59913 APRIL 2006 - Cardio2006/03/31 · Medlemsblad for Dansk Cardiologisk Selskab · 11. årgang · April 2006 · Nr. 2 Cardiologisk Forum Kommende DCS møder · 4 - 5 DCS’ generalforsamling

Medlemsblad for Dansk Cardiologisk Selskab · www.cardio.dk

11. årgang · April 2006 · Nr. 2

Cardiologisk Forum

Kommende DCS møder · 4 - 5

DCS’ generalforsamling · 6

DCS’ regnskab 2005 · 8 - 9

Formandsberetning · 11 - 14

De nye regioner, interview · 17 - 22

De nye regioner, tema · 24 - 30

FYC Nyt · 31, 34 - 37

Rapporter fra udvalg · 33, 38

Debatsider · 32, 39 - 50

Mødereferater · 51 - 59

D ette nummer af Cardiologisk Forum er det sidste inden års-mødet 2006. Det præger bladet som indeholder program, årsberetninger og regnskab.

Årsmødet er i år udvidet med en dag for at give plads til flere faglige indlæg, ikke mindst præsentationen af fire høringsudgaver af konsensus-rapporter, »Endokarditis«, »Genetik og hjertesygdom«, »Elitesport og hjertesygdom« og »ICD-behandling«. Ved mødet er flere udenlandske foredragsholder, et enkelt forløb med parallelle sessioner og mere tid end tidligere til arbejdsgruppernes møder.

Bestyrelsen har store forventninger til Årsmødet – og tilmeldingerne én måned før årsmødet tyder da også på rekordstor deltagelse.

Ved dette årsmøde træder Søren Galatius tilbage efter en enorm ind-sats som lægelig sekretær, og undertegnede træder tilbage som formand, efter to år.

Pladsen som formand overtages af Henrik Steen Hansen som formand og af Axel Brandes som lægelig sekretær. De ønskes held og lykke – med en vished om at positionerne vil være i gode hænder.

Ved årsmødet præsenteres en trykt udgave af 2. udgave af behand-lingsvejledningerne – efter en stor indsat fra de mange forfattere og ikke mindst fra Dorthe Dalsgaard, Lars Videbæk og Jens Brock Johansen.

Med denne korte version af »kære DCS« vil undertegnede gerne takke for to spændende år som formand for DCS. Den seneste periodes og årets begivenheder berettes detaljeret i formandsberetningen andetsteds i DCS.

Jan Kyst MadsenFormand DCS

KÆRE DCS-MEDLEM

Bestyrelse/board: Formand/President:

Jan Kyst MadsenKAS Gentofte

Tel. +45 39 77 72 11 [email protected]

Faglig Sekretær/Secretary:Søren GalatiusKAS Gentofte

Postadresse:Kardiologisk afdeling PGentofte Amtssygehus

Niels Andersens Vej2900 Hellerup

[email protected]

Mailing address:Dept. of Cardiology P

Gentofte University HospitalDK-2900 Hellerup

Denmark

Medlemmer/Members:Dorthe DalsgaardHerning Sygehus

Kenneth EgstrupSygehus Fyn Svendborg

Axel BrandesOdense Universitetshospital

Henrik Steen HansenOdense Universitetshospital

Christian HassagerRigshospitalet

Lars Hvilsted RasmussenÅlborg Sygehus

Tina Svenstrup PoulsenOdense Universitetshospital

Jeppe LaunbjergHillerød Sygehus

Sekretariat/Secretariat:Hauser Plads 10

1127 København KTel 33 91 79 60 Fax 33 91 79 64

E-mail: [email protected]

Homepage:www.cardio.dkwww.kardio.dk

Nu kan hjertesvigtspatienter få mere med

Atacand®

– nu også til hjertesvigt1

Atacand® anvendes til behandling af patienter med hjerteinsufficiens og nedsat venstre ventrikel funktion (LVEF<_ 40%) som tillægsbehandling til ACE-hæmmer eller når ACE-hæmmer ikke tåles.

Reference: 1. Produktresumé for Atacand®

FC.A

TA. 2

1030

6

CF.ATA.210306_210x297.indd 1 3/21/06 1:34:32 PM

Se produktresumé på side 4.

Cardiologisk Forum · 2 · April 2006

�� April 2006

Cardiologisk ForumUdgives af

Dansk Cardiologisk Selskab

Udkommer 4 gange årligt iJanuar, April, August, Oktober

Redaktionskomité erSelskabets medieudvalg:

Søren GalatiusJørgen Videbæk

Jens Brock Johansen

Ansvarshavende redaktør:Jørgen Videbæk

Co-editor i dette CF: John Godtfredsen

Indlæg sendes til [email protected] E-mail og billeder i JPEG.

Sidste frist til August-CF er tirsdag1.8.06 kl.12.00.

Grafisk produktion og trykKLS Grafisk Hus A/S

AnnonceekspeditionDCS’s sekretariatHauser Plads 10

1127 København Ktelefon 33 91 79 60

fax 33 91 79 64E-mail: [email protected]

Indhold

Kommende DCS møder. . . . . . . . 4 - 5

DCS’ generalforsamling . . . . . . . . . . 6

DCS’ regnskab 2005 . . . . . . . . . 8 - 9

Formandsberetning . . . . . . . . .11 – 14

De nye regioner, interview . . . . . 17 - 22

De nye regioner, tema . . . . . . 24 - 30

FYC Nyt . . . . . . . . . . . . . 31, 34 - 37

Rapporter fra udvalg . . . . . . . . 33, 38

Debatsider . . . . . . . . . . . 32, 39 – 50

Mødereferater . . . . . . . . . . . . 51 - 59

ISSN: 1397-7385

DCS’ forårsmøde står for døren, udførligt program ses på s. 4–5; og regnskab, for-mandsberetning samt årsrapporter fra E- og V-udvalg er også at finde.

Men ellers er hovedvægten på det store tema: »De nye regioner« og deres (muli-ge) indflydelse på dansk kardiologi. De heri påviste forskelle i regionernes »hjertesta-tus« på mange parametre kan nok give anledning til eftertanke.

Der er store referater fra ACC i Atlanta og fra andegården i Odense, nemlig januar-mødet med thoraxkirurgerne.

Selv Dr. Jeronimus er på spil – men det bliver jo nok sidste gang.

God læselyst …

Les Redacteurs

DEADLINE for stof til CARDIOLOGISK FORUM AUGUST

2006 er TIRSDAG 1.8.2006 kl. 12.00

��

REDACTEURENS MANCHET

AstraZenecaBoston ScientificBristol-Myers Squibb, Sanofi-AventisCordisGE HealthcareGLAXOLEO Pharma NordicNycomedMSDPfizerRoche DiagnosticsSandoz

Annoncering i CF giver DCS økonomisk mulighed for at videreformidle væsentlig kardiologisk informa-tion; både gennem CF, men også gennem kursus- og mødeaktiviteter. Derfor takkes annoncørerne.

I DETTE NUMMER ANNONCERER:

❤➜❤➜

DCS’ efterårsmøde 2004 (DCS’ 220. møde)

MØDER & KURSER M.M.

DCS’ efterårsmøde 2004 (DCS’ 220. møde)

Tid: 4.-6. majSted: Comwell Borupgaard, Snekkersten

Torsdag d. 4. maj

15.00-16.00 Sandwich og velkomst16.00-18.15 Akut hjertesvigt og kardiogent shock.

Ordstyrer: Jan Kyst MadsenAcute heart failure and cardiogenic shock – a novel approach to their pathophysiology and treatment.Gadi Cotter, Duke University, USARationel inotropibehandling ved akut hjertesvigt – Hans Eiskjær Perkutan mekanisk cirkulationsstøtte – Søren BoesgaardLængerevarende mekanisk cirkulationsstøtte – Kåre Sander

18.15-19.00 Let buffet19.00-21.00 Behandling af akut koronarsyndrom i de nye regio-

ner – Ordstyrer: Jens Flensted LassenEuropæiske PCI guidelines – Erik JørgensenHvordan behandles AKS i Danmark? – Steffen HelqvistNSTEMI: Medfører de nyere studier (RITA3 og ICTUS) ændringer i anbefalingerne i AKS-rappor-ten? – Lene HolmvangSTEMI med kort symptomvarighed – PCI versus trombolyse – Christian TerkelsenStatus for telemedicin i Danmark – Bjarne Linde NørgaardOplæg til diskussion om nye retningslinier for transport af STEMI og NSTEMI patienter. – Peter Clemmensen, Jens Flensted Lassen og Torben Haghfelt

Fredag d. 5. maj 8.30-10.30 Arbejdsgruppe møder (se separate programmer side

4).10.30-11.00 Kaffe11.00-12.30 Sportsmedicin. Ny høringsrapport til diskussion.

– Ordstyrer: Axel BrandesKardiologisk screening af sportsfolk. State of the art. – Mats Borjesson, Sahlgrenska University Hospital, SverigeFremlæggelse af rapport og diskussion

12.30-13.30 Frokost13.30-14.15 DCSs forskerpris (sponsoreret af Nycomed)

– Ordstyrer: Jan Kyst Madsen Prismodtager Henning Kelbæk: Fra første passage

til distal protektion.14.15-15.30 DCS’s foredragskonkurrence (sponsoreret af Abbott

Vascular, Diagnostica og Pharma) – Ordstyrere: Tina Poulsen og Henrik Steen Hansen

15.30-16.00 Kaffe16.00-17.00 Generalforsamling (se separat program)

– Ordstyrer: Torben Haghfelt

17.00-17.15 Fra ESC: »Heart Health of Europe« – John Martin– Ordstyrer: Lars Hvilsted Rasmussen

17.15-17.30 Behandlings vejledningerne ved Dorthe Dalsgaard17.30-18.15 Kardiologisk frontlinieudvikling rundt om i

Danmark– Ordstyrer: Jeppe LaunbjergKan koronararteriestenoser afsløres med et almin-deligt stetoskop? – Egon ToftKoronar flow reserve målt med ultralyd. – Kenneth EgstrupIntrakoronar virtuel histologi til vurdering af koro-narsygdom. – Hans Erik BøtkerOptisk cohærens tomografi af koronar kar. – Erik JørgensenEndokardiel pacing ved hjertesvigt, potentiel appli-kation af wireless pacing. – Peter Søgaard

19.00 Velkomstdrink19.15 Middag – påklædning: Festtøj Lørdag d. 6. maj – 2 parallelle sessioner:Endokardit. Ny høringsrapport til diskussion. – Ordstyrer: Henrik Steen HansenState of the art lecture. – Henrik EgebladFremlæggelse af rapport samt diskussion

Genetik og hjertesygdom. Ny høringsrapport til diskussion. – Ordstyrer: Lars Hvilsted Rasmussen Fremlæggelse af rapport samt diskussion10.30-11.00 Kaffe11.00-13.00 Forebyggende ICD.

Ny høringsrapport til diskussion.– Ordstyrer: Søren Galatius

Psychological aspects and quality of life in ICD-patients – Susanne S Pedersen, University of Tilburg, Holland

Fremlæggelse af rapport, PM-ICD register samt diskussion

Sponsorer: Tak til sponsorer og udstillere ved årsmødet 2006

Udstillere: AstraZeneca, Biotronik, Boston Scientific, Eli Lilly, GE Healthcare Technologies, GlaxoSmithKlinePharma, Jyske Bank, Sophus Laerdal, Merck Sharp & Dohme, Nordic Medical GroupNovartis, Nycomed, Pfizer Sanofi Aventis - Bristol Myers SquibbServier, St. Jude Medical, Swedish Orphan

Øvrige sponsorater: Abbott Vascular, Diagnostica og Pharma,Boston Scientific*, Cordis, GlaxoSmithKline*, Novartis*, Nycomed*, Solvay*Sponserer udover stand

Sessionerne ved årsmødet vil i år blive transmitteret webbaseret og direkte (live) – klik ind på www.cardio.dk på dagene (OBS begrænset antal (50-100) samtidige opkoblinger)

Tid: Fredag 5. maj kl. 8.30 – 10.30

Dagsorden1. Cerebral emboli ved ve-sidig hjer-

tekath. Hyppighed, profylakse, diagnose, behandling v/ Jens Aarøe m. fl.

2. PCI ved NSTEMI og STEMI hos tidl. CABG beh. patienter. Videnskabelig dokumentation, dansk praksis, er

der basis for danske forskningstu-dier? v/ Peter Riis Hansen

3. Komplet vs. culprit lesion PCI ved STEMI v/ Steffen Helqvist

4. Kvalitetsparametre ved PCI. Per Thayssen og Erik Jørgensen

5. Valg af ny formand og næstfor-mand samt valg/genvalg af nucleus september 2006

6. Evt.


Atacand® candesartan cilexetil. Indikationer: Essentielhypertension. Behandling af patienter med hjerteinsufficiensog nedsat venstre ventrikel funktion (LVEF ≤40%) somtillægsbehandling til ACE-hæmmer eller når ACE-hæmmerikke er tålt. Dosering, hypertension, voksne: 8-32 mg dgl.Start-dosis på 4 mg kan overvejes hos patienter med ned-sat intravaskulært volumen eller nedsat nyrefunktion. Ved lettil moderat nedsat leverfunktion er startdosis 2 mg.Hjerteinsufficiens: Startdosis 4 mg daglig. Herefter titrerestil måldosis på 32 mg eller højest tolererede dosis.Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstof-ferne. Advarsler og forsigtighedsregler: Nedsat nyrefunk-tion, samtidig behandling med ACE-hæmmer ved hjertein-sufficiens, hæmodialyse, nyrearteriestenose, nyretransplan-tation, hypotension, anæstesi og kirurgi, stenose i aorta ogmitralklapper (obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati),primær hyperaldosteronisme, hyperkaliæmi, bør ikkeanvendes til patienter med arvelig galactoseintolerens, lac-tasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.Interaktioner: Der er ikke påvist klinisk relevante interak-tioner med andre lægemidler. Graviditet og amning: Børikke anvendes. Bivirkninger: Hypertension: I kontrolleredekliniske undersøgelser var bivirkningerne milde og for-bigående og sammenlignelige med placebo. Følgende haren hyppighed, der er mindst 1% højere end for placebo:Svimmelhed/vertigo, hovedpine, respiratorisk infektion.Regelmæssig kontrol af serum-kalium og kreatinin-niveauetanbefales hos patienter med nedsat nyrefunktion.Hjertesvigt: De mest almindelige var følgende: hypotension,hyperkaliæmi, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin, urin-stof og kalium. Udlevering: B. (ESP 13.03.2006): 4 mg, 28stk.: 177,45 kr. (000125), 4 mg, 100 stk.: 569,95 kr.(000612), 8 mg, 28 stk.: 215,80 kr. (452219), 8 mg, 100stk.: 680,40 kr. (452227), 16 mg, 28 stk.: 268,00 kr.(452243), 16 mg, 100 stk.: 862,55 kr. (452201), 32 mg, 28stk.: 356,25 kr. (017333), 32 mg, 100 stk.: 1.148,80 kr.(017322). Udlv.: B. Forkortet produktinformation (det fuld-stændige produktresumé kan rekvireres hos AstraZenecaA/S eller ses på www.astrazeneca.dk).

CF.ATA.130206_72x297 3/21/06 10:57 AM Page 1

Se annonce side 3

DCS Årsmøde 2006

Det er ved sidste bestyrelsesmøde i DCS besluttet, at Behandlingsvejlednings-arbejdsgruppen skal ændres til et udvalg med følgende kommissorium:

Behandlingsvejledningsudvalget skal

1) Varetage årlig revision af netudga-ven af »Den nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning«. Revisionen

uddelegeres til DCS’ arbejdsgrupper, for at sikre at behandlingsvejledningerne er i overensstemmelse med danske/euro-pæiske/internationale guidelines.

2) Sørge for tilføjelse af relevante nye emner til behandlingsvejledningen.

Behandlingsvejledningsudvalget er i øje-blikket travlt beskæftiget med at revidere

behandlingsvejledningen for første gang og med at bearbejde den m.h.p.snarlig udgi-velse i bogform.

Når dette arbejde er overstået vil udvalget i nogen grad blive reorganiseret.

På Behandlingsvejledningsudvalgets vegne

Dorthe Dalsgaard

Tid: Fredag 5. maj kl. 8.30-10.30

Dagsorden1. Ekkokardiografisk vurdering af MI

2006. v/ Overlæge Steen Hvitfeldt Poulsen, Hjertemedicinsk afdeling B, SKS

2. Kirurgisk behandling af primær MI.

v/ Overlæge Jan Jesper Andreasen, Hjertekirurgisk afd. T, Ålborg Sygehus.

3. Kirurgisk behandling af iskæmisk MI. v/ Afdelingslæge Steen Lyager, Hjertekirurgisk afd. T, SKS

4. Diskussion og afslutning.

Arbejdsgruppemøder ved DCS’ årsmøde

Ekkokardiografi

Interventionel kardiologi og koronar patofysiologi

Behandlingsvejlednings-arbejdsgruppen

Tid: Fredag 5. maj kl. 8.30-10.30

Dagsorden til 1. møde i arbejds-gruppen »Præventiv kardiologi og Rehabilitering«: Fremtidige arbejds-opgaver indenfor indsatsområderne:a) Kardiovaskulær epidemiologib) Primær forebyggelsec) Rehabilitering og sekundær inter-

vention

d) Arbejds-ekg og non-invasive metoder

e) Sportsmedicinf) Diabetes og hjertekarsygdomg) Sundhedsstyrelsens hjertefølge-

gruppe

Hanne Rasmusen

Præventiv kardiologi og Rehabilitering


❤➜❤➜

DCS generalforsamling 2006 Clopridogrel er indiceret til forebyggelse af aterotrom-botiske hændelser hos: Patienter med myokardieinfarkt (fra få dage, men ikke over 35 dage), iskæmisk slagtil-fælde (fra 7 dage, men ikke over 6 måneder) eller påvi-ste perifere kredsløbsforstyrrelser, og hos patienter med akut koronarsyndrom uden elevation af ST-segmentet (ustabil angina eller myokardieinfarkt uden forekomst af Q-takker) i kombination med acetylsalicylsyre (ASA). Voksne og ældre: Clo-pidogrel bør gives som en enkelt daglig dosis på 75 mg. Hos patienter med akut koronarsyndrom uden elevation af ST-segmentet (ustabil angina pectoris eller myokardieinfarkt uden forekomst af Q-takker) bør be-handling med clopidogrel indledes med en enkelt initial stabiliseringsdosis på 300 mg, hvorefter behandlingen består af 75 mg en gang daglig (sammen med ASA 75 mg - 325 mg/dag). Da større doser af ASA har været forbundet med en øget blødningsrisiko, anbefales det ikke at lade dosering af ASA overstige 100 mg. Aktuelt er den optimale varighed af behandlingen ikke endeligt fastslået. Kliniske forsøgsdata understøtter anvendelse i op til 12 måneder, og det største udbytte blev set efter 3 måneder. Børn og unge: Sikkerhed og virkning hos personer under 18 år er endnu ikke fastlagt. Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne, stærkt nedsat leverfunktion, aktiv patologisk blødning såsom peptisk ulcus eller intrakraniel blødning, amning. På grund af risikoen for blødninger og hæma-tologiske bivirkninger bør kontrol af blodstatus og/eller andre passende prøver straks overvejes, når der opstår kliniske symptomer der tyder på blødninger. Clopido-grel anvendes med forsigtighed til patienter med øget risiko for blødninger samt til patienter, der samtidigt behandles med ASA, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, heparin, glykoprotein IIb/IIIa-hæmmere eller trombolytika. Patienterne skal kontrolleres omhyggeligt for tegn på blødninger. For patienter, der skal have foretaget elektiv kirurgi, og hvor en antitrombotisk effekt ikke er nødvendig, bør clopidogrel seponeres 7 dage før indgrebet. Clopidogrel øger kapillærblødningstiden og bør anvendes med forsigtighed hos patienter med øget blødningstendens. Patienter i behandling med clopidogrel bør informeres om, at det kan tage længere tid end normalt at standse blødninger, samt at de bør kontakte deres læge ved enhver usædvanlig blødning. Trombotisk trombocytopenisk purpura er indberettet i meget sjældne tilfælde hos patienter i behandling med clopidogrel, men er en potentiel fatal tilstand, der kræ-ver øjeblikkelig behandling omfattende plasmaferese. På grund af manglende data bør behandling med clo-pidogrel ikke indledes hos patienter med akut myokar-dieinfarkt med forhøjet ST-segment, i løbet af de første dage efter myokardieinfarktet og kan ikke anbefales til akut iskæmisk slagtilfælde (inden for 7dage). Clopidog-rel skal anvendes med forsigtighed til patienter med ny-resygdom samt patienter med moderat leversygdom, som kan have blødningstendens. Samti-dig administration af clopidogrel og warfarin kan ikke anbefales. Clopidogrel skal anvendes med forsigtighed til patienter med øget risiko for blødninger der samtidigt behandles med glykoprotein IIb/IIIa-hæmmere. Der er mulighed for en farmakodynamisk interaktion mellem clopidogrel og acetylsalicylsyre eller heparin, som kan medføre øget blødningsrisiko. Samtidig administration af NSAID og clopidogrel bør foregå med forsigtighed. Clopidogrel bør ikke anvendes under graviditet af sikkerhedsmæssig årsag. Det vides ikke, om clopidogrel udskilles i modermælk. Clopidogrel har ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. Kliniske forsøg: Almindelige: blødninger, dyspepsi, abdominalsmerter og diarré; Usædvanlige: hovedpine, svimmelhed og paræstesier; kvalme, gastrit, flatulens, obstipation, opkastninger, ulceration i ventriklen og duo-denum, forlænget kapillærblødningstid og fald i trom-bocyttal, udslæt og pruritus, leukopeni, fald i neutrofile og eosinofili; Sjældne: vertigo, trombocytopeni; Meget sjældne: neutropeni, aplastisk anæmi. Postmarketing erfaring: Blødninger er den mest almindelige bivirk-ning efter markedsføring. Meget sjældne: trombotisk trombocytopenisk purpura , alvorlig trombocytopeni, granulocytopeni, agranulocytose, anæmi og aplastisk anæmi/pancytopeni., anafylaktoide reaktioner, serum-sygdom, konfusion, hallucinationer, smagsforstyrrel-ser, vaskulit, hypotension, bronkospasme, interstitiel pneumoni, kolit (inklusive ulcerøs kolit og lymfocytær kolit), pankreatit, stomatitis, hepatitis, akut leversvigt, Quinckes ødem, bulløs dermatit, erytematøst udslæt, urticaria, eksem og lichen planus, artralgi, artrit, myalgi, glomerulonefrit, feber, abnorme leverfunktionstest, forhøjet blodkreatinin. Overdosering efter clopidogrel administration kan føre til forlænget blødningstid og efterfølgende blødningskomplikationer. Ved behov for hurtig behandling af forlænget kapillær-blødningstid kan en trombocytinfusion muligvis mod-virke effekten af clopidogrel. Plavix 28 stk. (Vnr.511832) kr. 535,65;.Plavix 84 stk. (Vnr. 511865) kr. 1.531,55. In-dividuelt tilskud: B. Bristol-Myers Squibb – Lyngby Hovedgade 98 – 2800 Lyngby –Tlf. 45 93 05 06 & Sanofi-Synthelabo, group sanofi-aventis – Slotsmarken 13 – 2970 Hørsholm - Tlf. 45 16 70 00. Sanofi Pharma Bristol-Myers-Squibb SNC, 174 avenue de France – 75013 Paris, Frankrig, Marts 2006

1) Konsensusrapport: Underekstremitetsiskæmi. Forebyggelse og behandling. Nr. 2 2005

2) AKUT KORONART SYNDROM, Retningslinjer for diagnostik og behandling, December 2004, Tillæg til Cardiologisk Forum, Januar 2005

3) CAPRIE, Lancet, 348(1329-1339)19964) CURE, N Engl J Med, 345(494-502)2001

Hermed indkaldes til generalforsam-ling i Dansk Cardiologisk Selskab, fre-dag den 5. maj 2006 klokken 16.00

1. Valg af dirigent

2. Forelæggelse af formandens beretning.

3. Beretning fra V-udvalget.

4. Beretning fra E-udvalget.

5. Beretning fra Yngre Cardiologer.

6. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

7. Fastlæggelse af kontingent-bestyrelsen foreslår uændret gebyr

8. Ændringer i Foreningens love/vedtægter:UddannelsesudvalgStk. 1.Nuværende: Videreuddannelsesudvalget varetager rådgivning vedrørende spe-ciallægeuddannelsen i kardiologi. Efter indstilling fra udvalget udpe-ger Sundhedsstyrelsen i henhold til Lægeloven §4, stk. 2, to repræsentanter (speciallæger) som Specialistnævnets tilforordnede i kardiologi. Efter indstilling fra udvalget udpeger Sundhedsstyrelsen endvidere kardiologiske speciallæger, som kan indgå i udvalg til bedøm-melse af ansøgere til overlægestillinger. Generalforsamlingen vælger udvalgets formand og dernæst 6 andre lægelige medlemmer 3 år ad gangen med mulig-hed for genvalg én gang. Fire af udval-gets medlemmer skal være kardiologiske speciallæger, heraf én postgraduat klinisk lektor fra en af de tre regionale videreuddannelsesudvalg. Følgendende sidste passus foreslås ændret:To medlemmer skal være yngre læger, og desuden er formanden for Foreningen af Yngre Cardiologer født medlem af V-udvalget.Foreslået ændring : Hvis et medlem af udvalget, der repræsenterer yngre læger, under sin 3-årige periode bliver overlæge, skal der på førstkommende

generalforsamling vælges ny yngre læge repræsentant. Der skal i udvalget være repræsentant fra hvert af de 3 regionale uddannelsesråd/følgegrupper. Hvis dette ikke er tilfældet, skal udvalget suppleres med yderligere medlemmer ud over de 7 faste medlemmer.

9. Valg af formand – Jan Kyst Madsen afgår; bestyrelsen foreslår valg af Henrik Steen Hansen. Jan Kyst Madsen fortsætter et år i bestyrelsen som afgående formand.

10. Valg af lægelig sekretær – Søren Galatius afgår og bestyrelsen foreslår valg af Axel Brandes.

11. Valg af kommende formand –bestyrelsen foreslår valg af Hans Erik Bøtker og sam-tidig valgt til bestyrelsen som erstatning for Søren Galatius, hvis funktionsperiode er udløbet.

12. Valg til faste udvalg: Ingen på valg i E- og V –udvalg. Bent Østergaard og Finn Nielsen forlader V-udvalget. Nye kandi-dater afhænger af valget/ansættelsen af klinisk lektor i østregionen. Vil blive foreslået ved generalforsamlingen.

13. Navneændring af E og V udvalg – besty-relsen foreslår at E-udvalg fremover hedder Kursusudvalget og V-udvalget fremover Uddannelsesudvalget i stedet for.

14. Valg af revisorer – Erik Agner afgår – John Godtfredsen foreslås valgt. Frode Rømer foreslås genvalgt.

15. Nyt udvalg – bestyrelsen foreslår ad hoc arbejdsgruppen ændret til et fast udvalg, benævnt udvalget med ansvar for behandlingsvejledningen. Dorthe Dalsgaard foreslås valgt som formand. Bestyrelsen foreslår at Dorthe Dalsgaard sammensætter udvalget.

16. Evt.


❤➜❤➜

Regnskab for Dansk Cardiologisk Selskab 2005Regnskabet er godkendt og underskrevet af hele bestyrelsen


Regnskab for Dansk Cardiologisk Selskab 2005


❤➜❤➜

Dansk Cardiologisk Selskabs formål er at befordre øget teoretisk viden og praktiske fremskridt indenfor hjerte- og kredsløbssyg-domme. Målet med dette er dermed også at sikre den bedste behandling af patienter med hjertesygdomme. Dette overordnede formål opnås ved arbejde på mange områ-der, fagligt, organisatorisk politisk mm. DCS har gennem årerne udviklet sig til et af landets største speciallægeselskaber – og via en stor arbejdsindsats fra selskabets medlemmer i det daglige arbejde og via DCS er behandlingen af hjertesygdomme i Danmark i top – men det skal vedligeholdes og kræver en fortsat stor arbejdsindsats. Årsberetningen er bestyrelsens anledning til gøre status. En yderst tilfredsstillende status – med et stort og aktivt selskab.

Årsberetningen indeholder en gennem-gang af organisatoriske og arbejdsmæssige forhold i DCS.

BestyrelsenVed generalforsamlingen 2005 ophørte Kristian Emmertsens funktionsperiode efter fem år i bestyrelsen – det sidste år med funk-tion af »afgået formand«. Axel Brandes blev valgt ind og stiller op som lægelig sekretær i år. Formandskabet er på valg i år, idet under-tegnede afgår som formand – og forbliver i bestyrelsen eet år som afgået formand, mens Søren Galatius’ funktionsperiode i bestyrelsen ophører samtidigt med at han afgår som lægelig sekretær. Henrik Steen Hansen stiller op til valg som ny formand. Hans Erik Bøtker stiller op til valg som medlem af bestyrelsen og med funktion af kommende formand. Susette Krohn Terkelsen er netop udtrådt af bestyrelsen, da hun ophører som formand for FYC. Mellem skrivningen af denne årsbe-retning og årsmødet bliver den nye formand valgt og han eller hun indtræder automatisk i bestyrelsen af DCS.

Det har været formandskabets ønske at inddrage alle bestyrelsesmedlemmer aktivt i arbejdet ved at alle har et eller flere konkre-te ansvarsområder: Ansvaret for relationen til arbejdsgrupperne (Henrik Steen Hansen), Efteruddannelses- og videreuddannelses-udvalg (Kenneth Egstrup), videnskabelige møder (Christian Hassager), behandlingsvej-ledningen (Dorthe Dalsgaard), medlemsud-videlse (Jeppe Launbjerg og Susette Krohn Terkelsen), ESC anliggender (Lars Hvilsted Rasmussen). Endelig har Axel Brandes lært det interne bestyrelsesarbejde at kende, mhp. funktion som sekretær fremover. Denne ansvarsfordeling har vist sig at være en betydelig styrke for bestyrelsens arbejde.

Ved generalforsamlingen 2005 ophørte Kjeld Lyngborg som intern revisor og Erik Agner blev valgt i stedet. Erik Agner ønsker ikke at fortsætte og bestyrelsen foreslår John Godtfredsen valgt og Frode Rømer genvalgt.

