1·78 - Menighedsfakultetetep.teologi.dk/Tidsskrifter/Ichthys/aarg-5-1.pdf · 2011. 3. 30. · 1·78 5.Arg. Menighedsfakultetets Studenterblad. Iverden,·men ikkeafverden FØr i tiden

1·785. Arg.

MenighedsfakultetetsStudenterblad

Iverden,·menikke af verdenFØr i tiden skelnede man mellem "de hel-lige" og "verdens børn" - etiketter, somvi i dag viger udenom at placere, ogsom vi nok også skal være varsomme medat anvende, da det ikke e~ op tilos atdømme et menneske.Alligevel ligger der en dyb sandhedskjult i disse vendiger, som vi træn-ger til at blive mindet om. Man skel-nede nemlig klart mellem det, der varaf verden, og det, der var af Gud. Etkompromis tåltes ikke.Guds ord lægger selv op til denne.skel-nen. Gang på gang læser vi om israelit-terne, hvorledes de blev advaret modsamkvem med de hedenske naboer. "vogtdig vel for at slutte pagt med indbyg-gerne i det land, su kommet til, for atde ikke må blive en snare for dig, nårde lever i din midte". 2.Mos.34,12.Men "den forbudte frugt" .rristede. Denverden, israelitterne var sat i, gjordede sig selv identiske med. " ..og deholdt sig til tomhed, så de blev tiltomhed, og efterlignede folkeslagenerundt om dem, skønt lIerre.n havde pålagtdem ikke at gøre som de". 2.Kong.17,15b.Senere i samme kapitel lyder det: "Defrygtede Herren, men dyrkede også de-res egne guder på de folkeslags vis, devar ført bort fra", v. 33. synkretismei højeste potens. MØnstret: frafald -omvendelse - frafald springer os i øj-nene, når vi læser GT. Dog, ind i mellemoprejste Herren ledere, der kunne skel-ne klart og helt og holdent satte dereslid til Gud. En af dem var kong Ezekias"Han holdt fast ved Herren og veg ikkefra Ham, og· han overholdt de bud, Her-ren havde givet Moses", 2.Kong.18,6.Jeg tror vi trænger til at blive stand-

set af Bibelens tale, når den advarer'mod forbund med verden. Det går nemliglet for os som for israelitterne, "atde holdt sig til tomhed, så de blev tiltomhed". Et uhyggeligt udsagn.Som genfØdte ved Guds levende Ord ervi sat i verden som et lys, der skinnermidt i mØrket, for at verden ved at senå os, som ikke .er af veJ'dell, må mØdeet vidnesbyrd gennem os om Jesus og kom-me til tro på Ham.Jesus så den fare, der lurede på os iog med denne placering. Derfor bad lianFaderen om ikke at tage os ud af verden,men bevare os fra det onde, Johs.17,15.Denne bØn må vi i hØj grad minde hinan-den om i dag. Presset fra verden harvel aldrig været så stort, som det ernu.Det er ikke "in" at være uden for fæl-lesskabet, uden for det, der accepteressom "almind~l igt". Vi presses til atidentificere os med verden, til at visesolidaritet. Bøjer vi os for dette pres,gør vi os til et med denne verden:?Eller vil det vise sig, at v~ ikke eraf verden, men et vidnesbyrd om den Her-re, vi Ønsker at tjene - i verden?Vi kan kun modstå dette pres ved'tilstadighed at blive opbygget af Ordet.Thi her minder Gud selv os om vor situ-ation: At vi er en falden skabning, deralt for let lader sig snigløbe af Djæ-velens røst og følgelig bliver et medverden. Vi må bestandig opbygges afevangeliet om Guds gerning for os gennemJesus og formanes til at leve det livud i verden, der ved troen på Ham erbegyndt sin vækst i os. Dette nye livmarkerer nemlig et skarpt skel. "Skikjer ikke lige med d~nne verden, men lad

3

jer forvandle gennem en fornyelse afseres sind, sål må kunne skønne, hvadder er Guds vilje: det gode, velbehage-lige og fuldkomne". Rom.12,2. Denneforvandling sker netop ved Guds Andsgerning med os gennem ordet.Slipper vi Gud til, så Hans gerning medos kan lykkes? Eller gør vi os i dengrad til et med verden, så livet medJesus går til grunde? Skriften selv gi-ver et eksempel på dette, som er enalvorlig påmindelse tilos. Læs selvomDemas i 2.Tim.4,lO. Han forlod Paulusaf kærlighed til denne verden. Forbundetmed verden kunne ikke forenes med tjene-

4

sten for evangeliets udbredelse. Derstod et markant skel.Hvor evangeliet lyder, sker der nogetEnten tager et menneske imod det ogkommer til tro - eler også forkasterdet evangeliet. En mellemvej findes iAf denne stillingtagen afhænger vortforhold til verden. Får Jesus indpasdit og mi~ liv, får Han lov til ved sÅnd at gøie sin gerning i os, da vilogså give sig udslag i, at Jesus er vHerre og ikken verden.Når Jesus er vor Herre, møder verdenvidnesbyrd gennem os. Og da er et menneske ikke af verden, men i verden.

Kristine Kristensenstud.mag.

L E DE R: BRUG FOR PRÆSTEN?I "Budskabet", som udgives af Danskluthersk Forlag, har den ansvarshavenderedaktør, SØren Brosbøl, i bladets nr. 21978 en ledende artikel, som er ret op-sigtsvækkende.Under overskriften "Kirken og missionshus-folket" gør Brosbøl sig til talsmand foret markant skel mellem Luthersk Missions-forening og folkekirkemenigheden.

S8 gør det fØrst klart, at der fra vækkel-sens begyndelse har været dette skel mellemden officielle kirke og de troende i sam-fundet.Efterhånden har dette forhold ændret sig."Det kan således konstateres, at der i dagstort set er tolerance og fordragelighedpræster og missionsfolk imellem".S8 glæder sig over denne udvikling, så derikke længere er de hårde og voldsomme an-greb de to grupper imellem. Ligeledes fin-der S8 det "godt og glædeligt". at der ide senere år er kOlIllQet flere "gode, troen-de præster" i Folkekirken. n •• disse præstermå vi møde med fuld tiltro, ogsa nar detgælder deres arbejde i Guds Rige".Imidlertid ser S8 også en stor fare heri,nemlig: "at disse præster ud fra dereskirkesyn må arbejde for at gøre lægmands-arbejdet mere kirkeligt". Faren bestårkonkret deri, at de troende samles medpræst og menighed ved gudstjeneste og nad-verfejring.Når en præst udtrykker Ønske om "en vækkel-se ind i kirken og i nært samarbejde meddet kirkelige embede", mener SB, at der ergrund til at understrege, "at de gamle sat-te nogle grænser, som vi gør vel i at beva-re. De spurgte ikke det kirkelige embedetil råds ••• Man vidste, hvad det alminde-lige præstedØmme betØd, derfor holdt mansig fri af det kirkelige embede".S8 Ønsker ikke hermed at sige nej til kir-kelighed, "den må have sin berettigede pladsi folkekirken" - nien meget klart og skarptsiger S8 "nej tit et næPt samapbejde meddet kil'keUge errbede" (min fremh.) •Det "gælder •• også i dag om, at lægmands-arbejdet ikke føres ind under kirken"."Når missionshusfolket måske får klap påskulderen fra folkekirkeligt hold, da gæl-der det om at føre arven videre"."Vi skal ikke sætte arven over styr, ellerde skel, vore fædre satte, og så vise mereåbenhed over for kirken". Den frie evange-liske virksomhed "må ikke engageres elleropsluges i det folkekirkelige apparat, menstå som et selvstændigt lægfolk, hvor Guds

ord og evangelium må være frit, så det ale-ne bliver det bærende".på vidt SØren Brosbøl.

For MF-studenter, som ved aig kaldede afGud til at være p:ræstel' i Kirken, og somsamtidig har deres plads iblandt missions-folket, er dette en besk pille at sluge.Er der overhovedet brug for os? Er derbrug for præster ?

Svcræt ep ja!Thi det kirke- og embedssyn 56 her giverudtryk for savner baggrund i Skriften~Og det er i sandhed en alvorlig sag.

I NT findes der intet skel mellem den "of-ficielle kirke" og den "frie evangeliskevirksomhed". oer er ingen kløft mellem nå-degaver og embeder, mellem den almindeligeog det særlige præstedØmme.Tværtimod hører disse to ting ganske nøjesammen i Kipken. (Rom 12, I.Kor 12, Efes 4).I NT er der tale om et ikke blot nært, menimtimt samararbejde med de kirkelige embe-der. oer er tale om at "Gud i Kil'ken harsat nogle som ••• lærere". Ja, i NT'skirkesyn er der endog en klar ordning afnådegaverne under embedet (jvf. f.eks. Ap.Ger~. 20,28-30 og 1.Kor 12,28) •Det er i fØlge NT hyrden og lærerens(= præstens) gudgivne ansoop og tjenesteat vogte og at lære menigheden, og derforogså at give plads for og samordne de enkel-te nådegavefunktioner og tjenester.

Og del' ep i ovennævnte tekstep vel at nna>-ke ikke tale om situationsbestemte nid, menom apostotiske forptigtende 01''

hvorføreog

Man møder ofte en alt for uprøvende hold-ning til sognets præst. Meget åndeligt liver blevet tappet for kraft, ja måsRe heltdØet ud, fordi menigheden "naturligvis" giki kirke,· også når præsten var vranglærer.

Men samtidig er det klart, at i sogneder findes retlærende præster, må detEil et nært samarbejde mellem præstendet troende lægfolk - om vi skal leve ioverensstemmelse med Skriften.Og det er jeg vis på, at også SB Ønsker:Der er også brug for præster i Kirken.

lærer ret og forvalter sakramenterne ioverensstemmelse med Herrens indstiftelse.

så klar er NT's tale om Kirken og embedet.Og denne tale kan ingen fortidige skel el-ler fædrenes arv sætte ud af kraft!Her gælder det: "Dyrt blev I købte, blivikke mennesker!'; trælle" (.Kor 7,23).Det €"r SkPiften alene, som skal være vornorm:

SB har ret i at missionshusfolket ikke skalopsluges af det folkekirkelige apparat.Og det er, som nævnt, en virkelig fare idag. Der findes mange "skulderklap" tilvækkelsens folk, som netop har denne hen-

Det er bemærkelsesværdigt, at SB's "nej" ik- sigt. .ke blpt gælder de falske hyrder og lærere, Men - og det er en vigtig sag - dissesom findes i folkekirken (et sådant nej var "klap på skulderen It.. disse fopsØg på atbestemt på sin plads!). SB's ."nej" gælder samle hele den kipkelige vipksomhed i sog-pr>æsten Bom sådan - også de "gode, troende net Wldep en hat.. korrmep ikke fI'a de Ilgode ..præster": tJ'Oende pl'æSteJ'''.. som SE lzæ1JJ'ler>.'Et sådant standpunkt har ingen støtte i det Disse har tværtimod en klar erkendelse af,bibelske materiale - tværtimod. at en sådan sammenblanding under de folke-Har SB ret i det syn på folkekirken, som kirkelige forhold kun vil fØre til uklar-her synes at komme til udtryk: at den blot hed i læren og åndelig død i livet.~r en ydre ramme om de forskelleige fraktio- Hissionshzwfolket skal for>tsat vær>e en fri

.ners virksomhed, da er der kun en ret kon- oJ'ganisation.sekvens at drage: at træde ud af en sådan"kirke", som i det ydre klart giver udtrykfor at være Jesu Kristi legeme (jvf. IX9YC-leder i nr. 3 1~77), men som ikke er ensand kirke.Omvendt gælder det: Er folkekirken Kirke,så gælder de NT-lige ordninger også her.

eb

Dette naturligvis under forudsætning af, atsognemenigheden er KiJ'ke og at præsten erhyPde og ikke lejesvend.

Nu er der o så et hØjst beretti et anli en- Det betyder ikke,. at sognets præst skalde i SB' s l gd ikk' 1g gg være en enevældig hersker eller kontrol-

e er, som e ma g emmes: lant i menigheden.

