2375 helse 03 2014 epaper

Udgave 03 / marts 2014

helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDSTE DU: DIN KOST

PÅVIRKER DIN MEDICIN!

Jeg kan godt lide at slippe tøjlerne

Nikolaj Koppel løber VM Halvmaraton i København

GODE RÅD:HOLD FAST I DIN

MOTIVATION

10

STORT TEMA OM ALLERGI:

HELSE TESTER ALTERNATIV

BEHANDLING

Danmarks st ørst e

sundheds-magasin


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

VIDSTE DU: DIN KOST


Jeg kan godt lide at slippe Jeg kan godt lide at slippe Jeg kan godt

tøjlernelide at slippe tøjlernelide at slippe

Nikolaj Koppel løber VM Nikolaj Koppel løber VM Halvmaraton i KøbenhavnHalvmaraton i KøbenhavnNikolaj Koppel løber VM Halvmaraton i KøbenhavnNikolaj Koppel løber VM Nikolaj Koppel løber VM Halvmaraton i KøbenhavnNikolaj Koppel løber VM


MOTIVATION

10



BEHANDLING

Danmarks st ørst e

sundheds-magasin

2 helse / marts 2014

helse: xxxxxx


Goodbye dry eyes,HELLO OPTIVE™

®

en komplet løsning til patienter med tørre øjne, der giver langvarig

symptomlindring og overlegen komfort.1-5

Til Tørre øjne med ubaLancE I TårEVæskEn oG i LIPIdLagET

dk/0042/2013 date of Preparation: september 20131. Kaercher T, et al. Clin Ophthalmol. 2009;3:33–39. 2. simmons PA, et al. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2007;48: e-Abstract 428. 3. beard b, et al. Presented at: Annual meeting of the American Academy of optometry; 2011. 4. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-002. 5. data on file, Allergan, inc. Csr 9965-001.

Allergan norden, johanneslundsvägen 3-5, 194 81 Upplands Väsby, Tel: +46 8 594 100 00

helse / marts 2014 3

Kom godt igang med løb

Side 30

nummer

Hver gang i helse

Helse / Udgave 03 / marts 2014

10 36

Hjernegymnastik 41 Fra redaktionen 42 Synspunkt 53 Nyt fra Danske Regioner 54 Opskrifter 56 Konkurrence 60

Konsultation 61

Helse tester alternativ behandling22

Sådan når du dine mål62

Sunde opskrifter56

I dett e

Jo mere, man bliver udsat for de

allergifremkaldende stoff er, jo større

er risikoen for at udvikle allergi.

Side 14

8 Ny sundhedsjournal

Stort tema om allergi: 10 Helse tester alternativ

behandling

14 Fakta om allergi

16 Alternativ behandler:

Det skyldes en dårlig oplevelse

18 Læge: Hvis alternativerne

virkede, ville jeg bruge dem

20 Hvorfor lytter lægerne ikke til

alternative behandlere

Fokus på løb: 24 Nikolaj Koppel:

Jeg kan godt lide at slippe

tøjlerne

30 Kom godt i gang med løb

34 Intervaltræning – Er kort godt?

36 Pas på løbeskaderne

38 De mest almindelige løbeskader

40 Handicap er ingen hindring

Kost & Ernæring44 Kosten påvirker din

medicin

48 Mad som medicin

Sind og Psykologi: 62 Motivation: Sådan når du

dine mål

Den største nydelse, folk har i livet er jo mad. Sex og mad. Sex kan bare generelt være … sværere at få her og nu.Nikolaj Koppel

Hvilken eff ekt har din

kost på din medicin?

Side 44

+

Tema om

allergi

helse: indhold

Mad som medicin44


helse Nr. 03 / 201460. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoSimon Birk

Design og produktionMediegruppen as

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 388.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.



Helse: forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDSTE DU: DIN KOST



Nikolaj Koppel løber VM Halvmaraton i København


MOTIVATION

10



BEHANDLING

Danmarks største

sundheds-magasin


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

VIDSTE DU: DIN KOST


Jeg kan godt lide at slippe Jeg kan godt lide at slippe Jeg kan godt

tøjlernelide at slippe tøjlernelide at slippe

Nikolaj Koppel løber VM Nikolaj Koppel løber VM Halvmaraton i KøbenhavnHalvmaraton i KøbenhavnNikolaj Koppel løber VM Halvmaraton i KøbenhavnNikolaj Koppel løber VM Nikolaj Koppel løber VM Halvmaraton i KøbenhavnNikolaj Koppel løber VM


MOTIVATION

10



BEHANDLING

Danmarks største

sundheds-magasin

Hvad VED vi egentligt?

For knap 170 år siden fi k en læge, Semmelweis, den idé, at læger, der arbejdede med obduktion, skulle vaske hænder, inden de tilså andre patienter. Det blev ikke taget godt imod. Han insinuerede jo, at de fi nt uddannede og højt respek-

terede læger havde snavsede hænder. Den gang vidste man ikke, at bakterier eksi-sterede, og hænderne så jo rene ud. Selv om han var i stand til at nedbringe børne-dødligheden på barselsafdelingen betragteligt, var det vanskeligt for ham at vinde gehør for sine påstande, så længe han ikke kunne påvise årsagen.

Jeg vil gerne tro, at videnskaben er mere åben i dag. At hvis man er i stand til at vise resultater med en behandlingsmetode, så er videnskabsmænd villige til at lytte – selv om de endnu ikke kan forklare, hvordan det virker. I den sammenhæng er der heldigvis også mange gode eksempler. Det smertestillende middel paracetamol er et af dem. Det virker, men man ved faktisk ikke præcis hvorfor. Men der er også an-dre eksempler. Det er ikke mange år siden, at alternative behandlere var de eneste der praktiserede akupunktur. I dag bliver det udført af både læger, jordemødre og sygeplejersker – og der er mange beretninger om, at det virker, selv om det er svært at lave de eftertragtede ”dobbelt-blindede randomiserede” forsøg (forsøg hvor for-søgspersonerne udvælges tilfældigt, og hvor hverken behandler eller patient ved, om behandlingen er en snydebehandling eller en aktiv behandling). Så er det be-handlingen eller målemetoderne, der er mangelfulde, når det gælder om at frem-føre bevis for eller mod virkningen?

Min erfaring siger mig, at de områder, hvor alter-native behandlinger bliver opsøgt mest, er de områder, hvor patienterne generelt føler sig dårligt hjulpet af de konventionelle læger. Et af de områder er allergi, hvor vi i denne ud-gave af Helse har allieret os med dels Dan-marks dygtigste allergilæge fra Odense Universitetshospital og en alternativ be-handler. Begge får ordet, så du selv kan træff e din beslutning. Del meget gerne dine erfaringer med os på vores Facebook side, hvor vi også vil debattere alternativ behand-ling i den kommende tid.

God læselyst!

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

Vi har allieret os med en af Danmarks dygtigste allergilæger og en kendt alternativ behandler, så du selv kan træff e en beslutning.Lene Jæger Thomsen, redaktør


Meget mere Gram Slot!

Discount med holdning!

Gram SlotØkologisk skummet- ellerminimælk. 1 liter 895

Vidste du...• at Gram Slot producerer unikke økologiske fødevarer somkun forhandles i REMA1000

• at REMA1000 er medejer af Gram Slot• at hver lørdag er staldene og landbruget åbent for alle, såman kan følge den økologiske råvares vej - fra jord til bord- se mere på www.gramslot.dk

Gram SlotØkologisk letmælk1 liter 950

Gram SlotØkologisk sødmælk1 liter 995

1795

Gram SlotØkologisk tykmælk1000 g 1395

35.90 pr. ltr.

Gram SlotØkologiskepommes fritesellerkartoffelbådeDybfrost600 g

149524.92 pr. kg

Gram SlotØkologiske havregrynFin- eller grovvalsede1 kg

1895

Gram SlotØkologisk fuldkornshvedemel. 1 kg

1495

Gram SlotØkologisk fuldkornsrugmel. 1 kg

1795

Gram SlotØkologisk fuldkornsspeltmel. 1 kg

2495

Der

tage

sfo

rbeh

old

forpr

isæ

ndring

er

Gram SlotØkologisk piskefløde0.5 liter

Helse ann uge 11 NY:Layout 1 13/02/14 12:59 Side 1


allergyappvi er alle forskellige

helse: helsenyt

Smyk dig smuk – på trods af allergi

Selv om du lider af allergi over for nik-kel, guld eller andre typiske metaller til smykker, behøver du ikke at undvære dem. Blomdahl har i samarbejde med hudlæger udviklet en serie af smyk-ker, der ikke går på kompromis med hudvenligheden. Smykkerne fås i ud-valgte plastmaterialer og titan, som er de eneste materialer, der kommer i kontakt med huden.

Se udvalg og forhandlere på www.blomdahl.com

allergivenlige

smykker

Så meget fedt indeholder den nye svane-mærkede creme fra Danatekt. Cremen tilfø-rer fugt, blødgør og plejer meget tør, skæl-lende og udsat hud. Den virker nærende og beroligende på rød og irriteret hud og indeholder naturlige olier, havreekstrakt og E-vitamin. Cremen er let at smøre ud og absorberes hurtigt. Den kan bruges både i ansigtet og på kroppen. Fugtighedscre-men indeholder ikke parfume, farvestoff er, lanolin, parabener eller andre konserveringsmid-ler. Forhandles på apoteket.Vejl. udsalgspris: Kr. 125,- for 250 ml.

Få fl ere informationer på www.danatekt.dk eller telefon 49 12 66 00.

FIX TØR HUDX-tra Dry Skin Fix er en ekstremt blødgørende og re-parerende creme med stærk, fugtighedsbevarende langtidseff ekt. Cremen indeholder en høj koncentra-tion af naturlig squalane og reducerer hudens vand-fordampning (TEWL). Enestående som supplement til hudplejebehandling ved ”tørre” hudlidelser. Fantastisk til pleje af tør og skadet hud på hænder, fødder, albu-er samt andre tørre områder. Virker desuden lindren-de på irriteret hud. Påfør cremen morgen og aften el-ler efter behov ved hyppig kontakt med vand.

Vejl. udsalgspris kr. 195,- for 120 ml. For yderligere in-formation besøg www.beaute-pacifi que.dk eller ring på telefon 98 57 31 00.

Stregkode på din allergiKan du ikke tåle parfume eller konserveringsmidler? Allergy App er udviklet til de mange med kontaktallergi, men kan bruges af alle, der gerne vil undgå allergifrem-kaldende stoff er i deres cremer og kosmetik. Du opretter nemt en profi l, hvor du registrerer de stoff er, du gerne vil undgå. Herefter kan du skanne stregkoden på dine pro-dukter og hurtigt se, om de indeholder uønskede allergi-stoff er. App’en er stadig under opbygning, så alle produk-ter er ikke med endnu. Hent app’en gratis i App Store. Mere information på www.allergyapp.dk

Sunde trusser til et sart underlivDermaSilk Elite er en ny serie tera-peutisk silkeundertøj, der reduce-rer gynækologiske infektioner og irritation samt lindrer underlivs-gener som kløe, svie og lignende. Serien anbefales både af gynæko-loger og Lichen Sclerosus For-eningen. Undertøjet er af høj kva-litet, fremstillet af 96 procent silkefi bre og 4 procent elastan. DermaSilk Elite undertøj er uden generende sømme og mærkes stort set ikke, når man har det på.

Få mere at vide og bestil på www.jepsenhealthcare.dk eller telefon 44 99 14 32

helsenyt

70%

allergyappvi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligeallergyappallergyappallergyappallergyappallergyappallergyappvi er alle forskelligeallergyappallergyappallergyappvi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligevi er alle forskelligevi er alle forskelligevi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligeallergyappallergyappvi er alle forskelligeallergyappallergyappallergyappallergyappvi er alle forskelligeallergyappallergyappallergyappvi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligevi er alle forskelligevi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligeallergyappallergyappallergyappvi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligeallergyappvi er alle forskelligeallergyappallergyappallergyappvi er alle forskelligeallergyapp

Stregkode på din allergiKan du ikke tåle parfume eller konserveringsmidler? Allergy App er udviklet til de mange med kontaktallergi, men kan bruges af alle, der gerne vil undgå allergifrem-kaldende stoff er i deres cremer og kosmetik. Du opretter nemt en profi l, hvor du registrerer de stoff er, du gerne vil undgå. Herefter kan du skanne stregkoden på dine pro-dukter og hurtigt se, om de indeholder uønskede allergi-stoff er. App’en er stadig under opbygning, så alle produk-ter er ikke med endnu. Hent app’en gratis i App Store. Mere information på www.allergyapp.dk


Nu tilbyder regionerne alle mænd og kvinder i alderen 50-74 år at blive screenet for tarmkræft.

Tarmkræft er en af de mest almindelige former for kræft. Jo tidligere det opdages, jo større mulighed er

der for helbredelse.

Vi sender et prøvesæt og en frankeret svarkuvert med posten. Med prøvesættet kan du nemt tage en

prøve af din afføring, som du sender til undersøgelse.

Tilbuddet kommer i løbet af de næste fire år. Læs mere og se, hvornår tilbuddet kommer til dig:

www.sundhed.dk

Det er vigtigt at tage stilling til at få det gjort. Og at huske hinanden på det.

helse: sundhed.dk


På sundhed.dk kan alle bor-gere se med i deres journal fra læge og sygehus. Det

vidste 57-årige Lene Svejgaard godt, da hun for nyligt fandt sit NemID frem for at logge på sundhed.dk. Lene lider af sklero-se, og i seks år har hun regel-mæssigt brugt sundhed.dk til at holde styr på sin sygdom. Men denne gang så det ikke helt ud, som det plejer. Lene kom nemlig ind på den nye sundhedsjournal. Her fandt hun en samlet oversigt over sine sygehusbehandlinger, sin e-journal, medicinprofil, donor- registrering og livstesta-

Det er trods alt min sygdomMed den nye sundhedsjournal på sundhed.dk får du bedre overblik over dine personlige sundhedsdata. Det er Lene glad for. Hun vil gerne følge med i sit helbred – også når hun ikke lige sidder over for lægen eller er på sygehuset.

Af: Ursula Holton / Foto: Ole Mortensen

mente, og som noget nyt kunne hun også se sine prøvesvar.

– Det er mindre rodet og lettere at finde rundt, fortæller Lene, der er posi-tiv over for Sundhedsjour-nalen.

– Nu er det jo ingen stor ændring. Min journal ligger der stadig, men jeg kan godt lide, at det hele er samlet. Det er lettere at gå til, og det er også blevet meget mere klart, hvad man egentlig kan. Før vidste

jeg for eksempel ikke, at jeg kunne tjekke min registrering som organdonor på sundhed.dk, forklarer Lene, som generelt

godt kan lide at tage tinge-ne i egne hænder.

Når Lene et par gange om året tager til kontrol på Neurologisk Afdeling i

hjembyen Holstebro, har hun derfor altid forberedt sig hjem-mefra:

– Dagen før går jeg ind på min e-journal og ser, hvad læ-gen skrev sidst. Det kan nogle gange være lidt svært at huske, hvad vi snakkede om, og måske er der noget, jeg har brug for, der følges op på. Man må selv gøre sig nogle overvejelser. Det er jo trods alt min sygdom, for-tæller Lene.

”Der kan jo være misforstå-elser”Det er ikke kun før sine syge-husbesøg, Lene slår op i sin e-journal. Også efter sine kon-troller går hun ind på e-journa-

For ikke så længe siden blev patienterne helt overraskede, når jeg fortalte dem, at de selv kan finde deres journal.Overlæge Peter de Nully Brown

Log på

sundhed.dk

og se din

sundheds-

journal.


helse: sundhed.dk

len for at tjekke, at oplysnin-gerne er, som de skal være:

– Det er ikke, fordi jeg ikke har tillid til lægerne, og det er bestemt ikke for at lege vagthund. Men der kan jo være misforståelser, og det giver en tryghed at vide, at min læge har forstået mig, og at journalen er, som den skal være, fortæller hun.

Overlæge ved Rigshospi-talet, Peter de Nully Brown, er glad for, at patienter som Lene sætter sig ind i tingene. Der er kun godt, at lægerne bliver kigget over skulderen, siger han:

– Der kan jo sagtens være noget, som lægen har over-set eller ikke har været op-mærksom på. Det giver klart en ekstra sikkerhed, når pa-tienterne på den måde selv følger med, siger han og til-føjer, at han generelt oplever, at flere patienter selv går ind og finder oplysninger om deres sygdomsforløb:

– For ikke så længe siden blev patienterne helt over-raskede, når jeg fortalte dem, at de selv kan finde deres journal. Men det er mit ind-tryk, at flere og flere er be-gyndt at bruge det, forklarer han.

Se prøvesvarPeter de Nully Brown tror, at flere vil gå ind på deres sundhedsjournal nu, hvor der også vises prøvesvar:

– Det tror jeg, mange vil være interesseret i, men det er jo nok mest for dem, som får taget prøver med jævne mellemrum. For kronikere og langtidssyge er det en god mulighed for at danne sig et overblik over udviklingen i sygdomsforløbet. På den måde kan patienten gøre sig

nogle overvejelser om, hvad udsving kan skyldes, og så er det lettere at snakke med lægen om eventuelle justeringer i behandlingen, forklarer han.

Lene kan godt se fordelen:– Endelig kom de prøvesvar. Det har manglet. For

mig handler det nok mest om, at jeg ligesom med e-journalen kan gå ind og se tingene sort på hvidt. Efter jeg begyndte at tage medicin, har jeg ikke haft anfald, og jeg har det på trods af min sygdom godt. Jeg kan også se på mine prøvesvar, at tingene er i orden, forklarer hun og tilføjer:

– Det er på en eller anden måde en slags doku-mentation til mig selv om, at sygdommen er under kontrol. Jeg har tit bedt om kopier, men nu hvor jeg selv kan finde det, sparer jeg sygeplejersken en masse tid.

21 dages forsinkelseDer går 21 dage fra prøvetagningstidspunktet, til Lene kan se prøvesvarene i Sundhedsjournalen. Peter de Nully Brown forklarer, at forsinkelsen er valgt for at undgå, at patienter selv kan opdage diagnoser, inden sundhedsfaglige har set resultatet. Lene indskyder:

– Det er da lidt irriterende, men det er jo forståe-ligt nok, og der går jo også et par uger, inden jeg kan se det seneste nye i e-journalen. Det er egentlig okay, for jeg bruger det jo mest til at danne mig et overord-net billede, og det er jo heller ikke fordi, det helt skal erstatte min kontakt med lægerne.

Fakta

Vil du også læse med i din sund-

hedsjournal på sundhed.dk? Log

på sundhed.dk med dit NemID

og få adgang til:

• Journal fra hospitaler, egen

læge og speciallæger (vises

14 dage efter de er blevet regi-

streret)

• Laboratoriesvar (vises 21 dage

efter de er blevet registreret)

• Oplysninger om den medicin

du har fået på hospitalet eller

på recept fra egen læge og spe-

ciallæger

• Dine donorregistreringer

• Dit livstestamente.

+


helse: tema

På Helses redaktion får vi mange henvendelser fra alternative behand-

lere, som ønsker, vi skal skrive om deres behandlingstilbud. Ofte er det ledsaget af hjerte-gribende beretninger om pa-tienter, de har hjulpet, efter at lægevidenskaben har spillet fallit. Ingen bivirkninger, vir-ker i langt de fl este tilfælde – ofte ved at aktivere kroppens naturlige evne til at kurere sig selv, er løftet fra behandlerne. Som kritiske journalister har vi det svært med den type af

henvendelser. Hvis det virkelig virker, hvorfor svømmer nettet så ikke over med ”hurra-historier”? På den anden side er alt nyt jo alternativt – uanset om det er udtænkt af holistiske be-handlere eller medicinalindustrien, så er en behandling alter-nativ, ind til eff ekten er bevist. Bevisførelse er i denne sam-menhæng en bekostelig aff ære. Mange millioner koster det typisk at få godkendt et nyt medikament. Penge som meget få eller ingen alternative behandlere er i stand til at stille med.

Når vi generelt ikke beskæftiger os med alternativ behand-ling, er det væsentligste argument, at vi ikke ønsker at give fal-ske forhåbninger om, at en eller anden behandling kan hjæl-pe, hvis der ikke er belæg for påstanden. Det er et princip om livrem og seler, da vi oplever, at patienter kan blive så despe-rate i deres ønske om bedre behandling eller helbredelse, at de overhører faresignaler og rationelle argumenter. Efterføl-gende sidder nogle patienter fl ere tusinde kroner fattigere og

Tema om ALLERGI

føler sig snydt. Men der er altså også de andre patienter. Som føler sig snydt af læger-ne og medicinalindustrien, fordi de hos en alternativ be-handler har fået en bedre hjælp.

Da vi derfor skulle i gang med disse artikler om allergi, besluttede vi at tage en af de alternative behandlere på or-det og teste, om hans be-handling skulle kunne kurere vores allergi. På Helses face-book-side efterlyste vi for-søgspersoner, som ville hjæl-

Tænk sig at kunne grille i haven og spille fodbold på græsplænen fuldstændig fri for kløe, rindende øjne og nyseanfald. Selv om vi på Helse sjældent beskæftiger os med alternativ behandling, blev vi alligevel forført af udsigten til et liv uden høfeber.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Privat / Colourbox

Helse tester alternativ behandling


helse: tema

pe os med at teste. Valget faldt på Birgitte Bohsen og Majken Trydal samt undertegnede.

