosae Scheven, der dog er taget saa sent som1911 (C.S.Larsen). Og dog skal man naturligvis være var-som i sin Tilbøjelighed til at anse en Art for uddød, selvom mange Aar er forløbet, siden den sidst blev fundet.Strøm meddeler 1891 om Caradrina (Hydrilla, Petilampa)palustris Hb., at der af denne Art er fundet l Stk. i Sande-rum i Fyen (Eksemplaret i Dr. Hoffmeyers Samling. —Paa Etiketten: 23.6.1879, V. Strøm). At der skulde gaa 63Aar, inden det næste fyenske Eksemplar blev fundet (Sna-rup Mose 7.6.1942, S. J. Sørensen), kan jo nok advare imodat drage forhastede Slutninger.

127

Det faunistiske Materiale, der nu foreligger for den fyenskeSommerfuglefaunas Vedkommende er naturligvis mangemere eller mindre nidkære Samleres Værk. Det vilde derforikke være muligt, og ej heller paakrævet, under denne korteRedegørelse for Indsamlingsarbejdet paa Fyen at nævnedem alle, men for fleres Vedkommende gælder det, at detArbejde, der er udført, er saa stort og betydningsfuldt, atdisse Samlere og deres Arbejde gør Krav paa en særligOmtale. Vor Ø's »Altmeister« paa Sommerfugleomraadet er denallerede nævnte og af alle danske Samlere kendte OverlærerVincens Strøm*). Han blev født paa Langeland 1818, blevStudent 1836, tog theologisk Embedseksamen 1842, virkedefra omkring 1845 som Huslærer paa Ølstedgaard ved Alle-sted og fra 1850 som Lærer i Naturhistorie ved OdenseKathedralskole, udgav 1891 sin kendte Bog »Danmarksstørre Sommerfugle« og døde 1899. Disse Data fortæller istore Træk, hvorledes hans Liv formede sig, men hvad deri denne Forbindelse har størst Interesse er naturligvis hansVirksomhed som fyensk Samler. Mange Samlere kan for-tælle, at deres Interesse for Sommerfugle allerede var tilStede i Barneaarene, at denne Interesse i Ungdomsaarenemaatte vige noget tilbage for de Krav, Hensynet til Studierog anden Uddannelse stillede, men at den senere i Livetvendte tilbage og blev til Alvor, ja for nogles Vedkommendetil en ikke uvæsentlig Del af Livets Indhold. Paa denneMaade forholdt det sig med Overlærer Strøm. Han har selvudtalt, at han lige fra Barneaarene interesserede sig forNaturhistorie, og at han end ikke kunde afholde sig fraat sysle med denne under det theologiske Studium, somhan, tilskyndet af Familiemedlemmer og Venner, havdetaget fat paa. Lokalitetsbetegnelser i hans Samling paa___________________

Hr. Boghandler O. Bager, Hellerup, har venligst meddelt os enDel af de her givne Oplysninger om Overlærer Strøm.

128

Odensemuseet fortæller os, at de Rejser i Udlandet (Tysk-land, Østrig, Schweiz og Norge), som han foretog efter athave taget Embedseksamen, selv om de maaske officieltikke just skulde tjene dette Formaal, i alt Fald ogsaa blevbenyttet til Samlervirksomhed, ligesom det naturligvis paaStrøm maatte virke ansporende, at han paa disse Rejserhavde Lejlighed til personligt at stifte Bekendtskab medflere af Datidens kendte Entomologer. Den ovenfor omtalteHuslærervirksomhed paa Ølstedgaard ved Allested gav hami rigt Maal Lejlighed til at dyrke sin Interesse for Sommer-fugle En efter Forholdene righoldig Samling gav disse Hus-læreraar ham ogsaa Mulighed for at tilvejebringe, og detmaa derfor have været en stor Sorg for ham at opleve Sam-lingens delvise Ødelæggelse ved en Brand, der lagde Ølsted-gaard i Aske 1850. Samme Aar begyndte imidlertid et nytAfsnit i hans Liv, idet han ansattes som Lærer i Natur-historie ved Kathedralskolen i Odense. Strøm boede i denVillaejendom, der endnu ligger paa Hjørnet af Kongens-eade og V. Stationsvej; det var, i det mindste dengang, iByens Udkant, og der var ikke langt til et Par af de Lokali-teter vi hyppigt finder nævnt i hans Bog: Aaløkke ogMari'enlund Skov. Ikke mindst for den naturinteresseredeer det af Betydning at have nogen at dele sine Interessermed, og utvivlsomt fik det Venskab, Strøm knyttede medden botanisk interesserede Brygger Schiøtz, Albani Bryggeri,stor Værdi for ham, ikke blot paa den Maade, at disse toNaturvenner under deres Samtaler havde Stof til frugtbrin-gende Drøftelser, men ogsaa rent praktisk paa en Maade,som vi, der er vant til at betjene os af moderne Befordrings-midler, ikke tænker paa. Ganske vist veg Strøm ikke til-bage for selv lange Ture til Fods, men de Sejlture, hansammen med Brygger Schiøtz foretog i dennes Lystbaad.aabnede kærkomne Muligheder for Undersøgelse af adskil-lige Lokaliteter, det ikke vilde være let at naa til Fods.Paa denne Maade fik Strøm f. Eks. Lejlighed til at foretage

129

Indsamlinger paa en saa særpræget Lokalitet som Enebær -odden, ligesom man undertiden gjorde Landgang paa Smaa-øerne i Fjorden. Oftest foretog Strøm dog sine Indsamlin-ger i Odense eller dens nærmeste Omegn, og det er ejen-dommeligt nok for os at se, hvorledes flere Steder i ogved Odense, hvorfra alt Præg af Natur forlængst er for-svundet, dengang var ret righoldige Lokaliteter for en Sam-ler. Det siger sig selv, at Strøms gæstfri Hjem var et Sted,hvor naturinteresserede Venner holdt af at komme; vi næv-ner blandt disse hans Kollega ved Skolen Ludvig Jastrau,der ogsaa var Samler, og A. Bang Haas, der i Forordet tilsin foran nævnte Sommerfuglefortegnelse ikke lægger Skjulpaa, hvor meget han skylder Strøm. — Allerede 1866 havdeStrøm efter Opfordring af Professor Schiødte i »Naturhisto-risk Tidsskrift« paabegyndt en Fortegnelse over DanmarksSommerfugle. Tiden tillod ham imidlertid ikke at bringedenne Fortegnelse til Afslutning; først efter at have trukketsig tilbage fra sin Lærervirksomhed fik han Tid til engrundigere Beskæftigelse med en saadan Fortegnelse. Re-sultatet foreligger i det af alle danske Samlere kendte ogskattede Værk »Danmarks større Sommerfugle« 1891. DenneBog vidner om en Mand, der besad et indgaaende Kendskabtil det Emne, han havde foresat sig at behandle, om denGrundighed og Soliditet, der var karakteristisk for Strøm ialt, hvad han foretog sig. Hvad Illustrationsmateriale an-gaar, henviser Strøm i Forordet til sin Bog til et Par afDatidens kendte tyske Sommerfugleværker. Maaske havdehan dog oprindelig tænkt sig sin egen Bog forsynet medFarvetavler; i alt Fald har han ved Hjælp af Vandfarverselv fremstillet adskillige saadanne Tavler; de er fortrinligtudført og med Kenderens sikre Blik for, hvad der er karak-teristisk for den enkelte Art. Disse Tavler er af OverlærerStrøms Søn, Lektor V. Strøm, skænket til NaturhistoriskMuseum i Aarhus.