Personudskiftninger i V- og E- udvalg ses i indkaldelsen til generalforsamlingen andet steds i dette CF.

Selskabets aktiviteter 2005-6

Den nationale behandlingsvejledning Den nationale behandlingsvejledning, der dækker 18 kardiologiske sygdomsområder, blev lanceret ved årsmødet sidste år og er nu et af de hyppigst besøgte steder på hjemmesiden. Formålet med vejledningen er at sikre en national ensartet og ajourført, let tilgængelig og let anvendelig vejledning i varetagelsen af patienter med kardiologiske sygdomme. Den er udarbejdet af arbejds-grupperne og baseret på nationale og inter-nationale klaringsrapporter.

Projektet var stort – arbejdsgrupperne leverede en ihærdig indsats op til lance-ringen, godt støttet af en særlig ad-hoc

arbejdsgruppe med Dorthe Dalsgaard som en kompetent og aktiv tovholder. Det er bestyrelsens ønske at der skabes mest mulig opmærksomhed omkring behand-lingsvejledingen, således at den anvendes mest muligt. Således er der netop udsendt invitation til afdelinger der modtager hjerte-patienter om at få besøg af IT kyndig læge fra DCS som vil præsentere vejledningen og især give præcis instruktion i »down-loading« på en PDA (håndholdt computer). Herudover er vejledningen allerede og netop nu blevet opdateret, samtidigt med at den udgives i trykt format – en udgivelse der finansieres af Hjerteforeningen. Det er fore-løbig ikke planen at gentage trykning, idet det elektroniske format ses som fremtidens formidling. Endelig ændres ad-hoc arbejds-gruppen status til et fast udvalg under DCS – fortsat med Dorthe Dalsgaard som for-mand.

HjerteforeningenHjerteforeningen er en vigtig samarbejds-partner for DCS. Som led i samarbejdet nedsatte DCS og Hjerteforeningen et pres-sepanel bestående af (Hans Eiskjær, Henrik Steen Hansen, Peter Clemmensen, Peter Steen Hansen og undertegnede) et åbent tilbud til Hjerteforeningen for at lade pres-sen kontakte dette bredt fagligt og regionalt sammensatte panel. Peter Clemmensen har som bestyrelsesmedlem i Hjerteforeningen og aktivt DCS medlem en vigtig rolle, ligesom den netop ansatte lægelige chef i Hjerteforeningen Mogens Lytken Larsen forventeligt vil medvirke til et fortsat godt samarbejde. Hjerteforeningen skifter i dette forår formand – DCS takker Torsten Toftegaard Nielsen for et godt samarbejde og glæder sig til det fremtidige samarbejde med den kommende formand

Dansk Cardiologisk Selskab modtager

Formandsberetning for Dansk Cardiologisk Selskab 2006

4. Maj – 6. Maj 2006-04-12DCS’s Årsmøde og generalforsamlingHelsingør

11 May 2006 - 14 May 2006 55th International Congress of The European Society for Cardiovascular Surgery St Petersburg Russian Federation

16 May 2006 - 19 May 2006EuroPCR 2006Paris France

17 May 2006 - 20 May 2006Heart Rhythm SocietyBoston United States of America

24 May 2006 - 27 May 200641st Annual Meeting of the Association for European Paediatric Cardiology (AEPC)Basel Switzerland

01 June 2006 - 03 June 2006Nuclear Cardiology in PracticeSophia-Antipolis France

01 June 2006 - 03 June 20063rd Global Cardiovascular Clinical Trialists Forum (CVCT Forum)Cannes France

04 June 2006 - 08 June 2006American Society of EchocardiographyBaltimore United States of America

14 June 2006 - 17 June 2006Cardiostim 2006Nice

14 June 2006 - 17 June 200626th Annual Scientific Meeting - International Society for Heart Research (ISHR-ES)Manchester United Kingdom

17 June 2006 - 20 June 2006Heart Failure 2006Helsinki Finland

25 June 2006 - 28 June 200616th Annual International Symposium in Congenital Heart Disease in the AdultStevenson – Washington United States of America

02 September 2006 - 06 September 2006Joint Congress of the European Society of Cardiology and the World Heart Federation Barcelona Spain

05 Oktober 2006-04-12DCS The second Meeting on PCIGentofte

12 November 2006 - 15 November 2006AHA Scientific Session 2006Chicago Illinois USA

24 March 2007 - 27 march 2007ACC.07 and I2 summit 2007New Orleans United States of America

09 June 2007 - 12 June 2007Heart Failure 2007Hamburg Germany

01 September 2007 - 05 September 2007 ESC Congress 2007Vienna Austria

Vigtige Nationale og Internationale møder

Cardiologisk Forum · 10 · April 2006 Cardiologisk Forum · 11 · April 2006

MØDEKALENDER

❤➜❤➜

fortsat betydelig økonomisk støtte både til forskning, direkte støtte til uddannelsesakti-viteter og husly for sekretariat og bestyrel-sesmøder. Derudover har Hjerteforeningen økonomisk sikret lanceringen af den trykte udgave af behandlingsvejledningen, hvilket DCS er taknemmelig for.

Arbejdsgrupperne og udvalgArbejdsgrupperne og udvalgene er uændret selskabets omdrejningspunkt for faglige aktiviteter – og vigtige at holde samlet under DCS. Der oprettes et nyt fast udvalg med ansvar for behandlingsvejledningen, ligesom en arbejdsgruppe om trombokar-diologi, som pendant til den tilsvarende i ESC, er under etablering. Der har været og er en særdeles stor aktivitet med udarbej-delsen af konsensus rapporter – således er der i årets løb udkommet to (»pulmonal hypertension« og »medicinsk behandling ved CABG«), der er fire til høring ved dette årsmøde (»Endokarditis«, »Genetik og hjer-tesygdom«, »Elitesport og hjertesygdom« og »ICD-behandling«), en til høring til efter-årsmødet (»Trombokardiologi«) og mindst en konsensusskrivegruppe under etablering (»Hjertesvigt – akut og kronisk«, og over-vejelser om en om aortasygdomme). Det er fortsat bestyrelsens synspunkt at DCS udarbejder egne konsensusrapporter – frem for at foretage en godkendelse (»endorse-ment«) af ESC guidelines.

Som led i implementeringen af konsen-susrapporterne er foreløbigt udarbejdet powerpoint undervisningsmaterialer til de tre senest udarbejdede rapporter; disse er tilgængelige på selskabets hjemmeside. Det er målet at de mange kommende konsen-susrapporter ligeledes ledsages af et sådant »DCS powerpoint undervisningsæt«, således at formidlingen af rapporterne lettes.

V-udvalget sikrer fortsat arbejdet med implementeringen af den nye uddannelses-reform for speciallæger. De første læger er nu godt inde i disse uddannelsesforløb. Flere detaljer kan ses i Hans Eiskærs beretning fra V-udvalget andetsteds i dette nummer af CF.

Som formand for E-udvalget afløste Niels Gadsbøll sidste år Henrik Steen Hansen som formand. Udvalget har igen i år stået for

flere meget efterspurgte kurser, og har sikret den fortsatte udarbejdelse af »speciale-specifikke kurser« som led i speciallægeud-dannelsen i kardiologi. Gennem E-udvalget formidles også mulighed for deltagelse i udvalgte kurser i udlandet for enkelte med-lemmer. Se også beretningen fra E- udvalget andetsteds i dette nummer af CF.

Bestyrelsen finder det af forståelsesmæs-sige årsager hensigtsmæssigt at begge de respektive udvalg ændrer navne; således har der været enighed om at foreslå navnene »Kursusudvalg« i stedet for »E-udvalg«, og »Uddannelsesudvalg« i stedet for »V-udvalg«.

Hjemmesiden – www.cardio.dk DCS’s hjemmeside er sammen med Cardiologisk Forum selskabets vigtigste tale-rør. Jens Brock Johansen, udfører som web-master et meget stort og solidt arbejde. Han suppleres i webudvalget af selskabets læge-lige sekretær, af Jan Bech, Søren Strange og senest Jess Lambrectsen. Jens Brock Johansen har udover arbejdet med selve hjemmesiden lagt et meget stort arbejde i behandlingsvej-ledningen. Jess Lambrectsen har på flot vis udfyldt en ny feature der giver en oversigt over kardiogisk forskning; Jan Bech sikrer tilblivelsen af undervisningsmaterialerne til konsensusrapporterne og Søren Strange opdaterer presseklip. Som noget nyt vil der om kort tid blive adgang til ESC’s presseny-heder på hjemmesiden.

Bestyrelsen har set det som en styrkelse, at selskabets webmaster er blevet fast observatør ved bestyrelsesmøder på linie med redaktøren for Cardiologisk Forum.

Cardiologisk ForumCardiologisk Forum er vores andet væsent-lige formidlingsorgan. Bladet havde i år 10 års jubilæum. John Godtfredsen har efter en forbilledlig indsats som redaktør for Cardiologisk Forum besluttet at ophøre, bestyrelsen har bedt Jørgen Videbæk, som netop er ophørt som lægelig chef i Hjerteforeningen, om at overtage redaktør-jobbet.

I 2005 har der været en overordentlig god annoncering – det er vi er annoncørerne taknemmelige for.

Møder herunder CMEDCS har de seneste år afholdt tre årlige møder, årsmødet i maj, efterårs-heldags mødet i oktober og fællesmødet med tho-raxkirurgisk selskab, i januar. Det forløbne år har det været en glæde at se tiltagende mødedeltagelse – således var årsmødet i Maj 2005 det hidtil største med mere end 210 deltagende. Som noget nyt er årsmødet i år udvidet til at forløbe over tre dage – og der arbejdes med at sikre en netbaseret transmission for medlemmer der ikke har mulighed for være tilstede ved selve mødet. Udover de tre hovedmøder arrangeres der en række andre videnskabelige møder i DCS regi – møder der kan afholdes under for-udsætning af at de ikke belaster selskabets økonomi. Det er glædeligt at der allerede nu er planlagt møder arrangeret sam-men med »Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, og »Dansk Selskab for Klinisk Biokemi« omkring lungeemboli rapporten og et møde om PCI/invasiv kardiologi arran-geret sammen med kardiologisk afdeling, Gentofte Universitetssygehus.

Fra og med foråret 2004 har alle disse møder været CME-akkrediterede. CME-akkreditering er uændret meget væsentlig, idet den fordrer en emnemæssig og delta-germæssig fuldstændig uafhængighed af sponsorering. Bestyrelsen betragter CME akkrediteringen som medvirkende til, at dis-kussionen om påvirkning fra industrien nu er aftagende. Medlemmernes CME registrering har, siden en lidt spæd start, været tiltagen-de. Man kan overveje fremover at anvende CME point som et mål for den enkelte afde-lings møde- deltagelse og aktivitet.

Regionssammenlægningen og funktionsbærende enhederSammenlægningen af amter til færre større regioner står lige for døren. Det er i denne periode væsentligt at DCS fastholder beho-vet for funktionsbærende enheder med kardiologisk vagtberedskab. Selskabet anser det fortsat som ønskeligt eller rettere, nød-vendigt, at afdelinger der modtager kardio-logiske patienter, har et kardiologisk vagt-beredskab. Som led heri vil det være hen-sigtsmæssigt at reducere antallet af akutte medicinske modtagelser fra de nuværende

60. Formandskabet havde i februar et indle-dende møde med det tilsvarende fra Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) med hen-blik på drøftelse af dette. Grundlæggende var der flere overensstemmende end der er divergerende synspunkter – således blev der fra DSIM fremført et antal på ca. 25 akutte medicinske modtagelser som hensigtsmæs-sigt for at sikre speciale specifikt (herunder kardiologisk) vagt beredskab. Ligeledes ønskede ingen af selskaberne oprettelsen af et »akut medicinsk speciale«. Det skal i øvrigt bemærkes at DSIM er af samme stør-relse som DCS, og at 30% af DSIM’s med-lemmer er fra DCS. Kristian Emmertsen har deltaget aktivt i et udvalg under DSIM ved-rørende den fremtidige varetagelse af akutte medicinske patienter. Han er nu udtrådt af udvalget og undertegnede er indtrådt. Ved DSIM’s årsmøde var DCS sammen med øvri-ge medicinske specialer inviteret til at holde et speciale specifikt foredrag. Søren Galatius fortalte om de seneste mange milepæle i kardiologien, der understreger vigtigheden af at hjertepatienter har mulighed for at blive set af en kardiolog 24 timer i døgnet. Ved mødet deltog bl.a lægeforeningens formand og formanden for yngre læger.

Sundhedsstyrelsens hjertefølgegruppeFrem til 2004 beskæftigede Sundheds-styrelsens Hjertefølgegruppe sig kun med iskæmisk hjertesygdom. Opgaven er nu udvidet og dækker hele kardiologien, dvs. også elektrofysiologi, forebyggelse og rehabi-litering samt hjertesvigt. Fra DCS er udpeget Mogens Lytken Larsen, Peter Steen Hansen, Kenneth Egstrup og undertegnede. Mogens Lytken Larsen er siden trådt tilbage som DCS’ repræsentant pga. jobskifte til Lægelig chef i Hjerteforeningen og erstattet af overlæge Rolf Steffensen. Fra Sundhedsstyrelsens side er udpeget Lars Hvilsted Rasmussen, som ligeledes er medlem af bestyrelsen i Dansk Cardiologisk Selskab.

Efter ni år som DCS repræsentant i hjerte følgegruppen træder undertegnede tilbage fra sommeren 2006 – og herefter bliver det den nye bestyrelse som skal drøfte den fremtidige DCS repræsentation i Hjertefølgegruppen.

Hjertefølgegruppens meget væsentlige opgave er, at yde Sundhedsstyrelsen fag-lig velbegrundet sundhedsadministrative anbefalinger på det kardiologiske område, således at Sundhedsstyrelsen står stærkere rustet med nye behandlinger og udvikling af bestående, indenfor dansk kardiologi. I 2005 udsendte følgegruppen en rapport med titlen Diagnostik og behandling af iskæmisk hjerte-sygdom i Danmark, i 2006 forventes en rap-port om ICD behandling og elektrofysiologi.

Dansk HjerteregisterDansk Hjerteregister varetager registrerin-gen af indrapporterede invasive procedurer indenfor iskæmisk hjertesygdom (KAG, PCI og CABG). Indrapporteringen gælder en række væsentlige parametre fra landets fem invasive centre og otte satellitafdelinger og vedrører på årsbasis ca. 20.000 KAG’er, ca. 10.000 PCI’er og ca. 3.000 CABG’er. Registeret er i fuld gang med at præsentere en række kvalitetsdata for den invasive hjer-tebehandling i Danmark, disse data og den første årsrapport, er tilgængelige på registe-rets hjemmeside www.hjerteregister.dk.

International aktivitetVores europæiske moderorganisation ESC er en stor organisation, der gør et kolossalt arbejde indenfor kardiologien. Det synes at være lykkedes at sikre at hele kardiologien forbliver samlet under en organisation med dannelsen af såkaldte »associations«.

Det er en glæde at Steen Dalby Kristensen nu er nomineret til valg til ESC’s bestyrelse – takket være støtte fra vores nordiske kol-leger og støtte fra arbejdsgruppen under ESC hvor Steen Dalby Kristensen er formand. Det er vores håb at han bliver valgt til som-mer – vi har sikret Nordisk støtte og har kontakt til det Baltiske selskab for at søge støtte derfra. Fra Nordisk side er nordman-den Otto Smiseth nomineret til at vælges til posten som president elect – et valg vi i DCS vil støtte.

For at styrke vores engagement og opmærksom i ESC har bestyrelsen alloke-ret Lars Hvilsted Rasmussen til ansvarlig for ESC anliggender. Vi opfordrer fortsat vores arbejdsgrupper til at søge indflydelse i ESC working group ved at søge indmeldelse og

kandidere til arbejdsgruppernes nucleus poster. Samtidigt opfordrer vi DCS medlem-mer med engagement i ESC om at blive fel-lows i ESC – det er bestyrelsens klare opfat-telse at det fra ESC’s side betragtes som udtryk for engagement.

Mest centralt i ESC sidder udover Steen Dalby Kristensen i øjeblikket Kristian Thygesen, John Godtfredsen, Morten Bøtcher, Jørgen Fischer Hansen og Peter Clemmensen i en række tillidsposter.

Ved vores faste videnskabelige møder og ved andre videnskabelige DCS møder synes der nu at blive tradition for et internationalt islæt – således er der ved årsmødet i år ikke mindre ned fire internationale foredragshol-dere.

Priser og legattildelingerSelskabets jubilæumspris: Steen Husted

DCS’s forskerpris: Hans Erik Bøtker

Astra Zeneca’s hæderspris: Knud Erik Pedersen

Thiessen’s legat: Ebbe Steinmetz og Jørgen Videbæk

Astra Zeneca’s rejselegat: Søren Dalager-Petersen, Jesper Kjærgaard, Charlotte Kragelund, Lene Helleskov Madsen, Mette Marie Madsen, Søren Mellemkjær, Charlotte Ihlo Møller, Bettina Nørager, Hanne Maare Søndergaard, Christian Juhl Therkelsen, Christian Gerdes, Samuel Kock, Ulla Høst, Kasper Iversen

Pfizers legater til studierejser: Charlotte Ihlo Møller, Sune Pedersen, Esben Hjort Madsen, Jens Jakob Thune


❤➜❤➜

Selskabets økonomiVores økonomi er som det fremgår af regnskabet overordentlig god. Det er med glæde at vi kan konstatere en øget omsæt-ning med fremgang i både indtægter og udgifter – vi tager dette som udtryk for den tiltagende udadvendte aktivitet i selskabet. Vi er meget taknemmelige for støtten fra Hjerteforeningen til E-udvalg og lokaler til sekretariat, og en markant tiltagende annoncering af Cardiologisk Forum og spon-sorering af vores møder. Den solide økonomi er sammen med en meget aktiv medlems-skare hele fundamentet for at kunne opfyl-de selskabets formålsparagraffer.

Daglig drift – sekretariatetDen daglige drift af Dansk Cardiologisk Selskab gennemføres i sekretariatet ved vores sekretær cand. mag. Marianne Hector.

Marianne Hector varetager med omhygge-lighed og stor venlighed en ganske betydelig arbejdsbyrde og er en uvurderlig og stor støtte for formanden og den lægelige sekre-tær samtidigt med at hun giver betydelig og venlig service for henvendelse ude fra. Hun træffes både på selskabets telefon 33 91 79 60 og især på E-mail: [email protected].

MedlemsudvidelseDCS er allerede et af de største videnskabe-lige selskaber i Danmark.

For at sikre at DCS’s tilbud og aktivi-teter når ud til alle som kan have glæde af dem iværksatte bestyrelsen, under ledelse af Jeppe Lauenbjerg og Susette Krohn Therkelsen, en »hvervekampagne« overfor ikke medlemmer, som eksempelvis thoraxki-rurger, thoraxanæstesiologer og yngre læger. Dette førte til en moderat medlemsfrem-gang, og det er derfor bestyrelsens opfat-telse at selskabet i øjeblikket har en stør-relse som er »passende« og at selskabets budskab når de fagpersoner som beskæfti-ger sig med behandling af hjertesygdomme i Danmark

Afsluttende bemærkningerDCS er et lægefagligt specialeselskab med stor aktivitet, især fagligt men også orga-nisatorisk og politisk. Det giver muligheden for at bidrage til at sikre at hjertepatienter tilbydes den bedst mulige behandling.

Som lægefagligt selskab »varetager« DCS viden om en af kerneydelserne i sundheds-væsenet – nemlig diagnostik og behandling. DCS har en stor opgave med at sikre at dette får en central plads i forbindelse med

opbygningen af sundhedsvæsenet i de nye regioner.

DCS har en central plads i behandling af hjertesygdomme – og som nationalt sel-skab har selskabet et stort ansvar med at sikre en landsdækkende opbakning om alle aktiviteter relateret til kardiologi i Danmark. DCS’ fremtidige arbejde er baseret på fort-sættelsen af det gode samarbejde mellem kardiologer, kommende kardiologer, hjerte-kirurger og -anæstesiologer, kardiologiske sygeplejersker, Hjerteforeningen og mange andre interessenter på området.

Det er med tak for to spændende år, at jeg træder tilbage som formand for DCS; arbejdet har været lettet af en stor indsats fra sekretæren Søren Galatius, fra hele bestyrelsen og selskabets »embeds-mænd«. DCS er i en fortsat god udvikling, og vil utvivlsomt fortsætte med at yde en betydelig faglig indsats for »hjertesagen« i Danmark. ❤

Jan Kyst MadsenFormand

CoaguChek®

XSSelvstyret AK-behandling – For øget frihed og sikkerhed

CoaguChek is a trademark ofa member of the Roche Group.

Bedre resultaterAt måle INR oftere, er den bedste vej til at holde dig iterapeutisk niveau og undgå risikoen for komplikationer

Måling uanset hvor og hvornårCoaguChek®XS sparer tid i det daglige og gør det nemmere at rejse

Indbygget kvalitetskontrolHver enkelt teststrimmel tjekkes automatisk inden måling

Så godt som smertefri målingEt lille stik i fingeren med CoaguChek® Softclix vil give digden rette bloddråbe til målingen

Siden 1994 har flere end 150.000 patienter i livslangAK-behandling verden over haft fordelene vedselvstyret AK-behandling med CoaguChek®.

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf.: 36 39 99 52

www.coaguchek.comwww.roche-diagnostics.com/npt

CoaguChek®

Because it’s my life

45873_A4_CoaguChek_ann A4 03/11/05 14:00 Side 1

DCS HJEMMESIDE

www.cardio.dk byder på

- Klaringsrapporter

- Cardiologisk Forum

- og meget andet godt…


❤➜

OverskriftByline

TEMA OM NYE REGIONER OG KOMMUNER

❤➜

ISAR-SMART 3 (Kastrati et al)3

Cypher show superior low late loss and revascularizations !

20

15

10

5

0

%1

0,75

0,5

0,25

0

mm 20

15

10

5

0

%P<0,0001 P=0,0036P<0,0001

TLR

CYPHER (n=355) BMS (n=357)

3,7 %

12,6 %

70,4%

In-stent late loss

0,13

87,5%

TVF(primary endpoint)

7,3 %

14,3 %

49 %

0,83

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0

15

10

5

0

15

10

5

0

0,56

0,25

mm

P<0,001

In-stent late loss

14,9

8,0

P=0,04

Binary restenosis

% 14,7

6,6

P=0,008

TLR

%

CYPHER (n=180) TAXUS (n=180)

TYPHOON - New study in Acute Myocardial Infarction

presented at ACC 20061!Cypher show superior clinical

outcome measured as Target vessel Failure!

LONG DES II study presented at ACC 2006 (Park et al)2

Cypher show superior low restenosis and revascularizations !

The Cypher®

Clinical Evidence“New recent presented and published data show the superiority of the Cypher stent.”

20

15

10

5

0

%1

0,75

0,5

0,25

0

mm 20

15

10

5

0

%

Binary restenosis

CYPHER (n=250) TAXUS (n=250 )

2,40 %

8,80 %

In-stent late loss

0,1

TLR

2,50 %

7,80 %0,43

P<0,001 P=0,014 P=0,010

Cardiologisk Selskabs formand giver som en indledning sit og selskabets syn på de over-ordnede og mere generelle problemer, men ikke som en overlæge i en bestemt region.

Svarene er gengivet så tro mod de enkelte samtaler med CF som det er redaktøren muligt. Er der nogle kanter eller skarpe bemærkninger, der ikke var tilsigtet, er fejlen alene redaktørens ansvar.

Det er håbet at en diskussion om struk-turændringen kan fremme det kollegiale samarbejde indenfor de enkelte regioner, og måske give idéer til en vej, der sikre at de kardiologiske synspunkter bliver hørt.

Når I kære kolleger har fået læst svarene eller det efterfølgende indlæg om forskelle i regionerne, er der måske nogle (mange) der føler trang til at give et besyv med i Cardiologisk Forum. Påpeg fejl, skæld ud, sig du er enig eller på anden måde marker dig. Debatsiderne er åbne for alle indlæg, og vi holder os strikte til ytringsfriheden – men ingen karikaturtegninger af formanden – please!!

Jan Kyst MadsenDansk Cardiologisk Selskabs

CF: Hvad er dit råd til kardiologer rundt om i landet, hvordan får de indflydelse på de kom-mende strukturændringer.Det er naturligt og klart at kardiologer bør søge indflydelse på patienternes fremtidige behandling. Der er især tre områder jeg fin-der er vigtige, det er

Den præhospitale behandling,Den akutte modtagelse af patienter ogUddannelse af kommende speciallæger.

Alle punkterne er vigtige, og jeg vil tilråde kolleger at finde sammen i faglige råd for at få indflydelse.

CF: Tror du at nogle af DCS’s synspunkter om speciallægevagt og døgndækket ekko vil blive realiseret indenfor de næste par år?Ja, det vil de, der er en rapport fra Lægeforeningen der understøtter det, samt en rapport om akut modtagelse fra Sundhedsstyrelsen der ligeledes peger i ret-ning af at der skal være et højt diagnostisk beredskab.

CF: Meget tyder på at der vil ske sammen-lægninger hospitaler imellem, har du nogle råd til kolleger om dette?Erfaringer fra tidligere viser, at det går godt i det nye samarbejde efter en tid, så jeg tror ikke at der bliver store problemer på denne måde. Jeg ser snarere en risiko for, at man af kollegiale hensyn ikke får truffet de rigtige beslutninger for patienterne.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har du nogle kommentarer om dette?Rehabilitering er meget vigtig, og jeg vil råde kolleger til at også at få kontakt til kommunerne, ikke mindst for at sikre at kvaliteten og det faglige niveau er i orden.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Ja, jeg tror at det vil blive til gavn for patien-terne, ikke mindst håbet om at der alle steder kan gennemføres hurtig og korrekt diagnostik og efterfølgende behandling.

Hvordan ser vi som kardiologer på de nye regioner og kommuner?

CF har spurgt 15 kolleger – tre fra hver region – om deres syn på den forestående ændring af den organisatoriske struktur i Danmark. Svarene gives nedenfor samtidigt med et portræt af den gode kollega. Portrætfoto vil være en markant del af Cardiologisk Forum i fremtiden.


❤➜


❤➜

Region Hovedstaden

Lægechef Tomas Joen Jakobsen. Medicinsk funktions-enhed 1 Hillerød.

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Ja – jeg har siddet i en gruppe, der beskrev det kardiologiske speciale i regionen – det er afleveret. Nu venter vi spændt på at blive inviteret til de afgørende forhandlinger, der skal meget gerne fagfolk med.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Ja, det tror jeg er muligt her i regionen, på alle matrikler der har akut modtagelse af hjertepatienter. Specielt region Hovedstaden har gode muligheder for dette.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Det er min opfattelse at man fra politisk hold vil tage fat med det samme, der er nedsat et ad hoc udvalg for den kommende sygehusstruktur her i regionen.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Vi har små projekter med bla. Stenløse kom-mune, noget med 4 døgnsenge, bemandet med sygeplejersker + tilsynsførende læge.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Opfattelsen er nok at nærhed vægtes mest, måske over specialistniveau. De fleste vil enten til et lokalt sygehus eller – hvis det kniber – til allerhøjeste niveau, eks. vis RH.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Jeg tror at et ensartet behandlingssystem vil være et gode.

KlinikchefSøren Boesgaard. H:S Rigshospitalet, Hjertemedicinsk Klinik B

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Ja – i går kom 42 regionsråd’s mænd og kvinder forbi for at se på forholdene på afdelingen. Vi håber de vil tage imod faglig hjælp, de tidligere amtspolitikere har ikke været lette at få i tale.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Meget svært at svare på, det afhænger meget af hvordan den akutte modtagelse struktureres, men vi håber.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Man kommer til at beslutte noget i den retning. Vi håber ikke at det bliver til en kon-kurrence mellem de større centre. Opgaven bliver at fordele opgaver mellem de aktuelle centre. Og så er der jo også et problem med at få betjent region Sjælland.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Nej vi har ikke haft nogen kontakt, men vort lokalområde er også meget lille. Det er sjæl-dent at en patient forbliver i vores kommune.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Jeg vil ikke være et talerør for centrering, kvalitet kan være forskellig fra et stort sted.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Ja på sigt vil det være en fordel med lidt større enheder.

CF: Har du andre kommentarer?Man glemmer ofte det præhospitale system, det er meget vigtigt at der sker en opdate-ring på dette område, specielt hvis politikere tænker på at ændre strukturen.

Specialeansvarlig overlæge Knud Skagen, Herlev

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Ja, i den store gruppe der skrev om specialet, men ikke siden. Hospitalsledelsen her har meldt ud at afdelingerne skal koncentrerer sig om de faglige udfordringer, og ikke struktur.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Ja – det tror jeg, vi har 24 timers ekko kørende allerede.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Der vil komme en centrering, men der vil gå mange år før det er aktuelt. Der bliver vel i regionen to store hosp. og så de afdelinger der er nu.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Vi har haft møder med en af de kommende 6 kommuner der er i vort optageområde. Kommunens folk blev forbavsede over stør-relsesordenen af arbejdet og af antal patien-ter.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Vi oplever, at der er meget stor lokal opbak-ning til de lokale hospitaler. Patienterne vælger ikke altid superafdelingen frem for det nære.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Ja det vil fører mod større ensartethed i behandlingen og det vil være et gode.

CF: Har du andre kommentarer?Man tænker uvilkårligt på »hvad så med mig« – mit håb er at kunne arbejde på samme niveau som nu – men meget gerne i et samarbejde med andre kolleger. Strukturer og funktioner kan skifte.

Region Sjælland

Specialeansvarlig overlægeArne Cyron, Køge

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Ja – jeg er med i uddannelsessamarbejdet i region øst. Vi er ikke i tilstrækkelig grad aktive.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Hvis der skal være en kardiolog til stede – så nej. Min holdning er at der altid skal være mulighed for at konsultere eller tilkalde en kardiolog

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Ja – men en udvikling med fornuft, men om få år er der måske kun 6 afd. der modtager akutte patienter. Jeg finder at telemedicin og visitation er områder der i høj grad skal udvikles for også at dække de mere tyndt-befolkede områder.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Nej – ikke om disse forebyggende tiltag. Men det er vigtigt at det kommer i gang, for at udvikle en ekspertise på dette område.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Jeg mener ikke at der er ligefrem proportio-nalitet mellem store hospitaler og faglighed. Jeg tror det er meget nødvendigt at hver enkelt kender sin kompetencegrænse lige-som det er vigtigt at kende de muligheder for behandling andre kolleger har.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Ja det vil blive til en god udvikling for patienterne.

