-
MARTHANr. 3 · 2008 · Magasinet Martha udgivet af
Marinehjemmeværnet
Royal navngivning i åRhusse fotoreportagen fra flotille 124’s
store dag
Reddet fra druknedøden‘Baunen’ rykkede ud, da to
venner kom i havsnød
gummibåde til BonDen første er afleveret
til Frederikshavn
stor aktion med sKaT79 skibe blev kontrolleretved vellykket
samarbejde
-
2 Martha · Marinehjemmeværnet
Leder og Indhold
grå og solide
Nej, jeg taler ikke om fartøjerne,
men om det værdifulde ”grå
guld”. Mange af os er jo efter-
hånden blevet lidt grå i toppen.
Nogle har endda så mange års
livserfaring, at de ikke længere
kan bære en militær rang. Men
”det grå guld” i MHV er med til at
sikre, at vi stadig fastholder rød-
derne og bygger videre på mange
års værdifulde erfaringer.
I en tid hvor forhippelsen på at
vinde de unges gunst er helt
enorm, kan man godt tænke på,
hvor vi ville være henne uden alle
jer kompetente, loyale og erfarne
medlemmer.
Hvad ville der for eksempel ske
med planlægningen og gennem-
førelsen af alle vores kurser, de
store øvelser, Uddannelsesugen,
navngivningerne, vedligeholdel-
sen af fartøjerne, og ikke mindst
sikkerheden for MHV’s én times
beredskab?
Samtidig værner I om de gamle
dyder som blandt andet den kor-
rekte påklædning og de orlogs-
mæssigt korrekt udhalede skibe,
og det er vigtigt.
De unge skal vi selvfølgelig ha’,
de er fremtiden, men uden jer
”gamle” kørte det ikke rundt. I gør
det knageme godt. Tak.
Chef for Marinehjemme-
værnsdistrikt Vest,
orlogskaptajn Arne Petersen
03
08
18
05
Allan reddede Christian fra at drukne.
Royal navngivning lige efter drejebogen.Alle scenarier trænet på
BALTIC SAREX.
Hvorfor skal du huske at melde afbud?
Martha i øvrigt
02 Leder og indhold04 Kort og godt11 Nyt fra Landsrådet12
Uddannelsesugen14 SKAT15 BON16 Nyt fra Søværnet17 Materiel19 Nyt om
navne20 Havhingsten
ansvarshavende redaktør
Informationschef Ninna Falck
Telefon: 33 47 93 67
[email protected]
Journalist
Helle Kolding (DJ)
Telefon: 21 84 22 48
[email protected]
Redaktion vest
[email protected]
Redaktion Øst
[email protected]
adresse
Hjemmeværnskommandoen
Generalstok, Kastellet 82
2100 København Ø
www.hjv.dk/mhv
layout og tryk
Magasinværkstedet og
KLS Grafisk Hus A/S
oplag
6.000
Forside
HMD inspicerer paraden
Navngivning, Århus
Foto: Claus Sjödin
-
B
3Martha · Marinehjemmeværnet
en helikopter. Kort efter klokken 4 ommorgenen blev fartøjsfører
på MHV813 BAUNEN fra flotille 367 Dragør,løjtnant Allan Strøbæk,
varskoet. Godten halv time senere stod han og etvågent mandskab ud
fra havnen moddet område, de skulle søge i.
Reddet efter to timer i vandetImens lå de to venner og klamrede
sigtil tømmeret. De så helikopteren flyvesøgende hen over dem for
så at for-svinde igen over mod Øresundsbroen.”Det var frygteligt at
se den svindevæk igen. Men før, vi nåede at blivehelt fortvivlede,
dukkede så Baunenop,” husker Christian, som på det tids-punkt lå
godt tre sømil syd for Dragørog havde været i vandet hen imod etpar
timer. ”Kulden var det værste. Dajeg endelig kom ombord på
Baunen,
De to venner var sejlet ud med husbå-den, som skulle på værft i
Rødvig. Davandet pludselig væltede vand ind, ognoget, der mindede
om et voldsomtspringvand, pludselig stod op gennemdørken, blev de
noget forskrækkede.”Vi nåede ikke at gøre noget. Vi prø-vede at
komme i våddragterne og fåfat i redningsvestene, men det gik
såstærkt, at vi ikke nåede det,” indrøm-mer Christian. Mens han
stod i vandtil livet, og båden sank, lykkedes detham at ringe til
politiet via sin mobilte-lefon. ”Jeg nåede at sige til politiet,
atvi var ’ud for Drogden fyr’, men det erjo et vidt begreb.”
Baunen hurtigt ude af havnenSøværnets Operative Kommando(SOK)
blev alarmeret og satte straksen redningsaktion i gang med
bl.a.
Redningsaktion
To venner og en hund kæmpede forlivet i bølgerne – og så kom
Baunen
”Det gik bare så stærkt!” Det er Christian Brobergs første og
impulsive svar,når han tænker tilbage på den nat i august, hvor
hans kammerats husbåd sanki bugten ud for Dragør og Drogden Fyr, og
både han, kammeraten og en hund,pludselig befandt sig i de kolde
bølger klamrende sig til et stykke drivtømmer.
Tekst og foto Helle Kolding
Christian Broberg ( nr. to fra højre, forreste række) sammen med
sine redningsmænd.
rystede jeg helt vildt”, forklarer han.Mænd og hund blev hjulpet
ombord tilvarme tæpper og en sodavand.
Frygtede det værste”Det var rigtigt dejligt at se dem, ogikke
mindst at de var i live. Efter et partimer i vandet frygtede vi det
værste,”fortæller Allan Strøbæk, som i dennesituation har glædet
meget sig overmarinehjemmeværnets grundige ud-dannelser og
professionelle materiel.Christian Broberg er ikke i tvivl om,
atmarinehjemmeværnet reddede hansliv, og han er stadig rystet. ”Jeg
vil nokstadig sejle i fremtiden, men jeg hardet lidt svært med
natsejladser ligenu.” siger han. Her er Allan Strøbækogså parat med
lidt hjælp, ”Du er altidvelkommen til en tur med os. Det skalvi nok
klare,” smiler han. n
“Det var rigtigt dejligt atse dem, og ikke mindst atde var i
live. Efter et partimer i vandet frygtede videt værste
-
4 Martha · Marinehjemmeværnet
modtagelse og stemning hele vejen.Selv da vi kom til Hals
klokken 23.00om aftenen i silende regnvejr, stod deromkring 500
mennesker og ventede.”
Skipper på Havhingsten, CarstenHvid var også glad for
samarbejdet.”Vi har skullet bruge følgefartøj til sik-kerhed, hvis
der skulle ske noget, ogvi har brugt skibet til vores
sekretariatmed deres udstyr og til kommuni-kation – ikke mindst
internetadgang.Så har vi også skulle sejle journalisterfrem og
tilbage, og i Roskilde var detgodt at have en gummibåd med
polititil at give beskeder til de mange både,der sejlede tæt
omkring os”, fortællerCarsten Hvid.
”Det var et supergodt samarbejde,og det kunne da være
interessant atudvikle det”, understreger han.Læs om Havhingsten på
bagsiden.
