7. klasse - Læseprøve 2 Tekst 1 - Gyldendals webprøverwebproever.gyldendal.dk/.../7klasse_laeseproever/laeseproeve2.pdf · 7. klasse - Læseprøve 2 © Gyldendal 2009 Tekst 2 Læs

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

Tekst 1 I artiklen Husk nu morgenmaden skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle spørgsmål. Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse spørgsmål. Sæt kryds ved de rigtige svar. Husk nu morgenmaden Af Leif Osmark For lidt morgenmad øger risikoen for at spise usundt senere på dagen. Især de unge er slemme til at springe morgenmaden helt over, og det er en skidt ide, for vi skal helst have en fjerdedel af vores kalorieindtag ved dagens begyndelse. At springe morgenmaden over er en dårlig ide. Det svarer lidt til at starte bilen, når tanken er ved at være tom. Den skal nok komme i gang, men den kører ikke særlig langt. Næsten fire ud af ti unge mænd mellem l8 og 24 år spiser ikke morgenmad dagligt. De unge mænd er de værste til at springe morgenmaden over, men kigger man på alle aldersgrupper, er det stadig to ud af ti, som ikke spiser om morgenen. Det viser den store KRAM-undersøgelse, der ser på voksnes helbred i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Vi har ligget og fastet hele natten og blodsukkeret er faldet, så det skal vi have op at køre igen. Blodsukkeret spiller en central rolle for mange af kroppens funktioner, og det har stor indflydelse på hjernens reaktionsmønstre og på, hvorvidt man føler sig frisk og tilpas eller sløv og træt, siger Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring og tilknyttet Suhrs Videnscenter. Når blodsukkeret er lavt, føler vi os som regel sultne. Så biologisk set burde vi alle være sultne, når vi vågner om morgenen. Men sådan er virkeligheden ikke, og når især de unge har tendens til at springe morgenmaden over, kan der være flere forklaringer. En af dem er, at morgenmaden ikke længere er familiens samlingspunkt, en anden kan være, at de sover for lidt. Specielt de unge får generelt ikke søvn nok. Hvis man mangler søvn eller har sovet dårligt, så man ikke føler sig veltilpas, når man står op, så er det ikke mad, der appellerer til én. Så får man nærmest madlede, ligesom hvis man er syg, siger han. A- og B-mennesker Andre faktorer kan spille ind. For eksempel om vi er A- eller B-mennesker, og Preben Vestergaard Hansen indrømmer blankt, at han ikke selv kan få en bid ned, når han lige er stået op. Jeg skal lige i gang først. Vi har alle sammen vores rytme, og for mig går der typisk en time, så plejer jeg at tage ind på arbejdet og så spise, når jeg når derind, siger han. Men der må helst ikke gå mere end en time, før vi spiser, for det er nemlig også vigtigt, at mængden af kalorier, som vi indtager, bliver fordelt over dagen. De generelle anbefalinger lyder, at kvinder skal have cirka 2200 kalorier om dagen og mænd cirka 2900, og heraf skal mellem 20 og 25 procent gerne komme fra morgenmaden. Analyseinstituttet Zapera har på vegne af morgenmadsproducenten Kellogs også undersøgt danskernes morgenmadsvaner, og her er andelen, der ikke spiser morgenmad, lidt større end i KRAM-undersøgelsen. Zaperas undersøgelse viser, at 46 procent ikke spiste morgenmad eller indtog færre end 300 kalorier – altså en del mindre end de anbefalede 20-25 procent af dagsrationen. Tager på Selv for dem, der ønsker at tabe sig, giver det bagslag at ligge i den kategori, der får for få kalorier om morgenen. For så bliver de hurtigt sultne og skal have basser i løbet af formiddagen eller fylde på med pizza og cola. Hvis man

