ACTIVE match no. 1

Teknologi skal gøre

sejlsport mere seværdigt

Interaktivitet og GPS-udstyr skal forbedre

sejlsportsoplevelsen for både sejlerne og publi-

kum. Generalprøven på nyt koncept fandt sted

under U-VM i Århus.

22

Videnskab og muskler

Forskningsprojekt på Aarhus Universitet gør

det muligt at studere og finjustere kroppens

bevægelser ned til mindste detalje.

12

Hjerne på stativeller intelligent krop?

”Hvad nytter det, at vi kan betjene en computer

til perfektion, hvis vi til sidst har en totalt

degenereret krop, som vi knap selv er i stand

til at bevæge rundt?”

24

01

Et magasin om matchmaking og innovation indenfor idræt og folkesundhed

»»

»

Læs mere om os på www.activeinstitute.dk og se hvordan man bliver medlem af netværket.

Indhold

»

»

»

»14

»12

»

24

18

22

28

Til kamp for motion og trivsel 04

ACTIVE fundamentals 06

Fat camps, julemærkehjem eller klumpfødder - fast talk 08

ACTIVE strategy – en idrætsvision 10

Børn i bevægelse 11

Videnskab og muskler 12

De klassiske idrætsgrene under pres - fast talk 14

Institut for Idræt går efter førertrøjen 16

Bedre liv efter blodprop 18

Scor på frispark 19

iSport 20

Teknologi og sejlsport 22

Klummen: Hjerne på stativ eller intelligent krop? 24

Forskningens fodaftryk 26

Computere og intelligente tekstiler - fast talk 28

Dopingens grænseland 30

Ansvarshavende redaktør

Christian Schwarz Lausten, Seismonaut

Skribenter

Christian Hald, Thomas Bo Christensen, Thorsten

Ingemann Hansen, Henrik Sørensen, Thomas Bull

Andersen, Christian Schwarz Lausten, Peter Dreyer,

Hans Bonde

Illustrationer

iStockphoto.com, gettyimages, Christian Hald,

Anders Hede, DigiWall, Mads Jensen

Grafisk design og koncept

Seismonaut

Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes

stilet skriftligt til ACTIVE institute. Der må gerne

citeres fra artiklerne, såfremt tydelig kilde benævnes

og redaktionen får en forespørgsel først. Materialet

må ikke kopieres, videregives eller på anden måde

distribueres uden forudgående aftale med ACTIVE

institute.

ACTIVE match udgives af:

ACTIVE institute

Dalgas Avenue 4

8000 Århus C.

Tlf. (+45) 8942 9165

Email: [email protected]

www.activeinstitute.dk

”Rulleskøjten er blevet fortrængtaf rulletrappen.”

Uanset om det gælder eliteidræt og de marginaler, som gør sig gældende

ved store internationale sportsbegivenheder – eller det drejer sig om den

folkelige sundhed og livskvalitet – har fysisk aktivitet aldrig haft en mere

fremtrædende plads i den offentlige bevidsthed end nu.

Med etableringen af ACTIVE institute har vi skabt et innovativt samlings-

punkt for mange af de aktører og samarbejdsprojekter, der på denne bag-

grund kan skabe fremdrift på området, nationalt såvel som internationalt.

Allerede nu favner aktiviteterne både eliten, der ved hjælp af avanceret

teknologi optimerer præstationerne, og udsatte grupper i samfundet, der

i kraft af en livsførelse uden fysisk aktivitet, er truet af en række kritiske

sygdomme.

ACTIVE match er en uformel præsentation af instituttet, dets visioner samt

en række af de igangværende projekter, som tegner instituttets profil. I

magasinet kan du endvidere stifte bekendtskab med Institut for Idræt ved

Aarhus Universitet, som udgør en central idrætsfaglig viden- og forsknings-

ressource.

Det er mit håb, at du finder de følgende sider inpirerende, og at du finder

anledning til at blive en del af netværket omkring et aktivt ACTIVE institute.

Det er visionen - med ACTIVE institute som en væsentlig aktør - at få

skabt et dynamisk og løsningsorienteret miljø omkring feltet fysisk ak-

tivitet, sport, motion, sundhed og oplevelser. Et miljø, hvor små og store

virksomheder, organisationer og offentlige institutioner samt forskere og

studerende samarbejder med hinanden på kryds og tværs i et tværfagligt,

kreativt og åbent netværk. Et institut og et miljø som kan løfte regionale

og nationale initiativer op på internationalt niveau.

Det er en ambitiøs vision - men vi har ikke råd til ikke at være ambitiøse.

Der er globalt et stigende fokus på fysisk aktivitet. Det gælder den ople-

velsesindustri, der i disse år ekspanderer kraftigt omkring både motion,

breddeidræt og professionel sport. Det gælder folkesundhed - forebyggelse

og livskvalitet. Og det gælder forskning og uddannelse, der skal sikre

produktion af ny viden og nye talenter, der i sidste ende gør det muligt at

få skabt nye innovative løsninger.

Løsninger, der har adresse til det åbenbare vækstpotentiale, sports- og

oplevelsesindustrien repræsenterer - men som i høj grad også kan give os

nogle nye "håndtag og værktøjer" i forhold til de kæmpe udfordringer, vi

som samfund er stillet over for i form af, at stadig flere mennesker ram-

mes af livsstilsrelaterede sygdomme.

Region Midtjyllands og Århus Kommunes engagement i etableringen af

ACTIVE institute sker ud fra et ønske og en målsætning om at få skabt en

effektfuld brobygnings- og matchmakingorganisation inden for dette felt.

Der er både idé i og behov for en styrkelse af det innovationsfremmende

samspil mellem erhvervslivet og forsknings- og videninstitutionerne.

Intro

Regionsrådsformand Bent Hansen

Nicolai Wammen BorgmesterÅrhus Kommune

Erik Meineche Schmidt, bestyrelsesformand for ACTIVE institute

Folketingspolitikeren Eyvind Vesselbo (V) var ikke i

tvivl, da han for et år siden så forslaget til dannelsen af

ACTIVE institute:

”Jeg kom ind i det, fordi det var et godt initiativ

både set ud fra et sundhedsmæssigt, men også et forsk-

ningsmæssigt perspektiv,” siger Venstre-politikeren, der

som medlem af Folketingets Kulturudvalg i sommeren

2007 satte alle sejl til for at finde penge i de offentlige

budgetter til at gøre instituttet til en realitet.

Og med succes. Presset resulterede i en check på tre

millioner kroner til projektet.

”Men jeg ser det ikke bare som endnu et projekt.

Jeg ser det mere som en stabil funktion inden for be-

lysning af idræt og sundhed. Det er en ny, god kombi-

nation af mennesker, der er involveret, idet der både

er folk, der har fingrene nede i mulden på sports- og

erhvervsområdet, men også en masse kompetente per-

soner fra forskningsmiljøet,” siger Eyvind Vesselbo, der

er valgt i Århus, hvor instituttet også har hovedsæde.

Hvorfor tror du på projektet?

”ACTIVE institute falder lige ned i samfundsdebatten

omkring folkesundhed, som er og bliver et hot emne.

Og udfordringerne er enorme. Det viser sig tydeligt,

idet vi har samme udvikling som i USA, hvor folk bliver

Eyvind Vesselbo

Eyvind Vesselbo, 61 år, er

medlem af Folketinget for

Venstre. Han er uddannet

magister i kultursociologi

fra Københavns Universitet,

1978 og blev indvalgt i Fol-

ketinget den 20. november

2001 i Århus valgkreds.

Til kampfor motion og trivsel

04

Politikeren Eyvind Vesselbo er bekymret for den danske sundhedstilstand. Derfor kæmpede han en sej kamp for at gøre ACTIVE institute til virkelighed.

»»

federe og federe. Hvis vi ikke får sat fokus på det pro-

blem, så kan man frygte nogle helt vanvittige helbreds-

mæssige og samfundsmæssige udgifter. Det er jo ofte

sådan, at det næsten skal gå galt, før nogen gør noget.

Derfor gælder det om at gøre noget nu. Og generelt

set er det jo ikke godt, at en stor del af befolkningen er

overvægtige og i dårlig kondition. Det forringer livskva-

liteten. Derfor er perspektivet, at instituttet finder frem

til metoder og egentlige produkter, der skal ud og bru-

ges i praksis, samt at man undersøger konsekvenserne

af, hvad der sker, hvis man ikke motionerer.”

Hvilke andre fordele kan du se i projektet udover den

sundhedsmæssige?

”Der er også en økonomisk interesse. Får man udviklet

nogle redskaber og en viden, som gør, at folk kan udnytte

kroppens muligheder bedre og generelt øge sundheden, så

kan den også formidles og sælges til andre lande.

Danmark er som udgangspunkt langt fremme med hensyn

til udvikling i sport og teknologi, men spørgsmålet er, om

vi i dag gør nok ud af at formidle det videre til andre,” si-

ger Eyvind Vesselbo, der til trods for et travlt arbejdsliv på

Christiansborg gør, hvad han kan for at finde tid til motion.

Blandt andet cykler han på arbejde så ofte han kan.

Tidligere spillede han også fodbold, men de faste træ-

ningstider blev for svære at koordinere med arbejdet;

og her er der faktisk en pointe, som han gerne så frem-

met:

”Det, der er vigtigt, er at få folk til at dyrke motion

på deres vilkår. Tidligere har det været sådan, at man

skulle ind i en klub for at komme til at dyrke sport. Men

i dag er der brug for mere fleksible forhold, da hverda-

gen for de fleste har ændret sig,” siger han.

Desuden er det for ham også et hovedformål med

projektet, at man skal få overbevist inaktive skeptikere

om, at motion rent faktisk gavner helbredet og giver

livsglæde:

”Der er folk, der ikke ser det her som et problem. Og

selvfølgelig skal man jo heller ikke være fanatisk i for-

hold til at trimme sin krop; men man skal være opmærk-

som på, hvilke sundhedsfarer, der kan være ved ikke at

røre sig nok. Det er klart, at man ikke kan tvinge nogen

til motion; men man kan sandsynliggøre for folk, at det

hjælper. Det bliver ikke nødvendigvis nemt; men det er

derfor, at det er vigtigt med et ACTIVE institute.” ««

05

Af T

hom

as Bo C

hristen

sen

ACTIVE institutes historie går allerede år tilbage. I efteråret

2003 inviterede en lille initiativgruppe anført af Aarhus

Universitet , Århus Kommune og Partnerskabet Idræt og

Sundhed i Århus (PISA) til ”the-selskab” på Wilhelmsborg. På

godset syd for Århus mødtes repræsentanter fra erhvervsli-

vet, offentlige institutioner og en række organisationer for at

afprøve idéen omkring etableringen af et center for videnover-

førsel og matchmaking mellem forskning og industri indenfor

idræt, sundhed og fysisk aktivitet. Idéen var inspireret af

Alexandra Instituttet på Katrinebjerg og dets succes i en

tilsvarende rolle indenfor IT. Interessen for et institut var stor,

og i løbet af de følgende år lykkedes det for initiativgruppen

at få finansieringen af visionens opstart på plads. Kulturmi-

nisteriet, det hedengangne Århus Amt, Århus Kommune og

Aarhus Universitet stillede sig finansielt bag projektet.