130

Som allerede nævnt findes Overlærer Strøms Samlingpaa Fyens Stiftsmuseum i Odense. De tyve Kasser rum-mer dog ikke Samlingen i dens oprindelige Omfang; forudfor dens Overdragelse til Odensemuseet var en Del Eksem-plarer erhvervet af Zoologisk Museum i København, lige-som en Del var gaaet til forskellige Privatsamlinger. En af dem, der nød godt af Overlærer Strøms Viden ogErfaringer og ofte kom i hans Hjem, var hans Discipelpaa Kathedralskolen, den senere som en af vort Lands kyn-digste Lepidopterologer og største Samlere kendte Forst-kandidat C. S. Larsen. Denne var lige fra sin Barndomstærkt naturinteresseret, en Interesse, som hans Fader delteog fremelskede. I Fædrehjemmets Gaard i Faaborg stodder nogle store St. Croix-Sukkerfade, og her fik han ved atbetragte den Mængde Natsommerfugle, der om Aftenen søgtetil de lækre Sager, sit første Indtryk af SukkerlokningensBetydning. C. S. Larsen begyndte at samle Sommerfugleomkring 1888 og maatte — som han selv morsomt fortæl-ler — ligesom sin Læremester, Overlærer Strøm, opleve atse sin første Samling blive et Offer for ødelæggende Kræf-ter. Katastrofen var dog i dette Tilfælde knapt saa stor:C.S.Larsen havde i sin første Tid specialiseret sig megetstærkt, idet han kun samlede paa Plusia gamma; de stodfrit fremme, og en Nat havde en Mus fortæret alle Bag-kroppene. Hermed fik denne Specialinteresse sin Afslutning,men under Strøms kyndige Vejledning vaagnede C. S. Lar-sens Interesse for Sommerfugle snart for Alvor, og egentligvar det ogsaa Strøm, der kaldte Interessen for Micros fremhos sin Elev. »Der skal yngre Kræfter til at samle og stu-dere disse,« sagde Strøm. I Begyndelsen af Halvfemserneblev Larsen Elev i Brahetrolleborg Skovdistrikt og komsaaledes daglig til at færdes paa Omraader, hvor der varrige Muligheder for at gøre gode Fund og lærerige Iagt-tagelser. Tilmed var det saa heldigt, at W. Magius — senereSkovrider paa Knuthenborg — var Forstelev samme Sted;

131

ogsaa han var Samler, og de to unge Forstmænd dyrkedenu i Forening Sukkerlokningen saavel som andre Fangst-metoder paa de herlige Lokaliteter i Brahetrolleborg Skove.1893 kom C. S. Larsen paa Landbohøjskolen, og under sinStudietid lærte han i Entomologisk Forening en Del ud-mærkede Samlere at kende, saaledes f. Eks. den fremragendeMicros-Samler Overretssagfører Gudmann — den bedste, vihar haft herhjemme, siger C. S. Larsen; endvidere kendteEntomologer som Baron Wedel-Wedelsborg, Skarvig, Duur-loo, Engelhardt og Kløcker (der dog først senere blev Lepi-dopterolog). I København traf C. S. Larsen ogsaa den dygtigeMicros-Samler Revisor Emil Olsen, hvis Micros-Samling nuer paa Landbohøjskolen; sammen med denne og Lærer I. P.Kryger foretog han udbytterige Ekscursioner. Opholdet iHovedstaden muliggjorde ogsaa hyppige og lærerige Besøgpaa Zoologisk Museum, hvor C. S. Larsen især gjorde Studieri Bang Haas's Microssamling, som findes der. ForstkandidatLarsen lægger ikke Skjul paa, hvor værdifuldt Samkvemmetmed disse saavel som de mange andre Lepidopterologer, hangennem sin lange Samlervirksomhed har haft med at gøre,har været for ham. Tidligt var han som sagt kommet ind paa Studiet afDanmarks Microlepidoptera, og her fik han gennem mangeAar sit kæreste Arbejdsfelt. Det var, da han som ganskeung begyndte at interessere sig derfor, et her i Landet retudyrket Omraade, og det blev derfor af stor Betydning forham, at han stod i Forbindelse med saa fremragende Ken-dere som A. Bang Haas i Dresden-Blasewitz (B. H. var ble-vet optaget i Staudingers berømte Firma, hvis Indehaverhan senere blev) og Dr. Rebel, der af C. S. Larsen betegnessom en af de bedste Microskendere, der har levet. MangeAars flittig Beskæftigelse med Micros bragte Larsen et ind-gaaende Kendskab til disse og deres Udbredelse i Danmark.Fra Tiden før Aarhundredskiftet eksisterede der tre danskeFortegnelser over Microlepidoptera, nemlig Bang Haas's fra

132

1875, v. Hedemanns fra 1894 og Gudmanns fra 1897. DisseFortegnelser blev dog snart utilstrækkelige, og tilskyndet afSamlere og videnskabeligt interesserede Venner offentlig-gjorde C. S. Larsen i »Entomologiske Meddelelser«, 1916, 11.Bd., p. 28—319 sin første »Fortegnelse over Danmarks Micro-lepidoptera«, der 1927 i samme Tidsskrifts 17. Bd., p. 7—212efterfulgtes af »Tillæg til Fortegnelse over Danmarks Micro-lepidoptera«. C. S. Larsens Samling af danske Micros blevefterhaanden meget stor; han mener selv, at den omfattede20—25.000 Eksemplarer. For Aar tilbage erhvervede AarhusMuseum en Oversigtssamling, og for et Aar siden afhændedeC. S. Larsen største Delen af sin øvrige Microssamling tilZoologisk Museum i København. Selv beholdt han sine Ynd-lingsdyr, Acallaerne, som han stadig arbejder med. Af enenkelt Art: Acalla hastiana L. har C. S. Larsen over 1000Eksemplarer, men det drejer sig jo ogsaa her om en af demest varierende Sommerfugle, der eksisterer. Det maa haa-bes, at C. S. Larsen maa kunne afse den fornødne Tid tilOrdning og Bearbejdelse af sin store Acalla-Samling, derindeholder adskillige Aberrationer, der er nye for Viden-skaben. Paa et tidligt Tidspunkt begyndte C. S. Larsen ogsaa atsamle Exoter, især fra Sydamerika og Central-Amerika; hankom i Aarenes Løb i Forbindelse med mange Indsamlerepaa disse artsrige Omraader, fik en meget stor Samling afdisse varmere Himmelstrøgs pragtfulde Arter og har haftden Glæde, at flere sjældne Exoter er blevet opkaldt efterham. Ganske vist har Studiet af Micros været C. S. Larsens Ynd-lingsbeskæftigelse, men han har dog paa ingen Maade for-sømt Arbejdet med Storsommerfuglene. Tværtimod, ved enenestaaende Ihærdighed har han tilvejebragt en af de størsteMacrossamlinger, der findes i vort Land. I de senere Aarhar han især interessereret sig for Dagsommerfugle, særligAberrationer.