Der er i hØjeste grad brug for en fri (men Vi må give plads ikke blot for de enkelteikke selvtilstrækkelig) evangelisk virksom- nådegavefunktioner, men også for NT's dif-hed i vor Kirke. fer>entier'ede embedsstJ'Uk.tlæ.Det er først og fremmest de folkekirkelige Derfor er der i Kirken ikke blot brug forvækkelsesbevægelser, som har været Guds hyrder og l~rere, men også for evangelis-redskab til at bevare et sandt og sundt ter, diakoner, missionærer,prædikanter,trosliv i vort land. Og så sandt disse be- kateketer, bestyrelsesmedlemmer, bibel-vægeiser fortsat vil stå på Skriftens grund, kredsledere osv. Ingen af disse embedepvil de også i fremtiden være bærere af det o.lgn. kan, principielt set, undværes. Deåndelige liv! har hver for sig deres egen betydende ogMen dette må ikke betyde, at der skabes nØdvendige funktion ·i Kristi Kirke i fæl-skel melle~ foreningen og sognemenigheden, lesskab.mellem det t~6en~e lægfolk, og præsten! Ingen af disse embedspersoner er kaldede

til at hersker over andre, men til at tje-~Ie hele menigheden hver på sin måde og medsin særlige udrustning.Men de er også alle samtidig lemmer> på det

Thi det er netop også ubibelsk og direkte samme legeme. De er af Herren sat sammenfarligt at være medlem af en "menighed", som for at virke sammen. (l.Kor 12,7,12,18,28).har mistet karakteren af at være kir~e -ligesom det ikke er mindre forkert og far- så langt der er overensstemmelse i tro ogligt at samarbejde med, ja blot" at lytte til i lære må det også resultere i et nært sam-en præst, som er vranglærer! arbejde om menneskers evige frelse, hvil-I sådanne tilfælde gælder ordet: DPag ud ket embe4e eller hvilken nådegave man endfra Babel! (jvf. Rom 16,17; 2.Tess 3,6; 2. har fået. Og et sådant åndens f~llesskabJoh 9-10). i tjenesten kan godt fungere uden at'de

forskellige organisationers frihed og iden-ti tet antastes!

6

"Rite vacatus"I Confessio Augustana hedder det 1art.XIV: "De ordine ecclesiasticodocent quod nerno debeat in eeclesiapubliee docere aut sacramenta admini-stl;"are. nisi rite vocatus". Det vilvære rimeligt at undersØge, hvad mankaldes til, hvem der kalder, og hvordankaldelsen formidles for at kunne fåklarhed over, hvem der er "rite voca-tus", rettelig kaldet. Man må - somaltid ved tolkningen af CA tage hensyntil den historiske situation og denØvrige reformatoriske litteratur.Hvad kaldes man til?Det fremgår i og for sig af artiklensoverskrift og indledningsord. I fØlgePrenter skulle det tyske "Kirchenregi-ment" i datidens tyske sprog have kon-kret betydning: de mennesker, der re-gerer. på samme måde betegner det la-tinske "ordo" ikke blot en ordning,således som Grane vælger at tolke detmed oversættelsen "kirkelige ordning".Det kan også betyde "stand". "Ordo ee.,.clesiasticus" blev i den historiske sam-menhæng - stadig i følge Prenter - b~ugt

. som betegnelse for præstestanden.Man kaldes altså til et standsembede -ikke blot til en Øjeblikkelig funktion,men til en livsopgave, som CA art.V pålinie·med CA art.XIV bestemmer som det~te at "forkynde evangeliet og uddelesakramenterne". At denne forståelse ikkeblot sprogligt, men også theologisk erden rette, kan støttes f.eks. med følgen-de citat fra Luthers "Von den Schleiah-ern und Winkelpredigern": "Ein pfarherkan ja rhii.men, das s er das Prudigtamt,Tauffe, Sacrament, Seelsorge offentlichund mit reet inne hat und im befolhensey, Bey dem man auah solchs suchen undgewarten sol; Abe~ die fremde Sahleich-er und Meuchler konnen solahs nicht rhG-

men und mussen bekennen, da~ sie fremb-de herkommen und inn ein fremd amptgreiffen und fallen .. I12,l Darumb heistsalso: Entweder beweiset den beruff undbefelh zu predigen, odder kurtz umb-still gesahwiegen und das predigen ver-beten, deml es heisst ein Ampt~ ja einPl'edigtampt. Ein Ampt aber kan niemandhaben ausser· und on befelh odder heruff".De sidste ord i dette citat udtrykkernøjagtig samme tankegang som CA.XIV Ogviser, at artiklen er vendt imod dem,som man dengang kaldte sværmerne. Ogsåi "Serman von der guten werken" (WA VI250ff) sideordner Luther de tre guddom-melige stænder: "Pfaramt, Ehe og Obrig-keit".Dette embedes funktioner må altså ikkeudøves, medmindre udøveren er rette-lig kaldet dertil~ Og derfor vil detvære naturligt at spørge:Hvem kalder til embedet?Der er næppe tvivl om, at Luther ud fraNy Testamente vil hævde, at alene Gudkan kalde - både til frelse og til dentjeneste at forkynde Guds kald. Hen Gudkalder gennem mennesker. Gennem Evange-liet forkyndt af mennesker kalder Gud tilfrelse. Og til den tjeneste at forkyndeordet og forvalte sakramenterne kaldes manogså ved mennesker: "Deus vocat nos Omnesad ministerium. voeatione pel' homhwm~ es t-que divina voaatio", siger Luther (WA 40r,50) .Guds kald til denne tjeneste formidlesaltså gennem Kirkens ydre kald, idet Kir-ken, som vi siden skal se, i egentligforstand har fået befalingen til at for-kyndeOrdet og forvalte sakramenterne.Og med Kirken menes her de dØbte og tro-ende, som udgør Gudsfolket under den nyePagt. Der er en sammenhæng mellem den stær-ke vægtlæggen på det ydre kald og den fra

7

Bibelen fremdragne lære om det almindeligepræstedømme. Embedet tilhører hele Kirken.Enhver døbt er ansvarlig for embedets for-valtning af Nådens hellige midler. Justderfor kan ingen under påberåbelse af etindre kald eller en åndelig udrustning ud-Øve embedet. Det almindelige præstedømmedelegerer Guds kald til den enkelte. Hvadalle døbte har befaling til, må den enkel-te ikke ukaldet gøre, som Luther udtryk-!ter det': "Den was gemeyne ist, mag nie-mandt an der gemeyne willen und befehlean sieh nehmen" (WA VI,40S,1l).Med denne stærke vægtlæggen på, at detkirkelige embede modtager Guds kald gen-nem det almindelige præstedømmes delege-ring og virker på dets vegne, adskillerevangelisk-luthersk embedsforståelse sigfra romersk-katholsk embedslære. Det er,næv~t, at CA bestemmer embedets indholdsom det at forkynde Evangeliet og forval-te sakramenterne. Allerede med denne ind-holdsbestemmelse afviger man fra den da-tidige romerske 0Rfattelse af embedetsom et primært offer-præsteligt embede,hvor man ordineres til at frembære messe-offer fo~ levende og dØde til fordel forfolket. Denne forskel i synet på embedetsindhold kommer frem i.Apologien til CA XIII,hvor Melanehton godt vil gå med til at kal-de præstevielsen et sakramente, hvis deter en vielse til prædikeembedet, men hed-der det: "Med præsteembedet forstår mod-standerne ikke tjenesten at forkynde or-det og uddele sakramenterne, men et offer-embede" . Over for den her nævnte romersketendens til at opfatte skellet mellem or-dinerede og andre døbte som et skel mellemnogle, der frembærer ofre, og nogle, forhvem, der frembæres ofre, understregerLuther, at alle kristne er præster medKristus.Erkendelsen af lægfolkets præstelige ka-rakter (det al~~ndclige præstedømme) med-fØrer en forskel i' synet på,. hvem derkalder til embedet. Efter romersk (oganglikansk) opfattelse kan kun en bis-kop ordinere en præst. Kaldelse til em-bedet kan altså kun formidles af embe-det selv omend med hele kirkens tilslut-ning. Hermed gøres selve Kirkens eksi-stens afhængig af eksistensen af rette~ligt ordinerede biskopper. Uden hierar~kietingen kirke. Sådan er det ikke ef-ter luthersk opfattelse. Her er det Kir-ken {de dØbte}, der i kaldelsen delege-rer embedet til nogle.Derine forskel kommer frem i nØdssitua-tionen. Når nådemi9delforvaltningen f.eks. forfalskes, da ejer også lægfolket

8

ret og pligt til selv at kalde og vierette præster, som Luther siger det (WAVr.4oS): "Hvis en lille flok kristnelægfolk blev taget til fange og sat udi Ørkenen, og de ikke havde en præst,som var indviet af en biskop, hos sig,men blev enige om at vælge en af deresmidte, gift eller ugift, og overdrogham det embede at døbe, holde messe,give absolution og prædike ~ han varsandelig en præst så god, som hvis allebiskopper og paver havde indviet ham".Ingen er trælbundet til et vranglærendeembede. Under frafald kan et ret nåde-middelforvaltende embede genoprettesved hjælp af lægfolk - ikke kun vedhjælp af biskopper. Således hedder deti Traktaten om Pavens magt: "nerforhvis biskopperne enten er herætikereeller ikke vil udfØre ordinationen, såer menighederne tvunget af guddommeligret nØdt til gennem sine tjenstgØrendepræster at ordinere præster og kirketje-nere". (Traet. de pot.pap.72). At em-bedet er en livsopgave betyder altså ik-ke, at præster og biskopper skulle væreuafsættelige. Hvis en kirkestyrelse tør"fastslå, at en præst forkynder i stridmed Guds ord eller ikke forvalter sakra-menterne i overensstemmelse med Herrensindstiftelse, kan den godt afsætte enpræst. Vedrørende dette vil jeg henvisetil CA 7 og S. Formodning om manglendepersonlig tro skulle i fØlge art. 8 ikkeØdelægge en i Øvrigt ret nådemiddelfor-valtning og berettiger altså ikke tilafsked.r den forbindelse bØr nævnes, at denenkelte kristne naturligvis heller ikkeer bundet til en kirkestyreise - demo-kratisk eller selvsupplerende - såfremtman udfra Ordet og nøje prøvelse er o-verbevist om, at den ikke fungerer somen bibel- og bekendelsestro kirkestyreI-se.Embedet er guddommeligt indstiftetUd fra visse ting i det ovennævnte afsnikunne man drage den slutning, at Hofling"Obertragungstheorie" er rigtig, at Kir-ken blot for god ordens skyld og eftereget skØn kan overdrage visse funktioneltil embedet, men i og for sig kunne manogså lade hvervene gå på omgang, men maroverser i så tilfælde væsentlige ting iSkriften, Bekendelsesskrifterne og i re-formatorernes theologi.Det, som man nemlig o~så finder, er, atembedet er indstiftet-afGud selv. Dentyske tekst til CA 5 siger ligeud: "Sol·ehen Glauben zu erlangen, hat Gott das

Pr>edigamt eingesetzt','.I CA XXVIII anfØ-res der skriftbegrundelse for, at embe-det er indstiftet af Gud: "Sic autem sen-tiunt, potestatem clavium seu potestatemepisoop02W11 iuxta evangeZiwn potestatemesse seu mandatWlJ Dei praedicandi evan-gelii, remittendi et retinendi peccataet administrandi saeramenta. Nam cum hocmandato Christus mittit apostolos: Sicutmisit me Pater, ita et ego mitto vos.Accipite spiritum sanctum; quorum remise-ritis peccata, remittuntur eis, et quorumretinueritis peceata, retenta sunt. EtMarc XVI Ite, praedieate evangelium omnicreaturae- ete. n. Med denne sammenkædningaf Johs. 20,2lff og Mark.lG,lS understre-ges det, at embedet ses som apostolatets!optsættelse, for så vidt det drejer sigom nådemiddelforvaltningen. (Andre apo-stolske funktioner f.eks. Øjenvidnesbyr-det er enestående for apostolatet). Kris-tus }~P selv irulstiftet embedet~ og detføres videre. Apostlene indsatte ældsteog biskopper i de opståede menigheder:Paulus befaler Titus at indsætte sådan-ne ældste og biskopper i de enkelte me-nigheder (Tit.l,S). Jvf. også Acta 20,17og 20,28: "så giv da agt på jer selv ogpå hele den hjord, i hvilken Helligåndensatte jep som tilsynsmxnd~ for at I _skalvogte Guds kirke, som han købte sig medsit eget blod." Se også Johs.2l,lS-17:"Vær hyrde for mine får". Se endvidereActa 1,16-26, hvor Judas' ledige embedegives til Mattias .