Matchmaker for innovation

Med finansieringen på plads var ACTIVE institute en

realitet, og da universitetets Center for Idræt i sen-

sommeren 2007 åbnede dørene til sit nye domicil på

Dalgas Avenue, rykkede ACTIVE institute ind i et par af

kontorerne, klar til at spille rollen som matchmaker for

innovation indenfor området idræt, sundhed og fysisk

aktivitet. Center for Idræt, som i dag er blevet til Insti-

tut for Idræt, udgør det forskningsmæssige fundamen-

tet for aktiviteterne.

Med Alexandra Instituttets model som forbillede er

ACTIVE institute etableret som en forening, der har til

formål – gennem innovation, videndeling og forsk-

ning inden for området fysisk aktivitet – at bidrage til

befolkningens forbedrede livskvalitet. ACTIVE institute

fungerer som matchmaker mellem erhvervsliv, organi-

sationer og institutioner med interesse og forretnings-

mæssig fokus på området med henblik på udvikling af

nye produkter, tjenester og løsninger. Vores medlem-

mer repræsenterer kommuner og regioner, uddannel-

sesinstitutioner, små højteknologiske virksomheder,

etablerede brands indenfor sportsindustrien samt en

række organisationer med fokus på idræt, sundhed og

fysisk aktivitet. Det store forgrenede netværk sikrer, at

relevante tværfaglige kompetencer altid er til stede i

projekterne – en omstændighed, der tilfører det enkelte

medlemskab stor værdi. Inde i magasinet kan du læse

om Hummels incitament til at være medlem.

Projekter fra doping til sportscasting

ACTIVE institute fungerer som en katalysator for

videndeling, rådgivning og inspiration mellem forenin-

gens medlemmer, netværksdeltagende virksomheder

og forskere. Foreningen arbejder sammen med forskere

fra Aarhus Universitet – dog i særlig grad med forskere

ved Institut for Idræt.

Vi har udpeget seks fokusområder, som vores akti-

viteter ligger indenfor. Områderne spænder fra præsta-

tionsoptimering indenfor eliteidræt over ernæring og

fysisk aktivitet til strategisk motions- og idrætsfremme.

Områderne afspejler både aktuelle samfundsmæssige ud-

fordringer og forretningsområder med vækstpotentiale.

Den store spændvidde ses i de igangsatte projekter,

som i den ene ende af spektret omhandler dels udvik-

ling af fremtidens digitale platform for formidling af

sportskonkurrencer - et område hvor internettet bliver

Activefundamentals

06

»»

Ingen medaljer uden fundamentals; i idrættens verden er disse - forståelsen af de grundlæggende regler og beherskelsen af de helt basale teknikker - forudsætningen for enhver succes. Lad mig derfor kridte banen op med ACTIVE institutes forhistorie og vision.

Peter Dreyer

Peter Dreyer, cand. scient.

Ph.d. og forhenværende

landsholdsspiller i basket-

ball. Direktør for ACTIVE

institute og partner i

konsulentvirksomheden

Seismonaut.

en mægtig konkurrent til den traditionelle tv-dækning

- og dels – i samarbejde med Alexandra Instituttet -

udvikling af digitale træningsredskaber. I den modsatte

ende har vi iværsat en kortlægning omkring en række

kommuners og organisationers bestræbelser på at

ramme de grupper, som i særlig grad lever et liv uden

fysisk aktivitet, med stor risiko for livsstilssygdomme.

Disse projekter kan du læse mere om inde i magasinet.

Fremtidens idræt og motion

Adskillige andre innovationsprojekter er under opstart,

og i takt med at medlemsbasen vokser, vil nye ideer

krydsbestøves i spændingsfeltet mellem de mange in-

teresser, vi har i spil. Kunne man for eksempel forestille

sig små trådløse sensorer, som benyttes af såvel aktive

elitesportsfolk som hofteopererede pensionister, der over-

våger træning såvel som genoptræning og sikrer optimal

effekt uden risiko for muskelskader – små sensorer, som

finjusterer de anvendte træningsredskaber på basis af

målinger? Kunne man forestille sig konceptudvikling

og forsøg med skole-fritidstilbud, som effektivt samler

familien på ét sted omkring tilbud om fysisk aktivitet

tilsat sund kost? Kan man, på basis af digitale data fra

træningslokaler, skoleskema, kostplanlægger og meget

andet, udvikle en personlig assistent, der som en slags

journal for livskvalitet kunne opsamle og koordinere data

og således give gode råd til at få et godt liv? ««

07

ACTIVE på nettetAt skrive om ACTIVE institutes kommende aktiviteter er

naturligvis delvis spekulation; teksten kan være foræl-

det, inden den er kommet retur fra trykkeriet. Derfor er

det værd at nævne vores website. Her vil man fremover

kunne opdatere sig om vores aktiviteter og - hvad der

måske er vigtigere – vi opbygger siden med et ønske om

at skabe en platform for dialog mellem vores medlem-

mer, forskerne i vores netværk og os selv. Centralt for

siden er vores ACTIVE weblog, hvor vi regelmæssigt

poster debatoplæg, som danner basis for udveksling af

viden, ideer og holdninger – substansen i vores netværk.

Check ind forbi og bliv en del af det innovative miljø.

www.activeinstitute.dk

ACTIVE og PSV Eindhoven Vi arbejder på at igangsætte internationale projekter.

EU’s program for folkesundhed samt EU’s hvidbog om

idræt er udgangspunkter for en del af disse aktiviteter.

Blandt de mere spændende initiativer er vi i dialog med

fodboldklubben PSV Eindhoven. Klubben er blandt de

førende i Europa indenfor brug af ny teknologi til moni-

torering af spillernes præstationer. På PSV’s trænings-

anlæg benytter spillerne en vest udstyret med radio-

sender, der gør det muligt med centimeters nøjagtighed

at bestemme spillerens position på banen. Matematisk

analyse af spilmønstre og målgivende opspil har allerede

nu ført til introduktion af nye taktiske oplæg. ACTIVE

institute diskuterer integration af nye sensortyper i

vestene med klubben.

FORSKNING

INNOVATION

VIRKSOMHEDER

BRUGERE

»»

Af P

eter Drey

er, direk

tør for AC

TIV

E in

stitute

Fat camps,julemærkehjem,muskelsvindeller klumpfødder

”Min drøm er at blive lærer på pædagogseminariet,

hvor jeg gerne vil undervise i friluftsliv. Jeg kunne godt

tænke mig at undervise voksne i, hvordan de udvikler

børns kompetencer ved hjælp af naturen. Men idræts-

uddannelsen giver mange muligheder, og jeg har også

tænkt på at arbejde med teambuilding eller måske at

undervise på en højskole eller en efterskole.”

Sessel Elmstrøm, 31,studerer idræt på andet år.

Fast Talk med studerende på Institut for Idræt på Aarhus Universitet

Hvilke visioner har du for din uddannelse, og hvad vil du bruge den til?

08

?

Anna Bak-Hansen, 25studerer idræt på andet år.

Lasse Hede, 22studerer idræt på første år.

”Jeg har altid selv været meget aktiv og blandt andet

dyrket volleyball på eliteplan i mange år. Jeg synes, at

det er fedt at kombinere det aktive med noget teoretisk

viden om kost og motion. Jeg vil gerne lære andre at

bevæge sig hensigtsmæssigt, og jeg kan godt lide børn,

så måske vil jeg arbejde med overvægtige børn på et ju-

lemærkehjem eller på en ”fat camp” i udlandet. Jeg vil

i hvert fald gerne bruge min uddannelse til at arbejde

med børn, som har brug for hjælp.”

”Da jeg havde idræt på mellemniveau i gymnasiet, fik

jeg en interesse for kroppens fysiologi og anatomi. Jeg

vil gerne undervise, og jeg vil ikke afvise, at det bliver

på gymnasiet. Jeg har dog en forestilling om, at det kan

blive et statisk job, hvor man underviser i det samme

igen og igen. Derfor tror jeg nærmere, at jeg kommer

til at arbejde på en efterskole. Jeg har selv gået på

efterskole, og eleverne her har mere engagement end

på gymnasiet. Jeg tror også, at læreren rent undervis-

ningsmæssigt har friere rammer på en efterskole."

"Min plan er et blive gymnasielærer. Jeg vil læse idræt

som hovedfag og så tage matematik som sidefag. Jeg

har aldrig selv dyrket eliteidræt, og jeg mener ikke, at

konkurrenceelementet skal fylde det hele. Jeg synes,

det er fedt at bruge idræt bredt, og jeg vil gerne moti-

vere unge, der ikke dyrker idræt i en klub, til at blive

fysisk aktive."

”Mange læser idræt, fordi de gerne vil være gymnasie-

lærer eller arbejde med elitesport, men det er ikke min

grund. Min interesse er genoptræning og det sportsme-

dicinske. Jeg kunne godt tænke mig at blive en del af

et forskerteam, som arbejder med fysisk syge personer.

Det kunne være personer med muskelsvind eller klump-

fødder.”

Kirstine Mortensen, 24studerer idræt på andet år.

Poul V. Nielsen, 28studerer idræt på fjerde år.

09

Af C

hristian

Hald

Undersøgelse efter undersøgelse dokumenterer, at dan-

skerne ikke er gode nok til at finde sportstøjet frem og

motionere de timer, som et godt helbred foreskriver.

Flere initiativer er i seneste år blevet sat i søen for at

afhjælpe problemet, men ifølge Preben Astrup, idémand

bag ACTIVE institute, har sigtet været for bredt:

“Man har simpelthen ikke ramt de mest inaktive

grupper,” siger Preben Astrup, der er sportskonsulent og

har en lang erfaring inden for dansk idrætsliv.

Han nævner som eksempel, at hans egen datter har

været til flere offentligt finansierede idrætsarrangemen-

ter sammen med sine klassekammerater fra det sydlige

Århus, der skulle motivere dem til at dyrke motion

dagligt.