Kort & godt
Havhingsten fulgthjem til RoskildeAf Ninna Falck
Fredag den 8. august kom vikingeski-bet, Havhingsten, og dets 60
mandstore besætning hjem til Roskilde og tilVikingeskibsmuseet.
Siden 1. juli 2007har det tilbagelagt godt 1500 sømil påtogtet til
Dublin og tilbage igen.
Marinehjemmeværnet støttedeHavhingsten med sikkerheds-
ogfølgefartøjer på den sidste etapegennem Danmark. Først MHV
807JUPITER og derefter MHV 816 PA-TRIOTEN. Flotillechef,
kaptajnløjtnantHenrik Rask, fra flotille 121 Hanstholmhar været
koordinator for marinehjem-meværnet på projektet og fartøjsførerpå
Jupiter. ”Det var først og fremmestvigtigt, at vi var med til, at
Havhing-sten kom sikkert til Roskilde, men dethar været en
kæmpestor oplevelse,og sikke en eksponering – også
afmarinehjemmeværnet. En fantastisk
huen i sikkerhed
Jagten på marinehjemmevær-
nets hue har bragt os med
Verner Badstue fra flotille 131 til
sandsækkene ved Check Point
Charlie i Berlin. Og med Kurerens
besætning er vi kommet til havnen
i Kaliningrad, hvor solid pigtråd
holdt de 12 ”marinere” og deres
huer isoleret fra resten af Rusland.
Verner Badstue i Berlin.
Kurerens besætning i Rusland.
MHV 904 LYØ i Esbjerg havn.
Havhingsten og Jupiter en smuk aften i Limfjorden. Foto Lars
Dahl.
lyØ på miljøvagt
Onsdag d. 13. august sejlede
MHV 904 LYØ ud for at ligge vagt
ude ved Blåvands Huk. Et helt nyt
skib fra Esvagt var gået voldsomt
på grund, og man frygtede for
udslip af olie. Efter to døgn nåede
Gunnar Thorson frem og afløste
LYØ. Grundstøderen holdt tæt,
men lå i 11 døgn, før den kom ind.
-
5Martha · Marinehjemmeværnet
Efter en voldsom kollision er der mange sårede at behandle. Foto
John Strøbæk.
Flotillen 471 fartøj, MHV 903 HJORTØ.
En lærerig uge på SAR-øvelse
Bornholmerne i rivende udvikling
Af B. T. Madsen
Marinehjemmeværnet deltog i maj med3 fartøjer i årets største
nationale SAR-øvelse (search and rescue), BALTICSAREX, som har til
formål er at højneSAR-samarbejdet mellem østersølan-dene. Øvelsen
forgik på Bornholm, ogi år deltog 26 sejlende SAR-fartøjer,6
helikoptere og et fastvinget fly.Programmet bød bl.a. på
SAR-teori,hvor SAR-grundbegreberne, eftersøg-ningsmetoder og
eftersøgningsareal-beregning blev gennemgået sammenmed
Marinehjemmeværnets PC SAR-program. ”Hjemmeopgaver” blev løsti
grupper sammensat på tværs af lan-degrænserne og fremlagt i plenum
forde ”hårde instruktører” fra Søværnets
“hjemmeopgaver blevløst i gruppersammensat på tværsaf
landegrænserne ogfremlagt i plenum forde ”hårde instruktører”fra
søværnetstaktikkursus og Mhv
taktikkursus og marinehjemmeværnet.Funktionen, On Scene
Coordinator,blev øvet i mange små SAR-scenarier ifarvandet omkring
Bornholm fulgt op afstore, men ikke urealistiske hændelseri
østersøområdet: Kollisioner mellemstore skibe, hvor mange skal
evaku-eres, en del sårede og adskillige i chok.Brand i større
skibe, hvor der skalanvendes røgdykkere. Kollisioner, hvoret fartøj
går ned, og der skal indsættes
dykkere. Søværnets miljøskib, GunnarSeidenfaden, deltog som
målfartøj i destore hændelser. Et udmærket skib tildette formål,
som nemt kan have demange figuranter ombord og des-uden giver
mulighed for anvendelse af”røgkanoner”, der giver det rette
miljøfor røgdykkernes arbejde. Den megetstore, men gode og lærerige
øvelseblev sluttet af med evaluering, bowlingog en gang
fodbold.
Flotille 471 Bornholm har efter enperiode med mangel på
fartøjsførereog nye medlemmer oplevet, at dethele er vendt til en
positiv udvikling.En fartøjsfører er netop blevet fær-diguddannet
og en anden har fåetsin autorisation som fartøjsfører. Detbetyder,
at flotillen nu råder over tre far-tøjsførere, oven i købet med en
merepå vej i løbet af året. Alt nøglepersoneler også på plads med
officers- ogbefalingsmandsuddannelserne i orden.
Desuden kunne flotillen alene stille 11kursister til et lokalt
speedbådskursusog 6 kursister til et lokalt dæksgast-kursus. ”På et
år er vi gået fra 44 til 52aktive i flotillen. Og her må jeg
sige,at det er mund til mund metoden, dervirker ved hvervning, og
så gør vi altsånoget ud af flotilleaftnerne.” fortæller entilfreds
flotillechef, kaptajnløjtnant PerWistisen om succesen, der også
om-fatter et fortrinligt samarbejde med detlokale hjemmeværn og
politiet på øen.
-
6 Martha · Marinehjemmeværnet
Kort & godt
Martha skød skaden
Ved årets DANEX havde MHV
811 APOLLO rollen som selv-
mordsterrorister. Under dække
af at være den uskyldige coaster,
Martha, lykkedes det at komme
tæt på og angribe Søværnets
patruljefartøj, SKADEN, med
maskingevær, signalammunition
og kanonslag.
Stor miljøøvelse vedKaliningrad
Uddannelsen skalgøres færdig, ellers...
Tekst Henrik Elborough · Foto Per Steen Lynge
Af NK Marinehjemmeværnsdistrikt Vest, orlogskaptajn Pia
Johnsen
I august deltog MHV 815 KUREREN,MHV 816 PATRIOTEN og MHV 901ENØ
sammen med miljøskibet GunnarThorson i den internationale
miljøø-velse, BALEX DELTA, som foregik idet russiske farvand ud for
Kalining-rad. Næsten alle østersølande deltogmed i alt 14 skibe og
34 observatører.Skibene mødtes ud for Baltiysk, denydre havneby ved
Kaliningrad, ogsejlede herfra gennem kanalen ind til
kajområdet, som var helt omkransetaf pigtråd. Her kom vi tæt
forbi denstore flådebase og så de skibstyper,vi ellers kun har set
på billeder blandtandet Sovremennyy-klassen, ubåd
ogluftpude-landsætningsfartøjer.
Øvelsen startede med, at skibeneblev eskorteret ud i
øvelsesfarvandetog fik tildelt en miljøopgave. De dan-ske skibe
trak flydespærringer sam-men. Observatørerne blev så sejletrundt i
et passagerskib, så de kunnese de forskellige løsninger.
Program-met bød også på travalje-roning. Detdanske hold imponerende
med en flot6. plads, ud af 7 mulige.
