1. MODUL LÆRING, NETVÆRKSDANNELSE OG ORGANISERING (KDM_BA_ AAL) Introduktion og fagindhold Undervisere og vejledere på modulet Thomas Ryberg Mia Thyrre Sørensen Ulla Bøwadt Ulla Konnerup (modulansvarlig og underviser) Det faglige omdrejningspunkt på dette modul er Digi tal akademisk praksis i relation til AAU´s PBL principper. På baggrund af en autentisk case og teorier om læring og didaktik skal I designe digitale læringsressourcer samt gennemføre en workshop for 1. semester. Modulet forholder sig til studeordningen på følgende vis: Læringsteori, læringsdesign og pædagogik Indholdet her vil være teorier om læring og læringsdesign samt læring i onlinemiljøer, samt didaktiske strømninger. Aktiviteterne vil foregå såvel gennem fysiske møder samt gennem onlinemiljøer. Online-miljøer betegner her både informations- og kommunikationsteknologier, sociale medier og en forståelse af læring, der bygger på sociale praksisser, deltagelse, samarbejde, medproduktion. Designteori og metode i relation til læring samt fagets videnskabsteori Indhold vil være designteori i relation til læringsdesign, konkret Design Based Research, der understøtter problemidentifikation, problemformulering, progression, iterative designprocesser i udvikling af lærings- og vidensdelingsressourcer. Derudover inddrages den videnskabsteoretiske baggrund for at vidensproducere 1) Fortolkningsvidenskab: Viden skabes gennem forståelse og fortolkning (fænomenologi, hermeneutik, social konstruktivisme) 2) Designvidenskab: Viden er udledt af handlinger og praksis (pragmatisme) Virtuelle og it-understøttede processer, samarbejde og organisering Indholdet vi være teorier ogpraksisser om digitalt understøttet læring og vidensdeling, der understøtter formulering af mål med kommunikationsdesignet, brugeres forudsætninger, netværksdannelse samt hvordan it- potentialer kan anvendes i designet. Modulets praktiske indhold og aktiviteter afspejler AAU´s PBL principper. I projektarbejdet arbejder de studerende i mindre grupper og klynger om udvikling af konkrete, men teoretisk og metodisk begrundede design af ressourcer, der kan understøtte læring og vidensdeling baseret på en konkret case. Fagets videnskabsteori, med fokus læringsdesign . I vil stifte bekendtskab med i teorier om designbaserede udviklingsprocesser med henblik på læringsressourcersamt den videnskabsteoretiske baggrund for at arbejde på denne måde. Omfang og forventning: Modulet er et koncentreret projektarbejdsforløb med henblik på udarbejdelse af et kommunikationsdesign for læring, netværksdannelse og organisering. I tilknytning hertil er der case-baseret undervisning og workshopaktiviteter i vekselvirkning med selvstændig tilegnelse af læring gennem online ressourcer, som kan understøtte projektarbejdet. Grupper, case, rammer og skema beslutter vi, men I vil opleve, at der er lagtansvar over til jer selv i selve forløbet. Modulet organiseres overordnet som "flipped curriculum", hvilket vil sige at tiden og aktiviteterne mellem Kursus: 1. modul Læring, netværksdannelse og organisering (... https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=26134 1 af 3 06/06/2018 13.00
54
Embed
1. MODUL LÆRING, NETVÆRKSDANNELSE OG … · 1. MODUL LÆRING, NETVÆRKSDANNELSE OG ORGANISERING (KDM_BA_ AAL) Introduktion og fagindhold t t e e l l u u d d o m o m å å p p e
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
1. MODUL LÆRING, NETVÆRKSDANNELSE OGORGANISERING (KDM_BA_ AAL)
Thomas RybergMia Thyrre SørensenUlla BøwadtUlla Konnerup (modulansvarlig og underviser)
Det faglige omdrejningspunkt på dette modul er DDiiggiittaall aakkaaddeemmiisskk pprraakkssiiss ii rreellaattiioonn ttiill AAAAUU´́ss PPBBLLpprriinncciippppeerr.. På baggrund af en autentisk case og teorier om læring og didaktik skal I designe digitale
læringsressourcer samt gennemføre en workshop for 1. semester.
Modulet forholder sig til studeordningen på følgende vis:
Disse tre titler giver en indføring i Design-based Research, tankerne bag metoden og enkonkret model og anvisning til, hvorledes man kan gribe et forskningsprojekt an
Amiel, T., & Reeves, T. C. (2008). Design-based research and educational technology:Rethinking technology and the research agenda. Educational Technology & Society,11(4), 29–40.
Christensen, O., Gynther, K., & Petersen, T. B. (2012). Design-Based Research-introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktiskdesign medieret af digitale teknologier. Læring og Medier, 5(9).
Ørngreen, R. (2015). Reflections on Design-Based Research. I J. Abdelnour Nocera, B.R. Barricelli, A. Lopes, P. Campos, & T. Clemmensen (Red.), Human Work InteractionDesign. Work Analysis and Interaction Design Methods for Pervasive and SmartWorkplaces: 4th IFIP 13.6 Working Conference, HWID 2015, London, UK, June 25-26,2015, Revised Selected Papers (s. 20–38). Cham: Springer International Publishing.https://doi.org/10.1007/978-3-319-27048-7_2
Litteratur om domænekendskab
Nedenstående litteratur handler om, hvorledes IT kan støtte det akademiske arbejde, hvordanIT ofte ikke andvendes optimalt af studerende og undervisere og endeligt om, hvorledes ITkan udnyttes i en PBL- kontekst
Andersen, M. H. (2017). Referencehåndtering med Mendeley: mellem organisering, skrivning og samarbejde. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 10(17).