133

Selv om C. S. Larsen i sin lange Samlertid naturligvis harsamlet talrige Steder i Landet, er hans Indsamlingsvirk-somhed dog især knyttet til Sydfyen, nærmere betegnetEgnen omkring Faaborg. Han kom til at virke og bo her idenne smukke Egn, hvis afvekslende Natur rummer nogleaf vor Ø's bedste Indsamlingssteder, ligesom hans Virk-somhed som Forstmand naturligvis ogsaa gav ham godeMuligheder. Men disse har han da ogsaa i rigt Maal benyttet;det er ikke givet mange at naa, hvad han som Lepidop-terolog har naaet. En meget stor Del af Eksemplarerne iC. S. Larsens Samling er taget paa fyenske Lokaliteter; detvilde derfor i høj Grad være ønskeligt, om Macrossamlingenkunde bevares for Fyen, i det mindste den fyenske Del afden, og vi kan derfor ikke slutte vor Omtale af C. S. Larsenuden at udtale vor Glæde over, at der nu er aabnet Mulig-hed for, at Samlingen kan finde sin Plads paa Fyens Stifts-museum i Odense. En ikke ringe Del af de Oplysninger, der foreligger omden fyenske Sommerfuglefauna, skyldes de to kendte Aar-hussamlere. Biskop, Dr. theol. Skat Hoffmeyer og Kommune-lærer Sigfr. Knudsen. De er begge født paa Fyen og harsamlet her i deres Barndom og første Ungdom, ligesom desenere, saa ofte der var Lejlighed til det, har færdedes medKetsjer og andre Fangstredskaber paa Fødeøen, hvorfra dehar hentet ikke faa Dyr til deres righoldige Samlinger. Beggestærkt interesserede i Faunistik har de gjort et stort Ar-bejde paa at indsamle Oplysninger om de forskellige ArtersForekomst paa Fyen, saaledes ikke mindst Lærer Sigfr.Knudsen, der for et Par Aar siden har gjort os den Glædeat overlade os sit store Materiale med Udarbejdelsen af enFyensfortegnelse for Øje.Fremdeles er der Grund til at nævne tre, nu afdøde. Sam-lere, alle tre Lærere, der hver for sig har givet gode Bidragtil Undersøgelsen af vor Ø's Fauna, nemlig Lærer P. Jør-gensen, Lærer Skarvig og Lærer S. P. Sørensen. Sidstnævntes

134

Virksomhed som Samler var især knyttet til Vestfyen (Ind-slev Taarup og senere Søby pr. Flemløse), medens LærerSkar vig sammen med sin Svigerfader, Dyrlæge Grill i Otte-rup, navnlig samlede paa nordfyenske Lokaliteter. Den ud-mærkede Samler Lærer P. Jørgensen samlede især omkringSønderby og vil være kendt for sine Fund af Polygoniavau-album Schiff. Af Helbredshensyn rejste han senere tilSydamerika, hvor han under et af Ministerierne fik enStilling, der gav ham Lejlighed til en videregaaende Be-skæftigelse med Entomologien. Lejlighedsvis har naturligvis Samlere fra andre Lands-dele dyrket de fyenske Lokaliteter, saaledes f. Eks. den nuafdøde Viceinspektør Findal, Aarhus (Vestfyen), Kommune-lærer, cand. mag. P. L. Jørgensen, København (Kerteminde -egnen), og Overlæge Tage Feddersen, København (navnligØstfyen). Blandt de Samlere, der i de senere Aar har bidraget væ-sentligt til Undersøgelsen af den fyenske Sommerfuglefauna,er ogsaa Direktør K. Groth, Svendborg. Som flere andre afde allerede omtalte Samlere kan ogsaa han datere sin In-teresse for Sommerfugle tilbage til Drengeaarene, idet hanallerede som 12-aarig sammen med sin naturinteresseredeFader begyndte at samle. Det var i Bergedorf ved Hamborg,ikke langt fra klassiske Lokaliteter og omkring den storeSachsenwald. Stor Betydning for dem begge havde Sam-kvemmet med den kendte Hamborgsamler Amandus Sauber,der var Insektpræparator ved Naturhistorisk Museum i Ham-borg. Det bedste Fund fra disse Aar var Agrotis subroseaSteph. i 1900, idet denne Art dermed for første Gang konsta-teredes paa det europæiske Fastland. — Fra 1907 samledeDirektør Groth i over 12 Aar i Indien, først i Penang vedMalakkakysten og senere i Rangoon. Paa Grund af den fug-tige Varme var det vanskeligt at præparere og opbevareSommerfugle disse Steder. Direktør Groth sendte derfor sinFangst hjem til Hamborg, hvor Dyrene blev præparerede

135

og bragt til Museet. Mange af de saaledes hjemsendte Dyrfindes endnu paa Hamborg Museum. Under forrige Ver-denskrig maatte Direktør Groth tilbringe 5V2 Aar i en Krigs-fangelejr i Indien, men lykkeligvis blev det ham selv un-der disse Forhold muligt at dyrke sin Interesse for Som-merfugle, idet Kommandanten selv var Samler og megetforstaaende. Desværre gik en Del af Samlerudbyttet tabtpaa Hjemrejsen til Europa; en af Kufferterne blev brudtop, og dens Indhold — bl. a. Sommerfugle — forsvandt.Siden 1920 har Direktør Groth været bosiddende i Danmarkog har lagt et stort Indsamlingsarbejde for Dagen, navnligpaa sydfyenske Lokaliteter. For den, der som ovenfor nævnthavde samlet dels i Troperne og dels paa Hamborgegnensrigholdige Lokaliteter, har Udbyttet af de første sydfyenskeEkscursioner jo nok taget sig lidt magert ud, men længevarede det ikke, før Direktør Groth fattede en stærk Inter-esse for vort Lands Fauna og i Særdeleshed for de mangeinteressante Former, den rummer. Det er som nævnt isærde sydfyenske Lokaliteter, Direktør Groth har søgt at ud-forske, og nævnes kan i denne Forbindelse det første, oghidtil eneste danske Eksemplar, af Eueretagrotis agathinaDup. fra Snarup Mose 20.8.1933. Det er mange Arter, Direk-tør Groth i Tidens Løb har noteret fra sine Indsamlings-omraader, og interessant er det, at Hr. Groth fra et saabegrænset Omraade som sin Have — ganske vist ikke nogenlille Have — har noteret ikke mindre end 437 Arter. Dettekan formentlig tages som et Vidnesbyrd om, at de Ind-samlingsresultater, vi Samlere møder med, selv fra de størreLokaliteter, ikke tør tages for noget fuldkomment Billedeaf Faunaen de paagældende Steder, og det kan minde osom, at der stadig er Brug for et energisk Indsamlings-arbejde, der nok Tid efter anden skal bringe nye Resul-tater for Dagen. — Ved Siden af sin almindelige Sam-lervirksomhed har Direktør Groth beskæftiget sig megetmed arvebiologiske Undersøgelser, især vedrørende Dystroma

