34 39 arkitekten 11 2014

34 35TEMA: BEVARING I TEORI OG PRAKSIS ARKITEKTEN NOVEMBER 2014

Fussings Vandreservoir og KB Hallen, der fornylig har været omtalt i Arkitekten, er eksempler på bygninger, der i kraft af gun-stig beliggenhed har affødt et økonomisk incitament til nedrivning, idet nybygning fra en investors synvinkel synes mere hensigts-mæssig. Man kan også finde andre eksem-pler, hvor ejere strategisk lader bygninger forfalde, indtil en affredning kan opnås og et nyt projekt iværksættes. Dette er dog kun tilfældet i områder med vækst eller høje grundværdier.Men hvad med de områder, hvor bygnin-ger ikke længere repræsenterer nogen markedsværdi, skønt de i mange tilfælde indeholder stor kulturværdi? Her tænkes i særlig grad på de titusindvis af bygninger, der henfalder i landdistrikterne for til sidst at blive genstand for EU- og statsfinansie-rede nedrivningspuljer og erstattet af græs-plæner.

NEDRIVNINGSPRAKSIS I LANDDISTRIK-TERNENedrivningspuljerne fungerer i dag som en slags statsfinansieret oprydningsprojekt på bygningsniveau i affolkningsramte landsby-samfund. Der er naturligt nok en udbredt negativ holdning til de første stadier af forfald i de små landsbymiljøer. Knuste ruder og sammenstyrtede asbestholdige eternittage som en del af bybilledet vir-ker bestemt ikke fordrende for potentielle tilflyttere og tilbageværende beboere. De senere ruinøse stadier er traditionelt lettere at kapere og omfattes oftere, den klassiske ruin in mente, med positive følelser. Måske fordi de fremskredne ruinstadier fremstår mere ordnede, og hastigheden i forfaldet er aftaget.Midt i udførelsen af nedrivningsprojek-terne savnes imidlertid en diskussion og afprøvning af puljernes mere langsigtede konsekvenser for landdistrikterne, idet

nedrivningspuljerne sandsynligvis vil kunne målrettes og kvalificeres og i tillæg undgå at fremstå som statens eller EU’s redskab til at købe aflad i udkanten!Hvad betyder det eksempelvis for en lands-bystruktur og bygningstætheden, når cen-trale hjørnehuse eller bymidten kondem-neres og erstattes af græsplæner? Hvilken konsekvens har det for et lokalsamfunds identitet og selvforståelse, når funktions-tømte bygninger, der tidligere gennem generationer har udgjort et lokalt omdrej-ningspunkt, fjernes fra den ene dag til den anden? At der er et akut behov for etable-ring af supplerende alternativer til nedriv-ning, bestyrkes af, at nedrivningspuljerne har svært ved at modsvare den tiltagende mængde af funktionstømt bygningsmasse.

UDVÆLGELSE TIL BEVARINGI dag registreres mange enkeltbygninger i landdistrikterne som bevaringsværdige.

Er nedrivning til græsplæne den eneste mulighed for funktionstømte og fraflyttede bygninger i udkanten? Et forskningsprojekt beskæftiger sig med transformation, partiel nedrivning og narrative chok som strategi for, hvordan man kan afvikle langsomt og organisk, uden at flå de rådne tænder ud med magt.Af Mo Michelsen Stochholm Krag

Forskningsbaseret undervisningThisted Kommune har de seneste fire år stillet funktionstømte bygninger til rådighed som under-visningsobjekter for Arkitektskolen Aarhus. Ved at betragte og anvende de funktionstømte bygninger som en rå ressource bestående dels af den fysi-

ske bygningsmasse og dels af de betydningslag og narrative potentialer, der er indlejret i stedet, er disse bygninger blevet omdannet til et arkitekto-nisk laboratorium for læring i 1:1.

KONTROLLEREDE RUINEREN NY KRITISK PRAKSIS?

Snittet er gennem hele forløbet blevet anvendt som metode til afdækning af materialitet, tektonik og rumlige sammenhænge på forskellige skalatrin. Se omkring dette også Arkitekten 11-2011.

Alle fotos i artiklen: Mo M. S. Krag


Graverbolig ved Snedsted Kirke før og efter tranformation til en kontrolleret ruin, januar hhv. april 2014.

Alligevel sker det ofte, at netop disse byg-ninger, på trods af lokal velvilje, ender med at forfalde, indtil nedrivning er uundgåelig. Det giver ganske enkelt ikke mening at istandsætte uden funktion, når tonnagen er så voldsom, voksende og midlerne få.Når vi i dag tænker bevaring, handler det typisk om at udvælge og konvertere enkelte hele bygninger til en ny funktion eller ved istandsættelse til museale formål. Det kan give mening at afsøge mulighe-derne for at bevare udvalgte bystrukturer og enkeltbygninger, ikke ved at bevare hele bygninger med en genetableret eller ny funktion, men som transformerede remini-scenser, hvor kun dele af bygningsmassen forbliver. Der er et behov for at udvide begrebet kulturarv og nytænke sættet af bevarings-strategier; måske til at indbefatte flydende hybrider mellem delvis funktionskonver-tering og partiel nedrivning. Sideløbende

kan det afprøves, om bevaringsindsatser i landdistrikterne i stigende grad skal udfø-res med afsæt i en vekselvirkning mellem det strategiske planlægningsniveau og den enkelte bygning i 1:1, i øjenhøjde med lokal-befolkningen.

