4-«8>-$- HØSTENS UDFALD I DANMARK 1912

DANMARKS STATISTIK

S T A T I S T I S K E M E D D E L E L S E R FJERDE RÆKKE NI O G TREDIVTE BIND

SYVENDE HÆFTE

COMMUNICATIONS STATISTIQ.UES 4«'« SÉRIE TOME 39 7>ne LIVRAISON

4-«8>-$-

HØSTENS UDFALD I DANMARK 1912 FORELØBIG REDEGØRELSE

CARACTÉRE DE LA RÉCOLTE EN DANEMARK 1912

UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU P O B L I É PAR LB B U R E A l ; DE S T A T I S T I t t U E DK l ' É T A T

KØBENHAVN B I A N C O L U N O S B O G T R Y K K E R I

I 9 1 2

Udgivet i November 1912

Som sædvanlig har Bureauet gennem Amterne indhentet Op­lysninger om Aarets Høstudbytte, saaledes som dette frembyder sig for et foreløbigt Skøn. I de to første Afsnit af nærværende Redegørelse gives, paa samme Maade som for de foregaaende Aar, en paa Grundlag af Maanedsoversigterne fra Meteorologisk Institut samt Beretninger i landøkonomiske Fagskrifter udarbejdet Frem­stilling af Landbrugsaarets Vejrforhold og disses Indvirkning paa de forskellige Afgrøder. Selve Resultaterne af Amternes Indberet­ninger (af hvilke den sidste, fra Maribo Amt, først kom Bureauet i Hænde den 9. November) findes gengivne i Tabellen Side 22 med de dertil knyttede Bemærkninger (Afsnit 3)^).

1. K l i m a t i s k e Forhold .

Efteraaret forløb med meget mildt Vejrlig, idet Middeltempe­

raturen, maalt ved Landbohøjskolen, var 0,3° 2) over Normalen i

)̂ Materialet til den i nærværende Hæftes 3. Afsnit indeholdte foreløbige Karakteristik af Aarets Høst tilvejebringes ved Skemaer, der gennem Amterne bl. a. tilstilles de landøkonomiske Foreninger og et stort Antal Landbrugere i de forskellige Egne. Der spørges i disse Skemaer ikke om Høstafgrødernes Foldudbytte, men for hver af Hovedafgrøderne med­deles ved Hjælp af Karakterbetegnelser et foreløbigt Skøn over Ud­byttets Mængde og Godhed i den paagældende Egn. — I Modsætning hertil hviler Bureauets endelige Høstberetninger paa Opgivelser fra de kommunale Raad om det gennemsnitlige Foldudbytte i hvert enkelt Sogn. Medens de foreløbige Indberetninger om Høsten indsendes i Slut­ningen af Oktober, meddeles Opgivelserne om Foldudbyttet først i Be­gyndelsen af Januar Maaned, altsaa paa et Tidspunkt da der kan an­tages at foreligge saa omfattende Tærskningsresultater, at man med til­strækkelig Sikkerhed kan lægge de kommunale Raads Opgivelser til Grund for Beregningerne af Mængdeudbyttet af de forskellige Afgrøder. Efter Afslutningen af disse Beregninger offentliggøres Hovedresultaterne i «Statistiske Efterretninger» (i første Uge af Marts), og en udførlig Beretning udsendes derefter i Regelen omkring 1. April. Samtlige Temperaturangivelser er i Grader Celsius.

yii 4

Oktober , 1,3° i . November og 2,6° i December; i Jylland var Forholdet omtrent det samme for November og December, maalt ved Tarm, medens Oktober var forholdsvis kølig med hyppig Nattefrost og med en Middeltemperatur, der laa 0,6° under Nor­malen. De paagældende Stationers Middeltemperatur i Oktober-December er for Landbohøjskolen 8,1°, 3,8° og 0,7°, og for Tarm 7,7°, 2,7° og 0,7°. Det milde Vejr holdt sig Nytaar over indtil 4. Januar, da det pludselig slog om, saaledes at Middeltemperaturen for Januar laa 2,0° under Normalen ved Landbohøjskolen (med en Middeltemperatur paa - i - 0,6°) og 3,1° under Normalen ved Tarm (Middeltemperatur -f- 0,2°). I Februar vedvarede det kolde Vejr, Middeltemperaturen var begge de nævnte Steder 1,2° under Nor­malen (henholdsvis -~- 0,4° og 0,0°). De laveste Temperaturer faldt i Januar i Midtjylland med -r- 21° (10 Januar) og i Februar i Eingstedegnen med 25° (4. Februar). Frostdagenes Antal var stort indtil ca. 15. Februar, hvorefter der indtraf mildere Vejr; dette holdt sig saa at sige uafbrudt Marts Maaned ud, saa at Middel­temperaturen i denne Maaned laa 2,6° over Normalen ved Landbo­højskolen og 3,0° ved Tarm (Normaltemperaturen er henholdsvis 1,1° og 1,3°). Vinterhalvaaret havde væsentlig kun een Frost­periode, men denne var som nævnt langvarig og med betydelige Kuldegrader. Ligeledes var S n e l æ g et langvarigt, idet det i Hovedsagen holdt sig fra 5. Januar t i l over Midten af Februar. — N e d b ø r e n i Vinterhalvaaret var som Helhed betydelig, idet den i alle Egne overskred Normalen. I Landets sydøstligste Dele var dette dog kun Tilfældet i ringe Grad, saaledes paa Lolland-Fal­ster og Bornholm, hvor Nedbøren nærmest var normal, medens der i -Øernes øvrige Egne faldt mere Nedbør, indtil ca. 80 mm over Normalen (252 mm) i Københavns Amt. Paa Fyn blev Nor­malen (ca. 300 mm) overskredet med 70—80 mm, i Jylland med fra 104 mm (i Vejle Amt) indtil 180 mm i Kibe Amt (Nor­malen i Vejle og Eibe Amter er henholdsvis 315 mm og 334 mm).

1 A p r i l var Middeltemperaturen i Fortsættelse af den milde Marts ogsaa over det sædvanlige, men dog oversteg den kun Normalen med ca. 0,5°. Temperaturen var imidlertid meget omskiftelig.

VII

Middelvarmen i °C paa forskellige Stationer i Maj—August 1912 og efter 40 Aars Maalinger (1861-1900)

Maj Juni JuU August M a j - August

1912 Nor­malen 1912 Nor­

malen 1912 Nor­

malen 1912 Nor­

malen 1912 Nor­

malen

Vestervig . . . 8,7 9,4 13,4 13,3 17,2 15,0 14,3 14,9 13,4 13,2

Herning . . . . 9,6 9,8 14,7 14,0 18,4 15,2 14,2 14,8 14,2 13,5

Ryslinge . . . . 9,3 10,0 14,2 14,1 17,8 15,7 14,0 15,2 13,8 13,8

Landbohøjsk. . 10,8 10,6 14,9 15,2 18,9 16,7 15,3 16,0 15,0 14,6

Abed 9,7 10,8 13,9 14,9 17,4 16,6 14^ 16A 13,8 14,6

Hele Landet. . 9,7 10,2 14,1 14,5 18,0 16,0 14,6 15,6 14,1 14,1

snart indtil 6° over Normalen og snart lige saa meget derunder, j a med Kuldegrader indtil -4- 9° i Midtjylland (13. April) og med hyppig Nattefrost i Maanedens sidste Dage.

Temperaturforholdene i Maj — A u g u s t fremgaar af oven-staaende Tabel. Det fremgaar heraf, at Middelvarmen for Perioden som Helhed svarede til Landets normale med 14,1°; men dette skyldes udelukkende Juli, hvis Temperatur laa indtil 3,2° over den nor­male (Herning) og 2,0° højere for hele Landet, medens de øvrige Maaneder havde Middeltemperaturer, der paa de fleste Stationer laa under Normalen; for hele Landet var disse Maaneder — Maj, Juni og August — fra 0,4° (Juni) til 1,0° (August) for kolde.

N e d b ø r e n i Sommerhalvaaret var som Helhed meget rigelig. 1 April og Maj tilsammen afveg den imidlertid kun i enkelte Egne væsentlig fra Normalen; paa øerne faldt der paa Lolland-Falster 91 mm mod Normalen 72 mm, og omtrent det samme gæl­der Fyn, medens Forholdet i de sjællandske Amter ikke afveg fra det sædvanlige; i Jylland fik samtlige Egne undtagen Randers Amt noget over det normale, men kun Thisted Amt afveg væsent­lig fra det sædvanlige, nemlig med 27 mm over Normalen. Ned­børsmængden i Juni—August ses af omstaaende Tabel.