136

truncata Hfn. og citrata L. Enhver Samler kender de sær-deles interessante Arbejder, Direktør Groth henholdsvis i1935 og 1937 har offentliggjort i »Flora og Fauna« somResultater af disse Undersøgelser. Hr. Groths Samling om-fatter noget over 11.000 palaearktiske Sommerfugle (henvedet Par Tusinde Arter); Maalerne indbefatter en arvebiolo-gisk Specialsamling af Dystroma truncata Hfn. paa 2477Stkr., og endelig er der en Samling af indiske Sommerfuglepaa flere Tusinde Stkr. Med Hensyn til Antallet af fyenske Samlere har der iLøbet af de senere Aar kunnet noteres en glædelig Tilvækst.Adskillige, fortrinsvis yngre. Samlere er kommet til. Deter naturligt, at saadanne yngre Samlere, der ikke liggerinde med de ældres Erfaringer, netop derfor i højere Gradføler Trang til at udveksle Erfaringer med hinanden og idet hele taget være sammen om Arbejdet. Det var derforfra en saadan Kreds af yngre Samlere, den Tanke for nogleAar siden udgik at søge dannet en Sammenslutning affyenske Samlere med det fælles Maal at arbejde videremed Undersøgelsen af den fyenske Lepidopterafauna. 1939tog Sammenslutningsbestræbelserne fast Form i Dannelsenaf Lepidopterologisk Selskab for Fyn. Imidlertid har detteSelskab efterhaanden haft den Glæde at se de noget ældreSamlere slutte sig til, saaledes at Lepidopterologisk Selskabfor Fyen nu omfatter samtlige paa den fyenske Øgruppeboende Samlere. Man kan roligt sige, at Sammenslutningenpaa mange Maader har været til baade Gavn og Glæde fol-de fyenske Samlere. De Fællesekscursioner, der i Løbet afhver Sæson afholdes, har foruden det, at de har givet godeIndsamlingsresultater, været til stor Glæde for Deltagerne,og om Medlemsmøderne kan noget lignende siges; paa saa-danne Møder er der rig Lejlighed til at udveksle Erfaringerog til Drøftelse af de mange fælles Anliggender, f. Eks.Klækningsresultater, Indsamlingsmetoder, Bestemmelser o. l.Entomologiske Tidsskrifter cirkulerer mellem Medlemmerne,ligesom Udveksling af lepidopterologisk Litteratur finder

137

Sted. Enhver Samler har haft Lejlighed til at erfare, hvilkeVanskeligheder Forfattere af faunistisk Litteratur har haftmed at faa samlet de fornødne Oplysninger om, hvad der erfundet i de forskellige Landsdele. Lepidopterologisk Selskabfor Fyen har derfor ogsaa set det som sin Opgave at søgeResultaterne af det fynske Indsamlingsarbejde gjort over-skuelige og let tilgængelige ved Oprettelsen af et Kartotekover de fyenske Fund. I saa vid Udstrækning, som det harværet muligt, har man i dette Kartotek indført de Iagttagel-ser, der hidtil er gjort med Hensyn til de forskellige Arter,ligesom Medlemmerne har Pligt til hvert Aar til SelskabetsSekretær at indsende Beretninger om de Fund og Iagttagel-ser, de har gjort i Løbet af en Sæson. I Kartoteket findeset Kort for hver Art, der vides at være fundet her i Landet.Paa Kortets ene Side noteres Lokalitetsbetegnelser, Finder-nes Navne, Dato og Aarstal (dog ikke for de almindeligsteArters Vedkommende) samt Oplysninger om Artens Hyp-pighed paa de nævnte Lokaliteter. Paa Kortets anden Sidefindes et Fyenskort, paa hvilket der svarende til de anførteLokaliteter afsættes Signaturer. Det ligger i Sagens Natur,at man ved Føringen af et saadant Kartotek maa gaa fremmed ikke ringe Forsigtighed. Selvfølgelig indføres kun deOplysninger, om hvis Rigtighed der ikke kan herske nogenTvivl. Visse Arter kan jo være vanskelige nok at bestemme,og da man naturligvis ikke hos alle Medlemmer kan for-udsætte den fornødne Kyndighed paa Bestemmelsesomraa-det, foretages i mange Tilfælde forud for en Oplysnings Ind-førelse i Kartoteket fornøden Kontrolbestemmelse af særligsagkyndige. Maalet er dette efterhaanden at faa samlet alt,hvad der vides om de forskellige Arters Forekomst og Hyp-pighed paa den fyenske Øgruppe, og selv om vi selvfølgeliger fuldtud klar over, at en saadan Fuldkommenhed ikke vilvære let at naa, tør det dog siges, at vort fyenske Kartotekvil være en god Kilde for den, der i Indsamlingsøjemed ellertil faunistiske Arbejder vil søge Oplysninger om den fyenskeSommerfuglefauna.

138

Der er i Tidens Løb samlet ikke saa lidt paa Fyen ogpaa mange Lokaliteter, men ikke desto mindre viser voreKartotekskort, at der endnu er Omraader, der kun lejlig-hedsvis er blevet besøgt af Samlerne. Der er saaledes stadigBrug for et energisk Indsamlingsarbejde, ikke mindst paade mange større og mindre Øer omkring Hovedøen. I dennesidste Henseende er der dog taget godt fat i de senere Aar(vi nævner eksempelvis Ærø), og det har vist sig, at disseUndersøgelser har bragt interessante Ting for Dagen. I de sidste Aar har Krigssituationen her som andre Ste-der paa forskellige Maader vanskeliggjort Arbejdet. En afvore vigtigste Indsamlingsmetoder: Lyslokningen, har heltmaattet opgives, ligesom Sukkerlokningen kun i begrænsetOmfang har kunnet gennemføres, hvortil kommer, at Man-gelen af Motorkøretøjer gør det vanskeligt at foretage natligeEkscursioner til fjernere liggende Lokaliteter. — Der er jovægtigere Grunde til at ønske den nuværende Situation medalle dens Indskrænkninger og Vanskeligheder afløst af bedreTider; men derudover har vi Samlere unægtelig ogsaa voresærlige Grunde til med megen Længsel at se lysere Tideri Møde.

Naturhistorisk Forening for Fyn 1918-34.Af P. I. Rørth.