LOKALBEFOLKNINGENS RESPONS SOM FEEDBACKKan der etableres alternativer til den ned-rivningspraksis, der pågår massivt i land-distrikterne i dag? En eksisterende relation mellem Thisted Kommune og Arkitekt-skolen Aarhus er fra februar 2014 blevet udbygget med et forskningsprojekt (ph.d.-stipendiat). Projektet afsøger spørgsmålet om, hvorvidt de forladte bygninger i trans-formeret tilstand kan bringes til at bidrage til lokalområdernes udvikling, uden lokal vækst som målsætning. Arbejdet foregår som eksperimentelle transformationer af funktionstømte bygninger til prototyper for

forskellige nedrivnings- og bevaringsstrate-gier – i fuld skala i en realkontekst. I den for-bindelse er dokumentation af responsen fra lokalbefolkningen essentiel som feedback-mekanisme. Dette ikke mindst set i forhold til at kvalificere prototyperne til en kobling til det strategiske planlægningsniveau.

PROTOTYPE I 1:1: DEN KONTROLLEREDE RUINDen ‘kontrollerede ruin’ ved Snedsted Kirke, fungerer som prototype i forskningsprojek-tets første af i alt tre generationer af trans-formationer og giver et eksempel på, hvad en partiel nedrivning og det at efterlade en udvalgt bygningsreminiscens kan ind-befatte. Transformationen er udført som forskningsbaseret undervisning af arki-tektstuderende fra Arkitektskolen Aarhus i marts 2014. Bygningen er oprindeligt opført som graverbolig, men er ombygget og udvi-det i flere omgange, før den blev solgt til


Centralt kryds i Ydby, Thy, hvor der indtil for få år siden lå en 100 år gammel murermestervilla. I dag er den tomme grund blevet genindtaget af skilte, hvoraf det ene, ironisk nok, søger at mime hus ved brug af et papbeklædt saddeltag.

Herover: Villerslev Skole, der indtil sidste år fungerede som vartegn for landsbyen Villerslev i Thy. Skolen var med sit markante bygningsvolumen synlig fra den nærliggende hovedvej. Herunder t.v.: Villerslev Skole gennemskåret, marts 2013.

Herunder t.h.: Fraværet af Villerslev Skole efter nedrivningen i april 2014. Tomten udgør i dag et tømt centrum med en rand af huse omkring.

menighedsrådet i Snedsted og fraflyttet.I forsøget på at bevare bygningsreminiscen-ser med fokus på stedets indlejrede narra-tiver kunne man være i fare for at havne i en nostalgisk faldgrube. Men i kraft af selve transformationsmetodens brutale frem-færd fremstår den kontrollerede ruin ikke blot som en offentlig udkrængning af en tidligere privatsfæres narrativer, den udgør også noget nyt i sig selv.I tilfældet Snedsted er lokale begyndt at indtage den transformerede graverbolig som en slags tilføjelse til kirkegården. Den forventes dels at kunne fungere som et udefineret rekreativt resonansrum til kirke-gården og delsat kunne udfylde rollen som bærer af lokalhistorie på bygningsniveau, alt imens den som en naturlig ruin får lov til at forfalde. Direkte adspurgt om sin holdning til en sådan behandling af sit gamle hjem, svarede den tidligere ejer, en mand på over 90 år, at da han jo havde fået sine penge,

skulle menighedsrådet da være velkomne til gøre, hvad de ville med bygningen.Et svar, der ligger fint i tråd med andre tilkendegivelser gennem de sidste fire års bygningstransformationer, som Arki-tektskolen Aarhus har udført i området. Befolkningen i landdistrikterne har vist sig usentimentale og positive i forhold til trans-formering af funktionstømte bygninger og byder generelt initiativer velkomne, når de blot selv inddrages og inviteres med.

FREMTIDIGE PROTOTYPERDen transformerede graverbolig ved Sned-sted Kirke er en prototype på en langsigtet bevaringsstrategi, hvor nedrivningsproces-sen strækkes over en årrække, efter at den i starten accelereres i kraft af en påført transformation gennem en partiel nedriv-ning. Bygningen opretholder med andre ord sin plads i lokalsamfundet som reminiscens, indtil den gennem forfald overgår til natur.

Perspektivet for fremtidige prototyper rum-mer også en generation af transformatio-ner, der undersøger en delvis genprogram-mering af en bygning med funktionstab, hvor en del af bygningen optræder i ny funktion, mens det resterende fortsætter et styret forfald. Endelig indebærer tredje generation transformation og gradvis ned-rivning af tre huse i et affolket landsbysam-fund som en teaterinstallation i samarbejde med Teater Nordkraft, Aalborg og Thisted Kommune. Her afprøves det, hvorvidt en 'kraftig' event kan medvirke til at akti-vere og derved frigøre skjulte stedbundne potentialer, uden at noget fysisk efterlades, men derimod om de indlejrede narrativer kan få et immaterielt eftermæle. Det rej-ser spørgsmålet: Kan man rive ned for at bevare?

Mo Michelsen Stochholm Krag er arkitekt MAA og ph.d.–studerende ved Arkitektskolen Aarhus.

34 39 arkitekten 11 2014

Documents