2 016 C XO PwC - Toolbox: Viden og værktøjer fra ... · danske virksomheder er fondsejede, skiller sig ud i international kontekst. ”Det er en ret unik dansk struk tur. Både

Til toppen

C XOM A G A S I N E T#

10

2

01

6

M A G A S I N E T

T O P L E D E R N E S M A G A S I N

Ø PwC - Toolbox:Viden og værktøjer fra Fondshåndbogen 2017

Fonde i Danmark – en unik model

Danske fonde donerer milliarder til gavn for kultur, natur, forskning og velfærd i Danmark

n fødevareBanken, VELUX FONDEN n iPSYCH, Lundbeckfonden n IDNC, Novo Nordisk Fonden n DrengeAkademiet, LøkkeFonden

Få indsigt i 10 fondsprojekter

Folkeskoledonationen, A.P. Møller Fonden

Louisiana, Augustinus Fonden

Hempel Kollegiet, Hempel Fonden

Netwerk, Mary Fonden

CX

O M

AG

AS

INE

T #

10

Til toppen

Indhold28 -31

Nyt kollegium giver DTU et mere internationalt skær

Hempel Kollegiet skal bl.a. skabe læringsmiljøer og tiltrække

inter nationale studerende til DTU – støttet af Hempel Fonden.

32 -35

Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

Danske forskere er i gang med verdens største studie af psykiske sygdomme

– støttet af Lundbeckfonden.

36 -39

Dansk forskning kæmper mod føletab og amputationer

Stort dansk forskningsprojekt skal klarlægge sammenhængen mellem type

2-diabetes og lidelsen neuropati – støttet af Novo Nordisk Fonden.

40 - 41

Sang styrker børns sociale kompetencer

Om Sangens Hus og projektet 'Sang, bevægelse og læring', der skal under-

støtte elevers indlæring og trivsel – støttet af A.P. Møller Fonden.

42 - 45

DrengeAkademiet hjælper hundredvis væk fra kanten og

ind i fællesskabet

Højere karakterer og øget selvtillid er resultatet af DrengeAkademiets indsats – støttet af LøkkeFonden.

46 - 66PwC - Toolbox:

Viden og værktøjer fra Fondshåndbogen 2017.

4 - 45

FONDE I DANMARK

4 -9

Milliarder til gavn for Danmark

Danske fonde ejer ikke bare nogle af Danmarks største virksomheder, de donerer også milliarder til kultur,

forskning og velfærd.

10 -15

Kronprinsessen til kamp mod ensomhed

Mary Fonden støtter projektet Netwerk, der arbejder med at styrke

fællesskab blandt unge studerende.

16 -17

Når kunsten giver nye perspektiver

Om 'Laboratorium for kreativ læring' på kunstmuseet ARKEN – støttet af A.P.

Møller Fonden.

18 -21

Lousiana er “unik særhed” i verdensklasse

Kunstmuseet Louisiana laver udstillinger i international topklasse – med støtte fra

blandt andre Augustinus Fonden.

22 -25

Madspild bliver til madglæde

fødevareBanken bekæmper madspild ved at indsamle mad og uddele til dårligt stillede – med støtte fra VELUX FONDEN.

26 -27

En international start på livet

Om 'Tidligere Sprogstart' og bedre sprog undervisning i 1. - 5. klasse

– støttet af A.P. Møller Fonden.

Til toppen

Den danske fondsmodel skaber samfundsmæssig værdi

Mogens Nørgaard MogensenSenior Partner og adm. direktør, PwC

sat drives ud fra stifterens fastlagte rammer og til gavn for særlige – ofte almenvelgørende – forhold.

I dette nummer af CXO Magasinet har vi derfor valgt at give ordet til nogle af de fantastiske pro­jekter, som alene er muliggjort gennem bidrag og donationer fra danske fonde.

■ Tag med på tur med fødevareBanken ■ Bekæmp ensomhed og hjælp udsatte unge

drenge ■ Gå på kunstmuseet Louisiana og ARKEN ■ Bo sammen med studerende på

Hempel Kollegiet ■ Bliv klogere på neuropati og psykiske

lidelser ■ Oplev børns glæde ved sang og det engelske

sprog i folkeskolen

En stor tak til alle fondene og projekterne, som har åbnet døren for os og gjort det muligt at bidrage til synliggørelsen af de danske fondes samfunds­mæssige værdiskabelse. Den tror vi også, der vil være behov for i fremtiden, og vi ser frem til, at re­geringen igen sikrer gode rammevilkår omkring fondsejerskabet i Danmark.

Rigtig god fornøjelse.

i Danmark er nogle af de største virksom­heder helt eller delvist fondsejede – det gæl­der eksempelvis Novo Nordisk, A.P. Møller, Carlsberg, Danfoss og Lundbeck. Fonds­

ejerskabet betyder først og fremmest, at det ligger i deres DNA at tænke langsigtet, og dermed er fokus ikke nødvendigvis på kortsigtede krav om afkast fra aktionærerne. I stedet anlægges der et bredere og mere langsigtet syn på værdi skabelse, som bl.a. også omfatter hensyn til, hvad der gavner sam­fundet. Fondsejerskabet har sikret, at de største danske virksomheder er forblevet danske, hvilket har været med til at bevare og udvikle væsentlige videnjob i landet. Det har været altafgørende for den velfærd, der er skabt i Danmark.

Det er unikt for den danske erhvervsstruktur, at der findes aktører, der gennem betydelige dona­tioner – vi taler om mange milliarder årligt – kan tilføre kultur, forskning, det sociale område, natur mv. midler og investeringer, som betyder en reel forskel for velfærden i Danmark, for innovationen og for konkurrenceevnen.

Der er dog ingen garanti for, at det også kom­mer til at se sådan ud i fremtiden. Siden årtusinde­skiftet er der kun oprettet meget få erhvervs­drivende fonde i Danmark, fordi rammevilkår som skatter og afgifter ikke længere gør det fordelagtigt at benytte sig af den fondsejerskabsmodel, som Danmark i en meget lang årrække har kunnet se samfundsnytten af. Privat fondsdannelse med er­hvervsformål er derfor næsten gået i stå. Det, me­ner vi, har negative konsekvenser for det danske samfund og for skabelsen af fremtidige arbejds­pladser – for som rammevilkårene er i øjeblikket, er der ikke tilstrækkeligt incitament til at sikre fondsmodellens relevans ved ejerskifte. En model som sikrer, at den underliggende virksomhed fort­

WWW

4 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Milliarder til gavn for Danmark

Aage V. Jensen Naturfond: Filsø For mere end 150 år siden var Filsø (billedet) med sine 2.800 hektar Danmarks største sø. Her var en rig natur med et særligt varieret fugleliv. Fra 1852 begyndte man at dræne søen for at benytte den til landbrugsjord, og i 1940'erne var søen næsten helt afvandet. Området er siden fredet. Det var dog først i 2010, da Aage V. Jensen Naturfond erhvervede søen, at naturgenopretningen for alvor tog fart, og i dag er Filsø med 900 hektar Jyllands næststørste sø. En undersøgelse fra Københavns Universitet konkluderede sidste år, at søen på rekordtid er blevet en af de mest artsrige i Danmark.

Til toppen

WWW

CXO MAGASINET / 5

De store, private fonde repræsenterer en unik dansk model, der historisk er lykkedes med at fastholde store erhvervssucceser i landet. Dertil kommer milliardstore donationer til bl.a. kultur, forskning, natur og velfærd, der har afgørende samfundsmæssig betydning. Vanskelige rammevilkår skaber dog usikkerhed om fremtiden for den succesfulde model.

Milliarder til gavn for Danmark

FOTO: BJARNE JACOBSEN

Til toppen

Til toppen

6 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Milliarder til gavn for Danmark

ra kunstmuseer i verdenseliten til globale førertrøjer i forskningssammenhænge og afsøgning af svar på de udfordringer, der skaber panderynker i såvel rige som i fat­

tige samfund. Så bredt spænder de mange mil­liarder kroner, som private danske fonde hvert år sender målrettet ind i samfundet. Penge, der hæn­ger tæt sammen med nogle af danmarkshistoriens største erhvervssucceser.

Der findes cirka 1.300 erhvervsdrivende fonde i Danmark. Fra små lokale til store globale med pen­gekasser, der hver for sig – og samlet – har stor be­tydning for det danske samfund. Netop evnen til at udpege og støtte målrettede formål med store ud­delinger skaber bred samfundsmæssig værdi. Det frem hæver professor Rasmus Kristian Feldthusen, der med udgangspunkt på det juridiske fakultet på Københavns Universitet gennem flere år har for­sket i de danske fonde og også sidder i Komitéen for god Fondsledelse.

”Fondene spiller en meget vigtig rolle i Dan­mark, og der er ingen andre aktører, der på samme måde, så hurtigt og så risikovilligt, kan skyde mål­rettede midler ind på et område,” siger han.

Rasmus Kristian Feldthusen forklarer samti­dig, at selve konstruktionen, hvor så mange store danske virksomheder er fondsejede, skiller sig ud i international kontekst.

”Det er en ret unik dansk struk­tur. Både hvad angår størrelsen af donationer, og hvad angår

udbredelsen, som vi slet ikke ser på samme måde i andre lande,” siger han og understreger samtidig, at den rolle, de erhvervsdrivende fonde udfylder, er vokset markant de seneste år.

De samlede donationer fra erhvervsdrivende og almennyttige, private fonde er således næsten fordoblet siden 2012, og en opgørelse fra Uddan­nelses­ og Forskningsministeriet viste tidligere i år, at de 12 største private fonde i perioden 2012-2014 støttede dansk forskning og innovation med intet mindre end 9,7 mia. kr.

Dertil kommer store bevillinger til kultur­ og kunstlivet samt tilskud til mere direkte velfærds­rettede aktiviteter.

Holder job i DanmarkDet er dog langtfra alene via de store uddelinger, at fondene skaber værdi, påpeger Rasmus Kristian Feldthusen. Han forklarer, at den historiske bag­grund for oprettelsen af de store pengetanke skal findes i en mere eller mindre hellig alliance af fa­miliære hensyn, ønsket om at videreføre virksom­heder i dansk ånd, reel altruisme og skattemæssige fordele.

”Der er en række formål, der går op i en højere enhed, og det er klart, at der også har været en del af det, der berører formueskatter og arveafgift. Men resultatet er jo bl.a., at fondene har formået at få de her store virksomheder til rent faktisk at blive i Danmark,” siger han og peger på, at eksempelvis den svenske medicinalbranche i dag hovedsageligt er på udenlandske hænder.

”Det havde Novo Nordisk og Lundbeck måske også været, hvis ikke de havde fondskonstruktion­en,” lyder det.

Afgifter bremser nye fondeSiden årtusindeskiftet er der dog kun oprettet me­get få erhvervsdrivende fonde, hvilket ifølge eks­perter primært skyldes, at netop skatter og afgifter i dag gør det vanskeligt og mere usikkert at over­drage sin virksomhed til en fond.

Dermed, påpeger blandt andre Rasmus Kristian Feldthusen, risikerer Danmark at gå glip af såvel fremtidens Carlsberg, A.P. Møller og Novo Nordisk som store samfundsnyttige beløb fra fremtidige erhvervsfonde. På Christiansborg bliver der lyttet til bekymringen, og en ny lovgivning skal således

f

Fondene spiller en meget vigtig rolle i Danmark, og

der er ingen andre aktører, der på samme måde, så hurtigt og så risikovilligt, kan skyde målret-tede midler ind på et område.Rasmus Kristian Feldthusen, professor, Københavns Universitet

“

Til toppen

CXO MAGASINET / 7

1 Egenkapitalerne og aktiverne er ikke sammenlignelige på tværs af fondene, da de er baseret på fondenes hhv. koncernernes individuelle regnskabspraksis, som er meget forskellige. Der er således fx væsentlig forskel i egenkapitalens størrelse afhængigt af, om regnskabspraksis for aktiver er kostpris, dagsværdi eller indre værdi. I regnskaber, hvor egenkapital og aktiver er præsenteret i EUR, er tallene omregnet til balancedagens kurs. A Fonden udarbejder ikke koncernregnskab. Balancesummen i fonden 7.175.235 og antal ansatte 0.B Fonden udarbejder ikke koncernregnskab. Balancesummen i fonden 1.369.002 og antal ansatte 48.C Fonden udarbejder ikke koncernregnskab. Balancesummen i fonden 1.854.941 og antal ansatte <50 jf. virk.dk.D Fonden udarbejder ikke koncernregnskab. Balancesummen i fonden 1.745.914 og antal ansatte 5.E Fonden udarbejder ikke koncernregnskab. Balancesummen i fonden 2.441.063 og antal ansatte 10-19 jf. virk.dk.F Fonden udarbejder ikke koncernregnskab. Balancesummen i fonden 9.871.779 og antal ansatte 37.G Fonden udarbejder ikke koncernregnskab. Balancesummen i fonden 7.955.239 og antal ansatte 15.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til almene FormaalAugustinus FondenBitten & Mads Clausens FondBRFfondenC.L. Davids Fond og SamlingCarlsbergfondetCo-Ro’s FondDet Obelske FamiliefondEgmont FondenElsass FondenFærchfondenHempel FondenIndustriens FondJens Eskildsen og Hustru Mary Antonie Eskildsens MindefondKFI Erhvervsdrivende FondKnud Højgaards FondLauritzen FondenLEGO FondenLEO FondetLundbeckfondenNordea-fondenNovo Nordisk FondenOticon FondenPoul Due Jensens FondRambøll FondenSchou-FondetSpar Nord FondenAarhus Universitets ForskningsfondAase og Ejnar Danielsens Fond

Egenkapital 1 tkr.

Aktiver 1 koncern, tkr.

Ansatte koncern

De største erhvervsdrivende fonde

122.091.893 458.279.000 88.357

17.933.358 27.433.815 9.457 1.650.000 37.894.000 23.424 7.174.917 A A

1.344.858 B B

31.363.433 124.901.000 47.464 1.484.338 2.035.704 1.107 2.016.060 8.792.808 1.548 2.105.492 12.006.192 4.037 1.834.992 C C

1.476.166 D D

5.215.676 10.275.863 5.661 2.020.627 E E

2.652.194 4.254.665 1.198 3.403.290 5.517.933 38 3.064.300 2.734.200 36 5.958.114 19.812.148 7.309 8.786.092 F F

25.351.000 31.988.000 4.813 8.139.000 56.126.000 34.436 7.086.335 G G

9.694.000 170.415.000 54.949 6.482.100 21.599.000 10.803 14.679.000 22.758.000 17.945 2.267.918 6.837.518 12.269 1.211.741 1.394.819 390 1.503.386 76.357.200 1.518 767.725 6.593.919 121 2.483.921 17.315.000 409

Opgørelsen er udarbejdet i september 2016 baseret på de seneste offentliggjorte årsrapporter for fondene hhv. koncernerne.

GR

AFIK: A

ND

ERS TORN

BERG

, AN

TISTAN

DA

RD

8 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Milliarder til gavn for Danmark

skabe enklere – og billigere – rammer for opret­telse og drift af fonde.

Med de nye regler følger dog også en række nye skærpede krav, bl.a. i forhold til skatter og afgift­er, og Rasmus Kristian Feldthusen fremhæver, at det fortsat vil være mere attraktivt at sælge til en udenlandsk køber end at overdrage ejerskabet til en erhvervsdrivende fond.

“Der er mange, der kigger med misundelse på Danmark, hvor vi har de her samfundsvigtige ak­tører, der kontrollerer store virksomheder og sam­tidig gør en masse godt. Men man kan frygte, at politikerne lidt har glemt den værdi og betydning, fondene har for Danmark,” siger han.

Væsentligt fundamentHos PwC peger partner og fondsekspert Kim Füch­sel ligeledes på en række uhensigtsmæssigheder ved lovgivningen vedrørende erhvervsdrivende fonde.

"Der er vedtaget en ny fondslov og udarbejdet regler for god fondsledelse, hvilket bidrager til øget gennemsigtighed i relation til fondenes aktiviteter. Dog er fondenes beskatning blevet skærpet, hvilket forringer fondenes mulighed for at konsolidere sig. Man bør politisk holde sig fra at forringe rammevil­kårene for de eksisterende fonde og i stedet holde fokus på at skabe bedre rammer for stiftelse af nye erhvervsdrivende fonde,” siger Kim Füchsel.

Også han understreger, at fon­dene udgør en væsentlig del af fun­damentet under dansk erhvervsliv.

“Nogle af landets største virksomheder er fondsejede, og det er en konstruktion, som har vist sig at være både forretningsmæssig bæredygtig og velfungerende for disse selskaber og samtidig understøttende for samfundet generelt – via de betydelige fondsuddelinger, samt ikke mindst sta­biliteten i ejerskabet for de virksomheder, fondene kontrollerer,” siger Kim Füchsel.

Afgørende transparensRasmus Kristian Feldthusen fremhæver, at det fak­tum, at fondene i takt med de stigende uddelinger

får mere og mere magt, de seneste år har ført til stigende åbenhed i de enkelte fondsledelser. Bl.a. foranlediget af arbejdet i Komitéen for god Fonds­ledelse.

”Det er klart, at når en fond pludselig kan lægge en milliard på bordet til kræftforskning, så har det også indflydelse på, hvad der ikke bliver forsket i. Fondene er politisk uafhængige, men med en poli­tisk formåen til at fylde huller ud, som staten eller virksomheder ikke kan udfylde, og det er klart, at den formåen også forpligter,” siger Rasmus Kri­stian Feldthusen.

I 2014 blev en ny lov om erhvervsdrivende fonde vedtaget indeholdende 136 paragraffer bl.a. gående på øget transparens og bestyrelsernes an­svar. Loven blev endvidere ledsaget af et sæt ”An­befalinger for god Fondsledelse”.

”Fondene har ikke aktionærer, der holder dem i ørerne, og derfor er det enormt vigtigt, at vi har be­styrelser i fondene, som er vågne og kompetente,” siger Feldthusen.

Ingen nye PorscherAt store pengekasser forpligter, lyder også sam­stemmende fra såvel topledelser som bestyrelser i de største fonde. Det gælder bl.a. i Lundbeckfon­

Til toppen

CXO MAGASINET / 9

med sine uddelinger påtager sig et stort samfunds­ansvar.

“Vi interagerer jo i alt, hvad vi gør, med vel­færdssamfundet, og helt overordnet kan man sige, at jo større midler fondene kommer til at uddele, desto mere skal man være opmærksom på, hvor­dan vi påvirker samfundet,” siger hun.

VELUX FONDEN skiller sig ud fra de andre af de store fonde ved ikke at have status som er­hvervsdrivende men almennyttig.

Fondens donationer bygger dog bl.a. på over­førsler fra VKR Holding A/S, herunder selskabet VELUX.

Og bl.a. derfor har fonden også frivilligt valgt at efterleve kravene om god fondsledelse for er­hvervsdrivende fonde fuldt ud.

“VELUX FONDEN har jo brandnavn til fælles med VELUX­selskabet – og det forpligter selvfølge­lig. Vi skal ikke gøre noget, der ikke er anerkendt, og vi føler også et stort ansvar for de 13.500 med-arbejdere i koncernen,” siger Ane Hendriksen.

