Nye helte 27. februar stemte danskerne ja til Den Europæiske Fælles Akt – i folkemunde EF-pakken. Traktaten trådte i kraft juli 1987, og det indre marked åbnede i Europa blandt andet på grund af afskaffelsen af 300 tekniske handelshindringer. Traktaten var et af tidens mange tegn på 1980’ernes liberale vinde. I disse år blev det comme il faut at drive virksomhed. Statsminister Poul Schlüter (K) og hans regering fløj med på liberaliseringens op- drift, og ministeren messede: “Det går ufatteligt godt”. Vindene havde især sin oprindelse i USA, hvor Ro- nald Reagan sad som republikansk præsident, og hvor økonomen Mil- ton Friedman havde stor succes med sin bestseller “Free to Choo- se”. I bogen hyldede han den rene og skære liberalisme og moneta- risme. 1970’ernes Keynesianisme var fortid. 25 år Berlinmurens fald Berlinmuren faldt 9. november og blev sammen med DDR’s sammen- brud symbolet på åbningen mellem øst og vest. Begivenheden var den overraskende kulmination på, at jerntæppet så småt var blevet truk- ket til side i løbet af 1980’erne med Sovjetunionens præsident Mikhael Gorbatjov og hans åbenhedspolitik- ker glasnost og perestrojka. Østblok- kens kollaps bidrog ikke kun til en øget stabilitet i verden, men til at åb- ne en helt ny markedsplads. Det nye venskab mellem øst og vest blev en løftestang for globaliseringen. Ind- til da blev danske virksomheders entré på verdensmarkedet betegnet som “internationalisering”. Nu kom “globaliseringen” – et begreb, som optrådte første gang i litteraturen i 1983 og dækkede over et bredere koncept, hvor delelementer i virk- somhedernes forsyningskæde blev placeret de steder i verden, hvor det er mest hensigtsmæssigt målt på om- kostningerne. Berlingske Nyhedsmagasin bad tre historikere fra Center for Virksom- hedshistorie på CBS – professor Kurt Ja- cobsen, lektor, ph.d. Martin Jes Iversen og lektor, ph.d. Mads Mordhorst – om at udpege de mest betydningsfulde erhvervsbegivenheder fra de seneste 25 år. På baggrund af drøftelser, diskus- sioner og forskellige holdninger har Berlingske Nyhedsmagasin stykket materialet sammen. SåDAN HAR VI GJORT Årtiets skandale 1990’erne bød på uforholdsmæssigt mange erhvervsskandaler, men sa- gen om Nordisk Fjer satte sig siden de dybeste spor. Udadtil så det ud, som om formand og administreren- de direktør Johannes Petersen stod i spidsen for en veldrevet virksomhed, men Nordisk Fjer viste sig at være et sminket lig med oppustede regnska- ber, fiktive handler og forfalskede fondsbørsmeddelser. Problemerne bundede i kasketforvirring. Johan- nes Petersen sad med sine to roller på den fulde magt i virksomheden, og han gjorde alt for at fremstå som en succes. Til slut anede bankerne imidlertid uråd, og et bestyrelses- møde blev hasteindkaldt 18. novem- ber 1990. Johannes Petersen dukke- de aldrig op. Han havde taget sig eget liv og blev fundet død i sit badekar på sin ejendom ved Præstø. Siden blev rollen som bestyrelsesformand og administrerende direktør klart ad- skilt. I 2001 fulgte Nørby-udvalgets anbefalinger til god selskabsledelse. World Wide Web En forholdsvist ukendt CERN-for- sker med navnet Tim Berners-Lee skrev i 1989 et oplæg om det, han kaldte World Wide Web . Formålet med “www” var at skabe et nemt hypertekst-system til udveksling af forskningsresultater mellem forske- re. Det første website i verden hed således “info.cern.ch” og var online 6. august 1991. Betydningen forstår vi først i dag. World Wide Web re- volutionerede al kommunikation og boostede it-udviklingen i en fart, som ingen havde forestillet sig. I dag kommunikerer hele verden nemt og bekvemt via internettet. Og noget af det mest naturlige for en dansk virk- somhed – ud over en registrering i CVR – er at designe et website. 1986 1989 1990 w w w 1991 der ændrede verden Hvilke fortællinger rammer historiebogen? I vores kortidshukommelse husker vi ofte skandaler, men i historisk perspektiv fylder de mindre. Berlingske Nyhedsmagasin bad tre historikere på Center for Virksomhedshistorie på Copenhagen Business School pege på de vigtigste erhvervshistoriske begivenheder siden 1985. AF ANDERS ROSTGAARD FOTO: GERARD MALIE, NILS LUND PEDERSEN, COLOURBOX 52 bny 25 år BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 3. SEPTEMBER - 9. SEPTEMBER 2010 SPECIAL RAPPORT 53 3. SEPTEMBER - 9. SEPTEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Nye helte27. februar stemte danskerne ja til Den Europæiske Fælles Akt – i folkemunde EF-pakken. Traktaten trådte i kraft juli 1987, og det indre marked åbnede i Europa blandt andet på grund af afskaffelsen af 300 tekniske handelshindringer. Traktaten var et af tidens mange tegn på 1980’ernes liberale vinde. I disse år blev det comme il faut at drive virksomhed. Statsminister Poul Schlüter (K) og hans regering fløj med på liberaliseringens op-drift, og ministeren messede: “Det går ufatteligt godt”. Vindene havde især sin oprindelse i USA, hvor Ro-nald Reagan sad som republikansk præsident, og hvor økonomen Mil-ton Friedman havde stor succes med sin bestseller “Free to Choo-se”. I bogen hyldede han den rene og skære liberalisme og moneta-risme. 1970’ernes Keynesianisme var fortid.