Problemet er bare, at det ikke er Preben Astrups

datter og hendes kammerater, der statistisk set er mest

inaktive og i fare for at ende med en eller flere af de klas-

siske livstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme.

Det er derimod cirka en tredjedel af eleverne på skolerne

i det vestlige Århus. Men her går de ikke til idrætevents

som hans datter.

“Problemet er kort og godt, at den offentlige indsats

for at få inaktive i bevægelse, i alt for høj grad har det

med at ramme de allerede aktive,” siger Preben Astrup.

Derfor skal disse grupper inddrages, når ACTIVE insti-

tute i fremtiden skal udvikle koncepter for at få flere

mennesker til at dyrke motion.

Strategi i sundhedens tegn

Under titlen “ACTIVE Strategy” er det visionen, at

ACTIVE institute kort sagt skal udvikle strategier, der

bidrager til mere målrettede og effektive forebyggelses-

indsatser.

Det vil sige implementering af strategier i både privat og

offentligt regi, som kan ændre livsmønsteret for de grup-

per, der i særlig grad risikerer at blive fysisk inaktive og

dermed også i højere grad ramt af de klassiske livsstils-

sygdomme.

En naturlig aftager af disse koncepter vil være

kommunerne, som med strukturreformen per 1. januar

2007 har fået ansvaret for borgerrettet forebyggelse og

sundhedsfremme.

Da ressourcerne i de offentlige budgetter ikke er

ubegrænsede, gælder det derfor for ACTIVE institute,

om at finde strategier, hvor nytten er størst i forhold til

de inaktive grupper:

”Det gælder om, at få mest ud af pengene, så byrden

ikke bliver så tung for den fælles økonomi, og så de

mest tiltrængte grupper kommer i gang med at dyrke

motion,” siger Preben Astrup. ««

Active strategy – en idrætsvision

10

»»

Sport handler ikke kun om at have det sjovt, men også om et sundthelbred. Nyt koncept skal fremme motion i Danmark, men især for de grupper, der har svært komme i gang.

Af

Th

omas

Bo

Ch

rist

ense

n

Motion giver et godt helbred

Ifølge Sundhedsstyrelsen viser den aktuelle forskning af

fysisk aktivitets effekt på kroppen, at:

Personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres hel-

bred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt.

Personer i alle aldre, børn, voksne, ældre, kvinder som

mænd, opnår positive fysiologiske ændringer som følge af

fysisk aktivitet.

Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens

funktioner. Virkningerne på hjerte, kredsløb og muskler

har i mange år været kendt. Det er også værd at bemærke

motions positive indflydelse på stofskiftet og på hormon- og

immunsystemet.

Fysisk aktivitet medfører gevinster i form af livsglæde,

overskud, social trivsel og selvtillid. Desuden er det bevist,

at der er positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og

kognitive processer, som forudsætter læring hos børn.

»»

»»

»»

»»

Kilde: www.sst.dk

11

Hvis man ser på området for børn og sundhed i det

moderne samfund, er det en stadigt stigende udvikling

af overvægt, som springer i øjnene. Årsagerne til denne

alvorlige udvikling har været tilskrevet mange faktorer,

hvor den mere og mere inaktive livsstil, der har udviklet

sig i den vestlige verden ofte fremhæves. Man ved, at

børns sundhedstilstand som oftest er relateret til sociale

og uddannelsesmæssige forhold, hvilket ofte diskuteres

under overskriften den ”sociale arv”.

Derfor gik det overordnede projekt ud på at give

børn i 6-9 års alderen, som er optaget i en fritidsinstituti-

on, mulighed for idræt, bevægelse, leg og kropsudfoldel-

se efter undervisning. Projektet fokuserede på at styrke

børns leg, bevægelse og idrætsdeltagelse – med særligt

fokus på at aktivere de børn, der ellers normalt ikke ville

dyrke idræt og motion.

Formålet med selve forskningsprojektet har bl.a.

været at undersøge, om det er muligt at identificere de

forhold, som er bestemmende for udvikling af fedme

og de fysiologiske effekter af idrætsaktiviteter. Studiet

forløb over ét år på tre udvalgte århusianske skoler: Eller-

kærskolen, Lystrup Skole og Strandskolen i Risskov, hvor

lokale idrætsklubber har være samarbejdspartnere.

Under hele forløbet er det de samme børn, der har

deltaget og er blevet undersøgt. Forventningen var, at der

ville være muligheder for at afdække risikofaktorer med

hensyn til børnenes fysiske, psykiske, sociale og sund-

hedsmæssige udvikling. Projektet forløb på den måde, at

børnene igennem tre måneder én gang om ugen kom i

den lokale idrætsklub for at få rørt sig og få motion.

Flere og flere børn bliver overvægtige. Mange mener, at det skyldes en alt for inaktiv livsstil uden tilstrækkelig bevægelse og aktivitet. Opmærksomheden omkring forskning i børn og bevægelse har ikke været særligt stor. Men i et nyligt afsluttet projekt på Institut for Idræt ved Aarhus Universitet gik man i klinch med området og nå-ede frem til nogle interessante resultater.

Nogle af de foreløbige resultater af undersøgelsen

viser en tendens i retning af, at børn, der tilhører en

lavere social gruppe også har et højere BMI, hvilket kan

skyldes en mere inaktiv livsstil. Og specielt den ene af

grupperne på Strandskolen øgede konditionen mar-

kant – med hele 20%. Om man decideret kan tale om,

at effekten af en given idrætsaktivitet, blandt mange

andre faktorer, også er relateret til den ”sociale arv”, er

derfor stadig et åbent spørgsmål. Projektet kunne ikke

entydigt vise, at overvægtige børn er mere inaktive end

normalvægtige. Men det har vist en tendens i retning

af, at øget aktivitet, i form af organiseret idræt i SFO-

tiden, har positiv effekt på børns oplevelse af trivsel. ««

Børn i bevægelse

»»

Af T

horsten

Ing

eman

n H

ansen

, Institu

t for Idræ

t, Aarh

us U

niversitet

12

Af

idræ

tsfo

rsker

Hen

rik S

øren

sen

Videnskab og muskler

13

Hvis Joachim B. Olsen ryger til tops i Beijing, kan en

gruppe forskere fra Institut for Idræt på Aarhus Uni-

versitet tage en lille smule af æren. De er i fuld færd

med at hjælpe kuglestøderen Joachim B. Olsen med at

optimere teknikken som en del af forberedelserne.

Det banebrydende samarbejde kom i stand ved, at den

danske landstræner i atletik, Lars Nielsen, henvendte

sig til Team Danmark for at få økonomisk støtte til at

lave en serie bevægelsesanalyser af Joachim B. Olsen.

Team Danmark valgte at hyre eksperter i biomekanik

fra Institut for Idræt i Århus til opgaven. Biomekanik

handler om, hvordan kroppens bevægeapparat, dvs.

knogler, led og muskler, fungerer. I Joachims tilfælde er

det målet, at hans træner, Simon Stewart, får adgang

til en række detaljerede informationer om, hvordan

Joachims krop fungerer, når han udfører et kuglestød.

Det drejer sig eksempelvis om det præcise antal milli-

sekunder fra hans fod slipper jorden, til den sættes ned

igen, og om hvor mange grader skulderpartiet er drejet

i forhold til hofterne, når de store muskler på forsiden

af kroppen bidrager til acceleration af kuglen. For den

ukyndige kuglestødsentusiast siger det måske ikke så

meget, men for Simon Stewart og Joachim B. Olsen er

det tegn på, om den optimering af bevægelserne, de

arbejder med i træningen, er lykkedes, og hvor der skal

sættes yderligere ind.

Når en af Danmarks absolutte top-atleter, kuglestøderen Joachim B. Olsen, kæmper om OL-guld i Kina, har træningen ikke kun bestået af håndvægte og proteinpulver. En række forskere fra Aarhus Uni-versitet har med højteknologisk og specialudviklet udstyr genskabt en 3D udgave af kuglestøderen, der gør det muligt at studere og finjustere kroppens bevægelser ned til mindste detalje. Forsknings-projektet er et godt eksempel på, hvad der sker, når videnskab og rå muskelmasse kombineres.

Et kuglestød afvikles så hurtigt, at det ikke er muligt

at se disse ting på en almindelig videooptagelse, og slet

ikke med det blotte øje. Et almindeligt videokamera

optager 25 billeder i sekundet. I Biomekanisk Labora-

torium på Institut for Idræt har de et motion capture

system, der kan optage op til 1000 billeder i sekundet.

Systemet består af otte high-speed videokameraer

og tilhørende computer og specialsoftware. Ved at

kombinere samtidige optagelser fra alle otte kameraer

kan man efterfølgende genskabe en tre-dimensional

computeranimation af kuglestødet. Det betyder, at

Simon Stewart og Joachim B. Olsen kan studere detal-

jerne i hvert enkelt stød i ultra slow-motion og fra alle

tænkelige vinkler. Til at lave beregninger i forbindelse

med almindelige bevægelser som eksempelvis gang

eller løb, benytter de fleste biomekaniske laboratorier

standardsoftware. Kuglestød er imidlertid så specielt, at

det har været nødvendigt at udvikle software specifikt

til denne opgave, så samarbejdet har således været alt

andet end rutine for forskerne på Institut for Idræt.

Den udfordring, kombineret med, at ”måleobjektet” er

en af verdens bedste kuglestødere, har gjort det til et

nytænkende og spændende forskningsprojekt. Forhå-

bentlig vil Joachim B. Olsens fremtidige resultater også

afspejle den videnskabelige, såvel som fysiske træning,

der er gået forud. ««

»»

Joakim B

. Olsen

s virtuelle altereg

o, som d

et ser ud for

forskernes an

alyse software. C

omputer m

odellern

e giver

mulig

hed

for at studere ku

glestød

erens b

evægelsesm

øn-

ster ned

til allermin

dste d

etalje, og d

ermed

også m

ulig

-h

ed for at kortlæ

gge d

en m

est optim

ale præ

station.

”Jeg synes, at den personlige træner har betydet

meget. Aftalen med træneren gør, at folk føler sig

forpligtet til at motionere. Det er lidt lige som at lave

lektier for lærerens skyld. Den personlige træner giver

desuden vejledning og ros, og det jo lidt federe at få ros

fra en anden end fra sig selv. Hvis jeg skal nævne andre

eksempler, så er det stavgang. Stavgang har virkelig

rykket noget, når det gælder om at få ældre mennesker

til at dyrke motion.”