I en ekstraordinær Ferie i September 1917 arbejdede jegnoget med Botanik, bl. a. med Svampe. Under Samarbej-det med en Kollega husker jeg, at vi første Gang talte omdet ønskelige i at faa stiftet en naturhistorisk Forening forFyn. Jeg talte med forskellige Personer om Sagen, og af-døde Kredslæge P. Trautner, Bogense, satte mig i Forbin-delse med Friskolelærer Andreas Madsen, Elholm, Beldringe.Sammen med Friskolelærer Martin P. Rudum, Sødinge, hav-de han i nogle Aar ledet botaniske Ekskursioner. Han ogandre tilskyndede mig til at danne en saadan Forening, ogjeg indbød derefter til et Møde paa Fyns Forsamlingshus iOdense d. 15. Decbr. 1918, hvor Foreningen blev stiftet. IForhandlingerne om Foreningens Oprettelse og Formaal del-tog bl. a. Kredslæge P. Trautner, Andreas Madsen, AdjunktBrusendorff, Odense, og Forstander J. E. Lange, der nu alleer døde. — I nogle Aar havde der været naturh. Foreningerfor Lolland-Falster, Jylland og Sjælland med fælles Med-lemsblad, »Flora og Fauna«. Det var derfor naturligt, at denfynske Forening indgik som en manglende Lokalforening idisses Rækker, dog blev Medlemsbladet ikke gjort obligato-risk. Foreningens Love blev udarbejdet i det væsentlige iOverensstemmelse med den jyske Forenings, hvis Formand,afd. Viceskoleinspektør Findal, Aarhus, straks beredvilligtstøttede Foreningen paa enhver Maade. — Den første Besty-relse kom til at bestaa af Lærerinde Fru G. Andersen, Ny-borg, Adjunkt Brusendorff, Andreas Madsen, M. P. Rudumog undertegnede. Alle de mødte — ca. 25 — indmeldte sig

141

straks, og snart var Medlemstallet i god Stigning. Rammenvar dermed lagt, og Arbejdet kunde begynde. I det følgendeskal jeg i Hovedtræk berette lidt om Foreningens Arbejde ide 16 Aar, jeg havde Fornøjelsen at være med i Arbejdet. Den første Ekskursion fandt Sted d. 5. Juni 1918 og giktil Langesø. Der var som nævnt gjort et Pionerarbejde af deto Friskolelærere Andreas Madsen og Martin Rudum, og devar gode Hjælpere ved de første botaniske Ekskursioner.Rudum skrev en særpræget Beretning om den første Tur i»Flora og Fauna«. Desværre blev deres Virksomhed indenfor Foreningen kun kortvarig, men de efterlod sig et smuktMinde. Heldigvis har Foreningen kunnet bevare Forbindel-sen med de fynske Friskolefolk, idet Friskolelærer AntonMikkelsen, Søllinge, i 1925 afløste Brusendorff som Kasserer,en Post han siden med stor Samvittighedsfuldhed har be-stridt, ogsaa han har været Foreningen en god Mand medsin aldrig svigtende Interesse. Foreningen fandt snart sin særlige Arbejdsmaade. HvertAar blev der planlagt 4 Ekskursioner, hvoraf den sidstealtid har været en Svampetur, der med faa Undtagelser erblevet ledet af Forstander J. E. Lange. Denne Mand skylderForeningen størst Tak. Straks ved Starten lovede ForstanderLange at lede en aarlig Ekskursion, og der har altid væretstor Interesse for disse Ture, der undertiden har været iForbindelse med Udstillinger eller Besøg paa Husmands-skolen, hvor Hr. og Fru Lange da var gæstfri Værtsfolk. Som Ledere ved de botaniske Ekskursioner nævner jegforuden Forstander Lange Konservator K. Winstedt og Di-rektør Svend Andersen, der begge er Kendere af den fynskeVegetation. Mange Medlemmer vil desuden huske de mangeøvrige og dygtige Botanikere indenfor Foreningens egneRækker: Adjunkt Frk. K. Lohse, Bogbinder Fuglsang, LærerA. P. Skovsted, Seminarieforstander Alfred Hansen, Apote-ker cand. pharm. Kjerulf Petersen, Lærer Anton Mikkelsen,Repræsentant H. Chr. Hansen og fl. Foreningen har vist

142

besøgt de fleste gode Lokaliteter paa Øen, og særlig de tosidstnævnte Mænd har publiceret deres Fund fra de fynskeLokaliteter. Paa et enkelt Omraade tog Foreningen et nyt Fag op,nemlig Geologien, og Medlemmerne vil nok her huske et Par2-Dages Ture i Forbindelse med Foredrag til Klinterne vedRøjle og Ristinge med Direktør Dr. phil. Victor Madsen somLeder. Ogsaa med Geologerne V. Milthers og Dr. Nordmannsom Ledere har Foreningen haft gode Bilture til de mestinteressante Lokaliteter paa Øen. Det lyder nu næsten even-tyrligt, at Foreningen kunde give Bilture eller i alt Fald etstort Tilskud hertil tillige med, at der ogsaa enkelte Gangefandtes en Kasse med Drikkevarer til gratis Uddeling, naarTuren gik til Steder, hvor der ikke paa anden Maade kundefaas noget af den Slags. Efter faa Aars Forløb optog Foreningen ogsaa ornitologiskeEkskursioner paa sit Program. Foruden de fremmede Ornito-loger, Konservator Harry Madsen, København, cand. mag.F. Bolt Jørgensen, Gentofte, og Lærer Sigfred Knudsen, Aar-hus, har Foreningen naturligvis benyttet de fynske Ornitho-loger. Skovrider, Dr. phil. V. Holstein, Kommunelærer C. A.Rasmussen, der nu begge har forladt Fyn, og endelig afd.Overlæge O. Helms, Nakkebølle, hvortil Foreningen har haftet Par gode Ture med stor Tilslutning. Jeg nævner ogsaaen Natekskursion til Langesø med Foredrag og Lysbilleder iSlottets Foredragssal, hvor Foreningen som saa ofte før —Langesø er den Lokalitet, hvortil de fleste Ekskursioner haiværet foretaget — mødte en enestaaende Venlighed og Gæst-frihed, og det er mig her er kær Pligt at takke Hr. og FruLensbaron H. Berner Schilden Holstein herfor. Medens der til Fugleturene har været næsten for stor Til-slutning, var det mig en Skuffelse, at der ikke blev Tilslut-ning nok til et Kursus i Hav-Biologi paa Fiskerihø j skolen iSnoghøj hos Forstander cand. mag. Otterstrøm, hvortil jeg etPar Gange indbød. Derimod gav en Tur med Biologisk Sta-

143

tions Damper i Nyborg et godt Udbytte, ligesom ogsaa etPar Ture med Lærerne Findal og E. Nielsen, København,som Ledere vil huskes. Emnerne var Dyreliv i fersk Vandog Edderkopper. Det er med Glæde, at jeg mindes alle disse Ture, hvorjeg mødte Venlighed og Hjælpsomhed fra alle Sider, og hvorLokaliteterne næsten altid var de smukkeste Steder paa Øen;kun er det vemodigt at tænke paa, at saa mange af de Mændog Kvinder, som har betydet meget for Foreningen, nu erborte, og de savnes især, naar jeg nu og da er med paaEkskursioner; men der har heldigvis aldrig manglet Ungdompaa Turene, og det er glædeligt at se den slutte op, saaledesat Foreningen stadig kan være i Fremgang. Jeg slutter denne lille Mindeartikel med en Tak til demange, jeg har samarbejdet med gennem Aarene.

Bogense, August 1942.