Specialeansvarlig over-læge Gunner V.H. Jensen, Roskilde.

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Ja jeg sidder i et udvalg, og føler at der er en vis lydhørhed overfor nye tanker. Men det er nok rigtigt at tilføje, at det vil vise sig i den kommende proces om det vil sætte aftryk på beslutningerne.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Hvis det skal opfyldes vil det kræve færre akutte modtagesteder for hjertepatienter. Så det er ikke alene et fagligt problem – men også politisk.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Ja – det forventer jeg.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Vi har berørt det, men der er ingen konkret kontakt – endnu.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Hovedparten vil vælge høj kvalitet frem for nærhed.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Ja det tror jeg – det vil give en faglig oprust-ning, der vil fører til forbedret patientbe-handling.

Klinikchef overlægeTage Lysbo Svendsen, Holbæk

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Der er et begyndende regionalt samarbejde, specielt mellem afdelingerne i det tidligere Vestsjællands amt. Primært for at give et fagligt løft.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Jeg finder at der vil blive færre akutte mod-tageafdelinger om få år, og dermed også flere kardiologer på de enkelte afdelinger så opgaven kan løses.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Som svaret ovenfor – ja det tror jeg.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Vi er i dialog med nærkommunerne, mhp. at få opgaverne fordelt og ikke mindst opnå en god kontakt til hinanden. Det er jo nyt det med kommunerne.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Patienten vil gerne køre langt for at få en høj behandlingsstandard. Det er samtidigt vigtigt at pointere at telemetri og andre teknikker skal udvikles. Amtet er nu godt fremme i teknikken ved transport af patien-ter til primær PCI .

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Ja det vil gavne, og det vil samtidigt gøre det vanskeligt at kæmpe for en meget lokal sag.


❤➜


❤➜

Region Syddanmark

Overlæge Birger EngbyMedicinsk kardiologisk afd. Vejle

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Nej – jeg har ikke været inviteret til noget samarbejde.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Ja – det går i Vejle amt, så jeg håber det vil lykkes alle steder. Finder, at det er vigtigt er arbejde med eks. vis transmission af ekg’er og andre »billeder« for at effektiviserer dækningen.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Ja, jeg tror at strukturændringen vil accelerer en udvikling mod færre akutte modtageen-heder.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Det er et af vore betydende problemer, der er ingen kontakt til kommunerne. Håber det kommer – det er vigtigt.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Patienterne vil gerne have det nære hospi-tal, men samtidigt den høje kvalitet. Det afhænger meget af, hvad patienten fejler nu og hvad patienten har oplevet tidligere.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?En vis gavn tror jeg der vil komme på det korte sigt. Men effekten afhænger meget af, hvad der bliver truffet af beslutninger i de administrative kredse. Deres faglighed kan der sættes spørgsmålstegn ved, håber de vil lytte.

Overlæge Henrik Steen Hansen, Kardiologisk afd. Odense Universitetshospital.

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Nej – på afdelingen diskuterer vi fremtiden, ingen konkrete møder i øjeblikket. Og dog – indenfor uddannelsessamarbejdet er der diskussioner om den fremtidige struktur, med monitorering og kvalitet i uddannelse.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Ja – det både kan og bør gøres, af hensyn til patienternes behandling. Hjertepatienter skal modtages på en hjerteafdeling – direkte – ikke med flere mellemled.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Jeg tror på den model som Sundheds styrel-sen har, med et optageområde pr. hospital på 250.000 personer. Men præhospitals funktioner og telemedicin er uomgængelige forudsætninger.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Vi er ikke begyndt endnu, men kommunerne får en stor og ny rolle. Væsentligt er at få etableret en logistik for gode patientforløb.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Patienterne ønsker i høj grad faglighed og kvalitet. Præhospital transport med helikop-ter fra øerne eksisterer allerede i dag. Det skal der arbejdes videre med.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Lidt større og kvalitetsbeviste enheder vil være til gavn for patienterne.

CF: Har du andre kommentarer?Som kommende formand for DCS finder jeg, at fokus må være dels på Sundhedsstyrelsens rådgivende organer, dels at alle kardiologer går ind for at det er dem der skal modtage de akutte hjertepatienter.

Cheflæge Henrik Villadsen, Medicinsk Center, De Sønderjyske Sygehuse.

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Det er overraskende hvor lidt fokus der fra regionernes side er på specialeplanlægning, det gælder også det kardiologiske område.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Det er svært at løfte disse ønsker både pga. mandskabsmangel og af økonomiske grun-de. Det vil tage tid.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Ja, det vil ske hvis vi skal holde et højt fag-ligt niveau. Kvalitet vil gå forud for nærhed er de politiske udmeldinger. Men det er kva-litet til den rigtige pris.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?I høj grad, der er her hos os megen aktivitet med koordinering mellem primær sektor – hospitalerne og kommunerne. Der sker meget og kommunerne er på banen.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Borgerne vil have nærhed – patienterne kva-litet. Sådan tror jeg det bedst beskrives.

CF: Har du andre kommentarer?Det har overrasket at tonen i diskussionerne – som det hidtil har udviklet sig, er meget fokuseret på økonomi, og meget mindre på faglighed og kvalitet.

Region Midtjylland

Overlæge Hans Erik Bøtker, Skejby Sygehus.

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Nej ikke direkte, men jeg har været med til at etablere et specialeråd for regionen, mhp. at vi som kardiologer kan være med til at sætte dagsordenen.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Ja, det er jeg overbevist om.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Ja det må man forvente vil ske, ikke mindst begrundet i den akutte funktion der kræver mange speciallæger på et hospital. Der er ikke tilstrækkeligt med speciallæger til at gøre det anderledes.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Der er taget kontakt til vores nærkommune, men der har endnu ikke været noget møde. Vi må have aftalt med kommunen hvordan logistikken skal være mhp. rehabilitering og anden omsorg fra kommunens side.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Vi hører i dagligdagen at patienterne gerne rejser langt for at komme her, vi hører aldrig om ønsket om hospitalet i baghaven.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Ja – jeg finder at en generel forbedring af den akutte modtagelse vil være et gode for patienterne. Samtidigt vil en strukturændring være med til at rydde op i nogle ting, der har været tabubelagt, noget som ikke kunne dis-kuteres pga. amternes selvforståelse.

CF: Har du andre kommentarer?Som måske kommende bestyrelsesmedlem i DCS, vil jeg anbefale at man i alle regioner danner faglige råd for at få indflydelse. Ved DCS’s strategikonference kan man evt. få erfaringer fra andre regioner.

Specialeansvarlig overlægePer Dahl Christensen, Viborg

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?På det regionale plan har vi haft tre møder i specialerådet, hvor vi arbejder på at have gennemtænkt mulige administrative udspil, så vi kan være forberedte og derved få ind-flydelse.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Ja – det er et realistisk håb, der er ved at være god dækning.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Det er min overbevisning at der vil blive gennemført strukturændringer, måske med en form for arbejdsdeling mellem afdelinger.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Nej, endnu ikke.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Det er min opfattelse at patienterne meget gerne vil indlægges på Viborg sgh.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Der bliver bedre patientforløb og en mere sikker – kvalitetsbetonet – behandling.

CF: Har du andre kommentarer?Ja – vi er nervøse for at en udetjeneste vil blive pålagt os, med vagter på hospi-taler hvor vi ikke kommer til dagligt. Ambulatoriefunktioner ude er OK, men ikke mere end dette.

OverlægeDorthe Dalsgaard, Herning Sygehus.

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Ja – der er et specialeråd udgået fra Århus der har inviteret til flere møder, netop i dag er vi blevet enige om at gøre dette formeldt overfor administrationerne. Her er jeg meget aktivt med.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Ja – med hospitalsenheder af passende stør-relse kan det lade sig gøre.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Ja – det vil der for at øge den faglige kvalitet, men problemet er om nogle af specialefunk-tionerne som pt. alene foregår på Skejby kan uddelegeres. Det er ikke mindst i kampen om de få speciallæger at dette er vigtigt.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Nej dertil er vi endnu ikke nået, men det skal komme, det er vigtigt.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?De fleste vil høj faglig kvalitet, men nærhed betyder også noget. Dette beror i meget høj grad på vores evne til at overbevise patien-terne at den præhospitale indsats er et alternativ til hospitalet.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Jeg hælder til at sige ja – men er usikker. Det er noget med at der er mange ubekendt fak-torer der bestemmer udviklingen, faktorer vi ikke har nogen som helst indflydelse på. Så mit svar er – måske!


❤➜


❤➜

OverskriftByline

Region Nordjylland

Ledende OverlægeLars Hvilsted Rasmussen, Aalborg

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Ja – jeg har været med i et arbejde der sikrede Aalborg sgh. et tilstrækkeligt optage-område, det er vigtigt for at vore funktioner kan fortsætte med høj faglighed.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Det ser bedre ud end frygtet, vi har vagtlag i Aalborg. Forvaltningen bør tage initiativ på dette område i hele regionen.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Det vil være en nødvendighed med en centra-lisering. Men samtidigt må der laves en præ-hospitals service der er i top, dog tror jeg ikke at helikoptere er en løsning her i regionen.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Nej – spørgsmålene er ekspertisen og det kvalitetsniveau kommunen vælger, jeg er bekymret for økonomitænkning – der er for-skellig fra alm. prioritering.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Der er stor spredning på svar på dette spørgsmål. De 75 + årige ønsker nærhed. Hvis det skal blive et gode skal der mange speciallæger til for at give et kvalitetsløft.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Nej – jeg er meget bekymret for vores lille region, det er stort set som Nordjyllands amt – det vil fortsat blive lokalforhold og enkeltsager der vil styre udviklingen, frem for planlægning. Jeg har aktivt kæmpet imod den lille region Nordjylland i 2004 og 2005. Det er ikke regionsdannelse som sådan, men region Nordjylland er for lille.

Ledende overlægeStig Korsager, Hjørring Centralsygehus.

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Nej ikke direkte, men jeg finder det vigtigt at vi lærer hinanden at kende i regionen, få en god stemning mellem kollegerne og få startet et samarbejde

.CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Nej det er ikke realistisk – et tæt samarbej-de med Aalborg er vigtigt. Der er betydelige kapacitetsproblemer mellem de forskellige specialer og fag på hospitalet, så en voldsom oprustning og forskydning i retning af kar-diologien er ikke mulig.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Ja – og jeg frygtet for den psykologiske proces, med at lægge hospitaler sammen. Vi har tidligere prøvet det, og det giver stadig problemer og bitre angreb.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Vi har kontakt men ikke noget konklusivt endnu. Kommunen gav udtryk for at kvalitet var et krav, muligvis i et samarbejde med hospitalet.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Patienterne ønsker høj faglighed og rejser efter den, men de lokale arbejdspladser tæl-ler meget – måske mere end patienternes ønsker.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Det er meget svært at sige noget om. Vores region er stort set som Nordjyllands amt, så der bliver ikke den store forskel, men større kommuner og anden finansiering af hospita-lerne kan måske give et løft.

Overlæge Lis Krøll, Thisted Sygehus (Sygehus Nord)

CF: Er du aktivt involveret i den regionale planlægning?Nej – jeg har ingen at tale med om dette. Jeg er alene, men vil gerne invitere kolleger til at se vores forhold, og for at opbygget et netværk.

CF: Vil nogle af DCS’s synspunkter om spe-ciallægevagt og døgndækket ekko blive reali-seret indenfor de næste par år?Ja i Aalborg må de kunne, men her i Thisted er der det ikke realistisk indenfor de næste par år. Der arbejdes meget på uddannelse af lægerne så jeg håber det kommer.

CF: Tror du at der vil komme en centrering af hospitalsfunktionerne i regionen indenfor et par år?Nej ikke indenfor medicin, der er for mange patienter til at det vil kunne lade sig gøre. Det vigtige er at vi døgnet rundt kan visitere de rigtige patienter, at opbygge telemedicin, og ikke mindst at kende sine begrænsninger.

CF: Kommunerne får ansvar for både primær og sekundær forebyggelse, har i kontakt med nogle kommuner?Vi har sammen med kommunen søgt midler til at udvikle et samarbejde om hjertesvigt-patienter. Vi har ikke hørt noget endnu men satser meget på at det lykkes.

CF: Hvad er din opfattelse af patienternes ønske om nærhed contra høj kvalitet?Det er ikke så meget nærhed, det er mere tryghed ved behandlingen der er afgørende. Hvis patienterne får et fornuftigt svar er de tilfredse, men er der ikke »hånd om« patientbehandlingen vil patienten flyttes.

CF: Tror du at den kommende reform vil blive et gode for patienterne?Ja jeg tror det vil blive til gavn for vore patienter. For Thisted er det en fordel nu at være knyttet til region Nordjylland.

75 mg eller 150 mg

Hjerdyl® acetylsalicylsyre

Sandoz markedsfører begge styrker i plastbøtter med 100 stk.

Indikation: Akut og kronisk iskæmisk hjertesygdom.

Profylakse mod retrombose. Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom.

C. F. Tietgens Boulevard 40 · 5220 Odense SØ · Danmark · www.sandoz.dk

Hjerdyl® acetylsalicylsyreTerapeutiske indikationer: Akut og kronisk iskæmisk hjertesygdom. Profylakse mod retrombose. Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronarsyndrom hos per-soner over 50 år med en eller flere af følgende lidelser, der alle anses for at være risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulær sygdom: Hypertension, hyperkolesterolæmi, diabetes mellitus, adi-positas (BMI > 30) og familiær historie om myokardieinfarkt før 55 års alderen hos mindst en forælder eller søskende. Dosering og indgivelsesmåde: Voksne: Akut og kronisk iskæmisk hjer-tesygdom. 150 mg som startdosis, efterfulgt af 75 mg daglig. Akut myokardieinfarkt/ustabil angina pectoris: 150 – 450 mg så hurtigt som muligt efter symptomdebut. Profylakse mod retrom-bose:150 mg som startdosis, efterfulgt af 75 mg daglig. Voksne over 50 år: Primær profylakse ved særlig risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom 75 mg daglig. Kontraindikationer: Hjer-dyl er kontraindiceret hos patienter med følgende tilstande/sygdomme: – Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Aktivt mavesår. Blødningstendens(vitamin K mangel, trombocytopeni, hæmofili). Svær leverinsufficiens Alvorlig nedsat nyrefunktion (GFR < 10 ml/minut). Børn under 15 år med feber. Særlige advarsler og forsigtighedsreg-ler vedrørende brugen: Vedvarende brug af Hjerdyl i kombination med andre NSAID bør undgås på grund af en øget risiko for bivirkninger. Vedvarende brug af Hjerdyl til ældre patienterbør undgås på grund af risiko for gastrointestinal blødning. Ved planlagte operationer bør behandling med Hjerdyl afbrydes flere dage før operation på grund af øget blødningstendens. Må ikkeanvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Hjerdyl bør anvendes med forsigtighed til patienter med – Astma eller allergiske lidelser (se pkt. 4.8). Dyspepsi. Kendte læsioner i maveslim-hinden. Nedsat leverfunktion. Nedsat nyrefunktion.Interaktion: Kan øge antikoagulantias virkning. Hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid, kan forøge virkningen af methotrexat og chlor-propamid samt hæmme virkningen af spironolacton. Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes til gravide i sidste trimester. Amning: Kan anvendes i ammeperioden. Bivirkninger:Gastrointestinale gener. Overdosering: Farlig dosis: Voksne: 150 mg/kg. Børn: 100 mg/kg. Symptomer: Øresusen. Nedsat hørelse. Svimmelhed. Sved. Uro. Hyperventilation. Mavesmerter.Kvalme. Opkastning, ofte blodtilblandet. Blødningstendens. Risiko for hjertepumpesvigt og asystoli. I sjældne tilfælde lungeødem. Udlevering: HF. Pakning: Hjerdyl 75 mg og 150 mg, 100 stk.Pris: Spørg på apoteket.Produktinformation er afkortet i forhold til Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Produktresuméet kan rekvireres hos: Sandoz A/S, C. F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ, Tlf. 6395 1000.

15207_hjerdyl_75_100_anc 23/03/06 13:14 Side 1


❤➜


www. un i v a d i s . d k

Når du vælger en AIIA, så vælg

Powered by COZAAR®

��

COZAAR®* og COZAAR Startpakke, (losartankalium, MSD) PRÆPARATBESKRIVELSE: De med � mark-erede afsnit er omskrevne og/eller forkortede i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, der kanrekvireres fra MSD.� TERAPEUTISKE INDIKATIONER: Hypertension. Risikoreduktion af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet hoshypertensive patienter med venstre ventrikel hypertrofi: COZAAR er indiceret til at reducere risikoen for kardiovaskulær mor-biditet og mortalitet målt som den kombinerede incidens af kardiovaskulær død, slagtilfælde og myokardieinfarkt hos hyper-tensive patienter med venstre- ventrikel hypertrofi. Fordelen ved behandling med COZAAR på det primære kombineredeeffektmål skyldes hovedsageligrisikoreduktionen for slagtilfælde. Nyrebeskyttelse hos type 2 diabetikere med proteinuri:COZAAR er indiceret til forsinkelse af progression af nyresygdom målt ved en reduktion i den kombinerede incidens af for-dobling af serumcreatinin, kronisk nyresvigt (behov for dialyse eller nyretransplantation) eller død samt reduktion i protein-uri. Hjerteinsufficiens: Behandling af hjerteinsufficiens, når behandling med ACE-hæmmer ikke længere er velegnet.�DOSERING OG INDGIVELSESMÅDE: Hypertension: Sædvanlig start- og vedligeholdelsesdosis er 50 mg, én gangdaglig til de fleste patienter. Maksimal antihypertensiv effekt opnås i løbet af 3-6 uger efter initiering af behandlingen. Vissepatienter kan få yderligere effekt ved forøgelse af dosis til 100 mg, én gang daglig. Startdosis på 25 mg, én gang daglig børovervejes til intravaskulært dehydrerede patienter med væskemangel. Dosisreduktion bør overvejes til patienter som har,eller har haft, nedsat leverfunktion. Risikoreduktion af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet hos hypertensive patientermed venstre ventrikel hypertrofi: Sædvanlig startdosis er 50 mg, én gang daglig. Lav dosis af hydrochlorthiazid bør tilføjes,og/eller dosis af COZAAR bør forøges til 100 mg én gang daglig på basis af blodtryksrespons. Nyrebeskyttelse hos Type 2diabetikere med proteinuri: Sædvanlig startdosis er 50 mg, én gang daglig. Dosis kan øges til 100 mg, én gang dagligafhængigt af blodtryksrespons. Hjerteinsufficiens: Startdosis er 12,5 mg, én gang daglig. Generelt bør dosis titreres medugentlige intervaller til sædvanlig vedligeholdelsesdosis på 50 mg, én gang daglig, som tolereret af patienten. Sikkerhed ogeffekt er ikke undersøgt hos børn. �KONTRAINDIKATIONER: Allergi over for et eller flere af indholdsstofferne i tablet-ten. � SÆRLIGE ADVARSLER OG FORSIGTIGHEDSREGLER VEDRØRENDE BRUGEN: Hypersensivitet:Angioødem. Hypotension kan forekomme hos patienter, der har intravaskulær væskemangel. Dette bør korrigeres før ini-tiering af behandling eller en reduceret startdosis bør overvejes. Elektrolytforstyrrelser ses hyppigt hos nyreinsufficiente patien-ter med eller uden diabetes, og dette bør der tages forbehold for. Dosisreduktion bør overvejes til patienter med nedsat lev-erfunktion i anamnesen. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med nyrearteriestenose. Hos disponerede patienterer der set forandringer i nyrefunktionen herunder nyrefunktionsnedsættelse; disse er sandsynligvis reversible ved seponer-ing. Kontrol af serumcreatinin bør foretages med passende mellemrum. INTERAKTION MED ANDRE LÆGEMIDLER

OG ANDRE FORMER FOR INTERAKTION: Rifampicin og fluconazol har reduceret koncentrationen af den aktivemetabolit. De kliniske konsekvenser af disse interaktioner er ikke vurderet. Som med andre antihypertensive lægemidler kanden antihypertensive effekt af losartan svækkes af indomethacin. �GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes.�BIVIRKNINGER: Almindelige (>1/100): Hypotension, svimmelhed. Usædvanlige (<1/100) Orthostatisk effekt.Sjældne (<1/1000): Anafylaktiske reaktioner, angioødem med hævelse af larynx og glottis med luftvejsobstruktion til følgeog/eller hævelse af ansigt, farynx, læber og/eller tunge er rapporteret sjældent hos patienter behandlet med losartan, nogleaf disse patienter har tidligere oplevet angioødem med andre lægemidler, inklusiv ACE-hæmmere. Vasculitis, inklusivSchönlein-Henochs purpura. Anæmi. Hepatitis. Myalgia. Migræne. Diarré. Hoste. Urticaria, pruritus. I en kontrolleret, kliniskundersøgelse med hypertensive patienter med venstre ventrikel hypertrofi var de hyppigste bivirkninger: Asteni/træthed,svimmelhed og vertigo. I en anden kontrolleret, klinisk undersøgelse med type 2 diabetikere med proteinuri var de hyppig-ste lægemiddelrelaterede bivirkninger: Asteni/træthed, svimmelhed, hypotension og hyperkaliæmi. Hyperkaliæmi(serumkalium >5,5 meq/l) forekom hos 1,5% af patienterne. Forhøjet ALAT forekom sjældent og var reversibel vedseponering af behandlingen. ÆGEMIDDELFORM: Filmovertrukne tabletter 12,5 mg uden delekærv, filmovertruknetabletter 50 mg med delekærv, filmovertrukne tabletter 100 mg uden delekærv. PAKNINGER OG PRISER: (AUP marts2006 incl. moms) 12,5 mg 28 stk., Vnr. 065979, kr. 143,10; 50 mg 28 stk., Vnr. 079053, kr. 239,50; 50 mg 98 stk., Vnr.079061, kr. 768,00; 100 mg 28 stk., Vnr. 006914, kr. 362,90; 100 mg 98 stk., Vnr. 006928, kr. 1235,25; Startpakke (21stk. á 12,5 mg og 14 stk. á 50 mg), Vnr. 065995, kr. 218,35. UDLEVERING: B. TILSKUD: Berettiget til generelt tilskud.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Merck Sharp & Dohme BV, Postbus 581, NL-2003 PC Haarlem,Holland.DANSK REPRÆSENTANT:Merck Sharp & Dohme, Smedeland 8, 2600 Glostrup, [email protected] Baseretpå produktresumé af 21.11.2005© Copyright Merck Sharp & Dohme

LIFE = Losartan Intervention For Endpoint reduction in hypertensionReference1. Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé på COZAAR®

* Varemærke registreret af E.l. du Pont de Nemours and Company, Wilmington, Delaware, USA.

Se venligst Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé inden receptudskrivelse

Eneste A-II antagonist (AIIA) med indikationerne:Hypertension1

Risikoreduktion af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet hos hypertensive patienter med LVH1

Nyrebeskyttelse hos type II diabetikere med proteinuri1

Hjerteinsufficiens1

CZR_Lægehelse_090306_4428_p.qxp 17-03-2006 10:06 Side 1

Et af tidens spørgsmål, som mange kardio-loger må forholde sig til, er de forestående betydelige ændringer i det administrative system i Danmark. Om blot et ½ år er der ikke længere noget der hedder skatte-udskrivende amter, og der er (næsten) ingen små kommuner. Amternes opgaver overføres til fem regioner, men det bliver med et andet økonomisk system, hvor penge til drift af hospitalerne kommer fra indenrigs – og sundhedsministeriet som et bloktilskud samt for 20% vedkommende fra kommunekasserne. Der er ingen tvivl om, at finansieringen fra ministeriet i høj grad vil blive gjort betinget af, at regionen følger anbefalinger og »råd« fra Sundhedsstyrelsen og Ministerium.

For kommunernes vedkommende sker der en sammenlægning fra 278 kommuner i dag til 98 den 1. januar 2007. Kommunerne får som en ny opgave ansvar for forebyggelsen – både den borgerrettede (primære) fore-byggelse og den patientrettede (sekundære) forebyggelse. Kommunens opgaver bliver som hidtil finansieret på basis af skatteud-skrivning. Der forestår således en betydelig omlægning af den administrative og beslut-tende organisation på mange af kardiologer-nes arbejdsområder.

For at skaffe data til de mange, der har behov derfor, er der ved et samarbejde mel-lem Statens Institut for Folkesundhed (SIF), ved PhD Søren Rasmussen og forsknings-leder Mette Madsen og Hjerteforeningen ved Jørgen Videbæk udarbejdet en »Hjerte-Statistik for nye Kommuner og Regioner«. I det følgende er gengivet nogle tal for de nye kommuner og regioner fra publikationen, der udkommer den 19. april 2006.

RegionerneDe fem regioner omfatter de tre store med over en mio. indbyggere, og de to mindre med 600.000–800.000 indbyggere.

Region Hovedstaden er størst med 29 kommuner og i alt 1,632 mio. indbyg-gere eller 30% af Danmarks befolkning. Forekomsten af hjertekarsygdom afhænger bla. af demografiske forhold som alders-fordeling og sociale forhold. Regionen har flere unge og færre midaldrende end landsgennemsnittet. Der er flere med lang videregående uddannelse og færre med basal skoleuddannelse. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i regionen er 7% over landsgennemsnit, med meget betydelig variation mellem de enkelte kommuner. Nogle kommuner er 20% under og andre 60% over landsgennemsnit. Administrativt hovedsæde er i Hillerød.

Region Sjælland består af 17 kommuner, der tilsammen udgør 0,806 mio. indbyg-gere eller 15% af Danmarks befolkning. Aldersfordelingen viser en vis overvægt af midaldrende og lidt ældre, mens der er færre unge. Der er overvægt af personer med basis eller erhvervsfaglig uddannelse og færre med personer med mellemlange eller lange uddannelser. Middel husstands-indkomst er 2,3% over landsgennemsnit. Administrativt hovedsæde er i Sorø.

Region Syddanmark består af 22 kom-muner der tilsammen udgør 1,184 mio. indbyggere eller 22% af Danmarks befolk-ning. Aldersfordelingen viser at der er flere ældre end landsgennemsnittet. Der er flere

med basal skoleuddannelse eller erhvervsud-dannelser og færre med lang videregående uddannelse. Husstandsindkomsten er 3,0% under landsgennemsnit. Administrativt hovedsæde er i Vejle.

Region Midtjylland består af 19 kommuner, der tilsammen udgør 1,213 mio. indbyggere, eller 22% af Danmarks befolkning. Der er i regionen flere unge men færre midaldrende og ældre end svarende til landsgennemsnit. Uddannelsesniveauet er tæt på landsgen-nemsnittet, dog med lidt færre med lange uddannelser. Husstandsindkomst er 1,2% under landsgennemsnit. Det administrative hovedsæde er i Viborg.

Region Nordjylland består af 11 kommu-ner med tilsammen 0,577 mio indbyggere eller 11% af Danmarks befolkning. Der er lidt flere ældre sammenlignet med lands-gennemsnit. Uddannelsesmæssigt er der klart færre med videregående uddannelser. Husstandsindkomsten er 6,3% under lands-gennemsnit. Administrativt hovedsæde er i Aalborg.

Dødelighed af HjertesygdommeI tabel 1 ses den gennemsnitlige dødelighed af alle hjertesygdomme og særligt speci-ficeret af iskæmisk hjertesygdom blandt indbyggerne i de områder, der vil udgøre de nye regioner. Tallene er gennemsnit af fem års dødelighed fra 1997 til 2001. Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister er ikke opdateret senere end 2001. I tabel-len er anført dels antal dødsfald pr år, dels et indeks der sammenligner tallet for

Hjertestatistik for de nye regioner og kommuner

Søren Rasmussen, Mette Madsen & Jørgen Videbæk

➜


❤➜

TEMA OM NYE REGIONER OG KOMMUNER TEMA OM NYE REGIONER OG KOMMUNER

❤➜

regionen med landsgennemsnittet, kor-rigeret for forskelle i køn og alder. De sig-nifikante tal i tabellen er trykt med rødt. I Hjertestatistikken benyttes generelt et signifikansniveau på 1%, som giver et meget konservativt/forsigtigt billede af forskelle mellem kommuner og regioner. Indeks 1,00 er landsgennemsnit. I figur 2 og 3 ses for-delingen af dødelighedsindeks i de enkelte

kommuner for henholdsvis alle hjerte-kar-sygdomme og for iskæmisk hjertesygdom. Variationen er opdelt i kvintiler, der hver er angivet med farve. Jo mere intens farve jo højere dødelighedsindeks.

IndlæggelserI tabel 2 ses antal indlæggelser for hjerte-sygdomme samt akutte indlæggelser for

ACS (akut coronart syndrom). Endvidere er beskrevet antal ambulante konsultationer for regionernes indbyggere. Data er denne gang mere tidstro, idet data er fra 2000-2004. Indeks beregningerne viser regionen sammenlignet med landsgennemsnittet, kor-rigeret for forskelle i køn og alder, og med sig-nifikansniveau på 1%. Signifikante forskelle er trykt med rødt. For indlæggelser med ACS er

der ikke udregnet et indeks, tallene er alene en beskrivelse af niveau i regionen.

Invasive procedurerData i tabel 3 er som mange øvrige data i HjerteStatistik baseret på Lands patient-registret. De anførte procedurer registreres også i Dansk Hjerteregister (DHR), men da vi i HjerteStatistik gerne ville præsentere

udviklingen i aktiviteten for en længere periode end det var muligt ud fra DHR, er Landspatientregistret benyttet. Tallene angi-ver gennemsnit for årene 2003 og 2004. Indeks 1,00 svarer til landsgennemsnittet, og signifikansniveauet er på 1%. Tal der er røde markerer signifikante afvigelser. Primær PCI (pPCI) kan i Landspatientregistret registreres med specielle procedurekoder. Disse koder

anvendes imidlertid ikke systematisk. Som tilnærmelse til antallet af primære PCI’er er beregnet antal PCI, der er udført samme dag eller dagen efter en akut indlæggelse med AMI. Denne definition har ligeledes været benyttet i en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

MedicinforbrugTabel 5 a viser forbruget af hjertemedicin,

Tabel 1 Dødeligheden af hjertesygdomme 1997-2001.