Her testede viBlomstermedicin, zoneterapi og akupunktur er bare nogle af de behandlingsformer, hvor det er muligt at fi nde be-handlere, som mener at de kan kurere eller lindre sympto-merne fra en allergi. På redaktionen valgte vi at afprøve til-buddet fra Allergikompagniet. Dels vurderede vi, at behandlingen i værste fald ville være fuldstændig eff ektløs, hvilket ikke ville være farligt i forhold til de allergier, som vi testede på. Samtidig er behandleren meget sikker på, at hans metode virker, og han indvilligede derfor i forsøget, velvidende at resultatet ville blive off entliggjort.

BehandlingenBehandlingen hos Allergikompagniet omfatter dels en test af, hvilke stoff er patienten er allergisk overfor, dels af en re-gressionsbehandling, som skal fj erne allergien. Konkret be-tyder det, at behandleren tager en lille plastikpose med eksempelvis birkepollen eller græs og trykker mod mund-vigen, samtidig med at han presser på patientens frem-strakte arm med et par fi ngre. Giver armen efter for pres-set, er det ifølge behandleren, Torben Andersen, et udtryk

Birgitte Bohsen

Lene Jæger Thomsen

Majken Trydal

Helses

test personer

HUDVENLIGE SMYKKER

ER DU GLAD FOR FLOTTE SMYKKER? Det er vi også. Vi synes tilmed, at det er vigtig, at du kan bære dine fl otte smykker uden at være urolig for kontakt-allergier. Samtidig synes vi, at dine børn eller børnebørn skal have samme mulighed. Derfor eksisterer Blomdahl.

”Man må lide for skønhed”, lyder det sig. Det synes vi er en åndssvag tankegang, hvorfor behøve at risikere sit helbred for skønhed?Nikkelallergi, som er en uhelbredelig kontaktallergi, kan udvikles når som helst i livet f.eks. ved anvendelse af smykker med nikkelindhold.

Det er en kunst at lave fl otte smykker. Det er endnu sværere at lave fl otte smykker, som samtidig tager hensyn til din helbred. Det kræver ambitiøs produktudvikling, nøjagtighed og uafhængige kvalitetskontroller, hvilket alle ikke formår at klare uden at gå på kompromis med hudvenligheden. Vi går aldrig på kompromis. Vores smykker skal både være fl otte og uskadelige at gå med.

Blomdahl er en tryg måde at være fl ot på hver dag www.blomdahl.dk


helse: tema

for allergi over for det pågældende stof. Når de al-lergi- fremkaldende stoff er er identifi ceret, vil be-handleren forsøge at fj erne allergien med regres-sionsterapi.

Alle testpersoner lavede selv aftaler med Tor-ben Andersen om behandlingerne, og han udfør-te alle behandlinger. Forud for testen havde vi fore-spurgt, om det var muligt at benytte andre behandlere inden for Allergi- kompagniet, så der var større fl eksibilitet for deltagerne. Men det afviste Torben Andersen, da han selv har udviklet behand-lingsmetoden og derfor har længst erfaring, hvilket han mente, kunne være afgørende, hvis nogle af vi testpersoner viste sig at være særligt vanskelige tilfælde.

Første behandling skulle foregå, inden pollensæsonen brød ud. Her blev vi med ki-nesiologi testet for de forskel-lige allergier og modtog før-ste behandling. Efterfølgende skulle vi henvende os, så snart vi fi k symptomer på høfeber, så be-handlingen kunne gentages.

Sådan gik detBirgitte Bohsen har haft allergi i godt 10 år. Hun nyser, snøfter og øjnene klør. Hun er allergisk over for fl ere ting – herunder birkepollen – men kan få symptomer det meste af året, hvis hun ikke bru-ger sin næsespray, Avamys. Birgitte blev testet hos Torben Andersen og fi k en behandling.

– Det var en mærkelig konsultation. Ud fra hans tests skulle jeg være kureret, men da jeg har krydsallergi med birk, kan jeg ikke tåle æbler, så da

jeg kom hjem fra behandling, serverede min mand et mikrostykke æble, for at se om jeg kunne tåle det. Jeg fi k ret hurtigt reaktion i halsen, så ingen forskel. Jeg må indrømme, at al min jyske mistro var i beredskab, og han overraskede mig positivt … men tilbage i den virkelige verden, så havde behandlingen ingen virkning, fortæller Birgitte Bohsen om hendes oplevelse hos Torben Andersen.

På grund af sygdom og en periode med stort arbejdspres, gik der to uger, før hun fi k kontaktet ham med henblik

på at få en behand-ling mere, men det var efter Torbens overbevisning for sent til, at behandlin-gen kunne nå at vise sin eff ekt i den sæ-

son, og Birgitte Bohsen forlod derfor forsøget uden at have fået bugt med sin høfeber.

Majken Trydal har lidt af græsallergi i 22 år. Hendes symptomer er ligeledes nysen, øjne der klør og løber i vand og hævelse omkring øjnene. Almindeligvis bekæmper hun høfeberen med medicin som Hepadrin og tager sideløbende astmamedicin to gange dagligt året rundt. Majken fi k ligeledes en test og behandling, inden pollensæsonen gik i gang. I løbet af sæsonen fi k hun en be-handling mere, men efterfølgende hav-

de hun et rigtig godt resultat af behandlingen og kunne nyde en sommer stort set uden høfeber og Hepadrin.

– I vores ferie var vi i Nordjylland, hvor vi var om-givet af marker og vildt ud-sprunget græs. Her havde jeg to dage med græsallergi, hvor jeg var nødt til at tage en pille om dagen. Som eks-tra bonus har jeg kun brugt min anfaldsmedicin mod astma en enkelt gang, siden jeg startede hos Torben. Normalt bruger jeg den et par gange om måneden. Og jeg føler, jeg trækker vejret lettere end før. Så I får en

Deltag i debatten

På Helses facebook-side

vil vi i den kommende tid

diskutere alternative be-

handlinger. Har du nogen

erfaringer – positive eller

negative – del dem med os,

så vi alle kan blive klogere.

+

Om det skyldes behandlin-gen, eller om saesonen var lidt anderledes, end den plejer, det er svaert at sige.

ger sin næsespray, Avamys. Birgitte blev testet hos Torben Andersen og fi k en behandling.

– Det var en mærkelig konsultation. Ud fra hans tests skulle jeg være kureret, men da jeg har krydsallergi med birk, kan jeg ikke tåle æbler, så da

astmamedicin to gange dagligt året rundt. Majken fi k ligeledes en test og behandling, inden pollensæsonen gik i gang. I løbet af sæsonen fi k hun en be-handling mere, men efterfølgende hav-

jeg startede hos Torben. Normalt bruger jeg den et par gange om måneden. Og jeg føler, jeg trækker vejret lettere end før. Så I får en


Det er SÅ fantastisk at opleve en sommer uden græsallergi. Jeg vil varmt anbefale alternativ behandling mod høfeberMajken Trydal


stor, varm tak, for jeg havde ikke selv opsøgt alternativ behandling mod hverken græsallergi eller astma. Det er SÅ fantastisk at opleve en sommer uden græsallergi. Jeg vil varmt anbefale alternativ behandling mod hø-feber, fortæller Majken til Helse i august.

Ligesom de andre deltagere har jeg lidt af kløende øjne og løbende næse, fra birken springer ud i marts og til græsset er afblomstret i slutning af august. Jeg blev også testet og fi k behandling inden sæsonen for pollen gik i gang. I løbet af sæsonen fi k jeg otte behandlinger – den sidste behandling fi k jeg i slutningen af juni. Efter det havde jeg et par dage med allergi her og der, men måske ikke helt så slemt som det plejer? Om det skyldes behandlingen, eller om sæsonen var lidt anderledes, end den plejer, det er svært at sige.

Konklusion: IngentingSå hvad kan vi nu sige med sikkerhed på baggrund af vores test? Ingenting. Var det et lægemiddel, der var ble-vet testet, ville Birgitte Bohsens oplevelse være interes-sant for forskerne, da den siger noget om ”compliance”, det vil sige patienternes evne til at gennemføre en be-handling. Der fi ndes ikke ret mange medicinske behand-linger, som bliver taget fuldstændig efter forskrifterne, så det er med i vurderingen, når lægerne udskriver medicin. Kan patienterne gennemføre behandlingen? For både medicin og alternativ behandling har det stor betydning, om behandlingen bliver gennemført, når den skal vurde-res.

Majken Trydals oplevede en rigtig god eff ekt af be-handlingen hos Allergikompagniet. Efter bare to behand-linger kunne hun pakke sin allergimedicin væk og havde for første gang i mange år en sommer uden kløende øjne og stoppet næse. En ren succes-historie som dem, vi alle drømmer om. Det bliver virkeligt spændende at høre, hvordan den nye sæson kommer til at gå for hende.

Hos mig peger pilen ikke rigtig i nogen retning. Hav-de jeg mon en anelse mindre allergi i august, end jeg plejer? Det er svært at sige. På kontoret er vi fl ere allergi-kere, som i anledning af forsøget sammenlignede vores symptomer, og det var bemærkelsesværdigt, at selv om

vi sidder i samme miljø og lider af samme typer af overfølsomhed, så var vores symptomer ikke altid

synkrone. Jeg har derfor ikke i skrivende stund nogen fornemmelse af, om be-handlingerne har haft nogen eff ekt på

mig, men jeg venter spændt på pol-

lensæsonen. Håbet er lyse-

grønt.

Majken Trydals oplevede en rigtig god eff ekt af be-handlingen hos Allergikompagniet. Efter bare to behand-linger kunne hun pakke sin allergimedicin væk og havde for første gang i mange år en sommer uden kløende øjne og stoppet næse. En ren succes-historie som dem, vi alle drømmer om. Det bliver virkeligt spændende at høre, hvordan den nye sæson kommer til at gå for hende.

Hos mig peger pilen ikke rigtig i nogen retning. Hav-de jeg mon en anelse mindre allergi i august, end jeg plejer? Det er svært at sige. På kontoret er vi fl ere allergi-kere, som i anledning af forsøget sammenlignede vores symptomer, og det var bemærkelsesværdigt, at selv om


synkrone. Jeg har derfor ikke i skrivende stund nogen fornemmelse af, om be-handlingerne har haft nogen eff ekt på

mig, men jeg venter spændt på pol-

lensæsonen. Håbet er lyse-

grønt.


helse: tema

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du


Gratis rådgivning

Astma-Allergi Danmark har en telefon-

rådgivning, hvor du kan få individuel

vejledning og gode råd om din astma

og allergi. Rådgivningen har åbent alle

hverdage, er betjent af fagfolk, åben

for alle og gratis. Du kan se mere på

astma-allergi.dk eller ringe direkte til

rådgivningen på tlf. 43 43 42 99.

App med pollentallet

Astma-Allergi Danmark har udviklet en

app, der giver dig Dagens Pollental og Pol-

lenvarslingen. Med den har du altid pollen-

tallet lige ved hånden, og du har desuden

mulighed for at få råd fra en rådgiver, ind-

taste dine egne symptomer og sammenlig-

ne dem med pollentallet. Derudover kan du

indstille en alarm, der fortæller dig, hvis pol-

lenvarslingen bliver høj for den kommende

dag. Søg på pollental i App-store eller Goog-

le Play eller scan koderne her.

Livsfarlig allergi

Mens de fleste former for allergi gi-

ver forskellige former for irritation

og nedsat livskvalitet, så findes der

også allergiformer, der er livsfarli-

ge. Penicillin, antibiotika, insektstik

og fødevareallergi for eksempelvis

nødder eller skaldyr er nogle af de

stoff er, der kan udløse en voldsom

og livstruende allergisk reaktion,

et såkaldt anafylaktisk chok. Symp-

tomerne er kløe på kroppen for

eksempel i hovedbund, øregang,

håndflader og fodsåler, slapheds-

fornemmelse eller svimmelhed, uro

eller angst. Så følger hudkløe og

udslæt (nældefeber) og ofte også

opkast. Luftvejsreaktionen begyn-

der ofte med en følelse af forsnæv-

ring samt trykken i halsen og bry-

stet og udvikler sig gradvist til

hæshed og åndedrætsbesvær, ef-

terhånden som luftvejene forsnæv-

res. Senere kan man få hjerteban-

ken, blive bleg og få koldsved på

grund af blodtryksfald (chok). Er

der grund til at frygte, at et ana-

fylaktisk chok er under udvikling

skal man straks ringe 112. Patienten

skal også udstyres med adrenalin

og lære at tage det selv.

I Odense ligger Odense Research

Center for Anaphylaxis, (ORCA) der

er et eliteforskningscenter, som har

til opgave at forske med det for-

mål at forbedre diagnostik og be-

handling af børn og voksne med

anafylaksi. Centret er finansieret af

Odense Universitetshospital, bevil-

linger fra EU og fra private fonde.

Kilder: Astma-Allergi Danmark, sundhed.dk samt Carsten Bindslev-Jensen

+

+

+

Når kroppen aktiverer immunsy-stemet for at bekæmpe stoff er, der ikke er farlige for kroppen,

kalder man det en allergi. Ifølge Astma- Allergi Danmark er der omkring en milli-on danskere, der lider af høfeber. Høfeber skyldes ofte pollen (deraf navnet), dyr el-ler husstøvmider. Nyere forskning viser, at høfeber, der ikke bliver behandlet til-strækkeligt, kan udvikle sig til astma, som igen muligvis kan udvikle sig til KOL, hvis den heller ikke behandles tilstrækkeligt. Der er derfor al mulig grund til at tage selv lette allergisymptomer, som løbende næser og kløende øjne alvorligt.

Man ved ikke præcis, hvorfor nogle udvikler allergi, mens andre ikke gør, men man kan se, at risikoen er større, hvis en eller begge forældre har allergi.

AllergiDer er meget, som videnskaben endnu ikke kan forklare i forhold til allergi, men der er også mange ting, vi med stor sikkerhed ved i dag.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

Desuden ved man, at sygdommen er ak-kumulativ – det vil sige, at jo mere, man bliver udsat for de allergifremkaldende stoff er, jo større er risikoen for at udvikle allergi. Derfor er den vigtigste behandling at undgå de allergifremkaldende stoff er. Det kan være umuligt i nogle tilfælde – eksempelvis er det ikke muligt at undgå pollen fuldstændigt i pollensæsonen. I de tilfælde er det bedste, man kan gøre, at be-handle allergien, så den ikke udvikler sig eller hæmmer ens liv for meget.

Fakta om

Livsfarlig allergi

+

Android

iPhone

141414

Tema om ALLERGI

helse: tema


Overskud i hverdagenDobbelt beskyttede mælkesyrebakterier med C-vitamin

100 grunde til at smile

C-vitamin bidrager til:• Normalt fungerende

immunforsvar• At mindske træthed

og udmattelse

Kosttilskud

Nyhed: duolac® daglig+ Vitalitet er et unikt kombinationsprodukt af mælkesyrebakterier og C-vitamin.

C- vitamin medvirker til et normalt fungerende immunforsvar.

Mælkesyrebakterier er en naturlig del af tarmsystemet.

duolac’s patenterede dobbelt coating system giver mælkesyrebakterierne beskyttelse mod ydre påvirkninger, og antallet af levende bakterier øges med op til 100 gange, når de ankommer til tarmsystemet.

Nyhed på apoteket

55308.Annonce 210x275.indd 1 16/01/14 15.10

16 helse / marts 201416 helse / marts 2014

helse: tema

En overreaktion på en dårlig oplevelse?

Tema om ALLERGI

Når kroppen overreagerer på et ufarligt stof, hænger det sammen med, at man på et tidspunkt har været udsat for stoff et i en situation, der oplevedes som farlig – kroppen har derigennem fået den fejlopfattelse, at det er stoff et, der er farligt. Det er påstanden fra Torben Andersen, stifter af Allergikompagniet, der tilbyder alternativ behandling af allergi.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Lars H. Laursen

Fik du en slem hudafskrabning på knæet midt i sæsonen for birkepol-len, eller brændte du dig på en

brandmand, mens græspollen blæste om ørerne på dig? Det kan være ople-velser som disse, der har grundlagt din allergi. Det mener i hvert fald Tor-ben Andersen, der er stifter og ejer af

Allergikompagniet. Ifølge ham kan op-levelser, der opleves som farlige, føre til at hjernen laver en forkert slutning mellem de ting, vi oplever, og de stoff er som vi udsættes for samtidig.

– Hvis et barn eksempelvis lig-ger og græder i sin barnevogn

og ikke bliver hentet så hur-tigt, som det plejer, så er si-tuationen potentielt livsfar-ligt for barnet, for det kan jo ikke klare sig selv og er dybt afhængig af sine for-ældre. Derfor kan barnet opleve situationen som farlig – også selv om mor bare lige var i bad eller talte i telefon. Hvis der samtidig er pollen i luften, kan

hjernen komme til at kæde den ”livsfar-lige oplevelse” sammen med pollen, og derfor reagerer kroppen med et højeste beredskab, når den igen udsættes for de samme pollen, forklarer Torben An-dersen.

Hans behandling går derfor ud på, at man skal have slettet den ”fejlkodning”, så hjernen holder op med at kæde det allergifremkaldende stof sammen med fare.

Tester med kinesiologiIfølge Torben Andersen kan man fi nde frem til det, der giver allergi, ved at hol-de forskellige typer af pollen, støv, mælk og andre allergener op til nogle sanseceller ved mundvigen. Hvis man samtidig presser på en fremstrakt arm, så vil armen give efter uden modstand, hvis man er allergisk over for det på-gældende stof. Det skyldes, at kroppen vil bruge ressourcer på at forholde sig til det ”farlige” stof, og derfor ikke kan opretholde kræfterne i armen. Når han har identifi ceret de pågældende stoff er, bruger Torben Andersen igen kinesio-logien til at fi nde frem til, hvornår aller-

gien er opstået, hvorefter den fj ernes ved at presse fi ngre-ne mod akupunkturpunk-ter i panden, mens hjernen selv sletter den forkerte fortolkning af stoff et som farligt.


helse: tema

Andre alternative behandlinger

Ud over behandlingerne fra Torben Andersen viser søgninger på

internettet, at der også findes blomstermedicin (homøopatisk me-

dicin), akupunktur og zoneterapi mod høfeber og allergi. Desuden

er der flere alternative behandlere, som anbefaler kost uden suk-

ker og kornprodukter samt god søvn og et liv uden stress. Hvis du

vil prøve alternativ behandling, er det en god idé at overveje:

• Hvad er dit formål med at søge den alternative behandling?

(Helbredelse eller lindring?)

• Hvor ofte og hvor længe vil du bruge den alternative behand-

ling? (Hvor mange penge vil du bruge på behandlingen?)

• Hvornår og hvordan vil du vurdere, om den alternative

behandling virker?

• Hvis du bruger flere forskellige alternative behandlinger

samtidig, hvordan ved du så, hvad der virker?

• Kan der være bivirkninger ved den alternative behandling?

Mange alternative behandlere omtaler deres bivirkninger som en

”udrensningsproces”, men det påvirker også dit velbefindende.

• Tal med din læge inden behandlingen – specielt, hvis din allergi

er livsfarlig (som eksempelvis skaldyr, nødder og insektstik kan

være det), eller hvis du tager andre typer af medicin, som kan

blive påvirket af behandlingen.

• Tal med den alternative behandler om dine forventninger

og overvejelser på forhånd.

+

Hukommelsen er som et løgNår nogle skal have gentagne behandlinger, ligesom jeg ek-sempelvis skulle, hænger det ifølge Torben Andersen sam-men med, at hukommelsen er som et løg, og man skal skrælle ét lag af ad gangen. Det er derfor individuelt, om man har brug for få eller mange behandlinger. Ifølge Torben Andersens egne optællinger har langt de fl este eff ekt efter tre til seks behandlinger, men op til ti gange kan være nød-vendige, før der er helt bugt med en allergi.

Små poser med forskellige

typer af pollen bruges til at

teste klienternes allergi

potekUldum ApotekSøndergade 18 · 7171 Uldumtlf. 75 67 80 03

Tørring ApotekBredgade 10 · 7160 Tørringtlf. 75 80 23 30

Bredgade 22 · 8766 Nr. Snedetlf. 75 77 13 55

Nr. Snede

Uldum potek

Få din receptmedicin fra Uldum Apotekog støt Kræftens Bekæmpelse

Hver gang du får din receptpakke sendt fra Uldum Apotek,støttes Kræftens Bekæmpelse med 5 kr.

Receptmedicin fra Uldum Apotek kan fås over hele landet,bl.a med posten via www.postapotek.com

vores udleveringssteder lokalt, og i 50 Matas butikker.

Faglig rådgivning om medicinVil du have faglig rådgivning af en farmakonom eller farmaceut, så ring til Uldum Apotek på tlf. 75678003. Du kan også sende en mail på [email protected]

Bare en anelse bedre......Philips Respironics OptiChamber Diamond anti-statisk spacer med ventil

Vigtige produktegenskaber:• Den lave modstand i ventilerne• Anti-statisk kammer for stabil

aerosol terapi• Fleksi bel pMDI adapter• Separat LiteTouch ansigtsmaske

med soft-seal teknologi

Pålidelig forstøvning......OptiChamber Diamond er udført i anti-statiskmateriale og er designet til at hjælpe dine patienter til at opnå en effektiv behandling.

Komfort og ydelse i forening......Ventilernes lave modstand bevirker, at respirationenfungerer ubesværet - endda under de lave flow parametredin pædiatriske patient kan præstere. Ansigtsmasken - som fås separat - har en blød kurvet pude, som hviler blidt mod huden i ansigtet.