”Jeg vil nævne den erkendelse, at fysisk aktivitet i

dagligdagen er den enkeltfaktor sammen med rygning,

som betyder mest for vores helbred. I dag bruger vi i

langt mindre grad end tidligere vores krop som arbejds-

og transportredskab. Vi sender mails i stedet for at gå

til postkassen og tager bilen i stedet for at cykle. Der

er behov for, at vi begynder at tænke sundhed ind på

alle hylder i vores samfund. Jeg vil desuden pege på

fitness-begrebet, som har haft betydning for en sundere

livsstil. Fitness-centrene passer ind i en travl hverdag,

fordi folk selv bestemmer, hvornår de vil træne. Det er

positivt med firmaordninger, hvor medarbejderne kan

træne lidt billigere i fitness-centrene.”

Mette Bloch, 42, arbejder som inspirator, coach og forfatter. Og så er hun tidligere verdensme-ster i roning.

Jerk W. Langer, 48, er læge, fore-dragsholder og forfatter. Derud-over rådgiver han om sundhed og motion, og han optræder hyppigt som ekspert i medierne

Hvad er banebrydende og innovativt inden for motions- og sundheds-området?

Coachen: Lægen:

14

Af

Ch

rist

ian

Hal

d

?

”De klassiske idrætsgrene er under pres, fordi de taber

de dårligste. Det drejer sig om de inaktive, de over-

vægtige og dem med dårligst motorisk kontrol. Det gør

begrebet ”excer-tainment” banebrydende. Begrebet

dækker over en blanding af motion og underholdning,

og her har specielt Nintendo Wii markeret sig. Wii hen-

vender sig til en generation af unge, som er vokset op

med mobiltelefoner og computere, fordi spilkonsollen

kombinerer fysisk aktivitet med elektronisk underhold-

ning. Der er for eksempel mulighed for at spille tennis,

hvor man skal lave slagbevægelser med controlleren.”

”Mængden og udbudet af eksperter inden for eliteidræt

er vokset både i bredden og i dybden de senere år. Det

er blevet et livsprojekt at dyrke elitesport, og udøveren

har fået en sans for detaljen som aldrig før. Det kan

for eksempel være troen på, at præstationen bliver

optimeret af at spise 120 gram pasta i stedet for 180

gram. Eksperterne er blevet vigtige, fordi de kan være

med til at optimere udøverens præstation. I dag kan

der være 10-12 mand ansat omkring et superligahold i

fodbold. Nogle hold har endda deres egen zoneterapeut

tilknyttet.”

Morten Zacho, 45, er idrætsfy-siolog og forsker. Har i mange år været tilknyttet Center for Muskelforskning, hvor han har arbejdet med forskning og forsk-ningsformidling.

Martin Langagergaard, 37, er rådgiver og mentaltræner inden for både eliteidræt og militæret.

“De klassiske idrætsgrene er under pres, fordi de taber de dårligste.”

Fast Talk med fire, førende motions-og sundhedseksperter

Forskeren: Sportspsykologen:

15

Fremtidsvisionen for Institut for Idræt på Aarhus

Universitet ligger klar. Instituttet skal være førende i

Danmark, når det gælder forskning og innovation i eli-

teidræt. Institutleder Klavs Madsen fortæller, at planen

er at komme i dialog med eliteklubberne i regionen.

På den måde kan klubberne være med til at påvirke og

målrette den forskning, som foregår på universitetet.

”Vi er allerede gået i gang. Efter sommerferien

begynder et projekt om styrketræning, restitution og

kost, som vi gennemfører sammen med atletikklubben

Aarhus 1900”, siger Klavs Madsen.

Netværk af virksomheder

God forskning koster penge, og derfor har Institut for

Idræt indledt et samarbejde med ACTIVE institute. For

eksempel skal ACTIVE institute hjælpe med at finde virk-

somheder og organisationer, som er interesserede i det

potentiale, der ligger i at arbejde sammen med Institut

for Idræt.

”Hvis virksomheder eller organisationer vælger at sam-

arbejde og støtte vores forskning økonomisk, så bliver

det i et gensidigt samarbejde, der indebærer branding,

produktudvikling og netværk med det formål at generere

ny viden indenfor eliteidræt, samt idræt og sundhed”,

siger Klavs Madsen.

Han forventer, at samarbejdet med ACTIVE institute

vil betyde, at Institut for Idræt om et par år vil have et

stærkt netværk af virksomheder og organisationer, som

afsæt for mange forskellige aktiviteter og projekter. Pro-

jekterne må meget gerne spænde bredt indenfor institut-

tets kompetenceområder, hvilket vil sige det humanistisk-

samfundsvidenskabelige felt og det naturvidenskabelige

felt - og gerne med nyskabende tværfaglige elementer.

Nyt hus – nye muligheder

Institut for Idræt flyttede i august sidste år ind i et nyt

hus på Dalgas Avenue centralt beliggende i Århus, og

de nye omgivelser er den perfekte ramme for forskning

og undervisning på højt niveau.

”For det første kan vi nu forske og undervise det

samme sted. Tidligere var Institut for Idræt spredt

rundt omkring i byen. For det andet har vi fået nogle

fantastiske faciliteter for både forskere, gæsteforskere

og studerende, som blandt andet inkluderer et stort bio-

mekanisk laboratorium”, siger Klavs Madsen.

Forskningsfelterne udvider sig kraftigt i disse år, og

Klavs Madsen har en klar målsætning om, at institut-

tets to forskningsenheder – den humanistisk-samfunds-

videnskabelige enhed og den naturvidenskabelige

enhed – skal integreres endnu bedre:

”Tværfaglige studier af for eksempel doping giver

os en meget bedre forståelse af kompleksiteten af

dopingmisbrug; hvilke stoffer bliver der taget, hvordan

virker de, og hvad får såvel eliteudøvere som motioni-

ster til at dope sig”, fortæller Klavs Madsen.

De nye faciliteter har allerede haft besøg af et af

Danmarks største atletiknavne. Kuglestøder Joachim B.

Olsen har fået hjælp af Institut for Idræt til sine minu-

tiøse forberedelser til OL i Beijing. I det biomekaniske

laboratorium har han fået sine bevægelser analyseret,

så han ved hjælp af 3-D-animation kan finde frem til

den optimale måde at støde kuglen af sted på. (Læs

mere om det projekt på side 12. Red.)

Ud over at styrke forskningen i eliteidræt, så giver

det nye hus mulighed for, at de studerende kan koble

sig på nogle af forskningsprojekterne, når de skal skrive

speciale. Efter sommerferien begynder 30 studerende

16

Institut for Idrætgår efter førertrøjen

Institut for Idræt på Aarhus Universitet vil være førende indenfor forskning og innovation i eliteidræt. Samarbejdet med ACTIVE institute skal hjælpe med at nå målet.

»»

Af

Ch

rist

ian

Hal

d

på kandidatuddannelsen i idræt, og det er første gang,

at man kan læse idræt i mere end tre år på Aarhus

Universitet.

Amerikansk samarbejde

Ifølge Klavs Madsen vil Institut for Idræt være aner-

kendt nationalt, men også internationalt for dets forsk-

ning og undervisning. Derfor er han meget glad for, at

det er lykkedes at tiltrække kapaciteter udefra.

”Vi har netop lavet en aftale med George Mason

University, som ligger tæt på Washington DC. Aftalen

går ud på, at vi får en gæsteprofessor herover, som

vil undervise i Sport Management. Desuden vil vores

studerende få chancen for at følge en klasse i USA, og

vi vil få besøg af amerikanske studerende”, siger Klavs

Madsen. Han forventer, at det første hold studerende

tager af sted i foråret 2009.

”Derudover var vi i april vært ved foreningen Bri-

tish Philosophy of Sport Associations årlige konference,

og det havde vi aldrig kunnet uden vores nye facilite-

ter,” slutter Klavs Madsen. ««

Institut for Idræt kunne i august 2007 tage 6.500 m2 nye

lokaler i brug, og institutleder Klavs Madsen er sikker på, at

de attraktive laboratorier og auditorier og den centrale be-

liggenhed er med til at tiltrække nye samarbejdspartnere.

18

Blodpropper i hjernen sender hvert år cirka 10.200 dan-

skere til fysisk og mental tælling. Kampen for at komme

tilbage kan være lang og hård. Når patienten bliver

udskrevet fra sygehuset er konditionen typisk i bund, og

lammelser i kroppen og blokeringer af nervesystemet gør

det svært at gå normalt. Effektiv træning er midlet, der

kan forbedre tilværelsen for de personer, som er blevet

ramt af en blodprop. På Aarhus Universitet knokler 15

patienter i øjeblikket tre gange om ugen på kondicyklen

og i styrkerummet for at hjælpe forskerne med at skabe

det optimale genoptræningsprogram.

Genoptræningsprojektet er et samarbejde mellem

Institut for Idræt på Aarhus Universitet og neurologisk

afdeling på Århus Sygehus. Institut for Idræt stiller

træningsfaciliteterne til rådighed, mens patienterne har

været tilknyttet Århus Sygehus tidligere i deres behand-

lingsforløb.

- Inden patienterne begynder træningen skal de gen-

Et samarbejde mellem Institut for Idræt på Aarhus Universitet og Århus Sygehus skal munde ud i effektive træningsprogrammer til personer, som har været ramt af en blodprop i hjernen

nemgå en gangtest. De skal gå 10 meter så hurtigt som

muligt, og derudover tester vi, hvor langt de kan gå på

seks minutter. Når de har trænet i 12 uger, skal de gen-

nemgå en ny test, så vi kan se, hvor effektiv træningen

har været, siger Kåre Severinsen, som er læge og tilknyt-

tet projektet som ph.d.-studerende.

Ud over gangtesten bliver der før og efter trænings-

forløbet blandt andet taget en prøve af det muskelvæv,

som er blevet lammet efter blodproppen.

Patienterne er delt op i tre grupper, som fokuserer på

forskellige typer af træning. Den ene gruppe konditions-

træner, mens de to øvrige grupper styrketræner henholds-

vis under- og overkroppen. På den måde kan forskerne

komme frem til, hvilken type træning, der giver de bedste

resultater.

Nye undersøgelser har vist, at konditionstræning hjæl-

per med at forbedre patienternes gangfunktion. Andre

undersøgelser tyder på, at styrketræningen også har en

positiv effekt. Vores mål er at komme frem til den bedste

kombination af træning, så patienterne kan få en bedre

livskvalitet, end de har nu, siger Kristian Overgaard, som

er lektor på Institut for Idræt på Aarhus Universitet.

Forskerne er spændte på, om det er den specifikke

træning eller træningen generelt, der vil hjælpe patien-

terne mest.