Ved debriefingen var man enigeom, at det var en god øvelse,
blotburde radiokommunikationen kunforegå på engelsk, og de
enkelteskibe burde samarbejde med andrenationers skibe i stedet for
kun medegne, nu vi var sejlet så langt.
Et russisk luftpude-landsætningsfartøj.
Når man først har fundet sig godttilrette i en besætning, kan
det væresvært at finde motivationen til at fær-diggøre sin militære
uddannelse. Mensamfundet forventer, at en person iuniform har en
grundlæggende videnom en række ting og kan klare en langrække
opgaver. Alle, der har skrevetkontrakt efter 1. januar 2005,
harforpligtet sig til at gennemgå hele denlovpligtige uddannelse,
medmindre deallerede har en tilsvarende uddannelsefra et af
værnene. Der er nu gået 3år, og tiden er kommet til at kontrol-
lere, at vi lever op til de nye krav. Denindledende kontrol har
desværre vist,at det har været svært at fastholdefokus på de
lovpligtige uddannelser.Med en målrettet indsats fra
flotillernesuddannelsesofficerer og støtte fradistrikter og
uddannelsescentre skullevi gerne undgå at opsige kontrakterpå grund
af manglende uddannelser.I Marinehjemmeværnsdistrikt Vest harhver
enkelt nu fået sin egen personligeuddannelsesplan, og fremadrettet
viluddannelsesplanen blive en del afkontraktunderskrivningen.
Prinsessen ved Dragør Fort.
Royalt besøg i Dragør
Flotillechef, kaptajnløjtnant
Jørgen Falkenberg, fra flotille
367 Dragør gav i juli prinsesse
Elisabeth en rundvisning på
Dragør Fort, hvor flotillen har til
huse. Prinsessen havde nemlig
på Valdemars dag ytret ønske
om at gense fortet, hvor hendes
far, arveprins Knud, var chef lige
inden besættelsen i 1940 og igen
efter besættelsen.
MHV 811 APOLLO på lur.
-
7Martha · Marinehjemmeværnet
Marinehjemmeværnets orkester fraRanders deltog som noget helt
nytmed alle mand ved marinehjemme-værnets besøg i Wilhelmshaven,
somligger ved floden Jade ud til Tyskebugt. De fik noget at se til
med etstort koncertprogram ved den årligttilbagevendende
”Wochenende ander Jade”. Orkestrets Jazz-del spilledeallerede om
fredagen til overborg-mester Eberhard Menzel’s receptionpå Oceanis,
og det faldt i meget godjord. Lørdag formiddag gav orkestretog
Jazz-delen et par timers koncertved Marinearsenal, der er en
støt-tefunktion for den tyske marine. Omeftermiddagen marcherede
orkestretstamburkorps ud til fregatten Sachsen,den nyeste og
største fregat i dentyske flåde. Herefter overtog orkeste-ret og
spillede i en time ved gang-vejen op til fregatten. Efter en
hurtigtransport til området ud for ”Wilhelms-havener Zeitung”,
spillede orkestretigen en times tid. Samme aften afholdt
MHV 904 LYØ reception for ca. 100indbudte gæster, og her
spillede orke-steret og Jazz-delen på skift.Den sidste dag, søndag,
stilledeorkesteret op på hovedtribunen vedBontekai til to timers
direkte koncert i
Til Wilhelmshaven – nu med musikAf B. T. Madsen
Marinehjemmeværnets flittige orkester fra Randers på
hovedtribunen ved Bontekai.
Tekst og foto Helle Kolding
Med lys over top og juletræet knej-sende i stævnen ligger hun
der.ANDROMEDA. Hvert år ventende påat bringe julemanden til
Horsens, hvorglade børn og barnlige sjæle venter påham og dermed
julens komme til byen.Inspireret af denne årligt tilbageven-dende
begivenhed, har operationsoffi-cer fra flotille 132 Horsens,
løjtnant JanSkat Riishøj, begået en lille bog, derkort og godt
hedder ”ANDROMEDAsjulerejse”.
Delt op som en lille logbog i 24 letlæselige og kalenderkorte
kapitler ogillustreret af lige så enkle men fortæl-lende
stregtegninger af Line Margareta
Iversen, fortælles et lille juleeventyr.Historien går kort og
godt ud på, at etår står byen med borgmester og dethele og venter
på julemanden, menhan dukker ikke op. Så må MHV 804ANDROMEDA
selvfølgelig ud og ledeefter ham og bringe ham vel tilbage.Det
bringer det gode skib vidt omkringi Nordatlanten, hvor både
Færøerneog Grønland besøges, inden juleman-den kan bringes trygt
tilbage til julefesti Horsens. Eventyret kan bruges somen populær
julefortælling for de yngstei familien og kan købes for 150
kr.direkte hos Jan Riishøj, som kan kon-taktes på mail:
[email protected].
Boganmeldelse:
Andromedas julerejse
Radio Jade i forbindelse med et ”Talkshow”. Denne koncert kunne
høresfra den russiske 4-mastede bark”SEDOV”, hvor byen
Wilhelmshavenhavde inviteret til brunch for særligindbudte
gæster.
MHV 804 ANDROMEDA og Julemanden
pryder selvfølgelig forsiden af julebogen.
-
Martha · Marinehjemmeværnet8
Kl. 11.15 ”Giv agt!” Paraden tællerca. 100 frivillige medlemmer
fra bl.a.Flotille 124 og fra de seks marinehjem-meværnsfartøjer,
som er kommet tilÅrhus for at fejre dagen. Chef for Pa-raden er
næstkommanderende i flotille124, premierløjtnant Alex
Møgelvang.Hans stemme fylder hele Honnørka-jen, mens han trimmer
paraden førgeneralprøven. Skosnuderne skal ståpå linje,
mobiltelefonerne skal være
Kl. 09.00 Honnørkajen i Århus Havner fuld af aktivitet.
Marinehjemme-værnet er i sving med at arrangereflagparade, rigge
lydanlæg til og op-stille talerstol. Alt skal være på pladstil
årets store begivenhed: HendesMajestæt Dronningens navngivning
afmarinehjemmeværnets nyeste fartøj,MHV 908. Kalenderen siger
godtnok, at det er den 15. juni, men detligner ikke rigtig sommer.
De grå skyer
hænger tungt over Århus, og bygernegår og kommer.
Kl. 11.00 Publikum begynder at kom-me. Informationsofficer,
kaptajnløjt-nant Jess Abrahamsen, og rekrutte-ringsofficer,
løjtnant Helmuth Riisberg,sørger for udstilling og foldere til
alle.De briefer de første fotografer, der erbegyndt at luske rundt.
TV2 Østjyllandhar været i gang hele formiddagen.
Navngivning
Dronningen navngavMHV 908 i ÅrhusDe 133 medlemmer i Flotille 124
århus havde glædet sig i månedsvis. sammen
medMarinehjemmeværnsdistrikt vest havde de forberedt den royale
navngivning, ogikke et eneste sekund var overladt til
tilfældighederne.