Det fremgaar heraf, at Regnmængden for hele Landet under

VII 6

Oversigt over Nedbøren i Millimeter i Juni, Juli og August.

Amter

KøTaenbavns Amt Frederiksborg — Holbæk — Sorø — Præstø — Bomliolms — Maribo — Svendborg — Odense — Vejle -Aarhus — Randers — Aalborg — Hjørring — Thisted — Viborg — Ringkøbing — Ribe —

Gennems. f. hele Landet

niddelnedbvr for hele laudet efter Iagttagelserne 1861—85 . . .

]91'2

Juni Juli August

50,6 58,5 64,6 48,8 47,0

66,5 62,6 62,1 50,2 47,4 57,6 82,1 97,8 96,7 90,5 75,2 70,7 52,8

64

61,3 80,3

106,6 98,1 56,5 26,2 65,3 70,9 59,0 40,0 52,6

104,6 84,7 51,1 85,2 71,5 62,8 50,0

70

132,8 129,7 103,4 104,3 134,5 111,9 106,5

96,5 91,8

117,0 124,4 134,3 153,4 180,5 134,1 121,0 110,3 99,6

111

Til­sam­men

244,7 268,5 274,6 250,9 238,8 204,6 234,4 229,5 201,0 204,4 234,6 321,0 335,9 328,3 309,8 267,7 243,8 202,4

245

Juni—August tilsammen

1911 1910 1861-85

160 183 174 157 130 122 146 154 156 166 144 129 163 176 116 118 128 157

150

185 184 192 215 244 229 227 263 264 281 '2Q1 253 279 262 284 275 283 268

244

185 190 168 175 181 161 168 200 183 204 200 187 184 179 201 189 203 210

183

47 66 70 183

eet var 62 mm større end Normalen, men Forskellen derfra var som sædvanlig hejst ulige i Landets forskellige Egne. Paa Sjæl­land og Lolland-Falster faldt der fra ca. 60 mm til 107 mm over det normale med den største Nedbør i Holbæk Amt, paa Fyn derimod var Afvigelserne meget mindre, med fra 18 mm til 30 mm over Normalen i de to Amter. I Jyllands to sydligste Amter, Vejle og Eibe, afveg Forholdet ikke fra det sædvanlige, medens Normalen navnlig blev overskreden i Halvøens tre nordøstlige Amter, i stigende Grad fra Syd til Nord med 134 mm i Randers Amt og 149 mm i Hjørring Amt. I de enkelte Maaneder hver for sig var Nedbøren nok rigeligere end sædvanlig i de fleste af Landets Egne, men naar undtages Bornholm, hvor Nedbøren i Juli

7 VII

var meget lille, var det dog særlig i August, at Nedbøren i alle Egne undtagen i Ribe Amt oversteg Normalen i betydelig Grad

— for hele Landet i Gennemsnit med 41 mm. I September var Temperaturen fortsat meget lav, saa at

Maanedens Middeltemperatur laa ca. 2^2° under Normalen — den næst laveste siden 1861; i Jylland indtraf tilmed Nattefrost i Maanedens sidste Tidøgn. Ogsaa det regnfulde Vejr fortsatte sig ind i Maanedens første Tidøgn; men derefter faldt der kun ringe Nedbar, saa at Middeltallet var under Normalen.

2. Landbrugs forho ldene i A lminde l ighed . Høsten 1911 faldt ualmindelig tidligt for hele Landet, saaledes

at selv de seneste Egne havde indhøstet til 1. September. Der blev derfor i alle Egne ualmindelig god Tid til Udførelsen af Efteraarsarbejderne. Trods dette blev Vintersæden ofte ikke lagt tidligt, da Jorden var stærkt udtørret og skorpet paa lerede Egne, hvorfor Spiringen ikke overalt faldt heldig ud; først hen i Ok­tober efter indtrædende mere fugtigt Vejr lød Beretningerne til­fredsstillende, særlig om Rugen, hvorom der sagdes, at den som oftest dækkede Jorden. Efterhaanden lød Beretningerne ogsaa gunstigere om Hveden, saa at man ved Aarsskiftet mente, at der ikke foreløbig var Grund til at nære Bekymring for disse Afgrøder.

— Udlægsmarkerne var derimod mindre tilfredsstillende ved Land-brugsaarets Begyndelse, Planterne var tilsyneladende faa, og overalt svagt udviklede paa Grund af Sommerens ringe Nedbør; Forholdene bedredes dog en Del i det gode og milde Efteraar, saa at Beretningerne ved Aarsskiftet var ret fortrøstningsfulde.

Arbejdet med den ikke stærkt fyldende Roehøst trak forholds­vis længe ud, fordi mange udsatte Optagningen saa længe som muligt i Forventning om derved at erholde et større Udbytte, og ogsaa herfor var Vejrforholdene gunstige. — Om selve Jordbehand­lingen til næste Aars Afgrøder kan det samme siges; alle Forhold begunstigede Arbejdernes Udførelse, og de blev afsluttet rettidigt.

Trods Vinterkuldens Strenghed lød Beretningerne tillidsfuldt, efter at der med det milde Vejr i Marts var begyndt at komme

V I I 8

Liv i Vegetationen, hvorfor ogsaa Beretningerne i Maanedens Slut­ning lød paa, at saavel Vintersæd som Græsmarker viste kendeligt Liv, var langt fremme og havde en usædvanlig god Farve; i sidst­nævnte Henseende maa dog undtages en Del Hvedemarker, særlig hvor der anvendtes mindre modstandsdygtige Arter. Åndre Steder var Hveden delvis bukket under for Kulden.

De gode Tegn paa tidligt begyndende Foraar og Forvent­ningerne om en; tidlig Lægning af Vaarsæden fik en brat Afslutning i April, som bragte betydelig Nattefrost, der vedvarede langt op paa Dagen. Herved blev det nødvendigt at standse Foraarsarbej-derne, og det saa meget roere som der laa Sne — mange Steder i ikke ringe Mængde — lige til Midten af Maaneden. Først 17. —18. April meldte Foraarsvarmen sig og bragte stor Travlhed, saa at man paa øerne fik afsluttet Foraarssaaningen ved Maane­dens Udgang, hvad der dog er betydeligt senere end almindeligt; i Jylland var man som Begel ikke færdig med Saaningen før ca. 10 Dage senere. Med Arbejdets Udførelse var man overalt tilfreds, da Jorden faldt fortrinligt efter den haarde Vinterkulde.

Sæden havde imidlertid ikke gode Vækstbetingelser, dertil var Vejret vedblivende for koldt, hvorfor ogsaa Udviklingen foregik trægt. Beretningerne lød derfor en Del vekslende, men i Juni Maaneds Midte hed det dog om Vaarsæden, at den i sin Helhed, trods det kolde Vejr, lovede en god Høst paa alle nogenlunde rene Jorder, saa at man kun befrygtede, at den vilde blive lovlig svær og give for megen Lejesæd; men man saa ogsaa mange Afgrøder overskyggede af Agerkaal. I Midten af Juli udtales, at Vaarsæden saa godt som overalt var skreden igennem, og særlig Bygget stod med kraftige, veludviklede Aks; om Hveden hed det, at den havde taget sig forbausende godt op. Endvidere berettedes om Høsten af Frø, at den var i fuld Gang og lovede et ganske godt Ud­bytte.

Beretningerne fra 31. Juli lød paa, at Høsten af Rug og 6-radet Byg paa lettere Jorder var paabegyndt, og 7. August hed det, at Høsten af disse Afgrøder var i fuld Gang. En Uge senere berettes det, at paa øerne var alle Afgrøder modne og Mej-

9 v n

ning i fuld Gang, men at Afhugningen var besværlig, da navnlig Bygget var gaaet stærkt i Leje, ligesom den betydelige Nedbør besværliggjorde Høstarbejdet paa alle Maader. Det regnfulde Vejr fortsatte sig fra Uge til Uge, saa at Beretningerne ved August Maaneds Slutning lød paa, at Afmejningen endnu ikke var af­sluttet i middeltidlige Egne, og intet nævneværdigt var bragt i Hus. 18. September lød Beretningerne noget bedre, thi paa en­kelte Dage var en Del bragt i Hus, dog ikke altid saa godt som ønskeligt. Den paafølgende Uge bragte endelig fortrinligt Høst­vejr, og den sidst bjærgede Høst kom derfor absolut bedst i Hus. Landets seneste Egne havde ikke indhøstet før sidst i September, men altsaa ikke stort senere end de fremmeligste, naar de smaa Avlsbrug fraregnes.