Heilesen, S., & Davidsen, S. (2016). Projektarbejde og akademisk IT-skoling.Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 9(15)
Holgaard, J. E., Ryberg, T., Stegeager, N., Stentoft, D., & Thomassen, A. O. (2014).PBL: Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser.Frederiksberg C: Samfundslitteratur. (kap. 6)
9.15- 10.00 Introduktion og overordnet struktur af hele semesteretModul 1 - struktur, forventninger og indhold,
Detaljer om forløbetHvad er slutmål og produkt - hvad er forskellen på rapport ogprojektopgave? (se tidligere rapporter og læringsressourcerMoodle og Teams - hvor kommunikerer vi hvad?
10.15- 12.00Design-based research som iterativ udviklingsmetode -forelæsning og diskussionGruppeaktivitet: Øvelse omhandlende DBR
Frokost
12.30- 14.15Didaktik - forelæsning og diskussion
Udlevering af case
Eftermiddag Indretning af lokale (borde, stik og opslagstavle
Forberedelse
Se disse to video som introduktion til Design-based Research
Søg på Youtube om I kan finde flere gode videoer om DBR, som egner sig til en fælles resourcebank.Skriv 3 kriterier for, hvordan I udvælger en troværdig kilde/video. Læg + senest torsdag aftenSkab en ressource (video eller på skrift), der forklarer DBR og læg den ind i Teams+ senest torsdagaften
Conole, G., Dyke, M., Oliver, M., & Seale, J. (2004). Mapping pedagogy and tools foreffective learning design. Computers & Education, 43(1), 17–33.
Dalsgaard, C. (2004). Pædagogisk vurdering af e-læringssystemer (N1). I Fleksibel LæringOg Undervisning (pp. 239-258). (s. (pp. 239-258). Aalborg Universitetsforlag.
11
Illeris, K. (2012). Læringsteorier: seks aktuelle forståelser. Frederiksberg: RoskildeUniversitetsforlag
157
Jones, C. (2015). Networked learning: an educational paradigm for the age of digitalnetworks. Springer.
Brinkmann, S. (2006). John Dewey. Hans Reitzel.
47
11
Kolb, D. A. (2014). Experiential learning: Experience as the source of learning anddevelopment. FT press.
6
Sfard, A. (1998). On two metaphors for learning and the dangers of choosing just one.Educational researcher, 27(2), 4–13.
9
Vygotsky, L. (1978). Interaction between learning and development. Readings on thedevelopment of children, 23(3), 34–41.
9
Wenger, Etienne. (2012). En social teori om Læring. I 49 tekster (s. 140–148). København:Samfundslitteratur
Wood, D., Bruner, J. S., & Ross, G. (1976). The role of tutoring in problem solving.Journal of childpsychology and psychiatry, 17(2), 89–100.
Diskutere ugens litteratur om læring. Fordel litteraturen mellem jer i de respektive grupper og formidldet væstenligste til hinanden (arbejde i grupperne)
Kobl jeres viden om læring til de udarbejdede personas og scenarier. Hvilke form/læringteori kunnevære egnet til jeres digitale didaktiske design
Vælg én læringsteori pr. gruppe, lav en video, der formidler teorien. Forklar hovedpunkterne i teorien ogreflektér kort over, hvordan I tænker den egner sig til jeres målgruppe, metode og indhold.
Vælg format/ medie så det kan lægges i Teams senest torsdag aften
NB! At I vælger at formidle en bestemt teori betyder ikke, at I så er bundet til denne i opgaven. Vi skal ogsåarbejde med pædagogiske værdier til CoED workshop i den kommende uge, hvor det kan være I kommer påandre tanker. Men det er naturligvis ingen skade til, at I arbejder videre med den teori.
Vejledning og feedback på ugens arbejde (Hvornår og hvordan digitalt /fysisk efter aftale med vejleder)Fortsæt arbejdet med at tage stilling til at beskrive læring og relater det til jeres case. tænk konkret,hvordan I vil gribe undervingen anFind supplerede teori (litteratur eller videoer om læring)
Baumgartner, E., & Bell, P. (2002). What will we do with design principles? Designprinciples and principled design practice. I Annual Meeting of the American EducationalResearch Association, New Orleans, LA, USA.
31
Beetham, H. (2007). An approach to learning activity design. Rethinking pedagogy for adigital age: Designing and delivering e-learning, 26–40.
14
Dohn, N. B., & Hansen, J. J. (2016). Didaktik, design og digitalisering. Introduktion samt Del1. Samfundslitteratur. (s. 9-86)
Dourish, P. (2001). Where the Action is: The Foundations of Embodied Interaction. MITPress.
Gynther, K., Christensen, O., & Jørnø, R. (2013). Synkrone online læringsmiljøer–didaktiskdesign for synkron undervisning understøttet af digitale teknologier. Tidsskriftet Læring ogMedier (LOM), 6(11).
Henderson, M., Selwyn, N., & Aston, R. (2015). What works and why? Student perceptionsof “useful”digital technology in university teaching and learning. Studies in HigherEducation, 1–13.
Hiim, H., & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebogi didaktik. (12-84) København: Gyldendal
Se nedestående videoer om Design principper og didaktisk og digitalt design
8.15 - 10: diskuter videoerne i grupperne. Videoerne er først tilstede i weekenden. Ideen er, at i I grupperneser dem og diskuterer dem. Hvilke konsekvens for design og læringsteori for jere undervisningsforøb
Arbejd herefter videre i grupperne med at planlægge jeres didaktisk design og udarbejde læringsressource
Diskuter ugens litteratur om designprincipper og lærings-/didaktisk design. Fordel litteraturen mellem jer ide respektive grupper og formidl det væsenligste til hinanden (arbejd i grupperne).
Arbejd herefter videre i grupperne med at planlægge jeres didaktisk design og udarbejde læringsressource
Finpuds design og designforløb på baggrund af ugens workshop og litteratur. Skriv ca. 1 side til jeresrapport og opload det i Goodle+ senest torsdag aften.