. Såvel embedets eksistens som dets indholder bestemt af Kristus selv. Overfor Hof-ling hævder Pieper i-Christliche Dogma-tik 111,507, at menigh~erne simpelthener beskrevet som menigh~der, i hvilke deældste eller biskopperne skal være Gudshusholdere (3eouOLXOVO~L). Med tilslut-ning eiteresfra Walther: Kirkche undAmt 193,211: "Das Predigtamt oder Pfar-amt ist keine menschliche Ord~ung, son-dern ein solches Amt, dessen Aufriehtungder Kirche gebeten, und an das die Kir-ehe bis an das Ende der Tage ordentlieh-erweise gebunden ist."Jesus har altså selv vill~t-den ordning,at der er et embede.r "om koneilierne og kirken" siger Lut-her da også: "For det femte kender mani det ydre kirken på, at den indviereller kalder kirketjenere eller har emrb~der, som den skal besætte. Thi manmå have biskopper, præster og prædikan-ter, som offentligt og privat kan give,række og udØve d~ovennævnte fire ting(Ordet, dåben,' nadveren og absolutio-

nen o.a.) eiler lægemidler. ·På kirkensvegne og i kirkens navn og endnu merQudfra Kristl indstiftelse, som paulus.siger, Efes.4: Dedit dona hominibus."Han har givet nogle som apostle, pro-feter, evangelister, lærere, ledere.Thi hele menigheden under eet kan ikkegøre dette, men må overlade en det,eller lade det være" ham overdraget"(Luthers værker i udvalg 11,397).I Prenters afhandling "Die gottlieheEinsetzunq.des Predigtamtes und dasallgemeine Piestertum bei Luther" i"Theologie und Gottesdienst" pag.207-221 understreger Prenter, at Lutherved at begrunde hensynet til ordenenmed l.Kor.14,40, hvilket sker i De in-st~tuendis ministris, viser han, athan "spricht aber hier von dep von,Gott in deJ> Gemeinde gesetzten 0Fd-n14ng. "r det hele taget forsØger Prenter påen meget tankevækkende måde i nævnteskrift at påvise den indre sammenhængmellem Luthers tilsyneladende to for-skellige begrundelser for embedet(kirkens orden og Kristi indstiftelse).Som retfærdige er vi alle præster medKristus, som syndere må vi høre Ordet"immer dureh die ausgesandten DienerGottes, durch seine ordnung" • r Øvrigthævder Prenter, at "Wenn die GemeindeMånner in das Amt rufen, rufen sie alsoimmer nur in das von Gott gestifteteAmt.. niaht in ein Amt.. das sie selbstbeweJ>ksteZligt;" Embede og almindeligtpræstedØmme er hinanden tilforordnethinanden af Gud. Menigheden kalder påGuds vegne rrwzd tit i eniJedet at vip-ke på Guds vegne. Derfor er præstenfri og uafhængig i sin embedsførelse,også af kaldende myndigheder, omendKirken som nævnt kan afsætte en præst,ikke fordi han er ulydig mod den, menhvis han afviger fra EVangeliet ogKristi indstiftelser.Netop fordi embedet's indhold er såklart defineret i den evangelisk-lutherske kirke, har denne kirke imindre grad ~rid Romerkirken og denreformerte kirKe engageret sig i ko~petancestridigheder om, hvem der for-midler kaldelsen til Kirkens embede~Hovedsagen er, hvad mqn kaldes til. rden forbindelse kan man måske nævne,hvorledes græsk-katholske kirker undersultanen kunne leve med, at et muhan:me-dansk statsoverhovede øvede telID:Deligstor indflydelse på patriarkudnævnel";'ser, når bare det var helt klart,' at

9

kaldelsen foregik efter apostolsk skiktil det embede, som Kristus selv havdeindstiftet.Hvad ligger der i ordet "rite"?Romerkirken kunne godkende CA XIV, hvisder med "ritevocatus" mentes den i føl-ge kirkelovene gyldige præstevielse.Ganske rigtigt betyder "rite": i over-ensstemmelse,med den gældende fastlag-te sædvane (Prenter). Men selvom Melanch-ton gerne ser, at de hidtidige biskop-per ordinerer - nemlig, hvis de ophØrermed at være evangeliets modstandere ogbliver evangeliske - så vil reformato-rerne ikke med ordet "rite" binde sigtil romersk sædvane. Det er apostolsksædvane bevidnet i Bibelen, som man medordet "ri te" binder sig tiL Og den apo-stolske skik eller sædvane, der sigtes

'ti,l med ordet "rite", får vi belyst vedat læse tekster som Acta 6,1-7, I.Tim.4,14 og 2.Tim.l,6 m.fl. Af disse stederser vi, at embedsoverdragelsen, kaldel-sen, sker under bøn og håndspålæggelsesom udtryk for, at det er Guds egen sen-delse, der kaldes til.Rettelig kaldet - rite vocatus - er daden mand,'der af Kirken under bøn oghåndspålæggelse kaldes tiL den livsop-gave at forkynde Ordet og forvalte -sa-kramenterne i overensstemmelse med Jesubefaling. Da denne kaldelse selv er endel af Ordets forkyndelse må den ske veddem, der selv er kaldet med undtagelseaf virkelige nØdssituationer, hvor læg-folk kan ordinere, i følge Luther.CA XIV slår fast, at kun de, der selver kaldede offentligt må forkynde Ordetog forvalte sakramenterne. I hjerrmene måog skal forældrene oplære deres børn (jfr.lille katekismus), og uden for menighe-dens sammenhæng må og skal enhver døbtbære vidnesbyrdet om frelsen i Kristusfr~ for meJ;lt?-~Jker. Men hverken hjemmetsoplæting eller de~enkelte kristnes vid-nesbyrd vil erstatte menigh~dens fælles-skab, men netop føre ind i dette. Ejheller vil CA XIV udelukke,' at det al-mindelige præstedømme i nØdstilfælde,hvor præst ikke kan skaffes, kan døbe,prædike og absolvere, mens Luther togafstand fra at lade nØdstilfældet om-fatte også nadverforvaltningen.CA XIV er ikke blot vendt imod s~ærmerne, der påberåbte sig indre kald og nå-degaver på karismatisk vis, men også i-mod Rom~rkjrken, som isenmiddelalderenundergravede nådemiddelforvaltningenved sognepræsten (pastor loei) vedprivilegier til omrejsende tiggermun-

10

ke, som både måtte prædike og Øve sjæ-lesorg.Hermed er ikke sagt, at reformatorerneensidigt identificerer embedet med sog-nepræsteembedet. Også biskopper, theolo-giske doktorer, kateketer og lignendekan - om de er ordineret af Kirken ogbundet til bekendelsen - siges at være"rite vocatils"; men de, der således erkaldede til specielle tjenester må ikkegribe ind i "pastor loci"'s embede udendennes accept.I de schmalkaldiske artikler 11,5 sigerLuther med henblik på privatmessen: "Oghvis nogen til sin retfærdiggørelseskulle foregive, at han til egen op-byggelse ville give sig selv nadveren,så er det ikke alvorligt ment. Thi hvishan med alvor vil gå til nadveren, såkan han bedst gøre det, der, hvor sa-kramentet fejres i overenssterr~else w~dKristi indstiftelse. Men at uddele nad-veren til sig selv er menneskepåfund,uvist, unødvendigt og dertil forbudt.Og han ved ikke, hvad han gør, når hanuden støtte i Guds Ord følger menneskersfalske påfund og indfald. Derfor er detikke ret - selvom alt ellers var i sinorden - at nogen bruger dette hele kil~kens sakvønente til sin egen opbyggelsesamt uden støtte i Guds Ord og uden forkirkefællesskabet leger med det eftereget indfald. Her er noget karakteris-tisk for luthersk embedstænkning, atembedet ikke kan virke uden for menig-heden, men i og med menigheden.Samtidig rummer citatet elementer -"dette hele kirkens sakramente" - dergiver et fingerpeg om, hvorfor Lutherikke lader nØdsfald omfatte nadverfor-valtningen. Er man en flok i nød, dakan man etablere et embede. Er man enenkelt kristen, da kan man døbe, ab-solvere og forkynde, hvis en præst ik-ke kan skaffes, da kan man også dø u-den nadveren. Hellere dø uden, end medet usikkert sakramente.Ligesom en præst ikke må,_ således måheller ikke andre enkeltpersoner ellergrupper i en menighed tilrive sig, hvadder hØrer hele Kirken til.Ligesom Helligånden virker gennem detydre ord og gennem sakramenterne (CA V)således skænkes nådegaven til at værelærer gennem det ydre kald, 2.Tim.,16.

Hans Olav Okkels

Dom eftergerninger.Ekskurs om Mat. 25,31-46

En hovedtekst i Mattæusevangeliet,når det drejer sig om domstanken, erkap.25,31-46. Det vil fØre for vidt ivor sammenhæng at undersøge perikopentil bunds i alle enkeltheder, f.eks.m,h.t. forholdet mellem Jesu ord ogMattæus' endelige udformning deraf.Her vil vi blot referere nogle hoved-synspunkter. Nogle exegeter bedØmmerperikopen en bloc som Mt.' eget værk(l). I denne bedØmmelse lægger man isærvægt på sproget. Selvom der imidlertidi formuleringen sikkert er særkendetegnfor Mt., så kan man ikke derudfra slut-te, at også indholdet frit er dapnet~f evangelisten (2). Tværtimod er derflere ting, som kun kan stamme fra Je-sus selv O).En anden detalje er forholdet mellemo ULCG 1:0U o.\ÆP:crtou (v.31) og o Ø:loLAEUG(v.34.40). Det hører til forventningenom Henneskesønnen, at hall skal haveko~gemagt i endetiden (Dan.7 Mt.13,4116,28 24,30), men han betegnes ingensteder som "konge". Denne titel er for-beholdt Gud selv (4). Hvis Jesus altsåikke selv har brugt begge betegnelseri vor perikope - hvad der ikke er umu-ligt, da det andre steder hos Mt. ertydeligt, at Menneskesønnen har dommer-funktion i egenskab af kongeværdighe-den (f.eks. 13,41 :16,2719,28 26,64) -" •• so 1st es zwar m6g1ich, dass Mattha-us die traditioneli vorgegebene Redevom eschatologischen Richter als KonigUbernommen und in der Einleitung durchdas Menschensohnpradikat interpretierthat •• " (5). " .. aber es ist auch nichtausgeschlossen, das der Evangelist dasendzeitliche Amt des 'Menschensohnes',der den Auserwahlten das 'Kånigtum'Gattes zum Erbe gibt, durch den aus-

druck • Konig' verdeutlicho.:!fi woll te."(6).

Skal vi herefter se på perikopens an-liggende, nemlig at dommens udfald af-hænger af, hvordan man har forholdtsig til Jesu mindste brødre, så er derisær to problemer: 1. hvem er TtaVl:O. LUEavn (v.32), OL EuNoY~UEVOL (v.34) ogKa~VOL (v.41l? 2. hvem er 1:OU1:~"twv aOCÅqlJ:JV ~"t~ EÅO.XlO"t~ (v.40)?Perikopen selv giver ikke noget enty-digt svar, man må derfor inddrage an- .dre Mattæustekster til belysning.1. TIC1VTU "tO. d:Nn (v.32). Hvem er de?Bavn betegner flere steder hos Mt. hed-ningerne. I 6,32 står de i modsætningtil Jesu disciple, ligeledes i 24,9.I 10,5 stilles de over for jøderne. I24,30 er der tale om, at ~l al ~LTnG YnG skal jamre ved Menneskesønnenstilsynekomst, og Ul ~L er synonymmed "tO. Eavn (7). Disse steder kunne ty-de på, at domsafsigelsen i 25,32 angårhedninger i modsætning til de kristne,hvad også nogle exeget~r går ind for (8).(At også Israel skulle være udenfor dom-men kan udelukkes ved henvisning til 8,11).Dommen skulle så afsiges efter, hvordanhedningerne har behandlet de kristne,som Jesus solidariserer sig med i v.40.45.Dog er der steder, som tyder på, at dom-mens universalitet ikke kun omfatteralle hedningerne, men drejer sig omalle folk overhovedet, også de kristne.Det ligger måske allerede i fØromtalte24,30 i forbindelse med det følgendev.31. Det ser ud, som om, OL EKAEK"tOLUU"tOU (v.3l) er spredt tilstede iblandt"alle folkestammer på jorden", som "fol-keslag" jo var synonym med, d.v.s., atder så virkeligt er tale om en univer-