- Vi har ingen særlig tro på, at træning af overkroppen

vil forbedre gangfunktionen, men alene det at komme af

sted og træne tre gange om ugen kan betyde, at patien-

terne får det bedre, siger Kåre Severinsen.

Når patienterne har afsluttet de 12 ugers træning, skal

de svare på et spørgeskema, så forskerne kan finde ud af,

hvordan træningen helt konkret har påvirket patienter-

nes liv. Genoptræningsprojektet slutter i efteråret 2008. ««

Nyt projekt skal sikre bedre livefter blodprop

»»

Af

idræ

tsfo

rsker

Hen

rik S

øren

sen

Projektet kort fortalt:

Projektet skal finde det mest effektive gen-optræningsprogram til patienter, der har haft en blodprop i hjernen.

Cirka 45 patienter fra Region Midtjylland er med i projektet, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Århus Syge-hus.

Patienterne bliver løbende tilknyttet pro-jektet. Patienterne er delt op i tre grup-per, som henholdsvis konditionstræner, styrketræner underkroppen og styrketræner overkroppen.

Projektets træningsdel slutter i efteråret 2008. Herefter skal resultaterne analyseres.

»

»

»

»

Det er egentligt hamrende enkelt: for at score på frispark

skal bolden sparkes ind i målet, uden at målmanden kan

nå at redde den. Sættes det op som en simpel formel,

kan man sige, at den tid der går, fra bolden er sparket,

og til den er i mål, skal være mindre end den tid, det ta-

ger målmanden at bevæge sig ind i boldens bane. Oftest

er der placeret en række spillere mellem bolden og målet

(en mur, der passer på de ædlere dele), hvis formål er

at gøre det nemmere for målmanden at vide, hvorhenne

bolden kommer – og tilsvarende sværere for sparkeren

at placere bolden uden for målmandens rækkevidde.

For sparkeren gælder det altså om at placere bolden

det rette sted, samtidig med, at bolden har den størst

mulige fart. En øget fart vil i sagens natur betyde, at

svævetiden bliver mindre.

Ved et typisk vristspark med maksimal boldhastig-

hed, er det begrænset i hvilken retning, bolden kan spar-

kes ved et frispark og stadig ramme målet. Sparker man

hen over muren, vil bolden typisk ryge over målet. Mål-

manden har således rigtigt gode muligheder for at redde

bolden, der jo skal placeres i det lille område, som ikke

dækkes af muren. Sparkeren kan derfor vælge at sparke

med en lavere fart hen over muren, hvilket resulterer i,

at bolden falder nedad, inden den har passeret målstre-

gen og derfor rammer indenfor målrammen. Problemet

med denne løsning er dog, at for at det kan lade sig gøre

skal boldens fart være så lav, at målmanden sagtens kan

redde bolden. Der må altså noget andet til.

Boldens rotation, mens den bevæger sig gennem luften,

gør, at dens bane afbøjes; der opstår en udefrakommen-

De fleste fodboldfans har beundrende set, hvordan fodboldstjerner som David Beckham og brasilianske Juninho gang på gang formår at passere alverdens forsvarsløse målmænd, med deres imponeren-de sparketeknik. Skønt det ligner ren magi, er spørgsmålet om det er medfødt talent, eller om alle kan lære teknikken? Forskere på Institut for Idræt på Aarhus Universitet har studeret, hvordan det optimale frispark tages.

de kraft, der påvirker bolden. Der er tre kræfter, der har

indflydelse på en roterende bold: luftmodstanden, der

virker bagud, tyngdekraften, der virker ned mod jorden,

samt rotationskraften, der virker vinkelret på boldens

bevægelsesretning.

Ved et frispark vil overskru (toppen af bolden

bevæger sig fremad, og bunden af bolden bevæger sig

bagud) gøre, at bolden hurtigere afbøjer sin bane ned

mod jorden. Det er lige præcis denne teknik, frisparks-

specialister som Beckham og Juninho benytter. De er

nemlig i stand til at give bolden overskru. De får herved

mulighed for at sende bolden afsted med højere fart hen

over muren – og scorer derfor oftere.

Denne type spark er særdeles svære at udføre, for

de kræver, at foden bevæger sig opad, mens den er i

kontakt med bolden. Det typiske lodrette vristspark

bruges derfor ikke, men det gør derimod en kombination

af vrist- og indersidespark. Tilløbsretningen er vinklet i

forhold til boldens bane, og kroppen er tilbagelænet.

Der er en række forhold, den enkelte spiller skal tage

hensyn til i en kampsituation. Det har sandsynligvis

betydning hvilken bold, der spilles med, hvilke støvler

man har på, hvor fugtigt det er, og ikke mindst i hvor høj

grad sparkeren er i stand til at udføre samme spark un-

der mentalt pres som under træning. Alle disse forhold

mangler videnskaben endnu at forske i. Men faktum er,

at det optimale frispark, det der skaber fodboldstjerner,

kan læres. Selvom det, sværhedsgraden taget i betragt-

ning, betyder mange øvetimer foran netmaskerne. ««

Hvorfor scorer nogle ofte på frispark, mens andre aldrig gør det?

19

»»

Af id

rætsforsk

er Th

omas B

ull A

nd

ersen

”Det handler kort sagt om, at it-løsninger skal gøre det

sjovere at dyrke motion.”

Sådan lyder det enkle svar fra projektchef Lone Hu-

sted fra firmaet Mercon, når hun skal forklare hovedfor-

målet med projekt iSport, hvis mere konkrete opgave er

at fremme teknologi i sportsudstyr.

Mercon, der er specialister i forretningsudvikling på

it-området, er en del af det konsortium bag iSport, der

har deltagelse af ACTIVE institute, og som blandt andet

tæller sportsproducenten Virklund, innovationsfirmaet

Zentropa Interaction og designfirmaet Harrit & Sørensen.

De skal sammen med forskningsinstitutioner som

Arkitektskolen i Århus, Institut for Idræt og Datalogisk

Institut idéudvikle på produkter, der både fremmer mo-

tion for den brede befolkning, optimerer eliteudøveres

præstationer og endelig giver tilskuerne bedre oplevel-

ser til sportsevents.

“Hypotesen er, at integration af it i træning på såvel

elite- som motionistniveau kan gøre det mere eftektivt

og mere motiverende at træne og bevæge sig,” siger

professor Kaj Grønbæk fra Datalogisk Institut på Aar-

hus Universitet, der også er en af deltagerne.

iSport

20

Forskere og forretningsfolk skal sammen finde teknologiske løsninger på sportslige udfordringer. Mål: At fremme idrætten og de personligepræstationer.

»»

På verdensmarkedet

iSport skal foreløbigt løbe over en periode på tre år, og

ifølge Lone Husted er visionen at komme længere ud

end den århusianske ringvej.

"Vi ser meget gerne, at projektet munder ud i en

produktrække, som kan markedsføres på verdensplan,”

fastslår projektchefen fra Mercon, der allerede er i gang

med it-initiativer indenfor sportsområdet, som måske

bliver indlemmet i iSport.

Blandt andet har firmaet arbejdet på et system til

fodbold, hvor sensorer i bolden og i målet sender et

signal til dommeren, når der er scoret. Det europæiske

fodboldforbund har testet lignende modeller og har

indtil videre reageret positivt, hvilket måske kan be-

tyde, at fodboldspillere og tilskuere i fremtiden undgår

diskussioner om, hvorvidt der er mål eller ej.

Der er dog et stykke vej endnu, før der kommer iSport-

produkter på verdensmarkedet. Projektet er endnu i

idefasen, men ifølge Kaj Grønbæk er der rigeligt med

ideer:

“Det kunne være træningsredskaber til at træne

hurtighed eller smidighed inden for en række sportsgre-

ne med de samme karakteristika. Det kunne være red-

skaber, hvor man skal reagere på lyd eller lyssignaler og

hurtigt røre eller markere den rette sensor. Denne type

redskaber kan bygges op med computerspils-agtige re-

aktioner og niveauer med forskellige sværhedsgrader,”

forklarer han.

Workshop med fokus på sportsudøvere

Projektet blev for alvor skudt i gang, da gruppen i

foråret 2008 afholdte en workshop, hvor deltagerne i to

dage på tæt hold fulgte udøvere i flere sportsgrene for

at se og høre om brugernes egne krav og udfordringer.

Feltarbejdet indenfor fodbold, håndbold, taekwondo

og basketball skal give masser af inspiration, som skal

omsættes til ideer om sportsudstyr tilsat teknologi.

Målsætningen for iSport er at introducere den første af

flere funktionelle prototyper i træningsmiljøer for en

række indendørs idrætsgrene i løbet af efteråret 2008. ««

21

Af T

hom

as Bo C

hristen

sen

Det svenske Interactive Institute har udviklet DigiWall - en

digital klatrevæg, der via indbygget lys og lyd genererer

klatrebaner og konkurrencer.

22

Af

Th

omas

Bo

Ch

rist

ense

n

»»

Interaktivitet og GPS-udstyr skal forbedre sejlsportsoplevelsen for både sejlerne og publikum. Generalprøven på nyt koncept fandt sted under U-VM i Århus.

Teknologi skal gøre sejlsportmere seværdigt

Da en række af verdens dygtigste unge sejlere mødtes

på vandet ud for Århus i sommeren 2008, opdagede

tilskuerne på kajen, at de godt kunne pakke kikkerten

væk.

For hvor det normalt kræver lidt af et falkeøje at

følge med i stillingen mellem bådene, så kunne publikum

til U-VM uden brug af kikkert følge dysten på havet med

uset præcision.

Løsningen er elektronisk og hedder live tracking.

”Det gælder om at give en bedre oplevelse og formidling

af sejlsporten, og dermed gøre den mere publikumsven-

lig,” siger Jacob Ødum fra softwarefirmaet Tractrac, der

står bag udviklingen af teknologien.

Den går ud på, at man placerer GPS-sensorer i sejlbå-

dene, således at en computer på land kan danne et

konstant opdateret overblik over bådenes position på

vandet.

Dette blev vist på en storskærm på havnen, og

tilskuerne kunne dermed følge de spændende ”søslag”,

som det normalt kun er sejlerne selv forundt at se på

klos hold.

”Det er et problem, vi sejlere altid har kæmpet

med, men som nu bliver løst. Det vil virkelig give hele

sejlsporten et løft,” forklarer Thomas Capitani fra Sailing

Aarhus, der arrangerede U-VM, og som er en del af pro-

jektet, der er sat i gang af ACTIVE institute.

God vind over nettet

Målet for projektet var ikke kun at højne seværdigheden

for de besøgende, men også for alverdens sejlsportsen-

tusiaster. På et tilhørende website kunne man nemlig

opleve de virtuelle stillingsbilleder - sammen med blandt

andet live web-tv fra stævnet.