Arbejd herefter videre i grupperne med at planlægge jeres didaktisk design og udarbejde læringsressource
Vejledning og feedback på ugens arbejde (Hvornår og hvordan digitalt /fysisk efter aftale med vejleder)Færdiggør jeres didaktiske design og læringsressource
Her finder I ugens plan, aktiviteter og forslag til litteratur
Websted: AAU MoodleKursus: 1. modul Læring, netværksdannelse og organisering (KDM_BA_ AAL)Bog: Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. septUdskrevet af: Ulla KonnerupDato: Wednesday, 6. June 2018, 13:14
Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. sept https://www.moodle.aau.dk/mod/book/tool/print/index.php?id=...
1 af 8 06/06/2018 13.14
Indhold
Anbefalet litteratur for denne uge
Mandag d. 17/9
Tirsdag d. 18/9
Onsdag d. 19/9
Torsdag d. 20/9
Fredag d. 21/9
Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. sept https://www.moodle.aau.dk/mod/book/tool/print/index.php?id=...
2 af 8 06/06/2018 13.14
Anbefalet litteratur for denne uge
Baumgartner, E., & Bell, P. (2002). What will we do with design principles? Designprinciples and principled design practice. I Annual Meeting of the American EducationalResearch Association, New Orleans, LA, USA.
31
Beetham, H. (2007). An approach to learning activity design. Rethinking pedagogy for adigital age: Designing and delivering e-learning, 26–40.
14
Dohn, N. B., & Hansen, J. J. (2016). Didaktik, design og digitalisering. Introduktion samt Del1. Samfundslitteratur. (s. 9-86)
Dourish, P. (2001). Where the Action is: The Foundations of Embodied Interaction. MITPress.
Gynther, K., Christensen, O., & Jørnø, R. (2013). Synkrone online læringsmiljøer–didaktiskdesign for synkron undervisning understøttet af digitale teknologier. Tidsskriftet Læring ogMedier (LOM), 6(11).
Henderson, M., Selwyn, N., & Aston, R. (2015). What works and why? Student perceptionsof “useful”digital technology in university teaching and learning. Studies in HigherEducation, 1–13.
Hiim, H., & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebogi didaktik. (12-84) København: Gyldendal
Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. sept https://www.moodle.aau.dk/mod/book/tool/print/index.php?id=...
3 af 8 06/06/2018 13.14
Mandag d. 17/9
Forberedelse:
Se nedestående videoer om Design principper og didaktisk og digitalt design
8.15 - 10: diskuter videoerne i grupperne. Videoerne er først tilstede i weekenden. Ideen er, at i I grupperneser dem og diskuterer dem. Hvilke konsekvens for design og læringsteori for jere undervisningsforøb
Arbejd herefter videre i grupperne med at planlægge jeres didaktisk design og udarbejde læringsressource
Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. sept https://www.moodle.aau.dk/mod/book/tool/print/index.php?id=...
4 af 8 06/06/2018 13.14
Tirsdag d. 18/9
CoED workshop
11.15: Fælles forelæsning om metode og indhold v/Ulla i 4.105
12.30 - 16.00: workshop i grupper (lokaler kommer senere)
Resultat: skitse til design
Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. sept https://www.moodle.aau.dk/mod/book/tool/print/index.php?id=...
5 af 8 06/06/2018 13.14
Onsdag d. 19/9
Diskuter ugens litteratur om designprincipper og lærings-/didaktisk design. Fordel litteraturen mellem jer ide respektive grupper og formidl det væsenligste til hinanden (arbejd i grupperne).
Arbejd herefter videre i grupperne med at planlægge jeres didaktisk design og udarbejde læringsressource
Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. sept https://www.moodle.aau.dk/mod/book/tool/print/index.php?id=...
6 af 8 06/06/2018 13.14
Torsdag d. 20/9
Gruppeaktivitet:
Finpuds design og designforløb på baggrund af ugens workshop og litteratur. Skriv ca. 1 side til jeresrapport og opload det i Goodle+ senest torsdag aften.
Arbejd herefter videre i grupperne med at planlægge jeres didaktisk design og udarbejde læringsressource
Fordel gerne arbejde imellem jer!
Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. sept https://www.moodle.aau.dk/mod/book/tool/print/index.php?id=...
7 af 8 06/06/2018 13.14
Fredag d. 21/9
Vejledning og feedback på ugens arbejde (Hvornår og hvordan digitalt /fysisk efter aftale med vejleder)Færdiggør jeres didaktiske design og læringsressource
Aktiviteter og plan for 17. sept - 23. sept https://www.moodle.aau.dk/mod/book/tool/print/index.php?id=...
8 af 8 06/06/2018 13.14
2. MODUL OPLEVELSER, TID OG RUM (KDM_BA_ AAL)
Kommunikationsdesign 2: Oplevelser, tid og rum
Kursusholdere: Christian Jantzen, Marianne Lykke, Søren Bolvig, Pernille V. K. Andersen, Sanne Dollerup
Sørensen og Rameshnath Krishnasamy
Modulkoordinatorer: Modulkoordinatorer: Marianne Lykke & Christian Jantzen
Modul 2 har fokus på at designe og tilrettelægge kommunikations- og informationsprodukter, der
understøtter og realiserer oplevelser og underholdning under hensynstagen til tid- og rumrelaterede
problemstillinger. Omdrejningspunktet er en case, der er udarbejdet sammen med Stadsarkivet og By- og
landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune. De studerende skal arbejde med et afgrænset byrum med
henblik på at øge dets tilgængelighed og tiltrækning for borgere og besøgende i Aalborg. I forlængelse af
modulets kursus- og workshopaktiviteteter skal de studerende gruppevis udarbejde et konkret
kommunikationsdesign og teoretisk, analytisk og metodisk begrunde dets relevans. Casens baggrund og
muligheder vil blive uddybet i en gæsteforelæsning v/. Bente Jensen, Stadsarkivet, Aalborg Kommune og
Rie Malling, Aalborg Kommune.
I tilknytning til modulet afholdes undervisningsaktiviteter inden for (1) Tid, sted og oplevelser (TSO) og (2)
Metode og design (MD). Fagets videnskabsteori er inkluderet i kursus (1). Den teoretiske og metodiske
undervisning afvikles i løbet af modulets første tre uger. Derefter er al tid sat af til projektarbejde,
udvikling og sketch af kommunikationsdesignet.