11

sel domsakt. For dette synspunkt talerogså 24,14 og 28,19, hvor "TIaVTU TU E3vrl"er anvendt. Her siges det, at evangelietskal lyde overalt før parusien. Det kanMt. næppe have. glemt ved gengivelsenaf domsscenen i 25, 3lff. "AIso erschei-nen 'alle Volker' hier zumindest alsBolche, die im Sinne von 22,14 HÅnTOLsind" (9).Herfa! taler også lignelsen om rajgræs-set blandt hveden (13,24ff). Der givertydningen af lignelsen (V.39ff) et lig-nende universelt aspekt. Sæden er evan-geliet om riget, som er sået ud i verdenog som har fØrt ikke blot retfærdige,men også uretfærdige sammen i en storflok (d.v.s. kirken). FØrst i do~~enskal der-trækkes en skillelinie, efter-som man har handlet mod næsten (v.4l).v~,~an nu se, at tanken hos Mt. er,at dommen angår alle mennesker, såvelkristne som ikke-kristne, d.v.s. alle,som har hørt evangeliet. Dommen dannerskel både i kir~Bn og uden for den pågrundlag af, hvordan man har handlet mod"en af disse mine mindste brØdre". Den-ne handlen afgØr så, hvem der er EuAovn-UEVOL, og hvem der er ~TnPQUEVOL blandt"folkeslagene". -l. EVL TOUTUN TUN o&~ \.lOU TUN ~AaXLOTWV (v.40). Grunden til, at man hartolket dette udtryk (foruden v.45, hvor"TW\) o&Jv.+t.,N IJOU" er udeladt, hvilketdog ikke ændrer betydningen) som discip-lene (de kristne (lo)), er forskelligesteder hos Mt., som kunrie tyde i den ret-ning. F.eks. i 12,46-50, hvor Jesus pe-ger på, hvem der er hans sande brØdre.Endvidere 28,10, hvor der nok specielthentydes til apostlene. Et tredje vigtigtsted er 10,42, hvor UL~ hvoraf super-lativen EAaXLOTWV er dannet) og uaBnTncer identiske. Derudfra slutter man så,at'-aer i 25,'1t"d ei' tale om disciple, nåro&~ og ULHpOG er nævnt~sammen. Detpasser også godt sammen med ordene om,at gerningerne gjort mod Jesu discipleer gjort mod ham selv (v.40).Og alligevel er denne tolkning proble-matisk, fordi de dømte er fuldstændigtoverraskede over, at deres gerningerer gjort mod Jesus, hvilket fremgår ~fdet gentagne noTE OE (v.37f.44): Den~eoverraskelse kunne ikke være tilstede,hvis gerningerne var gjort eller ikkegjort mod mennesker, fordi de var dis-ciple. Måske havde de dømte netop reg-net med, at de skulle bedømmes efterderes gerninger gjorte bevidst mod Je-sus (jfr.7,2l-23), ja, de havde nok

12

kun været beredte til kærlighed, hvisde var sikre på at gøre godt mod Jesusved at gøre godt mod næsten (Il)."AIso scheint es slcher, das s unterden 'geringsten Brudern' die Heilfs-bedurftigen allgemein gemeint sind"(12) •Det er hel+er ikke i Qodsætning tilJesu holdning i Øvrigt hos Mt. at be-tragte "mine mindste brødre" som allenødlidende overhovedet. Jesus solida-riserer sig i 8,5-13 med den hedenskehØvedsmand, i 15,21-28 med en hedenskkvinde, i 18,1-5 med barnet og i 2l,3lfmed toldere og skØger, altså med men-nesker som havde behov for hjælp, mensom blev den nægtet af den "sande"tros vogtere, der "kun" ønskede athandle ret mod Gud.Hverken a6€~L eller EAaXLOTOL er der-for betegnelse for en religiøs gruppe,Inen beskriver de mennesker, der hard~n anførte hjælp behov (13).Ud fra undersøgelsen af hvem "folke-slag" ('!Cl E3vrl, v.32) og "mine mindstebrødre" ('wv a6€Np:uv uou 'WV EAaXLOTWV,v.40) er, må vi nu fastslå, at dommensgrundlag i perikopen er kærlighedsger-ninger, d.v.s. gerninger gjort for detnødstedte menneskes skyld og ikke medet videregående sigte. Derved opfyl-der man Guds vilje. Dog kan der udmær-ket være disciple blandt de nødlidende,og der er sikkert forbindelse mellem2S,3lff og f.eks. lo,40ff. Det er jode samme gerninger, Jesus lægger vægtpå, nemlig at give den nødstedte, hvadhan har behov for, sådan som det anfØ-res i 25 f 35f.42f.Også den jødiske fromhed har lagt vægtpå disse gerninger, og selvom fange-besøg ikke er med i jødisk litteratur,formanede man til omsorg for de fæng-slede (14). Uden for jØdedommen kanman iagttage barmhjertighedsgerningeri ægyptisk og persisk fromhed (15)'1Det er altså almentmenneskelige handlin-ger, Jesus lægger vægt på.Det vil imidlertid være forkert at ladeopfordringen til almentmenneskeligehandlinger være udtØmmende tolkning afperikopen. "Jedoch das Bedeutsame die-ser ganzen Aussage besteht darin, dassJesus nicht vom Verhalten des Menschenzum anderen Menschen, sondern zum Men-schensohn-Richter spricht: Iak bin hung-rig gewesen und ihr habt rrriah gespeist."(16). Det var jo det, som overraskedede tiltalte. (17). Grundlaget for dom-men er altså, hvad man har gjort mod Je-

sus! Dom efter gerninger sker ikke efteren-almen-etisk grundsætning, som er neu-tral over for Kristusbegivenheden. Menat gøre noget mod Jesus er i flg. peri-kopen barmhjertigheds- og kærligheds-gerninger mod næsten for næstens egenskyld. Gerningerne nævnt i v.35f er ik-ke en udtØmmende liste over de gerninger,som Jesus Ønsker gjort, da der kan værebrug for at handle anderledes i andresituationer for at handle til næstensbedste, men de er ,vidnesbyrd om en livs-holdning hos de retfærdige (OL åLKaLOL,v.46), som ytrer sig i hjælp for næstensegen skyld. Jesus er ikke bare interes-seret i en ydre pligtopfyldelse - detses tydeligt af opgøret med farisæerne,f.eks. 5,21-6,6 23,25-28 - men han Øn-sker en helhjel'tet handling for næstensskyld. Dermed bliver det nødvendigt igenat nævne 24,14 og 28,19 med evangelietsuniverselle forkyndelse som det, der gårforud for dommen, og som ændrer mennesketslivsholdning (18). Det vil sige, at OLåLHaLOL er dem, som har taget imod evan-geliet om riget, har hørt Jesu ord oghandlet derefter (jfr.7,24). De har la-det evangeliet vise dem næsten i et nytlys. Man kan ikke forestille sig doms-perikopen uden på baggrund af, at alleer OL HÅn~OL. 6LKaLQh kan man imidler-tid kun være ved at handle imod "kongen"som beskrevet i 25,35f. Kun dette fØrertil evigt liv (v.46), jfr. 13,43 (19).Dommen er afsløring. Menneskesønnen af-dækker de allerede gældende sammenhænge,som hidtil har været skjult såvel for"de velsignede" og for "de forbandede".Det væsentlige er, at af~ørelsen nu itiden for eller imod mennesker alleredeer en afgØrelse for eller imod Menneske-sØnnen (v.40.45). Mt. vil derfor i slut-ningen af kapitlerne med Jesu eskatolo-giske .tale indtrængende minde sine læsereom dommens kriterium, for at de til for-skel fra de intetanende "folkeslag" skalvide, hvad MenneskesØnnen lægger vægtpå (20).

NoterI(l) F.eks. Robinson, p.92f, Haute,p.490,note 5, Cape, p.43_.(2) Wilckens, p.373~76, Schnacken-burg, p. 1~8(3) Manson sayings, p.249: "Whether ornot it belongs ,-as a whole and in allits details to the authentlc teachingof Jesus, it certainly contains featu-res of such startling originality thatit is difficult to credit them to any-ane but the Master himself ••• ".Jf~. Jeremias Gleichnisse, p. 206.(4) Wilckens, p. 374(5) Idem, p. 374.(6) Schnackenburg, p. 118.(7) Baller, sp. 1718.(8) F.eks. Jeremias Gleichnisse, p. 206COpe, p. ·37, Manson Sayings, p. 249.(9) Wilckens, p. 368, jfr. Cape. p. 43.(lo) Se note 52, desuden Haufe, p. 485ffisær p. 488.(11) Bornkamm Jesus, p. lal.(12) Pesch Lohngedanke, p. 66, jfr.Wilckens, p. 372.(13) KUmmel Verheissung, p. 56.(14) Jeremias Gleichnisse, p. 205.(15) Grundmann, p. 527.(16) Idem, p. 527.(17) Betydningen af v.40.45 er særligtfremhævet ved OUll\l ;\f;y!U tnlLV (jfr. f.eks.21,31), og yderligere i v.40, ved atO'~AEUb selv udtaler ordene.(18) Pesch Lohngedanke, p. 67: tInieWerke mussen im ganzen Zusammenhang derLehre Jesu vers tanden werden, d.h. siemussen aus der Gesinnung des Herzenserfliessen und durten nicht nur 3ussereWohltåtigkeit se in" •(19) Kretzer, p. 221: "Wie Jesus wåhrendseines irdischen Lebens seine Liebe be-sonders den Bedurftigen und Verlasse-nen widmete, bleibt er dierser s~inerSendung auch in seiner eschatologisehenFunktion als weltrichter treu. Er, dersieh zum Geringsten der Menschheit ge-macht hatte, nimmt·,so sehr am Schicksalder Armen und Geringen Anteil, dass ersie als seine Druder betrachtet, und er-hebt das Verhalten ihnen gegennber zumKriterium seines Gerichts fiber alleMenschen".(20) Wilckens, p. 372.

Thomas Kristensen

13

Ordetstjeneste

til er,Og det

kommer

"Og n'-l du mit barn: hent kraft fra nådeni Kristus Jesus; og hvad du hØrte af migi mange vidners pærværelse, skal du betrotil pålidelige mennesker, som vil væreduelige til også at lære andre.Vær IT&d tjl at lide ondt som en godstridsmand for Jesus Kristus."(2. Tim 2,1-3)

I disse vers nævner Paulus tre væsentligesider af tjenesten i Guds Rige. Og· deter tre ting, som i høj grad har betydningfor os i vor tjeneste som teologis~e stu-denter.Netop når vi med vort studium har tankepå Ordets tjeneste som præster i Kirkenfår de stor relevans, idet vi på mangemåder er i samme situation, som den un-ge Timoteus.Paulus viser først hen til tjenestenskraftkiZde (v.l) i dernæst peger han påtjenestens ml. (v.2) og endelig understre~ger'han tjeneatenv vilkår (v.3).

TJENESTENS KRAFTKILDE

Det første, vi skal lægge mærkeat der altså er b:f'Ug for kvaft.vel at mærke en kraft, som ikkefra os selv.Al tjeneste i Guds Rige behøver dennekraft. Ingen kan i ~in egen kraft udfØ-re tjenesten således, som Gud vil havedet gjort.Dette gælder i hele vort kristenliv somsådant, i den tjeneste enhver kristenhar som vidne om Jesus. Men det gælderogså, og i særlig grad, når vi taler omdet teologiske studium.

14

Vor uddannelse til Ordets tjeneste eri sig selv en tjeneste for Gud. Vi læsertheologi, fordi vi tror, at dette er Gudsvilje med os.I denne tjeneste er der brug for kraftenfra nåden i Kristus. Al sand theologidrives under bØnnens fortegn, bøn om er-kendelse af Guds ord.Enhver kan jo lære f.eks. at oversættedisse tre vers fra græsk til dansk. Sel-ve det theologiske håndværk kan man læresig, og skal man lære sig, thi også detteer der brug for som redskaber i tjenes-ten.Men i en uddannelse til Ordets tjenesteer der brug for mere en det. Der er brugfor kraften fra Herren~Der er brug for Helligåndens vejledningog kraft til erkendelse af Guds ords rig-domme. Der er brug for åndelig dØmmekraftog forstand i alle de etiske og dogmatis-ke spørgsmål.Del' er kort sagt brug for Guds egen ud-I~stning og Helligåndens kraft, hvis dentjeneste, vi nu ep sat i, skal lykkes tilGuds IlTe.

Og så er det, Paulus vil vise os, hvorfradenne kraft alene kan fås: fra nåden iKristus Jesus.Det er altså en nåde~kraft, der her ertale om - en kraft som gives af nåde.Ikke som en belØnning for vore anstren-gelser; ikke som resultat af et specieltvellykket kristenlivl ikke på basis afvor eventuelle succes som kristen.Men af nåde - på grund af den kærlighed,som findes i Hans hjerte, der kaldte ostil sin tjeneste. Derfor giver han os

kraft.

Denne nåde findes ikke hvor som helst,men. kun i X2~stus Jesus. Alene i Ham fin-des der nogen nåde for syndere. Gud ræk-ker sin nådes kraft tilos et enestested: i Kristus Jesus. Kun i Ham er dernåde at finde.Når Paulus her siger: Hent kraft fra nå-den i Kristus Jesus, betyder det altså:Det er hos Jesus, kraften findes. Det erhos Ham, du får den. Det er til Jesus,du må gå med din svaghed og dine nederlag.Det er til Ham, du må råbe om hjælp.Thi nåden findes alene hos Ham og givesalene i Ham.

Det betyder også, at nåden gives på grund-lag af Kristi værk for os. Alene pågrund af Jesu liv, død og opstandelse kanvi finde nåde: Alene fordi Han ved sindød forsonede Gud med os og ved sit livgav os en ny retfærdighed findes der nå-de for os.Nåden hap altså sin grund i Guds hjepte.Den gives på basis af Jesu offer> for> 08~og den skænkes tilos i XPistus JesuS.

