A-bus · Min. 8-10 afgange i timen i tidsrummet 6-18 Min. 6 afgange i timen ydertimer og weekender 2 afgange i timen hverdagsnætter og 3 afgange i timen natten efter fredag og lørdag

A-busProduktbeskrivelse – maj 2015Trafikselskabet Movia

OVERBLIK

32

Udvikling i generelle krav til Movias produkterDenne version 1.0 af produktoversigten for A-busser er ud-arbejdet i maj 2015. Produktoversigten opdateres årligt eller i forbindelse med større beslutninger, som påvirker anbefa-lingerne til produkterne.

Langsigtet udviklingArbejdet med at forbedre og udvikle den enkelte buslinje er et bidrag til at udvikle og udbrede Movias koncepter. Stærke koncepter skal tiltrække og fastholde passagerer, der kon-soliderer linjerne som en del af byen. Ved at konsolidere lin-

jerne med de karakteristika, som fx en A-bus indeholder, kan buslinjerne samtidig være et markant bidrag til kom-munernes og regionernes langsigtede planlægning.

Linjeudviklingen er ligeledes et bidrag til at løfte buskon-cepterne i hele Movias område. En række ydelser i tilknyt-ning til linjeudviklingen bidrager til det overordnede billede. Det gælder ikke mindst stoppestedsområdet, hvor opgra-deringerne skaber endnu større værdi, hvis det sker i et større geografisk område.

Sammenligning af produkter

SAMMENLIGNING MELLEM MOVIAS KONCEPTER

Geografi Koncepter

Byområder

Linjer i og mellem byområder i fingerbyen

Linjer mellem byer uden for fingerbyen

Kommunale løsningerKOMMUNEBUS

FLEXTRAFIK

Behovstyret transport udenfor centralkommunerne

KOMMUNEBUS

LOKALBANE

R-BUS

S-BUS

A-BUS

FLEXTUR

GUL BUS

E-BUS

+WAY

LINJENS KARAKTERISTIKA

32

Målepunkter: høj frekvens – høj rejsehastighed – direkte linjeføring – sammenhæng

FrekvensA-busser er kendetegnet ved at køre ofte og dermed give passagererne en sikkerhed for, at der kommer en bus inden for en overskuelig fremtid. Optimalt skal frekvensen være så høj, at der ikke er behov for en køreplan. Det giver passager- erne en høj grad af fleksibilitet, da de ikke er afhængige af at skulle tilrettelægge deres rejser til bestemte tidspunkter.

Den høje frekvens hænger sammen med kravene til linjefø-ring som til sammen skaber et enkelt net af A-busser, der er let forståeligt for passagererne. Både i centralkommunerne og byer uden for centralkommunerne udgør A-busserne typisk et selvstændigt, højklasset produkt med kobling til regionaltogs- eller S-togsbetjening.

Frekvensen bør være jævn i hele driftsdøgnet – man skal altså have samme oplevelse uanset, om man ønsker at be-nytte bussen kl. 6, kl. 11 eller kl. 20. Det stiller højere krav til mængden af materiel men giver passagererne vished for, at der altid er en bus, som passer til deres rejsetidspunkt.

Uden for centralkommunerne bør frekvensen tilpasses øv-rige højklassede forbindelser. Kører der fx S-tog mod Kø-benhavn hver 10. minut bør A-bussens frekvens understøt-te denne frekvens og dermed sikre sammenhæng mellem transportformerne.

Der har igennem et par år været succes med at flytte nat-buskørslen fra natbusser til A-busserne i Storkøbenhavn. Der er registreret en stor passagervækst, hvilket kan tilskri-

ves enkeltheden og genkendeligheden for passagererne. Udbygning af natbusbetjening i hele A-busnettet er derfor en målsætning, der skal arbejdes på i de kommende år – dog kun nætter efter fredag og lørdag uden for København.