Af Aarets Afgrøder har navnlig R u g e n haft gode Første­betingelser, hvor den var tidlig saaet, thi med det milde Efteraar var den fuldt modstandsdygtig over for den strenge Vinterkulde og det barske Vejr i Foraaret, hvilke Perioder overalt satte Hvede­m a r k e r n e tilbage og navnlig i Landets bedste Egne i ikke ringe Omfang blev ødelæggende for dem, hvorfor en Del Hvedearealer ogsaa maatte ompløjes. Rugens Blomstring faldt under ugunstige, urolige Vejrforhold. — V a a r s æ d e n s Saaning faldt meget sent, men nogenlunde samtidig i alle Egne; trods det kølige Vejr fore­gik Udviklingen efterhaanden tilfredsstillende men noget senere end normalt, og navnlig Bygmarkerne lovede ved Gennemskrid-ningen en stor Afgrøde. Alle Kornafgrøder forringedes mere eller mindre under den langvarige og besværlige Høst.

R o d f r u g t e r n e s Lægning foregik ligesom Vaarsædens senere end ønskeligt, men de spirede ensartet og hurtigt uden Angreb af Insekter; Udtynding og Radrensning foregik trægt, besværliggjort ved det regnfulde Vejr i Forsommeren. Udviklingen forløb, om end noget sent, dog tilfredsstillende og gav Løfte om en stor og til Dels meget stor Afgrøde.

K l ø v e r - og G r æ s m a r k e r n e s Udvikling lod meget tilbage at ønske ved Efteraarets Begyndelse, og navnlig gælder dette det nyudlagte Kløverareal; Udviklingen bedredes dog en Del inden

vn 10

Vinteren, men.den langvarige, kolde Foraarsperiode virkede atter ugunstigt, saa at Høsten af Agerhø, der paabegyndtes sidst i Juni, som oftest ikke lovede nogen stor Afgrøde. Indhøstningen foregik let hen i Juli Maaned i varmt og solrigt Vejr. — Høsten af Enghø havde væsentlig bedre Forudbetingelser, og paa tidligt høstede Enge faldt Indbjærgningen ualmindelig heldigt. —

Græsmarkerne led, ligesom hele den øvrige Vegetation, meget under Foraarets Barskhed, hvorfor Kvægets Udbinding faldt sent, ligesom der var ringe Gen vækst efter første Afgræsning; først hen i Juli lød Beretningerne paa, at Græsningen var rigelig.

I Henhold til det foregaaende kan Høstaaret 1912 karak­

teriseres saaledes: Et mildt Efteraar begunstigede den rettidige og gode Fuld­

førelse af Forarbejderne til det kommende Aars Høst, og Vinter­sæden naaede en ret kraftig Udvikling. Selve Vinteren var vel kort­varig, men den bragte en Tid stærk Kulde, som i Forbindelse med den gennemgaaende lave og hyppigt vekslende Foraarstempe-ratur bevirkede, at en Del Hvedemarker maatte ompløjes og gives anden Anvendelse. Det kolde og regnfulde Foraar forsinkede Saa­ningen af Vaarsæd og Rodfrugter og bevirkede, at Væksten af alle Afgrøder foregik langsomt; dog blev Planternes Udvikling efter-haanden gennemgaaende tilfredsstillende, undtagen for Kløver- og Græsmarkernes Vedkommende. Kornhøsten faldt noget sent, og da Vejret desuden var meget regnfuldt i Høstperioden, blev denne først afsluttet ved Udgangen af September Maaned. Rodfrugterne udviklede sig tilfredsstillende uden synderlige Angreb af Insekter.

3. A m t e r n e s H ø s t b e r e t n i n g e r . Om Høstaaret i Almindelighed og om de enkelte Afgrøder har

Bureauet fra Amterne modtaget en Række Udtalelser, hvoraf man skal anføre følgende:

Kebenhavns Amt. Alt i alt gav Aaret en Middelhøst for Kornsorternes Vedkommende; Kvantiteten var nærmest over Middel (navnlig Vaarsæden), hvorimod Kvalitet og Vægt snarest var under

11 VII

Middel; dette sidste gælder særlig Rug og Havre, hvoraf den først­nævnte Kornsort gennemgaaende led under uheldige Vejrforhold — Regn og Blæst i Blomstringstiden — hvad der har forringet Fold-udhyttet. Hveden var sine Steder slemt udtyndet fra Vinteren, saa at mange Marker maatte ompløjes i Foraaret, men iøvrigt raadede den gode Sommer i væsentlig Grad Bod herpaa, saaledes at Udbyttet dog er blevet jævnt godt. Paa Grund af den megen Nedbør i Hø­sten har denne overalt i Amtet været meget langvarig (6—8 Uger), besværlig og dyrere end i mange Aar, hvorhos det regnfulde, ustadige Vejr har forringet Udbyttets Kvalitet og hollandske Vægt. Megen Sæd er spiret og hjembragt i mindre god Tilstand, idet mange Land­mænd af Frygt for det ustadige Vejr hjemkørte Sæden, inden den endnu var tjenlig; men det kølige Vejr har bevirket, at Skaden blev mindre end formodet. Dog klages fra saa godt som alle Egne over Spild af Kærne paa Marken. De Landmænd, der har anvendt born­holmske Stakke og ventet med Indkørselen til henimod Midten af September, da det gode Vejr begyndte, har ikke lidt noget nævneværdigt Tab ved Sædafgrødernes kvalitative Forringelse. Den lange Regn­periode med køligt Vejr har derimod forringet Udbyttet af Kartoffel­høsten, der baade i Mængde og Godhed er under Middelhest. Rod­frugterne har iøvrigt givet langt over Middelhøst, ligesom Høhøsten og Græsningen har været tilfredsstillende. Naar undtages Kartoffelskim­mel er Plantesygdomme og Insektangreb ikke optraadt i nogen større Udstrækning; dog bemærkes, at „Havreaal" mange Steder i Amtet har forvoldt en stærk Forringelse af Udbyttet, ligesom at „lys Plet­syge" har været ret stærkt fremtrædende paa sine Steder.

F r e d e r i k s b o r g Amt. Fra Hørsholm Birk indberettes, at vedholdende Frost i Foraarstiden gjorde Rugen tynd; dette i Forbin­delse med stormfuldt Vejr under Blomstringen og senere de ustadige Vejrforhold har medført forringet Kvalitet og Vægt. Saavel for Vin­tersædens som Vaarsædens Vedkommende fremhæves overalt og stærkt den uheldige Indflydelse, som Vejrliget under Høstperioden udøvede; dog spores nogen Forskel i Bedømmelsen af selve Forringelsens Stør­relse og fra Kronborg østre Birk udtales, at Høsten desuagtet ikke kan siges at være under Middel, medens det fra Frederiksværk hæv­des, at Havren er forringet med en Femtedel af dens Værdi. Arbej­det med Indbjærgningen har i alle Amtets Egne været meget besværligt, og de, der ikke havde Taalmodighed til at vente, fik gennemgaaende Komet daarligt i Hus. Hvad Rodfrugterne angaar, er det næsten udelukkende Kartoffelhøsten, som omtales i Indberetningerne. Den synes overalt i Amtet at have givet et daarligt Udbytte, i alt Fald

VII 12

imder det normale; Kvaliteten betegnes i en enkelt Beretning som „helt fordærvet" og fra en anden Egn meldes, at Kartoflerne gav „smaa skruppede Knolde". I nær Forbindelse hermed staar det, at medens der ievrigt fra Frederiksborg Amt ikke klages over Plante­sygdomme, kommer Klager herover atter og atter igen med Hensyn til Kartoflerne, idet disse i ret betydeligt Omfang har været angre­bet, navnlig af Bladkrøllesyge. Hehesten angives at have været ringe paa G-rund af den terre Forsommer. En enkelt Egn har lidt noget ved Hagelskade.