Af Ninna Falck · Foto: Claus Sjödin
MHV 908 lægger til kaj ved Honnørkajen i Århus Havn på sin
navngivningsdag. Med dette fartøj, som er bygget af Søby Værft
på
Ærø, har Århus fået en kapacitet, der hurtigt kan rykke ud til
olieforurening på havet med sine 360 meter flydespærringer.
-
9Martha · Marinehjemmeværnet
>
for Flotille 124, kaptajnløjtnant AnetteHøyer. Hun tager særligt
imod Cheffor Søværnets Operative Kommando,kontreadmiral Nils Wang,
og Vicepoliti-inspektør, John Jacobsen. Så meldesankomsten af
Chefen for Marinehjem-meværnsdistrikt Vest, orlogskaptajnArne
Petersen i højtaleren. Sammenmed Flotille 124 og alle gæsternetager
han imod MHV 908. Det nye900-klassefartøj til 17 mio. kr.
kommer
slukkede, og alle skal vide præcis,hvor meget de må dreje
hovederne,når Dronningen går forbi. Alt ser godtud. Og så kommer
regnen. Para-den bider tænderne sammen, mensdråberne løber ned til
skjortekraverne,og skuldrene på de mørkeblå jakkerskinner af
vand.
Kl. 11.40 Regnen løjer så småt afigen, og inde på pladsen står
Chef
Man hjælpes ad. I ventetiden er der meget, der lige skal ordnes.
Uniformerne skal
selvfølgelig være korrekte, og alle tegn og mærker skal være på
plads.
Chef for Paraden kaster et sidste blik på
uret. Det er ved at være nu.
Musikken leveres af marinehjemmevær-
nets eget orkester fra Randers.
Under Dannebrog og tunge, grå skyer står paradens ca. 100
marinere i snorelige,
mørkeblå rækker. Sådan skal det se ud.
Flotillechef Annette Høyer, i fornemt sel-
skab, venter på at modtage Dronningen.
sejlende ind og lægger til ved Honnør-kajen over for paraden.
Herefterankommer Chef for Hjemmeværnet,generalmajor Jan Norgaard,
mensMarinehjemmeværnet Orkester spillerHjemmeværnets March.
Kl. 11.58 Paraden, gæsterne oggruppen ved modtagelseslinien er
påplads, og nu spejder alle på honnør-kajen efter den sidste
gæst.
-
Martha · Marinehjemmeværnet10
Navngivning
Kl. 12.00 ”Hendes Majestæt Dronnin-gen ankommer. Gæsterne bedes
rejsesig”, lyder det endelig fra højtaleren.Paraden står ret, og
kronebilen kørerind på Honnørkajen og standser udfor MHV 908.
Dronning Margrethestiger ud og går med Arne Petersenhen til Alex
Møgelvang, der overdra-ger paraden til hendes inspektion.På næsten
samme tid bryder solenpludselig frem efter timer med gråvejrog
regn. Smilende inspicerer Dronnin-gen paraden og vinker veloplagt
til detstore publikum.
Kl.12.15 ”Dette marinehjemmeværns-fartøj skal bære navnet,
Brigaden”.Med disse ord navngiver DronningenMHV 908, som er opkaldt
efter mod-standsbevægelsens største korps.”Må held og lykke følge
Brigaden ogdennes besætning”, udtaler Dronnin-gen og får en
rungende opbakning fraalle, da hun fører an i et trefoldigt
leve.
Kl. 12.20 Efter navngivningen fårDronningen en rundvisning på
Briga-den, hvor hun til besætningens storeglæde giver hånd til
alle. Bagefter er
der reception i havnens lokaler. Hertakker alle, ikke mindst
flotillechef,Anette Høyer, Dronningen for, at hunhar glædet
flotillen og marinhjemme-værnet med sin deltagelse på dennestore
dag. Også formanden for Bri-gadeforeningens jyske afdeling,
AxelHald Christensen, takker Dronningenog marinehjemmeværnet for at
holdemindet om Brigaden i live.
Kl. 14.00 Receptionen og en megetvellykket navngivning er slut,
og uden-for regner det såmænd igen. n
Smilende inspicerer Dronningen paraden
som noget af det første.
Distriktschef Arne Petersen viser Dron-
ningen rundt på hele fartøjet.
”Brigaden længe leve! Hurra Hurra Hurra”.
Dronningen kender godt betydningen af
en god kabys.
Humøret var strålende under rundvisningen på Brigaden, og
Dronningen glædede
besætningen med håndtryk og smil til alle.
-
11Martha · Marinehjemmeværnet
Nyt fra Landsrådet
Med venlig hilsenAlle 50.000 medlemmerhjemmeværnets frivillige
er ikke kun på dagsordenen i de kommendeforhandlinger om Forsvarets
og hjemmeværnets fremtid. De har selv tagetbladet fra munden med
deres eget budskab til politikerne.
Af Ninna Falck
Den 17. august blev der afholdt ekstra-ordinært Landsrådsmøde i
hjemme-værnet. Mødet var kulminationen påen ekstraordinær
indsamling af bidragfra alle underafdelingsråd, distriktsråd,værns-
og regionsråd. En indsats forat hjemmeværnets frivillige med énenig
og samlet stemme kan forklareomverdenen, hvad hjemmeværneter, hvad
hjemmeværnet kan, og hvadhjemmeværnet vil. Nu og i
fremtiden.Landsrådet samlede på mødet alleinput fra rådsstrukturen
til en stribekernebudskaber i en fælles udtalelse,som altså har den
styrke, at 50.000frivillige står bag den.
Lige nu sigtes der efter det kom-mende forsvarsforlig, og det
vil sigealle, der er involveret i meningsdan-nelsen og
beslutningsprocesserneomkring Forsvarskommissionen
ogforligsforhandlingerne.
Mhv aktive i processenMenig Kurt Verner fra flotille 135Kolding
sidder i Landsrådet for ma-rinehjemmeværnet sammen med treandre
medlemmer fra Marinehjemme-værnsrådet. Han har selv været medtil at
tage initiativ til udtalelsen og harfulgt udviklingen hele
vejen.
”Marinehjemmeværnet har væretmed i processen, og vi har
levereten udtalelse til landsrådet, som bådemarinehjemmeværnsrådet
og allemarinehjemmeværnets frivillige cheferstår bag.” forklarer
Kurt Verner, somser det vigtigste budskab til politikernei
udtalelsens første linier:
”Hjemmeværnet skal til stadighedudvikles, således at der er en
sam-menhæng mellem ledelse, materiel,struktur og organisation,
indehol-dende de fornødne kompetencer, dersvarer til de stillede
opgaver.”
Og Kurt Verner supplerer, ”Viønsker en organisation og en
strukturmed den rigtige kompetencefordeling,som passer til det
skarpe operative
Kurt Verner fra Marinehjemmeværnsrådet var en af
initiativtagerne til arbejdet med
udtalelsen. Foto Vibeke Bagge.
“Marinehjemmeværnet vilfortsat forfølge det, somer
marinehjemmeværnetshjerteblod: at kunne agereog løse opgaver
optimalt,sådan som politikerneønsker det
opgavesæt og det materiel, sommarinehjemmeværnet har i dag.