StandsningsmønsterA-busser skal levere højfrekvent betjening med kort rej-setid i relevante korridorer. Analyser har vist, at der er tæt sammenhæng mellem antallet af stoppesteder på en lin-je og bussens gennemsnitshastighed. Jo længere mellem stoppestederne, desto højere rejsehastighed.

Gennemsnitsafstanden mellem stoppestederne er i dag mellem 3- og 400 m. afhængig af, hvilken A-buslinje, der er tale om. Det bemærkes, at kortere stoppestedsafstande bør vurderes i forhold til de konkrete forhold til oplandet; er der store virksomheder, uddannelsesinstitutioner, skiftepunk-ter mv. bør denne afstand vurderes konkret.

Linjeføring I centralkommunerne tilrettelægges linjeføringen under hensyntagen til metro og S-tog. A-busser, S-busser, metro og S-tog skal udgøre et samlet, overordnet net med høj fre-kvens. Bussernes fleksibilitet skal medvirke til at sikre, at alle korridorer er betjent med højfrekvente produkter og høj frekvens uanset, om man transporterer sig med bus, tog el-ler metro. A-busserne kan dermed også bidrage til at sikre nærhed til højklasset kollektiv trafik, både i og uden for cen-tralkommunerne.

For at understøtte målsætningerne om høj rejsehastighed og direkte linjeføring, skal linjerne tilrettelægges så direkte som muligt. Med høj frekvens og høj rejsehastighed er pas-

LINJENS KARAKTERISTIKA

54

sagererne villige til at bevæge sig længere efter bussen, og en direkte linjeføring kan dermed føre til et større passa-gergrundlag. Afvigelser kan dog ske, hvis det vurderes nød-vendigt af hensyn til store oplande i form af virksomheder el.lign.

For at få effekt af en høj frekvens er det væsentligt, at alle afgange på linjen betjener de samme stoppesteder. Princip-

pet om én linjeføring til én buslinje bør ikke fraviges, da det vil medføre situationer, hvor passagererne oplever, at den førstkommende bus kun kører en del af linjen strækning og man dermed må vente på næste bus. Hvis den kollektive trafik skal være attraktiv, må der ikke kunne opstå tvivl om hverken frekvens, linjeføring eller stop.

SAMLEDE ANBEFALINGER: A-BUSSER I CENTRALOMMUNERNE, LINJENS KARAKTERISTIKA

Minimumskrav Optimal løsning

Frekvens Min. 6-8 afgange i timen i tidsrummet 6-18 hverdage

Min. 6 afgange i timen i ydertimer og weekender

1 afgang i timen om natten, 2 afgange i timen natten efter fredag og lørdag

Min. 8-10 afgange i timen i tidsrummet 6-18

Min. 6 afgange i timen ydertimer og weekender

2 afgange i timen hverdagsnætter og 3 afgange i timen natten efter fredag og lørdag

Standsningsmønster Standser ved alle stoppesteder

Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. 300 m. mellem hvert stop og et gen- nemsnit på min. 350 m.

Standser med jævnt mellemrum, men kun ved større stoppesteder

Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. og gennemsnitligt 400 m. mellem hvert stop

Linjeføring Direkte

Kun få linjevarianter

Begrænset antal gaffeldelinger

Direkte

Ingen linjevarianter

Ingen gaffeldeling

Løbende trafiksanering i forhold til fremkomme- lighed

LINJENS KARAKTERISTIKA

54

SAMLEDE ANBEFALINGER: A-BUSSER UDEN FOR CENTRALKOMMUNERNE, LINJENS KARAKTERISTIKA

Minimumskrav Optimal løsning (krav ved nye linjer)

Frekvens 15-minutters drift hverdage kl. 6-20

Halvtimedrift aften og weekender til kl. 24

For A-busser, der binder op på S-tog stationer, er den optimale løsning, at A-bussen har samme frekvens som S-toget dvs. 10- og 20-minutters- frekvens

Natbetjening efter fredag og lørdag med minimum timedrift. Også her gælder at natbetjeningen for linjer der binder op på S-toget bør have halvtimedrift svarende til S-tog.