“Derfor prøver vi at være så transparente som muligt, ligesom vi arbejder i tæt dialog med de or­ganisationer, der er tæt på de projekter, vi støtter,” siger hun. n

den, hvor adm. direktør Lene Skole fremhæver den helt klare armslængde mellem virksomhederne Lundbeck, ALK og Falck – og Lundbeckfonden, der er hovedejer af de tre.

”Virksomheden Lundbeck har ikke særskilt ret til at bruge resultaterne af den forskning, fonden støtter. Lundbeck skal, som andre virksomheder, klare sig på konkurrencemæssige vilkår,” siger Lene Skole og fremhæver, at det er de samfunds­gavnlige formål, der driver værket.

”Den indtægt, fonden får som hovedejer af Lundbeck, ALK og Falck, går ikke til Porscher og røde bøffer. Den går til at investere i yderligere vækst og arbejdspladser i selskaberne og til at hjælpe små, nye virksomheder i gang. Hvert år ud­deler vi desuden en halv milliard kroner til dansk­baseret, sundhedsvidenskabelig forskning til gavn for samfundet på lang sigt. Det at være med til at forbedre menneskers liv gennem ny viden er det, der får os ud af sengen og på arbejde hver dag,” siger hun.

Projekter i fokusSamme understregning lyder fra VELUX FONDEN, hvor direktør Ane Hendriksen fastslår, at fonden

FOTO: THOMAS THOLSTRUP

FOTO: THINKSTOCK

Hvert år uddeler vi en

halv milliard kroner til danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning til gavn for samfundet på lang sigt.Lene Skole, adm. direktør,Lundbeckfonden

“

Til toppen

10 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Mary Fonden

Kronprinsessen til kamp mod ensomhed8 procent af eleverne på erhvervs uddannelserne føler sig ofte ensomme, og det skal bekæmpes, lyder holdningen fra Mary Fonden, der sammen med ungdomsorganisationen Ventilen står bag Netwerk, der har til hensigt at styrke fællesskabet og klassekulturen på ungdomsuddannelser.

Til toppen

WWW

CXO MAGASINET / 11

FOTO: NIKOLAI LINARES

Kronprinsesse Mary deltager i øvelsen 'Enten/eller'. En øvelse der har til hensigt at ryste eleverne sammen.

Til toppen

Til toppen

12 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Mary Fonden

n onsdag formiddag i oktober får Roskilde Tekniske Skole besøg af en ganske særlig gæst. Kronprinsesse Mary skal besøge sko-

len for at tale med lærere og elever om Netwerk. Et projekt, som har til formål at skabe et godt socialt og fagligt sammenhold samt bekæmpe ensomhed på ungdomsuddannelserne. Projektet, der blev sat i verden i 2012, har indtil i år været rettet mod gym-nasieskoler og HF, men nu er turen også kommet til erhvervsskolerne. Hvordan det fungerer, står en række elever og faglærere klar til at fortælle om og illustrere.

Alvor forklædt som legMaskinerne kører på højtryk, og arbejdet er i fuld gang, mens Kronprinsessen tager turen gennem tømrerværkstedet og maskinværkstedet, hvor læ-rere og elever fortæller om deres erfaringer med Netwerk. I snedkerværkstedet slutter hun sig til øvelsen ’Enten/eller’ – en øvelse, som går ud på at lære hinanden bedre at kende gennem simpel stil-lingtagen. Er du til rockmusik, hopper du til højre, mens de, der foretrækker pop, hopper til venstre,

og sådan fortsætter øvelsen med hund og kat, kaffe og te, komedie og gyser osv. En umiddelbart uskyl-dig leg, der alligevel gør eleverne lidt klogere på hinanden, ryster dem sammen og giver dem noget at tale om. Herefter får Kronprinsessen mulighed for at spørge ind til elevernes erfaring, og hun er bl.a. nysgerrig på, om der har været skepsis om-kring Netwerk.

”Tværtimod,” forklarer Jesper Both, elev på snedkeruddannelsen.

”Vi er blevet rystet godt sammen fra første dag, og det har skabt en gensidig respekt, der gør, at vi føler et større ansvar for hinanden. Er der én, der ikke dukker op til undervisningen, tjekker vi lige op på det med en sms.”

Og netop respekt og tryghed ligger Kronprin-sesse Marys hjerte meget nær.

”Vi kommer alle til at opleve ensomhed på et tidspunkt i livet. Og vi er særligt udsatte, når der sker store ændringer, som når man starter på en ny uddannelse. Det er derfor vigtigt, at vi sætter fokus på, at kortvarig ensomhed ikke må blive til lang-varig ensomhed, for det kan få vidtrækkende kon-

e

FOTO: KELD NAVNTOFT

Elever fra Roskilde Tekniske Skole forklarer Kronprinsesse Mary om detaljerne i et af de projekter, de arbejder på.

Til toppen

CXO MAGASINET / 13

op med forskellige makkere og indgår i flere små grupper, ligesom de bl.a. også tager en walk and talk – en gåtur, hvor alle elever får et par minutters taletid med hinanden.

”Jeg synes, vi har fået bygget et godt sammen-hold, og det tager ofte udgangspunkt i en faglig problemstilling. Når vi skal arbejde sammen om et projekt, har vi det at være fælles om, og det fører helt naturligt mere med sig. Fx en øl efter skole,” fortæller Mohammed Amin Jabar, der sammen med Samuel har bygget et legehus – et obligatorisk projekt på tømreruddannelsens grundforløb.

Overskud til andreSnedkereleverne Jesper Both og Hans Christian Als Dyhr har også arbejdet med Netwerk, og på trods af, at de ikke selv har været udfordret i for-hold til ensomhed eller fællesskabsdannelse, har de alligevel lært noget.

”Jeg synes, at det er en fordel, at vi er kommet til at tale med nogle mennesker, som vi måske el-lers ikke ville have talt med, for det har skabt en stor åbenhed. Både i forhold til faglig sparring og på

sekvenser for både livskvalitet og sundhed. Ved at skabe et trygt miljø, og ved at eleverne bliver bedre til at opdage, hvis nogen føler sig alene, tror jeg, vi kan skabe et uddannelsesmiljø, hvor der er plads til alle. Den tryghed og det fællesskab, der dannes, vil komme alle til gode – både socialt og fagligt,” for-klarer hun.

Mangfoldighed og makkerskaberElevsammensætningen på erhvervsskolerne kan være broget. Nogle er helt unge, mens andre har flere års erhvervserfaring med i bagagen, og der er således god grund til at ryste posen og sætte fokus på fællesskabet. For eleverne skal ikke bare have det godt socialt. De skal også arbejde sammen.

”Allerede første dag fik vi tildelt en makker, som vi skulle interviewe, hvorefter vi fik til opgave at fortælle hele klassen om vores nye makker. På den måde fik vi et indblik i den person, som vi efterføl-gende skulle lave projekter sammen med,” forkla-rer Samuel Joseph Sommer, elev på tømreruddan-nelsen.

Eleverne bliver i løbet af grundforløbet teamet

FOTO: NIKOLAI LINARES

Elever fra blomster dekoratør­uddannelsen sammensatte en buket med udgangspunkt i Kronprinsessens outfit.

Fakta: Mary Fonden ■ Alle har ret til at høre til. Sådan lyder

grundtanken hos Mary Fonden, der i 2007 blev stiftet af H.K.H. Kronprinsesse Mary med det formål at bekæmpe social isolation.

■ Fonden koncentrerer sig om tre indsatsområder: Mobning og trivsel, Vold i hjemmet og Ensomhed – tabubelagte emner, som Mary Fonden ønsker at sætte på dagsordenen i den offentlige debat.

■ I samarbejde med forskellige partnere bruges en stor del af kræfterne på at identificere, udvikle og gennemføre projekter i børnehaver, skoler, krisecentre og andre steder i livet, hvor mennesker risikerer at stå alene.

■ Mary Fonden samarbejder med en række pro bono­partnere, som stiller deres arbejdskraft til rådighed for fonden, heriblandt Bech­Bruun, Mercuri Urval, McKinsey, Motor og PwC.

Læs mere på www.maryfonden.dk

Til toppen

14 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Mary Fonden

det helt personlige plan. Hvis jeg ser én, der står og hænger lidt med næbbet, går jeg hen og taler med vedkommende, for det bliver bare en bedre dag, når vi alle er i godt humør,” forklarer Jesper Both.

”I mine børns børnehave har de ’vingevenner’, hvor de ældste passer på de yngste. Her har vi Net-werk, som fungerer lidt på samme måde. Vi er gode til at hjælpe hinanden på kryds og tværs, inden vi spørger om hjælp fra faglæreren, og således styrkes vi også i at lære fra os. Men det kan også være en træning i tålmodighed og i at have overskud, og det, tror jeg, er meget sundt,” tilføjer Hans Chri-stian Als Dyhr.

Rustet til fremtidenNår eleverne tager på walk and talks, gennemgår øvelser og teames op med nye makkere, handler det ikke kun om at få en mere rar tid på skolen. Det er også en investering i fremtiden, mener uddan-nelsesleder Anders Kjærsgaard.

”Det, som hæmmer de unge, mens de er på ud-dannelsen, vil også hæmme dem fremadrettet på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt, vi sætter ind allerede nu. For mig at se er Netwerk en win win-strategi, for vi vil gerne have, at eleverne er her og gennemfører uddannelsen, og eleverne er her selv-følgelig også, fordi de ønsker sig en god uddannelse med en fremtid. Hvis bare vi kan undgå, at en eller to elever bliver tabt på gulvet, har det været en succes.”

Faglærer på snedkeruddannelsen Tommy Kusk Nielsen er enig og mener, at Netwerk bl.a. bidra-

Fakta: Netwerk ■ Mary Fonden og ungdomsorganisationen

Ventilen står bag Netwerk med Lauritzen Fonden som finansiel partner. Netwerk er et projekt, der har til formål at skabe stærke fællesskaber og god klassekultur på ungdomsuddannelser. Gennem et heldagsseminar og lærervejledninger klædes underviseren grundigt på til at arbejde med Netwerks metoder, mens eleverne får en række redskaber og gennemgår forskellige øvelser, der styrker kulturen i klassen og forebygger ensomhed. Netwerk er baseret på Ventilens erfaringer, ensomhedsforskning, erfaringer fra andre trivselsprojekter samt løbende undersøgelser og evalueringer. Målet er at støtte både lærere og elever i at skabe en klassekultur, hvor alle føler sig trygge og velkomne, og at give lærere og elever viden om ensomhed. Siden 2012 har 70 gymnasieskoler deltaget i Netwerk, og alene i 2016 arbejder næsten 400 klasser landet over med Netwerk.

Læs mere på www.projektnetwerk.dk

FOTO: NIKOLAI LINARES

Fakta: Ventilen ■ Ventilen Danmark er en frivillig social

ungdomsorganisation, der siden 1999 har arbejdet for at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. I dag driver Ventilen 17 lokale tilbud, hvor unge, der føler sig ensomme, kan komme og finde hjælp til at komme ud af deres ensomhed. Ved siden af det arbejder Ventilen på at bryde tabuet om ensomhed gennem oplæg og bogudgivelser, der udbreder viden om fænomenet. Alt arbejde i Ventilen er baseret på principper om ung­til­ung og hjælp­til­selvhjælp. Ventilens erfaringer har udgjort en stor del af det faglige fundament for projekt Netwerk.

Læs mere på www.ventilen.dk

Det, som hæmmer de unge, mens de er

på uddannelsen, vil også hæmme dem fremadrettet på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt, vi sætter ind allerede nu.Anders Kjærsgaard, uddannelsesleder, Roskilde Tekniske Skole

“

Til toppen

CXO MAGASINET / 15

ger til at ruste eleverne til at blive gode kollegaer i fremtiden.

”Der bliver sat nogle tanker i gang omkring, hvad det vil sige at være en god makker og en god kollega, og eleverne diskuterer konstruktivt på et fagligt plan for at finde en løsning. Men der bliver også taget ansvar, og eleverne står selv for planlæg-ningen af faglige udflugter og virksomhedsbesøg,” forklarer Tommy Kusk Nielsen.

Som en del af Netwerk-projektet har under -viserne deltaget i et seminar om Netwerks metoder og teorien bag. På seminaret har de fået udleveret undervisningsmateriale, der skal hjælpe dem med

at implementere strategierne i undervisningen.Faglærer på tømreruddannelsen Johan Borell slår fast, at succesen med Netwerk også ligger i at kunne tilpasse retningslinjerne til den enkelte klasse.

”Jeg har fået masser af gode idéer fra Netwerk-kompendiet, men jeg har også suppleret med øvel-ser, som jeg måske synes passer bedre til en gruppe tømrere. Vi har brugt Netwerk på vores måde, og det har bidraget med en positiv stemning og gejst, der gør, at vi også fagligt kan gå mere i dybden. De dygtigste elever vil altid klare sig, men jeg føler, at vi har fået løftet den nederste barre, så alle er med,” forklarer han. ■

FOTO: KELD NAVNTOFT

Snedkereleven Jesper Both foreviger mødet med

Kronprinsessen med en selfie.

Ved at skabe et trygt miljø, og ved at eleverne bliver bedre til at opdage, hvis nogen føler sig alene, tror jeg,

vi kan skabe et uddannelsesmiljø, hvor der er plads til alle.Kronprinsesse Mary, arbejdende bestyrelsesformand, Mary Fonden“

Til toppen

16 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: A.P. Møller Fonden

i den nye folkeskole placeres undervisning­en i andre rammer og kontekster. Folke­skolen bliver mere åben, mere dynamisk og mere kreativ, end den folkeskole, vi

kender fra tidligere, og bl.a. kunsten kommer til at spille en væsentlig rolle.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc­Kinney Møl­lers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) har bevilget 3.850.000 kr. til et ’Laboratorium for kreativ læring’ på kunstmuseet ARKEN syd for Kø­benhavn, og det skaber mange gode muligheder, mener Lise Sattrup, leder af ARKEN Undervisning.

”I samarbejde med 15 skoler fra Høje Taastrup,

Ishøj, Vallensbæk, Brøndby og Greve har vi fået muligheden for at udarbejde modeller til, hvor­dan man kan arbejde med Åben Skole i fremtiden. I løbet af tre år udvikler vi undervisningsforløb i partnerskaber med lærere fra de fem kommuner. Forløb, der giver eleverne mulighed for at arbejde tværfagligt og kreativt. Det havde på ingen måde været muligt for ARKEN at bidrage til udviklingen af Åben Skole uden den markante støtte, vi har fået,” forklarer hun.

Kunst skaber tankerDe enkelte forløb tilrettelægges med afsæt i mu­

Når kunsten giver nye perspektiverFolkeskolen er ikke længere, hvad den har været. Eleverne skal kunne tænke kreativt, ud af boksen og anskue verden fra flere fronter – og det skal kunsten bidrage til.

WWW

Til toppen

FOTO: AMALIE KLOUGART

CXO MAGASINET / 17

seets udstillinger og skolernes faglige ønsker og foregår som et samarbejde mellem flere faglærere og museet. En skole fra Ishøj gennemgik et forløb på 14 lektioner fordelt på skolen og museet, hvor udgangspunktet var Martin Bigums værker. Men det var ikke kunstneren, der egentlig var omdrej­ningspunktet.

”Den måde, vi tænker undervisning på, er ikke, at eleverne skal lære om kunstneren. De skal lære af kunsten. Derfor skulle eleverne arbejde med at koble Bigums værker med kollektive og personlige, visuelle erindringer,” forklarer Lise Sattrup og til­føjer:

”Kunsten kan udfordre og få os til at stille spørgsmål til ting, vi tager for givet. Derved har kunst et særligt kreativt potentiale. Vi glæder os til at dele vores erfaringer og skabe nogle retnings­linjer, så Den Åbne Skoles kreative potentialer kan udfolde sig, ikke blot på Vestegnen, men også na­tionalt,” afslutter hun. n

Fakta: Laboratorium for kreativ læring

n ARKEN modtog 3.850.000 kr. til ’Laboratorium for kreativ læring’, der har til hensigt at undersøge og udvikle potentialer for kreativ læring i Åben Skole. Projektet udvikles i samarbejde med fem vestegnskommuner og 15 folkeskoler over en periode på tre år. Konkret udvikles 120 undervisningsforløb af 10-16 lektioner, der foregår både på skolen og på museet, samt 36 seminarer for lærere. ’Laboratorium for kreativ læring’ afsluttes med udvikling af modeller for Åben Skole samt en række anbefalinger til praksis.

Fakta: A.P. Møller Fonden – Folkeskoledonation

n A.P. Møller Fondens folkeskoledonation på 1 mia. kr. skal bidrage til en endnu bedre folkeskole i Danmark. Med donationen ønsker Fonden at bidrage til at højne elevers læring og trivsel ved bredt at støtte opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere samt udvikling af undervisningsmetoder og hjælpemidler.

FOTO: AMALIE KLOUGART

Til toppen

18 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Augustinus Fonden

t hurtigt smut forbi fotodelingstjenesten Instagram, bevæbnet med ”hashtagget” #louisianamuseum, løfter noget af sløret

for den internationale magi, der dagligt udfolder sig på Louisiana Museum of Modern Art:

Selfies, eftertænksomhed og frokost i det grøn-ne i en skøn blanding af folkelighed og elitær fin­smagning. Og mennesker, ikke mindst, masser af mennesker.

Faktisk besøgte hele 724.580 gæster fra både Danmark og resten af verden museet i 2015, der dermed endnu engang satte besøgsrekord – både egen og dansk. En udvikling, der understreger de kunst neriske ambitioner og den høje standard, som Louisiana gennem årene har dyrket og fast-holdt, og som har ført til bred anerkendelse i top-pen af den internationale kunstverden.

Som museumsdirektør Poul Erik Tøjner fortæl-ler om sin første store overraskelse, da han for 15 år siden overtog tøjlerne:

”Jeg følte mig egentlig som en meget velorien-teret kulturredaktør for Weekendavisen, men jeg anede faktisk ikke, hvor højt respekteret Louisiana var. Det overraskede mig fuldstændig, og jeg var helt flov, da det gik op for mig, selv om det selvføl-gelig var – og er – fantastisk,” siger han.

Siden er det lykkedes at fastholde og udbygge den internationale kendisstatus, men – understre-ger Tøjner – det kræver konstant udvikling af mu-seets samling og udstillinger, og det kan kun lade sig gøre på grund af stærke støtter i skikkelse af danske fonde som eksempelvis Augustinus Fon-den, der, siden den navnkundige direktør og mæ-cen Knud W. Jensen åbnede museet i 1958, løbende har bakket op om udviklingen af museet, samling­en og de årlige udstillinger.

Økonomi i tre trinSiden 2012 har Louisiana erhvervet 162 værker af 71 kunstnere gennem donationer og ved egne køb – et udvalg af disse blev præsenteret ved den stort anlagte og meget velbesøgte 'Illumination'-udstilling i 2016. Og Poul Erik Tøjner fremhæver bl.a. samarbejdet med Augustinus Fonden som baggrunden for, at det kunne lade sig gøre.