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

spiser varieret og fylder på løbende, så føler man sig mæt, og så har man mindre tendens til at kaste sig over slik og sodavand, siger Preben Vestergaard Hansen. Også i forhold til stofskiftet kan det bedst betale sig at sørge for, at alle kalorierne ikke kommer ind i munden på én gang, men bliver fordelt over dagen helt fra morgenstunden. Vi hører jo om dem, som ikke spiser noget hele dagen, og så kommer de hjem og spiser det meste af en ko. Men spiser du det hele på én gang, kan du ikke omsætte energien. Når man ikke indtager mad i løbet af dagen, har man et lavt stofskifte, og når du så fylder meget energi på, får du et stort energioverskud. Så selv hvis man vil tabe sig, nytter det ikke noget at springe måltiderne over – vi anbefaler at fordele energien ud over hele dagen, siger Preben Vestergaard Hansen. Tilbage til havregryn Hans eget bud på et godt morgenmåltid er de klassiske havregryn, gerne med sæsonens frugt ovenpå for at give en sød og god smag. Hvis der kan klemmes mere ned, lyder anbefalingen på et stykke rugbrød med fedtfattigt pålæg, gerne skyllet ned med et glas mælk eller et lille glas juice. Så er tanken fyldt op med kulhydrater, det er fedtfattigt, og det mætter, siger Preben Vestergaard Hansen. Hvis vi vil bryde unges tendens til at droppe morgenmaden, så er det en god idé at prioritere at samles omkring morgenbordet og hjælpe børnene med at få en sund start på dagen. Det kan nemlig have stor betydning i det lange løb, fordi undersøgelser viser, at der er social slagside på sundhedsfeltet. De dårligst uddannede har også den mest usunde livsstil, så en usund morgenmad kan være en del af den spiral, der fører til dårlige mad- og livsstilsvaner i det lange løb. Fakta Får du kalorier nok om morgenen?

Ifølge de nordiske ernæringsanbefalinger bør vi indtage 20 til 25 procent af det anbefalede daglige energiindtag om morgenen. For kvinder vil det sige mellem 440 og 560 kalotier og for mænd mellem 570 og 740.

På hjemmesiden www.tjekdinmorgenmad.dk , er det muligt at få et overblik over, om du får kalorier nok, og hvordan fordelingen af protein, fedt, kulhydrat og fibre ser ud. Det er morgenmadsproducenten Kellogs, der står bag siden, så den er ikke helt fri for reklamer.

Sæt et kryds ved hvert spørgsmål

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

Tekst 2 Læs eventyret Sønnen, der ramte hjertet, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Find de rigtige svar. Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål. SØNNEN, DER RAMTE HJERTET Brødrene Grimm Der var engang en mand, der havde tre sønner. En dag blev han syg og mærkede, mens han lå på sygelejet, at døden stod for døren. Han havde en dejlig skov, der hørte til ejendommen, og en dag gik den ældste søn ind til faderens sygeseng og sagde: "Må jeg ikke få den skov, far?" "Jo, du må få både de høje og de lave træer i skoven." Ja, det var jo dem alle sammen, mente sønnen, og han takkede for løftet. Der gik et par dage, så kom den mellemste søn ind til faderen: "Hør far, må jeg ikke få den dejlige skov, du har?" "Jo, du må få alle de tykke og alle de tynde træer." Sønnen blev glad for det løfte, for så fik han jo dem alle sammen, mente han. En dags tid efter kom den yngste søn ind til faderens seng: "Hør far, må jeg ikke få den dejlige skov, vi har?" "Du må få alle de lige og alle de krumme træer." Det takkede sønnen for og var glad for løftet. Tre-fire dage efter døde faderen. Der blev ikke sagt noget om det løfte, de havde fået, mens han var syg. Han blev puttet i jorden, og det var en pæn begravelse. Nogle dage efter gav brødrene sig til at tale sammen. "Jeg er glad for, at det er mig, der skal have skoven," sagde den ældste. "Da har far da ellers lovet mig den," sagde den mellemste. "Han har også lovet mig den," sagde den yngste. "Hvad har han sagt til dig?" spurgte de to yngste den ældste. "Han sagde, at jeg skulle have alle de høje og alle de lave træer, og det er jo dem alle sammen." "Hvad sagde han så til dig?" sagde de til den mellemste. "Han sagde, at jeg skulle have alle de tykke og alle de tynde træer, og det er jo dem alle sammen." "Men hvad sagde han så til dig?" spurgte de den yngste. "Jeg måtte få alle de lige og alle de krumme træer." De havde alle tre fået løfte om skoven, og da de ikke kunne blive enige, måtte domstolen afgøre sagen. Striden blev bitter, for enhver holdt på sin ret. Så sagde dommeren: "Jeg vil foreslå, at jeres fars lig bliver gravet op, og så skal I skyde til måls efter hans hjerte. Den, der rammer det, skal have skoven." Der blev bestemt en dag, og herredsfogden og fuldmægtigen og politiet var til stede, da de skulle skyde. Liget blev gravet op og stillet på højkant som skydeskive. Brødrene fik hver overrakt en bøsse, som de skulle prøve at ramme med. De to ældste var øvede i at skyde, og de tog imod bøsserne, men den tredje sagde: "Nej, det vil jeg ikke, han har været mig en god far, og jeg vil hellere ikke have en eneste pind af skoven end skyde på ham." Da sagde dommeren: "Du ramte hjertet, min søn, og du skal have skoven." Så fik den yngste papir på den, og det måtte de andre affinde sig med.