14032_RIUK_OptiChamberDiamond_Datasheet_1091731_Issue1_v12.indd 1 14/09/2011 11:20















Phillips Home Healthcare Solutions A/SNybrovej 83, DK-2820 GentofteTel: +45 3377 1700, Fax +45 3963 0801









Når der er mange mennesker, som ikke synes, de bliver hjulpet af den medicin, lægen anbefaler, skyldes det i langt de fleste tilfælde, at medicinen

ikke bliver taget eller bliver taget forkert, lyder budskabet fra Carsten Bindslev-Jensen, da han tager imod Helse på sit kontor på Odense Universitets Hospital.

– Den medicin man i dag kan få til behandling af høfe-ber er meget effektiv og har nærmest ingen bivirkninger, hvis den tages rigtigt. Det er der desværre bare ikke ret mange, der gør, konstaterer Carsten Bindslev-Jensen. Typisk tager patienter med høfeber kun mellem 30 og 50 procent af den medicin, de har brug for. Og det på trods af at livskvalitet og funktionsevne er påvirket.

Carsten Bindslev-Jensen peger blandt andet på, at der er rigtig mange, som tager deres næsespray forkert. Vinklen skal være 45 grader ud fra næsen i stedet for lodret, som mange gør.

– Man kan smage den i munden, når man har vinklen rigtig, for så kommer den ind i hele svæl-

Hvis alternativerne virkede, ville jeg bruge demProfessor og ledende overlæge Carsten Bindslev-Jensen er Danmarks førende inden for allergibehandling i den offentlige sektor. Han vil bruge hvilken som helst behandling til at hjælpe sine patienter, hvis bare den virker og er ufarlig.


Tema om ALLERGI

helse: tema

Rigtig mange, som tager deres næsespray forkert. Vinklen skal være 45 grader ud fra næsen.Carsten Bindslev-Jensen


helse: tema

Medicin mod høfeber

Der findes forskellige typer af medicin, som kan fås i håndkøb el-

ler på recept hos din læge. Hvilken behandling, du skal vælge, af-

hænger af, hvor mange symptomer du har, og hvordan du fore-

trækker at tage din medicin.

Næsespray og øjendråber virker lokalt og kan indeholde både

antihistamin og binyrebarkhormon (steroid). Antihistamin virker

hurtigt og lindrer symptomerne i løbet af et par timer, mens biny-

rebarkhormon virker langsomt og holder allergien nede. Den bed-

ste eff ekt ved medicin med binyrebarkhormon opnås derfor ved

at tage regelmæssigt, selv om man ikke har symptomer.

Piller virker generelt langsommere end næsespray og øjendrå-

ber og systemisk. Derfor er det vigtigt at tage pillerne regelmæs-

sigt, når man udsættes for de allergifremkaldende stoff er. Vær

opmærksom på at nogle typer af piller mod allergi kan virke

sløvende, så det kan være en god idé at tage dem inden senge-

tid. Man kan også få piller med binyrebarkhormon i en kort kur.

De fås kun på recept.

Injektioner med binyrebarkhormon skal bruges varsomt, da der

kan være bivirkninger på lang sigt. En injektion virker i cirka fire

uger. Behandlingen er ikke mere eff ektiv end piller, næsespray

og øjendråber, men den kræver ikke, at man dagligt husker at

tage sin medicin.

Vacciner er en tidskrævende tre- til femårig behandling med ind-

sprøjtninger eller tabletter. En del bliver helbredt for deres hø-

feber, nogle oplever ingen eff ekt, mens andre får færre symp-

tomer efter allergivaccinationsbehandling. En vaccination mod

birkepollenallergi vil ikke fjerne eventuelle krydsreaktioner med

fødevarer. Det betyder, at hvis du har en krydsreaktion med

frugt, grøntsager eller nødder, skal du stadig holde dig fra de fø-

devarer, du reagerer på.

Kilde: Astma-Allergi Danmark og Carsten Bindslev-Jensen

+

www.helsepriser.dk - genvejen til alle dine helsebehov

• SAMMENLIGN HELSEPRISER FRA DANSKE ONLINE BUTIKKER - HELT GRATIS •

VIND ET ÅRS FORBRUG AF VALGFRIT HELSEPRODUKTSe betingelser på www.facebook.com/helsepriser

get, siger Carsten som en tommelfi ngerregel.Han er ikke af princip imod alternativ behandling,

men peger på, at behandlingerne generelt ikke kan be-vise deres eff ekt, og at de heller ikke er interesserede i det.

– Hvis Torben Andersen (fra artiklen “En overreaktion på en dårlig oplevelse” på side 14 i dette magasin, red.) og andre behandlere kunne bevise, at deres be-handlinger ikke var det rene plat, så brugte jeg dem gerne, men jeg har fl ove patienter til at sidde over for mig og fortælle om de mange tusinde kroner, de har brugt uden held, siger han. Hans oplevelse er, at mange patienter bliver mødt af omverdenen med ”gode råd” om alt fra kost til søvnrytmer, og at de derfor oplever skyld over ikke at være i stand til at gennemføre store livsstilsomlægninger, som ifølge den alternative be-handler potentielt skulle bremse allergien. Carsten har bare ikke set noget som helst dokumentation for, at det skulle have nogen eff ekt. Derimod er det dokumenteret,

at der er store udsving i de symptomer, som allergi fremkalder, men hvis man bare tager sin medicin som foreskrevet, kan man leve et stort set upåvirket liv, slår Carsten Bindslev-Jensen fast.

Typisk tager pati enter med høfeber kun mellem 30 og 50 procent af den medicin, de har brug for.

Mange kunne leve et liv st ort set uden symptomer, hvis de tog deres medicin som foreskrevet.


Tema om ALLERGI

Der var en patient i sidste uge, som spurgte mig, hvorfor læger ikke vil arbejde sammen med de

alternative behandlere for at bevise, hvorvidt deres metoder virker eller ikke.

Jeg svarede, at det vil der næppe komme noget fornuftigt ud af, fordi de to verdener er så forskellige, at ægte kom-munikation sjældent er eksisterende. Læger er opdraget som naturviden-

Hvorfor lytter lægerne ikke til alternative behandlere?

helse: tema

skabsmænd og tror på, at alle nye behandlingsmetoders effekt skal bevises med objektive målemetoder. Det betyder, at vi opstiller eksperimenter, som har til formål at bevise, at teorien er sand. Det gør vi ved i udgangspunktet at antage, at teorien er falsk, det kaldes at falcificere påstanden (af lat. falsificare, på-

vise at noget er

falsk; det

modsatte af at verificere). Det betyder for eksempel, at læger anvender blindforsøg, hvor der hos nogle patienter behandles med ”snydemedicin”, som altså ikke vir-ker. Denne snydemedicin har faktisk en virkning på nogle mennesker. Vi bereg-ner, hvor stor effekten af snydemedici-nen er, og fratrækker denne virkning, før

vi vurderer, hvorvidt den rigtige medi-cin virker. Samtidig måler og vejer

Eftersom man ikke på et objektivt grundlag kan dis-kutere folks religiøse over-bevisning, kan man således heller ikke bede os som laeger forholde os til det alternatives verdenssyn.

Af: Professor Carsten Bindslev-Jensen / Foto: Colourbox



FÆRØERNE. USPOLERET. UBERØRT. UNIK

KØR SELV FERIE PAKKEREJSEEn fantastisk måde at opleve de 18 smukke ø’er er i egen bil. Vores pakkerejser er incl. sejllads, overnatning på hotel eller i feriehus og egen bil med. Se mere på smyrilline.dk/færøerne-pakkerejser-koer-selv-ferie

FRA 4.330 PR. PERS.** 7 dages ferie med 3 hotelovernatninger på Færøernenår 2 voksne rejser sammen udenfor højsæsonen

Bestil katalog og tilmeld e-newsletter på smyrilline.dkTlf. 96558500 · [email protected]

Kåret af Lonely Planet blandt verdens 10 bedste rejsemål

vi alle de parametre, vi kan, for at bevise (eller modbevise) eff ekten bedst muligt.

Alternativ behandling bygger derimod altid på noget, vi ikke kan bevise, måle og registrere - for eksempel på påvirkning af energibaner, som anatomisk ikke fi ndes, sten med særlige egenskaber eller vand med hukom-melse. Hovedparten af behandlerne har et religiøst for-hold til deres praksis. Begrebet religion skal her opfattes i bredere forstand - i en undersøgelse blandt lektorer og professorer på Institut for Religionshistorie på Køben-havns Universitet svarede 2 ud af 3 ja til spørgsmålet om, hvorvidt fodbold er en religion. I denne sammen-hæng har de alternative behandlere en tro på, at deres behandling virker, selv om der er et eller fl ere elementer i behandlingen, som ikke bygger på kendt og accepte-ret viden. Typisk kan de heller ikke komme med forslag til, hvordan grundlæggende præmisser, som eksempel-vis energibaner i kroppen, skal kunne bevises.

Tro har vi vel alle med i bagagen, og personligt lever jeg i min religion fi nt med begreber som jomfrufødsel, opstandelse og så videre uden at have behov for at be-vise ægtheden af disse påstande. Men som videnskabs-mand har jeg behov for at kunne bevise, sammenhæn-gen mellem en behandling og en eff ekt.

Når vi læger som naturvidenskabsmænd forsøger at falsifi cere de alternative behandleres overbevisning, an-griber vi centrale dogmer i deres religion. Nogle mener endda, at det etablerede er en trussel, fordi det står i ve-jen for sandheden. Så længe vi ikke påvise energibaner i kroppen, giver det ikke mening diskutere om de kan på-virkes. Så længe behandlingerne bygger på påstande, som ikke kan bevises, men som kræver tro, så bliver det et spørgsmål om religion. Eftersom man ikke på et ob-jektivt grundlag kan diskutere folks religiøse overbevis-ning, kan man således heller ikke bede os som læger forholde os til det alternatives verdenssyn.

Afslutningsvis vil jeg påpege, at der jo er milliarder af mennesker, som lever deres liv på religiøse forestillin-ger, og at der selvfølgelig ikke er noget galt i det. Min patient som stillede spørgsmålet til at begynde med spurgte med et skævt smil, om støtte til forskningen in-den for de alternative behandlinger, så skulle finansieres via Kirkeministeriet?

helse: tema

Så laenge behandlingerne bygger på påst ande, som ikke kan bevises, men som kraever tro, så bliver det et spørgsmål om religion.

… at du kan ”like” Helse på Facebook?

Vidste du …

Få nyheder,

deltag i debatt en

og vind spændende

praemier!


helse: helsenyt

Gå dig til et sundere livModerne forskning peger på, at en vandretur styrker sundhed og kondition lige så meget som en løbetur. Så hvorfor ikke snøre støvlerne og få motion på en helt ny måde? I perioden april til september giver Projektet Fod på Danmark en god anledning til at afprøve dine evner på vand-restien. Med 170 vandreture landet over, i for-skellig sværhedsgrad, er der noget for alle. Dyg-tige turledere fra Dansk Vandrelaug fører an. Du kan nyde vandringen uden at betale en krone.

Se hele programmet på www.fodpådanmark.dk.

VM Halvmaraton i KøbenhavnSynes du, der løber fl ere end almin-deligt mange mennesker rundt? Så er de måske ved at træne op til VM Halvmaraton i København den 29. marts. Her er der nemlig mulighed for, at helt almindelige motionister kan løbe efter verdenseliten. Det bli-ver én stor manifestation af glæden ved at løbe. Har du ikke sikret dig et startnummer til denne enestående begivenhed, kan du i stedet nyde den fra sidelinjen, når det store felt med både verdensstjerner og ikke færre end 30.000 motionister tager turen rundt i København.Se ruten og få fl ere informationer på www.copenhagen2014.dk

25.000Så mange bloddonorer stopper hvert år på grund af eksempel-vis sygdom eller alder. Derfor er der brug for nye, og blodban-kerne ser gerne, at der kommer fl ere mænd blandt de tilmeldte. Fordelen ved mændene er, at de generelt kan give blod hyp-pigere, samtidig fortsætter de længere som donorer, når de først er kommet i gang, da de ikke som kvinderne kommer ind i længere karantæneperioder i forbindelse med graviditet.

Du kan melde dig som bloddonor på www.bloddonor.dk

Klik dig til mere sundhed for pengeneHelsepriser.dk er en søgemaskine til sammenligning af priser på populære helsekost- og kosttilskudsprodukter blandt Danmarks førende online helsebutikker. Helsepriser.dk er således ikke forhandler af hverken helse-kost- eller kosttilskudsprodukter, men leverer sammenlignelige priser på så mange helseprodukter og fra så man-ge online helsebutikker som muligt.

Prøv selv på www.helsepriser.dkhelsenytNATURLIG HJÆLP MOD KNYSTEREn knyst er en hård frembuling på indersiden af storetåens grundled. Det er som regel en skæv storetå, der er årsagen. Det kan skyldes arv og alder, men også valg af sko. Cosborg KnystCreme hjælper, når det gør ondt, ved irri-tation, opsvulmethed, rødme og ømhed. Cre-men er helt fri for parabener, parfume og farve-stoff er og trænger godt ind i huden og er behagelig i brug.

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helse-kostforretninger. Yderligere oplysninger hos cosborg.com eller telefon 70 22 06 16..

helse: xxxxxx


Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Børnerabat gælder ved 2 voksne.Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.899,-Pris uden rejsekode 3.199,-Pristillæg 13.7.-30.8.: 450,-

• 7overnatninger• 7xmorgenbuffet• 6xeftermiddagssnack• 7xaftenbuffetinkl.• 1xhyggeaftenmed livemusik • Fritransportmed gondolliften• Friadgangtilhotellets svømmehal, wellnessafdeling og klatrevæg

Berghotel Rudolfshütte HHHVelkommen til en ferieoplevelse, der er noget ud over det sædvanlige, i nationalpark Hohe Tauern. Her bor I i 2.315 meters højde, hvor I kan opleve Østrigs verdenskendte naturområde i sin reneste, uberørte form. Turen til hotellet er i sig selv en del af oplevelsen; for man kan kun nå hotellet med gon-dolbane fra dalstationen Enzingerboden. Herefter venter der jer en ferie i skyerne med alt, hvad hjertet begærer. Beliggenheden lige op ad bjergsøen kan praktisk talt ikke blive mere idyllisk. Derfor har blandt andet hotellets svømmehal og wellnessområde også panoramaudsigt over bjergene. Og Uttendorf (16 km), som er bjerglandsbyen i den anden ende af gondolbanen, er et rigtigt godt udgangspunkt for at nå ud til nogle af de største seværdigheder i Østrig.

Best Western Hotel Europa HHHHMidt i Aabenraa venter en herlig, søn-derjysk oplevelse af højeste kvalitet og med skotske undertoner: Her på hotel-let har den dansk-skotske familien Martin skabt rammerne om en ferie, hvor I bliver mødt med ægte sønderjysk gæstfrihed og samtidig nyder godt af ekspertisen på hotellets originale pub Fox and Hounds, hvor der serveres rig-tig god øl og whisky – og ofte er, der livemusik på programmet.

Hotel de l’Ange HHHVelkommen til indbegrebet af det alsa-ciske glansbillede. Her bor I midt i den klassiske, franske byidyl Guebwiller, hvor der er traditionelt marked tirsdag og fredag i byens centrum. Jeres hotel, som er ejet af et fransk-italiensk par, ligger kun 500 m. fra bymidten og har udsigt over vinmarkerne. Den blan-dede nationalitet skinner blandt andet igennem i hotellets restauranter, hvor den typiske Alsace-mad strejfes af ita-lienske, kulinariske islæt. Oplev f.eks. vinrutens hovedstad Colmar (26 km).

Ankomst: Søndage i perioden 22.6.-.21.9.2014.

8 dage på 3-stjernet bjerghotel i Salzburgerland

3 dage på 4-stjernet hotel i Aabenraa 6dagespå3-stjernethoteliAlsace,Frankrig

Den østrigske feriedrøm

Miniferie i Sønderjylland Vinruten for feinschmeckere

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Fredage frem til 20.6. samt valgfri i påsken 13.-16.4., Kr. himmelfart 28.-30.5. og pinsen 6.-7.6.2014.

• 2 overnatninger• 2xmorgenbuffet• 1x3-rettersmiddagpå Restaurant No. 10 inkl. velkomstdrink• 1xeftermiddagskaffe med hjemmebag

• 5 overnatninger• 5xmorgenbuffet• 4x4-rettersmiddag• 1x5-rettersmiddag• 1xvinsmagningpå Domaine Materne Haegelin• 1xvinsmagningpålaCave Du Vieil Armand • 1xvinsmagninghos Wackenthaler (april-oktober)


1.049,-Pris uden rejsekode 1.199,-


2.399,-Pris uden rejsekode 2.699,-

Ekstranat inkl. morgenbuffet: 349,-

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Søndage i perioden 4.5.-19.10.2014.

Pris pr. person i familieværelse med plads til 2 børn fra 3.099,-

Kurafgift EUR 1,10 pr. person over 15 år pr. døgn.

Turistskat EUR 1,- pr. person pr. døgn.

Hotel Europa

Berghotel Rudolfshütte

Hotel de l’Ange


helse: interview


Nikolaj Koppel

Der er mange grunde til, at Nikolaj Kop-pel løber hver anden dag året rundt. Lige nu er det aktuelle mål at gen-

nemføre halvmaraton i København den 29. marts, for der skal være et konkurrenceele-ment i træningen. Ellers er det ikke sjovt, sy-nes han. Men træningen gør også, at han ind i mellem giver sig selv lov til at give efter for sin store madglæde.

Nikolaj Koppel tilbragte seks af sine barn-domsår i Sydney, hvor han dyrkede de sportsgrene, som er almindelige der, blandt andet surfing, cricket og rugby. Tilbage i Danmark kastede han sig over badminton og fodbold, og op gennem tyverne begyndte han at løbe ind i mellem. Men for 15 år siden blev løbetræningen sat i system, og nu kører han små konkurrencer med sig selv og an-dre, for det er med til at holde motivationen oppe – også på en mørk vintermorgen.

– Der er flere grunde til, jeg løber. Dels gør det noget for mit velvære, dels holder man sig frisk og fit længere, dels har jeg læst mig til, at videnskaben siger, aktivitet mod-virker et hav af dårligdomme, for eksempel stress og vintertræthed. Jeg tænker klarere længere. Det giver mig mental ro, og så er løb i øvrigt en fantastisk måde at opdage en by på, når man er ude at rejse. Bare løbe ud i det blå og opdage byen undervejs.

Nikolaj Koppel drikker en tår af sin cortado single shot, en lille espresso med mindre varm mælk i end en café latte. I morges var han ude at løbe klokken 6.15 på trods af kulde og støvregn, inden han mødte på sit arbejde i DR som kanalredaktør på P2.

– Vejret er aldrig en grund til at lade være, jeg synes faktisk, det er fedt at løbe, hvis det er snestorm. Det er sådan lidt survivor-ag-tigt, ha ha… Ja, jeg ved godt, det lyder mega helligt, men jeg lø-ber hver anden dag året rundt med meget små afvigelser. Det skal have karakter af force majeure, hvis jeg aflyser, og det sker måske en eller to gange om året. Som da jeg var i Sydney i november og lå syg med influenza, eller da jeg var i Afrika for et år siden, hvor det var farligt at løbe alene der, hvor jeg befandt mig.

Nikolaj Koppel løber i Frederiksberg Have, som han næsten er nabo til, i Søndermarken, på Vestre Kirkegård, ved Søerne el-ler ind til Københavns Havn, ruten skifter efter humør. Et par gange om måneden følges han med sin gode ven Claus Meyer, og de får snakket lidt, mens de løber.

– Claus har gjort mig opmærksom på, at en af bonusserne ved at løbe er, at man får lov til at opleve en helt særlig form for sult. Og det er sgu rigtigt! Jeg har planlagt mange måltider under lø-betræningen: ”I aften skal jeg hjem og lave flæskesteg”. Er du klar over hvor godt en appelsin kan smage efter en løbetur? Jeg kan også gå hjem og som det første spise et stort stykke mørk choko-lade; alt smager meget mere intenst, man kan mærke hele ens system, hele maskineriet er i gang. Der er noget meget livsbe-kræftende og tilfredsstillende ved det.

Ombord i livetNikolaj Koppel er madglad ifølge ham selv. Og løbetræningen gør, at han kan give efter for sin madglæde.


helse: interview

Det er en stund, hvor jeg er i selskab med mig selv.Nikolaj Koppel


– Jeg kan godt lide at slippe tøjlerne, jeg synes, man har en pligt til at nyde li-vet, maden og selskabet, når man kom-mer ud til folk, der har inviteret og gjort sig umage. Det kan jeg også godt selv lide, folk gør, når jeg har inviteret dem. Hvis du kommer til børnefødselsdag, og værterne har lavet verdens største kage med et brutalt lag chokoladeovertræk, så er det en del af livet at gå ombord i den.

Nikolaj bunder cortadoen og fort-sætter:

– Den største nydelse, folk har i livet er jo mad. Sex og mad. Sex kan bare generelt være … sværere at få her og nu, det er nemmere at gå ned og købe noget mad. Jeg mener ... det er jo lidt nemmere at spise en fl ødebolle end at dyrke sex, hvis man sidder i et åbent kontorlandskab tirsdag eftermiddag. Og et godt stykke kage kan jo faktisk redde en tilfældig tirsdag eftermiddag i støv-regn …

Han ved godt, det i nogles ører kan lyde frelst og helligt, at man løber hver anden dag hele året og oven i købet nyder det, men han siger, at hvis han, som ikke var blandt klassens top 3 til sport i skolen, kan få det sådan med

helse: interview

motion, så kan de fl este. Man skal bare fi nde sin egen favorit, den motions-form, som passer til én.