”Vores økonomi er, som andre kulturinstitu-tioner, bygget op som en tretrinsraket bestående af offentlig støtte, der ikke er øremærket og indgår i driften, egenfinansiering, som i vores tilfælde er uhørt stor, men ikke stor nok til at gøre det, vi gerne vil, og så fondsmidler, der giver os mulighed for at

Et af verdens mest anerkendte kunstmuseer ligger smukt placeret i Humlebæk nord for København, hvor Louisiana skaber rum til både det smalle, det populære og til den altid aktuelle kunstneriske fordybelse. Udgangspunktet er en unik og levende samling, drevet af store uddelinger fra blandt andre Augustinus Fonden.

e

Louisiana er

”unik særhed” i verdensklasse

WWW

Til toppen

CXO MAGASINET / 19

FOTO: ULRIK JANTZEN, CREDIT: LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART

FOTO: POUL BUCHARD/ BRØNDUM & CO, CREDIT: LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART

Store fondsuddelinger fra blandt andre Augustinus Fonden har givet Louisiana mulighed for at udvide sin samling markant, bl.a. med Gerhard Richters 2x10 meter store digitalprint (Installation shot: Udstillingen 'Illumination' – Ny samtidskunst på Louisiana).

En af de mest populære udstillinger på Louisiana var den japanske kunstner Yayoi Kusamas 'I uendeligheden', der med mere end 340.000 gæster blev den tredjemest besøgte i museets historie (Installation shot: Yayoi Kusama,Gleaming Lights of the Souls, 2008).

Til toppen

20 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Augustinus Fonden

udfolde vores visioner,” forklarer Poul Erik Tøjner.”Dér har det været helt afgørende for os at have

muligheden for at kunne købe kunst, og dér har Augustinus Fonden, sammen med Ny Carlsberg-fondet, spillet en helt utrolig vigtig rolle for os i de seneste år.”

Poul Erik Tøjner fremhæver vigtigheden af kon-stant at holde Louisianas samling levende.

”Ellers ender vi som et periodemuseum, hvor du kan få noget at vide om 60’erne og 70’erne, og så måske krydret med en samtidsudstilling en gang imellem. Men det er ikke Louisianas anliggende. Vi skal hele tiden kunne fortsætte med at fortælle med samlingen,” siger han

I den forbindelse betyder fondsmidler til indkøb af værker, at Louisiana har haft en unik mulighed for selv at tilrettelægge sin erhvervelsespolitik.

”Tager du til fx de store amerikanske museer, går indkøb meget tit gennem enkelte rigmænd el-ler store erhvervelseskomitéer. Det er meget sjæl-dent, at ledelsen – og den kunstfaglige ledelse i form af kuratorerne – kan handle på egen hånd,” siger Poul Erik Tøjner.

Levende samlingHan fremhæver netop 'Illumination' som en vigtig udstilling i forhold til den ”skarpe” og ”fortællelyst-ne” profil. Samtidig understreger han, at tilstede­værelsen af en ”levende” samling af høj kvalitet åbner døre, når museet planlægger nye aktiviteter eller særudstillinger.

Det gælder fx 'Revolutionære veje', hvor værker af Asger Jorn og Jackson Pollock – to kunstnere, der aldrig mødte hinanden, men som på hver de-res måde revolutionerede maleriet – var udstillet

sammen for dermed at fremhæve gamle svar på nye spørgsmål. Det er en type udstilling, hvor det kræver en vis pondus at få mulighed for at låne de nødvendige Pollock­værker af andre internationale museer.

En anden unik udstilling, der i øvrigt for alvor satte gang i aktiviteten på Instagram, var, da Loui-siana i 2015 og 2016 åbnede dørene til Yayoi Kusa-mas prikkede verden. Kusama er en absolut ener i den moderne kunst, og Louisiana ejer flere af den japanske kunstners værker, hvoraf et er blevet et ægte selfie­udflugtssted – ikke mindst efter, at hele 340.721 gæster besøgte denne udstilling.

Den unikke særhedUanset, om der er tale om afsøgning af nye brud-flader i den moderne kunst eller nye sammenhæn-ge i gamle nybrud, så er det overordnede ærinde dog det samme, understreger Poul Erik Tøjner. Og det er intet mindre end spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et menneske i verden i dag.

”Der er i samfundet et helt overordnet behov for at kigge på, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi er mennesker. Og dér spiller kunsten en meget vigtig rolle,” siger Poul Erik Tøjner.

”Der findes masser af velproducerede modeller af, hvad det moderne menneskeliv er – i form af so-ciale praksisser, festivaler og tv­serier. Men kunst-nerne har nogle gange, i kraft af deres unikke sær-hed, en særlig styrke i deres blik. Netop fordi det ikke som sådan er repræsentativt, men derimod noget unikt, man kan spejle sig i.”

Varmt og koldtLouisianas stifter, Knud W. Jensen, var bl.a. op-havsmand til den såkaldte ”Saunamodel”, hvor man svinger frem og tilbage mellem det kolde og det varme. På et kunstmuseum forstået som blan-dingen af det populære og tilgængelige med det smalle og svære.

Dette er stadig udgangspunktet for Louisiana – både i samlingen, i udstillingerne og i den om-fattende satsning på børn og unge med 'Louisiana Lear ning'. Med det udgangspunkt understreger Poul Erik Tøjner også, at Louisiana på mange må-der kan beskrives som et folkeligt projekt.

”Vi er jo placeret et eller andet sted mellem no-get eliteorienteret og noget højskoleagtigt, og vi

Der er i samfundet et helt overordnet behov for at kigge

på, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi er mennesker. Og dér spiller kunsten en meget vigtig rolle. Poul Erik Tøjner, direktør, Louisiana

“

Til toppen

CXO MAGASINET / 21

Fakta: Louisiana Museum of Modern Art

■ Førende internationalt museum for moderne kunst, beliggende i Nordsjælland. Er Danmarks bedst besøgte kunstmuseum og tiltrækker gæster og kunstnere fra hele verden.

■ Museet byder hvert år på 6-10 udstillinger og rummer derudover en fornem kunstsamling, der er blandt de største i Skandinavien.

■ Dertil kommer en række kulturelle aktiviteter og arrangementer året rundt – bl.a. klassiske koncerter, litteraturfestival og filmproduktion på Louisiana Channel.

■ Louisiana modtager støtte fra en lang række fonde i Danmark, herunder A.P. Møller Fonden, C.L. Davids Fond og Samling, Realdania, Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden. Læs mere på www.louisiana.dk

Fakta: Augustinus Fonden

■ Augustinus Fonden er en erhvervsdrivende fond stiftet i 1942 af tobaksfabrikant Ludvig Augustinus.

■ Fonden har to overordnede formål. Det ene er at virke for almenvelgørende, humane, kunstneriske og lignende formål. Det andet er ejerskab af Chr. Augustinus Fabrikkers Aktieselskab samt en række datterselskaber og associerede selskaber.

■ Fonden yder støtte til almennyttige formål med særligt fokus på kulturformidling.

■ Fonden foretog i 2015 uddelinger svarende til en samlet værdi af 211 mio. kr. fordelt på projekter inden for kunst, kultur, viden, uddannelse og sociale initiativer. Læs mere på www.augustinusfonden.dk

har haft evnen til at gøre ting relevante for folk. Men samtidig er det en afbalanceret folkelighed, hvor vi ikke vil tvinge alle mennesker til at gå på museum, men hvor vi arbejder meget med at være i øjenhøjde med vores brugere,” siger han.

Et vigtigt anliggendeI Augustinus Fonden glæder adm. direktør Tommy Pedersen sig over de flotte resultater, som Louisia-na har opnået gennem årene – både kunstnerisk og i forhold til den popularitet, der omgiver museet. Det er dog det kunstneriske, der er i højsædet for den klassiske kulturfond, som blev oprettet i 1942 på initiativ af tobaksfabrikant Ludvig Augustinus.

”Vi kan jo generelt godt lide kvalitet, og det er der i allerhøjeste grad tale om med Louisiana, der jo har en unik international klasse og en fokuseret kunst-nerisk profil,” siger Tommy Pedersen som vurderer, at Augustinus Fonden gennem årene og helt tilbage fra den første donation i 1958 har placeret mere end 200 mio. kr. i det nordsjællandske museum.

”Og det har været og er en glæde at være med til at understøtte den succes. Både i forhold til konkre-te nyerhvervelser og i forhold til helt nødvendige renoveringer af museets smukke rammer, der var med til at gøre det muligt at kunne udstille værker fra andre museer sikkert,” siger Tommy Pedersen.

Augustinus Fonden har en erklæret strategi om at støtte netop institutioner, der har ”national betydning, et højt kvalitetsniveau og et fokuseret mål”. Det lever Louisiana, ifølge Tommy Pedersen, i højeste grad op til.

Og Poul Erik Tøjner har da heller ikke planer om at skære ned på visionerne. Allerede nu er programmet for 2017 således ved at være klar, og også her lover museumsdirektøren nye kunstneri-ske indblik i menneskelivet fra både den danske og verdens kunstelite. Samtidig lover han, at det også bliver sjovt for de mange hundrede tusinde gæster, der lægger vejen forbi.

”Regel nummer ét er, at det skal være interes-sant. Regel nummer to er, at det er interessant, fordi det også er interessant for nogle andre. Det er hele den tanke, Louisiana er bygget på. Det hand-ler om trangen til at dele – det gjorde det i øvrigt også for Knud W. Jensen – og det er noget, der stik-ker langt dybere end umiddelbare publikumstal og omsætning,” siger Poul Erik Tøjner. ■

FOTO: JENS FREDERIKSEN CREDIT: LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART

Til toppen

22 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: VELUX FONDEN

olen skinner, og det er på mange måder en smuk septemberdag i København, da kølebilen fra fødevareBanken triller ind

til kantstenen foran værestedet Reden på Vester­bro. Her kommer en del af byens prostituerede for at overnatte og få noget at spise efter en lang dag på gaden. Her om formiddagen er der ganske stille, da fødevareBankens frivillige banker på døren. Det er socialrådgiver Vickie Bak Laursen, der smilende tager imod og følger med ud til bilen. Her får hun udleveret en håndfuld store kasser med bl.a. hak­ket kød, sødmælk, brød, frugt og ost.

”Vi får mad fra fødevareBanken to gange om ugen, og så improviserer vores økonoma ud fra råvarerne. Det gør en verden til forskel, at vi kan tilbyde vores kvinder et godt, varmt måltid mad kl. 18 hver dag, for de har en hård hverdag, hvor de sjældent har tid eller overskud til at tænke på sund mad til sig selv. De er især glade for god, gammel­dags dansk mad, så det laver vi, så tit vi kan,” siger Vickie Bak Laursen.

Frivilligt arbejde giver meningVi er denne torsdag taget med fødevareBanken på en af dens daglige uddelingsture. Som altid om tors­dagen er det Karen Marie Aabye og Erik Berg, der kører rundt med maden til de københavnske her­berger, væresteder og kvindecentre. De har kendt

hinanden igennem 30 år, og da Erik for halvandet år siden blev pensioneret som økonomidirektør i COOP, startede han som frivillig i fødevareBanken.

”Jeg havde fået en brochure fra fødevareBanken for nogle år siden, og den havde gemt sig i en skuffe. Da jeg blev pensionist, fandt jeg den frem og hen­vendte mig,” siger Erik Berg, der er fast i chauffør­sædet, mens Karen Marie Aabye agerer navigatør.

”Erik fortalte begejstret om organisationen, så da jeg selv blev pensioneret for et halvt år siden, meldte jeg mig også. Jeg føler, at jeg har levet et liv med overskud, og nu vil jeg gerne give noget videre til andre, der ikke har samme overskud i deres liv,” siger Karen Marie Aabye, der oprindeligt er ud­dannet sygeplejerske, men har arbejdet mange år i lægemiddelbranchen. Ud over at navigere på ru­ten, er hendes opgave også at sørge for, at samtlige varer scannes – både når de kommer ind i bilen, og når de udleveres. På den måde er kæden sikret, og man ved altid præcis, hvor de forskellige varer er.

Kommer madspild til livsEfter besøget hos Reden kører vi videre på ruten. Dagen startede kl. 8.30 i Nordvest, hvor fødevare­Bankens lager ligger. Her er både kølerum med frugt og grønt, fersk kød, pålæg og mejeriprodukter samt et stort område med kolonial. Her står bl.a. en del paller med cornflakes, hvor pakkerne er trykket

Madspild bliver til

Når fødevareBanken kører mad rundt til væresteder og herberger, får en række af samfundets udsatte muligheden for at få en bedre portion mad i en hård hverdag. Og da fødevarerne er indsamlede overskudsvarer fra engros- og detailhandlen, er man samtidig med til at minimere samfundets madspild.

s

madglæde

WWW

CXO MAGASINET / 23

FOTO

S: NIKO

LAI LIN

ARES / SC

AN

PIX

Det gør en verden til forskel, at vi kan tilbyde

vores kvinder et godt, varmt måltid mad kl. 18 hver dag.Vickie Bak Laursen, socialrådgiver,Værestedet Reden

“

Karen Marie Aabye og Erik Berg har kendt hinanden i 30 år. De er begge pensionister og bruger nu noget af deres fritid som frivillige hjælpere hos fødevare Banken.

Til toppen

Til toppen

24 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: VELUX FONDEN

en anelse. En palle med slik, hvor datomærkningen er blevet trykt forkert. En palle med tomatsuppe, der ’kun’ kan holde sig i et halvt år endnu, og derfor ikke er interessant for supermarkederne at købe af producenten. I kølerummet står bl.a. overskuds­mad fra DHL­stafetten i København samt indhol­det af en hel køledisk fra et supermarked, hvor der skulle slukkes for strømmen en halv dag, og der var ikke noget sted at gøre af maden imens. Alt sam­men er god og frisk mad, der intet fejler, men som normalt ville være blevet smidt ud i situationer som disse – sendt til forbrændingen, simpelthen. Nu har fødevareBanken lavet aftaler med en række pro­ducenter og supermarkeder om at afhente maden i stedet, så den kan komme udsatte til gavn.

”fødevareBanken blev grundlagt i 2008 som en non-profit-organisation, der bekæmper mad­spild og madfattigdom i Danmark. Slutbrugerne er socialt udsatte, der ikke selv kan sørge for at få god mad. Det kan være alt fra misbrugere og pro­stituerede til hjemløse og folk, der falder uden for systemet. Vi hjælper med at minimere madspild ved at være bindeleddet mellem fødevarevirksom­hederne og de sociale organisationer, og når samlet set ud til mere end 5.000 brugere hver eneste dag,” siger organisationens direktør, Karen­Inger Thor­sen, der selv har været med i mere end to år.

Et godt måltid åbner for dialogVi fortsætter køreturen igennem de københavnske gader og når frem til Café Klare ved Enghave Plads,

hvor vi bliver modtaget af den daglige leder, Ayfer Baykal. Hun lægger ikke skjul på, at leveringerne to gange ugentligt er af vital betydning for caféen.

”Café Klare er en natcafé for udsatte kvinder, der ikke har andre steder at overnatte. Det kan være alt fra en enkelt nat og helt op til seks måneder. Vi får godt en tredjedel af vores mad fra fødevareBanken og supplerer op ud fra, hvad vi får. Leverancerne gør det muligt for os at servere sund mad af gode råva­rer for vores kvinder. Når man har været på gaden en hel dag, betyder det meget at få et varmt måltid mad. Vi åbner kl. 19, og så tænder vi stearinlys og hygger om kvinderne. Kl. 20 serverer vi aftensmad, og maden og den hyggelige atmosfære får samtalen i gang rundt om bordet,” siger Ayfer Baykal, mens hun lægger de mange varer op på et rullebord og prøver at få et overblik.

”Det kunne godt ligne, at vi skal have boller i karry i aften. Og lørdagsslikket her bliver meget po­pulært i weekenden.”

Hjulpet på vej af VELUX FONDENI starten var fødevareBankens arbejde noget mindre struktureret end i dag. Man fik en portion opstarts­penge fra Socialministeriet og søgte siden fonde til at få organisationen til at løbe rundt. Da man fik en stor bevilling fra VELUX FONDEN, tog tingene dog virkelig fart. I perioden 2013­2017 lyder bevillingen på 22,7 mio. kr., og dén støtte kan næppe overvurde­res, mener direktør Karen­Inger Thorsen: ”Man kan sige, at midlerne fra VELUX FONDEN betyder, at vi

Tankevækkende madspild i Danmark. Der smides hvert år ca. 700.000 ton spiselige fødevarer ud i Danmark.

Ayfer Baykal (t.h.) er daglig leder af Café Klare ved Enghave, hvor udsatte kvinder kan få et sted at sove – og noget godt at spise.

Ayfer Baykal (t.v.) lægger ikke skjul på, at de to ugent-lige leveringer fra fødevareBanken er vital for de udsatte kvinder, der kommer på Café Klare.

Til toppen

CXO MAGASINET / 25

Fakta: fødevareBanken ■ fødevareBanken er en non-profit-organisation,

der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark.

■ fødevareBanken blev grundlagt i 2008, bl.a. med et tilskud fra Socialministeriet, og siden har man bl.a. overlevet og ekspanderet via en stor bevilling fra VELUX FONDEN på 22,7 mio. kr. i perioden 2013-2017.

■ Nu dækker man hele Sjælland og Østjylland og leverer mad til bl.a. herberger, varmestuer, væresteder, børnehjem, asylcentre samt kvinde- og mandekrisecentre. Man satser på at udvide det geografiske område i takt med, at man får flere donorer og samarbejdspartnere. Læs mere på www.foedevarebanken.dk

Fakta: VELUX FONDEN ■ VELUX FONDEN er en almennyttig fond,

der blev stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen – manden bag VELUX ovenlysvinduet.

■ VELUX FONDEN støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål for at fremme et videnbaseret, oplyst, rummeligt, inkluderende og bæredygtigt samfund.

■ VELUX FONDEN foretog i 2015 uddelinger svarende til en værdi af 221 mio. kr. Læs mere på www.veluxfoundations.dk

har kunnet systematisere processerne, ligesom vi har etableret kølerum og fået flere biler. Lige nu flyt­ter vi mere end to ton om dagen, og vi kan håndtere fødevaresikkerhed i stor skala. Så når fx Arla ringer og har 15 ton ost i overskud, er vi reelt set de eneste, der kan aftage det.”

For modtagersteder som Reden og Café Klare koster det 10.000 kr. om året i gebyr at være med i ordningen, og det gør det, fordi fødevareBanken på længere sigt skal kunne drive sig selv, dels fordi modtagerne også skal føle en forpligtelse over for samarbejdet. For 10.000 kr. får man leveret mad én gang om ugen, og gennemsnitligt indeholder en le­vering mad for mellem 2.000 og 3.000 kr.

Giver mening hele vejen rundtNår VELUX FONDEN støtter fødevareBanken med så stort et beløb, er det, fordi man vurderer, at or­ganisationen rummer så mange gode aspekter, for­klarer fondens direktør, Ane Hendriksen.

”Vi har en rettesnor i fundatsen om, at vi skal støtte sociale opgaver. Det har vi defineret som de mest udsatte – de borgere, der lever på kanten af samfundet. fødevareBanken er baseret på en vir­kelig god idé, hvor man både kan sætte ind over for føde varespild og hjælpe nogle af samfundets udsat­te. Og derudover påskønner vi også den frivillighed, der ligger i organisationen. Almindeligvis er det typisk kvinder, der melder sig til frivilligt arbejde, men netop her har man flere mænd end kvinder, an­tageligt fordi der er meget konkret og fysisk arbejde. De frivillige mænd og kvinder kommer også til at fungere som en slags mentorer for nogle af de yngre personer, der er i fleksjob i organisationen. Så der er mange aspekter omkring fødevareBanken, som bidrager til værdiskabelse, både på det økonomiske og på det medmenneskelige plan. Det er meget ty­deligt, at vi støtter noget, der skaber en stor værdi på mange parametre,” siger Ane Hendriksen.