H o l b æ k Amt. Om Vintersæden indberetter Amtet, at den har lidt noget ved den strenge Kulde i Aarets Begyndelse; men iovrigt tegnede Høsten til at bUve særdeles god. Disse Forventninger skuf­fedes en Del ved det slette Vejr i August Maaned, som i høj Grad besværliggjorde og fordyrede Hesten og bevirkede, at Sæden blev mørk i Farven, hvorved dens Værdi som Handelsvare er forringet. Dog bødede det gode Vejrlig fra Midten af September Maaned noget derpaa for de Landbrugeres Vedkommende, der havde haft Taalmo-dighed til at vente med Indkørselen af Afgrøden. Stærke Tordenby­ger i Slutningen af Juli havde yderligere vanskeliggjort Mejningen, idet en Del Sæd som Følge af det stærke Nedslag var gaaet i Leje. Om Plantesygdomme meddeles, at Havi'en flere Steder har været hjemsøgt af Havreaal og et enkelt Sted af Fritfluen, og den regnfulde Sommer bevirkede, at Kartoffelmarkerne i udstrakt Grad hjemsøgtes af Skimmelsvamp, saa at Toppen faldt tidligt og Udbyttet derved blev ringe.

S o r ø Amt. Af Vintersæden har Hveden givet Middelhøst, men Udbyttet er meget forskellig bedømt, vekslende mellem Betegnelsen „mg" og „mdl." Aarsagen til dette sidste ringe Udbytte tilskrives Larveangreb paa Hvedens Rødder (Skelskøregnen); derimod klages der kun fra Amtets sydligste Del over uheldige Virkninger af Vin­terkulden (ompløjede Hvedemarker). Rugen er i mindre Grad uens­artet bedømt, men som Helhed ligger Udbyttet under Middelhøst. Om Vaarsæden, der i sin Helhed har givet Middelhøst eUer en Del der­over, bemærker „Sorø Amts landøkonomiske Selskab", at Bygget har været bedre paa let Jord end paa kraftig og svær Jord, og fra et større Avlsbrug berettes, at 2rd. Byg er høstet meget fint, hvorimod Straaet af 6rd. Byg (udlagt) har lidt en Del, fordi Kløveren havde udviklet sig for frodigt. Om Havren hedder det i samme Beretning, at den blev bragt godt i Hus, men Foldudbyttet blev en Del forrin­get, fordi Sæden blev slaaet ned allerede midt i Juni under fire Dages Regnskyl, der gav 80—90 mm Nedbør. I alle Beretninger lyder

13 VII

ievrigt Klager over den vanskelige Indhestning og ikke mindst over den dermed forbundne store Bekostning. — Naar undtages Kartofler, der kun har givet et ringe Udbytte, har samtlige øvrige Eodfrugt-arter givet en meget god Hest, men der klages dog over et uforholds­mæssigt stort Antal Stokløbere navnlig i Sukkerroerne, der > sine Steder gav 15 pCt. Stokløbere; men man stiller sig overhovedet noget tvivlende overfor Indholdet af „Torstof". Hehesten har været noget over Middelhøst og Græsningen meget rigelig. — Af Plante­sygdomme omtales foruden det nævnte, at Sukkerroer enkelte Steder har været stærkt udtyndet af Smeldelarver, ligesom ogsaa Frøavlen af Turnips og navnlig Kaalroer er forringet en Del ved Insektangreb.

P r æ s t ø Amt. Amtet indberetter, at Mængdeudbyttet af Vin­tersæden gennemsnitlig har været under Middelhøst, særlig for Hve­den, medens Udbyttet af Byg og Havre ikke er saa lidt derover. For alle fire Kornsorter har Kvaliteten gennemsnitlig været noget under det normale og mest for Havren. Eodfrugteme har gennem-gaaende givet et meget godt Høstudbytte, naar undtages Kartofler. Ager- og Enghø har givet ret nær ved Middelhøst, og Sommergræs­ningen har været en Del over det normale. Karakteristisk for Aarét har været den strenge Vinterkulde og det regnfulde Høstvejr. Vinter­kulden har rundt omkring i Amtet mere eller mindre skadet Hvede­markerne, hvoraf en Del har maattet ompløjes. Ligeledes klages der enkelte Steder over, at Vinterkulden har gjort Skade paa Kløvermar­kerne og forringet Græsningen, særlig i Foraaret. Fra alle Sider klages over, at det fugtige Vejr i August og September i hej Grad har besværliggjort og fordyret Hosten samt forringet Sædens Kvali­tet. Skaden har dog gennemgaaende vist sig mindre end befrygtet, hvilket til Dels beror paa, at Regnperioden var forholdsvis kold. Det fremhæves, at den Landmand har staaet sig bedst, som har haft Taalmodighed til at vente med Indkørselen, indtil Sæden var tilstræk­kelig tør. — Insektangreb har ikke fundet Sted i noget større Om­fang. . Fra Møen klages dog over, at Hveden har været angrebet af Kornets Blomsterfluelarve; "fra Næstvedegnen omtales Fritflueangreb paa Havre, fra Stevns'Larveangreb ogsaa paa Havre og fra Frøslev Sogn Billeangreb paa Kaalroe-Frøplaoter. I mange Beretninger kla­ges endvidere over Kartoffelsyge, og en Beretning fra Meen nævner Brand paa Byg.

Bornholms Amt. Fra Nordre Herred meddeles: Det sene Foraar var uheldigt for udrænede Jorder paa Grund af den vaade Eftervinter. Jorden faldt ellers godt for Redskaberne, og de hyppige Regnbyger bevirkede udmærket Spiring. Sommeren gav jævnlig

vn 14

Regn, men mest ved Tordenbyger, der sine Steder gav saa voldsom Nedbør, at de anrettede Skade, mest paa Roemarkerne, hvor Jorden efter Bygerne ofte lignede tørlagt Søbund. Temperaturen har været meget ustadig. Hesten af Agerhø har gennemgaaende været god og af god Kvalitet, uagtet første Aars Græsmarker var meget daarligt spirede i Efteraaret; men herpaa bødede den gode Nedbør i høj Grad. Vintersæden er en Del forskellig paa Grund af daarlig Spiring i Efteraaret, og Hvede med ringe Bladfylde tog Skade af Barfrosten. Vaarsæden har haft ret gode Vækstbetingelser. Det ustadige Hest-vejr har forringet Kvaliteten en Del, — Fra søndre Herred udtales, at det er vanskeligt at afgive Beretning i Aar om Hostens Udfald, fordi den er faldet saa forskelligt ud. Høsten har været langvarig og be­sværlig, men hvor man har faaet Sæden godt bjærget, er Kvaliteten god, hvorimod den andre Steder er betydeligt forringet paa Grund af Spiring i Hobene. Alle er dog enige om, at Sæden folder godt, og at der er meget rigeligt Halm. Om Høsten af Agerhø bemærkes — i Modsætning til foranførte Beretninger — at den er saa godt som mislykket. — Fra Vester-Herred omtales, at Spildet paa Marken ved den lange Indhøstningstid særlig gik ud over Bælgsæden, idet Bæl­gene aabnede sig. — Med Hensyn til Plantesygdomme og Insektan­greb omtales, at Jordlopper forvoldte en Del Skade, ligesom at Ro­erne ogsaa har været angrebet af Larver i Roden, og Kartoflerne har lidt af Kartoffelskimmel. .

Maribo Amt. Om Hveden bemærkes, at en stor Del er frosset bort som Følge af den meget haarde Barfrost, og derfor ompløjet, medens de tilbageblevne stærkt svækkede Hvedemarker senere har været udsat for forskellige Larve- og Sygdomsangreb, hvilket har forringet Foldudbyttet i væsentlig Grad. Naar der bortses herfra, maa Udbyttet for de øvrige Kornsorters Vedkommende anses for et Middelaars. For Rodfrugterne maa Udbyttet betegnes som over et Middelaars, da den kolde fugtige Sommer har formindsket Larve- og Insektangreb paa Rodfrugterne, saaledes at disse i Sommerens Løb er vokset særdeles godt og giver et stort og godt Udbytte; dette gælder baade Sukkerroer og Foderroer, hvorimod Kartoflerne ikke har kunnet udvikle sig som ønskeligt; de er smaa og for en Dels Ved­kommende syge. — Det kolde og fugtige Vejr under Høsten har for­halet Indbjærgningen, saaledes at Høstperiodens Varighed har over­steget den normale med ca. 50pCt., og desuden er Sædens Kvalitet derved forringet en Del, uden at man dog kan sige, at den har lidt væsentlig Skade, da den kølige Luft og den stadige Blæst forhindrede den afmejede Sæds Spiring. Kærnen mangler Farve og Glans, men

15 VII

er dog sælgelig Handelsvare, navnlig da Kvalitetsniveauet i Aar lig­ger ualmindelig lavt, ikke blot her i Landet, men overalt i europæ­iske Kornlande, saaledes at Markedet i det væsentlige kun har tarve­lige Kvaliteter at operere med. Halmen, hvis Mængdeudbytte er godt, har antagelig tabt en Del i Kvalitet.