Ma-rinehjemmeværnet vil fortsat forfølgedet, som er
marinehjemmeværnetshjerteblod: at kunne agere og løse op-gaver
optimalt, sådan som politikerneønsker det”, understreger han.
Til politikerne og pressenUdtalelsen er sendt ud til pressen
ogen stor skare af beslutningstagere,og Landsrådsformand, kaptajn
GeertHansen står på som afsender.
Landsrådsudtalelsen bringes i fuldlængde i HJV-magasinet nr. 3,
somnetop er kommet på gaden. Øvrigeinput: Spørg din
rådsrepræsentant. n
-
12 Martha · Marinehjemmeværnet
Uddannelsesugen
Poul-Arne Callesen har mange års erfa-
ring med Uddannelsesugen.
ugen i tal
197 kursusbeviser16 kurser223 deltagere på én gang24
Campingvogne12 telte
Uddannelsesugen vigtigereend nogensinde førMarinehjemmeværnets
uddannelsesuge blev i år gennemført for 16. gang og igen iår med
succes. Frivillig kursusleder Poul-arne Callesens forklarer,
hvorfor uddan-nelsesugen har så stor betydning.
Tekst og foto Bjarne Kodal
Uddannelsesugen er blevet en institu-tion i Marinehjemmeværnet,
og rigtigmange ser frem til denne uge med op-rigtig glæde og
forventning. Men hvader det så, der gør Uddannelsesugentil noget
særligt? Hvorfor kommertidligere deltagere tilbage år efter år,og
hvorfor kommer nye til? Deltagernehar meget forskellige
indfaldsvinkler,men ud fra deres skriftlige evaluerin-ger og
opfølgende mundtlige tilsagnved vi, at der er en høj grad af
enighedom ord som: godt kammeratskab,faglige udfordringer,
spændende ople-velser, nye kammeratskaber, korpsåndog fællesskab,
glæde og godt humør,samvær med familie og venner mm.
hjerteblodDen frivillige kursusleder for uddan-nelsesugen 2008,
kaptajnløjtnantPoul-Arne Callesen fra Esbjerg, er enerfaren mand og
samtidig en af Mari-nehjemmeværnets visionære frivillige.Om
evalueringen siger han: ”Disse ud-sagn er, efter min mening, alt
rigeligesom argumentation for vigtigheden afUddannelsesugen, idet
de tager afsæti et frivilligt systems hjerteblod ogknytter nogle af
de allervigtigste ele-menter i en frivillig militær
organisation
sammen i en smuk buket: Forsvarsvil-je, engagement, uddannelse
og – ikkeat forglemme – en støttende familie.
orienteret imod fremtidenPoul-Arne Callesen ser dog også an-dre
argumenter for, hvorfor Uddannel-sesugen er vigtig - argumenter af
enkarakter, som giver grund til optimis-me, og som tegner godt for
fremtiden.”Uddannelsesugen er et vigtigt værk-tøj i den helt
nødvendige transforma-tion, som Marinehjemmeværnet erinde i, på
mere end én måde. ”Ugen”er blandt andet det sikre bevis på,
atfrivillige, hvis de får den nødvendigeopbakning fra det faste
system, kanløfte store og komplicerede opgaver.
“De stigende krav omprofessionalisme ogkvalitet i
opgaveløsningenkræver, at vi alle kommerop i et højere gear
Under Chef for Hjemmeværnet,generalmajor Jan Norgaards besøgved
Uddannelsesugen i år gav hanudtryk for, at det i fremtiden bliver
heltnødvendigt, at frivillige påtager sigløsningen af helt nye
opgavetyper ogdermed bevæger sig ind i grænselan-det mellem de
opgaver, der løses affast personel og de, der løses af frivil-lige
– og jeg er helt enig! De stigendekrav om professionalisme og
kvaliteti opgaveløsningen kræver, at vi allekommer op i et højere
gear. Det øgedesamarbejde med myndigheder som
Søværnet, Politi, Skat og beredskabaftvinger et mere ligeværdigt
og pro-fessionelt mod- og medspil fra voresside. Den teknologiske
udvikling,særligt i forbindelse med vore fartøjer,stiller også
forhøjede krav til os alle.Konstant mangel på faste officererpeger
samme vej.” understreger PoulArne Callesen.
En frivillig succesUnder Uddannelsesugen viser såvelkursister,
instruktører og stab, at de errede til mere – og de beviser det.
”Vihar i mange år holdt fast i, at under”Ugen” er det frivillige,
der laver ud-dannelse for frivillige, og i fællesskabhar vi skabt
en velsmurt maskine,som forædles år efter år, og som kanpræstere de
mest fantastiske resulta-ter – flere kurser, flere kursister,
mereavanceret udstyr, udvikling af nyekursustyper, bedre
koordinering ogstyring og ikke mindst mere tilfredseog bedre
uddannede kursister”, slutterPoul-Arne Callesen. n
-
13Martha · Marinehjemmeværnet
Find løsningerne med coachingnår man er flotillechef eller
næstkommanderende skal man ikke altid selv siddemed alle svar. Et
nyt vedligeholdelseskursus, som blev kørt for første gang
påuddannelsesugen, viser vejen.
Tekst og foto Bjarne Kodal
Der sidder to flotillechefer overforhinanden og snakker. De er
heltopslugt af det, de laver. Langt mereend normalt, når man er på
kursus iMarinehjemmeværnet. For de trænercoaching, og de problemer,
de coa-cher hinanden på, er reelle problemerfra deres virke hjemme
i flotillerne.
Ved siden af sidder kursets in-struktør, konsulent Ann Lorett
Finch oglytter koncentreret.
Kun enkelte gange kommer hunmed gode råd og kommentarer. ”Fordet
er kursisternes hverdag og erfarin-ger, der er udgangspunktet for
kurset”,udtaler Ann Lorett Finch, ”De emner,vi beskæftiger os med,
er reelle nok– jeg giver dem blot et godt redskab,hvormed de kan
komme videre”.
Konsulent Ann Lorett Finch lytter intenst, mens to
flotillechefer skiftes til at coache hinanden om hverdagens
relevante emner.
Kursist, flotillechef Alex Poulsen: Vi har
relevante emner med hjemmefra og op-
lever her, at andre sidder med de samme
problemer. Det er fantastisk lærerigt.
Coaching er meget oppe i tiden, ogdet er et redskab, der også er
nyttigtfor Marinehjemmeværnet. Det er enstruktureret og styret
teknik, som vedbrug af spørgsmål og feed back skalhjælpe
fokuspersonene til at nå sinenutidige og fremtidige mål.
Flotilleche-fen og næstkommanderende får altsåredskaber til en helt
anden måde atagere på, men det giver dem samtidigen helt ny rolle:
”Fra at være studie-værter i Jeopardy – ham der kenderalle svarene
– opdager kursisterne nu,at de har fået en hel anden rolle”,
sigerkoordinerende instruktør, kaptajnløjt-nant John Hansen.
”Nu kender de ikke svarene, menstiller spørgsmålene, så folkene
medproblemerne selv finder svarene” n
-
14 Martha · Marinehjemmeværnet
SKAT
fint samarbejde”, fortæller flotillechef,kaptajnløjtnant Kjeld
Stjerndrup, fraflotille 368 Køge og fortsætter, ”SKATsmedarbejdere
kom stort set lige frakursus på Slipshavn, så det var jo fintat
komme ud og prøve de indlærtefærdigheder af i virkeligheden.”