Tilbage i kølebilen er det blevet tid til at køre mod Frederiksberg, hvor et herberg for mænd er næste stop. Journalisten og fotografen stiger dog af her, og lader Karen Marie og Erik få ro til resten af arbejdsdagen, der for deres vedkommende slut­ter omkring kl. 13.30. Da vil bilen være tømt, og de kan returnere til fødevareBankens lager, hvor an­dre vil tage over og hente nye fødevarer, så de er klar til næste morgens tur. ■

FOTOS: NIKOLAI LINARES / SCANPIX

Til toppen

Fakta: A.P. Møller Fonden – Folkeskoledonation

■ A.P. Møller Fonden uddelte de første projektbevillinger i 2014, hvor 200-året for undervisningspligten i Danmark blev markeret. De støttede projekter fokuserer på kompetenceudvikling inden for et bredt spektrum af folkeskolens faglige og pædagogiske områder. Det kendetegner projekterne, at de udspringer af skolernes behov og har som mål at styrke undervisningens kvalitet.

26 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: A.P. Møller Fonden

i takt med at verden bliver mere og mere globaliseret, stiger behovet for skarpe kommunikations- og sprogkundskaber, ligesom forståelsen for andre kulturer

også kommer til at spille en markant større rolle i de kommende år. Derfor har det stor betydning, at der med folkeskolereformen allerede kommer engelsk på skemaet fra 1. klasse samt tysk eller fransk fra 5. klasse. Men det positive tiltag bliver i højere grad en succes, hvis lærerne i folkeskolen har de rette værktøjer og en gennemtænkt tilgang til, hvordan de skal undervise de mindste elever.

”Det er vigtigt at sætte ind tidligt, så børnene bliver gode til sprog og får en mere international start på livet, men der er hidtil ikke forsket i, hvor-dan man lærer helt små børn et nyt sprog. Med pro-jektet ’Tidligere Sprogstart’ forsker vi i, hvordan vi kan give lærerne de rette pædagogiske værktøjer, ligesom vi arbejder på at skabe undervisnings-materialer, både i form af lærebøger og digitale løsninger, der bidrager til en højere kvalitet i un-dervisningen,” forklarer Jens Erik Mogensen, pro-dekan for uddannelse ved Det Humanistiske Fakul-tet på Københavns Universitet samt formand for Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i Folkeskolen.

Sproget er vejen til fremtidenProjekt ’Tidligere Sprogstart’, der er et samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, UCC og Metropol, har allerede igang-sat pilotprojekter og udviklingsprojekter, som på længere sigt skal danne grundlag for læremidler

En international start på livetMed folkeskolereformen er der engelsk på skemaet fra 1. klasse, og det stiller nye krav til, hvordan lærerne griber undervisningen an.

Fakta: Tidligere Sprogstart ■ Københavns Universitet og professionshøjskolerne

Metropol og UCC har modtaget 12.350.000 kroner fra A.P. Møller Fonden til ’Tidligere Sprogstart’. Projektet testes p.t. på 20 sproglærere fra fem skoler i Københavns Kommune i tæt samarbejde med Danmarks Lærerforening og skal på længere sigt udbredes til hele landet i form af efteruddannelseskurser, undervisningsmateriale og pædagogiske værktøjer.

FOTO: SØREN BIDSTRUP

WWW

Til toppen

CXO MAGASINET / 27

og efteruddannelsestilbud, der skal tilbydes alle skoler. Foruden et fokus på sprogundervisningen til dansksprogede elever tager projektet også ud-gangspunkt i tosprogede børn.

”Der er et tæt samarbejde mellem de tre parter samt Københavns Kommune, hvorfra skoler og læ-rere deltager i udviklingen af projektet. Det særlige er, at forskningen sker i et ligeværdigt samarbejde,

FOTO: SØREN BIDSTRUP

hvor hver uddannelsesinstitution bidrager med sin unikke viden, ligesom vi også er i tæt dialog med lærerforeningen, så vi sikrer, at der er sammenhæng mellem forskning og praksis. Gennem sproget lærer vi noget om de kulturer, vi skal besøge, samarbejde med, handle med og leve side om side med, og der-for er det vigtigt, at vi griber sprogundervisningen rigtigt an fra start,” afslutter Jens Erik Mogensen. ■

28 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Hempel Fonden

Nyt kollegium giver DTU et mere

internationalt skær

Til toppen

WWW

Til toppen

CXO MAGASINET / 29

t splinternyt kollegieværelse på 19 kvm. med eget bad. Møbleret. Adgang til læk­kert fælleskøkken og hyggelig studie­

lounge. Forventet pris: godt 3.000 kr. om måneden. Lyder det som en drøm af en boligannonce, så

er det dog ganske vist. For Hempel Kollegiet med sådanne 200 værelser er lige nu under opførelse i smukke, grønne omgivelser midt på campus DTU i Lundtofte . Det er muliggjort af en stor donation fra Hempel Fonden, som i anledning af Hempel Kon­cernens 100-års jubilæum skulle finde et formål at yde et ekstraordinært stort beløb til. Og her faldt valget på unge tekniske studerende fra Danmark og fra udlandet.

”Det er utrolig vigtigt at have en god base, mens man studerer. Det gør ganske enkelt uddannelses­forløbet bedre. Samtidig er det vigtigt, at de unge lærer at begå sig i en global verden. Derfor er tan­ken at bygge et internationalt kollegium med et pulserende liv, hvor de unge kan lære af hinanden og nå frem til at kombinere det bedste fra mange verdener,” siger advokat Richard Sand, formand for Hempel Fonden siden 2010.

DTU og Hempel har i alle årene været naboer til hinanden på sletten i Lundtofte. Og Hempel Fonden har også en historie med det tekniske uni­versitet, idet fonden gennem mange år har støttet forskellige projekter her. Bl.a. har man i over ti år støttet Institut for Kemiteknik med jævnlige bevil­linger, fordi man gerne vil fremme miljøvenlige teknologier, som er kernen i megen forskning her.

Relationen har naturligt ledt til jævnlige møder mellem Hempel Fondens formand, Richard Sand,

internationalt skær

e

Samspillet mellem det sociale og læringsprocesser er en af tankerne bag opførelsen af et nyt kollegium på DTU. En anden er at være med til at gøde et internationalt studiemiljø i en stadig mere global verden. Kollegiet er finansieret af den hidtil største enkeltdonation fra Hempel Fonden.

Til toppen

30 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Hempel Fonden

Fakta: Hempel Kollegiet ■ Bygherre: H-Kollegie Fonden

■ Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen

■ Arkitekt: JJW Arkitekter

■ Ingeniør: Bascon

■ Areal: 7.400 m2

■ 200 værelser

Fakta: Hempel Fonden ■ Hempel Fonden er en erhvervsdrivende fond

stiftet i 1948 af Jørgen Christian Hempel. Fonden er eneaktionær i Hempel Koncernen.

■ Fondens primære formål er at sikre og underbygge det økonomiske grundlag for Hempel Koncernen. Det sekundære formål er at støtte kulturelle, sociale, humanitære, videnskabelige og kunstneriske formål, med særlig fokus på uddannelse af børn i nød. Desuden at forske i miljømæssigt bæredygtige teknologier inden for overfladebeskyttelse.

■ Fonden foretog i 2015 uddelinger svarende til en samlet værdi af 57 mio. kr. I 2014 lød uddelingerne på 181 mio. kr.

■ Største enkeltdonation lyder på 130 mio. kr. til etablering af Hempel Kollegiet.

Læs mere på www.hempelfonden.dk

og DTU’s universitetsdirektør, Claus Nielsen. Og det var under et af disse møder, at de to fostrede idéen om et internationalt kollegium, der skulle blive omdrejningspunktet for mødet mellem dan­ske og udenlandske studerende. I dag er der på DTU ca. 1.000 kollegieværelser. Men med 11.000 studerende rækker det ikke langt. Og det giver ikke mindst problemer for studerende fra andre lande. En tredjedel af universitetets 3.300 kandidatstude­rende er således fra udlandet.

”Det har længe naget mig, at vi ikke har kunnet tilbyde kollegieværelser nok til vores studerende. Særligt de udenlandske studerende. For det at kun­ne anvise boliger til udlændinge er en forudsæt­ning for, at vi kan få vores danske studerende ud til de bedste læringsmiljøer i verden. Det stiller krav begge veje,” siger Claus Nielsen.

Her er kælet for alle detaljerMens vi går rundt og taler mellem byggearbejdere og betonelementer og meget mere – iført sikkerheds­hjelme og ­sko samt skrigorange veste – er det tyde­ligt, at der her er tale om et projekt, som alle parter har lagt utrolig stor energi i og kælet ekstra for.

”Her er ikke sprunget over, hvor gærdet er la­vest. Og vi har løbende været nede i alle detaljer for at optimere det, så det passer som hånd i handske til formålet, området osv.,” siger Richard Sand.

Hempel Kollegiet er ikke bare endnu et studie­miljø, men et kollegium, hvor både sjæl og karakter er indlejret i alle detaljer.

En væsentlig idé bag det nye kollegiums arki­tektur er, at fællesskabet mellem de studerende skal blomstre. Derfor er der ikke alene fælles køk­kener, men også en fælles studielounge, så ingen behøver at sidde alene på sit værelse og læse.

Samtidig understøtter opførelsen af kollegiet DTU’s vision om en levende campus, der aldrig lukker, men pulserer 24/7. En vision, der hænger sammen med kendt viden om, at indlæring styr­kes, når de unge indgår i et studenter­ og campus­fællesskab. Heraf følger, at det er praktisk at bo tæt på undervisningslokalerne. Derfor er Claus Nielsen også ked af, at der ikke er opført flere kollegier – samtidig med at antallet af studerende er steget markant.

”Andre steder, både i Danmark og i udlandet, kan man godt finde ud af at give de studerende

Formand for Hempel Fonden Richard Sand (tv.) og direktør for DTU Claus Nielsen glæder sig til at give de studerende et nyt kollegium.

Til toppen

CXO MAGASINET / 31

boliggaranti. Bare ikke i hovedstadsområdet. Men hvis man siger, at uddannelse er vigtigt, og man gerne vil have de studerende, burde man fra of­fentlig side gøre mere for at tiltrække dem,” påpe­ger Claus Nielsen.

Men når det offentlige tilsyneladende priorite­rer anderledes, glæder han sig over, at der er noget, der hedder almennyttige fonde. Således er alle DTU’s kollegier opført af sådanne fonde. Også Ri­chard Sand synes, at det kan være svært at forstå, at der ikke er blevet bygget et offentligt kollegium i tilknytning til DTU i snart et kvart århundrede.

”Det er jo helt uforståeligt, når man tænker på, at DTU er et af verdens førende tekniske uni­versiteter. Man kan godt undre sig over, at staten eller kommunen ikke har gjort mere for at sikre boliger til de unge. Men når det er sagt, så har vi jo heldigvis i Danmark en tradition for, at de al­mennyttige fonde træder til her. Og det vil vi også gerne,” siger han.

Stigende pres på fondeneRichard Sand mærker også, at de almennyttige fondes betydning er steget i forhold til at holde hån­den under en masse samfundsgavnlige aktiviteter. Det sker i takt med, at bevillingerne fra det offent­lige skrumper. Fx til Det Kongelige Teater, der som så mange andre i stigende grad bliver afhængig af velvillige fonde. P­huset under Kvæsthusmolen, gangbroen over inderhavnen, BLOX og Operaen er andre eksempler, hvor fonde er trådt til i mangel på offentlig finansiering.

”Hver gang vi holder møder i legatudvalget – og det gør vi ca. fire gange om året – sidder vi typisk med over 200 rigtig gode ansøgninger. Så udvæl­gelsesprocessen er meget omfattende. Og der foku­seres fra legatudvalgets og bestyrelsens side meget på at udpege dem, der ligger tættest på Hempel Fondens DNA,” påpeger han.

Et blik på fondens donationer tyder på, at uddan­nelse fylder godt i dette DNA. Og det gør det, fordi et af fondens mantraer længe har været: ”skal ver­den reddes, skal det være af børnene og de unge,” som Richard Sand siger og på denne måde forkla­rer, hvorfor det bl.a. er uddannelsesrelaterede pro­jekter, man har kastet sin kærlighed på.

Under turen rundt på byggepladsen fortæller byggelederen om projektet, som både for ham og kollegerne er i særklasse dejligt at være med til. Også med tanke på, hvilken oplevelse det bliver for de studerende, der kommer til at bo her. Det bliver et helt specielt og rigtig fedt miljø, som han siger.

Byggeriet forløber efter planen. Og når det nye studieår starter næste sommer, vil de unge beboere fra nær og fjern være på plads i de 200 kollegievæ­relser.

Om der bliver plads i Hempel Fondens budget til flere kollegiebyggerier sammen med DTU, er et åbent spørgsmål. At behovet er der, tvivler ingen på. Pladsen på DTU’s grund er dog opbrugt.

Men set med Claus Nielsens øjne burde der være muligheder i at skabe noget sammen med fx Lyngby­Taarbæk Kommune, som har gode bygge­grunde til flere kollegier.

En letbane fra Lyngby Station til campus er undervejs. Og med den kommer en god mulighed for at integrere den store DTU­campus mere med byen, skabe et pulserende studenterliv i midtbyen og få det hele til at spille bedre sammen.

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med DTU og håber, at DTU fremover kan drage kommunen mere med ind i samarbejdet,” siger Richard Sand.

Hempel Kollegiet står klar til indflytning før studiestart i efteråret 2017. Og skulle nogen nu have fået gode idéer, kan vi da slutte med at for­tælle, at alle henvendelser skal ske til Polyteknisk KollegieSelskab. ■

Andre steder, både i Danmark og i udlandet, kan man godt finde ud af at give de studerende

bolig garanti. Bare ikke i hovedstadsområdet.Claus Nielsen, universitetsdirektør, DTU“

Til toppen

32 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Lundbeckfonden

re små udtørrede blodprøver på et filter-papir. Et sådant findes der for hver eneste dansker, født siden 1982, og de mange prø-

ver befinder sig ved minus 20 grader i et aflåst loka-le hos Statens Serum Institut. Hvert af dem er kilde til enorm viden om menneskets DNA. Denne viden benytter forskere lige nu til at finde frem til, hvor-for nogle mennesker udvikler psykiske sygdomme.

Lundbeckfonden fostrede for nogle år siden idé-en om at skabe et projekt, der kunne gøre en forskel for dansk psykiatrisk klinisk forskning. Det førte til, at man bragte fem førende forskere sammen på tværs af København og Aarhus. Og således blev det store studie iPSYCH født. I 2012 donerede Lund-beckfonden 121 mio. kr. til projektet – det største beløb nogensinde givet til psykiatrisk forskning. Si-den har projektet modtaget yderligere 120 mio. kr., og der er mulighed for at supplere med yderligere en treårig bevilling.

”Vi er i gang med verdens største studie af årsa-ger til psykisk sygdom. Det kan få kolossal betyd-

ning og komme til at betyde et para-digmeskift i behandlingen af psykisk syge i hele verden,” siger overlæge og professor Merete Nordentoft, der er en af projektets forsk-ningsledere.

Studiet er døbt iPSYCH, som står for Initiativ for Inte-greret Psykiatrisk Forskning. Det har nu kørt i fire år og foregår på højt internationalt niveau med deltagelse af ca. 150 forskere – de fleste baseret i Aarhus og i København, men flere også i udlandet, bl.a. på Harvard University.

En samfunds mæssig opgavePsykiske sygdomme topper alle lister over, hvad syg-dom generelt koster det danske samfund. Angst tegner sig for flest ny-tilkendelser af førtids-pension og de største omkostninger til tabt produktion, mens skizo-freni er årsag til de største udgifter til behandling og pleje. Dette er også en del af baggrund­en for støtten fra Lundbeckfonden. Men først og fremmest handler det om at skabe en bedre tilværelse for mennesker, som lider af psykiatriske sygdomme.

”Jeg håber, at studiet vil medføre, at

Behandlingen af psykisk syge er en af samfundets store udfordringer. Bl.a. fordi man ikke kender årsagerne til psykisk sygdom. Men takket være en rekordstor bevilling fra Lundbeck-fonden er forskere i fuld gang med at granske disse årsager. Ambitionen er at nå frem til bedre behandlinger, målrettet den enkelte.

t

Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

WWW

Til toppen

CXO MAGASINET / 33

mange mennesker, både patienter og deres pårø-rende, kan få et bedre liv. For i og med at det giver bedre mulighed for at kunne forstå, hvilke genetiske og biologi-ske mekanismer der er med til at udløse psykisk sygdom, bli-ver det nemmere at finde frem til de rette behandlinger. Og det

har vi et stort behov for,” siger Lene Skole,

adm. direktør, Lundbeck-fonden.

I Landsforeningen for psy-kisk sundhed, SIND, er man

i daglig kontakt med masser af psykisk syge danskere og deres fa-

milier og kender kun alt for godt kon-sekvenserne af, at det i dag er vanskeligt

at behandle de syge ordentligt. Derfor følg­er man spændt iPSYCH­ projektet og ser frem

til den dag, hvor man kan forklare årsagen til psykiatriske lidelser.

”Det er et spændende projekt, fordi vi jo er meget optagede af dette med at bruge den viden, der samles ind i forskellige sammenhænge, til at forbedre den medicinske behandling og gøre den

mere personlig,” siger formand og daglig leder i SIND, Knud Kristensen.

Verdens øjne hviler på osForskningsaktiviteterne i iPSYCH kort-

lægger alle faktorer, som spiller en

ILLUSTRATIO

N: M

AI-BRITT BERN

T JENSEN

34 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Lundbeckfonden

rolle for psykiske sygdomme. Foruden store klini-ske projekter, som følger patienterne over en lang årrække, fokuseres der på de genetiske faktorer, miljøfaktorer og samspillet mellem disse.

Projektets vigtigste produkt de første fire år er opbygningen af verdens største datasæt til studie af disse spørgsmål. Det har kunnet lade sig gøre via den danske Neonatale Screenings Biobank, der blev oprettet i 1982, og som rummer blodprøver fra alle danskere, født siden da. Ud over i Danmark fin-des en sådan biobank kun få steder. Men det er kun herhjemme, at forskere har lov til at bruge data. Og det er helt anonymiseret, så forskerne ikke kender identiteten på de personer, der er blevet analyseret.

Opbygningen af det omfattende datasæt er i sig selv et bemærkelsesværdigt resultat, som har fået forskere fra alle verdenshjørner til at vende øjnene mod Danmark. For på den måde er det lykkedes at lave genetiske analyser af 90.000 danskere, svarende til en fordobling af antallet af cases i verden, som kan bruges forskningsmæssigt til bedre at forstå, hvad der kan udløse psykisk sygdom. Og det betyder, ifølge Merete Norden-toft, at man for første gang vil kunne konkludere på genetikkens betydning for udvikling af visse psykiske sygdomme.

Gode kliniske resultateriPSYCH består af flere sideløbende projekter. Pa-rallelt med dataindsamlingen er der en række kli-niske studier i gang, som ledes af bl.a. Merete Nor-

dentoft. Her bliver en gruppe på 522 børn og deres nærmeste familie fulgt fra 7­årsalderen, og de skal følges flere gange senere i deres liv.