Svendborg Amt. Fra Amtet indberettes, at Hveden har givet under Middelhøst; Aarsagen hertil er sidste Vinters haarde Frost, der ødelagde Sæden, saa at store Arealer har maattet ompløjes; sær­lig fra Langeland lyder Klager i saa Henseende, og det anføres, at en nyanvendt Hvedesort viste sig ikke at være vinterfast. Rughøsten maa betegnes som Middelhøst, og Mængdeudbyttet af Byg og Havre er betydelig over Middelhøst. Vaarsædens Kvalitet er dog gennem-gaaende ringere end sædvanlig som Følge af den lange Regnperiode i Høsttiden; men dels blev Skaden langtfra saa stor som ventet, idet det kolde Vejr forebyggede Spiring i større Omfang, dels bevirker den Omstændighed, at særlig Byg gennemgaaende synes at have lidt endnu mere i Udlandet end her, at Fordringerne til Byg som Handels­vare er mindre strenge end sædvanlig. Høhøsten har været bedre for Enghø end for Agerhø, da ogsaa Agergræsset har lidt under Frosten. Sommergræsningen har gennemgaaende været over middel. Roehesten maa, saa vidt det kan bedømmes paa det nuværende Tidspunkt, beteg­nes som usædvanlig god. Om Larveangreb og Plantesygdomme for­lyder intet særligt.

Odense Amt. Amtet indberetter, at Hveden overalt har lidt betydeligt af Vinterkulden, hvorimod Rugen bedre har modstaaet den, saa at den har givet et rigeligt og godt Udbytte, idet den de fleste Steder blev godt indhøstet. Vaarsæden udviklede sig godt i Løbet af Forsommeren og menes at ville give over Middelhøst. For Rod­frugterne har Sommeren ogsaa været god, naar undtages Kartofler, der har været angrebet af Kartoff'elskimmel. Om Kløvermarkerne siges, at de unge Planter frøs bort i Løbet af Vinteren, hvilket for­ringede Udbyttet af Agerhø betydeligt, og ligeledes forringedes Ud­byttet af Enghø ved det kolde Foraar, idet Varmen kom for sent. Af samme Grund angives Sommergræsningen adskillige Steder at have været mindre god og ret sparsom. Selve Indhøstningen ligesom Mejningen var meget besværlig og en Del af den ievrigt rigelige Af­grøde gik til Spilde, ligesom ogsaa Kornsorternes, navnlig Byggets Værdi som Handelsvare forringedes, medens dog Kvalitets-Forringelsen for den Sæd, der benyttes til Opfodring, næppe er af saa stor Be­tydning, om end Kærnen blev mørk og Straaet noget udvasket. At Tabene ved den vanskelige Indhøstning ikke blev større, maa til-

V U 16

skrives det kølige og blæsende Vejr; men i Skovegne og paa Marker, der omgives af levende Hegn, var Tabet ret føleligt. Over Plante­sygdomme og desl. er der kun faa Klager. „Bondestandens Landbo-forring" nævner, at Rodbrand i Runkelroer er optraadt ret ond­artet; fra „Det nordlige Fyns Landboforening" og fra „Vends Herreds" og „Wedelsborg Birks Landboforening" nævnes, at Kartoflerne har mange syge Knolde.

V e j l e Amt. Om Vintersæden berettes dels, at den paa Grund af det tørre Efteraar ofte blev for sent saaet og derfor fik for ringe Udvikling inden Vinteren, og dels at navnlig Hveden led meget un­der det blæsende og tørre Vejr i April med hyppig Nattefrost; Plante-hestanden var derfor for tynd og Rugens Blomstring faldt tilmed i stormfuldt Vejr. Om Vaarsæden lyder Beretningerne langt mere ens­artet gnnstige, hvad Udviklingen og det paa Marken opnaaede Høst­udbytte angaar, medens de afviger indbyrdes i ikke ringe Grad med Hensyn til Høstens Indbjærgning. Alle Beretninger samstemmer dog i, at Indhøstningen var meget besværlig, langvarig og kostbar, lige­som at der var en Del Spild af Kærne paa Marken. At Kvaliteten overalt, navnlig for Byggets Vedkommende, har lidt meget, er alle enige om, ligesom om at Kvalitetsvægten er lav, selv hvor Sæden — som den sidst indbjærgede Del — kom i Hus i langt bedre Stand end ventet. Om de nye Udlægsmarker hedder det, at Plantebestanden var svag fra Efteraåret og Udviklingen ringe i det kolde Foraar, saa at baade Høstudbyttet og Græsningen i det hele som oftest blev ret ringe og i nogle Egne endog langt under det al­mindelige. Rodfrugterne udviklede sig som Helhed særdeles tilfreds­stillende; dog stod de en Del i Stampe under det langvarige regn­fulde Vejr i August—September. Plantesygdomme er kun optraadt enkeltvis i Amtet naar undtages Kaalbrok, hvorover Klagerne er al­mindelige.

A a r h u s Amt. Beretningerne med Hensyn til Vintersæden gaar gennemgaaende ud paa, at denne. Hveden saavel som Rugen, havde lidt en Del under den stærke Vinterfrost og Foraarskulden i April Maaned. Plantebestanden var bleven temmelig stærkt udtyndet og Udbyttet som Følge deraf ikke lidt formindsket. Vaarsæden synes' ikke at have givet et Udbytte, som svarede til Porventningeme. Ved Midsommertid tegnede Høsten ualmindelig rigt baade for Straa og Kærne. Men denne Situation forandredes væsentlig under de vanske­lige Forhold under selve Indhøstningen. Ret hyppigt klages der i Indberetningerne over, at Vaarsæden blev slaaet ned, navnlig Havren, saa at der ved Mejningen overhovedet ikke kunde benjrttes Maskiner,

17 vn

men kun Le. Spiring af Komet paa Marken, navnlig i Udlægshavren, omtales som ikke ualmindelig som Folge af det regnfalde og ustadige Vejr, der i det store og hele medførte en Formindskelse af Mængde­udbyttet, en Forringelse af Kvaliteten og endelig en meget betydelig Fordyrelse af Arbejdet med at faa Hosten bjærget i Hus. Udbyttet af Græsmarkerne viste sig mange Steder daarligt, idet Kløveren mis­lykkedes. Roemarkerne tegnede mange Steder heller ikke gunstigt, da Udviklingen hæmmedes af det kolde Vejr og den stærke Nedbør. Fra saa godt som alle Egne af Amtet gaar Beretningerne ud paa, at Plantesygdomme og Larveangreb ikke har anrettet nævneværdig Skade paa Aarets Host; kun spredtvis nævnes Angreb af Kaalbroksyamp, ligesom det ogsaa fra et Par Steder bemærkes, at Kartoflerne har lidt meget af Sygdom.

Randers Amt. Af Vintersæden er Rugens Udbytte bedømt som meget ringere end Hvedens, der er ansat til Middelhøst. Aar-sagen til Rugens ringe Udbytte angives fra nogle Sider at være Vinterens stærke Frost, medens man fra anden Side giver det'lang­varige Snelæg Skylden derfor. Vaarsæden derimod har gennemgaaende givet et meget godt Mængdeudbytte, medens Kvaliteten forringedes en Del som Folge af den vanskelige Host. løvrigt bemærkes det, at Vejrforholdene var gunstige for Vaarsædens Udvikling lige indtil Ind-høstning. Kartoflerne har lidt en Del af Sygdom paa Grund af den regnfulde Sommer. løvrigt har Rodfrugterne givet et meget godt Udbytte. Derimod var Høsten af Agerhe ringe; Aarsagen hertil til­skrives den tørre Sommer 1911 og delvis den efterfølgende Vinter, men det lille Udbytte blev godt bjærget og det samme gælder Eng­høet, der gav et stort Udbytte. Græsningen var overalt rigelig, og meget bedre end ventet, bemærkes det fra nogle Sider. Om Høstens Indbjærgning indberettes, at Rugen kom ret godt i Hus, medens Vaar­sæden forringedes en Del; fra enkelt Side bemærkes, at hvOr man anvendte „bornholmsk Staksætning", var Indhostningen fortrinlig. — Plantesygdomme har som Helhed kun givet ringe Tab, naar undtages paa Kartofler, hvor Sygdom — som for nævnt — har været ret al­mindelig.; desuden nævnes Angreb af Kaalbroksvampen.