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

Sæt et kryds ved hvert spørgsmål

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

Tekst 3 Læs klummen Vi bliver bombarderet med katastrofer fra medierne, og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet. Vi bliver bombarderet med katastrofer fra medierne Audrey Castaneda Vi bliver bombarderet med katastrofer fra medierne. Slap nu af og lad os få lidt (mere, sjov, vrede, fred). Det er også snart fastelavn. GIDER SAMTLIGE MEDIER godt lige skrue (op for, hen på, ned for, under for) gasblusset! Aldrig er vi blevet bombarderet med så megen katastrofe på en gang. Jeg er de sidste par dage begyndt at spekulere, på, om medierne overhovedet vil have, at vi skal kunne se solopgangen for enden af horisonten. FUGLE-INFLUENZAEN er måske meget tæt på landet, tror vi nok. Er det bare mig, eller aner jeg ligefrem et lystigt håb om, at den katastrofe skal (opfinde, affinde, indfinde, genfinde) sig? Ved I hvad, kære medier. Nu skal I høre en historie fra det virkelige liv. Midt i fugle-snuen så jeg i går folk, der i fælles flok samlede sig om en stædig svane, som havde besluttet sig for at tomle den ude på Nørrebrogade. Folk var ikke bange, næh de smilede, for det var en stædig (granat, akrobat, kandidat, krabat), som blev ved med at tøffe rundt ude på (vejbanen, togbanen, rutsjebanen, glidebanen). Bilerne holdt stille, alle smilede, og ingen forsøgte at køre kræet ned. Og jeg er sikker på, at der er flere, som delte den lille oplevelse ved middagsbordet. Tænk, i dag hjalp jeg en svane over (fortovet, cykelstien, gaden, søen) og så nyste den ikke engang! DRÆBERSNEGLEN har invaderet landet: Jo, men jeg hørte også gråspurve, der pippede i morges. Det lød hyggeligt, som om det snart er forår. DØDSMYG HÆRGER! Ifølge aviserne i går var der tre forskellige dyrearter, som forsøgte at (overtage, overrumple, gøre det af med, hjælpe os af med) den menneskelige race. Sig mig engang, er det meningen, vi skal tage rustning på, når vi går ud, eller kan I bare ikke finde ud af at fordele (begivenhederne, katastroferne, lodtrækningen, glæderne) jævnt ud over hele året. Vi skal dø hver gang, I skriver. Intet mindre! Ikke bare 'pas på sneglene, de æder dine planter'. Nej, 'Dræber-sneglen!'

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

'Dødsmyg hærger'. Hva' pokker, tænkte jeg, har vi allerede fået myg? Ja, i Indonesien. Skulle vi ikke lige prøve at holde snuden indenfor landets grænser, bare indtil det bliver så kedeligt (i udlandet, i ferierne, i Indonesien, herhjemme), at vi er nødt til at låne fra insekt-trafikken udefra! FLAGAFBRÆNDING! Ja, den er ikke så rar, men jeg så nogle tyskere, som viftede ganske ivrigt med Dannebrog. Det (gjorde ondt, lunede, smertede, lo vi af) midt i al tumulten. Husk det! Ung mand frarøvet sin pizza, og Naomi Campbell langer verbale lussinger ud i fly. Her vil jeg bare drille med, hvad den spalteplads kunne være blevet brugt til. Jeg kender en, som har besluttet sig for at sende penge til et barn i Afrika. Overskrift: Endnu en mund mættet i den ulidelige varme. Og i går så jeg en, som holdt døren for en anden, som vedkommende ikke engang kendte. Overskrift: Høfligheden rammer/lammer landet. I KUNNE HELLER IKKE holde jeres ivrige, koldklamme hænder fra børnenes fest. Fastelavn er gift for dine børn!!! Den kunne have lydt: Tjek lige makeup'en inden du (lokker, smadrer, handler, forvandler) Tobias til en Dalmatiner-hvalp. Nej det skulle helst lyde som om, hele fastelavns-konceptet koster liv. Vi bliver invaderet med eksem, der mindst vil sætte hele landet i karantæne. I kunne ikke nære jer. Som jeg ser det, var der her en oplagt chance for at løfte os alle sammen en lille smule. Vi skulle hellere mindes om, at på søndag vil små, forventningsfulde barnehænder (male, ringe, sparke, klappe) på din dør, og englelyd og ugleskrål vil forgylde dine ører med en sang, som vil minde dig om dengang, du selv stod udklædt som Batman, blå og forfrossen, men mæt helt op til ørerne af alt den slik, du havde inhaleret i løbet af (ugen, året, måneden, dagen). Det eneste gode råd, I medier skulle være kommet med i denne tid, hvor vi trænger til, at alle tier stille, er: Pas på, I ikke står for tæt på smølfen med battet. Urban 22-02-2006