Når Paulus nu formaner os til at hentedenne nåde, betyder det, at vi stadig påny må.hen til Jesus. Igen og igen må vii Guds ord mØde Jesus, fordybe os i Hamog Hans gerning for os. Når vi såledesbestandig kommer til ~esus og bliver hosHam, skænker Han os kr>åjt af nåde i Ham.Ikke mindst for en teologisk student erdenne formaning vigtig. Vi får nemlig sålet et teoretisk forhold til Jesus. Vimå selv hen til Ham, møde Ham på ny, bli-"ve hos Ham:

TJENESTENS MAL

I vers 2 nævner Paulus, hvad der er måletfor vor tjeneste: at give vider>e.Gennem vor teologiske uddannelse vil Gud,at vi skal dygtiggØres til at bringe Or-det videre.Men vi skal mærke os, at der her ikke ertale om et hvilket som helst ord: Det,vi skal dygtiggøres til, er ikke at holdereligiØse foredrag eller halv-kristeligegardinprædikener; ej heller fromme be-tragtninger eller "træk":Det, vi skal bringe videre, er: "hvad duhø'1'te af mig" - et ganske bestemt budskab:apostlenes budskab, apostlenes ord:Det er dette ord vi skal uddannes til atbringe videre som tjenere i Guds Rige:apostlenes ~e! Det er det, en præst iGuds Kirke skal forkynde: apostlenes lære,hverken _mere' eller mindre:

Ser vi det, får vJ. .måske et lidt andet -og bedre - perspektiv ind over vore stu-dier: Der bliver nogle spårgsmål, som bli-ver de vigtigste i mit studium:' Hvad si-ger apostlenes lære om denne sag? Hvadsiger Skriften? Hvad har Gud i sit Ordsagt om dette ? Thi det er dette bud-skab, Skriftens eget, jeg skal række vi-dere,og intet andet:

Vers 2 er en videre.udvikling af tanke-gangen i 1,14: "BetJa.r>.-·ved. Helligånden,som bor i os, dBn skønne skat, der er digbetroet" • Den "skønne skat" er noget gan-ske bestemt: "det, du haP Mr>t af mig",1,13. Apostlenes lære er den skønne skat,vi er sat til at bevare:

Der er altså denne dobbelthed i tjenesten;bevar og betr>o.Bevar den skønne skat, apostlenes lære,Skriftens vidnesbyrd: Bevar det ved etgrundigt studium og ved dygtiggØrelse un-der Helligåndens vejledning og kraft: -Og betro det så. Forkynd det, bring detvidere:Det er målet for vor tjeneste, som teolo-giske studenter: Bevar Ordet - stå fastpå det, fordyb dig i det, gransk skrifter-ne, hold fast ved det, der står skrevet -og betro det så! Ræk det ud til en ver-den, som vånder sig under Adams fald.Ræk det ud til en Kirke, hvis liv lang-somt dØr bort under den falske læra.Bevar det! Betr>o det!

TJENESTENS VILKAR

Paulus lægger ikke skjul på, at en sådantjenste frembyder specielle vilkår, v. 3.Det bliver en BtPid, og det kommer til atkoste lidelse.

Denne kamp er ikke blot den "strid" detkan være at terpe hebraiske verber ellerlæse et par tusinde sider ktrkehistoriefor tredje gang. Det er en kamp imodalt det, der vil rive os bort fra Jesusog bort fra den skØnne skat: apostleneslære:Og her er der kræfter nok, som korrmer meddet ene anslag efter det andet. Inde fravort eget hjerte. Og ude fra, gennem-an-dre mennesker, gennem deres fordrejede ogfordrejende tanker og meninger, gennem he-le den teologiske modvind der blæser pådem, som Ønsker at forblive hos JesUS ogstå på apostlenes grundvold:Det bliver en kanp at være MF-student!

Her formanes vi til at være en god strids-mand. Det betyder bl.a. en, som virkeligkæmper: Ensom ikke blot lader stå til

15

og overtager den falske lære, fordi det erdet letteste, det populæreste - eller detmest logiske for tanken.Men en som virkelig kæmper for at bevareden skØnne skat. Ikke i egen kødeligkraft, men i den kraft, der gives af nådei Kristus:

Denne strid vil dernæst komme til at kos-te tidetser. Det er vilkårene i verdenfor den, der står i Kristi tjeneste.Det gælder, når vi tænker på kampen forat bevare troen på Jesus. Det koster li-delse, fØrst og fremmest for vort egetsyndige kød.Det gælder også, når vi tænker på den ån-delige, teologiske kamp, ingen af os und-gar at være deltager i.Vær med! siger Paulus. Vær med til atkæmpe. Vær også du med til at lide ondt.Kampen for den skønne skat vil gøre ondt.

; .Qet vil koste noget at stå fast på apost-lenes lære ~

Her formaner Paulus os: Vær også du medtil at lide ondt. Vær også du med tilat tage stØdene~~og slagene. Vær også dumed til at bære- skammen og spotten. Værogså du med til at miste din popularitet.Eller,hvilke lidelser denne kamp nu endmåtte påføre os - vort præsteembedemåske ?Vær med til at lide. Lad ikke blot de an-dre slås, men vær selv med i dette strids-ag lidelsesfællesskab:Også på de~ helt konkrete måde, at du gi-ver afkald på noget af din tid, når derer opgaver på MF at lØse.Væ1' med tit at Ude ondt som en god stPids-mand for Jesus mstus!Også dette må vi gøre i Hans egen kraft.Også her i lidelsen og afkaldet gælderdet: Hent kraft fra nåden i Kristus Je-sus. Kom til Ham, bliv hos Ham, hent dindaglige styrke hos Ham.

Då bZivepkampe11 fop at -bevare og betroden skønne skat ikke blot,Udelse - menogså: gtæde, "lovsang, ja sejr til sidst.'

Erik Bang

16

obs IGÆSTEFORELÆSNINGER:Domprovst Per-Oluf Sjogrenholder følgende gæstefore-læsninger på MF:

mandag den 3. april kl. 15:

FORKYNDELSENS SJÆLESØRGERISKESIGrE

mandag den 3. april kl. 19,30:

BIBELSK BØN

tirsdag den 4. april kl. 9:

SJÆLESORG OVER FOR DET ENKELTEMENNESKE

Som forberedelse til disse timerkan anbefales Per-Oluf Sjogrensbog om sjælesorg: "Såsom etttr'lid", der kan fås i MF's bogsalg.

pastor Olav Fog forelæser

tirsdag den 2. maj kl. 15:

KVINDENS OPGAVE I MENIGHEDEN IDAG - Pil. BASIS AF NT

mød Op!

Navnet JHVHi Gammel Testamentes åbenbaringsvet'den

Megen godhed og trofasthed ligger deri den måde, Gud bereder sit folks le-dere og enkelte medlemmer på at bidemærke i det uhØrte: at Ban både vilåbenbare og selv udtale sit navn JAHWEindenfor ejendomsfolkets verden, somen gave, som efterhånden skal nå udtil alle hedningefolkene.De behøver hjælp imod den mængde afafgudsnavne, som allerede var skyllethen over dem. Navnlig på 3 steder 1 GTkan man se, at de folk, som boede om-kring Israel, da det indtog Det forjæt-tede Land, havde lært stavelser og kor-te former af JAHWE's navn at kende: JO,JE, JAnu o.a. l.Sam.6,14-18, Jo-HOSCHUAfra Bet-Sjemesj udenfor Israels daværen-de grænser, 2.Sam.8,lo, JO-RAM, prinsen,der besøgte David og Gen.4,26, hvor der,langt før Abrahams tid, fortælles, atman påkaldte JAHWE's navn blandt folkeneefter syndefaldet.Lader man teksterne stå so~ et vidnes-byrd om en levende, personlig GUD, somåbenbarer sig i skabelsen, historien,GT, NT og i sin SØn Jesus fra Nazaret -sådan som i grunden mange af de s.k. li-berale forskere inderst inde tror påHam som på et axiom, der ikke kan bevi-ses - så rettes og fuldstændiggøres å-benbaringen gennem forskningen mere ogmere •.Mest tydeligt ses dette nok i Melbourne-professoren Aima Murtonens "Appearaneeof the Name JAHVE outside Israel", $tu-dia Orientalia 51, hvor han fremdrager18 egennavne, som i forskellige kilde-skrifter helt fra kassiter-tiden (IB.årh.f.Kr.) indeholder en og anden stavelseaf tetragrammet JHWH. Hertil nævner hankanaanæiske, amaritiske og andre vest-semitiske eksempler. Iler møder vi vid-nesbyrdet om en Gud, som lod- så godt somalle folkene omkring Israel i en eller

anden fOfm fra omkring år 2~ f.Kr.lære stavelser af sit eget navn at ken-de, det navn, som Han på et bestemt tids-punkt skutle åbenbare for sit ejendoms-folk.For en Qumranforsker som undertegnedeer det nærliggende her at drage en paral-lel til den mættende forberedelse i Beth-lehems omegn 150 år før JesU fødsel:Bedende, bibel læsende, lovlydige israe-lere, som i ørkenen beredte vej for Mes-sias, der jo skulle fØdes netop her(disse boede jo øst for Bethlehem-Efrata',Mika 5, lf) •Helmer Ringgren har i en interessant ar-tikel i Finsk Teologisk Tidskrift i etnummer til Ilmari Solisalon-SoininensGo-årsdag nr.3,1977 pp.229-237 - som hannæsten poetisk kalder "At t vara ellericke vara" - redegjort for verbet HJHog dets anvendelse i Bibelen med ud-gangspunkt i 2.Mos.3,14. som Noth på-står Ringgren, at GT ellers ikke synesat tage nogen notits af 2.Mos.3,14'sforklaring af gudsnavnets forbindelsemed verbet HJH. Ellers udlægger han påværdifuld vis verbetsforskellige anven-delser i øvrigt. Dog lader han - somofte i sine skrifter - læserne selv dra-ge konklusionen udfra sammenhængen.Når jeg forsøger at gøre det, bliverresultatet omtrent fØlgende ud fra detaxiom, at der findes en personlig Gud,som vil åbenbare sig i skabelsen, hi-storien, i GTs og NTs skrifter og i sinSØn Jesus fra Nazaret:l) Hovedmaterialet til det, der skaldanne hans navn overfor menneskene, væl-ger Gud at tage fra det underforståedeHJH-verbum i enhver NOMINALSÆTNING ihebraisk, altså ud fra det "usynlige"HJH, som selv om det ikke findes der' syn-ligt, betyder "at være til", "være til-stede", måske "jeg er til for jer".

17

2) Hvor det forekommer i perfektum (ao-ristform) giver det et anstrøg i tempo-ral eller modal retning, hvorfor denimperfekte form "ehje" er mindre belas-tet og samtidig retter betydningen frem-ad mod den betydning, som JAHNE senerefår.3) Egennavnet stilles sammen med "fædre-nes Gud", skrevet tæt ved Abrahams, I-saks og Jakobs navne (v.IS), for at be-tone sikkerheden og betydningen af denspeqielle åbenbaring for Israel. Dennehændelse betones yderligere ved forkla-ringen i 2.Mos.6,2. Nu ser det ud tilat egennavnet JAHWE på en speciel mådebehØves i gudsåberibaringshistorien.4) 6832 gange nævnes nu dette navn i GT(Kohler), for så senere (ingen ved hvortidligt) at blive læst ADONAJ (sikkertaf frygt for at nogen skulle bryde deka-logens andet bud), senere i LXX kyriosmed alle konsekvenser f.eks. i NT.Det synes mig, det havde været mangegange bedre at det knivskarpe JAHNE varblevet stående uændret tilbage. Dethavde fØrt båd~ Israel og os alle, somlæser GT helt CORAM den Gud, som harskænket os sit egennavn, om hvilket han132 gange selv anvender åbenbaringen:ANI JAHWE, jeg "er den for jer nu nærvæ-rende". 'Hvis vi nu forSØger med disse 132 stederat vandre indad i gudsåbenbaringens cen-trum, så lægger vi mærke til, at efter-som dette ANI, dette jeg, netop er JAHWE,bør det eller det ske, bØr sagen ~æresådan eller sådan, så bør man gøre deteller det. Man kan sige, at det er den-ne selvåbenbaring, der gør JAHWE til enfor os personlig Gud, sådan som i særde-leshed Hoseas har formået at tolke ham(13,4.14 og 14.5-6). ANI forbrændes af

JAHNE og ANI forbrænder JAHWE, uden atnogen af dem brændes op (Bebr .12,29,2.Mos.3,2). Det er midt ind i denne for-t~rende it&:~ Gbd selv, at siden spØrgs-målet om anvendelsen af dette Guds egen-navn kommer. Der bliver tale om at "læg-ge (det) på" Israels bØrn, 4.Mos.6,27,og "JEGvil velsigne dem". Der blivertale om steder, hvor Gud vil lade sitnavn ihukomme og kommer og vil velsignealle, der kommer er (2.Mos.20,24). Ogder vil blive tale om engelen, som:$kalfrygtes, fordi han har Guds navn i sig.Med ægte semitisk sans for navnets væ-sen (Johs.Pedersen, Israel log II)" la-der Gud en del af sin sjæl følge sitnavn, også når det lægges_på syndigemennesker eller jordiske steder. Ind i

18

mellem synes det mig, som om Gud øvedesig i at "ofre" sit navn, overgive sinsjæl i syndige menneskers hænder. Deter, som'om vi kan ane hans kamp for en-gang at være rede til at ofre og giveendnu mere af sig selv, da Bans egenkamp på Maria bjerg skal udkæmpes.

