2012 okt stafet

oktober 2012

i uge 28 satte vi fokus på plejeperso-

nalets færdigheder ved brand i pleje-

bolig. Fra tidligere brandsyn og udryk-

ninger til ABA-alarmer vidste vi, at perso-

nalet ofte er usikker på bl.a. betjening af

ABA-centralerne, og løsningen blev uvarslede

temabrandsyn på alle plejehjem/plejeboliger

samt Fredericia Sygehus.

Forinden havde vi efter aftale med en

beboer på et af plejehjemmene taget to

fotos, som et fotofirma efterfølgende

supplerede med flammer i et redigerings-

program. Dette gav et livagtigt indtryk af

situationen og omfanget af hændelsen.

Valget af uge 28 var ikke tilfældig. Det

er en populær ferieuge med afløsere flere

steder, og fra tidligere brandsyn ved vi, at

nyt personale ikke altid instrueres i de

brandmæssige forhold i det omfang det

forventes.

Denne problemstilling ville derfor også

blive belyst og registeret ved øvelsen.

Hensigten er ikke at udlevere afdelin-

ger eller enkeltpersoner, men at give en

generel status og opfordre til forbedrin-

ger i de afdelinger, hvor resultatet ikke

er tilfredsstillende.

FoKUspUnKterFokuspunkt 1 - reagerer personalet

hensigtsmæssigt:

• Betjening af centralen

• Opsøges branden inden betjening af

central?

• Bruges O-planerne?

• Kontaktes vagtcentralen?

Fokuspunkt 2 - fordele/ulemper ved ABA

og varslingsformen:

• Er der forsinkelse på anlægget og

hvordan fungerer det?

• Display på centralen, opbygning og

detaljeringsgrad

• O-planer

• DECT-telefoner

• Varsling

ForBeredelseMed undtagelse af Fredericia Sygehus

Drejebog for uvarslet temabrandsynUge 28 ikke tilfældig. Fokuspunker. røg på dåse. civil påklædningAf Anders Flindt Rasmussen, beredskabsinspektør i Fredericia

foREbyggELsEsstafEt BRANDVÆSEN · Oktober 2012

28

FOREBYGGE SES STAFET

Ved ankomst til den ”bræn-dende” bolig skulle pleje-personalet tage stilling til, hvordan de ville håndtere

disse to situationer: En lille og en stor brand”.

Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

29

foREbyggELsEsstafEt

foregik alle brandsyn uvarslet. Eneste

orientering var en forhåndsdialog med

kommunens plejechef.

Fredericia Sygehus blev kontaktet for

at sikre, at den sikkerhedsansvarlige ikke

var til stede den pågældende dag, og for

at finde en afdeling, der kunne benyttes

til øvelsen.

Ingen UdryKnIngFør afgang til institutionen orienterede

vi egen vagtcentral, så der ikke blev sendt

udrykningskøretøjer. Ellers skulle der

reageres som vanligt ved en ABA-alarm.

Det er vigtigt, at vagtcentralen logger

alarmeringstidspunkt samt tidspunkt for

en evt. opringning fra personalet.

selVe øVelsenVi mødte to inspektører fra Forebyg-

gende afdeling. Den ene (A) stillede sig

i umiddelbar nærhed af ABA-centralen,

mens den anden (B) kontaktede den

første (tilfældige) medarbejder for at

orientere om øvelsen – og for at få

anvist en egnet bolig. Den pågældende

plejer skulle blive i boligen under hele

øvelsen.

B satte øvelsen i gang ved at aktivere

røgdetektoren i boligen og starte tidtagning.

A registrerede tidtagningen og reaktions-

tid ved betjening af centralen – med særligt

fokus på tid for aflæsning af O-planerne.

B modtog personalet i den ”brændende”

bolig. Personalet fik vist det første foto

af en “lille brand” og blev bedt om at

reagere. Herefter blev næste scenarie

at en “stor brand” vist, og her skulle vi

gerne have en anden indsats af perso-

nalet end før, bl.a. med fokus på tid til at

fremskaffe korrekt slukningsudstyr.

A skulle efterfølgende retablere cen-

tralen (hvis muligt) og deltage i øvelsen

i boligen. Det sidste koordinerede vi via

håndradio.

Med i planen var også, at A skulle sørge

for foto til en eventuel pressedækning,

der dog skulle aftales med personalet.

Under hele øvelsen noterede vi data

på evalueringsskemaer, men det viste sig

undervejs, at en tændt diktafon var den

bedste løsning.

eValUerIngEfter hver enkelt øvelse holdt vi en kort

evaluering for at høre plejepersonalets

mening om øvelsen og ikke mindst få

ideer til forbedringer.

Desuden sendte vi efterfølgende til

hver institution en brandsynsrapport

med nærmere redegørelse for det ob-

serverede, samt forslag eller krav til evt.

forbedringer.

Brandsyn som øvelseOver for beredskabskommissionen har brandvæsnet en forplig-tigelse til afvikling af evakuerings- og brandøvelse i alle kom-munale bygninger underlagt de driftsmæssige forskrifter.