Gennemsnit pr. år 1997-2001

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Antal indeks Antal indeks Antal indeks Antal indeks Antal indeks

Dødelighed af Hjertesygdomme

4.198 0,97 2.189 1,05 3.181 0,99 2.862 0,97 1.697 1,02

Dødelighed af iskæmisk hjertesygdom

2.665 0,88 1.495 1,02 2.323 1,04 2.079 1,00 1.253 1,08

Opgjort på denne måde er der således fundet betydelige regionale for-skelle, men det skal anføres at der ikke er nogen entydig forklaring på disse forskelle. Oplysningerne er snarere et memento til regionernes kardiologer

mhp. at overveje hvilke forklaringer, der kan ligge bag tallenes tale.

Tabel 2 Sygehuskontakter for hjertesygdomme 2000-2004




Indlæggelser for hjertesyg-domme

16.861 1,05 8.801 1,02 11.998 0,92 12.281 1,07 6.359 0,95

Akutte Indlæggelse for ACS 3.680 - 2.194 - 2.592 - 2.880 - 1.366 -

Ambulant behandling for hjertesygdom.

14.320 0,98 8.162 1,08 12.516 1,14 11.547 1,13 4.465 0,73

Som det ses af tabellen er der signifikante forskelle mellem regionerne, men forskellene er relativt små. Forskellene mellem kommuner inden for de enkelte regioner er betydeligt større. Der kan for nogle regioners

vedkommende være tale om en vis substitution mellem indlæggelser og ambulante behandlinger. Der er måske også forskelle på arbejdsfordeling mellem almen praksis og hospitaler.

Tabel 3 Invasive procedurer 2003-2004




KAG 6.032 0,94 3.571 0,99 4.532 0,89 5.505 1,13 2.664 1,06

PCI 2.040 0,85 1.246 0,92 1.789 0,94 2.094 1,15 1.109 1,18

heraf pPCI 575 0,91 213 0,62 501 1,01 630 1,32 336 1,34

CABG 754 0,94 490 1,07 694 1,06 608 0,99 307 0,95

Hjerteklap 324 0,87 197 0,97 347 1,18 362 1,30 109 0,77

Forskellen mellem regionerne er noget større end forskellen i indlæg-gelser. Det skal bemærkes at invasive procedurer er et dynamisk område, hvor betydende ændringer kan registreres over en kortere årrække. I

»HjerteStatistik for nye Kommuner og Regioner« er der for alle regioner vist grafer over udviklingen af de enkelte procedurer.

Tabel 4 Antal kardiologer 2005/2006

Kardiologer


Antal Antal /mio

Antal.Antal /mio

Antal Antal /mio

Antal.Antal /mio

Antal Antal /mio

Fastansatte kardiologer 88 54 21 26 44 37 63 52 23 40

Tabellen viser antal speciallæger i kardiologi, med arbejdssted i det offentlige sundhedsvæsen i de enkelte regioner. Opgørelse efter

Lægeforeningens vejviser 2005/2006

Tabel 5 a Brug af receptpligtig hjertemedicin 2004

Al hjertemedicinHovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Antal indeks Antal. indeks Antal indeks Antal indeks Antal indeks

Antal patienter 267.995 147.506 217.503 200.565 111.393

Antal pr. 100.000 16.426 0,93 18.246 0,98 18.373 1,03 16.542 0,97 19.365 1,10

Det ses at forbruget af hjertemedicin varierer mellem regionerne fra 7% under til 10% over gennemsnittet. Alle regioner afviger signifikant fra

landsgennemsnittet. Tallene viser antal personer, der mindst én gang i 2004 har indløst en recept på hjertemedicin.

Tabel 5 b Brug af udvalgte typer af hjertemedicin 2004. Antal personer pr. 100.000.

Enkelte hjertefarmaka.


antal pr. 100.000

Udgift mio kr.

antal pr. 100.000

Udgift mio.kr.

antal pr. 100.000

Udgift mio.kr.

antal pr. 100.000

Udgift mio.kr.

antal pr. 100.000

Udgift mio.kr.

Betablokker 4.679 3,067 5.664 3,832 5.801 4,091 5.838 4,058 6.808 4,825

ACE / AII hæmmere 5.803 8,251 6.206 8,776 6.745 9,083 5.680 7,886 6.964 10,482

Kolesterol -nedsættende 4.215 5,756 4.702 6,758 4.825 6,295 4.578 5,644 5.295 7,280

Koagulations farmaka 5.905 4,390 6.770 4,690 5.780 4,648 5.603 4,277 6.925 4,035

Calcium antagonister 4.066 4,810 4.591 5,466 4.378 4,810 4.020 4,350 4.404 5,124

Diuretica 8.863 3,860 9.926 4,199 9.897 3,936 8.582 3,603 10.615 4,691

Tabellen viser antal personer der mindst én gang har indløst en recept på de pågældende farmaka, pr. 100.000 indbyggere i regionen. Tilsvarende ses den samlede udgift til de enkelte typer af medicin pr. 100.000 indbyg-

gere. I det demografiske afsnit er anført antal indbyggere i regionen, så de absolutte tal kan nemt beregnes.


❤➜

OverskriftByline

TEMA OM NYE REGIONER OG KOMMUNER TEMA OM NYE REGIONER OG KOMMUNER

❤➜

OverskriftByline

defineret som al medicin tilhørende ATC gruppe C (inkl. Diuretica) + de relevante præparater i gruppe B, der har med blodets koagulation at gøre. Tabellen omfatter alene receptpligtig medicin og viser dels antal patienter, der får mindst ét præparat samt antal pr. 100.000 indbyggere. Tabel 5 b viser forbruget af udvalgte lægemidler opgjort som antallet af patienter, der har fået det givne lægemiddel. Data er baseret på en samkørsel mellem lægemiddelregistret og patientens bopæl i CPR registret.

UdgifterDe samlede udgifter til behandling af hjer-tepatienter ses i tabel 6 omfattende både medicinudgifter og de samlede udgifter til hospitalsbehandling. Hospitalsudgifter er summen af alle Hjerte-DRG takster, der er ydet til regionens indbyggere. De samlede udgifter pr. indbygger varierer fra 827 kr. i Region Hovedstaden til 914 kr. i Region Sjælland. For landet som helhed udgør udgif-ten til medicin 365 kr. pr. indbygger og hospi-talsudgiften 533 kr., som samlet giver en udgift på 898 kr. pr. indbygger. De to mindste regioner ligger over landsgennemsnit.

KommunerneDe centrale elementer i bogen omhandler de nye kommuners forhold. Der er data om kommunens indbyggersammensætning, dødelighed af de kardiovaskulære sygdom-me, indlæggelser og sengedage, om kom-munens forbrug af DRG takster til hjerte-karsygdomme og afsnit om medicinforbrug af den typiske kardiovaskulær medicin.

Hensigten med de detaljerede oplysninger

Tabel 6 Udgifter til hjertemedicin og hospitalsindlæggelser 2004

Udgifter


I alt mio. kr.

Kr. pr. ind-bygger

I alt mio. kr..

Kr. pr. ind-bygger

I alt mio. kr.

Kr. pr. ind-bygger

I alt mio. kr..

Kr. pr. ind-bygger

I alt mio. kr.

Kr. pr. ind-bygger

Hjertemedicin 502,1 308 276,5 345 396,9 336 369,1 306 214,5 371

DRG Hjertesygdomme 846,9 519 457,5 569 612,7 518 656,1 542 307,8 533

Medicin + DRG hjerte-sygdomme

1.349 827 734 914 1.010 854 1.025 848 522 904

Figur 1. Andelen af befolkningen, der får hjerte medicin.Den kraftigt optrukne linie i figuren er landsgennemsnit, der er anført 99% konfidensinterval.

i den enkelte kommune er at vejlede kolleger og administratorer, når den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse skal dimen-sioneres.

Det er slående, hvor store forskelle der er mellem de enkelte kommuner i en region. I

figur 1 ses som eksempel forskelle i medicin-forbrug i kommunerne i Region Hovedstaden justeret for forskelle i køn og aldersforde-lingen. Der er ikke nogle særlige grunde til at denne figur er valgt. De to efterfølgende figurer viser dødeligheden af alle hjerte-

karsygdomme og af iskæmisk hjertesygdom på kommuneniveau.Tilsvarende forskelle ses i de andre regioner både for dødelighed, indlæggelser, medicinforbrug og kommunens samlede udgifter til det kardiovaskulære områdenår forskelle mellem kommuner og

Figur 2. Dødeligheden af hjerte-karsygdom 1997-2001 i de (nye) kommuner. Dødeligheden er korrigeret for forskelle i køn og alder. Rate ratio = 1,0 er landsgennemsnit


❤➜


❤➜

Hospital Variation in Mortality after First Acute Myocardial Infarction in Denmark from 1995 to 2002

Lower Short-Term and 1-Year Mortality in High-Volume and Specialized Hospitals

Soren Rasmussen MSc. PhD.*, Ann-Dorthe O. Zwisler MD. PhD.*, Steen Z. Abildstrom. MD. PhD.*, Jan K. Madsen. MD. DMSc.**, and Mette Madsen, MSc*

Af Merete Heitmann

Foreningen af Yngre Cardiologer har fornø-jelsen af at have opgaven med at udvælge modtagere til Nycomed Danmarks Rejselegat for Yngre Kardiologer. Vi glædes over, at så mange ansøgere har søgt om midler til en lang række spændende projekter, og de i alt 50.000 kr var ikke lette at prioritere.

Vi valgte i år at støtte studierejser og at yde rejsetilskud til allerede antagede præsenta-tioner. Regler for tildeling kan i øvrigt ses på www.fyc.dk.

Valget faldt på følgende:

Henriette Sloth Pedersen, Rigshospitalet, kr 8.023,-

Henriette skal fem gange af tre dages varighed til The Heart Hospital i London. Formålet med opholdet er at lære at lave elektrofysiologisk undersøgelse på grise med og uden induceret pulmonal insufficiens.

Kasper Iversen, Rigshospitalet, kr.10.000,-Kasper skal tre måneder til The Heart Hospital i London. Formålet er intensivt at kunne følge arbejdet med voksne med medfødt hjertesygdom på et stort center og opnå større rutine og indsigt i diagnostiske og behandlingsmæssige strategier.

Ulla Høst, KAS Gentofte, kr 10.000,-Ulla skal en måned til Cleveland Clinic Heart Center for at tilegne sig yderligere færdig-heder indenfor de nyeste ekkokardiografiske teknikker til forståelse af såvel regional som global venstre ventrikel dysfunktion.

Christian Juhl Terkelsen, Skejby Sygehus, kr 9.835,-Christian er inviteret til at holde foredrag i forbindelse med World Congress of Cardio logy 2006. Titlen på foredraget er »Telemedical triage for primary percu-taneous coronary intervention«.

Ida Gustafsson, Bispebjerg Hospital, kr. 10.500,-Ida skal til University of Western Ontario, Toronto, Canada med henblik på at etablere en fælles database bestående af informa-tioner om uselekterede, ambulante hjer-tesvigtspatienter med det formål at lave detaljerede analyser af specielle forhold for diabetikere med hjertesvigt. FYC ønsker legatmodtagerne tillykke!

From the *National Institute of Public Health Copenhagen, Denmark; and **The Heart Centre, Rigshospitalet, National University Hospital. Copen hagen, Denmark. (Med Care 2005; 43: 970-978)

Arbejdet udgår som det ses fra Statens Insti tut for Folkesundhed og Rigshospitalets Hjerte center, og er optaget i et tidsskrift som ikke mange kardiologer ser. Arbejdet er et meget interessant bidrag i den pågå-ende diskussion om store og små hospitaler, baseret på danske patienter.

Studiet inkluderer 64.321 patienter med deres første indlæggelse for AMI mellem 1995 og 2002, og som overlever første indlæggel-sesdag. Med multiniveau logistisk regression bestemtes relationen mellem regionale og hospitalskarakteristika og 28 dags og 365 dags dødelighed, efter korrektion for individu-elle karakteristika, periode, og anamnese.

Resultaterne er at hjertecentre har en odds ratio (OR 0,80; 95% CI 0,67-0,96) og centrale sygehuse (OR 0,90; CI 0,80-0,99) for forbed-ret 28 dags overlevelse, sammenlignet med lokale hospitaler. En fordobling af det årlige

indtag af patienter med AMI nedsatte 28 dagsmortaliteten (OR 0,91; CI 0,87-0,94) og 365 dags mortalitet (OR 0,95; CI 0,91-0,98). Det var specielt korttidsoverlevelsen der var påvirket af hospitalstype, idet der var en for-doblet risiko for at dø af sygdommen mellem de bedst og de dårligst fungerende hospitaler.

Forfatterne konkluderer at type af hospi-tal, og specielt samlet antal MI på hospitals-niveau er signifikant associeret med døde-ligheden af AMI.

CF kommentar: Data fra tiden før primær PCI

blev indført i Danmark, og spørgsmålet er derfor om dette faktum påvirker resultatet. Det er desværre ikke noget let spørgsmål at besvare, idet det danske Dødsårsagsregister af Sundhedsstyrelsen ikke er prioriteret så højt at data efter 2002 er tilgængelige. Da primær PCI generelt kun i moderat grad påvirker dødeligheden af AMI og da PCI hospitalerne kun beholder patienterne i 1-2 dage, er det sandsynligt at de konklusioner der præsenteres i dette arbejde også står til troende i dag. Med bedre registre i Danmark kan svares konklusivt gives. ❤

Uddeling af Nycomed Danmarks Rejselegat For Yngre Kardiologer 2006Uddelingen foregik ved FYC’s årsmøde 25.-26. marts 2006 på Hindsgavl Slot

regioner skal bedømmes.. Der er mange forhold der har betydning. Forskellene kan dække over forskelle i sygelighed, forskelle i

befolkningens tilbøjelighed til at søge læge og forskelle i behandlingsstrategi i almen praksis og på sygehusene. Hjertestatistikken

kan ikke give svar på årsagerne til de store variationer mellem kommunerne og regio-nerne. ❤

Figur 3. Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom 1997-2001 i de (nye) kommuner. Dødeligheden er korrigeret for forskelle i køn og alder. Rate ratio = 1,0 er landsgennemsnit.


❤➜❤➜

Lørdag den 18.marts bragte DR2 program-met »Den truede mand« (1). Dette program omhandlede bl.a. forholdene for drenge i folkeskolen, »karrierekvinders« valg af ægte-mand, kvinder som ledere på byggepladsen etc. Endvidere var der et indlæg med titlen »Pigernes hospital«.

Dette indlæg tog udgangspunkt i, at der er udviklet en skæv kønsfordeling blandt medicinstuderende, således at der i fremti-den vil være en stor overvægt af kvindelige læger. I indlægget anførte Claus Brøckner Nielsen, ledende overlæge, Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital, de konsekvenser denne skæve kønsfordeling kunne få for den forskningsmæssige udvik-ling på de kardiologiske afdelinger.

Blandt andet fremførte Claus Brøckner Nielsen følgende synspunkt: »Kravene til forskning, kunne man frygte, bliver sat ned, og det bliver nemmere at blive kardiolog uden at have forsket. Så kan man sige, kan det ikke være ligegyldigt, hvis de er nogle gode mennesker, og de er nogle dygtige læger, men faget bliver bare ikke udviklet, sådan så vi kan få sådan nogle verdenskend-te forskningsprojekter igen.«

Vi vil gerne bede Claus Brøckner Nielsen fremføre dokumentation, der underbygger frygten for denne pessimistiske udvikling.

Vi har i Foreningen af Yngre Cardiologer (FYC) for nyligt foretaget en spørgeskema-undersøgelse, der havde til formål at moni-torere afviklingen af de nyetablerede hoved-uddannelsesforløb indenfor intern medicin:kardiologi. I denne undersøgelse belyste vi også de kvalifikationer, som de ansatte personer var i besiddelse af. Opgørelsen omfattede de 29 hoveduddannelsesforløb (15 mænd og 14 kvinder), der er iværksat i perioden 1. september 2004 til 1. september 2005. Med 23 besvarelser (11 mænd og 12 kvinder) var besvarelsesprocenten 79%. Andelen af kvinder, der havde erhvervet en Ph.d.-grad, var 75% (9/12) mod kun 27% (3/11) af mændene. Det vil sige, at mange kvinder i modstrid til, hvad Claus Brøckner Nielsen anfører, har været villige til at tage det »offer«, det er, at lave forskning!

Vi er enige i, at det kunne være hensigts-mæssigt med en mere ligelig kønsfordeling blandt de medicinstuderende, men vi mener ikke, at man i argumentationen herfor behøver at betvivle kvinders evner og lyst til forskning.

Reference1). http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/lørdag/2006/03/09102416.htm

Tina Svenstrup Poulsen, Ph.d.Susette Krogh Terkelsen, Ph.d.Mette WorsøeMerete Heitmann, Ph.d.Anne Kaltoft Ph.d.Hanne Rasmusen, Ph.d.Berit Thornvig Jensen Ph.d.Annette Schophuus JensenKirsten Meldgaard Nielsen, Ph.d.Eva Prescott, dr.med.Sabine Gill, Ph.d.Eva Søndergaard, Ph.d.Rikke Vang LaursenBirthe Søgaard Andersen, Ph.d.Charlotte Larroudé, Ph.d.-stud.Kristine Buchholtz, Ph.d.-stud. Rikke Mørch Jørgensen, Ph.d.-stud.Ulla Høst, Ph.d.Helena Domínguez, Ph.d.Kristine Boisen OlsenPernille Corell, Ph.d.-stud.Pia Gustavsen, Ph.d.Kristina Procida, Ph.d.-stud.Anne Merete Boas Soja, Ph.d.-stud.Ann-Dorthe Olsen Zwisler, Ph.d.Lene Svendstrup Christensen, Ph.d

Kvinder i kardiologien – en trussel mod fremtidig forskningskvalitet?

Kære Kollegaer

Tak for jeres opmærksomhed i forbindelse med DR2 programmet »den truede mand«.

Såfremt I har opfattet mine bekymrende bemærkninger gældende nuværende »kom-mende kardiologer« skal jeg beklage dette. Da jeg har siddet i bedømmelsesudvalget og set jeres ansøgninger ved jeg jo godt, at I er

velkvalificerede. I øvrigt har mine udtalelser intet med kvinders evner til at forske at gøre. Dem har jeg aldrig betvivlet.

Jeg deler ligeledes jeres opfattelser omkring en mere hensigtsmæssig kønsfor-deling blandt medicinstuderende. Hvorvidt kommende læger, der vil være kardiologer, har en ligeså høj grad af lyst til at forske som I har, synes jeg vi i fællesskab skal sikre.

Det ville glæde mig, hvis vi sammen kunne gøre mine bange anelser til skamme.

De bedste hilsner

Claus Brøckner NielsenLedende overlæge, Ph.d., MPM.Hjertemedicinske afdeling BOdense Universitets Hospital

Svar til ovenstående

Endnu et år er gået efter starten på den nye speciallægeuddannelse er søsat. Porteføljen er blevet godkendt og forhåbentligt også taget i brug over det ganske land. De specia-lespecifikke kurser er også startet op.

Forskningstræningsmodul: I den nye mål-beskrivelse er lægelige kompetencer i rollen som akademiker definerede. Mange af de læger, der hidtil er ansat i hoveduddan-nelsesforløb, har Ph. D grad. og qua denne fået skoling i forskning. For den resterende del er deltagelse i forskningstræningsmodul imidlertid obligatorisk. Læger med Ph. D eller doktorgrad får dispensation for deltagelse i forskningstræningsmodulet. Forskningstræningsmodulet varer i alt 20 dage. Modulet starter med et tre dages grundkursus for-ankret i de lokale Sundhedsvidenskabelige Institutter. Herefter i alt syv dages teoretiske specialespecifikke kurser, som formentlig bliver koordineret af Dansk Selskab for Intern Medicin. Uddannelsesudvalget under DCS planlægger i den forbindelse et tre dages specifikt Kardiologisk Kursus, som forment-ligt også vil blive udbudt til andre intern medicinske specialer. Det er planen, at kurset vil blive en udbygning af grundkurset, hvor der sættes yderligere fokus på statistik og epidemiologi. Den erhvervede teoretiske viden vil under kurset blive appliceret på specielt udvalgte hovedstudier i klinisk kardi-ologisk forskning og eventuelt kliniske cases. Den sidste del af kurset skal bruges til indi-viduel opgave. Man kan vel næppe forvente sig at blive professorkvalificeret efter at have gennemgået forskningstræningsmodulet, men forhåbentligt bliver alle således klædt på til at kunne anvende et vist akademisk approach i arbejdet som klinisk kardiolog.

Procedureliste: Der findes allerede en proce-dureliste som bilag til den eksisterende mål-

beskrivelse i Intern medicin: Kardiologi. Det har været et ønske fra Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse, at procedurelisten opretholdes. Den eksisterende procedu-reliste er direkte relateret til de tidligere europæiske standarder. Procedurelisten har imidlertid været præget af et forholdsvis højt antal RFA- og PCI-procedurer, som skul-le overværes uden egentlig aktiv deltagelse, hvilket synes uden den store uddannelses-mæssige værdi. Samtidigt var antallet af ekkokardiografiske procedurer relativt lavt. Uddannelsesudvalget har derfor taget ini-tiativ til en revision af procedurelisten, som bestemt ikke skal ses som et forsøg på en tillempning mod den laveste mulige stan-dard, men snarere en ændring, så listen også er i overensstemmelse med målbeskrivelsen og hvad der er ret og rimeligt at fokusere på. Det er meget vigtigt at understrege, at procedurelisten kun er vejledende, og ikke er udtryk for, hvad man totalt set som kardiolog skal kunne. Der er en lang række kompetencer, som ikke er procedurerela-

terede, men som er mindst lige så vigtige at tilegne sig under uddannelsen. Nogle vil undre sig over, at pericardiocentese og ICD- og pacemakerkontroller er med på listen. Imidlertid skal man i henhold til målbeskri-velsen som kardiolog kunne udføre peri-cardiocentese på vital indikation og kunne gennemføre kontrol af både almindelige og ICD-pacemakere. Det er derfor vigtigt, at der i hoveduddannelsesforløbet er mulighed for at opnå noget nær det anbefalede antal af disse procedurer. Det kan muligvis lokalt kræve en vis ændring af logistikken for udførelsen af disse procedurer, men det må man så arbejde målrettet på. Listen er som anført nedenfor og vil snarligt blive sendt til godkendelse i Sundhedsstyrelsen, så den kan indgå i den officielle målbeskrivelse. Det anbefalede antal er ment som selvstændigt udførte procedurer, men selvfølgeligt under individuelt passende omfang af supervision.

Hans EiskjærFormand for uddannelsesudvalget

Årsberetning Uddannelsesudvalget 2006

PROCEDURE ANBEFALET ANTAL

Transthorakal ekkokardiografi 500

Transesofageal ekkokardiografi 75

Koronar angiografi 100

Extern paceledning* 25

Elektrofysiologisk undersøgelse, assisteret ved 15

Pacemaker-implantation, assisteret ved 10

Højresidig hjertekateterisation, assisteret ved 10

ICD-pacemakerimplantation, assisteret ved 10

PCI-behandling, assisteret ved 10

Kontrol af pacemaker 100

Kontrol af ICD-pacemaker 100

Pericardiocentese 10

* Herunder evt. som anlæggelse af pacekatetere ved elektrofysiologisk undersøgelse


DEBAT

❤➜❤➜

Endnu et år er gået. Det er blevet tid til års-møde i Foreningen af Yngre Cardiologer, og tid til at formandskabet skal flytte region.

Bestyrelsen har i det forgangne år bestået af: Jess Lambrechtsen og Tina Svenstrup Poulsen fra region Syd, Bent Raungaard og Sam Riahi fra region Nord og Hanne Rasmusen, Merete Heitmann (sekretær) og Susette Krohn Therkelsen (formand) fra region Øst. Ved generalforsamlingen i 2005 sagde vi farvel til det tidligere formandskab fra region Nord Anne Kaltoft og Christian Gerdes samt til Lisette Okkels Jensen fra region Syd. Der var endnu engang kampvalg til posterne, og selvom det selvfølgelig er kedeligt for de, der ikke blev valgt, så er det en fornøjelse med en stor flok aktive med-lemmer.

Årsmødet og generalforsamlingen 2005 var også meget velbesøgt. Igen i år blev det nødvendigt med en venteliste, idet der var flere tilmeldte end sengepladserne på Hindsgavl i Middelfart tillod. Med afbud i god tid fra dem der blev forhindret under-vejs lykkedes at få alle på ventelisten med. Vi er i FYC stolte af at ca. 1/3 af vores med-lemmer viser interesse for at deltage i vores årsmøde. Alt i alt endte over 70 FYC’ere med at have en inspirerende og hyggelig weekend sammen med andre kardiologer in spe, takket være Nycomed Danmark, som endnu engang var sponsor for årsmødet.

Efter generalforsamlingen skiftede vi web-master. Den tidligere webmaster Christian Gerdes skulle rejse til Leipzig for en længere periode, så det blev nødvendigt med en udskiftning. Tusind tak til Christian for et stort arbejde. Webmaster posten blev, som de fleste af Jer nok allerede har opdaget, overtaget af Bent Raungaard. Han har været i gang med flere tiltag og forbedringer, så www.FYC.dk følger med den evige udvikling på nettet. Hjemmesiden er en vigtig brik i den daglige administration. Al tilmelding til arrangementer, indmeldelse i foreningen mv.

foregår udelukkende via hjemmesiden, og med mail kan information og invitationer til arrangementer hurtigt blive formidlet videre. Tak til Medtronics som er ny sponsor på hjemmesiden fra ultimo 2005.

En eftermiddag i september afholdt vi endnu engang efterårsmøde. På trods af at mødet ligger på en hverdag efter almindelig arbejdstid, og at de fleste skal bruge tid på at rejse, så er kom der over 60 engagerede medlemmer for at høre om »Fysisk træning og hjertesygdom«. Med valget af emne var FYC jo også helt »fremme i skoene«. Omtrent samtidigt blev der nedsat en arbejdsgruppe under DCS til at skrive en rapport om »Sportsmedicin«, som fremlæg-ges til DCS’s årsmøde. Vi fik da også en god diskussion og informative, provokerende og spændende indlæg fra de fire foredragshol-dere: Cand. Scient. Morten Zacho fra Center for muskelforskning på Rigshospitalet, Finn Heath fra Kardiologisk afd. B på Odense Universitetshospital, læge for Dansk Cykel Union og 1. reservelæge på Kardiologisk afd. P på Gentofte Amtssygehus Lars Juel Andersen og Rasmus Damsgaard fra Centret for muskelforskning på Rigshospitalet.

Tak til Pfizer, som igennem flere år har været vores faste sponsor for efterårsmødet.

Udover planlægning af de faste arrange-menter, så er uddannelse stadig et emne der tager tid hos bestyrelsen. Vi har haft repræsentanter i uddannelsesrådene/følge-grupperne i alle tre regioner, har en repræ-sentant i Vurderingsudvalget for kardiologi til hoveduddannelsesforløbene og er via for-manden repræsenteret i Videreuddannelses-udvalget under Dansk Cardiologisk Selskab. Nu hvor implementeringen af Den nye Speciallægeuddannelse er ved at være godt i gang, kommer fokus mere til at være på evaluering, – både af forløbene: Er de hen-sigtsmæssige?, af afdelingerne: Hvad er vigtigst – produktionen eller uddannelsen? – Bliver målene taget alvorligt?, men også af de uddannelsessøgende. Det er vigtigt at

få evalueret kvaliteten og funktionaliteten i den nye uddannelse, så vi stadig uddanner gode og kvalificerede kardiologer – også om ti år.

D. 25.-26. marts er det blevet tid til endnu et årsmøde. I skrivende stund har tilmeldt sig 80 FYC’ere til et spændende program med emner som: »Bløde« risikofaktorer for hjertesygdom, hvor betydningen af omega 3 fedtsyrer og rødvin samt psykisk stress og social klasse vil blive diskuteret, »State of the art« om synkope, »Mini-state of the art« fra nogle af de nyslåede ph.d.’ere fra året der gik, uddeling af Nycomed Danmarks rejselegat og Generalforsamling med valg af ny bestyrelse og nyt formand-skab. Som vi plejer slutter vi af med en uddannelsessession med fokus på forskellige trin i speciallægeuddannelsen: hvordan får man en hoveduddannelsesblok, hvordan det går med dem, der har en hoveduddan-nelsesblok, og hvordan går det dem, der er i overgangsblokke eller »gamle« fase III stil-linger. Bestyrelsen glæder sig over den store tilslutning til mødet, og vi glæder os til at se Jer til mødet. Tak til Nycomed Danmark, der sponsorerer årsmødet.

Med denne min sidste årsberetning vil jeg benytte lejligheden til at takke resten af bestyrelsen og ikke mindst den afgående sekretær Merete Heitmann for godt arbejde i det forgangne år. På bestyrelsens vegne vil jeg også gerne takke vores sponsorer og alle de foredragsholdere, der har været med til at gøre vores arrangementer gode og velbesøgte i det sidste år. Men uden alle Jer – altså de aktive og engagerede medlemmer ville det ikke være så sjovt. – Vi glæder os til at se Jer i det kommende år.

Susette Krohn TherkelsenFormand for FYC

Årsberetning fra Foreningen af Yngre Cardiologer

2005/2006FYC’s årsmøde er blevet et tilløbsstykke! Igen i år måtte vi tidligt melde alt optaget på Hindsgavl Slot og oprette en venteliste til vores årsmøde. Men med indragelse af ekstra værelser på det nærliggende »Bygge-centrum« lykkedes det heldigvis af få plads til alle.

Temaet for lørdagens første sessioner var »bløde« riskofaktorer for hjertekarsygdom.

1. reservelæge, dr. med. Eva Prescott lagde ud med emnet »psykisk stress og hjertesygdom« – er der noget om snakken? Evidensen for sammenhængen mellem psy-kiske og sociale faktorer og iskæmisk hjer-tesygdom (IHD) blev gennemgået. Dårlig socioøkonomisk status og ringe psykosociale arbejdsforhold øger risikoen betydeligt for IHD. Symptomer på træthed, depression og udbrændthed er forbavsende almindelige og af data fra Østerbro- og Framingham undersøgelserne fremgår det, at både udbrændthed og depression er forbun-det med øget risiko for IHD. Også sociale relationer synes at spille en rolle. Således beskyttes mænd, der har en samlever ( jvf Østerbroundersøgelsen) mod IHD, men det gør kvinder -tankevækkende nok- ikke.