25 år
Berlinmurens faldBerlinmuren faldt 9. november og blev sammen med DDR’s sammen-brud symbolet på åbningen mellem øst og vest. Begivenheden var den overraskende kulmination på, at jerntæppet så småt var blevet truk-ket til side i løbet af 1980’erne med Sovjetunionens præsident Mikhael Gorbatjov og hans åbenhedspolitik-ker glasnost og perestrojka. Østblok-kens kollaps bidrog ikke kun til en øget stabilitet i verden, men til at åb-ne en helt ny markedsplads. Det nye venskab mellem øst og vest blev en løftestang for globaliseringen. Ind-til da blev danske virksomheders entré på verdensmarkedet betegnet som “internationalisering”. Nu kom “globaliseringen” – et begreb, som optrådte første gang i litteraturen i 1983 og dækkede over et bredere koncept, hvor delelementer i virk-somhedernes forsyningskæde blev placeret de steder i verden, hvor det er mest hensigtsmæssigt målt på om-kostningerne.
Berlingske Nyhedsmagasin bad tre historikere fra Center for Virksom-hedshistorie på CBS – professor Kurt Ja-cobsen, lektor, ph.d. Martin Jes Iversen og lektor, ph.d. Mads Mordhorst – om at udpege de mest betydningsfulde erhvervsbegivenheder fra de seneste 25 år. På baggrund af drøftelser, diskus-sioner og forskellige holdninger har Berlingske Nyhedsmagasin stykket materialet sammen.
sådan har vi gjort
Årtiets skandale1990’erne bød på uforholdsmæssigt mange erhvervsskandaler, men sa-gen om Nordisk Fjer satte sig siden de dybeste spor. Udadtil så det ud, som om formand og administreren-de direktør Johannes Petersen stod i spidsen for en veldrevet virksomhed, men Nordisk Fjer viste sig at være et sminket lig med oppustede regnska-ber, fiktive handler og forfalskede fondsbørsmeddelser. Problemerne bundede i kasketforvirring. Johan-nes Petersen sad med sine to roller på den fulde magt i virksomheden, og han gjorde alt for at fremstå som en succes. Til slut anede bankerne imidlertid uråd, og et bestyrelses-møde blev hasteindkaldt 18. novem-ber 1990. Johannes Petersen dukke-de aldrig op. Han havde taget sig eget liv og blev fundet død i sit badekar på sin ejendom ved Præstø. Siden blev rollen som bestyrelsesformand og administrerende direktør klart ad-skilt. I 2001 fulgte Nørby-udvalgets anbefalinger til god selskabsledelse.
World Wide WebEn forholdsvist ukendt CERN-for-sker med navnet Tim Berners-Lee skrev i 1989 et oplæg om det, han kaldte World Wide Web. Formålet med “www” var at skabe et nemt hypertekst-system til udveksling af forskningsresultater mellem forske-re. Det første website i verden hed således “info.cern.ch” og var online 6. august 1991. Betydningen forstår vi først i dag. World Wide Web re-volutionerede al kommunikation og boostede it-udviklingen i en fart, som ingen havde forestillet sig. I dag kommunikerer hele verden nemt og bekvemt via internettet. Og noget af det mest naturlige for en dansk virk-somhed – ud over en registrering i CVR – er at designe et website.
1986 1989 1990
w w w
1991
der ændrede verden
Hvilke fortællinger rammer historiebogen? I vores kortidshukommelse husker vi ofte skandaler, men i historisk perspektiv fylder de mindre. Berlingske Nyhedsmagasin bad tre historikere på Center for Virksomhedshistorie på Copenhagen Business School pege på de vigtigste erhvervshistoriske begivenheder siden 1985.