Tilfredshed hos sKaTAfdelingsleder Jeanne Blum fra Skat-tecenter
Køge siger, ”Jeg har fået me-get positive tilbagemeldinger fra
voresmedarbejdere rundt om i landet, ogjeg er meget glad for de
holdninger, vihar mødt hos folkene fra marinehjem-meværnet. De
optræder professionelt,er meget hjælpsomme, og de skaberen rigtig
god samarbejdsånd, derlover godt for de fremtidige sejladser.”
Et eksempel til advarselSom eksempel på, hvad man kankomme ud
for på en kontrolsejlads,fortæller Jeanne Blum, at SKATs
med-arbejdere et sted i landet kom ombordpå en dansk lystbåd og
bemærkedeen ”underlig lugt”. De fik mistanke om,at én af de
ombordværende havderøget en joint. Efter at have konstateretdette,
sagde de pænt tak for i dag oggik fra borde. Næste dag aflagde
deigen lystbåden et besøg, denne gangsammen med en hund med næse
fornarkotika. Det lykkedes den at finde tosmå poser med
euforiserende stoffer.Ganske vist i små mængder, men al-ligevel. De
blev naturligvis konfiskeret.Moralen af denne episode må være,at
man ikke skal føle sig sikker på ikkepludselig at få besøg igen,
selv omman lige har haft kontrollanterne om-bord. SKAT ligger måske
lige bag dennærmeste bøje – på et af Marinehjem-meværnets fartøjer.
n
SKAT i storstilet aktionmed støtte fra MHVEn landsdækkende
kontrolindsats rettet mod lystfartøjer og mindrehandelsskibe gav et
vellykket indtryk af det nye samarbejde mellemsKaT og
marinehjemmeværnet.
Af Jens Andersen · Foto Per Steen Lynge
SKAT har altid kontrolleret til søs. Med MHV kan de nu lave
større aktioner.
Samarbejdet mellem SKAT og ma-rinehjemmeværnet er i denne
som-mer for alvor skudt i gang, og midt iaugust blev der gennemført
en størrelandsdækkende kontrol. Her tjekkedei alt 16 medarbejdere
og tre hundefra SKAT hele 79 både og skibe –fortrinsvis
lystsejlere. Kontrollen varisær rettet mod cigaretter og
spiritus,men også narkotika var på listen overde ting, tolderne
havde fokus på.Aktionen skulle vise, at SKAT fortsater klar til at
kontrollere på vandet, og
at man altså ikke skal føle sig ”udenfor rækkevidde”, selv om
man er tagetud på bølgen den blå. Kan SKAT pådenne måde få held med
at skabeen præventiv effekt, har indsatsen al-lerede lønnet
sig.
god træningMHV 815 KUREREN var et af defartøjer, der deltog i
kontrolsejladsen,og her havde man tre SKAT-tefolk ogen hund ombord
fra kl. 0700 til 2000.”Jeg synes bestemt, at vi havde et
-
15Martha · Marinehjemmeværnet
BON
BON hjalp politiet iefterforskning af ligfundBevogtnings- og
nærforsvarsflotille (Bon) 200 var deeneste, der kunne hjælpe
politiet, da de havde brug forat efterforske i en ufremkommelig
vandtunnel.
De havde prøvet hos beredskabet,Søværnet og Politiets
Aktionsstyrke,men ingen kunne hjælpe politifolkenefra Nordsjællands
Politi med mand-skab og materiel. En dødfundenmands færden skulle
efterforskes,og interessen samlede sig om envandtunnel ved
Krudtværksmuseet iFrederiksværk, tæt på hvor liget varfundet. Til
sidst gav en henvendelsetil Marinehjemmeværnsdistrikt Østbonus, og
tirsdag d. 24. juni rykkede8 bevogtnings- og nærforsvarsfolk
fraflotille 200 ud med en gummibåd.
gammel gummibåd var perfektTunnelen, som løber under en vej,
er25 meter lang, 7-8 meter bred, og derer ca. 90 cm fra vandspejlet
til tun-nelens loft, og det er stort set umu-ligt at komme ind i
tunnelen til fods
Med den flade gummibåd uden styrepult kunne BON og politiet
komme ind i tunnelen.
Af Claus E. Olsen og Ninna Falck · Foto Morten Schebye
grundet højden og vandstrømmen. Idagens anledning måtte der
pustesliv i en af de gamle gummibåde, derellers var klar til
destruktion. Den fladegummibåd var som skabt til formålet,da den
ikke er udstyret med fastestyrepulte, som de nyere gummibåde
imarinehjemmeværnet. Der kunne ikkesejles med motor, så man
fastgjordetove i siderne, foran og bagved til athive rundt med
båden. Udstyret medkamera og lygte lagde en betjent sigi båden
sammen med en BON-gast,og så kunne efterforskningen
endeliggennemføres. Efter en time havdepolitiet alle de billeder,
de skulle bruge,og BON bidrag til efterforskningen varafsluttet.
Politiet var meget tilfredsemed hjælpen, og spurgte meget
inte-resserede til, hvad BON er for nogle,og hvilke kompetencer de
har. n
Bon-flotillerne får nuegne gummibåde
Af Ole Grosen
Marinehjemmeværnets fem
BON-flotiller får nu fødderne på
eget dæk. Hidtil har man måt-
tet låne sig frem, når der skulle
løses opgaver fra søsiden. Men
nu kommer de længe ventede
gummibåde, og flotille 116 BON
Frederikshavn fik den første i
starten af september. I de næste
måneder får de øvrige fire flotiller
hver en gummibåd med trailer.
De nye gummibåde er dog ikke
fabriksnye men aflagte og reno-
verede både, der før har været
brugt på marinehjemmeværnets
fartøjer af 800-klassen. Splinter-
nye gummibåde kommer til gen-
gæld i slutningen af 2009, og der
bliver mindst en til hver flotille,
oplyser orlogskaptajn Casper
Max Larsen fra Marinehjemme-
værnsinspektoratet.
”De første gummibåde er kun
til at starte op på, og selvfølgelig
er de forsvarlige at sejle i,” siger
han. Og det er godt nok, mener
kaptajnløjtnant Michael Risager
Buus, netop afgået chef i BON-
flotille 116 fra Frederikshavn, som
har savnet egen bådkraft længe.
”Det betyder ingenting. Lad os
nu få gummibådene - bare de vir-
ker,” siger han. ”Bådene er meget
kærkomne. Det er simpelthen en
forudsætning for, at vi kan løse
vores opgaver.”
BON-opgaver kræver gummibåd.
-
16 Martha · Marinehjemmeværnet
Nyt fra Søværnet
I havsnød... i en svømmehalFrådende bølger, lyn og torden,
bulder og brag gør redningsøvelserne i detnye træningsbassin i
Frederikshavn meget realistiske. En besætning fra Flotille367
Dragør har prøvet bassinet.