Delkurser
Kursus 1: Tid, sted og oplevelse (TSO)Kursus 1: Tid, sted og oplevelse (TSO)
v. Christian Jantzen, Sanne Dollerup Sørensen og Rameshnath Krishnasamy
Kurset introducerer et teoretisk grundlag til forståelse af oplevelser og underholdning. Dette grundlag
består af psykologiske, sociologiske, filosofiske og tekstvidenskabelige komponenter. Kurset bygger
således videre på kurset ”Forbrug, oplevelse og kultur” på 4. semester.
Kurset består af 6 forelæsninger.
Kursus 2: Metode og design (MD)Kursus 2: Metode og design (MD)
v. Marianne Lykke, Søren Bolvig og Pernille V. K. Andersen
Kurset præsenterer teorier, modeller og metoder til at designe og udvikle oplevelsesdesigns. Kurset
bygger videre på teori om designmetoder præsenteret på kurset Design og ikt med organisationen som
kontekst på 3. Semester.
Kurset er opdelt i to fokusområder. Første del har vægt på at præsentere teori og metoder til at analysere,
identificere og forstå problemstillingen, som oplevelsesdesignet skal medvirke til at løse. Anden del har
fokus på at præsentere teori og metoder til at omsætte den indhentede viden fra analysen til
oplevelsesdesign.
Kurset består af 6 undervisningsgange, der består af en kombination af forelæsninger og workshops, hvor
de studerende i grupper får mulighed for at omsætte forelæsningens indhold til praksis ved at arbejde
med deres eget projekt og oplevelsesdesign.
Arbejdsform og varighed
Modulet strækker sig over fem uger og begynder mandag den 23. oktober 2017. Gruppernes projekter
afleveres fredag 24. november 2017. Modulet afsluttes med mundtlige eksamener hhv. d. 30. November og
1. december 2017. Modulet består af sammenlagt 14 undervisningsgange, der fordeler sig over
introduktion, gæsteforelæsning og kursus (1) og (2). Der er knyttet workshops til undervisningsgangene i
Metode og design, hvor de studerende arbejder selvstændigt med deres projekt.
Undervisningsformen vil variere mellem forelæsninger og øvelsesworkshops. Øvelsesworkshops er altid
placeret i forlængelse af en forelæsning og tilrettelagt således, at de studerende i grupper får mulighed
for at omsætte forelæsningens indhold til praksis ved at arbejde med deres egne kommunikationsdesigns
og opgaver. Herudover vil der blive holdt én fælles klyngevejledning.
Hele vejen igennem modulet holdes fredagene undervisningsfri. Her er tiden sat af til gruppearbejde og
(klynge)vejledning.
Gæsteforelæsninger
Onsdag den 25. oktober er der foredrag med arkivar Bente Jensen fra Aalborg Stadsarkiv med
introduktion til casen og kvarteret omkring Frederikstorv, der er rammen for projektarbejdet.
Undervisningslokale
Undervisningsaktivitet og projektarbejde foregår i Rendsburggade 14, i lokale 4.105.
Litteratur til kurset
Følgende grundbog skal anskaffes:
Jantzen, C.; Vetner, M.; Bouchet, J. (2011). Oplevelsesdesign. Tilrettelæggelse af unikkeoplevelseskoncepter. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Den øvrige litteratur vil så vidt muligt være tilgængeligt via Moodle. Se de enkelte kursusgange for
specifikke litteraturanvisninger. Det vil løbende frem mod modulstart blive lagt ind i de forskellige
Her introduceres modulet: “Kommunikationsdesign 2: Oplevelser, tid og rum”. Vi vil gennemgå modulets
læringsmål, forløbet, undervisnings- og eksaminationsformen og forventningerne til indsatsen og
samarbejdet gennem modulet. Der vil desuden blive lavet en introduktion til modulets case.
TSO 1: Hvad er oplevelser?
Tirsdag 24.10. 8.15 – 10.00 (Christian Jantzen)
At opleve er et almenmenneskeligt grundvilkår. Oplevelser fæstner opmærksomheden på situationen. De
er endvidere væsentlige byggesten til individers selvforståelse og til deres omgang med hinanden.
Kursusgangen introducerer til de psykologiske forhold ved oplevelser
LitteraturLitteratur
Jantzen, C.; Vetner, M.; Bouchet, J. (2011). Oplevelsesdesign. Tilrettelæggelse af unikkeoplevelseskoncepter. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 17-36, 147-173.
Jantzen, C. (2013). Experiencing and Experiences: A Psychological Framework. In: Sundbo, J. & Sørensen,
F. (Eds.), Handbook on the Experience Economy. Cheltenham: Edward Elgar. 149-170.
TSO 2: Hvorfor oplevelser?
Tirsdag 24.10. 10.45 – 12.30 (Christian Jantzen)
At ville udforme eller sælge oplevelser som selvstændig produkter (varer, ydelser, systemer) er et relativt
nyt fænomen. Kursusgangen introducerer til begreberne oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign.
Desuden præsenteres kendetegnene for et godt oplevelsesprodukt.
LitteraturLitteratur
Jantzen, C.; Vetner, M.; Bouchet, J. (2011). Oplevelsesdesign. Tilrettelæggelse af unikkeoplevelseskoncepter. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s. 83-110).
Lykke, M., & Jantzen, C. (2016, March). User Experience Dimensions: A Systematic Approach to
Experiential Qualities for Evaluating Information Interaction in Museums. In Proceedings of the 2016 ACMon Conference on Human Information Interaction and Retrieval (pp. 81-90). ACM.
MD 1: Designprocessen og tilgange til design
MD 1: Designprocessen og tilgange til designMD 1: Designprocessen og tilgange til design
Godt oplevelsesdesign sætter bevidstheden i sving. Det bygger på brugerens erindringer og erfaringer,
men bryder samtidig med dem. Kursusgangen introducerer til kognitionsforskningens begreber script og
skema og viser, hvorledes de kan bruges analytisk og konstruktivt i forbindelse med
erfaringsbearbejdning.