Standsningsmønster Standser ved alle stoppesteder

Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. 300 m. mellem hvert stop og et gen- nemsnit på min. 350 m.

Standser ved alle stoppesteder

Minimumsafstand mellem stoppesteder hæves fra bunden til min. og gennemsnitligt 400 m. mellem hvert stop

Linjeføring Direkte

Ens linjeføring for alle afgange

Mulighed for afkortede/forlængede afgange

Direkte

Ens linjeføring for alle afgange

Mulighed for øget frekvens på delstrækninger ud over minimumskravene til frekvens

Løbende trafiksanering i forhold til fremkomme- lighed

FYSISKE RAMMER

76

Målepunkter: høj rejsehastighed – gode stoppesteds-forhold

FremkommelighedA-buslinjerne betjener ofte de tættest bebyggede områder i byerne. Dermed skal byrummet deles med biler, cykler og gående, hvilket giver en række udfordringer for bussernes fremkommelighed. Da god fremkommelighed er afgørende for at sikre målet om høj rejsehastighed, skal linjerne så vidt muligt tilrettelægges på strækninger, hvor der er mu-lighed for at gennemføre fremkommelighedstiltag.

God fremkommelighed for busserne kan ligeledes på høj-frekvente linjer bidrage til så markante køretidsbesparel-ser, at mængden af materiel kan reduceres samtidig med, at den samme køreplan kan opretholdes. Fremkommelig-hedsforbedringer kan derfor være en god investering med

relativ kort tilbagebetalingshorisont for strækninger, som benyttes af A-busser.

Der er udviklet et hastighedsbarometer for linjer i Movias pendlernet. Hastighedsbarometeret angiver den registre-rede gennemsnitshastighed i forhold til forventede gen-nemsnitshastighed, der er beregnet ud fra en række for-udsætninger omkring den specifikke linje. Barometeret angiver dermed behovet for fremkommelighedsinitiativer for den enkelte linje. Hastighedsbarometeret udarbejdes for hvert kvartal og findes på Movias Ekstranet.

Gode stoppestedsforholdStoppestedet er passagerens første møde med bussen. Stoppestedet er dermed en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse, og det stiller store krav til stoppestedernes standard.

SAMLEDE ANBEFALINGER: A-BUSSER, FYSISKE RAMMER

Minimumskrav Optimal løsning (krav ved nye linjer)

Fremkommelighed Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik

Systematisk arbejde med at øge rejsehastigheden og sikre jævn kørsel med få forstyrrelser fra øvrig trafik med udgangspunkt i hastighedsbarometeret

Gode stoppestedsforhold Læskærm og count down for alle stoppesteder Klassificering af stoppesteder baseret på passagertal

I tillæg til minimumskrav: Superstop med perronlignende forhold: høj

kantsten, TUS rejseinformation og udvidet læskærm for de største stoppesteder

FYSISKE RAMMER

76

I og med at koncentrationen af passagerer er høj på A-lin-jerne, benyttes disse stoppesteder også af relativt flere passagerer end stoppesteder for øvrige linjer.

Undersøgelser viser, at ventetiden ved stoppesteder og på stationer kan føles op til tre gange længere end den reelle tid. Gode faciliteter såsom læskærme og count down kan halvere den opfattede ventetid og dermed forbedre den samlede rejseoplevelse. Et andet væsentligt emne for pas-sagererne i den kollektive trafik er tryghed. Stoppestedsud-styret skal derfor medvirke til at øge tryghedsfølelsen hos passagererne.

MATERIEL

98

Målepunkter: høj komfort – stor passagerudveksling

Bussens udformningDen gennemsnitlige rejselængde for A-busserne er væ-sentlig kortere end på en række af de øvrige produkter. Pas-sagererne bruger dermed ikke lang tid i bussen, men skal i højere grad kunne komme ind og ud af bussen uden, at det skaber gener for øvrige passagerer eller unødige forsin-kelser. Disse forhold taler for færre sæder til fordel for lav-gulvsbusser med flere og større døre, som sikrer en effektiv ind- og udstigning.