Af Leif Bruun
Søværnets nyetablerede Sergent og Grundskole i Frede-rikshavn
har fået et helt nyt bassin til at træne overlevelse tilsøs. Med
hjælp fra en vandkanon, en kæmpe vindmaskineog diverse lys- og
lydeffekter er det muligt at omdannedet 25 x 15 meter store og 4
meter dybe svømmebassin tilet frådende hav med op til en meter høje
bølger under enmørk himmel fyldt med lyn og torden.
Træning i overlevelseBassinet bruges til at træne skolens elever
i bl.a. evaku-ering, håndtering af diverse redningsmaterialer og
første-hjælp under så realistiske forhold som muligt. Som
altidafsluttes kurset med en øvelse på havnen ved
FlådestationFrederikshavn. Her må eleverne midt på aftenen springei
de kolde bølger fra isbryderen Danbjørn og svømme udtil en
redningsflåde, og først næste dags formiddag får deigen fast grund
under fødderne.
”Et sådant øvelses-program giver, med et moderne udtryk,eleverne
”en ordentlig en på opleveren”, og vil efter mitbedste skøn give
dem gode muligheder for at overleve etforlis eller et alvorligt
havari på åbent hav”, forklarer skolensuddannelseschef,
orlogskaptajn Frank Jeppesen.
Dragør fik meget ud af bassinet12 besætningsmedlemmer fra
Flotille 367 Dragør besøgtei forbindelse med en sommersejlads
Frederikshavn og fikmulighed for at teste det nye
træningsbassin.
”Under disse meget realistiske forhold trænede vi en heldag med
gummibådsvendinger, udspring fra en skibssideog meget andet. Vi var
vældigt tilfredse med træningen, ogvi blev meget trætte”, fortæller
Dragør-flotillens operations-officer, kaptajnløjtnant John Strøbæk.
”Vi er alle enige om,fortsætter han, at vi fik et meget stort
udbytte ud af dagenog har siden talt om, at det ville være helt
ideelt, hvis alleMarinehjemmeværnets flotiller kunne få deres
overlevelses-kundskaber genopfrisket på denne gode facon.
Eventueltén gang hvert femte år.”
ikke en hyldevare for MhvOm dette fromme ønske nogen sinde kan
opfyldes er des-værre nok lidt tvivlsomt. Selvom Frank Jeppesen
synes, atdet er en god idé, har han svært ved at få øje på
mulighe-derne.
’Det kan kun blive i det omfang, de fem faste instruk-tører vil
give afkald på nogle af deres velfortjente friaftenerog weekender,
at der kan blive tale om også at invitereMarinehjemmeværnet
indenfor, fastslår han. n
Det kræver god teknik og øvelse at vende en gummibåd, når
man selv ligger i vandet. Foto John Strøbæk.
Fra en høj væg øves udspring fra skibsside, og i vandet
ligger
redningsflåden parat til træning af næste moment. Foto SVN.
“Et sådant øvelses-program giver,med et moderne udtryk,
eleverne”en ordentlig en på opleveren”, og vilefter mit bedste skøn
give dem godemuligheder for at overleve et forlis elleret alvorligt
havari på åbent hav
-
17Martha · Marinehjemmeværnet
mærker i pinden, hvori kurven forkontravægten er fastgjort til
blokhu-set. Dette indiker, at wiren har væretbukket omkring pinden
og derved erblevet udsat for en for lille bøjediame-ter og derved
er beskadiget.
Hvis kranwiren strammes vedhjælp af kranspillet, når den er
pakketsammen, vil kurven blive halet over påoversiden af kranen med
stor hastig-hed, og i forbindelse hermed vil wirenblive tvunget
omkring den nævntepind.Der er som følge af ovenståendegjort tiltag
for at forhindre kurven iat svinge om på den forkerte side afkranen
under ind og udpakning. n
Materiel
Tingene skal være i ordenMateriel og procedurer omkring
gummibåden har været under lup efter et stigendeantal havarier og
problemer med kranen.
Af orlogskaptajn Casper Max Larsen,
Marinehjemmeværnsinspektoratet · Foto: Ninna Falck
Der er udsendt en ny midlertidig bestemmelse for sætning og
bjergning af gummibåd.
Der er i første halvår af 2008 konsta-teret en voldsom stigning
i antalletaf havarier på gummibåde, 14 i alt.Mange havarier sker i
forbindelse medsætning og bjergning af gummibåden.
ny midlertidig bestemmelseHjemmeværnskommandoen har somfølge
heraf, udsendt en midlertidigbestemmelse, der skal tilsikre,
atsætning og bjergning af gummibådgennemføres efter en ensartet
ogsikker procedure. Der er nedsat enarbejdsgruppe, som skal se på
heleområdet og komme med en anbefalingtil en ny bestemmelse, der
kan indgå i
”Reglement for Marinehjemmeværns-fartøj” i fremtiden.
Problemer med kranwirerForanlediget af tab af gummibåd vedbrud
på lastewire i Slipshavn weeken-den den 17.-18. maj, blev der
iværksaten undersøgelse af kranwirernestilstand i samtlige enheder
i MHV 800og 900 klassen. Ved besigtigelsenblev det konstateret, at
stort set samt-lige kranwirer var mere eller mindrebeskadiget, og
de er som følge herafefterfølgende blevet udskiftet. Vedgennemgang
af kranhoved og wirerblev det bemærket, at der er tydelige
-
18 Martha · Marinehjemmeværnet
Uddannelse
vi har heldigvis rigtig mange kursister på sliphavn. 2007 var et
rekordår med ikkefærre end 900 kursister, og 2008 ser også ud til
at blive et godt ”kursistår”, og detkan blive endnu bedre, hvis vi
får mere styr på, hvem der reelt møder op.
Et stort antal kursister kræver megetplanlægning og et stort
kursusudbud,som spænder ressourcerne til detyderste. Medarbejderne
i Marinehjem-meværnssektionen på Slipshavn følersig meget
privilegerede over den storeinteresse, som medlemmerne i
mari-nehjemmeværnet udviser.
Vi gør rigtig meget for at imø-dekomme interessen. Det gør
vibl.a. ved, at vi dublerer fartøjerne påsejlende kurser, vi
iværksætter lokalekurser samt forøger antallet af kursergenerelt.
Marinehjemmeværnssektio-nen har dog, ligesom resten af
Hjem-meværnet, ikke uanede ressourcer tilsin rådighed, og derfor
ligger det ospå sinde, at bruge vores tildelte res-sourcer
optimalt
Det er helt i orden at melde fraDerfor ærgrer det os meget, når
vigentagne gange kan konstatere, atder er rigtig mange tilmeldte
kursister,som glemmer at melde afbud. Ma-rinehjemmeværnssektionen
er ofte iden situation, at vi har en del kursisterpå venteliste,
som kan tilkaldes ved etrettidigt afbud.
Vi sætter aldrig spørgsmålstegnved et afbud, da vi jo altid
tagerudgangspunkt i, at det er ansvarligemennesker, vi arbejder
med. Men derlyder et stort ØV fra jeres kollegaer,når I glemmer at
melde afbud. Detærgrer dem og os, når der eksempel-vis kun møder 8
ud af 15 tilmeldte kur-sister på et planlagt
speedbådscerti-fikatkursus. Så opfordringen er: Huskat melde afbud!