Efter dette indlæg fortsatte praktiserende læge Erik Skovenborg med betragtninger over »vinens helbredende effekt«. Hvorfor er det så godt at drikke vin? Vindrikkere har lavere risiko for hjertekarsygdomme end snaps og øldrikkere. For såvel mænd som kvinder synes hyppigheden af alkoholind-tagelse at være associeret med en lavere risiko for myocardieinfarkt, med den laveste risiko for de der drikker 3-7 dage om ugen (Nurse Health Study). Det nytter altså ikke at gemme hele rationen til weekenden. 1–2 genstande gør blodet tyndere og der er ingen risko for marevanbehandlede, hvad angår blødningsrisiko. Vinen skal komme fra solrige områder, druen skal have en tyk skal og så skal den lagres på egetræsfade, alt sammen forhold, der øger indholdet af antioxidanter. Skal der indføres »vin på

recept?«. Spørgsmålet blev hængende i luften. Som et sidste råd på vejen blev anbe-falet, at der altid drikkes vand til og indtages fast føde.

Således opløftet fortsatte professor, overlæ-ge, dr.med Erik Berg Schmidt med et indlæg om »middelhavskost og omega 3 fedtsyrer«. Der er visse holdepunkter for at indtag af fisk beskytter mod hjertekarsygdom, hvilket tilskrives deres indhold af n-3 polyumæt-tede fedtsyrer, synonymt kaldet omega-3 fedtsyrer eller fiskeolier. Hypotesen støttes af fund fra epidemiologiske undersøgelser, dyreeksperimentelle data, effekter af n-3 fedtsyrer på risikofaktorer for hjertesygdom og interventionsundersøgelser med fisk eller fiskeoliekapsler især hos patienter efter akut myokardieinfarkt. Data er ikke enty-dige og særligt en enkelt stor undersøgelse af patienter med stabil angina pectoris er faldet negativt ud og er af afgørende betyd-ning for at nogle metaanalyser ikke har kun-net understøtte hypotesen. Middelhavskost er især karakteriseret ved en relativt lav ind-tagelse af kød og smør (mættet fedt) samt en relativ høj indtagelse af grøntsager, frugt, nødder, vin, (fisk), olivenolie og rapsolie. Denne kostform er i flere epidemiologiske undersøgelser fundet at være forbundet med en nedsat risiko for hjertesygdom, og i et vist omfang at have en gunstig effekt på risikofaktorer for hjertesygdom, men flere interventionsstudier vil være ønskelige.

Efter frokost, der i år stik mod sædvane måtte indtages indendørs, blev der traditio-nen tro præsenteret 4 udvalgte akademiske afhandlinger, forsvaret i det forgangne år.

Tine Willum Hansen (TWH) præsenterede sin PhD om den prognostiske betydning af døgnblodtryk i befolkningen. Undersøgelsen byggede på oplysninger indsamlet i 1993-1994 om døgnblodtryk, klinikblodtryk, og andre risikofaktorer på 1.700 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder. Efter 9,5 år blev der indhentet oplysninger om total død,

kardiovaskulær død, og kardiovaskulær syg-dom. Det fremkom, at risikoen for død falder med faldende blodtryk uden nogen nedre grænse. Ud over blodtryk er risikoen afhæn-gig af alder og rygestatus. Derfor kan en øvre grænse for acceptabelt døgnblodtryk kun defineres inden for grupper baseret på alder og rygestatus. TWH fandt endvidere at døgnblodtryk er en signifikant bedre prædik-tor for død og kardiovaskulær sygdom end klinikblodtryk. Isoleret klinikhypertension (forhøjet klinikblodtryk, men normalt døgn-blodtryk) er ikke en risikofaktor, mens det er forbundet med en øget risiko at have isole-ret ambulant hypertension (forhøjet døgn-blodtryk, men normalt klinikblodtryk). Hos deltagere med forhøjet blodtryk i dagtiden er det en yderligere risikofaktor at have et nedsat natligt blodtryksfald. Det blev kon-kluderet at døgnblodtryk har en overlegen prognostisk værdi for død og kardiovaskulær sygdom i forhold til klinikblodtryk og godt-gør anvendelsen af døgnblodtryksmåling også i den almindelige befolkning.

Jacob Marsvin Laurberg (JML) præsente-rede derefter sin PhD om apolipoprotein A-I’s indflydelse på åreforkalkningen hos mus med medfødt tendens til åreforkalk-ning. Apolipoprotein A-I (apoA-I) er den væsentligste proteinkomponent af HDL som igen spiller en afgørende rolle i revers kolesteroltransport. Først redegjorde JML for hvorledes tidligere undersøgelser har vist, at indgift af apoA-I-varianter kan reducere lipidindhold og inflammation i aterosklero-tiske plaks. Et højt indhold af disse to kom-ponenter i plaques gør disse vulnerable og øger risikoen for livstruende komplikationer som myokardieinfarkt og apopleksi. Derefter forklarede JML at formålet med hans eget projekt var at undersøge, om almindeligt, ikkepatenteret apoA-I kan fremkalde de samme gunstige ændringer i aterosklero-tiske plaks som andre varianter af apoA-I. Undersøgelserne blev foretaget i mus med accelereret aterosklerose. De viste, at apoA-I er i stand til at passivisere aterosklerose i

FYC årsmøde 25.-26. marts 2006 Hindsgavl Slot

Referat ved Merete Heitmann


❤➜❤➜

løbet af blot to uger. Reduktionen i fedt- og inflammationsindholdet var i samme stør-relsesorden, som de effekter, der er set for andre varianter af apoA- I, dvs. 15-30%. Under behandlingen sås som forventet øget revers kolesteroltransport. JML konklude-rede, at sammenholdt med andre studier ser apoA-I-baseret behandling ud til at kunne reducere og passivere aterosklerose akut.

Helena Dominguez holdt herefter en fore-læsning om rollen af TNF-a i metabolsk og vaskulær insulin resistens. Forhøjede blod niveauer af TNF-a er associeret med omfan-get af aterosklerose og med insulin resistens såsom ved overvægt og type 2 diabetes. Både endotelceller og muskelceller har insu-lin receptorer og insulin signalet i disse cel-ler påvirkes af TNF-a Effekten af intraarteriel TNF-a infusion i underarmen blev undersøgt hos raske, slanke personer og viste sig at hæmme insulins vasodilatatoriske effekt på endothelfunktion og på glukose optagelse samtidigt. Derefter blev der undersøgt om insulin resistens kunne forbedres med anti-TNF-a behandling (med etanercept) hos overvægtige personer med type 2 diabetes. På trods af et klart fald af flere systemiske inflammations markører blev hverken insu-lin effekt på kar eller glukose optagelse i underarmen forbedret og der blev heller ikke fundet forbedret helkrops insulin følsom-hed. Konklusion blev derved, at en pludelig stigning af TNF-a kan provokere vaskulær og metabolisk insulin resistens men anti-TNF-a behandling forbedrede ikke insulin resistens.

Christian Juhl Terkelsen fortalte herefter om telemedicin til præhospital evaluering af patienter med STEMI. I en uselekteret kohorte af patienter indlagt med AMI er mortaliteten væsentlig højere end man ville forvente ud fra eksisterende registre og store kliniske studier. Patienter med STEMI synes at have den mest favorable prognose. Præhospital diagnostisk reducerer »treat-ment delay« til primær PCI og den opnåede gevinst ved generel udbredelse af præhospi-tal diagnostik synes at være sammenlignelig med aspirin vs placebo.

Efter fremlæggelsen af disse flotte afhand-linger redegjorde afd.læge Hans Henrik Vilsted Hansen, RH , kort om resultaterne fra Acuity studiet.

Herefter fortsatte årsmødet med uddelingen af Nycomed Danmarks Rejselegat for Yngre Cardiologer (omtalt andet steds) hvorefter overlæge, dr.med John Godtfredsen holdt et opdaterende oplæg om tromboembolisk risikostratificering ved atrieflimren.

Efter en faglig god dag stod programmet på socialt samvær og for mange dans til den lyse morgen, der denne gang kom tidligt, da vinteren blev til sommer på uret.

Søndag indledtes af overlæge dr.med. Henning Mølgaard, der holdt state of the art forelæsning om syncopeudredning. Et meget informativt foredrag hvor betydnin-gen af en god anamnese blev understreget og en work-up algoritme på baggrund car-diel, neurocardiel eller neurogen årsag blev fremlagt.

Den afsluttende session på årsmødet var også i år helliget uddannelse under over-skriften »uddannelse på fire niveauer«. Susette Krohn Therkelsen gennemgik med indlægget »Hvordan får du en hoveduddan-nelsesblok« pointsystemet til besættelse af Hoveduddannelsesforløb. Dette er tidligere beskrevet i Cardiologisk Forum. Nyt i forhold til tidligere er dog, at man ikke længere får point for de obligatoriske kurser i pædagogik og kommunikation. For at være pointgi-vende skal kurserne nu mindst være af 20 timers varighed og have karakter af et over-bygningskursus til de obligatoriske kurser.

Tina Svendstrup Poulsen redegjorde for, hvordan det går med opnåelse af »common trunk« kompetencer og speciale specifikke kompetencer i region Syd, Nord og Øst. Der blev gjort status på de igangværende hoveduddannelsesforløb på baggrund af en indsamlede spørgeskemaundersøgelse. Det fremkom, at der er store forskelle på uddan-nelsestilbudet og at næsten ingen har nået de opsatte common trunk kompetencer på nuværende tidspunkt. Der er dog ingen grund til fortvivlelse, commun trunk kompe-tencerne er under reduktion og de reduce-rede krav til kompetencer kommer også til at gælde for de igangværende hoveduddan-nelsesforløb.

Herefter fulgte en kort status over over-gangsblokkene ved Susette Krohn Terkelsen.

Der er stadig en del ansøgere til de nyligt opslåede overgangsblokke i region øst. Der har ikke været slået ledige stillinger op i region syd og nord for nyligt, hvorfor det er uklart, hvor stort behovet er. YL er netop ved at lægge sidste hånd på en ny enquete, der skal fastslå behovet. Hvis den udda-nelsessøgende har givet tilladelse, bliver informationerne fra enqueten videresendt til videreuddannelsessekretariaterne, hvorefter sekretariaterne vil udarbejde lister med de, der ønsker en overgangsblok i kardiologi. Man vil derefter forsøge så vidt muligt at få hjulpet så mange som muligt igennem.

Jess Lambrechtsen sluttede dagen af med et efterskrift for fase III lægerne, en uddø-ende gruppe hvis uddannelseskrav på Sund-hedsstyrelsens hjemmeside nu er sat ind under »Historisk forskrift«.

Bestyrelsen takker de fremmødte FYC medlemmer og foredragsholdere for det store engagement og takker ikke mindst Nycomed Danmark, som atter muliggjorde afholdelsen af vores årsmøde i de smukke rammer på Hindsgavl Slot.

Dagsorden. 1. Valg af dirigent: Anne Kaltoft blev valgt

som dirigent og kunne fastslå, at gene-ralforsamlingen var lovligt indkaldt.

2. Formandsberetning: Susette Krohn Therkelsen henviste til sin skriftlige formandsberetning på hjemmesiden og takkede for opbakningen i formandspe-rioden. Formandsberetningen (se andet-steds) blev godtaget uden indvendinger.

3. Beretning fra FYC’s medlemmer fra DSC’s udvalg: Formanden aflagde beret-ning fra V-udvalget (omtalt andetsteds).

4. Godkendelse af regnskab og fastlæg-gelse af kontingent (foreslået uændret

150 kr. årligt): Regnskabet blev godkendt uden anmærkninger. Kontingentet er uændret 150 kr. årligt.

5. Indkomne forslag til sagsbehandling fra medlemmerne: Der var ingen indkomne forslag.

6. Valg af revisorer: Ulla Davidsen og Anne Sejer Knudsen fortsætter som revisorer i endnu et år.

7. Valg af formand: Den nuværende for-mand går af og formandsskabet skal iflg. vedtægterne overgå til Region Syd. Tina Svendstrup Poulsen blev valgt.

8. Valg af sekretær: Den nuværende sekre-tær går af og formandsskabet skal over-

gå til region syd. Kristian Altern Øvrehus blev valgt.

9. Valg til bestyrelsen: Region Nord: Sam Riahi trækker sig fra bestyrelsen. Niels Henrik Krarup blev valgt. Bent Raungard ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen. Region Syd: Jess Lambrechtsen træk-ker sig fra bestyrelsen, Tina Svendstrup Poulsen på valg, genopstillede og valgt til formand. Kristian Altern Øvrehus valgt (sekretær). Region Øst: Berit Jensen og Christian Jøns valgt. Det regionsfri man-dat er besat af Hanne Rasmussen, region Øst, der ikke var på valg.

10. Eventuelt: Der var intet under aktuelt.

Referat af ordinær generalforsamling i FYC Afholdt lørdag d 25.03.06 på Hindsgavl Slot, Middelfart

Af Merete Heitmann

Jorge Kizer og R. Devereux beskriver i N Engl J Med. 2005 Dec 1;353(22):2361-72. under overskriften »Klinisk Praksis« en gennem-gang af det vanskelige problem med patien-ten med en uforklaret apopleksi samtidigt med at patienten har et foramen ovale. Der er ifølge dette review ikke nogle lette løsnin-ger, men der præsenteres en glimrende gen-nemgang af litteraturen, der gør det lettere at træffe den rigtige beslutning om behand-ling hos den givne patient. Det understreges at emnet ikke er dækket af nogen guideline i det engelske sprogområde. Forfatterne anbefaler at man sikrer sig, at en patient med uforklaret apopleksi ikke har et åbent foramen ovale, med hjælp af enten TTE eller hyppigt TEE. Antikoagulationsbehandling og / eller lukning af foramen er naturligvis de vanskelige spørgsmål der skal besvares, hvis der findes et foramen ovale.

På den netop overståede ACC kongres var der tre sessioner der omhandlede dette emne. En af disse var en pro et contra ses-sion, hvor det er referentens synspunkt, at det er meget tvivlsomt om der er en årsag – virkning sammenhæng mellem et lille

spalteformet foramen ovale og en cerebral emboli, og derfor meget tvivlsom om der er indikation for at lukke denne defekt. Der er imidlertid forskel på foramen ovales stør-relse, og hos den enkelte patient skal der

bedømmes på den givne patients vilkår. Der skal altså stadig, ifølge de bedste anbefalin-ger, gennemføres en kvalitets ekko, enten TTE, eller TEE.

Foramen ovale hos yngre med uforklaret apopleksi


❤➜❤➜

OverskriftByline

Underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik under-rubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik under-rubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik underrubrik

Efteruddannelsesudvalget består af Medlem siden

Benedikte HaastrupViborg Sygehus

2001genvalgt 2004

Lene HolmvangH:S Rigshospitalet

2001genvalgt 2004

Jan BechH:S Rigsholspitalet

2002genvalgt 2005

Kristian Korsgaard ThomsenEsbjerg Sygehus

2002genvalgt 2005

Keld SørensenSkejby Sygehus

2004

Jens AarøeÅlborg Sygehus 2005

Niels GadsbøllRoskilde Amtssygehus 2005

I 2005 har udvalget afholdt kursus i TEE og klapsygdomme 17.-18. maj, arytmikursus 8.-9. juni samt State- of–the-Art kursus 24.-26. november.

Derudover har E-udvalget i samarbejde med arbejdsgruppen vedrørende ekkokar-diografi afholdt 4 kurser i ekkokardiografi (2 ekko I og 2 ekko II). Der har været meget stor søgning til disse kurser, og i flere tilfæl-de har en betydelig del af ansøgerne ikke kunne optages pga. begrænset kapacitet. Der arbejdes aktuelt på at udvide antallet af kurser samt udarbejde mere klare kriterier for hvilke læger, der skal prioriteres til disse kurser.

Også i 2005 har det været muligt at yde økonomisk støtte til 5 kommende kardiolo-ger mhp. deltagelse i internationale kurser.

Med hensyn til kursusaktivitet efterår 2006 / forår 2007 er der planer om at afholde kur-sus i hjerteinsufficiens, samt – som en nyska-belse – kursus i arvelige hjertesygdomme.

Efter vedtægterne for E-udvalget vælges medlemmerne for en periode på 3 år med mulighed for et genvalg. I indeværende år er

ingen af udvalgets medlemmer på genvalg og alle ønsker at fortsætte.

E-udvalgets aktiviteter støttes af Hjerte-foreningen, som takkes for den betydelige rammebevilling, der hvert år bliver stillet til rådighed for E-udvalget.

Niels Gadsbøll,Formand Efteruddannelsesudvalget

Kommende kurser i 2006Hjertesvigtkursus (opslag følger)

Arvelige hjertesygdomme (opslag følger).

Årsberetning fra Efteruddannelsesudvalget 2005-2006

KURSUS 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

TEE + + +

Ekkokardiografi + + + ++ + + + + + + + +

Basal TTE I + + + + +++ (+)

Basal TTE II + + + ++ (+)

Basal TEE +

Hjerteinsufficiens og transplantation + + + + + + (+)

Arytmi/elektrofysiologi + + + + + + + + +

Pacemaker/ ICD + + + + +

Iskæmisk hjertesygdom + + + + + + aflyst + +

Kardiofarmakologi + + +

Hjerteklapsygdom + + + + + + +

Klinisk hæmodynamik + + + +

Invasiv hæmodymamik +

Nuklearkardiologi + + +

Postoperative hjertekirurgiske pt. + +

Prævention og epidemiologi + aflyst

Forskningsmetodologi og videnskabsteo ri +

EDB / PC-kursus +

Kardiologisk radiologi +

Medfødte hjertesygdomme + + + + +

Hammersmith / Euroheart + + + + + + + + + + aflyst + +

ETP under ESC + + + + + + + + +

Intensiv kardiologi + +

Masterclass/spec.læge + +

State-of-the-art + +

Akut kardiologi +

Metabolisk syndrom +

Arvelige hjertesygdomme (+)

Why sex?Hvad er grunden til at parthenogenetisk reproduktion ikke er blevet den enerådende i vores del af det biologiske univers? Det er et godt spørgsmål i en tid hvor nogle betrag-ter beretningen om Adam og Eva som en legende og lidt eventyrlig, medens andre i stigende grad fastholder fortællin gens sand-hedsværdi. Der kan være god grund til at tænke lidt dybere over, hvorfor der udover kvinder også er plads til mænd. Biologisk set er mænd sådan set en luksus, eller et over-skud fra naturens side, der af en eller anden grund ikke dør ud. Spørgsmålet er måske lidt svært at forstå i vores del af verden, hvor for meget mad er et stort problem, men der er andre dele af verden og til andre tider, hvor knaphed på føde har været det domine-rende. Hvorfor holde liv i mændene?

Jeg ved godt at mange nu tænker, at det rabler for redaktøren, men tænk lige over hvad det er for mekanismer i vores biologi-ske systemer, der retfærdiggør opretholdelse af et hankønsvæsen, der betinger at køn-net reproduktion er en gevinst for arten. Parthenogenese er en reproduktionsform hvor alle fødes som kvinder, og hvor kvinder kan reproducere sig selv, uden mellemkomst af noget hankønsvæsen. Det er den domine-rende reproduktionsform i mange biologiske systemer, nogle dyrearter har endog mulig-hed for både kønnet og ukønnet reproduk-tion. Udfra et ernærings og energi synspunkt er hankønsvæsner en misforståelse og hvis det mandlige køn ikke bidrager væsentligt til yngelplejen er det ren luksus at opretholde denne biologiske opdeling i kønnene. Der er dyrearter – eks. vis knæleren, hvor det bio-logiske spild minimeres ved kønnet forplant-ning, idet hun-»knæleren« roligt og velover-vejet æder han-»knæleren«, efter han har gjort hvad der forventedes af ham.

Det er således trods denne sjældne und-tagelse et reelt biologisk problem at forklare gevinsten ved kønnet forplantning, på trods af de ernæringsmæssige omkostninger ved denne reproduktionsform.

Det er helt klart, at problemet om nytten af hankønsvæsner som her omtales, ikke har noget som helst med DCS’s medlemsskare at gøre. Det skal være sagt straks.

Et forsøg på at løse luksusproblemet om grunden til overlevelse af hankønsvæsner,

kan læses i Science fra 17. februar 2006, hvor to forskere fra Indiana University USA, viser empirisk, at der er en betydelig akkumulering af mutationer i et aseksuelt reproducerende system, sammenlignet med systemer der reproducere kønnet. Studierne er udført på Daphnia pulex, der både kan reproducere ukønnet og når rigeligheden af føde er større så kønnet reproduktion. Se fig. 2. Forekomsten af observerede funktionelle mutationer var klart hyppigere i gruppen af aseksuelt reproducerende dafnier. Således finder de at der er 17,7% uhensigtsmæssige mutationer i aseksuelt forplantede individer, mod 4,4% hos seksuelt forplantede indivi-der. Hvordan kan disse studier tolkes?

Prof. Rasmus Nielsen fra Biologisk Institut KU, forklarer det således: Man må forestille sig et system hvor en fordelagtig mutation (A) opstå i et individ, og en anden fordel-

agtig mutation (B) opstår i et andet gen i et andet individ, som ikke samtidigt har mutation A. I fravær af udveksling af gene-tisk materiale (aseksuel forplantning) vil enten mutation A eller B i løbet af nogen tid eliminere den anden mutation. Når A har en hyppighed på 100% er B elimineret, og visa versa. Rasmus Nielsen citerer en mere jordnær forklaring; du har to biler; en med defekt motor, og en med defekt gearkasse. Ingen af bilerne kan køre. Ved rekombination kan du få en bil både med fungerende gear og motor og en bil hvor både gear og motor ikke dur. Funktionelt vinder du en bil.

Studiet beviser ikke entydigt at den (Darwinistiske) selektion mod uhensigts-mæssige mutationer er forklaringen på at kønnet reproduktion opretholdes trods »udgiften« til at ernære alle hankønsvæs-


NYT FRA TIDSSKRIFTERNE

❤➜❤➜

nerne, men det er suggestivt understreges det i kommen-tarerne til studiet.

Så, mandlige kolleger, der stadig holder på med at læse denne klumme, det ser ud til at mænds eksistensberet-tigelse væsentligst er begrundet i at hjælper kvinderne af med uhensigtsmæssige mutationer, så næste genera-tion får færre. Det er heldigvis ikke sådan, at modellen fra knæleren er udviklet hos os, så der er grund til en vis optimisme for os mænd.

Det er yderligere interessant ved artiklen i Science at den er kommenteret – som ovenfor nævnt – af Prof. Rasmus Nielsen fra Center for Bioinformatik Biologisk Institut Københavns Universitet. Ifølge Rasmus Nielsens hjemme-side arbejder han overvejende med statistiske modeller appliceret på genetiske polymorfismer. Det er et område hvor mange kardiologiske arbejder fra Danmark ser dagens lys, både indenfor de mange varianter af genetisk påvirkning af kolesterolstofskiftet, og genetiske arbejder som baggrund for nogle arrytmier og cardiomyopatier. Samarbejde er en mulighed, står der på Rasmus Nielsens hjemmeside.

Redaktøren skylder Rasmus Nielsen megen tak for en letforståelig perspektiv artikel i Science, der danner bag-grund for denne klumme.

Red.

NYT FRA TIDSSKRIFTERNE

Fig. 2. Daphnia pulex. Tegning af J.J. Paschoud ( ca. 1790)Fra L. Jurine: Histoire des Monocles, qui se Trouvent aux Environs de Geneve.


❤➜❤➜

Stents og Stents …Af Anders Galløe, Kardiologisk afdeling, Gentofte

I behandlingen af koronararterie stenoser anvendes bl.a. ballondilatation og stentaf-levering, og med fremkomsten af medici-nafgivende stents er der kommet en ganske anden økonomi ind i behandlingen. At »vinde markedsandele« har for firmaerne en særskilt økonomisk betydning, og en række undersøgelser hvor de to førende medicinaf-givende stents direkte sammenlignes bliver publiceret.

Des hurtigere des bedre, men de forhold der synes gode på kort sigt kan måske blive en achilleshæl på længere sigt. Og som noget af det nyere viser follow up undersøgelserne, at der desværre kommer sene events også med de medicinafgivende stents.

Da de implanterede stents var nøgne, uden »medicin« (bare metal stents), var der en re-stenoserate på ca. 20% det første år afhængigt af læsionernes karakteristika. Og øjensynligt ingen nævneværdig senere re-stenosering. Med »Drug eluting stents« synes denne rate at være halveret – det første år. Men der synes at være flere reci-diver i andet tredje og fjerde år end for bare metal stents.

Ved sammenligning mellem drug eluting stents kan man se, at en type har en ganske ringe neo-intimadannelse (CYPHER), mens to andre drug eluting stents (TAXUS og ENDEAVOR) har væsentligt mere neo- inti-madannelse (i størrelsesordenen det dob-belte). Det fremgår i undersøgelserne som en større grad af diameter »Late loss« for de to sidstnævnte stents end for CYPHER.

Dette kunne være uden betydning med-mindre det var fulgt af en klinisk betydning, og her er der desværre en del bias der gør fortolkning særdeles vanskelig.

De undersøgelser, der navnlig har vist at CYPHER er klart bedre end TAXUS (eller ENDEAVOR), har alle indeholdt en plan-lagt re-angiografi efter 6 mdr. og en klinisk observationstid på 8-9 mdr. Angiografisk rutinekontrol kan desværre medføre, at det man så på angiografien kunne blive stentet hvis det så forsnævret ud (uanset om dette ville være sket hvis re-interventionerne alene var klinisk drevne). Og den længere kliniske observationstid end den angiogra-fiske observationstid muliggør, at re-inter-vention derfor vil forekomme hyppigere i de kar der havde mere neointima end i de kar hvor der ikke dannes så meget. Altså, at de ville favorisere outcome med CYPHER ver-sus TAXUS/ENDEAVOR. En række af de små studier viser dette mønster (eksempelvis ISAR-diabedes, ISAR-desire, Sirttax, Corpal). Det hidtil største studie mellem CYPHER og TAXUS (Reality) har ikke har vist dette.

Umiddelbart er det svært at tro, at der er noget bedre end CYPHER stenten – eller rettere: det er i hvert fald ikke den man mis-tænker for at være den dårligste.

I hvert fald ikke på kort sigt. Men det kan være, at den gunstige effekt måske opvejes af negative langtidseffekter, således at de andre drug eluting stents måske er bedre på lidt længere sigt. Det må kræve en hypotese:

Før ballon- og stent-æraen fik 8% af overlevende efter et myokardieinfarkt et nyt infarkt det efterfølgende år. Dette skyldtes nye stenoser, men også plaqueruptur i de gamle stenoser. Hvis man ser på en stentet koronararterie, så er neointima laget inderst, herefter stenten, det atherosclerotiske plaque og yderst resten af karret.

Det er formentlig publiceret her eller der allerede, men her skal blot nævnes, at en

Thiazid lavdosis stadig et 1. valgved hypertension 1, 2

- mens ß-blokkerne nu er et

kontroversielt valg!3, 4

mite m. KClbendroflumethiazid og kaliumklorid

du kan gøre en forskel ved dit valg af antihypertensivt præparat

Referencer: 1. Hypertensio arterialis - behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab 2004 - www.hypertension.suite.dk 2. IRF. Studieanmeldelse: ASCOT-BPLA. IRFonline publikation sep-2005 3. Lindholm LH et al. Lancet 2005; 366: 1545-53 4. Beevers DG. Lancet 2005; 366: 1510-2100529 DIX © LEO MAR 2006 CVR. NO. 56759514. Alle LEO varemærker som er nævnt, ejes af LEO Pharma A/S.

LEO®

THE LANCET october 18, 2005

Should betablockers remain first choice in the treatment of primaryhypertension? A meta-analysis.3

The end of betablockers for uncomplicated hypertension?4” ”

” ”

Centyl_A4_100529 16/03/06 9:29 Side 1

DEBATForkortet produktresume, det fuldstændige produktresu-me (26. august 2005) kan rekvireres hos LEO PharmaNordic.