På den måde kunne venner og familie til de mange

deltagere fra mere end 60 lande, samt andre interesse-

rede, følge begivenhederne, der udspillede sig i Århus.

Men det var ikke alt, forklarer Jacob Ødum fra Tractrac:

”Det kan jo godt være lidt kedeligt at sidde og se sejl-

sport alene. Derfor oprettede vi også chat-rum, så folk på

nettet kunne tale sammen om stævnet og være hinan-

dens ekspertkommentatorer.”

Han peger desuden på, at teknologien også hjalp de

aktive, da den gjorde det muligt for sejlerne at måle og

vurdere deres egne præstationer. Blandt andet kunne de

gennemse hele sejladsen, når de kom i land og på den

måde evaluere taktik, vandforhold m.m. sammen med

deres træner.

”Før skulle sejlerne huske, hvordan de havde sejlet; men

nu kan en computer vise den eksakte sejlads. Det bliver

et enestående redskab for de aktive, som kan optimere

deres præstation,” fastslår Thomas Capitani fra Sailing

Aarhus.

Han fortæller, at metoderne som sådan ikke er nye.

Lignende elementer er kendt fra blandt andet den presti-

gefyldte America’s Cup; men problemet har hidtil været

prisskiltet på teknologien.

”Det er kendte elementer, men nu bliver de sat sam-

men på en ny, smart og billig måde,” siger han og tilføjer,

at informationerne med tiden skal udvides, således at

publikum også kan få detaljerede oplysninger om sej-

lerne – for eksempel pulsmåling, sådan som det er kendt

fra Formel 1.

En mulig sejr for mindre idrætter

Ifølge Thomas Capitani var projektet ikke kun en gevinst

for afholdelsen af U-VM. Også på langt sigt kan projektet

have betydning for selve eksistensen af sejlsporten:

”For sponsorer er det meget mere interessant, fordi

de bliver mere eksponeret. Derfor vil det fremadrettet

også have en økonomisk betydning.”

Han bakkes op af Henrik Brandt, der er leder af

Idrættens Analyseinstitut - en institution under Kulturmi-

nisteriet - som er konsulent på projektet.

Ifølge ham er sejlsporten en ud af mange mindre idræts-

grene, der risikerer at glide ud i større glemsel her-

hjemme til fordel for fodbold og håndbold, hvis den ikke

formår at formidle sig selv bedre.

”Det bliver stadig sværere at komme ind i mediernes

sendeflade, og der er ikke nogen, der kommer og redder

disse sportsgrene,” fortæller han og tilføjer:

”Sejlsport er både en stor og en lille sport, fordi der er

mange mennesker – også velhavende - der er engageret i

sporten; men samtidig er det også en sport, som er svært

tilgængelig for andre. Sporten bliver derfor nødt til at

gøre sig mere lækker, og nu er teknologien der til at gøre

noget ved det”.

Visionen for projektet er, at det skal føre til udvikling

af systemer, der kan sælges til andre arrangementer, og

som kan bruges i andre sportsgrene – noget som Tractrac

allerede har erfaring med, men som nu forbedres, forkla-

rer Jacob Ødum:

”Vi er med i projektet, fordi vi tror, at det kan give

os selv som virksomhed et løft. Indtil nu har vi været

drevet af egen kraft og ideer. Men nu kan vi få meget

kompetente sparringspartnere. For os er samarbejdet

guld værd.” ««

23

Tractrac:

Tractrac er et dan

sk softw

arefirma, d

er er specialister

i såkald

t live trackin

g –

det vil sig

e position

stekn

ologi.

Deres k

erneom

råder er sp

ort og even

ts, og d

e har

blan

dt an

det lavet p

rojekter in

den

for lang

rend

, cyklin

g

og ron

ing

.

IDA

N – Id

rætten

s An

alyse Institu

tId

rætten

s An

alysein

stitut er en

uafh

æn

gig

og selv-

ejend

e institu

tion u

nd

er Ku

lturm

inisteriet, d

er blan

dt

and

et har til op

gave at an

alysere p

erspek

tiver ved

idræ

tspolitisk

e initiativer og

stimu

lere offentlig

deb

at om

centrale id

rætsp

olitiske sp

ørgsm

ål.

U-V

M i Å

rhu

sB

lev afviklet af S

ailing

Aarh

us fra d

en 1

0. til d

en 2

0.

juli 2

00

8 for verd

ens b

edste 1

5-1

9-årig

e sejlere. Sp

ort-castin

g 2

.0 er verd

ens h

idtil største live track

ing

event.

Sp

ortcasting

2.0

kan

opleves p

å ww

w.sp

ortcasting

.org,

hvor U

-VM

sejladsern

e kan

afspilles i rep

lay. Un

der V

M

havd

e sitet over 25

.00

0 b

esøg.

I USA er mere end hver fjerde person i dag svært over-

vægtig, hvilket også gælder omkring 17% af EU-borger-

ne. I Danmark er der sket en fordobling af overvægtige

siden midten af 1980erne. 20 - 30% af befolkningen er nu

så fysisk passive, at folkesundheden er truet. Spørgsmålet

er, om ikke den fedmeepidemi, vi har set i USA, nu for

alvor er ved at brede sig til Danmark. Og som en parallel

til de degenerative ”nervesygdomme” omkring år 1900,

står vi nu overfor omfattende problemer med stress i en

tid, der stiller stadig større krav til omstillingsevne og

effektivitet.

Men kan vi ikke bare lære at spise lidt mindre og lidt

bedre? Nej, for som den internationalt kendte muskel-

fysiolog Bengt Saltin rammende har udtrykt det, er det

bedre at have en velpolstret og veltrænet krop end en

slank og utrænet. Herved har han rammet en pæl gen-

nem den udbredte myte, at man kan blive sund alene ved

at spise sundt. Det bedste kostråd er motion! Vi ved nu,

at en lang række sygdomme kan mildnes eller direkte

helbredes ved at dyrke motion.

Drømme og realitet

Det 20. århundredes vesteuropæiske samfund har

fremvist store resultater indenfor ernæringsvidenskab,

hygiejne og sygdomsbekæmpelse. Maskinerne syntes

endegyldigt at befri menneskenes kroppe fra årtusinders

hårdt og deformerende arbejde. På kontorerne er man

nu blevet fri for at skulle gå ud på gangen med risiko for

at møde sine kolleger, for hvert kontor er blevet udstyret

med egen printer og egen kaffemaskine. Man er nu slup-

pet for selv at skubbe døre op og for med egen kraft at

gå op ad trapper. De små poder bliver ikke længere udsat

for at møde børnelokkere, for legegaderne er for længst

blevet erobret af bilerne, og beskyttede legerum under

behørigt opsyn er blevet indrettet i børnehaverne. Bør-

nene bliver nu kørt sikkert til skole hver dag, så de ikke

risikerer at blive kørt over af de andre børns forældre, der

også vil bringe deres børn sikkert til skole. Rulleskøjten

er blevet fortrængt af rulletrappen. Samtidig med at de

handikappedes liv normaliseres, handikappes de raske.

Vi troede, at vi skabte verdens bedste samfund, hvor

vores forfader i form af den skævvredne, stive, krumme

og sultne bonde blev afløst af nutidens sunde, afslap-

pede og dynamiske velfærdsborger. Men i kølvandet på

velfærden udbredtes passivitetens tyranni. Vi drømmer

fortsat om at blive opvartet, mens vi ligger som Jeppe

i baronens seng. Mentalt er vi stadig bønder. Men vore

kroppe lever i det 21. århundrede, kroppe hvis genetiske

udrustning er formet til et aktivt liv gennem de tusinder

af år, hvor vi levede som jægere og samlere med stærke

daglige krav til fysisk aktivitet.

Det er et fremskridtets paradoks, at det enorme

samfundsmæssige overskud i Vesten bliver misforvaltet.

Overfloden fører til fast- og junkfood, afskaffelsen af de

nedslidende arbejdsbevægelser fører til motorisk stil-

stand. og sportselitens stadig mere ekvilibristiske bevæ-

gelser følges af massernes passive sportskonsum. Hvor

både børn og voksne i tidligere samfund ofte legede med

kroppen som indsats, er det store problem i dag, at man

kan lege uden at røre sig. Mens ens egen virtuelle krop

hvirvler rundt på skærmen, sidder den fysiske krop stille

og kigger på. Det legende menneske – homo ludens – er

blevet til det stillesiddende menneske, homo immovens.

Gymnasion

Den kropslige forarmelse handler ikke kun om sundhe-

den, men vedrører selve vores måde at kommunikere

som mennesker. Selv i et liberalt samfund har man brug

for at lære nogle grundlæggende bevægelsesmæssige

færdigheder. Oprindeligt var et gymnasion i den antikt

græske betydning af ordet en skole, hvor man dyrkede

mange forskellige former for idræt. Først derefter be-

gyndte filosofien og siden andre intellektuelle discipliner

at vinde indpas. I dag står vi så ulykkeligvis et sted, hvor

den kropslige dannelse er kraftigt truet. Kroppen bliver

reduceret til et stativ, der bærer hjernen rundt, og først

når stativet bliver for tungt, bliver vi opmærksomme på

det. Men det at kunne bemestre sit legeme burde faktisk

høre med til den almene dannelse. Idrætsundervisningen

er uddannelse i kroppens grammatik, dens bevægelses-

Klummen:Hjerne på stativeller intelligent krop?

24

Klu

mm

e af

Han

s B

ond

e

»»

”Hvad nytter det, at vi kan betjene en computer til perfektion,hvis vi til sidst har en totalt degenereret krop,som vi knap selv er i stand til at bevæge rundt?”

25

repertoire. Hvad nytter det, at vi kan betjene en compu-

ter til perfektion, hvis vi til sidst har en totalt degenere-

ret krop, som vi knap selv er i stand til at bevæge rundt?

Udover sundhedseffekten indvirker motion positivt

på koncentration, motivation, samarbejdsevner, selvop-

fattelse og livsbemestring og modvirker depression og

stress. Man får mere lyst og bedre fokuseringsevne til

den stillesiddende hjernegymnastik.

At ubevidst og legende let at kunne give udtryk for

sit indre liv med sin krop er faktisk en central færdighed

i vort samfund, der er ved at omstille sig fra et industri-

til et kommunikationssamfund; og idrætten er et af de få

fag, der tager livtag med denne tavse, kropslige viden.

Politiser lysten!