Af Anders rostgAArd
F o t o : G E R A R D M A L I E , N I L S L U N D P E D E R S E N , C o L o U R B o x
5 2 b n y 2 5 å r
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 3. SEptEMBER - 9. SEptEMBER 2010
SpEcIAL RAppoRt 5 3
3. SEptEMBER - 9. SEptEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
Rød liberalismeEfter regerings-skiftet i 1993 flyt-tede Poul Nyrup Rasmussen (S) ind i Statsministeriets gemakker på Chri-stiansborg, og det var med helt andre dogmer end dem hans socialdemo-kratiske forgænger havde efterlevet i 1970’erne. På flere områder anerkend-tes det markeds-bårne samfund i en for en social-demokrat overraskende grad. De følgende år stod derfor på priva-tiseringer.
MobilrevolutionenAllerede i 1980’erne rendte især yup-pierne rundt med mobiltelefoner i murstensstørrelse. Men i virkelig-heden var det først i begyndelsen af 1990’erne, at mobiltelefonudviklingen begyndte sit togt mod den mobile revo-lution, hvor vi alle kan hoppe på inter-nettet overalt i verden. I maj 1991 lød startskuddet, da Sonofon og TeleDan-mark hver fik en licens til at drive det digitale GSM-net. Nettet åbnede i 1992 og afløste det analoge NMT-net, som eksempelvis ikke gav muligheden for at sen-de sms’er. Samtidig faldt mobiltelefonerne i pris og blev hvermandseje. Senere lukkede det analoge NNT-net helt, og frekvenserne er bl.a. blevet genbrugt til at udbygge det æterbårne højhastighedsdatanet.
Finansielle supermarkederI begyndelsen af april 1992 sluttede flere års vildt opkøbsridt for Hafnia-koncernen. Koncernens regnskab viste et dundrende underskud, bl.a fordi aktieværdierne på selskabets investeringer faldt kraftigt. Siden Per Vil-lum Hansen overtog roret i 1979, var han ellers blevet identifikationen af nye store finansielle supermarkeder. Resultatet blev bl.a. den sto-re nordiske forsikringskrig, hvor banker, forsikringssel-skaber og realkreditinsti-tutter indbød til fusioner og pressede priserne op. Bl.a. forsøgte Hafnia en fjendtlig overtagelse af Baltica-kon-cernen. Men aktierne kol-lapsede i 1991. Det samme gjorde Per Villum Hansen, der blev fyret. Til gengæld overlevede idéen om de finansielle supermarkeder, som vi kender dem i dag.
Friværdien skyder i vejretMens Anker Jørgensen regerede Danmark i 1970’er, var Socialde-mokraternes finansielle instru-ment at stimulere økonomien med offentlige investeringer. Værktøjet fungerede langtfra efter hensigten, og da Socialdemokraterne igen kom til magten med Poul Nyrup Ras-mussen i spidsen, opfandt regerin-gen et nyt værktøj til stimulering af økonomien: Boligernes friværdi. En lempelse af muligheden for at opta-ge realkreditlån, således at bolig-ejerne frit kunne omlægge lånene, førte fra midten af 1993 til slutningen af 1994 til en kon-verteringsbølge, hvor der blev om-lagt lån for 300 mia. kr., og man-ge boligejere fik friværdi og gang i forbruget.
Forbrugerens knytnæveBoykotten af franske vine i forbin-delse med Frankrigs atomprøve-sprængninger i Stillehavet nær Mo-ruroa illustrerede en helt ny magt: Forbrugerne. Med pengepungen stillede forbrugerne pludselig krav til virksomhedernes ad-færd og ansvar. Nogen-lunde samtidig blev olie-selskabet Shell lagt for had af denne nye magt-fulde gruppe, da selska-bet ville deponere den udtjente boreplatform Brent Spar på havets bund. I kølvandet på disse og andre begiven-heder fulgte det, som vi i dag kender som CSR-bølgen, hvor virksom-heder skal kunne rede-gøre for ansvarlighed i deres handlinger.
En epoke var slutDa Burmeister & Wain, B&W, efter mange års kamp og forskel-lige genopretningspla-ner definitivt lukkede sit skibsværft i 1996, markerede lukningen samtidig fremstillings-industriens endeligt i Danmark. Men begi-venheden gav også et bud på, hvad der skulle brødføde danske borge-re fremover. Allerede i 1991 var motordelen af B&W blevet skilt fra – den del, der krævede de største udviklings- og ingeniørkompeten-cer. Videnarbejde skulle være frem-tiden. Motorfabrikken lever i dag vi-dere under navnet MAN Diesel.