Centyl® med kaliumklorid bendroflumethiazid og kalium-klorid Kombinationspræparat: 1 tablet indeholder 2,5 mgbendroflumethiazid og 573 mg kaliumklorid (7,7 mmol kal-ium). Indikationer: Arteriel hypertension. Ødemer.Diabetes insipidus. Forebyggelse af recidiverende calciu-mholdige nyresten. Kontraindikationer: Anuri eller urinre-tention. Svært nedsat nyre- eller leverfunktion. Alvorligeelektrolytforstyrrelser eller andre tilstande som kan føre tilhyperkaliæmi. Addisons sygdom. Arthritis urica.Ulcerationer i eller obstruktion af mavetarmkanalen.Overfølsomhed over for bendroflumethiazid, andre thiazi-der og antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen samt andretæt beslægtede sulfonamider eller over for et eller flere afhjælpestofferne. Særlige forsigtighedsregler vedrørendebrugen: Bør anvendes med forsigtighed hos patienter mednedsat nyre- eller leverfunktion og hos patienter medpotentiel obstruktion af urinvejene. Elektrolytstatus, speci-elt serumkalium og –natrium, bør kontrolleres jævnligt.Thiazider kan fremprovokere hyperglykæmi og glukosurihos diabetikere og patienter med nedsat glucosetolerance.Det kan her være nødvendigt at justere den antidiabetiskebehandling. Thiazider kan medføre hyperurikæmi og frem-provokere eller forværre anfald af arthritis urica. Bendro-flumethiazid kan forværre eller aktivere systemisk lupuserythematosus. Kaliumklorid bør administreres med storforsigtighed til patienter med hjertesygdomme eller til-stande, der kan føre til hyperkaliæmi, som fx nyre- ellerbinyrebarkinsufficiens, akut dehydrering eller omfattendevævsbeskadigelse. Kaliumklorid kan medføre ulcerationeri mavetarmkanalen, især i tyndtarmen. Kaliumklorid børadministreres med forsigtighed til patienter, hvor passagengennem mavetarmkanalen er forsinket. Behandlingen skalseponeres, hvis der optræder kraftig kvalme, opkastningeller mavesmerter. Bør anvendes med forsigtighed hoshypotensive patienter. Bør ikke anvendes i kombinationmed lithium, se afsnit om ”Interaktioner”. Indeholder sac-charose: Bør ikke anvendes til patienter med arvelig fru-ctoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og suc-craseisomaltasemangel. Interaktioner: NSAID hæmmereffekten. Probenecid hæmmer den renale tubulære sekret-ion af thiazider. Kolestyramin og kolestripol reducererabsorptionen af thiazider. Øget risiko for hyperkaliæmi vedsamtidig behandling med kaliumbesparende diuretika,ACE-hæmmere eller angiotensin-II-receptorantagonister.Thiazider kan øge nefrotoksisiteten af NSAID. Virkningen afdigitalisglykosider og ikke-depolariserende neuromusku-lære blokkere kan forstærkes. Hypokaliæmi kan desudenøge risikoen for arytmier i forbindelse med lægemidler, derforlænger QT intervallet. Den kaliumsænkende effekt afthiazider kan øges af kortikosteroider, kortikotropin, beta-2-agonister og amphotericin B samt lakrids. Samtidigbehandling med tacrolimus øger risikoen for hyperkaliæmi.Den hypotensive virkning af visse andre lægemidler kanpotenseres fx tricykliske antidepressiva. Ortostatisk hypo-tension kan fremmes af opioider, alkohol og barbiturater.Potenserer den diuretiske og natriuretiske effekt af loop-diuretika. Additiv synergistisk effekt indgivet sammen medandre antihypertensiva. Udskillelsen af calcium i urin redu-ceres, hvilket kan medføre hypercalcæmi. Dette kan fors-tærkes ved indtagelse af bl.a. calciumcarbonat, vitamin Dog vitamin D analoger. Den kaliuretiske effekt modvirkes afkaliumbesparende diuretika. Hæmmer eliminationen aflithium. Ved samtidig behandling med cyklofosfamid og etthiaziddiuretikum ses 20-25% reduktion i antallet af neu-trofile granulocytter, og samtidig behandling bør ske underomhyggelig kontrol af granulocytter. Thiazider indgivetsammen med andre lægemidler, som kan medføre fotosen-sibilitet, kan forstærke sådanne reaktioner. Bivirkninger:Frekvensen er afhængig af dosis. Almindelig - meget almin-delig (›1/100): Hovedpine, svimmelhed, træthed, kvalme ogopkastninger. *Hypokaliæmi, nedsat glucosetolerance,hyperglykæmi, hyperurikæmi. Ikke almindelig (›1/1.000 og‹1/100): Paræstesi. Ortostatisk hypotension.Fotosensibiliseringsreaktioner, hududslæt. Muskel-kramper. Impotens. *Hyponatriæmi, *hypomagnesæmi,hypercalcæmi. Sjælden – meget sjælden (‹1/1.000):Thrombocytopeni, granulocytopeni. Pruritus. *Hypo-chloræmisk alkalose, hyperurikæmi med anfald af arthritisurica. Vasculitis. Hyppighed ukendt: Dehydrering,* hypo-calcæmi, diabetes mellitus, arthritis urica. Anoreksi.Metabolisk acidose. Hyperkaliæmi ved nedsat nyrefunkti-on. Syncope. Hypotension. Mundtørhed, diaré, forstoppel-se, gastrisk irritation. Myalgia. Asteni. Tørst.*Elektrolytforstyrrelser ses især ved langtidsbehandling.Graviditet: Bør kun anvendes på tvingende indikation.Amning: Bør ikke anvendes. Dosering: Alle indikationer ;Voksne: 1-2 tabletter (2,5 -5 mg bendroflumethiazid) 1-2gange daglig. Tabletterne skal synkes hele. Børn: Bør ikkeanvendes. Nedsat nyre-og leverfunktion: Dosis afhængeraf graden, og justeres under observation af effekt og bivirk-ninger. Bør ikke anvendes ved kreatininclearance mindreend 30 ml/min. Overdosering: Thiaziddiuretika kan i højedoser medføre elektrolytforstyrrelser, dehydrering og poly-uri. Behandling: Korrektion af væske- og elektrolytbalan-ce. Pakninger og priser: 25 stk. 43,15 kr., 100 stk. 143,05kr., 250 stk. 337,60 kr. Tilskudsberettiget - Udl. B

Centyl® Mite med kaliumklorid bendroflumethiazid og kal-iumklorid Kombinationspræparat: 1 tablet indeholder 1,25mg bendroflumethiazid og 573 mg kaliumklorid (7,7 mmolkalium). Dosering: Arteriel hypertension; Voksne: 1-2 tab-letter (1,25-2,5 mg bendroflumethiazid) 1-2 gange daglig.Øvrige indikationer; Voksne: 2-4 tabletter (2,5-5 mg ben-droflumethiazid) 1-2 gange daglig. Tabletterne skal synkeshele. Børn: Bør ikke anvendes. Nedsat nyre- og leverfunkti-on: Se Centyl® med kaliumklorid. Øvrige oplysninger: SeCentyl® med kaliumklorid Pakninger og priser: 100 stk.87,05 kr., 250 stk. 197,30 kr. Tilskudsberettiget - Udl. B

Centyl_A4_100529 16/03/06 9:29 Side 2


❤➜❤➜

tyk »tapetsering« indenfor et atherosclero-tisk plaque formentlig bedre forsegler det potentielt inflammerbare område og derved mindsker muligheden for plaqueruptur med fornyet inflammation, restenosering (der er ikke længere medicin på stenten) eller endog stent trombosering.

De nøgne stents havde en tyk intimapro-liferation og synes at forsegle det atherosc-lerotiske plaque således at der næsten intet skete senere end i det første år.

Man ville derfor forvente, at CYPHER stenten havde det mest åbne kar med fær-rest restenoser i den første tid, men den ringeste forsegling og derfor fortsat resteno-sering i de efterfølgende år. Og at TAXUS og ENDEAVOR stent’ene ville opføre sig som en mellemting mellem en nøgen stent og CYPHER stenten.

Major adverse cardiac events (MACE) indeholder kombinationerne af bl.a. død, reinfarkt og target lesion revascularisation (TLR) og afbildes i event free survival curves.

Forudsætningen i survival curves er bl.a.:For ethvert observationstidspunkt er popu-lationen ændret!!!!!

I starten er populationen intakt. Men efter de første ptt. er udgået pga. event, så er restpopulationen »en anden« fordi de sygeste netop er udgået først i forløbet. Alle eventcurver har derfor indbygget, at hæld-ningen »flader ud« over tid.

Vi ser sædvanligvis efter, om kurverne stadig spreder, som tegn på at behandlingen stadig virker. En forureningskilde er, at der optræder en række events som i virkelig-heden er grundsygdommens videre forløb

og ikke egentlig device relateret – altså blot støj. Den rene vare kunne derfor være target lesion revascularisation, men target lesion failure er ikke med i denne parame-ter, så et par kurver fra PARIS COURSE OF REVASCULARISATION 2005 skal vises.

Figur 1. Fire års observation for Cypher stents i RAVEL studiet. Den nøgne stent kurve er stejl i starten, mens sirolimus (=Cypher) er skrå. Og lige ved at krydse efter fire år. Bliver den herefter dårligere?

Kurven over TLR synes mindre dramatisk, men den ene er nærmest vandret – den anden mere skrå.

Figur 2. TLR for RAVEL. Fire års resultaterne i Ravel viser, at TLR kommer dryssende år for år i cyphergruppen. Det synes ikke helt at være tilfældet for Bare metal stents. Samme mønster i Sirius (=Cypher) tre års follow up med ialt 7.1% TLR på tre år. 2 ud af af 3 TLR kommer indenfor det første år. 1 af tre TLR i andet eller tredie år. Altså TLR efter 1 år ca 5% Efter 2 år 6.2% Efter 3 år 7.1%.

For taxus trials ses:

Figur 3. Kombination af flere TAXUS trials. TLR rate efter ni mdr på 5.8%. Efter to år 7.8%

Tilvækst i størrelsesordenen ca. 2% i det andet år (i sværere læsioner end i SIRIUS trials)

Figur 4. Taxus IV trial. Det er små tal i det hele taget.

5,6 og 7%. Men der er TLR i det andet/tre-die år. De kommer dryssende. Det er som om Bare metal stenten får hurtigt MACE. De er nærmest overstået indenfor ½-1 år. Siriusstentens TLR kommer dryssende. TAXUS og ENDEAVOR ligger nærmest midt imellem.

I Danmark har de fem universitetshospitaler lavet en organisation til at udføre stent-sammenligninger på randomiseret vis. Den første undersøgelse med 1500 patienter er afsluttet og langtids follow up står overfor publicering.

Den anden undersøgelse bliver verdens største undersøgelse med 2100 randomise-rede patienter inkluderet, og vil være med til at besvare, om det er REALITY trial – eller de fem små trials – der bedst viser clinical out-come for TAXUS og CYPHER. Ni mdr. follow-up resultatet for den danske undersøgelse forventes publiceret oktober 2006, men eventopsporing fortsætter indtil videre mhp. at kunne besvare ovennævnte problemstil-ling. Både Cypher og TAXUS firmaerne har deltaget i både den første og den anden undersøgelse og ydet finansiel opbakning. Et samarbjede vi håber kan fortsætte i de næste undersøgelser, hvoraf den tredje aktu-elt randomiserer patienter.

Så indtil videre er der god grund til at afvente resultatet af verdens hidtil største undersøgelse mellem CYPHER og TAXUS. Ikke blot for at se hvilken stent der kunne være den bedste, men mindst ligeså vigtigt for at se, om major cardiac adverse events kommer dryssende i år to, tre og fire. ❤

�

Figur 1 Figur 2

Figur 3 Figur 4


DEBAT

❤➜❤➜

For mange år siden – længe før ekkokardio-grafi var i almindelig brug – overhørte Deres ærede forfatter en grov fornærmelse: En flok brovtende thoraxkirurger gav tilkende, at stetoskopet efter deres mening burde kaldes »the guessing tube«.

Og for ganske nylig kunne en – absolut opvakt og meget dygtig – yngre kardiologisk overlæge fremsætte en lignende påstand; hans argumenter var følgende:

Der er så få nulevende kardiologer tilbage, der mestrer kunsten at stetoskopere på højeste niveau, fx efter standarden i Alf Wennevold og Asger Pedersen’s gamle lære-bog (fra 1970’erne og vel efterhånden en bibliofil sjældenhed), at det i praksis er umu-ligt at oplære nutidens yngre kardiologer – og intern medicinere – i denne ædle kunst, og at man derfor lige så godt kan droppe det antikverede redskab – stetoskopet.

Desuden har mange andre forældede kar-diologiske undersøgelsesmetoder for længst lidt strådøden – hvem husker i dag noget

som helst om vektorkardiografi, ballistokar-diografi, Master’s trappe, systoliske tidsinter-valler, apexkardiografi etc.

Til en begyndelse kunne man slå fast, at ste-toskopet i hvert fald kan bruges til tre ting:• at måle BT med• at tælle hjertefrekvensen ved atrieflimren

med, og • at anbringe kækt om nakken, så man ved

dette »cool’e look« signalerer beslutsom-hed og akut professionelt beredskab.

Dette sidste formål er undersøgt hos 100 stetoskopbrugere mht. hvor kvikt og effek-tivt stetoskopet kom i brug fra positionen omkring nakken versus fra kittellommen. Til trods for en yngre alder hos nakkebærerne, kom stetoskopet væsentlig hurtigere i funk-tion fra kittellommen; se: Hanley WB, Hanley AJ. CMAJ 2000;163:1562-3.

Der kan næppe være tvivl om, at stetosko-pets største konkurrent er ekkokardiografen. Let tilgængelig, imponerende i sin billed-kvalitet, overbevisende tydelige fund selv

hos s.k. »vanskelige« patienter. Intet under, at enhver bedside kardiolog så meget hel-lere smækker transduceren på, i stedet for at spilde tid på grundig og langsommelig stetoskopi.

Det må man acceptere – men kvaliteten af den enkelte ekkokardiografør åbner jo for endnu flere problemer end st.c. – billedet skal trods alt både læses og fortolkes, og heri er der mulighed for både falsk positive og falsk negative resultater, se fx Vignon P. Portable echocardiographs: useful or futile?

Arch Mal Coeur Vaiss 2003;96:1202-9 hvor der står:»Hand-carried ultrasound devices may be considered as a »visual stethoscope« which provides an extension of the physical exami-nation, but not as a potential alternative to standard transthoracic echocardiography.«

Der er mange jammer-artikler i de sidste års litteratur om hvor dårlig træningen i hjertestetoskopi er; denne træning bør opru-stes, pensum udvides o.s.v., se fx Woywodt A et al. A novel multimedia tool to improve bedside teaching of cardiac auscultation. Postgrad Med J. 2004;80:355-7, eller

Wranne B et al. To use the stethoscope correctly is not easy. The intricate art of auscultation should receive more atten-tion in medical education. Läkartidningen 1999;96:2981-4. In the article it is argued that more time in medical education should be allocated to stethoscopy, so that it can be used in selecting patients who will ben-efit most from examination with modern diagnostic tools.

I en artikel (Mangione S, Nieman LZ. Cardiac auscultatory skills of internal medicine and family practice trainees. A comparison of diagnostic proficiency. JAMA 1997;278:717-22.) konkluderes det, at: »Both internal medicine and family practice trainees had a disturbingly low identifica-tion rate for 12 important and commonly encountered cardiac events. This study sug-gests a need to improve the teaching and assessment of cardiac auscultation…«

– og sådan kunne man blive ved.

Men i virkeligheden er det vel endnu vigti-gere at flest mulige kardiologer med klinisk, diagnostisk ansvar bliver rigtig gode til ekko. Minimums-standarder for speciallægeud-dannelsen findes, men er det nok?

Imidlertid vil ekko næppe nogensinde blive til et primært screeningsværktøj; man har såmænd talt om en slags opportunistisk screening for visse patientgrupper, fx ved alders-rutine-undersøgelser, hos patienter

med atrieflimren eller hos elite sportsfolk. I den daglige klinik er og bliver stetosko-

pet dog det nærmeste man kan komme på et effektivt, billigt og (i nogle ører) kvalifice-ret visitationsredskab.

Der er i voksen-kardiologiens diagnostiske virksomhed en håndfuld sygdomme, hvor stetoskopet (måske) kan være til nytte, og i hvert fald afgøre hvornår ekkokardiografi – mere eller mindre akut – skal udføres.

Det er hyppige sygdomme i den daglige klinik, og de vil pga. antallet af ældre hjerte-patienter med sikkerhed blive endnu hyp-pigere i fremtiden.

Det drejer sig om hjerteinsufficiens (CHF), aortastenose (AS), mitralinsufficiens (MR), mitralprolaps (MVP), ventrikelseptumdefekt (VSD), atrieseptumdefekt (ASD) – og så hos de yngre en plethora af fysiologiske mislyde.

Lad os se på stetoskopets rolle hos hver af disse, som primært diagnostisk instrument og som værktøj til en semikvantitativ vurde-ring af lidelsens sværhedsgrad.

Foruden de mere eller mindre synlige tegn på hjertesvigt (åbenlys dyspnø ved almin-delig trafik, højresidige stasefænomener og »våd« stase ved st.p.) har en s.k. diastolisk galoprytme, dvs. en tydelig, lavfrekvent 3. lyd, fra gammel tid været anset som et sik-kert fund ved myokardiesvigt førende til syndromet hjertesvigt. At man kan høre en sådan S-3 galop hos mange ptt. med CHF er ubetvivleligt; hvor meget det egentlig bidrager til at befæste diagnosen er noget mere usikkert, og i en artikel (af Lok CE et al. The accuracy and interobserver agreement in detecting the ’gallop sounds’ by cardiac auscultation. Chest 1998;114:1283-8.) fandt man følgende:»The agreement between observers and the phonocardiographic gold standard in the correct identification of S4 and S3 was poor and the lack of agreement did not appear to be a function of the experience of the observers. The overall interobserver agre-ement for the detection of either S4 or S3 was little better than chance alone.«

– altså, exit diastolisk galoprytme som et reproducerbart, lærbart eller brugbart fund ved CHF.

Aortastenosen er hyppig hos seniore ptt. – eller det er i hvert fald en systolisk mislyd over basis cordis: Flow-præget, ofte ru, af styrke 2-3 eller mere (definitionen af en styrke 3/6 mislyd er, at den kan selv en kirurg høre) og med en 2. lyd af varierende styrke; og kunsten er jo nu at visitere de rigtige til ekkokardiografi. Kan det mon lade sig gøre ?

I en artikel fra Zürich er netop dette undersøgt, og foruden AS er også ptt. med MR, MVP, VSD og HCMP medtaget:

Attenhofer Jost CH et al. Echocardio-graphy in the evaluation of systolic murmurs of unknown cause. Am J Med 2000;108:614-20.

»Ren st.c.« på 100 voksne (dvs. ingen anamnese eller EKG til vejledning) og med Ekko som facit viste følgende: »The sensitivity of the cardiac examination was acceptable for detecting ventricular septal defect (100% [4 of 4]), isolated mitral regurgitation (88% [26 of 36]), aortic stenosis (71% [21 of 29]), and a functional murmur (67% [14 of 21]), but not for intra-ventricular pressure gradients (18% [2 of 11]), aortic regurgitation (21% [6 of 28]), combined aortic and mitral valve disease (55% [6 of 11]), and mitral valve prolapse (55% [12 of 22]). In 6 patients, the degree of aortic stenosis was misjudged on the clinical examination, mainly because of a severely diminished left ventricular ejection fraction. Significant heart disease was mis-sed completely in only two patients. CONCLUSION: In adults with a systolic murmur of unknown cause, a functional murmur can usually be distinguished from an organic murmur. However, the ability of the cardiac examination to assess the exact cause of the murmur is limited, especially if more than one lesion is present. Thus, echocardiography should be performed in patients with systolic murmurs of unknown cause who are suspected of having signifi-cant heart disease.«

Stetoskopet – hvad skal det bruges til?Af John Godtfredsen


❤➜❤➜

Kommentar: Denne måde at stetoskopere »blindt« på er lidt kunstig, så det er muligt, at de fundne sensitiviteter ville kunne øges noget ved kendskab til anamnese og EKG – men det er jo klart, at 100% sensitivitet aldrig vil kunne opnås.

Desuden viser dette (lille) studie interes-sante forskelle imellem de forskellige finale (ekko)diagnoser:

Hvor sensitiviteterne forekommer rime-ligt præcise for AS’, MR’s og de funktionelle systoliske mislydes vedkommende, er der vanskeligheder med aortainsufficiens (den svage diastoliske mislyd), og når AS + MR forekommer samtidigt; ved HCMP hvor det netop er karakteristisk, at mislyden både kan ligne AS og MR. Og ved mitralprolaps, der har det midtsystoliske klik (msc) som ken-

demærke, skal man have hørt msc mange gange for at kunne genkende dette (meget specielle) lydfænomen. Problemet med at undervurdere en aortastenose pga. dårlig ve.ventrikelfunktion er ikke overraskende, det forekom også i gamle dage, når man ved hjertekateterisation anvendte Gorlin’s for-mel til udregning af klaparealet.

Lidt opmuntrende – og i hjertestetoskopi-ens favør – er det dog at kun to ptt. (2,0%) blev helt miskendt.

ASD forekom ikke i denne serie, og er som bekendt den hyppigste kongenitte hjerte-sygdom hos (yngre) voksne. Den pulmonale uddrivningsmislyd er kardinalfundet, men da den fuldstændig ligner den fysiologiske pul-monale flowmislyd (også hyppig hos yngre

voksne, især de meget sporty), hænger hele mistanken om ASD på, at man kan høre den fikserede, spaltede 2. lyd over pulmonalen. Den bedste måde at lære de (normale) stetoskopiske spaltningsforhold for 2. lyd at kende på, er at finde en slank yngling, og så stetoskopere løs, alt i medens han trækker vejret dybt og langsomt, men ikke støjende, så vil man let kunne høre den brede spalt-ning under inspirationen og dens forsvinden ved expirationen – lige over pulmonalen i IC 2 sin.

Til slut et par »bon mots« fra en større panegyrisk artikel om hjertestetoskopi:Richardson TR, Moody JM Jr. Bedside cardiac examination: constancy in a sea of change Curr Probl Cardiol 2000;25:783-825.

D’herrer skriver bl.a.: … The general trend in the recent literature has been to highlight the difficulties and shortcomings of the physical examination and to attribute these difficulties to deficiencies in training rather than to intrinsic weaknesses in auscultation itself. The call is for better training … indivi-dual training may be warranted at the post-graduate level and in the large community of practicing internists and cardiologists.… The teaching of auscultation has been an area of recognized importance in patient care since the inception of auscultation as a medical art.… with the advent of commercially avai-lable CD-ROM devices, newer, better-inte-grated teaching devices have been develo-ped…… However, nowhere else in the practice of medicine is a mentor approach more valua-ble than in learning auscultation.

Og I denne konstatering kan Deres referent ikke være uenig … ❤


BEHANDL TIDLIGT VED NSTEMI

Forhøjede hjerteenzymer, eventuelt PCI

…det er tid til Integrilin® (eptifibatid)

Integrilin er den eneste "small molecule" GPIIb/IIIa-hæmmer, som har vist

signifikant reduktion i dødsfald eller MI 30 dage efter start af behandlingen

- ved tidlig brug og inden interventionen1,2

Integrilin® (eptifibatid) Indikation: Integrilin er beregnet til anvendelse sammen med acetylsalicylsyre og ufraktioneret heparin. Integrilin er indiceret til forebyggelse af tidligt opstå-ende MI hos patienter med ustabil angina eller non-Q tak-MI med det sidste anfald af brystsmerter inden for 24 timer og med EKG-ændringer og/eller forhøjede hjerteenzymer. De patienter, som mest sandsynligt vil have gavn af Integrilin behandling er de, som har høj risiko for at udvikle MI inden for de første 3-4 dage efter at de akutte anginasymptomerdebuterede inkl. fx de patienter, som med stor sandsynlighed skal have foretaget en tidlig PTCA. Dosering voksne (> 18 år): Kun til hospitalsbrug anvendt af speciallæger med erfaring i behandling af akutte koronarsyndromer. Ved ustabil angina eller non-Q tak-MI: Iv bolus 180 mikg/kg efterfulgt af kontinuerlig infusion 2 mikg/kg/minut i op til 72 timer indtil bypassoperation eller udskrivning. Ved PCI fortsættes infusionen i 20-24 timer (samlet max behandling 96 timer). Ved akut hjertekirurgi afsluttes infusionen straks. Ved semi-elektiv kirurgi kan infusionen stoppes passende, så der gives tid til gendannelse af normal blodpladefunktion. Ved leverinsufficiens og alvorlig nyreinsufficiens: Begrænset erfaring.Forsigtighed tilrådes. Kontraindikationer: Bl.a. tegn på aktiv eller nylig indre blødning. Se i øvrigt produktresumé. Forsigtighedsregler: Ingen erfaring sammen med LMH. Se i øvrigtproduktresumé. Begrænset erfaring ved overdosering, dog ingen tegn på svære bivirkninger, men potentiel risiko for blødninger. Interaktioner: Tilsyneladende ikke indvirkning på blødninger ved brug af warfarin og dipyridamol. Mulig øget risiko for blødning ved indgift sammen med streptokinase. Graviditet og amning: Erfaringsgrundlaget er ringe. Bivirkninger:Bl.a. blødninger. Hypotension. Se i øvrigt produktresumé. Udlevering begr.Forkortet udgave af det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, der fås hos GlaxoSmithKline eller på www.laegemiddelstyrelsen.dk

Pakninger og priser pr. 02.01.2006: Vnr 13 61 01 Injektionsvæske 2 mg/ml 10 ml i hætteglas 230,10 krVnr 13 60 93 Infusionsvæske 0,75 mg/ml100 ml i hætteglas 688,00 kr

Referencer:1) The PURSUIT trial investigators, N Eng J Med 1998; 339: 436-443 2) The PRISM-PLUS Study Investigators. N Eng J Med 1998; 338: 1488-1497

I n t e r v e n é r f ø r i n t e r v e n t i o n e n

Nykær 682605 BrøndbyTlf. 36 35 91 00Fax 36 35 91 01www.glaxosmithkline.dk

Integrilin_annonse_210x296_januar2006.qxp 20.12.2005 13:18 Side 1

❤➜❤➜

Mødet var et rigtigt vintermøde med kulde og rusk på rejsen. Der var sygdom blandt foredragsholdere, og vi syntes vel alle, at en vis vinterdepression var på vej. Mødet blev trods alle disse vanskeligheder en stor suc-ces med omkring 60-75 tilhørere, der havde fundet vej. De fik otte foredrag om aortas sygdomme, startende i aortaroden og slut-tende med stents i den abdominale aorta.

Christian Hassager holdt et foredrag om klinik og bedømmelse af Aorta insufficiens, i stedet for den sygdomsramte Lars Køber. Christian havde kort tid til at få et foredrag på harddisken, men det lykkedes flot. Første del omhandlede den kliniske bedømmelse af patienten med AI. Udover præcis beskri-velse af hjertesvigtssymptomer, er der ikke meget fra den gamle klinik der har mening i dag. Derimod er en perfekt visualisering med TEE ekko et »sine qua non« i den klini-ske bedømmelse, og det må skaffes for alle patienters vedkommende. Måling af bred-den af regurgitationsjettet på klapniveau er det mest relevante og pålidelige fund, men det kan suppleres med udbredelsen af regurgitationsjet i apex, eller bestemmelse af regurgitationsfraktion.

Prognosen for patienterne blev rekapitu-leret, og det blev understreget, at det ikke »bare« er en lille utæthed i en klap. Blandt de symptomatiske patienter dør 10-20% pr. år og blandt de asymptomatiske med nedsat EF(< 60%) er dødeligheden pr. år > 5%. og optil 25% får hjertesvigtssymp-tomer. Blandt de asymptomatiske med bevaret ventrikelfunktion er dødeligheden 0,2% pr. år eller 2% på ti år hvilket er en realistisk tidshorisont at bedømme for en sådan patient. En 30-40% vil på ti år udvikle symptomer eller en falden EF.

Den medicinske behandling er der sat et betydeligt spørgsmålstegn ved, efter en undersøgelse af Evangelista og medarbej-dere i N Engl J Med 2005; 353:1342-49. Den

gamle tradition med at behandle med peri-fere calcium blokker får et skud for boven i denne randomiserede og velgennemførte undersøgelse. Af vigtig medicinsk behand-ling for patienten er udover fast kontrol, en omhyggelig endocardit profylakse tilbage.

Operationsindikationen er således det vig-tigste for en kardiolog at kende og Christian Hassager summerede dette til straks, for den symptomatiske patient. Hos patienten uden symptomer, bedømmes med ekko volumen-belastning af ventriklen, og en EF < 60% eller LVESd > 2,5 cm / m2, eller LVEDd > 7,5 cm. giver indikation for operation.

Søren Aggestrup Thoraxkirurgisk afdeling Gentofte pointerede i sit foredrag, at syg-domme i mange tilfælde sidder i aorta ascendens og ikke i selve klappen, så det var altafgørende for en kirurg at kende STJ afstanden, der er aortas bredde ved den SinoTubulareJunction – altså lige ovenover sinus aorta. Ved en række flotte billeder gennemgik Søren principperne for klapbe-varende operationer. Mortaliteten ved ope-ration for AI isoleret ligger i omkring 3-4% som 30 dags mortalitet. Diskussionen om klapprotese contra en biologisk klap med eller uden stent blev bredt behandlet. Det blev anført at det fagligt er svært at svare

på hvor lang tid en biologisk klap holder, det blev samtidigt fremført at 10-15 års risiko ved permanent AK behandling ej heller er uden betydning.

Henning Rud Andersen Skejby Sygehus for-talte med megen selvironi og charme om den første endovaskulære kateterbaserede hjerteklap, som Henning udførte for år siden. Fortællingen starter på AHA kongres-sen 1991, hvor Hennnig Rud hørte to unge fyre – en doktor Palmar og en doktor Schatz – fortælle om deres erfaringer med at lave stents til koronarkarrene. Det inspirerede til at løse problemet, at der var mange ældre der var for syge til at tåle aortaklapope-ration. Kunne man lave en kateterbaseret teknik, så man kunne indsætte en biologisk aortaklap?

Med megen entusiasme og en vis portion Georg Gearløs, lykkedes det at lave og med kateter at sætte en hjemmelavet klap ind i aorta ascendens på en gris.

Nu var det så vist at det kunne lade sig gøre og Henning Rud gik videre med at arbejde videnskabeligt med DANAMI 2.

Andre tog ideen op med den kateter-baserede aortaklap, bl.a. Bonhoeffer et al: Conduits and pulmonary valve 2000; Cribier et al: (Edwards valve) Degenerative aortic stenosis 2002; Grube et al: (Core Valve) Aortic stenosis/insufficiency 2005.

Fællesmødet mellem DCS og DTS 26. januar 2006 Odense

Af Jørgen Videbæk og John Godtfredsen

SygehistorieEn seniormedborger på 83 år henvises til vurdering af atrieflimren (AF) ledsaget af fornemmelsen af dårlig almentilstand, træthed, svagelighed og elendighed. Han har i årevis haft tendens til cruralødemer, behandlet med støttestrømper, men der-udover ingen egentlige hjertesymptomer. Bortset fra en prostataoperation har han indtil nuværende altid været åndsfrisk, rask og rørig.

Men for knap fem måneder siden – i sit sommerhus – blev han bidt i venstre hånd af en hugorm (Vipera berus). Hurtig trans-port til det lokale centralsygehus, hvor han behørigt blev indlagt i intensiv afsnit og behandlet med antihistamin og penicillin; intet kardialt at bemærke, og da der ikke på dette tidspunkt var nogen særlig lokalreak-tion foretoges intet yderligere, og han blev udskrevet efter 24 timers observation.

De følgende par uger udviklede han et betydeligt ødem af hele venstre OE (se fig.), der var tung og smertende. Efter at dette havde varet i fire ugers tid tog patienten selv kontakt til BBH’s giftcentral, hvor man påvi-ste AF og behandlede med sparkal og ASA 75 mg. Gradvis fortog læsionen af armen sig, men almensymptomerne persisterede.