Hvis sundhedsstrategierne skal undgå tendenser til formyn-

deri og sundhedsfanatisme, er det vigtigt at udvikle alterna-

tive strategier især ved at betone lysten frem for selvtvan-

gen. Vi kan ikke vende tilbage til den gamle indrestyrede

karakter, men må i stedet bruge sanseglæden i oplysningen.

Vi må politisere lysten!

Allerede tilbage i begyndelsen af 1900-tallet havde

den internationalt kendte danske idrætspædagog I.P.

Müller forstået nødvendigheden af at bruge lysten i

fornuftens tjeneste, når han i sin lidt specielle stil skrev:

”For sundhedens skyld kan man ikke få alle de liderlige

og dovne mandfolk til at øve gymnastik og friluftsidræt

med dagligt bad. Men det hjælper måske, når man

fortæller dem, at det er den eneste måde, hvorpå kraft

og udholdenhed kan erhverves og bevares i de kønslige

såvel som i alle andre fysiske funktioner”.

Heldigvis har vi også fra naturens hånd en bevæ-

gelyst og udsigt til belønning for fysisk aktivitet i form

af velvære ikke mindst gennem de såkaldte endorfiner,

naturlige morfinlignende stoffer, som dannes i central-

nervesystemet - et ufarligt trip! Men hvorfor tilbyder

vi kødets spægelse i glædesløse maskinhaller, når en

indretning af vores naturområder kunne byde på både

bevægelse og sanseglæde? Hvorfor tvinge sig selv til at

dyrke spinning i et lukket og indeklemt rum, når man

kan tage på cykeltur i det fri?

I stedet for at appellere til folks dårlige samvittighed,

bør muligheden for at bevæge sig - med et udtryk fra

ligestillingsområdet - mainstreames, kort sagt indbygges

overalt i vores dagligdag. Motion skal ikke være noget,

man ”får”, men noget man gør. At bevæge sig skal være

del af vores ubevidste, vanemæssige tilgang til verden.

Det kan f.eks. ske ved målretning af bevægelsestekno-

”Mens ens egen virtuelle krop hvirvler rundt på skærmen, sidder den fysiske krop stille og kigger på. Det legende menneske – homo ludens – er blevet til det stillesiddende menneske, homo immovens.”

logi eksklusivt til de handicappede og ikke til brug for

alle andre, motionspolitik på virksomhederne, kunstige

vintersportsfaciliteter, badeanlæg i vores havneindløb,

cykelstier til skole, (gen)oprettelse af legefaciliteter i

relation til natur og arkitektur, mere idræt i skole, fritids-

ordning og på ungdomsuddannelserne.

Når vi ser tilbage i tiden skræmmer sporene. Degenera-

tionsangsten er lige så gammel som den europæiske civi-

lisation. Der er givet mange gode grunde til, at romer-

riget gik under lige fra manglen på slavearbejdskraft til

kristendommens indflydelse. Jeg tror nu snarere, at det

var da romerne i deres enorme kejserlige badeanlæg op-

fandt saunaen, at det gik galt. Herved kunne de førhen

så aktive romere svede uden at bevæge sig, et afgjort

degenerationstegn, som førte til det, der er blevet kaldt

“the fall and decline of the Roman empire”.

Problemet ved de traditionelle sundhedskampagner

er, at der bliver mere mørkt udenfor sundhedsoplysnin-

gens spotlys. Lysstrålen skaber en blindhed over alle

menneskets latente, dunkle og forbudte lyster udenfor

fornuftens selvindlysende domæne. Det er ikke mindst

her, at den humanistiske sundhedsforskning kan sup-

plere den naturvidenskabelige i forsøget på at skabe en

enhed af det apollinske og det dionysiske, det rationelle

og det lystbetonede, et blik for både det, der er indenfor

og udenfor lyskeglen. Dagblik og natteøjne. ««

Hans Bonde

Dr.phil. historiker,

debattør og forfatter.

Professor ved Institut

for Idræt, Københavns

Universitet.

13

”Hos hummel vil vi gerne skille os ud fra mængden –

vise at vi har karakter. Vores sko skal være markante

både i udseende og funktion. Det visuelle har vi ret

godt styr på selv, og når det gælder funktion, er vi også

rigtig godt med. Det være sagt, forsøger vi konstant at

”hæve barren” og er derfor hele tiden på udkig efter

testspillere og de mennesker, der besidder den nødven-

dige ekspertise inden for området. Af den årsag er vi

rigtig glade for nu at have indgået et samarbejde med

ACTIVE institute,” siger Carsten Holm, Footwear Pro-

duct Manager hos hummel International. Han er ikke i

tvivl om vigtigheden af samarbejdet med forskere ved

Institut for Idræt på Aarhus Universitet i forbindelse

med udviklingen af nye sko.

”Vi har en strategi, som blandt andet indebærer, at

vi skal være førende på verdensplan inden for hånd-

boldsko. Danmark er en stormagt inden for håndbold,

og den status vil vi som dansk virksomhed meget gerne

støtte op om,” fortsætter Carsten Holm.

Sko-innovation

Det er imidlertid ikke en banal målsætning. At udvikle

en sko, som sætter nye standarder, stiller store res-

sourcekrav. En moderne håndboldsko skal holde til

ekstreme belastninger og have features, der forbedrer

præstationen - og samtidig features, der forebygger

Forskningens fodaftryk

»»

26

skader. Ofte er effekten af valgte materialer og udform-

ning desværre udokumenteret. For mange aktive bliver

oplevelsen af en sko derfor et spørgsmål om psykologi.

Der er eksempler på, at den samme skomodel – i to

forskellige farver og med lidt forskellige introduktioner

- er blevet testet af håndboldspillere på eliteplan, hvor

spillerne efterfølgende rapporterede store forskelle i

skoenes kvaliteter.

”Forskellene fandtes kun i spillernes hoveder,”

fortæller Carsten Holm. ”Vi kommer nok aldrig helt

udenom psykologien, men så meget desto mere er det

vigtigt, at vi designer skoen ud fra hypoteser om effekt,

og at vi efterfølgende bruger tid på at dokumentere den

reelle effekt af de funktioner, vi har lagt ind i skoen. Med

fare for at lyde som en tandpasta-reklame, ville det være

rart at kunne sige, at det er videnskabeligt bevist."

Håndboldstjerner samarbejder med hummel

hummel konkurrerer i et marked med nogle meget

store aktører, som arbejder med enorme forsknings- og

udviklingsbudgetter. hummel er en mindre spiller i det

selskab. På den baggrund er det vigtigt for hummel at

kunne samarbejde med instituttets forskere.

”Foruden vores ekstensive samarbejde med nogle

af verdens bedste håndboldspillere såsom Lars Christi-

ansen, Joachim Boldsen, Florian Kehrmann og mange

andre har vi brug for fysiologer og biomekanikere.

Disse specialister kan hjælpe os med for eksempel at

designe en optimal sål; de kan hjælpe os med at teste,

om en bestemt form for ankelstøtte i en sko rent faktisk

støtter anklen og forhindrer skader – eller om den blot

begrænser bevægeligheden.

”Et samarbejde med ACTIVE institute har stor værdi

for os, dels fordi vi derigennem får adgang til de for-

skere, der kan hjælpe os med helt konkrete udfordringer

for eksempel i forhold til udviklingen af en ny sko; og

dels fordi vi bliver en del af et innovationsnetværk med

en lang række deltagere fra idrættens verden. Vi tror, at

vi i dette netværk vil kunne hente inspiration og ideer

til helt nye produktelementer. Og, hvad der er nok så

vigtigt er, at vi i dette netværk kan finde de kompetente

samarbejdspartnere, som kan hjælpe os med at realisere

ideerne,” slutter Carsten Holm. ««

5 gode grunde til at blivemedlem af ACTIVE institute:

Adgang til deltagelse i tematiske netværk af virksom-

heder og forskere med fokus på udvikling

Adgang til en bred vifte af tværfaglige forskningskom-

petencer

Hjælp til identifikation af udviklingspotentiale gennem

dedikerede innovationsforløb

”First right of refusal” til kommerciel udnyttelse af

innovationsprojekter

Mulighed for at definere indholdet af samarbejdspro-

jekter

1

2

3

4

5

Sportsudstyrsproducenten hummel går videnskabeligt til værks, når de designer sko til verdens førende håndboldspillere.

»

»

»

»

»

27

Af C

hristian

Sch

waz lau

sten

Udfordringen, når man skal designe den perfekte håndboldsko

er at kombinere fleksibilitet med støtte og skridsikkerhed med

bevægelighed.

Computere,laserlamper,mediebevågenhedog intelligente tekstiler

Fast Talk med fire danske idrætskoryfæer

28

Hvilken opfindelse har været nyskabende inden for din sports-gren??

Erik Veje Rasmussen, 49, er tidli-gere landsholdsspiller i håndbold og i dag træner for Århus GF. Derudover er han direktør i sko-firmaet MBT Danmark A/S.

”Hvis jeg skal nævne noget nyskabende inden for hånd-

boldsporten, så må det være den fysiske træning, hvor

der hele tiden udvikles nye træningsmetoder. Jeg har

selv udviklet træningssystemet Octopus Trainer, som

jeg har solgt til flere tyske klubber. Systemet består

af en computer samt nogle stationer med laserlamper,

som lyser på skift. Formålet er at træne spillerens hur-

tighed i situationer, hvor spilleren ikke på forhånd ved,

hvor han skal bevæge sig hen. Noget helt andet er, at

jeg har en idé om, at det vil være mere fordelagtigt for

sporten at spille for eksempel fem halvlege af 20 minut-

ter i stedet for de nuværende to gange 30 minutter.

Holdene kan så få et point for hver halvleg, de vinder.

Det vil efter min mening skabe mere intensitet og et

mere spændende show for publikum, fordi man undgår,

at en kamp er afgjort efter et kvarters spil.”

”I al beskedenhed vil jeg sige, at flere af de begreber,

som er fremme i tiden, kommer fra basketball. For

eksempel ”coach”, som bruges i erhvervslivet og ”time

out”, som har bredt sig til andre sportsgrene. Når vi

snakker udvikling, så er USA klart førende inden for

basketball. De har blandt andet udviklet en rebound-

maskine, som kan pumpe bolden op i luften i mange

forskellige vinkler. Maskinen har også en slags arm,

som kan holde bolden i forskellige højder. En anden ma-

skine er placeret under kurven og skal hjælpe spilleren

under skudtræningen. Når spilleren har skudt, bliver

bolden ved hjælp af en fjeder eller nogle rør transporte-

ret tilbage til spilleren, uden at han skal flytte sig efter

den.”

Steffen Wich, 41, er headcoach for Bakken Bears, som han har vundet 5 DM titler med, og forhenværende landsholdsspiller i basketball.