N

Naturhistorisk Forening for Fyn i 25 Aar.Af Niels Foged.

aturhistorisk Forening for Fyn har til Formaal — ifølgeLovenes § l — l. at uddybe og udbrede Kendskabet til

Fyns Naturhistorie og 2. orientere Medlemmerne med Hen-syn til nyere almene naturhistoriske Fremskridt og Iagt-tagelser. I de 25 Aar, Foreningen nu har virket, er dettesøgt naaet fortrinsvis ved Afholdelse af Ekskursioner, derkun i et enkelt Tilfælde (V9 35) har gaaet til Egne udenforden fynske Øgruppe. Der er desuden — isser i de senereAar — afholdt Foredragsmøder. Medens Ekskursionerne altidhar været særdeles godt besøgt, har Besøget til Foredragenei nogen Grad svigtet. Dette sidste maa formodentlig i særligGrad skyldes, at Foreningens Medlemmer bor spredt overhele Fyn, medens Møderne altid har været afholdt i Odense.Ekskursionerne har derimod — som Kortene viser — væretlagt saaledes, at saavidt muligt alle Egne af Fyn er blevetbesøgt og alsidigt behandlet. Det har dog ikke kunnet und-gaas, at særlig let tilgængelige eller rige Lokaliteter er besøgtoftere end andre. Hyppigst besøgt er Langesøegnen med ialt13 Ekskursioner. Bestyrelsen har altid bestræbt sig for at gøre ForeningensProgram saa alsidigt som muligt. Det kan være en Svaghed,da det herved kan gaa ud over Dybden og Kontinuiteten iArbejdet, men vi har holdt det for et vigtigere Formaalsaa alsidigt som muligt at orientere Medlemmerne i vor

146

Øgruppes rige og afvekslende Natur. Den gennemgaaendestigende Tilslutning til Foreningen fra alle Kredse i Sam-fundet synes at give os Ret i vor Betragtning. FriskolelærerMartin P. Rudum skrev i sin Beretning om Foreningensførste Ekskursion i Flora og Fauna (1919, S. 83): at derdeltog »folk af forskellige livsstillinger: husmænd og haand-værkere, læger, lærere og adjunkter, men med et fællesmaal: at lære naturen og naturlivet bedre at kende.« Linjenheri er søgt holdt gennem de 25 Aar. Foreningens Medlem-mer kan stadig findes i alle Livsstillinger og Aldre (fra 16Aar og opefter), og Maalet er nu som dengang En Gennemgang af Ekskursionerne viser, at Flertallet(56 af 100) har været med botaniske Emner. Her har Svam-pene naturligt indtaget en Særstilling, da Forstander JakobE. Lange, der med megen Interesse har deltaget i Forenin-gens Liv ligefra Starten i 1918 til sin Død i 1941, som Regelhar ledet den aarlige Svampeekskursion og undertiden ogsaaandre botaniske Ekskursioner. Han har ialt ledet 19 Ekskur-sioner for Foreningen, der takkede ham herfor og for hansArbejde iøvrigt for Foreningen ved at udnævne ham til For-eningens første Æresmedlem. Hertil føjedes senere Titlen ogÆreshvervet: Æresekskursionsleder! Lange er vistnok tilDato den eneste, hvem denne Titel er tildelt. Zoologien harværet repræsenteret med 31 Ekskursioner, Geologien ved 14.Desuden er der afholdt 16 Foredragsmøder. Foreningen erden store Stab af Ekskursionsledere og Foredragsholderetaknemlig for det dygtige Arbejde, de har udført — ofte gra-tis og ellers altid for meget beskedent Honorar. En Betragtning af Listen over Bestyrelsesmedlemmer viser,at Arbejdet i Bestyrelsen som Regel maa have været prægetaf Harmoni og godt Samarbejde, da de 12, der har siddeteller endnu sidder heri ialt repræsenterer 123 »Bestyrelses-aar« eller gennemsnitlig ca. 10 Aar pr. Medlem. Hertil erydermere at bemærke, at Friskolelærerne A. Madsen ogM. Rudum udgik af Bestyrelsen ved deres Død.

147

Ved et Tilbageblik vil der være en særlig Grund til atnævne Foreningens første Formand og egentlige Stifter LærerP. J. Pedersen (Rørth), Bogense, der i 16 Aar har været For-eningen en god og dygtig Leder. Det er ham, der støt ogsikkert har ført Foreningen gennem de første vanskelige Aar.Medlemmerne takkede ham herfor ved i 1938 at udnævneham til Foreningens Æresmedlem. Lærerinde Fru GerdaAndersen, Nyborg, der ligeledes har deltaget fra ForeningensStart, har i 23 Aar været et virksomt og interesseret Medlemaf Bestyrelsen. Da Fru Andersen paa Grund af svigtendeHelbred ønskede at nedlægge sit Bestyrelsesmandat i 1941,takkede Medlemmerne for godt Arbejde ved at udnævnehende til Æresmedlem. Foreningen skylder desuden Fri-skolelærer Anton Mikkelsen, Søllinge, megen Tak, fordi hani 1925 overtog Bestyrelsens mest utaknemlige Post: Kasserer-hvervet, som han siden har varetaget med stor Samvittig-hedsfuldhed.

Æresmedlemmer, Bestyrelse og Medlemsantal 1918—42.Æresmedlemmer:

Forstander Jakob E. Lange. 1924. Lærer P. J. Pedersen (Rørth). 1938. Lærerinde Fru Gerda Andersen. 1941.

Formænd: Lærer P. J. Pedersen (Rørth), Bogense. 1918—34. Lærer G. Balsløv, Odense. 1935—37. Adjunkt Niels Foged, Odense. 1937—.

Kasserere. Adjunkt Brusendorff, Odense. 1918—25. Friskolelærer Anton Mikkelsen, Søllinge, Pederstrup St.

1925—.

148

Bestyrelsesmedlemmer: Lærer P. J. Pedersen (Rørth), Bogense. Formand 1918—34. Friskolelærer Andreas Madsen, Elholm, Beldringe. 1918—21. Friskolelærer Martin Rudum, Sødinge. 1918—25. Lærerinde Fru Gerda Andersen, Nyborg. 1918—41. Adjunkt Brusendorff. Kasserer 1918—25. Lærer Fr. Ilving, Odense. 1922—26. Friskolelærer Anton Mikkelsen, Søllinge, Pederstrup St.

Kasserer 1925—. Seminarieforstander Alfred Hansen, Odense. 1926—. Lærer G. Balsløv, Odense. 1926—37. Formand 1935—37. Adjunkt Niels Foged, Odense. 1934—. Formand 1937—. Lærer Chr. Pedersen, Odense. 1937—. Cand. pharm. Max Møller. 1941—.

Revisorer. Kaptajn Th. Lassen. 1920—24. Adjunkt Kathrine Lohse. 1920—33. Bogbinder L. P. Fuglsang. 1924—38. Adjunkt Martha Christensen. 1933—36. Sagfører Boe Hansen, Nyborg. 1936—. Købmand Christiansen. 1938—.