Objektivt fandtes på EKG AF med frekvens 55-75, BT 118/80; god AT og ved st.p. et c. i.a.

Ekkokardiografi viste overraskende moderat svær trikuspidalinsufficiens med dilateret, hypokontraktil højre ventrikel og forstørret højre atrium, men et normalt pulmonaltryk. De venstresidige forhold helt normale.

På grund af den dilaterede ventrikel (og ikke som frekvenskontrol) gaves digoxin og da den tromboemboliske risiko estimeredes til < 3% p.a. afstod man fra marevanbe-handling og fortsatte diuretikum og ASA.

Efter nogle uger genvandt patienten sin (næsten) sædvanlige vigør.

Som en sær coincidens modtog Dr. Jeroni-mus dagen efter denne konsultation – med sin brevduepost – den seneste udgave af BMJ, hvori følgende artikel stod at læse:Warrell DA. Treatment of bites by adders and exotic venomous snakes. BMJ 2005;331:1244-47.

Og heraf fremgik det, at hugormebid undertiden kompliceres af atrieflimren og at man bør immobilisere den skadede extre-mitet for at reducere og minimere giftens spredning og dermed graden af lokalreakti-on. Men fatale tilfælde er sjældne, mest hos små børn, og mest pga. en akut anafylaktisk reaktion.

KommentarHvorfor fik nu denne patient AF? – spurgte han. Over dette spørgsmål måtte Dr. Jero-nimus klø sig noget i nakken. Både den givne tidsramme, ætiologi og patogenese skulle tages i betragtning.

Akut AF kan der næppe være tale om, det ville man have konstateret på intensiv afdelingen. Patienten selv bemærkede ikke hjertesymptomer i de fire uger inden at gift-centralen undersøgte ham; kun lokalsymp-tomerne fra armen og den tiltagende dårlige almentilstand var fremherskende. Og AF er hos de ældre – med en spontan langsom ventrikelaktion – kun subjektivt erkendt hos ca. 50%, det ved man fra AFASAK-studierne.

Men det er sandsynligt, at AF er præci-piteret i dette tidsrum, og at det faldende minutvolumen pga. AF (jfr. at atriernes bidrag til slagvolumen tiltager betydeligt med alderen) kan have medvirket til den skridende AT.

Til gengæld er det usandsynligt, at for-størrelsen af de højresidige kamre er opstået akut eller subakut ved hugormebiddet, jfr. at pt. havde haft cruralødemer i årevis – formentlig pga. en mindre trikuspidalin-sufficiens, der meget vel kan være blevet mere udtalt pga. AF (= dårligt koordineret lukning af AV-klapperne med timingen af ventrikelsystolen). Desuden kunne en vis grad af tachy-CMP over de fem måneders forløb måske være medvirkende – den helt normale venstre ventrikel systole taler dog herimod.

Man må således slutte, at ætiologien til pt.s AF er den langvarige, hæmodynamisk fredsommelige trikuspidalinsufficiens med forstørret højre atrium, exacerbaceret (i en ond cirkel) pga. AF, som på sin side er udløst af den kraftige lokalreaktion på hugorme-biddet. En vis grad af universel inflamma-tion og koagulopati har givetvis foreligget, omend udokumenteret på biomarkører, og den slags er velkendte led i AF-patogenesen.

Så lærte man det … men om en lege artis splinting af venstre arm i den akutte fase ville have afværget opståen af AF er ikke godt at vide. ❤

PS. Sygehistorien er bragt med pt.s tilladelse.

Dr. Jeronimus Cardiologicus CasusDr. Jeronimus’ casus er ingenlunde altid mavesurt kritiske, men også interessante og belærende. Her et sådant tilfælde.


MØDEREFERAT

❤➜❤➜

Der er nu etableret et samarbejde mellem Skejby og Rouen hospitalerne om REVIVE undersøgelsen. Det er en ikke randomiseret undersøgelse af perkutan transkateter hjer-teklap implantation til behandling af kritisk aortastenose.

Patienterne er defineret som de patienter der IKKE kan tilbydes operation pga. meget høj peroperativ risiko defineret på bag-grund af et Parsonet score omkring 50 eller et Euroscore på 11. De første resultater er lovende, men det understreges at det er en meget »sart« patientpopulation, og blot anæstesi inden selve proceduren kan være et problem. Patienter der evt. kan indgå i dette studie kan henvises til Henning Rud Andersen på Skejby.

Anden halvdel af vintermødet med kirurgerne bød på fire foredrag, alle omhandlende aortaaneurysmer af for-skellige slags.

Leif Panduro Jensen fra Gentofte lagde for med det for kardiologer ret ukendte område: »Abdominale aortaaneurysmer« – et godt og lærerigt foredrag.

Disse aneurysmer (AAA) er ganske hyp-

pige med en prævalens på ca. 4-5% hos 65-årige mænd mod hele 5-10% hos de 80+ årige. De er fire gange hyppigere end de thorakale AA og rumperer syv gange så hyp-pigt som TAA.

Den normale aorta abdominalis’ diameter er ≤ 2 cm fx målt med abdominal UL, og de kliniske komplikationer sætter ind når diameteren vokser til > 5 cm; men allerede fra en diameter på ca. 4 cm stiger både den årlige dilatationsrate (fra 2–6 mm) og rup-turrisikoen exponentielt fra ca. 5% til hele 50% ved en diameter på > 7 cm.

Der opereres ca. 700 ptt. per år i DK og kønsratio er M/K = 4:1. Ætiologierne er de

sædvanlige mht. arteriosklerose og især med en 3-4 gange øget risiko hos rygere.

Da AAA så længe er helt asymptomatiske er screening sagen mht. at kunne behandle før rupturerne indtræffer. Et nyligt dansk arbejde viste en klar gevinst ved screening af 64-73 årige mænd (se Lindholt JS, Juul S, Fasting H, Henneberg EW. BMJ 2005 Apr 2;330:750), og i USA anbefales screening af alle 65 årige mænd.

Behandling: Valget står her imellem åben kirurgi og endovaskulært (en slags stenting). Førstnævnte er velkendt, har en høj ope-rativ mortalitet, men til gengæld få sene kompli kationer og ringe behov for follow-up. Endovaskulær kirurgi er et nyere koncept under stadig udvikling, har lav rate af tidlige (men højere af de sene) komplikationer og kræver langtids follow-up.

Komplikationerne præges naturligvis af den meget hyppige kardiale komorbiditet (især ved akut kirurgi), men efter overle-velse af operationen er prognosen ganske pæn sml. med alderspopulationen. Og siden 1960 har der (for rupturer) været en jævt faldende mortalitet på ca. 3,5% per ti år.

Der er publiceret flere sammenligninger imellem åben og endo-kirurgi ved rumperet AAA i de seneste år: Mht. dødelighed er metoderne komparable, men mht. langtids-komplikationer er endo-kirurgi belastet med mange flere – ja, endo-kirurgi. var efter fire år end ikke bedre end ingen behandling! (se EVAR-study, Lancet 17. juni 2005).

I en mindre serie fandtes dog, at endo-kirurgi ved akut ruptur halverede den opera-tive mortaliteten (fra 30–14%).

I DK er den operative letalitet 4,6% ved elektiv og 46% ved akut kirurgi, og denne store forskel er vel det bedste argument for en opportunistisk screening af de midald-rende mænd.

Forslag: Burde kardiologer som ekko’er mange af disse midaldrende gentlemen med iskæmisk og hypertensiv hjertesygdom ikke lige sætte transduceren på maven og følge aorta abdominalis ned til bifurkarturen mhp. diameteren?

Anders Junker fra OUH gennemgik princip-per og erfaringer mht. operationstidspunkt og opfølgning af ptt. med thorakale aorta aneurysmer (TAA).

Men først lidt om den interessante forskel i patofysiologi imellem TAA og AAA. Tiltagende distalt i aortavæggen ses et drastisk fald i ela-stinindholdet af karvæggen, og en aftagende mediatykkelse. Deraf tendensen til ruptur i AAA modsat dissektionerne i TAA.

TAA hænger sammen med cystisk media-nekrose, dels et aldersfænomen, men ses også ved Marfan, familiær TAA og bikuspid aortaklap. Arteriosklerose, inflammation og traumer spiller også en rolle, godt hjulpet af hypertension og højt kolesterol, hvorimod AAA er mere udsat for »ren« arteriosklerose.

Lokalisationen af TAA er stærkt segment-afhængig: 60% i ascendens, 10% i arcus, 40% i descendens og 10% i overgangen til a.abdominalis, og dette medfører både ætiologiske, prognostiske og behandlings-mæssige forskelle for hvert segment.

Aneurysmedefinition: > 4 cm diameter i ascendens og > 3 cm i descendens.

Opfølgning og behandling af TAADa aneurysmer i virkeligheden vokser med uforudsigelig hastighed (gns. 0,1 cm per år) er en organiseret opfølgning vigtig; nøjagtig diameter-måling (i samme segment ved hver kontrol) og gentaget med ½–1 års interval, hyppigere ved de større TAA og ved konstateret vækst. Billedmodalitet afhænger af lokalisationen.

Patient-INFO om rimelig behersket fysisk aktivitet (undgå de store løft) og om symp-tomer ved begyndende dissektion. Aggressiv BT-kontrol.

Betablokade er sagen – nedsætter dp/dt i aortavæggen og forsinker dilatationen, men et systolisk BT så lavt som muligt er ønske-ligt. Supplerende behandling fx med Ca-antagonister, ACEI, ARB’s og statiner lyder fornuftigt, men er endnu helt uden evidens.

Ved an TAA-diameter på =/> 6 cm er prognosen ekstremt dårlig mht. dissektion og ruptur, mens den ved diametre < 5,0–5,9

cm egentlig er ret god. Dvs. i praksis sige, at når diameteren har nået de ca. 5 cm (fx på ekko) bør der suppleres med thorakal CT.

Kirurgi er indiceret ved TAA i ascendens på > 5,5 cm og i descendens på > 6 cm.

Peter Skov Olsen fra RH gennemgik data for operation af thorakal aortalidelse (dissek-tion, aneurysmer incl. ruptur) i DK fra 1997-2003 baseret på Sundhedsstyrelsens, i.e. landspatientregistrets CEMTV-resultater.

I alt indgik 542 ptt., heraf 382 mænd, medianalder i 60-69 års gruppen. 369 var dissektioner og 173 aneurysmer, af begge langt flest i ascendens. For dissektionerne langt flest akutte operationer, modsat aneurysmerne hvor flest var elektive. Mortaliteten tilsvarende højest for dissek-tionerne 30% versus 18% for aneurysmerne.

Komplikationerne var egentlig ret skræm-mende (aneurysme/dissektion): Reoperation 10 / 19%; AMI 4 / 5%; hjertepumpesvigt 9 / 14%; postoperativ dialyse 12 / 17%; stroke 10 / 20%; multiorgan svigt 9 / 12% – så man kan roligt konstatere, at det drejede sig om ret så dårlige patienter.

Med hensyn til mortalitet og kirurgisk erfaring kunne man – ikke uventet – påvise en faldende mortalitet på 32% til 15% fra de mindst erfarne til de mest erfarne kirurger.

Der er altså mulighed for forbedringer: Både ved at koncentrere disse store operati-oner på færre hænder (teams) og måske på færre centre – men ptt. vil jo nok vedblive at være i en udtalt høj-risiko gruppe.

Rosinen i pølseenden var et foredrag fra værtsbyens sygehus OUH ved Jens Eckardt om stentbehandling af thorakale aorta-aneurysmer.

I en lille serie på 19 ptt. fandtes en meget lav mortalitet (0% akut og 23% i senforlø-bet); kort indlæggelsestid 5 dage; og af kom-plikationer egentlig kun postimplantations-syndrom hos 42%. Dette sidste relaterer (måske) til en inflammatorisk tilstand – og måske ligefrem at forvente ved et så stort implantat, se figur til højre. ❤

Aorta thoracalis descendens implantat.

En ung Henning og grisen.


MØDEREFERATMØDEREFERAT


❤➜

»Er du til piller eller til balloner?«

Redaktørens synspunkter

Hvordan var så ACC i år? Som altid afhæn-ger det af den enkeltes øjne, og mange svar kan man få hvis man spørger sig for blandt de vel 50–60 danske kardiologer der var til stede. Der var en enkelt dansker, der havde fire posters og et foredrag, så han syntes at det simpelthen var super med denne kon-gres, med masser af travlhed og kontakter. Atter andre, som denne referent, finder at ACC organisationen igen er ved at blive lige grove nok i deres prispolitik, eller sagt på en positiv måde, de er meget dygtige til at optimere nettofortjenesten. For nogle år siden skulle man udover kongresgebyr også betale en billet på 20–30 $ til de væsentlige foredrag. Dengang kunne man sige, at man ikke havde råd til at være aktiv og så tage til stranden, men heldigvis holdt denne pris-politik op og alle kunne igen være med ved kundskabens kilde.

I år er man så faldet tilbage til den gamle skure, idet kongressen er delt i to, en for de almindelige og en der er væsentligt dyrere. Det var den kliniske kardiovaskulære del inklusive de nye studier der var i den billige gruppe, hvorimod alle foredrag der havde med invasiv teknik at gøre, som omtalt var næsten dobbelt op. Det var meget gen-nemført – forskellig farver badges og ven-lige men bestemte dørvogtere, der høfligt fortalte, at man ikke havde ret til at komme derind.

Da rønnebærrene så var lidt sure, kunne man i det mindste få sig et lille grin over at chairmænd i den dyre afdeling skulle sidde med særlige hatte, og de privilegerede fik skjorter med særligt logo, broderet smukt på lommen, næsten en spejderlejr.

En mere væsentlig kommentar er, at

det ser ud til at der i USA er ved at ske en opdeling i klinisk orienteret kardiologi overfor interventionelt orienterede kardio-loger, stadig i samme faglige selskab, men med adskilte sessioner ved det store møde. Adskillelsen var så udtalt at der var to pro-grammer, og det var meget svært at danne sig et helhedsoverblik. Det var næsten som om man blev spurgt »er du til piller eller til balloner«. Referenten håber ikke at denne politik slår igennem i Danmark.

Med disse betragtninger kommer man til at tænke på cost/effectiveness ved en sådan kongres og på, om der er andre møder hvor man kan træffe kolleger, præsentere arbej-der, eller blot blive inspireret til ny og bedre patientbehandling. Da svaret er ja, må man til at prioritere i fremtiden – hvis man rejser for egne penge.

Hovedindtrykket af den klinisk orienterede del af kongressen er, at der er utrolig meget fokus på billeddannende teknikker. Det kan være de non-invasive ekko teknikker anvendt på aorta, enten arcus og længere nede i abdomen, eller MR scan med forskel-lige teknikker og kontrastformer, eller 64 slice CT scan. Alle steder taler man om, at den atherosclerotiske sygdom er en generel sygdom og ikke »kun« noget der sidder i en sidegren til diagonalen. Der blev ligeledes holdt ganske mange sessioner om sygdom-me i carotiderne eller de øvrige hjernekar, ligesom PAD havde flere samlede sessio-ner. Det er en ny udvikling i opfattelsen af patienterne med atherosclerotisk sygdom, og det betinger at alle må finde nye samar-bejdspartnere indenfor neurologi, angiologi eller karkirurgi. Betydningen af at kende den samlede atherosclerotiske belastning (SAB) hos den givne patient blev nævnt igen og igen.

Referenten gik mest til late breaking trials eller symposier og nedenfor vil komme gen-nemgang af det der blev fundet vigtigst. Generelt finder jeg at studierne jeg hørte retfærdiggjorde rejsen, men kongressen som sådan får nu ikke mere end 1–1½ stjerne i mit system, det er væsentligst betinget af prispolitikken. Redaktøren takker Lisette Okkels for god hjælp til at til at skrive refe-rater og til at høre de mange foredrag.

CHARISMA StudietStudiet er en megatrial, der undersøger, om det er hensigtsmæssigt at tillægge Clopidogrel til lang tids ASA behandling, hos patienter med etableret kardiovaskulær syg-dom eller flere risikofaktorer herfor. Der var 15.603 patienter der enten fik 75 mg clo-pidogrel dagligt sammen med 62-162 mg aspirin pr. dag eller placebo og lavdosis aspi-rin. Patienterne blev fulgt i gennemsnit i 28 mdr. Det primære endepunkt var sammen-sat af død af hjertekarsygdom, +/- AMI, +/- stroke. Der var i studiet 534 i +clopidogrel armen der mødte det primære endepunkt og 573 i –clopidogrel armen. Relativ risiko er 0,93 med en p værdi på 0,22. Ved analyse af data er der ingen forskel på dødelighed, eller AMI i det sammensatte end point. Der var »næsten« færre stroke i +clopidogrel armen (p= 0,05). Der var derimod signifikant flere blødninger i +clopidogrelgruppen.

Måske i sorg over det manglende posi-tive resultat for clopidogrel, gik gruppen på fisketur, for at se om man kunne finde noget meningsfyldt i databasen – det var ikke præspecificeret. Denne øvelse blev kriti-seret på kongressen og i publikationen som »uncharismatic«.

Bundlinien må være som skrevet af M. Pfeffer: »in CHARISMA, the absence of a clear benefit in terms of clinical outcome, coupled with the increased rate of bleeding (as well as the economic considerations

related to the long-term use of clopidogrel) provides a robust answer to the central que-stion of the trial and argues against the use of dual antiplatelet therapy in this patient population«.

… og her Lisette’s version

CHARISMA studiet (Clopidogrel for High Atherothrombotic Risk and Ischemic Stabilization, Management and Avoidance) undersøgte værdien af at tillægge behand-ling med clopidogrel 75 mg til lavdosis magnyl til patienter med > 2 risikofaktorer for aterosklerose (diabetes mellitus, hyper-tension eller hyperkolesterolæmi) eller med dokumenteret kardiovaskulær sygdom (koronararterie, cerebrovaskulær eller peri-fer kar sygdom). 15.608 patienter indgik i studiet.

Det kombinerede primære endepunkt (død, AMI, stroke) var ikke signifikant forskel-ligt i de to grupper efter 28 uger; magnyl + clopidogrel 6,8% vs. magnyl + placebo 7,3% 95% CI 0,93 (0,83–1,05), p=0,22. Patienter med dokumenteret kardiovaskulær sygdom havde en 12,5% signifikant relativ risiko-reduktion i det kombinerede endepunkt

ved kombinations-behandlingen (7,9% vs. 6,9%, relativ risiko 0.88, 95% CI, 0,77-0,998; p=0.046), hvorimod patienter med > 2 risi-kofaktorer for aterosklerose havde en relativ risiko på 1.20, 95% CI 0,91-1,59 for et event (6,6% vs.5,5%).ACUITY (Acute Catheterization and Urgent Intervention Triage Strategy) sammenligne-de effekten af bivalirudin, en direkte trom-bin-hæmmer, versus heparin (ufraktioneret eller enoxaparin) plus en glycoprotein IIb/IIIa hæmmer (GP-hæmmer) versus bivalirudin plus en GP-hæmmer hos patienter med

akut koronart syndrom uden persisterende ST segment elevation, der fik foretaget koro-narangiografi indenfor 72 timer (median tid til koronararteriografi = 21 timer). 13.819 patienter blev randomiseret til et af de tre behandlingsregimer. Det primære endepunkt var defineret som et »net clinical outcome« efter 30 dage bestående af et sammensat iskæmisk endepunkt (død, akut myokardie-infarkt eller ikke planlagt revaskularisering) eller en større blødning (intrakraniel, intrao-culær, retroperitoneal, punktursted der kræ-vede intervention eller hvor hæmatomet var > 5 cm i diameter, reduktion i hæmoglobin med mere end 3 g/dL, reoperation på grund af blødning eller behov for blodtransfusion).

For »net clinical outcome« var bivalirudin som monoterapi superior (p=0.015) i for-hold til heparin plus en GP-hæmmer, mens bivalirudin som monoterapi var non inferior (p=0.007) for iskæmiske komplikationer (7,8% for bivalirudin og 7,3% for heparin plus en GP-hæmmer). For større blødninger var bivalirudin superior i forhold til heparin plus en GP-hæmmer idet der var en relativ risikoreduktion på 46% for større blødninger (3,0% for bivalirudin og 5,7% for heparin plus en GP-hæmmer).

Af Lisette Okkels Jensen og Jørgen Videbæk

Primary efficacy endpoint and individual components

Clopidogrel

+ aspirinN=7802 (%)

Placebo + aspirin

N=7801 (%)

Relative risk

p-value

Composite CV death/MI/stroke 534 (6.8) 573 (7.3) 0.93 0.22

CV death 238 (3.1) 229 (2.9) 1.04 0.68

Nonfatal MI 147 (1.9) 159 (2.0) 0.92 0.48

Nonfatal ischemic stroke 132 (1.7) 160 (2.1) 0.82 0.10

Nonfatal stroke 149 (1.9) 185 (2.4) 0.80 0.05

Safety endpoints

Clopidogrel

+ aspirin N=7802 (%)

Placebo + aspirin

N=7801 (%)

Relative risk

p-value

Severe bleeding 130 (1.7) 104 (1.3) 1.25 0.09

Fatal bleeding 26 (0.3) 17 (0.2) 1.53 0.17

Primary intracranial hemorrhage 26 (0.3) 27 (0.3) 0.96 0.89

Moderate bleeding 164 (2.1) 101 (1.3) 1.62 <0.001

➜

ACC 2006 Atlanta Georgia


❤➜

I STEMMI (Stem Cell Mobilization Induced by Subcutaneous Granolocyte-Colony Stimulation Factor to Improve Cardiac Regeneration After Acue ST-Elevation Myocardial Infarction) (Rasmus Sejersten Ripa, Jens Kastrup et al, Rigshospitalet) var 78 patienter med STEMI efter primær PCI randomiseret til dobbeltblindet behandling med G-CSF eller placebo i seks dage. Efter seks måneder var den systoliske vægtyk-kelse vurderet med MRI (primære ende-punkt) bedret med 17% i infarktområdet i G-CSF gruppen og 17% i placebogruppen (p=ns). Lignende resultater fandtes i infarkt grænsezoner og ikke infarktområder. Venstre ventrikels EF steg ens i de to grupper, både vurderet ved MRI (8,5 vs. 8,0; p=ns) og ved ekkokardiografi (5,7 vs. 3,7; p=ns). Kliniske events, in-stent late lumen loss og target vessel revascularization var ens i de to grup-per. (Circulation 2006;113:&NA;-.).

CAPTURE registret – red. fortsætterCapture er et registerstudie initieret af FDA, i forbindelse med godkendelse af et Stentsystem, der sammen med et »net« til distal fangst at atheromrester, anvendes til stentning af carotis atheromer. Kravet fra FDA skyldes et ønske om at sikre at der ikke ved klinisk brug viser sig sjældne komplika-tioner, som ikke blev fanget ved de initiale kliniske trials. (N Engl J Med. 2004 Oct 7;351(15):1493-501). Konklusionen den-gang var at: »Among patients with severe carotid-artery stenosis and coexisting con-ditions, carotid stenting with the use of an emboli-protection device is not inferior to carotid endarterectomy«. Det genfremstil-les nu gennem det 2.500 store register med højrisiko patienter – enten med – eller uden symptomer. I det aktuelle register kan hver operatør kun indrapportere 20 cases. Det vil sige, at dette register også tager højde for at det ikke alene er meget erfarne operatører,

der kan gennemfører denne behandling. Det samlede MACE endepunkt i registerstudiet var 5,7%. Dette er lidt lavere end de 8,3% der blev fundet i selve studiet der blev pub-liceret forud for godkendelse af teknikken. Der er ingen tvivl om at en udvikling er i gang på området, en udvikling der endnu ikke for alvor er startet i Danmark. Skyldes det mon frygt for at afgive patienter til andre specialer, der nu kan behandle denne type patienter mindst lige så godt, og med færre patient gener? Det er formentligt en god ide at få etableret et videnskabeligt møde i dansk regi for at drøfte vores hold-ning tid stentning af carotisstenoser.

BASKET-LATE Som en overskrift til dette studie har nogen skrevet: »High cardiac death and MI rates in DES-treated patients fuel late stent thrombosis debate.« Studiet er fra Schweiz, hvor selve BASKET studiet startede som et randomiseret studie mellem metalstents og DES hos 746 patienter med noget frem-skreden sygdom. Patienterne fik dobbelt antithrombotisk behandling frem til seks mdr. efter intervention. Dette nuværende studie er så follow up på de oprindelige patienter. Man finder, at der i gruppen med DES var 4,9 % hjertedød eller nonfatalt MI, mod 1,3 % i metalstent gruppen (p= 0.01). Det spørgsmål studiet rejser er, om DES i for høj grad hindrer indvækst af endothel, og patienterne derfor har behov for antithro-botisk beskyttelse længere end givet i dette studie? I diskussionen efterfølgende, blev det fremhævet at studiet ikke var designet til denne opfølgning, og derfor ikke har den nødvendige power til en konklusion. M. Pfisterer, der forelagde studiet medgik dette, men understregede alene at der her er afdækket et problem, som fremtidige studier må prøve at løse. Det blev ligeledes nævnt, at mange bruger dobbelt antithro-

botisk profylakse i optil et år, og det ikke er erfaringen at der er mange sene dødsfald / nonfatale MI.

NB: Se også artiklen Stents – stents på side 43 i dette CF.

UNLOAD I dette studie undersøges på randomise-ret vis patienter med svær hjertesvigt og væskeophobning. En gruppe på 83 patienter får konventionel behandling med iv. diu-retika, den anden gruppe behandles med ultrafiltration af det overskydende vand. De primære endepunkter!! er to, 1) vægttab over 48 timer og 2) dyspnoescore. Der tabes mest vand (4,6 kg contra 3,3 kg, p= 0,001) med ultrafiltration, medens det andet ende-punkt dyspnoescore var 6,4 i ultrafiltrations gruppen og 6,1 i i.v. diuretika gruppen, altså ingen forskel. På 90 dage var der signifikant flere i diuretika gruppen der var blevet gen-indlagt eller havde ikke planlagte besøg i ambulatorium, altså en vis fordel for ultrafil-tration i de sekundære endepunkter.

I den efterfølgende diskussion kom det frem, at et ultrafiltrationsudstyr pr. patient koster små 125.000 kr. og at det kræver et trænet og stort mandskab at gennemføre behandlingen. De fleste kommentatorer fandt at man nok skulle have flere studier, der bekræfter fundet af de færre genindlæg-gelser, inden behandlingsprincippet bruges. Ligeledes måtte der en cost / effectiveness analyse til, inden generel brug. I mellem-tiden måtte man koncentrere sig om helt optimal iv. diuretika, idet der var megen diskussion om diuretika gruppen fik optimal behandling.

Beta-blockers in children Studiet er interessant idet det er en ran-domiseret og blindet undersøgelse af børn fra tre mdr. til 17 år med hjertesvigt (47% under to år). Hjælper betablokkere på denne

gruppe af hjertesvigtspatienter? Dr. R. Shaddy fra Salt Lake City fortalte

om de betydelige vanskeligheder, der er for-bundet med at gennemføre en sådan under-søgelse. Alene det at rekruttere patienter, at gennemføre en blindet undersøgelse med alle de etiske og følelsesmæssige problemer der knytter sig undersøgelse af børn var en enorm opgave. Hovedresultatet var neutralt, idet der ikke i MACE var nogen forskel, efter otte mdr. observation. Der var dog proble-mer idet 1/3 af børnene ikke havde nogen systemisk (venstre) ventrikel som følge af medfødte misdannelser.

Så man alene på gruppen af børn med en venstre ventrikel (116 i alt) sås en dosisaf-hængig stigning i EF fra 8 EF-enheder hos placebo, over 10 EF-enheder i lavdosis car-vedilol gruppen til 13 EF-enheder i højdosis gruppen (p for trend er 0,001). Der er såle-des en mulighed for, at der hos nogle børn med hjertesvigt er en effekt af carvedilol. Det er tvivlsomt om vi nogensinde kommer løsningen af dette problem nærmere.

APAF-studiet – Ablation for paroxysmal AFAlle kender de store vanskeligheder der er forbundet med at holde en patient med paroxystisk AF fri for anfald. Det er også vel-kendt at patienterne får deres paroksysmer af atrieflimren lige på det tidspunkt, da de var i retten i en sag om boligen, eller da dat-teren skulle giftes, eller alle de andre højst ubelejlige tidspunkter, hvor en paroxystisk AF ændrer patientens mulighed for at agere normalt. – Det er en pest af en sygdom!, det er en almen klinisk erfaring.

Carlo Pappone fra Milano, fremlagde resultater fra et randomiseret studie med 75 patienter i hver arm. I den ene arm fik patienterne en cirkumferential ablatio om lungevenerne, de andre antirarrytmisk behandling. Der er ingen af behandlingerne

der er nogen spøg – set fra en patient syns-punkt. Der var signifikant færre der fik nye paroxysmer i den invasivt behandlede grup-pe med en p < 0,001. MEN der er naturligvis problemer med et sådant tidligt studie. Et er hvor godt de undersøgte patienter ligner den alm. patient med paroxyisk AF? Det kunne Pappone ikke give noget svar på, selv om han blev spurgt tre gange. Et andet spørgsmål er hvor godt denne behandling holder over tid. Observationsperioden var under et år, så der var et problem med hold-barheden af resultatet. Et tredje og meget væsentligt problem var, hvad man gør med den AK behandling de fleste patienter fik. Patienterne i Milano seponerede AK beh. efter ca. otte mdr. i sinusrytme, men var det fornuftigt? der var ingen opfølgen på patienterne udover 12 mdr. Alt i alt var stu-diet et fingerpeg om, at invasiv behandling med »elektrisk« isolation af lungevenerne, kan være et tilbud til patienter med paroxy-stisk atrieflimren, men der mangler stadigt meget før det kan blive en rekommanderet behandling.

HOPE-2 studietI epidemiologiske studier – også danske – er det fundet, at høje værdier af homocystein i blodet er associeret med øget forekomst af iskæmisk hjertesygdom og apopleksi. Højt homocystein er udnævnt til en risikofaktor for de atherosclerotiske sygdomme. Det vides samtidigt at højt indtag af folinsyre og B6 vitamin kan nedsætte homocystein i blodet.