1991 1992 1993 1993 1995 1996
Fo
to
: K
EL
D N
AV
Nt
oF
t, P
AL
LE
HE
DE
MA
NN
, E
RIK
LU
NtA
NG
, L
AR
S M
ØL
LE
RSpEcIAL RAppoRt5 4 b n y 2 5 å r
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 3. SEptEMBER - 9. SEptEMBER 2010
5 5
3. SEptEMBER - 9. SEptEMBER 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
Staten sælger ud af arvesølvet I 1997 solgte den danske stat sin sidste ejerandel i TDC, og Nyrup-re-geringen indkasserede en klækkelig gevinst. Arbejdet med at privatise-re og senere afhænde statsmono-poler begyndte dog allerede i 1993, da Lone Dybkjær (R) og Anders Eldrup of-fentliggjorde rappor-ten ”Erfaringer med statslige aktieselska-ber”. Her begyndte Nyrup-regeringen sin voldsomme privatise-ringsbølge, som også ramte Postgiro og Kø-benhavns Lufthavne. Den bærende tanke var, at et privat ejerskab ville sikre selskabernes mest optimale drift – en filosofi, der dog senere igen er sat spørgsmålstegn ved.
Slut med andelsbevægelsenFusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk resulterede ikke kun i, hvad nogle kaldte et dansk me-jerimonopol, men satte reelt et punktum for andels-bevægelsen. Ganske vist fortsatte selska-bet som et andelssel-skab, også efter fusio-nen med svenske Arla.Men de efterfølgende mange krige om mæl-keafregningspriser-ne vidner om, at tan-ken om fælleseje reelt havde fået dødsstødet, fordi en yderligere in-ternationalisering og globalisering ikke svinger sammen med andelsdemokratiets langsommelighed.
BANG!I begyndelsen af marts 2001 top-pede det amerikanske Nasdaq-in-deks efter den kraftige optur båret af internetvirksomheder og fæno-menet new economy. Alle virksom-heder, der blot havde en vag idé om at sælge varer via internettet, blev solgt til skyhøje priser. Men med et brag bristede it-boblen. Krisen var en klar lærestreg for alle i, at der ik-ke blot kan skabes en ny økonomi, som har helt andre spilleregler end den traditionelle.
nasdaq under it-boblen
Kilde : Reuters EcoWin
Global opvågningFor erhvervslivet blev Muhammed-krisen på mange måder en brat op-vågning for dansk erhvervsliv. Plud-selig skulle erhvervslivet for første gang i nyere tid for alvor tage højde for politi-kernes direkte gøren og laden. Det mudrede po-litiske efterspil efter offentliggø-relsen af de 12 Muhammed-ka-rikaturtegnin-ger illustrerede nemlig, at kom-munikation er en svær størrelse. Uklare og flertydige budskaber gav frit rum for fortolk-ninger i en oprørt muslimsk verden, der reagerede med boykot af danske varer. Arla Foods blev hårdt ramt. Begivenheden var endnu en påmin-delse om, at globaliseringen spillede en større rolle.
FinanskollapsetAllerede i efteråret 2007 begyndte he-le verden at tale om krise, men først i 2008 stod alvoren klart. Især sammen-brudene i investeringsbankerne Bear Stearns og Lehman Brothers sendte kolde gys ud over verden. Herhjemme krakkede Roskilde Bank – en be-givenhed, som selv New York Times tog med i sin tidslinje over finanskol-laps. Af alle begivenheder siden 1985 får finanskri-sen ubetinget størst be-tydning. Filosofien om, at markedskræfterne styrer og regulerer sig selv, led et knæk. På nu-værende tidspunkt spøger spørgsmålet stadig blandt økonomer: Hvordan skal økonomien nu styres? Som i Kina, hvor staten spytter penge i alle store virk-somheder? Svarene må vi vente med til BNY’s 50 års jubilæum.
Statsmonopolernes genopståenEfter mange år med privatiseringen af statsvirksomheder som det rene vidundermiddel lød der denne som-mer helt andre toner, da børsnote-ringen af DONG energy blev lagt på is. Det var ellers tæt på. 21. januar 2008 skulle DONG have banket på dø-ren til fondsbørsen, men regeringen trak i nødbremsen i sidste øjeblik. Dengang var forklaringen det sure aktiemarked. Forklaringen på den endegyldige aflysning i sommer var angiveligt hensynet til forsyningssik-kerheden. Og måske en efter-tanke værd. For hvad vil der egentlig ske, hvis en russisk oligark køber DONG, der sid-der på 70 procent af energi-forsyningen i Danmark? n