Tekst 4 Læs novellen En dreng løber bort, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Find de rigtige svar. Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål. En dreng løber bort Erling Poulsen Henry trasker hjemefter fra skolen. Han går med langsomme, bange og tøvende skridt hjemad mod den lille nørrebroske sidegade, hvor han bor. I dag skal han ikke stejle hjem med skoletasken, smide den i korridoren og løbe over i Nørrebroparken til kammeraterne. I dag skal han bare gå langsomt hjem, gå meget langsomt hjem. - Henry lusker langs husmuren med et brev krampagtigt knuget i den ene hånd. - Det er til din far, havde inspektøren sagt. Konvolutten var lukket fast til, så man ikke kunne lukke den op uden at brække den i stykker, og det turde Henry ikke. Nej, det turde han ikke. Men det var også lige meget. Han vidste, hvad der stod i det brev. Inspektøren havde allerede truet med det længe. Han skulle rykkes ned i underskolen igen, fordi han ikke kunne følge med i mellemskoleklassen. - Henry tænker på sin far. Han går bange gennem gaderne og tænker på sin far. Når nu faderen læser det brev, faderen der altid siger, at han skal være dygtig i skolen, faderen der altid slår, når han får dårlige karakterer, faderen der altid taler om skolen og alt dette med at være ingeniør. Nej, faderen måtte ikke læse brevet.