LitteraturLitteratur
Jantzen, C.; Vetner, M.; Bouchet, J. (2011). Oplevelsesdesign. Tilrettelæggelse af unikkeoplevelseskoncepter. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 111-146.
Jantzen, C.; Vetner, M.; Bouchet, J. (2011). Oplevelsesdesign. Tilrettelæggelse af unikkeoplevelseskoncepter. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 193-214.
Mikunda, C. (2006). Brand Lands, Hot Spots and Cool Spaces. Welcome to the Third Place and the TotalMarketing Experience. London: Kogan Page. 1-34
Schank, R.C.; R.P. Abelson (1977), Scripts, Plans, Goals and Understanding: An Inquiry into Human
Knowledge Structures, Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum. 36-68.
Fortællinger skaber indlevelse ved at transportere ’læseren’ til en mulig verden, der er et alternativ til den
virkelige verden. Ved denne indlevelse kan ’læseren’ blive transformeret. Kursusgangen introducerer til de
dele af narratologien, dvs. videnskaben om fortællinger, der vedrører mulige verdeners semantik.
LittteraturLittteratur
Gerrig, R. (1999). Experiencing narrative worlds: on the psychological activities of reading. Yale University
Press. 7 - 30.
Jantzen, C. (2014). Det tematiske grundlag for unikke koncepter – Hotel New York. In: C. Jantzen
(ed.). Oplevelsesstedet. Analyser af oplevelsesdesigns. Aarhus: Systime Academics. 39-62.
Jantzen, C. (2014). Fødsel og forvandling – Build-A-Bear Workshop. In: C. Jantzen (ed.). Oplevelsesstedet.Analyser af oplevelsesdesigns. Aarhus: Systime Academics. s. 135-164.
Kusenbach (2003)’s go-along/walk-along metode er et bud på, hvordan man som designer opnår indsigt i
menneskers færden i og interaktion med steder. Artiklen af Kusenbach er introducerende, mens Jones et
al. (2009) og Pink (2012) er valgt, for de udbygger metoder, præsenterer og diskuterer, hvordan man kan
bruge henholdsvis GPS og video i dataindhentningen.
LitteraturLitteratur
Jones, et. al. (2009). Exploring space and place with walking interviews. Journal of Research Practice, 4 (2).
Article D2.
Kusenbach, M. (2003). Street phenomenology: the go-along as ethnographic research tool. Ethnography,
4(3). s. 455-485.
Pink, S. (2012). Walking with video. Visual Studies, 22 (3). 240 - 252.
MD 3: ’Generative teknikker’ som deltagende dataindsamlingsmetode
Onsdag 1. november, 08.15-12.00 (Pernille V. K. Andersen)
Forelæsningen introducerer til udfordringer og potentialer ved forskellige burgercentrerede - og
brugerinvolverende metoder og teknikker til dataindsamling. Herunder introduceres til forskellige
materielle og visuelle artefakters og teknikkers kommunikative, medierende og generative kvaliteter i
dataindsamlingsprocessen, hvor forskellige interessenter er involveret. Forelæsningen vil lægge vægt på
hvorledes det er muligt at skabe adgang til mere ’tavse’ områder af forskellige brugergruppers
forståelser, behov og ønsker omkring nuværende og fremtidige praksisser. Dagens oplæg leder op til
gruppearbejde, hvor vi skal arbejde med metodeovervejelser ift. dataindsamling og problemforståelse i
jeres respektive cases.
LitteraturLitteratur
Sanders, L., & Stappers, P. J. (2012). Convivial Design Toolbox: Generative Research for the Front End of
Design. BIS. (Kapitel 3) (Pdf nedenfor).
Muller, M. J., & Druin, J. A. (2012). Participatory Design. The Third Space In J. A. Jacko (Ed.), The Human-Computer Interaction Handbook 3rd Edition: CRC Press. (p. 1125-1153)(Pdf nedenfor)
Mattelmäki, T. (2005). Applying probes – from inspirational notes to collaborative insights. CoDesign, 1(2),
Fra oplevelser til oplevelsesteknologier. Transformationen af rum til sted, gennem digitale oplevelseslag.
I dag kobles teorierne om oplevelser og rum/sted sammen med informationsteknologier; digitale
teknologier der kan designes til at stimulere, motivere og engagere mennesker i ønskede retninger. Vi skal
sammen kigge nærmere på context aware technologies (CATs), gennem eksempler, der udvider de fysiske
rum gennem digitale lag.
LITTERATURLITTERATUR
A. K. Dey og G. D. Abowd (2001), Towards a Better Understanding of Context and Context-Awareness,
Handheld and Ubiqiutous Computing, 304-307.
M. Weiser (1991). The Computer for the 21st Century, 78-89.
Genevieve Bell & Paul Dourish (2005). Yesterday’s tomorrows: notes on ubiquitous computing’s dominant
vision.
SUPPLERENDE LITTERATURSUPPLERENDE LITTERATUR
C. Arth, L. Gruber, R. Grassat, T. Langlotz, A. Mulloni, D. Schmalstieg og D. Wagner (2015), The History ofMobile Augmented Reality - Developments in Mobile AR over the last almost 50 years, Computer Graphics
& Vision [Technical Report], 1-30.
Antoniou et al. (2015). Micro-augmentations: situated calibration of a novel non-tactile, peripheral museum
technology.
Jensen et al, (2010). Studying PH.A.N.T.O.M. in the Wild: A Pervasive Persuasive Game for Daily Physical
Activity.
MD 4: Værdi-baseret design
Mandag 06.11., 09.15-12.00 (Søren Bolvig)
I denne forelæsnings vil ’the vision-based’ model blive præsenteret og relateret til oplevelsesdesign.