I HOPE-2 studiet bliver 5.522 patienter randomiseret til enten en B-vitamin cock-tail med relevante doser af folinsyre, B6 og B12 vitaminer, eller en matchen placebo. Patienterne var over 55 år og de havde alle hjertekarsygdom eller diabetes og de blev fulgt i gennemsnit i fem år. De fandt at plas-ma værdier af homocystein mindskedes til

ca. det halve i den aktivt behandlede gruppe, men steg en smule i den placebobehand-lede. Endepunktet var en MACE bestående af det sædvanlige – død, AMI eller Stroke. Studiet viste, at der ikke var forskel på den aktivt behandlede gruppe mht. MACE i for-hold til placebo. Da studiet er stort er der ikke nogen stor risiko for en type to fejl så resultatet er, at der ikke er nogen gevinst ved at sænke blodets homocystein på den beskrevne måde. Der var en lille forskel i stroke i grupperne, men denne forskel havde ikke tilstrækkelig styrke til selvstændigt at blive et endepunkt. Så samlet konklusion var at det ikke havde nogen effekt af at sup-plere kosten med folinsyre. Det skal anføres at denne konklusion ikke har noget at gøre med brug af folinsyre hos gravide kvinder, for at forebygge neuralrørs skader. Det er en helt anden historie.

➜

❤➜



❤➜

Koronar aterosklerose har overvejende været betragtet som en kronisk progressiv sygdom, der er karakteriseret ved ateroma-tose i karvæggen. Kliniske studier har doku-menteret effekten af kolesterol og LDL-kole-sterol reduktion med statinbehandling over-for mortalitet og morbiditet. Sideløbende med disse kliniske studier har studier med koronarangiografi (KAG) eller intravaskulær ultralyd (IVUS) vist effekten på progressio-nen af aterosklerosen i koronararterierne.

Ved KAG fremstilles et luminogram, hvor de aterosklerotiske forandringer ikke er loka-liseret, hvorimod både lumen og karvæggen fremstilles ved IVUS. IVUS er en præcis og reproducerbar metode, der kan anvendes til at vurdere ændringer i plaquevolumen under en behandling.

Flere IVUS studier har vist, at statinbe-handling kan bremse udviklingen af koronar aterosklerose eller reducere den. REVERSAL1 studiet viste, at en intensiv lipidsænkende behandling (atorvastatin 80 mg) reduce-rede graden af aterosklerotisk progression signifikant sammenlignet med en moderat lipidsænkende behandling (pravastatin 40 mg). I atorvastatingruppen, hvor LDL-kole-sterol blev reduceret med 46,3% var der ingen ændringer i plaque burden i hele det undersøgte segment efter 18 måneder. I det karsegment med mest aterosklerose var der en signifikant reduktion i plaquevolumen

på henholdsvis 1,2 mm3 i pravastatingrup-pen og 4,2 mm3 i atorvastatingruppen. SIMVUS2 studiet (simvastatin 40 mg), hvor LDL-kolesterol blev reduceret med 42,6%, viste en signifikant reduktion i plaque volu-men på 6,3% efter 12 månders behandling i det karsegment med mest aterosklerose. Senest er ASTEROID3 studiet præsenteret ved ACC marts 2006. Dette studie viste, at en intensiv behandling (rosuvastatin 40 mg) reducerede LDL-kolesterol med 53,2% og øgede HDL-kolesterol med 14,7%, hvilket resulterede i en signifikant regression af plaque burden på 5,6% i det karsegment med mest aterosklerose, og en signifikant reduktion i plaque burden i hele det under-søgte karsegment.

De foreliggende regressionsstudier viser, at der er en høj korrelation mellem det LDL-kolesterol, der er opnået i de forskellige stu-dier og den gennemsnitlige progressionsrate af koronar aterosklerose. IVUS undersøgelse af koronararterierne er en velegnet metode, der kan medvirke til forståelse af anatomi og patofysiologi af koronar ateroskle-rose og indvirkningen af statinbehandling. Resultatet af disse målinger kan ikke overfø-res direkte til effekten på hårde endepunk-ter, men peger dog i samme retning med betydningen af en effektiv LDL-kolesterol reduktion. ❤

1. Nissen SE, Tuzcu EM, Brown BG, et al. Effect of intensive compared with mode-rate lipid-lowering therapy on progression of coronary atherosclerosis: a randomized controlled trial JAMA. 2004;291:1071-1080.

2. Jensen LO, Thayssen P, Pedersen KE, et al. Regression of coronary atherosclerosis by simvastatin: a serial intravascular ultra-sound study. Circulation. 2004;110:265-270.

3. Nissen SE, Nicholls SJ, Sipahi I, et al. Effect of very high-intensity statin therapy on regression of coronary atherosclerosis JAMA. 2006;295:jpc60002.

Øverst til venstre ses et tværsnitsbillede ved baseline og øverst til højre ses det tilsvarende et tværsnitbillede fra det tilsvarende sted efter 24 måneders behandling med rosuvastatin. De to nederste billeder illustrerer de samme tværsnits-billeder som ovenfor, hvor arealer for henholds-vis lumen, membrana elastika eksterna (EEM) og plaque er indtegnet. (S Nissen JAMA. 2006;295:jpc60002)

Eksempel på regression af koronaraterosklerose fra ASTEROID studiet3Plaque, intravaskulær ultralyd og regressionStatiners rolle i at bremse/reducere koronar atero sklerose

Af Lisette Okkels Jensen

❤➜



❤➜

Se produktinformation og referencer på side 56.

Se annoncen næste side

Se annoncen på bagsidenCRESTOR, ROSUVASTATIN, 5 mg, 10 mg, 20 mg eller 40 mg.Indikationer: CRESTOR, ROSUVASTATIN, 5 mg, 10 mg, 20 mgeller 40 mg. Indikationer: Som supplement til diætbehandlingved primær hyperkolesterolæmi (type IIa inklusiv heterozygot familiær hyperkolesterolæmi) eller kombineret dyslipidæmi (typeIIb), hvor diæt og andre ikke-farmakologiske foranstaltninger (f.eks.motion og vægtreduktion) er utilstrækkelige. Homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som supplement til diæt og anden lipidsænkendebehandling (f.eks. LDL afærese) eller hvis disse foranstaltninger er utilstrækkelige. Dosering: Inden behandling bør patienten sættes på en standard kolesterolsænkende diæt, som bør fortsættes under behandlingen. Dosis bør individualiseres efter behandlingsmål ogpatientrespons, i henhold til gældende guidelines. Anbefalet startdosis er 5 eller 10 mg peroralt én gang daglig. Patienter som skiftes fra andreHMG-CoA reduktase inhibitorer skal også starte på 5 eller 10 mg. Omnødvendigt kan dosisjustering til næste niveau foretages efter 4 uger. Isærligt svære tilfælde kan dosis øges til 40 mg, hvor rutine opfølgningvil blive udført, og hvor behandlingens start overvåges af en specialist.Crestor kan gives på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet med eller uden føde. Crestor bør ikke anvendes til børn. Hos ældre og hos patienter i behandling med gemfibrozil og andre lipidsænkende produkter er startdosis være 5 mg. Nyreinsufficiens: Ved kreatinin clearence <60 ml/min er startdosis 5 mg. Her er 40 mg kontraindiceret. Svær: Crestor er kontraindikeret i alle doser. Leverinsuffiens: Nyrefunktionen bør evalueres hos patienter med Child-Pugh score på 8 eller 9. Crestor er kontraindikeret hos patienter med aktiv leversygdom. For asiatiskepatienter er startdosis 5 mg, og doser på 40 mg er kontraindiceret. Vedprædisponeringsfaktorer for myopati er startdosis 5 mg, og 40 mg er kontraindiceret. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor et eller flereaf indholdsstofferne, aktiv leversygdom, vedvarende stigninger i serumtransaminaser og stigninger som overstiger 3 gange den øvre normalegrænseværdi (ULN),svær nyreinsufficiens (creatinin clearence <30 ml/min), myopati, samtidig administration af ciclosporin, Doser på 40 mg er kontraindiceret hos patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan være: moderat nedsat nyrefunktion(kreatinin clearence <60 ml/min), hypothyreoidisme, personlig eller familiær arvelige muskelsygdomme, tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA reduktasehæmmer, alkoholmisbrug,situationer hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau,asiatiske patienter, samtidig anvendelse af fibrater. Advarsler ogforsigtighedsregler: Alvorlige nyrepåvirkninger, rhabdomyolyse ogalvorlige leverpåvirkninger er hyppige for 40 mg dosen. Nyrepåvirkninger:Der er observeret proteinuri hos patienter behandlet med højere Crestor doser, specielt 40 mg hvor det i de fleste tilfælde var forbigående eller periodisk tilbagevendende. Proteinuri har ikke vist sig at være tegnpå akut eller progressiv nyresygdom. Evaluering af nyrefunktion bør overvejes ved rutine opfølgning af patienter behandlet med 40 mg.Skeletmuskulaturpåvirkninger: Der er rapporteret om påvirkninger afskeletmuskulaturen f.eks. myalgi, myopati og sjældent rhabdomyolyse,hos individer behandlet med Crestor uafhængig af dosis men specielt med doser > 20 mg. Creatinin kinase måling: Hvis gentagne test viser en baselinie CK >5xULN bør behandling ikke startes. Inden behandling:Crestor bør, som andre HMG-CoA reduktasehæmmere, anvendes medforsigtighed hos patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati/rhabdomyolyse. Under behandling: Patienter bør instrueres i straks at melde tilbage ved uforklarlige muskelsmerter, muskelsvaghed eller kramper specielt ved samtidig ubehag eller feber. Rutine monitoreringaf CK niveauer hos asymptomatiske patienter er ikke påkrævet.Kombinationen af Crestor og gemfibrozil bør undgås, og doser på 40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af fibrat. Crestor bør ikke anvendes hos patienter med en akut, alvorlig tilstand som tyder påmyopati eller ved prædisponering for udvikling af nyresvigt sekundært til rhabdomyolyse. Interaktion: Ciclosporin, Vitamin K antagonister,gemfibrozil og andre lipidsænkende produkter, antacida, erythromycin,peroralantikonception /hormonsubstitutionsbehandling. Interaktionmedezetimide kan ikke udelukkes. Der forventes der ingen klinisk relevanteinteraktioner med digoxin. Graviditet og amning: Må ikke anvendes.Bivirkninger: Crestor‘s bivirkninger er generelt milde og forbigående. Ikontrollerede kliniske undersøgelser måtte færre end 4 % af de patienter som fik Crestor udgå af undersøgelserne på grund af bivirkninger. Disse er bl.a. hovedpine, svimmelhed, obstipation, kvalme, abdominale smerter,udslæt, kløe og nældefeber, myalgi, myopati og rhabdomyolyse, asteni,kolestatisk icterus, hepatitis, forhøjede lever transaminaser. Pakninger ogpriser: (ESP 27.03.2006) 5 mg, 28 stk.: 281,50 kr. (0021674); 5 mg, 98stk.: 927,10 kr. (0021613); 10 mg, 28 stk.: 281,50 kr. (007099); 10 mg,98 stk.: 927,10 kr. (007133); 10 mg, 100 stk.: 946,05 kr. (016017); 20 mg,28 stk.: 415,35 kr. (007144); 20 mg, 98 stk.: 1.373,75 kr. (007155); 20 mg, 100 stk.: 1.401,85 kr. (016028); 40 mg, 28 stk.: 457,70 kr. (007166); 40 mg, 98 stk.: 1.509,90 kr. (007186). Udl.: B. Tilskudsberettiget.Dansk repræsentant: AstraZeneca, Roskildevej 22, 2620 Albertslund. Tlf.43 66 64 62. Forkortet produktinformation (det fuldstændige produktresumékan rekvireres hos AstraZeneca eller ses på www.astrazeneca.dk)

Zarator® (atorvastatin) Deklaration: 10 mg, 20 mg, 40 mg og 80 mgsom atorvastatincalcium-trihydrat. Lægemiddelform: Filmovertruknetabletter. Indikationer: Supplement til diæt ved forhøjet kolesterol,LDL-kolesterol, apolipoprotein B og triglycerider hos patienter medprimær hyperkolesterolæmi inklusiv familiær hyperkolesterolæmi(heterozygot variant) eller kombinteret hyperlipidæmi (sv.t. type Iia ogIib i Fredericksons klassifikation), hvor diæt og andre ikke-farmakologiskeforanstaltninger er utilstrækkelige. Reduktion af totalkolesterol og LDL-kolesterol hos patienter med homozygot familiær hyperkolesterolæmisom supplement til anden lipidsænkende behandling, f.eks. LDL-apherese, eller hvis anden behandling ikke er tilstrækkelig. Dosering:Diæt. 10 – 80 mg daglig. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstofferne. Aktiv leversygdom eller uforklarlig vedvarende øgningi serumtransaminaserne med over 3 gange den øverste normalværdi.Myopati. Graviditet eller amning. Særlige advarsler og forsigtigsregler vedr. brugen: Leverpåvirkning, effekt på skeletmuskulaturen Afbrydbehandlingen ved klinisk signifikant stigning i kreatinfosfokinase (CPK)-niveauer (>10 gange øvre normalgrænse). Zarator® bør gives medforsigtighed til patienter med prædisponerede faktorer for rhabdomlyse.CPK værdien bør måles før behandling med statiner i tilfælde afnedsat nyrefunktion, hypothyroidisme, personlig eller familiær arveligmuskelsygdom i anamnesen, tidligere leversygdom i anamnesen, tidligeremuskeltoksicitet med statiner eller fibrater i anamnesen, hos ældre >70 år.Hvis CPK værdier er >5 gange den øvre normalgrænse, bør behandlingikke startes. Patienter opfordres til at rapportere muskelsmerter, kramper

CF.CRE.270306 P.indd 1 3/31/06 10:43:02 AM

CRESTOR, ROSUVASTATIN, 5 mg, 10 mg, 20 mg eller 40 mg.Indikationer: CRESTOR, ROSUVASTATIN, 5 mg, 10 mg, 20 mgeller 40 mg. Indikationer: Som supplement til diætbehandlingved primær hyperkolesterolæmi (type IIa inklusiv heterozygot familiær hyperkolesterolæmi) eller kombineret dyslipidæmi (typeIIb), hvor diæt og andre ikke-farmakologiske foranstaltninger (f.eks.motion og vægtreduktion) er utilstrækkelige. Homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som supplement til diæt og anden lipidsænkendebehandling (f.eks. LDL afærese) eller hvis disse foranstaltninger er utilstrækkelige. Dosering: Inden behandling bør patienten sættes på en standard kolesterolsænkende diæt, som bør fortsættes under behandlingen. Dosis bør individualiseres efter behandlingsmål ogpatientrespons, i henhold til gældende guidelines. Anbefalet startdosis er 5 eller 10 mg peroralt én gang daglig. Patienter som skiftes fra andreHMG-CoA reduktase inhibitorer skal også starte på 5 eller 10 mg. Omnødvendigt kan dosisjustering til næste niveau foretages efter 4 uger. Isærligt svære tilfælde kan dosis øges til 40 mg, hvor rutine opfølgningvil blive udført, og hvor behandlingens start overvåges af en specialist.Crestor kan gives på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet med eller uden føde. Crestor bør ikke anvendes til børn. Hos ældre og hos patienter i behandling med gemfibrozil og andre lipidsænkende produkter er startdosis være 5 mg. Nyreinsufficiens: Ved kreatinin clearence <60 ml/min er startdosis 5 mg. Her er 40 mg kontraindiceret. Svær: Crestor er kontraindikeret i alle doser. Leverinsuffiens: Nyrefunktionen bør evalueres hos patienter med Child-Pugh score på 8 eller 9. Crestor er kontraindikeret hos patienter med aktiv leversygdom. For asiatiskepatienter er startdosis 5 mg, og doser på 40 mg er kontraindiceret. Vedprædisponeringsfaktorer for myopati er startdosis 5 mg, og 40 mg er kontraindiceret. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor et eller flereaf indholdsstofferne, aktiv leversygdom, vedvarende stigninger i serumtransaminaser og stigninger som overstiger 3 gange den øvre normalegrænseværdi (ULN),svær nyreinsufficiens (creatinin clearence <30 ml/min), myopati, samtidig administration af ciclosporin, Doser på 40 mg er kontraindiceret hos patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan være: moderat nedsat nyrefunktion(kreatinin clearence <60 ml/min), hypothyreoidisme, personlig eller familiær arvelige muskelsygdomme, tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA reduktasehæmmer, alkoholmisbrug,situationer hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau,asiatiske patienter, samtidig anvendelse af fibrater. Advarsler ogforsigtighedsregler: Alvorlige nyrepåvirkninger, rhabdomyolyse ogalvorlige leverpåvirkninger er hyppige for 40 mg dosen. Nyrepåvirkninger:Der er observeret proteinuri hos patienter behandlet med højere Crestor doser, specielt 40 mg hvor det i de fleste tilfælde var forbigående eller periodisk tilbagevendende. Proteinuri har ikke vist sig at være tegnpå akut eller progressiv nyresygdom. Evaluering af nyrefunktion bør overvejes ved rutine opfølgning af patienter behandlet med 40 mg.Skeletmuskulaturpåvirkninger: Der er rapporteret om påvirkninger afskeletmuskulaturen f.eks. myalgi, myopati og sjældent rhabdomyolyse,hos individer behandlet med Crestor uafhængig af dosis men specielt med doser > 20 mg. Creatinin kinase måling: Hvis gentagne test viser en baselinie CK >5xULN bør behandling ikke startes. Inden behandling:Crestor bør, som andre HMG-CoA reduktasehæmmere, anvendes medforsigtighed hos patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati/rhabdomyolyse. Under behandling: Patienter bør instrueres i straks at melde tilbage ved uforklarlige muskelsmerter, muskelsvaghed eller kramper specielt ved samtidig ubehag eller feber. Rutine monitoreringaf CK niveauer hos asymptomatiske patienter er ikke påkrævet.Kombinationen af Crestor og gemfibrozil bør undgås, og doser på 40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af fibrat. Crestor bør ikke anvendes hos patienter med en akut, alvorlig tilstand som tyder påmyopati eller ved prædisponering for udvikling af nyresvigt sekundært til rhabdomyolyse. Interaktion: Ciclosporin, Vitamin K antagonister,gemfibrozil og andre lipidsænkende produkter, antacida, erythromycin,peroralantikonception /hormonsubstitutionsbehandling. Interaktionmedezetimide kan ikke udelukkes. Der forventes der ingen klinisk relevanteinteraktioner med digoxin. Graviditet og amning: Må ikke anvendes.Bivirkninger: Crestor‘s bivirkninger er generelt milde og forbigående. Ikontrollerede kliniske undersøgelser måtte færre end 4 % af de patienter som fik Crestor udgå af undersøgelserne på grund af bivirkninger. Disse er bl.a. hovedpine, svimmelhed, obstipation, kvalme, abdominale smerter,udslæt, kløe og nældefeber, myalgi, myopati og rhabdomyolyse, asteni,kolestatisk icterus, hepatitis, forhøjede lever transaminaser. Pakninger ogpriser: (ESP 27.03.2006) 5 mg, 28 stk.: 281,50 kr. (0021674); 5 mg, 98stk.: 927,10 kr. (0021613); 10 mg, 28 stk.: 281,50 kr. (007099); 10 mg,98 stk.: 927,10 kr. (007133); 10 mg, 100 stk.: 946,05 kr. (016017); 20 mg,28 stk.: 415,35 kr. (007144); 20 mg, 98 stk.: 1.373,75 kr. (007155); 20 mg, 100 stk.: 1.401,85 kr. (016028); 40 mg, 28 stk.: 457,70 kr. (007166); 40 mg, 98 stk.: 1.509,90 kr. (007186). Udl.: B. Tilskudsberettiget.Dansk repræsentant: AstraZeneca, Roskildevej 22, 2620 Albertslund. Tlf.43 66 64 62. Forkortet produktinformation (det fuldstændige produktresumékan rekvireres hos AstraZeneca eller ses på www.astrazeneca.dk)

Zarator® (atorvastatin) Deklaration: 10 mg, 20 mg, 40 mg og 80 mgsom atorvastatincalcium-trihydrat. Lægemiddelform: Filmovertruknetabletter. Indikationer: Supplement til diæt ved forhøjet kolesterol,LDL-kolesterol, apolipoprotein B og triglycerider hos patienter medprimær hyperkolesterolæmi inklusiv familiær hyperkolesterolæmi(heterozygot variant) eller kombinteret hyperlipidæmi (sv.t. type Iia ogIib i Fredericksons klassifikation), hvor diæt og andre ikke-farmakologiskeforanstaltninger er utilstrækkelige. Reduktion af totalkolesterol og LDL-kolesterol hos patienter med homozygot familiær hyperkolesterolæmisom supplement til anden lipidsænkende behandling, f.eks. LDL-apherese, eller hvis anden behandling ikke er tilstrækkelig. Dosering:Diæt. 10 – 80 mg daglig. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstofferne. Aktiv leversygdom eller uforklarlig vedvarende øgningi serumtransaminaserne med over 3 gange den øverste normalværdi.Myopati. Graviditet eller amning. Særlige advarsler og forsigtigsregler vedr. brugen: Leverpåvirkning, effekt på skeletmuskulaturen Afbrydbehandlingen ved klinisk signifikant stigning i kreatinfosfokinase (CPK)-niveauer (>10 gange øvre normalgrænse). Zarator® bør gives medforsigtighed til patienter med prædisponerede faktorer for rhabdomlyse.CPK værdien bør måles før behandling med statiner i tilfælde afnedsat nyrefunktion, hypothyroidisme, personlig eller familiær arveligmuskelsygdom i anamnesen, tidligere leversygdom i anamnesen, tidligeremuskeltoksicitet med statiner eller fibrater i anamnesen, hos ældre >70 år.Hvis CPK værdier er >5 gange den øvre normalgrænse, bør behandlingikke startes. Patienter opfordres til at rapportere muskelsmerter, kramper

CF.CRE.270306 P.indd 1 3/31/06 10:43:02 AM

eller svaghed. Risiko for rhabdomyolose er øget, hvis Zarator® gives samtidig med ciclosporin, erythromycin, clarithromycin, itraconazol,ketoconazol, nefazodon, niacin, fibrater eller HIV proteasehæmmere.Interaktioner: Cyclosporin, fibrater, makrolidantibiotika, azol-antimykotika, niacin, peroralt contraceptivum, colestipol, warfarin.Graviditet og amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: De hyppigsteer allergiske reaktioner, søvnløshed, hovedpine,svimmelhed, paræstesi,hududslet, kløe, myalgi, artralgi, asteni, brystsmerter, rygsmerter, perifert ødem, Priser og pakninger (ESP 27.03.2006): 10 mg, 30 stk.: 464,90 kr., 10 mg., 100 stk.: 1.460,10 kr., 20 mg, 30 stk.: 464,90 kr., 20 mg,100 stk.: 1.460,10 kr., 40 mg, 30 stk.: 464,90 kr., 40 mg, 100 stk.:1.460,10 kr., 80 mg, 30 stk.: 464,90 kr., 80 mg, 100 stk.: 1.460,10 kr.Udl.: B. Dansk repræsentant: Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup.Forkortet produktinformation (det fuldstændige produktresumé kan ses påLægemiddelstyrelsens hjemmeside).

Pravachol® pravastatin Tabletter, 10 mg, 20 mg og 40 mg. Indikationer:Hyperkolesterolæmi: Behandling af primær hyperkolesterolæmi eller blandet dyslipidæmi som tillæg til diæt, når respons på diæt og andenikke-farmakologisk behandling (f.eks. motion, vægtreduktion) ikke er tilstrækkelig. Primær prævention. Reduktion af kardiovaskulær mortalitet og sygdom hos patienter med moderat eller svær hyperkolesterolæmiog stor risiko for første kardiovaskulære anfald som supplement til diæt.Sekundær prævention: Reduktion af kardiovaskulær mortalitet og sygdomhos patienter med anamnestisk myokardieinfarkt eller ustabil anginapectoris og med enten normale eller forhøjede kolesterolværdier somsupplement til korrektion af andre risikofaktorer. Post-transplantation:Reduktion af post-transplantations-hyper-lipidæmi hos patienter i immunsuppressiv behandling efter solid organtransplantation.Dosering: Voksne: 10-40 mg dgl. Kontraindikationer: Overfølsomhedoverfor indholdsstofferne. Aktiv leversygdom eller vedvarende forhøjedelevertal af ukendt årsag. Særlige advarsler og forsigtighedsregler:Leversygdomme, muskelsygdomme, måling af kreatinin kinase, patienter med disponerende faktorer. Patienterne skal tilrådes omgående at meddele uforklarlige muskelsmerter, ømhed, svækkelse eller kramper.Bivirkninger: påvirkning af skeletmuskler, forhøjede CK værdier, myalgi,muskelsvækkelse, leverpåvirkning, lidelser i nervesystemet, lidelser iimmunsystemet, gastrointestinale lidelser, lever- og galdevejslidelser,muskuloskeletale-, bindevævs- og knoglelidelser. Graviditet og amning:Må ikke anvendes. Pakninger og priser (ESP 27.03.2006): Tabletter 20 mg, 98 stk.: 1.140,10 kr., 40 mg, 28 stk.: 506,75 kr., 40 mg, 98stk.: 1.602,35 kr. Udl.: B, tilskud: Klausuleret generelt tilskud. Danskrepræsentant: Bristol Myers Squibb, Jægersborgvej 64-66, 2800 Lyngby.Forkortet produktinformation (det fuldstændige produktresumé kan ses påLægemiddelstyrelsens hjemmeside).

ZOCOR® (SIMVASTATIN, MSD). Tabletter. Indikationer:Hyperkolesterolæmi: Behandling af primær hyperkolesterolæmi eller kombineret dyslipidæmi, som supplement til diætbehandling, når respons på diæt og anden non-farmakologisk behandling (f.eks.motion, vægtreduktion) er utilstrækkelig. Behandling af homozygot familiær hyperkolesterolæmi som supplement til diætbehandling oganden lipidsæn-kende behandling (f.eks. LDL-afærese), eller hvis sådanbehandling ikke er hensigtsmæssig. Kardiovaskulær forebyggelse.Reduktion af kardiovaskulær mortalitet og sygelighed hos patienter med manifest ather-osklerotisk kardiovaskulær sygdom eller diabetes mellitus, med enten normale eller forøgede kolesterolniveauer, somsupplement til reduktion af andre risikofaktorer og anden kardioprotektiv behandling. Dosering: 5-80 mg/dag. Ved alvorlig nyreinsufficiens bør doser over 10 mg/dag overvejes. Kontraindikationer: Overfølsomhedover for indholdsstofferne. Aktiv leversygdom eller uforklarligetransaminase-forhøjelser. Potente CYP3A4 hæmmere. Advarsler ogforsigtighedsregler: Risikoen for myopati øges af høje koncentrationer afHMG-CoA reduktasehæmmeraktivitet i plasma. Risikoen er dosisrelateret.Forsigtighed hos patienter med prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse. Hvis CK niveauerne er signifikant forhøjede ved baseline(> 5 x ULN), bør behandling ikke initieres. Hvis der opstår muskelsmerter,svaghed eller kramper skal CK niveauerne måles. Ved mistanke om myopatiaf andre årsager, afbrydes behandlingen. Forsigtighed hos patienter, der indtager store mængder alkohol. Moderate (< 3 x ULN) stigninger afserumtransaminase er set. Interaktion: Fibrater, niacin, gemfibrozil,itraconazol, ketoconazol, erythromycin, clarithromycin, telithromycin,HIV proteasehæmmere, nefazodon, ciclosporin, vera-pamil, diltiazem,danazol, amiodaron, grapefrugtjuice, orale antikoagulantia. Graviditet og amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: myalgia, forhøjedetransaminaser i serum og CK, lidelser i blod- og lymfe, det centrale ogperifere nervesystem, Gastrointestinal kanalen, lever og galdeveje samt dermatologiske lidelser, muskuloskeletale, bindevævs- og knoglelidelser,asteni. Priser og pakninger (ESP 27.03.2006): 10 mg, 28 stk.: 204,15kr., 10 mg., 98 stk.: 625,30 kr., 20 mg, 28 stk.: 289,95 kr., 20 mg, 98stk.: 926,40 kr., 40 mg, 28 stk.: 397,85 kr., 40 mg, 98 stk.: 1275,10 kr.,80 mg, 28 stk.: 435,65 kr., 80 mg, 98 stk.: 1364,35 kr. Udl.: B. Danskrepræsentant: Merck Sharp & Dohme, Smedeland 8, 2600 Glostrup.Forkortet produktinformation (det fuldstændige produktresumé kan ses påLægemiddelstyrelsens hjemmeside).

1. Jones et al. Am J Cardiol 2003;92:152-160 2. Wolffenbuttel et al. Journal of Internal Medicine 2005;257: 531-5393. Berne et al. Cardiovascular Diabetology 2005; 4:74. Schuster et al.Am Heart J 2004;147:705-12 5. Medicinsk Kompendium 16. udg. 2004, 873-874.

CF.CRE.270306 P.indd 2 3/31/06 10:43:02 AM


Afsender:Dansk Cardiologisk SelskabHauser Plads 101127 K

Returneres ved varig adresseændring

LDL-kolesterol

CRESTOR® bringer signifikant flere patienter til behandlingsmål end simvastatin, atorvastatin og pravastatin.1, 2, 3, 4 *

Når simvastatin ikke er nok

*Signifikansen gælder over hele det godkendte doseringsinterval og gælder for det europæiske behandlingsmål for LDL-kolesterol. Valget af statin i behandlingen af hyperkolesterolæmi bør også bero på dokumentationen for effekt på reduktion af hjertekarsygdom, som findes for simvastatin, pravastatin, lovastatin, atorvastatin og kun i begrænset omfang for fluvastatin, men endnu ikke for rosuvastatin.5

Endvidere er prisen for simvastatin, pravastatin og lovastatin markant lavere end for atorvastatin og rosuvastatin. For nærmere detaljer se produktinformation.

CF.CRE.31

0306

CF.CRE.300306_210x257.indd 1 3/31/06 8:15:07 AM

Se produktinformation og referencer på side 56

59913 APRIL 2006 - Cardio2006/03/31 · Medlemsblad for Dansk Cardiologisk Selskab · 11. årgang · April 2006 · Nr. 2 Cardiologisk Forum Kommende DCS møder · 4 - 5 DCS’ generalforsamling

Documents