Medlemstal: 1919: 88; 1920: 92; 1921: 91; 1922: 98; 1923: 67; 1924: 58;1925: 60; 1926: 83; 1927: 87; 1928: 88; 1929: 79; 1930: 102;1931: 119; 1932: 128; 1933: 139; 1934: 158; 1935: 172; 1936: 182;1937: 149; 1938: 210; 1939: 219; 1940: 201; 1941: 208; 1942: 198.

Oversigt over Ekskursioner og Foredrag 1918—42.Udarbejdet efter Referater i »Flora og Fauna«, Forhand-lingsprotokoller, Meddelelser til Medlemmerne o. s. v. For 1921 har det ikke været muligt at skaffe sikre Oplys-ninger.

149

1918.15/12. Stiftende Møde. Odense.

1919.8/6. Botanisk og biologisk Studieudflugt. Langesø.13/7. Botanik. Egeskov. (Rudme St.)17/8. Botanik. Lærer Jørgensen, Brenderup, og Læge Munck,

Skovshøjrup. Brenderup Mose, Baaring Skov og Vig.21/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Aaløkkeskoven.

1920.5/6. Ornitologi. Overlæge O. Helms. Nakkebølle.11/7. Botanik. Landbrugslærer Sloth. Brahetrolleborg.12/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Langesø.

1921.

1922.15/6. Botanik. Friskolelærer A. Madsen, Elholm. Viemose ved

Allesø.9/7.. Botanik. Lærer Skovsted, Bred. Mølleknap (langs

Brænde Aa).23/7. Botanik. Hindsholm.9/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Rue Skov ved

Langesø.

1923.5/6. Botanik. Enebærodde.8/7. Botanik. Snarup.22/7. Botanik. Kerte Bakker./9. Svampeudstilling. Forstander Jacob E. Lange.

1924.15/6.. Botanik. Seminarielærer C. C. Krogsgaard, Skaarup.

Vejstrup Aa.29/6. Baron H. Schilden Holsten. Langesø.

150

13/7. Botanik. Fænø. /9. Svampeudstilling. Forstander Jakob E. Lange.

1925.14/6.-

15/6. Geologi. Direktør, Dr. phil. V. Madsen, l. Bogenseog Omegn. 2. Røgle Klint.

5/7. Botanik. Lærer C. A. Rasmussen og Skovrider Nielsen.Holstenshus Skov.

6/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Einsidelsborg.

1926.16/5. Ornitologi. Lærer C. A. Rasmussen, Faaborg. Illum Ø.27/5. Botanik. Konservator K. Wiinstedt. Sønderby Klint

(S. f. Assens).12/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Ørbæklunde.

1927.22/5. Ornitologi. Skovrider V. Holstein. Einsidelsborg.19/6. Botanik. Direktør Svend Andersen. Mademose ved Ny-

borg.3/7. Zoologi og Geologi. Cand. pharm. Schlesch og Dr. phil.

H. Ødum. Kerteminde Klint.11/9. Svampe. Lærer Skovsted, Bred. Vissenbjerg.

1928.3/6. Ornitologi. Overlæge O. Helms. Nakkebølle.26/6. Botanik. Konservator K. Wiinstedt. Baaring og Vejlby

Skov.1/7. Entomologi. Lærer J. Kr. Findal, Aarhus. Brahetrolle-

borg.28/8. Foredrag. (»Arbejdsprincipper i Naturhistorieundervis-

ningen, bygget paa Elevernes Selvvirksomhed«.) Mag.scient. A. Ditlevsen. Sammen med D. L. F. 32. Kreds,Odense Lærerforening (32 C) og Odense Skolesamfund.

151

29/8. Biologi. Mag. scient. A. Ditlevsen. Langesø.16/9. Svampe. Lærer Skovsted. Søbysøgaard Skov og Fangel

Plantage.

1929.15/6.-

16/6. 1. 15/6. Botanik. Nord-Langeland.2. 15/6 (Aften). Foredrag. Direktør, Dr. phil. V. Madsen.

»Istiden i Danmark«.3. 16/6. Geologi. Direktør, Dr. phil. V. Madsen. Ristinge.

30/6. Botanik. Friskolelærer Anton Mikkkelsen. Stevningenved Kværndrup.

25/8. Edderkopper. Kommunelærer E. Nielsen, København.Erholm.

Forud for Ekskursionen Foredrag i Odense. »Edder-kopper«. Kommunelærer E. Nielsen, København.

15/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Morud Skovene.

1930.29/5. Ornitologi. Lærer C. A. Rasmussen, Faaborg. Faaborgs

Omegn.29/6. Botanik. Repræsentant H. Chr. Hansen, Odense. Hver-

ringe og Fyns Hoved.17/8. Marin Biologi. lagttagelsestur med »Japetus Stenstrup«.

Cand. mag. Aage Jensen, København. Store Bælt.7/9. Geologi. Statsgeolog V. Milthers. Højby Aas.5/10. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Ravnholt Skovene.

1931.31/5. Botanik. Konservator K. Wiinstedt. »Øen« og Kajbjerg

Skov ved Nyborg.13/5.-

14/5. Ornitologi. Konservator Harry Madsen. Bogense—Æbelø.

28/7. Botanik-Geologi. Afdelingsgeolog, Dr. phil. Knud Jes-sen. Gammellung-Moserne og Teglværksgravene i Sten-

strup./. Svampe. Lærer Skovsted. Skove og Plantager ved Nørre

Søby og Fangel.

152

1932.5/6. Geologi-Botanik. Rejstrup Kalkbrud og Ullerslev Mose.3/7. Botanik. Sammen med Naturhistorisk Forening for Lol-

land-Falster. Taasinge.2/10. Svampe. Adjunkt Poul Larsen, Kolding, og Forstander

Jakob E. Lange. Langesø.

1933.12/3. Ornitologi. Overlæge O. Helms. Farvandet ud for Faa-

borg.28/5. Ferskvandsbiologi. Viceinspektør J. Kr. Findal, Aarhus.

Slukefter.25/6. Botanik. Sammen med Dansk Botanisk Forening.

Wedelsborgegnen.27/8. Geologi. Statsgeolog, Dr. phil. V. Nordmann. Røgle Klint

Øxenrade Skov.1/10. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Taagerodskovene.

1934.16/6. l. Foredrag. Lærer C. A. Rasmussen, Faaborg: »De sorte

Tejsters Ø«. Langesø Foredragssal.2. Ornitologisk Natekskursion. Cand. mag. F. Bolt Jør-gensen. Langesø Skove.

1/7. Botanik. Direktør Svend Andersen. Fogense Mose vedBogense.

2/9. Geologi. Statsgeolog V. Milthers. Vestfyn.30/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Holstenshus Skove.

1935.19/1. Foredrag. (Lysbilleder.) Overlæge O. Helms, Nakke-

bølle: Fugleiagttagelser.18/4. Ornitologi. I Fællesskab med Dansk ornitologisk For-

ening. Overlæge O. Helms, Nakkebølle. Farvandene om-kring Faaborg.

2/6. Ornitologi. Konservator Harry Madsen. Knudshoved.

153

23/6. Botanik. (Moser.) Direktør Svend Andersen. Moserneved Kirkeby St.

1/9. Geologi. Statsgeolog Dr. phil. V. Nordmann. Vejleegnen.15/6. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Langesø.