Aa lborg Amt. Om Rugen bemærkes fra Amtets midterste Egne, at den forst spirede sent i Efteraaret og tog en Del Skade ved Vinterkulden, ligesom at den blev slet kærnesat paa Grund af ugunstigt Vejr i Blomstringstiden, og endelig kom en Del i Hus i ringe Stand som Følge af det regnfulde Hostvejr. Nibe—Logstør Egnens Landboforenfng indberetter, at Afgrøderne som Helhed teg­nede meget lovende fra Forsommeren, naar undtages Rugen. Den

Statistiske Meddelelser, 4. Række. TÅXl^. 2

VII 18

enorme Regnmængde forst i Juli forringede Agerhøets Kvalitet noget og hæmmede Roernes Udvikling; men herefter var Vejret fortrinligt tU Bjærgnmg af Enghø. Under den senere indtraadte lange Regn­periode kom meget Korn daarligt i Hus, medens det sidst indhøstede blev bjærget langt bedre. — Fra Kjær Herred omtales ogsaa de gode Høstudsigter fra Forsommeren, men det betones dog, at alle Rodfrugter forringedes betydeligt under den vedholdende lange Regn­periode. — Fra Fieskum Herred berettes, at der i Aar som Helhed er stor Forskel paa Udbyttets Godhed, idet de Landbrug, der var forst paa Færde med Rughesten, fik denne godt i Hus, ligesom de, der gav sig bedst Tid med Indbjærgningen af Vaarsæden, fik denne langt bedre i Hus, end de, der tog Sæden ind under Regnperiodens ustadige Vejrlig. — I Samklang hermed udtales fra Amtets vestlige Egne, at Høsten faldt sent, og at selve Indhøstningen i det sent ind­traadte gode Høstvejr foregik uden nævneværdig Skade paa Kom og Straa. — Om Plantesygdomme indberettes fra Amtets Landboforening, at Stængelbrand i Rugen har været almindelig i Aar, og at den en­kelte Steder har angrebet 20—30 pCt. af Straaene. Ogsaa Kartoffel­skimmel er optraadt ondartet og blev bemærket allerede 8.—10. August, saa at Knoldene næsten ikke er voksede siden; ikke blot bevirkede det, at Knoldene blev for smaa, men ogsaa at Kvaliteten forringedes, særlig paa lave Jorder. — Endvidere berettes fra anden Side, at Kartoflerne næsten overalt var angrebne af „sorte Ben", der viser sig ved, at Stængelen paa et meget tidligt Stadium raadner op for­neden og visner helt bort, og denne Sygdom har været særlig ond­artet paa de lavere Jorder.

H j ø r r i n g Amt. Høsten har for Kornets Vedkommende været middelgod, hvad Mængdeudbyttet angaar, for Vaarsæden endda der­over. Kvaliteten staar derimod under Middelhøst. At Rug og Hvede i det hele staar ringere, skyldes Tørken i Efteraaret 1911, der be­virkede, at Spirerne blev svage. Foraaret var tilmed ikke gunstigt, idet der først kom en stærk Varmeperiode, der bragte Planterne frem, hvorefter der fulgte en længere Tids Kulde med ret stærk Nattefrost, som udtyndede Plantebestanden. Vaarsæden kom derimod i Jorden under gunstige Betingelser, og selv om Spiringen foregik langsomt i det kolde Vejr, var Vaarsæden til Gengæld i det væsent­lige forskaanet for Larveangreb. I Juni Maaned faldt der rigelig Væde, og den stærke Varme i Juli bragte alt Korn godt frem, saa­ledes at Høsten tegnede særdeles godt. Naar Udbyttet ikke svarede til Forventningerne, skyldes det den vedvarende stærke Regn i hele August og første Halvdel af September. Det regnfulde Vejr gjorde

19 VII

megen Skade, særlig paa Kærnen. Meget Korn spirede paa Marken, og meget blev kørt i Hus, forinden det var tjenligt, [saaledes at det spirede i Laden. — Plantesygdomme og Larveangreb har ikke været ondartede i Aar, dog har Bygget været en Del angrebet af Rust og Stribesyge. I Rugaksene har der været en Del Meldrøje, og Ærterne er meget ormstukne. — For Rodfrugternes Vedkommende giver Aaret Middelhest, dog ikke for Kartoflerne, hvis Udbytte kun er betegnet med „tg", da Kartoffelskimlen har gjort stor Skade; derimod har den frygtede Kaalbroksvamp ikke været ondartet i Aar. — Ager­høet blev bjærget i ndmærket Tilstand i Juli Maaned; derimod be­gyndte de fleste for sent paa Bjærgningen af Enghøet og fik det derfor i Hus i stærkt forringet Tilstand. — Græsningen har været meget god, særlig i Forsommeren, hvorimod Eftersommerens stærke Regn ikke heller her havde nogen heldig Indfiydelse. — Sluttelig bemærkes, at Høsten var dyr, idet den stærke Regn blødte Markerne op og slog Komet ned, saaledes at Høstemaskinerne kun vanskeligt kunde bruges.

Th i s t ed Amt. Fra Morsø Landboforening berettes, at For-aaret og Sommeren gennemgaaende bragte vaadt og koldt Vejr, dog var der enkelte korte varme Perioder, som i forbausende kort Tid drev Plantevæksten stærkt frem; trods den lave Gennemsnitstempera. tur blev Høsten dog stor paa al sund Jord, hvorimod den paa lave og kolde Jorder blev under Middel. E D stærk Storm i Juni gjorde en Del Skade paa Rugen under dens Blomstring, særlig paa Bretagne-Rug, medens den mere sildige Petkus-Rug den Gang endnu ikke havde begyndt at blomstre og derfor ikke led saa meget. Den ved­holdende Regn i August lagde megen Sæd stærkt i Leje, hvilket i høj Grad besværliggjorde Hosten. — Under Omtalen af den vanske­lige Høst bemærker Han Herredernes Landboforening, at Kornet ofte stod i Vand paa lave Jorder, at Mejemaskiner ikke kunde benyttes paa den opblødte Jord, og at det viste sig, at hvor man havde an­vendt bornholmsk Staksætning, var baade Kærne og Straa bevaret langt bedre, end hvor man brugte almindelig Hobsætning. — En stor Avlsbruger i Vestthy udtaler, at Vejret har været abnormt det meste af Sommeren; den første større Afvigelse bragte Juni med en Ned­bør, der var tre Gange saa stor som den normale og som fyldte Vandløbene som ved Vintertid; abnorm var dernæst Sommerens Fattigdom paa Solskin og deraf følgende ringe Fordampning. Juli var heldigvis varm, og det er denne Varmeperiode, man kan takke for den efter Aarets Forhold gode Kærne, særlig i det tidligt saaede Korn; thi selv om der senere indtraf enkelte Dage uden Nedbør, har

2*

VII 20

Solen været mere eller mindre „sløret" hele Sommeren, saa at det kun skyldtes den stærke Blæst, at Høsten kunde blive nogenlunde bjærget. — Fra anden Side bemærkes om Indhøstningen, at Kornet ofte hjemkørtes i ufuldkommen Tilstand. — Af Plantesygdomme næv­nes Havreaal, der særlig har gjort Skade paa Arealer, der havde baaret Havre i flere Aar i Træk; endvidere nævnes fra Øland Smelde-larver i Runkelroer, der iøvrigt stod frodigt, og endelig ret gennem­gaaende Kartoffelskimmel, der nedbragte Udbyttet i høj Grad.