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

Det er tidlig aften, og en dreng går langsomt gennem en nørrebrosk sidegade. Det er Henry, der kommer hjem fra skole. Og klokken er 6. Han lister op gennem etagerne i opgangen, hvor han bor. Endelig er han på 2. sal. Der står han længe og ser på navneskiltet, en messinggul firkant, hvor der bare står Nielsen. Han plejer gerne at pudse skiltet for moderen, når moderen er glad og gerne vil have ham oppe i lejligheden. Nu jager skiltet ham rædsel i livet - for faderen er inde bag skiltet. Han sidder og venter derinde. Henry tør ikke ringe på; bleg og bange står han og grubler. Hvad nu? Hvad skal han gøre? Han tør ikke gå igen; men han tør heller ikke vise faderen det brev. Endelig ringer han på. Klokken kimer hult og uhyggeligt inde i lejligheden, Henry viger et skridt tilbage. Pludselig er det som om faderen må vide det hele, allerede nu, selv om en lukket dør skiller ham fra det frygtelige brev. Henry skynder sig hen til gelænderet og lister ned ad trapperne. På den første afsats står han stille og lytter. Døren går op, og Henry kan høre faderens stemme: - Er der nogen? Så blir døren smækket til igen, og Henry lister videre ned ad trapperne. En dreng løber af sted under viadukten ved Slangerupbanen. Han må bort, langt bort, så ingen kan finde ham mere. Af og til vender han sig tilbage og kigger ned gennem Nørrebrogade. Måske er man allerede efter ham? Så løber han videre. Han løber og løber, så det gør ondt i siden. Og han er så bange, så frygtelig bange. Arbejdsmand Nielsen går søgende rundt i gaderne i den indre by og på Vesterbro. Henry må findes. I to dage har han været væk, og ingen har set ham - ikke engang politiet. Det var også sagt i radioavisen, men heller ikke det havde hjulpet. Selv havde han gået i to dage og to nætter og ledt, men Henry var borte. - Nielsen går fortvivlet fra gade til gade og leder efter sin søn. Segnefærdig af træthed fortsætter han sin gang ud over Frederiksberg, men Henry er ingen steder at se. Han er borte. - Lille Henry, tænker Nielsen. Hvor er du min dreng? Hvor er du, Henry? Kom nu tilbage, hører du? Kom tilbage til din far. Din mor er hjælpeløs og syg af sorg, og din far er ude af sig selv. Kom tilbage Henry. Et helt land er ængstelig for dig. Kom nu tilbage, Henry, gør! Kom tilbage. Pa en villavej står Nielsen stille og læner sig op ad et stakit. Hvor er han dog træt, ulidelig træt. Et villavindue står åbent i nærheden af det sted, hvor han står og hviler. Nielsen kan høre radioavisens speaker fortælle et helt land, at en dreng er løbet bort. Et helt land får at vide, at en dreng er løbet bort. Men ingen får at vide hvorfor! Der er røre i en nørrebrosk sidegade. Henry er vendt tilbage. Henry er fundet. Mens den sommerlige aften trængte solen ned bag Nørrebros hustage, var Henry pludselig kommet tilbage til sidegaden. Ingen vidste hvorfra. Men kammeraterne havde set ham komme nede fra Nørrebrogade, og de havde hvirvlet ham i møde og skreget af henrykkelse. Henry havde ingenting sagt. Han var blot listet ind gennem opgangen, og mens moderen kom styrtende ned ad trapperne, grædende af glæde, havde Henry stille sagt: - Moar. Jeg er så sulten! Der var ingen, der vidste mere endnu. Man vidste kun, at Henry havde sagt: - Moar. Jeg er så sulten! Folk står på gadehjørnerne og snakker: - Han er fundet. Han er kommet hjem, nu! Og madammerne pa trappegangen: - Stakkels dreng. Lykkelige mor! Og ungerne stejler gennem sidegaden. Deres råb går som en fakkel fra dreng til dreng: - Henry er kommet hjem! - Oppe i den lille lejlighed sidder Henry hos sin mor. Begge græder de og er glade. Arbejdsmand Nielsen kommer mismodig hjem. Tavs og nedbøjet svinger han ned ad den lille sidegade. Så hører han det: - Henry er kommet hjem! Nielsen retter sig op. Hans øjne får liv, og han lytter. Han ser på folk med forventningsfulde øjne og lytter igen. Er det sandt? Er det sandt? Så er hans store krop i fart. Han løber. En voksen mand løber som et barn over fortovet. Nielsen piler ned gennem sidegaden, og han græder, mens han løber ... Henry er kommet hjem.

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009

Henry klæder sig af. Han skutter sig veltilpas i den store stol, mens han langsomt trækker strømperne af og lægger dem på stolesædet. I nat skal han sove i en rigtig seng. Det bliver dejligt! De to sidste nætter havde han ligget i en jernbanevogn på et banegårdsterræn uden for København, og han havde været så bange hver nat. Men i nat skulle han ikke være bange. Faderen var så rar. Han sidder ovre i sofaen nu og smiler så godt. Henry trækker blusen op over hovedet. En hvid konvolut falder på gulvet. Nervøst skotter han over til faderen, bukker sig ned og samler den op. Mon faderen så det? - Jo, faderen så det. - Hvad er det, min dreng? Faderens stemme er venlig. Han rækker hånden ud efter konvolutten, men Henry skjuler den bag sin ryg. - Det er ingenting, siger han. - Lad mig alligevel se, siger faderen. Han er stadig rar, men Henry viger tilbage fra ham og forsøger at gemme konvolutten bort. - Det er ingenting, far, siger han igen. Henry kanter sig rundt om spisebordet og viger længere tilbage i stuen. - Lad mig se, hvad det er, siger faderen. Han griber Henry ved den ene hånd og tager konvolutten. Så lukker han den op. Et brev falder ud. Henry står i bar skjorte og stirrer bange på faderen, mens han læser. Han husker den sætning, som faderen altid siger til folk: - Min dreng skal være ingeniør. Nu går han jo i mellemskole. Så runger en helt ny stemme i stuen - en helt ny mand taler, og han taler meget højt. En helt ny far griber en dreng i bar skjorte. To små forskræmte drengeøjne stirrer håbløst op på en høj mand, der er meget vred. Barnlig gråd fylder en lille lejlighed i en nørrebrosk sidegade, og en høj stemme skingrer i stuen: - Jeg skal lære dig, knægt at passe din skole. Jeg skal lære dig at løbe bort. Jeg skal lære dig ...! Sæt et kryds ved hvert spørgsmål

7. klasse - Læseprøve 2

© Gyldendal 2009