Per Wallendorffteol.dr.

(Oversat fra svensk af Fl.Båtz Kristen-sen) .

BOGKATALOGMP's bogsalg udvidel' stadigbestanden af gode bøger>.I næl' fremtid udsendes etbogkatalog, hV01' alle title'!'der> p.t. sælges er opfØr>tsemmen med en kor>t beskr>ivelseaf den enkelte bogs indhold.Kataloget kan r>ekvil'er>es fraMF's kontol>.

Samtidig gør vi opm1!I'ksompå, at bogsalget ha'!' etabte'l'etkontakt til en l'æ1

Referat af

Te 1- ursuI år var de to forelæsere dr.theo!.Torleiv Austad, lærer ved MF 1 Oslo, iEtik og dr. theol. Per wallendorff,præst i Helsingfors, i GT. Der kan iet referat kun gives de studenter, derblev væk, en anelse af, hvor store tingde gik glip af. Der kan altså kun bli-ve en buket af centrale temaer.'Austad lagde ud med emnet "Normspørgs-målet i etikken". Efter behandlingenaf forholdet stat/kirke - individuel/social etik og grundnormer/afledede 'normer, gjorde Austad rede for forhol-det mellem sindelagsetik, konsekvens-etik og situationsetik. Overbetones eenaf de tre, fører det på galt spor. Vimå kombinere de tre i en koherensetikmed tyngde på normerne; i næstekærlig-hedsbudet er sindelag og konsekvensindbefattet. .Dernæst gjorde Austad op med Løgstrupsetik, hans skelnen mellem de suverænelivsytringer (oprindelige, ikke formu-lerbare) og normerne som er på et lavereplan. Moral er erstatni~g for de sponta-ne livsytringer. Etikken er situations-etik og moralen er de sociale normer.Kritikken gik mod den tavse, etiskefordring. med den tanke, at det uud-talt~ skulle have større værdi end detudtalte. Ud fra Bibelen er der intetgrundlag for den tese. Skabelsen sketeved det talte ord. Løgstrup kommer altsåi konflikt med det åbenbarede ord. Gudsgode vilje er l. åbenbaret 2. lader sigformulere i ord 3. lader sig. overføretil nye forhold 4. lader sig konkreti-sere.I forelæsningen "Vort billede af. Gud"gjordes grundigt op med Moltmanns kors-theologi: l. Forskellen mellem Gud ogJesus udviskes.2. Forskellen mellem Je-su Qg vor lidelse udviskes. 3. Kristikors er blot symbol på Guds medlidenhedog solidaritet overalt, hvor mehneskerlider. Skyld og soning intereSSerer ikke.4. Ensidig vægt på den handlende Gud -

mistillid til Ordets theologi.Let meget vægtigt afsnit om den tree-nige Gpd blev det understreget, at tre-enighedslæren er analogilØs, derfor erden et værn mod politisk theologi, ingenideologi kan retfærdiggøres. Ligeledesmarkerer den en distance mellem naturenog Gud. Den er også et værn mod spiri-tualismen. "Filioque"-striden var ikkeen spidsfindighed, for idag møder vinetop en tese, som Anne Marie Aagaards,at Anden er sendt til verden også udenom Kristusbekendelsen. Men her er Andenstale om Gud også dens tale om Kristus.(Se DDS 270.v.I).Tredjedagens forelæsning, "Bekendelses-dannelsen" • var om muligt mere kompak tend de to foregående. Efter en analyseaf brugen af verbet "homologein" i NT,hvori det blev påpeget, at Peters be-kendelse er Guds værk, at bekendelsen ersvar på kerygmaet og at bek. er kirke-dannende (Matt.lG,IB), - blev yderligereslutninger draget: Den kristne bekendelseer svar på Kristusåbenbaringen, troensforpligtende "amen" til Guds selVpræsen-tation. Bekendelsen er adresseret til Gudi GT og NT. Enhver bekendelse er trinita-risk og kristologisk. Menigheden kan ikkeeksistere som menighed uden at døbe, udenbekendelse. Bekendelsen vil også værekontroversiel.I et kirkehistorisk rids standsede Austadop ved tre perioder: Oldkirken (Nikæa-formlen), reformationen (Confessio Au-gustana) og Leuenbergkonkordien. Densidste er et forsØg på at samle de luth-erske og reformerte kirker under een be-kendelse. For de reformerte er bekendel-sen blot troens ytringsform. De luther-ske kirker er konstitueret ved bekendel-sen og må derfor have alle Væsentligepunkter i bekendelsen med i en fælles be-kendelsen. De reformerte kan sætte deleaf CA ud af kraft, historicere bekendel-serne. De lutherske kirker siger: Ny be~kendelse må ikke være i strid med tidl.

19

bek., men explikation af den tidligere.Leuenbergkonkordien kan derfor ikke be-tragtes som en bekendelse fra lutherskhold.

. Hvad er for'holdet mellem skrift og beken-delse? Her må gribes til den gamle defi-nition: Skriften er n9rma normans, beken-delsen er norma normata. En svag kritikrettedes mod den stivnede bekendelse:Kontinuiteten accentueres så stærkt, atdele ikke kan korrigeres. Men det blevogså sagt, ~t det ikke er blevet modbe-vist, -at bekendelsen er i overensstemmel-se med Skriften. Austad definerede detsådan: Bekendelsen er autoritet~ t01>diog top så vidt som den er i pagt medSkriften.I lørdagens time om omvendelsen, som jeg

,kun fik fØrste del af, fik vi nogle reli-gionspsykologiske statistikker over omven-delsensholdbarhed. Den gradvise omven-delse synes at være mere holdbar end denpludselige omvendelse. I det andet emne:"De kirkelige vlelsestaler" lagde Austadvægt på, at der langt oftere skal talesom, at det sexuelle sa~liv hØrer hjemmei ægteskabet. I forbindelse med talernesindhold blev der spurgt: Er talen om kær-lighed eller til kærlighed? Et centralttema i dag er~rfor omvendelsesforkyn-delsen ind i tørre ægteskaber og' skils-misser. Austad berettede om en norsk me-nighed, hvor antallet af nadvergæstervoksede kraftigt efter at man havde haftnogle møder om ægteskabelige problemer,som fØrte til, at ægtefæller fik taltud med hinanden, så kunne de igen fri-modigt komme til nadver.Gennem fire timer behandlede Per Wal-lendorff navnet JHVH i GT.Han er en forsker og præst, der leverog ånder i Bibelens verden. To fore-læsninger indledte han omtrentligt medordene: Jeg går ud fra aksiomet, at derfindes en personlig Gud, at han har å-benbaret sig i GT og'NTJog fremfor alti sin elskede sØn, Jesus Kristus.l.time drejede sig om Guds forberedelseaf sit navns kundgørelse. Gud har gjortdele af sit navn kendt hos de flesteomkringboende folk, for at der skullevære en "beredt mark" for den kommendeverdensreligion. Uden for Israel brug-tes mest kortformerne Jo og Je. I forb.m. navngivelser var der også tilbedelseaf Gud. Dette kendskab havde disse folkfået udenom Guds åbenbaring i Israel.I 2.time hØrte vi om, hvorledes Gud å-benbart kundgør sit navn for Israel.Efter en analyse af verbet "haja"s an-

20

vendeise, så vi, at verbet i Ex.3,13bruges helt anderledes end i tidligeretekster. Ved den brændende tornebuskåbenbarer Gud sit navn for Moses, somden personlige Gud, der også skænkedehans mor navnet Jo-kebed, med kortfor-men for JHVH: "Jeg vil være med og væretil". Gud er altså både i ørkenen og iÆgypten. por Abraham åbenbarede Gud sigsom EL SCHADDAI, Gud den allerhøjeste,men for Moses som'den, der vil være forog med ham nu og i fremtiden (den imper-fekte form: "ehje"). Wallendorff under-stregede, at "Jeg er" altid er Coram Deo.Det betyder en reformativ kraft i vortgudsforhold (Luther f.eks.). Derfor erdet fordunklende at læse ADONAJ (jøderne)og KYRIOS (septuaginta). NB: Jesus siger:Jeg er med jer alle dage, ANI JAHVE.3.time handlede om ANI JAHVE. En sværtanke var den, at "Jeg er JHVH" er enpersonlighed, et jeg, ani, der ser påguddommens "over-jeg", JAHVE, i al detsmagt, højhed og hellighed. Udtrykt itrinitet~ns kategorier er ANI SØnnen,JAHVE Faderen: skaber, historiens ledero.s.v., og virkningerne af kombinationenANI-JAHVE, er Andens virkninger, derdømmer synd, formidler dom og retfærdig-hed.I 4.time hØrte vi anvendelsen af navnetJAHVE efter Guds ønske. Efter en gen-nemgang af den aronitiske velsignelse(hvor Gud overlader til præsterne atanvende sit navn, hvorpå JAHVE selv ud-fØrer velsignelsen), standsede Wallen-dorff særlig ved Ex.20,24, som er allekirkers grundlæggelsesord. Gud har sær-lige steder, pladser, hvor ~ans navn i-hukommes, skilt fra personen, oprettetaf JEG'ET selv. (Se Ex.33,19) .Wallendorff skelnede mellem Guds Sjæl,ANI, og Guds And, JAHVE. I spørgsmåls-timen blev der peget på, at det svarertil deus absconditus - deus revelatusi luthersk theologi (den skjulte og denåbenbarede Gud). Wallendorff blev spurgt,hvordan han forstod anordningen om ikkeat bygge alteret af tilhugne sten (Ex.20,24-25). Han svarede, at hvis han skul-le bygge en kirke, skulle det heller ik-ke ske. - Det er den evangeliske frihedtil også at følge loven.Wallendorff afviste alle logiske slutnin-ger og spørgsmål, der ville lægge Bibe-len under lup uden fØrst at spørge efterGud og uden at gøre det i tilbedelse oglovsang (jvf. Austads Prenter-citat, atuden lovsang bliver treenighedslæren gold).Det var fælles for de to forelæsere, at

de talte ud af en ærbødighed for den hel-lige skrift, som vi vel næppe er vant til.Gud handler, som han gør, fordi ANI JAHVE!Det er det Yderste og dybeste svar på al-le ting. "Vi skal lade Gud være Gud",sagde Wallendorff flere gange. "Da Gudførste gang udtalte sit navn, begyndtehan at Øve sig på at ofre sin sØn" - deter den profetiske forsker, der knytterGT og NT sammen i een sætning, præsten,der driver sand theologisk forskning tilopbyggelse og til Guds ære. Derfor skul-le der have været langt over hundredestudenter til kurset - men man kan tilhver en tid sætte sig på MF og lytte tiloptagelserne fra kurset: Men sæt alle-rede nu kryds i kalenderen ud for TEOL-kurset, januar 1979~!!

Johannes Glenthøj.

1111 " 'I' II:på sidste biblioteksudvalgsmøde, d.12.dec.1977, behandlede biblioteksudval-get et forslag fra en student. Detteforslag gik ud på, at MF's bibliotekskulle tillade hjemlån af visse kate-gorier af bøger - især konservativemonografier - af hensyn til de studeren-de'- især 2.fase studerende - som ikkekan få fast læseplads på MF. Et argumentfor en sådan ordning var, at flere bØ-ger ville blive benyttet.Biblioteksudvalget mener dog, at mangevil benytte MF's bibliotek, netop fordide ved, at alle bØger på biblioteket erpå hylderne eller ved en læseplads iMF-huset.Udvalgets. argumenter imod hjemlån er:Slid på bøgerne under transport i tas-ker. Administration af hjemlånene ogtilbagekaldelser. Bortkomst af hjemlån-te bøger.Desuden kan Statsbiblioteket principieltskaffe alle bøger. Og man kan altid fin-de en plads på MF's bibliotek.Endelig skal der gøres opmærksom på, atbiblioteksudvalget ser alvorligt på denpraksis, at flere MF-studenter uden vi-dere har taget bØger med hjem fra MF'sbibliotek. Og vi må indskærpe, at derikke gives dispensation til hjemlån.