– Ni ud af ti vil opleve de samme fordele, som jeg oplever ved at bevæge sig på en eller anden måde. Men du fi nder mig ikke til et kaff eselskab sid-dende og råbe højt om, at jeg lige har været ude at løbe 20 kilometer. Jeg po-ster heller ikke mine resultater på Face-book. Det er bare noget, jeg gør som en privat sag… Så privat det nu kan bli-ve med Helses 400.000 læsere, siger Nikolaj Koppel efter en kort pause og griner.

Han er den glade indehaver af et par Nike sko med tilhørende ur, som kom-munikerer, så han kan se, hvor langt og hvor hurtigt, han har løbet. På den måde kan han køre små konkurrencer med både sig selv, venner og venners venner, som også lægger deres resulta-ter ind på computeren i et forum, hvor man kan følge hinanden. En slags mini-facebook for løbefreaks.

– Jeg kan tjekke stillingen på min te-lefon. Det viser, hvor forstyrret et kon-kurrencemenneske jeg er! Hvis jeg har glemt uret, og det sker måske en ud af

75 gange, så er det som om, løbeturen slet ikke er sket. Så er jeg faktisk i dårligt humør. Alle kvaliteterne ved turen træ-der i baggrunden for en hel barnlig ærgrelse over, at resultatet ikke er regi-streret.

Bortset fra den fysiske del og kon-kurrencemomentet i træningen giver den også Nikolaj mental ro og over-skud.

– Det er en stund, hvor jeg er i sel-skab med mig selv. Jeg får ideer, får sat ting på plads, det er nærmest som at rense en harddisk, jeg får lige prioriteret og sorteret i tankerne.

Udover løbetræningen spiller Nikolaj ind i mellem tennis med sin søn, og for tre år siden besluttede han sig for at lære at stå på skøjter, hvilket lykkedes.

– Men jeg er ikke “et bad for øjet”, når jeg står på skøjtebanen uden for Frederiksberg Have, siger han, hvilket denne artikels forfatter vil tillade sig at tvivle stærkt på.

– Jeg skulle nok ha’ lært det som 12-årig, siger han og tilføjer, at siden hans søn kom på KBs nationale hold i tennis sidste år, måtte Nikolaj indse, han har vundet over sønnen for sidste gang.

– Selv om jeg godt kan lide at løbe i al slags vejr, synes jeg vinteren er for lang her i Danmark. Så jeg er som en svamp, der suger vand, når jeg

kommer ned til solen i Sydney.


helse: interview

Til alle brugere af glucosamin:

Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter• Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer•Praktisk emballage med gigtvenligt låg• Kan nemt skilles ad og indholdet drysses

i saft eller på yoghurt

Kapsel eller tablet?

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DU HAR ET VALG!

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter be-handling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

DK

_Glu

cosa

min

_Hel

se_0

512_

210x

275

helse: xxxxxxhelse: interview


Vejret er aldrig en grund til at lade være, jeg synes faktisk, det er fedt at løbe, hvis det er snestorm. Det er sådan lidt survivor-agtigt.Nikolaj Koppel


– Jeg har overlevet på råstyrke, men Simon kan placere bol-den præcis hvor, han vil, så der faldt den bastion. Men det er okay!

Opmærksom på SKRAMSelv om Nikolaj Koppel godt kan lide at slippe tøjlerne og svælge i kage og god mad, er det vigtigt for ham, at det han spiser, er kvalitet.

– Man kan bruge sine penge på meget her i livet, men der er et sted, jeg ikke sparer, og det er på fødevarer. Jeg kigger aldrig på, hvad tingene koster. Selvfølgelig køber vi ikke sushi for 1.000 kroner hver aften, der er en grænse for alt, men de dagligdags indkøb tjekker jeg ikke prisen på, siger Nikolaj.

– Desuden køber jeg ind efter sæson. Hvis du kan købe æbler i juni, har de enten ligget alt for længe i et kølehus in-den, de kommer ud i supermarkederne, eller også er de fra New Zealand, og så er der pludselig nogle andre bæredygti-ge aspekter i det, siger han og hentyder til den lange trans-port.

– Hvorfor ikke spise nye danske gulerødder i juni i stedet for? Smager de jordbær, man kan købe i februar specielt godt? Nej. Hvis der er noget, der er her og nu, så er det dan-ske jordbær om sommeren. Er der noget bedre? Også selv om de kun har 12-24 timers storhedstid, og så går det ellers jævnt ned ad bakke derfra.

helse: interview

Blå bog

• Født den 6. marts 1969 i Gentofte nord for København.

• I 1972 flytter familien til Sydney, Australien, hvor faren, John

Winther, bliver ansat som operachef.

• I 1979 flytter familien tilbage til Danmark.

• Bliver som 21-årig optaget på Det kgl. Musikkonservatorium.

• I 1999 spiller han Brahms klaverkoncert Nr. 1 som den første

dansker nogensinde. Året forinden har han giftet sig med Sille

og fået sønnen Simon.

• I 2000 trækker han sig som koncertpianist og bliver redakti-

onschef på Euroman.

• I 2002 bliver han far til datteren Emilie.

• Fra 2005 til 2010 arbejder han som musikchef i Tivoli.

• I 2009 er han dommer i talentshowet ”Talent 09” på DR.

• Vært på ”Aftenshowet” 2010.

• I 2011 ansættes han som kanalredaktør på DR P2 og redaktør

på DR P1.

• Han har løbende værtsjob på DR1, bl.a. ”Maestro”, ”Kronprins-

parrets Kulturpriser” og senest ”Danmarks Indsamling” på DR 1.

+

På spørgsmålet om, hvad Nikolaj Koppel ellers gør for sin ge-nerelle sundhed, svarer han, at ”nu er der fare for hellig alarm igen!”

– Jeg er opmærksom på min SKRAM. (Søvn, Kost, Rygning, Alkohol og Motion, red.) Det hed egentlig bare KRAM, men søvn er fra videnskabelig side i de seneste år også blevet defineret som et selvstændigt parameter i forhold til sundhed, sygdomme og hjernens måde at fungere på. Ind i mellem bliver vi nødt til at tanke op. Jeg har en grundregel, jeg kan godt komme sent i seng og være i søvnunderskud et par dage, men så skal jeg have en aften, hvor jeg ligger i min seng klokken 22. Det gode er, at jeg kan sove anywhere, anytime… Bortset fra i en metalkasse, ti kilo-meter oppe i luften. Der sover jeg højst et par timer ad gangen.

Nikolaj ryger ikke, og så er alle bogstaverne i SKRAM vist ved at være på plads. Bortset fra alkohol, som han ikke fornægter.

– Jeg kan sagtens være den sidste, der går hjem fra en fest, og jeg kan sagtens vågne med en ordentlig røvfuld tømmermænd. Og ja, så spiser jeg junkfood helt uden filter! Så tager jeg måske en ekstra omgang rundt om Søerne næste dag. Der skal være balance i tingene. Men der er da ikke noget mere kedeligt end de mennesker, som har sat livet i excelark og siger nej tak, fordi det er onsdag og nej tak til chokoladekage, middage, god rødvin og en drink efter arbejde. Som sagt: Der skal bare være balance i tin-gene. Så længe du har grundskelettet, kan du sagtens skøjte rundt en gang i mellem.


helse: xxxxxx


Kom godt i gang med

Du behøver hverken gennemføre en halv eller en hel maraton for at få glæde af at løbe. Enhver løbetur – kort eller lang – bidrager til at booste din sundhed, din energi og dit humør.

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut og journalist / Foto: Scanpix/Iris

Lige om lidt går sæsonen for store motionsløb i gang, og vi oversvømmes af historier om

danskere, der rask væk tilbagelæg-ger 10, 21 eller 42 km. For os, der ikke er en del af den verden, kan det lyde komplet uopnåeligt – og derfor nærliggende helt at forkaste tanken om at klemme sig i løbe-skoene og komme af sted.

Det vigtige budskab er: Enhver lø-betur er en succes! Man behøver på ingen måde løbe langt, før det er godt! Selv korte løbeture giver ge-

vinst på sundhedskontoen – og derudover en kontant belønning i form af øget energi, overskud og humør. Det gælder bare om at komme i gang! Som nogen engang har sagt: Den længste tur er turen fra sofaen og ud til løbeskoene.

Opstarten er en balancegangMåske har du allerede forsøgt dig uden held. Det kan nemlig være en svær balancegang at starte med at løbe: Motivationen skal være der, men samtidig må man ikke overdri-ve, og det er ofte her, det går galt: Vi løber for meget, for langt eller for hurtigt i starten, og så kører vi træt i træningen eller får en skade, der sætter os ud af spillet. En utrænet

helse: fokus

Fokus på

LØB

Enhver løbetu r er en succes! Man behøver på ingen måde løbe langt, før det er godt!

løb


helse / marts 2014 31helse / marts 2014 31

helse: fokus

krop er meget udsat for overbelastningsskader, og jo ældre vi bliver, jo mere forsigtigt skal vi gå frem.

Træd varsomt på speederenFysioterapeut Per Øllgaard er indehaver af en specialkli-nik for løbere. Han ser mange danskere, som starter eller genoptager løbemotionen i en moden alder. Og som – bogstaveligt talt – løber ind i skader! Langt de fl este re-lateret til senerne i knæ, ankler og fødder.

– Vi kommer forholdsvis hurtigt i bedre form kondi- tionsmæssigt. Men sener er væsentligt langsommere om at tilpasse sig belastning end hjerte og kredsløb. Med andre ord bliver der nemt et ulige styrkeforhold mellem motoren – hjerte/lungefunktionen – og karos-seriet – muskler, sener og lignende. Med en stærk motor er det fristende at træde på speederen, for vi vil jo gerne løbe hurtigt, forklarer han.

Kom til inspirationsdag den 23. april i StribHør foredrag og test vores gangvogne og løbecykler. Yderligere information og program på www.by-conniehansen.com .

Helse_ByCH-mix-ann_87x115mm.indd 1 10-02-2014 22:40:44

Løbesko: Forkæl fødderne!

Løb er en billig sport. Du har brug for behageligt løbe-

tøj, der passer til vejret. Men det, der for alvor har betyd-

ning, er løbeskoene. Udbuddet er enormt, og det kan føles

uoverskueligt at vælge mellem de mange typer. Men for-

tvivl ikke: Studier peger på, at det vigtigste parameter er,

at skoen sidder godt på din fod og passer netop DIG. Der

skal være plads til tæerne, og skoen må hverken klemme

eller sidde for løst. Køb gerne løbesko sidst på dagen, der

er dine fødder nemlig lidt større end om morgenen.

Modsat hvad mange tror, så har de færreste af os brug for

ekstra meget støtte i løbeskoene. Vil du være på den sikre

side, så få en specialist til at undersøge, hvordan du lander

på dine fødder, når du løber. Flere sportsforretninger tilby-

der en video-løbeanalyse. Det kræver erfaring og et træ-

net øje at analysere fodstillingen rigtigt, og så vælg en bu-

tik med speciale i løb, alternativt en klinik for fysioterapi,

der tilbyder løbeanalyser.

Kilde: Morten Nielsen, løbetræner og udviklingskonsulent hos www.Moti-onDANMARK.dk, Dansk Atletik Forbund, og Per Øllgaard, Fysioterapeutisk specialklinik for løbere, www.perollgaard.dk

+


Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen

-opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapskorn som er meget olieholdige og termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.

Fås i tre varianter• En krave specielt udformet til nakken• En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen .• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie. Puderne er blødeog lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader.

Køb puderne på apoteket eller hos Matas.

www.sipacare.dk • tlf. 70 27 00 32


helse: fokus

Når konditionen forbedres, kan vi nemlig løbe længere og hurtigere. Efter få træningsture kan det ubehag, der på den første løbetur meldte sig allerede efter 500 meter, nu først mærkes efter måske 1.500 meter. Det betyder, at både motivation og tempo sti-ger.

– Men karosseriet er ikke klar til den øgede belastning endnu. Øges fart og distance for hurtigt, overbelastes senevævet og man kan udvikle en betændelsestil-stand – og det kan i yderste kon-sekvens forhindre dig helt i at løbe, siger Per Øllgaard.

Skader og ufrivillig løbepause lægger en dæmper på humøret, og her giver mange op.

– Det vigtigste råd er derfor at styre uden om skaderne helt fra begyndelsen, råder Per Øllgaard, som samtidig påpeger, at går man forsigtigt frem, kan de aller-fl este sagtens få succes med at løbetræne.

Motivation og vedholdenhedEr du kommet godt i gang, og kan du holde dig skadesfri, så fi n-der du sandsynligvis hurtigt en blivende motivation i de mange positive gevinster, du opnår ved at løbe. Men der vil altid være dage, hvor regn og blæst, mang-lende tid eller bare magelighe-den presser på, og det kræver stor anstrengelse at komme af sted. Her kan det være en god ide at have en fast løbemakker, som står og venter – eller en lø-beklub med faste træningstider. Det har samtidig den fordel, at du kan dele dine træningsople-velser med andre og blive inspi-reret til nye måder at løbe på, nye ruter, nyt udstyr og alle de andre faktorer, der kan vedlige-holde glæden ved og fascinatio-nen af løb. Og så er vejen banet for en livslang god vane – ja må-ske endda passion.

gode

Sæt et realistisk mål for, hvor meget tid,

du kan og vil bruge på træningen. Det er

sjovere at øge træningsmængden end at

give op, fordi programmet var for hårdt.

De fleste kan afsætte 3 gange 30 minut-

ter per uge og stadig have tid til familie,

job og andre fritidsinteresser.

Skriv træningsdagbog: Hvor meget træ-

ner du, hvad har været godt og skidt og

lignende informationer. Det er med til

at holde dig fast, udvikle dit løb og hol-

de styr på din træningsmængde. Du kan

også downloade en løbe-app til telefo-

nen og bruge den som dagbog. Et bud

kunne være Endomondo, der fås i en

gratis version og desuden kan vise løbe-

længde, tid og lignende informationer.

Hvis du ikke er oplagt, eller hvis

du er presset på tid, så prøv allige-

vel at tage en kort tur – det er me-

get bedre end ingenting!

Lav gerne faste aftaler med en

makker eller meld dig ind i en lø-

beklub, så du kommer af sted,

også selvom vejret er dårligt eller

motivationen lav.

Er du overvægtig, eller har du ska-

vanker, så søg gerne råd hos en

fysioterapeut eller dygtig løbein-

struktør. Du skal begynde ekstra

blidt, og måske skal du begynde

med en anden motionsform.

Følg gerne et konkret

program – se for eksem-

pel www.krop-fysik.dk

eller find et andet seriøst

website.

3

4

5

6

2

Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. Se mere på sst.dk.

gode

Sæt et realistisk mål for, hvor meget tid,

du kan og vil bruge på træningen. Det er

sjovere at øge træningsmængden end at

give op, fordi programmet var for hårdt.

De fleste kan afsætte 3 gange 30 minut-

ter per uge og stadig have tid til familie,

ready..set...go...

6

Pulsen skal helt op mindst to gange om ugenMindst to gange om ugen bør du dyrke fysisk aktivitet med høj inten-sitet i mindst 20 minutter – ud over den daglige halve times moderat aktivitet. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger så meget, at du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

1

begynder-råd

helse / marts 2014 33LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Lettere smerter i led og musklerÆgte venustorn er et naturlægemiddel til brug ved lettere smerter i led og muskler og ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær.

Natur-Drogeriet har solgt Ægte venustorn siden 1972 og i 1999 blev produktet godkendt som naturlægemiddel.

Ægte venustorn fåes både som 90 stk og 360 stk kapsler og som te.

Ægte Venustorn, djævleklorod, kapsler og urtete: Naturlægemiddel ved lettere smerter i led og muskler, samt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Indeholder pulveriseret eller skåret djævleklorod. Dosering, urtete voksne: Ved lettere ledsmerter: 1 kop urtete morgen, middag og aften. Ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær: 1-2 kopper urtete daglig. Teen overhældes med kogende vand, hvorefter den trækker i ca. 8 timer og sies. Dosering kapsl. voksne: 2 kapsl. 3 gange dagl., evt. begyndende med mindre dosis. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Behandling af lettere smerter bør ikke fortsætte mere end 4 uger. Behandling af appetitløshed og fordøjelsesbesvær bør begrænses til højst 2 uger. Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for djævleklorod samt ved mavesår og sår på tolvfingertarmen. Led-smerter med hævelse, svære bevægelsessmerter, rødme eller feber skal udredes inden behandling. Forsigtighed ved galdesten og ved hjertesygdom. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning. Sjældne til meget sjældne bivirkninger: Mavesmerter og diaré. Kvalme og opkastning er rapporteret specielt i høje doser. Hovedpine og svimmelhed. Pakningsstørrelser: Urtete: 100 g, kapsler: 90 og 360 stk. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

D-vitamin bidrager blandt andet til• Normal optagelse/udnyttelse af calcium og fosfar

• normalt calciumindhold i blodet

• at vedligholde normale knogler

• at vedligholde en normal muskelfunktion

• immunsystemets normale funktion

• spiller en rolle i celledelingsprocessen

B12-vitamin bidrager blandt andet til• normal psykologisk funktion

• normal dannelse af røde blodlegemer

• nervesystemets normale funktion


• reduktion af træthed og udmattelse

• normalt energistofskifte

• samt spiller en rolle i celledingsprocessen

Ingefær kapslerIngefær (Zingiber officinale) indgår i plantefa-milie med kardemomme og gurkemeje.

Natur-Drogeriets ingefær indeholder 400 mg mikroniseret ingefær pr. kapsel.

C-Vitamin bidrager blandt andet til:• nervesystemets normale funktion


• beskyttelse af cellerne mod oxidativt stress

• reduktion af træthed og udmattelse

• et normalt energistofskifte

• en normal psykologisk funktion

Natur-Drogeriets produkter findes hos autoriserede forhandlere: helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Ægte venustorn er et naturlægemiddel til brug ved lettere smerter i led og muskler og ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær.

Natur-Drogeriet har solgt Ægte venustorn Natur-Drogeriet har solgt Ægte venustorn siden 1972 og i 1999 blev produktet godkendt som naturlægemiddel.

Ægte venustorn fåes både som 90 stk og 360 stk kapsler og som te.

Kun kr. 119,50

Kun kr. 126,50

Kun kr. 239,50

Kun kr. 89,50

Kun kr. 129,50


helse: xxxxxx

Træn mindre, og få mere ud af det! Det er unægteligt en besnærende overskrift, og me-dierne har de seneste år bragt den i adskillige

udgaver, ansporet af ny forskning i intervaltræning.I intervaltræning skifter man mellem at træne

med lav intensitet – ved eksempelvis at løbe lang-somt – og træne med høj intensitet – ved eksem-pelvis at løbe hurtigt, op ad bakke eller på trapper. Træningsformen er blevet meget populær, og med god grund: Intervaltræning er nemlig yderst eff ektiv til at øge konditionen, forbedre ens løbe-tid og forbrænde fedt, og man kan endda træne væsentligt kortere tid, end når man tager lange, rolige træningsture.

MEN! Intervaltræning indebærer en væsentligt forhøjet risiko for overbelastningsskader, ikke mindst for begyndere og for løbere, der er oppe i årene.

Skift mellem forskellige træningsformerNår man begynder at træne, forbedres muskel-styrken typisk efter cirka fi re uger, knoglestyrken efter cirka fi re måneder og ledbåndsstyrken efter cirka otte måneder. Begynder man som utrænet med at træne ved de høje intensiteter, er bevæge-apparatet derfor slet ikke gearet til den hårde træ-ning, og skader kan nemt opstå.

Kort og godt?

Intervaltraening

Hårdt og kort kan være mere eff ektivt end langt og roligt, viser forskning om løbetræning. Men det er ikke altid den bedste måde at træne på.

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut og journalist / Foto: Scanpix/Iris

Desuden er den høj-intense træning mentalt hård – man skal populært sagt kunne klare blodsmagen i munden, og det vil sandsynligvis skræmme mange nye motionister helt væk.

Har du derimod trænet stabilt gennem længere tid, og derved fået opbygget dine led, knogler og muskler, vil den høj-intense træning måske være lige det, der skal til for at forbedre din præstation. Høj-intens træ-ning stimulerer nemlig kroppen på en an-den måde end lav-intens træning, og i et længerevarende forløb er det en fordel at veksle mellem træningsformerne. Løber du eksempelvis tre eller fi re gange om ugen, kan du prøve at udskifte ét af dine træ-ningspas med intervaltræning.

Intervaltræning kan også udføres på (kondi)cykel, romaskine og andre typer kredsløbstræning.

Intervaltraening er også kendt under navnet HIIT (high-intensity -interval-training).

Ti p Intervaltræning kan varieres på utallige måder. Find inspiration på seriøse motions-hjemmesider.

5 gode råd om intervalløb

• Begynd tidligst med in-

tervaltræning efter 4-8

ugers generel løbetræ-

ning.

• Varm rigtig godt op in-

den intervallerne – lav

høje knæløftninger,

spark bagi osv.

• Begynd forsigtigt, og

trap stille og roligt op.

• Lav ikke intervaltræning

i alle dine træningssean-

cer. Bland med alminde-

lig, moderat træning.

!

helse: fokus

Fokus på LØB

helse: xxxxxx


Få en coachi lommenFå en coachFå en coachi lommeni lommenHent Helse-Life til din mobiltelefon eller computer og få professionel hjælp til at tabe dig, komme i form, få mere overskud og i det hele tage leve et lidt sundere liv.

Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister.