Busserne betjener tætbefolkede byområder og er på ga-den i mange timer, og miljøpåvirkningen er derfor høj. Det er derfor en målsætning at have så høj miljøstandard som muligt for derved at bidrage til et bedre miljø i nærområdet. Samtidig bidrager nyere busser til passagerernes positive opfattelse af busserne – både i forhold til komfort og mil-jøvenlighed.

Krav til indretning og komfortA-busserne har den højeste passageromsætning pr. køre-plantime. Kombinationen af mange passagerer og korte rej-ser øger behovet for stor udveksling gennem dørene, mens behovet for siddepladser er mindre.

TRAFIKINFORMATION

98

I bussenA-busserne kører i byerne, hvor mulighederne for at skifte mellem transportmidler (bus, tog og metro) er stor. Mange har derfor gavn af at få oplyst korrespondancer undervejs, og bussernes skærme skal derfor udvikles til at oplyse om mulige korrespondancer i forbindelse med stoppesteds-annoncering. Det bidrager desuden til passagerernes øn-ske om flow og forventning om, at passagerinformationen konstant udvikler sig. I takt med, at der udvikles realtidsin-formation, som kan formidles direkte til passagererne, bør dette også implementeres i busserne.

I forbindelse med events, ulykker og midlertidige omlæg-ninger anvendes skærmene til information af passagererne.

StoppestederA-bussernes frekvens skal være så høj, at køreplanen kan undværes, og der i stedet køres efter intervaller. Passage-

rernes viden om, hvornår bussen kører, kan øges ved at fo-kusere på udbredelse af realtidsinformation til stoppeste-derne.

Realtidsinformationen omfatter i dag nedtælling til næste bus og mulighed for at få yderligere informationer. Med in-troduktionen af nye moduler øges muligheden for at udbre-de information – fx i forbindelse med events, ulykker, aflys-ninger og andet, som påvirker busdriften i realtid.

SAMLEDE ANBEFALINGER: A-BUSSER, TRAFIKINFORMATION

Minimumskrav Optimal løsning

I bussen Voice announcement

Linjefriser i loftet

Voice announcement

Realtidsinformation med korrespondancer på skærme

Information om events og midlertidige omlægninger

Linjeinformation i loftet

Stoppesteder Count down moduler med mulighed for at kommunikere i realtid på alle stoppesteder

I tillæg til minimumskrav: TUS information og informa- tionsskærme på store stoppesteder

KUNDEOPLEVELSEN

1110

A-busserne er et kvalitetsprodukt, og kundernes oplevelse af A-bussen kræver derfor en høj kvalitet både i drift, ma-teriel, service mv. Kundernes oplevelse af A-busserne bør være:

Direkte rejse Bussen kører hele tiden Kort ventetid ved stoppestedet Hurtig og nem ind- og udstigning Højt informationsniveau før og under rejsen Høj komfort – fordi materiellet er i en god kvalitet,

rengjort og vedligeholdt

PålidelighedBussernes pålidelighed er afgørende for, at passagererne får fuld effekt af en høj frekvens. Lav pålidelighed kan med-føre, at 2-3 busser kører i forlængelse af hinanden, hvorefter der går lang tid, inden næste bus ankommer. Arbejdet med pålidelighed har tæt kobling til operatørerne og deres dis-positioner i den daglige drift, men også til køreplanlægning-en og til vejmyndighedens arbejde med at sikre bussens muligheder for at overholde køreplanen i de fysiske omgi-velser, som bussen kører i.

Øvrig forventningsafstemningVed at sikre et ensartet produkt for alle linjerne i en pro-duktkategori, kan passagerernes tryghed ved og kendskab til produktet øges. Ved løbende at forbedre produktet og udvikle genkendeligheden vil også produkternes image for-bedres, hvormed passagertilfredsheden og loyaliteten øges. Passagererne skal altså have det produkt, de forventer – hver gang og af høj kvalitet.