29

Af C

hristian

Hald

Basketballspilleren:

Morten Frost, 50, er firedobbelt All England-vinder og tilbragte mere end 12 år på verdensrang-listens top 3. I dag er han sports-chef i Team Aarhus Badminton.

”Badminton er en forholdsvis stationær sport, men

ketsjeren har udviklet sig meget. I dag har den alumini-

umsramme og syntetiske strenge i stedet for træram-

me og naturlige strenge; og det gør, at spillerne kan

slå både hårdere og hurtigere. En anden ting er de æn-

drede rammer omkring sporten. Mediebevågenheden er

blevet meget større med de mange nye fjernsynskana-

ler, og det betyder, at badminton kommer bredere ud til

folk. Dengang jeg selv spillede var der kun én kanal, og

det var Danmarks Radio.”

”I 1980’erne kom der meget fokus på intervaltræning,

og der er ingen tvivl om, at man kun kan komme til

tops ved at stimulere iltoptagelsen med denne form

for intensiv træning. For mig er 1000 meter den mest

geniale distance. Jeg har løbet 1000 meters intervaller

gennem hele min karriere, og det gør jeg stadigvæk,

når jeg skal teste min form. Jeg er også glad for det

funktionelle løbetøj, som er blevet udviklet de seneste

år. Tøjet transporterer sveden væk fra kroppen og giver

mere udluftning til de steder på kroppen, hvor jeg sve-

der mest. På en lang tur er det rart, at man ikke føler

sig klam og kold undervejs.”

Gitte Karlshøj, 49, er eliteløber og har vundet 35 danske mester-skaber på samtlige distancer fra 800 meter til maraton.

Badmintonspilleren: Eliteløberen:

Håndboldspilleren:

Drop på dopinglisten

Men når nu realiteten er en anden, så undrer Verner

Møller sig over, at WADA har ”forbudt vand i cykelsport”,

som han lidt provokerende udtrykker det.

"Under Tour de France bliver kroppen nedbrudt, fordi

man simpelthen ikke kan nå at æde og drikke alt det, der

skal til. For at undgå denne nedbrydning har rytterne i

mange år fået indlagt drop om natten, så de kan restitu-

ere inden den næste etape. Af etiske grunde har WADA

nu besluttet, at drop også er doping, og det mener jeg

ikke er fornuftigt ud fra et sygdomsforebyggende syns-

punkt", siger Verner Møller.

Jens Evald kender ikke årsagen til, at drop er kom-

met på dopinglisten. "Jeg ved ikke, hvorfor WADA har

indført de regler, men jeg har nu heller ikke hørt om no-

gen, der er blevet taget i dopingkontrollen med et drop i

armen", siger han.

”WADA er en juridisk-etisk komité, som tager stilling

til, hvornår noget er doping,” fortsætter Jens Evald.

”Men selv om alle verdens lande skulle blive enige om at

følge WADAs regler, så vil doping altid eksistere. Doping

WADA, The World Anti-Doping Agengy, blev oprettet i no-

vember 1999 med det hovedformål at blive drivkraften

i den internationale kamp mod doping. Ifølge WADA er

der tale om doping, hvis en urin- eller blodprøve afslører

et forbudt stof i kroppen på en idrætsudøver. Det store

spørgsmålet er, om det overhovedet er rimeligt at trække

denne dopinggrænse? I for eksempel Tour de France må

rytterne gennemføre umenneskelige strabadser, inden

de triller i mål på Champs Elysées i Paris. Men i modsæt-

ning til dengang hvor mestrene hed Hinault og Merckx,

så skal Michael Rasmussen og co. i dag være rene som

nyfalden sne - ellers bliver de bandlyst fra cykelsporten.

"Der er læger i eliteidrætten, der mener, at når man

udøver noget så ekstremt som Tour de France, så bringer

det udøverne ud i en sundhedsrisiko, hvor der kan være

god grund til at medicinere. Disse læger siger, at når

rytternes testosteron-niveau falder, hvad er så problemet

i at give dem en kompenserende dosis, så de kommer op

på et normalt niveau igen", siger Verner Møller. Professo-

ren deler ikke selv dette synspunkt. Han mener slet ikke,

at rytterne skal bringes derud, hvor sporten bliver usund.

30

»»

Aldrig har doping været så omtalt og udbredt som i de seneste år. Det gælder i elitesporten, men også på motionsplan. Dopingfæno-menet er en meget kompleks størrelse. I et forsøg på at nå helt ind til sagens kerne har vi inviteret to af landets førende debattører på området, formanden for Anti Doping Danmark, Jens Evald og pro-fessor ved Institut for idræt, Verner Møller, på en kop kaffe og en snak om dopingens væsen.

Dop

ing

ens

græ

nse

lan

d

Af

Ch

rist

ian

Hal

d

Verner Møller

Verner Møller er professor ved

Institut for Idræt på Aarhus

Universitet. Han er cand.mag.

i dansk og idræt fra Syddansk

Universitet, Odense, og fik sin

ph.d.-grad fra Det Sundhedsvi-

denskabelige Fakultet, SDU i

1997.

er et on-going problem, og ideen med WADA er heller

ikke at komme doping til livs. Det egentlige formål er

at begrænse det mest muligt og så forhindre, at andre

begynder på at tage doping", siger Jens Evald.

Laseroperation tilladt

Verner Møller mener, at doping-problematikken kun vil

blive større med tiden.

"Udfordringen i at definere grænserne for, hvornår

noget er doping, bliver utrolig vanskelig i fremtiden. Det

skyldes, at der hele tiden bliver udviklet nye teknolo-

gier og hjælpemidler, som kan give en konkurrence-

fordel. Med laserkirurgien kan du for eksempel opnå et

overnormalt syn. Golfspilleren Tiger Woods har lige fået

foretaget sin anden operation, og han kan på 20 meters

afstand se det samme, som en normal person kan se på

15 meters afstand. Det har man accepteret i sporten, og

det vil faktisk sige, at andre er presset til at få foretaget

en lignende operation, hvis de vil være konkurrence-

dygtige", siger Verner Møller og fortsætter:

"Når genteknologien først begynder at udvikle sig, vil

man kunne få børn med for eksempel forbedrede hjerter."

Jens Evald er enig i, at der ligger store udfordringer

og venter, men han maner til besindighed. "Det er en

klassisk fejl at påstå, at fordi samfundet udvikler sig, så

bliver WADA stående som et forstenet hus. Der kommer

mange udfordringer i fremtiden, og WADA skal selvfølge-

lig følge med udviklingen, men vi må formode, at genma-

nipulation ligger langt ude i fremtiden", siger Jens Evald.

Går efter anabole steroider

Det er ikke kun i elitesporten, at doping er blevet et

varmt samtaleemne. Anti Doping Danmark har netop

fået en bevilling på 5,8 millioner kroner, som skal bruges

til at teste regelmæssigt for dopingmisbrug i landets

fitness-centre. Anti Doping Danmark regner med, at op

mod 50.000 personer i fitness-centrene bruger doping.

"Ingen ved præcist, hvor stort omfanget er, men

det vil vi undersøge nu. Vi går efter et begrænset antal

stoffer og primært anabole steroider, som har meget

alvorlige bivirkninger. Anabole steroider ødelægger de

indre organer, og efter 10 års massivt misbrug kan du

være sikker på at have en svulst et sted i kroppen", siger

Jens Evald.

Men hvorfor skal det være forbudt at tage anabole

steroider, når det er okay at drikke 20 øl eller ryge 60

smøger om dagen?

"Det er samfundet, som skal betale for hospitals-

ophold og psykologisk behandling på grund af doping-

misbruget. Ud over at ødelægge kroppen, gør anabole

steroider samtidig folk enormt aggressive, og det fører

kriminalitet med sig, som samfundet også skal betale for.

Det er rigtigt, at bivirkningerne af alkoholmisbrug måske

er endnu større, men det er jo en politisk prioritering,

hvad der skal forbydes, og vi taler om, at alkohol er en

accepteret del af den danske kultur", siger Jens Evald.

Anti Doping Danmark har på nuværende tidspunkt

indgået en aftale med 137 af landets 472 fitness-centre

om at udføre dopingkontroller. I 2007 gennemførte Anti

Doping Danmark i alt 232 dopingtests i fitness-centrene,

og 49 af dem var positive.

”Vi vil misbruget til livs. Vi ligger ikke på lur efter

midaldrende mænd, der tager testosteron for at bevare

det fysiske overskud, der sikrer at de kommer ud og

løber en tur en gang i mellem,” slutter Jens Evald og

Verner Møller nikker anerkendende. ««

31

Jens Evald

Jens Evald er professor i Retssik-

kerhed ved Aarhus Universitet.

Han er uddannet jurist og blev

i 2001 tildelt en doktorgrad ved

Aarhus Universitet. Han er for-

mand for Anti Doping Danmark.

Springet

Det er en varm sommeraften i Mexico City. Året er 1968.

Vi er på det olympiske stadion. Alles øjne er rettet mod

atletikbanen, hvor en ung mand nærmer sig højdesprings-

overliggeren i høj fart. Lige inden han vælter ind i over-

liggeren pivoterer han 180 grader og slynger kroppen

baglæns højt op i luften og lander sikkert på den anden

side. Publikumsjublen tordner mod ham. Verdens-rekorden

på 2,24 meter og OL guldet er i hus.

Dick Fosbury’s højdespring er i dag, præcis fyrre år senere,

state-of-the-art, når atleter springer højt verden over. Men

historien om The Fosbury Flop er ikke bare historien om

en fysisk metode, der var andre overlegen. Det er historien

om et mentalt spring, der udfordrede det etablerede.

Eksperterne sagde det ikke kunne lade sig gøre, at

han ville brække nakken. Men Fosbury gjorde op med

status quo og brugte hverken saksespringet eller rulle

springet som alle andre. Han eksperimenterede,

risi-kerede og fandt en bedre vej over baren.

Kald det en god idé, intuition eller innovation. Faktum

er, at skal man nå frem til guldet, handler det ikke blot

om kropslig kraftpræstation. Det handler i lige så høj

grad om nytænkning, viden, samarbejde og modet til

at gå helt andre veje. Det er derfor ACTIVE institute

er sat i verden. Vi skaber de optimale rammer for inno-

vation og nytænkning, når det gælder motion, folke-

sundhed og eliteidræt.

Læs mere om os på www.activeinstitute.dk og se hvordan man bliver medlem af netværket.

ACTIV

E match » Et m

agasin om m

atchmaking og innovation indenfor idræ

t og folkesundhed