Find Helse-Life i App Store, Google Play eller på www.helse-life.dk


helse: xxxxxx

Pas på løbeskaderne

Gør du ikke noget

ved det, kan problemet

blive både langvarigt

og besvaerligt

helse: fokus



helse: fokus

I begyndelsen er det måske kun svage tegn, men grad-vist bliver det værre og

værre. Det handler om over-belastningsskader! For løbere vil det typisk dreje sig om lø-berknæ, skinnebensbetæn-delse eller måske ondt i akil-lessenen. Gør du ikke noget ved det, kan problemet blive både langvarigt og besværligt – og måske betyde, at du må opgive din træning.

Det behøver dog ikke gå så galt. Tag de første, spæde tegn alvorligt: En ømhed, som du ikke kender, og som ikke bare er almindelig træ-ningsømhed, kan du betrag-te som en rød lampe, der blinker – der er noget galt!

Læg træningen om – brug en stigeI første omgang kan du be-grænse dit løb til det halve. Hvis det ikke er nok til, at øm-heden forsvinder, må du re-ducere endnu mere. Du skal ned på et niveau, hvor du kan løbe uden gener. Dét er dit ni-veau på en såkaldt genoptræ-ningsstige. Herfra begynder du en gradvis optrapning ved at lægge lidt til hver uge – for eksempel ti procent – så du trin for trin kommer tilbage til din normale løbemængde.

Pas på løbeskaderne

Det er ærgerligt at skulle opgive løbetræningen, når man er kommet godt i gang. Med planlægning og opmærksomhed kan du holde de allerfleste overbelastningsskader fra livet.

Af: Svend B. Carstensen, idrætsfysioterapeut, www.fysioterapi-aarhus.dk / Foto: Scanpix/Iris

Find årsagen til din skade

Typiske interne årsager En række faktorer i din krops anatomi, holdning og

bevægemønstre kan forårsage skader. Disse vil som regel

kunne afsløres i en grundig løbestilsanalyse, der kigger på

hele kroppen. Det kan eksempelvis være:

• Du falder for meget indad på foden, når du løber

(overpronation)

• Du falder udad på foden, når du løber (supination)

• Platfod (nedfalden svang)

• Skæv storetå

• For kort muskulatur, f.eks. i lægmusklerne

• Kalveknæ (knæene vinkler indad)

• Hjulben (knæene vinkler udad)

• Stive eller ”låste” led (nedsat eller ingen bevægelighed i led)

• Hulfod (høj svang)

• Eftervirkninger fra tidligere skader, f.eks. ankelforstuvninger.

Typiske eksterne årsagerUdløsende faktorer kan også findes i omgivelserne.

For eksempel:

• For hurtig stigning i løbemængden (du er gået for

hurtigt frem)

• For stor løbemængde (du løber for meget)

• ”Spring” og stor uregelmæssighed i løbemængden

• Nye måder at træne på (f.eks. intervaltræning)

• Gamle, udtrådte løbesko

• Forkerte løbesko (f.eks. kraftige anti-pronationssko uden

behov for dette, eller ”barfodssko” uden at være vant til dem)

• Hårdt underlag som eksempelvis asfalt

• Meget blødt underlag som eksempelvis strandsand

• Skrånende eller meget bakket terræn.

Generelt er det i genoptrænin-gen bedre med flere korte ture end få lange, så løb hellere tre til fire gange om ugen, frem for én eller to lange ture.

Det er vigtigt, at du ikke bare læg-ger dig i sofaen og venter på, at ska-den forsvinder. Supplér din reducere-de løbetræning med noget andet, som ikke provokerer skaden – måske kan du cykle, svømme eller lave styr-ketræning.

Jagten på årsagerneHvis ømheden ikke rigtig forsvinder eller bliver ved med at komme tilba-ge, må du i gang med at lede efter årsager. Har det noget at gøre med din anatomi, for eksempel ”kalveknæ” eller ”platfod”? Den slags kaldes inter-

ne årsager. Eller gemmer årsagen sig i noget uden for dig, for eksempel dit udstyr eller løbeunderlaget? Det kal-des eksterne årsager.

En erfaren løber, træner eller fysio-terapeut er god at alliere sig med i jagten på mulige årsager, for de er ikke altid så ligetil at få øje på. Men en systematisk gennemgang af mulig-hederne vil næsten altid pege på en eller flere potentielle syndere, som det så gælder om at eliminere.

En løbestilsanalyse kan komme på tale, hvis der er mistanke om, at de interne årsager spiller en rolle.

Begynd dog med at kigge nær-mere på din træningsplanlægning – ofte kan årsagen findes her.

Supplér din reducerede løbetraening med noget andet, som ikke provokerer skaden.

Fokus på LØB


Knæskals-syndrom (chondromallacia, patellofemoralt syndrom)

Smerter foran på knæet og ved knæskallen er topscorer blandt løbeskaderne. Smerterne forværres typisk ved gang eller løb ned ad bakke og på trapper, når man sidder på hug, eller rejser sig efter at have siddet med bøjede knæ. Der er ofte stivhed i knæet og en fornemmelse af, at knæet kan svigte.

Smerterne skyldes overbelastning af knæstrækker-musk-len (quadriceps) eller leddet mellem knæskallen og lårbenet; alternativt skader på brusken. Tilstanden opstår typisk ved uvante aktiviteter, løb på hårdt underlag og brug af sko med dårlig stødabsorption. Skæv fodstilling, for eksempel platfod, øger risikoen.

Løberknæ (tractus iliotibialis–friktionssyndrom)

Iliotibialbåndet er en stor og stærk bindevævshinde på yder-siden af låret, der går fra hoftekammen til underbenet. Ved langvarigt løb, cykling eller gang kan gnidning mellem ilioti-bialbåndet og lårbenet føre til, at slimsækken under båndet bliver betændt – det kaldes løberknæ.

Der er typisk smerter på ydersiden af knæet efter kort tids løb, og de er som regel værst, når man løber ned ad bakke eller ligeud.

Løberknæ er især almindeligt hos langdistanceløbere. Særlige risikofaktorer er løb på skråt underlag og overprona-tion, det vil sige at foden falder for meget indad, når man lø-ber.

Skade i svangsenen (plantar fasciitis)

Senepladen under foden – plantarfascien eller svangsenen – strækker sig fra hælbenet i vifteform frem til tæerne. Plantar fasciitis (irritation af svangsenen) opstår, hvis svangsenens fæste til hælbenet bliver overbelastet.

Det vigtigste symptom er smerter under hælen, når man træder ned på foden. Efterhånden kan der også være smer-ter i hvile, og smerterne kan omfatte det meste af fodens un-derside.

Tilstanden skyldes ofte gang eller løb på hårdt underlag, eller idræt med mange hop. Overvægt og fod-deformiteter som hulfod og platfod øger risikoen.

AkillessenebetændelseBetændelse i akillessenen er en kronisk irritationstilstand i og omkring akillessenen (hælsenen) og dens fæste på hælbe-net. Hovedsymptomet er hælsmerter, når man begynder at bruge hælen aktivt, for eksempel under løb. Der er ofte smerter og stivhed, også i hvile. Akillessenen kan være hæ-vet.

Akillessenebetændelse ses oftest hos idrætsfolk, midald-rende motionister og ældre mennesker. Løbere er særligt udsatte, især hvis de løber på hårdt underlag eller med dårli-ge sko. Også platfod øger risikoen.

Kilde: Patienthåndbogen.dk, hvor du kan læse mere og få anbefalinger til behandling

De mest almindelige løbeskader

helse: fokus



helse: fokus

1 Øg aldrig træningsmængden med mere end

10 procent om ugen.

2 Løb en rolig uge med færre kilometer hver

fjerde uge i en optrapningsperiode.

3 Vær alsidig i din træning – skift mellem

forskellige ruter, niveauer, hastigheder osv.

4 Suppler med styrketræning for ryg, mave

og ben mindst to gange om ugen.

På www.krop-fysik.dk findes god inspiration i

artiklen ”Læg styrketræning til din løbetræning”.

5 Træn så mange kilometer som muligt på blødt,

men fast underlag.

6 Hold dig ikke slavisk til dit træningsprogram,

hvis du er skadet, småsløj eller uoplagt.

7 Vær varsom med intervaltræning, hvis

det er nyt for dig.

8 Tag aldrig antiinflammatorisk medicin

(gigtpiller) for at sløre smerter. Lyt til – og

respekter - kroppens signaler.

9 Undgå længere fravær fra løb. Sørg for at

komme af sted mindst én gang om ugen i

perioder med lav motivation eller dårlig tid.

10 Få genoptrænet gamle skader HELT! En af de

hyppigste årsager til idrætsskader er tidligere

skader. Husk: En skade er ikke genoptrænet,

når smerterne er væk – det er den først, når

funktionen igen er helt som den var inden

skaden.

Kilde: Per Øllgaard, fysioterapeut

11 Gode råd Forebyg løbeskader

Max 10 % øgning af trænings- mænden pr. uge

BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?BESVÆR MED MAVEN?

Bestil gratis vareprøver på Bestil gratis vareprøver på Bestil gratis vareprøver på SylliFlor.dkSylliFlor.dkSylliFlor.dk / Tlf.: 75 555 777 · Køb på apoteket, i helsekost eller på / Tlf.: 75 555 777 · Køb på apoteket, i helsekost eller på / Tlf.: 75 555 777 · Køb på apoteket, i helsekost eller på SylliFlor.dkSylliFlor.dkSylliFlor.dk

SylliFlorSylliFlorSylliFlor®®®

TA S T Y F I B R E S F RO M P S Y L L I U M H U S K SSprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fi berindhold.Din daglige hjælp til en god fordøjelse.Din daglige hjælp til en god fordøjelse.Din daglige hjælp til en god fordøjelse.

Lyst til en lækker, fiberrig snack?Lyst til en lækker, fiberrig snack?Lyst til en lækker, fiberrig snack?Lyst til en lækker, fiberrig snack?Lyst til en lækker, fiberrig snack?Lyst til en lækker, fiberrig snack?Prøv at lave ”Flapjacks”.Prøv at lave ”Flapjacks”.Prøv at lave ”Flapjacks”.Find opskriften på sylliflor.dkFind opskriften på sylliflor.dkFind opskriften på sylliflor.dkFind opskriften på sylliflor.dkFind opskriften på sylliflor.dkFind opskriften på sylliflor.dk


helse: xxxxxx

Spastiske lammelser er ingen hin-dring for, at 18-årige Anton Stock-marr kan deltage i motionsløb.

Spastiske lammelser betyder, at musk-lerne konstant er spændte og medfører ufrivillige, pludselige bevægelser, og An-ton kan godt gå, men ikke løbe uden hjælpemidler. Derfor har han gået til svømning, men det var bare ikke så spændende mere. Derfor har han nu fået en mellemting mellem en rollator og en cykel, en såkaldt Petra Racerun-ner.

Selv om man er handicappet, er det stadig sundest med 30 minutters daglig motion. Men det kan være svært at praktisere – ikke mindst, hvis man har problemer med at gå og løbe. Heldigvis er der hjælpemidler, som kan give masser af aktive oplevelser.

Af: Niels Christian Melgaard / Foto: Tommy Sylvest Hansen

– Jeg har gennemført et 5-kilometer-løb i København sammen med andre lø-bere, siger Anton Stockmarr og fortsætter:

– Det var lidt crowdet. Men det var dej-ligt med opmuntrende kommentarer un-dervejs fra tilskuerne.

Racerunner’en kan bruges i skoven og på andet ujævnt terræn. Der findes andre lignende løsninger til forskellige handi-caps og fysiske begrænsninger, så både kørestolsbrugere og ældre med dårlig ba-lance har god mulighed for at holde fast i et aktivt liv.

En racerunner giver

Anton Stockmarr frihed

til at kunne deltage i

motionsløb.

HANDICAP er ingen hindring

By Connie Hansen

Ildsjælen Connie Hansen er

selv handicappet efter et brud

på rygsøjlen som barn. Flere

gange har hun vundet medal-

jer ved handicap OL og VM.

Sport har altid betydet meget

for hende, og hun har derfor

engageret sig i udviklingen af

hjælpemidler til handicappede,

så de opnår større glæde ved

fysisk aktivitet og større frihed

– herunder Petra Racerunner.

Se mere på www.by-connie-

hansen.com

!


Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to

kryds & tværs, og send det til

os, så deltager du i lodtræk-

ningen om en økologisk og

fairtrade produceret Raz Spa

Lavendel Skrub til en værdi

af 219 kroner. Send svaret til

Helse, Porschevej 12, 7100

Vejle eller udfyld formularen

på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse “marts”.

Vinderen udtrækkes den 28.

marts. Vinderen får direkte

besked og off entliggøres på

Helses Facebook side. Husk,

at oplyse navn og adresse, så

vi kan sende præmien til dig,

hvis du er den heldige.

Sjove opgaver ti l hovedet

gymnastik

helse: udfordring

Kryds

Den sværeVind

Sudoku

PraemieLøs kryds’en på din iPad

Du kan også løse og indsende krydsen via iPad-udgaven af Helse


Det nye år er stadig forholdsvis ubrugt. Løfterne er måske endnu ikke glemt – hvad mon vi lovede

os selv og hinanden?Nogle har sikkert bestemt sig for at

motionere noget mere. Der er ikke rig-tigt nogen gode argumenter for at lade være ud over de sædvanlige: Jeg har ikke tid, det er mørkt, når jeg kommer hjem, jeg har ondt i xxxxx (udfyld selv).

I virkeligheden kan meget lade sig gøre, hvis man VIL fi nde en måde. Måske kan man cykle, hvis det er svært at gå. Svømme, hvis det er svært at cykle, eller anskaff e sig en pandelampe, hvis det er mørkt – hvor der er en vilje, er der en vej.

Men nogle har måske en mere ulden modvilje mod motionismens fremtog. En instinktiv, ganske forståelig aversion mod alle de pru-stende menne-sker, der iført de-res tjekkede outfi t indtager skovstier og for-tove, så andre må vige pladsen.

Hvis man har de kritiske briller på, ser disse sundhedsapostle sikkert glæ-desløse ud, som de kommer farende forbi, mens de stirrer på deres løbeur.

– Hvad skal damen? spurgte en lille pige sin far, da hun så mig selv komme spænende på den måde en dag for længe siden. Hørte ikke, hvad han sva-rede, men har efterfølgende spekuleret en del over det.

Hvad skal al denne aktivitet til for, hvis den ikke handler om, at den løben-de person skal fra A til B? Mange af de mennesker, jeg taler med til daglig, har

Hvad skal damen?faktisk lige præcis den anke mod at løbe, at det ikke har noget egentligt formål ud over at bibringe personen eftertragtet sundhed.

En lidt gnavpot-agtig, fi ffi g kollega ytrede en gang, at hvis ens liv blot bliver forlænget med den faktiske tid, man bruger på at løbe, er det jo enkelt at sige nej tak …

Men med fare for at lyde frelst må jeg er-kende, at jeg faktisk selv nyder mine ture ud i skov eller byliv. Løb kan foretages hvor som helst, når som helst, bare man har et par løbesko og en pandelampe. På løbeben bliver aktionsradius udvidet, hvis man vil udforske nye steder i verden – og man kan sågar bringe sig i en slags meditativ tilstand imens, med mindre man vælger at tale med eventuelle med-løbere. Nysgerrig-

heden og trangen til at udforske verden kan så-ledes vendes både udad og indad.

En af mine senere ekspediti-oner rundt om en sø illustrerer netop dette. Jeg blev prajet af en ældre mand, der stod og

fl agrede ad mig. Lidt tøvende standsede jeg, en smule forskrækket over hvad han mon vil-le. Begejstret rakte han mig sin kikkert og råb-te: ”Se der, er de ikke søde?” Lettere forvirret satte jeg kikkerten for øjnene og fandt et par dunede svaneunger. Og jo, de var fantastisk søde. På resten af turen glædede jeg mig over, at en fremmed havde følt trang til at dele sin begejstring med mig. Oplevelser er der nok af, bare man kan få øje på dem, og deler man dem, bliver de bedre. Fra nu af har damen øje for andet og mere end sit løbeur – det er det, hun skal!

Løb kan foretages hvor som helst , når som helst , bare man har et par løbesko og en

pandelampe.

helse: redaktionens side

Klumme fr a

redakti onenHvad skal damen?faktisk lige præcis den anke mod at løbe, at det ikke har noget egentligt formål ud over at bibringe personen eftertragtet sundhed.

En lidt gnavpot-agtig, fi ffi g kollega ytrede en gang, at hvis ens liv blot bliver forlænget med den faktiske tid, man bruger på at løbe, er det jo enkelt at sige nej tak …

Men med fare for at lyde frelst må jeg er-kende, at jeg faktisk selv nyder mine ture ud i skov eller byliv. Løb kan foretages hvor som helst, når som helst, bare man har et par løbesko og en pandelampe. På løbeben bliver aktionsradius udvidet, hvis man vil udforske nye steder i verden – og man kan sågar bringe sig i en slags meditativ tilstand imens, med mindre man vælger at tale med eventuelle med-løbere. Nysgerrig-

heden og trangen til at udforske verden kan så-ledes vendes både udad og

En af mine senere ekspediti-oner rundt om en sø illustrerer netop dette. Jeg blev prajet af en ældre mand, der stod og

fl agrede ad mig. Lidt tøvende standsede jeg, en smule forskrækket over hvad han mon vil-le. Begejstret rakte han mig sin kikkert og råb-te: ”Se der, er de ikke søde?” Lettere forvirret satte jeg kikkerten for øjnene og fandt et par dunede svaneunger. Og jo, de var fantastisk søde. På resten af turen glædede jeg mig over, at en fremmed havde følt trang til at dele sin begejstring med mig. Oplevelser er der nok af, bare man kan få øje på dem, og deler man dem, bliver de bedre. Fra nu af har damen øje for andet og mere end sit

Klumme fr a

redakti onen

Lene Agersnap

Helses redaktionsgruppe består af stærke sundhedsfaglige kapaciteter. Gruppen består af formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, praktiserende læge Lene Agersnap, fysioterapeut Vibeke Pilmark, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring Jens Rikardt Andersen, lektor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard og lektor for Institut for Psykologi ligeledes ved Københavns Universitet Susanne Lunn. I hver udgave skriver et af redaktionsmedlemmerne om nogle af deres faglige overvejelser

Pris 199,-

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

Sundt liv – sådan!

Hvis det bare er så let, hvorfor er vi så ikke alle slanke og veltrænede? Her får du mange af forklaringerne på, hvordan motivation virker, og hvad der skal til for at indføre adfærdsændringer. Jens Kristian Meyn har selv været udviklingen igennem som buttet teenager og lidt for stor sergent i hæren. Bogen byder ikke kun på øvelser - eller en ‘opskrift’, men kommer med nogle af forklaringer på, hvorfor vi ikke lykkes, og hvordan vi så kan gribe opgaven anderledes an.

BESTILLINGSNR: 1423 H

Pris 450,- Pris 149,-

Saft-bestsellere

Få alle Mads Bo’s bestsellerbøger; High on Juice, High on Smoothies, Super Grønne Juicer & Smoothies og Super Simpel Sundhed i en samlet pakke til en attraktiv pris. Med masser af opskrifter på juicer, smoothies og fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, ture i naturen for at plukke ekstra sunde ingredienser og jordbundne betragtninger til det sunde liv.Alle fire bøger kun 450,-


Den Glutenfri Kogebog

Den Glutenfri KogebogAnette Harbech Olesen og Lone Bang ønsker med Den Glutenfri Kogebog at lette tilgangen til det glutenfri liv, aflive myten om at det er uoverskueligt og levere viden om gluten, og hvad det gør ved os. Du får inspiration og revolutionerende bageteknikker i de mange opskrifter, der især har fokus på, at livet fint leves uden gluten. En oplagt bog for alle, der oplever gluten som årsag til symptomer og sygdom, eller sågar til nedsat præstationsevne, og som har lyst til at prøve eller teste et liv uden gluten.


Spar 50,- Normalpris 199,-

Pris 249,-

Bogen om allergi

Er du træt af allergi hos dig og din familie?Eller vil du forebygge allergi? I bogen samles alle fakta og råd om at FOREBYGGE og BEHANDLE allergisygdomme- og symptomer hos både børn og voksne. Bogen fokuserer på, hvad der rent faktisk virker og fortæller præcist, hvordan du forebygger udvikling af allergi og begrænser symptomer, hvis du allerede har det.


Spar 49,- Normalpris 298,-

Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Tilb

ud

gæ

lder

til 2

. ap

ril 2

014

elle

r så

læn

ge

lag

er h

aves

Pris 249,-

Det Mælkefri KøkkenI et mejeriland som Danmark er vi særdeles mælkespisende. Hvid sovs, ostegratineringer og dressing med yoghurt står højt på listen over livretter. Enhver, der har prøvet at fravælge mælken i køkkenet, har stået med udfordringer, når det kommer til at skulle fremstille den rette konsistens, som mange af klassikerne indeholder fra mælkeprodukter. Her får du opskrifter, hvor ingen behøver savne mejeriprodukterne i lasagne, pizza, sovs, vaniljeis og mange flere favoritter.