Håb om tidlig indgribenFormålet er at finde ud af, om psykisk sygdom al-lerede kan være undervejs, mens børnene er små. Også her har studiet vist resultater. Således viser det sig, at børn af forældre med psykisk sygdom har ringere motorisk funktion og dårligere kognitiv funktion. Flere af dem har også børne psykiatriske diagnoser. Disse resultater giver håb for, at man kan gribe ind tidligt og måske forhindre, at sygdomme-ne udvikler sig alvorligt, mener Nordentoft, som ser enorme perspektiver i studiet.

”Nogle af de store psykiatriske sygdomme er formentlig sammensat af flere forskellige grund-sygdomme med hver sin årsag. Og hvis vi kan iden-tificere nogle af disse årsagsforhold og måske gøre noget ved dem mere specifikt, er der håb for behand-linger, skræddersyet til den enkelte på baggrund af genetisk profil, miljø og kliniske symp tomer – frem for som i dag, hvor alle med den samme diagnose stort set får den samme behandling,” siger hun.

Måske giver det også bedre muligheder for at forebygge, mener hun. Fx hvis man finder ud af, at en del af årsagen er infektioner eller betændelses-lignende mekanismer. Så vil man kunne angribe sygdommene på en anden måde – sådan som det skete for år tilbage, hvor hver tredje patient på psy-kiatriske afdelinger var indlagt pga. sindssygdom

Vi er i gang med verdens største studie af årsager til psykisk

sygdom. Det kan få kolossal betydning og komme til at betyde et paradigme­skift i behandlingen af psykisk syge i hele verden. Merete Nordentoft, professor, iPSYCH

“Til toppen

Til toppen

CXO MAGASINET / 35

og med syfilis i 3. stadium. Men da man fik mu-lighed for at behandle med penicillin, kunne syg-domsforløbet forhindres.

”Så oplagt et resultat får vi næppe igen. Men kunne vi bare finde fem­seks procent, hvor man kunne angribe sygdommen fra en anden vinkel, ville vi nå langt,” siger hun.

Fint med private midlerMerete Nordentoft har det fint med, at det er pri-vate penge, der finansierer hendes forskning.

”Der er jo ingen andre, der giver mig så mange penge. Og så længe de ikke beder mig om at af-prøve deres nyeste produkt eller presser mig på anden vis, er det ok med mig. Det er jo et betyde-ligt samfundsansvar, fondene er med til at løfte. Uden dem ville megen forskning ikke se dagens lys,” siger hun og konstaterer, at der i de statslige budgetter er barberet 1,4 milliarder forsknings-kroner væk pr. år.

Var hendes afdeling kun offentligt finansieret, ville der være 20 medarbejdere og ikke 60 som nu. Man kunne derfor fristes til at sige, at fondene lap-per huller. Men sådan ser Lene Skole ikke på det.

”Jeg ser det sådan, at vores politikere har et ansvar for at sørge for offentlig forskning på et ni-veau, som de anser for ret og rimeligt. Herudover har private fonde mulighed for, på enkelte områ-der, at yde støtte, som disse områder ellers ikke ville have fået. Det er kun godt, at fondene har mulighed for at støtte fremragende forskere, hvis forskning bidrager til, at vi i Danmark bliver bedre på et område, der passer med fondens hovedfokus – som for vores vedkommende er hjernesundhed. Men hvis man begynder at blande offentlige og pri-vate midler sammen og sige, at private fonde skal dække, hvor det offentlige ikke gør, så forsvinder idéen med det hele,” siger hun.

I SIND mener man principielt, at al forskning bør være offentligt finansieret, så man undgår mistanken om, at det er medicinalindustrien, der styrer det hele. Men den mulighed eksisterer bare ikke, konstaterer Knud Kristensen: ”Vi mener ikke, at fondsfinansiering er det rette fremadrettet, men vi har ikke råd til at være kostbare. Slet ikke på vores område, som i forvejen aldrig har været højt prioriteret i den offentlige forskning. Vi ville være virkelig ilde stedt uden fondene,” siger han. ■

Fakta om iPSYCH: ■ Projektet fik i 2012 den hidtil største donation

til forskning i psykisk sygdom: 121 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Yderligere 120 mio. kr. blev bevilget af fonden i 2015. Og der er mulighed for, at endnu en portion udløses i 2018.

■ Projektets officielle navn er ’Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning", forkortet iPSYCH. Det foregår på tværs af institutioner, konkret på Aarhus Universitet, Københavns Universitet, i Region Midtjylland, Region Hovedstaden og på Statens Serum Institut.

■ Projektet ser primært på fem sindslidelser: skizofreni, manio-depressivitet, depression, autisme og ADHD.

■ Projektgruppen består af: Professor Preben Bo Mortensen (Aarhus Universitet), professor Thomas Werge (Region Hovedstadens Psykiatri), professor Merete Nordentoft (Region Hovedstadens Psykiatri), professor Anders Børglum (Aarhus Universitetshospital), professor Ole Mors (Aarhus Universitetshospital), afdelingsleder David Hougaard (Statens Seruminstitut).

Fakta Lundbeckfonden ■ Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond

stiftet i 1954 af Grete Lundbeck, enke efter grundlæggeren af H. Lundbeck A/S.

■ Lundbeckfonden ejer kontrollerende aktieposter i H. Lundbeck A/S, ALK-Abellò A/S og Falck A/S. Fondens erhvervsaktiviteter består desuden af en portefølje på 20 life-science selskaber i Europa og USA, en portefølje af små biotek-selskaber baseret på dansk forskning samt intern forvaltning af en formue på ca. 14 mia. kr.

■ Fonden uddelte 442 mio. kr. i 2015 fortrinsvis til videnskabelige formål indenfor sundheds- og naturvidenskab samt undervisnings- og formidlingsaktiviteter.

■ Fonden uddeler desuden verdens største hjerneforskningspris, The Brain Prize, én gang om året. Læs mere på www.lundbeckfonden.com

36 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Novo Nordisk Fonden

Hvert år oplever tusinder af danske diabetes-patienter følelsesløshed, smerter eller amputationer på grund af neuropati. Alligevel savner lægerne basalt kendskab til den alvorlige følgesygdom. Nu kaster et danskledet forskningsprojekt med støtte fra Novo Nordisk Fonden nyt lys på emnet.

Dansk forskning kæmper mod føletab og amputationer

Professor i neurologi på

Aarhus Universitetshospital

Troels Staehelin Jensen står i

spidsen for International Diabetic

Neuropathy Consortium (IDNC).

Til toppen

WWW

CXO MAGASINET / 37

l ægefaglig konsulent i Diabetesforeningen, professor på Aarhus Universitet Torsten Lauritzen, husker særligt en af de mange neuropati-ramte patienter, han har set i sin

karriere: En mand, der havde levet fint med dia-betes i 20 år, og som en varm solskinsdag gennem mange timer arbejdede med at lægge tagpap på sit hus.

”Først da han kom ned fra taget efter endt ar-bejde, opdagede han, at han havde fået alvorlige tredjegradsforbrændinger,” fortæller Torsten Lau-ritzen.

Manden var ramt af den ene af de tre alvorlige følger af lidelsen neuropati, der rammer op mod 50 pct. af alle, der lider af type 2-diabetes: nem-lig følelses løshed. Andre alvorlige symptomer er ulide lig smerte og udfordringer med at ”mærke”, når blodsukkeret bliver lavt.

”Lidelsen ødelægger ganske enkelt nerverne, og det påvirker livskvaliteten negativt i høj grad,” fortæller Torsten Lauritzen.

Han forklarer, at mange patienter oplever, at verden føles som vat, andre oplever stikkende smerter, der beskrives ”som at gå barfodet på glas-skår”, mens andre igen helt mister følesansen. Der-for bliver de sårbare over for både fysiske skader som den uheldige tagdækker samt infektioner, der i værste fald medfører amputationer.

Det er således neuropati, der er skyld i, at man-ge diabetikere mister tæer og fødder, men samtidig er neuropati en af de mest underbelyste følgevirk-ninger af den ellers yderst udbredte og på verdens-plan folkesundhedstruende diabetes-form.

Stærkt invaliderendeDet fortæller professor i neurologi på Aarhus Uni-versitetshospital Troels Staehelin Jensen, der siden 2015 har stået i spidsen for International Diabetic Neuropathy Consortium (IDNC), der med en 60 mio. kr. stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden nu har sat sig for at kaste lys på den kendte og smerte-fulde, men for forskerne fortsat mystiske, lidelse.

”Neuropatien og smerterne, der ofte følger med, har været noget, som diabetikere har måttet leve med indtil nu. I modsætning til andre kendte følger af diabetes såsom nyresvigt og blodpropper, er det nemlig som udgangspunkt ikke noget, man dør af. Lidelsen kan dog være stærkt invaliderende, enten

pga. de voldsomme smerter, eller fordi patienterne helt mister følelsen. Det betyder, at mange får store betændte sår uden at opdage det. I sidste ende kan det føre til en amputation,” siger Troels Staehelin Jensen.

Han understreger, at den store fondsbevilling er afgørende for at give forskningsprojektet inter-national vægt og dermed øge sandsynligheden for klare resultater.

Formålet med forskningsprojektet beskriver professoren som todelt:

”Vi skal finde ud af, hvorfor nogle mennesker får denne lidelse, og hvorfor andre går fri. Hvornår det starter og hvordan. På den måde er det vigtigste per-spektiv fremtidig forebyggelse. Men derudover af-søger vi også, hvilke muligheder der er for at lindre lidelsen hos de personer, der er ramt,” siger Troels Staehelin Jensen. Og med tæt på en kvart million danskere – og milliarder af mennesker på verdens-plan – i risikogruppen, har projektet stort potentiale.

150.000 er i risikozonenDet er ikke kendt, præcist hvor mange menne-sker der oplever neuropati på grund af diabetes. Det skyldes, at sygdommen kommer snigende hos mange og først opdages, når skaden er sket. Men at der er mange – og at der er tale om en alvorlig lidelse for de ramte – er der ingen tvivl om.

”Cirka 300.000 danskere er ramt af type 2-dia-betes, og på længere sigt vurderes det, at op mod halvdelen risikerer at udvikle neuropati,” siger Troels Staehelin Jensen og forklarer, at en del af forskningen handler om at udvikle mere præcise rammer for at forudsige, hvordan

Vi skal finde ud af, hvorfor nogle

mennesker får denne lidelse, og hvorfor andre går fri. Hvornår det starter og hvordan.Troels Staehelin Jensen, director, IDNC

“

ILLUSTR

ATIO

N: TH

INKSTO

CK

Til toppen

Til toppen

38 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: Novo Nordisk Fonden

Fakta: International Diabetes Neuropathy Consortium – IDNC

■ Danskledet, internationalt forskningsprojekt, der kaster lys over neuropati (nerveskader) forbundet med type 2-diabetes.

■ Lidelsen rammer op mod halvdelen af alle patienter på verdensplan og medfører store smerter samt øget risiko for infektion og amputation.

■ Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fondens Challenge Program, hvor der årligt uddeles seks bevillinger på hver 60 mio. kr. Hver bevilling løber over seks år.

Læs mere på www.idnc.au.dk Fakta: Novo Nordisk Fonden

■ Novo Nordisk Fonden er en erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til 1923.

■ Fonden har to formål: Dels ejerskabet af virksomhederne i Novo Gruppen. Dels uddeling af midler til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

■ Novo Nordisk Fondens uddelinger går primært til at støtte forskning inden for biomedicin, bioteknologi, almen medicin, sygepleje og kunsthistorie.

■ Derudover støtter Novo Nordisk Fonden innovation, diabetesbehandling samt humanitære og sociale formål.

■ Fonden foretog i 2015 291 uddelinger til en samlet værdi af cirka 1 mia. kr.

■ Fondsmidlerne har bl.a. ført til oprettelse af et proteincenter samt et stamcellecenter på Københavns Universitet.

Læs mere på www.novonordiskfonden.dk

lidelsen udvikler sig i befolkningen.Troels Staehelin Jensen forklarer, at forskningen

bl.a. tager udgangspunkt i en løbende indsamlet gruppe af type 2-diabetespatienter.

Gruppen udvikles fortsat, og der er i dag 7.000 deltagere fra hele landet. Denne gruppe repræsen-terer en guldgrube for at få viden om neuropatien, forklarer Troels Stahelin Jensen og fortæller, at for-skerne følger en tilfældigt udvalgt gruppe på 700 personer særlig tæt.

Strøm til patienterForskningen består bl.a. af kliniske forsøg, hvor patienter samt en kontrolgruppe udsættes for for-skellige målinger af følsomhed.

”Fx måler vi føleimpulsernes udbredning gen-nem nerverne med elektriske målinger af patien-terne og registrerer på den måde, hvordan nerverne reagerer,” forklarer Troels Staehelin Jensen.

Derudover foretages målinger af, hvordan fy-sisk aktivitet spiller ind. En af de store udfordring-er, forbundet med neuropati, er således, at smer-terne ofte forværres, når patienten bevæger sig.

”Det får mange til at holde sig i ro. Men det er mildt sagt en kortsigtet løsning, fordi vi ved, at fy-sisk aktivitet har en positiv indflydelse på diabetes og på blodsukkerreguleringen, og dermed forvær-rer stilstanden helbredet og kan være med til at øge risikoen for eksempelvis amputation,” siger Troels Staehelin Jensen.

Han forklarer, at forsøgene foretages flere ste-der i Danmark for at sikre bredden i forsøgsgrup-pen. Samtidig finder en stor del af forskningen sted i England og USA, hvilket, ifølge professoren, netop er den store styrke i projektet.

På tværs af AtlantenMens forskningen således ledes fra Danmark, spil-ler forskernes partnere i USA og England en stor rolle, der kommer til at udvikle sig i de kommende år.

Bl.a. vil de amerikanske kolleger udføre forsøg på laboratoriemus, som får en menu bestående af, hvad der bedst kan beskrives som ægte amerikansk fast food, indtil de udvikler sukkersyge og i nogles tilfælde neuropati. Herefter undersøges blod og væv fra dyrene for at finde ud af, hvad der præcist udløser lidelsen.

Forskningsprojektet IDNC foretager en række målinger af patienters følsomhed.

CXO MAGASINET / 39

riteret,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Indtil videre har forskerne i IDNC pri-mært arbejdet med at opbygge det nødvendige datamateriale i form af patientprofiler, og de nævnte amerikanske muse-forsøg. Fremadrettet bliver fokus så at skabe resultater, der forhåbentlig kan sikre positive forandringer hos pa-tienter med type 2-diabetes. Både nu og i fremtiden.

Hos Diabetesforeningen glæder den lægefaglige konsulent sig over, at der nu for alvor kommer forskningsmæssigt fokus på problemstillingen.

”Det er virkelig al ære værd, at der nu sker noget på det her område. Både fordi det kan be-tyde, at vi undgår ampu-tationer, men også, fordi det er noget, der griber alvorligt ind i mange menneskers liv med alt fra smerter til impotens,” siger professor Torsten Lauritzen. ■

ILLU

STRA

TIO

N: T

HIN

KSTO

CK

”Vi er cirka 30 forskere knyttet til projektet i dag, men det udvider sig hele tiden. Og det, at vi har den store bevilling, betyder, at vi kan knytte nogle af verdens bedste eksperter på området til projektet,” siger Troels Staehelin Jensen og un-derstreger samtidig, at netop samarbejdet mellem Danmark, USA og England giver perfekt mening i forhold til diabetes.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at USA har store problemer med overvægt, og derfor oplever de også større udfordringer forbundet med type 2-diabetes og neuropati,” siger Troels Staehelin Jensen og fortsætter: ”Men samtidig er det, på grund af den måde, det amerikanske samfund er bygget op på, forbundet med meget store vanske-ligheder at følge en stor patientgruppe tæt. Med vort unikke registersystem i Danmark har vi langt bedre mulighed for at undersøge forskellige risi-kofaktorer, der kan føre til udvikling af diabetisk neuropati.”

Resultater i fokusNetop det internationalt problemløsende perspek-tiv er også hele baggrunden for det program, der har sendt den gigantiske bevilling på 10 mio. kr. om året i seks år af sted.

Det forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rath-lou, der, ud over selv at være både læge og professor med lang forskningserfaring, er Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden.

”Challenge Programmet er det største vi har, og tager udgangspunkt i, at vi ønsker at yde et bety-deligt bidrag til løsning af både nationale og inter-nationale problemstillinger, og netop derfor er der tale om en meget stor bevilling, der er i stand til at flytte noget – fx i form af, at der oprettes et mindre center som i dette tilfælde,” siger han med henvis-ning til Troels Staehelin og hans kollegers diabetes-forskning.

Selve processen omkring Challenge Program-met foregår hvert år som en åben konkurrence med et overordnet tema, hvor forskergrupper så kan søge.

”Sidste år var temaet netop diabetes-kompli-kationer, hvor der internationalt er en underbelys-ning af de komplikationer, der følger med. Her har fokus været primært på øjne og nyrer, mens nerve-systemet og føleforstyrrelser har været underprio-

Det er virkelig al ære værd, at der nu sker noget på det her

område. Både fordi det kan betyde, at vi undgår amputationer, men også, fordi det er noget, der griber alvorligt ind i mange menneskers liv med alt fra smerter til impotens. Torsten Lauritzen, lægefaglig konsulent, Diabetesforeningen

“

Til toppen

Til toppen

angen, musikken og bevægelsen får en helt særlig plads i folkeskolen, hvor mu­siklærerne kan se frem til et kompetence­

løft. Med projektet ’Sang, bevægelse og læring’ får musik­lærerne­flere­redskaber­til­at­arbejde­målret­tet med sang og bevægelse som en grundlæggen­de del af deres musikundervisning, og det har en række fordele, mener Susanne Devantier Jensen, projektleder ved Sangens Hus.

”Elevernes sangglæde og det at være tryg ved sin egen stemme er vores primære fokus. Sang øger børnenes gehør og stemmens smidighed, så de frit kan udtrykke sig. Når børn synger sammen, vokser deres selvværd og sociale kompetencer. Sang, mu­sik og bevægelse aktiverer begge hjerne halvdele,

og det er påvist, at det kan bidrage til elevernes læ­ring ved at styrke deres sproglige udvikling, under­visningsparathed, koncentrationsevne og krops­bevidsthed.”

Musik og seje håndtegn’Sang, bevægelse og læring’, der er udsprunget af det regionale projekt ’Find din stemme’, har til for­mål at understøtte folkeskolens fælles mål og at omsætte teori til praksis.

”Hver musiklærer får besøg af sin egen sang­konsulent, og de aftaler sammen, hvad musik­læreren skal fokusere på for at opnå den ønskede faglige og personlige udvikling gennem forløbet. Eleverne vil mærke, at læreren har bestemte for­

Sang styrker børns sociale kompetencerSkoledagene er blevet længere, og der er dermed behov for at stimulere både højre og venstre hjernehalvdel. Gennem sang og bevægelse styrkes børnene både fagligt og socialt.

40 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: A.P. Møller Fonden

s

WWW

Til toppen

mål med at lære en ny sang og nye bevægelser, og at der bliver stillet lidt større krav til, at det skal lyde godt, når klassen synger. Bevægelse kan også være solfa­håndtegn (tegn, der understøtter musik­indlæringen, red.), som hjælper med at ramme to­nerne, og som børn synes er sjove og seje at lære,” forklarer Susanne Devantier Jensen.