Støt IX8YC - tak I

Eftersom målet med IX9YC bl.a.er at fremme bibeltro teologi,har vi i den forløbne tid ikkehaft nogen eg~ntlig abonnements-ordning.Reglen har været, at IX9YC ud-sendes til alle MF's studenter,lærere, bestyrelses- og repræ-sentantskabsmedlemmer - og deti håb bro at disse også vil på-skØnne dette med et økonomiskbidrag.Desuden har vi udsendt bladettil andre, som har ytret Ønskederom, med en notits om atvi forventede at disse villebetale en slags abonnement påomkring 30 kr. pr. år. Herhar vi ikke udøvet nogen ind-gående kontrol, men haft tillidtil at den gode -vilje også vil-le give sig konkrete udslag.

Nu har det imidlertid vist sig,at mens en hel del af "abonnen-terne" har betænkt os med rige-

.lige gaver, som vi hermed tak-ker for, har andre modtagetIX9YC ganske gratis.

vi skal derfor hermed appele-re til "gratisterne" om at an-vende det girokort, der findesindlagt i hvert nummer, bloten gang imellem.Egentlig ville vi finde detmeget passende, hvis man be-tænkte IX9YC med omkring enla-er, hver gang bladet ud-kommer.Kunne man ikke gøre det tilen god skik - også blandtstudenterne på MF ?

Brug altså det indlagte giro-kort. Benyttes anden betalings-måde beder vi om, at der gøresopmærksom på, at gaven er tilIX9YC. på forhånd tak!

Redaktionen

21

"Del varb I"ra..._II

re

Der er et spørgsmål, som for få ugersiden prægede debatten på MF i etvist omfang. Nærværende skal være etforsøg på at besvare dette spørgsmål,der, omend lidt forskelligt udformet,altid gik i retning af: Hvordan havdeI det i Norge?Torsdag d.16/2-78 drog vi fire mand hØjmed båden tilOglo for som århusiansketeologer at gæste norske ditto.Fredag morgen ankom vi sunde og rasketil OS10, hvor en student tog imod osog gelejdede os til MF. H~r kom vi afmed vores bagage og beså huset lidt.Hovedparten af fredagen medgik ellerstil dels at undersøge MF's læsesals at-mosfære 1 praksis - og dels at analyse-re og reducere nogle norske boghandle-res varebeholdning. Sidst på eftermid-dagen gik rejsen videre til lejrenFossheim i Roland, der skulle være ram-men om en weekend under temaet 'Lov ogEvangelium' .Weekenden var den første, der hidtil erarrangeret af FBB-stud. (udtales: styd).Dette navn dækker over studenterfore-ningen inden for 'Prestelaget for Bibelog Bekendelse', der bl.a. har som formålat\"irke vækkendE! og uddybende på med-lemmernes personlige troslfv, at,hjæl-pe og vejlede' i aktuelle spørgsmål afbetydning for præstens forkyndelse ogarbejdet i kirken og ved aktiv troskabmod kirkens bekendelser at vække fol-kets forståelse for disses positiveindhold. FBB står i samarbejde med 119-nende bevægelser i Sverige, Tysklandog Danmark (Kirkens Ja og Nej) •på lejren deltog ca. 30 FBB-stud.'er,vi fire fra MF i Arhus, prof. Sverre'Aalen, fhv. prof. c.Fr.Wisløff og rel-psykolog, lærer ved diakonskolen i Os-lo, Ralph Ditlev Koines.

22

på programmet fredag aften stod derførst gruppearbejde over Konkordiefor-melen V om lov og evangelium. Forudenat give en grundig indføring i proble-met, viste dette arbejde sig også atvære et fingerpeg i den retning, lØr-dagens forelæsninger fik. Senere varder frit samvær, hvor vi fra dansk si-de fortalte om den danske kirkes for-hold, og nordw~ndene fik lejlighed tilat stille spørgsmål. Inden aftenandag-ten blev dens form forklaret for 'os.Samtlige andagter var udformet somtidebønner, hvor ~er var lagt vægt påtre ting: Davids salmer (der blev sun-get efter nys udarbejdede melodier,der søger at forene gregoriansk sangmed norsk tradition), tekstlæsningsamt fri bØn. Ved disse andagter ople-vede vi en kærlig forbØn også for voreskirke.LØrdag fik vi tre vægtige forelæsninger.Selvsagt er,det umuligt kort at refererehele deres indhold. Jeg vil dog gernetrække nogle hovedpunkter frem. SverreAalen lagde for med emnet 'Formaninger-ne i NT'. Efter en terminologisk indfø-ring fremsatte Aalen den tese, at for-maning i vor forstand først kan forelig-ge i et menighedsliv, hvilket altså -vilsige, at vi må søge den i brevlittera-turen. Det er frelsesbudskabet og detsmodtagelse i tro og dåb, der konstitue-rer en menighed, og den kristne menig-hed bØr kende sin Guds vilje. Når lovenforkyndes i denne forbindelse, gælderdet dens 3. brug. Som de er hellige,skal de blive det, ikke bare leve etnyt liv, men sØge tilbage til basis. Somkristne har vi fået en 'generaltilgivel-se', og når vi føler trang til at beken-de vor synd, er det ikke andet end igenat tage tilflugten til denne tilgivelse.

1.Johs.1,9.C.Fr.WislØffs emne var 'Formaningernesplads i forkyndelsen med særligt hen-blik på problematikken I~v og Evangeli-um'. Wisløff nævnte to forudsætninger.for et sundt kristenliv: l. at samvit-tigheden er fri fra loven - troen påJesus Kristus og hans nåde konstitue-rer det kristne liv. 2. kødet er stadigforpligtet på Guds bud. Formaningengælder først det frigjorte hjerte, dervil gøre Guds vilje. Loven skal hØresunder dens 3. brug og må stadig pånyforkyndes. Dette slog WislØff fast meden række citater fra Konkordieformelen.Lovens indhold er altid det samme, for-skellen i dens brug kommer fra det men-neske, som hører den. Det står fast, atevangeliet altid er ordet om Guds ger-ning i Kristus, mens loven altid vil an-klage. Rosenius har sa9t noget i retning

,af at "jeg har bedt om at måtte leve etretfærdigt liv; men hvad angår frelsen,kræver jeg alene retfærdigheden i Kris-tus. Holder ikke min kristendom prØven,da ved jeg, at Kristus holder".Oven på så koncentrerede tanker trængtevi til en god gang middagsmad med ef-terfølgende afslapning. Sidstnævnte fo-regik for mange af os ved en tur i detfri. I følge programmet kunne man ståpå ski; men da det havde frosset 30 gra-der om natten, var det ligesom mere til-lokkende at bevæge sig til fods og be-vare næse og øren. Det gjorde godt atkomme ind i varmen igen til en kop kaffe,før Ralph Ditlev Kolnes rullede sig ud.Ralph Kolnes skulle ud fra sine særligekvalifikationer tale om 'Lov/Evangeliumproblemet i religionspsykologisk lys'.Det rel. psykOlogiske optager ham dogikke så stærkt for tiden, fik vi at vi-de. Nu til forelæsningen: på vore præ-misser er Guds ord en dårskab, og derer mange, der ikke vil læse hele ordet.Indholdet i både lov og evangelium erden samme Guds ord, den samme Gud vilbåde dØmme og frelse. Evangeliet ersyndernes forladelse, Guds gave, ogdet medfØrer, at loven ikke- ophæves,men er opfyldt i ham. Forholdet lov/evangelium er ikke en indre splittelsehos Gud. Vi står i to farer: l" Lovgøres til evangelium. Derved relati-viseres lovens krav og evangeliets nå-de. 2. Evangeliet gøres til lov. Dabliver Kristi forløsningsværk et kraft-felt, hvor menneskets egen etisKe evnekan udfolde sig. Nej, Guds lover enrealitetsorientering for mennesket. Den

viser os fuldt ud Guds· vrede og vorsynd, den destrUerer alle religiØsefØlelser og muligheder. Frelse er ikkeen menneskelig handling. Evangeliet erfrihed fra lovens dom. Vi kan ikke be-grunde sammenhængen mellem lov og evan-gelium. Gud handler uforståeligt, menklart. Det afgørende er at møde Jesus,så man bliver holdt fast.Efter dette fik de andre to forelæsereordet, hvis de ville tilfØje noget.WislØff bad os da prædike sandt ogfrimodigt, og SV.Aalen gav os det råd,han selv brugte: også i anfægtelsen omdisse ting at bære det ind til Gud ibØn.LØrda~ aften forenede WislØff eftereget udsagn det nyttige med det behage-lige ved et "kåseri" over Luthers hu-mor, som ikke skal kommenteres her. Der-efter var der frit samvær, hvor mangeisær fandt det værd at forevige synetaf Wisløff og Aalen side ved side medhver sin kaffekop omgivet af studen-ter.søndag morgen vågnede vi op til 32 gra-ders kulde, hvilket medfØrte, at derhengik en del tid med at få bilernegjort klar til start, så,vi kunne kom-'me i kirke. Desværre fulgtes vi ikkead, og det viste sig, at ikke alle vejefØrer til Hemnes kirke, og nogle gørdet langsommere end andre. Jeg fik doghØrt det meste af prædikenen, som enstudent holdt. Efter gudstjenesten varder lige tid til en dejlig middag, fØrvi igen måtte til Oslo. Her steg vi om-bord på-færgen og ankom næste morgen tilArhus. Vore forhåbninger om generendeis blev desværre til skamme.Disse dage var absolut teologisk given-de. For mit vedkommende var der i hvertfald noget nyt og godt at hente. Hvorhar man meget at glæde sig til at læreendnu, og hvor bør man være taknemmelig.fordi man får lov til at lære det, derer godt. på weekenden skulle læ~erne og-så borge for en vis kvalitet.Vi oplevede også et dejligt fællesskabmed de norske studenter - i samtale ogbØn. Vi fik kontakter og planlagde atudveksle materiale og søge at deltage ihinandens arrangementer. Det er heltklart, at vi drager samme line (for nuat bruge ~t nordatlantisk udtryk) m.h.t.syn på bibel og bekendels~.Selvfølgelig er det beklageligt, at detpå MF i Oslo skal være nødvendigt med enFBB med ca. 10\ af studenterne som med-lemmer - medlemsskab burde være lige så

23

naturligt som immatrikulation.på den anden side må vi erkende FBB'sstilling og dens betydning for den norskekirke. Det ser for tiden ud til, at denalvortige situation deroppe får kræfter-ne på højreflØjen til at samle sig om detvæsentligste, og alene her er FBB's ek-sistens fuldt berettiget. Jeg tror, vi

24

bØr optage et samarbejde med vores norskebrØdre. Måske kan vi give hinanden noget,måske kommer vi til at kæmpe ryg mod ryg.Der blev indledningsvis formuleret etkort spørgsmåi at arbejde ud fra. Såledeskan også svaret formuleres kort og klart:Det var bare bra.

Jakup Reinert Hansen

JULEAFSL UTN l NG SEHESHRINDUDNINGGudstjenesten fredag aften den 27. januar k1. 19,3O, som afholdes 1 feme' • ..•• -, .. _.. ~t ... in"ll'rlnine til de\ nye S611ester. VI ~ ehi WEEKEND _ TUR TIL HORGE ersoektlv - og det gør

StJldentgruPPi:"

ansvar, ca. hvert halve år. Ved møderne,som også er forkyndende, opfordres menig-heden til at støtte en bestemt korlkr'etopgave j ansættelse af menighedssekretæren,søndagsskolearbejdet el.lign., ved etfast bidrag, som betales i kirken live!'sørldag. Bl.a. dette er en af måderne,hvorpå man vil selvstændiggøre menigheds-livet.om forholdet til de frie missionsforenin-ger, sagde næhlin, at det da var yderstgodt, men at han kun så, at man var kon-sekvent, hvis man enten m'bejdede i de~lkil'keUge-menighedj el.ler at man dannedefrikil'ke. "I forhold til det, som er ble-vet nået, er der så meget, meget mere,der skal nås", fastslog han.Der var måske et og andet at tænke overher, og du kan sikkert læse mere i de pje-cer, vi får tilsendt fra Menighetssemina-ret.Lige inden Pæhlin og hustru tog af sted, isagde han,"atvi var meget velkomne tilat tage et ophold, eller besØg, på et afseminarerne.

claus Olsen

TEOL- KURSUS

Semesteret er i fuld gang. Som optakttil dette var nogle - få! - af os medpå det årlige TEOL-kursus i tiden 25.-28.jan., vel nok et af de hidtil bedsteaf slagsen med blændende forelæsningeraf Torleiv Austad og en præsentation afgammeltestamentlige emner præget af enhellig ærbØdighed for Skriften ved PerWallendorf. Virkelig alternativ, bibel-tro teologi. på den baggrund må det un-dre og skuffe, at tilslutningen fra stu-denterside var uhyre ringe. Til "fest-gudstjenesten" fredag aften var der så-ledes kun 30~35 MF'ere. ~ Venner, deter for slapt!Man kan ikke på en gang sukke efter me-re teologi på Ordets grund og samtidigforsømme de lejligheder, hvor sådanttilbydes. Jeg ved, at en del af jer hav-de gode undskyldninger for at pjække(ja, for det normale må dog være, at mansætter adskilligt til side for at væremed). Men jeg ved desværre også, at man-ge i indskrænket og misforstået inter-esse for egne studiers kolossale betyd-ning netop i kursusperioden blev væk.Og så lader vi være med at komme ind påendnu mere flove motiver for at blivevæk.