Modellen kan anvendes som redskab til at sikre kohærens i jeres design bidrag. På den måde kan I samle
jeres empiriske observationer, teoretiske viden og visionære tanker i modellen. Vi vil arbejde med en
øvelse som et led i forelæsningen med henblik på at få denne integreret i jeres igangværende proces. Der
vil således være mulighed for at arbejde med modellen umiddelbart efter, at den er præsenteret, men
Wasson, C. (2002). Collaborative Work: Integrating the Roles of Ethnographers and Designers. In S. Squires
& B. Byrne (Eds.), Creating Breakthrough Ideas: The Collaboration of Anthropologists and Designers in theProduct Development Industry. Bergin & Garvey. 71-90.
MD 5: Design via Customer Journeys
Onsdag 08.11., 09.15 – 12.00 (Søren Bolvig)
I denne forelæsning arbejder vi videre med Customer Journeys, men denne gang som værktøj i syntese.
Med Customer Journeys er det nemlig muligt, som designer, at arbejde med en persons eller en gruppe af
personer’s oplevelse i en tidslig dimension. Værktøjet dækker over brugerens oplevede rejse over tid, hvor
der typisk arbejdes med ‘før’, ‘under’ og ‘efter’ i forhold til forventning, erfaring og refleksion. I denne
forelæsning går vi fra hvordan verdenen er til hvordan den burde være. Afslutningsvis vil vi se på hvilke
mulige skridt, som designere kan tage efter at have designet i Customer Journeys.
Litteratur:
Rawson, A., Duncan, E., & Jones, C. (2013). The truth about customer experience. Harvard BusinessReview, 91(9), 90-98.
Segelström, F., & Holmlid, S. (2009). Visualization as tools for research: Service designers on
visualizations. NorDes 2009. Oslo.
Klyngevejledning
Fredag 10.11., 8.15 - 12.00 (Christian Jantzen og Marianne Lykke)
MD 6: Præsentation og sketching af oplevelsesdesignet
Mandag den 13.11., 8.15 - 12.00 (underviser meddeles senere)
Kurset introducerer til 3D programmet SketchUp (www.sketchup.com). Kurset er praktisk og målet er at opnå
kompetencer til at udvikle simple 3D prototyper. Med basis i viden og erfaringer med SketchUp giver kursetligeledes kompetencer til at evaluere alternative 3D værktøjer. Kursets konkrete mål er at give mulighed for atudvikler modeller til illustration og evaluering af det oplevelses koncept der skal udvikles på modulet.
Første kursusgang introducerer til SketchUp via fælles gennemgang af funktioner og på anden kursusgangarbejdes selvstændigt/gruppevis med SketchUp med mulighed for assistance fra kursusholder.
Kurset tager udgangspunkt i det lærings-materiale som SketchUp tilbyder. Se litteratur herunder.
Modulets akademiske litteratur bliver inddraget i det praktiske arbejde og rammesætter således deværktøjsmæssige kompetencer ifht de akademiske ditto.
Det forudsættes at den studerende medbringer egen computer og at SketchUp er installeret ved kursets start.
Det er muligt via www.sketchup.com at downloade gratis prøve version.
Litteratur:https://www.sketchup.com/learn
MD 6: Sketching workshop
Tirsdag den 14.11., 8.15 - 15.00 (underviser meddeles senere)
Under workshoppen arbejder de studerende selvstændigt med udarbejdelse af sketch af deres
oplevelsesdesign.
Pitch af oplevelsesdesigns
Onsdag den 29.11., 8.15 - 12.00
Med udgangspunkt i deres digitale sketches præsenterer de studerende de udviklede oplevelsesdesigns.
Både undervisningsteamet og Bente Jensen. Aalborg Stadsarkiv og Rie Malling, Aalborg Kommune vil
MMoodduullbbeesskkrriivveellssee::Hvordan kan vi designe med henblik på målrettet at påvirke brugerens holdninger og adfærd, og hvordan er
forståelse for den intenderede brugskontekst afgørende for vores designprocess? På Modul 3 sætter vi fokus på
kultur, værdier og persuasive design, når vi designer og udvikler løsninger der dels understøtter et stigende
behov for datasikkerhed i organisationer og samtidig kan motivere og understøtte grøn omstilling.
Modulet omfatter kursus- og workshopaktiviteter og øvelser, samt projektarbejde i relation til modulets tema.
Modulets fokus er at designe og tilrettelægge adfærdsændrende kommunikation og informationssystemer, der
tager hensyn til og understøtter brugernes/modtagernes kulturelle mønstre og værdier.
...
Mål
Den studerende skal gennem modulet opnå:
Viden om
tilrettelæggelse af kommunikations-og/eller IKT-produkter og løsninger med særligt fokus på modtageres
kultur og værdisæt;
designprocesser i relation til kommunikationsdesign;
forskellige typer af designprocesser i relation til kommunikationsdesign;
informations-og kommunikationsprocesser ud fra en brugercentreret tilgang og med fokus på kultur-og
værdirelaterede problemstillinger.
Færdigheder i
at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller vedrørende kommunikationsdesign med fokus på
kultur-og værdirelaterede problemstillinger til fagfæller og ikke-specialister;
at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og
løsningsmodeller i kommunikationsdesign;
at designe informations-og kommunikationsprocesser ud fra en brugercentreret tilgang med henblik på
Rediger
Kursus: 3. modul Kultur og værdier (KDM_BA_ AAL) https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=26137
1 af 10 12/06/2018 10.22
brugerens kultur og værdisæt.
Kompetencer til
at identificere, udvikle og implementere kommunikations-og informationsvidenskabelige løsninger ud fra en
brugercentreret tilgang, dvs. ud fra viden om målgrupper, brugere, brugbarhedskriterier, brugssituationer og
bredere kulturelle sammenhænge;
at omsætte faglig, teoretisk og metodisk indsigt i et konstruktivt virke i relation til designet af kommunikation
under hensyntagen til kulturelle og værdimæssige dimensioner.
...