1936.7/6. Ornitologi. Lærer P. J. Pedersen, Bogense, og Lærer S. B.

Andersen, Aasum. Omegnen af Bogense.21/6. Botanik. Konservator K. Wiinstedt. Stevningen ved

Glamsbjerg.23/8. Marin Biologi. (Botanik.) Dr.phil. Boye Petersen.

Bogense.20/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Skovene ved Kir-

keby St.

1937.13/6. Botanik. Forstander Jakob E. Lange. Sydlige og mid-

terste Hindsholm.19/9. Geologi. Statsgeolog V. Milthers. Midtfyn.3/10. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Højsholt Skovene

ved Tommerup.27/11. Foredrag. (Lysbilleder.) Skoledirektør S. Franck, Frede-

riksberg: »Fra Grøftekant og Hegn«.

1938.12/2. Foredrag. (Lysbilleder.) Mag. scient. C. Luplau Janssen,

København: »Stjernehobe og Taager«.29/5. Ferskvandsbiologi. Dr. phil. Kaj Berg, Hillerød. Sluk-

efter.12/6. Ornitologi. Lærer S. B. Andersen, Aasum. Romsø.28/8. Botanik. Professor, Dr. phil. Kai Gram. Gammellung og

Ravnebjerg Skov ved Stenstrup.2/10. Svampe. Amanuensis, Mag. scient. N. F. Buchwald.

Hesbjerg Skovene.5/11. Foredrag. (Lysbilleder.) Lærer Leo Novrup, Vester Ne-

bel: »Fugleiagttagelser«.25/11. Foredrag. (Lysbilleder.) Forstander Fjord Jensen,

Odense: »Kenia«.

154

1939.28/1. Foredrag. (Lysbilleder.) Dr. phil. A. Vedel Tåning, Char-

lottenlund: »Resultater fra Havundersøgelser, særlig idet nordlige Atlanterhav«.

12/2. Dyrs Overvintring i Stubbe og Stammer. Mag. scient.A. Ditlevsen. Langesø.

14/5. Stenene ved Stranden. Dr. phil. Helge Gry. Kerteminde.4/6. Ornitologi. Natekskursion. Lærer S.B.Andersen, Aasum.

Kohave Skov ved Aasum.18/6. Botanik. (Græsser.) Professor, Dr. phil. A. Mentz. Egnen

omkring Erholm ved Aarup.19/8. Entomologi. (Iagttagelse af og Demonstration af Meto-

der til Indfangning af Storsommerfugle.) Lærerne S.Johs. Sørensen og H. A. Rasmussen, Odense. Egebjerg-gaard.

1/10. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Nørresø-Skoveneved Brahetrolleborg.

18/11. Foredrag. (Lysbilleder.) Adjunkt Hans Hvass: »Ople-velser og Iagttagelser i zoologiske Haver«.

19/11. Zoologisk Have, Odense. Adjunkt Hans Hvass. lagtta-gelsestur.

2/12. l. Foredrag. Forstander Jakob E. Lange: »Paa Svampe-jagt i U. S. A. 1939«.2. Demonstration af nogle nye Films fra Statens Films-central.

1940.3/3. Biologi. (Spor). Cand. mag. Valentin Jensen. Langesø.26/5. Ornitologi. Bibliotekar, cand. med. & mag. scient. B. Løp-

penthin. Dræby Fed.16/6. Botanik-Geologi. Afdelingsgeolog, Dr. phil. Johs. Iver-

sen. Kajbjerg Skov og Noret ved Nyborg.22/9. Entomologi. (Miner og Galler.) Lærer H. P. S. Sønderup,

Maribo. Glamsbjerg.6/10. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Skovene ved

Nørre-Søby.20/11. Foredrag. (Lysbilleder.) Kommunelærer, cand. mag.

155

P. L. Jørgensen, København: »Hvad man ikke ser iSkoven«.

1/12. Zoologi. (Dyregnav og Dyrespor.) Kommunelærer, cand.mag. P. L. Jørgensen. Skovene ved Tommerup.

1941.8/2. Billeder fra dansk Natur. (Lysbilleder.) Lærerne Chr.

Pedersen og A. Thierlein, Odense.1/3. Foredrag. »En Sommerfuglesamling: Tilvejebringelse,

Ordning, Betydning«. Demonstration af Sommerfugle-samling. Lærer S. Johs. Sørensen, Odense.

18/5. Ornitologi. Natekskursion. Konservator Harry Madsen.Hesbjerg Skovene.

22/6. Botanik. Professor, Dr. phil. A. Mentz. Hindsholm.17/8. Entomologi. Lærer N. Nielsen, Sandager. Sandager.24/8. Forstbotanik. Arboretforstander, Dr. agro. Syrach Lar-

sen, Hørsholm. Langesø.21/9. Svampe. Forstander Jakob E. Lange. Skovene ved Kir-

keby St.26/10. Mosser. Mag. scient. Mogens Køie. Skovene og Egnen ved

Aarup.

1942.21/2. Foredrag. (Lysbilleder.) Museumsdirektør, Dr. phil. H. M.

Thamdrup, Aarhus.1. Havets Husholdning.2. Aarhus zoologiske Museum og dets Virksomhed.

10/5. Geologi, (pr. Cykle.) Adjunkt Niels Foged. Egnen SV.og V. for Odense.

31/5. Ferskvandsbiologi. Konsulent, Mag. scient. E. W. Kaiser.Langesø.

14/6. Ornitologi. Lærer S. B. Andersen, Aasum, og Lærer P. J.Rørth, Bogense. Egnen omkring Bogense.

30/8. Botanik. Professor, Dr. phil. Kai Gram. Gelsted. Fore-drag: »Indikatorplanter«.

20/9. Svampe. Lærer Skovsted. Skovene ved Tommerup.

INDHOLD

Botanik.1. Jakob E. Lange: Iagttagelser fra Hatsvampe-

floraens Omraade .............................. 7 2. Sv. Andersen: Om Hedevegetationens Udbre-

delse paa Fyn ................................. 213. Anton Mikkelsen: Karsporeplanternes Udbredel-

se paa Fyn .................................... ............ 654. Max Møller: Lundeborg Diatomejord-Leje .... 77

Z o o l o g i . 1. S. B. Andersen: Træk af Fuglelivet paa den fyn-

ske Øgruppe ................................... 8 92. G. Balslev og S. Kjerulf Petersen: Oversigt over

Landmolluskernes Udbredelse i Fyns Stift...... 1003. Niels Petersen og S. Johs. Sørensen: Indsamling

af Sommerfugle paa Fyn ...................... 1 2 4

F o r e n i n g e n .1. P. I. Rørth: Naturhistorisk Forening for Fyn

1918—1934 ..................................... 1 4 02. Niels Foged: Naturhistorisk Forening for Fyn

i 25 Aar ....................................... 1 4 5

Af Fyns - Naturhistorisk Forening for Fyn · Som Erstatning herfor lader vi et Referat af et ... P. Serotinus Schrad. (Løvtræ); Vofoaria bomby-cina Pers. (Løvtræ); Pluteus (forskellige

Documents