26

Jeg appellerer på det indstændigste til,at man fremover vil lade det komme tiludtryk ikke blot i ord, men også i ger-ning, at der er behov for teologisk un-dervisning, der er'bundet til Skriftenog bekendelsen.M.a.o.: MØD FREM.

UDLANDSKCh"ITAKTER

30.jan. havde MF besøg af rektor forMenighetsseminaret i 'Oslo, Eilert Dah-lin med frue, formidlet ved en af del-tagerne i TEOL-kurset, idet Dahlin i for-vejen var i Danmark. Der kom en god sam-tale i stand~ kaffestuen om de erfarin-ger, man i Norge har gjort med menigheds-sekretærtjenesten. (Se referat andet stedi dette nummer).Gennem Asger Grove Korsholms og ErikBauns ophold i Tubingen sidste sommerhar vi fået en forbindelse med AlbrechtBengel-Haus, som vi søger at pleje. Jo-hannes B. Glenthøj har lovet at fungeresom "korrespondent".17.-19.jan. ' var nogle studenter herframed på en weekend i nærheden af Oslo,arrangeret af "Studentgruppen av Pres te-laget for Bibel og BekjennelSe" ved I-le-nighedsfakultetet i Oslo. Blandt talernevar Sverre Aalen og Carl Fr. wisløff.Noget lignende indbydes der til i Frank-furt 22.-24.feb.ArrangØr er de tyske be-kendelsesbevægelser (initiativtagerne tilFrankfurtererklæringen 1970). Forelæsereer bl.a. Georg Hunternann og Gerhard Mei-~r. Foruden repræsentanter for MF kommerder et par stykker fraDBr.

Niels Jørgen Kobbersmed-NielsenFormand for Studenterrådet ved MF

BogalReldelserUDVIKLINGSLÆREN -VIDENSKAB ELLER TRO?ODD SÆBO,DANSK LUTHERSK FORLAG 1977,226 SIDER, KR, 40,-

Odd Sæb6, norsk lektor, hævder i denneenestående gode - og til tider morsomme- bog, som er oversat til dansk af Kir-sten og Poul Haffmann, "at naturviden-skaben intet reelt grundlag har, når dengør udviklingslæren til et videnskabeligtfaktum".Hans hensigt med bogen er at vise, atudviklingslæren "er en tAJ I som viden-skabsmænd har valgt som alternativ tiltroen på skabelsen og Skaberen", og atudviklingslæren er resultatet af tolk-ninger, som "er valgt, fordi de kan pas-ses ind i en hypotese, som bygger på etmaterialistisk grundsyn" {s .a} .Han vil hverken bevise en skabelse ellergøre "gudstroen afhængig af videnskabe-lige forskningsresultater", men han vilvise, at evolutionen er nØjagtigt ligeså meget et dogme som skabelsen (jfr.bogens originaltitel: "Dogmet om evolu-sjonen":)Og det lykkes for ham!Bogen er godt disponeret og meget pæda-gogisk.Den er fyldt med relevante og veldoku-menterede citater fra en stor del af vortids fØrende evolutionister, som tilfulde bekræfter forfatterens påstande.Også mange bibeltro, kompetente viden-skabsmænd citeres i et forsøg på at vise,at skabelsestl'oen er ligeså "videnskabe-lig" som udviklingsmyten, ja, " •. logiskset er troen på en skaber mindst lige såacceptabel SQm troen på, at alting harlavet sig selv" (s.89).Og det faktum, at der virkelig eksiste-rer naturvidenskabelige argumenter mod

udviklingslæren, er i ~ig selv nok tilat gøre dem kendt (5.5).Udviklingslæren er ikke forudstnlngslØs.som den ofte giver udseende af, for evo-lutionsteoretikerne arbejder ud fra net-op den fot'lldsætning, at ingen skaber hargrebet ind.Den vil derfor ofte fremtræde som mere"videnskabelig", fordi den tilsyneladen-de ikke regner med undere.Men her viser forfatteren klart og tyde-ligt med mange eksempler, hvor usandsyn-lig udviklingslæren i virkeligheden er,og hvordan begreber som "mutationer",naturlig udvælgelse" og "lange tidsrum"er trylleord, når det drejer sig om ud-viklingen "fra molekyle til menneske"(s.l1) .

Dewar siger det sådan (s.127): "Alletransformister tror, at et amfibium en-gang udviklede sig til et krybdyr; alli-gevel tror de, at evolutionsteorien gørmirakler unødvendige".I det store og hele står og falder evolu-tiOIlSteorien med det syn på geologien,som kaldes aktualismen (uniformismen):

"'nutiden er nøglen til fortiden" (s.25).I dette syn bliver der hverken plads tilsyndfloden eller til verdens undergang,når Jesus kommer igen."Det er ikke logisk forsvarligt at postu-lere en større katastrofe i en målestoklangt ud over, hvad vi har· erfaring for."(W.Farrand 5.140)

Odd Sæb6 fremfører en del citater fra-e-volutionister, som viser, at der ofte ar-gumenteres i.cirkel, hvilket vil sige, at"evolutionslæren tages til hjælp for atbevise evlutionslærenU !Talen om f.eks. evolutionsafstand er nentendentiøs sprogbrug, som bygger på denforudsætning at evolutionen er et faktum- noget der altså skulle bevises'~ (5.102).Andre steder "gennemhuller" han selv destærkeste "beviser" for evolutionslæren

27

(bl.a. i afsn. om hestens evolution) pået sobert, naturvidenskabeligt grundlag.lian viser, hvordan "the missing links" iantal klart overstiger de fakta, evoluti-onisterne arbejder ud fra, selvom næstenalle lærebøger giver eleverne det modsat-te indtryk!Desuden fremholaer han de utallige~ fund,som ofte hemmeligholdes af evolutionis-terne, fordi de ikke kan indpasses i -eller direkte er i modstrid med - geolo-giske tidstavler eller andre skemaer:

•"Kortet må være rigtigt, derfor kan ter-rænet ikke accepteres" (s.82). "Fundeneskal ties ihjeL." (s.48).Foruden denne tavshed har direkte svin-del også forekommet (f.eks. i tilfældetmed den falske Piltdownmand - s.83).Den,' der prØver at tage udviklingslærenop til debat, vil opdage, at mange fag-folk rØber en stærk, lidet videnskabelig'uv~~je mod, at argumenterne mod læren bli-vergjort kendt, hvilket fortæller, atden udspringer af et li1)ssy~!, hvori ud-viklingslæren spiller en afgørende rolle.Odd SæbO viser klart, at evolutionslærenkræver en stærk tro (s.126). Hvor finderman f.eks. organer i dag, som er i fan'dmed atudvikle sig? (s.129). Og hvorfordannes der idag praktisk talt inge~1 fos-siler af landdyr? (s.l40).'TværtimOd viser entropi loven (s.158ff),at evolutionslæren er "håbløst i stridmed naturlovene" (s.16l).Forfatteren anfØrer forh?ld, der talerimod de lange tidsrum, taler fOl' en synd-flod og for en skabelse i overensstemmel-semed I.Mos. Hvor vidt han selv tænkersig skabelsen færdig på 6 dage a 24 ti-mer er ikke helt klart (se s.176).Han skelner s.23f mellem mikro- og ma-kroevolution, mellem l) ændringer inden-for arterne (en hund Leks .. vedbliverat være en hund, selvom der bliver fle-re og flere raoer) og 2) ændringer påtvær~ af art~ge }det at arter er ble-vet ophav til nye arter) l: .Vidnesbyrdene om mikroevolution er man-ge og åbenbare, men de kan ikke brugessom bevis for makroevolutionen.I 12. afsnit lader han andre videnska-ber komme til orde i spørgsmålet om evo-lutionens tilforladelighed. Fysikken,kemien og matematikken konkluderer sam-stemmende, at "evolutionen er ••• stix.'·modsat al videnskabelig tænknings for-udsætninger ••• " (s.160)."Mange idag mener, at de indtager ethelt uangribeligt standpunkt, når debaserer deres livssyn på natruvidenska-

28

ben" (s.164). Derfor er det "nødvendigtat pege på, at naturvidenskab ikke ernoget argument for ateisme" (s.166).Og "der er kun et ord, som yder kends-gerningerne retfærdighed: ordet skabel-se" (s.l71).Fysikeren Heitler peger s.171 på 4 til-fælde, som ikke KAN være resultatet afnogen evolution: stoffets, livets, sjæ-lelivets og åndens fremkomst.Men hvorfor:'llævnes der så praktisk taltikke et eneste argument mod evolutions-læren i biologibØger, opslagsværker, a-viser, radio og fjernsyn?Hvorfor anbringes mange opponenter i enreligiØs bås som uvidenskabelige?" •. den, der drister sig til at give ud-tryk for en forsigtig tvivl, møder ibedste fald et medlidende smil fra læ-rens tilhængere. I værste fald bliverhan stemplet som en sværmer og fanatikerog sat i bås med dem, der engang nægte-de at tro, at jorden var rund." (s.5)Men hvorfor denne holdning?Fordi det gælder om at få så mange sammuligt til- at tro på evolutionslæren:Og folk, som tror på den, siges at væremere oplyste end andre, og det prædikater da værd at smykke sig med.I dag må vi være klare over, at dennevidenskab fungerer som et livssyn i kon-kurrence med det kr-istne.Bliver-folk indoktrineret med evolutio-nismen på bekostning af den l. trosarti-kel, vil troen på de 2 andre artikler og-så falde."Det siger sig selv, at det må gå galt,når et dogme bliver rettesnor for natur-videnskaben - og når denne dogmetilpasse-de videnskab i næste omgang bliver brugtsom "bevis" for dogmet og argument forat udbrede det videre og skaffe det ind-flydelse på snart sagt alle områder afåndslivet." (s .185) •S.187 bliver det endog påpeget, at evolu-tionslæren har gjort mere skade end gavni den biologiske forskning, fordi alleresultater måtte tvinges ind i denne spe-kulative teori."Megen tid er spildt på konstruktion afstamtræer, som ikke kunne stadfæstes" (s.186). Derfor er denne gren af forskning-en mindst en generation bagefter:Darwinismen er blevet taget op på mangeområder: "Troen på evolutionen flØd sam-men med andre filosofiske strØmninger(positivismen, materialismen) ••• " (s.190) •Den har fået stor betydning på psykolo-giens, pædagogikkens og teologiens områ-

de (jfr. liberal teologien med afskriv-ningen af underetl) •"Evolutionslæren medfØrte en nedvurder~ngaf mennesket" (s.19l), som fik betydningi sociologien, forretningslivet og blandtmilitarister: (Her nævnes folk som Niet-zche, Hitler og Mussolini:)Karl Marx var også meget inspireret afDarwin: "Magten er retten, og der er in-gen Gud" (5.193)." Evolutionen bygger påog indebærer et rootm'iaUstisk livssyn(s.8) og er Qlevet en religion for mange.Mennesket fritages for ansvar og skyld,for det er jo blot et produkt af arv ogmiljø.Jeg håber, det er kommet klart frem, atdet er vigtigt for os at være opmærksom-me på evolutionslærens farer - det kom-mer i hvert fald klart frem i bogen - i-sær fordi den præsenterer sig som "viden-'skab" og ikke som "religion":"Evolutionslæren må præsenteres som aet,den er: En dogmatisk hypotese bygget påhypoteser, valgt af videnskabsmænd somalternativ til skaber troen ." (s. 201)Enhver teolog og KK'er bør kØbe og læsedenne grundige, men samtidig lettilgænge-lige bog (der findes en liste over frem-medord bagi), og enhver gymnasiast ogseminarist bør gøres opmærksom på, atder findes en så god håndbog på detteområde. Enhver der har læst denne bogstår godt rustet til at rr.Øde og imødegådenne "vranglære". Den er også god somopslagsbog, og den anbefales varmt:

Carsten Nielsen

DET KRISTNE LIV

CARL FR. WISL0FF,DANSK LUTHERSK FORLAG 1977,175 SIDER, KR, 37,70,

For 32 år siden udkom på Lunde Forlagen bog, som skulle vise sig at blive bå~de en bestseller og klassiker indenfornordisk opbyggelseslitteratur, nemligCarl Fr. wislØffs tros- og sædelære "Jeg.ve