I juli holdt Fredericia Brandvæsen otte uvarslede temabrandsyn på kommunens plejeboliger og sygehus. Hverken personale eller teknisk serviceleder vidste noget på forhånd. Kun de enkelte institutionsledere vidste, at der ville komme øvelser, men kendte hverken dag eller omfang.

Materialeforbrug ved øvelse• Røg på dåse• 2 billeder af ”sengebrande”• Evalueringsskema• Stopur• Kamera/videokamera/

diktafon (for registrering i boligen)

• Håndradio (kontakt mellem ABA-central og plejebolig)

• Civil påklædning• Id-kort/legitimation

i nstitutioner i Fredericia Kommune

har forskellige typer røgdetektorer,

og der er stor forskel på hvor lang

tid, de er om at reagere. Dvs. behand-

lingstiden. Et sted varede det over 30

sekunder, før alarmen blev sendt videre

fra røgdetektor til ABA-central.

Efter flere forsøg fandt vi, at forsin-

kelsen ligger i røddetektorens opsæt-

ning. Det er en af de ting, vi nu arbejder

videre med efter nogle meget vellykkede

temabrandsyn, der gav masser af læring

til både os, til de tekniske serviceledere

og ikke mindst til plejepersonalet.

Ups, Ups, UpsDe største ufordringer oplevede vi på

kommunens største plejecenter.

Hele 8 minutter efter ”branden

var startet”, var der endnu ikke mødt

personale ved beboeren. Det skyldes et

sammenfald af flere uheldige omstæn-

digheder.

Først en tidsforsinkelse på alarmover-

førelsen til brandvæsnet, som fejlagtigt

også betød, at personalet ikke blev varslet

korrekt via DECT telefonerne. De modtog

en alarm uden adresse på røgdetektoren.

Dernæst skulle de så vente 90 se-

kunder, før adressen kom; og så var

beskeden på displayet så vanskelig at

tolke, at personalet ikke kunne finde

”den brændende lejlighed”. I stedet stod

alle udenfor og ventede på brandbilen –

der så ikke kom i dette tilfælde, da det

var en øvelse!

ny prIorIterIngFlere steder konstaterede vi forsinkelser på

varslingen – altså DECT telefonerne. Halv-

delen af plejehjemmene havde en forsin-

kelse, inden alarmen nåede telefonerne.

Problemet blev let løst, da vi blot æn-

drede prioriteringsrækkefølgen, så per-

sonalets vagttelefoner modtog alarmen

først. I værste tilfælde kunne det have

medført forsinkelse på op til 40 sekun-

der – hvilket måske ikke lyder af meget,

men dog er en væsentlig forsinkelse, når

vi tænker på ild i sengelinned eller tøj

(dødsbrande).

For at komme problemet til livs kon-

taktede vi efterfølgende ABA-firmaet.

Her skal det pointeres, at det er vigtigt,

at der sikres en god instruktion fra fir-

maet, der leverer det tekniske udstyr til

plejepersonalet.

ForVIrrende InFoEndelig skal displayet på DECT-telefo-

nerne gerne vise, hvor det brænder, og

friholdes for overflødig information som

gruppenummer etc., der henviser til en

orienteringsplan. Det forsøger vi nu at

få ændret til en relevant, let forståelig

og entydig besked.

Valg aF slUKKerVed øvelsen valgte næsten alle det rig-

tige slukningsmiddel. En enkelt tog dog

fejl og hentede en CO2-slukker til sluk-

ning af ild i en “sengeliggende person”.

Ud over, at det “branden” kunne ”sluk-

kes” med vand fra en slangevinde, ville

kulden fra CO2’en have skadet personen.

VIgtIg dIalogEvalueringen er lige så vigtig som selve

øvelsen, og alle steder havde vi en

rigtig god dialog med flere spørgsmål

om, hvad man specifikt gør i forskellige

situationer.

Til slut er par hurtige erfaringer:

• Tag et billede af DECT-telefonen

eller display på centralen de enkelte

steder. Det kan hjælpe med til at

se, om teksten eventuelt skal ændres

for at skabe større forståelse hos

personalet.

• Der bør ikke afholdes øvelser i tids-

rummet 12.00-14.00, hvor personalet

har meget travlt.

Masser af læringspunkterForsinkelser, unyttige oplysninger og misforståelser kunne have været alvorlige, hvis det ikke blot havde været en øvelse. nu blev det til gode erfaringerAf Anders Flindt Rasmussen, beredskabsinspektør i Fredericia

foREbyggELsEsstafEt BRANDVÆSEN · Oktober 2012

30

Der var ros til plejepersonalet for at leve sig godt ind i øvelserne, og beboer Preben Rosenkjær på Plejecenter Rosenlunden fik også dagens oplevelse. Foto: Fredericia Brandvæsen.

D e uvarslede øvelser blev mod-

taget meget positivt på pleje-

hjemmene i Fredericia, også

selv om de resulterede i til tider kraftige

påtaler. Her et udvalg af de mindre

heldige bemærkninger i brandsyns-

rapporterne:

- Da der endelig ankom personale til

stuen med ”brand”, var det tilfældigt, fordi

personalet vidste, at beboeren var ryger.