Mads Bille, kunstnerisk leder af Sangens Hus, tilføjer: ”For børn er den umiddelbare lyst til at bru­ge krop og stemme den naturlige indgang til hele det musikalske univers. Når vi synger i skolerne, træder børnene aktivt ind i et musikalsk fællesskab og ind i en væsentlig del af vores fælles kulturarv. Derfor er musikundervisningen i folkeskolen så vigtig.” n

CXO MAGASINET / 41

Fakta: Sang, bevægelse og læring

n A.P. Møller Fonden har doneret 7,3 mio. kr. til ’Sang, bevægelse og læring’. Et projekt, hvor 320 musiklærere og pædagoger i 19 kommuner gennem kursusdage, metodeindøvning, sang- og stemmetræning samt personlig sparring med en sangkonsulent opkvalificeres over en periode på tre skoleår. Formålet er at løfte skolernes sang- og musikfaglige ekspertise gennem målrettede sang- og bevægelsesaktiviteter med henblik på at understøtte elevernes læring og trivsel i de længere og mere varierede skoledage. Projektet ledes af Sangens Hus.

Fakta: A.P. Møller Fonden – Folkeskoledonation

n A.P. Møller Fonden uddeler folkeskoledonationen på 1 mia. kr. i to bevillingsrunder om året fra 2014 og 4-6 år frem. Indtil videre har A.P. Møller Fonden modtaget 454 ansøgninger og uddelt bevillinger til 106 projekter. På nuværende tidspunkt har fonden uddelt et samlet bevillingsbeløb på 406 mio. kr. Næste bevillingsrunde er i foråret 2017.

FOTOS: PETER SKJOLD PETERSEN

42 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: LøkkeFonden

DrengeAkademiet hjælper hundredvis væk fra kanten og ind i fællesskabetDrengeAkademiet har hjulpet flere hundrede drenge med faglige udfordringer og uudnyttet potentiale til øget selvtillid og højere karakterer – og er begyndt at udbrede metoderne til folkeskolen. Projektet er søsat og drevet af LøkkeFonden.

Til toppen

WWW

CXO MAGASINET / 43

m ange flere drenge end piger klarer sig dårligt i skolen og modtager specialundervisning, og mange

flere drenge er i risiko for ikke at få en uddannel­se og for i bedste fald kun at få en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er den virkelighed, som Løkke Fondens DrengeAkademiet skal rette op på.

I 2012 løb DrengeAkademiet af stablen som pilotprojekt for 25 udsatte drenge på 14-16 år med faglige og personlige udfordringer. De rev to uger ud af feriekalenderen og tog på sommer­camp. Siden 2013 har akademiet kørt permanent med omkring 100 deltagere hver sommer, så over 400 drenge nu har gået på akademiet.

Bedre til danskDenne sommer blev DrengeAkademiet holdt på Flakkebjerg Efterskole på Vestsjælland. Blandt deltagerne var Deniz Kücükavci, der går på Kilde­gårdskolen i Herlev og har tyrkiske rødder.

”Jeg var ikke så god til dansk, og en af mine lærere sagde under en skole-/hjem-samtale, at DrengeAkademiet måske kunne være en god idé for mig. Det har også været meget lærerigt for mig. Tingene fungerede mere professionelt end i skolen, og vi havde ikke kun én lærer. Før troede jeg ikke så meget på mig selv og gad ikke så meget i skolen, men nu har jeg fået mere selvtillid,” for­tæller Deniz Kücükavci.

Også fagligt har der været tydelige fremskridt for Deniz Kücükavci, der går i 8. klasse:

”Jeg er blevet bedre til dansk, og jeg læser også mere end før, når jeg ikke er i skole. Jeg kan godt lide at læse om historie, fx Anden Verdenskrig. Jeg har altid interesseret mig meget for nyheder, men før kiggede jeg tit bare på over skrifterne på mobilen. Nu læser jeg flere af artiklerne og følger meget mere med i, hvad der sker.”

Den styrkede selvtillid og det øgede engage­

Til toppen

Til toppen

44 / CXO MAGASINET

Fonde i Danmark: LøkkeFonden

målrettet ind og tilpasse læringen og undervis­ningsmetoderne efter deres individuelle behov. Vi hjælper dem med at genskabe troen på sig selv og med at opnå personlig selvindsigt,” lyder forklaring en fra Jeanette Duus.

Mentorer fra erhvervslivetHverken for Deniz Kücükavci eller de øvrige drenge slutter forløbet, når de to uger er overstået på akademiet. Der bliver udarbejdet logbøger og styrke profiler, så hver enkelt dreng, hans forældre og hans lærere ved, hvilke læringsmetoder der er mest effektive for netop ham. Drengene får des­uden tilknyttet en frivillig mentor det følgende år.

Tiltagene skal sikre, at drengene fastholder fremskridtene, når dagligdagen vender tilbage. Ifølge evalueringsrapporten for 2013-2015 peger resultaterne på ”en positiv langtidseffekt i forhold til skoleåret efter sommeropholdet”.

Årsagen er, at stort set alle drenge har oplevet ”et positivt vendepunkt, både fagligt og personligt, med hensyn til både læring og trivsel”, og så godt som alle ”forbedrer i 9. klasse deres faglige præsta­tioner markant i forhold til 8. klasse”.

Mentorerne indgår i LøkkeFondens netværk. Fonde og virksomheder bidrager med penge, er­hvervsfolk deltager som mentorer, formidler prak­tikpladser og skaffer fritidsjob, og forskere og prak­tikere udvikler og afholder DrengeAkademiet og andre projekter.

Fonden blev oprettet af Lars Løkke Rasmussen i 2012 med det formål at bidrage til at løse ”Dan­marks drengeproblem” og ”bringe drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet”, som det hedder på fondens hjemmeside.

Vil udbrede videnEt vigtigt element er, at de afprøvede metoder på DrengeAkademiet og den indhøstede viden bliver formidlet i fagkredse.

”Vi har en vision om, at de metoder, vi udvik­ler, bliver spredt til folkeskolen og til kommuner, så vi lægger stor vægt på at formidle vores erfa­ringer. Vi tilbyder også forløb til kommunerne, og eksempelvis har København for anden gang gen­nemført LøkkeFonden KøbenhavnerAkademi med 100 drenge og deres lærere fra 13 skoler. Forløbet har givet drengene et personligt og fagligt løft og

ment hos Deniz Kücükavci er præcis, hvad Drenge-Akademiet vil opnå: Formålet er dels at give dren­gene øget selvtillid og bedre selvindsigt, dels at hæve deres faglige niveau i stavning, læsning og matematik.

Positiv psykologiDrengene kommer fra hele landet og søger selv ind på akademiet, måske på opfordring fra en lærer, som det skete for Deniz Kücükavci. Drengene delta­ger to uger i sommerferien med program fra tidlig morgen til sen aften – med både skolefag, fysiske aktiviteter og personlig læring. Gennemgående forsøger akademiet at styrke syv karaktertræk, der kan ruste drengene i skolen og i deres videre til­værelse: selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed.

”Mange af drengene har lidt nederlag i skolen og måske andre steder. En stor del af vores indsats handler derfor om at indgyde dem selvtillid og at hjælpe dem til at opnå små sejre. Vi arbejder helt grundlæggende med positiv psykologi. Af de syv karaktertræk er de to vigtigste måske optimisme og vedholdenhed, så drengene tør tro på, at tingene kan lade sig gøre, og så de ikke længere giver op, når de møder modstand,” siger Jeanette Duus, projekt­leder i LøkkeFonden og master i positiv psykologi.

Løft i karaktererFagligt er ambitionen at løfte niveauet med, hvad der svarer til to-tre klassetrin eller læringsår, og drengene gennemfører test både ved start, midt­vejs og afslutningen af sommercampen. En eks­tern metodeforsker validerer resultaterne, og ved 2015-akademiet blev drengene i gennemsnit løf­tet med hele 3,97 læringsår i læsning samt 1,63 læringsår i stavning og 3,26 læringsår i matematik.

”Mange af drengene har fra starten et stort efterslæb, men på DrengeAkademiet kan vi sætte

Jeg er blevet bedre til dansk, og jeg læser også

mere end før, når jeg ikke er i skole.Deniz Kücükavci, skoleelev“

Til toppen

CXO MAGASINET / 45

Fakta: DrengeAkademiet ■ To ugers sommercamp for 100 drenge på 14-16

år med vægt på faglige færdigheder og personlig udvikling. Forløbet omfatter individuelt tilpasset undervisning og fysiske aktiviteter.

■ Indsatsen skal styrke syv karaktertræk hos drengene: selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed.

■ Drengenes færdigheder løftes to-tre læringsår i stavning, læsning og matematik.

■ Drengene får logbøger og styrkeprofiler, så de selv, lærere og forældre bagefter kan bygge videre på resultater og indsigt fra campen. Drengene får tilknyttet en mentor i ét år efter campen.

Fakta: LøkkeFonden ■ LøkkeFondens formål er at afhjælpe Danmarks

“drengeproblem” – alt for mange drenge går i specialklasser og har udfordringer med at læse.

■ LøkkeFondens egne projekter henvender sig til drenge i alderen 13-25 år, som har et fagligt efterslæb eller er i risikozonen for ikke at få en uddannelse eller et arbejde.

■ LøkkeFonden er stiftet af Lars Løkke Rasmussen, og fondens initiativer finansieres af bidrag fra blandt andre Danfoss, DSV, Falck, Bella Center, Coca-Cola, Danish Crown, Irma, ISS og PwC.

Læs mere på www.loekkefonden.dk

lærerne et kompetenceløft i vores læringsmetoder, så det er udbredelse, når det er optimalt,” siger pro­jektleder Jeanette Duus.

Med afsæt i DrengeAkademiet bliver kommu­ner tilbudt intensive læringsforløb på 14 dage. An­dre tilbud er intensive læringsforløb i skoler med hele klasser eller kompetenceforløb for lærere og pædagoger med fokus på at styrke de syv karakter­træk hos eleverne for at skabe trivsel.

LøkkeFonden udsender løbende nyhedsbreve, rapporter og evalueringer fra sine projekter, og i august udgav fondens uddannelseschef og tre til­knyttede konsulenter bogen ”DrengeAkademiet – Synlig læring i sprint”.

Projekt på to hjulDrengeAkademiet fik i 2014 følgeskab af Chal­lenge, et program rettet mod lidt ældre drenge på 16-21 år. Her er slutmålet, at 30-40 drenge i sam­let flok gennemfører cykelløbet ’Rundt i Danmark’ over fem dage – og inden da har fuldført tre måne­ders træning, så de er blevet rustet til etapeløbet og har fået styrket fysik og selvtillid. En af trænerne er den tidligere Tour de France-rytter Michael Sand­stød.

Ligesom ved DrengeAkademiet er formålet at øge drengenes selvtillid, og så skal de hjælpes i gang med en uddannelse. Her træder netværket af erhvervsfolk og virksomheder ofte til med praktik­pladser, kontakter og mentorer.

Blandt deltagerne sidste år var nu 18-årige Buster Emil Hartig, der bor i Valby. Han havde nået at gå på hele seks forskellige skoler.

”Jeg har lært rigtig meget på Challenge. Jeg var meget indadvendt, men er blevet mere smilende og social. Og så har jeg fundet ud af, hvad jeg vil.”

Buster Emil Hartig er blevet vild med cykler. Han er gået i gang med den knap fire år lange er­hvervsuddannelse som cykelmekaniker, i øjeblik­ket med undervisning på den tekniske skole TEC i Hvidovre. Indimellem har han fritidsjob i en cykel-butik, hvor den tidligere meget indadvendte dreng betjener kunder. Sidste sommer kørte han de 600 Challenge-kilometer over fem dage, og de mange timer på landevejen gav godt sammenhold og so­cialt fællesskab mellem drengene. Den cykelbegej­strede fondsgrundlægger, Lars Løkke Rasmussen, deltager i det omfang, det er muligt. ■

“ Jeg var meget indadvendt,

men er blevet mere smilende og social.Buster Emil Hartig, skoleelev

Toolbox47

INTRODUKTION:Seks udvalgte emner fra Fondshåndbogen 2017

48-50FONDSLEDELSE:

God fondsledelse – de første praktiske erfaringer med de nye regler

51-55NÆRTSTÅENDE PARTER:

Oplysninger om og transaktioner med nærtstående parter – hvad skal oplyses i

årsregnskabet?

56-58KONCERNREGNSKABS-

UDARBEJDELSEN:Lad ikke koncernregnskabs-

udarbejdelsen komme bag på dig

59-61LEDELSESVEDERLAG:

Oplysninger om ledelsesvederlag – hvad skal oplyses i årsregnskabet?

62-63FONDSBESKATNING:

Nyt om beskatning af fonde

64-65MOMS:

Moms på eksterne uddelinger – er det relevant?

66KOMPETENCEUDVIKLING:

Konferencer og kurser fra PwC’s Academy

Artiklerne i PwC - Toolbox er skrevet af: Henrik Steffensen (fondsret), Martin Kristensen

(fondsret), Ebbe Hørling Nielsen (regnskab), Susanne Nørgaard (skat) og Sandra Erichsen (moms).

PwC – Toolbox

46 / CXO MAGASINET

Til toppen

WWW

Til toppen

IntroduktionPwC udgiver hvert år en fondshåndbog, der stiller skarpt på praktiske udfordringer inden for regnskab, skat, afgifter og fondslovgivning for de danske fonde. Bogen beskriver bl.a. ny lovgivning, ledelsesvederlag, regnskabsudarbejdelse og aktuelle regler for fondsbeskatning og moms.

Som en smagsprøve på årets samlede bog – Fonds-håndbogen 2017 – præsenterer vi her seks udvalgte emner:

✔ God fondsledelse ✔ Nærtstående parter ✔ Ledelsesvederlag ✔ Koncernregnskabsudarbejdelse ✔ Fondsbeskatning ✔ Moms på eksterne uddelinger

De seks artikler tager udgangspunkt i reglerne for erhvervsdrivende fonde.

Ønsker du at få indsigt i reglerne for ikke- erhvervsdrivende fonde, kan du læse meget mere i Fondshåndbogen 2017, som i detaljeret grad sætter fokus på begge fondstyper.

Vi håber, at de følgende artikler – og selve Fondshåndbogen 2017 – kan inspirere dig i dit vi-dere arbejde med fonde.

Har du spørgsmål af nogen art, er du selvfølge-lig velkommen til at kontakte PwC’s eksperter på området.

God læselyst.

Download Fonds-håndbogen 2017 på www.pwc.dk/fh

CXO MAGASINET / 47

Til toppen

Bestyrelsen skal i den forbindelse redegøre for, om fonden følger en given anbefaling eller forklare baggrunden for, at den ikke gør, og hvad fonden gør i stedet.

Oplysningerne skal præsenteres på en oversku-elig måde og skal vedrøre den samme periode som årsrapportens regnskabsperiode.

Rapporteringen skal, efter årsregn­skabslovens § 77 a, ske ...

■ i ledelsesberetningen eller i noterne i årsrapporten.

■ på fondens hjemmeside med en præcis henvisning dertil i ledelsesberetningen eller i noterne.

Tilsvarende rapporteringsregler gælder for fondes uddelingspolitik, jf. årsregnskabslovens § 77 b.

Erhvervsstyrelsen har udgivet en bekendtgørel-se (bekendtgørelse nr. 1449 af 15. december 2014), som regulerer rapporteringen om god fondsledelse og uddelingspolitikken på fondens hjemmeside (se også de følgende afsnit).

Rapporteringens indholdDer vil ikke være forskel på indholdet af rap-porteringen, hvad enten denne offentliggøres i ledelsesberetningen, i noterne eller på hjem-mesiden. Når lovgiver har valgt at muliggøre of-fentliggørelse på hjemmesiden, er det formentlig begrundet i en forventet øget tilgængelighed til

informationer om denne del af fondenes aktivi-teter.

Rapporteringen om anbefalingerne for god fondsledelse skal ske ved brug af ”følg eller forklar”-princippet. Der er ikke krav om, at fonden skal uddybe forholdet, hvis en anbefaling følges, hvorimod bestyrelsen, hvis den ikke efterlever en anbefaling, skal forklare,

■ hvorfor bestyrelsen har valgt at indrette sig anderledes, og

■ hvordan man i stedet har valgt at indrette sig.

I praksis ses både fonde, der forklarer sig ved at udfylde og offentliggøre det skema, som Komitéen for god Fondsledelse har udarbejdet, og fonde, som blot omtaler de anbefalinger, der ikke følges.

Implementeringen af god fonds­ledelse – de første praktiske erfa­ringerKalenderåret 2015 er det første regnskabsår, hvor fondsbestyrelserne har haft lejlighed til at forholde sig til anbefalingerne om god fondsledelse og re-degøre herfor i årsrapporten og/eller på fondens hjemmeside.

Vi har gennemgået nogle årsrapporter for 2015 med henblik på at danne os et overblik over fon-denes rapportering vedrørende god fondsledelse. Gennemgangen er ikke baseret på en stikprøve, der lever op til kravene til statistisk udvælgelse,

God fondsledelse – de første praktiske erfaringer med de nye reglerLov om erhvervsdrivende fonde fastsætter i § 60, at bestyrelsen skal forholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse.

48 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

WWW

Til toppen

men har omfattet årsrap-porter for både de største fonde, fonde med en egen-kapital i intervallet 50-200 mio. kr. og små fonde med en egenkapital mellem 5 og 25 mio. kr.

Gennemgangen er primært foretaget med det sigte at fremdrage eksempler fra fonde, som ikke følger anbefalinger-ne. Det har ikke været vores hensigt at vurdere, om fondenes fravalg og forklaringer hertil er i over-ensstemmelse med § 60 i lov om erhvervs drivende fonde.

Blandt de gennemgåede årsrapporter findes fonde, der ikke har forholdt sig til anbefalingerne. Disse fonde, som primært findes blandt fondene med en egenkapital på 5-25 mio. kr., vil forment-lig kunne forvente en henvendelse fra Erhvervs-styrelsen.

For alle anbefalinger er der tilfælde, hvor disse ikke er fulgt. Der er en overvægt af fonde, som har valgt ikke at følge anbefalingerne om:

■ Udpegningsperiode (anbefaling 2.5) ■ Minimum og maksimum for

udpegningsperioden (2.5.1) ■ Fastsættelse af aldersgrænse (2.5.2)

501Bilag Fondshåndbogen 2017

Bi

lag

13

Anbefaling Fonden følger Fonden forklarer

2.5 Udpegningsperiode

2.5.1 Det anbefales, at bestyrelsens medlemmer som minimum udpeges for en periode på to år, og maksimalt for en periode på fire år.

2.5.2 Det anbefales, at der for medlemmerne af bestyrelsen fastsættes en aldersgrænse, som offentliggøres i ledelsesberetningen eller på fondens hjemmeside.

2.6 Evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen

2.6.1 Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsen, formanden og de individuelle medlemmers bidrag og resultater årligt evalueres, og at resultatet drøftes i bestyrelsen.

2.6.2 Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer en eventuel direktions og/eller administra­tors arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier.

3. Ledelsens vederlag

3.1.1 Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde aflønnes med et fast vederlag, samt at medlemmer af en eventuel direktion afløn­nes med et fast vederlag, eventuelt kombineret med bonus, der ikke bør være afhængig af regnskabs­mæssige resultater. Vederlaget bør afspejle det ar­bejde og ansvar, der følger af hvervet.

