KONFIRMANDEN. Udgivet af 7. Z 2016 fra Sabro-Korsvejskolen Skrevet af: Jonas, Lara, Hanann, Line, Cecilie, Julie, Martyna, Asta, Ida, Vilhelm, Phillip, Ozan, Gustav, Erik, Maheus, Nichlas, Andrea, Nanna, Maria, Julia, Camilla, Emma, Liva, Mads, Chrisan En af de første konfirmations fejringer, man ken- der til, er Frederik 6.’s konfirmation der fandt sted i 1784, hvor der ikke var nogen fest, lige ef- ter han var blevet konfirmeret, men hvor gæster- ne kom til fest på Amalienborg med både spis- ning og underholdning om aftenen. Det siges at konfirmationen stammer fra middelalde- ren og i den katolske kirke lagde man et blåt tæppe over alteret. Blå mandag skal altså markere, at nu starter noget nyt. Blå mandag foregår i vennernes tegn. Hvor selve konfirmationsdagen nok foregår i familiens tegn. INDHOLD: Konfirmation historisk Blå Mandag Hvad skal vi spise til fe- sten Hvor finder jeg lækkert konfirmationstøj Hvad kan man ønske sig 100 ting der vil glæde en- hver konfirmand Overgangsritualer i andre religioner Et andet valg Læserbreve KONFIRMATION HISTORISK De sidste par måneder op til din konfirmation bliver en travl tid. Du skal både have planlagt selve dagen, have valgt det helt perfekte sæt tøj og lave en gæsteliste. Men mens du foretager dig alle disse ting, vil din mor spørge efter en ønskeliste. Men hvad ønsker du dig egentlig? Vi har samlet 100 forskellige ting som du kan ønske sig til din konfirmation!
7. Z skal konfirmeres, og det fylder meget for dem. De har lavet en avis, hvor de fortæller om hvordan det er at skulle konfirmeres, men også om andre former for overgangsritualer for unge.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
KONFIRMANDEN. Udgivet af 7. Z 2016 fra Sabro-Korsvejskolen
Sidebemærkningen Åh nej! Hvorfor skal jeg konfirmeres? Bliver min konfir-
mation nogensinde perfekt? Hvordan skal mit tøj se ud?
Hvor skal festen være? Hvem kommer? Hvem skal sidde
hvor? Har jeg husket alt?
Svarene er egentlig ikke ret enkle, men heldigvis har vi styr
på nogle af dem!
Konfirmeres? Hvorfor? Nogle bliver konfirmeret, fordi de
synes, det er vigtigt at tro på noget, hvis man kommer ud for
nogle svære tider. Andre gør det, fordi de vil gå op ad kirke-
gangen og have en flot kjole/jakkesæt på, og andre gør det af
en helt anden grund. Men det vigtigste er ikke at dømme no-
gen, eller tænke at deres eneste grund til at blive konfirmeret
er, at de gerne vil have gaver;
Det kan faktisk være virkelig svært at sætte ord på sin tro, og
det er ikke altid man ved hvorfor, og hvordan det hele hænger
sammen, og det behøver man faktisk heller ikke.
Selvfølgelig skal man kun konfirmeres, hvis man vil, der skal
ingen tvang være, og man skal ikke føle sig presset.
Tøjet? Virkelig en af de største spekulationer!
Til piger:
Kjolen behøver ikke at være en såkaldt "konfirmationskjole".
Du kan sagtens købe en hvid kjole i H&M eller Only og bag-
efter tilføje noget personligt (det betyder ikke være noget
dyrt, men det giver et specielt personligt præg. F.eks. kan du
måske lide fodbold eller håndbold, og så kan du tage øreringe
i, som forestiller en bold).
Man behøver faktisk heller ikke have kjole på. Nederdel eller
bukser kan også være virkelig fint. Man kan også have en
buksedragt på, der er lidt midt imellem bukser og kjole.