BESTILLINGSNR: 1421 N

Det Mælkefri KøkkenDet Mælkefri KøkkenDet Mælkefri KøkkenDet Mælkefri KøkkenDet Mælkefri KøkkenDet Mælkefri KøkkenDet Mælkefri Køkken

Nyhed

Nyhed

Saft-bestsellereSaft-bestsellere

Få alle Mads Bo’s bestsellerbøger; High on Få alle Mads Bo’s bestsellerbøger; High on Juice, High on Smoothies, Super Grønne Juice, High on Smoothies, Super Grønne Juicer & Smoothies og Super Simpel Sundhed i en samlet pakke til en attraktiv pris. Med i en samlet pakke til en attraktiv pris. Med masser af opskrifter på juicer, smoothies og masser af opskrifter på juicer, smoothies og fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, ture i naturen for at plukke ekstra sunde ture i naturen for at plukke ekstra sunde ingredienser og jordbundne betragtninger til ingredienser og jordbundne betragtninger til det sunde liv.Alle fire bøger kun 450,-

BESTILLINGSNR: 1424 H BESTILLINGSNR: 1424 H

fiberrigt tilbehør. Med tips til køkkenudstyr, ture i naturen for at plukke ekstra sunde ture i naturen for at plukke ekstra sunde ingredienser og jordbundne betragtninger til

Pakke-

pris

Tilbud


helse: værd at vide

Kosten påvirker din medicin – og omvendtMad og medicin påvirker hinanden. Mad kan eksempelvis binde medicin i tarmen, så medicinen ikke optages eller først optages lang tid efter indtagelsen. Men medicin kan også påvirke appetit og smagsoplevelser. Disse sammenhænge gælder ikke kun medicin købt på apoteket, men også naturpræparater.

Af: Lektor, dr. med. Jens Rikardt Andersen / Foto: Scanpix/iris og Colourbox

Maelkeprodukter

og fi bre kan haemme

optagelsen af noget

medicin

Kostens betydning for medicin og omvendt er et emne, som ingen ved meget om i detaljer. Hel-ler ikke fagkundskaben. Man kan fi nde nogle

oplysninger i den videnskabelige litteratur, men gene-relt er der ikke lavet mange studier om, hvordan de to ting påvirker hinanden. Da der ikke er mange under-søgelser at tage udgangspunkt i, må det være den sunde fornuft, der i vidt omfang skal råde. Din læge ved altså heller ikke meget om dette på grund af de manglende undersøgelser, og der er formentlig me-get store forskelle fra menneske til menneske.

MedicinbivirkningerEn af bivirkningerne ved medicin kan være smags-ændringer. Eksempelvis er der nogle, der oplever

metalsmag i forbindelse med en kur mod infektion (denne bivirkning er vel-kendt for eksempelvis stof-fet metronidazol), men det kan også være andre smagsændringer. Disse me-dicinbivirkninger står ofte på indlægssedlen i medicin-pakningen, men der står jo uendeligt mange, og skrif-ten er så lille, at det er håb-løst at læse uden lup.

Kure mod infektion va-rer sjældent mere end en

Hvis du mister appetitten eller oplever æn-

dret smag efter at være begyndt på ny me-

dicin, så kan der meget vel være en sam-

menhæng. Nogle af disse forandringer

forsvinder med tiden (tilvænning), men vent

ikke mere end højst en uge, før du tager det

op med din læge. Der vil næsten altid være

et andet medikament, du kan forsøge i ste-

det for. Ligeledes skal du være opmærksom,

hvis din sygdom bliver værre efter en kost-

omlægning. Så kan der meget vel være en

sammenhæng med eff ekten af din medicin.

Vaerd at vide omKost og medicin



uge, så det er til at holde ud i de fleste til-fælde. Noget helt andet er kroniske be-handlinger i måneder eller år – eller livs-langt. Bliver dine smagsoplevelser påvirket i forbindelse med lange behandlinger, er der god grund til at tage det op til overvejelse med din læge. I mange tilfælde er der et an-det medikament, der kan være lige så godt, men som du kan ”tåle”. Langt de fleste bi-virkninger forsvinder, når man stopper med at tage medicinen, uden at give skade.

Optagelse af medicin kan afhænge af kostenDen mad, vi spiser, kan enten forsinke, formindske eller øge optagelsen af medi-cinen, hvilket er langt mere indviklet.

Alle nyere slags medicin er undersøgt for påvirkning af et måltid, inden de bliver godkendt i USA. Disse præparater godken-des af Food and Drug Administration (FDA), som har foreskrevet et testmåltid, der nærmest ligner amerikansk morgen-mad. Det vil sige meget fedt og (næsten) ingen kostfibre. Med et sådant måltid hæmmes optagelsen i tarmen markant af flere lægemidler, hvilket er årsagen til, at det anbefales at tage mange lægemidler fastende. Flere lægemidler mod hjer-te-kar-sygdomme bliver påvirket meget af den kost, de bliver taget sammen med.

Optagelsen af lægemidlet Captopril (mod forhøjet blodtryk) nedsættes med 42-56 procent, mens Furosemid (vanddri-vende) nedsættes med 16-45 procent, og der er flere lignende eksempler. I en dansk sammenhæng er det dog vigtigst, at hjer-te-kar-patienter forhåbentlig ikke spiser ”amerikansk morgenmad”, der jo indehol-der rigtig meget fedt. Patienter, der har hørt efter, hvad diætisten sagde, spiser en del groft brød og andre fiberrige fødeva-rer, og den kost er ikke systematisk under-søgt. Enkelte forsøgsresultater er kommet, men der mangler mange. Foreløbig ved vi, at optagelsen af Digoxin (mod uregel-mæssig hjerterytme) hæmmes med 16-32 procent ved et fiberholdigt måltid, og nogle lægemidler med kolesterolsænken-de effekt bliver endnu mere påvirket. Fibre

forhindrer fuldstændig effekten af det i øvrigt udmærkede mid-del Lovastatin (kolesterolsæn-ker), men i Danmark bruger man slet ikke det lægemiddel mere.

Også antibiotika rammes. Der ses nedsat optagelse af især Tetracyklin med op til 65 procent, hvis man indtager det samtidig med mælkeprodukter. Ligeledes kan optagelsen af jerntilskud i forbindelse med mælkeprodukter nedsættes med helt op til 81 procent på grund af udfældning i mave-sækken. Optagelsen af penicil-lin kan nedsættes med 25-37 procent, Ampicillin med 22-50 procent i forbindelse med mælkeprodukter. Lægemidlet Amoxicillin påvirkes nok kun af fibre, der nedsætter optagelsen med 21 procent.

Husk

Det er ikke indtagelse af en

fødevare en enkelt gang el-

ler to, der er afgørende. Hvis

man derimod beslutter sig for

at spise mange flere grøntsa-

ger end tidligere, eller øger

mængden af fiberholdigt

brød væsentligt, kan der ske

noget. Der er ikke grund til at

tro, at man bliver meget syg

af det, men en velfungerende

medicinsk behandling kan bli-

ve til en dårlig medicinsk be-

handling med uændrede me-

dicindoser.

Biofreeze® - Koldterapi, hurti g og eff ekti v smertelindring, der anbefales og benytt es af profes-sionelle behandlere i forbindelse med:

Biofreeze®

-eff ekti v smertelindring for akti ve i alle aldre

For yderligere informati on:Tlf. 8654 [email protected]

CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE!

Ringtlf. 8654 0058

Ømme og over-belastede musklerOndt i ryggenLedsmerterSmerter i beneneForstræk-ninger ogforstuv-ningerSports-skader

FIND NÆRMESTE FORHANDLER PÅ WWW.YOURCARE.DK

2013-85_YC_BIOFREEZE_HELSE_58x235mm.indd 1 19/12/13 15.10


Mad kan også øge eff ektenDet modsatte kan også ske. Fødevarer kan binde de hjælpestoff er i leveren (enzymer), der nedbryder læge-midlet, og så virker det meget bedre end forventet. De største eff ekter er set med grapefrugt, som jo er fi nt til hjerte-kar-patienter. Mængden i blodet af Felodipine (mod højt blodtryk) øges med 284 procent, hvis det ind-tages sammen med grapefrugt. Det betyder, at man kan reducere dosis af Felodipine, hvis man spiser grapefrugt hver dag, men det betyder også, at den reelle dosis vari-erer, hvis grapefrugtindtagelsen varierer. Hvis du er i be-handling mod forhø-jet blodtryk, og indtagelse af grape-frugt medfører svim-melhed, så er der grund til at mistænke fænomenet. Det vil oftest vise sig først ved svimmelhed, når man rejser sig fra lig-gende stilling, og man skal sidde et stykke tid på senge-kanten, før man kan komme helt op. Det kan være et ud-tryk for lavt blodtryk på grund af ”mere medicin i blodet”, hvilket giver besvær med at få blod op til hjernen. Det er ikke en farlig situation, men den kan være generende.

Hvor lang tid skal der gå mellem et måltid og medicin?Hvor længe efter indtagelsen af mad kan man så ople-ve disse fænomener? Hos raske kan man regne med, at halvdelen af drukket vand er løbet ud af mavesækken og ned i tarmen efter 15 minutter, og at den sidste rest

er ude efter en times tid. Fast føde er meget længere i ma-vesækken. Jo mere fedt og sukker, der er i måltidet, samt jo mindre vand, jo længere er maden i maven. I mange til-fælde er halvdelen af maden ude i løbet af to timer, og det hele er ude efter seks til otte timer. Mange sygdomme og medicintyper forlænger dog

disse tider, så det er ikke let at fi nde ud af det, når medicin indta-ges mere end en gang om dagen.

Stadig usikkerhed om eff ektenFlere forskningsresul-tater om sammen-

hængen mellem kost og medicin er endnu ikke helt sikre. For eksempel er der også studier med modsat rettede resultater. Et studie har vist, at optagelsen af Ery-thromycin (antibiotika) redu-ceres med 79 procent, hvis det indtages lige efter et måltid, mens et andet studie kom frem til en øget opta-gelse på 28 procent, hvis det

indtages lige før et måltid. Det er ikke let at forstå sam-menhængen, men det kom-mer vel om nogle år, når yderligere undersøgelser er gennemført.

Udover, at fødevarer kan påvirke tilgængeligheden og dermed optagelsen af medi-cinen, kan medicinens form (piller, kapsler, fl ydende) også have betydning for op-tagelsen. For eksempel redu-ceres optagelsen af Azi-thromycin (antibiotika) i kapsler med 50 procent ved indtagelse sammen med et måltid, hvorimod ingen ef-fekt af måltidet ses når Azi-thromycin spises i form af tabletter eller fl ydende (sus-pension).

Færre bivirkningerUdover at eff ekten af medici-nen kan blive påvirket, så kan bivirkninger også blive påvirket af kosten. Mavepro-blemer i forbindelse med NSAID’s (gigtmedicin) bliver mindre, hvis tabletterne ind-tages sammen med et mål-tid. Det er især de direkte

Bananer og spinat indeholder st ore maengder kalium og kan

vaere vigti ge fødevarer at vaere opmaerksom på


Avocado reducerer eff ekten af blodforty ndende behand-

ling med warfarin

Udover, at fødevarer kan påvirke ti lgaengeligheden og dermed optagelsen af medicinen, kan medicinens form (piller, kapsler, fl yden-de) også have bety dning for optagelsen.



skader på mavesækkens inderside, der bliver færre.

Fødevarer, der blander sigDer findes også fødevarer, der kan ”blan-de sig” på anden måde. Tyramin, der fin-des i mange fødevarer såsom lagret ost, rødvin lavet på tykvæggede druer og spegepølse, kan give blodtryksforhøjelse og migræne og dermed modvirke de læ-gemidler, der an-vendes til behand-lingen heraf. Her hjælper lidt føde-varekendskab. Vine fra Bourgog-ne fremstilles som hovedregel af dru-er med meget tyndere skal end vine fra Bordeaux, og bør derfor foretrækkes af personer med tendens til hovedpine. Druer som Cabernet Sauvignon og Shiraz er tykvæggede, og indeholder derfor mange af disse ”aminer”, så de bør und-gås, hvis man føler ubehag ved rødvin.

Avocado reducerer effekten af blod-fortyndende behandling med warfarin (blodfortyndende) ligesom andre grønt-sager med højt indhold af vitamin K. På samme måde som grapefrugt, men i mindre grad, hæmmer koffein de samme typer af hjælpestoffer i leveren (CYP en-zymsystemer) og øger dermed effekten af nogle lægemidler, men jo ikke alle.

Bananer og spinat indeholder store mængder kalium og kan være vigtige fø-devarer at være opmærksom på i forhold til indtagelse af nogle former for vand-drivende medicin. Oftest vil det dog være en hensigtsmæssig effekt. Alkohol i stør-re mængder end de anbefalede har rigtig mange effekter på medicin, men det vil føre for vidt at omtale det her. Det er dog vigtigt at være meget opmærksom på en eventuel sammenhæng mellem alkohol og medicin – specielt hvis medicinen ikke har den ønskede virkning eller giver mange bivirkninger.

Stor appetit som bivirkningEn del medikamenter stimulerer appe-titten i en grad, så fedme er en alvorlig følge af langvarig behandling. Her er de

psykiatriske patienter hårdt ramt, især patienter med skizofreni. An-den generations lægemidler som Clozapin, Thioridazin (Melleril) og Olanzapin (Zyprexa), Risperidon (Risperdal) kan have bivirkninger, der giver mange vægtproblemer. Hvorimod første generations-me-dikamenter som Ziprasidon (Zeldox) giver færre vægtproble-

mer. Hvorfor bruges disse anden genera-tionsmidler så? Jo, de har langt færre andre, al-vorlige bivirk-ninger end før-

ste generations-præparater ved den samme effekt. Man har således byttet én type af bivirkning ud med en anden, som kan være stærkt ge-nerende, men er mindre livstruen-de – i hvert tilfælde på kort sigt.

Den mest almindelige bivirkning, som kan ramme alle slags patienter, er dog madlede, kvalme og ændret smagsopfattelse. Resultatet er næ-sten altid vægttab, og det er den tidsmæssige sammenhæng, der skal give mistanken.

Hvordan håndterer vi nu alt dette?Selv om artiklen her indeholder mange informationer, er vi ude på et område, hvor vi kun kender en lille del af sandheden. Endnu ved vi slet ikke, hvor store forskelle, der er fra menneske til menneske. Derfor må vi lade den sunde fornuft råde. Når en behandling ikke går, som man forventer, så er madens på-virkning en af de mulige forklarin-ger (men bestemt ikke den eneste). Når vægten falder, samtidig med at fødeindtagelsen er høj, så kan en af forklaringerne være bivirkning af medicin (men bestemt heller ikke den eneste). Især den tidsmæssige sammenhæng er vigtig. Tal med din læge, hvis du har mistanke om, at din kost påvirker din medicin.

Når en behandling ikke går, som man forventer, så er madens påvirkning en af de mulige forklaringer (men bestemt ikke den eneste).

Husk tidensvigtigste vitaminer…

Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker. Se hele Den Grønne

Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

... for din egen skyld

dansk farmaceutisk industri a-s

STÆRKE KNOGLERNaturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla.at fremme en sund knoglemasse.

ÆLDREVITAMINET B12 Med alderen svækkes optagelsen af næringsstof-fer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nerve-system. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDERigtig mange danske-re kommer i under-skud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre krop-pen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg.

Nu OGSå

90 McG

Nu OGSå

500 McG


I mange hundrede år dannede den græske lægekunst grund-laget for behandlingen af syge. Dengang var lægernes værk-

tøjskasse i sagens natur meget begrænset, og behandlingen bestod typisk i en tilpasset diæt som omfattede alle aspekter af den enkeltes levevis – altså ikke bare mad og drikke, men også hygiejne, lys, luft, sindets tilstand, motion og så videre.

I takt med udviklingen af eff ektiv medicin er brugen af mad, urter og specialdiæter blevet stadig mindre anvendt. Dyrlægerne har dog ikke glemt Hippokrates’ vise ord, og de ordinerer ofte specialdiæter som led i kurative eller forebyg-gende behandlinger af eksempelvis hunde og katte. Der fi n-des et utal af færdigblandede diæter sammensat specifi kt til husdyrenes lidelse og alder – for eksempel til over- og un-dervægt, hudlidelser og mave-tarmproblemer. Udviklingen af disse specialdiæter har betydet store fremskridt i behand-lingen af sygdomme blandt kæledyr.

Et godt eksempel er urinvejssten hos katte. Her er specielt kastrerede katte udsatte, men problemet er forholdsvist

som medicin “Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin” lyder et af de klassiske citater fra en af lægekunstens græske fædre – Hippokrates. Men hører det hjemme i moderne sundhedsvidenskab?

Af: Overlæge og klinisk lektor Mikael Bitsch / Foto: Colourbox

fu p eller fakta?

nemt at behandle med en færdigblandet diæt med en lav surhedsgrad og lavt ind-hold af magnesium. Diæten kan både for-hindre stendannelse og opløse sten, hvor-ved nyre- eller blærestensoperation undgås.

Det er naturligvis meget nemmere at påtvinge sit husdyr en diæt, end det er for den praktiserende læge i relation til pa-tienterne. Vi ved alle, hvor svært det kan være at motivere sig selv og opbygge til-pas viljestyrke til rent faktisk at gå på diæt og lave varige livsstilsændringer. Lægens udfordring består således i høj grad i at motivere sine patienter til at følge en diæt, da mulighederne for at kontrollere, om patienten overholder diæten, er meget begrænsede.

helse: kost og ernæring

Vaerd at vide omKost og medicin

MAD



Der er altså store udfordringer i at ændre menne-skers madvaner, hvilket kan være en af årsagerne til, at diæt først anvendes i ekstreme situationer som eksem-pelvis i tilfælde af svære nyre- eller leversygdomme. Hos børn, hvor medicin har svigtet i behandlingen af epilepsi, har man med succes anvendt en såkaldt keto-gen diæt, hvor kosten består af 90 procent fedtstof. Ved at tvinge kroppen til at forbrænde fedt i stedet for suk-ker – som den normalt gør – mindskes antallet af epi-leptiske anfald. Desværre fi ndes der ikke langtidsstudier, der afklarer eventuelle senere følgesygdomme af den store fedtindtagelse på hjerte-karsystemet.

Kostomlægning bliver også i nogen grad brugt til diabetespatienter, men der er ikke fuld enighed om, hvad der er den rigtige kostsammensætning.

Mad eller medicinI Danmark bliver mad, diæt og kosttilskud sjældent an-erkendt som en del af behandlingen ved sygdom. Føde-varestyrelsen tillader imidlertid, at ”anprise” fødevarer for at have funktionelle egenskaber, hvis de vel at mær-ke er dokumenterede. Gulerødders indhold af betakaro-ten kan således give anledning til anprisning, mælk kan markedsføres som godt for tænder og knogler, mens Becel-margarinen ProActive sælges på at være koleste-rolsænkende.

Selvom en række koststudier har vist, at mad kan forebygge en mængde sygdomme og fremme helbredelse, bliver diæter fortsat sjældent tænkt ind i behand-lingen af mennesker.

Animalsk fedt og kolesterolDen danske befolknings kolesteroltal når år efter år nye højder, hvilket bidrager til en støt stigende forekomst af følgesygdomme som diabetes samt hjerte-karsygdom-me og dermed et kraftigt voksende medicinforbrug. Ko-lesterolnedsættende medicin er således Danmarks mest solgte lægemiddel med 500.000 danskere i behandling. Medicin relateret til hjerte-karsygdomme udgør 44 pro-cent af det samlede forbrug.

At type 2 diabetes i langt de fl este tilfælde er relateret til livsstil og overvægt, er et faktum som har været kendt længe. For eksempel faldt forekomsten af diabe-tes i England og Skotland markant i perioden 1940-50. Faldet tilskrives ændring i kosten under 2. Verdenskrig. Af nødvendighed øgedes indtaget af fi ber- og kornhol-dige produkter under krigen på bekostning af den mere fedtbaserede kost. Efter krigen, da tilgængeligheden af animalske produkter normaliseredes, voksede forekom-sten af diabetes på ny.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at patienter bliver vejledt mere i at spise medicin end i kostændringer, når det samtidig er veldokumenteret, at omlægning af

Det koster kun 250 kr. om året.

Se alle medlemsfordelene på mcsforeningen.dk

MCS ForeningenForeningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme

– for et duftfrit offentligt rum

[email protected] • tlf. 70 20 10 37

Kender du duftmarketing? Man sprederparfume (kemikalier) i luften i butikker ogindkøbscentre for at stimulere købelysten

– f.eks. læderduft i en skobutik.Aldeles usundt, ikke mindst for personalet.

Det burde ikke være tilladt!

Er DU generet af mindst én almindeligtforekommende duft?

Så har du måske MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed).

Hjælp os med at udbrede kendskabet til MCS – bliv medlem af vores forening.

Helse annonce.indd 1 12-02-2014 17:54:49

169,-Vejl.

til enhver der gerne vil undgå at komme til at optræde i dårlige statistikker med hjertepatienter …

Moritz modsiger på mange områder, hvad sundhedsmyndigheder, læger og medicinal-industrien fortæller dig.

”I bogen gør Moritz op med myten om, at kolesterol og fedt er farligt, og sætter fokus på de væsentligste årsager til, at hjertesyg-domme og kræft er de to største dødsårsager. Tredjestørste dødsår-sag er bivirkninger af lægemidler, og han peger på, at hjertemedi-cin, blandt andet kolesterolsænkende statiner og blodtryksmedicin, øger risikoen for hjertesvigt væsentligt.”

Carsten Vagn-Hansen i bogens forord

til enhverder gerne vil undgå at komme til at optræde i dårlige statistikker med hjertepatienter …

Moritz modsiger på mange områder, hvad sundhedsmyndigheder, læger og medicinal-industrien fortæller dig.

”I bogen gør Moritz op med myten om, at kolesterol og fedt er

hAndre bøger af Moritz: Kræft er ikke nogen sygdom, Elsk din lever og lev længere og Farvel til sukkersyge.