3.1.2 Det anbefales, at der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, hvert medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra andre virk­somheder i koncernen. Endvidere bør der oplyses om eventuelle andre vederlag som bestyrelses­medlemmer, bortset fra medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, modtager for varetagelsen af opgaver for fonden, dattervirksomheder af fonden eller til­knyttede virksomheder til fonden.

Bilag

498 Fondshåndbogen 2017

Rapporteringen skal afspejle den gældende ledelsesform på tidspunktet for regnskabs-

aflæggelse. Hvis der er væsentlige ændringer i løbet af året eller efter tidspunktet for regnskabs-

afslutningen, bør det beskrives i redegørelsen for god fondsledelse. Det er vigtigt, at bestyrel-

sen forholder sig til de enkelte anbefalinger.

Bemærk!

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med føl-

gende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode]

Anbefalinger for god Fondsledelse

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen

for god Fondsledelses hjemmeside godfondsledelse.dk.

Anbefaling

Fonden følgerFonden forklarer

1. Åbenhed og kommunikation

1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retnings­

linjer for ekstern kommunikation, herunder hvem,

der kan, og skal udtale sig til offentligheden på den

erhvervsdrivende fonds vegne, og om hvilke forhold.

Retningslinjerne skal imødekomme behovet for åben­

hed og interessenternes behov og mulighed for at op­

nå relevant opdateret information om fondens forhold.

2. Bestyrelsens opgaver og ansvar

2.1 Overordnede opgaver og ansvar

2.1.1 Det anbefales, at bestyrelsen med henblik på

at sikre den erhvervsdrivende fonds virke i overens­

stemmelse med fondens formål og interesser mindst

én gang årligt tager stilling til fondens overordnede

strategi og uddelingspolitik med udgangspunkt i

vedtægten.

2.2 Formanden og næstformanden for bestyrelsen

2.2.1 Det anbefales, at bestyrelsesformanden orga­

niserer, indkalder og leder bestyrelsesmøderne med

henblik på at sikre et effektivt bestyrelsesarbejde og

skabe de bedst mulige forudsætninger for bestyrel­

sesmedlemmernes arbejde enkeltvis og samlet.

CXO MAGASINET / 49

Til toppen

■ Evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen (anbefaling 2.6). Fravigelsen gælder både selve fastlæggelsen af en evalueringsprocedure og det forhold, at evalueringen bør gennemføres én gang årligt

■ Oplysning om det samlede vederlag hvert medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond (anbefaling 3.2).

Årsagerne til, at anbefalingerne ikke følges, er be-skrevet på pwc.dk: www.pwc.dk/gf

Rapportering på hjemmesideHvis fonden vælger at offentliggøre redegørelse for god fondsledelse og/eller redegørelse for ud-delingspolitikken på hjemmesiden, er det en betingelse, at der i ledelsesberetningen eller no-

terne til årsrapporten gives oplysning herom. Samtidig skal URL-adressen oplyses.

Det skal være den konkrete URL-adresse, som fører direkte til redegørelsen, hvilket betyder, at det ikke er tilstrækkeligt med en henvisning til fondens hjemmeside, hvor man selv skal finde re-degørelsen via en menu. Indholdet på URL-adres-sen skal med uændret indhold være tilgængelig i mindst fem år.

På hjemmesiden skal redegørelsen om god fondsledelse præsenteres samlet og betegnes som ”Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a”.

Det skal også oplyses, at redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen eller noterne i fondens årsrapport. Regnskabsperioden for årsrap-porten skal fremgå.

Bekendtgørelsen indeholder de samme bestem-melser vedrørende redegørelse for uddelingspolitik.

50 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

Til toppen

For erhvervsdrivende fonde gælder årsregnskabslovens § 69, stk. 3:

Har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværen-der, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysninger-ne skal som minimum omfatte:

1) Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse2) Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse3) Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

Kravet medfører betydeligt flere oplysninger i årsrapporten om de nærtstående parter og trans­

aktionerne med disse, end fonde tidligere var for­pligtet til at give i årsrapporterne.

Årsregnskabslovens § 98 c definerer nært­stående parter ved at henvise til definitionen i den internationale regnskabsstandard, IAS 24 § 9. Definitionen er kompleks – og i defini­tionen er der dele, som slet ikke er relevante for fonde, da disse dele omfatter ejertrans­aktioner. Vi gennemgår i det følgende de dele af definitionen, som er relevante for fonde.

Har der ikke været transaktioner med nært­stående, skal der ikke oplyses om nærtstående parter (ud over årsregnskabslovens sædvanlige bestemmelser om kapitalinteresser i dattervirk­somheder og associerede virksomheder).

For at kunne oplyse om transaktionerne er det nødvendigt at kende de parter, som anses for nærtstående til fonden. Det er vores vurdering, at IAS 24’s definition på nærtstående parter kan gengives således for fonde (definitionens regler om forhold til ejere er dermed taget ud):

Erhvervsdrivende fonde skal altid oplyse om alle transaktioner med nærtstående parter. Pligten gælder uanset regnskabsklasse – og er således mere omfangsrig end for andre virksomhedstyper, som kan være helt fritaget for at give oplysninger eller kun skal give oplysninger om de transaktioner, der ikke er på markedsmæssige vilkår.

Oplysninger om og transaktioner med nærtstående parter – hvad skal oplyses i årsregnskabet?

CXO MAGASINET / 51

WWW

Til toppen

Af IAS 24 fremgår også, at ”kontrol”, ”fælles kon­trol” og ”betydelig indflydelse” dækker over mulig­heden/evnen til at få indflydelse frem for faktisk kontrol eller indflydelse, jf. de tilsvarende bestem­melser, for så vidt angår afgørelse af, om der fore­ligger et moder­/dattervirksomhedsforhold hen­holdsvis et associeringsforhold. Der skal dermed ikke påvises en faktisk udøvet indflydelse for at blive indlemmet i kredsen af nærtstående parter. IAS 24 indeholder en udtømmende definition på nærtstående parter. Det understreges imidlertid også, at forholdet skal vurderes ud fra substansen og ikke alene ud fra de formelle forhold på balance­dagen.

En nærtstående part er en person eller en virksomhed, der har en af følgende forbindelser med fonden:

a. Der består en forbindelse mellem en person eller et nært medlem af den pågældendes familie og fonden, såfremt denne person:

i. [ikke medtaget, da det vedrører ejere] ii. [ikke medtaget, da det vedrører ejere] iii. er nøgleperson i fondens ledelseb. En virksomhed er nærtstående til fonden,

såfremt én af følgende betingelser er opfyldt: i. Virksomheden er kontrolleret af fonden ii. En associeret virksomhed til eller et joint

venture af fonden eller fondens datter- virksomheder

iii. [ikke medtaget, da det vedrører ejere] iv. [ikke medtaget, da det vedrører ejere] v. Virksomheden er en pensionskasse for

ansatte i enten fonden eller en virksomhed, der er en nærtstående part til fonden

vi. En virksomhed, som er kontrolleret af eller er under fælles kontrol af en person i fondens ledelse

vii. [ikke medtaget, da det vedrører ejere] viii. En virksomhed, som udfører ”key

management services” til fonden

52 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

Til toppen

Definitionen illustreres her (ikke udtømmende afgrænsning):

Generelle bemærkninger til figurenFiguren er ikke udtømmende, eftersom der kan være parter, som ligger ”længere nede” i struk-turen, der også kunne være nærtstående parter. Det afgørende i henhold til definitionen er der-med, om parterne direkte eller indirekte er nært-stående til fonden eller til personerne i fondens ledelse. IAS 24 fremhæver også, at der skal hen-ses til substans frem for formalia.

Person inkl. nære familiemedlemmer SelskabIkke nærtstående

J: Joint venture/fælles kontrolD: Datterselskab/kontrolA: Associeret selskab/betydelig indflydelse

Ledelsesmedlem og

dennes nære familie IAS 24.9 (a) (iii)

Fonden

A

IAS 24.9 (b) (ii)

J

IAS 24.9 (b) (ii)

J IAS 24.9 (b) (vi)

D IAS 24.9 (b) (vi)

D IAS 24.9

(b) (i)

D IAS 24.9

(b) (i)

A IAS 24.9 (b) (ii)

J IAS 24.9 (b) (ii)

A

J

A

D

IAS 24.9 (b) (i)

D IAS 24.9

(b) (i)

J

A

50 %

50 %

50 % 50 %

100 %

100 %

100 %

100 % 100 %

20 %

20 %

20 %

20 % 20 %

I relation til figuren skal det bemærkes, at selv­om fondens deltagelse i et joint venture samtidig gør dette joint venture til en nærtstående part til fonden, er de øvrige joint venturedeltagere i sam­me joint venture ikke nærtstående til fonden.

Den betydelige indflydelse, som fonden har over en associeret virksomhed, gør den associerede virksomhed til en nærtstående part.

Hvis den associerede virksomhed eller et joint venture har en associeret virksomhed eller et joint venture i ”andet led”, anses disse ikke som nært­stående til fonden. Disse medregnes ikke, da fon­den reelt set ikke har nogen betydelig indflydelse – denne bliver så at sige brudt ved, at fonden kun har betydelig indflydelse på selskabet (joint venture/associeret virksomhed) og dermed ikke kan gøre en betydelig indflydelse gældende i næste led. Det samme er gældende, hvis fonden har et joint ventu­re, som ejer henholdsvis associerede virksomheder

50 %

CXO MAGASINET / 53

Til toppen

eller joint ventures. Dattervirksomheder til asso­cierede virksomheder og joint ventures betragtes derimod som nærtstående parter til fonden.

Har fonden en dattervirksomhed, medregnes både dattervirksomheder, associerede virksom­heder og joint ventures til denne dattervirksomhed som nærtstående til fonden.

Øvrige enheder, der kontrolleres af fonden eller af fondens dattervirksomheder, vil i sagens natur være nærtstående på lige fod med almindelige dat­tervirksomheder uanset ejerforholdet.

Firmapensionskasser anvendes sjældent i Dan­mark, da de fleste ordninger er afdækket i forsik­ringsselskaber mv. Derfor er de ikke tegnet ind i figuren – men har fonden relationer til den type fir­mapensionskasser, er de også nærtstående parter.

Det vil også efter danske forhold være ganske usædvanligt, at ledelsen af fonden kan overlades til andre virksomheder, især fordi en administrator ikke må udføre ledelsesmæssige opgaver for fon­den.

Hvem er de nære familiemedlemmer?Nær familie til en person (”close members of the family of an individual”) er efter IAS 24 de familie­medlemmer, som må forventes at påvirke eller kunne påvirkes af personens handlinger i fonden og i fondens dattervirksomheder.

I forhold til fonde er det især relevant, når man vurderer forholdet mellem fonden og ledelsesmed­lemmerne. Dette inkluderer altid ledelsesmedlem­mernes:

■ Ægtefælle/bofælle (partner) og egne børn ■ Ægtefælles/bofælles (partners) børn ■ Øvrig nær familie omfatter for eksempel forældre,

bedsteforældre og søskende.

Har et nært familiemedlem til ledelsen i fonden betydelig indflydelse, kontrol eller fælles kontrol i en anden virksomhed, er denne anden virksomhed nærtstående til fonden.

Det har været diskuteret, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at identificere ledelsesmed­lemmers familiemedlemmer. Eftersom de pågæl­dende ledelsesmedlemmers nære familiemedlem­mer anses som nærtstående til fonden, skal alle

transaktioner med disse personer beskrives. Det er ikke et krav, at der i årsrapporten udarbejdes en li­ste over de nærtstående parter, bortset fra fondens direkte og indirekte ejede dattervirksomheder, as­socierede virksomheder og fælles ledede virksom­heder. Det afgørende er således på forhånd at være bevidst om, hvem der er nærtstående, så det kan sikres, at transaktioner registreres korrekt.

Hvem anses som ledelsesmedlemmer?IAS 24.9 definerer ledelsesmedlemmer som dem, der har autoriteten og ansvaret for planlægning, delegering og kontrol med aktiviteterne i fonden. Det understreges, at der også kan være tale om personer, som ikke formelt er registreret som ledel­sesmedlemmer (altså bestyrelsen og direktionen). Definitionen på ledelsesmedlemmer er dermed bredere under IFRS end under årsregnskabsloven, hvor oplysningskravene gælder for de ledelsesmed­lemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Efter danske forhold omfatter definitionen på ledelsesmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, di­rektion og – ud fra en konkret vurdering af beføjel­serne – øvrige ledende medarbejdere.

For så vidt angår direktører i dattervirksom­heder, må det afgøres konkret, om de er at anse som ledelsesmedlemmer efter ovenstående definition. Det vil fx være tilfældet, hvis de samtidig er med­lem af koncerndirektionen, når koncernledelsen udføres af fonden. Er de imidlertid alene medlem af en uformel ledergruppe, der mere har karakter af et forum for informationsudveksling, kan dette forhold ikke nødvendigvis anses for at give dem ansvar for planlægning, ledelse og kontrol af fon­dens aktiviteter. Så længe fonden aflægger årsrap­port efter årsregnskabsloven, vil ledelsen i fonden fortsat bestå af de registrerede ledelsesmedlem­mer. Efter IFRS må det vurderes konkret. Det må imidlertid have formodningen imod sig, eftersom lov om erhvervsdrivende fonde har et forbud mod visse personsammenfald mellem ledelsesmedlem­mer i fonden og dattervirksomheder under fonden.

Fællesledelse i virksomheder indebærer ikke nødvendigvis, at de to virksomheder bliver nært­stående i forhold til hinanden, og hvis de ikke er nærtstående, skal transaktionerne ikke oplyses i regnskabet.

54 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

Til toppen

Eksempel 1:

Advokatomkostninger – oplysning om transaktioner med virksomheder, som har fælles ledelse/kontrol.Et eksempel er et honorar til en advokat-virksomhed, hvor en advokat er i fondens bestyrelse, og samtidigt har kontrol eller fælles kontrol i advokatvirksomheden. En sådan situation medfører, at fonden skal oplyse om de opgaver og de honorarer, som advokatvirksomheden modtager fra fonden. Det samme gælder, hvis ydelserne leveres direkte af den pågældende advokat. Se modelregnskabet for erhvervsdrivende fonde, bilag 3 note 13.

Hvor advokaten i fonden ikke har kontrol eller fælles kontrol i advokat-virksomheden, mens en anden partner i advokatfirmaet leverer ydelsen til fonden, og det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har noget med advokatfirmaets leverance at gøre, er det ikke en trans-aktion med nærtstående parter.

Eksempel 4:

Et datterselskab sælger en ejendom til et selskab, som er kontrolleret af et af fondens bestyrelsesmedlemmer. Oplysningen skal her gives i koncern-regnskabet, hvis fonden udarbejder et sådant. Det er derimod ikke et krav, at oplysningen skal gives i fondens eget årsregnskab, da der ikke er tale om en transaktion med fonden.

Udarbejdes koncernregnskabet i stedet af et holdingselskab under fon-den, fremgår denne oplysning ikke af regnskaberne, medmindre man vælger muligheden fra ændringen af årsregn-skabsloven af den 21. maj 2015 om frivilligt at beskrive alle transaktioner med nærtstående parter.

Fire eksempler på oplysninger om transaktioner med nærtstående parter

Eksempel 3:

En fond sælger en ejendom til et ledelsesmedlems ægtefælle eller et selskab, som ledelsesmedlemmets ægtefælle har kontrol over.I fondens årsregnskab skal fonde oplyse om transaktionen.

Eksempel 2:

Ejendom sælges fra fonden til et koncernselskab.Samhandel mellem fonden og dens dat-terselskaber og associerede virksomheder skal oplyses i fondens regnskab. Hvis fonden selv udarbejder koncernregnskab i sin egen årsrapport, vil oplysningen ikke fremgå af koncernregnskabet, eftersom sådanne trans-aktioner elimineres i koncernregnskabet. Men i fondens eget årsregnskab skal oplys-ningen stadig gives.

CXO MAGASINET / 55

Til toppen

Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse, som har medført, at en erhvervsdrivende fond skulle aflægge koncernregnskab, selvom fonden ikke umiddelbart havde en bestemmende indflydelse via stemmerettigheder. Erhvervsstyrelsen fandt imidlertid, at fonden på generalforsamlingen havde faktisk, bestemmende indflydelse.

Lad ikke koncernregnskabsudarbejdelsen komme bag på dig

Moderselskaber og moderfonde har efter årsregn-skabsloven pligt til at aflægge koncernregnskab, hvis de har bestemmende indflydelse over en an-den virksomhed.

Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økono­miske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til en datter-virksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte igennem en dattervirk-somhed ejer mere end halvdelen af stemmerettig-hederne i en dattervirksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvde-len af stemmerettighederne i en dattervirksom-hed, foreligger der bestemmende indflydelse, når modervirksomheden har:

1. Råderet over mere end halvdelen af stemme-rettighederne i kraft af en aftale med andre.

2. Beføjelse til at styre de finansielle og drifts-mæssige forhold i en dattervirksomhed i hen-hold til en vedtægt eller aftale.

3. Beføjelse til at afsætte eller udpege flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse over en dattervirksomhed.

4. Råderet over det faktiske flertal over stem-merne på generalforsamlingen, eller i et tilsvarende organ, og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over dat-tervirksomheden.

Afgørelsen er truffet af Erhvervsstyrelsen og vedrører punkt 4 i boksen. I forbindelse med en regnskabsgennemgang i den erhvervsdrivende fond havde Erhvervsstyrelsen modtaget en over-sigt over stemmefordelingen på generalforsam-

lingerne i dattervirksomheden for perioden 2010-2013. Af denne oversigt fremgik det, at fonden havde haft muligheden for at afgøre alle punkter på dagsordenen alene uden støtte fra andre aktio-nærer.

56 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

WWW

CXO MAGASINET / 57

Lad ikke koncernregnskabsudarbejdelsen komme bag på dig

Til toppen

Til toppen

Fordelingen af stemmer fra de seneste fire års generalforsamlinger var følgende:Generalforsamlingen den XX 2013:6,82 % af det totale antal stemmer var repræ-senteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 73,3 % af de repræsenterede stemmer.

Generalforsamlingen den XX 2012: 6,77 % af det totale antal stemmer var repræ-senteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 73,9 % af de repræsenterede stemmer.

Generalforsamlingen den XX 2011: 8,8 % af det totale antal stemmer var repræ-senteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 56,8 % af de repræsenterede stemmer.

Generalforsamlingen den XX 2011: 6,7 % af det totale antal stemmer var repræ-senteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 74,6 % af de repræsenterede stemmer.

Generalforsamlingen den XX 2010: 6,5 % af det totale antal stemmer var repræ-senteret, hvor fondens andel udgør 5 %, hvilket på generalforsamlingen svarer til 76,9 % af de repræsenterede stemmer.

Fondens stemmeret er på trods af en ejerandel af selskabskapitalen på 72 % i vedtægterne for datter-virksomheden begrænset til 5 %. I forhold til de på generalforsamlingen repræsenterede antal stemmer udgør de 5 % over halvdelen af stemmerne, hvilket reelt giver en bestemmende indflydelse over datter-virksomheden.

Afgørelsen viser, at man ikke alene skal hense til de nominelle ejerforhold eller stemmeforhold, hvis realiteten er, at der som følge af permanent ringe fremmøde på generalforsamlingen kan til-lægges fonden en bestemmende indflydelse, jf. af-

gørelsen. Afgørelsen medførte dermed, at fonden skulle udarbejde et koncernregnskab og heri kon-solidere dattervirksomheden.