Til drenge:
Som pige tror man måske, at der nærmest ikke er noget tøj at
vælge imellem som dreng, men hvis man er dreng, ved man,
at der er mange valg der skal tages:
Jakkesæt eller bukser og sweatshirt. Lak sko eller sneakers.
Butterfly eller slips.
Eller ingen af de nævnte. Tøj til drenge kan også godt være
rigtig dyrt nogle gange (ikke fordi at tøj til piger er billigt!),
men det er ikke fordi at tøjet behøver at koste en bondegård.
Det hele handler om prioritering: Vil du have det dyreste jak-
kesæt, eller vil du rent faktisk have mad til din konfirmation?
Hvad så med festen?
Tag dig den tid du vil og behøver, sæt dig ned og snak med
dine forældre om, hvad du vil og hvordan det skal foregå, og
husk lige at lade være med at sætte umulige mål.
Selvom det ville være vildt fedt at blive hentet i en guldkaret,
holde festen på en dyr restaurant eller have den sødeste kjole
og smykker til 8.000 kr. stykket, kan det ikke altid lade sig
gøre.
Derfor er det vigtigt at prioritere.
Nogle holder deres fest i et forsamlingshus. Det behøver ikke
være verdens fineste sted, men det kan stadig være vildt hyg-
geligt. Selvom væggene måske har en mørkegrøn farve, eller
stolene er blå, så kan man altid komme blomster på bordene
der matcher, eller pynte noget af sit tøj med samme farve.
Pointe? Du behøver ikke at holde festen det vildeste, dyreste
sted, for at det bliver hyggeligt. Selv hvis det er et småt, knap
så flot sted, så er det højst sandsynligt kun dig selv der lægger
mærke til det.
Gæster?
Hvem kommer? Det vil selvfølgelig være vildt fedt, hvis der
kommer 65 gæster plus forældre og søskende, men det er alt-
så ret mange gæster, og det er heller ikke nødvendigt, at der
kommer så mange, for at få en god og hyggelig konfirmati-
onsdag. Nogle har 20 gæster til deres konfirmation, andre 50,
og der er både fordele og ulemper ved begge.
Hvis man er 20, er der ikke så mange, der skal have mad, og
man kan måske holde festen derhjemme, i stedet for at leje et
forsamlingshus. Hvis man er 50 er det dejligt at så mange kan
komme med komplimenter, og at alle har nogen at snakke
med, og at man nemt kan regne med at få mange gaver/penge.
Men så kan det være svært at finde plads til alle.
Lige meget hvad, så kan man altid vende det til noget posi-
tivt, og se lyst på det (husk lige at minde dine forældre om det
en gang imellem, de kan også godt stresse over det, hvis ikke
mere end dig! Det er trods alt dem, som arrangerer det meste)
Her kan DU kan se hvad folk helst vil: købe deres mad eller lave deres egen-mad .Mange mennesker vil bare havde en buffet og noget med til det. Nogle andre folk vil selv lave maden. De synes det er bedre at lave det end at købe det, men ikke alle folk kan lide selv at lave maden og det er derfor de køber det, men dem der laver det, synes ikke at det ikke smager godt det er bare det at man ikke selv kan have det sjovt med at lave maden og det derfor de kan bedre lide at lave maden end at købe det. Men dem der selv laver maden bruger man-ge flere penge på det og længere tid på,det kan nemt komme op på 1000 Kr. Men så det
på 100 -300 Kr. DET ER MEGA LIDT end i forhold til selv at lave det. Der er altid desserter til konfirmationer som vi ved, de kan bliver lavet eller bestilt, derfor bliver chokolade fontæne meget bestilt til konfir-mationer og frugter til chokoladen. Når man kommer ind er der næsten altid en velkomstdrinks som smager mega godt man kan køber dem normalt, men der er de få folk som der laver dem. Men hvis vil købe jeres mad, så koster der det ikke så meget som at lave det selv, men i kom-mer ikke til at have det sjovt med at lave det, men når vi kommer til det så vil folk helst købe deres mad til en konfirmation.
Konfirmationsmad. Lave maden eller købe maden?