Så gør I jeres frivilligekollegaer og os på
Marinehjemme-værnssektion Slipshavn glade. n
Af Chef for Marinehjemmeværnssektion Slipshavn, orlogskaptajn
Erik Grubak
Erik Grubak har ordet:
Husk nu at melde afbud– for dine kollegers skyld
Dæksgastkurserne har ofte ventelister med kolleger, som gerne
vil have din plads, hvis
det viser sig, at du ikke kan komme alligevel.
Der er mange gode faciliteter og lærerkræfter til rådighed på
marinehjemmeværnets
kurser, og de skal bruges bedst muligt.
-
19Martha · Marinehjemmeværnet
Nyt om navne
hjemmeværnskommandoen
Marinehjemmeværnsinspektør, KDKarsten Riis Andersen er
efterudsendelse tilbage i Marinehjemme-værnsinspektoratet pr. 15.
september.
Marinehjemmeværnsdistriktvest
Havnekaptajn Knud E. Møller,Århus HavnMG Per Seiling, HVF 121KL
Anette Høyer, HVF 124Overassistent MarianneNilsson, MHDE,KL Claus
V. Pedersen, HVF 243LT Claus Hofman-Bang, HVF 362MG Steen
Billenstein, HVF 363MG Frederik Teisen, HVF 363LT Birgitte Bøgvald,
HVF 367
MarinehjemmeværnsdistriktØst
hjemmeværnets Fortjensttegner 4. maj tildelt
KD Karsten Riis Andersen.
KL Ricky Elgaard.
KL Anette Høyer.
KL Joe P. Mistry er beordret tiltjeneste ved FBE pr. 1.
juni.
Kontorfuldmægtig Anette A. Hansener fratrådt pr. 31. juli
Marinehjemme-værnet har misteten ildsjæl
Flemming Dynt i sit rette element.
Assistent Karina Primdahl erfratrådt pr. 31. juli.
Assistent Tina Damgaard Madsener fratrådt pr. 31. august.
Anette B. Andersen er tiltrådt somassistent d. 1. august.
Flotille 128. MG Lars DahlChristiansen er udnævnt til LT
oginformationsofficer ved MHDV pr. 1.april.
Flotille 116. PL Ricky Elgaard erudnævnt til KL og tiltrådt som
flotille-chef pr. 1. september. Han afløser KLMichael Buus, der
fortsætter somKL til rådighed ved MHDV.
Af Henrik Engel Elborough
Flotille 125. MG Jan LundPedersen er udnævnt til PL og
tiltrådtsom flotillechef pr. 1. september. Hanafløser KL Tino
Wittenhoff Jensen.
Flotille 115. KL John Abild Hansener indtrådt som fungerende
flotillechef.Han afløser KL Fritz N. Christensen.
Æresmedlemskab afMarinehjemmeværnet i Jylland
MG Hans Sommer Nielsen, HVF 124.
KL Birgitte Nielsen er tiltrådt på Ud-dannelsescenter
Christiansminde pr.15. august.
PL Peter Jensen har opsagt kontraktpr. 1. juli
Flotille 242. PL Bent Larsen ertiltrådt som flotillechef pr. 31.
juli. Hanafløser KL Søren Hansen.
Premierløjtnant Flemming Dynt
afgik ved døden den 3. juli efter
længere tids sygdom.
Flemming har årevis været en
af drivkræfterne i Marinehjem-
meværnet med en meget stor
alsidighed og ekspertise.
Han har ofte virket som kursus-
leder og instruktør på Slipshavn.
Flemming havde som ”gammel”
telegraf et særligt forhold til kom-
munikation, signal- og radioud-
dannelser, hvor han næsten var
”fast inventar” i mange år.
Flemming virkede også som
fartøjsfører, og så var han jo
primus motor for ”Marinehjem-
meværnsportalen”, som bragte
Marinehjemmeværnet langt ind
i fremtiden med en stribe af helt
skræddersyede funktioner på
internettet. Længe før der var
noget, der hed www.hjv.dk.
Til det sidste var Flemming
tilknyttet Marinehjemmeværnsdi-
strikt Øst som Leder af stabsdivi-
sionen og PL til rådighed.
Marinehjemmeværnet bliver ikke
det samme uden Flemming. Han
vil blive savnet.
Æret være Flemmings minde!
-
Havhingsten, bygget tilvikinger og det irske hav
Vikingeskibet, Havhingsten, vendte i augusttilbage efter sit
eventyrlige togt fra Roskildetil Dublin og tilbage igen. Skipper,
CarstenHvid, fortæller om skibet og vikingerne, derhar sejlet
det.
Fænomenal i hårdt vejr- Havhingsten er en rekonstruktion af
etkrigsskib bygget i Dublin i 1042. Det erikke bygget til komfort
og last, men til fartog troppetransport. Det er havgående ogbygget
til det irske hav, hvor det har skulletkunne tåle mere sø. Det har
vist sig at værefænomenalt i hårde situationer, overrasken-de. Det
skal være meget let og smidigt forikke at knække. Og det giver sig
virkelig.Skibet er bygget af eg med plads til en
besætning på op til 70 mand. For sejl ertopfarten ca 16 knob og
for årer er denop til 2 knob. Havhingsten er 29, 4 m langog 3.8 m
bred med en dybgang på 1 m.Skibet har et lavt fribord og næsten
ingenkøl. Vægten er 20 ton fuldt udrustet og be-mandet. Lasten har
været sten og bagage.Det er som en lillebitte æggeskal på
havet.Traditionelle åbne træbåde kan normaltbjærge sig og vende
sig, og moderne skibearbejder jo nærmest imod søen og kanholde til
det. Men Havhingsten skal mansejle meget mere med vejret. På havet
skalvi f.eks. rebe ned forholdsvis hurtigt. Hav-hingsten skærer
nemlig meget op i vindenog lægger sig hurtigt på tværs af
bølgerne,og det er farligt at ligge på tværs i en åbenbåd. Men den
klarer sig fantastisk, bedreend man skulle tro. Det er det
menneske-lige, der er begrænsningen.
havet fyldte meget i vikingernes liv- Som udgangspunkt har
tanken om havetværet anderledes integreret i vikingerneshverdag.
Det at skulle forholde sig til havet,at transportere sig på havet
har været enselvfølgelig del af livet. Vikingerne har joogså sejlet
overraskende langt og medmange skibe ad gangen. De har
væretafsindigt dygtige søfolk. Men det har joværet på en helt anden
måde. I dag har vijo elektronik, og vi kan f.eks. sejle på enanden
måde i mørke. Men dengang harman set på tingene på en anden
måde.Man har været tættere på naturen og påskibet og sejladsen, end
vi er i dag.
Læs mere om Havhingsten påwww.havhingsten.dk
Udgiver: Marinehjemmeværnet Generalstok Kastellet 82 2100
København Ø
Post DanmarkMagasinpost UMMID-nr. 42605
PP
Af Ninna Falck · Foto: Werner Karrasch © Vikingeskibsmuseet i
Roskilde
En rekonstruktion af et krigsskib fra Dublin.