Undtagelser fra koncernregnskabspligtDer findes en række muligheder for at undgå kon-cernregnskabsudarbejdelse. Ud over den alminde-lige undtagelsesregel, efter hvilken modervirksom-heder kan undgå koncernregnskabsudarbejdelse, hvis visse beløbsstørrelser ikke overskrides, findes følgende muligheder for erhvervsdrivende fonde:

■ Fonden kan udlade at udarbejde koncernregn-skab, hvis der kun er én dattervirksomhed, og erhvervsaktiviteten i fonden er begrænset

■ Fonden kan undlade at udarbejde koncernregn-skab, hvis dette i stedet udarbejdes af en under-liggende dattervirksomhed

■ Fonden udarbejder koncernregnskab – men uden at fonden selv indgår heri.

»... og da erfaringerne fra tidligere generalforsamlinger i den tidligere D A/S viser, at der ikke kan forventes et fremmøde af andre aktionærer, som overstiger få procent af aktiekapitalen, vil fond-en have den totale indflydelse på alle forhold på generalforsamlinger og aktionærmøder«.

Læs også mere om valg af undtagelsesbestemmelse, og den konkrete anvendelse af dette, i den samlede Fondshåndbog 2017 på www.pwc.dk/fh.

58 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

Til toppen

I praksis har vi oplevet, at kravene til ledelsesveder-lag ikke altid iagttages, som de skal. Det skyldes, at reglerne er komplekse.

Kravene til oplysninger om ledelsesvederlag af-hænger af følgende forhold:

1. Når fonden ikke har dattervirksomheder, skal fonden alene rapportere i fondens eget årsregn-skab om vederlaget til fondens bestyrelse og direktion.

2. Når fonden har dattervirksomheder, skal fon-den også oplyses om det vederlag, som afregnes fra dattervirksomhederne til fondens medlem-mer af bestyrelse og direktion – men præsen-tationen heraf afhænger af, om fonden selv udarbejder koncernregnskab, eller om det er et underliggende datterselskab, som udarbejder koncernregnskab.

Ud over de oplysningskrav, som følger af årsregn-skabsloven, er der i reglerne om god fondsledelse også indsat yderligere oplysningsregler.

1. Hvad skal oplyses, når fonden ikke har dattervirksomheder?Uanset regnskabsklasse skal fonden altid oplyse:

■ Bestyrelsens vederlag og ■ direktionens vederlag.

Der er efter loven ikke pligt til at afsløre ledelses-vederlaget til enkeltpersoner – og har fonden alene en bestyrelse og én direktør, kan vederlagene for fondsbestyrelsen og direktionen præsenteres sam-let. Hvis bestyrelsen ikke modtager vederlag, må dette anføres – og i en sådan situation vil vederla-get til den ene direktør helt kunne undlades oplyst.

God fondsledelse anbefaler imidlertid, at ledel-sesvederlaget oplyses på personniveau.

Det skal bemærkes, at årsregnskabslovens reg-ler om ledelsesvederlag – som beskrevet tidligere - alene finder anvendelse i de situationer, hvor en person er registreret som direktør eller bestyrelses-medlem i Erhvervsstyrelsens register. I de tilfælde, hvor man beklæder en stilling som ikke-registreret direktør, finder kravene til oplysninger om ledel-sesvederlag ikke anvendelse.

Oplysninger om ledelsesvederlag – hvad skal oplyses i årsregnskabet?

Årsregnskabsloven stiller udførlige krav til erhvervsdrivende fondes oplysninger i årsrapporten om vederlag til fondens ledelse. Disse krav går videre end de tilsvarende regler for selskaber, bl.a. fordi kravene om oplysning om ledelsesvederlag gælder for alle fonde uanset størrelse, mens kravene til selskaber alene gælder, hvis selskaberne er mellemstore eller store.

CXO MAGASINET / 59

WWW

2. Hvad skal oplyses, når fonden har dattervirksomheder?Når fonden har dattervirksomheder, øges oplys-ningskravene til ledelsesvederlagene.

2.1. Fonden udarbejder selv et koncernregnskabUdarbejder fonden selv koncernregnskab, skal le-delsesvederlag oplyses i fondsregnskabet, jf. oven-for, og også i koncernregnskabet.

I koncernregnskabet skal ledelsesvederla-get omfatte det konsoliderede ledelsesvederlag. Det omfatter det ledelsesvederlag, der er givet til fondsbestyrelsens og –direktionens medlem-mer, i såvel fonden som i dattervirksomhederne til fonden. Er direktøren i fonden således også

registreret som bestyrelsesmedlem eller direktør i en dattervirksomhed, inkluderes dette vederlag i det konsoliderede ledelsesvederlag. Er den på-gældende person imidlertid blot ansat i underlig-gende dattervirksomheder uden at være medlem af direktionen, medtages dette lønvederlag ikke som en del af ledelsesvederlaget. Dette lønveder-lag skal imidlertid indgå som en oplysning om transaktioner med nærtstående parter i koncern-regnskabet.

2.2. Fonden har overladt koncern-regnskabsudarbejdelsen til en un-derliggende dattervirksomhedEfter årsregnskabslovens § 111 kan en fond i visse tilfælde undlade at udarbejde koncernregnskab,

De nævnte krav om oplysninger om ledelsesvederlag kan illustreres i det følgende skema. Det skal bemærkes, at udover årsregnskabslovens krav er der også anbefalinger i god fonds-ledelse:

Vederlag for bestyrelses- og direktionsarbejde i fonden.

Fondsregnskabet (”Erhvervsdrivende fond”)

Indgår i oplysning om ledelsesvederlag og skal oplyses uanset regnskabsklasse.

Vederlag for bestyrelses- og direktionsarbejde i underliggende dattervirksomheder til personer, der samtidig sidder i bestyrelse eller direktion i fonden.

Hvis fonden ikke selv udarbejder koncern-regnskab, skal denne oplysning også gives i fondsregnskabet, jf. § 69, stk. 2, og skal oplyses uanset regnskabsklasse

Lønvederlag, som et bestyrelses medlem i fonden modtager som ansat fra en underliggende datter virksomhed, fx hvis der er medarbejdervalgte bestyrel-sesmedlemmer.

Ikke krav om oplysning.

Overblik over oplysninger om ledelsesvederlag i årsregnskabsloven

60 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

Til toppen

hvis dette i stedet udarbejdes af en underliggende dattervirksomhed.

Er det tilfældet, skal fonden fortsat give oplysning om ledelsesvederlag i fondsregnska-bet vedrørende vederlag fra selve fonden, som beskrevet i ovenstående. Herudover skal fon-den oplyse om det yderligere vederlag, som de pågældende medlemmer af ledelsen i fonden har modtaget fra underliggende dattervirksomhe-der.

Der er tale om to beløb – beløbet for at be-klæde ledelsesfunktionen i fonden hhv. beløbet for at beklæde ledelsesfunktioner i underliggende dattervirksomheder. Sidstnævnte svarer til det beløb, der er beskrevet i afsnit 2.1, dog således at vederlaget fra fonden selv ikke indgår i beløbet.

Forskellene mellem de forskellige beløb er føl-gende:

■ Oplysning om ledelsesvederlag i fonden – afsnit 2.1.

■ Oplysning om ledelsesvederlag i koncernregn-skabet, hvis fonden selv udarbejder koncern-regnskab – krav om oplysninger i fondsregn-skabet (afsnit 2.1) og i koncernregnskabet på konsolideret niveau.

■ Oplysning i fondsregnskabet, hvis koncern-regnskabet laves af en underliggende datter-virksomhed – krav om oplysninger i fondsregn-skabet (afsnit 2.1) og oplysning om yderligere vederlag, som fondsbestyrelsen og –direktio-nen modtager for at varetage ledelseshverv i de underliggende dattervirksomheder.

Fondens koncernregnskab

Koncernregnskab udarbejdet af en underliggende dattervirksomhed (”Holding”) – hvad skal indgå i det koncernregnskab?

Indgår i oplysning om ledelsesvederlag og skal oplyses uanset regnskabsklasse. Ikke krav om oplysning.

Indgår i oplysning om ledelsesvederlag og skal oplyses uanset regnskabsklasse.

Indgår i oplysning om ledelsesvederlag – men omfatter ikke vederlag for ledelseshverv i fonden.

Indgår i oplysninger om transaktioner med nærtstående parter og skal oplyses uanset regnskabsklasse.

Bestyrelse/direktion i fonden anses som nærtstå-ende parter i Holding-koncernen.Hvis transaktionerne ikke er på markedsvilkår, eller hvis Holding vælger at give alle oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, skal disse oplysninger gives jf. § 98 c.

CXO MAGASINET / 61

Til toppen

Til toppen

Skat ved stiftelse af erhvervsdrivende fondeSom udgangspunkt beskattes en fondsstifter og fonden med 42 %, hvis fonden som gave modtager aktierne i et selskab og med op til 63 %, hvis akti-erne modtages som arv. En beskatning i den stør-relsesorden er formentlig en væsentlig årsag til, at der i dag stort set ikke stiftes erhvervsdrivende fonde. Et bredt politisk flertal i Folketinget indgik da også i 2013 en aftale om at lempe beskatningen ved stiftelse af erhvervsdrivende fonde.

Aftalen er endnu ikke udmøntet i et konkret forslag. Regeringen har i dens 2015-plan foreslået, at gave- og arveafgiften skal nedsættes til 0 %, og at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en model for udskydelse af givers/arveladers aktieavancebeskatning – såkaldt succession. Vi har således endnu til gode at se et konkret forslag.

Konsolidering af fondeI november 2015 fremsatte regeringen et lovfor-slag om at fjerne fondes mulighed for at foretage

fradrag for hensættelser til konsolidering. Dette forslag blev i modificeret form vedtaget, inden fol-ketingsåret sluttede.

Helt tilbage fra fondsbeskatningens indførelse har fonde kunnet foretage fradrag for hensættel-ser til konsolidering af formuen. Fradraget blev beregnet som 25 % af de foretagne almennyttige uddelinger. Hvis fonden uddelte 80 % af indkom-sten til almennyttige formål, ville der således ikke ske beskatning af de sidste 20 %. Formålet med denne regel var toleddet. Dels ville man tilskynde fondene til at foretage almennyttige uddelinger, og dels ville man sikre en vis konsolideringsmulighed, da fondene ikke har aktionærer, der kan tilføre ka-pital.

Ved lovændringen blev fradraget nedsat fra 25 til 4 %. Også det fradrag, visse kongeligt konfirme-rede fonde havde mulighed for at foretage til fun-datsmæssig konsolidering af fondskapitalen, blev afskaffet. Reglerne om fondes fradrag for uddelin-ger og hensættelser til senere almennyttige udde-linger er ikke berørt af lovændringen.

Konsekvensen af de nye regler er, at hvis fon-

Nyt om

beskatning af fonde

Der har ikke været større fokus på beskatningen af fonde siden indførelsen af fondsbeskatninger i slutningen af 1980’erne. Det er navnlig to områder, der har påkaldt sig opmærksomheden, nemlig reglerne for beskatning ved stiftelse af erhvervsfonde og beskæringen af fondes mulighed for at konsolidere sig.

62 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

WWW

Til toppen

den ikke ønsker at betale skat, så skal uddelingerne øges markant. For hver 1.000 kr. indtjent skal 962 kr. uddeles til almennyttige formål. Dermed efter-lader de nye regler alene 38 kr. (4 % af 962 kr.) til konsolidering af fondens formue mod 200 kr. efter de hidtidige regler. På længere sigt vil det alt andet lige forringe fondenes mulighed for at foretage al-mennyttige uddelinger.

Hvis en fondsbestyrelse ønsker en konsolide-ring udover de 38 kr. (svarende til 3,85 % af indtje-ningen før uddelinger), skal der betales skat. Ofte er det ikke overladt til fondsbestyrelsen at foretage dette valg, da mange vedtægter indeholder krav om en vis konsolidering.

Indeholder en vedtægt eksempelvis krav om, at

kun 80 % af indtjeningen må uddeles, skal fonden betale 37 kr. i skat (beregnet som 1.000 kr. med fradrag af 800 kr. i uddelinger og konsoliderings-fradrag 4 % af 800 kr. svarende til 32 kr., i alt skat-tepligtig indkomst på 168 kr. Skatten udgør 22 % af den skattepligtige indkomst på 68 kr. svarende til 37 kr.).

Afhængig af vedtægtens nærmere udformning må fondsbestyrelser overveje, om der på kort sigt skal uddeles mere til formålet, hvorved fondens langsigtede muligheder for uddelinger reduceres, eller om der skal betales skat og dermed sikres en vis mulighed for langsigtet konsolidering. Det siger dog sig selv, at de penge, der betales i skat, dermed ikke kommer formålet til gode.

CXO MAGASINET / 63

Til toppen

Spørgsmålet er blot: Kan man stole på, at modtager har sørget for at få taget det korrekte fradrag? Eller kan man hjælpe modtager til at øge sit momsfra-drag, så uddelingskronerne rækker længere?

Momsreglerne for modtagere (almenvelgøren-de institutioner mv.) er komplekse, og fradragsret-ten for moms kan bevæge sig fra alt mellem 0 og 100 %. Ofte er flere typer af fradrag i spil på samme tid – og det er vores erfaring, at det er relativt små ting og detaljer, der afgør, om en modtager går fra fx intet til delvist fradrag eller fra delvist til fuldt fradrag. For fonden er det altså relevant at få en større sikkerhed for, at modtager har styr på fra-dragsretten. Især hvis modtager angiver ikke at have fradrag.

Afgørende for, om der er fradragsret hos mod-tager til fx et projekt, er, om projektet udelukkende er finansieret af tilskudsmidler, eller om der også er andre indtægter i projektet. Er projektet udeluk-kende finansieret af tilskud, er der ingen fradrags-ret. Hvis projektet derimod – foruden tilskud – også er finansieret af momspligtige indtægter (fx varer eller ydelser, som er et produkt af projektet), så bevæger vi os over imod den fulde fradragsret, da man under visse betingelser ser bort fra tilskud, når man opgør fradragsretten.

Download Fondshåndbogen 2017 på www.pwc.dk/fh

Moms på eksterne uddelinger – er det relevant?

En lang række fonde har traditionelt set ikke beskæftiget sig med moms på eksterne uddelinger. Momsforhold er blot med til at bestemme størrelsen på den uddeling, man skal foretage. I forbindelse med uddelingen bliver modtager bedt om at oplyse, i hvilket omfang man har ret til fradrag for moms, hvorefter uddelingen tilpasses den reelle udgift hos modtageren.

Moms på uddelinger er derfor relevant, og medmindre man har tilstrækkelige midler til alle de eksterne uddelinger, man gerne vil støtte, så bør det overvejes, om det er nødvendigt at støtte omkostninger til moms, der måske – hvis man var opmærksom i planlægningen – kunne trækkes helt eller delvist fra hos modtager.

Du kan læse mere om fondes momsforhold i Fondshåndbogen 2017 på www.pwc.dk/fh. Alternativt er du velkommen til at kontakte en af vores momseksperter for sparring om lige netop jeres forhold.

64 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

WWW

CXO MAGASINET / 65

Til toppen

CEO-konferencen 2017 Vær med på årets CEO-konference, hvor vi inviterer toneangivende topledere og politikere indenfor til inspirerende indlæg og debat om erhvervslivets udvikling – herunder vækstforventninger, udfor-dringer og muligheder. I år stiller vi bl.a. skarpt på topledernes perspektiver på nogle af de enorme forandringer, der er forårsaget af bl.a. den teknolo-giske udvikling og globaliseringen, og hvad de kan betyde for fremtiden. På konferencen præsenterer vi både de globale og danske resultater fra PwC’s Global CEO Survey 2017.

Tid: Torsdag 2. marts 2017 kl. 16.00-18.30 Sted: PwC, Strandvejen 44, Hellerup

Læs mere og tilmeld dig på www.pwc.dk/ceo17

Kompetenceudvikling fra PwC’s Academy

Konferencer

Interne kontroller, Advanced

13. december 2016, pris 5.990 kr.

Selskabsskat og sambeskatning

22.-23. marts 2017, pris 10.990 kr.

Intro til IFRS

20. april 2017, pris 5.990 kr.

Risikostyring

24.-25. april 2017, pris 10.990 kr.

EU-persondataforordning

26.-27. april 2017, pris 10.990 kr.

Værdiansættelse

14.-15. juni 2017, pris 10.990 kr.

Du er altid velkommen til at kontakte vores kompetencerådgivere direkte og få hjælp til dit valg af efteruddannelse.

3945 3535 www.pwc.dk/academy

Hør bl.a.

[email protected]

Du finder alle vores konferencer, kåringer og seminarer mv. på www.pwc.dk/arrangementer.

Tilmeld dig allerede nu

66 / CXO MAGASINET

PwC – Toolbox

Mads NipperCEO, Grundfos

Søren Skou, CEOA.P. Møller - Mærsk

Jais ValeurCEO, Danish Crown

CXO-konferencen 2017 På årets CXO-konference sætter vi fokus på strategi og eksekvering i en verden med store forandringer. Hvad enten du er CEO, CFO, CMO, CIO eller CHRO, giver vi dig en fagligt inspirerende formiddag i sel-skab med landets førende CXO’er.Du får også resultaterne fra PwC’s CXO Survey 2017, hvor vi for fjerde år i træk tager pulsen på danske CXO’er og deres vækst forventninger, fokus- og in-vesteringsområder samt deres bekym ringer for de forhold og ændringer, som er aktuelle i markedet.

Tid: Torsdag 4. maj 2017 kl. 9.00-12.30 Sted: PwC, Strandvejen 44, Hellerup

Tid: Torsdag 18. maj 2017 kl. 9.00-12.30 Sted: PwC, Jens Chr. Skous Vej 1, Aarhus

Læs mere og tilmeld dig på www.pwc.dk/cxo17

Christian Schmidt-JacobsenCo-Managing Partner, Axcel

Hør bl.a.

Til toppen

Udgiver: PwC

10. udgivelse 2016, oplag: 80.000 eks. ISBN 978-87-91837-99-9

Ansvarshavende redaktion:Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør, PwCKim Füchsel, Managing Partner og direktør, PwCLars Baungaard, direktør og markedsleder, PwCPernille Stokholm Bøg, partner, marketing- og kommunikationschef, PwC

I samarbejde med: Morten Asmussen, direktør, StakehouseJournalister: Berit Andersen, Martin Poul Pedersen, Kåre Peitersen, Gitte Holm og Nils-Ole HegglandGrafisk design: Anette Riemann, Mai-Britt Bernt Jensen og Per HeilmannGrafik: Anette Riemann Forsidefoto: Scanpix

Disclaimer: Dette magasin indeholder alene generel oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning. PwC påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af magasinet. PwC påtager sig således intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information eller trykfejl i magasinet. Alle rettigheder forbeholdes. I CXO Magasinet refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

Læs CXO Magasinet på din pc, tablet eller smartphone. Gå ind på www.cxomagasinet.dk.

cxo Magasinet

Til toppen

Til toppen

S U C C E S S K A B E R V I S A M M E N

PRIS: DKK 100,-

Revision. Skat. Rådgivning.

PRIS: DKK 100,-Til toppen