- Ingen fra personalet reagerede kor-

rekt på varslingen på DECT-telefonen, da

ingen kunne tyde meddelelsen, og efter

blot 15 sekunder var meddelelsen auto-

matisk slettet.

- Der var lidt problemer med at lokali-

sere det nærmeste slukningsudstyr.

- Teksten på telefonens display skal

give personalet klar besked om brandens

placering - det vil sige Fløj / Etage / Bolig

nr. og ikke andet!

- Der vil altid opstå lidt forvirring, når

en brandalarm modtages, og derfor kan

det være vanskeligt for personalet at

huske den oplyste adresse. En automa-

tisk sletning efter 15 sekunder er ikke

acceptabelt, og når personalet så opsøger

ABA-centralen for at benytte O-planerne,

er døren er låst!

- Brandvæsnet er uforstående overfor

den tidsforsinkelse, der er på ABA-varslin-

gen. Personalet modtager en forvarsel om

brand, men skal så afvente 60 sekunder

før boligens adresse oplyses på displayet.

Det giver ingen mening, og desuden skal

enhver forsinkelse på et sådant anlæg

godkendes af brandmyndighederne.

Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

31

foREbyggELsEsstafEt

pluk fra branDsynsrapportergodt, det kun var øvelserAf Erik Weinreich

Hvor brænder det? Foto: Fredericia Brandvæsen.

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

Ingen fra personalet reagerede korrekt på varslingen på DECT-telefonen, da ingen kunne tyde meddelelsen, og efter blot 15 sekunder var meddelelsen automatisk slettet.

h er gik vi og troede, at det hele

var så godt, og det var det slet

ikke. Så det var en rigtig god

øvelse.

Plejehjemsleder Grethe Jørgensen fra

Plejecenter Othello i Fredericia fik sig

flere ubehagelige overraskelser den 11.

juli, da brandalarmen lød. Den første var,

at brandbilerne ikke kom, selv om brand-

stationen kun ligger tre minutters kørsel

væk. Det fik hun en forklaring på – det

var en øvelse – da hun ringede til brand-

stationen og spurgte, hvor de blev af.

Langt mere alvorligt var det, at med-

arbejderne havde svært ved at se, hvor

det “brændte”, fordi beskeden kun blev

vist på deres telefoner i 10 sekunder, og

de vidste ikke, hvordan de skulle hente

den frem igen.

Det forsinkede reaktionstiden i adskil-

lige minutter.

- Det har vi nu haft fokus på. Display-

tiden er forlænget til 20 sekunder, så

personalet kan nå at få telefonen op af

lommen. Desuden har alle lært at trække

beskeden frem igen, fortæller Grethe

Jørgensen og fortsætter:

- Det var rigtig lærerigt for os alle

sammen. Det væsentligste er, at vi skal

kunne føle os trygge, og det gør vi nu,

hvor fejlene er rettet.

- Heldigvis gik selve ”slukningen” fint,

og ved en ny øvelse fungerede det hele

bare godt.

alarM BleV soVepUdeCa. fire gange om året underviser tek-

nisk serviceleder på Plejecenter Othello

nye medarbejdere i brandslukningsud-

styr, gennemgår alarmanlægget, viser

brandtæpper og slukningsudstyr m.v., og

en gang om året får alle medarbejdere

et genopfriskningskursus.

Tidligere blev alarmanlægget afprøvet

hver torsdag kl. 11 – en god tradition,

indtil det var lige ved at gå galt:

Torsdagsalarmen blev nemlig en sove-

pude, som personalet ikke reagerede på,

da der kom en ægte alarm netop på det

tidspunkt. Heldigvis var det kun en lille

brand, men den førte til, at den tekni-

ske serviceleder nu afprøver alarmen

på vilkårlige tidspunkter, og personalet

ved, at de skal reagere på den, fortæller

Grethe Jørgensen.

alarM I 30 teleFonerOthello er et moderne plejecenter med

119 beboere fordelt på fem etager,

hvortil kommer stueetagen. Hver etage

har fem DECT-telefoner, der alle mod-

tager alarmopkald.

Telefonerne må ikke flyttes fra deres

etage, og i tilfælde af en alarm ligger

ansvaret altid hos afdelingens assistent,

der som det første sender personale til

den pågældende lejlighed og oversky-

dende personale ned til porten for at

tage mod brandvæsnet.

Det har fungeret fint ved de små-

brande, der har været siden ibrugtag-

ningen for tre år siden, fortæller Grethe

Jørgensen.

En lille brand kan slukkes med et brandtæppe, også selv om det er en brand uden ild. Foto: Fredericia Brandvæsen.

foREbyggELsEsstafEt BRANDVÆSEN · Oktober 2012

32

Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggel-sesområdet.

En dårlig øvelse er en god øvelse

Ubehagelige fejl er rettet, og alarmen på plejecentret afprøves nu på vilkårlige tidspunkter

Af Erik Weinreich