V i b o r g Amt. Amtet indberetter, at Hveden, der kun dyrkes i ringe Omfang, har givet noget under Middelhøst, og det samme gæl­der Rugen, hvilket dels skyldes den sildige Saaning i Efteraåret, dels' det kolde Foraarsvejr og endelig det regnfulde Vejr i Blomstrings­tiden. Om Vaarsæden udtales, at Mængdeudbyttet som Helhed er ikke lidt over Middelhøst, men at Kvaliteten blev forringet væsentlig i den regnfulde Høsttid. Udbyttet af Agerhø har i Aar været betyde­ligt under Middelhøst, og Aarsagen hertil maa for de nye Kløver­markers Vedkommende seges i den vedholdende Tørke i Sommeren 1911, og i Forbindelse hermed staar ogsaa, at Sommergræsningen har været ret ringe. Af Plantesygdomme omtales Kaalbroksvampen og Kartoffelskimmel, hvilken sidste har været særlig ondartet,* hvor man ikke har været omhyggelig med Planternes Oversprøjtning med Bordeauxvædske; men iøvrigt fremtraadte Plantesygdomme og Larve­angreb i mindre Omfang i Aar end i de nærmest foregaaende Aar. Om det regnfulde Høstvejr udtales, at det i betydelig Grad har fordyret Høsten og forringet Udbyttet overalt; i visse Dele af Amtet anslaas Forringelsen til Vo—V'T. — Fra Fjends Herred — Amtets vestlige Del — berettes, at de vedvarende stærke Storme i Forsom­meren bevirkede, at der paa lettere Jorder er avlet ikke saa lidt mindre, end man iøvrigt kunde have ventet, dels fordi Jordfygning har været ret stærk paa den Slags Jord, og dels fordi Stormen knækkede Straaene paa Rugen i betydeligt Omfang.

R i n g k ø b i n g Amt. For Amtet som Helhed har Rugen givet Middelhest, men i de enkelte Egne var Udbyttet af denne Kornsort — ligesom næsten alle Arter af Afgrøder — meget forskelligt. Hvor Rugen faldt uheldigt ud, angives Aarsagen hertil at være mangelfuld Spiring i Efteraåret. Udbyttet af Vaarsæd har som Hel­hed været meget godt; en Beretning fra Holstebroegnen udtaler, at dette skyldes det, navnlig for de lettere Jorder, aldeles fortrinlige Vejr under Væksttiden. Ogsaa Rodfrugterne gav som Helhed et Ud­bytte, der er betydeligt over Middelhøst, hvorimod Høsten af Agerhø var ringe som Følge af den daarlige Spiring i 1911, som sine Ste-

21 VII

der bevirkede, at Udlægsmarkerne maatte omsaas. I Forbindelse her­med har Sommergræsningen ogsaa i mange Egne været meget ringe, fordi, som det siges fra Ulfborg Herred, Plantebestanden mange Ste­der visnede omtrent helt bort paa Grund af Terken i forrige Som­mer. Engene, der er af saa stor Betydning i Ringkobing Amt, har som Helhed givet et stort Udbytte, naar undtages de Enge, der havde været oversvømmede af Saltvand, samt andre lavt liggende Enge, der havde lidt af Nattefrosten, — Med Hensyn til Høstens Indbjærgning er vel nok den største Del af Indberetningerne enige om, at den var meget vanskelig, og at ogsaa Mejningen var besværlig paa Grund af den megen Lejesæd; men nogle Beretninger fremhæver dog, at særlig i lavtliggende Egne, hvor Hosten faldt sent, var Skaden inden Ind­kørselen kun ringe. — Af Plantesygdomme nævnes væsentligst Kar­toffelskimmel og Kaalbrok; Kartoffelsygdommen synes dog ikke at have være almindelig udbredt, idet de fleste Beretninger melder om en stor og ogsaa en god Afgrøde. Om Kaalbroksvampen udtaler en Beretning fra Ulfborg—Hind Herreders Landboforening, at den vel nok har hæmmet Væksten en Del, men den megen Regn i Høsten kom, navnlig paa høje Jorder, Roerne saa meget til Gode, at de ved en frodig Vækst overvandt Sygdommen.

Ribe Amt. Paa Grund af Amtets meget forskellige Jord­bundsforhold og de enkelte Egnes uensartede Beliggenhed er Dom­men over Høstresultaterne noget afvigende fra hinanden indbyrdes. For Amtet som Helhed antages Rug og Byg nærmest at have givet Middelhøst, medens Havren gennemgaaende ikke er saa lidt bedre. Rodfrugterne er næsten overalt vellykkede og vil give et meget godt Udbytte, og dette gælder endogsaa Kartoflerne. Agerhøet har derimod givet et meget ringe Udbytte og Græsgangene har som Hel­hed ogsaa været tarvelige, hvorimod Engene har givet et tilfredsstil­lende Udbytte. Fra nogle Sider udtales i Overensstemmelse med det ovenfor anførte, at Vejrforholdene var meget lovende i Væksttiden, medens det fra andre Egne berettes, at Vaarsæden led under Tørke. Og ligeledes indberettes fra Andst—Slangs og Jerlev Herreder, at medens Komets Kvalitet og delvis ogsaa Kvantiteten paa de lavere Jorder led meget under det regnfulde Vejr i Hosten, var Tabet meget ringe paa de lette Jorder, hvor baade Sædens Kvantitet og Kvalitet blev over Middelhøst. Hvad Indhøstningen angaar, samstemmer iøv-rigt de fleste Beretninger deri, at Rug og Hø kom udmærket i Hus, og ogsaa om den øvrige Kornhøst berettes, at den ikke tog,væsent­lig Skade, undtagen hvor den blev taget lovlig tidligt i Hus. Aar-sagen til det ringe Udbytte af Agerho og de tarvelige Græsningsfor-

VII 22

Hvede Rug Byg Havre

Amterne CD > •S tu > > a >

es "3 å "? I § "a

æ • u (5. W ui o

Københavns . . g + g 1 2 6 g-̂ - 1 1 8 mg-7- g 1 1 1 - mg^ o o 8 5

Frederiksborg . g + g 1 2 6 g-^ g-H 1 1 8 mg g 1 1 1 mg-r- g 8 4

Holbæk gH- 1 2 6 g g 1 1 8 mg g-J- 1 0 9 mg -g 8 3

g + g-J- 1 2 5 g-^ g 1 1 8 mg-^ g ^ 1 1 0 mg-r- g-̂ - 8 4

tg + g +

g-^ 1 2 6 <r-i-o • g 1 1 9 mg-^ g-̂ - 1 0 9 mg g-^ 8 2

Bornholms . . . tg + g + g-^ 1 2 7 g g-H 1 1 7 mg tg + 1 0 8 mg tg 8 0

Maribo tg + g-^ 1 2 5 g+ .g+ 1 2 0 mg 8 - ^ 1 0 9 mg+ o 8 4 .

Svendborg . . . tg + g+ 1 2 7 g g+- 1 1 9 mg • CT O 1 1 0 mg g+ 8 8

g g 1 2 7 g4: g+ 1 1 5 mg 1 1 0 mg g 8 3

Vejle g g-^ 1-J5 g g+ 1 1 9 mg^ g 1 0 9 mg-i- 8 3

g-J- g 1 2 5 g+ mg-f- 1 1 9 mg-f- g 1 1 0 g + g 8 3

g g-^ 1 2 5 tg+ g-^ 1 1 8 rag g 1 0 9 mg g 8 3 cr 55 g-^ 1 2 1 g-5- g-^ 1 1 7 mg-j- g-5- 1 0 8 mg-^ g 8 1

g tg 1 2 1 g tg+ 1 1 8 g+ g-^ 1 0 6 mg-^ g+ 8 3

Thisted . . . . g g-5- 1 2 0 g-^ g-^ 1 1 5 rag g+ 1 0 7 mg g 8 3

Viborg . . . . tg+ g 1 2 3 g-^ g 1 1 9 mg g+ 1 1 0 mg g+ 8 4

Ringkøbing . . . — — — g g 1 2 0 nig-^ g 1 0 9 mg-7̂ g 8 1

Ribe g tg+ 1 2 2 g mg-j- 1 1 9 g g 1 0 6 mg-r- g 8 2

fiennemsttit for \ hele landet / 1 2 4 g g 1 1 7 mg g 1 0 9 mg g 8 3

Kartofler Oulerødder Runkel­roer Eaalroer Turnips Sukker-

roer

Amterne _^

• l i •2 2 a a a a "S a

d "3 es a I e

d 1 a ts I M M M M - M

Københavns . . g ^ g + mg-?- g + mg mg mg+ mg mg mg-r- mg-5-Fre deriksborg . t g ^ g ^ mg-j- mg-T- mg mg-^ mg g+ mg-- g+ — — Holbæk tg + tg + mg mg-h mg mg-r- mg mg-^ mg mg-r- mg g+

g-^ g ^ g + mg+ mg mg mg mg-7- mg mg-^ mg rag-^ g 2-j- g + g+ mg mg-j- mg mg-h rag-- mg-7- mg-H g+

Bornholms . . . g + tg + g-1- g mg g+ mg-^ g+ g+ g — — Maribo g-5- mg-j- mg^ mg mg mg mg-r- mg- mg-f- mg mg-i-Svendborg . . . a