MOBILITET

1110

Movia kan med mobilitetsområdet støtte kommuner og re-gioner i forhold til en målrettet mobilitetsindsats i tilknyt-ning til busdriften og tilrettelæggelsen.

Der er udpeget fire strategiske områder for mobilitetsind-satsen:

Mobilitetsnetværk blandt virksomheder i erhvervsområder Mobilitetsplaner for store enheder og virksomheder Mobilitet og ungdomsuddannelser Mobilitet i den fysiske planlægning.

Mobilitetsindsatsen understøtter arbejdet med at øge pas-sagertallet i den kollektive trafik ved at skabe løsninger, som forbedrer produktet og skaber den fornødne opmærk-somhed omkring fordelene ved kollektiv trafik.

MARKETING / PRESSE OG KOMMUNIKATION

1312

Markedsføring Movia har erfaring for, at kendskab til busprodukternes for-dele bidrager til vækst i passagertal og således gennemfø-rer Movia årligt markedsføring af A-busserne på tværs af linjerne med særlig fokus på A-bussens frekvens. Det er væ-sentligt at understrege produktlinjernes kobling til pendler-nettet, som definerer Movias højklassede transportsystem uafhængigt af produktkategorier. Markedsføring: samarbejde med kommuner og regionerDer er opstillet målsætninger for udbredelse af A-busser og dermed en formodning om, at der i de kommende år vil blive oprettet nye A-buslinjer. Lancering af A-busser gennemfø-res i samarbejde mellem kommuner og Movia og finansie-res som en del af kommunens finansiering af linjen. Der bør altså afsættes et beløb til markedsføring af nye A-buslinjer, som kan sikre, at passagererne hurtigt bliver bevidste om det nye transporttilbud.

PressearbejdeMovia tilbyder kommuner at medvirke i presse- og kommu-nikationsindsatsen omkring forbedringer og nye linjer.I pressearbejdet fokuseres – ud over basisinformation om linjeføring og frekvens – også på baggrund for oprettelse af linjen samt forventningerne til linjen, passagerudvikling mv. Dette for at skabe en større forståelse for den opgave, som løses gennem kollektiv trafik, herunder udfordringer om-kring mobilitet og miljø.

Såfremt kommunen ønsker det, kan Movia udarbejde for-slag til presseplan og medievalg samt udkast til presse-meddelelse, når linjen tages i drift. Desuden kan der aftales opfølgning, når linjen har kørt en periode og de første data og erfaringer er på plads.

I samarbejde med kommunen kan der aftales øvrig kommu-nikation. Fx artikler/information til nyhedsbreve og intranet på kommunens arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv.

Kommunikation af successerVed at fokusere på kommunikation af successer bidrager kommunikationen til at konsolidere linjerne i de områder, de betjener. Movia er derfor til rådighed over for kommu-nerne, når den gode historie skal sælges – både i forhold til ressourcer og de gode budskaber.

Kommunens kontaktperson i Movia kan være behjælpelig med at formidle kontakten. Alternativt kan Movias kommu-nikations- og presseafdeling kontaktes via [email protected].

VISUELLE KENDETEGN

Produktfarve

Produktmarkering

Logo

Vinduesmarkering

Rød

Røde hjørner på bussen

Eget produktlogo og linjelogo

Forreste venstre siderude kommunikerer bussens fordele

1312

Trafikselskabet MoviaGammel Køge Landevej 32500 Valby

Telefon 36 13 14 00moviatrafik.dk

Mo

via

De

sign

/M.M

05

.15

. Foto

: ©M

ov

ia / Tu

e S

ch

iørrin

g / C

hristia

n G

eisn

æs / J

asp

er C

arlb

erg

Produktansvarlige:A-bus centralkommuner: Troels Tofte Hansen, [email protected] uden for centralkommuner: Lars Richter, [email protected]