AArrbbeejjddssffoorrmm oogg vvaarriigghheedd
Modulet løber afvikles i december og januar, med introduktion d. 4. december. Der afholdes juleferie i uge 52.
Projektaflevering finder sted fredag den 19. januar 2018
Eksamen afvikles den 25. og 26. januar 2018
UUnnddeerrvviissnniinngg
Undervisningen vil blive afholdt som en blanding af auditorieforelæsninger og workshops og finde sted dels i
Create (Rendsburggade 14) og dels ved case rekvirenten.
Beskrivelser af de enkelte kursusgange følger, men undervisningen vil blive holdt indenfor følgende områder:
1. Kulturteori & analyse og videnskabsteori Her introduceres der under overskrifterne 'Kultur, Værdier og Design (Videnskabsteori)'
og 'Cultural theory and Cultural Psychology' til de videnskabelige discipliner Kulturteori og Kulturpsykologi,herunder analytiske metoder. Grundantagelsen er, at kulturelle artefakter taler ind til brugeres livsmønstre og
(selv)forestillinger på en både meningsskabende og emotionelt involverende måde. Derved bearbejder, ændrer
eller bekræfter kulturobjekter vaner og værdier. Centrale bidrag fra kulturel antropologi, psykologi og sociologi
sammenholdes med en tekstteoretisk tilgang til kulturbegrebet og kulturanalysen.
2. Metodeteori og - praksisHer vil der i forelæsnings - og workshopform blive arbejdet med metoder, som egner sig til undersøgelse af
modulets emnefelt. Fokus i forbindelse med dataindsamling vil ligge på etnografiske metoder, og vil ud over
forelæsninger inkludere praktisk afprøvning af metoderne og en refleksion herover på en afsluttende
workshop (se kursusbeskrivelserne nedenfor). I relation til design vil dataindsamlingsprocessen danne grundlag
for iterativ udvikling af low- og high-fi prototyper, samt digital præsentation af design forslag.
3. Persuasivt design.
Kurset introducerer til teoretiske, metodiske og etiske aspekter af Persuasivt design.
Kurset vil i tråd med modulets tema og case fokusere på samspillet mellem design, medie og intenderet
brugskontekst.
Litteratur:
Obligatorisklitteratur (antalsider)
Supplerendelitteratur (antalsider)
Digitalupload
Atkinson, B. M. C. (2006). Captology: A Critical review.Persuasive Technology 2006, ACMfessionel kontekst.København.
12
Bak, A. C., & Nørgaard, J. L. (2006). Strategisk semiotik:Overvejelser om iværksættelse af kommunikation og valg af tegn ien professionel kontekst. København.
44
Kursus: 3. modul Kultur og værdier (KDM_BA_ AAL) https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=26137
2 af 10 12/06/2018 10.22
Fogg, B. J. (2003). Persuasive Technology - Using Computer toChange What We Think and Do. pp. 42-148 (kapitel 1-5).
Amsterdam: Morgan Kaufmann Publishers (Bogen ertilgængelig som e-bog via AUB)
106
Emerson, R. et al (2011). Participants Observations and Fieldnotes.
In: P. Atkinson et al. (eds): Handbook of Ethnography (pp. 352-368).
Graham Gibbs (2012) Analysing Qualitative Data. Sage p.38-55 18
Gibbs, G. (2012) Analysing Qualitative Data. London: Sage(Chapter 3. Writing -- but only page 26-30) 4
Knoblauch, H. (2005). Focused Ethnography. ForumQualitative Social Research 6(3) Art 44.http://www.qualitative-research.net/index.php/fqs/article/view/20/43
11
Pink, S. (2013) Doing Visual Ethnography. London: Sage (e-book)
Chapter 4: Photography in Ethnographic Research (pp. 73-103)
Chapter 5: Video in Ethnographic Research (only pp. 112-114)
30
2
Szulevicz, T. (2015) Deltagerobservation. In: Svend Brinkmann& Lene Tanggaard (red.) Kvalitative metoder (2.udgave). HansReitzel, p. 81-96
15
Ylirisku, S. and Buur, J. (2007) Designing with Video:Focusing the User-centred Design process. London: Springer(e-book) -- Chapter 2: Studying what people do pp. 37-86
49
Hasle, P. & Christensen, A. K. (2007). Classical Rhetoric and aLimit to Persuasion. In: Y.de Kort et al. (eds.). PersuasiveTechnology 2007, pp. 307-10. Palo Alto: Springer.
4
Gram-Hansen, S. and L. Gram-Hansen (2013). On the role ofethics in Persuasive Design. Ethicomp 2013, s. 85-91. Kolding,Syddansk Universitetsforlag: 8
6
Davis, J. (2009). Design methods for ethical persuasivecomputing. Persuasive Technology: Proceedings of the 4thInternational Conference, California: ACM Digital library
Caradonna, Jeremy (2014) Sustainability. A history. OxfordUniversity Press.Christensen, Bo A. (2015) Valuing nature. Connecting Eco-economy and the capability approach. Review of politicaleconomy 27(4): 539-564
Martin, J. (1992). Culture in organisations. Three perspectives.(pp 3-24) New York. Oxford University Press
Online adgang via AUB: https://ebookcentral.proquest.com/lib/aalborguniv-ebooks/reader.action?docID=716689
24
Kursus: 3. modul Kultur og værdier (KDM_BA_ AAL) https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=26137
3 af 10 12/06/2018 10.22
Blevis, E. (2007) Sustainable Interaction Design. Invention andDisposal, Renewal and Reuse. Proceedings of CHI, 2007 (1-10) 10
Braungart and McDonough (2002) Cradle to Cradle: remakingthe way we make things. New York: North Point Press (17-44;157-186)
56
Drummond, Ian and Marsden, Terry (1999) The Condition ofSustainability. London and New York: Routledge (7-23) 16
Verbeek, Peter Paul (2005) What things do. University Park,Pennsylvania: The Pennsylvania State Press. (sidste kapitel: pp.203-236)
33
Schein, E. (1990). Organizational Culture. AmericanPsychologist, February. (109-119) 10
Alvesson, M. (2003). Beyond Neopositivists, Romantics, andLocalists: A Reflexive approach to Interviews in OrganizationalResearch. The Academy of Management Review. Vol 38(1).January
20
Martin, J. (1992). Culture in organisations. Three perspectives.(pp 24-164) New York. Oxford University Press
Online adgang via AUB: https://ebookcentral.proquest.com/lib/aalborguniv-ebooks/reader.action?docID=716689
140
Martin, J. & Frost, M. (2012). The Organizational Culture WarGames: A Struggle for Intellectual Dominance. In Godwyn, M.& J.H. Gittell (eds.). Sociology of Organizations – Structuresand Relationships. (pp 3015-336) Los Angeles. SAGE
Denne første kursusgang giver en overordnet introduktion til modulets indhold, struktur og planlagte
Rediger
Kursus: 3. modul Kultur og værdier (KDM_BA_ AAL) https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=26137
4 af 10 12/06/2018 10.22
aktiviteter. Modulgennemgangen suppleres af en introduktion til projektledelse og process styring, samt en
gennemgang af samspillet mellem modulets aktiviteter og typiske UX design life cycle.