S g mg-^ mg-r mg mg-h mg-v- mg-j- mg- g+ mg-^ g+ Odense g g mg g+ mg mg-r- mg^ mg-h mg- g+ g+ g+ Vejle mg mg mg mg mg mg mg mg-r- mg- mg-f- mg-j- mg+ Aarhus g+ g+ mg-̂ - mg-̂ - mg mg-h g-^ g+ mg- g+ — —

g g mg-j- mg-r- mg-r mg-f- mg-T- g+ mg- g4- — — Aalborg tg tg g+ mg-T- g g+ mg-r- g+ mg- g+ — — Hjørring tg+- tg g+ g+ g g g g g g — — Thisted g ^ tg+ mg-f- mg-i- g+ g+ mg mg4- mg mg-j- — —

g+ g+ mg-i- mg-J- mg mg mg mg-h mg mg-J- — — Ringkøbing. . . mg mg-r- mg-H rag-^ g+ mg mg-T- mg-H mg mg — — Ribe mg-7- mg^ mg-s- mg-4- mg mg mg mg-r- g+ g+ mg mg

Gennemsnit for \ bele Landet / g g-5- mg-h mg-^ mg mg-H mg-^ mg-f- mg- mg-j- mg-r- mg-H

Anm. Ved Kornsorterne er det K æ r n e u d b y t t e t , hvis Karakter er angivet.

28 VII

Blandsæd Bælgsæd Boghvede

o o

e < d "S

a d a e!

> > bi

> >

mg-r- g-5- g-f g-^ —

mg-f- g4- mg-f- g — mg g mg g —

mg-i- g g+ g - — ms-?- g g g-^ tg tg mg g+ g tg-^ — mg g g — mg g+ mg-f- g g+ mg g g+ g ^ g g

g-5- g g-H g g g g g-f g ^ tg + g-^

mg g mg-=- g-S- g-1- g+ mg-i- g-5- mg-r g-̂ • — mg^ g g+ tg + — • — mg g g + g-^ — —

mg+ mg-=- g g + g-^ mg g g+ g-̂ - g tg+

mg-=- g g g-^ g g

Agerhø Enghø Som-mer-

o ffl S græs->

a > > ning

g g + g g+ mg g-J- g g + g m g mg g + g mg +

g+ g+ mg-r g mg g-5- g4- g g mg-j O • g-^ g-f- g+ g+ g-H g+ g+ g-f- mg-: g g+ g f g+ mg

tg+ g+ g g+ mg-7-. g mg4- g+ mg-̂ - g

tg+ g+ mg-r mg-^ mg-7-tg+ mg-r- mg-:- mg-^ mg-H g-J- g+ mg-^ g+ mg-̂ -g+ mg^ mg-=- mg-r- mg g g+ g+ g-^ mg-̂ -

tg-^ g-J- mg mg-h •g-tg g+ mg^ mg-^ g- ( tg g+ mg-j- mg g-• i -

g+ mg-T mg-j^ mg-^

hold tilskrives her —som andet Steds. — den stærke Terke i 1911, der bevirkede, at nysaaet Kiever og Græs gik til Grunde. — Om Plante­sygdomme udtales, at de gennemgaaende har været lidet bemærket i Aar; kun nævnes fra enkelte Egne, at Kartoflerne har været angrebet af „BladruUesyge", hvilket har forringet Ud­byttet betydeligt. Endnu bemærkes fra en enkelt Egn, at Hagelbyger i Juni og Juli Maaned har gjort megen Skade baade paa Sæd og Eodfrugter, og blandt andet helt ødelagde et Par Eugmarker.

Hosstaaende tabellariske Oversigt viser, hvorledes Høsten er blevet bedømt i de en­kelte Amter, saavel hvad Kvantitet som hvad Kvalitet angaar. Karakteren »g« (godt) er Udtryk for Middel høst . De for Amterne anførte Bedømmelser er Gennemsnitsresul-tater af Opgivelser, der er indhentede fra større og mindre Jordbrugere, Landbofore­ninger m. fl. inden for hvert Amts Omraade. De i Tabellen anførte Gennemsnitskarakter for hele Landet, saavel for Kvantitet som for Kvalitet, er beregnede under Hensyntagen til Størrelsen af det til de forskellige Afgrø­der anvendte Areal i hvert Amt, saaledes som dette er opgjort for Aaret 1907 (jfr. Stati­stisk Tabelværk, 5. Kække, Ltr. C, Nr. 3). For Sommergræsningens Vedkommende er Hovedkarakteren dog et simpelt Gennemsnit af Amtskaraktererne.

Det fremgaar at den tabellariske Oversigt, at Høsten af Vintersæd i alle Landets Egne var mindre tilfredsstillende end Vaarsæd-Høsten.

VII 24

Medens Rugen baade i Mængdeudbytte og Kvalitet ligger nærved Middelhest, var Hvede hesten for Landet som Helhed afgjort under det normale, og dette gælder især Mængdeudbyttet i de Egne, hvor Hvededyrkningen har sin sterste Udbredelse, nemlig i Maribo, Præstø og Svendborg Amter. (Det kan yder­ligere bemærkes, at den Skade, Hvedemarkerne tog paa Grund af uheldige Vejrforhold i Vinter og Foraar, særlig ramte disse Egne, Efter Oplysninger som Bureauet har indhentet i Forbindelse med Arealtællingen i Aar, kan det anslaas,. at Ve af Landets hele Hvedeareal har maattet omplejes og gives anden Anvendelse).

Vaarsædens Mængdeudbytte er som Helhed betydelig over et Normalaars, medens Kvaliteten nærmest maa karakteriseres som Middelhest, selv om den i enkelte Egne (navnlig paa Bornholm) baade for Byg og Havre, men ikke for Blandsæd, var væsentlig lavere end normalt.

For alle de fire Hovedkornsorter gælder det, at den hollandske Vægt ligger betydeligt under et Middelaars.

Bælgsædens Mængdeudbytte var for Landet som Helhed noget over Middelhest, medens Kvaliteten var ringere end normalt.

Boghveden gav, baade hvad Mængde og Godhed angaar, under Middelhest.

Bod frugthesten var gennemgaaende meget tilfredsstil­lende. Selv Kartoflerne, som indenfor Rodfrugtafgrederne er Aarets svageste Punkt, gav for Landet som Helhed en Middelhest med Hensyn til Mængde, medens Kvaliteten derimod laa under det normale. For Kartoflernes Vedkommende er der dog stor For­skel mellem de enkelte Egne af Landet; saaledes staar det nord­lige Jylland og det nordlige Sjælland (Aalborg, Hjerring, Holbæk og Frederiksborg Amter) med Karakterer omkring tg, men det sydlige og vestlige Jylland (Vejle, Ribe og Ringkebing Amter) med Karakterer omkring mg. Alle Sorter Foderroer saavel som Sukkerroerne gav et stort Udbytte og ogsaa Kvaliteten var gennemgaaende over det normale; kun i et enkelt Amt, Hjerring Amt, naaede Roehesten ikke over et Middelaars,

25 VII

Hvad Heavlen angaar, var der en ikke ringe Forskel mellem Engheet, som næsten overalt var mere end almindelig rigeligt, og Agerheet, hvis Mængdeudbytte gennemgaaende var under Middelhest, i nogle Egne (Viborg, Ringkebing og Ribe Amter) endog langt derunder. Kvaliteten var baade for Ager- og Eng-heets Vedkommende tilfredsstillende.

Sommergræsningen har i Gennemsnit for hele Landet givet et godt Udbytte, men der er her betydelige Variationer fra Amt til Amt (Holbæk Amt mg+, Viborg og Ribe Amter g-^), og in­den for Amtsgrænserne er Forskellighederne i mange Egne endnu sterre.

Paa Grundlag af de i det foregaaende meddelte Oplysninger kan Hesten 1912 for Landet som Helhed karakteriseres saaledes:

Af Kornafgrederne har Vintersæden i Mængdeudbytte givet under, Vaarsæden over Middelhest, medens Kvaliteten for alle Sædafgreders Vedkommende i det hejeste naaede Middelhest. — Rodfrugthesten var væsentlig sterre og bedre end normalt, undtagen for Kartoflernes Vedkommende. — Af He gav Markerne et knapt, men Engene et rigeligt Udbytte; Kvaliteten var god. — Sommergræsningen var som oftest ret rigelig.