Forlaget Hovedland www.hovedland.dk

Læs bogen og diskuter den Med din Læge!



kosten for eksempel kan sænke kole-steroltallet.

En amerikansk undersøgelse af pa-tienter med type 2 diabetes viste, at forsøgsdeltagerne, der måtte spise ubegrænset af veganske fødevarer, det vil sige alle andre fødevarer end animalske, kunne nedsætte koleste-roltallet ganske betragteligt samt re-ducere forbruget af såvel kolesterol-nedsættende samt diabetesmedicin. I en mindre undersøgelse på danske

OlivenOlivenolie er den primæ-

re kilde til fedt i Middel-

havskosten. Såvel oliven-

olie som olivenblade har

potentielle medicinske

egenskaber. I flere studi-

er er oliven blevet kob-

let sammen med nedsat

risiko for hjerte-karsyg-

domme, idet olivenolie re-

ducerer mængden af ko-

lesterol.

TranebærAt drikke tranebærjuice

som forebyggelse mod

blærebetændelse er et

velkendt lægmandsråd.

Især i forebyggelsen af til-

bagevendende urinvejs-

infektioner har et dagligt

indtag af tranebær vist sig

eff ektiv.

IngefærIngefær er en ældgammel

lægeplante, som blandt

andet benyttes mod kval-

me. Gravide kvinder øn-

sker ofte ikke at tage

kvalmestillende medika-

menter af hensyn til po-

tentielle skader på fostret.

Undersøgelser har un-

derstøttet, at ingefær har

kvalmestillende virkning.

HyldebærEt godt husråd ved influ-

enza og forkølelse er var-

me hyldebærdrikke. En

norsk undersøgelse me-

ner at vise, at hyldebær

har antiviral aktivitet mod

influenzavira. I undersø-

gelsen fik hyldebærsirup i

gennemsnit symptomerne

på influenza til at forsvin-

de fire dage tidligere end

hos kontrolgruppen.

HvidløgI folkemunde er der nær-

mest ikke det, hvidløg ikke

gør godt for. Det kniber

dog med bevisførelsen.

Dog er det vist, at hvidløg

fortynder blodet og så-

ledes kan beskytte mod

blodpropper.

diabetikere er der fundet lignende re-sultater.

Det er bemærkelsesværdigt, at trods ubegrænset tilgang til kulhydratrig kost, der er kendt for at påvirke blodsukkeret, medførte veganer-diæten både en bedre blodsukkerkontrol samt vægttab.

Symptomerne i overgangsalderen skyldes hovedsagelig ophør af det kvin-delige kønshormon østrogen.

Som ovenstående eksempler viser, kan mad anvendes supplerende i fore-

byggelsen og behandlingen af en række sygdomme. Navnlig inden for hjer-te-karsygdomme er der et stort poten-tiale, da 44 procent af danskernes medi-cinforbrug anvendes hertil. Der er et stort behov for yderligere forskning i madens sundhedsfremmende egenska-ber, samt for at forbedre uddannelsen af det sundhedsfaglige personale, så den store mængde viden der allerede fi ndes, kan blive formidlet videre til sundheds-personale og blive anvendt i praksis.

gængse grøntsager og bær som medicin5

Flere grøntsager og frugter er tillagt medicinske egenskaber, men virkningen er videnskabeligt kun sporadisk underbygget.

Oliven, tranebær, ingefær, hyldebær og hvidløg nævnes hyppigt.

hos kontrolgruppen.

+

Få dit eget Helse i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected] eller på telefon 9644 4542

Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Hel

se 0

2 - 2

013

Navn:

Adresse:

Postnummer:

By:

Telefon:

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Ja tak

Forlaget Mediegruppen+ + + 17746 + + +7993 Sydjylland – Fyn USF B

Pors

chev

ej 1

2, 7

100

Vej

le

Du kan best ille på:

Helse– et helt år

kr. 289,-Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr

i postkassen– hver gang!Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 289,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks

Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected]

Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr.

kr. 289,-289,-289Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr



Ny Multi-B: Stærk og velafbalanceret

Biosyms B-vitaminer fås nu i ny, optimeret sammen-sætning. Den nye Multi-B indeholder fortsat alle B-vitaminer, og som noget nyt indeholder præparatet nu også de essentielle næringsstoff er Cholin og Inosi-tol, som er beslægtede med B-vitaminerne. Resultatet er et stærkt og velafbalanceret B-vitaminpræparat.Multi-B fås i Matas og helsekostforretninger. Vejl. ud-salgspris er kr. 219,- for 180 tabletter. Få mere at vide på www.biosym.dk eller telefon 97 25 20 15.

Shampoo med B-12 vitaminLav fugtighed kombineret med store temperatursvingninger ude og inde gør, at hovedbunden bliver tør og irriteret. Det føles, som om huden strammer, og ofte begynder den at skælle og klø. Kliniske undersøgelser har vist, at vitamin B12 hjælper både børn og voksne. Med Cosborg Derma B12 Shampoo tilføres hovedbunden det vigtige vitamin. Shampooen er helt fri for parfu-me, parabener og farvestoff er. Forhandles på apoteket, hos Matas samt i hel-sekostforretninger. Få fl ere informati-oner hos Cosborg.com eller telefon 70 22 06 16.

KICKSTART VÆGTTABET MED SQUEEZY ATHLETICSqueezy Athletic 3-dages diæt er for mennesker, der øn-sker at reducere kroppens fedt samtidig med, at musku-laturen opretholdes. Måltidserstatningen indeholder alle de nødvendige næringsstoff er som: Fibre, proteiner, vita-miner, mineraler og sporstoff er – og har et minimum af kalorier. Det letopløselige pulver har endvidere et lavt glykæmisk indeks (GI) på 16,5, der holder blodsukkeret stabilt og tuner kroppen ind på maksimal fedtforbrænding.

Du kan købe Squeezy Athletic på www.squeezy.dk

Økologisk hudpleje til udelivZinobel er en dansk, økologisk baseret hudplejeserie med høj koncentration af anti-aging ingredienser. Serien er for alle, der ønsker at pleje huden bedst muligt, men den er optimal til et aktivt udendørsliv. Produkterne er baseret på den nyeste viden og forskning, og samtidig sættes der fokus på miljø- og sundhedsmæssige aspekter. Serien er blevet no-mineret til Danish Beauty Award i 2012 og 2013.

Zinobel’s Organic Boost seri-en består af 8 produkter. For nærmeste forhandler se www.zinobel.dk eller ring på telefon 52 40 10 92.

Rørende inspiration til sunde lungerDanmarks Lungeforening har i samarbejde med fl ere medier udarbejdet undervisningsma-teriale til landets 7. - 10. klasser. Det er blevet til Livilungerne.dk, som er fyldt med tankevæk-kende og rørende mediepro-duktioner fra eleverne selv.

Se www.livilungerne.dk

helsenyt

helse: helsenyt

tu ner kroppen ind på maksimal fedtf orbraending

Økologisk hudpleje til udeliv


helse: klumme

SynspunktHoldningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det Christoff er Johansen, professor, overlæge, dr.med. ved Onkologisk Klinik, Rigshospitalet.

Professor

Christ off er

Johansen

Vi vil alle dø med mindst én kro-nisk sygdom på dødsattesten. Hvis altså vores muligheder for at

behandle hjertesygdomme, sukkersyge, stofskiftesygdomme og kræft fortsat for-bedres. Og det gør de jo. Meget taler for, at vi indenfor de næste 25 år vil have et samfund med mere end en million kro-nikere med disse diagnoser. Det stiller krav til den måde, sundhedsvæsenet og borgeren arbejder sammen på. I dag er der regelmæssige kontroller for næsten alle kroniske sygdomme. Kontrol bety-der at have styr på, kunne regulere og forbedre, hvis noget uventet støder til, eller en forværring bliver opdaget. I vir-keligheden er det måske ikke kontrol, men opfølgning af de kronisk syge der foregår, for tidligt og hurtigt at diagno-sticere disse forværringer, og dermed håbe på, at der er muligheder for be-handling. Og allerbedst naturligvis for at kunne forebygge disse forværringer.

Inden for en del sygdomsgrupper er der tradition for, at borgere med kro-nisk sygdom selv styrer behandlingen af sygdommen. Det bedste eksempel er, at personer med sukkersyge selv monitorerer blodsukkeret, og dermed får balancen mellem fødeindtaget og insulin til at virke mest hensigtsmæs-sigt. Denne proces kræver uddannelse af personen og ofte også af forældre el-ler ægtefælle. I princippet har sund-

Lad patienten styre behandlingen

hedsvæsenet besluttet sig for, at borgeren med sukkersyge, i lige så høj grad som den raske borger, kan forstå og indlære. Borgeren oplever derved at være med i behandlingen af sygdommen og være nøglefi guren, der sikrer denne be-handling.

Der er nu brug for, at denne opfattelse af borgeren, der måske udspringer af nød og ikke en teoretisk model for be-handling, spreder sig til andre sygdomsområder. For eksem-pel går tusindvis af kræftpatienter til regelmæssig kontrol, og for visse af kræftsygdommene har det relevans, fordi man kan opdage et tilbagefald eller en ny kræftsygdom. Men for andre kræftsygdomme har man måttet erkende, at kalende-ren (den aftalte kontrol) ikke er biologien overlegen. Patien-ter bliver indlagt med symptomer på tilbagefald imellem de kalenderbestemte kontroller, fordi svulsten spreder sig eller vokser uden hensyn til de af-talte tider for kontrol.

Dette paradoks peger på, at patienterne må involveres som deres egne symptomovervåge-re. Altså lære, hvad det er de skal holde øje med, hvordan man holder øje med de sympto-mer, som netop deres kræftsygdom kan give, og samtidig ska-be en tradition for, at patienten spiller en anden rolle i sin egen sygdom end blot den passive tilskuer. Et centralt led i denne omstilling er, at den nærmeste pårørende bliver involveret.

Gevinsten for kræftpatienten er uddannelse og indsigt samt involvering i sin sygdom. For sundhedsvæsenet vil fær-re besøg være nødvendige og i tusindvis af (unødvendige) besøg kan sløjfes. Som et sikkerhedsnet kan der være ret til telefonisk kontakt til speciallæge på sygehus 24/7 og regel-mæssig kontakt fra sundhedssystem til patient via brev, smartphone eller internet, så man sikrer sig, at alle får gen-nemgået symptom tjeklisten.

Pati enterne må involveres som deres egne symptom-overvågere

54 helse / marts 201454 helse / marts 2014

helse: nyt fra Danske Regioner

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Danmark er verdens hurtigste til at behandle blodpropper6 minutter og 44 sekunder. Det er nu den uoffi cielle ver-densrekord for behandling af blodpropper i hjernen, og den er sat på Bispebjerg Hospital. Her er man begyndt at behandle blodpropper med blodopløsende medicin, der kan gives ved indsprøjtning, og med den nye metode er det lykkedes at reducere behandlingstiden fra omkring 50 minutter til gennemsnitligt 20 minutter.

Blodpropper i hjernen kræver lynhurtig behandling, og hvert minut redder hjerneceller, så patienterne und-går eksempelvis at komme tidligt på plejehjem, fordi de ikke kan klare sig selv.

Behandling af blodpropper ved hjælp af blodopløsen-de medicin bruges foreløbig kun sammen med CT-scanninger, men Bispebjerg Hospital går nu i gang med at indføre behandlin-gen ved andre typer scanninger, så den kan komme endnu fl ere patienter til gode.

(Kilde: Region Hovedstaden)

Hjælp til et sundere livFedme, rygning og meget stillesiddende arbejde. Kroniske livstilssygdomme forårsaget af en usund livsstil er et stigen-de problem i Danmark, og det vil Region Syddanmark nu ændre på med et nyt forskningsprojekt, der skal sikre bedre rådgivning om sunde levevaner.

130.000 personer kommer til at deltage i forskningspro-jektet, og de vil alle få tilbud om en personlig sundhedsprofi l. Afhængigt af hvad den viser, der er brug for, vil de blive til-budt målrettet rådgivning og kurser eller hjælp til eksempel-vis at stoppe med at ryge, motionere eller spise sundere. Projektet skal give viden, der kan sikre god hjælp og rådgiv-ning om sundere levevaner til borgere i regionen fremover.

(Kilde: Region Syddanmark)

Behandling af leverbetændelse bag tremmerNu kan indsatte i Nyborg Statsfængsel blive behandlet for leverbetændelse, mens de sidder i fængsel. Odense Universitetshospital og Nyborg Statsfængsel har i sam-arbejde startet et laboratorium i fængslet med en spe-ciallæge og en sygeplejerske fra Infektionsmedicinsk Afdeling. Her kan indsatte blive kontrolleret og behand-let for kronisk leverbetændelse.

En større del af de indsatte i fængsler har kronisk le-verbetændelse, mange på grund af stofmisbrug, og kun meget få gennemfører normalt en behandling for syg-dommen. Men et fængselsophold giver mulighed for et langt behandlingsforløb, og nu skal det mobile labora-torium i fængslet sikre hele forløb for de indsatte.

(Kilde: Region Syddanmark)

EN EKSTRA FAMILIE HJÆLPER PSYKISK SYGE

En tur i biografen eller en snak over middagsbordet. Sådanne små hverdagsaktiviteter kan hjælpe svært psykisk syge til bedre livskvalitet, og nu starter Region Midtjylland et forsøg med netværksfamilier som et tilbud til psykisk syge patienter. Netværksfamilierne er almindelige familier, der skal fungere som social støtte for den psykisk syge og være et frirum fra en hverdag med diagnoser og sygdom.

Tidligere forskning har vist, at kontakten med netværks- familierne samtidig betyder færre indlæggelser og mindre brug for off entlige ydelser for de psykisk syge, og at familier-ne også får meget glæde af ordningen. Netværksfamilierne er foreløbig et forsøg, men forskere følger projektet for at vurdere, om tilbuddet skal gøres landsdækkende.

(Kilde: Region Midtjylland)

Behandling af blodpropper ved hjælp af blodopløsen-de medicin bruges foreløbig kun sammen med CT-scanninger, men Bispebjerg Hospital går nu i gang med at indføre behandlin-nu i gang med at indføre behandlin-gen ved andre typer scanninger, gen ved andre typer scanninger, så den kan komme endnu fl ere

en hverdag med diagnoser og sygdom.en hverdag med diagnoser og sygdom.Tidligere forskning har vist, at kontakten med netværks- Tidligere forskning har vist, at kontakten med netværks-

familierne samtidig betyder færre indlæggelser og mindre familierne samtidig betyder færre indlæggelser og mindre brug for off entlige ydelser for de psykisk syge, og at familier-ne også får meget glæde af ordningen. Netværksfamilierne er foreløbig et forsøg, men forskere følger projektet for at vurdere, om tilbuddet skal gøres landsdækkende.

(Kilde: Region Midtjylland)(Kilde: Region Midtjylland)


www.sportspharma.dkTlf: 7584 0533

Øg dit tempo og udvid din udholdenhed!

• Løb mere eff ek� vt med bedre balance

• Løb med større komfort

• Super letvægtsindlæg

• Reducerer muskeltræthed

• Få det bedste ud af dine løbesko

• Stø� er foden naturligt

• Er eff ek� v ved smerte i hæl, skinneben, akillessene samt ved nedsunken forfod

Formtho� cs model “Run” er � l alle løbere uanset om målet er de første 5 km eller den 15. ultramarathon.

Nu kan du også læse helse på iPadlæse helse

Gratis


helse: xxxxxx


Mad til et godt helbred

Mange forbinder sund mad med kedelig mad, men sådan behøver det heldigvis ikke at være. I bogen “Det Gode Helbred” er der både en lang

række interessante budskaber om sammenhængen mellem kost og sygdomme – især kræft – og nye appetitvækkende opskrifter. Få en prøvesmag her.

helse: opskrifter

Ti p Det er ikke nødvendigt at

pudse svinekæberne af, da

senerne koges helt møre og

ikke er at fi nde, når først

kæberne er kogt færdig. Hvis

man absolut gerne vil fj erne

senerne, kan de bare skrabes

af med en ske, efter at

kæberne er kogt. Svinekaeber med

jordskokkekompot


helse: opskrifter

3 store rødbeder

1 lille skalotteløg

2 kviste frisk merian

2 spsk mørk balsamico

5 spsk ekstra jomfruolivenolie

Sådan gør du:

Skræl rødbederne, og skær dem millimetertyndt ud på

mandolinjernet. Pil skalotteløget, og snit det i fine ringe.

Pluk bladene fra merianstilkene, og hak dem fint. Pisk oli-

venolie og balsamico sammen i en lille skål, og bland sam-

men med meriam og løgringene. Vend umiddelbart inden

servering rødbederne med dressingen. Står salaten for

længe, inden den bliver spist, vil rødbederne miste deres

sprødhed.

Sådan gør du:

Kom svinekæberne direkte i rødvin og kalvebouillon i en gryde. Tilsæt hvidløg, pillet

skalotteløg i grove skiver, skrællet gulerod i rustikke skiver og timian for at give smag til

sauce og selve kæben. Kog kæberne under låg i 2 - 3 timer ved lavt blus til de er helt møre.

Tag kæberne op, og fjern grønt sagerne sammen med timianen. Kog saucen ind til en pas-

sende smag og konsistens. Rør smørret i saucen, og smag til med friskkværnet peber.

Jordskokkekompot: Vask jordskokkerne godt, og skær dem i kvarter. Kog dem helt

møre i en gryde med letsaltet vand. Sigt vandet fra, og mas jordskokkerne med en gaff el

til en grov kompot. Smag til med brunet smør, citronsaft og -skal samt salt.

Kom svinekæberne tilbage i saucen, og server dem sammen med jordskokkekompotten.

Ti p

Svinekæber

400 g svinekæber

2 dl rødvin

2 dl kalvebouillon

1 fed hvidløg

1 skalotteløg

1 gulerod

1 kvist timian

En klat smør

Friskkværnet peber

Jordskokkekompot:

1 kg jordskokker

50 g brunet smør

Saft og revet skal af 1

økologisk citron

Salt

Svinekæber med jordskokkekompot

Salat af rå rødbede med meriam og balsamico

Brug et mandolinjern – ellers bliver dualdrig færdig.

Det Gode HelbredKræftens Bekæmpelse har analyseret data fra en

stor befolkningsundersøgelse med over 57.000

danskere, som man har fulgt gennem 20 år. I den-

ne bog skrevet af forskningschef og overlæge

Anne Tjønneland samt seniorforsker Anja Olsen,

begge fra Kræftens Bekæmpelse, drages nogle

konklusioner omkring sammenhængen mellem

kræft og kosten. Desuden indeholder bogen læk-

re opskrifter udviklet af kokken Jens Jepson, der

til daglig laver mad til Kræftens Bekæmpelses

kantine. Bogen er udkommet på Politikens Forlag

og koster 250 kroner i vejledende udsalg.

+


helse: opskrifter

Sådan gør du:

Urtebøffer: Blend kikærterne til en grov puré. Skræl kartof-

ler, gulerødder og rødbeder, og pil løgene. Riv dem alle groft,

og kom dem i en skål. Pil hvidløgsfeddene, og snit dem fint.

Kom dem i skålen, salt grøntsagerne let, og vend dem sam-

men. Lad de revne grøntsager stå i 10 minutter, og pres der-

efter så meget væske ud af dem som muligt i et rent viske-

stykke. Vend kikærtepuréen og grøntsagerne sammen med

æg, hvedemel og hakket persille. Form farsen til små bøf-

fer, gerne med en udstikker, så de bliver faste og får en kant.

Steg dem i olie på en pande i 4-5 minutter på hver side, til

de får fin farve. Bag bøfferne færdig i ovnen ved 170 grader i

omkring 10 minutter.

Hvidløgsdressing: Pil hvidløgsfeddene, kom dem i en lille

gryde, og dæk dem med koldt vand. Bring vandet i kog, og

lad det koge i 30 sekunder. Hæld vandet fra, og tilsæt nyt

vand. Gentag fem-syv gange, til hvidløgene er møre og har

en mild, fin smag. Kom de kogte hvidløgsfed i en foodpro-

cessor, og kør dem til en puré. Rør den sammen med crem-

efraichen, og smag til med citronsaft og salt. Server urtebøf-

ferne sammen med hvidløgsdressingen og en grøn salat.

Ingefær - citronte

100 g frisk ingefær

5 økologiske citroner

3 spsk honning

2 dl vand

Sådan gør du:

Skræl ingefæren og skær den i 3 mm tykke skiver. Vask citronerne i

varmt vand. Skræl dem med en tyndskræller og gem citronskallen.

Fjern alt det hvide på citronerne og skær frugtkødet i centimetertykke

skiver. Kom ingefær, citronskal og -kød, honning og vand i en lille gryde

og kog det ved lav varme i 15 minutter. Sigt blandingen og pres det en

lille smule for at få det hele med. Opbevar den derefter i køleskabet til

brug. Bland ingefær-citronteen med kogende vand i forholdet ca. 1:4.

Urtebøffer:

1 dl kogte kikærter

3 store bagekartofler

3 gulerødder

2 rødbeder

2 løg

5 fed hvidløg

1 æg

1/2 dl hvedemel

1/2 bundt bredbladet persille

Olivenolie til stegning

Hvidløgsdressing:

1 helt pillet hvidløg

1/2 dl cremefraiche 18%

Saften af 1/2 citron

Tilbehør: Lille grøn salat

Urtebøffer med hvidløgsdressing

Tip Denne te kan ikke bare nydes varm, men også drikkes kold med danskvand eller postevand. Ingefær-citron teen holder i minimum 14 dage i køleskabet.