Tilføj aktivitet eller materiale
Emne 2
Persuasive Design
v/Sandra Burri Gram-Hansen
Denne kursusgang giver en overordnet introduktion til persuasive technology-begrebet og relevansen af at tænke
kultur og værdier i relation til design af persuasive teknologier. Der har i de senere år været en stigende tendens
til at design ikke alene skal facilitere brugeren, men også fokusere på, hvordan man med sit design kan påvirke
brugernes holdninger og adfærd. Persuasive Design repræsenterer i den forbindelse en tilgang der søger at
skabe vedvarende adfærdsændringer.
Litteratur:
Fogg, B. J. (2003). Persuasive Technology - Using Computer to Change What We Think and Do. pp. 42-148
(kapitel 1-5). Amsterdam: Morgan Kaufmann Publishers (Bogen er tilgængelig som e-bog via AUB)
Atkinson, B. M. C. (2006). Captology: A Critical review. Persuasive Technology 2006, ACM
Tilføj aktivitet eller materiale
Rediger
Emne 3
Bæredygtighed og Kultur
v/ Rasmus Grøn
Forelæsningen vil dels introducere til bæredygtighedsbegrebet, og dets mulige forbindelse til teknologi og design.
Og dels introducere til, hvordan de studerende kan arbejde med dette i praksis gennem cradle to cradle tilgangen
Blevis, E. (2007) Sustainable Interaction Design. Invention and Disposal, Renewal and Reuse. Proceedings of
CHI, 2007 (1-10)
Braungart and McDonough (2002) Cradle to Cradle: remaking the way we make things. New York: North Point
Press (17-44; 157-186)
Drummond, Ian and Marsden, Terry (1999) The Condition of Sustainability. London and New York: Routledge
(7-23)
Rediger
Kursus: 3. modul Kultur og værdier (KDM_BA_ AAL) https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=26137
5 af 10 12/06/2018 10.22
Verbeek, Peter Paul (2005) What things do. University Park, Pennsylvania: The Pennsylvania State Press.
(sidste kapitel: pp. 203-236)
Supplerende frivillig litteratur
Strengers, Y. and Maller, C. (2015) Social Practices, Intervention and Sustainability. Beyond behavior change.
Routledge (Handler om at bruge the practice turn i bæredygtighedsstudier, kritiserer et fokus på individers
adfærd for at være begrænset og præsenterer i stedet den sociale praksis som der hvor designmæssige
interventioner skal ske)
Caradonna, Jeremy (2014) Sustainability. A history. Oxford University Press. (Giver en kort idehistorisk
gennemgang af bæredygtighedsbegrebet og de problemstillinger der knyttes til det)
Tilføj aktivitet eller materiale
Kursus: 3. modul Kultur og værdier (KDM_BA_ AAL) https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=26137
6 af 10 12/06/2018 10.22
Emne 4
Kultur og Semiotik
v/ Ann Bager
På kursusgangen introduceres I for forskellige teoretiske perspektiver, der kan anvendes til at forstå og analysere
organisationskultur. Vi starter ved tilgange, der hviler på funktionalistiske og konsensusbaserede principper og
bevæger os over i postmoderne, poststrukturalistiske og dissensusbaserede perspektiver. Jeg vil løbende
diskutere, hvorledes perspektiverne kan kritiseres og reflekteres i forhold til hinanden. Vi skal diskutere
forskellige metoder til datagenerering, hvorigennem organisationskultur kan fastholdes og analyseres. Gennem
øvelsesarbejde får I mulighed for at reflektere perspektiverne og metoder til datagenerering i relation til case-
samarbejdet med forsvarsministeriets ejendomsstyrelse og arbejdet med grøn omstilling blandt forsvarets
medarbejdere.
En central pointe på forelæsningen er, at det er vigtigt at skabe sig et indblik i organisationers kulturelle og
situationelle praksisser, hvad enten formålet er at forstå og forandre organisationspraksisser/-adfærd og/eller
udvikle kommunikationsdesign. Mange forandringstiltag er mindre succesfulde, bl.a. fordi konteksten ikke
medtænkes og medarbejdere derved ikke kan relatere sig til de nye tiltag.
Litteratur:
Bak, A. C., & Nørgaard, J. L. (2006). Strategisk semiotik: Overvejelser om iværksættelse af kommunikation ogvalg af tegn i en professionel kontekst. København.
Cooren, F. (2015). Organizational discourse: Communication and constitution. (pp 1-16, 17-21) John Wiley &
Sons.
Martin, J. (1992). Culture in organisations. Three perspectives. (pp 3-24) New York. Oxford University Press
Supplerende Litteratur:
Alvesson, M. (2003). Beyond Neopositivists, Romantics, and Localists: A Reflexive approach to Interviews in
Organizational Research. The Academy of Management Review. Vol 38(1). January