KONFIRMANDEN. Udgivet af 7. Z 2016 fra Sabro-Korsvejskolen
Når det er blå mandag, bevæger hundredvis af konfirmander sig gerne ud i byen for at shoppe, gå i biografen og mange andre ting. konfirmanderne hygger sig med vennerne og har en super fed dag!
Det siges at konfirmationen stammer fra middelalderen og
i den katolske kirke lagde man et blåt tæppe over alteret.
Blå mandag skal altså markere, at nu starter noget nyt.
Blå mandag foregår i vennernes tegn. Hvor selve konfir-
mationsdagen nok foregår i familiens tegn.
Hvornår foregår Blå Mandag?
Mange konfirmationer foregår ofte på en søn-
dagen og selvom, det har været en rigtig lang
og oplevelsesrig dag. Skal konfirmanderne op
i skole dagen efter, for dagen efter er desvær-
re ikke en lovgivende fridag. Alligevel væl-
ger de fleste skoler at give deres elever fri, så
de kan holde traditionen om blå mandag.
Men hvor kommer begrebet Blå Mandag ?fra?
Der er flere forklaringer. Den kirkelige går på, at navnet har rødder i middelalderen og i den ka-tolske kirke, hvor man lagde et blå klæde på alteret fastelavnsmandag for at markere, at nu star-tede fasten. Blå mandag skal altså markere, at nu starter noget nyt - således også voksenlivet, som mange unge nok har set meget frem til.
KONFIRMANDEN. Udgivet af 7. Z 2016 fra Sabro-Korsvejskolen
Hvorfor bliver mange danske teenagere konfirmeret?
Vi har været ude for at spørge, nogle kommende konfirmander, om hvorfor de vælger at blive konfirmeret. “Jeg tror ikke på Gud, men jeg vil bare ger-ne konfirmeres, hvis nu jeg engang også skal giftes, og når jeg også er blevet døbt. Det giver også et godt sammenhold, med dem som man skal konfirmeres med,“ siger Sune Nielsen. Vi har lavet en undersøgelse, som viser at 27% af dem som skal konfirme-res, ikke tror på Gud.
Mads udtaler sig sådan: “Jeg vil kun konfirmeres, for at få en fest sammen med familien, og hvis jeg ikke skulle blive konfirmeret, så måtte jeg ikke få festen, så det er kun fordi jeg gerne vil have en fest.”
I en undersøgelse fra 2010 fastslår, at hver tredje person mellem 18 og 27 år fortryder, at de er blevet konfirmeret. Så du skal også tænke dig om, inden du skal konfirmeres, om det er det du vil. Vi har også spurgt en dreng, som blev konfirmeret sidste år, som siger “Jeg tror på noget af det der står i biblen men ikke alt sammen, og så blev jeg også konfirmeret for pengenes skyld.”
Det er heller ikke fordi, at folk bliver mere kristne af at gå til konfirmations-forberedelse, det gør de tværtimod. Vi har stillet nogle spørgsmål til en, som blev konfirmeret for to år siden, og han udtaler som der står følgende: “Jeg blev konfirmeret først og frem-mest for pengene, men jeg tror stadig på noget af det som står i biblen.”
Der er ikke så mange som bliver konfirmeret nu, som der var i gamle da-ge, en af grundene kan være, at ikke alle unge er forpligtet til at blive kon-firmeret. Nu bestemmer flere unge selv, om de vil konfirmeres. For at blive konfirmeret, skal du først være døbt, fordi du bare bekræfter at du stadig tror på det som du bekræftede da du blev døbt. Hvis du ikke er døbt, skal du døbes inden konfirmationen. “Jeg ville ikke konfirmeres, fordi jeg tror ikke på Gud. Jeg måtte selv be-stemme om jeg ville eller ej og jeg fik stadig det samme som jeg vil få, hvis jeg blev konfirmeret” siger Thomas som nu er voksen.
KONFIRMANDEN. Udgivet af 7. Z 2016 fra Sabro-Korsvejskolen