Tip

Urtebøfferne smager også godt med jordskokkekompotten


helse: opskrifter

Æblecrumble med solsikke og stjerneanis

1 kg syrlige æbler, gerne Ingrid Marie

eller Cox Orange

2 spsk sukker

1 spsk stødt kardemomme

1 stk stødt stjerneanis

100 g hvedemel

75 g smør

60 g havregryn

50 g solsikkekerner

75 g sukker

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader. Skær æblerne i

kvarter (behold gerne skrællen på), og fjern

kernehuset. Del dem derefter en gang til på

langs. Vend æblerne med 2 spsk sukker og kar-

demomme, og kom dem op i en tærteform.

Kom smør og mel i en foodprocessor og kør, til

det begynder at ligne grove brødkrummer. Rør

havregryn, solsikkekerner og 75 g sukker i. For-

del blandingen hen over æblerne. Bag crumb-

len i ovnen i cirka 30 minutter, indtil overfladen

er gylden i farven.

Jerntilskud - uden forstoppelse

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk

aminoJern optages 2-4 gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud. Derfor er risikoen for forstoppelse, kvalme og andre gener minimal. aminoJern indeholder ikke animalske ingredienser, gluten, lactose eller gær.

Fordelene ved aminoJern er:- Bedre optagelse end andre jerntilskud- Ingen gener som fx forstoppelse- Ingen animalske ingredienser


helse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 28. marts 2014.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind Flot trådløs telefon i dansk designLinde No2 er en trådløs DECT telefon designet af danske Morten Linde, som også har designet KIRK telefoner, B&O audio-udstyr, Tag Heuer ure og ure for Georg Jensen. Linde No2 har et ikonisk design, som passer ind i et moderne hjem og har funktioner, der er tilpasset hørehæmmede samt brugere med svagt nedsat syn. Lyden er på et højt niveau, og et særligt akustisk princip, der giver bedre modtage-lyd. Telefonen har indbygget telespole til hørehæmmede. Linde No2 har lang standby tid på over 200 timer samt 15 timers taletid på én opladning. Den løse basisstation kan placeres ved telefonstikket, eller der hvor rækkevidden er bedst, uafhængigt af laderens placering. Bordladeren kan placeres bekvemt tæt på brugeren.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 28. marts 2014:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

HAR LINDE NO2 INDBYGGET TELESPOLE TIL HØREHÆMMEDE?

JA,

NEJ

HAR LINDE NO2 EN LØS BASE, SOM KAN PLACERES UAFHÆNGIGT AF TELEFONENS LADER FOR BEDRE RÆKKEVIDDE?

JA,

NEJ

ANVENDER LINDE NO2 ET SPECIELT AKUSTISK PRINCIP, DER UDVIDER LYDBILLEDET?

JA,

NEJ

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Vinderen får direkte besked og off entliggøres på Facebook.

Vaerdi 899,-


Linde No2 er en trådløs DECT telefon designet af danske Morten Linde, som også har designet KIRK telefoner, B&O audio-udstyr, Tag Heuer ure og ure for Georg Jensen. Linde No2 har et ikonisk design, som passer ind i et moderne hjem og har funktioner, der er tilpasset hørehæmmede samt brugere med svagt nedsat syn. Lyden er på et højt niveau, og et særligt akustisk princip, der giver bedre modtage-lyd. Telefonen har indbygget telespole til hørehæmmede. Linde No2 har lang standby tid på over 200 timer samt 15 timers taletid på én opladning. Den løse basisstation kan placeres ved telefonstikket, eller der hvor rækkevidden er bedst, uafhængigt af laderens placering. Bordladeren kan

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 28. marts 2014:

Vaerdi899,-


helse: konsultation

Jeg har fået lavet medicingennem-gang på apoteket, hvor de har fortalt mig, at jeg måske får for meget medi-

cin for min stofskiftesygdom – er det rig-tigt?

Min patient, Tage, har ingen sympto-mer på overmedicinering. Han får medi-cin i normal, terapeutisk dosis, og de net-op gennemførte blodprøver beskriver, at han får den rigtige medicin i den rigtige dosis. Jeg bliver lidt undrende over, at apoteket blander sig i behandlingen og oven i købet tager penge for en medicin-gennemgang med Tage. Da frustrationen er drevet over, kigger jeg igen på Tage og forstår, at det i udgangspunktet er mig, der har overset noget væsentligt. Det gælder for medicin som i mange af livets andre forhold: Information er ikke givet videre, før den er forstået.

Tage er 74 år og kendt med forhøjet blodtryk, tidligere blodprop i hjertet og har desuden lavt stofskifte, som han be-handles for med medicin. Han får i alt syv forskellige slags medicin og har svært ved at huske, hvad de forskellige typer af me-dicin hedder, og hvorfor han får medici-nen – og han er ikke den eneste.

Der gøres meget for at holde omkost-ningsniveauet nede på medicin i Danmark, og derfor har jeg på hans recept accepte-ret, at apoteket må tilbyde Tage at købe

Får jeg den rigtige medicin?

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Det er afgørende, at man som pati ent selv har overblik over, hvad man får af medicin og hvorfor. ”

kopimedicin. Konkret betyder det, at den medicin, der udleveres, skal inde-holde samme type og mængde af det aktive stof, men kan indeholde andre bindemidler og have et andet navn, en anden form og en anden indpakning, end den medicin som Tage har fået tid-ligere. Det kan også være, at han i nogle tilfælde skal tage to piller i stedet for en, hvis doseringen i pillerne er anderledes. Det betyder, at han sikres det billigste præparat på markedet, men det betyder også, at han, som mange andre, mister overblikket over sin medicin.

Det er afgørende, at man som patient selv har overblik over, hvad man får af medicin og hvorfor. Man kan få hjælp til håndtering af medicinen enten af ægte-fælle, hjemmepleje eller via dosis-dispensering på apoteket.

”Får jeg så for meget medicin for mit lave stofskifte?”

Han får den rigtige behandling, men jeg har ikke været god nok til at forklare og videregive denne information på betryggende vis for ham. Jeg udskriver en oversigt over hans medicin og skri-ver med kuglepen ved siden af medi-cinnavnene, det navn som kan tænkes at stå på kopimedicinen fra apoteket, mens vi gennemgår årsag og virkning for de enkelte præparater. Da vi er igennem listen, siger han ”nu har jeg styr på, hvordan det hænger sammen – det er fi nt”. Informationen er givet vi-dere.

Fakta:

FMK (Fælles Medicin Kort) er

netop nu ved at blive imple-

menteret i det danske sund-

hedsvæsen på sygehuse, hos

praktiserende læger, special-

læger og i hjemmesygeple-

jen. Målet er, at behandlere

med fælles behandler-

ansvar, med patientens

samtykke, kan få adgang til

samme oversigt over patien-

tens aktuelle medicin og såle-

des undgå fejlmedicinering.

Det er den ordinerende læ-

ges ansvar at sikre sig, at

patienten får den rigtige

medicin og følger op på be-

handlingen efter gældende

retningslinjer.

For de fleste patienter, der

er i behandling med fast

medicin for kroniske syg-

domme, anbefales det, at

der foretages årskontrol

ved egen læge.

Du kan spørge efter en kopi

af medicinoversigt eller be-

stille tid ved egen læge, hvis

du er i tvivl om din medicin.


helse: sind og psykologi

Sådan når du dine mål!

Moti vati on

62 helse / marts 2014 626262 helsehelsehelse / marts 2014/ marts 2014/ marts 2014

Vil du gerne veje mindre, motionere mere eller spise sundere? Uanset hvilken ændring, du gerne vil lave i dit liv, så kræver det motivation at nå i mål. Helse har talt med sportspsykolog og lektor ved Københavns Universitet Anne-Marie Elbe og fået indsigt i, hvordan elitesportsfolk og alle andre kan blive motiveret til at nå deres mål.



helse / marts 2014 63helse / marts 2014 63


Sæt et realistisk mål

Et mål må meget gerne være SMART. SMART er en me-tode til at defi nere et mål, så du er helt klar over, hvor-når det er en succes eller fi asko. SMART er en sammen-trækning af Specifi kt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsafgrænset:

SPECIFIKT – Målet er klart formuleret, veldefi neret og afgrænset. Hvad vil du opnå og hvorfor? Det kan ek-sempelvis være: ”Jeg vil motionere 30 minutter dagligt for min sundheds skyld”.

MÅLBART – Du skal entydigt kunne afgøre om dit mål er nået. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel skal du altså være specifi k på, om en gåtur på 30 minutter er ok, el-ler om det skal være noget, der får pulsen op? Du skal også vide, om du skal motionere hver eneste dag eller om det er ok at nøjes med hver anden dag, hvis du så motionerer en time der.

ACCEPTERET – Fortæl dine nærmeste om dit mål og få deres opbakning. Hvis du vil begynde at motionere, bety-der det måske, at du tager tiden fra familien. Det kan blive en barriere, hvis der ikke er opbakning til det – uanset om tiden går fra hygge i sofaen eller praktiske gøremål. Det kan også være en god idé at se på, hvad dine nærmeste får ud af, at du opnår dit mål. Får du mere energi, bliver i bedre humør og minimerer risikoen for sygdomme? Det kan mo-tivere dine nærmeste til at bakke op om din indsats.

REALISTISK – Målet skal være opnåeligt og hænge sam-men med virkeligheden. Er du ene forælder til små børn og har fuldtidsarbejde, så er det måske ikke realistisk, at du kan fi nde tid til at løbe eller komme i fi tnesscenter, men så kan du måske få en kondicykel eller cross-trainer i stuen? Du skal se på, hvad der kan understøtte dine mål, og hvad der kan modarbejde dem. Det kan også være, at 30 minutter dagligt er urealistisk i forhold til andre pligter i dit liv, eller at det vil fratage dig dine største fornøjelser. Så er det måske mere realistisk med en times motion hver anden dag.

TIDSAFGRÆNSET – Hvornår skal du have opnået din ændring, for at det er en succes? Hvis du overhovedet ikke dyrker motion i dag, er det ikke realistisk, at du fra i morgen dyrker 30 minutters motion dagligt. Lav en tids-begrænsning der kræver, at du arbejder mod dit mål i et støt tempo.

Ikke alt på en gang

Sørg for ikke at lave for mange og for store ændringer på en gang. Er du blevet ramt af en livsstilssygdom og har behov for at gøre noget ved både vægt, motion og spisevaner, så husk at dele opgaven op i mange små bidder. Ellers bliver det hurtigt både hårdt og uoverskueligt, og så stiger risikoen for fi asko. Begynd med at fokusere på én ændring og byg stille og roligt på, når du har vænnet dig til det.

Skriv det ned!

Det kan være svært at holde fast i et mål, og in-den du har gennemført en større ændring, har du sikkert forhandlet med dig selv om tingene fl ere gange. Hvis målet er at tabe fem kilo på to måneder, kan det være, at du i løbet af den tid bliver i tvivl, om det egentligt ikke er ok, hvis du bare har tabt fi re kilo eller måske tre og et halvt kilo? Det er jo også godt. Men alle de forhand-linger får dig væk fra sporet. Har du fra begynd-elsen skrevet, at du skal tabe fem kilo, så ved du hele vejen igennem, at det er målet, og det er ikke til at forhandle om – selv hvis der både er kage til kaff en og to fødselsdage i samme uge. Skriv også dine kortsigtede mål ned.

Tænk kort-, mellem- og langsigtet

Når du ønsker at lave en ændring, er det ikke nok, at du ved, hvilket mål du gerne vil ende med. Du skal også fi nde ud af, hvordan du kommer derhen. Det kan være, at du gerne vil tabe fem kilo. For at det skal lykkes, er du nødt til at tabe et kilo ad gangen. Der-for kan du sætte dig et mål om, at du skal tabe dig minimum et halvt kilo om ugen og minimum to et halvt kilo i løbet af en må-ned. På den måde har du hele tiden små overkommelige mål, som hjælper dig på vej mod dit store mål.


Find motivationen i dig selvDer har været talt meget om ”motion på recept”, og det er også en god idé at gøre noget aktivt for sundheden. Men hvis du alene gør det for lægens skyld, så er det svært at gennemføre. Find ud af, hvorfor du gerne vil lave en ændring. Vil du gerne undgå me-dicin, kunne klare mere i hverdagen, minimere risikoen for syg-domme eller kunne passe de gamle bukser igen? Opbakning fra lægen, ægtefællen og vennerne er en rigtig god støtte til at nå dine mål, men ønsket skal komme fra dig selv.



Gør det du kan lide

Mange begynder at løbe, når de skal dyrke mere motion, men det er ikke alle, der er glade for at løbe. Hvis målet er at styrke din sund-hed med mere motion, så husk, at der mange forskellige typer af motion. Vær nysgerrig og prøv fl ere forskellige motionsformer, til du fi nder noget, der passer til dig. Er du socialt anlagt, kan det være rigtig godt med en holdsport eller at fi nde en makker at træne med. Det kan også være, at du bliver motiveret af at kunne måle din præstation i detaljer med eksempelvis et sportsur eller ved at delta-ge i konkurrencer. Prøv noget forskelligt og fi nd ud af, hvad der motiverer dig. Bedst er det, hvis du kan fi nde frem til en motions-form, du holder så meget af, at du helt glemmer tid og sted, når du er i gang. Forskerne taler om, at man oplever et ”fl ow”, der motive-rer en til at fortsætte.

Tal positivt til dig selv

Når du har besluttet dig for at lave en ændring, så husk at tale og tænke opmuntrende til dig selv. I stedet for at sige: ”Det går ikke, jeg har prøvet mange gange før”, så sig: ”Det skal nok gå, jeg har me-get erfaring fra mine tidligere for-søg, og denne gang har jeg lagt en plan, der er realistisk og hold-bar, så jeg kan nå mit mål”.

Læg en plan

Når du vil lave en ændring i dit liv, er det vigtigt at fi nde ud af, hvor-dan det skal omsættes til handlin-ger. Vil du gerne motionere, skal du fi nde ud af, hvornår du skal af sted, og få det til at hænge sam-men med din hverdag. Vil du ger-ne træne tre gange om ugen, så fi nd ud af, hvilke dage det kan ar-rangeres. Bliver du forhindret, så fi nd ud af, hvordan du kan kom-pensere for det. Er der en anden dag, du kan træne, eller kan du forlænge din træning de andre dage i lige den ene uge? Når du er fl eksibel på detaljerne, er du ikke så sårbar over for de faktorer, du ikke kan kontrollere, men som på-virker din evne til at nå dit mål.

Husk at dele opgaven op i

mange små bidder. Ellers

bliver det hurti gt både hårdt

og uoverskueligt, og så st iger

risikoen for fi asko


Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Bløde og smidige fingre – uden revnerHar du tørre, sprukne og ru fingre, så prøv Cosborg Finger Care. Specieludviklet pleje creme med indhold af urea, allantoin, sheasmør og kæmpenatlysolie, der frem mer

hudens naturlige helingsproces og tilfører masser af fugtighed, som trænger dybt ind i den tørre hud.

Cosborg FingerCare indeholder ikke parabener, parfume eller farvestoffer. parabener, parfume eller farvestoffer.

1

2

3

45

6

7

www.cosborg.com

CosborgBIOHEALTHCARE

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger

Er sundheden og den gode følelse i kroppen ikke nok til at få dig i gang med din livsstilsændring, kan det være, at du skal fi nde din motivation et andet sted. Helt grundlæggende kan man dele motivation op i tre overordnede fak-torer, som kan være stærkere eller svagere fra menneske til menneske:

Konkurrence – Det handler om at kunne måle og sammenligne resultater.

Tilknytning – Det handler om at være en del af et fællesskab.

Magt – Det handler om at få magt over andre menneskers hand-linger og følelser, om at være den stærkeste og bedste.

Find ud af, hvad der motiverer dig, og brug det til at nå dine mål!

Her går det galt!

Urealistiske mål og for mange ændringer på for kort tid. Det er de to væsentligste årsager til, at mange ikke når de mål, de har sat sig. Men også manglende opbakning fra omgivelserne og manglende planlægning er nogle af de store faldgruber, som du selv kan gøre noget ved. Mange giver også op, hvis de ikke bryder sig om æn-dringen (eksempelvis dyrker en motionsform, som ikke de ikke kan lide), eller hvis de kun forsøger at ændre livsstilen for andres skyld.

3 grundlæggende motivationsfaktorer

1

2

3



helse: næste nummer

næste nummerHelse / Udgave 04 / april 2013

Pas på hudenHuden er kroppens største organ. Den beskyt-

ter os mod de fleste påvirkninger fra omverden

– men beskytter du også den?

God mad fra mikrobølgeovnen?Ifølge læge Grete Krag Jacobsen

kan mikrobølgeovnen lave sund

og nærende mad - få spænden-

de opskrifter i næste udgave af

Helse.

På gensyn

Lisbeth Østergaard viser ofte sine store og farvestrålende tatoveringer frem, men hvad betyder de for hende, og hvilke overvejelser har hun gjort sig, inden hun fi k dem?

Hun begyndte sin karriere som radiovært, men tog springet til tv, da TV 2 Radio lukkede tilbage i 2008. Herefter har hun været vært på forskellige programmer, og er i øjeblikket vært på GO’Morgen Danmark.

Helse har mødt Lisbeth Øst ergaard

Sorg går aldrig over. Det viser den nyeste forskning, og mærkeligt nok er det et opløftende budskab. Mange har nemlig følt et pres om at skulle “kom-me over” eller “komme videre” efter et dødsfald. Men når man oplever en stor sorg, kommer man ikke over den. I stedet skal man lære at give den plads og leve med den - det giver nemlig også plads til andre ting i livet. Selv om det er forår og alting lysner, så sætter Helse fokus på død og sorg i næste udgave af Helse.

Hvordan beskytter

du din hun bedst?

Ud-kommer 2. april

2014

Er denne plante

et mirakel?

SteviaSødemidlet fra planten Stevia er blevet tillagt mange positive egen-skaber, men hvad gør det egentligt godt? Helse har talt med Dan-marks førende Stevia-forsker.


Hvordan har du det?OVERGANGSALDER

– VELKOMMEN TIL EN NY TID I LIVETFor de � este kvinder kan livet omkring de 50 indebære en hel del forandringer – både på det ydre og i det indre. En ny frihed, men for nogle også fysiske ubehag som følge af at kroppen nu går ind i en ny fase. Følelsen af ikke rigtigt at genkende sig selv er ikke ualmindelig,

og for mange kvinder indebærer overgangsalderen en tid, hvor man har ekstra behov for balance og velbehag.Melbrozan er specielt udviklet til kvinder i overgangsalderen og indeholder naturligt pollenekstrakt, gelée royale, Acerola samt E- og B-vitaminer.120 kapsler koster kr. 325,-

Naturlige tips til sundhed og velvære

Alle produkterne forhandles hos Matas, i Helsekostbutikker samt udvalgte apoteker - Yderligere information på tlf. 4611 6669 - www.medicdanmark.dk

Vidste du at: Afstanden fra håndled til albueled på indersiden af armen, er nøjagtigt den samme som længden på din fod

E� ektiv smertelindring med kuldebehandlingIce Power er en serie af produkter der hurtigt og e� ektivt smertelindrer ved slag, brud, forvridninger og andre led- og muskelskader. Men foruden at smertelindre reducerer Ice Power også hævelser og blodansamlinger så skaden heler hurtigere. Ice Power serien består af en række ikke-receptpligtige produkter, som hurtigt og e� ektivt lindrer såvel akutte som kroniske smerter. Priser fra kr. 39,00

ZinCuFlex - et vigtigt led i din aktive hverdagIndeholder ingefær, Gurkemeje og C-VitaminZinCuFlex er en unik sammensætning af standardiserede ekstrakter fra ingefær og gurkemeje. Dette kompleks er ydermere tilsat C-Vita-min, som har en betydning for normalt fungerende knogler og brusk.Den daglige vedligeholdelses dosering er kun 1 kapsel, og de bløde gelatinekapsler, er nemme at sluge.Vejl. udsalgspris: Kr. 249,- for 60 kapsler (to mdrs. forbrug)

NYHED!

Padma Plus- velkendte urter i kapselformDen nøje udvalgte urteblanding i naturmidlet Padma Plus, indeholder en unik sammen-sætning af Tibetanske urter som bidrager til et bedre blodomløb. De vegetabilske kapsler er nemme at indtage, og den karakteristiske smag, som kendetegner urterne i Padma Plus, kamu� eres. Skulle man alligevel af andre årsager ikke ønske at sluge kapslerne, kan man åbne den og hælde indholdet ud på en ske med eksempelvis, yoghurt.Padma Plus � ndes i tre størrelser: 120, 200 og 400 stk. til hhv. kr. 279,- 429,- og 849,-Det kan anbefales at man starter med at købe en 200 stk. pakning. Så er der nok til at tage det i knap to måneder indenfor hvilken periode, at en e� ekt bør kunne mærkes.


helse: xxxxxx

Dansikring

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Alle

pris

er e

r in

kl. m

om

s. D

er t

ages

forb

eho

ld fo

r tr

ykfe

jl o

g p

risæ

ndrin

ger

.

Pas på hjemmet og familien med Europas mest solgte privatalarm og markedets sikreste vindueslås.

Få de første 10 Lindrucker vindueslåse installeret for kun 100 kr./stk. Efterfølgende låse koster 200 kr./stk. inkl. installation. Tilbuddet forudsætter samtidigt køb af en Verisure tyverialarm. Læs mere på verisure.dk

Kun 100 kr. pr. stk.

2375 helse 03 2014 epaper

Documents